Kapitel 5 Regionaludvikling og migration. Strategisk miljøvurdering. SMV 2010 rapport

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kapitel 5 Regionaludvikling og migration. Strategisk miljøvurdering. SMV 2010 rapport"

Transkript

1 Kapitel 5 Regionaludvikling og migration Strategisk miljøvurdering SMV 2010 rapport Udarbejdet i forbindelse med aluminiumprojektet af Grønlands Selvstyres SMV arbejdsgruppe Grønlands Selvstyre Nuuk, september 2010

2 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning Datagrundlag Hvad er lokal og regional udvikling? Den geografiske dimension Regionale udviklingsstrategier Aluminiumsmelteren og konsekvenser for den regionale udvikling Mobilitet og migration Sociale netværk og ressourcepersoner Kultur og integration Infrastrukturinvesteringer i forbindelse med ny bydel og konsekvenser for de offentlige investeringer? Anbefalinger Referenceliste Kapitel 5 Regional udvikling og migration Side 2

3 1.0 Indledning Dette kapitel af den strategiske miljøvurdering skal belyse de positive og negative konsekvenser for den regionale udvikling i Grønland ved mulig etablering af en aluminiumsmelter ved Maniitsoq. Kapitlet vil redegøre for konsekvenserne for til- og fraflytningsområderne i forhold til migration af arbejdskraft til aluminiumsmelteren ved Maniitsoq. Herunder vurderes det, hvordan etableringen af en aluminiumsmelter kan påvirke den regionale udvikling i Grønland i relation til bosætningsmønstre og regionaludviklingsmæssige faktorer. I beskrivelsen fokuseres der på de regional- og socioøkonomiske konsekvenserne på det lange sigte, og derfor er der i vurderingen rettet fokus på driftsfasen i aluminiumsmelteværket (og til dels vandkraftværkerne). Naturligvis vil anlægsfasen ved både vandkraftværker, aluminiumssmelter og infrastruktur i en kortere årrække voldsomt forstærke den regional- og socioøkonomiske udviklingstendens, der forventes i konsekvens af placeringen af smelteren. Landsplanlægning og regionale udviklingsstrategier er helt centrale for den fremtidige udvikling både økonomisk og socioøkonomisk. I den forbindelse spiller anlæggelsen af storindustri eksempelvis en aluminiumsmelter derfor også en rolle og bør indgå i en sådan debat. Spørgsmålet om hvilken slags lokal og regional udvikling man ønsker i Grønland og for hvem, er ligeledes en central diskussion, som man politisk bør tage stilling til, før man kan vurdere, hvordan etableringen af en aluminiumsmelter bidrager til at opnå de politiske visioner for den regionale udvikling. Kapitlet vil derfor tage afsæt i en teoretisk ramme, hvor forskellige tilgange til lokal og regional udvikling diskuteres. 1.1 Datagrundlang Der er i forbindelse med aluminiumprojektet blevet udarbejdet en række analyser, som kapitlet tager delvist afsæt i. Disse analyser omfatter: Rapporterne fra den samlede Mobilitetsundersøgelse: Mobilitet i Grønland.Sammenfattende analyse (Nordregio, 2010). Kapitel 5 Regional udvikling og migration Side 3

4 To rapporter udarbejdet i opdrag af Greenland Development A/S og udført af Niras Greenland A/S med titlen "Økonomiske konsekvenser af etablering af aluminiumsindustri i Grønland" (Niras 2007) og Aluminiumsprojektets økonomiske betydning (Niras 2009). Tre rapporter udarbejdet i forbindelse med den regionale konsekvensanalyse: Effekt på kommunernes økonomi af aluminiumsprojektet (Copenhagen Economics, 2010); Regional konsekvensanalyse. Betydningen af etablering af en aluminiumsmelter i Maniitsoq på det grønlandske uddannelses- og kompetenceudviklingssystem (Grønlands Selvstyre, 2010a) og Regional social og samfundsmæssig konsekvensanalyse ved mulig etablering af aluminiumsmelter i Grønland (Grønlands Selvstyre, 2010b). Herunder en rapport udarbejdet af forskere fra Akureyri University: Social Impacts of an Aluminium Plant in East Iceland Main Findings, Prepared for comparison with a proposed aluminium plant in Maniitsoq RHA (Akureyri University, 2010). Kapitlet tager desuden afsæt i oplæg og diskussioner fra et regionaludviklingsseminar afholdt af SMV i januar 2008, samt en studietur til Island, hvor der blandt andet indgik besøg på Alcoa smelteren i Østisland, besøg i kommunen og interviews med islandske forskere. 1.2 Hvad er lokal og regional udvikling? Lokal og regional udvikling ligestilles ofte med økonomisk vækst, hvor faktorer som vækst i bruttonationalproduktet (BNP), indkomstgenerering og jobskabelse har været fremherskende indikatorer for regional udvikling. Men udvikling og vækst er ikke nødvendigvis det samme, og der bør derfor skelnes mellem disse to begreber. Vækst betyder at blive større, mens udvikling betyder at blive bedre en forøgelse af kvalitet og diversitet (Local Government Commission, 2004). Begrebet for lokal og regional udvikling har ændret sig over tid til at omfatte flere dimensioner end økonomisk udvikling. Særlig toneangivende for den bredere tilgang til lokal og regional udvikling, har været Brundtlandskommissionens definition af bæredygtig udvikling fra 1987: Kapitel 5 Regional udvikling og migration Side 4

5 En bæredygtig udvikling er en udvikling som opfylder nuværende generationers behov uden at bringe fremtidige generationers mulighed for at opfylde deres behov i fare ( ). I sidste ende er bæredygtig udvikling dog ikke nogen endegyldig tilstand af harmoni, men snarere en ændringsproces hvor udnyttelsen af ressourcerne, styringen af investeringerne, retningen for den teknologiske udvikling og institutionelle ændringer kommer i overensstemmelse med fremtidige såvel som nutidige behov (Brundtlandskommissionen, 1987). I bæredygtig udvikling tales der om tre gensidigt afhængige dimensioner: den økonomiske, den sociale og den økologiske. En af disse dimensioner må ikke undergrave vilkårene for udviklingen i de andre. Økonomisk vækst, god folkesundhed, sociale netværk, samt sikkert og levedygtigt miljø er alle grundlæggende forudsætninger for en bæredygtig udvikling (Nordisk Ministerråd, 2010). Siden er der kommet flere aspekter med, og man kan derved tale om en holistisk tilgang til regional udvikling, som inkluderer en balanceret integration mellem de økonomiske, sociale, økologiske, politiske og kulturelle dimensioner. Især kultur og samfundsværdier er grundlæggende for den måde forandring og udvikling foregår på, og den kulturelle dimension er derfor helt central for bæredygtighedsbegrebet. Særligt i de tynd befolkede, perifere områder spiller kulturen ofte en særdeles stor rolle for befolkningens identitet og samfundsopfattelse og for den måde, bæredygtige forandringsprocesser kan foregå på. I dette kapitel bruges den holistiske tilgang til konsekvenserne for den regionale udvikling i forbindelse med den mulige etablering af en aluminiumsmelter i Maniitsoq. Dog vil fokus være på de socioøkonomiske og regionaløkonomiske aspekter, da de sundhedsmæssige, kulturhistoriske, miljømæssige og naturmæssige aspekter behandles mere dybdegående i SMV ens andre kapitler. 1.3 Den geografiske dimension En vigtig faktor, når man taler om regional udvikling, er den geografiske dimension. For lige meget, hvordan man definerer lokal og regional udvikling, så er det et geografisk fænomen, som ikke foregår i et isoleret rumligt vakuum. Mange sociale, økonomiske, politiske, kulturelle og økologiske processer Kapitel 5 Regional udvikling og migration Side 5

