INSPIRATIONSMATERIALE. Skoler og uddannelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INSPIRATIONSMATERIALE. Skoler og uddannelse"

Transkript

1 INSPIRATIONSMATERIALE Skoler og uddannelse

2 12 INFORMATION MANDAG 17. NOVEMBER 2014 FAKULTET Nationale test møder hård kritik Den nye folkeskolereform har givet de nationale test af eleverne en central placering i den danske skolepolitik. Men testene, der har kostet 150 mio. at udvikle, fungerer dårligt, mener kritikere. De giver upræcise resultater og kan ikke bruges som redskab til at tilrettelægge undervisningen, lyder kritikken blandt andet Af Christian Bennike Med den nye folkeskolereform har de nationale test af eleverne fået en central placering i den danske skolepolitik. Men testene, der indtil nu har kostet 150 mio. at udvikle, er mangelfulde, mener kritikere. De kan ikke bruges til at tilrettelægge undervisningen; de er hårde ved elevernes psyke; og de giver upræcise resultater særligt i forhold til de dygtigste og de svageste elever. Sådan lyder kritikken, der bl.a. kommer fra den pædagogiske tænketank SOPHIA.»Vi bliver bedt om at have tillid til testene, selv om der er indikatorer, der tyder på, at de fungerer dårligt. Hvis en elevs resultat kan svinge med 20 procent med tre dages mellemrum, er det så en rimelig vurdering af elevens standpunkt?«spøger leder af SOPHIA Stig Skov Mortensen. Han henviser til et forsøg, hvor en matematiklærer gav sin 6. klasse den samme matematiktest med tre dages mellemrum og fik vidt forskellige resultater. Den nye folkeskolereform, der trådte i kraft i august, har gjort de nationale test til et centralt parameter for folkeskolens udvikling. I reformens aftaletekst står der, at»målene for elevernes faglige udvikling vil blive opgjort på baggrund af elevernes resultater i de nationale test«. Derfor skal børnene fra 2. til 8. klasse i fremtiden gennemføre 12 computerbaserede multiple choicetest, særligt i læsning og matematik. Testsystemet er udviklet af konsulenthuset COWI, der har fået 125,5 mio. kroner for arbejdet. Men ifølge statistikprofessor på DPU Peter Allerup har testene»ganske mange metodiske problemer«.»ét problem er, at man ikke kan teste de bedste og de svageste elever ordentligt, fordi opgavebanken ikke er udstyret med tilstrækkeligt svære og lette opgaver,«siger Peter Allerup. Han peger desuden på, at der er»stor uoverensstemmelse«mellem lærernes egne vurderinger af eleverne og de resultater, de nationale test giver. Det tyder på, at testene er upræcise, mener han. Lærere kan ikke bruge testene Peter Allerup mener heller ikke, at de nationale test kan bruges til at tilrettelægge undervisningen efter. Testene tilpasses automatisk til den enkelte elevs faglige niveau, så alle elever får en unik test, og det gør det vanskeligt for lærerne at bruge dem i undervisningen.»når 31 elever løser 31 forskellige opgavesæt, hvordan kan lærerne så overskue, hvad eleverne kan og ikke kan? Det didaktiske feedback er ringere. Jeg kunne være godt tilfreds med det gamle papir og blyant - princip,«siger han. På Undervisningsministeriets hjemmeside beskrives testene ellers således:»testene er et pædagogisk værktøj til lærerne, og de kan bidrage til den videre tilrettelæggelse af undervisningen«. Men det kan man»slet ikke«, vurderer Peter Allerup. Derved får testene en anden rolle, end de oprindeligt var tiltænkt, mener professor emeritus på DPU Svend Kreiner.»Den nye regering (den nuværende SR-regering, red.) har besluttet at testene skal bruges til at evaluere reformen. Dermed får de en helt anden rolle end oprindeligt tænkt og kommer i højere grad til at fremstå som kontrol end som noget, som lærerne har gavn af,«skriver han i en til Information. Men det er meget uheldigt, hvis testene bliver et evalueringsværktøj, mener Stig Skov Mortensen.»Det er problematisk, at skolernes, lærernes og uddannelsessystemets succes alene bliver bundet op på, om andelen af elever, der er gode til dansk og matematik, ikke stiger år efter år,«siger Stig Skov Mortensen. Han advarer om, at det store fokus på test kan skabe en såkaldt teaching to the test-situation, hvor elever Regionale universiteter protesterer stadig Utilfredshed med nedskæring i antallet af studiepladser er trods ændringer stadig stor på de regionale universiteter. Aalborg Universitet vil se konkrete beviser på, at ledigheden er meget højere blandt deres kandidater, før de retter ind, forklarer bestyrelsesformand Af Lise Richter Både på Syddansk og Aalborg Universitet (AAU) er der stadig stor utilfredshed med ministeriets nedskæringer på antallet af studiepladser, selv om universitetsrektorerne i begyndelsen af november nåede frem til et kompromis. På AAU har de derfor lavet deres egen dimensioneringsplan, hvor de skærer halvt så mange uddannelsespladser væk, som ministeriet ønsker, forklarer bestyrelsesformand Lars Bonderup Bjørn:»Når ministeriet siger, at de vil skære ned på grund af ledighed, så føles det som en form for provokation, når vi ikke kan få bekræftet, at ledigheden rent faktisk er så stor. Samtidig er vi et af de universiteter, der har været mest politisk lydhør over for at optage flere studerende også fra professionshøjskolerne, og det får vi nu på hatten for.«aau skal skære knap 550 studiepladser væk eller knap 23 pct., og det giver ifølge Lars Bonderup Bjørn ingen mening, når universitetet kun rummer 12 pct. af de universitetsstuderende.»vores udgangspunkt er stadig, at modellen ikke er meningsfuld. Vi har ikke noget problem med at skære mere ned, hvis ministeren kan påvise, at vi har højere ledighed end andre,«siger Lars Bonderup Bjørn, der gerne vil se beviser for, at AAU s kandidater har dobbelt så høj dimmitendledighed som andre. Et andet eksempel på den manglende logik i ministeriets beregninger er, at AAU i gruppen af øvrige naturvidenskabelige uddannelser skal skære 139 pladser, selv om de kun optog 39 studerende sidste år.»der er noget galt med den her model. Dimensionering er ikke raketvidenskab. Det er tal, der kan trækkes fra Danmarks Statistik, men fordi ministeriet lægger det ind i en kompliceret model, så ryger meningen med det. Hvis man tog de uddannelser, der havde højst ledighed og skar ned, så var det konsekvent.«rammer mønsterbrydere Også på Syddansk Universitet ulmer utilfredsheden, fordi de også bliver forholdsmæssigt hårdere ramt end

