Rådighedsstatistikken, 1. halvår Rådigheden hos forsikrede ledige ISBN

Transkript

1 Rådighedsstatistikken, 1. halvår 2008 Rådigheden hos forsikrede ledige ISBN Arbejdsdirektoratet Juni 2009

2 Indholdsfortegnelse KAPITEL 1 SAMMENFATNING... 1 KAPITEL 2 INDLEDNING... 3 KAPITEL 3 RÅDIGHEDSBEGREBET A-KASSERNES BESKÆFTIGELSESINDSATS... 7 KAPITEL 4 SAMMENLIGNING AF RÅDIGHEDSBILLEDET 2007 OG UDVIKLINGEN I JOBCENTRENES INDSATS SANKTIONER EFTER UNDERRETNING FRA JOBCENTRENE A-KASSERNES BESKÆFTIGELSESINDSATS SANKTIONER I FORBINDELSE MED A-KASSERNES BESKÆFTIGELSESINDSATS KAPITEL 5 FORSKELLE PÅ A-KASSERNE JOBCENTRENES RÅDIGHEDSINDSATS A-KASSERNES RÅDIGHEDSINDSATS KAPITEL 6 KONKLUSION BILAG A ii

3 Kapitel 1 - Sammenfatning Kapitel 1 Sammenfatning Rådighedsstatistikken for 1. halvår 2008 viser et billede af, hvordan rådigheden har udviklet sig fra 1. halvår 2007 til 1. halvår Rådighedsstatistikken er lavet på baggrund af to forskellige indberetninger. For det første de negative hændelser, der opstår i jobcentrene, og som behandles i a-kasserne, og for det andet a-kassernes indberetninger til RAM-beskæftigelsesindsats. Jobcentrenes beskæftigelsesindsats Antallet af aktiviteter og tilbud i jobcentrene er steget i forhold til de to halvår af 2007, samtidig er antallet af underretninger faldet, således at det er en mindre andel af jobcentrenes tilbud og aktiviteter, der fører til en underretning. Niveauet er nu tilbage på det niveau, som det var på i 1. halvår Andelen af aktiviteter og tilbud, der fører til en underretning, har været stigende fra 2005 og frem til Andelen af ledige, der angiver en gyldig grund, hvorved sanktioner undgås er steget i 1. halvår 2008 i forhold til Stigningen i gyldige grunde er hovedsageligt begrundet i anvendelsen af koden Ophør i tilbud i forbindelse med overtagelse af varigt ustøttet arbejde. Sanktionsandelen af de relevante underretninger er tilsvarende faldet. Andelen af relevante underretninger, der fører til en sanktion er faldet i 1. halvår 2008 for de to hændelser Ikke medvirket til/overholdt jobplan og Manglende oplysninger om CV til gengæld er den steget en smule for hændelsen Ikke mødt til aktivitet hos jobcenter. Antallet af sanktioner ligger stabilt fra 2. halvår 2007 til 1. halvår 2008, og fordelingen mellem de hårde sanktioner (karantæne) og de mildere sanktioner (udelukkelser) ligger også stabilt fra 2007 til A-kassernes beskæftigelsesindsats A-kassernes beskæftigelsesindsats kan som noget nyt belyses fra 1. halvår Indsatsen beskrives ud fra a-kassernes indberetninger til RAM. Underretninger defineres her som de aktiviteter, hvor den ledige ikke har gjort, som denne skulle ifølge a-kassens aktivitet, og hvor der kan være tvivl om den lediges rådighed. Tallene viser, at 16 procent af a-kassernes aktiviteter fører til en underretning. Af alle underretninger fører 9 procent til en sanktion. Det skal understreges, at indberetningerne fra jobcentrene og a-kasserne udspringer af forskellige aktiviteter. Der er stor forskel i sanktionsandelen mellem jobcentrenes og a-kassernes indsats pga., at jobcentrenes sanktionsandel måles i forhold til de relevante underretninger. Denne opdeling er ikke mulig at lave for a-kassernes beskæftigelsesindsats, fordi a-kassernes underretninger i en vis udstrækning også omfatter situationer, hvor hændelserne - hvis den var opstået i forhold til et jobcenter - ville blive betragtet som irrelevant. Fordelingen mellem sanktionstyperne karantæne og udelukkelse er stort set den samme, som for de underretninger, der kommer fra jobcentrene. Sanktionsandelen mellem de forskellige underretninger ligger mellem 8 og 10 procent, der er altså ikke en stor forskel, men der er forskellige grunde til, at der ikke gives en sanktion. Sammenligning af a-kasserne Jobcentrenes beskæftigelsesindsats Jobcentrenes rådighedsindsats sammenlignes på tværs af a-kasserne, sammenligningen viser, at der er en lille stigning i antallet af underretninger pr. fuldtidsledig i 1. halvår 2008 i forhold til både 1. og 2. halvår af Spredningen (forskellen mellem den a-kasse med færrest og 1

4 Kapitel 1 - Sammenfatning den a-kasse med flest underretninger pr. fuldtidsledig) er faldet en smule i forhold til 2. halvår af 2007, hvor den til gengæld var lidt højere end 1. halvår 2007, således at 1. halvår 2007 og 1. halvår 2008 er på samme niveau. Andelen af irrelevante underretninger er faldet fra 1. halvår 2007 til 2. halvår 2007 og så igen til 1. halvår Spredningen er den samme som for 2. halvår 2007, men på et lavere niveau. Den gennemsnitlige sanktionsandel for alle a-kasser var i 1. halvår 2008 faldet fra 2. halvår 2007, som følge af, at der er flere relevante underretninger, hvor medlemmet har haft en gyldig grund, og dermed ikke har fået en sanktion. Spredningen i sanktionsandelen mellem a- kasserne varierer ikke meget fra 2. halvår A-kassernes beskæftigelsesindsats For a-kassernes beskæftigelsesindsats viser sammenligningen mellem a-kasserne, at der i gennemsnit er 0,6 underretning pr. fuldtidsledig, det er et højere niveau end for jobcentrenes beskæftigelsesindsats. Der er til gengæld en meget stor spredning mellem a-kasserne, fra 0,003 til 2,5 underretning pr. fuldtidsledig. Det kan tyde på, at der stadig er usikkerhed i indberetningerne af a-kassernes beskæftigelsesindsats. A-kassernes beskæftigelsesindsats fører i gennemsnit til en sanktion for 9 procent af alle underretninger, ligesom ved antal underretninger pr. fuldtidsledig, er der stor spredning i, hvor ofte en underretning fører til en sanktion. Det forventes, at spredningen vil blive reduceret i takt med, at a-kassernes indberetning bliver bedre. 2

