FEJL OG SVIGT I TAGE MED PAPDÆKNING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FEJL OG SVIGT I TAGE MED PAPDÆKNING"

Transkript

1 FEJL OG SVIGT I TAGE MED PAPDÆKNING HV EM BÆRER SKY LDEN? Dette er mit 7. semesters speciale skrevet i forbindelse med min uddannelse som bygningskonstruktør på UCN, Sofiendalsvej 60, Aalborg. Specialeforfatter: Dennis Juel Mosbæk.

2 1. TITELBLAD Titel: Fejl og svigt i tage med papdækning Undertitel: Hvem bærer skylden? Specialeforfatter: Dennis Juel Mosbæk Grønnegade 7, Hornum 9600 Aars Mail: Afleveringsdato: 10. November 2014 Projektsted: University College Nordjylland Sofiendalsvej Aalborg SV Rapport: 7. semester speciale på bygningskonstruktøruddannelsen Specialevejleder: Tommy Knøss Adjunkt, underviser & cand. polyt Bygningskonstruktøruddannelsen & ATCM Telefon Antal sider i rapport: 41 sider Anslag i hovedtekst: anslag Anslag i alt: anslag Bilag: 27 sider Dennis Juel Mosbæk 7. semester speciale som Bygningskonstruktør Side 1

3 2. FORORD Dette er et 7. semesters afsluttende speciale på konstruktøruddannelsen på UCN-Aalborg. Denne rapport har til formål at give læseren et indblik i hvilke fejl og svigt, der opstår i tagkonstruktioner med tagpapdækning. Endvidere giver den et overblik over, hvem der bærer skylden for de fleste fejl og svigt. Samtidig vil rapporten ende ud i en diskussion om, hvordan fejl og svigt kan undgås fremover. Specialet er skrevet til studerende på bygningskonstruktøruddannelsen, samt andre interesserede med en byggeteknisk baggrund, der har interesse i tage med tagpapdækning. I rapporten bliver der beskrevet tagpappens historie og anvendelse, samt den lovgivning der er. Derudover bliver de erfaringer, der er samlet i Byg-Erfa gennemgået. Der bliver gennemgået en Case med svigt fra min tid i praktik, samt formidlet erfaringer fra folk med mange års erfaring indenfor branchen. Henvisninger til indsamlet materiale og bilag er markeret med en fodnote. Den kan være placeret efter overskrift, hvilket betyder, at det er hele afsnittet, der henvises til. Eller efter et afsnit i teksten, hvilket betyder at det kun er det pågældende afsnit, der henvises til. Jeg vil gerne takke min vejleder Tommy Knøss for hjælp med diverse spørgsmål og vejledning i forbindelse med dette speciale. Der skal også lyde en tak til Bygningskonstruktør Henrik Lomholt, Beredskabsinspektør Michael Holm Pedersen og Projektleder Peter Helge Staun fra Vesthimmerlands kommune, for at dele ud af deres erfaringer. Seniorkonsulent Frede Fruergaard Møller fra Teknologisk Institut og Tagdækker/konsulent Gerth Barfoed Larsen skal have en stor tak for at stille deres tid og viden til rådighed ved interview. Dennis Juel Mosbæk 7. semester speciale som Bygningskonstruktør Side 2

4 3. Indholdsfortegnelse 1. Titelblad Forord Indledning Resume Problemstilling Problemformulering Afgrænsning Arbejdsmetode Tagpap historie Oplægning af tagpap Glatdækning Listedækning Fuldklæbning Underlaget Reparation Vedligeholdelse Lovgivning Byg-Erfa Hygrodiode Fugt i tagkonstruktionen Sommerkondens Dampbuler på tagpaptage Afvandingsforhold på flade tage Gennemføring i og montering på tagfladen Mekanisk overlast ved arbejde på taget Delkonklusion Case Børnehaven Valhalla Delkonklusion på case Fejl og svigt med tagpapdækning Delkonklusion Interview med tagpapmand Delkonklusion på interview Teknisk manual Dennis Juel Mosbæk 7. semester speciale som Bygningskonstruktør Side 3

5 13. Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilagsliste Dennis Juel Mosbæk 7. semester speciale som Bygningskonstruktør Side 4

6 4. INDLEDNING 4.1 RESUME Denne rapport giver et overblik over, hvad fejl og svigt i tagdækninger med pap skyldes. Rapportens konklusion giver hovedansvaret for disse til den udførende håndværker. Altså tagdækkeren. Dette skyldes for få og for dårligt uddannede tagdækkere i branchen. Men den konkluderer også, at den projekterende har en del af skylden. De projekterende skal udføre bedre beskrivelse og detaljetegninger. 4.2 PROBLEMSTILLING Igennem mit uddannelsesforløb som bygningskonstruktør har jeg haft kontakt med tagkonstruktioner med papdækning. I de analyser jeg har udført, virker det til at være et solidt og godt valg. Det kan bruges på alle taghældninger, giver et godt og ensartet udtryk, samt er konkurrencedygtig på prisen. I forbindelse med mit praktikophold på 6. semester, hvor jeg var i praktik i Vesthimmerlands kommune, fik jeg et andet syn af tage med papdækning. Jeg arbejdede i afdelingen for Drift og vedligehold, hvor jeg var med til flere tageftersyn. I de eftersyn så jeg mange problemer med paptage. Der var så mange problemer at de(kommunen) havde mistet troen på produktet og ikke ville have papdækning, hvis der var andre alternativer. I et specielt projekt valgte de helt at ændre på tagdækningen på et 10 års gammelt tag, hvor de havde haft problemer med utætheder, skimmelsvamp og dampbuler næsten fra starten. Taget fik til sidst ny tagdækning af betontegl, selvom det forøgede omkostningerne til at forstærke tagkonstruktionen. Det vagte min interesse at finde frem til årsagen for disse svigt, men efter at have snakket med alle i afdelingen, stod jeg med flere spørgsmål end svar. Det var ikke til klart, at kunne sige hvem og hvad, der var skyld i alle de svigt der har været. Derfor har jeg nu valgt at undersøge, hvor stort problemet er, hvad det skyldes, og hvad der kan gøres for at undgå svigt og mangler fremover. Dennis Juel Mosbæk 7. semester speciale som Bygningskonstruktør Side 5

7 4.3 PROBLEMFORMULERING Hovedspørgsmål: Underspørgsmål: Hvad skyldes de fejl og svigt, der er i tagdækninger med pap? Hvem bærer skylden? Hvad kan der gøres, for at forhindre fejl og svigt? 4.4 AFGRÆNSNING I rapporten har jeg koncentreret mig om, at finde frem til hvor og hvorfor fejl og svigt opstår i forbindelse med tage med papdækning, samt hvem der bærer ansvaret for det. Jeg har begrænset mig fra at inddrage økonomiske og tidsmæssige aspekter i specialet. Ydermere har jeg valgt kun at arbejde med tagpap og ikke med tagfolier. Tagpap kan fås i banevarer og i shingles. Her har jeg valgt ikke at arbejde med shingles, da de fleste papdækninger sker med banevarer. 4.5 ARBEJDSMETODE For at komme frem til en konklusion på problemformuleringen, har jeg gennemgået og analyseret tidligere udgivet materiale med erfaringer fra branchen med tagpapdækning. Derudover har jeg gennemgået en case, jeg selv har arbejdet med under mit praktikophold, hvor der har været mange fejl og svigt med tagdækningen. Da det ikke har været muligt at få et klart billede af, hvor stort problemet er med paptage, pga. manglende statistik på paptage, har jeg derfor søgt informationer hos folk, der har været i branchen i mange år og som er uvildige. Alle disse indhentede informationer har givet mig mulighed for, at kunne svare på min problemformulering. Dennis Juel Mosbæk 7. semester speciale som Bygningskonstruktør Side 6

8 5. TAGPAP HISTORIE 1 2 Første gang man støder på et tagpaplignende materiale er i 1787, hvor en svensk læge, Arvid Faxe omtaler stenpapper. Materialet var 2-3 mm tykke tavler formet af sand og ler, sammenholdt med et armeringsmateriale af plantefibre og overstrøget med tjære. Hverken tjæren eller pappet var dog ikke nogen ny opfindelse. Tjære og asfalt har i lang tid været kendt for sine vandtætnende egenskaber. I hus-, vej- og skibsbygning har forskellige bituminøse, naturligt forekommende eller mere eller mindre kunstigt frembragt bituminøse stoffer beskyttet mod vand og nedbrydning. Den tagpap, som blev brugt for omkring 200 år siden, har ikke mange andre lighedspunkter med moderne tagpapper end netop navnet. Til gengæld svarede benævnelsen tagpap mere til produkterne. Dengang var det håndlavede papark, som bestod af træpulp (formalet træ og vand) og cellulosefibre, der blev tjæreimprægneret. Senere var det kludepap tilvirket af bomulds- og uldfibre fra oprevne klude. Først omkring 1850 kommer de første ruller med kogende tjære på underlag af træ, træspåner eller brædder. En dansk tagpapfabrik nævnes første gang i Kraks Vejviser i 1863 Wilhjelm Erichsen & Co s Stentagpapfabrik. Fabrikken fik hurtigt konkurrenter, og i 1880 var der i Danmark fem tagpapfabrikker. Jens Villadsen begynder at importere en banevare i råpap, med pix asfalt, som hedder Icopal omkring Oprindelig blev det lagt på træspåner, med råpap i baner, fastholdt af træliste, hvor så det hele blev påsmurt med varm tjære. I 1890 erne begyndte man i Europa efter amerikansk forbillede at fremstille tagpap med asfaltimprægnering og med asfaltdæklag med forskellig stenbestrøning. Tagpapdækning var af brandmæssige årsager i praksis forbudt anvendt i etageboligbyggeriet helt frem til 1930 erne. Først med Københavns bygningsvedtægt af 1939 bliver tagpap almindeligt tilladt på nærmere angivne vilkår. I 1930erne blev det flade tag udbredt da man begyndte at bygge i funkis stil. Funktionalismen brød med tidligere tiders byggeskik ved at tage udgangspunkt i husets funktion og anvendelse frem for i husets æstetiske udtryk. Den funktionelle stil var især et hit blandt arkitekter, mens den fik en noget mere blandet modtagelse i resten af befolkningen. I omkring 1950 opstår den kendte Build-Up teknik, som er i 3 lag pap, med varm asfalt og sten med hældning på 1:100. Ulempen ved denne metode var, at utætheder var næsten umulige at spore sig frem til, som gjorde det sværer at reparere. Forsikringsselskaberne var ikke glade for denne konstruktion og eternittage overtog næsten hele villamarkedet. I 1970 havde tagpaptage et meget dårligt renommé og befolkningen undgik nu gerne flade tage. Tagpapbranchen mistede markedsandele på grund af den lave kvalitet, og i starten af 80 erne var der kun to store producenter tilbage på markedet. Det var den arabisk sheikejede Icopal og den svenskejede Phønix. På grund af skandalerne i 70 erne, hvor tagpaptage næppe kunne holde i 10 år, blev TOR stiftet af de to producenter, for at få styr på kvaliteten i branchen. 1 PAPPETS HISTORIE af arkitekt Torben Dahl, TOR- Anvisning 25 2 Bilag 1: Kulturstyrelsen Information om bygningsbevaring - Tagpap Dennis Juel Mosbæk 7. semester speciale som Bygningskonstruktør Side 7

