Udarbejdelse af flersproget termbasekoncept til Westpack A/S

Transkript

1 Speciale Cand.ling.merc. tysk, TT Udarbejdelse af flersproget termbasekoncept til Westpack A/S Specialeskriver: Anne Christine Halkjær-Jensen Vejleder: Jan Engberg Handelshøjskolen, Aarhus Universitet Institut for Sprog og Erhvervskommunikation September 1

2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Problemformulering og formål Teori og metode Empiri Afgrænsning Struktur... 2 Terminologisk teori Definition af centrale begreber Den semiotiske trekant Hvad er en term? Hvorfor er terminologiarbejde vigtigt? Opbygning af en termbase Målgrupper Strukturen og obligatoriske felter i en termbase Definition af de obligatoriske og de valgfrie felter i en termbase Begrebsrelaterede oplysninger Emneområde Definition Definitionsmetoder Regler for udformningen af definitioner Én eller flere definitioner? Illustration Begrebssystem Henvisning til supplerende oplysninger Termrelaterede oplysninger Term Status Termtype Grammatiske oplysninger Kontekst

3 Sprogregion Ækvivalensgrad Kommentar Administrative oplysninger Kilde Artikelnummer Angivelse af produktkode, projektkode eller kundekode Sprogfelt Dato og navn Generelle krav til opbygningen af de terminologiske artikler Delkonklusion Funktionsteorien Introduktion til funktionsteorien Brugerkarakteristika Brugersituationer Brugerbehov Ordbogsassistance Delkonklusion Kan terminografi og leksikografi kombineres? Udarbejdelse af metode Kvalitativ og kvantitativ metodeteori Enkeltinterview Spørgeskema Spørgsmålstyper Validitet og reliabilitet i spørgeskemaundersøgelser Kombination af enkeltinterview og spørgeskema Problemstilling Udvælgelse af respondenter Opbygning og udførelse af enkeltinterviewene Opbygning af spørgeskemaet Vejledningen Spørgsmålene... 3

4 Følgebrevet Delkonklusion Udarbejdelse af termbasekoncept Analysemetode til de udfyldte spørgeskemaer Analyse af de udfyldte spørgeskemaer Frafaldet i spørgeskemaundersøgelsen WP-respondenternes karakteristika WP-respondenternes situationer WP-respondenternes behov Felter i WP-termbasen Begrebsrelaterede oplysninger Termrelaterede oplysninger Administrative oplysninger Udarbejdelse af WP-termbasen i MultiTerm Eksempler på terminologiske artikler i MultiTerm Konklusion Perspektivering Zusammenfassung Litteraturliste... 1 Bilag: Bilag 1: Obligatoriske felter... Bilag 2: Valgfrie felter... 6 Bilag 3: Resumé af enkeltinterview med BJ den 9. april... 7 Bilag 4: Vejledning og spørgeskema på dansk... 9 Bilag : Følgebrev på dansk Bilag 6: Vejledning og spørgeskema på tysk Bilag 7: Følgebrev på tysk Bilag 8: CD med pilotundersøgelsen med BJ fra den. maj Bilag 9: Mails fra BJ den 23. juni og 2. august Bilag : Tabeller over alle spørgeskemabesvarelser

5 Figur- og tabelfortegnelse: Figur 1: Den semiotiske trekant (egen fremstilling efter Arntz et al. 02:38 og Drewer 08a:) Figur 2: Anden variant af den semiotiske trekant (Ditlevsen et al. 07:138) Figur 3: Leksikalsk enhed og term (Ditlevsen et al. 07:176) Figur 4: Alle benævnelsestyper skal dokumenteres uafhængigt af hinanden (frit efter Schmitz 04:40) Figur : Brugertyper (Bergenholtz et al. 1994:18) Figur 6: Mulige felter i WP-termbasen (udarbejdet efter kapitel 2.4 og 2.) Figur 7: Felter i WP-termbasen Figur 8: WP-termbasen i MultiTerm Figur 9: MultiTerm-artikel "smykkeskrin" Figur : MultiTerm-artikel "organzapose" i Full layout Figur 11: MultiTerm-artikel "smykkebakke" Tabel 1: Skema over modersmåls- og fremmedsprogskompetence En CD med dokumentationsmateriale er vedhæftet bagerst i specialet og indeholder: de 7 udfyldte spørgeskemaer, internetkilder og den udarbejdede termbase i MultiTerm. Tegn i alt (ekskl. blanktegn): svarende til 73,2 sider.

6 1 Indledning Terminologiarbejde (også kaldet terminologimanagement) har været en del af oversættelsesarbejdet i mange år og er ligeledes ved at få en større betydning inden for andre kommunikationsområder, som f.eks. teknisk redaktion og flersproget kommunikation (Mayer 09:12). En del virksomheder er blevet opmærksomme på vigtigheden af at have en konsistent terminologi og dermed at udføre terminologiarbejde, men der er dog også mange virksomheder, der stadig ignorerer de mange fordele terminologiarbejde kan tilføre en virksomhed. Grundene til det er, at virksomhedernes arbejdsdag er kørt fast i samme rytme, samt at de kun ser på de omkostninger, der er forbundet med at indføre og udføre terminologiarbejde, og ikke ser på de besparelser, det vil give på længere sigt (Pflaum 09:14). I kraft af et praktikophold hos en stor international oversættervirksomhed i Schweiz har jeg gjort mig nogle praktiske erfaringer med oversættelse og terminologiarbejde. Jeg har især fået erfaring med, hvordan man arbejder med terminologi i praksis, f.eks. hvilke praktiske og til tider forskelligartede overvejelser, der ligger bag opbygningen af en termbase, samt fået et godt kendskab til udarbejdelsen af termbaser i programmet SDL MultiTerm 07, herefter MultiTerm. Derudover har jeg oplevet vigtigheden af at have en konsekvent opbygget termbase, da en sådan bl.a. letter en fremtidig eksport af termbasens indhold, og ikke mindst vigtigheden af en konsistent terminologi, da en sådan kan spare virksomheder både tid og penge i forbindelse med eksempelvis udarbejdelse af tekniske dokumenter og oversættelse af disse, hvilket Arntz et al. (02:238) og Pflaum (09:14, 17) også angiver som fordele ved termbaser og en fastlagt terminologi. 1.1 Problemformulering og formål På basis af de ovenstående erfaringer fik jeg interessen for i mit speciale at undersøge, hvordan en termbase skal opbygges til en virksomhed ved hjælp af de teoretiske tilgange til udarbejdelsen af termbaser. Jeg fandt det nærliggende at finde en konkret virksomhed med behov for at få udarbejdet en termbase, der kunne være et hjælpemiddel i forbindelse med skriftlig kommunikation. I den forbindelse fik jeg kontakt med en tidligere medstuderende, 6

