NUKLEAR MEDICINSK AFDELING, Vejle Sygehus Kunstnerisk udviklingsprojekt Designskolen Kolding

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NUKLEAR MEDICINSK AFDELING, Vejle Sygehus Kunstnerisk udviklingsprojekt Designskolen Kolding"

Transkript

1 NUKLEAR MEDICINSK AFDELING, Vejle Sygehus Kunstnerisk udviklingsprojekt Designskolen Kolding Visitation Booking Indkaldelse Afklaring Patientforberedelse Print af arbejdsark Afhentning arbejdsark Ankomst Registrering Introduktion Ventetid Injektion Ventetid Henvisning Akut henvisning Særbehov Ombooking / transport Aflysning Klargøring af sporstof Wayfinding Info om parkering Spørgsmål Information Vente PATIENT Patienten henvises til undersøgelse på nuklearmedicinsk afdeling ved ekstern læge. Hvis undersøgelsen haster meget får patienten en tid af den eksterne læge med det samme. Patienten modtager et indkaldelsesbrev enten via digital eller almindelig post. Indkaldelsesbrevet informerer om tid, selve undersøgelsen og hvordan man finder vej til afdelingen. Hvis tidspunktet for undersøgelsen ikke passer, eller hvis patienten vil booke transport, kontaktes sekretæren på nuklearmedicinsk afdeling. Nogle patienter ringer til sekretæren med spørgsmål om undersøgelsen, radioaktivitet og medicin. Enkelte patienter aflyser tiden fordi de har fået det bedre, eller fordi de er utrygge ved radioaktiviteten. Mange patienter printer indkaldelsesbrevet ud, læser det, eller gemmer det og tager det med til undersøgelsen. Patienten ankommer til hospitalet, enten selv eller med patienttransport, og finder vej til afdelingen. Mange patienter bruger indkaldelsesbrevet til at finde vej til afdelingen og følger den blå stribe fra forhallen. Patienten ringer på klokken i skranken, og sekretæren kommer og registrerer patientens ankomst. Patienten modtager instruktion i undersøgelsesforløbets gang, herunder; ventestole, ventetid, vand, toiletbesøg og andre relevante forholdsregler. Hvis patientens undersøgelse vil vare mere end tre timer informere sekretæren om parkeringsregler og udleverer parkeringstilladelse. Hvis patienten har nogen spørgsmål besvarer sekretæren dem. Patienten sætter sig på de stole sekretæren har anvist, og venter på at blive hentet. Nogle patienter skal drikke en bestemt mængde vand. Hvis patienten skal injiceres før undersøgelsesstart, venter man på de røde stole. Her afhentes patienten, føres ind i injektionsrummet og injiceres med sporstof. Bioanalytikeren fortæller om undersøgelsesforløbets gang, og hvad patienten skal fra injektionen og frem til undersøgelsens start. Efter injektionen skal sporstoffet have tid til at fordele sig, og patienten venter på selve undersøgelsen, i nogle tilfælde over 3 timer. Ventetiden bruge ofte på at drikke skal, gå ned i forh eller en tur i byen lidt mad, og enke og ven TOUCHPOINT SEKRETÆR Henvisningen dukker automatisk op i it-systemet på Nuklear medicinsk afdeling. Sekretæren booker undersøgelserne i systemet ud fra lægens visitation Sekretæren ser om der er særlige patientbehov som for eksempel tolk, narkose eller kørestolstransport og booker evt. dette. Når bookingen er foretaget sender systemet automatisk en indkaldelse ud til patienten via digital post eller en pdf-fil til regionskontoret. Sekretæren ombooker tiden og bestiller transport hvis det er nødvedigt. Sekretæren svarer på patienternes spørgsmål, og rådfører sig i nogle tilfælde med lægen (bagvagt). Hvis patenten ønsker at aflyse tiden, gør sekretæren dette og sender besked til den eksterne læge som har bestilt undersøgelsen. Dagen før patentens ankomst printer sekretæren alle henvisninger ud for den kommende dag og lægger dem klar til bioanalytikkerne. Når en patient henvender sig i skranken, kommer en af sekretærene ud for at modtage og registrere patientens ankomst. I skranken fortæller sekretæren om undersøgelsen, informerer om hvilke stole patienten skal vente på samt det vand patienten skal drikke. I skranken fortæller sekretæren om undersøgelsen, informerer om hvilke stole patienten skal vente på samt det vand patienten skal drikke. I skranken fortæller sekretæren om undersøgelsen, informerer om hvilke stole patienten skal vente på samt det vand patienten skal drikke. BIOANALYTIKER En bioanalytiker på bookervagt hjælper med at booke de mere komplicerede undersøgelser. Om morgnen henter bioanalytikkerne dagens henvisninger, går dem igennem, og lægger dem ved de undersøgelsesrum hvor de skal bruges. To bioanalytikere klargør sporstof til dagens undersøgelser i radiofarmacien. Bioanalytikeren følger patienten fra de røde stole og ind i injektionsrummet, hvor sporstoffet injiceres. Efter injektionen informerer bioanalytikeren om ventetiden og resten af undersøgelsesforløbet. LÆGE Intern læge (bagvagt) modtager henvisningen og visiterer til undersøgelsen (hvilke undersøgelser, hvor meget haster det?). Hvis sekretæren ikke kan svare på patientens spørgsmål, spørges ofte den læge som har bagvagt. EKSTERN PART Ekstern læger henviser til undersøgelse på nuklearmedicinsk afdeling. Hvis en undersøgelse haster meget ringer den eksterne læge til Nuklearmedicinsk afdeling og booker en tid med det samme. De indkaldelser som skal sendes pr. almindelig post bliver printet, pakket og sendt via regionskontoret. I nogle tilfælde bookes transport til patienten til og fra undersøgelsen. I nogle tilfælde ankommer patienterne med patienttransport eller Falck.

2 Forfattere: Projektledere Anne Grønlund, cand.design i interaktionsdesign Anne Corlin, cand. arch, MAA Meddesigner på projektet Allan Schmidt, illustrator og grafisk designer Redaktion: Kirsten Bohl Korrektur: Kirsten Bohl Trykt hos: KOPIEN Kolding UDGIVER: Laboratoriet for Social Inklusion, Designskolen Kolding, 6000 Kolding 2 //

3 1 Opgaven 5 2 Løsningsforslagene 6 3 Projektforløb Research og Analyse Forstå opgaven og udfordringen Konceptudvikling 14 4 Farvekoder 30 6 Patient Empowerment 31 7 Servicedesign 32 8 Projektteam 33 // 3