9 TOR har til formål at udbrede kendskabet til den rette anvendelse og opbygning af tagkonstruktioner, hvortil der anvendes tagpap, membraner eller folier. TOR har endvidere til formål at værne om og udbygge branchens omdømme, gennem saglig oplysning om miljømæssige, samfundsmæssige og forbrugermæssige forhold med relation til branchen. 3 De tidlige tagpaptypers armeringsmateriale var kludepap, dvs. en råpap fremstillet af oprevne uld- og bomuldsklude, ofte tilsat jutefibre. Armeringen kunne både opsuge og bære imprægneringen. På gamle tagpaptage kan man opleve, at imprægneringsmaterialet er nedbrudt i en sådan grad, at pappets uld- og bomuldsfibre står frem med en lodden, sølvgrå overflade. Udover den traditionelle grå/sorte tagpap var kulørt tagpap tidligere meget brugt. Tagpapfabrikkerne kunne levere grøn, rød og gul tagpap. Kulørt tagpap er i et vist omfang stadig lagervare, ellers kan det fremstilles efter ordre. Materialer og teknikker blev forbedret i starten af 80 erne og midt i 80 erne fulgte forbedring af bitumen også. SBS pap (styren - butadien - styrencopolymer) blev udviklet fra oxyderet bitumen, som gjorde, at produkterne opnåede øget elasticitet og det blev muligt at arbejde i forholdsvis koldt vejr. Bedre design, bedre materialer og bedre uddannelse medfører længere levetid for tagdækning og tagpapbranchen begynder at vinde den tabte tillid tilbage. I dag bruges der mest denne type af pap, som passer godt til det danske klima. Selvom det hedder tagpap så indeholder det ikke pap. I dag er tagpap bygget op om en armering af en polyesterfilt (forkortet som PF), evt. kombineret med glasfilt. Polyesterfilt har stor styrke og fleksibilitet, og er ufølsom overfor fugt. På begge sider af armeringen er der et lag bitumen, som udgør den vandtætte del. I tagpappen er bitumenlaget tilsat SBS, der giver tagpappet større fleksibilitet og dermed større evne til at optage bevægelser fra underlaget. Samtidig har tagpappen større modstandsstyrke mod vejr og vind, solens uv-stråler og forlænger dermed levetiden for tagdækningen væsentligt. På bagsiden har tagpappen enten et tyndt lag plastfolie eller et fint lag sand, som skal forhindre, at tagpappet klæber sammen i rullen. Overpap har bestrøning af granuleret skifer på oversiden for at beskytte bitumen mod solens nedbrydende stråler. Samtidig er skiferbestrøningen det lag, der giver tagpappet sin farve. Tagpap adskiller sig fra andre former for tagbeklædning ved sin ensartethed og plane struktur. De relativt få samlinger er en af tagpaptagets mange kvaliteter, som ved siden af dets vindfasthed og ringe vægt har bevirket, at tagpapdækkede tage har så stor udbredelse. Tagpaptaget er alsidigt i brugsmæssig henseende. Frem til slutningen af 1940'erne blev tagpap først og fremmest brugt på udhuse, landbrugs- og fabriksbygninger, sommerhuse, skure og haller m.m. Senere blev tagpap anvendt på en lang række andre bygningstyper. 3 Forord i TOR anvisningerne Dennis Juel Mosbæk 7. semester speciale som Bygningskonstruktør Side 8

10 6. OPLÆGNING AF TAGPAP 4 Tagdækning med tagpap bliver i dag udført enten af et firma, som har specialiseret sig i tagpapdækning, eller af tagpapfabrikkernes egne uddannede folk. Udviklingen af tagpapmaterialerne har haft stor indflydelse på udviklingen af dækningsmetoderne. Der findes i hovedtræk 3 metoder at oplægge tagpappen på, også kaldet inddækning af paptage. De tre metoder er: glatdækning, listedækning og fuldklæbning. 6.1 GLATDÆKNING Glatdækning er den metode der har været anvendt i flest år. Den stammer tilbage til da man brugte papark. Paparkene eller tavlerne blev sømmet med smedede søm på alle fire kanter. Herefter blev hele taget overstrøget med tjære. Glatdækning kan udføres med et eller flere lag pap. På simple bygninger såsom udhuse, carporte og lignende er der enkeltdækning. Glatdækningen udføres i dag med pap i banevare, også kaldet rullepap. Den første papbane oplægges, begyndende ved og parallelt med tagfoden. Ved udhænget bukkes 6-8 cm ned som drypkant. Papbanen sømmes med blanke tagpapsøm i bagkanten med en sømafstand på ca. 4 cm. De blanke søm vil anløbe en smule i bræddeunderlaget og bide sig bedre fast. Ved tagfoden sømmes det nedbukkede pap ind i kanten af brædderne, her med varmgalvaniserede tagpapsøm. Næste og følgende papbaner oplægges med 8-10 cm overlæg, som enten kan koldklæbes eller klæbes med flydende, opvarmet asfalt. Det er tilrådeligt at begynde sømningen på banekantens midte og sømme udefter i begge retninger. Herved undgår man buler i papbanen. Ved dobbeltdækning med en underpap og en overpap sømmes underpappen, medens overpappen fuldklæbes med varm asfalt. 6.2 LISTEDÆKNING Da rullepappen blev opfundet, blev der også udviklet nye metoder til inddækningen. Ved at bruge listedækning kunne man hæve sømrækkerne op over selve tagfladen, og samtidig har sømmene ikke direkte kontakt med bræddeunderlaget. Når tagpapbanens sider kun sømmes på listerne, kan bræddeunderlaget svinde, uden at sømmene skader pappet. Til listedækning bruges 2 trekantlister. En ca. 30 cm bred tagpapbane fæstnes parallelt med tagfoden. Kanten ved tagfoden bukkes ned som drypkant. Taget inddeles lodret i hele rullebredder (ofte 60 cm ruller) fra en trekantliste, som er sømmet på midten af taget. Trekantlisterne bør være trykimprægnerede, og de påsømmes med varmgalvaniserede søm. Afstanden mellem listerne skal passe med, at papbanens kanter når fra top til top af trekantlisterne minus 5 cm. Hvis papbanerne er 60 cm brede, skal afstanden fra midte til midte af trekantlisterne altså være 55 cm. Listernes nederste ender afskæres i smig (skråt) 8-10 cm nede over fodbanen, og trekantlisterne dækkes med en kappestrimmel, som koldklæbes og sømmes fast på listerne. Kappestrimlen bør være så bred, at den flader 2-3 cm ud på begge sider af den enkelte trekantliste. Rygning kan udføres ved at lade trekantlisterne støde sammen ved tagryggen, eller de kan afskæres i smig ca. 25 cm fra tagryggen. Denne løsning er den oftest forekommende. 4 Bilag 1: Kulturstyrelsen Information om bygningsbevaring - Tagpap Dennis Juel Mosbæk 7. semester speciale som Bygningskonstruktør Side 9

11 6.3 FULDKLÆBNING I mellemkrigsårenes betonbyggeri blev fuldklæbning af paptaget meget anvendt. Fuldklæbning består af en glatdækning med en sømmet eller punktklæbet underpap, og en påklæbet overpap. Ved denne opbygning er der ingen synlige søm. Overpappen kan være fuldklæbet med påstrøget varm asfalt eller udført med svejsepap. 6.4 UNDERLAGET Der findes flere forskellige tagkonstruktioner, hvor man inddækker med tagpap. Her kan underlaget være af ru brædder, krydsfiner, trædefast mineraluld eller polystyren. Den største fysiske belastning en tagpapdækning udsættes for, er vindens sugekraft. Derfor er det vigtigt, at underlaget er korrekt befæstet. Samtidig er det, især ved flade tagkonstruktioner, vigtigt at sikre sig, at underlaget er jævnt og at der ikke er lunker, hvor der kan stå vand. Dette vil medføre en reduceret levetid for taget. Det er vigtigt, at underlaget beskyttes mod fugt indtil første lag tagpap er udlagt og tæt. 6.5 REPARATION Det er vigtigt at paptage efterses i løbet af foråret, da vinteren kan være hård ved taget. I selv de mindste revner kan der trænge vand ind, der i frostvejr vil fryse til is og udvide sig. Det gør revnerne større, så der næste gang kan trænge endnu mere vand ind. Med meget nedbør, og de mange skift mellem frost og tø, er en dansk vinter ekstra hård ved et paptag. Revner og lækager i tagpap kan repareres med selvklæbende reparationsstrimler af gummibitumen. Disse er ofte belagt med aluminiumfolie i enten blank eller blygrå overflade, så en overstrygning med flydende tagasfalt - eventuelt en fiberasfalt, som indeholder armering i sig selv - er nødvendig for ensartethedens skyld. Et stærkt skadet paptag må lægges om med nyt bræddeunderlag. Hvis brædderne stort set er sunde og kun har partielle skader, kan man efter nedtagning af den gamle tagpapinddækning stryge tagbrædderne med et imprægneringsmiddel. Ved reparation af tagpaptage er det vigtigt at være omhyggelig. Generelt gælder det, at enhver gennembrydning af tagfladen giver risiko for lækager. Derfor skal man være særlig påpasselig ved inddækninger af f.eks. skorstene, ovenlysvinduer og skotrender. Hvis de oprindelige løsninger ikke er tilfredsstillende, kan man overveje at udføre supplerende inddækninger med zink eller lignende. 6.6 VEDLIGEHOLDELSE For at opnå en lang levetid på sit tagpaptag er det nødvendigt at udføre vedligeholdelse. Det mest optimale er at man 1-2 gange om året går op pa taget for at besigtige tagfladen og renser tagnedløb, tagrender og skotrender. Fjerner fremmedlegemer og om nødvendigt fejer tagfladen, samt kigger taget igennem efter kritiske forhold. Hvis der er store træer lige op ad huset, kan det være nødvendigt at rense taget oftere. I de inddækninger hvor der er anvendt fugemasse, skal man være opmærksom på levetiden for fugemasse normalt er højst 5 år og derfor skal skiftes hver 5 år. Vedligeholdelsesniveauet skal opfylde de krav, som den pågældende taggaranti og produktgaranti foreskriver og skal overfor garantiselskabet og materialeleverandøren kunne dokumenteres at være foretaget. Dette kan enten Dennis Juel Mosbæk 7. semester speciale som Bygningskonstruktør Side 10

12 ske ved at tegne en drift- og vedligeholdelsesaftale med den udførende tagentreprenør eller gennem egen dokumentation af det udførte drift- og vedligeholdelsesarbejde. Hvis taget er i rimelig stand, kan eventuelle problemer klares med forebyggende vedligehold eller reparationer. Ved ældre paptage, hvor de flygtige stoffer i tjæren er afdampet, må der efter en år som regel overstryges med asfalt. Dette er bedst at udføre på en varm solrig dag, så overstrygningsmidlet bliver tyndtflydende og kan trænge ned i de mindste revner. Overstrygningsmidlet bør altid være et asfaltbitumenmateriale som påføres i to lag med kost eller spartel. Imellem de to lag ilægges et forstærkningslag i form af et stykke armeringsvæv. Et gammelt og nedslidt tagpaptag kan inddækkes med et nyt, påklæbet paptag. Det gamle paplag renses og eftergåes for skader. Skaderne udbedres med et plastisk asfaltprodukt og løse kanter sømmes. Dampbuler snittes op og lukkes igen både med asfalt og med søm. Det nye paplag kan være af en relativ let kvalitet, som fuldklæbes med varm asfalt eller svejses på. Dennis Juel Mosbæk 7. semester speciale som Bygningskonstruktør Side 11

