Meningsfuld hjælp og støtte i hverdagen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Meningsfuld hjælp og støtte i hverdagen"

Transkript

1 Docent ph.d. Tanja Miller April 2015 Meningsfuld hjælp og støtte i hverdagen En undersøgelse af hvordan forældre og børn i forebyggende indsatser oplever at få hjælp Workingpaper 1

2 1. Indhold 1. Indhold Abstrakt Baggrund og forskningsspørgsmål Hverdag som videnskabeligt begreb Børneperspektivet i videnskab Datagrundlag Forældres syn på meningsfuld hjælp og støtte i hverdagen Oplevelse af hjælpebehov Hjælp der opleves meningsfuld Børneperspektivet Børnehaveklassepigen My Børnehaveklassepigen My som hendes mor ser hende Afslutning Referencer Abstrakt Dette paper indeholder præsentation af de vigtigste teoretiske begreber, der sætter rammen om et empirisk forskningsprojekt om udsatte familier og deres børn. Data er udelukkende interview med hovedpersonerne nemlig mor, far og børn. Det indeholder ligeledes fund angående forældres oplevelse af behov for hjælp samt hvilke typer hjælp, der opleves som meningsfulde og givende. Endelig præsenteres My og hendes mor, og gennem to typer af børneperspektiv forbindes deres fortællinger. University College Nordjylland 2/12

3 3. Baggrund og forskningsspørgsmål Nærværende projekt er en del af forskningsprogrammet Udsathed, tværfaglighed og chanceulighed i uddannelse (Miller 2014). Forebyggende indsatser i henhold til servicelovens paragraffer 52 A stk. 3 og 11 har til formål at støtte og vejlede familier med sociale udfordringer. Der kan fx bevilges støtte i form af forløb i familietilbud, støtte i hjemmet samt fritidstilbud til børn i familien. Denne undersøgelse interesserer sig for, hvordan familier, der modtager hjælp i henhold til dette lovgrundlag, oplever og vurderer hjælpen. Er den relevant? Er det den rigtige hjælp? Hvordan påvirker det familien at modtage hjælp i hverdagen, og er der nogen hjælp, der forekommer mere meningsfuld og værdifuld end anden hjælp? Forskningsspørgsmålet lyder: Undersøge, hvilke forhold i udsatte børns hverdagsliv, der af børn og familier vurderes at gøre en positiv forskel i oplevelsen af udsathed? Med fokus på familiers og deres børns hverdag og med fokus på at undersøge hjælpens relevans og værdi med afsæt i familiers og børns perspektiv, antages det, at undersøgelsens resultater vil bidrage med en ny viden om, hvordan og med hvad familier og børn i højere grad kan participere i beslutningsprocesser om eget liv. En hjælp, der ikke modtages positivt, men opleves som påtvunget, giver ikke de resultater, som den hjælpsøgende og det hjælpende system er fælles om at ønske sig. Bl.a. derfor er det virksomt, når der skabes en fælles meningshorisont og en fælles forståelse af familiens udfordringer. Spørgsmålet er, hvordan professionelles problemforståelse og handlemåder hæmmer eller fremmer børns sociale deltagelse i de sammenhænge, hvor de gerne vil være med? (Schwartz 2014). Vi udvider dette spørgsmål til også at omfatte forældre. Både som forældres problemforståelse og handlemåde, men også som forældres muligheder for deltagelse i sammenhænge, hvor de gerne vil deltage. 4. Hverdag som videnskabeligt begreb Hverdagen er et sociologisk grundbegreb, der har som intention at bringe individets historie i forbindelse med samtiden og samfundets historie. Hverdagslivet er ikke kun noget i sig selv, men en del af noget større den overordnede kultur og komplekse samfundsstruktur. I nærværende projekt anvendes arenabegrebet (Rasmussen 2004) for at skabe en ramme og en struktur for interviewguides og respondenternes fortællinger. Rasmussen skelner mellem tre hverdagslivsarenaer for børn i alderen fra 5 12 år: Hjemmearena, skole-arena og fritidsinstitutionsarena. Praksisforskningen understreger, at børn bevæger sig på tværs af de forskellige steder, og hvad der sker det ene sted påvirker, hvad de kan gøre andre steder, ligesom det faktum at udsatte børn ofte er placeret i forskellige specialforanstaltninger eller er udsat for særlige indsatser må medtænkes (Skov 2014). Arenabegrebet er også anvendt for på forhånd at have belæg for at University College Nordjylland 3/12

