Vurdering af virkningerne på miljøet (VVM) for udvidelse af svineproduktion på Højmarken 24, Tindbæk i Bjerringbro Kommune

Transkript

1 Vurdering af virkningerne på miljøet (VVM) for udvidelse af svineproduktion på Højmarken 24, Tindbæk i Bjerringbro Kommune Forslag til miljøgodkendelse Bilag til: Tillæg nr. 46 til Regionplan

2 2 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING 3 2 BESKRIVELSE AF PRODUKTIONEN FØR UDVIDELSE4 3 BESKRIVELSE AF DET ANSØGTE PROJEKT 6 4 VURDERING AF PÅVIRKNING I FORHOLD TIL NABOER OG NÆROMGIVELSER 14 5 VURDERING AF KVÆLSTOF- OG FOSFORUDLEDNING TIL OMGIVELSERNE 18 6 PÅVIRKNING AF LANDBRUGSSTRUKTUREN 23 7 AFVÆRGEFORANSTALTN INGER 24 8 FORTSAT PROD UKTION UDEN REGIONPLANTILLÆG (0-ALTERNATIV) 24 9 MANGLER OG USIKKERHEDER I VURDERINGSGR UNDLAGET 24 BILAG 1A BJERRINGBRO KOMMUNES MILJØGODKENDELSE

3 3 VVM-redegørelse 1 Indledning Viborg amt modtog den 6. juli 2001 ansøgning om udvidelse af husdyrbruget på ejendommen Højmarken 24, 8900 Randers. Den nuværende produktion på ejendommen er på 7500 slagtesvin årligt, svarende til 249 dyreenheder (beregnet med de beregningsmetoder der er gældende til , efter vil slagtesvineproduktionen være på 208 DE). Der ønskes udvidet med en smågriseproduktion på grise pr. år svarende til en samlet produktion på 358 DE. I forbindelse med udvidelsen planlægges opført en ny stald samt gyllebeholder på 3000 m 3. Derudover vil der i de nuværende slagtesvinestalde kunne produceres yderligere 900 slagtesvin årligt. De ekstra 900 slagtesvin er ikke medtaget i den oprindelige ansøgning. Ansøgningen er i juli 2002 ændret til at omfatte 8400 slagtesvin og smågrise, i alt 392 DE (efter ændring af husdyrgødningsbekendtgørelsen den svarer dette til 319 DE). Ændringen af ansøgningen i juli 2002 er vurderet særskilt jf. Samlebekendtgørelsens bilag 2 punkt 13 ( ændringer eller udvidelser af anlæg i bilag 1 eller 2, som allerede er godkendt, er udført eller er ved at blive udført, når de kan være til skade for miljøet ). Da det er vurderet, at ændringen ikke i sig selv vil kunne få en væsentlig indvirkning på miljøet, er det den korrigerede ansøgning om udvidelse fra 208 DE til 319 DE, der er vurderet i denne VVMredegørelse.Ejendommen ejes og drives af Carsten Johnsen, i forbindelse med udvidelsen er der planlagt et glidende generationsskifte. Udover Højmarken 24 ejes der en ejendom, beliggende Hammershøjvej 11, 8990 Fårup. På denne ejendom er der ingen husdyr. Da det drejer sig om en udvidelse til mere end 250 dyreenheder, kan det umiddelbart fastslås, at der er VVM-pligt på udvidelsen. Idefaseoplægget blev offentliggjort via annonce i Viborg Stifts Folkeblad og i Bjerringbro og Omegns Avis d. 12. september 2001 med en frist til den 11. oktober 2001 for at fremsætte forslag, ideer eller bemærkninger. Amtet modtog fire indlæg i idefasen, tre fra naboer og et fra Bjerringbro Kommune. Naboernes indlæg drejer sig om bl.a. ammoniakfordampning, lugt, oprydning og beplantning omkring gården, forebyggelse af nabogener ved evt. kommende byggefase, benyttelse af privat fællesvej, samt forslag til omlægning til økologisk produktion. Efterfølgende har ansøgers konsulent i et brev kommenteret indlæggene på vegne af ansøger. På baggrund af idefasen har Amtsrådet ladet udarbejde en nærmere vurdering af den ansøgte produktion i form af denne VVM-redegørelse, og der er udarbejdet et forslag til Regionplantillæg for produktionen. Forslaget til Regionplantillæg var til offentlig høring i perioden fra den 4. september 2002 til den 30. oktober Der kom 10 indlæg i offentlighedsfasen, herunder en indsigelse og flere ændringsforslag. Fire af indlæggene konstaterede, at man ikke havde bemærkninger. Nedenfor er gengivet et kort resumé af de emner, der berøres i de indkomne bemærkninger: Viborg Stiftsmuseum ønsker at foretage arkæologisk prøvegravning. Tindbæk Vandværk har spørgsmål til evt. omlægning af hovedvandledning.

4 4 Hans Jørgensen, Nøragervej 18, peger i sin indsigelse på, at der tilsyneladende ikke er taget hensyn til hans private vandindvinding i Amtets vurdering af kvælstofudvaskning til grundvand. En gruppe naboer mener, at ammoniakudslip fra produktionen giver problemer i nærområdet og foreslår inddampning af gyllen, også med henblik på at reducere antallet af gylletransporter. Danmarks Naturfredningsforenings lokalkomite kommer med konkrete forslag til mindre ændringer i projektet, og har i øvrigt bemærkninger vedr. ammoniakudslip m.v. af samme karakter som ovennævnte naboer. Eschelund, Højmarken 18, foreslår beplantning omkring gyllebeholdere. VVM-redegørelsen behandler en lang række forhold af betydning for miljøet, herunder de forhold, som naboerne har kommenteret i idefasen. Ligeledes er problemstillingerne i ovennævnte indlæg indarbejdet i nærværende udgave af redegørelsen. Som følge af nye projekttilpasninger november/december 2002 er den projekterede gyllebeholder flyttet lidt mod vest (jf. redegørelsens afsnit 3.2), udbringningsarealet er reduceret med ca. 1,5 ha og anvendelsen af husdyrgødning er halveret på et ca. 11 ha stort areal ved Nøragervej 18 (indarbejdet i afsnit 3.5).VVM-redegørelsens hovedafsnit 2 og 3 er udarbejdet af LandboCenter Midt, som også har udarbejdet udkast til de fleste af de øvrige hovedafsnit. Alle vurderinger i hovedafsnit 4-9 er Amtets vurderinger. VVM-redegørelsen indeholder en vurdering af produktionens virkning på miljøet og de nære omgivelser og danner baggrund for Regionplantillægget. 2 Beskrivelse af produktionen før udvidelse 2.1 Beskrivelse af området Ejendommen ligger i landområde, der er udpeget som primær jordbrugsområde i et udpræget landbrugsområde. Fra de fleste ejendomme i området drives der i større eller mindre grad aktiv landbrug. Derudover anvendes en del af ejendommene primært som beboelse. Ejendommen ligger ca meter nordøst for Tindbæk. Arealet omkring ejendommen er relativt fladt, en del af udbringningsarealerne er let skrånende. 300 meter nord og øst, samt 1000 meter syd for ejendommen ligger der skov. Omkring ejendommen er der foretaget spredt plantning. 2.2 Bygninger Alle driftsbygningerne er opført efter brand i I 2001 blev der opført nyt stuehus, anlagt ny have og gårdsplads. Hele ejendommen fremstår således som en harmonisk enhed, hvor der lægges vægt på at de nære omgivelser omkring ejendommen renholdes og vedligeholdes. Alle maskiner og afgrøder opbevares indendørs. Omkring ejendommen er der anlagt veje og vendepladser.

