Hestens farver. af Zuzette Kraft

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hestens farver. af Zuzette Kraft"

Transkript

1 Hestens farver af Zuzette Kraft Hestens farve har altid været et emne af betydning i avlen af Pura Raza Española. Der har i folkloren været myter og sagn, der sagde, at hestens farve var afgørende for dens temperament. Farvens forbindelse til temperamenten stammer helt tilbage fra den præ-sokratiske tankegang, der kommer fra de forhistoriske græske og romerske videnskabelige teorier, der herskede i antikken. Siden hen tog araberne ideologien til sig, og herfra er den videreført til den vestlige, kristne verden. I renæssancen blev de gamle græske videnskaber fra antikken på ny vækket til live som kilde til viden. Det var på det tidspunkt, at det spanske kongehus var i gang med at skabe den renracede spanske hest. Ideologien gik ud på, at hvert individ var unikt som resultat af dets egen fysik, der bestod af de fire grundelementer; jord, luft, vand og ild. Hvert element var forbundet med specifikke kvaliteter: jord var kold og tør, luft var fugtig og varm, vand var koldt og fugtigt, og ild var tør og varm. På baggrund af disse definitioner blev biologi, lægevidenskab og andre videnskaber analyseret. Da Kong Phillip II igangsatte projektet med at skabe den spanske hest, beordrede han oprettelse af en post som Guvernør af racen. Den person, der bestred denne post, fik bemyndigelsen til at bestemme, hvilke egenskaber den spanske hest skulle have, og en af egenskaberne var en god farve. Dengang var overbevisningen, at farven var en essentiel egenskab for en god hest: for en hest, der var født hvid (cremello eller perlino), var vand det dominerende element i dens natur, og det ville gøre den sløv og langsom; hvis hesten var brun, var det dominerende element luft, og den ville være energisk, glad, adræt og have hurtige bevægelser; hvis den var rød, ville ild være det dominerende element og den ville være temperamentsfuld, let og en god springer. Hvis en hest havde lige stærk indflydelse af alle fire elementer, ville den være perfekt, have skimmel pels og være det mest noble af alle dyr. Der har eksisteret mange forskellige farver inden for den spanske avl, og moden har skiftet med tiden. Da racen blev stiftet, var brun den mest almindelige farve, og det var den ligeledes i avlen på Monasterio de la Cartuja. I midten af 1800-tallet blev skimmel eftertragtet, og det har været den mest almindelige farve siden. Indtil for få år siden var reglerne i racebeskrivelsen følgende: De dominerende farver er skimmel og brun, andre farver er acceptable med undtagelse af rød og broget. Det er dog ændret nu, så rød også er tilladt. Hvis man kigger i stambøgerne, kan man se, at skimmel og brun forekommer hyppigst, dernæst kommer sort. En sjælden gang imellem ser man også gule (spansk: bayo, engelsk: buckskin), roan (dansk: permanentskimmel, farveskifter; spansk: ruana) og broget (spansk; overo). Der har ikke været det, vi danskere forstår som brogede heste i den spanske avl i rigtig mange år, men spanierne betegner også heste med store hvide aftegn på hovedet og benene som brogede heste (overo), og de store hvide aftegn er ikke velset i avlen, kun små aftegn er velset, selv om der er lempet en del på det de senere år. Nu da rød igen er tilladt, begynder røde heste naturligvis at ses i stambøgerne igen, og som følge der af også palominoer. Skimmel er altdominerende over andre farver, og derfor kan der skjules mange farver bag skimmelen. Da helfarvede heste igen er blevet moderne i den spanske avl, bliver det spændende at se, hvad der dukker frem, efterhånden som der bliver flere ikke-skimlede heste. Denne artikel beskriver de farver, der eksisterer i den spanske avl, og de farver der muligvis kan dukke frem. I dag er læren om arvelighed betydeligt større end datidens, og enhver ved i dag, at hestens farve ikke er afgørende for hestens karakter. Den moderne arvelighedslære, også kaldet genetik, blev grundlagt af den østrigske munk Johann Gregor Mendel i midten af 1800-tallet. Hans teorier er siden hen videnskabeligt bevist, om end nogle af teorierne er mere komplicerede, end han umiddelbart fremlagde dem. Kendskabet og forskningen i hestes farvegenetik er i dag meget stort, og det er med udgangspunkt i denne forskning, at denne artikel er skrevet. Arvelighedsprofilerne og de dertil hørende teorier er opstillet ud fra store undersøgelser, der er statistisk evalueret og relateret til Mendels arvelighedslære. Der er i dag identificeret en del af gener som er afgørende for den farve hesten får, men langt fra alle. Dog her hele hestens genom (DNA) i dag kortlagt, men det er ikke ensbetydende med at det vides hvad alle gener bruges til. Basisfarver Der findes hos heste tre basisfarver: brun, sort og rød. Uanset hvilken som helst lød, eller nuance en hest har, vil den altid have en af de tre basisfarver. De tre basisfarver danner fundamentet for hestefarverne og er nødvendigt for forståelsen af resten af farvegenetikken. Brun, sort og rød Pigment hos pattedyr Der findes hos alle pattedyr to slags pigment: eumelanin, der er sort og pheomelanin, der er rødt (Egentlig er pigmentet snarer rødbrunt, men for lethedens skyld kaldes det i denne artikel for rødt). Derudover findes der en mutation af det sorte pigment, der gør at det bliver chokoladebrunt (brunt eumalanin). Det ses bl.a. hos hunde, hvor fx en labrador retriever findes i en chokoladebrun variant. Andre eksempler på pattedyr, hvor man ser brunt eumelanin er katte og æsler. Det muterede pigment, er forskere efterhånden enige om, findes ikke hos heste, da det endnu ikke er lykkes at påvise det. Der har flere gange været avlere, der har insisteret på, at de har haft heste med brunt eumelanin, og forskerne har haft mange teorier, men den tilsyneladende chokoladebrune farve har altid vist sig ved nærmere undersøgelse at skyldes

2 andet end brunt eumelanin. Derfor findes der ikke ægte brune heste. Brun Som sagt findes der ikke ægte brune heste. De heste, der på dansk betegnes som brune, er heste, der har sorte langhår (Langhår: Pandelok, man og hale) og ekstremiteter (Ekstremiteter: benene) og rød kropsfarve. Denne kombination af pigment (både rødt og sort pigment), er den naturlige farve også kaldt vild-type-farven og blandt fagfolk for agouti. Agouti-farven findes hos stort set alle pattedyr: Hos katte har en ganske almindelig stribet huskat et agouti-mønster, hos hunde ses agouti mønsteret hos doberman og rottweiler, hvor det kaldes black and tan, og almindelig hjortefarve hos rådyr er også et agouti-mønster. Alt efter dyreart giver agouti forskellige mønstre, men der er altid tilstedeværelse af både sort og rødt pigment. Sort Sort er den anden basisfarve, og hesten er i dette tilfælde helt eumelatisk, det vil sige, at den ikke har nogen hår med rødt pigment. Mange sorte heste bleges let af sol, vind og vejr, og registreres derfor fejlagtigt som brune. Statistisk set burde der være registreret flere sorte heste, end det er tilfældet. Rød Rød er den tredje og sidste basisfarve og betegner en hest, der er rød over hele kroppen inklusive langhår og ekstremiteter. Genetiske betegnelser Alle pattedyr arver så godt som to af hver af de gener, der findes fra sine forældre: Et sæt gener fra faren og et sæt gener fra moderen. Der kan dog godt være flere varianter af samme gen. Homozygot Hvis individet har to ens alleler for et genlocus, er den homozygot for det pågældende gen. Det vil sige, at hesten har arveanlægget i dobbelt dosis, når den er homozygot. Begge forældre har således haft den pågældende variant af det gen. Heterozygot Hvis individet har to forskellige alleler for et locus, er den heterozygot for det pågældende locus. Det vil sige, at hesten har hver allel for locuset i enkelt dosis, når der er tale om en heterozygot. Forældredyrene har således haft hver deres variant af det pågældende gen. Dominante og recessive gener For en genlokation findes som nævnt i nogle tilfælde flere alleler. Findes der flere alleler for et locus, er de normalt ikke lige stærke, sagt med andre ord, er nogle alleler dominerende over for andre alleler. Det allel, der er dominerende, kaldes det dominante allel, og det allel, der undertrykkes, kaldes for det recessive allel. Hvis hesten er homozygot for en dominant egenskab, kan den kun udvise det dominante træk, den dominante allel koder. Er den heterozygot for en dominant allel, det vil sige, at den har et dominante allel og et recessivt for et locus, vil den også altid kun udvise det dominante træk, som det dominante allel koder for. Hvis den recessive allel skal komme til udtryk i individet, skal den være homozygot for dette arveanlæg, det vil sige, at der ikke må være en dominerende allel tilstede på det pågældende locus. A-locus - agouti hos heste Som nævnt ovenfor har A-locus to alleler A og a A: angiver, at hesten får agouti-mønster, det vil sige, at den får sorte langhår og ekstremiteter med rød eller rødbrun krop. Altså er hesten på dansk brun (engelsk: bay, spansk: castaña). a: angiver, at hesten skal være non-agouti, det vil sige, at hesten har sort pigment over hele kroppen. Som beskrevet under Locus og alleler har alle heste to alleler for hvert locus og er hesten: AA: er den brun (og kan kun give agouti-mønsteret videre) Aa: er den brun (det dominante A slår igennem, men hesten bærer den sorte farve skjult, og kan give den videre) aa: er den sort (og kan kun give den sorte farve videre) Hvis hesten er brun, er det ikke muligt at vide, om den er AA eller Aa (bærer sort skjult), medmindre at farverne i dens familie er kortlagt (afkom, søskende og forfædre). Derfor beskrives brune heste ofte som værende A-, da det ikke

