SVENDBORG KRAFTVARMEVÆRK

Transkript

1 SVENDBORG KRAFTVARMEVÆRK GRØNT REGNSKAB

2 Principskitse af anlægget BASISOPLYSNINGER Virksomhedens navn og beliggenhed: Miljøtilsynsmyndighed : Fyns Amt Hovedaktivitet: Biaktiviteter: Miljøgodkendelser: Væsentlige ressource- og miljømæssige forhold: Værkets miljømæssige belastning af omgivelserne: Spildevand LEDELSENS REDEGØRELSE Væsentlighedskriterier for medtagne oplysninger: Værkets hovedkomponenter: Anlæggets drift Produceret energi Restprodukter Affaldsleverandører Bemanding Uddannelse Ombygnings- og vedligeholdelsesarbejder i Anvendt regnskabspraksis Det grønne regnskabs form Virksomhedens miljømæssige målsætning Miljøkrav til leverandører: Inddragelse af medarbejdere: Medarbejdernes medvirken ved regnskabets udarbejdelse: Arbejdsmiljø- og sundhedsmæssige forhold Støj : Støv : Lugt : Samarbejde, fravær, arbejdsulykker Afhjælpe/forebygge evt. vilkårsoverskridelser Væsentlige klager: Afvigelser i forhold til tidligere regnskaber Generelle bemærkninger OPLYSNINGER OM MILJØFORHOLD Væsentlige forbrug

3 3.1.1 ad - Råvareforbrug ad Strømforbrug ad - Vandforbrug ad - Drivmidler ad - Øvrige forbrugsstoffer UDLEDNINGER til luften og spildevand Affaldsovnen Emissionsgrænseværdier for ovnen Gasmotorerne Røggas emission Emissioner til vand Spildevandsemission Restprodukter ERKLÆRING

4 Principskitse af anlægget 4

5 1 Basisoplysninger 1.1 Virksomhedens navn og beliggenhed: Svendborg Kraftvarmeværket Matrikel nr: 12b Sørup Bodøvej Svendborg SE.nr Miljøtilsynsmyndighed : Fyns Amt 1.3 Hovedaktivitet: Affaldsfyret kraftvarmeværk med følgende nominelle produktionsværdier pr år: Afbrænding af ton affald ved 12 GJ pr. ton affald, produktion af 390 TJ fjernvarme samt en elproduktion på 31 GWh. Anlægget er kategoriseret som en K 8a virksomhed ( Affaldsforbrændingsanlæg) samt G2 (kraftvarmeværk med indfyret effekt mellem 5 og 50 MV, i henhold til bekendtgørelse nr. 652 af 3. juli 2003). 1.4 Biaktiviteter: Afbrænding af klinisk risikoaffald (er medtaget i dette regnskab) og tre gasmotorerer, der producerer el og fjernvarme. 1.5 Miljøgodkendelser: TABEL 1 Vedrørende Beliggenhed Godkendelsesdato Kraftvarmeværket Midlertidigt oplag af træaffald Midlertidigt oplagring af restprodukter fra røggasrensning Slaggeplads til sortering og oplag af slagge. Omlægning af ristegennemfaldssystemet ved afbrænding af klinisk risikoaffald. Matrikel nr: 12b Sørup Bodøvej Svendborg v. Genbrugspladsen Odensevej Svendborg Restprodukthal Bodøvej 20A 5700 Svendborg Entreprenørafd. plads Bodøvej Svendborg 10. december 1996 Ændrede vilkår pr:. 16. September 1997 nuværende miljøgodkendelse er p.t. under revision. 12. februar December Juni 2002, erstatning for slaggesorteringsanlæg af d. 17. august april

6 1.6 Væsentlige ressource- og miljømæssige forhold: Affaldsfyret kraftvarmeværk med følgende nominelle produktionsværdier pr år: Afbrænding af ton affald ved 12 GJ pr. ton affald, produktion af 390 TJ fjernvarme samt en elproduktion på 31 GWh. Anlægget er kategoriseret som en K 8a virksomhed ( Affaldsforbrændingsanlæg) samt G2 (kraftvarmeværk med indfyret effekt mellem 5 og 50 MV, i henhold til bekendtgørelse nr. 652 af 3. juli 2003). Anlægget har en affaldsfyret ovn/kedellinie dimensioneret til forbrænding af 6 ton affald/time ved 12 MJ/kg og er udstyret med ny teknologi til styring af forbrændingsprocessen. 1.7 Værkets miljømæssige belastning af omgivelserne: Råvaren til forbrændingen affaldet ville være miljøbelastende, hvis det ikke blev forbrændt. Forbrændingsprocessen reducerer affaldets rumfang til ca. 6 % af det oprindelige, og vægten er reduceret til ca. 21 %. De miljøbelastende aktiviteter på værket er kendetegnet ved udledning af renset spildevand samt renset røggas. Vaskevandet fra røggasrensningen renses i værkets eget spildevandsrensningsanlæg inden det ledes til kommunal rensning på Egsmade Rensningsanlæg. Til renseprocesserne anvendes kemikalier. Regnskabet er derfor fokuseret på dette kemikalieforbrug, håndteringen af restprodukter samt emissioner til luft og vand Spildevand Udledt mængde pr år: m 3 1 prøve m 3 7 prøver m 3 7 prøver m 3 6 prøver Ovenstående tabel viser mængde udledningen af spildevand til offentligt kloaksystem. 6

