Partnerskaber i UCC. Indhold
|
|
- Helena Bundgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Partnerskaber i UCC Ledelsessekretariatet 28. september 2009 Indhold INDLEDNING PARTNERSKAB OG INNOVATION JURIDISK OG ØKONOMISK GRUNDLAG LEDELSE OG ADMINISTRATION PROCESBESKRIVELSE UDVIKLINGSPLATFORM Indledning Definition UCC definerer et partnerskab som en gensidigt forpligtende aftale mellem ligeværdige parter om i fællesskab at styrke og udvikle områder inden for et fælles interessefelt. Partnerskabet udmønter sig i en række konkrete tiltag og projekter, der til sammen skal lede frem til opfyldelsen af de effekt- og resultatmål, som aftalen fastsætter. Ved partnerskaber forstås alene UCC s aftaler med eksterne partnere, først og fremmest kommuner, universiteter og andre institutioner for videregående uddannelse. Partnerskabsmodel I det følgende fremstilles den model for indgåelse af partnerskaber, som er gældende for UCC. Modellen definerer UCC s opfattelse af partnerskabsbegrebet, den beskriver operationelt, hvordan partnerskaber i UCC indgås, gennemføres, kvalitetssikres, dokumenteres og formidles, og den angiver en struktur for UCC s ledelse og administration af dette arbejde. Der er ikke i dette oplæg taget eksplicit stilling til, hvorledes arbejdet med partnerskaberne organisatorisk forankres i UCC s nuværende organisation. Det er dog af strategisk vigtighed, at de specifikke ansvars- og kompetenceforhold fastlægges entydigt i én organisatorisk enhed i det følgende benævnt Enheden for partnerskaber i UCC. Side 1 af 6
2 Partnerskab og innovation Strategisk forankring Det er af grundlæggende strategisk betydning, at Professionshøjskolen UCC udvikler sig som anerkendt videnscentrum og bidragyder i udviklingen af både professionernes uddannelser og praksis, og visionen er, at UCC bliver den foretrukne aktør og samarbejdspartner inden for sine kerneområder. I udmøntningen af denne strategiske målsætning er samspillet mellem uddannelse, forskning og praksis afgørende for den nødvendige vidensudvikling og videnscirkulation, og derfor har det nære samarbejde med kommuner, universiteter og andre højere læreanstalter høj prioritet i UCC. Målet med dette samarbejde er dels at sikre samspil mellem kommunernes velfærdsopgaver og UCC s uddannelser, dels at skabe gode rammer for udnyttelsen af faglige synergier mellem UCC og andre institutioner for videregående uddannelse med henblik på udviklingen af professionsrelevant uddannelsesforskning og uddannelsespraksis. Formål Helt overordnet er formålet med partnerskabsaftalerne at stimulere nytænkning og vidensudvikling ved gensidig kompetenceoptimering mellem parterne. Et partnerskab indgås derfor med henblik på i fællesskab at nå resultater, som ligger ud over, hvad den enkelte part kan udvikle alene. Aftalerne indgås på baggrund af komplementære kompetencer og ligeværdig interesse i udvikling og udveksling af viden og erfaring inden for det område, partnerskabet gælder. De opstår og udvikles i et nært samarbejde mellem de involverede parter, så partnerskabet målrettes den enkelte samarbejdspartners behov, og så parterne i fællesskab finder frem til netop de samarbejdsflader, der er relevante og frugtbare. På den måde gavner UCC s partnerskaber både uddannelser og professioner. Det sker bl.a. i kraft af bedre kvalifikationer og kompetencer hos nyuddannede, kvalificering af efter- og videreuddannelsen af kommunernes medarbejdere, styrkelse af rammerne for professionernes udvikling og for vækst i erhvervene, udvikling af relevant forskning samt sikring af den størst mulige videndeling og videnspredning inden for Professionshøjskolens område. Endelig fremmer et organiseret samarbejde mellem UCC, kommuner og uddannelsesinstitutioner mulighederne for løbende koordinering og synliggørelse af aktiviteter, gensidig støtte og sparring om udvikling, opgavevaretagelse og kvalitetssikring. Udgangs- og omdrejningspunkt De partnerskaber, UCC indgår, er altid styret af et konkret ønske om, i tæt samspil med eksterne partnere, at udvikle praksis, viden og ekspertise på et klart defineret felt. Udviklingsfeltet for det enkelte partnerskab afgrænses gennem fastsættelsen af konkrete effekt- og resultatmål, og denne overordnede målsætning er retningsgivende for partnerskabsaftalens praksisudmøntning. I Partnerskaber med UCC er udviklingsfeltet med de effekt- og resultatmål, som knyttes til det, dermed det afgørende omdrejningspunkt, mens enkeltprojekter og delaftaler opfattes som veje til opfyldelsen af partnerskabsaftalernes fastsatte mål. Partnerskabet kan således ikke i sig selv udgøres af fx en aftale om køb og salg af en tjenesteydelse (eksempelvis konsulentbistand, praktikvejledning, efter- og videreuddannelse eller lignende), men sådanne samarbejdsaftaler kan indgå som led i et partnerskab, hvis de bidrager til at nå dets overordnede målsætning eller de kan etableres sideløbende med eksisterende partnerskaber, såfremt indhold eller målsætning falder uden for de områder partnerskaberne behandler. Når der er indgået partnerskab mellem UCC og en ekstern partner på et givent felt forpligter begge parter sig til at sørge for at alle relevante fællesprojekter relateres til partnerskabet. Relevant er ethvert projekt, som bidrager til at nå partnerskabsaftalens effektmål. Side 2 af 6