3 INFORMATION MANDAG 17. NOVEMBER FAKULTET Rejse Børn fra 2. til 8. klasse skal fremover gennemføre 12 computerbaserede multiple choice-test, særligt i læsning og matematik. Men ifølge en statistikprofessor har testene ganske mange metodiske problemer. Arkivfoto: Tine Sletting og lærere fokuserer ensidigt på det, der testes i, og nedprioriterer andre stofområder.»når de praktiske og musiske fag f.eks. beskrives som gode, alene fordi de hjælper eleverne til at blive gode til matematik, så skaber det en indsnævring af måden at tænke pædagogik på,«siger Stig Skov Mortensen. Test presser eleverne Adjunkt ved DPU Kristine Kousholt har undersøgt, hvordan de nationale test indgår i hverdagen på fire folke skoler. Hendes forskning peger på, at den sociale situation, testene er en del af, har indflydelse på resultaterne.»man tænker ofte på testene som et neutralt måleværktøj, hvor man lige kan tage temperaturen på eleverne. Men sådan er det ikke. Testene er en del af en kompleks social kontekst,«siger Kristine Kousholt. Hun fortæller, at eleverne bl.a. fokuserer på, hvor mange forskellige opgaver de kan nå at løse, og på, hvor hurtigt de gennemfører testene; faktorer, som ikke har betydning for testresultaterne. universiteterne i Aarhus og København. Prorektor Bjarne Graabech Sørensen forklarer, at SDU skal skære godt 17 pct. af deres bachelorer væk.»det er en forkert måde at gøre tingene op på. Hvorfor ser man ikke på, hvad der er behov for fremadrettet i stedet for at se tilbage på historiske tal? Det fører til dybe uhensigtsmæssigheder og tager ingen hensyn til, at over 80 pct. af dem, vi uddanner, kommer fra ikke-akademiske hjem,«siger Bjarne Graabech Sørensen. Det samme gælder AAU, der også på politikernes opfordring har øget optaget på f.eks. de naturvidenskabelige uddannelser kraftigt de seneste fem år. En anden faldgrube er, at dimensioneringsplanen måler ledigheden frem til 2011, som er de år hvor finanskrisen raser, påpeger Lars Bonderup Bjørn:»Vores kandidater får i langt højere grad job i det private, som er meget mere fluktuerende i nedgangstider. På den måde rammer modellen dem, der er dygtige til at uddanne til det private erhvervsliv.«uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen (R) mener, at høj ledighed er et lige så stort problem i Aalborg som i København, derfor er det Testene kan desuden have en negativ indflydelse på elevernes psykiske velbefindende, frygter Kristine Kousholt.»For nogle børn kan testene virke som et pres, der gør de svære ting endnu sværere,«siger hun. Ikke alvorlige problemer Det er Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, der har ansvaret for de nationale test. Kontorchef Rasmus Vanggaard Knudsen mener ikke, at der er alvorlige problemer med testene.»en række eksperter i statistik har vurderet, at usikkerheden ikke er kritisk høj. Der vil jo altid være en vis usikkerhed forbundet med pædagogisk testning, og derfor skal lærerne selvfølgelig bruge deres samlede viden, når de arbejder med eleverne,«siger Rasmus Vanggaard. Han mener også, at testene kan bruges til at tilrettelægge undervisningen.»man skal huske, at der hvert år bliver taget obligatoriske test og frivillige test. I mine øjne indikerer de mange frivillige test, at der er mange lærere og skoler, der mener, at det her kan bruges til noget,«siger han. de samme kriterier, der gælder for alle uddannelser:»når Aalborg og Syddansk eksempelvis rammes lidt mere end nogle af de andre universiteter, skyldes det, at de uddannelser, hvor de studerende er mere arbejdsløse op til to år efter endt uddannelse, er steget og fylder mere i det samlede optag end på andre universiteter,«siger hun og erkender, at der kan være uhensigtsmæssigheder på enkelte uddannelser, som der kan tages hensyn til under forhandlingerne med de forskellige universiteter, som begynder i denne uge. Læserrejse til Myanmar marts 2015 Tag med Information og Horisont Rejser på en oplevelsesrig og unik læserrejse til Myanmar med journalist Suzette Frovin En 12-dages specialrundrejse til Myanmar, det tidligere Burma, hvor du vil opleve højdepunkterne i det smukke land: Mandalay, sejltur på Ayeyarwadly-floden, den skønne Inle-sø og hovedstaden Yangon. Foruden de unikke oplevelser får du en indgående forståelse for landets udvikling. Landet har i mange år ligget isoleret fra omverdenen, men forholdene er under forandring. Vi rejser med bil og båd gennem landet mellem de gamle hovedstæder fra før kolonitiden. Rejsen ledes af journalist Suzette Frovin, som de seneste år har fulgt udviklingen i Myanmar tæt. Undervejs vil hun sætte landets politiske reformer i perspektiv og give eksempler på, hvilke udfordringer landet og befolkningen står over for. Rejsen giver også mulighed for at møde lokale organisationer, politikere og repræsentanter fra etniske grupper i landet. Prisen inkluderer: - København Bangkok Mandalay//Yangon-Bangkok-København - Fly He Ho Yangon - Sejlads på Ayeyarwady floden (public boat) og Inlesøen - Kørsel i bus med air con - Dansk rejseleder samt engelsktalende lokalguider - Morgenmad hver dag, ingen øvrige måltider (beregn ca kr til måltider på hele turen) se neden for - Entréer til de i programmet nævnte punkter - Indkvartering på budgetklassehoteller i delt dobbeltværelse - Lokale indenrigslufthavnsafgifter kr. ( kr. for ikke-abonnenter) Tillæg for eneværelse kr. Læs mere om rejsen på ishop.information.dk eller kontakt rejseselskabet Horisont Rejser på tel

4 6 INFORMATION FREDAG 21. NOVEMBER 2014 Danske skoleelever mangler IT-kompetencer Danske skoleelever virker som digitalt indfødte, når de surfer hjemmevant rundt på internettet og laver film på smartphones og ipads. Men skinnet bedrager, for i virkeligheden er danske børns kompetencer på IT-området begrænsede, afslører en ny undersøgelse Af Hans Bach En gruppe elever laver en video online, mens en anden er ved at lave et digitalt musiknummer, og en tredje er ved at lave en e-bog. Sådan er hverdagen flere steder i den danske folkeskole, hvor ITmaskinparken har fået et stort løft. Tilgangen er intuitiv og kreativ, og eleverne virker, som om de er født med tablets i hånden. Men billedet snyder, forklarer Jeppe Bundsgaard, ph.d. og lektor i kommunikative kompetencer ved Institut for Uddannelse og Pædagogik. Han er medforfatter til den nye bog Digitale Kompetencer, som kortlægger resultaterne af en stor international undersøgelse af blandt andre danske 8. klasseelevers IT-kompetencer. Undersøgelsen viser, at danske børn langtfra er de digitale indfødte, som vi gerne vil gøre dem til.»selv om der bliver brugt rigtig meget IT i skoleundervisningen, kommer en stor gruppe elever ikke længere end til helt basal brug af en computer og kan eksempelvis ikke stille sig kritisk over for information på nettet,«forklarer Jeppe Bundsgaard. Opdelt i fire kompetenceniveauer lander 46 procent eller knap halvdelen af de danske elever på niveau to af fire mulige, hvor fire er det højeste. Først på niveau tre kan eleverne for eksempel stille sig kritiske over for den information, de møder på nettet, og beherske tekstlayout ved produktion af en plakat.»over halvdelen af de danske elever er altså på et niveau, hvor de i tekstbehandling ikke når længere end til at kunne lave fed eller kursiv,«siger Jeppe Bundsgaard. I alt lander 32 procent eller knap en tredjedel af eleverne over niveau to, og det, mener Jeppe Bundsgaard, er for få. Han oplever, at elever har en naturlig tilgang til IT.»At kunne bruge sin iphone til at finde en video er ikke det samme som at være kompetent IT-bruger,«påpeger Jeppe Bundsgaard. Digital dannelse På Fjordsgade Skole i Aarhus kender IT-vejleder Emil Pallesen alt til problemstillingen. Han mener ligesom Jeppe Bundsgaard, at billedet snyder, for det er ikke eleverne, som er intuitive; det er maskinerne. Han møder mange elever, for hvem brug af tablets og smartphones er en naturlig del af hverdagen, men som ikke har noget grundlæggende kendskab til, hvordan computere fungerer og er opbygget, og for hvem eksempelvis kendskabet til tekstbehandling og regneark er begrænset.»eleverne reproducerer ting, de allerede kan, og de tilegner sig ikke en bred digital dannelse, som sætter dem i stand til at løse problemer og være kritiske i et digitalt samfund,«forklarer Emil Pallesen. Jeppe Bundsgaard mener, at internettet, de intuitive tablets og digitale læringsmidler har lullet skolerne i søvn, så man i dele af skolevæsnet har taget det for givet, at børn er digitalt stærke.»danske skolelærere er blandt dem, der bruger IT allermest på verdensplan, men vi har ikke rigtig besluttet, hvad det er, eleverne Selv om der bliver brugt rigtig meget IT i skoleundervisningen, kommer en stor gruppe elever ikke længere end til helt basal brug af en computer og kan eksempelvis ikke stille sig kritisk over for information på nettet Jeppe Bundsgaard Ph.d. og lektor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik skal lære,«siger Jeppe Bundsgaard.»Eleverne skal have en grundforståelse af, hvordan IT fungerer,«understreger han og forklarer, at det for eksempel er nødvendigt at forstå, hvordan et filsystem er bygget op, så man kan finde og arbejde med sine ting. Han forklarer, at det ikke kun handler om at kunne lave en fed film på sin smartphone. Det handler også om at kunne analysere et problem og vurdere, om, og i så fald hvordan, IT kan hjælpe til løsningen af problemet. Jeppe Bundsgaard vurderer, at den manglende digitale dannelse blandt danske skoleelever vil gøre det svært for dem at indgå i fremtidens digitale samarbejder, hvor blandt andet søgning, vurdering og formidling af digital information er afgørende. Teknik frem for pædagogik Folkeskolen har de senere år investeret millioner i nye computere, ipads, interaktive tavler og digitale læringsmidler.»man har tænkt for meget i teknik og for lidt i pædagogik,«mener Jeppe Bundsgaard. Han vurderer, at der ikke har været pædagogiske begrundelser for den