7 Berit Jakobsen, herefter BJ, der arbejder som tysktalende eksportassistent hos Westpack A/S 1, herefter WP, i Holstebro. Hun orienterede mig om, at WP allerede har en ordliste, Westpack Dictionary 2, som indeholder en del af virksomhedens terminologi, hvilket vil sige, at virksomheden allerede har forsøgt at fastlægge dens terminologi. BJ fortalte endvidere, at WP godt kunne se en fordel i at have en termbase, hvori virksomhedens terminologi er fastlagt og tilgængelig for de ansatte, og som således bl.a. ville lette indføringen af nye medarbejdere i WPs terminologi (bilag 3). Hvornår en sådan termbase ville blive en realitet for WP kunne BJ ikke fortælle, da virksomheden sandsynligvis skal have kyndig hjælp udefra til udarbejdelsen af termbasen. Med udgangspunkt i disse oplysninger fandt jeg således frem til, at jeg ville bruge WP som eksempel i mit speciale, fordi virksomheden har behov for en termbase, og kunne herudfra fastlægge min problemformulering til den følgende: Hvordan skal en termbase opbygges til Westpack A/S? Hovedformålet med specialet er således, på basis af terminologisk teori og den leksikografiske funktionsteori, at fastlægge, hvordan en termbase skal opbygges til virksomheden WP. Samtidig skal det også fastlægges hvilke felter, der skal medtages i termbasen og hvordan oplysningerne i disse felter skal opbygges, for at brugernes behov bedst muligt bliver opfyldt, og endeligt skal det også fastlægges, hvordan termbasen præsenterer sig i SDL MultiTerm 07. Det sekundære formål med specialet er, at WP vil kunne benytte sig af det udarbejdede termbasekoncept, når virksomheden ønsker at indføre en sådan, men da det er et koncept, jeg laver til virksomheden og ikke for den, er der ingen garanti for, at den udarbejdede termbase vil blive brugt. 1 Westpack A/S er en familievirksomhed, der blev grundlagt i 193. Virksomheden producerer og sælger diverse emballagemuligheder og accessories til smykker og ure. Vareeksporten dækker lande i hele verden (Westpack ), men det er primært inden for Europa vareeksporten finder sted til landene Danmark, Tyskland, Frankrig, England, Sverige, Finland, Holland, Polen og Norge. De fleste ansatte på kontoret hos WP er danskere, men der er også udenlandske ansatte: en polak, en hollænder og en tysker. Herudover har WP et salgskontor i Sverige, samarbejdspartnere i Finland og Norge og en dansk sælger bosiddende i Holland (bilag 3). 2 Westpack Dictionary er udarbejdet i Excel og indeholder ca. 90 termer på hvert af sprogene dansk, engelsk og tysk. Termerne er inddelt i tre områder: produkter, farver og korrespondance. 7

8 1.2 Teori og metode I specialet tager jeg hovedsagligt udgangspunkt i de terminologiske teoretikere Christensen (199), Madsen (1999), Arntz et al. (02), KÜDES (02), Schmitz (04), Mayer (09), fordi disse beskæftiger sig med den traditionelle terminologi (der er udviklet af Eugen Wüster (Wüster 1991:VI)) og udarbejdelsen af termbaser. De ovenfor nævnte teoretikere forholder sig supplerende til hinanden, hvorfor de også bruges sådant i specialet. Cabré (1999) bruges også i forbindelse med opbygningen af termbasen, fordi hun er enig med de traditionelle teoretikere i, hvilke aspekter man skal undersøge for at kunne opbygge en termbase. Dog stiller hun sig kritisk overfor den traditionelle terminologi, fordi hun ikke mener denne er tilstrækkeligt defineret, og hun foreslår således, at man definerer teorien om terminologi på ny (Cabré 1999:xi; Cabré 03: ). Udover de terminologiske teoretikere inddrager jeg også Tarp (06) og hans funktionelle tilgang til udarbejdelsen af ordbøger, idet jeg ønsker at kombinere de terminologiske principper med denne funktionelle tilgang, fordi der inden for de terminologiske teorier ikke allerede findes en metode til, hvordan man fastlægger opbygningen af termbaser. Tarp derimod har udarbejdet en række spørgsmål, der er relevante at stille i forbindelse med udarbejdelsen af en ordbog, og de ville også kunne bruges i forbindelse med udarbejdelsen af en termbase. Kombinationen af de to tilgange skal således danne det teoretiske udgangspunkt for metoden, der skal være med til at fastlægge, hvordan termbasen skal opbygges til WP. Denne metode konstrueres også ved hjælp af informationer fra enkeltinterviews med min nøgleperson BJ og vil munde ud i den endelige metode: et spørgeskema. Enkeltinterviewene og spørgeskemaet vil være udarbejdet på basis af Harboes (06) kvalitative og kvantitative metodeteori. 1.3 Empiri Specialets empiri konstitueres af kvalitative enkeltinterviews med BJ, som danner grundlaget for udarbejdelsen af en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse, der foretages blandt WPs potentielle termbasebrugere, jf. kapitel. Enkeltinterviewene og spørgeskemaundersøgelsen skal bidrage med oplysninger, der kan være med til at fastlægge opbygningen af termbasen. 8

9 1.4 Afgrænsning Som det er anført i kapitel 1.2 tager jeg udgangspunkt i de traditionelle teoretikere, fordi disse bl.a. beskæftiger sig med opbygningen af termbaser. Der findes dog også andre teoretikere, der beskæftiger sig med terminologi, men nogen af disse forholder sig mere kritisk til den traditionelle terminologi, heraf kan bl.a. nævnes Temmerman (1997, 00), som har en sociokognitiv tilgang til terminologi. Inden for den sociokognitive terminologi er det forståelsen af termer, der er i fokus, og ikke betydningen af begreber, som det er tilfældet inden for traditionel terminologi (Temmerman 00:39; 08:1). Temmerman (1997:4) kritiserer den traditionelle terminologi, fordi den er baseret på standardisering og enentydighed (et ord en betydning), hvilket vil sige, at den betragter alle begreber som klart afgrænsede. Samtidig kritiserer Temmerman (00:1-2; 08: ) også den traditionelle terminologi for at være for objektiv og kontekstuafhængig, idet alle folk ikke opfatter alle genstande ens, fordi disse kan opfattes på mange forskellige måder, og fordi begreberne har forskellige betydninger afhængigt af den kontekst, de er brugt i. Denne kritik afviser Madsen (06: ) dog, idet hun understreger, at man inden for den traditionelle terminologi både sigter mod deskriptivt (beskrivende) og normativt (standardiserende) terminologiarbejde, og således ikke kun standardisering, samt at man altid har været klar over, at alle begreber ikke kun har én betydning. Ligeledes siger Christoffersen et al. (06:129), at netop denne diskuterede en-entydighed er vanskeligt at overholde i praksis, hvilket vil sige, at de også tilkendegiver deres bevidsthed om, at alle begreber ikke er en-entydige. Sager (1990:1), som beskæftiger sig med praktisk terminologiarbejde, og som også anvendes i dette speciale, er enig med Christoffersen et al. i, at idealet om en-entydighed er vanskeligt at realisere (Sager 1990:8-9). Med afsæt i disse begrundelser, og fordi jeg kun undersøger opbygningen af en termbase og ikke termdannelsen, vælger jeg således ikke at behandle den sociokognitive terminologi i dette speciale. Endvidere vil jeg ikke behandle begrebssystemer i dette speciale, da de ikke er relevante i forhold til at opfylde specialets formål, selvom de er en vigtig del af terminologiarbejdet. Af samme grund vil de forskellige former for terminologiarbejde (deskriptivt, normativt) og den måde disse kan udføres på (punktuelt, tekst- eller emneområdeorienteret) heller ikke blive behandlet i specialet. Som nævnt i kapitel 1.1 vil jeg betragte en termbase som et hjælpemiddel i skriftlig kommunikative situationer, og jeg vil derfor se helt bort fra den 9

