DEIF A/S. Energiforsyning af en virksomhed

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DEIF A/S. Energiforsyning af en virksomhed"

Transkript

1 DEIF A/S Energiforsyning af en virksomhed Simon Rahbek Pedersen

2 Titelblad Titel: Energiforsyning af en virksomhed Projekttype: Bachelorprojekt, 9. Semester. Uddannelse: Maskinmester Uddannelsesinstitution: Aarhus Maskinmesterskole Forfatter: Simon Rahbek Pedersen (A12043) Vejleder: Esben Hedegaard Thomsen Antal normal sider: 37,09 Afleveringsdato: 1. Juni 2015 kl Forsidebillede: (Google, 2015) Simon Rahbek Pedersen Side 1 af 57

3 Abstract Due to the prosperity and expansion of the company DEIF A/S, a nearby building has been bought for the future housing of the production line, presently located at DEIF. The building is formerly owned by the company Labflex. Therefore, this report deals with energy supply of this new building and brings light upon the issue of implementation of this building under the present energy supply system of DEIF. This supply system comprises of a gas furnace, heat pumps, combined heat and power unit and an aquifer thermal energy storage (ATES). Many aspects require thorough consideration in the process of determining whether the present supply system can manage the extra load of heating and cooling, which is necessary for this new production line. As a result an analysis will be made, aiming to bring the various aspects to light of supplying this building. The implementation of this building will be assessed from a financial and environmental point of view. The financial part will encompass the level of expenses at a given operating situation. The environmental aspect will be evaluated in terms of the CO 2 emissions from the various given operating situations. From this, numerous suggested solutions will be presented and from this a comparison will be made on the basis of the financial and environmental issues. Furthermore the report revolves around dimensioning of the end user elements for the supply of heating and cooling of the new production building. Side 2 af 57

4 Forord Denne rapport er udført som en del af det afsluttende bachelorprojekt på maskinmesteruddannelsens 9. semester på Aarhus maskinmesterskole. Den er en forlængelse af bachelorpraktikken, som ligeledes findes på 9. semester, som for undertegnede er forløbet ved virksomheden DEIF A/S i Skive. Baggrunden for valg af dette emne skal findes i en opstået problemstilling under mit praktikforløb, som jeg fandt utrolig spændende og udfordrende. Herudover har det været et spændende og lærerigt praktikophold, som har givet mig, som maskinmesterstuderende, en god indsigt i de tekniske aspekter der er at finde i forbindelse med både energiforsyning, og driften heraf. Igennem opbygningen af projektet er der løbende sket rådføring med forskellige virksomheder og personer, som dermed har muliggjort tilblivelsen af dette projekt. Der skal derfor lyder en særlig tak til følgende personer: Toke Foss - Administrerende direktør - DEIF A/S Jan B. Lemming - Energikoordinator - DEIF A/S Sten Hesselholt - EnOpSol ApS Skafti Halldórsson - Energirådgiver - Proenergi Per - Direktør - TechoKlima Jimmi Jørgensen - Børge Hansen VVS Side 3 af 57

5 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Formål Projektets baggrund Problemstilling Problemformulering Metode Afgrænsning Empiri indsamling Rapportens opbygning Anlægsbeskrivelse (DEIF) ATES(Aquifer Thermal Energy Storage) CHP-modul (Combined Heat and Power) Varmepumper Gasfyr Fordeling af forbrugerne Behovsanalyse Graddagesystemet Behovsanalyse for Labflex Hidtidigt varmeforbrug for Labflex Varmeforbrug i forhold til normalåret Behovsanalyse for DEIF (produktionen) Hidtidigt varmeforbrug for DEIF Varmeforbrug i forhold til normalåret Varmeforbrug henledt til behov Køleforbrug Køleforbrug henledt til behov Opsummering Kapacitetsanalyse Nuværende energikilder (Labflex) Varmeproduktionskapacitet Køleproduktionskapacitet Varmepumper Grundvandsanlæg Side 4 af 57

6 4.6 Begrænsninger omkring grundvandsanlægget Opsummering Dimensionering og implementering Krav Varme Køl Teoretisk kølesystem Stråle-køle/varme lofter Isolering Tilkobling Priser og afgiftsforhold Grønne afgifter Gaspris El-pris Køle og varme-pris Pris ved varmeproduktion fra naturgasfyr Pris ved varmeproduktion fra gaskedel Pris ved varme- og kuldeproduktion med varmepumper Pris ved varmeproduktion fra CHP-modul Priser henledt til hidtidigt forbrug Opsummering Miljø Miljøpolitik Udledning af CO 2 emissioner CO 2-udledning ved naturgas CO 2-udledning ved forbrug af el CO 2 udledning henledt til forbrug CO 2 udledning henledt til hidtidigt forbrug Opsummering Økonomi Tilskud Prisoverslag Løsningsforslag Opbygning af løsningsforslagene Side 5 af 57

7 9.1.1 Løsningsforslag Løsningsforslag Løsningsforslag Opsummering Kritik og diskussion af metode Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilagsliste Side 6 af 57

8 1 Indledning 1.1 Formål Denne rapport er udarbejdet med det formål dels at opfylde undervisningsplanens formål under Modul 31 Bachelorprojekt. Identificere maskinmesterprofessionsrelevante problemstillinger. Udforme relevante begrundede problemformuleringer eller hypoteser med baggrund i udvalgte problemstillinger. Udvælge og anvende egnede projektstyringsteorier samt metoder og videnskabsteorier til gennemførelse af professionsrelevante projekter. Formidle problemstillinger, metoder og teorier, relevante data, projektanalyser, diskuterede løsningsforslag og perspektivering i egnede dokumenter. (AAMS, 2015) Herudover tjener projektet det formål, at belyse forsyning af varme- og køleenergi af en bygning samt dimensionering af slutbrugere til forsyning. Ydermere er det hensigten at belyse, hvordan denne tilkøbte bygning kan implementeres mest hensigtsmæssigt, med udførelse af energibesparende tiltag med både økonomi og miljø for øje. Projektet udspringer sig således i en anbefaling til den mest optimale driftssituation, med ovenstående som omdrejningspunkt. 1.2 Projektets baggrund DEIF A/S (fremover DEIF) er grundlagt i 1933 i København af Erling Foss, men er nu beliggende i Skive hvor administration, udvikling og produktion er placeret. DEIF er en international leverandør af styringsløsninger til decentraliserede kraftproduktioner, marine og offshore samt vindturbiner. DEIF har sammenlagt over 500 medarbejdere i koncernen, som er fordelt i følgende lande; Tyskland, Frankrig, Norge, Storbritannien, Spanien, Brasilien, Kina, USA og Indien. Ud over disse lande er der hovedsættet i Danmark. (About DEIF, 2015) Den hastige udvidelse af DEIF gør, at der er nødvendighed for at få dækket det øgede pladsbehov. Som en del af løsningen på dette problem, er der tilkøbt en nærliggende nabobygning, som fremover skal huse produktionen for DEIF. Den købte ejendom er på nuværende tidspunkt ejet af Labflex. Men med overtagelse i december 2015 er der fordelagtigt for DEIF, at foretage de indledende manøvrer for overtagelsen på nuværende tidspunkt. Den tilkøbte bygning vil fremadrettet i denne opgave også blive omtalt som Labflex, på trods af at bygningen er købt og ejet af DEIF. Dette gøres for at give læseren et bedre overblik over, hvilken bygning der er tale om i pågældende sammenhæng. DEIF udgøres af m 2, hvoraf den nuværende produktion udgør 2004 m 2. Side 7 af 57

9 Den tilkøbte virksomhed er Labflex, som er en af Europas største leverandører af indretningsløsninger til hospitals-, laboratorie- og uddannelsessektoren. Ydermere udfører Labflex laboratorieløsninger for kunder i hele verden. (Labflex, 2015) Figur 1 - Illustration af DEIF og tilkøbte Labflex (Google, 2015) Ud fra ovenstående figur ses en illustration over to bygninger - hhv. DEIF (blå) og Labflex (rød). DEIF på ovenstående figur er afdelingen på Frisenborgvej, som udgør hovedsædet. 1.3 Problemstilling I forbindelse med den stadig stigende forøgelse af DEIF, er der tilkøbt en nabobygning, som fremover skal huse produktionen for DEIF. Der skal vurderes hvorvidt denne bygning kan implementeres i den nuværende energiforsyning, og samtidig leve op til den miljømæssige profil, som DEIF prioriterer højt. Herudover er det også ønskeligt at have det økonomiske perspektiv med i klarlægningen. Ud fra denne betragtning er følgende problemformulering blevet opstillet. 1.4 Problemformulering Hvordan kan DEIF mest hensigtsmæssigt implementere energiforsyning af den tilkøbte bygning, set ud fra et økonomisk synspunkt, og stadig leve op til deres miljømæssige profil? 1.5 Metode Indledningsvis analyseres anlæggets sammensætning. Herunder gælder de komponenter der udgør hele forsyningsanlægget for elektricitet, varme og køl samt fordeling. Side 8 af 57

10 Beskrivelsen indebærer dele, som senere i rapporten vil optræde i en analyse eller på anden måde blive brugt og således kræver et forudgående kendskab. For at kunne opstille et kvalificeret oplæg til udnyttelsen af energiforsyningen, er det nødvendigt at granske flere områder i forbindelse hermed. Det er derfor nødvendigt, at analysere de parametre der spiller ind i forbindelse med energiforsyning og drift af anlægget. Hertil kommer også dimensionering. For at finde det nødvendige varme- og kølebehov for Labflex er der taget udgangspunkt i måleraflæsninger og logninger for DEIF. På baggrund af den nævnte analyses resultater opstilles løsningsforslag, som vægtes ud fra et økonomisk og miljømæssigt synspunkt, da disse faktorer spiller en vigtig rolle i valg af det foretrukne løsningsforslag. Vægtningen af disse løsningsforslag vil ske med økonomi som første prioritet og det miljømæssige aspekt som anden prioritet. For priser og afgiftsforhold er der taget udgangspunkt i opgørelser over hhv. gas og el i form af fakturaer. Disse priser og afgifter for elektricitet og naturgas er ikke statiske. Det vil midlertidigt være nødvendigt at anskue disse værdier som statiske, for at give et konkret udgangspunkt. Ydermere er tilskud fra staten varierende, og det vil derfor også her være nødvendigt at foretage et statisk udgangspunkt. Anvendelse af priser og afgifter vil derfor tage udgangspunkt i gældende satser pr. 1/ Alle priser i rapporten er eksl. moms. Virksomhedsfølsomme data i form af i form af indhentede målinger mm. er ikke vedlagt som bilag, da disse betragtes som fortrolige. Ved evt. tvivlsspørgsmål er det dog muligt at rekvirere pågældende data fra forfatteren eller DEIF. Metoden anvendt i denne rapport er - udover ovennævnte - implicit i rapporten, og der argumenteres for denne, hvor det findes nødvendigt. 1.6 Afgrænsning Der vil ikke blive taget højde for de enkelte varmeforsyninger i bygningsdele. Dette værende radiatorer, gulvvarme mm. Disse vil blot blive beset som forbrugere, når der skal dimensioneres fremløb og retur samt andre komponenter i forbindelse hermed. Der vil kun blive taget udgangspunkt i tre haller, som skal huse produktionen for DEIF. Se bilag 1 - Oversigt_produktion. I forbindelse med dimensionering, vil der ikke blive fremlagt overvejelser omkring drift af de pågældende elementer. Ej heller vil der blive klarlagt en mulig besparelse ved at isolere tagkonstruktionen. Afsnittet dimensionering og implementering er medbragt som grundlag for energitilskud, som er en del af de udarbejdede løsningsforslag. Da denne rapport er den indledende manøvre i forbindelse med hele projektet, vil der ikke blive taget højde for hvilke styresystemer der vil blive anvendt ved fremtidig drift. Side 9 af 57

