FEJL OG SVIGT I TAGE MED PAPDÆKNING

Transkript

1 FEJL OG SVIGT I TAGE MED PAPDÆKNING HV EM BÆRER SKY LDEN? Dette er mit 7. semesters speciale skrevet i forbindelse med min uddannelse som bygningskonstruktør på UCN, Sofiendalsvej 60, Aalborg. Specialeforfatter: Dennis Juel Mosbæk.

2 1. TITELBLAD Titel: Fejl og svigt i tage med papdækning Undertitel: Hvem bærer skylden? Specialeforfatter: Dennis Juel Mosbæk Grønnegade 7, Hornum 9600 Aars Mail: [email protected] Afleveringsdato: 10. November 2014 Projektsted: University College Nordjylland Sofiendalsvej Aalborg SV Rapport: 7. semester speciale på bygningskonstruktøruddannelsen Specialevejleder: Tommy Knøss Adjunkt, underviser & cand. polyt Bygningskonstruktøruddannelsen & ATCM Telefon [email protected] Antal sider i rapport: 41 sider Anslag i hovedtekst: anslag Anslag i alt: anslag Bilag: 27 sider Dennis Juel Mosbæk 7. semester speciale som Bygningskonstruktør Side 1

3 2. FORORD Dette er et 7. semesters afsluttende speciale på konstruktøruddannelsen på UCN-Aalborg. Denne rapport har til formål at give læseren et indblik i hvilke fejl og svigt, der opstår i tagkonstruktioner med tagpapdækning. Endvidere giver den et overblik over, hvem der bærer skylden for de fleste fejl og svigt. Samtidig vil rapporten ende ud i en diskussion om, hvordan fejl og svigt kan undgås fremover. Specialet er skrevet til studerende på bygningskonstruktøruddannelsen, samt andre interesserede med en byggeteknisk baggrund, der har interesse i tage med tagpapdækning. I rapporten bliver der beskrevet tagpappens historie og anvendelse, samt den lovgivning der er. Derudover bliver de erfaringer, der er samlet i Byg-Erfa gennemgået. Der bliver gennemgået en Case med svigt fra min tid i praktik, samt formidlet erfaringer fra folk med mange års erfaring indenfor branchen. Henvisninger til indsamlet materiale og bilag er markeret med en fodnote. Den kan være placeret efter overskrift, hvilket betyder, at det er hele afsnittet, der henvises til. Eller efter et afsnit i teksten, hvilket betyder at det kun er det pågældende afsnit, der henvises til. Jeg vil gerne takke min vejleder Tommy Knøss for hjælp med diverse spørgsmål og vejledning i forbindelse med dette speciale. Der skal også lyde en tak til Bygningskonstruktør Henrik Lomholt, Beredskabsinspektør Michael Holm Pedersen og Projektleder Peter Helge Staun fra Vesthimmerlands kommune, for at dele ud af deres erfaringer. Seniorkonsulent Frede Fruergaard Møller fra Teknologisk Institut og Tagdækker/konsulent Gerth Barfoed Larsen skal have en stor tak for at stille deres tid og viden til rådighed ved interview. Dennis Juel Mosbæk 7. semester speciale som Bygningskonstruktør Side 2

4 3. Indholdsfortegnelse 1. Titelblad Forord Indledning Resume Problemstilling Problemformulering Afgrænsning Arbejdsmetode Tagpap historie Oplægning af tagpap Glatdækning Listedækning Fuldklæbning Underlaget Reparation Vedligeholdelse Lovgivning Byg-Erfa Hygrodiode Fugt i tagkonstruktionen Sommerkondens Dampbuler på tagpaptage Afvandingsforhold på flade tage Gennemføring i og montering på tagfladen Mekanisk overlast ved arbejde på taget Delkonklusion Case Børnehaven Valhalla Delkonklusion på case Fejl og svigt med tagpapdækning Delkonklusion Interview med tagpapmand Delkonklusion på interview Teknisk manual Dennis Juel Mosbæk 7. semester speciale som Bygningskonstruktør Side 3

5 13. Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilagsliste Dennis Juel Mosbæk 7. semester speciale som Bygningskonstruktør Side 4

6 4. INDLEDNING 4.1 RESUME Denne rapport giver et overblik over, hvad fejl og svigt i tagdækninger med pap skyldes. Rapportens konklusion giver hovedansvaret for disse til den udførende håndværker. Altså tagdækkeren. Dette skyldes for få og for dårligt uddannede tagdækkere i branchen. Men den konkluderer også, at den projekterende har en del af skylden. De projekterende skal udføre bedre beskrivelse og detaljetegninger. 4.2 PROBLEMSTILLING Igennem mit uddannelsesforløb som bygningskonstruktør har jeg haft kontakt med tagkonstruktioner med papdækning. I de analyser jeg har udført, virker det til at være et solidt og godt valg. Det kan bruges på alle taghældninger, giver et godt og ensartet udtryk, samt er konkurrencedygtig på prisen. I forbindelse med mit praktikophold på 6. semester, hvor jeg var i praktik i Vesthimmerlands kommune, fik jeg et andet syn af tage med papdækning. Jeg arbejdede i afdelingen for Drift og vedligehold, hvor jeg var med til flere tageftersyn. I de eftersyn så jeg mange problemer med paptage. Der var så mange problemer at de(kommunen) havde mistet troen på produktet og ikke ville have papdækning, hvis der var andre alternativer. I et specielt projekt valgte de helt at ændre på tagdækningen på et 10 års gammelt tag, hvor de havde haft problemer med utætheder, skimmelsvamp og dampbuler næsten fra starten. Taget fik til sidst ny tagdækning af betontegl, selvom det forøgede omkostningerne til at forstærke tagkonstruktionen. Det vagte min interesse at finde frem til årsagen for disse svigt, men efter at have snakket med alle i afdelingen, stod jeg med flere spørgsmål end svar. Det var ikke til klart, at kunne sige hvem og hvad, der var skyld i alle de svigt der har været. Derfor har jeg nu valgt at undersøge, hvor stort problemet er, hvad det skyldes, og hvad der kan gøres for at undgå svigt og mangler fremover. Dennis Juel Mosbæk 7. semester speciale som Bygningskonstruktør Side 5

7 4.3 PROBLEMFORMULERING Hovedspørgsmål: Underspørgsmål: Hvad skyldes de fejl og svigt, der er i tagdækninger med pap? Hvem bærer skylden? Hvad kan der gøres, for at forhindre fejl og svigt? 4.4 AFGRÆNSNING I rapporten har jeg koncentreret mig om, at finde frem til hvor og hvorfor fejl og svigt opstår i forbindelse med tage med papdækning, samt hvem der bærer ansvaret for det. Jeg har begrænset mig fra at inddrage økonomiske og tidsmæssige aspekter i specialet. Ydermere har jeg valgt kun at arbejde med tagpap og ikke med tagfolier. Tagpap kan fås i banevarer og i shingles. Her har jeg valgt ikke at arbejde med shingles, da de fleste papdækninger sker med banevarer. 4.5 ARBEJDSMETODE For at komme frem til en konklusion på problemformuleringen, har jeg gennemgået og analyseret tidligere udgivet materiale med erfaringer fra branchen med tagpapdækning. Derudover har jeg gennemgået en case, jeg selv har arbejdet med under mit praktikophold, hvor der har været mange fejl og svigt med tagdækningen. Da det ikke har været muligt at få et klart billede af, hvor stort problemet er med paptage, pga. manglende statistik på paptage, har jeg derfor søgt informationer hos folk, der har været i branchen i mange år og som er uvildige. Alle disse indhentede informationer har givet mig mulighed for, at kunne svare på min problemformulering. Dennis Juel Mosbæk 7. semester speciale som Bygningskonstruktør Side 6

8 5. TAGPAP HISTORIE 1 2 Første gang man støder på et tagpaplignende materiale er i 1787, hvor en svensk læge, Arvid Faxe omtaler stenpapper. Materialet var 2-3 mm tykke tavler formet af sand og ler, sammenholdt med et armeringsmateriale af plantefibre og overstrøget med tjære. Hverken tjæren eller pappet var dog ikke nogen ny opfindelse. Tjære og asfalt har i lang tid været kendt for sine vandtætnende egenskaber. I hus-, vej- og skibsbygning har forskellige bituminøse, naturligt forekommende eller mere eller mindre kunstigt frembragt bituminøse stoffer beskyttet mod vand og nedbrydning. Den tagpap, som blev brugt for omkring 200 år siden, har ikke mange andre lighedspunkter med moderne tagpapper end netop navnet. Til gengæld svarede benævnelsen tagpap mere til produkterne. Dengang var det håndlavede papark, som bestod af træpulp (formalet træ og vand) og cellulosefibre, der blev tjæreimprægneret. Senere var det kludepap tilvirket af bomulds- og uldfibre fra oprevne klude. Først omkring 1850 kommer de første ruller med kogende tjære på underlag af træ, træspåner eller brædder. En dansk tagpapfabrik nævnes første gang i Kraks Vejviser i 1863 Wilhjelm Erichsen & Co s Stentagpapfabrik. Fabrikken fik hurtigt konkurrenter, og i 1880 var der i Danmark fem tagpapfabrikker. Jens Villadsen begynder at importere en banevare i råpap, med pix asfalt, som hedder Icopal omkring Oprindelig blev det lagt på træspåner, med råpap i baner, fastholdt af træliste, hvor så det hele blev påsmurt med varm tjære. I 1890 erne begyndte man i Europa efter amerikansk forbillede at fremstille tagpap med asfaltimprægnering og med asfaltdæklag med forskellig stenbestrøning. Tagpapdækning var af brandmæssige årsager i praksis forbudt anvendt i etageboligbyggeriet helt frem til 1930 erne. Først med Københavns bygningsvedtægt af 1939 bliver tagpap almindeligt tilladt på nærmere angivne vilkår. I 1930erne blev det flade tag udbredt da man begyndte at bygge i funkis stil. Funktionalismen brød med tidligere tiders byggeskik ved at tage udgangspunkt i husets funktion og anvendelse frem for i husets æstetiske udtryk. Den funktionelle stil var især et hit blandt arkitekter, mens den fik en noget mere blandet modtagelse i resten af befolkningen. I omkring 1950 opstår den kendte Build-Up teknik, som er i 3 lag pap, med varm asfalt og sten med hældning på 1:100. Ulempen ved denne metode var, at utætheder var næsten umulige at spore sig frem til, som gjorde det sværer at reparere. Forsikringsselskaberne var ikke glade for denne konstruktion og eternittage overtog næsten hele villamarkedet. I 1970 havde tagpaptage et meget dårligt renommé og befolkningen undgik nu gerne flade tage. Tagpapbranchen mistede markedsandele på grund af den lave kvalitet, og i starten af 80 erne var der kun to store producenter tilbage på markedet. Det var den arabisk sheikejede Icopal og den svenskejede Phønix. På grund af skandalerne i 70 erne, hvor tagpaptage næppe kunne holde i 10 år, blev TOR stiftet af de to producenter, for at få styr på kvaliteten i branchen. 1 PAPPETS HISTORIE af arkitekt Torben Dahl, TOR- Anvisning 25 2 Bilag 1: Kulturstyrelsen Information om bygningsbevaring - Tagpap Dennis Juel Mosbæk 7. semester speciale som Bygningskonstruktør Side 7

9 TOR har til formål at udbrede kendskabet til den rette anvendelse og opbygning af tagkonstruktioner, hvortil der anvendes tagpap, membraner eller folier. TOR har endvidere til formål at værne om og udbygge branchens omdømme, gennem saglig oplysning om miljømæssige, samfundsmæssige og forbrugermæssige forhold med relation til branchen. 3 De tidlige tagpaptypers armeringsmateriale var kludepap, dvs. en råpap fremstillet af oprevne uld- og bomuldsklude, ofte tilsat jutefibre. Armeringen kunne både opsuge og bære imprægneringen. På gamle tagpaptage kan man opleve, at imprægneringsmaterialet er nedbrudt i en sådan grad, at pappets uld- og bomuldsfibre står frem med en lodden, sølvgrå overflade. Udover den traditionelle grå/sorte tagpap var kulørt tagpap tidligere meget brugt. Tagpapfabrikkerne kunne levere grøn, rød og gul tagpap. Kulørt tagpap er i et vist omfang stadig lagervare, ellers kan det fremstilles efter ordre. Materialer og teknikker blev forbedret i starten af 80 erne og midt i 80 erne fulgte forbedring af bitumen også. SBS pap (styren - butadien - styrencopolymer) blev udviklet fra oxyderet bitumen, som gjorde, at produkterne opnåede øget elasticitet og det blev muligt at arbejde i forholdsvis koldt vejr. Bedre design, bedre materialer og bedre uddannelse medfører længere levetid for tagdækning og tagpapbranchen begynder at vinde den tabte tillid tilbage. I dag bruges der mest denne type af pap, som passer godt til det danske klima. Selvom det hedder tagpap så indeholder det ikke pap. I dag er tagpap bygget op om en armering af en polyesterfilt (forkortet som PF), evt. kombineret med glasfilt. Polyesterfilt har stor styrke og fleksibilitet, og er ufølsom overfor fugt. På begge sider af armeringen er der et lag bitumen, som udgør den vandtætte del. I tagpappen er bitumenlaget tilsat SBS, der giver tagpappet større fleksibilitet og dermed større evne til at optage bevægelser fra underlaget. Samtidig har tagpappen større modstandsstyrke mod vejr og vind, solens uv-stråler og forlænger dermed levetiden for tagdækningen væsentligt. På bagsiden har tagpappen enten et tyndt lag plastfolie eller et fint lag sand, som skal forhindre, at tagpappet klæber sammen i rullen. Overpap har bestrøning af granuleret skifer på oversiden for at beskytte bitumen mod solens nedbrydende stråler. Samtidig er skiferbestrøningen det lag, der giver tagpappet sin farve. Tagpap adskiller sig fra andre former for tagbeklædning ved sin ensartethed og plane struktur. De relativt få samlinger er en af tagpaptagets mange kvaliteter, som ved siden af dets vindfasthed og ringe vægt har bevirket, at tagpapdækkede tage har så stor udbredelse. Tagpaptaget er alsidigt i brugsmæssig henseende. Frem til slutningen af 1940'erne blev tagpap først og fremmest brugt på udhuse, landbrugs- og fabriksbygninger, sommerhuse, skure og haller m.m. Senere blev tagpap anvendt på en lang række andre bygningstyper. 3 Forord i TOR anvisningerne Dennis Juel Mosbæk 7. semester speciale som Bygningskonstruktør Side 8

10 6. OPLÆGNING AF TAGPAP 4 Tagdækning med tagpap bliver i dag udført enten af et firma, som har specialiseret sig i tagpapdækning, eller af tagpapfabrikkernes egne uddannede folk. Udviklingen af tagpapmaterialerne har haft stor indflydelse på udviklingen af dækningsmetoderne. Der findes i hovedtræk 3 metoder at oplægge tagpappen på, også kaldet inddækning af paptage. De tre metoder er: glatdækning, listedækning og fuldklæbning. 6.1 GLATDÆKNING Glatdækning er den metode der har været anvendt i flest år. Den stammer tilbage til da man brugte papark. Paparkene eller tavlerne blev sømmet med smedede søm på alle fire kanter. Herefter blev hele taget overstrøget med tjære. Glatdækning kan udføres med et eller flere lag pap. På simple bygninger såsom udhuse, carporte og lignende er der enkeltdækning. Glatdækningen udføres i dag med pap i banevare, også kaldet rullepap. Den første papbane oplægges, begyndende ved og parallelt med tagfoden. Ved udhænget bukkes 6-8 cm ned som drypkant. Papbanen sømmes med blanke tagpapsøm i bagkanten med en sømafstand på ca. 4 cm. De blanke søm vil anløbe en smule i bræddeunderlaget og bide sig bedre fast. Ved tagfoden sømmes det nedbukkede pap ind i kanten af brædderne, her med varmgalvaniserede tagpapsøm. Næste og følgende papbaner oplægges med 8-10 cm overlæg, som enten kan koldklæbes eller klæbes med flydende, opvarmet asfalt. Det er tilrådeligt at begynde sømningen på banekantens midte og sømme udefter i begge retninger. Herved undgår man buler i papbanen. Ved dobbeltdækning med en underpap og en overpap sømmes underpappen, medens overpappen fuldklæbes med varm asfalt. 6.2 LISTEDÆKNING Da rullepappen blev opfundet, blev der også udviklet nye metoder til inddækningen. Ved at bruge listedækning kunne man hæve sømrækkerne op over selve tagfladen, og samtidig har sømmene ikke direkte kontakt med bræddeunderlaget. Når tagpapbanens sider kun sømmes på listerne, kan bræddeunderlaget svinde, uden at sømmene skader pappet. Til listedækning bruges 2 trekantlister. En ca. 30 cm bred tagpapbane fæstnes parallelt med tagfoden. Kanten ved tagfoden bukkes ned som drypkant. Taget inddeles lodret i hele rullebredder (ofte 60 cm ruller) fra en trekantliste, som er sømmet på midten af taget. Trekantlisterne bør være trykimprægnerede, og de påsømmes med varmgalvaniserede søm. Afstanden mellem listerne skal passe med, at papbanens kanter når fra top til top af trekantlisterne minus 5 cm. Hvis papbanerne er 60 cm brede, skal afstanden fra midte til midte af trekantlisterne altså være 55 cm. Listernes nederste ender afskæres i smig (skråt) 8-10 cm nede over fodbanen, og trekantlisterne dækkes med en kappestrimmel, som koldklæbes og sømmes fast på listerne. Kappestrimlen bør være så bred, at den flader 2-3 cm ud på begge sider af den enkelte trekantliste. Rygning kan udføres ved at lade trekantlisterne støde sammen ved tagryggen, eller de kan afskæres i smig ca. 25 cm fra tagryggen. Denne løsning er den oftest forekommende. 4 Bilag 1: Kulturstyrelsen Information om bygningsbevaring - Tagpap Dennis Juel Mosbæk 7. semester speciale som Bygningskonstruktør Side 9