5 INFORMATION FREDAG 21. NOVEMBER SAMFUND At kunne bruge sin iphone til at finde en video er ikke det samme som at være en kompetent IT-bruger, siger Jeppe Bundsgaard, ph.d og lektor i kommunikative kompetencer ved Institut for Uddannelse og Pædagogik og medforfatter til bogen Digitale Kompetencer, som kortlægger resultaterne af en stor international undersøgelse af blandt andre danske 8. klasseelevers IT-kompetencer. Arkivfoto: Thomas Vilhelm massive investering i eksempelvis ipads, og derfor ser man ikke et løft i elevernes kompetencer i forhold til IT. Det er Emil Pallesen enig i.»der mangler en rød tråd i skolernes tilgang til elevernes digitale dannelse,«siger han og forklarer, at ambitionerne for undervisningen mange steder defineres af ITvejledere med vidt forskellige uddannelsesmæssige forudsætninger og baggrunde. Han oplever desuden, at der på mange skoler ikke er timer til eller prioritering af andet end varetagelsen af den tekniske side af tingene, hvilket betyder, at maskinerne virker, men pædagogikken og den didaktiske tilgang ofte er overladt til den enkelte lærer og vedkommendes private kompetencer på området. Ildsjæle i Aarhus På Brøndby-Øster Skole er Jesper Luther IT-vejleder. Han kan sagtens genkende billedet af, at pædagogikken bag IT-undervisningen i skolen mangler. Han mener, at mange lærere mangler den nødvendige uddannelse og indsigt på området til at kunne uddanne eleverne digitalt. For ham er løsningen, at der stilles højere krav til skolerne og lærerne, men med de krav skal følge mulighederne for at hente den nødvendige viden gennem kurser og workshops, så lærerne ikke står med en umulig opgave. De enkelte skoler skal sætte sig klare mål for den digitale dannelse og stille krav til sig selv, lærerne og eleverne. Her er Jeppe Bundsgaard helt enig. Han mener ikke, at man kan lægge ansvaret for en bred digital dannelse over på den enkelte lærer. I stedet skal skolen som organisation finde ud af, hvad den vil lære eleverne, når det kommer til IT. I Aarhus har kommunen frikøbt en gruppe IT-vejledere og ildsjæle på området fra deres skoler én dag om ugen. Gruppen kalder sig De 32, og deres opgave er at tage de pædagogiske og didaktiske diskussioner, der knytter sig til området og bringe deres viden og ekspertise med ud på de århusianske skoler og brede dem ud til deres kollegaer. På den måde håber man, ekspertisen smitter af på andre lærere. ITvejleder Emil Pallesen fra Fjordsgade Skole er netop en af de 32, og han oplever, at lærerne, han arbejder med gennem projektet, får øjnene op for IT som det problemløsende værktøj, det er beregnet til at være. Et værktøj, der kan hjælpe både lærerne og eleverne til en bedre skolehverdag, når det giver mening. Madminister udfordrer demokratiets rammer Med en stemmeprocent på kun lige over en procent af danskerne har danskerne valgt, at stegt flæsk med persillesovs skal være landets nationalret. Men har Dan Jørgensens madprojekt overhovedet demokratisk legitimitet? Ved Casper Dall Da Danmarks Radio i 1984 i TVprogrammet Dus med dyrene bad danskerne om at vælge landets nationalfugl, stemte hele danskere. 53 procent af stemmerne var på knopsvanen, og Danmark havde dermed fået en ny nationalfugl. I 2014 har fødevareminister Dan Jørgensen (S) kun haft held til at mobilisere lidt over danskere i afstemningen om landets nationalret. 44 procent af deltagerne stemte på stegt flæsk og persillesovs. Men selv om madministeren undervejs i afstemningen har været under mistanke for stemmefusk, da næsten alle retter indeholder svinekød, og regeringen så gerne vil have gang i landbruget, er der stadig noget lusket ved afstemningsresultatet. For hvordan kan lige omkring en procent af de mere end 5,6 millioner danskere vælge en nationalret? Madalliance? Her har vi mistanke om en uhellig madalliance mellem Dan Jørgensen og Dansk Folkeparti. For dårligt havde fødevareministeren udnævnt stegt flæsk og persillesovs, før Pia Kjærsgaard og resten af Dansk Folkepartis folketingsgruppe satte gang i en digital kampagne på Facebook:»Så fandt selv Dan Jørgensen ud af, at Danmarks nationalret er stegt flæsk!«skrev den tidligere partiformand og nuværende værdiordfører. Hvis Dansk Folkeparti altså længe har vidst, at stegt flæsk med persillesovs var Danmarks nationalret, hvorfor skulle vi så overhovedet stemme? Her er virkelig blevet åbnet for spekulationer om stemmemanipulation, og det kan undre, at Dan Jørgensen ikke på forhånd havde allieret sig med neutrale valgobservatører. I øvrigt kan Dan Jørgensen ikke selv have stemt på stegt flæsk med persillesovs. For da en række danske restauranter tidligere på året fik tildelt endnu flere af de prestigefyldte Michelin-stjerner, var ministeren pavestolt:»vi er et land, der heldigvis har et godt kulinarisk ry ude i verden, og det bliver kun bedre, jo flere stjerner vi får. Det er noget af det, vi er berømte for. Der kommer også turister til landet, ikke mindst på grund af vores gode restauranter og vores gode mad,«sagde han til Ritzau. Og der er altså ingen af Michelin-restauranterne, der serverer stegt flæsk med persillesovs. FAKTA Vinderen blev stemte på otte kandidater til Danmarks nationalret, og vinderen blev stegt flæsk med persillesovs med stemmer. Nummer to: smørrebrød med stemmer. Nummer tre: hakkebøf med stemmer. Nummer fire: karbonader med stemmer. Nummer fem: brændende kærlighed med stemmer. Nummer seks: æbleflæsk med stemmer. Nummer syv: stegte sild med stemmer. Nummer otte: svinekotelet med 486 stemmer. JAKKE-OUTLET KUN I BUTIKKERNE KUN ONSDAG-SØNDAG SOM FORVANDLET ANTIK SKULPTUR I FARVER Berlingske Kr. Dagblad F.eks: Heli Arctic 7500,- Expedition 6500,- Trillium 5400,- Montebello 5200,- Borden 5800,- Kensington 6200,- Freesty. Vest 2000,- + Mange flere... Hunters House.dk H.C.Ørstedsvej 7, Frb Mange modeller og farver GØR ET KUP! Før op til nu kun 1000,- SIDSTE CHANCE 7.12 Jagt og Fiskerimagasinet.dk Nr. Voldgade 8, 1358 Kbh SKAL DATA BESKYTTES? Torsdag den 4. december kl på Wegeners Gaard, Vesterbrogade 60A, København Tirsdag den 9. december kl Salen, Aarhus Hovedbibliotek, Møllegade Aarhus EU er på vej med en omfattende datalov, der skal gælde enslydende i alle 28 lande. Men er det muligt uden, at det går ud over ytringsfrihed, aktindsigt, åbenhed og forskning? Der er mange modsatrettede interesser, der skal tages hensyn til. Hvad gør vi ved de dilemmaer, hvor forskellige rettigheder støder sammen? Kom til debat med ekspert i databeskyttelse Christian Wiese Svanberg, Sanni Aakjær-Olesen fra EU-Kommissionen og journalist Staffan Dahllöf fra magasinet NOTAT. Pris: 50 kr., 20 kr. for studerende Tlf TILMELD DIG PÅ DEO deo.dk EU-debat mere spændende mindre fastlåst. Støttet af EuropaNævnet

6 12 INFORMATION FREDAG 21. NOVEMBER 2014 Mental modstandskraft er det nye pædagogiske modeord KUNST HØJSKOLEN PÅ ÆRØ unikt kunsthåndværk og design Butik for Borddækning møntergade kbh. k man - fre lør Træn derhjemme når du har tid og lyst Altid gode tilbud på træningsudstyr Prøv før du køber eller se mere på 700 m 2 butik Mileparken Herlev Tlf En række fagfolk mener, at børn og unge mangler mental modstandskraft. I stedet for diagnoser, flere psykologtimer og overbeskyttende forældre efterlyser de fokus på, hvad der kan gøre børn og unge mere robuste Af Mette-Line Thorup En ungdom på krykker. Det er hvad en række psykologer, pædagoger og sundhedsforskere ser, når de betragter den voksende gruppe af unge, der har brug for støtte til at klare sig igennem ungdomslivet. Ungdomsuddannelserne tilbyder psykologhjælp, terapi eller coaches for at hjælpe ikke blot sårbare, men også helt almindelige, ressourcestærke unge, når de møder udfordringer, der kræver lidt ud over det sædvanlige. Men eksperter advarer mod den udbredte opfattelse af, at nutidens unge er skrøbelige. Overbeskyttelse af børn og unge giver dem alt andet end det, de behøver, nemlig modstandskraft. Og lige nu breder erkendelsen sig blandt fagfolk, der vil erstatte diagnostisering og sygeliggørelse med en ny tilgang, der skal skabe mere robuste og mentalt modstandsdygtige unge.»der har været en tendens til, at vi på uddannelsesstederne, blandt fagfolk og i den offentlige debat har betragtet unge som særligt skrøbelige. En tænkning som de unge har overtaget, og som på mange måder er sygeliggørende, fordi man hele tiden fokuserer på depression, stress og angst. Og hvor svaret har været at bruge ressourcer på psykologhjælp eller kurser i mindfulness. Men nu er der en modbølge i gang som i højere grad fokuserer på de unges ressourcer og mentale modstandskraft,«siger Bjarke Malmstrøm Jensen, der som børne- og ungechef i Psykiatrifonden selv har samarbejdet med en lang række uddannelsesinstitutioner om tilbud til psykologhjælp. Han er desuden en af oplægsholderne på en konference om emnet, der afholdes af Center for Ungdomsforskning ved Aalborg Universitet i næste uge. Bjarke Malmstrøm Jensen peger på, at gruppen af unge, der van trives, både dækker over den anslåede femtedel af en ungdomsårgang, der reelt er sårbare, mens der også er en stor gruppe, som ikke nødvendigvis er sårbare. Deres problemer bliver i stedet opfattet som udtryk for sårbarhed, hvilket betyder, at de ikke får udviklet kompetencer til at håndtere almindelige problemer, fordi de bliver misforståede eller endda overbeskyttede af deres omgivelser. Inden for forskningen kaldes den Hvis man overbeskytter børn, bliver de ikke robuste. Der kan være en tendens til, at forældre forsøger at feje stenene væk på deres børns vej. I stedet skal de lære deres børn selv at bruge kosten og fjerne forhindringerne,... for man lærer igennem praksis Poul Lundborg Bak Læge og forsker ved Institut for Folkesundhed i Aarhus nye tilgang resiliens eller robusthedsforskning. Resiliens oversættes ofte til livsduelighed, livsmod og modstandsdygtighed, og inden for psykologien defineres begrebet som menneskers evne til at overvinde belastninger og risikofaktorer i livet. I den pædagogiske forskning taler man om livsduelighedens pædagogik. I en ny endnu ikke offentliggjort artikel i Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift beskriver lektor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik på Aarhus Universitet Claus Holm et skift, der er ved at ske, hvor man ikke kun bruger resiliens i forhold til særligt udsatte børn, men også retter den pædagogiske indsats mod at skabe livsduelighed i alle elever. Resiliens er som tidligere beskrevet i Information ligeledes det store ord i åbenbaringen i klimadebatten, hvor klimanetværk arbejder med resiliens og evnen til at klare de kriser, som klimaforandringerne bringer med sig i form af stigende vandstand i havene, hedebølger, ekstrem nedbør og tørke. Forandringspres En af de førende inden for den mentale robusthedsforskning herhjemme er Poul Lundborg Bak. Han er læge og forsker ved Institut for Folkesundhed ved Aarhus Universitet og leder af et forskningsprojekt med internationale