3 nøjagtigt vides, om de har A eller a, der hvor stregen står. Hvis to brune heste får et føl sammen, der er sort, vil begge forældre bære sort skjult, det vil sige, at begge forældredyr har kombinationen Aa. Der er derfor tale om, at svage, recessive gener, der bæres skjult i flere generationer, pludselig kan ses i et føl. Mange tror fejlagtigt, at arveanlæg (eksempelvis rød), der ikke er set i generationer, (springer generationer over), og lige pludselig kommer til udtryk i et føl, er et meget stærkt gen. Det forholder sig faktisk modsat, da alle anlæg, der bæres skjult og lige pludselig kommer til udtryk, er recessive anlæg. Hvis en hest har et træk, der er forbundet med en dominant, stærkt allel, kan det altid ses. Hvis trækket ikke kan ses hos hesten, har den ikke den pågældende stærke allel. E-locus den røde farve hos heste Det arveanlæg, der afgør, om hesten bliver rød, kaldes for E-locus. E-locus er meget specielt, da det påvirker effekten af genet for A-locus, det kaldes i fagsproget for en epistatisk effekt på A-locus. Forskerne har påvist, at der findes to alleler på E-locus: E: er den naturlige allel og dominerende og derfor benævnt med stort bogstav. Når E er tilstede, sker der ikke noget med A-locus, og det er derfor A-locus, der er afgørende for farven. Det vil sige, at hesten har brun eller sort basisfarve. e: er en recessiv allel og har den effekt, at hesten bliver ude af stand til at lave sort farvestof, det betyder, at hesten bliver rød over hele kroppen inklusiv langhår og ekstremiteter. Men da e er recessivt, skal det være til stede i dobbelt dosis, før det får en effekt. Hesten skal altså have et e fra hvert forælderdyr. Det giver følgende farvekombinationer med E-locus: EE: A-locus bliver afgørende for farven, hesten er brun eller sort. Ee: A-locus bliver afgørende for farven, hesten er brun eller sort med skjult anlæg for rødt. ee: Hesten bliver ude af stand til at lave sort pigment og bliver derfor rød. Hvis hesten er ee, kan det ikke med nøjagtighed siges, hvad den har på A-locus, men det er muligt at få en idé om det, hvis farven på forfædre, søskende og afkom kortlægges. Endelig kan der også laves en gentest, der afslører, hvad hesten har på A- locus. Hvis man tager højde for både A- og E-locus giver det 9 kombinationsmuligheder: AA EE AA Ee AA ee Aa EE Aa Ee Aa ee aa EE aa Ee aa ee Brun hest Brun hest med skjult anlæg for rød Rød hest (med anlæg for brun) Brun hest med skjult anlæg for sort Brun hest med skjult anlæg for sort og rød Rød hest (med anlæg for brun og sort) Sort hest Sort hest med skjult anlæg for rød Rød hest (med anlæg for sort) Der kan udledes faste regler for arvelighed, når der ses på A- og E-locus: - To sorte heste kan kun få sorte eller røde afkom sammen (det sidste kun, hvis begge har skjult anlæg for rød). - To røde heste vil aldrig kunne få andet end røde føl sammen. Det hænder, at der i de spanske stambøger er registreret, at to sorte heste har fået et brunt føl, men det skyldes udelukkende fejlregistrering af enten føl eller forældredyr. Desuden fejlregistreres meget mørkebrune, sortbrune heste ofte som værende sorte. Er du interesseret i at få opklaret din hests basisfarve, er undertegnede gerne behjælpelig med henvisning til et anerkendt, amerikansk dyrlægeuniversitet, hvor der laves en DNA-test, der klarlægger hestens basisfarve. Pigmenttæthed, lød og nuance Ud over basisfarven er der en anden dimension i farverne hos heste: Den nuance af grundfarven hesten får. Nuancen afhænger af pigmenttætheden, det vil sige, hvor tæt eller meget pigmenteringen er i hårstrået. Det skal forstås på den måde, at selv om hesten har basisfarve rød, kan der være tale om lys rød såvel som svedfuks. Pigmenttæthed er en polygenetisk effekt, hvilket betyder, at der er flere gener, der spiller ind, og det er endnu ikke opklaret, hvordan det præcist nedarves. Det har vist sig, at lyse heste avler lysere heste og ligeledes er tilfældet med mørke heste.

4 I haflingeravlen ses det, hvor lys rød en hest der er fremavlet, fordi der er selekteret for denne lød. Det samme er gældende i fjordhesteavlen, hvor man også har selekteret for lyse eksemplarer. På dansk er der faktisk kun betegnelser for nuanceforskelle hos røde heste, og ikke for nuanceforskelle i brune og sorte heste. Lige som der er lys fuks/rød, fuks/ rød og svedfuks/leverrød, kan der skelnes mellem samme grader hos brune og sorte heste. På engelsk/amerikansk har man følgende inddelinger: Basisfarve Bay (brun) Tæt pigmentering Blood bay Mellem pigmentering Bay (brun) Let pigmentering Sandy bay Mahognay bay (Spansk: castaño encendido) Red Bay (Spansk: castaño) Golden bay (Spansk: castaño claro, castaño dorado) Chestnut (rød) Black (sort) Liver chestnut (leverrød) Dark chestnut (svedfuks) (Spansk: alazana guinda, alazana vinoso, alazana oscuro) Jet black (kulsort) Raven black (Spansk: negro endrina, negro azabache) Red chestnut (fuks, rød) Copper chestnut (Spansk: alazana) Black (sort) (Spansk: negro) Light chestnut (lys fuks) Golden chestnut (Spansk: alazana pálido, alazana dorado, alazana limón) Summer black (Spansk: negro peceña) Figur 1. Eksempler på lys brun (castaño dorado), brun (castaño) og tæt pigmenteret brun (Castaño encendido) Uanset hvilken pigmenteringsgrad en hest har, varierer pigmenttætheden også hen over kroppen. Pigmentet ligger normalt tættest i langhår og ekstremiteter, og ofte ses også en tættere pigmentering langs rygraden, der ikke må forveksles med ål, der er et andet fænomen. Bløde områder som lyske, under forbenene og baglår, bag ørerne, i ørerne og mulen har ofte en svagere pigmentering især hos lyse heste. Ofte bliver lyse, sorte heste antaget for at være brune, da fortyndet sort har et brunt skær, særlig om sommeren (se Figur 3). Selv heste, der er så kulsorte som frisere, bleges også af vejr og vind, hvis de går ude. Ofte holdes disse heste inde om sommeren for, at de bevarer den dybsorte farve. Ørehår m.m. klippes af, således at alt, der kan mistænke hesten for at have end anden farve en sort, er fjernet. Det, der skiller lys sort hest fra en såkaldt brun hest, er mangel på røde hår i de tyndt pigmenterede områder. De røde hår skal være til stede for, at de kan betegnes som værende agouti eller brune. Hos røde heste ses ofte, at de er mørkere røde, næsten brunlige på ekstremiteter og langhår. Nogle gange kan pigmentet ligge så tæt, at de næsten synes sorte. Der findes også gener, der fortynder pigmentet på ekstremiteter og langhår hos røde heste. Denne effekt kaldes for flaxen (spansk: deslavado), og ses meget tydeligt hos haflingerheste og jyske heste. Figur 2: Eksempler på lys rød (alazana dorado), rød (alazana) og svedfuks (alazana guinda)

5 Figur 3: P.R.E. hoppen, der er afbildet her, er sort, så her kan det virkelig ses, hvor megen effekt sol, vind og vejr kan have på det sorte pigment. Det, der giver den farvekyndige en idé om, at hun er sort, er mangel på røde hår ved mulen og under øjnene. Den blegede farve syner nusset brun, men mangler helt et skær af rødt. Der ses heller ikke røde hår i lyske området. Ej heller er ørehårene røde, men forekommer brunligt grå. Eksempler på lys sort (negro peceña), sort (negro) og kulsort (negro azabache) Sodende effekt Der er sikkert på nuværende tidspunkt nogen, der savner de mørkebrune og sortbrune heste, men forklaringen af dem kommer nu. En sidste effekt, der kan lægges til hestens basisfarve, er det man på engelsk og amerikansk kalder sooty. Der er ikke nogen betegnelse for denne effekt på dansk, men mit bedste bud på en dækkende oversættelse er sortnende, sodende eller askende effekt (Soot betyder sod eller aske på engelsk). I praktisk forstand er den sodende effekt en udbredelse af sorte hår i kropsfarven, og det ses bedst hos den brune hest. Der er flere grader af opblanding af sorte hår i kropsfarven, alt lige fra almindelige mellembrune heste til meget mørkebrune, næsten sorte heste. Det er et dominant arveanlæg, og det menes at høre hjemme på det tidligere omtalte E-locus, og benævnes E B. E B er dominant over E, som igen er dominant over e. Graden af hvor tæt de sorte hår ligger, varierer meget og det er endnu ikke fastlagt, hvordan denne tæthed nedarves, men det er observeret, at egenskaben er dominant. De sorte hår ses som sagt bedst hos brune heste. Måden de sorte hår fordeler sig på, er den samme som pigmenttætheden. Det betyder, at hos en meget sodet hest, vil kun lyske og området bag forben være tilbage med rødt pigment. Det ses ofte at meget sodede brune heste fejlregistreres som sorte, men man kan altid skelne dem fra en ægte sort ved de røde hår i lyske og bag forben. En sort hest med sodende effekt vil blot blive endnu tættere sort, jo mere sodet den er. En rød hest kan ikke lave sort pigment, men en øget pigmenttæhed af det røde pigment vil forkomme der, hvor hesten ellers ville have sorte hår opblandet i kropsfarven, og nogle vil forekomme smudsige. Sodede heste forekommer ofte også meget blommede, da den mørke pigmentering ligger tættere i kanten af blommerne end i midten af blommerne. Betegnelserne på de sodede varianter af basisfarverne er igen mangelfulde på dansk, så her under fremgår betegnelserne primært på engelsk:

