Referat - møde i Forretningsudvalget den 25. februar september 2014

Transkript

1 Deltagere: Jesper Thyrring Møller, Hans Henrik Gaardsøe, Henning Haahr, Lotte Henriksen, Kenneth Koed Nielsen, Helle Bro, Steinar Eggen Kristensen, Ann-Britt Wetche, Jens Peter Hegelund Jensen, Eva Glæsner og Karsten Binderup (ref.) Afbud: Henrik Beyer Dato: Mødedato: 25. februar 2015 Mødetid: kl Mødested: Viborg Rådhus Viborg, 1.17 Dato: 3. marts 2015 Sagsbehandler: Karsten Binderup Tlf Referat - møde i Forretningsudvalget den 25. februar september Godkendelse af dagsorden v. Jesper Thyrring Møller Referat: Punkt 10 vedr. kapacitetsjusteringer procedure og fremadrettet afklaring udgår. Godkendt. 2. Godkendelse af referat fra møde d. 23. september 2014 v. Jesper Thyrring Møller Der indstilles: - til godkendelse Bilag: - Bilag 1. Referat, Forretningsudvalgsmøde den 23. september Referat: Godkendt. 3. Sundhedsudgifter på Sølund v/henning Haahr DASSOS drøftede på møde den 12. januar 2015 punktet vedr. sundhedsudgifter på Sølund. Følgende blev skrevet til referat: De involverede parter afholder mandag den 19. januar møde. DASSOS afventer en tilbagemelding på baggrund heraf på næste møde i Forretningsudvalget. DASSOS opfordrer fortsat til, at opgaven prioriteres for at skabe fremdrift med henblik på at nå frem til en løsning. Henning Haahr efterfølgende orienteret om, at der er en sag på vej med tilbagebetaling af den del af udgifterne på Sølund, der omhandler sundhedsudgifter til psykiater (40%). Der indstilles: - til drøftelse Referat:

2 Sagen forsøges løst politisk. Herefter orienteres DASSOS. 4. KKR-målsætninger, opfølgning på Januarkonference 2015 KKR Midtjylland præsenteres 1. gang den 24. februar for DASSOS s overvejelser i relation til, om der er politiske pejlemærker for Udviklingsstrategi Udarbejdelsen af KKRmålsætninger skal indarbejdes i Udviklingsstrategi 2016, hvor KKR-rammepapiret på voksenpsykiatriområdet, jf. punkt 5, bliver en del heraf. På KKR-Midtjyllands Januarkonference 2015 var der blandt deltagerne enighed om, at der på tværs af kommunerne i den midtjyske region, er behov for at udarbejde fælles politiske målsætninger på det specialiserede socialområde for de kommende år. Samtidig var der enighed om, at evidensbaseret metodeanvendelse i videst muligt omfang skal understøtte og indgå i arbejdet på de konkrete fagområder. Med henblik på drøftelse i DASSOS den 19. maj samt KKR den 12. juni, skal der ske en konkretisering af de målgrupper, der umiddelbart var i spil på konferencen, jf. vedhæftet oplæg. Ligeledes er der behov for en drøftelse af den videre proces. Der indstilles: - til drøftelse Bilag: - Bilag 2. Oplæg, fælles socialpolitiske KKR-målsætninger Referat: Eva Glæsner orienterede om KKR s drøftelser på deres møde den 24. februar KKR har fokus på metodeanvendelse og retter bl.a. opmærksomheden mod børn- og ungeområdet. Forretningsudvalget foreslår følgende fire områder: 1. Voksenhandicapområdet 2. Misbrugsområdet 3. Voksenpsykiatriområdet 4. Socialt udsatte børn og unge, herunder styrkelse af deres skolegang. Forretningsudvalget peger på, at udviklingspotentialet på voksenhandicapområdet er stor. Samtidig har kommunerne i 6-by samarbejdet arbejdet med konkrete mål på voksenhandicapområdet, hvorfor der bør søges inspiration her. Misbrugsområdet vil være relevant fordi en kvalificeret misbrugsbehandling er én af grundstenene til at sikre borgerens trivsel, livskvalitet og beskæftigelse. Ved at vælge voksenpsykiatriområdet bygges der naturligt bro til sundhedsområdet (den fjerde KKR-målsætning), ligesom kommunerne i regi af Rammeaftale 2015 har forpligtiget sig til at fokusere på socialpsykiatrien. Udsatte børn og unge har en fremtrædende plads i regeringens sociale 2020-mål, ligesom anbragte børn og unges skolegang er ministertema i Det vil derfor være oplagt, at bygge videre på det arbejde, der er igangsat relation hertil. Frem mod KKR-møde den 12. juni udarbejdes et notat, der dels begrunder valget af de fire områder og dels oplister udkast til overordnede pejlemærker på de enkelte områder. Efter behandling i KKR nedsætter DASSOS det nødvendige antal bredt funderede Styregrupper med henblik på udarbejdelse af et konkret rammepapir med fællespolitiske målsætninger på hvert af områderne. Tempoet i den konkrete udarbejdelse heraf afstemmes med, at der kan ydes stærk sekretariatsbistand i processen. Fokus flyttes fra metodeudvikling til metodeanvendelse, der understøtter arbejdet med at nå de konkrete mål, der opstilles på de udvalgte områder. Vigtigt, at de midtjyske kommuner ik- 2

3 ke opstiller mål, der konkurrerer med nationale mål, herunder regeringens 2020-mål derfor også fokus på nationale tiltag. Forretningsudvalget drøfter emnet igen på møde den 7. april. En arbejdsgruppe bestående af Kenneth Koed Nielsen, Ann-Britt Wetche, Torben Rugholm og Sekretariat for rammeaftaler udarbejder udkast til notat. Metodecentret, Midtlab samt Socialstyrelsen tænkes ind hvor det kan være relevant. 5. KKR-rammepapir på voksenpsykiatriområdet De midtjyske kommuner og regionen har i regi af rammeaftale 2015 udpeget socialpsykiatrien som et særligt fokus- og udviklingsområde. Desuden har kommunerne i 2013 udarbejdet fire sundhedspolitiske KKR målsætninger. Den fjerde målsætning indebærer, at alle kommuner skal arbejde med bedre sammenhænge inden for voksenpsykiatri. For at omsætte den fjerde KKR-målsætning om en sammenhængende indsats på voksenpsykiatriområdet har KOSU og DASSOS besluttet, at kommunerne i fællesskab skal udarbejde et rammepapir, der tegner et samlet billede af, hvordan kommunerne sikrer en sammenhængende indsats på psykiatriområdet. På denne baggrund blev der nedsat en bredt funderet styregruppe, der dækkede sundheds-, social- og beskæftigelsesområdet samt almen praksis. Styregruppen har udarbejdet et udkast til rammepapir for voksenpsykiatriområdet. Rammepapiret tager afsæt i en fælles forståelse af, at bedre sammenhænge inden for voksenpsykiatrien skal bidrage til, at den enkelte borger får en behandling af høj kvalitet og med et effektivt forløb. Konkret skal mere sammenhængende forløb understøtte, at flere borgere bliver i stand til at mestre eget liv og fastholde deres tilknytning til uddannelse og beskæftigelse. I rammepapiret beskrives fire fælles indsatsområder i kommunerne: Samarbejde Mestring Tidlig indsats afstemt i forhold til den enkelte Den inkluderende indsats i arbejdsliv og civilsamfund Rammepapiret fokuserer primært på indsatser i kommunerne, da de tværsektorielle udviklingsområder allerede er beskrevet i Sundhedsaftalen Udkastet til rammepapir har været til faglig kommentering i styregruppen for voksenpsykiatri den 30. januar 2015 og blev godkendt i KOSU den 6. februar Proces for behandling af rammepapiret forventes at blive følgende: februar - DASSOS s Forretningsudvalg - 3. marts - DKS marts - KD-net april - KKR Der indstilles: - til godkendelse Bilag: - Bilag 3. KKR-rammepapir på voksenpsykiatriområdet Referat: Forretningsudvalget kvitterede rammepapiret og for det gode resultat. Rammepapiret indeholder en lang række gode og relevante principper. Forretningsudvalget anbefaler, at de re- 3

4 spektive sundhedsklynger drøfter rammepapiret (Styregruppen for voksenpsykiatri fungerer som klynge på psykiatriområdet. Desuden drøftes rammepapiret i DKS (Den Kommunale Sundhedsstrategiske gruppe) den 3. marts 2015, hvor alle kommuner er repræsenteret). Forretningsudvalget anbefaler, at der sker en opfølgning på rammepapiret om 1 år. Sekretariat for rammeaftaler og KOSU-sekretariatet tager hånd herom. 6. Omkostningseffektive løsninger/tilbud, der er fagligt og kvalitativt i orden KKR Midtjylland vil på møde den 24. februar tage en første drøftelse af pejlemærker for Styringsaftale I Styringsaftale 2015 står følgende: At der fortsat skal være fokus på udviklingen af omkostningseffektive løsninger/tilbud, som er fagligt og kvalitativt i orden. Dette kan ske ved sammenlægning og omlægning af tilbud, udvikling af nye og anderledes tilbud, kortere opholdstider, fokus på effekt af indsatsen og serviceniveau. At der fortsat skal arbejdes på at finde nye måder at styre udgiftsudviklingen på bl.a. gennem øget fokus på visitationen og den fælles metodeudvikling, da det må forventes, at de samlede kommunale udgifter fortsat vil være under pres. DASSOS drøftede på møde den 12. januar 2015 pejlemærker for Styringsaftale I den forbindelse blev der også drøftet, om der kan være andre alternativer i relation til at opnå en takstreduktion. Med afsæt i ovenstående punkter, drøftede DASSOS en række emner i relation hertil: hvorledes en eventuel takstreduktion kan udmøntes hvorledes arbejder kommunerne med mestring, civilsamfundet og velfærdsteknologi, herunder om investeringer i velfærdsteknologi kan indarbejdes i taksterne hvorledes kan kommunerne øget samarbejde omkring de mest specialiserede tilbud, jf. den nationale koordinationsstruktur hvorledes tages der hånd om tilvæksten i populationen på området Med afsæt i en nærmere drøftelse i Forretningsudvalget, kan Takstgruppen anmodes om drøfte sagen. Der indstilles: - Forretningsudvalget drøfter ovenstående, herunder om Takstgruppen skal anmodes om at arbejde videre med sagen Referat: Punktet glider ud af dagsordenen, som følge af drøftelserne under punkt Pædagogisk bistand under ferie DASSOS har ved flere lejligheder drøftet sagen vedr. pædagogisk bistand under ferie senest på møde den 6. november DASSOS besluttede på dette møde, at afvente ministeriets behandling af KL s henvendelse - inden sagen behandles igen i DASSOS, herunder konsekvenser for taksterne. Når udfaldet af ministeriets behandling foreligger, udarbejdes der i tilfælde der vurderes at være behov herfor, et overblik over den eksisterende praksis i kommunerne. Direktør i Favrskov Kommune, Kate Bøgh, har været i kontakt med ULF (ULF Ferie - Udviklingshæmmedes Landsforbund), der tilbyder en ny samarbejdsmodel (foruden den klassiske model, der udbydes i dag), som de gerne vil informere om, jf. nedenstående: 4

5 1) Den klassiske model den der udbydes i dag, hvor ULF Ferie tilbyder ferieture til selvhjulpne mennesker med udviklingshæmning. Gæsterne/borgerne rejser i selskab med frivillige fra ULF Ferie Støtteteam 2) En ny model hvor kommunen afholder lønudgiften til personale, der kan rejse med borgerne, således at de oplever en ekstra tryghed i kraft af kendt personale. Samtidig deltager også frivillige fra ULF Ferie Støtteteam i turen. Udgift til rejse og ophold for kendt personale og frivillige (der starter og slutter ved lufthavnen og typisk er all inclusive) dækkes af de rejsende. Fra kommunal side sammensættes de borgere, der har et ønske om og økonomisk mulighed for at rejse. Gruppen af borgere er fornuftigt fungerende men hvor det vurderes at trygheden ved kendt personale er afgørende for at en ferietur kan realiseres. Det er således ikke plejekrævende borgere, der udgør målgruppen. Gruppestørrelsen afhænger af hvorvidt, der købes ind på eksisterende ture, der udbydes af ULF Ferie 2015 eller det er mere skræddersyede ture. ULF Ferie møder meget gerne de interesserede borgere til infomøde på hjemmebane i samlet flok. En udpeget koordinator fra kommunen har løbende dialog med administrationen i ULF Ferie. ULF Ferie kan derimod ikke være part i en model, hvor ULF Ferie skal stå for honorering/lønudbetaling til personalet i kommunerne. Den kræver dels administrativt flere ressourcer end ULF Ferie har til rådighed og dels er der ikke opbakning til, at der via ULF Ferie tillægges turene lønkroner. ULF Ferie tilbyder at præsentere samarbejdsmulighederne mellem kommuner/region og ULF Ferie i et passende forum. En mulighed kunne i den forbindelse være Myndighedsnetværk på Voksenområdet. Der indstilles: - Forretningsudvalget drøfter skitseret samarbejdsmulighed fra ULF, herunder om ULF skal præsentere samarbejdsmuligheden for Myndighedsnetværk på voksenområdet Bilag: - Bilag 4. ULF Ferie, Ferieture Referat: Forretningsudvalget takker for orienteringen. Der igangsættes ikke fælles initiativer - yderligere initiativer sker lokalt i de enkelte kommuner. 8. Udpegning af hjerneskadesamrådet DASSOS godkendte kommissorier for nye hjerneskadesamråd for henholdsvis voksenområdet samt børn- og ungeområdet den 6. november Sundhedsstyregruppen godkendte kommissorierne den 24. november Herefter er der pågået en proces med udpegning af medlemmer til de to hjerneskadesamråd. Af kommissorierne fremgår, hvilke faglige funktioner som skal repræsenteres i de to samråd. Følgende er forslag til de forskellige poster. De nævnte personer har takket ja til posterne. Følgende er indstillet: - Hjerneskadesamråd for voksenområdet Kommunal medformand: Jens Peter Hegelund, Direktør, Silkeborg Kommune Chef fra socialområdet Torben Rugholm, Handicapchef, Randers Kommune Chef fra sundhedsområdet ingen udpeget (KOSU finder en kandidat) 5

6 Chef fra trænings-/rehabiliteringsområdet Lene Holm, Chef for Træning/Visitation, Holstebro Kommune Chef fra arbejdsmarkedsområdet Jette Lorenzen, Arbejdsmarkedschef, Viborg Kommune 3 hjerneskadekoordinatorer/fagspecialister (og én suppleant) udpeget fra den vestlige, centrale og østlige del af regionen. - Helle Mørn, faglig konsulent, Voksenhandicap, Aarhus Kommune - Charlotte Brøndum, udviklingskonsulent på senhjerneskadeområdet, Silkeborg Kommune - Marianne Halfdaner, hjerneskadekoordinator, Syddjurs Kommune - Birgit Madsen, samarbejdskoordinator, Ringkøbing-Skjern Kommune - Hjerneskadesamråd for børn- og ungeområdet: Kommunal medformand: Ingen udpeget Chef fra familieafdeling ingen udpeget Chef fra STU (Særligt tilrettelagte ungdomsuddannelser) ingen udpeget Chef fra Skole- og dagtilbud ingen udpeget Chef fra PPR Kirsten Hansen, Leder af PPR, Ringkøbing-Skjern Kommune Chef fra trænings-/rehabiliteringsområdet Anne Sloth-Egholm, Sundhedscenterleder, Horsens Kommune 3 hjerneskadekoordinatorer/fagspecialister udpeget fra den vestlige, centrale og østlige del af regionen: - Henny Holmgaard, koordinator, Herning Kommune - Irene Kølskov, børneneuropsykolog, Viborg Kommune - Irma Edqvist, Hjerneskadekoordinator, (Skanderborg Kommune) Der indstilles: - Forretningsudvalget godkender udpegningen af de indstillede - Forretningsudvalget peger på yderligere fire personer til de tomme pladser i hjerneskadesamrådet for børn- og ungeområdet Referat: Forretningsudvalget støtter forslaget om, at driftschef i Horsens Kommune, Cate Kristiansen, udpeges til den ledige plads (Chef for sundhedsområdet) i hjerneskadesamrådet for voksenområdet. Randers Kommune tilbyder en repræsentant til pladsen for Chef for STU godkendt. Sekretariat for rammeaftaler rundsender forespørgsel til DASSOS-kredsen på de resterende ledige pladser. 9. Takster og ændret lønfremskrivning for 2015 v/keld Hørdum Sørensen, Takstgruppen På Forretningsudvalgsmøde i april 2013 blev der behandlet et punkt omkring regulering af takster grundet væsentlig ændrede lønfremskrivning. Situationen i dag er den samme, idet de forventede lønfremskrivninger er ændret fra 2,00 % til 1,38 % (minus 0,62 %). KL har i en tidligere udsendt meddelelse via Økonomiwebben om at de nedjusterer lønfremskrivningen af budget Dette har affødt spørgsmål vedr. krav om justering af takster, herunder også omkostningsbaserede takster for sociale tilbud. KL har drøftet i 2013 spørgsmålet med Social- og Integrationsministeriet. Der er ikke i regelsættet krav om, at kommunerne nedjusterer de vedtagne omkostningsbaserede takster for 2013 for sociale tilbud som følge af overenskomstresultatet. Dette skyldes, at der for omkostningsbaserede takster for sociale tilbud er krav om indregning af over- og underskud i de følgende års takster. Nedjusteringen af de forudsatte lønudgifter vil alt andet lige give et overskud i forhold til det budgetterede på de sociale tilbud. Dette skal indregnes i de efterfølgende års takster. 6

7 Takstgruppen har behandlet spørgsmålet på møde den 19. februar 2015: A. Beregning af takstudviklingen Takstgruppen er enige om at indstille til DASSOS: - At beregningen af takstudviklingen ikke bliver ændret for At i beregningen af takstudviklingen for 2016 reguleres prisudviklingsprocenten for 2015 fra de nuværende 2,0% til KL s skøn, som offentliggøres sommeren B. Regulering af takster for 2015 Takstgruppen ser to løsninger; enten reguleres takster for 2015 med tilbagevirkende kraft for hele året eller også undlades der at regulerer takster i 2015, jf. nedenstående. Takstgruppen er ikke enig om at anbefale den ene løsning frem for den anden. Takstgruppen anmoder DASSOS Forretningsudvalg - med hensyn til taksterne for 2015, om at beslutter én af følgende to muligheder: 1. Taksterne for 2015 reguleres: A. At i det tilfælde at kommunerne nedsætter budgetter som følge af lavere lønstigninger skal det også komme til udtryk i taksterne for B. At Regionen også nedsætter taksterne, hvis kommunerne bliver midtvejsreguleret for den mindre lønudvikling. 2. Taksterne for 2015 reguleres ikke: C. At selvom kommunerne vælger at regulere deres lønninger, undlades det at regulere taksterne for D. At Regionen undlader at regulere taksterne for Mulighed 2 tager udgangspunkt i den store administration, der følger en takstregulering. Forretningsudvalget behandlede en lignende sag på møde den 25. april 2013, hvor situationen var den samme. Følgende blev ført til referat på dette møde: - Beregning af takstudviklingen: Indstilling godkendt. - Regulering af takster for 2013: Forretningsudvalget opfordrer til, at kommuner/region nedsætter lønbudgetterne, men ellers lade det være op til den enkelte kommune/region, om de vil nedsætte taksterne via en efterregulering af 2013-taksten eller i Dette referat blev suppeleret på DASSOS møde den 29. maj 2013 med følgende: Efterregulering for 2013, hvornår bliver den indregnet i taksterne? Praksis er ikke enslydende i kommunerne - nogle vælger at tilbagebetale i 2013, andre i 2014 og de resterende lader reguleringen indgå i over-underskud i Uanset hvilken fremgangsmåde, der anvendes, vil det udligne sig. Der indstilles, at: - Forretningsudvalget godkender Takstgruppens indstilling vedr. beregning af takstudviklingen (punkt A). - Forretningsudvalget beslutter om taksterne for 2015 skal reguleres eller ikke reguleres (punkt B) Referat: Beregning af takstudviklingen: Forretningsudvalget godkender Takstgruppens indstilling, således beregningen af Takstudviklingen ikke bliver ændret for 2015 og at beregningen af takstudviklingen for 2016 reguleres prisudviklingsprocenten for 2015 fra de nuværende 2,0% til KL s skøn, som offentliggøres sommeren

8 Regulering af takster for 2015: Forretningsudvalget anbefaler, at alle kommuner og region regulerer taksterne for 2015 med tilbagevirkende kraft for hele året. Det hænger sammen med, at når kommuner og region nedsætter budgetterne som følge af lavere lønstigninger, skal dette også komme til udtryk i taksterne. Sekretariat for rammeaftaler udarbejder en beskrivelse heraf, der sendes til DASSOS-kredsen samt Kd.-net. 10. Kapacitetsjustering, procedure og fremadrettet afklaring v/henning Haahr I regi af rammeaftalearbejdet har DASSOS aftalt, at "konkrete kommunale/regionale forslag til kapacitetsjusteringer, der falder uden for de årlige møder i DASSOS, kan indsendes til Sekretariat for Rammeaftaler, der via mail foretager en rundspørge hos gruppen. Har ingen bemærkninger hertil, betragtes forslaget som værende godkendt. Modsat er det op til de pågældende kommuner/region, at finde en løsning, der igen kan fremsendes til DASSOS til endelig godkendelse". Der er inden for de seneste 14 dage rundsendt 3 mails vedr. kapacitetsjusteringer (Silkeborg og Herning Kommune samt Region Midtjylland) i henhold til ovenstående aftale. Skanderborg Kommune finder det problematisk, at nå til en kvalificeret afklaring af, om justeringen er hensigtsmæssigt med en hørringsfrist på kun én uge. Skanderborg Kommune finder det endvidere ønskeligt med en udredning af kapacitetsbehovet i hele regionen, jf. vedhæftet notat. Skanderborg Kommune skriver følgende: Der er behov for, at man i DASSOS starter en dialog om det samlede behov og initierer en samlet kapacitetsanalyse for regionen på handicap og socialpsykiatriområdet samt lægger en plan for, hvordan den vedligeholdes. Der indstilles: - Forretningsudvalget drøfter indstillingen fra Skanderborg Kommune Bilag: Bilag 5. Kapacitetsjusteringer, procedure og fremadrettet afklaring Referat: Punktet udgår, jf. punkt 1. Til orientering / efterretning 11. Evaluering af kommunernes fælles projekter på hjerneskadeområdet Projektperioden for de midtjyske kommuners fælles projekt på hjerneskadeområdet er udløbet pr. 31. december I forbindelse med afslutning af projektet er der udarbejdet en fælles evaluering. Evalueringen findes i to udgaver; en samlet version til kommunerne og en skemaversion med de væsentligste konklusioner. Kommunerne skal fremsende skemaversionen til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse senest d. 31. marts DASSOS drøftede på møde den 19. august 2014, hvordan kommunerne sikrer den nødvendige kompetenceudvikling inden for dysfagi (problemer med at synke og spise som følge af f.eks. en apopleksi). Hammel Neurocenter udbyder i dag grundkursus i F.O.T.T. (Facial Oral Tract Therapy), men kommunerne oplever meget lange ventelister på ledige pladser. Ved afslutning af projektperioden for kommunernes fælles projekt på hjerneskadeområdet var der et overskydende samlet beløb på ca kr. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse 8