3 Da omdrejningspunktet altså er konkrete effekt- og resultatmål knyttet til aftalens udviklingsfelt kan man forestille sig flere partnerskabsaftaler med samme partner om forskelligt indhold. Eksempler på niveauerne i et partnerskab: Udvikling af indskolingsforløb (fiktion) En kommune indgår partnerskab med UCC med henblik på at udvikle viden og praksis omkring overgangen fra børnehave til skole. Overordnet effektmål: At afhjælpe børnenes oplevelse af kulturchok ved indskolingen. Resultatmål: At afdække hvilke forskelle i børnehave- og skolekultur, som medvirker til problematiske indskolingsforløb, samt at finde og implementere metoder til at modvirke disse. Konkrete delprojekter og tiltag: Der tilbydes særlige indskolingspraktikker i både skole og daginstitution for såvel lærer- som pædagogstuderende i UCC. Et fælles tilvalgs- og toningsforløb om indskoling udbydes på UCC s lærer- og pædagoguddannelser. UCC yder konsulentbistand til undersøgelsen af problemfeltets fagmetodiske og fagidentitetsmæssige forankring. Udvikling af folkeskolens evalueringsformer (fiktion) En kommune indgår partnerskab med UCC og et universitet i regionen med henblik på at udvikle viden og praksis for de evalueringsformer, som anvendes i kommunens folkeskoler. Overordnet effektmål: At fremme såvel elevers, læreres og forældres mulighed for at bruge skolens evaluering som redskab til at målrette undervisnings-, vejlednings- og læringsindsatsen for den enkelte. Resultatmål: At udvikle og implementere et evalueringsværktøj, som bygger på erfaringer fra evalueringspraksis og den nyeste viden om sammenhængen mellem evalueringsmetode og undervisningsresultat. Konkrete delprojekter og tiltag: Et pilotprojekt, hvor forskellige evalueringsformer afprøves på udvalgte skoler i kommunen - og som følges og dokumenteres, som et led i en phd-afhandling om elev-evaluering i et didaktisk perspektiv Til projektet knyttes lærerstuderende, som i den pågældende periode er i praktik på kommunens skoler. De studerende følger, vurderer og beskriver som et led i praktikken de aktuelle evalueringsforsøg Lærere frikøbes til undersøgelse og udarbejdelse af ny evalueringsform UCC yder konsulentbistand til de involverede lærere En UCC-diplomuddannelse for lærere og skoleledere i evalueringsfaglighed udvikles og udbydes. Juridisk og økonomisk grundlag Juridisk grundlag for samarbejdsaftaler generelt Det følger af lov nr. 562 af 06/06/2007 om professionshøjskoler for videregående uddannelser, 5 og tilhørende lovbekendtgørelse ( 5 og 5a) at en professionshøjskole er forpligtet til at samarbejde med relevante forskningsmiljøer og med de erhverv og professioner, som professionshøjskolens uddannelser retter sig imod (relevante uddrag af regelgrundlaget findes i bilag 1). Der er dog ikke lovgivet specifikt om indholdet af dette samarbejde og dermed heller ikke for partnerskabsaftaler, som indgås mellem professionshøjskoler og aftagere, interessenter eller forskningsinstitutioner. Et partnerskab kan dog bevæge sig ind på områder, hvor fx de almindelige konkurren- Side 3 af 6
4 ceretlige regler eller anden lovgivning vedr. udveksling, køb og salg af tjenesteydelser mellem forskellige offentlige instanser skal iagttages. Bekendtgørelse vedr. erhvervsakademier For partnerskaber mellem erhvervsakademier og professionshøjskoler gælder særlig lovgivning. Disse partnerskaber indgås med det overordnede formål at sikre et tæt samspil mellem de to institutionsformer som rammen for udvikling af eksisterende og nye tekniske og merkantile professionsbachelor- og diplomuddannelser. Gennem partnerskabet bemyndiges erhvervsakademierne til at udbyde uddannelser på professionsbachelorniveau. Lovgrundlaget findes i BEK nr af 08/12/2008 med tilhørende vejledning (se bilag 1). Økonomi Partnerskabsaftalen skal være gensidigt økonomisk forpligtende. Der skal tilvejebringes et økonomisk overslag, som viser de økonomiske implikationer af aftalen for begge partner. I det omfang konkrete tiltag og delprojekter under en partnerskabsaftale omfatter ydelser, som indebærer direkte økonomisk mellemværende mellem parterne, skal der, som en del af aftalens indgåelse, eller så snart delprojektet tilknyttes, opstilles et projektbudget for hele den periode, partnerskabsaftalen er gældende. Ledelse og administration Initiering og indgåelse Partnerskaber kan initieres på alle niveauer i UCC, men aftalerne indgås i samarbejde med Enhed for partnerskaber og underskrives for UCC af Rektor. Udmøntning og vedligeholdelse For UCC er det uddannelseschefer og institutledere fra de involverede afdelinger, der har ansvaret for, at projekterne under de enkelte partnerskabsaftaler udmøntes i praksis samt for administrationen og vedligeholdelsen af dem. Afdelingernes chefer og ledere skal ydermere sørge for, at partnerskabets delprojekter bliver evalueret i forhold til de aftalte mål, samt at erfaringer og resultater bliver indhentet til formidling og samlet hos Enheden for partnerskaber. Koordinering og kvalitetssikring For at sikre en fælles udvikling, koordinering og kvalitetssikring af arbejdet med UCC s partnerskaber står Enheden for partnerskaber til rådighed med: bistand til udarbejdelse af kontrakt koordinering af udviklingsaftaler, som indgås med samme eksterne partner relevant information om allerede eksisterende aftaler og projekter gennemførsel af relevante analyser i forhold til partnerskaber sikring af systematisk dokumentation bl.a. med henblik på evt. akkreditering indsamling og arkivering af dokumentation vedr. aktuelle og afsluttede partnerskabsaftaler dokumentation, formidling og synliggørelse af erfaringer og viden om partnerskabskonceptet Værktøjer For at lette kommunikationen, sikre informationsflow og gennemsigtighed, formidle resultater og synliggøre kompetencer er omfattende IT-løsninger under udvikling i UCC. Det drejer sig først og fremmest om udviklingen af en fælles UCC-portal, som skal fungere som grundlæggende arbejdsred- Side 4 af 6
