Udarbejdelse af flersproget termbasekoncept til Westpack A/S

Transkript

1 Speciale Cand.ling.merc. tysk, TT Udarbejdelse af flersproget termbasekoncept til Westpack A/S Specialeskriver: Anne Christine Halkjær-Jensen Vejleder: Jan Engberg Handelshøjskolen, Aarhus Universitet Institut for Sprog og Erhvervskommunikation September 1

2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Problemformulering og formål Teori og metode Empiri Afgrænsning Struktur... 2 Terminologisk teori Definition af centrale begreber Den semiotiske trekant Hvad er en term? Hvorfor er terminologiarbejde vigtigt? Opbygning af en termbase Målgrupper Strukturen og obligatoriske felter i en termbase Definition af de obligatoriske og de valgfrie felter i en termbase Begrebsrelaterede oplysninger Emneområde Definition Definitionsmetoder Regler for udformningen af definitioner Én eller flere definitioner? Illustration Begrebssystem Henvisning til supplerende oplysninger Termrelaterede oplysninger Term Status Termtype Grammatiske oplysninger Kontekst

3 Sprogregion Ækvivalensgrad Kommentar Administrative oplysninger Kilde Artikelnummer Angivelse af produktkode, projektkode eller kundekode Sprogfelt Dato og navn Generelle krav til opbygningen af de terminologiske artikler Delkonklusion Funktionsteorien Introduktion til funktionsteorien Brugerkarakteristika Brugersituationer Brugerbehov Ordbogsassistance Delkonklusion Kan terminografi og leksikografi kombineres? Udarbejdelse af metode Kvalitativ og kvantitativ metodeteori Enkeltinterview Spørgeskema Spørgsmålstyper Validitet og reliabilitet i spørgeskemaundersøgelser Kombination af enkeltinterview og spørgeskema Problemstilling Udvælgelse af respondenter Opbygning og udførelse af enkeltinterviewene Opbygning af spørgeskemaet Vejledningen Spørgsmålene... 3

4 Følgebrevet Delkonklusion Udarbejdelse af termbasekoncept Analysemetode til de udfyldte spørgeskemaer Analyse af de udfyldte spørgeskemaer Frafaldet i spørgeskemaundersøgelsen WP-respondenternes karakteristika WP-respondenternes situationer WP-respondenternes behov Felter i WP-termbasen Begrebsrelaterede oplysninger Termrelaterede oplysninger Administrative oplysninger Udarbejdelse af WP-termbasen i MultiTerm Eksempler på terminologiske artikler i MultiTerm Konklusion Perspektivering Zusammenfassung Litteraturliste... 1 Bilag: Bilag 1: Obligatoriske felter... Bilag 2: Valgfrie felter... 6 Bilag 3: Resumé af enkeltinterview med BJ den 9. april... 7 Bilag 4: Vejledning og spørgeskema på dansk... 9 Bilag : Følgebrev på dansk Bilag 6: Vejledning og spørgeskema på tysk Bilag 7: Følgebrev på tysk Bilag 8: CD med pilotundersøgelsen med BJ fra den. maj Bilag 9: Mails fra BJ den 23. juni og 2. august Bilag : Tabeller over alle spørgeskemabesvarelser

5 Figur- og tabelfortegnelse: Figur 1: Den semiotiske trekant (egen fremstilling efter Arntz et al. 02:38 og Drewer 08a:) Figur 2: Anden variant af den semiotiske trekant (Ditlevsen et al. 07:138) Figur 3: Leksikalsk enhed og term (Ditlevsen et al. 07:176) Figur 4: Alle benævnelsestyper skal dokumenteres uafhængigt af hinanden (frit efter Schmitz 04:40) Figur : Brugertyper (Bergenholtz et al. 1994:18) Figur 6: Mulige felter i WP-termbasen (udarbejdet efter kapitel 2.4 og 2.) Figur 7: Felter i WP-termbasen Figur 8: WP-termbasen i MultiTerm Figur 9: MultiTerm-artikel "smykkeskrin" Figur : MultiTerm-artikel "organzapose" i Full layout Figur 11: MultiTerm-artikel "smykkebakke" Tabel 1: Skema over modersmåls- og fremmedsprogskompetence En CD med dokumentationsmateriale er vedhæftet bagerst i specialet og indeholder: de 7 udfyldte spørgeskemaer, internetkilder og den udarbejdede termbase i MultiTerm. Tegn i alt (ekskl. blanktegn): svarende til 73,2 sider.

6 1 Indledning Terminologiarbejde (også kaldet terminologimanagement) har været en del af oversættelsesarbejdet i mange år og er ligeledes ved at få en større betydning inden for andre kommunikationsområder, som f.eks. teknisk redaktion og flersproget kommunikation (Mayer 09:12). En del virksomheder er blevet opmærksomme på vigtigheden af at have en konsistent terminologi og dermed at udføre terminologiarbejde, men der er dog også mange virksomheder, der stadig ignorerer de mange fordele terminologiarbejde kan tilføre en virksomhed. Grundene til det er, at virksomhedernes arbejdsdag er kørt fast i samme rytme, samt at de kun ser på de omkostninger, der er forbundet med at indføre og udføre terminologiarbejde, og ikke ser på de besparelser, det vil give på længere sigt (Pflaum 09:14). I kraft af et praktikophold hos en stor international oversættervirksomhed i Schweiz har jeg gjort mig nogle praktiske erfaringer med oversættelse og terminologiarbejde. Jeg har især fået erfaring med, hvordan man arbejder med terminologi i praksis, f.eks. hvilke praktiske og til tider forskelligartede overvejelser, der ligger bag opbygningen af en termbase, samt fået et godt kendskab til udarbejdelsen af termbaser i programmet SDL MultiTerm 07, herefter MultiTerm. Derudover har jeg oplevet vigtigheden af at have en konsekvent opbygget termbase, da en sådan bl.a. letter en fremtidig eksport af termbasens indhold, og ikke mindst vigtigheden af en konsistent terminologi, da en sådan kan spare virksomheder både tid og penge i forbindelse med eksempelvis udarbejdelse af tekniske dokumenter og oversættelse af disse, hvilket Arntz et al. (02:238) og Pflaum (09:14, 17) også angiver som fordele ved termbaser og en fastlagt terminologi. 1.1 Problemformulering og formål På basis af de ovenstående erfaringer fik jeg interessen for i mit speciale at undersøge, hvordan en termbase skal opbygges til en virksomhed ved hjælp af de teoretiske tilgange til udarbejdelsen af termbaser. Jeg fandt det nærliggende at finde en konkret virksomhed med behov for at få udarbejdet en termbase, der kunne være et hjælpemiddel i forbindelse med skriftlig kommunikation. I den forbindelse fik jeg kontakt med en tidligere medstuderende, 6

7 Berit Jakobsen, herefter BJ, der arbejder som tysktalende eksportassistent hos Westpack A/S 1, herefter WP, i Holstebro. Hun orienterede mig om, at WP allerede har en ordliste, Westpack Dictionary 2, som indeholder en del af virksomhedens terminologi, hvilket vil sige, at virksomheden allerede har forsøgt at fastlægge dens terminologi. BJ fortalte endvidere, at WP godt kunne se en fordel i at have en termbase, hvori virksomhedens terminologi er fastlagt og tilgængelig for de ansatte, og som således bl.a. ville lette indføringen af nye medarbejdere i WPs terminologi (bilag 3). Hvornår en sådan termbase ville blive en realitet for WP kunne BJ ikke fortælle, da virksomheden sandsynligvis skal have kyndig hjælp udefra til udarbejdelsen af termbasen. Med udgangspunkt i disse oplysninger fandt jeg således frem til, at jeg ville bruge WP som eksempel i mit speciale, fordi virksomheden har behov for en termbase, og kunne herudfra fastlægge min problemformulering til den følgende: Hvordan skal en termbase opbygges til Westpack A/S? Hovedformålet med specialet er således, på basis af terminologisk teori og den leksikografiske funktionsteori, at fastlægge, hvordan en termbase skal opbygges til virksomheden WP. Samtidig skal det også fastlægges hvilke felter, der skal medtages i termbasen og hvordan oplysningerne i disse felter skal opbygges, for at brugernes behov bedst muligt bliver opfyldt, og endeligt skal det også fastlægges, hvordan termbasen præsenterer sig i SDL MultiTerm 07. Det sekundære formål med specialet er, at WP vil kunne benytte sig af det udarbejdede termbasekoncept, når virksomheden ønsker at indføre en sådan, men da det er et koncept, jeg laver til virksomheden og ikke for den, er der ingen garanti for, at den udarbejdede termbase vil blive brugt. 1 Westpack A/S er en familievirksomhed, der blev grundlagt i 193. Virksomheden producerer og sælger diverse emballagemuligheder og accessories til smykker og ure. Vareeksporten dækker lande i hele verden (Westpack ), men det er primært inden for Europa vareeksporten finder sted til landene Danmark, Tyskland, Frankrig, England, Sverige, Finland, Holland, Polen og Norge. De fleste ansatte på kontoret hos WP er danskere, men der er også udenlandske ansatte: en polak, en hollænder og en tysker. Herudover har WP et salgskontor i Sverige, samarbejdspartnere i Finland og Norge og en dansk sælger bosiddende i Holland (bilag 3). 2 Westpack Dictionary er udarbejdet i Excel og indeholder ca. 90 termer på hvert af sprogene dansk, engelsk og tysk. Termerne er inddelt i tre områder: produkter, farver og korrespondance. 7

8 1.2 Teori og metode I specialet tager jeg hovedsagligt udgangspunkt i de terminologiske teoretikere Christensen (199), Madsen (1999), Arntz et al. (02), KÜDES (02), Schmitz (04), Mayer (09), fordi disse beskæftiger sig med den traditionelle terminologi (der er udviklet af Eugen Wüster (Wüster 1991:VI)) og udarbejdelsen af termbaser. De ovenfor nævnte teoretikere forholder sig supplerende til hinanden, hvorfor de også bruges sådant i specialet. Cabré (1999) bruges også i forbindelse med opbygningen af termbasen, fordi hun er enig med de traditionelle teoretikere i, hvilke aspekter man skal undersøge for at kunne opbygge en termbase. Dog stiller hun sig kritisk overfor den traditionelle terminologi, fordi hun ikke mener denne er tilstrækkeligt defineret, og hun foreslår således, at man definerer teorien om terminologi på ny (Cabré 1999:xi; Cabré 03: ). Udover de terminologiske teoretikere inddrager jeg også Tarp (06) og hans funktionelle tilgang til udarbejdelsen af ordbøger, idet jeg ønsker at kombinere de terminologiske principper med denne funktionelle tilgang, fordi der inden for de terminologiske teorier ikke allerede findes en metode til, hvordan man fastlægger opbygningen af termbaser. Tarp derimod har udarbejdet en række spørgsmål, der er relevante at stille i forbindelse med udarbejdelsen af en ordbog, og de ville også kunne bruges i forbindelse med udarbejdelsen af en termbase. Kombinationen af de to tilgange skal således danne det teoretiske udgangspunkt for metoden, der skal være med til at fastlægge, hvordan termbasen skal opbygges til WP. Denne metode konstrueres også ved hjælp af informationer fra enkeltinterviews med min nøgleperson BJ og vil munde ud i den endelige metode: et spørgeskema. Enkeltinterviewene og spørgeskemaet vil være udarbejdet på basis af Harboes (06) kvalitative og kvantitative metodeteori. 1.3 Empiri Specialets empiri konstitueres af kvalitative enkeltinterviews med BJ, som danner grundlaget for udarbejdelsen af en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse, der foretages blandt WPs potentielle termbasebrugere, jf. kapitel. Enkeltinterviewene og spørgeskemaundersøgelsen skal bidrage med oplysninger, der kan være med til at fastlægge opbygningen af termbasen. 8

9 1.4 Afgrænsning Som det er anført i kapitel 1.2 tager jeg udgangspunkt i de traditionelle teoretikere, fordi disse bl.a. beskæftiger sig med opbygningen af termbaser. Der findes dog også andre teoretikere, der beskæftiger sig med terminologi, men nogen af disse forholder sig mere kritisk til den traditionelle terminologi, heraf kan bl.a. nævnes Temmerman (1997, 00), som har en sociokognitiv tilgang til terminologi. Inden for den sociokognitive terminologi er det forståelsen af termer, der er i fokus, og ikke betydningen af begreber, som det er tilfældet inden for traditionel terminologi (Temmerman 00:39; 08:1). Temmerman (1997:4) kritiserer den traditionelle terminologi, fordi den er baseret på standardisering og enentydighed (et ord en betydning), hvilket vil sige, at den betragter alle begreber som klart afgrænsede. Samtidig kritiserer Temmerman (00:1-2; 08: ) også den traditionelle terminologi for at være for objektiv og kontekstuafhængig, idet alle folk ikke opfatter alle genstande ens, fordi disse kan opfattes på mange forskellige måder, og fordi begreberne har forskellige betydninger afhængigt af den kontekst, de er brugt i. Denne kritik afviser Madsen (06: ) dog, idet hun understreger, at man inden for den traditionelle terminologi både sigter mod deskriptivt (beskrivende) og normativt (standardiserende) terminologiarbejde, og således ikke kun standardisering, samt at man altid har været klar over, at alle begreber ikke kun har én betydning. Ligeledes siger Christoffersen et al. (06:129), at netop denne diskuterede en-entydighed er vanskeligt at overholde i praksis, hvilket vil sige, at de også tilkendegiver deres bevidsthed om, at alle begreber ikke er en-entydige. Sager (1990:1), som beskæftiger sig med praktisk terminologiarbejde, og som også anvendes i dette speciale, er enig med Christoffersen et al. i, at idealet om en-entydighed er vanskeligt at realisere (Sager 1990:8-9). Med afsæt i disse begrundelser, og fordi jeg kun undersøger opbygningen af en termbase og ikke termdannelsen, vælger jeg således ikke at behandle den sociokognitive terminologi i dette speciale. Endvidere vil jeg ikke behandle begrebssystemer i dette speciale, da de ikke er relevante i forhold til at opfylde specialets formål, selvom de er en vigtig del af terminologiarbejdet. Af samme grund vil de forskellige former for terminologiarbejde (deskriptivt, normativt) og den måde disse kan udføres på (punktuelt, tekst- eller emneområdeorienteret) heller ikke blive behandlet i specialet. Som nævnt i kapitel 1.1 vil jeg betragte en termbase som et hjælpemiddel i skriftlig kommunikative situationer, og jeg vil derfor se helt bort fra den 9

10 mundtlige kommunikation, hvilket skyldes, at en termbase oftest anvendes i forbindelse med skriftlig kommunikation. Endeligt vil jeg ikke se på de omkostninger, der bl.a. er forbundet med udarbejdelsen af termbasen, da specialet ikke har til formål at fortælle, hvilket termbaseprogram WP skal vælge og hvor meget dette og terminologiarbejdet vil koste, men derimod hvordan et termbasekoncept kan opbygges til WP. Termbasekonceptet vil dog som eksempel blive omsat i MultiTerm for at vise, hvordan det præsenterer sig heri, og i den forbindelse udarbejdes der kun eksempler med danske og tyske termer. Jeg vil gøre opmærksom på, at der i specialet skelnes mellem betegnelserne term og benævnelse. Betegnelsen term bruges, når der henvises til en enhed bestående af en benævnelse og et begreb, hvorimod betegnelsen benævnelse bruges, når der henvises til den sproglige repræsentation, der består af et eller flere ord, af et begreb (DIN-Norm 2342, 1992:1-2; Ditlevsen et al. 07:17, 178), jf. kapitel og Struktur Efter dette indledende kapitel følger specialets kapitel 2, der redegør for de udvalgte dele af den terminologiske teori, som skal bruges i forbindelse med udarbejdelsen af metoden til fastlæggelsen af, hvordan WP-termbasen skal opbygges, og de elementer, der skal bruges til selve opbygningen af den. Kapitlet indeholder definitioner af de centrale begreber indenfor terminologi, en gennemgang af den semiotiske trekant, samt hvad en term er og en gennemgang af, hvorfor terminologiarbejde er vigtigt. Herefter redegøres der for opbygningen af en termbase, herunder målgrupper, struktur, obligatoriske og andre valgfrie felter, der kan være i en termbase, samt generelle krav til udformningen af de terminologiske artikler i en termbase. I det efterfølgende kapitel 3 introduceres funktionsteorien og dennes elementer: brugerkarakteristika, brugersituationer, brugerbehov og ordbogsassistance, der sammen med de terminologiske tilgange fra kapitel 2 skal danne det teoretiske grundlag for metoden til fastlæggelsen af, hvordan termbasen skal opbygges til WP.

11 For at fastlægge om det er muligt at kombinere terminografi og leksikografi i forbindelse med udarbejdelsen af den ovenfor nævnte metode diskuteres og sammenlignes de to teoretiske tilgange i kapitel 4. I kapitel udarbejdes den endelige metode (spørgeskemaet). Kapitlet består af en redegørelse for kvalitativ og kvantitativ metodeteori og en argumentation for den mulige kombination af disse to metoder. Herefter fastlægges spørgeskemaets problemstilling, WP-respondenterne udvælges, der redegøres for opbygningen af både enkeltinterviewene og spørgeskemaet samtidig med at spørgeskemaets validitet og reliabilitet vurderes, for at sikre, at kvaliteten i undersøgelsen er i orden. I dette kapitel bliver det således fastlagt, hvordan metoden skal opbygges, for at jeg kan få de nødvendige oplysninger, jeg skal bruge, for at kunne udarbejde termbasen til WP. Termbasekonceptet til WP udarbejdes i specialets 6. kapitel, idet de returnerede spørgeskemaer analyseres og ud fra analysen samt oplysningerne fra kapitel 2 fastlægges felterne i WP-termbasen. Dette kapitel er således med til at besvare specialets problemformulering og to af underspørgsmålene, fordi det fastlægges, hvilke felter, der skal medtages i termbasen og hvordan oplysningerne i disse felter skal opbygges. I kapitel 7 omsættes WP-termbasen i programmet MultiTerm og tre eksempler på terminologiske artikler udarbejdes ligeledes i MultiTerm for at vise, hvordan WP-termbasen præsenterer sig i dette program, hvilket er med til at besvare specialets sidste underspørgsmål. I konklusionen i kapitel 8 opsummeres specialets resultater og i den efterfølgende perspektivering i kapitel 9 vurderes det, om den udarbejdede metode i dette speciale vil kunne anvendes på andre virksomheder. I det 9. kapitel gives der også bud på andre relevante undersøgelser, der kunne udføres i forlængelse af dette speciale. Det sidste kapitel indeholder et tysk resumé af hele specialet. 11

12 2 Terminologisk teori I det følgende definerer jeg først de centrale terminologiske begreber, herefter introducerer jeg, hvorfor terminologiarbejde er vigtigt og efterfølgende præsenterer jeg de dele af den terminologiske teori, der sammen med funktionsteorien skal danne det teoretiske grundlag for udarbejdelsen af metoden. 2.1 Definition af centrale begreber Terminologi defineres som et fagområdes ordforråd, dvs. alle termer, der anvendes inden for et bestemt fagområde (Arntz et al. 02:1; Christensen 199:28). Den praktiske del af terminologi kaldes terminologiarbejde og består i, at terminologiske metoder anvendes til at udarbejde og bearbejde terminologi, dvs. at et fagområdes terminologi samles sammen, kontrolleres og stilles til rådighed på et eller flere sprog (Arntz et al. 02:3; Schmitz 04:437, 443). Resultatet af det udførte terminologiarbejde er således terminologi (Mayer 09:14). Den del af terminologiarbejdet, der består i at registrere og præsentere terminologi i f.eks. termbaser eller fagordbøger kaldes terminografi (Schmitz 04:438). Terminografi kan også udføres ved hjælp af computerbaseret indsamling, udformning og præsentation og kaldes i denne forbindelse computerstøttet terminografi (Arntz et al. 02:229). Resultatet af terminografi kan som nævnt ses i bl.a. termbaser, terminologiske databaser eller termbanker som de også kaldes (Christensen 199:14, ). Disse databaser skal betragtes som en helhed af de mange terminologiske artikler, der er lagret i en termbase (Arntz et al. 02:2). Terminologiske artikler består af en samling terminologiske data, der er organiseret i forskellige felter, også kaldet oplysningstyper, (f.eks. term, definition, kontekst) i termbasestrukturen. Terminologiske artikler kaldes også terminologiske enheder, termposter eller records (Arntz et al. 02:2; Madsen 1999:124, 1; Christensen 199:11, 39) Den semiotiske trekant I forbindelse med terminologiarbejde er det vigtigt at præsentere den semiotiske trekant, fordi den sammenfatter terminologiens grundbegreber begreb, genstand og benævnelse (Schmitz 04:439; Drewer 08a:). Den semiotiske trekant, der blev lanceret af de to amerikanske 12

13 lingvister Ogden og Richards (Arntz et al. 02:38), består af de tre nævnte elementer og præsenterer sig grafisk som følgende: Figur 1: Den semiotiske trekant (egen fremstilling efter Arntz et al. 02:38 og Drewer 08a:) I den semiotiske trekant betegner begreb en forestilling eller tankeenhed, som mennesker via abstraktion danner sig ud fra en række genstande med fælles egenskaber (Mayer 09:12-13; Schmitz 04:440). Derimod symboliserer genstand en konkret eller abstrakt genstand, dvs. den realitet, der ligger til grund for begrebet (Mayer 09:13; Schmitz 04:440). Benævnelse, som er det tredje element af den semiotiske trekant, betegner den sproglige betegnelse, der står for et begreb. En benævnelse kan både betegne en materiel såvel som en immateriel genstand, og den kan bestå af et eller flere ord eller samtidig også af symboler eller formler (Mayer 09:13; Arntz et al. 02:38; Schmitz 04:440). Sammenhængen mellem de tre elementer i den semiotiske trekant er, at en benævnelse står for et begreb, og at dette begreb referer til en genstand. Der er kun en indirekte forbindelse mellem benævnelse og genstand, idet det ikke er genstanden, men derimod begrebet der får tildelt en benævnelse. Genstanden danner dog grundlag for begrebet, idet det dannes via abstraktion ud fra en gruppe genstande med fælles egenskaber (Mayer 09:13; Arntz et al. 02:38; Drewer 08a:). 13

14 I forbindelse med terminologiarbejde er det vigtigt at skelne mellem de tre elementer fra den semiotiske trekant, da det kun er benævnelser, der medtages i termbaser og ordlister. Grunden til dette er, at begreberne kun er forestillinger eller tankeenheder, som mennesker danner sig, og de er derfor ikke håndgribelige ligesom benævnelser. Begreberne spiller dog stadig en central rolle i termbaser og lignende, eftersom begreberne repræsenteres af benævnelserne, definitioner og indholdsforklaringer i termbaser (Mayer 09:13; Christensen 199:34). I specialet vil jeg tage udgangspunkt i denne oprindelige semiotiske trekant, da jeg kun undersøger, hvordan termer skal præsenteres i termbaser, og ikke undersøger selve termdannelsen. Hvis jeg skulle gøre det sidstnævnte skulle jeg også være opmærksom på, at tegnbrugere med forskellige socio- og/eller demografiske relationer eller fra forskellige lande kan have forskellige opfattelser af, hvad et og samme tegn denoterer (Ditlevsen et al. 07: ; Madsen 1999:7). Hvis dette var tilfældet ville det være relevant at tage udgangspunkt i en anden variant af den semiotiske trekant, der udover at bestå af et tegn (sammensat af udtryk og indhold) og en reference til den virkelige verden også har en tegnbruger (jf. Ditlevsen 07: og Linke et al. 04:-26): Figur 2: Anden variant af den semiotiske trekant (Ditlevsen et al. 07:138) I denne variant af den semiotiske trekant er benævnelse og begreb (= udtryk og indhold) slået sammen til et tegn, referencen kan sammenlignes med genstand og derudover er tegnbrugeren tilføjet, hvilket vil sige, at denne semiotiske trekant sammenlignet med Ogden og Richards semiotiske trekant egentlig består af fire elementer. 14

15 2.1.2 Hvad er en term? Inden for litteraturen om terminologi findes der forskellige definitioner af termer (Madsen 1999:16) og igennem tiden har der derfor været en del diskussioner om, hvordan begrebet term skulle defineres. Lothar Hoffmann påpegede allerede i 198, at termbegrebet ikke var defineret tilfredsstillende: Wir stehen also vor der kuriosen Tatsache, daß ungezählte Termini bzw. die durch sie vertretenen Begriffe bereits wohldefiniert sind, der Begriff des Terminus selbst aber nicht. (Hoffmann 198:160 i Mayer 1998:37) Termbegrebets teori er stadig uklar og diskuteres fortsat blandt fagfolk. Denne uklarhed hænger sammen med den svære afgrænsning mellem den terminologiske teori om termer (inden for fagsproglige områder) og den lingvistiske teori om ord (inden for almensproglige områder), da disse ofte overlapper hinanden, hvilket kan gøre det vanskeligt at adskille dem (Laurén et al. 1997: ). Denne problemstilling hænger sammen med, at der endnu ikke findes en samlet og homogen teori om fagsprog, hvilket også er tilfældet for almensproget (Ditlevsen et al. 07:3), og der er derfor ingen klare grænser mellem de to teorier, hvilket også besværliggør fastlæggelsen af dem. I specialet vælger jeg dog at bruge den følgende definition af term, eftersom flere teoretikere 3 inden for terminologiområdet er enige om, at en term er et sprogligt tegn, som har en specifik betydning i et fagsprog, samt at en term er ( ) en enhed af udtryk og indhold (Madsen 1999:16), og jeg vil derfor ikke gå nærmere ind i den ovenfor omtalte diskussion. For at præcisere definitionen skal det anføres, at udtryk, som i denne forbindelse er et fagudtryk, er den skrevne repræsentation af en term (Madsen 1999:16), dvs. at udtryk svarer til benævnelse i den semiotiske trekant. Ligeledes svarer indholdet af en term til et fagligt begreb (ibid.), og indholdet kan derfor sammenlignes med begrebet fra den semiotiske trekant. Dette kan fremvises figurativt som følgende: 3 Her kan bl.a. nævnes Mayer (09:13), Christensen (199:31), DIN 2342 (1992:3) og Ditlevsen et al. (07:17).

16 Figur 3: Leksikalsk enhed og term (Ditlevsen et al. 07:176) Som allerede anført i kapitel er det centrale i termbaser begreber, da den terminologiske arbejdsmetode tager udgangspunkt i begrebet og de forskellige benævnelser, som kan forbindes til hvert af disse. Det vil med andre ord sige, at terminologiarbejde udføres ud fra en onomasiologisk synsvinkel, altså begrebsorienteret (Madsen 1999: ; Christensen 199:34). Modsætningsvist anlægger den leksikografiske arbejdsmetode en semasiologisk synsvinkel, idet ordbogsarbejde koncentrerer sig om ord og benævnelser og disses forskellige betydninger og anvendelser registreres i en ordbog (Madsen 1999:123). 2.2 Hvorfor er terminologiarbejde vigtigt? I kraft af globaliseringen og teknologiske fremskridt inden for flere områder er terminologiarbejde inden for de seneste år blevet et vigtigt emne for virksomheder. Flere virksomheder har indset nødvendigheden af, at udføre terminologiarbejde, da det kan være en vigtig konkurrencefordel. Hvis en virksomheds fastlagte terminologi anvendes konsistent kan det have de følgende fordele: højere tekstkvalitet med henblik på entydighed, forståelighed, juridisk sikkerhed og en forbedring af både den interne og eksterne kommunikation samt vidensudveksling (Drewer 08b:-6). Fordelen ved at anvende en fastlagt og konsistent terminologi i forbindelse med oversættelse er, at oversættelsesomkostningerne falder, fordi der skal bruges mindre tid på research, da researchen ikke skal udføres gentagne gange, men derimod kun én gang pr. term i alt. Samtidig bliver oversættelserne korrekte, og dette resulterer i kundetilfredshed, hvilket også kan afspejles i virksomhedernes (både oversættelses- og almindelige virksomheder) stigende økonomiske resultater. Lave oversættelsesomkostninger og en stigende kundetilfredshed skal betragtes som betydelige konkurrencefordele for internationale virksomheder, hvorfor det især er vigtigt for dem at arbejde med at fastlægge deres terminologi (Pflaum 09:14). 16

17 I forlængelse af, at terminologiarbejde er afgørende for, at virksomheder kan producere velstrukturerede tekster med en konsistent brug af termer (Madsen 06:0), kan det konkluderes, at termbaser er uvurderlige værktøj, der samler alle medarbejderes viden ét sted og således gør denne viden tilgængelig for alle i en virksomhed. Termbaser er også en stor hjælp, når nye medarbejdere skal sættes ind i virksomhedens terminologi, og samtidig også en besparelse, når en medarbejder forlader virksomheden, da man herved kan bevare denne medarbejders termrelaterede viden, der ellers ville gå tabt, når denne holder op (Madsen 01a:; Madsen 01b:172). Termbaser kan også siges at være uvurderlige, fordi de er multifunktionelle (de kan f.eks. bruges til videnstilegnelse og vidensdeling), og de kan derfor bruges til flere formål end f.eks. leksikografiske opslagsværker, der som regel kun kan bruges til ét formål f.eks. en receptions- eller en produktionsordbog (Feil 02: ; Madsen 01b:172). Endvidere kan de også bruges til oversættelse, til at sikre en konsistent brug af virksomhedens terminologi, samt være et opslagsværk i tvivlstilfælde af sproglig, generel eller firmaspecifik karakter (Madsen 01a:). Termbasers multifunktionalitet skal ses i lyset af, at de har plads til mange informationer, hvilket gør, at de terminologiske artikler bliver mere præcise og anvendelige end de informationer, som leksikografiske opslagsværker kan tilbyde (Arntz et al. 02:2). 2.3 Opbygning af en termbase Ifølge Cabré (1999:169) involverer opbygningen af en termbase en systematisk proces, som starter med, at man bestemmer den ønskede termbases struktur, og som slutter med at denne er realiseret i et termbaseprogram. Denne proces består af nogle trin, som skal følges, og af disse trin er det første trin angående fastlæggelsen af målgruppen og dennes behov det mest relevante at nævne i henhold til dette speciales formål. Mayer (09:16-17) har herimod inddelt terminologiarbejdet i tre faser, hvoraf den første fase, forberedelsesfasen, bl.a. også omhandler fastlæggelsen af målgruppen, samt formålet med terminologiarbejdet. Ligesom Cabré og Mayer mener Madsen (1999:119) og Arntz et al. (02:216, 219), at det i forbindelse med udarbejdelsen af en termbase er vigtigt, at man fastlægger, hvilken målgruppe termbasen skal dække, altså hvilke brugere, der skal anvende de terminologiske oplysninger. Endvidere mener de også, at det er vigtigt at fastlægge, hvilke behov og 17

