FORENINGEN AF RADIOGRAFER I DANMARK 38. ÅRGANG - DECEMBER Glædelig jul og godt nytår FLEKSIBLE ARBEJDSTIDER OK 2011 RADIOGRAFIENS DAG

Transkript

1 FORENINGEN AF RADIOGRAFER I DANMARK 38. ÅRGANG - DECEMBER 2010 Glædelig jul og godt nytår FLEKSIBLE ARBEJDSTIDER OK 2011 RADIOGRAFIENS DAG

2 INDHOLD RADIOGRAFEN Radiografen udkommer 10 gange årligt. Oplag: eksemplarer. Eftertryk af artikler og billedmateriale er kun tilladt med redaktionens godkendelse. ANNONCER: Henvendelse til FRD s ansvarshavende redaktør: Michael Dreyer redaktion@radiograf.dk REDAKTION: ANSVARSHAVENDE REDAKTØR: Michael Dreyer FAGLIG REDAKTØR: Troels Jeppensen Henvendelse til redaktionen kan ske på redaktion@radiograf.dk FORMAND: Charlotte Graungaard Bech Poulskervej Neksø Tlf charlotte@radiograf.dk FAGLIG KONSULENT: Erik Roland Foreningens kontor roland@radiograf.dk ISSN Der tages forbehold for trykfejl. Synspunkter i Radiografens artikler dækker ikke nødvendigvis FRD s holdninger. PRODUKTION: FRD S KONTOR: H. C. Ørsteds Vej 70, 2. tv Frederiksberg C. Giro Tlf Fax frd@radiograf.dk Homesite: Mandag-torsdag Fredag KLS Grafisk Hus A/S trykt CO 2 neutralt DEADLINES Leveringsfrister Stof og annoncer hos FRD Udkommer ca ÅRGANG Januar Ingen udgivelse Februar Marts RADIOGRAFEN DECEMBER 2010

3 LEDER FORMANDEN HAR ORDET AF CHARLOTTE GRAUNGAARD BECH, FORMAND Den 25. november mødtes Sundhedskartellet med Danske Regioner for mundtligt at uddybe deres respektive krav, der var fremsendt skriftligt tidligere på ugen. Arbejdsgiverne, personificeret i Jens Stenbæk, formand for Regionernes Lønnings- og Takstnævn, sagde i sine indledende bemærkninger, at Danske Regioner har et generelt fokus på forenkling, tværgående løsninger, formindskelse af administrationen, opblødning af faggrænser og sammenskrivning af overenskomster, men at de har særligt fokus på at styrke det lokale arbejdsrum gennem forenkling, harmonisering og effektivisering af arbejdstidsreglerne, herunder reglerne om øget arbejdstid. Arbejdsgiverne ønsker også at videreføre mulighed for lokal løndannelse, dog uden forlodsfinansiering. Der blev fra arbejdsgivernes side også udtrykt ønske om at forhandlingerne kommer til at foregå på et samfundsøkonomisk forsvarligt niveau. Grete Christensen udtalte efterfølgende på vegne af Sundhedskartellet, at hvis vi skal skabe et resultat sammen, så skal der være kvalitet i de midler, der tilføres. Hun slog også fast, at det er Sundhedskartellets medlemmer, der er nøglepunktet for at samfundet, også i fremtiden, har et stærkt og velfungerende sundhedsvæsen. Det er i det lys, overenskomstforhandlingerne skal ses. Derfor fremstiller Sundhedskartellet 9 realistiske krav, der bringer os alle tættere på et fælles mål. SUNDHEDSKARTELLET KRAV TIL OVERENSKOMSTFORNYELSEN I 2011 ER KONCENTRERET OM: Løn til hele livet. En udvikling af lønnen, som modsvarer det ansvar, som medarbejderne i sundhedssektoren har, og de krav, de møder. Faglig og professionsrettet udvikling. Der skal være fokus på udvikling af professioner og medarbejdere i form af en hverdag som er fagligt udviklende, adgang til den nødvendige introduktion og løbende efter- og videreuddannelse. Det gode arbejdsliv. Arbejdet skal organiseres, så medarbejderne oplever sundhed, trivsel og sammenhæng mellem familieliv og arbejdsliv. Den mundtlige kravudveksling er en begivenhed, hvor det er traditionen, at de fremsatte krav præsenteres og i princippet ikke diskuteres. Grete Christensen undlod dog ikke at knytte en kommentar til arbejdsgivernes krav om mere decentralisering, eksempelvis i forbindelse med lokal løndannelse. Hun mente, at sådan et krav kræver tillid til systemet, og det er ikke signaler om lige netop tillid til systemet vi får fra medlemmerne. Og hvor der mangler tillid, er det det Sundhedskartellets opgave at sættes hegn om medlemmernes rettigheder. Således ligner overenskomstforhandlingerne sig selv på nuværende tidspunkt, hvis vi ellers skraber alt det væk, der er specielt omkring den økonomiske situation. Vi står på hver sin banehalvdel klar til at kaste os ind i kampen. Udfordringen er, sammen med arbejdsgiverne at finde løsninger, der er kreative, realistiske og lægger fremadrettede spor. Således vil vejen være banet for et godt resultat, som vores medlemmer kan stemme ja til. Sundhedskartellet har også fokus på den økonomiske situation, men vi må naturligvis også forholde os til, at den økonomiske krise ikke udnyttes af arbejdsgiverne som undskyldning for ikke at skabe et acceptabelt overenskomstresultat. De næste måneder står således i forhandlingernes tegn ifølge planen afsluttes de ultimo februar. Forhandlingerne kommer til at stille store krav til os alle, og har naturligvis høj prioritet i FRD for undertegnede, for hovedbestyrelsen, for regionsbestyrelserne og for din tillidsrepræsentant. Men forløbet kommer også til at stille krav til dig som medlem. Du skal mobilisere din tillid til os, din tillid til at vi har hørt dine krav og vi anmoder om din tillid til at vi gør, hvad der er muligt og rigtigt i forhold til dig som en del af FRD. Når du ser din TR, ser du FRD. Din tillidsrepræsentant er din direkte adgang til informationer og dit talerør til os. Bak derfor op om din TR. Til slut vil jeg, inden året rinder ud og et nyt og spændende begynder, sige tak for 2010 og ønske alle en fantastisk glædelig jul og et forrygende godt nytår og god vagt til alle, der skal arbejde i helligdagene. Charlotte Graungaard Bech Formand, FRD DECEMBER 2010 RADIOGRAFEN 3

