SPEDITIONSRET INDHOLD: NSAB NR. 47 Oktober 2015 VELKOMMEN TIL EN SÆRUDGAVE AF SPEDITIONSRET

Transkript

1 SPEDITIONSRET NSAB 2015 VELKOMMEN TIL EN SÆRUDGAVE AF SPEDITIONSRET Så skete det igen. Med NSAB 2015 har erhvervsinteresser fra Danmark, Finland, Norge og Sverige givet håndslag til Nordisk Speditørforbund på fremtidens spilleregler for transport- og logistikydelser. Dermed har erhvervet modtaget en fælles referenceramme, hvis vilkår afspejler behovet for transparens, sikkerhed og relevans en efterspurgt vare hos transportkøbere, speditører såvel som transportører. NSAB har gennem snart et århundrede fungeret som det bagvedliggende regelsæt, der fordeler interesserne ved speditørens ansvar, ordregiverens forpligtelser, ansvarsbegrænsning, reklamation og forældelse. Disse egenskaber er nu styrket yderligere, og NSAB 2015 melder sig opdateret og klar til fremtidens transport- og logistikløsninger. I denne særudgave af SPEDITIONSRET vil advokat Rasmus Køie præsentere NSAB 2015 og gennemgå de væsentligste revideringspunkter og deres baggrund. Uanset anvendeligheden og opdateringen, er NSAB dog stadig et standarddokument, som fortjener at indgå i sammenhæng med hensigtsmæssige kontraktforhold i øvrigt. Netop dette har vi stor erfaring med. Vi har selv været med til at lave NSAB 2015, og vi hjælper gerne med at bringe bestemmelserne i anvendelse i en praktisk kontekst på optimal vis. Side 2: INDHOLD: NSAB 2015 ER REVIDERET, OPDATERET OG VEDTAGET Side 9: NSAB 2015 Side 17: TENDER 2015 Side 19: NSAB 2000 NR. 47 Oktober 2015 Skulle der være spørgsmål i forbindelse med dette nummer af Speditionsret eller andre juridiske forhold, står vi derfor til rådighed på telefon God fornøjelse med Speditionsret. Martin Aabak, direktør

2 NSAB 2015 ER REVIDERET, OPDATERET OG VEDTAGET Med virkning fra 1. januar 2016 træder NSAB 2015 i kraft. NSAB 2000 har været under revision i de seneste år, og har siden Nordisk Speditørforbunds invitation til nordiske transportkøberorganisationer i september 2011, været under forhandling. Nu er reglerne vedtaget af parterne, og der er dermed tilvejebragt et opdateret agreed document som i al væsentlighed forventes at regulere forholdet mellem speditionsbranchens og industriens aktører startende fra kommende årsskifte. I nærværende artikel søges at skabe en introducerende indføring i de væsentligste ændringer, deres baggrund og deres tiltænkte formål. Af hensyn til nem orientering er i bunden af denne artikel medtaget såvel NSAB 2000, NSAB 2015 samt Tender Af Rasmus Køie, advokat (L), rak@dasp.dk Til brug for smidig, enkel og omkostningsbesparende vedtagelse af velafbalancerede og hensigtsmæssige regler til regulering af aftaleforholdet mellem speditører og deres ordregivere har Nordisk Speditørforbunds Almindelige Bestemmelser eksisteret i snart 100 år og i formen agreed document, altså som resultatet af forhandlingerne mellem speditør- og transportkøberinteresser, i mere end et halvt århundrede. Regelsættet er nu opdateret som resultat af forhandlinger, der har pågået siden Nordisk Speditørforbunds invitation til de nordiske landes brancheorganisationer, der repræsenterer transportkøberinteresserne. I forhandlingerne har deltaget repræsentanter for de fire nordiske landes speditørforeninger, ligesom der har deltaget repræsentanter for følgende organisationer (som tillige under forhandlingerne i vid udstrækning har været bistået af speditions- og transportretsspecialister med omfattende praktisk erfaring): - NHO og Norsk Industri (Norge), - Svenskt Näringsliv (Sverige), - ICC Finland og Finnish Shippers Council (Finland) - Dansk Erhverv (Danmark). Den endelige tekst er tiltrådt af samtlige forhandlingsparter. Af sproglige hensyn foregik forhandlingerne på engelsk, hvorfor den engelske tekst er den originale og vedtagne, hvorimod oversættelser til de nordiske sprog er forestået efterfølgende af de respektive lande. Et nyt, selvstændigt tiltag er Tender Ligesom NSAB 2015, er det et enstemmigt tiltrådt juridisk instrument, der derfor også har status af agreed document. Årsagen til, at Tender 2015 fremstår separat er den, at dokumentet i modsætning til NSAB 2015, som regulerer parternes aftale, mens denne er i kraft, og dermed efter vedtagelsen er tiltænkt anvendelse for selve aftaleindgåelsesprocessen, og derfor bedst anvendes forinden, og dermed i tid adskilt fra NSAB For såvel NSAB 2015, som for Tender 2015, gælder, at de uanset deres status af agreed documents fordrer vedtagelse, førend de finder anvendelse mellem parterne. Dette spørgsmål har ved flere lejligheder givet anledning til tvister vedrørende tidligere versioner, se fx Speditionsret nr. 45 og Speditionsret nr. 14. Til brug for vedtagelsen mellem speditøren og kunden, anerkendes anvendelsen af en henvisningstekst, et eksempel kan findes på Danske Speditørers hjemmeside. Håndtering af overgangsperioden: Det er i den forbindelse væsentligt her at nævne, at NSAB 2000 fortsat vil kunne anvendes også efter 1. januar Det bør dog påses, hvorledes NSAB anvendes i eksisterende kontrakter for at undgå en utilsigtet retstilling. 2

