Svendborg Kraftvarme A/S

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Svendborg Kraftvarme A/S"

Transkript

1 Svendborg Kraftvarme A/S GRØNT REGNSKAB 2010

2 Principskitse af anlægget BASISOPLYSNINGER Virksomhedens navn og beliggenhed: Miljødataperioden: Tilsynsmyndighed: Miljøstyrelsen Odense Hovedaktivitet: Biaktiviteter: Miljøgodkendelser: MILJØBERETNING Væsentlige ressource- og miljømæssige forhold: Værkets miljømæssige belastning af omgivelserne: Spildevand : Væsentlighedskriterier for medtagne oplysninger: Værkets hovedkomponenter: Anlæggets drift: Produceret energi: Restprodukter: Affaldsleverandører: Løbende miljøteknologiske forbedringsarbejder i 2010: Anvendt regnskabspraksis: Det grønne regnskabs form: Virksomhedens miljømæssige målsætning: Miljøkrav til leverandører: Afhjælpe/forebygge evt. vilkårsoverskridelser: Væsentlige klager: Afvigelser i forhold til tidligere regnskaber: Generelle bemærkninger: MILJØDATA Væsentlige forbrug: ad Råvareforbrug: ad Strømforbrug: ad Vandforbrug: ad Drivmidler: ad - Øvrige forbrugsstoffer: Udledninger til luften og spildevand:

3 3.2.1 Affaldsovnen: Emissionsgrænseværdier for ovnen: Gasmotorerne: Røggas emission: Emissioner til vand: Spildevandsemission: Restprodukter: ERKLÆRING: UDTALELSE FRA MILJØSTYRELSEN ODENSE:

4 Principskitse af anlægget 4

5 1 Basisoplysninger 1.1 Virksomhedens navn og beliggenhed: Svendborg Kraftvarme A/S Bodøvej Svendborg CVR-nr P-nr Direktør: Kjeld Bussborg Johansen Digital signatur: Niels Christian Hansen Info: Miljødataperioden: Perioden: 1. januar december Virksomheden er ikke certificeret (EMAS-forordningen eller ISO 14001) 1.3 Tilsynsmyndighed: Miljøstyrelsen Odense Miljøministeriet, ved Miljøstyrelsen Odense. 1.4 Hovedaktivitet: Branche: , Bortskaffelse af affald med energiproduktion Affaldsfyret kraftvarmeværk med følgende nominelle produktionsværdier pr år: Afbrænding af ton affald ved 12 GJ pr. ton affald, produktion af 390 TJ fjernvarme samt en elproduktion på 31 GWh. Anlægget er kategoriseret som en K 106 virksomhed (Anlæg til forbrænding af dagrenovations- eller dagrenovationslignende affald med en kapacitet på mere 3 tons pr. time), samt G101 (kraftproducerende anlæg, varmeproducerende anlæg, gasturbineanlæg og gasmotoranlæg med en samlet indfyret effekt mellem 5 og 50 MW, i henhold til bekendtgørelse nr af 13. december 2006). 1.5 Biaktiviteter: Afbrænding af klinisk risikoaffald er medtaget i dette regnskab. 5

6 1.6 Miljøgodkendelser: TABEL 1 Vedrørende Beliggenhed Godkendelsesdato Kraftvarmeværket Oplagring af restprodukter fra røggas-rensning Slaggeplads til sortering og oplag af slagge. Matrikel nr. 12b Sørup Bodøvej Svendborg Restprodukthal Bodøvej 20A 5700 Svendborg Entreprenørafd. plads Bodøvej Svendborg 11. april Revision af eksisterende miljøgodkendelse med tilladelse til forsøgsafbrænding af kreosotbehandlet træ, samt slam. 3. januar juni Stadfæstet d. 30. juli 2003 af Miljøstyrelsen. 6

7 2 Miljøberetning 2.1 Væsentlige ressource- og miljømæssige forhold: Affaldsfyret kraftvarmeværk med følgende nominelle produktionsværdier pr år: Afbrænding af ton affald ved 12 GJ pr. ton affald, produktion af 390 TJ fjernvarme samt en elproduktion på 31 GWh. Anlægget er kategoriseret som en K 106 virksomhed (Anlæg til forbrænding af dagrenovations- eller dagrenovationslignende affald med en kapacitet på mere 3 tons pr. time), samt G201 (kraftproducerende anlæg, varmeproducerende anlæg, gasturbineanlæg og gasmotoranlæg med et samlet indfyret effekt mellem 5 og 50 MW, i henhold til bekendtgørelse nr af 13. december 2006). Anlægget har en affaldsfyret ovn/kedellinie dimensioneret til forbrænding af 6 ton affald/time ved 12 MJ/kg og er udstyret med ny teknologi til styring af forbrændingsprocessen. 2.2 Værkets miljømæssige belastning af omgivelserne: Råvaren til forbrændingen affaldet ville være miljøbelastende, hvis det ikke blev forbrændt. Forbrændingsprocessen reducerer affaldets rumfang til ca. 6 % af det oprindelige, og vægten er reduceret til ca. 21 %. De miljøbelastende aktiviteter på værket er kendetegnet ved udledning af renset spildevand, samt renset røggas. Vaskevandet fra røggasrensningen renses i værkets eget spildevandsrensningsanlæg inden det ledes til rensning på Egsmade Rensningsanlæg. Til renseprocesserne anvendes kemikalier. Regnskabet er derfor fokuseret på dette kemikalieforbrug, håndteringen af restprodukter samt emissioner til luft og vand Spildevand : Udledt mængde pr år: m³ 10 prøver m³ 12 prøver m³ 12 prøver m³ 12 prøver m³ 12 prøver Ovenstående tabel viser mængde udledningen af spildevand til offentligt kloaksystem. 7

8 2.3 Væsentlighedskriterier for medtagne oplysninger: Oplysningerne er medtaget med udgangspunkt i virksomhedens miljøgodkendelse, samt virksomhedsplanen for Svendborg Kraftvarmes kvalitative mål for miljøpåvirkning. 2.4 Værkets hovedkomponenter: Anlægget har en affaldsfyret ovn/kedellinie dimensioneret til forbrænding af 6 ton affald/time ved 12 MJ/kg og er udstyret med ny teknologi til styring af forbrændingsprocessen. Dampen fra affaldslinien udnyttes i dampturbine med generator til produktion af elektricitet. Derefter udnyttes restvarmen til produktion af fjernvarme. Røggassen renses i et moderne røgvaskeranlæg, hvor sure gasser, tungmetaller og dioxiner fjernes. Dioxinerne opsamles på aktivt kul/koks, og kul-/koksslammet genindfyres i ovnen, hvorved dioxinerne destrueres. Vaskevandet fra røggasrensningen renses i værkets eget spildevandsrensningsanlæg inden det ledes til rensning på Egsmade Rensningsanlæg. 2.5 Anlæggets drift: Tidligere blev hovedparten af områdets affald deponeret på lossepladser, men i slutningen af 1960'erne besluttede Svendborg Byråd at opføre et affaldsforbrændingsanlæg. Svendborg Forbrænding blev sat i drift i eftersommeren I forbindelse med energikriserne i halvfjerdserne blev der etableret en varmeforsyningsledning til Svendborg Fjernvarmecentral A.m.b.A., leverancerne af fjernvarme blev påbegyndt i efteråret I 1978 blev anlægget udbygget med endnu en ovnlinie. I blev ovnanlægget ombygget til to ovnlinier med en kapacitet på i alt ca ton /år. Efterhånden blev forbrændingsanlægget slidt og kapaciteten var i underkanten, hvilket affødte et ønske om nybygning. Derudover udsendte Energiministeriet en specifik forudsætningsskrivelse af 18. september 1990 om decentrale kraftvarmeværker, det skulle således være et kraftvarmeværk man byggede. Beslutningen herom blev taget af Svendborg byråd d. 29. maj Første spadestik blev taget d. 14. oktober Som første etape af kraftvarmeværket idriftsattes et gasmotoranlæg i august Gasmotorerne driver hver en generator, der producerer strøm. Gasmotorerne er vandkølede og producerer dels varme direkte til fjernvarmesystemet, dels produceredes der lavtryksdamp som ledtes på affaldsanlæggets turbine. Den sidste ombygning er sket sommeren 1999 samt vinteren 1999/2000. Svendborg affaldskraftvarmeværk påbegyndte sin prøvedrift sidst i maj 1999 og 3. november 1999 blev anlægget foreløbigt overtaget. Affaldet forbrændes ved en temperatur på omkring o C. Anlægget er i drift døgnet rundt på alle årets dage, og kan ved konstant drift på årsbasis forbrænde ton affald. Den endelige mængde er afhængig af affaldets aktuelle brændværdi. Anlægget er godkendt til at brænde klinisk risikoaffald også kaldet specielt sygehusaffald dette er indledt i

