Kapitel 5 Regionaludvikling og migration. Strategisk miljøvurdering. SMV 2010 rapport

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kapitel 5 Regionaludvikling og migration. Strategisk miljøvurdering. SMV 2010 rapport"

Transkript

1 Kapitel 5 Regionaludvikling og migration Strategisk miljøvurdering SMV 2010 rapport Udarbejdet i forbindelse med aluminiumprojektet af Grønlands Selvstyres SMV arbejdsgruppe Grønlands Selvstyre Nuuk, september 2010

2 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning Datagrundlag Hvad er lokal og regional udvikling? Den geografiske dimension Regionale udviklingsstrategier Aluminiumsmelteren og konsekvenser for den regionale udvikling Mobilitet og migration Sociale netværk og ressourcepersoner Kultur og integration Infrastrukturinvesteringer i forbindelse med ny bydel og konsekvenser for de offentlige investeringer? Anbefalinger Referenceliste Kapitel 5 Regional udvikling og migration Side 2

3 1.0 Indledning Dette kapitel af den strategiske miljøvurdering skal belyse de positive og negative konsekvenser for den regionale udvikling i Grønland ved mulig etablering af en aluminiumsmelter ved Maniitsoq. Kapitlet vil redegøre for konsekvenserne for til- og fraflytningsområderne i forhold til migration af arbejdskraft til aluminiumsmelteren ved Maniitsoq. Herunder vurderes det, hvordan etableringen af en aluminiumsmelter kan påvirke den regionale udvikling i Grønland i relation til bosætningsmønstre og regionaludviklingsmæssige faktorer. I beskrivelsen fokuseres der på de regional- og socioøkonomiske konsekvenserne på det lange sigte, og derfor er der i vurderingen rettet fokus på driftsfasen i aluminiumsmelteværket (og til dels vandkraftværkerne). Naturligvis vil anlægsfasen ved både vandkraftværker, aluminiumssmelter og infrastruktur i en kortere årrække voldsomt forstærke den regional- og socioøkonomiske udviklingstendens, der forventes i konsekvens af placeringen af smelteren. Landsplanlægning og regionale udviklingsstrategier er helt centrale for den fremtidige udvikling både økonomisk og socioøkonomisk. I den forbindelse spiller anlæggelsen af storindustri eksempelvis en aluminiumsmelter derfor også en rolle og bør indgå i en sådan debat. Spørgsmålet om hvilken slags lokal og regional udvikling man ønsker i Grønland og for hvem, er ligeledes en central diskussion, som man politisk bør tage stilling til, før man kan vurdere, hvordan etableringen af en aluminiumsmelter bidrager til at opnå de politiske visioner for den regionale udvikling. Kapitlet vil derfor tage afsæt i en teoretisk ramme, hvor forskellige tilgange til lokal og regional udvikling diskuteres. 1.1 Datagrundlang Der er i forbindelse med aluminiumprojektet blevet udarbejdet en række analyser, som kapitlet tager delvist afsæt i. Disse analyser omfatter: Rapporterne fra den samlede Mobilitetsundersøgelse: Mobilitet i Grønland.Sammenfattende analyse (Nordregio, 2010). Kapitel 5 Regional udvikling og migration Side 3

4 To rapporter udarbejdet i opdrag af Greenland Development A/S og udført af Niras Greenland A/S med titlen "Økonomiske konsekvenser af etablering af aluminiumsindustri i Grønland" (Niras 2007) og Aluminiumsprojektets økonomiske betydning (Niras 2009). Tre rapporter udarbejdet i forbindelse med den regionale konsekvensanalyse: Effekt på kommunernes økonomi af aluminiumsprojektet (Copenhagen Economics, 2010); Regional konsekvensanalyse. Betydningen af etablering af en aluminiumsmelter i Maniitsoq på det grønlandske uddannelses- og kompetenceudviklingssystem (Grønlands Selvstyre, 2010a) og Regional social og samfundsmæssig konsekvensanalyse ved mulig etablering af aluminiumsmelter i Grønland (Grønlands Selvstyre, 2010b). Herunder en rapport udarbejdet af forskere fra Akureyri University: Social Impacts of an Aluminium Plant in East Iceland Main Findings, Prepared for comparison with a proposed aluminium plant in Maniitsoq RHA (Akureyri University, 2010). Kapitlet tager desuden afsæt i oplæg og diskussioner fra et regionaludviklingsseminar afholdt af SMV i januar 2008, samt en studietur til Island, hvor der blandt andet indgik besøg på Alcoa smelteren i Østisland, besøg i kommunen og interviews med islandske forskere. 1.2 Hvad er lokal og regional udvikling? Lokal og regional udvikling ligestilles ofte med økonomisk vækst, hvor faktorer som vækst i bruttonationalproduktet (BNP), indkomstgenerering og jobskabelse har været fremherskende indikatorer for regional udvikling. Men udvikling og vækst er ikke nødvendigvis det samme, og der bør derfor skelnes mellem disse to begreber. Vækst betyder at blive større, mens udvikling betyder at blive bedre en forøgelse af kvalitet og diversitet (Local Government Commission, 2004). Begrebet for lokal og regional udvikling har ændret sig over tid til at omfatte flere dimensioner end økonomisk udvikling. Særlig toneangivende for den bredere tilgang til lokal og regional udvikling, har været Brundtlandskommissionens definition af bæredygtig udvikling fra 1987: Kapitel 5 Regional udvikling og migration Side 4

5 En bæredygtig udvikling er en udvikling som opfylder nuværende generationers behov uden at bringe fremtidige generationers mulighed for at opfylde deres behov i fare ( ). I sidste ende er bæredygtig udvikling dog ikke nogen endegyldig tilstand af harmoni, men snarere en ændringsproces hvor udnyttelsen af ressourcerne, styringen af investeringerne, retningen for den teknologiske udvikling og institutionelle ændringer kommer i overensstemmelse med fremtidige såvel som nutidige behov (Brundtlandskommissionen, 1987). I bæredygtig udvikling tales der om tre gensidigt afhængige dimensioner: den økonomiske, den sociale og den økologiske. En af disse dimensioner må ikke undergrave vilkårene for udviklingen i de andre. Økonomisk vækst, god folkesundhed, sociale netværk, samt sikkert og levedygtigt miljø er alle grundlæggende forudsætninger for en bæredygtig udvikling (Nordisk Ministerråd, 2010). Siden er der kommet flere aspekter med, og man kan derved tale om en holistisk tilgang til regional udvikling, som inkluderer en balanceret integration mellem de økonomiske, sociale, økologiske, politiske og kulturelle dimensioner. Især kultur og samfundsværdier er grundlæggende for den måde forandring og udvikling foregår på, og den kulturelle dimension er derfor helt central for bæredygtighedsbegrebet. Særligt i de tynd befolkede, perifere områder spiller kulturen ofte en særdeles stor rolle for befolkningens identitet og samfundsopfattelse og for den måde, bæredygtige forandringsprocesser kan foregå på. I dette kapitel bruges den holistiske tilgang til konsekvenserne for den regionale udvikling i forbindelse med den mulige etablering af en aluminiumsmelter i Maniitsoq. Dog vil fokus være på de socioøkonomiske og regionaløkonomiske aspekter, da de sundhedsmæssige, kulturhistoriske, miljømæssige og naturmæssige aspekter behandles mere dybdegående i SMV ens andre kapitler. 1.3 Den geografiske dimension En vigtig faktor, når man taler om regional udvikling, er den geografiske dimension. For lige meget, hvordan man definerer lokal og regional udvikling, så er det et geografisk fænomen, som ikke foregår i et isoleret rumligt vakuum. Mange sociale, økonomiske, politiske, kulturelle og økologiske processer Kapitel 5 Regional udvikling og migration Side 5