3 Problemstillingen vil være særligt udtalt, hvor man anvender fx den til enhver tid gældende udgave af NSAB eller blot henviser til NSAB uden årstalsbetegnelse. Endvidere bør det tilsikres, at speditørens ansvarsforsikringspolice opdateres i forbindelse med skiftet fra NSAB 2000 til 2015, idet den typisk (i hvert fald i Danmark) forekommende policetekst henviser til dækning i henhold til NSAB Bestemmelsernes historik: Den første udgave af NSAB er fra 1919 (i Danmark findes tillige Almindelige Bestemmelser af 1913, udarbejdet af Foreningen af Københavns Speditører og Toldklarerere, som dog var et rent dansk sæt bestemmelser). Fra og med versionen af 1959, har NSAB haft aftaleretlig karaktér af agreed document. Bestemmelserne er efterfølgende revideret i 1974 og atter i Den nugældende version, NSAB 2000, blev forhandlet i 1990 erne, og trådte i kraft med virkning fra 1. juni Særligt med henblik på ajourføring af bestemmelserne under iagttagelse af udviklingen i branchen over de sidste ca. 17 år, og ikke mindst for at imødegå et pres på tilsidesættelse af bestemmelserne, som mærkedes fra branchens aktører, fandtes en opdatering af NSAB 2000 derfor påkrævet. Endvidere har udvikling i nordisk retspraksis på speditionsområdet affødt behov for branchernes fælles præcisering af egen opfattelse af hensigtsmæssig fordeling af rettigheder og forpligtelser mellem speditøren og dennes kunder. Baggrund og formål: NSAB 2015 udgør en opdatering og ajourføring af NSAB 2000, og det har således under forhandlingerne været ambitionen at tilføje, præcisere og ændre på en så skånsom måde som muligt i relation til det eksisterende. Dette såvel af hensyn til en så ubesværet praktisk transition fra det ene dokument til den næste, samt af hensyn til bibeholdelsen af anvendeligheden af eksisterende retspraksis og sædvane- eller kutymedannelse fra den tidligere version. Selvom der således generelt er tilstræbt en sproglig opdatering og koncentration af reglerne, er der i vidt omfang ikke tiltænkt egentlige, materielle ændringer. Overblik: De væsentligste ændringer er oversigtsmæssigt som følger: - Bestemmelserne er som udgangspunkt alene anvendelige for medlemmer af de respektive, nationale speditørforeninger, - Netværksbestemmelsen er præciseret og rykket frem forrest i dokumentet, - Speditørernes rolle og ansvar er opdateret i takt med branchens udvikling, - Rolle- og ansvarsfordelingen mellem speditøren og kunden er blevet præciseret i forbindelse med bl.a. læsning og losning, - Der er sket en revision af begrænsningsgennembrud, således at der nu også sker gennembrud ved speditørens eller hans ansattes egen grove uagtsomhed, - Der er sket regulering af speditørens ansvar for forsinket afhentning, - Der er kommet en ny bestemmelse vedrørende fortrolighed og behandling af informationssikkerhed, - Pantebestemmelsen er opdateret og inkluderer nu eksplicit tilbageholdsret, - Der er sket en ny regulering af ansvar (og begrænsning) i forbindelse med cross labeling, - Der er sket en opdatering af ansvarsbegrænsningsbestemmelsen for skade, bortkomst og forsinkelse, ligesom speditørens ret til at overtage godset ved fuld erstatning er erstattet af en yderligere sikring af korrekt tabsopgørelse, - Formidleransvaret er fortsat begrænset til SDR pr. ordre, samtidig med at der er indført en globalbegrænsning på SDR. Endvidere er indført en ny 3

4 bestemmelse vedrørende begrænsning for alt andet tab til maksimalt fem gange fragten, - Oplagringsbestemmelsen er opdateret, - Ordregivers ansvar er præciseret og udvidet, - Reklamationsbestemmelsen er uændret, men er opdateret sprogligt, - Værnetingsbestemmelsen peger nu på domstolsbehandling frem for voldgift for alle fire lande. Samtidig med forhandlingen om og vedtagelsen af NSAB 2015, er tillige i samme forum udfærdiget Tender 2015, som er en regulering af selve tenderprocessen, altså indgåelse af aftaler mellem speditører og kunder under anvendelse af private udbudsrunder. Det område har hidtil været ureguleret. Introduktion til de væsentligste ændringer: I det efterfølgende gives en kort introduktion til de enkelte bestemmelser i NSAB 2015, som udgør ændringer i forhold til NSAB Eksklusivitet: I modsætning til NSAB 2000 og tidligere versioner af bestemmelserne er NSAB 2015 som udgangspunkt eksklusivt anvendelig for aftaler med speditionsvirksomheder, der er medlem af en af de nordiske speditørforeninger, hvilket følger af 1. I bestemmelsens stk. 2 er dog indsat en mulighed for, at den enkelte, nationale forening generelt kan fravige fra dette med virkning for det respektive land. Bestemmelsen er blevet til i erkendelse af, at ganske mange transportkøbende virksomheder erfaringsmæssigt fejlagtigt antager, at en speditionsvirksomheds anvendelse af NSAB i sig selv indicerer, at den pågældende virksomhed er medlem af enten en af de nationale speditørforeninger eller af Nordisk Speditørforbund, herunder med de forpligtelser som medlemskab fordrer typisk vedrørende pligt til deltagelse i garantiordning, opretholdelse af passende speditøransvarsforsikring mv. Netværksklausul: NSAB 2015 udgør et bredt dækkende sæt bestemmelser, som tager højde for, at speditionsvirksomheder ofte er kendetegnet ved anvendelse af underleverandører til opfyldelse af aftaler med kunderne. Ikke sjældent vil speditørens ydelse til, og aftale med, kunden bestå i levering af multimodale transportløsninger ofte kombineret med øvrige ydelser tilknyttet logistikløsningernes komplette gennemførsel. Til opfyldelse heraf vil speditører som oftest anvende en række selvstændige underleverandører, som speditøren kontraherer til enkelte dele af den samlede transports udførsel eller til enkelte operationer/services knyttet hertil. Speditøren står derfor over for den udfordring, at speditørens rettigheder og forpligtelser (fx vedr. ansvarsgrundlag og ansvarsbegrænsning, reklamation, forældelse mv.) over for kunden ikke nødvendigvis modsvarer speditørens rettigheder og forpligtelser over for den enkelte underleverandør. Speditører vil med andre ord ofte være i en situation, hvor der ikke er tilstrækkeligt dækkende regresadgang for speditørens videreførelse af krav modtaget fra kunden over for underleverandøren. Til imødegåelse heraf indeholder NSAB 2015 en såkaldt netværksklausul. Det er der ikke noget nyt i, sådan har det også været i tidligere versioner (NSAB , NSAB 85 22, NSAB af ). I NSAB 2015 er netværksbestemmelsen rykket frem forrest i dokumentet ( 2; i NSAB 2000 findes netværksprincippet i 23), for at understrege, at andre regler end NSAB 2015 s egne vil kunne regulere forholdet mellem speditøren og kunden. Endvidere er det uklare begreb og anerkendte fjernet fra bestemmelsen i forhold til NSAB Denne præcisering er fundet nødvendig fordi NSAB (og tilsvarende problemstilling vedr. 30, der i øvrigt ikke var helt sprogligt sammenfaldende med 23) i dansk retspraksis er tilsidesat, således at netværksprincippet i flere tilfælde ikke har fundet anvendelse. 4