9 har godkendt, at beløbet overflyttes til 2015 og anvendes til kompetenceudvikling inden for dysfagi. Kompetenceudviklingen sker i samarbejde med Hammel Neurocenter. Der er allerede nedsat en baggrunds- og arbejdsgruppe bestående af Favrskov Kommune, Aarhus Kommune og Randers Kommune samt repræsentanter fra Hammel Neurocenter. Det forventes, at der i løbet af 2015 kan tilbydes et kompetenceløft gennem et kortere kursus til ca. 40 kommunale ergoterapeuter. Restbeløbet betyder, at kommunerne først skal indsende afsluttende regnskab til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse ved endelig afslutning af projektet, når restbeløbet er anvendt. Samtidig indsendes der på dette tidspunkt en evaluering af kompetenceudviklingen inden for dysfagi. Der indstilles: - tages til efterretning Bilag: - Bilag 6. Evaluering af kommunernes fælles projekt på hjerneskadeområdet Referat: - taget til efterretning 12. Belægningsoversigt 1 3. kvartal 2014 DASSOS besluttede på møde den 23. februar 2012, at der udarbejdes en belægningsoversigt én gang årligt, således den procesmæssigt kan indgå i udarbejdelsen af Udviklingsstrategien. Der indstilles: - til orientering Bilag: - Bilag 7. Belægningsoversigt, 1 3. kvartal Referat: - taget til efterretning 13. Takstudviklingen I regi af Rammeaftalen er der i 2015 ikke indgået en takstaftale. Som ledelsesinformation har Takstgruppen udarbejdet en opgørelse af takstudviklingen fra i det tilfælde, at KKR skulle efterspørge opgørelsen. Beregningen er kommenteret af de enkelte driftsherrer, hvilket fremgår umiddelbart under beregningen. Resultatet er godkendt af Takstgruppen på deres møde den 19. februar Der indstilles: - til orientering Bilag: - Bilag 8. Oversigt, takstudviklingen Bilag 9. Takstudviklingen , detaljeret med mellemregninger Referat: 9

10 - Oversigt over takstudviklingen blev taget til efterretning. Sekretariat for rammeaftaler udarbejder en opgørelse til KKR, der oplister de seneste års takstudvikling. Forretningsudvalget drøftede forskellige emner og muligheder i relation hertil: 1: Hvis der aftales en takstreduktion er anbefalingen, at der aftales en reduktion over en treårig periode således der bliver mulighed for at se udviklingen over en længere periode. En bindende aftale kunne tage udgangspunkt i en samlet reduktion på 3% over 3 år. En sådan aftale åbner op for en fleksibilitet over årene, og vil kunne åbne op for taksstigninger det første år fx i velfærdsteknologi som efterfølgende vil kunne tjene sig hjem. Tanken er således også, at metodeanvendelse vil gøre det muligt økonomisk, at indhente investeringen. Summen af takstreduktioner efter 3 år skal naturligvis være på den aftalte procentsats. 2: Alternativt kan der mere traditionelt aftales en 1 % takstreduktion hvert af de 3 år ( ) Det blev endvidere drøftet, om eventuelle takstreduktioner i 2015 skal indgå i beregningen. Hvis dette sker, vil de der har gennemført reduktioner i 2015 blive tilgodeset. Forretningsudvalget anbefaler alternativ Egenbetaling, ændring af praksis til 2016 På takstgruppemøde den 15. januar 2015 behandlede takstgruppen punktet omkring Egenbetaling. Hertil havde Socialtilsyn Midt fremsendt et notat med deres holdning til, hvordan Egenbetaling skal håndteres. Dette notat er i strid med Styringsaftalen for Takstgruppen har derfor nedsat en arbejdsgruppe til at udarbejde et nyt regelsæt for håndtering af egenbetaling med henblik på at få det indarbejdet i Styringsaftalen for Kommissorium for arbejdsgruppen er vedlagt. Forretningsudvalget orienteres hermed om, at Takstgruppen har påbegyndt et arbejde der vil ændre reglerne på området. DASSOS får det nye regelsæt til godkendelse i forbindelse med behandling af Styringsaftale 2016 i maj, hvor det nye regelsæt er indarbejdet. Der indstilles: - til orientering Bilag: - Bilag 10. Kommissorium for arbejdsgruppe vedr. egenbetaling Referat: - taget til efterretning. Forretningsudvalget bakker op omkring arbejdsgruppen. 15. Henning Haahr udtræder af DASSOS - ind kommer Lars Kirkegaard Henning Haahr, Skanderborg Kommune, bliver som bekendt ny kommunaldirektør i Odder Kommune. Som følge heraf udtræder Henning Haahr af DASSOS mv. Ind i stedet for kommer direktør, Lars Kirkegaard, Skanderborg Kommune. Der indstilles: - til orientering Referat: - Forretningsudvalget takker Henning Haahr for mange års arbejde og engagement i det fælleskommunale samarbejde i regi af DASSOS og Forretningsudvalget. 10

11 16. Møde med Socialstyrelsen vedr. Centrale Udmeldinger Socialstyrelsen ønsker at følge kommunernes arbejde med de Centrale Udmeldinger, hvorfor Socialstyrelsen har afholdt dialogmøder med repræsentanter fra de administrative styregrupper i hele landet. Mandag den 23. februar 2015 afholdt Socialstyrelsen dialogmøde med repræsentanter fra de midtjyske kommuner. Fra det midtjyske deltog formand for DASSOS, Jesper Thyrring Møller samt formændene for de følgegrupper, som DASSOS udpegede i november henholdsvis direktør, Karin Holland, Horsens Kommune (følgegruppen vedr. voksne med kompleks erhvervet hjerneskade) samt direktør, Henrik Beyer, Herning Kommune (følgegruppen vedr. børn og unge med alvorlig synsnedsættelse). Desuden deltog Karsten Binderup, Sekretariat for rammeaftaler. Der indstilles: - til orientering Bilag: - Bilag 11. Dagsorden til dialogmøde vedr. centrale udmeldinger Referat: - Karsten Binderup, Sekretariat for rammeaftaler, orienterede fra mødet, herunder opfølgningen på møde med Socialstyrelsen omkring Tilbudsportalen den 11. december Eventuelt Socialtilsyn Midt inviteres til DASSOS-møde den 19. maj

12 Bilag 1

13 Deltagere: Jesper Thyrring Møller, Leif Gjørtz Christensen, Henning Haahr, Lotte Henriksen, Kenneth Koed Nielsen, Helle Bro, Steinar Eggen Kristensen, Ann-Britt Wetche, Jens Peter Hegelund Jensen og Karsten Binderup (ref.) Afbud: Eva Glæsner, Henrik Beyer Mødedato: 23. september 2014 Dato: Mødetid: kl Mødested: Viborg Rådhus Viborg, M 5 Referat fra møde i Forretningsudvalget den 23. september 2014 Dato: 25. september 2014 Sagsbehandler: Karsten Binderup Tlf kabi@viborg.dk 1. Godkendelse af dagsorden v. Jesper Thyrring Møller Referat: Godkendt 2. Godkendelse af referat fra møde d. 24. april 2014 v. Jesper Thyrring Møller Der indstilles: - til godkendelse Bilag: - Bilag 1. Referat, Forretningsudvalgsmøde den 24. april Referat: Godkendt 3. Novemberkonference, evidensbaserede metoder og implementeringsbarrierer Henrik Bendix, Midtlab, deltager i mødet ved behandling af dette punkt. Leif Gjørtz Christensen og Kenneth Koed Nielsen orienterer: Jf. referat fra DASSOS-møde den 19. august bliver det overordnet tema for Novemberkonferencen Viden, evidens og dokumentation implementeringsbarrierer og fælles forpligtende standarder. På konferencen vil kommuner og region drøfte, hvilke tilgange og vidensbaserede metoder kommunerne i fællesskab vil prioritere med sigte på regeringens 2020-mål. Konferencen faciliteres af Henrik Bendix fra Midtlab. Henrik Bendix vil deltage på Forretningsudvalgsmødet med henblik på at afdække en evt. prioritering af regeringens 2020-mål samt metoder og implementeringsbarrierer. Henrik Bendix har den 18. september 2014 deltaget i møde i Myndighedsnetværk for voksenområdet for at drøfte deres vinkel på emnet, ligesom der har været telefonmøde med formand for Chefnetværk på børn og ungeområder, Anton Rasmussen, Ikast-Brande Kommune. Der indstilles: - til drøftelse Bilag: Bilag 2. Faktaark, Sociale 2020-mål Referat:

14 Henrik Bendix fra Midtlab deltog i mødet vedr. behandling af punktet. Der er enighed om, at Viden, evidens og dokumentation er et fint afsæt for konferencen og at 2020-målene kan være vejen derhen. Vigtigt at holde fast i, at 2020-målene ikke dækker hele det specialiserede socialområde, men at der også er væsentlige områder derudover. Eksempelvis er hele voksenhandicap-området ikke nævnt. Fremgangsmåden bør derfor være således, at kommuner og region på Novemberkonferecen udvælge nogle fælles indsats- og opmærksomhedsområder, der særligt kan blive fokuseret på i årene fremover ikke kun med afsæt i 2020-målene. Novemberkonferencen og Januarkonferencen skal som altid ses i sammenhæng. På Januarkonferencen følger derfor en politisk drøftelse og udvælgelse af muligt fælles indsatsområder og mål. Med det afsæt kan DASSOS efterfølgende nedsætte mindre arbejdsgrupper, der udfolder disse fælles indsatsområder til behandling i KKR, herunder en konkretisering af, hvordan vi får produceret viden / delt allerede eksisterende viden, der kan understøtte disse mål. 4. Styring af udgiftsudviklingen, Styringsaftale 2015 v. Jesper Thyrring Møller I Styringsaftale 2015 (kap. 3, Udviklingen i taksterne) står følgende: At der fortsat skal arbejdes på at finde nye måder at styre udgiftsudviklingen på bl.a. gennem øget fokus på visitationen og den fælles metodeudvikling, da det må forventes, at de samlede kommunale udgifter fortsat vil være under pres. At der fortsat skal være fokus på udviklingen af omkostningseffektive løsninger/tilbud, som er fagligt og kvalitativt i orden. Dette kan ske ved sammenlægning og omlægning af tilbud, udvikling af nye og anderledes tilbud, kortere opholdstider, fokus på effekt af indsatsen og serviceniveau. Opfølgningen i dag sker via takstudviklingen. Men opfølgningen har den mangel, at den ikke tager højde for om budgetterne holdes og dermed, om der kommer mange efterreguleringer. Sagt med andre ord, er der en teoretisk mulighed for, at der konsekvent kan underbudgetteres og overskride budgetterne, hvorefter underskuddet indkræves i en efterregulering - uden at dette kan ses af takstudviklingen. En løsning herpå kunne være også at udarbejde en opfølgning på de faktiske udgifter, således det bliver muligt at følge udviklingen i de faktisk forbrugte udgifter. Fordelen ved dette er selvfølgelig, at de faktiske forbrugte udgifter bliver synlige sammen med takstudviklingen. Ulempen er dog, at opgørelsen er bagudrettet - det er altså først når året er gået, at denne opgørelse kan udarbejdes. Ønskes der en sådan opfølgning vil den formentlig kunne laves ud fra takstfilen. Det vil dog være nødvendigt at lade takstgruppen udarbejde forslag til, hvordan det konkret kunne gøres, for bedst muligt at sikre en god opfølgning. Der indstilles: - Forretningsudvalget drøfter hvilke fælleskommunale/-regionale initiativer, der skal igangsættes i 2015 vedr. punktet. - Forretningsudvalget drøfter, om Takstgruppen skal anmodes om at udarbejde ovennævnte forslag hertil Referat: Keld Hørdum Sørensen, Sekretariat for rammeaftaler, deltog i behandling af punktet. 2

15 Takstgruppen skal ikke udarbejde nævnte opgørelse. Forretningsudvalget besluttede at medtage behandlingen heraf i arbejdsgruppen vedr. differentierede takster. 5. Koordinationsforum, National Koordinationsstruktur Forretningsudvalget udpegede på møde den 24. april 2014 Jesper Thyrring Møller og Henning Haahr som deltagere i det tværgående koordineringsforum for lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger, som KL har nedsat. Desuden deltager Eva Glæsner og Karsten Binderup i møderne i Koordinationsforum. Koordinationsforum afholdt møde den 22. september. Følgende hovedpunkter blev drøftet: National Koordinationsstruktur v/socialstyrelsen Analyse af de sikrede instittutioner Der indstilles: - Jesper Thyrring Møller og Henning Haahr orienterer fra mødet. Bilag: - Bilag 3. Dagsorden, møde i Koordinationsforum den 22. september Bilag 4. Kommissorium, Forum for tværregional koordination på det specialiserede socialområde - Bilag 5. Referat, møde vedr. analyse af de sikrede institutioner Referat: Henning Haahr og Karsten Binderup refererede fra mødet. Koordinationsforum vil fremover også være platform for drøftelserne omkring National Koordinationsstruktur. Socialstyrelsen var meget lyttende til kommunernes kommentarer. Det blev bemærket, at det ikke handler om at tælle antal matrikler og mursten. Væsentligt for Socialstyrelsen er det, at den eksisterende viden er tilgængelig ikke at den skal være fysisk tilstede i hver kommune/region. Enighed om ikke at skabe en papirtiger for afrapportering af de centrale udmeldinger, men derimod et ens og kortfattet produkt. De centrale udmeldinger findes endnu ikke i færdig form. Emnet behandles igen på DASSOS-møde den 6. november. Rent praktisk vil dataindsamlingen vedr. de centrale udmeldinger forsøges indarbejdet i forbindelse med de kommunale indberetninger for Rammeaftale Vedr. analyse af de sikrede institutioner. Forretningsudvalget efterspurgte den færdige analyse og opfordrer til at prioritere opgaven. 6. Folkeskolereformen, besparelse v. Jesper Thyrring Møller og Lotte Henriksen Aarhus Kommune er blevet opmærksom på følgende og ønsker en drøftelse heraf: Folkeskolereformen betyder som bekendt en længere skoledag for børnene. Det gælder også for de børn, som er anbragt på døgninstitutioner. Med en længere skoledag vil der være stigende omkostninger i såvel folkeskolen som i de interne skoler, men der vil samtidigt også være en reduceret omkostning i døgninstitutionerne. Det kan være svært at regne præcist på størrelsen af denne besparelse. Hvis det imidlertid antages, at besparelsen i døgninstitutionen er ca. halvt så stor som den stigning i omkostningerne i skoletiden, så drejer det sig om ca kroner pr. barn pr. år. Med det antal døgnpladser, der er omfattet af rammeaftalen, vil 3

16 der være tale om en samlet besparelse på omkring 5-10 mio. kroner. Dette svarer til et fald på 0,18 % i gennemsnit, hvis det udregnes i forhold til alle tilbud i rammeaftalen. Aarhus Kommune vil foreslå, at lade takststigning som følge af tilsynsreformen gå lige op med besparelsen som følge af folkeskolereformen. Derved fastholdes blot en almindelig pris og lønfremskrivning af takstniveauet fra 2014 til De stigende omkostninger i skoledriften, uanset om det ligger i folkeskolen eller på de interne skoler, ligger udenfor rammeaftalens regi. Jf. Styringsaftale 2015 er der ikke indgået takstaftale i den midtjyske region, hvorfor et fald i omkostningsniveauet på 0,18 % ikke nødvendiggør en beslutning i DASSOS vedr. regulering herfor. Hvis KKR ved årsskiftet vil efterspørge en opgørelse af takstudviklingen, vil indvirkningen af ovenstående skulle tages med i betragtningen. Der indstilles derfor til, at Takstgruppen beregner den endelige procentsats på deres næste møde. Der indstilles: - Forretningsudvalget anmoder Takstgruppen om at beregne procentsatsen for folkeskolereformens indvirkning, således der er enighed om det endelig tal Referat: Forretningsudvalget noterer sig, at der hermed er gjort opmærksom på problemstillingen, men gør ikke mere ved sagen nu. Punkter til orientering / godkendelse: 7. Kapacitetsjustering ændring i Viborg Kommunes bofællesskaber Viborg Kommune ønsker administrativt og budgetmæssigt at sammenlægge de tre små bofællesskaber, Kærsangervej 68A, Kærsangervej 36 og Kærhøj, til ét bofællesskab. Der indstilles: - til godkendelse Bilag: - Bilag 6. Kapacitetsjustering ændring i Viborg Kommunes bofællesskaber Referat: Godkendt. 8. Lov og Cirkulæreprogram, Styringsaftale 2015 I Styringsaftale 2015 står følgende: Hvis der i Lov og Cirkulære program indgår ændringer der gør det dyrere/billigere at drive tilbud, får det den konsekvens i forhold til aftalen om takstudvikling at driftsherre skal reducere/øge det som kommunerne ellers bliver kompenseret for via DUT midlerne for ændringer i Lov og Cirkulære programmet. Hvert år når Lov og Cirkulæreprogrammet offentliggøres kan der herudfra konstateres om der er forhold der påvirker omkostningerne ved at drive tilbud. Ud fra disse forhold estimerer Sekretariatet for rammeaftaler en procent, således DASSOS kan beslutte, om der skal reguleres herfor i den aftalte takstudvikling. 4

17 Jf. Styringsaftale 2015 er der ikke indgået takstaftale i den midtjyske region, hvorfor løft i omkostningsniveauet på 0,17 % ikke nødvendiggør en beslutning i DASSOS vedr. regulering herfor. Sekretariat for rammeaftaler har beregnet, at tilsynsreformen indebærer et løft i omkostningsniveauet på 0,17 %. Takstgruppen har godkendt denne beregning på seneste møde den 28. august. Hvis KKR ved årsskiftet vil efterspørge en opgørelse af takstudviklingen, vil indvirkningen af ovenstående skulle tages med i betragtningen. Der indstilles: - til orientering Referat: Taget til efterretning, jf. Styringsaftale 2016, hvor der ikke er indgået takstaftale. 9. Fælles metodeudvikling, SII-afprøvning (Social Impact Investment) v. Jesper Thyrring Møller DASSOS godkendte på møde den 27. maj 2014 en ny samarbejdsaftale med Metodecentret i perioden medio 2014 til udgangen af Aftalen omfattede bl.a., at Metodecentret afprøver Social Impact Investment (forkortet SII og senest omdøbt til Sociale Effektinvesteringer) i op til 5 kommuner med henblik på at indsamle erfaringer med modellens delelementer. Sociale Effektinvesteringer kræver reviderede forretningsmodeller for sociale indsatser og ny tænkning om finansieringen af sociale indsatser. Markedet er endnu ikke klar til en samlet afprøvning af modellen. Metodecentret forventer, at der op til en samlet afprøvning først skal høstes erfaringer med dele af modellen. Metodecenteret ønsker hermed at præcisere, at budgettet på kr. ikke rummer fulde SII afprøvninger, men at Metodecentret afprøver dele af SII-modellen i op til 5 kommuner. Metodecentret vil i den forbindelse opfordre interesserede kommuner til at rette henvendelse til Metodecentret herom. Der indstilles: - til godkendelse Bilag: - Bilag 7. SII-afprøvning, præcisering til DASSOS - Bilag 8. Forslag til nye samarbejdsmodeller, DASSOS og Metodecentret Referat: Godkendt. Metodecentret bør udsende opfordringen til alle kommuner / region om at melde sig som interesseret deltager. 10. Tilbudsportalen DASSOS behandlede på møde den 27. maj 2014, en henvendelse fra Aarhus Kommune vedr. Tilbudsportalen. Der var enighed om, at Tilbudsportalen udvikler sig i retning af større og mere komplicerede indberetninger, men uden den store anvendelighed i matchning af borgere og tilbud. DASSOS besluttede, at udarbejde et brev til Socialstyrelsen og KL herom. Sekretariat for rammeaftaler sender først brevet til landets øvrige administrative styregrupper, med henblik på en tilkendegivelse af, om de vil støtte henvendelsen. 5

18 Der indstilles: - til orientering, vedhæftet brev er sendt til landets øvrige administrative styregrupper. Bilag: - Bilag 9. Tilbudsportalen, forslag til forenklinger henvendelse fra de midtjyske kommuner Referat: Taget til efterretning. 11. Eventuelt Referat: Takstbekendtgørelsen. KL oplyser, at Takstbekendtgørelsen tidligst kan forventes i december Dette kan have indvirkning på afholdes af temamøde omkring differentierede takster. Arbejdsgruppen overvejer dette. 6

19 Bilag 2

20 Fælles socialpolitiske KKR-målsætninger: Prinsens Allé 5 DK-8800 Viborg Resume, Januarkonference På KKR-Midtjyllands Januarkonference 2015 var der blandt deltagerne enighed om, at der på tværs af kommunerne i den midtjyske region, er behov for at udarbejde fælles politiske målsætninger på det specialiserede socialområde for de kommende år. Samtidig var der enighed om, at evidensbaseret metodeanvendelse i videst muligt omfang skal understøtte og indgå i arbejdet på de konkrete fagområder. Fokus flyttes derfor fra metodeudvikling til metodeanvendelse i Udviklingsstrategi Dato: 11. februar 2015 Sagsbehandler: Karsten Binderup Tlf kabi@viborg.dk Baggrund: Politiske mål forventes at blive et centralt styringsredskab på det sociale område i de kommende år. Både i en national sammenhæng, hvad regeringens 2020-mål vidner om, og i en lokal sammenhæng, hvor kommunalpolitikere kan bruge målene til at tydeliggøre, hvilke resultater den kommunale opgaveløsning skal skabe i løbet af en valgperiode. KL anbefalede i deres socialpolitiske udspil Invester før det sker, at kommunalbestyrelserne tager et stærkt politisk ejerskab i forhold til udvikling af socialpolitikken, bl.a. ved at opstille politiske mål for udviklingen, der kan fungere som et styringsværktøj for politikere og administration i den enkelte kommune. Der vil samtidig være en værdi i at formulere nogle få fælles socialpolitiske mål på tværs af kommunerne. Det kan give en klarere pejling af, hvad der skal prioriteres og muliggør benchmarking og læring på tværs af kommunerne. KKR har på sundhedsområdet med stor succes taget initiativ til at udarbejde fire fælles sundhedspolitiske KKR-målsætninger, der er med til at sikre større ensartethed på tværs af kommunerne i forhold til indhold i sundhedstilbuddene og den kvalitet, der leveres. Januarkonferencen: KKR Midtjylland afholdt den 12. januar 2015 deres årlige Januarkonference, hvor ca. 95 deltagere fra KKR Midtjylland, formænd og næstformænd fra de 19 midtjyske kommunernes fagudvalg, handicapråd, lokale udsatteråd, handicaporganisationer, Region Midtjylland, Dialogforum Midtjylland samt DASSOS, drøftede mulighederne for fælles målsætninger på det specialiserede socialområde for de kommende år. Samlet set var der stor opbakning til og forståelse for, at der skal udarbejdes målsætninger på det specialiserede socialområde. Ligeledes var der enighed om, at alle kommuner og regionen har brug for at samarbejde også når det omhandler inddragelse af evidensbaserede metoder for at nå de opstillede målsætninger. Det betyder, at fælles fokus i Udviklingsstrategi 2016 flyttes fra metodeudvikling til metodeanvendelse. Kommunerne har hver for sig og i fællesskab arbejdet med metodeudvikling i flere år, herunder som et fælles fokus- og udviklingsområde i Rammeaftalen siden Inspirationskatalogerne udarbejdet i forbindelse hermed viser, at mange interessante og spændende metoder er under udvikling i kommunerne. Fokus bør i Udviklingsstrategi 2016 derfor rettes mod metodeanvendelse.

