Mobilitet og personbefordring i landdistrikter Favrskovundersøgelsen

Transkript

1 Mobilitet og personbefordring i landdistrikter Favrskovundersøgelsen Civilingeniør, Adjunkt Trafikforskningsgruppen Aalborg Universitet

2 Agendaen Hvad Hvem Baggrund for problemstilling Befordring på landet generelt Befordring på landet i Favrskov Udfordringer og løsninger 2

3 Hvad Formålet er at undersøge og analysere behovet for en bedre personbefordring i landdistrikterne Hvorledes kan dette forbedres, blandt andet ved brug af moderne elektronisk teknik og andre nye tiltag? Nye tiltag vil formentlig bedre kunne dække transportbehovet i landdistrikterne end den eksisterende kollektive transport kan 3

4 Hvem Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri samt Velfærdsministeriet har betalt LAG Favrskov administrerer projektet Forskning og afrapportering foretages af:, Adjunkt, Trafikforskningsgruppen AAU Torkil Forman, Formand Foreningen Udvikling af Landboliv, Lektor, Trafikforskningsgruppen, AAU 4

5 Overordnet tidsplan Tidspunkt Efterår 2008 August 2009 Januar maj 2010 Maj-juni 2010 Maj Juni 2010 Sommer/efterår 2010 Emne Ansøgning indsendt Opstart Spørgeskemaundersøgelse foretages via telefon Spørgeskemadata analyseres Fokusgruppeinterviews Afslutningskonference afholdes Afrappportering 5

6 Nogle få begreber Respondenter er dem der har besvaret spørgeskemaet under et KT = Traditionel Kollektiv Transport Det åbne land og i landsbyer <1.000 indb. = På landet Der skelnes dog i nogle tilfælde mellem: Land Landsbyer med <200 indb. Landsbyer med indb. Landsbyer med indb. 6

7 Baggrunden for befordringsudfordringen I landdistrikterne To generationer: Fra økonomisk og kulturelt selvbærende lokalsamfund (Landsbyen/Sognet) Til højmobile bosætnings-og pendlersamfund. Organiseret i Arbejdskraftoplande Et moderne liv på landet, hvor alle fordele indhøstes kræver fuld mobilitet ifht. Arbejde, indkøb, kultur, idræt, kommunal service 7

8 Det lokale er gået i opløsning. Lokalsamfundet/landsbyen/landdistriktet er stedet for de reproduktive funktioner (Familien) (Fritiden????) Byerne er hjemstedet for produktionen. Vi køber, hvor det er billigst, udbuddet er størst osv. Foreningstilknytning vælges efter foreningskvalitet og ikke efter lokalsamfund Service findes på nettet, ikke hos de lokale Kultur opsøges, hvor den er bedst 8

9 ALT konkurrenceudsættes Den totale mobilitet medfører på det samfundsmæssige niveau: Alt konkurrenceudsættes Kun de bedste overlever (landsbyer, butikker, foreninger) 9

10 MOBILITETENS DOBBELTNATUR! Den totale mobilitet med valgfrihed for den enkelte >> Tvang og indsnævrede muligheder på det samfundsmæssige plan. Udbudsdiversiteten bliver mindre (Kædebutikker osv.) > Lokalsamfundsfattigdom. Flere og flere samfund uden service og udbud. 10

11 Personbefordringen i Danmark Den ændrede samfundsstruktur har ændret befordringsvanerne og -behovet Selvom alt er rykket tættere på qua den øgede mobilitet er befordringsbehovet vokset endnu mere på grund af det moderne liv på landet. 11

12 Man kører mere og mere 12

13 Man kører færre men længere ture på landet 13

14 Man kører stadigt mindre med KT 14

15 Man foretager færre ture som blød trafikant 15

16 Befordring i landdistrikterne Landboerne kører 40 % længere end byboer Landboerne foretager ca. 10 % færre ture Landboerne foretager 3-4 gange færre rejser med bus/tog end byboerne 16

17 Der er altså nogle ting, som landboere ikke deltager i! 17

18 Tidligere undersøgelser 1996 En relativt større andel af landbefolkningen havde ikke daglige ture En mindre del af turene var til fritidsformål Beboere på landet havde i gennemsnit kr. ekstra i kørselsudgifter pr. år (primært pga. øget bilejerskab) 1997 KT havde reelt ikke betydning for den erhvervsaktive del af befolkningen i landområderne Busfrekvensen forøges med 50 % = ca. 9 % flere buspassagerer. En 25 % reduktion i bustaksten = 19 % flere buspassagerer. 18