5 skab for alle medarbejdere og studerende i UCC, herunder implementeringen af såvel PURE som ESDH. I tilknytning til partnerskaberne betyder det, at en række relevante samarbejdsværktøjer vil blive udarbejdet og gjort tilgængelige også for UCC s eksterne partnere: Et katalog over indgåede partnerskaber og konkrete udviklingsprojekter i UCC med kopi af kontrakter og dokumentation af såvel proces som opnåede resultater, samt et arkiv over afsluttede partnerskaber og projekter En CV-database over medarbejdere i UCC med vægt på spidskompetencer, interesseområder, projekter og aktiviteter En database over studierapporter, undervisningsplaner, undervisningsmaterialer mv. frembragt i såvel grund- efter- og videreuddannelse Procesbeskrivelse Første trin innovationssamarbejde Forud for og sideløbende med indgåelsen af konkrete partnerskabskontrakter opfordrer UCC relevante medarbejdere fra nuværende og potentielle partnerkommuner og -institutioner til at deltage i et partnerskabsforberedende innovations- og idéudvekslingsarbejde. Samarbejdet på dette generelle niveau organiseres efter den nedenfor beskrevne model og er tænkt som en udviklingsplatform, der skal facilitere en gensidig opdatering, nytænkning og idéudveksling, omkring fælles interesse- og udviklingsfelter. UCC prioriterer denne udviklingsplatform som en mulighed for fortløbende kontakt, og som et konkret forum for det nødvendige innovationssamarbejde, mellem partnerne. Andet trin sondering Medarbejdere fra UCC og den kommende samarbejdspartner initierer på baggrund af fælles interesse og komplementerende kompetencer partnerskab på et givent felt I relevante tilfælde gennemføres på forhånd en analyse og afdækning af partnernes potentiale for indgåelse af partnerskaber, ligesom der kan udarbejdes foranalyser til konkrete opgaver Der nedsættes en arbejdsgruppe for det fremtidige partnerskab bestående af involverede medarbejdere fra både partner og UCC Tredje trin fastsættelse af mål og perspektiv I fællesskab defineres en indholdsmæssig overskrift for partnerskabet De overordnede effektmål, som partnerskabet skal styre mod, formuleres Et eller en række specifikke resultatmål, som skal sikre den ønskede effekt, defineres UCC s enhed for partnerskaber bistår med hjælp og vejledning i denne proces Fjerde trin partnerskabskontrakt UCC s partnerskabsenhed udarbejder i samarbejde med den nedsatte arbejdsgruppe en kontrakt for partnerskabsaftalen, som fastsætter partnerskabets indholdsmæssige, ressourcemæssige og ansvarsmæssige rammer. Kontraktformularen indeholder altid: En overskrift, som udtrykker det overordnede formål eller sigte med samarbejdet Formulerede effekt- og resultatmål Konkrete tiltag og projekter inkl. formulering af delmål En definition af fælles kriterier og indikatorer for succes En strategi for, hvordan samarbejdet følges og styres En strategi for, hvordan udviklingsresultaterne dokumenteres og evalueres Side 5 af 6
6 Økonomiske og ressourcemæssige rammer for samarbejdet Juridiske forhold i forbindelse med aftalens bindende forpligtelser Aftalens gyldighedsperiode / udløbsdato Navne og adresser på partnerskabets parter og kontaktoplysninger på tovholdere Aftalen underskrives. Partnerskabskontrakter mellem UCC og en ekstern partner er gyldige, når de for UCC er attesteret af rektor, for kommuner af forvaltningschef eller kommunaldirektør og for universiteter og andre højere læreanstalter, af rektor eller dekanen for det pågældende fakultet Ved indgåelse af større partnerskabsaftaler kan UCC desuden træffe aftaler om følgeforskning for derigennem yderligere at sikre en systematisk og metodisk opbygning af viden om partnerskaber Femte trin udmøntning og vedligeholdelse For UCC er det de involverede afdelinger og institutter, der står for den egentlige udmøntning af partnerskabsaftalerne. Partnerskabsenheden kan bistå med procesvejledning, dokumentationsbistand og administrativ støtte Partnerskabet udvikles og evalueres løbende og med godkendelse fra UCC s partnerskabsenhed og den ansvarlige rektor, dekan eller kommunalchef kan nye delprojekter tilknyttes undervejs Sjette trin opfølgning og evaluering Skriftlig dokumentation for tiltag og resultater sendes til UCC s partnerskabsenhed, som lægger dem ind i et fælles tilgængeligt katalog Evaluering af partnerskabernes faktiske udmøntning og af det konkrete arbejde om enkeltprojekter foretages løbende i et samarbejde mellem de afdelinger, institutter eller centre, som har indgået aftalerne, og de eksterne partnere Ved partnerskabsaftalens udløb evalueres endeligt i forhold til det oprindeligt fastsatte effektmål. Efter en partnerskabsaftales ophør skal dokumentation for erfaringer, resultater og evalueringer samles hos Enheden for partnerskaber og gøres tilgængelig i et arkiv Udviklingsplatform Forum for innovation Partnerskaber indgås først og fremmest med henblik på at udvikle fælles erfaringer og viden om de professioner, som UCC s uddannelser retter sig imod. Derfor tilbyder UCC som en fast del af sit partnerskabsprogram et Forum for innovation, der skal fungere som fælles platform for idéudveksling og networking for alle med interesse i partnerskaberne. UCC s Forum for innovation omfatter bl.a.: En faglig konference, hvor samarbejdserfaringer, resultater og perspektiver samles og idéer/temaer til nye udviklingsprojekter udveksles Jævnlige møder om udviklingsmulighederne inden for specifikke felter af fælles interesse mellem relevante medarbejdere fra nuværende og potentielle partnere og repræsentanter for relevante UCC-afdelinger. En IT-baseret markedsplads på UCC-portalen for fælles udveksling af idéer og planer vedr. opgaver og projekter I tilknytning hertil et katalog over idéer og projekter, som ikke iværksættes umiddelbart, men som evt. kan tages op på et senere tidspunkt Det er forventningen, at også nye partnerskaber kan udspringe af denne gensidige opdatering og idéudveksling. Side 6 af 6
Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner
Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...