18 forudsætninger denne målgruppe har, samt hvilken målsætning termbasen skal opfylde for målgruppen. Det er nemlig målgruppen og dennes behov, der har indflydelse på, hvordan en termbase skal opbygges, og bl.a. hvilke felter den skal indeholde Målgrupper Madsen (1999:119) skelner mellem tre hovedgrupper af potentielle brugere af termbaser: fageksperter, oversættere og lægfolk. Disse tre målgrupper vil nu kort blive præsenteret: Fageksperter, der ofte har brug for at kommunikere med udenlandske fagfæller om et fagligt emne, har i den forbindelse behov for at kunne kontrollere i en termbase, at to benævnelser dækker over det samme begreb på hvert sit sprog. De har ikke behov for at få en større forståelse for fagområdet, da de allerede besidder den, men har derimod brug for termbasen, da den kan hjælpe dem med en ubesværet vidensudveksling. Termbasen kan gavne fageksperterne både ved reception og produktion af skriftlige eller mundtlige tekster (Madsen 1999:119-1). Oversættere er en af de vigtigste målgrupper for terminologiarbejde og de har brug for en termbase i forbindelse med oversættelse. Termbasen skal yde hjælp i form af oplysninger af både sproglig og faglig karakter, således at oversætterne kan udforme en korrekt oversættelse af en tekst inden for et fagligt område, som de enten har ingen, en del eller meget kendskab til (Madsen 1999:1). Lægfolk har ofte brug for en termbase, fordi de ønsker at få en større viden om et bestemt fagområde. De er ikke eksperter inden for et bestemt fagområde og har måske ingen eller kun lidt kendskab til et givent emne, og kan derfor bruge en termbase i forbindelse med videnstilegnelse (ibid.). Disse tre målgrupper er som nævnt kun hovedgrupper af potentielle brugere af en termbase, og når man arbejder med et konkret projekt vil man derfor ofte kunne specificere målgruppe og formål nærmere. Det er også muligt, at termbasen skal kunne anvendes af flere målgrupper i dette tilfælde vil det være formålstjenligt at oprette forskellige brugerprofiler i 18

19 termbaseprogrammet, således at hver målgruppe kun kan se de oplysninger, de har brug for (Madsen 1999:121). I forhold til Madsens tre målgrupper skelner Sager (1990:197-0) mellem syv forskellige målgrupper med terminologiske behov. Blandt disse er der dog kun tre målgrupper, der er relevante i forhold til opbygningen af en termbase for en virksomhed. Sagers første målgruppe består af videnskabsmænd og teknikere, der har brug for en termbase til at forsikre sig om forskellige termers betydning på deres modersmål og/eller på et fremmedsprog (Sager 1990:197). Denne målgruppe kan således sammenlignes med Madsens målgruppe fageksperter, da begge målgrupper kan bruge en termbase til vidensudveksling. Den anden og samtidig største målgruppe, som Sager har fastlagt, består af forskellige kommunikationsmedarbejdere, bl.a. tekniske redaktører, journalister som monolingvale 4 brugere, samt oversættere og tolke som multilingvale brugere. Disse har behov for en termbase i forbindelse med produktion af forskellige tekster (Sager 1990: ). Sagers målgruppe kan kun delvist sammenlignes med Madsens oversættermålgruppe, idet den dækker over flere forskellige kommunikationsmedarbejdere end Madsens målgruppe, der kun består af oversætter, hvilket betyder, at de to målgrupper kun delvist dækker de samme personer. Ligesom Madsen har Sager også en målgruppe bestående af lægfolk, der bruger termbaser for at få flere oplysninger om et emne (Sager 1990:199-0), altså ligeledes i forbindelse med videnstilegnelse. Disse tre af Sagers målgrupper hører, som anført, ind under Madsens tre overordnede målgrupper, hvilket vil sige, at Madsen og Sager er enige om, hvilke målgrupper, der er de mest relevante i forbindelse med termbaser især fordi de begge angiver, at oversættere hører til den største og vigtigste målgruppe. Selvom disse tre målgrupper er de vigtigste, er det dog relevant at nævne, at Sager også arbejder med en gruppe af leksikografer og terminologer og en gruppe af specialister indenfor sprogudvikling, som begge, ifølge Sager, kan være 4 Monolingvale brugere = personer, der kun har brug for informationer på ét sprog. Multilingvale brugere = personer, der har brug for informationer på flere forskellige sprog. 19

20 målgrupper for termbaser (1990: ). Disse to grupper ville være mulige at finde i virksomheder, men i så fald ville de højest sandsynligt være repræsenteret af sprogmedarbejdere, oversættere eller lign. og ville snarere karakteriseres som udviklere af termbaser, da det er dem, der står for udarbejdelsen af termbaser hhv. standardiseringen af termini. Den førstnævnte gruppe skal bruge sin store baggrundsviden for at kunne udarbejde termbaser og dennes terminologiske artikler. Den sidste gruppe bruger herimod oplysningerne i termbaser for at kunne fastlægge de mest foretrukne termer, hvorfor den godt kan betegnes som bruger af termbaser. Den er dog samtidig med til at udvikle termbaser, ligesom leksikograf- og terminologgruppen er, og derfor vil jeg kun betegne disse grupper som sekundære målgrupper for termbaser Strukturen og obligatoriske felter i en termbase Når man har fastlagt målgruppen og dennes behov kan man arbejde videre med at fastlægge, hvilke felter, der skal være i termbasen, altså hvilke oplysningstyper den terminologiske artikel skal indeholde (Christensen 199:14). Jo flere oplysninger, der er i en termbase, jo større er termbasens informationsværdi og dermed også dennes anvendelighed, man skal dog være opmærksom på, at mange oplysningstyper kan være med til at gøre termbasen uoverskuelig og vedligeholdelsen af termbasen kan være tidskrævende. Det gælder derfor om, at finde en gylden mellemvej, således at terminologiarbejdet ikke kommer til at blive en hindring for personerne, der arbejder med termbaserne (KÜDES 02:27). I denne forbindelse skal der gøres opmærksom på, at det tidligere er blevet forsøgt at fastlægge én entydig struktur for, hvilke felter en termbase skal indeholde, men disse forsøg er mislykkedes, eftersom termbaser altid bliver opbygget ud fra de mange forskellige behov, målgrupperne for termbaserne har. Disse behov fører til forskellige formål, hvilket har indflydelse på, hvilke felter en termbase skal indeholde (Schmitz 04:41; Wright 01:3; Mayer 1998:9). Der findes derfor ikke ét entydigt svar på, hvilken struktur, termbaser skal 6 Sagers to resterende målgrupper består af informations- og dokumentationsspecialister (f.eks. bibliotekarer og lign.) og forskellige sprogbrugere (f.eks. forlag og sprogundervisere) (Sager 1990: ). Disse to målgrupper er ikke medtaget her, fordi de i forbindelse med specialets formål ikke hører til målgrupper inden for virksomheder.

21 have, men der findes dog en række teoretikere 7, der enten giver et bud på obligatoriske felter eller de vigtigste felter, der skal med i en termbases struktur. For at fastlægge de felter, som teoretikerne betegner som obligatoriske i en termbase har jeg i bilag 1 sammenlignet deres bud på obligatoriske felter. To af teoretikerne, Madsen og Christensen, har præciseret, at deres obligatoriske felter især er fastlagt i henhold til oversættelsesformål, hvilket jeg vurderer, også er tilfældet hos de andre teoretikere, eftersom oversættere er den vigtigste målgruppe for termbaser (jf ). Ud fra sammenligningen kan det fastlægges, at alle teoretikere er enige om, at felterne term(er) emneområde definition kontekst kilde(r) kommentar (til term) som minimum skal være at finde i en termbases struktur og derfor kan betegnes som obligatoriske. Til denne liste kunne feltet grammatiske oplysninger tilføjes, da det betragtes som vigtige oplysninger af næsten halvdelen af forfatterne. Feltet grammatiske oplysninger er ifølge Madsen og Christensen vigtigt at medtage i en termbase, hvis målgruppen er oversættere. Her er KÜDES dog uenig, da den mener at dette felt er overflødigt at medtage i en termbase for oversættere, da de gerne skulle være bekendt med sådanne oplysninger (KÜDES 02:27). Baseret på mine egne erfaringer med termbaser og oversættelse vil jeg give Madsen og Christensen ret i, at grammatiske oplysninger skal medtages i en termbase med oversættere som målgruppe. Det skyldes, at man som oversætter med f.eks. dansk som modersmål ofte kan komme i tvivl om, hvilket genus en term har, når man f.eks. skal oversætte en tekst til tysk eller fransk, fordi genusanvendelsen på dansk ikke er udformet på samme måde som på tysk eller fransk (Jacobsen et al. 0:23; Duden 06:146; Nølke 1997:70). Hvis de grammatiske oplysninger ikke er i termbasen vil oversætterne skulle søge 7 Madsen (01), Christensen (199), Cabré (1999), Arntz et al. (02), Mayer (09) og KÜDES (02). 21

22 oplysningerne et andet sted og så ville termbasen ikke være et fuldt ud funktionelt hjælpemiddel for oversætterne. 2. Definition af de obligatoriske og de valgfrie felter i en termbase I det ovenstående er de obligatoriske felter i en termbase blevet fastlagt, men udover disse findes der også andre relevante og valgfrie felter, der kan medtages i en termbase. I bilag 2 har jeg sammenlignet fem teoretikeres beskrevne og medtagne felter i deres præsentationer af termbaser for at finde frem til de felter, som de fleste teoretikere har medtaget i deres termbaser og som således er de mest relevante at beskrive. Disse relevante felter, samt de obligatoriske, vil således blive defineret i de følgende underkapitler, og samtidig vil der, hvor der findes retningslinjer for det, blive redegjort for, hvordan indholdet af felterne skal opbygges. Felterne inddeles i tre kategorier: begrebsrelaterede oplysninger, termrelaterede oplysninger eller administrative oplysninger (Arntz et al. 02:231) Begrebsrelaterede oplysninger I det følgende vil der blive redegjort for de felter, der har en relation til begreberne i en termbase Emneområde Emneområde er et af de obligatoriske felter i en termbase, som angiver, hvilket område et begreb tilhører. Fordelen ved at angive et emneområde i en termbase er, at det er muligt at skelne homonymer og polysemer 8 fra hinanden, samt at det er nemt at finde og udskrive alle termer inden for et bestemt emne. Der findes forskellige måder at inddele emneområder på enten kan man selv udarbejde en klassifikation 9 af emneområder eller man kan anvende en allerede udarbejdet klassifikation (Arntz et al. 02:234; Madsen 1999:141). Af de allerede 8 Homonymer er ord, der staves og/eller udtales ens, men har forskellige betydninger, altså repræsenterer flere forskellige begreber, f.eks. hane (en fugl) og hane (et VVS-armatur). Polysemer er ord, som man kan se en indholdsmæssig sammenhæng mellem, selvom de har forskellige betydninger, f.eks. vinge i betydningen flyets vinge eller fuglens vinge (Arntz et al. 04:129-1; Christensen 199:92-93) 9 Ved klassifikation forstås en inddeling af fænomener i klasser på baggrund af deres egenskaber (Madsen 1999:196). 22

23 udarbejdede klassifikationer kan bl.a. nævnes den meget kendte UDK, der bruges som emneklassifikation af bøger på biblioteker og kan bruges til inddeling af termer. Dog er UDK ikke så egnet som emneklassifikationssystem for termer i termbaser, da den er for detaljeret (Madsen 1999:141, 197; Christensen 199:81). Herimod er den danske DANTERMklassifikation, som er udarbejdet på grundlag af UDK, mere hensigtsmæssig til emneinddeling af termer, da den er mindre detaljeret end UDK, og dermed enklere og lettere at anvende (Madsen 1999:141, 197) Definition I definitionsfeltet bliver et begreb defineret og beskrevet ved hjælp af sproglige midler. En definition er således med til at adskille et begreb fra andre begreber (Arntz et al. 02:9, 60, 23). Definitioner skal udarbejdes i overensstemmelse med de potentielle brugeres faglige niveau, samt ud fra nogle konkrete regler (jf. kapitel ), for at opnå en konsekvent og overskueligt opbygget termbase (Drewer 08a:67). Hvis definitionerne udarbejdes på forskellige måder kan det føre til uklarhed og forvirring for brugeren (Madsen 1999:7), hvorfor vigtigheden af, at overholde de konkrete regler understreges. Disse regler vil efter en gennemgang af de mest brugte metoder til udformningen af definitioner kort blive beskrevet Definitionsmetoder Der findes mange forskellige metoder til at udarbejde definitioner på, bl.a. arbejder Mönke med 70 forskellige definitionsmetoder, hvoraf han har udarbejdet ni grundtyper (jf. Arntz et al. 02:60). Men når man taler om definitioner inden for terminologi, så er det især de tre traditionelle definitionsmetoder indholds-, omfangs- og bestanddelsdefinitioner, der spiller en rolle (Arntz et al. 02:61). Når man udarbejder disse definitioner sker det ifølge Madsen (1999:76) ved hjælp af en analysemetode, som tager udgangspunkt i en analyse af begrebets karakteristiske træk. Den såkaldte indholdsdefinition består af det nærmeste overbegreb og herefter af de træk, der karakteriserer og adskiller begrebet fra andre sideordnede begreber (Arntz et al. 02:62-63; UDK = den Universelle Decimalklassifikation (Madsen 1999:141) 23

24 Madsen 1999:76; KÜDES 02:). En forudsætning, der skal være opfyldt for at kunne udarbejde indholdsdefinitioner, er, at der skal være udarbejdet et begrebssystem, eftersom det er nødvendigt at kende det nærmeste overbegreb (Madsen 1999:76). Indholdsdefinitionen er den klassiske og vigtigste måde at udarbejde definitioner på, da man gennem denne og dens adskillende træk får den fulde forståelse af et begreb. En indholdsdefinition udarbejdes som følgende (Arntz et al. 02:62-63; Madsen 1999:77): Definiendum 11 : overbegreb + karakteristiske træk Eksempel: fælgbremse: håndbremse, som har to bremsesko af gummi, der presses mod hjulfælgene (Madsen 1999:77) I en omfangsdefinition anføres alle de underbegreber, der er omfattet af begrebet. Dvs. at der i denne definitionsmetode anføres typer af det begreb, der defineres, og ikke de karakteristiske træk som i indholdsdefinitionen (Arntz et al. 02:63; Madsen 1999:82). Ved anvendelsen af omfangsdefinitioner er det en forudsætning, at læseren kender underbegreberne, for ellers kan det ikke anbefales at bruge denne, da definitionen ellers vil være intetsigende for læseren (Madsen 1999:82). En omfangsdefinition udarbejdes som følgende: Definiendum: underbegreber Eksempel: håndbremse: tromlebremse, fælgbremse, skivebremse (Madsen 1999:82) I en bestanddelsdefinition anføres et begrebs delbegreber, altså de bestanddele, som tilsammen udgør begrebet. Bestanddelsdefinitioner er ikke så abstrakte, hvilket kan lette forståelsen af begreber, der er mindre komplicerede, men hvis det drejer sig om mere komplicerede eller ukendte begreber, er denne metode ikke så hensigtsmæssig, fordi læseren ikke nødvendigvis kender bestanddelene og således ikke bliver klogere (Arntz et al. 02:63-64; Madsen 1999:83). En bestanddelsdefinition udarbejdes som følgende: Definiendum: bestanddele Eksempel: cykel: [består af] stel, styr, krank, pedaler, hjul, dæk, kæde, gear, bremser, sadel (Madsen 1999:83) 11 Definiendum = det begreb, der skal defineres (Madsen 1999:7). 24

25 Regler for udformningen af definitioner Ifølge Madsen (1999:88-9) og Arntz et al. (02:68-72) er der en række regler, som bør overholdes, når man udarbejder definitioner, og det er uanset den valgte definitionsmetode. Det er imidlertid ikke alle regler, der kan opfyldes ved alle definitionsmetoder, men de følgende kan lettest overholdes, når man udformer indholdsdefinitioner: definitioner skal være så korte, enkle og præcise som muligt definitioner skal tage hensyn til målgruppen definitioner skal være klare der skal anføres et begrænset anvendelsesområde definitioner skal være gensidigt afstemt (dvs. begreberne skal være klart afgrænset i forhold til hinanden og må ikke være indbyrdes modsigende) definitioner skal være dækkende (dvs. ikke for snævre, ikke for bredde) cirkeldefinitioner (et begreb defineres direkte eller indirekte ved begrebet selv) skal undgås negative definitioner skal undgås Én eller flere definitioner? Når en definition hører under de begrebsrelaterede oplysningstyper gælder den som definition for alle sprogene i en terminologisk artikel. Denne struktur er på den ene side økonomisk, men på den anden side også problematisk med hensyn til delvist ækvivalente termer, og samtidig kan det være svært at fastlægge, hvilket sprog, definitionen skal udformes på. En anden mulighed er, at der udformes en definition til hver eneste term, uanset termtype, men denne måde er meget kostbar og tidskrævende og praktiseres derfor kun undtagelsesvist i virksomheder. Den gyldne mellemvej mellem disse to måder er, at der udformes én definition pr. sprog (Drewer 08a:67). Mayer (09:14) mener dog, at det er redundant at have flere definitioner i en og samme terminologiske artikel, eftersom én definition ville være tilstrækkelig for de benævnelser, der repræsenterer et begreb. Mayers opfattelse forudsætter imidlertid, at folk med forskellige modersmål opfatter begrebet på samme måde, altså at begrebet har den samme denotation på alle sprog, hvilket ikke altid er tilfældet. Dette onomasiologiske udgangspunkt hænger sammen med begrebet en-entydighed, der inden for

26 normativt terminologiarbejde betyder, at en benævnelse repræsenterer præcist ét begreb (Mayer 09:14) Illustration Feltet illustration indeholder billeder eller andre visuelle elementer af begrebet, som kan være med til at præcisere eller tydeliggøre begrebets definition. Det kan nemlig være svært at lave en kort og præcis definition af et begreb og dennes dele, og i den forbindelse er illustrationer med til at fremme en bedre forståelse af et eller flere begreber (Arntz et al. 02:23; KÜDES 02:40). Dette understøtter således ordsproget et billede siger mere end tusinde ord Begrebssystem I feltet begrebssystem angives det begrebssystem, hvori et begreb indgår. Derudover kan et begrebs placering i et begrebssystem tilføjes ved hjælp af et notationsnummer 13. I relation til begrebssystemfeltet kan feltet relaterede begreber tilknyttes, i hvilket det angives, om et begreb er et overbegreb, underbegreb, beslægtet begreb eller lignende (Arntz et al. 02:23; Madsen 1999:133) Henvisning til supplerende oplysninger Dette felt i en termbase indeholder henvisninger til andre lignende begreber eller til yderligere oplysninger om begrebet. I de fleste nye termbaseprogrammer udformes disse henvisninger som hyperlinks, hvilket vil sige, at der linkes direkte til andre begreber eller benævnelser inden for termbasen (Arntz et al. 02:23; Madsen 1999:133) Termrelaterede oplysninger I det følgende vil der blive redegjort for de felter, der kan tilknyttes til termerne i en termbase. 12 Hvis specialets afgrænsning tillod det, kunne det her have været relevant at se på Temmermans sociokognitive tilgang til terminologi, idet hun mener, at det inden for visse områder ikke er muligt at udarbejde definitioner med nærmeste overbegreb og ét adskillende træk, samt at definitioner skal udarbejdes forskelligt afhængigt af brugerne (00:16, 83, 223). 13 Et notationsnummer kan opbygges efter decimalsystemet og kan f.eks. angives 1.1 (type) eller 1-1 (bestanddel) (Arntz et al. 02:87, 23). 26

27 Term Term er det vigtigste felt i en termbase, da det er det felt, der danner udgangspunktet for den terminologiske artikel, fordi den repræsenterer begrebet i form af et sprogligt tegn (Arntz et al. 02: ). For at sikre at termerne bliver brugt korrekt, samt sikre en ensartet søgning, skal alle termer registreres i deres grundform i termbasen, dvs. at substantiver skal stå i nominativ singularis og verberne i infinitiv. Derudover skal flerordstermer og fagtermer skrives i deres naturlige rækkefølge, og i denne sammenhæng skal reglerne om lille eller stort begyndelsesbogstav på det pågældende sprog overholdes (Drewer 08a:66; KÜDES 02:27) Status Som regel bliver de forskellige termtyper såsom synonymer og forkortelser alle lagret i hvert deres termfelt i en terminologisk artikel og får i denne forbindelse tilknyttet et statusfelt, hvori det bliver angivet, om termen er f.eks. foretrukken, tilladt, forbudt, ny eller forældet (Drewer 08a:66; KÜDES 02:38; Arntz et al. 02:233) Termtype Udover at anføre, hvilken status en term har, er det også relevant at forsyne den med en termtype. Der vil i et termtypefelt være nogle valgmuligheder, som f.eks. fuld form 14, synonym, forkortelse (hertil hører de forskellige forkortelsestyper: initialord (f.eks. edb = elektronisk databehandling) og teleskopord (forkortelser, der består af ordelementer, som f.eks. modem = modulator-demodulator)), ortografisk variant osv. (Schmitz 04:448; Madsen 1999:8-9) Grammatiske oplysninger De grammatiske oplysninger i en termbase består normalt af de separate felter genus/køn (m, f, n), ordklasse (substantiv, verbum, adjektiv, adverbium) og fleksion/bøjning (det kan f.eks. 14 Fuld form er termer, der er angivet i deres grundform, dvs. ikke er forkortet. 27

28 være fleksion af substantiver, verber, adjektiver) (Arntz et al. 02:233). Disse felters valgmuligheder bliver ofte udformet i en termbase vha. en pickliste, således at de forskellige valgmuligheder altid bliver angivet ens. Sådanne picklister er også med til at forøge arbejdstempoet for dem, der opretter de terminologiske artikler (Seewald-Heeg 09:42) Kontekst Feltet kontekst indeholder et syntaktisk eksempel på, hvordan termen bliver brugt, i hvilken sammenhæng, samt med hvilke kollokationer. Desuden kan feltet indeholde andre indholdsmæssige informationer (Arntz et al. 02:233). Et konteksteksempel skal kun medtages i en termbase, hvis det giver yderligere oplysninger om termen end definitionen allerede har givet. I forbindelse med udformningen af konteksteksemplet, så gengives det normalt nøjagtigt som i kildeteksten, dog er det tilladt at forkorte eksemplet for at få det væsentlige frem i givet fald skal udeladelserne afmærkes omhyggeligt (Arntz et al. 02:233; KÜDES 02:39) Sprogregion Sprogregion bruges til at angive inden for hvilket geografisk område termen anvendes, f.eks. om en tysk term bruges i Tyskland, Østrig eller Schweiz eller om en engelsk term bruges på britisk eller amerikansk engelsk (Arntz et al. 02:233; Madsen 1999:13). Den pågældende sprogregion skal angives vha. landeforkortelserne fra den internationale ISO-norm 3166, f.eks. GB = England, DE = Tyskland, CH = Schweiz (KÜDES 02:37; Madsen 1999:147) Ækvivalensgrad I feltet ækvivalensgrad angives det, i hvilken grad to benævnelser på et udgangs- og målsprog er ækvivalente, dvs. repræsenterer det samme begreb. Der skelnes mellem fire forskellige ækvivalensgrader, der kan angives med de følgende tegn (Arntz et al. 02:3-, ): ISO = International Organization for Standardization er verdens største udgiver af internationale standarder og normer (ISO). 28

29 = fuldstændig ækvivalens (når to benævnelser dækker det samme begreb fuldt ud) delvis ækvivalens (når der kun er delvis overensstemmelse mellem to benævnelsers begreber) > inklusion (når et begreb indeholder det andet begreb samt et eller flere karakteristiske træk) ingen ækvivalens (når to benævnelser dækker over vidt forskellige begreber eller der ikke findes en ækvivalent på målsproget) Kommentar Kommentarfeltet indeholder informationer/kommentarer af mere generel karakter til termen (Madsen 1999:13). Hvis der er forskellige slags kommentarer skal disse tydeligt anmærkes i termbasen (KÜDES 02:37), da feltet ellers ville blive et slags samlefelt indeholdende kommentarer til forskellige felter, hvilket vil stride imod kravet om høj detaljeringsgrad (jf. kapitel 2.6). Ifølge Mayer (1998:179) anvendes kommentarfeltet i praksis dog sædvanligvis som et samlefelt, hvorfor det ikke synes at være en katastrofe, hvis feltet indimellem skulle komme til at indeholde to forskellige oplysninger man skal dog være opmærksom på de problemer der kan være forbundet hermed. Kommentarfeltet skal trods det ovenstående kun indeholde informationer til termen for at imødekomme de teoretiske tanker, men risikoen for at der vil komme andre informationer i feltet vil stadig være til stede, når de praktiske tanker om feltet er forskellige fra de teoretiske Administrative oplysninger En termbase skal minimum indeholde de følgende felter for at termbasen kan administreres og vedligeholdes bedst muligt (KÜDES 02:42). 16 Her er der især tale om de såkaldte falske venner, dvs. benævnelser på to forskellige sprog, der ligner hinanden udtale- og udseendemæssigt, men ikke dækker over det samme begreb, f.eks. den tyske benævnelse Akademiker (personen akademiker) og den franske benævnelse académicien (medlem af et akademi) (Arntz et al. 02:). 29

30 Kilde Oplysningstypen kilde er at finde flere steder i en termbase, da kilderne til de terminologiske data, der bl.a. hører til felterne term, definition, kontekst og kommentar, bliver lagret i hvert deres kildefelt. Kildefeltet er altid tilknyttet et andet felt og betegnes derfor som uselvstændigt. Kildehenvisninger er vigtige i termbaser, da de angiver, hvor oplysningerne oprindeligt er blevet fundet og angiver således også, hvor det er muligt at kontrollere disse oplysninger og læse mere. Herudover bliver det muligt at fastslå kildedokumenternes faglighed samt deres pålidelighed ud fra kildehenvisningerne. Kildefeltet kunne også siges at høre til de begrebs- eller termrelaterede oplysninger, da kilderne ofte er placeret i tilknytning til disse, men samtidig er de af administrativ karakter, hvorfor de er placeret inden for denne gruppe af oplysningstyper (Madsen 1999:13-136; KÜDES 02:28). Kilderne skal altid angives på samme måde i felterne, og denne måde består af mnemotekniske forkortelser for forfatter og titel, herudover af årstal, side, paragraf eller lignende (Arntz et al. 02:236; KÜDES 02:28; Madsen 1999:136). Et eksempel på en kildeangivelse fra en bog kunne være: KobE 1986, s. 12 (= Jan Kobbernagel: Erhvervsretten i grundtræk, side 12) (Madsen 1999:ibid) Artikelnummer Hver terminologisk artikel i en termbase skal være forsynet med et artikelnummer, som angiver, hvilket nummer, den terminologiske artikel har. Nummeret kan tjene forskellige formål alt afhængigt af, hvordan termbasen er struktureret, men det er først og fremmest et kendemærke, der bl.a. kan gøre det lettere at finde forskellige terminologiske artikler (KÜDES 02:42). Dette nummer bliver for det meste automatisk genereret af termbaseprogrammet (Seewald-Heeg 09:42) Angivelse af produktkode, projektkode eller kundekode I en termbase kan der angives forskellige oplysninger, der kan gælde for hele den terminologiske artikel eller kun for enkelte felter, f.eks. kan en produkt(gruppe)kode angives, der betegner et produkt eller en produktgruppe, som en term hører til. Derudover kan en projektkode eller en kundekode angives for at skelne mellem, hvilke synonymer, der bruges i forskellige projekter eller af forskellige kunder for det samme begreb (Arntz et al. 02:236).