11 Der vil ikke blive taget højde for specifikt el-forbrug for virksomheden - dette værende el-forbrug forbundet med produktionen. Dette anses ikke som relevant i forbindelse med energiforsyning af varme og køl. Herunder gælder også, at egenproduceret el fra CHP-modulet ikke vil blive analyseret. Herunder gælder priser på egenproduceret el, afgiftsgodtgørelse mm. For gældende afgiftsforhold, vil der ikke blive taget højde for evt. afgiftsgodtgørelse. Der vil udelukkende blive anvendt de afgifter, som fremgår fra de pågældende fakturaer. Der vil i denne rapport ikke blive taget hensyn til, om eksisterende installationer i kan levere det ekstra krævede behov. Det ærende fx pumper, ventiler mm. Ydermere vil der ikke komme varmetab gennem rør i betragtning. På trods af, at Labflex udgøres af ca m 2, vil der kun blive taget udgangspunkt i de 4000 m 2, som skal huse den fremtidige produktion. Yderligere fremkomne afgrænsninger vil blive fremstillet i løbet af udarbejdelsen af denne rapport. 1.7 Empiri indsamling Til indhentning af data og information omkring de forskellige anlægs opbygning og historie, er der foretaget råd og vejledning med personer i DEIF s organisation - herunder hovedsageligt Jan B. Lemming. Derudover bygger viden omkring anlægget på personlige observationer af anlæggets drift, form og funktionalitet i forbindelse med praktikperioden. Herudover er der yderligere tilegnet viden gennem teknisk dokumentation på diverse dele, som udgør anlægget. Til indhentning af information omkring hidtidige forbrug og drift er der udtaget dataopsamlinger og rapporter omkring varme- og kuldeproduktion. Herudover er også indsamlet forbrugsafregninger og - aflæsninger fra økonomiafdelingen hos DEIF. Herunder indgår priser og afgiftsforhold i form af fakturaer. Til opsummering af det potentielle energitilskud er der indhentet dokumentation og opgørelse over størrelsen af tilskud fra en energirådgiver fra firmaet Proenergi. Der er fra projektets begyndelse indhentet tilbud fra to grossister per opgave der ønskes udført. Dette er gjort for at give eventuelle beslutningstagere et bedre overblik til at træffe en beslutning. Rapporten er desuden opbygget på litteratur fra undervisning i maskinmesteruddannelsen. Alle figurer og tabeller i rapporten er af egen kreation, medmindre andet er angivet. 1.8 Rapportens opbygning Rapportens opbygning følger fremgangsmåden præsenteret i metodeafsnittet. Dermed præsenteres de forskellige anlæg, for at give læseren et indblik i disse. Efterfølgende sker en udvælgelse af data som vil blive behandlet i analyser. Tilslut benyttes disse til udarbejdelse af løsningsforslag. På grund af de forskellige data s indgriben i hinanden, vil der gennem rapporten forekomme henvisninger til afsnit, der endnu ikke er læst. Side 10 af 57

12 Der vil i hvert afsnit være en opsummering, som opridser de relevant information ud fra analysen. Bilagene der henvises til i rapporten er at finde på vedlagte USB. 2 Anlægsbeskrivelse (DEIF) Formålet med dette afsnit er at give læseren et indblik i det nuværende energisystem, som er at finde på DEIF. Dette gør sig gældende, da det er nødvendigt at give læseren et forudgående kendskab til anlægget, i forbindelse med senere analyse. For at overskueliggøre dette afsnit er der inddraget illustrationer. Dette er for at give læseren et bedre overblik. Det anbefales derfor at benytte den tilhørende anlægstegning bilag 2 - Anlægstegning for et bedre overblik. 2.1 ATES(Aquifer Thermal Energy Storage) Anlægget - også kaldet grundvandsanlægget - består principielt af to brønde med hver sin dykpumpe, hvor der er forbundet en fælles varmeveksler. De to brønde er hhv. en til kulde og en til varme. Som navnet angiver, er der tale om et termisk energilager, som befinder sig i undergrunden. Nærmere betegnet et sandlag, hvori der findes flere væskelag. Alt efter om energibehovet er i form af kulde eller varme, pumpes der således op fra den ene brønd og gennem varmeveksleren, hvor energien (varme eller kulde) så overføres til procesvandet. Herefter returneres mediet så til den modsatte brønd, og bliver på ny lagret i sandlaget. Hvis flowretningen ændres i systemet, er man i stand til at udnytte den lagrede energi, og samtidig lagre ny energi i den modsatte brønd for returmængden. På denne måde er det muligt at efterleve de varme- og kuldebehov der primært findes om hhv. vinteren og sommeren. Anlægget er et lukket system, hvor man anvender selve grundvandet i forbindelse med sandet som akkumulering af energi. Selve energilagringen sker med vandet, som det energibærende medie, når grundvandet pumpes fra indvindingsbrønd til returbrønd. Brøndene er udført med en afstand på ca. 400 meter imellem sig i en dybde på hhv. 13 og 16 meter. Hertil er de filtersat 6 meter over den respektive brønds højde. Kapaciteten er dimensioneret til 41,3 m 3 /h. Dog er brøndende ikke i stand til at levere og modtage mere end ca. 30 m 3 /h. Det minimalt tilladelige flow er 2 m 3 /h. Se bilag 3 - ATES forundersøgelse. Brøndene er placeret således, at flowet skabt af pumpning sker på tværs af den naturlige strømning i væskelaget. Grunden til dette er, at den naturlige strømning så ikke vil blande energilageret i hhv. den kolde og den varme brønd. Netop ved at undgå denne opblanding, vil strømningen føre energi med sig væk fra brøndene. Det er derfor heller ikke et tabsfrit anlæg, at anvende undergrunden som energilagring Sommerscenarie I sommerperioden er der et behøv for køl, som direkte kommer fra energilageret i undergrunden. Om sommeren har man store mængder overskudsvarme fra afkølingen af bygningerne. Denne lagres så i undergrunden, og kan dermed udnyttes i vinterperioden. Side 11 af 57

13 Figur 2 - Illustration af sommerdrift Vinterscenarie Om vinteren er der et behov for varmeenergi. Det betyder at den energi der er blevet lagret i undergrunden i løbet af sommeren skal udnyttes. Den varmeenergi der så bliver udvundet fra undergrunden, udnyttes og bruges til opvarmning af bygningerne. Den afkølede returmængde bliver så lagret i sandlaget, og kan dermed udnyttes i den kommende sommerperiode. Den maksimale årlige køleeffekt er MWh, og denne opnås ved at tilføre de to dykpumper en årlig elektrisk effekt på kwh. Se bilag 3 - ATES forundersøgelse. Figur 3 - Illustration af vinterdrift 2.2 CHP-modul (Combined Heat and Power) CHP-modulet udgøres af en 110 kw MAN B&W naturgasmotor, som driver en 200 kva Stamford generator. Ved fuldlast leverer enheden 105kW elektrisk effekt og 140 kw varmeeffekt. Enheden er ydermere Side 12 af 57

14 udstyret med en udstødningsvarmeveksler, for at udnytte varmenergien der er at finde i røggassen. Motorens kølesystem, herunder udstødningsvarmeveksleren, er forbundet til en 10 m 3 akkumuleringstank, hvor varmeenergien fra hhv. motor og røggas overføres til. Se bilag 20 - CHP datablad. 2.3 Varmepumper I forbindelse med grundvandsanlægget benyttes fire stk. Danfoss DHP-R Eco 42 varmepumper til varmeforsyning under vinterdrift. Dette sker ved, at procesvandet til opvarmning genopvarmes, og det indvundne grundvand afkøles indirekte gennem varmeveksleren for grundvandsanlægget. Behovet for drift af varmepumperne sker ud fra målinger af returtemperaturen på varmekredsen. Varmepumperne indkobles således trinvis med en indbyrdes tidsforsinkelse, der afhænger af temperaturafvigelsen fra setpunktet. Som ekstern reguleringsparameter er der kompenseret for udetemperaturen, således at der ikke produceres unødvendigt høje fremløbstemperaturer i varmere perioder. Se bilag 4 - DHP-R Eco - funktionsbeskrivelse. 2.4 Gasfyr På DEIF er der også 4 stk. Milton EcomLine HR60 gasfyr. Disse er parallelkoblet med en effekt på 56,5 kw hver ved nedre brændværdi. Dette ses ud fra bilag 5 - Milton EcomLine HR60. Gasfyrenes nuværende primære funktion er være backup i tilfælde af perioder, hvor der er et stort varmebehov. 2.5 Fordeling af forbrugerne Den primære energikilde anses for at være grundvandsanlægget i sammenspil med varmepumperne, som står for den primære levering af både varme og kulde. I supplement hertil er CHP-modulet. Som sidste instans findes gasfyrene, hvilke fungerer som en slags backup i peak-perioder, hvor behovet er stort. 3 Behovsanalyse Dette afsnit har til hensigt at belyse de behov, der er at finde for den tilkøbte bygning. Samtidig belyses der, hvilke behov der gør sig gældende for DEIF i en fremtidig driftssituation. Analysen tager udgangspunkt i data indhentet fra Labflex og data indhentet fra DEIF i form af måleraflæsninger og logninger. De fremkomne behov vil således blive opstillet, som de nødvendige krav for forsyningsanlægget til at dække dette behov. Disse krav vil blive analyseret i afsnit 4 - Kapacitetsanalyse. 3.1 Graddagesystemet For at få et mere præcist billede af forbruget, er det nødvendigt at foretage en korrektion for målte forbrug, som skal danne grundlag for fremtidigt behov. Denne korrektion sker vha. graddagesystemet. Graddage bruges til at måle den kuldepåvirkning, som en bygning udsættes for i en given periode. Anvendelsen af graddage gør det nemt at tage hensyn til kuldepåvirkning af bygningen, og samtidig korrigere en bygnings energiforbrug. Der er mange faktorer der spiller ind i en bygnings energiforbrug, og indflydelsen af netop disse faktorer er Side 13 af 57

15 Graddage forskellige fra bygning til bygning afhængig af konstruktionen. Generelt kan man dog sige, at størstedelen af en bygnings energiforbrug sker ud fra variationer i udetemperaturen. Én graddag er således et udtryk for en forskel på 1 C mellem den indendørs døgnmiddeltemperatur på 17 C og den udvendige døgnmiddeltemperatur for et døgn. Graddage kan eksempelvis udregnes som forskellen mellem 17 C indenfor og 5 C udenfor gennem et døgn. Dette giver 17-5 = 12 graddage. Den indendørs døgnmiddeltemperatur på 17 C er fastsat som den temperatur en bygnings varmeforsyning skal levere varme til. Denne temperatur tillægges 3 C fra ekstern opvarmning i form af el-apparater, mennesker, solindfald mm. således at middel indendørstemperaturen er 20 C. 17 C er således den udetemperatur, der skaber balance i en bygnings varmetransmission ved en indendørstemperatur på 20 C. Falder udetemperaturen til under 17 C skal bygningen tilføres varme for at opretholde balancen og derved 20 C indenfor. På diagram 1 ses graddage-værdierne fordelt på måneder over et normalår Diagram 1 - Graddage i normalåret De enkelte døgns graddagetal summeres typisk til månedsværdier, hvilket også vil gøre sig gældende i dette tilfælde. Herudover opgøres graddageberegningerne som normalår. Normalåret er defineret ud fra den gennemsnitlige fyringssæson, og giver derfor en mere præcis indikation af varmebehovet fremover. Normalåret er baseret på sæsonerne fra 1941 til 1980, og et normalår udgøres per definition af 2908 graddage. (DTU, 2015) Omregningen, som vil fremgå i det følgende, af forbrug til korrigeret forbrug sker ud fra følgende formel: Korrigeret forbrug = Nuværende forbrug Graddage Normal Graddage Måned Side 14 af 57

