Meningsfuld hjælp og støtte i hverdagen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Meningsfuld hjælp og støtte i hverdagen"

Transkript

1 Docent ph.d. Tanja Miller April 2015 Meningsfuld hjælp og støtte i hverdagen En undersøgelse af hvordan forældre og børn i forebyggende indsatser oplever at få hjælp Workingpaper 1

2 1. Indhold 1. Indhold Abstrakt Baggrund og forskningsspørgsmål Hverdag som videnskabeligt begreb Børneperspektivet i videnskab Datagrundlag Forældres syn på meningsfuld hjælp og støtte i hverdagen Oplevelse af hjælpebehov Hjælp der opleves meningsfuld Børneperspektivet Børnehaveklassepigen My Børnehaveklassepigen My som hendes mor ser hende Afslutning Referencer Abstrakt Dette paper indeholder præsentation af de vigtigste teoretiske begreber, der sætter rammen om et empirisk forskningsprojekt om udsatte familier og deres børn. Data er udelukkende interview med hovedpersonerne nemlig mor, far og børn. Det indeholder ligeledes fund angående forældres oplevelse af behov for hjælp samt hvilke typer hjælp, der opleves som meningsfulde og givende. Endelig præsenteres My og hendes mor, og gennem to typer af børneperspektiv forbindes deres fortællinger. University College Nordjylland 2/12

3 3. Baggrund og forskningsspørgsmål Nærværende projekt er en del af forskningsprogrammet Udsathed, tværfaglighed og chanceulighed i uddannelse (Miller 2014). Forebyggende indsatser i henhold til servicelovens paragraffer 52 A stk. 3 og 11 har til formål at støtte og vejlede familier med sociale udfordringer. Der kan fx bevilges støtte i form af forløb i familietilbud, støtte i hjemmet samt fritidstilbud til børn i familien. Denne undersøgelse interesserer sig for, hvordan familier, der modtager hjælp i henhold til dette lovgrundlag, oplever og vurderer hjælpen. Er den relevant? Er det den rigtige hjælp? Hvordan påvirker det familien at modtage hjælp i hverdagen, og er der nogen hjælp, der forekommer mere meningsfuld og værdifuld end anden hjælp? Forskningsspørgsmålet lyder: Undersøge, hvilke forhold i udsatte børns hverdagsliv, der af børn og familier vurderes at gøre en positiv forskel i oplevelsen af udsathed? Med fokus på familiers og deres børns hverdag og med fokus på at undersøge hjælpens relevans og værdi med afsæt i familiers og børns perspektiv, antages det, at undersøgelsens resultater vil bidrage med en ny viden om, hvordan og med hvad familier og børn i højere grad kan participere i beslutningsprocesser om eget liv. En hjælp, der ikke modtages positivt, men opleves som påtvunget, giver ikke de resultater, som den hjælpsøgende og det hjælpende system er fælles om at ønske sig. Bl.a. derfor er det virksomt, når der skabes en fælles meningshorisont og en fælles forståelse af familiens udfordringer. Spørgsmålet er, hvordan professionelles problemforståelse og handlemåder hæmmer eller fremmer børns sociale deltagelse i de sammenhænge, hvor de gerne vil være med? (Schwartz 2014). Vi udvider dette spørgsmål til også at omfatte forældre. Både som forældres problemforståelse og handlemåde, men også som forældres muligheder for deltagelse i sammenhænge, hvor de gerne vil deltage. 4. Hverdag som videnskabeligt begreb Hverdagen er et sociologisk grundbegreb, der har som intention at bringe individets historie i forbindelse med samtiden og samfundets historie. Hverdagslivet er ikke kun noget i sig selv, men en del af noget større den overordnede kultur og komplekse samfundsstruktur. I nærværende projekt anvendes arenabegrebet (Rasmussen 2004) for at skabe en ramme og en struktur for interviewguides og respondenternes fortællinger. Rasmussen skelner mellem tre hverdagslivsarenaer for børn i alderen fra 5 12 år: Hjemmearena, skole-arena og fritidsinstitutionsarena. Praksisforskningen understreger, at børn bevæger sig på tværs af de forskellige steder, og hvad der sker det ene sted påvirker, hvad de kan gøre andre steder, ligesom det faktum at udsatte børn ofte er placeret i forskellige specialforanstaltninger eller er udsat for særlige indsatser må medtænkes (Skov 2014). Arenabegrebet er også anvendt for på forhånd at have belæg for at University College Nordjylland 3/12

4 kunne udnævne nogle arenaer som vigtigere for individers muligheder for personlig udvikling og livskvalitet end andre. Således kan Urie Bronfenbrenners økologiske model (Brofenbrenner 1994) med vekselvirkning mellem udvikling af individet i sammenhæng med de kontekster, hvori individet befinder sig, underbygge antagelsen om, at familiearenaer med deres primære relationer er grundlaget for individers deltagelse på andre arenaer. Det er specielt Bronfenbrenners begreb om proximale processer, der fungerer i mikrosystemet, der er brugbart. Mikrosystemet består af familie, institutioner og skoler og lokalmiljøet og for voksne også arbejde. De proximale processer indeholder de gensidige interaktioner mellem individet og personer, symboler og objekter i dets umiddelbare omgivelser, og gentages de proximale processer i længere tid, vil de sikre (eller det modsatte) individets udvikling og dannelse af identitet. Jürgen Habermas (1987) begreber om livsverden og systemverden samt systemverdenens kolonisering af livsverdenen kan ligeledes underbygge grundantagelsen om, at nogle arenaer eller sfærer er mere grundlæggende for den personlige udvikling og trivsel end andre. Hverdagen som begreb er indlejret i forskellige paradigmer i sociologisk forskning (Jacobsen & Kristiansen 2014). I nærværende projekt arbejdes der med følgende forståelse: Hverdagslivet er ikke blot en neutral betegnelse for en forudgivet virkelighed, det er lastet med lag efter lag af betydning og tankeforbindelser (Felski 2000: 30). Livsverdenen (hverdagslivet) er den sfære, der sørger for og faciliterer den sociale integration og reproduktion, som er nødvendig for samfundets opretholdelse (Habermas 1987). Fælles for de fleste hverdagslivsstudier er en interaktionistisk approach, hvilket også er tilfældet i denne undersøgelse. Dette indebærer, at forståelsen af det enkelte individ ikke kan opnås uden systematisk involvering af konteksterne, hvori individet befinder sig. Individet agerer med intentioner og påvirker sine omgivelser, og omgivelserne påvirker individet. Men for individet er der altid en mening med handlinger, tanker, reaktioner, adfærd, ønsker osv. 5. Børneperspektivet i videnskab Som Warming (2011) er inde på i sin opdeling af typer af børnesyn, skelnes der mellem på den ene side børneperspektiver, andres udlægninger og tolkninger af barnets ytringer, synspunkter og oplevelser og på den anden side, barnets eget perspektiv, der skabes af barnets egne artikulationer om liv og oplevelser. Denne skelnen ses også hos Pramling (et.al. 2011) mellem 1) et børneperspektiv, der er de voksnes evne til at fortolke og se børnenes perspektiver på verden og 2) et barnets perspektiv, der er barnets egne fortolkninger og beskrivelser af dets verden, et barnets perspektiv. Børneperspektivet har sit udspring i barndomssociologien, og det nye barndomsparadigme fra begyndelsen af 1980 erne, mens barnets perspektiv tager afsæt i den kontekstuelle og relationelle udviklingspsykologi fra omkring årtusindskiftet, og bygger videre på Colwyn Trevarthen og Daniels Sterns forskning om barnets kommunikative kompetencer og intersubjektivitet. Trods de teoretiske forskelle og diskussioner mellem de barndomssociologiske og relationelle psykologiske forskere, så er der dog enighed om, at barnet må forstås kontekstuelt og kulturelt, hvilket også indebærer, at der er forskelle i børns opfattelse og udlægninger af de kontekster, de nu en gang befinder sig i. Børn tilhører ikke kun kategorien børn, idet børn og unge samfundsmæssigt samtidig befinder sig i enten en majoritets eller minoritets position. Dertil kommer an- University College Nordjylland 4/12

