TALE-HØRE-NYT MEDLEMSBLAD FOR FORENINGEN AF TALE-HØRELÆRERE I FOLKESKOLEN

Transkript

1 TALE-HØRE-NYT MEDLEMSBLAD FOR FORENINGEN AF TALE-HØRELÆRERE I FOLKESKOLEN Velkommen til ny formand Årgang 37 December 2016 Nummer 4

2 Indhold Fra redaktøren... 3 Forkvindens klumme november Præsentation af FTHFs bestyrelse... 7 Artikel: Forskningsbaseret fonologisk intervention i Danmark...14 Evaluering af Vingsted Nyt fra FTHF - korte lokale medlemskurser vinteren Skaf nye medlemmer...25 Vigtigt nyt fra kassereren...27 Anmeldelser...28 Det unikke menneske...28 Leg med sproglyde...29 De utrolige babyer FTHFs bestyrelse og faste udvalg...31 DEADLINE for næste blad er mandag den 20. februar TALE-HØRE-NYT, december 2016

3 Fra redaktøren af Kirsten Andersen Du sidder nu med årets sidste blad. Året er gået så hastigt, og i skrivende stund er Vingsted og dermed generalforsamlingen for længst overstået. Der er valgt ny formand / -kvinde, og der er valgt nye bestyrelsesmedlemmer, som allerede er trukket i arbejdstøjet. Der sker nemlig en hurtig evaluering af kursusdeltagernes evalueringer og dermed en hurtig sadlen over på næste års hest. Tankerne om Vingsted 2017 er i omdrejninger, og du kan følge de første meldinger om kursusoverskriften kort efter nytår. Næste blad kommer først i midten af marts, og inden da kan det jo være, at der i din kommune skal tages stilling til kursusdeltagelse for kurser, som rækker ud over dagskurser. Så hold øje med FTHFs hjemmeside og se de første annonceringer der. I dette blad finder du den første annoncering af korte kurser, som afholdes forskellige steder i landet. Kurserne tilbydes efter ønske fra Vingsted kursister. Mens bladet går i trykken arbejdes der på at få de sidste aftaler på plads. Når det er sket, vil du kunne se detaljerne på hjemmesiden. Du kan finde præsentationer af bestyrelsesmedlemmerne i bladet. Hvert medlem har fået til opgave at give en kort beskrivelse af sig selv i den hensigt, at foreningens medlemmer kan rette specifikke henvendelser til det enkelte bestyrelsesmedlem, hvis der er fagligt interessesammenfald og behov for individuel samtale. Vi vil med beskrivelserne også vise en mangfoldighed i emner og engagement, og vi håber, at dette kan bidrage til, at medlemmer vil indsende artikler om egne erfaringer med forskellige sider af det fælles faglige og fagpolitiske felt. Vi ved fra Vingsted dagene, at der foregår mange spændende ting i kommunerne, og vi ved, at I er mange, som har meget at dele ud af til fælles faglig glæde. Så kom frit frem og send en artikel til redaktøren. I bestyrelsen har vi igen talt om, at det kunne være rigtig godt med videndeling i et artikelnummer af bladet, f.eks. en gang årligt. Bladet indeholder som sædvanlig formandens klumme, nyt fra kassereren, lidt annoncering og nogle anmeldelser. Skulle I medlemmer have læst en bog af faglig interesse for kollegaer, må I meget gerne indsende en anmeldelse og et foto / et scan af bogens forside. Jeg tænker, at vi har mange former for ansættelser som logopæder og dermed mange forskellige tilgange til det tale-/høre-/læsefaglige felt. Det kunne være spændende at få indblik i flere fagligheder og deres særkender. Du vil også finde en spændende artikel, Forskningsbaseret fonologisk intervention i Danmark, forfattet af to af årets oplægsholdere Camilla H. Nellemann, Cand.mag i Audiologopædi, stifter og medejer af Sprogeriet IVS og Helene Cooper Larsen, Cand. mag i Audiologopædi, stifter og medejer af Sprogeriet IVS. Tilbage står bare at ønske jer alle en dejlig december, nogle gode julefridage og et skønt nyt år! Bedste hilsener fra redaktøren! TALE-HØRE-NYT, december

4 Forkvindens klumme november 2016 November kom lige så pludseligt, som oktober forsvandt, hvor vi fortsat havde smagen af septembers blå himmel, blik for bladenes rødgyldne farver, duften af sensommerens sidste snert, hvor vi sammen satte stævne i tre forrygende dage på Vingstedcenteret - nok engang, i et autentisk lærerigt og fantastisk logopædisk fagfagligt fællesskab. Dage jeg havde set frem til og glædet mig utrolig meget til, men også dage, hvor jeg havde en sorg i hjertet over at Erik Cloyd ikke længere skulle være en del af FTHF s efteruddannelseskursus! Sommerfuglene flagrede i min mave, og på samme tid havde jeg is i maven ved tankerne om, hvordan efteruddannelseskurset skulle løbe af staben uden formand Erik men for mig VAR Erik med hele vejen - og I var alle sammen helt fantastiske til at medvirke til at gøre det til tre uforglemmelige dage for hinanden og for os i FTHFs bestyrelse. Tusind tak til jer alle for jeres engagement og nærvær. Jeg fik i løbet af dagene med jer alle en følelse, som udtrykkes så fint i Pia Raugs Regnvejrsdage i november: Jeg vil male dagen rød med den sidste roses glød jeg vil plukke kantareller løvetand og brændenælder leve i det nu, der gælder jeg vil male dagen rød. Og farven rød er jo bl.a. symbol på livet, energi, styrke, stolthed og kampånd. Adjektiver, der så fint beskriver vores arbejde i FTHF det vi alle som medlemmer er fælles om for at lykkes med vores virke. En stor tak skal I også have for jeres fremmøde og engagement ved årets generalforsamling. Et vigtigt rum, hvor vi kan være kreative og konstruktive, stille krav til hinanden og til bestyrelsen og sende emner og tanker videre til hovedstyrelsen. Ja og ikke mindst komme med forslag til forandrende eller supplerende tiltag. Et rum, som jeg mener, ikke må blive forceret at være i, da generalforsamlingen er muligheden for at mærke hinanden og ikke mindst blive bekendt med mit og bestyrelsens mandat i det videre arbejde. Jeg kan derfor ikke nok opfordre jer til at møde op til den årlige generalforsamling, tage jeres kollegaer under armen, hvis de endnu ikke har deltaget. Jo flere vi er, jo stærkere bliver vi på vores fag og fagpolitik! Og ikke mindst af hjertet tak for jeres tillid til valget af mig som formand - eller forkvinde, som jo nok er mere retvisende qua mit køn. Man kan jo så diskutere, om det er sådan jeg vil blive omtalt i daglig tale eller, om det vil være formand, der vil blive benyttet af omverdenen. Men uagtet hvilken titel der benyttes, så er det væsentlige, som jeg ser det, at jeg lever op til det, der er indeholdt i opgaven. Det vil jeg gøre mit ypperste for, og i ydmyghed for det arbejde, Erik Cloyd nåede at sætte i værk, vil jeg arbejde for, at det bliver endnu tydeligere, hvad det er, vi FTHT - ersat i verden for at lykkes med. 4 TALE-HØRE-NYT, december 2016