4 NOTITSER Flypassagerer, der føler deres blufærdighed krænket ved at skulle igennem de nye kropsskannere i lufthavne rundt om i verden, kan måske ånde lettet op. Et amerikansk firma har fremstillet en særlig slags undertøj, som røntgenstrålerne ikke kan trænge igennem. Producenten lover, at det ny undertøj»sikrer privatlivets fred på medicinske og kropsskanner billeder«. For en pris svarende til en dansk hundredkroneseddel kan man eksempelvis erhverve sig et par af den ny type trusser med et nydeligt lille figenblad, der dækker de mest intime kropsdele. Det er først og fremmest Region Syddanmarks kvinder, der kommer til at profitere af det netop afsluttede projekt Grænseoverskridende samarbejde: Forebyggelse, undersøgelse og behandling af brystkræft i Syddanmark og Schleswig- Holstein. Et pilotprojekt med 100 anonyme screeningsbilleder, der krydsede grænsen via internet mellem Odense Universitetshospital og læger og sygehuse i Slesvig-Holsten og omvendt. Projektet som netop er afsluttet har handlet om at binde de tyske og danske sundhedssystemer tættere sammen. Har du netop afsluttet en afhandling hvor du bruger den sidste nye cutting edge radiograffaglige viden? Har du lige været med til at gennemfører et udviklingsprojekt som kan gavne faget? Eller ligger du inde med en god ide til en historie Radiografen? Så send en mail til redaktion@radiograf.dk hvor du beskriver dine ideer og tanker, og dine kontaktoplysninger. I sidste måned ville politikkerne i Region Hovedstaden lukke Frederikssunds og Helsingørs røntgenafdelinger om natten. Nu peger nye oplysninger på, at de alligevel skal være døgnbemandede. I novemberudgaven af Radiografen skrev vi, at Region Hovedstaden ville lukke røntgenafdelingerne om natten på Helsingør og Frederikssund, men at de fortsat garanterede akutbehandling med døgnåbne skadestuer. Et løfte Gladys Geertsen, formand i FRD s Region Hovedstaden, blandt andet kritiserede i TV2 Lorry for at være uden indhold. Ifølge hende, var løftet om akutbehandling ikke meget værd for de skadestuepatienter, der dagligt har brug for røntgenafdelingen uden for normal arbejdstid. Det har politikkerne tilsyneladende givet hende ret i, for nye oplysninger peger på at der alligevel skal være mulighed for røntgen døgnet rundt, på de to hospitalers røntgenafdelinger. Vi gør endnu en gang opmærksom på, at de næsten dimitterede radiografer allerede i uge 1 i det nye år har møde med FRD og a-kasserne. Det bliver således: Mandag den 3. januar kl på UC Lillebælt for hold R 07 B Onsdag den 5. januar kl i FRD s lokaler for hold 63 Torsdag den 6. januar kl på UC Nordjylland for hold R 07 S Vi håber selvfølgelig at se så mange af jer som muligt, og vi vil traktere med kaffe, kage, vand og frugt. 4 RADIOGRAFEN DECEMBER 2010

5 FUJIFILM: Vi har knækket nødden! Tak for besøget på RSNA! Velkommen til fremtidens røntgenrum! Takket være udviklingen af Fujifilm s mere stabile & langtidsholdbare direkte Flat Panel Detektor, tilbyder AcSelerate en hurtigere, mere effektiv løsning med en superb billedkvalitet. Fujifilm Danmark Direkte konverterings Flat Panel Detektor: Højere DQE og MTF Ergonomisk workflow: Auto trekking som standard Hurtig billedfremvisning og eksponering: Preview billede efter 2 sek. og geneksponering efter 4 sek. Fremragende billedkvalitet: Ved hjælp af Fujifilms intelligente billedbehandling

6 6 RADIOGRAFEN DECEMBER 2010

7 FLEKSIBEL ARBEJDSTID KAN EN FLEKSIBEL ARBEJDSTIDSORDNING FUNGERE PÅ EN AR- BEJDSPLADS MED WEEKEND-, AFTEN-, OG NATTEVAGTER, HVOR DER ER EN STÆRK KULTUR FOR FASTE RUL? OG HVORDAN KOM- MER MAN OVERHOVEDET I GANG MED SÅDAN EN OMVÆLTNING? DET HAR GRETE VIND, OVERRADIOGRAF PÅ SYDVESTJYSK SYGE- HUS RADIOLOGISKE AFDELING, ET BUD PÅ. AF TROELS JEPPESEN er tirsdag formiddag og om fem minutter skal jeg møde Grete et Vind, overradiograf på Sydvestjysk Sygehus Radiologiske Afdeling, til en snak om hendes erfaringer med at give vagtplanlægningen fri og indføre en fleksibel vagtorden. Jeg kan sagtens forestille mig, hvordan en fleksibel arbejdstidsordning kan fungere på et kontor, men hvordan går det, når der er tale om en radiologisk afdeling? Det spørgsmål vil Grete Vind gerne svare på. Grete forklarer, at årsagen til at hun i sin tid gerne ville indføre et fleksibelt arbejdstidssystem var blandt andet, at folk brugte meget tid på at tælle vagter Hvor mange har jeg fået? og hvor mange har mine kolleger fået?. Ved at give medarbejderne indflydelse på deres egne vagter, øjnede hun en mulighed for at undgå småbrokken og øge medarbejdernes mulighed for at få harmoni imellem arbejds- og privatliv. Og så har hun aldrig forstået hvorfor man skulle rulle. Det har også altid undret mig, at man planlagde efter rul. Hvorfor bruge et rulleskema, når nu alting skal være så fastlagt i forhold til arbejdstider? For mig at se, er opgaven ret enkel, idet man skal sørge for, at der er nogle mennesker på afdelingerne 24 timer i døgnet, 7 dage om ugen, 365 dage om året. Og så kan det jo være lige meget, hvordan man i øvrigt møder, kommer og går. Bare man overholder de overenskomster og arbejdstidsregler der er. Hvis det er i orden, så kan det jo være lige meget, hvordan man ellers planlægger arbejdstiderne. Det behøver jo ikke DEN FLEKSIBLE ARBEJDSTID og indflydelse på egen arbejdsplanlægning generelt, vinder større og større indpas på det danske arbejdsmarked. I 2008 havde godt og vel halvdelen af de danske arbejdspladser indført en ordning der i større eller mindre grad giver medarbejderen indflydelse på deres egne arbejdstider. Den fleksible arbejdstid bliver ofte udråbt til en klar win-win-situation. Den forbedrer virksomhedens produktivitet og mindsker sygefraværet. For medarbejderne er det især muligheden for større sammenhæng mellem privatlivet og arbejdslivet der vinder. DECEMBER 2010 RADIOGRAFEN 7

