Rådighedsstatistikken 1. halvår Rådigheden hos forsikrede ledige ISBN

Transkript

1 Rådighedsstatistikken 1. halvår 2006 Rådigheden hos forsikrede ledige ISBN Arbejdsdirektoratet Februar 2007

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse KAPITEL 1 SAMMENFATNING... 1 KAPITEL 2 INDLEDNING... 2 KAPITEL 3 RÅDIGHEDSBEGREBET... 3 KAPITEL 4 SAMMENLIGNING AF RÅDIGHEDSBILLEDET 2005 OG UDVIKLINGEN SANKTIONER CV SOM RÅDIGHEDSAFPRØVNING... 9 KAPITEL 5 FORSKELLE PÅ A-KASSERNE KAPITEL 6 KONKLUSION...16 BILAG A i

3 Kapitel 1- Sammenfatning Kapitel 1 Sammenfatning Ret til dagpenge forudsætter, at ledige står til rådighed for arbejdsmarkedet. Samfundsøkonomisk er det helt afgørende at de ledige både kan og vil tage arbejde. Det gør rådighedsreglerne og de lediges overholdelse af dem til et centralt element i arbejdsmarkedspolitikken. Der er i det følgende fokuseret på rådigheden hos de forsikrede ledige, men rådighedskravet gælder naturligvis også for ledige kontanthjælpsmodtagere. De lediges rådighed testes bl.a. gennem kontaktforløb hos AF og ved kravet om deltagelse i tilbud og aktiviteter. Derudover er der krav om udfyldelse og løbende opdatering af CV. Endeligt har a-kasserne pligt til løbende at sikre at de ledige står til rådighed herunder foretage de nødvendige rådighedsvurderinger. Men i rådighedsforpligtelsen ligger også krav til de lediges eget initiativ. Det gælder først og fremmest pligten til aktivt at søge arbejde. Virkningen af rådighedsreglerne er ikke alene bestemt af reglernes formelle indhold men også af, hvordan de administreres af a-kasserne samt af de lediges indstilling og normer. Dette gør, at hele rådighedsområdet er komplekst og kan være vanskeligt at analysere, uanset at det er helt centralt i regelværket og beskæftigelsespolitikken. Nærværende analyse bygger på registreringer af de lediges adfærd og reaktioner, når AF har givet et tilbud, indkaldt til samtale, formidlet til et job osv. Det er knyttet sammen med oplysninger om a-kassernes efterfølgende vurderinger af hændelserne og evt. sanktioner ved manglende rådighed o. lign. Der benyttes både oplysninger for 2005 og første halvår Ud af samtlige ledige, som har kontakt med AF, er det kun et fåtal, som har negativ adfærd overfor AF s aktiviteter og tilbud. Antallet har været stabilt over de 3 halvår, som undersøges. Brugen af gyldige grunde, hvorved sanktioner undgås, har været svagt stigende. Hvor man tidligere har oplevet en udvikling over imod flere længerevarende sanktioner såsom karantæne og arbejdskrav var andelen i 2005 og medio 2006 ens, men samlet set har der været et lille fald i sanktionsandelen. Mellem 2004 og 2005 var der en kraftig stigning i sager i forbindelse med CV-aktiviteter. Denne stigning er blevet mindre frem til 1. halvår Der er blevet mindre forskel på, hvorledes a-kassernes vurderer negativ adfærd. Der er dog stadig store forskelle på andelen af irrelevante underretninger og sanktionsandelen afhængig af a-kasse. 1

4 Kapitel 2 - Indledning Kapitel 2 Indledning Rådighed er det helt centrale begreb i sammenhæng med ydelser ved ledighed, herunder også arbejdsløshedsdagpenge. Samtidig er det også et komplekst begreb, der omfatter flere forskellige aspekter af relationen mellem den ledige og arbejdsmarkedet. Dertil kommer at rådighed både anvendes som et absolut begreb: enten er man, eller også er man ikke til rådighed; og som noget man kan være i mere eller mindre grad. Det er klart, at spørgsmålet om en ledig er til rådighed for arbejdsmarkedet, afhænger ud over helbred og uddannelse også af personlige egenskaber som holdninger og adfærd i bred forstand. Både holdninger og adfærd er afgørende præget af alternativet til arbejde. Villigheden til at søge og tage arbejde kan således påvirkes af ydelsens niveau i forhold til lønnen, hvor længe man fortsat kan modtage ydelsen, og de forskellige krav og betingelser der stilles til ydelsesmodtageren, f.eks. aktivering. Andre faktorer, der kan påvirke den lediges faktiske rådighed, er personens værdier, hvor spændende eller interessant arbejdet er og ikke mindst de oplevede normer, love og regler. I det følgende fokuseres på rådigheden som en egenskab ved den ledige på et givet tidspunkt, mens der ikke direkte inddrages de forskellige forhold, som påvirker rådigheden. Der tegnes et billede af de forsikrede lediges rådighed ud fra AF s rådighedsafprøvning og a- kassernes rådighedsvurderinger. Der er set på udviklingen fra 2005 til 1. halvår Underretninger vedrørende CV er bliver behandlet særskilt i et selvstændigt afsnit, og er dermed udeladt af den generelle præsentation. Ligesom i rådighedsstatistikken for 2005 er det også i nærværende statistik helt naturligt at sammenligne og se nærmere på a-kassernes afgørelser i rådighedssager samt deres indsats for at kontrollere og sanktionere manglende rådighed. 2

