En rektors visioner. Succes giver vanskeligheder

Transkript

1 FLENSBORG AVIS Lørdag 24. februar Dansk Skoleforening for Sydslesvig Fokus på de danske børnehaver og skoler i Sydslesvig En rektors visioner FLENSBORG. - Det er vigtigt med klare visioner, siger rektor for den kommende fællesskole med gymnasial overbygning i Slesvig, Jørgen Kühl. I de seneste måneder har han været i gang med at udfærdige værdigrundlag og skoleprofil for skolen. Fokus har mødt ham for at høre, hvilke tanker han har gjort sig om den ny skole. Mere side 6 Fra hovedtil fællesskole LADELUND. Når Sydslesvigs eneste danske ungdomsskole efter sommerferien åbner dørene, er det som fællesskole. I øjeblikket forbereder skolen sig på den ny rolle, som blandt andet kommer til at betyde yngre elever og ændrede regler. Fokus har besøgt skolen og talt med skoleleder Hans Heide-Jochimsen om overgangen fra hoved- til fællesskole. Mere side 8 Succes giver vanskeligheder ARKIVFOTO PROJEKT Hørespil om lejrfanger I forbindelse med den årlige mindehøjtidelighed i Harreslev for nazisternes ofre havde 9.a og 9.b på Duborg-Skolen i år i fællesskab lavet en cd med tilhørende hæfte. Hæftet beskriver i tegninger fangernes sidste dage i Frøslev-lejren, inden de blev transporteret til kz-lejre i Tyskland. På cd en skildres fangernes sidste dage i et hørespil. Mere side 3 MILJØ OG ENERGI Nu er det tid til handling Med FNs seneste udmeldinger om jordens tilstand, konstaterer forældre i Skoleforeningens miljø- og energiudvalg, at det haster med at omsætte ordene i foreningens miljø- og energipolitik til handling. Mere side 4 og 5 KAMPAGNE Tv-spot skal hjælpe feriebørn Sammen med Grænseforeningen kommer Skoleforeningen nu de sydslesvigske feriebørn til hjælp. De to foreninger finansierer et tv-spot, der skal gøre kendskabet til ferierejseordningen større hos den danske befolkning. Mere side 7 Flere og flere ønsker at lære dansk hos Dansk Voksenundervisning i Sydslesvig. Det betyder, at det efterhånden er svært at finde undervisere og ikke mindst penge til de mange kurser. VOKSENUNDERVISNING Efterspørgslen af kurser ved voksenundervisningen i Sydslesvig er efterhånden blevet så stor, at det er svært at finde både undervisere og penge til at holde dampen oppe. HATSTED. En øget interesse kombineret med et fald i de offentlige tilskud er ved at tage pusten fra voksenundervisningen i Sydslesvig. - Lige nu har vi flere kurser, end vi havde, da det foregående kursusår sluttede, siger sekretær i Dansk Voksenundervisning i Sydslesvig, Signe Andersen, som især oplever en stigende interesse for voksenundervisningens danskkurser. - Flere og flere ønsker at lære dansk. Efter at Skoleforeningen for godt ti år siden indførte et krav om, at forældre til børn i de danske skoler skulle lære dansk, er der kommet mange forældre. Derudover er der en del kursister fra den tyske flertalsbefolkning, der ønsker at lære dansk. Nogle for at øge chancen for at få arbejde i Danmark - andre fordi de mener, at det er bedre og hyggeligere at lære dansk hos os, siger Signe Andersen. Svært at finde penge og undervisere Men ikke al succes er en ubetinget fordel. For de ekstra danskkurser kræver flere undervisere, og de er efterhånden svære at finde. - Dansk er ikke kun blevet populært hos den danske voksenundervisning. Også de tyske aftenskoler har svært ved at finde undervisere til de mange kurser. Jeg får ofte opringninger fra tyske skoler, som spørger, om jeg kan hjælpe dem med at finde lærere, men jeg må desværre skuffe dem, siger Signe Andersen. Udover at de fleste undervisere med erfaring med danskundervisning allerede er i fuld gang, er det svært for voksenundervisningen at få den økonomiske side af sagen til at hænge sammen. Færre offentlige tilskud Den danske voksenundervisning financieres via penge fra den danske stat, landet Slesvig-Holsten samt tilskud fra sydslesvigske kommuner. Problemet er, at det offentlige tilskud fra kommunerne ikke er lovpligtige. Det er med andre ord op til den enkelte kommune, om den vil yde økonomisk støtte til voksenundervisningen. Og da den økonomiske situation i kommunerne i øjeblikket ikke er særlig gunstig, har mange kommuner valgt at droppe tilskuddet. - Nogle kommuner vælger dog stadig at støtte os med et beløb, der svarer til det, den tyske Volkshochschule modtager, men det er ikke nok, siger Signe Andersen, som oplyser, at voksenundervisningen i øjeblikket mangler mellem og euro for at få regnskabet til at gå op. Det betyder blandt andet, at mange undervisere først kan få deres løn for kurser gennemført i efteråret, når der igen kommer penge i voksenundervisningens kasse i januar. Men det betyder, at der allerede først på kalenderåret er brugt en stor del af det ny budget. Overvejer prisforhøjelse Signe Andersen håber derfor på muligheden for, at tilskuddet til voksenundervisningen kan sættes op, og har derfor sendt en ansøgning på det manglende beløb til Skoleforeningen. Samtidig overvejer voksenundervisningen at sætte prisen op. I øjeblikket betaler kursisterne to euro pr. undervisningstime. - Vi overvejer, at sætte prisen op med 25 cent pr. undervisningstime, siger Signe Andersen. En eventuel forhøjelse skal besluttes på voksenundervisningens årlige repræsentantskabsmøde, og vil så kunne træde i kraft fra skoleåret HÆDERSBEVISNINGER To elever modtager hæder En elev fra Duborg-Skolen i Flensborg og en elev fra Hiort Lorenzen-Skolen i Slesvig har i den forløbne måned modtaget henholdvis en pris og et legat. Duborg-eleven fik sin pris for sit engagement i undervisningen og sit arbejde i elevrådet. Hiort Lorenzen-eleven for sine mange år som feriebarn i Danmark og for sin gode kontakt til feriefamilien. Mere side 3 og 7 Fest med slag i HANVED. I mandags fejrede de fleste danske skoler og børnehaver i Sydslesvig fastelavn. Også Hanved Danske Børnehave, hvor dagen startede med sanglege, inden det for alvor gik løs. På billedet er det 5-årige Jakob - i dagens anledning udklædt som ingen ringere end Superman - der prøver kræfter med fastelavnstønden. Efter at tønden til sidst havde fået så mange slag, at den måtte give efter, delte børnene rovet, som bestod af flødekarameller. Derefter var der nybagte fastelavnsboller til alle i børnehaven.