5 Der er dermed tiltænkt en præcisering fra såvel speditør- og kundeside af, at netværksprincippet og dets hensigtsmæssighed bør anerkendes yderligere end i hvert fald dansk retspraksis har tilladt i de seneste år. De nævnte danske retsafgørelser er tidligere beskrevet i Speditionsret nr. 35 henholdsvis Speditionsret nr. 28, hvortil henvises for en yderligere gennemgang. Speditørernes roller og ydelser omfattet af NSAB 2015: Som i NSAB , findes også i NSAB 2015 ( 3) en beskrivelse af dels 1) hvilke ydelser, der er omfattet af bestemmelserne, dels 2) en beskrivelse af speditørens juridiske rolle. Omfattede ydelser: Beskrivelsen af ydelserne er, som tidligere, alene angivet som en række præciserende eksempler, der ikke udgør en udtømmende beskrivelse af bestemmelsernes anvendelsesområde (præciseret ved anvendelse af ordene kan omfatte ). I NSAB , litra A, er tilføjet en række eksempler på speditionelle ydelser i forhold til de, som blev givet med NSAB Dette er sket for at understrege udviklingen i branchen og for at sikre, at disse yderligere fagområder omfattes af speditionsaftalen, hvilket ikke mindst kan være væsentligt for sikring af ansvarsdækning for samtlige speditørens leverede services. Det er i den forbindelse værd at nævne, at der for visse af de i bestemmelsen nævnte ydelser, fx stevedoring, findes særskilte standardaftaler, som allerede i vidt omfang anvendes i dag. Det har i den forbindelse ikke været hensigten, at flytte ansvaret herfor over i NSAB 2015, idet netværksbestemmelsen, som nævnt ovenfor, bør finde anvendelse for materiel regulering af rettigheder og forpligtelser vedrørende sådanne af speditøren leverede ydelser. Speditørens juridiske roller: Historisk udspringer speditionserhvervet af toldklareringsvirksomhed, som over tid i større grad har knyttet tilrettelæggelsen af også selve transportforløbet til sin virksomhed. Oprindeligt indtog speditøren for disse ydelser alene rollen som transportformidler, idet aftaler blev indgået mod vederlag og for fremmed regning, men i eget navn (NSAB ), idet det i øvrigt herudover præciseredes, at speditøren ikke havde selvstændigt ansvar for underleverandørers handlinger og undladelser, men alene var ansvarlig for skade, der følger af, at han ikke udviser tilbørlig omhu ved udførelsen af speditionsopdraget, og således at speditøren er kun ansvarlig for skade som følge af fejl eller forsømmelse, der begås af fragtfører [ ] såfremt han ikke har udvist tilbørlig omhu ved valget af denne (NSAB ) det klassiske formidleransvar. I dag ses billedet primært omvendt; transportydelser udgør som oftest den primære ydelse, hvortil kommer diverse value added services, herunder fx toldopgaver. Retspraksis har vist, at speditørens mulighed for at påberåbe sig formidlerrollen (og dermed ikke at have selvstændigt ansvar over for ordregiver for skade mv. forårsaget af tredjemand) er indskrænket betydeligt. Som oftest optræder speditører i dag som kontraherende transportører med selvstændigt transportøransvar (jfr. NSAB , litra A)). Med NSAB , litra B, fastsættes udgangspunktet for speditørens rolle i overensstemmelse med det i praksis hyppigst forekommende; nemlig at speditøren som udgangspunkt optræder som kontraktspart, med selvstændigt ansvar over for ordregiveren for skade mv. forårsaget af speditørens underleverandører. Muligheden for, at speditøren alene påtager sig rollen som formidler eksisterer dog stadig, jfr. NSAB 2015, 3, litra C. Rolle- og ansvarsfordelingen mellem speditøren og kunden: En problemstilling, som ofte har vist sig i praksis, er spørgsmålet om, hvorvidt det påhviler ordregiveren eller speditøren at foretage læsning og losning, henholdsvis surring og sikring af godset, hvor intet er aftalt herom. Idet en eksplicit regel 5

6 herom ikke hidtil har eksisteret, er det fundet påkrævet at regulere selvstændigt. NSAB , stk. 4, regulerer forholdet, således at det, medmindre andet er aftalt, påhviler ordregiveren at sørge for godsets læsning og losning, mens det påhviler speditøren at sørge for godsets stuvning og sikring. Hermed er tilsigtet at tilvejebringe en rollefordeling, som modsvarer, hvad der antageligt allerede er branchesædvane. Begrænsningsgennembrud: Det er kendetegnende for transportretten generelt, at transportøren har ret til begrænsning af sit ansvar. Således også i NSAB, mere herom nedenfor. Endvidere er det for de fleste transportreguleringers vedkommende også således, at visse handlingers eller undladelsers karaktér vil medføre at transportørens ret til begrænsning bortfalder. Typisk er den udløsende faktor, at der skal være udvist grov uagtsomhed eller forsæt, hvilket gælder for lovgivningerne vedrørende aftaler om international landevejstransport, søtransport og banetransport. Lufttransport divergerer herfra, idet hverken grov uagtsomhed eller forsæt medfører bortfald af ret til begrænsning (se artikel herom i Speditionsret nr. 20). NSAB 2000 s regulering heraf medfører, at speditøren mister adgangen til begrænsning ved forsæt, men ikke ved grov uagtsomhed (se hertil Speditionsret nr. 19). NSAB , stk. 2 regulerer forholdet således, at forsæt eller grov uagtsomhed udvist af speditøren selv eller hans egne ansatte medfører bortfald af retten til ansvarsbegrænsning, hvorimod speditørens begrænsningsadgang over for kunden alene mistes, hvis forholdet kan tilskrives underleverandørens forsætlige handling eller undladelse. Endvidere er det i 6, stk. 3 præciseret, at manglende dokumentation for de præcise omstændigheder, der medførte tabet, ikke i sig selv skal betragtes som grov uagtsomhed. Bestemmelsen er affødt af udviklingen i især tysk retspraksis vedrørende CMR-konventionen. (Vedrørende dansk retspraksis om grov uagtsomhed i CMR-loven, se vore artikler i Speditionsret nr. 42, Speditionsret nr. 33, Speditionsret nr. 31, Speditionsret nr. 29, Speditionsret nr. 21). Speditørens ansvar for forsinket afhentning: Ingen hidtidig transportretlig regulering har omfattet begrænsning for forsinket afhentning af gods, men derimod i vid udstrækning vedrørende forsinket aflevering. Dette har medført uheldige resultater særligt inden for CMR-lovens område, hvor forsinket afhentning er betragtet omfattet af loven, men uden adgang til begrænsning af ansvar. Da det i stadigt stigende omfang er væsentligt for transportkøberne, at gods både afhentes og afleveres til tiden, og idet der ofte opereres med stadigt snævrere tidsvinduer i begge ender af transportkæden, er det væsentligt også at få reguleret speditørens ret til ansvarsbegrænsning i forbindelse med forsinket afhentning. Samtlige bestemmelser i NSAB 2015, som vedrører forsinkelse, omfatter derfor nu både forsinkelse med afhentning, såvel som forsinkelse med aflevering, af godset, jfr. NSAB , 15, 19, 21. Fortrolighed og behandling af informationssikkerhed: Vigtig information udveksles mellem speditører og deres kunder, og i den forbindelse er med NSAB 2015, som en nyskabelse, i 13 indført en bestemmelse, som regulerer forhold i relation til parternes håndtering, opbevaring, adgang og fortrolighed vedrørende udvekslede oplysninger. Endvidere er reguleret forhold omkring informationssikkerhed, særligt med sigte på elektronisk håndtering heraf. Speditørens pante- og tilbageholdsret: Speditørens krav på betaling ved kreditgivning vedrørende fragt og andet vederlag over for ordregiveren sikres ved tilbageholds- og håndpanteret i det gods, som er i speditørens varetægt. Dette er den økonomisk mindst belastende sikkerhedsform, idet den i modsætning til fx forudbetaling, deponering, kaution eller anden sikkerhedsstillelse hos tredjemand etc. er omkost- 6