6 foregår for eksempel ikke blot internt i regionen, men vil ofte foregå i både mindre og større skala på tværs af regioner og lokalsamfund. De geografiske forhold i et område betinger, hvorfor og hvordan regionale udviklingsprocesser sker over tid og rum, og det er ofte lokale forhold, som viser sig at have afgørende betydning for om en region klarer sig godt eller dårligt (Pike et al., 2007). Disse forhold omfatter blandt andet: Politiske institutioner og deres performance. Regionalpolitiske tiltag. Infrastrukturforholdene. Udbud af kvalificeret arbejdskraft. Kompetencer. Sociale kvalifikationer. Befolkningstæthed. Ressourcegrundlag. Adgang til markeder, uddannelse, m.m. De geografiske forskelligheder betyder, at der ikke findes nogen blue print solution til at skabe regional udvikling, og det, der virker et sted, virker ikke nødvendigvis, hvis man overfører det til et andet sted. Det er derfor nødvendigt at tage udgangspunkt i kontekstspecifikke strategier. Dette betyder dog ikke, at man ikke kan lære af erfaringer fra lignende områder og situationer, men at man altid skal tilpasse det til de gældende forhold. For at opnå bæredygtige udviklingstiltag er det ligeledes vigtigt at inddrage både lokale, regionale og nationale aktører i arbejdet og derved kunne udvikle velintegrerede og helhedsorienterede udviklingsstrategier. 1.4 Regionale udviklingsstrategier Som nævnt i de to foregående afsnit er regional udvikling tværsektoriel og afhængig af den kontekst, som udviklingsprocessen foregår i. Men det vigtigste og helt basale at gøre sig klart er, hvad det er for en udvikling, man ønsker og for hvem? Er udviklingstiltaget for eksempel rettet mod en særlig målgruppe i befolkningen eller et særligt geografisk område, eller er det hensigten, at det skal forbedre levevilkårene for hele landet? I en traditionel industriel udviklingstilgang opererer man med kerne- og periferiområder. Kerneområderne, hvor aktiviteter og institutioner er Kapitel 5 Regional udvikling og migration Side 6

7 koncentreret, ses som drivkraften for den regionale udvikling, mens periferiområderne bidrager med ressourcer, så som landbrugsvarer, råstoffer eller arbejdskraft. En anden tilgang, hvor man søger at opnå en mere lige fordelt udvikling, er ved at placere offentlige institutioner og aktiviteter i yderområderne i stedet for kun at koncentrere aktiviteter i kerneområderne. Derved opnås en styrkelse af yderområderne og en mere spredt bosætning gøres mulig, da der vil være flere muligheder for beskæftigelse og uddannelse i flere områder. Udover koncentrering eller spredning af aktiviteter, så er en central udviklingsstrategi enten at søge at fremme en regional specialisering eller en regional diversificering. Ved regional specialisering satses der på den samme industri eller aktivitet i hele regionen, enten i form af mange små virksomheder eller institutioner eller en eller få store, som beskæftiger sig med det samme. På den måde opbygges ekspertise og erfaringer inden for ét felt, som kan gøre regionen særlig konkurrencedygtig på området. Der vil ligeledes være fordele i forhold til arbejdsmarkedet, hvor kompetenceudvikling og uddannelse kan tilpasses i forhold til behovet. I nyere tid satser man desuden i højere grad på det, man kalder R & D (research and development), hvor forskningsinstitutioner, der beskæftiger sig med forskning indenfor det område, som regionen er specialiseret inden for, placeres sammen med industrien for at fremme innovation på området. En af ulemperne ved regional specialisering er, at regionen vil være mere sårbar overfor shocks i form af markedsændringer og lignende. Ved regional diversificering søger man at fremme forskellige former for aktiviteter i en enkelt region. På den måde skaber man et mere dynamisk samfund og selvbåren lokalsamfund. Gennem diversificering skaber man et mere robust samfund, som vil være mindre sårbar overfor shocks, så som markeds fluktuationer, klimaforandringer, reformer, med mere. Da Landstinget i 2008 besluttede, at hvis man skal etablere en aluminiumsmelter i Grønland, så skal den placeres i Maniitsoq, har man valgt at sprede de økonomiske aktiviteter og derved styrke udviklingen i den mindste af de tre byer, som har været på tale Nuuk, Sisimiut og Maniitsoq. Ved at introducere aluminiumindustri i Grønland, kan man på nationalt niveau tale om en form for diversificering, men på lokalt og regionalt niveau, vil smelterens Kapitel 5 Regional udvikling og migration Side 7

8 størrelse betyde, at samfundet vil få karakter af at være et monoindustrielt samfund, hvor størstedelen af aktiviteter i lokalsamfundet vil blive mere eller mindre relateret til smelteren. På lokalt niveau er der derfor tale om regional specialisering. 2.0 Aluminiumsmelteren og konsekvenser for den regionale udvikling Aluminiumprojektet kan deles op i to faser, anlægsfasen og driftsfasen. Fokus for dette kapitel er som tidligere nævnt, det lange sigte for den regionale udvikling, og vægten lægges derfor på driftsfasen. Her skal blot nævnes, at på kortere sigt vil aktiviteter i anlægsfasen påvirke forholdene i Maniitsoq i de fire til fem år, konstruktionen af smelteren med mere står på. I anlægsfasen, hvor der skal bygges en smelter, to vandkraftværker og en ny bydel med omkring 700 boliger og en række offentlige institutioner, forventes det, at der vil være behov for mellem 2600 og 3300 arbejdere. Omkring 700 af konstruktionsarbejderne vil skulle bo og arbejde i Maniitsoq by, mens de resterende 2600 vil være placeret i arbejdslejre i nærheden af smelteren og vandkraftværkerne med begrænset adgang til Maniitsoq by. Langt størstedelen af disse konstruktionsarbejdere forventes at komme fra udlandet (Grønlands Selvstyre, 2010a+b). Ved etablering af en aluminiumsmelter i Maniitsoq forventes det, at der i driftsfasen vil skabes mellem 1100 og 1200 nye permanente arbejdspladser i Grønland. De 600 stillinger vil være direkte på smelteren, der vil være 50 ansatte på de to vandkraftværker, 100 stillinger i servicejobs tilknyttet til smelteren i form af catering, havnearbejdere og diverse servicefunktioner, og så regner man med stillinger i afledte erhverv (Niras, 2010). Størstedelen af de afledte erhverv, som i høj grad vil være at finde inden for det offentlige, vil være stillinger, som kommer til at ligge i Maniitsoq, men også andre grønlandske byer vil ganske sandsynligt mærke en øget efterspørgsel efter serviceydelser på grund af smelteren. Af de nye jobs, forventes det, at omkring de 1050 vil opstå på smelteren og i Maniitsoq, mens resten vil være i andre dele af landet. Ifølge Nirasrapporten fra 2010 er det estimeret, at omkring 100 af disse stillinger vil blive besat af personer, som allerede bor i Maniitsoq. Resten, hvilket vil sige omkring 950 personer vil således skulle komme fra enten resten af Grønland eller udlandet (Grønlands Selvstyre, 2010a+b og Niras, 2010). Med medfølgende ægtefælder og børn forventes det, at op mod 2000 vil flytte til Maniitsoq. Kapitel 5 Regional udvikling og migration Side 8