13 7. LOVGIVNING 5 6 I dette afsnit opstilles de krav, der er i bygningsreglementet som har relevans for tagdækning med tagpap. Overskriften henviser til det kapitel i bygningsreglementet(br10), hvor bestemmelsen kan findes. Derefter har jeg skrevet min fortolkning af bestemmelsen. 4. KONSTRUKTIONER > 4.1 GENERELT STK. 1 Bestemmelse Bygninger skal opføres, så der opnås tilfredsstillende forhold i funktions-, sikkerheds-, holdbarheds- og sundhedsmæssig henseende. Udførelsen skal være i overensstemmelse med god praksis, og der skal anvendes materialer, som er egnede til det aktuelle formål. Det skal forstås således: - at bygninger og konstruktioner skal bibeholde deres funktion i hele deres levetid, som kan anses for normal for bygningstypen i forhold til den påtænkte anvendelse. Samtidig bør bygningsdele og materialer have overskud til at modstå mindre svigt, og ikke kun lige leve op til normale forhold. Under udførelsen skal der tages hensyn til såvel sikkerheden i bygningen som sikkerheden af midlertidige konstruktioner, fx til understøtning, afstivning eller støbning. 4. KONSTRUKTIONER > 4.1 GENERELT STK. 4 Bestemmelse Tage og ovenlys i tage skal udføres, så der opnås tilfredsstillende sikkerhed mod gennemtrædning. Det skal forstås således: - at periodevis last fra personer på tage kan give betydeligt større påvirkninger end vind og sne. For at forhindre personskade ved arbejde på taget, bør taget være trædesikkert. Det kan opnås ved, at tagdækning og tagunderlag i sig selv er tilstrækkeligt stærkt. 4. KONSTRUKTIONER > 4.1 GENERELT STK. 5 Bestemmelse Ved planlægning, projektering, udbud og udførelse af bygningskonstruktioner skal der træffes de foranstaltninger, som af hensyn til klimatiske forhold er nødvendige for en forsvarlig udførelse. Det skal forstås således: - at under byggeprocessen kan klimapåvirkninger forårsage utilsigtet nedbrydning af byggematerialer eller konstruktioner, hvilket kan medføre forkortet levetid og forringet eller helt manglende funktionsevne. Ved byggeprocessen forstås i denne forbindelse transport til byggepladsen, oplagring på byggepladsen, selve indbygningen samt endelig perioden frem til byggeriet tages i brug. 5 BR10 Bygningsreglementet 6 SBI Anvisning 230 Dennis Juel Mosbæk 7. semester speciale som Bygningskonstruktør Side 12

14 - at der i princippet kan gro skimmelsvampe på alle byggematerialer, men at materialer som gipskartonplader og træbaserede bygningsdele er særligt følsomme over for vækst af skimmelsvampe, der kan forårsage indeklimaproblemer. Byggematerialer skal håndteres, så skimmelsvampevækst ikke opstår under byggeprocessen. Skimmelsvampe kan undgås, hvis fugtpåvirkningerne holdes nede, fx gennem passende afskærmning mod nedbør og udtørring af byggefugt. Risikoen for skimmelsvampevækst er størst på organiske materialer, men der vil også kunne vokse skimmelsvamp på støv på uorganiske materialer. - at der ved projektering af konstruktioner og bygningsdele samt under planlægning af udførelsen bør tages hensyn til risiko for skimmelsvampevækst, så der ikke indbygges fugt, som kun vanskeligt kan udtørre før byggeriet fortsættes eller afsluttes. Det kan sikres ved så vidt muligt at anvende tørre byggematerialer og sikre hurtig udtørring efter nødvendige, våde byggeprocesser, så betingelser for skimmelsvampevækst ikke opstår. - at sikre, at der ikke indbygges materialer eller bygningsdele, som er opfugtede eller har skimmelsvampevækst, bør producenter og udførende følge forskrifter for kvalitetsstyring, som tager sigte på at undgå fugttekniske problemer. Det er særligt aktuelt ved vinterbyggeri og byggeri i våde perioder. - at kvalitetssikringen bl.a. bør indeholde fugtmålinger og visuel inspektion for skimmelsvampe. Men også en kvalitetssikring af materialerne helt tilbage fra at de kommer ind på fabrikken til de monteres på byggepladsen. Dette forløb skal dokumenteres. 4. KONSTRUKTIONER > 4.1 GENERELT STK. 6 Bestemmelse Bygningskonstruktioner og materialer må ikke have et fugtindhold, der ved indflytning medfører risiko for vækst af skimmelsvamp. Det skal forstås således: - at det ved fugtmåling skal eftervises, at fugtindholdet i et materiale ikke overstiger materialets kritiske fugtindhold. Med hensyn til risikoen for skimmelsvampevækst skal vurderingen af, om fugtindholdet er kritisk, blandt andet ses i sammenhæng med temperaturen, overfladens beskaffenhed og fugtbelastningens varighed. - at et materiale hvis kritiske fugtindhold med hensyn til skimmelvækst ikke er kendt og dokumenteret, max kan have et fugtindhold på relativ luftfugtighed (RF) på 75 % på materialets overflade, hvilket normalt anvendes som grænse for kritisk fugtindhold uanset overfladebeskaffenhed, temperatur og varighed af fugtbelastningen. - at der før ibrugtagning af byggeriet udarbejdes en fugtteknisk dokumentation. - at der som supplement til den fugttekniske dokumentation kan gennemføres en systematisk visuel kontrol for skimmelvækst. Dennis Juel Mosbæk 7. semester speciale som Bygningskonstruktør Side 13

15 4. KONSTRUKTIONER > 4.6 FUGT OG HOLDBARHED STK. 1 Bestemmelse Bygninger skal udføres så vand og fugt ikke medfører skader eller brugsmæssige gener, herunder forringet holdbarhed og utilfredsstillende sundhedsmæssige forhold. Det skal forstås således: - at bygninger skal udformes således, at vandbelastning fra omgivelserne minimeres. Vand og fugt afledes fra bygningen. Konstruktionerne yder beskyttelse mod indtrængning af vand. Konstruktionerne kan modstå normale vand- og fugtpåvirkninger, samt at dannelse af skadelig kondens på og i konstruktioner, herunder på overflader, undgås. - at konstruktioner bør udformes, så nedbør bortledes direkte, hurtigt og synligt. Eksempelvis kan langsom bortledning af regnvand fra tage eller nedløbsrør indbygget i konstruktioner erfaringsmæssigt give vanskeligheder. 4. KONSTRUKTIONER > 4.6 FUGT OG HOLDBARHED STK. 2 Bestemmelse Bygninger skal sikres mod skadelig akkumulering af kondensfugt som følge af fugttransport fra indeluften. Bygninger skal desuden sikres mod opsugning af fugt fra undergrunden Det skal forstås således: - at fugt fra indeluften trænger ud i konstruktionerne, hvor den kan kondensere på kolde overflader eller i kolde materialer. For at hindre fugtstrømning skal varmeisolerende bygningsdele være luft- og diffusionstætte på den varme side af isoleringen med en tæt dampspærre. - at den fugt som uundgåeligt vil trænge ud, kan fjernes ved ventilation bag udvendige beklædninger eller ved brug af diffusionsåbne materialer, som tillader, at fugten kan forsvinde. - at når der om sommeren kan opstå høje udvendige overfladetemperaturer ved direkte solstråling på taget, bør konstruktionen udformes, så der sikres mod sommerkondens Dvs. kondens, der optræder, når fugt trænger ind gennem konstruktionen udefra og kondenserer på koldere materialer inde i konstruktionen. 4. KONSTRUKTIONER > 4.6 FUGT OG HOLDBARHED STK. 4 Bestemmelse Klimaskærmen skal være udført, så der opnås tæthed mod indtrængen af regn og smeltevand fra sne. Tage skal udføres, så regn og smeltevand fra sne på forsvarlig måde kan løbe af. Tagvand skal via tagrender og/eller tagnedløb afledes til afløb. Medmindre kommunalbestyrelsen i det enkelte tilfælde forlanger andet, kan tagrender udelades ved bygninger med særlig fri beliggenhed, herunder sommerhuse samt ved garager, udhuse og lignende mindre bygninger, forudsat at tagvandet ikke afledes til gene for vejareal eller nabogrund. Dennis Juel Mosbæk 7. semester speciale som Bygningskonstruktør Side 14

16 Det skal forstås således: - at klimaskærmen i sin helhed skal være udført, så der opnås tæthed mod indtrængen af regn og smeltevand fra sne. Til klimaskærmen medregnes her også tagudhæng og lignende bygningsdele. Klimaskærmen bør desuden være tæt mod fygesne. 7. ENERGIFORBUG > 7.1 GENERELT STK. 3 Bestemmelse Bygninger og bygningsdele, herunder vinduer og døre, skal udføres, så varmetabet ikke forøges væsentligt som følge af fugt, blæst eller utilsigtet luftgennemgang. Det skal forstås således: - at man skal tilstræbe, at der ikke kommer fugt eller gennemgang af kold udeluft i isoleringsmaterialerne, da isoleringsevnen derved forringes. - at utilsigtet luftgennemgang, dvs. ventilation gennem konstruktionen, der ikke kan kontrolleres eller styres, bør undgås. For meget ventilation af en konstruktion kan også være skadeligt for konstruktionen. Dennis Juel Mosbæk 7. semester speciale som Bygningskonstruktør Side 15

17 8. BYG-ERFA I BYG-ERFA s erfaringsblade kan der findes mulige årsager til svigt i tagpaptage. Her er beskrevet hvilke svigt, der kan opstå ved forskellige problemstillinger og konstruktionsløsninger. BYG-ERFA er en selvstændig og uafhængig organisation, der siden 1977 har indsamlet og bearbejdet byggetekniske erfaringer fra byggeriets praksis, for at opnå en øget teknisk kvalitet i byggeriet. De redegør for afhjælpning af konstaterede problemer og henviser til erfaringsmæssigt gode og enkle byggetekniske løsninger. Erfaringerne formidles i kortfattede erfaringsblade med bygbare løsninger til nybyggeri og bygningsfornyelse, så svigt og skader forebygges eller udbedres mest hensigtsmæssigt. 7 Alle de byggetekniske erfaringsblade udarbejdes af fagfolk og specialister fra byggebranchen, hvorefter de kvalitetssikres af BYG-ERFA s teknikergruppe. BYG-ERFA virker efter retningslinjer, der er udstukket af: Byggecentrum Byggeskadefonden Byggeskadefonden vedr. bygningsfornyelse Erhvervs- og Byggestyrelsen Forsikring og pension Statens Byggeforskningsinstitut.(SBI) Teknologisk Institut Erfaringsformidlingen er især rettet til: projekterende, rådgivende og tilsynsførende arkitekter, ingeniører og bygningskonstruktører udførende håndværkere og entreprenører bygningsansvarlige, vedligeholdelses- og driftspersonale boligorganisationer og byfornyelsesselskaber byggevareproducenter og -leverandører administratorer, ejendomsmæglere og forsikringsselskaber offentlige forvaltninger og bygningsmyndigheder boligejere. 8 I de følgende afsnit bliver der beskrevet de forhold, man skal tage hensyn til, hvis fejl og svigt skal undgås. 8.1 HYGRODIODE 9 En Hygrodiode er en dampspærre, som foruden en dræneffekt også har den evne, at den kan afgive fugt, både op igennem tagkonstruktionen om vinteren, men også ud gennem loftfladen om sommeren. Dette gør den velegnet som dampspærre i store uventilerede paralleltagkonstruktioner af træ med lav hældning. Disse tage er ofte med tagpapdækning. Men der er en række forudsætninger, som skal overholdes for, at Hygrodioden virker efter hensigten. Inden den projekterende bruger en Hygrodiode som dampspærre, er det vigtigt, at han sætter sig ind i husets placering og omgivelserne. For at dampspærren fungerer optimalt, må tagfladen ikke ligge i permanent skygge eller have en hældning over 30 0 mod nordlige retninger. De underliggende rum skal have en velfungerende ventilation, og fugtniveauet må ikke overskride rumklimaklasse 2. Samtidig må 7 https://byg-erfa.dk/bygerfa-formaal 8 https://byg-erfa.dk/bygerfa-formaal 9 BYG-ERFA Erfaringsblad Nr. (27) Dennis Juel Mosbæk 7. semester speciale som Bygningskonstruktør Side 16