5 Kapitel 2 Indledning Kapitel 2 Indledning Rådighed er et centralt begreb i den danske arbejdsmarkedspolitik. Et effektivt og fleksibelt arbejdsmarked er betinget af, at de ledige står til rådighed for arbejdsmarkedet, at de vil arbejde, at de kan arbejde og at de aktivt søger arbejde. Rettigheden til at modtage arbejdsløshedsdagpenge modsvares af en pligt til at være til rådighed for arbejdsmarkedet. Det betyder dels, at den ledige selv skal være aktiv jobsøgende og forbedre sine jobmuligheder, dels at den ledige skal leve op til de krav, som jobcenteret og a-kassen stiller. I en situation, som den nuværende, med stigende ledighed, er det yderst vigtigt, at der bliver gjort alt for at sikre, at de ledige reelt er til rådighed for arbejdsmarkedet, og at de udnytter eller forbedrer deres jobmuligheder. Det er svært at måle, i hvor høj grad de ledige er til rådighed for arbejdsmarkedet. En måde at måle rådigheden på er at se på, om de ledige overholder deres rådighedsforpligtelse, ved at tage udgangspunkt i de krav, som jobcentrene stiller til de ledige, og se på i hvor høj grad de ledige opfylder disse. Set på denne måde er rådigheden umiddelbart kvantificerbar i form af antallet af sanktioner, som gives til de ledige. For at få det fulde billede af i hvor høj grad de ledige overholder rådighedsforpligtelsen, er det imidlertid vigtigt at få de tilsvarende oplysninger om sanktioner i forlængelse af a-kassernes aktiviteter. Dertil kommer oplysninger om de lediges egne initiativer, i form af aktiv jobsøgning og forbedring af kompetencer, for at få et billede af deres reelle rådighed. Rådighedsstatistikken tegner et billede af de lediges rådighed ud fra jobcentrenes rådighedsafprøvning og a-kassernes beskæftigelsesindsats. Rådighedsstatistikken bygger på registreringer af de lediges adfærd og reaktioner, når jobcenteret har givet et tilbud, indkaldt til samtale, formidlet til et job osv. Disse registreringer er knyttet sammen med oplysninger om a-kassernes efterfølgende vurderinger af hændelserne og evt. sanktioner ved manglende rådighed o. lign. Rådighedsstatistikken bygger endvidere på a-kassernes indberetninger om beskæftigelsesindsatsen for aktiviteterne CV-samtale, rådighedssamtale, henvisninger og pålagt jobsøgning. I rådighedsstatistikken for 1. halvår 2008 bliver der set på udviklingen fra 1. halvår 2007 til 1. halvår

6 Kapitel 3 Rådighedsbegrebet Kapitel 3 Rådighedsbegrebet For at have ret til dagpenge skal forsikrede ledige stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Ledige står til rådighed for arbejdsmarkedet, når de kan overtage arbejde med dags varsel, dvs. hvis de: aktivt søger arbejde vil have et arbejde er i stand til at arbejde. For at kontrollere om de ledige rent faktisk står til rådighed, når de får deres dagpenge, bliver der stillet en række krav til dem. Disse krav udmønter konkret rådighedsforpligtelsen. Stærkt forenklet dækker rådighedsforpligtelsen over to sæt krav, hvor den ledige hhv. jobcentret eller a-kassen har initiativet. Den ledige skal selv være aktiv i sin søgen efter arbejde og i sine forsøg på at forbedre sine muligheder for at få arbejde. Den ledige skal samtidig opfylde de krav, som bliver stillet af jobcentret eller a-kassen. Kravene fra jobcentret og a-kassen kan f.eks. være et krav om at overtage formidlet arbejde, om at udarbejde CV eller om at deltage i et tilbud efter lov om aktiv beskæftigelsespolitik. Selv om alle krav skal være opfyldt, før den ledige kan siges at opfylde sin rådighedsforpligtelse, så er den del af rådighedsforpligtelsen, hvor den ledige selv har initiativet, i praksis svær for a-kassen at måle og teste. Den ledige skal søge et tilstrækkeligt antal realistiske stillinger. Der skal foretages en konkret vurdering af denne jobsøgning, hvori udbuddet af arbejde, som den pågældende kan varetage, skal indgå som et væsentligt element. Den del af rådighedsforpligtelsen, hvor initiativet er hos jobcentrene, er derimod nemmere at måle. I disse tilfælde vil jobcentret bede den ledige om at gøre noget bestemt. Såfremt den ledige gør dette, er denne del af rådighedsforpligtelsen opfyldt. Gør den ledige ikke, som jobcentret forlanger dette kaldes en negativ hændelse kan der være tvivl om den lediges rådighed. Jobcentrene sender derfor en underretning til a-kassen, som så skal tage stilling til, om den ledige har overholdt sin rådighedsforpligtelse. Hvis rådighedsforpligtelsen ikke er overholdt, får det dagpengemæssige konsekvenser for den ledige i form af en sanktion. En nærmere beskrivelse af proceduren findes nedenfor i boks

7 Kapitel 3 Rådighedsbegrebet Boks 3.1 Afprøvning af den lediges rådighed når den ledige ikke følger jobcentrets anvisning. Jobcenter A-kasse Negativ hændelse (1) Behandling (2) relevant Rådighedsvurdering (3) sanktion irrelevant ingen sanktion Rådighedsstatistikken Tilbagemelding til jobcenter Tilbagemelding til jobcenter Tilbagemelding til jobcenter 1) Jobcentret sender automatisk og elektronisk en underretning til a-kassen. Jobcentret skal ikke vurdere, om den forsikrede ledige er til rådighed, men blot oplyse a-kassen om, hvad der er sket. 2) A-kassen behandler herefter hændelsen og meddeler resultatet til jobcentret. Hændelsen kan få betegnelsen irrelevant eller relevant. 3) A-kassen vurderer, om hændelsen har betydning for den lediges rådighed, er der en gyldig grund til hændelsen, vil det som hovedregel (eks. for lang transporttid) ikke få konsekvenser for den ledige. Er der ikke en gyldig grund, kan den ledige blive sanktioneret og afhængigt af forseelsens karakter få en karantæne på 3 uger, få frataget dagpengeretten i én eller flere dage, eller helt miste retten til dagpenge. Det vil i mange tilfælde bero på et skøn fra a-kassens side, hvorvidt en underretning skal medføre en sanktion på grund af manglende rådighed - uanset de udførlige regler. Det gælder f.eks., hvis den ledige ikke har sagt direkte nej til et arbejde eller et tilbud men har udvist en adfærd, som har betydet, at pågældende ikke har fået tilbudt et job eller en aktivitet. Der kan også være et skønsmæssigt element, hvis den ledige anfører børnepasningsproblemer uden for institutionernes åbningstid eller hævder aldrig at have modtaget indkaldelsen til et møde. Boks 3.2 Særtilfælde for hvornår rådighedsproblem medfører underretning og sanktion. Selv om en ledig er aktiv i sin jobsøgning, kan pågældende godt få en sanktion i tilfælde af såkaldt selvforskyldt ledighed. Det gælder f.eks. ved afslag på et konkret formidlet arbejde eller et tilbud om aktivering. Omvendt er det ikke alle de relevante underretninger, som medfører en sanktion. Det skyldes, at den ledige kan have en gyldig grund til at afslå et formidlet arbejde eller et tilbud om aktivering, f. eks helbreds eller transportproblemer pga. arbejdets beliggenhed. Disse tilfælde er alle omfattet af statistikken. En ledig kan også få en sanktion for selvforskyldt ledighed, uden at der forinden er sendt en underretning fra jobcentrene til a-kassen. Det gælder i tilfælde, hvor pågældende opsiger et ordinært arbejde uden en gyldig grund eller bliver afskediget af en grund, der væsentligst skyldes den pågældendes egne forhold. Disse sanktioner er ikke medregnet i statistikken. I boksen nedenfor ses en oversigt over mulige sanktioner, og hvornår de gives. 5