4 4 //

5 PATIENT TOUCHPOINT SEKRETÆR BIOANALYTIKER LÆGE EKSTERN PART Henvisning Akut henvisning Visitation Booking Særbehov Indkaldelse Ombooking / transport Afklaring Aflysning Patientforberedelse Print af arbejdsark Afhentning arbejdsark Klargøring af sporstof Ankomst Wayfinding Registrering Introduktion Info om parkering Spørgsmål Ventetid Injektion Information Ventetid Ventetid Ventetid Afhentning Toiletbesøg Klargøring af rum Omklædning Undersøgelsesstart Undersøgelse Print af billeder Vurdering Ekstra billeder Færdiggørelse Afrunding Omklædning Afrejse Hjemtransport Undersøgelse slut Beskrivelse 1 Beskrivelse 2 Konference Afsendt svar Patienten henvises til undersøgelse på nuklearmedicinsk afdeling ved ekstern læge. Henvisningen dukker automatisk op i it-systemet på Nuklear medicinsk afdeling. Ekstern læger henviser til undersøgelse på nuklearmedicinsk afdeling. Hvis undersøgelsen haster meget får patienten en tid af den eksterne læge med det samme. Hvis en undersøgelse haster meget ringer den eksterne læge til Nuklearmedicinsk afdeling og booker en tid med det samme. Intern læge (bagvagt) modtager henvisningen og visiterer til undersøgelsen (hvilke undersøgelser, hvor meget haster det?). Sekretæren booker undersøgelserne i systemet ud fra lægens visitation En bioanalytiker på bookervagt hjælper med at booke de mere komplicerede undersøgelser. Sekretæren ser om der er særlige patientbehov som for eksempel tolk, narkose eller kørestolstransport og booker evt. dette. Patienten modtager et indkaldelsesbrev enten via digital eller almindelig post. Indkaldelsesbrevet informerer om tid, selve undersøgelsen og hvordan man finder vej til afdelingen. Når bookingen er foretaget sender systemet automatisk en indkaldelse ud til patienten via digital post eller en pdf-fil til regionskontoret. De indkaldelser som skal sendes pr. almindelig post bliver printet, pakket og sendt via regionskontoret. Hvis tidspunktet for undersøgelsen ikke passer, eller hvis patienten vil booke transport, kontaktes sekretæren på nuklearmedicinsk afdeling. Sekretæren ombooker tiden og bestiller transport hvis det er nødvedigt. I nogle tilfælde bookes transport til patienten til og fra undersøgelsen. Nogle patienter ringer til sekretæren med spørgsmål om undersøgelsen, radioaktivitet og medicin. Sekretæren svarer på patienternes spørgsmål, og rådfører sig i nogle tilfælde med lægen (bagvagt). Hvis sekretæren ikke kan svare på patientens spørgsmål, spørges ofte den læge som har bagvagt. Enkelte patienter aflyser tiden fordi de har fået det bedre, eller fordi de er utrygge ved radioaktiviteten. Hvis patenten ønsker at aflyse tiden, gør sekretæren dette og sender besked til den eksterne læge som har bestilt undersøgelsen. Mange patienter printer indkaldelsesbrevet ud, læser det, eller gemmer det og tager det med til undersøgelsen. Dagen før patentens ankomst printer sekretæren alle henvisninger ud for den kommende dag og lægger dem klar til bioanalytikkerne. Om morgnen henter bioanalytikkerne dagens henvisninger, går dem igennem, og lægger dem ved de undersøgelsesrum hvor de skal bruges. To bioanalytikere klargør sporstof til dagens undersøgelser i radiofarmacien. Patienten ankommer til hospitalet, enten selv eller med patienttransport, og finder vej til afdelingen. I nogle tilfælde ankommer patienterne med patienttransport eller Falck. Mange patienter bruger indkaldelsesbrevet til at finde vej til afdelingen og følger den blå stribe fra forhallen. Patienten ringer på klokken i skranken, og sekretæren kommer og registrerer patientens ankomst. Når en patient henvender sig i skranken, kommer en af sekretærene ud for at modtage og registrere patientens ankomst. Patienten modtager instruktion i undersøgelsesforløbets gang, herunder; ventestole, ventetid, vand, toiletbesøg og andre relevante forholdsregler. I skranken fortæller sekretæren om undersøgelsen, informerer om hvilke stole patienten skal vente på samt det vand patienten skal drikke. Hvis patientens undersøgelse vil vare mere end tre timer informere sekretæren om parkeringsregler og udleverer parkeringstilladelse. I skranken fortæller sekretæren om undersøgelsen, informerer om hvilke stole patienten skal vente på samt det vand patienten skal drikke. Hvis patienten har nogen spørgsmål besvarer sekretæren dem. I skranken fortæller sekretæren om undersøgelsen, informerer om hvilke stole patienten skal vente på samt det vand patienten skal drikke. Patienten sætter sig på de stole sekretæren har anvist, og venter på at blive hentet. Nogle patienter skal drikke en bestemt mængde vand. Hvis patienten skal injiceres før undersøgelsesstart, venter man på de røde stole. Her afhentes patienten, føres ind i injektionsrummet og injiceres med sporstof. Bioanalytikeren følger patienten fra de røde stole og ind i injektionsrummet, hvor sporstoffet injiceres. Bioanalytikeren fortæller om undersøgelsesforløbets gang, og hvad patienten skal fra injektionen og frem til undersøgelsens start. Efter injektionen informerer bioanalytikeren om ventetiden og resten af undersøgelsesforløbet. Efter injektionen skal sporstoffet have tid til at fordele sig, og patienten venter på selve undersøgelsen, i nogle tilfælde over 3 timer. Ventetiden bruger patienterne ofte på at drikke det vand de skal, gå ned i forhallen, udenfor eller en tur i byen. Nogen spiser lidt mad, og enkelte tager hjem og venter. 30 minutter før undersøgelsen går i gang, skal patienten være tilbage for at holde sig i ro. Når patienten er klar til undersøgelsen kommer der en bioanalytikker og henter vedkommende i venterummet. Bioanalytikkeren henter patienten i venterummet. Patienten bliver fulgt på toilettet inden undersøgelsen går igang, og finder herefter selv ned til undersøgelsesrummet. Bioanalytikeren følger patienten på toilettet og informerer om hvor undersøgelsen skal foregå. Bioanalyikeren går ned i undersøgelsesrummet og gør klar til undersøgelsen. Efter toiletbesøget går patienten selv ned til undersøgelsesrummet, hvor bioanalytikeren er. Patienten fjerner metalgenstande og gør sig klar til undersøgelsen. Bioanalytikeren venter på at patienten bliver klar. Patienten placeres på lejet og bliver instrueret i at ligge helt stille mens undersøgelsen står på. Patienten venter på lejet Bioanalytikkeren sætter undersøgelsen igang. Hvis patienten ikke har fået sporstof på forhånd gives dette, og kameraet sættes igang. Bioanalytikeren klargør billederne på computeren og printer dem ud. Bioanalytikeren går ned til lægen (forvagt) og får billederne vurderet. Lægen vurderer om undersøgelsen er dækkende. Hvis der er behov for flere billeder tager bioanalytikeren disse med det samme. Hvis lægen mener der er behov for det undersøges patienten, eller der bestilles flere billeder med det samme. Når lægen har det nødvendige materiale for at kunne færdiggøre og give svar på undersøgelsen, kan bioanalytikeren slutte undersøgelsen af. Lægen vurderer hvornår de har det nødvendige materiale for at kunne færdiggøre og give svar på undersøgelsen, Patienten får besked om at undersøfgelsen er færdig samt hvornår og hvordan vedkommende får svar. Herefter tager patienten evt. bælte og smykker på igen. Bioanalytikkeren informerer patienten om det efterfølgende forløb, venter på at patienten er klar til afrejse og sender patienten hjem. Patienten tager eventuelle smykker, bælte eller tøj på og gør sig klar til at tage hjem. Bioanalytikeren venter mens patienten gør sig klar. Patienten tager hjem. Nogle patienter skal afhentes af patienttransporten eller køres med Falck. Hvis patienten skal transporteres af ekstern part (Falck eller patienttransport)afhentes patienten efter undersøgelsen. Hvis patienten har behov for hjemtransport, aftales dette med bioanalytikeren, og patienten venter der hvor det er aftalt. Bioanalytikeren bestiller eventuelt hjemtransport til patienten. Bioanalytikeren færdiggør undersøgelsen og sender den videre i systemet til lægen (forvagt). Forvagten modtager henvisningen sammen med alt materiale fra undersøgelsen og laver en beskrivelse med svar. Bagvagten (speciallæge) ser henvisningen, undersøgelsesmaterialet og beskrivelsen igennem og retter eventuelt til i samråd med forvagten. Hvis der er tvivl i forbindelse med undersøgelsen, vendes materialet med andre læger, eller tages med på den ugentlige konference. Sekretæren sender de færdige beskrivelser med svar på undersøgelsen tilbage til den pågældende læge som har bestilt den. Når beskrivelsen er færdig og godkendt af en speciallæge er den klar til at blive sendt afsted i systemt. Den eksterne læge som har bestilt undersøgelsen modtager svaret Modtaget svar Patienten får svar på undersøgelsens resultat ved den læge som oprindeligt henviste til undersøgelsen. Den eksterne læge som bestilte undersøgelsen informerer patienten om resultatet. 1 Opgaven Opgaven i projektet Patient flow er at undersøge og udvikle systemet og processerne omkring scanningen af patienter på Nuklearmedicinsk afdeling på Vejle Sygehus. Afdelingen ønsker at ændre arbejdsgangene, så fagpersoner ikke længere hjælper patienterne med det, de selv kan klare. Patienterne skal altså rustes til at bevæge sig i afdelingens komplekse system og finde den rette vej på det rette tidspunkt uden at føle sig ladt i stikken. De skal føle sig i gode og trygge hænder. Projektets kerneudfordring ligger i, hvordan man, på en tryg og sikker måde, kan guide patienterne til selv at bevæge sig igennem før-skanningsforløbet uden at anvende for mange personaleressourcer og på den måde sikre, at både patienter og fagpersoner udfører de opgaver, de hver især er bedst til. Jeg blev spurgt, om jeg ville på toilettet ( ). Ham, der skulle undersøge mig, stod og ventede på mig ude på gangen ( ). Nej, jeg ved ikke, hvorfor det var de røde stole. Jeg håbede bare, at det ikke var for de dødsdømte. Projektet skal bidrage til at optimere fagpersonalets arbejde og reducere tiden, hvor scannerne er på standby, samtidig med at patientoplevelsen forbedres. Målet for projektet er at opnå en forståelse for den eksisterende brugerrejses udviklingspotentialer og brugernes behov samt at udvikle en række nye servicescenarier for patientoplevelsen på Nuklearmedicinsk afdeling. Det generaliserede serviceblueprint, som formidler vejen fra, at patienten henvises til en undersøgelse på Nuklearmedicinsk afdeling, og frem til, at patienten efterfølgende modtager svar på den gennemførte undersøgelse. // 5

6 2 Løsningsforslagene I rapporten redegøres uddybende for både afdelingens udfordringer og løsningsforslagene, så her er kun helt kort en oversigt over løsningsforslagene: Det samlede konceptforslag består af nedenstående 6 delelementer: Forløbsfolder Opholdsrum og Stoppesteder Tydelighed omkring reception og ankomst SMS service Indretning, der signalerer sammenhæng mellem de to etager Tydelig visuel indretning ift. placering af funktioner Elementerne kan fungere selvstændigt og enkeltvis, men bliver stærkest sammen. Vi går meget for at hente patienter ( ). Vi går to gange frem og tilbage to gange for hver patient. Nej, jeg har ikke fået at vide, hvor jeg skal sætte mig, når jeg kommer tilbage. Men der går jeg ud fra, at jeg skal sætte mig på de røde stole igen. Det gjorde jeg hvert fald sidste gang 6 //

7 3 Projektforløb Projektet er forløbet over fem måneder i en designproces bestående af fem procesniveauer: Collaborate (samarbejde), Collect (indsamle), Comprehend (forstå), Conceptualize (udvikle) og Create (skabe). Processen foregår iterativt og bevæger sig på tværs af de fem procesniveauer gennem dataindsamling, interessentinvolvering, analyse, fortolkning, idéudvikling og formidling. Der er konstant fokus på samarbejde og forventningsafstemning. CREATE Realisere projektet COLLECT Indsamle viden COLLABORATE samarbejde CONCEPTUALIZE Udvikle koncepter, skitser, tegninger modeller COMPREHEND Forstå opgave Designproces // 7

8 3.1 Research og Analyse Og så skal de have deres ting på, ( ) det tager nogen gange meget Collect-fasen har fokus på at tilegne sig ny viden om stedet, dets brugere og deres oplevelser og behov. I denne fase af projektet indhentede vi indledningsvis generel information om projektets målgrupper. Dette blev gjort gennem korte interviews med forskellige personaletyper og patienter ved at følge en række undersøgelsesforløb på afdelingen samt gennem generelle observationer på gangene og i venteområdet. Efterfølgende blev den eksisterende brugerrejse kortlagt i fire versioner ud fra et patient- og et personaleperspektiv. Dette blev gjort gennem dybdegående interviews med to patienter, en sekretær og en bioanalytiker. De fire interviews havde fokus på en detaljeret kortlægning af brugerrejsen og gennemgik et undersøgelsesforløb skridt for skridt og fra start til slut. lang tid, ( ) både når patienter skal have tøj af og på, ville det være rart med et rum. Der sker et eller andet, når man går ind af hovedindgangen hernede, med hvad man hører, og hvad man kan rumme af information. 8 //

9 BLUEPRINT_nuklear medicinsk afdeling B Fra henvendelse til start undersøgelse mange patineter læser ikke indkadelsen, kun tidspunkt ANKOMST NUKLEAR MED. AFD. PATIENT AKTIONER Patient modtager henvisning Ringer med spørgsmål modtager svar fra sek. eller læge Patient ankommer henvender Tager plads på stol Hvis tid skal flyttes transport bookes. Div. afklarende spørgsmål BIOANALYTIKER Henter patient fra stol Front stage RECEPTIONIST Modtager spørgsmål Tager imod patient Den synlige linje Back stage registrerer ankomst i bookingsystem. Informere om undersøgelsesforløb. vand, Røde stole, ventetid, hvilerum. Placeres pat. andre steder end normalt siger dette til BA, eller skrives på tavle. BIONALYTIKER BAGVAGT Bagvagt visiterer Læge svarer på? til sek. el pat Hvordan kan vi gøre det tydeligt for patienter vigtigheden af hvor de skal sætte sig ( de røde stole)? SEKRETÆR Henvisning fra: Egen læge Special læge Andet sygehus afs. Privat hospital. Kommer vi EDI el. alm post. Modtager henvisning Henvis.sted hvis oplys. mangler Hvor kommer den fra? Hvilken patient? Hvilken undersøgelse? er der nødvendig inf. hvor meget haster det? Giver henvisning en visitationskode 1-4 og angiver undersøgelse Henvisning klar til bookning Regionskontor til alm. post evt. rådføre med lægen Sek. eller booker( booker de undrs. der kræver ekstra viden). læser henvis. igennem ift. patientbehov; kørestolk, tolk, transport. Ud fra cpr. ses om brev sendes med epost, eller pr. brev svar fra læge til patient dagens arb. ark printes Bedre venteforhold / aktiv ventetid Differentierede opholdmulighder i venterum. Bedre patientflow, den selvhjulpne patient (tegneserie med hvad der skal ske) -Bedre måde at give information til patient Pårørende Tilbage efter 3 timers ventetid // 9