5 Kapitel 3 - Rådighedsbegrebet Kapitel 3 Rådighedsbegrebet For at have ret til dagpenge skal forsikrede ledige stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Ledige står til rådighed for arbejdsmarkedet, hvis de søger arbejde, vil have arbejde og kan arbejde. For at kontrollere om de ledige rent faktisk står til rådighed, når de får deres dagpenge, bliver der stillet en række krav til dem. Disse krav udmønter konkret rådighedsforpligtelsen. Stærkt forenklet dækker rådighedsforpligtelsen over to sæt krav, hvor den ledige hhv. AF eller a-kassen har initiativet. Dels skal den ledige selv være aktiv i sin søgen efter arbejde og i sine forsøg på forbedring af mulighederne for at få arbejde. Dels skal den ledige opfylde krav, som bliver stillet af AF eller a-kassen. Det kan f.eks. være krav om overtagelse af formidlet arbejde, udarbejdelse af CV eller deltagelse i aktivitet. Selv om alle krav skal være opfyldt, før den ledige kan siges at opfylde sin rådighedsforpligtelse, så er den del af rådighedsforpligtelsen, hvor den ledige selv har initiativet, i praksis svær for a-kassen at tjekke og teste. F.eks. skal den ledige søge et tilstrækkeligt antal realistiske stillinger, men hvor mange det er, afhænger af udbuddet af arbejde. Derfor vil det altid i sidste instans være et skøn fra a-kassens side, om den ledige har opfyldt denne del af rådighedsforpligtelsen. Den del af rådighedsforpligtelsen, hvor initiativet er hos AF, er derimod nemmere at tjekke. Her er det et spørgsmål om, at AF beder den ledige om at gøre noget bestemt. Såfremt den ledige gør dette, er rådighedsforpligtelsen opfyldt. Hvis den ledige ikke gør, som AF forlanger dette kaldes en negativ hændelse kan der være tvivl om den lediges rådighed. AF sender derfor en underretning til a-kassen, som så skal tage stilling til, om den ledige har overholdt sin rådighedsforpligtelse. Hvis rådighedsforpligtelsen ikke er overholdt, får det dagpengemæssige konsekvenser for den ledige. En nærmere beskrivelse af proceduren findes nedenfor i boks

6 Kapitel 3 - Rådighedsbegrebet Boks 3.1 Afprøvning af den lediges rådighed når den ledige ikke følger AF s anvisning AF A-kasse Negativ hændelse (1) Behandling (2) relevante Rådighedsvurdering (3) Sanktion irrelevante Ingen sanktion Rådighedsstatistikken Tilbagemelding til AF Tilbagemelding til AF Tilbagemelding til AF 1) AF sender automatisk og elektronisk en underretning til a-kassen. AF skal ikke vurdere, om den forsikrede ledige er til rådighed, men blot oplyse a-kassen om, hvad der er sket. 2) A-kassen behandler herefter hændelsen og meddeler resultatet til AF. Hændelsen kan få betegnelsen irrelevant eller relevant. 3) Såfremt a-kassen vurderer at hændelsen har betydning for den lediges rådighed, kan den ledige blive sanktioneret og afhængigt af forseelsens karakter få en karantæne på 3 uger, få frataget dagpengeretten i én eller flere dage, eller helt miste retten til dagpenge. Hvorvidt en underretning skal medføre en sanktion på grund af manglende rådighed, vil i praksis uanset de meget præcise og udførlige rådighedsregler i mange tilfælde bero på et skøn fra a-kassens side. Det gælder f.eks., hvis den ledige ikke har sagt direkte nej til et arbejde eller et tilbud, men har udvist en adfærd, som har betydet, at pågældende ikke har fået tilbudt et job eller en aktivitet. Der kan også være et skønsmæssigt element, hvis den ledige anfører børnepasningsproblemer uden for institutionernes åbningstid eller hævder aldrig at have modtaget indkaldelsen til et møde. Boks 3.2 Særtilfælde for hvornår rådighedsproblem medfører underretning og sanktion Selv om en ledig står til rådighed, kan pågældende godt få en sanktion i tilfælde af såkaldt selvforskyldt ledighed. Det gælder f.eks. ved afslag på et konkret formidlet arbejde eller et tilbud om aktivering. Omvendt er det ikke alle de relevante underretninger, som medfører en sanktion. Det skyldes, at den ledige kan have en gyldig grund til at afslå et formidlet arbejde eller et tilbud om aktivering. Disse tilfælde er alle omfattet af statistikken. En ledig kan også få en sanktion for selvforskyldt ledighed, uden at der forinden er sendt en underretning fra AF til a-kassen. Det gælder i tilfælde, hvor pågældende opsiger et ordinært arbejde uden en gyldig grund eller bliver afskediget af en grund, der væsentligst skyldes den pågældendes egne forhold. Disse sanktioner er ikke medregnet i statistikken. I boksen nedenfor ses en oversigt over mulige sanktioner, og hvornår de gives. 4