9 Ved forbrænding af affaldet fremkommer der varme. Denne varme anvendes til at producere damp, der driver affaldsanlæggets turbine, hvorefter dampen kondenseres i en varmeveksler der opvarmer fjernvarmevandet. Denne varme har som nævnt siden 1975 været afsat til Svendborg Fjernvarme, der varmeforsyner virksomheder og boliger i hovedparten af selve Svendborg by. I sommermånederne er det nødvendigt at bortkøle den del af varmen, der ikke kan anvendes til opvarmningsformål. Gasmotoranlægget inkl. akkumuleringstank og vekslerstation blev solgt til Svendborg Fjermevarme A.m.b.A, med overtagelse d. 1. juli Samtidig fjernede Svendborg Fjernvarme LT-dampen til turbinen. Anlægget producerer el til ca husstande og fjernvarme til ca husstande om året. De tons affald og biobrændsel i år 2010 blev primært leveret af Svendborg, Langeland, Ærø, Faaborg-Midtfyn og Nyborg kommuner samt eksterne leverandører uden for kommunerne Produceret energi: TABEL 3 Mængde pr. år Pr. ton affald (a) Mængde pr. år Pr. ton affald (a) Mængde pr. år Pr. ton affald (a) Mængde pr. år Pr. ton affald (a) Mængde pr. år Pr. ton affald (a) Mængde pr. år Produceret varme på affaldsanlæg MWh 2,02 MWh MWh 2,00 MWh MWh 2,10 MWh MWh 2,14 MWh MWh 2,10 MWh MWh Bortkølet i sommerperioden MWh 0,30 MWh MWh 0,23 MWh MWh 0,29 MWh MWh 0,27 MWh MWh 0,15 MWh MWh Gasmotorproduceret varme incl. damp MWh - MWh MWh - MWh MWh - MWh MWh - MWh MWh MWh MWh rent salg Salg til Svendborg Fjernvarme MWh - MWh MWh - MWh MWh - MWh MWh - MWh MWh 1,95 MWh MWh Produceret strøm på affaldsanlæg MWh 0,61 MWh MWh 0,59 MWh MWh 0,63 MWh MWh 0,61 MWh MWh 0,47 MWh MWh Produceret strøm på gasmotorer MWh - MWh MWh - MWh MWh - MWh MWh - MWh MWh MWh MWh Mål for 2011 Ovnens drifttid timer timer timer timer timer timer (a) Råvareforbruget er baseret på den indfyrede affaldsmængde målt ved hjælp af brovægten. Se tabel 2 Kommentarer til Tabel 3 Målene for 2011 er de budgetterede mål ud fra en forbrænding af ton affald Restprodukter: Forbrændingsprocessen "producerer" - udover el og varme - restprodukter i form af forbrændingsslagger, flyveaske og filterkage fra spildevandsrensningen. Forbrændingsslaggen bliver efterfølgende behandlet i et sorteranlæg, hvor jern og andre metaller, samt emner større end 50mm bliver sorteret fra. Den sorterede slagge fremtræder herefter som et ensartet materiale, som har egenskaber der på mange felter kan ligestilles med grus- og sandmaterialer. Slaggen bliver genanvendt til byggeformål, som erstatning for grusmaterialer. Herved spares der på vore naturressourcer, som ellers skulle være udvundet i grusgrave. Metalskrot der bliver frasorteret i slaggesorteringsanlægget bliver afsat til omsmeltning. Flyveasken og filterkagen der fremkommer i forbindelse med rensning af spildevandet fra røggasrensningen betragtes som farligt affald da det indeholder tungmetaller. Flyveasken bliver eksporteret til Langøya i Norge, hvor der forefindes en mulighed for genanvendelse af flyveasken. Flyveasken genanvendes som stabilisator for/til syrerester/affald fra bl.a. lak-industrien. For filterkagens vedkommende findes der endnu ikke processer til genanvendelse af produktet i Danmark. Filterkagen bliver ligeledes transporteret til Langøya i Norge, hvor den bruges som opfyldning i nedlagt kalkbrud. Begge restprodukter bliver oplageret midlertidigt i godkendt lagerhal, beliggende på Bodøvej 20A. 9

10 2.5.3 Affaldsleverandører: Der er i 2010 forbrændt affald fra basisoplandet: Svendborg og Langeland Kommune, samt de gamle kommuner Ryslinge (Faaborg-Midtfyn Kommune), Ullerslev og Ørbæk (Nyborg Kommune) og fra de sjællandske affaldsinteressentskaber AffaldPlus og KARA/NOVOREN, hvor der er aftale om leverancer af ton/ år. Fra Ærø Kommune er der brændt affald siden august Løbende miljøteknologiske forbedringsarbejder i 2010: Affaldsanlægget fik i 2010 udført nedenstående forbedringer: Installering af forsøgsanlæg til sulfat-reduktion i røgrens-/ spildevandsanlægget. Løbende udskiftning af eksisterende belysningsarmaturer til lavenergiarmaturer. 2.6 Anvendt regnskabspraksis: I det grønne regnskab er anvendt følgende metoder til fastlæggelse af mængder: - Affaldet er angivet som indvejet over brovægten. Brovægten er den officielle kontrollerende vejning til afregning af afgifter over for Skat. - Antal driftstimer er angivet ud fra at ovntemperaturen er større end 850 o C. - Andre råvarer er opgjort ud fra de indkøbte mængder ifølge købsfakturaer. - Emissioner til luft er beregnet ud fra kontinuerlige målinger og gennemsnit af årets stikprøvemålinger og den udledte røggasmængde. - Emissioner til vand er beregnet ud fra gennemsnit af årets stikprøvemålinger og den udledte mængde renset spildevand. - Produktion, energi og vandforbrug er måleraflæst. Der er anvendt de konkret opsamlede data. SRO-anlægget har opsamlet de ønskede data i Data fra SRO-anlægget har i 2010 ikke været behæftet nævneværdigt med unøjagtigheder Det grønne regnskabs form: Det grønne regnskab er en årlig redegørelse af de virksomhedsoplysninger, som er væsentlige for at forstå virksomhedens belastning af miljøet. De angivne hoved- og nøgletal er valgt ud fra registrering af energiforbrug, udledning af skadelige stoffer til atmosfæren og det offentlige kloaknet, samt forbrug af kemikalier i anlæggets processer og vedligehold. Formen er udarbejdet i henhold til Miljøministeriets bekendtgørelse; BEK nr. 210 af 03/03/2010. Bekendtgørelsen tilsigter større kvalitetssikring af miljødata via PRTR (Pollutant Release and Transfer Register). Derudover medfører formændringen bl.a. at arbejdsmiljøregistreringen udgår. 10

11 2.7 Virksomhedens miljømæssige målsætning: Svendborg Kraftvarme A/S er en moderne virksomhed, hvor miljø og klima spiller en vigtig rolle. Anlægget forbrænder således affald med maksimal udnyttelse af brændslerne for øje og er CO 2 -neutralt. Svendborg Kraftvarme A/S visioner at udnytte mest muligt af brændslets energi til el og varme. at være kendt som en solid samarbejdspartner der forbrænder affald med høj energiudnyttelse og at kraftvarmeværket til enhver tid overholder de betingelser der er angivet i anlæggets miljøgodkendelse, og derved belaster miljøet mindst muligt. at i perioder, hvor der ikke er tilstrækkelig affald til at køre fuldlast året rundt, er det Svendborg Kraftvarme A/S s vision at tilpasse varmeproduktionen til varmeaftaget fra Svendborg Fjernvarme. at kunne tilbyde kunderne miljørigtig forbrænding af forbrændingsegnet affald at tilpasse brændselsvalget i situationer med ledig forbrændingskapacitet. Svendborg Kraftvarme er bygget og drives med baggrund i et ønske om en miljømæssig forsvarlig behandling og bortskaffelse af det brændbare affald, der produceres af såvel industri som private husstande i det Syd og Østfynske område Miljøkrav til leverandører: Virksomheden har modtagekontrol og stiller krav til kvalitet og sortering af affald iht. vores ISO 9001:2008 certificering. 11

12 2.8 Afhjælpe/forebygge evt. vilkårsoverskridelser: Svendborg Kraftvarme arbejder til stadighed på en generel indtrimning af røggasrensningen. I 2003 startede Svendborg Kraftvarme et optimeringsprojekt på spildevandsanlægget. Formålet for projektet er at nedbringe cadmium og kviksølvindholdet i spildevandet til offentlig kloak (Egsmade rensningsanlæg). Kviksølvindholdet i spildevandet er nedbragt i 2004, og cadmiumindholdet i 2005, dog har der i 2008 været enkelte overskridelser af grænseværdierne for sulfat, zink og cadmium. I 2007 har der været overskridelser på sulfat i spildevand i forhold til de gældende udledningskrav. Sulfatoverskridelserne er fremkommet efter at Svendborg Kraftvarme i efteråret 2006 valgte en ændret driftsform af røggasrensningsanlægget. Til neutralisering af syre fra røggasserne i vaskertrin 1, er der tidligere brugt opslæmmet kalk. Dette kalk går i forbindelse med svovlforbindelserne fra røggassen og der dannes gips. Det har vist sig umuligt at kontrollere denne dannelse af gips, som ofte satte sig som belægninger i vaskeren og tilhørende rørsystemer. Dette medførte uplanlagte stop af anlægget for rensning, samt et særdeles stort ressourceforbrug til vedligehold af vaskeren og den daglige drift. Derfor valgt Svendborg Kraftvarme ultimo 2006 at skifte kalkdoseringen ud med lud (NaOH) til neutralisering af syren i røggassen. Dette har løst driftsproblemerne i vaskeren. I stedet har ændringen fra kalk til lud afstedkommet en øget mængde sulfat i spildevandet. Svendborg Kraftvarme opstartede medio 2009 optimeringsprojektet med kalkdosering til røggassen før elfilteret, som havde til formål at binde og udskille tungmetaller i el-filtret til aflastning af spildevandsanlægget, desværre var resultatet af dette projekt ikke tilfredsstillende med hensyn til nedbringelse af sulfatudledningen, derfor har Svendborg Kraftvarme opstartet et nyt projekt i 2010, for at nedbringe sulfatudledningen. Ultimo 2010 blev forsøgsanlæg for sulfatreducering installeret på vasker 1. Anlægget er fortsat under indkøring, da det er en kompleks ændring af det oprindelige spildevandsanlæg. 2.9 Væsentlige klager: Der har i 2010 været en indskærpelse fra Svendborg Kommune vedrørende sulfat- og i spildevandstilladelsen. Samt en indskærpelse fra Miljøstyrelsen vedrørende Hg (kviksølv) overskridelse i præstationsmåling 2010/2 under indkørsel af sulfatreduceringsanlægget Afvigelser i forhold til tidligere regnskaber: Svendborg Kraftvarme har udarbejdet grønt regnskab siden Dette regnskab er udarbejdet i henhold til Miljøministeriets bekendtgørelse BEK nr. 210 af 03/03/2010. Svendborg Kraftvarme har i november 2006 skiftet fra kalk til lud i røggasrensningen, som neutralisering af røgens indhold af sure gasser. Svendborg Kraftvarme har efterfølgende i september 2010 skiftet fra lud til kalk i røggasrensningen, som neutralisering af røgens indhold af sure gasser. Svendborg Kraftvarme har med virkning fra 1. juli 2007 solgt gasmotoranlægget til Svendborg Fjernvarmecentral A.m.b.a. Dette regnskab indeholder kun data om gasmotoranlægget til og med d.30. juni