8 Boks 3.3 Sanktioner ved manglende rådighed. Rådighedskrav Være tilmeldt jobcentrene som arbejdssøgende Indlægge CV i senest 1 måned efter ledighedens indtræden Kapitel 3 Rådighedsbegrebet Konsekvens af manglende opfyldelse af krav Sørge for tilgængelighed af CV» Konkret rådighedsvurdering Efter krav fra jobcentrene og a-kasserne søge konkrete, åbne jobopslag Have helbred, evne og vilje til at stå til rådighed» Udelukkelse fra ret til dagpenge, så længe man ikke er tilmeldt.» Udelukkelse fra ret til dagpenge fra udløbet af første måned og indtil CV et er indlagt og godkendt.» Konkret rådighedsvurdering.» Hvis konkret problem, som er en gyldig grund (fx børnepasningsproblemer indenfor daginstitutionernes åbningstid): Manglende dagpengeret så længe problemet består. Hvis generel manglende vilje eller tvivl om vedvarende evne: Tab af dagpengeretten, indtil den ledige har opfyldt et arbejdskrav på 300 timers ustøttet arbejde inden for 10 uger. Være aktivt arbejdssøgende» Tab af dagpengeretten, indtil den ledige har opfyldt et arbejdskrav på 300 timers ustøttet arbejde inden for 10 uger. Overtage formidlet arbejde med dags varsel Møde til jobsamtaler m.m. i jobcentrene* Medvirke til at udarbejde jobplan og deltage i aktivering Må ikke væsentligt selv være skyld i en opsigelse eller uden gyldig grund ophøre i arbejde eller aktivering jf. jobplan Deltage i CV-samtaler, rådighedssamtaler og formidlingssamtaler i a-kasserne» Hvis konkret problem, som er en gyldig grund (fx børnepasningsproblemer indenfor daginstitutionernes åbningstid): Manglende dagpengeret så længe problemet består. Hvis generel manglende vilje eller tvivl om vedvarende evne: Tab af dagpengeretten, indtil den ledige har opfyldt et arbejdskrav på 300 timers ustøttet arbejde inden for 10 uger. Hvis konkret i forhold til det formidlede arbejde og pågældende i øvrigt står til rådighed: Første gang: 3 ugers karantæne. Anden gang inden for 12 mdr.: Tab af dagpengeretten, indtil den ledige har opfyldt et arbejdskrav på 300 timers ustøttet arbejde inden for 10 uger.» Første gang: Udelukkelse fra dagpenge indtil kontakten til jobcentret er genoprettet. Anden gang: 14 dages udelukkelse fra dagpenge plus udelukkelse indtil kontakten til jobcentret er genoprettet. Tredje gang: Tab af dagpengeretten, indtil den ledige har opfyldt et arbejdskrav på 300 timer ustøttet arbejde inden for 10 uger» Samme regler som ved afslag på formidlet arbejde» Samme regler som ved afslag på formidlet arbejde» Samme regler som ved møde til jobsamtaler m.m. i jobcentrene Deltage i andre aktiviteter i a-kasse» Udelukkelse fra ret til dagpenge, indtil man har genoprettet kontakten til a-kasse. * Tab af dagpengeret sker ved 3. forseelse. En af de to kan være en 3 ugers karantæne, jf. Overtagelse af formidlet arbejde med dags varsel. 6

9 Kapitel 3 Rådighedsbegrebet Arbejdsdirektoratet fører løbende tilsyn med a-kasserne herunder deres rådighedsvurderinger. Dette sker bl.a. med udgangspunkt i den elektroniske informationsudveksling mellem jobcentrene og a-kasserne. En underretning fra jobcentrene sammenholdes med a-kassens tilbagemelding og begrundelse for at se, om reglerne overholdes. Rådighedsstatistikken udarbejdes på baggrund af informationsudvekslingen mellem jobcentrene og a-kasserne, om hvorvidt de ledige overholder deres rådighedsforpligtelse. 3.1 A-kassernes beskæftigelsesindsats Måling af rådighedsforpligtelsen, hvor initiativet ligger hos a-kasserne, er i rådighedsstatistikken for 2008 behandlet ved at bruge a-kassernes indberetninger til RAMbeskæftigelsesindsats. Da det er forskellige opgaver, der ligger i jobcentrene og a-kasserne, er det desværre ikke muligt at give et samlet billede af beskæftigelsesindsatsen. A-kassernes beskæftigelsesindsats behandles derfor i et selvstændigt afsnit. A-kassen indkalder den ledige til en aktivitet, det kan være en CV-samtale, rådighedssamtale, en henvisning til et job med eller uden en forudgående formidlingssamtale eller at pålægge den ledige jobsøgning. Konsekvensen af alle disse aktiviteter registrerer a-kasserne. De registrerer afholdelse af mødet, dvs. hvorvidt mødet er blevet afholdt den anførte dag eller ej, og om det er medlemmets skyld eller ej. Det registreres også, om der har været afholdt en formidlingssamtale forude for en henvisning, eller om der har været en pålagt jobsøgning uden, at der har været afholdt et møde. Til sidst registreres årsagen til om mødet blev afholdt eller ej og udfaldet af mødet/aktiviteten, om der skal gives en sanktion og i givet fald hvilken. Proceduren er beskrevet nærmere i boks 3.4. Boks 3.4 A-kassernes rådighedsindsats. Boks 3.4 A-kassernes rådighedsindsats Arbejdsdirektoratet Aktiviteten registreres A-kasse Afholdelse af møde Årsagen registreres Rådighedsstatistik Tilbagemelding til Arbejdsdirektoratet A-kassen indsender alle disse informationer til Arbejdsdirektoratet, der modtager data en gang månedligt, efter aktiviteten er færdigbehandlet, dvs. der er ingen sager under behandling, der indrapporteres. De aktiviteter, der i denne rapport er defineret som underretninger, er dem, hvor den ledige ikke har gjort, som denne skulle ifølge a-kassens aktivitet, og hvor der kan være tvivl om den lediges rådighed. Ved en CV-samtale kan det være, hvis CV et ikke er godkendt, ved en rådighedssamtale kan det være, hvis den ledige bliver vurderet ikke at stå til rådighed, ved en henvisning med forudgående formidlingssamtale kan det ligeledes være, hvis den ledige ikke vurderes at stå til rådighed eller fordi medlemmet ikke blev ansat. De underretninger, der registreres, behandles af a-kasserne, der giver en årsag til udfaldet af aktiviteten eller en sanktion, som sendes til Arbejdsdirektoratet. På denne måde følges der op på aktiviteterne, der afholdes i a-kasserne. 7

10 Kapitel 3 Rådighedsbegrebet Boks 3.3 giver en oversigt over, hvornår der bliver givet en sanktion pga. manglende rådighed, boksen er samlet for aktiviteter i jobcentrene og a-kasserne. 8