5 5 2.3 Husdyrgødning og arealer Den årlige produktion af husdyrgødning fra den nuværende besætning udgør 3600 m 3 gylle inkl. vaskevand. Den eksisterende gyllebeholder er på 3200 m 3, hvilket svarer til en opbevaringskapacitet på knap 11 mdr. Gyllen udbringes med traktortrukket gyllevogn. Vognen er forsynet med slæbeslanger og anvendes til al gylleudkørsel. Til ejendommen er der ikke tilforpagtet jord, det ejede areal fremgår af tabel 1. Tabel 1: Oversigt over bedriftens dyrehold og areal før udvidelse. Udbringningsarealet er det areal, der er til rådighed for udbringning af husdyrgødning. Adresser Ejendomme: Højmarken 24, 8900 Randers Hammershøjvej 11, 8900 Randers Dyreenheder Ejendommens areal (ha) 208 DE 1 0,0 DE 101,0 ha 43,0 ha Udbringningsareal (ha) 87,0 ha 40,5 ha I alt 208 DE 144,0 ha 127,5 ha Desuden er der som vist i tabel 2 indgået fire aftaler om overførsel af husdyrgødning inden udvidelsen: Tabel 2: Oversigt over bedriftens aftaler om overførsel af husdyrgødning før udvidelse. Navn og adresse Ha Dyreenheder Carsten Stoustrup, Tindbæk Fælled 17, 8900 Randers 11,20 ha 19,1 DE Kristian Poulsen, Stadionvej 46, 8830 Tjele (øko) 11,41 ha 9,1 DE Niels O Mortensen, Højmarken 9, 8900 Randers 16,76 ha 28,5 DE Børge Jensen, Nr. Ålumvej 18, 8900 Randers (øko) (Århus amt) 18,07 ha 13,5 DE I alt 57,44 ha 70,2 DE En del af ovenstående arealer anvendes som, eller er under omlægning til, økologisk drift. Med anvendelse af alle de i ovenstående tabel beskrevne arealer er det samlede udbringningsareal større end lovkravet ved den nuværende produktion fra ejendommen. Aftalerne er indgået på baggrund af de beregninger for DE, der er gældende til Gyllen fra produktionen er fordelt på alle de ovenfor beskrevne arealer, således der er taget størst mulig hensyn til udnyttelse af husdyrgødningen. 1 Ifølge regler gældende før : 249 DE

6 6 2.4 Beskæftigelse Bedriften beskæftiger på nuværende tidspunkt en person (ejeren). 3 Beskrivelse af det ansøgte projekt 3.1 Ansøgning Der ansøges om udvidelse af svineproduktionen på Højmarken 24 fra den nuværende produktion på slagtesvin årligt (208 dyreenheder ) til en produktion der udover en mindre stigning i slagtesvineproduktionen omfatter produktion af smågrise (85,7 dyreenheder). I forbindelse med udvidelsen planlægges opført en ny stald til smågriseproduktionen, samt en ny gyllebeholder. Den nuværende opbevarings- og produktionskapacitet af foder vil ikke blive udvidet. Den ansøgte udvidelse er beregnet til: Dyregruppe Antal Indgang Afgang Antal DE efter Antal DE før Smågrise stk. 7,2 kg 30,0 kg 85,7 DE 111,8 DE Slagtesvin stk. 30,0 kg 100,0 kg 233,3 DE 280,0 DE Antal dyreenheder i alt 319,0 DE 391,8 DE Ifølge ansøger vil en udvidelse medføre, at det bliver muligt at opbygge en produktion, der gør det attraktivt for næste generation at overtage ejendommen. Samtidig tager udvidelsen de nø d- vendige hensyn til landskab og miljø, således at der ikke sker en væsentlig påvirkning af nærområdet omkring ejendommen i forbindelse med udvidelsen. 3.2 Beskrivelse af det ansøgte byggeri Den planlagte stald ønskes placeres som vist på bilag 5. Det nuværende produktionsareal på ejendommen udgør ca m 2. Den nye stald der ønskes opført udgør et produktionsareal på ca m 2. Den nye stald bliver ca. 58 meter lang og 22 meter bred, bruttoarealet er ca m 2. Stalden bygges med 20 grader taghældning som eksisterende driftsbygninger. Højden på bygningen bliver cirka samme højde som den eksisterende slagtesvinestald. Udover stalden vil der blive opført en ny gyllebeholder på ca m 3 (ca. 30 meter i diameter). Stalden vil blive opført i samme byggestil som de eksisterende bygninger og med ca. samme mål. Væghøjden på 2,6 meter opføres i rød tegl. Taget bliver grå eternit. Gavltrekanter etableres med stålplader i lys matchende farver. Ejendommen vil således optræde harmonisk med staldene placeret ved siden af hinanden. En eksisterende hovedvandledning tilhørende Tindbæk Vandværk I/S vil komme til at ligge imellem de to stalde. Efter en drøftelse mellem ansøger og vandværket er det afklaret, at projektet ikke berører vandledningen, dog under forudsætning af, at gyllebeholderen placeres

7 7 længere mod vest end i det oprindelige projekt. Denne ændring er en del af det reviderede projekt, se også bilag 5. Ejendommen ligger ikke på en bakketop eller nær offentlig vej, samtidig vil bygningen blive opført i kvalitet og materialer, der overflødiggør skærmende beplantning omkring den nye stald. Der vil dog i det omfang det gavner det synsmæssige indtryk blive foretaget plantning af enkelte træer. 3.3 Gennemførelse af byggeri I forbindelse med opførelse af den nye staldbygning skal der tages de hensyn der er nødvendige for, at omkringboende generes mindst muligt. I den forbindelse har ansøger oplyst følgende: Der vil jævnligt blive foretaget oprydning på og omkring byggepladsen. Alle byggematerialer vil blive oplagret indenfor det i bilag 5 angivne område. Efter opførelsen af bygningen vil området blive retableret og beplantet. Egen indkørsel til Højmarken vil blive benyttet, der kan dog i enkelte og særlige tilfælde bliver behov for at benytte den fælles private vej til Højmarken. Ved skader på vejen vil disse blive udbedret hurtigst muligt. Affald fra byggepladsen vil blive håndteret i overensstemmelse med de stillede krav i miljøgodkendelsen. I forbindelse med gennemførelsen af byggeriet vil der i kortere perioder være øget trafik til og fra ejendommen. På baggrund af ovenstående vurderes det, at der er taget tilstrækkelig hensyn til omkringboe n- de. Udvidelsen kan gennemføres uden der stilles yderligere krav i forbindelse med opførelsen af stalden. 3.4 Produktion og opbevaring af husdyrgødning Efter udvidelsen på Højmarken 24 vil den samlede årlige gylleproduktion være på ca m 3 gylle incl. vaskevand. Der produceres ingen anden form for husdyrgødning på ejendommen. Efter opførelse af ny gylletank på 3000 m 3 vil den samlede opbevaringskapacitet på Højmarken 24 blive på i alt 6200 m 3 ekskl. opbevaring under stalde. Den samlede opbevaringskapac i- tet er tilstrækkelig til i alt 12,4 mdr. s produktion. Opbevaringen af husdyrgødning skal til enhver tid foretages efter gældende lovgivning. Evt. nye krav til overdækning, krav til flydelag eller andre forhold skal indarbejdes i driften i det omfang der gennem lovgivning stilles krav herom. På ejendommens gylletanke tilstræbes hurtig og effektiv etablering og vedligeholdelse af flydelag med bedst egnede materialer som f.eks. snittet halm eller løs leca. Det vurderes, at der på baggrund af produktionen, dens beliggenhed og indretning ikke er behov for yderligere foranstaltninger i forhold til opbevaringen af husdyrgødning.