7 INFORMATION FREDAG 21. NOVEMBER KROP&SIND Der har været en tendens til, at vi på uddannelsesstederne, blandt fagfolk og i den offentlige debat har betragtet unge som særligt skrøbelige. En tænkning som de unge har overtaget, og som på mange måder er sygeliggørende, fordi man hele tiden fokuserer på depression, stress og angst, siger Bjarke Malmstrøm Jensen, børne- og ungechef i Psykiatri fonden. Arkivfoto: Tine Sletting samarbejdspartnere, der skal teste om fokus på robusthed kan gøre en forskel i arbejdet med børn. Også han kigger ud i verden for at analysere behovet for mental modstandskraft hos børn og unge. Store og voldsomme globale forandringer, som for eksempel finanskrisen skaber udfordringer for den enkelte familie. Og sådanne hyppige og afgørende forandringer er et fremtidigt livsvilkår, som også velstillede samfundsborgere er nødt til at forberede de fremtidig generationer på.»der bliver italesat rigtig mange udfordringer i det at vokse op for tiden. Det gælder f.eks. skolereformen og inklusion. Det gælder forestillingen om det perfekte liv, presset fra de sociale medier og de præstationsorienterede 12-talspiger. Det gælder globaliseringen, der udmønter sig i en usikkerhed om, hvorvidt kineserne nu er dygtigere end os, samt finans- og klimakrisen, som gør folk bekymrede for fremtiden. Derfor bliver flere og flere opmærksomme på, at det med at få et godt liv også handler om at kunne klare de udfordringer, man får i tilværelsen med henblik på at kunne leve bedst muligt biologisk og mentalt,«siger Poul Lundborg Bak. Stress er sundt De mest oplagte forhindringer for, at børn og unge udvikler robusthed og modstandskraft, kan ifølge Poul Lundborg Bak være forældres ufortjente ros af deres børn. Gentagen ufortjent ros kan ramme et barn i nakken, når det møder virkeligheden og konfronteres med, hvor langt de reelle evner rækker. At være robust er også at have et realistisk billede af sig selv, forklarer Poul Lundborg Bak.»Hvis man overbeskytter børn, bliver de ikke robuste. Der kan være en tendens til, at forældre forsøger at feje stenene væk på deres børns vej. I stedet skal de lære deres børn selv at bruge kosten og fjerne forhindringerne. Børn og unge har behov for at møde udfordringer, for man lærer igennem praksis,«siger han og tilføjer, at karakteren af udfordringer afhænger af det enkelte barn. For store krav kan også føre til nederlag. Men oplevelsen, af at man selv er i stand til at gøre noget ved sin situation eller et problem, er med til at udvikle mental robusthed. For nylig viste en rapport fra Vidensråd for Forebyggelse, at flere børn og unge de seneste 20 år oplever mistrivsel, når det gælder søvn, stress og livstilfredshed. Men den norske resiliensforsker, Oddgeir Friborg fra Tromsø Universitet, mener, at eksempelvis stress ofte bliver opfattet alt for negativt. Stress kan være sundt, især for børn og unge.»vi ved fra forskningen, at modstand og styrke først opstår, når man møder modstand. Når undersøgelser af unges oplevelse af stress i uddannelsessystemet bliver udråbt som en fare for den mentale sundhed, så mener jeg, at man overdriver. Mennesket har en meget stor tolerance for mange belastninger, og bortset fra en mindre gruppe sårbare unge vil langt de fleste være i stand til at håndtere disse almindelige belastninger. Og så er det vældig farligt at begynde at diagnostisere dette som sygdomsfremkaldende,«siger Oddgeir Friborg, der peger på, at udfordringen er at finde netop de unge, som er i en særlig risikogruppe. Stærke fællesskaber Bjarke Malmstrøm Jensen mener, at der er behov for at se andre løsningsmuligheder end psykologhjælp og andre skræddersyede tilbud, når man skal hjælpe de unge med stressproblemer og depressioner.»vi har en meget individualistisk tilgang til de unge. Det kan også være vigtigt at støtte den enkelte unge, men vi er nødt til at begynde at se mere på de strukturer på uddannelsesstederne, der får unge til at mistrives, og skifte fokus fra det indre perspektiv til det ydre,«siger han. Som eksempel peger han på, at nogle af de erhvervsuddannelser, hvor eleverne er kortest tid i et klassefællesskab, også er dem med det største frafald.»måske skulle man lægge andre strukturer ind der. Når man taler resiliens, handler det både om et individuelt perspektiv i forhold til, hvad man som person har af psykologiske ressourcer. Men der er også et relationelt perspektiv, der handler om, hvilke ressourcer der er i netværket, og hvad der kendetegner den feedback, man får fagligt og socialt i de relationer, man er i. Vi bør fokusere mere på at skabe robuste fællesskaber for at modgå børn og unges mistrivsel,«siger han. SERIE Opdragelse i konkurrencestaten Unge er i dag mindre glade for livet og mere stressede end tidligere generationer, selvom deres valgfrihed aldrig har været større. De er opdraget til selvansvarlighed, men er det også med til at gøre dem uansvarlige og ude af stand til at håndtere samfundskriser? Og er forældregenerationen overhovedet i stand til at være autoriteter i en foranderlig verden? I en ny serie går Information tæt på tidens nye krav til opdragelse og dannelse. De øvrige artikler og kronikker blev bragt den 31. oktober, 1., 5., 7. og 12. og 14. november. Serien er hermed slut. Det er Poul Lundborg Bak enig i:»robuste fællesskaber er inkluderende og kan rumme også sårbare børn og unge. Det oplever jeg, at mange skoler og voksne generelt er blevet mere optagede af,«siger Lundborg Bak, der i forbindelse med sin forskning også holder foredrag på skoler. Stærke unge? Men kan man nu egentlig så også tale om børn og unge, som mere skrøbelige i dag, spørger ungdomsforsker Niels Ulrik Sørensen fra Center for Ungdomsforskning, der er arrangør af næste uges konference. Han mener stadig, at det er underbelyst, hvilken form for pres den såkaldte preformancekultur i uddannelsessystemet, hvor fokus er på fremdrift, test og faglige resultater, ligger på de unge.»på den ene side er der tale om skrøbelige unge der, som sundhedsstatistikkerne viser, har problemer med at mestre, det man forlanger af dem. Hvis vi er fokuserede på det, er vi så med til at underminere lige præcis deres evne til at mestre udfordringer? Men på den anden side skal man ikke underkende, at der kan være et større pres på de unge, end der var for år siden. Så hvis et almindeligt ungdomsliv indbefatter en højere grad af individuelt pres, så er det måske ikke de unge, der er blevet mere skrøbelige. Måske er de stærkere, end de har været nogensinde før,«siger Niels Ulrik Sørensen. Endelig kan man som sociolog Rasmus Willig, der har lavet et litteraturstudie af en række bøger om resiliens, mene, at resiliens blot er en forsættelse af konkurrencestatens krav til mennesket om at performe:»resiliens går ud på at gøre individer mere hærdede. Det sigter på, at man skal kunne rejse sig hurtigt op igen eller simpelthen lære at lade udfordringerne prelle af. Resilienslitteraturen er dermed fuldstændig blottet for kritik af de ydre politiske og strukturelle forhold, der er med til at skabe for eksempel stress. Den bygger på, at vi alle vil blive udsat for nogle voldsomme begivenheder i livet, men disse begivenheder er hensides den enkeltes indflydelse,«siger Rasmus Willig. Dansk Hudpleje Der Virker CRÈME MÉTAMORPHIQUE - VITAMIN A CREME Virker på både mor & datter! Se det selv i spejlet Foryng din hud med Crème Métamorphique vitamin A creme. Kom ind til en af vores forhandlere og få det bekræftet med en gratis ultralydscanning af din hud. Scanningsdage og forhandlernet ses på beaute-pacifique.dk 115 ml tube Kr. 549,- 50 ml krukke Kr. 389,- beaute-pacifique.dk Made In Denmark Udviklet og produceret i Danmark