13 Svendborg Kraftvarme der tidligere var underlagt CVR-nr (Svendborg Kommune) er pr. d. 29. juni 2010 med tilbagevirkende kraft registeret som selvstændigt selskab, (Svendborg Kraftvarme A/S pr. d. 1. januar 2010) Generelle bemærkninger: I år 2010 blev Svendborg Kraftvarme kørt med stor kompetence/erfaring, trods store udfordringer. Dette har bevirkede at indetiden (dvs. tiden hvor værket er i drift) var på 89,8 %. Pga. vigende affaldsleverancer i 2010 er disse blevet erstattet med biobrændsel, i form af flis og have/park-affald. 13

14 3 Miljødata 3.1 Væsentlige forbrug: TABEL 2 M æng de pr. år Pr. ton affald M ængde p r. år Pr. ton affald M ængde p r. år Pr. ton affald M ængde pr. år Pr. to n affald M æng de pr. år Pr. to n affald R åv are f o rb rug Indfyret affaldsmængde (a) ton ton ton ton ton Gasforbrug til affaldsovn Nm3 1,91 Nm Nm3 1,05 Nm Nm3 1,60 Nm Nm3 2,90 Nm Nm3 2,14 Nm3 Gasforbrug til gasmotorer (b) Nm3 Nm Nm3 Nm3 Nm3 Nm3 Nm3 Nm3 Nm3 Nm3 S t rø mf o rb rug Elforb rug MWh 77 kwh MWh 70 kwh MWh 6 3 kwh MWh 6 5 kwh MWh 99 kwh V and f o rb rug Kedelvand til affaldsovn m3 296 liter m3 224 liter m3 114 liter m3 115 liter m3 117 liter Vand til fjernvarmesystem 111 m3 liter 195 m3 liter m3 liter m3 liter m3 liter Procesvand til røggasrens m3 347 liter m3 361 liter m3 368 liter m3 355 liter m3 401 liter Vandværksvand, andre formål m3 72 liter m3 64 liter m3 74 liter m3 68 liter m3 48 liter D rivmid le r Brændstof til læssemaskiner m.v.(c) liter 0,68 liter liter 0,19 liter liter 0,15 liter liter 0,16 liter liter 0,14 liter F o rb rug s s t o f f e r t il rø g g as re ns Kalk (e) 160 to n 3,2 kg - to n - kg - to n - kg - kg - kg kg 0,9 kg NaOH (2 8% t.o.m , 50 % f.o.m ) 33 7 to n 6,7 kg 383 to n 7,2 kg 3 05 to n 5,7 kg kg 3,5 kg kg 4,9 kg Aktivt kul og koks kg 140 g kg 61 g kg 45 g kg 118 g kg 50 g Skumdæmper - kg - g - kg - g 2 8 kg 1 g - kg - g kg 28 g F o rb rug s s t o f f e r FeCl 3 - kg - g - kg - g 100 kg 2 g kg 58 g 750 kg 15 g t il s p ild e va nd s re ns ning Metalfæld ning smid ler (d ) kg 78 g kg 74 g kg 56 g kg 86 g kg 66 g HCl 58 5 kg 12 g 940 kg 18 g 238 kg 4 g 72 0 kg 14 g kg 44 g HNO3 73 kg 1 g 118 kg 2 g 65 kg 1 g 113 kg 2 g 2 12 kg 4 g Flo cculeringsmiddel 15 kg 0 g 7 kg 0 g 25 kg 0,5 g 2 1 kg 0,4 g 2 7 kg 0,5 g Antiskal-midd el 949 kg 19 g 510 kg 10 g 79 0 kg 15 g 570 kg 11 g kg 21 g Kalk - kg - g kg 0,8 kg kg 1,9 kg kg 2,1 kg kg 0,9 kg A nd re f o rb rug s s t o f f e r Blødg øringssalt kg 2 99 g kg 2 42 g kg 12 6 g kg 120 g kg 12 7 g NH kg 8 g 877 kg 16 g 389 kg 7 g kg 29 g 4 00 kg 8 g Fra 2008 ingen kedelvand til gasmotoranlægget pga. demonteage af LT-damp Note til el-forbrug: i årene Note til er el-forbrug: der kun registreret i årene 2006 el-køb Fra er 2010 der kun dækker registreret el-forbrug el-køb. både Fra el-køb 2010 og dækker egenproduktion el-forbrug både af el. el-køb og egenproduktion af el. (a) Råvareforbruget er baseret på den indfyrede affaldsmængde målt ved hjælp af brovægten. Indfyret affaldsmængde opgøres ligeledes via brovægten. (b) Gasforbruget i 2007 udgør forbruget i de første 6 måneder, frem til salget af gasmotoranlægget til Svendborg Fjernvarmecentral A.m.b.A. (c) I 2006 blev der brugt diesel til mobilneddeler. (d) Metalfældningsmidlerne TMT15 (e) I året 2010 blev der brugt kalk i spildevandsrens i de første 9 mdr. og i de efterfølgende 3 mdr. brugtes kalk i både røgrens- og spildevandsanlægget 14

15 Kommentarer til Tabel ad Råvareforbrug: Den indfyrede affaldsmængde (a) på ton fordeler sig med: Dagrenovation ca ton Industriaffald ca ton Klinisk risikoaffald ca. 400 ton Stor skrald/ andet ca ton Biomasse, flis ca ton ad Strømforbrug: Elforbruget omfatter forbruget på affaldsanlægget. Cirka halvdelen forbruges til den egentlige ovndrift, mens den resterende del bruges til hjælpemaskineri - herunder: pumper i interne vandkredse, kraner m.v ad Vandforbrug: Procesvandet fra røggasvaskerne er på nuværende tidspunkt vandværksvand. Der er installeret et system til opsamling af regnvandet fra tage og befæstede arealer. Vandet fra opsamlingen bruges bl.a. til skylning af røggasveksler før røgrensningen. Procesvandet fra røggasrensningen renses i spildevandsrensningen inden udledningen til det offentlige kloaksystem, men ca. en tredjedel forsvinder med røggassen og danner derved dampfanen, og en mindre mængde tilbageføres til ovnen med kulslamlansen, der indfyrer kul/koksslam-vand for destruktion af de opfangede dioxiner. Det forbrugte vandværksvand indgår dels som sanitært vand til bade- og toiletformål for driftsmandskabet, dels som procesvand på anlægget. Procesvandet anvendes til køling/befugtning af forbrændingsslagger og til almindelig rengøring på værket. Vandværksvand benyttes desuden til spuling af renovationsbiler efter aflæsning. Spildevandet ledes til det offentlige kloaksystem. Vandforbruget er faldet siden 2007, efter salget af gasmotoranlægget til Svendborg Fjernvarme. Ligeledes har der været ændringer i udledning af spildevand fra røggasrensningen, hvor der i 2007 er monteret en ledningsevnemåler til at styre mængden af fraført spildevand ad Drivmidler: Interne læssemaskiner m.v. omfatter 1 gaffeltruck og 1 gummiged med multigrab. 15

16 3.1.5 ad - Øvrige forbrugsstoffer: I røggasrensningen anvendes følgende stoffer: Kalk blev anvendt til neutralisering af røgens indhold af sure gasser frem til november 2006 derefter erstattet med lud (NaOH). Lud (NaOH) tilsættes ligeledes for at neutralisere det sure vand. Fra Ultimo 2010 bliver der igen forbrugt kalk i røggasrensningsanlægget sammen med lud til regulering af ph-værdien. Aktivt kul/koks tilsættes for at undgå emissioner af dioxiner. For at optimere og regulere ph-værdien af værkets spildevand tilsættes HCl. Efter udskiftningen af kalk til lud i røggasrensningen til neutralisering af røgens indhold af sure gasser i 2006, bliver der brugt kalk i spildevandsanlægget til bl.a. regulering af ph-værdien. I spildevandsanlægget er der igennem årene brugt forskellige metalfældningsmidler som f.eks. TMT15, Amersep MP7 og Metalsorb. Efter tilsætning af metalfældningsmidler tilsættes et flokkuleringsmiddel for at få tungmetallerne flokket og bundfældet. Slipmiddel tilsættes for at undgå belægninger i tanke og på varmevekslere. Saltsyre og salpetersyre er til rensningsformål og til regulering af ph-værdi. Blødgøringssalt anvendes til blødgøring af kedelvandet, der også tilsættes ammoniak. 16

17 3.2 Udledninger til luften og spildevand: Affaldsovnen: TABEL 4A Græ ns e - v æ rdi iflg.m iljø g o d ke nde ls e n mg/nm3 (tø r, 11% O2) Sto ffer Kemis k betegnels e mg/nm3 (tø r, 11% O2) kg g / to n (a) kg g / to n (a) kg g / to n (a) kg g / to n (a) kg g / to n (a) (b) Stø v 10 0,17 0,08 0,70 0,07 0, , ,6 Svo vldio xid SO ,27 0,93 1,08 0,45 0, , ,5 Salts yre HCl 10 1,20 0,43 0,30 0,37 0, Hydro genfluo rid HF 1 0,15 0,14 0,10 0,08 0, Nitrø s e gas s er NO Kulmo no xid CO 50 0,43 0,48 0,23 0,06 0, , , ,9 Kuldio xid CO 2 Ingen Beregnet Beregnet beregnet beregnet beregnet to n to n to n to n to n Organis k kuls to f TOC 10-0,008 0,017 0,000 0, ,0 3,7 0,1 6,3 0,1 0,0 0,0 7,3 0,1 Bly P b 0,5 0,064 0,015 0,031 0,03 0,11 21,0 0,41 6,6 0,12 11,8 0,22 11,1 0,22 39,0 0,73 Cadmium + Kviks ø lv Cd + Hg 0,09 0,003 0,015 0,003 0,011 0,061 1,0 0,02 6,8 0,13 1,0 0,02 4,0 0,08 10,8 0,20 Nikkel + Ars en Ni + As 0,185 0,002 0,002 0,002 0,001 0,004 0,6 0,012 0,7 0,013 0,8 0,014 0,5 0,010 0,7 0,012 Bly+Cro m+ko bber+mangan P b + Cr + Cu + Mn 0,5 0,064 0,015 0,031 0,01 0,11 21,0 0,41 6,6 0,12 11,8 0,22 3,7 0,07 39,0 0,73 Dio xin 0,1 (c) 0,053 0,070 0,048 0,033 0,035 17mg 334 ng/t 30 mg 570 ng/t 18 mg 342 ng/t 12 mg 240 ng/t 12 mg 230 ng/t Rø ggas mæ ngde (tø r, 11% O2) a) De angivne mængder er baseret på brovejet affald, se tabel 2. b) Der er forskellige midlingstider for de anførte krav i miljøgodkendelsen c) nanogram= 0, mg/nm3 M id de lv æ rd i a f s tikprø v e m å ling / ko ntin ue rlig m å ling *) Røggasmængde ændret til aktuel indetid gang med omregnet røggasmængde til 11% ilt fra eurofins miljørapporter Nm³ * Nm³ * M æ n g de pr. å r Nm³ * Nm³ * Nm³ * Note: I 2006 er regnskabsproceduren ændret vedrørende støv, SO 2, HCl, NO x, CO og TOC fra stikprøvemåleresultater til kontinuerlige målinger, samt røggasmængde. 17