16 3.2 Behovsanalyse for Labflex Varmebehovet for Labflex har hidtil været dækket af en Danstoker gaskedel og et Milton EcomLine HR60 gasfyr, hvorfor den brugte gasmængde er med til at indikere det nuværende varmebehov. Dette vil fremgå af det følgende Hidtidigt varmeforbrug for Labflex Det er nødvendigt at se på det hidtidige forbrug for Labflex i forbindelse med udarbejdelse af løsningsforslag. Varmeforbruget for Labflex, som udelukkende forsynes med naturgas, er med til at give et fingerpeg omkring det fremtidige brug. Samtidig skal forbruget danne grundlag for en sammenligning af hidtidigt forbrug med fremtidigt forbrug. Det er derfor også nødvendigt at illustrere, hvordan forbruget har været fordelt ud over de energiforsynende kilder, for at kunne opsætte driftsomkostninger og redegørelse for emissioner for en givet driftssituation. Efter samtale med Labflex er det blevet klarlagt, at gasfyret benyttes når der er +10 C udenfor. Når udetemperaturen er under +10 C benyttes gaskedlen. For at kunne lave en målbar opstilling til analyse antages derfor, at der udelukkende gøres brug af gasfyret når udetemperaturen er over +10 C, og modsat gøres der udelukkende brug af gaskedlen ved udetemperaturer under +10 C. Tabel 1 - Tabel over middeltemperaturer 2013/2014 Ovenstående tabel er udarbejdet med data i form af middeltemperaturer indhentet fra flyvestation Karup i de respektive måneder. (DMI, 2015) 2013 Middeltemperatur Forsyningsenhed Maj 12,7 C Milton Juni 14 C Milton Juli 17,6 C Milton August 17 C Milton September 13 C Milton Oktober 10,7 C Milton November 5,3 C Danstoker December 5,7 C Danstoker Januar 2,1 C Danstoker Februar 4,9 C Danstoker 2014 Marts 6 C Danstoker April 9,2 C Danstoker Disse middeltemperaturer er dog direkte målinger foretaget for referenceåret 2013/2014, og repræsenterer dermed ikke en gennemsnitlig temperatur fundet gennem flere år. Side 15 af 57

17 kwh Tiltaget er foretaget for at illustrere, hvornår der bruges den ene forsyningskilde frem for dem anden. Dette gør sig anvendeligt ved senere analyse Varmeforbrug Diagram 2 - Energiforbrug for Labflex (Maj 2013 til April 2014) Ovenstående diagram viser det hidtidige forbrug, som er indhentet fra Labflex for perioden maj april Søjlerne med blåt viser forbruget for Milton-gasfyret, hvor søjlerne med orange viser forbruget for gaskedlen. Forbruget fordeles som følgende: - Milton-gasfyr: kwh - Danstoker-kedel: kwh Det samlede forbrug lyder på 521,036 MWh. Se bilag 6 - Forbrug_Labflex. Se ydermere bilag 7 - gasforbrug_labflex (HMN Naturgas - Gaskvalitet, 2015) for grundlæggende beregninger. Herunder indgår også forklaring af omregning fra m 3 til kwh, da gasforbruget er er målt i m 3. De 521,036 MWh viser det samlede forbrug for referenceåret. For at se hvad den leverede varmemængde er, tages der højde for virkningsgraderne på de forsyningsenheder. Dette gøres for at give et indblik i det effektive leverede varmeforbrug. Ud fra dette kan man opstille følgende: Forbrug gasfyr = ,975 = kwh Forbrug gaskedel = ,89 = kwh Side 16 af 57

18 Samlet set giver det et varmeforbrug til opvarmning: Forbrug = = kwh De kwh er det der er blevet brugt til opvarmning af Labflex i referenceåret. De resterende kwh må ses som et direkte tab, som resultat af de forskellige forsyningsenheders virkningsgrader. Ud fra 470,880 MWh indgår også andet tab. Dette skal dog sættes i forbehold for, at der i produktionen ved Labflex er en stor mængde elektronisk produktionsudstyr, som bidrager væsentligt til varmebehovet. Samtidig er der ved Labflex installeret et mekanisk ventilationsanlæg. Det vides ikke om denne er installeret med varmegenvinding. Hvis ikke udsuges den tilførte varme direkte, og er forbundet med yderligere varmetab. Dette kan dermed også være en årsag til det høje varmeforbrug. Ud fra dette er det derfor ikke muligt at bruge de opsamlede data fra Labflex s naturgasforbrug, som en direkte indikator for fremtidigt varmebehov. Der forventes et væsentligt mindre forbrug for DEIF, ud fra flere optimerende tiltag i forbindelse med overtagelse. Derfor tages der udgangspunkt i et specifikt varmeforbrug [kwh/m 2 ] for DEIF. Dette vil fremgå ved senere analyse Varmeforbrug i forhold til normalåret I forbindelse med senere analyse er det nødvendigt at belyse varmeforbruget for fremtidige driftssituationer. Her gør graddagesystemet sig anvendeligt jf. afsnit 3.1. Nedenstående diagram 3 viser antallet af graddage fordelt ud over de respektive måneder i årene 2013 og Antallet af graddage lyder på i alt 2664 for denne periode. Graddageværdierne i denne rapport er målt på flyvestation Karup og opgivet af DMI. (DMI, 2015) Side 17 af 57

19 kwh Graddage Graddage Diagram 3 - Graddage 2013/2014 Efterfølgende fremstår nedenstående. Der henvises til bilag 6 - Forbrug_Labflex for resulterende beregninger Varmeforbrug (korrigeret) Diagram 4 - Korrigeret varmeforbrug for Labflex for referenceåret Der ses ud fra diagram 4 det korrigerede forbrug efter normalåret. Det samlede korrigerede energiforbrug er 605 MWh. Hvis man fortsætter med foregående betragtning i afsnit vil det give et fremtidigt forbrug i form af varmebehov som følgende: Forbrug gasfyr = ,975 = kwh Forbrug gaskedel = ,89 = kwh Side 18 af 57

20 Graddage Samlet set giver det følgende varmeforbrug til opvarming: Forbrug = = kwh Denne fordeling er selvfølgelig forbundet med en vis usikkerhed, da der tidligere blev forudsat at det udelukkende vil blive produceret varme fra en forsyningskilde alt efter middeltemperaturerne. 3.3 Behovsanalyse for DEIF (produktionen) For at kunne opstille et driftsscenarie, som kan give et fingerpeg på et fremtidigt forbrug for både DEIF og Labflex analyseres det nuværende og fremtidige forbrug for DEIF. For DEIF er der indhentet data i form af måleraflæsninger i perioden marts 2014 til februar Derfor er antallet af graddage for perioden marts 2014 til februar 2015 præsenteret i diagram 5. Graddagene udgør samlet 2641 graddage. Graddage , Diagram 5 - Graddage 2014/ Hidtidigt varmeforbrug for DEIF I dette afsnit er det meningen, at der skal klarlægges hvilket varmeforbrug der er for DEIF. Dette gøres med henblik på at kunne fremstille en opgørelse over, hvad forbruget er for DEIF med og uden Labflex implementeret. Side 19 af 57

21 kwh kwh Varmeforbrug Diagram 6 - Varmeforbrug for DEIF i referenceåret Ovenstående diagram illustrerer DEIF s varmeforbrug, og lyder samlet set på 789 MWh. Dette er det samlede varmeforbrug på DEIF. Her indgår dog ikke forbruget for køkken, kontor i køkken samt opvarmning af omklædning. Det antages dog, at dette forbrug er begrænset set i forhold til samlede mængde varmeforbrug. Der vil derfor ikke bliver taget yderligere forbehold for dette fremadrettet. Forsyningen af disse 789 MWh leveres af de nævnte energiforsyninger på DEIF - navnlig varmepumper, CHP-modul og gasfyr jf. afsnit 2. Forbruget er målt ud fra varmemåleren, som er monteret på fremløbsstrengen, inden varmebehovet fordeles til forbrugerne. Dermed er det ikke nødvendigt at foretage en korrektion for virkningsgrader, da dette er det faktiske varmeforbrug målt efter forsyningsenhederne Varmeforbrug i forhold til normalåret For at kunne opstille et fremtidigt varmebehov for DEIF s produktion i Labflex korrigeres der i forhold til normalåret jf. afsnit 3.1. Ved korrektion af varmeforbruget, i forhold til normalåret, giver det ligeledes her et mere sigende billede af et fremtidsforbrug Varmeforbrug (korrigeret) Side 20 af 57

22 kwh Diagram 7 - Korrigeret forbrug for DEIF i referenceåret Ud fra denne betragtning fremstår et varmebehov, som lyder på 864,180 MWh. Fordelingen af dette varmebehov ses fordelt ud over de respektive måneder i diagram 7. For gennemførte beregninger henvises der til bilag 8 - Forbrug_DEIF. Da dette forbrug er gældende for hele DEIF, kan der findes et specifikt varmeforbrug for DEIF [kwh/m 2 ]. Det specifikke forbrug findes for at allokere det ud over arealet for Labflex, som skal udgøre produktionen fremover. 3.4 Varmeforbrug henledt til behov Ud fra ovenstående fremstår det specifikke varmeforbrug [kwh/m 2 ] for hele DEIF, som udgøres af m 2. Dette lyder på 81,5 kwh/m 2 gennemsnitligt om året. Da der for DEIF s kommende produktion på Labflex er m 2, er det nu muligt at opstille et varmebehov for de fremtidige produktionslokaler , , , , , , , ,00 0,00 Varmeforbrug produktion Diagram 8 - Varmebehov for fremtidig produktion Diagram 8 viser varmeforbruget for produktionen, som lyder på 326,105 MWh årligt. Det tal er fundet ved at multiplicere det specifikke varmeforbrug for DEIF - i den respektive måned - med arealet for den fremtidige produktion på Labflex. Varmebehov måned = kwh/m 2 måned 4000 m2 Dermed er der opstillet et varmebehov, som illustrerer den fremtidige mængde af varmeforsyning - 326,105 MWh årligt. Dette er selvfølgelig forbundet med en del usikkerheder, og tegner ikke et direkte billede af det konkrete behov. Der er flere ting der indgår i, at finde det nødvendige varmebehov. Heriblandt kan nævnes meteorologiske forhold i form af temperatur, blæst, solindfald. Ud over disse kan også nævnes bygningens klimaskærm, som udgøres af vinduer, døre, ovenbelysning, ydervægge, tage, gulve, fundamenter, samling ved vinduer Side 21 af 57