31 Til sidst er det også muligt blot at angive et projekts navn i et projektfelt (Madsen 1999:136). Det er nyttigt at angive mindst en af disse oplysninger, da det i forbindelse med en fremtidig aktualisering af f.eks. et projektområde vil lette arbejdet, fordi det vil være nemmere at eksportere kun de termer, der hører til det bestemte projektområde, aktualisere dem og herefter importere dem i termbasen igen end at skulle gå alle terminologiske artikler igennem i selve termbasen (KÜDES 02:43-44) Sprogfelt I et sprogfelt angives, hvilket sprog en term og de tilknyttede felter hører til, dvs. at dette felt kan betegnes som en overskrift til hvert sprog i en terminologisk artikel. Sprogangivelsen bør udformes efter ISO-normen (KÜDES 02:43), hvori sprogkoder på to bogstaver er fastlagt for de mest udbredte sprog, f.eks. en = engelsk, de = tysk, fr = fransk (ISO og Wiki-ISO 639 ). Denne definition af, hvad et sprogfelt og en sprogkode angiver, vil være den gældende i dette speciale, da det er den almindelig udbredte selvom andre teoretikere ikke er enige i denne definition. Ifølge Arntz et al. (02:237) bliver en sprogkode brugt til at angive, hvilket sprog eksempelvis en term eller en definition er udformet på. Derimod mener Madsen (1999:136) og Christensen (199:16), at der i et sprogkodefelt angives de sprog, der er behandlet i en terminologisk artikel. Disse tre teoretikeres definitioner af, hvad et sprogfelt anvendes til, passer ikke til specialets formål (som sigter mod at udarbejde et termbasekoncept og præsentere det i MultiTerm), fordi et sprogkodefelt, hvori sproget for et enkelt felt eller alle sprogene for en terminologisk artikel er angivet, vil være redundant i en termbase opbygget i MultiTerm, da der i MultiTerm kun vil være ét sprogfelt for hvert sprog. Derfor er det bedst kun at have én sprogangivelse, da de redundante sprogoplysninger ellers ville komme til at gøre termbasen uoverskuelig (KÜDES 02:27) Dato og navn Til de administrative oplysningstyper hører der en række felter, der angiver dato og en navneforkortelse for den ansvarlige person/terminolog, der enten har udarbejdet eller ændret en terminologisk artikel. Disse felter bliver i de fleste nye termbaseprogrammer udfyldt 31

32 automatisk, således at man ikke selv skal tænke på at udfylde dem (Arntz et al. 02:237). Angivelsen af den person, der har udarbejdet eller ændret en terminologisk artikel er vigtig i henhold til en kvalitetskontrol af artiklen (KÜDES 02:43). 2.6 Generelle krav til opbygningen af de terminologiske artikler 17 I de foregående kapitler er de mulige felter i en termbase blevet defineret og der er blevet redegjort for de fleste felters indhold og opbygning. For at få en godt struktureret termbase skal alle felter i en terminologisk artikel også være underlagt en række krav, som vil blive beskrevet i det følgende. Det første krav går på, at et felts indhold skal være atomisk og usammensat, hvilket betyder, at et felt kun må indeholde én oplysning og denne oplysning skal passe til netop dette felts definition. Det betyder bl.a. at der ikke må være to definitioner for det samme begreb i feltet definition, i dette tilfælde skal det være tilladt at have to definitionsfelter. Derudover betyder det, at to forskellige oplysninger ikke må lagres i ét felt netop dette krav bliver ofte overtrådt i praksis, da f.eks. kildeangivelser ofte er at finde i definitions- eller kontekstfeltet og genusangivelser står sammen med benævnelserne i stedet for i deres eget felt (Schmitz 04: ; Arntz et al. 02:238). Det andet krav, der omhandler en høj detaljeringsgrad, går ud på, at felterne i en terminologisk artikel skal være defineret så nøjagtigt som muligt. Et eksempel på et felt, der ofte bliver defineret for bredt, er feltet grammatik. Dette felt kunne splittes op i felterne genus, numerus og ordklasse og ville i givet fald være defineret mere nøjagtigt, da der ikke er tvivl om, hvilke informationer disse indeholder. Når felterne er nøjagtigt defineret og udfyldt herefter, letter det også en søgning efter f.eks. alle substantiver på et sprog eller en eksport af disse (Schmitz 04:449; Arntz et al. 02:238). Det tredje krav til en termbase er, at den skal opbygges begrebsorienteret, hvilket vil sige, at der kun skal være ét begreb pr. terminologisk artikel. De terminologiske artikler i termbasen 17 I forbindelse med dette kapitel vil jeg gerne takke Bodil Nistrup Madsen for hendes hjælp og idéer til, hvordan jeg skulle få oversat de tyske termer Elementarität, Granularität og Benennungsautonomie således, at de ville være forståelige på dansk og passe ind i dansk termbaseterminologi. 32

33 skal afspejle denne begrebsorientering og det betyder, at en benævnelse, der kan have flere betydninger, og altså kan repræsentere flere begreber, vil optræde flere gange i termbasen (Mayer 09:13-14; Schmitz 04:449; Madsen 1999:1-131). Et eksempel herpå er benævnelsen mus (som er et homonym), der i en termbase ville være at finde i to forskellige terminologiske artikler med hver deres betydning dyret mus og det elektroniske pegeapparat mus (computermus) (Schmitz 04:449). Som hjælp til at skelne mellem de forskellige begrebers betydninger i en termbase anvender man som regel en angivelse af et emneområde, men en definition kan også anvendes (Mayer 09:14). I modsætning til den onomasiologisk opbyggede termbase ville den semasiologisk opbyggede ordbog bestå af ordbogsartikler, der hver ville indeholde ét opslagsord og alle dette ords betydninger, oversættelsesmuligheder og eventuelle eksempler (Mayer 09:19; Madsen 1999:1). Eksemplet ovenfor med mus, og dennes forskellige betydninger, vil i en ordbog således kun være at finde i én ordbogsartikel. Det fjerde krav har en direkte forbindelse til det ovenstående krav om begrebsorientering, idet alle benævnelsestyper skal dokumenteres uafhængigt af hinanden. Det betyder således, at alle typer af benævnelser (f.eks. synonymer, forkortelser, ortografiske varianter) for et begreb skal betragtes som en selvstændig del af den terminologiske artikel og derfor skal dokumenteres med sine egne underordnede felter. Dvs. at hver benævnelse f.eks. kan have tilknyttet felter med kildeangivelser, grammatiske oplysninger og konteksteksempler (Schmitz 04:40; Drewer 08a:6): Figur 4: Alle benævnelsestyper skal dokumenteres uafhængigt af hinanden (frit efter Schmitz 04:40) 33

34 2.7 Delkonklusion I dette kapitel er de centrale terminologiske begreber blevet defineret og det er blevet fastlagt, at det er vigtigt at undersøge og fastlægge de potentielle brugeres forudsætninger og behov for at kunne udarbejde en termbase og fastlægge, hvilke oplysninger, der er relevante at medtage iht. brugernes behov. Derudover er det blevet fastlagt hvilke felter, der er obligatoriske i en termbase med oversættere som målgruppe, og ligeledes hvilke andre valgfrie felter, der kan være i en termbase. Disse oplysninger skal bruges i forbindelse med udarbejdelsen af metoden og ligeledes til at kunne fastlægge termbasens opbygning. De beskrevne regler for, hvordan de terminologiske artikler i en termbase skal opbygges skal ligeledes inddrages under udarbejdelsen af termbasen. 34

35 3 Funktionsteorien I det følgende kapitel vil jeg redegøre for de aspekter af Sven Tarps leksikografiske funktionsteori, som sammen med den terminologiske teori vil komme til at danne det teoretiske udgangspunkt for metoden, der skal udarbejdes for at fastlægge, hvordan termbasen skal opbygges til WP. 3.1 Introduktion til funktionsteorien Funktionsteorien tager udgangsgangpunkt i den anerkendte leksikografiske teoretiker Hans Ernst Wiegands teori om, at ordbøger er brugsgenstande, der ligesom mange andre brugsgenstande fremstilles for at tilfredsstille bestemte menneskelige behov. I forbindelse med denne teori introducerede Wiegand begrebet genuint formål, hvilket vil sige, at ordbøgers primære formål er at være brugsgenstande (Tarp 06:40-41, 46). Wiegands genuine formål er blevet videreudviklet af Sven Tarp i funktionsteorien og er blevet defineret som følgende: En ordbogs genuine formål er tilfredsstillelse af de typer leksikografisk relevante behov, som kan opstå hos en eller flere typer af potentielle brugere i en eller flere typer ekstraleksikografisk situationer. (Tarp 06:7) Den ovenstående definition af begrebet genuint formål fastslår, at genuint formål er et overbegreb til begrebet ordbogsfunktion (en leksikografisk funktion), eftersom en ordbog kun kan have ét formål, men adskillige funktioner (Tarp 06:7). Den leksikografiske funktion defineres på følgende måde: En leksikografisk funktion er tilfredsstillelse af de specifikke typer leksikografisk relevante behov, som kan opstå hos en specifik type potentielle brugere i en specifik type ekstraleksikografisk situation. (Tarp 06:0) I funktionsteorien sættes brugerne og deres behov i forskellige situationer altså i fokus for at fastlægge, hvordan en ordbog skal opbygges for at kunne tilfredsstille disse brugeres behov 3

36 (Tarp 06:6). Disse brugere og behov er også de bærende elementer i forbindelse med udarbejdelsen af termbaser, hvorfor den funktionelle tilgang kombineres med den terminologiske tilgang for at kunne udarbejde metoden til fastlæggelsen af, hvordan termbasen skal opbygges i dette speciale. Funktionsteorien består af fire hovedelementer, hvoraf de tre første elementer potentielle brugere, brugersituationer og brugerbehov alle er ekstra-leksikografiske, hvilket betyder, at de eksisterer uafhængigt af faktisk ordbogsbrug, idet de altid vil være til stede selvom der ikke benyttes en ordbog. Det fjerde element, ordbogsassistance, er intra-leksikografisk og udgør den assistance, som ordbøger kan yde for at dække brugernes behov (Tarp 06:7). Dog er det helt grundlæggende element i funktionsteorien de leksikografiske funktioner, da de bestemmer, hvilke leksikografiske data (oplysningstyper), der skal medtages i ordbøger, samt hvilken måde disse data skal struktureres og gøres tilgængelige på. Dvs. at det er funktionerne, der danner grundlaget for alle beslutninger vedr. ordbøgers indhold og opbygning (Tarp 06:). For at bestemme hvilke funktioner ordbøgerne skal have, er det imidlertid nødvendigt at fastlægge de potentielle brugere og deres karakteristika, hvilke brugersituationer de befinder sig i, når de får brug for leksikografiske data, samt hvilke behov, brugerne søger dækket i forbindelse med ordbogsassistancen Brugerkarakteristika Ifølge Tarp (06:68-69) findes der en række kriterier, der er leksikografisk relevante i forbindelse med udarbejdelsen af en brugertypologi. Disse kriterier kan sammenfattes til ni spørgsmål (der dog kun udgør en åben liste), der kan stilles i forbindelse med bl.a. udformningen af ordbogskoncepter, og derfor vil kunne bidrage til at karakterisere forskellige brugertypers sproglige og faglige forudsætninger (Tarp 06:69-70): Hvilket sprog er brugernes modersmål? I hvilken grad behersker de deres modersmål? I hvilken grad behersker de et bestemt fremmedsprog? I hvilken grad behersker de et bestemt fagsprog inden for deres modersmål? I hvilken grad behersker de et bestemt fagsprog inden for et fremmedsprog? Hvor stor erfaring har de med oversættelse? 36

37 Hvor stor er deres almenkulturelle viden? Hvor stor er deres viden om kulturen i et bestemt fremmedsprogligt område? Hvor stor er deres viden om et bestemt fag eller en bestemt videnskab? Især spørgsmålet om brugernes modersmål er vigtigt, da det har indflydelse på, hvilket sprog ordbogens informationer og indholdet af de sproglige oplysninger skal udformes på. Samtidig kan det også have indflydelse på de faglige forklaringer, når det handler om kulturbunden viden. Til udarbejdelsen af de faglige forklaringer er det også vigtigt at kende til brugergruppens indsigt i et fagområde, og ligeledes er deres fremmedsprogsbeherskelse vigtig at få fastlagt for at kende deres forudsætninger (Bergenholtz et al. 1994:17). Udover de ni spørgsmål findes der også en anden type relevante spørgsmål, nemlig dem, der angår de leksikografiske forudsætninger. Disse spørgsmål er vigtige, når de potentielle brugere ved ordbogskonsultationen bliver faktiske ordbogsbrugere og i den sammenhæng har behov for at finde og fortolke de leksikografiske oplysninger, der er samlet i ordbogen. De leksikografiske forudsætninger kan fastlægges ud fra de følgende tre spørgsmål (Tarp 06:70): Hvor stor er brugernes viden om leksikografi? Hvilke generelle erfaringer har de i ordbogsbrug? Hvilke specifikke erfaringer har de med en specifik ordbog? Svarene på disse i alt tolv spørgsmål kan være med til at bestemme de potentielle brugertyper (Tarp 06:70), og således, sammen med brugersituationerne og brugerbehovene være med til at bestemme ordbogens funktion(er), der er med til at fastlægge, hvilke oplysningstyper, der skal være i ordbogen Brugersituationer Inden for funktionsteorien skelnes der mellem to grundlæggende situationer, hvori ordbøger kan yde assistance, nemlig i kognitive og kommunikative situationer (Tarp 06:8). 37

38 I kognitive situationer ønsker brugeren at få viden om et emne, og dette ønske om viden opstår ofte uafhængigt af et konkret kommunikationsproblem. I disse situationer kan der være behov for at tilegne sig viden af sproglig, fagsproglig, almenkulturel eller fagspecifik art (Tarp 06:8-60). De kommunikative situationer omfatter derimod situationer, hvor brugeren konsulterer et opslagsværk for at løse et problem, der er opstået i forbindelse med en igangværende eller en planlagt kommunikation (Tarp 06:8). Der findes 12 relevante kommunikative situationer, som potentielle brugere kan befinde sig i (Tarp 06:67): produktion af tekst på modersmål reception af tekst på modersmål produktion af tekst på fremmedsprog reception af tekst på fremmedsprog oversættelse af tekst fra modersmål til fremmedsprog oversættelse af tekst fra fremmedsprog til modersmål oversættelse af tekst mellem to fremmedsprog korrektur eller retning af tekst produceret på modersmål korrektur eller retning af tekst produceret på fremmedsprog korrektur eller retning af tekst oversat fra modersmål til fremmedsprog korrektur eller retning af tekst oversat fra fremmedsprog til modersmål korrektur eller retning af tekst oversat mellem to fremmedsprog I forbindelse med de fem sidste kommunikative situationer skal det tilføjes, at Tarp (06:64) definerer korrektur som den disciplin, hvor en person foretager korrektur af producerede eller oversatte tekster. Disse korrekturlæsere kan bl.a. være tilknyttet firmaer, forlag eller forfattere. Herimod definerer Tarp (06:66) retning, som den disciplin, når en underviser retter elever eller studerendes hjemmeopgaver. Ud fra de to definitioner kan det udledes, at Tarp mener, der er forskel på, i hvilken forbindelse og af hvilke personer korrektur og retning bliver udført. Jeg er enig i denne skelnen, fordi jeg som sprogstuderende kan betragtes som fagmand ligesom Tarp er, men det kan dog diskuteres, om der for lægfolk også vil være forskel på de to begreber. Antagelsesvist vil der for lægfolk ikke være forskel på de to begreber medmindre denne forskel er defineret for dem. Hvis man i en undersøgelse skal 38

39 undersøge, i hvilke situationer folk skal bruge et opslagsværk vil det derfor være relevant at udvælge det begreb, som man ønsker at spørge ind til, og ellers tage målgruppen for undersøgelsen i betragtning under selve udarbejdelsen af undersøgelsen, for at sikre sig, at målgruppen forstår den valgte kommunikative situation. Når man sammenholder de 12 ovenfor nævnte kommunikative situationer med brugertyperne er det muligt at udlede de typer behov, som de forskellige brugertyper kan have i de respektive situationer (Tarp 06:70). I det næste afsnit vil der derfor blive redegjort for de potentielle brugeres behov Brugerbehov De typer behov, som en brugertype kan få afhjulpet ved at konsultere en ordbog, kan inddeles i to hovedgrupper: de primære og de sekundære brugerbehov (Tarp 06:71). De primære brugerbehov (funktionsrelaterede brugerbehov) opstår i ekstra-leksikografiske situationer, der udløser en ordbogsbrugssituation, altså når der er behov for information i forbindelse med enten problemløsning eller vidensdannelse. Det drejer sig derfor altid om et behov for ekstra-leksikografiske informationer, som brugerne kan trække ud af en ordbogs oplysningstyper. De primære behov falder inden for nogle informationskategorier, der er udledt af de ni hovedspørgsmål i kapitel 3.1.1, og omfatter (Tarp 06:4, 71): informationer om modersmål informationer om fremmedsprog informationer om fagsproget på modersmålet informationer om fagsproget på fremmedsproget komparative informationer om modersmål og fremmedsprog komparative informationer om fagsproget inden for modersmål og fremmedsprog almenkulturelle informationer informationer om kulturen i et bestemt sprogområde informationer om et bestemt fag eller en bestemt videnskab komparative informationer om faget i den nationale og fremmede kultur 39

40 De sekundære brugerbehov (brugsrelaterede brugerbehov) udløses herimod i egentlige leksikografiske situationer, når brugeren søger hjælp i ordbøger. Disse brugerbehov er relateret til generel eller specifik ordbogsbrug, idet de har karakter af både behov for informationer om den specifikke ordbog, behov for generel uddannelse i leksikografi og behov for træning i brug af ordbøger generelt og i brug af den specifikke ordbog. Udover disse brugerbehov findes der en række behov, der går på brugernes sproglige og faglige forudsætninger, hvilket bl.a. vil sige, at brugere med et begrænset kendskab til et fremmedsprog har behov for, at de relevante leksikografiske oplysninger udformes på deres modersmål (Tarp 06:4, 71-72) Ordbogsassistance Ordbøger kan yde brugerne assistance i form af leksikografiske data, hvoraf brugerne selv kan udlede de informationer, som de skal bruge til at dække deres behov i bestemte situationer. Disse leksikografiske data kan opdeles i primære og sekundære data (Tarp 06:73). De primære data har til hensigt at opfylde brugernes informationskrav vedrørende de primære brugerbehov. Disse data kan være simple og komplekse, men inkluderer kun data på ord- og ordkombinationsplan samt i meget begrænset grad data på sætningsplan (Tarp 06:73). De sekundære data sigter mod at dække brugernes sekundære behov, hvilket vil sige at brugerne ud fra de sekundære data kan få generelle informationer om ordbøgerne, derudover også informationer om, hvordan de finder specifikke data, samt hvordan de skal fortolke disse søgte data (Tarp 06:73). 3.2 Delkonklusion I det ovenstående kapitel er funktionsteorien blevet præsenteret, fordi den indeholder forskellige spørgsmål, der er relevante at stille for at kunne fastlægge, hvad der karakteriserer de potentielle brugere af en ordbog, brugeres behov og i hvilke situationer, de har behov for oplysninger. Eftersom der ikke findes lignende spørgsmål inden for den terminologiske teori, kun overordnede elementer, der skal undersøges og fastlægges (målgruppe, formål osv.) (jf. 2.3), vil det være relevant at inddrage flere af spørgsmålene fra funktionsteorien i metoden, der skal udarbejdes for at fastlægge, hvordan termbasen skal opbygges til WP. 40

41 4 Kan terminografi og leksikografi kombineres? Som det allerede er nævnt i indledningen og i kapitel 3.2 vil jeg til udarbejdelsen af metoden til fastlæggelsen af, hvordan WP-termbasen skal opbygges, kombinere de terminologiske principper ang. udformningen af termbaser med den leksikografiske funktionsteori. Spørgsmålet er i denne forbindelse, om det overhovedet er muligt at kombinere de to teorier med hinanden? Dette vil jeg diskutere i det følgende. I kapitel er det angivet, at leksikografi er ord- og benævnelsesorienteret, idet den anlægger en semasiologisk synsvinkel, hvorimod terminografi er begrebsorienteret og således har en onomasiologisk synsvinkel. Der er således tale om to forskellige lingvistiske synsvinkler, idet de har forskellige udgangspunkter (Schmitz 04:442). Ifølge Feil (02:184-18) overholdes denne skelnen dog ofte ikke i virkelighedens verden, og især den onomasiologiske arbejdsmåde vil kun vanskeligt kunne overholdes under de forhold, som bl.a. sprogmedarbejdere har i virksomheder. Det skyldes, at sprogmedarbejderne ofte arbejder under tidspres, hvilket ikke giver megen tid til terminologiske undersøgelser, således at de ofte arbejder med benævnelserne til begreber og altså ikke begreberne, som de egentlig skulle arbejde ud fra hvorfor deres arbejdsmåde i realiteten ikke er så forskellig fra leksikografernes arbejdsmåde (ibid.). Terminologerne holder dog fast i, at de arbejder onomasiologisk og således afgrænser sig klart fra leksikograferne, hvorimod leksikograferne ikke mener at terminologi er så væsensforskelligt fra leksikografi, kun at terminologer beskæftiger sig mere med encyklopædisk viden, mens leksikograferne overvejende beskæftiger sig med lingvistisk viden (Feil 02:184). Dette emne diskuteres fortsat blandt teoretikerne og de to teoriers udgangspunkter skal derfor betragtes som forskellige, selvom de i praksis måske ikke forekommer sådan. På trods af deres forskellige lingvistiske udgangspunkter sigter begge teorier mod at udforme opslagsværker, dvs. konkrete produkter, i form af ordbøger (inden for leksikografi) og termbaser (inden for terminografi) (Christensen 199:118; Budin et al. 1999:96). Disse opslagsværker udarbejdes i henhold til deres respektive teoriers synsvinkel i forskellige udformninger, men de kan tjene de samme formål, nemlig at komme med oplysninger om enten ord eller termer, der kan bruges i forbindelse med f.eks. reception eller produktion af 41

42 tekster (Feil 02:18; Madsen 01b:163). I denne sammenhæng skal det nævnes, at Cabré (1999:177) mener, at termbaser bliver brugt, i særdeleshed af oversættere, af de samme grunde som ordbøger, nemlig til at få oplysninger om termers betydninger, stavemåde, grammatikangivelser, synonymer osv., hvilket vil sige, at både ordbøger og termbaser på den måde bliver brugt til at opfylde de samme behov. Udover at ordbøger og termbaser kan opfylde de samme behov, ligner den leksikografiske funktionsteori samt den terminologiske teori hinanden i de metodiske overvejelser, der skal være med til at fastlægge, hvordan opslagsværker skal opbygges, idet de begge undersøger de potentielle målgrupper og deres behov. Når de to teoretiske tilgange ligner hinanden i de metodiske overvejelser, der ligger til grund for udformningen af opslagsværker, samt at de to opslagsværkstyper kan have de samme formål, er det efter min vurdering muligt at kombinere de to teoretiske tilgange. I det næste kapitel vil jeg således kombinere de relevante aspekter fra henholdsvis den terminologiske teori og funktionsteorien til at udarbejde metoden. 42

43 Udarbejdelse af metode Til udarbejdelsen af metoden vil jeg gøre brug af de fleste af funktionsteoriens spørgsmål og kommunikative situationer til at undersøge og fastlægge de potentielle brugeres karakteristika, hvilke forudsætninger disse brugere har, hvilke behov de har og i hvilke situationer de har brug for termbasens informationer (jf. kapitel 2.3 og 3.1ff), da det er disse aspekter, der er relevante at undersøge for at kunne fastlægge, hvordan en termbase skal opbygges til WP. Men da der på forhånd ikke er fastlagt én metode til, hvordan man undersøger de ovenfor nævnte aspekter og heller ikke, hvordan man kan fastlægge, hvordan en termbase skal opbygges, vil jeg i det følgende præsentere de kvalitative og kvantitative metoder, jeg vil benytte til dette i specialet..1 Kvalitativ og kvantitativ metodeteori Forskellen mellem den kvalitative og den kvantitative metode er bestemt ud fra de data, som de producerer. De kvalitative metoder producerer non-numeriske data og bliver derfor også kaldet bløddata. Typiske eksempler på kvalitative metoder er: interview, feltobservationer og historiske kildestudier (Harboe 06:31). De kvantitative metoder producerer herimod numeriske data, som f.eks. tal, svar eller facts, der kan tælles og laves statistik over, og kaldes således også hårddata. De forskellige typer af kvantitative metoder er: spørgeskema, statistisk databehandling og eksperimenter (Harboe 06:31, 33). Selvom de to metoder er hinandens modsætninger, er de alligevel mulige at kombinere, idet de supplerer hinanden, samt fordi: Den ene metodes muligheder er den anden metodes begrænsninger. (Harboe 06:34). En mulig kombination er bl.a., at en kvalitativ metode anvendes som forundersøgelse til en kvantitativ metode dette kan være i form af en eksplorativ undersøgelse af et problemfelt eller en pilotundersøgelse af et spørgeskema. For at kunne anvende en kvantitativ metode skal man på forhånd besidde en indgående viden om det, man vil undersøge, som f.eks. hvad man skal spørge om, hvilke svarmuligheder der skal være, og om der i respondentgruppen er individuelle træk, man skal være opmærksom på. Denne forhåndsviden kan fastlægges ved hjælp af kvalitative metoder, hvilket vil sige, at de kan hjælpe med at strukturere og målrette den kvantitative metode, således at resultatet af den kvantitative metode forbedres og bliver mere brugbart (Harboe 06:34-3). 43

44 Denne kombination vil blive brugt udvidet i specialet, fordi resultaterne fra en forundersøgelse i form af et enkeltinterview med BJ skal være grundlaget for at udarbejde undersøgelsens spørgeskema, som så skal pilottestes i endnu et enkeltinterview med BJ og herefter rettes til inden det sendes ud til de udvalgte respondenter hos WP. I de næste afsnit vil den kvalitative metode ang. enkeltinterview og den kvantitative metode ang. spørgeskemaer derfor blive introduceret..1.1 Enkeltinterview Den kvalitative metode enkeltinterview består af en dialog ansigt-til-ansigt mellem en interviewer og en respondent. Interviewet udføres ved hjælp af en spørgeguide indeholdende spørgsmål eller overskrifter (Harboe 06:4). Et interview kan være struktureret, hvis rækkefølgen på spørgsmålene er fastlagt på forhånd, men det er oftest ustruktureret, idet rækkefølgen på spørgsmålene/emnerne ikke er præcist fastlagt (Harboe 06:42). Spørgsmålene i interviewet er ofte ikke formuleret på forhånd og betegnes derfor som ikkestandardiserede. Når de er udformet som spørgsmål er det oftest i form af åbne spørgsmål, dvs. spørgsmål uden faste svarkategorier, idet dialogen indbyder til en fri svarformulering og det er samtidig muligt at få uddybet spørgsmålene (og svarene) (Harboe 06:43-4). Dette hænger også sammen med, at et interview er eksplorativt, hvilket vil sige undersøgende eller udfordrende, og det er samtidig også fleksibelt over for nuancer og individuelle situationer, idet det er åbent over for nye og overraskende informationer. Herudover er et interview også elaborativt, dvs. teoriudviklende i den betydning, at teorier og antagelser udvikles og ændres undervejs i undersøgelsesforløbet. Formålet med denne metode er at gå i dybden med et specifikt emne og få en helhedsforståelse af emnet og evt. udvikle teorier eller hypoteser, hvilket også kan betegnes som en fordel (Harboe 06:32-33, 38-39). Derudover er det en fordel, at man kan sikre sig, at alle spørgsmål er blevet forstået samt besvaret af respondenten, da det er muligt at gentage og omformulere spørgsmålene undervejs. Endvidere er det muligt at undgå gruppepres, da interviewet kun består af intervieweren og respondenten. Dette kan dog også være en ulempe, da man ikke kan drage nytte af flere personers holdninger på én gang. Endnu to ulemper kan være, at det kan virke som en kunstig 44

45 situation, samt at denne metode er ressource- og tidsmæssigt krævende (Harboe 06:38, 47-48)..1.2 Spørgeskema Den kvantitative metode spørgeskema er karakteriseret ved at være deskriptiv, altså beskrivende og kortlæggende, og den er således med til at give et godt overblik eller indblik i forskellige forhold. Styrken ved spørgeskemaer er, at de er nemme at teste, idet de er standardiserede og strukturerede, da spørgsmålene er omhyggeligt fastlagt på forhånd og bliver stillet i en bestemt rækkefølge, således at svarene er sammenlignelige. Endvidere er spørgeskemaresultaterne generaliserbare, fordi spørgeskemaer henvender sig til flere respondenter end de kvalitative metoder gør (Harboe 06:33-34, 42-43). Endnu en fordel ved spørgeskemaer er, at de er mindre ressource- og tidskrævende end de kvalitative metoder. Ulempen ved spørgeskemaer er, at det er nødvendigt at have et detaljeret overblik over hele undersøgelsen allerede i starten af forløbet, idet det ikke er muligt at tilpasse dem undervejs. Dvs. at spørgeskemaer ikke er fleksible og planlægning er derfor meget vigtig. Der afholdes af denne grund som regel en pilotundersøgelse af spørgeskemaer inden udsendelsen, hvor et lille antal respondenter afprøver dem for at opfange eventuelle fejl, misforståelser og mangler (Harboe 06:33, 39). Når man skal udarbejde et spørgeskema skal man altid have to aspekter i baghovedet: problemstillingen, da den er selve formålet med spørgeskemaet, og respondentgruppen, fordi det er den, der skal kunne forstå spørgeskemaet. Derfor skal man altid starte med at identificere disse aspekter for at kunne udarbejde et spørgeskema, der både får svar på problemstillingen og samtidig er korrekt udformet for at undgå modvilje hos respondenterne (Harboe 06:93) Spørgsmålstyper Spørgeskemaer kan indeholde forskellige typer af spørgsmål. Olsen (06:-18, 21) opererer med fire spørgsmålstyper, hvoraf den første er faktuelle spørgsmål, som referer til faktiske forhold i den ydre verden, bl.a. adfærd, hændelser eller viden. Den anden type er holdningsspørgsmål, der går ud på at klarlægge respondenternes vurdering eller evaluering af 4

46 visse fænomener. Indimellem er det dog ikke muligt at inddele spørgsmålene i entydigt faktuelle spørgsmål eller holdningsspørgsmål, hvorfor man i den forbindelse benævner en tredje type som sammensatte spørgsmål. Den fjerde og sidste type består af baggrundsspørgsmål, der sigter mod at afklare, hvor udbredt visse tilstande eller adfærdsformer er i forskellige grupper af en given population. Baggrundsspørgsmål stilles ved at spørge om f.eks. køn, alder, uddannelse, placering på arbejdsmarkedet og lign., men hvilke baggrundsspørgsmål spørgeskemaer bør omfatte afhænger af det pågældende spørgeskemas problemstilling eller hypotese. Spørgsmålene i spørgeskemaer kan ligeledes udformes som enten åbne eller lukkede spørgsmål. De åbne spørgsmål indeholder ingen faste svarkategorier og respondenten har derfor mulighed for at formulere sig frit og personligt, hvilket bevirker, at svarene får et kvalitativt præg. De åbne spørgsmål bliver af den grund brugt til at modvirke de lukkede spørgsmål, som består af spørgsmål med i forvejen fastlagte svarkategorier, og som derfor kan risikere at udelukke andre relevante data. De lukkede spørgsmål bliver dog ofte brugt i spørgeskemaer, fordi de er gode i forbindelse med sammenligning og generalisering af besvarelser (Harboe 06:43). Dvs. at hvis man, efter min mening, skal gennemføre en spørgeskemaundersøgelse med mange respondenter er det formålstjenligt at bruge de lukkede spørgsmål, da de er nemmere at bearbejde statistisk, hvorimod de åbne spørgsmål bedre kan bearbejdes, hvis undersøgelsen kun består af en lille respondentgruppe. De lukkede spørgsmål kan endvidere inddeles i tre forskellige typer af lukkede svarkategorier: dikotome svarkategorier, svarlister og skalasvar. I de dikotome svarkategorier kan man kun vælge mellem to svarmuligheder, f.eks. ja eller nej. To svarmuligheder kan være tilstrækkelig i bl.a. baggrundsspørgsmål, men de kan også være et problem, hvis man ønsker at få mere nuancerede svar. Derfor kan det være hensigtsmæssigt at tilføje en ved ikke-kategori, således at respondenten kan udtrykke sin usikkerhed, uvidenhed, ubeslutsomhed og lign., men hvis man gør dette, er det strengt taget ikke længere en dikotom svarkategori (Harboe 06:98-0). Svarlister består af en række svarmuligheder, der er opført i en liste. Sådanne lister kræver, at man, når man laver spørgeskemaet, kender alle svarmulighederne på forhånd, hvilket kan 46

47 være svært. For at afhjælpe eventuelle mangler kan man derfor tilføje en andet-kategori, hvor respondenterne selv kan tilføje en manglende svarkategori. Her skal man dog være opmærksom på, at det kan komplicere den efterfølgende databehandling, fordi svarene måske ikke bliver så sammenlignelige. De fleste svarlister tillader at sætte flere krydser, da det kan være vanskeligt at få svarkategorierne til gensidigt at udelukke hinanden og således kun tillade én afkrydsning (Harboe 06:0). I spørgsmål med skalasvar skal respondenten sætte et kryds på en skala, som f.eks. går fra meget enig til meget uenig. Problematikken omkring skalasvar er, om man skal medtage en midterkategori eller ej. Respondenterne har nemlig en tendens til at vælge midterkategorierne, hvis de er medtaget i et spørgeskema. Ved at udelade midterkategorien kan man sørge for at respondenterne tager stilling til det pågældende spørgsmål. Omvendt kan man tage den med for at give dem mulighed for at udtrykke deres neutrale holdning, usikkerhed, ubeslutsomhed eller lign. (Harboe 06:1)..1.3 Validitet og reliabilitet i spørgeskemaundersøgelser I forlængelse af udarbejdelsen af en spørgeskemaundersøgelse ud fra den ovenstående teori anvendes de to begreber, validitet og reliabilitet til at vurdere undersøgelsens gyldighed/relevans og de indsamlede datas pålidelighed for samlet at kunne vurdere undersøgelsens kvalitet (Harboe 06:87, 89). Begrebet validitet har til formål at fastlægge, om en undersøgelse giver svar på det spørgsmål, som man ønskede at få besvaret. Det går således på sammenhængen i hele undersøgelsen, fordi alle faser i en undersøgelse skal være relevante i forhold til problemstillingen, som er undersøgelsens udgangspunkt (Harboe 06:87). Til vurderingen af en undersøgelses validitet skal man derfor undersøge, om man har brugt den rigtige indsamlingsmetode i forhold til det konkrete problem og det teoretiske udgangspunkt (Rasmussen et al. 0:1). Hvad Rasmussen et al. mener med formuleringen den rigtige indsamlingsmetode er ikke nærmere præciseret, men den kan forstås sådan, at der i forbindelse med bestemte problemer findes regler for, hvordan man indsamler data på den mest rigtige måde. Der findes dog næppe endegyldige regler for, hvordan man skal udføre diverse indsamlinger, fordi de sandsynligvis 47

