Udkast til Vandplan Hovedvandopland Århus Bugt
|
|
- Olaf Olesen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 9. marts 2010 Høringssvar Udkast til Vandplan Hovedvandopland Århus Bugt Teknik og Miljøafdelingen Søvej 1-3, 8600 Silkeborg Sagsnr.:10/12419 Søvej Silkeborg Tlf.:
2 Indledning...3 Generelle bemærkninger til planforslaget...3 Anmodning om tilbagemelding Spildevand Indsatsprogrammer Omkostningseffektivitet Idéfasen Konflikter i forhold til anden planlægning Fastsættelse af målsætninger Fejl og mangler Vandplanens tekstdel Vandløb og vådområder Indsatsprogrammer Omkostningseffektivitet Idéfasen Konflikter i forhold til anden planlægning Fastsættelse af målsætninger Fejl og mangler Vandplanens tekstdel Tabeller GIS data Søer og badevand Grundvand Indsatsprogrammer Omkostningseffektivitet Idéfasen Konflikter i forhold til anden planlægning Fastsættelse af målsætninger Fejl og mangler Vandplanens tekstdel Tabeller GIS data Bilag Side 2
3 Indledning Med dette dokument afgiver Silkeborg Kommune høringssvar til Udkast til Vandplan for Hovedvandopland Århus Bugt. Bemærkningerne har været forelagt til politisk behandling på Plan-, Miljø- og Klimaudvalgsmødet 2. marts Med en arealandel på knap 2 % af kommunen omfatter Århus Bugt-oplandet kun en beskeden del af kommunens vandforekomster. Silkeborg Kommune deler det øverste forløb af Lyngbygård Å med Skanderborg Kommune og rummer nogle tilløb til denne. Kommunen har ingen målsatte søer i Århus Bugt-oplandet, men hele arealet ligger i oplandet til Årslev Engsø og Brabrand Sø. Arealet domineres af landbrugsjord, mens der også findes en række punktkilder og en del spredt bebyggelse. Generelle bemærkninger til planforslaget I indledningen til vandplanen er anført, at Som teknisk baggrund for selve vandplanen, er der udarbejdet et teknisk baggrundsnotat. Baggrundsnotatet er tænkt som plandokumenter til selve vandplanen og vil være en del af grundlaget for dialog med interessenterne, primært kommunerne, i planprocessen. Silkeborg Kommune finder det uheldigt, at dette baggrundsnotat fro vandløb og søer ikke er vedlagt forhøringen med henblik på at kvalificere grundlaget for at afgive bemærkninger. Silkeborg kommune vil opfordre til, at der opstilles et tilstrækkeligt overvågningsprogram i samarbejde med kommunerne, som kan hjælpe til at få opstillet realistiske og velunderbyggede handlingsplaner i næste planperiode. I redegørelsesdelens afsnit om næringsstoffer hævdes, at I perioden frem til 2015 forventes Vandmiljøplan III, regeringens energiaftale, øget anvendelse af biogas og anden strukturudvikling i landbruget, samt og miljømilliard-projekter at bidrage til yderligere reduktion i kvælstofafstrømningen fra landbrugsarealer på cirka 4 % og overskudstilførslen af fosfor til markerne forventes halveret. I den forbindelse efterlyses konkret dokumentation. Mange vandløb er i dag rørlagt på de øverste strækninger, hvilket er med til at forringe vandkvaliteten og levevilkårene for vandløbenes flora og fauna. Der efterlyses en plan for disse rørlagte strækninger, som ikke målsættes i planen. Anmodning om tilbagemelding Silkeborg Kommune anmoder om svar på kommunens bemærkninger. Svaret bedes indeholde oplysninger og begrundelser for, hvorvidt de enkelte bemærkninger er blevet indarbejdet eller undladt indarbejdet i det planforslag, der senere sendes i offentlig høring. Side 3
4 1. Spildevand 1.1 Indsatsprogrammer Spredt bebyggelse Der er i Vandplanforslag 2010 ikke udpeget yderligere områder Silkeborg Kommune, hvor der skal ske en indsats over for rensning af spildevand fra spredt bebyggelse. Silkeborg Kommune mener, at udledning af spildevand fra spredt bebyggelse bør begrænses, så hele Århus Bugts opland udpeges til forbedret rensning af spildevandet. Herved vil man kunne hente en del af de tilførte næringsstoffer og miljøfremmede stoffer, der tilføres Århus Bugt. RBU Her er ikke udpeget overløb, hvor der skal ske en indsats. Der bør i Vandplanforslaget fokuseres på alle overløbsbygværker der ofte er i funktion, samt de der aflaster den største mængde opspædet spildevand til recipienter. Der bør af hensyn til smittefare især gøres en indsats også hvor der aflastes opspædet spildevand til badevandsmålsatte recipienter. 1.2 Omkostningseffektivitet Spredt bebyggelse I forbindelse med udregning af omkostningseffektivitet henledes opmærksomheden på spildevandsrensning i det åbne land. Silkeborg Kommune vurderer, at der kan fjernes væsentlige mængder af fosfor og miljøfremmede stoffer i forhold til prisen. 1.3 Idéfasen Ingen bemærkninger 1.4 Konflikter i forhold til anden planlægning Ingen bemærkninger. 1.5 Fastsættelse af målsætninger Ingen bemærkninger. 1.6 Fejl og mangler Det er et generelt problem i vandplanen, at de anvendte data ikke i alle tilfælde afspejler virkeligheden. Datagrundlaget er i flere tilfælde mangelfuldt ligesom data indberettet af kommunen i medfør af dataansvarsaftalen er ikke benyttet. Kommunen skal derfor opfordre til, at datagrundlaget suppleres med disse data og skal i øvrigt anmode om en detaljeret beskrivelse af datagrundlaget inklusive en begrundelse for valg/fravalg af data. Belastning MFS mangel på funktionskrav/retningslinjer (generelt). Side 4
5 Regnvand: Det bør overvejes, om det er korrekt at anvende Odense regnserie til beregning af P-udledning. Der bør anvendes en lokal regnserie, da den giver det billede der er tættest på virkeligheden. Anvendelse af Odense regnserien i Silkeborg Kommune vil på papiret give en mindre udvaskning af næringsstoffer end det er tilfældet hvis Silkeborg regnserien anvendes. Baseline 2015 er således underestimeret, og vil sandsynligvis kunne opfyldes på papiret, men ikke i virkeligheden, da den anvendte regnserie ikke afspejler de lokale nedbørsforhold. Mere fokus på miljøfremmede stoffer i regnvand Vandplanens tekstdel Spredt bebyggelse Anvendelse af BBR data i forbindelse med estimering af belastning fra det åbne land kan sandsynligvis ikke betragtes som pålidelig, da BBR næsten udelukkende er baseret på indberetning fra borgere, og data er ofte utilstrækkelige på grund af alder. Der er i den forbindelse en risiko for, at forudsætningen for baseline 2015 hviler på et fejlagtigt grundlag, og at der givetvis ikke kan hentes de beregnede mængder næringsstoffer ved rensning af spildevandet i det åbne land. I hvert fald er det kommunens generelle erfaring, at færre ejendomme end BBR antyder reelt udleder utilstrækkeligt renset spildevand til vandmiljøet. Retningslinjer: 7: Ved indsats over for overløb af opspædet spildevand, henvises opmærksomheden på, at det er nødvendigt at der sker en indsats over for alle overløb, der jævnlig aflaster opspædet spildevand til recipienter, især mht. søer med badevandsmålsætning. 8: Fint med etablering af bassiner, men retningslinjen bør indeholde vejledning om bassinets størrelse, f.eks. 250 m 3 bundfældningsvolumen pr. reduceret ha. 9: I retningslinjen henvises til materiale, som er af ældre dato. Her kunne i stedet henvises til spildevandskomiteens skrifter, som langt de fleste steder anvendes som standarder. Der er ikke nævnt forslag til håndtering af klimaforandringerne, udover lokal håndtering af regnvand. Side 5