5 Forkvindens klumme november 2016 Nøgleordet er synlighed. Af vores fag, logopædien, af foreningen FTHF og hvem, der er vores medlemsgrupper, af vores tilhørsforhold som mindre medlemsgruppe i DLF, af den fagpolitiske dagsorden, vi er med til at sætte. Når I nu sidder og læser årets sidste blad, så har december meldt sin ankomst, og i bestyrelsen har vi afholdt første bestyrelsesmøde med de nye bestyrelsesmedlemmer. Dagsordenen var som altid meget lang og på ingen måde kedelig, humøret højt, grinene og smilene mange og drøftelserne konstruktive. Evaluering af årets efteruddannelseskursus bar præg af primært positive tilbagemeldinger og de kritiske kommentarer, vi har fået, tager vi selvfølgelig til efterretning. Vi vil gøre det optimale for at tage højde for at ændre på dette, således at vi kan komme jeres ønsker i møde fremadrettet. Derfor er vi, primært Vingstedudvalget, også allerede godt i gang med at planlægge næste års efteruddannelseskursus. Som noget nyt i et samarbejde med Læsekonsulenternes landsforening om en del af efteruddannelseskurset Dette nye samarbejde blev drøftet og vedtaget på årets generalforsamling. Dette vil I selvfølgelig høre mere om, når der har været møde mellem de to kursusudvalg. Vores hjemmeside er nyrevideret, og der lægges jævnligt nyheder op, også om ledige stillinger og korte kurser, så tjek hjemmesiden af og til. Funktionsbeskrivelser har været en opgave, vi længe har været undervejs med, og disse kommer vi fortsat tættere på, hvilket også har været en nødvendighed for at kunne tage en drøftelse omkring honorering, hvilket ikke altid er en lige nem sag at komme i mål med, for hvad er det præcist, vi som bestyrelsesmedlemmer skal honoreres for? Foreløbig er vi landet der, hvor nogle er blevet løftet, andre står på stand by, indtil vi kan se, hvilket omfang og tid opgaven indeholder og kræver. Muligheden for frikøb er ligeledes i spil som en mulighed der, hvor det vil give større fleksibilitet ift. at løfte opgaverne. Aftalen er, at vi vender det på de kommende møder. Medlemskab af foreningen og medlemsfordele drøftede vi ligeledes på bestyrelsesmødet foranlediget af drøftelsen på generalforsamlingen. Der skal ikke herske tvivl om, at jeg gerne ser, at langt flere valgte at være medlem af foreningen. Jeg undres over, at man som logopæd ikke ønsker at være medlem. Så dette er klart et indsatsområde, som vi skal have langt mere fokus på derfor vil jeg gerne opfordre jer alle til at tage en snak med de af jeres kollegaer, som endnu ikke er medlem af FTHF. Endnu en gang er mantraet: Jo flere vi er, jo stærkere står vi ift. at stille krav til vores fag, faglighed, løn og arbejdsvilkår. Vi har ligeledes valgt at handle på jeres opfordring om at lave nogle arrangementer for jer som medlemmer og udelukkende for medlemmer af FTHF nemlig en mulighed TALE-HØRE-NYT, december

6 Forkvindens klumme november 2016 for et eftermiddagskursus i det nye år til en helt fordelagtig lav pris. Tjek hjemmesiden. December betyder også møde i Samrådet, og denne gang bliver det afholdt på Vandkunsten i København. Det er undertegnede og Kristina, nyvalgt næstformand / -kvinde, som deltager. Dette ser jeg rigtig meget frem til, da Bjørn Hansen, som er blevet valgt til vores repræsentant i hovedstyrelsen efter Erik Cloyds død, også vil deltage. Hermed får vi mulighed for at byde ind med, hvad vi tænker og også drøftede på generalforsamlingen, der bør være opmærksomhed på i hovedstyrelsen. Desuden vil Gordon Ørskov Madsen, formand for overenskomstudvalget og konsulent Lars Jørgensen, deltage, da tiden nærmer sig, hvor vi skal til at have særligt fokus på OK 18 kravene. Synlighed er også, når vi som nu igen, kan glæde os over, at være blevet inviteret med via Socialstyrelsen i en referencegruppe. Denne gang omhandlende udarbejdelse af forløbsbeskrivelse for børn og unge med dyspraksi. Dette er helt klart et område, som har vores store opmærksomhed, da det absolut kan være en udfordring i vores hverdag at finde den fornødne tid til intervention af de børn og unge, vi har i vores kommuner, og som er udfordret på dette område. byde ind med, hvad I tænker, jeg bør være opmærksom på, og hvad jeg skal bringe tilbage til referencegruppen. Så skriv endelig! I det hele taget er I mere end velkomne til at tage kontakt, hvis I har spørgsmål eller andet på hjerte. Om det er via mail eller mobil, så kom frisk. Tilbage er der at sige: Carpe diem - pas på jer og hinanden. Ja og en snarlig glædelig jul og et godt nytår, der jo også finder vej, inden vi ser os om. Tak for fine stunder i 2016 uagtet smerte og udfordringer, har vi fattet mod og kæmper videre Gi mig kun en sang Så jeg ingen vinter går Uden at den Minder os om Hvor dejligt det var Hvor dejlig du var - Sebastian Vårvise, 1988 Sanne Vilstrup Forkvinde, FTHF Referencegruppen mødes over tre gange og arbejdet afsluttes i løbet af foråret Jeg skal nok orientere mere om dette arbejde på hjemmesiden, når jeg har været til det kommende møde, der også venter lige rundt om hjørnet. Således har I også mulighed for at 6 TALE-HØRE-NYT, december 2016

7 Præsentation af FTHFs bestyrelse Velkommen til et nyt arbejdsår og velkommen til nye bestyrelsesmedlemmer kongresdelegeret suppleant i perioden Sanne Weisbjerg Vilstrup Jeg er nyvalgt forkvinde i FTHF. Mit fulde navn er Susanne Weisbjerg Vilstrup i daglig tale Sanne, hvilket jeg også primært præsenterer mig som, og underskriver mig med her i bladet og på hjemmesiden blot til jeres orientering og for at skabe klarhed omkring, at jeg er en og samme person. :) Jeg er ansat i Ballerup kommune i Center for børn og unge rådgivning, hvor PPR er en af søjlerne. Jeg er ligeledes TR for mine kollegaer i PPR, som er organiseret i DLF- dvs. logopæder, cand. pæd. psyk. er o pædagogiske vejledere med lærerbaggrund - også organiseret lokalt i Ballerup lærerforening (BLF). Jeg er ligeledes en del af Ballerup lærerforenings TR- styrelse samt valgt som Som logopæd har jeg igennem de seneste seks år arbejdet med børn og unge, som er visiteret til et skoletilbud i specialskole eller gruppeordning. Dette er et område og målgrupper, som jeg brænder for at bidrage med en intervention for således, at deres skole og uddannelsesmuligheder bliver så optimale som muligt, qua deres udfordringer. I øjeblikket forestår der i PPR i Ballerup en omorganisering, hvormed det endnu ikke er helt tydeligt, hvilke målgrupper jeg på sigt vil komme til at betjene. Et står dog klart, at vi også i Ballerup på lige fod med landets øvrige 96 kommuner har en særlig opmærksomhed på omstilling til øget inklusion, hvilket betyder, at det team som jeg har været en del af specialteamet ikke længere eksisterer fra Det betyder jo ikke, at de elever vi har i specialskoler og gruppeordninger ikke skal have betjening, bare at medarbejdere vil være spredt i fem distrikter frem for et team! Det bliver interessant at se, hvordan det vil blive! I skrivende stund, er jeg afventende i fht. mine fremtidige logopædopgaver. Jeg har været en del af FTHF s bestyrelse siden 2013, hvor jeg det første år varetog funktionen som sekretær udover at været bestyrelsesmedlem. TALE-HØRE-NYT, december