7 ningsneutral. Samtidig kan der med en vis sikkerhed på den baggrund gives kredit, hvad oftest efterspørges blandt transportkøbere. Panteretten er derfor selvom den under speditørens tiltrædelse heraf måske ikke vil opleves som sådan et institut som ligeligt tjener såvel speditørens som kundens interesse. Forholdet er ikke nyt; siden første udgave af NSAB fra 1919 ( 8) har bestemmelserne hjemlet speditøren sikkerhed i form af aftalt håndpant i godset. Panteretten i NSAB har været genstand for domstolsprøvelse, og har stået sin prøve, se fx artikel i Speditionsret nr. 13 for eksempel herpå. Panteretten fra NSAB 2000 videreføres i NSAB , med en enkelt udvidelse; nemlig idet også speditørens tilbageholdsret nu nævnes eksplicit herunder således at også tilbageholdsretten i henhold til bestemmelsen vil kunne danne grundlag for umiddelbar tvangsfuldbyrdelse, idet der hjemles adgang til tvangssalg af tilbageholdt gods. Sidstnævnte forhold er en nyskabelse, men ligger i forlængelse af nylig dansk højesteretspraksis vedrørende konflikten mellem panteretten i NSAB og det relativt nyligt indførte danske virksomhedspant (dommen er omtalt i Speditionsret nr. 41 henholdsvis Speditionsret nr. 33), som i vidt omfang udhulede speditørens panteret i forhold til virksomhedspantet, men til gengæld udvidede speditørers adgang til effektiv sikring ved udøvelse af tilbageholdsret. Cross labeling Der er sket en ny regulering af ansvar (og begrænsning) i forbindelse med krydsmærkning / krydsforsendelse af gods, altså for de tilfælde hvor gods utilsigtet forveksles og derfor fejldestineres. Udfordringen, som knytter sig til disse situationer er primært at fastlægge, i hvilket omfang speditøren er forpligtet til at bringe godset fra dets fejlagtige position og til den aftalte destination. Det har været ambitionen at tilvejebringe en rimelig løsning, som forpligter speditøren til med rimelige midler at rette op på fejlen, uden at skabe motivation for i stedet at betragte godset som bortkommet. Dette har affødt en ny bestemmelse i NSAB , litra B, som forpligter speditøren til efter bedste evne at bringe godset til den korrekte destination, men således, at speditøren ikke herved skal afholde omkostninger, som overstiger godsets fulde værdi i medfør af NSAB og 18. Speditørens ansvarsbegrænsning: Speditørens ret til begrænsning af ansvar er en væsentlig hjørnesten i bestemmelserne, og er i overensstemmelse med transportrettens generelle grundprincipper. Vedrørende tilfælde af bortkomst, beskadigelse og forsinkelse af gods er principperne og begrænsningsbeløbene videreført stort set uændret i NSAB Ansvaret for forhold, som ikke relateres til bortkomst, beskadigelse eller forsinkelse af gods alle andre tab, er i NSAB begrænset til SDR Under NSAB 2000 fremstår dette område mere uklart reguleret, om end det rettelig bør medføre en begrænsning på SDR Der er således foretaget dels en præcisering, dels en forhøjelse af begrænsningsbeløbet for disse tilfælde. NSAB hjemler speditøren ret til at indtræde i ejendomsretten til kundens gods, når dette erstattes fuldt ud. Bestemmelsen kan forekomme besynderlig, al den stund, at der jo i disse tilfælde ikke bør være noget tilbage af værdi for speditøren at overtage, hvis godset retmæssigt og objektivt set er totalskadet med fuld, ubegrænset erstatning til følge. Reglen i NSAB har da også erfaringsmæssigt været anvendt som motivation for en korrekt erstatningsopgørelse. Dette formål er forsøgt imødekommet ved, at bestemmelsen i NSAB ikke er videreført i NSAB 2015, idet der i stedet, i 17, stk. 1, 1. punktum, er indført en pligt for ordregiver til at bevise, at godset ikke har nogen restværdi. Formidleransvaret: Speditørens ansvar som formidler er alene ændret på enkelte punkter. NSAB 2000 begrænsningsbeløb er videreført, dog således, at der er indført et globalbegrænsningsbeløb på SDR (NSAB , stk. 1), og et begræns- 7

8 ningsbeløb for al andet tab på fem gange opgavens vederlag. Oplagring: NSAB om oplagring er ikke sprogligt og indholdsmæssigt nem tilgængelig, hvorfor NSAB 2015 s bestemmelse herom ( 25), er gjort enklere. I øvrigt er principperne fra NSAB 2000 s oplagringsbestemmelse videreført. Ordregivers ansvar: NSAB udvider ordregivers ansvar i forhold til NSAB , særligt i relation til ansvar for gods som er ulovligt, fx i forhold til immaterielle rettigheder som ophavsret, varemærkeret mv., ligesom det er nyt, at ordregiver hæfter for økonomisk tab, som speditøren måtte lide ved, på grund af ordregivers forhold, at miste licenser, tilladelser og lignende. Reklamation: Reklamationsbestemmelsen i NSAB er uændret i forhold til NSAB , men er opdateret sprogligt, ligesom netværksdelen heraf af gjort ordlydskonform med 2 og 28, stk. 4. Værneting: Værnetingsbestemmelsen peger nu på domstolsbehandling frem for voldgift for alle fire lande. For Danmarks vedkommende medfører dette ingen forskel fra NSAB Tender 2015: De nye bestemmelser vedrørende visse aspekter af udbudsrunder reguleres i et særskilt agreed document, Tender Bestemmelserne heri vedrører for det første fortrolighed omkring afgivne oplysninger, herunder også således, at oplysningerne ikke uden tilladelse kan tilstilles tilknyttede konsulenter. Bestemmelsen er bodbelagt, som i mangel af bevis for at tabet skulle være et andet, udgør SDR pr. overtrædelse. For det andet reguleres i Tender 2015 speditørens ret til kompensation for ressourcer afholdt til budafgivelse, når speditøren ikke vinder budrunden. Denne regel finder dog alene anvendelse, hvis det samlede udbudsmateriale udgør mere end 20 standardsider, og hvis budrunden involverer mere end tre speditionsvirksomheder. Tender 2015 er tiltænkt anvendelse for selve udbudsprocessen, og skal således vedtages mellem parterne allerede forinden eller senest samtidig med speditørens svar på tenderen. For yderligere i relation til NSAB 2015 og Tender 2015, står Speditørernes Retsværn naturligvis til disposition. 8