2 FLENSBORG AVIS Lørdag 24. februar ARKIVFOTOS LEDER Skoleforeningen og mindretallet Med store bogstaver på forsiden skriver Flensborg Avis mandag den 20. februar:»skoleforening støtter SSW i valgkamp«. - Ja, og hvem ellers, føler jeg trang til at spørge, da Skoleforeningen, SSW og de andre mindretalsorganisationer arbejder for samme sag. Hvis nogen skulle være i tvivl, må det bero på uvidenhed. I samarbejde med mindretallets øvrige foreninger og organisationer har Skoleforeningen udarbejdet en introduktions- og velkomstmappe, som udleveres til ethvert medlem ved indmeldelse i Skoleforeningen. Her kan man i velkomsten læse:» Skoleforeningen er en blandt mange foreninger inden for det danske mindretal, hvis vidtforgrenede aktiviteter - både lokalt og overordnet er med til at skabe og udvikle indholdet og rammerne om det danske mindretalsarbejde i Sydslesvig. Skoleforeningen samarbejder af naturlige grunde med mindretallets øvrige foreninger - og organisationer, og ved optagelse i Skoleforeningen tilslutter du dig samtidig det danske mindretal i Sydslesvig«. Det er vigtigt for os som Dansk Skoleforening for Sydslesvig at understrege denne helhed, det er uforståeligt hvis andre tror, at helheden forbliver upåvirket, hvis enkelte dele udelukkes. For PER GILDBERG, næstformand Skoleforeningen er det en selvfølge at arbejde aktivt med i SSF s hvervekampagne og lige så selvfølgeligt positivt at bidrage til liv og udvikling i andre dele af mindretallet gennem samarbejde og fælles indsats i styrende organer. Ulrik Wilbek (t.v.) og Alexander von Oettingen er blandt foredragsholderne, når Skoleforeningen i marts måned inviterer til skolelederkonference på Jaruplund Højskole. Wilbek og von Oettingen på Jaruplund Højskole JARUPLUND. I forbindelse med skolelederkonferencen på Jaruplund Højskole i næste måned bliver der mulighed for at møde én af Danmarks i øjeblikket mest omtalte personer. Landholdstræner Ulrik Wilbek, som for nylig - sammen med de danske håndboldherrer vandt bronzemedalje ved verdensmesterskabet i Tyskland - kommer og deler ud af sine erfaringer. Blandt andet hvordan man gennem coaching opnår at få sine spillere til at være selv-motiverende. Han kommer også ind på den ydre motivation, hvor det er lederen, der via inspiration og påvirkning får et hold til at arbejde i samme retning. Også dr. pæd. Alexander von Oettingen kommer til Jaruplund. Under overskriften»for livet, mindretallet eller skolen?«fortæller han om dilemmaer og udfordringer for mindretallets skoler. Endelig vil der være et oplæg med lektor ved Dansk Pædagogisk Universitet, Hans Henrik Knoop, som fortæller om, hvordan man kombinerer det personlige og det faglige, hensyn til trivsel og læring, lyst og krav og hensyn til læring og kreativitet. I følge Hans Henrik Knoop er det ikke tit, at dette lykkedes, fordi man kollektivt fungerer for dårligt. Elever og lærere er blevet skoletrætte til ingen verdens nytte, og folk er brændt ud i stress til ingen verdens nytte. Det er afgørende vigtigt, at man får en bedre forståelse af, hvad der foregår, hvordan vi selv fungerer, og hvordan vi kan lykkes pædagogiskprofessionelt, så man undgår blindt at gentage fiaskoerne. Oplægget ved Hans Henrik Knoop sammenfatter videnskabelige indsigter fra hjerneforskning, psykologi og organisationsteori, der bidrager til en sådan forståelse. Skolelederkonferencen på Jaruplund Højskole foregår den 12. og 13. marts. Når Skoleforeningen støtter SSW i sin valgkamp, så skyldes det, at SSW er mindretallets og dermed også Skoleforeningens politiske platform. Som alle andre foreninger og institutioner er SSW en del af helheden, som ingen kan undvære. Skoleforeningen er afhængig af SSW for at kunne præsentere sine krav indenfor og overfor flertalssamfundet. Derfor går vi som Skoleforeningens styrelse aktivt ind og appellerer til vore forældre om at stemme på SSW. For vore børn og elever gælder andre hensyn, og i den sammenhæng henviser jeg til Skoleforeningens vedtægter 5:»Skolen forbereder eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens undervisning og hele daglige liv må derfor bygge på åndsfrihed, ligeværd og demokrati«. Vi ønsker ikke at manipulere vore børn og elever ud fra et bestemt politisk ståsted. Skolen skal være et frirum, hvor elever kan udvikle sig og afprøve egne holdninger i forhold til andres. Men vi minder deres forældre om den forpligtende solidaritet, disse er gået ind i ved at tilmelde deres barn i en institution ved Dansk Skoleforening for Sydslesvig. Inden for mindretallet skal der være god plads til uenighed og diskussion, men der ligger en klar forpligtelse og et ansvar i at være medlem i mindretallet. Redaktionskomite: Per Gildberg Anders Molt Ipsen Redaktion og layout: Tlf.: fokus@skoleforeningen.de Per Gildberg Efter at Bertha Wullf-Børnehaven og Riddergade Børnehave (billedet) er blevet slået sammen i sidstnævnte, kommer børnehaven nu til at hedde Duborg Børnehave. Riddergade bliver til Duborg Vi bringer en rettelse... I forbindelse med, at Fokus i sidste nummer bragte svarene på spørgsmålene fra nytårskonkurrencen, stod der, at Hans Helgesen-Skolen sidste år fejrede 50 års jubilæum. Det er naturligvis forkert. Skolen i Frederiksstad kunne i 2006 fejre 60 års jubilæum. Fokus beklager fejlen. FLENSBORG. Den 30. januar besluttede Skoleforeningens styrelse, at Riddergade Børnehave fra den 1. marts kan hedde Duborg Børnehave. Ønsket om navneændring kommer fra børnehaven, der i august sidste år blev slået sammen med Bertha Wullf Børnehaven. - I den forbindelse mente vi, at en navneændring kunne være med til at øge fællesfølelsen. Derfor lavede vi i september en afstemning blandt børnehavens forældre for at finde ud af, om de synes, det var en god idé at ændre navn, siger børnehaveleder Mette Madsen. Forældrene stemte for idéen, og børnehaven kommer altså nu til at hedde Duborg Børnehave. Mette Madsen oplyser, at børnehaven i forbindelse med navneændringen har planer om at holde en navnefest i den nærmeste fremtid. Har du lyst til at støtte Skoleforeningens arbejde? - Så kan du donere et beløb til Skoleforeningens Støttefond. Union Bank BLZ.: Kontonummer: 11355