8 18 INFORMATION MANDAG 1. DECEMBER 2014 Redaktør: Susan Knorrenborg. I redaktionen: Jon Faber, Line Bloch Kretzschmar, Ditte Jensen og Barbara Hilton DEBAT Telefon: Fax: Kronik Kronik: enheder inkl. mellemrum. Læserbreve: enheder inkl. mellemrum. Generationen, der gør sin værdi op i tal Der er andet her i livet end karakterer og faglig viden, prædiker vores lærere og forældre. Men budskabet har dårlige odds i en generation, der ved, at det i konkurrencesamfundet ikke er okay bare at være okay Af Anna Torp-Pedersen Når jeg sidder i min 3.g-klasse, bryder jeg mig sjældent om mig selv. Jeg har ingen tålmodighed med andre mennesker, mit svar er altid det rigtige, og jeg bliver nogle gang ekstremt irritabel, når nogen skal have noget forklaret to gange. Det er meget mærkeligt. For jeg kommer ud af et hjem med gamle veluddannede hippier, der har fyldt fire etager ud med kærlighed, forståelse og omsorg. Mantraerne behandl andre, som du selv vil behandles, og den stærkeste må hjælpe den svageste, har været med til at bygge det grundlag, hvorpå jeg tog mine første skridt. Så hvordan i alverden kan det være endt så galt? Da jeg i 2001 startede i 0. klasse, så skolen ikke ud, som den gør i dag. Det faktum, at jeg var dygtig, betød ikke, at jeg skulle rykke en klasse op eller have sværere opgaver. I stedet så lærerne bort fra, at jeg sad og læste hele skolebiblioteket under bordet, eller også blev jeg sat til at hjælpe mine klassekammerater. Og det passede mig egentlig fint. Det hele behøvede jo ikke gå så hurtigt. Karrierevalg i 6. klasse Men på et eller andet tidspunkt ændrede den mentalitet sig. At den ændrede sig hos mig er måske blot en afspejling af, at den ændrede sig i samfundet og dermed også i skolen. I 6. klasse skulle vi vælge fremmedsprog, og hvis vi ikke gjorde det, så kunne vi aldrig komme på gymnasiet, og så blev vi aldrig til noget. Derefter skulle vi lægge uddannelsesplaner. Og på uddannelsesmesse. Og til samtaler med vores UU-vejleder, der slæbte rundt på en halv regnskov af foldere om karrierevalg. I en tid, hvor vi knapt var begyndt at finde os selv, skulle vi finde ud af, hvad vi ville være. Alt for tidligt blev vi introduceret for de tårnhøje karaktergennemsnit til de uendeligt lange uddannelser, der alle sammen betød, at man kunne blive til noget. I vores sind blev det oversat til, at det at blive til noget kunne måles i tal på en skala. Vi var blevet individer, der hver især skulle sikre vores egen fremtid. Jeg er ikke sikker på, at min forklaring er den eneste rigtige. Men den er en del af sandheden. Vi lever i en konkurrencestat, hvor kun de bedst egnede overlever. I spurten mod toppen taber man nogle. Det oplever uddannelsesinstitutionerne også. Måske er det ikke det faglige niveau, der er for højt, men derimod det psykiske pres. I skolen oplever jeg tit, at vi skal være dygtige bare for at være dygtige. Karaktererne har overhalet fagligheden, og det betyder, at vi alt for sjældent lærer for at lære noget, men i stedet lærer for at præstere. Forældrene skal ikke bare opdrage os til gode mennesker. De skal lære os at holde fast i, at det er okay at være okay. De skal fortælle os, at i spurten mod toppen risikerer vi at miste hinanden af syne, og at succesen kan blive ensom Det er ikke længere okay bare at være okay. Det er ikke længere okay at ligge lunt i midten af klassens faglige niveau. Derfor er der nogle, der står af. Derfor er der nogle, som prøver at følge med i ræset, men aldrig når toppen og uden grund mister deres faglige selvværd. Og derfor eksisterer 12-talspiger og -drenge med ambitioner så høje, at intet nogensinde kan blive godt nok. Ingen vi-kultur Der findes faktisk en opposition til denne konkurrencestatsmentalitet. Der findes forældre og lærere, som med næb og klør prøver at ændre denne forestilling om, at kun det ypperste er godt nok. De, som vil mejsle det ud i granit, at 7 er en god karakter. At det er okay at være okay. Men de har det svært. For det er ikke blot skolesystemet, de er oppe at toppes med, men derimod en hel generations cementerede tankegang. Man er oppe at slås med elever som mig, der i bund og grund godt ved, at vi har ret. Det er ikke min mening at bebrejde lærerne. Jeg har været meget heldig og haft nogle meget dygtige lærere, der også var rigtig gode mennesker. De påbød os utrætteligt arbejdsgrupper og faste siddepladser, så alle fik en sidemakker, der enten kunne give hjælp eller få hjælp. Dermed blev undervisningen tilgængelig for alle. Men min generation er ikke opdraget i samme vi-kultur som vores forældre. Vi er en jeg-generation, og derfor var gruppearbejde og faste siddepladser blot en byrde for de dygtige og selvværdsformindskende for de okay. Det handlede efterhånden ikke om at lære noget som klasse, men om at lære noget selv, så vi selv kunne blive til noget. Derudover var vi fuldt og helt klar over, at de karakterer, vores lærere gav os, ikke fortalte noget om vores egenskaber som medmennesker, men alene handlede om vores faglige dygtighed. På den måde blev karaktererne vigtigst. Forældre kommer til kort Alle mennesker jagter anerkendelse. I vores tid kan anerkendelsen næsten kun opnås ved at være perfekt. Det kan man bl.a. se i vo-