5 dre sociale kategorier som køn, klasse, etnicitet, socioøkonomiske livsvilkår, boligområder, religion, kognitive og emotionelle ressourcer, funktionalitet og religion m.m. Dette analytiske intersektionalistiske perspektiv indebærer (De los Reyes og Mulinari 2005), at der er flere kategorier, der spiller sammen i forhold til at forstå det enkelte barns barrierer og muligheder for at kunne deltage og involveres i forskning, udvikling og beslutningsprocesser. Der kan derfor være forskningsmæssigt belæg for at udvikle metoder, der i højere grad er i stand til at involvere børn, ikke kun som grupper, men også som enkeltindivider i indsamlingen af empiriske undersøgelser af børn og barndom. Dette også fordi, der selv i Danmark er store forskelle i, hvordan børn vokser op, og hvad der påvirker deres opvækst, udvikling og copingstrategier. A nation is democratic to the extent that its citizens are involved, particularly at the community level. The confidence and competence to be involved must be gradually acquired through practice. It is for this reason that there should be gradually increased opportunities for children to participate in any aspiring democracy, and particularly in those nations already convinced that they are democratic. (Hart 1992:4) Børns deltagelse i samfundsmæssige processer og involvering i betydningsfulde beslutninger i og omkring eget liv er trods den nye barndomssociologi og den relationelle psykologiske forskning om spædbørns aktive deltagelse og evne til intersubjektivitet ikke et komplet udforsket område, og for både grund- og professionsforskningen ligger der endnu et stort stykke arbejde med at udvikle metoder til at sikre børn deres rettigheder på dette område. Hvordan børn involveres i samfundsmæssigt betydningsfulde beslutninger, hvordan de gives mulighed for legal og anerkendt deltagelse i demokratiske praksisfællesskaber og hvordan børn i udsatte omstændigheder reelt involveres i beslutninger omkring eget liv er fortsat et område for forskning og metodeudvikling. Dette har betydning for ambitionsniveauet i nærværende forskningsprojekt. Det er stadig nyt at involvere barnets stemme i forskningen, og usikkerheden, om hvorledes grundlæggende kvalitetskriterier i forskning så som validitet og transparens sikres, udfordrer fortolkningsrammerne (Kornerup, Iversen, Petersen og Miller 2014). 6. Datagrundlag Forskningsprojekter bygger videre på deskresearch og kvalitative data fra en forundersøgelse foretaget i 2013/2014 (Larsen, Skov, Miller). I dette datasæt forefindes interview med professionelle, hvorfor dette ikke er tilfældet i nærværende undersøgelse. Data begrænser sig til 7 interview med forældre og et tilsvarende antal børn fordelt på forskellige kommuner. Børnene er mellem 6 og 11 år og altså alle skolesøgende. Respondenterne er fundet med hjælp fra lokale familieforvaltninger og i den målgruppe af borgere, der på undersøgelsestidspunktet modtog forebyggende indsatser. Denne indsats takker vi for. Det er meget forskellige livshistorier og meget forskellige aktuelle sociale situationer, som familierne, vi gennem interview får et indblik i, befinder sig i, og dette gælder naturligvis også børnene. Vi er dybt taknemmelige over, at familierne og børnene har villet bidrage til forskningen, og at de har brugt tid og ressourcer på at gøre os klogere. Der er store etiske udfordringer forbundet med denne type forskning, da anonymitet kan være svær at imødekomme. Det er et krav, at respondenterne ikke må kunne genkendes og med så specielle livsforløb er der altid en risiko for at University College Nordjylland 5/12

6 dette kan ske. Dette krav har vi imødekommet, men det betyder også, at mange nuancer går tabt da lige præcis DEN detalje vil gøre en forskel. 7. Forældres syn på meningsfuld hjælp og støtte i hverdagen I dette paper refereres kun til analyser og fund fra dele af datamaterialet, og der er sat fokus på 1) forældres oplevelse af hjælpebehov, 2) hvilken hjælp opleves meningsfuld? Forældrene er igennem familiebehandler eller andre professionelle blevet introduceret til vores undersøgelse og formålet med den. Her er det fremhævet, at interessen samler sig om at styrke forældres og børns stemmer i diskussionen af, hvad god hjælp er for en størrelse. Og dermed også deltagelse i formulering af aktuelle udfordringer i hverdagen og med børnene. Af interviewene fremgår det, at de fleste af forældrene/forældreparrene bare gerne vil hjælpe og ikke har forholdt sig særskilt til vores undersøgelsestema. Adspurgt, hvorfor vedkommende har vurderet, hvorfor det er vigtigt at deltage i undersøgelsen, kommer der også disse svar: Jeg synes, det er en meget, meget god ide. Jeg synes, det er tit forældrene bliver hørt for lidt alt, alt for lidt, også børnene især børnene (forælder 1). Jamen, det er faktisk ikke skidesjovt at være den, der står i den situation at skulle have hjælp udefra. Jeg har prøvet flere gange, når jeg har fortalt det til nogen, jeg ikke kender så godt. (red.) så er jeg ikke Laila mere, så er jeg sådan en det er tabubelagt og et betændt emne. (red.) jeg synes, det er vigtigt, at der bliver råbt tabuet skal væk for det er svært nok at bede om hjælp (forælder 2). Mens det første citat drejer sig om at få indflydelse eller muligheder for indflydelse, handler det andet citat om en oplevelse af at blive sat i bås og positioneret på en ubehagelig måde. Denne forælder argumenterer mod tabuiseringen ved at henvise til, at alle principielt kan komme i en livssituation, hvor hjælp ude fra er nødvendigt og henviser til at erkende behov for hjælp som en del af at være en ansvarsfuld forælder. Som hun siger: Hvis tingene ikke fungerer herhjemme, gør de det heller ikke i skolen (forælder 2). Der er ingen tvivl om, at det kan opleves som grænseoverskridende at bede om hjælp, og ofte tages initiativet ej heller af forældre eller børn, men netop af professionelle i tilknytning til en eller flere af familiens hverdagsarenaer. 7.1 Oplevelse af hjælpebehov Et gennemgående træk er, at hjælpen efterspørges i forhold til børnenes trivsel og udvikling. Da udvælgelsen af familierne er sket gennem familiebehandlingstilbud, er dette jo ikke overraskende. Lidt mere overraskende er det, at forældrene selv opsøger denne hjælp. Forud kan der være tale om hjælp i form af praktisk støtte i hjemmet, samtaler med psykologer, samtaler med sagsbehandlere eller mere specialiserede tilbud. Nogle af familierne kender det sociale system gennem mange års samarbejde, og her fortoner det sig lidt, hvad der i den aktuelle situation har udløst henvendelse om hjælp, bortset fra bekymring for børnene. University College Nordjylland 6/12