10 3.2 Forstå opgaven og udfordringen Comprehend-fasen har fokus på fortolkning og bearbejdning af materialet fra Collect-fasen. I denne fase af projektet analyserede og bearbejdede vi den indsamlede viden og omdannede data til indsigter. De 12 afgørende indsigter er: 1. Mange patienter læser ikke hele indkaldelsesbrevet, men fokuserer primært på tid og sted. 2. Personalet varetager en del opgaver, som mange patienter, med den rigtige vejledning, vil være i stand til at klare selv 3. Der ligger et stort kommunikationsansvar på personalet, som bruger megen tid på at informere og guide hver enkelt patient igennem hvert skridt af undersøgelsesforløbet 4. Det kan være svært for patienten at forstå og fastholde de mange informationer, han/hun får om undersøgelsesforløbet ved ankomsten 5. Afdelingens interne systemer er ikke tydelige for patienterne, fx farvekodning af stole, hvilket betyder, at patienterne ikke har mulighed for at handle hensigtsmæssigt i forhold til systemerne 6. Ventefaciliteterne understøtter ikke de mange patienttyper og deres behov 7. Radioaktivitet kan være skræmmende og svært at forstå for mange patienter 8. Afdelingen har en meget bred gruppe af patienttyper med meget forskellige behov og kompetencer 9. Personalet går mange skridt i løbet af hver enkelt undersøgelse 10. Personalet oplever at blive betragtet og fulgt med øjnene af ventende patienter, hvilket kan virke forstyrrende 11. Der er stor patienttilfredshed på afdelingen, og oplevelsen af, at der er behov for optimering, ligger primært hos personalet 12. Personalet yder en stor arbejdsindsats, for at den komplekse logistik mellem de mange forskellige undersøgelsesforløb skal fungere. 10 //

11 Formålet var at skabe overblik over, definere og forstå den nuværende situation og dens primære problemstillinger og muligheder. Dette blev gjort ved at udarbejde en række generaliserede brugerprofiler på forskellige kategorier af personale og patienter med særlige karaktertræk og behov. De kortlagte brugerrejser blev samlet og visualiseret i et generaliseret serviceblueprint, som formidler vejen fra, at patienten henvises til en undersøgelse på Nuklearmedicinsk afdeling, og frem til, at patienten efterfølgende modtager svar på den gennemførte undersøgelse. De generaliserede brugerprofiler består af henholdsvis tre personalekarakterer; Sekretæren, Bioanalytikeren og Lægen og seks besøgendes karakterer; Den selvhjulpne patient, Den følelsesmæssigt sårbare patient, Den immobile patient, Barnet, Den pårørende og Patienten med anden etnisk baggrund. Gennem kortlægning og visualisering af et serviceblueprint for afdelingen identificerede vi en række barrierer og udviklingspotentialer i den lange rejse gennem et undersøgelsesforløb. De syv identificerede barrierer for patienten var: 1. at læse indkaldelsesbrevet og dermed forberede sig optimalt 2. at forstå omstændighederne omkring radioaktivitet i undersøgelsen 3. at melde sig ankommet 4. at rumme alle informationer om undersøgelsesforløbet 5. at der ikke er mulighed for at være selvhjulpen i undersøgelsesforløbet 6. at ventefaciliteterne ikke understøtter hensigtsmæssig adfærd og individuelle patientbehov 7. at forstå hvornår forløbet er afsluttet. De tolv udviklingspotentialer i forbindelse med rejsen gennem undersøgelsesforløbet var: 1. indkaldelse - når patienten indkaldes til undersøgelsen via et indkaldelsesbrev 2. afklaring - når patienten ringer for at få svar på spørgsmål og booke transport 3. patientforberedelse - når patienten forbereder sig på at skulle til undersøgelsen 4. registrering - når patienten melder sig ankommet i skranken på afdelingen 5. introduktion - når patienten introduceres til undersøgelsesforløbet i skranken 6. ventested - når patienten skal finde det rigtige sted at vente 7. ventetid - når patienten skal vente i forbindelse med undersøgelsen 8. afhentning til undersøgelse - når patienten skal hentes ind til undersøgelsen 9. toiletbesøg - når patienten skal på toilettet før undersøgelsen 10 omklædning til undersøgelse - når patienten skal gøre sig klar til undersøgelsen 11. vurdering - når lægen skal vurdere undersøgelsen 12. omklædning efter undersøgelse - når patienten skal gøre sig klar efter undersøgelsen. // 11

12 På baggrund af indsigterne fra comprehend-fasen blev der defineret fem mulighedsrum. Disse rum repræsenterer fem mulige rammer, som projektets udviklingsfase kan tage udgangspunkt i. Indsigtsmateriale og mulighedsrum blev præsenteret for kontaktgruppen på Vejle Sygehus, som i samarbejde med arbejdsgruppen udvalgte tre retninger at arbejde videre med. De tre retninger, som blev valgt, var mulighedsrum nummer to, tre og fire. 1. Hvordan kan vi udvikle indkaldelsesbrevet, så det forbereder patienterne bedre på forløbet? 2. Hvordan kan vi gøre ankomstsituationen nemmere og mere overskuelig for både sekretær og patient? 3. Hvordan kan vi indrette og udvikle venterummet, så det understøtter de mange forskellige brugerbehov, både i forbindelse med lange og korte ventetider? 4. Hvordan kan vi udarbejde et system, som gør patienterne mere selvhjulpne igennem undersøgelsesforløbet? 5. Hvordan kan vi sikre, at indretningen understøtter de optimale arbejdsgange for personalet? 12 //

13 // 13

14 3.3 Konceptudvikling Conceptualize handler om at omsætte de tre mulighedsrum til designmæssige svar på, hvordan vi kan imødekomme de identificerede udfordringer. De tre mulighedsrum er blevet oversat til tre mulige koncepter 1. Udarbejde et system der gør patienterne mere selvhjulpne igennem undersøgelsesforløbet -Den selvhjulpne patient 2. Gøre ankomstsituationen mere overskuelig for både sekretær og patient -Enkel ankomst 3. Indrette og udvikle venterummet, så det understøtter de mange forskellige brugerbehov både i forbindelse med de lange og korte ventetider -Opholdsrum og Stoppesteder 14 //

15 Den selvhjulpne patient Den selvhjulpne patient tager udgangspunkt i den problematik, at rigtig mange patienter kan meget mere end det, de får lov til, som systemet er bygget op i dag. Personalet varetager en del opgaver, som mange patienter, med den rigtige vejledning, vil være i stand til at klare selv. Samtidig søger konceptet også at imødekomme den udfordring, at patienterne har svært ved at fastholde den information, de får. Ud over en tegneserie der fortæller og visualiserer om det forløb patienter skal igennem, indeholder konceptet omkring forløbsfolderen også en sms service. Den skal hjælpe patienten med at styre tiden og minde om at nu skal han foretage sig noget. Det er både informationer, de skal handle på her og nu, og informationer med et lidt længere perspektiv. Mange patienter vil opleve at være kognitivt svækkede, når de kommer til undersøgelsen. De har måske ondt eller er kede af det eller nervøse for det, der skal ske. Derfor er det svært for dem at forstå en information. Samtidig er det for nogle tale om undersøgelsesforløb, som kan vare op til fire timer, og derfor kan det være svært at huske på alt det, der skal ske. For at en patient kan blive selvhjulpen og proaktiv, kræver det, at patienten på forhånd ved, hvad der skal ske. Derfor har vi udviklet en prototype på en Forløbsfolder. Forløbsfolderen guider patienten trin for trin gennem undersøgelsesforløbet. I billeder og kort tekst beskrives hvert enkelt stop, hvilke muligheder patienten har, og hvornår han/hun skal være hvor. Folderen skal fungere som et redskab til at give patienten overblik over undersøgelsesforløbet og dermed mulighed for at handle selv og være på forkant. Folderen udleveres ved ankomsten til afdelingen og skal afleveres igen ved endt undersøgelsesforløb. Af hygiejniske årsager er det formentlig ikke muligt at genbruge folderen. Alligevel skal den afleveres ved slut, så både begyndelsen og slutningen på brugerens rejsegennem forløbet markeres. // 15

16 Tegneserie i forløbsfolder 16 //

17 Demonstration af Den selvhjulpne patient skitseret gennem en række scenarier Henrik ankommer til Nuklearmedicinsk afdeling, hvor han melder sin ankomst i skranken. Sekretæren giver ham en pakke med en folder, som vil informere og guide ham gennem den undersøgelse, han skal have, og et kort over afdelingen. Hun fortæller, at han løbende vil få smsbeskeder, som informerer ham om, hvad han skal huske hvornår. Derefter tjekker hun, at det mobilnummer, hun har stående er det rigtige. Hun sikrer sig, at han har styr på det hele, og beder ham tage plads i opholdsrummet. Mens han venter, åbner Henrik folderen og læser om undersøgelsen. Han kan se, at han 5 minutter før sin tid, skal sætte sig ved det grønne stoppested, hvor der vil komme en bioanalytiker for at hente ham ind til indsprøjtning af sporstof. Når han er færdig med det, skal han drikke en masse vand og vente ca. 1,5 time, før billederne skal tages. Der står i vejledningen, at man skal vente så længe for at være sikker på at alt det sporstof som er blevet sprøjtet ind, har fordelt sig som det skal. Der står også, at Henrik må bruge ventetiden, som han har lyst til. Henrik planlægger at gå en tur og få lidt mad, mens han venter. Når han kommer tilbage skal han sætte sig i en anden ventezone, her skal han vente ca. 30 minutter i ro. Der er mange ting at huske på, og Henrik er glad for, at han må beholde vejledningen, indtil undersøgelsen er afsluttet, så han ikke glemmer noget. Efter han har siddet lidt, får han den første sms. Her står som han også kan se i folderen, at han skal sætte sig ved det grønne stoppested og vente på bioanalytikeren, som vil komme inden for fem minutter. Henrik sætter sig ved det grønne stoppested og venter på, at det bliver hans tur til at få en indsprøjtning med sporstof. // 17

