UDDANNELSESPROGRAM INTRODUKTIONSSTILLING ORTOPÆDKIRURGI DET ORTOPÆDISKE CENTER ÅRHUS SYGEHUS ÅRHUS UNIVERSITETSHOSPITAL

Transkript

1 UDDANNELSESPROGRAM INTRODUKTIONSSTILLING ORTOPÆDKIRURGI DET ORTOPÆDISKE CENTER ÅRHUS SYGEHUS ÅRHUS UNIVERSITETSHOSPITAL 1

2 INTRODUKTIONSUDDANNELSEN I ORTOPÆDKIRURGI DET ORTOPÆDISKE CENTER, ÅRHUS UNIVERSITETSHOSPITAL Formål med introduktionsstilling i ortopædkirurgi. Formålet med introduktionsuddannelsen er at gøre den uddannelsessøgende læge fortrolig med arbejdet i det ortopædkirurgiske speciale og sikre en generel indføring i kliniske, praktiske, teoretiske og videnskabelige områder, således at der ved afslutningen af uddannelsen kan tages beslutning om, hvorvidt speciallægeuddannelsen i ortopædkirurgi er det rigtige valg. Godkendt uddannelsesforløb i introduktionsstilling er en forudsætning for ansøgning til hoveduddannelsen i et kirurgisk speciale. Ca. 70 % af patienterne i de ortopædkirurgiske afdelinger er akutte, enten via skadestuen eller via henvisning fra primærsektoren. beskrivelsen hvad angår de medicinske kompetencer er således væsentlig baseret på opnåelse af kompetencer for initial behandling herunder operativ behandling af ortopædkirurgiske traumer. Herudover lægges vægt på at den uddannelsessøgende udvikler sig med hensyn til alle 7 lægeroller. Kort beskrivelse af det ortopædkirurgiske speciale. Ortopædisk kirurgi varetager forebyggelse, diagnostik og behandling af lidelser i ekstremiteter og columna. Faget er centralt placeret i behandlingen af medfødte, traumatologiske, udviklingsbetingede, degenerative, infektiøse og neoplastiske lidelser i bevægeapparatet. Herudover spiller den ortopædkirurgiske speciallæge en central rolle ved behandling af den svært tilskadekomne patient. Faget har i de senere år gennemgået en betydelig subspecialisering med dannelsen af 9 fagområder. Der er i dag ansat overlæger, der udelukkende beskæftiger sig indenfor disse: Traumatologi, håndkirurgi, børneortopædi, skulder- albuekirurgi, rygkirgi, idrætstraumatologi, knæ- og hoftekirurgi, tumorkirurgi, fod-ankelkirurgi samt infektions- tumorkirurgi. Ortopædkirurgi er det største kirurgiske speciale i Danmark med en årlig registrering af ca operationer i Landspatientregistret. Det seneste år er der sket en betydelig udvikling i sygehusstrukturen med sammenlægning af sygehuse og oprettelse af større funktionsbærende enheder og elektive klinikker. Dansk ortopædisk Selskab har ca. 725 medlemmer (2003) og afholder to gange årligt videnskabelige møder. Forskningsmæssigt er Danmark i front for såvel eksperimentel som klinisk forskning og der foregår løbende kvalitetsudvikling på sygehusene ligesom de underkastes international akkreditering og benchmarking. Kort beskrivelse af Det ortopædiske Center, Århus Universitetshospital. Det Ortopædiske Center på Århus Universitetshospital har eksisteret siden Afdelingen er placeret på Århus Amtssygehus og på Århus Kommunehospital. Tidligere var der tale om to adskilte sygehusafdelinger, men med et tæt fagligt samarbejde. Fra 2004 er de to afdelinger fuldbyrdet fusioneret med en fælles ledelse, fælles personale og en integreret fælles organisation. Afdelingen har desuden dagkirurgisk funktion på Odder Sygehus samt satellitfunktion indenfor rygkirurgi på Silkeborg Centralsygehus. Afdelingen har desuden tilknyttet et ortopædisk forskningslaboratorium og har 4 professorer, samt en række forskningsstipendiater og kliniske assistenter. 2