6 Basisfarve Blood bay Rød Brun Red bay (brun) Sandy bay Liver chestnut, ikke-sodet variant (leverrød) Red chestnut (fuks) Light chestnut (lys fuks) Jetblack (kulsort) Black (sort) Summerblack Sodet variant Dark brown (sortbrun) (Spansk: castaño morcillo, castaño peceño) Brown (mørkebrun) (Spansk: castaño lobero) Light brown (Spansk: castaño entrepelado, castaño rodado) Liver chestnut, Black chestnut (Spansk: alazana tostado) Liver chestnut (Spansk: alazana piel de vaca) Liver chestnut (Spansk: alazana piel de vaca) Jet black (Spansk:negro azabache) Jet black (Spansk:negro azabache) Black (Spansk:negro) Der findes ikke en skarp overgang fra den ene lød til den anden, hverken hvad gælder pigmenttæthed eller sodning. Overgangen er flydende, men inddelingen, som tabellerne angiver, muliggør klassificering af den enkelte hests farve og lød. Herud over kan udbredelsen af de sorte hår også variere fra hest til hest. I Figur 4 ses et eksempel på 3 heste som har næsten samme pigmeteringsgrad af basisfarven agouti/brun, men har forskellig udbredelse af sodethed. Figur 4: Eksempler på forskellig udbredelse af sodethed på tre brune, spanske heste. Ovenstående var en introduktion til basisfarver hos heste. Der findes endnu et anlæg, der tildeles status som basisfarve, og det er dominant sort. Det er meget sjældent og er det er endnu ikke endelig påvist hos heste. Det menes ikke, at findes hos de spanske heste, hvorfor det er udeladt af denne artikel. Neden for er en tabel over arvelige anlæg der påvirker løden på basisfarverne Tabel med eksempler på arvelige anlæg der påvirker basisfarverne Rød Brun (Agouti) Sodet brun Sort (non-agouti) Blak, heterozygot og Rødblak (red dun, Blak (dun) Blak (dark dun) Sortblak (Grullo) homozygot (anlæg bedst kendt fra vildheste og fjordhest) abricot dun) Cream, heterozygot Palomino Buckskin Sooty buckskin Smoky black Cream, homozygot Cremello Perlino Perlino Smoky cream (el.perlino) Roan, heterozygot (dk: permanentskimmel eller farveskifter) Strawberry roan Red roan Purple roan Blue roan Roan, homozygot er letalt Champagne, heterozygot og homozygot Pearl, heterozygot Gold Champagne Amber Champagne Amber champagne Rød, guldskær i pelsen kan forekomme Brun, guldskær i pelsen kan forekomme Pearl, homozygot Guldfarvet Guldfarvet med mørkere man hale og ben Pearl, heterozygot Cream, heterozygot Næsten som cremello Næsten som perlino Endnu ikke beskrevet Endnu ikke beskrevet Endnu ikke beskrevet Champagne Endnu ikke beskrevet Endnu ikke beskrevet Endnu ikke beskrevet Sølvtonet, heterozygot og homozygot Upåvirket Rød med grålig/ hvid man og hale. Forveksles normalt med røde heste. Red Silver Brown silver Sølvtonet Silver dapple Chocolate silver

7 Flaxen Flaxen (rød med lysetil hvid man og hale) Upåvirket Upåvirket Upåvirket Pangaré (melering) Lys rød (sorrel) Meleret brun Meleret brun/ Mørk brun Mørk brun Skimmel, heterozygot og homozygot Skimmel Skimmel Skimmel Skimmel En hest kan godt have mere end et af ovenstående anlæg sammen med sin basisfarve, og det kan give nogle meget flotte og sjældne hestefarver. Skimmel Skimmel antages af mange som værende en basisfarve, men det er det ikke. Rent faktisk er skimmel ikke en farve og betragtes af mange videnskabsmænd som en arvelig defekt. Den medicinske betegnelse er Equine Vitiligo og er praktisk taget det samme som i Human Vitiligo, som er den proces som gør mennesker gråhårede. Det der sker, er, at olierne i huden tørrer ud i overfladelagende. Rødderne af de hår, der gror i disse lag, tørrer også ud og derved gror håret ud uden pigmentering det vil sige, at det er hvidt. De hår, der har rødder, der ligger dybere i huden, vil forsat være farvet, indtil deres lag også udtørrer. Det er også denne forstyrrelse, der gør, at skimlede heste har større chance for at udvikle melanoma (nærmere her om senere). Skimmel er et anlæg, der påvirker alle hestefarver. Generelt fødes skimle heste farvede og får progressivt hvide hår over hele kroppen, efterhånden som de bliver ældre. Denne proces starter normalt allerede, når de er føl ved, at de får hvide ringe i pelsen rundt om øjnene. Hoved og ben er som regel noget af det første, der involveres i skimmelprocessens tidlige stadie. Skimler er som regel blommede til en hvis grad gennem skimmelprocessen. Hastigheden af skimmelprocessen varierer fra individ til individ og til en hvis grad fra race til race. Der findes to hovedtyper af skimler, der begge ses hos spanske heste. Den ene type mister hurtigt pigment i langhårene, så disse bliver hvide. Denne type af heste kan blive helt hvide med alderen, dog beholder de normalvis pigment i huden. Det kan være svært at skelne en helt afbleget skimmel fra en ægte hvid hest, men den ægte hvide hest har ikke pigment i huden. Den anden type af skimler har tendens til at beholde mørkt pigment i langhårene, og har også tendens til at beholde nogle mørke hår på krop og ekstremiteter. Denne type skimmelproces har tendens til at stabilisere sig, og de fleste af dem bliver aldrig helt hvide. Hos begge typer af skimler forbliver huden pigmenteret, dog sker der en fremskridende depigmentering af huden hos nogle heste. Dette er især almindeligt hos heste af spansk oprindelse som PRE, Lusitano og Lipizzaner. De fleste skimler udvikler melanomer med alderen, hvilket er tumorer af de pigmentproducerende celler i huden. Disse melanomer starter normalt som godartede knuder, men kan udvikle sig til cancer. Hos føl, der fødes som skimler, sker der ofte en interaktion mellem skimmelanlægget og basisfarven. Det medfører, at før den skimler rigtig op, opstår der en gradvis mørkning af pelsen, så pelsen bliver sort eller tæt på sort. Dette betyder ikke, at basisfarven er sort. Føl, der forbliver sorte, fødes normalt mussegrå, mens føl, der fødes sorte, normalt bliver skimlede. På grund af denne mørkningsproces kan det være meget svært at bestemme hestens basisfarve. Det er lettere at bestemme den originale basisfarve af føllet kort tid efter, at det er født end senere. Nogen gange starter mørkningsprocessen allerede før føllet er født, så det kan være meget misvisende at skulle bestemme basisfarve på skimlede heste. Det klares lettest og mere præcist med en DNA-test, der kan opklare dette. Nogle skimlede heste, der har farven lys brun eller lys rød mørkner ikke op, men bevarer den røde farve i de hår, der endnu ikke har mistet pigmentet. Røde heste, hvor det sker, kaldes på engelsk rose gray. På dansk kaldes disse heste rosenskimmel eller rødskimler. Med den sidste betegnelse kan der let opstå misforståelser. Det er ikke mange årtier siden i Danmark, at rød permanentskimmel og nogle varianter af rød knabstrupperlød også blev betegnet som værende rødskimler. Meget lyse hestefarver som gul og palomino mørkner normalt heller ikke op, men forbliver i deres lyse farve, indtil de gradvist mister pigmentet i hårene. Sædvanligvis bliver disse heste lysere end heste med den mørkere basisfarve. Heste, der har meget lyse farver som ved cremelloen, er så lyse, at det ikke bemærkes, hvis de også er skimlede. Skimlede heste har også ofte såkaldte primitive aftegn især i deres unge år. Det inkluderer ål såvel som zebrastriber på benene. Der er mange varianter af skimmel. Det er almindeligt, at skimle heste beholder små prikker eller pletter af farver over hele pelsen. Disse skimler kaldes flueskimler, og fluepletterne er sædvanligvis røde, men kan også være sorte. Det er fristende at antage, at farverne på disse prikker kan give en nøgle til hestens egentlige basisfarve, men det er aldrig blevet bevist. Nogle skimler får også store uklare, farvede mærker, når de bliver ældre. Dette fænomen kaldes for blodskulder (eng.: blood marks) også selv om mærkerne ikke er på skulderen. Områderne bliver sædvanligvis større med alderen, og er

8 til en vis grad uafhængig af kropsfarve og den øvrige skimlingsproces. Der bruges bestemte navne til at kendetegne skimler på forskellige stadier. En abildgrå eller æbleskimmel har blommer, gråskimmel har ingen blommer og sort- eller blåskimmel er meget mørke. Disse betegnelser kan bruges til at beskrive, hvilket stadie af skimlingsprocessen hesten er i, men er ubrugelige til en permanent identifikation af hesten, fordi alle skimle heste bliver lysere og lysere med alderen. De fleste skimler vil på et eller andet tidspunkt være blommede, æbleskimlede. Genetikken bag skimmel Skimmel er et dominant arveanlæg og er blevet tildelt G-locus (G for grey ). Der findes to alleler: G: som giver skimmel g: som giver ikke-skimmel Dvs. heste der har: GG: er skimler (homozygot eller dobbelt dosis for skimmel) Gg: er skimler (heterozygot eller enkelt dosis for skimmel) gg: er ikke-skimler (homozygot eller dobbeltdosis for ikke-skimmel) Skimler, der er homozygote for skimmel, kan kun få skimlede føl, uanset om de krydses med helfarvede eller skimle heste. Heste, der er helfarvede, homozygote for ikke-skimmel, vil kun kunne få skimlede afkom, hvis de krydses med en skimlet hest. Helfarvede heste kan altså ikke selv give skimmel videre. Det vil altså sige, at to helfarvede heste ikke kan få skimlede afkom sammen uanset, hvor mange gange skimmel ellers optræder i deres stamtavle, og det er ens for alle hesteracer. Det ses ofte i spanske stambøger, at to helfarvede heste står som forældre til et skimlet føl, men det skyldes ene og alene fejlregistrering af farve, enten på føllet, eller på en af forældrene. Hvad værre er, så kan hingsten være forkert angivet. Skimmel er et af de anlæg, der er udforsket allermest, og man har 100% bevis for, hvordan det nedarves. Men hvordan hesten skimler, er endnu ikke klarlagt, det er der andre anlæg, der står for. Teorien er så sikker, at nogle forskere går så vidt som til at postulere, at alle skimle heste har aner tilbage fra samme oprindelige skimle hest. Det er en proces, der er så kompliceret, at det ganske enkelt ikke kan opstå via en tilfældig forekommende mutation. En af de undersøgelser, der ligger til grund for klarlæggelsen af arveligheden for skimmel, er foretaget af Frederick Tesio i Han analyserede alle fuldblodsstambøger og kiggede på enhver registreret fuldblod, der havde levet indtil da, hvilket drejede sig om flere tusinde heste. Der var kun 44 eksempler på, at optegnelserne i stambøgerne ikke stemte overens, med den ovenfor beskrevne regel for arvelighed af skimmel. 41 af de 44 afvigelser kunne klassificeres under følgende 5 kategorier: 1. Det var svært at opnå præcise stambogsdata. 2. Hestene havde aldrig startet løb, og deres pelsfarve var derfor aldrig blevet evalueret. 3. Nogle var registreret som havende en roan forælder (roan er permanentskimmel ( Permanentskimmel, også kaldet farveskifter, forveksles tit med skimmel. Det er imidlertid en anden arvelig effekt som vil blive forklaret senere i denne artikel serie. Permanentskimmel ses ofte hos tunge hesteracer og ponyer, men findes faktisk også hos spanske heste. Hesten beholder sin farve i hovedet og nederst på benen, og til dels i langhårende. Resten af kroppen er alt efter årstid, pelslængde og pelskvalitet mere eller mindre hvid, meleret eller stikkelhåret. Oftest har hesten sin basisfarve lige når den har fældet, men pelsen bleget meget hurtigt når den udsættes for vind og vejr), og blev tit før i tiden forvekslet med ægte skimmel). 4. Den ene forælder var skimlet sent, men det var aldrig blevet registeret. 5. I få tilfælde havde hoppen været bedækket med både en skimmel og en helfarvet hingst, men kun den helfarvede hingst var blevet registeret. De sidste 3 tilfælde var ikke muligt at opklare på grund af manglende data. Tesio afsluttede sit studie med at konkludere, at de tilfælde, der afveg fra normalen, var inden for den usikkerhedsgrænse, der kan accepteres, når der er tale om statistik. Nedarvning af fluepletter: For fluepletter er nedarvningsprofilen endnu ikke påvist, men det vides, at to skimler uden fluepletter kan få føl med fluepletter, og derfor tyder det på, at tendensen til fluepletter er en recessiv arv. Det nedarves uafhængigt af