18 Nu kommer bioanalytikeren og henter ham. Han ved allerede, fra folderen, hvad der skal ske, og de kan derfor tale lidt om vind og vejr i stedet. Det er rart og beroligende, for Henrik er ikke så glad for nåle. Da han er færdig, siger bioanalytikeren, at vi ses igen om halvanden time. Han modtager nu en sms om, at han skal vente i halvanden time, og at han skal drikke minimum 0,75 l vand. Han tager de to flasker vand, som der står, at han skal drikke, i skabet ved receptionen og går udenfor. I sygehusets ankomsthal ligger en lille cafe. Her spiser Henrik lidt mad og begynder at drikke alt det vand, han har taget med. Mens han venter, kigger han lidt i folderen igen. Om en time skal han være tilbage på afdelingen for at finde ro, inden billederne skal tages. Han skal sørge for at gå på toilettet og så sætte sig ved det næste stoppested, som er tegnet ind i folderen. Her vil han igen blive hentet af bioanalytikeren, som skal tage billederne. Han læser om, hvordan billederne bliver taget, hvor lang tid det tager, og hvordan han skal ligge i kameraet. Han læser også, at han først kan få svar om nogle dage hos den læge, der bestilte undersøgelsen. Afdelingen kan altså ikke give ham noget svar på hvad billederne viser her på afdelingen. 18 //

19 Efter en time kommer der en sms, om at han skal komme tilbage på afdelingen om 30 min. og vente ved det blå stoppested og en påmindelse om at drikke de 0,75 l vand. Da han har drukket det sidste vand, og tiden er gået, tager Henrik sine ting og går tilbage til afdelingen. Han finder en plads ved det rigtige stoppested og sætter sig med et blad. Efter ca. 25 minutter modtager han en sms om, at der er fem minutter, til undersøgelsen starter, og at han skal gå på toilettet og gøre sig klar til at blive hentet. Inden tiden er gået, sørger han for at få tisset af. Da han har siddet stille en halv time, som han skal, kommer bioanalytikeren ud og beder ham følge med. // 19

20 Hele undersøgelsen foregår fuldstændig, som han har læst sig til, at den skal. Henrik synes, det er rart at være forberedt på, hvad der skal ske. Han blunder lidt, mens billederne bliver taget. Da undersøgelsen er færdig, fortæller bioanalytikeren at han vil få svar fra sin egen læge inden for nogle dage, fuldstændig som han har læst sig til. Han hilser af og går ind og tager sine ting i omlædningsrummet og går derefter ud i venteområdet igen. Han modtager en sms-påmindelse, hvor der også står, at undersøgelsen er overstået, og at han vil få svar fra egen læge inden for de næste par dage. Desuden minder sms er ham om at aflevere folderen i skranken, inden han kører hjem. Han går hen til skranken og lægger folderen. Sekretæren er optaget af at modtage andre patienter, og han nikker derfor bare et farvel. Henrik går ud for at finde sin bil igen. For en sikkerheds skyld tjekker Henrik lige folderen igen for at se, om der skulle være mere på programmet. Her står, at når undersøgelsen er færdig, og bioanalytikeren har sagt farvel, skal han aflevere folderen til sekretæren, og så må han tage hjem. 20 //

21 Enkel ankomst Enkel ankomst handler om at gøre ankomstsituationen mere overskuelig for både sekretær og patient. Især ved ankomst er der mange informationer der skal gives, derfor skal denne situation forenkles. Der skal ske en forkortelse af sekretær - patient interaktion ved akomst. Konceptet tager udgangspunkt i de indsigter, at Det er bare så svært. Hvordan vi skal give de informationer, vi skal give, vi synes, vi skal give, og også gerne vil give? Sekretær på afdelingen 1) mange patienter ikke læser hele indkaldelsesbrevet, men primært fokuserer på tid og sted og dermed ankommer forholdsvis uforberedte til undersøgelsen 2) at personalet yder en stor arbejdsindsats med at fortælle patienterne om de mange forskellige undersøgelsesforløb 3) at afdelingen har en meget bred gruppe af patienttyper med meget forskellige behov og kompetencer. Yderligere tager konceptet udgangspunkt i den udfordring, at der med flytningen til den nye afdeling vil komme et større patientflow i ankomstområdet, da alle patienter, også de som skal scannes i PET-scanneren i kælderen, i fremtiden vil ankomme til den samme reception. Derfor er det vigtigt med det nye, øgede patientflow, at receptionisten bruger kortere tid på at guide hver enkelt patient, og at de stærkeste patienter hurtigt gøres selvhjulpne. Zoner Tydelig reception Zoner Det skal være tydeligt, hvor i rummet man skal henvende sig ved ankomst. - Vigtigt at få oplevelsen af at ankomme og blive taget imod. Patient scanner sig selv ind med sygesikringsbevis (er nu registreret i systemet) Patient får udleveret folder om sit undersøgelsesforløb P- billet sendes med Indkaldelsesbrev // 21

22 Demonstration af enkel ankomst skitseret gennem en række scenarier for den nye ankomst. Henrik skal til undersøgelse på Nuklearmedicinsk afdeling på Vejle Sygehus. Han parkerer bilen på parkeringspladsen ved sygehuset. Da han modtog indkaldelsesbrevet, var der samtidig en parkeringstilladelse med, som giver ham lov til at holde ved sygehuset de tre timer, undersøgelsen varer. Han placerer den i bilruden og går op mod afdelingen. Da han ankommer til afdelingen, er det første, han møder, en skranke med en sekretær. Ved siden af skranken står en scanner magen til den han kender fra sin praktiserende læge. Sekretæren beder ham scanne sit sygesikringsbevis. På scanneren står der nu hans navn, og tidspunktet for hans undersøgelse. Sekretæren giver ham et nummer og forklarer, at det er det nummer som vil blive kaldt op, når han skal ind til undersøgelsen. I skranken får Henrik også en folder af sekretæren, som guider ham gennem den undersøgelse, han skal have. Der er også et kort over afdelingen. 22 //

23 Sekretæren fortæller, at han skal drikke en del vand, og at der vil være en periode med lang ventetid. Hun fortæller også, at han løbende vil få sms-beskeder, som informerer ham om, hvad han skal huske hvornår. Derefter tjekker hun, at det mobilnummer, hun har stående, er det rigtige. Sekretæren har anvist ham en plads i opholdsrummet. Her sætter han sig og læser i folderen. Han kan læse om hele undersøgelsesforløbet, hvad der skal ske, hvornår og hvorfor. Det første, der skal ske, er, at han skal have en indsprøjtning med sporstof. Fem minutter før hans tid modtager Henrik en sms. Her står, at han skal sætte sig ved det grønne stoppested og vente på bioanalytikeren, som vil komme inden for fem minutter. Henrik sætter sig ved det grønne stoppested og venter på, at det bliver hans tur. Mens han sidder her, læser han lidt videre i folderen og forbereder sig på resten af undersøgelsesforløbet. // 23

24 Opholdsrum og Stoppesteder GUL STOP Opholdsrum og Stoppesteder handler om, hvordan vi kan indrette og udvikle ankomstrummet, så det understøtter de mange forskellige brugerbehov, både i forbindelse med de lange og de korte ventetider. Konceptet tager udgangspunkt i de udfordringer, der er med, at afdelingens interne systemer ikke er tydelige for patienterne, fx farvekodning af stole. Det betyder, at patienterne ikke har mulighed for at handle hensigtsmæssigt i forhold til systemerne, at ventefaciliteterne ikke understøtter de mange patienttyper og deres behov, og at personalet oplever at blive fulgt med øjnene af ventende patienter på gangene, hvilket kan virke forstyrrende. Derfor arbejder konceptet med at skabe en meget tydelig indretning, det er nemt for patienterne at navigere efter: STILLEZONE Vi vil funktionsopdele ankomstrummet, så vi i stedet for venterum har opholdszoner og stoppesteder. AKTIVZONE RECEPTION RØD STOP BLÅ STOP GRØN STOP (i kælder) 24 //

25 Indretningsplan STILLE ZONE GUL STOP AKTIV ZONE RØD STOP BLÅ STOP // 25

26 Opholdszonerne har den funktion, at de med deres forskellige udformning skal understøtte de mange forskellige brugertyper og brugerbehov på afdelingen. Rummene skal give mulighed for at sidde her al den tid, man venter, hvis man ikke ønsker at forlade afdelingen. Det foreslås, at der indrettes en stille opholdszone og en aktiv opholdszone. Stillezonen foreslås indrettet som et grønt rum til ro og fordybelse. Det skal inspirere til, at man taler dæmpet sammen, og der er måske dæmpet musik. Rummet er skærmet fra resten af ankomstrummet af grønne halvvægge. 26 //

27 I aktivzonen kan man tale sammen over bordene, og der er en mere dynamisk indretning med mulighed for samtale og leg. Aktivzonen indeholder også et børneområde. Her har man mulighed for at komme på internettet med sin computer, så ventetiden kan bruges aktivt. Der kører måske også et fjernsyn med dagens nyheder eller anden information. Receptionen placeres som en del af aktivzonen, da der her vil være tale og aktion. Receptionen skal have den samme klare røde farve som indgangen til afdelingen. Det er her, man kommer ind og melder sin ankomst, og her man forlader stedet igen, derfor er disse meget synlige. Receptionen fungerer også som arbejdsplads for sekretæren, og der vil være en skærm med personfølsomme data. Derfor er det vigtigt at sikre en form for afskærmning bag receptionisten, så der ikke kan kigges over skuldrene og ind på computerskærm. // 27

28 Stoppestederne er steder, hvor patienten sidder lige inden næste undersøgelse. Her sidder man i kortere tid. Stoppestederne skal være visuelt tydelige både for personale og patienter, så begge parter nemt kan orientere sig i forhold til, hvor i undersøgelsesforløbet patienten er. Det samme tydelige symbol males på væggen i forskellige farver, og farverne omkring understøtter, så det bliver et tydelige afgrænset rum. 28 //

29 I det samlede koncept omkring indretningen af de fysiske omgivelser anbefaler projektet også, at det gøres visuelt og grafisk, hvad der er placeret bag de forskellige døre. På den måde er det nemt for patienterne at orientere sig og selv tage aktion. Det stærke visuelle greb omkring stoppestederne vurderes til at være et stærk nok designmæssigt greb til, at det også vil få den funktion, at det binder stueetagen og kælderplan sammen. Det er vigtigt, at det opleves som én samlet afdeling. Det samlede projekt består af flere delelementer. De tre koncepter er bygget således op, at de supplerer og understøtter hinanden og kan ses som et samlet greb. De kan også stå alene og implementeres hver for sig afhængigt af ambitioner og økonomi. Koncepterne består til sammen af nedenstående delelementer: Forløbsfolder Opholdsrum og Stoppesteder Tydelighed omkring reception og ankomst SMS service Indretning, der signalerer sammenhæng mellem de to etager Tydelig visuel indretning ift. placering af funktioner Elementerne kan fungere selvstændigt og enkelvis, men bliver stærkest sammen. // 29