8 8 3.5 Arealforhold Bedriftens areal til udbringning af husdyrgødning fremgår af tabel 3. Af det angivne udbringningsareal fratrækkes pt. ca. 13 ha, som planlægges udtaget til brak. Hele udbringningsarealet incl. periodevis udtaget brak fremgår af bilag 1a og 1b. Det aktuelle udbringningsareal bliver således ca. 113,0 ha. Det udtagne areal kan evt. inddrages som udbringningsareal ved dyr k- ning af nonfood-afgrøder. Tabel 3: Oversigt over bedriftens dyrehold og areal efter udvidelse. Udbringningsarealet er det areal, der er til rådighed for udbringning af husdyrgødning. Adresser Ejendomme: Højmarken 24, 8900 Randers Hammershøjvej 11, 8900 Randers (Århus amt) DE (beregnet efter ) 319,0 DE 0,0 DE Ejendommens areal (ha) 101,0 ha 43,5 ha Udbringningsareal (ha) 85,5 ha 40,5 ha I alt: 319,0 DE 144,5 ha 126,0 ha Som det fremgår af tabel 4, er der udover de ejede arealer indgået aftaler om overførsel af husdyrgødning. Aftalerne er indgået som et-årige aftaler. Arealerne er indtegnet på bilag 1a og 1b. Tabel 4: Oversigt over aftaler der er indgået til udbringning af husdyrgødning efter udvidelse. Navn og adresse Ha Dyreenheder 1) Carsten Stoustrup, Tindbæk Fælled 17, 8900 Randers 11,20 ha 15,7 de 2) Kristian Poulsen, Stadionvej 46, 8830 Tjele (øko) 11,36 ha 7,9 de 3) Niels O Mortensen, Højmarken 9, 8900 Randers 21,97 ha 28,5 de 4) Børge Jensen, Nr. Ålumvej 18, 8900 Randers (øko) (Århus amt) 16,06 ha 11,2 de 5) Leif Bodilsen, Nr. Ålumvej 11, 8900 Randers (øko) (Århus amt) 47,92 ha 33,5 de 6) Frisenvoldvej 26, 8900 Randers (Århus amt) 70,00 ha 67,7 de I alt 178,51 ha 164,5 de For aftalerne 1-4 har Carsten Johnsen forpligtiget sig til at udbringe gylle. For aftale 5 og 6 er der indgået skriftlig aftale om overførsel på arealerne, når gylle fra produktionen er tilstede. Aftalerne er indgået, således at der parterne imellem er gensidig forpligtelse til at modtage/levere de beskrevne antal dyreenheder.

9 9 Som det fremgår af ovenstående tabel anvendes en del af arealerne til økologisk planteavl, det betyder at der fra konventionel landbrug ikke kan modtages mere husdyrgødning end svarende til 70 kg total kvælstof pr ha. For de aftalearealer, der tilhører Carsten Stoustrup, er en del beliggende ned til Vejlebækken. De arealer, som ligger indenfor 30 m fra bækken bliver anvendt som vedvarende græs, og får ikke tilført andet husdyrgødning end fra græssende kreaturer. Der vil i forbindelse med udvidelsen ikke blive foretaget ændringer i arealanvendelsen på de indtegnede arealer bortset fra, at anvendelsen af husdyrgødning på det sammenhængende areal på ca. 11 ha umiddelbart øst for Nøragervej 18 er reduceret til 0,7 DE/ha, jf. nedenstående kortudsnit. Nøragervej 18 Det betyder, at ca. 8 DE skal fordeles på de øvrige ejede arealer. Dette er indarbejdet i udvaskningsberegningerne, jf. afsnit 5.4. Beregninger af landbrugslovens arealkrav fremgår af nedenstående tabel. For nudriften er det forudsat, at den tidligere harmonigrænse på 1,7 DE/ha samt den tidligere beregning af dyree n- heder anvendes. For driften efter udvidelsen er det forudsat at der anvendes den nuværende harmonigrænse på 1,4 DE/ha, jf. bekendtgørelse nr. 604 af 15. juli Tabel 5: Beregning af Landbrugslovens arealkrav for ejendommen før udvidelse (249 DE) og efter udvidelse (319 DE) Beregningen er foretaget under forudsætning af en harmonigrænse på 1,7 DE/ha før og 1,4 DE/ha efter udvidelse. Krav før (ha) Krav efter (ha) 25% af harmoniarealet for husdyrholdet i intervallet DE 17,65 ha 21,43 ha 60% af harmoniarealet for husdyrholdet i intervallet DE 100% af harmoniarealet for den del af husdyrholdet, der overstiger 250 DE 45,53 ha 55,71 ha 0,0 ha 49,29 ha Arealkrav i alt (Landbrugsloven 1999) 63,18 ha 126,43 ha