6 2. Vandløb og vådområder 2.1 Indsatsprogrammer Se bilag og Idefasen 2.2 Omkostningseffektivitet Se bilag og Idefasen 2.3 Idéfasen Bemærkninger til Vand- og Naturplanlægningen er den 20. december 2007 sendt med følgende bemærkninger til vandløb: Anbefalinger : Genetablering af naturlig vandstand og naturlige forhold Sedimenttransport, erosion, og udvaskning af næringsstoffer fra dræn vil kunne begrænses såfremt de vandløbsnære arealer friholdes fra dyrkning. Genetableres de naturlige vandstandsforhold må oversvømmelser accepteres på vandløbsnære arealer. Genetablering af naturlige vandstandsforhold har en forebyggende effekt på oversvømmelser som følge af den stigende nedbør og skal ske under hensyntagen til bymæssig bebyggelse og andre anlæg langs vandløbene. Genetableringen må forventes at kræve store investeringer, men er samtidig en af de mest omkostningseffektive metoder. Det er ikke muligt præcist at forudsige udviklingen i fremtidens nedbørsforhold, men det kan konstateres, at nedbørsintensiteten er tiltaget. Det er nødvendigt, at ådalene og de øvrige vådområders oprindelige evne til at optage og tilbageholde store vandmængder, partikler og næringsstoffer bliver genskabt, og denne evne skal indtænkes i planlægningen af arealanvendelsen. Det vil forudsætte et mere forenklet regelsæt end det nuværende, hvis myndighederne skal kunne overkomme opgaven inden for den givne tidsramme. Etablering af passage og naturlige forhold For at opfylde målene skal der etableres passage for dyrelivet ved alle spærringer. De regulerede vandløb bør retableres med mere naturlige forhold fra kilde til hovedløb. Dette gøres enten gennem ophør af, eller gennem særlig målrettet vandløbsvedligeholdelse eller om nødvendigt gennem anlægsarbejder. Da anlægsarbejder er dyre og næppe kan nås på den givne tid, bør restaurering ved vedligeholdelse kunne accepteres, selvom denne metode kræver længere tid. Overvågning Miljøcentrets planlagte overvågningsaktivitet vil kun vise miljøtilstanden i en meget begrænset del af Lyngbygård å systemet. For at handle- og vandplaner kommer til at afspejle den aktuelle tilstand og at indsatsen senere kan dokumenteres, må dataindsamlingen udvides væsentligt med overvågning af vandmiljøet flere steder på de øvre vandløbstrækninger. Side 6
7 Silkeborg kommune har ikke modtaget svar på disse anbefalinger. I udkast til vandplaner er disse anbefalinger kun i nogen grad medtaget. Bemærkninger er forsat gældende. Det kan især bemærkes at: I udkast til vandplanerne er muligheden for at inddrage hele ådale med forhøjet vandstand ikke tilstrækkelig Der mangler forsat et mere forenklet regelsæt end det nuværende hvis vandløbsmyndighederne skal kunne overkomme opgaven inden for den givne tidsramme En stor gruppe af vandløb i Silkeborg kommune har DVFI 5. Der vil med en lille indsats og begrænset økonomi være mulighed for at forbedre disse vandløb til DVFI 6 eller 7 - denne mulighed bør indarbejdes i vandplanerne. I forhold til økonomi vil der i Silkeborg kommune kunne opnås betydeligt større effekt i form af flere fisk/flere rentvandsinsekter m.v. ved at restaurere denne type vandløb Der mangler overvågning både med hensyn til alder på data og dækningsgrad 2.4 Konflikter i forhold til anden planlægning Kommuneplanen angiver: Ådalsprojekter I ådale, hvor det er muligt, vil kommunen virke for at få omlagt driften fra intensivt landbrug og skovbrug til ekstensiv drift eller urørt natur. I handleperioden vil vi udpege egnede områder til etablering af nye søer og vådområder langs vandløbene, som kan styrke naturværdierne og de rekreative interesser. Om muligt opstilles handleplaner for ådalsprojekter, som søges gennemført i handleperioden eller i den efterfølgende planperiode. Spærringer Der er registret ca. 30 spærringer i Silkeborg kommune, især rørlægninger og opstemninger. Vi vil opstille en prioriteret plan for at sikre fri passage for faunaen og undgå påvirkninger som følge af vandstuvninger ved alle spærringer i vandløb, som hindrer en god økologisk tilstand. Vi foretrækker faunapassager med stryg frem for fisketrapper. Sikring af fri passage for faunaen ved spærringer udføres under hensyntagen til de kulturmiljø-interesser, der ofte knytter sig til opstemninger. Vi vil følge op på planlægningen og allerede i planperioden gå i gang med at fjerne spærringer ud fra en prioritering, og når lejlighed byder sig. Kommunen vil sikre, at A og B målsatte vandløb ikke rørlægges og kortlægge rørlagte vandløb og få disse frilagt, hvor det er muligt. Vedligeholdelse og restaurering Der er stadig mange vandløb, som bliver udsat for en hårdhændet vedligeholdelse, så målsætningen af den grund ikke kan opfyldes. Kommune vil tilrettelægge indsatsen, så alle højt Side 7
8 målsatte vandløb vedligeholdes i overensstemmelse med målsætningen. I forbindelse med udarbejdelse af nye vandløbsregulativer og forskrifter for vedligeholdelse af private vandløb vil vi vurdere vedligeholdelsespraksis og indarbejde en hensigtsmæssig praksis for vedligeholdelse. På en række strækninger, hvor afvandingsforholdene har mindre betydning, vil vi kortlægge disse og følge op ved, at vedligeholdelsen ophører eller ændres til naturpleje. For at opnå god økologisk tilstand i vandløbene iværksætter vi tiltag og støtter initiativer til at udlægge sten og grus, plante rødel langs vandløbet, begrænse sandtransport og okkertilledninger, genslynge vandløbet, og pleje de eksisterende naturområder af betydning for vandkvaliteten. Kommuneplanen angiver dermed tiltag der ligger ud over det der er angivet i Udkast til vandplan. 2.5 Fastsættelse af målsætninger Tekst indsættes 2.6 Fejl og mangler Se bilag Vandplanens tekstdel Tabeller GIS data 3. Søer og badevand Der ligger ikke søer i Silkeborg Kommune i oplandet til Århus Bugt. Side 8