9 En så stor virksomhed med så mange arbejdspladser er aldrig før set i Grønlands historie og i grønlandsk sammenhæng er der tale om et megaprojekt, som forventeligt vil påvirke økonomiske, sociale, politiske, og kulturelle forhold i Maniitsoq og andre dele af Grønland. 2.1 Mobilitet og migration i Grønland og aluminiumsmelterens indflydelse Den regionale planlægning er stærkt afhængig af at kunne forholde sig til de demografiske ændringer, der foregår, fordi de påvirker en lang række forhold, som har indvirkning på planlægningens mulighed for at give et fornuftigt bud på de fremtidige regionale betingelser og derved også et bud på eventuelle fremtidige konsekvenser for de offentlige investeringer. Eksempelvis er betingelser for bolig- og byplanlægning, hvor viden om henholdsvis befolkningsvækst og -reduktion, samt befolkningens sammensætning afgørende for at kunne fremskrive behov for boliger, skoler, børne- og ældreinstitutioner med mere. I et arbejdsmarkedsperspektiv er det tilsvarende vigtigt at have kendskab til uddannelses- og kompetencekarakteristik for at kunne give et bud på arbejdskraftressourcen i en vækstsammenhæng og konsekvenser af arbejdsløshed i nedgangstider. Ved etableringen af en aluminiumsmelter i Maniitsoq, hvor størstedelen af arbejdskraften forventes at komme fra andre dele af landet eller udlandet, vil mobiliteten af arbejdskraft i Grønland påvirkes markant og derved også de demografiske forhold. Ud over at der åbnes op for nye jobmuligheder, så forventes lønningerne at ligge ca. 25 % højere end det nuværende niveau for lignende arbejde i Grønland (Niras 2010 og Copenhagen Economics 2010). Ud fra en økonomisk betragtning vil det derfor være ret attraktivt at søge arbejde på smelteren. Dette bakkes op af mobilitetsundersøgelsen, hvor 49 % mener, at lønforholdene er den vigtigste parameter i valget af at flytte. Ifølge mobilitetsundersøgelsen peger 67 % af de adspurgte desuden på arbejde som den afgørende årsag til at flytte (Nordregio, 2010). Erfaringer fra byplanlægningen i Fjardal Kommune i Østisland viste, at der blev bygget for mange boliger og byggemodnet for mange områder i kommunen i forhold til det reelle behov. Dette skyldtes især, at der opstod en intern konkurrence mellem byerne i kommunen om at få tilflytterne til at bosætte sig i deres by samt, at Kapitel 5 Regional udvikling og migration Side 9

10 mange af de enlige tilflyttere valgte at leje huse sammen i stedet for at leje hver deres bolig. Den førstnævnte problemstilling vil ikke være gældende for Grønland, da der kun vil være mulighed for at bosætte sig i Maniitsoq. Ifølge Copenhagen Economics beregninger i samråd med Greenland Development på baggrund af blandt andet mobilitetsundersøgelsen, antages det, at 600 mennesker i den arbejdsduelige alder vil flytte fra Kommune Kujalleq, Qaasuitsup Kommunia og Kommuneqarfiik Sermersooq til Qeqqata Kommunia samt, at der vil være behov for at hente ca. 300 eksterne i opstartsfasen. De eksterne vil særligt være AC ere og faglærte (Copenhagen Economics, 2010). Jævnfør Tabel 1 nedenfor. Tabel 1: Hvor kommer arbejdskraften fra? Fraflytningskommune AC Faglært Ufaglært Total Kommune Kujalleq Kommuneqarfik Sermersooq Qaasuitsup Kommunia Qeqqata Kommunia Eksterne Job i øvrige kommuner (ej flytning) Sum Kilde: Copenhagen Economics på baggrund af Niras, Aluminiumprojektets økonomiske betydning, januar Udover selve arbejdskraften som tabellen viser, så vil flytningerne fra de forskellige kommuner også omfatte medfølgende ægtefælder og børn. Mobilitetsanalysen viser, at der er store regionale forskelle i den måde, folk flytter på, og hvor de flytter til. Hovedparten af flytningerne foregår til de nærmest liggende byer og bygder, men der er også et billede af, at den permanente fraflytning især foregår fra de mindre byer i kommunerne (Nordregio, 2010). Med etableringen af en smelter vil den tendens forventes at blive forstærket. Ud fra tabellen ovenfor, kan man se, at alle kommunerne forventes at blive berørt af fraflytninger og, at det særligt vil være Qaasuitsup Kommunia og Kommune Kujalleq, som bliver berørt af fraflytningen. Kapitel 5 Regional udvikling og migration Side 10

11 En anden tendens er, at blandt personer med indkomster fra indhandling, altså i overvejende grad erhvervsfangere og fiskere, er mobiliteten generelt lavere end for andre erhvervsgrupper. Især er den permanente flytningsfrekvens særdeles begrænset (Nordregio, 2010). Denne gruppe er interessant i forhold til ønsket om at få flyttet folk fra fisker-fanger erhvervet over i de nye væksterhverv, som smelteren hører under. Ud fra mobilitetsundersøgelsens resultater, ser det ud til at kræve en særlig indsats, hvis man skal have fat i denne gruppe. 2.2 Bosætning, sociale netværk og ressourcepersoner Grønland er karakteriseret ved at have en meget spredt bosætning, hvor de godt indbyggere (2007-tal) er fordelt på omkring 80 bosteder. Bosætningsmønsteret kan ydermere karakteriseres som en ø-struktur, da bostederne ikke er forbundet med vej. Bostederne er derfor relativt isolerede og man kan derfor forvente, at de sociale netværk og sociale relationer spiller en stor rolle i forhold til lokalsamfundsudviklingen. I mobilitetsundersøgelsen er der blevet set på faktorer så som tilknytningsforhold og betydningen af familierelationer og sociale netværk i forhold til at ville blive boende eller flytte til et nyt sted. Det har ikke været analysens målsætning at gå ind på de enkeltes bosteders karakteristik, men derimod at få nogle mere nuancerede holdninger i forhold til hvor afgørende tilknytning til et bosted og de sociale forhold er for hvad man vælger (Nordregio, 2010). Generelt viser mobilitetsundersøgelsen, at der er en tendens til at betydningen af sociale netværk og relationer til familien er størst for de små steder, mens betydningen bliver mindre i de større byer. Det fremhæves blandt andet i undersøgelsen, at de lokale netværk i bygderne er en særdeles vigtig faktor i forhold til ønsket om at flytte. Dette har især givet sig udslag i større grad af midlertidige flytninger, som gør det muligt at opretholde netværket i hjembygden, samtidig med, at man har mulighed for at skaffe supplerende indtægter udenfor bygden (Nordregio, 2010). Ved at indgå i sociale relationer baseret på netværk, normer og tillid, får individer adgang til nogle ressourcer, der så at sige udspringer af denne mellemmenneskelighed. Disse ressourcer kaldes samlet for social kapital og er et udtryk for en gruppe eller et lokalsamfunds sammenhængskraft. De sociale netværk har derved stor betydning for hvor godt eller dårligt at lokalsamfund Kapitel 5 Regional udvikling og migration Side 11