23 kwh etc. Hertil kommer også energikilder, som eksisterer inden for virksomheden. Her tænkes på elektronisk udstyr, lyskilder mm. I Labflex s tilfælde udgøres disse indvendige energikilder af flere industrielle maskiner, som laver et væsentligt bidrag til varmebehovet. Herudover er der de pågældende ansatte, som arbejder i produktionen. Ud fra disse parametre vil et varmebehov i løbet af en dag variere, alt efter hvordan forholdene viser sig. Da alle disse parametre giver et bidrag i form af varme, anses det som worst case scenario at fastslå det fundne varmebehov, som være gældende for den fremtidige produktion i Labflex. 3.5 Køleforbrug Da der på Labflex ikke eksisterer et direkte køleanlæg er det ikke muligt at lave en vurdering af det nødvendige kølebehov ud fra data. Der må derfor tages andre metoder i brug. For at fastsætte den nødvendige mængde af kwh til køl tages der udgangspunkt i dataopsamling fra grundvandsanlægget på DEIF. Anlægget har en pulstæller, der summerer varme- og køleffekt. Da det er grundvandsanlægget der direkte leverer kølingen, kan man antage at den summerede produktion af køling fra grundvandsanlægget, er et direkte mål for kølebehovet. Dette gælder selvfølgelig kun for DEIF, da det er er her leveringen af køl forekommer. Ud fra denne betragtning er det nødvendigt at finde et specifikt køleforbrug, for at projektere det over på Labflex som et opstillet behov. For at nå frem til et specifikt kølebehov, er det nødvendigt at fremsætte et specifikt køleforbrug [kwh/m 2 ] Køleforbrug Diagram 9 - Aflæst køleforbrug marts februar 2015 Det samlede køleforbrug, som ses på diagram 9 er 419,23 MWh i løbet af referenceåret. Dette forbrug er gældende for DEIF. Dermed er energiforbruget til køl en indikator for behovet for ca m 2. Ud fra data-logninger fra køledelen af grundvandsanlægget er det muligt at beregne et specifikt kølebehov [kwh/m 2 ]. Ud fra denne betragtning er det muligt at antage et estimeret kølebehov for Labflex, som skal danne grundlag i videre betragtning. Side 22 af 57

24 kwh kwh Det er dog kun nødvendigt at anvende aflæsninger fra april - hvor det antages at der sker en overgang fra vinter- til sommerdrift - til og med september, hvor anlægget igen sættes i vinterdrift. Det er om sommeren, at det største behov for køling gør sig gældende. Den valgte kølesæson er for året Kølebehovet for DEIF i vinterdriften repræsenterer mindre forbrugerenheder rundt omkring i virksomheden, samt et etableret serverrum, som kræver konstant køling. Dette vil der dog ikke blive taget yderligere højde for, da der ønskes at finde behovet for Labflex Ved bestemmelse af kølebehovet for Labflex er det dog ikke nødvendigt at tage højde for køl uden for den nævnte sommerdrift. Dette skal begrundes med at der ikke eksisterer et kølebehov ud over sommerdriften , , , , , , , ,00 0,00 Køleforbrug Diagram 10 - Aflæst køleforbrug for DEIF i sommerperioden Diagram 10 illustrerer køleforbruget for DEIF i sommerperioden 2014, som lyder på 288,603 MWh Køleforbrug henledt til behov Hvis man ser på det specifikke kwh [kwh/m 2 ] forbrug ud fra køleforbruget i sommerperioden, er det muligt at fremstille et kølebehov for den fremtidige produktion på Labflex i sommerperioden, som fremgår af diagram Kølebehov Diagram 11 - Kølebehov for Labflex i sommerperioden Side 23 af 57

25 Der vil for Labflex blive taget udgangspunkt i sommerperioden fremadrettet. 3.6 Opsummering Ud fra det foregående ses, hvordan det hidtidige forbrug har været samt et estimeret fremtidigt behov i form af varme og køl for Labflex. Grunden til at det fremtidige varmebehov for Labflex er markant lavere end det hidtidige forbrug, er at det nuværende Labflex udgøres af større areal end de 4000 m 2. Herudover indgår de andre parametre tidligere nævnt i afsnit Beregning er foretaget efter et areal på 4000 m 2, da dette udgør produktionen. Da den resterende del af Labflex indgår i den forudgående afgrænsning, vil der ikke blive taget yderligere højde for dette. Det bemærkes dog at de kwh, som er fremkommet ud fra det målte naturgasforbrug, gælder varmeforbruget efter korrektion for virkningsgraderne af de to forsyningsenheder. Dette gælder for det nuværende Labflex med et areal på over 5000 m 2. Dermed kan det vurderes at kwh for den fremtidige produktion på Labflex, som består af 4000 m 2, ikke falder helt ved siden af rent forholdsmæssigt. Gaskedlens dårlige virkningsgrad er forbundet med et øget forbrug af naturgas. Det bevirker en del tab gennem kedlen. Da det hidtidige forbrug for Labflex er beregnet ud for den mængde naturgas der er brugt for virksomheden, vil det fremtidige forbrug være markant lavere som direkte følge af virkningsgraden bare på gaskedlen. Det hidtidige varmeforbrug for DEIF er direkte måleraflæst, og er derfor ikke muligt at lave en direkte korrektion for virkningsgrader. Dette gælder ligeledes køleforbruget. Nedenstående tabel viser det fremtidige kølebehov, for den nye produktion på Labflex. Det er disse behov,der vil repræsenterer et fremtidigt forbrug i løsningsforslag opstillet senere i rapporten. Varmebehov produktion [kwh] Kølebehov Produktion [kwh] Labflex Tabel 2 - Oversigt over fremtidigt behov Ved at sammenlægge det fremtidige behov for DEIF på kwh og det fremtidige behov for produktion på kwh forlabflex fås i alt 1.190,286 MWh. Det ovenstående behov er udspecificeret i bilag 8 - Forbrug_DEIF, som viser forbruget i referenceåret (marts 2014 til marts 2015). Det vides ikke hvad de eksisterende lokaler på DEIF skal anvendes til for fremtiden. Derfor antages det af DEIF s varmeforbrug fortsat vil være det samme, på trods af at produktionen overflyttes til Labflex. Side 24 af 57

26 4 Kapacitetsanalyse Dette afsnit har til formål at danne et overblik over DEIF s nuværende kapacitetsegenskaber, og hvorvidt disse kan leve op til behovene skabt fra Labflex og samtidig forsyne DEIF som hidtil. Dette værende hhv. varme og køl - med Labflex som forbruger. Samtidig belyses Labflex kapacitetsegenskaber. Dette er nødvendigt for at kunne give et indblik i forbindelse med senere opstilling af løsningsforslag med driften heraf. Ydermere vil afsnittet diskutere betingelserne ved at opfylde de opstillede behov. Der skal gøres opmærksom på, at analysen er foretaget ud fra estimater, og er derfor forbundet med en vis usikkerhed. 4.1 Nuværende energikilder (Labflex) På Labflex er der, som beskrevet, installeret en Danstoker gaskedel samt et Milton EcomLine HR60 gasfyr. Begge forsyningsenheder anvender naturgas som drivmiddel. - 1 stk. Danstoker-kedel på 930 kw (η = 89%) - 1 stk. Milton EcomLine gaskedel på 56,5 kw (η = 97,5%) 4.2 Varmeproduktionskapacitet Som det ses ud fra behovsanalysen jf. afsnit 3 er varmebehovet sammenlagt 1.190,3 MWh årligt - for både DEIF og Labflex. For at danne sig et overblik er det derfor nødvendigt at finde spidsbelastningerne for hhv. varme og køl i referenceåret. Det største graddage-afhængige forbrug på ,3 kwh for DEIF og ,17 kwh for Labflex, ligger i januar. Se hhv. diagram 7 og 8 i afsnit 3. Ud fra dette får man sammenlagt kwh. Dermed skal der leveres en gennemsnitlig effekt på: = 348 kw Ud fra en betragtning om, at varmebehovet følger udetemperaturen, vil varmebehovet være højest i de tidlige morgentimer, hvor udetemperaturen er lavest, og varmebehovet vil være lavest om eftermiddagen, hvor udetemperaturen er højest. Samtidig har aktivitetsniveauet indflydelse på varmebehovet, der således er faldende, når aktivitetsniveauet stiger pga. den opvarmning, der sker fra omkringværende elementer - som beskrevet i afsnit 3. Sammenholdes disse to betragtninger omkring påvirkninger af varmebehovet, vil varmebehovet have en døgncyklus, hvor behovet er faldende i dagstimerne og stigende i nattetimerne. Til at dække disse 348 kw findes samtlige forsyningsenheder lokaliseret på hhv. DEIF og Labflex. De vil derfor i det følgende blive fremstillet. Side 25 af 57

27 For at lave et mere realistisk bud på en driftssituation antages det, at de varmeproducerende enheder nytteeffekt ligger på 80%. Fuldlastydelse [kw] Antal Samlet ydelse [kw] Samlet ydelse ved 80% last [kw] DEIF 430,3 - Gasfyr 56, ,8 - Varmepumper 41, ,6 132,5 - CHP-modul Labflex 789,2 - Gasfyr 56,5 1 56,5 45,2 - Gaskedel I alt til rådighed 1535,6 1219,5 Tabel 3 - Tabel over ydelser Det er giver en samlet ydelse i form af varmelevering månedligt: 1219, = kwh Ses der udelukkende på DEIF s forsyning ses det, at der kan leveres følgende for en pågældende måned: For Labflex gælder: 430, = kwh 789, = kwh Det ses at Labflex s forsyningskapacitet alene langt overstiger varmebehovet på kwh, som er opsat for januar måned. Ydermere ses det ud fra den teoretiske opstilling, at DEIF også har kapacitetsmæssige egenskaber til at imødekomme behovet fra de to bygninger. Den er dog forbundet med visse usikkerheder, da der ikke kan konkluderes de forskellige forsyningsenheders virkningsgrad ved denne last. Valget er på trods af dette foretaget, da det heller ikke er sandsynligt at alle anlæg vil køre med 100% hele tiden. Dette værende på grund af givne driftssituation, temperaturer på procesvand, naturgassens brændværdi mm. Denne ydelse ved 80% last vil blive brugt fremadrettet i projektet til udfærdigelse af løsningsforslag. 4.3 Køleproduktionskapacitet Kølebehovet bliver udelukkende dækket af grundvandsanlægget ved DEIF. Labflex har ikke noget kølesystem installeret, hvorfor der ikke fremgår tal her fra. Kølebehovet er i sommerperioden MWh for DEIF og kwh for Labflex. Sammenlagt giver det et kølebehov på kwh for netop sommerperioden. Anskues behovene for juli måned, hvor der er størst kølebehov, vil der for DEIF være et behov på Side 26 af 57

28 kwh og kwh for Labflex - i alt kwh. Ud fra dette vil den gennemsnitlige nødvendige køleydelse være følgende: = 125 kw Kølebehovet vurderes til hovedsageligt at ligge i dagtimerne, samtidig med at der er dage i måneden, som er varmere end gennemsnittet. Dette bevirker, at køleeffekten under spidsbelastninger vil blive væsentlig højere. Kølebehovet er ydermere betinget af samtidig drift af CHP-modulet, som skal afkøles gennem grundvandsanlægget - se bilag 2 - Anlægstegning. Der kan ikke entydigt opstilles en kølekapacitet, og dermed heller ikke en specifik køleydelse, for grundvandsanlægget. Her indgår flere variabler, som vil blive belyst i det følgende. 4.4 Varmepumper Varmepumperne er til forskel fra mange andre varmepumper forbundet på en sådan måde, at både den varme og den kolde side benyttes. Den varme side benyttes til opvarmning i bygningerne, og den kolde side benyttes til regenereringen af kulden i grundvandsanlægget. Som det fremgår af bilag 4 - DHP-R Eco optager hver varmepumpe 9,6 kw, og har en COP varmevirkningsgrad på 4,31. Da varmepumperne står for produktion af både varme og køl, kan man regne en COP-faktor ud for hhv. varmesiden, kuldesiden og samlet set. På trods af den aflæste COP-faktor på varmepumperne på 4,31, vil der fremadrettet i projektet blive benyttet en COP-faktor på 3,5. Dette gøres ud fra den betragtning at varmepumperne er afhængig af driftstemperaturerne på procesvandet, og derfor varierer. Denne COP-faktor på 3,5 indgår i den fremsatte ydelse ved 80% last. Varme effekten bliver da: Produceret varme = P el COP = 9,6 3,5 = 33,6 [kw] Da effektforøgelsen i varmen kommer fra kuldesiden kan det siges at kulden er: Produceret kulde = Produceret varme P el = 33,6 9,6 = 24 [kw] Ud fra dette er det muligt at beregne en COP for kuldesiden: COP køl = P nytte køl P optaget = 24 9,6 = 2,5 Side 27 af 57

