INSPIRATIONSMATERIALE. Skoler og uddannelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INSPIRATIONSMATERIALE. Skoler og uddannelse"

Transkript

1 INSPIRATIONSMATERIALE Skoler og uddannelse

2 12 INFORMATION MANDAG 17. NOVEMBER 2014 FAKULTET Nationale test møder hård kritik Den nye folkeskolereform har givet de nationale test af eleverne en central placering i den danske skolepolitik. Men testene, der har kostet 150 mio. at udvikle, fungerer dårligt, mener kritikere. De giver upræcise resultater og kan ikke bruges som redskab til at tilrettelægge undervisningen, lyder kritikken blandt andet Af Christian Bennike Med den nye folkeskolereform har de nationale test af eleverne fået en central placering i den danske skolepolitik. Men testene, der indtil nu har kostet 150 mio. at udvikle, er mangelfulde, mener kritikere. De kan ikke bruges til at tilrettelægge undervisningen; de er hårde ved elevernes psyke; og de giver upræcise resultater særligt i forhold til de dygtigste og de svageste elever. Sådan lyder kritikken, der bl.a. kommer fra den pædagogiske tænketank SOPHIA.»Vi bliver bedt om at have tillid til testene, selv om der er indikatorer, der tyder på, at de fungerer dårligt. Hvis en elevs resultat kan svinge med 20 procent med tre dages mellemrum, er det så en rimelig vurdering af elevens standpunkt?«spøger leder af SOPHIA Stig Skov Mortensen. Han henviser til et forsøg, hvor en matematiklærer gav sin 6. klasse den samme matematiktest med tre dages mellemrum og fik vidt forskellige resultater. Den nye folkeskolereform, der trådte i kraft i august, har gjort de nationale test til et centralt parameter for folkeskolens udvikling. I reformens aftaletekst står der, at»målene for elevernes faglige udvikling vil blive opgjort på baggrund af elevernes resultater i de nationale test«. Derfor skal børnene fra 2. til 8. klasse i fremtiden gennemføre 12 computerbaserede multiple choicetest, særligt i læsning og matematik. Testsystemet er udviklet af konsulenthuset COWI, der har fået 125,5 mio. kroner for arbejdet. Men ifølge statistikprofessor på DPU Peter Allerup har testene»ganske mange metodiske problemer«.»ét problem er, at man ikke kan teste de bedste og de svageste elever ordentligt, fordi opgavebanken ikke er udstyret med tilstrækkeligt svære og lette opgaver,«siger Peter Allerup. Han peger desuden på, at der er»stor uoverensstemmelse«mellem lærernes egne vurderinger af eleverne og de resultater, de nationale test giver. Det tyder på, at testene er upræcise, mener han. Lærere kan ikke bruge testene Peter Allerup mener heller ikke, at de nationale test kan bruges til at tilrettelægge undervisningen efter. Testene tilpasses automatisk til den enkelte elevs faglige niveau, så alle elever får en unik test, og det gør det vanskeligt for lærerne at bruge dem i undervisningen.»når 31 elever løser 31 forskellige opgavesæt, hvordan kan lærerne så overskue, hvad eleverne kan og ikke kan? Det didaktiske feedback er ringere. Jeg kunne være godt tilfreds med det gamle papir og blyant - princip,«siger han. På Undervisningsministeriets hjemmeside beskrives testene ellers således:»testene er et pædagogisk værktøj til lærerne, og de kan bidrage til den videre tilrettelæggelse af undervisningen«. Men det kan man»slet ikke«, vurderer Peter Allerup. Derved får testene en anden rolle, end de oprindeligt var tiltænkt, mener professor emeritus på DPU Svend Kreiner.»Den nye regering (den nuværende SR-regering, red.) har besluttet at testene skal bruges til at evaluere reformen. Dermed får de en helt anden rolle end oprindeligt tænkt og kommer i højere grad til at fremstå som kontrol end som noget, som lærerne har gavn af,«skriver han i en til Information. Men det er meget uheldigt, hvis testene bliver et evalueringsværktøj, mener Stig Skov Mortensen.»Det er problematisk, at skolernes, lærernes og uddannelsessystemets succes alene bliver bundet op på, om andelen af elever, der er gode til dansk og matematik, ikke stiger år efter år,«siger Stig Skov Mortensen. Han advarer om, at det store fokus på test kan skabe en såkaldt teaching to the test-situation, hvor elever Regionale universiteter protesterer stadig Utilfredshed med nedskæring i antallet af studiepladser er trods ændringer stadig stor på de regionale universiteter. Aalborg Universitet vil se konkrete beviser på, at ledigheden er meget højere blandt deres kandidater, før de retter ind, forklarer bestyrelsesformand Af Lise Richter Både på Syddansk og Aalborg Universitet (AAU) er der stadig stor utilfredshed med ministeriets nedskæringer på antallet af studiepladser, selv om universitetsrektorerne i begyndelsen af november nåede frem til et kompromis. På AAU har de derfor lavet deres egen dimensioneringsplan, hvor de skærer halvt så mange uddannelsespladser væk, som ministeriet ønsker, forklarer bestyrelsesformand Lars Bonderup Bjørn:»Når ministeriet siger, at de vil skære ned på grund af ledighed, så føles det som en form for provokation, når vi ikke kan få bekræftet, at ledigheden rent faktisk er så stor. Samtidig er vi et af de universiteter, der har været mest politisk lydhør over for at optage flere studerende også fra professionshøjskolerne, og det får vi nu på hatten for.«aau skal skære knap 550 studiepladser væk eller knap 23 pct., og det giver ifølge Lars Bonderup Bjørn ingen mening, når universitetet kun rummer 12 pct. af de universitetsstuderende.»vores udgangspunkt er stadig, at modellen ikke er meningsfuld. Vi har ikke noget problem med at skære mere ned, hvis ministeren kan påvise, at vi har højere ledighed end andre,«siger Lars Bonderup Bjørn, der gerne vil se beviser for, at AAU s kandidater har dobbelt så høj dimmitendledighed som andre. Et andet eksempel på den manglende logik i ministeriets beregninger er, at AAU i gruppen af øvrige naturvidenskabelige uddannelser skal skære 139 pladser, selv om de kun optog 39 studerende sidste år.»der er noget galt med den her model. Dimensionering er ikke raketvidenskab. Det er tal, der kan trækkes fra Danmarks Statistik, men fordi ministeriet lægger det ind i en kompliceret model, så ryger meningen med det. Hvis man tog de uddannelser, der havde højst ledighed og skar ned, så var det konsekvent.«rammer mønsterbrydere Også på Syddansk Universitet ulmer utilfredsheden, fordi de også bliver forholdsmæssigt hårdere ramt end

3 INFORMATION MANDAG 17. NOVEMBER FAKULTET Rejse Børn fra 2. til 8. klasse skal fremover gennemføre 12 computerbaserede multiple choice-test, særligt i læsning og matematik. Men ifølge en statistikprofessor har testene ganske mange metodiske problemer. Arkivfoto: Tine Sletting og lærere fokuserer ensidigt på det, der testes i, og nedprioriterer andre stofområder.»når de praktiske og musiske fag f.eks. beskrives som gode, alene fordi de hjælper eleverne til at blive gode til matematik, så skaber det en indsnævring af måden at tænke pædagogik på,«siger Stig Skov Mortensen. Test presser eleverne Adjunkt ved DPU Kristine Kousholt har undersøgt, hvordan de nationale test indgår i hverdagen på fire folke skoler. Hendes forskning peger på, at den sociale situation, testene er en del af, har indflydelse på resultaterne.»man tænker ofte på testene som et neutralt måleværktøj, hvor man lige kan tage temperaturen på eleverne. Men sådan er det ikke. Testene er en del af en kompleks social kontekst,«siger Kristine Kousholt. Hun fortæller, at eleverne bl.a. fokuserer på, hvor mange forskellige opgaver de kan nå at løse, og på, hvor hurtigt de gennemfører testene; faktorer, som ikke har betydning for testresultaterne. universiteterne i Aarhus og København. Prorektor Bjarne Graabech Sørensen forklarer, at SDU skal skære godt 17 pct. af deres bachelorer væk.»det er en forkert måde at gøre tingene op på. Hvorfor ser man ikke på, hvad der er behov for fremadrettet i stedet for at se tilbage på historiske tal? Det fører til dybe uhensigtsmæssigheder og tager ingen hensyn til, at over 80 pct. af dem, vi uddanner, kommer fra ikke-akademiske hjem,«siger Bjarne Graabech Sørensen. Det samme gælder AAU, der også på politikernes opfordring har øget optaget på f.eks. de naturvidenskabelige uddannelser kraftigt de seneste fem år. En anden faldgrube er, at dimensioneringsplanen måler ledigheden frem til 2011, som er de år hvor finanskrisen raser, påpeger Lars Bonderup Bjørn:»Vores kandidater får i langt højere grad job i det private, som er meget mere fluktuerende i nedgangstider. På den måde rammer modellen dem, der er dygtige til at uddanne til det private erhvervsliv.«uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen (R) mener, at høj ledighed er et lige så stort problem i Aalborg som i København, derfor er det Testene kan desuden have en negativ indflydelse på elevernes psykiske velbefindende, frygter Kristine Kousholt.»For nogle børn kan testene virke som et pres, der gør de svære ting endnu sværere,«siger hun. Ikke alvorlige problemer Det er Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, der har ansvaret for de nationale test. Kontorchef Rasmus Vanggaard Knudsen mener ikke, at der er alvorlige problemer med testene.»en række eksperter i statistik har vurderet, at usikkerheden ikke er kritisk høj. Der vil jo altid være en vis usikkerhed forbundet med pædagogisk testning, og derfor skal lærerne selvfølgelig bruge deres samlede viden, når de arbejder med eleverne,«siger Rasmus Vanggaard. Han mener også, at testene kan bruges til at tilrettelægge undervisningen.»man skal huske, at der hvert år bliver taget obligatoriske test og frivillige test. I mine øjne indikerer de mange frivillige test, at der er mange lærere og skoler, der mener, at det her kan bruges til noget,«siger han. de samme kriterier, der gælder for alle uddannelser:»når Aalborg og Syddansk eksempelvis rammes lidt mere end nogle af de andre universiteter, skyldes det, at de uddannelser, hvor de studerende er mere arbejdsløse op til to år efter endt uddannelse, er steget og fylder mere i det samlede optag end på andre universiteter,«siger hun og erkender, at der kan være uhensigtsmæssigheder på enkelte uddannelser, som der kan tages hensyn til under forhandlingerne med de forskellige universiteter, som begynder i denne uge. Læserrejse til Myanmar marts 2015 Tag med Information og Horisont Rejser på en oplevelsesrig og unik læserrejse til Myanmar med journalist Suzette Frovin En 12-dages specialrundrejse til Myanmar, det tidligere Burma, hvor du vil opleve højdepunkterne i det smukke land: Mandalay, sejltur på Ayeyarwadly-floden, den skønne Inle-sø og hovedstaden Yangon. Foruden de unikke oplevelser får du en indgående forståelse for landets udvikling. Landet har i mange år ligget isoleret fra omverdenen, men forholdene er under forandring. Vi rejser med bil og båd gennem landet mellem de gamle hovedstæder fra før kolonitiden. Rejsen ledes af journalist Suzette Frovin, som de seneste år har fulgt udviklingen i Myanmar tæt. Undervejs vil hun sætte landets politiske reformer i perspektiv og give eksempler på, hvilke udfordringer landet og befolkningen står over for. Rejsen giver også mulighed for at møde lokale organisationer, politikere og repræsentanter fra etniske grupper i landet. Prisen inkluderer: - København Bangkok Mandalay//Yangon-Bangkok-København - Fly He Ho Yangon - Sejlads på Ayeyarwady floden (public boat) og Inlesøen - Kørsel i bus med air con - Dansk rejseleder samt engelsktalende lokalguider - Morgenmad hver dag, ingen øvrige måltider (beregn ca kr til måltider på hele turen) se neden for - Entréer til de i programmet nævnte punkter - Indkvartering på budgetklassehoteller i delt dobbeltværelse - Lokale indenrigslufthavnsafgifter kr. ( kr. for ikke-abonnenter) Tillæg for eneværelse kr. Læs mere om rejsen på ishop.information.dk eller kontakt rejseselskabet Horisont Rejser på tel