8 for, griner Grete. Der var mange, som ikke kunne forstå, hvordan det dog kunne komme til at hænge sammen. Men jeg forklarede dem, at det var et ledelsesmæssigt problem og ikke et medarbejderproblem for det er jo os som ledere, der skal sørge for, at opgaverne kan blive løst. Derefter forklarede jeg dem, at de fleksible arbejdstider ikke gjorde at de kunne arbejde færre timer, end de gjorde i forvejen. For uanset om de vil arbejder 12 timer om dagen eller 7,5 time om dagen, så er de stadig ansat på 37 timer om ugen, husker Grete: Det er bare et spørgsmål om, hvordan du lægger de timer. være på faste tider alle møder, uddyber Grete over en friskskænket kop kaffe. Vi har sat os på Gretes kontor. Et lille hyggeligt domæne der, så vidt jeg kan regne ud, ligger på etagen lige over de fleste af scannerne. Mens jeg tager den første tår af min kaffe fortæller Grete, at det første spadestik på vejen mod Min Tid, som det elektroniske fleksible arbejdstidssystem hedder, tog hun allerede tilbage i Dengang var hun, i samarbejde med en af de andre afdelingsradiografer, med til at implementere det program til elektronisk arbejdstidsplanlægning, som Min Tid bygger på. Det var dog først senere, i 2002, den fleksible arbejdstid tog form. Det skete efter Grete var blevet overradiograf, og med egne ord fik mulighed for at bestemme sådan noget som arbejdstidsplanlægning. Hun introducerede på det tidspunkt sine tanker om fleksibel arbejdstid og det var især forestillingen om den gode vagt der satte hendes tanker i gang. Hun undrede sig over kollegernes snak om hvem der fik de gode vagter. For hvad er en god vagt egentligt?, spørger Grete og fortsætter: Med en fleksibel vagtordning kan man tage alle de gode vagter man vil, uanset hvad det så måtte være. For nogle kunne det jo være fredag, mens det for andre kunne være tirsdag. Mens jeg skænker min anden kop kaffe fortæller Grete, at hun også brugte meget tid på at tænke over hvad en god vagt er og hvornår det perfekte mødetidspunkt ligger. Til sidst kom hun kom frem til, at det perfekte mødetidspunkt ikke kan være ét bestemt tidspunkt. Vi kan ikke alle sammen have lyst til at møde på det samme tidspunkt - for eksempel 6:42. Det perfekte mødetidspunkt må jo være individuelt. Selv syntes jeg, at 7:30 er et rigtigt dårligt tidspunkt at skulle møde på. Jeg vil hellere møde godt 8:00, for så har jeg tid til at sende børnene af sted, forklare Grete, om nogle de tanker hun gjorde sig i forbindelse med arbejdstiderne. Tanker hun præsenterede for både afdelingsradiograferne og medarbejderne. Der blev ikke lavet nogen særlig undersøgelse af, om medarbejderne alle sammen ville arbejde på de samme tidspunkter, eller hvad det foretrukne mødetidspunkt var, inden projektet gik i gang. Men Grete havde en klar mavefornemmelse af, at det ikke ville give de store problemer. Hvordan tog afdelingen så imod ideen om fleksible arbejdstider? Det var de faktisk rimeligt skeptiske over Da først hun havde forklaret sine tanker for medarbejderne, mindes Grete ikke, at der har været de store problemer. Der var selvfølgelig nogle, som var skeptiske over for ideen om frie arbejdstider, men hun oplevede ikke specielt stor modstand mod projektet, der ifølge Grete er til fordel for både medarbejderne og ledelsen. Men ledelsen har også gjort meget ud af at fortælle afdelingen, at det her er et tilbud og ikke et krav om, at medarbejderne skal planlægge deres egen arbejdstid. Og selvom vi måtte være lidt skrappe og stå fast på, at medarbejderne ikke kan bruge arbejdstid for at sidde og planlægge deres egen arbejdstid, så er initiativet blevet vel modtaget. Men der bliver jo heller ikke sagt noget til, at man sidder en stille tid i vagten og planlægger lidt for sig selv, siger Grete om medarbejdernes planlægning af egen arbejdstid. Så du introducerede dine tanker og hva så? Ja, så skulle jeg jo have fat i dem, som lagde skemaerne og overbevise dem om, at hvis det nu var det folk ønskede, fortæller Grete, hvilket ifølge hende ikke var det store problem. De var hurtigt overbevist og arbejdet med en fleksibel arbejdstidsordning gik i gang. Nu kunne man måske tro, at en af de store udfordringer, da den fleksible vagtordning senere skulle gøre elektronisk, ville have været udviklingen og opsætningen af de programmer som understøtter Min Tid. Men det syntes Grete Vind, nu ikke der har været. For det har vi faktisk selv kunne klare, fortæller hun: Men det er lidt teknisk, så det vil jeg ikke gå dybere ind i, og jeg lover at skrive, at hvis der skulle være nogle som er interesseret i detaljerne, så der de velkommen til at kontakte hende. 8 RADIOGRAFEN DECEMBER 2010