10 mundtlige kommunikation, hvilket skyldes, at en termbase oftest anvendes i forbindelse med skriftlig kommunikation. Endeligt vil jeg ikke se på de omkostninger, der bl.a. er forbundet med udarbejdelsen af termbasen, da specialet ikke har til formål at fortælle, hvilket termbaseprogram WP skal vælge og hvor meget dette og terminologiarbejdet vil koste, men derimod hvordan et termbasekoncept kan opbygges til WP. Termbasekonceptet vil dog som eksempel blive omsat i MultiTerm for at vise, hvordan det præsenterer sig heri, og i den forbindelse udarbejdes der kun eksempler med danske og tyske termer. Jeg vil gøre opmærksom på, at der i specialet skelnes mellem betegnelserne term og benævnelse. Betegnelsen term bruges, når der henvises til en enhed bestående af en benævnelse og et begreb, hvorimod betegnelsen benævnelse bruges, når der henvises til den sproglige repræsentation, der består af et eller flere ord, af et begreb (DIN-Norm 2342, 1992:1-2; Ditlevsen et al. 07:17, 178), jf. kapitel og Struktur Efter dette indledende kapitel følger specialets kapitel 2, der redegør for de udvalgte dele af den terminologiske teori, som skal bruges i forbindelse med udarbejdelsen af metoden til fastlæggelsen af, hvordan WP-termbasen skal opbygges, og de elementer, der skal bruges til selve opbygningen af den. Kapitlet indeholder definitioner af de centrale begreber indenfor terminologi, en gennemgang af den semiotiske trekant, samt hvad en term er og en gennemgang af, hvorfor terminologiarbejde er vigtigt. Herefter redegøres der for opbygningen af en termbase, herunder målgrupper, struktur, obligatoriske og andre valgfrie felter, der kan være i en termbase, samt generelle krav til udformningen af de terminologiske artikler i en termbase. I det efterfølgende kapitel 3 introduceres funktionsteorien og dennes elementer: brugerkarakteristika, brugersituationer, brugerbehov og ordbogsassistance, der sammen med de terminologiske tilgange fra kapitel 2 skal danne det teoretiske grundlag for metoden til fastlæggelsen af, hvordan termbasen skal opbygges til WP.

11 For at fastlægge om det er muligt at kombinere terminografi og leksikografi i forbindelse med udarbejdelsen af den ovenfor nævnte metode diskuteres og sammenlignes de to teoretiske tilgange i kapitel 4. I kapitel udarbejdes den endelige metode (spørgeskemaet). Kapitlet består af en redegørelse for kvalitativ og kvantitativ metodeteori og en argumentation for den mulige kombination af disse to metoder. Herefter fastlægges spørgeskemaets problemstilling, WP-respondenterne udvælges, der redegøres for opbygningen af både enkeltinterviewene og spørgeskemaet samtidig med at spørgeskemaets validitet og reliabilitet vurderes, for at sikre, at kvaliteten i undersøgelsen er i orden. I dette kapitel bliver det således fastlagt, hvordan metoden skal opbygges, for at jeg kan få de nødvendige oplysninger, jeg skal bruge, for at kunne udarbejde termbasen til WP. Termbasekonceptet til WP udarbejdes i specialets 6. kapitel, idet de returnerede spørgeskemaer analyseres og ud fra analysen samt oplysningerne fra kapitel 2 fastlægges felterne i WP-termbasen. Dette kapitel er således med til at besvare specialets problemformulering og to af underspørgsmålene, fordi det fastlægges, hvilke felter, der skal medtages i termbasen og hvordan oplysningerne i disse felter skal opbygges. I kapitel 7 omsættes WP-termbasen i programmet MultiTerm og tre eksempler på terminologiske artikler udarbejdes ligeledes i MultiTerm for at vise, hvordan WP-termbasen præsenterer sig i dette program, hvilket er med til at besvare specialets sidste underspørgsmål. I konklusionen i kapitel 8 opsummeres specialets resultater og i den efterfølgende perspektivering i kapitel 9 vurderes det, om den udarbejdede metode i dette speciale vil kunne anvendes på andre virksomheder. I det 9. kapitel gives der også bud på andre relevante undersøgelser, der kunne udføres i forlængelse af dette speciale. Det sidste kapitel indeholder et tysk resumé af hele specialet. 11