9 4. Grundvand 4.1 Indsatsprogrammer Kvalitativ tilstand En række grundvandsforekomster kategoriseres i vandplanerne som ringe i forhold til de målsætninger der er opstillet i grundvandsdirektivet til kvalitativ tilstand. Det anføres samtidig i planerne, at den eksisterende grundvandsbeskyttelsesindsats er tilstrækkelig til at opnå en forbedret status og der fastlægges derfor ikke nye reduktionsmål for tilførsel af forurenende stoffer til grundvandet. På grund af lang responstid i grundvandssystemer, kan der imidlertid ikke opnås god tilstand i 2015 og undtagelsesbestemmelser tages i anvendelse i planlægningen. Denne slutning anfægtes. Der er ingen tvivl om, at grundvandssystemerne reagerer langsomt i forhold til planlægningsperioderne, men det anfægtes, at alle grundvands- og drikkevandsforekomster kan opnå god tilstand gennem varetagelsen af den nuværende generelle regulering og de kommunale indsatsplaner for drikkevandsbeskyttelse. Det er velkendt, at lovgivningen omkring udpegning af OSD/kortlægning af grundvandsressourcerne og indsatsplanlægningen netop blev vedtaget i 1999 som følge af Drikkevandsudvalgets konklusioner mht. at generelle regler vedr. grundvandsbeskyttelse ikke var tilstrækkelig til sikring af de fremtidige drikkevandsinteresser. Dette var således en erkendelse af, at der skulle gennemføres en ekstra indsats i udpegede og kortlagte områder for at sikre at kvalitetsmål/drikkevandskvalitet kunne overholdes omvendt betyder dette at kvalitetsmål udenfor OSD ikke nødvendigvis kan sikres. Disse konklusioner er fortsat gældende selvom der selvfølgelig er sket en udvikling i lovgivningen og nye værktøjer udvikles (eks. BNBO). Selvom der som nævnt er gennemført lovgivning mht. udpegning af OSD/kortlægning/indsatsplanlægning for en særlig beskyttelsesindsats i OSD og indvindingsoplande, er det ligeledes velkendt fra arbejdet med indsatsplanlægningen, at det heller ikke her er muligt at sikre en tilstrækkelig beskyttelse. Indsatsplanerne vil antagelig i en lang række tilfælde indeholde forslag til, at der i specifikke områder anbefales, at der indgås dyrkningsaftaler for at reducere belastningen for nitrat og pesticider og i særlige tilfælde ekspropriere (kun muligt i forhold til nitrat se nedenfor). Af vandforsyningsloven fremgår, at kommunerne kan pålægge den eller de vandværker i området, at finansiere dyrkningsaftaler, som indgås i forbindelse med indsatsplaner. Aftalerne vil også kunne finansieres af kommunerne. Bemærkningerne til Vandforsyningsloven præciserer, at finansieringen omfatter beskyttelsen af de vandressourcer, som vandforsyningen har en aktuel eller potentiel interesse i at indvinde fra. Imidlertid er der udlagt en række store områder med særlige drikkevandsinteresser som p.t. fungerer som reserveområder og som ikke på nu værende tidspunkt kan relateres til et eller flere eksisterende vandforsyningsanlæg. Side 9
10 Mange af disse reserveområder er kortlagte som nitratfølsomme indvindingsområder med et særligt behov for reduktion af nitratbelastningen hvis ressourcen på sigt skal kunne anvendes til drikkevandsformål. Der kan med den nuværende lovgivning og de økonomiske muligheder ikke iværksættes en tilstrækkelig grundvandsbeskyttelse på disse arealer, der sikrer opstillede kvalitetsmål. I forbindelse med 300 m-udvalget udtalte Miljøstyrelsen, at det ikke er muligt at pålægge rådighedsrestriktioner (som for nitrat) overfor pesticider, idet der (endnu) ikke eksisterer et fagligt grundlag for udpegning af pesticidfølsomme områder (KUPA-projektet) og derfor ikke foretaget en central udmelding omkring udpegning af pesticidfølsomme områder. Kvantitativ tilstand I vandplanen for Århus Bugt er det angivet, at den kvantitative tilstand for de regionale grundvandsforekomster beliggende i Silkeborg Kommune ikke er opfyldt. I 2017 forventes det, jf. forslag til Vandforsyningsplan for Silkeborg Kommune, at indvindingen fra de almene vandværker, beliggende i vandoplandet til Århus Bugt, øges med 28 % fra m 3 til m 3 pr. år. Det øgede indvindingsbehov for vandværkerne skyldes tilslutningen af eksisterende ejendomme og erhverv, samt nye bolig og erhvervsområder. Den samlede tilladte indvinding af grundvand til erhverv (markvanding, industri m.v.) udgør m 3 /år, og i 2008 blev der indvundet 0 m 3 /år. Der forventes kun en svag stigning i nye ansøgninger om tilladelse til indvinding af grundvand til erhverv. Indsatsprogrammet forventes derfor kun i mindre omfang at få indflydelse på administrationen vedrørende indvinding af grundvand i oplandet til Århus Bugt. 4.2 Omkostningseffektivitet Intet 4.3 Idéfasen Intet 4.4 Konflikter i forhold til anden planlægning Væsentlige dele af et områder med særlige drikkevandsinteresser (fork. OSD) ligger i vandoplandet til Århus Bugt. Formålet med et OSD er at beskytte drikkevandet i et sådant område i særlig grad således, at der til enhver tid kan indvindes drikkevand i området som overholder kvalitetskravene til drikkevand. Da de terrænnære og regionale grundvandsforekomsters kvantitative mål ikke er opfyldt kan der opstå en konfliktsituation i forbindelse med etablering af nye kildepladser til vandværker i den af OSD som ligger i vandoplandet til Århus Bugt. Det vurderes, at der ikke er konflikter i forhold til kommuneplanen. 4.5 Fastsættelse af målsætninger Se punkt 4.1. Side 10
11 4.6 Fejl og mangler I forbindelse med gennemlæsning af vandplanen for Århus Bugt oplandet er der følgende bemærkninger: Vandplanens tekstdel Udpegning/revidering/kortlægning af OSD/indvindingsoplande udenfor disse Det er uklart på baggrund af de foreliggende udkast til vandplaner og Retningslinier for udarbejdelse af indsatsprogrammer at se efter hvilke principper Staten har valgt at overføre og foretage supplerende udpegninger af nedenstående regionplantemaer til vandplanerne som jævnfør Miljømålslovens 8a skal udpeges i vandplanerne: Drikkevandsinteresser Indvindingsoplande Følsomme indvindingsområder Indsatsområder Temaet Indsatsområder og det krævede udpegningsgrundlag mht. forureningstrusler og arealanvendelse herfor mangler endog helt i vandplanerne. Det er ligeledes uklart i nogle tilfælde hvilke konsekvenser udpegningen har. I Århus Amts Regionplan 2005 har indvindingsoplande til vandværker udenfor OSD ikke status som OSD og indsatsområder, hvorfor der ikke her som følge af retningslinier i regionplanen er forventning om kortlægning og indsatsplanlægning. Det er derfor uklart på baggrund af de foreliggende udkast til vandplaner om Staten i Silkeborg Kommune viderefører de gamle regionplanretningslinier eller gennemfører en ensretning/opretning af de forskelle i principper mht. til udpegning af drikkevandsinteresser, indsatsområder, nitratfølsomme - områder og indvindingsoplande, som kommer til udtryk i regionplanerne fra de gamle amter. Hertil kommer at Silkeborg Kommune på det foreliggende grundlag kan ikke vurdere omfanget af kommunens samlede opgave mht. indsatsplanlægning og dermed omfanget af grundvandsbeskyttelse/drikkevandsbeskyttelse da det er uklart i hvilket omfang indvindingsoplande til vandværker udenfor OSD udpeges til indsatsområder og dermed er omfattet af kravet til indsatsplanlægning. Side 153. For at forbedre grundlaget for til den næste vandplan 2015, at kunne vurdere, om der i konkrete vandområder er behov for en indsats opereres der i denne vandplan med et midlertidigt vurderingsgrundlag. Bemærkning: Sætningskonstruktionen bør kvalitetssikres. Side 11