48 ofte vil afhænge af mange forhold, og jeg tolker derfor Rasmussen et al. s formulering til, at en indsamlingsmetode skal være hensigtsmæssig i forhold til undersøgelsens problemstilling. Inden databearbejdningen af de indsamlede data i en undersøgelse udføres, er det vigtigt at vurdere kvaliteten af dataene for at klarlægge, om de er mulige at anvende eller ej. Det er i den sammenhæng, at reliabilitet bruges, idet det giver udtryk for, om de indsamlede data er pålidelige/troværdige. Denne vurdering går således på selve dataindsamlingen, om den er gennemført korrekt, hvordan respondentgruppen er udvalgt i forhold til problemstillingen, om respondenterne kan forstå spørgsmålene, om svarmulighederne er formuleret korrekt, hvor stort frafaldet i undersøgelsen har været og hvad der er gjort for at mindske dette frafald (Harboe 06:86, 89; Rasmussen et al. 0:1-118). I forbindelse med vurderingen, skal man være opmærksom på, at alle respondenters svar muligvis ikke er i overensstemmelse med virkeligheden, fordi de evt. har en bevidst eller ubevidst modvilje mod undersøgelsen, de lyver eller har måske ikke været opmærksomme på særlige krav i besvarelsen, hvilket bevirker at de indsamlede data kan være upålidelige (Harboe 06:89-90). Desuden er alle informationer, der er indsamlet i en spørgeskemaundersøgelse, subjektive, hvilket vil sige, at det er respondenternes aktuelle opfattelse af virkeligheden og ikke virkeligheden selv, der registreres (Vilstrup 01:8), hvilket vil sige, at man skal passe på med at bedømme informationerne som endegyldige. Den ovenstående kvalitative og kvantitative metodeteori har spillet ind på opbygningen af enkeltinterviewene og spørgeskemaet samtidig med at begreberne validitet og reliabilitet har haft en vigtig rolle i opbygningen af spørgeskemaet for at sikre at kvaliteten af undersøgelsen er i orden. I det efterfølgende kapitel vil der i forbindelse med udarbejdelsen af metoden derfor blive argumenteret for de trufne beslutninger med disse teorier..2 Kombination af enkeltinterview og spørgeskema Den valgte metode i dette speciale er som nævnt i kapitel.1 en kombination af en kvalitativ metode og en kvantitativ metode. Jeg har valgt at kombinere disse to metoder, fordi de med deres respektive karakteristiske træk supplerer hinanden godt: et enkeltinterview vil med sin eksplorative og fleksible metode blive brugt som forundersøgelse til spørgeskemaet for at få en helhedsforståelse af det, der skal undersøges, som således kan danne grundlag for en 48

49 målrettet udformning af spørgeskemaet. Når det deskriptive og standardiserede spørgeskema er blevet udarbejdet, vil et andet enkeltinterview blive gennemført som pilotundersøgelse af spørgeskemaet for at teste om det indeholder de relevante spørgsmål, om disse er formuleret korrekt, samt om spørgeskemaet indeholder diverse fejl og mangler. Herefter vil det blive rettet igennem og efterfølgende sendt ud til respondenterne. Da de to kvalitative enkeltinterview kan bidrage med oplysninger, som kan være med til at målrette og strukturere spørgeskemaet, vil der således være større chance for at opnå et brugbart resultat af spørgeskemaundersøgelsen end, hvis jeg kun benyttede kvantitative metoder. Dog kan der argumenteres for, at det ville have været hensigtsmæssigt udelukkende at gøre brug af fokusgruppeinterview, som ligesom enkeltinterview er dybdegående, idet antallet af potentielle respondenter ikke er så omfangsrigt (jf..2.2). Et fokusgruppeinterview ville af den grund kunne frembringe mere repræsentative data end de kvantitative metoder kan, da det kan være vanskeligt at lave statistik ud fra kun få data. Men i og med at det må formodes, at de ansatte hos WP hverken har tid til eller interesse i at deltage i sådan et interview, har jeg valgt at gennemføre en spørgeskemaundersøgelse, som ikke er så tidskrævende for dem, og som samtidig er testet godt vha. et enkeltinterview inden udsendelsen. Denne valgte indsamlingsmetode er også hensigtsmæssig i forhold til problemstillingen (jf..2.1), hvilket kan begrundes med, at DANTERMcentret 18 i forbindelse med opbygningen af en termbase for Danske Bank har udarbejdet et udkast til et spørgeskema, der kunne være med til at klarlægge de forskellige termbasebrugeres behov (DANTERMcentret 01:6). Endvidere siger Bergenholtz et al. (1994:78-79), at en spørgeskemaundersøgelse er en af de metoder, man kan benytte til at afdække de behov, som de potentielle brugere af opslagsværker har. Som supplement til spørgeskemaet kan man ifølge Bergenholtz et al (1994:83) anvende enkeltinterviews, hvilket også er gjort i dette speciale for at sikre dets korrekte udformning. Dvs. at en spørgeskemaundersøgelse er en gyldig og hensigtsmæssig indsamlingsmetode i forhold til problemstillingen. 18 DANTERMcentret er et af Danmarks førende rådgivnings- og udviklingscentre inden for områderne sprogteknologi, terminologi og begrebssystematisering (Danterm). 49

50 .2.1 Problemstilling Iflg. Harboe (06:93) er det vigtigt at identificere problemstillingen inden man går i gang med at udarbejde et spørgeskema, idet det er problemstillingen, der er formålet med spørgeskemaet. I denne sammenhæng går problemet ud på, at jeg mangler diverse informationer om de potentielle brugere og deres kompetencer for at kunne opbygge en termbase, der imødekommer deres behov. Jeg søger af denne grund informationer om deres modersmåls-, fremmedsprogs- og fagsproglige kompetence, om deres faglige og kulturelle indsigt, samt om deres brug af opslagsværker. Disse informationer skal bidrage til klarlægningen af termbasens opbygning samt indhold. Da problemstillingen nu er blevet identificeret, skal respondentgruppen til spørgeskemaet fastlægges, og i denne forbindelse vil nøglepersonen til enkeltinterviewene også blive identificeret..2.2 Udvælgelse af respondenter I forbindelse med de to enkeltinterviews har jeg udvalgt BJ som nøgleperson, fordi hun er min kontaktperson hos WP, har arbejdet der i to år (både i detail- og storkundeafdelingen) og har et godt kendskab til virksomheden, produkterne og de ansatte. Derudover har BJ en bacheloruddannelse inden for international erhvervskommunikation i engelsk og tysk og kender derfor en del til teorierne bag sprog, kommunikation og oversættelse. Baseret på de ovenstående informationer vurderer jeg således, at BJ kan bidrage med nyttige og troværdige oplysninger i forbindelse med dette speciale. Min udvælgelse af BJ kan i denne sammenhæng karakteriseres som en ikke-tilfældig skønsmæssig udvælgelse (Harboe 06:83-84). Udvælgelsen af respondenterne til spørgeskemaundersøgelsen kan ligeledes betegnes som en ikke-tilfældig skønsmæssig udvælgelse, fordi de er valgt ud fra et kvalificeret skøn af BJ. Hun har ud fra mine oplysninger (de potentielle brugere skal have kontakt med udenlandske kunder og samtidig producere forskellige tekster på deres modersmål og/eller fremmedsprog) og ud fra sin viden om WP vurderet, hvilke afdelinger og dermed også hvilke ansatte, der kan betegnes som potentielle brugere af en termbase. Hun har vurderet, at de ansatte i detail- og storkundeafdelingen udgør de potentielle brugere, idet de vil have mest brug for en termbase i 0

51 forbindelse med deres arbejde, der bl.a. består i at producere og oversætte diverse tekster til deres modersmål og/eller fremmedsprog (jf. bilag 3). Denne respondentgruppe er dermed udvalgt med henblik på problemstillingen, idet det kun er de potentielle brugere af termbasen, der skal udspørges, da medarbejdere fra f.eks. økonomiafdelingen eller produktionen ikke er relevante, fordi de ikke betragtes som potentielle brugere. Jeg vurderer derfor den udvalgte respondentgruppe til at være korrekt i forhold til problemstillingen, og udvælgelsen skulle derfor ikke have nogen negativ indflydelse på undersøgelsens reliabilitet. Selve respondentgruppens størrelse er ikke så stor, idet det kun vil blive omkring ansatte, der skal rådspørges (bilag 3). Grunden til dette er, at de to afdelinger, der er blevet udvalgt som potentielle brugere, ikke har så mange medarbejdere. Denne lille respondentgruppes data vil komme til at give et repræsentativt billede af WP-brugernes behov osv. i en termbase, fordi det netop kun er dem, der er de potentielle brugere. Ligeledes kan det ifølge Harboe (06:8) ofte antages, at der i en vis grad er enighed blandt medarbejderne i en virksomhed, hvorfor selv en lille gruppe respondenter kan give et repræsentativt billede af hele respondentgruppen..2.3 Opbygning og udførelse af enkeltinterviewene For at få en bedre forståelse af WP og for at kunne vurdere, om WP kunne have brug for en termbase, har jeg interviewet min nøgleperson BJ. I dette enkeltinterview (jf. bilag 3) har jeg ved hjælp af en struktureret spørgeguide bl.a. valgt at spørge ind til, hvilke lande virksomheden sælger til, om medarbejderne oversætter internt hos WP, hvad der oversættes og hvilke medarbejdere, der ville have brug for en termbase. De oplysninger, der kom ud af dette interview, har givet mig den nødvendige baggrundsviden om WP angående, hvilke sprog og lande jeg bl.a. skulle spørge om i spørgeskemaet, samt hvilke spørgsmål, der udover Tarps spørgsmål (jf. kapitel 3) ville være relevante at stille i dette. Det andet enkeltinterview med BJ blev udført efter udarbejdelsen af spørgeskemaet, fordi det skulle fungere som en pilotundersøgelse af spørgeskemaet. Til dette interview blev der ikke benyttet en spørgeguide med på forhånd fastlagte spørgsmål, da det drejede sig om en test, og interviewet forløb derfor mere ustruktureret end det første enkeltinterview. Jeg gennemgik 1

52 spørgeskemaets spørgsmål en for en sammen med BJ, vi diskuterede deres relevans, og om der var ting, der skulle slettes, korrigeres eller lignende. Hvis der var ændringer blev disse foretaget med det samme, således at spørgeskemaet kun skulle tjekkes igennem inden udsendelsen. I forbindelse med denne pilotundersøgelse kan man diskutere, om BJ var den rette at gennemgå spørgeskemaet med. Dette skal ses i lyset af, at hun allerede kendte baggrunden for spørgeskemaet og dermed ikke kunne betragtes som helt uvidende ift. spørgsmålene. På trods af dette har jeg alligevel valgt BJ som testperson, fordi hun ikke har været med til at formulere selve spørgsmålene og således stadig vil kunne påpege fejl eller misforståelser i disse. Samtidig besidder hun en omfattende viden om WP, som var vigtig ift. at undgå irrelevante spørgsmål, som en udenforstående person ikke ville have mulighed for at vurdere. Ud fra disse overvejelser har jeg vurderet, at BJ var den rette person at pilotundersøge spørgeskemaet sammen med..2.4 Opbygning af spørgeskemaet Det udarbejdede spørgeskema, der skal bruges til at undersøge de potentielle brugeres behov, er først udarbejdet på dansk (jf. bilag 4), og herefter har jeg oversat det (samt vejledning og følgebrev) til tysk (jf. bilag 6 og 7), fordi en af respondenterne ikke kan dansk (bilag 8). I de følgende underkapitler vil jeg redegøre for spørgeskemaets opbygning for at fastlægge, om der er sammenhæng i undersøgelsen, og om den er relevant opbygget, hvilket skal påvise, om jeg kan få pålidelige data ud af undersøgelsen. Undervejs vil jeg kun tage udgangspunkt i det danske spørgeskema eftersom det er udarbejdet først, men også fordi det tyske spørgeskema er opbygget på samme måde, da det indeholder de samme spørgsmål som det danske. Spørgeskemaet er standardiseret og struktureret, eftersom spørgeskemaets spørgsmål er grundigt formuleret på forhånd og optræder i en fastlagt rækkefølge. Ligeledes er de fleste spørgsmål udformet som lukkede spørgsmål for at få data, der er lette at sammenligne og generalisere. Jeg har til udformningen af de lukkede spørgsmål gjort brug af alle de tre typer svarkategorier. De dikotome svarkategorier er at finde i spørgsmål 22-24, da disse spørgsmål lægger op til at få et enten-eller svar og det er derfor kun nødvendigt med to svarmuligheder. 2

53 Spørgsmål -6, 18 og -21 indeholder alle svarlister disse svarlister består af de mulige modersmål eller fremmedsprog, som respondenterne skal vælge imellem, eller af de mulige situationer, hvori respondenterne bruger hjælpemidler samt hvilke informationer, de søger i disse hjælpemidler. Alle svarlister har som sidste valgmulighed en andet-kategori, hvori respondenterne kan angive en eventuelt glemt svarmulighed. Tilføjelsen af denne kategori sikrer således, at respondenterne ikke kommer til at sidde med et svar, som de ikke kan få afgivet (Rasmussen et al. 0:117), hvilket er med til at højne undersøgelsens reliabilitet. I spørgeskemaet findes der to forskellige skalasvar, det ene skalasvar indeholder kategorierne i meget lille grad, i nogen grad, i høj grad og i meget høj grad. Denne første type skalasvar er at finde i spørgsmål 8 og og er udformet med den tanke, at jo lavere/højere graden er i et svar, jo mindre/større er respondenternes kompetence inden for et givent felt, f.eks. hvis der i spørgsmål 8 er kryds i i høj grad, så har respondenten et højt fagsprogligt kompetenceniveau på modersmålet. I dette første skalasvar er en midterkategori bevidst udeladt for at få respondenterne til at tage stilling til de pågældende spørgsmål og således undgå centralrespons tendency, hvor respondenterne næsten udelukkende vælger midterkategorien uanset spørgsmål (Harboe 06:1). Selvom midterkategorien er udeladt, har jeg alligevel været opmærksom på at skabe en balance mellem svarene, hvilket kan ses ved at sammenholde yderpunkterne i meget lille grad og i meget høj grad og de to andre punkter i nogen grad og i høj grad, som alle viser, at der er en tydelig forskel mellem de fire svarmuligheder. Det andet skalasvar indeholder kategorierne dagligt, 2-3 gange om ugen, 2-3 gange om måneden, 2-3 gange pr. halvår og aldrig og er repræsenteret i spørgsmål 9, 11-12, 14 og 19. Dette skalasvar er udformet med den tanke, at jo sjældnere/hyppigere en respondent f.eks. producerer skriftlige tekster, der indeholder WPs termer på sit modersmål, jo mindre/større er behovet for, at en termbase skal anvendes i denne situation. I denne fempunkts hyppighedsskala er der ingen neutral midterkategori, selvom Rasmussen et al. (0:117) mener, en neutral formulering er vigtig i fempunkts skalaer. Det skyldes imidlertid, at et hverken-eller svar ikke ville ikke være brugbar i disse spørgsmål, og der er derfor lavet en klar tidsmæssig forskel mellem de fem svarmuligheder. I spørgeskemaet findes der også spørgsmål, der indeholder en kombination af skalasvar og svarlister (spørgsmål 7, og ), 3

54 idet de består af skalaen i hvilken grad, som er den bærende del i disse spørgsmål, samt af lister over forskellige sprog eller lande. Til de lukkede spørgsmål (undtagen spørgsmål 1 og 22) er der også en evt. kommentarkategori, hvori respondenterne kan tilføje deres egne personlige kommentarer til spørgsmålene, uddybe deres svar og lignende. Denne åbne svarkategori giver plads til andre vigtige informationer eller uforudsete svar, som ikke er medtaget i svarkategorierne, og jeg undgår hermed at folk undlader at svare, og spørgeskemaet får således også et kvalitativt præg. Min respondentgruppe er ikke så stor og den datamængde, jeg får i evt. kommentarkategorien vil derfor ikke blive så stor og uoverskuelig, hvorfor det er muligt at medtage denne uddybende kategori. Udover de lukkede spørgsmål er der en lille gruppe åbne spørgsmål i spørgeskemaet, nemlig nr. 2-4 og 13. De er udformet som åbne spørgsmål, fordi jeg ikke kan forudse svarene på forhånd og respondenterne skal således selv formulere deres svar. Selve spørgsmålene er omhyggeligt formuleret efter de regler, som ifølge Harboe (06:9-96) er vigtige for at undgå misforståelser blandt respondenterne. Bl.a. er spørgsmålene blevet formuleret således, at de ikke indeholder fremmedord, fordi disse kan skabe forvirring hos respondenterne. Derfor har jeg brugt det mere almindelige ord forståelse i spørgsmål i stedet for fremmedordet reception 19 for at være sikker på, at respondenterne forstår, hvad der menes. Ligeledes er enkelte ord blevet forklaret i en parentes for at uddybe, hvad disse dækker over, jf. spørgsmål 2, 8 og 22. Herudover er spørgsmålene forsøgt formuleret så præcist som muligt for at undgå vage formuleringer, og dobbeltspørgsmål er undgået, således at respondenterne altid kun svarer på ét spørgsmål ad gangen. Endeligt er der i forbindelse med det sidste spørgsmål indsat to eksempler af terminologiske artikler fra to termbaser udarbejdet i MultiTerm for at vise, hvordan indholdet af en termbase kan se ud. Ud fra det ovenstående kapitel kan det udledes, at svarmulighederne og de valgte spørgsmålstyper i spørgeskemaet er nøje overvejet og gennemarbejdet eftersom det altid er 19 I kapitel bruges dette fremmedord, fordi det er brugt af teoretikeren til funktionsteorien. 4

55 muligt for respondenterne at afgive deres svar, skalasvarene er i balance og selve spørgsmålene er formuleret med henblik på at undgå misforståelse hos respondenterne. I forbindelse med spørgsmålsformuleringen har jeg således forsøgt at mindske risikoen for upålidelige svar, selvom de dog ikke kan undgås definitivt, fordi forståelsen af spørgsmål afhænger af den enkelte respondent Vejledningen Øverst på spørgeskemaet har jeg lavet en kort vejledning til, hvordan spørgeskemaet skal udfyldes for at sikre, at det udfyldes korrekt (Harboe 06:3), hvilket igen er med til at mindske risikoen for upålidelige svar. I denne vejledning (jf. bilag 4) har jeg angivet, at respondenterne skal følge den specifikke vejledning ved de enkelte spørgsmål, at de skal besvare alle spørgsmålene og i den rækkefølge, de kommer, og hvis de har uddybende kommentarer, skal disse tilføjes i feltet evt. kommentar. I det sidste punkt i vejledningen har jeg angivet, at de skal udfylde spørgeskemaet elektronisk og returnere det til BJ (fordi det er hende, der udsender mailen med spørgeskemaet), som så sender det videre til mig (dette skyldes igen respondenterne, da det er lettere for dem blot at besvare BJs første mail, end at de skal til at finde og indtaste min mailadresse og sende spørgeskemaet til mig (bilag 8)). I vejledningen er ordet termbase fra overskriften Spørgeskemaundersøgelse ang. opbygningen af en termbase til Westpack (bilag 4) blevet forklaret i en fodnote, for at forklare respondenterne, hvad det er, og dermed sikre, at svarene bliver pålidelige. Ligeledes er der til sidst i vejledningen blevet gjort opmærksom på, at der i spørgeskemaet skelnes mellem at producere og oversætte en tekst, hvorefter de er defineret. Vejledningen indeholdte flere punkter til at starte med, men i pilotundersøgelsen blev nogle af punkterne slettet, da respondenterne ifølge BJ (bilag 8) allerede ville miste interessen her, hvis vejledningen var for lang. Derfor er vejledningen skåret ned til kun at indeholde de vigtigste vejledninger Spørgsmålene Spørgeskemaet er inddelt i syv afsnit, som hver især indeholder spørgsmål til et bestemt emne. Det første afsnit er baggrundsoplysninger og består af spørgsmål 1-4. I disse baggrundsspørgsmål skal respondenterne angive, hvilken afdeling de arbejder i, hvilken

56 uddannelse de har, hvilken stilling de har hos WP og hvor mange år de har været ansat der. Disse spørgsmål sigter mod at klarlægge, om der kan siges noget generelt om respondenter i de enkelte afdelinger og hvilke baggrundsmæssige forudsætninger de har. Det næste afsnit består af spørgsmål, der går på modersmålskompetence. I dette spørgsmål skal respondenterne angive, hvad deres modersmål er. I svarlisten i det faktuelle spørgsmål er sprogene dansk, svensk, tysk, polsk og hollandsk nævnt som modersmål, da jeg i interviewet med BJ (bilag 8) har erfaret, at der er respondenter med disse modersmål. Jeg har valgt ikke at spørge om, i hvilken grad respondenterne behersker deres modersmål, fordi BJ synes, det er et irrelevant spørgsmål, men også fordi man kan antage, at de er gode til deres modersmål. Argumentet for denne antagelse er, at respondenternes arbejdsopgaver bl.a. består i at producere og oversætte tekster til deres modersmål, og de skal derfor beherske det godt, for ellers havde de ikke fået til opgave at udføre sådanne arbejdsopgaver. Jeg vil derfor antage, at respondenterne behersker deres modersmål i meget høj grad. I det næste afsnit om fremmedsprogskompetence, der indeholder spørgsmål 6 og 7, skal respondenterne besvare, hvilke fremmedsprog de bruger skriftligt i deres arbejde, samt i hvilken grad de behersker disse fremmedsprog. Spørgsmål 6 er et rent faktuelt spørgsmål, der sammen med spørgsmål skal være med til at fastlægge, hvilke sprog, der skal medtages i termbasen. Herudover skal det sammensatte spørgsmål 7 bidrage med faktuelle oplysninger om, hvor høj respondenternes fremmedsproglige viden er. Begge spørgsmål har en svarliste indeholdende fremmedsprogene dansk, engelsk, tysk, fransk og hollandsk, da det ifølge BJ er disse sprog respondenterne har som fremmedsprog (bilag 8). Der vil i resten af spørgeskemaet også blive henvist til disse fem sprog i forbindelse med fremmedsprog. I forbindelse med landeangivelse vil Sverige og Polen blive tilføjet til disse fem sprogs lande, for at samle de lande, som respondenterne burde have kendskab til i henhold til deres modersmål og fremmedsprog. Der bliver i spørgsmål 6 og 7 kun spurgt ind til respondenternes skriftlige modersmålsbeherskelse, da jeg har valgt at fokusere på netop den skriftlige kommunikation (jf. kapitel 1.4), fordi WP-termbasen kun vil blive brugt i denne forbindelse. Derfor vil der i spørgeskemaet også kun blive fokuseret på den skriftlige kommunikation. 6

57 Afsnittet fagsproglig kompetence indeholder spørgsmålene 8-14 og sigter mod at fastlægge, i hvilken grad respondenterne behersker WPs fagsprog på deres modersmål samt fremmedsprog. Spørgsmålene 8 og, der går på at vurdere respondenternes fagsproglige kompetencer, er sammensatte spørgsmål. De andre spørgsmål i dette afsnit er faktuelle spørgsmål, da de går på respondenternes adfærd, idet de spørger ind til, hvor ofte respondenterne producerer, oversætter eller læser korrektur på tekster indeholdende WPs termer. Disse spørgsmål har således til formål at fastlægge, i hvilke kommunikative situationer de ansatte hos WP kunne have behov for en termbase, og de er af den grund også med til at fastlægge, hvilke funktioner termbasen skal kunne have. Spørgsmål 13 går dog på at finde ud af, inden for hvilke sprogkombinationer respondenterne oversætter tekster, der indeholder WPs termer. Dette spørgsmål skal således fastlægge, om respondenterne oversætter fra deres fremmedsprog til modersmål (modersmålsprincip) eller fra deres modersmål til fremmedsprog. Der bliver til spørgsmål 14 om korrekturlæsning ikke spurgt ind til, hvilke sprog respondenterne læser korrektur på, fordi BJ har gjort opmærksom på, at det er sjældent, at de ansatte læser korrektur på andre sprog end deres eget modersmål/fremmedsprog (bilag 8), hvorfor dette spørgsmål ikke er relevant. Det næste afsnit omhandler kulturel indsigt og består af spørgsmål. Dette sammensatte spørgsmål skal besvares med henblik på at fastlægge, i hvor høj grad respondenterne har almenkulturelt kendskab til de lande, der tidligere er blevet refereret til med sprogangivelser. Spørgsmålet skal være med til at fastlægge respondenternes kulturelle forudsætninger, da det er vigtigt at have kendskab til en kultur i et bestemt land for at kunne begå sig på sproget (Tarp 06:69). Desuden er det vigtigt for at kunne forstå eventuelle forklaringer i termbaser. Afsnittet faglig indsigt, som omfatter de sammensatte spørgsmål 16 og 17, kommer i forlængelse af kulturel indsigt og sigter mod at fastlægge, i hvilken grad respondenterne har kendskab til deres specifikke fagområde, dvs. smykkeemballagebranchen. Jeg forsøger således at fastlægge, hvor stor en viden respondenterne besidder inden for deres bestemte fagområde for at kunne vurdere om respondenterne kan betegnes som kyndige/ikke kyndige lægfolk eller fagfolk, eftersom disse brugergrupper har forskellige forudsætninger og derfor også forskellige vidensbehov. Spørgsmål 17 har til formål at finde ud af, om respondenterne ønsker sig mere viden om deres fagområde, altså om de befinder sig i en kognitiv situation. 7

58 I afsnittet om brug af opslagsværker er det de faktuelle spørgsmål 18-24, der skal besvares. I spørgsmål 18 og 19 skal det klarlægges, hvilke hjælpemidler respondenterne bruger i deres arbejde med sprog, samt hvor ofte de bruger disse hjælpemidler for at kunne vurdere, hvor meget erfaring de har med at bruge hjælpemidler. Herudover spørges der i spørgsmål ind til, i hvilke situationer de bruger disse hjælpemidler for at kunne bestemme de situationer, hvori en termbase også kunne være brugbar for WP. I den sidste del af svarlisten i dette spørgsmål spørger jeg kun ind til korrektur af tekster, fordi jeg ligesom Tarp (jf. kapitel 3.1.2) skelner mellem korrektur og retning. Jeg antager, at det ikke er relevant at spørge til retning i spørgeskemaet, hvilket kan begrundes med, at respondenternes arbejde hos WP består i at producere og oversætte tekster, samt læse korrektur på egne tekster (bilag 8), og jeg antager derfor, at de kender til forskellen mellem at rette og læse korrektur og er enige i denne skelnen. Selvom respondenterne ikke kender til forskellen, men forstår korrektur som retning, vil resultatet af spørgsmålet ikke blive misvisende, da folk i begge situationer antagelsesvist vil søge hjælp i en ordbog eller et andet opslagsværk, når de f.eks. skal tjekke et ord/en terms rigtighed. Med spørgsmål 21 vil jeg finde ud af, hvilke oplysninger respondenterne søger efter i deres hjælpemidler for at få en idé om, hvilke oplysninger, der er relevante at medtage i termbasen. Spørgsmål skal være med til at fastlægge, om respondenterne har kendskab til en allerede udarbejdet ordliste, Westpack Dictionary, og i så fald om de bruger den. Svarene på disse spørgsmål kan være med til at indikere, om der er behov for en termbase hos WP, for hvis respondenterne bruger ordlisten og samtidig ikke andre hjælpemidler, så har de nok i ordlisten (og har altså ikke et stort behov for en termbase). Hvis de derimod bruger eller ikke bruger ordlisten, men samtidig supplerer med andre hjælpemidler, så ville de antagelsesvist have behov for en termbase, da de således ikke har nok i ordlisten. En termbases indhold kan tage udgangspunkt i en i forvejen udarbejdet ordliste, men termbasen vil indeholde flere oplysninger og dermed være mere detaljeret og brugbar end en ordliste. Det sidste spørgsmål, nr. 24, sigter mod at finde ud af, om respondenterne allerede har erfaringer i brug af termbaser, idet det er relevant at vide i forbindelse med evt. oplæring i brug af denne, hvis WP på et tidspunkt vil have en termbase. 8

59 Følgebrevet Sammen med spørgeskemaet sendes der et følgebrev (jf. bilag og 7), hvori det er angivet, hvad undersøgelsen skal bruges til, hvem der står bag undersøgelsen, hvorfor respondenterne netop er blevet udvalgt og hvor og hvordan de skal returnere spørgeskemaet. Dette følgebrev informerer således om undersøgelsen og skal motivere respondenterne til at svare på spørgeskemaet. Værdien af deres deltagelse er også understreget i følgebrevet for netop at give dem et incitament til at besvare spørgeskemaet (Harboe 06:2-3)..3 Delkonklusion I specialets. kapitel har jeg fået fastlagt den metode, jeg vil bruge til at undersøge, hvordan en termbase skal opbygges til WP. Metoden er udarbejdet på baggrund af de relevante aspekter inden for den terminologiske og funktionelle teori, og disse aspekter er ved hjælp af informationer fra kvalitative enkeltinterview og kvantitativ metodeteori samt de fleste spørgsmål fra kapitel 3 blevet omsat til et spørgeskema. Spørgsmålene i spørgeskemaet dækker således de relevante aspekter og problemstillingen, der skal undersøges, og supplerer samtidig hinanden, fordi de bl.a. bygger videre på et foregående spørgsmål (f.eks. spørgsmål 12 og 13, 18 og 19, 22 og 23) jf. kapitel.2.4.2, og jeg vurderer dermed, at der er en god sammenhæng i undersøgelsen samtidig med, at det valgte teoretiske udgangspunkt er relevant i forhold til problemstillingen. Ligeledes er spørgeskemaet udformet så præcist og velfunderet som muligt for at sikre at dataene fra spørgeskemaundersøgelsen vil være pålidelige. Dog kan en undersøgelse aldrig blive fuldstændig pålidelig, idet fejl eller mangler altid vil kunne påvises (Rasmussen et al. 0:117), men også fordi de indsamlede informationer altid er af subjektiv karakter, hvilket også gælder for min undersøgelse. Ligeledes kan mine egne konklusioner også have indflydelse på undersøgelses reliabilitet og kvalitet, selvom jeg stræber efter at forholde mig objektivt til resultatet af spørgeskemaundersøgelsen. Reliabiliteten i forbindelse med frafaldet i spørgeskemaundersøgelsen vil først blive vurderet i kapitel 6.2.1, fordi det hører til analysen af spørgeskemaerne. 9

60 6 Udarbejdelse af termbasekoncept I de efterfølgende underkapitler vil der blive redegjort for metoden til at analysere de udfyldte spørgeskemaer, hvorefter analysen vil blive gennemført, og til sidst vil termbasekonceptet til WP blive fastlagt. 6.1 Analysemetode til de udfyldte spørgeskemaer Der findes forskellige måder at analysere kvantitative data på og nogle måder er mere omfattende end andre. Ifølge Harboe (06:119) bør man først klassificere datamaterialet ved hjælp af tal og herefter indsætte disse tal i datamatricer (= tabeller), hvorefter der kan laves grafer, diagrammer eller beregnes statistik ud fra dataene. Efter min vurdering er denne databehandlingsmåde omfattende og mest hensigtsmæssig til behandlingen af større datamængder, så eftersom jeg kun har et begrænset antal spørgeskemaer og derfor ikke har brug for diagrammer og lign., vælger jeg at anvende en mere simpel kvantitativ behandlingsmåde. Denne simple metode går ud på, at få et overblik over, hvordan de enkelte svar fordeler sig i antal 21, dvs. ved at tælle, hvor mange respondenter, der har svaret hvad i de enkelte spørgsmål, samt hvor mange, der evt. ikke har besvaret spørgsmålene. Efterfølgende kan man således, ved at sammenkøre de forskellige informationer fra svarene, få et ret præcist billede af det undersøgte emne (Rasmussen et al. 0: ). Den efterfølgende dataanalyse vil minde om en deduktiv proces 22, fordi jeg har udarbejdet spørgeskemaundersøgelsen ved hjælp af min allerede omfattende teoretiske viden om emnet (Rasmussen et al. 0:96) og denne viden, bl.a. elementerne fra funktionsteorien, vil jeg også bruge til at tolke besvarelserne fra spørgeskemaerne. Men eftersom jeg på forhånd ikke har opsat et ideal (hvilke felter en termbase skal indeholde ud fra bestemte brugertyper og brugerbehov), som jeg vil finde frem til i undersøgelsen, så er analysen alligevel ikke fuldt ud deduktiv. Når analysen kommer til at bygge på fortolkninger af besvarelserne fra 21 Rasmussen et al. (0: ) mener dog, at man skal vise svarfordelingen i procent, men jeg vil præsentere den i antal, fordi min dataanalyse kun består af syv udfyldte spørgeskemaer og en angivelse i antal giver derfor et mere retvisende billede af resultaterne end en angivelse i procent ville gøre. 22 I en deduktiv proces forsøger man ud fra allerede kendt teoretisk viden at belyse disse teoriers tilstedeværelse i den undersøgte kulturelle sammenhæng (Rasmussen et al. 0:96). 60