4 kunne udnævne nogle arenaer som vigtigere for individers muligheder for personlig udvikling og livskvalitet end andre. Således kan Urie Bronfenbrenners økologiske model (Brofenbrenner 1994) med vekselvirkning mellem udvikling af individet i sammenhæng med de kontekster, hvori individet befinder sig, underbygge antagelsen om, at familiearenaer med deres primære relationer er grundlaget for individers deltagelse på andre arenaer. Det er specielt Bronfenbrenners begreb om proximale processer, der fungerer i mikrosystemet, der er brugbart. Mikrosystemet består af familie, institutioner og skoler og lokalmiljøet og for voksne også arbejde. De proximale processer indeholder de gensidige interaktioner mellem individet og personer, symboler og objekter i dets umiddelbare omgivelser, og gentages de proximale processer i længere tid, vil de sikre (eller det modsatte) individets udvikling og dannelse af identitet. Jürgen Habermas (1987) begreber om livsverden og systemverden samt systemverdenens kolonisering af livsverdenen kan ligeledes underbygge grundantagelsen om, at nogle arenaer eller sfærer er mere grundlæggende for den personlige udvikling og trivsel end andre. Hverdagen som begreb er indlejret i forskellige paradigmer i sociologisk forskning (Jacobsen & Kristiansen 2014). I nærværende projekt arbejdes der med følgende forståelse: Hverdagslivet er ikke blot en neutral betegnelse for en forudgivet virkelighed, det er lastet med lag efter lag af betydning og tankeforbindelser (Felski 2000: 30). Livsverdenen (hverdagslivet) er den sfære, der sørger for og faciliterer den sociale integration og reproduktion, som er nødvendig for samfundets opretholdelse (Habermas 1987). Fælles for de fleste hverdagslivsstudier er en interaktionistisk approach, hvilket også er tilfældet i denne undersøgelse. Dette indebærer, at forståelsen af det enkelte individ ikke kan opnås uden systematisk involvering af konteksterne, hvori individet befinder sig. Individet agerer med intentioner og påvirker sine omgivelser, og omgivelserne påvirker individet. Men for individet er der altid en mening med handlinger, tanker, reaktioner, adfærd, ønsker osv. 5. Børneperspektivet i videnskab Som Warming (2011) er inde på i sin opdeling af typer af børnesyn, skelnes der mellem på den ene side børneperspektiver, andres udlægninger og tolkninger af barnets ytringer, synspunkter og oplevelser og på den anden side, barnets eget perspektiv, der skabes af barnets egne artikulationer om liv og oplevelser. Denne skelnen ses også hos Pramling (et.al. 2011) mellem 1) et børneperspektiv, der er de voksnes evne til at fortolke og se børnenes perspektiver på verden og 2) et barnets perspektiv, der er barnets egne fortolkninger og beskrivelser af dets verden, et barnets perspektiv. Børneperspektivet har sit udspring i barndomssociologien, og det nye barndomsparadigme fra begyndelsen af 1980 erne, mens barnets perspektiv tager afsæt i den kontekstuelle og relationelle udviklingspsykologi fra omkring årtusindskiftet, og bygger videre på Colwyn Trevarthen og Daniels Sterns forskning om barnets kommunikative kompetencer og intersubjektivitet. Trods de teoretiske forskelle og diskussioner mellem de barndomssociologiske og relationelle psykologiske forskere, så er der dog enighed om, at barnet må forstås kontekstuelt og kulturelt, hvilket også indebærer, at der er forskelle i børns opfattelse og udlægninger af de kontekster, de nu en gang befinder sig i. Børn tilhører ikke kun kategorien børn, idet børn og unge samfundsmæssigt samtidig befinder sig i enten en majoritets eller minoritets position. Dertil kommer an- University College Nordjylland 4/12

5 dre sociale kategorier som køn, klasse, etnicitet, socioøkonomiske livsvilkår, boligområder, religion, kognitive og emotionelle ressourcer, funktionalitet og religion m.m. Dette analytiske intersektionalistiske perspektiv indebærer (De los Reyes og Mulinari 2005), at der er flere kategorier, der spiller sammen i forhold til at forstå det enkelte barns barrierer og muligheder for at kunne deltage og involveres i forskning, udvikling og beslutningsprocesser. Der kan derfor være forskningsmæssigt belæg for at udvikle metoder, der i højere grad er i stand til at involvere børn, ikke kun som grupper, men også som enkeltindivider i indsamlingen af empiriske undersøgelser af børn og barndom. Dette også fordi, der selv i Danmark er store forskelle i, hvordan børn vokser op, og hvad der påvirker deres opvækst, udvikling og copingstrategier. A nation is democratic to the extent that its citizens are involved, particularly at the community level. The confidence and competence to be involved must be gradually acquired through practice. It is for this reason that there should be gradually increased opportunities for children to participate in any aspiring democracy, and particularly in those nations already convinced that they are democratic. (Hart 1992:4) Børns deltagelse i samfundsmæssige processer og involvering i betydningsfulde beslutninger i og omkring eget liv er trods den nye barndomssociologi og den relationelle psykologiske forskning om spædbørns aktive deltagelse og evne til intersubjektivitet ikke et komplet udforsket område, og for både grund- og professionsforskningen ligger der endnu et stort stykke arbejde med at udvikle metoder til at sikre børn deres rettigheder på dette område. Hvordan børn involveres i samfundsmæssigt betydningsfulde beslutninger, hvordan de gives mulighed for legal og anerkendt deltagelse i demokratiske praksisfællesskaber og hvordan børn i udsatte omstændigheder reelt involveres i beslutninger omkring eget liv er fortsat et område for forskning og metodeudvikling. Dette har betydning for ambitionsniveauet i nærværende forskningsprojekt. Det er stadig nyt at involvere barnets stemme i forskningen, og usikkerheden, om hvorledes grundlæggende kvalitetskriterier i forskning så som validitet og transparens sikres, udfordrer fortolkningsrammerne (Kornerup, Iversen, Petersen og Miller 2014). 6. Datagrundlag Forskningsprojekter bygger videre på deskresearch og kvalitative data fra en forundersøgelse foretaget i 2013/2014 (Larsen, Skov, Miller). I dette datasæt forefindes interview med professionelle, hvorfor dette ikke er tilfældet i nærværende undersøgelse. Data begrænser sig til 7 interview med forældre og et tilsvarende antal børn fordelt på forskellige kommuner. Børnene er mellem 6 og 11 år og altså alle skolesøgende. Respondenterne er fundet med hjælp fra lokale familieforvaltninger og i den målgruppe af borgere, der på undersøgelsestidspunktet modtog forebyggende indsatser. Denne indsats takker vi for. Det er meget forskellige livshistorier og meget forskellige aktuelle sociale situationer, som familierne, vi gennem interview får et indblik i, befinder sig i, og dette gælder naturligvis også børnene. Vi er dybt taknemmelige over, at familierne og børnene har villet bidrage til forskningen, og at de har brugt tid og ressourcer på at gøre os klogere. Der er store etiske udfordringer forbundet med denne type forskning, da anonymitet kan være svær at imødekomme. Det er et krav, at respondenterne ikke må kunne genkendes og med så specielle livsforløb er der altid en risiko for at University College Nordjylland 5/12