9 FLEKSIBEL ARBEJDSTID Jeg er efterhånden nået til min tredje kop kaffe og er blevet lidt skeptisk omkring hvor fleksibel sådan en ordning egentligt kan være? Hvor frit kan medarbejderne vælge deres mødetidspunkt i dag? Vi har selvfølgelig nogle fastlagte vagter, man kan ønske sig. Men der er også en fri ønskemulighed, fortæller Grete, da jeg spørge ind til fleksibiliteten. Så i princippet kan man ønske en arbejdsdag fra 8:42 til 15:54 hvis det er det man vil. Sagen er bare, at vi skal sørge for, at vi har dækket hele døgnet, ugen og året. Vi har sagt, at man må ønske de arbejdstider man vil, men hvis man ønsker at møde fra 4:30 om morgenen til kl. 13:00 om eftermiddagen, så skal man også give et realistisk bud på, hvilke opgaver man havde tænkt sig at løse i perioden frem til 7:30, som er grænsen for, hvornår vi kan tillade os at kalde patienter ind. I starten havde man på Sydvestjysk Sygehus ikke noget elektronisk program, som kunne håndtere den anderledes og friere måde at planlægge arbejdstiderne på. Senere fik hele sygehuset et program til arbejdstidsplanlægningen, men det var stadig ikke optimalt. Det var først med implementeringen af det nye system Min Tid for lidt over et år siden, at den fleksible arbejdstidsplanlægning for alvor fik vind i sejlene. MANGE ANDRE STEDER som har planlægningssystemer, er papirgangen fulgt med over i det elektroniske system. Det der gør røntgenafdelingen på Sydvestjysk Sygehus unik, er den måde, hvorpå de udnytter mulighederne i det elektroniske arbejdstidsplanlægningssystem fuldt ud. Men der stopper fleksibiliteten ikke, for Grete har et es i ærmet. Med Min Tid fik nemlig også medarbejderne mulighed for at logge på systemet hjemme fra og derved få overblik over arbejdsskemaerne, når de har behov for det. En helt anden form for fleksibilitet jeg ikke havde set komme. Med Min Tid kan medarbejderne planlægge deres arbejdstider derhjemme, sammen med deres partner eller ægtefælde, i stedet for at skulle vente, med at indgive deres ønsker om arbejdstider til næste gang de er på arbejde, siger Grete og fortæller, at langt de fleste medarbejderne efterhånden har vænnet sig til den fleksible arbejdstidstilrettelæggelse og flere af dem har aldrig prøvet andet. Hvad er fremtiden for Min tid? Det kunne jo være dejligt, hvis man kunne gøre programmet lidt mere interaktivt, som for eksempel at få det op på et smart board, som automatisk viser dagens vagter direkte fra Min Tid. Sådan en tavle skulle også være interaktiv, så man kan planlægge vagter direkte på den, mener Grete Vind. Men vi er endnu ikke kommet så langt med det endnu. Hvad er fordelen for ledelsen ved et system som Min Tid? Jamen fordelen er da forhåbentligt mere tilfredse medarbejdere, som får en bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv. Det giver også færre ledertimer til at planlægge vagter og dem kan vi jo så bruge på andre ting, forklarer Grete Vind, som umiddelbart ikke lige kan komme i tanke om nogle ulemper ved systemet. Hvad bør man som leder gøre, inden man indfører sådan et system? Ifølge Grete, så er første skridt, at man gør sig nogle tanker omkring, hvilken indflydelse det vil have på afdelingen. Derefter skal man sikre sig, at lederne og planlæggerne er med på ideen, for de er helt afgørende for, at få sådan et projekt gennemført. Det er dem, som skal bruge og argumentere for den fleksible arbejdstid og uden dem, vil det kun være op ad bakke. Og så hjælper det selvfølgelig også, hvis man i forvejen har et grundlæggende arbejdstidsplanlægningssystem, som der kan bygges videre på, for at undgå det bliver alt for dyrt, siger Grete Vind og kan ikke skjule et lille skævt smil. Næste skridt er at tage nogle frie dialoger med medarbejderne om det. Hvad er der af muligheder, ønsker og begrænsninger? Her er det ifølge Grete vigtigt, at man ridser kriterierne op for dialogen. Især at det er muligt at ønske sig alt, men at du som leder ikke kan give nogle garantier, da ordningen altid vil være situationsafhængig. Der kan til enhver tid opstå situationer, som gør at den fleksible vagtordning må suspenderes midlertidigt. Men der er jo ingen ide i at købe et system som Min Tid, hvis man ikke giver medarbejderne indflydelse, så de selv kan ønske deres vagter. Hvis du ikke er åben for at give vagterne fri, så kan du lige så godt lade være, mener Grete. Er du stødt på nogen fordomme om den fleksible arbejdstid? Jeg har mødt ledere som siger jamen vi ved meget om sådan nogle små ting i forhold til arbejdstidsplanlægningen, som ikke står nogle stede men det ved medarbejderne jo altså også. Og så er der dem som er bange for den åbenhed, der er i systemet, siger Grete. Argumentet hun oftest hører er, at fordi alle kan se hinandens ønskede vagter, så give det mulighed for at vælge nogle medarbejdere til eller fra. For eksempel har Kirsten mulighed for at se, hvornår Benny har vagt, og så konsekvent vælge vagter sammen med ham, eller vagter hvor han ikke er på arbejde. Men Gretes oplevelse, at der faktisk ikke er nogen som sidder og vælger hinanden fra - og selv hvis de gør, så får begge parter vel også en bedre arbejdsdag ud af det, tilføjer Grete. Så ja, jeg er da stødt på fordomme om den fleksible arbejdstid. Men ingen af dem har været en god nok grund til ikke at indføre fleksibel arbejdstid, afslutter en smilende Grete Vind, mens jeg tømmer min fjerde kop kaffe. DECEMBER 2010 RADIOGRAFEN 9

10 AT ERIK ROLAND, FAGLIG KONSULENT VI SER EN STOR UDVIKLING I DET FÆLLESEUROPÆISKE SAMARBEJDE PÅ TRODS AF MEGET STORE FOR- SKELLE I FAGET, UDDANNELSERNE OG DEN POLITISKE INDFLYDELSE I MEDLEMSLANDENE. JEG HAR HELE TIDEN VÆRE OVERBEVIST OM AT DET VAR DET RIGTIGE AT FÅ OPRETTET EFRS, SÅ NÅR EU NU BEGYNDER AT HENVENDE SIG TIL OS FORDI DE ØNSKER AT FÅ RADIOGRAFERNES VIDEN MED I DERES PROJEKTER, SÅ KAN JEG KUN VÆRE TILFREDS, UDTALER FRD S FORMAND CHARLOTTE GRAUNGAARD BECH EFTER MØDET. 10 RADIOGRAFEN DECEMBER 2010