61 spørgeskemaundersøgelsen vil den få et hermeneutisk præg, idet hermeneutik defineres som fortolkningskunst (Harboe 06:111). I den efterfølgende dataanalyse vil svarene fra de udfyldte spørgeskemaer blive tolket sådan, at der i spørgsmålene skal være -7 krydser i et felt eller i enkelte felter tilsammen for at der er et flertal med dette svar. Hvis der herimod kun er 1-4 krydser i et felt eller i enkelte felter tilsammen, så der ikke er et flertal i besvarelserne, og der skal følgelig tages hensyn til de forskellige svar. I skalasvaret angående grader fortolkes svarene i meget lille grad og i nogen grad som betydende at brugerne har en lille kompetence inden for et givent felt, hvorimod i høj grad og i meget høj grad betyder, at brugerne har en stor kompetence inden for et givent felt. I det andet skalasvar fortolkes svarene dagligt, 2-3 gange om ugen og 2-3 gange om måneden som betydende, at brugerne ofte bruger/gør noget, således at deres behov for en termbase er større i disse situationer, hvorimod svarene 2-3 gange pr. halvår og aldrig betyder, at de sjældent bruger/gør noget, og behovet er derfor også mindre eller ikke-eksisterende i disse situationer. 6.2 Analyse af de udfyldte spørgeskemaer Metoden til analysen af de udfyldte spørgeskemaerne er blevet gennemgået i det forrige kapitel, og jeg vil nu analysere frafaldet i spørgeskemaundersøgelsen med henblik på at vurdere undersøgelsens reliabilitet, og herefter påbegynder jeg selve analysen. I analysen vil jeg tage udgangspunkt i funktionsteorien fra kapitel 3, hvilket vil sige, at jeg fastlægger respondenternes karakteristika (kapitel 6.2.2) og situationer, hvori de har brug for en termbase (kapitel 6.2.3). Ud fra informationerne fra disse to kapitler udleder jeg respondenternes informationsbehov i en termbase (kapitel 6.2.4) Frafaldet i spørgeskemaundersøgelsen Spørgeskemaet er sendt ud til i alt respondenter, hvoraf syv arbejder i detailafdelingen og tre i storkundeafdelingen (jf. bilag 9). Af disse respondenter fik jeg til den sidste svardato seks udfyldte spørgeskemaer retur, hvilket jeg vurderede ikke var helt tilstrækkeligt, men derimod kunne blive til flere, og jeg snakkede derfor med BJ, der forsigtigt ville forsøge at rykke de 61

62 sidste respondenter for et svar. Jeg fik dog at vide, at WP havde meget travlt med at oversætte katalog i den pågældende periode og eftersom det var frivilligt at deltage i undersøgelsen, og WP ikke har en direkte nytte af undersøgelsen (fordi jeg ikke har et samarbejde med WP), skulle jeg ikke forvente at få de sidste svar. Dog fik jeg efter et par dage endnu et spørgeskema retur, men det blev også det sidste, og jeg endte således med at have syv spørgeskemaer i alt (fem fra detail- og to fra storkundeafdelingen). Dvs. en svarprocent på 70 % af de udsendte spørgeskemaer, hvilket ifølge Boolsen (04:71) også akkurat er acceptabelt i spørgeskemaundersøgelser, og eftersom termbasens potentielle brugere er vurderet til at omfatte personer, må svarprocenten vurderes til at være tilfredsstillende. Frafaldet i min spørgeskemaundersøgelse består af tre medarbejdere ( %), hvoraf to er fra detail- og en er fra storkundeafdelingen (jf. bilag 9). Hvis frafaldsgruppen i alle væsentlige henseender ligner den gruppe, der har besvaret spørgeskemaet, kan man ifølge Harboe (06:86) tillade et relativt stort frafald. Og i dette tilfælde vurderer jeg, at de to grupper ligner hinanden, idet medarbejderne fra frafaldsgruppen i høj grad burde have de samme arbejdsopgaver, som deres kollegaer i de to afdelinger og derfor forventeligt også vil have de samme behov, samt brug for en termbase i de samme situationer. Med udgangspunkt i dette skulle frafaldet ikke få en markant betydning for undersøgelsens reliabilitet WP-respondenternes karakteristika 23 I dette underkapitel analyseres de spørgsmål, der skal bruges til at fastlægge respondenternes karakteristika, som nævnt i funktionsteorien i kapitel Inden analysen påbegyndes skal det kort bemærkes, at respondent A har givet mange uddybende kommentarer til sine svar, men da kommentarerne ikke er relevante i forhold til resultaterne i spørgsmål 8, -12 og 14, fordi resultaterne ikke ændres, vil jeg ikke behandle dem i analysen. Jeg behandler dog kommentarerne til spørgsmål 16, 17 og 23, idet kommentarerne til disse spørgsmål er relevante at diskutere i forhold til spørgsmålenes resultater. 23 I bilag kan alle besvarelserne fra spørgeskemaundersøgelsen ses i tabelform. Medmindre der er angivet en anden kilde, så stammer alle besvarelserne/resultaterne fra tabellerne i bilag, og der vil derfor ikke blive henvist yderligere til bilag i de tre underkapitler 6.2.2, og

63 Det er lige blevet nævnt i kapitel 6.2.1, at fem af de syv respondenter arbejder i detailafdelingen og to i storkundeafdelingen. Baggrundsoplysningerne fra spørgeskemaet har vist, at de to respondenter fra detailafdelingen har en bacheloruddannelser og de tre sidste har en kontor-/salgsuddannelse. De fem respondenter har forskellige stillinger hos WP og de har været ansat hos WP i henholdsvis et halvt år (to respondenter), to år (to respondenter) og i syv år (en respondent). Respondenterne fra storkundeafdelingen har en bachelor- og en kandidatuddannelse og har været ansat hos WP i henholdsvis en måned og fire år. Det vurderes dermed, at respondenterne har relevante uddannelser i forhold til deres forskellige stillinger, hvilket vil sige, at deres baggrundsmæssige forudsætninger er gode. Lidt over halvdelen af respondenterne har været hos WP i to år eller mere, hvorimod de resterende har været der i en måned til et halvt år, hvilket kunne tyde på et blandet kendskab til smykkeemballagebranchen, hvilket vil blive fastlagt i spørgsmål 16. Tabellen med resultaterne af spørgsmål og 6 fra spørgeskemaet viser de modersmål, som respondenterne fra WP har, samt de fremmedsprog, som de bruger skriftligt i deres arbejde hos WP. Ud fra denne tabel kan det fastlægges, at termbasen skal indeholde sprogene dansk, tysk, engelsk, fransk, polsk og hollandsk, da det er de modersmål og/eller fremmedsprog, som respondenterne bruger i deres arbejde. Selvom jeg fra interviewet (bilag 8) med BJ ved, at der også er svenske modersmålsbrugere ansat hos WP tager jeg ikke dette sprog med i termbasen, fordi jeg ikke har fået besvarelser fra disse ansatte, og jeg kan således ikke vide, hvilket niveau oplysningerne i felterne til svensk skal udarbejdes på i termbasen. Det skal her bemærkes, at der i spørgsmål 6 er sket en delvis misforståelse hos fem af respondenterne, idet de, selvom de i det forrige spørgsmål har angivet deres modersmål, også har angivet det som fremmedsprog i spørgsmål 6. Denne misforståelse kan skyldes, at respondenterne ikke har læst overskriften fremmedsprogskompetence, der tydeligt angiver, at det nu går på fremmedsprog eller de har læst spørgsmålet for hurtigt og så ikke lagt mærke til, at dette spørgsmål kun går på de fremmedsprog, de bruger, og ikke alle sprog generelt. Selvom det er over halvdelen af respondenterne, der har angivet deres modersmål ved spørgsmålet ang. fremmedsprog, anser jeg ikke svarene for at være upålidelige, da de fem respondenter også har angivet en-tre andre fremmedsprog som svar. Jeg har derfor valgt ikke at tælle de misforståede svar med i den endelige optælling, da disse svar allerede er at finde i 63

64 spørgsmål, og ikke hører til i spørgsmål 6. Endvidere har den tyske respondent (respondent D) ikke markeret dansk som fremmedsprog i spørgsmål 6, men da vedkommende har angivet graden af sin skriftlige og senere hen faglige fremmedsprogbeherskelse på dansk i spørgsmål 7 og, må det være en fejl, at dansk ikke er blevet markeret som fremmedsprog. Af denne grund har jeg valgt at tælle dansk med som fremmedsprog i spørgsmål 6, og de efterfølgende svar fra denne respondent ang. dansk som fremmedsprog vil selvfølgelig også blive medtaget i analysen. At disse svar tages med i resultatet vil ikke påvirke pålideligheden af undersøgelsens resultat, fordi jeg ved, at tyskeren er ansat som korrekturlæser til tyske tekster (bilag 8) og i den forbindelse kunne vedkommende have brug for at tjekke en dansk term i termbasen for at sikre sig, at den valgte tyske term er ækvivalent med den danske. Derfor er det nødvendigt at kende tyskerens danskkompetencer for at kunne udarbejde indholdet af felterne til dansk i termbasen på et niveau, hvor tyskeren også kan begå sig. Ud fra tabellen over besvarelserne fra spørgsmål 7, der angår graden af respondenternes skriftlige fremmedsprogsbeherskelse, kan det fastlægges, at respondenterne har en stor kompetence inden for fremmedsproget engelsk, da de syv svar er placeret i henholdsvis i høj grad og i meget høj grad. Ligeledes er der en stor kompetence inden for fremmedsproget hollandsk, fordi den ene respondent med hollandsk som fremmedsprog behersker det i høj grad. Herimod har de to respondenter med tysk som fremmedsprog angivet deres grader i henholdsvis i nogen grad og i høj grad, hvilket vil sige, at deres kompetenceniveau er forskelligt, hvorfor det ikke er muligt at udlede et konkret niveau. I termbasen skal man være opmærksom på dette tyske niveau, da indholdet i felterne derfor skal udarbejdes under hensyntagen til dette. Der er en stor forskel i kompetenceniveauet på de to fremmedsprog dansk og fransk, idet svarene er at finde i henholdsvis i meget lille grad og i høj grad, hvorfor det heller ikke er muligt at udlede et konkret niveau på disse to fremmedsprog. Ud fra disse svar kan det udledes, at der i termbasen skal tages hensyn til alle respondenternes niveauer, hvorfor det vil være relevant at udarbejde de forskellige informationer i termbasen på et lavt sprogligt niveau, således at alle respondenter kan forstå dem. I dette 7. spørgsmål har fire af de fem respondenter, der delvist misforstod spørgsmål 6, også angivet i hvilken grad de behersker deres modersmål, og altså ikke kun deres fremmedsprog. Det kan skyldes, at de misforstod det foregående spørgsmål, samt formuleringen af dette 64

65 spørgsmål, der slutter med ( ) fremmesprog, som du har valgt i det forrige spørgsmål? (jf. bilag 4). For når de har udfyldt spørgsmål 6 delvist forkert, vil de også komme til at udfylde spørgsmål 7 delvist forkert pga. spørgsmålets formulering. Disse misforståede svar medtages heller ikke i den endelige optælling, idet svarene ikke hører til i spørgsmål 7, og derfor ville komme til at give et misvisende billede af fremmedsprogsbeherskelsen. Det skal dog bemærkes, at en respondent har fået rettet sin fejl i dette spørgsmål og ikke angivet graden af modersmålsbeherskelse, men en anden respondent har så lavet fejl i dette spørgsmål, selvom vedkommende ikke havde gjort det i det forrige spørgsmål. De fire respondenter, der har angivet graden af deres modersmål ved en fejltagelse i dette spørgsmål, har alle angivet den som værende i meget høj grad, hvilket understøtter min antagelse fra kapitel om, at respondenternes modersmålskompetence er stor. Mht. respondenternes beherskelse af WPs terminologi på deres modersmål viser besvarelserne fra spørgsmål 8, at respondenterne har en stor fagsproglig kompetence inden for deres modersmål, idet seks af respondenternes besvarelser fordeler sig ligeligt på i høj grad og i meget høj grad og kun én besvarelse er i nogen grad. Besvarelserne fra spørgsmål 9 viser, at respondenterne ofte producerer faglige skriftlige tekster på deres modersmål, fordi fem respondenter har angivet deres svar i 2-3 gange om ugen og 2-3 gange om måneden. Herimod er der kun én respondent, der producerer dem 2-3 gange pr. halvår og én respondent, der aldrig producerer dem på sit modersmål. Resultatet af spørgsmål 9 hænger således godt sammen med resultatet fra spørgsmål 8, idet respondenternes store fagsproglige kompetence på deres modersmål kommer til udtryk ved, at de ofte bruger disse kompetencer skriftligt på deres modersmål. Ud fra tabellen over besvarelserne fra spørgsmål angående respondenternes beherskelse af WPs terminologi inden for de fremmedsprog, de bruger, kan det fastlægges, at fire respondenter har en stor fagsproglig kompetence inden for engelsk, mens de resterende tre, der bruger engelsk, nærmere har en lille fagsproglig kompetence. Det tyske fagsproglige kompetenceniveau er forskelligt, fordi de to besvarelser befinder sig mellem yderpunkterne, og der kan således ikke udledes et konkret niveau. Besvarelserne for fransk er placeret i den første del af skalasvaret, hvorfor den franske fagsproglige kompetence kan karakteriseres som 6

66 lille. Hvad angår dansk, er der, ligesom i resultatet fra spørgsmål 7, en stor forskel mellem de to respondenters fagsproglige kompetence, hvilket der ligesom ved de andre sprogs niveauer skal tages hensyn til i termbasen. Endeligt behersker den ene respondent, der bruger hollandsk som fremmedsprog, det fagsprogligt i høj grad, og der er således en stor fagsproglig kompetence på hollandsk. Eftersom det fagsproglige niveau på de forskellige fremmedsprog er meget forskelligt, skal det fagsproglige niveau i termbasen være lavt for at tage hensyn til alle respondenter og dette er til trods for det høje fagsproglige niveau på modersmålene. Som i spørgsmål 6 og 7 er der i spørgsmål også sket en delvis misforståelse hos tre af respondenterne, da de igen har angivet den fagsproglige beherskelse af deres modersmål i spørgsmål, selvom de allerede har angivet den i spørgsmål 8. Denne delvise misforståelse kan som før skyldes, at respondenterne har læst spørgsmålet for hurtigt og ikke har bemærket understregningen af fremmedsprog i spørgsmålet. De misforståede svar medtages ikke i den endelige optælling og kommer derfor heller ikke til at påvirke undersøgelses reliabilitet, eftersom respondenterne også har noteret deres fagligsproglige beherskelse af deres fremmedsprog. Respondenternes kulturelle forudsætninger er blevet fastlagt i spørgsmål, fordi respondenterne heri har angivet deres almenkulturelle kendskab til en række lande. Besvarelserne har dog kunnet tyde på, at nogle af respondenterne har misforstået min intention med spørgsmålet, idet jeg havde påtænkt, at respondenterne kun skulle angive deres almenkulturelle kendskab til de lande, som de tidligere har angivet i form af modersmål og fremmedsprog. Fire af respondenterne har således misforstået spørgsmålet og angivet deres kendskab til næsten alle lande i spørgsmålet, selvom de ikke behersker sprogene fra disse lande, hvilket kan skyldes, at de har kendskab til disse lande gennem kollegaer eller fra rejser. Misforståelsen kan være forårsaget af den sidste del af spørgsmålsformuleringen: I hvilken grad har du almenkulturelt kendskab til de følgende lande (jf. bilag 4), som ikke præciserer, at det kun går på de lande, som de tidligere har markeret i form af modersmål eller fremmedsprog. Jeg har valgt at frasortere de svar, som er udfyldt forkert og således kun medtaget de svar til de lande, hvor respondenterne også bruger sprogene i deres arbejde, da det ønskede resultatet af spørgsmålet ellers vil blive misvisende. Det kan diskuteres, om det er korrekt at frasortere de forkerte svar, men i og med, de forkerte svar bl.a. ville give 66

67 oplysninger om enkelte respondenters kulturelle kendskab til Sverige, som ikke er relevante i denne undersøgelse, da svensk ikke skal medtages i termbasen, og oplysninger om Holland, der ville give et dårligere kulturelt kendskab til dette land end der er, er det korrekt at frasortere de forkerte svar for at få et retvisende og brugbart resultat af de kulturelle forudsætninger og reliabiliteten vil derfor heller ikke blive forringet. Ud fra tabellen over besvarelserne fra spørgsmål kan det udledes, at de seks respondenter, der bruger dansk i deres arbejde, har et stort almenkulturelt kendskab til Danmark. De seks respondenter, der har almenkulturelt kendskab til England har herimod et forskelligt kendskab, idet de seks respondenter fordeler sig ligeligt på graderne i nogen grad og i høj grad. Hertil skal det bemærkes, at det tidligere blev fastlagt, at syv respondenter i alt bruger engelsk i deres arbejde, og en respondent har derfor glemt at angive sin grad af almenkulturelt kendskab til England. Dette manglende svar er dog ubetydeligt i forhold til resultatets udfald, idet det antages, at denne ene respondent har samme kendskab som sine kollegaer, og da det netop kun er et manglende svar, vil det heller ikke få afgørende betydning for undersøgelsens reliabilitet. Endvidere er der et blandet niveau af almenkulturelt kendskab til Tyskland, fordi de tre respondenter, der bruger tysk, har tre forskellige grader af kendskab. Dette blandede niveau af almenkulturelt kendskab er også gældende for Holland, fordi svarene er i henholdsvis i nogen grad og i meget høj grad. Herimod er det almenkulturelle kendskab til Frankrig lavt, da begge svar er i i nogen grad. I forbindelse med resultatet i spørgsmål burde der også være en respondent med almenkulturelt kendskab til Polen, idet respondent G er polsk modersmålsbruger. Denne respondent har dog ikke angivet en grad ved Polen, hvilket må være en fejl eller en forglemmelse, fordi man kan gå ud fra, at vedkommende har et stort almenkulturelt kendskab til det land, som vedkommende kommer fra, og jeg vil derfor antage dette som værende resultatet for Polen i spørgsmål. Besvarelserne fra spørgsmål 16 om respondenternes faglige indsigt er fordelt i alle svarmuligheder i skalasvaret, men lidt over halvdelen af respondenterne har dog et stort fagligt kendskab til smykkeemballagebranchen, idet der er tre respondenter, der i høj grad har kendskab til denne branche, og en respondent med en meget høj grad af fagligt kendskab til 67

68 branchen. Sammenlignet hermed er der to respondenter, der har angivet en meget lille grad af fagligt kendskab og en respondent har angivet et fagligt kendskab i nogen grad. Når disse besvarelser kobles sammen med respondenternes fremmedsproglige indsigt (fra spørgsmål 7), kan man ud fra Bergenholtz et al. s model (1994:18) fastlægge, hvilke brugertyper, respondenterne hører til: Figur : Brugertyper (Bergenholtz et al. 1994:18) Ved sammenligningen af besvarelserne fra spørgsmål 16 og 7 kan det således fastlægges, at lidt over halvdelen af respondenterne er kyndige fagfolk 24, fordi de har et stort kendskab til smykkeemballagebranchen og en stor fremmedsproglig indsigt i de sprog, de behersker. Resten af respondenterne kan nærmere karakteriseres som kyndige lægfolk, eftersom de har et begrænset kendskab til smykkeemballagebranchen, men dog har en stor indsigt i deres fremmedsprog. Når disse to udledte brugertyper sammenholdes med Madsens målgrupper fra kapitel 2.3.1, kan det fastlægges, at de tre målgrupper fageksperter, oversættere og lægfolk alle er repræsenteret i de to brugertyper, som findes hos WP (kyndige fagfolk og kyndige lægfolk). Dette kan ses i lyset af, at respondenterne, der er fastlagt som værende kyndige fagfolk, kan 24 De fire respondenter behersker hver to fremmedsprog, hvoraf seks af sprogene beherskes i høj grad og kun to sprog i meget lille grad. Dvs. at over halvdelen har en god indsigt i deres fremmedsprog. De tre respondenter behersker tilsammen seks fremmedsprog, hvoraf fem af sprogene beherskes i høj grad eller i meget høj grad og et enkelt fremmedsprog kun i nogen grad. Dvs. at deres fremmedsproglige indsigt er stor. 68

69 betegnes som Madsens fageksperter og har brug for en termbase til vidensudveksling. Ligeledes kan de respondenter, der er karakteriseret som kyndige lægfolk, høre under Madsens målgruppe lægfolk, eftersom de har brug for en termbase i forbindelse med videnstilegnelse. Hertil skal det dog tilføjes, at disse respondenter ikke kun er lægfolk, men derimod kyndige lægfolk, som det er fastlagt ovenfor, fordi de har en stor indsigt i deres fremmedsprog selvom de har et begrænset kendskab til smykkeemballagebranchen. Begge målgrupper, fageksperter og lægfolk, kan endvidere betegnes som havende en oversætterfunktion, fordi det er blevet fastlagt i spørgsmål 12 og (jf. kapitel 6.2.3), at næsten alle respondenter oversætter WP-tekster (og lidt over halvdelen relativt ofte), samt at de fleste bruger forskellige hjælpemidler i de forskellige oversættelsessituationer. De kan dog ikke kun betegnes som oversættere, idet deres arbejdsopgaver dækker over andet end kun at oversætte, som f.eks. produktion af tekster. Dvs., at Sagers målgruppe kommunikationsmedarbejdere bedre synes at dække over respondenterne, eftersom kommunikationsmedarbejderne bruger en termbase i forbindelse med udarbejdelsen af flere forskellige tekster, hvilket respondenterne også vil komme til. Respondenterne, dvs. de potentielle brugere af WP-termbasen, består således både af kyndige fagfolk og kyndige lægfolk, der alle også kan betegnes som kommunikationsmedarbejdere. Respondenternes forskellige faglige niveauer betyder, at informationerne i WP-termbasen skal udarbejdes på et lavt fagligt niveau for at imødekomme alle respondenters behov. Til dette 16. spørgsmål i spørgeskemaet har respondent A tilføjet en uddybende kommentar i feltet evt. kommentar. Denne kommentar går på respondentens angivelse af et fagligt kendskab til smykkeemballagebranchen i høj grad, som denne respondent angiver, kun gælder for Holland, mens vedkommende har et kendskab i nogen grad til resten af Europa. Hensigten med spørgsmål 16 er, at få et generelt billede af respondenternes faglige kendskab til smykkeemballagebranchen, og således ikke særskilt til de forskellige lande, for at kunne vurdere om de er lægfolk eller fagfolk. Den uddybende kommentar kan således have en skæv indvirkning på dette spørgsmåls udfald, alt afhængig af dens fortolkning, idet respondent A ligeså godt kunne have noteret i nogen grad i stedet for i høj grad i skalasvaret, og så ville der være flest respondenter, der er kyndige lægfolk i forhold til nu, hvor der er fire kyndige fagfolk og tre kyndige lægfolk. Jeg vælger imidlertid at bibeholde respondent A s besvarelse i høj grad, fordi vedkommende har været ansat hos WP i syv år og næsten udelukkende 69

70 arbejder med Holland, hvilket vil sige, at A har sin viden netop herfra. Der ses derfor bort fra kommentarens indhold. Hvad angår respondenternes brug af opslagsværker, og således hvilke erfaringer respondenterne har med opslagsværker, kan besvarelserne fra spørgsmål 18 vise, at respondenterne er vant til at bruge diverse opslagsværker og hjælpemidler. Seks af de syv respondenter bruger nemlig internettet i forbindelse med deres arbejde med sprog. Herudover bruger fem af de syv respondenter ordbøger, og endnu fem respondenter tilkendegiver, at de bruger Google Translate som hjælpemiddel, mens ingen af dem bruger ordlister til deres arbejde. Besvarelserne viser hermed, at respondenterne har kendskab til forskellige hjælpemidler, som de gør brug af, når de bruger sprog i deres arbejde. Besvarelserne viser dog også, at der er behov for bedre hjælpemidler hos WP, når over halvdelen af respondenterne bruger Google Translate i forbindelse med deres arbejde. Maskinoversættelsesprogrammet Google Translate kan som hjælpemiddel være upålidelig, fordi konteksten ikke tages i betragtning i oversættelserne og eftersom termer kan have forskellige betydninger afhængigt af konteksten kan det føre til fejloversættelser (Lingenio ; Porsiel 08:46-47). Dvs. at termerne i oversatte tekster fra Google Translate ikke er verificerede, hvilket vil sige, at man hele tiden skal sortere i det, man læser, altså være kritisk, for at være sikker på at udvælge de rigtige termer. Google Translate kan således ikke betegnes som et velegnet hjælpemiddel, hvilket understøtter specialets formål om at opbygge en termbase til WP. Respondenternes erfaringer med at bruge de ovennævnte opslagsværker kan fastlægges til at være gode, eftersom besvarelserne fra spørgsmål 19, der undersøger, hvor ofte respondenterne bruger deres hjælpemidler, viser, at tre af de syv respondenter bruger dem dagligt, en respondent bruger dem 2-3 gange om ugen og to respondenter bruger dem 2-3 gange om måneden. Respondent D har ikke svaret på spørgsmålet, men derimod angivet i kommentarfeltet, at vedkommende bruger sine hjælpemidler af og til. Dette svar kan ikke medtages i analysen af spørgsmålet, da det er vanskeligt at afgøre, hvor ofte af og til skal henvise til, fordi det både kan være af og til i løbet af en uge, en måned eller et halvår. Dette manglende svar har dog ikke en afgørende betydning for spørgsmålets resultat, fordi de seks respondenter, der har besvaret spørgsmålet, alle bruger hjælpemidlerne ofte og derfor har stor erfaring i at bruge disse. 70

71 Respondenternes kendskab til ordlisten Westpack Dictionary, der er elektronisk tilgængelig for WPs medarbejdere, er blevet fastlagt i spørgsmål 22. Besvarelserne påviser, at lidt over halvdelen af respondenterne (fire respondenter) har kendskab til ordlisten, mens de resterende tre respondenter ikke har kendskab til ordlistens eksistens. Sammenholdt med svarene fra spørgsmål 23 kan det fastlægges, at alle fire respondenter, der har kendskab til ordlisten, ikke bruger den. Dog har respondent F, der kun har været ansat hos WP i en måned, uddybet sit nej-svar i evt. kommentar-feltet med, at vedkommende helt sikkert vil komme til at bruge ordlisten. Denne kommentar bekræfter derfor min antagelse af, at WP-termbasen især vil kunne bruges af nye medarbejdere, der skal indføres i WPs terminologi, og som således kan bruge termbasen til videnstilegnelse. Dog kan det tolkes negativt, at de yderligere tre respondenter, der kender til ordlisten, ikke bruger den, fordi det kunne tyde på, at de ikke ville have behov for en termbase. Men eftersom disse tre respondenter alle bruger forskellige hjælpemidler (ordbøger, internettet og Google Translate 26 ) i forbindelse med deres arbejde med sprog, kan det antages, at ordlisten ikke er nok hjælpemiddel for dem. Det kan bl.a. skyldes manglende opdateringer af ordlisten, altså at den ikke indeholder alle relevante termer, eller at den ikke indeholder alle ønskede informationer, som bl.a. definitioner og konteksteksempler, hvilket vil sige, at ordlisten ikke imødekommer de behov, som respondenterne har. Respondent A har uddybet sit nej-svar med, at det aldrig er blevet en vane at bruge ordlisten, hvilket måske skyldes de ovenfor nævnte antagelser. Det kan således fastlægges, at ordlisten ikke er et godt nok hjælpemiddel for respondenterne, og at respondenterne har brug for et mere pålideligt hjælpemiddel end ordlisten og f.eks. Google Translate, hvilket bekræfter, at respondenterne har brug for en termbase, fordi den indeholder flere og verificerede informationer. Besvarelserne til spørgsmål 24 har givet et entydigt svar på, at alle syv respondenter ikke har erfaring med at bruge termbaser. Dvs. at de ansatte hos WP skal oplæres i at bruge en termbase, før de kan drage nytte af den, og ligeledes skal en eller to ansatte evt. uddannes som superbrugere af termbasen, som således kan administrere termbasen. Jeg vil dog ikke komme nærmere ind på dette, da jeg kun vil undersøge, hvordan termbasen skal opbygges, men dette punkt er vigtigt at have for øje, hvis WP ønsker at indføre en termbase i virksomheden. 26 En af respondenterne bruger ordbøger og internettet i forbindelse med sit arbejde og de to sidste respondenter bruger de samme hjælpemidler samt Google Translate. 71

72 6.2.3 WP-respondenternes situationer I det følgende underkapitel vil spørgsmålene, der havde til formål at fastlægge, i hvilke situationer termbasen kan yde assistance til respondenterne, blive analyseret og det vil blive fastlagt, hvilke af Tarps 12 kommunikative situationer (fra kapitel 3.1.2), termbasen skal understøtte. I spørgsmål 9 har jeg undersøgt, hvor ofte respondenterne producerer faglige skriftlige tekster på deres modersmål. Resultatet af dette spørgsmål (jf ) er, at respondenterne ofte producerer tekster på deres modersmål. Ingen af respondenterne har dog i spørgsmål angivet, at de bruger hjælpemidler til produktion af tekst på modersmål, hvilket kan skyldes deres høje modersmålsbeherskelse samt deres store fagsproglige kompetence inden for deres modersmål, og jeg vurdere derfor, at WP-termbasen ikke skal understøtte denne situation. Besvarelserne fra spørgsmål 11 viser, at tre respondenter dagligt producerer faglige skriftlige tekster på deres fremmedsprog, hvilket vil sige ofte, hvorimod to respondenter producerer dem 2-3 gange pr. halvår og de to sidste respondenter aldrig gør det. Lidt over halvdelen af respondenterne producerer derfor ikke hyppigt faglige skriftlige tekster på deres fremmedsprog, men da forskellen i antal mellem disse og dem, der producerer ofte, ikke er betydelig, og eftersom besvarelserne fra spørgsmål har påvist, at fire respondenter bruger hjælpemidler i situationen produktion af tekst på fremmedsprog skal WP-termbasen understøtte denne situation. Herudover skal den understøtte den kommunikative situation reception af tekst på fremmedsprog, da tre respondenter bruger hjælpemidler i denne situation. Respondenterne producerer ikke kun faglige skriftlige tekster på deres modersmål og fremmedsprog, de oversætter også skriftlige tekster. Besvarelserne fra spørgsmål 12 om, hvor ofte respondenterne oversætter faglige tekster fordeler sig som følgende: en respondent oversætter dagligt, tre respondenter 2-3 gange om måneden, to respondenter 2-3 gange pr. halvår og respondent F har ikke svaret, men angivet i evt. kommentar-feltet, at vedkommende 72