7 Kapitel 3 - Rådighedsbegrebet Boks 3.3 Sanktioner ved manglende rådighed Rådighedskrav Konsekvens af manglende opfyldelse af krav Være tilmeldt AF som arbejdssøgende» Udelukkelse fra ret til dagpenge, så længe man ikke er tilmeldt Indlægge CV i senest 1 måned efter ledighedens indtræden» Udelukkelse fra ret til dagpenge, indtil CV et er indlagt Vedligeholde CV hver 12. uge» Konkret rådighedsvurdering Efter krav fra AF søge konkrete, åbne jobordrer» Konkret rådighedsvurdering, hvis der er grund til det (fx set i sammenhæng med andre forhold). Opfølgningspligt for a- kassen, hvis AF beder om det. Være aktivt arbejdssøgende» Tab af dagpengeretten, indtil den ledige har opfyldt et arbejdskrav på 300 timers ustøttet arbejde inden for 10 uger. Før tab af dagpengeret vil der ofte blive givet en frist på op til 3 måneder (med dagpengeret) til at bevise aktiv jobsøgning. Overtage formidlet arbejde med dags varsel» Hvis generelt problem, som er en gyldig grund (fx børnepasningsproblemer): Manglende dagpengeret så længe problemet består. Hvis generel manglende vilje eller tvivl om vedvarende evne: Tab af dagpengeretten, indtil den ledige har opfyldt et arbejdskrav på 300 timers ustøttet arbejde inden for 10 uger. Hvis konkret i forhold til det formidlede arbejde: Første gang: 3 ugers karantæne Anden gang inden for 12 mdr.: Tab af dagpengeretten, indtil den ledige har opfyldt et arbejdskrav på 300 timers ustøttet arbejde inden for 10 uger. Møde til formidlingssamtaler og jobplansamtaler på AF samt medvirke til at udarbejde jobplan og deltage i aktivering Ophør med arbejde eller aktivering efter en jobplan Deltage i andre aktiviteter i AF-regi (f.eks. kontaktforløb)» Samme regler som ved afslag på formidlet arbejde. Ved udeblivelser fra samtaler hos AF, der har tilknytning til formidlingen/aktiviteten, vil den ledige endvidere blive udelukket fra dagpenge, indtil kontakten til AF er genoprettet» Samme regler som ved afslag på formidlet arbejde» Udelukkelse fra ret til dagpenge, indtil man har genoprettet kontakten til AF. Arbejdsdirektoratet fører løbende tilsyn med a-kasserne herunder deres rådighedsvurderinger. Dette sker bl.a. med udgangspunkt i den elektroniske informationsudveksling mellem AF og a-kasserne. En underretning fra AF sammenholdes med a-kassens tilbagemelding og begrundelse, for at se om reglerne overholdes. Der kan i sagens natur ikke føres tilsyn med de tilfælde, hvor der ikke er foretaget en underretning, men eftersom AF-medarbejdere særligt de seneste år har fået understreget betydningen af at underrette om alle tvivlstilfælde, samt at hele systemet er automatiseret, må det formodes, at der er ganske få tilfælde, hvor AF udøver et skøn og beslutter ikke at underrette. I den følgende analyse skal der på baggrund af ovennævnte informationsudveksling ses på, hvorvidt de ledige overholder deres rådighedsforpligtelse. 5

8 Kapitel 4 Sammenligning af rådighedsbilledet 2005 og 2006 Kapitel 4 Sammenligning af rådighedsbilledet 2005 og Udviklingen Nedenstående tabel 4.1 giver det overordnede billede af de lediges rådighed i 2005 og 1. halvår Antallet af underretninger har svinget med omkring 15 pct. i perioden. Til gengæld har antallet af sanktioner været mere stabilt. Antallet er først steget med 2 procent og derefter med 5 procent. Tabel 4.1. Rådighedsstatistikken i hovedtal og 1. halvår halvår halvår halvår 2006 Antal AF-aktiviteter / -tilbud Antal AF-underretninger her af irrelevante heraf under behandling heraf relevante heraf gyldige grunde heraf sanktioner heraf karantæne mv. (min. 3 uger ugen dagpenge) - heraf mistet dagpengeret (2-3 dage i gennemsnit) Anm.: Underretninger for hændelsen Manglende oplysninger om CV er ikke medtaget. Den behandles selvstændigt i et senere afsnit. Kilde: Arbejdsdirektoratets rådighedsstatistik og Arbejdsmarkedsstyrelsen produktions- og bestandsstatistik. De ledige har oftere en gyldig grund i 1. halvår 2006 end i begge halvår i Ses antallet af gange en ledig har en gyldig grund i forhold til antallet af relevante underretninger (tabel 4.2), udgør de gyldige grunde 2 procentpoint mere i 1. halvår 2006 end i 1. halvår 2005, men hele 6 procentpoint mere end i anden halvdel af Antallet af længerevarende sanktioner (minimum 3 uger uden dagpenge) er meget stabil over perioden. Det samme gælder den andel, som disse længerevarende sanktioner udgør af det samlede antal sanktioner. Antallet af sanktioner svarede både i 2005 og 1. halvår 2006 til ca. 2 pct. af antallet af AFaktiviteter og tilbud. 1 Underretninger, sanktioner mv. vedrørende Manglede oplysninger om CV er udeladt, da de giver et skævt billede af rådighedssituationen. De behandles selvstændigt i et senere afsnit. 6