3 FLENSBORG AVIS Lørdag 24. februar FOTOS: KLAUS NIELSEN 9. klasse laver hørespil Hæftet om fangerne i Frøslev-lejren med den tilførende cd har 9.a og 9.b på Duborg-Skolen lavet i fællesskab. PROJEKT Et hørespil om fangerne i Frøslev-lejren under Anden Verdenskrig. Det var, hvad Duborg-Skolen i år bidrog med i forbindelse med den årlige mindehøjtidelighed for nazisternes ofre. FLENSBORG. Hvert år samles repræsentanter fra grænsekommunerne, det danske mindretal i Sydslevig, centralskolen i Harreslev og fra Duborg-Skolen for at mindes de fanger fra Frøslev-lejren, der i slutningen af krigen blev transportet fra banegården i Harreslev til tyske koncentrationslejre. I år blev Duborg-Skolen repræsenteret af eleverne fra G9b. Til anledningen havde klassen - sammen med eleverne i G9a - produceret en cd med tilhørende hæfte, som blev delt ud ved mindehøjtideligheden. Samtidig gav eleverne en smagsprøve på hørespillet, som beskriver fangernes sidste dage i Danmark, inden de bliver transporteret til koncentrationslejre i Tyskland. Arbejdet med hørespillet er foregået på den måde, at eleverne i G9b i nogle timer om ugen siden efterårsferien tværfagligt har arbejdet på projektet sammen med deres dansk-, tysk- og historielærer Stephanie Schönbeck-Graf. Samtidig har G9a arbejdet med de tilhørende billeder sammen med deres historieog billedkunstlærer Kim Olesen. Samtlige tekster til»bag ståltråd«, som hørespillet hedder, har G9b selv skrevet. Ikke bare et projekt - Eleverne har ikke bare betragtet projektet som en del af historieundervisningen. De har virkelig levet sig ind i fangernes situation og dermed ikke bare løst en opgave, siger lærer Stephanie Schönbeck-Graf. Klassen blev delt op i fem grupper, som hver skrev en scene - først på dansk og derefter på tysk. Herefter blev scenerne knyttet sammen, og der blev øvet i at læse op, inden hele stykket kunne indspilles. Optagelserne fandt sted i Aktivitetshuset, hvor klassen fik stor hjælp af Sascha»Dose«Döstrup i studiet. Indspilningen varede tre dage. Den første dag blev stykket indspillet på dansk, næste dag på tysk, og den sidste dag i studiet blev brugt til at lave alle baggrundslydene. Stephanie Schönbeck-Graf er tilfreds med resultatet og ser hørespillet som et fint tværfagligt projekt. - Det har dog også været tidskrævende. Og hvis vi skulle gøre det igen, ville det måske være smartere at hive en uge ud af kalenderen og udelukkende bruge den på projektet, siger hun. I forbindelse med projektet har klasserne henvendt sig til Frøslevlejrens Museum i håb om, at hørespillet kan blive en del af museets udstilling. Ved mindehøjtideligheden i Harreslev præsenterede Max Brink og Alexandra Joanna Alexandrova Alexandrova 9. klassernes projekt (t.v.), hvorefter nogle af eleverne gav en smagsprøve på hørespillet. Nordfrisland indfører forældrebetaling SKOLEBUSKØRSEL Fra næste skoleår kommer forældrene i Nordfrisland til at betale mellem 10 og 20 euro om måneden for et buskort. HUSUM. I den ny skolelov for Slesvig-Holsten står der, at 30 procent af udgifterne til elevkørsel fra skoleåret skal finansieres via forældrebetaling. I den forbindelse har Nordfrislands Amt valgt at være på forkant med situationen, idet amtet allerede nu har fastsat priserne for skolebuskørslen fra næste skoleår. Nordfrislands Amt har indtil nu ikke opkrævet forældre penge for skolebuskørsel, men fra august indfører amtet et zonesystem, der betyder, at forældretilskuddet til et buskort kommer til at koste mellem 10 og 20 euro om måneden - alt efter antallet af zoner. Dog indfører amtet søskenderabat, således at første barn betaler fuld pris, andet barn halv pris mens kørslen for et tredje barn eller flere er gratis. Samtidig vil socialt dårligt stillede familier få mulighed for ekstra støtte. Indførelse af forældrebetaling betyder samtidigt, at det tilskud, Skoleforeningen modtager fra amtet reduceres med ca euro. - Den eneste mulighed for at opfange det mistede tilskud er, at forældrene betaler. Ændringerne i skoleloven vil i fremtiden betyde, at amterne vil gennemføre forskellige betalingsordninger, som Skoleforeningen bliver nødt til at følge for at kunne fastholde en ligestilling af tilskuddene, siger skoledirektør Anders Molt Ipsen. Skoledirektionen og Teknisk Afdeling har netop holdt møde med Slesvig-Flensborg Amt, der ikke regner med en ændring af forældrebetalingen fra det kommende skoleårs begyndelse. Jens Jessen-prisen til Duborg-elev PRISUDDELING Jens Jessen-prisen gik i år til 15-årige Torbjørn Sjøstrøm, som blandt andet fik prisen for sit engagement i