11 Kapitel 4 Sammenligning af rådighedsbilledet 2007 og 2008 Kapitel 4 Sammenligning af rådighedsbilledet 2007 og Udviklingen i jobcentrenes indsats Tabel viser det overordnede billede af de lediges rådighed fra 1.halvår 2007, hvor Jobcentrene blev oprettet, til 1. halvår Tallene herunder illustrerer jobcentrenes aktivitet på rådighedsområdet. Antallet af aktiviteter i jobcentrene er steget fra 1. halvår 2007 til 1. halvår 2008, en del af forklaring skal findes i etablering af jobcentrene, i opstarten var der således mindre tid til samtaler og aktiveringsforløb. Antallet af underretninger er faldet i samme periode med 13,5 % fra 2. halvår 2007 til 1. halvår 2008, mens antallet var nogenlunde stabilt mellem de to halvår af Til gengæld er antallet af relevante underretninger steget jævnt fra 1. halvår 2007 til 1.halvår Stigningen fra 2. halvår 2007 til 1. halvår 2008 er på 11 %, hvilket er en fortsat tendens af stigningen på 15 % fra 1. halvår 2007 til 2. halvår Stigningen afspejler, at der har været færre irrelevante underretninger, antallet af irrelevante underretninger er således faldet med 24 % fra 2. halvår 2007 til 1. halvår Stigningen i antallet af relevante underretninger, har dog ikke betydet en tilsvarende stigning i antallet af sanktioner. Antallet af sanktioner er stort set uændret fra 2. halvår 2007 til 1. halvår Fordeling af sanktionerne mellem karantæner og udelukkelser, har ændret sig en smule, således at antallet af karantæner er faldet mens antallet af udelukkelser er steget, ændringerne er imidlertid så lille, at det umiddelbart ikke tyder på nogen ændring i fordelingen af sanktions typer. Tabel Rådighedsstatistikken i hovedtal 1. halvår 2007 til 1. halvår halvår halvår halvår 2008 Antal jobcenteraktiviteter/ -tilbud Antal underretninger fra jobcentrene heraf under behandling heraf irrelevante heraf relevante heraf gyldige grunde heraf sanktioner heraf karantæne mv heraf udelukkelse Anm.: Tallene for 2007 er uden cv-hændelser mens tallene for 1. halvår 2008 er med cv. Karantæne mv. omfatter karantæne, hvorved den ledige mister dagpenge i 3 uger; samt arbejdskrav, hvorved den ledige mister dagpenge indtil vedkommende opnår 300 timers beskæftigelse indenfor10 uger. Udelukkelse omfatter, at den ledige mister dagpenge fra og med hændelsesdato indtil vedkommende igen tager kontakt til jobcentret. Den ledige mister typisk dagpenge i 2-3 dage. Kilde: Arbejdsdirektoratets rådighedsstatistik og Arbejdsmarkedsstyrelsens produktionsstatistik. 9

12 Kapitel 4 Sammenligning af rådighedsbilledet 2007 og 2008 Tabel Rådighedsstatistikkens hovedtal som andele 1. halvår 2007 til 1. halvår 2008 Pct. 1. halvår halvår halvår 2008 Jobcenterunderretninger ift. Jobcentrenes tilbud og aktiviteter Irrelevante underretninger ift. antal underretninger Relevante underretninger ift. antal underretninger Gyldige grunde ift. relevante underretninger Sanktioner ift. relevante underretninger Karantæne mv. ift. sanktioner Udelukkelse ift. sanktioner Anm.: Tallene for 2006 og 2007 er uden cv-hændelser mens at tallene for 1.halvår 2008 er med cv. Karantæne mv. omfatter karantæne, hvorved den ledige mister dagpenge i 3 uger; samt arbejdskrav, hvorved den ledige mister dagpenge indtil vedkommende opnår 300 timers beskæftigelse indenfor10 uger. Udelukkelse omfatter, at den ledige mister dagpenge fra og med hændelsesdato indtil vedkommende igen tager kontakt til jobcentret. Den ledige mister typisk dagpenge i 2-3 dage. Kilde: Arbejdsdirektoratets rådighedsstatistik og Arbejdsmarkedsstyrelsens produktionsstatistik. Tabel viser rådighedsstatistikkens hovedtal som andele. Tabellen viser, at antallet af underretninger i forhold til antallet af aktiviteter i jobcentrene er faldet en smule fra 9 procent i 2007 til 7 procent 1. halvår Andelen er dermed på niveau med 2006, hvor den lå mellem 7 og 8 procent. Andelen af relevante underretninger er steget fra 1. halvår 2007 til 2. halvår 2007 og igen fra 2. halvår 2007 til 1. halvår Stigningen i perioden er samlet set på 12 procent point. Stigningen skyldes, at der har været et fald i antallet af underretninger fra jobcentrene, samtidig med, at der har været flere relevante underretninger, se tabel Anvendelsen af gyldige grunde til ikke at deltage i jobcentrenes aktiviteter og tilbud er steget i 1. halvår 2008 i forhold til Andelen udgør i 1. halvår procent af de relevante underretninger, en stigning med 7 procentpoint i forhold til 2. halvår Langt størstedelen af stigningen i anvendelsen af gyldige grunde er sket fordi den ledige ophører i tilbud i forbindelse med overtagelse af varigt ustøttet arbejde. Den ledige modtager en sanktion for de underretninger, hvor der ikke er en gyldig grund. Stigningen i andelen af gyldige grunde har derfor også betydet et fald i andelen af sanktioner i forhold til relevante underretninger. Faldet er 7 procentpoint fra 2. halvår 2007 til 1. halvår Andelen af længerevarende sanktioner (karantæne og arbejdskrav) er stabil i løbet af perioden, med et lille udsving på 1 procentpoint. Antallet af sanktioner svarer over hele perioden til mellem 1 og 2 procent af antallet af aktiviteter og til bud i jobcentrene. I bilag A ses en oversigt over jobcentrenes aktiviteter og tilbud, antallet af underretninger, irrelevante underretninger og sanktioner fordelt på hændelser. 4.2 Sanktioner efter underretning fra jobcentrene Af ovenstående fremgår det, at antallet af sanktioner har været nogenlunde stabilt i perioden 1.halvår 2007 til 1. halvår Sanktionsandelen (andelen af sanktioner i forhold til relevante underretning) er derimod faldet i takt med stigningen i antallet af gyldige grunde. I dette afsnit vil der blive set nærmere på udviklingen i sanktioner. Det gøres ved at se på, hvor ofte en relevant hændelse udløser en sanktion. Figur viser i hvor høj grad de enkelte relevante hændelser sanktioneres. 10

