Formandskabet for censorkorpset for bygningsingeniøruddannelsen

Transkript

1 August 2010 Formandskabet for censorkorpset for bygningsingeniøruddannelsen Censorberetning for bygningsingeniøruddannelsen og ingeniøruddannelsen i arkitektur og design m.v Indledning Den følgende censorberetning omfatter uddannelsen til bygningsingeniør og ingeniøruddannelserne i arkitektur og design m.v. på de nedennævnte seks undervisningsinstitutioner i Danmark, hvor disse uddannelser kan erhverves. Beretningen dækker kalenderåret 2009 omfattende sommereksamen maj/juni 2009 og vintereksamen december/januar Aalborg Universitet (AAU) Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Lyngby Ingeniørhøjskolen i København (IHK), Ballerup Syddansk Universitet (SDU), Odense Ingeniørhøjskolen i Århus/Århus Universitet (IHA) VIA University College, Horsens Civil- og diplomingeniør, byggeri og anlæg samt byggeri og industri Civilingeniør, arkitektur og design Civilingeniør, byggeteknologi Civilingeniør, bygningsdesign sdesign steknik Civilingeniør, konstruktionsteknik steknik sdesign Civilingeniør, byggeri Censorkorpsets og formandskabets opgaver Censorerne og censorformandskabet varetager opgaver ved bygningsingeniøruddannelserne, som henhører under to ministerier. Diplomingeniøruddannelsen (professionsbachelorgraden) sorterer under Undervisningsministeriet, mens civilingeniøruddannelsen (bachelor- og kandidatgraden) hører under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. I stikordsform er censorformandskabets opgaver følgende: Indstilling af censorer til beskikkelse. Medvirken ved og overvågning af fordelingen af censuropgaverne. Medvirken ved evaluering af uddannelsens kvalitet på baggrund af indberetningerne fra censorerne Afholdelse af censormøder med censorkorpset

2 Afholdelse af kontaktmøder med institutionerne. Afgivelse af høringssvar. Udarbejdelse af en årlig beretning. Medvirken ved behandling af ankesager. Fra de foregående års beretninger vil bygningscensorformandskabet gentage at det forhold at diplom- og civilingeniøruddannelserne henhører under hver sit ministerium, medfører at de for uddannelserne gældende regler og bekendtgørelser på en række punkter er forskellige. Det medfører et unødigt besvær for censorer, lærere og institutioner at holde rede på, hvad der er ens, og hvad der er forskelligt samt når behovet herfor opstår, at finde de relevante bestemmelser, at tolke deres ordlyd og vurdere om forskelligheder i ordvalget har en reel praktisk konsekvens. Det forekommer uhensigtsmæssigt at der for i princippet helt ens forhold i de to ministeriers bekendtgørelser er anvendt forskellige formuleringer af bestemmelserne på en række områder, hvor der som udgangspunkt må antages tilsigtet ens retsvirkninger. Generelt om arbejdet i censorformandskabet Censorkorpset blev nybeskikket pr. 1. april for perioden frem til 31. marts 2010 Formandskabet for bygningscensorkorpset bestod i 2009 af følgende medlemmer: Formand: Rådg. ing. John Cederberg, København Næstformænd: Aalborg: Rådg. ing. Kristen Nørgaard COWI A/S, Aalborg Århus: Rådg. ing. Kjeld Thomsen Grontmij Carl Bro as, Århus Horsens: Ing. Hans Jørgen Ebbesen Davidsen Partnere A/S, Fredericia Odense: Ing. Stig B. Bentzen Odense København: Lektor Klaus Thiesen DTU, Lyngby DTU: Rådg. ing. John Cederberg, København Post- og mailadresser samt telefonnumre for formandskabet for bygningscensorkorpset fremgår af navnelisten på Møder i ingeniørcensorformandskaberne Der har været afholdt møder i censorformandskabet for bygningsingeniøruddannelserne på DTU den 28. april 2009 og 10. november I forbindelse med ny- og genbeskikkelsen af censorkorpset pr. 1. april 2010 er der umiddelbart efter udløbet af beretningsperioden afholdt et ekstraordinært møde den 8. februar på DTU. Emnerne på møderne har været orientering om forholdene på de enkelte institutioner, herunder tilbagemeldinger fra de gennemførte eksamener, forløbet af ankesager, uddannelsens indhold og kvalitet, censorhabilitet samt erfaringer med den nye karakterskala. Endelig har tilrettelæggelsen af nybeskikkelsen af censorkorpset været en betydelig opgave. DTU s administration bistår med den fornødne juridisk-faglige og sekretariatsmæssige bistand til formandskabet. For hver retning af ingeniøruddannelserne (bygning, maskin, elektro, kemi, eksport) samt for grundfagene taget under ét (matematik, fysik og samfundsfag) er der tilsvarende valgt et censorformandskab. Formændene for de nævnte fagretninger koordinerer i størst muligt omfang synspunkter og administrativ praksis på tværs af fagopdelingen inden for ingeniøruddannelserne. Denne gruppe afgiver på ingeniørcensorernes vegne høringssvar m.v. til ministerierne.