6 foregår for eksempel ikke blot internt i regionen, men vil ofte foregå i både mindre og større skala på tværs af regioner og lokalsamfund. De geografiske forhold i et område betinger, hvorfor og hvordan regionale udviklingsprocesser sker over tid og rum, og det er ofte lokale forhold, som viser sig at have afgørende betydning for om en region klarer sig godt eller dårligt (Pike et al., 2007). Disse forhold omfatter blandt andet: Politiske institutioner og deres performance. Regionalpolitiske tiltag. Infrastrukturforholdene. Udbud af kvalificeret arbejdskraft. Kompetencer. Sociale kvalifikationer. Befolkningstæthed. Ressourcegrundlag. Adgang til markeder, uddannelse, m.m. De geografiske forskelligheder betyder, at der ikke findes nogen blue print solution til at skabe regional udvikling, og det, der virker et sted, virker ikke nødvendigvis, hvis man overfører det til et andet sted. Det er derfor nødvendigt at tage udgangspunkt i kontekstspecifikke strategier. Dette betyder dog ikke, at man ikke kan lære af erfaringer fra lignende områder og situationer, men at man altid skal tilpasse det til de gældende forhold. For at opnå bæredygtige udviklingstiltag er det ligeledes vigtigt at inddrage både lokale, regionale og nationale aktører i arbejdet og derved kunne udvikle velintegrerede og helhedsorienterede udviklingsstrategier. 1.4 Regionale udviklingsstrategier Som nævnt i de to foregående afsnit er regional udvikling tværsektoriel og afhængig af den kontekst, som udviklingsprocessen foregår i. Men det vigtigste og helt basale at gøre sig klart er, hvad det er for en udvikling, man ønsker og for hvem? Er udviklingstiltaget for eksempel rettet mod en særlig målgruppe i befolkningen eller et særligt geografisk område, eller er det hensigten, at det skal forbedre levevilkårene for hele landet? I en traditionel industriel udviklingstilgang opererer man med kerne- og periferiområder. Kerneområderne, hvor aktiviteter og institutioner er Kapitel 5 Regional udvikling og migration Side 6

7 koncentreret, ses som drivkraften for den regionale udvikling, mens periferiområderne bidrager med ressourcer, så som landbrugsvarer, råstoffer eller arbejdskraft. En anden tilgang, hvor man søger at opnå en mere lige fordelt udvikling, er ved at placere offentlige institutioner og aktiviteter i yderområderne i stedet for kun at koncentrere aktiviteter i kerneområderne. Derved opnås en styrkelse af yderområderne og en mere spredt bosætning gøres mulig, da der vil være flere muligheder for beskæftigelse og uddannelse i flere områder. Udover koncentrering eller spredning af aktiviteter, så er en central udviklingsstrategi enten at søge at fremme en regional specialisering eller en regional diversificering. Ved regional specialisering satses der på den samme industri eller aktivitet i hele regionen, enten i form af mange små virksomheder eller institutioner eller en eller få store, som beskæftiger sig med det samme. På den måde opbygges ekspertise og erfaringer inden for ét felt, som kan gøre regionen særlig konkurrencedygtig på området. Der vil ligeledes være fordele i forhold til arbejdsmarkedet, hvor kompetenceudvikling og uddannelse kan tilpasses i forhold til behovet. I nyere tid satser man desuden i højere grad på det, man kalder R & D (research and development), hvor forskningsinstitutioner, der beskæftiger sig med forskning indenfor det område, som regionen er specialiseret inden for, placeres sammen med industrien for at fremme innovation på området. En af ulemperne ved regional specialisering er, at regionen vil være mere sårbar overfor shocks i form af markedsændringer og lignende. Ved regional diversificering søger man at fremme forskellige former for aktiviteter i en enkelt region. På den måde skaber man et mere dynamisk samfund og selvbåren lokalsamfund. Gennem diversificering skaber man et mere robust samfund, som vil være mindre sårbar overfor shocks, så som markeds fluktuationer, klimaforandringer, reformer, med mere. Da Landstinget i 2008 besluttede, at hvis man skal etablere en aluminiumsmelter i Grønland, så skal den placeres i Maniitsoq, har man valgt at sprede de økonomiske aktiviteter og derved styrke udviklingen i den mindste af de tre byer, som har været på tale Nuuk, Sisimiut og Maniitsoq. Ved at introducere aluminiumindustri i Grønland, kan man på nationalt niveau tale om en form for diversificering, men på lokalt og regionalt niveau, vil smelterens Kapitel 5 Regional udvikling og migration Side 7

8 størrelse betyde, at samfundet vil få karakter af at være et monoindustrielt samfund, hvor størstedelen af aktiviteter i lokalsamfundet vil blive mere eller mindre relateret til smelteren. På lokalt niveau er der derfor tale om regional specialisering. 2.0 Aluminiumsmelteren og konsekvenser for den regionale udvikling Aluminiumprojektet kan deles op i to faser, anlægsfasen og driftsfasen. Fokus for dette kapitel er som tidligere nævnt, det lange sigte for den regionale udvikling, og vægten lægges derfor på driftsfasen. Her skal blot nævnes, at på kortere sigt vil aktiviteter i anlægsfasen påvirke forholdene i Maniitsoq i de fire til fem år, konstruktionen af smelteren med mere står på. I anlægsfasen, hvor der skal bygges en smelter, to vandkraftværker og en ny bydel med omkring 700 boliger og en række offentlige institutioner, forventes det, at der vil være behov for mellem 2600 og 3300 arbejdere. Omkring 700 af konstruktionsarbejderne vil skulle bo og arbejde i Maniitsoq by, mens de resterende 2600 vil være placeret i arbejdslejre i nærheden af smelteren og vandkraftværkerne med begrænset adgang til Maniitsoq by. Langt størstedelen af disse konstruktionsarbejdere forventes at komme fra udlandet (Grønlands Selvstyre, 2010a+b). Ved etablering af en aluminiumsmelter i Maniitsoq forventes det, at der i driftsfasen vil skabes mellem 1100 og 1200 nye permanente arbejdspladser i Grønland. De 600 stillinger vil være direkte på smelteren, der vil være 50 ansatte på de to vandkraftværker, 100 stillinger i servicejobs tilknyttet til smelteren i form af catering, havnearbejdere og diverse servicefunktioner, og så regner man med stillinger i afledte erhverv (Niras, 2010). Størstedelen af de afledte erhverv, som i høj grad vil være at finde inden for det offentlige, vil være stillinger, som kommer til at ligge i Maniitsoq, men også andre grønlandske byer vil ganske sandsynligt mærke en øget efterspørgsel efter serviceydelser på grund af smelteren. Af de nye jobs, forventes det, at omkring de 1050 vil opstå på smelteren og i Maniitsoq, mens resten vil være i andre dele af landet. Ifølge Nirasrapporten fra 2010 er det estimeret, at omkring 100 af disse stillinger vil blive besat af personer, som allerede bor i Maniitsoq. Resten, hvilket vil sige omkring 950 personer vil således skulle komme fra enten resten af Grønland eller udlandet (Grønlands Selvstyre, 2010a+b og Niras, 2010). Med medfølgende ægtefælder og børn forventes det, at op mod 2000 vil flytte til Maniitsoq. Kapitel 5 Regional udvikling og migration Side 8

9 En så stor virksomhed med så mange arbejdspladser er aldrig før set i Grønlands historie og i grønlandsk sammenhæng er der tale om et megaprojekt, som forventeligt vil påvirke økonomiske, sociale, politiske, og kulturelle forhold i Maniitsoq og andre dele af Grønland. 2.1 Mobilitet og migration i Grønland og aluminiumsmelterens indflydelse Den regionale planlægning er stærkt afhængig af at kunne forholde sig til de demografiske ændringer, der foregår, fordi de påvirker en lang række forhold, som har indvirkning på planlægningens mulighed for at give et fornuftigt bud på de fremtidige regionale betingelser og derved også et bud på eventuelle fremtidige konsekvenser for de offentlige investeringer. Eksempelvis er betingelser for bolig- og byplanlægning, hvor viden om henholdsvis befolkningsvækst og -reduktion, samt befolkningens sammensætning afgørende for at kunne fremskrive behov for boliger, skoler, børne- og ældreinstitutioner med mere. I et arbejdsmarkedsperspektiv er det tilsvarende vigtigt at have kendskab til uddannelses- og kompetencekarakteristik for at kunne give et bud på arbejdskraftressourcen i en vækstsammenhæng og konsekvenser af arbejdsløshed i nedgangstider. Ved etableringen af en aluminiumsmelter i Maniitsoq, hvor størstedelen af arbejdskraften forventes at komme fra andre dele af landet eller udlandet, vil mobiliteten af arbejdskraft i Grønland påvirkes markant og derved også de demografiske forhold. Ud over at der åbnes op for nye jobmuligheder, så forventes lønningerne at ligge ca. 25 % højere end det nuværende niveau for lignende arbejde i Grønland (Niras 2010 og Copenhagen Economics 2010). Ud fra en økonomisk betragtning vil det derfor være ret attraktivt at søge arbejde på smelteren. Dette bakkes op af mobilitetsundersøgelsen, hvor 49 % mener, at lønforholdene er den vigtigste parameter i valget af at flytte. Ifølge mobilitetsundersøgelsen peger 67 % af de adspurgte desuden på arbejde som den afgørende årsag til at flytte (Nordregio, 2010). Erfaringer fra byplanlægningen i Fjardal Kommune i Østisland viste, at der blev bygget for mange boliger og byggemodnet for mange områder i kommunen i forhold til det reelle behov. Dette skyldtes især, at der opstod en intern konkurrence mellem byerne i kommunen om at få tilflytterne til at bosætte sig i deres by samt, at Kapitel 5 Regional udvikling og migration Side 9