12 4.6.2 Tabeller Intet GIS data I forbindelse med gennemgang af GIS data, hentet fra BLST hjemmeside, har Silkeborg Kommune følgende bemærkninger: Udpegning/revidering/kortlægning af OSD/indvindingsoplande udenfor disse Som anført på side 64 i vandplanen og i Miljømålsloven skal der kun udpeges områder med særlige drikkevandsinteresser og områder med drikkevandsinteresser (i de tidligere Regionplaner skulle der også udpeges områder med begrænsede drikkevandsinteresser). Af metadata, hentet ned sammen med GIS data fra BLST, fremgår det, at data skal tematiseres på objektkode. Den tilhørende objekttekst forklarer objektkoden. For objektkoden 6160 (=områder uden udpegning/områder med begrænsede drikkevandsinteresser) er der dog 2 forskellig objekttekster se figur 2 og 3. Figur 1. Tematisering af OSD, OD og OBD (OBD = områder uden udpegning) på attributten objekttekst Figur 2. Tematisering af OSD, OD og områder uden udpegning på attributten objektkode Bemærkning: Der bør foretages kvalitetssikring af de udpegede OSD og OD således, at de udpegede typer af områder bringes i overensstemmelse med Miljømålsloven. OSD og OD bør vises på kortbilag i planen. Side 12
13 Udpegede følsomme indvindingsområder Jf. redegørelsen side 64 i Vandplanen for Århus Bugt oplandet skal der udpeges følsomme indvindingsområder med angivelse af hvilken type forurening områderne er følsomme overfor. Bemærkning: For alle nitratfølsomme indvindingsområder (hentet fra BLST s hjemmeside), som er knyttet til en konkret indvinding, er der ingen oplysninger i GIS temaet overhovedet der gør, at der kan foretages en entydig identifikation af hvilken indvinding det nitratfølsomme indvindingsområde er knyttet til. Der bør derfor i GIS temaet angives hvilken indvinding udpegningen er knyttet til Side 13
14 Bilag 1. GIS kort med rettelser og bemærkninger Hele Silkeborg kommune: 21 spærringer er fjernet, 15 spærringer er ikke er registret, 24 strækninger er sommerudtørrende - de steder hvor der er kendskab til forholdene, 8 andet. 2. Vandplaner notat Vandplaner Notat Generelle bemærkniner: Plantning af pil eller andre energiafgrøder i 10 m bræmmer langs vandløb ( grøn vækst ) vil påvirke de biologiske forhold og vandføring/grundvandstand ved vandløbene. Etableret energipil skygger 100 % der vil derfor ikke være vandplanter/bredplanter hvor der plantes pil. Pil øger fordampningen væsentligt i forhold til græs eller markafgrøder. Plantning af pil i 10 m bræmmer langs små vandløb med lille vandføring vil kunne medføre at disse vandløb sommerudtørre og at risikoen for okkerudvaskning øges markant. Det foreslås derfor at der generelt ikke gives tilladelse til plantning af pil langs vandløb i Natura 2000 områder, i -3 områder, i okkerpotientelle områder samt langs vandløb hvor sommervandføringen er lille samt hvor det landskabeligt er uhensigsmæssigt. Tykskulpet brøndkarse og Japansk pileurt er to arter der i Silkeborg kommune giver anledning til at de biologiske og fysiske forhold i en række mindre vandløb forringes. Det foreslås derfor at der generelt gives tilladelse til at der kan ske en intensiv grødeskæring /bekæmpelse af disse arter og øvrige invasive arter på de strækninger der er udpeget til ophør/reduceret vedligeholdelse samt i Natura 2000 områder. Etablering af mindre vådområder i den allerøverste ende af vandløbsstrækninger ( ved hævning af vandstand i ådalen ) vil give positive effekter for strækningen nedstrøms i form af næringssalttilbageholdelse, opfangning af sand og mudder, hæve grundvandstanden og dermed sikre en sommervandføring. Det er dermed ofte omkostningseffektivt, da der opnås flere fordele samtidig. Det foreslås derfor som et virkemiddel. Det er Silkeborg kommunes opfattelse at de beløb der er afsat til indsatsprogrammet er utilstrækkelige, især når man forventer at der skal indgåes frivillige aftaler. Der bør i den periode hvor staten hvor staten har erhvervet jord til vådområder inden videresalg være mulighed for at kommunerne kan tinglyse f.eks, stier, p-pladser, fugletårne m.v. Koordinering med nabokommuner har ikke kunne nås indenfor høringsperioden. Silkeborg kommune forbeholder sig ret til at indsende bemærkninger også efter høringsfristen d. 11. marts Side 14
Forslag til Vandplan for Hovedvandopland
6. april 2011 Høringssvar Forslag til Vandplan for Hovedvandopland Limfjorden Teknik og Miljøafdelingen Søvej 1-3, 8600 Silkeborg Sagsnr.:10/14446 Søvej 1 8600 Silkeborg Tlf.: 8970 1000 www.silkeborgkommune.dk
Læs mereHøring af Statens Vand- og Natura 2000 planer. Om fosfor-ådale og lidt mere. Af Irene Paulsen Skanderborg kommune
Høring af Statens Vand- og Natura 2000 planer Om fosfor-ådale og lidt mere Af Irene Paulsen Skanderborg kommune Høring af Statens Vand- og Natura 2000 planer Udkast til Vand og Natura 2000 planer er udsendt
Læs mereForslag til Vandplan for Hovedvandopland
30. marts 2011 Høringssvar Forslag til Vandplan for Hovedvandopland Limfjorden Teknik og Miljøafdelingen Søvej 1-3, 8600 Silkeborg Sagsnr.:10/14446 Søvej 1 8600 Silkeborg Tlf.: 8970 1000 www.silkeborgkommune.dk
Læs mereVandplanerne den videre proces
Plantekongres 2012 10.-12. januar i Herning Kongrescenter Vandplanerne den videre proces Thomas Bruun Jessen, Kontorchef, Naturstyrelsen 1. Vandplaner i den endelige version 2. Vandplanernes miljømål og
Læs mereTillæg til Delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse Aalborg Sydøst
Tillæg til Delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse Aalborg Sydøst Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne, marts 2008 Forord Dette tillæg til delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Aalborg Sydøst
Læs merePræsentation af en vandplan
Præsentation af en vandplan med udgangspunkt i vandplanen for Randers Fjord Peter Kaarup Specialkonsulent, Miljøcenter Århus 23 udkast til vandplaner Hovedoplande I, 1 I, 4 I, 8 M iljø cen terg ræ nser.sh
Læs mereIndsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Udvalgsmøde
Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Udvalgsmøde 31-05-2016 STATENS GRUNDVANDSKORTLÆGNING Historik Amtet udpegede områder med særlig drikkevandsinteresse (OSD) i Regionplan 1997 Drikkevandsbetænkningen
Læs mereMiljøvurdering af kommunale handleplaner
Miljøvurdering af kommunale handleplaner -hvad kan vi lære af vandplanerne? Henrik Skovgaard, COWI A/S 1 Vandplanlægning efter Miljømålsloven (nr. 932 af 24/09 2009) Der fastlægges ensartede operationelle
Læs mereHerværende indsatsplan tjener således som formål at beskytte kildepladsen ved Dolmer. Indsatsplanen er udarbejdet efter Vandforsyningslovens 13a.