7 Sygdom i familierne er ligeledes et gennemgående træk og i forlængelse heraf en gennemgående svag tilknytning til arbejdsmarkedet. Dette skaber de strukturelle rammer for hverdagslivet for både børn og voksne. Et forældrepar fortæller: Børnene begyndte at vise nogle symptomer på, at de ikke var så glade og de ikke trivedes så godt som deres jævnaldrende. De var mere kede af det mere indesluttede. Troede de havde rigtig meget at bekymre sig om med vores sygdomme. Og søgte en støttekontaktperson til dem begge (forælder 3). En anden forælder beskriver det således efter at have fortalt om en social situation som alenemor til to meget små børn og senere udsat for et overfald med fysiske mén til følge: Jamen, helt til at starte med der fik jeg en aflastningsfamilie da faderen flyttede før den mindste blev født den havde jeg i tre måneder. Så bliver jeg overfaldet og besvimer rigtig mange gange om dagen så jeg turde ikke have dem hjemme alene- hvis jeg nu faldt ovenpå dem. Så kom aflastningsfamilien ind i billedet igen.. og da de ikke kunne mere på grund af alder ja, så kom de i pleje med ordene om at det skulle højst være et år (forælder 4). Denne forælder har i gennem flere år kæmpet for at få sine børn hjem igen, og det er også lykkedes for hende efter 4 år. Et af de tiltag, der har gjort en forskel, er et forløb med familiebehandling og et forældrekursus, som på baggrund af en forældreevne undersøgelse bliver iværksat. Denne forælder siger: Jeg har behovet, for jeg har ikke haft en barndom som var optimal selv og ikke rigtig vidst, hvad jeg skulle give mine børn, for at de kan få en optimal opvækst. Et eksempel på selverkendelse og formulering af meningsfuld støtte der netop udvikler forældrekompetencerne. 7.2 Hjælp der opleves meningsfuld Dette, at have en familievejleder eller konsulent man har tæt kontakt til, og som man hurtigt kan trække på og har tillid til, er vigtigt for flere af forældrene og medvirker til at hjælpen opleves meningsfuld (Skov 2014). En mor fortæller om vigtigheden af, at den professionelle altid er der - er tilgængelig: De rutiner skal jeg have ind i hverdagen, og det har det gået meget på, og det gør det nok også lidt endnu, men ellers så er det meget, at hvis der opstår et eller andet, en eller anden konflikt eller problem, så er hun der. Samme mor fortæller om vigtigheden af den tætte og personlige kontakt: Den sundhedsplejerske vi havde, da de var helt små, hun har fulgt os hele vejen igennem, og jeg var så heldig, at hun godt nok stoppede som sundhedsplejerske, men jeg fik lov til at få hende som kontaktperson. Hun er nærmest blevet en veninde. En anden mor fortæller: Vi har en familiebehandler, der kommer én gang om ugen i en time det er jo en som børnene er trygge ved, og jeg er tryg ved. Sådan har det bestemt ikke altid været jeg havde meget svært University College Nordjylland 7/12

8 ved at lukke X-kommune ind ad døren. Den her mistillid og sådan noget, der var skabt fra den tidligere kommune, smittede jo af [ ] og bare det at vi er nået så langt på et år, det er nærmest utroligt. Min familiebehandler og jeg har en aftale om, at hvis hun ser noget, der bekymrer hende, så kommer hun og siger det. Det er jeg ikke i tvivl om, at hun gør, og så har jeg det sådan lidt, at når hun går og ikke har sagt noget, nå men så er det fint. En tæt kontakt til professionelle, der glider over mod udvikling af personlige relationer, fremhæves som meget givende og tryghedsskabende med forskellige eksempler hos flere af forældrene. I én familie er det familielægen, i en anden en støtteperson i hjemmet og i en tredje den praktiske pædagogiske hjælp i hjemmet. 8. Børneperspektivet I dette afsnit vil ordet først blive givet til en pige på 6 år som et eksempel på, hvordan barnets egne artikulationer om hverdag og livet kan generere viden om, hvordan et udsat barn selv ser på sin verden. Dernæst bliver ordet givet til hendes mor som et eksempel på, hvordan børneperspektivet kan tage sig ud, når en voksen forsøger at sætte sig i barnets sted. Som nævnt tidligere er der ikke tale om, at den ene har mere patent på virkeligheden end den anden, men at inddragelse af forskellige typer af børneperspektiver måske kan bringe os nærmere en forståelse af, hvad der er på spil for barnet. Lige for en sikkerheds skyld skal det nævnes, at samtalerne ikke kan stå alene. Den kontekst, som barnets fortælling er indlejret i, kommer kun lidt frem i interviewet, og ved en dybere analyse af interviewet ville det være ønskeligt at medtage fortællinger om konteksterne. Dette vil dog ikke ske i dette paper, da hensigten er at vise væsentlige forskelle på de måder, hvorpå der kan arbejdes med børneperspektivet. 8.1 Børnehaveklassepigen My Forud for samtalerne er børnene blevet udstyret med en IPad for med den at tage billeder fra deres hverdagsliv på de forskellige arenaer. My har dog ikke måtte tage billeder på skolen. Men hvad har hun så taget billeder af? Hjemme: værelset, natlampen, fjernsyn i stuen, mor, egen seng og lillesøsters seng, lillesøster med en mariehøne, maske fra Halloween. Skolen: Støvler fra tur i skoven med skolen, to børn fra 3. klasse og sig selv My fortæller med afsæt i billeder og associationer og med afsæt i spørgsmål eller artefakter. Hun kan bedre lide at gå i skole end i børnehave og synes godt om lærerne. Mor forstyrrer hende, hvis hun kommer midt på dagen. Synes det er rart, at lillesøster ikke er der hele tiden. Fortæller om sin komplekse familie med mor, far med to nye familier, forskellige sæt bedsteforældre, søskende hos far og plejefamilie. Fortæller at hun leger mest med sig selv i skolen, og hun synes det er svært at sige farvel til plejefamilie, men mor hjælper hende. My fortæller dog om en dag, hvor hun kom til at græde, fordi hendes mor havde mødt plejemor, og hun ikke selv havde set hende. Jeg elsker hende så højt, lyder ordene. Hun fortæller, at hun ser sin far en gang i mellem, og det er hun glad for. University College Nordjylland 8/12

