Hestens farver. af Zuzette Kraft

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hestens farver. af Zuzette Kraft"

Transkript

1 Hestens farver af Zuzette Kraft Hestens farve har altid været et emne af betydning i avlen af Pura Raza Española. Der har i folkloren været myter og sagn, der sagde, at hestens farve var afgørende for dens temperament. Farvens forbindelse til temperamenten stammer helt tilbage fra den præ-sokratiske tankegang, der kommer fra de forhistoriske græske og romerske videnskabelige teorier, der herskede i antikken. Siden hen tog araberne ideologien til sig, og herfra er den videreført til den vestlige, kristne verden. I renæssancen blev de gamle græske videnskaber fra antikken på ny vækket til live som kilde til viden. Det var på det tidspunkt, at det spanske kongehus var i gang med at skabe den renracede spanske hest. Ideologien gik ud på, at hvert individ var unikt som resultat af dets egen fysik, der bestod af de fire grundelementer; jord, luft, vand og ild. Hvert element var forbundet med specifikke kvaliteter: jord var kold og tør, luft var fugtig og varm, vand var koldt og fugtigt, og ild var tør og varm. På baggrund af disse definitioner blev biologi, lægevidenskab og andre videnskaber analyseret. Da Kong Phillip II igangsatte projektet med at skabe den spanske hest, beordrede han oprettelse af en post som Guvernør af racen. Den person, der bestred denne post, fik bemyndigelsen til at bestemme, hvilke egenskaber den spanske hest skulle have, og en af egenskaberne var en god farve. Dengang var overbevisningen, at farven var en essentiel egenskab for en god hest: for en hest, der var født hvid (cremello eller perlino), var vand det dominerende element i dens natur, og det ville gøre den sløv og langsom; hvis hesten var brun, var det dominerende element luft, og den ville være energisk, glad, adræt og have hurtige bevægelser; hvis den var rød, ville ild være det dominerende element og den ville være temperamentsfuld, let og en god springer. Hvis en hest havde lige stærk indflydelse af alle fire elementer, ville den være perfekt, have skimmel pels og være det mest noble af alle dyr. Der har eksisteret mange forskellige farver inden for den spanske avl, og moden har skiftet med tiden. Da racen blev stiftet, var brun den mest almindelige farve, og det var den ligeledes i avlen på Monasterio de la Cartuja. I midten af 1800-tallet blev skimmel eftertragtet, og det har været den mest almindelige farve siden. Indtil for få år siden var reglerne i racebeskrivelsen følgende: De dominerende farver er skimmel og brun, andre farver er acceptable med undtagelse af rød og broget. Det er dog ændret nu, så rød også er tilladt. Hvis man kigger i stambøgerne, kan man se, at skimmel og brun forekommer hyppigst, dernæst kommer sort. En sjælden gang imellem ser man også gule (spansk: bayo, engelsk: buckskin), roan (dansk: permanentskimmel, farveskifter; spansk: ruana) og broget (spansk; overo). Der har ikke været det, vi danskere forstår som brogede heste i den spanske avl i rigtig mange år, men spanierne betegner også heste med store hvide aftegn på hovedet og benene som brogede heste (overo), og de store hvide aftegn er ikke velset i avlen, kun små aftegn er velset, selv om der er lempet en del på det de senere år. Nu da rød igen er tilladt, begynder røde heste naturligvis at ses i stambøgerne igen, og som følge der af også palominoer. Skimmel er altdominerende over andre farver, og derfor kan der skjules mange farver bag skimmelen. Da helfarvede heste igen er blevet moderne i den spanske avl, bliver det spændende at se, hvad der dukker frem, efterhånden som der bliver flere ikke-skimlede heste. Denne artikel beskriver de farver, der eksisterer i den spanske avl, og de farver der muligvis kan dukke frem. I dag er læren om arvelighed betydeligt større end datidens, og enhver ved i dag, at hestens farve ikke er afgørende for hestens karakter. Den moderne arvelighedslære, også kaldet genetik, blev grundlagt af den østrigske munk Johann Gregor Mendel i midten af 1800-tallet. Hans teorier er siden hen videnskabeligt bevist, om end nogle af teorierne er mere komplicerede, end han umiddelbart fremlagde dem. Kendskabet og forskningen i hestes farvegenetik er i dag meget stort, og det er med udgangspunkt i denne forskning, at denne artikel er skrevet. Arvelighedsprofilerne og de dertil hørende teorier er opstillet ud fra store undersøgelser, der er statistisk evalueret og relateret til Mendels arvelighedslære. Der er i dag identificeret en del af gener som er afgørende for den farve hesten får, men langt fra alle. Dog her hele hestens genom (DNA) i dag kortlagt, men det er ikke ensbetydende med at det vides hvad alle gener bruges til. Basisfarver Der findes hos heste tre basisfarver: brun, sort og rød. Uanset hvilken som helst lød, eller nuance en hest har, vil den altid have en af de tre basisfarver. De tre basisfarver danner fundamentet for hestefarverne og er nødvendigt for forståelsen af resten af farvegenetikken. Brun, sort og rød Pigment hos pattedyr Der findes hos alle pattedyr to slags pigment: eumelanin, der er sort og pheomelanin, der er rødt (Egentlig er pigmentet snarer rødbrunt, men for lethedens skyld kaldes det i denne artikel for rødt). Derudover findes der en mutation af det sorte pigment, der gør at det bliver chokoladebrunt (brunt eumalanin). Det ses bl.a. hos hunde, hvor fx en labrador retriever findes i en chokoladebrun variant. Andre eksempler på pattedyr, hvor man ser brunt eumelanin er katte og æsler. Det muterede pigment, er forskere efterhånden enige om, findes ikke hos heste, da det endnu ikke er lykkes at påvise det. Der har flere gange været avlere, der har insisteret på, at de har haft heste med brunt eumelanin, og forskerne har haft mange teorier, men den tilsyneladende chokoladebrune farve har altid vist sig ved nærmere undersøgelse at skyldes

2 andet end brunt eumelanin. Derfor findes der ikke ægte brune heste. Brun Som sagt findes der ikke ægte brune heste. De heste, der på dansk betegnes som brune, er heste, der har sorte langhår (Langhår: Pandelok, man og hale) og ekstremiteter (Ekstremiteter: benene) og rød kropsfarve. Denne kombination af pigment (både rødt og sort pigment), er den naturlige farve også kaldt vild-type-farven og blandt fagfolk for agouti. Agouti-farven findes hos stort set alle pattedyr: Hos katte har en ganske almindelig stribet huskat et agouti-mønster, hos hunde ses agouti mønsteret hos doberman og rottweiler, hvor det kaldes black and tan, og almindelig hjortefarve hos rådyr er også et agouti-mønster. Alt efter dyreart giver agouti forskellige mønstre, men der er altid tilstedeværelse af både sort og rødt pigment. Sort Sort er den anden basisfarve, og hesten er i dette tilfælde helt eumelatisk, det vil sige, at den ikke har nogen hår med rødt pigment. Mange sorte heste bleges let af sol, vind og vejr, og registreres derfor fejlagtigt som brune. Statistisk set burde der være registreret flere sorte heste, end det er tilfældet. Rød Rød er den tredje og sidste basisfarve og betegner en hest, der er rød over hele kroppen inklusive langhår og ekstremiteter. Genetiske betegnelser Alle pattedyr arver så godt som to af hver af de gener, der findes fra sine forældre: Et sæt gener fra faren og et sæt gener fra moderen. Der kan dog godt være flere varianter af samme gen. Homozygot Hvis individet har to ens alleler for et genlocus, er den homozygot for det pågældende gen. Det vil sige, at hesten har arveanlægget i dobbelt dosis, når den er homozygot. Begge forældre har således haft den pågældende variant af det gen. Heterozygot Hvis individet har to forskellige alleler for et locus, er den heterozygot for det pågældende locus. Det vil sige, at hesten har hver allel for locuset i enkelt dosis, når der er tale om en heterozygot. Forældredyrene har således haft hver deres variant af det pågældende gen. Dominante og recessive gener For en genlokation findes som nævnt i nogle tilfælde flere alleler. Findes der flere alleler for et locus, er de normalt ikke lige stærke, sagt med andre ord, er nogle alleler dominerende over for andre alleler. Det allel, der er dominerende, kaldes det dominante allel, og det allel, der undertrykkes, kaldes for det recessive allel. Hvis hesten er homozygot for en dominant egenskab, kan den kun udvise det dominante træk, den dominante allel koder. Er den heterozygot for en dominant allel, det vil sige, at den har et dominante allel og et recessivt for et locus, vil den også altid kun udvise det dominante træk, som det dominante allel koder for. Hvis den recessive allel skal komme til udtryk i individet, skal den være homozygot for dette arveanlæg, det vil sige, at der ikke må være en dominerende allel tilstede på det pågældende locus. A-locus - agouti hos heste Som nævnt ovenfor har A-locus to alleler A og a A: angiver, at hesten får agouti-mønster, det vil sige, at den får sorte langhår og ekstremiteter med rød eller rødbrun krop. Altså er hesten på dansk brun (engelsk: bay, spansk: castaña). a: angiver, at hesten skal være non-agouti, det vil sige, at hesten har sort pigment over hele kroppen. Som beskrevet under Locus og alleler har alle heste to alleler for hvert locus og er hesten: AA: er den brun (og kan kun give agouti-mønsteret videre) Aa: er den brun (det dominante A slår igennem, men hesten bærer den sorte farve skjult, og kan give den videre) aa: er den sort (og kan kun give den sorte farve videre) Hvis hesten er brun, er det ikke muligt at vide, om den er AA eller Aa (bærer sort skjult), medmindre at farverne i dens familie er kortlagt (afkom, søskende og forfædre). Derfor beskrives brune heste ofte som værende A-, da det ikke