12 klarer sig i forhold til forandringsprocesser, som for eksempel øget fraflytning som konsekvens af etablering af et aluminiumsmelterværk. Lokalsamfund hvor drivkraften og engagementet i de sociale netværk er afhængige af få personer, vil især være sårbare overfor fraflytning af sådanne ressourcestærke personer. I mobilitetsundersøgelsen fremhæves blandt andet: I anden sammenhæng er det påvist, at netop sense of place og de sociale relationer udgør en fælles ramme for et lokalsamfund, som i sidste ende kan være afgørende for, om det er levedygtigt eller ej om det formår at omstille sig med ændrede krav, og være innovative i forhold til nye udfordringer eller om lokalsamfundets sammenhængskraft og evne til at reagere er begrænsede. I det omfang det er muligt at identificere disse sammenhænge gives også mulighed for at agere i forhold til forandringerne, og dermed inddrage dem i en planlægningsmæssig sammenhæng, blandt andet ved at fremskrive de mulige forandringer i en langsigtet overordnet sammenhæng, (Nordregio, 2010). Som det er ligeledes er fremhævet i den sociale og samfundsmæssige konsekvensanalyse, vil familiemønstre og de sociale netværk komme under yderligere pres, når flere folk vil forlade mindre byer for eventuelt at flytte til Maniitsoq (Grønlands Selvstyre, 2010b). Ifølge mobilitetsundersøgelsen er det især kvinderne, som typisk flytter permanent, mens mænd har en tendens til i højere grad at vende tilbage. Flere bygder har således de seneste 10 år oplevet en nedgang i antallet af kvinder på over 50 %. Dette betyder på sigt, at de mindre steder får et stort overskud af enlige mænd (Nordregio, 2010). Presset på de sociale netværk vil formentlig især ramme de små byer i Nord- og Sydgrønland, som ifølge mobilitetsundersøgelsen vil opleve den største permanente fraflytningen. 2.3 Kultur og integration Problemstillingerne omkring kultur og integration har ikke været undersøgt særskilt under SMV'en. Der findes ikke mange egentlige undersøgelser af nyere dato om Grønland som et flerkulturelt samfund. På grund af grønlands fortid som dansk koloni har det forskningsmæssige fokus primært været på forholdet mellem grønlændere og danskere og dermed på Grønland som et bikulturelt samfund. Kapitel 5 Regional udvikling og migration Side 12

13 Med den industrialisering, som Grønland vil stå over for de kommende år, vil det kendte bikulturelle samfund hurtigt blive til et egentligt flerkulturelt samfund. Denne problemstilling har endnu ikke været gjort til genstand for nærmere undersøgelser. Det må dog forventes, at der som i andre samfund, der overgår til en flerkulturel dagligdag, vil ske en politisk polarisering med partier, der viser åbenhed for denne udvikling, og partier, der viser større eller mindre forbehold for denne udvikling. Denne problemstilling er muligvis en særskilt udfordring for et postkolonialt samfund som det grønlandske. Det vil under alle omstændigheder være af væsentlig betydning, at problemstillingen tages op på det politiske niveau, så Grønland kan forberede sig såvel folkeligt som politisk og lovgivningsmæssigt på den kommende udvikling mod et multikulturelt samfund. 2.4 Infrastrukturinvesteringer i forbindelse med ny bydel og konsekvenser for de offentlige investeringer? I forbindelse med den mulige etablering af en aluminiumsmelter skal Qeqqata Kommunia og Grønlands Selvstyre bygge omkring 700 nye boliger og offentlige institutioner, såsom skoler, børnehaver og ældrepleje. Dertil kommer investeringer i infrastruktur og forsyning af området. De samlede investeringer anslås til at ligge på omkring 2.1 mia. DKK. Ifølge mobilitetsundersøgelsen, mener 76 % af de adspurgte, at boligforhold har nogen eller afgørende betydning for, om man vil gennemføre en flytning (Nordregio, 2010). Det vil sige, at de boliger, man bygger, har en hvis betydning for, om man kan tiltrække arbejdskraft til smelteren, og planlægningen af den nye bydel er derfor vigtig. Ifølge Naalakkersuisuts boligplan, så satser man på at kunne bygge omkring 300 nye boliger om året i de næste ti år i de tre til fire største byer. Langt størstedelen af disse boliger skal bygges i Nuuk. Maniitsoq indgår på nuværende tidspunkt ikke i denne strategi, hvilket dog kan ændre sig, såfremt der bygges en smelter. Den nye bydel forventes at kunne blive opført på fire til fem år, hvilket vil kræve investeringer for mellem 420 og 525 mio. DKK årligt, hvis omkostningerne kan holdes på det anslåede beløb. På finansloven er der til sammenligning afsat 330 mio. DKK til boligopførelse årligt. Selv om Qeqqata Kommunia og private investorer vil medfinansiere opførelsen af den nye bydel, betyder det at Selvstyret enten skal låne eksterne midler eller finde midlerne Kapitel 5 Regional udvikling og migration Side 13

14 internt i budgettet til opførelse af den nye bydel. Dette vil formentligt føre til en reducering af de offentlige investeringer i de andre kommuner i en længere årrække. Ud over en formodet reducering i de offentlige investeringer i de andre kommuner, så vil de forventede fraflytningerne, som følge af etableringen af en smelter i Maniitsoq, også betyde ændrede økonomiske forhold for kommunerne. Ifølge Copenhagen Economics beregninger vil kommunerne samlet komme til at opleve en stigning på 44 mio. DKK årligt, som følge af, at personer, som allerede er i arbejde, flytter til arbejde i Maniitsoq, på aluminiumsmelteren, vandkraftværkerne eller i afledte erhverv. Som årsager til den samlede stigning, anføres højere skatteindtægter som følge af højere lønnede jobs til de hjemmehørende samt skatteindtægter fra eksterne (Copenhagen Economics, 2010). I Tabel 2 nedenfor ses, at indtægterne ikke er jævnt fordelt og, at det for Qaasuitsup Kommunia og Kommune Kujalleq vil betyde reducerede indtægter på henholdsvis 19 og 11 mio. DKK årligt. Tabel 2: Økonomiske konsekvenser af flytninger Ændrede indtægter (mio. kr.) Skat Udl. Personskat Udl. Bloktilskud Omk. børn Omk. ældre Omk. Arbejdsløse Kommune Kujalleq Samlet ændring Kommuneqarfik Sermersooq Qaasuitsup Kommunia Qeqqata Kommunia Sum Note: Forklaring af kolonnerne: Skat = ændring i kommuneskatter; Udl. Personskat = ændring i udligning af personskat; Udl. Bloktilskud = ændring i udligning af bloktilskud, selskabs- og udbytteskat og den fælleskommunale skat; Omk. Børn = ændrede kommunale omkostninger til børn og unge, herunder skole og institutioner; Omk. Ældre = ændrede kommunale omkostninger til ældrepleje; Omk. Arbejdsløs = ændrede kommunale udgifter til offentlig hjælp til arbejdsløse; Samlet ændring = samlede ændringer i kommunens økonomi som følge af flytninger. I beregningen indgår ikke øgede selskabsskatter. Kilde: Copenhagen Economics, De regionaløkonomiske konsekvenser ved etablering af en smelter, vil variere meget og få stor betydning for kommunernes serviceniveau og evne til at investere i kommunen. Qeqqata Kommunia vil opnå den største stigning i både Kapitel 5 Regional udvikling og migration Side 14