9 skimmelgenerne, men omvendt kommer de kun til syne, hvis skimmel-genet (G) er til stede. Altså kan en ikke-skimmel også være bærer af fluepletter, det ses bare først, hvis forælderdyret får skimlede afkom, der arver denne effekt. Spanske betegnelser for skimmel: Der findes rigtig mange betegnelser for at beskrive de forskellige stadier af skimmel på spansk. I nedenstående tabel ses nogen af dem, og endvidere er listet de betegnelser der bruges om andre fænomener som hyppigt ses hos skimler: Spansk Tordillo Tordo oscuro Tordo apizarrado Tordo azulado Tordo ordinario Tordo claro Tordo plateado Tordo piel de rata Tordo vinoso Tordo atruchado Tordo mosqcuado Tordo picazo Tordo punteado Remendado Tordo rodado Dansk Meget mørk grå. Hesten har mange flere mørke end hvide hår Mørk grå. Hesten har moderat flere mørke end hvide hår Blåskimmel. Mørk skimmel med blålig tone Blålig skimmel: Lysere end ovenstående Skimmel: lige dele mørke og hvide hår Lys skimmel: flere hvide end mørke hår Sølvskimmel: skimmel med sølvagtigt skær i pelsen Aske grå Rosenskimmel: bruges om skimler hvor kropshårene beholder deres røde farve under skimmelprocessen (sjælden) Flueskimmel som har rigtig mange små røde prikker Flueskimmel med sorte eller røde prikker Flueskimmel med sorte eller røde prikker Flueskimmel med både røde og sorte prikker Blodpletter (røde såvel som sorte) Blommeskimmel De sidste seks betegnelser i tabellen kan bruges i kombination med de andre betegnelser for skimmel. Fx betenges en blommeskimmel som har flere mørke end hvide hår: Tordo Rodado en fondo oscura. En blommeskimmel der har flere hvide end mørke hår betetnes: Tordo Rodado en fondo claro. Cream-relaterede farver: Definition og classification Cream-relaterede farver stammer fra gule og cream farver og inkluderer mange forskellige hestefarver. Denne farvegruppe er vigtig for mange hesteavlere. Den akkurate klassifikation af disse farver er essentiel i avlsprogrammer som er interesserede i at producere buckskin og palomino, og specielt vigtig, hvis avlerne er interesseret i at undgå andre bestemte farver i denne gruppe (sædvanligvis cream). Buckskin er den term, der sædvanligvis bruges om den farve, hvor kroppen er gul og ekstremiteterne sorte, selvom denne nomenklatur på ingen måde er universelt accepteret. På britisk eller i det hele taget Europa kaldes denne farve ofte for dun. Dette kan lede til misforståelser, fordi man på det amerikanske kontinent reserverer betegnelsen dun til linebacked duns (blakkede heste). Farven, som mangler den dorsale stribe (stribe langs rygraden), kaldes normalt buckskin i USA/Canada, og alligevel bruger nogle hesteopdrættere betegnelsen buckskin til at betegne den tilsvarende linebacked variant. Mange avlsregistre har forskellige definitioner for buckskin og dun. Altså er måden at præsentere disse farver på ingen måde universel, og dun bruges hyppigt til at definere den farve, som i denne guide tilegnes betegnelsen buckskin. Dette er især sandt for ponyracer af britisk/irsk oprindelse. På dansk har man oprindeligt kaldt den hestefarve, der kaldes dun/linebacked dun, for blakv. Dog er det ikke ualmindeligt, at spanske heste har primitive aftegn som fx ål, og det kan de godt have, selv om de har cremegenet. Derfor er det ikke ualmindeligt at se buskskin- og palominofarvede heste med ål. Det er imidlertid ikke svært at se forskel på en blak og en buckskin med ål, da blakkede heste bleger anderledes end heste, hvis farvefortynding skyldes cremegenet. Billede 1: Tre buckskin P.R.E. plage. Billede 2: Blakket Lusitano/P.R.E. krydsning

10 Nuancen (pigmenttæthed) på buckskins kan variere ganske som hos andre farvegrupper. De mørke varianter er somme tider brunligt gule og kaldes for støvede buckskins, dog er det mere hyppigt, at de mørkere tenderer mod at have en guldfarve og kaldes for golden buckskins. Mellemnuancen kaldes for buckskin (eller gul buckskin), og den lyseste nuance for silvery buckskin. Sodede buckskins kaldes for dark buckskins eller sodede buckskins. Nogle af disse kan være meget mørke, og de fleste af de mørke er meget blommede. Nogle af de mørkeste kan være forvirrende, fordi de er så mørke, at de næsten er sorte, men har de gule highlights som er karakteristiske for buckskin farvegruppen. Disse highlights befinder sig normalt må flanken, bag albuen, på indersiden af benene og fra ører til kæbe på selv de mørkeste af de sodede buckskins. Den melerede effekt er sjældent noteret på buckskins, men det kan forekomme. På få buckskin heste er farven på ekstremiteterne, specielt benene, ikke rigtig sort men i stedet en meget mørk brun/kaffebrun. Denne farve kan blive lysere ved kronranden, men som regel er det nederste af benet sort nok til at forhindre forveksling med andre farver, og disse heste er genetisk set buckskins. Buckskin P.R.E. heste med forskellige grader. Den første er almindelig buckskin, og de øvrige har forskellige grader af sodethed. Palominoer er gule heste med ikke-sorte ekstremiteter, og generelt har de lyse maner og haler. Palominoer varierer fra en rig guldfarve til en klar gul nuance. Den klassiske definition af en palomino er, at den skal have farve som en nytrykt guldmønt og have hvid man og hale. I realiteten er palomino-farven meget mere variabel end dette, og den ønskede golden palomino nuance er en af de sjældne varianter. Sodet (eller smudset) palomino har sorte hår mixet med de gule kropshår. Sodede palominoer kan vare meget mørke og kan være svære at skelne fra rød. Sodede palominoer er sædvanligvis dramatisk blommede. Nogle palominer har betydelige mængder møre hår blandet i deres maner og haler. På palominoer kaldes heste med denne opblanding ofte sølv (silver). Bend Or pletter er lige så normale på palominoheste, som på røde heste. Kontrasten af de mørke Bend Or pletter mod den gule eller gyldne farve på palominoer gør dem blot mere synlige, end de er på røde heste. De lyseste palomino nuancer har mørk creamfarvet krop, og ravfarvede øjne forekommer. Disse heste kaldes også isabelos. Termen isabelo kommer fra en legende, som fortæller, at Dronning Isabela af Spanien svor, at hun under belejringen af Ostende ikke ville skifte sin hvide bluse, før belejringen var afsluttet. Belejringen varede længere end ventet, og hendes bluse nåede at gulne til den nuance, som nu bærer hendes navn. Det er et ganske udbredt fænomen, at hestefarve terminologi af visse sjældne farver eller andre særheder, bliver associeret med navne på personer eller heste på baggrund af en eller anden forbindelse med farven eller særheden til en specifik hændelse eller historie. Bend

11 Lys palomino og golden/gylden palomino. Or pletter er et andet eksempel på en særhed hos hestefarver, som forbindes til et specifikt individ; kun i dette eksempel er det en hest og ikke en person. En sjælden hestefarve, som normalt glemmes som værende en del af de creamrelaterede farver, er røgfarvet (smoky black). Røgfarvede heste beskrives bedst som off black og er kun inkluderet i denne diskussion om disse farver, fordi de har en vigtig genetisk forbindelse til de cream-relaterede farver. Røgfarvede heste er normalt en jævn farve, som ikke rigtig er mørkebrun, ikke rigtig leverrød og ikke rigtig sort. Ekstremiteterne er sorte, men diskrete forskel mellem ekstremiteterne og kropsfarven overses ofte af observatøren. Røgfarvede heste registreres ofte som enten mørkebrune eller leverrød. Røgfarvede heste forekommer kun sjældent og kun i racer, i hvilke palomino og buckskin også forekommer. Røgfarvede heste er meget lette at fejlregistrere som en anden mørk farve, hvilket resulterer i frekvensvise overraskelser, når lyse føl fødes. De lyseste heste (som ikke er hvide) er cream-farvede. I mange tilfælde er den eneste måde at bestemme, at disse heste ikke er hvide, er ved at kigge efter en lille farveforskel på grænsen mellem hvide aftegn på hoved og på ben. Disse creamfarvede heste kaldes for creams eller cremelloer. Cremelloer har lyserød hud og blå øjne. Deres man og haler er hvide eller næsten hvide. To andre subtyper af creamfarvede heste kan let forveksles med cremelloer. Disse er mere vigtige ved genetiske Røgfarvet/smokey black betragtninger end for identifikationsformål og inkluderer farverne perlino og røget cream (smoky cream). Røget cream har også været kaldt sølvrøgfarvet (silver smoky), men denne terminologi kan lede til forvirring med andre anvendelser af termen sølv i hestefarveterminologi. I nogen grad kan cremello, perlino og røget cream forveksles med hinanden, fordi de alle er cream-farvede heste. Forskellen, når den er tilstedeværende, kan være, at nogle perlinoer bibeholder små mængder af farve i man, hale og nederst på benene, mens røget cream bevarer endnu mere farve i disse områder og sommetider også på kroppen. Stadigvæk; alle tre farver er cream-farvede heste med lyserød hud og blå øjne, og slås generelt sammen under cream eller cremello i identifikationsøjemed. Disse farver forekommer kun i racer, hvor palomino og/eller buckskin forekommer. I mange racer kan cream-farvede afkom ikke registreres, selvom palomino og buckskin heste tilbydes fuld registrering af registrene for disse racer. Billede 1: En perlino hingst. Billede 2: En smokey cream hingst.