21 Metodeafprøvning behøver ikke kun tage afsæt i bevist- eller dokumenteret effektiv praksis. Det kommuner og region oplever som meningsfyldt, skal følges også selvom praksis bygger på tilsyneladende effektiv praksis eller usikker praksis, jf. nedenstående fire trin for vidensbaseret praksis, som direktør i Socialstyrelsen, Knud Aarup, refererede til: 1. Usikker praksis 2. Tilsyneladende effektiv praksis 3. Dokumenteret effektiv praksis 4. Bevist effektiv praksis Det er således vigtigt, at kommuner og region bevæger sig på alle fire trin, herunder også omkring erfaringsudveksling. Alt behøver ikke at være gennemprøvet, men systematisk dokumentation er vigtigt. Målgrupper: Det kan være vanskeligt at afgøre, hvor og inden for hvilke områder kommunerne skal starte. Det umiddelbare letteste kan derfor være, at starte med de mest specialiserede områder, men det er ikke nødvendigvis på disse områder, at der kan høstes de største resultater både fagligt og økonomisk. Generelt blev der på konferencen peget på børn- og ungeområdet, men følgende målgrupper blev gentagende gange fremhævet i drøftelserne: - Anbragte børn og unges skolegang (ministertema i 2015). - Voksne med psykiske vanskeligheder, herunder sindslidelser (jf. Rammeaftale 2015 samt KKR-målsætning på sundhedsområdet) - Børn og unge med svære sociale problemstillinger, herunder omsorgssvigt - Børn og unge udsat for overgreb De tre højst prioriterede målgrupper på spillepladerne - under hver af de fire kategorier: Nød: - Børn og unge med svære sociale vanskeligheder, herunder omsorgssvigt - Børn og unge udsat for overgreb, herunder seksuelle og voldlige overgreb - Voksne med psykiske vanskeligheder, herunder sindslidelser (se KKR-rammepapir) Pligt: - Børn og unge udsat for overgreb, herunder seksuelle og voldlige overgreb - Børn og unge med svære sociale vanskeligheder, herunder omsorgssvigt - Voksne med misbrug Faglighed: - Børn og unge med psykiske vanskeligheder, herunder sindslidelser - Børn og unge med svære sociale vanskeligheder, herunder omsorgssvigt - Voksne med psykiske vanskeligheder, herunder sindslidelser Økonomi: - Voksne med psykiske vanskeligheder, herunder sindslidelser - Børn og unge med svære sociale vanskeligheder, herunder omsorgssvigt - Børn og unge med psykiske vanskeligheder, herunder sindslidelser

22 Bilag 3

23 Sammenhængende indsats på voksenpsykiatriområdet 1. Sammenhæng som det fælles mål Mange borgere med psykiske lidelser har komplekse problemer og brug for flere typer af tilbud og indsatser. For disse borgere er det afgørende, at indsatserne - både internt i kommunerne og mellem region, almen praksis og kommune understøtter hinanden. Eller sagt med andre ord; hvis borgerne skal have det bedst mulige udbytte af de enkelte tilbud, skal der være sammenhæng i den samlede indsats. De midtjyske kommuner og regionen har derfor i regi af rammeaftale 2015 udpeget socialpsykiatrien som et særligt fokus- og udviklingsområde. Desuden har kommunerne i 2013 udarbejdet fire sundhedspolitiske KKR målsætninger. Den fjerde målsætning indebærer, at alle kommuner skal arbejde med bedre sammenhænge inden for voksenpsykiatri. For at omsætte den fjerde KKR-målsætning i praksis har Den kommunale styregruppe på sundhedsområdet (KOSU) og Den Administrative Styregruppe på Social- og Specialundervisningsområdet (DASSOS) besluttet, at kommunerne i fællesskab skal udarbejde et rammepapir, der tegner et samlet billede af, hvordan kommunerne sikrer en sammenhængende indsats på psykiatriområdet. Rammepapiret tager afsæt i en fælles forståelse af, at bedre sammenhænge inden for voksenpsykiatrien skal bidrage til, at den enkelte borger får en behandling af høj kvalitet og effektive forløb. Konkret skal mere sammenhængende forløb understøtte, at flere borgere bliver i stand til at mestre eget liv og fastholde deres tilknytning til uddannelse og beskæftigelse. Også på nationalt plan er der særlig opmærksomhed på psykiatriområdet. Regeringens Psykiatriudvalg har således i 2014 udarbejdet en handlingsplan for psykiatriområdet, der blandt andet peger på behovet for en styrket sammenhæng i indsatsen både internt i kommunerne og i regionerne samt mellem sektorerne. KL udsendte endvidere i oktober 2013 en række pejlemærker for en bedre indsats til mennesker med psykiske lidelser. Et af disse pejlemærker er en styrket sammenhæng i socialpsykiatrien. 2. Kommunernes nye rolle I løbet af de seneste år er der sket et paradigmeskifte fra omsorg til rehabilitering i indsatsen overfor borgere med psykiske lidelser. Det betyder, at formålet med indsatsen er at understøtte borgeren i at vende tilbage til en selvstændig tilværelse. Tilknytning til arbejdsmarkedet, uddannelse, netværk og sociale relationer er derfor helt centrale fokuspunkter i indsatsen. Desuden er der gennem de seneste år sket en række strukturelle ændringer i opgavefordelingen mellem region og kommuner i forhold til borgere med psykisk sygdom. Udviklingen er kendetegnet ved hurtigere indsats, mere ambulant behandling, kortere indlæggelsesforløb og øget specialisering. Det betyder, at behandling og rehabilitering af borgere med psykisk sygdom i stigende grad sker i et samarbejde mellem praktiserende læger og kommuner eventuelt i kombination med korte forløb på et hospital. 1

24 Det stiller nye krav til den kommunale indsats og til samspillet mellem de regionale og kommunale tilbud. Denne udvikling kommer ikke mindst til udtryk i en række aktuelle initiativer, som den kommunale indsats på psykiatriområdet, skal ses i lyset af: Reformerne på arbejdsmarkedsområdet i forhold til blandt andet kontakthjælp, sygedagpenge og førtidspension betyder øget fokus på tidlig indsats i forhold til at fastholde den enkeltes tilknytning til arbejdsmarkedet. Det indebærer også, at medarbejdere på beskæftigelsesområdet får flere koordinerende funktioner i forhold til borgere med psykisk sygdom. Beskæftigelsesområdet kommer således til at spille en mere markant rolle i det tværfaglige og sektorielle samarbejde med borgere med psykisk sygdom. Regeringens psykiatrihandleplan indeholder en udrednings- og behandlingsret til borgere med psykisk sygdom, der trådte i kraft 1. september Det betyder, at flere borgere vil blive udredt og behandlet tidligere i deres sygdomsforløb. Udrednings- og behandlingsretten understøtter ambitionen om, at den enkelte skal fastholde sin tilknytning til arbejdsmarkedet, men indebærer også et øget fokus på korte indlæggelsesforløb og behov for eventuelle opfølgende indsatser i ambulant og/eller kommunalt regi. Fremover skal akutmodtagelserne på regionens akuthospitaler også kunne modtage psykiatriske patienter. Det betyder nye samarbejdsflader mellem hospitaler, praktiserende læger og kommuner i forhold til borgere med psykisk sygdom. 3. Bærende principper for indsatsen Det fælles afsæt for kommunernes indsatser i forhold til borgere med psykisk sygdom er følgende principper: 3.1. Vi samarbejder med borgeren Den grundlæggende tankegang er, at formålet med indsatserne er at understøtte borgerens rehabilitering. Socialpsykiatrien skal yde udviklingsorienteret socialfaglig rehabilitering, herunder også omsorg. Borgerens rolle er aktiv og medarbejderen samarbejder med borgeren med udgangspunkt i et udviklingsorienteret sigte. Baggrunden for paradigmeskiftet skal findes i en række undersøgelser af forløb for borgere med skizofreni, der viser, at psykisk sygdom ikke nødvendigvis er en kronisk tilstand. Det er med andre ord muligt at komme sig helt eller delvist. Forskning peger på, at op mod 2/3 af alle, der rammes af en psykisk sygdom, kommer sig helt eller delvist. Den ændrede opfattelse af psykiske sygdomme betyder, at psykiatriens opgave først og fremmest er at understøtte, at borgeren kommer sig og kan leve et så selvstændigt liv som muligt. Nøgleordene i det, som Regeringens Psykiatriudvalg kalder en moderne, åben og inkluderende indsats, er således rehabilitering og mestring. På denne måde sættes borgerens individuelle behov og muligheder i centrum. Rehabiliteringen understøttes ved at tilrettelægge et samlet forløb for borgeren, der indeholder alle de nødvendige forudsætninger for et aktivt og selvstændigt liv, herunder beskæftigelse og uddannelse. Heri ligger også en vigtig erkendelse af, at en psykiatrisk indsats for langt de flestes vedkommende ikke er et tilbud for livet, men en tidsbegrænset og målrettet indsats. 2

25 3.2. Vi målretter indsatserne til borgerens behov og ressourcer Hvis alle borgere skal sikres lige muligheder for at få de relevante tilbud, skal indsatsen tilrettelægges forskelligt, og der er behov for forskellige grader af koordinering og samordning af indsatserne. Det er derfor nødvendigt at kunne identificere de borgere, der har behov for en ekstra indsats og støtte for at kunne gennemføre et rehabiliteringsforløb. Formålet er at sikre, at forløbet tilrettelægges individuelt med udgangspunkt i borgerens behov og ressourcer. Samtidig er det med til at sikre, at vi anvender de faglige og økonomiske ressourcer bedst muligt. Desuden skal vi sikre, at vi i vores tilbud i forhold til uddannelse og beskæftigelse har fokus på inklusion af alle borgere Vi bygger på den bedste viden Målet med indsatserne på psykiatriområdet er at skabe reelle forbedringer for den enkelte borger. Det kræver solid viden om, hvad der virker, hvorfor det virker, og hvordan det virker. Indsatsen overfor borgere med psykisk sygdom skal således være baseret på den bedste tilgængelige viden. Det er afgørende, at der arbejdes ud fra kendte faglige metoder, og at metoderne anvendes systematisk. De indsatser, som virker bedst skal opprioriteres, og videndeling samt forskning på området skal fremmes. Det kan med fordel ske i et samspil mellem region og kommuner. Videndeling kan fx fremmes ved at prioritere fælles ansøgninger om puljemidler, hvor kommunerne enten helt eller delvist søger puljerne sammen. Eksempelvis søgte og modtog de midtjyske kommuner i 2011 uddannelsesmidler til hjerneskadeområdet, således at 320 kommunale sagsbehandlere ved udgangen af 2014 har modtaget fælles uddannelse indenfor to hovedområder. 4. Fælles tiltag for kommunerne for at sikre en sammenhængende indsats 4.1. Samarbejde Rehabiliteringsparadigmet stiller i stigende grad krav til samarbejde internt i kommunerne, mellem kommuner og region samt i de sammenhænge, hvor kommunerne ofte har en stor aktie dvs. i familie, institutioner, skoler, arbejdspladser mv. Det er således vigtigt, at den kommunale indsats er tværgående og sammenhængende. Ligeledes har særligt de praktiserende læger en vigtig rolle i forhold til tidlig opsporing af psykisk sygdom, eftersom den praktiserende læge er borgernes primære behandler og indgang til sundhedsvæsenet. Nogle borgere med psykisk sygdom har flere samtidige problemstillinger, og har derfor kontakter til fx både socialpsykiatrien, rusmiddelområdet, sundhedsområdet, familieområdet og arbejdsmarkedsområdet. Her er der er fortsat behov for at styrke koordineringen på tværs af fagområder, så de krav og forventninger, som borgeren og de enkelte fagområder har spiller sammen. Specielt skal vi blive bedre til at samstemme vores tilgang til borgerne mellem social- og familieområdet på den ene side og arbejdsmarkedsområdet på den anden. Borgere med psykisk sygdom er langt hårdere ramt af fysisk sygdom end gennemsnittet af befolkningen. Der er derfor behov for et bedre samarbejde mellem kommunens sundhedsafdeling og socialpsy- 3

26 kiatrien, så også psykisk syge borgere kan modtage genoptræning, forebyggelse og deltage i forløbsprogrammer. Der er allerede tradition for og gode erfaringer at bygge på, når det gælder samarbejdet om overgange mellem socialpsykiatrien og regionspsykiatrien. Samarbejdet er beskrevet i Sundhedsaftalen, hvorfor det ikke behandles i dette rammepapir. Der er dog behov for at sikre, at et tilsvarende samarbejde etableres mellem regionspsykiatrien og det kommunale arbejdsmarkedsområde, da det i stigende grad er disse instanser, der har fælles borgere. Som på det somatiske område flytter flere og flere opgaver fra regionalt til kommunalt regi. Det betyder, at kommunerne på sigt skal kunne løfte en række nye opgaver. Derfor vil kommunerne i den midtjyske region arbejde for At der sker en koordineret indsats med afsæt i en fælles plan for borgerens forløb på tværs af det kommunale arbejdsmarkeds-, social- og sundhedsområde. Dette kan understøttes gennem faste samarbejdsstrukturer på tværs af fagområder og systematisk erfaringsudveksling på tværs af kommunerne. At der gøres forsøg med modeller, der fremmer samarbejde mellem region og kommune om borgere, der indlægges på psykiatrisk hospital. Fokus skal være på at sikre et tilstrækkeligt samarbejde tidligt i borgerens forløb med særlig vægt på arbejdsmarkedsindsatsen. Det kan fx være forsøg med fremskudt myndighed eller lign modeller, hvor også arbejdsmarkedsindsatsen inddrages tidligt i forløbet Mestring Paradigmeskiftet fra omsorg til rehabilitering medfører en ændret forståelse af borgerens rolle. I den rehabiliterende tankegang tilskrives borgeren en aktiv rolle med ansvar for eget liv. Rehabilitering handler således om at skabe de rammer i de kommunale tilbud, der bedst kan understøtte borgeren i selvstændig mestring af eget liv. Rehabilitering foregår altid i et samspil mellem flere aktører. Hvis borgere med psykiske problemstillinger skal have mulighed for at komme sig helt eller delvist, er det fuldstændig afgørende, at forståelsen af den aktive borger er til stede blandt alle aktører, som indgår i en rehabiliterende sammenhæng: fx socialpsykiatrien, jobcentrene, uddannelsesinstitutioner, pårørende og andre netværk omkring borgeren. Det er med andre ord afgørende, at alle aktører deler et fælles sprog, hvor borgeren forstås som en aktiv medspiller. Udgangspunktet for al rehabilitering er, at indsatsen altid skal tage udgangspunkt i borgerens ressourcer og ønsker for herigennem at understøtte vedkommendes initiativ og selvstændighed mest muligt. Inklusion af borgeren i alle beslutninger er med andre ord et væsentligt element i rehabiliteringen. For den kommunale indsats betyder det, at fokus flyttes fra kompensation af mestringstab til træning af mestring. Alle borgere har imidlertid ikke de samme ressourcer. Der er således behov for at tænke i en bred tilbudsvifte gående fra indsatser med en høj grad af støtte til koordination til indsatser, hvor borgerens behov for støtte til koordination er meget begrænset eller helt fraværende. 4

27 De rehabiliterende indsatser kan foregå på mange forskellige måder. Omdrejningspunktet er, at der altid tages udgangspunkt i at skabe rammer, som understøtter borgerens mestring mest muligt. Dette kan fx ske gennem undervisningsrettede tilbud med fokus på dagligdagsaktiviteter eller - problemstillinger. For nogle borgere kan det være første skridt på vejen til et beskæftigelsesrettet tilbud. Rehabiliterende indsatser er et relevant udviklingsområde uanset om der er tale om tilbud i kommunalt eller regionalt regi. Det vil derfor også være relevant at sikre et tæt samspil mellem region og kommuner om indsatserne på dette område. Derfor vil kommunerne i den midtjyske region arbejde for At der udbydes fælles kompetenceudvikling på tværs af social-, arbejdsmarkeds- og sundhedsområdet med henblik på at skabe en fælles forståelse af arbejdet med borgere med psykisk sygdom. At der udvikles modeller for tilbud, hvor borgeren har styringen. Nogle kommuner har fx erfaringer med ordninger, hvor borgeren får et klippekort til bostøtte eller andre tilbud, således at borgeren selv bestemmer, hvornår støtten skal gives. At velfærdsteknologiske løsninger tænkes ind i de socialpsykiatriske tilbud som redskaber, der sætter borgerens selvstændighed i centrum. Virtuel bostøtte kan fx understøtte en mere fleksibel indsats, hvor borgeren selv er med til at bestemme, hvornår støtten gives. At anvendelsen af tidsbegrænsede, fokuserede forløb udbredes. Fx i form af forskellige typer af undervisningsforløb for borgere med psykisk sygdom. Der er fx udviklet fast koncepter for forløb i forhold til at kunne håndtere angst i hverdagen Tidlig indsats afstemt i forhold til den enkelte Psykisk sygdom opdages ofte alt for sent, når problemerne har medført frafald på skole og ungdomsuddannelse, sygemeldinger på arbejdspladsen, begrænsede sociale relationer, forringet livskvalitet osv. En forebyggende eller tidlig og helhedsorienteret indsats er derfor en helt central opgave for kommunerne. Det hænger sammen med, at forebyggelse, sundhedsfremme og tidlig indsats skal ske der, hvor borgerne færdes - i familien, institutioner, skoler, arbejdspladser osv. Dermed er sundhedsfremme og forebyggelse i høj grad forankret i kommunerne, hvor et professionelt fokus på trivsel, inklusion og tidlig indsats skal være udgangspunktet for indsatserne. Tidlig indsats er udfordret af forskelligt sprog og metoder alt afhængig af, om indsatsen foregår i regi af kommune eller psykiatrien. Samtidig kan der både internt i kommunerne og mellem kommuner og region være forskellige økonomiske incitamenter samt manglende tiltro til hinandens faglige færdigheder og professionalisme. Derfor vil kommunerne i den midtjyske region arbejde for At der afprøves metoder til at foretage relevante screeninger af borgere, der har kontakt til Kommunernes arbejdsmarkedsafdelinger. Udover arbejdsmarkedsparathed vil det være relevant at udvikle metoder i forhold til screening både forhold til borgerens fysiske og mentale 5

28 sundhed. Det kan fx ske ved at have fokus på de klassiske KRAM-faktorer (kost, rygning, alkohol og motion) og de såkaldte KRAM2-faktorer (kompetencer, relationer, accept og mestring). At der i et samarbejde med uddannelsesinstitutionerne sikres undervisning, råd og vejledning af unge i forhold til misbrug og psykisk sygdom Den inkluderende indsats i arbejdsliv og civilsamfund En succesfuld rehabilitering handler i høj grad om at aktivere hele det netværk af ressourcer, som findes omkring den enkelte borger. Løsninger skal skabes i samspil mellem borgeren, pårørende, kommune, frivillige, private virksomheder, uddannelsesinstitutioner mv. En vigtig ressource er borgerens helt nære netværk. Undersøgelser viser, at inddragelse af de pårørende i behandlingen øger borgerens mulighed for at komme sig efter psykisk sygdom. Et stærkt netværk, der involveres aktivt i indsatsen, har dermed stor betydning for borgerens evne til at komme sig. Frivillige både personer og foreninger kan også bidrage i rehabiliteringsindsatsen. Muligheden for at deltage i forskellige fritidsaktiviteter kan fx være med til at give borgeren nye perspektiver på livet. Støtte fra mennesker, som selv har haft en psykisk sygdom, kan også inddrages med positiv effekt. Mange mennesker med psykisk sygdom mister fodfæstet og forlader arbejdsmarkedet, deres uddannelse eller går skævt i systemet, fordi de i en periode ikke kan håndtere de praktiske udfordringer i en almindelig hverdag. En stor del af de mennesker, der tildeles førtidspension, lider af psykisk sygdom. Det kan føre til øget social isolation og i værste fald forværre den psykiske tilstand. Det er derfor helt afgørende at mennesker med psykisk sygdom sikres tilknytning til arbejdsmarkedet. Den inkluderende indsats skal derfor i højere grad involvere virksomhederne. De skal inddrages og gøres interesseret i at ansætte borgere på særlige vilkår eventuelt samtidig med en parallel psykiatrisk behandling. Det vil både øges kendskabet til psykiske vanskeligheder og have en forebyggende og afstigmatiserende effekt. Uddannelsesinstitutionerne skal ligeledes inddrages og ydes støtte for at øge chancerne for at fastholde borgeren i uddannelsesforløbet og nedbringe frafaldsprocenten. Derfor vil kommunerne i den midtjyske region arbejde for At ressourcer omkring borgeren inddrages i indsatsen. Der findes en række vidensbaserede metoder, som kan understøtte dette arbejde Fx IPS (håndholdt, individuel jobindsats), åben dialog, social færdighedstræning og psykoedukativ undervisning. (Metoderne er beskrevet i vidensnotat fra Socialstyrelsen om mennesker med psykiske vanskeligheder.) At der samarbejdes med lokale virksomheder og uddannelsesinstitutioner om fastholdelse af borgere med psykisk sygdom. Kommunerne ønsker dialog med virksomhederne om, hvad de har brug for fx rådgivning, hotline til fagspecialister eller andet. 6