15 offentlige investeringer og øgede indtægter som følge af tilflytninger til smelteren på omkring 71 mio. DKK. Kommuneqarfik Sermersooq, forventes at få en mindre positiv økonomisk fremgang, mens både Qaasuitsup Kommunia og Kommune Kujalleq forventes at opleve en nedgang i kommunens indtægter som følge af fraflytningerne. Ved reducering af Selvstyrets offentlige investeringer kunne man ligeledes forvente, at netop byer og bygder i disse to kommuner vil stå hårdest for på grund af allerede eksisterende tendenser med fraflytning. 3.0 Anbefalinger SMV-gruppen igangsætter et grundigt base-line studie, der kan danne udgangspunkt for et løbende og langvarigt moniteringsprogram af de regionale udviklingstendenser i fraflytningsområder og tilflytningsområder. Ved implementering af eventuelle afbødende eller fremmende tiltag bør effekterne af disse ligeledes moniteres. Mobilitetsundersøgelsen bør ligeledes følges op af løbende monitering af befolkningens flytnings- og bosætningsmønstre over en længere årrække på år eller mere med udgangspunkt i mobilitetsundersøgelsen som base-line studie. Således opnås et datagrundlag, der kan anvendes til såvel afbødende som proaktive foranstaltninger af eventuelle ikke ønskede socioøkonomiske og regionaløkonomiske konsekvenser i fremtiden. Et grundigt analysearbejde kan samtidig anvendes i forbindelse andre store industriprojekter i eksempelvis mineindustrien samt bidrage til at forstå den kumulative påvirkning af flere store industriprojekter på samme tid i fremtiden. Et moniteringsprogram og base-line studie anbefales ligeledes i høringssvarene til SMV-rapporten fra Universitetet i Akureiry i Island foretager løbende lignende programmer i forbindelse med aluminiumsindustriens regionale og socioøkonomiske påvirkninger på samfundet. I SMV regi blev der med henblik på at indhente yderligere relevant faglig viden på området, afholdt et seminar i sidste halvdel af januar Dette seminar bestod af oplæg fra forskere og planlæggere fra blandt andet Canada, Island og Sverige. Seminaret fokuserede på emner som vækstcentre, specialiserede eller diversificerede regionale økonomier, omstillingsevne i samfund og befolkning m.m. På seminaret blev det ligeledes anbefalet, at der foretages grundige Kapitel 5 Regional udvikling og migration Side 15

16 moniteringsprogrammer, fordi projektet forventes at ville påvirke det grønlandske samfund meget dramatisk. For at drage mest mulig nytte for lokalsamfundsudviklingen i Maniitsoq anbefaler SMV, at udarbejde en Industrial Benefit Plan (IBP), hvor en hvis procentdel af overskuddet fra smelteren kanaliseres over i en fond for andre projekter. Det kan være projekter i forhold til at styrke små og mellemstore virksomheders kompetencer til at kunne blive leverandør af service med mere for smelteren, kulturprojekter, opstart af turismevirksomheder eller noget helt andet. IBP skal desuden være med til at sikre, at samfundet bliver mindre sårbar overfor en eventuel lukning ved at sprede aktiviteterne i samfundet og ved at opbygge kompetencer, som kan anvendes i anden sammenhæng. En anden mulighed i tråd med en IBP er etablering af en regional udviklingsfond, som kan søges af alle kommunerne. Derved kan de kommuner, som vil være hårdest ramt af fraflytninger og følgende nedgang i deres økonomiske grundlag, kunne drage fordel af de økonomiske gavnlige effekter ved etablering af en aluminiumsmelter. Det anbefales desuden, at man i forbindelse med arbejdet med den regionale udviklingsstrategi (RUS) udarbejder en helhedsorienteret vision for det grønlandske samfund og får diskuteret, hvordan storskalaindustri, så som en aluminiumsmelter kan bidrage til at opnå de politiske samfundsvisioner. En debat af landsplanlægning koblet til både regionale udviklingsstrategier og megaprojekters rolle anbefales ligeledes i denne sammenhæng. En aluminiumsmelter som den, man ønsker at etablere i Maniitsoq, har en levetid på mellem 50 og 100 år. Selv om det ligger langt ude i fremtiden anbefales det, at der allerede nu udarbejdes en exitplan. Exitplanen skal tage stilling til udfasningen af smelteren og eventuel anden anvendelse af vandkraftværkerne på den lange bane, men også på den korte bane, såfremt smelteren lukker ned før tid. Exitplanen kan ses som et værktøj til at være mere omstillingsparat og undgå et eventuelt kollaps af lokalsamfundet både, hvis der sker en uventet nedlukning og, når den 'naturlige' nedlukning måtte indtræffe. Kapitel 5 Regional udvikling og migration Side 16

17 4.0 Referenceliste Akureyri University (2010): Social Impacts of an Aluminium Plant in East Iceland Main Findings, Prepared for comparison with a proposed aluminium plant in Maniitsoq RHA. Brundtlandkommissionen (1987): Our Common Future. Grønlands Selvstyre (2010a): Regional konsekvensanalyse. Betydningen af etablering af en aluminiumsmelter i Maniitsoq på det grønlandske uddannelsesog kompetenceudviklingssystem. Grønlands Selvstyre (2010b): Regional social og samfundsmæssig konsekvensanalyse ved mulig etablering af aluminiumsmelter i Grønland. Local Government Commission (2004): Local Economies. Smart Growth: Economic development for the 21 st century (tilgængelig på: Niras Greenland (2007): Økonomiske konsekvenser af etablering af aluminiumindustri i Grønland. Niras Greenland (2010): Aluminiumprojektets økonomiske betydning. Nordisk Ministerråd (2010): Hållbar utvikling En ny kurs for Norden Nordregio (2010): Mobilitet i Grønland. Sammenfattende analyse. Pike, Andy, andrés Rodríguez-Pose and John Tomnay (2007): What kind of Local and Regional Development and for Whom?. Kapitel 5 Regional udvikling og migration Side 17

Sammenfatning. Strategisk miljøvurdering

Sammenfatning. Strategisk miljøvurdering Sammenfatning Strategisk miljøvurdering SMV 2010 rapport Udarbejdet i forbindelse med aluminiumsprojektet af Grønlands Selvstyres SMV arbejdsgruppe Grønlands Selvstyre Nuuk, juli 2010 Overordnet konkluderende

Læs mere

Ekstraordinær igangsættelse renoverings- og anlægsprojekter med henblik på nedbringelse af arbejdsløsheden

Ekstraordinær igangsættelse renoverings- og anlægsprojekter med henblik på nedbringelse af arbejdsløsheden Inuussutissarsiornermut, Aatsitassaqarnermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked Ekstraordinær igangsættelse renoverings- og anlægsprojekter med

Læs mere

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik)

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Der foregår en gradvis og positiv udvikling i den ellers så fastlåste debat om bygderne. Dels en begyndende forståelse for, at der er en række byer,

Læs mere

Alcoa Et grønlandsk projekt?