9 Kapitel 4 Sammenligning af rådighedsbilledet 2005 og 2006 Tabel 4.2 Rådighedsstatistikkens hovedtal som andele og 1. halvår halvår 2. halvår halvår 2006 Antal AF-underretninger ift. AF s tilbud og aktiviteter Antal irrelevante ift. antal underretninger Relevante underretninger ift. antal underretninger Gyldige grunde ift. antal relevante Sanktioner ift. relevante underretninger Karantæne mv. ift. antal sanktioner Mistet dagpengeret ift. antal sanktioner Anm.: Underretninger for hændelsen Manglende oplysninger om CV er ikke medtaget. Den behandles selvstændigt i et senere afsnit. Kilde: Arbejdsdirektoratets rådighedsstatistik og Arbejdsmarkedsstyrelsen produktions- og bestandsstatistik. I bilag A kan ses tabeller over antallet af underretninger fordelt på de forskellige hændelser. Desuden kan man her se rådighedsstatistikkens hovedtal inklusive underretninger vedrørende Manglende oplysninger om CV. 4.2 Sanktioner Som det kan ses af ovenstående tabel 4.1 og 4.2 er der sket en stigning i antallet af sanktioner fra 1. halvår 2005 til 1. halvår 2006, og samtidigt et fald i sanktionsandelen. I dette afsnit undersøges udviklingen i sanktionerne nærmere. 2 Det gør vi ved at se på, hvor ofte en relevant hændelse udløser en sanktion. Af figur 4.1 kan ses, i hvor høj grad de enkelte hændelser sanktioneres. Det mest iøjefaldende ved figur 4.1 er de forholdsvis lave sanktionsandele for hændelser vedrørende jobplan ( Ikke medvirket / overholdt jobplan). Andelen steg med 1 procentpoint mellem de første halvår i perioden for derefter at falde til 5 point under det oprindelige niveau. Hændelser vedrørende Ønskede ikke arbejdet udløser sanktion i ca. 40 procent af tilfældene. Det er de situationer, hvor den ledige som aftalt er mødt til en formidlingssamtale hos arbejdsgiver eller AF vedrørende et ordinært arbejde eller et løntilskudsjob, men hvor ansættelsesforholdet ikke kommer i stand. Det kan fx skyldes, at den ledige rent faktisk ikke ønsker jobbet. Men det kan også skyldes, at vedkommende på første arbejdsdag har indgået aftale om at starte andet arbejde. En anden forklaring kan være, at den ledige efter indgåelse af aftale om en ansættelse med løntilskud selv finder ustøttet arbejde og derfor ikke starter i løntilskudsjobbet. 2 Også i dette afsnit er hændelsen Manglende oplysninger om CV udeladt. 7

10 Kapitel 4 Sammenligning af rådighedsbilledet 2005 og 2006 Figur 4.1. Andelen af relevante underretninger som ender med en sanktion og 1. halvår % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10 % 0% Ikke medvirket/ overholdt Jobplan Ikke mødt til aktivitet hos AF Ikke mødt til formidlingssamtale Ønskede ikke arbejdet Anm.: Underretninger for hændelsen Manglende oplysninger om CV er ikke medtaget. Den behandles selvstændigt i et senere afsnit. Selvom der i alle perioder er givet forholdsvis flere sanktioner for hændelser vedrørende Ikke mødt til aktivitet hos AF er andelen ikke tilfredsstillende. Efter reglerne skal alle relevante underretninger om Ikke mødt til aktivitet på AF medføre, at den ledige bliver udelukket fra ret til dagpenge, indtil den ledige har genoprettet kontakten til AF. Der var i årets første halvår ca. 20 pct. svarende til ca tilfælde, hvor der ikke er givet en sanktion, selvom der burde. Direktoratet vil undersøge sagerne nærmere for at se, om der er tale om forkert kodeanvendelse, eller om den ledige fejlagtigt ikke har været udelukket fra dagpenge. Tabel 4.3. Sanktioner antal og type og 1. halvår halvår halvår halvår 2006 Antal Procent Antal Procent Antal Procent Udelukkelse i en periode Står til rådighed efter udeblivelse ugers karantæne Udelukkelse i en periode + karantæne Gentagelsesvirkning (arbejdskrav) Andre (arbejdskrav) I alt Anm.: Procent af totalen. Underretninger for hændelsen Manglende oplysninger om CV er ikke medtaget. Den behandles selvstændigt i et senere afsnit. Tabel 4.3 viser udviklingen i de sanktioner, der bliver givet. Heller ikke her ses der den store udvikling i perioden. Der er sket en lille stigning i antallet af ledige, som bliver udelukket fra ret til dagpenge i en periode og et lille fald i antallet af ledige, som er udelukket på hændelsesdagen ( Står til rådighed efter udeblivelse ). Samlet set er fordelingen mellem milde og skrappe sanktioner stort set uændret. Det er det samme billede, vi så i statistikken for