12 2 Terminologisk teori I det følgende definerer jeg først de centrale terminologiske begreber, herefter introducerer jeg, hvorfor terminologiarbejde er vigtigt og efterfølgende præsenterer jeg de dele af den terminologiske teori, der sammen med funktionsteorien skal danne det teoretiske grundlag for udarbejdelsen af metoden. 2.1 Definition af centrale begreber Terminologi defineres som et fagområdes ordforråd, dvs. alle termer, der anvendes inden for et bestemt fagområde (Arntz et al. 02:1; Christensen 199:28). Den praktiske del af terminologi kaldes terminologiarbejde og består i, at terminologiske metoder anvendes til at udarbejde og bearbejde terminologi, dvs. at et fagområdes terminologi samles sammen, kontrolleres og stilles til rådighed på et eller flere sprog (Arntz et al. 02:3; Schmitz 04:437, 443). Resultatet af det udførte terminologiarbejde er således terminologi (Mayer 09:14). Den del af terminologiarbejdet, der består i at registrere og præsentere terminologi i f.eks. termbaser eller fagordbøger kaldes terminografi (Schmitz 04:438). Terminografi kan også udføres ved hjælp af computerbaseret indsamling, udformning og præsentation og kaldes i denne forbindelse computerstøttet terminografi (Arntz et al. 02:229). Resultatet af terminografi kan som nævnt ses i bl.a. termbaser, terminologiske databaser eller termbanker som de også kaldes (Christensen 199:14, ). Disse databaser skal betragtes som en helhed af de mange terminologiske artikler, der er lagret i en termbase (Arntz et al. 02:2). Terminologiske artikler består af en samling terminologiske data, der er organiseret i forskellige felter, også kaldet oplysningstyper, (f.eks. term, definition, kontekst) i termbasestrukturen. Terminologiske artikler kaldes også terminologiske enheder, termposter eller records (Arntz et al. 02:2; Madsen 1999:124, 1; Christensen 199:11, 39) Den semiotiske trekant I forbindelse med terminologiarbejde er det vigtigt at præsentere den semiotiske trekant, fordi den sammenfatter terminologiens grundbegreber begreb, genstand og benævnelse (Schmitz 04:439; Drewer 08a:). Den semiotiske trekant, der blev lanceret af de to amerikanske 12

13 lingvister Ogden og Richards (Arntz et al. 02:38), består af de tre nævnte elementer og præsenterer sig grafisk som følgende: Figur 1: Den semiotiske trekant (egen fremstilling efter Arntz et al. 02:38 og Drewer 08a:) I den semiotiske trekant betegner begreb en forestilling eller tankeenhed, som mennesker via abstraktion danner sig ud fra en række genstande med fælles egenskaber (Mayer 09:12-13; Schmitz 04:440). Derimod symboliserer genstand en konkret eller abstrakt genstand, dvs. den realitet, der ligger til grund for begrebet (Mayer 09:13; Schmitz 04:440). Benævnelse, som er det tredje element af den semiotiske trekant, betegner den sproglige betegnelse, der står for et begreb. En benævnelse kan både betegne en materiel såvel som en immateriel genstand, og den kan bestå af et eller flere ord eller samtidig også af symboler eller formler (Mayer 09:13; Arntz et al. 02:38; Schmitz 04:440). Sammenhængen mellem de tre elementer i den semiotiske trekant er, at en benævnelse står for et begreb, og at dette begreb referer til en genstand. Der er kun en indirekte forbindelse mellem benævnelse og genstand, idet det ikke er genstanden, men derimod begrebet der får tildelt en benævnelse. Genstanden danner dog grundlag for begrebet, idet det dannes via abstraktion ud fra en gruppe genstande med fælles egenskaber (Mayer 09:13; Arntz et al. 02:38; Drewer 08a:). 13

14 I forbindelse med terminologiarbejde er det vigtigt at skelne mellem de tre elementer fra den semiotiske trekant, da det kun er benævnelser, der medtages i termbaser og ordlister. Grunden til dette er, at begreberne kun er forestillinger eller tankeenheder, som mennesker danner sig, og de er derfor ikke håndgribelige ligesom benævnelser. Begreberne spiller dog stadig en central rolle i termbaser og lignende, eftersom begreberne repræsenteres af benævnelserne, definitioner og indholdsforklaringer i termbaser (Mayer 09:13; Christensen 199:34). I specialet vil jeg tage udgangspunkt i denne oprindelige semiotiske trekant, da jeg kun undersøger, hvordan termer skal præsenteres i termbaser, og ikke undersøger selve termdannelsen. Hvis jeg skulle gøre det sidstnævnte skulle jeg også være opmærksom på, at tegnbrugere med forskellige socio- og/eller demografiske relationer eller fra forskellige lande kan have forskellige opfattelser af, hvad et og samme tegn denoterer (Ditlevsen et al. 07: ; Madsen 1999:7). Hvis dette var tilfældet ville det være relevant at tage udgangspunkt i en anden variant af den semiotiske trekant, der udover at bestå af et tegn (sammensat af udtryk og indhold) og en reference til den virkelige verden også har en tegnbruger (jf. Ditlevsen 07: og Linke et al. 04:-26): Figur 2: Anden variant af den semiotiske trekant (Ditlevsen et al. 07:138) I denne variant af den semiotiske trekant er benævnelse og begreb (= udtryk og indhold) slået sammen til et tegn, referencen kan sammenlignes med genstand og derudover er tegnbrugeren tilføjet, hvilket vil sige, at denne semiotiske trekant sammenlignet med Ogden og Richards semiotiske trekant egentlig består af fire elementer. 14

15 2.1.2 Hvad er en term? Inden for litteraturen om terminologi findes der forskellige definitioner af termer (Madsen 1999:16) og igennem tiden har der derfor været en del diskussioner om, hvordan begrebet term skulle defineres. Lothar Hoffmann påpegede allerede i 198, at termbegrebet ikke var defineret tilfredsstillende: Wir stehen also vor der kuriosen Tatsache, daß ungezählte Termini bzw. die durch sie vertretenen Begriffe bereits wohldefiniert sind, der Begriff des Terminus selbst aber nicht. (Hoffmann 198:160 i Mayer 1998:37) Termbegrebets teori er stadig uklar og diskuteres fortsat blandt fagfolk. Denne uklarhed hænger sammen med den svære afgrænsning mellem den terminologiske teori om termer (inden for fagsproglige områder) og den lingvistiske teori om ord (inden for almensproglige områder), da disse ofte overlapper hinanden, hvilket kan gøre det vanskeligt at adskille dem (Laurén et al. 1997: ). Denne problemstilling hænger sammen med, at der endnu ikke findes en samlet og homogen teori om fagsprog, hvilket også er tilfældet for almensproget (Ditlevsen et al. 07:3), og der er derfor ingen klare grænser mellem de to teorier, hvilket også besværliggør fastlæggelsen af dem. I specialet vælger jeg dog at bruge den følgende definition af term, eftersom flere teoretikere 3 inden for terminologiområdet er enige om, at en term er et sprogligt tegn, som har en specifik betydning i et fagsprog, samt at en term er ( ) en enhed af udtryk og indhold (Madsen 1999:16), og jeg vil derfor ikke gå nærmere ind i den ovenfor omtalte diskussion. For at præcisere definitionen skal det anføres, at udtryk, som i denne forbindelse er et fagudtryk, er den skrevne repræsentation af en term (Madsen 1999:16), dvs. at udtryk svarer til benævnelse i den semiotiske trekant. Ligeledes svarer indholdet af en term til et fagligt begreb (ibid.), og indholdet kan derfor sammenlignes med begrebet fra den semiotiske trekant. Dette kan fremvises figurativt som følgende: 3 Her kan bl.a. nævnes Mayer (09:13), Christensen (199:31), DIN 2342 (1992:3) og Ditlevsen et al. (07:17).