4 6 INFORMATION FREDAG 21. NOVEMBER 2014 Danske skoleelever mangler IT-kompetencer Danske skoleelever virker som digitalt indfødte, når de surfer hjemmevant rundt på internettet og laver film på smartphones og ipads. Men skinnet bedrager, for i virkeligheden er danske børns kompetencer på IT-området begrænsede, afslører en ny undersøgelse Af Hans Bach En gruppe elever laver en video online, mens en anden er ved at lave et digitalt musiknummer, og en tredje er ved at lave en e-bog. Sådan er hverdagen flere steder i den danske folkeskole, hvor ITmaskinparken har fået et stort løft. Tilgangen er intuitiv og kreativ, og eleverne virker, som om de er født med tablets i hånden. Men billedet snyder, forklarer Jeppe Bundsgaard, ph.d. og lektor i kommunikative kompetencer ved Institut for Uddannelse og Pædagogik. Han er medforfatter til den nye bog Digitale Kompetencer, som kortlægger resultaterne af en stor international undersøgelse af blandt andre danske 8. klasseelevers IT-kompetencer. Undersøgelsen viser, at danske børn langtfra er de digitale indfødte, som vi gerne vil gøre dem til.»selv om der bliver brugt rigtig meget IT i skoleundervisningen, kommer en stor gruppe elever ikke længere end til helt basal brug af en computer og kan eksempelvis ikke stille sig kritisk over for information på nettet,«forklarer Jeppe Bundsgaard. Opdelt i fire kompetenceniveauer lander 46 procent eller knap halvdelen af de danske elever på niveau to af fire mulige, hvor fire er det højeste. Først på niveau tre kan eleverne for eksempel stille sig kritiske over for den information, de møder på nettet, og beherske tekstlayout ved produktion af en plakat.»over halvdelen af de danske elever er altså på et niveau, hvor de i tekstbehandling ikke når længere end til at kunne lave fed eller kursiv,«siger Jeppe Bundsgaard. I alt lander 32 procent eller knap en tredjedel af eleverne over niveau to, og det, mener Jeppe Bundsgaard, er for få. Han oplever, at elever har en naturlig tilgang til IT.»At kunne bruge sin iphone til at finde en video er ikke det samme som at være kompetent IT-bruger,«påpeger Jeppe Bundsgaard. Digital dannelse På Fjordsgade Skole i Aarhus kender IT-vejleder Emil Pallesen alt til problemstillingen. Han mener ligesom Jeppe Bundsgaard, at billedet snyder, for det er ikke eleverne, som er intuitive; det er maskinerne. Han møder mange elever, for hvem brug af tablets og smartphones er en naturlig del af hverdagen, men som ikke har noget grundlæggende kendskab til, hvordan computere fungerer og er opbygget, og for hvem eksempelvis kendskabet til tekstbehandling og regneark er begrænset.»eleverne reproducerer ting, de allerede kan, og de tilegner sig ikke en bred digital dannelse, som sætter dem i stand til at løse problemer og være kritiske i et digitalt samfund,«forklarer Emil Pallesen. Jeppe Bundsgaard mener, at internettet, de intuitive tablets og digitale læringsmidler har lullet skolerne i søvn, så man i dele af skolevæsnet har taget det for givet, at børn er digitalt stærke.»danske skolelærere er blandt dem, der bruger IT allermest på verdensplan, men vi har ikke rigtig besluttet, hvad det er, eleverne Selv om der bliver brugt rigtig meget IT i skoleundervisningen, kommer en stor gruppe elever ikke længere end til helt basal brug af en computer og kan eksempelvis ikke stille sig kritisk over for information på nettet Jeppe Bundsgaard Ph.d. og lektor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik skal lære,«siger Jeppe Bundsgaard.»Eleverne skal have en grundforståelse af, hvordan IT fungerer,«understreger han og forklarer, at det for eksempel er nødvendigt at forstå, hvordan et filsystem er bygget op, så man kan finde og arbejde med sine ting. Han forklarer, at det ikke kun handler om at kunne lave en fed film på sin smartphone. Det handler også om at kunne analysere et problem og vurdere, om, og i så fald hvordan, IT kan hjælpe til løsningen af problemet. Jeppe Bundsgaard vurderer, at den manglende digitale dannelse blandt danske skoleelever vil gøre det svært for dem at indgå i fremtidens digitale samarbejder, hvor blandt andet søgning, vurdering og formidling af digital information er afgørende. Teknik frem for pædagogik Folkeskolen har de senere år investeret millioner i nye computere, ipads, interaktive tavler og digitale læringsmidler.»man har tænkt for meget i teknik og for lidt i pædagogik,«mener Jeppe Bundsgaard. Han vurderer, at der ikke har været pædagogiske begrundelser for den

5 INFORMATION FREDAG 21. NOVEMBER SAMFUND At kunne bruge sin iphone til at finde en video er ikke det samme som at være en kompetent IT-bruger, siger Jeppe Bundsgaard, ph.d og lektor i kommunikative kompetencer ved Institut for Uddannelse og Pædagogik og medforfatter til bogen Digitale Kompetencer, som kortlægger resultaterne af en stor international undersøgelse af blandt andre danske 8. klasseelevers IT-kompetencer. Arkivfoto: Thomas Vilhelm massive investering i eksempelvis ipads, og derfor ser man ikke et løft i elevernes kompetencer i forhold til IT. Det er Emil Pallesen enig i.»der mangler en rød tråd i skolernes tilgang til elevernes digitale dannelse,«siger han og forklarer, at ambitionerne for undervisningen mange steder defineres af ITvejledere med vidt forskellige uddannelsesmæssige forudsætninger og baggrunde. Han oplever desuden, at der på mange skoler ikke er timer til eller prioritering af andet end varetagelsen af den tekniske side af tingene, hvilket betyder, at maskinerne virker, men pædagogikken og den didaktiske tilgang ofte er overladt til den enkelte lærer og vedkommendes private kompetencer på området. Ildsjæle i Aarhus På Brøndby-Øster Skole er Jesper Luther IT-vejleder. Han kan sagtens genkende billedet af, at pædagogikken bag IT-undervisningen i skolen mangler. Han mener, at mange lærere mangler den nødvendige uddannelse og indsigt på området til at kunne uddanne eleverne digitalt. For ham er løsningen, at der stilles højere krav til skolerne og lærerne, men med de krav skal følge mulighederne for at hente den nødvendige viden gennem kurser og workshops, så lærerne ikke står med en umulig opgave. De enkelte skoler skal sætte sig klare mål for den digitale dannelse og stille krav til sig selv, lærerne og eleverne. Her er Jeppe Bundsgaard helt enig. Han mener ikke, at man kan lægge ansvaret for en bred digital dannelse over på den enkelte lærer. I stedet skal skolen som organisation finde ud af, hvad den vil lære eleverne, når det kommer til IT. I Aarhus har kommunen frikøbt en gruppe IT-vejledere og ildsjæle på området fra deres skoler én dag om ugen. Gruppen kalder sig De 32, og deres opgave er at tage de pædagogiske og didaktiske diskussioner, der knytter sig til området og bringe deres viden og ekspertise med ud på de århusianske skoler og brede dem ud til deres kollegaer. På den måde håber man, ekspertisen smitter af på andre lærere. ITvejleder Emil Pallesen fra Fjordsgade Skole er netop en af de 32, og han oplever, at lærerne, han arbejder med gennem projektet, får øjnene op for IT som det problemløsende værktøj, det er beregnet til at være. Et værktøj, der kan hjælpe både lærerne og eleverne til en bedre skolehverdag, når det giver mening. Madminister udfordrer demokratiets rammer Med en stemmeprocent på kun lige over en procent af danskerne har danskerne valgt, at stegt flæsk med persillesovs skal være landets nationalret. Men har Dan Jørgensens madprojekt overhovedet demokratisk legitimitet? Ved Casper Dall Da Danmarks Radio i 1984 i TVprogrammet Dus med dyrene bad danskerne om at vælge landets nationalfugl, stemte hele danskere. 53 procent af stemmerne var på knopsvanen, og Danmark havde dermed fået en ny nationalfugl. I 2014 har fødevareminister Dan Jørgensen (S) kun haft held til at mobilisere lidt over danskere i afstemningen om landets nationalret. 44 procent af deltagerne stemte på stegt flæsk og persillesovs. Men selv om madministeren undervejs i afstemningen har været under mistanke for stemmefusk, da næsten alle retter indeholder svinekød, og regeringen så gerne vil have gang i landbruget, er der stadig noget lusket ved afstemningsresultatet. For hvordan kan lige omkring en procent af de mere end 5,6 millioner danskere vælge en nationalret? Madalliance? Her har vi mistanke om en uhellig madalliance mellem Dan Jørgensen og Dansk Folkeparti. For dårligt havde fødevareministeren udnævnt stegt flæsk og persillesovs, før Pia Kjærsgaard og resten af Dansk Folkepartis folketingsgruppe satte gang i en digital kampagne på Facebook:»Så fandt selv Dan Jørgensen ud af, at Danmarks nationalret er stegt flæsk!«skrev den tidligere partiformand og nuværende værdiordfører. Hvis Dansk Folkeparti altså længe har vidst, at stegt flæsk med persillesovs var Danmarks nationalret, hvorfor skulle vi så overhovedet stemme? Her er virkelig blevet åbnet for spekulationer om stemmemanipulation, og det kan undre, at Dan Jørgensen ikke på forhånd havde allieret sig med neutrale valgobservatører. I øvrigt kan Dan Jørgensen ikke selv have stemt på stegt flæsk med persillesovs. For da en række danske restauranter tidligere på året fik tildelt endnu flere af de prestigefyldte Michelin-stjerner, var ministeren pavestolt:»vi er et land, der heldigvis har et godt kulinarisk ry ude i verden, og det bliver kun bedre, jo flere stjerner vi får. Det er noget af det, vi er berømte for. Der kommer også turister til landet, ikke mindst på grund af vores gode restauranter og vores gode mad,«sagde han til Ritzau. Og der er altså ingen af Michelin-restauranterne, der serverer stegt flæsk med persillesovs. FAKTA Vinderen blev stemte på otte kandidater til Danmarks nationalret, og vinderen blev stegt flæsk med persillesovs med stemmer. Nummer to: smørrebrød med stemmer. Nummer tre: hakkebøf med stemmer. Nummer fire: karbonader med stemmer. Nummer fem: brændende kærlighed med stemmer. Nummer seks: æbleflæsk med stemmer. Nummer syv: stegte sild med stemmer. Nummer otte: svinekotelet med 486 stemmer. JAKKE-OUTLET KUN I BUTIKKERNE KUN ONSDAG-SØNDAG SOM FORVANDLET ANTIK SKULPTUR I FARVER Berlingske Kr. Dagblad F.eks: Heli Arctic 7500,- Expedition 6500,- Trillium 5400,- Montebello 5200,- Borden 5800,- Kensington 6200,- Freesty. Vest 2000,- + Mange flere... Hunters House.dk H.C.Ørstedsvej 7, Frb Mange modeller og farver GØR ET KUP! Før op til nu kun 1000,- SIDSTE CHANCE 7.12 Jagt og Fiskerimagasinet.dk Nr. Voldgade 8, 1358 Kbh SKAL DATA BESKYTTES? Torsdag den 4. december kl på Wegeners Gaard, Vesterbrogade 60A, København Tirsdag den 9. december kl Salen, Aarhus Hovedbibliotek, Møllegade Aarhus EU er på vej med en omfattende datalov, der skal gælde enslydende i alle 28 lande. Men er det muligt uden, at det går ud over ytringsfrihed, aktindsigt, åbenhed og forskning? Der er mange modsatrettede interesser, der skal tages hensyn til. Hvad gør vi ved de dilemmaer, hvor forskellige rettigheder støder sammen? Kom til debat med ekspert i databeskyttelse Christian Wiese Svanberg, Sanni Aakjær-Olesen fra EU-Kommissionen og journalist Staffan Dahllöf fra magasinet NOTAT. Pris: 50 kr., 20 kr. for studerende Tlf TILMELD DIG PÅ DEO deo.dk EU-debat mere spændende mindre fastlåst. Støttet af EuropaNævnet

6 12 INFORMATION FREDAG 21. NOVEMBER 2014 Mental modstandskraft er det nye pædagogiske modeord KUNST HØJSKOLEN PÅ ÆRØ unikt kunsthåndværk og design Butik for Borddækning møntergade kbh. k man - fre lør Træn derhjemme når du har tid og lyst Altid gode tilbud på træningsudstyr Prøv før du køber eller se mere på 700 m 2 butik Mileparken Herlev Tlf En række fagfolk mener, at børn og unge mangler mental modstandskraft. I stedet for diagnoser, flere psykologtimer og overbeskyttende forældre efterlyser de fokus på, hvad der kan gøre børn og unge mere robuste Af Mette-Line Thorup En ungdom på krykker. Det er hvad en række psykologer, pædagoger og sundhedsforskere ser, når de betragter den voksende gruppe af unge, der har brug for støtte til at klare sig igennem ungdomslivet. Ungdomsuddannelserne tilbyder psykologhjælp, terapi eller coaches for at hjælpe ikke blot sårbare, men også helt almindelige, ressourcestærke unge, når de møder udfordringer, der kræver lidt ud over det sædvanlige. Men eksperter advarer mod den udbredte opfattelse af, at nutidens unge er skrøbelige. Overbeskyttelse af børn og unge giver dem alt andet end det, de behøver, nemlig modstandskraft. Og lige nu breder erkendelsen sig blandt fagfolk, der vil erstatte diagnostisering og sygeliggørelse med en ny tilgang, der skal skabe mere robuste og mentalt modstandsdygtige unge.»der har været en tendens til, at vi på uddannelsesstederne, blandt fagfolk og i den offentlige debat har betragtet unge som særligt skrøbelige. En tænkning som de unge har overtaget, og som på mange måder er sygeliggørende, fordi man hele tiden fokuserer på depression, stress og angst. Og hvor svaret har været at bruge ressourcer på psykologhjælp eller kurser i mindfulness. Men nu er der en modbølge i gang som i højere grad fokuserer på de unges ressourcer og mentale modstandskraft,«siger Bjarke Malmstrøm Jensen, der som børne- og ungechef i Psykiatrifonden selv har samarbejdet med en lang række uddannelsesinstitutioner om tilbud til psykologhjælp. Han er desuden en af oplægsholderne på en konference om emnet, der afholdes af Center for Ungdomsforskning ved Aalborg Universitet i næste uge. Bjarke Malmstrøm Jensen peger på, at gruppen af unge, der van trives, både dækker over den anslåede femtedel af en ungdomsårgang, der reelt er sårbare, mens der også er en stor gruppe, som ikke nødvendigvis er sårbare. Deres problemer bliver i stedet opfattet som udtryk for sårbarhed, hvilket betyder, at de ikke får udviklet kompetencer til at håndtere almindelige problemer, fordi de bliver misforståede eller endda overbeskyttede af deres omgivelser. Inden for forskningen kaldes den Hvis man overbeskytter børn, bliver de ikke robuste. Der kan være en tendens til, at forældre forsøger at feje stenene væk på deres børns vej. I stedet skal de lære deres børn selv at bruge kosten og fjerne forhindringerne,... for man lærer igennem praksis Poul Lundborg Bak Læge og forsker ved Institut for Folkesundhed i Aarhus nye tilgang resiliens eller robusthedsforskning. Resiliens oversættes ofte til livsduelighed, livsmod og modstandsdygtighed, og inden for psykologien defineres begrebet som menneskers evne til at overvinde belastninger og risikofaktorer i livet. I den pædagogiske forskning taler man om livsduelighedens pædagogik. I en ny endnu ikke offentliggjort artikel i Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift beskriver lektor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik på Aarhus Universitet Claus Holm et skift, der er ved at ske, hvor man ikke kun bruger resiliens i forhold til særligt udsatte børn, men også retter den pædagogiske indsats mod at skabe livsduelighed i alle elever. Resiliens er som tidligere beskrevet i Information ligeledes det store ord i åbenbaringen i klimadebatten, hvor klimanetværk arbejder med resiliens og evnen til at klare de kriser, som klimaforandringerne bringer med sig i form af stigende vandstand i havene, hedebølger, ekstrem nedbør og tørke. Forandringspres En af de førende inden for den mentale robusthedsforskning herhjemme er Poul Lundborg Bak. Han er læge og forsker ved Institut for Folkesundhed ved Aarhus Universitet og leder af et forskningsprojekt med internationale

7 INFORMATION FREDAG 21. NOVEMBER KROP&SIND Der har været en tendens til, at vi på uddannelsesstederne, blandt fagfolk og i den offentlige debat har betragtet unge som særligt skrøbelige. En tænkning som de unge har overtaget, og som på mange måder er sygeliggørende, fordi man hele tiden fokuserer på depression, stress og angst, siger Bjarke Malmstrøm Jensen, børne- og ungechef i Psykiatri fonden. Arkivfoto: Tine Sletting samarbejdspartnere, der skal teste om fokus på robusthed kan gøre en forskel i arbejdet med børn. Også han kigger ud i verden for at analysere behovet for mental modstandskraft hos børn og unge. Store og voldsomme globale forandringer, som for eksempel finanskrisen skaber udfordringer for den enkelte familie. Og sådanne hyppige og afgørende forandringer er et fremtidigt livsvilkår, som også velstillede samfundsborgere er nødt til at forberede de fremtidig generationer på.»der bliver italesat rigtig mange udfordringer i det at vokse op for tiden. Det gælder f.eks. skolereformen og inklusion. Det gælder forestillingen om det perfekte liv, presset fra de sociale medier og de præstationsorienterede 12-talspiger. Det gælder globaliseringen, der udmønter sig i en usikkerhed om, hvorvidt kineserne nu er dygtigere end os, samt finans- og klimakrisen, som gør folk bekymrede for fremtiden. Derfor bliver flere og flere opmærksomme på, at det med at få et godt liv også handler om at kunne klare de udfordringer, man får i tilværelsen med henblik på at kunne leve bedst muligt biologisk og mentalt,«siger Poul Lundborg Bak. Stress er sundt De mest oplagte forhindringer for, at børn og unge udvikler robusthed og modstandskraft, kan ifølge Poul Lundborg Bak være forældres ufortjente ros af deres børn. Gentagen ufortjent ros kan ramme et barn i nakken, når det møder virkeligheden og konfronteres med, hvor langt de reelle evner rækker. At være robust er også at have et realistisk billede af sig selv, forklarer Poul Lundborg Bak.»Hvis man overbeskytter børn, bliver de ikke robuste. Der kan være en tendens til, at forældre forsøger at feje stenene væk på deres børns vej. I stedet skal de lære deres børn selv at bruge kosten og fjerne forhindringerne. Børn og unge har behov for at møde udfordringer, for man lærer igennem praksis,«siger han og tilføjer, at karakteren af udfordringer afhænger af det enkelte barn. For store krav kan også føre til nederlag. Men oplevelsen, af at man selv er i stand til at gøre noget ved sin situation eller et problem, er med til at udvikle mental robusthed. For nylig viste en rapport fra Vidensråd for Forebyggelse, at flere børn og unge de seneste 20 år oplever mistrivsel, når det gælder søvn, stress og livstilfredshed. Men den norske resiliensforsker, Oddgeir Friborg fra Tromsø Universitet, mener, at eksempelvis stress ofte bliver opfattet alt for negativt. Stress kan være sundt, især for børn og unge.»vi ved fra forskningen, at modstand og styrke først opstår, når man møder modstand. Når undersøgelser af unges oplevelse af stress i uddannelsessystemet bliver udråbt som en fare for den mentale sundhed, så mener jeg, at man overdriver. Mennesket har en meget stor tolerance for mange belastninger, og bortset fra en mindre gruppe sårbare unge vil langt de fleste være i stand til at håndtere disse almindelige belastninger. Og så er det vældig farligt at begynde at diagnostisere dette som sygdomsfremkaldende,«siger Oddgeir Friborg, der peger på, at udfordringen er at finde netop de unge, som er i en særlig risikogruppe. Stærke fællesskaber Bjarke Malmstrøm Jensen mener, at der er behov for at se andre løsningsmuligheder end psykologhjælp og andre skræddersyede tilbud, når man skal hjælpe de unge med stressproblemer og depressioner.»vi har en meget individualistisk tilgang til de unge. Det kan også være vigtigt at støtte den enkelte unge, men vi er nødt til at begynde at se mere på de strukturer på uddannelsesstederne, der får unge til at mistrives, og skifte fokus fra det indre perspektiv til det ydre,«siger han. Som eksempel peger han på, at nogle af de erhvervsuddannelser, hvor eleverne er kortest tid i et klassefællesskab, også er dem med det største frafald.»måske skulle man lægge andre strukturer ind der. Når man taler resiliens, handler det både om et individuelt perspektiv i forhold til, hvad man som person har af psykologiske ressourcer. Men der er også et relationelt perspektiv, der handler om, hvilke ressourcer der er i netværket, og hvad der kendetegner den feedback, man får fagligt og socialt i de relationer, man er i. Vi bør fokusere mere på at skabe robuste fællesskaber for at modgå børn og unges mistrivsel,«siger han. SERIE Opdragelse i konkurrencestaten Unge er i dag mindre glade for livet og mere stressede end tidligere generationer, selvom deres valgfrihed aldrig har været større. De er opdraget til selvansvarlighed, men er det også med til at gøre dem uansvarlige og ude af stand til at håndtere samfundskriser? Og er forældregenerationen overhovedet i stand til at være autoriteter i en foranderlig verden? I en ny serie går Information tæt på tidens nye krav til opdragelse og dannelse. De øvrige artikler og kronikker blev bragt den 31. oktober, 1., 5., 7. og 12. og 14. november. Serien er hermed slut. Det er Poul Lundborg Bak enig i:»robuste fællesskaber er inkluderende og kan rumme også sårbare børn og unge. Det oplever jeg, at mange skoler og voksne generelt er blevet mere optagede af,«siger Lundborg Bak, der i forbindelse med sin forskning også holder foredrag på skoler. Stærke unge? Men kan man nu egentlig så også tale om børn og unge, som mere skrøbelige i dag, spørger ungdomsforsker Niels Ulrik Sørensen fra Center for Ungdomsforskning, der er arrangør af næste uges konference. Han mener stadig, at det er underbelyst, hvilken form for pres den såkaldte preformancekultur i uddannelsessystemet, hvor fokus er på fremdrift, test og faglige resultater, ligger på de unge.»på den ene side er der tale om skrøbelige unge der, som sundhedsstatistikkerne viser, har problemer med at mestre, det man forlanger af dem. Hvis vi er fokuserede på det, er vi så med til at underminere lige præcis deres evne til at mestre udfordringer? Men på den anden side skal man ikke underkende, at der kan være et større pres på de unge, end der var for år siden. Så hvis et almindeligt ungdomsliv indbefatter en højere grad af individuelt pres, så er det måske ikke de unge, der er blevet mere skrøbelige. Måske er de stærkere, end de har været nogensinde før,«siger Niels Ulrik Sørensen. Endelig kan man som sociolog Rasmus Willig, der har lavet et litteraturstudie af en række bøger om resiliens, mene, at resiliens blot er en forsættelse af konkurrencestatens krav til mennesket om at performe:»resiliens går ud på at gøre individer mere hærdede. Det sigter på, at man skal kunne rejse sig hurtigt op igen eller simpelthen lære at lade udfordringerne prelle af. Resilienslitteraturen er dermed fuldstændig blottet for kritik af de ydre politiske og strukturelle forhold, der er med til at skabe for eksempel stress. Den bygger på, at vi alle vil blive udsat for nogle voldsomme begivenheder i livet, men disse begivenheder er hensides den enkeltes indflydelse,«siger Rasmus Willig. Dansk Hudpleje Der Virker CRÈME MÉTAMORPHIQUE - VITAMIN A CREME Virker på både mor & datter! Se det selv i spejlet Foryng din hud med Crème Métamorphique vitamin A creme. Kom ind til en af vores forhandlere og få det bekræftet med en gratis ultralydscanning af din hud. Scanningsdage og forhandlernet ses på beaute-pacifique.dk 115 ml tube Kr. 549,- 50 ml krukke Kr. 389,- beaute-pacifique.dk Made In Denmark Udviklet og produceret i Danmark