11 Kapitel 4 Sammenligning af rådighedsbilledet 2005 og CV som rådighedsafprøvning Ledige, der er tilmeldt AF, har pligt til at oprette og løbende opdatere deres CV. Desuden skal de ledige ind på deres startside i CV-banken mindst hver tredje måned. CV et lægges ud på Jobnet. Hvis de ledige ikke opfylder disse krav, sender AF en underretning til a-kassen. Disse regler og denne praksis trådte i kraft med Flere i Arbejde i I 2004 var der godt underretninger om Manglende oplysninger om CV. Dette tal var i 2005 steget til godt Det svarer til en stigning på over 200 pct. Den store stigning kan skyldes en kombination af tilbageholdenhed med indberetninger i opstartsfasen og det forhold, at AF efter indkøringen af CV-redskabet i højere grad bruger CV i forbindelse med deres kontakt med og formidling af de ledige. Hermed er AF i større udstrækning opmærksom på, om et CV lever op til kravene. Antallet af CV-underretninger er igen i 1. halvår 2006 steget, men kun med 20 pct. dvs. ikke nær så voldsomt som mellem 2004 og Fra 2003 til 2005 var retningslinierne for a-kassens tilbagemeldinger anderledes, når underretningen vedrørte CV, end hvis den vedrørte andre hændelser. Som hovedregel skulle a- kassen ikke give en tilbagemelding til AF såfremt hændelsen medførte, at den ledige mistede sin dagpengeret i en periode (indtil de manglende oplysninger blev fremskaffet). Disse sanktioner ville derfor ikke fremgå af rådighedsstatistikken. Hvis den ledige blev rådighedsvurderet og generelt fundet ikke at stå til rådighed, skulle a-kassen dog give en tilbagemelding til AF. Pr. 1. november 2005 fik a-kasserne pligt til at give en tilbagemelding på samtlige hændelser vedrørende CV. A-kasserne skulle dog kun indberette, om hændelsen var irrelevant, eller om den ledige var vurderet til at være til rådighed eller ej. Dette har givet et bedre billede af de lediges rådighed, men billedet er stadig ikke dækkende. Derfor er det i marts 2006 blevet pålagt a-kasserne at registrere deres behandling af CV-underretninger i det omfang, underretningerne kommer fra AF, på samme måde, som ved andre typer af underretninger fra AF. Dvs. det skal både registreres, om hændelsen er irrelevant, og hvorfor den er irrelevant; samt om den ledige skal have en sanktion og i så fald hvilken, eller i modsat fald hvorfor den ledige ikke skal have en sanktion. Rådighedsstatistikken vil herefter give et mere dækkende billede af de lediges rådighed. Når man læser nedenstående tabel 4.4 og 4.5 skal man altså holde sig for øje, at der er mange sanktioner, som på grund af disse regler ikke registreres, og sanktionsandelen er derfor blevet kunstig lav. Antallet af underretninger vedrørende CV stiger med 20 procent mens antallet af registrerede sanktioner kun stiger med 8 procent. Det betyder dels, at problemet med de manglende registreringer var større i 1. halvår 2006 end i 2005, og dels at underretninger om CV fortsat gør det samlede billede af rådighedsstatistikken skævt. 9

12 Kapitel 4 Sammenligning af rådighedsbilledet 2005 og 2006 Tabel 4.4 Manglende oplysninger om CV i rådighedsstatistikken og 1. halvår halvår halvår halvår 2006 Antal AF-underretninger heraf irrelevante heraf under behandling heraf relevante heraf ingen registrerede sanktion heraf sanktioner heraf karantæne mv. (min. 3 uger uden dagpenge) heraf mistet dagpenge (2-3 dage i gennemsnit) Anm: Sammenholdes denne tabel med tabel A5 i bilag A ses det, at af de 403, som i 1. halvår 2006 havde min. 3 uger uden dagpenge, fik 400 pålagt et arbejdskrav. Af tabel 4.5 ses det, at andelen af CV-underretninger, hvor sanktionen registreres er stort set uændret i løbet af perioden. Desuden har der været en stigning i andelen af irrelevante underretninger. Stigning i de irrelevante kan skyldes ovennævnte ændring pr. 1. november 2005, mens den uændrede sanktionsandel kan skyldes, at ovennævnte ændring i marts 2006 endnu ikke kan ses i data. Tabel 4.5 Manglende oplysninger om CV set som andele og 1. halvår halvår halvår halvår 2006 Antal irrelevante ift. antal underretninger Relevante underretninger ift. antal underretninger Ingen sanktion registreret ift. antal relevante underretninger Sanktioner ift. antal relevante underretninger Karantæne mv. ift. antal sanktioner Mistet dagpenge ift. antal sanktioner Antallet af underretninger vedrørende CV skal ses i forhold til antallet af gange den ledige burde oprette eller kontrollere deres CV, samt antallet af gange de skal ind på deres startside. Dvs. hver gang de er blevet ledige med mindre de allerede har oprettet et CV hver gang de har nye kurser eller lignende at skrive på CV et, samt én gang i kvartalet. Da ledigheden er faldet fra 2005 til 2006 burde det give færre krav til vedligeholdelse af CV og dermed færre hændelser. De færre aktiveringsforløb, der har været i 2006 i forhold til 2005, vil også give lejlighed til mere sjælden behov for opdatering. Stigningen i antallet underretninger vedrørende CV skyldes formentlig, at AF er blevet mere opmærksomme omkring værdien og brugen af CV er. Arbejdsdirektoratet vil fortsat følge udviklingen på dette område og vil se, hvad den nye registreringspraksis kommer til at betyde for sanktionsandelen. 10