11 EFRS 29. og 30. oktober blev den tredje generalforsamling i EFRS afholdt i Vilnius, Litauen. Her deltog en repræsentanter fra 24 af de 31 organisationer, som er tilsluttet EFRS. Føderationen har nu eksisteret i 4 år, og opgaven har fra starten været at gøre EFRS og dermed radiograffaget kendt på det europæiske politiske plan. Det er nu lykkes i sådan en grad, at EFRS i dag bliver indbudt til at deltage i arbejdsgrupper og lignende i EU regi. Det giver den politiske indflydelse, der var et af de oprindelige mål for EFRS. EFRS har også vist sig at være interessant som samarbejdspartner for andre europæiske interesseorganisationer. På baggrund af den positive udvikling forudser EFRS bestyrelse, at der i en meget nær fremtid vil være behov for flere radiografer med speciel faglig viden, som vil kunne indgå i arbejdsgrupper og netværk på europæisk niveau. Dette arbejde er vigtigt, ikke for EFRS skyld, men for at få radiografers viden, erfaringer og synspunkter med i fremtidige bestemmelser. Bestyrelsen kom med en kraftig opfordring til medlemsorganisationerne om at gøre EFRS mere synligt, at få aktiveret medlemmerne til at være radiografernes faglige øjne og øre. Higher Education Network for Radiography in Europe - har tidligere været et projekt støttet af EU. Men nu har EU nu trukket sig ud af projektet, og derfor har der været et ønske fra EFRS om at inddrage deltagerne fra HENRE i EFRS arbejde, naturligvis specielt med henblik på uddannelsesspørgsmål. Ved generalforsamlingen sidste år havde bestyrelsen fremlagt et forslag til, hvordan HENRE kunne blive en del af EFRS. Specielt de nordiske lande var skeptiske overfor det fremlagte forslag, der ikke sikrede en samordning mellem EFRS og HENRE. Det blev derfor vedtaget, at der skulle nedsættes en arbejdsgruppe som, til mødet i år, skulle have udarbejdet et konkret forslag, der kunne imødegå denne skepsis. Arbejdsgruppens forslag blev fremlagt på dette års generalforsamling og forslaget blev enstemmigt vedtaget. De nordiske lande havde været repræsenteret i arbejdsgruppen, og derfor var der allerede i udarbejdelse af forslaget taget hensyn til vores synspunkter. Der er nu 30 universiteter som er medlemmer i HENRE gruppen, og fra Danmark sidder Helle Precht og Bo Mussmann i HENRE. En anden opgave er kommet fra ECR, der har bedt EFRS om at udpege kandidater til den videnskabelige komite, med ansvar for radiografsessions. Der skulle udpeges 5 kandidater blandt medlemslandene, og for at få fordelt kandidaterne geografisk, inddeltes medlemslandene i grupper der hver kan indstille en kandidat til komitéen. Her opstod et nyt fællesskab idet de nordiske lande foreslog, at de baltiske lande og de nordiske lande blev en gruppe. Selvom emnet ikke er af den store politiske betydning blev samarbejdet meget positivt modtaget af de baltiske lande, og noget tyder på at de nordiske lande måske skal tage sammensætningen af Det Nordiske Samarbejde op til overvejelse, således at de baltiske lande i nær fremtid bliver en del af dette. Det forhold vil nok blive drøftet på det kommende nordiske møde. Der er på europæisk niveau udtalt et behov for en fælles definition på en radiograf. Når EFRS bestyrelse henvender sig til andre organisationer og myndigheder er det nemlig ofte nødvendigt at beskrive, hvad en radiografs kvalifikationer og arbejdsområder er. Igen viste det sig meget svært, da uddannelsesniveauer og muligheder er meget forskellige fra land til land. Bestyrelsen havde fremlagt et forslag med definitioner på 3 forskellige typer radiografer Radiograf Diagnostisk radiograf Terapeutisk radiograf Dette emne var bestyrelsen forberedt på kunne blive s vært at nå til enighed om, netop på grund af forskellene i uddannelsesniveau og i særdeleshed mulighederne. Derfor havde bestyrelsen planlagt gruppearbejde om emnet. FRD og de øvrige nordiske lande mente ikke, at det var nødvendigt med en opdeling på tre niveauer. Vi mente, at der kun skulle anvendes én titel, nemlig radiograf. Titlen skulle så kunne favne alle områder indenfor radiografien. Desuden var den foreslåede definition på den første titel beskrevet på et for lavt niveau, hvilket fik radiografer til at fremstå som en medhjælper og ikke en selvstændig profession. På baggrund af tilbagemeldingerne fra medlemslandene besluttede bestyrelsen at udarbejde et nyt forslag til den næste generalforsamling. EFRS er indbudt af EU til at deltage i et projekt sammen med andre organisationer. Projektet har abejdstitlen EMAN = European Medical ALARA (As Low As Reasonably Achievable) Network. Du kan læse mere om projektet på www. eman-network.eu. Der er fra EU bevilget til projektet. EFRS arbejder også på at sikre radiografer som dén faggruppe, der skal udføre MR på europæisk plan. På mødet blev der optaget yderligere to medlemsorganisationer: en fra Irland og en fra Makedonien. Det næste møde i EFRS er den 4. og 5. november DECEMBER 2010 RADIOGRAFEN 11