3 nøjagtigt vides, om de har A eller a, der hvor stregen står. Hvis to brune heste får et føl sammen, der er sort, vil begge forældre bære sort skjult, det vil sige, at begge forældredyr har kombinationen Aa. Der er derfor tale om, at svage, recessive gener, der bæres skjult i flere generationer, pludselig kan ses i et føl. Mange tror fejlagtigt, at arveanlæg (eksempelvis rød), der ikke er set i generationer, (springer generationer over), og lige pludselig kommer til udtryk i et føl, er et meget stærkt gen. Det forholder sig faktisk modsat, da alle anlæg, der bæres skjult og lige pludselig kommer til udtryk, er recessive anlæg. Hvis en hest har et træk, der er forbundet med en dominant, stærkt allel, kan det altid ses. Hvis trækket ikke kan ses hos hesten, har den ikke den pågældende stærke allel. E-locus den røde farve hos heste Det arveanlæg, der afgør, om hesten bliver rød, kaldes for E-locus. E-locus er meget specielt, da det påvirker effekten af genet for A-locus, det kaldes i fagsproget for en epistatisk effekt på A-locus. Forskerne har påvist, at der findes to alleler på E-locus: E: er den naturlige allel og dominerende og derfor benævnt med stort bogstav. Når E er tilstede, sker der ikke noget med A-locus, og det er derfor A-locus, der er afgørende for farven. Det vil sige, at hesten har brun eller sort basisfarve. e: er en recessiv allel og har den effekt, at hesten bliver ude af stand til at lave sort farvestof, det betyder, at hesten bliver rød over hele kroppen inklusiv langhår og ekstremiteter. Men da e er recessivt, skal det være til stede i dobbelt dosis, før det får en effekt. Hesten skal altså have et e fra hvert forælderdyr. Det giver følgende farvekombinationer med E-locus: EE: A-locus bliver afgørende for farven, hesten er brun eller sort. Ee: A-locus bliver afgørende for farven, hesten er brun eller sort med skjult anlæg for rødt. ee: Hesten bliver ude af stand til at lave sort pigment og bliver derfor rød. Hvis hesten er ee, kan det ikke med nøjagtighed siges, hvad den har på A-locus, men det er muligt at få en idé om det, hvis farven på forfædre, søskende og afkom kortlægges. Endelig kan der også laves en gentest, der afslører, hvad hesten har på A- locus. Hvis man tager højde for både A- og E-locus giver det 9 kombinationsmuligheder: AA EE AA Ee AA ee Aa EE Aa Ee Aa ee aa EE aa Ee aa ee Brun hest Brun hest med skjult anlæg for rød Rød hest (med anlæg for brun) Brun hest med skjult anlæg for sort Brun hest med skjult anlæg for sort og rød Rød hest (med anlæg for brun og sort) Sort hest Sort hest med skjult anlæg for rød Rød hest (med anlæg for sort) Der kan udledes faste regler for arvelighed, når der ses på A- og E-locus: - To sorte heste kan kun få sorte eller røde afkom sammen (det sidste kun, hvis begge har skjult anlæg for rød). - To røde heste vil aldrig kunne få andet end røde føl sammen. Det hænder, at der i de spanske stambøger er registreret, at to sorte heste har fået et brunt føl, men det skyldes udelukkende fejlregistrering af enten føl eller forældredyr. Desuden fejlregistreres meget mørkebrune, sortbrune heste ofte som værende sorte. Er du interesseret i at få opklaret din hests basisfarve, er undertegnede gerne behjælpelig med henvisning til et anerkendt, amerikansk dyrlægeuniversitet, hvor der laves en DNA-test, der klarlægger hestens basisfarve. Pigmenttæthed, lød og nuance Ud over basisfarven er der en anden dimension i farverne hos heste: Den nuance af grundfarven hesten får. Nuancen afhænger af pigmenttætheden, det vil sige, hvor tæt eller meget pigmenteringen er i hårstrået. Det skal forstås på den måde, at selv om hesten har basisfarve rød, kan der være tale om lys rød såvel som svedfuks. Pigmenttæthed er en polygenetisk effekt, hvilket betyder, at der er flere gener, der spiller ind, og det er endnu ikke opklaret, hvordan det præcist nedarves. Det har vist sig, at lyse heste avler lysere heste og ligeledes er tilfældet med mørke heste.

4 I haflingeravlen ses det, hvor lys rød en hest der er fremavlet, fordi der er selekteret for denne lød. Det samme er gældende i fjordhesteavlen, hvor man også har selekteret for lyse eksemplarer. På dansk er der faktisk kun betegnelser for nuanceforskelle hos røde heste, og ikke for nuanceforskelle i brune og sorte heste. Lige som der er lys fuks/rød, fuks/ rød og svedfuks/leverrød, kan der skelnes mellem samme grader hos brune og sorte heste. På engelsk/amerikansk har man følgende inddelinger: Basisfarve Bay (brun) Tæt pigmentering Blood bay Mellem pigmentering Bay (brun) Let pigmentering Sandy bay Mahognay bay (Spansk: castaño encendido) Red Bay (Spansk: castaño) Golden bay (Spansk: castaño claro, castaño dorado) Chestnut (rød) Black (sort) Liver chestnut (leverrød) Dark chestnut (svedfuks) (Spansk: alazana guinda, alazana vinoso, alazana oscuro) Jet black (kulsort) Raven black (Spansk: negro endrina, negro azabache) Red chestnut (fuks, rød) Copper chestnut (Spansk: alazana) Black (sort) (Spansk: negro) Light chestnut (lys fuks) Golden chestnut (Spansk: alazana pálido, alazana dorado, alazana limón) Summer black (Spansk: negro peceña) Figur 1. Eksempler på lys brun (castaño dorado), brun (castaño) og tæt pigmenteret brun (Castaño encendido) Uanset hvilken pigmenteringsgrad en hest har, varierer pigmenttætheden også hen over kroppen. Pigmentet ligger normalt tættest i langhår og ekstremiteter, og ofte ses også en tættere pigmentering langs rygraden, der ikke må forveksles med ål, der er et andet fænomen. Bløde områder som lyske, under forbenene og baglår, bag ørerne, i ørerne og mulen har ofte en svagere pigmentering især hos lyse heste. Ofte bliver lyse, sorte heste antaget for at være brune, da fortyndet sort har et brunt skær, særlig om sommeren (se Figur 3). Selv heste, der er så kulsorte som frisere, bleges også af vejr og vind, hvis de går ude. Ofte holdes disse heste inde om sommeren for, at de bevarer den dybsorte farve. Ørehår m.m. klippes af, således at alt, der kan mistænke hesten for at have end anden farve en sort, er fjernet. Det, der skiller lys sort hest fra en såkaldt brun hest, er mangel på røde hår i de tyndt pigmenterede områder. De røde hår skal være til stede for, at de kan betegnes som værende agouti eller brune. Hos røde heste ses ofte, at de er mørkere røde, næsten brunlige på ekstremiteter og langhår. Nogle gange kan pigmentet ligge så tæt, at de næsten synes sorte. Der findes også gener, der fortynder pigmentet på ekstremiteter og langhår hos røde heste. Denne effekt kaldes for flaxen (spansk: deslavado), og ses meget tydeligt hos haflingerheste og jyske heste. Figur 2: Eksempler på lys rød (alazana dorado), rød (alazana) og svedfuks (alazana guinda)

5 Figur 3: P.R.E. hoppen, der er afbildet her, er sort, så her kan det virkelig ses, hvor megen effekt sol, vind og vejr kan have på det sorte pigment. Det, der giver den farvekyndige en idé om, at hun er sort, er mangel på røde hår ved mulen og under øjnene. Den blegede farve syner nusset brun, men mangler helt et skær af rødt. Der ses heller ikke røde hår i lyske området. Ej heller er ørehårene røde, men forekommer brunligt grå. Eksempler på lys sort (negro peceña), sort (negro) og kulsort (negro azabache) Sodende effekt Der er sikkert på nuværende tidspunkt nogen, der savner de mørkebrune og sortbrune heste, men forklaringen af dem kommer nu. En sidste effekt, der kan lægges til hestens basisfarve, er det man på engelsk og amerikansk kalder sooty. Der er ikke nogen betegnelse for denne effekt på dansk, men mit bedste bud på en dækkende oversættelse er sortnende, sodende eller askende effekt (Soot betyder sod eller aske på engelsk). I praktisk forstand er den sodende effekt en udbredelse af sorte hår i kropsfarven, og det ses bedst hos den brune hest. Der er flere grader af opblanding af sorte hår i kropsfarven, alt lige fra almindelige mellembrune heste til meget mørkebrune, næsten sorte heste. Det er et dominant arveanlæg, og det menes at høre hjemme på det tidligere omtalte E-locus, og benævnes E B. E B er dominant over E, som igen er dominant over e. Graden af hvor tæt de sorte hår ligger, varierer meget og det er endnu ikke fastlagt, hvordan denne tæthed nedarves, men det er observeret, at egenskaben er dominant. De sorte hår ses som sagt bedst hos brune heste. Måden de sorte hår fordeler sig på, er den samme som pigmenttætheden. Det betyder, at hos en meget sodet hest, vil kun lyske og området bag forben være tilbage med rødt pigment. Det ses ofte at meget sodede brune heste fejlregistreres som sorte, men man kan altid skelne dem fra en ægte sort ved de røde hår i lyske og bag forben. En sort hest med sodende effekt vil blot blive endnu tættere sort, jo mere sodet den er. En rød hest kan ikke lave sort pigment, men en øget pigmenttæhed af det røde pigment vil forkomme der, hvor hesten ellers ville have sorte hår opblandet i kropsfarven, og nogle vil forekomme smudsige. Sodede heste forekommer ofte også meget blommede, da den mørke pigmentering ligger tættere i kanten af blommerne end i midten af blommerne. Betegnelserne på de sodede varianter af basisfarverne er igen mangelfulde på dansk, så her under fremgår betegnelserne primært på engelsk:

6 Basisfarve Blood bay Rød Brun Red bay (brun) Sandy bay Liver chestnut, ikke-sodet variant (leverrød) Red chestnut (fuks) Light chestnut (lys fuks) Jetblack (kulsort) Black (sort) Summerblack Sodet variant Dark brown (sortbrun) (Spansk: castaño morcillo, castaño peceño) Brown (mørkebrun) (Spansk: castaño lobero) Light brown (Spansk: castaño entrepelado, castaño rodado) Liver chestnut, Black chestnut (Spansk: alazana tostado) Liver chestnut (Spansk: alazana piel de vaca) Liver chestnut (Spansk: alazana piel de vaca) Jet black (Spansk:negro azabache) Jet black (Spansk:negro azabache) Black (Spansk:negro) Der findes ikke en skarp overgang fra den ene lød til den anden, hverken hvad gælder pigmenttæthed eller sodning. Overgangen er flydende, men inddelingen, som tabellerne angiver, muliggør klassificering af den enkelte hests farve og lød. Herud over kan udbredelsen af de sorte hår også variere fra hest til hest. I Figur 4 ses et eksempel på 3 heste som har næsten samme pigmeteringsgrad af basisfarven agouti/brun, men har forskellig udbredelse af sodethed. Figur 4: Eksempler på forskellig udbredelse af sodethed på tre brune, spanske heste. Ovenstående var en introduktion til basisfarver hos heste. Der findes endnu et anlæg, der tildeles status som basisfarve, og det er dominant sort. Det er meget sjældent og er det er endnu ikke endelig påvist hos heste. Det menes ikke, at findes hos de spanske heste, hvorfor det er udeladt af denne artikel. Neden for er en tabel over arvelige anlæg der påvirker løden på basisfarverne Tabel med eksempler på arvelige anlæg der påvirker basisfarverne Rød Brun (Agouti) Sodet brun Sort (non-agouti) Blak, heterozygot og Rødblak (red dun, Blak (dun) Blak (dark dun) Sortblak (Grullo) homozygot (anlæg bedst kendt fra vildheste og fjordhest) abricot dun) Cream, heterozygot Palomino Buckskin Sooty buckskin Smoky black Cream, homozygot Cremello Perlino Perlino Smoky cream (el.perlino) Roan, heterozygot (dk: permanentskimmel eller farveskifter) Strawberry roan Red roan Purple roan Blue roan Roan, homozygot er letalt Champagne, heterozygot og homozygot Pearl, heterozygot Gold Champagne Amber Champagne Amber champagne Rød, guldskær i pelsen kan forekomme Brun, guldskær i pelsen kan forekomme Pearl, homozygot Guldfarvet Guldfarvet med mørkere man hale og ben Pearl, heterozygot Cream, heterozygot Næsten som cremello Næsten som perlino Endnu ikke beskrevet Endnu ikke beskrevet Endnu ikke beskrevet Champagne Endnu ikke beskrevet Endnu ikke beskrevet Endnu ikke beskrevet Sølvtonet, heterozygot og homozygot Upåvirket Rød med grålig/ hvid man og hale. Forveksles normalt med røde heste. Red Silver Brown silver Sølvtonet Silver dapple Chocolate silver