11 6.3 FULDKLÆBNING I mellemkrigsårenes betonbyggeri blev fuldklæbning af paptaget meget anvendt. Fuldklæbning består af en glatdækning med en sømmet eller punktklæbet underpap, og en påklæbet overpap. Ved denne opbygning er der ingen synlige søm. Overpappen kan være fuldklæbet med påstrøget varm asfalt eller udført med svejsepap. 6.4 UNDERLAGET Der findes flere forskellige tagkonstruktioner, hvor man inddækker med tagpap. Her kan underlaget være af ru brædder, krydsfiner, trædefast mineraluld eller polystyren. Den største fysiske belastning en tagpapdækning udsættes for, er vindens sugekraft. Derfor er det vigtigt, at underlaget er korrekt befæstet. Samtidig er det, især ved flade tagkonstruktioner, vigtigt at sikre sig, at underlaget er jævnt og at der ikke er lunker, hvor der kan stå vand. Dette vil medføre en reduceret levetid for taget. Det er vigtigt, at underlaget beskyttes mod fugt indtil første lag tagpap er udlagt og tæt. 6.5 REPARATION Det er vigtigt at paptage efterses i løbet af foråret, da vinteren kan være hård ved taget. I selv de mindste revner kan der trænge vand ind, der i frostvejr vil fryse til is og udvide sig. Det gør revnerne større, så der næste gang kan trænge endnu mere vand ind. Med meget nedbør, og de mange skift mellem frost og tø, er en dansk vinter ekstra hård ved et paptag. Revner og lækager i tagpap kan repareres med selvklæbende reparationsstrimler af gummibitumen. Disse er ofte belagt med aluminiumfolie i enten blank eller blygrå overflade, så en overstrygning med flydende tagasfalt - eventuelt en fiberasfalt, som indeholder armering i sig selv - er nødvendig for ensartethedens skyld. Et stærkt skadet paptag må lægges om med nyt bræddeunderlag. Hvis brædderne stort set er sunde og kun har partielle skader, kan man efter nedtagning af den gamle tagpapinddækning stryge tagbrædderne med et imprægneringsmiddel. Ved reparation af tagpaptage er det vigtigt at være omhyggelig. Generelt gælder det, at enhver gennembrydning af tagfladen giver risiko for lækager. Derfor skal man være særlig påpasselig ved inddækninger af f.eks. skorstene, ovenlysvinduer og skotrender. Hvis de oprindelige løsninger ikke er tilfredsstillende, kan man overveje at udføre supplerende inddækninger med zink eller lignende. 6.6 VEDLIGEHOLDELSE For at opnå en lang levetid på sit tagpaptag er det nødvendigt at udføre vedligeholdelse. Det mest optimale er at man 1-2 gange om året går op pa taget for at besigtige tagfladen og renser tagnedløb, tagrender og skotrender. Fjerner fremmedlegemer og om nødvendigt fejer tagfladen, samt kigger taget igennem efter kritiske forhold. Hvis der er store træer lige op ad huset, kan det være nødvendigt at rense taget oftere. I de inddækninger hvor der er anvendt fugemasse, skal man være opmærksom på levetiden for fugemasse normalt er højst 5 år og derfor skal skiftes hver 5 år. Vedligeholdelsesniveauet skal opfylde de krav, som den pågældende taggaranti og produktgaranti foreskriver og skal overfor garantiselskabet og materialeleverandøren kunne dokumenteres at være foretaget. Dette kan enten Dennis Juel Mosbæk 7. semester speciale som Bygningskonstruktør Side 10

12 ske ved at tegne en drift- og vedligeholdelsesaftale med den udførende tagentreprenør eller gennem egen dokumentation af det udførte drift- og vedligeholdelsesarbejde. Hvis taget er i rimelig stand, kan eventuelle problemer klares med forebyggende vedligehold eller reparationer. Ved ældre paptage, hvor de flygtige stoffer i tjæren er afdampet, må der efter en år som regel overstryges med asfalt. Dette er bedst at udføre på en varm solrig dag, så overstrygningsmidlet bliver tyndtflydende og kan trænge ned i de mindste revner. Overstrygningsmidlet bør altid være et asfaltbitumenmateriale som påføres i to lag med kost eller spartel. Imellem de to lag ilægges et forstærkningslag i form af et stykke armeringsvæv. Et gammelt og nedslidt tagpaptag kan inddækkes med et nyt, påklæbet paptag. Det gamle paplag renses og eftergåes for skader. Skaderne udbedres med et plastisk asfaltprodukt og løse kanter sømmes. Dampbuler snittes op og lukkes igen både med asfalt og med søm. Det nye paplag kan være af en relativ let kvalitet, som fuldklæbes med varm asfalt eller svejses på. Dennis Juel Mosbæk 7. semester speciale som Bygningskonstruktør Side 11

13 7. LOVGIVNING 5 6 I dette afsnit opstilles de krav, der er i bygningsreglementet som har relevans for tagdækning med tagpap. Overskriften henviser til det kapitel i bygningsreglementet(br10), hvor bestemmelsen kan findes. Derefter har jeg skrevet min fortolkning af bestemmelsen. 4. KONSTRUKTIONER > 4.1 GENERELT STK. 1 Bestemmelse Bygninger skal opføres, så der opnås tilfredsstillende forhold i funktions-, sikkerheds-, holdbarheds- og sundhedsmæssig henseende. Udførelsen skal være i overensstemmelse med god praksis, og der skal anvendes materialer, som er egnede til det aktuelle formål. Det skal forstås således: - at bygninger og konstruktioner skal bibeholde deres funktion i hele deres levetid, som kan anses for normal for bygningstypen i forhold til den påtænkte anvendelse. Samtidig bør bygningsdele og materialer have overskud til at modstå mindre svigt, og ikke kun lige leve op til normale forhold. Under udførelsen skal der tages hensyn til såvel sikkerheden i bygningen som sikkerheden af midlertidige konstruktioner, fx til understøtning, afstivning eller støbning. 4. KONSTRUKTIONER > 4.1 GENERELT STK. 4 Bestemmelse Tage og ovenlys i tage skal udføres, så der opnås tilfredsstillende sikkerhed mod gennemtrædning. Det skal forstås således: - at periodevis last fra personer på tage kan give betydeligt større påvirkninger end vind og sne. For at forhindre personskade ved arbejde på taget, bør taget være trædesikkert. Det kan opnås ved, at tagdækning og tagunderlag i sig selv er tilstrækkeligt stærkt. 4. KONSTRUKTIONER > 4.1 GENERELT STK. 5 Bestemmelse Ved planlægning, projektering, udbud og udførelse af bygningskonstruktioner skal der træffes de foranstaltninger, som af hensyn til klimatiske forhold er nødvendige for en forsvarlig udførelse. Det skal forstås således: - at under byggeprocessen kan klimapåvirkninger forårsage utilsigtet nedbrydning af byggematerialer eller konstruktioner, hvilket kan medføre forkortet levetid og forringet eller helt manglende funktionsevne. Ved byggeprocessen forstås i denne forbindelse transport til byggepladsen, oplagring på byggepladsen, selve indbygningen samt endelig perioden frem til byggeriet tages i brug. 5 BR10 Bygningsreglementet 6 SBI Anvisning 230 Dennis Juel Mosbæk 7. semester speciale som Bygningskonstruktør Side 12

14 - at der i princippet kan gro skimmelsvampe på alle byggematerialer, men at materialer som gipskartonplader og træbaserede bygningsdele er særligt følsomme over for vækst af skimmelsvampe, der kan forårsage indeklimaproblemer. Byggematerialer skal håndteres, så skimmelsvampevækst ikke opstår under byggeprocessen. Skimmelsvampe kan undgås, hvis fugtpåvirkningerne holdes nede, fx gennem passende afskærmning mod nedbør og udtørring af byggefugt. Risikoen for skimmelsvampevækst er størst på organiske materialer, men der vil også kunne vokse skimmelsvamp på støv på uorganiske materialer. - at der ved projektering af konstruktioner og bygningsdele samt under planlægning af udførelsen bør tages hensyn til risiko for skimmelsvampevækst, så der ikke indbygges fugt, som kun vanskeligt kan udtørre før byggeriet fortsættes eller afsluttes. Det kan sikres ved så vidt muligt at anvende tørre byggematerialer og sikre hurtig udtørring efter nødvendige, våde byggeprocesser, så betingelser for skimmelsvampevækst ikke opstår. - at sikre, at der ikke indbygges materialer eller bygningsdele, som er opfugtede eller har skimmelsvampevækst, bør producenter og udførende følge forskrifter for kvalitetsstyring, som tager sigte på at undgå fugttekniske problemer. Det er særligt aktuelt ved vinterbyggeri og byggeri i våde perioder. - at kvalitetssikringen bl.a. bør indeholde fugtmålinger og visuel inspektion for skimmelsvampe. Men også en kvalitetssikring af materialerne helt tilbage fra at de kommer ind på fabrikken til de monteres på byggepladsen. Dette forløb skal dokumenteres. 4. KONSTRUKTIONER > 4.1 GENERELT STK. 6 Bestemmelse Bygningskonstruktioner og materialer må ikke have et fugtindhold, der ved indflytning medfører risiko for vækst af skimmelsvamp. Det skal forstås således: - at det ved fugtmåling skal eftervises, at fugtindholdet i et materiale ikke overstiger materialets kritiske fugtindhold. Med hensyn til risikoen for skimmelsvampevækst skal vurderingen af, om fugtindholdet er kritisk, blandt andet ses i sammenhæng med temperaturen, overfladens beskaffenhed og fugtbelastningens varighed. - at et materiale hvis kritiske fugtindhold med hensyn til skimmelvækst ikke er kendt og dokumenteret, max kan have et fugtindhold på relativ luftfugtighed (RF) på 75 % på materialets overflade, hvilket normalt anvendes som grænse for kritisk fugtindhold uanset overfladebeskaffenhed, temperatur og varighed af fugtbelastningen. - at der før ibrugtagning af byggeriet udarbejdes en fugtteknisk dokumentation. - at der som supplement til den fugttekniske dokumentation kan gennemføres en systematisk visuel kontrol for skimmelvækst. Dennis Juel Mosbæk 7. semester speciale som Bygningskonstruktør Side 13

15 4. KONSTRUKTIONER > 4.6 FUGT OG HOLDBARHED STK. 1 Bestemmelse Bygninger skal udføres så vand og fugt ikke medfører skader eller brugsmæssige gener, herunder forringet holdbarhed og utilfredsstillende sundhedsmæssige forhold. Det skal forstås således: - at bygninger skal udformes således, at vandbelastning fra omgivelserne minimeres. Vand og fugt afledes fra bygningen. Konstruktionerne yder beskyttelse mod indtrængning af vand. Konstruktionerne kan modstå normale vand- og fugtpåvirkninger, samt at dannelse af skadelig kondens på og i konstruktioner, herunder på overflader, undgås. - at konstruktioner bør udformes, så nedbør bortledes direkte, hurtigt og synligt. Eksempelvis kan langsom bortledning af regnvand fra tage eller nedløbsrør indbygget i konstruktioner erfaringsmæssigt give vanskeligheder. 4. KONSTRUKTIONER > 4.6 FUGT OG HOLDBARHED STK. 2 Bestemmelse Bygninger skal sikres mod skadelig akkumulering af kondensfugt som følge af fugttransport fra indeluften. Bygninger skal desuden sikres mod opsugning af fugt fra undergrunden Det skal forstås således: - at fugt fra indeluften trænger ud i konstruktionerne, hvor den kan kondensere på kolde overflader eller i kolde materialer. For at hindre fugtstrømning skal varmeisolerende bygningsdele være luft- og diffusionstætte på den varme side af isoleringen med en tæt dampspærre. - at den fugt som uundgåeligt vil trænge ud, kan fjernes ved ventilation bag udvendige beklædninger eller ved brug af diffusionsåbne materialer, som tillader, at fugten kan forsvinde. - at når der om sommeren kan opstå høje udvendige overfladetemperaturer ved direkte solstråling på taget, bør konstruktionen udformes, så der sikres mod sommerkondens Dvs. kondens, der optræder, når fugt trænger ind gennem konstruktionen udefra og kondenserer på koldere materialer inde i konstruktionen. 4. KONSTRUKTIONER > 4.6 FUGT OG HOLDBARHED STK. 4 Bestemmelse Klimaskærmen skal være udført, så der opnås tæthed mod indtrængen af regn og smeltevand fra sne. Tage skal udføres, så regn og smeltevand fra sne på forsvarlig måde kan løbe af. Tagvand skal via tagrender og/eller tagnedløb afledes til afløb. Medmindre kommunalbestyrelsen i det enkelte tilfælde forlanger andet, kan tagrender udelades ved bygninger med særlig fri beliggenhed, herunder sommerhuse samt ved garager, udhuse og lignende mindre bygninger, forudsat at tagvandet ikke afledes til gene for vejareal eller nabogrund. Dennis Juel Mosbæk 7. semester speciale som Bygningskonstruktør Side 14

16 Det skal forstås således: - at klimaskærmen i sin helhed skal være udført, så der opnås tæthed mod indtrængen af regn og smeltevand fra sne. Til klimaskærmen medregnes her også tagudhæng og lignende bygningsdele. Klimaskærmen bør desuden være tæt mod fygesne. 7. ENERGIFORBUG > 7.1 GENERELT STK. 3 Bestemmelse Bygninger og bygningsdele, herunder vinduer og døre, skal udføres, så varmetabet ikke forøges væsentligt som følge af fugt, blæst eller utilsigtet luftgennemgang. Det skal forstås således: - at man skal tilstræbe, at der ikke kommer fugt eller gennemgang af kold udeluft i isoleringsmaterialerne, da isoleringsevnen derved forringes. - at utilsigtet luftgennemgang, dvs. ventilation gennem konstruktionen, der ikke kan kontrolleres eller styres, bør undgås. For meget ventilation af en konstruktion kan også være skadeligt for konstruktionen. Dennis Juel Mosbæk 7. semester speciale som Bygningskonstruktør Side 15

17 8. BYG-ERFA I BYG-ERFA s erfaringsblade kan der findes mulige årsager til svigt i tagpaptage. Her er beskrevet hvilke svigt, der kan opstå ved forskellige problemstillinger og konstruktionsløsninger. BYG-ERFA er en selvstændig og uafhængig organisation, der siden 1977 har indsamlet og bearbejdet byggetekniske erfaringer fra byggeriets praksis, for at opnå en øget teknisk kvalitet i byggeriet. De redegør for afhjælpning af konstaterede problemer og henviser til erfaringsmæssigt gode og enkle byggetekniske løsninger. Erfaringerne formidles i kortfattede erfaringsblade med bygbare løsninger til nybyggeri og bygningsfornyelse, så svigt og skader forebygges eller udbedres mest hensigtsmæssigt. 7 Alle de byggetekniske erfaringsblade udarbejdes af fagfolk og specialister fra byggebranchen, hvorefter de kvalitetssikres af BYG-ERFA s teknikergruppe. BYG-ERFA virker efter retningslinjer, der er udstukket af: Byggecentrum Byggeskadefonden Byggeskadefonden vedr. bygningsfornyelse Erhvervs- og Byggestyrelsen Forsikring og pension Statens Byggeforskningsinstitut.(SBI) Teknologisk Institut Erfaringsformidlingen er især rettet til: projekterende, rådgivende og tilsynsførende arkitekter, ingeniører og bygningskonstruktører udførende håndværkere og entreprenører bygningsansvarlige, vedligeholdelses- og driftspersonale boligorganisationer og byfornyelsesselskaber byggevareproducenter og -leverandører administratorer, ejendomsmæglere og forsikringsselskaber offentlige forvaltninger og bygningsmyndigheder boligejere. 8 I de følgende afsnit bliver der beskrevet de forhold, man skal tage hensyn til, hvis fejl og svigt skal undgås. 8.1 HYGRODIODE 9 En Hygrodiode er en dampspærre, som foruden en dræneffekt også har den evne, at den kan afgive fugt, både op igennem tagkonstruktionen om vinteren, men også ud gennem loftfladen om sommeren. Dette gør den velegnet som dampspærre i store uventilerede paralleltagkonstruktioner af træ med lav hældning. Disse tage er ofte med tagpapdækning. Men der er en række forudsætninger, som skal overholdes for, at Hygrodioden virker efter hensigten. Inden den projekterende bruger en Hygrodiode som dampspærre, er det vigtigt, at han sætter sig ind i husets placering og omgivelserne. For at dampspærren fungerer optimalt, må tagfladen ikke ligge i permanent skygge eller have en hældning over 30 0 mod nordlige retninger. De underliggende rum skal have en velfungerende ventilation, og fugtniveauet må ikke overskride rumklimaklasse 2. Samtidig må BYG-ERFA Erfaringsblad Nr. (27) Dennis Juel Mosbæk 7. semester speciale som Bygningskonstruktør Side 16