7 2 LEDELSENS REDEGØRELSE 2.1 Væsentlighedskriterier for medtagne oplysninger: Oplysningerne er medtaget med udgangspunkt i virksomhedens miljøgodkendelse samt virksomhedsplanen for Svendborg Kraftvarmeværk s kvalitative mål for miljøpåvirkning. 2.2 Værkets hovedkomponenter: Anlægget har en affaldsfyret ovn/kedellinie dimensioneret til forbrænding af 6 ton affald/time ved 12 MJ/kg og er udstyret med ny teknologi til styring af forbrændingsprocessen. Dampen fra affaldslinien udnyttes i dampturbine med generator til produktion af elektricitet. Derefter udnyttes restvarmen til fjernvarme. Røggassen renses i et moderne røgvaskeranlæg, hvor sure gasser, tungmetaller og dioxiner fjernes. Dioxinerne opsamles på aktivt kul, og kulslammet genindfyres i ovnen, hvorved dioxinerne destrueres. Vaskevandet fra røggasrensningen renses i værkets eget spildevandsrensningsanlæg inden det ledes til kommunal rensning på Egsmade Rensningsanlæg. 2.3 Anlæggets drift. Tidligere blev hovedparten af områdets affald deponeret på lossepladser, men i slutningen af 1960'erne besluttede Svendborg Byråd at opføre et affaldsforbrændingsanlæg. Svendborg Forbrænding blev sat i drift i eftersommeren I forbindelse med energikriserne i halvfjerdserne blev der etableret en varmeforsyningsledning til Svendborg Fjernvarmecentral A.M.B.A., leverancerne af fjernvarme blev påbegyndt i efteråret I 1978 blev anlægget udbygget med endnu en ovnlinie. I blev ovnanlægget ombygget til to ovnlinier med en kapacitet på i alt ca ton /år. Efterhånden blev forbrændingsanlægget slidt og kapaciteten var i underkanten, hvilket affødte et ønske om nybygning. Derudover udsendte Energiministeriet en specifik forudsætningsskrivelse af 18. September 1990 om decentrale kraftvarmeværker, det skulle således være et kraftvarmeværk man byggede. Beslutningen herom blev taget af Svendborg byråd d. 29. Maj Første spadestik blev taget d. 14. Oktober Som første etape af kraftvarmeværket idriftsattes et gasmotoranlæg i august Gasmotorerne driver hver en generator, der producerer strøm. Gasmotorerne er vandkølede og producerer dels varme direkte til fjernvarmesystemet, dels produceres der lavtryksdamp som ledes på affaldsanlæggets turbine. Den sidste ombygning er sket sommeren 1999 samt vinteren 1999/2000. Svendborg affaldskraftvarmeværk påbegyndte sin prøvedrift sidst i maj 1999 og 3. November 1999 blev anlægget foreløbigt overtaget. Garantiperioden løb i to år. Affaldet forbrændes ved en temperatur på omkring 1000 o C. Anlægget er i drift døgnet rundt på alle årets dage, og kan ved konstant drift på årsbasis forbrænde ca ton affald. Den endelige mængde 7

8 er afhængig af affaldets aktuelle brændværdi. Anlægget er godkendt til at brænde specielt sygehusaffald også kaldet klinisk risikoaffald dette er indledt i Ved forbrænding af affaldet fremkommer der varme. Denne varme anvendes til at producere højtryksdamp, der driver affaldsanlæggets turbine, hvorefter dampen køles til fjernvarme. Denne varme har som nævnt siden 1975 været afsat til Svendborg Fjernvarmecentral, der varmeforsyner virksomheder og boliger i hovedparten af selve Svendborg by. Kun i sommermånederne er det nødvendigt at bortkøle en del af varmen, fordi den ikke kan anvendes til opvarmningsformål Produceret energi Mål for 2005 TABEL 3 Mængde pr. år Pr. ton affald (a) Mængde pr. år Pr. ton affald (a) Mængde pr. år Pr. ton affald (a) Mængde pr. år Produceret varme på affaldsanlæg MWh 2,10 MWh MWh 2,05 MWh MWh 2,05 MWh MWh Bortkølet i sommerperioden Gasmotorproduceret varme incl. damp -rent salg Salg til Svendborg Fjernvarmeværk Produceret strøm på affaldsanlæg MWh 0,28 MWh MWh 0,27 MWh MWh 0,27 MWh MWh MWh - MWh MWh - MWh MWh - MWh MWh MWh - MWh MWh - MWh MWh - MWh MWh MWh 0,58 MWh MWh 0,57 MWh MWh 0,57 MWh MWh Produceret strøm på gasmotorer MWh - MWh MWh - MWh MWh - MWh MWh Ovnens drifttid timer timer timer timer (a) Råvareforbruget er baseret på den indfyrede affaldsmængde målt ved hjælp af brovægten. Se tabel 2 Kommentarer til Tabel 3 Målene for 2005 er de budgetterede mål ud fra en forbrænding af ton affald Restprodukter. Forbrændingsprocessen "producerer" - udover varme - restprodukter i form af forbrændingsslagger, flyveaske og filterkage fra spildevandsrensningen. Forbrændingsslaggen bliver efterfølgende behandlet i et sorteranlæg, hvor jern og emner større end 50 mm bliver sorteret fra. Den sorterede slagge fremtræder herefter som et ensartet materiale, som har egenskaber der på mange felter kan ligestilles med grus- og sandmaterialer. Slaggen bliver genanvendt til byggeformål, som erstatning for grusmaterialer. Herved spares der på vore naturresourcer, som ellers skulle være udvundet i grusgrave. Metalskrot der bliver frasorteret i slaggesorteringsanlægget bliver afsat til omsmeltning. Flyveasken og filterkagen der fremkommer i forbindelse med rensning af spildevandet fra røggasrensningen betragtes som farligt affald da det indeholder tungmetaller. Flyveasken bliver eksportet til Tyskland hvor der forefindes en mulighed for genanvendelse af flyveasken. Flyveasken genanvendes som erstatning for cement i betonen, der bruges til sikring af kulminegange/tunneler i 8