13 Kapitel 4 Sammenligning af rådighedsbilledet 2007 og 2008 For hændelsestypen Ikke medvirket til/overholdt jobplan er sanktionsandelen faldet fra 21 procent i 2. halvår 2007 til 19 procent 1. halvår For hændelsen Ikke mødt i Aktivitet i jobcenter er sanktionsandelen forholdsvis høj. I 1. halvår 2008 blev der givet en sanktion i 86 procent af de relevante underretninger. Sanktionsandelen har været nogenlunde stabil i perioden i 2007 lå andelen mellem 83 og 85 procent. Relevante underretninger om Ikke mødt til aktivitet i jobcentret medfører som hovedregel, at den ledige bliver udelukket fra dagpenge, indtil den ledige har genoprettet kontakten til jobcentret. Er den ledige til samtale eller på arbejde på det pågældende tidspunkt opfyldes rådighedsforpligtelsen, og der vil dermed ikke blive givet en sanktion. Der bliver ikke længere afholdt formidlingssamtaler, formidling af job sker i dag afholdt i forbindelse med jobsamtaler, derfor er der ikke længere nogle underretninger af denne type. Stigningen i sanktionsandelen fra 1. halvår 2007 til 2. halvår 2007 skyldes det lave antal underretninger. Det lave omfang af formidlinger betyder, at der ikke er nogle underretninger for hændelsen ønskede ikke arbejdet. Hvis en ledig ikke ønsker et formidlet arbejdet, vil det i stedet føre til en rådighedsvurdering. Det betyder også, at antallet af hændelser for Ønskede ikke arbejde i 2. halvår var marginalt og i 1. halvår 2008 er der ikke nogle hændelser overhovedet. Sanktionsandelen for hændelsen Manglende oplysninger om CV er meget lav, fra at ligge på procent i de to halvår af 2007, er den faldet til 6 procent i 1. halvår I forbindelse med a-kassernes overtagelse af CV-samtalerne er antallet af hændelser vedrørende manglende oplysninger om CV faldet kraftigt fra 1. januar De CV hændelser, der stadig er i jobcentrene er dem, som vedrører, at den ledig skal være inde på sit CV mindst hver 3. måned eller dem, hvor CV et er blevet gjort utilgængeligt. Grunden til den lave sanktionsandel kan være, at der i stedet udløses en rådighedssamtale efter hændelsen. Figur Andelen af relevante underretninger som ender med en sanktion 1. halvår 2007 til 1. halvår ,00% 90,00% 80,00% 70,00% 60,00% 50,00% 40,00% 30,00% 2006, 2. halvaar 2007, 1. halvaar 2007, 2. halvaar 2008, 1. halvaar 2006, 2. halvaar 2007, 1. halvaar 2007, 2. halvaar 20,00% 10,00% 0,00% 2006, 2. halvaar 2007, 1. halvaar 2007, 2. halvaar 2008, 1. halvaar Ikke medvirket til /overholdt jobplan Ikke mødt til aktivitet hos jobcenter Ikke mødt til formidlingssamtale 2006, 2. halvaar 2007, 1. halvaar 2007, 2. halvaar 2008, 1. halvaar Manglende oplysninger om CV 2006, 2. halvaar 2007, 1. halvaar Ønskede ikke arbejdet Kilde: Arbejdsdirektoratets rådighedsstatistik 11

14 Kapitel 4 Sammenligning af rådighedsbilledet 2007 og 2008 Tabel viser udviklingen i de sanktioner, der er blevet givet foranlediget af underretninger fra jobcentrene. Antallet af sanktioner faldt betydeligt fra 2006 til 2007 i forbindelse med etablering af jobcentrene (1. januar 2007), samtidig blev en del opgaver, som jobcentrene tidligere havde varetaget lagt ud til a-kasserne, heriblandt CV-samtaler, rådighedssamtaler, henvisninger m.m., som også har bidraget til en lavere aktivitet i jobcentrene. Det samlede antal sanktioner steg fra 1. halvår 2007 til 2. halvår 2007 for at holde sig stabilt i 1. halvår 2008 på cirka sanktioner. Antallet af sanktioner for Udelukkelse i en periode og Står til rådighed efter en udeblivelse er stort set uændret mellem 2. halvår 2007 og 1. halvår Tabellen viser også, at antallet af sanktioner 3 ugers karantæne er steget en smule, stigningen er på 5 procent. For sanktionen Udelukkelse i en periode + karantæne har der også været en stigning på 18 procent mellem 2. halvår 2007 og 1. halvår Sanktionen Gentagelsesvirkning (arbejdskrav) er ligeledes steget, stigningen fra 2. halvår 2007 til 1. halvår 2008 er på 6 procent. Modsat er det gået med sanktionen Andre (arbejdskrav), som er faldet mellem 2. halvår 2007 og 1. halvår 2008 med hele 27 procent. Det tyder ikke på den store forandring i, hvilke sanktioner der gives. Det bør dog bemærkes, at der er en tendens til at 3 ugers karantæne, Udelukkelse i en periode + karantæne, Gentagelsesvirkning (arbejdskrav) stiger igen efter et fald fra 1. januar Samlet set er fordelingen mellem de milde sanktioner (hvor den ledige udelukkes fra ret til dagpenge i en periode) og skrappe sanktioner (karantæne) stort set uændret i perioden. Det er det samme billede, der har vist sig de seneste år. Tabel Sanktioner antal og type 2007 eksl. CV og 1.halvår 2008 inkl. CV 1. halvår halvår halvår 2008 Står til rådighed efter udeblivelse Udelukkelse i en periode Udelukkelse i en periode + karantæne ugers karantæne Gentagelsesvirkning (arbejdskrav) Andre (arbejdskrav) I alt Anm.: Tallene for 2007 er uden cv-hændelser mens tallene for 1.halvår 2008 er med cv. Karantæne mv. omfatter karantæne, hvorved den ledige mister dagpenge i 3 uger; samt arbejdskrav, hvorved den ledige mister dagpenge indtil vedkommende opnår 300 timers beskæftigelse indenfor10 uger. Udelukkelse omfatter, at den ledige mister dagpenge fra og med hændelsesdato indtil vedkommende igen tager kontakt til jobcentret. Den ledige mister typisk dagpenge i 2-3 dage. Kilde: Arbejdsdirektoratets rådighedsstatistik og Arbejdsmarkedsstyrelsens produktionsstatistik. 4.3 A-kassernes beskæftigelsesindsats I forbindelse med, at a-kasserne i større omfang er blevet inddraget i den aktive beskæftigelsesindsats, er der sket en stigning i brug af henvisninger og pålagt jobsøgning i a- kasserne. Dertil kommer, at de CV-samtaler, der tidligere blev afholdt i jobcentrene, pr. 1. januar 2007 blev lagt ud til a-kasserne. Den øgede aktivitet i a-kasserne har betydet, at det er vigtigt også at have denne del med i rådighedsstatistikken, for at få et samlet overblik over beskæftigelsesindsatsen overfor de ledige 12