Alcoa Et grønlandsk projekt? AF martin bjærge jensen, nuuk og freia lund sørensen, nuuk Alcoa Et grønlandsk projekt? Efter et seminar i Nuuk om regional udvikling, var der i AG den 29. januar en artikel med overskriften: Aluminiumsværket

Læs mere

Greenland Development A/S. Aluminiumsprojektets økonomiske betydning

Greenland Development A/S. Aluminiumsprojektets økonomiske betydning Greenland Development A/S Januar 2010 Rådgivende ingeniører og planlæggere HOVEDKONTOR Postboks 769 3900 Nuuk Telefon +299 32 31 11 E-mail niras@greennet.gl Web www.niras.gl KONTOR I ALLERØD Sortemosevej

Læs mere

På vej mod et mere samlet og helt Grønland

På vej mod et mere samlet og helt Grønland På vej mod et mere samlet og helt Grønland Forslag til Finanslov 2014 Naalakkersuisoq for Finanser og Indenrigsanliggender Vittus Qujaukitsoq 8. August 2013 Forslag til Finanslov 2014 Behov for handling

Læs mere

Opsummering og afsluttende bemærkninger fra workshop

Opsummering og afsluttende bemærkninger fra workshop Opsummering og afsluttende bemærkninger fra workshop At møde de demografiske forandringer Bornholm 19. april 2012 1 Generelt fra dagen Inspirerende oplæg Højt aktivitetsniveau God frokost og kaffe Afvekslende

Læs mere

Overordnede udfordringer og sigtelinjer

Overordnede udfordringer og sigtelinjer Overordnede udfordringer og sigtelinjer Anda Uldum, Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer Konference om udvikling af den offentlige sektor 4. juni 2015 Temaer De økonomiske rammer Bag om de økonomiske

Læs mere

Citat med følgende kildeangivelse tilladt: Foreløbige resultater fra Den arktiske Levevilkårsundersøgelse, SLiCA - 2006.

Citat med følgende kildeangivelse tilladt: Foreløbige resultater fra Den arktiske Levevilkårsundersøgelse, SLiCA - 2006. PPP-kopier vedrørende Den Arktiske Levevilkårsundersøgelse, SLiCA er omdelt i forbindelse med forelæsning på Midtgrønlands GU, Nuuk - 5. december 2006. Citat med følgende kildeangivelse tilladt: Foreløbige

Læs mere

Udfordringer i Grønland

Udfordringer i Grønland STOF nr. 24, 2014 Udfordringer i Grønland Det grønlandske selvstyre tager kampen op mod landets mange sociale problemer. Det sker med en række initiativer, herunder oprettelse af et større antal familiecentre

Læs mere

Kommuneqarfik Sermersooq Økonomisk Forvaltning

Kommuneqarfik Sermersooq Økonomisk Forvaltning Kommuneqarfik Sermersooq Økonomisk Forvaltning Generelle bemærkninger til budget 2014-2017 Oplæg til budgettets 2. behandling: Økonomiudvalget har udarbejdet og godkendt et forslag til budgettet for 2014

Læs mere

Socialstatistik. Modtagere af offentlige Pensioner 2014

Socialstatistik. Modtagere af offentlige Pensioner 2014 Socialstatistik Modtagere af offentlige Pensioner 2014 Grundbeløb i december måned 2011-2014 Indhold 1. Indledning... 3 2. Modtagere af pensioner i december i årene 2011-2014... 4 3. Tilgang- og afgang

Læs mere

Bygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen

Bygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen Bygdernes betydning for Grønland Kåre Hendriksen Forskning om bygderne Fortalte på Bygdeseminaret i Nuuk: Om bygderne i Nanortalik, Kangaatsiaq, Upernavik, Ammassalik (samt Qaqortoq og Narsaq) distrikter

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Sermersooq Erhvervsråd. Erhvervsplan 2013. December 2012 Marie Fleischer

Sermersooq Erhvervsråd. Erhvervsplan 2013. December 2012 Marie Fleischer Aqqusinersuaq 48A, Postboks 1051 Nuuk, 3900, Grønland Telefon: 341080 Fax: 311554 E-mail: info@business.gl Web: www.business.gl Sermersooq Erhvervsråd Erhvervsplan 2013 December 2012 Marie Fleischer Side

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Effekter på de offentlige finanser af øget beskæftigelse

Effekter på de offentlige finanser af øget beskæftigelse Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Effekter på de offentlige finanser af øget beskæftigelse Teknisk baggrundsnotat 2013-03 Effekt på de offentlige finanser af øget beskæftigelse 1. Indledning

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Demografi og boligbehov frem mod 2040

Demografi og boligbehov frem mod 2040 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Demografi og boligbehov frem mod 24 Teknisk baggrundsrapport 214-2 1 1.1 Sammenfatning Boligpolitikken står overfor store udfordringer i form af udpræget

Læs mere

I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er

I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er inde i nu, så jeg er jo stadig lidt grøn i det politiske

Læs mere

Erhverv. Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt. Rekvireret opgave August 2004. 1. Data om iværksætterkandidater

Erhverv. Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt. Rekvireret opgave August 2004. 1. Data om iværksætterkandidater Erhverv Rekvireret opgave August 2004 Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt Hermed bringes resultaterne fra et pilotprojekt om iværksættere, som oprindeligt blev aftalt mellem Sulisa A/S,

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

Boligsituationen udenfor Nuuk eksemplificeret ved Qeqqata Kommunia

Boligsituationen udenfor Nuuk eksemplificeret ved Qeqqata Kommunia Boligseminar Boligsituationen udenfor Nuuk eksemplificeret ved Qeqqata Kommunia Laust Løgstrup Direktør for Økonomi, Teknik og Miljø Qeqqata Kommunia Dagsorden 1. Huslejeniveau 2. Ventelister 3. Byggepriser,

Læs mere

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND Indlæg til Ad-Hoc Arbejdsgruppen om yderligere forpligtelser for parter opført i bilag I til Kyoto-protokollen (AWG-KP) Synspunkter og forslag vedrørende forhold

Læs mere

Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv.

Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv. I2 Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv. SKATTESTYRELSEN Marts 2011 Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv. 1. Baggrund for vejledningen

Læs mere

Lindholm. DTU Veterinærinstituttet Afdeling for Virologi Hvidbog om fastholdelse af statslige arbejdspladser

Lindholm. DTU Veterinærinstituttet Afdeling for Virologi Hvidbog om fastholdelse af statslige arbejdspladser Lindholm DTU Veterinærinstituttet Afdeling for Virologi Hvidbog om fastholdelse af statslige arbejdspladser Forord Regeringen taler om at gøre noget for at sikre balance i hele landet, men i praksis fortsætter

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 5: Tiltrækning af arbejdskraft og pendling Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konference Industrien til debat. Højtuddannede er en kilde

Læs mere

Boligunderskud har økonomiske konsekvenser

Boligunderskud har økonomiske konsekvenser Notat Boligunderskud har økonomiske konsekvenser En analyse foretaget af DAMVAD og Dansk Byggeri viser, at hvis der ikke bygges boliger i byerne til de mange, der ønsker at flytte dertil, vil hele Danmark

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

ANALYSE AF KONSEKVENSER VED EVENTUELLE KOMMUNEDELINGER KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ QAASUITSUP KOMMUNIA

ANALYSE AF KONSEKVENSER VED EVENTUELLE KOMMUNEDELINGER KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ QAASUITSUP KOMMUNIA ANALYSE AF KONSEKVENSER VED EVENTUELLE KOMMUNEDELINGER KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ QAASUITSUP KOMMUNIA 4. Juni 2015 BAGGRUND FOR ANALYSEN Den politiske koordinationsgruppe har på mødet 11. februar 2015 besluttet

Læs mere

Royal Greenland A/S salg af ejendomme i Qaasuitsup Kommunia

Royal Greenland A/S salg af ejendomme i Qaasuitsup Kommunia AFGØRELSE Sags nr. 2013-093392 30-10-2014 Royal Greenland A/S salg af ejendomme i Qaasuitsup Kommunia A T U I S A R T O Q A R N E R M U T U N A M M I L L E Q A T I G I I N N E R M U L L U A Q U T S I S

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

Luftfart og turisme i Grønland

Luftfart og turisme i Grønland Luftfart og turisme i Grønland Polit Case Competition Copenhagen Economics 14. marts 2015 Introduktion I det følgende præsenteres tre cases. Alle handler om luftfart i Grønland, men adresserer forskellige