9 aktive miner. For filterkagens vedkommende findes der endnu ikke processer til genanvendelse af produktet i Danmark. Filterkagen bliver transporteret kontinuerligt til specialdepotet Glückauf, Sondershausen i Tyskland, hvor restproduktet vil indgå som fyldmateriale i mineudfyldningen (pligtfyldning). Begge restprodukter bliver oplageret midlertidigt i godkendt lagerhal, beliggende på Bodøvej 20A Affaldsleverandører. Der er i 2004 forbrændt affald fra basisoplandet: Svendborg, Egebjerg, Tranekær, Rudkøbing, Sydlangeland, Gudme, Ryslinge, Ullerslev og Ørbæk Kommune, fra de sjællandske affaldsintressentskaber KAVO og NOVOREN, hvor der er en aftale om leverancer af ton/ år, samt enkelte ad hoc leverandører fra andre områder i Danmark Bemanding. I 1999 blev der ansat 2 personer i midlertidige stillinger under garantiperioden på kraftvarmeværket, der løb til november Den ene af de midlertidige stillinger blev forlænget til udgangen af 2003, denne midlertidige stilling er ændret til en projektorienteret stilling. Derved er driftspersonalet på 17 personer, der sørger for at værket er bemandet i alle døgnets timer. Herudover er der tilknytter et administrations- og rengøringspersonale på 2,6 personer samt en ledelse på 2 personer Uddannelse I 2004 har driftspersonalet fortsat den løbende uddannelse og oplæring i driften af det nye kraftvarmeværk. Herunder oplæring i specialistgrupper, samt kurser i kundeservice Ombygnings- og vedligeholdelsesarbejder i Gasmotoranlægget fik foretaget følgende ombygninger/vedligehold: I perioden d. 26. og d. 27 maj blev der renset kedler og røggasvekslere. Wärtsilä udførte timers eftersyn på alle 3 gasmotorer i sommeren Affaldsanlægget fik under revisionen i august måned udført nedenstående reparationer/udbedringer, samt udestående mangelpunkter: Reparation af ovnloftet. Reparations- og vedligeholdelsesopgaver på røggasrensningsanlægget. samt udskiftning af kakler til støbemasse på mindre arealer i 1. træk. 9

10 2.4 Anvendt regnskabspraksis. I det grønne regnskab er anvendt følgende metoder til fastlæggelse af mængder: - Affaldet er angivet som indvejet over brovægten. Brovægten er den officielle kontrollerende vejning til afregning af afgifter over for Told og Skat - Antal driftstimer er angivet som hvor ovntemperaturen er større end 850 o C. - Andre råvarer er opgjort udfra de indkøbte mængder ifølge købsfakturaer. - Emissioner til luft er beregnet udfra gennemsnit af årets stikprøvemålinger og den udledte røggasmængde. - Emissioner til vand er beregnet udfra gennemsnit af årets stikprøvemålinger og den udledte mængde renset spildevand. - Produktion, energi og vandforbrug er måleraflæst. - Arbjedsmiljø: registreringer. Der er anvendt de konkret opsamlede data. SRO-anlægget har opsamlet de ønskede data i Data fra SRO-anlægget har i 2004 ikke været behæftet nævneværdigt med unøjagtigheder. Der forbruges ikke stoffer, der er på Miljøstyrelsens liste for uønskede stoffer, men røggas, spildevand og slagge indeholder bl.a. tungmetaller og forbindelser af: Arsen, bly, cadmium, kobber, krom, kviksølv og nikkel. Disse stoffer er på den nævnet liste, og derfor medtaget i det omfang der er foretaget analyser for stofferne Det grønne regnskabs form. Det grønne regnskab er en årlig redegørelse af de virksomhedsoplysninger, som er væsentlige for at forstå virksomhedens belastning af miljøet. De angivne hoved- og nøgletal er valgt ud fra registrering af energiforbrug, udledning af skadelige stoffer til atmosfæren og det kommunale kloaknet, samt forbrug af kemikalier i anlæggets processer og vedligehold. Formen er udarbejdet i henhold til Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 594 af 5. Juli Virksomhedens miljømæssige målsætning Svendborg Kraftvarmeværk er grundlagt med baggrund i et ønske om en miljømæssig forsvarlig behandling og bortskaffelse af det brændbare affald, der produceres af såvel industri som private husstande i det syd- og østfynske område. Det er Svendborg Kommunes målsætning, at kraftvarmeværket til enhver tid overholder de betingelser der er angivet i anlæggets miljøgodkendelse, og derved belaster miljøet mindst muligt. Dette sikres bl.a. ved, at det ved en række løbende målinger kontrolleres, at forbrændingsprocessen forløber optimalt. 10