Indsatsplan for Vandcenter Djurs a.m.b.a. Dolmer Kildeplads Indledning: Ifølge vandforsyningslovens 13 skal kommunalbestyrelsen vedtage en indsatsplan i områder, som i vandplanen er udpeget som indsatsplanområder
Læs mereStatus for Vandplanerne
Status for Vandplanerne Kontorchef Peter Kaarup Wilhjelmkonference 14. november 2014 De vedtagne planer for 1. planperiode til 2015 Miljøministeren offentliggjorde vandplanerne for første planperiode (VP1)
Læs mereKOMMUNEPLAN/ VANDFORSYNINGSPLAN
KOMMUNEPLAN/ VANDFORSYNINGSPLAN DEN 28.08.2018 CLAUS VANGSGAARD, DANVA ULLA LYNGS LADEKARL, NIRAS Disposition Præsentation Planhieraki Styrker og begrænsninger i planer Indsatsplan Kommuneplan Vandforsyningsplan
Læs mereOplæg på plandag i Odense for kommuner og regioner om OSD og byudvikling. Ved kontorchef Sanne Kjær, Tværgående Planlægning, Naturstyrelsen
Oplæg på plandag i Odense for kommuner og regioner om OSD og byudvikling Ved kontorchef Sanne Kjær, Tværgående Planlægning, Naturstyrelsen Regulering af OSD I Den danske grundvandsressource beskyttes mod
Læs mereVand- og Natura 2000-planer Status og proces
Vand- og Natura 2000-planer Status og proces Vejle 18. januar 2011 Vicedirektør Helle Pilsgaard, Naturstyrelsen, Miljøministeriet Proces frem mod de endelige planer Forhøring Offentlig høring G.V. 2.0
Læs mereVandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).
FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer
Læs mereHvordan læses en vandplan?
Hvordan læses en vandplan? Den overordnede enhed for vandplanlægningen er de 23 hovedvandoplande. Der findes en vandplan for hvert hovedvandopland. I det følgende beskrives hvordan de 23 vandplaner skal
Læs mereIndsatsområder sagen kort
Miljøudvalget, Miljøudvalget 2013-14 L 72 Bilag 5, L 71 Bilag 5 Offentligt Dato: 26. november 2013 Til: Folketingets Miljøudvalg Sagsbehandler: Bente Villumsen, 4097 3243, bv@dn.dk Indsatsområder sagen
Læs mereMødesagsfremstilling
Mødesagsfremstilling Teknisk Forvaltning Teknik- og Miljøudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 15-03-2011 Dato: 17-02-2011 Sag nr.: KB 36 Sagsbehandler: Lars Kyhnau Hansen Kompetence: Fagudvalg [ ] Økonomiudvalget
Læs mereMødesagsfremstilling. Teknik- og Miljøudvalget
Mødesagsfremstilling Teknisk Forvaltning Teknik- og Miljøudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 14-11-2007 Dato: 02-10-2007 Sag nr.: TMU 86 Sagsbehandler: Bolette Dorrit Jensen Kompetence: Fagudvalg Økonomiudvalget
Læs mereSpildevandsindsatsen i vandplanerne. Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen. Disposition
Spildevandsindsatsen i vandplanerne Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen Disposition 1. Grundlag for fastlæggelse af spildevandsindsatsen 2. Vandplanernes krav til spildevandsrensning 3. Nye udpegninger 4.
Læs mere» Grundvandskortlægning i Danmark. Kim Dan Jørgensen
» Grundvandskortlægning i Danmark Kim Dan Jørgensen »Grundlaget for grundvandskortlægning i Danmark Indvinding af grundvand Grundvandsindvindingen i Danmark bygger på en decentral indvinding uden nævneværdig
Læs mereDato: 5. februar Redegørelse og retningslinjer i kapitlet om vand er fastsat i medfør af planlovens 11e, stk. 1 nr. 4 og 5.
Dato: 5. februar 2017 qweqwe 7.2.6) Al ny og forøget spildevandsudledning til stillestående vandområder skal så vidt muligt undgås. 7.2.7) Vandplanen identificerer et antal overløb af opspædet spildevand
Læs mereIndsatsplaner og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO)
Indsatsplaner og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) Koordinationsforum, Haderslev, 3. oktober 2013 Naturstyrelsens BNBO-rejsehold v/ civilingeniør Gunver Heidemann og jurist Sanne Hjorth Henriksen
Læs mereVandplaner og vandindvinding
Vandplaner og vandindvinding 26. Januar 2011 Jens Rasmussen Københavns Energi, Vand og Afløb Vandplaner hvad er det? Vandplanerne udspringer af Vandrammedirektivet (EU), som er implementeret i dansk lov
Læs mereRegulering af nitratbelastning i indsatsplaner. Landskabsforvalter Nikolaj Ludvigsen
Regulering af nitratbelastning i indsatsplaner Landskabsforvalter Nikolaj Ludvigsen Fremadrettet beskyttelses via husdyrbrugloven kontra MBL 26 a? Ekspropriation - hvornår skal indsatsplanerne tage dette
Læs mereNotat - ang. bemærkninger fra Landboforeningen Odder-Skanderborg
Notat - ang. bemærkninger fra Landboforeningen Odder-Skanderborg Skanderborg Kommune vil gerne kvitterer for nogle gode og konstruktive møder med landboforeningen i forbindelse med udarbejdelse af planer
Læs mereHøringsnotat. Vedrørende
Miljøudvalget 2013-14 L 72 Bilag 1 Offentligt NOTAT Vandplaner og havmiljø J.nr. NST-4200-00024 Den 24. oktober 2013 Høringsnotat Vedrørende Lov om ændring af lov om vandforsyning m.v., lov om vurdering
Læs mereVandhandleplan 1. Forslag til godkendelse
Punkt 6. Vandhandleplan 1. Forslag til godkendelse 2014-188502 Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender forslag til vandhandleplan for Aalborg Kommune. Lene Krabbe Dahl var fraværende.
Læs mereOffentlig høring af Vand- og Naturplaner Gentofte Kommune
Offentlig høring af Vand- og Naturplaner Gentofte Kommune Indledning Miljøministeriet udsendte den 4. oktober 2010 forslag til Vand- og Naturplaner i offentlig høring frem til den 6. april 2011. Gentofte
Læs mereDe dyre dråber Grundvand Beskyttelse, tilgængelighed og bæredygtighed. Gyrite Brandt GB Consult
De dyre dråber Grundvand Beskyttelse, tilgængelighed og bæredygtighed Gyrite Brandt GB Consult Hovedsynspunkter (1) Grundvandet skal beskyttes der hvor det dannes, og der hvor det hentes op. Boringsnære
Læs mereFREDERIKSBERG KOMMUNE SAMMENFATNING AF VANDPLANERNES KON- SEKVENSER
FREDERIKSBERG KOMMUNE SAMMENFATNING AF VANDPLANERNES KON- SEKVENSER FREDERIKSBERG KOMMUNE SAMMENFATNING AF VANDPLANERNES KONSEKVENSER Revision 1 Dato 2011-02-28 Udarbejdet af LSC Kontrolleret af MBMJ Godkendt
Læs mereBilag 11 Notat om baseline 2015 og dosering af virkemidler besluttet
Bilag 11 Notat om baseline 2015 og dosering af virkemidler besluttet i Grøn Vækst Bilag 11 Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer version 5.0 Notat om baseline 2015 uddybning af retningslinjer
Læs mereTil Naturstyrelsen September 2013
Til Naturstyrelsen September 2013 Høringssvar til de statslige vandplaner fra Svendborg Kommune Staten har på ny sendt forslag til de statslige vandplaner i offentlig høring i perioden fra den 17. juni
Læs mereIndsatsplanlægning. Indsatsplanlægning skal sikre, at der udarbejdes en plan til beskyttelse af grundvandet mod forurening.