18 de underliggende rum ikke have fugt og temperaturforhold, som medfører et konstant udadgående vanddamptryk. Der findes også en række byggetekniske forudsætninger for, at en Hygrodiode fungerer. Tagkonstruktionen skal være helt udfyldt med isoleringsmateriale, hvilket skal være mineraluld. Konstruktionen skal endvidere være med lufttætte samlinger. For at dampspærren kan afgive fugten om sommeren, også kaldet sommerkondens, er det vigtigt, at den indvendige loftbeklædning og loftsbehandling er diffusionsåben. Byggefugt er også en vigtig parameter, når man snakker om svigt i byggeriet. Tagkonstruktionen skal beskyttes under byggeprocessen mod opfugtning fra nedbør. Hvis man følger disse og producentens monteringsanvisninger, er Hygrodioden et sikkert valg som dampspærre i tagkonstruktion med paptag. 8.2 FUGT I TAGKONSTRUKTIONEN. I forbindelse med nybyggeri eller ved en tagrenovering er der risiko for, at der er fugt i tagkonstruktionen. Et for højt fugtindhold i tagisoleringsmaterialerne reducerer varmeisoleringsevnen i varme tage, mens det i kolde tage kan nedbryde træmaterialer og skabe vækst for skimmelsvamp. Hvis underlaget for tagpappen er opfugtet, kan det have konsekvenser for tagpappens vedhæftning. 10 Ved nybyggeri skal isoleringsmaterialerne beskyttes mod fugtophobning fra nedbør under udførslen. Inden isoleringsmaterialerne lukkes inde skal det kontrolleres, at fugtniveauet er under det anbefalede. Fugtindholdet i konstruktionen kan kontrolleres med stikbensmålere, som er beregnet til måling i træmaterialer eller med en håndholdt kapacitetsmåler, som let kan måle på udvalgte steder. 10 Ved efterisolering af en eksisterende tagpapdækning, hvor det eksisterende papdækning bibeholdes og lukkes inde i konstruktionen, er det straks mere vanskeligt at måle fugtindholdet i konstruktionen. Det er vigtigt, at få et korrekt billede over hvor meget fugt der er ophobet i konstruktionen, så man kan det udbedret, inden man lukker den inde. Der er flere metoder til at gøre dette. Det kan f.eks. være ved at skanne taget med en Troxler. 7 (man kan læse mere om målemetoder i byg-erfa nr. (27) ) Det er også vigtigt at kontrollere at beslagene til at fastgøre efterisoleringen er af den rigtige korrosionsbeskyttelses klasse. Beslagene skal være af klasse KLA, og skal fastgøres til den bærende konstruktion gennem den gamle tagdækning, der fungere som dampspærre for den nye isolering. Igen skal lunker udjævnes for at de undgås i den nye tagpap. 10 Fugtindhold i varme tage Selv om det generelt skal tilstræbes, at isoleringen er så tør som muligt, kan der accepteres et fugtindhold på cirka 0,5 volumenprocent (svarer til 1 kg vand i 200 mm isolering). Dette gælder også isoleringsmateriale i et varmt tag, der skal efterisoleres over tagmembranen. 11 Fugtforhold i kolde tage Fugtforholdene i et koldt tags trædele varierer betydeligt i løbet af året fugtindholdet er størst om vinteren. De store fugtvariationer gælder især træbaserede materialer, der er underlag for tagdækning (figur 8.1). Fugtindholdet i et træbaseret underlag skal være under 20 vægt- % bortset fra nogle få uger om vinteren men temperaturen må af hensyn til skimmelvækst ikke samtidig overskride 5 C. 11 Figur 8.1 Forventeligt fugtindhold i en kold tagkonstruktions trædele gennem året 10 BYG-ERFA Erfaringsblad Nr. (27) BYG-ERFA Erfaringsblad Nr. (27) Dennis Juel Mosbæk 7. semester speciale som Bygningskonstruktør Side 17

19 8.3 SOMMERKONDENS 12 Der kan forekomme sommerkondens i alle typer tage, men generne er mest udtalt ved paralleltage med hældning, hvilket også gælder for tage med tagpapdækning, idet vandet her kan løbe på dampspærrens overside, indtil det finder vej gennem sømhuller eller andre små utætheder i dampspærren. Fugten kan være indbygget i tagkonstruktionens materialer såsom beton, træ og isolering eller være tilført senere gennem en utæt dampspærre eller gennem en utæt tagdækning. Hvis mængden af kondensvand er tilstrækkelig, og der er huller i dampspærre, dæk eller loft, fremkommer der dryp. l værste tilfælde kan der opstå skimmelsvampeangreb i isoleringen og på konstruktionsoverflader og svampeangreb i træbaserede konstruktionsdele, idet f.eks. undersiden af ribber i tagelementer af træ opfugtes og forbliver fugtige gennem hele sommeren. Da temperaturen på dette sted i konstruktionen konstant ligger på C, er vækstbetingelserne for skimmelsvampe og svampe som Korkhat samt Hvid eller Gul Tømmersvamp ideelle. For at undgå sommerkondens på uventilerede tage med papdækning, kan der med fordel bruges en Hygrodiode som dampspærre, hvis de tidligere beskrevne forudsætninger, er til dette. Ved ventilerede tage skal der sørges for nok ventilation iht. Tor30 1udgave, tillæg af august Ventilationen skal kunne passere uhindret, og der må ikke være uventilerede områder af taget. 8.4 DAMPBULER PÅ TAGPAPTAGE 13 Under tagdækningsarbejdet skal man være opmærksom på, at der ikke bliver lukket fugt inde imellem to lag tagpap. Hvis det sker, kan der udvikle sig en dampbule. Bulen opstår, når der f.eks. i en luftlomme er lidt fugt, som bliver opvarmet af solen. På grund af det tryk der er i luftlommen, vil den ved opvarmning udvide sig. Når det bliver nedkølet igen, vil pappen stivne i sin nye form. Der vil i løbet af natten blive dannet et undertryk i dampbulen, og derved siver der luft med vanddamp ind igennem de uundgåelige fine utætheder. Næste morgen er situationen som før. Fugtmængden er bare en smule større og dampbulen vokser igen. Dampbuler kan undertiden vokse til størrelse på 1 meter i diameter. Dampbuler kan repereres ved såvel nybyggeri som ved renovering af tagdækningen med en ny overpap. Ved nybyggeri hvor tagdækningen udføres ved fuldsvejsning eller klæbning af overpap, skal underlaget være helt tørt, og der skal sikres vedhæftning på hele arealet. I perioder med regnvejr og ved temperaturer under 5 C, skal der træffes særlige vejrligsforanstaltninger, fx overdækning af arbejdsområdet eller udtørring af underlaget. Hvis der anvendes SBS-tagpap, kan der dog svejses ved temperaturer under 5 C. Ved renovering af gamle tagpaptage med et nyt lag overpap, kan det ikke sikres, at tagfladen er helt tør. Der kan fx være trængt fugt ind i luftlommer i den gamle tagpaps armering. Denne fugt kan ikke umiddelbart fjernes, og derfor skal der anvendes mekanisk fastgørelse, punktsvejsning/klæbning eller specielle trykudligningspapper, som forhindrer, at der opstår dampbuler. Dampbuler skal udbedres, da de kan ødelægge tagpapdækningen. Uanset om de opstår midt på tagpapbanen eller i baneoverlæg. Den nye overpap skal have mindst 100 mm overlæg uden for dampbulen. 12 BYG-ERFA Erfaringsblad Nr. (27) BYG-ERFA Erfaringsblad Nr. (47) Dennis Juel Mosbæk 7. semester speciale som Bygningskonstruktør Side 18

20 8.5 AFVANDINGSFORHOLD PÅ FLADE TAGE 14 På et tag med lav hældning, hvor der er tagpapdækning, kan det medføre, at der samler sig vand på taget, hvis der er utilstrækkelig fald. Problemet med utilstrækkelig fald kan opstå ved flere ting. Enten ved forkert projektering eller ved mangelfuld udførsel af det flade tag og efterfølgende sætninger i tagkonstruktionen. Dette medfører ofte, at der opstår lunker eller direkte bagfald, så nedbør ikke løber til afløbet. De følgeskader der opstår ved utilstrækkeligt fald er mosvækst og ansamlinger af organisk materiale på tagfladen. Om vinteren er der risiko for, at de øverste tagpapbaner løsnes, fordi der dannes is inde i overlæggene. Endvidere bliver tagdækningen nedbrudt, når der skiftevis er frost og tø på tagpappen, og efterfølgende kommer sol på. På den måde bliver tagpapbestrøningen revet af. Når tagdækningen så er utæt, medfører det vandskader på de underliggende bygningsdele. Ved længerevarende vandansamlinger på en tagflade eller i skot- og kasserender indebærer det en risiko for, at der siver vand ind gennem tagbelægningen, eller at der kommer isdannelser i lunker, som kan åbne samlinger mellem baner af tagpap og f.eks. forskubbe ventilationshætter eller lignende. 8.6 GENNEMFØRING I OG MONTERING PÅ TAGFLADEN 15 I forbindelse med flade tage med tagpapdækning er det vigtigt, at der allerede i projekteringsfasen indarbejdes en plan for de tekniske anlægs placeringer, samt gennemføringer i tagfladen af ventilationskanaler, rørledninger og kabler. Dette skal sikre tagets tæthed. Uhensigtsmæssig placering af ventilations- og køleanlæg på flade tage er ofte årsag til indtrængende vand i tag og underliggende rum. Risikoen for vandgennemtrængning øges ved placering af gennemføringer i tagfladens stærkt vandbelastede områder, anvendelse af for lave inddækningshøjder og uhensigtsmæssigt udformede ben for installationerne. For at tagdækningsarbejdet kan udføres korrekt må gennemføringer ikke placeres tættere end 0,5 meter fra tagnedløb, skotrender, kasserender og sammenskæringer. Alle gennembrydninger frarådes i skot- kasserender, men hvis det ikke kan undgås, skal samling af tagdækning omkring gennembrydningen løftes op på en ca. 50 mm banket. For at undgå blokering af vandafledning ved større gennemføringer, kan der ilægges kiler, som leder tagvandet udenom. For at undgå at der trænger vand ind ved ophobning af vand eller sne på taget, skal karme og opbygninger have mindst 150 mm inddækningshøjde. Til bæring af aggregater og kanaler skal anvendes cirkulære eller rektangulære ben, som føres gennem tagfladen til dækket. For at der kan udføres fagligt korrekt inddækningsarbejde, må der ikke anvendes ben udført af I-, L-, T- eller U formede profiler, da disse er svære at gøre tagdækningen tætte omkring. 14 BYG-ERFA Erfaringsblad Nr. (47) BYG-ERFA Erfaringsblad Nr. (37) Dennis Juel Mosbæk 7. semester speciale som Bygningskonstruktør Side 19

21 8.7 MEKANISK OVERLAST VED ARBEJDE PÅ TAGET 16 En årsag til svigt på paptage, kan også komme efter at tagdækningen er udført. Da tagpapdækningen let kan ødelægges, er det vigtigt at beskytte den mod så store påvirkninger, at den gennembrydes, hvorved vand vil trænge ned i konstruktionen. Dette gør sig gældende både under byggeperioden, men også senere under driftsperioden. Ved varme tage er der ikke, som i kolde tage, underlag for tagpappen. Her er det isoleringsmaterialet, der udgør underlaget for pappen. Det betyder, at man skal tage sine forbehold, når man arbejder på taget. Et varmt tag er ikke egnet til færdsel eller ophold. Arbejde på taget skal derfor planlægges på en sådan måde, at tagdækning og isoleringsmaterialet belastes mindst muligt. Under og efter arbejdet skal det sikres, at taget er ryddeligt. Især må skarpe dele fra metalbearbejdning, søm, skruer etc. fjernes, så de ikke trædes ned i tagdækningen og gennembryder denne. Hvis der er områder på taget, hvor der forventes trafik i bygge- eller driftsperioden, kan der udlægges et ekstra lag pap, for at beskytte taget, og evt. betonfliser. Det ekstra lag pap kunne være af en anden farve, for at tydeliggøre at det er et gangareal. Der findes også specielle tagfliser til gangarealer. De specielle tagfliser er ofte udført som bitumenbaserede plader med bestrøning og med klæbebagside, så de kan klæbes til tagdækningen, hvorved det hindres, at de blæser af. Ved at tage højde for disse forhold, kan man i projekteringen sikre tagpappen mod overlast, men det kan også være de håndværkere der arbejder på taget, der er skyld i svigt. Der skal udlægges midlertidige plader for at beskytte tagpappen i de områder, hvor der er opstillet arbejdsstation. < På billedet ses to bukke - anvendt som skærebænk - opstillet på en tagpapdækning udlagt på trædefast mineraluld. Der er stor risiko for at benene gennembryder tagpappen, idet de er placeret uden for de udlagte gangplader. De afskårne kabelbakker falder ned på tagpappen i stedet for på et robust underlag med risiko for at tagpappen gennembrydes. 12 Billede DELKONKLUSION Ved at de udførende og projekterende sætter sig grundigt ind i Byg-Erfa s erfaringsblade, kan store dele at de fejl og svigt, der i dag bliver lavet, kunne undgås. Erfaringsbladene fortæller klart, hvor der er risiko for, at der kan opstå svigt, hvilket kan medføre store konsekvenser for bygningen eller bygningsdelens levetid. Byg-Erfa er styret af brugerbetaling, men et abonnement er ikke dyrere end, at hvis bare en lille skade undgås, så er det tjent ind. Dette burde i hvert fald ikke afholde nogen fra at abonnerer på siden, og holde sig opdateret med de nyeste erfaringer. 16 BYG-ERFA Erfaringsblad Nr. (47) Dennis Juel Mosbæk 7. semester speciale som Bygningskonstruktør Side 20

22 9. CASE BØRNEHAVEN VALHALLA I forbindelse med mit praktikophold i 6. semester på bygningskonstruktøruddannelsen var jeg i praktik i Vesthimmerlands kommune. Som en del af min praktikperiode sad jeg i Ejendomscenteret, hvor jeg arbejde sammen med Henrik Lomholt(herefter benævnt som HLO), som er tilsynsførende med kommunens ejendomme. Her var jeg med ude til flere inspektioner af tage med papdækning, sammen med kommunens konsulent angående tagpap, Gerth Barfoed Larsen(herefter benævnt som GBL) fra firmaet Tæt tag tagdækning i Ranum. Var der et problem med et af kommunens paptage, mødtes HLO og GBL på adressen for at inspicere taget. Det kunne både dreje sig om en visuel inspektion, men også en dybere inspektion, hvor taget blev åbnet i op til flere felter. Ved denne metode kunne problemerne i taget afdækkes, og der kunne tages en beslutning om det videre forløb. Efterfølgende lukkede GBL hullerne i tagdækningen og tætnede taget. GBL bliver udelukkende brugt som uvildig konsulent og giver ikke selv tilbud på de reparationsforslag han forslår. En af de sager jeg arbejdede meget med, og som endte med en udskiftning af hele tagdækningen, var børnehaven Valhalla beliggende i Farsø. I det følgende vil jeg gennemgå husets historie mht. tagpapdækningen og synliggøre de svigt og mangler, der har været i dette. OM BØRNEHAVEN Børnehaven Valhalla er bygget i Børnehaven ligger i udkanten af Farsø og er en naturbørnehave med mange forskellige dyr tilknyttet. I forbindelse med selve børnehaven, er der derfor også opført en staldbygning. Casen omhandler kun hovedbygningen og ikke stalden. Børnehaven er tegnet af Ejvind Thomasen Arkitektfirma A/S for daværende Farsø kommune. BYGNINGENS UDFORMNING. Bygningen er et længehus på 21x9,5 meter. På midten af huset er der på forsiden en stor kvist på taget, samt et stort vinduesparti på bagsiden, der går helt op i taget. Der er 11 stk. Velux ovenlysvinduer i tagfladen. Udluftninger fra baderum er ført igennem taget, ligesom luftindtag og udblæsning til ventilationsanlægget. Der er ca. 300 m 2 tagpapdækning. Billede 9.1 Ventilationsgennemføringer i tag Billede 9.2 Vinduesparti i tagkonstruktionen Figur 9.1 Facadetegning af børnehaven Valhalla Billede 9.3 Ovenlysvinduer Dennis Juel Mosbæk 7. semester speciale som Bygningskonstruktør Side 21

23 TAGKONSTRUKTIONEN. Ifølge snittegningen skulle tagkonstruktionen have været opbygget som følgende, men efter at taget blev åbnet, var der flere småændringer, i forhold til det projekterede. Taghældning 45 2-lags listedækning Icopal specifikation nr. 9,4-15K på 19 mm vandfast krydsfinerplade. 25x100 mm forskalling pr. ca. 81 cm. Præfab. hanebåndsspær pr. ma 100 cm. 50x100 mm rem fastgjort til C-profiler med 2 stk. 6 mm selvskærende skruer. Spær fastgøres til rem BMF-Spæranker 48x170 mm og kamsøm. Underbeklædning og sternbeklædning af 6 mm Eternit facadeplade på 25 mm høvlet forskalling og vindpap. Tagrender og nedløb af zink. Ved gavle afsluttes med Icopal-vindskedeprofil. Ved underbeklædning udføres min 10 mm ventilationsåbning ved væggene. For udhængsspær monteres 3 stk. udhængsholdere pr. tagflade. 200 mm isolering type A39 på skråvægge. 250 mm isolering type A39 på loft. Icopal Hygrodiode dampspærre. 25x100 mm høvlet forskalling. 13 mm gipsplader til malerbehandling på skrå- og skunkvægge. 25 mm Troldtekt træbetonplader i lys uld monteret på 25 mm høvlet forskalling på lofter. 2 stk. 15x15 ventilationsriste type Vink pr. gavl. Ændringer iht. tegningsmaterialet. Da taget blev åbnet fandt vi ud af at den vandfaste krydsfinerplade, der skulle være underlag for tagpappen, var blevet erstattet med en OSB-plade. Ventilationsristene i gavlene var blevet udskiftet med 3 stk. ovale ø150 mm pr. gavl. Ved underbeklædning var der mindre end 10 mm ventilationsåbninger ved væggene. DE FØRSTE SVIGT Kort tid efter at bygningen stod færdig, begyndte de første svigt at vise sig i taget. Sternen var lavet af lyse eternitplader, og de begyndte at blive sorte under ovenlysvinduerne. Efter en undersøgelse af taget viste det sig at inddækningen omkring ovenlysvinduerne ikke var udført korrekt i forhold til anvisningerne der var fra producenten af ovenlysvinduerne. Tagpappen var ikke ført op over karmen på ovenlysvinduerne. Dette medførte, at de var utætte og derfor kunne vand trænge ind langs kanten af vinduerne og ned langs spærene. Resultatet var store fugtophobninger i taget, hvilket medførte sorte aflejringer på sternen. Reparationen For at udbedre skaderne omkring ovenlysvinduerne blev tagpappen her fjernet. Dette samme gjaldt for den opfugtede OSB-plade. På bagsiden af OSB-pladen var der begyndt at vokse skimmelsvamp. Et nyt underlag for tagpappen blev monteret, og der blev brændt nyt tagpap på. Det blev pointeret at inddækningen omkring ovenlysvinduet blev korrekt udført i henhold til anvisningen fra producenten. Dennis Juel Mosbæk 7. semester speciale som Bygningskonstruktør Side 22