11 2.5.1 Miljøkrav til leverandører: Virksomheden har modtagekontrol og stiller krav til kvalitet og sortering af affald iht. vores ISO 9001 certificering Inddragelse af medarbejdere: Medarbejdernes medvirken ved regnskabets udarbejdelse: Ved indsamling af data til regnskabet har nøglepersoner fra værkets driftspersonale været inddraget. Kraftvarmeværkets ledelse er bevidst om betydningen af medarbejdernes kvalifikationer i forholdet til arbejdet med miljøforbedringer såvel internt som eksternt, og derfor sørger man for, at medarbejdernes viden til stadighed forbedres så de i deres daglige arbejde kan medvirke i bestræbelserne for at Kraftvarmeværket drives arbejdsmiljø- og miljømæssigt forsvarligt Arbejdsmiljø- og sundhedsmæssige forhold Det tilførte affald indeholder tungmetaller og er bakterieholdigt. Restprodukterne indeholder ligeledes tungmetaller. Der er derfor lagt vægt på, at man ikke kommer i direkte berøring med affald og restprodukter, dette sker heller ikke med de kemikalier der anvendes på anlægget. Sikkerheds-, betjenings- og arbejdsmæssige forhold drøftes løbende på de månedlige personalemøder. I 2004 blev revisionen af APVén (arbejdspladsvurdering) for hele anlægget afsluttet, hvorunder der kortlægges eventuelle uønskede stoffer jf. vejledning fra Miljøstyrelsen Nr.2/ Støj : Der blev foretaget støjmålinger i 2002/2003 for at kortlægge støjniveauet på anlægget. Støjmålingerne viste at der ikke var overskridelser af arbejdsmiljøkravene/ db grænserne Støv : På anlægget er der arbejdsopgaver hvor der kan forekomme støvgener. Arbejdsopgaverne er beskrevet i APVén for Svendborg Kraftvarmeværk. Der er udarbejdet en APV for disse arbejdsopgaver. Støvgenerne er hovedsageligt forbundet med affalds- og flyveaskehåndtering Lugt : Der kan forekomme lugtgener i affaldssiloområdet under visse forhold. Arbejdstilsynet har meddelt påbud pr. d. 18. november 2004 pga. sikring mod nedstyrtningsfare ved silokant i aflæsningshallen. Påbudet efterleves, sikringen mod nedstyrtning udføres i 1. kvartal

12 Samarbejde, fravær, arbejdsulykker Tabel 1A Bemærkninger 19,25 17,25 16,25 16, , , , , , , , ,75 213,00 174,00 300,00 58,00 6,60 6,10 11,09 2,08 12,00 12,00 12,00 12, Det samlede værks driftspersonale - gennemsnit over året Antal arbejdsdage for det samlede værks driftspersonale: Antal arbejdstimer Antal dages sygefravær. Antal sygedage pr arbejdstimer Ordinære møder med driftspersonalet Tilskadekomst uden arbejdsfravær Tilskadekomst med arbejdsfravær I år 2001 har der været en del overlapning ved nyansættelse/barsel. Beregnet udfra antal ansatte, timetal (7,4t./dag) og ansættelsestidspunkt for den enkelte, samt en årsnorm på 225 arbejdsdage pr. år I 2003 tegnede 1 person sig for hovedparten af sygefraværet. I 2002 er der medregnet sygefravær for hele personalet. Herudover har der løbende været holdt møder med driftspersonalets tillidsrepræsentanter Der er en del usikkerhed ved beregningen af antal arbejdstimer i 2001/2002. Dette skyldes at man har haft en del overarbejde og bl.a. lejet fremmed driftspersonale i forbindelse med indkøring af kraftvarmeværket. År 2003 og 2004 har der ligesom de to foregående år været en del overarbejde pga. kurser og 2 operatører stoppede i 2004, samt lejet fremmed driftspersonale til afvikling af bl.a. sommerferieplanen. 2.6 Afhjælpe/forebygge evt. vilkårsoverskridelser. Svendborg Kraftvarmeværk (SKVV) arbejder målrettet på at nedbringe 6% iltunderskridelserne til det minimum, der er teknisk muligt for anlægget, samt indtrimning af røggasrensningen for dioxinrensning. I 2003 opstartede SKVV et optimeringsprojekt på spildevandsanlægget. Formålet for projektet er at nedbringe cadmium og kviksølvindholdet i spildevandet til offentlig kloak (Egsmade rensningsanlæg). Kviksølvindholdet i spildevandet er nedbragt, der arbejdes stadigt med cadmiumindholdet i 2004/ Væsentlige klager: Der har ikke været klager til Fyns Amt i