73 ikke ved det pga. sin korte ansættelsesperiode. Disse besvarelser viser således, at fire respondenter oversætter relativ ofte og at to respondenter oversætter sjældent. Når respondenterne oversætter er det med forskellige sprogkombinationer, som går enten fra fremmedsproget til modersmålet og/eller omvendt. Til spørgsmål 13 har seks respondenter således angivet ni forskellige sprogkombinationer i alt, som de oversætter til og fra respondent F har som i spørgsmål 12 ikke kunnet svare på dette spørgsmål, da vedkommende kun har været ansat hos WP i kort tid. Dette manglende svar har dog ingen betydning for spørgsmålets resultat, det det kun drejer sig om én respondent. Af de modtagne besvarelser kan det fastlægges, at tre respondenter oversætter inden for én retning, hvoraf to oversætter til deres modersmål og en til sit fremmedsprog, herudover er der en respondent, der oversætter i to retninger, dvs. til både modersmål og fremmedsprog. Endeligt er der to respondenter, der oversætter i tre retninger; den ene respondent oversætter til sit modersmål og til to fremmedsprog og for den anden er det omvendt, fordi vedkommende oversætter til et fremmedsprog og fra to fremmedsprog til sit modersmål. Dette vil sige, at der kun er en lille forskel på, hvor meget der oversættes til modersmål og til fremmedsprog, idet der i alt oversættes seks gange til modersmål og fem gange til fremmedsprog. En vurdering af resultaterne af de to ovenstående spørgsmål fastslår derfor, at WP-termbasen skal understøtte diverse oversættelsessituationer, hvilket også kan udledes af besvarelserne fra spørgsmål. Heri ses det nemlig, at respondenterne bruger hjælpemidler meget i oversættelsessituationer, fordi flertallet bruger dem til oversættelse af tekst fra modersmål til fremmedsprog, og herudover bruges de af et mindre antal respondenter til oversættelse af tekst fra fremmedsprog til modersmål og til oversættelse af tekst mellem to fremmedsprog termbasen skal således understøtte disse tre situationer. Udover produktion og oversættelse af tekster læser respondenterne korrektur på faglige tekster hos WP. Besvarelserne fra spørgsmål 14 har påvist, at fem respondenter læser korrektur 2-3 gange om måneden og at to respondenter aldrig læser korrektur. Det er dermed flertallet af respondenterne, der ofte inden for en måned læser korrektur på tekster. Når disse besvarelser sammenlignes med besvarelserne fra spørgsmål kan det fastlægges, at WPtermbasen også skal yde assistance i diverse korrektursituationer, eftersom lidt over halvdelen 73

74 bruger dem til korrektur af tekst produceret på fremmedsprog og herudover bruger enkelte respondenter dem i de fire yderligere korrektursituationer: korrektur af tekst produceret på modersmål, korrektur af tekst oversat fra modersmål til fremmedsprog, korrektur af tekst oversat fra fremmedsprog til modersmål og korrektur af tekst oversat mellem to fremmedsprog. Udover de kommunikative situationer kan en termbase også yde assistance i kognitive situationer. For at fastlægge om respondenterne har behov for en termbase i disse situationer, har jeg i forlængelse af respondenternes faglige viden undersøgt i spørgsmål 17, hvorvidt de føler, at de har behov for mere viden om smykkeemballagebranchen. Hertil har lidt over halvdelen af respondenterne angivet, at de ikke har et stort behov for mere viden, idet fire respondenters besvarelser er ligeligt fordelt på i meget lille grad og i nogen grad. Respondent A, der har angivet et behov i nogen grad, har angivet i evt. kommentar-feltet, at vedkommende helst vil vide mest muligt. Dvs. at dette svar måske nærmere kunne betragtes som et større behov for viden end det er angivet her, og denne respondent kan således betragtes som værende i en kognitiv situation, fordi vedkommende ønsker mere viden om fagområdet. De sidste tre respondenter har et behov for mere viden, fordi deres besvarelser er placeret i henholdsvis i høj grad og i meget høj grad. Disse respondenter befinder sig således også i en kognitiv situation, og WP-termbasen skal således kunne understøtte denne situation ved at indeholde fagspecifik viden om smykkeemballagebranchen. Ud fra de ovenstående besvarelser kan jeg således udlede, at WP-termbasen skal understøtte en kognitiv situation samt de følgende af Tarps kommunikative situationer fra kapitel 3.1.2: produktion af tekst på fremmedsprog reception af tekst på fremmedsprog oversættelse af tekst fra modersmål til fremmedsprog oversættelse af tekst fra fremmedsprog til modersmål oversættelse af tekst mellem to fremmedsprog korrektur af tekst produceret på fremmedsprog korrektur af tekst produceret på modersmål korrektur af tekst oversat fra modersmål til fremmedsprog 74

75 korrektur af tekst oversat fra fremmedsprog til modersmål korrektur af tekst oversat mellem to fremmedsprog I det næste afsnit vil der på baggrund af respondenternes karakteristika og de forskellige situationer blive bestemt, hvilke behov respondenterne skal kunne få afhjulpet ved opslag i termbasen WP-respondenternes behov Som tidligere omtalt i kapitel er der i funktionsteorien primære og sekundære brugerbehov, der falder inden for en række informationskategorier. Af de informationskategorier, der hører til de primære behov, vil informationer om modersmål, informationer om fremmedsprog og komparative informationer om modersmål og fremmedsprog ikke være tilgængelige i WP-termbasen. Dette skyldes, at termbasen skal indeholde fagtermer, der hører til et bestemt fagsprog, og der er således ikke behov for mere almene informationer om modersmål og fremmedsprog. Herimod vil især informationskategorierne informationer om fagsproget på modersmålet, informationer om fagsproget på fremmedsproget og komparative informationer om fagsproget inden for modersmål og fremmedsprog være relevante i WP-termbasen. Dette hænger for det første sammen med, at respondenterne i forbindelse med produktion og reception af fagsproglige tekster på fremmedsproget har brug for informationer hertil. For det andet har respondenterne i de forskellige oversættelsessituationer og korrektursituationer behov for fagsproglige informationer både på modersmålet og fremmedsproget, som de også kan sammenligne. Respondenterne har generelt en stor fagsproglige kompetence inden for deres modersmål (dansk, tysk, hollandsk og polsk), men da de tre første af disse modersmål også bruges som fremmedsprog af nogle respondenter, og kompetenceniveauet på fremmedsprogene er forskelligt (jf. nedenstående tabel 1) og da respondenterne består af både kyndige fagfolk og kyndige lægfolk er det nødvendigt at tilpasse informationerne til disse folks kompetenceniveau. 7

76 Dansk Tysk Engelsk Fransk Polsk Hollandsk Modersmål - - Skriftlig Stor Stor - - Stor Stor kompetence 27 Fagsproglig Stor Stor - - Stor Stor kompetence Fremmedsprog - Skriftlig kompetence Fagsproglig kompetence Lille Lille Stor og lille Stor og lille Stor Lille - Stor Stor og lille Tabel 1: Skema over modersmåls- og fremmedsprogskompetence Lille - Stor Angivelserne af modersmåls- og fremmedsprogskompetence i tabel 1 indikerer, at respondenterne har forskellige kompetenceniveauer på de respektive sprog. Med udgangspunkt i disse forskelle i kompetenceniveau burde informationerne i termbasefelterne til de respektive sprog udarbejdes på forskellige niveauer, men da kompetenceniveauerne kun er gældende for de nuværende ansatte, som har besvaret spørgeskemaet, skal informationerne udarbejdes på et lavt sprogligt niveau på alle sprog, fordi der på den måde også tages hensyn til eventuelle nye ansattes kompetenceniveauer. Grunden til det er, at termbasen intet ville være værd, hvis den kun tilgodeser de nuværende ansattes niveauer, men ikke ville kunne bruges af nye ansatte, der evt. har andre niveauer end de foregående og nuværende ansatte. Mht. behovet for almenkulturelle informationer og informationer om kulturen i et bestemt sprogområde, vurderer jeg ud fra respondenternes forskellige niveauer af almenkulturelt kendskab til de forskellige lande, at disse behov er relevante at dække i WP-termbasen. Disse to informationskategorier vil på den måde blive kombineret, idet respondenterne har behov for almenkulturelle informationer om bestemte lande, og kategorierne vil derfor anses som én samlet kategori i stedet for to. Med udgangspunkt i tallene fra tabellen til spørgsmål skulle der ikke medtages almenkulturelle informationer om Danmark og Polen i WP-termbasen, men den skulle indeholde almenkulturelle informationer om Frankrig, Tyskland, Holland og i en vis grad om England. Igen vælger jeg dog ikke kun at rette mig efter disse niveauer, da jeg således ville fokusere for meget på de enkelte respondenters nuværende behov, og termbasen 27 Ved de modersmål, som respondenterne bruger, antager jeg, at de har en stor skriftlig kompetence. 76

77 ville ikke imødekomme et mere overordnet behov, som eventuelt nye ansatte har for almenkulturelle informationer. Ligeledes kunne f.eks. de ansatte hos WP, der ikke deltog i spørgeskemaundersøgelsen, have brug for almenkulturelle oplysninger om eksempelvis Danmark, og hvis disse oplysninger ikke er i WP-termbasen vil den ikke imødekomme deres behov fuldt ud. Ud fra disse vurderinger vælger jeg derfor at medtage almenkulturelle informationer om alle seks lande. Det primære behov for informationer om et bestemt fag eller en bestemt videnskab anser jeg for at være relevant at imødekomme, fordi knap halvdelen af respondenterne befinder sig i en kognitiv situation, idet de har et stort behov for mere viden om smykkeemballagebranchen. Den sidste halvdel af respondenterne har imidlertid ikke et stort vidensbehov, men for at tilfredsstille alle respondenter skal termbasen indeholde informationer om smykkeemballagebranchen. Disse informationer vil formentlig også være svære at udelukke fra termbasen, idet den er opbygget begrebsorienteret og dermed vil indeholde definitioner, som automatisk vil indeholde informationer om smykkeemballagebranchen. Det sidste primære behov fra funktionsteorien angår komparative informationer om faget i den nationale og fremmede kultur, og dette behov vil automatisk blive opfyldt gennem de faglige informationer, såsom definitioner, der er omtalt i det forrige afsnit. Definitionerne vil nemlig være at finde på alle sprog og det vil således være muligt at sammenligne om f.eks. to benævnelser på to forskellige sprog i en terminologisk artikel dækker over det samme begreb (hvilket det skal gøre). Eftersom respondenterne, altså de potentielle brugere af termbasen, også har forskellige forudsætninger både sprog- og kulturmæssigt, er der også relevant at opfylde dette informationsbehov. Hvad angår de sekundære behov fra funktionsteorien, så kan jeg ud fra analysen af spørgeskemaerne vurdere, at respondenterne ikke har behov for generel uddannelse i leksikografi og generel træning i ordbogsbrug, fordi de er vant til at bruge forskellige opslagsværker og andre hjælpemidler i deres arbejde hos WP, samtidig med, at de bruger disse hjælpemidler ofte. Derimod har de et stort behov for information om den specifikke ordbog (termbasen) samt træning i brug af den specifikke ordbog (termbasen) eftersom ingen af respondenterne har erfaring med at bruge termbaser. Disse behov vil jeg imidlertid ikke imødekomme i dette speciale, da jeg kun udarbejder et termbasekoncept til WP og ikke for 77

78 virksomheden, hvorfor en opfyldelse af disse behov først vil være relevant, hvis WP endeligt vil indføre en termbase i virksomheden. Eftersom analysen af besvarelserne fra spørgeskemaet har vist, at respondenterne har forskellige modersmål, og dermed ikke har ét modersmål tilfælles, vil det være nødvendigt at udarbejde nogle af oplysningerne, som f.eks. feltnavnene, der er ens på alle sprog, i WPtermbasen på et sprog, som alle respondenter har kendskab til, for at imødekomme alles sproglige kompetencer. I denne forbindelse vil engelsk være at foretrække, fordi alle respondenter bruger engelsk som fremmedsprog i deres arbejde samt behersker det i høj grad. Det kan dog også give nogle problemer, at f.eks. feltnavnene skal udarbejdes på engelsk, hvis de ansatte, der ikke har udfyldt spørgeskemaet, og eventuelle nye ansatte ikke behersker engelsk på samme niveau som de ansatte, der har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen. Men jeg vælger at antage, at de fleste folk i dag har et rimeligt kendskab til engelsk, dette gælder især de fleste danskere, hvorfor det ikke skulle blive et problem for eventuelle nye brugere af WP-termbasen, hvilket også skyldes, at engelsk i forbindelse med termbasen kun vil komme til at gælde som et slags fællessprog for feltnavnene og picklisterne, men selve indholdet af resten af felterne skal udarbejdes på de respektive sprog. Picklisterne skal udarbejdes på engelsk, fordi deres indhold er ens på alle sprog, hvilket vil sige, at de skal være på engelsk for at respondenterne forstår dem. Fordelene ved at udforme nogle felters indhold som picklister er, at de letter indtastningsarbejdet for den person, der er ansvarlig for dette, og samtidig sikrer de en entydig udformning af indholdet i disse felter på alle sprog. For at få en idé om, hvilke oplysninger, der ville være relevante at medtage i WP-termbasen har jeg i spørgsmål 21 undersøgt, hvilke oplysninger respondenterne søger efter i deres hjælpemidler. Besvarelserne har vist, at de fleste respondenter søger efter, hvad en term hedder på et bestemt sprog, og lidt over halvdelen søger også efter konteksteksempler og termers genus. En mindre gruppe respondenter søger også efter illustrationer af produkter samt definitioner af begreber og enkelte respondenter efter oplysninger om termers ordklasse og termers bøjning. Ud fra disse besvarelser kan det udledes, at felterne term, konteksteksempel, genus og illustration skal medtages i WP-termbasen, fordi disse oplysninger søges mest. De øvrige felter definition, ordklasse og bøjning skal også medtages i WP-termbasen for at imødekomme alle respondenternes behov og definition desuden pga. 78

79 sin stilling som et obligatorisk felt (jf. kapitel 2.4). I det næste kapitel vil de yderligere relevant felter, der skal medtages i WP-termbasen, blive fastlagt. 6.3 Felter i WP-termbasen I de følgende underkapitler vil det blive bestemt, hvilke felter, dvs. oplysningstyper, der skal medtages i WP-termbasen for at imødekomme de potentielle brugeres informationsbehov i de forskellige kommunikative og kognitive situationer, der blev fastlagt i de ovenstående kapitler. De terminologiske valgfrie felter fra kapitel 2. vil blive sammenlignet med de udledte brugerbehov fra kapitel for at se, om felterne er relevante at medtage i termbasen i forhold til brugernes behov. Termbasen vil komme til at indeholde de fastlagte obligatoriske felter fra kapitel 2.4, fordi disse felter er obligatoriske i forhold til oversættelsesformål, hvilket jeg også vurderer, er tilfældet for brugerne af WP-termbasen, idet de i deres arbejde bl.a. har forskellige oversættelses- og korrekturopgaver, og de har således brug for termbasen i disse situationer. Der vil blive redegjort for de obligatoriske felter sammen med de andre relevante termbasefelter i det efterfølgende, men først vil alle de mulige felter blive vist skematisk som opsummering (de obligatoriske felter er i kursiv): Begrebsrelaterede oplysninger Mulige felter i WP-termbasen Termrelaterede oplysninger Administrative oplysninger Emneområde Term Kilde Definition Status Artikelnummer Illustration Termtype Angivelse af produktkode, projektkode eller kundekode Begrebssystem Grammatiske oplysninger Sprogfelt Henvisning til supplerende oplysninger (genus, ordklasse, fleksion) Kontekst Sprogregion Ækvivalensgrad Kommentar Figur 6: Mulige felter i WP-termbasen (udarbejdet efter kapitel 2.4 og 2.) Dato og navn 79

80 WP-termbasen skal dække de behov, som brugerne har i de forskellige kommunikative og kognitive situationer, hvilket vil sige, at den kommer til at have flere funktioner. Funktionerne svarer til de fastlagte kommunikative situationer, fordi WP-termbasen skal indeholde mere end én slags oplysninger, da den skal kunne dække forskellige behov i forskellige situationer. F.eks. skal den indeholde grammatiske oplysninger i forbindelse med oversættelse fra modersmålet til fremmedsproget, hvor termbasens funktion derfor er kommunikativ, og ligeledes skal den indeholde definitioner og/eller henvisninger til andre supplerende oplysninger i forbindelse med f.eks. produktion af tekst på fremmedsproget, hvor der evt. er behov for informationer om faget, og termbasens funktion er derfor kognitiv Begrebsrelaterede oplysninger Hvad angår de begrebsrelaterede oplysninger så skal feltet emneområde medtages i WPtermbasen, fordi det er et af de obligatoriske felter i en termbase. Dette felt angiver, hvilket område et begreb hører til, og det gør det lettere at skelne mellem homonymer og polysemer, hvilket er en fordel for brugerne, der består af både kyndige fagfolk og kyndige lægfolk. De kyndige fagfolk burde ikke være i tvivl om, hvilket emneområde et begreb hører til, men det kan de kyndige lægfolk eventuelt være, og deres behov bliver således imødekommet ved at have en angivelse af emneområde i termbasen. Feltet emneområde vil i WP-termbasen komme til at bestå af en pickliste, hvori emnerne produkter, farver og korrespondance vil være angivet. Disse tre emner er udvalgt, fordi ordlisten Westpack Dictionary er inddelt i netop disse tre emner (jf. kapitel 1.1), og jeg vælger derfor at overføre disse. Hvis WP skulle ønske at indføre en termbase kan disse emneområder revurderes, eventuelle nye og mere afgrænsede indføres. Det næste felt, der skal medtages i WP-termbasen er definitionsfeltet, som også hører til de obligatoriske felter. En definition vil imødekomme brugernes behov for fagsproglige og faglige informationer, fordi den vil indeholde forskellige informationer på både modersmål og fremmedsprog. Endvidere vil de enkelte brugere, der normalt søger efter definitioner i deres hjælpemidler, få deres behov for definitioner dækket vha. dette felt. Da brugerne har flere forskellige modersmål og fremmedsprog og således ikke har ét modersmål til fælles vil det være formålstjenligt at udarbejde én definition pr. sprog i hver terminologiske artikel i 80

81 termbasen (definitionsfeltet vil således ikke mere høre til de begrebsrelaterede oplysninger, men derimod til de termrelaterede). På denne måde vil de terminologiske artikler komme til at indeholde gode sammenlignelige informationer som vil være nyttige for brugerne. Det vil være relevant at udarbejde definitionerne som indholdsdefinitioner, hvis WP vil indføre en termbase i virksomheden, men eftersom denne definitionsmetode forudsætter at der udarbejdes et begrebssystem, vil det i dette speciale ikke være muligt at fremvise sådanne definitioner. Trods dette skal definitionerne i WP-termbasen, både nu og evt. senere, stadig udarbejdes efter de bestemte regler, som angivet i kapitel , og det er især vigtigt, at de udarbejdes på et lavt fagligt og lavt sprogligt niveau, hvorpå de kyndige lægfolk også kan begå sig (som angivet i kapitel og 6.2.4). Hvad angår feltet illustration vurderes det, at dette felt skal medtages i WP-termbasen, fordi nogle af brugerne i deres arbejde har brug for sådanne. Brugerne søger efter illustrationer i deres hjælpemidler for at få en bedre forståelse af, hvad begreber dækker over, og WPtermbasen vil derfor imødekomme brugernes hidtidige behov ved at indeholde et illustrationsfelt. Mht. feltet begrebssystem og eventuelle tilhørende angivelser af et begrebs placering i et begrebssystem, vurderer jeg, at dette ikke er relevant i forhold til brugerens behov. Dette skal ses i lyset af, at BJ i et interview (bilag 8) har givet udtryk for, at WP-brugerne ikke har kendskab til begrebssystemer, og således ikke har behov for eller interesse i disse oplysninger. Brugerne har i stedet behov for en funktionel termbase, hvori kun de vigtigste oplysninger er lagret, og hertil hører begrebssystem ikke. At begrebssystemfeltet ikke skal medtages i termbasen skyldes udelukkende, at brugerne ikke har behov for det, og er derfor ikke ensbetydende med, at begrebssystemer ikke er vigtige. Begrebssystemer er vigtige i forbindelse med udarbejdelsen af termbaser, fordi den ansvarlige person for termbasen udarbejder termbaser (samt definitioner) på baggrund af begrebssystemer for at få overblik over begrebernes tilhørsforhold til hinanden osv. Henvisning til supplerende oplysninger er et relevant felt at medtage i WP-termbasen i forhold til brugergruppen, idet dette felt vil indeholde henvisninger til lignende begreber eller til andre oplysninger om begrebet. Disse oplysninger vil dermed være med til at imødekomme 81

82 brugernes behov for mere viden om faget, og vil således være behjælpelig i kognitive situationer. Det er dog kun relevant, at medtage feltet i de terminologiske artikler, hvor der er noget relevant at henvise til, ellers skal det hellere undlades Termrelaterede oplysninger I forbindelse med de termrelaterede oplysningstyper skal feltet term frem for alt medtages, idet det er det vigtigste felt i en termbase, fordi det danner udgangspunktet for hele den terminologiske artikel. Over halvdelen af brugerne søger også efter termer i deres hjælpemidler, hvilket bekræfter, at der er behov for dette felt. Termerne skal i WP-termbasen registreres i deres grundform og i deres naturlige rækkefølge, hvis det drejer sig om flerordstermer eller fagord ligeledes skal reglerne om lille eller stort begyndelsesbogstav på de respektive sprog overholdes. Feltet status angiver i en termbase om en term er eksempelvis foretrukken, forbudt eller ny, og i WP-termbasen vil det være relevant at medtage denne oplysning, for at tage hensyn til brugernes forskellige fremmedsproglige og fagsproglige kompetenceniveauer. Dette hænger sammen med, at der ved hjælp af en statusangivelse ikke vil være usikkerhed blandt brugerne om, hvilken term de skal bruge på et sprog, hvor der f.eks. er to muligheder. Brugerne undgår herved at bruge tid på at undersøge, hvilken term der tidligere er brugt, og ligeledes sikres en entydig brug af termerne. Statusfeltet vil i WP-termbasen komme til at indeholde værdierne foretrukken, tilladt og ikke tilladt. Værdien foretrukken angives ved de termer, der er de mest brugte, dvs. er at foretrække frem for andre termer, den næste værdi tilladt angives, når termer er tilladte til brug og den sidste værdi ikke tilladt angives ved de termer, der f.eks. er forældede eller forkerte og således ikke må bruges. Udover statusangivelsen kunne feltet termtype også være relevant at medtage i termbasen. Det er dog ikke alle brugere, der har et direkte behov for en sådan angivelse, idet brugerne behersker deres modersmål godt, men eftersom de fremmedsproglige kompetenceniveauer er forskellige kan det være nødvendigt at medtage dette felt. Feltet vil dog være et valgfrit felt i termbasen, hvilket vil sige, at det ikke skal udfyldes ved alle termer og på alle sprog. Feltet skal udfyldes vha. en pickliste indeholdende termtyperne synonym, forkortelse og ortografisk 82

83 variant, således at det kun er disse termtyper, der kan angives. Det betyder, at en terms fulde form ikke bestemmes med en termtype, hvilket skyldes, at det formentlig primært vil være denne termtype, der skal registreres i termbasen. For at lette arbejdet med registreringen i termbasen skal denne termtype ikke angives, og man kan derfor antage, at termen er en fuld form, hvis andet ikke er angivet. Hvad angår de grammatiske oplysninger, der kan være i en termbase, så har brugerne et begrænset behov for de grammatiske oplysninger ordklasse og fleksion, fordi det kun er enkelte brugere, der søger efter informationer om dette. Eftersom det kun er ganske få brugere, der har et behov for disse informationer, kan det virke irrelevant at medtage disse felter, men da der trods alt er et behov for informationerne, vælger jeg at tage dem med i termbasen. Feltet ordklasse kan bl.a. også være meget nyttigt for brugerne med lave fremmedsproglige kompetenceniveauer i de tilfælde, hvor en term både kan være substantiv og verbum. Felterne kan følgelig gælde som valgfrie i WP-termbasen, dvs. at man ved udfyldningen af en terminologisk artikel kan vurdere, om det er relevant at medtage det/de felter ved termen på det pågældende sprog. Ordklassefeltet skal udfyldes vha. en pickliste indeholdende værdierne verbum, substantiv, adjektiv og adverbium. Fleksionsfeltet skal udformes som et tekstfelt, hvor man selv angiver den relevant bøjning afhængigt af hvilken ordklasse, det drejer sig om. F.eks. kan det (på tysk) anføres, om et substantiv/verbum bøjes stærkt eller svagt, hvordan et adjektiv gradbøjes (grundform, komparativ, superlativ) eller hvordan pluralisformen af en term er. Det tredje felt, der hører til grammatiske oplysninger, er genus. Spørgeskemaundersøgelsen har vist, at lidt over halvdelen af brugerne søger efter netop genusangivelser, og dette felt skal derfor medtages i termbasen for at imødekomme deres behov. Genusangivelsen er uvæsentlig på engelsk, fordi engelsk ikke har markering af genus (Börjars et al. 01:49-0), og selvom den skulle synes at være mindre relevant på dansk, skal den dog medtages alligevel. Det skyldes, at det fremmedsproglige niveau på dansk er forskelligt, så for at tage hensyn til alle brugeres sproglige niveau, skal genusangivelsen medtages, men også fordi en genusangivelse i forbindelse med fagtermer (bl.a. flerordstermer) er behjælpelig for brugerne, hvis en fagterm f.eks. er sammensat af et neutrumsord (et smykke) og et fælleskøn-ord (en pose) til en smykkepose. Herudover skal genusangivelsen medtages på sprogene tysk, fransk, polsk og 83

84 hollandsk, fordi disse sprog alle har markering af genus (Duden 06:146; Nølke 1997:70; Pol-genus ; Hol-genus ). Genusfeltet skal i termbasen også udfyldes vha. en pickliste, der skal indeholde de fire værdier femininum, maskulinum, neutrum og fælleskøn. Feltet kontekst vurderes at være relevant at medtage i WP-termbasen, fordi brugerne har behov for disse oplysninger, eftersom de i forbindelse med deres arbejde søger efter konteksteksempler. Endvidere vil disse eksempler også være til gavn for brugerne i bl.a. produktions- oversættelses- og korrektursituationer, hvor det kan være behjælpeligt at vide, i hvilke kontekster en term kan bruges, hvilket bekræfter dette felts relevans. Konteksteksemplerne i termbasen skal gengives præcist, som de er i de fundne tekster og lign., og hvis der udelades noget skal dette tydeligt angives vha. ( ). I forbindelse med feltet sprogregion vurderes det, at dette er irrelevant at inkludere i WPtermbasen. Grunden hertil er, at WP primært sælger til lande i Europa, og at de sprog, som termbasen skal indeholde, kun bruges i de dertilhørende lande. Dog dækker engelsk over flere lande, men der skelnes ikke mellem de forskellige geografiske områder, hvor det benyttes, og en angivelse af sprogregion er derfor heller ikke relevant på engelsk. Hvad angår det mere teknisk sproglige felt ækvivalensgrad kunne det synes at være relevant for brugerne af WP-termbasen, fordi de ville kunne bruge det i forbindelse med produktion, oversættelse og korrekturlæsning af tekster, da det i disse situationer er nyttigt at vide, om to benævnelser er ækvivalente. Selvom alle benævnelser på de forskellige sprog i en begrebsorienteret termbase skal dække over ét begreb, kan man dog komme ud for, at nogle benævnelser ikke dækker fuldstændigt over det samme begreb og det vil derfor være nyttigt at angive dette i et felt med ækvivalensgrad. Men eftersom jeg fra interviewet med BJ (bilag 8) har erfaret, at brugerne ikke har kendskab til ækvivalensgrad, vil feltet komme til at skabe mere forvirring end gavn hos brugerne, da det er et mere teknisk sprogligt felt, som f.eks. professionelle oversættere bruger i forbindelse med oversættelse. Oversætterne ved, hvordan de skal bruge feltet, men det gør WP-brugerne ikke, fordi de ikke har de samme uddannelsesmæssige forudsætninger som oversætterne, og jeg vurderer derfor, at feltet ækvivalensgrad ikke skal medtages i WP-termbasen. 84

85 Feltet kommentar til termer er igen et af de obligatoriske felter og medtages derfor i WPtermbasen. Dette felt vil være behjælpeligt for brugerne i de situationer, hvor de har brug for almenkulturelle oplysninger på de forskellige sprog, men det vil også kunne indeholde kommentarer af mere generel karakter til termerne, som vil være nyttige for brugerne. Feltet kan risikere at blive et samlefelt, hvilket ikke vil stemme overens med kravet om høj detaljeringsgrad, men om dette vil blive tilfældet, er svært at sige på forhånd, eftersom jeg kun udarbejder selve termbasekonceptet og tre eksempler på terminologiske artikler, og ikke udarbejder alle terminologiske artikler Administrative oplysninger Den sidste gruppe af oplysninger, der skal være i WP-termbasen, er de administrative oplysninger, hvoraf det obligatoriske felt kilde vil blive medtaget. Angivelser af kilder er vigtige i en termbase, da brugerne ud fra dem kan kontrollere termerne, definitionerne, konteksteksemplerne osv. samt evt. få flere brugbare informationer, hvilket også er en af grundene til at medtage feltet. Brugernes behov for informationer om fagsproget og faget kan således til dels også imødekommes ved hjælp af dette felt. Der vil i WP-termbasen være forskellige kildefelter til henholdsvis illustration, definition, term, kontekst og kommentar. Kildeangivelserne i disse felter skal udarbejdes vha. en forkortelse for det dokument, den bog osv., hvori f.eks. termen er fundet, samt sidetal, f.eks. Da-HK 08/09, side 86, eller vha. en forkortelse af den person, der har udarbejdet f.eks. en definition, f.eks. AC, Hvis det drejer sig om en internetside så angives internetadressen samt datoen, f.eks (de tre ovenstående kildeeksempler er taget fra MultiTerm-artiklen smykkeskrin fra kapitel 7.1). Angivelse af produktkode, projektkode eller kundekode, som også er administrative oplysninger, er relevant at medtage i en termbase (i form af felterne produktkode, projektkode eller kundekode), hvis en virksomhed opererer med flere forskellige projekter og kunder. Eftersom jeg fra BJ har erfaret, at WP kun organiserer deres kunder vha. afdelingskoder, dvs. inddeler om kunderne hører til i detail- eller storkundeafdelingen, og at der ikke er forskel på, hvilke termer, der bruges i de forskellige afdelinger (bilag 9), vurderer jeg, at det ikke er relevant at medtage nogle produkt-, projekt- eller kundeangivelser i WP-termbasen. 8

86 De sidste felter, der medtages i WP-termbasen, er artikelnummer, sprogfelt og dato og navn, som alle genereres automatisk af termbaseprogrammet MultiTerm. Man kan dermed ikke snakke om et generelt behov for disse oplysninger, men felterne er vigtige i en termbase, eftersom de kommer med nyttige administrative oplysninger: artikelnummeret angiver, hvilket nummer de terminologiske artikler har i termbasen, sprogfeltet opererer som overskrift ved hvert sprog i termbasen og vil i WP-termbasen være de følgende: en, de, fr, da, pl, nl (fastlagt efter ISO-normen 639-1). Endeligt vil dato- og navneangivelserne indikerer, hvornår og af hvem, den terminologiske artikel og termen er oprettet/ændret i termbasen (disse oplysninger vises dog kun i MultiTerm, når man vælger visningen Full layout jf. MultiTerm-artiklen organzapose i kapitel 7.1). Som fastlagt i kapitel skal termbasens feltnavne udarbejdes på engelsk, men selve indholdet af de forskellige felter skal udarbejdes på de respektive sprog undtagen picklisternes værdier, der også skal udarbejdes på engelsk. På baggrund af de ovenstående beslutninger og det valgte sprog for felterne, kommer WP-termbasen til at indeholde de følgende felter: Entry number Created by Created on Modified by Modified on Subject (products, colours, correspondence) Illustration Source of illustration Additional info [sprogangivelse: en/de/da/fr/nl/pl] Definition Source of definition Term Created by Created on Modified by 86