12 Cream-relaterede farver forekommer i en bred vifte af racer, og har indtil for få år siden været uhyre sjælden hos P.R.E. hesten, men er blevet meget populære. Der anskydes nu at være mellem 500 og 1000 rene P.R.E. er i creamrelaterede farver og antallet er stærkt stigende. Spanske betegnelser for cream-farverne: Palomino Buckskin Smoky black Cremello/perlino/smoky cream Betegnelse i stambogen Øvrige betegnelser Perla Bayo Ingen betegnelse fundet Nogle registreres som perla, nogle er ikke tildelt en farvebetegnelse Palomino Ingen - Albino, cremello Cremello-allelen, C Cr, på Albiono-locuset er semidominant og forsager pigmentet til at bliver lysere eller rettere sagt fortyndet. Effekterne af cremello-allelen er summeret op i tabel 1. Rød lysnes til gul hos heterozygoter (C + C Cr ; forsimplet skrivemåde: CCr), hvilket resulterer i at brun bliver buckskin og rød bliver palomino. Heterozygoter for C Cr kan stadig udtrykke sodede områder lige såvel som forskellige nuancer (pigmenttæthed). En drillende detalje ved C Cr er at det næsten ikke påvirker sort pigment hos heterozygoten. Nogle sorte heste men en dosis af C Cr kan ikke skælnes fra heste som ikke har denne allel. Nogle sorte er lysnes til røgfarvede, og nogle har tilmed afslørende ravfarvede øjne. Disse heste kan give interessante overraskelser i avlsprogrammer fordi tilstedeværelsen af cremello-allelen ofte ikke se, men kan gives videre til afkommet. Både rødt og sort pigment lysnes til cream ved dobbelt dosis af C Cr allelen, og det er sædvanligvis umuligt at skelne melem cream-heste med brun, rød eller sort basisfarve. Selv om homozygoter kan være svære at skelne imellem med hensyn til basisfarve (brun, rød, sort), er det gammel skik og brug at betegnelsen cremello bruges for cream-heste med rød basisfarve, perlino bruges om cream-heste med brun basisfarve, og smoky cream bruges om dem med sort basisfarve. Somme tider kan man visuelt skelne mellem disse tre farver ved at smoky cream-heste har mørkere ekstremiteter og krop end perlinoer, som så gen er lidt mørkere en cremelloer. Dog har de fleste C Cr C Cr heste nogen lunde den samme nuance af cream hvad enten de har sort, brun eller rød basisfarve og kaldes normalt under et for creams eller cremellos. Da det er svært helt præcist at fastsætte basisfarven hos cream-farvede heste kan det medføre nogle overraskende resultater i et avlsprogram hvis man bruger cream-heste. Da cremello-allelen er semidominant, må man tænke på Albino locusen som et trevejsskift mellem intens pigmentering (hverken rødt eller sort pigment fortyndet) eller fortynding af rød til gul eller fortynding af rød og sort til cream. Effekten af C + C Cr og C Cr Cr på forskellige farver Farve (C + C + ) C + C Cr C Cr C Cr Kul sort Sort Smoky cream Sort Røgfarvet eller sort Smoky cream Grullo Lys grullo eller olivenblak Creamblak Sortbrun Sodet buckskin Perlino Kraftigt tonet brun, kastanjebrun Gylden buckskin Perlino Lys brun Gul buckskin Perlino Brunblak Guldblak, sølvblak Creamblak Svedfuks, sodet type Sodet palomino Cremello Svedfuks, mørk tonet type Gylden palomino Cremello Rød Palomino Cremello Lys rød Isabelo, Palomino, sæson Cremello palomino Rødblak Linebacked palomino Creamblak Meget sjældne farver hos P.R.E. hesten: Pearl relaterede farver Pearl er en hestefarve, der for nylig er identificeret som at være et selvstændigt arveligt anlæg. Det har skabt skrupler hos mange avlere, fordi det påvirker creamfarverne og har givet udslag i nogle interessante farveforekomster, som man ikke umiddelbart kunne forklare. Men det kan man nu, idet der er identificeret et gen for dette. Anlægget er meget sjældent og er indtil nu kun identificeret hos P.R.E. heste, Lusitano, Quarter og enkelte andre amerikanske hesteracer. Pearl er et semidominant arveligt anlæg ligesom cream og har en effekt noget lignende, men det ses knapt så markant hos den heterozygote og homozygote hest, som det gør hos hetero og homozygote cream-heste. En brun hest, der er heterozygot for pearl, er en anelse lysere end en almindelig brun hest, og dens farve bleges meget let i solen. Den har stadig et meget rødt skær i pelsen i modsætning til en buckskin, som er tydelig gul. Det, der primært adskiller en brun pearl fra en brun, er et usædvanligt metallisk skær i pelsen. Dog skal man være god til at se på hestefarver for at kunne identificere en heterozygot pearl fra en brun, da det er marginaler, der adskiller dem. Det samme gør sig gældende for en rød heterozygot pearl, som også kun adskiller sig fra en almindelig rød hest ved at have mere guldskær i pelsen, og som hurtigere end normalt bleges af vind og vejr. Sorte heste, der er heterozygote for pearl, er i skrivende stund endnu ikke beskrevet. Homozygote Pearl heste er lettere at adskille, og ligner meget heste, der er champagnefarvede. Spanierne forveksler også pearl med champagne, og ofte vil man se pearlheste beskrevet som

13 champagnefarvede. Spanierne selv bruger nemlig ofte selv betegnelsen pearl (perla) om palominofarvede eller cremello/ perlino-farvede heste. Dog er det, man i fagsprog kender som champagne, ikke identificeret hos P.R.E. heste endnu, så ser man heste, der angives som champagnefarvede, vil de med stor sikkerhed være homozygote pearlheste. Den brune homozygote pearl er bleget, så den nærmest er guldfarvet eller nougatfarvet på kroppen. Langhår og ben er i brune nuancer. Hestene har som regel grønne eller ravfarvede øjne, og huden er nougatfarvet. Disse heste er ofte registret som røde eller bayo/buckskin i den spanske stambog, da de ikke kender til farven som en selvstændig farve. Den røde homozygote pearl ligner den brune, dog er ben og langhår samme farve som kroppen eller er lysere end kroppen. Den sorte homozygote er endnu ikke beskrevet. Hvis en hest er heterozygot for både pearl og cream, bleges den som cremello og perlino, dog med en anelse mere pigment i hud, hår og øjne (som regel grønne i stedet for blå), men de kan være svære at skelne fra cremello og perlino. Heste, der er homozygote for pearl og heterozygote for creme, er endnu ikke beskrevet, men vil sandsynligvis ligne dem, der er heterozygote for begge anlæg. Er de derimod heterozygote for pearl, men homozygote for creme, vil de sandsynligvis ikke være at skelne fra almindelig homozygote cremeheste dvs. de vil være cremello, perlino eller smoky cream. Den genetiske betegnelse for pearl er Prl for den semidominante gen-allel, som giver pearl-modificering, og prl for den native allel, som ikke påvirker hestens farve. Prl Prl: hesten er pearl Prl prl: hest er svagt fortyndet i sin farve og har normalt meget metalisk skær. P.R.E. heste, der betegnes som gyldenbrune (golden bay, castaña dorado), er meget muligt heterozygote for pearlanlægget. prl prl: hesten er ikke pearl-modificeret. Tre P.R.E. heste, som alle er brune og homozygote pearl. Disse fire heste er alle brune og er heterozygote for pearl og heterozygote for cream.

14 Roan relaterede farver Roan kaldes også på dansk for permanentskimmel eller farveveksler. Farven kendes i Danmark særlig fra ardennerheste/ belgiere og andre tunge racer, da den i nordeuropa har været populær hos køreheste. Roan kendes også fra mange ponyracer, her i blandt connemara, gotlandsruss og welshponyer. Roan modificerer hestens farve således at den bliver hvidlig/meleret mod spættet på kroppen, men bevarer dens farve på hoved og ben. Alle hestefarver kan ses i kombineres med roan, men det kan være svært at se på meget lyse heste som fx cremello. Hvis en skimmel er roan, vil man kun kunne se det i hestens første leveår, da skimmelfarven vil affarve resten af hesten, så man ikke kan se at den også er roan. Roan er meget sjældent hos P.R.E. hesten, og mange heste der er registeret som roan (Ruana på spansk), har vist sig at være almindelige skimler, da en skimmel i de første år den skimler op godt kan forveksles med roan. Roan på en hest med sort basisfarve kaldes sort roan eller blue. I gamle da kaldte man i Danmark farven for morenkopfer og det var en populær farve for køreheste. En Roan er et dominant arveligt anlæg. En brun hest med roananlæget kaldes for brunroan, og det samme gør sig gældende for de øvrige farver. Den genallel der giver roan-modificering af hestens farve kaldes for R og er dominant. Den native allel som ikke giver roan-modificering kaldes for r. Fostre der får R fra sin far og R fra sin mor er ikke levedygtige. Dvs. krydses to heste der begge er Roan, vil 25% af deres føl være levedygtige. R R: hesten er ikke levedygtig R r: hesten er roan r r: hesten er ikke roan-modificeret Sort roan spansk mustang. Blak Spanierne har beskrevet at blak-farven findes hos P.R.E. hesten, men den er sjælden, da farven ikke har været populær; det spanske kaldenavn for farven kan oversættes til æsel/muldyrs-farvet. Farven ses hyppist hos fjordhesten, som kun findes i denne farve. Dog er fjordhesten avlet meget lys, og så lys nuance vil man ikke se hos P.R.E. hesten. En blakket hest vil altid have primitive aftegn som ål og zebrastriber ved forknæ og haser. Nogle blakkede heste vil have tofarvet man og hale, hvilket kaldes henholdsvis for midterstol og halefjer, og egentlig er begge dele en forlængelse af ålen til man og hale. Heste kan også have primitive aftegn, særlig ål, selv om de ikke er blakkede, og der er meget udbredte aftegn hos P.R.E. hesten. Det ses også som aftegn på mange cream-modificerede heste (buckskin og palomino) og dem må man ikke forveksle med blakkede heste. En brun hest med blakmodificering vil være en anelse til meget bleget i sin kropsfarve, den bliver lys brun til gylden, men ikke samme gule farve som man ser hos heste med cream-modificeret, og nederst på benene vil de være sorte eller gråsorte. En brunblak vil have sort midstol og halefjer, og ålen vil den være brun/rød. En rød hest der er blakket kaldes en rødblak og har en lysere rød til gylden farve kropsfarve. Midtstol og halefjer og ål er røde. En sort hest der er blakket betegnes sortblak eller grullo. Den kan være fra næsten uændret sort over mussegrå til helt lys gylden grå. Midstol, halefjer og ål vil være sorte. Brunblakket Lusitano/P.R.E. krydsning Den genetiske betegnelse for den allel der giver blak er D og den er dominant. Den allel som giver ikke-blak begegnes d. En hest der er: D D: blak-modificeret D d: blak-modificeret d d: ikke blak-modificeret

Nedarvning af farver hos Shetlandsponyer

Nedarvning af farver hos Shetlandsponyer Nedarvning af farver hos Shetlandsponyer Ian Henry Lambert - Stutteriet Abildore - Februar 2008 Jeg har lade mig fortælle at en god pony ingen farve har og at man ikke bør avle efter farve men efter type/egenskaber.