3 Møder med deltagelse af medarbejderne på censorsekretariaterne på DTU, Aalborg Universitet og IHK, Ingeniørhøjskolen i København og censorformændene for alle ingeniøruddannelserne har været holdt den 5. maj 2009 i Aalborg samt 19. november 2009 på DTU Hovedemnerne på møderne har været nye regler og bekendtgørelser og deres konsekvenser, høringssvar til disse, censorbenyttelsen, herunder praksis med hensyn til fordeling af censuropgaverne mellem de beskikkede censorer og erfaringer fra ankesager. Censordatabasen med oversigten over de beskikkede censorer, der indeholder de nødvendige oplysninger om censorernes erfaringsområder og registrering af den hidtidige brug af den pågældende censor er fortsat udbygget med nye funktioner. Databasen er et vigtigt værktøj i forbindelse med censorformandskabets opgaver samt for søgning af egnede censorer. Hjemmesiden indeholder alle de oplysninger, henvisninger til gældende bekendtgørelser og eventuelle andre bestemmelser og informationer mv., som censorerne og institutionerne har behov for. Alle censortilbagemeldinger og beskikkelser af censorer gennemføres papirløst ved anvendelse af Internettet og Bygningscensorformandskabet deltog i Undervisningsministeriets censorformandsmøde på Borups Højskole den 26. november Censormøder og kontaktmøder mellem institutioner og censorer I april og maj 2009 er der afholdt censor- og kontaktmøder på Aalborg Universitet (5. maj), Ingeniørhøjskolen i Århus (4. maj), Syddansk Universitet, Odense (29. april) samt på DTU, Lyngby (6. maj). Møderne har været fælles for alle ingeniørstudieretninger og bygningscensorformandskabet har deltaget i samtlige møder. Andre møder Ingeniørcensorformandskabet har i foråret 2009 holdt individuelle møder på Christiansborg med de politiske uddannelsesordførere for Venstre. Konservative og Socialdemokraterne om de gældende restriktive regler, der forhindrer gruppeeksamener ved fælles projekter. De fælles projekter sidst i studiet udarbejdet i en mindre gruppe af studerende med forskellige faglige specialiseringer og ansvarsområder i den fælles opgave er et vigtigt element i ingeniøruddannelserne fordi de afspejler den arbejdsform, som er fremherskende for den færdiguddannede ingeniør. Derfor er det efter ingeniørcensorformandskabets opfattelse uheldigt at eksaminationen efter reglerne skal foregå separat for hver studerende uden mulighed for en skiftende dialog mellem parterne. Censorformandskabet finder det ikke vanskeligt at foretage en individuel bedømmelse af den enkelte studerende præstation. Det skal fremhæves at ved projektfremlæggelser af den omtalte karakter sker der ikke eksamination i teoretisk lærebogsstof. Beskikkelse af nye censorer Ved udgangen af beretningsperioden pr. ultimo 2009 rummede censorkorpset for bygningsingeniøruddannelserne m.m. (inkl. efterbeskikkelser) omkring 480 censorer. Mere end 80 % af de beskikkede censorer er aftagercensorer med hovedbeskæftigelse uden for uddannelsesinstitutionerne i sektoren. Formandskabet ser fortsat gerne, at censorerne benyttes med øget hyppighed og er af den opfattelse, at censorkorpset i almindelighed rummer et tilstrækkeligt antal censorer og dækker området med den ønskelige faglige bredde. Antallet af efterbeskikkelser forekommer at være af begrænset om-