18 Kommentarer til Tabel 4A Ved forbrænding af affald dannes der røggasser. I værkets miljøgodkendelse er der fastsat grænseværdier for udledning af en del af disse stoffer. Ved kontinuerte målinger og to årlige stikprøvemålinger eftervises, at udledningskravene overholdes. De årlige stikprøvemålinger foretages af et akkrediteret laboratorium. I 2010 er målingerne udført af Eurofins. Resultaterne fra de kontinuerte målinger og stikprøvemålingerne ligger generelt et godt stykke under de tilladte grænseværdier. Der måles kontinuerte værdier af støv, svovldioxid (SO 2 ), saltsyre (HCl), nitrogene gasser (NO X ), kulilte (CO), total organisk kulstof (TOC), ilt (O 2 ), røggasmængde og vandindhold i røggassen. Ved beregning af de øvrige udledte (emitterede) årsmængder er der anvendt middelværdier for emissioner fra de foretagne stikprøvemålinger. Gennem de kontinuerlige målinger søges forbrændingsprocessen til stadighed optimeret med henblik på at opnå den bedst mulige forbrænding med mindst mulig udledning af miljøskadelige stoffer. Af middelværdierne ses det at emissionskoncentrationerne generelt ligger på niveau med forløbne år, hvilket viser at røggasrensningen generelt har fungeret godt. De gode resultater kan generelt tilskrives god indsigt i brugen af røggasanlægget, og en ændret styring på ovnen monteret i efteråret I 2009 er proceduren ændret vedrørende kravene/værdierne til SO 2, HCl, støv(partikler) og TOC i henhold til anlæg med permanent lave emissioner, givet i Ændring af vilkår for kontrol af virksomhedens udsendelse af luftforurening. fra Miljøcenter Odense d. 5. december De angivne metaller på nær mangan er på Miljøstyrelsens liste for uønskede stoffer. 18

19 TABEL 4B Emissionsgrænseværdier for ovnen: Antal overskri delser % af driftstid Antal overskr idelser % af driftstid Antal overskri delser % af driftstid Antal overskr idelser % af driftstid Antal overskridels er % af driftstid Efterforbrændingstemperatur - 10 min. perioder < 850 o C 12 0,03% 125 0,26% 198 0,40% 168 0,36% 180 0,38% CO - antal ½ timesoverskridelser > 100 mg/nm³ 8 0,05% 5 0,03% 7 0,04% 4 0,03% 1 0,01% CO - antal døgnmiddeloverskridelser > 50 mg/nm³ 0 0% 0 0% 0 0% 0 0% 0 0% Støv - antal ½ timesoverskridelser > 30 mg/nm³ 14 0,09% 11 0,07% 6 0,04% 0 0% 4 0,03% Støv - antal døgnmiddeloverskridelser > 10 mg/nm³ 0 0% 0 0% 0 0% 0 0% 0 0% Saltsyre - antal ½ timesoverskridelser > 60 mg/nm³ 0 0% 0 0% 0 0% 0 0% 0 0% Saltsyre - antal døgnmiddeloverskridelser > 10 mg/nm³ 0 0% 0 0% 0 0% 0 0% 0 0% TOC - antal ½ timesoverskridelser > 20 mg/nm³ 0 0% 5 0% 0 0% 0 0% 3 0,02% TOC - antal døgnmiddeloverskridelser > 10 mg/nm³ 0 0% 0 0% 0 0% 0 0% 0 0% NO X - antal døgnmiddeloverskridelser > 400 mg/nm³ 0 0% 0 0% 0 0% 0 0% 0 0% SO2 - antal ½ timesoverskridelser > 200 mg/nm³ 0 0% 2 0,01% 0 0% 0 0% 0 0% SO2 - antal døgnmiddeloverskridelser > 50 mg/nm³ 0 0% 0 0% 0 0% 0 0% 0 0% Målerfejl - antal ½ timeroverskridelser 30 0,19% 14 0,10% 21 0,15% 2 0,01% 9 0,06% Antal driftstimer Kommentarer til Tabel 4B. Svendborg Kraftvarme har i 2010 haft 17 stk. ½-timesoverskridelser (6,5 timer) fordelt på støv, TOC, CO og målerfejl. I henhold til miljøgodkendelsens vilkår 36, har værket en grænse på 120 stk. ½-timesoverskridelser (60 timer) pr. år. Svendborg Kraftvarme overholder B-kravene (97%) i miljøgodkendelsens vilkår

20 3.3 Gasmotorerne: Røggas emission: Emission Udledt mængde: Nm3 (tør, 5% O2) Grænseværd iifølge miljøgodkendelsen omregnet til aktuel elvirkningsgrad TABEL 4C Middelværdi af stikprøvemålinger Mængde pr. år Middelværdi af stikprøvemålinger Mængde pr. år Middelværdi af stikprøvemålinger Mængde pr. år Middelværdi af stikprøvemålinger Mængde pr. år Middelværdi af stikprøvemålinger Mængde pr. år Udvalgte stoffer Kemisk betegnelse mg/nm 3 mg/nm 3 mg/nm 3 mg/nm 3 mg/nm 3 mg/nm 3 (tør, 5% O 2 ) kg (tør, 5% O 2 ) kg (tør, 5% O 2 ) kg (tør, 5% O 2 ) kg (tør, 5% O 2 ) kg Nitrøse gasser NO ingen målinger ingen målinger ingen målinger ingen målinger Kulilte CO ingen målinger ingen målinger ingen målinger ingen målinger Kultveilte CO 2 ingen 5,47% ton ingen målinger ingen målinger ingen målinger ingen målinger uforbrændte gasformige forbindelser UHC ingen målinger ingen målinger ingen målinger ingen målinger Grænseværdierne er ifølge Bekendendtgørelse nr. 621, 23. juni 2005 for anlæg efter den 17. oktober 1998 Kommentarer til tabel 4C. Udledningerne er beregnet på basis af de årlige emissionsmålinger: to 1-times målinger for hver af de tre motorer og røggasmængden er beregnet på basis af gasforbruget og iltindholdet på den aktuelle måledag. Resultaterne må derfor snarere betragtes som et godt skøn, frem for en eksakt værdi. Det ses at de nye grænseværdier for udledning af CO efter 17. oktober 2006 er overholdt, samt at der er sket en væsentlig reduktion af udledning af CO siden montering af CO-katalysatorer i sommeren Gasmotoranlægget blev solgt til Svendborg Fjernvarme pr. 1. juli 2007, derfor er der ikke udført emissionsmålinger siden 2006 af Svendborg Kraftvarme. 20

21 3.4 Emissioner til vand: Spildevandsemission: TABEL 4D Stoffer Kemisk betegnelse Grænseværdi iflg.spildevandsgodk. mg/l Middelværdi af stikprøvemålinger mg/l mg/l mg/l mg/l mg/l Kommentarer til tabel 4D I 2010 analyserede Eurofins 12 spildevandsanalyser. Prøverne i 2010 viser at spildevandsanlægget overholder grænseværdierne for alle stofferne i udledningskravene til den permanente tilladelse, dog med undtagelse af sulfat. Ligeledes har der været enkelte overskridelser i nogle af stikprøverne, bl.a. zink. Sulfat overskridelserne er opstået efter overgang fra kalk til lud (NaOH) i november 2006, til neutralisering af syren i røggassen Der er ultimo 2010 etableret et forsøgsanlæg til sulfatreducering. Anlægget er under indkøring. g mg / ton g mg / ton g mg / ton g mg / ton g mg / ton affald (a) affald (a) affald (a) affald (a) affald (a) Bly Pb 0,100 0,027 0,024 0,045 0,011 0, , , , , ,79 Cadmium Cd 0,050 0,0010 0,0030 0,020 0,001 0, , , ,6 5 0, ,26 Kobber Cu (2005) 0,1 0,011 0,091 0,006 0,023 0, , , , ,32 Krom Cr 0,100 0,003 0,007 0,038 0,008 0, , , ,8 99 1, ,79 Kviksølv Hg (2005) 0,03 0,008 0,030 0,005 0,001 0, , , ,2 13 0, ,91 Nikkel Ni 0,100 0,008 0,021 0,018 0,020 0, , , , , ,32 Zink Zn 0,500 0,126 0,213 g) 2,939 0,204 0, , , Chlorid Cl c) c) c) c) c) Mængde pr. år c) c) c) c) Sulfat 2- SO f) 3625 f) f) f) 2621 c) c) 264 c) c) 818 c) c) 496 c) c) 393 c) c) 601 Thallium Tl 0,05 0,00153 e) 0, , , , , , , ,27 5 0,09 Dioxin 0,3 ng/l b) 0,00613 b) 0,00361 b) 0,004 b) 0,005 b) 0,005 0,00006 b) 1,2 0, b) 0,8 0,00005 b) 0,844 0,00006 b) 1,19 0,00005 b) 1,15 Udledt mængde m³ m³ m³ m³ m³ antal prøver 10 stk. 12 stk. 12 stk. 12 stk 12 stk a) De angivne mængder er baseret på brovejet affald, se tabel 2. b) nanogram(ng) c) kg d) ton e) Thallium der er medregnet 11 stikprøver i genemsnittet p.g.a. usikkerhed vedrørende den 12. prøves resultat. f) Overskridelsen af sulfat skyldes hovedsageligt udskiftningen af kalk (Ca(OH2)) til lud(naoh) i vasker 1 i røgrensningen, der arbejdes på ændring af spildevandsanlægget til sænkning af sulfat udledningen. g) Overskridelsen af zink skyldes primært, at elektrofilterets 2 halvdele har været forsynet af den enes transformer i en periode pga. reparartion. h) Overskridelsen af sulfat skyldes hovedsageligt manglende reaktion med kalk i røgrens, hvorved spildevandsanlægget ikke kan udskille sulfat. Der arbejdes på ændring af spildevandsanlægget til sænkning af sulfat udledningen c)