18 de underliggende rum ikke have fugt og temperaturforhold, som medfører et konstant udadgående vanddamptryk. Der findes også en række byggetekniske forudsætninger for, at en Hygrodiode fungerer. Tagkonstruktionen skal være helt udfyldt med isoleringsmateriale, hvilket skal være mineraluld. Konstruktionen skal endvidere være med lufttætte samlinger. For at dampspærren kan afgive fugten om sommeren, også kaldet sommerkondens, er det vigtigt, at den indvendige loftbeklædning og loftsbehandling er diffusionsåben. Byggefugt er også en vigtig parameter, når man snakker om svigt i byggeriet. Tagkonstruktionen skal beskyttes under byggeprocessen mod opfugtning fra nedbør. Hvis man følger disse og producentens monteringsanvisninger, er Hygrodioden et sikkert valg som dampspærre i tagkonstruktion med paptag. 8.2 FUGT I TAGKONSTRUKTIONEN. I forbindelse med nybyggeri eller ved en tagrenovering er der risiko for, at der er fugt i tagkonstruktionen. Et for højt fugtindhold i tagisoleringsmaterialerne reducerer varmeisoleringsevnen i varme tage, mens det i kolde tage kan nedbryde træmaterialer og skabe vækst for skimmelsvamp. Hvis underlaget for tagpappen er opfugtet, kan det have konsekvenser for tagpappens vedhæftning. 10 Ved nybyggeri skal isoleringsmaterialerne beskyttes mod fugtophobning fra nedbør under udførslen. Inden isoleringsmaterialerne lukkes inde skal det kontrolleres, at fugtniveauet er under det anbefalede. Fugtindholdet i konstruktionen kan kontrolleres med stikbensmålere, som er beregnet til måling i træmaterialer eller med en håndholdt kapacitetsmåler, som let kan måle på udvalgte steder. 10 Ved efterisolering af en eksisterende tagpapdækning, hvor det eksisterende papdækning bibeholdes og lukkes inde i konstruktionen, er det straks mere vanskeligt at måle fugtindholdet i konstruktionen. Det er vigtigt, at få et korrekt billede over hvor meget fugt der er ophobet i konstruktionen, så man kan det udbedret, inden man lukker den inde. Der er flere metoder til at gøre dette. Det kan f.eks. være ved at skanne taget med en Troxler. 7 (man kan læse mere om målemetoder i byg-erfa nr. (27) ) Det er også vigtigt at kontrollere at beslagene til at fastgøre efterisoleringen er af den rigtige korrosionsbeskyttelses klasse. Beslagene skal være af klasse KLA, og skal fastgøres til den bærende konstruktion gennem den gamle tagdækning, der fungere som dampspærre for den nye isolering. Igen skal lunker udjævnes for at de undgås i den nye tagpap. 10 Fugtindhold i varme tage Selv om det generelt skal tilstræbes, at isoleringen er så tør som muligt, kan der accepteres et fugtindhold på cirka 0,5 volumenprocent (svarer til 1 kg vand i 200 mm isolering). Dette gælder også isoleringsmateriale i et varmt tag, der skal efterisoleres over tagmembranen. 11 Fugtforhold i kolde tage Fugtforholdene i et koldt tags trædele varierer betydeligt i løbet af året fugtindholdet er størst om vinteren. De store fugtvariationer gælder især træbaserede materialer, der er underlag for tagdækning (figur 8.1). Fugtindholdet i et træbaseret underlag skal være under 20 vægt- % bortset fra nogle få uger om vinteren men temperaturen må af hensyn til skimmelvækst ikke samtidig overskride 5 C. 11 Figur 8.1 Forventeligt fugtindhold i en kold tagkonstruktions trædele gennem året 10 BYG-ERFA Erfaringsblad Nr. (27) BYG-ERFA Erfaringsblad Nr. (27) Dennis Juel Mosbæk 7. semester speciale som Bygningskonstruktør Side 17

19 8.3 SOMMERKONDENS 12 Der kan forekomme sommerkondens i alle typer tage, men generne er mest udtalt ved paralleltage med hældning, hvilket også gælder for tage med tagpapdækning, idet vandet her kan løbe på dampspærrens overside, indtil det finder vej gennem sømhuller eller andre små utætheder i dampspærren. Fugten kan være indbygget i tagkonstruktionens materialer såsom beton, træ og isolering eller være tilført senere gennem en utæt dampspærre eller gennem en utæt tagdækning. Hvis mængden af kondensvand er tilstrækkelig, og der er huller i dampspærre, dæk eller loft, fremkommer der dryp. l værste tilfælde kan der opstå skimmelsvampeangreb i isoleringen og på konstruktionsoverflader og svampeangreb i træbaserede konstruktionsdele, idet f.eks. undersiden af ribber i tagelementer af træ opfugtes og forbliver fugtige gennem hele sommeren. Da temperaturen på dette sted i konstruktionen konstant ligger på C, er vækstbetingelserne for skimmelsvampe og svampe som Korkhat samt Hvid eller Gul Tømmersvamp ideelle. For at undgå sommerkondens på uventilerede tage med papdækning, kan der med fordel bruges en Hygrodiode som dampspærre, hvis de tidligere beskrevne forudsætninger, er til dette. Ved ventilerede tage skal der sørges for nok ventilation iht. Tor30 1udgave, tillæg af august Ventilationen skal kunne passere uhindret, og der må ikke være uventilerede områder af taget. 8.4 DAMPBULER PÅ TAGPAPTAGE 13 Under tagdækningsarbejdet skal man være opmærksom på, at der ikke bliver lukket fugt inde imellem to lag tagpap. Hvis det sker, kan der udvikle sig en dampbule. Bulen opstår, når der f.eks. i en luftlomme er lidt fugt, som bliver opvarmet af solen. På grund af det tryk der er i luftlommen, vil den ved opvarmning udvide sig. Når det bliver nedkølet igen, vil pappen stivne i sin nye form. Der vil i løbet af natten blive dannet et undertryk i dampbulen, og derved siver der luft med vanddamp ind igennem de uundgåelige fine utætheder. Næste morgen er situationen som før. Fugtmængden er bare en smule større og dampbulen vokser igen. Dampbuler kan undertiden vokse til størrelse på 1 meter i diameter. Dampbuler kan repereres ved såvel nybyggeri som ved renovering af tagdækningen med en ny overpap. Ved nybyggeri hvor tagdækningen udføres ved fuldsvejsning eller klæbning af overpap, skal underlaget være helt tørt, og der skal sikres vedhæftning på hele arealet. I perioder med regnvejr og ved temperaturer under 5 C, skal der træffes særlige vejrligsforanstaltninger, fx overdækning af arbejdsområdet eller udtørring af underlaget. Hvis der anvendes SBS-tagpap, kan der dog svejses ved temperaturer under 5 C. Ved renovering af gamle tagpaptage med et nyt lag overpap, kan det ikke sikres, at tagfladen er helt tør. Der kan fx være trængt fugt ind i luftlommer i den gamle tagpaps armering. Denne fugt kan ikke umiddelbart fjernes, og derfor skal der anvendes mekanisk fastgørelse, punktsvejsning/klæbning eller specielle trykudligningspapper, som forhindrer, at der opstår dampbuler. Dampbuler skal udbedres, da de kan ødelægge tagpapdækningen. Uanset om de opstår midt på tagpapbanen eller i baneoverlæg. Den nye overpap skal have mindst 100 mm overlæg uden for dampbulen. 12 BYG-ERFA Erfaringsblad Nr. (27) BYG-ERFA Erfaringsblad Nr. (47) Dennis Juel Mosbæk 7. semester speciale som Bygningskonstruktør Side 18

20 8.5 AFVANDINGSFORHOLD PÅ FLADE TAGE 14 På et tag med lav hældning, hvor der er tagpapdækning, kan det medføre, at der samler sig vand på taget, hvis der er utilstrækkelig fald. Problemet med utilstrækkelig fald kan opstå ved flere ting. Enten ved forkert projektering eller ved mangelfuld udførsel af det flade tag og efterfølgende sætninger i tagkonstruktionen. Dette medfører ofte, at der opstår lunker eller direkte bagfald, så nedbør ikke løber til afløbet. De følgeskader der opstår ved utilstrækkeligt fald er mosvækst og ansamlinger af organisk materiale på tagfladen. Om vinteren er der risiko for, at de øverste tagpapbaner løsnes, fordi der dannes is inde i overlæggene. Endvidere bliver tagdækningen nedbrudt, når der skiftevis er frost og tø på tagpappen, og efterfølgende kommer sol på. På den måde bliver tagpapbestrøningen revet af. Når tagdækningen så er utæt, medfører det vandskader på de underliggende bygningsdele. Ved længerevarende vandansamlinger på en tagflade eller i skot- og kasserender indebærer det en risiko for, at der siver vand ind gennem tagbelægningen, eller at der kommer isdannelser i lunker, som kan åbne samlinger mellem baner af tagpap og f.eks. forskubbe ventilationshætter eller lignende. 8.6 GENNEMFØRING I OG MONTERING PÅ TAGFLADEN 15 I forbindelse med flade tage med tagpapdækning er det vigtigt, at der allerede i projekteringsfasen indarbejdes en plan for de tekniske anlægs placeringer, samt gennemføringer i tagfladen af ventilationskanaler, rørledninger og kabler. Dette skal sikre tagets tæthed. Uhensigtsmæssig placering af ventilations- og køleanlæg på flade tage er ofte årsag til indtrængende vand i tag og underliggende rum. Risikoen for vandgennemtrængning øges ved placering af gennemføringer i tagfladens stærkt vandbelastede områder, anvendelse af for lave inddækningshøjder og uhensigtsmæssigt udformede ben for installationerne. For at tagdækningsarbejdet kan udføres korrekt må gennemføringer ikke placeres tættere end 0,5 meter fra tagnedløb, skotrender, kasserender og sammenskæringer. Alle gennembrydninger frarådes i skot- kasserender, men hvis det ikke kan undgås, skal samling af tagdækning omkring gennembrydningen løftes op på en ca. 50 mm banket. For at undgå blokering af vandafledning ved større gennemføringer, kan der ilægges kiler, som leder tagvandet udenom. For at undgå at der trænger vand ind ved ophobning af vand eller sne på taget, skal karme og opbygninger have mindst 150 mm inddækningshøjde. Til bæring af aggregater og kanaler skal anvendes cirkulære eller rektangulære ben, som føres gennem tagfladen til dækket. For at der kan udføres fagligt korrekt inddækningsarbejde, må der ikke anvendes ben udført af I-, L-, T- eller U formede profiler, da disse er svære at gøre tagdækningen tætte omkring. 14 BYG-ERFA Erfaringsblad Nr. (47) BYG-ERFA Erfaringsblad Nr. (37) Dennis Juel Mosbæk 7. semester speciale som Bygningskonstruktør Side 19

21 8.7 MEKANISK OVERLAST VED ARBEJDE PÅ TAGET 16 En årsag til svigt på paptage, kan også komme efter at tagdækningen er udført. Da tagpapdækningen let kan ødelægges, er det vigtigt at beskytte den mod så store påvirkninger, at den gennembrydes, hvorved vand vil trænge ned i konstruktionen. Dette gør sig gældende både under byggeperioden, men også senere under driftsperioden. Ved varme tage er der ikke, som i kolde tage, underlag for tagpappen. Her er det isoleringsmaterialet, der udgør underlaget for pappen. Det betyder, at man skal tage sine forbehold, når man arbejder på taget. Et varmt tag er ikke egnet til færdsel eller ophold. Arbejde på taget skal derfor planlægges på en sådan måde, at tagdækning og isoleringsmaterialet belastes mindst muligt. Under og efter arbejdet skal det sikres, at taget er ryddeligt. Især må skarpe dele fra metalbearbejdning, søm, skruer etc. fjernes, så de ikke trædes ned i tagdækningen og gennembryder denne. Hvis der er områder på taget, hvor der forventes trafik i bygge- eller driftsperioden, kan der udlægges et ekstra lag pap, for at beskytte taget, og evt. betonfliser. Det ekstra lag pap kunne være af en anden farve, for at tydeliggøre at det er et gangareal. Der findes også specielle tagfliser til gangarealer. De specielle tagfliser er ofte udført som bitumenbaserede plader med bestrøning og med klæbebagside, så de kan klæbes til tagdækningen, hvorved det hindres, at de blæser af. Ved at tage højde for disse forhold, kan man i projekteringen sikre tagpappen mod overlast, men det kan også være de håndværkere der arbejder på taget, der er skyld i svigt. Der skal udlægges midlertidige plader for at beskytte tagpappen i de områder, hvor der er opstillet arbejdsstation. < På billedet ses to bukke - anvendt som skærebænk - opstillet på en tagpapdækning udlagt på trædefast mineraluld. Der er stor risiko for at benene gennembryder tagpappen, idet de er placeret uden for de udlagte gangplader. De afskårne kabelbakker falder ned på tagpappen i stedet for på et robust underlag med risiko for at tagpappen gennembrydes. 12 Billede DELKONKLUSION Ved at de udførende og projekterende sætter sig grundigt ind i Byg-Erfa s erfaringsblade, kan store dele at de fejl og svigt, der i dag bliver lavet, kunne undgås. Erfaringsbladene fortæller klart, hvor der er risiko for, at der kan opstå svigt, hvilket kan medføre store konsekvenser for bygningen eller bygningsdelens levetid. Byg-Erfa er styret af brugerbetaling, men et abonnement er ikke dyrere end, at hvis bare en lille skade undgås, så er det tjent ind. Dette burde i hvert fald ikke afholde nogen fra at abonnerer på siden, og holde sig opdateret med de nyeste erfaringer. 16 BYG-ERFA Erfaringsblad Nr. (47) Dennis Juel Mosbæk 7. semester speciale som Bygningskonstruktør Side 20