9 Kan ikke lide tanken om, at hun måske skal ud til en ny (aflastnings)familie, som hun ikke kender. Under samtalen får MY ondt i hovedet, og lange passager går med at forholde sig til et spil, hun spiller på IPad, og i situationen fortolkes det som hendes måde at fortælle intervieweren, at hun har brug for pause, og det respekteres flot og kærligt. My fortæller med glad energisk stemme og kun lidt beklemt, mens intervieweren med sin stemme viser omsorg og nysgerrighed. Hverdagslivet fortælles gennem billederne. Tiden efter skole fylder mest med billeder af mor, lillesøster, fjernsyn (stuen), værelserne, sengene og natlampe, og med dette udsnit fortæller hun os, hvad der er vigtigt og tilgængeligt for hende. Fortæller, at de har en hel skål af pebernødder hjemme. Og neglelak. Hun ved også, at vand er bedre end kakao, hvis man har ondt i hovedet. Fortæller om søde ting hendes lillesøster gør og husker at tage pernødder til hende. Angående arenaerne kommer det frem i samtalen, at hun leger i SFO, og hun laver ting i sin fritid sammen med forskellige fra sin komplekse familie. Skolen opleves som et godt sted, selvom hun mest leger med sig selv. Hun fortæller om en yndlings pædagog i børnehaven, men ikke en yndlings lærer. Hun skal med til fødselsdag med en fra klassen. Leger også med lillesøster hjemme. Om fritid fortæller hun om besøg på McDonald s og i et legeland. Det eneste konkrete ønske My udtrykker er en længere weekend hos plejeforældre og et ønske om at få et marsvin eller en kanin. Og så vil hun gerne se sin far noget mere og hendes lillebror på 2 år. Af bekymringer nævner My, at hun måske skal ud til en fremmed familie. Tænker vi på SFI domæner og indikatorer på udsathed, er det forhold, der måske kan være bekymrende? 1. Ingen eller få venner i skolen 2. Oplever måske et for stort ansvar for lillesøster 3. Har erfaringer med adskillelse og brud som tilsyneladende håndteres, dog ikke særlig glad for udsigten til en ny aflastningsfamilie Og forhold der optræder som beskyttelsesfaktorer. 1. At hun er glad for skolen 2. At hun kan holde styr på de mange relationer i hvert fald kognitivt 3. At hun tilsyneladende oplever at høre til 4. At hun er god til at sige fra og være tydelig i interviewsituationen Opsamlende om hvilken ny viden, der kan genereres med barnets egen fortælling om hverdagen, er det mest iøjnefaldende, at barnet fortæller om sit liv og sine glæder og bekymringer på en ligefrem måde, men også fortæller om, hvad der er vigtigt for hende. De mange gange i interviewet, hvor My kun svarer Uhmmm og intervieweren holder gang i samtalen ved at vende tilbage til spillet på IPad eller fortæller oplevelser fra eget liv, udgør måske netop de områder i University College Nordjylland 9/12

10 hverdagslivet, som My ikke ønsker at dele med os. Så metodisk er det måske værd at udforske pauserne og springene i samtalerne. Dette kan dog ikke lade sig gøre med den teoretiske ramme, der er sat op i denne undersøgelse, da dette indebærer valg af mere dybdepsykologiske teorier. 8.2 Børnehaveklassepigen My som hendes mor ser hende Hendes mor har et meget stort lager af iagttagelser af My og forståelse af hende som person i mange lag. Hun ser både styrker, og områder som My er udfordret på. Hun fortæller: My har altid været god til at snakke, hun har talt rent fra hun begyndte at sige noget og det var allerede som 8 måneder hun har aldrig talt babysprog. Hun har altid samtidig haft babytegntiltalesprog med sig, det er jeg gået meget op i, da jeg tænkte, det ville hjælpe både hende og mig hen ad vejen. Det hele startede med finmotorikken, som hun havde problemer med, og så gik hun og faldt rigtig, rigtig meget og slog hovedet. Det eneste problem hun har nu er, hvis der er for mange indtryk eller for megen uro omkring hende, så kan hun ikke koncentrere sig. Skolen er hun glad for, skolearbejdet og alt det, hun har bare svært ved at få venner. der skal ingenting til, før hun bliver ked af det og hun er ikke god til at bruge den vennelygtepæl fordi hun vil ikke have, at nogen skal afbryde deres leg for at lege med hende. Sådanne ting tænker hun over, hun tænker mere frem end hun overhovedet burde. Der er faktisk en del i den aldersgruppe (i kvarteret red.), og hun er meget populær altså de vil allesammen lege med hende foråret og sommeren der har der næsten hver dag kommet nogle for at spørge, om hun kan lege. De første 10 min hvor de er inde, er der ikke rigtig nogen, der må røre hendes ting, fordi de skal ligge på en bestemt måde. Hun tager meget hensyn til, hvad jeg tænker og føler og ligesådan hvad plejemor tænker og føler. Hver aften der græder hun, fordi hun savner sin far og sin plejemor ved godt at sorgen skal hun have lov at have, og det tager tid. De kan undvære hinanden. de har godt nok hver deres værelse, men kan de slippe af sted med det, så sover de sammen. Disse brudstykker af fortællinger om My bringer ny forståelse af My s fortælling. Tabet af plejefamilien er sorgfuld for My, og da det på undersøgelsestidspunktet kun er få måneder siden, at My er flyttet hjem, er adskillelsesprocesserne slet ikke faldet på plads endnu. Usikkerheden om at skulle sendes ud til en ukendt familie i denne situation, må næsten virke uforståelig set med en lille piges øjne. Opsigelsesfrister og systemers regelsæt har ingen plads i hendes rationaler. Den nye viden, der skabes på baggrund af interviewene her med to sæt børneperspektiver, er University College Nordjylland 10/12