8 Præsentation af FTHFs bestyrelse Fra 2014 har jeg været næstformand og har kørt parløb med afdøde formand Erik Cloyd, hvilket jeg har profiteret og lært utrolig meget af. Jeg brænder for den logopædiske og fagpolitiske dagsorden, hvilket fik mig til at stille op til bestyrelsen i Jeg finder bestyrelsesarbejdet utrolig vigtigt, interessant og nærværende, og det er altid dejligt at blive inspireret af foreningens medlemmer og den øvrige bestyrelse. Jeg glæder mig i den grad til komme i gang med de mange opgaver der er indeholdt i formandsfunktionen; bl.a. samarbejde i samrådet, med DLF & hovedstyrelsen, Socialstyrelsen, vores søsterforeninger FUA & ALF, betjene medlemshenvendelser, udfærdige høringsskrivelser og debatindlæg mm. De opgaver, jeg varetager, varierer meget, og jeg dykker ofte ned i forskellige områder af vores fag, da elevernes behov ofte er komplekse. Denne udfordring holder jeg særligt af ved min funktion. Jeg underviser elever og vejleder personale og forældre i at skabe gode sproglige miljøer, der understøtter den enkelte elev og klassen. Jeg underviser både individuelt og på hold samt tværfagligt sammen med ergoterapeuter, pædagoger og lærere. Jeg er optaget af en helhedsorienteret tilgang til elevens behov for understøttende undervisning. Sluttelig kan jeg fortælle, at jeg er en af de fynboer, der har bosat sig på Vesterbro for længe siden. :) Kristina Poder Kristensen Jeg har været medlem af FTHFs bestyrelse i fem år. Jeg har haft forskellige funktioner både som sekretær, medlem af kursusudvalget og nu som næstformand. Jeg håber, at vi med medlemmernes hjælp kan bevare den vigtige funktion, vores fag har og øge synligheden af vores arbejde. Jeg er tale-hørelærer på Specialskolen Nørrebjergskolen i Odense. Jeg er meget glad for min funktion og brænder for mit fag. Nørrebjerg er en skole for elever med generelle indlæringsvanskeligheder. Jeg har tæt tværfagligt samarbejde med skolens psykolog og kommunikationslærer, samt med eksterne samarbejdspartnere - herunder forskellige konsulenter. Jeg deltager i netværk med tale-hørelærere fra de andre fynske specialskoler. I dette netværk har vi gode faglige debatter og udveksler ofte inspiration til nye materialer. 8 TALE-HØRE-NYT, december 2016

9 Præsentation af FTHFs bestyrelse Ole Wriedt Jeg er foreningens kasserer og har også styr på medlemskaberne, så er der spørgsmål om kontingent, betaling af kursusdeltagelse eller andet, så skriv til det gælder også, hvis der er spørgsmål eller ændringer til medlemskabet af foreningen. Jeg er ansat i Videnshus Dybkær, et videnshus koblet til Dybkær Specialskole i Silkeborg og arbejder primært med husets eksterne aktiviteter, såsom kursus- og konferenceafholdelse, fondsansøgninger om ekstern finansiering af nye tiltag på skolen og giver desuden en hånd med at løse løbende it-problematikker på skolen. Jeg har desuden eget konsulent-enkeltmandsfirma. Jeg har været i bestyrelsen siden 2003 og har fungeret i forskellige funktioner i foreningens bestyrelse gennem årene sekretær, hjemmesideredaktør, bladopsætter, kasserer og senest næstformand i en kort periode. Jeg har desuden mange gange fungeret som foreningens it-drivkraft og har fremfundet de elektroniske redskaber foreningen i dag benytter sig af for at lette arbejdsgange, sikre foreningens diverse dokumenter, drive hjemmesiden, styre foreningens økonomibogføring efter den gamle kassebog, er tegningsberettiget, er dermed kontakt til bank, SKAT og Nets, medlemsstyring med ind- og udmeldelser gennem året og kommunikation via Nyhedsbreve osv. Jeg sætter pris på bestyrelsesarbejdet og samarbejdet med de andre medlemmer af bestyrelsen og bliver aldrig træt af at afsøge nye veje og ændre/udfordre indkørte rutiner og er optaget af at forsøge at fremfinde og optimere værdien af at være medlem af foreningen. Som det bestyrelsesmedlem, der har været længst tid i bestyrelsen, opleves jeg nok ofte, som den der siger: Vi plejer at gøre sådan og sådan mest for at holde tråden til tidligere bestyrelsesbeslutninger og arbejde, men fremhæver det mest for, at den siddende bestyrelse kan tage kvalificeret stilling i forbindelse med evt. ændrede holdninger og nye veje, man ønsker at gå. Stemningsbillede fra Vingsted 2016 TALE-HØRE-NYT, december

10 Præsentation af FTHFs bestyrelse Jane Holm Mogensen Jeg hedder Jane Holm Mogensen og er talesprogkonsulent i Mariagerfjord kommune. Jeg arbejder som almen talepædagog og har derudover de fleste timer i SprogLab. SprogLab er kommunes tale/sproggruppe, hvor vi er et tværfagligt team, som arbejder med børnehavebørn, som har massive specifikke vanskeligheder med sprog/tale/kommunikation. Jeg er meget optaget af, hvordan struktur og målrettet fokus på sprog/ tale kan understøtte gode læringsmiljøer. Og af hvordan motorik, musik/rytme og visualisering kan udvikle og understøtte de gode tale/sprogprocesser og sociale sprogstrategier. Jeg er desuden meget interesseret i stemme og artikulation, og i hvordan man kan inddrage en helhedsorienteret tilgang i fonologiundervisning ved brug af motorik/ rytme og visualisering. Jeg er på 5. år med i FTHF s bestyrelse og har i alle årene siddet i kursusudvalget, hvor arbejdet primært er forberedelse og afholdelse af det årlige efteruddannelseskursus, samt arrangering af lokale kurser for vores medlemmer. Jeg har fået så meget ud af at være med i det faglige og sociale fællesskab, som FTHF kan bibringe. Vi er en gruppe engagerede mennesker, som mødes flere gange årligt og drøfter alle de emner, som jeg tænker er vigtige i vores arbejde, for faget og udviklingen af det og i det fagpolitiske. Jeg kommer hver gang hjem med ny energi, faglig stolthed og en fortsat lyst til at arbejde inden for vores felt. Jeg håber, at FTHF kan være med til at bidrage med engagement og deltagelse på alle de platforme, hvor vi kan informere, udvikle, få indflydelse og styrke vores fag. Glæder mig til det næste års arbejde i foreningen. Niels Christophersen Jeg er uddannet lærer, døvelærer, speciallærer med specialer i: Tale-sprogvanskeligheder, hørevanskeligheder og erhvervede 10 TALE-HØRE-NYT, december 2016