7 Flaxen Flaxen (rød med lysetil hvid man og hale) Upåvirket Upåvirket Upåvirket Pangaré (melering) Lys rød (sorrel) Meleret brun Meleret brun/ Mørk brun Mørk brun Skimmel, heterozygot og homozygot Skimmel Skimmel Skimmel Skimmel En hest kan godt have mere end et af ovenstående anlæg sammen med sin basisfarve, og det kan give nogle meget flotte og sjældne hestefarver. Skimmel Skimmel antages af mange som værende en basisfarve, men det er det ikke. Rent faktisk er skimmel ikke en farve og betragtes af mange videnskabsmænd som en arvelig defekt. Den medicinske betegnelse er Equine Vitiligo og er praktisk taget det samme som i Human Vitiligo, som er den proces som gør mennesker gråhårede. Det der sker, er, at olierne i huden tørrer ud i overfladelagende. Rødderne af de hår, der gror i disse lag, tørrer også ud og derved gror håret ud uden pigmentering det vil sige, at det er hvidt. De hår, der har rødder, der ligger dybere i huden, vil forsat være farvet, indtil deres lag også udtørrer. Det er også denne forstyrrelse, der gør, at skimlede heste har større chance for at udvikle melanoma (nærmere her om senere). Skimmel er et anlæg, der påvirker alle hestefarver. Generelt fødes skimle heste farvede og får progressivt hvide hår over hele kroppen, efterhånden som de bliver ældre. Denne proces starter normalt allerede, når de er føl ved, at de får hvide ringe i pelsen rundt om øjnene. Hoved og ben er som regel noget af det første, der involveres i skimmelprocessens tidlige stadie. Skimler er som regel blommede til en hvis grad gennem skimmelprocessen. Hastigheden af skimmelprocessen varierer fra individ til individ og til en hvis grad fra race til race. Der findes to hovedtyper af skimler, der begge ses hos spanske heste. Den ene type mister hurtigt pigment i langhårene, så disse bliver hvide. Denne type af heste kan blive helt hvide med alderen, dog beholder de normalvis pigment i huden. Det kan være svært at skelne en helt afbleget skimmel fra en ægte hvid hest, men den ægte hvide hest har ikke pigment i huden. Den anden type af skimler har tendens til at beholde mørkt pigment i langhårene, og har også tendens til at beholde nogle mørke hår på krop og ekstremiteter. Denne type skimmelproces har tendens til at stabilisere sig, og de fleste af dem bliver aldrig helt hvide. Hos begge typer af skimler forbliver huden pigmenteret, dog sker der en fremskridende depigmentering af huden hos nogle heste. Dette er især almindeligt hos heste af spansk oprindelse som PRE, Lusitano og Lipizzaner. De fleste skimler udvikler melanomer med alderen, hvilket er tumorer af de pigmentproducerende celler i huden. Disse melanomer starter normalt som godartede knuder, men kan udvikle sig til cancer. Hos føl, der fødes som skimler, sker der ofte en interaktion mellem skimmelanlægget og basisfarven. Det medfører, at før den skimler rigtig op, opstår der en gradvis mørkning af pelsen, så pelsen bliver sort eller tæt på sort. Dette betyder ikke, at basisfarven er sort. Føl, der forbliver sorte, fødes normalt mussegrå, mens føl, der fødes sorte, normalt bliver skimlede. På grund af denne mørkningsproces kan det være meget svært at bestemme hestens basisfarve. Det er lettere at bestemme den originale basisfarve af føllet kort tid efter, at det er født end senere. Nogen gange starter mørkningsprocessen allerede før føllet er født, så det kan være meget misvisende at skulle bestemme basisfarve på skimlede heste. Det klares lettest og mere præcist med en DNA-test, der kan opklare dette. Nogle skimlede heste, der har farven lys brun eller lys rød mørkner ikke op, men bevarer den røde farve i de hår, der endnu ikke har mistet pigmentet. Røde heste, hvor det sker, kaldes på engelsk rose gray. På dansk kaldes disse heste rosenskimmel eller rødskimler. Med den sidste betegnelse kan der let opstå misforståelser. Det er ikke mange årtier siden i Danmark, at rød permanentskimmel og nogle varianter af rød knabstrupperlød også blev betegnet som værende rødskimler. Meget lyse hestefarver som gul og palomino mørkner normalt heller ikke op, men forbliver i deres lyse farve, indtil de gradvist mister pigmentet i hårene. Sædvanligvis bliver disse heste lysere end heste med den mørkere basisfarve. Heste, der har meget lyse farver som ved cremelloen, er så lyse, at det ikke bemærkes, hvis de også er skimlede. Skimlede heste har også ofte såkaldte primitive aftegn især i deres unge år. Det inkluderer ål såvel som zebrastriber på benene. Der er mange varianter af skimmel. Det er almindeligt, at skimle heste beholder små prikker eller pletter af farver over hele pelsen. Disse skimler kaldes flueskimler, og fluepletterne er sædvanligvis røde, men kan også være sorte. Det er fristende at antage, at farverne på disse prikker kan give en nøgle til hestens egentlige basisfarve, men det er aldrig blevet bevist. Nogle skimler får også store uklare, farvede mærker, når de bliver ældre. Dette fænomen kaldes for blodskulder (eng.: blood marks) også selv om mærkerne ikke er på skulderen. Områderne bliver sædvanligvis større med alderen, og er

8 til en vis grad uafhængig af kropsfarve og den øvrige skimlingsproces. Der bruges bestemte navne til at kendetegne skimler på forskellige stadier. En abildgrå eller æbleskimmel har blommer, gråskimmel har ingen blommer og sort- eller blåskimmel er meget mørke. Disse betegnelser kan bruges til at beskrive, hvilket stadie af skimlingsprocessen hesten er i, men er ubrugelige til en permanent identifikation af hesten, fordi alle skimle heste bliver lysere og lysere med alderen. De fleste skimler vil på et eller andet tidspunkt være blommede, æbleskimlede. Genetikken bag skimmel Skimmel er et dominant arveanlæg og er blevet tildelt G-locus (G for grey ). Der findes to alleler: G: som giver skimmel g: som giver ikke-skimmel Dvs. heste der har: GG: er skimler (homozygot eller dobbelt dosis for skimmel) Gg: er skimler (heterozygot eller enkelt dosis for skimmel) gg: er ikke-skimler (homozygot eller dobbeltdosis for ikke-skimmel) Skimler, der er homozygote for skimmel, kan kun få skimlede føl, uanset om de krydses med helfarvede eller skimle heste. Heste, der er helfarvede, homozygote for ikke-skimmel, vil kun kunne få skimlede afkom, hvis de krydses med en skimlet hest. Helfarvede heste kan altså ikke selv give skimmel videre. Det vil altså sige, at to helfarvede heste ikke kan få skimlede afkom sammen uanset, hvor mange gange skimmel ellers optræder i deres stamtavle, og det er ens for alle hesteracer. Det ses ofte i spanske stambøger, at to helfarvede heste står som forældre til et skimlet føl, men det skyldes ene og alene fejlregistrering af farve, enten på føllet, eller på en af forældrene. Hvad værre er, så kan hingsten være forkert angivet. Skimmel er et af de anlæg, der er udforsket allermest, og man har 100% bevis for, hvordan det nedarves. Men hvordan hesten skimler, er endnu ikke klarlagt, det er der andre anlæg, der står for. Teorien er så sikker, at nogle forskere går så vidt som til at postulere, at alle skimle heste har aner tilbage fra samme oprindelige skimle hest. Det er en proces, der er så kompliceret, at det ganske enkelt ikke kan opstå via en tilfældig forekommende mutation. En af de undersøgelser, der ligger til grund for klarlæggelsen af arveligheden for skimmel, er foretaget af Frederick Tesio i Han analyserede alle fuldblodsstambøger og kiggede på enhver registreret fuldblod, der havde levet indtil da, hvilket drejede sig om flere tusinde heste. Der var kun 44 eksempler på, at optegnelserne i stambøgerne ikke stemte overens, med den ovenfor beskrevne regel for arvelighed af skimmel. 41 af de 44 afvigelser kunne klassificeres under følgende 5 kategorier: 1. Det var svært at opnå præcise stambogsdata. 2. Hestene havde aldrig startet løb, og deres pelsfarve var derfor aldrig blevet evalueret. 3. Nogle var registreret som havende en roan forælder (roan er permanentskimmel ( Permanentskimmel, også kaldet farveskifter, forveksles tit med skimmel. Det er imidlertid en anden arvelig effekt som vil blive forklaret senere i denne artikel serie. Permanentskimmel ses ofte hos tunge hesteracer og ponyer, men findes faktisk også hos spanske heste. Hesten beholder sin farve i hovedet og nederst på benen, og til dels i langhårende. Resten af kroppen er alt efter årstid, pelslængde og pelskvalitet mere eller mindre hvid, meleret eller stikkelhåret. Oftest har hesten sin basisfarve lige når den har fældet, men pelsen bleget meget hurtigt når den udsættes for vind og vejr), og blev tit før i tiden forvekslet med ægte skimmel). 4. Den ene forælder var skimlet sent, men det var aldrig blevet registeret. 5. I få tilfælde havde hoppen været bedækket med både en skimmel og en helfarvet hingst, men kun den helfarvede hingst var blevet registeret. De sidste 3 tilfælde var ikke muligt at opklare på grund af manglende data. Tesio afsluttede sit studie med at konkludere, at de tilfælde, der afveg fra normalen, var inden for den usikkerhedsgrænse, der kan accepteres, når der er tale om statistik. Nedarvning af fluepletter: For fluepletter er nedarvningsprofilen endnu ikke påvist, men det vides, at to skimler uden fluepletter kan få føl med fluepletter, og derfor tyder det på, at tendensen til fluepletter er en recessiv arv. Det nedarves uafhængigt af