13 Kapitel 5 Forskelle på a-kasserne Kapitel 5 - Forskelle på a-kasserne Rådighedsstatistikken for 2004 og 2005 indeholdt bl.a. en sammenligning af a-kasserne. Der blev set på omfanget af underretninger fra AF, på hvor ofte a-kasserne vurderede, at en underretning var irrelevant, og på hvor ofte de gav en sanktion. En tilsvarende sammenligning præsenteres her for 1. halvår 2006, samt en vurdering af udviklingen. Som det kan ses af figur 5.1 er der stor variation mellem a-kasserne i antallet af underretninger pr. fuldtidsledig. A-kasserne med forholdsvis få underretninger har godt to underretninger for hver tiende fuldtidsledig, mens a-kasserne med forholdsvis mange underretninger har mere end én underretning pr. fuldtidsledig. Figur 5.1 Antal underretninger pr. fuldtidsledig. 1. halvår Blik og Rørarbejderne Malerfaget og Maritim Træ, Industri og Byg El-faget Restaurationsbranchen Metalarbejdere Danske Lønmodtagere Faglig Fælles A-kasse Funktionærerne og Servicefagene Kristelige Danske Sundhedsorganisationer DANA A-kasse for Selvstændige Nærings- og Nydelsesmiddelarbejdere FOA - Fag og Arbejde IT-faget og Merkonomerne Socialpædagogerne Teknikerne Børne- og Ungdomspædagogerne Selvstændige Erhvervsdrivende ASE Business Danmarks A-kasse HK/Danmark Funktionærerne og Tjenestemændene Arbejdsløshedskassen STA C3, A-kasse for ledelse og økonomi Ingeniørerne Akademikerne Frie Funktionærer - Tværfaglig Journalistik, Kommunikation og Sprog Lærernes A-kasse Lederne Magistrene Kilde: Arbejdsdirektoratets rådighedsstatistik, RAM. 0 0,2 0,4 0,6 0,8 1 1,2 Det er faglærte a-kasser som har forholdsvis flere underretninger pr. fuldtidsledig, og a-kasser for personer med en lang videregående uddannelse, som har forholdsvis få underretninger. Forskellen mellem a-kasserne, som ses i figur 5.1, kan derfor tyde på, at de ledige inden for de faglærte a-kasser rådighedsafprøves oftere end ledige med en lang videregående uddannelse. De tre a-kasser som har mere end én underretning pr. fuldtidsledig er a-kasser med meget lav ledighed. Det store antal underretninger i disse a-kasser der som nævnt er faglærte a-kasser kan for det første skyldes, at AF som følge af den lave ledighed stiller flere krav til de ledige, og gør det tidligere i ledighedsforløbet, således at der selv for de korte ledighedsforløb kan opstå underretninger. For det andet kan det skyldes, at de ledige i disse a-kasser i højere grad har en negativ adfærd end ledige i andre a-kasser igen på grund af den for tiden lave ledighed, som betyder, at de ledige nemmere kan få job og derfor i mindre grad bekymrer sig om en eventuel sanktion. Alternativt har mange af de ledige selv fundet arbejde, hvorfor en stor del af underretningerne må forventes at være irrelevante. 11

14 Kapitel 5 - Forskelle på a-kasserne En tredje forklaring kan naturligvis også være, at det ikke er antallet af underretninger, som er relativ højt men antallet af fuldtidsledige, der er forholdsmæssigt lavt i disse a-kasser. Derfor må brøken (underretninger relativt til fuldtidsledige) alt andet lige blive højere for de a-kasser med færre fuldtidsledige (en mindre nævner). Hvis man ser på fordelingen af de forskellige typer af hændelser på a-kasserne i første halvår 2006 (figur 5.2), fremgår det, at de ledige med lang uddannelse har forholdsvis flere negative hændelser vedrørende CV, end de faglærte ledige. Sammenlignes med fordelingen af underretninger i 2005 svarer andelen af underretninger vedrørende CV stort set til andelen i første halvår 2006 for næsten alle a-kasser. Hos Magistrene, C3 og Ingeniørerne er andelen vedrørende CV steget fra at udgøre knap 20 pct. i 2004 til at udgøre pct. af alle underretninger. Men i første halvår 2006 undgår andelen omkring 40 pct. for disse a-kasser. Figur 5.2. Hændelsestyper fordelt på a-kasser. 1. halvår Magistrene C3, A-kasse for ledelse og økonomi Ingeniørerne Akademikerne Business Danmarks A-kasse Journalistik, Kommunikation og Sprog Lederne Danske Sygeplejersker Lærernes A-kasse Frie Funktionærer - Tværfaglig Teknikerne Socialpædagogerne HK/Danmark Funktionærene og Tjenestemændene Børne- og Ungdomspædagogerne Nærings- og Nydelsesmiddelarbejdere Selvstændige Erhvervsdrivende ASE IT-faget og Merkonomerne FOA - Fag og Arbejde Kristelige Arbejdsløshedskassen STA Metalarbejdere Fælles Faglig A-kasse DANA A-kasse for Selvstændige Funktionærerne og Servicefagene Danske Lønmodtagere El-faget Restaurationsbranchen Blik og Rørarbejderne Malerfaget og Maritim Træ, Industri og Byg 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Manglende oplysninger om CV Ikke mødt til aktivitet hos AF Ikke medvirket/overholdt jobplan Ikke mødt til formidlingssamtale Ønskede ikke arbejdet Langt de fleste underretninger vedrører hændelser omkring opdatering af CV samt hændelser hvor den ledige ikke er mødt til aktivitet hos AF. Forskellen mellem a-kasserne kan bl.a. forklares med, at de faglærte ledige formidles arbejde oftere end andre, og derfor har forholdsmæssigt flere af denne type hændelser. 12