3 Afdelingen er opdelt i sektor for traumatologi, rygkirurgi, skulder-albue kirurgi, tumor- og infektion, børneortopædi, fod- ankelkirurgi, håndkirurgi, idrætstraumatologi, knæ- bækkenkirurgi, hoftekirurgi, skadeambulatorium samt 2 skadestuer. Afdelingen råder over ca. 115 senge. Der varetages både behandlingen af basispatienter fra Århus området samt specialfunktioner på lands- landsdels patienter. I år 2003 modtog centret årligt ca patienter til ambulatorierne, der blev behandlet ca patienter i skadestuerne, der blev indlagt ca patienter, der blev udført knap 7000 operationer på indlagte patienter og 3000 indgreb i dagkirurgisk regi. Der ansat over 500 mennesker på afdelingen, heraf 45 yngre læger (incl. 20 afdelingslæger i ortopædkirurgi), 6 speciallæger i almen medicin, som er ansat i skadestuesektoren samt 26 overlæger. Der er dagligt uddannelseskonference i forbindelse med morgenkonferencen, hvor du også skal forestå undervisningsseancer mindst 1-2 gange i løbet af ansættelsen. Du vil både få arbejdsfunktioner på både Århus Amtssygehus og på Århus Kommunehospital, hvor du skal deltage i arbejdet i skadestuerne/skadeambulatoriet, samt i specialsektorerne. Du vil også blive taget med til dagkirurgiske klinik på Odder Sygehus, hvor du vil skulle operere sammen med en speciallæge hele dagen. Når du tiltræder introduktionsstillingen vil du modtage yderligere informationer om afdelingen. Du kan finde de fleste oplysninger incl. vores lægefaglige instruksbøger på Desuden vil du på afdelingens intranet (sektor AAS) finde undervisningsmateriale fra de enkelte sektorer. Præsentation af uddannelsesforløbet. Ansættelsen i introduktionsstilling på Det ortopædiske Center ved Århus Universitetshospital har en varighed på 1 år. Du vil blive tilknyttet traumesektoren, hvor du skal arbejde i team med sektorens øvrige læger og hvor du vil få funktioner, som matcher til dit kompetenceniveau på det givne tidspunkt. Desuden skal du som afdelingens øvrige yngre læger i uddannelsesstillinger deltage i arbejdet i skadestuesektoren. Din vejleder vil blive udpeget blandt en af traumesektorens speciallæger. Afdelingens læger er ikke inddelt i vagtlag i gammeldags forstand med et for- og mellemvagtslag, men du vil skulle deltage i lægeteamet i traumesektoren eller i skadestuesektoren og varetage funktioner der svarer til dit kompetenceniveau. Det vil sige, at det forventes, at du i den sidste halvdel af uddannelsen vil kunne arbejde mere selvstændigt og tage større ansvar end i starten. Der er ikke planlagt fokuserede ophold. Forud for ansættelsen vil du modtage plan over din arbejdstilrettelæggelse. De første 14 dage vil der være arrangeret et introduktiosprogram. Centret har 4 introduktionsstillinger. De to af disse stillinger vil blive kombineret med en 1 årig forskningsstilling. Dette betyder, at 2 læger deler en stilling over 2 år, og at de indenfor nærmere bestemte rammer selv kan aftale det mest hensigtsmæssige uddannelses- og forskningsforløb. Der forefindes særskilt beskrivelse af uddannelsesforløb for disse to kombistillinger. 3