24 EFTERFØLGENDE SVIGT I de efterfølgende år blev der konstateret flere svigt i tagpappen. I perioder med meget nedbør blev der konstateret fugt omkring de selvsamme ovenlysvinduer, der havde været repareret tidligere. Ved en nærmere inspektion viste det sig, at det nu var ovenover ovenlysvinduerne, at tagpappen ikke var tæt. Denne gang blev det repareret med et nyt lag pap over vinduerne. Derefter begyndte der at opstå dampbuler på taget. Dampbulerne opstod under vinduerne. Ved opskæringen af disse var der så meget vand under nogle af dem, at det væltede ud. Dampbulerne var fortrinsvis, hvor taget lå i skygge fra kvisten. Dampbulerne blev lukket efter forskrifterne i BYG-ERFA nr. (47) De steder hvor det var værst, blev der udlagt nye baner af tagpap fra tagryg til -fod. I slutningen af vinteren 2014 blev Frede Møller fra Teknologisk Institut tilkaldt, for at klarlægge om problemerne med utætheder og vandindtrængning var løst. Han gennemgik taget med en Troxler og foretog målinger efter fugt. Resultaterne endte i en rapport, der viste at der stadig var stedvis fugtophobning i den yderste/øverste del af tagkonstruktionen, nærmere bestemt i tagpladen. Der blev foretaget Troxlermålinger på udvendig side af taget. Målingerne viste en del variation, hvilket var tegn på stedvis opfugtning. Under vinduerne var målingerne: ( jo lavere tal, jo mere tørt) Ved siden af vinduerne var målingerne: 35, 35, 35, 17, 17, 32, 32. Hvis laveste tal er 17, bliver dette til referencetal for tørt. Og når højeste tal så er 35, betyder dette, at der er meget fugt i konstruktionen. Der blev også foretaget Troxlermålinger på indvendig side af taget. Målingerne viste, at her var der tørt med målinger på 6-8. På tagpladen blev der foretaget træfugtmåling, ned gennem tagpapdækningen. Træfugten i tagpladen var målt til % træfugt, hvilket er et forhøjet træfugtindhold. Samme sted viste Troxlermålingen I tagrummet blev der observeret lidt misfarvning på underside af den frie tagplade, umiddelbart over skråvægsisolering, men der var umiddelbart ingen misfarvning hvor tagpladen er skjult af skråvægsisoleringen. Frede Møller kom med en foreløbig konklusion: Der er indikationer på at der er stedvis fugtophobning i yderste/øverste del af tagkonstruktionen(i tagpladen) Der er til gengæld ingen umiddelbare tegn på opfugtning i den inderste del af tagkonstruktionen. Der er ikke observeret synlige tegn på bygningsrelateret skimmelvækst i tagrummet (spidsloftet). På baggrund af fugtmålinger, anbefales det at foretage destruktiv undersøgelse 2-4 steder i tagkonstruktionen, ved opskæring indefra eller udefra, for nærmere at undersøge fugtforhold i konstruktionen. I samme forbindelse vil opmærksomheden være henledt på evt. skimmelvækst og evt. begyndende angreb af trænedbrydende svamp i konstruktionen. Herefter vil der kunne opstilles handlingsplan for evt. renovering/energioptimering af tagkonstruktionen. 17 Destruktiv undersøgelse med GBL I foråret 2014 var kommunens tagpapkonsulent ude og undersøge taget en sidste gang. GBL undersøgte taget, ved at skære hul i taget på udvalgte områder. Det viste sig, at der stadig var betydelige mængder fugt flere steder i konstruktionen, men dog så nogle af de tidligere problemområder ud til at være løst. Udskæringen viste dog skimmelsvamp på bagsiden af OSB pladerne, der var brugt som underlag til pappen. Ved den visuelle inspektion ned i konstruktionen, så 17 Bilag 2: Fugtundersøgelser Børnehaven Valhalla Dennis Juel Mosbæk 7. semester speciale som Bygningskonstruktør Side 23

25 man også, at konstruktionen ikke var ordenligt ventileret. Isoleringen lå helt op imod de tværgående forskallingsbrædder, som derved afskar for ventilationen. På spidsloftet kunne der konstateres skimmelsvamp på OSB-pladerne, hvor isoleringen stopper. Isoleringen lå også her helt op imod pladerne, og der var ingen mulighed for ventilation. Der blev foretaget fugtmålinger med en håndholdt kapacitetsmåler i flere dybder af konstruktionen. Fugten var fortrinsvis ophobet i den yderste del konstruktionen, dvs. OSB-pladerne. Efterfølgende blev de opskårede huller lukket med nyt pap. Beslutningen om at der skulle skiftes tagdækning, blev taget her. NY TAGDÆKNING HLO havde fået nok af de problemer, der var med den nuværende tagkonstruktionsopbygning og besluttede derfor at ændre den. Når hele tagdækningen skal skiftes på en bygning, skal man ifølge BR10 samtidig isolere op til gældende krav. Efter at have analyseret på tagkonstruktioner, og fået en ingeniør til at beregne om konstruktionen kunne holde til et tungt tag, blev der udført udbudsmateriale på renoveringsopgaven. Valget af tag faldt på en konstruktion med forhøjelse af spær med 200 mm, samt efterisolere med 150 mm isolering. På den måde blev der sikret nok ventilation i den nye konstruktion. Undertaget blev ru brædder med pap, og som øverste tagdækning betontegl. Billede 9.4 Ny tag facade Billede 9.5 Ny tag vinduesparti Billede 9.6 Ny tag ventilationsgennemføringer KVALITETSSIKRING UNDER UDFØRELSEN Under nedbrydningen af den eksisterende tagpapdækning blev der udført kvalitetskontrol af spær og andre organiske materialer for at sikre sig, at der ikke var svampeangreb i konstruktionen. Som tidligere konstateret blev der her fundet svampeangreb på bagsiden af OSB-pladerne, mens der længere nede i konstruktionen ikke blev konstateret angreb. Billede 9.7 Skimmelsvamp på bagsiden af OSBpladerne Billede 9.8 Isoleringen ligger helt op til forskallingsbrædderne og forhindrede ventilation af konstruktionen Billede 9.9 Ingen tegn på skimmelsvamp længere nede i konstruktionen Dennis Juel Mosbæk 7. semester speciale som Bygningskonstruktør Side 24

26 9.1 DELKONKLUSION PÅ CASE Det kan selvfølgelig ikke være rigtigt, at man skal skifte et tag, der kun er 11 år gammelt. Men når man ser på de fejl og svigt, der er sket i forbindelse med opførelsen af denne bygning, var der ikke andet at gøre. Hvis taget ikke blev skiftet, var der stor risiko for, at skimmelsvampen ville udvikle sig ned i bygningen med fare for brugernes sundhed. Årsagen til de første utætheder skyldtes for dårligt håndværk af tagdækkerne. Deres arbejde var ikke udført iht. de anvisninger, der var fra ovenlysproducenten, samt TOR. Samtidig havde tømrerne ikke sikret sig, at der var ventilation imellem isolering og selve tagdækningen, hvilket er medvirkende til at bitumen i tagpappen bliver ødelagt, når der opstår for høje temperaturer i konstruktionen. Ydermere havde de ikke fulgt tegningsmaterialet mht. ventilationsåbningerne ved væggene. Her var der heller ikke sikret nok ventilation. Men den projekterende kan heller ikke helt undsige sig skylden. Som tidligere beskrevet, skal man være opmærksom på husets beliggenhed, når man vælger at bruge en Hygrodiode som dampspærre. Og når huset så selv skygger for store dele af tagfladen med kvisten, er dette ikke det rigtige valg. Dette medførte at dampspærren ikke fungerede korrekt og ikke kunne afgive den fugt ned i konstruktionen, den havde opfanget. Derfor opstod der en stor fugtophobning i konstruktionen, og sammen med den dårlige ventilation, især under ovenlysvinduerne, dannes der dampbuler i tagpappen. Hvem der havde taget beslutningen om at bruge OSB-plader som underlag for tagpappen, i stedet for den vandfaste tagkrydsfiner er uvis, men den beslutning har en andel i skylden for skimmelsvampen. Ifølge Frede Fruergaard Møller fra Teknologisk Institut er OSB-plader mere modtagelige for skimmelsvamp angreb end krydsfineren. 18 Men med den dårligt ventilerede tagkonstruktion var det højst sandsynligt også opstået ved tagkrydsfineren. I denne case har det været svært at fremhæve en ting, som har været skyld i de fejl og svigt der har været. Der har været flere faktorer med, og det er svært at sige, hvor meget de har indflydelse på hinanden. Det har ikke været muligt at snakke med hverken tømrerfirmaet eller tagdækkeren, da begge firmaer i dag er lukket. 18 Ifølge samtale med Frede F. Møller torsdag den 25/ Dennis Juel Mosbæk 7. semester speciale som Bygningskonstruktør Side 25

27 10. FEJL OG SVIGT MED TAGPAPDÆKNING 19 For at fastslå hvilke fejl og svigt der er i tage med tagpapdækning, har jeg været i kontakt med 3 bygningskonstruktører, som arbejder for Vesthimmerlands kommune. De har tilsammen over 40 års erfaring. Igennem dialog og et spørgeskema har jeg fået et stort indblik i deres viden om tagpapdækning, som jeg i det følgende afsnit vil formidle. De har hver udfyldt et spørgeskema med en række spørgsmål om tagpap, hvilket jeg har samlet i bilag 3. De tre som har indvilliget i at dele ud af deres viden er: Henrik Lomholt. Han er uddannet murer og bygningskonstruktør. Han har arbejdet de sidste 5 år for Vesthimmerlands kommune i Ejendomscentret, hvor han har stået for drift og vedligehold af kommunens bygninger. Michael Holm Pedersen. Han er uddannet tømrer og bygningskonstruktør. Han har siden 1996 arbejdet med de kommunale bygninger for Vesthimmerlands kommune i Ejendomscentret. Udover at være beredskabsinspektør er han også kommunens skimmelsvamp-mand, og tager sig af de sager, hvor der er konstateret råd eller svamp i konstruktionen. Han har gennem årene arbejdet med nybyggeri, vedligehold og nedrivning. Peter Helge Staun. Han er uddannet tømrer og bygningskonstruktør. Han har 20 års erfaring med byggeri. Han er projektleder og bygherre for Vesthimmerlands kommune. Han arbejder fortrinsvis med opførelsen af nye bygninger og til- og ombygninger. Jeg vil vise hvilke typer af svigt, de har været ude for, samt danne et overblik over hvor de har oplevet, at problemerne er størst. GENNEMFØRINGER Ved gennemføringer i tagdækningen menes der diverse udluftninger og ovenlysvinduer der gennembryder tagpappen. Her er deres erfaringer, at udluftninger generelt ligger for lavt på taget, eller at der er modfald hen imod udluftningen. Dette medfører, at der står vand ved gennemføringen, hvilket giver en øget risiko for vand indtrængen. Hvis gennemføringen ikke er korrekt udført iht. TOR s anvisninger, vil der kunne trænge vand ind ved den mindste utæthed. Et andet problem ved gennemføringer er tagvinduer. De er ofte monteret med for lille afstand til tagfladen, dvs. at de er monteret for langt ind/nede i konstruktionen, hvilket medfører, at tagpappen ikke kan føres højt nok op på karm iht. ovenlysets monteringsvejledninger. Også her er der øget risiko for vand indtrængen. Dette er mest et problem på tage med lav hældning, da vandet her har lettere ved at samles omkring gennemføringen, mens vandet lettere ledes væk fra gennemføringer, når der er større hældning på taget. SAMLINGER I TAGPAPPEN Nogle af de problemer de har oplevet med samlinger i tagpappen skyldes ofte tagdækkerne. Det er eksempelvis dårlig vedhæftning pga. for lidt varme. Hvis tagdækkeren ikke sørger for, at få smeltet pappen ordenligt og trykket den ordenligt fast, slipper pappen i samlingen. Ved disse samlinger hvor samlingen ikke er korrekt udført, medfører det ofte, at der gror mos ud, som yderligere er med til at nedbryde tagdækningen. Især ved trekantslister har de erfaringer med, at dette kan være et problem. 19 Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse Dennis Juel Mosbæk 7. semester speciale som Bygningskonstruktør Side 26

28 SELVE TAGKONSTRUKTIONEN I selve tagkonstruktionen på flade tage er det mest for lidt fald eller modfald, der er årsagen til svigt. Det medfører, at vandet kommer til at stå vand på taget og ikke bliver ledt i afløbet. Det kan også være lunker i isoleringen eller tagfladen, der ikke er blevet udlignet, som er skyld i, at vandet står på taget. Men placeringen af ovenlys og funker har også været medvirken til, at der opstår svigt. Ofte er de placeret uhensigtsmæssigt i forhold til, at pappen skal kunne svejses på. Det kræver et hvis arbejdsrum for at kunne komme til at svejse pappen korrekt fast. Ydermere kan de være placeret således, at de hindre for afvandingen af taget. En anden ting de nævner, som en årsag til, at der er en øget risiko for vand indtrængen, er gennemgående murkroner på flade tage. Ifølge deres erfaringer er de mere sårbare og har større risiko for svigt. I PROJEKTERINGSFASEN Erfaringerne viser, at de projekterende ikke har nok kendskab til TOR-anvisningerne eller tilsidesætter dem for det æstetiske. De vælger løsninger, der går imod de anvisninger fra TOR, som sikrer en tæt tagkonstruktion, for en arkitektonisk pænere løsning. De går imod alle anvisninger fra producenter, men også de erfaringer der er i Byg-Erfa, for at tilfredsstille bygherres ønsker om udseende. Her tænkes der især på ovenlysvinduer, der ikke må kunne ses, og derfor bliver placeret for langt nede i konstruktionen. Ydermere bliver der i projekteringen ikke sikret nok udluftning af tagkonstruktion og tagrummet, hvilket er den projekterendes ansvar at udregne. UDFØRELSEN Kvaliteten i udførelsen af tagdækningen er ifølge de adspurgte alt for dårlig. De mener at kvaliteten af tagdækkernes håndværk er skyld i de flest svigt med paptage. Det er deres opfattelse at håndværkerne er for dårligt uddannede, eller slet ikke har nogen uddannelse. Selv om der er en knap 3 årig uddannelse som tagdækker, bliver der lavet store fejl og svigt i udførelsen af tagpapdækningen. Det er alt lige fra tagdækning i ugunstigt vejr, til for dårligt udført arbejde af sikring mod vand indtrængen ved samlinger og gennemføringer. Da man i Danmark brænder tagpap på hele året, er det vigtigt at tagdækkeren er opmærksom på vejret. Det er ikke muligt at svejse pap på i hverken støvregn eller regn, da pappen ikke brænder fast, hvis den er våd. Ydermere skal underlaget også være tørt inden der svejses pap på, ellers er der stor risiko for, at der opstår dampbuler. Men det er ikke bedre, hvis der er for varmt, da det er let at komme til at skade tagpapmaterialerne, når man går på dem. Tagdækkerne er ikke gode nok til at stoppe med tagdækningen og få dækket taget ned, inden der kommer dårligt vejr. Det kan medføre, at tagkonstruktionen eller isoleringen bliver opfugtet og efterfølgende bliver lukket inde i tagkonstruktionen med efterfølgende skader herpå. KVALITETSSIKRING Der er enighed om, at kvalitetssikringen af tagdækningen kunne være meget bedre. Selvom der i TORanvisning 23 Udførelse er et kapitel om, hvordan kvalitetssikringen af en tagpapdækning bør udføres, så er det ofte, at det ikke bliver overholdt. Oftest er det af underpappen, at kvalitetssikringen springes over, da det alligevel bliver skjult. Men det er lige så vigtigt at udføre den herpå, som det er på det øverste lag. Hvis der blev lavet en bedre kvalitetssikring af tagdækningen, ville flere af de fejl og svigt der bliver fundet ved 1- og 5 års eftersynene kunne være undgået. De mener, at kvalitetssikringen kunne blive bedre ved at tagpapbranchen ansætter en uvildig til at kvalitetssikre tagdækkernes arbejde. I øjeblikket bruger Vesthimmerlands kommune deres egen uvildige konsulent til at kvalitetssikre det arbejde, der bliver udført på hovedparten af deres bygninger. Dennis Juel Mosbæk 7. semester speciale som Bygningskonstruktør Side 27

29 FREMTIDEN MED PAPTAGE Der er uenighed om paptagenes fremtid, når man ser på svarene fra de adspurgte. De har svaret ud fra hvordan de vil bruge pap som tagdækning i fremtiden. Den første forsøger helt at undgå tagpap, og mens den anden vil fraråde alle paptage, er den tredje villig til at bruge det på udvalgte konstruktioner. På dele af hans eget ny opførte hus, har han selv brugt tagpapdækning. De er dog enige om at tagpappen er kommet for at blive, samt at det ville blive brugt mere og mere i fremtidens tagdækning. Men det kræver, at tagdækkeren hæver kvaliteten af udførelsen af tagpapdækningen. HVOR ER DER FLEST SVIGT? I tage med hældning er der færrest fejl og svigt. Her er der mindre risiko for vand indtrængen pga. faldet på taget. Det er i tage med lav hældning, at de fleste svigt sker. Her har vandet lettere ved at blive liggende på taget og trænge ind gennem de eventuelle små utætheder. Derudover er det sværere at inspicere tagrum og udluftningen på flade tage. EKSEMPLER PÅ BYGNINGER MED FEJL OG SVIGT I spørgeskemaet har de nævnt flere eksempler på tage med fejl og svigt. Jeg har spurgt ind til disse, samt nogle jeg selv har kendskab til, både hos de 3 bygningskonstruktører, men også h os Gerth Barfoed Larsen, som har været konsulent på flere af sagerne. Aalestrup realskole. Taget er udformet som en pyramide, med tagpap og hygrodiode, samt et tagvindue øverst, der giver masser varme. Underlaget var OSB-plader. Tagkonstruktionen er projekteret uden udluftning i toppen af pyramiden ved vinduet, hvilket betød at OSB pladerne rådnede og blev efter 5 år repareret/udskiftet. Der var en syn og skøn sag på arbejdet, hvor fejlen blev tilskrevet den projekterende. Selv samme tagkonstruktion, uden udluftning, viser TOR på forsiden af deres nyhedsbrev TOR-NYT Ifølge GBL kunne problemet have været undgået, hvis tagdækkeren havde lært om udluftning på skolen og derved havde været opmærksom på at der var et problem. Musikhuset Alfa. Bygningen stod færdig i 2008, og var utæt fra starten som følge af forkert udførelse. Det var meget slemt, da der stod vand på taget. Der var ikke udført korrekte forsænkninger i taget til vandet og der var ikke en yderligere sænkning af flangen. Vandet blev ikke ledt ud til murkronen pga. modfald/for lidt fald. Det vand som så kom derud, kunne ikke komme igennem flangen i murkronen, da denne sad for højt over taget. Problemet var hele vejen rundt på taget. Der var placeret 4 kasser på taget, som spærrede for vandet, hvilket betød, at der kom til at stå vand bagved dem. Der var ikke udført korrekt fald uden om disse, som kunne lede vandet videre. Derudover var pap ikke ført over murkronerne og der var forkert fald omkring tagvinduer. Dette er et meget slemt eksempel på dårlig udførelse af tagpapdækningen. Aalestrup centralskole. Bygning med gennemgående murkroner, hvor dårlig udførelse af tagpapdækningen op af murkronerne var skyld i utæthederne. Utæthederne betød, at der kom vand ind i murkronen, som med tiden blev ødelagt pga. frost. Østermarkskolen i Aars. Skolen var oprindelig et fladtagsbyggeri, men pga. mange og gentagende utætheder i tagkonstruktionen bliver den nu forsynet med gitterspær og eternit. Skolen er i øjeblikket igang Dennis Juel Mosbæk 7. semester speciale som Bygningskonstruktør Side 28