29 Bilag: Om udarbejdelsen af rammepapir for voksenpsykiatriområdet Den Kommunale Sundhedsstrategiske gruppe (DKS) og Den Administrative Styregruppe for Social- og Specialundervisningsområdet (DASSOS) godkendte henholdsvis 27. maj og 2. juni 2014 kommissorium vedr. udarbejdelse af fælles rammepapir på voksenpsykiatriområdet, jf. KKR-målsætning 4 vedr. psykiatri. På denne baggrund er der nedsat en bredt funderet styregruppe, der dækker sundheds-, social- og beskæftigelsesområdet samt almen praksis. DKS og DASSOS har udpeget direktør Jens Peter Hegelund Jensen fra Silkeborg Kommune som formand for styregruppen. I styregruppen har følgende deltaget: Direktør, Jens Peter Hegelund Jensen, Silkeborg Kommune (formand) Job- og velfærdsdirektør, Leif Gjørtz Christensen, Viborg Kommune Sundhedschef, Lene Jensen, Randers Kommune Beskæftigelses- og sundhedschef, Jørgen Erlandsen, Skanderborg Kommune Direktør, Personale, Social og Arbejdsmarked, Helle Bro, Holstebro Kommune Sundhedschef, Trine Brøcker, Skive Kommune Kontorchef, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne, Mette Svarre, Aarhus Kommune Arbejdsmarkedschef, Jette Lorenzen, Viborg Kommune Socialdirektør, Ann-Britt Wetche, Region Midtjylland Kontorchef Jens Bejer Damgaard, Nære Sundhedstilbud, Region Midtjylland Mette Korr, praktiserende læge Sekretariat Karsten Binderup, Sekretariatet for rammeaftaler Line Rørholm Poulsen, Sekretariatet for rammeaftaler Sine Møller Sørensen, KOSU-sekretariatet Der er afholdt 3 møder i styregruppen i perioden august december

30 Bilag 4

31 Ferieture 2015 Ferieoplevelser for mennesker med udviklingshæmning 1

32 Få opfyldt dine feriedrømme ULF Ferie tilbyder grupperejser for mennesker med udviklingshæmning. I fællesskab med vores gæster skaber vi glade ferieoplevelser, der rækker langt. Vi samarbejder med mange frivillige, der er en del af ULF Ferie Støtteteam. De frivillige rejser med på ferieturene for at støtte op om vores gæster. På vores ture er alle ligeværdige. Uanset om man deltager som gæst eller frivillig, er vi fælles om ansvaret for at få en god ferieoplevelse. Vi respekterer hinanden samt de traditioner og kulturer, der er tilknyttet de forskellige rejsemål. ULF Ferie er formidler af rejser og samarbejder med rejsebureauer, der alle er medlem af Rejsegarantifonden. ULF Ferie er stiftet og ejet af Udviklingshæmmedes Landsforbund og ULF Ungdom. Forventninger til dig som gæst Primært forventes det af dig, at du selv kan klare personlig hygiejne samt at du kan indgå i sociale relationer og være en del af gruppen, du rejser med. De frivillige De frivillige i ULF Ferie Støtteteam støtter dig som gæst gennem lufthavnen og til hotellet. De minder dig gerne om, at du eventuelt skal tage din medicin og hjælper med sproget eller hvis du skal veksle penge. Således oplever du en tryg ferie. Har du behov for at have egen personlig ledsager med, er det også muligt. ULF Ferie hjælper dig gerne med at finde en personlig ledsager. De frivillige i støtteteamet er ikke på arbejde og får derfor ingen løn. Rejse- og opholdsudgifter til frivillige samt administration til ULF Ferie er inkluderet i deltagerprisen, du skal betale. Hvis du ønsker at rejse med din egen personlige ledsager, skal du selv betale udgiften til rejse, ophold og administration for din ledsager. Har du særlige ønsker I brochuren finder du inspiration til din næste ferierejse med ULF Ferie. Har du særlige ønsker og gerne vil afsted alene, med en god ven eller på bryllupsrejse, så fortæl os om det. Vi vil gøre vores bedste for at opfylde præcis din feriedrøm. FERIEMÅL REJSETIDSPUNKT SIDE Tenerife Februar 6 Thailand Marts 7 Rhodos Maj 8 Mallorca Maj 9 Tyrkiet Maj 10 Golden Sands Juli 11 Bornholm Juli 12 Cirkus Revyen August 13 Harzen August 14 Costa de Almeria September

33 Bestilling Tilmeldingsblanket til både fly- og busrejse er vedlagt brochuren. Disse blanketter findes også på Værd at vide Cirka en måned før afrejse vil du modtage et detaljeret infobrev om turens forløb, telefonnumre til og foto af de frivillige som deltager på turen. Særligt at oplyse om Vigtigt at du fra start oplyser om fx tilkøb af ekstra benplads i flyet, om du medbringer kørestol eller rollator, om du tager medicin eller lignende. Handicapvenlige feriemål Er du afhængig af rollator eller kørestol så kontakt ULF Ferie, så behov og forventninger afstemmes. Rejsebestemmelser Se rejsebestemmelser på Rejseforsikring Du bør ikke rejse uden en rejseforsikring. Med det blå EU-sygesikringskort, der dækker EU og EØS-landene, kan du kun få sygdomsbehandling på offentlige behandlingssteder og samtidig kan du blive opkrævet en egenbetaling for behandlingen. Alternativt skal du købe dækning hos en privat rejseforsikring. Ønsker du at tilkøbe en afbestillingsforsikring gennem ULF Ferie, skal denne bestilles og betales senest ved betaling af depositum. ULF Ferie samarbejder med Gouda Rejseforsikring og anbefaler tilkøb af afbestillingsforsikring. ULF Ferie kan også hjælpe dig med tilkøb af en årsrejseforsikring, men vi anbefaler, at du først undersøger behovet hos dit eget forsikringsselskab. Ved afbestilling skal du hurtigst muligt kontakte ULF Ferie, der skal oplyse rejsebureauet (teknisk rejseudbyder) om aflysningen. Bekræftelse og infomøde Når du har indbetalt depositum/hele beløbet modtager du en bekræftelse på tilmelding og betaling. Hvis turen går til udlandet, inviteres du til et informationsmøde. Her er det muligt at få mere at vide om turen, møde nogle af de andre gæster og de frivillige i ULF Ferie Støtteteam. Billetter og gæstekort De frivillige medbringer billetterne. Når du mødes med de frivillige på afrejsedagen, vil du få udleveret et gæstekort med dit navn, telefonnr. til støtteteamet, hotellets adresse og telefonnr. til ULF Ferie i Danmark. Pas og visum Husk, dit pas skal være gyldigt minimum 6 måneder efter hjemkomst. Det er dit eget ansvar at undersøge eventuelt krav om visum. Bagage I forbindelse med rejsen oplyser ULF Ferie, hvor meget bagage, du må medbringe. Medicin og vaccination Husk at medbringe nødvendig medicin og pak den i håndbagagen. Ved særlig medicin skal du huske et medicinpas. Det er gratis og fås på apoteket. Medicinpasset fortæller, at den medbragte medicin er til eget brug. Hvis du skal have hjælp ved medicinindtagelse, skal der vedlægges dokumentation og medicinen skal være doseret hjemmefra. Det er dit eget ansvar at undersøge, om det anbefales/kræves, at du vaccineres inden afrejse. Infomøde på feriestedet ULF Ferie holder informationsmøde efter ankomst til feriestedet. Samtidig vil guider fra rejsebureauet også fortælle om stedet og udflugter. Udflugter På de fleste ture bestilles og betales udflugter på feriemålet. ULF Feriebank På feriestedet tilbyder ULF Ferie Støtteteam at opbevare dine penge i ULF Feriebank. HUSK at sætte navn på dine kuverter. 4 5

34 ULF Ferie er formidler for Bravo Tours * Bravo Tours er teknisk rejseudbyder * Bravo Tours A/S CVR nr * Medlem af Rejsegarantifonden nr Tenerife mærk varmen Rejs til det skønne Tenerife, hvor klimaet er behageligt, når det er vinter i Danmark. Her byder naturen på smukke strande og høje bjerge. Du vil opleve frodige grønne områder på nordøen, mens der på sydøen er meget tørt. Vi skal bo på det dejlige sted Playa Real Resort, hvor både hotellet og området er meget handicapvenligt. Her har du mange muligheder for at være aktiv eller helt afslappet. Indkvartering sker i 2-værelses lejligheder. Rejsetidspunkt og priser Afrejse: 15. februar 2015 Hjemkomst: 22. februar 2015 Pris: Kr ,- pr. pers. i delt dobbeltværelse Tillæg på eneværelse: Kr ,- Inkluderet i prisen Flyrejse fra Billund/Kastrup - Tenerife t/r Mad ombord på flyet Transport fra lufthavn til hotel t/r Hotelophold med all inclusive Bidrag til Rejsegarantifonden Dansktalende guide fra Bravo Tours Deltagelse af ULF Ferie Støtteteam 6 Muligt tilkøb Afbestillingsforsikring, 6% af rejsens pris. Kan bestilles og betales til ULF Ferie senest ved betaling af depositum. Årsrejseforsikring kan også tilkøbes. Tilmelding Hurtigst muligt. Først til mølle princippet gælder. Betaling Depositum betales senest 24. oktober 2014: Kr ,Restbeløbet betales senest 11. december Reg. nr.: 7244 Konto nr.: Tekst: navn/tenerife Husk eventuel afbestillingsforsikring. Værd at vide Se vigtige informationer på side 5. Forbehold Forbehold for ændringer, udsolgte pladser, trykfejl, prisstigninger, aflysninger m.m. ULF Ferie er formidler for Bravo Tours * Bravo Tours er teknisk rejseudbyder * Bravo Tours A/S CVR nr * Medlem af Rejsegarantifonden nr Thailand dit livs drømmeferie Muligt tilkøb 13 dages rejse til ferieparadiset Phuket. Vi skal bo på det 4 stjernede hotel Banthai Beach Resort & Spa, der ligger i en smuk have midt på Patong-stranden, hvor sandet er kridhvidt og havet er turkisblåt. På hotellets store spa-center med dampbad, jacuzzis og saunaer tilbydes også forskellige former for massage. Phuket er Thailands største ø. Her er eksotisk dyreliv og det er oplagt at tage på spændende udflugter. Du kan f.eks. få en uforglemmelig tur på elefantryg i regnskoven. Udflugter planlægges på feriestedet. Tag på shopping og husk at prutte om prisen. Ønsker du dig et sæt skræddersyet tøj, så er det oplagt at få det syet i din ferie. Afbestillingsforsikring, 6% af rejsens pris. Kan bestilles og betales til ULF Ferie senest ved betaling af depositum. Årsrejseforsikring kan også tilkøbes. Rejsetidspunkt og priser Husk eventuel afbestillingsforsikring. Afrejse: 22. marts 2015 Hjemkomst: 3. april 2015 Værd at vide Tilmelding Hurtigst muligt. Først til mølle princippet gælder. Betaling Depositum betales senest 8. december 2014: Kr ,Restbeløbet betales senest 5. januar Reg. nr.: 7244 Konto nr.: Tekst: navn/thailand Se vigtige informationer på side 5. Pris: Kr ,- pr. pers. i delt dobbeltværelse Tillæg for eneværelse: Kr ,- Forbehold Inkluderet i prisen Forbehold for ændringer, udsolgte pladser, trykfejl, prisstigninger, aflysninger m.m. Fly Kastrup - Phuket t/r Mad ombord på flyet Transport fra lufthavn til hotel t/r Hotelophold med morgenmad Bidrag til Rejsegarantifonden Deltagelse af ULF Ferie Støtteteam 7

35 ULF Ferie er formidler for Bravo Tours * Bravo Tours er teknisk rejseudbyder * Bravo Tours A/S CVR nr * Medlem af Rejsegarantifonden nr Rhodos det græske øhav ULF Ferie tilbyder i samarbejde med Bravo Tours en skøn ferietur til Rhodos, hvor kultur og historie venter på dig. Vi skal bo på Forum Beach, et lejlighedshotel i Lalyssos. Stedet er et dejligt, roligt ferieområde lidt udenfor Rhodos by og kun to minutter fra stranden. På Forum Beach er der både tid til forkælelse og aktiviteter. Bag Lalyssos ligger Filerimos-bjerget, hvor byen Akropolis har ligget. Rejsetidspunkt og priser Afrejse: 23. maj 2015 Hjemkomst: 30. maj 2015 Muligt tilkøb Afbestillingsforsikring, 6% af rejsens pris. Kan bestilles og betales til ULF Ferie senest ved betaling af depositum. Årsrejseforsikring kan også tilkøbes. Tilmelding Først til mølle princippet gælder. Betaling Depositum betales senest 16. januar 2015: Kr ,Restbeløb betales senest 16. marts Reg. nr.: 7244 Konto nr.: Tekst: navn/rhodos Pris: Kr ,- pr. pers. i delt dobbeltværelse Tillæg for eneværelse: Kr ,- Husk eventuel afbestillingsforsikring. Inkluderet i prisen Værd at vide Flyrejse fra Billund/Kastrup - Rhodos Mad ombord på flyet Transport fra lufthavn til hotel t/r Hotelophold med all inclusive Bidrag til Rejsegarantifonden Dansktalende guide fra Bravo Tours Deltagelse af ULF Ferie Støtteteam Se vigtige informationer på side 5. Forbehold Forbehold for ændringer, udsolgte pladser, trykfejl, prisstigninger, aflysninger m.m. ULF Ferie er formidler for Bravo Tours * Bravo Tours er teknisk rejseudbyder * Bravo Tours A/S CVR nr * Medlem af Rejsegarantifonden nr Mallorca populært gensyn Mallorca er et skønt sted med dejlige sandstrande, klippekyster, bjerge og den smukke hovedstad Palma. Mange gæster har dejlige minder fra ferieøen og glæder sig til et gensyn. Vi skal bo centralt i den hyggelige by, Santa Ponsa. På Hotellet Pionero/ Santa Ponsa Park er der store, hyggelige poolområder og et væld af faciliteter, så du har rig mulighed for at være aktiv i din ferie. Det er oplagt både at tilbringe tid i den smukke natur og på shoppingture til blandt andet Palma, hvor den flotte katedral også er et besøg værd. Rejsetidspunkt og priser Muligt tilkøb Afbestillingsforsikring, 6% af rejsens pris. Kan bestilles og betales til ULF Ferie senest ved betaling af depositum. Årsrejseforsikring kan også tilkøbes. Tilmelding og betaling Først til mølle princippet gælder. Depositum ved 2 ugers ophold betales senest 16. januar 2015: Kr ,Restbeløbet betales senest 16. marts uger: Afrejse: 23. maj 2015 Hjemkomst: 6. juni 2015 Pris: Kr ,- pr. pers. i delt dobbeltværelse Tillæg for eneværelse: Kr ,- Depositum ved 1 uges ophold betales senest 23. januar 2015: Kr ,Restbeløbet betales senest 23. marts uge: Afrejse: 30. maj 2015 Hjemkomst: 6. juni 2015 Pris: Kr ,- pr. pers. i delt dobbeltværelse Tillæg for eneværelse: Kr. 900,- Husk eventuel afbestillingsforsikring. Inkluderet i prisen 8 Dansktalende guide fra Bravo Tours Bidrag til Rejsegarantifonden Deltagelse af ULF Ferie Støtteteam Fly Kastrup/Billund Palma t/r Mad ombord på flyet Transport mellem lufthavn og hotel t/r Ophold med all inclusive Reg. nr.: 7244 Konto nr.: Tekst: navn/mallorca Værd at vide Se vigtige informationer på side 5. Forbehold Forbehold for ændringer, udsolgte pladser, trykfejl, prisstigninger, aflysninger m.m. 9

36 ULF Ferie er formidler for Detur Denmark ApS * Detur Denmark ApS er teknisk rejseudbyder * Detur Denmark CVR nr * Medlem af Rejsegarantifonden nr ULF Ferie er formidler for Bravo Tours * Bravo Tours er teknisk rejseudbyder * Bravo Tours A/S CVR nr * Medlem af Rejsegarantifonden nr Tyrkiet to hotelophold Tyrkiet byder på sol, strand, historie, kultur, tyrkisk bad og duftende krydderier. I samarbejde med Detur tilbyder ULF Ferie to forskellige hotelophold i den hyggelige by Side. Her kan du shoppe billigt og komme på spændende udflugter. Hotel Sayanora kategori 3 Roligt hotel med en god beliggenhed. Hotellet ligger tæt på den lavvandede strand og i gåafstand fra butikker. Atmosfæren er venlig og afslappet. Her er bar, buffet- og à la carte restaurant. I højsæsonen arrangeres der tyrkisk aften. Forvent deltagerbetaling. Bemærk! Tilbuddet er kun for selvhjulpne udeboende gæster, der ikke har brug for megen støtte. Der deltager kun få frivillige på ferieturen. I forhold til udflugter deltager de frivillige kun, hvis gæsterne ønsker det og dækker udgifterne. Hotel Corolla kategori 4 Populært handicapvenligt hotel med dejligt åbent og solrigt pool område. Hertil er der også adgang til billard, motionsrum, tyrkisk bad og spa-afdeling. Forvent deltagerbetaling. Rejsetidspunkt og priser Afrejse Ålborg: 15. maj 2015 Hjemkomst Ålborg: 22. maj 2015 Afrejse Billund/Kastrup:16. maj 2015 Hjemkomst Billund/Kastrup: 23. maj 2015 Hotel Sayanora kategori 3 Pris: Kr ,- pr. pers. i delt dobbeltværelse Tillæg for eneværelse Kr. 650,- Hotel Corolla kategori 4 Pris: Kr ,- pr. pers. i delt dobbeltværelse Tillæg for eneværelse: Kr. 900,- Inkluderet i prisen Flyrejse fra Billund/Kastrup/Ålborg Antalya t/r Transport fra lufthavn til hotel t/r Hotelophold med all inclusive Bidrag til Rejsegarantifonden Dansktalende guide fra Detur Deltagelse af ULF Ferie Støtteteam Muligt tilkøb Afbestillingsforsikring, 6% af rejsens pris. Kan bestilles og betales til ULF Ferie senest ved betaling af depositum. Årsrejseforsikring kan også tilkøbes. Tilmelding og betaling Først til mølle princippet gælder. Oplys hvilket hotelophold du ønsker: Hotel Corolla eller Hotel Sayanora. Depositum for begge ophold betales senest 7. januar 2015: Hotel Sayanora Kr ,- Hotel Corolla Kr ,- Restbeløb betales senest 9. marts Reg. nr.: 7244 Konto nr.: Tekst: navn/tyrkiet Husk eventuel afbestillingsforsikring. Værd at vide Se vigtige informationer på side 5. Forbehold Forbehold for ændringer, udsolgte pladser, trykfejl, prisstigninger, aflysninger m.m. Golden Sands sommerferie 1 uges solferie i det skønne Bulgarien. Golden Sands ligger ved Sortehavet. Navnet kommer af det gyldne sand, som sammen med det skønne blå hav indbyder til en dejlig afslappet ferie. Golden Sands er et populært rejsemål i Bulgarien, hvor du generelt får meget for pengene. Til de festglade har Golden Sands også meget at byde på. Vi skal bo på Hotel Madara, der er et 3 stjernet hotel tæt på strand og byen. Hotellet er meget handicapvenligt og har stor fokus på at yde en god service. Du kan nyde ferien ved poolen eller forlyste dig med dart, bordtennis, billard, minifodbold og volleyball. Rejsetidspunkt og priser Turen tilbydes i 2 forskellige uger: Afrejse Billund/Kastrup: 16. juli 2015 Hjemkomst Billund/Kastrup: 23. juli 2015 Eller: Afrejse Billund/Kastrup: 23. juli 2015 Hjemkomst Billund/Kastrup: 30. juli 2015 Pris: Kr ,- pr. pers. i delt dobbeltværelse Tillæg for eneværelse: Kr ,- Inkluderet i prisen Fly Kastrup/Billund Varna t/r Mad om bord på flyet Hotelophold med all inclusive Transport mellem lufthavn og hotel t/r Dansktalende guide fra Bravo Tours Bidrag til Rejsegarantifonden Deltagelse af ULF Ferie Støtteteam Muligt tilkøb Afbestillingsforsikring, 6% af rejsens pris. Kan bestilles og betales til ULF Ferie senest ved betaling af depositum. Årsrejseforsikring kan også tilkøbes. Tilmelding Først til mølle princippet gælder. Betaling Depositum for begge ture betales senest 9. marts 2015: Kr ,- Restbeløb for begge ture betales senest 11. maj Reg. nr.: 7244 Konto nr.: Tekst: navn/golden Sands Husk eventuel afbestillingsforsikring. Værd at vide Se vigtige informationer på side 5. Forbehold Forbehold for ændringer, udsolgte pladser, trykfejl, prisstigninger, aflysninger m.m

37 ULF Ferie er formidler for Ans Rejser * Ans Rejser er teknisk rejseudbyder * Ans Rejser CVR nr * Medlem af Rejsegarantifonden nr ULF Ferie er formidler for Ans Rejser * Ans Rejser er teknisk rejseudbyder * Ans Rejser CVR nr * Medlem af Rejsegarantifonden nr Bornholm sommer i Danmark 5 dages bustur til klippeøen Bornholm, der er kendt for både klipper, røgede sild og hjemmelavede karameller. Strandhotellet i Sandvig ligger centralt ned til den hyggelige lystfiskerhavn og med kort afstand til Allinge. Udflugter på nordøen går bl.a. til Helligdomsklipperne, Tejn og Gudhjem. På midtog sydøen besøger vi den kendte Østerlars Rundkirke, Rytterknægten og Åkirkeby. Vejen går også gennem den største by Rønne og sand i tæerne kan vi få ved Dueodde, én af Danmarks smukkeste sandstrande. Hvis vejret er godt, sejler vi til Christiansø. Sejlturen er kort og på Christiansø, møder vi en guide, der kan fortælle om livet på den lille ø. Opsamlingssteder Typiske opsamlingssteder for denne tur er: Randers, Århus, Skanderborg, Silkeborg, Horsens, Vejle, Odense, Slagelse. Nærmere information om opsamling fås, når Ans Rejser er klar med detaljerne. Rejsetidspunkt og priser Afrejse: 6. juli 2015 Hjemkomst: 10. juli 2015 Pris: Kr ,- pr. pers. i delt dobbeltværelse Tillæg for eneværelse: Kr. 650,- Overnatning i delt dobbeltværelse inkl. halvpension Sightseeing på Bornholm De fleste udflugter er inkluderet Færgebillet Ystad-Rønne t/r Rejseleder fra Ans Rejser Deltagelse af ULF Ferie Støtteteam Bidrag til Rejsegarantifonden Muligt tilkøb Afbestillingsforsikring, 6% af rejsens pris. Kan bestilles og betales til ULF Ferie senest ved betaling af depositum. Årsrejseforsikring kan også tilkøbes. Tilmelding Først til mølle princippet gælder. Betaling Depositum betales ved tilmelding: Kr ,- Restbeløbet betales senest 11. maj Ved mindre end 50 dage til afrejse indbetales hele beløbet. Reg. nr.: 7244 Konto nr.: Tekst: navn/bornholm Husk eventuel afbestillingsforsikring. Værd at vide Se vigtige informationer på side 5. Cirkusrevyen 2015 I samarbejde med Ans Rejser tilbyder ULF Ferie en 2-dages bustur til København, hvor vi skal more os i Cirkusrevyen. Cirkusrevyen på Dyrehavsbakken er Danmarks største revy med sjov og latter fra start til tæppefald. Efter opsamling i Østjylland kører bussen til Gentofte Hotel med ankomst om eftermiddagen. Efter indkvartering går turen til Bakken, hvor vi har et par timer på egen hånd, inden vi mødes på restaurant Lille Peter. Her serveres Bakkens største ta -selv bord. Når forestillingen er slut, kører bussen tilbage til Gentofte Hotel. Efter et godt morgenmåltid kører vi til Kongens Nytorv. Her er der mulighed for en strøgtur, havnerundfart eller bare hygge i Nyhavn. Vi forlader København kl og er i Østjylland sidst på eftermiddagen. Opsamlingssteder Typiske opsamlingssteder for denne tur er: Randers, Århus, Skanderborg, Silkeborg, Horsens, Vejle, Odense, Slagelse. Nærmere information om opsamling fås, når Ans Rejser er klar med detaljerne. Rejsetidspunkt og priser Afrejse: 1. august 2015 Hjemkomst: 2. august 2015 Pris: Kr ,- pr. pers. i delt dobbeltværelse Tillæg for eneværelse: Kr. 300,- Inkluderet i prisen Kørsel i 4-stjernet turistbus Kaffe/the i bussen Overnatning i delt dobbeltværelse inkl. morgenmad Sandwich i bussen på vej mod København Aftensmad på Bakken Billet til Cirkusrevyen i kategori B Deltagelse af ULF Ferie Støtteteam Tilmelding Først til mølle princippet gælder. Betaling Depositum betales ved tilmelding: Kr ,- Restbeløbet betales senest 5. juni Ved mindre end 50 dage til afrejse indbetales hele beløbet. Reg. nr.: 7244 Konto nr.: Tekst: navn/cirkusrevyen Husk eventuel afbestillingsforsikring. Værd at vide Se vigtige informationer på side 5. Forbehold Forbehold for ændringer, udsolgte pladser, trykfejl, prisstigninger, aflysninger m.m. Inkluderet i prisen Forbehold Kørsel i 4-stjernet turistbus inkl. kaffe/the Forbehold for ændringer, udsolgte pladser, trykfejl, prisstigninger, aflysninger m.m