10 mange af de enlige tilflyttere valgte at leje huse sammen i stedet for at leje hver deres bolig. Den førstnævnte problemstilling vil ikke være gældende for Grønland, da der kun vil være mulighed for at bosætte sig i Maniitsoq. Ifølge Copenhagen Economics beregninger i samråd med Greenland Development på baggrund af blandt andet mobilitetsundersøgelsen, antages det, at 600 mennesker i den arbejdsduelige alder vil flytte fra Kommune Kujalleq, Qaasuitsup Kommunia og Kommuneqarfiik Sermersooq til Qeqqata Kommunia samt, at der vil være behov for at hente ca. 300 eksterne i opstartsfasen. De eksterne vil særligt være AC ere og faglærte (Copenhagen Economics, 2010). Jævnfør Tabel 1 nedenfor. Tabel 1: Hvor kommer arbejdskraften fra? Fraflytningskommune AC Faglært Ufaglært Total Kommune Kujalleq Kommuneqarfik Sermersooq Qaasuitsup Kommunia Qeqqata Kommunia Eksterne Job i øvrige kommuner (ej flytning) Sum Kilde: Copenhagen Economics på baggrund af Niras, Aluminiumprojektets økonomiske betydning, januar Udover selve arbejdskraften som tabellen viser, så vil flytningerne fra de forskellige kommuner også omfatte medfølgende ægtefælder og børn. Mobilitetsanalysen viser, at der er store regionale forskelle i den måde, folk flytter på, og hvor de flytter til. Hovedparten af flytningerne foregår til de nærmest liggende byer og bygder, men der er også et billede af, at den permanente fraflytning især foregår fra de mindre byer i kommunerne (Nordregio, 2010). Med etableringen af en smelter vil den tendens forventes at blive forstærket. Ud fra tabellen ovenfor, kan man se, at alle kommunerne forventes at blive berørt af fraflytninger og, at det særligt vil være Qaasuitsup Kommunia og Kommune Kujalleq, som bliver berørt af fraflytningen. Kapitel 5 Regional udvikling og migration Side 10

11 En anden tendens er, at blandt personer med indkomster fra indhandling, altså i overvejende grad erhvervsfangere og fiskere, er mobiliteten generelt lavere end for andre erhvervsgrupper. Især er den permanente flytningsfrekvens særdeles begrænset (Nordregio, 2010). Denne gruppe er interessant i forhold til ønsket om at få flyttet folk fra fisker-fanger erhvervet over i de nye væksterhverv, som smelteren hører under. Ud fra mobilitetsundersøgelsens resultater, ser det ud til at kræve en særlig indsats, hvis man skal have fat i denne gruppe. 2.2 Bosætning, sociale netværk og ressourcepersoner Grønland er karakteriseret ved at have en meget spredt bosætning, hvor de godt indbyggere (2007-tal) er fordelt på omkring 80 bosteder. Bosætningsmønsteret kan ydermere karakteriseres som en ø-struktur, da bostederne ikke er forbundet med vej. Bostederne er derfor relativt isolerede og man kan derfor forvente, at de sociale netværk og sociale relationer spiller en stor rolle i forhold til lokalsamfundsudviklingen. I mobilitetsundersøgelsen er der blevet set på faktorer så som tilknytningsforhold og betydningen af familierelationer og sociale netværk i forhold til at ville blive boende eller flytte til et nyt sted. Det har ikke været analysens målsætning at gå ind på de enkeltes bosteders karakteristik, men derimod at få nogle mere nuancerede holdninger i forhold til hvor afgørende tilknytning til et bosted og de sociale forhold er for hvad man vælger (Nordregio, 2010). Generelt viser mobilitetsundersøgelsen, at der er en tendens til at betydningen af sociale netværk og relationer til familien er størst for de små steder, mens betydningen bliver mindre i de større byer. Det fremhæves blandt andet i undersøgelsen, at de lokale netværk i bygderne er en særdeles vigtig faktor i forhold til ønsket om at flytte. Dette har især givet sig udslag i større grad af midlertidige flytninger, som gør det muligt at opretholde netværket i hjembygden, samtidig med, at man har mulighed for at skaffe supplerende indtægter udenfor bygden (Nordregio, 2010). Ved at indgå i sociale relationer baseret på netværk, normer og tillid, får individer adgang til nogle ressourcer, der så at sige udspringer af denne mellemmenneskelighed. Disse ressourcer kaldes samlet for social kapital og er et udtryk for en gruppe eller et lokalsamfunds sammenhængskraft. De sociale netværk har derved stor betydning for hvor godt eller dårligt at lokalsamfund Kapitel 5 Regional udvikling og migration Side 11

12 klarer sig i forhold til forandringsprocesser, som for eksempel øget fraflytning som konsekvens af etablering af et aluminiumsmelterværk. Lokalsamfund hvor drivkraften og engagementet i de sociale netværk er afhængige af få personer, vil især være sårbare overfor fraflytning af sådanne ressourcestærke personer. I mobilitetsundersøgelsen fremhæves blandt andet: I anden sammenhæng er det påvist, at netop sense of place og de sociale relationer udgør en fælles ramme for et lokalsamfund, som i sidste ende kan være afgørende for, om det er levedygtigt eller ej om det formår at omstille sig med ændrede krav, og være innovative i forhold til nye udfordringer eller om lokalsamfundets sammenhængskraft og evne til at reagere er begrænsede. I det omfang det er muligt at identificere disse sammenhænge gives også mulighed for at agere i forhold til forandringerne, og dermed inddrage dem i en planlægningsmæssig sammenhæng, blandt andet ved at fremskrive de mulige forandringer i en langsigtet overordnet sammenhæng, (Nordregio, 2010). Som det er ligeledes er fremhævet i den sociale og samfundsmæssige konsekvensanalyse, vil familiemønstre og de sociale netværk komme under yderligere pres, når flere folk vil forlade mindre byer for eventuelt at flytte til Maniitsoq (Grønlands Selvstyre, 2010b). Ifølge mobilitetsundersøgelsen er det især kvinderne, som typisk flytter permanent, mens mænd har en tendens til i højere grad at vende tilbage. Flere bygder har således de seneste 10 år oplevet en nedgang i antallet af kvinder på over 50 %. Dette betyder på sigt, at de mindre steder får et stort overskud af enlige mænd (Nordregio, 2010). Presset på de sociale netværk vil formentlig især ramme de små byer i Nord- og Sydgrønland, som ifølge mobilitetsundersøgelsen vil opleve den største permanente fraflytningen. 2.3 Kultur og integration Problemstillingerne omkring kultur og integration har ikke været undersøgt særskilt under SMV'en. Der findes ikke mange egentlige undersøgelser af nyere dato om Grønland som et flerkulturelt samfund. På grund af grønlands fortid som dansk koloni har det forskningsmæssige fokus primært været på forholdet mellem grønlændere og danskere og dermed på Grønland som et bikulturelt samfund. Kapitel 5 Regional udvikling og migration Side 12

13 Med den industrialisering, som Grønland vil stå over for de kommende år, vil det kendte bikulturelle samfund hurtigt blive til et egentligt flerkulturelt samfund. Denne problemstilling har endnu ikke været gjort til genstand for nærmere undersøgelser. Det må dog forventes, at der som i andre samfund, der overgår til en flerkulturel dagligdag, vil ske en politisk polarisering med partier, der viser åbenhed for denne udvikling, og partier, der viser større eller mindre forbehold for denne udvikling. Denne problemstilling er muligvis en særskilt udfordring for et postkolonialt samfund som det grønlandske. Det vil under alle omstændigheder være af væsentlig betydning, at problemstillingen tages op på det politiske niveau, så Grønland kan forberede sig såvel folkeligt som politisk og lovgivningsmæssigt på den kommende udvikling mod et multikulturelt samfund. 2.4 Infrastrukturinvesteringer i forbindelse med ny bydel og konsekvenser for de offentlige investeringer? I forbindelse med den mulige etablering af en aluminiumsmelter skal Qeqqata Kommunia og Grønlands Selvstyre bygge omkring 700 nye boliger og offentlige institutioner, såsom skoler, børnehaver og ældrepleje. Dertil kommer investeringer i infrastruktur og forsyning af området. De samlede investeringer anslås til at ligge på omkring 2.1 mia. DKK. Ifølge mobilitetsundersøgelsen, mener 76 % af de adspurgte, at boligforhold har nogen eller afgørende betydning for, om man vil gennemføre en flytning (Nordregio, 2010). Det vil sige, at de boliger, man bygger, har en hvis betydning for, om man kan tiltrække arbejdskraft til smelteren, og planlægningen af den nye bydel er derfor vigtig. Ifølge Naalakkersuisuts boligplan, så satser man på at kunne bygge omkring 300 nye boliger om året i de næste ti år i de tre til fire største byer. Langt størstedelen af disse boliger skal bygges i Nuuk. Maniitsoq indgår på nuværende tidspunkt ikke i denne strategi, hvilket dog kan ændre sig, såfremt der bygges en smelter. Den nye bydel forventes at kunne blive opført på fire til fem år, hvilket vil kræve investeringer for mellem 420 og 525 mio. DKK årligt, hvis omkostningerne kan holdes på det anslåede beløb. På finansloven er der til sammenligning afsat 330 mio. DKK til boligopførelse årligt. Selv om Qeqqata Kommunia og private investorer vil medfinansiere opførelsen af den nye bydel, betyder det at Selvstyret enten skal låne eksterne midler eller finde midlerne Kapitel 5 Regional udvikling og migration Side 13