9 9

10 Note: Originaltekst på engelsk. Disse bestemmelser, som træder i kraft den 1. januar 2016, er resultatet af forhandlinger mellem Nordisk Speditørforbund og følgende organisationer: DANMARK: Dansk Erhverv (The Danish Chamber of Commerce) NORGE: NHO (Confederation of Norwegian Enterprise) og Norsk Industri (Federation of Norwegian Industries) FINLAND: ICC Finland og Finnish Shippers Council SVERIGE: Svenskt Näringsliv (The Confederation of Swedish Enterprise) INDLEDENDE BESTEMMELSER Nordisk Speditørforbunds Almindelige Bestemmelser angiver speditørens og ordregiverens rettigheder og forpligtelser, herunder speditørens ansvar i henhold til øvrige transportretlige konventioner, blandt andet CIM, CMR, Haag-Visby-reglerne samt Montrealkonventionen. ANVENDELSE 1 Disse bestemmelser skal udelukkende og eksklusivt finde anvendelse for medlemmer af Nordisk Speditørforbund. Ved eksplicit meddelelse herom givet af en af Nordisk Speditørforbunds medlemsorganisationer med virkning for den pågældende organisations land, kan disse bestemmelser også anvendes af ikkemedlemsvirksomheder. NETVÆRKSKLAUSUL 2 Hvis særlig aftale er truffet om en bestemt transportmåde, eller hvis det kan bevises, at bortkomst, forringelse, beskadigelse eller forsinkelse er indtruffet mens godset transporteredes med et bestemt transportmiddel, skal speditøren i stedet være ansvarslig ifølge de for en sådan transportmåde gældende lovbestemmelser og almindeligt forekommende transportvilkår i det omfang disse indeholder afvigelser fra, hvad der er fastsat i 6, stk. 2 og 3 eller AFTALEN 3 A. Ydelser Aftalen med speditøren kan omfatte: - transport af gods, agenturopgaver og formidlingsopgaver, - logistikopgaver, forsyningskædeopgaver og rådgivningsopgaver, - oplagring af gods og lagerhotelopgaver, - stevedore-opgaver og skibsmæglervirksomhed, - andre opgaver, såsom men ikke begrænset til fortoldning af gods, andre told- og momsrelaterede opgaver, medvirken ved udførelsen af ordregiverens offentligretlige forpligtelser, bistand med håndtering af forsikringsrelaterede opgaver og bistand med håndtering af eksport- og importrelaterede dokumenter. B. Speditøren som kontraktspart 1) I henhold til 2 og er speditøren ansvarlig som kontraktspart for alle opgaver som speditøren har påtaget sig; se dog afsnit 3 C nedenfor. Speditøren er endvidere ansvarlig for medkontrahenter, som speditøren har antaget til udførsel af opgaven. 2) Uanset på hvilket grundlag ordregiverens krav mod speditøren og/eller den eller de medkontrahent(er), til hvem opdraget er videregivet, begrundes, finder disse bestemmelser anvendelse og med samme ansvar for medkontrahenten som for speditøren selv. Det samlede ansvar for speditøren og medkontrahenterne begrænses til, hvad der er gældende i henhold til nærværende bestemmelser. C. Speditøren som formidler Uanset 3 B ovenfor, kan speditøren i henhold til påtage sig opgaver eller dele af opgaver som formidler, hvis speditøren ikke påtager sig sådanne opgaver i sit eget navn og for sin egen regning og på 10

11 betingelse af at speditøren præciserer over for ordregiveren at opgaven alene er påtaget som formidler. Som formidler er speditøren ikke ansvarlig for andre parter end speditørens egne ansatte. D. Oplagring Speditørens ansvar i relation til oplagringsopgaver reguleres af 25. E. Sædvanlig praksis Udover hvad der eksplicit måtte være aftalt finder sædvanlig praksis og almindeligt forekommende vilkår anvendelse for så vidt sådanne ikke afviger fra disse bestemmelser. ORDREGIVEREN 4 Ved ordregiver forstås i disse bestemmelser den, som har indgået aftale med speditøren, eller den, der er trådt i ordregiverens sted. Ordregiverens ansvar reguleres af bestemmelserne i 26. GENERELLE BESTEMMELSER OPGAVENS UDFØRELSE 5 Det påhviler parterne at give hinanden de oplysninger, som er nødvendige for opgavens udførelse. Speditøren påtager sig i henhold til den indgåede aftale, at udføre opgaver, afhente, tage vare på og lade gods håndtere på en for ordregiveren formålstjenelig måde ved hjælp af almindeligt anvendte transportmidler og transportveje. En aftale mellem speditøren og ordregiveren (vedrørende transport eller andre opgaver) som dokumenteres ved et elektronisk transportdokument skal først anses indgået, når speditøren udsteder en elektronisk kvittering indeholdende en accept. Instruktioner til speditøren om ordrens omfang skal gives ved direkte meddelelse til speditøren. Oplysninger i faktura om, at gods er solgt pr. efterkrav, eller værdiansættelse i forsendelsesinstruktion indebærer således ikke ordre til speditøren om at indkasserer fakturabeløbet eller om at tegne forsikring. Medmindre andet er aftalt påhviler det ordregiveren at sørge for læsning og losning af godset, mens det påhviler speditøren at sørge for stuvning og sikring af godset. 6 Det påhviler speditøren at godtgøre, at han inden for ordrens rammer har varetaget ordregiverens interesser med omhu. Speditøren kan ikke påberåbe sig regler i disse bestemmelser som udelukker eller begrænser hans ansvar eller som ændrer bevisbyrden, hvis det godtgøres, at speditørens medkontrahenter med forsæt, eller speditøren selv eller hans egne ansatte med forsæt eller ved grov uagtsomhed, har forvoldt skade, forsinkelse eller andet tab, for så vidt ikke andet fremgår af 2. Såfremt de præcise omstændigheder, der medførte bortkomst, forringelse, beskadigelse eller forsinkelse af gods, mens dette var i speditørens varetægt, ikke kan påvises, skal dette ikke i sig selv betragtes som grov uagtsomhed hos speditøren. 7 Speditøren er ansvarlig for, at godset afhentes, transporteres og afleveres inden for rimelig tid (uden tidsløfte). Ved vurderingen af rimelig tid skal der tages hensyn til de oplysninger om forventet afhentningstransport og fremkomsttid, som speditøren har angivet i sit tilbudsmateriale, eller som er oplyst i forbindelse med aftalens indgåelse. Speditøren er ansvarlig for at godset afhentes, transporteres og afleveres inden for den tid (med tidsløfte), som - skriftligt aftales som særligt tidsgaranteret transport, eller - skriftligt oplyses som en forudsætning for ordregiverens tilbud, og som udtrykkeligt accepteres af speditøren, eller - præsenteres af speditøren i et skriftligt tilbud, som er accepteret af ordregiveren. 8 Hvis speditøren ved udførelse af ordren er nødt til at handle uden først at indhente instruktioner, gør speditøren dette for ordregiverens regning og risiko. Opstår der risiko for værdiforringelse af overtaget gods eller på grund af godsets beskaffenhed fare for person-, ejendoms-, eller miljøskade, og sørger ordregiveren ikke snarest efter anmodning herom for godsets bortskaffelse, kan speditøren træffe nødvendige foranstaltninger med godset og i fornødent fald lade godset sælge på betryggende måde. Gods, som er udsat for ødelæggelse eller stærk værdiforringelse eller volder akut fare, kan speditøren efter omstændighederne uden varsel sælge for ordregiverens regning, uskadeliggøre eller tilintetgøre. 11