10 10 Den del af arealkravet der efter udvidelsen ikke kan opfyldes på Højmarken 24 (126,43 ha 85,5 ha = 40,93 ha) udgør 32 pct. af arealkravet og kan derfor opfyldes på anden ejet ejendom (Hammershøjvej 11), jf. bekendtgørelse nr. 623 af 26.juli Tabel 6: Beregning af kravet til udbringningsareal (harmoniareal) for bedriften før og efter udvidelse. Før udvidelse er DE beregnet efter reglerne før , mens der efter udvidelse er regnet med de nuværende regler efter Før Efter 1. Samlet antal dyreenheder på bedriften 249,0 DE 319,0 DE 2. Aftaler om overførsel af husdyrgødning 70,2 DE 164,5 DE 3. Husdyrgødning til udbringning på bedriften (1 minus 2) 178,8 DE 154,5 DE 4. Max. antal DE pr. ha, jfr. husdyrgødningsbekendtgørelsen 1,7 DE/ha 1,4 DE/ha 5. Krav til udbringningsareal efter korrektion for overførselsaftaler (3 divideret med 4) 105,2 ha 110,4 ha Der ejes 126,0 ha, der kan anvendes til udbringning af husdyrgødning. Heraf anvendes der p.t. ca. 13 ha til brak. Med disse forudsætninger er kravet til harmoniareal opfyldt. Skal der braklægges større arealer, vil det ske med non-food afgrøder, alternativt vil der blive forpagtet brakarealer (fjernbrak). 3.6 Beskæftigelse Efter udvidelsen vil der blive to personer beskæftiget på ejendommen inkl. ejeren. 3.7 Forhold til regionplanlægningen og anden regulering Ejendommen Højmarken 24 og den overvejende del af udbringningsarealerne ligger i et område, der i Regionplanen er udpeget til primært jordbrugsområde. I nærheden af ejendommen er der ikke registeret naturmæssige forhold, der er beskyttet efter naturbeskyttelsesloven. Højmarken 24 og samtlige aftalearealer ligger i oplandet til Gudenåsystemet, som udmunder i Randers Fjord. Hammershøjvej 11 ligger i oplandet til Skals Å, som udmunder i Hjarbæk Fjord. I medfør af naturbeskyttelslovens 3 er der i nærheden af enkelte udbringningsarealer beskyttede områder. Beskyttelsen efter naturbeskyttelslovens 3 omfatter ferske enge, moser og mindre områder med overdrev. De beskyttede områder fremgår af bilag 3 og 4. Særlige beskyttelsesområder fremgår af bilag 3. Ca. 400 meter syd for ejendommen er der en sø på ca. 200 m 2, der er beskyttet efter naturbeskyttelslovens 3. Godt 1000 meter SØ for ejendommen løber Søndervium Skovbæk, der er basismålsat som karpefiskevand (B3). Bækken har udløb til Nørreå-systemet, der er basismå l- sat som laksefiskevand (B2).

11 11 Ca meter N for ejendommen løber Vejlebækken. Langs bækken ligger der udbrin g- ningsarealer (både ejede og aftale arealer). Vandløbet er målsat som B1 som gyde- og opvækstvand for laksefisk. Der findes ingen EU-fuglebeskyttelses- eller Ramsarområder, hverken i nærheden af produktionen eller udbringningsarealer. Der er i en afstand af ca meter fra anlægget et EFhabitatområde, der er sammenhængende med et areal, der i regionplanen er udpeget som særligt beskyttelsesområde. En del af arealerne tilhørende Carsten Stoustrup og Leif Bodilsen er beliggende i habitatområde. De øvrige arealer er ikke beliggende indenfor habitatsområde. (se bilag 3). Arealerne på Hammershøjvej 11, samt aftalearealerne tilhørende Børge Jensen, Leif Bodilsen og Frisenvoldsvej 26 ligger i Århus amt. Ca. 900 meter SV for ejendommen er der beskyttelsesværdige kulturmiljøer (kulturlandskab Skjern Hovedgård Tindbæk). Ingen af udbringningsarealerne ligger indenfor områder med særlig drikkevandsinteresser (OSD områder). 3.8 Naboafstande Efter etablering af stald og gylletank vil der være følgende afstande til naboer (indenfor 800 meter). Afstandene er målt fra det sted på produktionsanlægget, der er nærmest de angivne adresser. Højmarken 22 Højmarken 18 Højmarken 14A Højmarken 14B Højmarken 16 Højmarken 25 Højmarken 30 Højmarken 21 Højmarken meter ØNØ 680 meter SSØ 180 meter S 260 meter S 550 meter SSV 600 meter N 420 meter N 610 meter NNV 690 meter SSØ Den nærmeste samlede bebyggelse (sydlige udkant af Tindbæk) ligger SSV for ejendommen i en afstand af ca meter. 3.9 Transport Antallet af transporter fremgår af tabel 7.

12 12 Tabel 7: Det årlige antal transporter til og fra ejendommen, opgjort før og efter udvidelse. Antal før udvidelse Antal efter udvidelse Lastbil Traktor Lastbil Traktor Husdyrgødning Foder Fyringsolie/brændstof Handelsgødning 5 5 Husdyr til/fra ejendommen Andet Transport i alt Udover ovenstående er der et begrænset antal transporter i forbindelse med markarbejde, hvor der ikke anvendes offentlig vej. Maskinparken står på Højmarken 24. I forbindelse med mar k- arbejde på Hammerhøjvej 11 er det nødvendig at benytte offentlig vej. Transport med traktor mellem de to ejendomme, samt de arealer der er indgået aftale om overførsel af husdyrgødning, vil fortrinsvis foregå i forbindelse med forårsarbejde og høst. Som det fremgår af bilag 1a vil den største del af gylletransporterne foregå indenfor kort afstand fra ejendommen. Transport med lastbil vil fortrinsvis benytte Højmarken og videre ad vejen til Hammershøj. Transporter af gylle over større afstande end 10 km fra produktionsanlægget skal ifølge bekendtgørelse nr. 824 af (bekendtgørelse om husdyrhold og arealkrav) foregå med las t- bil eller et påhængskøretøj hertil. Det betyder, at ca tons gylle årligt til Frisenvoldvej 26 skal transporteres på denne måde Forbrug Opgørelsen af forbrug af vand og energi i tabel 8 omfatter både Højmarken 24 og Hammershøjvej 11. Langt den største del af resurseforbruget sker på Højmarken 24. Kun en mindre del af brændstof anvendes til markdriften på Hammershøjvej 11.

13 13 Tabel 8: Ejendommens årlige forbrug af vand og energi før og efter udvidelse. Mængde før udvide lse Mængde efter udvidelse Vand: Husholdning (begge ejendomme) Drikke og vaskevand (kun Højmarken) Markvanding 180 m m m 3 0 m m m m 3 0 m 3 Energi: El Fyringsolie / brændstof kwh 70 tons kwh 130 tons Stigningen i vandforbruget relaterer sig udelukkende til et øget forbrug som følge af flere grise på ejendommen, samt et større behov for rengøring. Stigningen i elforbruget skyldes dels et større behov for fremstilling af foder, dels at der skal anvendes el til ventilation af de nye sta l- de. Udvidelsen af slagtesvineproduktionen forventes ikke at påvirke elforbruget udover, at der skal fremstilles mere foder Anvendelse af renere teknologi I forbindelse med opførelsen af produktionsanlægget i 1998 blev der anvendt den teknologi, der på det tidspunkt gav det mindst mulige forbrug af ressourcer. Eksempelvis er der anvendt ventilationssystem med mindst mulig energiforbrug samt vådf odringsanlæg, der muliggør brug af vådmineraler, som bl.a. medfører mindre fosforforbrug. På den baggrund vurderes der ikke mulighed for yderligere begrænsning af ressourcerne. Ved gennemførelse af udvidelsen oplyses det af ansøger, at der i planlægningen af staldsystemet vil blive anvendt de konstruktioner og tekniske komponenter, der sikre at ressourceforbruget reduceres mest muligt Affald m.v. Ejendommen Højmarken 24 er tilsluttet kommunal affaldsordning. Emballage og kemikalierester bortskaffes til kommunal modtageplads eller sendes retur til leverandør. Olie- og kemikalieaffald opbevares i henholdsvis tromler og aflåst kemikalierum og afleveres til kommunale modtagepladser. Medicin opbevares i køleskab. Medicinrester forekommer i meget begrænset omfang, sammen med kanyler afleveres de på kommunal modtagestation eller sendes retur med dyrlæge. På ejendommen Hammershøjvej 11 er husholdningen tilmeldt dagrenovation, derudover benyttes kommunens miljøstation til aflevering af storskrald.