11 Præsentation af FTHFs bestyrelse hjerneskader. Jeg har i mange år arbejdet med døve og hørehæmmede børn på CFH, men har siden 2005 været ansat som tale- hørelærer på PPR i Middelfart. I min daglige praksis varetager jeg de fleste af de almindelige tale-høreopgaver, men jeg er særligt interesseret i høreområdet, og er medlem af det kommunale Høreteam. Derudover er jeg TR for DLF-gruppen i Udvikling og Rådgivning i Middelfart. Jeg har været med i FTHF s bestyrelse i 3 år, hvor jeg har siddet i Kursusudvalget. Ketty Martin Jeg er talehørekonsulent i Bornholms Regionskommune, hvor jeg har været ansat i 7 år. Jeg meldte mig til bestyrelsesarbejdet ved generalforsamling 2016 og sidder i kursusudvalget. I mit logopædiske virke er jeg især optaget af stammen, samarbejdet med pædagoger, forældre og lærere om de sprogligt udfordrede børn. Jeg er certificeret Marte Meo terapeut. Endvidere er jeg TR for Dlf og AMR for 42 personer i vores center, som hedder Center for Børn og Familie. Varinka Kierulff Boseman Mit navn er Varinka Kierulff Boseman, og jeg arbejder i Faxe kommune. Jeg er ansat som tale-hørekonsulent, er cand. mag i retorik med stemmebrugsprofil og har en PD i logopædi fra UCC. Jeg varetager ud over almenområdet, kommunens stemmeområde og Tegn til Tale kurser. Udover disse to fagområder, som har min store interesse, har jeg også længe været interesseret i naturen som en ressource for trivsel, sprogtilegnelse og udvikling af sprog. Jeg har tidligere skrevet et par artikler om sprog og natur, hvoraf den ene har været trykt i Tale-Høre-Nyt. For tiden arbejder jeg på en artikel om logopædi og natur. Det er mit andet år som 2. suppleant i FT TALE-HØRE-NYT, december

12 Præsentation af FTHFs bestyrelse HF s bestyrelse, hvor jeg er hjemmesideredaktør. Som retoriker elsker jeg at skrive, og en gang arbejdede jeg i nyhedsbureauet Reuters som pressefotograf og fotograferede alt fra Parthenon og demonstrationer til statsoverhoveder og græske bryllupper. Jeg elsker også at fotografere. Jeg finder samarbejdet i foreningens bestyrelse berigende på mange måder. Det at være sammen om noget, oplevelsen af at stå side ved side, at sparre med dygtige fagfæller, at være uenige og alligevel respektere hinanden, og at bruge et indre overskud til at skabe et forum, der betyder noget for andre kollegaer er nogle af grundene til, at jeg er med i FTHFs bestyrelse. Ellen Lystbæk Jeg er læreruddannet i 1985 og har gennem 11 år arbejdet som folkeskolelærer i forskel lige folkeskoler i Østjylland samt et år på Færøerne. Desuden har jeg arbejdet som idrætslærer i gymnasiet samt musiklærer i musikskolen og undervist i bl.a. klaverspil og rytmik for småbørn. I 2002 blev jeg uddannet speciallærer med specialer i tale/sprog-vanskeligheder og børn med erhvervede hjerneskader. Jeg har siden arbejdet som tale-hørekonsulent i Børnerådgivningen i Galten Kommune, som overgik til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, Skanderborg Kommune 2007 i forbindelse med strukturreformen. Efter kommunesammenlægningen specialiserede jeg mig desuden i børn med hørevanskeligheder og børn med stammen. Gennem de seneste 4 år har jeg i en faglig studiekreds arbejdet med den canadiske udviklingspsykolog Gordon Neufelds teorier og afsluttet en kursusrække for fagpersoner i Canada september 15. Her er det forståelsen af og indsigten i naturlige, biologiske og instinktive processer hos børn, der danner baggrund for at forstå og afhjælpe adfærds- og kommunikationsmønstre i en kontakt- og tilknytningsbaseret ramme. Jeg har nu en bred erfaring med børn med diverse tale, sprog og kommunikative vanskeligheder. Jeg arbejder primært med at analysere tale, sprog og kommunikationsmønstre som baggrund for, at forældre og nære omsorgspersoner i dagligdagen får mulighed for at understøtte barnets sprog og kommunikation. Det er i de nære og daglige omgivelser, løsningerne findes. 12 TALE-HØRE-NYT, december 2016

13 Præsentation af FTHFs bestyrelse sprogvurderinger og undervisning på den baggrund også. Jeg er desuden optaget af stammen hos småbørn og skolebørn og har en længerevarende efteruddannelse indenfor dette område. Kirsten Andersen Jeg er ansat som tale-hørekonsulent på 21. år i PPR, Center for Børn og Familie på Bornholm. Jeg er læreruddannet med dansk og idræt som speciale, og jeg har tidligere læst psykologi i 4 år. Jeg er særligt interesseret i at medvirke til at skabe gode relationelle og nærværende miljøer omkring børn, så læringspotentialet får plads til at folde sig ud. Jeg undersøger og underviser enkeltbørn, og benytter for tiden tale-hørepædagogisk viden knyttet til strategier fra Feuerstein-metoden, som jeg netop har været på kursus i (Basic 1 + 2). Jeg værdsætter samarbejdet med de voksne omkring barnet, da det er den daglige nærhed og opmærksomhed, der bedst støtter en positiv udvikling. Desuden deltager jeg i tværfagligt samarbejde på børnehave- og skoleområdet og foretager TALE-HØRE-NYT, december