undervisningen og sit arbejde i elevrådet. FLENSBORG. Hvert år uddeler Grænseforeningen i Sønderborg Jens Jessenprisen til en elev fra 9. eller 10. klasse på en dansk skole i Sydslesvig. Prisen skal gå til en elev, der har vist særlig interesse for fagene dansk og historie, der er vellidt blandt kammeraterne, engageret i elevrådsarbejde eller lignende, og som har gjort sig bemærket som en god kammerat. I år havde Duborg-Skolens rektor fået til opgave at finde en sådan elev. - Med 261 elever på niende og tiende årgang, har det ikke været nogen simpel opgave at finde en elev, og mange elever har været i betragtning, sagde rektor Ebbe Rasmussen, da årets pris den 5. februar blev uddelt i Duborg-Skolens festsal. På trods af en svær opgave faldt valget på den 15-årige Torbjørn Sjøstrøm fra G9a. I begrundelsen hedder det blandt andet:»torbjørn Sjøstrøm er en dygtig, positiv og engageret elev i alle skolens fag og har et godt forhold til lærere og kammerater. Han er engageret i elevrådet, og er elevrådets repræsentant i skolens økonomiudvalg. Han yder gerne en ekstra indsats for skolen og kammeraterne, og han har været med til at arrangere fastelavnsfest og årgangsfest.«det var formanden for Grænseforeningen i Sønderborg, Ivan Skjoldborg, der overrakte prisen, der bestod af et diplom,»den store Danske Encyklopædi«på cd-rom samt en check på 500 kroner. Efter overrækkelsen takkede Torbjørn Sjøstrøm for prisen: - Jens Jessen var med til at flytte grænser, så derfor er det en pris, der forpligter, sagde Torbjørn Sjøstrøm, som sendte en tak til sine kammerater og lærere. Torbjørn Sjøstrøm modtager prisen, som overrækkes af formanden for Grænseforeningen i Sønderborg, Ivan Skjoldborg. FOTO: LARS SALOMONSEN

4 »Nu skal de Fokus Dansk Skoleforening for Sydslesvig FLENSBORG AVIS Lørdag 24. februar Niels Ole Krogh. MILJØ Med FNs seneste udmeldinger om klodens tilstand konstaterer forældre i Skoleforeningens miljø- og energiudvalg, at det haster med at omsætte ordene i foreningens miljø- og energipolitik til handling. FLENSBORG. Det er små tre år siden, at Skoleforeningens højeste myndighed, Fællesrådet, vedtog en miljø- og energipolitik. - Det er opmuntrende, så meget der er sket på feltet siden da. Vi havde en lidt træg start, men det seneste års tid har vi bevæget os fremad med syvmilestøvlerne på. Det lover godt for fremtiden, siger Heike Sørensen. - Vi er kommet godt i vej, men opgaverne tårner sig også op, tilføjer Niels Ole Krogh. Heike Sørensen og Niels Ole Krogh er to af de forældre og medlemmer af Fællesrådet, der var med til at forberede og formulere politikken. De to sidder med i det miljø- og energiudvalg, som sidenhen både på det tekniske og det pædagogiske felt har arbejdet på at omsætte de fine ord i politikken til virkelighed. Tiden er med os - Paradoksalt nok er tiden med os. Jeg husker, at ordet forurening kom ind i sproget i 70erne. Siden er der blev snakket meget og gjort mindre. Nu, da der er sat grader og skrækscenarier på klimakatastrofen, forventer vi, at alle i Skoleforeningen bakker op bag miljø- og energipolitikken, siger Niels Ole Krogh. Han henviser til, at politikken ikke stiller krav, men kommer med anbefalinger til de enkelte samarbejdsråd ved børnehaverne og skolerne. - Nu må det da være åbenlyst for enhver, at der skal h simpelthen ikke væ Vi har med børn at eningen, og det er forvalter, siger Heik Senest har miljøsendt et brev til alle Skoleforeningen. - Det har vi gjort, næste og meget nø ønsker at etablere e rækker ud i alle dele gen. Kun på den m til at løfte i flok, sige Alle har et ansv Niels Ole Krogh tilfø tigt, at alle i Skolefo medansvar for miljø - Som tingene stå være andet bekend have hånd i hanke m tor, med utætte vin haner og uøkonom for er vi meget tilfre relsen tog teten og Miljøpolitikken Skoleforeningens vedtægter og skolernes læseplaner Af Skoleforeningens vedtægter 5, stk. 3 fremgår det, at skolens opgave er at fremme børnenes forståelse for menneskets samspil med naturen. Indholdet af ovennævnte bestemmelse er konkretiseret i en række af skolernes læseplaner, hvori der indgår emner, der omhandler natur, miljø og resourcer. Det er hermed tydeliggjort, at undervisningen skal bibringe eleverne viden og forståelse for miljøspørgsmål og dermed give dem mulighed for at tage stilling og handle. Miljøpolitik i børnehaverne og skolerne For i det daglige børnehave- og skoleliv at understøtte en udvikling, der giver den enkelte børnehave og skole erfaring i at handle miljørigtigt, anbefaler Fællesrådet, at de enkelte samarbejdsråd udarbejder principper for, hvordan børnehavernes og skolernes aktiviteter bedst kan foregå ud fra overvejelser om, hvad der gavner miljøet. Samarbejdsrådene udarbejder derfor principper for og forslag til f.eks. affaldssortering reducering af forbrug af vand, varme, og elektricitet fremme af sundhed varesortiment i kiosker og boder ud fra et sundhedsog naturresourcemæssigt aspekt miljøbevidst indkøb, anvendelse og bortskaffelse af varer Overordnet miljøpolitik - Skoleforeningens almindelige drift Den daglige drift planlægges ud fra en målsætning om at fremme energi- og vandbesparelser samt at øge effektiviteten inden for anvendelse af energi. Energi- og miljøpåvirkning inddrages og vurderes på lige fod med pris og kvalitet i planlægningen af vedligeholdelse af bygninger samt ved ombygning og nybyggeri.