Læs mere

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Notat 30. september 01 Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Siden integrationsloven i 1999 har

Læs mere

ANALYSE. Effekter af Vækstfondens aktiviteter

ANALYSE. Effekter af Vækstfondens aktiviteter ANALYSE Effekter af Vækstfondens aktiviteter HVILKEN EFFEKT HAR VÆKSTFONDENS AKTIVITETER? Hvor mange arbejdspladser er Vækstfonden med til at skabe i Danmark hvert år via sine investeringer? Det har vi

Læs mere

Bosætning og erhverv 5. august 2015 J.nr 18.00.00-Ø40-1-14

Bosætning og erhverv 5. august 2015 J.nr 18.00.00-Ø40-1-14 Bosætning og erhverv 5. august 2015 J.nr 18.00.00-Ø40-1-14 Vedr. sag nr. 155 på Kommunalbestyrelsens møde d. 11. august 2015. Notat til Kommunalbestyrelsen vedr. justeringer af haltilskudsmodel i forbindelse

Læs mere

Nytårstale 2014 Borgmester Asii Chemnitz Narup, Kommuneqarfik Sermersooq

Nytårstale 2014 Borgmester Asii Chemnitz Narup, Kommuneqarfik Sermersooq Nytårstale 2014 Borgmester Asii Chemnitz Narup, Kommuneqarfik Sermersooq Ved indgangen til det nye år vil jeg gerne takke jer alle for det forgangne år og udtrykke de varmeste ønsker for 2014. I efteråret

Læs mere

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark

Læs mere

Unge og regional identitet

Unge og regional identitet Carsten Yndigegn Unge og regional identitet Forventninger og indstilling til livsbetingelser og livsmuligheder i den dansk-tyske grænseregion INSTITUT FOR GRÆNSEREGIONSFORSKNING 2003 Indholdsfortegnelse

Læs mere

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar?

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? Lederne August 2009 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Indledning... 3 Arbejdet med CSR... 3 Effekter af CSR-arbejdet... 5 Krisens betydning

Læs mere

Mobilitet i Grønland. Sammenfatning af hovedpunkter fra analysen af mobiliteten i Grønland

Mobilitet i Grønland. Sammenfatning af hovedpunkter fra analysen af mobiliteten i Grønland Mobilitet i Grønland Sammenfatning af hovedpunkter fra analysen af mobiliteten i Grønland Mobilitetsstyregruppen Nuuk 2010 Mobilitet i Grønland Sammenfatning af hovedpunkter fra analysen af mobiliteten

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere

Læs mere

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Investment Research General Market Conditions 5. oktober Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Dansk Jobindex er stabiliseret. Efter en lang periode med et faldende antal jobannoncer er der nu en

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Unge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb

Unge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb Unge i Grønland Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb Baggrund Undersøgelsen er bestilt hos Det Nationale Forskningscenter for Velfærd SFI i 2013, af daværende Departement for Familie og Justitsvæsen.

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient. Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.er frem mod 2020 August 2011 2 Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Resume Ingeniørforeningen

Læs mere

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Salg og Udlejning Odense Slot Indgang G Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65512694 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Nybyggeri

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Politisk-økonomisk beretning 2007

Politisk-økonomisk beretning 2007 10. april 2007 FM 2007/36 Politisk-økonomisk beretning 2007 (Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender) Forelæggelsesnotat 1. Behandling Verdensøkonomien er inde i en rivende udvikling med

Læs mere

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland?

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Jane Pedersen Specialkonsulent Region Nordjylland Gennem oplæget belyses følgende 1. Sundhedsprofiler

Læs mere

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål:

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål: Koncern POLITIKERSPØRGSMÅL Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012 Opgang Direkte Mail Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Læs mere

N OTAT. Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering

N OTAT. Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering N OTAT Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering I dette notat er sammenfattet hovedpunkterne i de politiske fokuspunkter for

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Restgrupper Hele landet og kommunevis. Elever fordelt på efterskoler, GU mm., erhvervsuddannelser og restgrupper

Restgrupper Hele landet og kommunevis. Elever fordelt på efterskoler, GU mm., erhvervsuddannelser og restgrupper Restgrupper Hele landet og kommunevis Elever fordelt på efterskoler, GU mm., erhvervsuddannelser og restgrupper Det statistiske beredskab - 1 I udviklede Inerisaavik et statistisk indikatorsystem til monitorering

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Præsentation af bosætningsanalysen

Præsentation af bosætningsanalysen Præsentation af bosætningsanalysen Første udvalgsmøde om bosætning og infrastruktur i Skanderborg Kommune Strategisk Center, Skanderborg Kommune Tirsdag den 9. august 20 Indhold. Præsentation af bosætningsanalysen

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalg og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne

Læs mere

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2015 VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2015 87 23 VI udvikler I denne vækst- og beskæftigelsesredegørelse sammenfattes oplysninger om de

Læs mere

Mobilitet i Grønland. Sammenfattende analyse

Mobilitet i Grønland. Sammenfattende analyse Mobilitet i Grønland Februar 2010 2 Mobilitet i Grønland Mobilitet i Grønland 3 Mobilitet i Grønland NORDREGIO 2010 Nordic Council of Ministers Research Programme 2010 Nordregio P.O. Box 1658 SE-111 86

Læs mere

Frivillighåndbog FamilieSamvirket

Frivillighåndbog FamilieSamvirket Frivillighåndbog FamilieSamvirket Indhold FamilieSamvirket... 3 Målgruppen... 3 Formål... 4 Hverdagsskolen... 4 Forældreskolen... 5 Supplerende aktiviteter... 5 Målsætning og ansvarsområder... 5 Rekruttering,

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Borgermøde i Sarfannguit

Borgermøde i Sarfannguit Borgermøde i Sarfannguit den 10. maj 2015 kl. 11.00 14.00 Ca. 18 mødte op Spørgsmål fra salen Bjarne Hauthøner: Når man ser globalt på minedrift, og råstoffer, ligger mange af dem i Afrika. Disse anvendes

Læs mere

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo UDKAST Frederikshavn Kommune - et godt sted at bo Boligpolitik juni 2014 2 Indhold Frederikshavn Kommune -et godt sted at bo 4 Eksisterende boliger og boligområder 8 Nye boligområder 12 Almene boliger

Læs mere

Uddannelse. Støttepersoner som arbejder med børn, unge eller voksne med vidtgående handicap. Start i efteråret 2013

Uddannelse. Støttepersoner som arbejder med børn, unge eller voksne med vidtgående handicap. Start i efteråret 2013 Start i efteråret 2013 Uddannelse af Støttepersoner som arbejder med børn, unge eller voksne med vidtgående handicap En uddannelse udarbejdet i samarbejde mellem IPIS og PI/SPS. Hele Grønland 1 INDLEDNING

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Globaliseringen og dansk økonomi Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Oversigt Hvorfor er der fokus på globalisering? Kendetegn:

Læs mere

Tanker om en vision for Mere IBIS i Verden som medlem af Oxfam International.