14 Artikel; Forskningsbaseret fonologisk intervention i Danmark For at levere det bedste og mest effektive tilbud til børn med fonologiske vanskeligheder, giver det mening at basere interventionen på forskning. Men hvordan kan internationale forskningsresultater oversættes og implementeres i dansk logopædisk intervention? Camilla H. Nellemann, Cand.mag i Audiologopædi. Stifter og medejer af Sprogeriet IVS. Helene Cooper Larsen, Cand.mag i Audiologopædi. Stifter og medejer af Sprogeriet IVS. Det skønnes, at ca. 6% af alle børn har fonologiske vanskeligheder (Broomfield & Dodd, 2001 i Clausen 2010), og forskning viser, at disse børn er i øget risiko for at opleve læse-skrivevanskeligheder i skolealderen (Bird & Bishop, 1995; Catts, Fey, Zhang & Tomblin 1999). Afhjælpes de fonologiske vanskeligheder, inden barnet introduceres for læse-skriveindlæringen, falder risikoen for vanskeligheder med læsning og stavning til et niveau svarende til risikoen hos børn uden fonologiske vanskeligheder (Bishop & Adams, 1990). Det har derfor stor betydning, at fonologiske vanskeligheder afhjælpes tidligt i barnets liv, og at der benyttes effektive metoder i denne indsats. Men hvad er effektivt? Det har vi belyst i vores specialeundersøgelse, som nærværende artikel bygger på. Specialeundersøgelsen består af et systematisk litteraturreview, hvor målet er at give et praksisnært bud på, hvordan fonologisk intervention i Danmark kan baseres på forskning (1). Reviewet er baseret på søgning i seks internationale databaser, og efter implementering af in- og eksklusionskriterier danner 10 artikler baggrund for resultaterne. Artiklerne er underlagt en metodisk kvalitetsvurdering, og der er anvendt en række inklusionskriterier, der har til formål at sikre, at resultaterne kan overføres til dansk praksis. Resultaterne udmøntes i seks anbefalinger til fonologisk intervention, hvor target, dvs. de lyde, interventionen målrettes, er initiale sproglyde, og effektmålet er generalisering i barnets fonologiske system.fire af anbefalingerne er uafhængige af sprog (1) og behandles ikke yderligere i nærværende artikel. De resterende anbefalinger omhandler valg af target samt valg af stimulusord til brug i interventionen. For at muliggøre anvendelse af disse anbefalinger i dansk praksis, er de viderebehandlet med udgangspunkt i det danske sprog. Valg af target Resultaterne fra reviewet viser, at der faciliteres større ændringer i barnets fonologiske system, når følgende lyde prioriteres som target for interventionen (Gierut, 1996; Gierut et al, 1996; Powell 2003): Lyde, hvor der manipuleres med den naturlige fonologiske udviklingscyklus Lyde, som barnet ikke er stimulerbar for Lyde, som er sent tilegnede Resultatet af analysen udmøntes i guidelines til praktisk anvendelse af anbefalingerne. Disse guidelines eksemplificeres i det følgende ved hjælp af en fiktiv case. 14 TALE-HØRE-NYT, december 2016

15 Artikel; Forskningsbaseret fonologisk intervention i Danmark Anbefalingerne i praksis Et barn på 4;2 år har isolerede fonologiske vanskeligheder. Barnets lydinventar består initialt af [ph b ts d n ŋ l f ʁ]. Nedenstående guidelines benyttes nu til valg af target. Trin 1 - Vælg lyde, hvor der manipuleres med den naturlige fonologiske udviklingscyklus. Ifølge teorien om fonologisk udviklingscyklus foregår udviklingen af det fonologiske system i en kontinuerlig vekslen mellem tilføjelser af laryngale og supralaryngale distinktioner (Gierut, 1996). Børn med typisk fonologisk udvikling tilegner sig supralaryngale distinktioner før laryngale (Gierut et al., 1994 i Gierut, 1996), hvor børn med fonologiske vanskeligheder har en omvendt cyklus og tilegner sig laryngale distinktioner før supralaryngale (Gierut, 1996). Supralaryngale distinktioner er forskelle mellem sproglyde, der produceres over stemmelæbeniveau: Forskelligt artikulationssted (ex. [f] vs.[s]) Forskellig artikulationsmåde (ex. [d ] vs. [s]) De laryngale distinktioner er forskelle, der produceres på larynxniveau (3) (Grønnum, 2007): Stemt/ustemt: distinktionen mellem [v] og [f]. Aspireret/uaspireret: distinktionen mellem [ph] og [b ]; [ts] og [d ]; [kh] og [g ]. TALE-HØRE-NYT, december

16 Artikel; Forskningsbaseret fonologisk intervention i Danmark I nedenstående skema kan de laryngale og supralaryngale distinktioner i dansk taleproduktion aflæses. Distinktionen mellem to sproglyde i samme kasse er laryngal (fx [v] og [f]), mens distinktionen mellem sproglyde i forskellige kasser er supralaryngal (fx [ph] og [ts]). Markeringerne med rød i skemaet viser, hvilke lyde barnet i casen har i sit fonologiske inventar. Danske laryngale og supralaryngale distinktioner (inspireret af Grønnum, 2007). Sted Måde Bilabial Palatal Velær Labiodental Alveolær Alveopalatal Suprafaryngal Glottal Klusiler/ lukkelyde pʰ b tˢ d kʰ g Hæmmelyde f v s ɕ (ð) h Nasaler m n (ŋ) Likvider l ʁ Halvvokaler (w) j (w) (ɐ ) I barnets taleproduktion er der fravær af supralaryngale distinktioner relateret til såvel artikulationssted (fx [ts] vs. [kʰ]) som artikulationsmåde (fx [ts ] vs. [s]). Samtidig produceres den laryngale distinktion stemthed ikke, hvilket ses ved, at kun én af de to lyde ([f]) er markeret i boksen for labiodentale hæmmelyde (grøn cirkel). Når der er eksempler på fravær af både laryngale og supralaryngale distinktioner i barnets taleproduktion, vil den naturlige næste tilegnelse, jf. teorien om fonologisk udviklingscyklus, være en laryngal distinktion (Gierut, 1996). Da anbefalingen er at manipulere med den naturlige udvikling, vælges de lyde, der repræsenterer supralaryngale 16 TALE-HØRE-NYT, december 2016

17 Artikel; Forskningsbaseret fonologisk intervention i Danmark distinktioner, som mulige targets, dvs. [kʰ g m s ɕ j h] (4). Trin 2 - Prioriter lyde, som barnet ikke er stimulerbar for Stimulerbarhed defineres som evnen til at imitere en sproglyd på baggrund af logopædens model og operationaliseres som en lydspecifik konstruktion, hvor barnet kan være stimulerbar for nogle sproglyde og ikke-stimulerbar for andre (Powell, 2003). Nedenstående er vores bud på et dansk skema til undersøgelse af stimulerbarhed. Skemaet indeholder alle danske konsonantlyde, som kan undersøges i alle mulige positioner. I undersøgelsen testes barnets stimulerbarhed for de sproglyde, der er identificeret som mulige targets efter trin 1. Undersøgelsesresultaterne fra barnet i casen kan aflæses i skemaet nedenfor. Sæt ring om de foner der testes m n ŋ p b t d k ɡ f v s ɕ w j h l ʁ ɐ Instruktion: Se på mig og hør godt efter, hvad jeg siger. Sig det samme som mig. Fon Isoleret _i i_i i ɑ ɑ_ɑ ɑ u u_u u ə Score m n m mi imi Im mɑ Dansk ark til test af stimulerbarhed (Nellemann & Cooper, 2015). Copyright ɑmɑ ŋ /5 ɑm mu umu um mə 0/11 /11 P h /7 b /11 t s /7 d /11 k h 0/7 g 0/11 /5 f /11 v /8 s 11/11 ɕ 0 /4 w /4 j 0 /8 h 7 /7 l /11 ʁ /7 ɐ /3 TALE-HØRE-NYT, december