11 ganske enkelt, at der skal findes en løsning for aflastning af mor, så det ikke bliver til en yderligere belastning af My. Den bekymring, de få eller ingen venner i skolen kan give anledning til, lettes en smule ved at få viden om, at My kan få venner uden for skolen. Dette kommer kun frem i børneinterviewet, da hun fortæller om, hvor dejligt det er at cykle. Om forholdet til lillesøster og til spørgsmålet om en måske for stor ansvarsfølelse over for hende er det en situation, der støttes af mor, der fortæller begge børn om vigtigheden af at stå sammen og være der for hinanden. My afbryder samtalen i interviewet med henvisning til hovedpine. Hovedpine har, ifølge mor, fulgt hende siden hun var lille og også andre psykosomatiske tegn, men aktuelt fortolkes dette ind i en forståelsesramme, der hedder en diagnose som hypersensitiv. Derfor er det OK i skolen at trække sig tilbage, når der er uro og for mange indtryk. I interviewsituationen afhjælpes hovedpinen med pebernødder og kakaomælk og lidt tomgangsnak, som de voksne tager sig af. 9. Afslutning Der er umiddelbart langt fra indikatorer på udsathed i statistisk forstand til de fortællinger, interviewene indeholder. De mest objektive, så som tilknytning til arbejdsmarkedet, sygdom i familien, lav indtægt samt eneforsørgerrollen, er genkendelige. Det nye er, at få forståelse af, hvad der kan gøre en forskel hen mod et hverdagsliv, der fungerer. Alle familierne har på et tidspunkt været udfordret netop på dette. At få en hverdag til at fungere. Her er der ikke tale om en normativ dom fra et forskerhold, men om udtrykte frustrationer over netop at være udfordret på at skabe sammenhæng og stabilitet i hverdagen. Måske netop derfor er familierne taknemmelige over den hjælp, de kan få til at opbygge rutiner og tage presset af ulvetimerne i løbet af dagen. Dette gælder især de børnerige familier. Der er dog også stor glæde over de redskaber og den personlige udvikling de voksne oplever i forbindelse med familietilbuddene. Hjælp til selvhjælp. For børnenes vedkommende har jeg i dette paper kun analyseret et enkelt børneinterview og vil derfor afholde mig fra konkluderende kommentarer. Et står dog klart det er himmelråbende vigtigt at finde måder, hvorpå vi kan involvere børn både i forskningen og i beslutninger om eget liv. Det vil skabe bæredygtige løsninger med respekt. 10. Referencer Bronfenbrenner, U. (1994): Ecological Models of Human Development i T. Husen & T.N. Postlethwaite (eds.): International Encyclopedia of Education. Volume 3, Oxford UK. De los Reyes, Paulina & Mulinari, Diana: Mapping the margins-intersectionality, identity politics and violence against women of colour i Standford law review. 43, (6): Felski, Rita (2000): The intervention of Everyday Life. New Formations 39. Habermas, Jürgen (1987): The Theory of Communicative Action, Vol II. Boston. University College Nordjylland 11/12

12 Hart, Roger (1992): Children s participation. From tokenism to citizenship. Innocenti Essays no.4. UNICEF. Jacobsen, Michael Hvid & Kristiansen, Søren (2014): Hverdagslivet sociologier om det upåagtede. Hans Reitzels forlag. Kornerup, Ida, Iversen, Ann-Merete, Petersen, Mimi, Miller, Tanja (2014): Børneperspektiver i forskningen. Paper. Larsen, G., Skov, S. og Miller, T. (2013): Forundersøgelse Udsathed og tværfaglighed et casestudie 1. august 12. december UCN Forskning og udvikling. Miller, Tanja (2014): Forskningsprogram Udsathed, tværfaglighed og chanceulighed i uddannelse. UCN viden. Skov, Svend (2014): Forældre- og børneperspektiver på tværprofessionelt samarbejde. Upubliceret masterspeciale. Pramling Samuelsson, Ingrid, Sommer, Dion och Hundeide, Karsten (2011): Barnperspektiv och barnets perspektiv i teori og praktik. Liber. Rasmussen, K. (2004): Børnene i kvarteret kvarteret i børnene. Om børns hverdagsliv, steder og rutiner. Roskilde Universitetsforlag. Schwartz, I. (2014): Hverdagsliv og livsforløb. Tværprofessionelt samarbejde om støtte til børns og unges livsførelse. Klim. Warming, Hanne (2011): Børneperspektiver. Børn som ligeværdige medspillere i socialt og pædagogisk arbejde. 1. udgave, 1. opslag Akademisk Forlag, København. University College Nordjylland 12/12

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med?

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med? Familiepladser i Gullandsgården, herunder: Samarbejdet mellem forældre & personale i Familiepladsregi. Må jeg være med? Hvad er en Familieplads En familieplads er en særlig plads i en almindelig daginstitution,

Læs mere

Daginstitutionens betydning for udsatte børn og deres familier i ghetto lignende boligområder

Daginstitutionens betydning for udsatte børn og deres familier i ghetto lignende boligområder Daginstitutionens betydning for udsatte børn og deres familier i ghetto lignende boligområder Niels Rosendal Jensen, Kirsten Elisa Petersen og Anne Knude Wind Udsatte børn Daginstitutionen og pædagogerne

Læs mere

Inddragelse af udsatte børn og unge i socialt arbejde reel inddragelse eller symbolsk retorik?

Inddragelse af udsatte børn og unge i socialt arbejde reel inddragelse eller symbolsk retorik? Inddragelse af udsatte børn og unge i socialt arbejde reel inddragelse eller symbolsk retorik? Resumé af ph.d. afhandling. Afhandlingen handler om myndighedernes inddragelse af udsatte børn og unge. Der

Læs mere

Børneneuropsykolog Pia Stendevad. Søskende til børn med epilepsi

Børneneuropsykolog Pia Stendevad. Søskende til børn med epilepsi Børneneuropsykolog Pia Stendevad Søskende til børn med epilepsi 1 Emner Information Samtale Følelser Opmærksomhed Aflastning 2 At håndtere sygdom Stille Talende Usynlig Hjælper Flygter Nedtoner osv. 3

Læs mere

SÅDAN HJÆLPER DU BØRN I ALKOHOLFAMILIER - DET KRÆVER KUN EN ENKELT VOKSEN AT ÆNDRE ET BARNS LIV

SÅDAN HJÆLPER DU BØRN I ALKOHOLFAMILIER - DET KRÆVER KUN EN ENKELT VOKSEN AT ÆNDRE ET BARNS LIV SÅDAN HJÆLPER DU BØRN I ALKOHOLFAMILIER - DET KRÆVER KUN EN ENKELT VOKSEN AT ÆNDRE ET BARNS LIV TUBA TUBA står for Terapi og rådgivning for Unge, der er Børn af Alkoholmisbrugere. I TUBA kan unge mellem

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder

Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder Kirsten Elisa Petersen Projektleder, lektor, ph.d. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus

Læs mere

Børneinddragelse - hvorfor og hvordan inddrager vi børn i sociale sager?

Børneinddragelse - hvorfor og hvordan inddrager vi børn i sociale sager? Børneinddragelse - hvorfor og hvordan inddrager vi børn i sociale sager? Oplæg i Nuuk november 2016 Helle Tilburg Johnsen, vicedirektør i Børns Vilkår Program» Hvorfor inddrage børn?» Hvad er børneinddragelse?»

Læs mere

Hvad gør du? Hvad gør du efterfølgende? Hvad siger du under samtalen til forældrene?

Hvad gør du? Hvad gør du efterfølgende? Hvad siger du under samtalen til forældrene? Du har en samtale med forældrene til Sofie på tre år. Under samtalen fortæller familien, at det altid er faderen, som bader Sofie. Faderen forguder Sofie og tiltaler hende som sin lille kæreste. Når han

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Søren Hertz, Gitte Haag, Flemming Sell 2003 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme. Adoption og Samfund 1 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Når adoptivfamilien har problemer og behøver

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn

0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn 0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte 0-2 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en

Læs mere

Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis?

Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis? Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november 2016 Hvad virker i praksis? Kirsten Elisa Petersen, lektor, ph.d. DPU Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse Kejserdal Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse CareGroup 20-01-2011 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Indhold og metoder... 3 3. Samlet vurdering og anbefaling... 3 3.1. vurdering... 3 4. De unges

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Gads Forlag Psykologi og kommunikation 1. Ekstra kapitel om. Hverdagsliv. Af Anne Klitgaard og Mette Ludvigsen. Gads Forlag

Gads Forlag Psykologi og kommunikation 1. Ekstra kapitel om. Hverdagsliv. Af Anne Klitgaard og Mette Ludvigsen. Gads Forlag Ekstra kapitel om Hverdagsliv Af Anne Klitgaard og Mette Ludvigsen Gads Forlag Historie 1 Fru Petersen får hjælp fra hjemmeplejen hver dag, blandt andet til at komme op af sengen om morgenen. Hun har passet

Læs mere

Overgange i børns institutionsliv

Overgange i børns institutionsliv Overgange i børns institutionsliv Ny viden og teori Schoug Psykologi & Pædagogik 1 Præsentation Inge Schoug Larsen, psykolog Schoug Psykologi & Pædagogik Udvikling og læring i pædagogiske institutioner

Læs mere

Fra delebørn til hele børn

Fra delebørn til hele børn Fra delebørn til hele børn Når far og mor bliver skilt kan verden gå i stå. Et væld af nye følelser og tanker overtager barnets verden, og somme tider er de r ikke plads til så meget andet. Projektet Delebørn

Læs mere

Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data. Tanja Miller og Trine Lolk Haslam

Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data. Tanja Miller og Trine Lolk Haslam Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data Tanja Miller og Trine Lolk Haslam Empiri indsamling Hvad er empiri? Hvad er forskellen mellem erfaring og empiri Hvad er kvalitative

Læs mere

Bording Børnehave. Bording Børnehave Pædagogisk læreplan Beliggenhed

Bording Børnehave. Bording Børnehave Pædagogisk læreplan Beliggenhed Beliggenhed Bording Børnehave Bording Børnehave er beliggende på 3 forskellige matrikler i Bording by. Nemlig: Borgergade 25, Sportsvej 41 og Højgade 4. På Borgergade har vi ca. 55 børn fordelt på 3 forskellige

Læs mere

Forældresamarbejde set fra barnets perspektiv. Ida Schwartz 2011

Forældresamarbejde set fra barnets perspektiv. Ida Schwartz 2011 Forældresamarbejde set fra barnets perspektiv Ida Schwartz 2011 Program 1. Grundforståelser i forældresamarbejde 2. Lovgivning Barnets Reform 3. Forældresamarbejde set ud fra børn og unges perspektiver

Læs mere

Velkommen. Mødegang 8 Dagens program. Familiedynamik. Pause kl. ca. 18.00 18.20 Aktiviteter med barnet og barnets signaler Evaluering

Velkommen. Mødegang 8 Dagens program. Familiedynamik. Pause kl. ca. 18.00 18.20 Aktiviteter med barnet og barnets signaler Evaluering Velkommen Mødegang 8 Dagens program Familiedynamik Pause kl. ca. 18.00 18.20 Aktiviteter med barnet og barnets signaler Evaluering Mødegang 8 30.06.15/DHH Program Præsentation af Tværfaglig Team Hverdagsliv

Læs mere

www.undervisere.dk www.folkeskolen.dk februar 2009

www.undervisere.dk www.folkeskolen.dk februar 2009 Vis skolen og skolens ansatte anerkendelse og skab understøttende refleksionsrum for egen praksis - så stiger alle de parametre (glæde, tillid, trivsel og læring) som alle I og omkring folkeskolen gerne

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

Følelser og magt i myndighedsarbejdet. Helle Schjellerup Nielsen Socialrådgiverdage, 26. november 2013

Følelser og magt i myndighedsarbejdet. Helle Schjellerup Nielsen Socialrådgiverdage, 26. november 2013 Følelser og magt i myndighedsarbejdet Helle Schjellerup Nielsen Socialrådgiverdage, 26. november 2013 Forskningsprojektet Professionelles praksis i socialt arbejde med børn og unge Igangværende 5 årigt

Læs mere

DIALOGKORT. SISO Videnscentret for Sociale Indsatser ved Vold og Seksuelle Overgreb mod børn. Daginstitution. Seksuelle overgreb

DIALOGKORT. SISO Videnscentret for Sociale Indsatser ved Vold og Seksuelle Overgreb mod børn. Daginstitution. Seksuelle overgreb DIALOGKORT Daginstitution Seksuelle overgreb SISO Videnscentret for Sociale Indsatser ved Vold og Seksuelle Overgreb mod børn 12986 Dialogkort_Daginstitution-Sex.indd 1 15/01/13 11.15 Du har en samtale

Læs mere

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At

Læs mere

Information 19.05.2009 1. sektion Side 2 / 3 780 ord artikel-id: e18633d5 Ledende artikel: Mavepine

Information 19.05.2009 1. sektion Side 2 / 3 780 ord artikel-id: e18633d5 Ledende artikel: Mavepine Information 19.05.2009 1. sektion Side 2 / 3 780 ord artikel-id: e18633d5 Ledende artikel: Mavepine Børnene overlades i alt for høj grad til sig selv i daginstitutionerne. Min vurdering er, at det kommer

Læs mere

Søskendeproblematikken

Søskendeproblematikken Børneneuropsykolog Pia Stendevad Søskendeproblematikken - søskende til børn med epilepsi 1 Emner Tal med søskende Information til søskende Opmærksomhed til søskende Følelser hos søskende 2 Søskende positive

Læs mere

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune 1. Hvad var problemstillingen/udfordringen som I gerne ville gøre noget ved? (brændende platform) Begrundet i gode erfaringer fra tidligere

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende Mål og indholdsbeskrivelse Det betyder i Myren. I samarbejde med skolen bruger vi her LP-modellen. Her vægtes relationen mellem barn-barn og barn-voksen. Derfor er det vigtigt at vi med vores forskelligheder,

Læs mere

TIL GENNEMSYN. Introduktion til Positiv psykologi...17 Figur 1.6 Lykkefremmende faktorer...18

TIL GENNEMSYN. Introduktion til Positiv psykologi...17 Figur 1.6 Lykkefremmende faktorer...18 Indholdsfortegnelse Vores tilgang til tanker...6 Indledning...7 Baggrunden for materialet og begrebet Kognitiv pædagogik...8 Læreren/ pædagogen som samtalepartner...10 Dette materiale...10 Introduktion

Læs mere

Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik

Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Opholdsstedet Aabyhus arbejder det kommende år med at omsætte mentalisering til hverdagen Af Maja Nørgård Jacobsen, psykolog I arbejdet med traumatiserede

Læs mere

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sociale kompetencer

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sociale kompetencer Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Social kompetence udvikles i fællesskaber og gennem relationer til, f.eks. i venskaber, grupper og kultur. I samspillet mellem relationer og social kompetence

Læs mere

Boligudsættelse fra et børneperspektiv i Danmark

Boligudsættelse fra et børneperspektiv i Danmark Boligudsættelse fra et børneperspektiv i Danmark Forsker Helene Oldrup Afd. for børn og familie, SFI Konferencen Barnfattigdom Radisson Blu Hotel, Stockholm, 19.3.2014 Konsekvenser af fattigdom for børn

Læs mere

Hvad vil du gøre? Hvad tænker du, om det, Ida fortæller dig? Og hvad siger du til hende?