6 dette kan ske. Dette krav har vi imødekommet, men det betyder også, at mange nuancer går tabt da lige præcis DEN detalje vil gøre en forskel. 7. Forældres syn på meningsfuld hjælp og støtte i hverdagen I dette paper refereres kun til analyser og fund fra dele af datamaterialet, og der er sat fokus på 1) forældres oplevelse af hjælpebehov, 2) hvilken hjælp opleves meningsfuld? Forældrene er igennem familiebehandler eller andre professionelle blevet introduceret til vores undersøgelse og formålet med den. Her er det fremhævet, at interessen samler sig om at styrke forældres og børns stemmer i diskussionen af, hvad god hjælp er for en størrelse. Og dermed også deltagelse i formulering af aktuelle udfordringer i hverdagen og med børnene. Af interviewene fremgår det, at de fleste af forældrene/forældreparrene bare gerne vil hjælpe og ikke har forholdt sig særskilt til vores undersøgelsestema. Adspurgt, hvorfor vedkommende har vurderet, hvorfor det er vigtigt at deltage i undersøgelsen, kommer der også disse svar: Jeg synes, det er en meget, meget god ide. Jeg synes, det er tit forældrene bliver hørt for lidt alt, alt for lidt, også børnene især børnene (forælder 1). Jamen, det er faktisk ikke skidesjovt at være den, der står i den situation at skulle have hjælp udefra. Jeg har prøvet flere gange, når jeg har fortalt det til nogen, jeg ikke kender så godt. (red.) så er jeg ikke Laila mere, så er jeg sådan en det er tabubelagt og et betændt emne. (red.) jeg synes, det er vigtigt, at der bliver råbt tabuet skal væk for det er svært nok at bede om hjælp (forælder 2). Mens det første citat drejer sig om at få indflydelse eller muligheder for indflydelse, handler det andet citat om en oplevelse af at blive sat i bås og positioneret på en ubehagelig måde. Denne forælder argumenterer mod tabuiseringen ved at henvise til, at alle principielt kan komme i en livssituation, hvor hjælp ude fra er nødvendigt og henviser til at erkende behov for hjælp som en del af at være en ansvarsfuld forælder. Som hun siger: Hvis tingene ikke fungerer herhjemme, gør de det heller ikke i skolen (forælder 2). Der er ingen tvivl om, at det kan opleves som grænseoverskridende at bede om hjælp, og ofte tages initiativet ej heller af forældre eller børn, men netop af professionelle i tilknytning til en eller flere af familiens hverdagsarenaer. 7.1 Oplevelse af hjælpebehov Et gennemgående træk er, at hjælpen efterspørges i forhold til børnenes trivsel og udvikling. Da udvælgelsen af familierne er sket gennem familiebehandlingstilbud, er dette jo ikke overraskende. Lidt mere overraskende er det, at forældrene selv opsøger denne hjælp. Forud kan der være tale om hjælp i form af praktisk støtte i hjemmet, samtaler med psykologer, samtaler med sagsbehandlere eller mere specialiserede tilbud. Nogle af familierne kender det sociale system gennem mange års samarbejde, og her fortoner det sig lidt, hvad der i den aktuelle situation har udløst henvendelse om hjælp, bortset fra bekymring for børnene. University College Nordjylland 6/12

7 Sygdom i familierne er ligeledes et gennemgående træk og i forlængelse heraf en gennemgående svag tilknytning til arbejdsmarkedet. Dette skaber de strukturelle rammer for hverdagslivet for både børn og voksne. Et forældrepar fortæller: Børnene begyndte at vise nogle symptomer på, at de ikke var så glade og de ikke trivedes så godt som deres jævnaldrende. De var mere kede af det mere indesluttede. Troede de havde rigtig meget at bekymre sig om med vores sygdomme. Og søgte en støttekontaktperson til dem begge (forælder 3). En anden forælder beskriver det således efter at have fortalt om en social situation som alenemor til to meget små børn og senere udsat for et overfald med fysiske mén til følge: Jamen, helt til at starte med der fik jeg en aflastningsfamilie da faderen flyttede før den mindste blev født den havde jeg i tre måneder. Så bliver jeg overfaldet og besvimer rigtig mange gange om dagen så jeg turde ikke have dem hjemme alene- hvis jeg nu faldt ovenpå dem. Så kom aflastningsfamilien ind i billedet igen.. og da de ikke kunne mere på grund af alder ja, så kom de i pleje med ordene om at det skulle højst være et år (forælder 4). Denne forælder har i gennem flere år kæmpet for at få sine børn hjem igen, og det er også lykkedes for hende efter 4 år. Et af de tiltag, der har gjort en forskel, er et forløb med familiebehandling og et forældrekursus, som på baggrund af en forældreevne undersøgelse bliver iværksat. Denne forælder siger: Jeg har behovet, for jeg har ikke haft en barndom som var optimal selv og ikke rigtig vidst, hvad jeg skulle give mine børn, for at de kan få en optimal opvækst. Et eksempel på selverkendelse og formulering af meningsfuld støtte der netop udvikler forældrekompetencerne. 7.2 Hjælp der opleves meningsfuld Dette, at have en familievejleder eller konsulent man har tæt kontakt til, og som man hurtigt kan trække på og har tillid til, er vigtigt for flere af forældrene og medvirker til at hjælpen opleves meningsfuld (Skov 2014). En mor fortæller om vigtigheden af, at den professionelle altid er der - er tilgængelig: De rutiner skal jeg have ind i hverdagen, og det har det gået meget på, og det gør det nok også lidt endnu, men ellers så er det meget, at hvis der opstår et eller andet, en eller anden konflikt eller problem, så er hun der. Samme mor fortæller om vigtigheden af den tætte og personlige kontakt: Den sundhedsplejerske vi havde, da de var helt små, hun har fulgt os hele vejen igennem, og jeg var så heldig, at hun godt nok stoppede som sundhedsplejerske, men jeg fik lov til at få hende som kontaktperson. Hun er nærmest blevet en veninde. En anden mor fortæller: Vi har en familiebehandler, der kommer én gang om ugen i en time det er jo en som børnene er trygge ved, og jeg er tryg ved. Sådan har det bestemt ikke altid været jeg havde meget svært University College Nordjylland 7/12