14 14 Døde dyr opbeva res under overdækning, indtil de afhentes til destruktion. Afhentningen foretages hurtigst muligt og senest efter en uge. Handelsgødning afhentes på grovvarevirksomhed umiddelbart inden udbringning Spildevand m.v. Rengøring af maskiner foretages på betonplads, vand herfra opsamles i gyllebeholder. Spildevand fra husholdninger ledes via septiktank til nedsivningsanlæg. I staldbygningerne er der etableret bad og toilet. Spildevand herfra behandles som øvrigt husspildevand. Marksprøjte rengøres indvendig med vand, hvorefter vaskevand udsprøjtes på marken. Udvendig rengøring af sprøjteudstyr sker på samme vaskeplads som for øvrige maskiner. Afløb fra gange i stalde, foderrum mm, hvor der er risiko for spild af foderrester eller lignende, ledes til gyllekanaler eller direkte til forbeholder, hvorfra det pumpes til gyllebeholder. Omkring ejendommens bygninger er der arealer med fliser. Overfladevandet herfra bortledes med dræn. Tagvand bortledes til vandhul 200 meter øst for ejendommen. 4 Vurdering af påvirkning i forhold til naboer og næromgivelser 4.1 Landskab Ejendommen Højmarken 24 er beliggende indenfor områder, der i Regionplanen er udlagt til primær landbrugsområde. En udvidelse af bygningsmassen vil ikke være i modstrid med Regionplanen. Landskabet omkring gården er fladt. Ca. 500 meter nord, syd og vest for ejendommen er området let skrånende til bakket med slugter, hvor der er skov og naturområder beskyttet af naturbeskyttelseslovens 3. Omkring ejendommen ligger der flere ejendomme, der i større eller mindre grad drives med erhvervsmæssigt dyrehold. Derudover anvendes flere mindre eller nedlagte landbrugsejendomme udelukkende til beboelse. Dimensionerne på den nye stald og gyllebeholder er i forhold til den øvrige bygningsmasse på ejendommen beskeden. Bygningen vil ikke blive markant eller dominerende, hverken i forhold til bygningerne på Højmarken 24 eller de øvrige landbrugsejendomme i området. Der vil i forbindelse med byggeriet blive inddraget beplantning omkring bygningerne i det omfang, det vil bidrage til en bedre synsmæssig oplevelse af det samlede anlæg. Der vil i det nødvendige omfang blive inddraget ekspertise i forbindelse med planer for beplantning. Formålet med beplantningen vil være at fremhæve og forskønne den arkitektoniske fremtræden af he le bygningssættet, samt evt. skærme for elementer der kan have en uheldig synsmæssig virkning. Det vurderes, at projektets landskabelige effekt vil være acceptabel.

15 Transport Det anslås, at antallet af lastbiltransporter til/fra Højmarken 24 øges med 137 stk. pr år, jf. tabel 7. Det svarer til en fordobling. Forøgelsen sker på gylletransport til aftalearealet på Frisenvoldvej 26 og på transport af foder og dyr til/fra ejendommen. Det fremgår af samme tabel, at traktortransporter forøges med 95 læs. Forøge lsen er her på ca. 27 pct. Stigningen er først og fremmest relateret til udkørsel og transport af husdyrgødning. Udbringning af gylle vil i videst muligt omfang blive foretaget indenfor normal arbejdstid. I miljøgodkendelsen er anført som vilkår, at transport af gylle og grise til og fra ejendommen skal ske ad den private vej til Højmarken 24. Ansøger anfører, at andre former for transport vil i de fleste tilfælde blive foretaget af samme vej. På baggrund af ovenstående vurderes det, at transporten ikke vil være til gene for de omkringboende. John Nielsen, Højmarken 22, bor øst for Højmarken 24 og anfører i sit indlæg til idefasen bl.a., at vejen syd om nr. 24 og videre til asfaltvejen mod vest er en del af det private vejnet (den private fællesvej) i området. Bjerringbro Kommune anfører i sit svar af 19. september 2002, at eventuelle tvistigheder om færdselsrettigheder til den private fællesvej er et privatretsligt anliggende, som Bjerringbro Kommune som vejmyndighed ikke kan tage stilling til. Eventuelle tvistigheder herom henhører under domstolene ved civilretsligt søgsmål. Amtet tilslutter sig kommunens vurdering og har ikke yderligere kommentarer hertil. 4.3 Forbrug og affald Forbrug af vand og energi er i forhold til de gennemsnitstal, der findes for området, i den lave ende. Det hænger givetvis sammen med at hele produktionsapparatet er opført indenfor den seneste 5 år, og at der i planlægningen af den nye bygning vil blive taget de nødvendige hensyn, således at energiforbruget i produktionen begrænses mest muligt. Olieprodukter opbevares i beholdere placeret på betongulv i maskinhus. Kemikalier opbevares i aflåst rum. Medicin anvendes i meget begrænsede mængder i forbindelse med behandling af sygdomme, opbevaring foretages i køleskab. Der er i miljøgodkendelsen stillet krav om, hvordan bortskaffelse og opbevaring af affald til afhentning skal foregå. Håndtering af affald fremgår af punkt 6 i miljøgodkendelsen. På den baggrund vurderes det, at udvidelsen ikke giver uacceptable miljøpåvirkninger for så vidt gælder forbrug og affald. 4.4 Lugt De primære lugtkilder, der findes på et svinebrug, er stalde og gyllebeholdere. Miljøstyrelsen har fastsat vejledende afstandsgrænser med hensyn til lugtgener for svinebrug (Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 4, 1997). For be boelsesejendomme i det åbne land bemær-