4 Læringsstrategi: Introduktionslægen og den formelle vejleder skal fra starten være opmærksomme på, at der sker en kontinuerlig erhvervelse af kompetencer under uddannelsen.. Løbende, tæt kontakt er nødvendig. Senest ved midtvejssamtalen skal der tages stilling til, om erhvervelsen af kompetencer er sket i et tilstrækkeligt omfang, og om der skal gøres en ekstra indsats på udvalgte områder. Man skal også her tage stilling til, om det overhovedet kan forventes, at minimumskompetencerne kan nås, og stillingen kan godkendes. Det skal pointeres, at der er tale om minimumskompetencer. Det forventes af introduktionslægen, at der opnås et væsentligt større læringsudbytte end blot erhvervelsen af minimumskompetencerne. De anførte læringsmetoder supplerer hinanden, i nogle tilfælde kan den nødvendige minimumskompetence nås ved hjælp af en enkelt læringsmetode, i andre tilfælde er det nødvendigt at kombinere metoderne. Introduktionslægen afgør selv i samarbejde med den formelle vejleder, hvilke læringsstrategier, der er nødvendige. Den vigtigste læring foregår ved det daglige kliniske arbejde på sygehuset. Diagnostik læres hovedsageligt i skadestue og i ambulatorierne og operative færdigheder læres på operationsgangen. Administrative, undervisningsmæssige og andre ikke kliniske kompetencer indlæres og udføres i helt andre sammenhænge. Det er vigtigt, at du gør dig klart, hvad målet er for de forskellige områder og at du herefter gør dig konkrete overvejelser over hvorledes du bedst kan opfylde disse mål. I nogle tilfælde vil det være nødvendigt at gå på kompetencejagt. Herved forstås, at når f.eks. nogle obligatoriske mål vanskeligt lader sig opfylde ved i arbejdet i hverdagen bør du aktivt opsøge dem. For introduktionslægens vedkommende kan det f.eks. dreje sig om deltagelse i visse typer operationer eller ambulatorier, hvorfor man særskilt må opsøge disse. I de fleste tilfælde vil din vejleder kunne være behjælpelig med at skaffe adgang til disse ønskede læringsmål. Udover det direkte kliniske arbejde omfatter læringsrummet også en bevidst udnyttelse af afdelingens konferencer, kurser og arbejde i færdighedslaboratorium samt selvstudier. Definition og beskrivelse af læringsmetoder Mesterlære Mesterlære i moderne forstand er en form for reflekterende læring, der ikke bygger på en adskillelse mellem læring og anvendelse af det lærte. Den foregår gennem deltagelse i et praksisfællesskab: I afdelingen, skadestuen, operationsgangen, ambulatorium m.v. Den medfører gensidige forpligtelser for mester og lærling i en specifik social struktur og foregår over en længere periode. Mesterlære er således mere end imitation af en mere erfaren kollegas adfærd. Afdelingsundervisning Selvstudium Er internt organiseret undervisning i afdelingen, der retter sig mod alle læger. Kan være tilknyttet konferencer med kollegaer, hvor der fremlægges og drøftes videnskabelige problemer. Er en form for adfærd, hvor den enkelte med eller uden hjælp fra andre tager initiativ til at definere sine behov for læring, formulerer sine læringsmål, identificerer resourser og læringsstrategier hertil og selv vurderer resultaterne. Kursus Er læringsramme for formaliseret teoretisk vidensformidling eller læring af praktiske færdigheder. 4