16 Figur 3: Leksikalsk enhed og term (Ditlevsen et al. 07:176) Som allerede anført i kapitel er det centrale i termbaser begreber, da den terminologiske arbejdsmetode tager udgangspunkt i begrebet og de forskellige benævnelser, som kan forbindes til hvert af disse. Det vil med andre ord sige, at terminologiarbejde udføres ud fra en onomasiologisk synsvinkel, altså begrebsorienteret (Madsen 1999: ; Christensen 199:34). Modsætningsvist anlægger den leksikografiske arbejdsmetode en semasiologisk synsvinkel, idet ordbogsarbejde koncentrerer sig om ord og benævnelser og disses forskellige betydninger og anvendelser registreres i en ordbog (Madsen 1999:123). 2.2 Hvorfor er terminologiarbejde vigtigt? I kraft af globaliseringen og teknologiske fremskridt inden for flere områder er terminologiarbejde inden for de seneste år blevet et vigtigt emne for virksomheder. Flere virksomheder har indset nødvendigheden af, at udføre terminologiarbejde, da det kan være en vigtig konkurrencefordel. Hvis en virksomheds fastlagte terminologi anvendes konsistent kan det have de følgende fordele: højere tekstkvalitet med henblik på entydighed, forståelighed, juridisk sikkerhed og en forbedring af både den interne og eksterne kommunikation samt vidensudveksling (Drewer 08b:-6). Fordelen ved at anvende en fastlagt og konsistent terminologi i forbindelse med oversættelse er, at oversættelsesomkostningerne falder, fordi der skal bruges mindre tid på research, da researchen ikke skal udføres gentagne gange, men derimod kun én gang pr. term i alt. Samtidig bliver oversættelserne korrekte, og dette resulterer i kundetilfredshed, hvilket også kan afspejles i virksomhedernes (både oversættelses- og almindelige virksomheder) stigende økonomiske resultater. Lave oversættelsesomkostninger og en stigende kundetilfredshed skal betragtes som betydelige konkurrencefordele for internationale virksomheder, hvorfor det især er vigtigt for dem at arbejde med at fastlægge deres terminologi (Pflaum 09:14). 16

17 I forlængelse af, at terminologiarbejde er afgørende for, at virksomheder kan producere velstrukturerede tekster med en konsistent brug af termer (Madsen 06:0), kan det konkluderes, at termbaser er uvurderlige værktøj, der samler alle medarbejderes viden ét sted og således gør denne viden tilgængelig for alle i en virksomhed. Termbaser er også en stor hjælp, når nye medarbejdere skal sættes ind i virksomhedens terminologi, og samtidig også en besparelse, når en medarbejder forlader virksomheden, da man herved kan bevare denne medarbejders termrelaterede viden, der ellers ville gå tabt, når denne holder op (Madsen 01a:; Madsen 01b:172). Termbaser kan også siges at være uvurderlige, fordi de er multifunktionelle (de kan f.eks. bruges til videnstilegnelse og vidensdeling), og de kan derfor bruges til flere formål end f.eks. leksikografiske opslagsværker, der som regel kun kan bruges til ét formål f.eks. en receptions- eller en produktionsordbog (Feil 02: ; Madsen 01b:172). Endvidere kan de også bruges til oversættelse, til at sikre en konsistent brug af virksomhedens terminologi, samt være et opslagsværk i tvivlstilfælde af sproglig, generel eller firmaspecifik karakter (Madsen 01a:). Termbasers multifunktionalitet skal ses i lyset af, at de har plads til mange informationer, hvilket gør, at de terminologiske artikler bliver mere præcise og anvendelige end de informationer, som leksikografiske opslagsværker kan tilbyde (Arntz et al. 02:2). 2.3 Opbygning af en termbase Ifølge Cabré (1999:169) involverer opbygningen af en termbase en systematisk proces, som starter med, at man bestemmer den ønskede termbases struktur, og som slutter med at denne er realiseret i et termbaseprogram. Denne proces består af nogle trin, som skal følges, og af disse trin er det første trin angående fastlæggelsen af målgruppen og dennes behov det mest relevante at nævne i henhold til dette speciales formål. Mayer (09:16-17) har herimod inddelt terminologiarbejdet i tre faser, hvoraf den første fase, forberedelsesfasen, bl.a. også omhandler fastlæggelsen af målgruppen, samt formålet med terminologiarbejdet. Ligesom Cabré og Mayer mener Madsen (1999:119) og Arntz et al. (02:216, 219), at det i forbindelse med udarbejdelsen af en termbase er vigtigt, at man fastlægger, hvilken målgruppe termbasen skal dække, altså hvilke brugere, der skal anvende de terminologiske oplysninger. Endvidere mener de også, at det er vigtigt at fastlægge, hvilke behov og 17

18 forudsætninger denne målgruppe har, samt hvilken målsætning termbasen skal opfylde for målgruppen. Det er nemlig målgruppen og dennes behov, der har indflydelse på, hvordan en termbase skal opbygges, og bl.a. hvilke felter den skal indeholde Målgrupper Madsen (1999:119) skelner mellem tre hovedgrupper af potentielle brugere af termbaser: fageksperter, oversættere og lægfolk. Disse tre målgrupper vil nu kort blive præsenteret: Fageksperter, der ofte har brug for at kommunikere med udenlandske fagfæller om et fagligt emne, har i den forbindelse behov for at kunne kontrollere i en termbase, at to benævnelser dækker over det samme begreb på hvert sit sprog. De har ikke behov for at få en større forståelse for fagområdet, da de allerede besidder den, men har derimod brug for termbasen, da den kan hjælpe dem med en ubesværet vidensudveksling. Termbasen kan gavne fageksperterne både ved reception og produktion af skriftlige eller mundtlige tekster (Madsen 1999:119-1). Oversættere er en af de vigtigste målgrupper for terminologiarbejde og de har brug for en termbase i forbindelse med oversættelse. Termbasen skal yde hjælp i form af oplysninger af både sproglig og faglig karakter, således at oversætterne kan udforme en korrekt oversættelse af en tekst inden for et fagligt område, som de enten har ingen, en del eller meget kendskab til (Madsen 1999:1). Lægfolk har ofte brug for en termbase, fordi de ønsker at få en større viden om et bestemt fagområde. De er ikke eksperter inden for et bestemt fagområde og har måske ingen eller kun lidt kendskab til et givent emne, og kan derfor bruge en termbase i forbindelse med videnstilegnelse (ibid.). Disse tre målgrupper er som nævnt kun hovedgrupper af potentielle brugere af en termbase, og når man arbejder med et konkret projekt vil man derfor ofte kunne specificere målgruppe og formål nærmere. Det er også muligt, at termbasen skal kunne anvendes af flere målgrupper i dette tilfælde vil det være formålstjenligt at oprette forskellige brugerprofiler i 18