15 Kapitel 4 Sammenligning af rådighedsbilledet 2007 og 2008 Registreringen af a-kassernes indsats startede 4. kvartal Dette kvartal blev imidlertid betragtet som en implementeringsperiode, og derfor er der en vis usikkerhed omkring tallene. Det er derfor besluttet i denne rådighedsstatistik at se på tallene fra 1. halvår 2008, hvor a- kassernes indberetning er væsentlig bedre 1. Desuden giver det et bedre sammenligningsgrundlag i forhold til jobcentrenes indsats, da længden af perioderne er lige lange. For overblikkets skyld er det forsøgt at gøre indsatsen i jobcentrene og i a-kasserne så sammenlignelige som muligt. Det er dog vigtigt at understrege, at det ikke er den samme indsats de to enheder laver, og derfor vil der naturligvis være forskel mellem tallene. Tabel viser rådighedsstatikken i hovedtal for a-kassernes beskæftigelsesindsats. Antallet af aktiviteter dækker over CV-samtaler, rådighedssamtaler, henvisninger med/uden en forudgående formidlingssamtale og pålagte jobsøgninger uden forbindelse med et møde. Det samlede aktivitetstal for a-kasserne i 1. halvår 2008 er Antallet af underretninger på baggrund af a-kassernes aktiviteter er på Antallet af underretninger er en smule højere end i jobcentrene. Da vi ikke definerer nogle af underretningerne som irrelevante, vil der være givet en gyldig grund til alle de underretninger, der ikke fører til en sanktion 2. Antallet af gyldige grunde er derfor meget stort i forhold til antallet af sanktioner underretninger fører til en sanktion, mens de resterende har haft en gyldig grund. Langt den største del af sanktionerne er udelukkelser, ligesom det er for de sanktioner, der bliver givet på baggrund af aktiviteter i jobcentrene. Tabel Rådighedsstatistikken for a-kasserne, 1. halvår halvår 2008 Antal aktiviteter Antal underretninger* heraf gyldige grunde heraf sanktioner heraf karantæne mv heraf udelukkelse * Underretninger bliver defineret som de aktiviteter, hvor den ledige ikke har gjort, som denne skulle ifølge a- kassens aktivitet, og hvor der kan være tvivl om den lediges rådighed. Det kan være møde til en samtale, udarbejdelse af CV, tvivl om den lediges rådighed m.m. Kilde: Ram s Beskæftigelsesindsats Tabel viser rådighedsstatistikken for a-kassernes indberetninger som andele. Tabellen viser, at af det samlede antal aktiviteter i a-kasserne fører 16 procent til en underretning. Dette tal højere end for jobcentrene, hvor 7 procent af aktiviteterne fører til en underretning. Tabellen viser også, at 9 procent af underretningerne fører til en sanktion, mens der er en gyldig grund for 91 procent af underretningerne. Til sammenligning fører 19 procent af jobcentrenes underretninger til en sanktion. Fordelingen af sanktionstyperne er omtrent ens, idet der i a-kasserne bliver givet en udelukkelse i 83 procent af sanktionerne og en karantæne for 17 procent af sanktionerne, for jobcentrene er fordelingen 81 procent udelukkelser og 19 procent karantæne. 1 Der skal gøres opmærksom på, at der i årets første måneder stadig har været problemer med indberetningerne for nogle a-kasser. 2 De gyldige grunde dækker over de tilfælde, hvor medlemmet ikke har gjort, som det skulle, men hvor det ikke får dagpengemæssige konsekvenser, fordi der har været en gyldig grund eller underretningen har været irrelevant. 13

16 Kapitel 4 Sammenligning af rådighedsbilledet 2007 og 2008 Det skal bemærkes, at den lave sanktionsandel kan være en konsekvens af, at sanktionerne udregnes i forhold til et antal såvel relevante som irrelevante underretninger, mens det for jobcentrenes indsats alene udregnes i forhold til de relevante underretninger. Tabel Rådighedsstatistikken for a-kasserne som andele, 1. halvår Halvår 2008 Antal underretninger ift. a-kassens tilbud og aktiviteter 16 Gyldige grunde ift. antal underretninger 91 Sanktioner ift. underretninger 9 Karantæne mv. ift. antal sanktioner 17 Udelukkelse ift. antal sanktioner 83 * Underretninger bliver defineret som de aktiviteter, hvor den ledige ikke har gjort, som denne skulle ifølge a- kassens aktivitet, og hvor der kan være tvivl om den lediges rådighed. Det kan være møde til en samtale, udarbejdelse af CV, tvivl om den lediges rådighed m.m. Kilde: Ram s Beskæftigelsesindsats 4.4 Sanktioner i forbindelse med a-kassernes beskæftigelsesindsats I dette afsnit vil det blive belyst, hvor stor en andel af underretningerne, dvs. de tilfælde, hvor a-kassen har bedt den ledige om at gøre noget specifikt, og hvor den ledige ikke har gjort det, der ender med en sanktion for a-kassernes aktiviteter, dvs. CV-samtaler, rådighedssamtaler, henvisninger med og uden en forudgående formidlingssamtale og pålagt jobsøgning uden forbindelse med et møde. Samlet set så vi i forrige afsnit, at der bliver givet en sanktion i 9 procent af alle underretninger, men som figur viser, er der forskel på, hvilken underretning der er tale om. Figur viser, hvor ofte de forskellige underretninger: CV-samtale, rådighedssamtale og Ikke mødt til samtale fører til en sanktion. Der er ingen af underretningerne Henvisninger med/uden en forudgående formidlingssamtale, der fører til en sanktion, denne er derfor ikke med i figuren. Det bemærkes desuden, at der udover de tre typer underretninger, der fremgår af figuren, også har været aktiviteter for pålagt jobsøgning, se tabel A.4 i bilag, men da der ikke er nogen underretninger knyttet til disse aktiviteter, fremgår de ikke i figuren. Figuren viser, at andelen af sanktioner i forhold til antallet af underretninger (sanktionsandelen) for underretningen gennemførte CV-samtale er 8 procent. For underretningen Ikke mødt til aftale er sanktionsandelen også 8 procent. For underretningen gennemførte Rådighedssamtale bliver der givet en sanktion i 10 procent af tilfældene. For alle rådighedssamtaler afholdt i a-kasserne er det dog kun ½ procent, der fører til en sanktion. I de tilfælde, hvor der er givet en underretning på baggrund af en rådighedssamtale, er der givet en sanktion i 10 procent af tilfældene, for de resterende 90 procent af underretningerne, har den ledige fået en frist til at bevise sin tilknytning til arbejdsmarkedet. I tilfældet Ikke mødt til samtale kan der være gyldige grunde for ikke at møde op, eller mødet kan være aflyst af grunde, der ikke skyldes medlemmet. For CV-samtale kan grunden til den lave sanktionsandel være, at CV et ikke blev godkendt ved månedsfristens udløb, men at det ikke skyldes medlemmets forhold og derfor ikke får nogen dagpengemæssige konsekvenser. Det forklarer ikke de meget lave sanktionsandele. Det kan skyldes, at indberetningen er ny for a-kasserne, og at de derfor ikke har fået indberettet korrekt, eller det skyldes, at a-kasserne ikke giver sanktioner i de tilfælde, hvor de skal, ifølge reglerne. 14