Hvad vil du gøre? Hvad tænker du, om det, Ida fortæller dig? Og hvad siger du til hende? Ida i 6. klasse har afleveret en stil, hvor hun beskriver, at hun hader, at faderen hver aften kommer ind på hendes værelse, når hun ligger i sin seng. Han stikker hånden ind under dynen. Ida lader, som

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

SFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv

SFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv SFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv At kunne være sig selv Katja 13 år : altså jeg bliver lidt ked af det, fordi det er sådan lidt jeg synes at det er lidt frustrerende at skifte hele

Læs mere

Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender

Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender Februar 2010 Til dig som bor hos plejefamilie 6-12 år Februar 2010 Udgivet af: Grønlands Selvstyre 2010 Departementet for Sociale

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Det gode forældresamarbejde - ledelse. - med afsæt i Hjernen & Hjertet

Det gode forældresamarbejde - ledelse. - med afsæt i Hjernen & Hjertet Det gode forældresamarbejde - ledelse - med afsæt i Hjernen & Hjertet Kl. 12.40 Tjek ind øvelse (drøftes i mindre grupper): - Hvilke spørgsmål kommer I med (til Hjernen & Hjertets dialogmodul)? - Hvad

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

Betydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Forskningsleder, Ph.d. Bibi Hølge-Hazelton

Betydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Forskningsleder, Ph.d. Bibi Hølge-Hazelton Betydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Fokus: Alvorligt syge Inspiration: SSTs anbefalinger Men pårørende til andre syge skal ikke overses. Diabetes, astma eller gigtpatientens

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Anerkendelse. Vi møder barnet for det de er, frem for det de kan, har med eller har på.

Anerkendelse. Vi møder barnet for det de er, frem for det de kan, har med eller har på. Anerkendelse I forhold til Børn Vi bruger trivselslinealen, tras, trasmo, sprogvurdering, SMTTE, mindmapping som metode for at møde barnet med et trivsels- og læringsperspektiv. Vi skal være nysgerrige

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Evalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år

Evalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år : 1 Et kort overblik over efterladte børn i alderen 2-15 år Vi ønsker med dette notat at give et indblik i karakteristika og belastningsgrad hos de børn, som har modtaget et tilbud hos Børn, Unge & Sorg

Læs mere

Hvilke virkninger har VIDAforældreprogrammet

Hvilke virkninger har VIDAforældreprogrammet 9.-10. DECEMBER 2013 Hvilke virkninger har VIDAforældreprogrammet haft? casestudie 2 v. Dorte Kousholt () & Peter Berliner (peer@dpu.dk) EFFEKTER AF VIDA en vidensbaseret indsats i danske daginstitutioner

Læs mere

Det gode forældresamarbejde. - med afsæt i Hjernen & Hjertet

Det gode forældresamarbejde. - med afsæt i Hjernen & Hjertet Det gode forældresamarbejde - med afsæt i Hjernen & Hjertet Kl. 08.00 Velkomst - Tjek ind: Præsentation af underviser og deltagere - Erfaringer med Hjernen & Hjertet indtil nu... Kl. 08.20 Oplæg v/ Inge

Læs mere

Når børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk)

Når børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk) Når børn mister Børn viser sorg på forskellige måder. Nogle reagerer med vrede, andre vender sorgen indad og bliver stille. Børns sorgproces er på flere måder længere og sejere end voksnes. (Kilde til

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Rapport interview patient og pårørende, efteråret 2015. Anæstesiologisk afdeling. 1.0 Baggrund. 2.0 Praktisk gennemførsel

Rapport interview patient og pårørende, efteråret 2015. Anæstesiologisk afdeling. 1.0 Baggrund. 2.0 Praktisk gennemførsel Rapport interview patient og pårørende, efteråret 2015 Hospitalsenheden Vest Holstebro Staben Kvalitet og Udvikling Lægårdvej 12 DK-7500 Holstebro Tel. +45 7843 8700 kvalitetogudvikling@vest.rm.dk www.vest.rm.dk

Læs mere

Pårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte

Pårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte Pårørendepolitik for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte 2 Forord Pårørende betydningsfulde samarbejdspartnere Et godt socialt netværk kan både kan give støtte, omsorg og bidrage med praktisk

Læs mere

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger?

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Evaluering, forældre Hvilket hold har dit barn deltaget på? Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Har dit barn deltaget

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE

STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken 2016-2020 Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Indsatser i daginstitutionerne

Læs mere

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Formål Den fælles inklusionsstrategi har til formål: At tydeliggøre værdien af inklusion af alle børn for både professionelle og forældre.

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14.

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Her på skolen er vi meget interesserede i at tilbyde den bedst mulige undervisning, trivsel og service til vores elever og jer som forældre. Derfor

Læs mere

Hørmarken3. Børnenes stemme. Halsnæs Kommunes sammenhængende. børne-, unge- og familiepolitik

Hørmarken3. Børnenes stemme. Halsnæs Kommunes sammenhængende. børne-, unge- og familiepolitik Hørmarken3 Børnenes stemme Halsnæs Kommunes sammenhængende børne-, unge- og familiepolitik 2016-2020 Oktober 2016 Børnenes stemme Forord Halsnæs Kommune giver børnene stemme. Vi lytter til børnenes stemme,

Læs mere

Læservejledning til resultater og materiale fra

Læservejledning til resultater og materiale fra Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning

Læs mere

Velkommen Team børn af psykisk syge. Temadag mandag den 10. november 2008

Velkommen Team børn af psykisk syge. Temadag mandag den 10. november 2008 Velkommen Team børn af psykisk syge Temadag mandag den 10. november 2008 Præsentation af teamet Sekretær Helle Pedersen Psykolog Louise Holm Socialrådgiver Lene Madsen Pædagog Jan Sandberg www.boernafpsykisksyge.dk

Læs mere

Du må se min, hvis jeg må se din! Illustration: Vibeke Høie

Du må se min, hvis jeg må se din! Illustration: Vibeke Høie Du må se min, hvis jeg må se din! Illustration: Vibeke Høie Numselege - hvor går grænsen? Det er helt normalt, at børn mellem to og fem år undersøger hinandens kroppe og leger numselege. Men hvor går grænsen

Læs mere

Børnenes stemme. - høringsudkast. Natur og Udvikling. Juni 2016

Børnenes stemme. - høringsudkast. Natur og Udvikling. Juni 2016 Børnenes stemme - høringsudkast Juni 2016 Natur og Udvikling Børnenes stemme Forord Halsnæs Kommune giver børnene stemme. Vi lytter til børnenes stemme, fordi det er ægte og autentisk. Vi lytter, når børn

Læs mere

a r t s KVALITET I DEN GENERELLE SPROGSTIMULERENDE INDSATS DAGINSTITUTIONEN SOM SPROGLIGT LÆRINGSMILJØ

a r t s KVALITET I DEN GENERELLE SPROGSTIMULERENDE INDSATS DAGINSTITUTIONEN SOM SPROGLIGT LÆRINGSMILJØ AARHUS UNIVERSITET 22 NOVEMBER 2010 KVALITET I DEN GENERELLE SPROGSTIMULERENDE INDSATS DAGINSTITUTIONEN SOM SPROGLIGT LÆRINGSMILJØ V. DITTE WINTHER-LINDQVIST ADJUNKT I LÆRINGSTEORI a r t s INDHOLD Hvad

Læs mere

Du skal have en samtale med Pernille på 12 år. Pernille har flere gange skåret sig selv og har to gange forsøgt at tage sit eget liv.