Læs mereMål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions-
Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions- og udviklingsbasering samt forskningssamarbejde Dokumentdato: Dokumentansvarlig: bbc Godkendt af UCN s direktion den 27. oktober 2008 Senest revideret:
Læs mereUCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget
UCN Rammebeskrivelse Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget 21-09-2016 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Indhold... 3 2.1 Videngrundlag... 3 2.2 Videngrundlag og de faglige miljøer...
Læs mereOrganisering af kvalitetsledelse af uddannelser på Aalborg Universitet
Strategi og Kvalitet Email: kvalitet@adm.aau.dk www.kvalitetssikring.aau.dk Oktober 2018 Sagsnr.: 2018-412-01052 Organisering af kvalitetsledelse af uddannelser på Aalborg Universitet Indledning Organisering
Læs mereKvalitetssikringspolitik og kvalitetssikringsstrategi for Professionshøjskolen UCC
Kvalitetssikringspolitik og kvalitetssikringsstrategi for Professionshøjskolen UCC 10. november 2016 1 Indledning Kvalitetssikringspolitik og -strategi for Professionshøjskolen UCC har til formål at tydeliggøre
Læs mereUCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget
UCN Rammebeskrivelse Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget Godkendt: 20-09-2016 Revision: 06-07-2017 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Indhold... 3 2.1 Videngrundlag... 3 2.2 Videngrundlag
Læs mereKommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC
Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er
Læs mereSeminar om Campusutvikling
Oplæg d. Seminar om Campusutvikling Erik Knudsen Rektor UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole Danmark Disposition UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole hvem er vi? Hvordan har vi arbejdet med
Læs mereEt fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er:
1. Kvalitetsmodellens formål Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: at sikre implementering af et kvalitetssystem i alle
Læs mereVejledning og inspiration til skolebestyrelsen
Vejledning og inspiration til skolebestyrelsen Skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed. Fremover skal skolebestyrelsen også som del af den åbne skole fastsætte principper for samarbejder
Læs mereForsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev
Læs merePartnerskaber hvad er det? Etablering af partnerskaber med University College Lillebælt
Partnerskaber hvad er det? Etablering af partnerskaber med University College Lillebælt Partnerskaber hvad er det? Indhold UCL og partnerskaber................................side 3 Etablering og vedligeholdelse..........................side
Læs mereSamarbejdsaftale mellem University College Sjælland og Aalborg Universitet
September 2012 Samarbejdsaftale mellem University College Sjælland og Aalborg Universitet Denne samarbejdsaftale er gældende mellem University College Sjælland (refereres til som UCSJ i det følgende) og
Læs merePROFESSIONSHØJSKOLER Udfordringer og erfaringer
PROFESSIONSHØJSKOLER Udfordringer og erfaringer af Rektor Laust Joen Jakobsen Uddannelseschef Tove Hvid Persson Professionshøjskolen UCC København HØGSKULEN I SOGN OG FJORDANE 14/6-2010 Reformer i professionshøjskolesektoren
Læs mereUCSJ revideret 4/11 2008.
UCSJ revideret 4/11 2008. Undervisningsministeriet Udviklingskontrakt 08-09 University College Sjælland Formelt: Periode: 1. September 2008 31.december 2009 Evaluering: juni 2009 Ressourceregnskab for
Læs mereStrategisk partnerskabsaftale
Version 28. februar 2017 Strategisk partnerskabsaftale 2017-2020 mellem VIA University College og En rammeaftale for samarbejdet mellem VIA University College og Januar 2017 1. Parterne i aftalen Den strategiske
Læs mereDeIC strategi 2014-2018
DeIC strategi 2014-2018 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation blev etableret i 2012 med henblik på at sikre den bedst mulige nationale ressourceudnyttelse på e-infrastrukturområdet. DeICs mandat er
Læs mereFaglige miljøer skal styrke den tværprofessionelle professionshøjskole
Kronik Faglige miljøer skal styrke den tværprofessionelle professionshøjskole Laust Joen Jakobsen En stærk sammenhæng mellem forskning, videreuddannelse og grunduddannelse er helt central for professionshøjskolerne.