5 FLENSBORG AVIS Lørdag 24. februar ARKIVFOTOS r handles«andles. Vi kan e andet bekendt. gøre i Skoleforderes fremtid, vi Sørensen. og energiudvalget samarbejdsråd i fordi vi som det dvendige skridt t netværk, der af Skoleforeninåde kan vi komme r Heike Sørensen. ar jer, at det er vigreningen føler et et. r i dag, kan vi ikke t. Vi er nødt til at ed hver en radiaduer, dryppende iske elpærer. Derdse med, at Stysørgede for, at vi fik ansat Nis (energikonsulent Nis Krog, red.), siger fællesrådsmedlemmet. En af energikonsulentens første opgaver var at indføre et målesystem,»keepfocus«, der skal gøre det klart, hvor meget vand, el og varme hver enkelte skole og børnehave bruger. Ved at sammenligne forbruget mellem de forskellige institutioner vil det efterhånden blive muligt at se, hvor skoen trykker og derefter sætte målrettet ind. Også fokus på adfærden - Det tekniske er vi ved at få fod på. Det er en lang, dyr og sej proces, men resultaterne vil vise sig. Den anden del handler om den måde, vi omgås naturens resourcer på. Mange ved, hvor svært det er at ændre sine kostvaner. Det er mindst lige så besværligt at få børn og voksne til at tænke over deres energivaner, fastslår Niels Ole Krogh. Her kommer Skoleforeningens læseplaner og børnehavernes læreplaner de»energiske«medlemmer af udvalget til hjælp. - Der findes stort set ikke en læreeller læseplan, hvor ordet miljø eller natur ikke forekommer. Derfor handler det for os også om at række en hånd ud til de pædagoger og lærere, der har brug for inspiration og materiale til at få sat fokus på denne del af stoffet, siger Heike Sørensen. Også på det felt sker der noget nu. To af Skoleforeningens konsulenter, Hans-Christian Christiansen og Kirsten la Cour, er kommet med i udvalget og har allerede et kursus på bedding for de lærere, der gerne vil have flere redskaber. - Vi har masser af ideer og masser af krudt. Men det er bydende nødvendigt, at alle kommer til at samarbejde, siger Niels Ole Krogh. Med i udvalget sidder også Styrelsens næstformand, Per Gildberg, skoledirektøren, teknisk personale og en række lærere, pædagoger og konsulenter. Heike Sørensen. Indtil nu... Skoleforeningens miljø- og energiudvalg har de seneste år arbejdet på at udmønte foreningens miljøog energipolitik. Udvalget har i samarbejde med Styrelsen og direktion sørget for: ansættelse af en energikonsulent, etablering af et særligt miljø- og energirum på Skoleforeningens ny hjemmeside etablering af systemet»keepfocus«, der kan registrere alle børnehavers og skolers forbrug af el, vand og varme. Dermed bliver det muligt at se og dokumentere, hvor der kan spares. Systemet kan også bruges i undervisningen, etablering af»mågeskriget«- et undervisningsprogram om miljø for skoler og børnehaver, pædagogiske initiativer i samarbejde med Skoleforeningens konsulenter og udarbejdelse af en handleplan for, hvordan og hvornår der skal tages fat på nye områder til gavn for miljøet og økonomien. Flere oplysninger Læs mere om miljø- og energiudvalget på Klik på feltet»miljø og energi«til højre. Her kan du blandt andet finde navnene på udvalgets medlemmer. Fællesrådsmedlemmer og ansatte kan desuden følge med i udvalgets arbejde på Skoleforeningens elektroniske netværk, IDA.