29 Ud fra det ovenstående, er det rimeligt at beregne en samlet COP ud fra den samlede nytteeffekt, der er summen af den producerede varme og kulde: COP = P nytte 33, = = 6 P optaget 9,6 Da køleproduktionen bliver skabt ud fra varmeaftaget fra varmepumperne, er denne afhængig af varmepumpernes drift. På denne måde kan det ses ud fra den mængde varme som varmepumperne skaber, hvor meget køl der bliver lagret til fremtidigt brug. Hvis der tages udgangspunkt i den fundne COP-faktor for kølesiden og det hidtidige forbrug for DEIF (se bilag 9 - El-forbrug_VP_DEIF), kan varmepumperne i sammenspil med grundvandsanlægget teoretisk set årligt levere: ,5 = kwh Det antages at kølebehovet primært skal dækkes i sommerperioden (april - september), hvorfor det er rimeligt at opsætte følgende Den gennemsnitlige månedlige ydelse i sommerperioden: = kwh Hvis den betragtning fortsættes og sættes i henhold til juli, hvor kølebehovet viser sig at være størst: = 105,7 kw Det ses at den krævede køl for juli er kwh samlet set. Det betyder, ud fra ovenstående opstilling, at grundvandsanlægget ikke kan levere den ønskede mængde køl. Dog er den opstilling ud fra et gennemsnitligt behov. Kølebehovet for de andre pågældende måneder - også ud over sommerperioden - hvor kølebehovet er væsentligt mindre kompenserer for dette. Varmepumpernes produktion af varme - og dermed kulde - er egentlig kun begrænset af grundvandsanlæggets kapacitet, hvorfor grundvandsanlægget er denne forsyningsenheds flaskehals. Det ville blive behandlet i det følgende. 4.5 Grundvandsanlæg Grundvandsanlæggets maksimale køleydelse bestemmes af temperaturen på grundvandet frem til varmeveksleren. Grundvandstemperaturen frem til varmeveksleren er bestemt af den forudgående vinterdrifts lagringstemperatur. Derfor er lagringstemperaturen i vinterdrift afgørende for køleydelsen i sommerdrift. Grundvandsanlægget producerer ikke selv varme, da der i tilladelsen (se bilag 3 - ATES_forundersøgelse), er stillet som krav at nettotilføjelsen af varme årligt er lig nul. Side 28 af 57

30 Fordelen ved dette system er, at det giver mulighed for at lagre varme og kulde til senere brug. Da det er om sommeren, at man har for meget varme og om vinteren mangler varmen. Dette er med til at øge COP-faktoren betydeligt i andre dele af energisystemet. Grundvandsanlæggets køleydelse kan udtrykkes ved nedenstående formel. P GV = m GV c p t Veksler Hvor t Veksler er temperaturdifferencen mellem tilgang og afgang på grundvandssiden af grundvandsanlæggets varmeveksler. Kølekapaciteten afhænger således af forskellen i temperatur på tilgang og afgang på varmevekslerens grundvandsside samt flowet igennem den. Grundvandsflowet varieres mellem 2 og 30 m 3 /h. Den maksimale årlige levering af køleforbrug er MWh - se afsnit 2 - og denne opnås ved at tilføre to dykpumper en årlig elektrisk effekt på kwh /år. COP = = 33,3 4.6 Begrænsninger omkring grundvandsanlægget Vedrørende lagringstemperaturen for grundvandsanlægget under vinterdrift gælder, hvorvidt det samlede kølebehov kan opfyldes ved en høj lagringstemperatur. Det skal ses ud fra, at der kun er tilladelse til at indvinde og returnere m 3 pr. år. Grundvandsmængden skal anvendes til varmpumperne under vinterdrift, hvorfor det ikke er tilfredsstillende alene at kunne opnå en tilstrækkelig køleydelse, hvis det samlede behov ikke kan opfyldes inden for de lovmæssige rammer på m 3. Ud fra en betragtning af kølekapaciteten er det ikke muligt at fastlægge den ønskede lagringstemperatur for grundvandsanlægget under vinterdrift. For at opnå den ønskede synergi i anvendelsen af anlægget, skal omtalte temperaturer også ses i relation til drift af varmepumperne, da temperaturen har stor indvirkning på deres COP-faktor. Samtidig skal forbrugernes temperaturkrav opfyldes for at opnå en korrekt funktion af disse. Efter samtale med Jan B. Lemming 1 er det blevet klargjort, at der allerede nu er et kapacitetsproblem for grundvandsanlægget. Dette gør sig gældende ved, at det ikke er muligt at køre med alle fire varmepumper, da det ikke er muligt at lagre så meget af biproduktet - køl - i jorden igen. Trykket ligger på mvs (1,4 bar), hvilket ved yderligere belastning vil resultere i, at det står op med vand fra den kolde brønd. Dermed ligger problemet i, at det ikke er muligt at udnytte den fulde kapacitet fra varmepumperne. Da den mængde udvundet af grundvandsanlægget er hæmmet af muligheden for at lægge det tilbage i jorden. 1 Jan B. lemming - Side 29 af 57

31 Der er i den forbindelse taget tiltag til en udvidelse af nuværende grundvandsanlæg, eller oprettelse af et nyt. Denne problemstilling vil der dog ikke blive taget stilling til i denne rapport. 4.7 Opsummering Der kan fra ovenstående uddrages, at DEIF alene - teoretisk set - kan levere effekten for både førnævnte og Labflex. Dog ses det, at hverken varmepumper, gasfyr eller CHP-modul isoleret set kan levere effekten ved spidsbelastning i måneder med højt varmebehov. Samlet set kan forsyningsenhederne levere en varmeeffekt på 1219,5 kw ved 80% last. Hvor 430,3 kw udgøres af DEIF s energiforsyning, og Labflex for de resterende 789,2 kw. Dette viser sig tilstrækkeligt til at dække varmebehovet fundet for januar måned, hvor behovet størst - navnlig 348 kw. I overvejelser omkring den fremtidige energiforsyning, vil det være hensigtsmæssigt for fremtiden at undgå brug af gaskedlen, da denne er forbundet med en dårlig virkningsgrad, og i princippet er overdimensioneret til Labflex s hidtidige forbrug. Det ses at det beregnede kuldeydelse på 106 kw ikke kan imødekomme behovet opsat for juli måned på 125 kw. Dog må man antage at den lagrede køl i grundvandsanlægget kan dække dette behov, da kølebehovet er lavet i vinterperioden. Dette skal anvendes i forbindelse med at opstille løsningsforslag fremadrettet i denne rapport. 5 Dimensionering og implementering Dette afsnit har til formål at belyse de nødvendige installationer, og begrundelse for valget her af. Der er i det følgende kun taget højde for slutbrugeren, og dimensioneringen heraf. Slutbrugeren i dette tilfælde er de såkaldte stråle-køle/varme elementer. Denne dimensionering er inddraget i dette projekt, som grundlag for det potentielle energitilskud, som vil blive opstillet senere i rapporten. Ved selve dimensionering af anlægget, er der blevet taget kontakt til flere grossister. Se bilag 10 - Oplæg_BørgeHansenVVS for eksempel på oplæg. For denne dimensionering gælder også forsyning til de resterende 1000 m 2, som er med til at udgøre Labflex. De betyder, at ved de valgte effekter at dimensionere ud fra, indgår også rør mm. som skal forsyne den samlede effekt for i alt 5000 m 2. Grunden til at der dimensioneres efter de fremkomne effekter er, at stråle-køle/varme elementer udelukkende skal forsyne produktionen, og de skal dermed dimensioneres efter at skulle forsyne 4000 m 2. Side 30 af 57

Grontmij Grundvandskøling

Grontmij Grundvandskøling Copyright 2012 2014 Grontmij A/S CVR 48233511 Grontmij Grundvandskøling Fordele, udfordringer og økonomi 1 Pia Rasmussen Energiingeniør og projektleder Københavns Lufthavn Ajour / CoolEnergy 27. november

Læs mere

Grundvandskøling. Fordele, udfordringer og økonomi. Pia Rasmussen Energiingeniør og projektleder. Ajour / CoolEnergy 27. november 2014 CVR 48233511

Grundvandskøling. Fordele, udfordringer og økonomi. Pia Rasmussen Energiingeniør og projektleder. Ajour / CoolEnergy 27. november 2014 CVR 48233511 Copyright Copyright 2012 Grontmij Grontmij A/S A/S CVR 48233511 Grundvandskøling Fordele, udfordringer og økonomi 1 Pia Rasmussen Energiingeniør og projektleder Ajour / CoolEnergy 27. november 2014 Agenda

Læs mere

10. Bestemmelse af kedelstørrelse

10. Bestemmelse af kedelstørrelse . Bestemmelse af kedelstørrelse Kapitlet beskriver metoder til bestemmelse af korrekt kedelstørrelse, der er en af de vigtigste forudsætninger for god forbrænding og god økonomi. Efter beskrivelse af forudsætninger

Læs mere

Lavtemperaturfjernvarme. Christian Kepser, 19. marts 2013 Energi teknolog studerende. SFO Højkær

Lavtemperaturfjernvarme. Christian Kepser, 19. marts 2013 Energi teknolog studerende. SFO Højkær SFO Højkær Lavtemperaturfjernvarme Christian Kepser, 19. marts 213 Energi teknolog studerende Indledning Lavtemperatur fjernvarme er som nævnet antyder, fjernvarme med en lavere fremløbstemperatur. Fremløbstemperaturen

Læs mere

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme RAMBØLL januar 2011 Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme 1.1 Allokeringsmetoder For et kraftvarmeværk afhænger effekterne af produktionen af den anvendte

Læs mere

Efterisolering af rør, ventiler m.m. i forbindelse med varmekilde. Fordele. Lavere CO 2 -udledning

Efterisolering af rør, ventiler m.m. i forbindelse med varmekilde. Fordele. Lavere CO 2 -udledning Energiløsning UDGIVET SEPTEMBER 2010 REVIDERET DECEMBER 2014 Efterisolering af rør, ventiler m.m. i forbindelse med varmekilde Omkring husets varmekilde befinder der sig ofte en række delvist isolerede

Læs mere

BILAGSHÆFTE. Besparelse på energivandssystemet. Jonas Risvig Lysgaard E20131004 Fredericia Maskinmester Skole

BILAGSHÆFTE. Besparelse på energivandssystemet. Jonas Risvig Lysgaard E20131004 Fredericia Maskinmester Skole BILAGSHÆFTE Besparelse på energivandssystemet Jonas Risvig Lysgaard E20131004 Fredericia Maskinmester Skole Indhold Bilag 1 - Projektskabelon... 2 Bilag 2 - Anlægstegning af EV tanken... 5 Bilag 3 - Anlægstegning