18 Artikel; Forskningsbaseret fonologisk intervention i Danmark Efter undersøgelsen opgøres andelen af korrekte produktioner for hver af de undersøgte sproglyde, og den/de lyd(e), der opnår den laveste score (laveste andel af korrekte produktioner), prioriteres som target(s) i interventionen. Som det fremgår af noteringen, er barnet i casen ikke-stimulerbar for [m ɕ j kʰ g ], hvorfor disse mulige targets tages videre til trin 3. Der er begrænset viden om tilegnelsesrækkefølgen for fonemer hos danske børn. Som resultat af specialeundersøgelsens analyse af data og metode for de få eksisterende undersøgelser af danske børns fonologiske udvikling (SITO-undersøgelsen (Epstein et al., 1974); Willadsen, 2007; CDIrapporterne (Bleses et al., 2007); Clausen, 2010) anbefaler vi, at valget af targetlyde foretages med udgangspunkt i resultaterne fra SITO-undersøgelsen (1974) og Willadsen (2007) (Nellemann & Cooper, 2015). Nedenstående skema viser oversigten over tilegnelsesrækkefølge, som den fremstår, når de to undersøgelser kombineres. De mulige targetlyde, der blev identificeret i trin 2, er markeret i skemaet. Tilegnelsesrækkefølge af konsonantfonemer i initial position. Senest tilegnet ɕ g l v ʁ b d f k h Tidligst tilegnet p h t s m n s j h Tilegnelsesrækkefølge af konsonantfonemer i initial position (Nellemann & Cooper, 2015). Copyright. Markeringen viser, at [ɕ] er den senest tilegnede af de mulige targetlyde. På baggrund af gennemgangen af de tre anbefalinger bør [ɕ] altså vælges som targetlyd i casebarnets intervention. Valg af stimulusord i dansk fonologisk intervention På baggrund af reviewet anbefales det at prioritere primært sent tilegnede ord og sekundært højfrekvente ord som stimulusord, da det forventes at skabe øget generalisering af interventionen. For at følge anbefalingen i dansk praksis er det væsentligt med viden om danske normer for ordfrekvens og tilegnelsesalder for ord. Primær anbefaling: Vælg sent tilegnede ord Der eksisterer ingen opgørelser over tilegnelsesalder for ord på dansk. For at anbefale specifikke ord til brug i interventionen inddrages data fra Danmarks nabolande. Norsk og dansk har sammenlignelig fonologi samt semantik (Kulturkontakt Nord, 2011) og en sammenligning af data fra den danske og norske CDI-Clex viser, som det fremgår af nedenstående, at norske og danske børn er sammenlignelige i forhold til ordtilegnelse i den tidlige sprogudvikling. 18 TALE-HØRE-NYT, december 2016

19 Artikel; Forskningsbaseret fonologisk intervention i Danmark Graf over sammenligning af norks og dansk tilegnelsesalderen for 107 ord på dansk og norsk jf. CDI-data På den baggrund er norske data over subjektiv tilegnelsesalder for ord (Lind et al., 2013) benyttet til at opstille en ordliste til brug i dansk praksis. Ordlisten består af ord med en subjektiv tilegnelsesalder på min. 6;0 år og da vi prioriterer, at ordene skal kunne afbilledes, har alle ord en billedlighed på min. 5,0 (Lind et al., 2013). Fornem /t/ /m/ Ord tankeboble, (en) tank, tape, tørretumbler, tapetsere, (at) tappe, tekstil, terrasse, tigge, toast majs, margarine, marmor, massere, (en) mast, mejsel, madkasse, melon, million, monark, mobbe, murske, mobil, møl Udsnit af Liste over sent tilegnede ord (Nellemann & Cooper, 2015). Copyright. Ved nogle sproglyde er det ikke muligt at finde en tilfredsstillende mængde ord, som lever op til kriterierne for tilegnelsesalder og billedlighed. Det kan i de tilfælde vælges at anvende højfrekvente ord i interventionen. TALE-HØRE-NYT, december

20 Artikel; Forskningsbaseret fonologisk intervention i Danmark Sekundær anbefaling: Vælg højfrekvente ord Listen med højfrekvente ord er baseret på data fra KorpusDK, og ordene er blandt de 3000 mest frekvente ord i skrevet dansk (Nielsen, 2006) (5). Samtidig har alle ord en billedlighed på min. 5,0 (Gilhooly og Logie, 1980). Fornem /t/ /m/ /b/ Ord tal, tøj, ti, to mand, mennesker, mor, mænd, musik barn, børn, bil, bog, billede Udsnit af Liste over højfrekvente ord (Nellemann & Cooper, 2015). Copyright. Metodevalg Resultaterne af reviewet leverer ikke anbefalinger til valg af interventionsmetode. Overordnet placerer anbefalingerne sig i tråd med principperne i kompleksitetstilgangen og er i overensstemmelse med Gieruts (2005) antagelse om, at det betyder mere, hvad der undervises i, end hvordan der undervises. Det overlades til den enkelte logopæd at inddrage sin erfaring og faglighed samt barnets ønsker i valg af metode. Ved interesse for skemaer til valg af targetlyd kan de bestilles på Noter (1) Reviewets specifikke fokus: Forskning rettet mod førskolebørn med isolerede fonologiske vanskeligheder. Børnenes modersmål tilhører den germanske sprogstamme, og fokus er på sprogligt baseret direkte 1:1-intervention foretaget af logopæd. (2) 1) Inddrag viden om barnets substitutionsmønstre i planlægning af interventionen (Forrest et al., 1997). 2). Afslut interventionen i tilegnelsesprocessen - og følg udviklingen (Olswang & Bain, 1985). 3). Brug interventionsmetoden Empty Set frem for Minimale Par (Gierut, 1991). 4). Anvend feedback i interventionen (Camarata, 1993). (3) Stød/ikke stød er også en laryngal distinktion, men er ikke relevant i denne kontekst, da stødet relateres til stavelser og ikke har en betydningsadskillende funktion på dansk (Grønnum, 2007). (4) Fonerne [w ð ɐ ] er ikke taget med som mulige targets, da de kun optræder i final position på dansk. (5) Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration har udgivet en liste med de 3000 mest frekvente ord i skrevet dansk (Nielsen, 2006) baseret på data fra KorpusDK. Denne liste er anvendt som udgangspunkt for ordlisten med danske højfrekvente ord. 20 TALE-HØRE-NYT, december 2016

21 Artikel; Forskningsbaseret fonologisk intervention i Danmark Referencer Bishop, D.V.M & C. Adams (1990). A Prospective Study of the Relationship between Specific Language Impairment, Phonological Disorders and Reading Retardation.Journal of Child Psychology and Psychiatry, v. 31 (7), pp Bird, J & Bishop, D. V. M. (1995). Phonological awareness and literacy development in children with expressive phonological impairments. Journal of speech and hearing research, 38, pp Bleses, D., Werner, V., Slott, M., Wehberg, S., Thomsen, P., Madsen, O. T., Basbøll, H. (2007). Early vocabulary development in Danish and other languages: A CDI-based comparison. Journal of Child Language v.35, pp Camarata, S. (1993). The application of Naturalistic Conversation training to speech production in children with speech disabilities. Journal of applied behavior analysis. V. 26 (2), pp Catts, H. W., Fey, M., Zhang, X. & Tomblin, B. (1999). Language basis of reading and reading disabilities: Evidence from a longitudinal investigation. Scientific Studies of Reading, 3 (4), pp Clausen, M. (2010). Danske børns fonologiske udvikling, Kandidatspeciale, Syddansk Universitet. Epstein, A. G., Grønborg, A., Køhler, I. m.fl. (1974). SITO-testen. Herning, Specialpædagogisk Forlag. Udgivet fra Forrest, K., Dinnsen D., A., Elbert, M. (1997). Impact of substitution patterns on phonological learning by misarticulating children. Clinial Linguistics & Phonetics, 11, pp Gierut, A. J. (1991). Homonymy in phonological change. Clinical Linguistics and Phonetics, v.5 (2), pp Gierut, A. J. (1996). An experimental Test of phonemic cyclicity. Journal of Child Language, 83, v. 23 (1). Feb. 1996, pp Gierut, A. J., Morrisette L. M., Hughes, T. M., Rowland, S. (1996). Phonological treatment efficacyand developmental norms. Language, Speech and Hearing Services in Schools, v.27, pp Gierut, J. A. (2005). Phonological intervention: The how or the what? In A. Kamhi & K. Pollack (red.), Phonological disorders in children: Clinical decision making in assessment and intervention, pp Philadelphia: Brookes. Gilhooly, K. J., Logie, R. H. (1980). Age-ofacquisition, imagery, concreteness, familiarity, and ambiguity measures for 1,944 words. Behavior Research Methods and Instrumentation. 12 (4), pp TALE-HØRE-NYT, december