22 9. CASE BØRNEHAVEN VALHALLA I forbindelse med mit praktikophold i 6. semester på bygningskonstruktøruddannelsen var jeg i praktik i Vesthimmerlands kommune. Som en del af min praktikperiode sad jeg i Ejendomscenteret, hvor jeg arbejde sammen med Henrik Lomholt(herefter benævnt som HLO), som er tilsynsførende med kommunens ejendomme. Her var jeg med ude til flere inspektioner af tage med papdækning, sammen med kommunens konsulent angående tagpap, Gerth Barfoed Larsen(herefter benævnt som GBL) fra firmaet Tæt tag tagdækning i Ranum. Var der et problem med et af kommunens paptage, mødtes HLO og GBL på adressen for at inspicere taget. Det kunne både dreje sig om en visuel inspektion, men også en dybere inspektion, hvor taget blev åbnet i op til flere felter. Ved denne metode kunne problemerne i taget afdækkes, og der kunne tages en beslutning om det videre forløb. Efterfølgende lukkede GBL hullerne i tagdækningen og tætnede taget. GBL bliver udelukkende brugt som uvildig konsulent og giver ikke selv tilbud på de reparationsforslag han forslår. En af de sager jeg arbejdede meget med, og som endte med en udskiftning af hele tagdækningen, var børnehaven Valhalla beliggende i Farsø. I det følgende vil jeg gennemgå husets historie mht. tagpapdækningen og synliggøre de svigt og mangler, der har været i dette. OM BØRNEHAVEN Børnehaven Valhalla er bygget i Børnehaven ligger i udkanten af Farsø og er en naturbørnehave med mange forskellige dyr tilknyttet. I forbindelse med selve børnehaven, er der derfor også opført en staldbygning. Casen omhandler kun hovedbygningen og ikke stalden. Børnehaven er tegnet af Ejvind Thomasen Arkitektfirma A/S for daværende Farsø kommune. BYGNINGENS UDFORMNING. Bygningen er et længehus på 21x9,5 meter. På midten af huset er der på forsiden en stor kvist på taget, samt et stort vinduesparti på bagsiden, der går helt op i taget. Der er 11 stk. Velux ovenlysvinduer i tagfladen. Udluftninger fra baderum er ført igennem taget, ligesom luftindtag og udblæsning til ventilationsanlægget. Der er ca. 300 m 2 tagpapdækning. Billede 9.1 Ventilationsgennemføringer i tag Billede 9.2 Vinduesparti i tagkonstruktionen Figur 9.1 Facadetegning af børnehaven Valhalla Billede 9.3 Ovenlysvinduer Dennis Juel Mosbæk 7. semester speciale som Bygningskonstruktør Side 21

23 TAGKONSTRUKTIONEN. Ifølge snittegningen skulle tagkonstruktionen have været opbygget som følgende, men efter at taget blev åbnet, var der flere småændringer, i forhold til det projekterede. Taghældning 45 2-lags listedækning Icopal specifikation nr. 9,4-15K på 19 mm vandfast krydsfinerplade. 25x100 mm forskalling pr. ca. 81 cm. Præfab. hanebåndsspær pr. ma 100 cm. 50x100 mm rem fastgjort til C-profiler med 2 stk. 6 mm selvskærende skruer. Spær fastgøres til rem BMF-Spæranker 48x170 mm og kamsøm. Underbeklædning og sternbeklædning af 6 mm Eternit facadeplade på 25 mm høvlet forskalling og vindpap. Tagrender og nedløb af zink. Ved gavle afsluttes med Icopal-vindskedeprofil. Ved underbeklædning udføres min 10 mm ventilationsåbning ved væggene. For udhængsspær monteres 3 stk. udhængsholdere pr. tagflade. 200 mm isolering type A39 på skråvægge. 250 mm isolering type A39 på loft. Icopal Hygrodiode dampspærre. 25x100 mm høvlet forskalling. 13 mm gipsplader til malerbehandling på skrå- og skunkvægge. 25 mm Troldtekt træbetonplader i lys uld monteret på 25 mm høvlet forskalling på lofter. 2 stk. 15x15 ventilationsriste type Vink pr. gavl. Ændringer iht. tegningsmaterialet. Da taget blev åbnet fandt vi ud af at den vandfaste krydsfinerplade, der skulle være underlag for tagpappen, var blevet erstattet med en OSB-plade. Ventilationsristene i gavlene var blevet udskiftet med 3 stk. ovale ø150 mm pr. gavl. Ved underbeklædning var der mindre end 10 mm ventilationsåbninger ved væggene. DE FØRSTE SVIGT Kort tid efter at bygningen stod færdig, begyndte de første svigt at vise sig i taget. Sternen var lavet af lyse eternitplader, og de begyndte at blive sorte under ovenlysvinduerne. Efter en undersøgelse af taget viste det sig at inddækningen omkring ovenlysvinduerne ikke var udført korrekt i forhold til anvisningerne der var fra producenten af ovenlysvinduerne. Tagpappen var ikke ført op over karmen på ovenlysvinduerne. Dette medførte, at de var utætte og derfor kunne vand trænge ind langs kanten af vinduerne og ned langs spærene. Resultatet var store fugtophobninger i taget, hvilket medførte sorte aflejringer på sternen. Reparationen For at udbedre skaderne omkring ovenlysvinduerne blev tagpappen her fjernet. Dette samme gjaldt for den opfugtede OSB-plade. På bagsiden af OSB-pladen var der begyndt at vokse skimmelsvamp. Et nyt underlag for tagpappen blev monteret, og der blev brændt nyt tagpap på. Det blev pointeret at inddækningen omkring ovenlysvinduet blev korrekt udført i henhold til anvisningen fra producenten. Dennis Juel Mosbæk 7. semester speciale som Bygningskonstruktør Side 22

24 EFTERFØLGENDE SVIGT I de efterfølgende år blev der konstateret flere svigt i tagpappen. I perioder med meget nedbør blev der konstateret fugt omkring de selvsamme ovenlysvinduer, der havde været repareret tidligere. Ved en nærmere inspektion viste det sig, at det nu var ovenover ovenlysvinduerne, at tagpappen ikke var tæt. Denne gang blev det repareret med et nyt lag pap over vinduerne. Derefter begyndte der at opstå dampbuler på taget. Dampbulerne opstod under vinduerne. Ved opskæringen af disse var der så meget vand under nogle af dem, at det væltede ud. Dampbulerne var fortrinsvis, hvor taget lå i skygge fra kvisten. Dampbulerne blev lukket efter forskrifterne i BYG-ERFA nr. (47) De steder hvor det var værst, blev der udlagt nye baner af tagpap fra tagryg til -fod. I slutningen af vinteren 2014 blev Frede Møller fra Teknologisk Institut tilkaldt, for at klarlægge om problemerne med utætheder og vandindtrængning var løst. Han gennemgik taget med en Troxler og foretog målinger efter fugt. Resultaterne endte i en rapport, der viste at der stadig var stedvis fugtophobning i den yderste/øverste del af tagkonstruktionen, nærmere bestemt i tagpladen. Der blev foretaget Troxlermålinger på udvendig side af taget. Målingerne viste en del variation, hvilket var tegn på stedvis opfugtning. Under vinduerne var målingerne: ( jo lavere tal, jo mere tørt) Ved siden af vinduerne var målingerne: 35, 35, 35, 17, 17, 32, 32. Hvis laveste tal er 17, bliver dette til referencetal for tørt. Og når højeste tal så er 35, betyder dette, at der er meget fugt i konstruktionen. Der blev også foretaget Troxlermålinger på indvendig side af taget. Målingerne viste, at her var der tørt med målinger på 6-8. På tagpladen blev der foretaget træfugtmåling, ned gennem tagpapdækningen. Træfugten i tagpladen var målt til % træfugt, hvilket er et forhøjet træfugtindhold. Samme sted viste Troxlermålingen I tagrummet blev der observeret lidt misfarvning på underside af den frie tagplade, umiddelbart over skråvægsisolering, men der var umiddelbart ingen misfarvning hvor tagpladen er skjult af skråvægsisoleringen. Frede Møller kom med en foreløbig konklusion: Der er indikationer på at der er stedvis fugtophobning i yderste/øverste del af tagkonstruktionen(i tagpladen) Der er til gengæld ingen umiddelbare tegn på opfugtning i den inderste del af tagkonstruktionen. Der er ikke observeret synlige tegn på bygningsrelateret skimmelvækst i tagrummet (spidsloftet). På baggrund af fugtmålinger, anbefales det at foretage destruktiv undersøgelse 2-4 steder i tagkonstruktionen, ved opskæring indefra eller udefra, for nærmere at undersøge fugtforhold i konstruktionen. I samme forbindelse vil opmærksomheden være henledt på evt. skimmelvækst og evt. begyndende angreb af trænedbrydende svamp i konstruktionen. Herefter vil der kunne opstilles handlingsplan for evt. renovering/energioptimering af tagkonstruktionen. 17 Destruktiv undersøgelse med GBL I foråret 2014 var kommunens tagpapkonsulent ude og undersøge taget en sidste gang. GBL undersøgte taget, ved at skære hul i taget på udvalgte områder. Det viste sig, at der stadig var betydelige mængder fugt flere steder i konstruktionen, men dog så nogle af de tidligere problemområder ud til at være løst. Udskæringen viste dog skimmelsvamp på bagsiden af OSB pladerne, der var brugt som underlag til pappen. Ved den visuelle inspektion ned i konstruktionen, så 17 Bilag 2: Fugtundersøgelser Børnehaven Valhalla Dennis Juel Mosbæk 7. semester speciale som Bygningskonstruktør Side 23

lugt, ikke at forveksle med trætjærens mildere duft.

lugt, ikke at forveksle med trætjærens mildere duft. TAGPAP adskiller sig fra andre former for tagbeklædning ved sin ensartethed og plane struktur. De relativt få samlinger er en af tagpaptagets mange kvaliteter, som ved siden af dets vindfasthed og ringe

Læs mere

Hvad er tagpap... 2. Vedligehold af taget... 3 Gangbaner... 4 Drift... 4 Vedligehold... 4 Storm og usædvanlige vejrforhold... 5 Levetider...

Hvad er tagpap... 2. Vedligehold af taget... 3 Gangbaner... 4 Drift... 4 Vedligehold... 4 Storm og usædvanlige vejrforhold... 5 Levetider... www.hydrotec.dk Hvad er tagpap... 2 Vedligehold af taget... 3 Gangbaner... 4 Drift... 4 Vedligehold... 4 Storm og usædvanlige vejrforhold... 5 Levetider... 5 Tagpap adskiller sig fra andre former for

Læs mere

Tætte tage Her går det ofte galt i praksis!