9 skimmelgenerne, men omvendt kommer de kun til syne, hvis skimmel-genet (G) er til stede. Altså kan en ikke-skimmel også være bærer af fluepletter, det ses bare først, hvis forælderdyret får skimlede afkom, der arver denne effekt. Spanske betegnelser for skimmel: Der findes rigtig mange betegnelser for at beskrive de forskellige stadier af skimmel på spansk. I nedenstående tabel ses nogen af dem, og endvidere er listet de betegnelser der bruges om andre fænomener som hyppigt ses hos skimler: Spansk Tordillo Tordo oscuro Tordo apizarrado Tordo azulado Tordo ordinario Tordo claro Tordo plateado Tordo piel de rata Tordo vinoso Tordo atruchado Tordo mosqcuado Tordo picazo Tordo punteado Remendado Tordo rodado Dansk Meget mørk grå. Hesten har mange flere mørke end hvide hår Mørk grå. Hesten har moderat flere mørke end hvide hår Blåskimmel. Mørk skimmel med blålig tone Blålig skimmel: Lysere end ovenstående Skimmel: lige dele mørke og hvide hår Lys skimmel: flere hvide end mørke hår Sølvskimmel: skimmel med sølvagtigt skær i pelsen Aske grå Rosenskimmel: bruges om skimler hvor kropshårene beholder deres røde farve under skimmelprocessen (sjælden) Flueskimmel som har rigtig mange små røde prikker Flueskimmel med sorte eller røde prikker Flueskimmel med sorte eller røde prikker Flueskimmel med både røde og sorte prikker Blodpletter (røde såvel som sorte) Blommeskimmel De sidste seks betegnelser i tabellen kan bruges i kombination med de andre betegnelser for skimmel. Fx betenges en blommeskimmel som har flere mørke end hvide hår: Tordo Rodado en fondo oscura. En blommeskimmel der har flere hvide end mørke hår betetnes: Tordo Rodado en fondo claro. Cream-relaterede farver: Definition og classification Cream-relaterede farver stammer fra gule og cream farver og inkluderer mange forskellige hestefarver. Denne farvegruppe er vigtig for mange hesteavlere. Den akkurate klassifikation af disse farver er essentiel i avlsprogrammer som er interesserede i at producere buckskin og palomino, og specielt vigtig, hvis avlerne er interesseret i at undgå andre bestemte farver i denne gruppe (sædvanligvis cream). Buckskin er den term, der sædvanligvis bruges om den farve, hvor kroppen er gul og ekstremiteterne sorte, selvom denne nomenklatur på ingen måde er universelt accepteret. På britisk eller i det hele taget Europa kaldes denne farve ofte for dun. Dette kan lede til misforståelser, fordi man på det amerikanske kontinent reserverer betegnelsen dun til linebacked duns (blakkede heste). Farven, som mangler den dorsale stribe (stribe langs rygraden), kaldes normalt buckskin i USA/Canada, og alligevel bruger nogle hesteopdrættere betegnelsen buckskin til at betegne den tilsvarende linebacked variant. Mange avlsregistre har forskellige definitioner for buckskin og dun. Altså er måden at præsentere disse farver på ingen måde universel, og dun bruges hyppigt til at definere den farve, som i denne guide tilegnes betegnelsen buckskin. Dette er især sandt for ponyracer af britisk/irsk oprindelse. På dansk har man oprindeligt kaldt den hestefarve, der kaldes dun/linebacked dun, for blakv. Dog er det ikke ualmindeligt, at spanske heste har primitive aftegn som fx ål, og det kan de godt have, selv om de har cremegenet. Derfor er det ikke ualmindeligt at se buskskin- og palominofarvede heste med ål. Det er imidlertid ikke svært at se forskel på en blak og en buckskin med ål, da blakkede heste bleger anderledes end heste, hvis farvefortynding skyldes cremegenet. Billede 1: Tre buckskin P.R.E. plage. Billede 2: Blakket Lusitano/P.R.E. krydsning

10 Nuancen (pigmenttæthed) på buckskins kan variere ganske som hos andre farvegrupper. De mørke varianter er somme tider brunligt gule og kaldes for støvede buckskins, dog er det mere hyppigt, at de mørkere tenderer mod at have en guldfarve og kaldes for golden buckskins. Mellemnuancen kaldes for buckskin (eller gul buckskin), og den lyseste nuance for silvery buckskin. Sodede buckskins kaldes for dark buckskins eller sodede buckskins. Nogle af disse kan være meget mørke, og de fleste af de mørke er meget blommede. Nogle af de mørkeste kan være forvirrende, fordi de er så mørke, at de næsten er sorte, men har de gule highlights som er karakteristiske for buckskin farvegruppen. Disse highlights befinder sig normalt må flanken, bag albuen, på indersiden af benene og fra ører til kæbe på selv de mørkeste af de sodede buckskins. Den melerede effekt er sjældent noteret på buckskins, men det kan forekomme. På få buckskin heste er farven på ekstremiteterne, specielt benene, ikke rigtig sort men i stedet en meget mørk brun/kaffebrun. Denne farve kan blive lysere ved kronranden, men som regel er det nederste af benet sort nok til at forhindre forveksling med andre farver, og disse heste er genetisk set buckskins. Buckskin P.R.E. heste med forskellige grader. Den første er almindelig buckskin, og de øvrige har forskellige grader af sodethed. Palominoer er gule heste med ikke-sorte ekstremiteter, og generelt har de lyse maner og haler. Palominoer varierer fra en rig guldfarve til en klar gul nuance. Den klassiske definition af en palomino er, at den skal have farve som en nytrykt guldmønt og have hvid man og hale. I realiteten er palomino-farven meget mere variabel end dette, og den ønskede golden palomino nuance er en af de sjældne varianter. Sodet (eller smudset) palomino har sorte hår mixet med de gule kropshår. Sodede palominoer kan vare meget mørke og kan være svære at skelne fra rød. Sodede palominoer er sædvanligvis dramatisk blommede. Nogle palominer har betydelige mængder møre hår blandet i deres maner og haler. På palominoer kaldes heste med denne opblanding ofte sølv (silver). Bend Or pletter er lige så normale på palominoheste, som på røde heste. Kontrasten af de mørke Bend Or pletter mod den gule eller gyldne farve på palominoer gør dem blot mere synlige, end de er på røde heste. De lyseste palomino nuancer har mørk creamfarvet krop, og ravfarvede øjne forekommer. Disse heste kaldes også isabelos. Termen isabelo kommer fra en legende, som fortæller, at Dronning Isabela af Spanien svor, at hun under belejringen af Ostende ikke ville skifte sin hvide bluse, før belejringen var afsluttet. Belejringen varede længere end ventet, og hendes bluse nåede at gulne til den nuance, som nu bærer hendes navn. Det er et ganske udbredt fænomen, at hestefarve terminologi af visse sjældne farver eller andre særheder, bliver associeret med navne på personer eller heste på baggrund af en eller anden forbindelse med farven eller særheden til en specifik hændelse eller historie. Bend

11 Lys palomino og golden/gylden palomino. Or pletter er et andet eksempel på en særhed hos hestefarver, som forbindes til et specifikt individ; kun i dette eksempel er det en hest og ikke en person. En sjælden hestefarve, som normalt glemmes som værende en del af de creamrelaterede farver, er røgfarvet (smoky black). Røgfarvede heste beskrives bedst som off black og er kun inkluderet i denne diskussion om disse farver, fordi de har en vigtig genetisk forbindelse til de cream-relaterede farver. Røgfarvede heste er normalt en jævn farve, som ikke rigtig er mørkebrun, ikke rigtig leverrød og ikke rigtig sort. Ekstremiteterne er sorte, men diskrete forskel mellem ekstremiteterne og kropsfarven overses ofte af observatøren. Røgfarvede heste registreres ofte som enten mørkebrune eller leverrød. Røgfarvede heste forekommer kun sjældent og kun i racer, i hvilke palomino og buckskin også forekommer. Røgfarvede heste er meget lette at fejlregistrere som en anden mørk farve, hvilket resulterer i frekvensvise overraskelser, når lyse føl fødes. De lyseste heste (som ikke er hvide) er cream-farvede. I mange tilfælde er den eneste måde at bestemme, at disse heste ikke er hvide, er ved at kigge efter en lille farveforskel på grænsen mellem hvide aftegn på hoved og på ben. Disse creamfarvede heste kaldes for creams eller cremelloer. Cremelloer har lyserød hud og blå øjne. Deres man og haler er hvide eller næsten hvide. To andre subtyper af creamfarvede heste kan let forveksles med cremelloer. Disse er mere vigtige ved genetiske Røgfarvet/smokey black betragtninger end for identifikationsformål og inkluderer farverne perlino og røget cream (smoky cream). Røget cream har også været kaldt sølvrøgfarvet (silver smoky), men denne terminologi kan lede til forvirring med andre anvendelser af termen sølv i hestefarveterminologi. I nogen grad kan cremello, perlino og røget cream forveksles med hinanden, fordi de alle er cream-farvede heste. Forskellen, når den er tilstedeværende, kan være, at nogle perlinoer bibeholder små mængder af farve i man, hale og nederst på benene, mens røget cream bevarer endnu mere farve i disse områder og sommetider også på kroppen. Stadigvæk; alle tre farver er cream-farvede heste med lyserød hud og blå øjne, og slås generelt sammen under cream eller cremello i identifikationsøjemed. Disse farver forekommer kun i racer, hvor palomino og/eller buckskin forekommer. I mange racer kan cream-farvede afkom ikke registreres, selvom palomino og buckskin heste tilbydes fuld registrering af registrene for disse racer. Billede 1: En perlino hingst. Billede 2: En smokey cream hingst.

12 Cream-relaterede farver forekommer i en bred vifte af racer, og har indtil for få år siden været uhyre sjælden hos P.R.E. hesten, men er blevet meget populære. Der anskydes nu at være mellem 500 og 1000 rene P.R.E. er i creamrelaterede farver og antallet er stærkt stigende. Spanske betegnelser for cream-farverne: Palomino Buckskin Smoky black Cremello/perlino/smoky cream Betegnelse i stambogen Øvrige betegnelser Perla Bayo Ingen betegnelse fundet Nogle registreres som perla, nogle er ikke tildelt en farvebetegnelse Palomino Ingen - Albino, cremello Cremello-allelen, C Cr, på Albiono-locuset er semidominant og forsager pigmentet til at bliver lysere eller rettere sagt fortyndet. Effekterne af cremello-allelen er summeret op i tabel 1. Rød lysnes til gul hos heterozygoter (C + C Cr ; forsimplet skrivemåde: CCr), hvilket resulterer i at brun bliver buckskin og rød bliver palomino. Heterozygoter for C Cr kan stadig udtrykke sodede områder lige såvel som forskellige nuancer (pigmenttæthed). En drillende detalje ved C Cr er at det næsten ikke påvirker sort pigment hos heterozygoten. Nogle sorte heste men en dosis af C Cr kan ikke skælnes fra heste som ikke har denne allel. Nogle sorte er lysnes til røgfarvede, og nogle har tilmed afslørende ravfarvede øjne. Disse heste kan give interessante overraskelser i avlsprogrammer fordi tilstedeværelsen af cremello-allelen ofte ikke se, men kan gives videre til afkommet. Både rødt og sort pigment lysnes til cream ved dobbelt dosis af C Cr allelen, og det er sædvanligvis umuligt at skelne melem cream-heste med brun, rød eller sort basisfarve. Selv om homozygoter kan være svære at skelne imellem med hensyn til basisfarve (brun, rød, sort), er det gammel skik og brug at betegnelsen cremello bruges for cream-heste med rød basisfarve, perlino bruges om cream-heste med brun basisfarve, og smoky cream bruges om dem med sort basisfarve. Somme tider kan man visuelt skelne mellem disse tre farver ved at smoky cream-heste har mørkere ekstremiteter og krop end perlinoer, som så gen er lidt mørkere en cremelloer. Dog har de fleste C Cr C Cr heste nogen lunde den samme nuance af cream hvad enten de har sort, brun eller rød basisfarve og kaldes normalt under et for creams eller cremellos. Da det er svært helt præcist at fastsætte basisfarven hos cream-farvede heste kan det medføre nogle overraskende resultater i et avlsprogram hvis man bruger cream-heste. Da cremello-allelen er semidominant, må man tænke på Albino locusen som et trevejsskift mellem intens pigmentering (hverken rødt eller sort pigment fortyndet) eller fortynding af rød til gul eller fortynding af rød og sort til cream. Effekten af C + C Cr og C Cr Cr på forskellige farver Farve (C + C + ) C + C Cr C Cr C Cr Kul sort Sort Smoky cream Sort Røgfarvet eller sort Smoky cream Grullo Lys grullo eller olivenblak Creamblak Sortbrun Sodet buckskin Perlino Kraftigt tonet brun, kastanjebrun Gylden buckskin Perlino Lys brun Gul buckskin Perlino Brunblak Guldblak, sølvblak Creamblak Svedfuks, sodet type Sodet palomino Cremello Svedfuks, mørk tonet type Gylden palomino Cremello Rød Palomino Cremello Lys rød Isabelo, Palomino, sæson Cremello palomino Rødblak Linebacked palomino Creamblak Meget sjældne farver hos P.R.E. hesten: Pearl relaterede farver Pearl er en hestefarve, der for nylig er identificeret som at være et selvstændigt arveligt anlæg. Det har skabt skrupler hos mange avlere, fordi det påvirker creamfarverne og har givet udslag i nogle interessante farveforekomster, som man ikke umiddelbart kunne forklare. Men det kan man nu, idet der er identificeret et gen for dette. Anlægget er meget sjældent og er indtil nu kun identificeret hos P.R.E. heste, Lusitano, Quarter og enkelte andre amerikanske hesteracer. Pearl er et semidominant arveligt anlæg ligesom cream og har en effekt noget lignende, men det ses knapt så markant hos den heterozygote og homozygote hest, som det gør hos hetero og homozygote cream-heste. En brun hest, der er heterozygot for pearl, er en anelse lysere end en almindelig brun hest, og dens farve bleges meget let i solen. Den har stadig et meget rødt skær i pelsen i modsætning til en buckskin, som er tydelig gul. Det, der primært adskiller en brun pearl fra en brun, er et usædvanligt metallisk skær i pelsen. Dog skal man være god til at se på hestefarver for at kunne identificere en heterozygot pearl fra en brun, da det er marginaler, der adskiller dem. Det samme gør sig gældende for en rød heterozygot pearl, som også kun adskiller sig fra en almindelig rød hest ved at have mere guldskær i pelsen, og som hurtigere end normalt bleges af vind og vejr. Sorte heste, der er heterozygote for pearl, er i skrivende stund endnu ikke beskrevet. Homozygote Pearl heste er lettere at adskille, og ligner meget heste, der er champagnefarvede. Spanierne forveksler også pearl med champagne, og ofte vil man se pearlheste beskrevet som