8 ved at lukke X-kommune ind ad døren. Den her mistillid og sådan noget, der var skabt fra den tidligere kommune, smittede jo af [ ] og bare det at vi er nået så langt på et år, det er nærmest utroligt. Min familiebehandler og jeg har en aftale om, at hvis hun ser noget, der bekymrer hende, så kommer hun og siger det. Det er jeg ikke i tvivl om, at hun gør, og så har jeg det sådan lidt, at når hun går og ikke har sagt noget, nå men så er det fint. En tæt kontakt til professionelle, der glider over mod udvikling af personlige relationer, fremhæves som meget givende og tryghedsskabende med forskellige eksempler hos flere af forældrene. I én familie er det familielægen, i en anden en støtteperson i hjemmet og i en tredje den praktiske pædagogiske hjælp i hjemmet. 8. Børneperspektivet I dette afsnit vil ordet først blive givet til en pige på 6 år som et eksempel på, hvordan barnets egne artikulationer om hverdag og livet kan generere viden om, hvordan et udsat barn selv ser på sin verden. Dernæst bliver ordet givet til hendes mor som et eksempel på, hvordan børneperspektivet kan tage sig ud, når en voksen forsøger at sætte sig i barnets sted. Som nævnt tidligere er der ikke tale om, at den ene har mere patent på virkeligheden end den anden, men at inddragelse af forskellige typer af børneperspektiver måske kan bringe os nærmere en forståelse af, hvad der er på spil for barnet. Lige for en sikkerheds skyld skal det nævnes, at samtalerne ikke kan stå alene. Den kontekst, som barnets fortælling er indlejret i, kommer kun lidt frem i interviewet, og ved en dybere analyse af interviewet ville det være ønskeligt at medtage fortællinger om konteksterne. Dette vil dog ikke ske i dette paper, da hensigten er at vise væsentlige forskelle på de måder, hvorpå der kan arbejdes med børneperspektivet. 8.1 Børnehaveklassepigen My Forud for samtalerne er børnene blevet udstyret med en IPad for med den at tage billeder fra deres hverdagsliv på de forskellige arenaer. My har dog ikke måtte tage billeder på skolen. Men hvad har hun så taget billeder af? Hjemme: værelset, natlampen, fjernsyn i stuen, mor, egen seng og lillesøsters seng, lillesøster med en mariehøne, maske fra Halloween. Skolen: Støvler fra tur i skoven med skolen, to børn fra 3. klasse og sig selv My fortæller med afsæt i billeder og associationer og med afsæt i spørgsmål eller artefakter. Hun kan bedre lide at gå i skole end i børnehave og synes godt om lærerne. Mor forstyrrer hende, hvis hun kommer midt på dagen. Synes det er rart, at lillesøster ikke er der hele tiden. Fortæller om sin komplekse familie med mor, far med to nye familier, forskellige sæt bedsteforældre, søskende hos far og plejefamilie. Fortæller at hun leger mest med sig selv i skolen, og hun synes det er svært at sige farvel til plejefamilie, men mor hjælper hende. My fortæller dog om en dag, hvor hun kom til at græde, fordi hendes mor havde mødt plejemor, og hun ikke selv havde set hende. Jeg elsker hende så højt, lyder ordene. Hun fortæller, at hun ser sin far en gang i mellem, og det er hun glad for. University College Nordjylland 8/12

9 Kan ikke lide tanken om, at hun måske skal ud til en ny (aflastnings)familie, som hun ikke kender. Under samtalen får MY ondt i hovedet, og lange passager går med at forholde sig til et spil, hun spiller på IPad, og i situationen fortolkes det som hendes måde at fortælle intervieweren, at hun har brug for pause, og det respekteres flot og kærligt. My fortæller med glad energisk stemme og kun lidt beklemt, mens intervieweren med sin stemme viser omsorg og nysgerrighed. Hverdagslivet fortælles gennem billederne. Tiden efter skole fylder mest med billeder af mor, lillesøster, fjernsyn (stuen), værelserne, sengene og natlampe, og med dette udsnit fortæller hun os, hvad der er vigtigt og tilgængeligt for hende. Fortæller, at de har en hel skål af pebernødder hjemme. Og neglelak. Hun ved også, at vand er bedre end kakao, hvis man har ondt i hovedet. Fortæller om søde ting hendes lillesøster gør og husker at tage pernødder til hende. Angående arenaerne kommer det frem i samtalen, at hun leger i SFO, og hun laver ting i sin fritid sammen med forskellige fra sin komplekse familie. Skolen opleves som et godt sted, selvom hun mest leger med sig selv. Hun fortæller om en yndlings pædagog i børnehaven, men ikke en yndlings lærer. Hun skal med til fødselsdag med en fra klassen. Leger også med lillesøster hjemme. Om fritid fortæller hun om besøg på McDonald s og i et legeland. Det eneste konkrete ønske My udtrykker er en længere weekend hos plejeforældre og et ønske om at få et marsvin eller en kanin. Og så vil hun gerne se sin far noget mere og hendes lillebror på 2 år. Af bekymringer nævner My, at hun måske skal ud til en fremmed familie. Tænker vi på SFI domæner og indikatorer på udsathed, er det forhold, der måske kan være bekymrende? 1. Ingen eller få venner i skolen 2. Oplever måske et for stort ansvar for lillesøster 3. Har erfaringer med adskillelse og brud som tilsyneladende håndteres, dog ikke særlig glad for udsigten til en ny aflastningsfamilie Og forhold der optræder som beskyttelsesfaktorer. 1. At hun er glad for skolen 2. At hun kan holde styr på de mange relationer i hvert fald kognitivt 3. At hun tilsyneladende oplever at høre til 4. At hun er god til at sige fra og være tydelig i interviewsituationen Opsamlende om hvilken ny viden, der kan genereres med barnets egen fortælling om hverdagen, er det mest iøjnefaldende, at barnet fortæller om sit liv og sine glæder og bekymringer på en ligefrem måde, men også fortæller om, hvad der er vigtigt for hende. De mange gange i interviewet, hvor My kun svarer Uhmmm og intervieweren holder gang i samtalen ved at vende tilbage til spillet på IPad eller fortæller oplevelser fra eget liv, udgør måske netop de områder i University College Nordjylland 9/12