87 Modified on Source of term Status (preferred, allowed, not allowed) Type (synonym, abbreviation, orthographical variant) Grammatical gender (masculine, feminine, neuter, common) Word class (noun, verb, adjective, adverb) Inflection Context Source of context Note Source of note Figur 7: Felter i WP-termbasen Ud fra de ovenstående felter kan det fastlægges, at der i WP-termbasen er taget hensyn til de fire generelle krav, der er i forbindelse med udformningen af terminologiske artikler i en termbase (jf. kapitel 2.6). Kravet om at indholdet i felterne skal være atomisk og usammensat opfyldes, eftersom der kun skal være én information i hvert felt og kravet om en høj detaljeringsgrad opfyldes næsten helt, fordi alle felter er defineret nøjagtigt undtagen kommentarfeltet. Endvidere vil WP-termbasen være begrebsopbygget, hvilket imødekommer kravet om, at der kun skal være ét begreb pr. terminologiske artikel. Endeligt imødekommes kravet om, at alle benævnelsestyper skal dokumenteres uafhængigt af hinanden, idet alle typer af benævnelser, der repræsenteres af et begreb, registreres i termbasen med deres egne supplerende informationer. 87

88 7 Udarbejdelse af WP-termbasen i MultiTerm I det ovenstående kapitel er WP-termbasens struktur og felter blevet fastlagt og jeg vil derfor nu omsætte termbasen i MultiTerm. I forbindelse med udarbejdelsen af termbasen i MultiTerm har jeg fulgt de ovenfor trufne beslutninger om felter og deres værdier, og WPtermbasen præsenterer sig derfor som følgende i MultiTerm: Figur 8: WP-termbasen i MultiTerm 88

89 7.1 Eksempler på terminologiske artikler i MultiTerm For at vise, hvordan den oprettede WP-termbase ser ud med indhold i felterne har jeg udarbejdet tre terminologiske artikler med termerne: smykkeskrin, organzapose og smykkebakke. I forbindelse med udarbejdelsen af de tre terminologiske artikler har jeg fulgt de fastlagte regler ang. udformningen af definitioner (kapitel ) og reglerne for de øvrige felters indhold, som fastlagt i kapitel 6.3.1, og Figur 9: MultiTerm-artikel "smykkeskrin" 89

90 Figur : MultiTerm-artikel "organzapose" i Full layout 90

91 Figur 11: MultiTerm-artikel "smykkebakke" Forkortelserne i kildefelterne i MultiTerm-artiklerne står for: WP-D = Westpack Dictionary Da-HK 08/09 = Dansk Hovedkatalog 08/09 De-HK 08/09 = Deutscher Hauptkatalog 08/09 De-BC 11 = Deutsche Basic Collection 11 91

92 8 Konklusion Som anført i indledningen er hovedformålet med dette speciale at fastlægge, hvordan en termbase skal opbygges til virksomheden WP. Med udgangspunkt i hovedformålet og eftersom der ikke findes præcis én metode til, hvordan man kan fastlægge en termbases opbygning, har jeg udarbejdet en metode, der har været med til at give mig de oplysninger, der var nødvendige at have for at kunne opbygge termbasen. I forbindelse med udarbejdelsen af denne metode har jeg ud fra en diskussion og sammenligning af terminografi og leksikografi fastlagt, at det er muligt at kombinere den terminologiske teori og den leksikografiske funktionsteori, bl.a. fordi de begge undersøger de potentielle brugere, deres forudsætninger og hvilke behov de har for informationer, når der skal udarbejdes et opslagsværk. På baggrund af informationer fra et enkeltinterview med nøglepersonen BJ fra WP har jeg valgt at udarbejde en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse som metode. Grunden til dette er, at et spørgeskema ikke er tidsmæssigt krævende, hvilket var en fordel for de potentielle brugere af WP-termbasen, og ligeledes er et spørgeskema også en gyldig undersøgelsesmetode ifølge de to teoretiske tilgange, når man ønsker at udarbejde et opslagsværk. Spørgeskemaet er ikke kun kvantitativt, men har også et kvalitativt præg, fordi det bygger på informationer fra et enkeltinterview, og det er ligeledes blevet pilottestet i endnu et enkeltinterview inden udsendelsen. Spørgeskemaet er baseret på funktionsteoriens spørgsmål, og informationerne fra det første enkeltinterview har sammen med den kvantitative metodeteori spillet en rolle i opbygningen af spørgeskemaet, bl.a. fordi spørgeskemaet består af både åbne og lukkede spørgsmål samt diverse svarkategorier. Gennem det andet enkeltinterview, pilotundersøgelsen, blev spørgeskemaet korrigeret for fejl for at sikre dets korrekte udformning. Spørgeskemaet blev sendt ud til de udvalgte potentielle brugere hos WP og syv spørgeskemaer blev returneret. Med udgangspunkt i funktionsteorien blev disse syv returnerede spørgeskemaer analyseret, og ud fra analysen blev det fastlagt, at sprogene dansk, tysk, engelsk, fransk, polsk og hollandsk skal medtages i termbasen. Eftersom brugerne har 92

93 forskellige sproglige og fagsproglige niveauer på de forskellige sprog og er en blanding af kyndige fagfolk og kyndige lægfolk har jeg fastlagt, at oplysningerne i felterne skal udarbejdes på et lavt sprogligt og fagligt niveau for at imødekomme alle brugeres niveauer og samtidig bliver eventuelle nye brugeres forskellige niveauer taget i betragtning. Ud fra analysen blev det også fastlagt, at termbasen skal indeholde informationer om bl.a. fagsproget på modersmål og fremmedsprog, kulturelle informationer og informationer om smykkeemballagebranchen. Disse informationer skal yde brugerne assistance i forskellige oversættelses- og korrektursituationer, samt i en produktions- og receptionssituation, hvilket vil sige, at WP-termbasen har flere funktioner. Oplysningerne fra analysen er endvidere blevet brugt til at fastlægge, hvilke felter WPtermbasen skal indeholde. Det drejer sig bl.a. om et sæt obligatoriske felter, fordi WPbrugerne udover at være kyndige fagfolk og kyndige lægfolk også er kommunikationsmedarbejdere med en oversætterfunktion, og de obligatoriske felter, der er blevet fastlagt ud fra en sammenligning af seks terminologiske teoretikeres bud på obligatoriske felter i en termbase, er især relevante for oversættere. Herudover er de andre valgfrie felter, der skal med i termbasen, også blevet fastlagt, og eftersom jeg ud fra analysen har konstateret, at brugerne ikke har ét modersmål til fælles, er feltnavnene blevet udarbejdet på fremmedsproget engelsk, som alle brugere behersker godt. Udover at feltnavnene skal være på engelsk er det også blevet besluttet, at de feltoplysninger, der er opbygget vha. picklister skal være på engelsk, mens oplysningerne i resten af felterne skal udarbejdes på de respektive sprog. Svaret på problemformuleringen er således, at WPtermbasen skal opbygges som følgende vha. felterne (de obligatoriske felter er i kursiv, de felter, der genereres automatisk i termbaseprogrammet MultiTerm er med fed skrift): 93

94 Entry number Created by Created on Modified by Modified on Subject (products, colours, correspondence) Illustration Source of illustration Additional info [sprogangivelse på engelsk: en/de/da/fr/nl/pl] Definition Source of definition Term Created by Created on Modified by Modified on Source of term Status (preferred, allowed, not allowed) Type (synonym, abbreviation, orthographical variant) Grammatical gender (masculine, feminine, neuter, common) Word class (noun, verb, adjective, adverb) Inflection Context Source of context Note Source of note Under fastlæggelsen af, hvilke felter, der skulle medtages i WP-termbasen er felterne samtidig blevet defineret efter de fire krav, der er til udformningen af indholdet i de terminologiske artikler, fordi felternes indhold er nøje defineret (undtagen kommentar-feltet (note)), felterne må kun indeholde én oplysning pr. felt, alle benævnelser skal dokumenteres uafhængigt af 94

95 hinanden og selve termbasen er opbygget begrebsorienteret. Ligeledes er der også blevet fastlagt retningslinjer for, hvordan oplysningerne skal opbygges, f.eks. skal der udarbejdes én definition pr. sprog, fordi brugerne ikke har ét modersmål tilfælles, og definitionerne skal også kunne bruges til at sammenligne faglige oplysninger på de forskellige sprog. Endvidere skal felterne emneområde, status, termtype og ordklasse alle opbygges vha. picklister, for at sikre en konsekvent udformning af disse felter. Efter fastlæggelsen af WP-termbasens felter er den blevet omsat i MultiTerm, og der er blevet udarbejdet tre eksempler på terminologiske artikler for at vise, hvordan WP-termbasen og dennes indhold præsenterer sig i MultiTerm. Det kan konkluderes, at termbasen er blevet opbygget til WP således at den imødekommer de behov og forudsætninger, som WP-brugerne har til en termbase. Dvs. at specialets sekundære formål også er blevet opfyldt, fordi WP vil kunne gøre brug af den udarbejdede termbase, hvis de en dag ønsker at indføre en sådan i virksomheden. 9

96 9 Perspektivering Jeg har i dette speciale undersøgt og fastlagt, hvordan en termbase skal opbygges til virksomheden WP, og til fastlæggelsen af opbygningen af termbasen har jeg udarbejdet en undersøgelsesmetode i form af et spørgeskema. Da jeg umiddelbart har konstrueret metoden til én virksomhed, vil jeg derfor i det følgende vurdere, om mit metode vil kunne anvendes på andre virksomheder. Spørgeskemaet, dvs. metoden, jeg har udarbejdet, kan siges at være omfattende og meget teoretisk opbygget, idet det bygger på terminologisk teori og funktionsteorien. Samtidig er det også meget specifikt tilpasset, da det bygger på informationer fra enkeltinterviews med nøglepersonen BJ fra WP. Alligevel mener jeg, at det vil være muligt at bruge metoden i andre virksomheder. Det skyldes, at metoden undersøger, hvilken målgruppe termbasen skal have, hvilke forudsætninger denne målgruppe har både sprogligt, fagligt, kulturelt og erfaringsmæssigt, hvilke informationsbehov målgruppen har og i hvilke situationer den har behov for informationer. Det er således alle de elementer, der er vigtige at undersøge og fastlægge for at kunne udlede hvilke felter, der skal medtages i en termbase og hvilket niveau de forskellige oplysninger i felterne skal udarbejdes på. Endvidere kan det udledes, om målgruppen af termbasen skal have oplæring i at bruge en termbase. Jeg mener ud fra det ovenstående, at selve undersøgelsesmetoden i form af spørgeskemaet vil kunne genanvendes på andre virksomheder til at fastlægge brugernes forudsætninger, informationsbehov osv. Metoden bygger i forvejen på generelle spørgsmål fra funktionsteorien, og disse skal kun tilpasses de enkelte virksomheder f.eks. hvad angår hvilke sprog/lande, virksomheden bruger/sælger til, baggrundsoplysninger samt eventuelt angivelse af andre/flere hjælpemidler. Eventuelt skal metoden også suppleres med andre virksomhedsspecifikke spørgsmål, som eksempelvis fra metoden til WP, hvor der spørges til: hvor ofte produceres/oversættes tekster indeholdende WPs terminologi og om der er kendskab til ordlisten Westpack Dictionary. Selve fastlæggelsen af hvilke felter, der skal være i en termbase, mener jeg dog ikke, kan standardiseres. Der findes ganske vist et sæt obligatoriske felter, der hører hjemme i stort set alle termbaser, der har oversættere som brugere, men derudover findes der andre typer felter, der er valgfrie. Disse valgfrie felter skal udledes fra de konkrete brugerkarakteristika og brugerbehov, og kan derfor ikke standardiseres, da det 96

97 ikke er muligt at udlede felter, der kun er relevante i forbindelse med bestemte behov og situationer, fordi det altid afhænger af brugerne og de respektive virksomheder har også tit forskellige krav og ønsker til hvilke felter, termbaser skal indeholde. Om metoden ville kunne genanvendes på andre virksomheder vil formentlig også afhænge af antallet af potentielle brugere i virksomhederne. I min undersøgelse var der kun potentielle brugere, og til dette tal, synes jeg, spørgeskemaet fungerede godt. Men en fokusgruppeundersøgelse ville også være brugbar til en gruppe på mindre end brugere, hvis virksomhederne ville være interesserede i at bruge lidt længere tid på en sådan undersøgelse. Hvis antallet af de potentielle brugere derimod er en del større end, mener jeg, at et spørgeskema vil være fordelagtigt, fordi resultaterne af dette netop er lette at sammenligne og kan generaliseres, mens det samtidigt ikke er en tidskrævende metode for virksomhederne og deres ansatte i forhold til fokusgruppeundersøgelsen. Mit umiddelbare indtryk er derfor, at min metode godt kunne være anvendelig på firmaer af samme størrelse og samme art som WP, dvs. virksomheder, der har en mindre kommunikationsafdeling, der står for at producere produktrelaterede tekster. Ligeledes mener jeg også, at metoden vil kunne anvendes på virksomheder, der er større end WP, som f.eks. en oversættervirksomhed, fordi de oplysninger, som metoden søger at fastlægge om eksempelvis målgruppen, vil være de samme, som skal fastlægges i andre virksomheder, når der skal udarbejdes en termbase. Det vil selvfølgelig altid være forskelligt, hvordan termbasens struktur kommer til at se ud og hvilke felter, der skal medtages, da eksempelvis en professionel oversætters behov adskiller sig fra en kommunikationsmedarbejders, fordi en oversætter ofte har brug for flere sprogligt tekniske oplysninger end en kommunikationsmedarbejder. Det ville her have været interessant at teste metoden på andre virksomheder for at fastlægge, om den udarbejdede metode virkelig kan bruges på flere virksomheder. Det har dog ikke været muligt at gøre i dette speciale pga. den begrænsede tidsperiode, men det kunne være en opgave, der ville være relevant at arbejde videre med, fordi der inden for den terminologiske teori ikke kun findes én metode til at undersøge og fastlægge opbygningen af termbaser på. Det ville af den grund formentligt være muligt at bidrage med ny viden, hvis der blev gennemført yderligere undersøgelser. 97

98 Zusammenfassung Terminologiearbeit gewinnt heute immer mehr an Bedeutung, nicht nur in Übersetzungsunternehmen, sondern auch in Unternehmen, die sich mit Technischer Redaktion oder mehrsprachiger Kommunikation beschäftigen. Die Terminologiearbeit besteht darin, die Terminologie eines Unternehmens festzulegen und in Terminologiedatenbanken zu speichern. Bezüglich der Festlegung der Terminologiedatenbank-Struktur gibt es aber keine eindeutige Methode, da Aufbau und Inhalt einer Terminologiedatenbank von der Zielgruppe, deren Fähigkeiten und Bedürfnissen abhängen. Das Ziel dieser Diplomarbeit ist es festzulegen, wie eine Terminologiedatenbank für das dänische Unternehmen Westpack A/S (WP), das in der Schmuckverpackungsbranche tätig ist, aufzubauen ist. Um dieses Ziel zu erreichen, werden die traditionellen terminologischen Theorien von Arntz et al., Mayer, Schmitz und Madsen und die funktionelle lexikographische Theorie von Tarp über die Ausarbeitung von Terminologiedatenbanken bzw. Wörterbücher sowie quantitative und qualitative Methodenlehre verwendet. Die Arbeit gliedert sich in neun Kapitel. In Kapitel 1 wird die Problemstellung dargelegt sowie die Theorie- und Methodenwahl erläutert. Kapitel 2 gliedert sich in verschiedene Abschnitte und enthält eine Einführung in die terminologische Theorie, die zur Ausarbeitung der Methode und der Terminologiedatenbank selbst zu verwenden ist. Diese Abschnitte umfassen Definitionen der zentralen Terminologiebegriffe, eine Erläuterung der Bedeutung der Terminologie und eine Darlegung der Untersuchungselemente und Zielgruppen beim Aufbau einer Terminologiedatenbank. Darüber hinaus werden die obligatorischen und die fakultativen Datenkategorien festgelegt und definiert, schließlich werden die vier Regeln (Elementarität, Granularität, Begriffsorientierung und Benennungsautonomie) zum Ausfüllen der Datenkategorien beschrieben. Kapitel 3 führt in die Funktionstheorie ein, die die Fähigkeiten, Situationen und Bedürfnisse der Anwender untersucht um zu entscheiden, wie ein Wörterbuch aufzubauen ist. Diese Untersuchungselemente bestehen aus Fragen, die in der Untersuchungsmethode mit den Untersuchungselementen der terminologischen Theorie zu kombinieren sind. Aus diesem Grund wird eine Kombination der beiden theoretischen Ansätze in Kapitel 4 diskutiert. 98

99 Die Erarbeitung der Untersuchungsmethode, die Informationen zur Festlegung der Terminologiedatenbank-Struktur liefern soll, wird in Kapitel erläutert. In diesem Kapitel werden die qualitative und die quantitative Methodenlehre des Interviews bzw. Fragenbogens dargelegt und eine mögliche Kombination der beiden Methoden wird erörtert. Die gewählte Methode, ein Fragebogen, wird anhand von Informationen aus einem Interview mit einer Schlüsselperson von WP und der Fragen der Funktionstheorie erarbeitet. Alle Fragen des Fragebogens werden sorgfältig ausgearbeitet, ihr Ziel wird definiert und erläutert, um die Zuverlässigkeit zu sichern zudem wird der Fragebogen vor seinem Versand in einem weiteren Interview auf seine Korrektheit überprüft. Im vorliegenden Fall wurde der Fragebogen auf Grund der Zielgruppe gewählt, er wird jedoch auch als wirksame Untersuchungsmethode geschätzt und besitzt dank der geführten Interviews eine qualitativ hohe Aussagekraft. In Kapitel 6 werden die zurückgeschickten Fragebogen anhand der Funktionstheorie analysiert. Durch diese Analyse werden z.b. die sprachlichen und fachlichen Fähigkeiten der WP-Benutzer bestimmt, der unterschiedliche Informationsbedarf ermittelt und zudem werden die Situationen, in denen die WP-Benutzer die Terminologiedatenbank anwenden können, festgelegt. Die Analyseergebnisse tragen zur Definition der Sprachen, die die Terminologiedatenbank enthalten soll, bei, und es wird festgelegt, dass die Namen der Datenkategorien auf Englisch auszuarbeiten sind, da die Benutzer keine gemeinsame Muttersprache haben. Darüber hinaus werden die Analyseergebnisse mit den zuvor festgelegten obligatorischen und fakultativen Datenkategorien verglichen und unterstützen die Festlegung der Datenkategorien, die die Terminologiedatenbank enthalten soll: entry number, created by/on, modified by/on, subject, illustration + source, additional info, language, term + source, definition + source, status, type, grammatical gender, word class, inflection, context + source, note + source. Die gewählten Datenkategorien spiegeln die vier Regeln zum Ausfüllen beispielsweise durch ihre enge Definition wider und sie sind auch von anderen festgelegten Leitlinien geprägt. Die festgelegte WP-Terminologiedatenbank-Struktur wird in Kapitel 7 im Terminologieverwaltungsprogramm MultiTerm umgesetzt und drei terminologische Einträge werden beispielhaft im Programm angelegt. 99

100 In den beiden letzten Kapiteln werden zunächst die Ergebnisse der Arbeit zusammengefasst, danach erfolgt eine Bewertung, ob die erarbeitete Methode auch in anderen Unternehmen, die eine Terminologiedatenbank wünschen, anwendbar ist. Es wird auch auf ergänzende Untersuchungen aufmerksam gemacht, deren Durchführung im Anschluss an diese Arbeit interessant und relevant durchzuführen wäre. Insgesamt: 4484 Zeichen (ohne Leerzeichen) 0

101 11 Litteraturliste Arntz, Reiner; Picht, Heribert & Mayer, Felix (02): Einführung in die Terminologiearbeit. Hildesheim, Georg Olms Verlag Bergenholtz, Henning; Tarp, Sven (1994): Manual i fagleksikografi: udarbejdelse af fagordbøger - problemer og løsningsforslag. Herning, Systime Boolsen, Merete Watt (04): Fra spørgeskema til statistisk analyse. København, C.A. Reitzel Budin, Gerhard; Bühler, Hildegund (1999): Grundsätze und Methoden der neueren Terminographie. I: Hoffmann, Lothar; Kalverkämper, Hartwig & Wiegand, Herbert Ernst: Fachsprachen: ein internationales Handbuch zur Fachsprachenforschung und Terminologiewissenschaft. Berlin, Gruyter, s Börjars, Kersti; Burridge, Kate (01): Introducing English Grammar. Malta, Hodder Education Cabré, M. Teresa (03): Theories of terminology Their description, prescription and explanation. I: Terminology 9:2 (03), John Benjamins Publishing Company, s Cabré, M. Teresa (1999): Terminology: theory, methods, and applications. Amsterdam, John Benjamins Publishing Company Christensen, Lotte Weilgaard (199): Introduktion til terminologi. Kolding, Det erhvervssproglige Fakultet, Handelshøjskole Syd Christoffersen, Ellen; Engel, Gert; Møller, Margrethe H.; Toft, Birthe & Christensen, Lotte Weilgaard (06): Terminologi og fagsprog. I: Braasch, Anna: Sprogteknologi i dansk perspektiv: en samling artikler om sprogforskning og automatisk sprogbehandling. København, C.A. Reitzel, s DANTERMcentret (01): Viden om viden. Del 1: Udvikling. Frederiksberg, DANTERMcentret DIN-Norm 2342 Teil 1 (1992): Begriffe der Terminologielehre Grundbegriffe. Berlin Ditlevsen, Marianne Grove; Engberg, Jan; Kastberg, Peter & Nielsen, Martin (07): Sprog på arbejde kommunikation i faglige tekster. Frederiksberg, Forlaget Samfundslitteratur Drewer, Petra (08a): Terminologiemanagement: Methodische Grundlagen. I: Hennig, Jörg; Tjarks-Sobhani, Marita: Terminologiearbeit für Technische Dokumentation. Lübeck, Verlag Schmidt-Römhild, s Drewer, Petra (08b): Wie viel Terminologielehre hat Platz im praktischen Terminologiemanagement? I: Krings, Hans P.; Mayer, Felix: Sprachenvielfalt im Kontext von Fachkommunikation, Übersetzung und Fremdsprachenunterricht. Berlin, Frank & Timme, s

102 Duden (06): Die Grammatik (Band 4). Mannheim, Bibliographisches Institut & F.A. Brockhaus AG, 7. Auflage Feil, Ruth (02): Hybride systemer. I: Madsen, Bodil Nistrup: Viden om viden: Del 2: Forskning: Slutrapport for projektet. Frederiksberg, DANTERMcentret, s Harboe, Thomas (06): Indføring i samfundsvidenskabelig metode. København, Forlaget Samfundslitteratur, 4.udgave Jacobsen, Henrik Galberg; Jørgensen, Peter Stray (0): Håndbog i Nudansk. Politikens Forlagshus A/S,.udgave, 1.oplag KÜDES (02): Empfehlungen für die Terminologiearbeit. Bern, Schweizerische Bundeskanzlei, 2.überarb. und erw. Auflage Laurén, Christer; Myking, Johan & Picht, Heribert (1997): Terminologi som vetenskapsgren. Lund, Studentlitteratur Linke, Angelika; Nussbaumer, Markus & Portmann, Paul R. (04): Studienbuch Linguistik. Tübingen, Max Niemeyer Verlag GmbH,. erweiterte Auflage Madsen, Bodil Nistrup (06): Terminologi og standardisering - metoder og værktøjer. I: Braasch, Anna: Sprogteknologi i dansk perspektiv: en samling artikler om sprogforskning og automatisk sprogbehandling. København, C.A. Reitzel, s Madsen, Bodil Nistrup (01a): Målsætning, projektplan og organisation. I: DANTERMcentret: Viden om viden. Del 1: Udvikling. Frederiksberg, DANTERMcentret, s. 7- Madsen, Bodil Nistrup (01b): Termbasen er også en vidensbase. I: DANTERMcentret: Viden om viden. Del 1: Udvikling. Frederiksberg, DANTERMcentret, s Madsen, Bodil Nistrup (1999): Terminologi 1: Principper og metoder. København, Gads Forlag Mayer, Felix (09): Terminologielehre und Terminologiemanagement. I: Mayer, Felix; Seewald- Heeg, Uta: Terminologiemanagement - Von der Theorie zur Praxis. Berlin, BDÜ, s Mayer, Felix (01): Terminologie in der Fachübersetzung. I: Mayer, Felix: Dolmetschen und Übersetzen: Der Beruf im Europa des 21. Jahrhunderts. München, freigang, mauro+reinke, s Mayer, Felix (1998): Eintragsmodelle für terminologische Datenbanken: ein Beitrag zur übersetzungsorientierten Terminographie. Tübingen, Gunter Narr Verlag Nølke, Henning (1997): Fransk grammatik og sprogproduktion. København K., Forlaget Kaleidoscope Olsen, Henning (06): Guide til gode spørgeskemaer. København, Socialforskningsinstituttet 2

103 Pflaum, Rainer (09): Der konsequente Weg zur einheitlichen Terminologie. I: edition, Ausgabe 1/09, s Porsiel, Jörg (08): Maschinelle Übersetzung bei Volkswagen Sprache als betriebswirtschaftlicher Faktor. I: MDÜ, /08, s Rasmussen, Erik S.; Østergaard, Per (0): Samfundsvidenskabelige metoder - en introduktion. Odense, Syddansk Universitetsforlag, 2.udgave, 1.oplag Sager, Juan C. (1990): A Practical Course in Terminology Processing. Amsterdam, John Benjamins Publishing Company Schmitz, Klaus-Dirk (04): Terminologiearbeit und Terminographie. I: Knapp, Karlfried: Angewandte Linguistik: ein Lehrbuch. Tübingen, A. Francke Verlag, s Seewald-Heeg, Uta (09): Terminologieverwaltungssysteme. I: Mayer, Felix; Seewald-Heeg, Uta: Terminologiemanagement - Von der Theorie zur Praxis. Berlin, BDÜ, s Tarp, Sven (06): Leksikografien i grænselandet mellem viden og ikke-viden. Bind 1. Århus, Center for Leksikografi, Handelshøjskolen i Århus Temmerman, Rita (08): Understanding terminology in texts. I: SYNAPS nr. 21, Festskrift for Magnar Brekke, NHH, Institut for fagspråk og interkulturell kommunikasjon Temmerman, Rita (00): Towards New Ways of Terminology Description. The sociocognitiveapproach. Amsterdam, John Benjamins Publishing Company Temmerman, Rita (1997): Questioning the univocity ideal. The difference between sociocognitive Terminology and traditional Terminology. I: Hermes, nr. 18, s Vilstrup, Kasper (01): Ja, nej, ved ikke. Frederiksberg C., Samfundslitteratur Wright, Sue Ellen (01): Data Categories for Terminology Management. I: Wright, Sue Ellen; Budin, Gerhard: Handbook of Terminology Management. Vol. 2. Amsterdam, John Benjamins Publishing Company, s Wüster, Eugen (1991): Einführung in die allgemeine Terminologielehre und terminologische Lexikographie. Bonn, Romanistischer Verlag, 3.Auflage Internetsider: Danterm (besøgt den 22. juni ): Hol-genus (besøgt den. august ): 3

104 ISO (besøgt den 26. april ): ISO (besøgt den 24. april ): Pol-genus (besøgt den. august ): Westpack (besøgt den 11. august ): Lingenio (besøgt den 22. august ): Wiki-ISO 639 (besøgt den 11. august ): 4

105 Bilag 1: Obligatoriske felter Teoretiker Madsen (01b:169) Christensen (199:14) Cabré (1999:184) Arntz et al. (02:240) Mayer (09:) KÜDES (02:44) Obligatoriske felter Term Emneområde Definition Kontekst Kilder Kommentar (til term) Statusangivelse Grammatiske oplysninger * ( ) ( ) ( ) ( ) * Administrative oplysninger ( ) = betyder, at det anbefales at medtage dette felt, men det er ikke obligatorisk (Hos Arntz siges det dog, at mindst ét af felterne i parentes (definition eller kontekst) burde være obligatorisk) * Disse teoretikere har ikke præciseret, om kommentaren skal være tilknyttet begreberne eller termerne, men da KÜDES (02:37, 44) angiver, at det er til termerne, vurderer jeg, at det også er gældende for de andre teoretikere.