16 16 ker Miljøstyrelsen, at den vejledende afstand for svinebrug kan reduceres til det halve, idet der må accepteres en større lugtemission for enkeltboliger på landet. Tages der udgangspunkt i de vejledende afstandsgrænser, vil afstanden for et svinebrug på 392 DE (beregnet efter normerne gældende før ) være ca. 210 m. Idet svineproduktionens drifts- og staldtekniske forhold bygger på nyeste teknologi på området, giver vejledningen mulighed for en yderligere reduktion af afstandsgrænsen. Danmarks Meteorologiske Instituts registreringer af vindforholdene i området i perioden viser følgende hyppighed af de forskellige vindretninger på Station Foulum: NNØ: 3,6 % ØNØ: 5,7 % Ø: 8,0 % ØSØ: 7,9 % SSØ: 7,9 % S: 8,9 % SSV: 10,7 % VSV: 14,8 % V: 14,5 % VNV: 7,9 % N: 4,2 % En opgørelse af dominerende vindforhold siger noget om, hvor ofte der i en given retning vil være risiko for lugtgener. Opgørelsen viser således, at der hyppigst kan forventes lugtgener i retning Ø-NØ. De største lugtgener fra staldene vil dog typisk være i forbindelse med varme sommerdage uden nævneværdig vind. Her er lugtpåvirkningen uafhængig af retning. Den planlagte udvidelse foretages vest for eksisterende svinestalde og dermed længst muligt væk fra nærmeste naboejendom mod øst, som ud fra data over vindhyppighed oftest vil være udsat for lugtpåvirkning. Nærmeste nabobeboelse mod syd (Højmarken 14A) ligger ca. 210 m fra den nærmeste del af den nye stald og ca. 250 m fra centrum af staldområdet med de to svinestalde. Med et kompakt samlet staldområde som planlagt på Højmarken 24 vurderes det, at afstandsmåling fra centrum af staldområdet er det bedste udgangspunkt for beregning af afstanden, men det kan desuden konstateres, at den vejledende afstandsgrænse også overholdes til den nærmeste del af stalden. Afstandene til Højmarken 22 og 14B er henholdvis ca. 280 m og 320 m, målt fra centrum af staldområdet. Øvrige nabobeboelser ligger længere væk. På baggrund af ovenstående vurderes det, at lugtgenerne fra staldventilationen ikke vil give anledning til uacceptable gener for nabobeboelser. Der vil forekomme lugtgener ca. en gang om måneden i forbindelse med udslusning og pumpning af gyllen fra stalden til gyllebeholderen. Disse lugtgener vil kunne begrænses for de omkringboende, idet der i miljøgodkendelsen er stillet vilkår om, at udslusning og pumpning af gylle fra stald til gyllebeholder så vidt muligt skal foretages på tidspunkter, hvor vinden bærer lugten væk fra de nærmeste naboejendomme. Opbevaring af gylle i gyllebeholdere må ikke give anledning til lugtgener, idet der i miljøgodkendelsen er stillet vilkår om, at der til stadighed skal være et tæt flydelag på beholderne. Der vil dog i forbindelse med udbringning af gyllen opstå kortvarige lugtgener. Af hensyn til de nærmeste naboer har Amtet betinget sig, at der i miljøgodkendelsen stilles vilkår om nedfæld-

17 17 ning af gylle på ubevokset ( sort ) jord for de arealer, der hører til ejendommen Højmarken 24. Samlet vurderes det på baggrund af ovenstående, at der ikke vil opstå uacceptable lugtgener som følge af udvidelsen. Der foregår en intensiv produktudvikling vedr. rensning af staldluften for ammoniak og lugtstoffer, og en sådan løsning vurderes at ville være teknisk og økonomisk realistisk mulighed inden for få år. Det vurderes dog, at der endnu ikke er basis for at stille vilkår om rensning af staldluften, men opmærksomheden henledes på,at kommunen i miljøgodkendelsen stiller vilkår om at..forebygge eller begræ nse virksomhedens forurening ved kilden ved anvendelse af den til enhver tid værende reneste teknologi. 4.5 Støv Støv fra foder forventes ikke at være til gene for omkringboende. Al foder blandes på ejendommen, og der anvendes vådfoder til alle grise. Det vil også være tilfældet i den nye stald. Mineraler håndteres ligeledes som vådprodukter. På ejendommen anvendes der meget begrænsede mængder strøelse. Da langt den største del af den nødvendige transport til og fra ejendommen foregår af egen tilkørsel til Højmarken, forventes vejstøv ikke at ville give anledninger til gener for omkringboende. Det vurderes samlet, at udvidelsen ikke vil give anledning til støvgener for omkringboende. 4.6 Støj Der vil være periodisk støj i forbindelse med foderfremstilling, fodr ing og transport. Desuden vil der være støj af mere vedvarende karakter fra ventilationsanlægget. Ventilationsanlægget er et undertryksanlæg, som er det mekaniske anlæg, der støjer mindst. Virksomhedens eksterne støjbelastning skal overholde nærmere fastsatte støjkrav, som beskrevet i miljøgodkendelsen. Det fremgår blandt andet, at der skal overholdes skrappere støjgrænser om natten end i dagt i- merne. Såfremt tilsynsmyndigheden finder det nødvendig, skal virksomheden foretage støjmålinger, der dokumenterer at støj kravene er overholdt. Dokumentationen skal udføres efter de til enhver tid gældende vejledninger fra Miljøstyrelsen. Afstanden til den nærmeste nabobeboelse er målt fra nærmeste del af stalden - ca. 210 meter. På baggrund af ovenstående vurderes det, at der ikke vil opstå uacceptable gener for beboelser på naboejendomme. 4.7 Fluebekæmpelse Der er ikke konstateret problemer med fluer. Det fremgår som et vilkår i miljøgodkendelsen, at der skal foretages en effektiv fluebekæmpelse på ejendommen i overensstemmelse med retningslinierne fra Statens Skadedyrslaboratorium.

18 18 5 Vurdering af kvælstof- og fosforudledning til omgivelserne 5.1 Kvælstoftab ved ammoniakfordampning (emission) Ammoniakfordampning før og efter udvidelse af produktionen er beregnet efter normtal fra Danmarks Jordbrugsforskning (DJF Rapport nr. 36, 2001 Kvælstof, fosfor og kalium i husdyrgødning normtal 2000). Udvidelsen med 900 slagtesvin sker indenfor eksisterende bygninger. Ifølge normtallene vil udvidelsen på 900 slagtesvin medføre en øget ammoniakfordampning fra stalden på ca. 400 kg kvælstof pr. år. I smågrisestalden skal der etableres delvis spaltegulv. I dette staldsystem er der mindst mulig våd overflade, hvilket medfører lavest mulig ammoniakfordampning af de normalt anvendte staldsystemer. I den ny husdyrgødningsbekendtgørelse, som trådte i kraft den , skærpes reglerne vedr. flydelag på gylletanke. Et godt tæt flydelag er af afgørende betydning for minimering af ammoniaktabet. På ejendommens gylletanke tilstræbes hurtig og effektiv etablering og vedligeholdelse af flydelag med bedst egnede materialer som f.eks. snittet halm eller løs leca. Udbringning af gylle sker med slæbeslanger. På ca. 20 % af arealet udbringes gyllen på sort jord, mens der er plantedække på ca. 80 % af arealet ved udbringning. På arealerne tilhørende Højmarken 24 vil udbringning på sort jord ske med nedfælder. Udbringningen planlægges i øvrigt til i videst muligt omfang at foregå under forhold, der begrænser fordampningen (fugtigt, overskyet vejr). På sor t jord, hvor der ikke nedfældes, nedbringes gyllen hurtigst muligt eller senest inden 6 timer jf. udkast til ny husdyrgødningsbekendtgørelse. Tabel 9: Årlig emission af ammoniak fra stald, lager og mark før og efter udvidelse. Før udvidelse Efter udv idelse Ændring Emission fra stald 3298 kg N 4656 kg N 1358 kg N Emission fra lager 405 kg N 627 kg N 222 kg N Emission ved udbringning 1148 kg N 1005kg N -143 kg N Samlet emission 4851 kg N 6288 kg N 1437 kg N Den samlede forøgelse af ammoniakfordampningen er på ca kg, hvilket primært stammer fra staldene. Mængden af udbragt gylle på egne arealer ændres ikke som følge af udvide l- sen, men den del af gyllen, som udbringes på sort jord på Højmarken 24, skal nedfældes efter udvidelsen, hvilket bevirker et mindre fald i ammoniakfordampningen. Da arealet med gylleaftaler stiger efter udvidelsen, vil det samlede ammoniaktab fra udbringning på disse arealer stige, men tabet pr. ha vil være det samme. 5.2 Kvælstofnedfald (deposition) Kvælstofdepositionen som følge af emissionen fra anlægget er beregnet før og efter udvidelse. For EF-habitatområde nr. 30 øges den beregnede deposition fra ca. 0,28 kg kvælstof/ha/år til 0,36 kg kvælstof/ha/år i den del, der ligger nærmest ejendommen i en afstand af ca m. Samme størrelsesorden er beregnet for det særlige beskyttelsesområde nord og vest for ejendommen. For det nærmeste vandhul (ca. 225 m øst for ejendommen) øges depositionen fra ca. 3,5 kg kvælstof/ha/år til ca. 4,5 kg kvælstof/ha/år.