30 med en større tag- og skimmelrenovering for 43 mio. Taget har været mere eller mindre utæt siden skolen blev opført. Pga. forkert projekteret tagkonstruktion har der været problemer omkring tagvinduer og murkroner. Igennem tiden er der blevet forsøgt med mange reparationer. Der har været forsøgt med nyt pap, og ny tagdækning ovenpå det eksisterende. I øjeblikket er de så i gang med en tagrenovering på alle skolens m 2, hvor der kommer ny tagkonstruktion på med gitterspær og eternitdækning. Farsø plejehjem. Taget var her med rejsning på 25 grader, og med tagpapdækning. Der kom vand ind omkring ovenlysvinduerne som var Velux. Tagpappen var ikke engang kørt helt ind til vinduet og slet ikke op af karmen, som er foreskrevet i Velux s monteringsanvisninger. Tætningen omkring vinduerne var udført ved at montere Velux s egne alu. Inddækninger, som normalt placeres ovenpå pappen, for at lukke hullet mellem pap og vindue. Dette medførte en utæt inddækning omkring ovenlysvinduerne. Samtidig var der også mindre utætheder omkring tagudluftninger. Fejlen her skyldes dårlig udført tagdækning. Børnehaven Oustrupvej Aars. Der havde været gentagende utætheder i taget igennem mange år. Ved sidste inspektion var der 7 lag tagpap. Ved en destruktiv undersøgelse af taget, blev der konstateret for lidt/ingen udluftning af tagkonstruktionen, hvilket medførte kondens på bagsiden af underlaget. De første svigt skyldtes højst sandsynligt dårligt håndværk af tagdækkeren, men de projekterende burde have undersøgt hvad svigtene skyldes, i stedet for bare at påføre et nyt paplag. I dette tilfælde var det kommunens egne folk der har været de projekterende. Dette var blot et lille udpluk af de fejl og svigt, der har været på Vesthimmerlands kommunes bygninger. Det anslås, at der er større eller mindre fejl og svigt i omkring 70% af deres tage med tagpapdækning DELKONKLUSION Ud fra spørgeskemaerne, samt fra de samtaler jeg har haft med de 3 bygningskonstruktører, danner der sig et klart indtryk, hvor de vil placere ansvaret for de fejl og svigt, som de har været udsat for igennem deres tid i branchen. Hovedansvaret ligger de hos den udførende tagdækker, hvis kompetencer ikke har opfyldt deres forventninger. De mener, at det enten skyldes dårlig eller ingen uddannelse af håndværkerne. De mener ydermere, at der inden for branchen er en stor mangel på faglig stolthed. Men det er ikke kun her ansvaret skal placeres, de mener også, at den projekterende bærer noget af skylden, ved ikke at lave grundige beskrivelser efter de anvisninger, der er fra producenter af materialer, samt fra TOR. Dennis Juel Mosbæk 7. semester speciale som Bygningskonstruktør Side 29

31 11. INTERVIEW MED TAGPAPMAND Under mit praktikophold i Vesthimmerlands kommune, kom jeg i kontakt med en tagdækker, som med sin viden fascinerede mig. Kommunen brugte ham som konsulent i forbindelse med nybygning eller renoveringer af deres tagpaptage. Han er en ældre herre, der trods sin fremtræden alder, har en utrolig stor faglig interesse for sit fag. Han er meget kvalitetsbevidst, og han er ikke bange for at sige sin mening om det arbejde, han kontrollerede. Samtidig delte han gladelig ud af den viden og erfaring han har om tagpaptage. Jeg har valgt ham som kilde til at få et indblik i, hvordan tagdækkeren ser på problemstillingen om fejl og svigt i tagpaptage. Samtidig vidste jeg, at jeg ville få ærlige svar på mine spørgsmål, selvom de omhandlede tagdækkerbranchen. Han er sådan en type, der virkelig brænder for hans fag, og under interviewet var vi omkring mange andre emner, end de spørgsmål jeg havde forberedt hjemmefra. Interviewet med ham varede i 2½ time, men jeg har valgt kun at vedlægge en reduceret udgave af det, hvilket kan læses i bilag 4. Jeg har opstillet interview med de spørgsmål jeg havde forberedt på forhånd med nummerering 1-9. Eventuelle opfølgende spørgsmål har jeg nummeret med x.1 osv. Efter spørgsmålene har jeg skrevet egen kommentar til interviewet. BAGGRUND Gerth Barfoed Larsen(GBL) er 75 år gammel. Han har over 50 års erfaring med tagdækning med pap. Han startede som tagdækker tilbage i hos en mester som selv kun var murerarbejdsmand, men som var startet som selvstændig tagdækker. På grund af sin store interesse for faget endte det i løbet af kort tid med det blev lærlingen, der lærte mester nye tricks i faget. Igennem sin karriere har Gerth arbejdet for alle de store tagpapfirmaer i branchen, såsom Villadsen(idag Icopal), Phønix, Kemisk industri og Evers. I dag er der kun Icopal og Phønix der stadig eksistere. I starten af 70érne var han i Holland for at blive videreuddannet. De var to tagdækkere fra firmaet, som skiftevis rejste til Holland for at lære deres teknikker med papdækning. Mens den ene var i Holland, oplærte den anden resten af firmaet de nye metoder at udføre en papdækning på. I dag har han sit eget en-mands tagpapfirma, Tæt Tag Tagpapdækning i Ranum, hvor han også har tilknyttet en lærling. Han har dog lovet hans kone, at han stopper med at arbejde, når han fylder 80 år. Ud over at være tagdækker har Gerth også været tilknyttet som underviser på EUC Nordvestsjælland- Audebo. Dette stoppede han med, da han blev 60 år gammel. Ydermere har han også været udlånt til et uddannelsessted, hvor faglærer uddannes. Derudover er han konsulent for både Rebild og Vesthimmerlands kommuner. Her rådgiver han i forbindelse med utætheder og kører tilsyn ved nybyggeri af kommunernes bygninger med paptage. Flere arkitektfirmaer har endvidere brug ham til at løse problemstillinger, som de og tagdækkerne der havde fået eller skulle give tilbud på entreprisen, ikke kunne klare. Både under projekteringen men også under udførelsen. Dennis Juel Mosbæk 7. semester speciale som Bygningskonstruktør Side 30

32 INTERVIEWET Hvem er skyld i flest fejl og svigt med paptage? Det er tagdækkeren og mangelfuld uddannelse. GBL svarede klart og hurtigt på dette spørgsmål. Han var ikke et sekund i tvivl om hvor ansvaret skulle placeres. 2. Hvem har ellers del i de fejl og svigt der sker? Det har tilsynet også. I gamle dage havde vi en konduktør til kontrollere at tagdækkeren udførte arbejdet ordenligt. 2.1 Nu kunne jeg forstå på dig at konduktøren ikke eksisterer mere? ja, de er der jo, men de er jo ikke nær så meget på pladsen. Jeg føler at de har for mange opgaver. Konduktøren i gamle dag, han var der 3 gange om dagen, hvis det var dårlige tagdækkere, og måske kun 1 gang hvis de var dygtige. Det var kutyme at konduktøren var der en gang om dagen og kiggede på det udførte arbejde. Og lavede kontrol på det. En konduktør er det samme som en byggeleder i dag, men pga. tidspres har byggelederen ikke den samme tid til at udføre den nødvendige kvalitetssikring. 3. Hvilke typer af fejl og svigt er der tale om? Netop idag hvor vi går og siger at vi brænder pap på? Når man går ind og kigger på beskrivelser i TOR der står der - svejst eller fuldsvejst- jeg kan ikke rigtig se forskellen, fordi hvis man ikke fuldsvejser en pap, så laver man et dårligt tag. Det skal være fuldsvejst på nær i det tilfælde at man skal lave en membran. Der skal den faktisk kun punktklæbes eller svejses i overlægget. Alt efter hvad type det er. Det er for alt efter hvilket tag man lægger den over. Om der er fugt i taget. I hele forløbet af interviewet gav GBL klart indtryk af, at det var tagdækkeren, der var skyld i de fleste fejl og svigt. Det var ikke muligt for ham at sige, at det var en bestemt type tag, eller en bestemt type gennemføring. 4. Hvad kan der gøres for at mindske de fejl og svigt, der sker med paptage? Der skal byggen en bedre holdning ind hos dem der uddannes som tagdækkere. De skal ikke kun tænke på dem selv og deres penge. Der skal noget mere kvalitet af det arbejde man skal udføre. Det skal være sådan at man er ansvarsbevidst og får det udført som man skal på sit eget tag. Det skal ikke bare være en kundes, det skal ikke bare nås på den tid. GBL havde mange eksempler på, hvor der blev sløset med udførelsen på papdækningen. De nævnte eksempler var noget som vil give en kortere levetid for tagdækningen, samt give utætheder. 20 Bilag 4: Interview med tagpapmand Dennis Juel Mosbæk 7. semester speciale som Bygningskonstruktør Side 31

33 5. Er kvalitetssikringen god nok i branchen? Nej. Det er den projekterende. Det er helt tilbage til den projekterende. Hvis han ikke har skrevet det godt nok, så gør man det let nok. Tagdækkeren og papfirmaerene vil. Hvis han nu specificer at han vil have den type isolering, den type pap, og han vil have den type hætter, og gennemføringer skal gøres sådan og sådan. Alt sammes skrevet ned, penslet ud til mindste detalje. Så får han lavet et godt tag, hvis der kontrol, hvis han selv har kontrollen med det eller har en medarbejder som han ved han kan stole på at kan kontrollere gennemføringer og det arbejde der bliver udført. GBL sætter også spørgsmålstegn ved den kvalitetssikring de lærer under uddannelsen. Han har endnu ikke set en destruktiv undersøgelse af de opgaver der udføres på skolen. Han mener ikke, at de har økonomien til nye materialer, når der skal laves noget om. 5.1 Er du bekendt med BIPS beskrivelser? Nej Ved at den projekterende bruger BIPS beskrivelser, kunne mange af de forkert valg, som den udførende tager, være undgået. Det er f.eks. hvor der ikke er beskrevet valg af materialer og den udførende vælger ud fra pris og ikke kvalitet. 6. Hvordan ser du fremtiden for tagpapdækning? Det ser jeg på sin vis lys på, men ser også mange problemer i den. Eftersom materialerne til tagpapdækning er gode, ser GBL lyst på fremtiden for papdækning. Han mener at hvis bare der tagdækningen bliver udført korrekt, vil pappen stadig være et godt valg til mange tagkonstruktioner. Der skal bare mere fokus på korrekt udførelse af gennembrydninger i tagkonstruktionen. 7. Hvordan fungere uddannelsen som tagdækker idag? Den fungerer sådan at man har elever inde på skole og ude i praktik. Den varer 3 år 5-11 mdr. Det kommer an på hvad man har, du kan jo få merit. Grunduddannelsen den er er 3 år og noget. Det har forandret sig meget siden jeg selv underviste. Før i tiden havde man folk inde på kursus i den type tag, så gennemgik man det på 2-3 uger, så kom de ind og fik et nyt modul. Man delte det op i moduler. Isolering f.eks. det er et modul og tagpap. Så er der enten skråtage, listedækning osv. der var 5 moduler. Gerth har i gamle dage været med til at lave nogle udførelsesvideoer, mens han arbejdede for Villadsen, for EUC Nordvestsjælland, men dem bruger de ikke mere. Han mener, at de er blevet skrottet fordi at de ikke vil have en gammel mand som ham på videoerne. 7.1 Synes du uddannelsen som tagdækker med paptage er god nok? Nej. Dennis Juel Mosbæk 7. semester speciale som Bygningskonstruktør Side 32

34 7.2 Hvad kunne evt. laves anderledes? Den kan godt laves om. Men det er jo skolen der skal være villig til at lave den om. Og ikke kun hænge sig i TOR's anvisninger. Men simpelthen sørge for, at alle de ting som jeg og andre har gået ind og fået lavet sådan, at man underviser i det, at de der gennemføringer og alt anden bliver gjort sådan, at man får et bedre renommé. 7.3 Underviser de kun efter TOR's anvisninger eller bruger de også de erfaringer der er i branchen?(her menes folk som GBL) Nej, kun efter TOR 8. Hvor mange tagdækkere i branchen er egentlig uddannet? 25 % vil jeg tro. De har måske fået et modul eller to, nogen af dem. Og nu ved f.eks. STS, for dem har jeg haft problemer med før, vi har diskuteret nogle ting før. De mener bare at deres folk, bare skal på kursus. Og der blev de sendt på kursus i Horsens, men som sagt det er bare et kort forløb. Du kan jo ikke nå at lære det hele, men da du arbejder med tagdækning, kan du godt lære lidt. 8.1 Der er vel stor forskel på en der har den fulde uddannelse og en der har været på få ugers kursus? Enig. Helt enig. 9. Hvad er din indstilling til TOR? Jamen min indstilling til TOR, er sådan set meget god. Altså er det rart, at der er noget der holder hånd i noget af det. Men de mangler noget. De mennesker har selvfølgelig set en masse tage, men de har aldrig arbejdet med på sin egen krop. Der mangler folk som har en helt anden baggrundsviden. GBL mener at TOR-anvisningerne godt kunne trænge til en opdatering. De folk der udgiver anvisningerne mangler noget praktisk erfaring. GBL har i flere tilfælde haft skrevet til TOR, for at få dem til at lave ændringer i deres anvisninger. I løbet af interviewet nævner han også, at de inden for tagpapbranchen afholder seminar, hvor TOR også er til stede. Her tager TOR godt nok notater, men hvis de havde fagfolk ansat, som har mere kontakt med branchen, kunne de få lavet nogle bedre og mere omfattende beskrivelser af løsninger. Dette vil gøre det lettere for både den projekterende og den udførende DELKONKLUSION PÅ INTERVIEW Efter samtalen med Gerth, står man tilbage med et indtryk af en mand, der brænder for sit fag. Han udviser stor faglig stolthed over veludført arbejde. Derfor er det mere imponerende, at høre ham sige at de fleste fejl og svigt sker af tagdækkere som ham selv. Men samtidig sender han ansvaret videre til de skoler, der uddanner tagdækkere, som han mener ikke gør det godt nok. Dennis Juel Mosbæk 7. semester speciale som Bygningskonstruktør Side 33

35 12. TEKNISK MANUAL 21 For at komme mange af de problemstillinger i forkøbet der er, når man bygger et nyt plejehjem eller en skole, har Vesthimmerlands kommune besluttet sig for at udarbejde en teknisk manual. Den tekniske manual har til formål at sikre, at fremtidige nybyggerier og større renoveringsprojekter udføres således at aspekter som vedligeholdelsesfrit, rengøringsvenligt og levetid er tænkt ind i projektet. Manualen er tiltænkt, at skulle udleveres sammen med udbudsmaterialet, således at de bydende ved hvilke kvalitetskrav og specielle detaljer, de skal give pris efter. Eksempler på dette er dørstoppere. De skal placeres på vægge og ikke på gulvet, for at gøre det lettere at gøre gulvet rent. Toiletter skal placeres så langt fra væg, at en gulvmoppe kan komme ind bagved. Men det kan også være konstruktionsdetaljer, som de har haft dårlige erfaringer med. Med hensyn til tage med papdækning, har de i samarbejde med Arkitektfirma N. Krogh Madsen A/S og konsulent Gerth Barfoed Larsen udarbejdet et sæt detaljetegninger, der beskriver principperne for hvordan, de vil have udført tagdækningen på kritiske områder. Detaljerne er tegnet i forbindelse med en tagrenovering på plejehjemmet Østermarken i Aars. Selvom de er tegnet til dette projekt, er det principperne i detaljerne, de gerne vil have skal være gældende i alle deres tage med papdækning. I forbindelse med mit interview og samtale med Gerth gennemgik vi detaljerne for at få overblik, hvor de var anderledes end TOR s anvisninger. Samtidig fandt vi mindre ting i detaljerne, som ikke var blevet ændret efter at Gerth lavede den endelige revision på dem. Der er blevet udarbejdet 10 detaljer som jeg her kort vil gennemgå, for at vise de fejl og svigt der ofte opstår, når tagdækkeren selv fortolker TOR s anvisninger. DETALJE 1 TAGFOD Der er flere ting på denne detalje, som er vigtig for tagdækkeren at vide, inden han går i gang med at udføre tagdækningen. Der er to metoder ti,l hvordan man inddækker ved fodblik iflg. TOR. Gerth anbefaler den med en Icopal Base 14 cm bred strimmel, der er svejst ovenpå fodblikket. Den er vigtig for at sikre at pappen bliver vedhæftet ordenligt på fodblikket. Samtidig er det vigtigt at støvbinde fodblikket, samt at bruge kobbersøm til fastgørelsen af denne. En anden vigtig detalje er at underpappen føres i tagrenden. Det står godt nok beskrevet i TOR s anvisninger, men er så vigtigt, at det fremhæves på detaljetegningen. Når man ændre en koldtagskonstruktion til en varmtagskonstruktion, står der beskrevet i TOR at taget skal stå åbent i underbeklædningen for at kunne ventilere det fugt, som er blevet indespærret i konstruktionen. Det er desværre således, at dette ikke er beskrevet tydeligt i beskrivelserne i udbuddet. Især hvem der har det med i deres entreprise. DETALJE 2 OVENLYS På detaljen af ovenlyset er vigtigheden af at pappen føres helt op af karmen præciseret. De fleste ovenlysvinduer har kant i toppen, hvor pappen passer ind under som afslutning. Detaljen er ikke helt korrekt, da Gerth vil have at underpappen også føres med helt op. Det er stadig en tagdækning, selvom det er karmen på et ovenlysvindue. DETALJE 3 TAGGENNEMFØRING Hvor der i TOR s anvisninger kun er beskrevet kort, hvordan man ved lidt fald kan opbygge en banket, har Vesthimmerlands kommune valgt, at dette skal være standarden for gennembrydninger med taghætter og lignende. Endvidere er detaljen tegnet således, at man ser inddækningen mod det 21 Bilag 5: Detaljetegninger til teknisk manual Dennis Juel Mosbæk 7. semester speciale som Bygningskonstruktør Side 34