19 termbaseprogrammet, således at hver målgruppe kun kan se de oplysninger, de har brug for (Madsen 1999:121). I forhold til Madsens tre målgrupper skelner Sager (1990:197-0) mellem syv forskellige målgrupper med terminologiske behov. Blandt disse er der dog kun tre målgrupper, der er relevante i forhold til opbygningen af en termbase for en virksomhed. Sagers første målgruppe består af videnskabsmænd og teknikere, der har brug for en termbase til at forsikre sig om forskellige termers betydning på deres modersmål og/eller på et fremmedsprog (Sager 1990:197). Denne målgruppe kan således sammenlignes med Madsens målgruppe fageksperter, da begge målgrupper kan bruge en termbase til vidensudveksling. Den anden og samtidig største målgruppe, som Sager har fastlagt, består af forskellige kommunikationsmedarbejdere, bl.a. tekniske redaktører, journalister som monolingvale 4 brugere, samt oversættere og tolke som multilingvale brugere. Disse har behov for en termbase i forbindelse med produktion af forskellige tekster (Sager 1990: ). Sagers målgruppe kan kun delvist sammenlignes med Madsens oversættermålgruppe, idet den dækker over flere forskellige kommunikationsmedarbejdere end Madsens målgruppe, der kun består af oversætter, hvilket betyder, at de to målgrupper kun delvist dækker de samme personer. Ligesom Madsen har Sager også en målgruppe bestående af lægfolk, der bruger termbaser for at få flere oplysninger om et emne (Sager 1990:199-0), altså ligeledes i forbindelse med videnstilegnelse. Disse tre af Sagers målgrupper hører, som anført, ind under Madsens tre overordnede målgrupper, hvilket vil sige, at Madsen og Sager er enige om, hvilke målgrupper, der er de mest relevante i forbindelse med termbaser især fordi de begge angiver, at oversættere hører til den største og vigtigste målgruppe. Selvom disse tre målgrupper er de vigtigste, er det dog relevant at nævne, at Sager også arbejder med en gruppe af leksikografer og terminologer og en gruppe af specialister indenfor sprogudvikling, som begge, ifølge Sager, kan være 4 Monolingvale brugere = personer, der kun har brug for informationer på ét sprog. Multilingvale brugere = personer, der har brug for informationer på flere forskellige sprog. 19

20 målgrupper for termbaser (1990: ). Disse to grupper ville være mulige at finde i virksomheder, men i så fald ville de højest sandsynligt være repræsenteret af sprogmedarbejdere, oversættere eller lign. og ville snarere karakteriseres som udviklere af termbaser, da det er dem, der står for udarbejdelsen af termbaser hhv. standardiseringen af termini. Den førstnævnte gruppe skal bruge sin store baggrundsviden for at kunne udarbejde termbaser og dennes terminologiske artikler. Den sidste gruppe bruger herimod oplysningerne i termbaser for at kunne fastlægge de mest foretrukne termer, hvorfor den godt kan betegnes som bruger af termbaser. Den er dog samtidig med til at udvikle termbaser, ligesom leksikograf- og terminologgruppen er, og derfor vil jeg kun betegne disse grupper som sekundære målgrupper for termbaser Strukturen og obligatoriske felter i en termbase Når man har fastlagt målgruppen og dennes behov kan man arbejde videre med at fastlægge, hvilke felter, der skal være i termbasen, altså hvilke oplysningstyper den terminologiske artikel skal indeholde (Christensen 199:14). Jo flere oplysninger, der er i en termbase, jo større er termbasens informationsværdi og dermed også dennes anvendelighed, man skal dog være opmærksom på, at mange oplysningstyper kan være med til at gøre termbasen uoverskuelig og vedligeholdelsen af termbasen kan være tidskrævende. Det gælder derfor om, at finde en gylden mellemvej, således at terminologiarbejdet ikke kommer til at blive en hindring for personerne, der arbejder med termbaserne (KÜDES 02:27). I denne forbindelse skal der gøres opmærksom på, at det tidligere er blevet forsøgt at fastlægge én entydig struktur for, hvilke felter en termbase skal indeholde, men disse forsøg er mislykkedes, eftersom termbaser altid bliver opbygget ud fra de mange forskellige behov, målgrupperne for termbaserne har. Disse behov fører til forskellige formål, hvilket har indflydelse på, hvilke felter en termbase skal indeholde (Schmitz 04:41; Wright 01:3; Mayer 1998:9). Der findes derfor ikke ét entydigt svar på, hvilken struktur, termbaser skal 6 Sagers to resterende målgrupper består af informations- og dokumentationsspecialister (f.eks. bibliotekarer og lign.) og forskellige sprogbrugere (f.eks. forlag og sprogundervisere) (Sager 1990: ). Disse to målgrupper er ikke medtaget her, fordi de i forbindelse med specialets formål ikke hører til målgrupper inden for virksomheder.

21 have, men der findes dog en række teoretikere 7, der enten giver et bud på obligatoriske felter eller de vigtigste felter, der skal med i en termbases struktur. For at fastlægge de felter, som teoretikerne betegner som obligatoriske i en termbase har jeg i bilag 1 sammenlignet deres bud på obligatoriske felter. To af teoretikerne, Madsen og Christensen, har præciseret, at deres obligatoriske felter især er fastlagt i henhold til oversættelsesformål, hvilket jeg vurderer, også er tilfældet hos de andre teoretikere, eftersom oversættere er den vigtigste målgruppe for termbaser (jf ). Ud fra sammenligningen kan det fastlægges, at alle teoretikere er enige om, at felterne term(er) emneområde definition kontekst kilde(r) kommentar (til term) som minimum skal være at finde i en termbases struktur og derfor kan betegnes som obligatoriske. Til denne liste kunne feltet grammatiske oplysninger tilføjes, da det betragtes som vigtige oplysninger af næsten halvdelen af forfatterne. Feltet grammatiske oplysninger er ifølge Madsen og Christensen vigtigt at medtage i en termbase, hvis målgruppen er oversættere. Her er KÜDES dog uenig, da den mener at dette felt er overflødigt at medtage i en termbase for oversættere, da de gerne skulle være bekendt med sådanne oplysninger (KÜDES 02:27). Baseret på mine egne erfaringer med termbaser og oversættelse vil jeg give Madsen og Christensen ret i, at grammatiske oplysninger skal medtages i en termbase med oversættere som målgruppe. Det skyldes, at man som oversætter med f.eks. dansk som modersmål ofte kan komme i tvivl om, hvilket genus en term har, når man f.eks. skal oversætte en tekst til tysk eller fransk, fordi genusanvendelsen på dansk ikke er udformet på samme måde som på tysk eller fransk (Jacobsen et al. 0:23; Duden 06:146; Nølke 1997:70). Hvis de grammatiske oplysninger ikke er i termbasen vil oversætterne skulle søge 7 Madsen (01), Christensen (199), Cabré (1999), Arntz et al. (02), Mayer (09) og KÜDES (02). 21