9 Langt læserbrev: enheder inkl. mellemrum. Kommentar: enheder inkl. mellemrum. INFORMATION MANDAG 1. DECEMBER DEBAT International kommentar Illustration: Josephine Kyhn res uddannelsessystem, hvor man skal være god til alt fra idræt til fransk for at få et godt gennemsnit. Det kan også ses i den enorme usikkerhed, min generation lider af, fordi vi aldrig kan leve op til de krav, vi stiller til os selv. Min generation har fået konkurrencestat på hjernen. Der er en modsætning mellem samfundets forestilling om det at blive til noget og vores forældres forestilling om, hvad det gode liv indebærer. For de fleste forældre kommer deres børns lykke før deres uddannelses længde. Selv om vi fejler og ikke kan leve op til alle kravene, så elsker vores forældre os stadig. Det er fordi, vores forældre tager højde for, at vi er mennesker. Men sådan tænker konkurrencestaten ikke. Den føler slet ikke noget. Hvis vi ikke kan følge med på vores arbejdsplads eller i vores klasse, så er vi tabere og alene med nederlaget. I et hjem med teenagere er der mange former for kriser. Der er sociale kriser, tøjkriser, identitetskriser, og så er der skolekriserne. Hvad der begynder som det simpleste bump på vejen i forhold til en matematikopgave, kan ende i gråd, fordi det under overfladen handler om ikke at føle sig god nok. Min egen mors trøstende ord kan lyde nogenlunde sådan her:»jamen, du har fået så meget andet, du er jo så socialt begavet.«min lillesøsters skarpe svar lyder nogenlunde sådan her:»jamen, det kan jeg jo fucking ikke skrive på noget eksamensbevis.«og nej. Det kan hun jo ikke. Men derfor skal min mor alligevel blive ved med at sige det. Derfor skal forældre blive ved med at fortælle os, at de vigtigste værdier slet ikke kan måles på en skala. Forældre kommer let til kort over for konkurrencestaten. De skal være kontravægt til konkurrencestatens forestilling om, at kun det bedste duer; samtidig skal de forberede os på at være en del af den. Det er der ingen forældre, der kan. Jeg tror, at den gode børneopdragelse i bund og grund handler om at kende sit barn godt nok til at vide, hvad det har brug for. Der findes ikke en universalopskrift. Forældre skal ikke bare opdrage os til gode mennesker. De skal lære os at holde fast i, at det er okay at være okay. De skal fortælle os, at i spurten mod toppen risikerer vi at miste hinanden af syne, og at succesen kan blive ensom. De skal forklare os igen og igen at vi risikerer at miste noget, som er langt vigtigere end alle verdens 12-taller. Nemlig vores medmenneskelighed og dermed os selv. Det er sådan, jeg tænker, når jeg sidder i min egen klasse og føler ubehag ved den person, jeg er blevet. Fordi jeg ikke kan genkende hende. Anna Torp-Pedersen er gymnasieelev. Onsdag den 3. december medvirker hun i debatarrangementet Opdragelse i konkurrencestaten, hvor blandt andre professor Ove Kaj Pedersen og børne- og familieforsker Per Schultz-Jørgensen også sidder i panelet. Læse mere på ishop. information.dk SERIE Opdragelse i konkurrencestaten Unge er i dag mindre glade for livet og mere stressede end tidligere generationer, selvom deres valgfrihed aldrig har været større. De er opdraget til selvansvarlighed, men er det også med til at gøre dem uansvarlige og ude af stand til at håndtere samfundskriser? Og er forældregenerationen overhovedet i stand til at være autoriteter i en foranderlig verden? I en ny serie går Information tæt på tidens nye krav til opdragelse og dannelse. De øvrige artikler og kronikker blev bragt den 31. oktober, 1., 5., 7. og 12. og 14. november. Dette er den sidste artikel i serien. Naivt at tro, handelsaftale med USA giver vækst Handelsminister Mogens Jensens salgstale for handels- og investeringsaftalen mellem EU og USA (TTIP) bygger på overoptimistiske fortolkninger af beregninger, der er lavet med udgangspunkt i tvivlsomme modeller Af Dan Belusa og Jan Søndergård Toldsatserne mellem EU og USA er allerede så lave, at de økonomiske forventninger til den handels- og investeringsaftale (TTIP), man nu forhandler om, hovedsageligt bygger på at ensrette lovgivningen for produkter og tjenester. Og her er der mange og store forskelle mellem kontinenterne. EU har f.eks. bedre regler for kemikalier, fødevarer, kosmetik og klima, mens USA har bedre regler for finansielle tjenester. På begge sider af Atlanten er der derfor risiko for, at TTIP vil fjerne eller lempe fornuftige regler, der beskytter miljø og forbrugere. Når den danske regering alligevel bakker varmt op om TTIP, må det derfor især være begrundet i en forhåbning om, at TTIP vil give en stor økonomisk gevinst for Danmark. Den forhåbning er der imidlertid ikke meget belæg for. Handels- og udviklingsminister Mogens Jensen (S) går i et debatindlæg i Information den 20. november til angreb på økonomen Jeronim Capaldos modelberegning, der viser, at handelsaftalen mellem EU og USA (TTIP) vil have negativ effekt på EU s økonomi. Negative effekter, der særligt rammer i Nordeuropa, hvor arbejdstagere har opnået bedre forhold og derfor har noget at miste, hvis de skal konkurrere med produkter og tjenester fremstillet af USA s working poor. Ifølge Capaldos beregning vil Europa miste ca arbejdspladser pga. TTIP-aftalen. Og over en tredjedel af dette jobtab (koblet med en reallønsnedgang på ca kroner pr. lønmodtager) vil ske netop i vores hjørne af Europa. Uberettiget optimisme Det er unægtelig et andet billede af TTIP, end det handelsministeren fremstiller. Mogens Jensen beskriver TTIP som en stor gratis omgang. Garanteret vækst, velstand og verdensherredømme uden at det vil koste os noget som helst. Som Capaldo påpeger, skyldes forskellen i resultaterne i høj grad den model og de antagelser, man vælger at lægge til grund for analysen. Det studie, Mogens Jensen refererer til, er lavet for EU-Kommissionen af analyseinstituttet CEPR. Studiet benytter generelle ligevægstmodeller (CGE). Det er ingen nyhed, at disse ofte uberettiget giver positive resultater. Det var netop denne type modeller, der for 20 år siden forudsagde, at NAFTA-aftalen (North American Free Trade Agreement, red.) ville skabe tocifret vækst i Nordamerika. Forudsigelser som den efterfølgende virkelighed ikke har afspejlet. Misforholdet til virkeligheden skyldes bl.a., at CGE-modeller er baseret på en række urealistiske antagelser. Den model CEPR/Kommissionen har valgt er baseret på antagelsen om, at alle produktionsfaktorer i et samfund altid er i brug. Derfor eksisterer der pr. definition ikke arbejdsløshed i modellen. CEPR forudsiger, at op til 1,1 million arbejdstagere i EU vil skulle»skifte sektor«på grund af TTIP-liberaliseringen. Og da arbejdsløshed ikke eksisterer i modellen, antages det simpelthen, at alle, der mister deres job pga. øget konkurrence, næste dag begynder på et nyt i en anden sektor. CEPR-modellens antagelse om øjeblikkelig og gnidningsløst jobskifte på tværs af sektorer har en ekstra fiks lille fordel mht. at sikre et positivt resultat. Antagelsen betyder, at fremskrivningen kan undlade at indregne omkostninger til dagpenge, omskoling osv., som en sådan omstilling vil have i virkeligheden. Urealistiske antagelser er således en meget vigtig årsag til, at CEPR kan frembringe et positivt udfald af TTIP. Af samme grund virker det overfladisk, at Mogens Jensen bruger Kommissionens positive resultater som afsæt til at underkende Capaldos beregninger. Økonomer fra østrigske ÖFSE har efter en kritisk analyse af CEPR-studiet påpeget alle disse problemer. De opfordrede Kommissionen til at kvalitetstjekke CEPR s optimistiske forudsigelser ved at lave nye beregninger baseret på andre modeller og antagelser. Det er ikke blevet gjort. TTIP skaber ingen vækst Trods meget forskellige modeller er de resultater Capaldo og CEPR når frem til faktisk ikke lodret forskellige. Mogens Jensens fortælling om, at TTIP giver enorm vækst, har således heller ikke dækning i CEPR-beregningen. På trods af alle sine optimistiske antagelser kan CEPR kun lige akkurat klemme et positivt resultat ud af TTIP. Ifølge CEPR vil aftalen give EU en årlig vækst på blot 0,048 pct. af BNP. Under en halv promille ekstra vækst! Det er statistisk set lig nulvækst. Og det er vel og mærke ifølge det optimistiske studie. Dermed peger begge studier i samme retning. TTIP vil næppe give vækst i EU. Capaldo beregner som nævnt, at Nordeuropa vil blive særligt hårdt ramt af TTIP i form af jobtab og reallønsnedgang. Det bekymrer ikke Mogens Jensen. Han henviser til en nylig rapport fra tyske Bertelsmann Stiftung, som siger, at Danmark er det EU-land, der har størst fordel af EU s indre marked. Hensigten med den oplysning er tydeligvis at få os til at tro, at TTIP ens negative effekter ikke vil ramme Danmark. Men er det ikke snarere den modsatte konklusion, der bør drages? TTIP vil jo netop mindske den intra-europæiske handel. CEPR beregner, at TTIP vil reducere intra-europæisk handel med 540 mia. kroner. Det, at DK er det EU-land, der hidtil har størst fordel af denne interne EU-handel, betyder jo, ligesom med gode arbejdstagerrettigheder, desværre ikke, at vi går fri af de negative effekter, men at vi tværtimod er det EU-land, der måske har mest at miste ved at gå med i TTIP. Dan Belusa er miljøkonsulent, Jan Søndergård er politisk rådgiver i Greenpeace

UNGES ROBUSTHED KONFERENCE TREFOR PARK ODENSE 21.10.2015 KURSEROGKONFERENCER.DK PÆDAGOGIK & PSYKOLOGI

UNGES ROBUSTHED KONFERENCE TREFOR PARK ODENSE 21.10.2015 KURSEROGKONFERENCER.DK PÆDAGOGIK & PSYKOLOGI UNGES ROBUSTHED KONFERENCE TREFOR PARK ODENSE 21.10.2015 PÆDAGOGIK & PSYKOLOGI KURSEROGKONFERENCER.DK ROBUSTE UNGE De unge i Danmark har ikke fået det nemmere. Tværtimod er deres mentale trivsel kun gået

Læs mere

UNGES ROBUSTHED KONFERENCE SCANDIC ODENSE 23.04.2015 KURSEROGKONFERENCER.DK PÆDAGOGIK & PSYKOLOGI

UNGES ROBUSTHED KONFERENCE SCANDIC ODENSE 23.04.2015 KURSEROGKONFERENCER.DK PÆDAGOGIK & PSYKOLOGI UNGES ROBUSTHED KONFERENCE SCANDIC ODENSE 23.04.2015 PÆDAGOGIK & PSYKOLOGI KURSEROGKONFERENCER.DK ROBUSTE UNGE De unge i Danmark har ikke fået det nemmere. Tværtimod er deres mentale trivsel kun gået én

Læs mere

UNGDOMSLIV PÅ KRYKKER

UNGDOMSLIV PÅ KRYKKER UNGDOMSLIV PÅ KRYKKER Flere unge behøver hjælp og støtte. Er ungdomslivet blevet mere udfordrende, eller skrøbeliggør vi de unge? Konference hos Center for Ungdomsforskning den 25. november 2014 UNGDOMSLIV

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Ledelse & Organisation/KLEO. Om dannelse og læringens langsigtede mål

Ledelse & Organisation/KLEO. Om dannelse og læringens langsigtede mål Om dannelse og læringens langsigtede mål Den politiske kultur i DK Ove Kaj Petersen (2011) Nationalstat 1870 erne ca. 1940 Velfærdsstat ca. 1945 1990 erne Subjekt Individ Person (borger) (uerstattelig)

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER KONFERENCE SCANDIC ODENSE 29.01.2015 KURSER & KONFERENCER KURSEROGKONFERENCER.DK DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER Ungdomslivet

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg for Skolesundhed.dk kommuner Nyborg Strand 10 juni 2014 Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik (DPU)