36 eksisterende tag. Det er ikke noget TOR foreskriver, men lader være op til tagdækkeren. Gerth anbefaler endvidere, at kanten på banketten skal være af en trædefast trekantsliste i træ. Evt. en 2x4 der er delt diagonalt. DETALJE 4 SKOTRENDE Denne detalje viser princippet for, hvordan der er korrekt afvanding af en skotrende, for at undgå modfald. TOR anviser det på en anden måde. Gerth mener, at tagdækkeren får for frit spil i forhold til hvordan det er beskrevet i TOR. DETALJE 5 SAMMENBYGNING V. TAGFLADE MED TAGSTEN Iflg. TOR s anvisninger er det ikke nødvendigt at opsætte et vandfang til at stoppe det vand, som vinden kan presse op under taget med hældning. Det er især ved tage uden undertag. På detaljen kan man se den monteret, samt hvor langt oppe den skal sidde. Ved kraftig vind kan regnvandet presses langt op under taget, hvilket kan medføre vandindtrængen i konstruktionen, hvis det ikke stoppes. DETALJE 6 FALDSIKRINGSØJER Da pappet ofte ikke bliver svejst ordenligt fast omkring og på sikkerhedsøsken, ønskes der her et ekstra lag underpap påsvejst. Det sikre en bedre vedhæftning og minimere risikoen for utætheder. DETALJE 7 FORDYBNING VED TAGBRØND Dette er en principdetalje over hvordan de gerne vil have tagbrønde monteret. Dette er godt nok beskrevet i TOR, men på detaljen er det præciseret hvordan brønden skal forsænkes, samt hvilke materialer der ønskes brugt. Detaljen er også udvidet til at omfatte gennembrydningen i den eksisterende tagkonstruktion. DETALJE 8 FORSTÆRKNING I TAGPAP FOR STIGE I TOR skriver de at I-profiler ikke bør benyttes, og for at undgå de fortolkninger der er i TOR, har de opfundet en universal fod til montering af forskellige anlæg og diverse på taget. Ved at bryde taget med samme type beslag, kan de sikre sig en ensartet kvalitet omkring deres gennembrydninger. På detaljen er der også beskrevet hvordan Universal foden skal monteres og inddækkes. Alt efter hvad der monteres på Universal foden, så skal det sikres at der er den ønskede frihøjde under evt. ventilationsanlæg osv. Se detalje 8. DETALJE 9 BÆREFØDDER FOR VENTILATIONSANLÆG DETALJE 10 AFSLUTNING VED MURKRONE Da der ofte er fejl og svigt i forbindelse med inddækningen af murkroner, har de fået udarbejdet en princip detaljetegning med de krav de har til en sådan. Den viser hvordan under og overpappen monteres ved murkronen og helt ud til facadekanten. Ved at sende disse detaljer med ud i forbindelse med udbud, er Vesthimmerlands kommune sikker på at få udført den kvalitet tagpapdækning som de ønsker. Og på den måde, at mindske risikoen for fejl og svigt. Dennis Juel Mosbæk 7. semester speciale som Bygningskonstruktør Side 35

37 13. KONKLUSION Efter at have analyseret det indsamlede materiale fra BYG-ERFA, samt samtaler og spørgeskemaer fra folk i branchen, er jeg kommet frem til følgende konklusion. Ud fra analyserne er der en klar konklusion på hovedspørgsmålet. De fleste fejl og svigt der sker i tagkonstruktioner med tagdækninger med pap, skyldes for dårligt udført håndværk. Jeg kan ikke finde en bestemt gennemføring, såsom ovenlysvinduer eller taghætter, hvor der er flest svigt. Dette samme gøre sig gældende set i forhold til tagets hældning. Det kan ikke konstateres, at de fejl der sker i tage med og uden hældning skyldes bestemte gennemføringer. Der er flest fejl og svigt i de flade tage, men det skyldes primært, at her har vandet sværere ved at blive ledt væk fra taget, og derfor trænger lettere ind, hvis papdækningen ikke er udført korrekt. Langt de fleste fejl og svigt der bliver konstateret skyldes, at tagdækkeren ikke har fulgt de anvisninger der er fra producenter som f.eks. Velux vinduer eller fra TOR. Ydermere har tagdækkeren ikke sikret, at der er nok vedhæftning af tagpappen til underlaget. Hvis man skal kigge lidt dybere på problemet med kvaliteten af tagdækningen, så skal man også kigge på tagdækkernes uddannelse. Iflg. Gerth Barfoed Larsen er der kun omkring 25% af de tagdækkere, som laver paptage, der er uddannet. Resten har kun været på korterevarende kursusforløb. Det giver en meget lille arbejdsstyrke, der er uddannede og kvalificerede til at håndtere eventuelle problemstillinger under udførelsen, hvilket medfører større risiko for fejl og svigt. Også selve uddannelsen kunne være bedre. Hvis der kun bliver undervist efter TOR s anvisninger på skolerne, får tagdækkerne ikke den fulde indlæring om gamle teknikker. Hvilket medfører, at de gamle paptage ikke bliver renoveret korrekt. Det bliver så op til den enkelte mester, at sørge for at give lærlingen den relevante oplæring, hvilket ofte er svært. Et nyt tagdækning skal overholde de krav der er i bygningsreglementet BR10, mens at TOR kun udgiver anvisninger om tagdækningen. I tilfælde af syn og skøn sager, er det dog ofte TOR s anvisninger, man bruger som grundlag for afgørelse. Men når man nærlæser TOR s anvisninger er der mange steder, hvor der er lagt op til fortolkninger af anvisningerne. Dette er også en årsag til at kvaliteten af tagdækningen er utilstrækkelig. TOR s anvisninger skal være mere klare i deres detaljetegninger og deres beskrivelser af udførelsen, således at tagdækkeren ikke har mulighed for snyde med tagdækningen. Men tagdækkerne er ikke de eneste, der er skyld i de fejl og svigt, der er med paptage. De projekterende bærer også noget af skylden. Hvis deres beskrivelser ikke er fyldestgørende, giver det også tagdækkeren for frit spil med valg af løsninger og materialer. Dette giver ikke altid det bedste tag, det er derfor vigtigt, at det er mere præciseret, hvilke materialer der skal bruges. Samtidig skal detaljetegningerne var mere detaljeret, og ikke kun henvise til TOR s detaljer, som er mere generelle. Hvis fejl og svigt skal forhindres i tagdækninger af pap, kræver det samtidigt, at der bliver uddannet flere tagdækkere. Det er ikke nok at sende medarbejderne på få ugers kursus. En uddannet tagdækker vil automatisk også have en højere faglig stolthed for sit fag, end hvis man går som ufaglært, da han ved hvordan, det skal gøres korrekt. Øget kvalitetssikring i faget vil også kunne minimere risikoen for fejl og svigt. Dette skal både gøre sig gældende for tagdækkeren, men også hos den projekterende. Her vil fejl, som manglende udluftning og for lidt fald blive opdaget, mens kvalitetssikringen hos tagdækkeren skal udføres på vedhæftningen af tagpappen. Nogle af de fejl som opstår på grund af mangelfuld projektering, f.eks. ved manglende udluftning i tagkonstruktionen omkring ovenlysvinduer kunne være undgået, hvis tagdækkeren havde en bedre Dennis Juel Mosbæk 7. semester speciale som Bygningskonstruktør Side 36

38 viden om det foregående arbejde, og allerede der fik løst problemet, inden han påbegynder tagdækningen. Men er det tagdækkerens opgave at kvalitetssikre tømreren og den projekterendes arbejde? Jeg mener ja. Hvis han allerede inden udførelsen af sit arbejde, kan se at der med tiden vil opstå svigt, bør han kontakte byggeledelsen, og få problemet løst. Og ikke bare udfører sin entreprise iht. udbuddet. Men det hjælper ikke, hvis tagdækkeren ikke er uddannet. Hvis man ser på tømrer og murerfaget, så vil jeg tro at næsten 100% af håndværkerne er uddannet. Hvorfor sker det ikke inden for tagdækkerfaget? Er det for besværligt, at uddanne sine folk eller have lærlinge? Eller vil håndværkerne ikke uddannes som tagdækker? Hvis tagpap som tagdækning skal have en fremtid, så skal der ske en ændring i holdningen til hvad kvalitet er. Tagpapfirmaerne skal have en højere faglig stolthed. Det kan fås ved at få uddannet flere tagdækkere og udføre en højere grad af kvalitetskontrol på udført arbejde. Hovedspørgsmål: Hvad skyldes de fejl og svigt, der er i tagdækninger med pap? Det skyldes primært dårligt udført håndværk af tagdækkeren. Men også mangelfuld projektering og beskrivelser er en årsag. Underspørgsmål: Hvem bærer skylden? Det er uden tvivl mest tagdækkeren, og hans manglende uddannelse. Men den projekterende bærer også en del af skylden. Hans beskrivelser og detaljetegninger, skal udføres bedre, så tagdækkeren ikke har så frit spil mht. valg af materialer og metoder. Hvad kan der gøres, for at forhindre fejl og svigt? Der skal mere uddannelse af tagdækkerne til. Mere kvalitetssikring af udført arbejde og så skal der indarbejdes en øget faglig stolthed i faget. Dennis Juel Mosbæk 7. semester speciale som Bygningskonstruktør Side 37

39 14. PERSPEKTIVERING Når man ser på fremtiden for pap som tagdækning på andre bygninger end skure og carporte, så ser det ikke godt ud. Der er begyndt at sprede sig en skepsis i byggebranchen. På lang sigt er en af løsningerne flere uddannede tagdækkere, men hvad kan tagpapbranchen gøre for, at rette op på det ry de er ved at etablere sig nu? En løsning kunne være at genindføre konduktøren. I gamle dage havde tagpapfirmaerne hver deres konduktør, hvilket er en slags byggeleder, der tog ud på pladserne og kontrollerede det udførte arbejde. Det ser man næsten ikke mere. Dette ville kunne hæve kvaliteten på arbejdet, når der var mere opsyn på pladsen. Hvis man ser problemet fra den projekterendes side, så kunne en løsning være tagkassetter. Da tagkassetter bliver lavet på fabrik, sikre man en højere kvalitet i arbejdet, men det forudsætter stadig, at det er en uddannet tagdækker, der udfører arbejdet. Ved tagkassetter bliver underpappen monteret på fabrikken, hvor underlaget er tørt, hvilket medfører mindre risiko for at vedhæftningen efterfølgende slipper. Gennemføringer og ovenlysvinduer vil også blive monteret korrekt og mere tæt. På fabrikken er det også lettere at gennemføre en kvalitetskontrol, således at fejl og svigt mindskes. Men det stiller stadig en del krav til det håndværksmæssige, når kassetterne monteres på bygningen. Overlæggene skal svejse med det samme, for at sikre en tæt bygning. Den efterfølgende tagdækning skal så stadig udføres korrekt iht. anvisninger. For bedre at kunne forstå den grundlæggende baggrund for, hvorfor fejl og svigt opstår i tage med papdækning, skal man ind og kigge på pris og tid. Dette er også to vigtige parametre at sammenligne på, for at kunne give et korrekt billede af forskellen på tagkasser og tage udført på pladsen. Er prisen på tagdækningen skyld i den dårlige kvalitet? Er tagdækkeren nødt til at slække på kvaliteten for at kunne tjene penge? Iflg. Gerth Barfoed Larsen ligger prisen pr. m 2 tagdækning lavere nu, end den gjorde i 86. Er eller har tagdækkerne været så presset tidsmæssigt under opsvinget, at de ikke har kunnet skaffe nok kvalificeret arbejdskraft til at udfører det arbejde, de har taget ind? Hvilket har givet et fagligt dårligt håndværk. Jeg tror, at der er en fremtid for tagpappen som tagdækning. Produktet er godt og det bliver stadig forbedret. Men det kræver en ændring i kvaliteten af udførelsen. Dennis Juel Mosbæk 7. semester speciale som Bygningskonstruktør Side 38

40 15. LITTERATURLISTE 1. TOR-anvisning 22: Projektering af tage med tagpap og tagfolie 2. udgave. August TOR-anvisning 23: Udførelse 1. udgave. August TOR-anvisning 25: Tagpap TOR-anvisning 26: Fast undertag med tagpap på ventilerede træunderlag 2. udgave. Juli SBi Synliggørelse af svigt i byggeriet 6. BYG-ERFA Erfaringsblad nr. 27_ Uventilerede paralleltage med dampbremse af Hygrodiode 7. BYG-ERFA Erfaringsblad nr. 27_ Varme tage efterisolering 8. BYG-ERFA Erfaringsblad nr. 27_ Fugtmåling i underlag for tagpap og tagfolie instrumenter, metoder og fejlkilder 9. BYG-ERFA Erfaringsblad nr. 27_ Ventilation af tagrum 10. BYG-ERFA Erfaringsblad nr. 27_ Sommerkondens 11. BYG-ERFA Erfaringsblad nr. 37_ Kondens-, fugt- og lugtgener 12. BYG-ERFA Erfaringsblad nr. 37_ Gennemføringer 13. BYG-ERFA Erfaringsblad nr. 47_ Tagfolier - valg og anvendelse 14. BYG-ERFA Erfaringsblad nr. 47_ Dampbuler på tagpaptage 15. BYG-ERFA Erfaringsblad nr. 47_ Afvandingsforhold på flade tage - lunkeudfyldning, nye afløb og øget hældning 16. BYG-ERFA Erfaringsblad nr. 47_ Afledning af vand fra flade tage 17. BYG-ERFA Erfaringsblad nr. 47_ beskyttelse mod mekanisk overlast om-bygningsbevaring-2014/4- tage/ Dennis Juel Mosbæk 7. semester speciale som Bygningskonstruktør Side 39

41 16. BILAGSLISTE Bilag 1: Kulturstyrelsen Information om bygningsbevaring Tagpap 6 sider Bilag 2: Fugtundersøgelser Børnehaven Valhalla 2 sider Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse 5 sider Bilag 4: Interview med tagpapmand 3 sider Bilag 5: Detaljetegninger til teknisk manual 11 sider Dennis Juel Mosbæk 7. semester speciale som Bygningskonstruktør Side 40

42 Bilag 1: INFORMATION OM BYGNINGSBEVARING Tagpap TAGPAP Tagpap adskiller sig fra andre former for tagbeklædning ved sin ensartethed og plane struktur. De relativt få samlinger er en af tagpaptagets mange kvaliteter, som ved siden af dets vindfasthed og ringe vægt har bevirket, at tagpapdækkede tage har så stor udbredelse. Tagpaptaget er samtidig en af de billigste tagdækningsformer. Tagpaptaget er alsidigt i brugsmæssig henseende. Frem til slutningen af 1940 erne blev tagpap først og fremmest brugt på udhuse, landbrugs- og fabriksbygninger, sommerhuse, skure og haller m.m. Senere blev tagpap anvendt på en lang række andre bygningstyper, bl.a. helt nye boligbebyggelser. Tagpappets historie Fordi paptage er så billige, regnes de ikke for at have de samme kvaliteter som andre og mere lødige tagmaterialer. Det har da heller ikke nær den samme holdbarhed som f.eks. et tegltag eller et skifertag, og det er heller ikke altid lige smukt at se på. Men man kan ikke frakende paptage, der indgår bevidst i en bygnings arkitektur, at have en række fine kvaliteter. Nogle er nævnt ovenfor, men her skal tilføjes pappens farve, hvor der er visse variationsmuligheder, og dernæst tagpappens ofte smukke ældning og patinering. Endelig klæder paptage mange huse godt. Alle tre ting, kan ses på dette billede. Ser vi bort fra første Mosebog, VI 14, hvor det er angivet, at taget på Noahs ark var overstrøget med asfalt, støder vi i skriftlige kilder første gang på et tagpaplignende materiale i 1787, hvor en svensk læge omtaler stenpapper. Materialet var 2-3 mm tykke tavler formet af sand og ler, sammenholdt med et armeringsmateriale af plantefibre og overstrøget med tjære. Tjærepap og asfaltpap Asfalt og tjære er i kemisk henseende meget forskellige, men fælles for dem begge er, at de er vandtætte, vejrbestandige, let smeltelige og har en god klæbeevne. Asfalt og tjære skelnes lettest fra hinanden på lugten. Asfalt er praktisk taget lugtløs, mens stenkulstjære har en karakteristisk, gennemtrængende, noget stikkende lugt, ikke at forveksle med trætjærens mildere duft. Den tagpap, som brugtes for omkring 200 år siden, har ikke mange andre lighedspunkter med moderne tagpapper end netop navnet. Til gengæld svarede benævnelsen tagpap mere til produkterne. Dengang var det håndlavede papark, som bestod af træpulp (formalet træ og vand) og cellulosefibre, der blev tjæreimprægneret. Senere var det kludepap tilvirket af bomulds- og uldfibre fra oprevne klude. Først omkring midten af 1800-årene begyndte man at fremstille tagpap i ruller. En dansk tagpapfabrik nævnes første gang i Kraks Vejviser i 1863 Wilhjelm Erichsen & Co s Stentagpapfabrik. Fabrikken fik hurtigt konkurrenter, og i 1880 var der i Danmark fem tagpapfabrikker. I 1890 erne begyndte man i Europa efter amerikansk forbillede at fremstille tagpap med asfaltimprægnering og med asfaltdæklag med forskellig stenbestrøning. Tagpapdækning var af brandmæssige årsager i praksis forbudt anvendt i etageboligbyggeriet helt frem til 1930 erne. Først med Københavns bygningsvedtægt af 1939 bliver tagpap almindeligt tilladt på nærmere angivne vilkår. Tagpappets opbygning De tidlige tagpaptypers armeringsmateriale var kludepap, dvs. en råpap fremstillet af oprevne uld- og bomuldsklude, ofte tilsat jutefibre. Armeringen kunne både opsuge og bære imprægneringen. På gamle tagpaptage kan man 1