12 Det beløb, som speditøren opnår i forbindelse med et sådant salg, skal han omgående afregne over for ordregiveren efter fradrag af rimelige omkostninger i forbindelse med salget. Speditøren skal snarest muligt underrette ordregiver om sine dispositioner og på anmodning dokumentere eventuelle udgifter forbundet hermed samt godtgøre, at speditøren har udvist tilbørlig omhu for at begrænse omkostninger og risici. Såfremt speditøren i den forbindelse har udlæg, kan speditøren særskilt debitere omkostningerne til udlæg. 9 Ved skade, forsinkelse eller andet tab, som opstår som følge af tredjemands handlinger eller undladelser, er speditøren forpligtet til straks at reklamere over for denne, men alene hvis speditøren eller hans egne ansatte har eller burde have haft viden om sådan skade, forsinkelse eller andet tab. I så fald skal speditøren informere ordregiveren og i samråd med denne iværksætte nødvendige foranstaltninger for at sikre ordregiverens krav på erstatning fra den, som har forvoldt skaden eller tabet eller har ansvaret herfor, og efter anmodning bistå ordregiveren i dennes mellemværende med tredjemand. Efter anmodning, skal speditøren til ordregiveren overdrage de rettigheder og krav, som speditøren måtte have ifølge sin aftale med tredjemand. 10 Speditørens tilbud er baseret på de oplysninger af betydning for opgavens udførelse, som er forelagt speditøren af ordregiveren, eller som speditøren på anden måde efter omstændighederne antager almindeligt gældende vedrørende aftalen. 11 Uanset hvad der gælder for ordregiverens betalingspligt ifølge indgået købsaftale eller transportaftale med andre end speditøren, har ordregiveren pligt til på anfordring og i henhold til, hvad der måtte blive aftalt, at betale speditøren dennes tilgodehavende (vederlag, forskud, godtgørelse af udlæg), herunder forskud til speditøren for sådanne udgifter, mod fornøden dokumentation. Når gods ikke overgives til transport i henhold til aftalen, og denne derfor ikke kan udføres helt eller delvist som aftalt, og endvidere i tilfælde af, at opgaven afbrydes og derfor ikke kan udføres helt eller delvis i henhold til aftalen grundet forhold uden for speditørens eller hans medkontrahenters kontrol, har speditøren ret til at modtage fragt og andet vederlag i henhold til aftalen med fradrag af, hvad speditøren har sparet, eller med rimelighed kunne have sparet, ved ikke at udføre opgaven, såfremt ikke andet er aftalt. Ovenstående finder tillige anvendelse, såfremt speditøren har givet ordregiveren henstand med betaling indtil godset er kommet frem til bestemmelsesstedet. 12 For arbejde, der bevisligt ligger udover, hvad der udtrykkeligt er aftalt, eller som normalt er omfattet af speditørens opdrag, inklusive ekstra omkostninger for opgaver udført af speditøren inden for rammerne af aftalen og kontrakten, har speditøren krav på særskilt vederlag. FORTROLIGHED OG INFORMATIONSSIKKERHED 13 Parterne forpligter sig til at behandle alle væsentlige oplysninger modtaget fra den anden part som fortrolige. Hver part er ansvarlig for at dennes medarbejdere og rådgivere overholder partens forpligtelser i henhold til speditionsaftalen. Parterne skal iværksætte egnede tekniske og organisatoriske tiltag for at beskytte informationssikkerheden vedrørende deres ydelser og for opbevaring og brug af information, som anvendes i den respektive parts informationssystem under hensyn til sikkerhed vedrørende funktionalitet, telekommunikation, hardware og software, såvel som vedrørende fortrolighed og integritet angående dataindhold. Al adgang til speditørens henholdsvis ordregiverens informationssystemer skal foretages på en måde, som beskytter sikkerheden af det tilgåede informationssystem. Parterne skal udvise rimelig omhu ved iagttagelse af ovenstående forpligtelser under hensyntagen til tilgængelig teknologi og risici og omkostninger forbundet hermed. Forpligtelserne anført ovenfor i disse bestemmelsers 13 skal fortsat gælde efter ophør af aftalen mellem speditøren og ordregiveren. 12