4 fang (ca årligt) men ved ønsker om efterbeskikkelser henstilles det alligevel til underviserne og institutionerne, at de først søger i databasen for om muligt at finde en allerede beskikket censor til den aktuelle censuropgave. Ved indstilling fra undervisningsstederne om genbeskikkelse for den kommende periode har censorformandskabet som udgangspunkt afvist at genbeskikke en censor, som ikke har været brugt i løbet af den foregående fire år lange periode. Da censorbenyttelsen primært registreres på baggrund af den elektroniske indberetning fra den enkelte censor om forløbet af de eksamener, som denne har medvirket i, vil helt manglende indberetninger i perioden medføre at den pågældende censor fremstår som ikke værende benyttet. Denne fremgangsmåde fik en række censorer, der havde været benyttet, men som ikke havde indgivet tilbagemelding, til at beklage den (eller de) manglende tilbagemelding(er) og love at de fremover ville ske. De pågældende blev herefter genbeskikket. Censorernes tilbagemeldinger Alle censorer anmodes om via elektronisk at afgive en tilbagemelding umiddelbart efter den udførte censur. Dette giver censor mulighed for at kommentere forløbet af eksaminationen og undervisningen i det pågældende fag. Det er et gennemgående træk i udviklingen de senere år at antallet af tilbagemeldinger i forhold til omfanget af afholdte eksamener har været faldende. Det henstilles til institutionerne at indskærpe over censorerne at der skal foretages en tilbagemelding efter hver gennemført censuropgave. Efter censorformandskabets opfattelse burde det overvejes at indføre en ordning, således at censorhonoraret først frigives når tilbagemelding har fundet sted. Kun ganske få af de modtagne censortilbagemeldinger rummer negative, kritiske bemærkninger til den aktuelle eksamen og de studerendes faglige niveau. I censorberetningen for det enkelte uddannelsessted er censortilbagemeldingerne beskrevet mere detaljeret. Censorformandskabet forudsætter, at de konkrete kritiske tilbagemeldinger af såvel faglig som administrativ karakter forelægges for lærere og kursusansvarlige og lægges til grund for eventuelle ændringer i kursusindhold, eksamensform m.v. Tilbagemeldingerne giver som helhed ikke anledning til generel betænkelighed eller særlige bemærkninger med hensyn til uddannelsernes kvalitet og faglige niveau. Behandling af klage- og ankesager Censorformandskabet involveres ikke i behandlingen af klager over de afholdte eksamener. Disse afgøres som første instans af de lærere og censorer, som har medvirket i den aktuelle eksamen. Hvis de studerende anker den afgørelse, som er truffet i første instans, skal der i henhold til eksamensbekendtgørelsen nedsættes et ankenævn. Censornæstformanden ved den pågældende uddannelsesinstitution er efter den i censorformandskabet vedtagne administrationspraksis født formand for ankenævnet og udpeger den anden censor, som efter reglerne skal deltage i afgørelsen af ankesagen sammen med en lærer og en studerende, begge udpeget af institutionen. I beretningsperioden har der - som det fremgår af delberetningerne fra de enkelte uddannelsessteder - været en enkelt ankesag på bygningsingeniørområdet på Aalborg Universitet og tre på DTU. Det kan til sammenligning oplyses, at der i den foregående periode var en enkelt ankesag og året før slet ingen.

5 Antallet af klagesager, som er afgjort af de oprindelige bedømmere (lærer/vejleder samt censor) og som ikke er blevet anket, forekommer tillige fortsat at være særdeles lavt. Trods den procentuelt store stigning i antallet af ankesager er tallet fortsat meget lavt i forhold til antallet af eksamener. Censorformandskabet tager dette som udtryk for, at der generelt er stor tillid fra de studerendes side til forløbet af eksamenerne, til bedømmelsen af prøver og kursusopgaver samt til de (få) afgørelser af eksamensklager, som træffes af lærere og vejledere. Nyt delformandskab for design Da civilingeniøruddannelsen i arkitektur og design i sin tid blev oprettet ved Aalborg Universitet var det naturligt, at opgaven som censorformandskab blev varetaget af bygningsingeniørformandskabet, der klart lå den nye uddannelse nærmest. I de år der siden er gået har også andre uddannelsessteder oprettet tilsvarende uddannelser og antallet af studerende/eksamener på området er vokset meget betragteligt. Det har medført et tilsvarende stort behov for beskikkelse af censorer med en arkitektfaglig eller designmæssig baggrund og på i hvert fald nogle af uddannelserne anvendes der slet ikke censorer med en traditionel ingeniørbaggrund. Efter drøftelser i det samlede ingeniørcensorformandskab (og tillige med Videnskabsministeriet samt Aalborg Universitet) er det besluttet at der med virkning fra den nye beskikkelsesperiode pr. 1. april 2010 sker en yderligere underdeling af censorformandskabet, således at censorerne for ingeniøruddannelserne i design (herunder arkitektur og design, urban design, digital design m.m.) udskilles fra bygningscensorerne i sin egen gruppe helt parallelt med de eksisterende grupperinger for censorerne ved elektro-, kemi-. maskin-, bygnings- og eksportretningerne samt grundfag. Men principielt er der trods de praktiske opdelinger på ingeniørområdet stadig tale om et samlet censorkorps. Censorberetninger for de enkelte uddannelsessteder For hvert af uddannelsesstederne er der af censornæstformændene udarbejdet de vedlagte censorberetninger for bygningsingeniøruddannelserne 2009 ved: Danmarks Tekniske Universitet, Lyngby VIA University College, Horsens Ingeniørhøjskolen i København, Ballerup Syddansk Universitet, Odense Aalborg Universitet Ingeniørhøjskolen i Aarhus/Aarhus Universitet John Cederberg Censorformand