22 3.5 Restprodukter: TABEL 5a Mængde pr. år (ton) kg / ton affald (a) % af modtaget mængde (a) Forbrændingsslagger (råslagger) Sorteret slagger til genanvendelse (b) Frasorteret sigterest til deponi ,2 0,4 0,4 0,3 0,5 metalskrot genanvendt (b) ,7 1,4 1,0 0,8 1,2 Flyveaske fra røggasrensning - genanvendt ,5 1,5 1,5 1,6 1,8 Restprodukt røggasrensning - deponeret ,7 0,5 1,5 1,8 1,0 0,2 0,1 0,2 0,2 0,1 I alt restprodukter ,5 19,4 19,5 19,4 21,2 Kommentarer til Tabel 5a For at sikre at slaggen kan anvendes til anlægsformål blev der i 2010 udtaget 2 analyser på den sorterede slagge til kontrol af indholdet af bl.a. tungmetaller. Tungmetallerne ligger under de tilladelige max. grænseværdier jævnfør den nye bekendtgørelse om genanvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsarbejder (BEK nr af 12/12/2007). Restproduktet (flyveaske) der opsamles fra elektrofiltrene blev i 2010 genanvendt af NOAH på Langøya i Norge som stabilisator for/til syrerester/affald. Filterkagen der er restproduktet efter rensningen af spildevandet fra den våde røggasrensning har et relativt stort indhold af tungmetaller. Filterkagen betragtes som farligt affald. Filterkagen bliver ligeledes transporteret til Langøya i Norge, hvor den bruges som opfyldning i et nedlagt kalkbrud. Der findes ikke processer til genanvendelse af produktet i Danmark. 22

23 TABEL 5b Middelværdi mg/kg (b) Mængde pr. år (kg) g / ton affald (a) Arsen Bly Cadmium 3,5 3,5 2,3 3,4 3,3 16,8 35,3 18,5 21,0 27,2 0,3 0,7 0,3 0,4 0,5 Kobber Nikkel (a) De angivne mængder er baseret på brovægtvejet affald, se tabel 2. (b) Den angivne middelværdi er omregnet fra mg/kg TS til mg/kg ud fra det gennemsnitlige vandindhold og kan derfor ikke umiddelbart sammenlignes med kravværdierne i bekendtgørelsen. Kommentarer til Tabel 5b Set over de sidste 3 år viser indholdet af arsen, kobber og bly en faldende trendens/niveau, for nikkel, cadmium vedkommende ligger de på et uændret niveau set over de sidste 5 år. 4 Erklæring: Svendborg april 2011 Niels Christian Hansen driftsleder 23

24 5 Udtalelse fra Miljøstyrelsen Odense: 24

Side 1 / 7 Side 2 / 7 Side 3 / 7 Side 4 / 7 Side 5 / 7 Side 6 / 7 Side 7 / 7 Svendborg Kraftvarme Miljøberetning for 2014 1) Miljøpolitik Gældende for strategiplan 2013-2016 og virksomhedsplan 2014. Svendborg

Læs mere

Side 1 / 7 Side 2 / 7 Side 3 / 7 Side 4 / 7 Side 5 / 7 Side 6 / 7 Side 7 / 7 Svendborg Kraftvarme Miljøberetning for 2012 1) Miljøpolitik Gældende for strategiplan 2010-20122012 og virksomhedsplan 2012-2013.

Læs mere

SVENDBORG KRAFTVARMEVÆRK

SVENDBORG KRAFTVARMEVÆRK SVENDBORG KRAFTVARMEVÆRK GRØNT REGNSKAB 2003 1 Principskitse af anlægget...4 1 BASISOPLYSNINGER...5 1.1 Virksomhedens navn og beliggenhed:...5 1.2 Miljøtilsynsmyndighed :...5 1.2.1 Fyns Amt...5 1.3 Hovedaktivitet:...5

Læs mere

Miljøregnskab HERNINGVÆRKET

Miljøregnskab HERNINGVÆRKET Miljøregnskab 2010 2013 HERNINGVÆRKET Basisoplysninger Miljøvej 6 7400 Herning CVR-nr.: 27446469 P-nr.: 1.017.586.528 er ejet af DONG Energy A/S, Kraftværksvej 53, Skærbæk, 7000 Fredericia Kontaktperson:

Læs mere

ESBJERGVÆRKET M I L J Ø R E G N S K A B 2 0 1 4. www.dongenergy.com

ESBJERGVÆRKET M I L J Ø R E G N S K A B 2 0 1 4. www.dongenergy.com ESBJERGVÆRKET M I L J Ø R E G N S K A B 2 0 1 4 www.dongenergy.com Basisoplysninger Esbjergværket Amerikavej 7 6700 Esbjerg CVR-nr.: 27446469 P-nr.: 1.017.586.439 Esbjergværket er ejet af DONG Energy A/S,

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014. AffaldVarme Aarhus AffaldsCenter Forbrændingsanlægget

GRØNT REGNSKAB 2014. AffaldVarme Aarhus AffaldsCenter Forbrændingsanlægget GRØNT REGNSKAB 2014 AffaldVarme Aarhus AffaldsCenter Forbrændingsanlægget BASISOPLYSNINGER Navn og adresse: AffaldsCenter, Forbrændingsanlægget Ølstedvej 20, Lisbjerg, 8200 Aarhus N Virksomheden ejes af:

Læs mere

Grønt regnskab 2012. Verdo Hydrogen A/S

Grønt regnskab 2012. Verdo Hydrogen A/S Grønt regnskab 2012 Verdo Hydrogen A/S VERDO Agerskellet 7 8920 Randers NV Tel. +45 8911 4811 info@verdo.dk CVR-nr. 2548 1984 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 3 1.1 Navn, beliggenhed og ejerforhold...

Læs mere

Miljøregnskab 2011 ESBJERGVÆRKET

Miljøregnskab 2011 ESBJERGVÆRKET Miljøregnskab 2011 ESBJERGVÆRKET Basisoplysninger Amerikavej 7 6700 Esbjerg CVR-nr.: 18.93.66.74 P-nr.: 1.008.477.821 er ejet af DONG Energy A/S, Kraftværksvej 53, Skærbæk, 7000 Fredericia Kontaktperson:

Læs mere

I/S NORDFORBRÆNDING. Grønt regnskab for 2010

I/S NORDFORBRÆNDING. Grønt regnskab for 2010 I/S NORDFORBRÆNDING Grønt regnskab for 2010 Dokument oprettet d. 24 05 2011. Side 1 / 7 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger, BEK

Læs mere

Årsrapport for drift Kraftvarmeværket 2012

Årsrapport for drift Kraftvarmeværket 2012 Årsrapport for drift Kraftvarmeværket 2012 Vigtigste miljøgodkendelser og revision godkendelserne: REFA Kraftvarmeværk fik sin seneste miljøgodkendelse i 2004 i form af en revision af den eksisterende:

Læs mere

SVENDBORG KRAFTVARMEVÆRK

SVENDBORG KRAFTVARMEVÆRK SVENDBORG KRAFTVARMEVÆRK GRØNT REGNSKAB 2005 1 Principskitse af anlægget... 4 1 BASISOPLYSNINGER... 5 1.1 Virksomhedens navn og beliggenhed:... 5 1.2 Miljøtilsynsmyndighed :... 5 1.2.1 Fyns Amt... 5 1.3

Læs mere

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Grønt regnskab Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Perioden 1. juni 2013-31. maj 2014 Introduktion Bestyrelsen for Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.a. præsenterer hermed

Læs mere

SVENDBORG KRAFTVARMEVÆRK

SVENDBORG KRAFTVARMEVÆRK SVENDBORG KRAFTVARMEVÆRK GRØNT REGNSKAB 2004 1 Principskitse af anlægget... 4 1 BASISOPLYSNINGER... 5 1.1 Virksomhedens navn og beliggenhed:... 5 1.2 Miljøtilsynsmyndighed :... 5 1.2.1 Fyns Amt... 5 1.3

Læs mere

Grønt regnskab 2012. Verdo Produktion A/S Grenaa Kraftvarmeværk

Grønt regnskab 2012. Verdo Produktion A/S Grenaa Kraftvarmeværk Grønt regnskab 2012 Verdo Produktion A/S Grenaa Kraftvarmeværk VERDO Agerskellet 7 8920 Randers NV Tel. +45 8911 4811 info@verdo.dk CVR-nr. 2548 1984 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 3 1.1 Navn,

Læs mere

Grønt Regnskab 2010 Biomasseværk Nykøbing F. 28.marts 2011

Grønt Regnskab 2010 Biomasseværk Nykøbing F. 28.marts 2011 Grønt Regnskab 2010 Biomasseværk Nykøbing F. 28.marts 2011 Basisoplysninger Virksomhedens navn: Biomasseværk Nykøbing F. Skovalléen 42 4800 Nykøbing F. CVR-nummer: REFA 78951818 P-nummer: 1013784635 Tilsynsmyndighed:

Læs mere

Ishøj Varmeværk Fjernvarmecentral Industrivangen 34. CVR-nr. 11 93 13 16

Ishøj Varmeværk Fjernvarmecentral Industrivangen 34. CVR-nr. 11 93 13 16 Ishøj Varmeværk Fjernvarmecentral Industrivangen 34 CVR-nr. 11 93 13 16 Grønt regnskab for 2013 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 3 1.1 Navn, beliggenhed og ejerforhold... 3 1.2 Branchebetegnelse,

Læs mere

ODENSE KRAFTVARMEVÆRK A/S. Grønt regnskab for 2009

ODENSE KRAFTVARMEVÆRK A/S. Grønt regnskab for 2009 ODENSE KRAFTVARMEVÆRK A/S Grønt regnskab for 2009 Dokument oprettet d. 01 09 2010. Side 1 / 7 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger,

Læs mere

Miljøregnskab 2013 ASNÆSVÆRKET

Miljøregnskab 2013 ASNÆSVÆRKET Miljøregnskab 2013 ASNÆSVÆRKET Basisoplysninger Tekniske Anlægsdata Asnæsvej 16 4400 Asnæs CVR-nr.: 27446469 P-nr.: 1.017.586.749 er ejet af DONG Energy A/S, Kraftværksvej 53, Skærbæk, 7000 Fredericia

Læs mere

REFA Kraftvarmeværk fik sin seneste miljøgodkendelse i 2004 i form af en revision af den eksisterende:

REFA Kraftvarmeværk fik sin seneste miljøgodkendelse i 2004 i form af en revision af den eksisterende: P-nummer: 1.003.387.611 Tilsynsmyndighed: Miljøstyrelsen Godkendelsespunkt: 5.2: Bortskaffelse eller nyttiggørelse af affald i affaldsforbrændingsanlæg eller affaldsmedforbrændingsanlæg. Hovedaktivitet:

Læs mere

I/S Kraftvarmeværk Thisted.