13 champagnefarvede. Spanierne selv bruger nemlig ofte selv betegnelsen pearl (perla) om palominofarvede eller cremello/ perlino-farvede heste. Dog er det, man i fagsprog kender som champagne, ikke identificeret hos P.R.E. heste endnu, så ser man heste, der angives som champagnefarvede, vil de med stor sikkerhed være homozygote pearlheste. Den brune homozygote pearl er bleget, så den nærmest er guldfarvet eller nougatfarvet på kroppen. Langhår og ben er i brune nuancer. Hestene har som regel grønne eller ravfarvede øjne, og huden er nougatfarvet. Disse heste er ofte registret som røde eller bayo/buckskin i den spanske stambog, da de ikke kender til farven som en selvstændig farve. Den røde homozygote pearl ligner den brune, dog er ben og langhår samme farve som kroppen eller er lysere end kroppen. Den sorte homozygote er endnu ikke beskrevet. Hvis en hest er heterozygot for både pearl og cream, bleges den som cremello og perlino, dog med en anelse mere pigment i hud, hår og øjne (som regel grønne i stedet for blå), men de kan være svære at skelne fra cremello og perlino. Heste, der er homozygote for pearl og heterozygote for creme, er endnu ikke beskrevet, men vil sandsynligvis ligne dem, der er heterozygote for begge anlæg. Er de derimod heterozygote for pearl, men homozygote for creme, vil de sandsynligvis ikke være at skelne fra almindelig homozygote cremeheste dvs. de vil være cremello, perlino eller smoky cream. Den genetiske betegnelse for pearl er Prl for den semidominante gen-allel, som giver pearl-modificering, og prl for den native allel, som ikke påvirker hestens farve. Prl Prl: hesten er pearl Prl prl: hest er svagt fortyndet i sin farve og har normalt meget metalisk skær. P.R.E. heste, der betegnes som gyldenbrune (golden bay, castaña dorado), er meget muligt heterozygote for pearlanlægget. prl prl: hesten er ikke pearl-modificeret. Tre P.R.E. heste, som alle er brune og homozygote pearl. Disse fire heste er alle brune og er heterozygote for pearl og heterozygote for cream.

14 Roan relaterede farver Roan kaldes også på dansk for permanentskimmel eller farveveksler. Farven kendes i Danmark særlig fra ardennerheste/ belgiere og andre tunge racer, da den i nordeuropa har været populær hos køreheste. Roan kendes også fra mange ponyracer, her i blandt connemara, gotlandsruss og welshponyer. Roan modificerer hestens farve således at den bliver hvidlig/meleret mod spættet på kroppen, men bevarer dens farve på hoved og ben. Alle hestefarver kan ses i kombineres med roan, men det kan være svært at se på meget lyse heste som fx cremello. Hvis en skimmel er roan, vil man kun kunne se det i hestens første leveår, da skimmelfarven vil affarve resten af hesten, så man ikke kan se at den også er roan. Roan er meget sjældent hos P.R.E. hesten, og mange heste der er registeret som roan (Ruana på spansk), har vist sig at være almindelige skimler, da en skimmel i de første år den skimler op godt kan forveksles med roan. Roan på en hest med sort basisfarve kaldes sort roan eller blue. I gamle da kaldte man i Danmark farven for morenkopfer og det var en populær farve for køreheste. En Roan er et dominant arveligt anlæg. En brun hest med roananlæget kaldes for brunroan, og det samme gør sig gældende for de øvrige farver. Den genallel der giver roan-modificering af hestens farve kaldes for R og er dominant. Den native allel som ikke giver roan-modificering kaldes for r. Fostre der får R fra sin far og R fra sin mor er ikke levedygtige. Dvs. krydses to heste der begge er Roan, vil 25% af deres føl være levedygtige. R R: hesten er ikke levedygtig R r: hesten er roan r r: hesten er ikke roan-modificeret Sort roan spansk mustang. Blak Spanierne har beskrevet at blak-farven findes hos P.R.E. hesten, men den er sjælden, da farven ikke har været populær; det spanske kaldenavn for farven kan oversættes til æsel/muldyrs-farvet. Farven ses hyppist hos fjordhesten, som kun findes i denne farve. Dog er fjordhesten avlet meget lys, og så lys nuance vil man ikke se hos P.R.E. hesten. En blakket hest vil altid have primitive aftegn som ål og zebrastriber ved forknæ og haser. Nogle blakkede heste vil have tofarvet man og hale, hvilket kaldes henholdsvis for midterstol og halefjer, og egentlig er begge dele en forlængelse af ålen til man og hale. Heste kan også have primitive aftegn, særlig ål, selv om de ikke er blakkede, og der er meget udbredte aftegn hos P.R.E. hesten. Det ses også som aftegn på mange cream-modificerede heste (buckskin og palomino) og dem må man ikke forveksle med blakkede heste. En brun hest med blakmodificering vil være en anelse til meget bleget i sin kropsfarve, den bliver lys brun til gylden, men ikke samme gule farve som man ser hos heste med cream-modificeret, og nederst på benene vil de være sorte eller gråsorte. En brunblak vil have sort midstol og halefjer, og ålen vil den være brun/rød. En rød hest der er blakket kaldes en rødblak og har en lysere rød til gylden farve kropsfarve. Midtstol og halefjer og ål er røde. En sort hest der er blakket betegnes sortblak eller grullo. Den kan være fra næsten uændret sort over mussegrå til helt lys gylden grå. Midstol, halefjer og ål vil være sorte. Brunblakket Lusitano/P.R.E. krydsning Den genetiske betegnelse for den allel der giver blak er D og den er dominant. Den allel som giver ikke-blak begegnes d. En hest der er: D D: blak-modificeret D d: blak-modificeret d d: ikke blak-modificeret

ESTUDIO GENETICO COLOR DE CAPA

ESTUDIO GENETICO COLOR DE CAPA ESTUDIO GENETICO COLOR DE CAPA Forklaring af resultatet på en farvegentest Dette er et skriv på dansk med det formål at gøre det nemmere for den danske modtager af ESTUDIO GENETICO COLOR DE CAPA at forstå

Læs mere

Christina Dupont Kofod, Stald Kofod Farvegenetik. Gennemgang af den grundlæggende genetik bag pelsfarver hos kaniner

Christina Dupont Kofod, Stald Kofod Farvegenetik. Gennemgang af den grundlæggende genetik bag pelsfarver hos kaniner Farvegenetik Gennemgang af den grundlæggende genetik bag pelsfarver hos kaniner Genpar Gener findes altid i par. Hvert genpar hører hjemme på en plads, der kaldes locus Alle kaniner har 2 gener på hvert

Læs mere

(Farve)Genetik hos katte

(Farve)Genetik hos katte Genetikserie del 4 (Farve)Genetik hos katte Kattegenetik baseret på farver og mønstre [Wb ] / [ wb ] Wide band Indledningsvis må jeg sige, at dette gen endnu ikke er bekræftet eller fundet, men alle forhold

Læs mere

Farvegenetik hos katte

Farvegenetik hos katte Genetikserie del 3 Farvegenetik hos katte Kattegenetik baseret på farver og mønstre Tekst og foto: Ole Amstrup Artiklen er fortsat fra sidste nummer af Kattemagasinet [ x o ] / [ x ] Den røde farve I de

Læs mere

FARVEGENETIK - med fokus på Eurasieren

FARVEGENETIK - med fokus på Eurasieren FARVEGENETIK - med fokus på Eurasieren Helle Friis Proschowsky, dyrlæge Ph.d. Specialkonsulent hos DKK Farvegenetik En smule grundlæggende genetik Farvegenetik generelt Farvegenetik med særligt fokus på

Læs mere

Paso Español. Nr. 2 2009. De nye i bestyrelsen. Farvernes navne. Hingstedag i Viborg FIECVAL 2009

Paso Español. Nr. 2 2009. De nye i bestyrelsen. Farvernes navne. Hingstedag i Viborg FIECVAL 2009 Paso Español Nr. 2 2009 De nye i bestyrelsen Farvernes navne Hingstedag i Viborg FIECVAL 2009 Medlemsblad for Dansk P.R.E. Avlsforening 10. årgang Løssalg 40.- Indhold 3 Formandens klumme 14 Hingstedag

Læs mere

1.5 Hver land skal følge principperne i moder stambogen (i EU-landene i henhold til 92/353 bilag) som skitseret i 2,0.

1.5 Hver land skal følge principperne i moder stambogen (i EU-landene i henhold til 92/353 bilag) som skitseret i 2,0. ICCPS Regler Draft 2 1.0 Almindelige bestemmelser 1.1 I almindelighed bør der kun være en forening i hvert land, men på grund af forskellige love i de forskellige lande, er det tilladt at have mere end

Læs mere

Farvegenetik hos katte

Farvegenetik hos katte Genetikserie del 2 Farvegenetik hos katte Kattegenetik baseret på farver og mønstre Tekst og foto: Ole Amstrup Den oprindelige genetik Jeg vil tage udgangspunkt i den oprindelige genetik hos Felis Silvestris

Læs mere

FARVEGENETIK - med fokus på coton de tulear

FARVEGENETIK - med fokus på coton de tulear FARVEGENETIK - med fokus på coton de tulear Helle Friis Proschowsky, dyrlæge Ph.d. Specialkonsulent hos Dansk Kennel Klub 1 Farvegenetik Grundlæggende farvegenetik delvist fra DKK s modulkursus Særligt

Læs mere

HESTE-QUIZ. Test din viden om heste og ponyer. Spørgsmål Sæt kryds ved rigtige svar

HESTE-QUIZ. Test din viden om heste og ponyer. Spørgsmål Sæt kryds ved rigtige svar 1 1 Hvad kaldes hestens afkom? A: Lam B: Føl 2 Hvad er en vallak? A: Hoppe B: Kastreret hingst 3 Kan hesten stå op og sove? 4 Hvad er en sok? A: Aftegn i panden B: Aftegn på benet 5 Hvor sidder lansemærket?