5 Evalueringsstrategier Evaluering af minimumskompetencerne skal foretages af klinisk vejleder. Den læge, der har foretaget evalueringen, attesterer på checklisten i logbogen, når minimumskompetencen er opnået. Introduktionslægen underskriver ligeledes. Det er begges ansvar, at minimumskompetencen reelt er opnået. Evalueringsmetoder Struktureret kollegial bedømmelse Er direkte at se hvordan en uddannelsessøgende læge udfører en færdighed og udfra i forvejen opstillede kriterier vurdere dennes færdighedsniveau. Udføres af den formelle vejleder. Registreret litteraturliste*) Introduktionslægen skal registrere litteraturliste i e-logbog. Audit af journaler*) Er en struktureret bedømmelse af kvaliteten af journaler mod i forvejen opstillede kriterier. Godkendt kursus Er en skriftlig udtalelse fra kursusleder om, at kursisten har opfyldt kursets mål. Præsentation af patientforløb i logbog*) Sikre at kompetencemålene for en given sygdom, teoretiske og praktiske færdigheder, er opnået. Metode: Gennemgang med klinisk diskussion og fremlæggelse mellem vejleder og uddannelsessøgende yngre læge. Den yngre læge vælger i den kliniske dagligdag de patientforløb vedkommende ønsker til dette brug. *) Ikke obligatoriske evalueringsmetoder, men i forsøgsperiode anvendes der disse metoder også på Det ortopædiske Center. Tværfagligt kursus i vejledning. Det planlægges at tværfagligt kursus i lægelig uddannelsesvejledning placeres i introduktionsuddannelsen. Kursus i ledelse og samarbejde samt forskningstræningskursus vil blive placeret i hoveduddannelsen. Vejledning Evaluering under ansættelsen skal følge Sundhedsstyrelsens retningslinier for vejledning og evaluering af den lægelige videreuddannelse. Introduktionslægen tilknyttes primært traumesektoren og tildeles som hovedregel også en vejleder fra denne sektor. Introduktionslægen og dennes vejleder udarbejder i fællesskab en uddannelsesplan. I forbindelse med de formelle vejledersamtaler og introduktionssamtale, midtvejssamtale og slutsamtale udfyldes skemaerne. Introduktionssamtalen skal finde sted indenfor de første 14 dage af ansættelsen og midtvejssamtalen efter 6 måneder og slutsamtalen kan finde sted, når det samlede uddannelsesmål er nået og inden ansættelsen er afsluttet. Udover de formelle samtaler bør der løbende være kontakt mellem introduktionslægen og vejleder for at sikre, at der sker en løbende kompetenceudvikling. 5

6 Det er et fælles ansvar for introduktionslægen og vejlederen, at samtalerne afholdes til tiden. De ved samtalerne udfyldte skemaer og den udarbejdede uddannelsesplan, skal efter samtalen afleveres til godkendelse hos den uddannelsesansvarlige overlæge. Ved utilfredsstillende uddannelsesforløb skal dette tilkendegives senest ved midtvejssamtalen, og den uddannelsesansvarlige overlæge skal inddrages. Kopi af slutevalueringsskemaerne og underskrifterne over erhvervelse af kompetencerne sendes til videreuddannelsessekretariatet Region Nord. Originalen udleveres til introduktionslægen, og der er endvidere en kopi, der opbevares i introduktionslægens P-sag i sygehusadministrationen. Evaluering af den lægelige videreuddannelse. I henhold til Vejledning af evaluering af den lægelige videreuddannelse, Sundhedsstyrelsen 1998, skal introduktionslægen ved slutsamtalen evaluere kvaliteten af den uddannelse, afdelingen har givet. Dette sker på det officielle skemamateriale fra Århus Universitetshospital. De officielle skemaer til denne evaluering (prosaform og pointgivning,) anvendes af afdelingen til løbende kontrol af uddannelseskvaliteten. Skemaerne fremsendes til cheflægen og videreuddannelsesrådet på Århus Universitetshospital samt til amtets videreuddannelsesråd. På Det ortopædiske Center skal denne evaluering også foretages i den elektroniske uddannelseslogbog. Herudover evalueres kvaliteten af uddannelsen ved afdelingen gennem inspektorordningen, der har til formål at kvalitetsudvikle den lægelige videreuddannelse. Der henvises til Sundhedsstyrelsens hjemmeside PDA-logbog. Ved ansættelse i introduktionsstilling i på centret udleveres en PDA (Personal Digital Assistant), som indeholder uddannelsesprogrammet Stylus. Programmet indeholder menu vedr. kompetenceudvikling, læringsmetoder og evaluering. Stylus fungerer sammen med en række øvrige PDA faciliteter som den elektroniske uddannelseslogbog. Denne vil senere blive implementeret som en e-logbog for hele uddannelsesforløbet til speciallæge i ortopædkirurgi. PDA en indeholder desuden afdelingens lægefaglige instrukser, lægemiddelfortegnelsen, fortegnelse over diagnosekoder og en hel række microsoftbaserede programmer og internet adgang (se skema 1) På Det ortopædiske Center er det obligatorisk for introduktionslægerne at anvende STYLUS til registrering af erhvervede kompetencer Du vil modtage en udførlig brugermanual til PDA og til STYLUS samt få undervisning i brug af den. Kort forklaring til enkelte punkter i STYLUS og uddannelsesprogrammet: Dette er det overordnede mål/kompetence. Giver en mere udførlig beskrivelse af målet, så dette bliver lettere forståeligt og entydigt. Der kan også være tale om eksemplificeringer og delmål. Hvert mål skal evalueres for sig og en tilfredsstillende evaluering attesteres i den uddannelsessøgendes logbog.. I den kirurgiske uddannelse er den rent praktiske udførelse af diverse diagnostiske og behandlingsmæssige procedurer og operationer en vigtig del af uddannelsen. Disse færdigheder kan beherskes/mestres på forskelligt niveau. På introduktionsniveau skal basale kirurgiske færdigheder indøves ved forskellige typer operationer og kliniske sammenhænge. Det er ikke altid afgørende hvilke typer operationer den uddannelsessøgende læge har deltaget i. Man kan f.eks. nævne at en osteosyntese af en metacarpus fraktur kan ækvivalere med tilsvarende osteosyntese på metatarsus. 6