10 hverdagslivet, som My ikke ønsker at dele med os. Så metodisk er det måske værd at udforske pauserne og springene i samtalerne. Dette kan dog ikke lade sig gøre med den teoretiske ramme, der er sat op i denne undersøgelse, da dette indebærer valg af mere dybdepsykologiske teorier. 8.2 Børnehaveklassepigen My som hendes mor ser hende Hendes mor har et meget stort lager af iagttagelser af My og forståelse af hende som person i mange lag. Hun ser både styrker, og områder som My er udfordret på. Hun fortæller: My har altid været god til at snakke, hun har talt rent fra hun begyndte at sige noget og det var allerede som 8 måneder hun har aldrig talt babysprog. Hun har altid samtidig haft babytegntiltalesprog med sig, det er jeg gået meget op i, da jeg tænkte, det ville hjælpe både hende og mig hen ad vejen. Det hele startede med finmotorikken, som hun havde problemer med, og så gik hun og faldt rigtig, rigtig meget og slog hovedet. Det eneste problem hun har nu er, hvis der er for mange indtryk eller for megen uro omkring hende, så kan hun ikke koncentrere sig. Skolen er hun glad for, skolearbejdet og alt det, hun har bare svært ved at få venner. der skal ingenting til, før hun bliver ked af det og hun er ikke god til at bruge den vennelygtepæl fordi hun vil ikke have, at nogen skal afbryde deres leg for at lege med hende. Sådanne ting tænker hun over, hun tænker mere frem end hun overhovedet burde. Der er faktisk en del i den aldersgruppe (i kvarteret red.), og hun er meget populær altså de vil allesammen lege med hende foråret og sommeren der har der næsten hver dag kommet nogle for at spørge, om hun kan lege. De første 10 min hvor de er inde, er der ikke rigtig nogen, der må røre hendes ting, fordi de skal ligge på en bestemt måde. Hun tager meget hensyn til, hvad jeg tænker og føler og ligesådan hvad plejemor tænker og føler. Hver aften der græder hun, fordi hun savner sin far og sin plejemor ved godt at sorgen skal hun have lov at have, og det tager tid. De kan undvære hinanden. de har godt nok hver deres værelse, men kan de slippe af sted med det, så sover de sammen. Disse brudstykker af fortællinger om My bringer ny forståelse af My s fortælling. Tabet af plejefamilien er sorgfuld for My, og da det på undersøgelsestidspunktet kun er få måneder siden, at My er flyttet hjem, er adskillelsesprocesserne slet ikke faldet på plads endnu. Usikkerheden om at skulle sendes ud til en ukendt familie i denne situation, må næsten virke uforståelig set med en lille piges øjne. Opsigelsesfrister og systemers regelsæt har ingen plads i hendes rationaler. Den nye viden, der skabes på baggrund af interviewene her med to sæt børneperspektiver, er University College Nordjylland 10/12

11 ganske enkelt, at der skal findes en løsning for aflastning af mor, så det ikke bliver til en yderligere belastning af My. Den bekymring, de få eller ingen venner i skolen kan give anledning til, lettes en smule ved at få viden om, at My kan få venner uden for skolen. Dette kommer kun frem i børneinterviewet, da hun fortæller om, hvor dejligt det er at cykle. Om forholdet til lillesøster og til spørgsmålet om en måske for stor ansvarsfølelse over for hende er det en situation, der støttes af mor, der fortæller begge børn om vigtigheden af at stå sammen og være der for hinanden. My afbryder samtalen i interviewet med henvisning til hovedpine. Hovedpine har, ifølge mor, fulgt hende siden hun var lille og også andre psykosomatiske tegn, men aktuelt fortolkes dette ind i en forståelsesramme, der hedder en diagnose som hypersensitiv. Derfor er det OK i skolen at trække sig tilbage, når der er uro og for mange indtryk. I interviewsituationen afhjælpes hovedpinen med pebernødder og kakaomælk og lidt tomgangsnak, som de voksne tager sig af. 9. Afslutning Der er umiddelbart langt fra indikatorer på udsathed i statistisk forstand til de fortællinger, interviewene indeholder. De mest objektive, så som tilknytning til arbejdsmarkedet, sygdom i familien, lav indtægt samt eneforsørgerrollen, er genkendelige. Det nye er, at få forståelse af, hvad der kan gøre en forskel hen mod et hverdagsliv, der fungerer. Alle familierne har på et tidspunkt været udfordret netop på dette. At få en hverdag til at fungere. Her er der ikke tale om en normativ dom fra et forskerhold, men om udtrykte frustrationer over netop at være udfordret på at skabe sammenhæng og stabilitet i hverdagen. Måske netop derfor er familierne taknemmelige over den hjælp, de kan få til at opbygge rutiner og tage presset af ulvetimerne i løbet af dagen. Dette gælder især de børnerige familier. Der er dog også stor glæde over de redskaber og den personlige udvikling de voksne oplever i forbindelse med familietilbuddene. Hjælp til selvhjælp. For børnenes vedkommende har jeg i dette paper kun analyseret et enkelt børneinterview og vil derfor afholde mig fra konkluderende kommentarer. Et står dog klart det er himmelråbende vigtigt at finde måder, hvorpå vi kan involvere børn både i forskningen og i beslutninger om eget liv. Det vil skabe bæredygtige løsninger med respekt. 10. Referencer Bronfenbrenner, U. (1994): Ecological Models of Human Development i T. Husen & T.N. Postlethwaite (eds.): International Encyclopedia of Education. Volume 3, Oxford UK. De los Reyes, Paulina & Mulinari, Diana: Mapping the margins-intersectionality, identity politics and violence against women of colour i Standford law review. 43, (6): Felski, Rita (2000): The intervention of Everyday Life. New Formations 39. Habermas, Jürgen (1987): The Theory of Communicative Action, Vol II. Boston. University College Nordjylland 11/12