14 internt i budgettet til opførelse af den nye bydel. Dette vil formentligt føre til en reducering af de offentlige investeringer i de andre kommuner i en længere årrække. Ud over en formodet reducering i de offentlige investeringer i de andre kommuner, så vil de forventede fraflytningerne, som følge af etableringen af en smelter i Maniitsoq, også betyde ændrede økonomiske forhold for kommunerne. Ifølge Copenhagen Economics beregninger vil kommunerne samlet komme til at opleve en stigning på 44 mio. DKK årligt, som følge af, at personer, som allerede er i arbejde, flytter til arbejde i Maniitsoq, på aluminiumsmelteren, vandkraftværkerne eller i afledte erhverv. Som årsager til den samlede stigning, anføres højere skatteindtægter som følge af højere lønnede jobs til de hjemmehørende samt skatteindtægter fra eksterne (Copenhagen Economics, 2010). I Tabel 2 nedenfor ses, at indtægterne ikke er jævnt fordelt og, at det for Qaasuitsup Kommunia og Kommune Kujalleq vil betyde reducerede indtægter på henholdsvis 19 og 11 mio. DKK årligt. Tabel 2: Økonomiske konsekvenser af flytninger Ændrede indtægter (mio. kr.) Skat Udl. Personskat Udl. Bloktilskud Omk. børn Omk. ældre Omk. Arbejdsløse Kommune Kujalleq Samlet ændring Kommuneqarfik Sermersooq Qaasuitsup Kommunia Qeqqata Kommunia Sum Note: Forklaring af kolonnerne: Skat = ændring i kommuneskatter; Udl. Personskat = ændring i udligning af personskat; Udl. Bloktilskud = ændring i udligning af bloktilskud, selskabs- og udbytteskat og den fælleskommunale skat; Omk. Børn = ændrede kommunale omkostninger til børn og unge, herunder skole og institutioner; Omk. Ældre = ændrede kommunale omkostninger til ældrepleje; Omk. Arbejdsløs = ændrede kommunale udgifter til offentlig hjælp til arbejdsløse; Samlet ændring = samlede ændringer i kommunens økonomi som følge af flytninger. I beregningen indgår ikke øgede selskabsskatter. Kilde: Copenhagen Economics, De regionaløkonomiske konsekvenser ved etablering af en smelter, vil variere meget og få stor betydning for kommunernes serviceniveau og evne til at investere i kommunen. Qeqqata Kommunia vil opnå den største stigning i både Kapitel 5 Regional udvikling og migration Side 14

15 offentlige investeringer og øgede indtægter som følge af tilflytninger til smelteren på omkring 71 mio. DKK. Kommuneqarfik Sermersooq, forventes at få en mindre positiv økonomisk fremgang, mens både Qaasuitsup Kommunia og Kommune Kujalleq forventes at opleve en nedgang i kommunens indtægter som følge af fraflytningerne. Ved reducering af Selvstyrets offentlige investeringer kunne man ligeledes forvente, at netop byer og bygder i disse to kommuner vil stå hårdest for på grund af allerede eksisterende tendenser med fraflytning. 3.0 Anbefalinger SMV-gruppen igangsætter et grundigt base-line studie, der kan danne udgangspunkt for et løbende og langvarigt moniteringsprogram af de regionale udviklingstendenser i fraflytningsområder og tilflytningsområder. Ved implementering af eventuelle afbødende eller fremmende tiltag bør effekterne af disse ligeledes moniteres. Mobilitetsundersøgelsen bør ligeledes følges op af løbende monitering af befolkningens flytnings- og bosætningsmønstre over en længere årrække på år eller mere med udgangspunkt i mobilitetsundersøgelsen som base-line studie. Således opnås et datagrundlag, der kan anvendes til såvel afbødende som proaktive foranstaltninger af eventuelle ikke ønskede socioøkonomiske og regionaløkonomiske konsekvenser i fremtiden. Et grundigt analysearbejde kan samtidig anvendes i forbindelse andre store industriprojekter i eksempelvis mineindustrien samt bidrage til at forstå den kumulative påvirkning af flere store industriprojekter på samme tid i fremtiden. Et moniteringsprogram og base-line studie anbefales ligeledes i høringssvarene til SMV-rapporten fra Universitetet i Akureiry i Island foretager løbende lignende programmer i forbindelse med aluminiumsindustriens regionale og socioøkonomiske påvirkninger på samfundet. I SMV regi blev der med henblik på at indhente yderligere relevant faglig viden på området, afholdt et seminar i sidste halvdel af januar Dette seminar bestod af oplæg fra forskere og planlæggere fra blandt andet Canada, Island og Sverige. Seminaret fokuserede på emner som vækstcentre, specialiserede eller diversificerede regionale økonomier, omstillingsevne i samfund og befolkning m.m. På seminaret blev det ligeledes anbefalet, at der foretages grundige Kapitel 5 Regional udvikling og migration Side 15

16 moniteringsprogrammer, fordi projektet forventes at ville påvirke det grønlandske samfund meget dramatisk. For at drage mest mulig nytte for lokalsamfundsudviklingen i Maniitsoq anbefaler SMV, at udarbejde en Industrial Benefit Plan (IBP), hvor en hvis procentdel af overskuddet fra smelteren kanaliseres over i en fond for andre projekter. Det kan være projekter i forhold til at styrke små og mellemstore virksomheders kompetencer til at kunne blive leverandør af service med mere for smelteren, kulturprojekter, opstart af turismevirksomheder eller noget helt andet. IBP skal desuden være med til at sikre, at samfundet bliver mindre sårbar overfor en eventuel lukning ved at sprede aktiviteterne i samfundet og ved at opbygge kompetencer, som kan anvendes i anden sammenhæng. En anden mulighed i tråd med en IBP er etablering af en regional udviklingsfond, som kan søges af alle kommunerne. Derved kan de kommuner, som vil være hårdest ramt af fraflytninger og følgende nedgang i deres økonomiske grundlag, kunne drage fordel af de økonomiske gavnlige effekter ved etablering af en aluminiumsmelter. Det anbefales desuden, at man i forbindelse med arbejdet med den regionale udviklingsstrategi (RUS) udarbejder en helhedsorienteret vision for det grønlandske samfund og får diskuteret, hvordan storskalaindustri, så som en aluminiumsmelter kan bidrage til at opnå de politiske samfundsvisioner. En debat af landsplanlægning koblet til både regionale udviklingsstrategier og megaprojekters rolle anbefales ligeledes i denne sammenhæng. En aluminiumsmelter som den, man ønsker at etablere i Maniitsoq, har en levetid på mellem 50 og 100 år. Selv om det ligger langt ude i fremtiden anbefales det, at der allerede nu udarbejdes en exitplan. Exitplanen skal tage stilling til udfasningen af smelteren og eventuel anden anvendelse af vandkraftværkerne på den lange bane, men også på den korte bane, såfremt smelteren lukker ned før tid. Exitplanen kan ses som et værktøj til at være mere omstillingsparat og undgå et eventuelt kollaps af lokalsamfundet både, hvis der sker en uventet nedlukning og, når den 'naturlige' nedlukning måtte indtræffe. Kapitel 5 Regional udvikling og migration Side 16