Indsatsplanlægning Indsatsplanlægning skal sikre, at der udarbejdes en plan til beskyttelse af grundvandet mod forurening. En indsatsplan har en høj placering i planhierakiet, som vist på figur 1. Figur
Læs mereEr der vand nok til både markvanding og vandløb?
Er der vand nok til både markvanding og vandløb? Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug ATV-møde 26. Januar 2011 Ophør med markvanding på 55.000 ha Det var udmeldingen i udkast til vandplaner (forhøringen)
Læs mereVandplaner og landbrug. -muligheder og begrænsninger for. målopfyldelse i overfladevand
Vandplaner og landbrug -muligheder og begrænsninger for målopfyldelse i overfladevand Henrik Skovgaard Seniorprojektleder COWI A/S 1 Hovedoplande Vandplaner for 23 hovedoplande I, 1 Omfang: - 17 kyststrækninger
Læs mere»Nitrat-prognose og omkostningseffektiv beskyttelse
»Nitrat-prognose og omkostningseffektiv beskyttelse Christian Thirup, agronom, chefkonsulent Tina Andersen, geolog, seniorkonsulent ALECTIA A/S ATV Jord og Grundvand Beskyttelse og forvaltning af grundvand
Læs mereIndsatsplanen set i et juridisk lys
Indsatsplanen set i et juridisk lys Regelgrundlaget Den konkrete sagsbehandling Kursus om indsatsplanlægning til beskyttelse af drikkevandet den 20. august 2014 v/sten W. Laursen Områdeudpegning (VFL 11
Læs mereGodkendelse af åbning af Østerå, medfinansiering og omprioritering af kloakindsatser
Punkt 3. Godkendelse af åbning af Østerå, medfinansiering og omprioritering af kloakindsatser 2014-5159 Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender, at der udarbejdes en ny spildevandsplan,
Læs mereArbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen
Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Overordnet indsigelse Rikke Kyhn Landbrugsrådgivning Syd Formål med mødet Forventningsafstemning mellem dig, din forening, Videnscentret og L&F. Hvem gør hvad?
Læs mereIndstilling. Ny høring af statens vandplaner. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 29. oktober Aarhus Kommune
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Den 29. oktober 2013 Ny høring af statens vandplaner Aarhus Kommune Natur og Miljø Teknik og Miljø Forslag til Aarhus Kommunes høringssvar til statens vandplaner,
Læs mereForslag til Indsatsplan for StautrupÅbo til beskyttelse af drikkevand
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 17. december 2014 Forslag til Indsatsplan til beskyttelse af drikkevand Forslag til Indsatsplan StautrupÅbo er klar til vedtagelse
Læs mereK O M M U N E P L A N. Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer
Page 1 of 6 K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer 12 Vandmiljø Introduktion Hovedstrukturen indeholder de overordnede hensyn,
Læs mere1. Forslag til Vandplan 2.2 stiller forslag om, at spærring ved Rye Å s udløb i Arresø fjernes.
Miljø og Teknik Notat Til: Udvalget for Miljø og Teknik Sagsnr.: 2010/01015 Dato: 15-03-2010 Sag: Sagsbehandler: Bemærkninger til Vandplanerne Charlotte Scheel VANDLØB Spærringer: 1. Forslag til Vandplan
Læs mereVandplaner i Danmark. Grundvandets rolle. Lærke Thorling
Vandplaner i Danmark. Grundvandets rolle., GEUS Vandrammedirektivet og Bæredygtig vandforvaltning Integrering af vandforvaltningsmæssige opgaver Miljømålsintegrering Integrering af alle vandressourcer
Læs mereNår der er udarbejdet konkrete forslag til indsatsplaner vil disse blive forelagt Byrådet til godkendelse.
Notat Til: Sagen Miljø Rådhusgade 3 8300 Odder Fra: Notat til sagen: Birgit D. Kristensen Indsatsområde Boulstrup og Boulstrup Vest Administrationspraksis for udarbejdelse af indsatsplaner Byrådet i Odder
Læs mereBekendtgørelse og vejledning om krav til kommunernes fysiske planlægning
Bekendtgørelse og vejledning om krav til kommunernes fysiske planlægning EnviNa - Temadag om indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse, Middelfart 8. februar 2017 Helga Ejskjær, Vandforsyning 1. Baggrund
Læs mereGodkendelse af forslag til revison af indsatsplan for OSD 1475, Hammer Bakker og Tylstrup
Punkt 11. Godkendelse af forslag til revison af indsatsplan for OSD 1475, Hammer Bakker og Tylstrup 2018-062490 Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at byrådet godkender forslag til revision af indsatsplan
Læs mereSønderborg Kommune
Sønderborg Kommune post@sonderborg.dk hzyr@sonderborg.dk Ribe vand J.nr. NST-463-00554 Ref. Jedbe/jarei Den 10. maj 2012 Udpegning af nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) og indsatsområder mht. nitrat
Læs mereHøringssvar til udkast til bekendtgørelse om udpegning og administration af
NOTAT Høringssvar til udkast til bekendtgørelse om udpegning og administration af drikkevandsressourcer mv. Hermed fremsender KL s sekretariat høringssvar. Der tages forbehold for en politisk behandling
Læs mereGrundvandsbeskyttelse omkring Sejerslev, Hurup og Rødding-Lem-Lihme
Tillæg nr. 58 til Regionplan 2005 Grundvandsbeskyttelse omkring Sejerslev, Hurup og Rødding-Lem-Lihme Viborg Amtsråd December 2006 VIBORG AMT - Miljø og Teknik 1 J.nr. 8-52-6-2-11-06 Tillæg nr. 58 til
Læs mereRegionale temaer for indvindingsoplande og regionerne indsat mod grundvandstruende jordforureninger. Eksempler fra hovedstadsområdet
Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling Regionale temaer for indvindingsoplande og regionerne indsat mod grundvandstruende jordforureninger Eksempler fra hovedstadsområdet Møde den 1. november
Læs mereVandhandleplan 2015 for. Glostrup Kommune
Vandhandleplan 2015 for Glostrup Kommune Glostrup Kommune, 9.september 2015 Udarbejdet af Center af Miljø og Teknik Kortmaterialet er hentet fra MiljøGIS på Naturstyrelsens hjemmeside. Forsidefoto: Sammenløb
Læs mereStatus for vandplanerne naturplaner
Status for vandplanerne naturplaner Den kommunale vand- og naturindsats 2010-2015 Ved Gyrite Brandt gbr@kl.dk, tlf. 33703302 Rørcenterdagene 8. juni 2011 Mange emner Vand- og naturplanerne - Vandhandleplaner
Læs mereNITRATREDUKTION OG NATURGENOPRETNING I ÅKÆR Å OPLANDET BESKYTTELSE AF NATURA 2000 OMRÅDET LILLEBÆLT
NITRATREDUKTION OG NATURGENOPRETNING I ÅKÆR Å OPLANDET BESKYTTELSE AF NATURA 2000 OMRÅDET LILLEBÆLT Jette Vindum, Geolog, Mette List, Biolog, Hans-Martin Olsen, Biolog, Mette Dahl, Seniorhydrolog, Ph.d.