13 TILBAGEHOLDSRET OG PANTERET 14 Speditøren har tilbageholdsret og panteret i gods, som er under speditørens kontrol, dels for alle på godset hvilende omkostninger vederlag og lagerleje iberegnet dels for samtlige speditørens øvrige fordringer på ordregiver hidrørende fra de i 2 nævnte opgaver. Bortkommer eller ødelægges godset, har speditøren tilsvarende ret over erstatningsbeløb fra forsikringsselskabet, fragtførere eller andre. Betales speditørens forfaldne fordringer ikke, er speditøren berettiget til, på betryggende måde, at lade sælge så meget af godset, at speditørens samlede fordringer inklusive omkostninger dækkes. Speditøren skal så vidt muligt i god tid underrette ordregiveren om de skridt, speditøren agter at foretage med henblik på salg af godset. SÆRLIGE BESTEMMELSER SPEDITØRENS ANSVAR SOM KONTRAKTSPART 15 Speditøren er ansvarlig som kontraktspart i henhold til 2 og for bortkomst, forringelse eller skade på godset, som indtræffer fra det tidspunkt, hvor godset overtages og indtil godset afleveres, samt for forsinkelse med afhentning og aflevering. Hvis det, på grund af forhold uden for speditørens kontrol, bliver umuligt at gennemføre opgaven i overensstemmelse med det aftalte, eller hvis omstændigheder hindrer speditøren i at foretage levering af godset efter ankomst til det anviste bestemmelsessted, har speditøren ansvar for godset i henhold til 6, stk. 2, medmindre anden aftale indgås med ordregiveren. 16 Ansvar indtræder ikke, hvis bortkomsten, forringelsen, beskadigelsen eller forsinkelsen skyldes: a) ordregiverens fejl eller forsømmelse; b) behandling, lastning, stuvning eller aflæsning af godset, som foretages af ordregiveren eller nogen, som handler på dennes vegne; c) godsets egen letskadelige beskaffenhed, fx brækage, lækage, selvantændelse, forrådnelse, rust, gæring, fordampning eller følsomhed over for kulde, varme eller fugt; d) manglende eller mangelfuld emballage; e) fejlagtig eller ufuldstændig adressering eller mærkning af godset; f) fejlagtige eller ufuldstændige oplysninger om godset; g) brug af åbne transportmidler, når dette er sædvanligt eller aftalt; h) forhold, som speditøren ikke kunne undgå, og hvis følger speditøren ikke kunne afværge. Medmindre andet specifikt er aftalt, er speditøren ikke ansvarlig for penge, værdipapirer og andre værdigenstande. 17 Erstatning for bortkomst eller forringelse af godset beregnes efter godsets fakturaværdi, hvis det ikke bevises, at markedsprisen for eller den gængse værdi af gods af samme art og beskaffenhed har været en anden på tidspunktet og stedet for speditørens overtagelse af godset, under hensyntagen til, at det påhviler ordregiveren at bevise, at godset har nogen restværdi. Erstatning gives ikke for antikvitetsværdi, affektionsværdi eller anden særlig værdi af godset. Endvidere erstattes fragtomkostninger, toldbeløb og andre udlæg i forbindelse med transporten af det, der er gået tabt. Derudover er speditøren ikke pligtig at yde nogen skadeserstatning, hverken for tabt avance, mistet markedsandel eller andet tab af hvilken som helst art. 18 Erstatning for beskadigelse af gods ydes med det beløb, der svarer til værdiforringelsen. Dette beløb fremkommer ved på godsets værdi, således som det bestemmes efter 17, stk. 1, at anvende den procent, hvormed godset er forringet i værdi ved beskadigelsen. Desuden erstattes i samme omfang sådanne omkostninger, som omtales i 17, stk. 2, 1. punktum, men derudover er speditøren ikke pligtig at yde nogen skadeserstatning. 19 Forsinkelse A. Erstatning for forsinkelse med afhentning, transport eller aflevering ydes, jfr. 7, stk. 1, for sådanne direkte og rimelige omkostninger, som speditøren på tidspunktet for aftalens indgåelse kunne forudse som en sandsynlig følge af forsinkelsen, dog højst et beløb svarende til den aftalte fragt eller andet vederlag. B. I de tilfælde, hvor der er indgået aftale om en transport med tidsløfte, jfr. 7, stk. 2, skal speditøren, såfremt ikke andet er aftalt, ved overskridelse af den aftalte transporttid kreditere ordregiveren den aftalte 13

14 fragt eller andet vederlag, som er aftalt for transporten. Kreditering skal dog ikke finde sted, såfremt forsinkelsen er opstået som følge af omstændigheder uden for speditørens egen kontrol. Ved vejtransport inden for Europa er speditøren dog tillige ansvarlig for, hvad der kunne kontrolleres af speditørens medkontrahenter. Ordregiveren anses for at have lidt et tab som følge af forsinkelse svarende til fragtbeløbet, medmindre det kan godtgøres, at tabet udgør et mindre beløb. I sidstnævnte tilfælde skal erstatningen udgøre det beløb, der svarer til tabet. 20 Totaltab ved forsinkelse A. Ordregiveren har ret til erstatning, som om godset var gået tabt, såfremt udlevering ikke er sket: for internationale vejtransporter inden 30 dage efter den aftalte leveringstid, eller såfremt særlig leveringstid ikke er aftalt, inden 60 dage efter, at godset er modtaget til transport, for øvrige transporter inden 60 dage fra det tidspunkt, godset burde være kommet frem. Ordregiveren har dog ikke krav på erstatning som for totaltab, såfremt speditøren inden for de ovenfor angivne frister kan dokumentere, at godset findes i behold og kan udleveres inden for rimelig tid. B. I tilfælde af fejlmærkning eller levering til forkert destination skal speditøren efter bedste evne tilstræbe at transportere godset til den oprindelige destination under anvendelse af transportmiddel svarende til det oprindeligt aftalte eller anvendte. Hvis speditøren af grunde, som ligger inden for speditørens kontrol, ikke leverer godset til den aftalte destination, skal speditøren erstatte ordregiveren med godsets fulde værdi i henhold til 17 og 18 på tidspunktet og stedet for godsets oprindelige destination, men speditøren er ikke herudover ansvarlig og bærer ikke yderligere omkostninger vedrørende godset uanset omstændighederne. 21 A. For bortkomst, forringelse eller beskadigelse af godset er speditørens ansvar begrænset til SDR 8,33 pr. kg bruttovægt af den del af godset, som er bortkommet, forringet eller beskadiget. B. For forsinkelse med afhentning, transport eller levering er speditørens ansvar begrænset til fragtbeløbet. D. Såfremt en særlig interesse i aflevering er aftalt, kan erstatning for bevist yderligere tab eller skade kræves op til det aftalte beløb, uanset hvad der følger af litra A C ovenfor. E. Ved beregning af erstatningens omfang vedrørende bortkomst, forringelse, beskadigelse eller forsinkelse skal principperne i finde tilsvarende anvendelse. Speditøren er ikke pligtig at yde nogen skadeserstatning, hverken for tabt avance, mistet markedsandel eller andet tab af hvilken som helst art. SPEDITØRENS ANSVAR SOM FORMIDLER 22 Speditøren er ansvarlig for skade som følge af, at speditøren ikke har udvist tilbørlig omhu ved ordrens udførelse. Speditøren er ikke ansvarlig for tredjemands handlinger eller undladelser ved udførelsen af transport, lastning, losning, udlevering, fortoldning, lagring, inkasso eller andre af speditøren formidlede tjenesteydelser. Ved vurdering af om speditøren har udvist tilbørlig omhu, skal der tages hensyn til, hvad speditøren vidste eller burde vide om tredjemanden samt til hvilken information, som ordregiveren gav om opgavens karakter samt til øvrig information af relevans vedrørende valg af en egnet tredjemand. Medmindre andet specifikt er aftalt, er speditøren ikke ansvarlig for penge, værdipapirer og andre værdigenstande. 23 Ved beregning af erstatning for bortkomst, forringelse, beskadigelse og forsinkelse af gods samt for alt andet tab, skal principperne i finde tilsvarende anvendelse. 24 Speditørens ansvar for opgaver omfattet af 3 C er begrænset til SDR for hver opgave og totalt for én og samme hændelse til SDR Imidlertid kan erstatning i alle tilfælde ikke overstige: a) for forsinkelse, det aftalte vederlag for den individuelle opgave, b) ved bortkomst, forringelse eller beskadigelse af gods SDR 8,33 pr. kg bruttovægt af den del af godset, som er bortkommet forringet eller beskadiget, c) for al andet tab fem gange det aftalte vederlag vedrørende opgaven. C. For alle andre tab er speditørens ansvar begrænset til SDR for hver opgave. 14