I/S Kraftvarmeværk Thisted. I/S Kraftvarmeværk Thisted www.kvvt.dk 5. maj 1991 blev I/S Kraftvarmeværk Thisted idriftsat første gang. Siden har anlægget været i drift i mere end 8.000 timer pr. år, og har forvandlet affaldet fra

Læs mere

Grønt regnskab 2012. Verdo Produktion A/S Kraftvarmeværket Randers

Grønt regnskab 2012. Verdo Produktion A/S Kraftvarmeværket Randers Grønt regnskab 2012 Verdo Produktion A/S Kraftvarmeværket Randers VERDO Agerskellet 7 8920 Randers NV Tel. +45 8911 4811 info@verdo.dk CVR-nr. 2548 1984 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 3 1.1

Læs mere

Grønt regnskab 2014 Deponi på Randers Affaldsterminal

Grønt regnskab 2014 Deponi på Randers Affaldsterminal Grønt regnskab 2014 Deponi på Randers Affaldsterminal 1 1. Basisoplysninger. Virksomhedsoplysninger Adresse Randers Affaldsterminal, Romalt Boulevard 64, 8960 Randers SØ Branchebetegnelse 382110 Behandling

Læs mere

Roskilde Forbrændingsanlæg. Grønt regnskab for 2010

Roskilde Forbrændingsanlæg. Grønt regnskab for 2010 Roskilde Forbrændingsanlæg Grønt regnskab for 2010 Dokument oprettet d. 09 06 2011. Side 1 / 7 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger,

Læs mere

DONG A/S, Skærbækværket. Grønt regnskab for 2009

DONG A/S, Skærbækværket. Grønt regnskab for 2009 DONG A/S, Skærbækværket Grønt regnskab for 2009 Dokument oprettet d. 31 03 2011. Side 1 / 6 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger,

Læs mere

DONG ENERGY POWER A/S. Grønt regnskab for 2010

DONG ENERGY POWER A/S. Grønt regnskab for 2010 DONG ENERGY POWER A/S Grønt regnskab for 2010 Dokument oprettet d. 01 06 2011. Side 1 / 7 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger,

Læs mere

Rundtur i ord og billeder

Rundtur i ord og billeder Rundtur i ord og billeder På affaldsforbrændingsanlægget udnyttes varmen fra forbrændingen til at producere el og fjernvarme. Varmen fra ovnen opvarmer vand til damp i en kedel. Dampen driver en turbine,

Læs mere

HORSENS KRAFTVARMEVÆRK A/S. Grønt regnskab for 2009

HORSENS KRAFTVARMEVÆRK A/S. Grønt regnskab for 2009 HORSENS KRAFTVARMEVÆRK A/S Grønt regnskab for 2009 Dokument oprettet d. 24 02 2011. Side 1 / 6 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger,

Læs mere

Grønt regnskab for Forlev Miljøanlæg

Grønt regnskab for Forlev Miljøanlæg Grønt regnskab for Forlev Miljøanlæg 2003 Marts 2004 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE...2 INDLEDNING...3 LEDELSENS REDEGØRELSE...5 REDEGØRELSE FOR MILJØPRÆSTATION...10 ORDLISTE...21 2 Indledning

Læs mere

renovation energi forbrænding affald refa kraftvarmeværk - fra affald til energi

renovation energi forbrænding affald refa kraftvarmeværk - fra affald til energi renovation energi forbrænding affald refa kraftvarmeværk - fra affald til energi REFA kraftvarmeværk anlæg til forbrænding af affald og produktion af energi refa kraftvarmeværk - et højteknologisk anlæg

Læs mere

Affaldsforbrændingsanlæg

Affaldsforbrændingsanlæg Affaldsforbrændingsanlæg Miljøberetning 2011 I. Miljøberetning 2011 1 1. Miljøpolitik Nordforbrændings hovedformål er på et højt fagligt grundlag at drive en effektiv forsyningsvirksomhed inden for miljø-

Læs mere

Notat om metaller og beregning af skorstenshøjder for affaldsforbrændingsanlæg og kulfyrede

Notat om metaller og beregning af skorstenshøjder for affaldsforbrændingsanlæg og kulfyrede Notat om metaller og beregning af skorstenshøjder for affaldsforbrændingsanlæg og kulfyrede anlæg Brøndby, 9. november 2012 Knud Christiansen 1 Baggrund Ved beregninger af skorstenshøjder for især affaldsforbrændingsanlæg

Læs mere

NOVOZYMES A/S. Grønt regnskab for 2010

NOVOZYMES A/S. Grønt regnskab for 2010 NOVOZYMES A/S Grønt regnskab for 2010 Dokument oprettet d. 26 04 2011. Side 1 / 6 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger, BEK nr.

Læs mere

DONG NATURGAS A/S Kærup. Grønt regnskab for 2010

DONG NATURGAS A/S Kærup. Grønt regnskab for 2010 DONG NATURGAS A/S Kærup Grønt regnskab for 2010 Dokument oprettet d. 25 08 2011. Side 1 / 7 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger,

Læs mere

Miljøregnskab 2011 ENSTEDVÆRKET

Miljøregnskab 2011 ENSTEDVÆRKET Miljøregnskab 2011 ENSTEDVÆRKET Basisoplysninger Enstedværket Flensborgvej 185 6200 Aabenraa CVR-nr.: 18.93.66.74 P-nr.: 1.002.980.617 Enstedværket er ejet af DONG Energy A/S, Kraftværksvej 53, Skærbæk,

Læs mere

Affaldsforbrændingsanlæg. Grønt regnskab 2013. Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk

Affaldsforbrændingsanlæg. Grønt regnskab 2013. Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk Affaldsforbrændingsanlæg Grønt regnskab 2013 Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk Nordforbrænding miljøberetning 2013 1 1. Miljøpolitik Nordforbrænding er en fælleskommunal virksomhed.

Læs mere

Værket er et A/S, der i dag ejes af Forsyning Helsingør og I/S Nordforbrændingen.

Værket er et A/S, der i dag ejes af Forsyning Helsingør og I/S Nordforbrændingen. Forsyning Helsingør, Helsingør Kraftvarmeværk Att.: Claus Bo Frederiksen Center for Teknik Miljø og Klima Natur og Miljø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Tlf. 4928 2454 mka55@helsingor.dk www.helsingor.dk

Læs mere

31 TONS AFFALD KAN OMDANNES TIL EL OG VARME - HVER TIME

31 TONS AFFALD KAN OMDANNES TIL EL OG VARME - HVER TIME 31 TONS AFFALD KAN OMDANNES TIL EL OG VARME - HVER TIME Døgnet rundt, året rundt bliver affald til nyttig energi. Det har miljøet godt af, og forbrugerne sparer penge. Det er lang tid siden, vi sidst har

Læs mere

TOELT LOSSEPLADS. Grønt regnskab for 2010

TOELT LOSSEPLADS. Grønt regnskab for 2010 TOELT LOSSEPLADS Grønt regnskab for 2010 Dokument oprettet d. 24 05 2011. Side 1 / 6 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger, BEK nr.

Læs mere

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Miljøregnskab 2010 2011 NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Basisoplysninger Nybro Gasbehandlingsanlæg Nybrovej 185 6851 Janderup CVR-nr.: 27.21.05.38 P-nr.: 1.003.049.158 Nybro Gasbehandlingsanlæg er en behandlingsenhed

Læs mere

AMAGER BAKKE et indblik i teknikken

AMAGER BAKKE et indblik i teknikken ARC I/S Amager Ressourcecenter Kraftværksvej DK 00 København S T + 68 900 E arc@a-r-c.dk a-r-c.dk AMAGER BAKKE et indblik i teknikken .000 0.000.00 80.800.00.000.000 Amager Ressourcecenter (ARC) er et

Læs mere

Værket er et A/S, der i dag ejes af Forsyning Helsingør og I/S Nordforbrændingen.

Værket er et A/S, der i dag ejes af Forsyning Helsingør og I/S Nordforbrændingen. Forsyning Helsingør, Helsingør Kraftvarme Claus Bo Frederiksen Center for Teknik Miljø og Klima Natur og Miljø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Tlf. 49282454 mka55@helsingor.dk www.helsingor.dk Dato 09.07.2015

Læs mere

Kedlen. Fakta. Du er her

Kedlen. Fakta. Du er her Kedlen For at varmen fra ovn (ca. 1050 ) kan blive til varme i radiatorerne derhjemme, skal røgens varme opvarme fjernvarmevandet. Det sker i kedlen, hvor vandet bliver tvunget rundt i et rørsystem på

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2007. AFFALDSCENTER ÅRHUS Forbrændingsanlægget

GRØNT REGNSKAB 2007. AFFALDSCENTER ÅRHUS Forbrændingsanlægget GRØNT REGNSKAB 2007 AFFALDSCENTER ÅRHUS Forbrændingsanlægget Århus Kommune, Natur og Miljø AffaldVarme Århus Bautavej 1. 8210 Århus V. Telefon: 8940 1500. Telefax: 8940 1505 E-mail: ava@aarhus.dk. Hjemmeside:

Læs mere

Bilagsrapport 7: Analyse af malingaffald fra husholdninger i Århus Kommune

Bilagsrapport 7: Analyse af malingaffald fra husholdninger i Århus Kommune Bilagsrapport 7: Analyse af malingaffald fra husholdninger i Århus Kommune 16. juli, 2007 Lotte Fjelsted Institut for Miljø & Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet Indhold 1 BAGGRUND... 2 2 SORTERING

Læs mere

Notat om grænseværdier for NO x og CO for naturgas- og gasoliefyrede. kw til 50 MW (indfyret effekt) JUNI 1999

Notat om grænseværdier for NO x og CO for naturgas- og gasoliefyrede. kw til 50 MW (indfyret effekt) JUNI 1999 Notat om grænseværdier for NO x og CO for naturgas- og gasoliefyrede fyringsanlæg fra 120 kw til 50 MW (indfyret effekt) JUNI 1999 Udarbejdet af Knud Christiansen Akademiingeniør dk-teknik ENERGI & MILJØ

Læs mere

Hvad siger lovgivningen, hvilke kriterier skal lægges til grund og hvor, hvilke stoffer skal vi se på?