Læs mereSamarbejdsaftale mellem Roskilde Universitet (RUC) og University College Sjælland (UCSJ)
27. april 2015 Samarbejdsaftale mellem Roskilde Universitet (RUC) og University College Sjælland (UCSJ) Samarbejdsaftalen gælder i perioden fra den 27. april 2015 til den 30. april 2017. Samarbejdsaftalen
Læs mereOpdateres forud for bestyrelsesmødet og Generalforsamling den 18. maj med konkrete mål for klynger mm. samt årsplan/oversigt.
1 ÅRSPLAN 2017 første udkast Opdateres forud for bestyrelsesmødet og Generalforsamling den 18. maj med konkrete mål for klynger mm. samt årsplan/oversigt. Foreningen IQ s a rsplan sætter mål og prioriteter
Læs mereSamarbejdsaftale mellem Holstebro Kommune og Aarhus Universitet
Samarbejdsaftale mellem Holstebro Kommune og Aarhus Universitet INDHOLD 1. AFTALENS PARTER... 2 2. PRÆAMBEL... 2 3. AFTALENS INDHOLD... 2 3.1. Samarbejde om beskæftigelsesmuligheder for kandidater... 3
Læs mereDeIC strategi 2012-2016
DeIC strategi 2012-2016 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation - blev dannet i april 2012 ved en sammenlægning af Forskningsnettet og Dansk Center for Scientic Computing (DCSC). DeIC er etableret som
Læs mereKompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt
Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencer i University College Lillebælt University College Lillebælt er en institution, hvor viden er den afgørende faktor for eksistensgrundlaget,
Læs mereNatur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen
Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Formålet med dette notat er formuleringen af formål, mål og succeskriterier for udviklingsprojektet Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen.
Læs mere2. Værdigrundlaget og den professionelle indsats Det fælles værdigrundlag for arbejdet med børn og unge i Gladsaxe Kommune er:
Gladsaxe Kommune Familieafdelingen august 2006 Sammenhængende børnepolitik i Gladsaxe kommune 1. Indledning Gladsaxe Kommunes Sammenhængende børnepolitik 2007-2009 skal sikre sammenhæng i overgangene mellem
Læs mereStrategi for læring, uddannelse og kompetenceudvikling på Aarhus Universitetshospital
Strategi for læring, uddannelse og kompetenceudvikling på Aarhus Universitetshospital Indledning Aarhus Universitetshospital skal i fremtiden tilhøre eliten blandt universitetshospitaler i Europa indenfor
Læs mereAftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen
Den 4. juni 2013 AFTALETEKST Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen Regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Det Konservative
Læs mereStatut for Center for Militære Studier
C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Statut for Center for Militære Studier 11. JANUAR 2014 Statut for Center for Militære Studier NAVN CENTER FOR MILITÆRE
Læs mereMSK Strategi
Indhold Mission... 2 Vision... 2 Styrkepositioner... 3 Indsatsområder i strategien... 4 Vision for uddannelse... 5 Vision for forskning og udvikling... 6 Vision for relations- og videnssamarbejde... 7
Læs mereSamarbejdsaftalens parter er Syddjurs Kommune og Aarhus Universitet.
Indhold 1. Aftalens parter...2 2. Præambel...2 3. Aftalens indhold...2 3.1 Forskningssamarbejde...3 3.2 Studentersamarbejde...3 3.3 Iværksætteri...3 3.4 Sundhed...4 4. Organisering og opfølgning...4 5.
Læs mereVisionskommune. Introduktion til arbejdet med visionskommuner.
Visionskommune Introduktion til arbejdet med visionskommuner. VISIONSKOMMUNE Målsætninger En visionskommune er en kommune, der bevidst i hele kommunens virke arbejder for at få flest mulige borgere til
Læs mereREVIDERET EFTER NEDSAT BEVILLING ENDNU IKKE GODKENDT AF UVM Projektbeskrivelse: Åben skole lokale samarbejder og national videndeling Ansøger:
REVIDERET EFTER NEDSAT BEVILLING ENDNU IKKE GODKENDT AF UVM Projektbeskrivelse: Åben skole lokale samarbejder og national videndeling Ansøger: Næstved Kommune Kultur og Borgerservice Projekttitel: Åben
Læs merePartnerskabsaftale mellem University College Nordjylland og Region Nordjylland vedr. de mellemlange sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.
J.nr.: 1-13-5-0021-10 Den 4. februar 2011 /bisp Partnerskabsaftale mellem University College Nordjylland og Region Nordjylland vedr. de mellemlange sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Denne
Læs merePartnerskabsaftale mellem Hjørring Kommune og UCN. Hjørring Kommune. uc:n. Uddannelse i virkeligheden
Partnerskabsaftale mellem og UCN uc:n u r n im Partnerskabsaftale mellem og UCN 1 Indledning For at fremme fælles interesser indgår og UCN en partnerskabsaftale for perioden 1. april 2016-1. april 2018.