22 Artikel; Forskningsbaseret fonologisk intervention i Danmark Grønnum, N. (2007). Rødgrød med fløde: en lille bog om dansk fonetik. København: Akademisk forlag, 212. Lind, M., Simonsen, H. G., Hansen, P., Holm, E., Mevik, B. H. (2013). «ORDFOR- RÅDET» En leksikalsk database over et utvalg norske ord. Norsk Tidsskrift for Logopedi, 1. Nellemann og Cooper (2015). Forskningsbaserede tilgange til fonologisk intervention - et systematisk litteratur review af forskning om effekt af fonologisk intervention og praksisnære retningslinjer til den danske logopædiske praksis. Kandidatspeciale, Syddansk Universitet. Willadsen, E. (2007). From Babbling to Meaningful Speech in Danish Children born with and without Cleft Lip and Palate. PhD Theses, University of Aarhus, Denmark. CDI-CLEX (2014): (fundet d. 23. oktober 2014). KulturkontaktNord (2011): kulturkontaktnord.org/motesplats/sv/sprak/ fakta-om-nordiska-sprak (fundet d. 7. december 2014). Nielsen, G. Ø. (red.) (2006). Frilæsningskatalog et kommenteret udvalg. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Olswang, B., L., Bain, A. B. (1985). Monitoring phoneme acquisition for making treatment withdrawal decisions. Applied Psycholinguistics, v.6.(1)1, pp Powel, W. A. (2003). Stimulability and treatment outcomes. Perspectives on Language Learning and Education, v. 10, pp TALE-HØRE-NYT, december 2016

23 Evaluering af Vingsted deltagere af årets efteruddannelseskursus har udfyldt evalueringsskemaet. Generelt er der stor tilfredshed med kurset, nogle mener endda, at det var et af de bedste kurser, som FTHF har arrangeret, men der er stadig plads til forbedringer. Helle Brandt fik definitionsretten ifht. Neuropsykologien og fik rigtig mange nuancer med omkring definitionsretten for tale-sproglige vanskeligheder. Vores oplevelse er, at vi ikke er færdige med at diskutere/debattere dette område. Nogle af vores kursister oplevede at Kikki Førsteliin og Karen Jensens oplæg ikke var tilstrækkeligt samkørt og krævede en forhåndsviden for at tilhørerne kunne få nok ud af oplægget. Det vil vi naturligvis være opmærksomme på, hvis vi igen vil bede to oplægsholdere holde et fælles oplæg. Vores oplevelse er, at det tydeligt kom frem, hvor vigtigt logopæders mere dybdegående udredning af tale og sprog er for at skabe et helhedsbillede af barnet, selv om de kognitive tests har sproglige delprøver. Thomas Szulevic sit and talk oplæg foranledigede en forespørgsel på walk and talk i stedet. Det er en god ide, men umiddelbart svært at realisere, når vi er knap 200 mennesker. Der kom fine tilbagemeldinger på det at få drøftet emner i små grupper. Det er meget interessant for et kursusudvalg at få netop disse to tilkendegivelser. Vi er meget opmærksomme på at sammensætte et kursusprogram, hvor der netop er en vekselvirkning mellem det sidste nye indenfor forskning, fagspecifikke emner hvor teori og praksis kommer i fokus samt emner, hvor der er fokus på den daglige praksis. Nogle deltagere ønsker mulighed for at dele dobbeltværelse til en reduceret pris. Der er forslag om, at information om svømmehallen skrives i kursusindbydelsen, at annekset ikke bruges igen og, at man orienteres via mail, når PowerPoints lægges på hjemmesiden. Der blev på generalforsamlingen informeret om, at FTHF vil starte på at udvikle et begyndende samarbejde med læsekonsulenter, da begge grupper er forankret under DLF. Der er kommet følgende kommentarer i evalueringerne; Nogen synes det er en rigtig god ide, da vi har mange fælles berøringsflader, og det ofte er de sammen børn, vi arbejder med, andre synes det er vigtigt, at vi fortsætter Vingsted som Vores Kursus. Kursusudvalget arbejder videre med at udvikle et samarbejde, hvor vi er opmærksomme på, at vi fortsat er to foreninger, men at vi omvendt også har fælles berøringsflader. Louise Skov og Gohar Bossen fik meget stor ros, og flere tilkendegav, at de var kommet netop pga. dyspraksisøjlen. Mange var begejstrede, mens andre ikke syntes Laura Gram tilførte noget nyt til fonologiområdet. TALE-HØRE-NYT, december

24 Evaluering af Vingsted 2016 Generalforsamlingen må gerne være kortere, evt. med kortere mundtlig beretning og lidt tidligere på dagen. Til fremtidige fester ønskes stand-up, gerne andre fællessange og musik i baren. Vingstedcenteret opleves som et dejligt sted, med venligt personale og super dejlig menu, dog er der meget larm, som foreslås mindsket med filtdupper under stolene. Der er en masse forslag til nye emner til Vingstedkurset 2017 og til lokale kurser, som kursusudvalget er i fuld gang med at arbejde på at prioritere og sætte i værk, bl.a., at man kan følge nyt info om årets kommende kursus på hjemmesiden. Nyt fra FTHF - korte lokale medlemskurser vinteren 2017 Vi har som opfølgning på den fine debat om, hvordan vi i FTHF kan støtte op om og styrke den tættere kontakt til vores medlemmer valgt at afholde 7 gratis kurser rundt om i landet i januar og februar måned I kan følge planlægningen og se sted og dato på vores hjemmeside. Vi vil også sende en nyhedsmail ud, når vi er klar. Vi var så heldige, at vi fik Sprogeriet til at afholde workshop angående deres nye fonologiske undervisningsmateriale Fronting/ Backing Kasse. Vi har fået så fine tilbagemeldinger i evalueringerne, at det var meget brugbart og aktuelt i forhold til at styrke det læringsmæssige i fonologiundervisningen. I får her beskrivelsen af det korte kursus: Sprogeriet og Forskningsbaseret intervention Oplægsholdere: Camilla H. Nellemann og Helene Cooper Larsen, begge cand.mag i Audiologopædi Kort beskrivelse af Sprogeriets mission, ambition og formål. Kort overblik over forskningsbaserede interventionsmetoder til børn med fonologiske vanskeligheder. Herefter går vi mere i dybden med, hvordan man praktisk kan arbejde med P.O.P.T. metoden med udgangspunkt i Sprogeriets Fronting/Backing Kasse og en introduktion til, hvordan man, med udgangspunkt i Sprogeriets Find Lyden Blokken, kan vælge target i undervisningen. På glædeligt gensyn rundt om i landet! Kursusudvalget FTHF 24 TALE-HØRE-NYT, december 2016