15 Kapitel 5 - Forskelle på a-kasserne Ses på de irrelevante underretninger viste rådighedsstatistikken for 2005, at mellem 2004 og 2005 var en markant udvikling i andelen af irrelevante underretninger på tværs af a-kasser. Andelen af irrelevante underretninger lå i 2004 mellem knap 60 pct. og godt 80 pct. af det samlede antal underretninger. I 2005 spændte andelen bredere, nemlig mellem 35 og 75 pct., mens niveauet faldt. I 1. halvår 2006 (se figur 5.3) er niveauet steget markant og ligger mellem 55 pct. og knap 90 pct., dvs. andelen spænder ikke så bredt som den har gjort. Forskellen på hvor mange underretninger a-kasserne vurderer som irrelevante, er blevet lidt mindre, mens der til gengæld er forholdsvis flere irrelevante i forhold til Figur 5.3. Andel af irrelevante underretninger. 1. halvår Arbejdsløshedskassen STA El-faget Business Danmarks A-kasse Malerfaget og Maritim Journalistik, Kommunikation og Sprog Børne- og Ungdomspædagogerne Danske Sygeplejersker Træ, Industri og Byg Teknikerne Frie Funktionærer - Tværfaglig Lederne Socialpædagogerne DANA A-kasse for Selvstændige C3, A-kasse for ledelse og økonomi Metalarbejdere FOA - Fag og Arbejde Danske Lønmodtagere Restaurationsbranchen Akademikerne Blik og Rørarbejderne Funktionærene og Tjenestemændene Fælles Faglig A-kasse Ingeniørerne Lærernes A-kasse Selvstændige Erhvervsdrivende ASE IT-faget og Merkonomerne Nærings- og Nydelsesmiddelarbejdere HK/Danmark Magistrene Kristelige Funktionærerne og Servicefagene 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% De irrelevante underretninger skyldes ofte afmeldeproblemet det at en ledig, der kommer i arbejde, ikke giver AF besked. Stigningen er en naturlig følge af den lave ledighed. Ses på forskellene mellem sanktionsandelene a-kasserne var den i 2004 mellem ca. 35 og knap 70 pct. og i 2005 mellem 30 og 80 pct. I første halvår 2006 var det mellem 25 og 70 pct. (se figur 5.4). Med andre ord er der blevet mindre forskel mellem a-kasserne i forhold til 2005, og niveauet er generelt faldet. 13

16 Kapitel 5 - Forskelle på a-kasserne Figur 5.4. Sanktionsandel sanktioner i procent af relevante underretninger. 1. halvår Malerfaget og Maritim IT-faget og Merkonomerne Blik og Rørarbejderne Arbejdsløshedskassen STA Selvstændige Erhvervsdrivende ASE Metalarbejdere Lederne DANA A-kasse for Selvstændige Danske Sygeplejersker El-faget Træ, Industri og Byg Danske Lønmodtagere Socialpædagogerne Funktionærerne og Servicefagene FOA - Fag og Arbejde Funktionærene og Tjenestemændene Restaurationsbranchen Kristelige Børne- og Ungdomspædagogerne Teknikerne Ingeniørerne C3, A-kasse for ledelse og økonomi HK/Danmark Nærings- og Nydelsesmiddelarbejdere Lærernes A-kasse Journalistik, Kommunikation og Sprog Magistrene Business Danmarks A-kasse Akademikerne Fælles Faglig A-kasse Frie Funktionærer - Tværfaglig 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% At sanktionsandelen er blevet lavere i nogle a-kasser, kan skyldes det øgede antal af underretninger vedrørende CV. De a-kasser, som har en lav sanktionsandel, er også ofte de a-kasser, som har mange underretninger vedrørende CV. Her skiller a-kassen for Danske Sundhedsorganisationer sig markant ud med mange underretninger vedrørende CV og en høj sanktionsandel. I figur 5.5 er vist sanktionsandelen uden underretninger vedrørende hændelsen Manglende oplysninger om CV. Her ses det, at sanktionsandelen bliver væsentlig højere, når disse underretninger udelades. Det samme var tilfældet i Forskellen mellem a-kasserne, når underretninger vedrørende CV udelades, er større i 1. halvår 2006 end den var i

17 Kapitel 5 - Forskelle på a-kasserne Figur 5.5. Sanktionsandel 1. halvår 2006 uden hændelsen Manglende oplysninger om CV. DANA A-kasse for Selvstændige Malerfaget og Maritim Socialpædagogerne Blik og Rørarbejderne Selvstændige Erhvervsdrivende ASE IT-faget og Merkonomerne Lederne Danske Sygeplejersker Funktionærene og Tjenestemændene Børne- og Ungdomspædagogerne Arbejdsløshedskassen STA Business Danmarks A-kasse Metalarbejdere Journalistik, Kommunikation og Sprog Lærernes A-kasse FOA - Fag og Arbejde Danske Lønmodtagere Træ, Industri og Byg C3, A-kasse for ledelse og økonomi El-faget Kristelige Magistrene Restaurationsbranchen Teknikerne Funktionærerne og Servicefagene Ingeniørerne Nærings- og Nydelsesmiddelarbejdere Akademikerne HK/Danmark Fælles Faglig A-kasse Frie Funktionærer - Tværfaglig 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Konklusionen for denne sammenligning af a-kasser er, at forskellen i antallet af underretninger pr. fuldtidsledig skyldes lav ledighed specielt inden for specifikke fagområder. Det kan dog også skyldes, at visse faggrupper ikke lever op til rådighedskravene i ligeså høj grad som andre faggrupper. Forskellen i sanktionsandelen i 2005 er undersøgt nærmere. Det har vist sig at være en generel forskel uafhængig af hændelsestyper. Dette må formodes også at gøre sig gældende i første halvår Forskellen i sanktionsandelen kan skyldes, at der er forskel på a-kassernes administration. Derfor har Arbejdsdirektoratet i deres rådighedstilsyn med a-kasserne fokus på de store forskelle mellem a-kasserne. 15