Læs mere

Sammenfattende: Kobolt udviser en forøgelse af Eumelaninet i lipokromen. Eumelaninet i lipokromen løber i uformindsket styrke ud i fjerkanten.

Sammenfattende: Kobolt udviser en forøgelse af Eumelaninet i lipokromen. Eumelaninet i lipokromen løber i uformindsket styrke ud i fjerkanten. KOBOLT I SORTSERIEN Fuglen er i sin fremtoning mørkere/sortere end en klassisk sort melaninfugl. Trods det mørkere udseende er kontrasten imellem farve og stribe melaninet godt afgrænset. Fugle er på hele

Læs mere

INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede

INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede Siden 1. januar 2006 har Hovedstadens Sygehusfælleskab tilbudt genetisk udredning af hørenedsættelse.

Læs mere

Sådan finder du din Ayurvedatype

Sådan finder du din Ayurvedatype Sådan finder du din Ayurvedatype Tekst: Nikolai Zederlinn (Spis dig lykkelig) og Metthe Christensen (Feelgood.dk) Layout: Valentin Thomsen Hvad er godt for dig? Nogen mennesker kan bare spise uhæmmede

Læs mere

SPØRGSMÅL OG SVAR TIL SOLHJULET

SPØRGSMÅL OG SVAR TIL SOLHJULET SPØRGSMÅL OG SVAR TIL SOLHJULET I dette hæfte finder du spørgsmål og svar til hver kategori på Solhjulet. Der er i alt 8 kategorier med 3-4 spørgsmål til hhv. voksne og børn. De rigtige svar er markeret

Læs mere

Problemer med at se sølv i maskede katte

Problemer med at se sølv i maskede katte Problemer med at se sølv i maskede katte For øjeblikket er der to racer, der bliver bedømt efter farver (I modsætning til gruppebedømte katte som MCO, NFO etc.), som prøver på at få anerkendt nye farvevarianter

Læs mere

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? 1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.

Læs mere

Junior og Senior spørgsmål

Junior og Senior spørgsmål Junior og Senior spørgsmål Sektion 3 Stalden 1) En hestefarve der består af store uregelmæssige sorte og hvide områder kaldes? A) Piebald B) Skewbald C) Appaloosa D) Skimmel 2) ( skipping out ) Tømme en

Læs mere

Avlsmål for Palomino Sportsheste forbundet

Avlsmål for Palomino Sportsheste forbundet Avlsmål for Palomino Sportsheste forbundet Kåringsregler Godkendt på PSA s generalforsamling d. 1.3.2014 Indhold AVLSMÅL...2 REGLER FOR REGISTRERING OG KÅRING...2 1. Generelle kåringsregler...2 2. Farveselektion...2

Læs mere

Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede

Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede Siden 1. januar 2006 har Hovedstadens Sygehusfælleskab tilbudt genetisk udredning af hørenedsættelse. Udredningen foregår på

Læs mere

PSA Palomino Sportsheste Avlsforening 10 års jubilæumsblad

PSA Palomino Sportsheste Avlsforening 10 års jubilæumsblad PSA Palomino Sportsheste Avlsforening 10 års jubilæumsblad 2002-2012 1 10 år er gået af Gwen Tremmel 10 begivenhedsrige og lærerrige år er gået siden Palomino Sportsheste Avlsforbundet, i daglig tale kaldet

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

Newfoundlandklubben Newfoundlandklubben i Danmark i. Krav og avlsanbefalinger for newfoundlandopdræt

Newfoundlandklubben Newfoundlandklubben i Danmark i. Krav og avlsanbefalinger for newfoundlandopdræt Newfoundlandklubben i 2012 Danmark Newfoundlandklubben Newfoundlandklubben i Danmark i Krav og avlsanbefalinger for newfoundlandopdræt Danmark NFK Sundhedsudvalget v/wivi Mørch 01-05- 2012 Indledning...

Læs mere

De 250 almindeligste adjektiver på dansk

De 250 almindeligste adjektiver på dansk De 250 almindeligste adjektiver på dansk n-form t-form e-form komparativ = mere superlativ ubestemt =mest oversættelse absolut absolut absolutte absolut absolut adskillig adskilligt adskillige - - afgørende

Læs mere

Data for svaler og mursejler

Data for svaler og mursejler Svaler I Danmark yngler tre svalearter, bysvale (Delichon urbicum), digesvale (Riparia riparia) og landsvale (Hirundo rustica). Desuden ses årligt rødrygget svale (Ceropis dauruca) (Sydeuropa) og meget

Læs mere

statistik statistik viden fra data statistik viden fra data Jens Ledet Jensen Aarhus Universitetsforlag Aarhus Universitetsforlag

statistik statistik viden fra data statistik viden fra data Jens Ledet Jensen Aarhus Universitetsforlag Aarhus Universitetsforlag Jens Ledet Jensen på data, og statistik er derfor et nødvendigt værktøj i disse sammenhænge. Gennem konkrete datasæt og problemstillinger giver Statistik viden fra data en grundig indføring i de basale

Læs mere

Dansk Morfologisk Championat DAMOCHA. for P.R.E. heste

Dansk Morfologisk Championat DAMOCHA. for P.R.E. heste Propositioner til: Dansk Morfologisk Championat DAMOCHA for P.R.E. heste 10. september 2011 Sted: Fredericia Rideklub anno 2005, Fuglsangvej 30, 7000 Fredericia, Danmark Indledning Dansk P.R.E. Avlsforening

Læs mere

Har du været på sol-ferie? Nævn 3 sammen-satte ord, som starter med sol! Fx sol-hat. Er en kasket god i solen? Hvorfor? Hvorfor ikke?

Har du været på sol-ferie? Nævn 3 sammen-satte ord, som starter med sol! Fx sol-hat. Er en kasket god i solen? Hvorfor? Hvorfor ikke? Opgave 1 Quiz og byt Klip langs de stiplede linier Modul 1 Hvad får du lyst til, når det er sommer? Har du været på sol-ferie? Hvad gør solen ved dit humør? Tæl til 10, men skift alle ulige tal ud med

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash Kapitel 4. Hash Selvom hash har været ulovligt i Danmark siden 1953, er det et forholdsvis udbredt stof. Regeringens Narkotikaråd skønner, at det årlige hashforbrug er på over 25 tons eller omregnet i

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Mikkel og Line får stråler

Mikkel og Line får stråler Mikkel og Line får stråler En bog for børn om at få strålebehandling Aarhus Universitetshospital Onkologisk Afdeling D Stråleterapien Mikkel og Line får stråler Denne bog handler om Mikkel og Line. De

Læs mere

rosacea Oplysninger om et voksenproblem

rosacea Oplysninger om et voksenproblem rosacea Oplysninger om et voksenproblem 1 RosaceA er den medicinske betegnelse for en række hudsymptomer som oftest forekommer hos personer Over 30 år. (ikke at forveksle med akne) Cirka Symptomerne på

Læs mere

Hvordan gør de professionelle?

Hvordan gør de professionelle? Hvordan gør de professionelle? ( Oversat af Ivan Larsen, Samsø Dart Club, Marts 2010 fra How the Pros do it af: Ken Berman 1999 ) Der er to aspekter i det at blive en god dartspiller, det er præcision

Læs mere

Parasitter hos marsvin.

Parasitter hos marsvin. Parasitter hos marsvin. Dette særtryk omhandler de tre mest almindelige hud- og pelsparasitter man finder hos marsvin: Skab, lus og ringorm. Skab kræver dyrlægens hjælp og receptpligtig medicin, hvor de

Læs mere

Hypotesetest. Altså vores formodning eller påstand om tingens tilstand. Alternativ hypotese (hvis vores påstand er forkert) H a : 0

Hypotesetest. Altså vores formodning eller påstand om tingens tilstand. Alternativ hypotese (hvis vores påstand er forkert) H a : 0 Hypotesetest Hypotesetest generelt Ingredienserne i en hypotesetest: Statistisk model, f.eks. X 1,,X n uafhængige fra bestemt fordeling. Parameter med estimat. Nulhypotese, f.eks. at antager en bestemt

Læs mere

Giv de etårs duer en chance Af Verheecke Marc - Foto Degrave Martin Oversættelse Ove Fuglsang Jensen

Giv de etårs duer en chance Af Verheecke Marc - Foto Degrave Martin Oversættelse Ove Fuglsang Jensen Giv de etårs duer en chance Af Verheecke Marc - Foto Degrave Martin Oversættelse Ove Fuglsang Jensen BrevdueNord.dk Side 1 Denne artikel er stillet til rådighed af: http://www.pipa.be/ Kort før 2. verdenskrig,

Læs mere

Undersøgelse af arvelige faktorer ved autisme

Undersøgelse af arvelige faktorer ved autisme Undersøgelse af arvelige faktorer ved autisme Nyhedsbrev nr. 3, februar 2006 Introduktion Det er med glæde, at vi her kan præsentere vores tredje nyhedsbrev til alle familierne, som deltager i projektet

Læs mere

Junior og Senior spørgsmål

Junior og Senior spørgsmål Junior og Senior spørgsmål Sektion 1 Avl 1) Hvad er en hingsteplag/-føl? A) En 3 års hoppe eller derunder B) En vallak mellem 10 og 12 år C) En hest mellem 1.48 og 1.58 cm D) En 3 års hingst og derunder

Læs mere

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP musefangst NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Skinny/Skinnybærer vejledning