22 oplysningerne et andet sted og så ville termbasen ikke være et fuldt ud funktionelt hjælpemiddel for oversætterne. 2. Definition af de obligatoriske og de valgfrie felter i en termbase I det ovenstående er de obligatoriske felter i en termbase blevet fastlagt, men udover disse findes der også andre relevante og valgfrie felter, der kan medtages i en termbase. I bilag 2 har jeg sammenlignet fem teoretikeres beskrevne og medtagne felter i deres præsentationer af termbaser for at finde frem til de felter, som de fleste teoretikere har medtaget i deres termbaser og som således er de mest relevante at beskrive. Disse relevante felter, samt de obligatoriske, vil således blive defineret i de følgende underkapitler, og samtidig vil der, hvor der findes retningslinjer for det, blive redegjort for, hvordan indholdet af felterne skal opbygges. Felterne inddeles i tre kategorier: begrebsrelaterede oplysninger, termrelaterede oplysninger eller administrative oplysninger (Arntz et al. 02:231) Begrebsrelaterede oplysninger I det følgende vil der blive redegjort for de felter, der har en relation til begreberne i en termbase Emneområde Emneområde er et af de obligatoriske felter i en termbase, som angiver, hvilket område et begreb tilhører. Fordelen ved at angive et emneområde i en termbase er, at det er muligt at skelne homonymer og polysemer 8 fra hinanden, samt at det er nemt at finde og udskrive alle termer inden for et bestemt emne. Der findes forskellige måder at inddele emneområder på enten kan man selv udarbejde en klassifikation 9 af emneområder eller man kan anvende en allerede udarbejdet klassifikation (Arntz et al. 02:234; Madsen 1999:141). Af de allerede 8 Homonymer er ord, der staves og/eller udtales ens, men har forskellige betydninger, altså repræsenterer flere forskellige begreber, f.eks. hane (en fugl) og hane (et VVS-armatur). Polysemer er ord, som man kan se en indholdsmæssig sammenhæng mellem, selvom de har forskellige betydninger, f.eks. vinge i betydningen flyets vinge eller fuglens vinge (Arntz et al. 04:129-1; Christensen 199:92-93) 9 Ved klassifikation forstås en inddeling af fænomener i klasser på baggrund af deres egenskaber (Madsen 1999:196). 22

23 udarbejdede klassifikationer kan bl.a. nævnes den meget kendte UDK, der bruges som emneklassifikation af bøger på biblioteker og kan bruges til inddeling af termer. Dog er UDK ikke så egnet som emneklassifikationssystem for termer i termbaser, da den er for detaljeret (Madsen 1999:141, 197; Christensen 199:81). Herimod er den danske DANTERMklassifikation, som er udarbejdet på grundlag af UDK, mere hensigtsmæssig til emneinddeling af termer, da den er mindre detaljeret end UDK, og dermed enklere og lettere at anvende (Madsen 1999:141, 197) Definition I definitionsfeltet bliver et begreb defineret og beskrevet ved hjælp af sproglige midler. En definition er således med til at adskille et begreb fra andre begreber (Arntz et al. 02:9, 60, 23). Definitioner skal udarbejdes i overensstemmelse med de potentielle brugeres faglige niveau, samt ud fra nogle konkrete regler (jf. kapitel ), for at opnå en konsekvent og overskueligt opbygget termbase (Drewer 08a:67). Hvis definitionerne udarbejdes på forskellige måder kan det føre til uklarhed og forvirring for brugeren (Madsen 1999:7), hvorfor vigtigheden af, at overholde de konkrete regler understreges. Disse regler vil efter en gennemgang af de mest brugte metoder til udformningen af definitioner kort blive beskrevet Definitionsmetoder Der findes mange forskellige metoder til at udarbejde definitioner på, bl.a. arbejder Mönke med 70 forskellige definitionsmetoder, hvoraf han har udarbejdet ni grundtyper (jf. Arntz et al. 02:60). Men når man taler om definitioner inden for terminologi, så er det især de tre traditionelle definitionsmetoder indholds-, omfangs- og bestanddelsdefinitioner, der spiller en rolle (Arntz et al. 02:61). Når man udarbejder disse definitioner sker det ifølge Madsen (1999:76) ved hjælp af en analysemetode, som tager udgangspunkt i en analyse af begrebets karakteristiske træk. Den såkaldte indholdsdefinition består af det nærmeste overbegreb og herefter af de træk, der karakteriserer og adskiller begrebet fra andre sideordnede begreber (Arntz et al. 02:62-63; UDK = den Universelle Decimalklassifikation (Madsen 1999:141) 23

24 Madsen 1999:76; KÜDES 02:). En forudsætning, der skal være opfyldt for at kunne udarbejde indholdsdefinitioner, er, at der skal være udarbejdet et begrebssystem, eftersom det er nødvendigt at kende det nærmeste overbegreb (Madsen 1999:76). Indholdsdefinitionen er den klassiske og vigtigste måde at udarbejde definitioner på, da man gennem denne og dens adskillende træk får den fulde forståelse af et begreb. En indholdsdefinition udarbejdes som følgende (Arntz et al. 02:62-63; Madsen 1999:77): Definiendum 11 : overbegreb + karakteristiske træk Eksempel: fælgbremse: håndbremse, som har to bremsesko af gummi, der presses mod hjulfælgene (Madsen 1999:77) I en omfangsdefinition anføres alle de underbegreber, der er omfattet af begrebet. Dvs. at der i denne definitionsmetode anføres typer af det begreb, der defineres, og ikke de karakteristiske træk som i indholdsdefinitionen (Arntz et al. 02:63; Madsen 1999:82). Ved anvendelsen af omfangsdefinitioner er det en forudsætning, at læseren kender underbegreberne, for ellers kan det ikke anbefales at bruge denne, da definitionen ellers vil være intetsigende for læseren (Madsen 1999:82). En omfangsdefinition udarbejdes som følgende: Definiendum: underbegreber Eksempel: håndbremse: tromlebremse, fælgbremse, skivebremse (Madsen 1999:82) I en bestanddelsdefinition anføres et begrebs delbegreber, altså de bestanddele, som tilsammen udgør begrebet. Bestanddelsdefinitioner er ikke så abstrakte, hvilket kan lette forståelsen af begreber, der er mindre komplicerede, men hvis det drejer sig om mere komplicerede eller ukendte begreber, er denne metode ikke så hensigtsmæssig, fordi læseren ikke nødvendigvis kender bestanddelene og således ikke bliver klogere (Arntz et al. 02:63-64; Madsen 1999:83). En bestanddelsdefinition udarbejdes som følgende: Definiendum: bestanddele Eksempel: cykel: [består af] stel, styr, krank, pedaler, hjul, dæk, kæde, gear, bremser, sadel (Madsen 1999:83) 11 Definiendum = det begreb, der skal defineres (Madsen 1999:7). 24