Læs mere

Den genetiske 'gråzone' i Huntington's chorea: hvad betyder det alt sammen? Den basale genetik

Den genetiske 'gråzone' i Huntington's chorea: hvad betyder det alt sammen? Den basale genetik Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Den genetiske 'gråzone' i Huntington's chorea: hvad betyder det alt sammen? Intermediate alleler

Læs mere

Nedarvning af farver hos Shetlandsponyer

Nedarvning af farver hos Shetlandsponyer Nedarvning af farver hos Shetlandsponyer Ian Henry Lambert - Stutteriet Abildore - Februar 2008 Jeg har lade mig fortælle at en god pony ingen farve har og at man ikke bør avle efter farve men efter type/egenskaber.

Læs mere

Dandy Walker Like Malformation

Dandy Walker Like Malformation Dandy Walker Like Malformation Speciale af Hedvig Christiansson and Evelina Kling Vegeby Præsenteret af Helle Friis Proschowsky Dyrlæge, Phd., Specialkonsulent hos DKK DWLM projektet 1. Hvad er DWLM 2.

Læs mere

Om brugen af farvebetegnelser i dansk på internettet

Om brugen af farvebetegnelser i dansk på internettet Om brugen af farvebetegnelser i dansk på internettet Esben Alfort Brugen af farvetermer i dansk, som det skrives på internettet, viser, at bestemte farver kan modificeres eller sammensættes for en mere

Læs mere

Nøjagtig modsat virkning opnåes ved krydsning, hvor heterozygoti på sådanne loci kan medføre krydsningsfrodighed.

Nøjagtig modsat virkning opnåes ved krydsning, hvor heterozygoti på sådanne loci kan medføre krydsningsfrodighed. Friis Lara Indavl anvender vi for hos afkommet, for at få de ønskede egenskaber fastlagt genetisk. Dette kan ikke forhindre, at der også forekommer en fordobling af de uønskede egenskaber. Der optræder

Læs mere

Lille hest. Navn: Adresse: Klub/forening:

Lille hest. Navn: Adresse: Klub/forening: Lille hest Navn: Adresse: Årstal: Klub/forening: Alder: INDHOLDSFORTEGNELSE Forord...2 Hvor stor skal din hest være...2 Hestens mål...4 Min pony...4 Betegnelser på hestens ydre...5 Ponyens farve og aftegn...6

Læs mere

HESTE-QUIZ. Test din viden om heste og ponyer. Spørgsmål Sæt kryds ved rigtige svar

HESTE-QUIZ. Test din viden om heste og ponyer. Spørgsmål Sæt kryds ved rigtige svar 11 1 Er taksplanten giftig for heste?, meget 2 Er brændemærke et medfødt aftegn?, det er erhvervet 3 Skal brændemærke med i hestens signalement? 4 Hvad gør mest ondt på hesten? A: At blive chipmærket B:

Læs mere

Nøjagtig modsat virkning opnåes ved krydsning, hvor heterozygoti på sådanne loci kan medføre krydsningsfrodighed.

Nøjagtig modsat virkning opnåes ved krydsning, hvor heterozygoti på sådanne loci kan medføre krydsningsfrodighed. Lidt om avl og indavl (4) Indavl anvender vi for hos afkommet, for at få de ønskede egenskaber fastlagt genetisk. Dette kan ikke forhindre, at der også forekommer en fordobling af de uønskede egenskaber.

Læs mere

Kjers. sygdom. Nyt fra forskningsfronten. Et studie der søger at påvise årsager til og behandling af denne hidtil uhelbredelige øjensygdom

Kjers. sygdom. Nyt fra forskningsfronten. Et studie der søger at påvise årsager til og behandling af denne hidtil uhelbredelige øjensygdom Kjers Nyt fra forskningsfronten sygdom Gitte Juul Almind Reservelæge, ph.d.-stud. Kennedy Centret Illustrationer: Mediafarm arvelig synsnerveskrumpning (ADOA - Autosomal Dominant Opticus Atrofi) Et studie

Læs mere

De bedste duer før og nu Af Marc Verheecke Oversættelse Ove Fuglsang Jensen

De bedste duer før og nu Af Marc Verheecke Oversættelse Ove Fuglsang Jensen De bedste duer før og nu Af Marc Verheecke Oversættelse Ove Fuglsang Jensen BrevdueNord.dk Side 1 Denne artikel er stillet til rådighed af: http://www.pipa.be/ Duer for 100 år siden For omkring hundrede

Læs mere

Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El-Vej 13, Seest, DK 6000 Kolding Tlf. (45) /5 52 83 03 Email: efriism@stofanet.dk

Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El-Vej 13, Seest, DK 6000 Kolding Tlf. (45) /5 52 83 03 Email: efriism@stofanet.dk Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El-Vej 13, Seest, DK 6000 Kolding Tlf. (45) /5 52 83 03 Email: efriism@stofanet.dk Foto: Friis Lara Mangler schæferhunden den genetiske variation? I pressen kan man

Læs mere

Sammenfattende: Kobolt udviser en forøgelse af Eumelaninet i lipokromen. Eumelaninet i lipokromen løber i uformindsket styrke ud i fjerkanten.

Sammenfattende: Kobolt udviser en forøgelse af Eumelaninet i lipokromen. Eumelaninet i lipokromen løber i uformindsket styrke ud i fjerkanten. KOBOLT I SORTSERIEN Fuglen er i sin fremtoning mørkere/sortere end en klassisk sort melaninfugl. Trods det mørkere udseende er kontrasten imellem farve og stribe melaninet godt afgrænset. Fugle er på hele

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

Historien om HS og kræft

Historien om HS og kræft Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Hvad er sammenhængen mellem Huntingtons Sygdom og kræft? HS-patienter har mindre risiko for at

Læs mere

Farvernes arvelighed Dominant arvelighed: Grå Pastel Sortmasket Toppet. Køndbunden arvelighed: Brun Hvid med tegning Lysrygget

Farvernes arvelighed Dominant arvelighed: Grå Pastel Sortmasket Toppet. Køndbunden arvelighed: Brun Hvid med tegning Lysrygget Et forsøg på at oversætte fra hollandsk til dansk Farvernes arvelighed Dominant arvelighed: Grå Pastel Sortmasket Toppet Køndbunden arvelighed: Brun Hvid med tegning Lysrygget Recessiv arvelighed: Hvidbrystet

Læs mere

Naturlig variation. Hvad er det? Egenskaber. Eksempler. Naturlig variation er forskellen på eks. på to ting som man umiddelbart Opfatter som ens.

Naturlig variation. Hvad er det? Egenskaber. Eksempler. Naturlig variation er forskellen på eks. på to ting som man umiddelbart Opfatter som ens. Naturlig variation er forskellen på eks. på to ting som man umiddelbart Opfatter som ens. ne er de forskellige arvelige egenskaber og evner man får. Naturlig variation Man kan sammenligne det med en gruppe

Læs mere

Et eksempel: Blomsterpopulation med to co-dominante gener for kronbladenes farve

Et eksempel: Blomsterpopulation med to co-dominante gener for kronbladenes farve Populationsgenetik I populationsgenetik beskæftiger man sig med at undersøge hyppigheden af forskellige gener samt fordeligen af fænotyper og genotyper i forskellige populationer. For en ordens skyld:

Læs mere

Er vores DKK-racer ok? PKS-gruppens indsamling af status-oplysninger fra specialklubberne Juni 2009

Er vores DKK-racer ok? PKS-gruppens indsamling af status-oplysninger fra specialklubberne Juni 2009 Er vores DKK-racer ok? PKS-gruppens indsamling af status-oplysninger fra specialklubberne Juni 2009 Racens navn Cocker spaniel Specialklub Spaniel Klubben Udfyldt af (navn og dato) Helle Dan Pålsson 12.september

Læs mere

HundeInfo. Copyright Godhund.dk

HundeInfo. Copyright Godhund.dk HundeInfo Copyright Godhund.dk I denne oversigt har jeg taget udgangspunkt i de mest populære racer i Danmark, og tilføjet nogle racer jeg selv holder meget af. Når jeg beskriver hunden,vil jeg kun skrive

Læs mere

INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede

INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede Siden 1. januar 2006 har Hovedstadens Sygehusfælleskab tilbudt genetisk udredning af hørenedsættelse.

Læs mere

Avlsmål for Palomino Sportsheste forbundet

Avlsmål for Palomino Sportsheste forbundet Avlsmål for Palomino Sportsheste forbundet Kåringsregler Godkendt på PSA s generalforsamling d. 1.3.2014 Indholdsfortegnelse AVLSMÅL...2 Avlsplan PSA 2013-2017...2 Fokus i avlsplanen 2013-2017...2 REGLER

Læs mere

Scanbrown mink på tværs

Scanbrown mink på tværs Scanbrown mink på tværs Buntmager svendestykke Pia Christensen! " # $ % & '($ ) *+, -.. " EUC syd 2003 Læreplads: Nels Erichsen Min opgave Ud fra de 40 skind, som ses på forsiden, er det min opgave at

Læs mere

Sådan finder du din Ayurvedatype

Sådan finder du din Ayurvedatype Sådan finder du din Ayurvedatype Tekst: Nikolai Zederlinn (Spis dig lykkelig) og Metthe Christensen (Feelgood.dk) Layout: Valentin Thomsen Hvad er godt for dig? Nogen mennesker kan bare spise uhæmmede

Læs mere

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet En af de mest opsigtsvækkende opdagelser inden for astronomien er, at Universet udvider sig. Det var den

Læs mere

Typebeskrivelse af Skotsk Højlandskvæg

Typebeskrivelse af Skotsk Højlandskvæg Typebeskrivelse af Skotsk Højlandskvæg Udarbejdet af avlsudvalget v/ Charlotte Skou, godkendt af bestyrelsen nov. 2011: Niels Seidenfaden, Ernst Sørensen, Søren Brydsø, Per Haarbo, Arne Hansen Skotsk Højlandskvægs

Læs mere

Generne bestemmer. Baggrundsviden og progression: Niveau: 8. klasse. Varighed: 12 lektioner

Generne bestemmer. Baggrundsviden og progression: Niveau: 8. klasse. Varighed: 12 lektioner Generne bestemmer Niveau: 8. klasse Varighed: 12 lektioner Præsentation: Generne bestemmer er et forløb om genernes indflydelse på individet. I forløbet kommer vi omkring den eukaryote celle, celledeling,

Læs mere

Oversættelse af artiklen Paint Silkies New Info http://www.chickencolours.com/translation%20dutch%20paint%20articlex.pdf Tekst og foto: Sigrid van Dort i samarbejde med Brenda Bettinger Gambill og Judy

Læs mere

Genetik kursus del II. Indhold. Indhold. Stavanger 22. & 23. november 2008

Genetik kursus del II. Indhold. Indhold. Stavanger 22. & 23. november 2008 Genetik kursus del II Stavanger 22. & 23. november 2008 www.felesgrata.dk/seminar Indhold Indledning Kattens oprindelse Etik og moral i kattopdræt Er huskatten en truet dyreart? Indavl, linieavl, udkryds.