12 Hart, Roger (1992): Children s participation. From tokenism to citizenship. Innocenti Essays no.4. UNICEF. Jacobsen, Michael Hvid & Kristiansen, Søren (2014): Hverdagslivet sociologier om det upåagtede. Hans Reitzels forlag. Kornerup, Ida, Iversen, Ann-Merete, Petersen, Mimi, Miller, Tanja (2014): Børneperspektiver i forskningen. Paper. Larsen, G., Skov, S. og Miller, T. (2013): Forundersøgelse Udsathed og tværfaglighed et casestudie 1. august 12. december UCN Forskning og udvikling. Miller, Tanja (2014): Forskningsprogram Udsathed, tværfaglighed og chanceulighed i uddannelse. UCN viden. Skov, Svend (2014): Forældre- og børneperspektiver på tværprofessionelt samarbejde. Upubliceret masterspeciale. Pramling Samuelsson, Ingrid, Sommer, Dion och Hundeide, Karsten (2011): Barnperspektiv och barnets perspektiv i teori og praktik. Liber. Rasmussen, K. (2004): Børnene i kvarteret kvarteret i børnene. Om børns hverdagsliv, steder og rutiner. Roskilde Universitetsforlag. Schwartz, I. (2014): Hverdagsliv og livsforløb. Tværprofessionelt samarbejde om støtte til børns og unges livsførelse. Klim. Warming, Hanne (2011): Børneperspektiver. Børn som ligeværdige medspillere i socialt og pædagogisk arbejde. 1. udgave, 1. opslag Akademisk Forlag, København. University College Nordjylland 12/12

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Boligudsættelse fra et børneperspektiv i Danmark

Boligudsættelse fra et børneperspektiv i Danmark Boligudsættelse fra et børneperspektiv i Danmark Forsker Helene Oldrup Afd. for børn og familie, SFI Konferencen Barnfattigdom Radisson Blu Hotel, Stockholm, 19.3.2014 Konsekvenser af fattigdom for børn

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Velkommen. Mødegang 8 Dagens program. Familiedynamik. Pause kl. ca. 18.00 18.20 Aktiviteter med barnet og barnets signaler Evaluering

Velkommen. Mødegang 8 Dagens program. Familiedynamik. Pause kl. ca. 18.00 18.20 Aktiviteter med barnet og barnets signaler Evaluering Velkommen Mødegang 8 Dagens program Familiedynamik Pause kl. ca. 18.00 18.20 Aktiviteter med barnet og barnets signaler Evaluering Mødegang 8 30.06.15/DHH Program Præsentation af Tværfaglig Team Hverdagsliv

Læs mere

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt! Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Hvad gør du? Hvad gør du efterfølgende? Hvad siger du under samtalen til forældrene?

Hvad gør du? Hvad gør du efterfølgende? Hvad siger du under samtalen til forældrene? Du har en samtale med forældrene til Sofie på tre år. Under samtalen fortæller familien, at det altid er faderen, som bader Sofie. Faderen forguder Sofie og tiltaler hende som sin lille kæreste. Når han

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Når samarbejdet er svært

Når samarbejdet er svært Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.

Læs mere

Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole

Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole Børne- og Kulturchefforeningens Årsmøde 17. november 2011 Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole Pædagogiske udfald PÆDAGOG: Vi har længe haft fokus på de børn, der falder ud af fællesskabet

Læs mere

Nye perspektiver på kommunikation med børn og unge med multiple funktionsnedsættelser en dialogisk udredningsmodel.

Nye perspektiver på kommunikation med børn og unge med multiple funktionsnedsættelser en dialogisk udredningsmodel. Nye perspektiver på kommunikation med børn og unge med multiple funktionsnedsættelser en dialogisk udredningsmodel. Præsentation Birgitte Brandt Ergoterapeut og kommunikationsvejleder Børneterapien Odense

Læs mere

Inkluderende pædagogik: God praksis og gode praktikere

Inkluderende pædagogik: God praksis og gode praktikere Inkluderende pædagogik: God praksis og gode praktikere Bjørg Kjær, ph.d., adjunkt Gladsaxe kommune, 18. januar 2013 Kick off: Videncenter for Inklusion Festsalen Blaagaard/KDAS Kvalitetsdiskussion og professionel

Læs mere

NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER

NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER Foredrag, SFO Marienlyst: 22.09.2010 Hvem er jeg? www.johnhalse.dk, e-mail:halse@post4.tele.dk John Aasted Halse, Cand.pæd.

Læs mere

Familiebehandling i Oasis

Familiebehandling i Oasis ab Familiebehandling i Oasis Gratis, specialiseret og tværfaglig behandling Oasis hører under sundhedsloven, og en driftsoverenskomst med Region Hovedstaden sikrer, at vi kan tilbyde gratis behandling.

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Ambitioner for det sociale arbejde på ungeområdet Tæt på Familien - en omstilling af ungeområdet Børn og unge, der vokser op i en familie

Læs mere

BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER

BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN Alex Duong på 19 år går på Midtfyns Gymnasium, hvor der er en speciallinje for personer med diagnoser inden for autisme spektret.

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel!

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel! Lyset peger på dig Du kan gøre en forskel! Hvis I har brug for hjælp Børne- og ungetelefonen 134 Åbningstid: Alle ugens dage kl. 19.00-21.00. Som led i forebyggelsen af selvmord og seksuelt misbrug af

Læs mere

BESKRIVELSE FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD. August 2008

BESKRIVELSE FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD. August 2008 BESKRIVELSE AF FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD August 2008 Indholdsfortegnelse Side 3 Terapi og praktiske øvelser Side 5 Støtte og vejledning hjemmet Side 6 Netværksmøde Side 8 Parent Management Training (PMT)

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen.

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Sociale kompetencer: For at barnet udvikler sine sociale kompetencer, skal der være nogle basale forudsætninger tilstede, såsom tryghed, tillid og at barnet

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

BILAG 9a. Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale

BILAG 9a. Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale BILAG 9a Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale BILAG 9a VEJLEDNING I BRUG AF DUBU 120 STATUSUDTALELSE TIL SUNDHEDSPERSONALE I din kommune anvender sagsbehandlerne ICS Integrated

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Alkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne

Alkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne Alkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne - til gavn for hele familien I Lænke-ambulatorierne ønsker vi at yde en sammenhængende og helhedsorienteret indsats overfor personer med alkoholproblemer. Derfor

Læs mere

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO 1 INDHOLD Flersprogede forældre 4 Introduktionen til dagtilbud/sfo 4 Det første møde 6 Dagtilbuddets/SFO ens målsætning, regler og dagligdag 6

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Oplæg d. 7. nov. 2013. V/ Christine Marie Topp Cand. scient. i Idræt

Læs mere

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Annemette Nielsen og Maria Kristiansen Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT Tekst og illustration: Lisbeth Villumsen Den narrative tænkning er på mange måder et barn af den systemiske tankegang, hvor vi kigger efter forskelle og ligheder samt

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014.