25 Skaf nye medlemmer til FTHF Af Ole Wriedt Skulle der blandt dine kolleger være nogen, som af uforklarlige årsager endnu ikke har meldt sig ind i foreningen, kan vejen til det enten være via hjemmesiden eller ved at sende nedenstående oplysninger til kassereren. Det er muligvis, fordi de endnu ikke kender fordelene ved at være medlem af FTHF. Det kunne måske inspirere til medlemskab, hvis de hørte om fordelene ved medlemskabet, som f.eks.: modtagelse af medlemsbladet TALE-HØRE-NYT 4 gange årligt råd og vejledning fra forenin gen i forbindelse med arbejds- og ansættelsesforhold deltagelse i årlige medlemskurser rundt om i landet til forplejningspris sikret plads for deltagelse på foreningens efteruddannelseskursus til reduceret pris. Bliver man anbefalet medlemskabet, bliver der overført kr via MobilePay eller en almindelig bankoverførsel, og man kunne sammen dele en god flaske rødvin og måske lidt knas ved lejlighed. Pengene bliver tilsendt, når det nye medlem har indbetalt kontingent. Et medlemskab af Foreningen af tale-hørelærere i Folkeskolen forudsætter, at man allerede er medlem af Danmarks Lærerforening eller arbejder indenfor det talehørepædagogiske felt. Vi anbefaler, at man indmelder sig direkte via foreningens hjemmeside, eller alternativt indsender følgende data til kasserer@fthf.dk eller udfylder nedenstående og sender pr. brev: Ole Wriedt, Korshøjen 72, 8240 Risskov Velkommen illustration tegnet af Bertram Krüger Wegener TALE-HØRE-NYT, december

26 Skaf nye medlemmer til FTHF Fornavn: Efternavn: Privatadresse: Postnummer: By: Personlig mailadresse: Personligt telefonnummer Arbejdsplads telefonnummer Arbejdsplads: Arbejdsplads adresse: Arbejdsplads postnummer: Arbejdsplads by: CPR-nummer til opgivelse til skattevæsenet for fradrag af kontingentet: Eventuelle bemærkninger: 26 TALE-HØRE-NYT, december 2016

27 Vigtigt nyt fra kassereren Kontingentet Kontingentet følger kalenderåret, ligesom foreningens regnskab, så derfor står vi for at sende nye opkrævninger ud, når vi er lidt inde i det nye år. Ønsker man at stoppe medlemskabet, skal dette meddeles kassereren inden udgangen af året. Hvis kontingentet skal betales af arbejdsgiveren og derfor fremsendes via EAN-systemet, skal der igen i år sendes særskilt besked til kassereren omkring dette. Send besked til kasserer@fthf.dk Fradrag på selvangivelsen Hvis kontingentet betales personligt, som det er for de allerfleste, så kan beløbet fratrækkes på selvangivelsen, da vi er en faglig forening - og for at kunne lave indberetningen, SKAL der være knyttet et cpr.nr. til medlemskabet. Uden cpr.nr., intet fradrag - så enkelt er det. Skriv det gerne som dette: Via foreningens hjemmeside kan man selv tjekke, at foreningen har de rette medlemsoplysninger. Oplysningerne skal indberettes i januar, så vil man være sikker på fradraget, skal man sikre sig, vi har cpr.nr. inden nytår. Andet Ved samme lejlighed vil det være passende at sikre sig, at fx mailadressen og de andre medlemsoplysninger er korrekte, så vi kan benytte mailadressen ved fremsendelse af nyhedsbreve og kontingentopkrævningen fremadrettet. Vi mangler faktisk stadig ca. 50 medlemmers mailadresser trods flere års arbejde med at skaffe alles mailadresser. Hvis det er for langhåret at tjekke oplysningerne selv, er man velkommen til at sende dem til kasserer@fthf.dk, så tjekker vi, at de rette oplysninger kommer på plads, så man sikrer sig fradraget, og at man modtager foreningens nyhedsbreve. Se på siden bagerst i bladet, hvilke oplysninger vi beder nye medlemmer oplyse den kan også bruges her. Ole Wriedt, kasserer. Stemningsbillede fra Vingsted 2016 TALE-HØRE-NYT, december

28 Anmeldelser Af: Kirsten Andersen Det unikke menneske Et nyt syn på autisme Dansk Psykologisk Forlag, 2016 Forfatter: Barry M Prizant Det unikke menneske er en bog, der er svær at slippe, hvis man som logopæd er optaget af at hjælpe børn med autisme. Bogen er skrevet af en amerikansk logopæd, som var stifter af Bradley hospitals afdeling for kommunikationsforstyrrelser, og han anses for at være en af de førende eksperter indenfor autisme. Prizant er afsøgende i forhold til barnets adfærd og sprog, ikke for at kategorisere disse, men for at finde den gode mening for barnet. Hvad vil barnet meddele sine omgivelser med en bestemt adfærd? Hvordan kan de voksne støtte barnet ud fra den viden denne afsøgen giver? Der er bogen igennem et væld af casebeskrivelser, som billedliggør mange af de situationer, vi kender, når vi møder et barn med autisme. Vi har som logopæder lært at opfange eksempler på ekkolali, men jeg har ikke tidligere mødt ekkolali beskrevet så funktionelt som i denne bog. Der er et helt afsnit, der udførligt over 20 sider beskriver ekkolali under overskrifterne En revurdering af ekkolali, Hvordan jeg ændrede mit syn på ekkolali og En anderledes måde at kommunikere på. For mig har det været en aha oplevelse at læse om et nyt syn på denne særlige måde at tale på. Et syn, der leder efter den gode mening fremfor bare at konstatere, at der er ekkolali i barnets tale. Barry M Prizant har forsket i og arbejdet med mennesker med autisme i mere end 40 år. Hans konklusion på de mange års arbejde er, at der ikke er noget, der hedder autistisk adfærd. Der er tale om menneskelige adfærdsmønstre og menneskelige reaktioner, baseret på en persons oplevelse. Den adfærd man ser hos mennesker med autisme, er ikke tilfældig, afvigende eller bizar, den er tværtimod både legitim og funktionel. Adfærden, hvor belastende og stressende den end kan være for omgivelserne, er en strategi til at håndtere, tilpasse sig, kommunikere med og magte en verden, der føles overvældende og skræmmende. Prizants budskab er, at vi, der er omkring børn med autisme, skal ændre ikke på barnet men på os selv, vores holdninger, vores adfærd og vores hjælp og støtte. Det er en anbefalelsesværdig bog, hvad enten du arbejder direkte med børn med autisme, eller du bare er fagligt interesseret i det brede felt, der er logopædens. Den eneste anke over bogen er, at omslaget ikke er stærkt nok til at klare en tasketilværelse i fald man måtte ønske at bringe bogen med sig rundt for at vise den til andre fagprofessionelle. 28 TALE-HØRE-NYT, december 2016