19 19 Depositionen fra udbringning af husdyrgødning vil med den anvendte udbringningsteknik alene kunne registreres meget lokalt og kan derfor kun have skadelig effekt, hvis de direkte grænser op til næringsfattige naturtyper. Baggrundsdepositionen i området er ca. 18 kg kvælstof/ha/år. 5.3 Vurdering af kvælstofdepositionens effekt på beskyttede naturtyper Habitatområdet i Nørreådalen med Hammershøj Teglværk i baggrunden. Lokaliteten med Gul Stenbræk til venstre foran pilebuskene. Nord for ejendommen i en afstand af godt 1 km ligger en del af EF-habitatområde nr. 30: Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals Ådal. Af elementer, der indgår i udpegningsgrundlaget for den del af habitatområdet, der ligger mellem ejendommen og Hammershøj, er damflagermus, stor kærguldsmed, bæklampret, odder og den rødlistede og fredede plante Gul Stenbræk. Gul Stenbræk har tilbage i Danmark kun 7 voksesteder. Den beregnede merdeposition af kvælstof i habitatområdet som følge af udvidelsen er beregnet til 0,08 kg kvælstof/ha/år tættest på ejendommen. Vokselokaliteten for Gul Stenbræk er mere end 2 km fra ejendommen, hvor N-depositionen som følge af udvidelsen vil være helt uvæsentlig. De nævnte dyrearters levevilkår vurderes ikke at ville blive berørt af den svagt forøgede deposition. De øvrige naturområder i habitatområdet nord for ejendommen er robuste ferskenge, hvor det vurderes, at tålegrænsen for N-deposition er væsentligt højere end den aktuelle, så udvidelsen vil ikke få konsekvenser for naturkvaliteten i disse enge. Mange af engene har dominans af

20 20 græsarterne Mosebunke, Knæbøjet Rævehale, Rapgræs og Lav Ranunkel, alle arter, der er tolerante over for kulturpåvirkningen. Det fremgår af afsnit 3.5, at de arealer, der ligger indenfor 30 m fra Vejlebækken, friholdes for udbringning af husdyrgødning. Det vurderes, at landbrugsdriften på det øvrige areal nær bækken ikke er i strid med beskyttelsesinteresserne, herunder grundlaget for udpegningen af habitatområdet. Nord og vest for ejendommen er der i Regionplanen for Viborg Amt udpeget et særligt beskyttelsesområde. Udpegningen tjener til at sikre ovennævnte habitatområde, men også dalstrøgenes funktion som spredningskorridorer. Udvidelsen vurderes ikke at ville påvirke det særlige beskyttelsesområdes funktion som spredningskorridor. Inden for en radius på 1 km findes 7 små vandhuller. Det drejer sig om mere eller tilgroede eller udtørrede småsøer. I flere tilfælde er der deponeret metal og jordfyld i vandhullerne. Ingen af vandhullerne har væsentlig naturkvalitet. Det vurderes, at N-depositionen er uden betydning for vandhullernes udvikling. 5.4 Kvælstofudvaskning til grundvand Udvaskning af kvælstof til grundvandet afhænger af en række faktorer samt samspillet mellem disse. Nedbørsforholdene er bestemmende for vandgennemstrømningen i jorden, mens jordtype og dyrkningspraksis mht. afgrødevalg og gødskning er bestemmende for tidspunkt og mængde af kvælstof, som kan udvaskes fra rodzonen. Af disse faktorer er det kun jordtypen som er statisk, og der vil derfor være variation i kvælstofudvaskningen fra år til år. Der er foretaget udvaskningsberegninger ved hjælp af modellen Simmelsgård IIIB, som bygger på de sammenhænge, der er fundet mellem målte udvaskningsresultater og dyrkningsforhold på forsøgsstationer under danske forhold. Beregningerne bygger på en række forudsætninger om blandt andet afgrødesammensætning, jordtype og gødningstildeling. Beregningen er opdateret med de harmoniregler og gødskningsnormer, som er gældende fra Der er indregnet 33% reduktion af nitrat mellem rodzonen og nydannet grundvand. Resultatet er vist i tabel 10. Udvaskningsberegningen er gældende for både før og efter udvidelsen på ansøgers arealer, da der ikke forventes nogen ændring i afgrødesammensætning eller gødningstilførsel som følge af udvidelsen. Dog indeholder projektet en halvering af gylletilførslen på 11 ha ejet areal ved Nøragervej 18 og en forudsætning om, at 3 ha i samme område forbliver braklagt.

21 21 Tabel 10: Oversigt over udvaskningsberegninger. Område Areal ved Nøragervej 18 Øvrige areal til Højmarken 24 + Hammershøjvej 11 Arealstatus efter udvidelse Udvaskning (kg kvælstof/ha/år) Drikkevandsinteresser Ha udbringnin g- sareal Jordtype Nitratkoncentration i rodzonen (mg/l) Nitratkoncentration i nydannet grundvand efter 33% reduktion (mg/l) Ejet areal OD 11 JB Ejet areal OD 115 JB Som det fremgår af tabellen, resulterer udvaskningen fra arealerne ved Nøragervej i en nitratkoncentration på 36 mg/l i nydannet grundvand. For de øvrige arealer bliver koncentrationen 45 mg/l i nydannet grundvand. I forbindelse med udvidelsen indgås udover de eksisterende gylleaftaler to nye aftaler. Der er ikke udarbejdet udvaskningsberegninger for aftalearealerne. Ingen af aftalearealerne i Viborg amt ligger indenfor Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) eller vandindvindin g- soplande, og arealerne er med samme jordtype som de ejede arealer. På denne baggrund vurderes det, at udvaskningen er på niveau med de ejede arealer. Kvælstoftilførslen i form af handels- og husdyrgødning er begrænset af de til enhver tid gældende kvælstofnormer og N-udnyttelseskrav i husdyrgødning, som fastsættes i Bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække. Som led i gennemførelsen af Vandmiljøplan II er kvælstofnormerne generelt reduceret. Samtidig er kravet til udnyttelse af kvælstof i husdyrgødning gradvis skærpet fra 60 % i 1998/1999 til 75 % inkl. eftervirkning i 2002/2003 (svinegylle). Da udbringningsarealerne ikke ligger i områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) eller vandindvindingsoplande, og den beregnede nitratkoncentration i nydannet grundvand ligger under 50 mg nitrat pr. l. vurderes det, at udvidelsen ikke vil give anledning til forringelse af drikkevandskvaliteten og dermed er forenelig med målsætningen for regionplanen. I forslag til regionplantillæg er der formuleret et vilkår, som skal sikre, at grænsen på 50 mg nitrat/l til nydannet grundvand ikke overskrides. I vilkåret er den angivne nitratkoncentration omregnet til en årlig udvaskning fra rodzonen på højst 67 kg kvælstof pr. ha.