Læs mere

Psykisk syge får hjælp af heste

Psykisk syge får hjælp af heste Kristeligt Dagblad, 10. august 2010 Psykisk syge får hjælp af heste REBECCA HANSEN på 17 år har en psykisk lidelse med voldsomme angsttilfælde og depression. Det betyder, at hun kan have svært ved at indgå

Læs mere

Tag med i biffen... Kognitiv terapi og tanker... Sunde tanker 08-05-2014

Tag med i biffen... Kognitiv terapi og tanker... Sunde tanker 08-05-2014 Sunde tanker Det værste er ikke, når det sker, men tanken om det, der skal ske. Når det bygger sig op... 7. maj 2014 Når det er sket, så bliver jeg lettet. Niels Baden, psykolog Citat fra klient i fobibehandling,

Læs mere

Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er mere fintfølende og indtryk opleves

Læs mere

DEN STRESSEDE UNGDOM

DEN STRESSEDE UNGDOM DEN STRESSEDE UNGDOM HVOR STORT ER PROBLEMET? OG HVAD KAN VI GØRE VED DET? KONFERENCE ODENSE MØDECENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK DEN STRESSEDE UNGDOM Jeg begyndte for

Læs mere

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger 1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger Godmorgen Kære venner I mere end hundrede år har vi Socialdemokraterne og fagbevægelsen - kæmpet for større retfærdighed, større frihed,

Læs mere

LÆRE OG FORSTÅ PERFORME OG BESTÅ

LÆRE OG FORSTÅ PERFORME OG BESTÅ LÆRE OG FORSTÅ PERFORME OG BESTÅ KONFERENCE SCANDIC ODENSE 17.03.2015 PÆDAGOGIK & PSYKOLOGI WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK LÆRE OG FORSTÅ - PERFORME OG BESTÅ De unge får tudet ørerne fulde af, at de skal komme

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg på workshop 19. august 2014 Forskning i skole i forandring Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Selvtillid og selvværd Personlig styrke

Læs mere

Diagnosticerede unge

Diagnosticerede unge Diagnosticerede unge fakta, perspektiver og redskaber til undervisningen Konference Odense Congress Center, 07.05.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk Diagnosticerede unge fakta, perspektiver

Læs mere

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09.

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09. Forstå hjernen Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning Konference Hotel Scandic Odense 23.09.2013 Generator foredrag, kurser og konferencer www.foredragogkonferencer.dk

Læs mere

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG BØRNEINDBLIK 3/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 3/2014 1. ÅRGANG 4. APRIL 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES LIV PÅ SOCIALE MEDIER JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG Næsten alle 13-årige er aktive

Læs mere

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE Biologisk forskel i nervesystemet. Har et mere følsomt nervesystem. Stimuli, indtryk

Læs mere

dit selvværd Guide Sådan styrker du Guide: Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? sider

dit selvværd Guide Sådan styrker du Guide: Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? sider Foto: Iris Guide Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Guide: Sådan styrker du dit selvværd Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? Styrk dit selvværd INDHOLD I DETTE

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

KL inviterer til fælles handling om børn og unge

KL inviterer til fælles handling om børn og unge KL inviterer til fælles handling om børn og unge 2 KL inviterer til fælles handling om børn og unge Vær med til at finde nye løsninger! Vi har alle et ansvar for, at vores børn og unge trives og klarer

Læs mere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Kære studenter årgang 2015 I dag er en festdag! I den sidste uges tid har skolen summet af liv: spænding, nervøsitet inden sidste

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

DE STRESSEDE UNGE KONFERENCE DEN 12. DECEMBER. - Unges problem, voksnes ansvar? Foto Jesse Therrien, layout Line Krogh

DE STRESSEDE UNGE KONFERENCE DEN 12. DECEMBER. - Unges problem, voksnes ansvar? Foto Jesse Therrien, layout Line Krogh DE STRESSEDE UNGE - Unges problem, voksnes ansvar? 2012 Foto Jesse Therrien, layout Line Krogh KONFERENCE DEN 12. DECEMBER DE STRESSEDE UNGE - Unges problem, voksnes ansvar? Konference hos Center for Ungdomsforskning

Læs mere

Konference for skolebestyrelser og ledere i grundskolen. At træde i karakter og få gode karakterer den 28. og 29. august 2015

Konference for skolebestyrelser og ledere i grundskolen. At træde i karakter og få gode karakterer den 28. og 29. august 2015 Konference for skolebestyrelser og ledere i grundskolen At træde i karakter og få gode karakterer den 28. og 29. august 2015 1 Velkommen til skolebestyrelseskonference Få inspiration til arbejdet i skolebestyrelsen

Læs mere

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Børn og digitale medier - nye udfordringer for de voksne

Børn og digitale medier - nye udfordringer for de voksne Pressemeddelelse Børn og digitale medier - nye udfordringer for de voksne Børn og unges forbrug af digitale medier er stigende. De boltrer sig i den digitale verden via computer, iphone, tv og konsoller

Læs mere

UNGES MOTIVATION I FORANDRING Om nye tendenser i uddannelsesverdenen og ungdomslivet og konsekvenserne for unges motivation

UNGES MOTIVATION I FORANDRING Om nye tendenser i uddannelsesverdenen og ungdomslivet og konsekvenserne for unges motivation UNGES MOTIVATION I FORANDRING Om nye tendenser i uddannelsesverdenen og ungdomslivet og konsekvenserne for unges motivation KONFERENCE DEN 20. NOVEMBER 2013 Foto AFUK, layou Peter Aarhus UNGES MOTIVATION

Læs mere

Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er

Læs mere

MINDFULNESS FOR BØRN

MINDFULNESS FOR BØRN MINDFULNESS FOR BØRN MENTOR UDDANNELSEN (MBM- UDDANNELSEN) Vi fødes alle med bevidst nærvær Det er ikke hokus pokus nærværet har vi alle med os. Stille og roligt fjerner vi os fra nærværet, og bliver mere

Læs mere

En skole i særklasse

En skole i særklasse En skole i særklasse Konference 22.11.2012 TRE-FOR Park, Odense Generator foredrag, kursus og konferencer www.foredragogkonferencer.dk En skole i særklasse Verden er i forandring. Vi har vinket farvel

Læs mere

Mellemtrinnet på Nordagerskolen

Mellemtrinnet på Nordagerskolen Juni 2015 Mellemtrinnet på Nordagerskolen Vi har valgt at arbejde med en trinopdeling i dansk og matematik som en del af folkeskolereformen. På de følgende sider, kan I med udgangspunkt i forskellige forældre

Læs mere

Talenthold- hvorfor give det mening?

Talenthold- hvorfor give det mening? Talenthold- hvorfor give det mening? 24 elever fra 7. 8. og 9. klasse blev i foråret 2013 undervist på Københavns universitet. Talentholdet blev planlagt via et samarbejde mellem Københavns Universitet,

Læs mere

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER SIDE 2 BEHOV FOR POLITISK ANSVAR At være ung og leve et liv på kanten af samfundet dækker i dag over en kompleksitet af forhold, der både kan tilskrives

Læs mere

Vi skal fremtidssikre børnene

Vi skal fremtidssikre børnene Temadag: Den gode anbringelse - Det er de børn, der har selvkontrol, som klarer sig bedst i uddannelsessystemet, mener professor i læring, Kjeld Fredens. Vi skal fremtidssikre børnene En god skolegang

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

BØRNEINDBLIK 2/14 MANGE UNGE ER UTILFREDSE MED DERES KROP

BØRNEINDBLIK 2/14 MANGE UNGE ER UTILFREDSE MED DERES KROP BØRNEINDBLIK 2/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 2/2014 1. ÅRGANG 5. FEBRUAR 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES TANKER OM KROP OG VÆGT MANGE UNGE ER UTILFREDSE MED DERES KROP 13-årige børn bruger meget tid på at

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Aktiviteter i Learning Lab

Aktiviteter i Learning Lab Aktiviteter i Learning Lab Efteråret 2012 1 Lær nyt i Learning Lab Learning Lab i Skolegade er rigtig godt i gang efter en lang sommerferie, og vi har igen en masse spændende aktiviteter på tapetet i løbet

Læs mere

NGE OG ALKOHOL. fest eller misbrug? onference d. 18. maj 2011

NGE OG ALKOHOL. fest eller misbrug? onference d. 18. maj 2011 NGE OG ALKOHOL fest eller misbrug? onference d. 18. maj 2011 UNGE OG ALKOHOL - fest eller misbrug? På Center for Ungdomsforsknings årlige majkonference, som afholdes d. 18. maj 2011, er fokus denne gang

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

EN SKOLE I FORANDRING

EN SKOLE I FORANDRING EN SKOLE I FORANDRING INKLUSION, FORANDRINGSLEDELSE OG VISIONER FOR GRUNDSKOLENS FREMTID KONFERENCE 10.03.2014 ODENSE CONGRESS CENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK EN SKOLE

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Børn%og%unge%af%anden%etnisk%herkomst%topper%listen%over%unge% pilleslugere.%pilleindtaget%skyldes%ofte%andet%end%smerter.%%% %! En ny lov

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER BØRNERÅDETS EKSPERTGRUPPE BØRN OG UNGE I PLEJEFAMILIER DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES Børn og unges erfaringer med at være anbragt i plejefamilie 1

Læs mere

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med Stærke skoler! Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med en stærk folkeskole kan vi bygge et stærkt samfund. Kun ved at bygge videre på den pædagogiske indsats

Læs mere

Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde. Konference Scandic Hvidovre, 05.03.2013 Scandic Kolding, 06.03.2013. foredrag & konferencer

Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde. Konference Scandic Hvidovre, 05.03.2013 Scandic Kolding, 06.03.2013. foredrag & konferencer Digital trivsel Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde Konference Scandic Hvidovre, 05.03.2013 Scandic Kolding, 06.03.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk DIGITAL

Læs mere

Digital trivsel. Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde. Konference Scandic Odense, 23.05.2013. www.foredragogkonferencer.