12 AF RADIOGRAF OG SOUSCHEF KATHRINE BRØNNES MORTENSEN 8. november er Radiografiens dag og radiografer og radiologer en over hele verden fejrer opdagelsen af røntgenstrålerne, der er blevet et af lægevidenskabens vigtigste redskaber for at stille diagnoser. På Nykøbing Falster og Nakskov sygehuse markeres dagen med udstillinger, pjecer og frugt til patienter og kollegaer. Vi synes det er vigtigt at markere vores dag, og bruge den til at vise hvor stolte vi er for vores fag, siger en af radiograferne på afdelingen. Men hvor stammer radiografien egentlig fra, og hvordan blev denne banebrydende viden opfundet? I oktober 1895 leder professor Wilhelm Conrad Røntgen fysikinstituttet på Wurburg Universitet, og han er dybt fascineret af katodestråler, der skabes af en Crooke-kolbe. Crooke- kolben blev opfundet af den tyske fysiker Johan Wilhelm Hittorf ( ) og den engelske fysiker William Crookes ( ). Den fungerer på den måde at man sætter strøm til to ledninger i et lufttomt glasrør, og der kommer så en skinnende lysplet på indervæggen. I dag ved vi at det skyldes elektro- ner, eller katodestråler, der vekselvirker med gasre- ster i tuben. Den 8. november 1895 arbejder Røntgen en sen aften alene, opslugt af Crook-kolben og katode- strålerne. At røret afgav en eller anden form for stråling var allerede kendt. Han arbej- dede i mørke for bedre at kunne studere fænome- net. Ved siden af havde han en plade af bariumplatinocyanid liggende, og undervejs opdager han at pladen lyser op hver gang der var en udladning i katoderøret. Til trods for at han omgiver røret med mørk pap, bliver den ved med at lyse op. Røntgen forstod at pladen blev truffet af stråling som opstod i kolben. Han studerer effekterne videre, øger afstanden og afprøver med forskellige objekter imellem røret og pladen. Fra og med den dag glemte Røntgen sine oprindelige forsøg, og blev fuldstændig opslugt af disse nye, og spændende stråler. Strålerne kaldte han X-Strahlen (X-strålerne). På baggrund af Røntgens fantastiske opdagelse er 8.november blevet Radiografiens dag, og selve dagen markeres i stigende grad verden over. I Norge er dagen blevet markeret i gennem flere år, mens vi her i Danmark så småt begynder at skabe vore egne traditioner for dagen. I Nykøbing Falster og i Nakskov, benyttede vi os af anledningen til at promovere vores fag og skabe en festlig dag på afdelingen. Med hjælp fra FRD kunne vi byde vore patienter på bolsjer og frugt, samt lidt læsestof. Vi radiografer sukker mange gange over hvor lidt vores fag er kendt, og over at ingen ved hvad en radiograf er. Så måske skal vi stramme os lidt op, og starte i marken selv, da vi nu engang er de bedste til at fortælle om vores fag. Vi kan i hvert fald være sikre på at de patienter, der var forbi røntgenafdelingerne hernede den 8.november, ikke er i tvivl om hvad en radiograf laver. Radiograferne Nicoline R.Henriksen og Inga Zajkowska stod for den fantastiske stand som blev lavet, og fik snakket med mange patienter og andre faggrupper på sygehuset. Der var mange reaktioner på vores udsmykning til radiografens dag. De fleste patienter stoppede og læste interresseret de små ophængte informationer omkring dagen. Mange patienter var glade for de godter vi havde stillet frem, såsom frugter og bolcher som lå på bordet :-) Kollegaernes reaktioner hele dagen, var meget positiv. Der var en læge fra huset, som standsede op og spurgte til dagen. Han var meget overrasket over at det var så mange år siden røntgenstrå- 12 RADIOGRAFEN DECEMBER 2010

13 FAGLIGT lerne blev opdaget, og han foreslog selv at han måske som læge burde vide noget mere omkring røntgenstrålerne. Mange af patienterne brugte også meget tid på at kigge på de ophængte billeder, og spurgte ind til uddannelsen. Der var mange sjove reaktioner på testikelbeskytterne, og mange spørgsmål om hvordan disse skulle bruges. Vores oplevelse var også at patienterne syntes det var sjovt at se de gamle billeder af afdelingen, og den udvikling afdelingen har gennemgået. En af patienter syntes at røntgenrøret lignede en lampe, og synes det var vildt, at det var sådan et, der laver røntgenstråler. Den 22.december 1895 bad Røntgen sin hustru Anna Bertha om at komme ned i laboratoriet. Han ville udføre et forsøg med de gennemtrængende stråler. Han bad hustruen holde hånden mellem katodestråle-røret og en fotografisk plade. Derefter tilsluttede han højspændingen over røret. Eksponeringstiden var på 15 minutter, og da Røntgen fremkaldte den fotografiske film, viste den et skyggebillede af knoglerne i hustruens hånd og en skygge af hendes vielsesring. Verdens første røntgenbillede var taget, og verdens første radiograf var et faktum. I den engelsktalende del af verden bruger de stadig det navn Røntgen gav strålerne, X-rays. Men det var den tyske anatom Rudolf Albert von Kölliker, der ved en demonstration af strålerne i januar 1896, døbte dem røntgenstråler. Det første røntgenrør blev således fremstillet i Stützerbach i Thüringen efter Røntgens anvisninger. I Danmark blev det første røntgenbillede taget så tidligt som den 12.februar 1896 på Polyteknisk Læreanstalt. Kun få år efter Wilhelm Røntgen offentliggjorde sine undersøgelser af x-strålerne blev røntgenfoto- grafering almindelig praksis hos læger verden over. Og der skulle gå mange årtier, hvor man benyttede røntgenfotografering i flæng. Risikoen for skader ved små doser var ukendt. Så også uden for hospitalernes regi opstillede man røntgenapparatur, for eksempel i Hectors skobutik på Strøget. Her kunne man indtil for omkring år siden prøve sko og tjekke pasformen ved hjælp af et røntgenbillede. Den slags er (heldigvis) ikke tilladt længere. Og det er ganske sikkert at i Danmark 2010 og i den industrielle verden for øvrigt, kan man ikke forestille sig den medicinske videnskab foruden røntgenstrålerne. I Nykøbing Falster og i Nakskov, vil vi bestræbe os på at markere den 8.november som en årlig begivenhed fremover. Og vi håber at der er flere røntgenafdelinger der vil inspireres af os. I en travl og hektisk hverdag, løsner det lidt op i arbejdsgruppen når man har noget at fejre og hygge omkring. En sidegevinst er at det så absolut giver et positivt skub i arbejdsmiljøet. Vi er stolte af at kalde os radiografer, og det er da så absolut noget at fejre! DECEMBER 2010 RADIOGRAFEN 13