Skinny/Skinnybærer vejledning Denne vejledning er lavet i samarbejde mellem: Christina Jensen, Von Sortfods Opdræt www.von-sortfod.dk samt Benedikte Jensen, Von Fancy Opdræt www.von-fancy.dk. Skinny/Skinnybærer vejledning Vejledningen

Læs mere

Skinny/Skinnybærer vejledning. Von Sortfods Opdræt Von Fancy Opdræt

Skinny/Skinnybærer vejledning. Von Sortfods Opdræt Von Fancy Opdræt Skinny/Skinnybærer vejledning Von Sortfods Opdræt Von Fancy Opdræt Hvad er en Skinny? En Skinny er et marsvin, som næsten ingen pels har og dermed mere eller mindre er hårløst. Pelsmængden kan variere

Læs mere

www.cavalierklubben.dk Sundhedsstrategi for den danske Cavalier King Charles Spaniel

www.cavalierklubben.dk Sundhedsstrategi for den danske Cavalier King Charles Spaniel Sundhedsstrategi for den danske Cavalier King Charles Spaniel Generalforsamling i Cavalierklubben den 27. April 2014 27. April 2014 Agenda Hvad er de gældende avlsrestriktioner for Cavalieren i DKK? Hvilke

Læs mere

Er vores DKK-racer ok? PKS-gruppens indsamling af status-oplysninger fra specialklubberne Juni 2009

Er vores DKK-racer ok? PKS-gruppens indsamling af status-oplysninger fra specialklubberne Juni 2009 Er vores DKK-racer ok? PKS-gruppens indsamling af status-oplysninger fra specialklubberne Juni 2009 Racens navn : Engelsk Springer Spaniel Specialklub Spaniel Klubben Udfyldt af Jessie Borregård Madsen..

Læs mere

GØR DIG FRI AF ANDRES OPSKRIFTER

GØR DIG FRI AF ANDRES OPSKRIFTER GØR DIG FRI AF ANDRES OPSKRIFTER Træt af at høre at opskriften sælges kun sammen med garnet Træt af at opskrifterne aldrig helt ligner den trøje du går rundt og forestiller dig? Træt af at lede og lede

Læs mere

MARSVIN & HAMSTER FØRSTE BOG OM. Se alle dyrebøgerne på www.atelier.dk. Ingrid Andersson Illustrationer: Lena Furberg Fotos: Lotta Gyllensten

MARSVIN & HAMSTER FØRSTE BOG OM. Se alle dyrebøgerne på www.atelier.dk. Ingrid Andersson Illustrationer: Lena Furberg Fotos: Lotta Gyllensten FØRSTE BOG OM ANDERSSON / FURBERG / GYLLENSTEN Bogens første del handler om marsvin. De er gode kæledyr, som godt kan lide at blive aet og krammet. De findes i forskellige racer og farver og kan have lang

Læs mere

Fri og smertefri bevægelse

Fri og smertefri bevægelse Fri og smertefri bevægelse - din genvej ud af smerterne En lidt anderledes forklaring på hvorfor du har ondt og hvordan du bliver smertefri Introduktion En mindre skade på mit knæ, gav mig for nylig anledning

Læs mere

DesignPro II Side 11. Grupper

DesignPro II Side 11. Grupper DesignPro II Side 11 Grupper Hvis man arbejde helt fra grunden, er det ofte en fordel at kunne samle tekst, billeder og baggrund til en fast gruppe, som så kan flyttes rundt, og ændres i størrelsen. I

Læs mere

Be a Star. Hvorfor gemme glitrende udstråling til den røde løber?

Be a Star. Hvorfor gemme glitrende udstråling til den røde løber? Sebastian Professional Selective Brands Nøglegårdsvej 10 DK-3540 Lynge tlf 702 70 702 Be a Star Hvorfor gemme glitrende udstråling til den røde løber? Den nye Laminates Cellophanes fra Sebastian Professional

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund VELKOMMEN TIL Jagttegn 2012 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Agenda 1. Vildkendskab 2. Pattedyr a. Gnavere og støttetandede b. Hovdyr c. Rovdyr d. Hovdyr 3. Fugle a. Andefugle Pattedyr De større danske pattedyr

Læs mere

UDPLUK FRA BEDSTEMORS BARSELSKURV!

UDPLUK FRA BEDSTEMORS BARSELSKURV! UDPLUK FRA BEDSTEMORS BARSELSKURV! OPSKRIFTER PÅ LIDT AF HVERT TIL DEN NYFØDTE. Jeg håber at du må få glæde af dette udpluk af OPSKRIFTSBOGen og ønsker dig god fornøjelse. Med venlig hilsen JETTE STEEN

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

MANUAL TIL SÆLGER 19. SEPTEMBER 2015 1

MANUAL TIL SÆLGER 19. SEPTEMBER 2015 1 MANUAL TIL SÆLGER 19. SEPTEMBER 2015 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. OVERVEJELSER INDEN TILMELDING TIL AUKTION... 4 1.1 PERSONLIGE OVERVEJELSER...4 1.2 MARKEDSFØRING AF EGEN HJEMMESIDE.4 ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::...

Læs mere

Studieretningsprojekter i machine learning

Studieretningsprojekter i machine learning i machine learning 1 Introduktion Machine learning (ml) er et område indenfor kunstig intelligens, der beskæftiger sig med at konstruere programmer, der kan kan lære fra data. Tanken er at give en computer

Læs mere

Brug af Vegas Pro farve anvendelsesområder

Brug af Vegas Pro farve anvendelsesområder Brug af Vegas Pro farve anvendelsesområder Gary Rebholz Vegas Pro software med fire sofistikerede video anvendelsesområder, som du kan bruge til at analysere din video og få indblik i farvekorrektion filtrering,

Læs mere

CHAMP. Emballage lavet til det fiktive undertøjsfirma Inderst Inde. Maria Jacobsen, 12gf32med8b, Aarhus TECH

CHAMP. Emballage lavet til det fiktive undertøjsfirma Inderst Inde. Maria Jacobsen, 12gf32med8b, Aarhus TECH CHAMP Emballage lavet til det fiktive undertøjsfirma Inderst Inde. Grafisk design Opgaven Opgaven lød på at designe undertøjsemballage til det fiktive undertøjsfirma Inderst Inde. På æsken skulle der være

Læs mere

Nethindeløsning infektion i øjet. (endoftalmitis) to alvorlige komplikationer til grå stær operation. Nyt fra forskningsfronten

Nethindeløsning infektion i øjet. (endoftalmitis) to alvorlige komplikationer til grå stær operation. Nyt fra forskningsfronten 1 Linsens bagvæg er i tæt kontakt med glaslegemet, der udfylder det indre øje Glaslegemet Linsen Nyt fra forskningsfronten Søren Solborg Bjerrum Læge, ph.d.-stud. Øjenafdelingen, Glostrup Universitetshospital

Læs mere

1. GRUNDPRINCIPPER-A

1. GRUNDPRINCIPPER-A Flemming Schiøtte 1. GRUNDPRINCIPPER-A Fra kyllingens fødsel er den arvemæssigt programmeret til et ganske bestemt udseende og til at udvise fastlagte egenskaber. Denne programmering er nedlagt i hver

Læs mere

FRA DISC CLASSIC TIL EVERYTHING DISC : Fra graf til punkt. af Inscape Publishing

FRA DISC CLASSIC TIL EVERYTHING DISC : Fra graf til punkt. af Inscape Publishing FRA DISC CLASSIC TIL EVERYTHING DISC : Fra graf til punkt af Inscape Publishing FRA DISC CLASSIC TIL EVERYTHING DISC : FRA GRAF TIL PUNKT DiSC -modellen har i årtier hjulpet mennesker med at forstå sig

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

O V E R L E V E L S E N S A B C

O V E R L E V E L S E N S A B C Lærervejledning Charles Darwins evolutionsteori om artsdannelse bygger på begreberne variation og selektion og er et fundamentalt emne, da den er teorigrundlaget for hele videnskabsfaget biologi. Det er

Læs mere

Ideer til matematik-aktiviteter i yngstetrinet

Ideer til matematik-aktiviteter i yngstetrinet Ideer til matematik-aktiviteter i yngstetrinet Følgende ideer er ment som praktiske og konkrete ting, man kan bruge i matematik-undervisningen i de yngste klasser. Nogle af aktiviteterne kan bruges til

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. Side 1 af 9 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. At vide Hvordan får man mest mulig brugbar viden? Når man læser tekster, finder materiale og opsøger

Læs mere

Rigtig god fornøjelse!

Rigtig god fornøjelse! Vildtkameraer er blevet et af de bedste og vigtigste værktøjer i dit jagt arsenal. Uanset om det er før eller i løbet af jagtsæsonen, kan vildtkameraer sættes op og indsamle værdifulde data om dine byttedyrs

Læs mere

Min Guide til Trisomi X

Min Guide til Trisomi X Min Guide til Trisomi X En Guide for Triple-X piger og deres forældre Skrevet af Kathleen Erskine Kathleen.e.erskine@gmail.com Kathleen Erskine var, da hun skrev hæftet, kandidatstuderende på Joan H. Marks

Læs mere

Indhold. Tekst: Overlæge, dr.med. Carsten Edmund. 6. udgave september 2006

Indhold. Tekst: Overlæge, dr.med. Carsten Edmund. 6. udgave september 2006 Grå stær Indhold 3 3 4 4 5 5 5 6 8 9 10 11 Hvad betyder stær? Det normale øje Hvad er grå stær? Hvem får grå stær? Symptomer på grå stær Hvad skyldes grå stær? Hvornår skal man opereres? Operation for

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Træning øger genbrug i museceller. Er det derfor, at motion er

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Basalcelle hudkræft. Hudlægen informerer om. Dansk dermatologisk Selskab. cb.htm

Basalcelle hudkræft. Hudlægen informerer om. Dansk dermatologisk Selskab. cb.htm Hudlægen informerer om Basalcelle hudkræft Dansk dermatologisk Selskab http://www.danderm-pdv.is.kkh.dk/dds/infofolders/cb/cb.htm (1 of 5)04-01-2006 08:02:05 BASALCELLE HUDKRÆFT Huden er den del af kroppen,

Læs mere

Hund og børn. Lær hunden børnesprog

Hund og børn. Lær hunden børnesprog Hund og børn Hund og børn Ifølge Danmarks Statistik har ca. 450.000 danske familier hund, og i en stor del af disse familier er der børn. Der findes ikke nogen specielt børneegnede racer, men nogle racer

Læs mere

Tag hånd om hundens led. For daglig bevægelse

Tag hånd om hundens led. For daglig bevægelse Tag hånd om hundens led En informationsguide til hundeejere Mange år med et aktivt liv sætter sine spor Leg, apportering, hundesport, jagt og lange spadsereture er blot nogle af de aktiviteter, som du

Læs mere

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean er det seneste skud på stammen af ledelsesteknikker. En række private og offentlige virksomheder er begejstrede gået i krig med at indføre Lean.