Hvad siger lovgivningen, hvilke kriterier skal lægges til grund og hvor, hvilke stoffer skal vi se på? Lossepladser State of the Art, ATV Jord & Grundvand Overgang til passiv tilstand Hvad siger lovgivningen, hvilke kriterier skal lægges til grund og hvor, hvilke stoffer skal vi se på? Lizzi Andersen, Senior

Læs mere

STENLILLE NATURGASLAGER

STENLILLE NATURGASLAGER Miljøregnskab 2010 Miljøregnskab 2013 STENLILLE NATURGASLAGER Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Basisoplysninger... 3 Virksomhedsprofil... 4 Væsentlige ressourceforbrug og miljøpåvirkninger...

Læs mere

Her udnytter vi affaldet 100 %

Her udnytter vi affaldet 100 % Her udnytter vi affaldet 100 % Sammen kan vi gøre det bedre TAS I/S er et fælleskommunalt interessentselskab ejet af Fredericia, Kolding, Middelfart og Vejle kommuner. TAS står for Trekantområdets Affaldsselskab.

Læs mere

BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2013 (data fra 2012) Forbrænding

BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2013 (data fra 2012) Forbrænding BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2013 (data fra 2012) Forbrænding Rapporten er udarbejdet af Dansk Affaldsforening, DI og Dansk Energi. Redskabet til indsamling af data er stillet til rådighed af

Læs mere

Novozymes A/S. Grønt regnskab for 2010

Novozymes A/S. Grønt regnskab for 2010 Novozymes A/S Grønt regnskab for 2010 Dokument oprettet d. 18 04 2011. Side 1 / 6 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger, BEK nr.

Læs mere

Statoil Refining Denmark A/S. Grønt regnskab for 2010

Statoil Refining Denmark A/S. Grønt regnskab for 2010 Statoil Refining Denmark A/S Grønt regnskab for 2010 Dokument oprettet d. 27 06 2011. Side 1 / 7 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger,

Læs mere

Affaldsforbrændingsanlæg. Grønt regnskab 2012. Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk

Affaldsforbrændingsanlæg. Grønt regnskab 2012. Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk Affaldsforbrændingsanlæg Grønt regnskab 2012 Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk Nordforbrænding miljøberetning 2012 1 1. Miljøpolitik Nordforbrænding er en fælleskommunal virksomhed.

Læs mere

RØGGASKONDENSAT MULIGHEDER OG BARRIERER. Kate Wieck-Hansen

RØGGASKONDENSAT MULIGHEDER OG BARRIERER. Kate Wieck-Hansen RØGGASKONDENSAT MULIGHEDER OG BARRIERER Kate Wieck-Hansen HOVEDPUNKTER Hvorfor er vi her, hvad er problemerne Hvad gør vi i dag Hvilke muligheder er der Kondensatet fra flis og naturgas Mængder og priser

Læs mere

DONG ENERGY POWER A/S. Grønt regnskab for 2010

DONG ENERGY POWER A/S. Grønt regnskab for 2010 DONG ENERGY POWER A/S Grønt regnskab for 2010 Dokument oprettet d. 04 05 2011. Side 1 / 6 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger,

Læs mere

DONG Energy Power A/S Svanemølleværket. Grønt regnskab for 2010

DONG Energy Power A/S Svanemølleværket. Grønt regnskab for 2010 DONG Energy Power A/S Svanemølleværket Grønt regnskab for 2010 Dokument oprettet d. 16 05 2011. Side 1 / 6 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger,

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

grønt regnskab Reno-Nord INTERESSENTSKABET

grønt regnskab Reno-Nord INTERESSENTSKABET grønt regnskab Reno-Nord INTERESSENTSKABET Grønt regnskab 2012 Indholdsfortegnelse Side Indledning... 1 Basisoplysninger. Energianlæg... 2-4 Miljøberetning. Energianlæg... 5-6 Miljødata. Energianlæg...

Læs mere

Miljøredegørelse. April 2014

Miljøredegørelse. April 2014 Miljøredegørelse 2013 April 2014 Indholdsfortegnelse 1. Forord 3 2. Ledelsens beretning 4 3. Beskrivelse af virksomheden 6 4. Redegørelse for miljøpåvirkninger 2013 8 5. Ledelsessystem, miljømål og præstationer

Læs mere

Side 1 af 51 sider Side 2 af 51 sider Side 3 af 51 sider Side 4 af 51 sider Side 5 af 51 sider Helårshuse Renovation Renovation Renovation Miljøafgift Miljøafgift Rabat Indbyggere uge 14-dages container

Læs mere

KARA/NOVEREN påbydes hermed at anvende perkolat fra Audebo Deponi til GSA-røggasrensning på ovn 3 og 4.

KARA/NOVEREN påbydes hermed at anvende perkolat fra Audebo Deponi til GSA-røggasrensning på ovn 3 og 4. KARA/NOVEREN Håndværkervej 70 4000 Roskilde Plan- og virksomhedsområdet J.nr. ROS-432-00048 Ref. ANNJE 18. juli 2008 Påbud om anvendelse af perkolat fra Audebo Deponi til GSArøggasrensning på ovn 3 og

Læs mere

Bilag 3/15-3. Miljøredegørelse. Marts 2015

Bilag 3/15-3. Miljøredegørelse. Marts 2015 Bilag 3/15-3 Miljøredegørelse 2014 Marts 2015 Indholdsfortegnelse 1. Forord 3 2. Ledelsens beretning 4 3. Beskrivelse af virksomheden 6 4. Redegørelse for miljøpåvirkninger 2014 8 5. Ledelsessystem, miljømål

Læs mere

Emissionskrav til naturgasfyrede kraftvarmeværker. Grænseværdier og dokumentation

Emissionskrav til naturgasfyrede kraftvarmeværker. Grænseværdier og dokumentation DGCnotat Fjernvarmen Temanummer om emission 1/5 Emissionskrav til naturgasfyrede kraftvarmeværker Grænseværdier og dokumentation Jan K. Jensen (jkj@dgc.dk), Henrik Andersen (han@dgc.dk) og Jan de Wit (jdw@dgc.dk),

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014 1

GRØNT REGNSKAB 2014 1 GRØNT REGNSKAB 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING... 3 1.1 INTRODUKTION... 3 1.2 TILSYNSMYNDIGHEDENS UDTALELSE... 3 1.3 OFFENTLIGGØRELSE... 3 2. BASISOPLYSNINGER... 4 2.1 SELSKABET... 4 2.2 BESTYRELSE...

Læs mere

Sådan brænder vi for naturen

Sådan brænder vi for naturen Sådan brænder vi for naturen Sammen kan vi gøre det bedre Effektiv og miljøvenlig affaldsforbrænding med el- og fjernvarmeproduktion stiller høje krav til teknologien. De høje krav kan vi bedst imødekomme,

Læs mere

Ressourceregnskab 2013

Ressourceregnskab 2013 Nyborg Forsyning & Service A/S Indholdsfortegnelse Basisoplysninger 3 NFS A/S / Administration 4 NFS Vand A/S 5 NFS Varme A/S 6 NFS Renovation A/S 7 NFS Spildevand A/S 8 Miljødeklarationer 9 Beregningsmetode

Læs mere

Grønt regnskab. Reno-Nord

Grønt regnskab. Reno-Nord Grønt regnskab 20 I N T E R E S S E N T S K A B E T Reno-Nord Indledning Grønt regnskab 2011 er udarbejdet med baggrund i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 210 af 3. marts 2010 om visse virksomheders

Læs mere

PSO 3141 Kortlægning af emissioner fra decentrale kraftvarmeværker Anlæg A4 April 2002

PSO 3141 Kortlægning af emissioner fra decentrale kraftvarmeværker Anlæg A4 April 2002 PSO 3141 Kortlægning af emissioner fra decentrale kraftvarmeværker Anlæg A4 April 2002 Gladsaxe Møllevej 15, 2860 Søborg Tlf.: 39 555 999 Fax: 39 696 002 23-01-2003 Projektnr.: Udarbejdet af: 18.254/A4

Læs mere

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret Grønne regnskaber 2001/2002 1 Esbjerg afdelingen Miljøledelse på afdeling Esbjerg Der er i løbet af regnskabsåret ansat en miljømedarbejder der skal være»tovholder«i indførelse af miljøledelse på afdeling

Læs mere

Lynettefællesskabet I/S MILJØDATA 2008. for Renseanlæg Lynetten og Damhusåen

Lynettefællesskabet I/S MILJØDATA 2008. for Renseanlæg Lynetten og Damhusåen Lynettefællesskabet I/S MILJØDATA 2008 for Renseanlæg Lynetten og Damhusåen Vandbehandling Spildevand Vandmængde mio. m 3 /år 65,6 27,4 93,0 M Organisk stof i spildevand COD t/år 41.363 12.768 54.131 B

Læs mere

MILJØ & ENERGI MED VISIONER NORDFORBRÆNDING

MILJØ & ENERGI MED VISIONER NORDFORBRÆNDING MILJØ & ENERGI MED VISIONER NORDFORBRÆNDING HELSINGØR FREDENSBORG NORDFORBRÆNDING HØRSHOLM ALLERØD RUDERSDAL 2 NORDFORBRÆNDING Er et fælleskommunalt affaldsselskab stiftet i 1965. INTERESSENTERNE ER: Allerød

Læs mere

Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling. Notat. Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 2012 Dato: 15. juli Kopi til: TK.

Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling. Notat. Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 2012 Dato: 15. juli Kopi til: TK. Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling Notat Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 212 Dato: 15. juli 213 Fra: KR, CT Kopi til: TK Indledning Lynettefællesskabet har opstillet et mål for reduktionen

Læs mere

Indkaldelse af idéer og forslag

Indkaldelse af idéer og forslag Indkaldelse af idéer og forslag For VVM for Energnist Esbjerg Forbrænding af farligt affald Øgning af mængden af affald Etablering af røggaskondensering Juni 2015 Indkaldelse af idéer og forslag VVM for

Læs mere

MÅBJERGVÆRKET A/S. Grønt regnskab for 2009

MÅBJERGVÆRKET A/S. Grønt regnskab for 2009 MÅBJERGVÆRKET A/S Grønt regnskab for 2009 Dokument oprettet d. 07 01 2011. Side 1 / 6 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger, BEK

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

Emissionskortlægning for decentral kraftvarme Emissionsmålinger. Anlæg A1. September 2008

Emissionskortlægning for decentral kraftvarme Emissionsmålinger. Anlæg A1. September 2008 Emissionskortlægning for decentral kraftvarme 2007 Emissionsmålinger Anlæg A1 September 2008 RAPPORT NR.: 08-11063 AnalyTech Miljølaboratorium A/S Bøgildsmindevej 21 9400 Nørresundby Claus Degn Ingeniør

Læs mere

Vald. Birn A/S Grønt regnskab for 2005/2006

Vald. Birn A/S Grønt regnskab for 2005/2006 Vald. Birn A/S Grønt regnskab for 25/26 CVR-nr. 26 68 11 11 1 Indholdsfortegnelse side Virksomhedsoplysninger. 2 Ledelsens redegørelse. 4 Mængdebalance.. 6 2 Virksomhedsoplysninger Virksomheden Tilsynsmyndighed

Læs mere

grønt regnskab 08 Reno-Nord INTERESSENTSKABET ANLÆG FOR AFFALDSBEHANDLING

grønt regnskab 08 Reno-Nord INTERESSENTSKABET ANLÆG FOR AFFALDSBEHANDLING grønt regnskab 08 INTERESSENTSKABET Reno-Nord ANLÆG FOR AFFALDSBEHANDLING Grønt regnskab 2008 Indholdsfortegnelse Side Udarbejdelse/opbygning...2 Basisoplysninger. Energianlæg...3-4 Ledelsens redegørelse.

Læs mere

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS BIOFOS A/S Refshalevej 25 DK-1432 København K post@biofos.dk www.biofos.dk Tlf: +45 32 57 32 32 CVR nr. 25 6 19 2 CO 2 - og energiregnskab 214 for BIOFOS 215.5.29 Carsten Thirsing Miljø og plan Indholdsfortegnelse

Læs mere

Danish Crown, afdeling Tønder

Danish Crown, afdeling Tønder Grønne regnskaber 22/23 Danish Crown, afdeling Tønder Basisoplysninger Navn og adresse Danish Crown Tønder Vidding Herredsgade 627 Tønder. CVR-nummer. 21-64-39-39. P-nummer. 1.3.3.521. Tilsynsmyndighed

Læs mere

INTERESSENTSKABET. Reno-Nord

INTERESSENTSKABET. Reno-Nord INTERESSENTSKABET Reno-Nord GRØNT REGNSKAB 2007 Grønt regnskab 2007 Indholdsfortegnelse Side Udarbejdelse/opbygning...2 Basisoplysninger. Energianlæg...3-4 Ledelsens redegørelse. Energianlæg...5-6 Forbrug

Læs mere

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB 2014 BERETNING 2014 Indledning Odder Varmeværk ønsker med nærværende grønne regnskab at give selskabets andelshavere et overblik

Læs mere

Sønderborg Kraftvarmeværk I/S

Sønderborg Kraftvarmeværk I/S Sønderborg Kraftvarmeværk I/S Årsrapport inkl. grønt regnskab samt miljøredegørelse 1. januar 31. december 2013 Indholdsfortegnelse Basisoplysninger... 4 Virksomhedens navn, beliggenhed og ejerforhold...

Læs mere

BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2012 (data fra 2011) Forbrænding

BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2012 (data fra 2011) Forbrænding BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2012 (data fra 2011) Forbrænding Rapporten er udarbejdet af Dansk Affaldsforening, DI og Dansk Energi. Redskabet til indsamling af data er stillet til rådighed af

Læs mere

I/S Kraftvarmeværk Thisted Industrivej 9* 7700 Thisted Telefon Telefax CVR nr P nr

I/S Kraftvarmeværk Thisted Industrivej 9* 7700 Thisted Telefon Telefax CVR nr P nr Det Energipolitiske Udvalg 2008-09 EPU alm. del Bilag 386 Offentligt I/S Kraftvarmeværk Thisted Industrivej 9* 7700 Thisted Telefon 97 92 14 42 96 17 22 20-59 Telefax 97 91 14 42 CVR nr. 14 97 48 81 P

Læs mere

Miljøredegørelse 2013

Miljøredegørelse 2013 ARC I/S Amager Ressourcecenter CVR-nr.: 3420 8115 Miljøredegørelse 2013 en del af byen ARC Amager Ressource Center er en affaldsbehandling og energi virksomhed, der har fokus på at genindvinde ressourcerne

Læs mere

Amagerforbrænding aktiviteter ENERGI GENBRUG DEPONERING

Amagerforbrænding aktiviteter ENERGI GENBRUG DEPONERING Amagerforbrænding aktiviteter ENERGI GENBRUG DEPONERING Hvad er Amagerforbrænding til for? Amagerforbrænding er en integreret del af det kommunale affaldssystem og har til opgave at opfylde og sikre ejernes

Læs mere

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB 2011 BERETNING 2011 Indledning Odder Varmeværk ønsker med nærværende grønne regnskab at give selskabets andelshavere et overblik

Læs mere

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB 2013 BERETNING 2013 Indledning Odder Varmeværk ønsker med nærværende grønne regnskab at give selskabets andelshavere et overblik

Læs mere

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet NOTAT Miljøteknologi J.nr. MST-142-00012 Ref:Medal Den 11. juni 2013 Klimaplan Udsortering af plast fra affald 1. Beskrivelse af virkemidlet Dette virkemiddel består i at kommunerne fastsætter regler for

Læs mere

Genbrugspladsen Vandtårnsvej

Genbrugspladsen Vandtårnsvej Genbrugspladsen Vandtårnsvej Miljøberetning 2011 Indledning Genbrugspladsen Vandtårnsvej har i 2011 oplevet stigende mængder og flere besøgende. Kommentarer og spørgsmål besvares gerne. Nordforbrænding,

Læs mere

Miljøredegørelse 2009

Miljøredegørelse 2009 Miljøredegørelse 2009 1 Indholdsfortegnelse 1. Forord 3 2. Ledelsens beretning 4 3. Beskrivelse af virksomheden 7 4. Redegørelse for miljøpåvirkninger 2009 9 5. Ledelsessystem, miljømål og præstationer

Læs mere

Greenpeace kommentarer til Indkaldelse af idéer og forslag til øget biomasseindfyring og opnormering af kapacitet for Avedøreværket

Greenpeace kommentarer til Indkaldelse af idéer og forslag til øget biomasseindfyring og opnormering af kapacitet for Avedøreværket 12. februar 2012 Jnr. MST-1274-00038 Greenpeace kommentarer til Indkaldelse af idéer og forslag til øget biomasseindfyring og opnormering af kapacitet for Avedøreværket Vi har med tilfredshed noteret,

Læs mere

Brønderslev, den 17. marts 2014 Side 1 af 10

Brønderslev, den 17. marts 2014 Side 1 af 10 Brønderslev, den 17. marts 2014 Side 1 af 10 Forord Dette grønne regnskab for A/S Peder Nielsen Beslagfabrik (PN-Beslag) omfatter alle aktiviteter på adressen Nørregade 25, 9700 Brønderslev. Virksomheden

Læs mere

Allerød Genbrugsplads

Allerød Genbrugsplads Allerød Genbrugsplads Miljøberetning 2009 Indledning Denne niende miljøberetning indeholder i ord og tal de væsentlige oplysninger om Allerød Genbrugsplads i 2009. Allerød Genbrugsplads har, sammenholdt

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2005. Reno-Nord INTERESSENTSKABET ANLÆG FOR AFFALDSBEHANDLING

GRØNT REGNSKAB 2005. Reno-Nord INTERESSENTSKABET ANLÆG FOR AFFALDSBEHANDLING GRØNT REGNSKAB 2005 INTERESSENTSKABET Reno-Nord ANLÆG FOR AFFALDSBEHANDLING Indholdsfortegnelse Udarbejdelse/opbygning Side 2 Basisoplysninger. Energianlæg Side 3 Ledelsens redegørelse. Energianlæg Side

Læs mere

Miljøeffekter af energiproduktion

Miljøeffekter af energiproduktion Miljøeffekter af energiproduktion god ide at bruge de kemiske reaktionsligninger under Forbrænding og forsuring. Forud for laboratoriearbejdet er det en stor fordel hvis eleverne allerede ved hvordan el

Læs mere

BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2011 Forbrænding

BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2011 Forbrænding BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2011 Forbrænding Rapporten er udarbejdet af affald danmark, RenoSam, DI og Dansk Energi. Redskabet til indsamling af data er stillet til rådighed af Miljøstyrelsen.

Læs mere

Ishøj Varmeværk Grønt Regnskab 2001

Ishøj Varmeværk Grønt Regnskab 2001 Ishøj Kommune Ishøj Varmeværk Grønt Regnskab 2001 Foto : Indkørsel til Ishøj Varmeværk Ishøj Varmeværk - Industrivangen 34-2635 Ishøj - Tlf.: 43 57 76 76 - E-mail : sf@ishoj.dk 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Tekst

Læs mere

Miljøregnskab 2013 MÅBJERGVÆRKET

Miljøregnskab 2013 MÅBJERGVÆRKET Miljøregnskab 2013 MÅBJERGVÆRKET Basisoplysninger Energivej 2 7500 Holstebro CVR-nr.: 27446469 P-nr.: 1.017.586.633 er ejet af DONG Energy A/S, Kraftværksvej 53, Skærbæk, 7000 Fredericia Kontaktperson:

Læs mere

Driftberetning. Damsholte Renseanlæg. Damsholte Renseanlæg Sivvej 4 4780 Stege

Driftberetning. Damsholte Renseanlæg. Damsholte Renseanlæg Sivvej 4 4780 Stege Damsholte Renseanlæg 00 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den. maj 000, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse.

Læs mere