Læs mereTeknik- og Miljøudvalget Roskilde Kommune Rådhusbuen 1 Postboks Roskilde. Naturstyrelsen Haraldsgade København Ø
Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Teknik- og Miljøudvalget Roskilde Kommune Rådhusbuen 1 Postboks 100 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 30 00 kommunen@roskilde.dk sikkerpost@roskilde.dk www.roskildekom.dk
Læs mereNr. Afsender Resumé af indkomne kommentar til forslag til Grundvandsbeskyttelsesplan for Sønderborg Øst
Opsummering af høringssvar til forslag til Plan for grundvandsbeskyttelse for Sønderborg Øst, med forvaltningens bemærkninger og henvisning til rettelser, som det har medført i den endelige plan Nr. Afsender
Læs mereNotat om indsats og målsætninger i høringsudgaven af de statslige vandplaner. Rudersdal Kommune
Notat om indsats og målsætninger i høringsudgaven af de statslige vandplaner Rudersdal Kommune 2011 2015 Udarbejdet af Natur og Miljø, februar 2011 Indholdsfortegnelse 1.0 INDLEDNING...3 2.0 SØER...3 2.1
Læs mereAdministrationsgrundlag for indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse
Bilag 2 Administrationsgrundlag for indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Målsætning for grundvandsbeskyttelse Det er Rebild Kommunes mål at drikkevandsforsyningen, nu og i fremtiden, er baseret på uforurenet
Læs mereBekendtgørelse om indsatsprogrammer
Miljøudvalget 2014-15 (1. samling) MIU Alm.del - Bilag 98 Offentligt NOTAT Vandplaner og havmiljø J.nr. NST-4200-00035 Ref. maric/bho/spe Den 17. december 2014 Udkast til Bekendtgørelse om indsatsprogrammer
Læs mere1 Indledning. 1.1 Målopfyldelse. 1.2 Overvågning. (Udkast til)høringssvar Vandplan side 1 af 6 sider
(Udkast til)høringssvar Vandplan 2013. 1 Indledning Høringssvaret fra Ringsted Kommune er behandlet af Klima- og Miljøudvalget den 18. november 2013. Efter at Natur- og Miljøklagenævnet fandt de statslige
Læs mereNOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan for N36 Nipgård Sø
NOTAT Naturstyrelsen Søhøjlandet J.nr. NST-422-01157 Ref. lawer Februar 2016 NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 for N36 Nipgård Sø Forslag til Natura 2000-plan for
Læs mereOrientering fra Naturstyrelsen Aalborg
Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen Aalborg har afsluttet grundvandskortlægningen i kortlægningsområderne 1426 Bagterp og 1470 Lønstrup, Hjørring Kommune Anna Maria Nielsen Geolog, Naturstyrelsen
Læs mereOpstart, udarbejdelse af første plan og iværksættelse af 10 planer
Notat Emne: Bilag 1 til byrådsindstilling om Fastsættelse af gebyr til finansiering af indsatsplaner for beskyttelse af grundvandet samt heraf følgende nedsættelse af vandtaksten. Den 16. oktober 2006
Læs mereStrategi for grundvandsbeskyttelse Marts 2009
Strategi for grundvandsbeskyttelse Marts 2009 Indledning VandCenter Syd har en årlig produktion af drikkevand på knap 11 mio. m³, hvilket svarer til en tredjedel af den samlede indvinding på Fyn. En produktion
Læs mereGodkendelse af 2. behandling af revision af indsatsplan for OSD 1476, Hvorup
Punkt 4. Godkendelse af 2. behandling af revision af indsatsplan for OSD 1476, Hvorup 2018-062489 Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender, at at revision af indsatsplan for OSD 1476,
Læs mereGudenå og Gjern Bakker
Vandløbslauget GST 6.april 2011 Høringssvar Natura 2000 plan Gudenå og Gjern Bakker Vandløbslaug for Gudenå-systemet Silkeborg Tange sø CVR-nr. 32498701 Klostergårdsvej 25, Truust 8882 Fårvang Indledning
Læs mereHolbæk Kommunes Vandhandleplan
Holbæk Kommunes Vandhandleplan 2012 2015 (PDF print af Holbæk Kommunes Vandhandleplan 2012 2015 ) Teknik og Miljø, Holbæk Kommune, oktober 2012 Forord Offentlighedsfase De statslige vandplaner Statens
Læs mere1. Planens indhold, hovedformål og forbindelser med andre relevante planer
- 1. Planens indhold, hovedformål og forbindelser med andre relevante planer Planen skal skabe grundlaget for at Skive Vand A/S kan udføre alle kloakeringsopgaver. Det drejer sig om separering af flere
Læs mereHøringssvar til statens vandområdeplaner
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra MTM Dato 30. april 2015 2015-2021 Aarhus Byråd skal fremsende høringssvar til statens forslag til for perioden 2015-2021. Planerne blev sendt i 6 måneders
Læs mereFRA KORTLÆGNING TIL INDSATSPLAN EKSEMPEL FRA ODENSE KOMMUNE
FRA KORTLÆGNING TIL INDSATSPLAN EKSEMPEL FRA ODENSE KOMMUNE Hans Peter Birk Hansen Geolog Odense Kommune Grundvandsbeskyttelsesplaner Bornholm Svendborg Ærø Odense 11/01 2015 SIDE 1 PLANER FOR GRUNDVANDSBESKYTTELSE
Læs mereHandlingsplan for grundvandsbeskyttelse. Ringsted Vandsamarbejde I/S
Handlingsplan for grundvandsbeskyttelse 2012 Ringsted Vandsamarbejde I/S Handlingsplan 2012 Ringsted Vandsamarbejde I/S Indhold 1. Baggrund for handlingsplanen... 3 Beskrivelse af vandsamarbejdet... 3
Læs mereKøbenhavns Universitet. Note om vandlovgivning og -planlægning Baaner, Lasse; Anker, Helle Tegner. Publication date: 2008
university of copenhagen Københavns Universitet Note om vandlovgivning og -planlægning Baaner, Lasse; Anker, Helle Tegner Publication date: 2008 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Citation
Læs mereSkanderborg Kommunes overvejelser om udpegning af indsatsområder for pesticider. TM 50 - Temadage for indsatsplanlæggere d. 8.
Skanderborg Kommunes overvejelser om udpegning af indsatsområder for pesticider TM 50 - Temadage for indsatsplanlæggere d. 8. oktober 2014 Overvejelser om udpegning af indsatsområder for pesticider Hvorfor
Læs mereBilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen
Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 180 Stege Nor. Habitatområde H179. Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse nr. 1398 af 22. oktober 2007
Læs mereStatusredegørelse for en forbedret spildevandsrensning i det åbne land
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 64 Offentligt Notat Vand J.nr. 439-00006 Ref. KDL Den 3. november 2006 Statusredegørelse for en forbedret spildevandsrensning i det åbne land Baggrund
Læs mereForslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 29. juni 2015 Forslag til - til offentlig høring Forslag til rent drikkevand til en kommune i vækst beskriver, hvor drikkevandet indvindes,
Læs mereStatus for vandplanerne naturplaner
Status for vandplanerne naturplaner Den kommunale vand- og naturindsats 2010-2015 Ved Gyrite Brandt gbr@kl.dk, tlf. 33703302 Vandråd temamøde den 7. september 2011 Mange emner Vand- og naturplanerne -
Læs merePlads til alt og alle? NATUR OG MILJØPOLITIK - Skanderborg Kommune
Plads til alt og alle? NATUR OG MILJØPOLITIK - Skanderborg Kommune Dialogmøde med Vandrådet Den 3. marts 2015 Skanderborg Kommune Vandrådets emner Vandforsyningsplanen Fokusområder Proces Tidsplan Grundvandsbeskyttelse
Læs mereNotat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune
Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune Vandløb I vandplanperiode 2 er følgende vandløb i Hørsholm Kommune målsat: Usserød
Læs mereVandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard
Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard Vandplaner for 23 hovedoplande Omfang: målsatte områder - 17 kyststrækninger - 74 fjorde
Læs mereMed dette tillæg vil spildevandsplanen komme til at dække hele den aktuelle kommuneplanramme (incl. De 2 nye tillæg hertil) for Gødstrup.