38 ULF Ferie er formidler for Detur Denmark ApS * Detur Denmark ApS er teknisk rejseudbyder * Detur Denmark ApS CVR nr * Medlem af Rejsegarantifonden nr ULF Ferie er formidler for Ans Rejser * Ans Rejser er teknisk rejseudbyder * Ans Rejser CVR nr * Medlem af Rejsegarantifonden nr ULF Ferie er formidler for Bravo Tours * Bravo Tours er teknisk rejseudbyder * Bravo Tours A/S CVR nr * Medlem af Rejsegarantifonden nr Harzen kultur og natur I samarbejde med Ans Rejser tilbyder ULF Ferie en miniferie i Nordtysklands skønne naturområde Harzen. Vi kører i bus og skal bo på det 4 stjernede hotel Der Ach termann i Goslar. På hotellet er der adgang til indendørs svømmehal. Goslar er en hyggelig gammel bjergby med små snævre gader. Byen er omringet af natur; bjerge, skove, søer og badesøer, Her er der rig mu lighed for at være aktiv. Tag vandreskoene med så kan du gå tur på de afmærkede stier og nyde den skønne natur. Bussen er til rådighed og udflugter tilpasses gruppens ønsker. Udflugten kan f.eks. gå til drypstenshulerne i Rübeland eller Heksedansepladsen. På hjemrejsedagen er der mulighed for at handle ved den dansk-tyske grænse. Forventet hjemkomst i Østjylland er ved aftentid. Opsamlingssteder Typiske opsamlingssteder for denne tur er: Randers, Århus, Skanderborg, Silkeborg, Horsens, Vejle, Kolding, Haderslev, Rødekro. Nærmere information om opsamling fås, når Ans Rejser er klar med detaljerne. Rejsetidspunkt og priser Afrejse: 2. august 2015 Hjemkomst: 6. august 2015 Inkluderet i prisen Kørsel i 4-stjernet turistbus Kaffe/the i bussen Overnatning i delt dobbeltværelse inkl. halvpension Udflugtsprogram tilpasses gruppens ønske, bussen vil være til rådighed Dansk rejseleder fra Ans Rejser Deltagelse af ULF Ferie Støtteteam Muligt tilkøb Afbestillingsforsikring, 6% af rejsens pris. Kan bestilles og betales til ULF Ferie senest ved betaling af depositum. Årsrejseforsikring kan også tilkøbes. Tilmelding Først til mølle princippet gælder. Betaling Depositum betales ved tilmelding: Kr ,- Restbeløbet betales senest 5. juni Ved mindre end 50 dage til afrejse indbetales hele beløbet. Reg. nr.: 7244 Konto nr.: Tekst: navn/harzen Husk eventuel afbestillingsforsikring. Værd at vide Se vigtige informationer på side 5. Costa de Almeria solkysten Vi gentager succesen og tilbyder i samarbejde med Bravo Tours 1 uges ferie til det po pulære feriested Costa de Almeria ved Mid delhavet. Her er pragtfuldt - dejligt vejr, skønne badestrande og spændende kultur. Vi skal bo på Hotel Hesperia Sabinal, der ligger lige ned til den skønne strandpromenade, hvor vandet er dejligt behageligt at bade i. På hotellet er der helse- og spacenter med jacuzzi. Rejsetidspunkt og priser Afrejse Billund/Kastrup:16. september 2015 Hjemkomst Billund/Kastrup: 23. september 2015 Pris: Kr ,- pr. pers. i delt dobbeltværelse Tillæg for eneværelse: Kr ,- Inkluderet i prisen Flyrejse fra Billund/Kastrup Almeria t/r Mad ombord på flyet Transport fra lufthavn til hotel t/r Hotelophold med all inclusive Bidrag til Rejsegarantifonden Dansktalende guide fra Bravo Tours Deltagelse af ULF Ferie Støtteteam Muligt tilkøb Afbestillingsforsikring, 6% af rejsens pris. Kan bestilles og betales til ULF Ferie senest ved betaling af depositum. Årsrejseforsikring kan også tilkøbes. Tilmelding Først til mølle princippet gælder. Betaling Depositum betales senest 11. maj 2015: Kr ,- Restbeløb betales senest 10. juli Reg. nr.: 7244 Konto nr.: Tekst: navn/almeria Husk eventuel afbestillingsforsikring. Værd at vide Se vigtige informationer på side 5. Forbehold Forbehold for ændringer, udsolgte pladser, trykfejl, prisstigninger, aflysninger m.m. Pris: Kr ,- pr. pers. i delt dobbeltværelse Forbehold Tillæg for eneværelse: Kr. 900,- Forbehold for ændringer, udsolgte pladser, 14 trykfejl, prisstigninger, aflysninger m.m. 15

39 ULF Ferie er formidler for Bravo Tours * Bravo Tours er teknisk rejseudbyder * Bravo Tours A/S CVR nr * Medlem af Rejsegarantifonden nr Ferieoplevelser for livet Har du spørgsmål så ring til os eller send mail: info@ulf-ferie.dk Mere info på Bliv venner med ULF Ferie på ULF Ferie - Dæmningen Vejle Mobil: Tlf.:

40 Bilag 5

41 Notat om kapacitetsjustering på handicap og socialpsykiatriområderne Baggrund Indenfor en uge i februar 2015 er der sendt 2 mails ud om kapacitetsjusteringer (udvidelser af pladser). Der henvises til en aftale om: I regi af rammeaftalearbejdet har DASSOS aftalt, at "konkrete kommunale/regionale forslag til kapacitetsjusteringer, der falder uden for de årlige møder i DASSOS, kan indsendes til Sekretariat for Rammeaftaler, der via mail foretager en rundspørge hos gruppen. Har ingen bemærkninger hertil, betragtes forslaget som værende godkendt. Modsat er det op til de pågældende kommuner/region, at finde en løsning, der igen kan fremsendes til DASSOS til endelig godkendelse". Der er en høringsfrist på en uge til at tilkendegive om, man som kommune har indvendinger. Sagsfremstilling Det er problematisk på en uge at nå til en kvalificeret afklaring om, at en udvidelse et sted i regionen er ok. Det drejer sig om målgruppen, særlige forhold omkring behovene for målgruppen, placering af tilbuddene, kvaliteten af tilbuddene og andet. Såfremt der skal være sammenhæng i, hvad der er af pladser/kapacitet i regionen, og hvad der er behov for i fremtiden, kunne det være ønskeligt med en udredning af kapacitetsbehovet i hele regionen. Det kunne være et spørgsmål om at afdække: Hvad efterspørges der af specialpladser lige nu, og hvad gør vi for at løse det akutte behov Hvad byder fremtiden og Kan den evt. ændrede efterspørgsel rummes i de nuværende tilbud, hvis stederne ændrer fokus/målgruppe. Flere kommuner har lavet eller er i gang med at lave en kapacitetsanalyse på området. Indstilling Der er behov for, at man i DASSOS starter en dialog om det samlede behov og initierer en samlet kapacitetsanalyse for regionen på handicap og socialpsykiatriområdet samt lægger en plan for, hvordan den vedligeholdes. Med venlig hilsen Jan Møller Iversen Fagchef Ældre og Handicap Skanderborg Kommune

42 Bilag 6

43 Evaluering af de 19 midtjyske kommuners fælles projekt på området for erhvervet hjerneskade Hvad har de midtjyske kommuner opnået for 3 mio. kr.? Kompetenceløft af 315 medarbejdere via fælles uddannelse og afholdelse af temadag for kommunale ledere med fokus på implementering af ny viden. Rådgivning og sparring med Hammel Neurocenter i 14 særligt komplekse borgerforløb i forskellige kommuner. Udarbejdelse af fælles informationsmateriale til borgere og pårørende for alle 19 kommuner. Uddannelses- og udviklingsdage for 60 kommunale nøglemedarbejdere og apoteams med fokus på fælles sprog og forståelse for forskellige roller. Større netværk mellem kommuner og opbygning af endnu bedre samarbejdsrelationer på tværs af sektorer. Endeligt vil kommunerne i samarbejde med Hammel Neurocenter i 2015 udvikle og afprøve et nyt kompetenceforløb inden for dysfagi. 1. Baggrund I august 2011 ansøgte de 19 midtjyske kommuner om økonomisk støtte på i alt 3 mio. kr. fra puljen til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i regi af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Baggrunden for kommunernes ansøgning var et ønske om at gennemføre et stort fælles kompetenceløft blandt medarbejdere på området for erhvervet hjerneskade samt understøtte etablering af nye strukturer til styrket koordination og samarbejde i de mest specialiserede borgerforløb. I december 2011 modtog de midtjyske kommuner tilsagn om økonomisk støtte på 3 mio. kr. øremærket til to delprojekter: 1. Fælles kompetenceudvikling (2,2 mio. kr. afsat) 1) Understøttelse af specialiserede sager ( kr. afsat) Formålet med denne evalueringsrapport er at redegøre for, hvorledes de 19 midtjyske kommuner har anvendt puljebevillingen fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, samt hvilke resultater der her ved projektperiodens afslutning kan ses af kommunernes fælles initiativer på området for erhvervet hjerneskade. Hver kommune indsender en forkortet udgave af evalueringsrapporten til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse senest den 31. marts Sekretariat for rammeaftaler udarbejder forkortet skemaudgave af evalueringen. 1

44 Ved regnskabsafslutning pr. 31. december 2014 havde kommunerne et samlet restbeløb på i alt kr. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har den 20. november 2014 godkendt, at beløbet overflyttes til 2015 med det formål at udvikle et kompetenceforløb vedr. dysfagi (dvs. problemer med at spise, drikke og synke) i samarbejde med Hammel Neurocenter. Det er aftalt med Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, at der indsendes en evaluering af det nye tiltag, når kompetenceforløbets pilotfase afsluttes. Sammen med dette tillæg til denne evalueringsrapport indsender kommunerne det samlede regnskab for hele det fælles projekt. Det vil sige, at kommunerne ikke skal indsende afsluttende regnskab sammen med indsendelse af evalueringen senest den 31. marts Projektorganisering Socialdirektørkredsen i de midtjyske kommuner og Region Midtjylland valgte på et møde den 11. januar 2012 at nedsætte en styregruppe til at implementere kommunernes fælles projekt. Styregruppen har gennem projektperioden bestået af repræsentanter fra 9 af de 19 midtjyske kommuner. Sammensætningen af styregruppen har været bred og dækket over en direktør (formand), myndighedsledere, driftsledere, socialfaglige konsulenter, hjerneskadekoordinatorer mv. Styregruppen for de fælleskommunale puljemidler har haft kompetence til at træffe beslutninger på vegne af alle 19 kommuner, der jævnligt er blevet orienteret via mails og nyhedsbreve. På tidspunktet for styregruppens konstituering havde alle kommuner mulighed for at foreslå deltagere til styregruppen, ligesom kommunerne uden for styregruppen er blevet involveret undervejs i projektet, f.eks. via arbejdsgrupper der har haft til opgave at udarbejde beskrivelser af den fælles kompetenceudvikling til brug i udbudsprocessen. Den daglige projektkoordination og sekretærfunktion for styregruppen har ligget hos Sekretariat for Rammeaftaler (Midtjylland) 1. For at sikre gennemsigtighed i projektet har Sekretariat for Rammeaftaler løbende lagt alle referater og øvrige dokumenter fra styregruppen på Sekretariat for Rammeaftalers hjemmeside her. 3. Økonomistyring Som en del af den daglige projektkoordination har Sekretariat for Rammeaftaler været ansvarlig for den overordnede økonomistyring i kommunernes fælles projekt. Ved projektets afslutning er der i overensstemmelse med den oprindelige projektansøgning gennemført aktiviteter svarende til de bevilgede beløb inden for de to delprojekter. Undervejs i projektperioden er der inden for delprojektet vedr. understøttelse af specialiserede sager foretaget budgetmæssige omplaceringer, som løbende er blevet godkendt af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Baggrunden for justeringerne forklares i de enkelte afsnit i evalueringsrapporten. Kommunernes andel af den fælles puljebevilling er løbende blevet udbetalt til kommunerne sammen med den enkelte kommunes individuelle puljebevilling. I forbindelse med konkrete projektaktiviteter har Sekretariat for Rammeaftaler betalt alle indkomne fakturaer, hvorefter kommunerne 3-4 gange årligt har indbetalt de afholdte beløb til Sekretariat for Rammeaftaler via deres respektive 1 Sekretariat for Rammeaftalers overordnede opgave er at understøtte og sikre et smidigt og udviklingsorienteret fælleskommunalt samarbejde på det specialiserede socialområde. 2

45 puljebevillinger. Da kommunerne således selv har forvaltet deres andel af den fælles puljebevilling inden for de rammer, som løbende er aftalt via styregruppen, vil hver kommune aflægge individuelle regnskaber for deres andel af det fælles projekt. 4. Opsummering af gevinster og læring for kommunerne De 19 midtjyske kommuners fælles projekt har generelt været én lang læreproces for alle kommuner. Projektets succes kan i høj grad tilskrives et stort engagement og idérigdom blandt styregruppens formand og deltagere samt stor opbakning fra både medarbejdere og ledere i de resterende kommuner. Den helt overordnede gevinst ved projektet er, at det gennem den fælles kompetenceudvikling er lykkedes at sikre et kompetenceløft af i alt 315 medarbejdere jævnt fordelt inden for de 19 kommuner og med en bred faglig repræsentation 2. Dertil kommer, at der er afprøvet nye samarbejdsformer med Regionshospitalet Hammel Neurocenter (herefter Hammel Neurocenter), hvorved der er opstået større kendskab de to sektorer imellem og dannet nye netværk alt sammen til gavn for den tværsektorielle koordination mellem kommunerne og Hammel Neurocenter. Blandt styregruppens kommuner er opfattelsen, at delprojektet vedr. fælles kompetenceudvikling foruden et højere kompetenceniveau har medvirket til fælles sprog og bevågenhed på tværs af fagområder. På denne måde har den fælles kompetenceudvikling bidraget til en implementering af Sundhedsstyrelsens anbefaling vedr. tværfagligt samarbejde mellem fagpersoner (Sundhedsstyrelsen 2011, Forløbsprogram for rehabilitering af voksne med erhvervet hjerneskade). I delprojektet vedr. understøttelse af specialiserede sager ses en række forskellige gevinster. Hammel Neurocenter har været en vigtig samarbejdspartner gennem hele projektperioden. Fællesnævneren for gevinsterne af dette delprojekt er et styrket samarbejde og større viden om hinandens ansvarsområder kommuner og region imellem. Regionale og kommunale medarbejdere har mødt hinanden på forskellig vis og fået indsigt i hinandens hverdag dette er Figur 1. Gevinster og læring bl.a. sket via et fælles uddannelsesforløb for kommunale nøglemedarbejdere og de regionale apopleksiteams. Større tværsektorielt kendskab og samarbejde Fælles sprog og bevågenhed Netværks -dannelse Den vigtigste interessent i kommunernes fælles projekt er naturligvis borgeren med erhvervet hjerneskade. Således er det afgørende, at de beskrevne gevinster spredes på en sådan måde, at borgere og pårørende mærker en tydeligt effekt. Som en del af delprojektet vedr. understøttelse af specialiserede sager har kommunerne udviklet informationsmaterialet Genstart, der præsenterer nøgleoplysninger 2 Uddannelsesforløbene har været sammensat af fysio- og ergoterapeuter, pædagoger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter/-hjælpere, socialrådgivere, socialformidlere og visitatorer, jobkonsulenter, fagkonsulenter, hjerneskadekoordinatorer mv. 3

46 om alle 19 kommuners rehabiliteringsindsats. Det er styregruppens forhåbning, at både borgere med erhvervet hjerneskade og deres pårørende vil opleve, at Genstart kan være med til at lette overgangen fra hospital til kommune. Det skal understreges, at de beskrevne gevinster som følge af kommunernes fælles projekt ikke kan stå alene, men i høj grad skal ses i sammenhæng med de bidrag, som kommunernes individuelle projekter finansieret af puljen til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade har leveret bl.a. i forhold til implementering af Sundhedsstyrelsens anbefalinger for området. 5. Fælles kompetenceudvikling I den fælles kompetenceudvikling er der gennemført tre uddannelsesforløb: En nøglepersonsuddannelse for medarbejdere på henholdsvis diplom- og akademiniveau samt en uddannelse i styring af komplekse sager på diplomniveau. Den fælles kompetenceudvikling er gennemført i fem uddannelsesperioder fra januar 2013 til juni Som det fremgår af nedenstående figur 2, kan aktiviteterne i forhold til den fælles kompetenceudvikling opdeles i tre faser. Figur 2. Fælles kompetenceudvikling projektets fase Fase 1 Januar - august 2012 Forberedelse Herunder design af uddannelser og valg af leverandør Fase 2 September - december 2012 Planlægning Herunder holdsammensætning Fase 3 Januar juni 2014 Afvikling af uddannelse Fem perioder I fase 1 foregik en lang række forberedelsestiltag, herunder beskrivelse af de ønskede uddannelsesforløb i arbejdsgrupper med bred kommunal deltagelse samt en udbudsproces med forudgående prækvalifikationsrunde, hvorigennem uddannelsesleverandøren blev fundet. I fase 2 pågik en række planlægningsaktiviteter i samarbejde med uddannelsesleverandøren, hvorefter uddannelsesforløbene for i alt 315 medarbejdere blev gennemført, jf. fase Udbytte og resultater I dette afsnit præsenteres udbytte og resultater i forbindelse med de tre uddannelsesforløb i den fælles kompetenceudvikling. Konklusionerne i hvert afsnit bygger på et sammendrag af hovedelementerne fra uddannelsesleverandørens kvantitative og kvalitative evalueringer af de fem uddannelsesperioder. For akademiuddannelsen for nøglepersoner er der dog ikke kvantitativt data til rådighed, hvorfor konklusionerne for dette uddannelsesforløb udelukkende bygger på kvalitativt data. I den kvantitative del af uddannelsesleverandørens evalueringer er der spurgt ind til en lang række forhold, hvor ikke alle vurderes lige relevante for denne evalueringsrapport. Derfor er der udvalgt fire kategorier, som medtages i denne rapport. De kvantitative data understøttes af kommentarer i 4

47 den kvalitative del af evalueringerne, hvor deltagerne har haft mulighed for frit at kommentere med ris og ros til uddannelsesforløbene Uddannelse for nøglepersoner Formålet med de to uddannelsesforløb for nøglepersoner har grundlæggende været at styrke den neurofaglige viden i kommunerne inden for temaer som hjernens funktion og betydningen af hjerneskader, borgerens udvikling af mestringsstrategier, det tværprofessionelle samarbejde mv. Diplomuddannelsen har været rettet mod medarbejdere med en professionsbacheloruddannelse, mens akademiuddannelsen har været målrettet medarbejdere med en kort videregående uddannelse (primært social- og sundhedsassistenter/-hjælpere). I alt 227 medarbejdere fordelt over samtlige 19 midtjyske kommuner har deltaget på uddannelse for nøglepersoner. Diplomuddannelsen er blevet udbudt af University College Lillebælt, mens Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens har varetaget akademiuddannelsen Diplomniveau I alt 141 medarbejdere har deltaget på uddannelsen for nøglepersoner på diplomniveau. I tabel 1. præsenteres hovedresultaterne i uddannelsesleverandørens kvantitative evalueringer af diplomuddannelsen for nøglepersoner. Svarprocenten er 70,2 %. Tabel 1. Diplomuddannelse for nøglepersoner de væsentligste fund og tendenser Deltagernes vurdering af forskellige parametre Ved ikke I alt Samlet oplevelse 1,0 %(1) 7,1 %(7) 23,2 %(23) 59,6 %(59) 9,1 %(9) 100 % (99) Fagligt niveau 5,1 %(5) 26,3 %(26) 52,5 %(52) 16,2 %(16) 100 % (99) Overensstemmelse mellem mål og faktisk undervisning Anledning til forandring af praksis 4,0 % (4) 6,1 % (6) 45,5 % (45) 36,4 % (36) 7,1 % (7) 1,1 % (1) (Kender ikke mål) 100 % (99) 1,0 % (1) 3,0 % (3) 34,4 % (34) 40,4 % (40) 21,2 % (21) 100 % (99) Kilde: Uddannelsesleverandørens evalueringer af periode 1-5 (kvantitativ del). Respondenterne har vurderet de forskellige kategorier på en skala fra 1 til 5, hvor 1 indikerer den laveste vurdering og 5 indikerer den højeste vurdering. Svarene er angivet i procent. I parentes fremgår antallet af respondenter. Samlet oplevelse Som det fremgår af tabel 1, har 68,7 % af respondenterne haft en god eller meget god samlet oplevelse af diplomuddannelsen for nøglepersoner. 23,2 % har givet udtryk for en nogenlunde samlet oplevelse, mens 8,1 % desværre har haft en dårlig eller meget dårlig samlet oplevelse af uddannelsesforløbet. Blandt de kvalitative kommentarer kan man se, at det særligt er muligheden for at trække stikket ud for en stund og fordybe sig i sit fagområde, der har bidraget til en positiv samlet oplevelse af uddannelsesforløbet. Flere respondenter peger på, at det er mange år siden, at de sidst har været på skolebænken, hvilket for flere har været forbundet med en smule nervøsitet i begyndelsen de fleste Når læring foregår over tid, er der tid til refleksion og bearbejdning. Tingene bundfældes mere, samtidig med der er mere overskud til implementering (deltager på diplomuddannelse for nøglepersoner, periode 2). 5