19 Tidligere undersøgelser (2) 2000 & 2001 Problem med manglende kørekort For dårlig KT Løsningsforslag: En større behovstilpasning af den offentlige transport på landet. En styrkelse af privatorganiseret fælles transport Forskellige former for praktisk understøtning af den samkørsel som allerede i vidt omfang praktiseres 2006 (gratis KT) Forsvindende trafikeffekt i landområder Markant flere passagerer (men stadigt kun en lille del af befordringen på landet) Dyrt 19

20 Hvordan ser det ud i Favrskov? 20

21 Dataindsamling Spørgeskemaundersøgelse baseret på telefoninterviews (169 respondenter) Fokusgruppeinterviews (2 7 deltagere) 21

22 Repræsentativitet 169 respondenter = 481 personer = 2.4 % af landdistriktbefolkningen i Favrskov Gennemsnitsalderen blandt deltagerne er 51,5 år. Det er ca. 4 år ældre end gennemsnittet i landdistrikterne i Favrskov Forskellen er statistisk signifikant 22

23 Hvor bor respondenterne? Bopælsområde 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 23 0% Land <200 indb indb indb.

24 Respondenternes beskæftigelsessituation Beskæftelsessituation 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 24 Arbejde Uddannelse Andet

25 Hvor arbejder/uddanner de sig? Randers 8 % 2 % I Favrskov 40 % Silkeborg 10 % 40 % Århus 25 Andre

26 Bilen er altafgørende ifm. pendling Transportmiddel mellem hjem og arbejde 100% 80% 60% 40% 20% 0% 26 Kun bil/mc Kun KT Kun knallert/ cykel/gang KT og knallert/ cykel/gang Blandet

27 Også ved ikke-arbejdsrelateret transport 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 27 Indkøb Børnetransport Læge/tandlæge Familiebesøg Vennebesøg Sport/fritid Kultur Natur Restaurant, biograf osv.

28 Urbaniseringsgradens betydning 28

29 Transport hjem-arbejde 100% 80% 60% 40% 20% 0% Land <200 indb indb indb. 29 Bil Kollektiv transport eller cykel/knallert

30 Bilen er altafgørende Øget størrelse af lokalsamfund medfører øgede valgmuligheder 30

31 Har mobilitetsudfordringerne medført ændret adfærd? Fravalgte aktiviteter 100% 80% Nej Nej Nej 60% 40% 20% 0% 31 Ja Ja Ja Arbejde Fritid Fritid for børn

32 Mere alvorligt: 2 % har været nødt til at lade børn flytte tidligere end ønsket pga. håbløse befordringsforhold 32

33 Hvilken holdning har befolkningen mht. nye muligheder indenfor personbefordringen? 33

34 Behovsstyret KT Midttur 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 34 Kender ikke Kender Har anvendt

35 Af dem der ikke kendte Midttur ville mange bruge det i fremtiden Anvendelse af Midttur i fremtiden 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 35 Ja Nej

36 Mange er kede af at miste traditionel KT Problematisk hvis rutebiler < 1 km fra bopæl nedlægges 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 36 Ja Nej Ved ikke

37 Midttur i stedet for traditionel KT Kan Midttur erstatte almindelige busser 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 37 Ja Nej Ved ikke

38 Samkørsel nu og i fremtiden Samkørsel 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 38 Samkørsel nu Samkørsel i fremtiden Nej til samkørsel Afhænger af formål

39 Brug af ny teknologi 92 % anvender Internet 96 % anvender mobiltelefon 80 % sender og modtager SMS mv. 39

40 Muligheder i fremtiden Midttur Ca. 2/3 vil samkøre IT brug er meget udbredt Interessen og muligheden for mere fleksible og intelligente transportløsninger er altså til stede! 40

41 Barrierer Adskillige samkørselsordninger er startet op i tidens løb Alle er positive Mange vil gerne bruge det De er væk igen!! 41

42 Hvad skal man vide om folk? Ønske om forhåndskendskab ved evt. samkørselsordning 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 42 Kollegaer Naboer Venner Kendskab Have billede Kende navn Ingen krav

43 Mulighed for fravalg Evt. grunde til fravalg af personer ifm. samkørsel 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 43 Kemi/sociale relationer Ukendskab Dårlig chauffør Truende adfærd Dårlig soignering Rygning Andet Dårligt rygte Ved ikke

44 Flextur ældre kan godt overskue det 44

45 Intelligent samkørsel en udfordring for de ældre 45

46 Sammenfatning Ifm. Samkørsel er kendskab centralt! Billede af/navn på deltager flytter ikke meget alene Høj grad af brug af IT Intelligente samkørselsordninger kan være en af løsningerne 46

47 Tak Kontakt information: Trafikforskningsgruppen Aalborg Universitet (+45)