17 4.0 Referenceliste Akureyri University (2010): Social Impacts of an Aluminium Plant in East Iceland Main Findings, Prepared for comparison with a proposed aluminium plant in Maniitsoq RHA. Brundtlandkommissionen (1987): Our Common Future. Grønlands Selvstyre (2010a): Regional konsekvensanalyse. Betydningen af etablering af en aluminiumsmelter i Maniitsoq på det grønlandske uddannelsesog kompetenceudviklingssystem. Grønlands Selvstyre (2010b): Regional social og samfundsmæssig konsekvensanalyse ved mulig etablering af aluminiumsmelter i Grønland. Local Government Commission (2004): Local Economies. Smart Growth: Economic development for the 21 st century (tilgængelig på: Niras Greenland (2007): Økonomiske konsekvenser af etablering af aluminiumindustri i Grønland. Niras Greenland (2010): Aluminiumprojektets økonomiske betydning. Nordisk Ministerråd (2010): Hållbar utvikling En ny kurs for Norden Nordregio (2010): Mobilitet i Grønland. Sammenfattende analyse. Pike, Andy, andrés Rodríguez-Pose and John Tomnay (2007): What kind of Local and Regional Development and for Whom?. Kapitel 5 Regional udvikling og migration Side 17

Kapitel 5 Regional udvikling i strategisk miljøvurderings rapport

Kapitel 5 Regional udvikling i strategisk miljøvurderings rapport Kapitel 5 Regional udvikling i strategisk miljøvurderings rapport (SMV 2008 rapport DK) Uden markering af ændringer Udarbejdet i forbindelse med aluminiumsprojektet af Grønlands Hjemmestyres SMV arbejdsgruppe

Læs mere

Sammenfatning. Strategisk miljøvurdering

Sammenfatning. Strategisk miljøvurdering Sammenfatning Strategisk miljøvurdering SMV 2010 rapport Udarbejdet i forbindelse med aluminiumsprojektet af Grønlands Selvstyres SMV arbejdsgruppe Grønlands Selvstyre Nuuk, juli 2010 Overordnet konkluderende

Læs mere

EFFEKT PÅ KOMMUNERNES

EFFEKT PÅ KOMMUNERNES Greenland Development EFFEKT PÅ KOMMUNERNES ØKONOMI AF ALUMINIUMS- PROJEKTET 1. JULI 2010 KOLOFON Forfatter: Kunde: Dato: 1. 1. juli 2010 Kontakt: Christian Jervelund og Christian Dahl Winther Greenland

Læs mere

Konjunkturudsigter. Positivt med igangsættelse af mindre mineprojekter. Økonomisk aktivitet. Økonomisk Råds Rapport 2015.

Konjunkturudsigter. Positivt med igangsættelse af mindre mineprojekter. Økonomisk aktivitet. Økonomisk Råds Rapport 2015. Økonomisk Råds Rapport 2015 Konjunkturudsigter Økonomisk aktivitet: Udsigt til fremgang Gunstig indkomstudvikling pga. stigende priser på fisk og skaldyr Normalisering af bygge- og anlægsinvesteringerne

Læs mere

Ekstraordinær igangsættelse renoverings- og anlægsprojekter med henblik på nedbringelse af arbejdsløsheden

Ekstraordinær igangsættelse renoverings- og anlægsprojekter med henblik på nedbringelse af arbejdsløsheden Inuussutissarsiornermut, Aatsitassaqarnermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked Ekstraordinær igangsættelse renoverings- og anlægsprojekter med

Læs mere

Forslag til Finanslov Balancerede forandringer

Forslag til Finanslov Balancerede forandringer Forslag til Finanslov 2012 Balancerede forandringer Forslag til Finanslov 2012 Finanspolitisk holdbarhed Overordnede rammer for samfundsudviklingen Aktuelle konjunkturer Udviklingen i indtægter og udgifter

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel Planlægning i europæisk perspektiv ESPON med en dansk vinkel Danmark i international sammenhæng Globaliseringen har stor betydning for Danmark, ikke mindst i form af en kraftig urbanisering. Når nogle

Læs mere

Bosætningsstrategi 2015-2020. Vedtaget af Byrådet 26. februar 2015

Bosætningsstrategi 2015-2020. Vedtaget af Byrådet 26. februar 2015 Bosætningsstrategi 2015-2020 Vedtaget af Byrådet 26. februar 2015 Bosætningsstrategi for Lolland Kommune - Tiltrækning, modtagelse og fastholdelse af borgere 2015-2020 1. Indholdsfortegnelse 2. Baggrund...

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Referat af Råstof- og Infrastrukturudvalgets ordinære møde 2/2016, den 11. maj 2016

Referat af Råstof- og Infrastrukturudvalgets ordinære møde 2/2016, den 11. maj 2016 Oversigt åbent møde: Punkt 01 Godkendelse af dagsorden Punkt 02 Udnyttelse af muligheder ved Tasersiaq Punkt 03 Hudson Resources besøg til Qeqqata Kommunia sammen med Europæiske Investerings Bank (EIB)

Læs mere

HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL. Kendskab og holdning i Grønland til aluminiumsprojektet efterår 2010

HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL. Kendskab og holdning i Grønland til aluminiumsprojektet efterår 2010 HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL Kendskab og holdning i Grønland til aluminiumsprojektet efterår Undersøgelsen er gennemført på vegne af Greenland Development A/S December

Læs mere

og verden Foto: Vibeke Meyling

og verden Foto: Vibeke Meyling Kommuner 4 og regioner i den verden Foto: Vibeke Meyling udfordringer, muligheder og indsatsområder? Hvordan kan kommuner, byer og lokalområder i fremtiden klare sig bedre i et globaliseret samfund, hvor

Læs mere

Udenlandske investeringer i Grønland? IDA Global Development 12. september 2016

Udenlandske investeringer i Grønland? IDA Global Development 12. september 2016 Udenlandske investeringer i Grønland? IDA Global Development 12. september 2016 Målsætning: En selvbærende økonomi Indkomst per indbygger 1.000 DKK 600 400 200 0 5. Norge 16. Danmark Grønland 22. Island

Læs mere

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016 Proces- og tidsplan September 2014 Baggrund Bornholms udviklingsplan(bup) bliver omdøbt til Bornholms udviklingsstrategi (BUS), Bornholms udviklingsstrategi skal

Læs mere

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik)

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Der foregår en gradvis og positiv udvikling i den ellers så fastlåste debat om bygderne. Dels en begyndende forståelse for, at der er en række byer,

Læs mere

En ligeværdig fremtid

En ligeværdig fremtid En ligeværdig fremtid Udflytning Inklusion Udvikling Oplæg på Tværoffentligt seminar Nuuk, den 2. marts 2016 Oplæggets indhold Principperne for borgmestrenes udspil Behov for forandringer Kriterier for

Læs mere

Geografisk mobilitet og flytninger til yderområder. Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut

Geografisk mobilitet og flytninger til yderområder. Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut Geografisk mobilitet og flytninger til yderområder Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut Oplæggets indhold Lidt om befolkningsændringer i Yderområderne Hvad er geografisk mobilitet og hvad

Læs mere

Alcoa Et grønlandsk projekt?

Alcoa Et grønlandsk projekt? AF martin bjærge jensen, nuuk og freia lund sørensen, nuuk Alcoa Et grønlandsk projekt? Efter et seminar i Nuuk om regional udvikling, var der i AG den 29. januar en artikel med overskriften: Aluminiumsværket

Læs mere

På vej mod et mere samlet og helt Grønland

På vej mod et mere samlet og helt Grønland På vej mod et mere samlet og helt Grønland Forslag til Finanslov 2014 Naalakkersuisoq for Finanser og Indenrigsanliggender Vittus Qujaukitsoq 8. August 2013 Forslag til Finanslov 2014 Behov for handling

Læs mere

Business Lolland-Falster

Business Lolland-Falster Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 54 Offentligt Business Lolland-Falster 31. oktober 2015 1 Analyse af en dobbeltsporet jernbane til Lolland-Falster 1.1 Pendlingsstrømme Pendling

Læs mere

Erhvervspolitik i en nordisk kontekst

Erhvervspolitik i en nordisk kontekst Erhvervspolitik i en nordisk kontekst 2 ERHVERVSPOLITIK I EN NORDISK KONTEKST ERHVERVSPOLITIK I EN NORDISK KONTEKST 3 Alle prognoser viser, at servicefagene fortsat vil vokse de kommende år, det gælder

Læs mere

Miniseminar om boligområdet. Potentiel boligefterspørgsel. Nuuk, den 22. marts 2014

Miniseminar om boligområdet. Potentiel boligefterspørgsel. Nuuk, den 22. marts 2014 Miniseminar om boligområdet Potentiel boligefterspørgsel Nuuk, den 22. marts 2014 Den potentielle boligefterspørgsel Potentiel boligefterspørgsel er antal af boliger, der skal være til rådighed, hvis

Læs mere

HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF 322285/533531 SKYDS@GREENNET.GL. Kendskab og holdning i Grønland til aluminiumsprojektet efterår 2011

HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF 322285/533531 SKYDS@GREENNET.GL. Kendskab og holdning i Grønland til aluminiumsprojektet efterår 2011 HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF 322285/533531 SKYDS@GREENNET.GL Kendskab og holdning i Grønland til aluminiumsprojektet efterår Undersøgelsen er gennemført på vegne af Greenland Development A/S November