6 FLENSBORG AVIS Lørdag 24. februar FOTOS: KLAUS NIELSEN Jørgen Kühl har brugt meget af tiden, siden han blev ansat som rektor på den ny skole i Slesvig, på at udfærdige værdigrundlag og skoleprofil for skolen. Rammer for en ny skole VISIONER I godt et halvt år har rektor for den kommende fællesskole med gymnasial overbygning i Slesvig, Jørgen Kühl, forberedt værdigrundlag og profil for den ny skole. FLENSBORG. Hvordan skal en helt ny mindretalsskole se ud? Det er, hvad rektoren for den kommende fællesskole med gymnasial overbygning i Slesvig har brugt de seneste mange måneder på at finde ud af. - Der er tale om en helt ny skole. Der er med andre ord ikke noget, der hedder»sådan plejer vi at gøre«, siger Jørgen Kühl, som derfor, allerede inden han søgte stillingen som rektor, begyndte at gøre sig forestillinger om, hvordan den ny skole kunne fungere. Der er nu gået godt et halvt år, siden Jørgen Kühl blev valgt som rektor. I den mellemliggende tid har han blandt andet været på studiebesøg på skoler og talt med ledere og elever for at få en fornemmelse af den generelle udvikling. De mange informationer og indtryk er nu blevet til et værdigrundlag og en skoleprofil på 27 sider. - Det er mig, der har ført pennen, men jeg har haft stor gavn af at tage ved lære af andre skoler, siger Jørgen Kühl. Vigtigt med klare visioner Først i kompendiet finder man skolens vision, som blandet andet lyder:»skolen tilstræber at være en skole, der i kraft af sin faglige og pædagogiske profil, de skolerettede aktiviteter samt tilbud og arrangementer uden for regulær skoletid vil kunne blive en eksemplarisk dansk mindretalsskole og at give eleverne mulighed for såvel forankring i det danske mindretal i den dansk-tyske grænseregion som et europæisk og internationalt udblik, så de bliver optimalt rustet til en verden præget af tiltagende internationalt samarbejde og globalisering«. - Visionen er nævnt først. For det er vigtigt med nogle klare visioner. Overalt kan man se, at visioner er blevet vigtige, og det hænger sammen med, at vi lever i en travl verden. Derfor er der behov for tid til at reflektere, og det gælder for enhver enhed. For i alle sammenhænge findes behovet for et udgangspunkt - en identitet. Derfor er det vigtigt at have en vision fra dag ét, siger Jørgen Kühl. I kompendiet beskriver Jørgen Kühl de mange områder, der skal være på plads, for at en skole kan fungere. Blandt andet lægger han stor vægt på, at kommende elever og medarbejdere får et indtryk af, hvad deres ny skole er for en størrelse. Elev til elev-kommunikation I Slesvig-Holsten gennemføres der med virkning fra 2008 en gymnasiereform, som betyder, at gymnasieoverbygningen omformes til et profilgymnasium. Det vil sige, at alle gymnasier i delstaten fra skal tilbyde mindst to profiler, en sproglig og en naturvidenskabelig profil, som eleverne dernæst vælger sig ind på. I den forbindelse har den kommende rektor allerede besøgt elever på nogle af de skoler, der i fremtiden skal»levere«elever til skolen i Slesvig. - Jeg har fortalt de elever, der overvejer at gå på gymnasiet, at jeg kommer tilbage og besøger dem om et år, når de til den tid skal vælge, hvilken linie de vil følge, siger Jørgen Kühl. Samtidig er planen, at elever fra skolen i Slesvig fast hvert skoleår aflægger besøg i de ældste klasser i deres»hjemskoledistrikter«for at fortælle om deres egne erfaringer med overgangen til til og skolegangen i den ny fællesskole og gymnasium. Aktivt samarbejde Skolen i Slesvig bliver en integreret del af Skoleforeningen og dens aktiviteter. Derfor vil skolen indgå i et aktivt samarbejde med Duborg- Skolen i Flensborg og med de andre danske fællesskoler i Flensborg, Læk, Sønder Brarup, Husum, Egernførde, de fællesskole-klasser, skolen for tiden har udstationeret på Ejderskolen i Rendsborg samt de grundskoler, der er»fødekanaler«til den ny fællesskole. - Vi hænger sammen. Derfor vil det være naturligt, at vi kontinuerligt arrangerer fællesstævner for at styrke fællesskabet og helheden. For helheden er større end vort gymnasiedistrikt. Vi er bare én skole blandt mange, siger Jørgen Kühl, som desuden forventer et samarbejde på både ledelses- og underviserniveau samt mellem elevråd og samarbejdsråd. Et tilløbsstykke Når den ny skole i Slesvig efter planen står færdig i august 2008, vil skolen ifølge Jørgen Kühl blive et tilløbsstykke - ikke kun på grund af arkitekturen. - Den er placeret i den dansktyske grænseregion i et område med historiske traditioner, kontakt, overgangszoner, konflikt, samarbejde og kulturmøder, som rækker langt tilbage i tiden. Det gør skolen til en aktiv og dynamisk del af det danske mindretal i Sydslesvig, siger Jørgen Kühl og fortsætter: - Jeg har et stort netværk rundt om i verden, og mange spørger»hvordan gør I?«Derfor kan det forventes, at der vil komme mange henvendelser fra interesserede, der ønsker at besøge skolen. I den forbindelse vil der blive givet en orientering om baggrunden for skolen og den sammenhæng, den indgår i. Etablering af traditioner Skoleforeningens styrelse har netop godkendt de 27 sider, som i 15 afsnit og 75 underpunkter beskriver de elementer, den ny skole skal bestå af. - Det er spændende at bygge det op fra bunden. De andre skoler i Sydslesvig har en historie og en tradition. I Slesvig skal vi først til at etablere traditioner. Et spændende arbejde og et pionerarbejde for alle implicerede, hvor der skal løftes og udvikles i fællesskab, siger Jørgen Kühl. For selv om den ny skole nu har et værdigrundlag og en skoleprofil, er disse ikke endegyldige opskrifter på en ny skole anno Man bliver aldrig færdig - slet ikke i en skole. Ingen ved, hvordan verden ser ud om fem år. Derfor er det en kontinuerlig proces. Derfor er værdigrundlaget og skoleprofilen tænkt som værktøjer, siger Jørgen Kühl. I øjeblikket er jordarbejdet på grunden, hvor den ny skole skal bygges, ved at være færdigt (billedet til venstre). Herefter påbegyndes byggeriet, som forventes færdigt i august Til den tid vil godt 600 elever kunne tage en skole i brug, der kommer til at se ud som modellen herover.