30 Farvekoder Der er valgt 3 forskellige farvekoder. Indgang/ Reception Opholdzoner Stoppesteder Til receptionen vælges den samme klare røde som allerede er omkring indgangspartiet. Denne signalerer ankomst. C0M96Y78K0 C79M9Y15K0 Til opholdsrummene er valgt nogle lidt mere dusede farver. De grønne nuancer er valgt til stille-opholdszone, som foreslåes som et grønt rum med beplantning, der kan virke beroligende. Til aktiv- opholdszone er lidt køligere nuancer blå og kold lilla. Stoppesteder foreslåes at have klare farver, som er lette at adskille fra hinanden, og som kan stå stærke visuelt. C44M0Y7K28 C52M57Y33K0 C11M88Y33K0 C30M0Y98K20 C66M76Y74K14 C55M0Y100K0 30 // C0M29Y100K0

31 Patient Empowerment Patient Empowerment har fokus på at sætte patienten i centrum af services. Gennem inkluderende sundhedsløsninger giver man mennesker frihed til at tage beslutninger og handle selv og dermed få kontrol og indflydelse på deres eget liv og de sundhedsmæssige beslutninger, som påvirker det. Det er derfor nødvendigt at tage udgangspunkt i målgruppens ressourcer og muligheder. Ved at udligne uligheder og fordele magten mere lige i interaktionen mellem patienten og sundhedsvæsnet, kan man fremme patientens selvstændighed og minimere behovet for professionel hjælp og støtte. Der er blandede holdninger til empowerment-tilgangen. Kritikere frygter, den kan blive et skalkeskjul for et svækket, offentligt patientansvar, hvor patienterne, for at aflaste sundhedsvæsnet, pludselig står alene med ansvaret for egen sygdom. Den interessante balance opstår, når man formår at informere og inkludere patienter på en sådan måde, at de ikke føler sig som passagerer på et sundhedsfagligt lyntog, men forstår deres tilstand og kan deltage ansvars- og beslutningsmæssigt på det niveau, de har ressourcer og overskud til. Dette projekt er inspireret af empowerment-begrebet på den måde, at der arbejdes med at skabe rum og rammer, som imødekommer patienternes individuelle behov, giver dem overblik over og viden om det undersøgelsesforløb, de skal igennem, og ruster dem til at navigere bedre på afdelingen efter egne behov og ønsker. Processen skal samtidig bidrage til at lette personalets arbejdsgange, så både personale og patienter hver især gør det, de er bedst til. // 31

32 Servicedesign Servicedesign er en disciplin, hvor designtænkning og designmetoder danner udgangspunkt for udviklingen af immaterielle løsninger. Gennem servicedesign arbejdes med at forbedre interaktionen mellem serviceudbyder og aftager. Kvaliteten af en serviceydelse kan styrkes ved at se på infrastruktur, kommunikation, arbejdsgange, touchpoints og lignende elementer af servicen. Gennem en kortlægning af brugerens rejse igennem en service kan man opleve ydelsen gennem brugernes øjne og få indblik i relevante behov og gode eller uhensigtsmæssige oplevelser. Ved, på denne måde, at analysere og indsamle viden om en konkret services opbygning og oplevelsen af denne kan man udvikle løsninger, som er meningsfulde og attraktive for både dem, der arbejder med dem, og dem, som benytter sig af dem. Servicedesign kan dermed bidrage til at identificere relevante indsatsområder og til at gentænke rammer og touchpoints, men kan også føre til helt nye løsninger og serviceydelser. I projektet på Nuklearmedicinsk afdeling har vi arbejdet med at kortlægge både patienters og medarbejderes rejse igennem et undersøgelsesforløb. Dette er gjort ved hjælp af observationer og interviews med både patienter og ansatte på afdelingen. Det indsamlede materiale er efterfølgende blevet samlet og visualiseret i generaliserede blueprints, som viser både patientens, bioanalytikerens, sekretærens og lægens rejse igennem et undersøgelsesforløb i relation til hinanden. På den måde kortlægges både frontstage- og backstagedelen af undersøgelsen, og hvert enkelt skridt og touchpoints, både fysiske og immaterielle, identificeres. 32 //

33 Projektteam Ved projektets start blev der tilrettelagt et samarbejde mellem Laboratoriet for Social Inklusion ved Designskolen Kolding og Nuklearmedicinsk afdeling på Vejle Sygehus. Vejle Sygehus er repræsenteret i projektet via en kontaktgruppe på fire medarbejdere fra Nuklearmedicinsk afdeling. Denne kontaktgruppe fungerer gennem projektet som primær adgang til ressourcer, herunder respondenter, og kontaktflade i forbindelse med gennemførelsen og løbende kvalificering af projektet. Designskolen Kolding har nedsat et projektteam, som står for tilrettelæggelse og gennemførelse af projektet. Dette team har bestået af: Anne Grønlund Pedersen, cand.design i interaktionsdesign har arbejdet på en række service- og udviklingsprojekter inden for velfærdsområdet, herunder et tværfagligt brugerstudie, som mundede ud i et katalog af brugerindsigter og anbefalinger til udviklingen af en ny tværsektoriel kronikerplatform i Region Syd. Anne Grønlund Pedersen har tidligere arbejdet med at definere brugerorienterede anbefalinger og retningslinjer i forbindelse med digitaliseringen af en række offentlige services. Anne Corlin, arkitekt MAA har stået bag et kunstnerisk udviklingsprojekt omkring wayfinding på Middelfart Sygehus. Anne Corlin har tidligere arbejdet med tilgængelighed og wayfinding i andre hospitalsprojekter samt byudvikling og brugerinddragende processer i bymæssig kontekst. Mette Mikkelsen, prorektor, udviklingschef Projektansvarlig for Design af Relationer, som vandt KL s Innovationspris Projektet tog udgangspunkt i forholdet mellem vært og gæst, og hvilke forventninger de kunne have til hinanden. Mette Mikkelsen har gennem de sidste fem år stået i spidsen for en lang række innovationer i både offentlig og privat sammenhæng. // 33

34 tid Ventetid Klargøring af rum Undersøgelsesstart Undersøgelse Vurdering Ekstra billeder Færdiggørelse Omklædning Hjemtransport Undersøgelse slut Konference Afhentning Toiletbesøg Omklædning Print af billeder Afrunding Afrejse Beskrivelse 1 Beskrivelse 2 Afsendt svar Modtaget svar r patienterne det vand de allen, udenfor. Nogen spiser lte tager hjem ter. 30 minutter før undersøgelsen går i gang, skal patienten være tilbage for at holde sig i ro. Når patienten er klar til undersøgelsen kommer der en bioanalytikker og henter vedkommende i venterummet. Patienten bliver fulgt på toilettet inden undersøgelsen går igang, og finder herefter selv ned til undersøgelsesrummet. Efter toiletbesøget går patienten selv ned til undersøgelsesrummet, hvor bioanalytikeren er. Patienten fjerner metalgenstande og gør sig klar til undersøgelsen. Patienten placeres på lejet og bliver instrueret i at ligge helt stille mens undersøgelsen står på. Patienten venter på lejet Patienten får besked om at undersøfgelsen er færdig samt hvornår og hvordan vedkommende får svar. Herefter tager patienten evt. bælte og smykker på igen. Patienten tager eventuelle smykker, bælte eller tøj på og gør sig klar til at tage hjem. Patienten tager hjem. Nogle patienter skal afhentes af patienttransporten eller køres med Falck. Hvis patienten har behov for hjemtransport, aftales dette med bioanalytikeren, og patienten venter der hvor det er aftalt. Patienten får svar på undersøgelsens resultat ved den læge som oprindeligt henviste til undersøgelsen. Sekretæren sender de færdige beskrivelser med svar på undersøgelsen tilbage til den pågældende læge som har bestilt den. Bioanalytikkeren henter patienten i venterummet. Bioanalytikeren følger patienten på toilettet og informerer om hvor undersøgelsen skal foregå. Bioanalyikeren går ned i undersøgelsesrummet og gør klar til undersøgelsen. Bioanalytikeren venter på at patienten bliver klar. Bioanalytikkeren sætter undersøgelsen igang. Hvis patienten ikke har fået sporstof på forhånd gives dette, og kameraet sættes igang. Bioanalytikeren klargør billederne på computeren og printer dem ud. Bioanalytikeren går ned til lægen (forvagt) og får billederne vurderet. Hvis der er behov for flere billeder tager bioanalytikeren disse med det samme. Når lægen har det nødvendige materiale for at kunne færdiggøre og give svar på undersøgelsen, kan bioanalytikeren slutte undersøgelsen af. Bioanalytikkeren informerer patienten om det efterfølgende forløb, venter på at patienten er klar til afrejse og sender patienten hjem. Bioanalytikeren venter mens patienten gør sig klar. Bioanalytikeren bestiller eventuelt hjemtransport til patienten. Bioanalytikeren færdiggør undersøgelsen og sender den videre i systemet til lægen (forvagt). Lægen vurderer om undersøgelsen er dækkende. Hvis lægen mener der er behov for det undersøges patienten, eller der bestilles flere billeder med det samme. Lægen vurderer hvornår de har det nødvendige materiale for at kunne færdiggøre og give svar på undersøgelsen, Forvagten modtager henvisningen sammen med alt materiale fra undersøgelsen og laver en beskrivelse med svar. Bagvagten (speciallæge) ser henvisningen, undersøgelsesmaterialet og beskrivelsen igennem og retter eventuelt til i samråd med forvagten. Hvis der er tvivl i forbindelse med undersøgelsen, vendes materialet med andre læger, eller tages med på den ugentlige konference. Når beskrivelsen er færdig og godkendt af en speciallæge er den klar til at blive sendt afsted i systemt. Hvis patienten skal transporteres af ekstern part (Falck eller patienttransport)afhentes patienten efter undersøgelsen. Den eksterne læge som har bestilt undersøgelsen modtager svaret Den eksterne læge som bestilte undersøgelsen informerer patienten om resultatet.