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

ANALYSE. Effekter af Vækstfondens aktiviteter

ANALYSE. Effekter af Vækstfondens aktiviteter ANALYSE Effekter af Vækstfondens aktiviteter HVILKEN EFFEKT HAR VÆKSTFONDENS AKTIVITETER? Hvor mange arbejdspladser er Vækstfonden med til at skabe i Danmark hvert år via sine investeringer? Det har vi

Læs mere

Udfordringer i Grønland

Udfordringer i Grønland STOF nr. 24, 2014 Udfordringer i Grønland Det grønlandske selvstyre tager kampen op mod landets mange sociale problemer. Det sker med en række initiativer, herunder oprettelse af et større antal familiecentre

Læs mere

Greenland Development A/S. Aluminiumsprojektets økonomiske betydning

Greenland Development A/S. Aluminiumsprojektets økonomiske betydning Greenland Development A/S Januar 2010 Rådgivende ingeniører og planlæggere HOVEDKONTOR Postboks 769 3900 Nuuk Telefon +299 32 31 11 E-mail niras@greennet.gl Web www.niras.gl KONTOR I ALLERØD Sortemosevej

Læs mere

26. marts 2015 FM2015/92 BETÆNKNING. Afgivet af Erhvervsudvalget. Vedrørende

26. marts 2015 FM2015/92 BETÆNKNING. Afgivet af Erhvervsudvalget. Vedrørende 26. marts 2015 BETÆNKNING Afgivet af Erhvervsudvalget Vedrørende Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af yy 2015 om ændring af Inatsisartutlov nr. 5 af 8. juni 2014 om arbejdsformidling m.v. (Anvendelse

Læs mere

Holdbarhed og kommunerne. Økonomisk Råds miniseminar 24. februar 2015 Søren Bjerregaard

Holdbarhed og kommunerne. Økonomisk Råds miniseminar 24. februar 2015 Søren Bjerregaard Holdbarhed og kommunerne Økonomisk Råds miniseminar 24. februar 215 Søren Bjerregaard 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2 21 22 23 24 25 26 27 28 29 21 211 212 213 214 215 216 217 218 219 22 221 222 223 224

Læs mere

Den videre proces med Landsplanredegørelse 2016

Den videre proces med Landsplanredegørelse 2016 Den videre proces med Landsplanredegørelse 2016 Tværoffentligt seminar Hotel Hans Egede Den 2. marts 2016 Klaus Georg Hansen Finansdepartementet Disponering Spørgsmål om anlægsinvesteringer og vækst (udskudt

Læs mere

25. februar 2016 FM 2016/25. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

25. februar 2016 FM 2016/25. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger 25. februar 2016 FM 2016/25 Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Dette forslag skal ses i sammenhæng med 18, stk. 3, nr. 4, i forslaget til Inatsisartutlov om kommunernes og

Læs mere

Byinnovation Baggrund, fakta og kompetencer

Byinnovation Baggrund, fakta og kompetencer Byinnovation Baggrund, fakta og kompetencer Den stigende urbanisering er en global tendens, som ikke er til at fornægte. Verdens befolkning er i en voldsom grad på vej mod byerne, hvilket i stigende grad

Læs mere

The municipality with the best experienced companies

The municipality with the best experienced companies The municipality with the best experienced companies Kommuneqarfik Sermersooqs strategi vedr. råstofsektoren FORORD På baggrund af den stigende internationale interesse for Grønlands ressourcer indenfor

Læs mere

MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET

MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET September 2015 MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET Tre ud af ti virksomheder har inden for det seneste år ledt forgæves efter medarbejdere. Tendensen er forstærket siden 2014, og det sker på et tidspunkt,

Læs mere

Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed (VSB) af Ironbark Zinc Limiteds projekt ved Citronen Fjord

Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed (VSB) af Ironbark Zinc Limiteds projekt ved Citronen Fjord Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed (VSB) af Ironbark Zinc Limiteds projekt ved Citronen Fjord Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel Januar 2016 Overblik over VSB-processen VSB Rapport

Læs mere

Analyser af situationen i yderområderne

Analyser af situationen i yderområderne Analyser af situationen i yderområderne Præsentation af kapitel IV i Dansk Økonomi, Forår 2015 19. august 2015 Plan Hvor er yderområderne? Hvilke udfordringer har de? Hvilke økonomiske argumenter er der

Læs mere

Opsummering og afsluttende bemærkninger fra workshop

Opsummering og afsluttende bemærkninger fra workshop Opsummering og afsluttende bemærkninger fra workshop At møde de demografiske forandringer Bornholm 19. april 2012 1 Generelt fra dagen Inspirerende oplæg Højt aktivitetsniveau God frokost og kaffe Afvekslende

Læs mere

Notat vedrørende ISUA mineprojektet 1. Beskrivelse af væsentlige økonomiske aspekter af projektet Vi har som aftalt foretaget økonomiske konsekvensberegninger med udgangspunkt London Minings forudsætninger

Læs mere

ET TRYGT ARBEJDSMARKED. Naalakkersuisuts bud på et trygt arbejdsmarked i årene frem

ET TRYGT ARBEJDSMARKED. Naalakkersuisuts bud på et trygt arbejdsmarked i årene frem ET TRYGT ARBEJDSMARKED Naalakkersuisuts bud på et trygt arbejdsmarked i årene frem 2015 1 Forord I denne folder kan du læse om 16 forslag fra Naalakkersuisut, som skal sikre Grønland en styrket fremtid

Læs mere

Uddannelse er vejen til vækst

Uddannelse er vejen til vækst Uddannelsespolitisk oplæg fra Dansk Metal - juni 2010 Uddannelse er vejen til vækst Industrien er en afgørende forudsætning for vækst i Danmark. Forestillingen om, at dansk produktionsindustri er døende

Læs mere

Velkommen til Gå-hjem-møde

Velkommen til Gå-hjem-møde Velkommen til Gå-hjem-møde 15:00 15:30 Præsentation af GA s råstofstrategiske overvejelser og Råstofklynge 15:30 16:30 Introduktion til KIC Raw Materials 16:30 18:00 Muligheder for samarbejde Grl. Dk.

Læs mere

VÆKSTFONDEN ANALYSE. Effekter af Vækstfondens aktiviteter

VÆKSTFONDEN ANALYSE. Effekter af Vækstfondens aktiviteter VÆKSTFONDEN ANALYSE Effekter af Vækstfondens aktiviteter Hvilken effekt har Vækstfondens aktiviteter? Hvor mange arbejdspladser er Vækstfonden med til at skabe i Danmark hvert år via sine? Det har vi set

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Erhvervslivet og Femer. Startside Forrige Næste

Indholdsfortegnelse. Erhvervslivet og Femer. Startside Forrige Næste Startside Forrige Næste Erhvervslivet og Femer Forventninger hos erhvervslivet i Storstrøms amt til en fast forbindelse over Femer Bælt Copyright Dansk Industri og Idé-komiteen vedr. infrastruktur i Storstrøms,

Læs mere

Regional social og samfundsmæssig konsekvensanalyse ved mulig etablering af aluminiumsmelter i Grønland

Regional social og samfundsmæssig konsekvensanalyse ved mulig etablering af aluminiumsmelter i Grønland Regional social og samfundsmæssig konsekvensanalyse ved mulig etablering af aluminiumsmelter i Grønland Landsplanafdelingen Departementet for Boliger, Infrastruktur og Trafik Grønlands Selvstyre Nuuk Juli

Læs mere

Økonomisk Råd. Udviklingskonference for de mindre bosteder Ilulissat 23.-25. maj 2014

Økonomisk Råd. Udviklingskonference for de mindre bosteder Ilulissat 23.-25. maj 2014 Økonomisk Råd Udviklingskonference for de mindre bosteder Ilulissat 23.-25. maj 2014 Agenda 1. Økonomisk Råd - Formål 2. Organisering 3. Demografi 4. Uddannelse 5. Indkomstdannelse 6. Gæld- og gældspolitik

Læs mere

VÆKSTFONDEN ANALYSE Effekter af Vækstfondens aktiviteter, 2015

VÆKSTFONDEN ANALYSE Effekter af Vækstfondens aktiviteter, 2015 VÆKSTFONDEN ANALYSE 2016 Effekter af Vækstfondens aktiviteter, 2015 HVILKEN EFFEKT HAR VÆKSTFONDENS AKTIVITETER? Hvor mange arbejdspladser er Vækstfonden med til at skabe i Danmark hvert år via sine? Det

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

Hvis der ikke kan være vækst over det hele, hvordan kan man så fokusere udviklingen?