Tætte tage Her går det ofte galt i praksis! Tætte tage Her går det ofte galt i praksis! Dorte Johansen Byggeskadefonden Burcharfol fra 2003 Levetid max 5 år 1 Delamineret undertag levetiden er ukendt. Reklamation overfor producenten! Duko har medført

Læs mere

8.5 Tagafvanding Tagdækning og membranisolering. 8.5 Tagafvanding

8.5 Tagafvanding Tagdækning og membranisolering. 8.5 Tagafvanding Tagdækning og membranisolering I Bygningsreglementet (BR 95) kap. 7. stk. 4 står der om tagvand: Tage skal have en sådan hældning, at regn og smeltevand fra sne, på forsvarlig måde kan løbe af. Tagvand

Læs mere

INDHOLDTSFORTEGNELSE

INDHOLDTSFORTEGNELSE 1 INDHOLDTSFORTEGNELSE Svejseoverpap PF-5100 SBS 2 Svejseunderpap PF-3900 SBS 3 Isoroof S40M selvklæbende 4 Svejseunderpap GF-4100 5 Svejseunderpap GF-3100 5 Vindpap I-333 6 1 1 1 2 Svejse overpap PF 5100

Læs mere

MONTERING Mekanisk fastgjort Tagdækning

MONTERING Mekanisk fastgjort Tagdækning monteringsvejledning MONTERING Mekanisk fastgjort Tagdækning Til renovering og nye tage Indholdsfortegnelse Forord side 3 Generelt side 4 2-lags løsning side 5 Undgå folder side 7 1-lags løsning side 8

Læs mere

Halotén 2000. Montagevejledning Undertag. www.cembrit.dk

Halotén 2000. Montagevejledning Undertag. www.cembrit.dk Halotén 2000 Montagevejledning Undertag Indhold Produktinformation 2 Undertagets opbygning 3 Undertagets udførelse 4 Montering 5 Detaljer 6 Vedligeholdelse 7 Service og forhandling 7 www.cembrit.dk Produktinformation

Læs mere

Tagkonstruktioner. Forandringers betydning for fugt og funktion. November 2014. Skimmelsvampe. Carsten Johansen Beton, Tilstand

Tagkonstruktioner. Forandringers betydning for fugt og funktion. November 2014. Skimmelsvampe. Carsten Johansen Beton, Tilstand Tagkonstruktioner Forandringers betydning for fugt og funktion November 2014 Seniorkonsulent Cand. Scient., tømrer Teknologisk Institut, Byggeri & Anlæg Program - Den centrale problematik ved forandring

Læs mere

MONTERING LISTEDÆKNING

MONTERING LISTEDÆKNING monteringsvejledning MONTERING LISTEDÆKNING Udipsunt. Harciur. Ficientur sum qui Specifikationer metoder Detaljer forentiantio hældningstage experovidogqui tem- comnis eo ssuntiam utempor rem venis alis

Læs mere

BMT-Notat. Skandek tagelementer N4108-001. Gennemgang af tagelementer for fugt. Udarbejdet af: NPK/sbp. Baggrund

BMT-Notat. Skandek tagelementer N4108-001. Gennemgang af tagelementer for fugt. Udarbejdet af: NPK/sbp. Baggrund BMT-Notat Skandek tagelementer N4108-001 Udarbejdet af: NPK/sbp Gennemgang af tagelementer for fugt Baggrund SkanDek Tagelementfabrik A/S producerer tagkassetter der udelukkende består af uorganisk materiale.

Læs mere

Fugt Studieenhedskursus 2011. Kursets mål og evaluering. Fugt Studieenhedskursus

Fugt Studieenhedskursus 2011. Kursets mål og evaluering. Fugt Studieenhedskursus Fugt Studieenhedskursus 211 Dag 1: Introduktion (BR1, fugtteori, diffusionsberegning, øvelser) Dag 2: Opgaver og beregning Dag 3: Afleveringsopgave og opfølgning Side 1 Efterår 211 Kursets mål og evaluering

Læs mere

Fugt og tage. Afvanding, fugtteknik og lufttæthed. Tillæg, august Projektering af tage med tagpap og tagfolie. Tillæg til 1.

Fugt og tage. Afvanding, fugtteknik og lufttæthed. Tillæg, august Projektering af tage med tagpap og tagfolie. Tillæg til 1. 30 Tillæg til 1. UDGAVE April 2010 Tillæg, august 2011 Projektering af tage med tagpap og tagfolie Fugt og tage Afvanding, fugtteknik og lufttæthed TOR Tagpapbranchens Oplysningsråd anvisning Tillæg 31,

Læs mere

Byggeskadefonden november 2010 Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S

Byggeskadefonden november 2010 Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S Byggeskadefonden november 2010 Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S Næsten alle renoveringer medfører krav om isolering op til dagens standard efter BR10 SBi anvisning 224 DS/EN ISO13788 26/11/2010

Læs mere

DANROOF PRIMA/SUPER MONTERINGSVEJLEDNING. 1 Principskitse, undertag/ventilation. 2 Tagfod med udhæng. 3 Tagfod uden udhæng.

DANROOF PRIMA/SUPER MONTERINGSVEJLEDNING. 1 Principskitse, undertag/ventilation. 2 Tagfod med udhæng. 3 Tagfod uden udhæng. 1 Principskitse, undertag/ventilation 2 Tagfod med udhæng Afstandsliste Butyltape Rendejern 18 mm krydsfinerplade Min. 30 mm Isolering Forskalling Dampspærre Danroof Prima og Super undertag er diffusionsåbent

Læs mere

Kan dit byggeri ånde..?

Kan dit byggeri ånde..? Kan dit byggeri ånde..? 0.2 10.0 s d m DAFA intelligent dampspærresystem folier og tilbehør til fugtadaptive løsninger Nr. 8 til byggeri med særlige krav til fugtadoptiv dampspærre 0.2 10.0 s d m DAFA

Læs mere

Isola Undertag. Til fast underlag. Tørre og sunde huse!

Isola Undertag. Til fast underlag. Tørre og sunde huse! Isola Undertag Til fast underlag Isola Isokraft Høj Normal Tørre og sunde huse! Isola Isokraft Fast underlag af brædder eller tagkrydsfiner Generelt om undertag Isola Isokraft er et ekstra kraftigt og

Læs mere

SKØNSERKLÆRING J.nr. 13006

SKØNSERKLÆRING J.nr. 13006 SKØNSERKLÆRING J.nr. 13006 Besigtigelsesdato: Den 04.03.2013 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.L.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet som indklagede / B.S.) Ansvarsforsikringsselskab:

Læs mere

Tætte taghaver, fugt, kondens og ventilation

Tætte taghaver, fugt, kondens og ventilation Fonden BYG-ERFA Hillerødvejen 120 3250 Gilleleje Telefon 82 30 30 22 mhh@byg-erfa.dk byg-erfa.dk Tætte taghaver, fugt, kondens og ventilation 7. juni 2011, Taastrup Morten Hjorslev Hansen, DUKO / Fonden

Læs mere

Tips til taget - renovering og vedligeholdelse

Tips til taget - renovering og vedligeholdelse Tips til taget - renovering og vedligeholdelse Løbende reparationer og vedligeholdelse af taget er nødvendige for at bevare ejendommens værdi og undgå vandskader, råd- og svampeangreb. Her er nogle gode

Læs mere

Ventilation af tagkonstruktioner

Ventilation af tagkonstruktioner Ventilation af tagkonstruktioner Morten Hjorslev Hansen BYG-ERFA / DUKO København 14. maj 2014 Ventilation af tagkonstruktioner med lille og stor taghældning 2 Erfaringsblade : (27) 130605 (27) 131105

Læs mere

Isola To-lags Dækning

Isola To-lags Dækning Isola To-lags Dækning Isola Kraftunderlag Light Isola Kraftunderlag SBS Isola Svejseoverlag Light Isola Svejseoverlag SBS Tørre og sunde huse! Mekanisk fastgørelse Generelt Tagbelægningerne består af kraftige

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Undersøgelse af vækst af skimmelsvampe. Øster Hornum Børnehave. 1 Baggrund for opgaven

Indholdsfortegnelse. Undersøgelse af vækst af skimmelsvampe. Øster Hornum Børnehave. 1 Baggrund for opgaven Øster Hornum Børnehave Undersøgelse af vækst af skimmelsvampe COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Baggrund for opgaven

Læs mere

Orienteringsmøder for eftersynsfirmaer oktober 2003

Orienteringsmøder for eftersynsfirmaer oktober 2003 Orienteringsmøder for eftersynsfirmaer oktober 2003 Typiske svigt fra de seneste eftersyn. Undertage, fugt og skimmel i tagrum, træelementer m.v. v/ Jens Dons Klassifikationsordning for undertage! Byg

Læs mere

Svanevej / Falkevej Svanevej 25-27, Falkevej 11, København

Svanevej / Falkevej Svanevej 25-27, Falkevej 11, København Svanevej / Falkevej Svanevej 25-27, Falkevej 11, København TILSTANDSRAPPORT Klimaskærm Februar 2012 Birger Lund A/S Rådgivende Ingeniører Damhus Boulevard 5 2610 Rødovre telefon 36 70 28 29 E-mail: info@birgerlund.dk

Læs mere

Byggetekniske erfaringer TÆTTE TAGE - OG UNDERTAGE

Byggetekniske erfaringer TÆTTE TAGE - OG UNDERTAGE Fonden BYG-ERFA Ny Kongensgade 13 1474 København K Telefon 82 30 30 22 info@byg-erfa.dk byg-erfa.dk Byggetekniske erfaringer TÆTTE TAGE - OG UNDERTAGE Onsdag den 14. maj 2014, København Jens Østergaard

Læs mere

Efterisolering af fladt tag

Efterisolering af fladt tag Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2016 Efterisolering af fladt tag Flade tage med tagpap er typiske for etagebyggeri opført fra 1960 til 2000, især for betonelementbyggeri. Tagene er udført

Læs mere

På toppen siden 1966

På toppen siden 1966 På toppen siden 1966 ISOPLASTICON ApS Tømrer & Tagdækning Isoplasticon ApS Tømrer & Tagdækning servicerer primært kunder i Østjylland, men vi har kunder over hele landet. Sådan har det været siden begyndelsen

Læs mere

Bygherrevejledning. Renovering af tage med tagpap og folie. Udarbejdet i samarbejde med Energistyrelsen

Bygherrevejledning. Renovering af tage med tagpap og folie. Udarbejdet i samarbejde med Energistyrelsen Bygherrevejledning Renovering af tage med tagpap og folie Energibesparelse og efterisolering Udarbejdet i samarbejde med Energistyrelsen 2 Indledning Ca. 40% af Danmarks energiforbrug anvendes til bygningers

Læs mere

15 års garanti. HYDROTEC DANMARK A/S HAMMELVEJ 269 HOULBJERG 8870 LANGÅ, CVR nr. 35672184

15 års garanti. HYDROTEC DANMARK A/S HAMMELVEJ 269 HOULBJERG 8870 LANGÅ, CVR nr. 35672184 15 års garanti HydroTec tilbyder 15 års garantiordning, som dækker såvel produktet, udførelse og følgeskader. Det kræver at bygningsejeren beder entreprenøren anmode om garantien, med dokumenteret indkøb

Læs mere

Besigtigelse af tagkonstruktion Vendsysselgade 24-26

Besigtigelse af tagkonstruktion Vendsysselgade 24-26 E/F Vendsysselgade 24-26 c/o formand Ruben Nielsen Vendsysselgade 24, 2. th. 9000 Aalborg Råd til byggeri. Aalborg, den 19.06.2015 Besigtigelse af tagkonstruktion Vendsysselgade 24-26 For Ejerforeningen