25 Regler for udformningen af definitioner Ifølge Madsen (1999:88-9) og Arntz et al. (02:68-72) er der en række regler, som bør overholdes, når man udarbejder definitioner, og det er uanset den valgte definitionsmetode. Det er imidlertid ikke alle regler, der kan opfyldes ved alle definitionsmetoder, men de følgende kan lettest overholdes, når man udformer indholdsdefinitioner: definitioner skal være så korte, enkle og præcise som muligt definitioner skal tage hensyn til målgruppen definitioner skal være klare der skal anføres et begrænset anvendelsesområde definitioner skal være gensidigt afstemt (dvs. begreberne skal være klart afgrænset i forhold til hinanden og må ikke være indbyrdes modsigende) definitioner skal være dækkende (dvs. ikke for snævre, ikke for bredde) cirkeldefinitioner (et begreb defineres direkte eller indirekte ved begrebet selv) skal undgås negative definitioner skal undgås Én eller flere definitioner? Når en definition hører under de begrebsrelaterede oplysningstyper gælder den som definition for alle sprogene i en terminologisk artikel. Denne struktur er på den ene side økonomisk, men på den anden side også problematisk med hensyn til delvist ækvivalente termer, og samtidig kan det være svært at fastlægge, hvilket sprog, definitionen skal udformes på. En anden mulighed er, at der udformes en definition til hver eneste term, uanset termtype, men denne måde er meget kostbar og tidskrævende og praktiseres derfor kun undtagelsesvist i virksomheder. Den gyldne mellemvej mellem disse to måder er, at der udformes én definition pr. sprog (Drewer 08a:67). Mayer (09:14) mener dog, at det er redundant at have flere definitioner i en og samme terminologiske artikel, eftersom én definition ville være tilstrækkelig for de benævnelser, der repræsenterer et begreb. Mayers opfattelse forudsætter imidlertid, at folk med forskellige modersmål opfatter begrebet på samme måde, altså at begrebet har den samme denotation på alle sprog, hvilket ikke altid er tilfældet. Dette onomasiologiske udgangspunkt hænger sammen med begrebet en-entydighed, der inden for

26 normativt terminologiarbejde betyder, at en benævnelse repræsenterer præcist ét begreb (Mayer 09:14) Illustration Feltet illustration indeholder billeder eller andre visuelle elementer af begrebet, som kan være med til at præcisere eller tydeliggøre begrebets definition. Det kan nemlig være svært at lave en kort og præcis definition af et begreb og dennes dele, og i den forbindelse er illustrationer med til at fremme en bedre forståelse af et eller flere begreber (Arntz et al. 02:23; KÜDES 02:40). Dette understøtter således ordsproget et billede siger mere end tusinde ord Begrebssystem I feltet begrebssystem angives det begrebssystem, hvori et begreb indgår. Derudover kan et begrebs placering i et begrebssystem tilføjes ved hjælp af et notationsnummer 13. I relation til begrebssystemfeltet kan feltet relaterede begreber tilknyttes, i hvilket det angives, om et begreb er et overbegreb, underbegreb, beslægtet begreb eller lignende (Arntz et al. 02:23; Madsen 1999:133) Henvisning til supplerende oplysninger Dette felt i en termbase indeholder henvisninger til andre lignende begreber eller til yderligere oplysninger om begrebet. I de fleste nye termbaseprogrammer udformes disse henvisninger som hyperlinks, hvilket vil sige, at der linkes direkte til andre begreber eller benævnelser inden for termbasen (Arntz et al. 02:23; Madsen 1999:133) Termrelaterede oplysninger I det følgende vil der blive redegjort for de felter, der kan tilknyttes til termerne i en termbase. 12 Hvis specialets afgrænsning tillod det, kunne det her have været relevant at se på Temmermans sociokognitive tilgang til terminologi, idet hun mener, at det inden for visse områder ikke er muligt at udarbejde definitioner med nærmeste overbegreb og ét adskillende træk, samt at definitioner skal udarbejdes forskelligt afhængigt af brugerne (00:16, 83, 223). 13 Et notationsnummer kan opbygges efter decimalsystemet og kan f.eks. angives 1.1 (type) eller 1-1 (bestanddel) (Arntz et al. 02:87, 23). 26

27 Term Term er det vigtigste felt i en termbase, da det er det felt, der danner udgangspunktet for den terminologiske artikel, fordi den repræsenterer begrebet i form af et sprogligt tegn (Arntz et al. 02: ). For at sikre at termerne bliver brugt korrekt, samt sikre en ensartet søgning, skal alle termer registreres i deres grundform i termbasen, dvs. at substantiver skal stå i nominativ singularis og verberne i infinitiv. Derudover skal flerordstermer og fagtermer skrives i deres naturlige rækkefølge, og i denne sammenhæng skal reglerne om lille eller stort begyndelsesbogstav på det pågældende sprog overholdes (Drewer 08a:66; KÜDES 02:27) Status Som regel bliver de forskellige termtyper såsom synonymer og forkortelser alle lagret i hvert deres termfelt i en terminologisk artikel og får i denne forbindelse tilknyttet et statusfelt, hvori det bliver angivet, om termen er f.eks. foretrukken, tilladt, forbudt, ny eller forældet (Drewer 08a:66; KÜDES 02:38; Arntz et al. 02:233) Termtype Udover at anføre, hvilken status en term har, er det også relevant at forsyne den med en termtype. Der vil i et termtypefelt være nogle valgmuligheder, som f.eks. fuld form 14, synonym, forkortelse (hertil hører de forskellige forkortelsestyper: initialord (f.eks. edb = elektronisk databehandling) og teleskopord (forkortelser, der består af ordelementer, som f.eks. modem = modulator-demodulator)), ortografisk variant osv. (Schmitz 04:448; Madsen 1999:8-9) Grammatiske oplysninger De grammatiske oplysninger i en termbase består normalt af de separate felter genus/køn (m, f, n), ordklasse (substantiv, verbum, adjektiv, adverbium) og fleksion/bøjning (det kan f.eks. 14 Fuld form er termer, der er angivet i deres grundform, dvs. ikke er forkortet. 27