Læs mere

Albueledsdysplasi er defineret som osteochondrose i albueleddet.

Albueledsdysplasi er defineret som osteochondrose i albueleddet. Friis Lara E. Friis Mikkelsen El - Vej 13, Seest DK 6000 Kolding Tlf. (45) 75528303 email: efriism@stofanet.dk ALBUELEDSDYSPLASI DEFINITION. Den danske betegnelse albueledsdysplasi, der gennem de seneste

Læs mere

Farver og genetik hos landracegeder. Andreas Gertz

Farver og genetik hos landracegeder. Andreas Gertz Farver og genetik hos landracegeder Andreas Gertz 01.11.2014 DNA Gener - kromosomer gener kan sammenlignes med opskrifter nedskrevet I DNA-molekyler skrevet i 4 bogstaver (adenin, cytosin, guanin, thymin)

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN?

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? I Danmark kan man på 6 af landets offentlige sygehuse få foretaget indirekte prænatale gentests. Dette er eksempelvis muligt,

Læs mere

En rustik hund, smidig, muskuløs og velproportioneret med et levende og vågent udtryk og ligevægtigt temperament, hverken aggressiv eller frygtsom.

En rustik hund, smidig, muskuløs og velproportioneret med et levende og vågent udtryk og ligevægtigt temperament, hverken aggressiv eller frygtsom. FCI STANDARD NR 113 BRIARD OPRINDELSESLAND: FRANKRIG Helhedsindtryk: En rustik hund, smidig, muskuløs og velproportioneret med et levende og vågent udtryk og ligevægtigt temperament, hverken aggressiv

Læs mere

Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El-vej 13, Seest, DK 6000 Kolding (45)

Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El-vej 13, Seest, DK 6000 Kolding (45) Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El-vej 13, Seest, DK 6000 Kolding (45) 61 66 83 03 Friis Lara DKK 07962 1R.CACIB (Lorenzo v. Isidora - Friis Hetta) Nogle personer har skrevet til mig om jeg ikke

Læs mere

Genetiske Aspekter af HCM hos Kat. - en introduktion til forskningsprojektet

Genetiske Aspekter af HCM hos Kat. - en introduktion til forskningsprojektet Genetiske Aspekter af HCM hos Kat - en introduktion til forskningsprojektet Cand. scient. Mia Nyberg, ph.d. stud. mnje@life.ku.dk IMHS, Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, Klinisk Biokemisk

Læs mere

Avlsrådets og Maine Coon Klubbens racespecifikke avlsanbefalinger for Maine Coon (MCO)

Avlsrådets og Maine Coon Klubbens racespecifikke avlsanbefalinger for Maine Coon (MCO) Avlsrådets og Maine Coon Klubbens racespecifikke avlsanbefalinger for Maine Coon (MCO) Generelt Lidelse PK-Def (Pyruvate Kinase Deficiency) Arvelig form for anæmi, dvs. en sygdom i blodet. Symptomerne

Læs mere

Hvorfor vil jeg avle?

Hvorfor vil jeg avle? Avlsvejledning Hvorfor vil jeg avle? 1. Fordi jeg vil tjene penge. Glem det. Et fedthalemus-opdræt har flere omkostninger end indtægter. Der går penge til både foder, miljøberigelse i form af div. trælegetøj,

Læs mere

Kartoflens genetiske puslespil

Kartoflens genetiske puslespil Kartoflens genetiske puslespil klassisk forædling og ny teknologi Kartoffelforædling lyder umiddelbart som en stilfærdig beskæftigelse, men forædleren skal være beredt på våbenkapløb med en svamp, klar

Læs mere

Eva Køhler. Cand. scient. i biologi. Medlem af Felis Danicas Avlsråd. Ejer og udstiller af maine coon gennem 10 år

Eva Køhler. Cand. scient. i biologi. Medlem af Felis Danicas Avlsråd. Ejer og udstiller af maine coon gennem 10 år Eva Køhler Cand. scient. i biologi Speciale om indavl hos racekatte Medlem af Felis Danicas Avlsråd Ejer og udstiller af maine coon gennem 10 år Administrerer pawpeds for europé og norsk skovkat De generelle

Læs mere

HD og HD-indeks V/Helle Friis Proschowsky, dyrlæge, phd. Spørgsmål og diskussion. Hvad er HD?

HD og HD-indeks V/Helle Friis Proschowsky, dyrlæge, phd. Spørgsmål og diskussion. Hvad er HD? HD og HD-indeks V/Helle Friis Proschowsky, dyrlæge, phd Generelt om HD HD hos Ruhår HD-indeks Nyt og gammelt Indeks som avlsredskab Spørgsmål og diskussion Hvad er HD? Lårbenets hoved ikke passer ind i

Læs mere

Sporteori 01-08-2014- Klaus Buddig

Sporteori 01-08-2014- Klaus Buddig Indledning Alle hunde kan bruge deres næse til at finde frem til noget de gerne vil have. Vi skal guide hunden til at identificere og følge en menneskefærd på forskellige typer underlag, samt vise os ved

Læs mere

HVALPEKØB. Lidt om avl

HVALPEKØB. Lidt om avl Friis Lara Lidt om avl Vil man begynde at opdrætte schæferhunde, er der nogle ting, som man bør være opmærksom på. Det er meget vigtigt at avle på en tæve, hvor sundheden er i orden. En avlstæve bør være

Læs mere

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? 1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.

Læs mere

Kropsfjer fra knortegås. De dunede fjer er med til at holde fuglen varm.

Kropsfjer fra knortegås. De dunede fjer er med til at holde fuglen varm. Tekst, nogle foto og tegninger (Eva Wulff) er venligst udlånt af Malene Bendix www.skoven-i-skolen.dk Om fjer Har du nogensinde prøvet at holde en fjer i hånden? At skille strålerne ad og samle dem igen

Læs mere

Indeks for HD BLUP - AM

Indeks for HD BLUP - AM Indeks for HD Per Madsen Seniorforsker Aarhus Universitet Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Institut for Genetikk og Bioteknologi Forskningscenteret Foulum, Danmark Hofteledsdysplasi (HD) er en lidelse,

Læs mere

Mikkel og Line får stråler

Mikkel og Line får stråler Mikkel og Line får stråler En bog for børn om at få strålebehandling Aarhus Universitetshospital Onkologisk Afdeling D Stråleterapien Mikkel og Line får stråler Denne bog handler om Mikkel og Line. De

Læs mere

Perser og Exotic. Felis Danica. Racekatte i Danmark

Perser og Exotic. Felis Danica. Racekatte i Danmark Felis Danica Perser og Exotic Perseren er særdeles populær og regnes for verdens mest udbredte racekat. Den kendes på dens lange pels og kraftige, kompakte krop og ikke mindst på dens meget hengivne, rolige

Læs mere

SPØRGSMÅL OG SVAR TIL SOLHJULET

SPØRGSMÅL OG SVAR TIL SOLHJULET SPØRGSMÅL OG SVAR TIL SOLHJULET I dette hæfte finder du spørgsmål og svar til hver kategori på Solhjulet. Der er i alt 8 kategorier med 3-4 spørgsmål til hhv. voksne og børn. De rigtige svar er markeret

Læs mere

Genetisk drift og naturlig selektion

Genetisk drift og naturlig selektion Genetisk drift og naturlig selektion Denne vejledning indeholder en gennemgang af simulationsværktøjer tilgængeligt online. Værktøjerne kan bruges til at undersøge effekten af populationsstørrelse på genetisk

Læs mere

Hvad er så vigtigt ved målinger?

Hvad er så vigtigt ved målinger? Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Spændende opdagelse i blodceller fra patienter med Huntingtons Sygdom Mængden af huntingtinprotein

Læs mere

VI ARBEJDER FOR DET GODE TRÆ

VI ARBEJDER FOR DET GODE TRÆ VI ARBEJDER FOR DET GODE TRÆ Plankegulve fra Wiking Gulve er din garanti for kvalitet skabt i hele værdikæden fra den omhyggelige udvælgelse af de enkelte træer til forarbejdning og produktion, hvor vi

Læs mere

Genetik kursus del II. Blodtyper. Blodtyper. Kristianssand 19. september 2010. Har længe været kendt

Genetik kursus del II. Blodtyper. Blodtyper. Kristianssand 19. september 2010. Har længe været kendt Genetik kursus del II Kristianssand 19. september 2010 www.felesgrata.dk/seminar Har længe været kendt Stor undersøgelse i 1986 - er fulgt op af mange efterfølgende. Ret simpel arvegang Der er indtil nu

Læs mere

Genetik hos katte. Kattegenetik baseret på farver og mønstre. 8 www.nrr.no

Genetik hos katte. Kattegenetik baseret på farver og mønstre. 8 www.nrr.no Genetik hos katte Kattegenetik baseret på farver og mønstre En kort gennemgang af de forskellige gener der har betydning for opdræt af racekatte. Tekst Ole Amstrup Indledning For snart mange år siden blev

Læs mere

Labrador retriever Udvælgelse, pasning, træning og aktivering

Labrador retriever Udvælgelse, pasning, træning og aktivering Brigitte Rauth-Widmann Labrador retriever Udvælgelse, pasning, træning og aktivering Fagkonsulent: Elisabeth Johansen Atelier Indhold Historie og væsen 4 Labrador retrieverens forfædre 5 Sådan er labrador

Læs mere

En intro til radiologisk statistik. Erik Morre Pedersen

En intro til radiologisk statistik. Erik Morre Pedersen En intro til radiologisk statistik Erik Morre Pedersen Hypoteser og testning Statistisk signifikans 2 x 2 tabellen og lidt om ROC Inter- og intraobserver statistik Styrkeberegning Konklusion Litteratur

Læs mere

Rænkespil Kostumekompendium : Rinfolk

Rænkespil Kostumekompendium : Rinfolk Rænkespil Kostumekompendium : Rinfolk Forord Hele kostumekompendiet inkluderer en beskrivelse af pynt og valg af stof samt en forklaring på hvorfor vi har valgt netop disse elementer. Siden mennesket begyndte

Læs mere

E 4. Tips til farvetilpasning. Teknisk information. Kontrol af farver

E 4. Tips til farvetilpasning. Teknisk information. Kontrol af farver Kontrol af farver For at kunne lave et godt reparationsarbejde, er det ind i mellem nødvendigt at tone på en farve, lave udsprøjtning eller polere på den gammel lak. Derfor er en nøje sammenligning mellem

Læs mere

rosacea Oplysninger om et voksenproblem

rosacea Oplysninger om et voksenproblem rosacea Oplysninger om et voksenproblem 1 RosaceA er den medicinske betegnelse for en række hudsymptomer som oftest forekommer hos personer Over 30 år. (ikke at forveksle med akne) Cirka Symptomerne på

Læs mere

Schæferhunden størrelse og bedømmelse

Schæferhunden størrelse og bedømmelse Friis Lara Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El-Vej 13, Seest, DK 6000 Kolding Tlf. (45) /5 52 83 03 Email: efriism@stofanet.dk Schæferhunden størrelse og bedømmelse Schæferhundens standard, som er

Læs mere

Farvegenetik. Hvem er jeg? Hvem er jeg? Hvem er jeg? Hvad vil jeg? Hvordan?