18 Kapitel 6 Konklusion Kapitel 6 Konklusion Rådighedsstatistikken viser, at udviklingen i forsikrede lediges rådighed fra 2005 til 2006 ikke har været dramatisk. Ses der på alle hændelser bortset fra dem vedrørende CV er, er antallet af underretninger stabilt. Der er flere af underretningerne, som er relevante, og en lavere sanktionsandel. Dermed er der blevet flere ledige, som har en gyldig grund. Af de sanktioner, der bliver givet, udgør de længerevarende sanktioner forstået som karantæne, arbejdskrav og gentagelsesvirkning en stort set uændret andel af det samlede antal sanktioner. Det ser ikke ud til, at de ledige straffes hårdere i 1. halvår 2006 end et år tidligere, i modsætning til udviklingen mellem 2004 og 2005, hvor andelen af længerevarende sanktioner steg, er den nu fastholdt. Hvor vi tidligere har set en markant udvikling i hændelsen Manglende oplysninger om CV er udviklingen i denne hændelse mindre drastisk i 1. halvår Antallet af underretninger herom er fra 2004 til 2005 steget med over 200 pct., mens antallet kun er steget med 20 pct. frem til 1. halvår Hvor antallet af sanktioner herfor steg med 120 pct. mellem 2004 og 2005 er antallet kun steget med 8 pct. frem til 1. halvår 2006, og sanktionsandelen er helt stabil på 11 pct. At sanktionsandelen for Manglende oplysninger om CV er meget lavere end for de andre hændelser skyldes forskelle i registreringsreglerne. Det betyder, at ledige, som f.eks. ikke har udfyldt deres CV, får statistisk set sjældnere en sanktion end ledige, der f.eks. ikke er mødt til aktivitet hos AF. Dette problem er løst i løbet af foråret 2006 ved ændrede registreringsregler og praksis, selvom ændringen endnu ikke kan ses i statistikken Gennemgangen af a-kassernes vurdering af underretninger tyder på en vis forskel mellem a- kasserne. For det første er der stor forskel på antallet af underretninger pr. fuldtidsledig. Dette kan forklares af forskelle i ledigheden afhængig af fagområde. Der er i 1. halvår 2006 mindre forskel på, hvor ofte de forskellige a-kasser bedømmer en underretning til at være irrelevant. Andelen af irrelevante i 2004 lå inden for en margin på 20 procentpoint, og steg i procentpoint. I 1. halvår 2006 spænder margin dog kun over 30 procentpoint. Der er en vis sammenhæng mellem ledighedsniveauet og antallet af irrelevante underretninger, da en stor del af de irrelevante hændelser skyldes, at de ledige har fundet beskæftigelse. Andelen af irrelevante hændelser er da også højere i første halvår 2006 end sidste år. I 2004 var sanktionsandelen i a-kasserne mellem 35 og 70 pct., i 2005 var den mellem 30 og 80 pct., mens den nu ligger mellem 25 og 70 pct. At sanktionsandelen er blevet lavere for en del a-kasser kan kun delvis forklares med det øgede brug af CV som rådighedsafprøvning, som giver færre registrerede sanktioner. Arbejdsdirektoratet har fokus på disse forskelle mellem a-kasserne i sit rådighedstilsyn. Sammenfattende peger denne undersøgelse på, at billedet af de forsikrede lediges rådighed ikke har ændret sig meget fra 2005 til første halvår Antallet af underretninger vedrørende CV er ikke steget så meget som mellem 2004 og Irrelevante underretninger udgør en stadig større del af billedet. Det afspejler, at ledige i højere grad finder arbejde. Situation på det danske arbejdsmarked gør fortsat, at der er store forskelle på rådighedsafprøvningen af- 16

19 Kapitel 6 Konklusion hængig af fagområde. Det er vigtigt, at der bliver stillet tilstrækkelige krav til de ledige, og at der ikke bliver gjort forskel på fagområder, når det kommer til vurderingen af deres rådighed. 17

20 Bilag A. Bilag A. Tabel A.1. Nøgletal fra rådighedsstatistikken 2005 til 1. halvår halvår halvår halvår 2006 Antal AF-underretninger heraf irrelevante heraf under behandling heraf relevante heraf gyldige grunde heraf sanktioner heraf karantæne mv. (min. 3 uger ugen dagpenge) heraf mistet dagpengeret (2-3 dage i gennemsnit) Tabel A.2. AF s aktiviteter og tilbud 2005 til 1. halvår halvår halvår halvår 2006 Kontantsamtaler og møder hos AF Jobplaner og jobplanssamtaler Formidlingssamtaler Aktiveringsforløb I alt Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelses produktionsstatistik. Tabel A.3 Antal underretninger til 1. halvår halvår halvår halvår 2006 Ikke mødt til aktivitet hos AF Ikke medvirket/overholdt jobplan Ikke mødt til formidlingssamtale/hos arbejdsgiver Ønskede ikke arbejdet Manglende oplysninger om CV Tilsammen Tabel A.4. Antal irrelevante underretninger til 1. halvår halvår halvår halvår 2006 Arbejde Sygdom Ferie Fejl eller forhold hos AF eller Arbejdsgiver Andet I alt

21 Bilag A. Tabel A.5. Antal sanktioner fordelt på sanktioner og hændelser. 1. halvår Udelukkelse i en sesvirk- Andre Gentagel- Står til Udelukkelse i en karantæ- periode + ning (ar- (arbejds- 3 ugers rådighed efter udeblivelse periode ne karantænkravbejdskrav) I alt Ikke mødt til aktivitet hos AF Ikke medvirket/overholdt jobplan Ikke mødt til formidlingssamtale/hos arbejdsgiver Ønskede ikke arbejdet Manglende oplysninger om CV I alt