17 Kapitel 4 Sammenligning af rådighedsbilledet 2007 og 2008 Arbejdsdirektoratet finder det imidlertid nødvendigt at undersøge nærmere, hvad der er den egentlige forklaring på de lave sanktionsandele. Figur Andelen af underretninger som ender med en sanktion, 1. halvår 2008 a- kasse aktiviteter. 50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Cv-Samtaler Ikke mødt til aftale Rådighedssamtale * Ikke mødt til aftale dækker over indkaldte samtaler både CV-samtaler, rådighedssamtaler og henvisninger med en forudgående formidlingssamtale, hvor mødet ikke blev afholdt den anførte dato. Kilde: Ram s Beskæftigelsesindsats Tabel viser fordelingen af de sanktioner, der er givet. Tabellen viser, at udelukkelser i en periode er den sanktion, der oftest bliver givet. Blandt de hårdere sanktioner, er det sanktionen Andre (arbejdskrav), der bliver brugt mest. Tabel Sanktioner antal og type 1.halvår 2008 a-kassernes indberetninger. Udelukkelse i en periode Udelukkelse i en periode + karantæne Gentagelsesvirkning (arbejdskrav) Andre (arbejdskrav) I alt Kilde: Ram s Beskæftigelsesindsats 1. halvår Tabel A.9 i bilag viser helt specifikt, hvilke hændelser, der fører til de forskellige sanktioner. Af denne tabel fremgår det, at størstedelen (70 procent) af udelukkelserne gives til personer, der ikke er mødt til en aftale i a-kassen. Sanktionen udelukkelse i en periode gives første gang den ledige ikke dukker op til et møde i a-kassen og indtil den ledige igen tager kontakt til a- kassen; herudover gives sanktionen, når den ledige ikke har fået godkendt sit CV, eller når den ledige efter en rådighedsvurdering vurderes til ikke at stå til rådighed så længe. Udelukkelse i en periode + karantæne gives anden gang den ledige udebliver fra et møde i a- kassen. Gentagelsesvirkning (arbejdskrav) gives tredje gang den ledige udebliver fra et møde 15

18 Kapitel 4 Sammenligning af rådighedsbilledet 2007 og 2008 i a-kassen. Andre (arbejdskrav) gives hovedsageligt, når den ledige ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet og skal opfylde et arbejdskrav for igen at få ret til dagpenge. 16

19 Kapitel 5 Forskelle på a-kasserne Kapitel 5 Forskelle på a-kasserne Dette kapitel indeholder en sammenligning af a-kasserne. Den første del viser en sammenligningen med udgangspunkt i underretningerne fra jobcentrene. Der bliver set på antallet af underretninger pr. fuldtidsledig, på hvor ofte a-kasserne vurderer, at en underretning er irrelevant og på hvor ofte der bliver givet en sanktion. Anden del af dette kapitel viser en sammenligning mellem a-kasserne med udgangspunkt i a-kassernes beskæftigelsesindsats. Der bliver set på antal underretninger pr. fuldtidsledig og på sanktionsandelen. 5.1 Jobcentrenes rådighedsindsats Figur viser antallet af underretninger i jobcentrene i forhold til antallet af fuldtidsledige i alt. I gennemsnit bliver der givet 0,5 underretning pr. fuldtidsledig, det er en lille stigning fra 2007, hvor den lå på henholdsvis 0,45 og 0,48 i 1. og 2. halvår. Årsagen til stigningen skal ses i, at ledigheden er faldet i den periode, men at antallet af underretninger ikke er faldet tilsvarende. Spredningen mellem a-kasserne er mellem 0,22 og 0,85, det svarer til spredningen i 1. halvår af Spredningen steg meget i 2. halvår 2007 pga. enkelte a- kassers meget højde antal underretninger pr. fuldtidsledig. Figur Antal underretninger pr. fuldtidsledig, 1. halvår El-faget Funktionærerne og Servicefagene Danske Lønmodtagere Kristelige Nærings- og DANA A-kasse for Selvstændige Metalarbejdere FOA - Fag og Arbejde Byggefagenes Fælles Faglig A-kasse Træ, Industri og Byg Alle A-kasser Arbejdsløshedskassen STA Selvstændige Erhvervsdrivende ASE Børne- og Ungdomspædagogerne Frie Funktionærer - Tværfaglig HK/Danmark Socialpædagogerne Teknikerne Funktionærene og Tjenestemændene IT-faget og Merkonomerne Lærernes A-kasse Business Danmarks A-kasse Danske Sunhedsorganisationer C3, A-kasse for ledelse og økonomi Lederne Ingeniørerne Magistrene Akademikerne Journalistik, Kommunikation og Sprog Kilde: Arbejdsdirektoratets rådighedsstatistik, RAM 0 0,1 0,2 0,3 0,4 0,5 0,6 0,7 0,8 0,9 1 El-faget er den a-kasse, der har det højeste antal underretninger pr. fuldtidsledig på 0,85 procent. Denne a-kasse har også i 2007 haft en høj andel underretninger pr. fuldtidsledig, hvilket skal ses i lyset af den lave ledighed for denne gruppe, som dels kan føre til, at der stilles flere krav til de ledige og dels at de ledige hurtigt har fundet nyt arbejde, hvilket fører til en høj andel af irrelevante underretninger. A-kasserne Funktionærerne og Servicefagene og Danske lønmodtagere ligger begge med 0,7 underretning pr. fuldtidsledig. Der er værd at 17

20 Kapitel 5 Forskelle på a-kasserne bemærke, at Byggefagene 3 og Træ, industri og byg, der traditionelt har et højt antal underretninger pr. fuldtidsledig, ligger forholdsvis lavt med et niveau på henholdsvis lidt under og lidt over 60 %. De a-kasser med det laveste antal underretninger pr. fuldtidsledig er journalisterne og akademikerne og magistrene der ligger mellem 0,22 og 0,25 underretning pr. fuldtidsledig. Det er de samme tre a-kasser, som havde det laveste antal underretninger pr. fuldtidsledig i 2. halvår af Der er dog sket en stigning i antallet af underretninger pr. fuldtidsledig i disse tre a-kasser fra mellem 0,14 og 0,16 i 2. halvår Niveauet for 1. halvår 2008 er således tilbage på niveau med 1.halvår Figur viser, hvor mange af underretninger der er irrelevante. Andelen af irrelevante underretninger ligger på 63 procent for alle a-kasser under et. Sammenlignet med 2. halvår 2007 er det et fald på 9 procentpoint. Spredningen ligger mellem 47 procent, for den a-kasse med den laveste andel irrelevante hændelser og op til 85 procent for den a-kasse med den højeste andel. Spredningen er den samme som i 2. halvår 2007, dog på et lidt lavere niveau. Den højeste andel af irrelevante underretninger er hos socialpædagogerne, hvor 85 procent af alle underretninger er irrelevante. Denne a-kasse var også i 1. og 2. halvår blandt de a-kasser med den højeste andel af irrelevante underretninger. Funktionærerne og servicefagene er den gruppe, der har den laveste andel af irrelevante underretninger med 46 procent, andelen af irrelevante underretninger er faldet for denne a-kasse, fra 62 procent i 2. halvår Det skal bemærkes, at Danske Sundhedsorganisationers a-kasse fra at have en andel af irrelevante underretninger på over 90 procent i både 1. og 2. halvår af 2007, nu er nede på 65 procent. Figur Andel af irrelevante underretninger, 1. halvår Socialpædagogerne C3, A-kasse for ledelse og økonomi Børne- og Ungdomspædagogerne Funktionærene og Tjenestemændene Arbejdsløshedskassen STA Business Danmarks A-kasse Byggefagenes Journalistik, Kommunikation og Sprog IT-faget og Merkonomerne El-faget Ingeniørerne Lærernes A-kasse Teknikerne Fælles Faglig A-kasse DANA A-kasse for Selvstændige FOA - Fag og Arbejde Danske Sunhedsorganisationer Frie Funktionærer - Tværfaglig Træ, Industri og Byg Alle a-kasser Nærings- og Selvstændige Erhvervsdrivende ASE HK/Danmark Metalarbejdere Danske Lønmodtagere Lederne Akademikerne Kristelige Magistrene Funktionærerne og Servicefagene Kilde: Arbejdsdirektoratets rådighedsstatistik, RAM. 0 0,1 0,2 0,3 0,4 0,5 0,6 0,7 0,8 0,9 1 3 Byggefagenes a-kasse blev oprettet 1. januar 2008 og består af de tidligere a-kasser: Blik- og rørarbejdernes a- kasse, Malerfagets og Maritim a-kasse. 18