22 Kvælstofudvaskning til vandløb og fjorde En del af det kvælstof, der udvaskes fra udbringningsarealerne, føres til vandløb og fjorde. Ejendommen Højmarken 24 og samtlige aftalearealer ligger i oplandet til Gudenåsystemet, som udmunder i Randers Fjord. Udvaskningen til vandløb vil ikke overstige ca. 5,4 kg kvælstof/ha/år. Kvælstoftilførslen vil ikke påvirke miljøtilstanden i de berørte vandløb i negativ retning. Århus Amt har ikke fastsat kvælstofkrav for tilførslen til Randers Fjord, men Århus Amt vurderer, at der er behov for mere end en halvering af kvælstoftilførslen til fjorden, for at målsætningen kan opfyldes. Den nuværende kvælstoftilførsel til Randers Fjord udgør kg kvælstof/ha/år (varierende med afstrømningen). Den beregnede udvaskning til vandløb fra Højmarken 24 og aftalearealer må således betegnes som lav og vurderes som acceptabel. Det ejede areal hørende til ejendommen Hammershøjvej 11 afvandes til Skals å-systemet, som udmunder i Hjarbæk Fjord. Viborg Amt har som målsætning, at kvælstoftilledningen til fjorden skal halveres. Det svarer til, at udvaskningen højst må udgøre 13 kg kvælstof/ha/år, hvilket projektet overholder. 5.6 Fosfortab til vandløb og fjorde Fosfor tabes først og fremmest fra landbrugsjorden ved erosion. Regnvand eller smeltevand transporterer jordpartikler, der indeholder fosfor, fra højereliggende marker til vandløbene. Desuden sker der tab ved nedvaskning af jordpartikler gennem drænene, og endelig kan jordfygning flytte fosfor til vandmiljøet. Et direkte tab til vandløbene af fosfor sker ved vandløbenes nedbrydning af åbrinkerne. Et tab af fosfor kan ske ved direkte udvaskning af fosfor opløst i jordvæsken. Størrelsen af tabet for den enkelte faktor er i størrelsesordenen 0-2 kg pr. ha årligt. Fosfortallene (Pt) på ansøgers egne arealer ligger generelt i det middelhøje område (2-4). En enkelt prøve er under Pt 2, og 7 prøver er over Pt 4. Der er i alt udtaget 40 prøver. Prøverne er sidst udtaget i 1997 på Højmarken 24 og i 2001 på Hammershøjvej 11. Ejendommens fosforbalance i marken er beregnet på baggrund af ejendommens aktuelle indhold af fosfor i foder, foderforbrug pr. kg tilvækst samt normtal for den fremtidige smågriseproduktion og fjernelse af fosfor fra marken med afgrøderne. Den aktuelle fosforproduktion fra slagtesvinene er 5 % lavere end normtallene. Fosforbalancen (tilførsel i husdyrgødning minus fjernet med afgrøderne) er beregnet til et årligt overskud på 18 kg fosfor/ha udbringningsareal. Ansøger har tilkendegivet, at han vil gå over til fytase og monocalciumfosfat-foder, hvilket skønsmæssigt kan reducere fosforoverskuddet til mindre end 5 kg/ha/år. Fosforudvaskningen har primært betydning for søer fjorde. De vandløb, som Højmarken 24 og aftalearealerne afvandes til, passerer ikke søer på vej mod Randers Fjord. For Randers Fjord er det ønskeligt, at fosfortilførslen nedsættes. For punktkilder er der opstillet et mål for den fremtidige tilførsel af fosfor til fjorden, men ikke for landbrugstilførslen. Også i relation til Hjarbæk Fjord/Limfjorden er det ønskeligt at begrænse fosforudvaskningen. Med den forbe drede fosforbalance, der planlægges, vurderes udvaskningen af fosfor at være på et acceptabelt niveau i relation til fjordene.

23 Aftalearealer i Viborg amt Aftalerne om overførsel af husdyrgødning til Carsten Stoustrup, Kristian Poulsen og Niels Ole Mortensen vil være uændrede i forhold til før udvidelse. Dog skal aftalerne justeres, så de nye harmonibestemmelser indarbejdes. 5.8 Udbringningsarealer i Århus amt Det ejede areal til ejendommen Hammershøjvej 11 samt aftalearealerne tilhørende Frisenvoldvej 26, Nr. Ålumvej 11 og Nr. Ålumvej 18 ligger i Århus amt. De to førstnævnte aftaler indgås i forbindelse med udvidelsen. De udbringningsarealer, der anvendes i forbindelse med disse aftaler, er vurderet med henblik på virkning på drikkevand, overfladevand og natur af Århus Amt, Natur og Miljø. Vurderingen fremgår af bilag 6 og 7 til VVM-redegørelsen. Arealer tilhørende Fussingø Statsskovdistrikt indgår i Århus Amts vurdering i bilag 6. Disse arealer er efterfølgende trukket ud af projektet og afløst af arealerne, som er vurderet i bilag 7. Århus Amt har ingen forbehold over for anvendelsen af udbringningsarealerne i Århus Amt. Dette er senest bekræftet efter afslutningen af den offentlige høring i sept-okt Kumulativ effekt Bjerringbro Kommune har som gennemsnit en dyretæthed på 1,3 DE/ha jf. Danmark Statistiks seneste opgørelse på kommuneniveau i forbindelse med landbrugstællingen i Det svarer til gennemsnittet for Viborg amt og er 0,3 DE/ha højere end gennemsnittet for landet som he l- hed. I nærområdet omkring ejendommen er der ikke forhold, der bevirker, at en kumulativ miljøeffekt vil have en særlig vægt i den samlede vurdering af udvidelsen. 6 Påvirkning af landbrugsstrukturen Ejendommen ligger i et typisk landbrugsområde hvor ejendommene dels bruges til mere eller mindre aktiv produktion og dels til beboelse. Projektet medfører en forøgelse i antallet af DE på ejendommen, og dermed behov for et større areal til udbringning af husdyrgødning. Det øgede krav til harmoniareal opfyldes gennem gylleaftaler i området. Udvidelsen medfører ikke nedlæggelse af andre ejendomme, men bedriften vil beslaglægge et større udbringningsareal. Det ansøgte ligger inden for rammerne af Landbrugsloven, der bl.a. skal sikre en hensigtsmæssig ejendoms - og bedriftsstruktur. Generelt betyder udvidelser af de store husdyrbedrifter, at antallet af bedrifter bliver reduceret. Det svarer til tendensen på landsplan; der bliver flere landbrugsbedrifter over 100 ha, og der bliver færre i mellemgruppen mellem 10 ha og 100 ha. Regionplanen indeholder ikke retningslinier, som regulerer disse forhold.