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Kan indgå i tværprofessionelt samarbejde med respekt for og anerkendelse af egen professions ansvar og kompetence såvel som øvrige sundhedsprofessioners og

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis?

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis? Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion Hvad gør vi i praksis? Samtaleformer - mødeformer Fokus på enighed Fokus på forskellighed Mange historier Ingen (enkelt) historie kan indfange hele det levede

Læs mere

Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn?

Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn? Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn? v/, lektor, Ph.D. Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Temaer

Læs mere

Helhedssyn og det tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet

Helhedssyn og det tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet Integrationsfaggruppen inviterer til konference og generalforsamling 22. marts 2010. Den tværfaglige integrationsindsats Overvejelser

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Styrk de særligt sensitive børn

Styrk de særligt sensitive børn Styrk de særligt sensitive børn Særligt sensitive børn er på godt og ondt mere påvirkede af det omgivende miljø. De er blandt de mest fagligt og socialt stærke børn, når de trives i et miljø. Men føler

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Forældrenes. Beskrivelse af den aktuelle situation til. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Syddjurs kommune

Forældrenes. Beskrivelse af den aktuelle situation til. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Syddjurs kommune Barnets navn: cpr. nr. Barnets skole/ institution:. Forældrenes Beskrivelse af den aktuelle situation til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Syddjurs kommune Beskrivelsen skal bruges som oplæg til samarbejde

Læs mere

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER BØRNERÅDETS EKSPERTGRUPPE BØRN OG UNGE I PLEJEFAMILIER DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES Børn og unges erfaringer med at være anbragt i plejefamilie 1

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

Skab samarbejde = skab inklusion?

Skab samarbejde = skab inklusion? Skab samarbejde = skab inklusion? Samarbejde Af Andy Højholdt, lektor Forleden kom min kone, som er underviser på en pædagoguddannelse begejstret ind ad døren. Hun havde netop været på praktikbesøg i en

Læs mere

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Åben Anonym Rådgivning for børn og unge i familier med alkoholproblemer Ca. hvert tiende barn eller ung i Danmark vokser op i familier med alkoholproblemer.

Læs mere

Bæredygtig socialpædagogik

Bæredygtig socialpædagogik Bæredygtig socialpædagogik SL-konference om Socialpædagogisk identitet Onsdag d. 23. september 2015 Mødecenter Odense Hans Månsson, Lektor, Pædagoguddannelsen, UCSJ Partner i Center for Social Bæredygtighed

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

BOLIGSOCIAL 2012 ÅRSKONFERENCE

BOLIGSOCIAL 2012 ÅRSKONFERENCE BOLIGSOCIAL 2012 ÅRSKONFERENCE Hans-Erik Rasmussen, herasmussen2006@yahoo.dk og Ruth Borrits ruth.borrits@webspeed.dk HÅNDBOGEN OM OPSØGENDE SOCIALT ARBEJDE INDEHOLDER Inspiration, konkrete forslag og

Læs mere

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14.

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Her på skolen er vi meget interesserede i at tilbyde den bedst mulige undervisning, trivsel og service til vores elever og jer som forældre. Derfor

Læs mere

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem?

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt

Læs mere

Underretninger er udtryk for omsorg

Underretninger er udtryk for omsorg Underretninger er udtryk for omsorg Som fagperson har du et særligt ansvar for at handle, når du er bekymret for et barn En underretning er udtryk for omsorg for et barn. Denne pjece er en del af en kampagne,

Læs mere

VEJEN VIDERE - NÅR DIT BARN HAR AUTISME TANKESPIN - KOMMUNIKATION & RÅDGIVNING

VEJEN VIDERE - NÅR DIT BARN HAR AUTISME TANKESPIN - KOMMUNIKATION & RÅDGIVNING VEJEN VIDERE - NÅR DIT BARN HAR AUTISME INTRODUKTION Jeanette Ringkøbing Rothenborg Økonom, journalist, coach, forfatter TANKESPIN Kommunikationschef, PREP-underviser Center for Familieudvikling (København)

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

SAMMENBRAGTE FAMILIER

SAMMENBRAGTE FAMILIER SAMMENBRAGTE FAMILIER POLITIKENS HUS 3. FEBRUAR 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden PROGRAM FOR I AFTEN FORÆLDREEVNENS 7 FUNKTIONER At have realistiske forventninger til, hvad barnet kan klare.

Læs mere

Tre simple trin til at forstå dine drømme

Tre simple trin til at forstå dine drømme - En guide til at komme i gang med dit drømmearbejde, eller til at blive bedre til det du allerede gør. Vigtige pointer: Når du viser dine drømme interesse vil du bedre kunne huske dem. Din drøm er din

Læs mere

DAGPLEJEN BARNETS BOG

DAGPLEJEN BARNETS BOG DAGPLEJEN BARNETS BOG I Odsherred Kommune arbejder vi med dokumentation af barnets liv i dagplejen. Metoden er Barnets bog. Når barnet starter i dagplejen Ved opstart af dagpleje tilbydes et hjemmebesøg

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune.

Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune. Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune. Grundlæggende holdning Alle børn har ressourcer og udviklingspotentialer Kompetencer udvikles

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune 1. Hvad var problemstillingen/udfordringen som I gerne ville gøre noget ved? (brændende platform) Begrundet i gode erfaringer fra tidligere

Læs mere

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune.