13 2.8 Afvigelser i forhold til tidligere regnskaber Dette regnskab er det 6. grønne regnskab for Svendborg Kraftvarmeværk, og som er udarbejdet i henhold til Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 594 af 5. Juli Regnskabet afviger fra sidste års regnskab, da indholdet/layoutet i regnskabet er ændret iht. ovenstående bekendtgørelse. Svendborg Kraftvarmeværk har pga. slaggedannelser i ovnen etableret kølede vægge i ovnen for at fjerne slaggeproblemet dette blev foretaget i Kraftvarmeværket har i 2004 fået det fulde udnytte af de kølede vægge ved en længere indetid og et mindre vandforbrug, samt forbedrede 6 % iltunderskridelserne. 2.9 Generelle bemærkninger I år 2004 blev Svendborg Kraftvarmeværk kørt med stor kompetence/ erfaring, dette bevirkede at indetiden (dvs. tiden hvor værket er i drift)blev forbedret i forhold til tidligere år til 92,9 % (2001: 84,7 %, 2002: 89,4%, 2003: 91,3 %), samt fastholdt forbrændingsmængden af affald som i 2003 uden at forringe vores fine emissionstal. 13

14 3 Oplysninger om miljøforhold 3.1 Væsentlige forbrug Mængde pr. år Pr. ton Mængde pr. år Pr. ton Mængde pr. år Pr. ton Mængde pr. år Pr. ton Mængde pr. år Pr. ton TABEL 2 affald affald affald affald affald Råvareforbrug Indfyret affaldsmængde (a) ton ton ton ton ton Gasforbrug til affaldsovn Nm 3 4,40 Nm Nm 3 3,41 Nm Nm 3 2,42 Nm Nm 3 1,51 Nm Nm3 0,98 Nm3 Gasforbrug til gasmotorer Nm Nm Nm Nm Nm3 Nm3 Strømforbrug Elforbrug 5.518,00 MWh 117,00 kwh MWh 125,00 kwh 6.951,00 MWh 133,00 kwh 4.179,58 MWh 0,08 MWh 4.004,10 MWh 0,07 MWh Vandforbrug Kedelvand til affaldsovn ,00 m 3 271,00 liter ,00 m 3 266,00 liter ,00 m 3 386,00 liter ,00 m 3 257,16 liter ,00 m3 257,62 liter Kedelvand til gasmotorer 791,00 m 3 - liter 711,00 m 3 - liter 730,00 m 3 - liter 75,00 m 3 liter 70,00 m3 liter Procesvand til røggasrens ** ,00 m 3 410,00 liter ,00 m 3 372,00 liter ,00 m 3 361,00 liter ,00 m 3 345,64 liter ,00 m3 ** 325,07 liter (skønnet pga. defekt måler) Vandværksvand, andre formål 3.765,00 m 3 80,00 liter 4.746,00 m 3 96,00 liter * m 3 208,90 liter ,00 m 3 238,29 liter 4.159,00 m3 77,04 liter Drivmidler Brændstof til læssemaskiner m.v ,00 liter 0,07 liter 3.681,00 liter 0,07 liter 4.844,00 liter 0,09 liter liter 0,06 liter liter 0,07 liter Forbrugsstoffer til røggasrens Kalk 245,00 ton 5,21 kg 265,00 ton 5,37 kg 228,00 ton 4,36 kg 263 ton 4,82 kg kg 4,35 kg NaOH 191,00 ton 4,07 kg 201,00 ton 4,07 kg 249,00 ton 4,75 kg 198 ton 3,63 kg kg 3,59 kg Aktivt kul og koks 900,00 kg 1,20 g 2.700,00 kg 55,00 g 1.375,00 kg 26,00 g kg 79,42 g kg 69,47 g Skumdæmper 100,00 kg 0,00 g - kg - g (b) 12,00 kg 0,20 g 5 kg 0,09 g kg 25,75 g Forbrugsstoffer FeCl 3 7,18 ton 152,00 g 4,10 ton 83,00 g 2,70 ton 52,00 g 1,36 ton 24,82 g - ton - g til TMT 15 / Amersep MP 7 (c ) 1,45 ton 31,00 g 1,10 ton 22,00 g 1,17 ton 22,00 g 0,54 ton 9,80 g 4,52 ton 83,73 g spildevandsrensning HCl 1,35 ton 29,00 g 1,92 ton 39,00 g 1,97 ton 38,00 g 3,63 ton 66,41 g 1,48 ton 27,42 g HNO 3 95,00 kg 2,00 g 70,00 kg 1,42 g 125,00 kg 2,40 g 205,00 kg 3,76 g 145,00 kg 2,69 g Flocculeringsmiddel 25,00 kg 0,50 g 25,00 kg 0,51 g 14,00 kg 0,30 g - kg - g 519,50 kg 9,62 g Antiskal-middel 675,00 kg 14,00 g 675,00 kg 14,00 g 797,00 kg 15,00 g 1.460,00 kg 26,75 g 376,00 kg 6,97 g Andre forbrugsstoffer Blødgøringssalt 12,00 ton 255,00 g 12,00 ton 243,00 g 21,90 ton 419,00 g 12,15 ton 222,59 g ,00 kg 257,95 g NH 3 55,00 kg 1,2 g 528,00 kg 11,00 g 648,00 kg 12,00 g 778,00 kg 14,25 g 436,00 kg 8,08 g (a) Råvareforbruget er baseret på den indfyrede affaldsmængde målt ved hjælp af brovægten. Indfyret affaldsmængde opgøres ligeledes via brovægten. (b) Intet forbrug i 2001 da dosseringssystemet, som led i forsøg omkring skumproblemer, var frakoblet. (c)merforbruget af Amersep skyldes optimering af fældning af tungmetaller. * merforbruget i 2003 skyldes primært at der pga. slaggeproblemer er indført vandindsprøjtningen i ovnen ** Procesvand til røggasrens (skønnet i 2004 pga. defekt måler). 14