Læs mere

VEDLIGEHOLDELSEs guide

VEDLIGEHOLDELSEs guide VEDLIGEHOLDELSEs guide Vedligeholdelse med produkter fra Phønix Tag Materialer Kom godt i gang med... Vedligehold og reparation af dit tag Taget er bygningens mest udsatte bygningsdel, men med jævnlige

Læs mere

Skadesag: Sejlhuset i Ørestaden. Termoruder revner, ofte samme rude flere gange

Skadesag: Sejlhuset i Ørestaden. Termoruder revner, ofte samme rude flere gange Facader og tag Skadesag: Sejlhuset i Ørestaden. Termoruder revner, ofte samme rude flere gange Mulige årsager til revnede termoruder Termisk last Termoruden opklodset forkert Mangelfuld fastgørelse af

Læs mere

SKØNSERKLÆRING. J.nr. 10128. Besigtigelse dato: 28. januar 2011. Ejendom: Klager: Beskikket bygningssagkyndig: Ansvarsforsikringsselskab:

SKØNSERKLÆRING. J.nr. 10128. Besigtigelse dato: 28. januar 2011. Ejendom: Klager: Beskikket bygningssagkyndig: Ansvarsforsikringsselskab: SKØNSERKLÆRING J.nr. 10128 Besigtigelse dato: 28. januar 2011 Ejendom: Klager: Beskikket bygningssagkyndig: Ansvarsforsikringsselskab: Tilstede ved skønsmødet: Bilag: Plantegning Bilag 1 Facadetegning

Læs mere

MONTAGEVEJLEDNING RAW PLUS FIXED MONTAGEVEJLEDNING FOR RAW PLUS FIXED

MONTAGEVEJLEDNING RAW PLUS FIXED MONTAGEVEJLEDNING FOR RAW PLUS FIXED MONTAGEVEJLEDNING FOR RAW PLUS FIXED Let konstruktion med installationslag. Paralleltag med installationslag Ventileret loftrum. Dampspærre monteret med installationslag Placering i væg, tag og loft. Dampspærren

Læs mere

APP Tagdækning - Lægning af APP-papper 2 dage kursus

APP Tagdækning - Lægning af APP-papper 2 dage kursus APP Tagdækning - Lægning af APP-papper 2 dage kursus Undervisningsministeriet. Maj 2012. Materialet er udviklet for Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri i samarbejde med faglærer John Rosenmeyer

Læs mere

Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S

Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S Specialrådgiver indenfor bygningsfysik Har ændret alle design regler Bygge- og Miljøteknik A/S 26-11-2010 1 De sidste 15 års udvikling inden for fugtteknik

Læs mere

d a m p s pæ r r e n a p r i l2009 B Y G G E S K A D E F O N D E N v e d r ø r e n d e B Y G N I N G S F O R N Y E L S E

d a m p s pæ r r e n a p r i l2009 B Y G G E S K A D E F O N D E N v e d r ø r e n d e B Y G N I N G S F O R N Y E L S E d a m p s pæ r r e n a p r i l2009 B Y G G E S K A D E F O N D E N v e d r ø r e n d e B Y G N I N G S F O R N Y E L S E tema dampspærren Efterisolering af den eksisterende boligmasse er ét blandt flere

Læs mere

KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE

KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE Der er stor forskel på fugt- og temperaturforholdene i de dele af konstruktionerne, som ligger henholdsvis over og under terræn. Kældergulve vil i fugtteknisk henseende

Læs mere

RAW PRO STANDARD, RAW PRO ULTRA & RAW PRO HIGHTACK

RAW PRO STANDARD, RAW PRO ULTRA & RAW PRO HIGHTACK MONTAGEVEJLEDNING FOR RAW PRO STANDARD, RAW PRO ULTRA & RAW PRO HIGHTACK Let konstruktion med installationslag. Parallel tag med installationslag Ventileret loftrum. Dampspærre monteret med installationslag

Læs mere

monteringsvejledning MONTERING UNDERTAG Udipsunt. Harciur. Ficientur sum qui ssuntiam utempor rem venis alis

monteringsvejledning MONTERING UNDERTAG Udipsunt. Harciur. Ficientur sum qui ssuntiam utempor rem venis alis monteringsvejledning MONTERING UNDERTAG Udipsunt. Harciur. Ficientur sum qui Selvbærende undertage fra Phønix Tag entiantio Materialer eo experovid qui tem comnis ssuntiam utempor rem venis alis Indholdsfortegnelse

Læs mere

UNDERTAG TIL ALLE TAGE

UNDERTAG TIL ALLE TAGE UNDERTAG TIL ALLE TAGE Vælg undertag med omhu Indholdsfortegnelse Vælg undertag med omhu... Side 3 Kvalitetsundertage fra Phønix Tag Materialer... Side 3 20 års totalgaranti på undertage... Side 3 Totalgaranti

Læs mere

BYGNINGSGENNEMGANG. A/B Lindbjergparken 107-420. 6200 Aabenraa. Udført marts 2015

BYGNINGSGENNEMGANG. A/B Lindbjergparken 107-420. 6200 Aabenraa. Udført marts 2015 BYGNINGSGENNEMGANG A/B Lindbjergparken 107-420 6200 Aabenraa Udført marts 2015 Kunde Andelsboligforening Lindbjergparken II 61-99 v. fmd. Axel Plougsbæk Lindbjergparken 79 6200 Aabenraa Ejendom A/B Lindbjergparken

Læs mere

Efterisolering af hulrum i etageadskillelser

Efterisolering af hulrum i etageadskillelser Energiløsning store bygninger Efterisolering af hulrum i etageadskillelser UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 For etageejendomme opført i perioden ca. 1850 1920 er etageadskillelser typisk

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring 1 8100 / 8146 Oversigt over klagepunkter: 1. Begyndende revnedannelser i eternittagplader og nedslidt tagpapbelægning på Built-up tag. 2. Manglende ventilation i tagrum. 3. Manglende ventilation under

Læs mere

Sådan efterisoleres med kvalitet

Sådan efterisoleres med kvalitet Kvalitetsguide UDGIVET DECEMBER 2011 Sådan efterisoleres med kvalitet Efterisolering er et effektivt og sikkert tiltag, der både sparer energi og forbedrer indeklimaet. Kvaliteten af efterisoleringsarbejdet

Læs mere

God energirådgivning - klimaskærmen

God energirådgivning - klimaskærmen God energirådgivning - klimaskærmen Tæt byggeri og indeklima v/ Anne Pia Koch, Teknologisk Institut Byggeri Fugt og Indeklima 1 Fokus på skimmelsvampe Mange forskellige faktorer influerer på indeklimaet

Læs mere

BYG-ERFA ventilation og dampspærre. Morten Hjorslev Hansen BYG-ERFA & DUKO

BYG-ERFA ventilation og dampspærre. Morten Hjorslev Hansen BYG-ERFA & DUKO BYG-ERFA ventilation og dampspærre Morten Hjorslev Hansen BYG-ERFA & DUKO IDA Syn og Skøn 7. december 2016 Temperatur i tagrum RF i tagrum Ventileret tagrum og dampspærre 100% 98% 96% 94% 92% 90% 88% 86%

Læs mere

MONTERING DETAILTEGNINGER

MONTERING DETAILTEGNINGER MONTERINGSVEJLEDNING MONTERING DETAILTEGNINGER Skitser og uddybende beskrivelser Indholdsfortegnelse Dampbremse Side 3 Inddækning Side 4 Snitteknik, udvendigt hjørne Side 5 Snitteknik, indvendigt hjørne

Læs mere

Ordliste fagudtryk tag

Ordliste fagudtryk tag Ordliste fagudtryk tag Afstandsliste Gennemgående træliste (trykimprægneret) placeret ovenpå spær. Den skal sikre afstand mellem undertag og lægter, så vand på undertaget uhindret kan løbe til tagrenden.

Læs mere

Bygnings konstruktion i Rækkehusene, Dannevang 4xx & Kirkeleddet 5xx. Nyværende brandsikring mellem boligerne. Tag konstruktion og ovenlys vindue.

Bygnings konstruktion i Rækkehusene, Dannevang 4xx & Kirkeleddet 5xx. Nyværende brandsikring mellem boligerne. Tag konstruktion og ovenlys vindue. Bygnings konstruktion i Rækkehusene, Dannevang 4xx & Kirkeleddet 5xx. Nyværende brandsikring mellem boligerne. Tag konstruktion og ovenlys vindue. Væg på baghave siden og front siden. Plantegning 1 sal.

Læs mere

SKØNSERKLÆRING J.nr. 13111

SKØNSERKLÆRING J.nr. 13111 SKØNSERKLÆRING J.nr. 13111 Besigtigelsesdato: Tirsdag den 22. oktober 2013 kl. 10:00 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.K.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet som

Læs mere

Indvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx

Indvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx Indvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx 7/11-2010 Nr 18. Skunk i lille rum IR000293.IS2 Her ses skunken i det lille rum. I skunken var der fugtig luft, og der måltes en ligevægtsfugtighed (træfugtighed)

Læs mere

SBi-anvisning 224 Fugt i bygninger. 1. udgave, 2009

SBi-anvisning 224 Fugt i bygninger. 1. udgave, 2009 SBi-anvisning 224 Fugt i bygninger 1. udgave, 2009 Fugt i bygninger Erik Brandt m. fl. SBi-anvisning 224 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2009 Titel Fugt i bygninger Serietitel SBi-anvisning

Læs mere

SKØNSERKLÆRING. Besigtigelsesdato: Mandag, den 30. marts 2015, kl. 14:00. Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.L.

SKØNSERKLÆRING. Besigtigelsesdato: Mandag, den 30. marts 2015, kl. 14:00. Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.L. SKØNSERKLÆRING Besigtigelsesdato: Mandag, den 30. marts 2015, kl. 14:00 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.L.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet som indklagede

Læs mere

Rådgivnings vejledning ang. renovering af Ejerforening

Rådgivnings vejledning ang. renovering af Ejerforening EF Infanterivej 14 32 8930 Randers NØ Att: Jimmy Christensen Vor sag Vor ref Dato 11156 Infanterivej 14-32 JHJ/jhj 18. november 2011 Rådgivnings vejledning ang. renovering af Ejerforening MultiConsulting

Læs mere

Byggelovsdage 2012. Bygningsmæssige udfordringer grundet klimaændringer samt energibesparende foranstaltninger. v/ teknisk chef Jens Dons

Byggelovsdage 2012. Bygningsmæssige udfordringer grundet klimaændringer samt energibesparende foranstaltninger. v/ teknisk chef Jens Dons Byggelovsdage 2012 Bygningsmæssige udfordringer grundet klimaændringer samt energibesparende foranstaltninger v/ teknisk chef Jens Dons Er byggerierne disponeret for ændrede klimaforhold? Krystalkuglen

Læs mere

AFDELING 5 OG 6 INDHOLD. 1 Baggrund. 2 Bebyggelsen. 1 Baggrund 1. 2 Bebyggelsen 1. 3 Tagene 3

AFDELING 5 OG 6 INDHOLD. 1 Baggrund. 2 Bebyggelsen. 1 Baggrund 1. 2 Bebyggelsen 1. 3 Tagene 3 HEJREVANGENS BOLIGSELSKAB AFDELING 5 OG 6 VURDERING AF TAGDÆKNING ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund 1 2 Bebyggelsen

Læs mere

Ofte rentable konstruktioner

Ofte rentable konstruktioner Ofte rentable konstruktioner Vejledning til bygningsreglementet Version 1 05.01.2016 Forord Denne vejledning er en guide til bygningsreglementets (BR15) energiregler og de løsninger, der normalt er rentable,

Læs mere

SKØNSERKLÆRING J.nr. 13025

SKØNSERKLÆRING J.nr. 13025 SKØNSERKLÆRING J.nr. 13025 Besigtigelsesdato: Fredag den 17. maj 2013. Kl. 10.00. Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.K.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet som

Læs mere

SKØNSERKLÆRING Journal nr

SKØNSERKLÆRING Journal nr SKØNSERKLÆRING Journal nr. 16017 Besigtigelsesdato: 20.04.2016 Ejendommen: Klager: Beskikket bygningssagkyndig: Ansvarsforsikringsselskab: Tilstede ved skønsmødet: Bilag (herunder relevante tilbud): Datering,

Læs mere

Isola Selvbygger 3. Til skråt tag ned til 3 graders taghældning. Stærkt, sikkert enkelt at montere. Tørre og sunde huse!