TO-BE BRUGERREJSE // Briller

TO-BE BRUGERREJSE // Briller TO-BE BRUGERREJSE // Briller PROCES FØR SITUATION / HANDLING Anna er 66 år. I forbindelse med at hun for cirka et år siden blev pensioneret, modtog hun et brev fra kommunen med generel information om hendes

Læs mere

Den brugerdrevne innovationsproces DESIGN AF PROCESSER MED PATIENTINDDRAGELSE DESIGN AF PROCESSER MED PATIENTINDDRAGELSE

Den brugerdrevne innovationsproces DESIGN AF PROCESSER MED PATIENTINDDRAGELSE DESIGN AF PROCESSER MED PATIENTINDDRAGELSE DESIGN AF PROCESSER MED PATIENTINDDRAGELSE DESIGN AF PROCESSER MED PATIENTINDDRAGELSE 1 Ved Nicolai Mendgaard-Larsen, chefkonsulent, Syddansk Sundhedsinnovation 2 Den brugerdrevne innovationsproces FORSTÅ

Læs mere

Velkommen. til Roskilde Sygehus

Velkommen. til Roskilde Sygehus Velkommen til Roskilde Sygehus Indhold 3 Velkommen til Roskilde Sygehus 4 Til og fra sygehuset 5 Praktiske informationer 7 Når du skal behandles ambulant 8 Oversigtskort over Roskilde Sygehus 10 Når du

Læs mere

velkommen til Køge Sygehus

velkommen til Køge Sygehus velkommen til Køge Sygehus Indhold Velkommen til Køge Sygehus I denne folder kan du læse, hvad Køge Sygehus kan tilbyde, og hvad vi som personale kan hjælpe med. 3 Velkommen til Køge Sygehus 4 Til og fra

Læs mere

TILSKUD TIL FLYTNING ILLUSTRERET BRUGERREJSE // EDS 2015

TILSKUD TIL FLYTNING ILLUSTRERET BRUGERREJSE // EDS 2015 TILSKUD TIL FLYTNING ILLUSTRERET BRUGERREJSE // EDS 2015 Pia er 55 år og på førtidspension. Det har hun været i mange år på grund af problemer med ryggen efter en arbejdsskade. Da Pias kæreste pludselig

Læs mere

Idé-katalog. til arbejdet med LUP resultater 2012 Region Sjælland

Idé-katalog. til arbejdet med LUP resultater 2012 Region Sjælland Idé-katalog til arbejdet med LUP resultater 2012 Region Sjælland 1 Baggrund På baggrund af tidligere LUP resultater er der, på tværs af sygehusene, blevet udpeget regionale indsatsområder, som har relateret

Læs mere

Velkommen til Medicinsk Afsnit M1, M2 og M3 Praktiske oplysninger til patienter og pårørende. Regionshospitalet Silkeborg

Velkommen til Medicinsk Afsnit M1, M2 og M3 Praktiske oplysninger til patienter og pårørende. Regionshospitalet Silkeborg Velkommen til Medicinsk Afsnit M1, M2 og M3 Praktiske oplysninger til patienter og pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Medicinsk Afsnit M1, M2 og M3 Indhold Velkommen til Medicinsk

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

GODE RÅD TIL PATIENTEN

GODE RÅD TIL PATIENTEN GODE RÅD TIL PATIENTEN Mette Kringelbach Speciallæge dr. med. Patient Companion er et helt nyt begreb En Patient Companion en person, som hjælper patienten til at få det bedste ud af konsultationen hos

Læs mere

De nye sygehusbyggerier Fysiske rammer for services Tænk nyt!

De nye sygehusbyggerier Fysiske rammer for services Tænk nyt! De nye sygehusbyggerier Fysiske rammer for services Tænk nyt! About Designit Born 1991, in Denmark, raised internationally 10 offices, 250+ Designits, 25+ nationalities Creative zoo designers, human factor,

Læs mere

Og så røg jeg i mit eget pakkeforløb

Og så røg jeg i mit eget pakkeforløb Tegning: Lars Andersen Og så røg jeg i mit eget pakkeforløb En Tretrins raket Tanken bag et pakkeforløb Personlig patient oplevelse Anbefalinger i fht brugerinddragelse 2 Hvad er et pakkeforløb Så er der

Læs mere

Indhold for præsentationen

Indhold for præsentationen Kommunikation hvem, hvad, hvor Erfaringer i forbindelse med bl.a. Patientsikkert Sygehus Stine Rønsholdt kvalitetskonsulent, kvalitet og sundheds-it Hospitalsenheden Horsens www.regionmidtjylland.dk Indhold

Læs mere

Tolkeudbud bestilling og fakturering

Tolkeudbud bestilling og fakturering Tolkeudbud bestilling og fakturering 9. Juni 2015 2 Formål i dag Afklare hvilke arbejdsgange relateret til bestilling, dokumentation af tolkesamtale og samtaletidspunkt, kvittering og fakturering systemerne

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 65 Svarprocent: 50% PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Altid god

Læs mere

Velkommen. Nykøbing F. Sygehus

Velkommen. Nykøbing F. Sygehus Velkommen Nykøbing F. Sygehus Indhold 3 Velkommen til Nykøbing F. Sygehus 4 Til og fra sygehuset 5 Praktiske informationer 7 Når du skal behandles ambulant 8 Oversigtskort over Nykøbing F. Sygehus 10 Når

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Selvstændig fysioterapeutisk rygvurdering i Medicinsk Rygcenter Diagnostisk Center, Hospitalsenhed Midt November 212 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION 2 METODE

Læs mere

141204z BRUGERUNDERSØGELSEN AF BORGERSERVICE.doc 1

141204z BRUGERUNDERSØGELSEN AF BORGERSERVICE.doc 1 141204z BRUGERUNDERSØGELSEN AF BORGERSERVICE.doc 1 BRUGERUNDERSØGELSE AF BORGERSERVICE I NYKØBING F, NYSTED, SAKSKØBING OG STUBBEKØBING EFTERÅRET 2014 Rapport til Byrådet fra de tre borgerorganisationer

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Holde fast i de gode historier f.eks. en dement som kommer i behandling når der er brug for det eller hjælpe midler når der er brug for det.

Holde fast i de gode historier f.eks. en dement som kommer i behandling når der er brug for det eller hjælpe midler når der er brug for det. Dialogmøde den 17.04.2015 Sammenskrivning af udsagn fra grupperne: Det gode: Det er godt når PL har lagt en plan forud for indlæggelse Holde fast i de gode historier f.eks. en dement som kommer i behandling

Læs mere

Sikkert Patientflow. Læringsseminar 1 Storyboard fra Hospitalsenheden Horsens

Sikkert Patientflow. Læringsseminar 1 Storyboard fra Hospitalsenheden Horsens Sikkert Patientflow Læringsseminar 1 Storyboard fra Hospitalsenheden Horsens Forberedelse teamet fra Horsens Vores forbedringsteam er: Akutafdelingen: Oversygeplejerske Inge Henriksen Ledende overlæge

Læs mere

LEDERRUNDER. Hvordan man kan lede og udvikle ud fra patientens perspektiv

LEDERRUNDER. Hvordan man kan lede og udvikle ud fra patientens perspektiv LEDERRUNDER Hvordan man kan lede og udvikle ud fra patientens perspektiv Baggrund Patientoplevet kvalitet et specifikt indsatsområde på Amager og Hvidovre Hospital siden 2012. Slide 2, 23-04-2015 Baggrund

Læs mere

Skriv til patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Skriv til patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 6 Skriv til patienten Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Kommunikations- og patientsyn... 4 Målgruppe... 5 Dit mål med informationen... 7 Formålet med informationen... 8 Gode

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Kommentarsamling for Ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Kommentarsamling for Ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014 Kommentarsamling for Ambulante patienter på ARBEJDSMEDICINSK KLINIK Aarhus Universitetshospital Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

MED LOV SKAL LAND BYGGES!

MED LOV SKAL LAND BYGGES! MED LOV SKAL LAND BYGGES! MØDET MED 2 ADVOKATFIRMAER I ÅRHUS RECEPTION ADVOKATFIRMA I ÅRHUS VENTEVÆRELSE ADVOKATFIRMA I ÅRHUS FORDELINGSGANG ADVOKATFIRMA I ÅRHUS BIBLIOTEK ADVOKATFIRMA I ÅRHUS ADVOKATKONTOR

Læs mere

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 7 Tal med patienten Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Hvorfor er kommunikation vigtig?... 4 Målet med samtalen... 5 Hvordan er samtalen bygget op?... 6 Samtalens redskaber...

Læs mere

Eksaminationsdag og -tidspunkt. Forord. På LudusWeb kan du se hvilke fag, du skal til eksamen i, hvilken dag og hvilket tidspunkt.

Eksaminationsdag og -tidspunkt. Forord. På LudusWeb kan du se hvilke fag, du skal til eksamen i, hvilken dag og hvilket tidspunkt. Forord I denne håndbog kan du læse nogle af de vigtige informationer, som du bør vide om eksamen. Hvis du har flere spørgsmål, kan du tale med din lærer, studievejlederen eller uddannelseschefen. Husk

Læs mere

OPTAGELSESPRØVE INTERAKTIVT DESIGN

OPTAGELSESPRØVE INTERAKTIVT DESIGN OPTAGELSESPRØVE INTERAKTIVT DESIGN En øvelse i fem dele der tester din evne til, på egen hånd, at identificere et problem og foreslå en løsning. Øvelsen tester også din evne til at præsentere dit problem

Læs mere

Vurdering af duka PC

Vurdering af duka PC KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed Vurdering af duka PC Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune har i regi af afdeling for Sund Vækst vurderet duka PC.

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

Facilities Management. Space Mangement Space>Pro v/ Inger Ravn

Facilities Management. Space Mangement Space>Pro v/ Inger Ravn Facilities Management TI/den 23.02.2010 Modul 2: Drift- og arealforvaltning Space Mangement Space>Pro v/ Inger Ravn Space>Pro / Pakhus 12 / Dampfærgevej 8, 5.sal / 2100 København Ø / 61 26 66 99 Space

Læs mere

TILSKUD TIL TANDBEHANDLING ILLUSTRERET BRUGERREJSE // EDS 2015

TILSKUD TIL TANDBEHANDLING ILLUSTRERET BRUGERREJSE // EDS 2015 TILSKUD TIL TANDBEHANDLING ILLUSTRERET BRUGERREJSE // EDS 2015 Jørgen er 75 år og folkepensionist. Da han er vanskeligt stillet økonomisk, har han tidligere modtaget hjælp fra kommunen, bl.a. i forbindelse

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Nikoline. Klinisk ansvar Drevet af sundhedsprof

Nikoline. Klinisk ansvar Drevet af sundhedsprof 4 scenarier Digital tilbagemelding til borgeren på målinger Brugerbetalt Wellness Forebyggende / forsikring Borgeragent EEJ superhelt Praksisintegration? Jonna Jørn Ikke klinisk ansvar, borgerdrev et Hardy

Læs mere

Personlig hjælp og pleje

Personlig hjælp og pleje xpersonlig hjælp og pleje x I boliger uden for plejehjem og botilbud Kvalitetsstandarder 1 Indhold i boliger udenfor plejehjem og botilbud Hvem kan få personlig hjælp og pleje?... 4 Hvad er målet med hjælp