Læs mere

Ref.: VP XX Varmepumper / Elvarme suppleres med én luft/luft varmpumpe der opfylder kravene i BR10 Standardhus for elopvarmede huse

Ref.: VP XX Varmepumper / Elvarme suppleres med én luft/luft varmpumpe der opfylder kravene i BR10 Standardhus for elopvarmede huse Beslutning 6 Rev 1 Luft til luft varmepumpe 60 % af rumvarmebehov. NB: Der er tilføjet en værdi for kondenserende kedler dermed bliver bemærkningen under kedler Denne værdi gælder ikke kondenserende kedler

Læs mere

Baggrunden bag transkritiske systemer. Eksempel

Baggrunden bag transkritiske systemer. Eksempel Høj effektivitet med CO2 varmegenvinding Køleanlæg med transkritisk CO 2 har taget markedsandele de seneste år. Siden 2007 har markedet i Danmark vendt sig fra konventionelle køleanlæg med HFC eller kaskade

Læs mere

Værktøj til økonomisk og miljømæssig analyse FJERNKØL 2.0. Beregningsværktøj for planlæggere og rådgivere udarbejdet med tilskud fra ELFORSK

Værktøj til økonomisk og miljømæssig analyse FJERNKØL 2.0. Beregningsværktøj for planlæggere og rådgivere udarbejdet med tilskud fra ELFORSK Værktøj til økonomisk og miljømæssig analyse Beregningsværktøj for planlæggere og rådgivere udarbejdet med tilskud fra ELFORSK Svend Erik Mikkelsen, COWI A/S 1 Agenda Hvad kan værktøjet? Hvordan virker

Læs mere

Indholdsfortegnelse Spørgsmål til syn og skøn fed understreget blå skrift

Indholdsfortegnelse Spørgsmål til syn og skøn fed understreget blå skrift Indholdsfortegnelse Spørgsmål til syn og skøn... 1 Varmepumpe... 2 Pumpecyklus... 3 Afisningsperioder... 6 Elpatron... 7 Varierende udetemperatur... 8 Driftsomkostninger... 10 Fremløbstemperatur... 11

Læs mere

Be10 Indtastninger og beregninger på køleanlæg og varmepumper

Be10 Indtastninger og beregninger på køleanlæg og varmepumper Be10 Indtastninger og beregninger på køleanlæg og varmepumper Pia Rasmussen Køle- og Varmepumpeteknik 3.marts 2011 copyright Danish Technological Institute Indhold Be10 beregningsmetoder Generelt Køleanlæg

Læs mere

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos KSM Kragelund ApS. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos KSM Kragelund ApS. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen Energirapport Indsatskatalog for energioptimering hos KSM Kragelund ApS. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen KSM Kragelund ApS. 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore

Læs mere

Valg af kedelstørrelse i forhold til husets dimensionerende varmetab. Notat August 2003

Valg af kedelstørrelse i forhold til husets dimensionerende varmetab. Notat August 2003 Valg af kedelstørrelse i forhold til husets dimensionerende varmetab Notat August 03 DGC-notat 1/10 Valg af kedelstørrelse i forhold til husets dimensionerende varmetab Indledning I tilbudsmaterialet for

Læs mere

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG SÅDAN FUNGERER ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG Et mini-kraftvarmeanlæg består af en gasmotor, som driver en generator, der producerer elektricitet. Kølevandet fra motoren og generatoren bruges til opvarmning.

Læs mere

Grundvandskøling og ATES state of the art i Danmark.

Grundvandskøling og ATES state of the art i Danmark. Grundvandskøling og ATES state of the art i Danmark. Stig Niemi Sørensen Enopsol ApS Tuborg Boulevard 12, 3 2900 Hellerup INDLEDNING Med ibrugtagningen af Widex A/S nye domicilbygning i Vassingerød skrives

Læs mere

Garneriet Hjortebjerg på vej mod at blive energiproducent.

Garneriet Hjortebjerg på vej mod at blive energiproducent. Garneriet Hjortebjerg på vej mod at blive energiproducent. Stig Niemi Sørensen Enopsol ApS Tuborg Boulevard 12, 3 2900 Hellerup INDLEDNING Gartneriet Hjortebjerg tager som det første gartneri i Danmark

Læs mere

Bygningsreglement 10 Energi

Bygningsreglement 10 Energi Bygningsreglement 10 Energi Regeringens strategi for reduktion af energiforbruget i bygninger. April 2009 22 initiativer indenfor: Nye bygninger Eksisterende bygninger Andre initiativer Nye bygninger 1.

Læs mere

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper Svend Pedersen Center for Køle- og Varmepumpeteknik God energirådgivning - Varmepumper 1 Indhold Hvilke typer varmepumper findes der I hvilke situationer er

Læs mere

Udskiftning af varmtvandsbeholder

Udskiftning af varmtvandsbeholder Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 214 - REVIDERET DECEMBER 215 Udskiftning af varmtvandsbeholder En varmtvandsbeholder, der er utæt på grund af tæringer, bør udskiftes med en ny og velisoleret

Læs mere

Teknologisk Institut Energi og Klima 5. jan. 2015/jcs. Teknologisk Institut skyggegraddage. For kalenderåret 2014. Periode 1. januar 31.

Teknologisk Institut Energi og Klima 5. jan. 2015/jcs. Teknologisk Institut skyggegraddage. For kalenderåret 2014. Periode 1. januar 31. Teknologisk Institut Energi og Klima 5. jan. 2015/jcs Teknologisk Institut skyggegraddage For kalenderåret 2014 Periode 1. januar 31. december 2014 Faktuelt om graddagetal udregnet fra 1. januar 2014 indtil

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet selv

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet

Læs mere

Cronborg ApS Offenbachsvej 321 7500 Holstebro Denmark Tel. +45 4026 9550 For BD CVR nr. : 31859948 Att:

Cronborg ApS Offenbachsvej 321 7500 Holstebro Denmark Tel. +45 4026 9550 For BD CVR nr. : 31859948 Att: Cronborg ApS Offenbachsvej 321 75 Holstebro Denmark Tel. +45 426 955 For BD CVR nr. : 31859948 Att: www.cronborg.dk E-mail: info@cronborg.dk Eksempel Dato indsendt: -1- Dato: tilbud 27-5-13 11:25:54 Vor

Læs mere

ELFORSK PSO-F&U 2007

ELFORSK PSO-F&U 2007 ELFORSK PSO-F&U 2007 Grundvandsvarmepumper og køling med grundvandsmagasiner som sæsonlager BILAG 1 Nomogrammer til beregning af pris for køling og opvarmning med ATES-anlæg Enopsol ApS Marts 2009 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825

Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825 Antal timer Varmebehov [kw] Udført for Energistyrelsen af Pia Rasmussen, Teknologisk Institut 31.december 2011 Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825 Følgende dokument giver en generel introduktion

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato

Læs mere

Industrivarmepumper på kraftvarmeværker

Industrivarmepumper på kraftvarmeværker Projekt nr. 2012-06 Titel: Industrivarmepumper på kraftvarmeværker Udført af: Lading-Fajstrup varmeforsyningsselskab A.m.b.A Halicon Aps Aaen Rådgivende Ingeniører A/S Industrivarmepumper på kraftvarmeværker

Læs mere

DGF Gastekniske Dage 2014 Præsentation af Hybrid teknologi til små og store anlæg

DGF Gastekniske Dage 2014 Præsentation af Hybrid teknologi til små og store anlæg DGF Gastekniske Dage 2014 Præsentation af Hybrid teknologi til små og store anlæg Af: Brian Nielsen PRM Robert Bosch A/S 1 Hybridteknologi HYBRID betyder sammensmeltning af 2 eller flere teknologier Mest

Læs mere

Energieffektiviseringer g i bygninger

Energieffektiviseringer g i bygninger Energieffektiviseringer g i bygninger g DTU International Energy Report 2012 DTU 2012-11-20 Professor Svend Svendsen Danmarks Tekniske Universitet DTU Byg www.byg.dtu.dk ss@byg.dtu.dk 26 November, 2012

Læs mere

Forskning inden for området på DTU Byg - Indvendig efterisolering - Renovering af parcelhuse - Fossilfri varmeforsyning

Forskning inden for området på DTU Byg - Indvendig efterisolering - Renovering af parcelhuse - Fossilfri varmeforsyning Forskning inden for området på DTU Byg - Indvendig efterisolering - Renovering af parcelhuse - Fossilfri varmeforsyning Svend Svendsen Danmarks Tekniske Universitet ss@byg.dtu.dk 5 Marts 2014 1 Indvendig

Læs mere

Solvarmeanlæg til store bygninger

Solvarmeanlæg til store bygninger Energiløsning store bygninger UDGIVET APRIL 2011 - REVIDERET DECEMBER 2015 Solvarmeanlæg til store bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger anbefaler at etablere solvarmeanlæg i store bygninger.

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER JORDEN GEMMER SOLENS VARME OG VARMEN UDNYTTES MED JORDVARME Når solen skinner om sommeren optages der varme i jorden. Jorden optager ca. halvdelen

Læs mere

FSTA Årskonference 2014 Lagring af overskudsvarme og kulde i undergrunden

FSTA Årskonference 2014 Lagring af overskudsvarme og kulde i undergrunden FSTA Årskonference 2014 Lagring af overskudsvarme og kulde i undergrunden 1. Imødekommer det politiske energimål 2. Energioptimerende Sparer 90% af kulde og op til 75% på varme 3. Bæredygtigt, miljøvenligt

Læs mere

Her er en hjælp til at få prisen på dit varmeforbrug ned.

Her er en hjælp til at få prisen på dit varmeforbrug ned. Her er en hjælp til at få prisen på dit varmeforbrug ned. Afkøling af fjernvarme Generelt Forskellen mellem fjernvarme- vandets fremløbs- og retur- løbstemperatur kaldes afkølingen. Jo koldere fjernvarme-

Læs mere

Isolering af rørinstallation til centralvarme og varmt brugsvand

Isolering af rørinstallation til centralvarme og varmt brugsvand Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2014 Isolering af rørinstallation til centralvarme og varmt brugsvand Det bør overvejes at efterisolere rør til radiatorer, konvektorer og gulvvarme, hvis

Læs mere

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Energirigtige bygningsinstallationer (BR 2005!!) 26. oktober hhv. 9. november 2005 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere

Ventilation. Ventilation kan etableres på to forskellige måder:

Ventilation. Ventilation kan etableres på to forskellige måder: Rum, som benyttes af personer, skal ventileres så tilfredsstillende komfort og hygiejniske forhold opnås. Ventilationen bevirker, at fugt og forurening (partikler, CO 2, lugt mm.) fjernes fra opholdsrummene

Læs mere

Hejrevangens Boligselskab

Hejrevangens Boligselskab Hejrevangens Boligselskab Projektforslag vedr. ændring af blokvarmecentral 28-07-2009 HENRIK LARSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S GODTHÅBSVÆNGET 4 2000 FREDERIKSBERG Telefon 38104204 Telefax 38114204 Projektforslag

Læs mere

Vil du gerne holde din varmepris i ro?