21 Kapitel 5 Forskelle på a-kasserne De irrelevante underretninger skyldes ofte afmeldeproblemet, dvs. at en ledig kommer i arbejde og ikke giver jobcentret besked. Figur viser, hvor stor en andel af de relevante hændelser der fører til en sanktion, også kaldet sanktionsandelen. Den gennemsnitlige sanktionsandel på 52 procent i 1. halvår af Sanktionsandelen ligger mellem 27 procent for HK til 86 procent for Byggefagene. 2. halvår 2007 var sanktionsandelen på 58 procent, hvor spredningen lå mellem 24 og 87 procent, mens gennemsnittet i 1. halvår 2007 var på 53 procent. Niveauet er altså tilbage på niveauet for 1. halvår Der skal gøres opmærksom på, at sanktionsandelen i 2007 er inkl. hændelser vedrørende CV, som er faldet voldsomt i perioden. De a-kasser med de højeste sanktionsandele er Byggefagene, Socialpædagogerne og Funktionærerne og Tjenstemændene, med sanktionsandele fra 82 til 86 procent. Disse a- kasser lå også højt i 2. halvår af De a-kasser med de laveste sanktionsandele er HK, Frie Funktionærer og Magistrene, som også er blandt dem, der havde den laveste andel i 2. halvår Det er værd at bemærke, at mange af de a-kasser, der har en høj andel af irrelevante underretninger også har en høj sanktionsandel, det kan tyde på forskel fra a-kasse til a-kasse på, hvad der er betragtes som irrelevant underretning. Figur Sanktionsandel (sanktioner ift. relevante underretninger), 1. halvår Byggefagenes Socialpædagogerne Funktionærene og Arbejdsløshedskassen STA Selvstændige Erhvervsdrivende FOA - Fag og Arbejde El-faget Metalarbejdere Journalistik, Kommunikation og Danske Sunhedsorganisationer Børne- og Ungdomspædagogerne Danske Lønmodtagere DANA A-kasse for Selvstændige Teknikerne Ingeniørerne Træ, Industri og Byg IT-faget og Merkonomerne Funktionærerne og Servicefagene Nærings- og Lærernes A-kasse Alle a-kasser Fælles Faglig A-kasse Akademikerne Kristelige Lederne C3, A-kasse for ledelse og økonomi Business Danmarks A-kasse Magistrene Frie Funktionærer - Tværfaglig HK/Danmark Kilde: Arbejdsdirektoratets rådighedsstatistik, RAM. 0 0,1 0,2 0,3 0,4 0,5 0,6 0,7 0,8 0,9 1 Konklusion af sammenligningen af a-kasserne er, at der er stor forskel på andelen af underretninger af fuldtidsledige mellem a-kasserne, hvilket kan skyldes forskellen i ledigheden i de forskellige a-kasser, da lav ledighed vil føre til flere underretninger pr. ledig. En anden forklaring kan være, at adfærden varierer over de forskellige grupper af ledige, der er koncentreret i forskellige a-kasser. 19

22 Kapitel 5 Forskelle på a-kasserne 5.2 A-kassernes rådighedsindsats I det følgende afsnit bliver a-kassernes egen rådighedsindsats sammenlignet. Figurerne i dette afsnit er søgt tilpasset figurerne i afsnit 5.1. Figur viser antallet af underretninger pr. fuldtidsledig i 1. halvår af Figuren viser, at det gennemsnitlige antal underretninger pr. fuldtidsledig er 0,6, hvilket er lidt højere end antal underretninger pr. fuldtidsledige i jobcentrenes rådighedsindsats. Antallet af underretninger pr. fuldtidsledige spænder mellem 0,003 pr. fuldtidsledig for Ingeniørernes a-kasse til 2,5 underretning pr fuldtidsledig for Danske Sundhedsorganisationers a-kasse. Den a-kasse med det næst laveste antal underretninger pr. fuldtidsledig er Fælles Faglig A-kasse med 0,07 underretning pr. fuldtidsledig, mens den a- kasse med det næst højeste antal underretninger pr. fuldtidsledig er Socialpædagogernes a- kasse, der har 1,6 underretning pr. fuldtidsledig. Der er med andre ord meget stor forskel på antallet af underretninger pr. fuldtidsledig mellem a-kasserne, der er en tendens til, at de a-kasser med meget lav ledighed har mange hændelser pr. fuldtidsledig. Det kan skyldes, at der er mange forholdsvis korte ledighedsforløb, der fører til negativ hændelser, men at den ledige når at komme i job inden samtalen eller aktiviteten i a-kassen. Omvendt har 3Fs A-kasse et meget lavt antal underretninger pr. fuldtidsledig, hvilket kan skyldes, at de har mange ledige. Det kan undre, at nogle a-kasser med lav ledighed som Ingeniørernes a-kasse og Byggefagenes a-kasse også har en lav andel af underretninger pr. fuldtidsledig. Figur Antal underretninger pr. fuldtidsledig, 1. halvår 2008 ramdata. Danske Sunhedsorganisationer Socialpædagogerne DANA A-kasse for Selvstændige FOA - Fag og Arbejde Funktionærene og Tjenestemændene Nærings- og Nydelsesmiddelarbejdere Danske Lønmodtagere Lærernes A-kasse Selvstændige Erhvervsdrivende ASE Børne- og Ungdomspædagogerne IT-faget og Merkonomerne Metalarbejdere HK/Danmark Kristelige C3, A-kasse for ledelse og økonomi Magistrene Frie Funktionærer - Tværfaglig Alle A-kasser Funktionærerne og Servicefagene Træ, Industri og Byg Journalistik, Kommunikation og Spro Lederne Arbejdsløshedskassen STA Teknikerne El-faget Business Danmarks A-kasse Akademikerne Byggefagenes Fælles Faglig A-kasse Ingeniørerne 0 0,5 1 1,5 2 2,5 3 Kilde: Ram s Beskæftigelsesindsats, Ram Forskellene mellem a-kasserne kan være et udtryk for, at opgaven med registrering af data stadig er forholdsvis ny for a-kasserne i begyndelsen af Rådighedstilsynet vil have fokus på forskellene mellem a-kasserne i deres tilsyn for at se på, om der er tale om forskel i administrationen mellem a-kasserne eller måske i registreringen. 20