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune. Internt notatark Social- og Sundhedsforvaltningen Stab for rådgivningsområdet Dato 7. oktober 2013 Sagsnr. 13/18875 Løbenr. 162191/13 Sagsbehandler Bettina Mosegaard Brøndsted Direkte telefon 79 79 27

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Tværprofessionelt samarbejde helhedssyn - udfordringer og muligheder v/morten Ejrnæs, Sociolog, lektor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde

Tværprofessionelt samarbejde helhedssyn - udfordringer og muligheder v/morten Ejrnæs, Sociolog, lektor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde Tværprofessionelt samarbejde helhedssyn - udfordringer og muligheder v/morten Ejrnæs, Sociolog, lektor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde Disposition: 1. Tværprofessionelt samarbejde 2. Faglighed

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Kære Nicolai Nu kan jeg ikke lege med dig mere, for jeg er startet herovre på fritidsordningen. Ha det godt

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Negativ social arv. Inklusion vs. assimilation

Negativ social arv. Inklusion vs. assimilation Negativ social arv Inklusion vs. assimilation Marianna Estelle Nysom Egebrønd Negativ social arv Inklusion vs. assimilation Frydenlund Negativ social arv Inklusion vs. assimilation Frydenlund og forfatteren,

Læs mere

Ild som kommunikation

Ild som kommunikation Med støtte fra Ild som kommunikation Dorte Lystrup og Søren Holst Aalborg Universitet København d. 29. januar 2015 Kofoedsminde Danmarks eneste institution for domfældte udviklingshæmmede med sikrede afdelinger

Læs mere

Du må se min, hvis jeg må se din! Illustration: Vibeke Høie

Du må se min, hvis jeg må se din! Illustration: Vibeke Høie Du må se min, hvis jeg må se din! Illustration: Vibeke Høie Numselege - hvor går grænsen? Det er helt normalt, at børn mellem to og fem år undersøger hinandens kroppe og leger numselege. Men hvor går grænsen

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling.

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. Bandholm Børnehus 2011 Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe. Læreplan 2006 Indeks Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske Vores syn på læring Vores målsætning og værdigrundlag Hvordan arbejder vi Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Interview med Søren Hertz bragt i Indput 4/2012, De psykologistuderende på Københavns Universitets blad. Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Af Anne Rogne, stud.psych. (Igennem de mere

Læs mere

Center for ADHD. Forældretræning. Konsulentydelser. Kurser. Udvikling. Viden. Forskning. Rådgivning. Terapi

Center for ADHD. Forældretræning. Konsulentydelser. Kurser. Udvikling. Viden. Forskning. Rådgivning. Terapi ADHD og hvad så? Center for ADHD Forældretræning Konsulentydelser Kurser Udvikling Viden Forskning Rådgivning Terapi Hvad er Center for ADHD? Børn med ADHD eller lignende symptomer skal have hjælp så tidligt

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Garuda Research Institute

Garuda Research Institute R Garuda Research Institute Human Resource Management & Development Om arbejdsløshed Af Finn Havaleschka A concept from GARUDA Research Institute. Finn Havaleschka, Garuda Europe. This booklet and the

Læs mere

Socialrådgiverdage 2013 ADK20.13 KVALITETSMODEL FOR SOCIALT ARBEJDE

Socialrådgiverdage 2013 ADK20.13 KVALITETSMODEL FOR SOCIALT ARBEJDE Socialrådgiverdage 2013 ADK20.13 KVALITETSMODEL FOR SOCIALT ARBEJDE Fonden for Kvalitetsudvikling Viden og Dokumentation Fonden arbejder for At forbedre vilkårene for udsatte børn, unge og voksne At kvalificere

Læs mere

Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender

Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender Februar 2010 Til dig som bor hos plejefamilie 6-12 år Februar 2010 Udgivet af: Grønlands Selvstyre 2010 Departementet for Sociale

Læs mere

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 KARL OG EMMAS MOR ER BLEVET RUNDTOSSET Forfatter: Susanna Gerstorff Thidemann ISBN: 87-89814-89-6 Tekstbearbejdning og layout: Qivi

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehuset Petra Deltagere: Pædagoger Anne Thomsen, Marianne Secher, leder Marianne Krogh, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I

Læs mere

Børneperspektiver på fattigdom og omsorgssvigt

Børneperspektiver på fattigdom og omsorgssvigt Børneperspektiver på fattigdom og omsorgssvigt 1 case (hyppige korrelationsfund) og 4 analytiske spor Nordiska Barnavårdskongressen 26.-28. august 2015 i Turku (PPs in Danish; Oral presentation in English)

Læs mere

Pædagogisk kvalitet i det relationelle miljø i daginstitutionen. Lektor, Cand. Psych. Grethe Kragh-Müller

Pædagogisk kvalitet i det relationelle miljø i daginstitutionen. Lektor, Cand. Psych. Grethe Kragh-Müller Pædagogisk kvalitet i det relationelle miljø i daginstitutionen Lektor, Cand. Psych. Grethe Kragh-Müller KIDS kvalitet i daginstitutioner Socio kulturel udviklingspsykologi Mennesket fødes ind i en konkret,

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

SFO- og fritidspædagogik

SFO- og fritidspædagogik SFO- og fritidspædagogik før, nu og i fremtiden Trine Ankerstjerne (red.) Stig Broström Thomas Gregersen Marcelo Ibanez Jo Niclasen Anja Hvidtfeldt Stanek Indhold Forord...............................................

Læs mere

Brugertilfredshed. Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken

Brugertilfredshed. Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken Brugertilfredshed Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken 2012 1 Om undersøgelsen Spørgeskemaet blev udleveret i perioden 8. maj 2012 til 31. august 2012 i forbindelse med behandling på tandreguleringsklinikken.

Læs mere

Disse og andre emner, vi selv bestemmer os for, tager vi fædre op i netværksgruppen. Her kan vi tale tvangsfrit og gå i dybden - hvis vi vil!

Disse og andre emner, vi selv bestemmer os for, tager vi fædre op i netværksgruppen. Her kan vi tale tvangsfrit og gå i dybden - hvis vi vil! Søndag, 30/6 Fælles oplæg Autisme og familien - 2 brødre - én diagnose v/teit og Tore Bang Heerup Oplægget fokuserer på hvordan det er at leve med autisme i familien. Som overskriften siger, handler oplægget

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere