Ingeniørcensorformandskaberne. Årsrapport

Transkript

1 Ingeniørcensorformandskaberne Årsrapport

2 Indholdsfortegnelse Beretning fra censorformandskaberne for Ingeniøruddannelserne september 2015 september Første del... 3 Resume... 3 Uddannelsernes niveau... 3 Konklusion på spørgeundersøgelse vedrørende gruppeprøver og karakterskala... 3 Gruppeprøver... 3 Karaktergivning... 3 Afviklingen af prøver og eksaminer... 4 Anbefalinger/områder med særlig fokus Ny censorordning Digitalisering af eksaminer Censorkorpset sammensætning og allokering af censorer Årets arbejde i Censorformandskaberne Censorordningen til debat Digital eksamen Møder i formandskaberne og samarbejdet mellem uddannelsesinstitutionerne og censorformandskaberne... 7 Censormøder Grundlaget for eksamen Fagligt niveau Prøveformerne Informationen fra uddannelsesinstitutionerne Overensstemmelse med mål og øvrige krav fra bekendtgørelser og studieordninger Ensartet og retfærdig behandling Klager og ankesager... 8 Anden del Årets temaer RESUMÉ OG KONKLUSION Gruppeprøver Karaktergivning Evaluering af skabelonen Bilag Bilag 1 Notat til Censorudvalget Bilag 2 Undersøgelse om gruppeprøver og karakterskala INDHOLD Resumé og konklusion Baggrund Tema 1 - Gruppeprøver Tema 2- Karaktergivning Grunddata fra undersøgelsen Metode RESUMÉ OG KONKLUSION Gruppeprøver Karaktergivning BAGGRUND

3 Tema 1 - GRUPPEPRØVER Tiden til gruppeprøven Individuel bedømmelse til gruppeprøve Reglerne for gruppeprøve Tema 2 KARAKTERGIVNING Målbeskrivelse og karaktergivning Målbeskrivelse og læringsmål for uddannelsen Overordnet vurdering af karakterskalasystemet GRUNDDATA METODE

4 Beretning fra censorformandskaberne for Ingeniøruddannelserne september 2015 september 2016 Første del Resume Uddannelsernes niveau Det kan fortsat som i sidste årsrapport fra censorformandskaberne for ingeniøruddannelserne (fremadrettet benævnt censorformandskaberne ) konstateres, at uddannelsernes niveau vurderes som værende tilfredsstillende. Der har ikke i censortilbagemeldingerne eller i forbindelse med de afholdte censormøder været indikationer på, at uddannelsernes niveau skulle være utilfredsstillende. Der er tværtimod flere censorer, der bemærker, at uddannelsesinstitutionerne gør et stort arbejde for at sikre et højt og ensartet niveau. Konklusion på spørgeundersøgelse vedrørende gruppeprøver og karakterskala Ingeniøruddannelsernes landsdækkende censorkorps har i forbindelse med årsrapport undersøgt temaet om gruppeeksamener og karaktergivning. Dette tema blev også undersøgt til årsrapport Samlet er censorernes besvarelser til spørgeskemaundersøgelsen meget positive, og deres besvarelser er i store træk ens med resultatet af sidste års undersøgelse. Detaljer om undersøgelsen er vedlagt som bilag 2 til denne rapport. Der kan samlet konkluderes følgende ud fra undersøgelsen: Gruppeprøver Hovedparten af censorerne, som har været til en eller flere gruppeprøver finder, at den afsatte tid til gruppeeksamen i høj eller nogen grad er tilpasset antallet af studerende, og at den enkelte studerende bliver eksamineret på en måde der sikrer, at der foretages en individuel bedømmelse af de enkelte studerendes præstationer. Næsten alle censorer svarer samtidig, at de i høj eller nogen grad finder, at gruppeprøver og eksaminer i øvrigt afholdes i overensstemmelse med reglerne for gruppeprøver, som er fastsat i bekendtgørelser og studieordninger. Det kan samlet konkluderes, at gruppeprøver på de enkelte institutioner i de fleste tilfælde gennemføres i overensstemmelse med reglerne. Det ses også, at der er forskellige måder at afholde gruppeeksamener på. Eksamensbekendtgørelsen giver mulighed for, at institutionerne selv tilrettelægger gruppeprøver, der er tilpasset uddannelserne. I få tilfælde har censor fundet, at der ikke var tilstrækkelig tid afsat til at give en individuel eksamination. Der kan imidlertid ikke konstateres, at der er et generelt problem på institutionerne i forhold til at tilrettelægge tiden til gruppeprøverne. Karaktergivning Et flertal af censorer har i undersøgelsen svaret, at målbeskrivelserne for fagene/kurserne/emnerne er tilstrækkeligt præcise til at sikre en god karaktergivning. Et flertal af censorer finder tilsvarende, at der i høj eller nogen grad er overensstemmelse mellem læringsmålene i fagets/kursets/emnernes målbeskrivelse og læringsmålene til uddannelsen. 3

5 Det er ligesom de foregående år tydeligt, at institutionernes arbejde med at forbedre kvaliteten af kursusbeskrivelser herunder læringsmål fortsat har en positiv effekt. Det fremgår af nogle kommentarer, at institutionerne kan være bedre til at oplyse censorerne om læringsmål før eksamen. I Eksamensbekendtgørelsen er det beskrevet, hvordan en censor skal påse, at kravene til indholdet af uddannelsens prøver er i overensstemmelse med de mål og øvrige krav, som er fastsat for uddannelsen, herunder uddannelsesbekendtgørelse og i studieordning. Censorformandsskabet vil forsat følge op på, om der kommer flere meddelelser om manglende modtagelse af læringsmål. Censorformandsskabet i år også valgt at spørge censorerne om deres vurdering af, hvorvidt 7-trins skalaen som grundlag for karaktergivning har behov for en revision. Spørgsmålet er stillet i sammenhæng med censorernes vurdering af årets tema omkring karaktergivning. Et flertal af censorerne svarer, at der er behov for en revision af karakterskalaen. Deres begrundelse er blandt andet, at karakterskalaen har for store niveauforskelle mellem karakterer og at der ikke er plads til at give karakter for den ekstraordinære præstation. Censorformandsskabet har endelig spurgt censorerne om deres vurdering af 7-trins skalaen (Figur 8 i bilag 2 til denne rapport.). Censorernes besvarelser er mere delt i forhold til de foregående spørgsmål. Mere end 60 % af censorerne svarer, at de er i høj eller nogen grad enige om, at der er behov for en revision af 7-trins skalaen. Over 30 % finder, at der i mindre grad eller slet ikke er behov for en revision, mens 4 % af censorerne ikke ved, om der er behov for en revision af 7-trins skalaen. Der er uddybende kommentarer til ovenstående i bilag 2 samt på side 10 i denne rapport. Afviklingen af prøver og eksaminer Prøver og eksaminer afvikles efter censorformandskabernes viden tilfredsstillende for alle ingeniør- og diplomuddannelser, der er omfattet af censorformandskabernes ansvarsområde. Anbefalinger/områder med særlig fokus Censorformandskaberne for ingeniøruddannelserne anbefaler to områder, hvorpå der bør være særlig fokus i det kommende år: 1. Ny censorordning Kvalitetsudvalget udsendte i november 2014 en rapport Høje Mål, hvori der er nævnt flere muligheder for forbedringer af censorordningen. Dette medførte til, at Uddannelsesministeriet i maj 2015 nedsatte et Censorudvalg, der skal evaluere den nuværende censorordning og på baggrund heraf komme med forslag til en ny censorordning. Udvalgets arbejde skulle oprindeligt have været afsluttet omkring sommeren I skrivende stund ser det ud til, at der kommer en rapport fra udvalget i slutningen af Censorformandskaberne har blandet andet på Uddannelsesministeriet censormøder haft mulighed for at komme med input til censorudvalget og havde egentligt set frem til en løbende dialog med udvalget undervejs i processen. Det har dog ikke været tilfældet, hvorfor censorformandskaberne som flere andre interessenter har indsendt anbefalinger og kommentarer til censorudvalget. 4

6 Censorformandskabernes kommentarer er vedlagt denne rapport (bilag 1). Ud over at censorformandskaberne naturligvis, som det også fremgik af sidste års beretning, kan se mulige forbedringsområder indenfor censorområdet, har det skabt en vis undren i censorformandskredse at der for eksempel i Weekendavisen hen over sommeren 2016 har været negative indlæg fra ledende medarbejdere i Danmarks Akkrediteringsinstitution og Kvalitetsudvalget om censorordningen. Censorformandskaberne er ikke uenige om et behov for moderniseringer af censorsystemet, men finder dog debatten i Weekendavisen unuanceret og baseret på holdninger snarere end fakta. Den manglende procesdialog med censorudvalget kan også ses i antallet af forskellige indlæg til censorudvalget på udvalgets hjemmeside Evalueringsinstitut. Ingeniørcensorformandskaberne ser frem til aktivt at blive involveret i den proces om en ny censorordning, der forventeligt må blive resultatet af censorudvalgtes arbejde. 2. Digitalisering af eksaminer Implementeringen af elektronisk aflevering, bedømmelse og censurering af rapporter og skriftlige opgaver er godt i gang på alle institutioner. Der er ikke besluttet et fælles system for alle uddannelser i Danmark, så censorerne kan opleve forskellige systemer på de forskellige institutioner. Alt i alt er der fremskridt i forhold til sidste år, men det er dog stadigt besynderligt, at skulle anvende forskellige IT systemer på forskellige institutioner. 1. Censorkorpset sammensætning og allokering af censorer Censorformandskaberne for ingeniørområdet har generelt et godt og konstruktivt samarbejde med institutionerne omkring allokering af censorer til eksamener. Censorformandskaberne for ingeniørområdet samarbejder med følgende udbydere af ingeniøruddannelser: DTU, Danmarks Tekniske Universitet SDU, Syddansk Universitet AU, Aarhus Universitet VIA-University College i Horsens AAU, Aalborg Universitet En del af de ovennævnte institutioner udbyder ingeniøruddannelser i flere byer i Danmark, og censorformandskaberne har naturligvis både censoropgaver og dialog med disse afdelinger af institutionerne. Der er i alt pr. 30 september beskikkede censorer inden for alle 7 retningsområder, som Ingeniørcensorformandskaberne dækker. Institutionerne allokerer selv ved hjælp af eksterne censorer til eksamenerne. Censorformandskaberne kan selv ved anvendelse af CensorNet følge med i institutionernes allokering af censorer til eksamenerne, og kan derigennem sikre mod anvendelsen af f.eks. gensidig censur. Det skal bemærkes, at allokering af censorer ikke foregår efter et automatisk IT-baseret allokeringssystem, som på visse andre uddannelser. Det skyldes primært, at en stor del af censorerne deltager i 5

7 projekteksamener, som kræver specielle kompetencer. Når en institution skal allokere en censor, foregår det ved, at der søges på emneord/speciel kompetence. Hver censor skal ved beskikkelse markere op til 7 udvalgte kompetencer inden for sit fagområde. Der er flere hundrede valgmuligheder af emneord, så der er altid mulighed for at finde den bedst egnede censor til de meget varierede specialer og projekter, der gennemføres inden for ingeniørområdet. 2. Årets arbejde i Censorformandskaberne 2.1. Censorordningen til debat Udvalget for Kvalitet og Relevans i de videregående uddannelser udsendte som ovenfor nævnt i november 2014 en meget omfattende rapport Høje Mål om kvaliteten i de videregående uddannelser. Rapporten var bl.a. set med censorøjne interessant læsning, idet der blev skrevet en del om censorernes rolle og stillet konkrete forslag til ændringer af censorinstitutionen som helhed. Rapportens indhold har været til debat på de 4 møder med censorerne, som censorformandskaberne har afholdt i løbet af foråret Som omtalt i forrige afsnit har censorformandskaberne bl.a. på baggrund af disse møder indsendt et indlæg til censorudvalget, som kan læses i sin helhed i bilag 1 til denne rapport Digital eksamen I henhold til regeringens digitaliseringsstrategi skulle de skriftlige stedprøver gøres digitale inden udgangen af Det har dog ikke været muligt for uddannelsesinstitutionerne at overholde denne frist, men nu er processen godt i gang. Alle de institutioner, som er omfattet af Ingeniørcensorformandskabernes virke har indført eller er i gang med at indføre digital eksamen. Institutionerne er dog ikke blevet enige om anvendelse af et fælles system i hele landet, hvorfor censorerne kan opleve systemforskelle. Systemerne er, som censorformandskaberne opfatter det, indrettet til, at al kommunikation og evaluering skal foregå papirløst. Bedømmerne skal læse eksamensbesvarelserne "på skærmen", og systemerne indeholder faciliteter, så bedømmerne kan kommentere "på skærmen". Karakterer indberettes også elektronisk. Censorformandskabet har på baggrund af de udfordringer, der har været med at forstå, hvad meningen er med digital eksamen, samt hvordan metoden skal anvendes i praksis, haft temaet digital eksamen på dagsordenen på alle censormøder i foråret Institutionerne fortalte hver især, hvordan de har grebet opgaven an, og hvilken nytte censor kan få af systemet på sigt. Samlet set går det den rigtige vej med digitalisering af eksamen, omend det kræver nye arbejdsrutiner for både institutioner og censorer. 6

8 2.3. Møder i formandskaberne og samarbejdet mellem uddannelsesinstitutionerne og censorformandskaberne Censorformandskabernes samarbejde med institutionerne fungerer godt, og censorformændene er bl.a. når der afholdes censorformandsmøder i dialog med ledelsesrepræsentanter for institutionerne med henblik på at drøfte nye tiltag og udveksle erfaringer. Der har været afholdt to møder mellem formændene for de syv retninger i censorkorpset (Design, Elektro, Bygning, Grundfag, Eksport, Kemi og Maskin) i perioden, som er omfattet af årsrapporten. Formandsmøderne medvirker til en god og aktiv koordinering mellem de forskellige fagområder. Temaerne på disse møder er eksempelvis: Kvalitet af kursusbeskrivelser Præsentation af studierne på den institution, hvor møder afholdes Orientering om ankesager Orientering om nye/ændrede studieordninger Efterbeskikkelser og ad hoc beskikkelser Gennemgang af høringssvar vedr. bekendtgørelser, der vedrører censorernes arbejde Gruppeprøver udfordringer og begrænsninger Formanden for maskinretningen har rollen som fælles koordinerende censorformand (talsmand) for de øvrige retninger og for censorkorpset som helhed. Opgaven indebærer initiativ til høringssvar, forslag til agenda for fælles formandsmøder og andre tværkoordinerende temaer. Censorformandskaberne har indgivet to høringssvar i det forløbne år: 1. Høring vedrørende ny bekendtgørelse om eksamen og censur ved universitetsuddannelser 2. Høring vedrørende ny bekendtgørelse om prøver ved erhvervsrettede videregående uddannelser Der var ikke de store, men dog væsentlige ændringer i de 2 eksamensbekendtgørelser, og censorformandskaberne gentog som i tidligere høringssvar vedrørende de to eksamensbekendtgørelser, at: Det skal bemærkes, at censorformandskaberne for Ingeniøruddannelserne fortsat kunne ønske sig, at der kun var en Eksamensbekendtgørelse for alle de videregående uddannelser, dvs. at Eksamensbekendtgørelsen for Universitetsuddannelser blev lagt sammen med bekendtgørelsen for prøver i Erhvervsrettede videregående uddannelser. Hermed kunne unødigt administrativt arbejde undgås og unødvendige forhold i begge eksamensbekendtgørelser optimeres, f.eks. reglerne om gentagen censur og censors kvalifikationer. Det er censorformandskabernes håb, at de bedste elementer, herunder også kvalitetssikringsmæssige elementer fra hver af de 2 eksamensbekendtgørelser danner grundlag for en ny fælles optimeret eksamensbekendtgørelse, der omfatter professionsbachelor- bachelor og kandidatuddannelser, når/hvis censorordningen skal revideres. Censormøder Ingeniøruddannelsernes censorkorps afholdt i foråret 2016 afholde fire censormøder fordelt på fire institutioner for alle beskikkede censorer i korpset. 7

9 Møderne var oprindeligt planlagt til at blive gennemført i oktober og november 2015, men blev udsat for at censorformandskaberne havde mulighed for at få et bedre indblik i censorudvalgets arbejde og dermed også kunne være bedre klædt på til en dialog med censorerne. Møderne forløb rigtig godt med en god og konstruktiv debat om censorordningen. De fleste censorer og institutioner, der deltog i møderne anerkendte censorformandskabernes kommentarer og forslag til justeringer af en kommende censorordning, omend nogle institutioner også kunne ønskes business as usual, måske dog med større fleksibilitet i forbindelse med, hvor mange ECTS point, der skal gennemføres med ekstern censur. 3. Grundlaget for eksamen 3.1 Fagligt niveau Det er censorformandskabernes samlede vurdering på baggrund af eksamenstilbagemeldingerne fra censorerne, at det faglige niveau er tilfredsstillende inden for de uddannelser, som censorformandskaberne omfatter. Der henvises til faktaarket punkt Prøveformerne Det er på baggrund af censorformandskabernes erfaringer censorformandskabernes samlede vurdering, at prøverne er relevante og dækker fagets/emnets væsentligste læringsmål. Der er ikke iagttaget en sammenhæng mellem prøveformer og omfanget af snyd, der er blevet opdaget af censorerne. Det skal i den forbindelse bemærkes, at omfanget er snyd er forholdsvis lille inden for ingeniørområdet og censorformandskaberne ikke er bekendt med problemer med dette. 3.3 Informationen fra uddannelsesinstitutionerne Det er censorformandskabernes samlede vurdering, at mange censorer har fået de nødvendige informationer fra uddannelsesinstitutionerne inden prøverne. I forbindelse med resultaterne af årets tema, kan det dog konstateres, at en del censorer mangler information om målbeskrivelserne. Dette forhold skal institutionerne rette op på til de kommende eksamensterminer. Censorformandskaberne minder ca. hvert halve år institutionerne om deres pligt til at give censorerne det nødvendige materiale forud for en eksamination. 3.4 Overensstemmelse med mål og øvrige krav fra bekendtgørelser og studieordninger Det er censorformandskabernes samlede vurdering, at eksamenerne har været afholdt i overensstemmelse med mål og øvrige krav, der er fastsat i bekendtgørelser og studieordninger. 3.5 Ensartet og retfærdig behandling Censorformandskaberne har ikke generelle informationer om problemer med at de studerende har fået en ensartet, pålidelig og retfærdig behandling. 4. Klager og ankesager Der er som sædvanligt i forhold til både antallet af afholdte eksamener (5812 eksamener med studerende) samt i forhold til antallet af eksamensklager et meget lavt niveau af ankesager. 8

10 Censorformandskaberne ser fortsat dette forhold som meget positivt og vurderer, at både undervisere og censorer gør et stort arbejde ud af ikke blot at afgive en bedømmelse, men også at begrunde bedømmelsen på en fyldestgørende måde. Der har i alt været 4 ankesager inden for alle 7 retningsområder. Inden for Maskinområdet har der været 3 ankesager, hvoraf 1 af sagerne er imødekommet: 1. En ankesag på Maskinretningen, hvor forløbet omkring eksamensplanlægningen (tidsfrister til forberedelse mm) havde været kaotisk, eksaminator mødte f.eks. ikke op til den først planlagte eksamen. Idet forløbet omkring eksamen skønnedes at have indflydelse på den studerendes indsats besluttede ankenævnet, at den studerende skulle tilbydes en omprøve ankesager på Maskinretningen, der begge vedrørte gruppeprøver. I begge tilfælde var der differentieret i karakteren mellem gruppemedlemmer. I begge sager ankede en studerende sin bedømmelse og stillede sig uforstående overfor, at vedkommende fik en anden bedømmelse end gruppemedlemmerne. Begge ankesager blev afvist, idet der på baggrund af eksaminatorernes og censorernes dokumentation var tilstrækkeligt grundlag til at fastholde en differentiering. I begge tilfælde argumenterede den studerende for, at vedkommende havde lavet mindst lige så meget eller mere af det skriftlige arbejde, der var eksaminationsgrundlaget. Idet det skriftlige arbejde alene var et eksaminationsgrundlag samt de studerendes bidrag ikke var kvalitetsmæssig forskelligt fra andre gruppemedlemmer fandt ankenævnene ikke grundlag for at imødekomme ankerne. 3. En ankesag på Elektro, IT og Energiretningen omhandlende såvel eksamenspræstationen som selve eksamensforløbet. Et enigt ankenævn afviste anken. 9

11 Anden del 5. Årets temaer RESUMÉ OG KONKLUSION Ingeniøruddannelsernes landsdækkende censorkorps har i forbindelse med årsrapport undersøgt temaet om gruppeeksamener og karaktergivning. Dette tema blev også undersøgt til årsrapport Samlet er censorernes besvarelser til spørgeskemaundersøgelsen meget positive, og deres besvarelser er i store træk ens med resultatet af sidste års undersøgelse. Over halvdelen af de beskikkede censorer i censorkorpset har svaret på en spørgeskemaundersøgelse om gruppeprøver og karaktergivning herunder læringsmål. Se resultaterne fra undersøgelsen nedenfor. Der kan samlet konkluderes følgende ud fra undersøgelsen: Gruppeprøver Hovedparten af censorerne, som har været til en eller flere gruppeprøver finder, at den afsatte tid til gruppeeksamen i høj eller nogen grad er tilpasset antallet af studerende, og at den enkelte studerende bliver eksamineret på en måde der sikrer, at der foretages en individuel bedømmelse af de enkelte studerendes præstationer. Næsten alle censorer svarer samtidig, at de i høj eller nogen grad finder, at gruppeprøver og eksaminer i øvrigt afholdes i overensstemmelse med reglerne for gruppeprøver, som er fastsat i bekendtgørelser og studieordninger. Det kan samlet konkluderes, at gruppeprøver på de enkelte institutioner i de fleste tilfælde gennemføres i overensstemmelse med reglerne. Det ses også, at der er forskellige måder at afholde gruppeeksamener på. Eksamensbekendtgørelsen giver mulighed for, at institutionerne selv tilrettelægger gruppeprøver, der er tilpasset uddannelserne. I få tilfælde har censor fundet, at der ikke var tilstrækkelig tid afsat til at give en individuel eksamination. Der kan imidlertid ikke konstateres, at der er et generelt problem på institutionerne i forhold til at tilrettelægge tiden til gruppeprøverne. Karaktergivning Et flertal af censorer har i undersøgelsen svaret, at målbeskrivelserne for fagene/kurserne/emnerne er tilstrækkeligt præcise til at sikre en god karaktergivning. Et flertal af censorer finder tilsvarende, at der i høj eller nogen grad er overensstemmelse mellem læringsmålene i fagets/kursets/emnernes målbeskrivelse og læringsmålene til uddannelsen. Det er ligesom de foregående år tydeligt, at institutionernes arbejde med at forbedre kvaliteten af kursusbeskrivelser herunder læringsmål fortsat har en positiv effekt. Det fremgår af nogle kommentarer, at institutionerne kan være bedre til at oplyse censorerne om læringsmål før eksamen. I Eksamensbekendtgørelsen er det beskrevet, hvordan en censor skal påse, at kravene til indholdet af uddannelsens prøver er i overensstemmelse med de mål og øvrige krav, som er fastsat for uddannelsen, herunder uddannelsesbekendtgørelse og i studieordning. Censorformandsskabet vil forsat følge op på, om der kommer flere meddelelser om manglende modtagelse af læringsmål. Censorformandsskabet i år også valgt at spørge censorerne om deres vurdering af, hvorvidt 7-trins skalaen som grundlag for karaktergivning har behov for en revision. Spørgsmålet er stillet i 10

12 sammenhæng med censorernes vurdering af årets tema omkring karaktergivning. Et flertal af censorerne svarer, at der er behov for en revision af karakterskalaen. Deres begrundelse er blandt andet, at karakterskalaen har for store niveauforskelle mellem karakterer og at der ikke er plads til at give karakter for den ekstraordinære præstation. Censorformandsskabet har endelig spurgt censorerne om deres vurdering af 7-trins skalaen (Figur 8 i bilag 2.). Censorernes besvarelser er mere delt i forhold til de foregående spørgsmål. Mere end 60 % af censorerne svarer, at de er i høj eller nogen grad enige om, at der er behov for en revision af 7- trins skalaen. Over 30 % finder, at der i mindre grad eller slet ikke er behov for en revision, mens 4 % af censorerne ikke ved, om der er behov for en revision af 7-trins skalaen. Figur 8 i bilag 2: Er der behov for en revision af 7trins skalaen? Gruppen af censorer som i mindre grad eller slet ikke finder behov for en revision svarer i deres kommentarer, at de primært finder 7-trins skalaen relevant, da den gør det lettere at sammenligne med udenlandske karakterskalaer. Samme gruppe censorer forklarer også, at de har vænnet sig til 7- trins skalaen og en eventuel revision bør ske i forhold til en international harmonisering. Den større gruppe som finder behov for revision af 7-trins skalaen, forklarer i deres kommentarer, at 7-trins-skalaen skaber grundlag for mindre nuanceret karaktergivning, da de blandt andet finder det svært at differentiere mellem forskellige eksamenspræstationer. En del censorer skriver konkret, at skalaen mangler en karakter der svarer til det gamle 13-tal for den ekstraordinære præstation. Der peges også på, at der er for langt mellem nogle karaktertrin såsom mellem karakteren 4 til karakteren 7, samt fra karakteren 7 til karakteren 10, og endelig at der mangler en mere præcis middelkarakter, idet karakteren 7 betragtes for bred. 11

13 6. Evaluering af skabelonen Der er oplysninger, som det fremgår af faktaarket, som det ville være mere naturligt at hente direkte fra institutionerne. Samtidig er overblikket meget simplificeret, da der ikke er plads til mange nuancer. På den anden side er faktaarket et godt skridt på vejen til forenkling af dataindsamlingen i forbindelse med udarbejdelse af årsrapporten. Dog synes alle oplysninger ikke lige relevante, idet f.eks. statistik over antal aftagercensorer mm alt andet lige vil være det samme tal for de næste 4 år beskikkelsesperioden, På vegne af de samlede Ingeniørcensorformandskaber Michael Vaag 7. Bilag 3 bilag er vedhæftet til rapporten: 1. Notat vedrørende ny censorordning til censorudvalget - nedenfor 2. Analyse vedrørende gruppeprøver og karakterskala - nedenfor 3. Faktaark (Excel fil) som særskilt fil 12

14 Bilag 1 Notat til Censorudvalget Notat til Censorudvalget fra Ingeniøruddannelsernes censorformandskab Ingeniøruddannelsernes censorformandskab, som repræsenterer mere end 2700 censorer, heraf mere end 1900 aftagercensor, takker for at få lejlighed til at fremsætte sine synspunkter i forbindelse med processen omkring analyse af censorordningen. Til de opgaver Censorudvalget i sit kommissorium er pålagt at afdække, bemærker Ingeniøruddannelsernes censorformandskab følgende: Hvad angår censorsystemets bidrag til kvalitetssikring og udvikling af prøve* og eksamenssystemet, herunder institutionens vurdering heraf, er det censorformandskabets vurdering, at den nuværende ordning generelt fungerer tilfredsstillende. Såvel censorernes løbende indberetninger som den årlige sammenfatning heraf i form af censorårsrapporten danner et solidt og brugbart grundlag for såvel uddannelsesinstitutionernes som ministeriets videre arbejde. Fremvæksten af evaluerings* og akkrediteringsorganer har givet nye muligheder for censorernes indflydelse på kvalitetssikringen af uddannelserne, idet de fleste institutioner, der uddanner ingeniører i dag har beskrevet samarbejdet med ingeniørcensorformandskabet i deres akkrediteringer. Formandskabet noterer sig fortsat med tilfredshed, at dets rolle inden for kvalitetssikringen klart og direkte fremgår af Bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser. Set i lyset af de senere års akkrediteringer af institutionerne forekommer det endnu mere mærkværdigt, at kvalitetssikringsrollen ikke er beskrevet i Bekendtgørelse om eksamen og censur ved universitetsuddannelser. Formandskabet medvirker fortsat gerne til at styrke kvalitetssikringen. Rekruttering til censorsystemet, herunder også på tværs af niveauer i det videregående uddannelsessystem anser censorformandskabet for at være hensigtsmæssigt. Især censorkorpsets globale opbygning i Danmark, hvor den enkelte censor, alt efter faglige kompetencer, kan anvendes inden for samtlige ingeniøruddannelser, bidrager hertil. Det gælder såvel på kandidat* som bacheloruddannelserne. Omfanget af ekstern censur kan efter formandskabets opfattelse vurderes mere fleksibelt, hvis det måtte ønskes af økonomiske årsager. Eksempelvis kunne ekstern censur undværes ved skriftlige eksaminer i fx grundfag. Modsat vil censorformandskabet advare mod en reduktion ved bachelor*, semester* og afgangsprojekter. Hvad angår aftagercensur på ingeniøruddannelserne konstaterer formandskabet med tilfredshed at omfanget er betydeligt, al den stund at størsteparten, mere end 70 pct. af censorerne, er aftagercensorer. Aftagercensorernes konkrete viden og erfaring med aftagernes situation og behov i bred forstand medvirker til en styrkelse af censorordningens sikring af uddannelsernes kvalitet og relevans. Censorsystemets rolle i forhold til de studerendes retssikkerhed ved aflæggelse af prøver og eksaminer anser formandskabet som både et generelt gode og en pædagogisk gevinst. Eksaminator og censors drøftelser af eksaminandens indsats danner især når 13

15 aftagercensorer medvirker et velfungerende grundlag for en operativ tilbagemelding til eksaminanden og en tilhørende fair bedømmelse. Det meget lave antal klager og anker inden for ingeniøruddannelserne synes at underbygge dette synspunkt. For så vidt uddannelsernes fagstruktur og læringsmål er ensartede, finder formandskabet det en fordel med landsdækkende censorkorps. Dermed ser formandskabet ingen reelle ulemper derved. Censorformandskabet vil i den forbindelse pege på, at det i meget små censorkorps ikke kan undgås, at man kan få tanker om inhabilitet og gensidig censur mm. Det kunne her være relevant at se på mulighederne for at samle sådanne censorkorps i større administrative enheder. Det ville også muliggøre erfaringsudveksling på tværs om mere generelle censorspørgsmål. Udenlandske censorordninger og erfaringer med kvalitetssikring af prøver og eksaminer, herunder erfaringer med forskellige alternativer til censur, anser formandskabet at være af sekundær betydning. Mere interessant er, om udenlandske erfaringer med uddannelsernes struktur, faglige indhold og pædagogik kan inspirere til eventuel ønskelig nytænkning. I så fald må kvalitetssikringen af prøver og eksaminer, herunder andre former for censur, afpasses efter de eventuelle ændringer der måtte blive resultatet. Censorformandskabets generelt positive holdning til den eksisterende censorordning skal som ovenfor antydningsvist anført ikke tages som udtryk for en afvisning af, at ordningen kan forbedres. På ingeniøruddannelsernes område ses dog intet aktuelt behov derfor. Af mere generel karakter kunne det dog ønskes, at der skete en fuldstændig harmonisering evt. sammenlægning af de to eksamensbekendtgørelser: Bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser og Bekendtgørelse om eksamen og censur ved universitetsuddannelser. Det skal dog ikke forstås sådan, at den ene bekendtgørelse blot skal afvikles, idet der er gode og mindre gode elementer i begge bekendtgørelser og det er elementer, der samlet set kan medvirke til en endnu bedre kvalitetssikring. Censorformandskabet skal ikke undlade at stille sig uforstående over for effekten og virkningerne af Kvalitetsudvalgets forslag om at indføre en periodisk kvalitetssikring og en ny form for ekstern censur til erstatning af nuværende ordning. Reelt vil en sådan ny form for ekstern censur udføre den samme art af opgaver som i dag, især hvis uddannelsesinstitutionerne skulle vælge at gennemføre en frivillig censur i stil med hvad kendes. Men også fordi censors opgave også er, at påse overensstemmelse mellem det der eksamineres i og fagets målbeskrivelse, altså sikre relevans. I nogle tilfælde har det resulteret i kritik af faglige forringelser. At der ikke skal fokuseres på eksamen vil være et tab, idet interaktionen mellem eksaminator, censor og studerende udgør et ikke ubetydeligt læringselement, som gør det muligt at eksaminationen bliver en integreret del af et undervisningsforløbet. Tilmed betvivler formandskabet, at forslaget vil modvirke tilskyndelsen til at sænke det faglige niveau med henblik på at sikre en høj STÅ*produktion, som i dag er indlejret i taxametersystemet. Dertil forekommer det al for sporadisk. 14

16 At en konsolidering i form af færre censorkorps med færre medlemmer end i dag kan løfte opgaven forekommer formandskabet tvivlsomt, hvis det nødvendige antal relevante kompetencepersoner skal involveres. Det reelle formål med nye eksterne censorvurderinger ses snarere at være et led i en ekspansion af det allerede gældende akkrediteringsinstitut. Ligeledes betvivler formandskabet realiteterne i at forpligte institutionerne til at sikre de studerendes retssikkerhed i forbindelse med eksaminerne. En sådan ordning vil medføre ansættelse af yderligere personale, hvis aflønning i forbindelse med klage* og ankebehandling utvivlsomt vil overstige udgifterne til løsning af samme opgave i nuværende regi. Slutteligt tillader formandskabet sig stærkt at betvivle størrelsesordenen af de skønnede udgifter til ekstern censur og helhedscensur. En lurende mistanke om enten ønsketænkning eller ufuldstændigt grundlag for estimatet forekommer nærliggende, så meget desto mere som at de foreslåede udgifter, set i lyset af herskende organisationstankegang, må anses for at være irreversible. Censorformandskaberne for Ingeniøruddannelserne medvirker som beskrevet i tidligere notater gerne aktivt til en forbedring, forenkling og fornyelse af censorinstitutionen. På vegne af censorformandskaberne for Ingeniøruddannelserne Michael Vaag Censorformand for Maskinområdet og talsmand for censorformandskaberne for Ingeniøruddannelserne 15

17 Bilag 2 Undersøgelse om gruppeprøver og karakterskala Gruppeprøver og karaktergivning Årets tema til Årsberetning 2016 for Ingeniøruddannelsernes Censorkorps INDHOLD Resumé og konklusion Baggrund Tema 1 - Gruppeprøver Tema 2- Karaktergivning Grunddata fra undersøgelsen Metode RESUMÉ OG KONKLUSION Omkring halvdelen af de 2833 beskikkede censorer i Ingeniøruddannelsernes Censorkorps har svaret på spørgeskemaundersøgelsen om årets tema som omhandler gruppeprøver og karaktergivning herunder læringsmål. Årets tema er det samme der er stillet censorerne i 2014 og Samlet fordeler censorernes besvarelser sig på stort set samme måde som de foregående år, dog med en lille positiv stigning i deres besvarelse til spørgsmålene om gruppeprøver. Den lille positive stigning kan skyldes en metodemæssig ændring i spørgeskemaet, idet censorerne i år i højere grad har kunne graduere deres besvarelser ud fra flere svarmuligheder til hvert spørgsmål. Undersøgelsen viser, at censorerne har en næsten uændret oplevelse af gruppeprøver og karaktergivning herunder læringsmål. Spørgeskemaundersøgelsen viser følgende: Gruppeprøver Hovedparten af censorerne, som har været til en eller flere gruppeprøver finder, at den afsatte tid til gruppeeksamen i høj eller nogen grad er tilpasset antallet af studerende, og at den enkelte studerende bliver eksamineret på en måde der sikrer, at der foretages en individuel bedømmelse af de enkelte studerendes præstationer. Næsten alle censorer svarer samtidig, at de i høj eller nogen grad finder, at gruppeprøver og eksaminer i øvrigt afholdes i overensstemmelse med reglerne for gruppeprøver, som er fastsat i bekendtgørelser og studieordninger. Det kan samlet konkluderes, at gruppeprøver på de enkelte institutioner i de fleste tilfælde gennemføres i overensstemmelse med reglerne. Det ses også, at der er forskellige måder at afholde 16

18 gruppeeksamener på. Eksamensbekendtgørelsen giver mulighed for, at institutionerne selv tilrettelægger gruppeprøver, der er tilpasset uddannelserne. I få tilfælde har censor fundet, at der ikke var tilstrækkelig tid afsat til at give en individuel eksamination. Der kan imidlertid ikke konstateres, at der er et generelt problem på institutionerne i forhold til at tilrettelægge tiden til gruppeprøverne. Karaktergivning Et flertal af censorer har i undersøgelsen svaret, at målbeskrivelserne for fagene/kurserne/emnerne er tilstrækkeligt præcise til at sikre en god karaktergivning. Et flertal af censorer finder tilsvarende, at der i høj eller nogen grad er overensstemmelse mellem læringsmålene i fagets/kursets/emnernes målbeskrivelse og læringsmålene til uddannelsen. Det er ligesom de foregående år tydeligt, at institutionernes arbejde med at forbedre kvaliteten af kursusbeskrivelser herunder læringsmål fortsat har en positiv effekt. Det fremgår af nogle kommentarer, at institutionerne kan være bedre til at oplyse censorerne om læringsmål før eksamen. I Eksamensbekendtgørelsen er det beskrevet, hvordan en censor skal påse, at kravene til indholdet af uddannelsens prøver er i overensstemmelse med de mål og øvrige krav, som er fastsat for uddannelsen, herunder uddannelsesbekendtgørelse og i studieordning. Censorformandsskabet vil forsat følge op på, om der kommer flere meddelelser om manglende modtagelse af læringsmål. Endelig har censorformandsskabet i år valgt at spørge censorerne om deres vurdering af, hvorvidt 7- trins skalaen som grundlag for karaktergivning har behov for en revision. Spørgsmålet er stillet i sammenhæng med censorernes vurdering af årets tema omkring karaktergivning. Et flertal af censorerne svarer, at der er behov for en revision af karakterskalaen. Deres begrundelse er blandt andet, at karakterskalaen har for store niveauforskelle mellem karakterer og at der ikke er plads til at give karakter for den ekstraordinære præstation. 17

19 BAGGRUND Ligesom de foregående to år har Styrelsen for Videregående Uddannelser bedt censorkorpsene om at stille de beskikkede censorer spørgsmål omkring gruppeprøver og karaktergivning herunder læringsmål. Alle beskikkede censorer i Ingeniøruddannelsernes censorkorps har været inviteret til at svare på spørgsmål om årets tema via et spørgeskema udarbejdet af censorsekretariatet. I alt har 2833 censorer modtaget spørgeskemaet. Af disse har 43 % eller ca censorer besvaret spørgsmålene. Alle hovedtræk og pointer fra undersøgelsen er fremlagt i nærværende rapport som er en del af Årsberetningen Tema 1 - GRUPPEPRØVER Over halvdelen af censorerne svarer, at de har deltaget i en eller flere gruppeprøver (se Figur 4). Figur 1: Antal censorer der har deltaget i gruppeprøver Censorerne har angivet, hvilken institutioner de har eksamineret ved en gruppeprøve. Figur 5 viser fordelingen af gruppeprøver på institutioner som er tilknyttet Ingeniøruddannelsernes Censorkorps. 18

20 Figur 2: Gruppeprøver fordelt på institutioner Det fremgår af fordelingen, at flest censorer har deltaget i gruppeprøver på Danmarks Tekniske Universitet og Aalborg Universitet. De to institutioner udgør desuden de største aftagere af censorer fra Ingeniøruddannelsernes censorkorps. Fordelingen viser samtidig, at nogle institutioner ikke har inviteret censorer til gruppeprøver. Det drejer sig i særlig grad om erhvervsakademierne der udbyder diplomuddannelser inden for fagområdet IT og teknik og som er relateret til Ingeniøruddannelsernes Censorkorps men også andre censorkorps. Tiden til gruppeprøven Hovedparten af de deltagende censorer svarer, at tiden var i høj eller nogen grad tilpasset antallet af studerende til gruppeprøverne (Figur 6). Figur 3: Var den tid, der var afsat til gruppeprøve(r) tilpasset antallet af studerende, der deltog i prøven? 19

21 Kun en lille gruppe censorer svarer, at tiden var i mindre grad eller slet ikke tilpasset antallet af studerende. Censorerne har uddybet deres svar. De fleste censorer forklarer, at de har fundet den afsatte tid for passende. Det er desuden generelt fundet, at institutionerne sætter klare regler for afholdelse af gruppeprøver som understøtter tidsforbruget. Nogle få censorer skriver, at de har oplevet den afsatte tid for kort til at kunne eksaminere de enkelte studerende individuelt. Censorformandsskabet er fortsat opmærksom på tilbagemeldingerne omkring den afsatte tid til gruppeeksamener, men det er generelt ikke fundet, at der er et problem på institutionerne om at tilrettelægge gruppeeksamener, således de tilgodeser antallet af studerende. Individuel bedømmelse til gruppeprøve Hovedparten af censorerne svarer tilsvarende, at hver studerende bliver i høj eller nogen grad eksamineret på en måde, der sikrer en individuel bedømmelse af hver enkelt præstation til gruppeprøven (Figur 7). Figur 4: Blev den enkelte studerende eksamineret på en måde, således det var sikret, at der blev foretaget en individuel bedømmelse af den studerendes præstation? Den store positive gruppe fremhæver blandt andet i deres kommentarer, at gruppeprøveformen giver tilstrækkelig med plads til individuel bedømmelse, da der er afsat tid til at stille individuelle spørgsmål for at afklare niveau. Derudover finder de det ikke svært at aflæse forskelle i de studerendes præstation i forhold til de individuelle bidrag i det skriftlige arbejde. Den lille gruppe som i mindre grad finder, at den enkelte studerende bliver eksamineret på en måde, der sikrede en individuel bedømmelse af hver enkelt præstation til gruppeprøven, fremhæver i deres kommentarer, at tiden til den enkelte bedømmelse er for kort, jf. tiden til gruppeprøven. Det fremhæves også, at nogle skriftlige gruppeafleveringer ikke har angivet individuelle bidrag, hvorfor det vanskeliggøres, at der ikke kan differentieres mellem de studerendes præstationer. Igen gives der meget få eksempler på problemer med individuel bedømmelse. Reglerne for gruppeprøve Næsten alle censorer svarer (Figur 5), at gruppeprøverne i høj eller nogen grad bliver afholdt i overensstemmelse med reglerne for gruppeprøver, som de er fastsat i bekendtgørelser og studieordninger. Det fremhæves blandt andet, at de har mulighed for at undersøge overensstemmelsen, da institutionerne giver dem informationer om reglerne før eksamen. 20

22 Figur 5: Blev gruppeprøver og eksaminer i øvrigt afholdt i overensstemmelse med reglerne for gruppeprøver, som de er fastsat i bekendtgørelser og studieordning? En gruppe censorer der udgør 10 % af besvarelserne har svaret, at de ikke ved, om prøverne er afholdt i overensstemmelse med reglerne for gruppeprøver, som de er fastsat i bekendtgørelser og studieordninger. I deres kommentarer fremgår det, at de har svært ved at svare på spørgsmålet, da de ikke kender de præcise formuleringer i bekendtgørelser eller studieordninger. Det fremgår også i andre kommentarer, at institutionerne ikke altid præsenterer dem for bekendtgørelser og studieordninger før eksamen. Censorformandsskabet holder løbene opsyn med, om institutionerne overholder deres pligt til at forsyne censorerne med materiale, der er nødvendigt for, at censorerne kan varetage censuropgaverne, jf. eksamensbekendtgørelse 55 stk. 2. Censorformandsskabet arbejder derudover også med at oplyse censorerne om deres eget ansvar for at sætte sig ind i bekendtgørelser og studieordninger før varetagelsen af en censuropgave. Tema 2 KARAKTERGIVNING Målbeskrivelse og karaktergivning Det andet tema er karaktergivning herunder læringsmål, hvor censorerne har svaret på deres generelle erfaring med uddeling af eksamenskarakter. Som det første bliver censorerne spurgt, om målbeskrivelser for fagene/kurser/emnerne er præcise nok til at sikre en god karaktergivning. Hovedparten svarer, at målbeskrivelserne er i høj eller nogen grad præcise nok (Figur 6). En mindre gruppe finder, at målbeskrivelserne er i mindre grad præcise, mens en tilsvarende lille gruppe svarer, at de ikke ved det. Figur 6: Var målbeskrivelserne for fagene/kurserne/emnerne tilstrækkelige præcise til at sikre en god karaktergivning? Den store positive gruppe forklarer i deres kommentarer, at målbeskrivelserne opleves generelt som tilstrækkelig præcise til at danne grundlag for en god karaktergivning. Censorerne skriver også, at 21

23 der udover målbeskrivelserne er andre forhold som bidrager til god karaktergivning såsom mulighed for forberedelse før eksamen og den løbende dialog med eksaminator. Den lille gruppe som i mindre grad finder målbeskrivelserne præcise nok til at sikre en god karaktergivning forklarer, at det især skyldes anvendelsen af karakterskalaen der gør det svært at give karakter i forhold til målbeskrivelsen. Det fremhæves også, at målbeskrivelserne er til nogle eksamener mindre detaljerede og derfor svære at give en præcis karakter ud fra. Målbeskrivelse og læringsmål for uddannelsen Et overvejende flertal svarer, at der i høj eller nogen grad er overensstemmelse mellem læringsmålene for fagets/kursets/emnernes målbeskrivelse og læringsmålene for uddannelsen (Figur 7). Et mindretal på 18 % af censorerne svarer, at de ikke ved om der er overensstemmelse. Figur 7: Var der overensstemmelse mellem læringsmålene i fagets/kursets/emnernes målbeskrivelse og læringsmålene for uddannelsen? Det overvejende positive flertal forklarer i deres kommentarer, at de ikke har deltaget i censoropgaver, hvor der var uoverensstemmelser mellem læringsmålene for de enkelte fagelementers målbeskrivelse og læringsmålene for uddannelsen. Nogle enkelte censorer skriver, at de har oplevet, at der til eksamen ikke blev eksamineret i hele fagets målbeskrivelse, og at nogle fagelementer har haft læringsmål som lå niveaumæssigt skævt i forhold til læringsmålene i uddannelsen. Gruppen af censorer som ikke ved, om der er overensstemmelse, har svaret, at de har fokuseret på læringsmålene for faget og ikke for hele uddannelsen. De fleste kan dog bekræfte, at der til eksamen blev eksamineret i alle læringsmål i fagets målbeskrivelse. Overordnet vurdering af karakterskalasystemet Censorformandsskabet har endelig spurgt censorerne om deres vurdering af 7-trins skalaen (Figur 8). Censorernes besvarelser er mere delt i forhold til de foregående spørgsmål. Mere end 60 % af censorerne svarer, at de er i høj eller nogen grad enige om, at der er behov for en revision af 7-trins skalaen. Over 30 % finder, at der i mindre grad eller slet ikke er behov for en revision, mens 4 % af censorerne ikke ved, om der er behov for en revision af 7-trins skalaen. 22

24 Figur 8: Er der behov for en revision af 7trins skalaen? Gruppen af censorer som i mindre grad eller slet ikke finder behov for en revision svarer i deres kommentarer, at de primært finder 7-trins skalaen relevant, da den gør det lettere at sammenligne med udenlandske karakterskalaer. Samme gruppe censorer forklarer også, at de har vænnet sig til 7- trins skalaen og en eventuel revision bør ske i forhold til en international harmonisering. Den større gruppe som finder behov for revision af 7-trins skalaen, forklarer i deres kommentarer, at 7-trins-skalaen skaber grundlag for mindre nuanceret karaktergivning, da de blandt andet finder det svært at differentiere mellem forskellige eksamenspræstationer. En del censorer skriver konkret, at skalaen mangler en karakter der svarer til det gamle 13-tal for den ekstraordinære præstation. Der peges også på, at der er for langt mellem nogle karaktertrin såsom mellem karakteren 4 til karakteren 7, samt fra karakteren 7 til karakteren 10, og endelig at der mangler en mere præcis middelkarakter, idet karakteren 7 betragtes for bred. GRUNDDATA Ingeniøruddannelsernes Censorkorps er opdelt i syv fagretninger; Bygning, Grundfag (matematik, fysik og samfundsfag), Kemi, Elektro, Maskin, Design og arkitektur og Eksport. De 2833 beskikkede censorer fordeler sig på følgende måde i censorkorpset: Beskikkelsesperioden Antal Procent af total Total % Bygning Matematik, Fysik og Samfundsfag Kemi Elektro Maskin Design og arkitektur Eksport 84 3 Tabel 1: Antal censorer fordelt på fagretninger Beskikkelsesperioden Antal Procent af total Total % Kvinder Mænd Tabel 2: Antal censorer fordelt på køn 23

25 Censorer har i spørgeskemaet skulle angive retningen, de er beskikket under. Det ses af Figur 12, at alle retninger er repræsenteret i undersøgelsen. Det ses også, at antal besvarelser fordelt på fagretninger følger den reelle fordeling jf. Tabel 1. Figur 9: Antal besvarelser fordelt på fagretninger En næste lige mange censorer arbejder i det offentlige (især på en uddannelsesinstitution) og det private (se Figur 13). En mindre andel censorer angiver, at de er beskæftigede med andet. Andet kan blandt andet dække over censorer som er på pension, er gået på efterløn eller er arbejdssøgende. Figur 10: Antal besvarelser fordelt på ansættelsessted De deltagende censorer bor jævnt fordelt over hele Danmark dog med en større koncentration i Hovedstadsregionen (se Figur 14). En mindre andel bor i udlandet. Figur 11: Antal besvarelser fordel på bopæl 24

26 Samlet udgør de deltagende censorer i spørgeskemaundersøgelsen et repræsentativt udsnit af censorkorpsets beskikkede censorer. Figur 15 viser den samlede status over besvarelser, antal gennemførte besvarelser og besvarelser med nogle gennemførte svar. Figur 12: Samlet status over besvarelser METODE Årets tema om gruppeprøve og karaktergivning herunder læringsmål er defineret af Styrelsen for Videregående Uddannelser til censorkorpsenes årsberetning. Styrelsen har yderligere sat som ramme, at spørgsmålene til årets tema skal vurderes med enten et ja eller nej. Sidste år stillede Ingeniøruddannelsernes censorkorps spørgsmål om samme tema til censorerne, hvor de alene kunne svare ja, nej eller ved ikke samt mulighed for at uddybe besvarelser med en forklaring jf. styrelsens specifikationer. Dette medførte imidlertid en del kommentarer fra censorer som forklarede, at de ikke kunne svare fyldestgørende ud de få svarmuligheder. I år er det derfor valgt at graduere svarmulighederne yderligere. Der er således stillet mindst fem svarmuligheder til hvert spørgsmål. Årets tema er vurderet ud fra følgende skala: 1. I høj grad; 2. I nogen grad; 3. I mindre grad; 4. Slet ikke og 5. Ved ikke. Alle spørgsmål er desuden fulgt op med mulighed for at uddybe hver besvarelse. Det kan samlet konstateres, at censorerne har taget godt imod de flere svarmuligheder, idet censorerne ikke har kommenteret på metoden. En gennemgang af det indsamlede datamateriale viser samtidig, at der er opnået betydelig større kvalitet og nøjagtighed i besvarelserne. 25