8 18 INFORMATION MANDAG 1. DECEMBER 2014 Redaktør: Susan Knorrenborg. I redaktionen: Jon Faber, Line Bloch Kretzschmar, Ditte Jensen og Barbara Hilton DEBAT Telefon: Fax: Kronik Kronik: enheder inkl. mellemrum. Læserbreve: enheder inkl. mellemrum. Generationen, der gør sin værdi op i tal Der er andet her i livet end karakterer og faglig viden, prædiker vores lærere og forældre. Men budskabet har dårlige odds i en generation, der ved, at det i konkurrencesamfundet ikke er okay bare at være okay Af Anna Torp-Pedersen Når jeg sidder i min 3.g-klasse, bryder jeg mig sjældent om mig selv. Jeg har ingen tålmodighed med andre mennesker, mit svar er altid det rigtige, og jeg bliver nogle gang ekstremt irritabel, når nogen skal have noget forklaret to gange. Det er meget mærkeligt. For jeg kommer ud af et hjem med gamle veluddannede hippier, der har fyldt fire etager ud med kærlighed, forståelse og omsorg. Mantraerne behandl andre, som du selv vil behandles, og den stærkeste må hjælpe den svageste, har været med til at bygge det grundlag, hvorpå jeg tog mine første skridt. Så hvordan i alverden kan det være endt så galt? Da jeg i 2001 startede i 0. klasse, så skolen ikke ud, som den gør i dag. Det faktum, at jeg var dygtig, betød ikke, at jeg skulle rykke en klasse op eller have sværere opgaver. I stedet så lærerne bort fra, at jeg sad og læste hele skolebiblioteket under bordet, eller også blev jeg sat til at hjælpe mine klassekammerater. Og det passede mig egentlig fint. Det hele behøvede jo ikke gå så hurtigt. Karrierevalg i 6. klasse Men på et eller andet tidspunkt ændrede den mentalitet sig. At den ændrede sig hos mig er måske blot en afspejling af, at den ændrede sig i samfundet og dermed også i skolen. I 6. klasse skulle vi vælge fremmedsprog, og hvis vi ikke gjorde det, så kunne vi aldrig komme på gymnasiet, og så blev vi aldrig til noget. Derefter skulle vi lægge uddannelsesplaner. Og på uddannelsesmesse. Og til samtaler med vores UU-vejleder, der slæbte rundt på en halv regnskov af foldere om karrierevalg. I en tid, hvor vi knapt var begyndt at finde os selv, skulle vi finde ud af, hvad vi ville være. Alt for tidligt blev vi introduceret for de tårnhøje karaktergennemsnit til de uendeligt lange uddannelser, der alle sammen betød, at man kunne blive til noget. I vores sind blev det oversat til, at det at blive til noget kunne måles i tal på en skala. Vi var blevet individer, der hver især skulle sikre vores egen fremtid. Jeg er ikke sikker på, at min forklaring er den eneste rigtige. Men den er en del af sandheden. Vi lever i en konkurrencestat, hvor kun de bedst egnede overlever. I spurten mod toppen taber man nogle. Det oplever uddannelsesinstitutionerne også. Måske er det ikke det faglige niveau, der er for højt, men derimod det psykiske pres. I skolen oplever jeg tit, at vi skal være dygtige bare for at være dygtige. Karaktererne har overhalet fagligheden, og det betyder, at vi alt for sjældent lærer for at lære noget, men i stedet lærer for at præstere. Forældrene skal ikke bare opdrage os til gode mennesker. De skal lære os at holde fast i, at det er okay at være okay. De skal fortælle os, at i spurten mod toppen risikerer vi at miste hinanden af syne, og at succesen kan blive ensom Det er ikke længere okay bare at være okay. Det er ikke længere okay at ligge lunt i midten af klassens faglige niveau. Derfor er der nogle, der står af. Derfor er der nogle, som prøver at følge med i ræset, men aldrig når toppen og uden grund mister deres faglige selvværd. Og derfor eksisterer 12-talspiger og -drenge med ambitioner så høje, at intet nogensinde kan blive godt nok. Ingen vi-kultur Der findes faktisk en opposition til denne konkurrencestatsmentalitet. Der findes forældre og lærere, som med næb og klør prøver at ændre denne forestilling om, at kun det ypperste er godt nok. De, som vil mejsle det ud i granit, at 7 er en god karakter. At det er okay at være okay. Men de har det svært. For det er ikke blot skolesystemet, de er oppe at toppes med, men derimod en hel generations cementerede tankegang. Man er oppe at slås med elever som mig, der i bund og grund godt ved, at vi har ret. Det er ikke min mening at bebrejde lærerne. Jeg har været meget heldig og haft nogle meget dygtige lærere, der også var rigtig gode mennesker. De påbød os utrætteligt arbejdsgrupper og faste siddepladser, så alle fik en sidemakker, der enten kunne give hjælp eller få hjælp. Dermed blev undervisningen tilgængelig for alle. Men min generation er ikke opdraget i samme vi-kultur som vores forældre. Vi er en jeg-generation, og derfor var gruppearbejde og faste siddepladser blot en byrde for de dygtige og selvværdsformindskende for de okay. Det handlede efterhånden ikke om at lære noget som klasse, men om at lære noget selv, så vi selv kunne blive til noget. Derudover var vi fuldt og helt klar over, at de karakterer, vores lærere gav os, ikke fortalte noget om vores egenskaber som medmennesker, men alene handlede om vores faglige dygtighed. På den måde blev karaktererne vigtigst. Forældre kommer til kort Alle mennesker jagter anerkendelse. I vores tid kan anerkendelsen næsten kun opnås ved at være perfekt. Det kan man bl.a. se i vo-

9 Langt læserbrev: enheder inkl. mellemrum. Kommentar: enheder inkl. mellemrum. INFORMATION MANDAG 1. DECEMBER DEBAT International kommentar Illustration: Josephine Kyhn res uddannelsessystem, hvor man skal være god til alt fra idræt til fransk for at få et godt gennemsnit. Det kan også ses i den enorme usikkerhed, min generation lider af, fordi vi aldrig kan leve op til de krav, vi stiller til os selv. Min generation har fået konkurrencestat på hjernen. Der er en modsætning mellem samfundets forestilling om det at blive til noget og vores forældres forestilling om, hvad det gode liv indebærer. For de fleste forældre kommer deres børns lykke før deres uddannelses længde. Selv om vi fejler og ikke kan leve op til alle kravene, så elsker vores forældre os stadig. Det er fordi, vores forældre tager højde for, at vi er mennesker. Men sådan tænker konkurrencestaten ikke. Den føler slet ikke noget. Hvis vi ikke kan følge med på vores arbejdsplads eller i vores klasse, så er vi tabere og alene med nederlaget. I et hjem med teenagere er der mange former for kriser. Der er sociale kriser, tøjkriser, identitetskriser, og så er der skolekriserne. Hvad der begynder som det simpleste bump på vejen i forhold til en matematikopgave, kan ende i gråd, fordi det under overfladen handler om ikke at føle sig god nok. Min egen mors trøstende ord kan lyde nogenlunde sådan her:»jamen, du har fået så meget andet, du er jo så socialt begavet.«min lillesøsters skarpe svar lyder nogenlunde sådan her:»jamen, det kan jeg jo fucking ikke skrive på noget eksamensbevis.«og nej. Det kan hun jo ikke. Men derfor skal min mor alligevel blive ved med at sige det. Derfor skal forældre blive ved med at fortælle os, at de vigtigste værdier slet ikke kan måles på en skala. Forældre kommer let til kort over for konkurrencestaten. De skal være kontravægt til konkurrencestatens forestilling om, at kun det bedste duer; samtidig skal de forberede os på at være en del af den. Det er der ingen forældre, der kan. Jeg tror, at den gode børneopdragelse i bund og grund handler om at kende sit barn godt nok til at vide, hvad det har brug for. Der findes ikke en universalopskrift. Forældre skal ikke bare opdrage os til gode mennesker. De skal lære os at holde fast i, at det er okay at være okay. De skal fortælle os, at i spurten mod toppen risikerer vi at miste hinanden af syne, og at succesen kan blive ensom. De skal forklare os igen og igen at vi risikerer at miste noget, som er langt vigtigere end alle verdens 12-taller. Nemlig vores medmenneskelighed og dermed os selv. Det er sådan, jeg tænker, når jeg sidder i min egen klasse og føler ubehag ved den person, jeg er blevet. Fordi jeg ikke kan genkende hende. Anna Torp-Pedersen er gymnasieelev. Onsdag den 3. december medvirker hun i debatarrangementet Opdragelse i konkurrencestaten, hvor blandt andre professor Ove Kaj Pedersen og børne- og familieforsker Per Schultz-Jørgensen også sidder i panelet. Læse mere på ishop. information.dk SERIE Opdragelse i konkurrencestaten Unge er i dag mindre glade for livet og mere stressede end tidligere generationer, selvom deres valgfrihed aldrig har været større. De er opdraget til selvansvarlighed, men er det også med til at gøre dem uansvarlige og ude af stand til at håndtere samfundskriser? Og er forældregenerationen overhovedet i stand til at være autoriteter i en foranderlig verden? I en ny serie går Information tæt på tidens nye krav til opdragelse og dannelse. De øvrige artikler og kronikker blev bragt den 31. oktober, 1., 5., 7. og 12. og 14. november. Dette er den sidste artikel i serien. Naivt at tro, handelsaftale med USA giver vækst Handelsminister Mogens Jensens salgstale for handels- og investeringsaftalen mellem EU og USA (TTIP) bygger på overoptimistiske fortolkninger af beregninger, der er lavet med udgangspunkt i tvivlsomme modeller Af Dan Belusa og Jan Søndergård Toldsatserne mellem EU og USA er allerede så lave, at de økonomiske forventninger til den handels- og investeringsaftale (TTIP), man nu forhandler om, hovedsageligt bygger på at ensrette lovgivningen for produkter og tjenester. Og her er der mange og store forskelle mellem kontinenterne. EU har f.eks. bedre regler for kemikalier, fødevarer, kosmetik og klima, mens USA har bedre regler for finansielle tjenester. På begge sider af Atlanten er der derfor risiko for, at TTIP vil fjerne eller lempe fornuftige regler, der beskytter miljø og forbrugere. Når den danske regering alligevel bakker varmt op om TTIP, må det derfor især være begrundet i en forhåbning om, at TTIP vil give en stor økonomisk gevinst for Danmark. Den forhåbning er der imidlertid ikke meget belæg for. Handels- og udviklingsminister Mogens Jensen (S) går i et debatindlæg i Information den 20. november til angreb på økonomen Jeronim Capaldos modelberegning, der viser, at handelsaftalen mellem EU og USA (TTIP) vil have negativ effekt på EU s økonomi. Negative effekter, der særligt rammer i Nordeuropa, hvor arbejdstagere har opnået bedre forhold og derfor har noget at miste, hvis de skal konkurrere med produkter og tjenester fremstillet af USA s working poor. Ifølge Capaldos beregning vil Europa miste ca arbejdspladser pga. TTIP-aftalen. Og over en tredjedel af dette jobtab (koblet med en reallønsnedgang på ca kroner pr. lønmodtager) vil ske netop i vores hjørne af Europa. Uberettiget optimisme Det er unægtelig et andet billede af TTIP, end det handelsministeren fremstiller. Mogens Jensen beskriver TTIP som en stor gratis omgang. Garanteret vækst, velstand og verdensherredømme uden at det vil koste os noget som helst. Som Capaldo påpeger, skyldes forskellen i resultaterne i høj grad den model og de antagelser, man vælger at lægge til grund for analysen. Det studie, Mogens Jensen refererer til, er lavet for EU-Kommissionen af analyseinstituttet CEPR. Studiet benytter generelle ligevægstmodeller (CGE). Det er ingen nyhed, at disse ofte uberettiget giver positive resultater. Det var netop denne type modeller, der for 20 år siden forudsagde, at NAFTA-aftalen (North American Free Trade Agreement, red.) ville skabe tocifret vækst i Nordamerika. Forudsigelser som den efterfølgende virkelighed ikke har afspejlet. Misforholdet til virkeligheden skyldes bl.a., at CGE-modeller er baseret på en række urealistiske antagelser. Den model CEPR/Kommissionen har valgt er baseret på antagelsen om, at alle produktionsfaktorer i et samfund altid er i brug. Derfor eksisterer der pr. definition ikke arbejdsløshed i modellen. CEPR forudsiger, at op til 1,1 million arbejdstagere i EU vil skulle»skifte sektor«på grund af TTIP-liberaliseringen. Og da arbejdsløshed ikke eksisterer i modellen, antages det simpelthen, at alle, der mister deres job pga. øget konkurrence, næste dag begynder på et nyt i en anden sektor. CEPR-modellens antagelse om øjeblikkelig og gnidningsløst jobskifte på tværs af sektorer har en ekstra fiks lille fordel mht. at sikre et positivt resultat. Antagelsen betyder, at fremskrivningen kan undlade at indregne omkostninger til dagpenge, omskoling osv., som en sådan omstilling vil have i virkeligheden. Urealistiske antagelser er således en meget vigtig årsag til, at CEPR kan frembringe et positivt udfald af TTIP. Af samme grund virker det overfladisk, at Mogens Jensen bruger Kommissionens positive resultater som afsæt til at underkende Capaldos beregninger. Økonomer fra østrigske ÖFSE har efter en kritisk analyse af CEPR-studiet påpeget alle disse problemer. De opfordrede Kommissionen til at kvalitetstjekke CEPR s optimistiske forudsigelser ved at lave nye beregninger baseret på andre modeller og antagelser. Det er ikke blevet gjort. TTIP skaber ingen vækst Trods meget forskellige modeller er de resultater Capaldo og CEPR når frem til faktisk ikke lodret forskellige. Mogens Jensens fortælling om, at TTIP giver enorm vækst, har således heller ikke dækning i CEPR-beregningen. På trods af alle sine optimistiske antagelser kan CEPR kun lige akkurat klemme et positivt resultat ud af TTIP. Ifølge CEPR vil aftalen give EU en årlig vækst på blot 0,048 pct. af BNP. Under en halv promille ekstra vækst! Det er statistisk set lig nulvækst. Og det er vel og mærke ifølge det optimistiske studie. Dermed peger begge studier i samme retning. TTIP vil næppe give vækst i EU. Capaldo beregner som nævnt, at Nordeuropa vil blive særligt hårdt ramt af TTIP i form af jobtab og reallønsnedgang. Det bekymrer ikke Mogens Jensen. Han henviser til en nylig rapport fra tyske Bertelsmann Stiftung, som siger, at Danmark er det EU-land, der har størst fordel af EU s indre marked. Hensigten med den oplysning er tydeligvis at få os til at tro, at TTIP ens negative effekter ikke vil ramme Danmark. Men er det ikke snarere den modsatte konklusion, der bør drages? TTIP vil jo netop mindske den intra-europæiske handel. CEPR beregner, at TTIP vil reducere intra-europæisk handel med 540 mia. kroner. Det, at DK er det EU-land, der hidtil har størst fordel af denne interne EU-handel, betyder jo, ligesom med gode arbejdstagerrettigheder, desværre ikke, at vi går fri af de negative effekter, men at vi tværtimod er det EU-land, der måske har mest at miste ved at gå med i TTIP. Dan Belusa er miljøkonsulent, Jan Søndergård er politisk rådgiver i Greenpeace

