Miniseminar om boligområdet. Potentiel boligefterspørgsel. Nuuk, den 22. marts 2014

Transkript

1 Miniseminar om boligområdet Potentiel boligefterspørgsel Nuuk, den 22. marts 2014

2

3 Den potentielle boligefterspørgsel Potentiel boligefterspørgsel er antal af boliger, der skal være til rådighed, hvis alle voksne par og alle voksne enlige skulle råde over netop én bolig hver. Den langsigtede udvikling på boligmarkedet er primært bestemt af boligefterspørgslen. Potentiel boligefterspørgsel drejer sig derfor om boligmarkedet på længere sigt (15-20 år frem). På kortere sigt vil boligefterspørgslen afhænger af indkomst, pris, finansieringsvilkår mv.

4 Et gensyn med potentielle boligefterspørgsel Frem mod år 2000 blev den potentielle boligefterspørgsel i alle byer beregnet for par og enlige over 20 henholdsvis 25 år(pb20 og PB25). Ikke redskaber til at koble boligefterspørgselen op på befolkningsfremskrivninger eller regionale forskelle i familiemønstre. Ikke redskaber til at fremskrive væksten i efterspørgsel i vækstbyerne. Erfaringen var blandet I nogle byer kunne være udækket potentiel efterspørgsel og samtidig mange ledige boliger. Efterspørgsel efter boliger er indkomstafhængig. Jo højere velstand, jo flere boliger, jo flere m2 og højere standard efterspørges. PB og den politiske prioriteringsproces?

5 Familiemønstre Sambofrekvensen angiver, hvor stor en andel af en befolkningsgruppe, der bor sammen i et parforhold. Husstandene er defineret som adressehusstand Husstand er adresser, hvor der er tilmeldt personer i CPR En husstand består af én eller flere familier. Både husstande og familier kan bestå af en enkelt person. Voksne i hustande opdeles i familietyper: Ægtepar Samlevende par- Fælles børn Samboende par husstand med 2 voksne, aldersforskel< 15 år Enlige Voksne som hovedregel +18 år Undtagelse: hjemmeboende unge + børn med børn Økonomisk Råd 2014

6 Familiemønstre Figur 1: Sambofrekvenser for udvalgte aldersgrupper, grønlandskfødte

7 Familiemønstre Figur 2: Sambofrekvenser for udvalgte aldersgrupper, født uden for Grønland

8 Færre i parforhold og flere enlige Figur 3: Udvikling i gennemsnitlig sambofrekvens, samlet befolkning

9 Stabile mønstre på tværs af landet Figur 4: Regionale sambofrekvenser, grønlandskfødte

10 Jævnt stigende boligefterspørgsel Figur 5: Potentiel boligefterspørgsel i Grønland efter fødested

11 Ældre og unge øger boligefterspørgslen Figur 6: Ændringen i potentiel boligefterspørgsel fordelt på aldersgrupper ift. 2000

12 Regionale forskelle Figur 7: Regionalt fordelt potentiel boligefterspørgsel, samlet befolkning

13 Fremskrivning til 2040 Figur 8: Udviklingen i befolkningen fordelt på aldersgrupper

14 Ældreboom og boligefterspørgslen Figur 9: Ændringen i potentiel boligefterspørgsel fordelt på aldersgrupper ift. 2013

15 Demografiske trends Befolkningskoncentration i byerne Størst vækst i Nuuk Mindre vækst i større byer Mindre vækst i byer med mange tilknyttede bygder Faldende folketal i bygder Geografiske forskelle i forhold til erhvervsmuligheder Stigende andel af ældre Stagnerende folketal Nettoudvandring de seneste 20 år Folketallet holdes oppe af fødselsoverskud Kraftig vækst i gruppen af ældre De store årgang fra 60erne nærmer sig pensionsalderen Stigning i levetiden Økonomisk Råd 2014

16 Folketallet i kommunerne Kujalleq Sermersooq Qeqqata Qaasuitsup Økonomisk Råd

17 Folketallet fordelt på alder Kujalleq Sermersooq Qeqqata Qaasuitsup Økonomisk Råd

18 Folketallet i bygderne år år år 65 år I alt Økonomisk Råd

19 Noget at gå videre med Den regionale vinkel: Hvordan bliver udviklingen i de store byer, de mindre byer og bygderne frem mod 2040? Boligforsyningsgrad: Hvordan er forholdet mellem potentiel boligefterspørgsel og antallet af boliger? Følsomhedsanalyse: Hvad betyder ændringer i familiemønstre for den potentielle boligefterspørgsel?

20 Mere at gå videre med Antallet af ældre over 70 bliver mere end fordoblet. De ældre skal kunne bo så længe som muligt i eget hjem. Derfor skal en stor del af nybyggeriet være ældreboliger/ældrevenlige boliger. De ældre efterspørger forholdsvis små boliger til 1 eller 2 personer. Planlægningen af boligsektoren skal tage højde for det. Boligpolitiske implikationer? Økonomisk Råds Rapport 2013

21 Endnu mere at gå videre med Uddannelsesniveauet skal hæves mærkbart Antal personer under uddannelse er steget med 50 pct. på 8 år og det skal øges yderligere Stort behov for kollegier i byer med mange uddannelsespladser. Brug for, at en del af nybyggeriet bliver kollegier Den samlede planlægning af boligsektoren skal tage højde for kollegieudbygning. Økonomisk Råds Rapport 2013

22