Farvegenetik. Hvem er jeg? Hvem er jeg? Hvem er jeg? Hvad vil jeg? Hvordan? Farvegenetik Kristiansand 18. september 2010 Hvem er jeg? Ole Amstrup Stamnavn: Feles Grata Opdrætter: Orientalsk korthår gerne blotched tay, med sølv, i alle farver men også cinnamon. Hvor længe: Siden

Læs mere

Junior og Senior spørgsmål

Junior og Senior spørgsmål Junior og Senior spørgsmål Sektion 3 Stalden 1) En hestefarve der består af store uregelmæssige sorte og hvide områder kaldes? A) Piebald B) Skewbald C) Appaloosa D) Skimmel 2) ( skipping out ) Tømme en

Læs mere

Kaninhop for begyndere trin 1 10 Læs mere på www.fionas.dk

Kaninhop for begyndere trin 1 10 Læs mere på www.fionas.dk Side 1 Trin 1. Seletræning. Kaninen er minimum 10 uger gammel og du har brugt masser af tid på at oprette et tillidsforhold til den. Den er tryg ved at du tager den ud af buret så nu er tiden kommet hvor

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

FARVEAVL myter og facts Eller: Sådan får man en blomstret collie!

FARVEAVL myter og facts Eller: Sådan får man en blomstret collie! FARVEAVL myer og facs Eller: Sådan får man en blomsre collie! Da en opdræer for nylig parrede en blue merle æve med en zobel han, blev der en del snak bland colliefolk. De gør man bare ikke man ved aldrig

Læs mere

Grundlaget for beregning af alle former for avlsindeks er at få fastlagt populationens

Grundlaget for beregning af alle former for avlsindeks er at få fastlagt populationens Hvad er HD? HD står for hofteledsdysplasi. Det er en lidelse, hvor lårbenshovedet og hofteskålen ikke er tilpasset hinanden optimalt. HD er en arvelig betinget sygdom. Arvegangen er "polygenetisk", d.v.s.

Læs mere

Forklarin g. Beskrivelse. i dominansrækkefølge. Farvegenerne Pigmenteri ngsgen

Forklarin g. Beskrivelse. i dominansrækkefølge. Farvegenerne Pigmenteri ngsgen Farveenetik Gen-parrene Disse ener er i enhver kanin o alle pladser er besat af et en. For hvert Locus (bostav, der aniver ener) er der 2 pladser den ene plads indeholder et en der kommer fra kaninens

Læs mere

Newfoundlandklubben Newfoundlandklubben i Danmark i. Krav og avlsanbefalinger for newfoundlandopdræt

Newfoundlandklubben Newfoundlandklubben i Danmark i. Krav og avlsanbefalinger for newfoundlandopdræt Newfoundlandklubben i 2012 Danmark Newfoundlandklubben Newfoundlandklubben i Danmark i Krav og avlsanbefalinger for newfoundlandopdræt Danmark NFK Sundhedsudvalget v/wivi Mørch 01-05- 2012 Indledning...

Læs mere

SSOG Scandinavian School of Gemology

SSOG Scandinavian School of Gemology SSOG Scandinavian School of Gemology Lektion 12: Syntetisk smaragd Indledning Det er min forventning, med den viden du allerede har opnået, at du nu kan kigge på dette 20x billede til venstre af en syntetisk

Læs mere

www.cavalierklubben.dk Sundhedsstrategi for den danske Cavalier King Charles Spaniel

www.cavalierklubben.dk Sundhedsstrategi for den danske Cavalier King Charles Spaniel Sundhedsstrategi for den danske Cavalier King Charles Spaniel Generalforsamling i Cavalierklubben den 27. April 2014 27. April 2014 Agenda Hvad er de gældende avlsrestriktioner for Cavalieren i DKK? Hvilke

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Ni Frankensteins kat fra bogen af Curtis Jobling :-)

Ni Frankensteins kat fra bogen af Curtis Jobling :-) Ni Frankensteins kat fra bogen af Curtis Jobling :-) I sommers fyldte en helt særlig lille pige 5 år, og jeg ville gerne give hende en hjemmelavet gave. Jeg spurgte hendes mor, om der var nogen særlige

Læs mere

JACK RUSSELL TERRIER Oprindelsesland: Australien

JACK RUSSELL TERRIER Oprindelsesland: Australien FCI Standard Nr. 345 05.12.2012(EN) (ORG 08.10.2012) JACK RUSSELL TERRIER Oprindelsesland: Australien Anvendelse: Klassifikation: Kort historisk oversigt: Terrier FCI Gruppe 3 (Terriers) Sektion 2 (Små

Læs mere

Hvordan man genkender og identificerer en jøde Del 1 fysiske egenskaber

Hvordan man genkender og identificerer en jøde Del 1 fysiske egenskaber Hvordan man genkender og identificerer en jøde Del 1 fysiske egenskaber af John Doe Goi "Engang, da jeg gik gennem den indre by, stødte jeg pludselig på et væsen i en lang kaftan med sorte sidelokker.

Læs mere

COLLIE, LANGHÅRET COLLIE, ROUGH Oprindelsesland: Storbritannien

COLLIE, LANGHÅRET COLLIE, ROUGH Oprindelsesland: Storbritannien FCI Standard Nr. 156 22.11.2012 (GB) (ORG 08.10.2012) COLLIE, LANGHÅRET COLLIE, ROUGH Oprindelsesland: Storbritannien Anvendelse: Klassifikation: Hyrdehund. FCI Gruppe 1 (Hyrde- og kvæghunde udtagen Schweizer

Læs mere

De Midaldrende Danske Tvillinger

De Midaldrende Danske Tvillinger Det Danske Tvillingregister De Midaldrende Danske Tvillinger - En informationspjece om forskningsresultater fra Det Danske Tvillingregister Det Danske Tvillingregister blev grundlagt ved Københavns Universitet

Læs mere

(Farve)Genetik hos katte Ole Amstrup

(Farve)Genetik hos katte Ole Amstrup (Farve)Genetik hos katte Ole Amstrup En kort gennemgang af de forskellige gener der har betydning for opdræt af racekatte. Side 1 af 48 Indholdsfortegnelse Maskede katte Indledning Men hvordan startede

Læs mere

Farvegenetik. Hvem er jeg? Hvem er jeg? Kristiansand. 18. september 2010

Farvegenetik. Hvem er jeg? Hvem er jeg? Kristiansand. 18. september 2010 Farvegenetik Kristiansand 18. september 2010 Hvem er jeg? Ole Amstrup Stamnavn: Feles Grata Opdrætter: Orientalsk korthår gerne blotched tabby, med sølv, i alle farver men også cinnamon. Hvor længe: Siden

Læs mere

Cellens livscyklus GAP2. Celledeling

Cellens livscyklus GAP2. Celledeling Cellens livscyklus Cellens livscyklus inddeles i to faser, interfase og mitose. GAP1 (G1). Tiden lige efter mitosen hvor der syntetiseres RNA og protein. Syntese fasen. Tidsrummet hvor DNAet duplikeres

Læs mere

Matematik og dam. hvordan matematik kan give overraskende resultater om et velkendt spil. Jonas Lindstrøm Jensen

Matematik og dam. hvordan matematik kan give overraskende resultater om et velkendt spil. Jonas Lindstrøm Jensen Matematik og dam hvordan matematik kan give overraskende resultater om et velkendt spil Jonas Lindstrøm Jensen (jonas@imf.au.dk) March 200 Indledning Det klassiske spil dam spilles på et almindeligt skakbræt.

Læs mere

Hvordan gør de professionelle?

Hvordan gør de professionelle? Hvordan gør de professionelle? ( Oversat af Ivan Larsen, Samsø Dart Club, Marts 2010 fra How the Pros do it af: Ken Berman 1999 ) Der er to aspekter i det at blive en god dartspiller, det er præcision

Læs mere

Tekst: Connie Mikkelsen Foto: Heidi Lundsgaard

Tekst: Connie Mikkelsen Foto: Heidi Lundsgaard Tekst: Connie Mikkelsen Foto: Heidi Lundsgaard Facaden på den lukkede landevejskro gjorde ikke noget godt for sine omgivelser, da en lokal chocolatier overtog ejendommen for to år siden. Hele bygningen

Læs mere

Et kæledyr er et dyr, man har hjem-me i sit hus.

Et kæledyr er et dyr, man har hjem-me i sit hus. Et kæledyr er et dyr, man har hjem-me i sit hus. Man kan have en hund eller en kat, men man kan også have en gna-ver, som mar-svin, ham-stre eller ka-ni-ner. Et kæledyr er et dyr, som man holder af. Man

Læs mere

Rænkespil Kostumekompendium : Syriller

Rænkespil Kostumekompendium : Syriller Rænkespil Kostumekompendium : Syriller Forord Hele kostumekompendiet inkluderer en beskrivelse af pynt og valg af stof samt en forklaring på hvorfor vi har valgt netop disse elementer. Siden mennesket

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

HOS DEN. The Best Colour: A grey is gentle, Can teach us a lot, A bay is hardy. A chestnut is fast. A sorrel is hot, So here is what horsemen

HOS DEN. The Best Colour: A grey is gentle, Can teach us a lot, A bay is hardy. A chestnut is fast. A sorrel is hot, So here is what horsemen DITTE STINA JENSEN SPECIALE, 3.HOVEDFORLØB HEST RTS, VILVORDE 15-02-2008 FARVEGENETIK HOS DEN ISLANDSKE HEST The Best Colour: Tradition, they say A bay is hardy A grey is gentle, Can teach us a lot, A

Læs mere

Pressemeddelelse den 3. august 2012. Hesteværnsag i Farsø i Nordjylland

Pressemeddelelse den 3. august 2012. Hesteværnsag i Farsø i Nordjylland Pressemeddelelse den 3. august 2012 Hesteværnsag i Farsø i Nordjylland Der står 5 afmagrede heste hos en hesteejer i Farsø. Hesteejeren er blevet politianmeldt i sidste uge, og Preben Møller fra Aars politi

Læs mere

Er vores DKK-racer ok? PKS-gruppens indsamling af status-oplysninger fra specialklubberne Juni 2009

Er vores DKK-racer ok? PKS-gruppens indsamling af status-oplysninger fra specialklubberne Juni 2009 Er vores DKK-racer ok? PKS-gruppens indsamling af status-oplysninger fra specialklubberne Juni 2009 Racens navn: Amerikans Cocker Spaniel Specialklub: Spaniel Klubben Udfyldt af (navn og dato) Michael

Læs mere

Anvendelse af DNA markører i planteforædlingen

Anvendelse af DNA markører i planteforædlingen Anvendelse af DNA markører i planteforædlingen Forsker Gunter Backes, Afdeling for Planteforskning, Forskningscentret Risø DNA-markører på kontaktfladen mellem molekylær genetik og klassisk planteforædling

Læs mere

Avlsarbejde. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret 4.1

Avlsarbejde. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret 4.1 Avlsarbejde 4. Avlsteori Arveanlæggene (gener) ligger på kromosomer Kromosomer befinder sig i alle celler Arveanlæggene optræder altid parvis, to og to De to gener i hvert par adskilles, når dyret senere

Læs mere

Lær dig selv at kende gennem Colour Mirrors farverne.

Lær dig selv at kende gennem Colour Mirrors farverne. Lær dig selv at kende gennem Colour Mirrors farverne. Et eksempel Hvem er jeg? Navn.: Kvinde Fødselsdato: xx.xx.xxxx 2015 Healing og Balance Lina Starcke Larsen 1 Hvad er min sjælsfarve/grundfarve? På

Læs mere