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

UNGES ROBUSTHED KONFERENCE TREFOR PARK ODENSE 21.10.2015 KURSEROGKONFERENCER.DK PÆDAGOGIK & PSYKOLOGI

UNGES ROBUSTHED KONFERENCE TREFOR PARK ODENSE 21.10.2015 KURSEROGKONFERENCER.DK PÆDAGOGIK & PSYKOLOGI UNGES ROBUSTHED KONFERENCE TREFOR PARK ODENSE 21.10.2015 PÆDAGOGIK & PSYKOLOGI KURSEROGKONFERENCER.DK ROBUSTE UNGE De unge i Danmark har ikke fået det nemmere. Tværtimod er deres mentale trivsel kun gået

Læs mere

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER KONFERENCE SCANDIC ODENSE 29.01.2015 KURSER & KONFERENCER KURSEROGKONFERENCER.DK DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER Ungdomslivet

Læs mere

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER?

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? HVAD ER TTIP? TTIP står for Transatlantic Trade and Investment Partnership, og det er en handelsaftale mellem to af verdens største økonomier, EU og USA.

Læs mere

Bilag 2 Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 DET TALTE ORD GÆLDER

Bilag 2 Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 DET TALTE ORD GÆLDER Bilag 2 Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 DET TALTE ORD GÆLDER Godaften. Vi danskere er grundlæggende optimister. Vi tror på, at hårdt arbejde betaler sig. Vi tror på, at vi kan komme videre

Læs mere

DEN STRESSEDE UNGDOM

DEN STRESSEDE UNGDOM DEN STRESSEDE UNGDOM HVOR STORT ER PROBLEMET? OG HVAD KAN VI GØRE VED DET? KONFERENCE ODENSE MØDECENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK DEN STRESSEDE UNGDOM Jeg begyndte for

Læs mere

Ledelse & Organisation/KLEO. Om dannelse og læringens langsigtede mål

Ledelse & Organisation/KLEO. Om dannelse og læringens langsigtede mål Om dannelse og læringens langsigtede mål Den politiske kultur i DK Ove Kaj Petersen (2011) Nationalstat 1870 erne ca. 1940 Velfærdsstat ca. 1945 1990 erne Subjekt Individ Person (borger) (uerstattelig)

Læs mere

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Tema: Læringsmål 6 DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg nu? Hvad er næste skridt? Seks ud af ti forældre oplever, at der ikke er opstillet mål for, hvad deres barn skal lære i skolen.

Læs mere

UNGES ROBUSTHED KONFERENCE SCANDIC ODENSE 23.04.2015 KURSEROGKONFERENCER.DK PÆDAGOGIK & PSYKOLOGI

UNGES ROBUSTHED KONFERENCE SCANDIC ODENSE 23.04.2015 KURSEROGKONFERENCER.DK PÆDAGOGIK & PSYKOLOGI UNGES ROBUSTHED KONFERENCE SCANDIC ODENSE 23.04.2015 PÆDAGOGIK & PSYKOLOGI KURSEROGKONFERENCER.DK ROBUSTE UNGE De unge i Danmark har ikke fået det nemmere. Tværtimod er deres mentale trivsel kun gået én

Læs mere

! Her er dagens tavleforedrag aflyst

! Her er dagens tavleforedrag aflyst ! Her er dagens tavleforedrag aflyst På Elev Skole ved Aarhus læser de lektier i skolen og bliver undervist hjemme. Flipped leaning kaldes konceptet. Elever og forældre er begejstrede det samme er forskere.

Læs mere

Skolen er alt for dårlig til at motivere de unge

Skolen er alt for dårlig til at motivere de unge DEBAT 16. AUG. 2015 KL. 14.32, Politiken Skolen er alt for dårlig til at motivere de unge Vi har helt misforstået, hvad der skal til for at lære de unge noget, siger lektor Mette Pless på baggrund af en

Læs mere

DEN STRESSEDE UNGDOM

DEN STRESSEDE UNGDOM DEN STRESSEDE UNGDOM HVOR STORT ER PROBLEMET? OG HVAD KAN VI GØRE VED DET? KONFERENCE ODENSE MØDECENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK DEN STRESSEDE UNGDOM Jeg begyndte for

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk

Læs mere

"Mød dig selv"-metoden

Mød dig selv-metoden "Mød dig selv"-metoden af Bjarne W. Andresen En lille plante løfter en tung sten for at kunne udfolde sig til sit fulde potentiale. Egå Engsø forår 2014. Bjarne W. Andresen 1. udgave. Aarhus, april 2015

Læs mere

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00 Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten - UgebrevetA4.dk 28-01-2016 22:45:42 NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Den svære ungdom Unge i gråzonen 10-års jubilæumskonference d. 24. marts 2010

Den svære ungdom Unge i gråzonen 10-års jubilæumskonference d. 24. marts 2010 Den svære ungdom Unge i gråzonen 10-års jubilæumskonference d. 24. marts 2010 Den svære ungdom Unge i gråzonen Den 1. januar 2010 fyldte Center for Ungdomsforskning 10 år. De mange projekter og arrangementer,

Læs mere

UNGDOMSLIV PÅ KRYKKER

UNGDOMSLIV PÅ KRYKKER UNGDOMSLIV PÅ KRYKKER Flere unge behøver hjælp og støtte. Er ungdomslivet blevet mere udfordrende, eller skrøbeliggør vi de unge? Konference hos Center for Ungdomsforskning den 25. november 2014 UNGDOMSLIV

Læs mere

ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv

ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv AF CHEFØKONOM, STEEN BOCIAN, CAND. POLIT Englænderne valgte d. 23. juni at stemme sig ud af EU. Udmeldelsen sker ikke med øjeblikkelig virkning,

Læs mere

Passion For Unge! Første kapitel!