Læs merePRÆSENTATION AF CENTRET
PRÆSENTATION AF CENTRET Et nationalt videncenter Nationalt Videncenter for Læsning Professionshøjskolerne drives i fællesskab mellem landets syv professionshøjskoler. Det er juridisk, økonomisk og organisatorisk
Læs mereInnovation og udvikling
Temadag Partnerskaber som fælles ramme for Innovation og udvikling Innovation og udvikling Indhold Formål..............................................Side 3 Faglige oplæg........................................side
Læs mereProcesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag
Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag 5/12/2015 Til kommunal forvaltning April 2016 Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag Til kommunal forvaltning Redaktion:
Læs mereSvendborg Kommune Ramsherred 5 5700 Svendborg. (følgende benævnt Kommunen )
PARTNERSKABSAFTALE Indgået mellem Danmarks Idrætsforbund Idrættens Hus Brøndby Stadion 20 2605 Brøndby (følgende benævnt DIF ) og Svendborg Kommune Ramsherred 5 5700 Svendborg (følgende benævnt Kommunen
Læs mereBioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen
Bioanalytikeruddannelsen Odense Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen ************* Kulturen i afdelingen skal understøtte medarbejdernes professions- og
Læs mereProjektbeskrivelse Partnerskab om udvikling af kvaliteten i dagtilbud
Projektbeskrivelse Partnerskab om udvikling af kvaliteten i dagtilbud 1. Baggrund Stort set alle børn i Danmark går i dag i dagtilbud. Kommunerne har derfor en unik mulighed for at investere i vores børns
Læs mereningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv
Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra
Læs mereNedenstående skema viser i kort form de forskellige aktørers roller og ansvar i processen omkring uddannelsesevalueringen.
Retningslinje for uddannelsesevaluering, Health Indledning Uddannelsesevaluering med inddragelse af ekstern ekspert ved Health finder sted hvert 5. år og sker inden for rammerne af Aarhus Universitets
Læs mereNedenstående skema viser i kort form de forskellige aktørers roller og ansvar i processen omkring uddannelsesevalueringen.
Retningslinje for uddannelsesevaluering, Health Indledning Uddannelsesevaluering med inddragelse af eksterne eksperter finder sted hvert 5. år og sker inden for rammerne af Aarhus Universitets fælles principper
Læs mereKommunalt grundlag for lokale specialgrupper
Kommunalt grundlag for lokale specialgrupper Ved spørgsmål kontakt Specialpædagogisk konsulent Kristina Wetche Nikolaisen krn@norddjurs.dk Tlf. 24 96 55 32 I Norddjurs Kommune vil vi arbejde målrettet
Læs mereKonsortier på energiområdet
Konsortier på energiområdet 1. Indledning og baggrund Oprettelsen af EUDP har tilvejebragt nye midler til udviklings- og demonstrationsprojekter. Derfor må det forventes, at der i de kommende år bliver
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)
Læs mereCenter for Interventionsforskning. Formål og vision
Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt
Læs merePolitik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser
VIA University College Dato: 1. juni 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 Politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser Politikken for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1 har
Læs merePOLITIK OG STRATEGI FOR KVALITETSARBEJDET
POLITIK OG STRATEGI FOR KVALITETSARBEJDET Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af Herningsholm Erhvervsskoles kerneydelse og støttefunktioner KVALITETSPOLITIK VISION OG MISSION Herningsholm Erhvervsskole
Læs mereCENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS
CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS NOVEMBER 2016 CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS STRATEGI STRATEGI 2 Center for forebyggelse i praksis - Strategi INDLEDNING Med denne strategi for Center for Forebyggelse
Læs mereUdbud af diplomuddannelse til naturfagsvejleder ved University College Lillebælt
Udbud af diplomuddannelse til naturfagsvejleder ved University College Lillebælt Akkreditering af nyt udbud af eksisterende uddannelse Journalnummer: 2008-508/MA DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af diplomuddannelse
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 2.1 Kompetenceudvikling
4.1.2010 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Fælles regionale retningslinjer for: Standard 2.1 Kompetenceudvikling Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske
Læs mereModel for uddannelsesevaluering v. School of Business and Social
Model for uddannelsesevaluering v. School of Business and Social Sciences Indledning Nedenstående model tager udgangspunkt i den overordnede model for uddannelsesevaluering på Aarhus Universitet og baserer
Læs mereSamarbejde mellem skole og fritidsinstitution/fritidscenter
Børne- og Ungdomsforvaltningen FAKTA fra Børne- og Ungdomsforvaltningen 2016 Samarbejde mellem skole og fritidsinstitution/fritidscenter I Københavns Kommunes fritidsinstitutioner og -centre og skoler
Læs mereNedenstående skema viser i kort form de forskellige aktørers roller og ansvar i processen omkring uddannelsesevalueringen.