14 14 RADIOGRAFEN RAF FEBRUAR DECEMBER 2010

15 FAGLIGT AF TROELS JEPPESEN DER BLIVER NU PUSTET NYT LIV I DEN VELKENDTE CT-BOG. FRD HAR KØBT RETTIGHEDERNE TIL BOGEN OG INDGÅET EN KON- TRAKT MED MARTIN KUSK, SOM SKAL REVITALISERE OG OPDA- TERE INDHOLDET. FÅ ET INDBLIK I HVEM MARTIN KUSK ER OG HANS VISIONER FOR CT-BOGEN. Som udgangspunkt er det jo en rigtig god bog. En bog jeg har brugt meget i årenes løb. Især er mange af figurerne meget instruktive og vil med fordel kunne genbruges. Men den nuværende udgave af bogen bærer præg af at have nogle år på bagen, mener Martin Kusk, CT-kvalitets og udviklingskonsulent på Sydvestjysk Sygehus. Martin er uddannet fra Odense i 1998 og blev efterfølgende ansat på Sydvestjysk Sygehus Esbjerg, hvor han ind til 2003 var super- bruger med speciale i CT og bijob i MR. Efter 2003 blev han kvalitets- og udviklingskonsulent med ansvar for CT og har i den kapacitet beskæftiget sig med alt, som har berøring med CT: Protokoller, dokumentation, undervisning, udbud og indkøb af apparaturer, forskningsprojekter, kvalitetssikring af undersøgelser og alt muligt andet. Når det kommer til det tekniske stof, så vil jeg tage udgangspunkt i den kliniske hverdag i år Det må jo være den hverdag, vi arbejder i til dagligt, som er mest relevant. Så jeg vil nok i højere grad bruge kræfterne på den teknik, som vi rent faktisk arbejder med og så skære ned på det historiske stof. Selvfølgelig er der tilfælde, hvor historien tjener til sammenligning eller forklarer komplekse problemstillinger, fortæller Martin om sine tanker og ideer for, hvordan CT-bogen igen kan gøres relevant. Martin kunne også godt tænke sig en grundig gennemgang af ting som EKGsynkroniseret CT, der ifølge ham bliver mere og mere anvendt, samt en præsentation af nye teknikker som f.eks. dual energy og deres anvendelsesområder. Og så syntes han også, der skal være et kapitel om dosis ved CT. I den nuværende udgave er dosisdiskussionen bredt ud over de diskussioner af de enkelte parametre og holdt på et meget neutralt niveau. Da det er radiograferne der sidder med fingeren på aftrækkeren til en potentielt stor dosis, bør der efter min mening forefindes en samlet gennemgang af alle aspekter af dosis og præsenteres nogle samlede strategier til, hvordan dosis reduceres. Men det skal ikke gøres som en løftet pegefinger, understreger Martin. Det er endnu for tidligt at sige, hvad den endelige udgave af CT-bogen kommer til at indeholde, men FRD s formandskab og hovedbestyrelse er glade for, at man har fundet en engageret og kompetent skribent med visioner og ideer, der forhåbentligt kan puste nyt liv i en vellidt og velbenyttet klassiker. DECEMBER 2010 RADIOGRAFE 15

16 MEDLEMSARRANGEMENT HVORDAN FÅR DU HVERDAGEN MED JOB, FAMILIE OG BØRN TIL AT HÆNGE SAMMEN? ER HVERDAGEN BLEVET EN STRESSENDE TRÆDEMØLLE? HVERDAGENS RUTINER SAT PÅ EN HUMORISTISK SPIDS. MANDAG DEN 14.MARTS 2011 KLOKKEN SANDWICH OG VAND KL GENTOFTE HOSPITAL AUDITORIUM NIELS ANDERSENS VEJ INDGANG NR. 28 KOM OG OPLEV dette levende foredrag af familierådgiver LOLA JENSEN, det bliver ikke kedeligt kan vi love dig. Foredraget er for alle FRD s medlemmer i Region Hovedstaden og tag endelig din ægtefælle eller samlever med, så har I noget fælles at grine over i hverdagen. Tilmelding senest den 1. marts 2011 til ggee@stofanet.dk Hilsen din regionsbestyrelse Regionsformand Gladys Geertsen Mobil RADIOGRAFEN DECEMBER 2010

17 OVERENSKOMSTFORHANDLINGERNE OK 11 OK11 KRAVUDVEKSLINGEN ER OVERSTÅET OG FORHANDLINGERNE ER I GANG Nye overenskomster og aftaler, der skal gælde fra april 2011, er en oplagt mulighed for at samle medarbejdere og arbejdsgivere om et stærkt offentligt sundhedsvæsen i såvel regioner som kommuner. Det fastslog Sundhedskartellets formand, Grete Christensen, da parterne markerede starten på overenskomstforhandlingerne torsdag aften den 25. november i regionernes hus. Hvor Sundhedskartellet og regionernes forhandlere benyttede det første møde til en uddybning af de tidligere udvekslede krav. Vi skal sammen nå et resultat, som kan løfte det offentlige sundhedsvæsen midt i en økonomisk krise. Vi skal sammen nå et resultat, hvor vi får mest mulig kvalitet ud af de midler, vi har. Og så skal vi nå et resultat, som vore medlemmer i sidste ende kan stemme ja til, sagde Grete Christensen. NU ER KRAV- KATALOGET UDE! I kravkataloget finder du en kort og overskuelig gennemgang af Sundhedskartellets og FRD's krav til overenskomstforhandlingerne OK11. Der er også et kort oprids af arbejdsgivernes krav. Hvis du ikke allerede har set det, så download en pdf-udgave af kravkataloget på FRD's OK11-site. Gå ind på under OK11. DANSKE REGIONERS KRAV Nogle medlemmer har måske allerede været inde og kikke på Danske Regioners kravbrev. Men 5 sider med kravbullets er en knytnæve, der kan give selv den mest dedikerede OK11 læser en mavepuster. På deres OK11 hjemmeside har Danske Regioner opstillet 3 overordnede målsætninger for overenskomstforhandlingerne, som fremstår mistænkeligt uskyldige. Større rum for lokale løsninger der fremmer lokale mål: Målsætningen fremmes gennem mere enkle arbejdstidsregler, incitamenter til en effektiv tilrettelæggelse af arbejdstiden og strategisk løndannelse. Forenkling og tværgående løsninger: Administrationen skal mindskes, regler gøres lettere at anvende i hverdagen, og opblødning af faggrænser skal understøttes. Styrke de regionale arbejdspladsers attraktivitet og forøge arbejdskraftudbuddet: Der må ikke mistes momentum i den langsigtede udfordring med hensyn til at skaffe tilstrækkelig kvalificeret arbejdskraft til sundhedsvæsenet. Men forhandlingerne er først lige gået i gang og Sundhedskartellet har endnu til gode, at få en præcis udlægning af, hvad der ligger i kravene. Men et kvalificeret gæt er, at arbejdsgivernes generelt går efter større fleksibilitet, - og hvad betyder så det? Det kunne være et ønske om en smidigere arbejdstilrettelæggelse, hvilket formentligt skal opnås gennem en forenkling af arbejdstidsreglerne, for eksempel via lettere adgang til omlægning af tjenesten, at overarbejde opgøres ved normperiodens afslutning frem for ved overskridelse af den fastsatte daglige arbejdstid, eller at normperioden på 14 uger forlænges. Danske Regioner har dog mange andre krav til overenskomstforhandlingerne. Dem kan du finde på FRD s OK11 hjemmeside ved at gå ind på radiograf.dk og følge linket for OK11. FRD VIL GERNE HOLDE DIG OPDATERET OG INFORMERET om overenskomstforhandlingerne. På foreningens hjemmeside, radiograf.dk kan du læse mere om krav, forhandlinger og hele OK11- forløbet. Du skal blot klikke dig ind på FRD s OK11 side. DECEMBER 2010 RADIOGRAFEN 17