Vil du gerne holde din varmepris i ro? Vil du gerne holde din varmepris i ro? Ta din returtemperatur og følg din afkøling. Se indeni 1 LYSTRUP FJERNVARME Varmen fortsætter med at være billig - bare du bruger den fornuftigt I Lystrup, Elsted

Læs mere

Solvarmeanlæg til store bygninger

Solvarmeanlæg til store bygninger Energiløsning UDGIVET april 2011 - REVIDERET JULI 2013 Solvarmeanlæg til store bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger anbefaler at etablere solvarmeanlæg i store bygninger. Det er især

Læs mere

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Røde Vejmølle Parken Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Krav Forudsætninger Bygningen er opført 1971 Opvarmet etageareal Før 160 m2 Efter 172 m2 Derudover er der følgende arealer,

Læs mere

I denne artikel vil der blive givet en kort beskrivelse af systemet design og reguleringsstrategi.

I denne artikel vil der blive givet en kort beskrivelse af systemet design og reguleringsstrategi. Transkritisk CO2 køling med varmegenvinding Transkritiske CO 2 -systemer har taget store markedsandele de seneste år. Baseret på synspunkter fra politikerne og den offentlige mening, er beslutningstagerne

Læs mere

DE FØRSTE STORE VARMEPUMPER I SYNERGI MED FJERNKØLING DANSK FJERNVARME, 29-09-2015 ANDERS DYRELUND, MARKEDSCHEF

DE FØRSTE STORE VARMEPUMPER I SYNERGI MED FJERNKØLING DANSK FJERNVARME, 29-09-2015 ANDERS DYRELUND, MARKEDSCHEF DE FØRSTE STORE VARMEPUMPER I SYNERGI MED FJERNKØLING DANSK FJERNVARME, 29-09-2015 ANDERS DYRELUND, MARKEDSCHEF 1 AGENDA OVERSKUDSVARME? INTEGRATION MED DET DANSKE ENERGISYSTEM KØLEPLAN DANMARK FJERNKØLINGENS

Læs mere

OPP Kalvebod Brygge. Bilag 3.4 // Eftervisning af energiforbrug til bygningsdrift

OPP Kalvebod Brygge. Bilag 3.4 // Eftervisning af energiforbrug til bygningsdrift Bilag 3.4 // Eftervisning af energiforbrug til bygningsdrift Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING...2 2 METODE TIL SAMMENLIGNING AF BYGNINGENS BEREGNEDE OG REELLE ENERGIFORBRUG...3 3 BEREGNING AF BYGNINGENS

Læs mere

Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme

Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme Analyse af radiatoranlæg til eksisterende byggeri Denne rapport er en undersøgelse for mulighed for realisering af lavtemperaturfjernvarme i eksisterende

Læs mere

Nye ligninger til husholdningernes varmeforbrug varmebalance

Nye ligninger til husholdningernes varmeforbrug varmebalance Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Kenneth Karlsson 18. november 2002 Nye ligninger til husholdningernes varmeforbrug varmebalance Resumé: Dette papir beskriver teori og idéer bag nye ligninger

Læs mere

Energihandlingsplan for Nordsøenheden

Energihandlingsplan for Nordsøenheden for Nordsøenheden 2009 Tekniske besparelsestiltag Dette er handlingsplanen for Nordsøenheden. Handlingsplanen er udarbejdet af energirådgiver Per Ruby, Stine Skaarup Madsen, Søren Vontillius og Malene

Læs mere

Omdannelse af Fly Forsamlingshus til tidssvarende kulturhus. Fase 1 Projektbeskrivelse

Omdannelse af Fly Forsamlingshus til tidssvarende kulturhus. Fase 1 Projektbeskrivelse Omdannelse af Fly Forsamlingshus til tidssvarende kulturhus Fase 1 Projektbeskrivelse Udarbejdet august 2012 Projektbeskrivelse Omdannelse af Fly Forsamlingshus til tidssvarende kulturhus For at gøre projektet

Læs mere

Varmemåling og varmeregnskaber I etageejendomme og tætlav med fokus på lavenergibyggeri

Varmemåling og varmeregnskaber I etageejendomme og tætlav med fokus på lavenergibyggeri Varmemåling og varmeregnskaber I etageejendomme og tætlav med fokus på lavenergibyggeri Forsyningsselskab og varmeleverandør Varmefordelingsmålere og varmeenergimålere Korrektion for udsat beliggenhed

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE VARMT OG KOLDT VAND 0 1. Varmt vand 0 1

INDHOLDSFORTEGNELSE VARMT OG KOLDT VAND 0 1. Varmt vand 0 1 INDHOLDSFORTEGNELSE VARMT OG KOLDT VAND 0 1 Varmt vand 0 1 VARMT OG KOLDT VAND VARMT VAND Registrering Registrering af anlæg til varmt brugsvand skal give grundlag for: at energiforbrug til varmt vand

Læs mere

Har du styr på energiafgifterne i detailhandlen?

Har du styr på energiafgifterne i detailhandlen? Har du styr på energiafgifterne i detailhandlen? I Danmark opkræves et stadigt stigende provenue til statskassen i form af afgifter. Der pålægges afgifter på miljø- og energiforbrug ligesom en lang række

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1. Varmepumper 0 1

INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1. Varmepumper 0 1 INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1 Varmepumper 0 1 VARMEPRODUCERENDE ANLÆG VARMEPUMPER Registrering Varmepumper kan i mange tilfælde reducere energiforbruget til opvarmning og/eller varmt

Læs mere

Bilagshæfte. Fredericia Fjernvarme a.m.b.a.

Bilagshæfte. Fredericia Fjernvarme a.m.b.a. Bilagshæfte Fredericia Fjernvarme a.m.b.a. Emil Larsen & Søren Laursen Bachelorprojekt 27-05-2015 Indholdsfortegnelse Bilag 1 Projektskabelon... 4 Bilag 2 - Systemredegørelse... 6 Bilag 3 Data over pumpeenheder...

Læs mere

Løsninger der skaber værdi

Løsninger der skaber værdi UNI-Energy 1 2 Løsninger der skaber værdi 3 Bygherre Bygherre Arkitekt Arkitekt Rådgiver Rådgiver Entreprenør Entreprenør Bygherre admin. Bygherre admin. Slutbruger Slutbruger Lovgivning 4 Baggrund - politisk

Læs mere

Den gode energirådgivning Varme M3 Anlægget. Kristian Kærsgaard Hansen

Den gode energirådgivning Varme M3 Anlægget. Kristian Kærsgaard Hansen Den gode energirådgivning Varme M3 Anlægget Kristian Kærsgaard Hansen Generelt - Kapitlerne 24-32 og bilagene 20-26 om: - Varmt brugsvand - Varmefordeling - Varmerør - Kedler - Fjernvarme - Fremgangsmåde:

Læs mere

Milton EcomLine HR 30, 43 og 60 - en ren gevinst M I L T O N. E c o m L i n e HR 30 HR 43 HR 60

Milton EcomLine HR 30, 43 og 60 - en ren gevinst M I L T O N. E c o m L i n e HR 30 HR 43 HR 60 Milton EcomLine HR 30, 43 og 60 - en ren gevinst M I L T O N E c o m L i n e HR 30 HR 43 HR 60 Milton EcomLine en intelligent kedelinstallation I 1981 introducerede Nefit den første kondenserende kedel

Læs mere

Udskiftning af radiatorventiler/ termostatstyringer

Udskiftning af radiatorventiler/ termostatstyringer Energiløsning UDGIVET JANUAR 2011 - REVIDERET DECEMBER 2015 Udskiftning af radiatorventiler/ termostatstyringer Varmeforbruget til rumopvarmning kan reduceres væsentligt ved anvendelse af termostatstyrede

Læs mere

Nettoafregning ved samdrift af motor og varmepumpe

Nettoafregning ved samdrift af motor og varmepumpe Nettoafregning ved samdrift af motor og varmepumpe Sådan sikres fremtidens elproduktionskapacitet Kasper Nagel, Nina Detlefsen og John Tang Side 1 Dato: 25.02.2016 Udarbejdet af: Kasper Nagel, Nina Detlefsen

Læs mere

effektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus

effektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus effektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus www.ke.dk 2 udnyt fjernvarmen og spar penge Så godt som alle københavnske hjem er i dag forsynet med fjernvarme. Men

Læs mere

file://d:\migrationserver\work\20120515t145008.479\20120515t145008.698\6f73682c-099e-4e6...

file://d:\migrationserver\work\20120515t145008.479\20120515t145008.698\6f73682c-099e-4e6... Page 1 of 1 From: Kristian E. Beyer Sent: 10-05-2012 09:16:15 To: Birgit Madsen; Niels Kaalund Jensen CC: Egon Erlandsen; Mie Arildsen Subject: Opdateret projektbeskrivelse Fjernkøling Follow Up Flag:

Læs mere

Varmepumper til industri og fjernvarme

Varmepumper til industri og fjernvarme compheat Varmepumper til industri og fjernvarme Grøn strøm giver lavere varmepriser Generel information compheat compheat dækker over en stor platform med varmepumper til mange forskellige formål og Advansor

Læs mere

Varmepumpe i ydre Nordhavn med grundvand som varmekilde

Varmepumpe i ydre Nordhavn med grundvand som varmekilde Orienterings-notat: Plan - Fjernvarme Direkte tlf. 5120 8210 E-mail nphe@hofor.dk Varmepumpe i ydre Nordhavn med grundvand som varmekilde Dato: 04.11.2015 Afsendere: Niels Præstegaard Hendriksen (projektleder,

Læs mere

REDUKTION AF FUGT I PLASTIKGRANULAT

REDUKTION AF FUGT I PLASTIKGRANULAT Bilagsmappe REDUKTION AF FUGT I PLASTIKGRANULAT Nikolaj Lage E20132037 E-Mail: E20132037@edu.fms.dk Indhold Bilag 1. Projektskabelon... 3 Bilag 2. Trendkurve linje 5110... 5 Bilag 3. Trendkurve linje 5110...

Læs mere

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger.

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. SIDE 1 AF 9 Adresse: Indiakaj 3 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 2100 København Ø BBR-nr.: 101-995976-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling

Læs mere

Bautavej 1 ombygning 2008. Energimæssige tiltag Å R H U S K O M M U N E V A N D O G S P I L D E -

Bautavej 1 ombygning 2008. Energimæssige tiltag Å R H U S K O M M U N E V A N D O G S P I L D E - Å R H U S K O M M U N E V A N D O G S P I L D E - V A N D, B A U T A V E J 1 Denne rapport behandler energimæssige tiltag, der ved implementering kan nedbringe ombygningen på ovenstående adresse til et

Læs mere

Røggasdrevet absorptionsvarmepumpe i Bjerringbro

Røggasdrevet absorptionsvarmepumpe i Bjerringbro Røggasdrevet absorptionsvarmepumpe i Bjerringbro Charles W. Hansen 27-05-2009 1 Bjerringbro Varmeværk er et naturgasfyret varmeværk med 2050 tilsluttede forbrugere 27-05-2009 2 Bjerringbro Varmeværk ejer

Læs mere

HANDLINGSPLAN FOR ENERGIRENOVERING AF LEJEBOLIGER

HANDLINGSPLAN FOR ENERGIRENOVERING AF LEJEBOLIGER Temadag om energimåling, adfærd og indeklima Hvor er vi på vej hen? HANDLINGSPLAN FOR ENERGIRENOVERING AF LEJEBOLIGER PILOTPROJEKTER: Wilkenbo Brændgårdsparken Hornemanns Vænge Hovedspørgsmål Er det muligt

Læs mere

Checkliste for nye bygninger

Checkliste for nye bygninger Checkliste for nye bygninger Bygningsreglement 2015 Bygningens tæthed Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5