15 Kommentarer til Tabel ad - Råvareforbrug Den indfyrede affaldsmængde (a) på ca ton fordeler sig med: Dagrenovation ca ton Industriaffald ca ton Genbrugsstationer ca ton Klinisk risikoaffald ca. 400 ton Stor skrald/ andet ca ton ad Strømforbrug Elforbruget omfatter forbruget på affaldsanlægget. Cirka halvdelen forbruges til den egentlige ovndrift, mens den resterende del bruges til hjælpemaskineri - herunder: pumper i interne vandkredse, knuseværk for store emner, kran m.v ad - Vandforbrug Procesvandet fra røggasvaskerne er på nuværende tidspunkt vandværksvand. Der er installeret et system til opsamling af regnvandet fra tage og befæstede arealer. Procesvandet fra røggasrensningen renses i spildevandsrensningen inden udledningen til det offentlige spildevandssystem, men ca. en tredjedel forsvinder med røggassen og danner derved dampfanen, og en mindre mængde tilbageføres til ovnen med kulslamlansen, der indfyrer kulslam-vand for destruktion af de opfangede dioxiner. Det forbrugte vandværksvand indgår dels som sanitært vand til bade- og toiletformål for driftsmandskabet, dels som procesvand på anlægget. Procesvandet anvendes til køling/befugtning af forbrændingsslagger og til almindelig rengøring på værket. Vandværksvand benyttes desuden til spuling af renovationsbiler efter aflæsning. I 2004 har affaldsanlægget kørt uden brug af vandværksvand til vandindsprøjtning i ovnrummet for at undgå for høje temperaturer i ovnrummet og derved mindske risikoen for slaggedannelser på slidzonen i ovnen. Denne praksis ophørte da de kølede vægge i ovnen var installeret i revisionen august Spildevandet ledes til det offentlige kloaksystem ad - Drivmidler Interne læssemaskiner m.v. omfatter bl.a.: 2 gaffeltrucks, 1 gummiged med skovl, 1 gummiged med multigrap ad - Øvrige forbrugsstoffer I røggasrensningen anvendes følgende stoffer: Kalk anvendes til neutralisering af røgens indhold af sure gasser. Lud (NaOH) tilsættes for at neutralisere det sure vand. Aktivt kul tilsættes for at undgå emissioner af dioxiner. Doseringen af dette stof har ikke tidligere tidligere været optimal og er derfor reguleret. Endvidere er det aktive kul i 2003 blevet erstattet med koks. 15

16 For at optimere og regulere ph-værdien af værkets spildevand er mængden af tilsat HC1 øget. Det samme gør sig gældende for anti-skal middel. Spildevandsanlægget: I 2004 blev der anvendt Amersep MP 7 for at få tungmetallerne på en tungtopløselig form. Amersep MP 7 erstatter FeCl 3 og TMT 15. Derefter tilsættes flocculeringsmiddel for at få dem bundfældet. Slipmiddel er for at undgå belægninger i tanke og varmevekslere. Saltsyre og salpetersyre er til rensningsformål og til indregulering af ph. Blødgøringssalt anvendes til blødgøring af kedelvandet, der også tilsættes ammoniak. Da anlægget har været rengjort af fremmede entreprenører, har vi valgt at udelade forbruget af vaskemidler. De indkøbte mængder vil ikke være et repræsentativt udtryk for forbruget ved den daglige renholdelse af forbrændingsanlægget. 16

17 3.2 UDLEDNINGER til luften og spildevand Affaldsovnen TABEL 4A Emission Grænse- værdi Middelværdi af stikprøvemåling Mængde pr. år iflg.miljø godkendelsen Stoffer Kemisk betegnelse Mg/Nm3 (tør, 11% O2) kg g / ton (a) kg g / ton (a) kg g / ton (a) kg g / ton (a) kg g / ton (a) Mg/Nm3 (tør, 11% O2) b) Støv 40 <2,2 0,5 1,3 1,10 0,18 <670 < Svovldioxid SO <4,4 11 1,6 3,62 12,72 <1200 < Saltsyre HCl 65 <2,4 2,4 2,2 1,97 1,38 <720 < Hydrogenfluorid HF 2 <0,23 0,2 0,2 0,20 0,09 <70 <1,5 65 1,3 79 1,5 75 1,4 32 0,6 Nitrøse gasser NO 2 Ingen Kulmonoxid CO 100 8,2 6,0 4,8 5,7 9, , ,83 Kuldioxid CO 2 Ingen Beregnet Beregnet Beregnet Beregnet Beregnet ton ton ton ton ton 440,89 Organisk kulstof TOC 20 <5,2 1,00 1,02 1,29 2,050 <1600 < , , , ,60 Bly Pb 1 0,04 0,04 0,04 0,02 0, ,3 12 0, ,25 8 0,15 2,0 0,04 Cadmium + Kviksølv Cd + Hg 0,2 <0,01 0,02 0 0,01 0,015 <2 <0,03 5,3 0,1 1,4 0,03 5 0,09 5,1 0,09 Nikkel + Arsen Ni + As 0,185 <0,01 0,02 0 0,004 0,002 <3 <0,1 6,7 0,13 1,1 0,02 1 0,03 0,6 0,01 Bly+Crom+Kobber+Mangan Pb + Cr + Cu + Mn 4,65 <0,07 0,1 0,1 0,06 0,017 <21 <0,5 30 0, , ,41 5,7 0,11 Dioxin 0,1c) 0,06 0,04 c) 0,05 c) 0,11 c) 0, mg 400 ng/t 12 mg 246 ng/t 16 mg 311 ng/t 43 mg * 779 ng/t 18 mg 334 ng/t Røggasmængde (tør, 11% O2) Nm Nm Nm Nm Nm3 ** a) De angivne mængder er baseret på brovejet affald, se tabel 2. b) Der er forskellige midlingstider for de anførte krav i miljøgodkendelsen c) nannogram= 0, mg/nm 3 *) Den øgede dioxinemmision i år 2003 skyldes afbrænding af affald fra deponi, som giver en ikke optimal forbrænding af affaldet. ** Røggasmængde ændret til aktuel indetid gang med omregnet røggasmængde til 11% ilt fra eurofins miljørapporter 17