15 OPLAGRING 25 A. Ansvar for opgaver udført af speditøren som kontraktspart, jfr. 3 B: Speditøren skal i eget navn og for ordregiverens regning tegne forsikring for brand, vand og indbrudstyveri baseret på godsets fakturaværdi ved indlevering til oplagring + 10 % i det omfang ordregiver ikke skriftligt har meddelt andet. Såfremt ordregiveren ikke har informeret speditøren om godsets værdi, er speditøren berettiget til at estimere værdien. Ordregiveren bærer risikoen ved en sådan estimering. For bortkomst, forringelse eller beskadigelse på godset, som ikke dækkes af forsikringen, jfr. ovenfor, eller når sådan forsikring ikke er tegnet, er speditøren ansvarlig for fejl eller forsømmelser i henhold til og 21. Speditørens ansvar i forhold til samtlige ordregivere for skader, der indtræffer ved en og samme hændelse er begrænset til SDR For forsinkelse er speditøren ansvarlig i henhold til og 21B. B. Endvidere gælder følgende: 1. Speditøren skal kontrollere og kvittere for modtagne hele kolli, men uden ansvar for indhold og ikke synlige skader. På ordregiverens foranledning skal speditøren foretage en totaloptælling af det oplagrede gods. I det omfang hele kolli brydes efter modtagelsen, skal speditøren omgående give ordregiver meddelelse om brud eller skade, som speditøren har konstateret eller burde have konstateret. Speditøren skal sørge for nødvendig udleveringskontrol af varer. 2. Hvis ordregiver ikke har givet særlige instruktioner vedrørende oplagringen af godset, har speditøren frit valg mellem forskellige oplagringsmåder, dog således at speditøren skal udvise tilbørlig omhu. 3. Hvis oplagret gods på grund af dets beskaffenhed findes at kunne skade ejendom eller personer, er ordregiver forpligtet til straks at fjerne godset. 4. Ordregiver skal senest ved indlevering til oplagring meddele speditøren til hvilken adresse, meddelelser vedrørende godset skal sendes, og hvor instruktioner fås, og straks underrette speditøren om eventuelle forandringer heri. 5. Nærværende bestemmelse finder ikke anvendelse for oplagring af gods i henhold til 15, stk. 2. ORDREGIVERS ANSVAR 26 Ordregiveren skal skadesløsholde speditøren for skade, tab og ansvar, som speditøren pådrages som følge af, at: a) oplysningerne vedrørende godset, information eller dokumenter vedrørende opgaven er urigtige, uklare eller ufuldstændige, b) godset er mangelfuldt emballeret, mærket eller deklareret eller er er mangelfuldt lastet, stuvet eller sikret af ordregiveren eller nogen som handler på ordregiverens vegne, c) godset har sådanne skadevoldende egenskaber, som speditøren ikke med rimelighed kunne indse, d) speditøren forpligtes til at betale told eller andre offentlige afgifter eller at stille sikkerhed, medmindre forpligtelsen hertil skyldes speditørens uagtsomhed, e) godset er ulovligt, defekt, mangelfuldt eller i uoverensstemmelse med gældende regler eller lovgivning, er under mistanke om eller beviseligt i strid med immaterielle eller industrielle rettigheder tilhørende tredjemand; eller de nødvendige officielle tilladelser vedrørende godsets import, eksport, håndtering, opbevaring eller transport ikke er til stede, f) speditøren lider et direkte økonomisk tab, pålægges bøder eller sanktioner, pådrages administrative gebyrer, eller at speditøren mister eller pådrages tab vedrørende speditørens autorisationer eller tilladelser. Ved afgørelse af ordregivers ansvar i henhold til pkt. a) og b) skal der tages hensyn til, om speditøren trods kendskab til forholdene har godkendt eller undladt at fremkomme med indvendinger overfor ordregiverens oplysninger vedrørende godset. Hvis speditøren i egenskab af befragter eller afsender får pligt til ved søtransport at betale andel i groshavari for ordregivers gods til rederen eller bortfragteren 15

16 eller udsættes for krav fra tredjemand af ovenfor angivne årsager, skal ordregiveren holde speditøren skadesløs. REKLAMATION OG SØGSMÅL REKLAMATION 27 Reklamationer til speditøren skal afgives uden unødigt ophold. Ved synbar bortkomst, forringelse eller beskadigelse af gods, skal modtageren reklamere straks ved modtagelse af godset, og ved ikke-synbar bortkomst, forringelse eller beskadigelse af gods ikke senere end syv kalenderdage fra datoen for godsets levering. Såfremt reklamation ikke afgives som anført ovenfor påhviler det ordregiveren at bevise, at bortkomsten, forringelsen eller beskadigelsen opstod mens godset var i speditørens varetægt. Reklamation, der vedrører andet end beskadigelse, forringelse eller tab af godset, skal afgives inden 14 dage fra den dag, da ordregiveren fik eller burde have fået kendskab til de omstændigheder, som begrunder et ansvar for speditøren. Såfremt en sådan reklamation ikke er afgivet, har ordregiveren fortabt sine rettigheder. Hvis særlig aftale er truffet om en bestemt transportmåde, eller hvis det kan bevises, at bortkomst, forringelse, beskadigelse eller forsinkelse er indtruffet mens godset transporteredes med et bestemt transportmiddel, skal de for en sådan transportmåde gældende lovbestemmelser og almindeligt forekommende transportvilkår i stedet finde anvendelse i det omfang disse indeholder afvigelser fra, hvad der er fastsat i denne 27. b) ved forsinkelse, bortkomst af en hel sending eller anden skade fra det tidspunkt, hvor forsinkelse, bortkomst eller anden skade tidligst kunne konstateres, c) i alle andre tilfælde fra det tidspunkt, hvor årsagen til kravet tidligst kunne have været observeret. Denne forældelsesfrist skal finde anvendelse, når speditørens hovedforretningssted er beliggende i Danmark, Finland eller Sverige. Hvis særlig aftale er truffet om en bestemt transportmåde, eller hvis det kan bevises, at bortkomst, forringelse, beskadigelse eller forsinkelse er indtruffet mens godset transporteredes med et bestemt transportmiddel, skal de for en sådan transportmåde gældende lovbestemmelser og almindeligt forekommende transportvilkår i stedet finde anvendelse i det omfang disse indeholder afvigelser fra, hvad der er fastsat i denne 28. KONFLIKTLØSNING 29 I tilfælde af konflikt mellem speditøren og ordregiveren, skal en sådan i første omgang søges løst mellem parterne ved forhandling. Såfremt parterne ikke er i stand til at løse konflikten ved forhandling, skal tvisten afgøres ved de almindelige domstole beliggende ved speditørens hovedforretningssted. Retssager skal være underlagt lovgivning gældende for speditørens hovedforretningssted. FORÆLDELSE (DANMARK, FINLAND OG SVERIGE) 28 Sag mod speditøren skal idet krav ellers er fortabt anlægges inden et år. Fristen løber: a) ved forringelse eller beskadigelse af gods fra den dag, da godset blev leveret til modtageren, 16