48 oplever imidlertid, at en god stemning på holdet og en dygtig læringsfacilitator gav dem den nødvendige tryghed. For styregruppen har det været vigtigt at skabe uddannelsesforløb med en vekselvirkning mellem teori og praksis for herigennem at sikre en løbende implementering af deltagernes nye viden. Inden for aktionslæring er det et kendt faktum, at kun ca % af deltagere på traditionelle uddannelsesforløb, hvor der ikke sker en vekselvirkning mellem teori og den daglige praksis, rent faktisk gør noget nyt, når de vender tilbage til deres arbejde igen (van Hauen, 2006: 17). Flere respondenter giver udtryk for, at vekselvirkningen mellem teori og praksis har været positiv, idet der mellem undervisningsgangene har været mulighed for at afprøve det lærte i forbindelse med konkrete arbejdsopgaver. Dog oplever en mindre gruppe af respondenterne, at det har været vanskeligt at veksle mellem uddannelse og det daglige arbejde hermed forstået, at et mere komprimeret forløb, hvor uddannelsesdagene lå i direkte forlængelse af hinanden havde været at foretrække. Fagligt niveau Adspurgt om det faglige niveau på uddannelsesforløbet giver 68,7 % af respondenterne udtryk for, at det faglige niveau har været meget højt eller højt. 26,3 % vurderer det faglige niveau som middel, mens 5,1 % vurderer det som lavt. Jeg har fået større viden og indblik i hjerneskadeområdet samt litteratur, hvor jeg evt. kan søge yderligere viden efter behov (deltager på diplomuddannelse for nøglepersoner, periode 1). Det er uvist, hvorvidt en vurdering af et højt fagligt niveau skal forstås som et kvalitetsstempel af uddannelsesforløbet eller som udtryk for, at niveauet har været for højt. I den kvalitative del af evalueringerne findes kun få kommentarer, der direkte handler om uddannelsesforløbets faglige niveau. Flere respondenter giver imidlertid udtryk for, at den anvendte litteratur har været god og af passende sværhedsgrad. Således påpeger flere, at litteraturen også kan være brugbar fremadrettet i arbejdssituationer. Overensstemmelse mellem mål og faktisk undervisning Ser man på deltagernes vurdering af overensstemmelse mellem uddannelsesforløbets mål og den faktiske undervisning, giver 43,5 % af respondenterne udtryk for en meget god eller god overensstemmelse. 45,5 % oplever en nogenlunde overensstemmelse. Endelig har 10,1 % oplevelsen af en lille eller meget lille overensstemmelse, mens 1,1 % angiver, at de ikke kender til uddannelsesforløbets mål. En mulig årsag til den blandede vurdering af overensstemmelsen mellem mål og faktisk undervisning kan findes i styregruppens informationsstrategi, hvor alt information om kompetenceudviklingen forud for tilmelding af konkrete deltagere er sendt til en gruppe af kontaktpersoner i kommunerne, som har haft til opgave at videreformidle til relevante afdelingsledere mv. Således har der været risiko for, at den udsendte information ikke er nået ud til alle interessenter på samme tid. Dette billede understøttes af den kvalitative del af evalueringerne. Endelig viser evalueringerne, at man i nogle kommuner har formuleret Jeg har fået så meget inspiration til ting, der kan forbedres i praksis. Det er en ny verden, der åbner sig for mig (deltager på diplomuddannelse for nøglepersoner, periode 4). egne mål for uddannelsesforløbet. Dette er naturligvis positivt, da der på denne måde har været tydelige ledelsesmæssige forventninger til deltagerne dog er der også risiko for en forvirring blandt 6

49 deltagerne, eftersom det således ikke nødvendigvis er klart, hvornår der er tale om en enkelt kommunes mål, og hvornår der er tale om de officielle mål for uddannelsesforløbet. Anledning til forandring af praksis Et afgørende element i al kompetenceudvikling er naturligvis, hvorvidt deltagerne kan anvende deres nye viden i praksis. En væsentlig del af baggrunden for styregruppens prioritering af en vekselvirkning mellem teori og praksis i uddannelsesforløbene var netop understøttelsen af en løbende implementering af det lærte i den daglige praksis. Som det fremgår af tabel 1, vurderer 61,6 % af respondenterne, at uddannelsesforløbet i meget høj grad eller høj grad har inspireret til forandring af deres praksis. 34,4 % vurderer, at dette har været tilfældet i nogenlunde grad, mens 4,0 % vurderer, at dette kun har været tilfældet i lav eller meget lav grad. Flere respondenter påpeger, at det faktum, at uddannelsesforløbet har været målrettet en bred faggruppe, har inspireret til forskellige forbedringsmuligheder Akademiniveau I alt 86 medarbejdere har deltaget på uddannelsen for nøglepersoner på akademiniveau. Som tidlige nævnt findes der desværre ikke kvantitative data for akademiuddannelsen for nøglepersoner. Nedenstående analyse bygger derfor udelukkende på kvalitative data. Samlet oplevelse De deltagere på akademiuddannelsen for nøglepersoner, som har udfyldt et det afsluttende spørgeskema, har generelt en positiv oplevelse af uddannelsesforløbet. I tråd med diplomuddannelsen for nøglepersoner peger flere respondenter på, at det har været positivt at træde ud af virkeligheden og fordybe sig i sit fagområde for en stund. Uddannelsesforløbet har på en meget virkelighedsnær måde bidraget til overblik over opgaverne som nøglepersoner. Som det også var tilfældet på diplomuddannelsen, nævner flere deltagere, at uddannelsesforløbet med fordel kunne have foregået over en længere periode, idet der var megen læring at håndtere på kort tid. Der blev undervist på fornemste vis, så selv den sværeste teori blev gjort levende og dermed lettere at forstå og forholde sig til (deltager på akademiuddannelse for nøglepersoner, periode 2). Fagligt niveau Størstedelen af respondenterne giver udtryk for, at det faglige niveau har været passende, og at underviserne har formået at præsentere de forskellige teorier på en levende og forståelig måde. Blandt de respondenter, der har oplevet et meget højt fagligt niveau, nævner flere, at oplevelsen ændrede sig i takt med, at de fandt sig til rette i rollen som studerende og dykkede dybere ned i fagstoffet. Overensstemmelse mellem mål og faktisk undervisning ( )Det hele har været én stor invitation til refleksion og ideer til handling (deltager på akademiuddannelse for nøglepersoner, periode 2). En stor del af respondenterne har desværre oplevet ikke at føle sig tilstrækkeligt informeret om uddannelsesforløbets indhold forud for uddannelsesforløbets opstart. Således har det været vanskeligt for mange at svare på, hvordan de oplevede overensstemmelsen mellem uddannelsesforløbets mål og den faktiske undervisning. I tråd med diplomuddannelsen for nøglepersoner er en mulig forklaring, at styregruppens informationskanaler ikke har fungeret fuldt ud samt at flere kommuner har formuleret egne mål, som ikke nødvendigvis har været enslydende med de officielle mål for uddannelsesforløbet. 7

50 Anledning til forandring af praksis En overvejende del af respondenterne giver udtryk for, at uddannelsesforløbet har inspireret til forandring af praksis. Konkret peger flere på, at undervisningen har været tilpas virkelighedsnær til, at det lærte kan omsættes direkte i praksis. En del af respondenterne oplever imidlertid også, at de ikke er sikre på, hvordan de skal implementere deres nye viden. Dette hænger for mange respondenter sammen med, at der ikke er sket en forventningsafstemning med nærmeste leder forud for uddannelsesopstarten Diplomuddannelse i styring af komplekse sager Formålet med diplomuddannelsen i styring af komplekse sager har været at styrke medarbejdernes viden om gode, velkoordinerede borgerforløb i relation til interne såvel som eksterne samarbejdspartnere. Uddannelsesforløbet har taget udgangspunkt i temaer som forståelse af processer, borgeren og de pårørende som aktive medspillere samt betydningen af et fælles sprog. I alt 88 medarbejdere primært sagsbehandlere og hjerneskadekoordinatorer har deltaget på uddannelsesforløbet, der er blevet udbudt af Konsulenthuset Supervision og Proces - Albatros og Go Proces. I tabel 1. præsenteres hovedresultaterne i uddannelsesleverandørens kvantitative evalueringer af diplomuddannelsen i styring af komplekse sager. Svarprocenten er 42 %. Den noget lave svarprocent skyldes dels en fejl i uddannelsesleverandørens evalueringssystem i 3. periode 3 og dels, at kun 6 personer har deltaget i evalueringen af 5. uddannelsesperiode. Tabel 2. Diplomuddannelse i styring af komplekse sager de væsentligste fund og tendenser Deltagernes vurdering af forskellige parametre Ved ikke I alt Samlet oplevelse 8,1 % (3) 21,6 % (8) 51,4 % (19) 19,0 % (7) 100 % (37) Fagligt niveau 8,1 % (3) 16,2 % (6) 59,5 % (22) 16,2 % (6) 100 % (37) Overensstemmelse mellem mål og faktisk undervisning Anledning til forandring af praksis 8,1 % (3) 37,8 % (15) 45,9 % (17) 8,1 % (3) 100 % (37) 5,4 % (2) 21,6 % (8) 40,5 % (15) 32,4 % (12) 100 % (37) Kilde: Uddannelsesleverandørens evalueringer af periode 1-5 (kvantitativ del). Respondenterne har vurderet de forskellige kategorier på en skala fra 1 til 5, hvor 1 indikerer den laveste vurdering og 5 indikerer den højeste vurdering. Svarene er angivet i procent. I parentes fremgår antallet af respondenter. Samlet oplevelse Til spørgsmålet om den samlede oplevelse af diplomuddannelsen i styring af komplekse sager giver 70,4 % af respondenterne udtryk for, at deres oplevelse har været meget god eller god. 21,6 % giver udtryk for en nogenlunde samlet oplevelse, mens 8,1 % har haft en dårlig samlet oplevelse. Særligt to forhold gør sig gældende i forbindelse med deltagernes vurdering af den samlede oplevelse af uddannelsesforløbet. 3 En fejl i evalueringssystemet bevirkede, at evalueringen ikke var åben for svar fra deltagerne i en tilstrækkelig lang periode. 8

51 Hensigten med diplomuddannelsen i styring af komplekse sager har været at tilbyde et forløb, hvor deltagerne ville opnå generelle kommunikationskompetencer, som kan anvendes bredt set. Den overvejende del af deltagerne bekræfter, at dette er tilfældet. Desværre har enkelte deltagere oplevet, at neurofagligheden og den kommunale virkelighed ikke i tilstrækkelig grad har været omdrejningspunktet for undervisningen. I tråd med de øvrige to uddannelsesforløb er deltagerne på diplomuddannelsen i styring af komplekse sager splittede mellem, hvorvidt vekselvirkningen mellem uddannelsesdage og praksisdage har været befordrende for læringen eller ej. Dog nævner flere deltagere, at muligheden for straks at afprøve det lærte gjorde uddannelsesforløbet mere praksisnært. Fagligt niveau Når deltagerne er blevet spurgt til det faglige niveau for uddannelsesforløbet, vurderer 75,7 % af respondenterne, at det faglige niveau har været meget højt eller højt. 16,2 % tilkendegiver, at niveauet har været nogenlunde passende, mens 8,1, % oplever, at niveauet var lavt. I tråd med diplomuddannelsen for nøglepersoner er det uvist, hvorvidt en vurdering af et højt fagligt niveau skal forstås som et kvalitetsstempel af uddannelsesforløbet eller som udtryk for, at niveauet har været for højt. I den kvalitative del af evalueringerne findes meget få kommentarer, der handler om det faglige niveau, hvorfor det må antages, at niveauet har været passende. Overensstemmelse mellem mål og faktisk undervisning Ser man på besvarelserne af spørgsmålet om overensstemmelse mellem mål og faktisk undervisning, oplever 54 % af respondenterne en meget god eller god overensstemmelse. 37,8 % giver udtryk for, at overensstemmelsen har været nogenlunde, mens 8,1 % vurderer, at overensstemmelsen mellem mål og faktisk undervisning har været dårlig. At afprøve viden/læring undervejs gør, at jeg bliver bedre til fremover at bruge ny viden (deltager på diplomuddannelsen i styring af komplekse sager, periode 2). I forlængelse af diplom- og akademiuddannelsen for nøglepersoner har en væsentlig del af deltagerne desværre ikke følt sig tilstrækkeligt informeret om uddannelsesforløbets indhold forud for uddannelsesforløbets opstart. Således har det været vanskeligt for mange at svare på, hvordan de oplevede overensstemmelsen mellem uddannelsesforløbets mål og den faktiske undervisning. Som det er tilfældet for nøglepersonsuddannelsen er en mulig forklaring, at styregruppens informationskanaler til f.eks. udsendelse af pjecer om uddannelsesforløbet ikke har fungeret optimalt samt at kommunerne har formuleret egne mål for uddannelsesforløbet, som ikke nødvendigvis har været samstemmende med de officielle mål for uddannelsesforløbet. Anledning til forandring af praksis Hvorvidt uddannelsesforløbet har givet inspiration og ideer til forandring af den daglige praksis er et meget vigtigt element. 72,9 % af respondenterne giver udtryk for, at diplomuddannelsen i styring af komplekse sager i meget høj grad eller i høj grad har givet anledning til forandring af praksis. Henholdsvis 21,6 % og 5,4 % tilkendegiver, at dette har været tilfældet i nogenlunde eller lav grad. En væsentlig del af respondenterne nævner eksplicit, at vekselvirkningen mellem teori og praksis herunder arbejdet med hjemmeopgaver har været befordrende for læringen. 9

52 5.2. Implementering af den opnåede viden I den oprindelige projektansøgning fra de 19 midtjyske kommuner var der afsat kr. til effektmåling af den fælles kompetenceudvikling. I løbet af projektperioden blev det klart, at det ikke ville være muligt at foretage en egentlig effektmåling af uddannelsesforløbene med fokus på, hvordan kompetenceløftet blandt medarbejderne påvirkede indsatsen overfor borgere med en erhvervet hjerneskade. Dels ville en sporing af en borgerrettet effekt af det fælles kompetenceløft fordre en noget længere tidshorisont, end dette projekt har opereret med de sidste deltagere gennemførte uddannelsesforløb så sent som i foråret Dels ville det være yderst vanskeligt at udsondre en isoleret effekt af lige netop de midtjyske kommuners fælles kompetenceudvikling, idet området for erhvervet hjerneskade i løbet af projektperioden har været kendetegnet ved en stor bevågenhed og en lang række tiltag både i de enkelte kommuner (herunder kommunernes egne projekter) og fra nationalt hold. På ovenstående baggrund godkendte Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse den 15. maj 2012, at de kr., der var afsat til effektmåling, i stedet blev brugt på at afholde en temadag i forbindelse med afslutningen af den fælles kompetenceudvikling med fokus på, hvordan den opnåede viden blandt deltagerne bedst kunne forankres og anvendes rundt omkring i kommunerne. Temadagen blev afholdt den 16. juni På temadagen deltog i alt ca. 120 kommunale ledere og andre fagpersoner inden for området for erhvervet hjerneskade. På temadagen blev deltagerne præsenteret for et oplæg ved Annemette Digmann, Innovationschef i Region Midtjylland, der tog fat på, hvordan man som leder understøtter, at ny viden blandt medarbejderne ikke arkiveres sammen med undervisningsmaterialet, men i stedet kommer til at arbejde aktivt i organisationen. Deltagerne fik ligeledes mulighed for i mindre grupper at drøfte, hvordan den ny viden i kommunerne bedst omsættes til praksis. Som afslutning på temadagen holdt Peter Lund Madsen foredrag om hjernens omstillingsparathed f.eks. i forbindelse med anvendelse af ny viden i 10

53 en organisation. Endelig blev temadagen anvendt til at kvittere for et godt samarbejde med uddannelsesleverandøren og ikke mindst kommunerne imellem. 6. Understøttelse af specialiserede sager Det overordnede formål med delprojektet vedr. understøttelse af specialiserede sager har været at afprøve nye metoder til at understøtte den tværsektorielle viden og koordination i borgerforløb på specialiseret niveau inden for området for erhvervet hjerneskade. Understøttelsen er foregået gennem fire forskellige tiltag, som præsenteres i figur 3 og beskrives i de følgende afsnit. Som kort omtalt i begyndelsen af evalueringsrapportens afsnit 1 er der ved regnskabsafslutningen i 2014 et samlet restbeløb på kr. i delprojektet vedr. understøttelse af specialiserede sager. Styregruppen har besluttet, at dette restbeløb anvendes til et udviklingssamarbejde med Hammel Neurocenter med henblik på at designe og afprøve et kompetenceforløb inden for dysfagi-området i kommunerne. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har den 20. november 2014 godkendt, at restbeløbet overflyttes til Den endelige evaluering af udviklingssamarbejdet sendes til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse ved afslutning af udviklingssamarbejdet. Forventeligt vil dette være ved udgangen af 2015 eller i løbet af første halvår Figur 3. Tiltag i delprojekt vedr. understøttelse af specialiserede sager Rådgivning fra Hammel Neurocenter Fælles uddannelsesforløb om apopleksi Udarbejdelse af borgerrettet informationsmateriale for alle 19 kommuner Udvikling af kompetenceforløb inden for dysfagi Understøttelse af specialiserede sager 6.1. Rådgivning fra Hammel Neurocenter De specialiserede og komplekse forløb på hjerneskadeområdet er kendetegnet ved mange fagprofessionelle aktører, og at indsatsen spreder sig over flere lovgrundlag og organisatoriske søjler i de enkelte kommuner. Når en sagsbehandler og/eller hjerneskadekoordinator møder en borger med en erhvervet hjerneskade, kan der være tale om så kompliceret en sag, at der er behov for at indhente ekstern rådgivning og sparring i sagen i dette tilfælde via Hammel Neurocenter. 11

54 Delprojektet vedr. understøttelse af specialiserede sager blev startet op i sommeren 2013 med et samarbejde med Hammel Neurocenter, som fik til opgave at udbyde rådgivning i særligt komplicerede forløb, hvor en borger var blevet udskrevet fra Hammel Neurocenter til rehabilitering i kommunalt regi. Rådgivningen fra Hammel Neurocenter er foregået enten via videokonference eller teambesøg i den kommune, som har ansvaret for borgerens rehabilitering i den enkelte sag. Hammel Neurocenter har ydet rådgivning i 12 sager fra 8 forskellige kommuner. Den centrale læring for både de deltagende kommuner og Hammel Neurocenter kan opsummeres således: En tæt dialog før/under og i enkelte tilfælde efter udskrivningen optimerer forløbene. Når man arbejder med borgere med erhvervet hjerneskade er det nødvendigt, at der med relevante mellemrum sker en dialog mellem de parter, der er involveret i tilbuddet til borgeren. Muligheden for en second opinion har bragt ro til det kommunale team. Området vedr. medicinering er vanskeligt for de praktiserende læger, idet borgere med erhvervet hjerneskade er en relativ lille målgruppe i en lægepraksis, og fordi der løbende sker udvikling inden for medicinering. Ved en intern midtvejsevaluering af rådgivningen i december 2013 kunne styregruppen dog konstatere, at interessen for rådgivningen var væsentligt mindre end antaget ved delprojektets start. En mulig forklaring kan være det massive sideløbende kompetenceløft i kommunerne, jf. afsnit 5. Hammel Neurocenter har desuden oplevet, at det har været vanskeligt at udbrede viden om rådgivningstilbuddet til alle relevante faggrupper i kommunerne. På denne baggrund anmodede styregruppen for de fælleskommunale puljemidler først i december 2013 og siden hen også i maj 2014 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse om overflytning af midler til to nye indsatser, som beskrives i afsnit 6.2. og Genstart bedre information til borgere og pårørende Hjerneskadeområdet er et komplekst felt med samarbejde på tværs af mange fagområder i den enkelte kommune samt på tværs af hospital og kommune. Samling af information og viden ét sted, hvor det er let tilgængeligt, er derfor et vigtigt redskab for borgere, der rammes af en hjerneskade, samt de pårørende. Derfor ansøgte styregruppen for de fælleskommunale puljemidler Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse om at overflytte et ubrugt beløb i størrelsesordenen kr. fra rådgivning via Hammel Neurocenter til udarbejdelse af informationsmateriale til borgere, der udskrives fra hospitalsregi til kommunal rehabilitering efter en erhvervet hjerneskade. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse godkendte overflytningen den 6. december Udarbejdelse af informationsmaterialet blev placeret hos Sundhedsbureauet, som medio juni 2014 under overskriften Genstart leverede det færdige informationsmateriale til kommunerne i Region Midtjylland samt de behandlende enheder. Formålet med informationsmaterialet har været at udvikle en samlet informationspakke, der skaber overblik over kommunernes rehabiliteringsindsats. Materialet består af en brochure for alle kommuner (dvs. i alt 19 forskellige brochurer) med de kommunespecifikke oplysninger på området for erhvervet hjerneskade, herunder oplysninger om kommunens hjerneskadekoordinator, kontaktoplysninger på relevante fagforvaltninger mv. Brochurerne indeholder desuden en fælles del, som går på tværs af alle kommunebrochurer i denne del 12

55 præsenteres hovedelementerne i den kommunale rehabiliteringsindsats, herunder et diagram som viser et sagsforløb fra hospitalsudskrivning til kommunal rehabilitering. Udover brochuren består informationspakken af en animationsvideo af føromtalte diagram over sagsforløbet samt af en film om en ung mands liv efter en hjerneskade. Materialet er distribueret til alle kommuner og de behandlende enheder, hvor det er hensigten, at særligt brochurerne kan indgå i udskrivningssamtaler med borgere. Materialet er desuden tilgængeligt på alle 19 kommuners respektive hjemmesider Fælles uddannelsesforløb vedr. apopleksi Efter Neurologiomlægningen i Region Midtjylland i maj 2012 er rehabiliteringen af hovedparten af apopleksiramte borgere i Region Midtjylland sket med udgangspunkt i de pågældende borgeres eget hjem. Rehabiliteringsopgaven varetages bl.a. af udgående apopleksiteams fra Region Midtjyllands fem hospitaler samt af kommunale medarbejdere og hjerneskadekoordinatorer. På denne baggrund udvidede styregruppen for de fælleskommunale midler i foråret 2014 det oprindelige samarbejde med Hammel Neurocenter med henblik på at etablere et fælleskommunalt og - regionalt uddannelsesforløb i efteråret Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse godkendte den 20. maj De kommunale medarbejderes deltagelse (i alt 66) er finansieret via de fælleskommunale puljemidler. Hammel Neurocenters Uddannelsescenter har stået for tilrettelæggelsen og gennemførslen af uddannelsesforløbet. Formålet med det fælles uddannelsesforløb har været at sikre den gode overgang mellem hospitalsbehandling og rehabilitering i kommunerne for borgere med erhvervet hjerneskade. Dette er sket ved at opbygge fælles fagligt afsæt for det borgerrettede arbejde samt styrke koordinering og samarbejde mellem apopleksiteam og kommunale nøglemedarbejdere. 7. Anvendelse af projekterfaringer Kommunerne har flere gange i løbet af projektperioden gjort forskellige tiltag i forhold til at kommunikere resultater og læring bredt ud til borgere/pårørende, andre kommuner, regioner, hospitaler mv. Således har styregruppen udsendt pressemeddelelser på udvalgte tidspunkter i projektperioden. Formålet med pressemeddelelserne har været at sætte fokus på den gode historie om samarbejde mellem kommuner samt eksterne parter med det fælles mål at sikre en endnu bedre koordination i den enkelte borgers forløb. Samtidig har kommunerne via pressemeddelelserne ønsket at skabe opmærksomhed på de positive effekter af tværkommunale og -sektorielle samarbejder, herunder inspirere andre kommuner til at iværksætte lignende samarbejder. 13