Læs mere

SPECIALREGLEMENT FOR BEDØMMELSE AF SAMLINGER AF TRADITIONEL FILATELI PÅ F.I.P. UDSTILLINGER

SPECIALREGLEMENT FOR BEDØMMELSE AF SAMLINGER AF TRADITIONEL FILATELI PÅ F.I.P. UDSTILLINGER SREV - TRADITIONEL SPECIALREGLEMENT FOR BEDØMMELSE AF SAMLINGER AF TRADITIONEL FILATELI PÅ F.I.P. UDSTILLINGER Artikel 1: Konkurrenceudstillinger I henhold til art. 1.4 i F.I.P.'s generelle reglement for

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd Hypotermi Under minutter så hurtigt synker mange skibe. Med så kort varsel skal du på forhånd vide, hvad du skal gøre i en nødsituation. Her følger nogle gode råd om, hvordan du holder varmen, hvis du

Læs mere

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom.

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom. Dalby Børnehuse Vejledning i forbindelse med sygdom. Når jeres barn starter i institutionen: I den første periode jeres barn er i institutionen, kan I opleve, at jeres barn er mere modtageligt for sygdomme,

Læs mere

GENVEJE TIL EN SUND OG VELPLEJET BABY UDEN UNØDIG KEMI FOR FREMTIDENS SKYLD INGEN PARFUME INGEN PARABENER INGEN FARVESTOFFER

GENVEJE TIL EN SUND OG VELPLEJET BABY UDEN UNØDIG KEMI FOR FREMTIDENS SKYLD INGEN PARFUME INGEN PARABENER INGEN FARVESTOFFER 10 GENVEJE TIL EN SUND OG VELPLEJET BABY UDEN UNØDIG KEMI FOR FREMTIDENS SKYLD INGEN PARFUME INGEN PARABENER INGEN FARVESTOFFER DEN VIGTIGSTE INGREDIENS I BABYPLEJE ER KÆRLIGHED OG SUND FORNUFT Verdens

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Grafisk design Logo til sports event. Andreas Ernst Tørnqvist

Grafisk design Logo til sports event. Andreas Ernst Tørnqvist Logo til sports event Andreas Ernst Tørnqvist Redegørelse Opgaven Opgaven omhandler forslag til logo for Sportslege 2013. Bidrag Jeg vil tage udgangspunkt i et logoforslag, som jeg ud arbejdede til lejligheden.

Læs mere

Matematik, der afgør spil

Matematik, der afgør spil Artikeltype 47 Matematik, der afgør spil Sandsynlighedsregning vinder ofte. Kombinatorisk spilteori sejrer hver gang Mads Thrane Hvis du er træt af at tabe opvasketjansen i Sten Saks Papir eller Terning,

Læs mere

Tag hånd om kattens led

Tag hånd om kattens led Tag hånd om kattens led En informationsguide til katteejere Mange år med et aktivt liv sætter sine spor At hoppe ned fra sengen, jage og vogte sit revir er bare nogle af de aktiviteter, der udfylder kattens

Læs mere

I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. Døren åbens og Julie går ind, døren lukker efter hende. JULIE

I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. Døren åbens og Julie går ind, døren lukker efter hende. JULIE Ida og Anna 1 1 SCENE 1,1 - GÅRDEN Julie banker på døren. 2 SCENE 2 KLASSELOKALE I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. 3 SCENE 3 - HALL Døren åbens og Julie går ind, døren lukker

Læs mere

1. møde i raceledelsen den 20. februar 2012 kl. 1800 på Fraugdegård.

1. møde i raceledelsen den 20. februar 2012 kl. 1800 på Fraugdegård. 1. møde i raceledelsen den 20. februar 2012 kl. 1800 på Fraugdegård. Til mødet var: Henrik Hansen, Camilla Juelsgaard, Connie Svane, Thorleif Rigenstrup, Peter Bloch og Helle Golstrup, ref.. Afbud fra:

Læs mere

Muterede Bygplanter Absorptionsspektrum

Muterede Bygplanter Absorptionsspektrum Muterede Bygplanter Absorptionsspektrum Når planter skal lave fotosyntese absorberer de lys fra solen. Sollys består af lys med forskellige bølgelængder. Når en plante bruger sollys til fotosyntese absorberer

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling

Læs mere

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere

Værdien af en handelsundersøgelse gør dig umage inden dyrlægen kommer

Værdien af en handelsundersøgelse gør dig umage inden dyrlægen kommer Artikel bragt i Tölt, december 2013 Værdien af en handelsundersøgelse gør dig umage inden dyrlægen kommer af Pernille Skinnerup, advokat Baggrund I forbindelse med mit arbejde som advokat med hestejura

Læs mere

Pleje af. barnets hud

Pleje af. barnets hud Pleje af barnets hud Indhold Tør hud Bad Bleskift og røde numser Arp Av! Mine ører falder af Suttemund Tørre læber/slikke-eksem Til mor og far: Forældre skal passe på hænderne Daglig hudpleje En velplejet

Læs mere

Velkommen. Til at rejse & male med Inge Hornung

Velkommen. Til at rejse & male med Inge Hornung Velkommen Til at rejse & male med Inge Hornung Start med at tænke over, hvad man vil lave: En stemning Landskab Mennesker Huse Portræt Dyr Vil vi male naturalistisk eller abstrakt. Tænk på at Weie sagde

Læs mere

Godt at vide: Godt at vide:

Godt at vide: Godt at vide: giraf elefant giraf 1. Giraffen er verdens højeste landlevende dyr. 2. En voksen hangiraf måler cirka 5 meter og vejer cirka 1.100 kg. 3. Giraffer er drøvtyggere og lever på den afrikanske savanne. 4.

Læs mere

GRAFIK & BILLEDBEHANDLING

GRAFIK & BILLEDBEHANDLING GRAFIK & BILLEDBEHANDLING THE UPSIDE DOWN ASTRONAOUT POSTER Billedbehandling i Photoshop MADS PADKÆR JØRGENSEN - GRAFIK & BILLEDBEHANDLING Side 1 af 13 DOKUMENTATION OPGAVE Efter jeg havde været inde og

Læs mere

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Artikel i Matematik nr. 2 marts 2001 VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Inge B. Larsen Siden midten af 80 erne har vi i INFA-projektet arbejdet med at udvikle regne(arks)programmer til skolens

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

Det lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres.

Det lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres. Epigenetik Men hvad er så epigenetik? Ordet epi er af græsk oprindelse og betyder egentlig ved siden af. Genetik handler om arvelighed, og hvordan vores gener videreføres fra generation til generation.

Læs mere

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft MAMMOGRAFI Screening for brystkræft Invitation til mammografi Du inviteres hermed til en mammografi (røntgenundersøgelse af dine bryster). Alle kvinder i alderen 50-69 år får tilbudt mammografi hvert andet

Læs mere

poedit og oversættelse af sprogfiler

poedit og oversættelse af sprogfiler poedit og oversættelse af sprogfiler af Georg S. Adamsen WordPress.Blogos.dk 2009 http://kortlink.dk/wordpressblogosdk/6g38 1 af 11 14-04-2009 14:55 Jeg får af og til spørgsmål om, hvordan man bruger poedit,

Læs mere

Malinger som er velegnet på træ udendørs

Malinger som er velegnet på træ udendørs Malinger som er velegnet på træ udendørs Acryl NB: Betegnelsen "Acryl..." (fx Acrylmaling) benyttes ofte i handelsnavne, men desværre i vidt forskellig betydning. "Acrylplast...", er den vedtagne MBK-betegnelse

Læs mere

Mit barns øjne. fra baby til skolealder

Mit barns øjne. fra baby til skolealder Mit barns øjne fra baby til skolealder Indhold 3 5 Mit barns øjne Husk børneundersøgelser hos din egen læge Øjenforeningens mission: Hjælpe øjenpatienter til at forbedre eller bevare synet, så blindhed*

Læs mere

Julehjerter med motiver

Julehjerter med motiver Julehjerter med motiver Torben Mogensen 18. december 2012 Resumé Jeg har i mange år moret mig med at lave julehjerter med motiver, og er blevet spurgt om, hvordan man gør. Så det vil jeg forsøge at forklare

Læs mere

Grafik og billedbehandling. Camera Raw, fritlægning med Refine Mask, farvejustering, fritlægning og sammenkopiering

Grafik og billedbehandling. Camera Raw, fritlægning med Refine Mask, farvejustering, fritlægning og sammenkopiering Grafik og billedbehandling Camera Raw, fritlægning med Refine Mask, farvejustering, fritlægning og sammenkopiering Grafik Det originale billede Græskar Jeg blev bedt om at tegne et græskar udfra et billede.

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Kort gennemgang af de internationale konventioner 2014

Kort gennemgang af de internationale konventioner 2014 Kort gennemgang af de internationale konventioner. Dirk Van den Abeele. Oversat til engelsk af Bert Van Gils. Oversat til dansk af Jørgen Madsen. (o.a. : Dansk oversætters anmærkninger) Dette notat indeholder

Læs mere

Skyde opgaver. Indtage Skydestilling

Skyde opgaver. Indtage Skydestilling Skyde opgaver Ideer til forskellige skydeøvelser, som træner forskellige aspekter Stress/spænding Tennis-skydning, 2 og 2 skyder match, hver sin skive. Skyde på kryds, to og to, på samme skive Koncentration

Læs mere

Vikingernes billedfortællinger

Vikingernes billedfortællinger Vikingernes billedfortællinger RUNESTEN Signe og Bjørn hjælper hver dag deres far med arbejdet, så han kan nå at blive færdig med høvdingens store runesten inden solhvervsfesten. Billeder og runeindskrift

Læs mere

Gennemsnit og normalfordeling illustreret med terningkast, simulering og SLUMP()

Gennemsnit og normalfordeling illustreret med terningkast, simulering og SLUMP() Gennemsnit og normalfordeling illustreret med terningkast, simulering og SLUMP() John Andersen, Læreruddannelsen i Aarhus, VIA Et kast med 10 terninger gav følgende udfald Fig. 1 Result of rolling 10 dices

Læs mere