Tanker om en vision for Mere IBIS i Verden som medlem af Oxfam International. 1 Tanker om en vision for Mere IBIS i Verden som medlem af Oxfam International. Baggrund og overordnet rationale. Nedenstående bygger på de analyser og diskussioner, der er lavet frem til nu, og som senest

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Solrød Kommunes Digitale Rådhus

Solrød Kommunes Digitale Rådhus SOLRØD KOMMUNE Solrød Kommunes Digitale Rådhus Service- og kanalstrategi for Solrød Kommune November 2010 Formål og afgrænsning Solrød Kommunes service- og kanalstrategi skal sikre en tilgængelig og kvalificeret

Læs mere

Royal Greenland A/S Årsrapport 2012/13

Royal Greenland A/S Årsrapport 2012/13 Royal Greenland A/S Årsrapport 2012/13 Generalforsamling, Nuuk 10. februar 2014 CEO Mikael Thinghuus Årets resultat Omsætningsfremgang trods lavere rejekvoter Resultatopgørelse 2010/11 2011/12 2012/13

Læs mere

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Netværk som løftestang til erhvervsudvikling MEA d. 23. maj 2013 Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Vækstudfordringer for Danmark - Demografisk pres Arbejdsstyrken reduceres de kommende

Læs mere

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet Fremtidsscenarier For fødevareerhvervet Metode Kombination af scenarie og Delphiteknik Scenarie-teknik opstille en eller flere sandsynlige fremtider ud fra nutidens tendenser Delphi-teknik. eksperter bliver

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Sociale medier som platform for borgerinvolvering 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Hanne Lund Steffensen E-mail: hlst@aarhus.dk

Læs mere

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner:

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner: U nges f lyttemønstre Tilbageflytninger Motivationen til at flytte kan være mangeartet, herunder afsøgning af nye jobmuligheder, uddannelse, etablering af familie eller en form for tilknytning til det

Læs mere

Indhold. 1. Formål med aftalen. 2. Politiske visioner, mål og krav. 3. Randers Bibliotek Hvem er vi? 4. Målene i aftalen. 5. Opfølgning på målene

Indhold. 1. Formål med aftalen. 2. Politiske visioner, mål og krav. 3. Randers Bibliotek Hvem er vi? 4. Målene i aftalen. 5. Opfølgning på målene Aftale mellem Byrådet og Randers Bibliotek 2008 Indhold 1. Formål med aftalen 2. Politiske visioner, mål og krav 3. Randers Bibliotek Hvem er vi? 4. Målene i aftalen 5. Opfølgning på målene 6. Økonomi

Læs mere

Naalakkersuisuts økonomiske mål og principper hvad betyder de for selskaberne Bestyrelsesseminar 2015

Naalakkersuisuts økonomiske mål og principper hvad betyder de for selskaberne Bestyrelsesseminar 2015 Naalakkersuisuts økonomiske mål og principper hvad betyder de for selskaberne Bestyrelsesseminar 2015 Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer Anda Uldum 21. Februar 2015 Indhold Koalitionsaftalen i et

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Thomas Clausen, NFA, den 17. september, 2014 tcl@arbejdsmiljoforskning.dk Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Læs mere

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 Kære konferencedeltagere. Jeg vil byde jer hjertelig velkommen til konferencen PISA 2006 Northern Lights III. Det er mig en særdeles

Læs mere

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen Bilag til pkt. 5 Forslag fra bestyrelsen Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015 Baggrund Mangel på højtuddannede hæmmer vækst og beskæftigelse på såvel kort som langt sigt og kan medføre

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Virksomheder får afgiftsnedsættelser i rekordmange kommuner

Virksomheder får afgiftsnedsættelser i rekordmange kommuner Notat Maj 2015 Virksomheder får afgiftsnedsættelser i rekordmange kommuner En ny analyse fra Dansk Byggeri viser, at Halsnæs, Silkeborg, Sorø og Sønderborg Kommune har valgt afskaffe dækningsafgiften i

Læs mere

Præsentation af Innovation Fur. Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro

Præsentation af Innovation Fur. Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro Præsentation af Innovation Fur Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro Dagsorden Ideen bag Innovation Fur Initiativtagere Igangsætning - projektsekretariat Betydning for borgere og virksomheder på

Læs mere

OM ATTAVIK 146 OM ÅRSOPGØRELSEN KARAKTERISTIK AF OPKALDENE

OM ATTAVIK 146 OM ÅRSOPGØRELSEN KARAKTERISTIK AF OPKALDENE Årsopgørelse 2009 OM ATTAVIK 146 Med oprettelsen af Attavik 146, gennemførte PAARISA en af anbefalingerne fra Forslag til en national strategi for selvmordsforebyggelse, som blev forelagt Landstinget i

Læs mere

Midtvejsseminar for KANUKOKA-delegerede den 2.-3. juni 2015 Forelæggelse af tema

Midtvejsseminar for KANUKOKA-delegerede den 2.-3. juni 2015 Forelæggelse af tema Midtvejsseminar for KANUKOKA-delegerede den 2.-3. juni 2015 Forelæggelse af tema KANUKOKA s fremtidige struktur Forslag til ændret struktur I forbindelse med arbejdet omkring en ny struktur og strategi

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 23 og 24 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Genstandsfelt for økonomisk teori I. Individers/beslutningstagers

Læs mere

Introduktion til de nye EU programmer 2014-2020

Introduktion til de nye EU programmer 2014-2020 Introduktion til de nye EU programmer 2014-2020 Tilskud via Lokale aktionsgrupper i landdistrikter og fiskeriområder - Status og forventninger Rønne, Bornholm 19. november 2012 Oversigt Introduktion til

Læs mere

EM 2013/7-2. Jens B. Frederiksen. Forslag til finanslov for 2014 (Naalakkersuisoq for Finanser og Indenrigsanliggender) (2.

EM 2013/7-2. Jens B. Frederiksen. Forslag til finanslov for 2014 (Naalakkersuisoq for Finanser og Indenrigsanliggender) (2. Jens B. Frederiksen Forslag til finanslov for 2014 (Naalakkersuisoq for Finanser og Indenrigsanliggender) (2. behandling) Perioden mellem 1. og 2. behandlingen af dette forslag til Finanslov har desværre

Læs mere

18. oktober 2011 EM2011/45

18. oktober 2011 EM2011/45 R E T T E L S E S B L A D Erstatter den danske version af udvalgets betænkning dateret 17. oktober 2011 (Rettelsesbladet korrigerer forslagsstillers titel) BETÆNKNING Afgivet af Kultur-, Uddannelse-, Forskning

Læs mere

Copenhagen EU Office

Copenhagen EU Office Copenhagen EU Office Et nyt tilbud for hovedstadsregionens kommuner og virksomheder v. Chefkonsulent Henrik Madsen Region Hovedstaden 4. december 2014 Greater Copenhagen hele Danmarks hovedstad Copenhagen-metropolen

Læs mere

Fremtidsforsker om mellemstore byer som Sønderborg: Det vigtigste er, hvad menneskene vil

Fremtidsforsker om mellemstore byer som Sønderborg: Det vigtigste er, hvad menneskene vil Fremtidsforsker om mellemstore byer som Sønderborg: Det vigtigste er, hvad menneskene vil Grøn omstilling og specialisering kan godt være vejen frem for mellemstore byer som Sønderborg, der er nået et

Læs mere

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark 7. oktober 8 Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark Om spørgeskemaundersøgelsen Undersøgelsen består af 19 spørgsmål om udenlandske virksomheders syn på Danmark som investeringsland.

Læs mere

work-live-stay southern denmark

work-live-stay southern denmark work-live-stay southern denmark Nærværende notat kan anvendes af den enkelte kommune til fremlæggelse i politiske udvalg i forbindelse med drøftelse af foreningen og dens aktiviteter herunder især Bosætningskoordinator-initiativet.

Læs mere