18 Kommentarer til Tabel 4A Ved forbrænding af affald dannes der røggasser. I værkets miljøgodkendelse er der fastsat grænseværdier for udledning af en del af disse stoffer, idet der ved stikprøvemålinger for hver anden måned skal eftervises, at udledningskravene overholdes. Analyserne foretages af et autoriseret laboratorium, i 2004 udførtes de af Eurofins. Der er udført i alt 6 målinger i 2004, der alle indgår i beregningen af middelværdier. Stikprøveresultaterne ligger generelt et godt stykke under de tilladte grænseværdier. Udover stikprøvemålingerne foretages der kontinuerlige målinger af kulilte (CO), saltsyre (HCl), svovldioxid (SO2), støv, ilt (O 2 ), røggasmængde og vandindhold i røggassen. Ved beregning af de udledte (emitterede) årsmængder er der anvendt middelværdier for emissioner og røggasmængder fra de foretagne stikprøvemålinger. Gennem de kontinuerlige målinger søges forbrændingsprocessen til stadighed optimeret med henblik på at opnå den bedst mulige forbrænding med mindst mulig udledning af miljøskadelige stoffer. Af middelværdierne ses det at emissionskoncentrationerne generelt er uændret eller bedret i det forløbne år, hvilket viser at røggasrensningen generelt har fungeret godt. De gode resultater kan generelt tilskrives større indsigt i brugen af røggasanlægget. De angivne metaller på nær mangan er på Miljøstyrelsens liste for uønskede stoffer. 18

19 3.2.2 Emissionsgrænseværdier for ovnen. TABEL 4B Året 2000 % af driftstid Året 2001 % af driftstid Året 2002 % af driftstid Året 2003 % af driftstid 2004 Antal overskridelser % af driftstid Ilt - 1 min. perioder < 6 % ilt 0,215 1,13 0,92 0, ,26 Efterforbrændingstemperatur - 10 min. perioder < 850 0,810 0,26 0,25 0, ,28 o C CO - antal 1 min > 800 mg/nm 3 0, CO - antal 10 min > 350 mg/nm 3 0, CO - antal time-gsn > 100 mg/nm 3 0, CO - 90 % af halvtimemiddelværdi > 150 mg/nm Støv - antal timer > 90 mg/nm Støv - antal døgn-gsn > 52 mg/nm Støv -løbende antal uge-gesn >30 mg/nm Saltsyre - antal timer > 150 mg/nm Saltsyre - antal døgn > 85 mg/nm Saltsyre - antal løbende uge-gsn > 50 mg/nm Antal driftstimer Kommentarer til Tabel 4B Kraftvarmeværket har haft overskridelser af emissionsgrænseværdierne vedrørende ilt procenten, men generelt er alle andre emissionsværdier blevet forbedret i forhold til tidligere. I år 2004 er der sket et markant fald i 6% ilt underskridelsen set i forhold til foregående år. SRO-anlæggets registrering af overskridelser blev modificeret i 2000, så man ikke registrerer overskridelser, der sker under op/ned kørsler af anlægget. 19

20 3.3 Gasmotorerne Røggas emission Emission Udledt mængde: Nm3 (tør, 5% O2) Grænseværd iifølge miljøgodkendelsen omregnet til aktuel elvirkningsgrad Middelværdi af stikprøvemålinger Mængde pr. år Middelværdi af stikprøvemålinger Mængde pr. år Middelværdi af stikprøvemålinger Mængde pr. år Middelværdi af stikprøvemålinger Mængde pr. år Middelværdi af stikprøvemålinger Mængde pr. år TABEL 4C Udvalgte stoffer Kemisk betegnelse mg/nm 3 mg/nm 3 mg/nm 3 mg/nm 3 mg/nm 3 mg/nm 3 (tør, 5% O 2) kg (tør, 5% O 2) kg (tør, 5% O 2) kg (tør, 5% O 2) kg (tør, 5% O 2) kg Nitrøse gasser NO Kulilte CO Kultveilte CO 2 ingen 5,4% ,75% ton 5,22% ton 5,34% ton 5,38% ton Kommentarer til tabel 4C. Udledningerne er beregnet på basis af de årlige emissionsmålinger - to entimesmålinger for hver af de tre motorer og røggasmængden er beregnet på basis af gasforbruget og iltindholdet på den aktuelle måledag. Resultaterne må derfor snarere betragtes som et godt skøn, frem for en eksakt værdi. 20