56 8. Bilag Bilag 1: Kommissorium for styregruppen Bilag 2: Pjece for diplomuddannelse for nøglepersoner Bilag 3: Pjece for akademiuddannelse for nøglepersoner Bilag 4: Pjece for diplomuddannelse i styring af komplekse sager Bilag 5: Program for temadag den 16. juni 2014 Bilag 6. Eksempel på Genstart-brochure (Horsens Kommune) Bilag 7: Pressemeddelelse, august 2013 Bilag 8: Pressemeddelelse, august 2014 Links: Tre videointerviews med deltagere i fælles kompetenceudvikling Medarbejder på Viborg Kommune Medarbejder fra Aarhus Kommune Medarbejder fra Horsens Kommune Animationsvideo over borgerforløb Se videoen her Film med Rasmus ung og hjerneskadet Se filmen her 14

57 Bilag 7

58 Til DASSOS Dato: Kvartalsvise belægningsopgørelser for 1. til 3. kvartal På DASSOS møde den 23. februar 2012 blev det besluttet at der skal tilvejebringes en årlig opfølgning over forbruget på de sociale tilbud. Idet opfølgningen skal bruges i februar, vil opfølgningen kun indeholde de første til tredje kvartal. Prinsens Allé 5 DK-8800 Viborg Tlf.: Job-velfaerd@viborg.dk Den samlede belægning vises ligesom sidst fordelt på de målgrupper, som beskrives i rammeaftalen. Indsamlingen af forbrugstal for 1. til 3. kvartal 2014 er sket ved at Sekretariat for Rammeaftaler har udsendt skema til kommuner og region i Region Midtjylland. Skemaet indeholder tilbud fra takstfilen for I udregningen af belægningerne er der kun medtaget de tilbud, hvor der er opgivet en normering og et forbrug. I denne belægningsoversigt mangler der indberetninger fra en række tilbud fra Skive kommune grundet problemer med implementering af nyt IT system. Nedenstående tabel beskriver den gennemsnitlige belægning for de enkelte målgrupper. Belægningerne er udregnet på baggrund af hver målgruppes totale forbrug og normering. Målgruppe Børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Sikrede institutioner for børn og unge Belægningsprocent 1. til 3. kvartal 2012 Belægningsprocent 1. til 3. kvartal 2013 Belægningsprocent 1. til 3. kvartal 2014 Samlede 93,4% Samlede 93,9% Samlede 97,9% Døgn 95,5% Døgn 92,4% Døgn 99,6% Dag 90,1% Dag 97,1% Dag 96,4% Samlede 76,1% Samlede 79,6% Samlede 92,8% Åbne 77,0% Åbne 68,5% Åbne 91,4% Sikrede 75,2% Sikrede 92,0% Sikrede 94,4% Voksne med sindslidelse Samlede 100,3% Samlede 100,7% Samlede 98,4% Døgn 97,8% Døgn 100,0% Døgn 98,0% Dag 104,9% Dag 103,5% Dag 99,4% Voksne fysisk handicappede inkl. senhjerneskadede Personer med psykisk handicap inkl. autister Dagtilbud beskyttet beskæftigelse Samlede 98,4% Samlede 97,6% Samlede 97,7% Døgn 94,9% Døgn 94,7% Døgn 97,8% Dag 101,2% Dag 100,7% Dag 97,7% Samlede 101,0% Samlede 96,8% Samlede 100,2% Døgn 99,7% Døgn 97,9% Døgn 100,1% Dag 102,2% Dag 95,8% Dag 100,4% Samlede 88,4% Samlede 92,6% Samlede 89,1% Kvindekrisecentre Samlede 87,2% Samlede 86,5% Samlede 89,2% Forsorgshjem Samlede 94,7% Samlede 98,8% Samlede 100,8% Døgn 95,5% Døgn 99,3% Døgn 101,9% Dag 90,8% Dag 88,0% Dag 97,6% Personer med misbrugsproblemer Samlede 104,2% Samlede 96,6% Samlede 82,3% Døgn 33,3% Døgn 62,7% Døgn 50,0% Ambulant 104,8% Ambulant 97,3% Ambulant 82,3% Dato: 19. februar 2015 Sagsbehandler: Keld Hørdum Sørensen Tlf ks@viborg.dk

59 Bilag 8

60 Dokumentation af takstudvikling 2014 til 2015 Prinsens Allé 5 DK-8800 Viborg Tlf.: Kommune Reduktion i procent Favrskov -0,12 Hedensted -2,33 Herning 4,20 Holstebro 4,66 Horsens 2,24 Ikast-Brande 1,18 Lemvig -5,94 Norddjurs 0,01 Odder -0,94 Randers 1,54 Ringkøbing-Skjern 3,94 Silkeborg 1,16 Skanderborg 0,25 Skive 1,51 Struer 3,57 Syddjurs -1,95 Viborg 0,11 Århus -0,03 Region Midtjylland -0,09 Alle driftsherre 1,04 Positiv procent er en takst reduktion. Negativ procent er en takst stigning. Dato: 5. marts 2015 Sagsbehandler: Keld Hørdum Sørensen Tlf ks@viborg.dk

61 Bilag 9

62 Opsumering Dokumentation af takstudvikling fra 2014 til 2015 Antal pladser Takstgrundlag ekskl. rente og afsk. Favrskov Kommune Fra 2014 A Pladser i 2014 der er omfattet af rammeaftalen i B Pladser i 2014 der ikke er omfattet af rammeaftalen i 2014, men som er omfattet af rammeaftalen i C Pladser i 2014, der er nedlagt eller omlagt, så de ikke indgår i D Øvrige forhold der ikke fremgår af beregningen indtastes her E Pladser i 2014, der videreføres fra 2014 til 2015 (A+B-C+D) F Prisfremskrivning (E* 2,0%) G Videreførte pladser i 2015-priser (E+F) Fra 2015 H Alle pladser i 2015 der er omfattet af rammeaftalen i I Nyoprettede pladser og udvidelser i 2015, som ikke var med i J Øvrige forhold der ikke fremgår af beregningen Indtastes her K Pladser i 2015, der er videreført fra 2014 (H-I+J) Besparelse L Difference mellem 2014 og 2015 (G-K) -107 M Øvrige besparelser indtastes her N Besparelser i alt (L+M) -107 O Reduktion i procent (N/G * 100 %) -0,12% P Øvrige kommentarer Takststigningen skyldes øgede udgifter til tilsyn. Alle beløb er eksklusiv rente og afskrivninger samt eventuelle reguleringer af over-/underskud 1 af 21

63 Opsumering Dokumentation af takstudvikling fra 2014 til 2015 Antal pladser Takstgrundlag ekskl. rente og afsk. Hedensted Kommune Fra 2014 A Pladser i 2014 der er omfattet af rammeaftalen i B Pladser i 2014 der ikke er omfattet af rammeaftalen i 2014, men som er omfattet af rammeaftalen i C Pladser i 2014, der er nedlagt eller omlagt, så de ikke indgår i D Øvrige forhold der ikke fremgår af beregningen indtastes her E Pladser i 2014, der videreføres fra 2014 til 2015 (A+B-C+D) F Prisfremskrivning (E* 2,0%) 477 G Videreførte pladser i 2015-priser (E+F) Fra 2015 H Alle pladser i 2015 der er omfattet af rammeaftalen i I Nyoprettede pladser og udvidelser i 2015, som ikke var med i J Øvrige forhold der ikke fremgår af beregningen Indtastes her K Pladser i 2015, der er videreført fra 2014 (H-I+J) Besparelse L Difference mellem 2014 og 2015 (G-K) -566 M Øvrige besparelser indtastes her N Besparelser i alt (L+M) -566 O Reduktion i procent (N/G * 100 %) -2,33% P Øvrige kommentarer Alle beløb er eksklusiv rente og afskrivninger samt eventuelle reguleringer af over-/underskud 2 af 21

64 Opsumering Dokumentation af takstudvikling fra 2014 til 2015 Antal pladser Takstgrundlag ekskl. rente og afsk. Herning Kommune Fra 2014 A Pladser i 2014 der er omfattet af rammeaftalen i B Pladser i 2014 der ikke er omfattet af rammeaftalen i 2014, men som er omfattet af rammeaftalen i C Pladser i 2014, der er nedlagt eller omlagt, så de ikke indgår i D Øvrige forhold der ikke fremgår af beregningen indtastes her E Pladser i 2014, der videreføres fra 2014 til 2015 (A+B-C+D) F Prisfremskrivning (E* 2,0%) G Videreførte pladser i 2015-priser (E+F) Fra 2015 H Alle pladser i 2015 der er omfattet af rammeaftalen i I Nyoprettede pladser og udvidelser i 2015, som ikke var med i J Øvrige forhold der ikke fremgår af beregningen Indtastes her K Pladser i 2015, der er videreført fra 2014 (H-I+J) Besparelse L Difference mellem 2014 og 2015 (G-K) M Øvrige besparelser indtastes her N Besparelser i alt (L+M) O Reduktion i procent (N/G * 100 %) 4,20% P Øvrige kommentarer Alle beløb er eksklusiv rente og afskrivninger samt eventuelle reguleringer af over-/underskud 3 af 21

65 Opsumering Dokumentation af takstudvikling fra 2014 til 2015 Antal pladser Takstgrundlag ekskl. rente og afsk. Holstebro Kommune Fra 2014 A Pladser i 2014 der er omfattet af rammeaftalen i B Pladser i 2014 der ikke er omfattet af rammeaftalen i 2014, men som er omfattet af rammeaftalen i C Pladser i 2014, der er nedlagt eller omlagt, så de ikke indgår i D Øvrige forhold der ikke fremgår af beregningen indtastes her E Pladser i 2014, der videreføres fra 2014 til 2015 (A+B-C+D) F Prisfremskrivning (E* 2,0%) G Videreførte pladser i 2015-priser (E+F) Fra 2015 H Alle pladser i 2015 der er omfattet af rammeaftalen i I Nyoprettede pladser og udvidelser i 2015, som ikke var med i J Øvrige forhold der ikke fremgår af beregningen Indtastes her K Pladser i 2015, der er videreført fra 2014 (H-I+J) Besparelse L Difference mellem 2014 og 2015 (G-K) M Øvrige besparelser indtastes her N Besparelser i alt (L+M) O Reduktion i procent (N/G * 100 %) 4,66% P Øvrige kommentarer Alle beløb er eksklusiv rente og afskrivninger samt eventuelle reguleringer af over-/underskud 4 af 21

66 Opsumering Dokumentation af takstudvikling fra 2014 til 2015 Antal pladser Takstgrundlag ekskl. rente og afsk. Horsens Kommune Fra 2014 A Pladser i 2014 der er omfattet af rammeaftalen i B Pladser i 2014 der ikke er omfattet af rammeaftalen i 2014, men som er omfattet af rammeaftalen i C Pladser i 2014, der er nedlagt eller omlagt, så de ikke indgår i D Øvrige forhold der ikke fremgår af beregningen indtastes her E Pladser i 2014, der videreføres fra 2014 til 2015 (A+B-C+D) F Prisfremskrivning (E* 2,0%) G Videreførte pladser i 2015-priser (E+F) Fra 2015 H Alle pladser i 2015 der er omfattet af rammeaftalen i I Nyoprettede pladser og udvidelser i 2015, som ikke var med i J Øvrige forhold der ikke fremgår af beregningen Indtastes her K Pladser i 2015, der er videreført fra 2014 (H-I+J) Besparelse L Difference mellem 2014 og 2015 (G-K) M Øvrige besparelser indtastes her N Besparelser i alt (L+M) O Reduktion i procent (N/G * 100 %) 2,24% P Øvrige kommentarer Kommunalbestyrelsen har vedtaget en generel besparelse på 1%. Fra 2014 til 2015 er der en stor nedgang i tjenestemænd. Spiren sparer mere end 1%. Nedlæggelse af chefstilling på Sølyst. Alle beløb er eksklusiv rente og afskrivninger samt eventuelle reguleringer af over-/underskud 5 af 21

67 Opsumering Dokumentation af takstudvikling fra 2014 til 2015 Antal pladser Takstgrundlag ekskl. rente og afsk. Ikast-Brande Kommune Fra 2014 A Pladser i 2014 der er omfattet af rammeaftalen i B Pladser i 2014 der ikke er omfattet af rammeaftalen i 2014, men som er omfattet af rammeaftalen i C Pladser i 2014, der er nedlagt eller omlagt, så de ikke indgår i D Øvrige forhold der ikke fremgår af beregningen indtastes her E Pladser i 2014, der videreføres fra 2014 til 2015 (A+B-C+D) F Prisfremskrivning (E* 2,0%) G Videreførte pladser i 2015-priser (E+F) Fra 2015 H Alle pladser i 2015 der er omfattet af rammeaftalen i I Nyoprettede pladser og udvidelser i 2015, som ikke var med i J Øvrige forhold der ikke fremgår af beregningen Indtastes her Budget til basispakke K Pladser i 2015, der er videreført fra 2014 (H-I+J) Besparelse L Difference mellem 2014 og 2015 (G-K) M Øvrige besparelser indtastes her N Besparelser i alt (L+M) O Reduktion i procent (N/G * 100 %) 1,18% P Øvrige kommentarer Alle beløb er eksklusiv rente og afskrivninger samt eventuelle reguleringer af over-/underskud 6 af 21

68 Opsumering Dokumentation af takstudvikling fra 2014 til 2015 Antal pladser Takstgrundlag ekskl. rente og afsk. Lemvig Kommune Fra 2014 A Pladser i 2014 der er omfattet af rammeaftalen i B Pladser i 2014 der ikke er omfattet af rammeaftalen i 2014, men som er omfattet af rammeaftalen i C Pladser i 2014, der er nedlagt eller omlagt, så de ikke indgår i D Øvrige forhold der ikke fremgår af beregningen indtastes her E Pladser i 2014, der videreføres fra 2014 til 2015 (A+B-C+D) F Prisfremskrivning (E* 2,0%) G Videreførte pladser i 2015-priser (E+F) Fra 2015 H Alle pladser i 2015 der er omfattet af rammeaftalen i I Nyoprettede pladser og udvidelser i 2015, som ikke var med i J Øvrige forhold der ikke fremgår af beregningen Indtastes her K Pladser i 2015, der er videreført fra 2014 (H-I+J) Besparelse L Difference mellem 2014 og 2015 (G-K) M Øvrige besparelser indtastes her N Besparelser i alt (L+M) O Reduktion i procent (N/G * 100 %) -5,94% P Øvrige kommentarer I forbindelse med den nye Folkeskolereform - som trådte i kraft er der sket en omlægning mellem skole og Fritidstilbud. I Lemvig kommune har man nedlagt specialpladserne i Sfoerne og et specialtilbud under klubvirksomhed. Man tilbyder således nu specialelever et tilbud fra kl til hver dag i skoleregi. I forbindlese med Folkeskoleregformen blev der givet en ekstrabevilling på 3.2 mio kr. i skoleåret Alle beløb er eksklusiv rente og afskrivninger samt eventuelle reguleringer af over-/underskud 7 af 21

69 Opsumering Dokumentation af takstudvikling fra 2014 til 2015 Antal pladser Takstgrundlag ekskl. rente og afsk. Odder Kommune Fra 2014 A Pladser i 2014 der er omfattet af rammeaftalen i B Pladser i 2014 der ikke er omfattet af rammeaftalen i 2014, men som er omfattet af rammeaftalen i C Pladser i 2014, der er nedlagt eller omlagt, så de ikke indgår i D Øvrige forhold der ikke fremgår af beregningen indtastes her E Pladser i 2014, der videreføres fra 2014 til 2015 (A+B-C+D) F Prisfremskrivning (E* 2,0%) 514 G Videreførte pladser i 2015-priser (E+F) Fra 2015 H Alle pladser i 2015 der er omfattet af rammeaftalen i I Nyoprettede pladser og udvidelser i 2015, som ikke var med i J Øvrige forhold der ikke fremgår af beregningen Indtastes her K Pladser i 2015, der er videreført fra 2014 (H-I+J) Besparelse L Difference mellem 2014 og 2015 (G-K) -245 M Øvrige besparelser indtastes her N Besparelser i alt (L+M) -245 O Reduktion i procent (N/G * 100 %) -0,94% P Øvrige kommentarer Alle beløb er eksklusiv rente og afskrivninger samt eventuelle reguleringer af over-/underskud 8 af 21

70 Opsumering Dokumentation af takstudvikling fra 2014 til 2015 Antal pladser Takstgrundlag ekskl. rente og afsk. Norddjurs Kommune Fra 2014 A Pladser i 2014 der er omfattet af rammeaftalen i B Pladser i 2014 der ikke er omfattet af rammeaftalen i 2014, men som er omfattet af rammeaftalen i C Pladser i 2014, der er nedlagt eller omlagt, så de ikke indgår i D Øvrige forhold der ikke fremgår af beregningen indtastes her E Pladser i 2014, der videreføres fra 2014 til 2015 (A+B-C+D) F Prisfremskrivning (E* 2,0%) G Videreførte pladser i 2015-priser (E+F) Fra 2015 H Alle pladser i 2015 der er omfattet af rammeaftalen i I Nyoprettede pladser og udvidelser i 2015, som ikke var med i J Øvrige forhold der ikke fremgår af beregningen Indtastes her Øget udgift til tilsyn -492 Indført ferieordning som følge af lovændringer K Pladser i 2015, der er videreført fra 2014 (H-I+J) Besparelse L Difference mellem 2014 og 2015 (G-K) 5 M Øvrige besparelser indtastes her N Besparelser i alt (L+M) 5 O Reduktion i procent (N/G * 100 %) 0,01% P Øvrige kommentarer Alle beløb er eksklusiv rente og afskrivninger samt eventuelle reguleringer af over-/underskud 9 af 21

71 Opsumering Dokumentation af takstudvikling fra 2014 til 2015 Antal pladser Takstgrundlag ekskl. rente og afsk. Randers Kommune Fra 2014 A Pladser i 2014 der er omfattet af rammeaftalen i B Pladser i 2014 der ikke er omfattet af rammeaftalen i 2014, men som er omfattet af rammeaftalen i C Pladser i 2014, der er nedlagt eller omlagt, så de ikke indgår i D Øvrige forhold der ikke fremgår af beregningen indtastes her E Pladser i 2014, der videreføres fra 2014 til 2015 (A+B-C+D) F Prisfremskrivning (E* 2,0%) G Videreførte pladser i 2015-priser (E+F) Fra 2015 H Alle pladser i 2015 der er omfattet af rammeaftalen i I Nyoprettede pladser og udvidelser i 2015, som ikke var med i J Øvrige forhold der ikke fremgår af beregningen Indtastes her K Pladser i 2015, der er videreført fra 2014 (H-I+J) Besparelse L Difference mellem 2014 og 2015 (G-K) M Øvrige besparelser indtastes her N Besparelser i alt (L+M) O Reduktion i procent (N/G * 100 %) 1,54% P Øvrige kommentarer Alle beløb er eksklusiv rente og afskrivninger samt eventuelle reguleringer af over-/underskud 10 af 21

72 Opsumering Dokumentation af takstudvikling fra 2014 til 2015 Antal pladser Takstgrundlag ekskl. rente og afsk. Ringkøbing-Skjern Kommune Fra 2014 A Pladser i 2014 der er omfattet af rammeaftalen i B Pladser i 2014 der ikke er omfattet af rammeaftalen i 2014, men som er omfattet af rammeaftalen i C Pladser i 2014, der er nedlagt eller omlagt, så de ikke indgår i D Øvrige forhold der ikke fremgår af beregningen indtastes her E Pladser i 2014, der videreføres fra 2014 til 2015 (A+B-C+D) F Prisfremskrivning (E* 2,0%) G Videreførte pladser i 2015-priser (E+F) Fra 2015 H Alle pladser i 2015 der er omfattet af rammeaftalen i I Nyoprettede pladser og udvidelser i 2015, som ikke var med i J Øvrige forhold der ikke fremgår af beregningen Indtastes her K Pladser i 2015, der er videreført fra 2014 (H-I+J) Besparelse L Difference mellem 2014 og 2015 (G-K) M Øvrige besparelser indtastes her N Besparelser i alt (L+M) O Reduktion i procent (N/G * 100 %) 3,94% P Øvrige kommentarer Alle beløb er eksklusiv rente og afskrivninger samt eventuelle reguleringer af over-/underskud 11 af 21

73 Opsumering Dokumentation af takstudvikling fra 2014 til 2015 Antal pladser Takstgrundlag ekskl. rente og afsk. Samsø Kommune Fra 2014 A Pladser i 2014 der er omfattet af rammeaftalen i B Pladser i 2014 der ikke er omfattet af rammeaftalen i 2014, men som er omfattet af rammeaftalen i C Pladser i 2014, der er nedlagt eller omlagt, så de ikke indgår i D Øvrige forhold der ikke fremgår af beregningen indtastes her E Pladser i 2014, der videreføres fra 2014 til 2015 (A+B-C+D) 0 0 F Prisfremskrivning (E* 2,0%) 0 G Videreførte pladser i 2015-priser (E+F) 0 0 Fra 2015 H Alle pladser i 2015 der er omfattet af rammeaftalen i I Nyoprettede pladser og udvidelser i 2015, som ikke var med i J Øvrige forhold der ikke fremgår af beregningen Indtastes her K Pladser i 2015, der er videreført fra 2014 (H-I+J) 0 0 Besparelse L Difference mellem 2014 og 2015 (G-K) 0 M Øvrige besparelser indtastes her N Besparelser i alt (L+M) 0 O Reduktion i procent (N/G * 100 %) 0,00% P Øvrige kommentarer Alle beløb er eksklusiv rente og afskrivninger samt eventuelle reguleringer af over-/underskud 12 af 21