Hvis der ikke kan være vækst over det hele, hvordan kan man så fokusere udviklingen? Hvis der ikke kan være vækst over det hele, hvordan kan man så fokusere udviklingen? Ane Døssing Kok Byplanarkitekt Cand. Arch. Plan og Trafik adkk@cowi.dk 1 9. DECEMBER 2013 COWIs vurderinger af tendenser

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 1: Langsigtede udviklingstræk fra industri til service og fra land til by Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til

Læs mere

Analyser af konsekvenserne ved en opdeling af Qaasuitsup Kommunia og Kommuneqarfik Sermersooq. Resumé

Analyser af konsekvenserne ved en opdeling af Qaasuitsup Kommunia og Kommuneqarfik Sermersooq. Resumé Analyser af konsekvenserne ved en opdeling af Qaasuitsup Kommunia og Kommuneqarfik Sermersooq Resumé 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Baggrund og formål... 3 2 Overordnet konklusion... 4 3 Deling af Qaasuitsup

Læs mere

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Notat 30. september 01 Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Siden integrationsloven i 1999 har

Læs mere

Strategiske muligheder og anbefalinger

Strategiske muligheder og anbefalinger Strategiske muligheder og anbefalinger Bilag 3, til Region Nordjyllands Regionale Vækst og Udviklingsstrategi (REVUS) - 2015 til 2018. Indledning I dette bilag gives anvisninger til erhvervspolitiske handlinger

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Uddannelsesråd Lolland-Falster

Uddannelsesråd Lolland-Falster STRATEGI Uddannelsesråd Lolland-Falster UDDANNELSESRÅD LOLLAND-FALSTER 2016 INDLEDNING Uddannelse og uddannelsesinstitutioner har afgørende betydning for landsdelen; De understøtter erhvervslivets adgang

Læs mere

Bygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen

Bygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen Bygdernes betydning for Grønland Kåre Hendriksen Forskning om bygderne Fortalte på Bygdeseminaret i Nuuk: Om bygderne i Nanortalik, Kangaatsiaq, Upernavik, Ammassalik (samt Qaqortoq og Narsaq) distrikter

Læs mere

Udenlandske direkte investeringer i Danmark

Udenlandske direkte investeringer i Danmark Udenlandske direkte investeringer i Danmark Hvad er sammenhængen mellem lokale rammebetingelser og den geografiske placering af udenlandske arbejdssteder? December 2016 Opsummering 1 Opsummering Danmark

Læs mere

Nationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Svag tilbagegang i 2003

Nationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Svag tilbagegang i 2003 Nationalregnskab 2005:1 Nationalregnskab 2003 Sammenfatning Svag tilbagegang i 2003 Grønlands økonomi er inde i en afmatningsperiode. Realvæksten i Bruttonationalproduktet (BNP) er opgjort til et fald

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon

Læs mere

: BUNDLINJERESULTATER VED AT UNDERSTØTTE UDVIKLING I DE MINDRE BYER OG PROVINSBYER

: BUNDLINJERESULTATER VED AT UNDERSTØTTE UDVIKLING I DE MINDRE BYER OG PROVINSBYER : tka@sbi.aau.dk BUNDLINJERESULTATER VED AT UNDERSTØTTE UDVIKLING I DE MINDRE BYER OG PROVINSBYER DIREKTØR THORKILD ÆRØ Menu Røde tal på bundlinjen? - udfordringer for de mindre byer og provinsbyer - borgere,

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient. Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.er frem mod 2020 August 2011 2 Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Resume Ingeniørforeningen

Læs mere

Flyttetendenser. Bilag til Bosætningsstrategien for Næstved Kommune 2015

Flyttetendenser. Bilag til Bosætningsstrategien for Næstved Kommune 2015 Flyttetendenser Bilag til Bosætningsstrategien for Næstved Kommune 2015 Indhold Udarbejdelse af materialer....3 Generelle flyttetendenser....4 Tilflyttere....6 Fraflyttere....8 Anbefalinger til bosætningsstrategien...10

Læs mere

Socialstatistik. Modtagere af offentlige Pensioner 2014

Socialstatistik. Modtagere af offentlige Pensioner 2014 Socialstatistik Modtagere af offentlige Pensioner 2014 Grundbeløb i december måned 2011-2014 Indhold 1. Indledning... 3 2. Modtagere af pensioner i december i årene 2011-2014... 4 3. Tilgang- og afgang

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

TEKNISK UDDANNELSES- OG KOMPETENCEOPBYGNING TIL RÅSTOFUDVINDING I GRØNLAND Foretræde for Folketingets Grønlandsudvalg 17.

TEKNISK UDDANNELSES- OG KOMPETENCEOPBYGNING TIL RÅSTOFUDVINDING I GRØNLAND Foretræde for Folketingets Grønlandsudvalg 17. TEKNISK UDDANNELSES- OG KOMPETENCEOPBYGNING TIL RÅSTOFUDVINDING I GRØNLAND Foretræde for Folketingets Grønlandsudvalg 17. december 2015 1 Fremtidsscenarier for Grønland Antagelse: Råstofudvinding indgår

Læs mere

I medfør af 37 stk. 1 i forretningsorden for Inatsisartut fremsætter jeg følgende spørgsmål til Naalakkersuisut:

I medfør af 37 stk. 1 i forretningsorden for Inatsisartut fremsætter jeg følgende spørgsmål til Naalakkersuisut: 11. aug. 2015 I medfør af 37 stk. 1 i forretningsorden for Inatsisartut fremsætter jeg følgende spørgsmål til Naalakkersuisut: Spørgsmål: 1. Har Naalakkersuisut kendskab, analyse/analyser, som viser hvilke

Læs mere

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER KØBENHAVNS KOMMUNE SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER - ET ERHVERVSVENLIGT KØBENHAVN FORSLAG TIL KØBENHAVNS KOMMUNES ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK FORORD Københavns Erhvervsråd består af repræsentanter fra

Læs mere

Skjal 1: Tilráðingar Samtyktar á ársfundi Útnorðurráðsins í Grønlandi august 2013

Skjal 1: Tilráðingar Samtyktar á ársfundi Útnorðurráðsins í Grønlandi august 2013 Skjal 1: Tilráðingar 2013 Samtyktar á ársfundi Útnorðurráðsins í Grønlandi 17. 22. august 2013 Rekommandation nr. 1/2013 Vestnordisk Råd har, den 20. august enstemmigt vedtaget følgende rekommandation,

Læs mere

16. maj 2015 FM2015/71 BETÆNKNING. Afgivet af Anlægsudvalget. vedrørende

16. maj 2015 FM2015/71 BETÆNKNING. Afgivet af Anlægsudvalget. vedrørende BETÆNKNING Afgivet af Anlægsudvalget vedrørende Forslag til: Inatsisartutslov nr. xx af xx.xx.2015 om SIKUKI Nuuk Harbour A/S og anlæg af havn ved Nuuk. Fremsat af formanden for Naalakkersuisut Afgivet

Læs mere

Museer i Qeqqata Kommunia. Foto: Tea Dahl Christensen. Maniitsup Katersugaasivia. Juni 2008

Museer i Qeqqata Kommunia. Foto: Tea Dahl Christensen. Maniitsup Katersugaasivia. Juni 2008 Museer i Qeqqata Kommunia - Status og visioner Foto: Tea Dahl Christensen. Maniitsup Katersugaasivia. Juni 2008 Foto: Anne Bahnson. Sisimiut Katersugaasiviat. Januar 2009 Notat til museumskonferencen 2009

Læs mere

Notat om etablering af Læringscenter Holbæk som en del af Uddannelses- og Læringscenter Nordvestsjælland

Notat om etablering af Læringscenter Holbæk som en del af Uddannelses- og Læringscenter Nordvestsjælland Notat om etablering af Læringscenter Holbæk som en del af Uddannelses- og Læringscenter Nordvestsjælland Den store vision Udflytningen af statslige arbejdspladser til Holbæk Kommune har skabt et åbent

Læs mere

2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision

2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision 2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen Rammer og vision Der er i Guldborgsund Kommune en stor udfordring med den ændrede demografi. Der bliver færre borgere

Læs mere

Greenland Development A/S. Økonomiske konsekvenser af etablering af aluminiumsindustri i Grønland Analyser af kapaciteten

Greenland Development A/S. Økonomiske konsekvenser af etablering af aluminiumsindustri i Grønland Analyser af kapaciteten Greenland Development A/S Økonomiske konsekvenser af etablering af aluminiumsindustri i Grønland Analyser af kapaciteten November 2007 Rådgivende ingeniører og planlæggere HOVEDKONTOR Postboks 769 3900