Du skal have en samtale med Pernille på 12 år. Pernille har flere gange skåret sig selv og har to gange forsøgt at tage sit eget liv. Du skal have en samtale med Pernille på 12 år. Pernille har flere gange skåret sig selv og har to gange forsøgt at tage sit eget liv. 1 Du har modtaget en underretning vedr. Frederikke på 7 år. I den forbindelse

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

LUF 2012 Rummer skolen sk alle børn?

LUF 2012 Rummer skolen sk alle børn? LUF 2012 Rummer skolen alle børn? Rummer skolen alle børn? Hvilke erfaringer har I med, at et barn flytter til jeres skole, kl ikke på grund af ændret tbolig, men fordi barnet ikke trivedesog hvor barnet

Læs mere

Småbørnskonference 2015 Workshop om samspil og læring i vuggestue og dagpleje. Lone Svinth, adjunkt, ph.d., AU

Småbørnskonference 2015 Workshop om samspil og læring i vuggestue og dagpleje. Lone Svinth, adjunkt, ph.d., AU Småbørnskonference 2015 Workshop om samspil og læring i vuggestue og dagpleje Lone Svinth, adjunkt, ph.d., AU Plan for workshop Hvorfor er det pædagogiske samspil så vigtigt for børns læring og udvikling?

Læs mere

SAMMENBRAGTE FAMILIER

SAMMENBRAGTE FAMILIER SAMMENBRAGTE FAMILIER POLITIKENS HUS 3. FEBRUAR 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden PROGRAM FOR I AFTEN FORÆLDREEVNENS 7 FUNKTIONER At have realistiske forventninger til, hvad barnet kan klare.

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling.

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. Bandholm Børnehus 2011 Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner

Læs mere

Alkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne

Alkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne Alkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne - til gavn for hele familien I Lænke-ambulatorierne ønsker vi at yde en sammenhængende og helhedsorienteret indsats overfor personer med alkoholproblemer. Derfor

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER

BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN Alex Duong på 19 år går på Midtfyns Gymnasium, hvor der er en speciallinje for personer med diagnoser inden for autisme spektret.

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

FLERFAGLIGT SAMARBEJDE PÅ TVÆRS AF SPECIAL- OG ALMENPÆDAGOGIK LOTTE HEDEGAARD-SØRENSEN: LOHES@EDU.AU.DK AARHUS UNIVERSITET

FLERFAGLIGT SAMARBEJDE PÅ TVÆRS AF SPECIAL- OG ALMENPÆDAGOGIK LOTTE HEDEGAARD-SØRENSEN: LOHES@EDU.AU.DK AARHUS UNIVERSITET FLERFAGLIGT SAMARBEJDE PÅ TVÆRS AF SPECIAL- OG ALMENPÆDAGOGIK LOTTE HEDEGAARD-SØRENSEN: LOHES@EDU..DK VIDEN FRA PRAKSISFORSKNING Inkluderende specialpædagogik: Flere empiriske forskningsprojekter med fokus

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

KID 2 kvalitet i dagtilbud Så tæt på det usædvanlige som muligt. oktober 2007 oktober 2009

KID 2 kvalitet i dagtilbud Så tæt på det usædvanlige som muligt. oktober 2007 oktober 2009 KID 2 kvalitet i dagtilbud Så tæt på det usædvanlige som muligt oktober 2007 oktober 2009 KID 2 projektets formål Metoder der skaber bedre forståelse for det de udsatte børns perspektiv Sætte spot på det

Læs mere

Kristine Kousholt, post doc, ph.d. Evalueret Deltagelse i folkeskolens evalueringspraksis

Kristine Kousholt, post doc, ph.d. Evalueret Deltagelse i folkeskolens evalueringspraksis Kristine Kousholt, post doc, ph.d. Evalueret Deltagelse i folkeskolens evalueringspraksis Evalueringer mellem termometerhypotese og bivirkningshypotese (Kvale, 1980) Termometerhypotese den antagelse at

Læs mere

Tidlig indsats og Åbent børnehus. et samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker og tosprogskonsulent

Tidlig indsats og Åbent børnehus. et samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker og tosprogskonsulent Tidlig indsats og Åbent børnehus et samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker og tosprogskonsulent Hvad har været i fokus fra start Fokus på familier med særlige behov heraf isolerede familier Metodeudviklingsprojekt

Læs mere

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis?

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis? Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion Hvad gør vi i praksis? Samtaleformer - mødeformer Fokus på enighed Fokus på forskellighed Mange historier Ingen (enkelt) historie kan indfange hele det levede

Læs mere

Det gode forældresamarbejde. - med afsæt i Hjernen & Hjertet

Det gode forældresamarbejde. - med afsæt i Hjernen & Hjertet Det gode forældresamarbejde - med afsæt i Hjernen & Hjertet Kl. 08.00 Velkomst - Tjek ind: Præsentation af underviser og deltagere - Erfaringer med Hjernen & Hjertet indtil nu... Kl. 08.20 Oplæg v/ Inge

Læs mere

Familiesamtalen i børneperspektiv

Familiesamtalen i børneperspektiv Familiesamtalen i børneperspektiv Af Gerda Rasmussen og Ruth Hansen Artiklen er bragt i bladet Psykoterapeuten, oktober 2012 www.dfti.dk Hvorfor familieterapi? Med denne artikel ønsker vi at give nogle

Læs mere

Alsidig personlig udvikling

Alsidig personlig udvikling Alsidig personlig udvikling Sammenhæng: For at barnet kan udvikle en stærk og sund identitet, har det brug for en positiv selvfølelse og trygge rammer, som det tør udfolde og udfordre sig selv i. En alsidig

Læs mere

Pårørende. vores vigtigste samarbejdspartner. Hjernesagens temadag d

Pårørende. vores vigtigste samarbejdspartner. Hjernesagens temadag d Pårørende vores vigtigste samarbejdspartner Udviklingsprojekt om familie-/ netværksorienteret tilgang på Aarhus Kommunes Neurocenter 2015-16 Udgangspunktet er Vibis definition fra 2015 af den familie-/

Læs mere