Retningslinje for uddannelsesevaluering, Health Indledning Uddannelsesevaluering med inddragelse af eksterne eksperter finder sted hvert 5. år og sker inden for rammerne af Aarhus Universitets fælles principper
Læs mereFra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet
FAGBESKRIVELSE Praktik Bilag 1 Praktik Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet Fagets identitet Faget praktik har en grundlæggende betydning
Læs mereStandard for den gode praktik
Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse nr. 339 af 06/04 2016 om akkreditering
Læs merePræsentation af. FastholdelsesTaskforce
Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i
Læs mere4.3. Kompetenceplatform: Organisationsbeskrivelse
4.3. Kompetenceplatform: Organisationsbeskrivelse Indledning I det følgende skitseres planerne for kompetenceplatformens organisering i Region Midtjylland. Kompetenceplatformen er et initiativ, som skal
Læs mereProcedure for undervisningsevaluering og offentliggørelse af evalueringsrapporter
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Procedure for undervisningsevaluering og offentliggørelse af evalueringsrapporter 31. MARTS 2009 UDDANNELSESSERVICE UDDANNELSESSTRATEGISK Fælles procedure for
Læs merekøbenhavns universitet det juridiske fakultet JURA TIL FREMTIDEN STRATEGI
københavns universitet det juridiske fakultet JURA TIL FREMTIDEN STRATEGI 2018-2023 VISION Det Juridiske Fakultet bidrager aktivt til samfundets udvikling. Vi udforsker, udfordrer og udvikler det ret lige
Læs mereAftalestyringskoncept for Syddjurs Kommune
1 of 6 26-11-2015 Sagsnummer.: 14/37310 Aftalestyringskoncept for Syddjurs Kommune Indledning Dialogbaseret aftalestyring er et af de centrale styringsværktøjer i Syddjurs Kommune, der er baseret på dialog
Læs mereÅret 2010 - Indledning
EVU 2010 (1) Året 2010 - Indledning - Resultat (Stigning i omsætning stigning i omkostninger) - Revision af diplom - Akkreditering (pilotprojekt) - Evalueringer - Administration - Større projekter EVU
Læs mereOpsamling på gruppedrøftelser på seminaret for bestyrelse og talsmænd for Metropols uddannelsesudvalg
Dato 29. oktober 2012 Initialer Opsamling på gruppedrøftelser på seminaret for bestyrelse og talsmænd for Metropols uddannelsesudvalg 1.0 Tema: Integration af praksis Omdrejningspunktet for seminaret mellem
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling
Revideret NOVEMBER 2017 1. juni 2015 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og
Læs mereResultatlønskontrakt NOTAT. Rektor Laust Joen Jakobsen Professionshøjskolen UCC i København. for perioden 1. januar 2015 31.
NOTAT Resultatlønskontrakt Ledelsessekretariatet Buddinge Hovedgade 80 2860 Søborg T4189 7000 www.ucc.dk Rektor Laust Joen Jakobsen Professionshøjskolen UCC i København for perioden 1. januar 2015 31.
Læs merePLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016
PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1
Læs mereProcedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser
Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk Juni 2014 Sagsnr.: 2012-412-00017 Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser Baggrund Procedure for selvevaluering og
Læs mereTo af de i alt fem kriterier i en institutionsakkreditering er centreret omkring kvalitetssikring i form af:
Oprettet: 140318 Senest rev.: 150126 J.nr.: 2010-027729 Kvalitetssikring systematisk Ref: KP/MeO Behandlet / godkendt af: rektoratet 150121 Kvalitetssikring på DJM Institutionsakkreditering og kvalitetssikring
Læs mereVejledning til Samarbejdsmodel og skabelon til Stærkt samarbejde
Børne- og Ungdomsforvaltningen Vejledning til Samarbejdsmodel og skabelon til Stærkt samarbejde for skoler, KKFO, klynger, fritidsklubber, fritidstilbud, institutioner i klynger. FAKTA fra Børne- og Ungdomsforvaltningen
Læs mereUdøvelse af lokal erhvervsservice og -udvikling i henhold til Erhvervsfremmeloven.
PARTNERSKABSAFTALE Mellem Faxe Kommune Adr Adr Og Business Faxe Industrivej 2 4683 Rønnede Om Udøvelse af lokal erhvervsservice og -udvikling i henhold til Erhvervsfremmeloven. 1 PRÆAMBEL 3 1 FORMÅL 3
Læs mereSamarbejdsaftale mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Aarhus Universitet
Samarbejdsaftale mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Aarhus Universitet INDHOLD AFTALENS PARTER... 2 PRÆAMBEL... 2 AFTALENS INDHOLD... 3 Fremtidens turisme... 3 Innovation, vækst og ny teknologi... 3 Landbrug
Læs mereKontraktmål for Læringscenter Himmerland
Kontraktmål for Læringscenter Himmerland Tema Mål Indsats Handling Ansvarlig Evaluering Læring og inklusion - læringsmål De faglige fællesskaber og faglige netværk på tværs af skoler og dagtilbud skal
Læs mereORGANISATIONSPLAN OG FORRETNINGSGANGE... 3 1. GRUNDLAGET FOR REGION SJÆLLANDS VIRKE...