Digital trivsel. Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde. Konference Scandic Odense, 23.05.2013. www.foredragogkonferencer. Digital trivsel Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde Konference Scandic Odense, 23.05.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk DIGITAL TRIVSEL Unges onlineliv og redskaber

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

"Mød dig selv"-metoden

Mød dig selv-metoden "Mød dig selv"-metoden af Bjarne W. Andresen En lille plante løfter en tung sten for at kunne udfolde sig til sit fulde potentiale. Egå Engsø forår 2014. Bjarne W. Andresen 1. udgave. Aarhus, april 2015

Læs mere

Ansvarlige Relationer

Ansvarlige Relationer 1 gør Corporate Responsibility til en del af kundens hverdag Målgruppe Forældre med børn på 5 7 år og folkeskole lærere der underviser børn på 5 7 år. Kampagnemål Et vigtigt initiativ i s Corporate Responsibility

Læs mere

Beskrivelse af projektet.

Beskrivelse af projektet. Pædagogisk værksted Beskrivelse af projektet. I det pædagogiske værksted arbejder vi med parallelforløb, hvor læreren står for undervisningen, og vi som pædagoger har fokus på vores egen faglighed. Vi

Læs mere

Hvem vil have de sidste 10 %? Af Henry Hansen, leder af Ungdommens Uddannelsesvejledning, Skive

Hvem vil have de sidste 10 %? Af Henry Hansen, leder af Ungdommens Uddannelsesvejledning, Skive Hvem vil have de sidste 10 %? Af Henry Hansen, leder af Ungdommens Uddannelsesvejledning, Skive Der er en gruppe unge, der ikke får en uddannelse og også får meget svært ved at passe et job. Men hvem vil

Læs mere

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting:

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting: Nyt skoleår 2015 Hvad er meningen med livet? Og med at blive designer? Tale v. Elsebeth Gerner Nielsen Velkommen til Designskolen Kolding. Velkommen til et nyt skoleår. Velkommen til nye og gamle studerende.

Læs mere

Matematiklærerforeningen. 20. april 2015 ICILS 2013. Resultater og perspektiver

Matematiklærerforeningen. 20. april 2015 ICILS 2013. Resultater og perspektiver Matematiklærerforeningen 20. april 2015 ICILS 2013 Resultater og perspektiver Professor Jeppe Bundsgaard National forskningskoordinator i ICILS 2013 Hvad er ICILS The International Computer and Information

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness

Læs mere

Blandede børn. lærer bedst. Af Charlotte Ringsmose, professor

Blandede børn. lærer bedst. Af Charlotte Ringsmose, professor Blandede børn lærer bedst Af Charlotte Ringsmose, professor 58 Ugebrevet A4 viser i en undersøgelse (Larsen, 2012) sammenhænge mellem, hvor man bor og vokser op, og om man får en ungdomsuddannelse og en

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

Det vi gør godt og gerne vil kendes på

Det vi gør godt og gerne vil kendes på TEMA Stress Værktøj 5 Det vi gør godt og gerne vil kendes på Sådan finder I sammenhængen mellem hverdag og vision 1 Indhold Introduktion Processen Lav et oplæg til at indlede processen Mening og sammenhæng

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om?

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? - Hvad sker der? Uddannelsesplanen hedder den plan, som Landstinget vedtog i 2005. Planen viser en masse konkrete initiativer, der skal styrke uddannelse.

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster Artwork by Ruth Crone Foster Jeg kan Jeg kan Vores psykologiske kapacitet afhænger bl.a. af vores tro på egen formåen. Hvis ikke vi er i besiddelse af denne følelse af at kunne risikerer vi ikke at kunne

Læs mere

MISTRIVSEL BLANDT SKOLEBØRN

MISTRIVSEL BLANDT SKOLEBØRN MISTRIVSEL BLANDT SKOLEBØRN De fleste 11-15-årige skolebørn har det godt, men ca. en ud af fem har tre eller flere tegn på mistrivsel i deres daglige liv. De er kede af det, nervøse, har svært ved at falde

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter

KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter JA, DET KAN DE. OG DET GJORDE DE. LØKKEFONDENS PROJEKTER LøkkeFonden udvikler konkrete projekter, der kan virke til gavn for drenge

Læs mere

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk NR. 6 JUNI 2010 Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk tumult I den senere tid har usikkerheden omkring den græske gældssituation skabt uro på mange finansielle markeder, men danske realkreditobligationer

Læs mere

De unge, udfordringer og potentialer. Noemi Katznelson, Centerleder og lektor, Center for Ungdomsforskning, AAU Kbh

De unge, udfordringer og potentialer. Noemi Katznelson, Centerleder og lektor, Center for Ungdomsforskning, AAU Kbh De unge, udfordringer og potentialer Noemi Katznelson, Centerleder og lektor, Center for Ungdomsforskning, AAU Kbh 1. Tendens: Ungdomsfasen udvides barndommen skrumper Noemi Katznelson, 2. Tendens: Ændret

Læs mere

DEN STORE MOTIVATIONSKRISE

DEN STORE MOTIVATIONSKRISE DEN STORE MOTIVATIONSKRISE Hvordan styrker vi de unges lyst til uddannelse og læring? 2012 Foto Penny Mathews, layout Line Krogh KONFERENCE DEN 22. MAJ DEN STORE MOTIVATIONSKRISE Hvordan styrker vi unges

Læs mere

Forebyg stress af Bjarne Toftegård

Forebyg stress af Bjarne Toftegård Forebyg stress af Bjarne Toftegård Hej, jeg hedder Bjarne Toftegård. Jeg hjælper mennesker med at forebygge stress, så de får et bedre arbejdsliv, et bedre familieliv og et bedre helbred. At forebygge

Læs mere

Mental sundhed i skolen

Mental sundhed i skolen TRIVSEL OG MENTAL SUNDHED JANUAR 2011 Mental sundhed i skolen Af Professor Karen Wistoft Hvad vil det sige at kunne se mening med tingene, at have et positivt selvbillede og samtidig kunne indgå i ordentlige

Læs mere

ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN

ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN LEKTIE-GUIDEN S ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN - når lektiesituationen er kørt af sporet BOOKLET TIL FORÆLDRE Af Susanne Gudmandsen Autoriseret psykolog 1 S iden du har downloadet denne lille booklet,

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Vejle Mental sundhed og arbejdet med sårbare unge Bjarke M. Jensen, Læringskompagniet Indhold Mental sundhed Hvad er mental sundhed? Tilgang til arbejdet med mental

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

BØRNEINDBLIK 9/14 ANALYSE: FAMILIENS ØKONOMI OG UNGES VIDEN OM PRIVATLIV PÅ NETTET RIGE BØRN LEGER BEDST PÅ NETTET

BØRNEINDBLIK 9/14 ANALYSE: FAMILIENS ØKONOMI OG UNGES VIDEN OM PRIVATLIV PÅ NETTET RIGE BØRN LEGER BEDST PÅ NETTET BØRNEINDBLIK 9/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 9/2014 1. ÅRGANG 18. DECEMBER 2014 ANALYSE: FAMILIENS ØKONOMI OG UNGES VIDEN OM PRIVATLIV PÅ NETTET RIGE BØRN LEGER BEDST PÅ NETTET Børn fra velstillede

Læs mere

Hvad skal vi gøre først?

Hvad skal vi gøre først? Hvad skal vi gøre først? Tidl. direktør for Institut for Miljøvurdering, lektor ved Aarhus Universitet Hver dag foretages der globale politiske prioriteringer. Vi vælger at støtte nogle gode forslag, mens

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål?

Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål? IMODUS konference 19. jan 2012 Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål? Hvad er problemet med unges overgange? Restgruppen og indsatsen mod frafald : - når problemets løsning

Læs mere

Nyhedsbrev for maj 2010

Nyhedsbrev for maj 2010 Nyhedsbrev for maj 2010 Indhold i denne udgave Hvad er meningen med din virksomhed 1 Innovation er kreativitet der lykkes 2 Den hovedløse leder 2 Coaching eller mentoring 3 Når vi arbejder med forandring

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Inklusion i Folkeskolen

Inklusion i Folkeskolen Inklusion i Folkeskolen Tekst: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Majbrith Annesen og Inge Grethe Henriksen TV og Personale ved Løgstrup Skole TH I disse år står mange skoler med udfordringer om at

Læs mere