7 FLENSBORG AVIS Lørdag 24. februar Tv-spot skal hjælpe feriebørn HJÆLP I bestræbelserne for at finde flere feriefamilier i Danmark, finansierer Skoleforeningen og Grænseforeningen nu i fællesskab et tv-spot, som skal vises på dansk tv. FLENSBORG. Hvis flere sydslesvigske børn skal have muligheden for at komme på sommerferie i Danmark, kræver det et større kendskab til ferierejseordningen hos den danske befolkning. Derfor har Skoleforeningen og Grænseforeningen besluttet at komme Landskommitéen for sydslesvigske børns ferierejser til hjælp. Foreningen har i de senere år haft svært ved at finde danske feriefamilier nok til de mange sydslesvigske børn, der ønsker at komme på ferie i Danmark. Sidste år betød det, at mange børn ikke kom af sted. Hjælpen kommer i form af et tv-spot, der skal optages i løbet af februar-marts, og som efterfølgende skal vises på dansk tv. Håber på en åben dør - Vi har lovet at gøre en ekstra indsats for at skaffe flere familier i Danmark og vi håber, at det kommende tvspot vil være med til, at mange flere hjem i Danmark åbner en dør for et sydslesvigsk barn i sommeren 2007, siger skoledirektør Anders Molt Ipsen, som samtidig takker de personer, der allerede har indbetalt et beløb til Skoleforeningens Støttefond. - Beløbene er med til at sikre, at flere børn kommer på feire i Danmark, siger skoledirektøren. Sidste år kom 538 børn afsted på ferie i Danmark. For at give endnu flere børn mulighed for at komme på ferie går Skoleforeningen og Grænseforeningen nu sammen om at finansiere et tv-spot. ARKIVFOTO Trofast feriebarn modtager legat Otte timer på skoleskemaet FORLIG Et forlig mellem Skoleforeningen og driftsrådet betyder, at de ældste elever på de to danske skoler i Slesvig fremover har otte undervisningstimer hver anden onsdag. SLESVIG. Med hjælp fra Arbejdsretten i Kiel har Skoleforeningen og driftsrådet nu fundet frem til et forlig i sagen om besparelser på elevkørslen i Slesvig. Sagen begyndte i starten af januar, da driftsrådet afviste et forslag fra Skoleforeningen og de to danske skoler i Slesvig om at udvide undervisningen for de de ældste elever hveranden onsdag. Baggrunden for uoverensstemmelserne var et sparekrav fra Slesvig-Flensborg Amt på euro i 2006 og Skoleforeningen har tidligere fået elevkørslen ind i det offentlige trafiksystem med tilsvarende tilskud fra Slesvig-Flensborg Amt. Det betød dog, at skolebusserne i enkelte tilfælde kørte næsten parallelt med de offentlige busser. For at opfylde amtets sparekrav og for at undgå, at de ældste elever skulle vente i op til halvanden time på de offentlige busser, blev skolerne og Skoleforeningen enige om at tilbyde en ottende undervisningstime hver anden uge. Dette var driftsrådet i første omgang imod. Begrundelsen var, at det ville blive en belastning for både elever og lærere. Nu er dog parterne blevet enige om undervining en ekstra time hveranden uge. Skoledirektør Anders Molt Ipsen er tilfreds med sagens udfald. - Vi er gået med til, at der i videst muligt omfang tages hensyn til først og fremmest eleverne, men også til lærerne. Det vil sige, at den ottende time fortrinsvis består af valgfag samt fag som sløjd, musik og idræt, siger skoledirektøren, som desuden henviser til, at Undervisningsministeriet i Kiel ikke har indvendinger mod ordningen. MINDELEGAT Hermann og Petra Tychsens Mindelegat gik i år til en elev fra 10. klasse på Hiort Lorenzen- Skolen. 15-årige Flemming Gottschalk modtog forleden Hermann og Petra Tychsens Mindelegat. SLESVIG. Ti år i træk har 15-årige Flemming Gottschalk været på sommerferie i Danmark, og ti år i træk har han boet hos den samme familie nær Holbæk på Sjælland. Derfor kunne han sidste fredag modtage Hermann og Petra Tychsens Mindelegat, som hvert år gives til et feriebarn, som har bevaret kontakten til sin feriefamilie ud over at sende et brev med tak. Det var Birgitte Tychsen, der er ansat på feriekontoret, der overrakte legatet i Hiort Lorenzen-Skolens festsal, hvor skolens ældste årgange var mødt op for at hylde legatmodtageren. Birgitte Tychsen er datter af Hermann og Petra Tychsen og fortalte ved overrækkelsen, hvordan legatet blev til. - Ved min fars begravelse i 1964 bad jeg og mine to søskende om, at man i stedet for at blomster gav et beløb til et mindelegat. Det samme gjorde vi, da min mor døde. Afkastet af legatet går hvert år til et ferie- Gør noget for miljøet Skoleforeningens miljøudvalg har fået hjælp af en miljøekspert, mågen Mugge, der hver måned giver børnehaverne og skolerne gode råd om, hvordan de kan bidrage til et bedre miljø ved at spare på vandet. Mågeskriget i februar Mågen Mugge på flyvetur barn, fortalte Birgitte Tychsen. Med ved overækkelsen var også Flemming Gottschalks mor, Verena Neubert, som selv har været feriebarn. - Mit første ophold var i Glostrup. Siden flyttede familien til Mors, og jeg flyttede med. Det blev ikke til et ferieophold hvert år, mens jeg gik i skole, men siden blev kontakten hyppigere, fortalte Verena Neubert. Ud over at besøge sin feriefamilie hvert år, skriver Femming Gottschalk mange breve til familien, som han også tit taler i telefon med. Hermann og Petra Tychsens Mindelegat er på 2000 kroner (knap 270 euro). Mugge flyver hurtigt over alle danske skoler og børnehaver i Sydslesvig. Han synger ligefrem sit mågeskrig til børnene:»orrititiitit, euititoutiitiititi, yretyetyetiititit, erietiotuutuitoutiit!«oversat til dansk:»byg et anlæg, der opsamler og udnytter regnvandet fra taget. Vandet kan I bruge til forskellige formål.«

8 FLENSBORG AVIS Lørdag 24. februar FOTOS: KLAUS NIELSEN Skoleleder Hans Heide- Jochimsen foran Ladelund Ungdomsskole, som efter sommerferien går fra at være hovedsskole til at være fællesskole. Ladelund forbereder sig på fremtiden SKOLEPORTRÆT For mange er Ladelund Ungdomsskole lig med ballade og hash. Men skolen har i de senere år gjort meget for at slippe af med både elever, der ryger hash og det kedelige ry. Samtidig forbereder skolen sig på en ny funktion som fællesskole. LADELUND. - Nogle af de elever, der kommer her, er kommet ind i en rolle - på de skoler, de kommer fra - der kan være svært at komme ud af. Derfor kan det for mange være en ny chance at komme her. Sådan siger forstander Hans Heide-Jochimsen. Ungdomsskolen i Ladelund har gennem tiderne haft ry for at være en skole med hashrygende ballademagere, og man kan stadigvæk høre betegnelser som»hash-skolen«og»balladelund«, når skolen bliver nævnt. Det er forstanderen ked af. - Vi har gjort et stort arbejde for at komme problemerne til livs, og i dag har vi ikke længere problemer med stoffer på skolen. Det er ærgerligt, at rygterne stadig florerer. Men det er desværre som regel lettere at få et dårligt ry, end det er at komme af med det igen, siger Hans Heide-Jochimsen. Arbejdet med at komme problemerne til livs begyndte i 2004, da skolen inviterede gamle narkomaner til at komme og holde foredrag. Samtidig havde skolen besøg af politi og toldere med hunde, som fik lov til at undersøge skolen. Det førte til, at 14 elever blev bortvist. - Siden har vi ikke haft én eneste sag på skolen. For en måned siden havde vi igen besøg af toldere med narkohunde, men de fandt intet. Og vi har heller ikke mistanke om, at nogle af eleverne tager stoffer, siger Hans Heide-Jochimsen. Fra hoved- til fællesskole Ladelund Ungdomsskole ligger i landsbyen Ladelund - en by med omkring 1700 indbyggere knap 40 kilometer vest for Flensborg. Ladelund adskiller fra andre små byer i Sydslesvig ved at have to danske skoler. Udover Ladelund Ungdomsskole, som er den eneste danske efterskole syd for grænsen, ligger her også Ladelund-Tinningsted Danske Skole. Ladelund Ungdomsskole blev grundlagt i 1982 for midler skænket af A. P. Møller-Fonden. Siden har den fungeret som hovedskole for elever i 8., 9. og 10. klasse. En efterskole adskiller sig fra en»almindelig«skole ved, at eleverne bor på skolen. Ladelund har plads til 60 elever, men i øjeblikket bor der kun 36 elever fra både Sydslesvig og Danmark på skolen. - I de senere år har det været svært at tiltrække hovedskoleelever, siger Hans Heide-Jochimsen, som dog håber på, at denne tendens ændrer sig i den nærmeste fremtid. For efter vedtagelsen af en ny skolelov for Slesvig-Holsten - som blandt andet betyder, at 10. klasserne falder væk - ændres ungdomsskolens nuværende funktion som hovedskole. Efter sommerferien i år, bliver skolen omdannet til fællesskole. Det kommer blandt andet til at betyde, at elever, der skal starte i 7. klasse, nu får mulighed for at komme til Ladelund. - I øjeblikket er det sådan, at de elever, der ønsker at komme på ungdomsskole efter grundskolens 6. klasse, bliver nødt til at vente et år. Det betyder, at de elever, der ønsker at komme her. bliver nødt til at skifte skole og gå der et år, inden de kan komme på efterskole. Efter sommerferien kan de derimod komme direkte hertil, siger Hans Heide-Jochimsen. Mere erhvervsvejledning Ladelund Ungdomsskoles kommende funktion som fællesskole kommer til at betyde ændringer af skolens nuværende rutiner. Blandt andet vil det betyde ændringer af de eksisterende linier på skolen. I øjeblikket kan alle elever vælge mellem fire forskellige liniefag. Det drejer sig om en idrætslinie, en friluftslinie, en mad- og motionslinie samt en praktisk linie. Efter sommerferien vil eleverne i 7. og 8. klasse stadig vil kunne vælge mellem flere linier. Derimod vil 9. klasse ikke længere have den mulighed. - Det har vist sig, at det er svært for mange at finde en læreplads, når de er færdige med skolen. Derfor vil vi prøve at forberede eleverne i 9. klasse på arbejdslivet ved at give dem en større teoretisk og praktisk kompetence, når det gælder om at finde et job. Derfor indfører vi en erhvervs- og uddannelsesvejledningslinie, der bliver obligatorisk for alle 9. klasse-elever, siger forstanderen. Som et led i bestræbelserne på at bevidstgøre eleverne om fremtiden, indføres der desuden et belønningssystem. - Nogle elever har svært ved at tage ting alvorligt. Derfor vil vi i højere gradindrette skolen som en arbejdsplads, hvor eleverne kan opnå små goder for flid og punktlighed, siger Hans Heide-Jochimsen, som understreger, at der vil blive tale om et belønnings - og ikke et straffesystem. Nye elever - nye regler Ved overgangen fra hovedtil fællesskole vil de nuværende regler på skolen blive justeret. I øjeblikket er det ikke tilladt at ryge på skolen i undervisningstiden. I fremtiden vil rygning helt blive afskaffet. Samtidig vil nye tiltag blive iværksat i forbindelse med, at skolen nu får yngre elever. 7. klasse kommer til at bo på samme gang, som stadig vil være opdelt i en drengeog pige afdeling. 7. klasseeleverne vil også hver især få tilknyttet en ældre elev, som skal hjælpe dem til rette. Samtidig vil de lærere, som har mange timer i 7. klasse, blive kontaktlærere for disse elever. - Vi glæder os til den ny tilværelse som fællesskole og se de nye tiltag virke - og især til at føre den ny satsning omkring job og uddannelse ud i livet, siger forstander Hans Heide-Jochimsen. Mere om Ladelund Ungdomsskole på I øjeblikket er der fire liniefag på Ladelund Ungdomsskole: En idræts-, en frilufts-, en mad- og motions- og en praktisk linie. Efter sommerferien vil eleverne i 9. klasse kun have mulighed for en uddannelses- og erhvervsvejledningslinie. Det sker for at forbedre elevernes muligheder for at finde jobs efter endt skolegang.