Indholdsfortegnelse ORGANISATIONSPLAN OG FORRETNINGSGANGE... 3 1. GRUNDLAGET FOR REGION SJÆLLANDS VIRKE... 4 1.1 REGIONENS HOVEDOPGAVER... 4 1.2 REGION SJÆLLANDS VISION... 4 1.3 DE GRUNDLÆGGENDE ORGANISATORISKE
Læs mereBasisdokument for det fælles EU-kontor i Bruxelles. Et samarbejde mellem Kommunerne, Region Sjælland og Vækstforum
Basisdokument for det fælles EU-kontor i Bruxelles Et samarbejde mellem Kommunerne, Region Sjælland og Vækstforum Vedtaget den 30. november 2007 1 Grundlag for det fælles EU-kontors virke...3 Beskrivelse...3
Læs mereBørn og Unge i Furesø Kommune
Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø
Læs merePartnerskabsaftale mellem Odense Kommune, Syddansk Universitet, University College Lillebælt og Erhvervsakademiet Lillebælt
Partnerskabsaftale mellem Odense Kommune, Syddansk Universitet, University College Lillebælt og Erhvervsakademiet Lillebælt 1. Aftalens parter Denne aftale er den første af sin art i Odense. Aftalens parter
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Kvalitetssikring af internationale partnerskaber
Kvalitetssikring af internationale partnerskaber Verdens førende universiteter samarbejder med og rekrutterer fra hele verden i en tid, hvor de internationale rammevilkår er under forandring. Gennem internationale
Læs mere1. Synlig læring og læringsledelse
På Roskilde Katedralskole arbejder vi med fem overskrifter for vores strategiske indsatsområder: Synlig læring og læringsledelse Organisering af samarbejdet omkring læring og trivsel Overgange i uddannelsessystemet,
Læs mereStandard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL
Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse
Læs mereMange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen
Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet
Læs mereUngdommens Uddannelsesvejledning Randers (UU Randers)
Ungdommens Uddannelsesvejledning Randers (UU Randers) AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i
Læs mereTil ansøgningsskema Øget brug af videotolkning
VEJLEDNING Til ansøgningsskema Øget brug af videotolkning Skema 1 Generelle oplysninger om projektet 1.1 Projektets titel anføres i rubrik 1.1 1.2 Ansøgerorganisationens navn, adresse og CV-nummer. Projektleders
Læs mereUndervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse
Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern
Læs mereSamarbejdsaftale vedrørende praktikvirksomhed i læreruddannelsen, mellem læreruddannelsen Metropol og xx skole
:\Users\riju\Dropbox\Partnerskabsaftaler\Samarbejdsaftale mellem læreruddannelsen Metropol og en fri skole 2016-2017.docx Samarbejdsaftale vedrørende praktikvirksomhed i læreruddannelsen, 2016-2021 mellem
Læs merePARTNERSKABSAFTALE. Partnerskabsaftale mellem ungdomsuddannelserne i Mariagerfjord Kommune og Mariagerfjord Kommune:
Partnerskabsaftale mellem ungdomsuddannelserne i Mariagerfjord Kommune og Mariagerfjord Kommune: Ungdomsuddannelser: Mariagerfjord Gymnasium SOSU Nord Tech College Mariagerfjord Tradium Anden uddannelsesforberedende
Læs mereEVA, kvalitetsarbejde og voksnes læring
EVA, kvalitetsarbejde og voksnes læring NVL-Konference i Odense den 13. november 2008 ved Michael Andersen, specialkonsulent på EVA EVA s overordnede opgaver At sikre og udvikle kvalitet af undervisning
Læs mereINDHOLD FOR IDRÆTTEN OG PASSIONEN SKYDEBANEFORENINGEN DANMARK. Skydebaneforeningen Danmarks Mission...4. Skydebaneforeningen Danmarks Vision...
1 STRATEGI 2020 INDHOLD Skydebaneforeningen Danmarks Mission...4 Skydebaneforeningen Danmarks Vision...4 Skydebaneforeningen Danmarks værdigrundlag...4 Skydebaneforeningen Danmarks strategiske felter...4
Læs mereKANDIDATUDDANNELSE I FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB MED SPECIALISERING I INTERVENTION OG EVALUERING. på Syddansk Universitet
KANDIDATUDDANNELSE I FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB MED SPECIALISERING I INTERVENTION OG EVALUERING på Syddansk Universitet GRAFISK DESIGN: PRINT & SIGN, SDU 1 Kandidatuddannelse i Folkesundhedsvidenskab med specialisering
Læs mereDet åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer
Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...
Læs mereKvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune
Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune - på et dialogbaseret grundlag Folkeskolen er en kommunal opgave, og det er således kommunalbestyrelsens opgave at sikre, at kvaliteten af det samlede
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om erhvervsrettet grunduddannelse og
Lovforslag nr. L 23 Folketinget 2011-12 Fremsat den 16. november 2011 af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Morten Østergaard) Forslag til Lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser
Læs mereOdsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016
Odsherred Kommune Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Godkendt i Byrådet 30. oktober 2012 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 4 3 VISION 5 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 7 4.1
Læs merePlanens overordnede indhold er drøftet med de relevante faglige organisationer.
Forbedring af resultater i folkeskolen DATO 25. juni 2018 Indledning På Børn- og Familieudvalgsmødet den 7. februar 2018 blev det besluttet, at administrationen skulle udarbejde en samlet og flerårig plan
Læs mereResultatkontrakt 2010 for Børneinstitutionen Søhus-Stige
Resultatkontrakt 2010 for Børneinstitutionen Søhus-Stige 1. Overordnede rammer og sammenhæng Børne- og Ungeudvalget besluttede 13. juni 2006, at børneinstitutionerne skal kontraktstyres. Formålet med resultatkontrakterne
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1.
PRAKTIKBESKRIVELSE jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.
Læs mereCenterstrategi Center for Børn med Handicap
CBH kompetenceudviklingsstrategi Med udgangspunkt i CBH vision og strategi 2013-2014, har centeret følgende kompetenceudviklingsstrategi for perioden. Hensigten er at fokusere kompetenceudviklingen i centret,
Læs mereFORUM FOR KOORDINATION AF UDDANNELSESFORSKNING
- SAMSKABELSE OM VIDENSINFORMERET SKOLEUDVIKLING VIA University College VIA University College 1 2015 Analyse af videnspredning Spredning af forsknings- og udviklingsviden med relevans for grundskolens
Læs mere10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi
10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan
Læs mereVejledning til ansøgning i Videncenter for. Velfærdsledelse. 1. Titel. 2. Ansøgt beløb. 3. Hovedansøger 17/03/11. Videncenter for.
Vejledning til ansøgning i Videncenter for Velfærdsledelse Dette er en vejledning til udfyldelse af ansøgningsskemaet. For yderligere information henvises til www.velfaerdsledelse.dk. Mulige ansøgere opfordres
Læs mere