Læs mere

Velkommen til Aarhus Universitetshospital

Velkommen til Aarhus Universitetshospital Tage-Hansens Gade 2 Her er praktiske informationer, som kan hjælpe dig, i forbindelse med din indlæggelse på Aarhus Universitetshospital. Hvis du har spørgsmål, eller hvis der er noget, du vil vide mere

Læs mere

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow version 1.0 maj 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Definer budskabet

Læs mere

Aktivitets- og handleplan 2015 MedieDigital

Aktivitets- og handleplan 2015 MedieDigital Aktivitets- og handleplan 2015 MedieDigital Præsentation af værkstedet Kunne du tænke dig at lave dig egen hjemmeside, eller går du med en drøm om, at lære at fotografere eller måske lave din egen film,

Læs mere

UDEVA UDannelsesEVAluering i Region Hovedstaden. Temaeftermiddag den 24. april 2012 i forbindelse med den første årlige afrapportering

UDEVA UDannelsesEVAluering i Region Hovedstaden. Temaeftermiddag den 24. april 2012 i forbindelse med den første årlige afrapportering UDEVA UDannelsesEVAluering i Region Hovedstaden Temaeftermiddag den 24. april 2012 i forbindelse med den første årlige afrapportering Program 11:30 Registrering og frokostsandwich 12:00 Velkomst og præsentation

Læs mere

RETNINGSLINJER. OPTAGELSESPRØVE FORÅR 2015 E-design

RETNINGSLINJER. OPTAGELSESPRØVE FORÅR 2015 E-design RETNINGSLINJER Deadline og indsendelse 1. Du kan kun søge optag på uddannelser, som du har søgt via Optagelse.dk. 2. Du kan indsende din besvarede optagelsesprøve frem til 7. april 2015 kl. 22.00, hvor

Læs mere

Booking+ Brugervejledning

Booking+ Brugervejledning Booking+ Brugervejledning Booking+ er et webbaseret, brugervenligt lokaleadministrations- og mødebookingsystem, der kan håndtere lokalereservationer fra forskellige lejere og brugere af fælles mødelokaler,

Læs mere

Healthcare Channel Nyt effektivt og direkte målbart medie, placeret i klinikkens venteværelse

Healthcare Channel Nyt effektivt og direkte målbart medie, placeret i klinikkens venteværelse Healthcare Channel Nyt effektivt og direkte målbart medie, placeret i klinikkens venteværelse www.healthcarechannel.dk Digital Signage Fremtidens markedsføringsplatform Digital Signage er fladskærmsnetværk

Læs mere

SERVICELOGISTIK MED ASCOM JOB AGENT ASCOM JOB AGENT VEJEN TIL EFFEKTIV SERVICELOGISTIK

SERVICELOGISTIK MED ASCOM JOB AGENT ASCOM JOB AGENT VEJEN TIL EFFEKTIV SERVICELOGISTIK SERVICELOGISTIK MED ASCOM JOB AGENT ASCOM JOB AGENT VEJEN TIL EFFEKTIV SERVICELOGISTIK UNDGÅ FLASKEHALSE OG ØG EFFEKTIVITETEN MED 25% Servicelogistikken på et hospital er bindeleddet mellem de forskellige

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

Praktisk patientinformation

Praktisk patientinformation Praktisk patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Indhold Find vej.................................... 5 Parkering................................ 5 Ophold uden indlæggelse........................

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

REFERAT 7. 7.møde i den foreløbige styregruppe for Palliativ database. 25.august 2008. Kommunehospitalet, København

REFERAT 7. 7.møde i den foreløbige styregruppe for Palliativ database. 25.august 2008. Kommunehospitalet, København REFERAT 7 7.møde i den foreløbige styregruppe for Palliativ database 25.august 2008 Kommunehospitalet, København Tilstede Anette Damkier, Palliativt team, Fyn Thomas Feveile, Sankt Lukas Hospice (repræsenterer

Læs mere

OMMUNIKATIONS. OLITIK Bispebjerg Hospital

OMMUNIKATIONS. OLITIK Bispebjerg Hospital OMMUNIKATIONS OLITIK Bispebjerg Hospital B I S P E B J E R GH O S P I T A L 1 K O M M U N I K A T I O N S P O L I T I K 2005 OMMUNIKATIONS OLITIK 3 Forord 4 Generelle principper for kommunikation på Bispebjerg

Læs mere

Mellemtrin. Verdens bedste skole

Mellemtrin. Verdens bedste skole Verdens bedste skole Verdens bedste skole Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Hvad er en opfindelse/ innovation? Verdens bedste skole - idéfasen Verdens bedste skole - udvikling Verdens bedste

Læs mere

it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk

it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk Vejledning i planlægning af it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk Om vejledningen Vejledningen beskriver kort, hvordan man som underviser, trin for trin, kan planlægge it-kurser efter

Læs mere

Sikkert Patientflow. Louise Rabøl, overlæge, ph.d., projektleder for Sikkert Patientflow

Sikkert Patientflow. Louise Rabøl, overlæge, ph.d., projektleder for Sikkert Patientflow flow Louise Rabøl, overlæge, ph.d., projektleder for flow Regionerne, Danske Regioner, TrygFonden, Dansk Selskab for sikkerhed Velkommen! Stine Rasmussen, projektleder for flow, Regionshospitalet i Randers

Læs mere

SORG - HANDLEPLAN. Det er ikke muligt eller ønskeligt at opliste alle de forskellige situationer, der kan opstå, for to tilfælde er ikke ens.

SORG - HANDLEPLAN. Det er ikke muligt eller ønskeligt at opliste alle de forskellige situationer, der kan opstå, for to tilfælde er ikke ens. SORG - HANDLEPLAN Forord: En omsorgsplan er et praktisk værktøj, man kan gribe til, i tilfælde af alvorlige ulykker og dødsfald blandt børn, forældre og ansatte. Hensigten er at hjælpe den eller de ansatte

Læs mere

Guide til Mobilize Me v2.0. Original skrevet af:

Guide til Mobilize Me v2.0. Original skrevet af: Guide til Mobilize Me v2.0 Original skrevet af: Opdateret af Mobilize Me 18-09-2014 1 INDHOLD Login... 4 Planlægningsklienten... 4 Afviklingsklienten... 4 Guide til planlægningsklienten... 5 Opret ny aktivitet...

Læs mere

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan

Læs mere

Velkommen til Aarhus Universitetshospital

Velkommen til Aarhus Universitetshospital Nørrebrogade 44 Her er praktiske informationer, som kan hjælpe dig, i forbindelse med din indlæggelse på Aarhus Universitetshospital. Hvis du har spørgsmål, eller hvis der er noget, du vil vide mere om,

Læs mere

Patienter der ikke blev indkaldt til kontroller fordi henvisninger, ordinationer, journaler m.v. blev væk i systemet

Patienter der ikke blev indkaldt til kontroller fordi henvisninger, ordinationer, journaler m.v. blev væk i systemet Hospitalsenheden Vest Patienter der ikke blev indkaldt til kontroller fordi henvisninger, ordinationer, journaler m.v. blev væk i systemet Analyse af arbejdsprocesser i U-kir afdeling Regionshospitalet

Læs mere

Lederrunder - Tips og tricks. Guide til dig som vil gå lederrunder

Lederrunder - Tips og tricks. Guide til dig som vil gå lederrunder Lederrunder - Tips og tricks Guide til dig som vil gå lederrunder 1 Lederrunder - Derfor Lederrunder har en positiv effekt på patienten, medarbejderne får feedback på deres arbejde, og lederen får en unik

Læs mere

Personlig hjælp og pleje

Personlig hjælp og pleje Kvalitetsstandarder 2014 Personlig hjælp og pleje - i boliger uden for plejehjem og botilbud Kvalitetsstandard for personlig hjælp og pleje i boliger uden for plejehjem og botilbud Vi har udarbejdet en

Læs mere

Er der synergier mellem EPJ og LEAN? Indledning og præsentation

Er der synergier mellem EPJ og LEAN? Indledning og præsentation Er der synergier mellem EPJ og LEAN? Indledning og præsentation Jonas Kroustrup og Boris Wortman fra hhv. Center for IT udvikling og Center for Produktion og Ledelse Teknologisk Institut og sundhedsområdet

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen.

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen. 3. juni 2015 1. Indledning Dette notat sammenfatter resultaterne af Skive Kommunes brugertilfredshedsundersøgelse vedr. hjemmepleje og plejeboliger, som er gennemført i foråret 2015. Undersøgelsen er igangsat

Læs mere

Horsens på Forkant med Sundhed

Horsens på Forkant med Sundhed Horsens på Forkant med Sundhed Mandag den 2. september 2013 begyndte projektet Horsens på Forkant med Sundhed med at tilbyde relevante borgere i Horsens Kommune deltagelse i projektet Horsens på Forkant

Læs mere

IS IT A BIRD making change for the common good

IS IT A BIRD making change for the common good making change for the common good Kontrakt Kompetenceudvikling af medarbejdere på Horsens Hospital i nudging samt facilitering af prøvehandlinger Ved 27. september 2012 Line Groes, line@isitabird.dk Indhold

Læs mere

Kommunikationspolitikken GPS

Kommunikationspolitikken GPS Kommunikationspolitikken GPS Sådan kommunikerer vi godt og bedst i Silkeborg Kommune Kommunikationspolitikken GPS hvad er det? Kommunikationspolitikken GPS God Praksis i Silkeborg er grundlaget for, at

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

Feltarbejde. Frederiksberg Hospital. Rehabiliterende afdeling 2H Gruppe 14 Cecilie, Hildur, Lea & Pia

Feltarbejde. Frederiksberg Hospital. Rehabiliterende afdeling 2H Gruppe 14 Cecilie, Hildur, Lea & Pia Feltarbejde På Frederiksberg rehabiliteringsafdeling H2, er patientens egen motivation for genoptræning central i deres chancer for vellykket rehabilitering. De er nødt til selv at tage ansvar. Derfor

Læs mere

TJEKLISTE / PLANLÆGNING AF ARRANGEMENTER FOR DELTAGERE MED SÆRLIGE BEHOV

TJEKLISTE / PLANLÆGNING AF ARRANGEMENTER FOR DELTAGERE MED SÆRLIGE BEHOV TJEKLISTE / PLANLÆGNING AF ARRANGEMENTER FOR DELTAGERE MED SÆRLIGE BEHOV VÆRKTØJET TIL PLANLÆGNING AF ARRANGEMENTER FOR ALLE CENTER FOR LIGEBEHANDLING AF HANDICAPPEDE INTRODUKTION Tjeklisten er en kort

Læs mere

Vidensforum for brugerinddragelse Danske Patienter 21.juni 2011 Projektgruppen Nyt Hospital Nordsjælland

Vidensforum for brugerinddragelse Danske Patienter 21.juni 2011 Projektgruppen Nyt Hospital Nordsjælland Vidensforum for brugerinddragelse Danske Patienter 21.juni 2011 Projektgruppen Nyt Hospital Nordsjælland Kolde fakta Samling af de 3 hospitaler i Nord i ét nybyggeri Økonomisk ramme: 3.8 mia kr. Planlagt

Læs mere

Men bare rolig - det er kun dig selv, din læge og sygehusene, som kan få et indblik i dine skavanker.