18 KORT NYT I disse tider, hvor økonomien er lidt stram på sygehusene, er der ikke mange penge i kursusbudgettet. Heldigvis har vi mulighed for at søge støtte fra nålefonden. Med bidrag fra nålefonden har jeg deltaget i MR-kurset All you need to know. Dette kursus har med teoretisk og praktisk viden sat gang i tanker om, hvordan vi kan kvalitetssikre vores arbejde ved MR-skanneren. En viden, jeg nu kan bruge i forhold til vores akkrediteringsproces jf. Den Danske Kvalitetsmodel. Radiograf Marlene Hjære, MR-afsnittet, Radiologisk Afdeling, Odense Universitetshospital HUSK, at du for at være sikker på at komme i betragtning til støtte fra FRD s Nålefond skal sende din ansøgning for 1. Halvår 2011 således, at der er på FRD s kontor senest den NÅLEFONDEN vil i starten af januar tage stilling til de indkomne ansøgninger, og der ud fra tildele midler. Overskydende midler kan tildeles løbende. Ansøgninger til Nålefonden sendes via til michael@radiograf.dk eller med post til FRD, HC Ørsteds Vej 70, 1879 Frederiksberg C. I FRD vil vi rigtigt gerne holde dig informeret med relevant og faglig viden og hvad der rør sig i foreningen og i samfundet. Vi er så privilegerede, at stort set alle medlemmer læser hele radiografen flere gange. Et mandat vi forsøger at leve op til ved kun at bringe de mest relevante og interessante informationer. Men nogle informationer er så vigtige, at de ikke kan vente på næste udgivelse af radiografen især ved overenskomstforhandlingerne. Derfor har FRD har også en nyhedsmail. Som udover at give dig vigtige informationer når du har brug for dem, så giver den dig også muligheden for at følge med i hvad der ellers rør sig i din faglige forening, for eksempel om stort og småt fra FRD s hovedbestyrelse. AF LARS JENSEN, FORMAND TRU. TRU har afholdt møde hvor vi blandt andet evaluerede det netop afholdte TR- seminar. Vores egen dag med David Meinke om organisering af kollegaerne fik gode kommentarer med fra deltagerne. De vurderede at undervisningen havde fanget dem og givet dem nogle konkrete redskaber med hjem der kunne bruges. Fællesdagen med lederne og arbejdsmiljørepræsentanterne fik også gode ord med på vejen, hvor både starten med gospel og undervisningen med Jens Hansen fungerede godt. TRU er allerede gået i tænkeboksen for at planlægge næste års seminar som kommer til at forgå 31. oktober og 1. november 2011, så reserver allerede dagene nu. Vi er langt fremme med at arrangerer årskurset som finder sted fra marts 2011, denne gang i Sorø. Når dette læses skulle tillidsrepræsentanterne havde fået invitation med et program, så de skal husk at tilmelde sig senest den 10. januar. De store emner vil være den politiske tillidsrepræsentant samt kend dig selv som TR. Der vil som sædvanlig blive rig mulighed for erfaringsudveksling med kollegaerne både i plenum, i grupper samt ved snak i pauserne og om aftenen. Ligeledes skal vi denne gang havde valg til TRU fra tre FRD- regioner. Det drejer sig om Hovedstaden, Sjælland og Syddanmark. Så er du tillidsrepræsentant i en af de tre nævnte regioner, har du nogle gode ideer til hvordan udviklingen og uddannelsen af FRD s tillidsrepræsentanter skal være og vil du samtidig gøre et stykke arbejde for dine tillidsrepræsentant kolleger, så stil op til valget. Mere om dette vil blive meldt ud senere. Vi vil også have de netop på det tidspunkt igangværende overenskomstforhandlinger på programmet Hvis du ikke allerede er tilmeldt nyhedsmailen, så gå ind og klik på nyheder øverst i højre hjørne. Her kan du finde tidligere nyhedsbreve og selv tilmelde dig. 18 RADIOGRAFEN DECEMBER 2010

19

20 R ÅBENT HUS FREDAG DEN 14. JANUAR 2011 KL TIL KL I efteråret 2011 fejrer vi at Foreningen af Radiografer i Danmark fylder 40 år. Men allerede til januar kommer det første tegn på, at foreningen går ind i en moden alder. Mandag den 2. januar 1986 startede en ung Erik Roland Larsen som faglig konsulent i FRD, uddannet radiograf fra Nu er der gået 25 år og i dag kender de fleste Roland som en varm person, der altid er klar til at hjælpe. De 25 år fejres med et åbent hus arrangement fredag den 14. januar 2011 mellem kl og kl , hvor der vil være lejlighed at ønske ham til lykke over en kold øl og en lille bid brød. Vi glæder os til at se jer, og håber at mange af jer radiografer, der i årenes løb har været i forbindelse med Roland vil komme og være med til at ønske ham tillykke med de 25 år som faglig konsulent. 20 RADIOGRAFEN DECEMBER 2010