43 INFORMATION OM BYGNINGSBEVARING Tagpap opleve, at imprægneringsmaterialet er nedbrudt i en sådan grad, at pappets uld- og bomuldsfibre står frem med en lådden, sølvgrå overflade. Moderne tagpapper er baseret på polyester- eller glasfiltarmering med en imprægnering og overfladebehandling af asfaltbitumen (asfalt tilsat kemisk materiale). Nogle tagpaptyper indeholder ligeledes en gummi indblandet i overfladematerialet for at gøre tagpappen yderligere stærk og smidig. Afhængig af tagpaptypen er overfladerne bestrøet med sand, granuleret skifer eller andet mineralsk materiale. Kulørt tagpap var tidligere meget brugt. Tagpapfabrikkerne kunne levere grøn, rød og gul tagpap. Kulørt tagpap er i et vist omfang stadig lagervare, ellers kan det fremstilles efter ordre. Oplægning af tagpap Hvor tagdækningen med tagpap før i tiden traditionelt var tømrerarbejde, bliver størsteparten i dag udført som specialistarbejde af tagpapfabrikkernes egne uddannede folk. Udviklingen af tagpapmaterialerne har haft stor indflydelse på udviklingen af dækningsmetoderne. I hovedtræk findes der tre dækningsmetoder med tagpap eller som det hedder i fagsproget inddækning af paptage: glatdækning, listedækning og fuldklæbning. Glatdækning Glatdækning er den ældste metode, som stammer fra tiden med papark. Paparkene eller tavlerne blev sømmet med smedede søm på alle fire kanter. Efter oplægning og sømning blev taget overstrøget med tjære. Jernbetonhal fra 1929 på Amager med det originale paptag, før rullepappen, helt intakt skønt lappet og tjæret utallige gange. Stenkulstjæren får et meget smukt, hvidligt skær, formentlig af solens nedbrydning, men kun det firma, der bor oppe under taget kan se det. Glatdækning kan udføres med et eller flere lag pap. Et traditionelt glatdækket paptag på enkle, simple bygninger har kun et lag pap enkeltdækning. Den første papbane oplægges, begyndende ved og parallelt med tagfoden. Ved udhænget bukkes 6-8 cm ned som drypkant. Papbanen sømmes med blanke tagpapsøm i bagkanten med en sømafstand på ca. 4 cm. De blanke søm vil anløbe en smule i bræddeunderlaget og bide sig bedre fast. Ved tagfoden sømmes det nedbukkede pap ind i kanten af brædderne, her med varmgalvaniserede tagpapsøm. Næste og følgende papbaner oplægges med 8-10 cm overlæg, som enten kan koldklæbes eller klæbes med flydende, opvarmet asfalt. Det er tilrådeligt at begynde sømningen på banekantens midte og sømme udefter i begge retninger. Herved undgår man buler i papbanen. Ved dobbeltdækning med en underpap og en overpap sømmes underpappen, medens overpappen fuldklæbes med varm asfalt. Listedækning Listedækning udvikledes med rullepapperne. Princippet i den traditionelle listetækning er, at sømrækkerne er hævet op over selve tagfladen, og at sømmene ikke har direkte forbindelse med bræddeunderlaget. Når tagpapbanens sider kun sømmes på listerne, kan bræddeunderlaget svinde, uden at sømmene skader pappet. Til listedækning bruges 2 trekantlister. En ca. 30 cm bred tagpapbane fæstnes parallelt med tagfoden. Kanten ved tagfoden bukkes ned som drypkant. Taget inddeles lodret i hele rullebredder (ofte 60 cm ruller) fra en trekantliste, som er sømmet på midten af taget. Trekantlisterne bør være trykimprægnerede, og de påsømmes med varmgalvaniserede søm. Afstanden mellem listerne skal passe med, at papbanens kanter når fra top til top af trekantlisterne minus 5 cm. Hvis papbanerne er 60 cm brede, skal afstanden fra midte til midte af trekantlisterne altså være 55 cm. Listernes nederste ender afskæres i smig (skråt) 8-10 cm nede over fodbanen, og trekantlisterne dækkes med en kappestrimmel, som koldklæbes og sømmes fast på listerne. Kappestrim- 2

44 INFORMATION OM BYGNINGSBEVARING Tagpap Det traditionelle underlag for tagpap er ru / pløjede brædder, de såkaldte tagbrædder, som er høvlet på den ene flade og ru på den anden samt forsynet med fer og not på kanterne. Den ru side vender opad. Tagbrædderne kan være 1 x4 eller 1 x5. Bredere brædder end 5 bør ikke anvendes, fordi udtørringen af bredere brædder kan give så store svindrevner, at paplaget skades. Spændvidden mellem spærene bør ikke overstige 90 cm. Brædderne sømmes ovenfra med Enkelt og lavmælt bødeskur af brædder en på to og et helt glat paptag. Alt er sorttjæret, bort set fra de lysende hvide vinduer. Huset er placeret på en kystskrænt direkte ud til havet og skal derfor passe ind i både omgivelserne og sin funktion som oplagsskur for fiskerne, hvor de samtidigt kan bøde deres fiskegarn (binde knækkede snore sammen). Den enkle form og de meget enkle materialer klarer dette. len bør være så bred, at den flader 2-3 cm ud på begge sider af den enkelte trekantliste. Rygning kan udføres ved at lade trekantlisterne støde sammen ved tagryggen, eller de kan afskæres i smig ca. 25 cm fra tagryggen. Denne løsning er den oftest forekommende. Fuldklæbning Det fuldklæbede tag er i princippet et glatdækket tag med en sømmet eller punktklæbet underpap og med påklæbet overpap. Tagdækningen har ingen synlige søm. Overpappen kan være fuldklæbet med påstrøget varm asfalt eller udført med svejsepap. Metoden kom navnlig i brug i mellemkrigsårenes betonbyggeri. Underlag for tagpap Vindens sugekraft er den største fysiske belastning, en tagpapdækning udsættes for. Derfor har tagpappets underlag og befæstelsen til dette afgørende betydning for tagets holdbarhed. Principtegning for det traditionelle, listedækkede paptag. Et listedækket paptag får, gennem de skygger listerne kaster på taget, lige pludselig en struktur i taget, der smitter af på bygningen. Taget og bygningen får på denne måde tydeligvis mere status og et arkitektonisk løft. To metoder for listedækning - B er den klassiske metode. 3

45 INFORMATION OM BYGNINGSBEVARING Tagpap mindst et søm (2 1/2-28/65) pr. bræt pr. understøtning. Brædder med løse knaster bruges ikke. Tagbrædderne skal være gennemtørre ved oplægningen. Bræddeunderlaget beskyttes mod nedbør, indtil tagpappet er lagt på. Om nødvendigt må man tvangstørre bræddeunderlaget med en gasbrænder, inden pappet lægges ud. Gamle tagpaptage har ofte en karakterfuld overflade, som skyldes mange års vedligeholdelse med overtjæring. Denne patinering er lige så værdifuld som den, der kendetegner de øvrige tagdækningsmaterialer, der ses på bevaringsværdige bygninger Mange af de fineste og mest markante træhuse i Danmark har rent faktisk paptag. Her Gymnastikhuset på Vallekilde Højskole, tegnet af Martin Nyrop i Gode eksempler er også Radiostationen på Holmen og Bindesbølls Fiskerhuse på Skagen. Reparation Forudsætningen for et holdbart tagpaptag er, at bræddeunderlaget og tagkonstruktionen i øvrigt er stabilt og i orden. Tagpap er damptæt og kan derfor udgøre et byggeteknisk problem. Hvis der ligger opvarmede rum direkte under paptaget, skal mellemrummet over en eventuel isolering og paptagets underside ventileres. Generelt er det vigtigt at tætne fuger og sprækker i loftbeklædningen for at hindre den varme rumluft i et trænge op i tagkonstruktionen. På gamle tagpaptage kan man somme tider se, hvordan tagbrædderne har nedbøjning mellem spærene. Ofte er skaden forårsaget af fugt i varm indeluft. Fugten er kondenseret og ophobet som vand i brædderne, hvorefter en svampenedbrydning har fundet sted og svækket brædderne. Nedbøjninger og andre deformationer af bræddeunderlaget vil ødelægge tagpappet, så der kan opstå lækager. Radiostationen på Nyholm med listedækket rød tagpap opført 1908 flyttet fra Frederiksholm Det er vigtigt at paptage efterses i løbet af foråret, da vinteren kan være hård ved taget. I selv de mindste revner kan der trænge vand ind, der i frostvejr vil fryse til is og udvide sig. Det gør revnerne større, så der næste gang kan trænge endnu mere vand ind. Med meget nedbør, og de mange skift mellem frost og tø er en dansk vinter ekstra hård ved et paptag. Revner og lækager i tagpap kan repareres med selvklæbende reparationsstrimler af gummibitumen. Disse er ofte belagt med aluminiumfolie i enten blank eller blygrå overflade, så en overstrygning med flydende tagasfalt - eventuelt en fiberasfalt, som indeholder armering i sig selv - er nødvendig for ensartethedens skyld. Et stærkt skadet paptag må lægges om med nyt bræddeunderlag. Hvis brædderne stort set er sunde og kun har partielle skader, kan man efter nedtagning af den gamle papind- 4

46 INFORMATION OM BYGNINGSBEVARING Tagpap dækning stryge tagbrædderne med et imprægneringsmiddel. Ved reparation af tagpaptage er det vigtigt at være omhyggelig. Generelt gælder det, at enhver gennembrydning af tagfladen giver risiko for lækager. Derfor skal man være særlig påpasselig ved inddækninger af f.eks. skorstene, tagvinduer og skotrender. Hvis de oprindelige løsninger ikke er tilfredsstillende, kan man overveje at udføre supplerende inddækninger med zink eller lignende. Det er ikke altid, en tagrende passer til et tagpaptag. Hvis en bygning med paptag aldrig har haft tagrende, bør man ikke sætte render op ved en eventuel istandsættelse. For at undgå tagdryp foran udvendige døre, kan man fæstne vandafledningslister på skrå oppe på tagfladen over døren. Listerne inddækkes sammen med papinddækningen af taget. Vedligeholdelse Tjære indeholder flere flygtige stoffer, som med tiden afdamper, hvorfor en jævnlig vedligeholdelse er påkrævet. Et asfaltpaptækket tag kræver normalt ikke nogen vedligeholdelse de første år efter oplægningen, men må som regel herefter overstryges med asfalt. Alt overstrygningsarbejde sker bedst på en varm, solrig dag, så overstrygningsmidlet bliver tyndtflydende og kan trænge ned i de mindste revner. Et gammelt, nedslidt tagpaptag kan inddækkes med et nyt, påklæbet paptag. Det gamle paplag renses og eftergås for ujævnheder og andre skader i pappet. Skaderne udbedres med koldbeg (plastiskt asfaltprodukt). Løse kanter eftersømmes. Dampbuler Et paptag holder ikke evigt. Fransk ekspeditionshytte fra 1950 erne i Eqi i Nordvestgrønland. Vejr og vind har stort set flået alt pappen af. snittes op, og efter at have tilført koldbeg under det opskårede pap trykker man det ned og fæstner eventuelt med papsøm. Det nye paplag kan være af en relativ let kvalitet, som fuldklæbes med varm asfalt eller svejses på. Man kan også vælge at give hele paptaget, eller de mest revnede og slidte dele af det, en ny overflade ved at overstryge pappen med et overstrygningsmiddel, som de fleste tagpapproducenter fører. Overstrygningsmidlet bør altid være et asfaltbitumenmateriale, også på gamle, afhærdede, stenkulstjærede tage. Overstrygningsmidlet påføres i to lag med kost eller spartel på et tørt og rengjort underlag. Når første lag er påført, ilægges et forstærkningslag i form af et stykke armeringsvæv i den endnu våde masse. Herefter påføres andet lag. I dag kan denne såkaldte tagasfalt leveres vandbaseret og selvflydende, Tre eksempler på traditionelle udhæng til paptaget. Bemærk at rendejernet er nedstemt i bræddeunderlaget. De to nederste eksempler er med enkeltdækning. d.v.s. at den ikke indeholder stenskultjære (der blev forbudt i 1998 på grund af indholdet af kreosot, der er kræftfremkaldende) eller kræver opvarmning. Men det kræver til gengæld, at temperaturen skal være over 10ºC, og at man rører asfalten godt igennem før og under brugen. 5

47 INFORMATION OM BYGNINGSBEVARING Tagpap Et smukt eksempel på konstruktiv træbeskyttelse af en træbygning. Et godt paptag med lister, et kraftigt udhæng, vandbrædder over vinduer og underfacaden og selve underfacaden beklædt med klinklagte brædder, som vandet løber godt af. (27) Ventilation af tagkonstruktioner tagrum, hanebåndslofter, skunkrum og paralleltage (27) Metalinddækninger mellem tag og murværk, 3. udg. (37) Zinkbeklædte kviste (37) Dampbuler på tagpaptage forebyggelse og udbedring (47) Vand i varme tage. Problemer og registrering (27) Sommerkondens. Tagkonstruktioner med tagpap eller tagfolie, 2. udg.(27) Græstørvstage opbygning og vedligehold (27) Skulle man have noget gammel stenkulstjære liggende, er det under alle omstændigheder en dårlig ide at bruge denne, da stenkulstjæren opløser den asfaltbitumen, der findes i de nyere tagpapprodukter. LITTERATUR Litteratur Håndbog i moderne tagpaptækning. P. Geismar: Villadsens fabrikker Tage og veje. N. Lichtenberg og S. Ellert: Phønix, Vejen Københavnsk etageboligbyggeri Jesper Engelmark: SBI action?pdf.id=188 Links Information om Bygningsbevaring: Reparation af tagværker Reparation af råd- og svampeskader Tårne og spir Kviste og tagvinduer Skorstene og ildsteder Undertage til tegltage Tagpapbranchens oplysningsråd TOR TOR har til formål at udbrede kendskabet til den rette anvendelse og opbygning af tagkonstruktioner, hvortil der anvendes tagpap, membranbaner eller folier. Grundejernes Investeringsfond BYG-ERFA, Byggeteknisk Erfaringsformidling (kræver abonnement og password): Små, murede skorstene reparation og vedligehold. (27) Undertage. Opbygning, materialer og projektering (27) Undertage. Udførelse og detaljer KOLOFON Titel Tagpap Oplæg Tekstoplæg og illustrationer: Nik. Hyllestad, arkitekt m.a.a. Foto: Hvor intet andet er nævnt, Søren Vadstrup, arkitekt m.a.a. Center for Bygningsbevaring Copyright, redaktion og udgiver Kulturstyrelsen, Kulturministeriet Opdateret Maj 2012 Søren Vadstrup, arkitekt m.a.a., Center for Bygningsbevaring Yderligere oplysninger Kulturstyrelsen H.C. Andersens Boulevard København V Telefon

48 Bilag 2: Fugtundersøgelser Børnehaven Valhalla Henrik Lomholt Fra: Frede Fruergaard Møller Sendt: 21. februar :14 Til: Henrik Lomholt. Teknik og Beredskab Cc: Tomas Mørk. Teknik og Beredskab Emne: Fugtundersøgelser Børnehaven Valhalla, Baldersvej, Farsø Besigtigelse: Torsdag d. 13. februar 2014 kl Deltagere: ing. Henrik Lomholt, Vesthimmerlands Kommune, Frede F. Møller, Teknologisk Institut, samt børnehavelederen Bygningen er opført med lette ydervægge med vandret klink-beklædning udvendig. Der er udnyttet tagetage, ca. 45 taghældning, hanebåndsspærfag. Tagdækning af pap på OSB-plader. Der er for nylig foretaget tagpapreparationer omkring Velux-tagvinduer, idet der her var konstateret utætheder og vandindtrængning. Arbejdet er nu tilendebragt, men en del af tilsætningerne/lysningspanelerne og tilhørende dæklister gaber en del indvendig (mellem liste og skråvæg). Der er foretaget Troxlermålinger på udvendig side af taget. Målingerne viser følgende: Under vinduerne: (en del variation tegn på stedvis opfugtning). Ved siden af vinduerne: 35, 35, 35, 17, 17, (stor variation tegn på stedvis opfugtning). Der er foretaget Troxlermålinger på indvendig side af taget. Målingerne viser 6-8 (tørt). Der er foretaget træfugtmåling i tagpladen, ned gennem tagpapdækningen: Træfugt i tagpladen er målt til % træfugt (forhøjet træfugtindhold) hvor Troxlermåling viste I tagrummet (spidsloft) ses lidt misfarvning på underside af den frie tagplade, umiddelbart over skråvægsisolering. Der ses umiddelbart ingen misfarvning hvor tagpladen er skjult af skråvægsisoleringen (der er alene undersøgt et enkelt sted). Der har ikke været adgang til skunkrummet. Foreløbig konklusion: Der er indikationer på at der er stedvis fugtophobning i yderste/øverste del af tagkonstruktionen (i tagpladen) Der er til gengæld ingen umiddelbare tegn på opfugtning i den inderste del af tagkonstruktionen. Der er ikke observeret synlig tegn på bygningsrelateret skimmelvækst i tagrummet (spidsloftet). Anbefaling: På baggrund af fugtmålinger, anbefales det at foretage destruktiv undersøgelse 2-4 steder i tagkonstruktionen, ved opskæring indefra eller udefra, for nærmere at undersøge fugtforhold i konstruktionen. I samme forbindelse vil opmærksomheden være henledt på evt. skimmelvækst og evt. begyndende angreb af trænedbrydende svamp i konstruktionen. Herefter vil der kunne opstilles handlingsplan for evt. renovering/energioptimering af tagkonstruktionen. Venlig hilsen Frede Fruergaard Møller Seniorkonsulent Indeklima og Bygningsundersøgelser 1