Passion For Unge! Første kapitel! Passion For Unge Første kapitel Kasper Schram & Tobias Rank www.passionforunge.dk - passionforunge@gmail.com Hej og tak fordi at du tog imod første kapitel af vores bog, vi ville blive meget glade hvis

Læs mere

Tag med i biffen... Kognitiv terapi og tanker... Sunde tanker 08-05-2014

Tag med i biffen... Kognitiv terapi og tanker... Sunde tanker 08-05-2014 Sunde tanker Det værste er ikke, når det sker, men tanken om det, der skal ske. Når det bygger sig op... 7. maj 2014 Når det er sket, så bliver jeg lettet. Niels Baden, psykolog Citat fra klient i fobibehandling,

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Unge, motivation og læringsmiljø i udskolingen v. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, AAU

Unge, motivation og læringsmiljø i udskolingen v. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, AAU Unge, motivation og læringsmiljø i udskolingen v. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, AAU Mette Pless, mep@learning.aau.dk 1 Lidt om Folkeskolereformens nye elementer Målet med folkeskolereformen

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg på workshop 19. august 2014 Forskning i skole i forandring Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik

Læs mere

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve

Læs mere

GENERATION MÅLRETTET?

GENERATION MÅLRETTET? GENERATION MÅLRETTET? Om unges integration - eller mangel på samme - i uddannelse og arbejde KONFERENCE DEN 8. NOVEMBER 2011 GENERATION MÅLRETTET? Om unges integration - eller mangel på samme - i uddannelse

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet

Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet Byrådet har ultimo 2011 taget hul på drøftelserne af de aktuelle velfærdsudfordringer, og hvordan vi håndterer dem her i Køge. Afsættet er blevet den fælles overordnede

Læs mere

Diagnosticerede unge

Diagnosticerede unge Diagnosticerede unge fakta, perspektiver og redskaber til undervisningen Konference Odense Congress Center, 07.05.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk Diagnosticerede unge fakta, perspektiver

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Professor: Derfor taber drengene i skolen

Professor: Derfor taber drengene i skolen 1 1 0 1 Professor: Derfor taber drengene i skolen. aug. 0 0.1 Indland Hverdagen i klasseværelserne, hvor skoleeleverne skal sidde musestille og lytte omhyggeligt efter, passer ganske enkelt bedre til piger

Læs mere

Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar

Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Fremtidens folkeskole Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Skal Danmark opretholde velfærden i fremtiden, så skal

Læs mere

www.simil.dk Simonsen & Illeris Rådgivende Pædagoger 18.11.10 Unge i risikogruppen Fuets - konference

www.simil.dk Simonsen & Illeris Rådgivende Pædagoger 18.11.10 Unge i risikogruppen Fuets - konference www.simil.dk Simonsen & Illeris Rådgivende Pædagoger 18.11.10 Unge i risikogruppen Fuets - konference Generation Y Alice Hypervælgeren Bastian Lystfiskeren Shamir/Aisha - Generation Y blikket udefra Curlingbørnene

Læs mere

En flue på væggen. Indholdsfortegnelse. Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.

En flue på væggen. Indholdsfortegnelse. Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives. En flue på væggen Det var onsdag morgen, og klokken ringede ind til dansk for eleverne i 4.b. Jeg havde i min egenskab af inklusionsforsker fået lov at være flue på væggen i dansktimen. Klassen havde nemlig

Læs mere

MINDFULNESS FOR BØRN

MINDFULNESS FOR BØRN MINDFULNESS FOR BØRN MENTOR UDDANNELSEN (MBM- UDDANNELSEN) Vi fødes alle med bevidst nærvær Det er ikke hokus pokus nærværet har vi alle med os. Stille og roligt fjerner vi os fra nærværet, og bliver mere

Læs mere

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN BØRNEINDBLIK 5/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 5/2014 1. ÅRGANG 3. JUNI 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FOLKESKOLEREFORMEN ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN Omkring fire ud af ti elever i 7.

Læs mere

ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN

ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN LEKTIE-GUIDEN S ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN - når lektiesituationen er kørt af sporet BOOKLET TIL FORÆLDRE Af Susanne Gudmandsen Autoriseret psykolog 1 S iden du har downloadet denne lille booklet,

Læs mere

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09.

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09. Forstå hjernen Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning Konference Hotel Scandic Odense 23.09.2013 Generator foredrag, kurser og konferencer www.foredragogkonferencer.dk

Læs mere

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER SIDE 2 BEHOV FOR POLITISK ANSVAR At være ung og leve et liv på kanten af samfundet dækker i dag over en kompleksitet af forhold, der både kan tilskrives

Læs mere

Undersøgelse om ros og anerkendelse

Undersøgelse om ros og anerkendelse Undersøgelse om ros og anerkendelse Lønmodtagere savner ros af chefen Hver tredje lønmodtager får så godt som aldrig ros og anerkendelse af den nærmeste chef. Til gengæld er de fleste kolleger gode til

Læs mere

Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært.

Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært. Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært. Det første skridt er tit det sværeste tag fat i din kollega Vidste du, at hver femte dansker på et eller andet

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

Børn og digitale medier - nye udfordringer for de voksne

Børn og digitale medier - nye udfordringer for de voksne Pressemeddelelse Børn og digitale medier - nye udfordringer for de voksne Børn og unges forbrug af digitale medier er stigende. De boltrer sig i den digitale verden via computer, iphone, tv og konsoller

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

1 of :09

1 of :09 Ifølge forskere er der ikke grund til at frygte en generation af ipad-børn, der kun sidder passivt og lader sig underholde. Både i daginstitutioner og i fritiden bruger børn i høj grad ipad'en som et lærerigt

Læs mere

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER BØRNEINDBLIK 6/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 6/2014 1. ÅRGANG 15. SEPTEMBER 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FORÆLDRE STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER Mange 13-årige oplever stressede forældre,

Læs mere

Jeg har forandret mig. Både mentalt og fagligt. Det er rart, når man føler sig lidt klog. Og jeg ved nu, at jeg er klog nok

Jeg har forandret mig. Både mentalt og fagligt. Det er rart, når man føler sig lidt klog. Og jeg ved nu, at jeg er klog nok Jeg har forandret mig. Både mentalt og fagligt. Det er rart, når man føler sig lidt klog. Og jeg ved nu, at jeg er klog nok Nicolai Fick Sørensen om Drenge Akademiet i Jyllands-Posten DRENGE AKADEMIET

Læs mere

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om?

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? - Hvad sker der? Uddannelsesplanen hedder den plan, som Landstinget vedtog i 2005. Planen viser en masse konkrete initiativer, der skal styrke uddannelse.

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Workshop Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Kirkens Korshær i Aarhus og Diakonhøjskolen indbyder til en ny, årlig konference om kirkens sociale ansvar. Konferencen henvender sig til alle

Læs mere

Hvordan er dit selvværd?

Hvordan er dit selvværd? 1. kapitel Hvordan er dit selvværd? Hvad handler kapitlet om? Dette kapitel handler om, hvad selvværd er. Det handler om forskellen på selvværd og selvtillid og om, at dét at være god til tennis eller

Læs mere

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene?

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man

Læs mere

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG BØRNEINDBLIK 3/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 3/2014 1. ÅRGANG 4. APRIL 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES LIV PÅ SOCIALE MEDIER JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG Næsten alle 13-årige er aktive

Læs mere

Guide: Sådan lytter du med hjertet

Guide: Sådan lytter du med hjertet Guide: Sådan lytter du med hjertet Når du i dine kærlighedsrelationer er I stand til at lytte med dit hjerte, opnår du som oftest at kunne bevare det intense og mest dyrebare i et forhold. Når du lytter

Læs mere

Mellemtrinnet på Nordagerskolen

Mellemtrinnet på Nordagerskolen Juni 2015 Mellemtrinnet på Nordagerskolen Vi har valgt at arbejde med en trinopdeling i dansk og matematik som en del af folkeskolereformen. På de følgende sider, kan I med udgangspunkt i forskellige forældre

Læs mere

VEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE?

VEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE? 15. maj 2006 af Niels Glavind Resumé: VEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE? 10. klassernes fremtid er et af de mange elementer, som er i spil i forbindelse med diskussionerne om velfærdsreformer.

Læs mere

3 trin til at håndtere den indre kritik

3 trin til at håndtere den indre kritik Fri og Kreativ 3 trin til at håndtere den indre kritik Ved cand. mag. i psykologi og pædagogik Line Larsen friogkreativ.dk Copyright 2013 friogkreativ.dk Alle rettigheder reserveret. Side 1 af 7. 3 trin

Læs mere

Mobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier.

Mobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier. Om Prøveopgaver Forudsætningen for at kunne løse en opgave tilfredsstillende er, at man ved, hvad opgaven kræver. Prøveopgaver består af en række forløb, hvor eleverne træner i at aflæse opgaver, som bliver

Læs mere

MESTRING OG RELATIONERS BETYDNING FRANS ØRSTED ANDERSEN, LEKTOR, PH.D DPU, AARHUS UNIVERSITET

MESTRING OG RELATIONERS BETYDNING FRANS ØRSTED ANDERSEN, LEKTOR, PH.D DPU, AARHUS UNIVERSITET 1 MESTRING OG RELATIONERS BETYDNING FRANS ØRSTED ANDERSEN, LEKTOR, PH.D DPU, AARHUS UNIVERSITET Mestring og relationer af Frans Ørsted Andersen FRANS ØRSTED ANDERSEN Ph.d / lektor Aut. psykolog Ph.d-uddannelse

Læs mere

Nyhedsbrev for maj 2010

Nyhedsbrev for maj 2010 Nyhedsbrev for maj 2010 Indhold i denne udgave Hvad er meningen med din virksomhed 1 Innovation er kreativitet der lykkes 2 Den hovedløse leder 2 Coaching eller mentoring 3 Når vi arbejder med forandring

Læs mere

Raketten - indskoling på Vestre Skole

Raketten - indskoling på Vestre Skole Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Sådan hjælper du dit barn på vej I faget matematik Hjælp barnet til at blive opmærksom på alle de tal, der er omkring det i hverdagen

Læs mere

# 1: Forbindelsen mellem tale og situation forsvandt. Folkemødet: Politikerne glemte Bornholm og talte til tv et - Retorikforlaget

# 1: Forbindelsen mellem tale og situation forsvandt. Folkemødet: Politikerne glemte Bornholm og talte til tv et - Retorikforlaget Partilederne på Folkemødet fik en ellers sjælden mulighed for at tale direkte til et bredt publikum med en politisk interesse i toppen af skalaen. Desværre var de fleste af talerne kedelig skabelonretorik

Læs mere

KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter

KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter JA, DET KAN DE. OG DET GJORDE DE. LØKKEFONDENS PROJEKTER LøkkeFonden udvikler konkrete projekter, der kan virke til gavn for drenge

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg for Skolesundhed.dk kommuner Nyborg Strand 10 juni 2014 Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik (DPU)

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Det du skal til at læse nu, er det første kapitel i vores bog. Rigtig god oplevelse !!!!!! Hilsen. Kasper & Tobias. Side! 1 of! 9

Det du skal til at læse nu, er det første kapitel i vores bog. Rigtig god oplevelse !!!!!! Hilsen. Kasper & Tobias. Side! 1 of! 9 Det du skal til at læse nu, er det første kapitel i vores bog. Rigtig god oplevelse Hilsen Kasper & Tobias Side 1 of 9 1 -" DIN BESLUTNING Det er altså ikke så svært. Livet handler om at træffe én beslutning.

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

Forside. Nationale test. information til forældre. Januar Titel 1

Forside. Nationale test. information til forældre. Januar Titel 1 Forside Nationale test information til forældre Januar 2017 Titel 1 Nationale test information til forældre Tekst: Fokus Kommunikation og Undervisningsministeriet Produktion: Fokus Kommunikation Grafisk

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier

Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier Om evalueringen Der er foretaget en kvantitativ baselinemåling ved projektets start ultimo 2015, hvor elever

Læs mere

Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er

Læs mere

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Konference for skolebestyrelser og ledere i grundskolen. At træde i karakter og få gode karakterer den 28. og 29. august 2015

Konference for skolebestyrelser og ledere i grundskolen. At træde i karakter og få gode karakterer den 28. og 29. august 2015 Konference for skolebestyrelser og ledere i grundskolen At træde i karakter og få gode karakterer den 28. og 29. august 2015 1 Velkommen til skolebestyrelseskonference Få inspiration til arbejdet i skolebestyrelsen

Læs mere

depression Viden og gode råd

depression Viden og gode råd depression Viden og gode råd Hvad er depression? Depression er en langvarig og uforklarlig oplevelse af længerevarende tristhed, træthed, manglende selvværd og lyst til noget som helst. Depression er en

Læs mere

www.eva.dk Motivation i praksis Oplæg på Produktionsskolernes årsmøde 28. april 2016 Ved Områdechef Camilla Hutters

www.eva.dk Motivation i praksis Oplæg på Produktionsskolernes årsmøde 28. april 2016 Ved Områdechef Camilla Hutters www.eva.dk Motivation i praksis Oplæg på Produktionsskolernes årsmøde 28. april 2016 Ved Områdechef Camilla Hutters Hvad er EVA? EVA s formål er at udforske og udvikle kvaliteten inden for ungdomsuddannelserne

Læs mere

Dårlige tolke truer behandlingen i sundhedsvæsenet

Dårlige tolke truer behandlingen i sundhedsvæsenet Dårlige tolke truer behandlingen i sundhedsvæsenet De fleste tolke, der bruges hos læger og på hospitaler, har ingen uddannelse. Sundhedspersonalet oplever jævnligt, at der ikke oversættes korrekt, og

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

1. maj 2007. Kære venner

1. maj 2007. Kære venner 1. maj 2007 /2VHNUHW U0DULH/RXLVH.QXSSHUW PDMWDOH Kære venner 1. maj kommer af sig selv! Det gør de forandringer, som kan skabe endnu bedre vilkår for fagbevægelsens medlemmer, ikke. Derfor har vi skabt

Læs mere

Undervisningsevaluering Kursus

Undervisningsevaluering Kursus Undervisningsevaluering Kursus Fag: Matematik A / Klasse: tgymaauo / Underviser: Peter Harremoes Antal besvarelser: ud af = / Dato:... Elevernes vurdering af undervisningen Grafen viser elevernes overordnede

Læs mere

Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde. Konference Scandic Hvidovre, 05.03.2013 Scandic Kolding, 06.03.2013. foredrag & konferencer

Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde. Konference Scandic Hvidovre, 05.03.2013 Scandic Kolding, 06.03.2013. foredrag & konferencer Digital trivsel Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde Konference Scandic Hvidovre, 05.03.2013 Scandic Kolding, 06.03.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk DIGITAL

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Iris guide Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Få fingrene ud af navlen ellers går dit parforhold i stykker Red dit parforhold INDHOLD I DETTE HÆFTE: Når egoismen sniger

Læs mere

Psykisk syge får hjælp af heste

Psykisk syge får hjælp af heste Kristeligt Dagblad, 10. august 2010 Psykisk syge får hjælp af heste REBECCA HANSEN på 17 år har en psykisk lidelse med voldsomme angsttilfælde og depression. Det betyder, at hun kan have svært ved at indgå

Læs mere

Unge med lave folkeskolekarakterer vælger erhvervsuddannelserne

Unge med lave folkeskolekarakterer vælger erhvervsuddannelserne 3. juli 2012 ARTIKEL Af David Elmer Unge med lave folkeskolekarakterer vælger erhvervsuddannelserne De unge deler sig i to grupper: Dem med de høje karakter vælger gymnasiet, og dem med de lave vælger

Læs mere

Bilag 15: Transskription af interview med Stephanie

Bilag 15: Transskription af interview med Stephanie 15: Transskription af interview med Stephanie I denne transskription vil Interviewer blive refereret til som Int og respondenten vil blive refereret til som Stephanie. Spørgsmål vil være i fed og svar

Læs mere

Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013

Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 1 Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 Godaften. Vi danskere er grundlæggende optimister. Vi tror på, at hårdt arbejde betaler sig. Vi tror på, at vi kan komme videre ved en fælles indsats. Vi

Læs mere

SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE

SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE 2 SKOLEN undervisning trivsel sundhed Børn og ungeudvalget ønsker med denne folder at sætte en debat om skolepolitikken i Kalundborg Kommune i gang. Skolepolitikken er

Læs mere

Mindful Self-Compassion

Mindful Self-Compassion Mindful Self-Compassion Trænes over 8 uger eller 5 intense dage Give yourself the attention you need, so you don t need so much attention - Chris Germer MINDFUL SELF-COMPASSION Det originale Mindful Self-Compassion

Læs mere

MENTAL SUNDHEDSPÆDAGOGIK I SKOLEN

MENTAL SUNDHEDSPÆDAGOGIK I SKOLEN MENTAL SUNDHEDSPÆDAGOGIK I SKOLEN Mini-symposium den 21. maj i IUP/AU Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik (DPU) Aarhus Universitet

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Tak for ordet. Og endnu engang tak til Allinge og Bornholm for at stable dette fantastiske folkemøde på benene. Det er nu fjerde

Læs mere

Studentertale 2012. Denne tale handler om at sige ja. Ikke det store Yes we Can som vi lærte af Obama og

Studentertale 2012. Denne tale handler om at sige ja. Ikke det store Yes we Can som vi lærte af Obama og Studentertale 2012 Kære studenter. Denne tale handler om at sige ja. Ikke det store Yes we Can som vi lærte af Obama og som handler om at ændre samfund og måske historien - men en masse små ja er som er

Læs mere

Brønderslev Gymnasium og HF. Følg os på Facebook Brønderslev Gymnasium og HF

Brønderslev Gymnasium og HF. Følg os på Facebook Brønderslev Gymnasium og HF Brønderslev Gymnasium og Islands Allé 20 Tlf.: 98 822 722 9700 Brønderslev post@brslev-gym.dk Følg os på Facebook Brønderslev Gymnasium og På Brønderslev Gymnasium og er uddannelse aldrig en hyldevare.

Læs mere

Harboøre d. 26.sept. 2014 Ved autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape

Harboøre d. 26.sept. 2014 Ved autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape Harboøre d. 26.sept. 2014 Ved autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape At få arbejdsliv, fritidsliv, familieliv og kristenliv til at hænge sammen - og stadig selv hænge sammen! Et psykologisk

Læs mere

Rektors tale ved Aalborg Universitets Årsfest 2016. Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden.

Rektors tale ved Aalborg Universitets Årsfest 2016. Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden. Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden. Kære gæster, kollegaer og ikke mindst studerende. Velkommen til årsfesten 2016 på Aalborg Universitet.

Læs mere