Læs mere

Rumopvarmning med naturgasfyrede strålevarmerør. Notat Marts 2000

Rumopvarmning med naturgasfyrede strålevarmerør. Notat Marts 2000 Rumopvarmning med naturgasfyrede strålevarmerør Notat Marts 2000 DGC-notat Teknologistatus marts 2000 1/6 Rumopvarmning med naturgasfyrede strålevarmerør Dorthe Jensen, DGC og Paw Andersen, DGC Baggrund

Læs mere

Bygning: Bygherre: Rådgiver: Bygningens layout og bygningens brug Bygningens opførelsesår Areal: Bygningstype IndeklimaI

Bygning: Bygherre: Rådgiver: Bygningens layout og bygningens brug Bygningens opførelsesår Areal: Bygningstype IndeklimaI Bygning: Bygherre: Rådgiver: Lyngby Port Nordea Ejendomme Rambøll Danmark Total Concept method Step 1. Creating the action package Bygningens layout og bygningens brug Bygningens opførelsesår: 1992 Areal:

Læs mere

Lars Pedersen Januar 2013

Lars Pedersen Januar 2013 MAERSK SUPPLY SERVICE Bilagsrapport Energioptimering af kølevandssystem Lars Pedersen Januar 2013 Titelblad Forfatter: Rapportens Titel: Lars Pedersen Bachelor projekt 2012 - Optimering af kølevandssystem

Læs mere

E/F Holsteinsgade 19 21 Kamilla Heden Henningsen Holsteinsgade 21, 1. tv 2100 København Ø

E/F Holsteinsgade 19 21 Kamilla Heden Henningsen Holsteinsgade 21, 1. tv 2100 København Ø E/F Holsteinsgade 19 21 Kamilla Heden Henningsen Holsteinsgade 21, 1. tv 2100 København Ø Københavns Energi A/S Varme & Bygas Salg og Service Telefon Fax Direkte E mail Dato Journal nr. +45 3395 3395 +45

Læs mere

Member of the Danfoss group. Konstruktion og opbygning af gyllekølingsanlæg

Member of the Danfoss group. Konstruktion og opbygning af gyllekølingsanlæg Member of the Danfoss group Konstruktion og opbygning af gyllekølingsanlæg KH nordtherm s baggrund Specialiseret indenfor varmepumper til landbruget Mere end 28 års erfaring Anlæg indenfor jordvarme, kartoffelkøl,

Læs mere

BE VILLA serie Ventilationsaggregat

BE VILLA serie Ventilationsaggregat 1 BE VILLA serie Ventilationsaggregat Typer: BE VILLA 200 BE VILLA 350 BE VILLA 700 BE VILLA serien kan anvendes i lejligheder, boliger samt mindre erhvervsbygninger. De energivenlige EC-motorer og højeffektiv

Læs mere

ELFORSK PSO-F&U 2007

ELFORSK PSO-F&U 2007 ELFORSK PSO-F&U 2007 Grundvandsvarmepumper og køling med grundvandsmagasiner som sæsonlager BILAG 7 Beregningsværktøj Enopsol ApS Marts 2009 1 Beregningsværktøjet er opbygget i et Excel-regneark og kan

Læs mere

Effektiv afkøling betaler sig

Effektiv afkøling betaler sig Effektiv afkøling betaler sig 2 Udnyt fjernvarmen Returvand skal være så koldt som muligt Så godt som alle hovedstadsområdets hjem er i dag forsynet med fjernvarme. Men det er desværre langt fra alle,

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE JORD VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE JORD VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE JORD VARMEPUMPER JORDEN GEMMER SOLENS VARME OG VARMEN UDNYTTES MED JORDVARME Når solen skinner om sommeren optages der varme i jorden. Jorden optager ca. halvdelen af den

Læs mere

Peter Dallerup. Ingeniør SustainHort

Peter Dallerup. Ingeniør SustainHort Peter Dallerup Ingeniør SustainHort SustainHort - energioptimering i gartnerier Hovedaktiviteter Dannelse af netværk af leverandøre til gartneribranchen. Sammensætte produkter i energibesparende pakkeløsninger.

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2013 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 02 Dato

Læs mere

Cecilie Nielsen mail@cecilienielsen.dk

Cecilie Nielsen mail@cecilienielsen.dk Cecilie Nielsen mail@cecilienielsen.dk Københavns Energi A/S Varme & Bygas Salg og Service CVR-nr: 1007 3022 Telefon Fax Direkte E-mail Dato Journal nr. +45 3395 3395 +45 3395 2012 +45 3395 3019 lope@ke.dk

Læs mere

Udskiftning af radiatorventiler. Fordele. Lavere CO 2 -udledning

Udskiftning af radiatorventiler. Fordele. Lavere CO 2 -udledning Energiløsning UDGIVET JANUAR 2011 - REVIDERET AUGUST 2011 Udskiftning af radiatorventiler Det anbefales at montere termostatventiler på alle radiatorerne i huset, og at der efterfølgende foretages en systematisk

Læs mere

ATES kan spare 50% på regningen til køling og opvarmning af bygninger i Danmark.

ATES kan spare 50% på regningen til køling og opvarmning af bygninger i Danmark. ATES kan spare 50% på regningen til køling og opvarmning af bygninger i Danmark. Stig Niemi Sørensen Energi & Miljø A/S Eggersvej 36 2900 Hellerup Danmark INDLEDNING Det nye bygningsreglement er trådt

Læs mere

Afprøvning af rør for radiatorvarme til svinestalde

Afprøvning af rør for radiatorvarme til svinestalde Afprøvning af rør for radiatorvarme til svinestalde Institution: Afprøvning udført for Videncenter for Dansk svineprduktion Forfatter: Jesper Kirkegaard Dato: 18.06.2010 Det er afgørende for grisenes tilvækst

Læs mere

Videncenter for energibesparelser i Bygninger er sparringspartneren for håndværkeren, rådgiveren, brugere og bygningsejere

Videncenter for energibesparelser i Bygninger er sparringspartneren for håndværkeren, rådgiveren, brugere og bygningsejere Videncenter for energibesparelser i Bygninger er sparringspartneren for håndværkeren, rådgiveren, brugere og bygningsejere Gratis og uvildig telefontjeneste, der kan svare dig på alt om energibesparelser

Læs mere

Ombygning, vedligeholdelse og udskiftning BR 10, kap. 7.4

Ombygning, vedligeholdelse og udskiftning BR 10, kap. 7.4 Klimaperspektivet udskiftning BR 10, kap. 7.4 Stk. 1: Energibesparelser skal gennemføres, hvis ombygning eller ændringer vedrører klimaskærmen. Enkeltforanstaltninger vedrører kun den del af klimaskærmen,

Læs mere

PHPP og Be06 forskelle, ligheder og faldgruber

PHPP og Be06 forskelle, ligheder og faldgruber PHPP og Be06 forskelle, ligheder og faldgruber Klaus Ellehauge Hvad er et dansk passivhus? Passivhaus eller på dansk passivhus betegnelsen er ikke beskyttet, alle har lov til at kalde en bygning for et

Læs mere

Beholderstørrelse. 60 liter 110 liter 160 liter 200 liter

Beholderstørrelse. 60 liter 110 liter 160 liter 200 liter Energiløsning UDGIVET JUNI 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udskiftning af varmtvandsbeholder Der kan opnås en energibesparelse ved at udskifte en ældre varmtvandsbeholder til en ny. Hvis varmtvandsbeholderen

Læs mere

BYGNINGSREGLEMENT 2015 BR

BYGNINGSREGLEMENT 2015 BR BYGNINGSREGLEMENT 2015 IKRAFTTRÆDEN Bygningsreglement 2015 trådte i kraft den 1. januar 2016. Bygningsreglementet har dog en overgangsperiode på et halvt år, hvilket betyder, at det frem til 30. juni er

Læs mere

Efterisolering af rør, ventiler m.m. i bryggers/kælderrum. Fordele

Efterisolering af rør, ventiler m.m. i bryggers/kælderrum. Fordele Energiløsning UDGIVET SEPTEMBER 2010, REV. OKTOBER 2011 Efterisolering af rør, ventiler m.m. i bryggers/kælderrum Efterisolering af rør, ventiler m.m. giver hurtigt tilbagebetalte energibesparelser. Hvis

Læs mere

Hvordan sættes data ind i Be06 for varmepumper?

Hvordan sættes data ind i Be06 for varmepumper? Hvordan sættes data ind i Be06 for varmepumper? Center for Køle- og Varmepumpeteknik Teknologisk Institut Version 3 - revideret marts 2009 VIGTIG NOTE: Teknologisk Institut påtager sig ikke ansvaret for

Læs mere

Gedser Fjernvarmes gode råd om opvarmning

Gedser Fjernvarmes gode råd om opvarmning Gedser Fjernvarmes gode råd om opvarmning FJERNVARME ET GENBRUGSSYSTEM BOLIGENS RUM BRUG ALLE RADIATORER Princippet i en fjernvarmeforsyning er enkelt. Fra varmeværket pumper man opvarmet fjernvarmevand

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer Energimærkningsrapport Nye rækkehuse Kongshvilevej 1A 2800 Kongens Lyngby Bygningernes energimærke: Gyldig fra 14. juli 2014 Til den 14. juli

Læs mere

Maskinmesteren. Solvarmeanlæg bliver en hybrid. management and technology

Maskinmesteren. Solvarmeanlæg bliver en hybrid. management and technology Maskinmestrenes Forening maj juli 2015 nr. 75 Maskinmesteren management and technology Solvarmeanlæg bliver en hybrid Verdens første kommercielle solvarmeanlæg af flade solpaneler og paraboler etableres

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Ved det nuværende pris- og renteniveau kan det ikke betale sig at gennemføre energiforbedringer.

Energimærke. Lavt forbrug. Ved det nuværende pris- og renteniveau kan det ikke betale sig at gennemføre energiforbedringer. SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Laksen 29 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 9480 Løkken BBR-nr.: 860-031901 Energikonsulent: Bertel Jespersen Programversion: EK-Pro, Be06 version

Læs mere

Energigennemgang af Klima og Energiministeriet

Energigennemgang af Klima og Energiministeriet Energigennemgang af Klima og Energiministeriet 2009 Klima- og Energiministeriet Tekniske besparelsestiltag Denne energigennemgang af Klima og Energiministeriet er udarbejdet af energirådgiver Per Ruby,

Læs mere

Mou Kraftvarmeværk A.m.b.A

Mou Kraftvarmeværk A.m.b.A Side 1 af 7 Mou Kraftvarmeværk A.m.b.A Projektforslag for etablering af solfangeranlæg. Juli 2012 Formål. På vegne af bygherren, Mou Kraftvarmeværk, fremsender Tjæreborg Industri et projektforslag for

Læs mere

BE KOMPAKT serie Ventilationsaggregat

BE KOMPAKT serie Ventilationsaggregat 1 serie Ventilationsaggregat Typer: 150 300 2 serien kan anvendes i lejligheder, boliger samt mindre erhvervsbygninger. De energivenlige ECmotorer og højeffektiv modstrømsveksler sikre en energibesparende

Læs mere

Målinger og analyser, D26

Målinger og analyser, D26 Målinger og analyser, D26 Jesper Simonsen, 1. jan. 2014 Projektet skal følge op på erfaringerne med energirenoveringsprojektet ved en række målinger (2014-2015) der kan give andre beboere og offentligheden

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Nyportstræde 32 4600 Køge Bygningens energimærke: Gyldig fra 22. april 2014 Til den 22. april 2024. Energimærkningsnummer

Læs mere