74 Opsumering Dokumentation af takstudvikling fra 2014 til 2015 Antal pladser Takstgrundlag ekskl. rente og afsk. Silkeborg Kommune Fra 2014 A Pladser i 2014 der er omfattet af rammeaftalen i B Pladser i 2014 der ikke er omfattet af rammeaftalen i 2014, men som er omfattet af rammeaftalen i C Pladser i 2014, der er nedlagt eller omlagt, så de ikke indgår i D Øvrige forhold der ikke fremgår af beregningen indtastes her Omlægning af tilbud (Bofællesskabet Tulipanvej og Frydenslund) E Pladser i 2014, der videreføres fra 2014 til 2015 (A+B-C+D) F Prisfremskrivning (E* 2,0%) G Videreførte pladser i 2015-priser (E+F) Fra 2015 H Alle pladser i 2015 der er omfattet af rammeaftalen i I Nyoprettede pladser og udvidelser i 2015, som ikke var med i J Øvrige forhold der ikke fremgår af beregningen Indtastes her Omlægning af tilbud (Bofællesskabet Tulipanvej og Frydenslund) K Pladser i 2015, der er videreført fra 2014 (H-I+J) Besparelse L Difference mellem 2014 og 2015 (G-K) M Øvrige besparelser indtastes her N Besparelser i alt (L+M) O Reduktion i procent (N/G * 100 %) 1,16% P Øvrige kommentarer C. Knaps Minde er fra 2015 ikke længere end del af Rammeaftalen. Omlægning af pladser mellem Bofællesskabet Tulipanvej (nedlagt) og Frydenslund. Godrum institutionerne (Godrum, Lysbro, Landlyst, Huset) er ikke længere kommunale. Silkeborg Kommune har i 2014 opsagt driftsoverendkomsten og institutionerne er private institutioner. PLUS-Bo er et nytoprettet tilbud i Alle beløb er eksklusiv rente og afskrivninger samt eventuelle reguleringer af over-/underskud 13 af 21

75 Opsumering Dokumentation af takstudvikling fra 2014 til 2015 Antal pladser Takstgrundlag ekskl. rente og afsk. Skanderborg Kommune Fra 2014 A Pladser i 2014 der er omfattet af rammeaftalen i B Pladser i 2014 der ikke er omfattet af rammeaftalen i 2014, men som er omfattet af rammeaftalen i C Pladser i 2014, der er nedlagt eller omlagt, så de ikke indgår i D Øvrige forhold der ikke fremgår af beregningen indtastes her E Pladser i 2014, der videreføres fra 2014 til 2015 (A+B-C+D) F Prisfremskrivning (E* 2,0%) G Videreførte pladser i 2015-priser (E+F) Fra 2015 H Alle pladser i 2015 der er omfattet af rammeaftalen i I Nyoprettede pladser og udvidelser i 2015, som ikke var med i J Øvrige forhold der ikke fremgår af beregningen Indtastes her K Pladser i 2015, der er videreført fra 2014 (H-I+J) Besparelse L Difference mellem 2014 og 2015 (G-K) 827 M Øvrige besparelser indtastes her N Besparelser i alt (L+M) 827 O Reduktion i procent (N/G * 100 %) 0,25% P Øvrige kommentarer Kolonnerne C og I er udtryk for, at Skanderborg Kommune er nettosælger af pladser. På Sølund indskrives typisk borgere i dyrere takstgrupper sammenlignet med de borgere, hvis ophold slutter på Sølund. Hvis denne effekt skal tages som udtryk for, at Skanderborg Kommune som driftsherre hæver taksterne, så er der sket en takststigning på 2 % - til trods for at alle takster er holdt i ro. Skanderborg kan dog ikke anerkende denne beregningsmetode. Således vil andre kommuner på Skanderborg Kommunes bekostning opleve takstreduktioner ved at sende dyre borgere til Sølund. Alle beløb er eksklusiv rente og afskrivninger samt eventuelle reguleringer af over-/underskud 14 af 21

76 Opsumering Dokumentation af takstudvikling fra 2014 til 2015 Antal pladser Takstgrundlag ekskl. rente og afsk. Skive Kommune Fra 2014 A Pladser i 2014 der er omfattet af rammeaftalen i B Pladser i 2014 der ikke er omfattet af rammeaftalen i 2014, men som er omfattet af rammeaftalen i C Pladser i 2014, der er nedlagt eller omlagt, så de ikke indgår i D Øvrige forhold der ikke fremgår af beregningen indtastes her E Pladser i 2014, der videreføres fra 2014 til 2015 (A+B-C+D) F Prisfremskrivning (E* 2,0%) G Videreførte pladser i 2015-priser (E+F) Fra 2015 H Alle pladser i 2015 der er omfattet af rammeaftalen i I Nyoprettede pladser og udvidelser i 2015, som ikke var med i J Øvrige forhold der ikke fremgår af beregningen Indtastes her K Pladser i 2015, der er videreført fra 2014 (H-I+J) Besparelse L Difference mellem 2014 og 2015 (G-K) M Øvrige besparelser indtastes her N Besparelser i alt (L+M) O Reduktion i procent (N/G * 100 %) 1,51% P Øvrige kommentarer Alle beløb er eksklusiv rente og afskrivninger samt eventuelle reguleringer af over-/underskud 15 af 21

77 Opsumering Dokumentation af takstudvikling fra 2014 til 2015 Antal pladser Takstgrundlag ekskl. rente og afsk. Struer Kommune Fra 2014 A Pladser i 2014 der er omfattet af rammeaftalen i B Pladser i 2014 der ikke er omfattet af rammeaftalen i 2014, men som er omfattet af rammeaftalen i C Pladser i 2014, der er nedlagt eller omlagt, så de ikke indgår i D Øvrige forhold der ikke fremgår af beregningen indtastes her E Pladser i 2014, der videreføres fra 2014 til 2015 (A+B-C+D) F Prisfremskrivning (E* 2,0%) G Videreførte pladser i 2015-priser (E+F) Fra 2015 H Alle pladser i 2015 der er omfattet af rammeaftalen i I Nyoprettede pladser og udvidelser i 2015, som ikke var med i J Øvrige forhold der ikke fremgår af beregningen Indtastes her K Pladser i 2015, der er videreført fra 2014 (H-I+J) Besparelse L Difference mellem 2014 og 2015 (G-K) M Øvrige besparelser indtastes her Anbringelsestiden på Struer Skolehjem reduceres med 10%. (fra 3,2 år til 2,88 år = 0,32 år). Takstudviklingen korrigeres med en beregnet årlig reducering af anbringelsesudgiften. Beregning af korrektion: 5 udskrivninger * kr. * 116 dage = kr N Besparelser i alt (L+M) O Reduktion i procent (N/G * 100 %) 3,57% P Øvrige kommentarer Alle beløb er eksklusiv rente og afskrivninger samt eventuelle reguleringer af over-/underskud 16 af 21

78 Opsumering Dokumentation af takstudvikling fra 2014 til 2015 Antal pladser Takstgrundlag ekskl. rente og afsk. Syddjurs Kommune Fra 2014 A Pladser i 2014 der er omfattet af rammeaftalen i B Pladser i 2014 der ikke er omfattet af rammeaftalen i 2014, men som er omfattet af rammeaftalen i C Pladser i 2014, der er nedlagt eller omlagt, så de ikke indgår i D Øvrige forhold der ikke fremgår af beregningen indtastes her E Pladser i 2014, der videreføres fra 2014 til 2015 (A+B-C+D) F Prisfremskrivning (E* 2,0%) G Videreførte pladser i 2015-priser (E+F) Fra 2015 H Alle pladser i 2015 der er omfattet af rammeaftalen i I Nyoprettede pladser og udvidelser i 2015, som ikke var med i J Øvrige forhold der ikke fremgår af beregningen Indtastes her K Pladser i 2015, der er videreført fra 2014 (H-I+J) Besparelse L Difference mellem 2014 og 2015 (G-K) M Øvrige besparelser indtastes her N Besparelser i alt (L+M) O Reduktion i procent (N/G * 100 %) -1,95% P Øvrige kommentarer Alle beløb er eksklusiv rente og afskrivninger samt eventuelle reguleringer af over-/underskud 17 af 21

79 Opsumering Dokumentation af takstudvikling fra 2014 til 2015 Antal pladser Takstgrundlag ekskl. rente og afsk. Viborg Kommune Fra 2014 A Pladser i 2014 der er omfattet af rammeaftalen i B Pladser i 2014 der ikke er omfattet af rammeaftalen i 2014, men som er omfattet af rammeaftalen i C Pladser i 2014, der er nedlagt eller omlagt, så de ikke indgår i D Øvrige forhold der ikke fremgår af beregningen indtastes her E Pladser i 2014, der videreføres fra 2014 til 2015 (A+B-C+D) F Prisfremskrivning (E* 2,0%) G Videreførte pladser i 2015-priser (E+F) Fra 2015 H Alle pladser i 2015 der er omfattet af rammeaftalen i I Nyoprettede pladser og udvidelser i 2015, som ikke var med i J Øvrige forhold der ikke fremgår af beregningen Indtastes her K Pladser i 2015, der er videreført fra 2014 (H-I+J) Besparelse L Difference mellem 2014 og 2015 (G-K) 231 M Øvrige besparelser indtastes her N Besparelser i alt (L+M) 231 O Reduktion i procent (N/G * 100 %) 0,11% P Øvrige kommentarer 58 er blevet omlagt. 10 pladser er blevet lukket ifm. med lukningen af Lavendelvej. 4 pladser er flyttet fra "uden for rammeaftale" til "inden for rammeaftale", ifm oprettelsen af Bofællesskabet kærsangervej. Alle beløb er eksklusiv rente og afskrivninger samt eventuelle reguleringer af over-/underskud 18 af 21

80 Opsumering Dokumentation af takstudvikling fra 2014 til 2015 Antal pladser Takstgrundlag ekskl. rente og afsk. Århus Kommune Fra 2014 A Pladser i 2014 der er omfattet af rammeaftalen i B Pladser i 2014 der ikke er omfattet af rammeaftalen i 2014, men som er omfattet af rammeaftalen i C Pladser i 2014, der er nedlagt eller omlagt, så de ikke indgår i D Øvrige forhold der ikke fremgår af beregningen indtastes her E Pladser i 2014, der videreføres fra 2014 til 2015 (A+B-C+D) F Prisfremskrivning (E* 2,0%) G Videreførte pladser i 2015-priser (E+F) Fra 2015 H Alle pladser i 2015 der er omfattet af rammeaftalen i I Nyoprettede pladser og udvidelser i 2015, som ikke var med i J Øvrige forhold der ikke fremgår af beregningen Indtastes her K Pladser i 2015, der er videreført fra 2014 (H-I+J) Besparelse L Difference mellem 2014 og 2015 (G-K) -142 M Øvrige besparelser indtastes her N Besparelser i alt (L+M) -142 O Reduktion i procent (N/G * 100 %) -0,03% P Øvrige kommentarer Alle beløb er eksklusiv rente og afskrivninger samt eventuelle reguleringer af over-/underskud 19 af 21

81 Opsumering Dokumentation af takstudvikling fra 2014 til 2015 Antal pladser Takstgrundlag ekskl. rente og afsk. Region Midtjylland Fra 2014 A Pladser i 2014 der er omfattet af rammeaftalen i B Pladser i 2014 der ikke er omfattet af rammeaftalen i 2014, men som er omfattet af rammeaftalen i C Pladser i 2014, der er nedlagt eller omlagt, så de ikke indgår i D Øvrige forhold der ikke fremgår af beregningen indtastes her SUA - 24 pladser der ikke videreføres til 2015 lægges i igen i beregningsgrundlaget SUA - korrekrt reduktion vedr nedlæggelse af 24 pladser tages ud af beregningsgrundlaget E Pladser i 2014, der videreføres fra 2014 til 2015 (A+B-C+D) F Prisfremskrivning (E* 2,0%) G Videreførte pladser i 2015-priser (E+F) Fra 2015 H Alle pladser i 2015 der er omfattet af rammeaftalen i I Nyoprettede pladser og udvidelser i 2015, som ikke var med i J Øvrige forhold der ikke fremgår af beregningen Indtastes her K Pladser i 2015, der er videreført fra 2014 (H-I+J) Besparelse L Difference mellem 2014 og 2015 (G-K) -737 M Øvrige besparelser indtastes her N Besparelser i alt (L+M) -737 O Reduktion i procent (N/G * 100 %) -0,09% P Øvrige kommentarer Alle beløb er eksklusiv rente og afskrivninger samt eventuelle reguleringer af over-/underskud 20 af 21

82 Opsumering Dokumentation af takstudvikling fra 2014 til 2015 Antal pladser Takstgrundlag ekskl. rente og afsk. Alle driftsherre Fra 2014 A Pladser i 2014 der er omfattet af rammeaftalen i Pladser i 2014 der ikke er omfattet af rammeaftalen i 2014, men som er omfattet af B rammeaftalen i C Pladser i 2014, der er nedlagt eller omlagt, så de ikke indgår i D Øvrige forhold der ikke fremgår af beregningen indtastes her E Pladser i 2014, der videreføres fra 2014 til 2015 (A+B-C+D) F Prisfremskrivning (E* 2,0%) G Videreførte pladser i 2015-priser (E+F) Fra 2015 H Alle pladser i 2015 der er omfattet af rammeaftalen i I Nyoprettede pladser og udvidelser i 2015, som ikke var med i J Øvrige forhold der ikke fremgår af beregningen Indtastes her K Pladser i 2015, der er videreført fra 2014 (H-I+J) Besparelse L Difference mellem 2014 og 2015 (G-K) M Øvrige besparelser indtastes her N Besparelser i alt (L+M) O Reduktion i procent (N/G * 100 %) 1,04% P Øvrige kommentarer Alle beløb er eksklusiv rente og afskrivninger samt eventuelle reguleringer af over-/underskud 21 af 21

83 Bilag 10

84 Dato: Kommissorium for udvikling af regelsæt til håndtering af egenbetaling Prinsens Allé 5 DK-8800 Viborg Tlf.: Indledning og baggrund På takstgruppemøde den 15. januar 2015 behandlede takstgruppen punkt 2 om egenbetaling. Hertil havde Socialtilsyn Midt fremsendt et notat med deres holdning til hvordan Egenbetaling skal håndteres. Dette notat er i strid med Styringsaftalen for Notatet fremgår af bilag 1b til behandling af punktet på takstgruppemødet. Egenbetaling er i dette kommissorium defineret i en bred forstand, altså ikke blot vedrørende 107, 108, 109 og 110, men også andre paragraffer hvorunder en egenbetaling finder sted, både på børene- og voksenområdet. Medhensyn til hvad egenbetalingen dækker er det også defineret i en bred forstand, så det både gælder logi, el, vand, varme, kost, tøjvask, fjernsyn og øvrige forhold som beboren betaler for. Job-velfaerd@viborg.dk Dato: 11. februar 2015 Sagsbehandler: Keld Hørdum Sørensen Tlf ks@viborg.dk 2. Opgave Det er arbejdsgruppen formål: - At udrede lovgrundlaget for håndtering af egenbetaling - At udarbejde et regelsæt til Styringsaftalen for 2016 Udredning af regelgrundlag Der er i takstgruppen rejst tvivl om notatet fra Socialtilsyn Midt er i overensstemmelse med loven på området. Regler og lover på området ønskes derfor udredt, således vi kan være sikre på at det nye regelsæt bliver i overensstemmelse med lovens ord. Herunder medtages også borgerens retsgrundlag. Udarbejdelse af regelsæt Der skal udarbejdes et regelsæt der let og enkelt beskriver hvordan egenbetalingen skal håndteres, dels i takstberegningen, men også i afregningen. Herunder betalingsstrømmene mellem driftsherre, betalingskommune, handlekommune, botilbud og borgeren. Dette skal ske under en række hensyn. - Der skal tages hensyn pædagogikken, altså at borgeren behandles som et menneske der selv administrere egne midler, fremfor eksempelvis at kommunen tilbageholder egenbetalingen i den udbetalte kontanthjælp. - Der skal tages hensyn til hvordan andre regioner håndtere egenbetaling. - Der skal tages hensyn til at mindske risikoen for at pengene ikke bliver inddrevet ved borgeren. - Der skal tages hensyn til at socialtilsynet kan godkende tilbud der følger det nye regelsæt for egenbetaling. - Der skal tages hensyn til at det nye regelsæt bliver administrativt let. Der skal arbejdes mod ens regler for alle paragraffer/områder, og ens regler for alle typer af omkostninger. Alternativt vil typer af omkostninger kun være opdelt i to, nemlig logi og øvrige omkostninger.

85 3. Proces - Arbejdsgruppe nedsat af takstgruppen på møde den 15. januar Godkendelse af kommissorium på takstgruppemøde den 19. februar Orientering af Forretningsudvalget på møde den 25. februar Orientering af takstgruppen på møde den 26. marts Endeligt regelsæt godkendes og tilføjes styringsaftalen for 2016 på takstgruppemøde den 7. maj Deltagere Takstgruppen udpegede på møde den 15. januar 2015 nedenstående deltagere i arbejdsgruppen vedrørende egenbetaling. Charlotte Westergaard Nielsen, Region Midtjylland Gert Rishøj, Randers Kommune Jesper Christiansen, Århus Kommune Leif Haarbo Nielsen, Skanderborg Kommune Keld Hørdum Sørensen, Sekretariat for rammeaftaler Herudover vil arbejdsgruppen inddrage Jørgen Kvist, Socialtilsyn Midt, i det omfang det er nødvendigt.

86 Bilag 11

87 INVITATION TIL MØDE Mødets tema: Dialogmøde om Socialstyrelsens to centrale udmeldinger Mødedato: 23. februar 2015 Tidspunkt: Dato: 16. februar 2015 Socialtilsyn og National Koordination Sagsnr: 13/40673 Lene Wulff Pedersen Sted: Rådhuset i Hedensted, Niels Espes Vej 8, 8722 Hedensted Mødelokale: Mødelokale 5 Indkaldte deltagere: Kommunaldirektør Jesper Thyrring Møller, Hedensted Kommune; Direktør Henrik Beyer, Herning Kommune; Direktør Karin Holland, Horsens Kommune; Chefkonsulent Eva Glæsner, KKR Midtjylland; Chefkonsulent Karsten Binderup, Sekretariatet for rammeaftaler; AC-fuldmægtig Line R. Poulsen, Sekretariatet for rammeaftaler; Vicedirektør Henrik Lund, Socialstyrelsen; Kontorchef Else Lund Frydensberg, Socialstyrelsen; Faglig leder Bo Jensen, Socialstyrelsen og Lene Wulff Pedersen, Fuldmægtig, Socialstyrelsen. Dagsorden: 1. Præsentation 2. Dialog om indhold og arbejdet med de to centrale udmeldinger og den nationale koordinationsstruktur, herunder; a. Orientering fra Socialstyrelsen om de centrale udmeldinger b. Orientering fra Region Midtjylland om status for arbejdet med de centrale udmeldinger i regionen 3. Dialog om det fremtidige samarbejde 4. Orientering om kommende faglig forløbsbeskrivelse om rehabilitering og undervisning af børn og unge med kommunikationsproblemer som konsekvens af hørenedsættelse 5. Eventuelt 1

88 Ad 2 Dialog om indhold og arbejdet med de to centrale udmeldinger og den nationale koordinationsstruktur, herunder; a. Orientering fra Socialstyrelsen om de centrale udmeldinger b. Orientering fra Region Midtjylland om status for arbejdet med de centrale udmeldinger i regionen Kommunalbestyrelserne i hver region skal afrapportere på den centrale udmelding i forbindelse med fastlæggelse af udviklingsstrategien, som indgår i rammeaftalen på det sociale område. Der er frist for endelig afrapportering den 1. marts Socialstyrelsen har udarbejdet et vejledende skema, som kommunerne opfordres til at anvende med henblik på at sikre en ensartet afrapportering på tværs af de fem rammeaftalesekretariater. Kommunalbestyrelsernes afrapportering skal danne grundlag for en dialog med Socialstyrelsen om koordination og planlægning på tværs af kommuner og regioner. På mødet lægges der op til en dialog om indhold og arbejdet med de centrale udmeldinger med orientering fra dels Socialstyrelsen og dels Region Midtjylland om status for arbejdet. Ad 3 Dialog om det fremtidige samarbejde Socialstyrelsen ønsker et godt fremtidigt samarbejde med de administrative styregrupper i forhold til i fællesskab at sikre et tilstrækkeligt udbud af højt specialiserede indsatser og tilbud på det mest specialiserede social- og specialundervisningsområde. Det fremtidige samarbejde mellem Socialstyrelsen og de administrative styregrupper skal ske gennem en tæt dialog med rammeaftalesystemet, dvs. både de administrative styregrupper og med medarbejderne i rammeaftalesekretariaterne, samt KKR-medarbejderne. På mødet lægges der op til en dialog om det fremtidige samarbejde mellem Socialstyrelsen og de administrative styregrupper. Socialstyrelsen vil også orientere om, hvordan styrelsen tænker dialogstrukturen omkring National Koordination generelt. Ad 4 Orientering om kommende faglig forløbsbeskrivelse om rehabilitering og undervisning af børn og unge med kommunikationsproblemer som konsekvens af hørenedsættelse Socialstyrelsen er med afsæt i de nye regler i Lov om Social Service i gang med at udarbejde den første vejledende faglige forløbsbeskrivelse. Målgruppen i forløbsbeskrivelsen er børn og unge med kommunikationsproblemer som konsekvens af hørenedsættelse, som Socialstyrelsen har udpeget i samarbejde med Undervisningsministeriet. Forløbsbeskrivelsen omhandler den aktuelt bedste viden om rehabilitering og specialundervisning af børn og unge med alvorlig hørenedsættelse, herunder hvilke faglige kompetencer, der er relevante at inddrage på forskellige tidspunkter i borgerens samlede forløb. Forløbsbeskrivelsen bidrager til at styrke samarbejdet og koordinationen mellem relevante aktører i barnets eller den unges samlede forløb. 2

89 Forløbsbeskrivelsen udgør dermed en faglig ramme for tilrettelæggelsen af kommunernes indsats over for målgruppen, men skal ikke erstatte den konkrete individuelle vurdering i den enkelte sag. Forløbsbeskrivelsen forpligter ikke den enkelte kommune i forhold til visitation og fastsættelser af serviceniveauer eller organisering af opgaven. Det er fortsat op til den enkelte kommune at afklare disse forhold lokalt. Den primære målgruppe for forløbsbeskrivelsen er kommunale ledere på afdelings-, centerleder- og forvaltningschefsniveau. Forløbsbeskrivelsen kan også bruges af de faglige ledere, herunder blandt andet visitationen, ligesom forløbsbeskrivelsen kan have interesse for borgere og pårørende. Socialstyrelsen forventer at udsende forløbsbeskrivelsen til kommunerne i april På mødet vil Socialstyrelsen orientere nærmere om forløbsbeskrivelsen. 3