Men bare rolig - det er kun dig selv, din læge og sygehusene, som kan få et indblik i dine skavanker. Elektronisk journal Undervisningsbilag 3 til temaet: Loven, dine rettigheder og din e-journal Din helbreds-journal ligger på nettet Men bare rolig - det er kun dig selv, din læge og sygehusene, som kan

Læs mere

Bedre arbejdsmiljø med nudging

Bedre arbejdsmiljø med nudging Bedre arbejdsmiljø med nudging DM - Dansk Magisterforening, fyraftensmøde, 10. marts 2015 Mads Bendixen Erhvervspsykolog Mail: mabe@alectia.com Tlf. 27 61 88 54 »At virke gennem det automatiske tankesystem

Læs mere

ved møder under det danske EU-formandskab 2002

ved møder under det danske EU-formandskab 2002 særligt DJberedskab ved møder under det danske EU-formandskab 2002 I forbindelse med EU-møder skal journalister, pressefotografer m.fl. være tilstede for at kunne udfylde deres rolle. Alligevel kan der

Læs mere

Idéen i Sundhedsfaglig rådgivning Socialt netværk. Idéen med Patienten opnår en forlænget følelse af sikkerhed og tryghed efter udskrivelsen

Idéen i Sundhedsfaglig rådgivning Socialt netværk. Idéen med Patienten opnår en forlænget følelse af sikkerhed og tryghed efter udskrivelsen Gruppe 1 Det Virtuelle Patienthus Nøgleord: Sensorteknologi, monitorering via GPS, Gyro, interaktiv medicinæske Patienten opnår en forlænget følelse af sikkerhed og tryghed efter udskrivelsen Individuel

Læs mere

Hvordan er det at blive bedøvet?

Hvordan er det at blive bedøvet? Hvordan er det at blive bedøvet? Information til børn og forældre fra Anæstesiafsnittet Regionshospitalet Viborg Anæstesi- og Operationsafdelingen Anæstesiafsnittet ANÆSTESIAFSNITTET Det er hospitalets

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Mikkel og Line får stråler

Mikkel og Line får stråler Mikkel og Line får stråler En bog for børn om at få strålebehandling Aarhus Universitetshospital Onkologisk Afdeling D Stråleterapien Mikkel og Line får stråler Denne bog handler om Mikkel og Line. De

Læs mere

Afsluttende opgave 2009 Kommunikation/IT

Afsluttende opgave 2009 Kommunikation/IT Afsluttende opgave 2009 Kommunikation/IT Tema: Kulløse Miljømesse Rapport af: Jacob Almann Tinnesen, Oliver Mørk og Oscar Helmersen Roskilde Tekniske Gymnasium Klasse 1.1 Afleveret: 24-04-2009 Side 1 af

Læs mere

Guide til SMS modul Revideret 21-02-2011

Guide til SMS modul Revideret 21-02-2011 Guide til SMS modul Revideret 21-02-2011 Indledning Med SMS modulet i Xdont, åbnes der for en masse nye muligheder for at påminde og kontakte kunderne via en SMS besked. Det betyder, at der kan sendes

Læs mere

v/ Marie Krag, Copenhagen Living Lab BRUGERINDDRAGELSE I UDVIKLING OG TEST AF IHL

v/ Marie Krag, Copenhagen Living Lab BRUGERINDDRAGELSE I UDVIKLING OG TEST AF IHL v/ Marie Krag, Copenhagen Living Lab BRUGERINDDRAGELSE I UDVIKLING OG TEST AF IHL Inddragelse af brugere i udviklingen af IHL Behov Koncept Prototyping (co-creation) Funktionel prototype Bruger-/ systemtest

Læs mere

BEHOVSAFKLARING OG ANBEFALINGER

BEHOVSAFKLARING OG ANBEFALINGER INNOVATIONSPROCES BEHOVSAFKLARING OG ANBEFALINGER TÆNKE HØJT-TEST: BRUGERREAKTIONER & ONLINE KOMMUNIKATION UDFØRT PÅ DIAGNOSTISK CENTER SILKEBORG SEPTEMBER 2014 Opsummering og anbefalinger Workshop d.

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

SHARED CARE PLATFORMEN. skaber et sammenhængende patientforløb

SHARED CARE PLATFORMEN. skaber et sammenhængende patientforløb SHARED CARE PLATFORMEN skaber et sammenhængende patientforløb Sammenhængende patientforløb kræver fælles it-løsninger Shared Care platformen er Region Syddanmarks it-løsning til sikring af, at den nødvendige

Læs mere

Side. 1. Praktiske forberedelser 2. 2. Filmens opbygning 3. 3. Pædagogik og anvendelse 4. 4. Hvilke kandidater er filmen relevant for?

Side. 1. Praktiske forberedelser 2. 2. Filmens opbygning 3. 3. Pædagogik og anvendelse 4. 4. Hvilke kandidater er filmen relevant for? Indhold Side 1. Praktiske forberedelser 2 2. Filmens opbygning 3 3. Pædagogik og anvendelse 4 4. Hvilke kandidater er filmen relevant for? 5 5. Hvorfor er det relevant at vise filmen? 5 6. Hvad opnår du

Læs mere

Polyfarmaci - Region Sjælland

Polyfarmaci - Region Sjælland Polyfarmaci - Region Sjælland Kirsten Schæfer og Mikala Holt Havndrup Omfang af polyfarmaci Data fra Lægemiddelstyrelsen (2. halvår 2009): 13 % af Danmarks befolkning er i behandling med 6 eller flere

Læs mere

Et sammenhængende e-sundhedsvæsen i hele Grønland

Et sammenhængende e-sundhedsvæsen i hele Grønland Et sammenhængende e-sundhedsvæsen i hele Grønland en vej til et mindre komplekst sundhedsvæsen Maria Hammer Olsen, MI EPJ-Chef, Departementet for sundhed og infrastruktur, Grønland Henrik Lindholm, MI

Læs mere

PR-besøg i DNUs Skurby

PR-besøg i DNUs Skurby PR-besøg i DNUs Skurby Sådan informerer vi om DNU-projektet i Skurbyen og på Byggepladsen for udefrakommende gæster Projektafdelingen, Maj 2013 1 Åbenhed Region Midtjylland ønsker generelt at imødegå borgere,

Læs mere

Vi bygger Region Hovedstadens strategi Ventet og Velkommen ind i væggene. Patienterne er projektets omdrejningspunkt

Vi bygger Region Hovedstadens strategi Ventet og Velkommen ind i væggene. Patienterne er projektets omdrejningspunkt Vi bygger Region Hovedstadens strategi Ventet og Velkommen ind i væggene Tina Holm, Ledende oversygeplejerske Projektbeskrivelse Ombygning af 4-sengsstuer og nye patientmodtagelser Redaktion NHH, byggeafdelingen

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere

Velkommen til Akut Modtagelse for Gravide

Velkommen til Akut Modtagelse for Gravide April 2012 Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Velkommen til Akut Modtagelse for Gravide Velkommen til Akut Modtagelse for Gravide På Akut

Læs mere

Sikkert Patientflow. Louise Rabøl, overlæge, ph.d., projektleder for Sikkert Patientflow

Sikkert Patientflow. Louise Rabøl, overlæge, ph.d., projektleder for Sikkert Patientflow flow Louise Rabøl, overlæge, ph.d., projektleder for flow Regionerne, Danske Regioner, TrygFonden, Dansk Selskab for sikkerhed De 12! Thy-Mors Vendsyssel Midt Randers HE Vest HE Horsens SGL Kolding Holbæk

Læs mere

Sikker brug af dosispakket medicin

Sikker brug af dosispakket medicin Sikker brug af dosispakket medicin Information til brugere og pårørende I projektet Dosisdispensering fra maskine til mund er udarbejdet et forslag til tekst til en folder, som skal imødekomme, at inddragelse

Læs mere

FORENINGSGUIDEN Center for Socialt Ansvar

FORENINGSGUIDEN Center for Socialt Ansvar EESTYRELSESARB FORENINGSGUIDEN Center for Socialt Ansvar B FUNDRAISING JDE ØKONOMI PR INTRODUKTION til Foreningsguiden Denne guide er lavet for at gøre det let at lave en forening og for at gøre arbejdet

Læs mere

Sekundær persona og scenarie for Michael Christiansen og hans spøgelsesven

Sekundær persona og scenarie for Michael Christiansen og hans spøgelsesven Sekundær persona og scenarie for Michael Christiansen og hans spøgelsesven Forretningsmanden Michael Christiansen er 39 år. Han er oprindeligt uddannet cand. merc. fra Handelshøjskolen i Herning, men gennemførte

Læs mere

Status den frivillige mentorindsats

Status den frivillige mentorindsats For unge der har et spinkelt voksent netværk, er ensomme eller er i en anden sårbar livssituation, vil det at have en frivillig mentor give den unge tryghed og styrke den unges selvværd og tillid til sig

Læs mere

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Udarbejdet af: TN Dato: 02. 01. 2013 Sagsid.: Version nr.: 1. Revision af kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen

Læs mere

Kære gravide. Hvem kommer på Akut Svangreafsnit?

Kære gravide. Hvem kommer på Akut Svangreafsnit? Kære gravide Velkommen til Akut Svangreafsnit på Hospitalsenhed Midt. Denne mappe er til dig og din partner. Den indeholder informationer, som I kan få brug for under indlæggelsen på Akut Svangreafsnit.

Læs mere

Demonstrationsprojekt B

Demonstrationsprojekt B Demonstrationsprojekt B Mobil adgang til blodprøvesvar HEALTHCARE INNOVATION LAB et levende laboratorium for offentligprivat innovation i sundhedssektoren Formål og delmål Formål: 1. Øge patientsikkerhed

Læs mere

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Bilag 2 - Baggrund Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Formål med projektet Litteraturen nationalt

Læs mere

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning.

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning. Tak fordi du vil deltage. Instruktioner: Du bedes besvare skemaet ud fra dine egne erfaringer fra arbejdet med sygedagpengesager. Du bedes så vidt muligt tage udgangspunk i den nuværende situation i dit

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Vil du være med til at omsætte brugerinddragelse til innovation i din kliniske hverdag?

Vil du være med til at omsætte brugerinddragelse til innovation i din kliniske hverdag? Vil du være med til at omsætte brugerinddragelse til innovation i din kliniske hverdag? Uddannelse i brugerinddragelse og innovation udbydes nu af Syddansk Sundhedsinnovation i samarbejde med Koncern HR

Læs mere