Læs mere

Regionens byer påvirker vækst i lokale virksomheder

Regionens byer påvirker vækst i lokale virksomheder 22. februar 2010 Regionens byer påvirker vækst i lokale virksomheder Byer og vækst. Fire ud af ti små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland peger på, at midtjyske byer har særlig betydning for

Læs mere

Potentialer og udfordringer for uddannelser. Michael Havbro Faber Professor, Direktør DTU Byg Centerleder for ARTEK Danmarks Tekniske Universitet

Potentialer og udfordringer for uddannelser. Michael Havbro Faber Professor, Direktør DTU Byg Centerleder for ARTEK Danmarks Tekniske Universitet Potentialer og udfordringer for uddannelser Michael Havbro Faber Professor, Direktør DTU Byg Centerleder for ARTEK Indhold af præsentation Udfordringer, potentialer og instrumenter Udgangspunktet - ARTEK

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 5: Tiltrækning af arbejdskraft og pendling Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konference Industrien til debat. Højtuddannede er en kilde

Læs mere

Landsplanredegørelse 2013

Landsplanredegørelse 2013 Miljøminister Ida Auken nst@nst.dk U D K A S T 27-09-2013 Sag nr. 12/996 Dokumentnr. 40395/13 Landsplanredegørelse 2013 Under forhøringen til denne landsplanredegørelse i 2012 fremførte Danske Regioner

Læs mere

Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Inatsisartutlov nr. 20 af 3. december 2012 om erhvervsfremme til landbaserede erhverv har til formål at styrke udviklingen af det grønlandske

Læs mere

Sermersooq Erhvervsråd. Erhvervsplan 2013. December 2012 Marie Fleischer

Sermersooq Erhvervsråd. Erhvervsplan 2013. December 2012 Marie Fleischer Aqqusinersuaq 48A, Postboks 1051 Nuuk, 3900, Grønland Telefon: 341080 Fax: 311554 E-mail: info@business.gl Web: www.business.gl Sermersooq Erhvervsråd Erhvervsplan 2013 December 2012 Marie Fleischer Side

Læs mere

DANSK ØKONOMI I EN GLOBAL VERDEN Handel, konkurrenceevne og innovation

DANSK ØKONOMI I EN GLOBAL VERDEN Handel, konkurrenceevne og innovation DANSK ØKONOMI I EN GLOBAL VERDEN Handel, konkurrenceevne og innovation September 2015 Peter Kjær Kruse-Andersen Danmark en lille åben økonomi i en stor verden men verden er blevet mindre Værdiafgift (udgift/import

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Beliggenhed Ballerup Kommune ligger i Region Hovedstaden. Kommunen afgrænses af Egedal, Furesø, Herlev, Glostrup og Albertslund Kommuner.

Beliggenhed Ballerup Kommune ligger i Region Hovedstaden. Kommunen afgrænses af Egedal, Furesø, Herlev, Glostrup og Albertslund Kommuner. Overordnede rammer 1. Vision Ballerup Kommunes motto vi satser på mennesker dækker over kommunens vision frem mod 2020. Ballerup Kommune vil være en sund kommune, hvor det sociale ansvar involverer alle.

Læs mere

Overordnede udfordringer og sigtelinjer

Overordnede udfordringer og sigtelinjer Overordnede udfordringer og sigtelinjer Anda Uldum, Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer Konference om udvikling af den offentlige sektor 4. juni 2015 Temaer De økonomiske rammer Bag om de økonomiske

Læs mere

BEDRE Overblik. Hvordan står det til i Aalborg? Årets tredje udgave af BEDRE Overblik retter spotlyset mod temaet eksport og globalisering.

BEDRE Overblik. Hvordan står det til i Aalborg? Årets tredje udgave af BEDRE Overblik retter spotlyset mod temaet eksport og globalisering. BEDRE Overblik Hvordan står det til i Aalborg? Årets tredje udgave af BEDRE Overblik retter spotlyset mod temaet eksport og globalisering. I en stadig mere globaliseret verden er det afgørende for væksten

Læs mere

Demografi giver medvind til københavnske huspriser

Demografi giver medvind til københavnske huspriser 2. januar 2012 Demografi giver medvind til københavnske huspriser Københavnsområdet har gennem en årrække oplevet, at flere og flere danskere har fundet det attraktivt at bosætte sig her set i forhold

Læs mere

Citat med følgende kildeangivelse tilladt: Foreløbige resultater fra Den arktiske Levevilkårsundersøgelse, SLiCA - 2006.

Citat med følgende kildeangivelse tilladt: Foreløbige resultater fra Den arktiske Levevilkårsundersøgelse, SLiCA - 2006. PPP-kopier vedrørende Den Arktiske Levevilkårsundersøgelse, SLiCA er omdelt i forbindelse med forelæsning på Midtgrønlands GU, Nuuk - 5. december 2006. Citat med følgende kildeangivelse tilladt: Foreløbige

Læs mere

STRATEGI FOR MUDP

STRATEGI FOR MUDP STRATEGI FOR MUDP 2016-2019 INTRO Et enigt Folketing vedtog i februar 2015 lov nr. 130 om Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP). Med loven og den tilhørende bekendtgørelse overtog

Læs mere

1. RÅUDKAST TIL BOSÆTNINGSPOLITIK. Krig, fred og kærlighed. Drømmen om

1. RÅUDKAST TIL BOSÆTNINGSPOLITIK. Krig, fred og kærlighed. Drømmen om 1. RÅUDKAST TIL BOSÆTNINGSPOLITIK Krig, fred og kærlighed Vi er Skanderborg Kommune ligger i et geografisk og historisk smørhul. Her kan du bo 15 minutter fra Aarhus, midt i naturen og være en del af de

Læs mere

Styrkelse af lokaldemokratiet & lokalt ejerskab til problemløsning

Styrkelse af lokaldemokratiet & lokalt ejerskab til problemløsning Styrkelse af lokaldemokratiet & lokalt ejerskab til problemløsning - Med fokus på potentialer og udfordringer i Kommune Kujalleq Borgmester Jørgen Wæver Johansen, Kommune Kujalleq Præsentation på Konference

Læs mere

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Midtjylland April 2007 1. Demografi og velstand Demografisk er Midtjylland en uens

Læs mere

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 T Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 Dansk Metal vil gerne kvittere for formandskabets seneste rapport, hvori vigtige temaer som investeringer og ulighed tages op. Vi

Læs mere

Elias Dahl: Hvad angår arbejdsmarked, hvordan kan vi fra Itilleq søge jobs i minen? Hvilke muligheder er der for ufaglærte?

Elias Dahl: Hvad angår arbejdsmarked, hvordan kan vi fra Itilleq søge jobs i minen? Hvilke muligheder er der for ufaglærte? Børgermøde i Itilleq 9. maj 2015 Ca. 12 mødte op Spørgsmål fra salen Hvad angår arbejdsmarked, hvordan kan vi fra Itilleq søge jobs i minen? Hvilke muligheder er der for ufaglærte? Vi vil have træningsprogrammer,

Læs mere

Fiskeriets samfundsøkonomiske

Fiskeriets samfundsøkonomiske 2 April 2014 FISKERIKONFERENCE 2. og 3. april 2014 Dagsorden Fiskeriets for økonomien Hvordan øges fiskeriets for økonomien? Fiskeriets for økonomien Fiskeriets for økonomien Fiskeriet bidrager med 13%

Læs mere

Høringssvar til Regional vækst- og udviklingsstrategi 2016-2019

Høringssvar til Regional vækst- og udviklingsstrategi 2016-2019 Høringssvar til Regional vækst- og udviklingsstrategi 2016-2019 Varde Kommune har med fornøjelse gennemlæst høringsudkastet, der sætter fokus på det gode liv i Syddanmark - med en vision og de tre mål

Læs mere

20. august 2015 EM2015/165. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

20. august 2015 EM2015/165. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger 20. august 2015 EM2015/165 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Ændringerne foretages ud fra et ønske om at øge mulighederne for at søge mobilitetsfremmeydelser. For at

Læs mere

Plandage i Sisimiut april 2016 Koordinering, operationalisering og digitalisering i fysisk planlægning

Plandage i Sisimiut april 2016 Koordinering, operationalisering og digitalisering i fysisk planlægning Plandage i Sisimiut 8. 11. april 2016 Koordinering, operationalisering og digitalisering i fysisk planlægning Plandage 2016 Fredag 8. marts 2016 Kl. 13.05 Velkomst og præsentationsrunde v/ Hans Holt Poulsen

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

Effekter på de offentlige finanser af øget beskæftigelse

Effekter på de offentlige finanser af øget beskæftigelse Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Effekter på de offentlige finanser af øget beskæftigelse Teknisk baggrundsnotat 2013-03 Effekt på de offentlige finanser af øget beskæftigelse 1. Indledning

Læs mere