106 Bilag 2: Valgfrie felter BEGREBSRELATEREDE OPLYSNINGER Henvisning til supplerende info. Emneområde Definition Illustration Kommentar Begrebssystem Realiaoplysninger Arntz et al. Madsen Christensen KÜDES Schmitz Term (+ synonymer, forkortelser) Status Termtype Grammatiske oplysninger TERMRELATEREDE OPLYSNINGER Kontekst Sprogregion Ækvivalensgrad Synonymigrad Kommentar Arntz et al. Madsen * ( ) Christensen * KÜDES Schmitz Kilde Artikelnr. Angivelse af produkt, projekt osv. ADMINISTRATIVE OPLYSNINGER Sprogfelt Dato Navn på ansvarlig Copyright Arntz et al. Madsen Christensen KÜDES Schmitz ( ) ( ) = dette felt er placeret under et af de to andre områder hos den pågældende teoretiker * = disse teoretikere har ikke et felt, der er navngivet termtype, men eftersom de under en alternativ form af en term har angivelser af, hvad termen er (forkortelse, fuld form, ortografisk variant), betragter jeg dette som et termtypefelt. Kilder: Arntz et al. (02: ); Madsen (1999: ); Christensen (199:16-19); KÜDES (02:27-43); Schmitz (04: ) 6

107 Bilag 3: Resumé af enkeltinterview med BJ den 9. april 1. Hvilke stillinger/funktioner har WPs ansatte (her = de potentielle brugere af termbasen)? Der er ansatte, der arbejder som interne sælgere, salgs backup er og/eller eksportassistenter. Der er tre, der har en bacheloruddannelse og de andre har vist salgsuddannelser. Men BJ synes dette spørgsmål ville egne sig meget bedre til at få præciseret i spørgeskemaet, fordi hun er ikke sikker på at resten har salgsuddannelse. 2. Hvilke lande sælger WP til? WP sælger til storkunder og detaillister i hele verden, dog primært indenfor Europa, bl.a. Danmark, Tyskland, Frankrig, England, Sverige, Finland, Holland, Polen og Norge. WP har et salgskontor i Sverige, en dansk sælger bosiddende i Holland og samarbejdspartnere i Finland og Norge. De varer WP ikke selv producerer på fabrikken i Holstebro, forhandles primært gennem kinesiske leverandører, af samme grund har WP også eget indkøbskontor i Kina. 3. Oversættes der internt hos WP? Ja, der oversættes internt hos WP til sprogene finsk (engelsk), engelsk (som dækker over mange lande), fransk, tysk, dansk, polsk, svensk, hollandsk. De fleste ansatte oversætter fra fremmedsproget til deres modersmål (modersmålsprincip), f.eks. oversætter den polske ansatte fra dansk til polsk. Dog er de ansatte, der arbejder i den tyske og den franske afdeling, danskere, og de oversætter derfor fra deres modersmål (dansk) til fremmedsproget (tysk, fransk). I den tyske afdeling er der kun én ansat, og denne ansatte har en tysker tilknyttet som korrekturlæser. Når der skal oversættes tekster og lign. til svensk, så sendes disse dokumenter til WPs salgskontor i Sverige, der så sørger for at oversætte disse. 4. Hvad oversættes? I detailafdelingen er det varetekster, flyer, kataloger, artikler og lign. til hjemmesiden, der oversættes. I storkundeafdelingen oversættes kontrakter, varetekster, artikler til ny hjemmeside til storkunder. 7

108 . Har WP behov for en termbase? Måske er behovet ikke så stort lige nu, men inden for den nærmeste fremtid vil WP godt kunne se en fordel i at anskaffe/oprette en termbase, for en termbase vil nemlig være rigtig god, når der kommer nye medarbejdere til virksomheden, da det vil gøre det lettere for dem, at sætte sig ind WPs terminologi, når den er samlet ét sted. Samtidig vil WP ikke miste den viden, som tidligere medarbejdere har opbygget igennem deres arbejde, hvis de løbende har lagret deres terminologiske viden ét sted, f.eks. i en ordliste eller i en termbase. WPs ansatte vil også kunne gøre brug af termbasen, når de f.eks. skal udarbejde fremmedsproglige tekster og lign. 6. For hvem skal termbasen være tilgængelig alle ansatte hos WP eller udvalgte grupper? Termbasen skal nok kun være tilgængelig for de ansatte i detail- og storkundeafdelingen, da det er dem, der vil have mest brug for den. Det er kun i Danmark, at termbasen skal bruges. 7. Hvor mange ansatte er der i de omtalte afdelinger, der vil have brug for termbasen? (og som skal have et spørgeskema eller interviewes) Det er primært medarbejderne i storkunde- og detailkundeafdelingen, der skal have spørgeskemaet - det vil blive omkring ansatte. (Det afhænger af hvordan termbasen opstilles og hvilke sprog tages med?) 8. Har WP allerede nedskrevet deres terminologi? Ja delvist, der findes allerede en ordliste med forskellige WP-termer. Den hedder Westpack Dictionary og ligger på fællesdrevet Sharepoint, men det er et spørgsmål, om folk bruger den, når de oversætter og lign. I ordlisten er der i alt tre faneblade: produkter, farver og korrespondance og disse faneblade indeholder termer på sprogene dansk, engelsk og tysk. Det ville være en god idé, at undersøge i spørgeskemaet om folk kender og bruger denne ordliste. 9. Er WP en af Danmarks førende sælgere af smykkeæsker? JA! WP er markedsleder på det danske marked indenfor salg af smykkeemballage. Se mere på (siden findes på engelsk, dansk, svensk, hollandsk, tysk, fransk, polsk). 8

109 Bilag 4: Vejledning og spørgeskema på dansk Spørgeskemaundersøgelse ang. opbygning af en termbase 28 til Westpack Vejledning til udfyldning af spørgeskemaet: Du bedes: følge vejledningen ved de enkelte spørgsmål besvare alle spørgsmålene i spørgeskemaet i den rækkefølge, de optræder hvis du har kommentarer til de enkelte spørgsmål, tilføje dem i feltet Evt. kommentar udfylde spørgeskemaet elektronisk, gemme det og returnere det som vedhæftet fil til Berit på [email protected] senest mandag den 14. juni NB! I spørgsmålene bliver der skelnet mellem: - at producere en tekst i betydningen af, at man udfærdiger en tekst helt fra bunden af, og - at oversætte en tekst, hvilket betyder, at man oversætter en allerede udfærdiget tekst fra et sprog til et andet 28 Termbase = en slags elektronisk virksomhedsordbog, som indeholder en virksomheds fagudtryk. 9

110 Baggrundsoplysninger: 1. Hvilken afdeling arbejder du i? Detailafdelingen Storkundeafdelingen Anden afdeling: 2. Hvilken uddannelse (salgs-, kontor-, bachelor-, kandidatuddannelse) har du? Angiv den her: 3. Hvilken stilling har du hos Westpack? Angiv den her: 4. Hvor mange år har du været ansat hos Westpack? Angiv antal år: Modersmålskompetence. Hvad er dit modersmål? (sæt ét kryds eller angiv sproget, hvis det ikke er i listen) Dansk Svensk Tysk Polsk Hollandsk Andet: Evt. kommentar: Fremmedsprogskompetence 6. Hvilket/hvilke af de følgende fremmedsprog bruger du skriftligt i dit arbejde hos Westpack? (sæt kryds ud fra det/de fremmedsprog, du bruger) Dansk Engelsk Tysk Fransk Hollandsk Andet: Evt. kommentar: 1

111 7. I hvilken grad behersker du skriftligt de fremmedsprog, som du har valgt i det forrige spørgsmål? (sæt kryds ud fra graden ved det/de fremmedsprog, du bruger. Hvis du ikke bruger fremmedsproget, sæt ingen krydser) I meget lille grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Dansk Engelsk Tysk Fransk Hollandsk Andet: Evt. kommentar: Fagsproglig kompetence 8. I hvilken grad behersker du Westpacks fagudtryk (f.eks. produktspecifikke udtryk) inden for dit modersmål? (sæt et kryds) I meget lille grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Evt. kommentar: 9. Hvor ofte producerer du skriftlige tekster, der indeholder Westpacks fagudtryk, på dit modersmål? (sæt et kryds) Dagligt 2-3 gange 2-3 gange 2-3 gange om ugen om måneden pr. halvår Aldrig Evt. kommentar: 111

112 . I hvilken grad behersker du Westpacks fagudtryk inden for det/de fremmedsprog, du bruger? (sæt kryds ud fra graden ved det/de fremmedsprog, du bruger. Hvis du ikke bruger fremmedsproget, sæt ingen krydser) I meget lille grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Dansk Engelsk Tysk Fransk Hollandsk Andet: Evt. kommentar: 11. Hvor ofte producerer du skriftlige tekster på dit/dine fremmedsprog, der indeholder Westpacks fagudtryk? (sæt ét kryds) Dagligt 2-3 gange om ugen 2-3 gange om måneden 2-3 gange pr. halvår Aldrig Evt. kommentar: 12. Hvor ofte oversætter du skriftlige tekster, der indeholder Westpacks fagudtryk? (sæt ét kryds) Dagligt 2-3 gange om ugen 2-3 gange om måneden 2-3 gange pr. halvår Aldrig Evt. kommentar: 13. Hvilke sprogkombination(er) drejer det sig om? (angiv sprogkombination(er), f.eks. fra tysk til dansk, fra dansk til engelsk, fra engelsk til dansk osv.) Angiv sprogkombination(er): Evt. kommentar: 112

113 14. Hvor ofte læser du korrektur på skriftlige tekster, der indeholder Westpacks fagudtryk? (sæt ét kryds) Dagligt 2-3 gange om ugen 2-3 gange om måneden 2-3 gange pr. halvår Aldrig Evt. kommentar: Kulturel indsigt. I hvilken grad har du almenkulturelt kendskab til de følgende lande? (sæt kryds ud fra graden ved det/de lande, du har almenkulturelt kendskab til. Hvis du ikke har almenkulturelt kendskab til nogle af landene, sæt ingen krydser) I meget lille grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Danmark England Tyskland Frankrig Polen Sverige Holland Andre: Evt. kommentar: Faglig indsigt 16. I hvilken grad har du fagligt kendskab til smykkeemballagebranchen? (sæt ét kryds) I meget lille grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Evt. kommentar: 113

114 17. I hvilken grad føler du, at du har behov for mere viden om smykkeemballagebranchen? (sæt ét kryds) I meget lille grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Evt. kommentar: Brug af opslagsværker 18. Hvilke hjælpemidler bruger du i forbindelse med dit arbejde med sprog? (sæt gerne flere krydser og angiv evt. andre hjælpemidler, hvis de ikke er i listen) Ordbøger (i papirform og elektroniske) Internettet (f.eks. Google, div. hjemmesider evt. konkurrenternes) Ordliste(r) Google translate Andre: Evt. kommentar: 19. Hvor ofte bruger du disse hjælpemidler? (sæt ét kryds) Dagligt 2-3 gange om ugen 2-3 gange om måneden 2-3 gange pr. halvår Aldrig Evt. kommentar:. I hvilke situationer bruger du hjælpemidlerne? (sæt gerne flere krydser) Produktion af tekst på modersmål Forståelse af tekst på modersmål Produktion af tekst på fremmedsprog Forståelse af tekst på fremmedsprog Oversættelse af tekst fra modersmål til fremmedsprog Oversættelse af tekst fra fremmedsprog til modersmål 114

115 Oversættelse af tekst mellem to fremmedsprog Korrektur af tekst produceret på modersmål Korrektur af tekst produceret på fremmedsprog Korrektur af tekst oversat fra modersmål til fremmedsprog Korrektur af tekst oversat fra fremmedsprog til modersmål Korrektur af tekst oversat mellem to fremmedsprog Andet: Evt. kommentar: 21. Hvilke informationer søger du efter i dine hjælpemidler? (sæt gerne flere krydser) Hvad et fagudtryk hedder på et bestemt sprog Definition af et fagudtryk Billeder af produkter (for at få en bedre forståelse af et fagudtryk) Teksteksempler på, i hvilke forbindelser et fagudtryk bruges Oplysning om et fagudtryks ordklasse (udsagnsord, navneord, tillægsord, biord) Oplysninger om et fagudtryks grammatiske køn (m, f, n) Oplysninger om bøjningen af et fagudtryk Andet: Evt. kommentar: 22. Vidste du, at Westpack har en ordliste ( Westpack Dictionary ) til at ligge på Sharepoint? (under Operational > Shared Documents > 2. Sales > Shared) (sæt ét kryds) Ja Nej (gå til spørgsmål 24) 23. Hvis ja, er det en du bruger? (sæt ét kryds) Ja Nej Evt. kommentar: 1

116 24. Har du erfaring med at bruge termbaser? (sæt ét kryds) Ja Nej Evt. kommentar: Eksempler på, hvordan en termbases indhold kan se ud i MultiTerm. Mange tak for din hjælp 116

117 Bilag : Følgebrev på dansk Spørgeskemaundersøgelse ang. opbygning af en termbase til Westpack Kære medarbejder på Westpack Jeg er tyskstuderende ved Handelshøjskolen, Aarhus Universitet (ASB) og er lige nu i gang med at skrive mit afsluttende speciale, som har til formål at fastlægge, hvordan en flersproget termbase (som er en slags elektronisk virksomhedsordbog) skal udarbejdes til Westpack. I termbasen lagres Westpacks terminologi (fagudtryk), som så kan genbruges til senere brug ved oversættelse, udarbejdelse af diverse tekster, indføring af nye medarbejdere i Westpacks terminologi osv. Jeg ønsker derfor at undersøge, hvilke behov og forudsætninger I har for at kunne udarbejde en termbase, der tilfredsstiller jeres behov bedst muligt. Jeg henvender mig til dig, fordi jeg har erfaret fra Berit, at du arbejder i enten detail- eller storkundeafdelingen, har kontakt til udenlandske kunder og således er en del af den potentielle brugergruppe af termbasen. Dit svar er meget vigtigt for mig, da det danner udgangspunktet for mit videre arbejde med at få udarbejdet termbasen. Du finder spørgeskemaet som vedhæftet fil i denne mail. Jeg håber meget, du vil give mig ca. minutter af din tid til at udfylde spørgeskemaet og således hjælpe mig videre med mit speciale. Hvis du har spørgsmål til spørgeskemaet er du meget velkommen til at kontakte mig. Med venlig hilsen Anne Christine Halkjær-Jensen Mail: [email protected] - Mobil:

118 Bilag 6: Vejledning og spørgeskema på tysk Fragebogenuntersuchung bezüglich des Aufbaus einer Terminologiedatenbank 29 zu Westpack Anleitung zum Ausfüllen des Fragebogens: Bitte: folgen Sie die Anleitung bei den einzelnen Fragen beantworten Sie alle Fragen des Fragebogens in der angegebenen Reihefolge wenn Sie Erläuterungen zu den einzelnen Fragen haben, diese im Kästchen Evtl. Erläuterung hinzufügen füllen Sie den Fragebogen elektronisch aus, speichern Sie ihn und schicken Sie ihn spätestens am Montag den 14. Juni als -Anhang an Berit zurück NB! In den Fragen wird es zwischen zwei Bedeutungen unterscheidet: - ein Text produzieren, was bedeutet, dass man einen Text ganz von Grund auf produziert, und - ein Text übersetzen, was bedeutet, dass man einen schon erstellten Text aus einer Sprache in eine andere Sprache übersetzt 29 Terminologiedatenbank = eine Art elektronisches Unternehmenswörterbuch, das die Fachausdrücke eines Unternehmens enthält. 118

119 Hintergrundinformationen 1. In welcher Abteilung sind Sie tätig? Einzelabteilung (Detailafdelingen) (Storkundeafdelingen) Andere Abteilung: Großkundenabteilung 2. Welche Ausbildung (Bürokaufmann/-frau, Bachelor- oder Masterausbildung) haben Sie? Bitte hier angeben: 3. Welche Stelle haben Sie bei Westpack? Bitte hier angeben: 4. Seit wie vielen Jahren sind Sie bei Westpack tätig? Bitte Anzahl der Jahre angeben: Muttersprachkompetenz. Was ist Ihre Muttersprache? (bitte nur eine Sprache ankreuzen oder geben Sie die Sprache an, wenn sie in der Liste nicht vorkommt) Dänisch Schwedisch Deutsch Polnisch Holländisch Andere: Evtl. Erläuterung: Fremdsprachenkompetenz 6. Welche von den folgenden Fremdsprachen verwenden Sie schriftlich in der Arbeit bei Westpack? (bitte die Fremdsprache(n) ankreuzen, die Sie verwenden) Dänisch Englisch Deutsch Französisch Holländisch Andere: Evtl. Erläuterung: 119

120 7. In welchem Maß beherrschen Sie schriftlich die Fremdsprachen, die Sie in voriger Frage angekreuzt haben? (bitte kreuzen Sie das Maß bei der/den Fremdsprache(n) an, die Sie verwenden. Wenn Sie die Fremdsprache(n) nicht verwenden, bitte nicht ankreuzen) In sehr niedrigem Maß In gewissem Maß In hohem Maß In sehr hohem Maß Dänisch Englisch Deutsch Französisch Holländisch Andere: Evtl. Erläuterung: Fachsprachliche Kompetenz 8. In welchem Maß beherrschen Sie Westpacks Fachausdrücke (z.b. Produktspezifische Ausdrücke) auf Ihrer Muttersprache? (bitte nur ein Kästchen ankreuzen) In sehr niedrigem Maß In gewissem Maß In hohem Maß In sehr hohem Maß Evtl. Erläuterung: 9. Wie oft produzieren Sie schriftliche muttersprachliche Texte, die Westpacks Fachausdrücke enthalten? (bitte nur ein Kästchen ankreuzen) Täglich 2-3 Male pro Woche 2-3 Male pro Monat 2-3 Male pro Halbjahr Nie Evtl. Erläuterung: 1

121 . In welchem Maß beherrschen Sie Westpacks Fachausdrücke auf Ihrer/Ihren Fremdsprache(n), die Sie verwenden? (bitte kreuzen Sie das Maß bei der/den Fremdsprache(n) an, die Sie verwenden. Wenn Sie die Fremdsprache(n) nicht verwenden, bitte nicht ankreuzen) In sehr niedrigem Maß In gewissem Maß In hohem Maß In sehr hohem Maß Dänisch Englisch Deutsch Französisch Holländisch Andere: Evtl. Erläuterung: 11. Wie oft produzieren Sie schriftliche Texte, die Westpacks Fachausdrücke enthalten, auf Ihrer/Ihren Fremdsprache(n)? (bitte nur ein Kästchen ankreuzen) Täglich 2-3 Male pro Woche 2-3 Male pro Monat 2-3 Male pro Halbjahr Evtl. Erläuterung: Nie 12. Wie oft übersetzen Sie schriftliche Texte, die Westpacks Fachausdrücke enthalten? (bitte nur ein Kästchen ankreuzen) Täglich 2-3 Male pro Woche 2-3 Male pro Monat 2-3 Male pro Halbjahr Evtl. Erläuterung: Nie 13. Um welche Sprachkombination(en) handelt es sich? (bitte die Sprachkombination(en) angeben, z.b. aus dem Deutschen ins Dänische, aus dem Dänischen ins Englische usw.) Die Sprachkombination(en) angeben: Evtl. Erläuterung: 121

122 14. Wie oft lesen Sie Korrektur von schriftlichen Texten, die Westpacks Fachausdrücke enthalten? (bitte nur ein Kästchen ankreuzen) Täglich 2-3 Male pro Woche 2-3 Male pro Monat 2-3 Male pro Halbjahr Nie Evtl. Erläuterung: Kulturelle Einsicht. In welchem Maß haben Sie allgemein-kulturelle Kenntnis von den untenstehenden Ländern? (bitte kreuzen Sie das Maß bei dem Land/den Ländern an, von dem/denen Sie allgemein-kulturelle Kenntnis haben. Wenn Sie keine allgemein-kulturelle Kenntnis von einigen der Länder haben, bitte nicht ankreuzen) In sehr niedrigem Maß In gewissem Maß In hohem Maß In sehr hohem Maß Dänemark England Deutschland Frankreich Polen Schweden Holland Andere: Evtl. Erläuterung: Fachliche Einsicht 16. In welchem Maß haben Sie fachliche Kenntnis von der Schmuckverpackungsbranche? (bitte nur ein Kästchen ankreuzen) In sehr niedrigem Maß In gewissem Maß In hohem Maß In sehr hohem Maß Evtl. Erläuterung: 122

123 17. In welchem Maß fühlen Sie, dass Sie mehr Wissen über die Schmuckverpackungsbranche brauchen? (bitte nur ein Kästchen ankreuzen) In sehr niedrigem Maß In gewissem Maß In hohem Maß In sehr hohem Maß Evtl. Erläuterung: Verwenden von Nachschlagewerken 18. Welche Hilfsmittel verwenden Sie in Verbindung mit Ihrer Spracharbeit? (bitte gern mehrere Kästchen ankreuzen und geben Sie eventuell andere Hilfsmittel an, wenn sie in der Liste nicht vorkommen) Wörterbücher (aus Papier und elektronische) Internet (z.b. Google, diverse Webseiten evtl. Webseiten der Konkurrenz) Wörterliste(n) Google Übersetzer Andere: Evtl. Erläuterung: 19. Wie oft verwenden Sie diese Hilfsmittel? (bitte nur ein Kästchen ankreuzen) Täglich 2-3 Male pro Woche 2-3 Male pro Monat 2-3 Male pro Halbjahr Nie Evtl. Erläuterung:. In welchen Situationen verwenden Sie die Hilfsmittel? (bitte gern mehrere Kästchen ankreuzen) wenn ich einen Text auf meiner Muttersprache produziere wenn ich einen Text auf meiner Muttersprache verstehen will wenn ich einen Text auf meiner Fremdsprache produziere wenn ich einen Text auf meiner Fremdsprache verstehen will wenn ich einen Text aus meiner Muttersprache in die Fremdsprache übersetze wenn ich einen Text aus meiner Fremdsprache in die Muttersprache übersetze 123

124 wenn ich einen Text aus einer Fremdsprache in eine andere Fremdsprache übersetze wenn ich Korrektur von muttersprachlich produzierten Texten lese wenn ich Korrektur von fremdsprachlich produzierten Texten lese wenn ich Korrektur von Texten lese, die aus meiner Muttersprache in die Fremdsprache übersetzt sind wenn ich Korrektur von Texten lese, die aus meiner Fremdsprache in die Muttersprache übersetzt sind wenn ich Korrektur von Texten lese, die aus einer Fremdsprache in eine andere Fremdsprache übersetzt sind Andere Situationen: Evtl. Erläuterung: 21. Welche Informationen suchen Sie in Ihren Hilfsmitteln? (bitte gern mehrere Kästchen ankreuzen) Wie ein Fachausdruck in einer bestimmten Sprache heißt Die Definition eines Fachausdrucks Bilder von Produkten (um den Fachausdruck besser verstehen zu können) Textbeispiele, d.h. in welchen Kontexten wird ein Fachausdruck verwendet Wortart eines Fachausdrucks (Verb, Substantiv, Adjektiv, Adverb) Genus eines Fachausdrucks (m, f, n) Flexion eines Fachausdrucks Andere Informationen: Evtl. Erläuterung: 22. Wussten Sie, dass Westpack eine Wörterliste ( Westpack Dictionary ) auf Sharepoint hat? (unter Operational > Shared Documents > 2. Sales > Shared) (bitte nur ein Kästchen ankreuzen) Ja Nein (gehen Sie bitte zur Frage 24) 124

125 23. Wenn ja, verwenden Sie diese Wörterliste? (bitte nur ein Kästchen ankreuzen) Ja Nein Evtl. Erläuterung: 24. Haben Sie Erfahrung mit dem Verwenden von Terminologiedatenbanken? (bitte nur ein Kästchen ankreuzen) Ja Nein Evtl. Erläuterung: Beispiele für Terminologiedatenbanken und deren Inhalt in MultiTerm Vielen Dank für Ihre Hilfe 1

126 Bilag 7: Følgebrev på tysk Fragebogenuntersuchung bezüglich des Aufbaus einer Terminologiedatenbank zu Westpack Sehr geehrte Westpackmitarbeiterin, ich bin Deutschstudierende an der Fachhochschule in Aarhus (ASB) und bin zurzeit dabei meine Masterarbeit zu schreiben. In der Masterarbeit werde ich untersuchen und festlegen, wie eine mehrsprachige Terminologiedatenbank (eine Art elektronisches Unternehmenswörterbuch) zu Westpack aufzubauen ist. In der Terminologiedatenbank wird Westpacks Terminologie (Fachausdrücke) gespeichert, und sie kann deswegen beim Übersetzen und bei der Textproduktion wiederverwendet werden, sowie beim Einführen von neuen Mitarbeitern in die Westpack-Terminologie behilflich sein. Um eine Terminologiedatenbank aufbauen zu können, die Ihre Bedürfnisse befriedigt, möchte ich deswegen Ihre Bedürfnisse und Kompetenzen untersuchen. Ich wende mich an Sie, da ich von Berit erfahren habe, dass Sie entweder in der Einzel- oder Großkundenabteilung arbeiten und darüber hinaus Ihre Sprachkompetenzen in Ihrer Arbeit verwenden, weshalb Sie eine potentielle Benutzerin der Terminologiedatenbank sind. Ihre Antwort ist sehr bedeutungsvoll für mich, da sie den Ausgangspunkt für meine weitere Arbeit darstellt. Sie finden den Fragebogen als Anhang in dieser . Ich hoffe sehr, dass Sie ungefähr Minuten auf diesen Fragebogen verwenden möchten und somit mir mit meiner Masterarbeit weiterhelfen werden. Falls Sie Fragen haben, stehe ich immer gerne zur Verfügung. Mit freundlichen Grüßen Anne Christine Halkjær-Jensen - Handy:

127 Bilag 8: CD med pilotundersøgelsen med BJ fra den. maj På CD en er der en Word-fil med den transskriberede pilotundersøgelse. I det transskriberede interview er de steder, der er brugt som dokumentation i specialet, markeret med gult. På CD en er der også de originale lydfiler (i MP3-format) med pilotundersøgelsen. 127

128 Bilag 9: Mails fra BJ den 23. juni og 2. august Mail sendt fra AC til BJ ang. frafaldet: Hej Berit Jeg er ved at lave en analyse af frafaldet i spørgeskemaundersøgelsen og skal hertil vide, hvor mange personer i de enkelte afdelinger, du sendte spørgeskemaet til? Vi havde snakket om, at du ville sende det til i alt - og jeg har fået fra detailafd. og 2 fra storkundeafd. -> i hvilke afdelinger arbejder de sidste 3? Ville du mene, at man godt kan sammenligne de to afdelinger og sige, at der ikke er væsentlige forskelle mellem dem? På forhånd tak for info. Knus Anne Christine Svar fra BJ: Hej AC 3 40 Jeg har sendt ud til de vi snakkede om. Ud af de sidste 3 sidder 1 i storkunde og 2 i detail afd. Væsentlige forskelle? Mener du ifm. oversættelse eller mere generelt? Med Venlig Hilsen / Mit freundlichen Grüßen / Kind regards Westpack A/S Berit Jakobsen Export Assistant Svar fra AC: Tak for det :) Det er nok mest generelt - altså om man kan sige, at de to afdelinger ligner hinanden, har lidt ens opgaver (oversættelse, tekstproduktion), evt. også har ens behov - eller om der er væsentlige forskelle mellem dem? Svar fra BJ: 4 Hej AC jo de minder da meget om hinanden, er det ikke også det svar besvarelserne siger dig? Med Venlig Hilsen / Mit freundlichen Grüßen / Kind regards Westpack A/S Berit Jakobsen 128

129 Mail sendt fra AC til BJ ang. produktkode/kundekode: Hej Berit Jeg vil lige høre, om I ude på WP organiserer jeres kunder/projekter/produkter på en bestemt måde - f.eks. ved hjælp af kundekoder, projektkoder eller produktkoder? Eller måske på en helt fjerde måde? De vil nemlig kunne bruges i en termbase til at angive, at den og den term er anvendt til en bestemt kunde eller i et bestemt projekt, hvis der altså bruges forskellige termer til forskellige kunder/projekter - gør der det? Tak for hjælpen :) Knus Anne Christine Svar fra BJ: Hej AC Den eneste måde vi organiserer vores kunder, er ved hjælp af afdelingskoder, som fortæller om kunden hører til i detail- eller storkundeafdelingen. Jeg mener dog stadig at det burde være de samme termer der benyttes i de to afdelinger. Er det svar nok? Hilsen Berit 129

130 Bilag : Tabeller over alle spørgeskemabesvarelser Baggrundsoplysninger spørgsmål 1-4 Spg. 1 Detailafd. Storkundeafd. Anden afd. Antal 2 - Spg. 2-4 Udd., stilling, antal år A: Bachelorudd., Sales manager NL/BE, 7 år B: Bachelorudd., Internal Sales Reprensentative, 2 år C: Salgsudd., Internal Sales Reprensentative, ½ år D: Salgsudd., hjælper, ½ år E: Kontorudd., elev, 2 år F: Bachelorudd., Salgs back-up, 1 mdr. G: Kandidatudd., Key Account Manager, 4 år Modersmålskompetence og fremmedsprogskompetence spørgsmål -7 Spg. -6 Dansk Tysk Engelsk Fransk Polsk Hollandsk Svensk Antal Modersmål Fremmedsprog Spg. 7 I meget I nogen I høj I meget lille grad grad grad høj grad Antal Dansk Engelsk Tysk Fransk Hollandsk Fagsproglig kompetence spørgsmål 8-14 Spg. 8 I meget lille grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Antal Evt. kommentar: 1 (respondent A): til svaret i høj grad : indenfor detailområdet Spg. 9 Dagligt 2-3 gange 2-3 gange 2-3 gange Aldrig om ugen om måneden pr. halvår Antal

131 Spg. I meget lille grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Antal Dansk Engelsk Tysk Fransk Hollandsk Andet: Evt. kommentar: 1 (respondent A): til engelsk i nogen grad og hollandsk i høj grad : indenfor detailområdet Spg. 11 Dagligt 2-3 gange om ugen 2-3 gange om måneden 2-3 gange pr. halvår Aldrig Antal Evt. kommentar: 1 (respondent A): til svaret dagligt : mailkommunikation med kunder Spg. 12 Dagligt 2-3 gange om ugen 2-3 gange om måneden 2-3 gange pr. halvår Aldrig Antal Evt. kommentar: 1(respondent F): Ved det ikke, for har ikke været hos WP så længe 1 (respondent A): til svaret 2-3 gange pr. halvår : Er oftest mere på forfatterdelen og korrekturdelen. Spg. 13 Sprogkombinationer 1 retning: 1 dansk til polsk (til modersmål) 1 engelsk til tysk (til modersmål) 1 dansk til fransk (til fremmedsprog) 2 retninger: 1 dansk til hollandsk (til fremmedsprog) og hollandsk til dansk (til modersmål) 3 retninger: 1 tysk til dansk (til modersmål), dansk til tysk (til fremmedsprog) og dansk til engelsk (til fremmedsprog) 1 dansk til engelsk (til fremmedsprog), dansk til hollandsk (til modersmål), engelsk til hollandsk (til modersmål) Evt. kommentar: 1(respondent F): ved ikke, for har ikke været hos WP så længe = 3 respondenter = 1 respondent = 2 respondenter I alt: Til modersmål = 6 gange Til fremmedsprog = gange 131

132 Spg. 14 Dagligt 2-3 gange 2-3 gange 2-3 gange Aldrig om ugen om måneden pr. halvår Antal Evt. kommentar: 1 (respondent A) til svaret 2-3 gange om måneden : nærmere -6 gange om måneden. Kulturel indsigt spørgsmål Spg. I meget lille grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Antal Danmark England Tyskland Frankrig Polen (1) Sverige Holland Andre: Faglig indsigt spørgsmål Spg. 16. I meget lille grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Antal Evt. kommentar: 1 (respondent A): til svaret i høj grad = i Holland i resten af Europa i nogen grad. Spg. 17 I meget lille grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Antal Evt. kommentar: 1 (respondent A): til svaret i nogen grad = vil helst vide mest muligt. Brug af opslagsværker spørgsmål Spg. 18 Ordbøger Internettet Ordliste(r) Google Translate Andre: Antal Spg. 19 Dagligt 2-3 gange 2-3 gange 2-3 gange Aldrig om ugen om måneden pr. halvår Antal Evt. kommentar: 1 (respondent D): af og til 132

133 Spg. Spg. 21 Antal Situationer - Produktion af tekst på modersmål - Forståelse af tekst på modersmål 4 Produktion af tekst på fremmedsprog 3 Forståelse af tekst på fremmedsprog Oversættelse af tekst fra modersmål til fremmedsprog 4 Oversættelse af tekst fra fremmedsprog til modersmål 3 Oversættelse af tekst mellem to fremmedsprog 2 Korrektur af tekst produceret på modersmål 4 Korrektur af tekst produceret på fremmedsprog 2 Korrektur af tekst oversat fra modersmål til fremmedsprog 2 Korrektur af tekst oversat fra fremmedsprog til modersmål 2 Korrektur af tekst oversat mellem to fremmedsprog - Andet: Antal Informationer Hvad et fagudtryk hedder på et bestemt sprog 2 Definition af et fagudtryk 3 Billeder af produkter (for at få en bedre forståelse af et fagudtryk) 4 Teksteksempler på, i hvilke forbindelser et fagudtryk bruges 1 Oplysning om et fagudtryks ordklasse (udsagnsord, navneord, tillægsord, biord) 4 Oplysninger om et fagudtryks grammatiske køn (m, f, n) 1 Oplysninger om bøjningen af et fagudtryk - Andet: Spg. 22 Ja Nej (gå til spørgsmål 24) Antal 4 3 Spg 23 Ja Nej Antal - 4 Evt. kommentar: 1(respondent F): til svaret nej = men kommer helt sikkert til det 1 (respondent A): Er aldrig blevet en vane Spg. 24 Ja Nej Antal