49 Byggeri og Anlæg Mobil Teknologisk Institut Gregersensvej 2630 Taastrup Telefon

50 Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse BILAG 3 SPØRGESKEMA TIL BYGNINGSKONSTRUKTØRER VEDR. TAGPAP Spørgsmål? Henrik Lomholt Michael Holm Pedersen Peter Helge Staun Hvad er din stilling? Tilsynsførende med Vesthimmerlands kommunes ejendomme Bygnings- og Beredskabsinspektør for Vesthimmerlands kommune Bygherre og projektleder for Vesthimmerlands kommune Hvad er din baggrund? Hvilken erfaring har du med branchen? I hvilken forbindelse har du haft kontakt med paptage, som projekterende, udførende eller andet? Uddannet murer og bygningskonstruktør Murer i 22 år og bygningskonstruktør i 6 år, hvoraf de 5 år i nuværende stilling Som tilsynsførende med drift og vedligehold Uddannet tømrer og bygningskonstruktør Primært gennem mit arbejde med kommunale bygninger siden 1996 Uddannet tømrer og bygningskonstruktør 20 år Jeg har kontakt med paptaget under hele forløbet Fra start til slut. Det vil sige jeg sidder med i projekteringen sammen med arkitekten. Vi kvalitetssikrer deres valg af løsninger og anvendelse af pappen. Vi følger op på udbuddet under kontraheringen Vi kontrollerer arbejdet under udførelsen og ved afleveringen Hvilke fejl og mangler har du oplevet, at der kan forekomme i paptage ved følgende: - Gennemføringer - Samlinger - Tagkonstruktionen - Projekteringen - Udførslen - Andet Gennemføringer: Utætheder omkring rørgennemføringer Samlinger: Tagkonstruktionen: Udluftning/ ventilation af konstruktion, det kan med føre at tagpappen koger op. For lidt fald mod afløb. Projekteringen: Ovenlys vinduer hvor afstanden mellem tag og ovenlys Gennemføringer: Eks. udført med modfald. Afstand fra tagflade til højde på kip ventilation for lille. Der kommer slagregn. Tagvinduer med for lille afstand til tagflade og forkert inddækning iht. vejledninger. Manglende eller forkert fald på tag Samlinger: Dårlig vedhæftning som flg. af for lidt varme. Pappen slipper i samlinger og jeg har set flere eksempler på svampe der gror ud Gennemføringer: De ligger generelt for højt på taget for dårlige løsninger Samlinger: Vi oplever der er modfald på samlingerne. Manglende vedhæftning af undertag Tagkonstruktionen: Vi oplever at ovenlys og funker er problematisk Projekteringen: Vi oplever at 1

51 ikke bliver overholdt. Udførslen: Pap der ikke er brændt korrekt på er lig med dampbuler. Andet: dårligt vedligehold generelt ved samlinger, eks ved trekantliter Tagkonstruktionen: Tage med fald <10 grader, med gennemgående murkroner, mest sårbare. Projekteringen: Har set eksemplet hvor de projekterende af hensyn til det æstetiske går på kompromis med TOR s forskrifter Udførslen: Det er mit indtryk gennem tiden (fra min tømrertid også), at papkvaliteten er blevet dårligere og de kunstfærdige bygninger rummer mange fejlmuligheder. Problemerne skyldes fejl fra projekterende og dårligt / ikke udannede tagdækker og sidst men ikke mindst, dårlig papkvalitet. Spørg lige Gert om hans oplevelser med papkvaliteten i Danmark. Andet: I modsætning til den gængse opfattelse er paptage med tiden blevet dårligere. I min tid som bygnings vedligeholder, var Gert rundt hvert andet år, for at inspicere og reparere kommunale bygninger med tagpap., men det er forholdsvist let at lappe. Det man glemmer, er de skjulte tagrum. Østermarskolen var oprindelig forsynet med tagpap. I løbet af ca. 10 år blev utæthederne så omfattende at man besluttede at arkitekten ikke har ikke har tilstrækkelig kendskab til t.o.r. Projekterings fejl ved udluftning af tagfladen Udførslen: Vi oplever for ringe kvalitet. Fejl ved undertag og kanter /manglen fastgørelse Andet: Vi oplever en manglende prof i branchen Vi oplever at en del at de anvisninger der kan tolkes på flere måde, hvilke skaber tvivl om den korrekte løsning 2

52 sætte gitterspær over paptaget og det ventilerede hulrum blev aflukket i begge ender. Resultatet med omfattende skimmelskader ser vi nu efter ca. 25 år Hvilken type fejl/mangler er der flest af? Korrekt ventilation af tagrummet Ikke korrekt udført arbejde af pap omkring Velux vinduer. Ikke korrekt på brænding af tagpap Utætheder omkring rørgennemføringer. For lidt fald mod afløb. Ovenlys vinduer hvor afstanden mellem tag og ovenlys ikke bliver overholdt. De mest udsatte, er bygninger med fladt tag, uinspirerede tagrum og gennemgående murkroner. Ved tagrejsning er problemer mindre. Men forvent en kortere levetid på paptage end andre. Jeg ved godt det er i modstrid med Byggeskadefondens erfaringer. Men deres garanti går til at lappe hullerne og så har de en holdning til, at de følgeskader der ikke kan ses, som udgangspunkt ikke gør skade. Manglende vedhæftning af undertag Afløb der ligger for højt Dampbuler Undertag ikke tilstrækkelig langt nok ud på underbeklædningen Manglende fastgørelse og udluftning. Hvornår opdages fejl og mangler? Er det under udførslen, 1 års eftersyn, 5 års eftersyn eller senere? Er kvalitetssikringen ifølge din mening grundig nok? Er der nok kvalitetssikring i de forskellige faser, fra projekteringen til udførslen? Kunne kvalitetssikringen udføres bedre? Og hvis ja, i hvilken faser at byggeprocessen? Ofte når der kommer vand ned gennem konstruktionen Det burde den være, men hvis folk der udfører tagpaparbejde ikke er uddannet tagdækker og har en faglig stolthed, hjælper kvalitetssikringen ikke meget Jeg tror at hvis der er tilknyttet en uvildig person som tilsynsførende kunne det hæve kvaliteten af tagpap arbejde. Til alle tider Nej jeg tror ikke kvalitetssikringen er tilstrækkelig. Endvidere trænger TORs forskrifter til en omfattende revision Ja Kommunen har ansat Gert tagdækker til at udføre fagstilsyn og lave fagbeskrivelse. Det ved alle 3.. Den store del tages under udførelsen, men der tages også nogle ved 1 og 5 års eftersyn, det er mest manglen fastgørelse og dampbuler der viser sig Nej det er den ikke, de kan sagtens laves bedre Både under projekteringen og udførelsen kan det blive bedrer Hvor mange af de paptage, du har Jeg vil tro det ligger på min. 75 % Det er mange. Men en % er umulig at Næsten dem alle sammen hvis vi 3

53 haft med at gøre, er der fejl og mangler med? (pct) Er det muligt at placere ansvaret for de fejl og mangler du har fundet? Og godtager den ansvarlige ansvaret og udbedrer han fejlen? Mange gange er det den som udfører arbejdet som ikke får det gjort korrekt, entreprenøren prøver ofte at fraskrive sig ansvaret og kommer med undskyldninger osv., jeg bruger ofte en uvildig til at fører tilsyn med det udførte arbejde, viser det sig så ikke at være udført korrekt er det en ommer, så længe de ikke har fået deres penge er de til at snakke med og får som regel udbedret fejl og mangler. vurdere. Kommunen har 2,7 ha (etageareal) under tag. De sidste år har vi fået en del bygninger med pap. Det hænger nok sammen med byggemoden. Det er min erfaring at de ældste paptage, faktisk er de bedste! Det er problematisk at videreføre ansvaret til rådgivere uden syn og skøn. Der er eksempler på tagdækkere der er parate til at udbedre fejl, et eksempel er, Støvring tagpapservice, Icopal sætter % på så er det nok 70 % De fleste fejl og mangler ligger vi entreprenøren men der er også enkelte projekterings fejl mellem Ser du flere fordele end ulemper ved paptage? Nej Paptaget har også deres berettigelse på visse typer bygninger Ud fra de erfaringer du har med paptage, vil du fortsat bruge/anbefale paptage eller vælge andre løsninger? Jeg undgår paptage da det ofte er behæftet med en masse fejl og mangler, derfor vælger jeg andre tagløsninger, som jeg kan stå indenfor. Som udgangspunkt fraråder jeg paptage. Hvis paptage vil jeg rådføre mig med Gert Barfoed Larsen Har selv paptag der hjemme så bedre anbefaling kan det vel ikke få Hvordan ser du fremtiden for paptage? Hvis tagpap branchen ikke hæver kvaliteten betydeligt på udført arbejde, graver de deres egen grav, så tomlen ned ad Jeg tror der venter store problemer med skjulte følgeskader Det er kommet for at blive og der kommer flere 4

54 Nævn gerne eksempler hvor der har været fejl og svigt i tagpaptage. Aalestrup realskole. Tagpyramide projekteret forkert, med tagpap og hygrodiode og et tagvindue øverst der giver masser varme. Underlaget, OSB plader( så vidt jeg husker) rådnede og blev efter 5 år repareret efter syn og skøn. Fejlen tilskrives den projekterende. Børnehaven Aagade 25 Aalestrup. Efter flere utætheder belagt med en tagdug. Nu er der monteret gitterspær og eternit Alfa Musikhuset. Utætheder som følge af forkert udførelse. Pap med modfald. Pap ikke ført over murkroner og forkert fald omkring tagvinduer. Aalestrup centralskole. Bygning med gennemgående murkroner. Murværket blev ødelagt som følge af gennemgående murkroner. Østermarskolen Aars. Oprindelig fladtagsbyggeri, nu forsynet med gitterspær og eternit Farsø plejehjem. Tag med rejsning på 25 grader. Fejl ved ovenlys, tagudluftninger og tagvinduer Børnehaven Oustrupvej Aars. Gentagende utætheder igennem mange år. Ved sidste inspektion var der 7 lag tagpap. For lidt/ingen udluftning af tag. Dårligt håndværk/tagdækning. Aars svømmehal. Forkert inddækning ved vinduer. Utæt ved vinduer. Råd i trækonstruktion og vinduer. 5

55 Bilag 4: Interview med tagpapmand Baggrund: Startede som tagdækker i Arbejdede for en mester. Blev hurtigt ham der lærte mester noget pga hans store interesse. Været hos forskellige tagpapfirmaer, de store Villadsen-kemisk industri-evers-phønix. Der var mange dengang. Blev videreuddannet hos GM kramer i holland. Underviste firmaets folk hjemme i dk. Det var i Der er ikke mange af de folk tilbage, som han har været med til at uddanne. Bruger stadig de teknikker han lærte i holland. Den Hollandske metode. Han er 75 år og har 54 års erfaring med tagpap. Han har undervist på audebo skole i Holbæk. Stoppede da han blev 60 år. nu er der kun Audebo og Horsens tilbage hvor man uddanner tag. Udlånt til Snipgårdskolen for at undervise en faglærer. Han mener at de underviser efter nye principper, hvor man ikke får det hele med. De lærer ikke at arbejde efter de gamle metoder og kan derfor ikke reparere et gammelt tag. Hvis de skulle uddannes korrekt, burde de uddannes i disse metoder. Er konsulent for Vesthimmerlands og Rebild kommuner. 1. Hvem er skyld i flest fejl og svigt med paptage? Det er tagdækkeren og mangelfuld uddannelse. 2. Hvem har ellers del i de fejl og svigt der sker? Det har tilsynet også. I gamle dage havde vi en konduktør til kontrollere at tagdækkeren udførte arbejdet ordenligt. 2.1 Nu kunne jeg forstå på dig at konduktøren ikke eksistere mere? ja, de er der jo, men de er jo ikke nær så meget på pladsen. Jeg føler at de har for mange opgaver. Konduktøren i gamle dag, han var der 3 gange om dagen, hvis det var dårlige tagdækkere, og måske kun 1 gang hvis de var dygtige. Det var kutyme at konduktøren var der en gang om dagen og kiggede på det udførte arbejde. Og lavede kontrol på det. 3. Hvilke typer af fejl og svigt er der tale om? Netop idag hvor vi over og siger at vi brænder pap på? Når man går ind og kigger på beskrivelser i tors der står der - svejst eller fuldsvejst- jeg kan ikke rigtig se forskellen, fordi hvis man ikke fuldsvejser en pap, så laver man et dårligt tag. Det skal være fuldsvejst på nær i det tilfælde at man skal lave en membran. Der skal den faktisk kun punktklæbes eller svejses i overlægget. Alt efter hvad type det er. Det er for alt efter hvilket tag man lægger den over. Om der er fugt i taget.

56 4. Hvad kan der gøres for at mindske de fejl og svigt, der sker med paptage? Der skal byggen en bedre holdning ind hos dem der uddannes som tagdækkere. De skal ikke kun tænke på dem selv og deres penge. Der skal noget mere kvalitet af det arbejde man skal udføre. Det skal være sådan at man er ansvarsbevidst og får det udført som man skal på sit eget tag. Det skal ikke bare være en kundes, det skal ikke bare nåes på den tid. Man brænder ikke pap på i vådt vejr, man brænder ikke pap på når det små støver. tagene skal tørre og rene. Hvis de ikke er rene, når de kommer, så skal de bare bede om at få det gjort rent, for det står der rent faktisk, at taget skal være rengjort. Når de begynder at brænde pap på. Det er meget tit man kommer ud og der er betonstøv og alt muligt på. Taget skal være rent. Idag der støvbinder man ikke siger man, fordi der her klæber godt nok. Ja, det kan godt være at det klæber godt nok, men det kan ikke ind i porrer der er fyldt med alt muligt. Derfor burde man faktisk støvbinde. Og det burde man også gøre på gamle paptage. For at du får en bedre vedhæftning. 5. Er kvalitetssikringen god nok i branchen? Nej. Det er den projekterende. Det er helt tilbage til den projekterende. Hvis han ikke har skrevet det godt nok, så gør man det let nok. Tagdækkeren og papfirmaerene vil. Hvis han nu specifere at han vil have den type isolering, den type pap, og han vil have den type hætter, og gennemføringer skal gøres sådan og sådan. Alt sammes skrevet ned, penslet ud til mindste detalje. Så får han lavet et godt tag, hvis der kontrol, hvis han selv har kontrollen med det eller har en medarbejder som han ved han kan stole på at kan kontrollere gennemføringer og det arbejde der bliver udført. 5.1 Er du bekendt med BIPS beskrivelser? Nej 6. Hvordan ser du fremtiden for tagpapdækning? Det ser jeg på sin vis lys på, men ser også mange problemer i den. Vi er så heldige at vi er begyndt at bruge en tagdækning der er lavet for 174 næsten 200 år siden. det er den der kører som listetagdækning idag. Det er jo som sendt fra vor herre til tagdækkeren, men hvad helvede hjælper det når de laver noget lorte arbejde. 7. Hvordan fungere uddannelsen som tagdækker idag? Den fungere sådan at man har elever inde på skole og ude i praktik. Den varer 3 år 5-11 mdr. Det kommer an på hvad man har, du kan jo få merit. Grunduddannelsen den er er 3 år og noget. Det har forandret sig meget siden jeg selv underviste. Før i tiden havde man folk inde på kursus i den type tag, så gennemgik man det på 2-3 uger, så kom de ind og fik et nyt modul. Man delte det op i moduler. Isolering feks. det er et modul og tagpap. Så er der enten skråtage, listdækning osv. der var 5 moduler. I dag kører de modulerne jævne henad, men det som min elev klager over, er at nu går han ned på skolen og så lærer han noget og så kommer han ud til mig, og siger "Gerth, det er forkert" "Paw, hvad du lærer på skolen, det lærer du på skolen, og når du kommer hjem til mig, så lærer du det som jeg vil have for at lære den kvalitet som jeg vil have. Jeg har ikke set et tag dernede som står færdig, når vi som mestre får lov til at komme ned og kigge, hvor der ikke er lavet det jeg kalder kvalitetskontrol. Og hvad er en kvalitetskontrol så? Det er når du er på skolen, så kan du lave alle de fejl og de skal rettes. Dvs så kan du få lov til at lave lortet om, men det virker

57 som om at der ikke er tid og ikke er materialer til at lave lortet om. Det havde vi i gamle dage, da jeg underviste. Når en tagdækker lavede noget var forkert, så rykkede de det af og lavede det om. Det ser jeg ikke idag. De får karakter efter hvad arbejde de laver.og hvis det ser pænt ud, men hvis jeg går hen og tjekker med min kniv, så kan jeg se at det ikke er godt arbejde. "Men de siger at det ser pænt ud" Ja, det er pænt, men det er ikke udført som det skal udføres. Så derfor kan man sige, at det er godt at der er en skole, men der nogle ting, man ikke hanker op i. Jeg er rimelig gode venner med de to undervisere der er dernede, men de har smidt det gamle uddannelses materiale ud og har startet en ny uddannelse uden og få udført materiale, som de kan give til aflevering. De står og siger det muntligt meget af det. Selvfølgelig er der nogle gamle ting, de kan få. Han(min elev) havde et af de gamle undervisningskompendier med hjem. Gerth har i gamle dage været med til at lave nogle udførelsesvideoer, mens han arbedejde for Villadsen, for Autaboskolen, men dem bruger de ikke mere. Han mener at de er blevet skrottet fordi at de ikke vil have en gammel mand som ham på videoerne. 7.1 Synes du uddannelsen som tagdækker med paptage er god nok? Nej. 7.2 Og hvad kunne evt. laves anderledes? Den kan godt laves om. Men det er jo skolen der skal være villig til at lave den om. Og ikke kun hænge sig i TOR's anvisninger. Men simpelthen sørge for at alle de ting som jeg og andre har gået ind og fået lavet sådan at man underviser i det, at de der gennemføringer og alt anden blever gjort sådan at man får et bedre renomme. 7.3 Underviser de kun efter TOR's anvisninger eller bruger de også de erfaringer der er i branchen?(her menes folk som Gerth) Nej, kun efter TOR 8. Hvor mange tagdækkere i branchen er egentlig uddannet? 25 % vil jeg tro. De har måske fået et modul eller to, nogen af dem. Og nu ved feks STS, for dem har jeg haft problemer med før, vi har diskuteret nogle ting før, de mener at bare at deres folk, bare skal på kursus. Og der blev de sendt på kursus i Horsens, men som sagt det er bare et kort forløb. Du kan jo ikke nå at lære det hele, men da du arbejder med tagdækning, kan du godt lære lidt. 8.1 Der er vel stor forskel på en der har den fulde uddannelse og en der har været på få ugers kursus? Enig. Helt enig. 9. Hvad er din indstilling til TOR? Jamen min indstilling til TOR, er sådan set meget god. Altså det er rart at der er noget der holder hånd i noget af det. Men de mangler. De mennesker har selvfølgelig set en masse tage, men de har aldrig arbejdet med på sin egen krop. Der mangler folk som har en helt anden baggrundsviden. Og det er også det jeg har imod ikke kun TOR men også BYG-Erfa. Det kan godt være at de kommer ud og ser en masse, men de har ikke prøvet det på deres egen krop.

58 Bilag 5: Detaljetegninger til teknisk manual

59

60

61

62

63

64

65

66

67

68