Isola Selvbygger 3. Til skråt tag ned til 3 graders taghældning. Stærkt, sikkert enkelt at montere. Tørre og sunde huse! Selvbygger 3 Til skråt tag ned til 3 graders taghældning Stærkt, sikkert enkelt at montere Tørre og sunde huse! Sikker tagdækning med lang levetid Selvbygger 3 er en moderne tagbelægning med stor fleksibilitet

Læs mere

Hillerød d. 21. december 2007. RAPPORT Sag: Andelsboligforeningen Slettebjerget Init.: JSH Vedr.: Utætheder ved ovenlys

Hillerød d. 21. december 2007. RAPPORT Sag: Andelsboligforeningen Slettebjerget Init.: JSH Vedr.: Utætheder ved ovenlys Side 1 af 5 RAPPORT Sag: Andelsboligforeningen Slettebjerget Init.: JSH Vedr.: Utætheder ved ovenlys Hillerød d. 21. december 2007 Nærværende rapport er udført for at opsummere tilsyn, udbedringer og fremtidige

Læs mere

Mangler der noget, eller er der vare der er i stykker, skal De

Mangler der noget, eller er der vare der er i stykker, skal De Montagevejledning: Brænderum vare nr. 16632-1 Grundmål: 198x198 cm. 2050 2868 2170 1980 2170 Læs denne vejledning grundigt igennem. Undersøg om materialet stemmer overens med det leverede. Mangler der

Læs mere

VEJLEDNING VEDLIGEHOLDELSE AF MURVÆRK

VEJLEDNING VEDLIGEHOLDELSE AF MURVÆRK VEJLEDNING VEDLIGEHOLDELSE AF MURVÆRK FORORD Murværk kræver kun lidt vedligeholdelse, når arbejdet er udført korrekt. Alligevel er det nødvendigt at foretage regelmæssige eftersyn, så opståede skader kan

Læs mere

Engstrandskolen. Hvidovrevej 440, 2650 Hvidovre. Bygningerne er placeret i byzone.

Engstrandskolen. Hvidovrevej 440, 2650 Hvidovre. Bygningerne er placeret i byzone. Engstrandskolen Adresse Placering Beskrivelse af bygningen Hvidovrevej 440, 2650 Hvidovre Bygningerne er placeret i byzone. Engstrandskolen er bygget i 1978 i 2 etaper, og er renoveret i 2003. Bygningerne

Læs mere

Funktionsanalyser Bygningsdele ETAGEBOLIGER BORGERGADE

Funktionsanalyser Bygningsdele ETAGEBOLIGER BORGERGADE sanalyser Bygningsdele Indhold YDER FUNDAMENTER... 8 SKITSER... 8 UDSEENDE... 8 FUNKTION... 8 STYRKE / STIVHED... 8 BRAND... 8 ISOLERING... 8 LYD... 8 FUGT... 8 ØVRIGE KRAV... 9 INDER FUNDAMENTER... 10

Læs mere

Nota vedr: Vandskade Sag. nr.:

Nota vedr: Vandskade Sag. nr.: Nota vedr: Vandskade Sag. nr.:00-2296 Skadested: Lemvig Idræts og Kulturcenter Christinelystvej 8 7620 Lemvig Fugtmålinger er foretaget d. 14/12 Side 1 Forord: Kontrol fugtmåling efter tidligere vandskade.

Læs mere

B Y G G E S K A D E F O N D E N

B Y G G E S K A D E F O N D E N B Y G G E S K A D E F O N D E N v e d r ø r e n d e B Y G N I N G S F O R N Y E L S E STATISTIK OM TAGE BvB STATISTIK MAJ 24 B Y G G E S K A D E F O N D E N v e d r ø r e n d e B Y G N I N G S F O R N

Læs mere

SKØNSERKLÆRING. J.nr. 14139

SKØNSERKLÆRING. J.nr. 14139 SKØNSERKLÆRING J.nr. 14139 Besigtigelsesdato: Den 12. januar 2015 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.L.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet som indklagede / B.S.)

Læs mere

HVAD ER SKIMMELSVAMPE

HVAD ER SKIMMELSVAMPE HVAD ER SKIMMELSVAMPE Information om skimmelsvampe Der findes tusindvis af forskellige arter af skimmelsvampe. Skimmelsvampe er en vigtig del af naturens kredsløb og findes overalt i naturen i jord, på

Læs mere

SKØNSERKLÆRING J.nr

SKØNSERKLÆRING J.nr SKØNSERKLÆRING J.nr. 13155 Besigtigelsesdato: Onsdag den 26. februar 2014 kl. 10.00 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.K.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet som

Læs mere

AFDELING 5 OG 6 INDHOLD. 1 Baggrund. 2 Forudsætninger. 1 Baggrund 1. 2 Forudsætninger 1. 3 Principper for renovering 6 3.

AFDELING 5 OG 6 INDHOLD. 1 Baggrund. 2 Forudsætninger. 1 Baggrund 1. 2 Forudsætninger 1. 3 Principper for renovering 6 3. HEJREVANGENS BOLIGSELSKAB AFDELING 5 OG 6 VURDERING AF METODE FOR RENOVERING AF TAG ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund

Læs mere

Varmeisolering. Marts 2011. Projektering af tage med tagpap TOR

Varmeisolering. Marts 2011. Projektering af tage med tagpap TOR 311. udgave Marts 2011 Projektering af tage med tagpap Varmeisolering TOR Tagpapbranchens Oplysningsråd Anvisning 31, 1. udgave TOR har til formål at udbrede kendskabet til den rette anvendelse og opbygning

Læs mere

SÆRLIG ARBEJDSBESKRIVELSE FOR SAMTILGE ENTREPRISER VEDR.

SÆRLIG ARBEJDSBESKRIVELSE FOR SAMTILGE ENTREPRISER VEDR. SA SÆRLIG ARBEJDSBESKRIVELSE FOR SAMTILGE ENTREPRISER VEDR. Noah Mølgårdip aqqutaa 3 3952 Ilulissat 1 Indholdsfortegnelse side 1. Arbejdet omfang 2. Projekt 3. Arbejdsgrundlag 4. Materialer 5. Arbejdets

Læs mere

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Indvendig efterisolering af kældervæg Kældervægge bør efterisoleres, hvis den samlede isoleringstykkelse svarer til 50 mm eller mindre. Efterisolering

Læs mere

NYE KRAV I BYGGERIET: FUGTTEKNISK DOKUMENTATION

NYE KRAV I BYGGERIET: FUGTTEKNISK DOKUMENTATION NYE KRAV I BYGGERIET: FUGTTEKNISK DOKUMENTATION N I E L S - J Ø R G E N A A G A A R D F O R S K N I N G S C H E F, B YGGERI OG SUNDHED B Y G G E - / A N L Æ G S K O N F E R E N C E V E J E N T I L D E

Læs mere

Bilag: 1. På nedenstående oversigtsbilleder er angivet numre, som henviser til foto i rapporten.

Bilag: 1. På nedenstående oversigtsbilleder er angivet numre, som henviser til foto i rapporten. PROMENADEBYEN Side nr. : 1/34 Bilag: 1 5 ÅRS EFTERSYN Vedr.: Entreprise: Fællesarealer uden foto: Promenadebyen facader og fællesarealer Totalentreprise På nedenstående oversigtsbilleder er angivet numre,

Læs mere

Der har i de senere år været en stigende fokus på råd og svamp i konstruktionerne, grundet utæt dampspærre, fugeløsninger og rørgennemføringer.

Der har i de senere år været en stigende fokus på råd og svamp i konstruktionerne, grundet utæt dampspærre, fugeløsninger og rørgennemføringer. 1 af 5 GENNEMFØRINGER I TRÆBASEREDE (TAG)ELEMENTER Der har i de senere år været en stigende fokus på råd og svamp i konstruktionerne, grundet utæt dampspærre, fugeløsninger og rørgennemføringer. I det

Læs mere

FUGTTEKNISK INSPEKTION

FUGTTEKNISK INSPEKTION FUGTTEKNISK INSPEKTION Adresse, 5000 Odense Rekvirent: Kundenavn Besigtiget dato: 12-05-2016 Rapport dato: 16-08-2016 Konsulent: Steffen Clausen Mobil: 29821261 info@cbgroup.dk Havnegade 100 Indgang i

Læs mere

Tunge løft Vejledning 5

Tunge løft Vejledning 5 Tunge løft Vejledning 5 Byggekomponentbrugsanvisning for tagpap Tagpapbranchens Oplysningsråd JANUAR 2006 Tunge løft 1 Vejledning 5 Indledning Denne vejledning omhandler håndtering af tagpap på flade tage

Læs mere

Hvordan rydder jeg mit tag for sne?

Hvordan rydder jeg mit tag for sne? Hvordan rydder jeg mit tag for sne? Forord Sne på tage Denne vejledning giver nogle generelle Baggrunden for vejledningen er, at der Større mængder af sne på tage skal tages Er der tvivl, om hvorvidt den

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring 1 7059 Oversigt over klagepunkter: Klagers påstand: 1. Pletter på indervæg mod garage i sydøstligt værelse. 2. Tagnedløb delvist ureglementeret udført. 3. Kun 3 tagnedløb i forhold til tagfladen. 4. Muret

Læs mere

Oversigt. Undertage og tagkonstruktioner. Morten Hjorslev Hansen BYG-ERFA & DUKO

Oversigt. Undertage og tagkonstruktioner. Morten Hjorslev Hansen BYG-ERFA & DUKO Undertage og tagkonstruktioner Morten Hjorslev Hansen BYG-ERFA & DUKO Infomøder for bygningssagkyndige Oversigt Undertage og tagkonstruktioner - undertagstyper (banevarer, pladevarer, faste undertage,

Læs mere

Dør- og vinduespartier kan frit ændres, når blot nyt murværk udføres i gule sten. Træværket kan udføres i farver som fremgår af punkt B.

Dør- og vinduespartier kan frit ændres, når blot nyt murværk udføres i gule sten. Træværket kan udføres i farver som fremgår af punkt B. RENDSAGERPARKEN Retningslinier for Rendsagerparken, side 13 B. RENDSAGERVEJ 2-100. SUCCES-HUSENE Farve Husets gavl, stern og udhæng A skal males i èn af de nedenstående farver. Husets carporte, garager,

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring Skønsmandens erklæring 8109 Oversigt over klagepunkter: 1. Vindafstivning i tagkonstruktion ikke udført i henhold til normer og SBI anvisninger. 2. Isolering ligger uregelmæssig i forskellig tykkelse.

Læs mere

Sønderkærskolen. Kettegård Allé 2, 2650 Hvidovre. Bygningerne er placeret i byzone.

Sønderkærskolen. Kettegård Allé 2, 2650 Hvidovre. Bygningerne er placeret i byzone. Sønderkærskolen Adresse Placering Kettegård Allé 2, 2650 Hvidovre Bygningerne er placeret i byzone. Beskrivelse af bygningen Sønderkærskolen er bygget i etaper, bygningen mod gaden er fra 1926, i 1949

Læs mere

MONTAGEVEJLEDNING FOR DASATOP

MONTAGEVEJLEDNING FOR DASATOP MONTAGEVEJLEDNING FOR DASATOP Formål For at beskytte konstruktionen mod fugtskader skal der indbygges en dampspærre. Med DASATOP kan dette lade sig gøre udefra i forbindelse med tagudskiftning. DASATOP

Læs mere