TEKNIK OG MILJØ Miljø og Klima Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Lokal 9628 8048 miktj@herning.dk www.herning.dk Tillæg 23 til Herning Kommunes spildevandsplan 2015 2025 for Gødstrup (FORSLAG)
Læs mereVandhandleplan for Ærø Kommune - 2015
Vandhandleplan for Ærø Kommune - 2015 1 Vandhandleplan for Ærø Kommune - 2015 Vandplan 2010-2015 Lillebælt/Fyn Hovedvandopland 1.12 Det Sydfynske Øhav Hovedvandopland 1.15 Vanddistrikt Jylland og Fyn 2
Læs mereAdministrationsgrundlag - GKO
Administrationsgrundlag - GKO Beskyttelse af grundvand og drikkevand 1. Den generelle beskyttelse - Grundvandet skal kunne anvendes som drikkevand uden egentlig rensning (simpel vandbehandling) - Generel
Læs mereHar Danmark forstået vandrammedirektivets vandplaner?
Har Danmark forstået vandrammedirektivets vandplaner? Lasse Baaner lb@foi.ku.dk Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi KU / Science Vandrammedirektivets vandområdeplaner Formål: Give overblik over
Læs mereHVORFOR BASISANALYSE? - INDHOLD OG FORMÅL MED BASISANALYSEN
HVORFOR BASISANALYSE? - INDHOLD OG FORMÅL MED BASISANALYSEN Cand.scient. Martin Skriver Miljøstyrelsen ATV MØDE BASISANALYSEN: Kan GOD TILSTAND I VANDMILJØET OPNÅS I 2015? SCHÆFFERGÅRDEN 21. november 2006
Læs mereKlikvejledning vandplaner Juni 2013
Klikvejledning vandplaner Juni 2013 Når du skal undersøge konkrete stedsspecifikke elementer i vandplanforslagene (fx en indsats eller forkert miljømål i et specifikt vandløb), skal du gå ind på Miljøministeriets
Læs mereDe kommunale vandhandleplaner og vandselskaberne
De kommunale vandhandleplaner og vandselskaberne v/advokat (H), lic.jur. Mogens Moe Ved DANVAs temadag om vandhandleplaner 4. oktober 2012 De kommunale vandhandleplaner og vandselskaberne 1. Rammen for
Læs mereNy vandplanlægning i Danmark
Amterne i Danmark Ny vandplanlægning i Danmark Arbejdsprogram, tidsplan og høringsproces 2 Ny vandplanlægning i Danmark Udgivet af Miljøministeriet og Amterne i Danmark ISBN 87-7279-756-8 Hæftet findes
Læs mereHøringssvar til forslag til de statslige vandområdeplaner for planperioden
TEKNIK OG MILJØ Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø. Mail: nst@nst.dk UDKAST Høringssvar til forslag til de statslige vandområdeplaner for planperioden 2015-2021 Natur og Grønne områder Enghavevej
Læs mereSpildevandsplan
Spildevandsplan 2017-2027 Juni 2017 Lolland Spildevandsplan 2017-2027 Vedtaget d. 22. juni 2017 Foto på forsiden: Erik Graham Lindstrøm & Lolland Kommune Indholdsfortegnelse Det åbne land 4 6.1 Administrative
Læs mereLokalt høringsnotat. Forslag til vandplan for hovedvandopland 2.4 Køge Bugt. Resumé og kommentering af høringssvar af lokal karakter.
Lokalt høringsnotat Forslag til vandplan for hovedvandopland 2.4 Køge Bugt Resumé og kommentering af høringssvar af lokal karakter Oktober 2014 Titel: Lokalt høringsnotat Forslag til vandplan for hovedvandopland
Læs mereNaturstyrelsens tanker om grundvandsbeskyttelse over for pesticider. Funktionsleder Martin Skriver
Naturstyrelsens tanker om grundvandsbeskyttelse over for pesticider Funktionsleder Martin Skriver Eksisterende håndtag i MBL 21 b. Anvendelse af pesticider, dyrkning og gødskning til erhvervsmæssige og
Læs mereForsyningernes forventninger til indsatsplaner
Forsyningernes forventninger til indsatsplaner Natur og Miljø 2017 Christian Ammitsøe Disposition 1.Indsatsplaner i Odense Kommune Odense Vest 2.Finansiering 3.Konkrete formuleringer Nitrat Pesticider
Læs mereIndsatsplan Beder. Gennemgang af Forslag. Beder Gartnerskole 14. maj NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune
Indsatsplan Beder Gennemgang af Forslag Beder Gartnerskole 14. maj 2012 s oplæg Formål og baggrund for indsatsplanen Parter i indsatsplanen Tidsplan for høring v/ Mogens Bjørn Nielsen Geologi og sårbare
Læs mereGodkendelse af 1. behandling af tillæg til indsatsplan for OSD 1435, Aalborg Sydøst
Punkt 4. Godkendelse af 1. behandling af tillæg til indsatsplan for OSD 1435, Aalborg Sydøst 2016-056296 Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender forslag til tillæg til indsatsplan for
Læs mereBekendtgørelse om udpegning af drikkevandsressourcer
Bekendtgørelse om udpegning af drikkevandsressourcer I medfør af 3, stk. 7, og 7 i lov nr. 571 af 24. juni 2005 om lov om ændring af lov om planlægning, som ændret ved lov nr. 571 af 9. juni 2006 samt
Læs mereNatura 2000-handleplan Gyldenså. Natura 2000-område nr. 185 Habitatområde H161
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Gyldenså Natura 2000-område nr. 185 Habitatområde H161 Titel: Natura 2000-handleplan for Gyldenså Udgiver: Bornholms Regionskommune År: 2017 Kort: Miljøstyrelsen og Bornholms
Læs mereMiljøvurdering af tillæg til Randers Spildevandsplan vedr. separering af Linde og Nørbæk
EnviDan Ferskvandscentret Vejlsøvej 23 DK-8600 Silkeborg Tlf.: +45 86 80 63 44 Fax: +45 86 80 63 45 E-mail: envidan@envidan.dk Miljøvurdering af tillæg til Randers Spildevandsplan 2009-2012 vedr. separering
Læs mereOrientering om udledning fra Aalborg Kommunes renseanlæg og separatkloakering
Punkt 12. Orientering om udledning fra Aalborg Kommunes renseanlæg og separatkloakering 2016-010617 Miljø- og Energiforvaltningen fremsender til Miljø- og Energiudvalgets orientering udledte mængder fra
Læs mereGrundvandsbeskyttelse og målretning - hvordan arbejder Odense Kommune? Geolog Hans Peter Birk Hansen Odense Kommune
Grundvandsbeskyttelse og målretning - hvordan arbejder Odense Kommune? Geolog Hans Peter Birk Hansen Odense Kommune DISPOSITION Lovstof Målretning Case fra Odense Kommune Konklusion LOVSTOF Bekendtgørelse
Læs mere