21 3.4 Emissioner til vand Spildevandsemission TABEL 4D Stoffer Emission Kemisk betegnelse Grænseværdi iflg.spildevandsgodk. mg/l Middelværdi af stikprøvemålinger Mængde pr. år antal prøver 6 stk mg/l g mg / ton affald (a) g mg / ton affald (a) g mg / ton affald (a) g mg / ton affald (a) g mg / ton affald (a) Bly Pb 0,100 0,059 0,050 0,062 0,143 0, , , ,83 Cadmium Cd 0,010 0,055 0,004 0,010 0,013 0, , , , ,36 Kobber Cu 0,200 0,037 0,020 0,097 0,029 0, , , , , ,42 Krom Cr 0,100 0,480 0,060 0,049 0,019 0, , , ,8 Kviksølv Hg 0,005 0,014 0,004 0,034 0,282 0, ,6 45 0, , , Nikkel Ni 0,100 0,053 0,020 0,071 0,027 0, , , , ,06 Sølv Ag 0,250 0,039 0,080 0,117 0,030 0, , , , ,01 Zink Zn 1,500 0,290 0,016 0,197 0,360 0,645 d) 3, , , , ,98 Chlorid Cl d) 170 Sulfat SO * Udledt mængde m m m m m3 d) 10 c) 3,6 c) 0,22 a) De angivne mængder er baseret på brovejet affald, se tabel 2. b) gram c) kg d) ton * overskridelsen af sulfat skyldes en prøve på mg/l, ellers ligger de andre prøver omkring mg/l d) 272 d) 10,6 c) 5,5 c) 0,21 d) 207 d) 11,5 c) 3,95 c) 0,22 d) 210 d) 11,2 c) 3,8 c) 0,21 d) 224 d) 17,6 c) 4,1 c) 0,33 Kommentarer til tabel 4D I 2004 analyserede Steins Laboratorium A/S 6 spildevandsanalyser, hvilket har givet et mere realistisk billede af udledningen i modsætning til 2001, hvor der blev taget en enkelt prøve, denne betragter vi kun som en pejling af niveauet i år Prøverne i 2004 viser at spildevandsanlægget overholder grænseværdierne for de fleste stoffer i udledningskravene til den permanente tilladelse, dog har vi måtte konstatere at der er problemer med cadmium-indholdet i analyserne, hvilket vi arbejder med at få løst i samarbejde med vores anlægs-/ kemikalieleverandør. 21

22 3.5 Restprodukter TABEL 5a Mængde pr. år (ton) kg / ton affald (a) % af modtaget mængde (a) Forbrændingsslagger (råslagger) Sorteret slagger til genanvendelse (b) Frasorteret sigterest til deponi / ,9 0,3 0,6 0,5 0,7 metalskrot genanvendt (b) ,6 1,3 0,9 1,3 Flyveaske fra røggasrensning - deponeret 2000 / genanvendt ,7 1,6 1,7 1,9 1,6 Filterkage fra røggasrensning ,4 2 0,26 0,21 0,23 0,1 deponeret 0,2 I alt restprodukter ,3 21,4 21,1 21,2 19,5 (a) De angivne mængder er baseret på brovægtvejet affald, se tabel 2. (b) Udvejet via brovægten. Kommentarer til Tabel 5a For at sikre at slaggen kan anvendes til anlægsformål blev der i 2004 udtaget 4 analyser på den sorterede slagge til kontrol af indholdet af bl. a. Tungmetaller. Tungmetallerne ligger under de tilladelige max. grænseværdier jævnfør den nye bekendtgørelse om genanvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsarbejder (BEK nr. 655 af 27/06/2000). Restproduktet (flyveaske) der opsamles fra elektrofiltrene blev i 2004 genanvendt af MINERALPlus i Tyskland som erstatning for cement. Filterkagen der bliver til overs fra rensningen af spildevandet fra den våde røggasrensning har et relativt stort indhold af tungmetaller. Filterkagen betragtes som farligt affald. Filterkagen sendes til specialdeponi i Glückauf, Sondershausen i Tyskland. Der findes endnu ikke processer til genanvendelse af produktet i Danmark. 22

23 TABEL 5b Arsen Bly Cadmium Kobber Nikkel Middelværdi mg/kg (b) Mængde pr. år (kg) g / ton affald (a) ,0 16,0 19,9 92,0 143,0 166,4 1,8 2,6 3,1 763,0 731,0 859, , , ,8 82,7 123,6 132,9 2,0 1,4 2,2 11,7 12,9 18,6 0,2 0,2 0, , , , , , ,6 146,0 142,0 427,2 55,0 42,0 102,6 312,0 305,0 855,7 6,0 5,6 15,9 (a) De angivne mængder er baseret på brovægtvejet affald, se tabel 2. (b) Den angivne middelværdi er omregnet fra mg/kg TS til mg/kg udfra det gennemsnitlige vandindhold og kan derfor ikke umiddelbart sammenlignes med kravværdierne i bekendtgørelsen. Kommentarer til Tabel 5b Arsen, kobber og nikkel er medtaget for at give et bredere billede af slaggens indhold af tungmetaller. Indholdet af arsen, bly, cadmium, kobber og nikkel viser en lidt stigende tendens i forhold til 2002 og Erklæring Svendborg maj 2005 Jørgen Fobian afdelingschef Peter Boysen driftskoordinator 23