7 Læringsstrategier Evalueringsstrategier Egenevaluering Evaluering af afdelingen Beskriver, hvorledes kompetencen kan erhverves. Der vil typisk være tale om, at man skal opnå delmål for at kunne erhverve målet.. F.eks. kompetencen operativ aktivitet. her kræves der fra sundhedsstyrelsen, at introlægen har deltaget i mindst 50 operationen for at kunne få dette mål opfyldt. For at sikre en kontinuerlig kompetenceudvikling og for at sikre at målet reelt bliver opfyldt er dette mål opdelt i 4 delmål: operation af collum femoris frakturer, operation på overekstremitet, operation på underekstremitet og endelig artroskopier. Det svarer til en tjekliste, som er indført i logbogen. Registrering af delmålene (tjekliste) foretages af introduktionslægen. I Stylus er opnåelse af delmål kaldt for egen evaluering eller formativ evaluering. Beskriver, hvorledes det skal afgøres, om kompetencen er erhvervet. Hvert mål skal attesteres af de kliniske vejledere på afdelingerne. Se under evalueringsstrategi. Disse evaluering danner basis for en dialog mellem introduktionslægen og den formelle vejleder. En gang hver måned skal introduktionslægen foretage en egen evaluering af sin kompetenceudvikling indenfor bestemte områder. Disse evaluering danner basis for en dialog mellem introduktionslægen og den formelle vejleder. En gang hver måned skal introduktionslægen foretage en evaluering af afdelingen indenfor bestemte områder, som er udvalgte som indikatorer for uddannelsesmiljøet. Generelt om PDA. Udgangspunktet i denne beskrivelse er en Microsoftbaseret PDA, som fås i en række forskellige fabrikater og med forskellige specifikaitoner. En PDA kan synkroniseres med en PC v.h.a en cradle (kabel) eller via trådløst netværk. Følgende standardprogrammer, som alle kan synkroniseres med PC er, findes på PDA en, og hertil kommer en række programmer, der kan købes eller gratis downloades fra internettet. Det ortopædiske Centers instruksbog, lægemiddelfortegnelsen, diagnosekodelister m.v. forefindes på PDA en ved udleveringen. Husk: Opbevar PDA forsvarligt og aflåst Den er et yndet objekt for tyveknægte. Skema 1 Program Outlook postsystem Pocket Word Pocket Excel File Explorer Pocket Explorer Microsoft Reader Windows Media Player Anvendelse , kalender, kontakter, opgaver Tekstbehandling Regneark Filstyring Internet browser E-bogslæseprogram Afspilning af musik, video etc. 7

8 Nedenfor findes en liste med eksempler på anvendelsesmuligheder for PDA en i sundhedssektoren: Personlig produktivitet Kalender Opgaveliste Kontakter Regnemaskine Noter, regneark, dokumenter og huskesedler Diverse referenceværker (kittelbøger, billedsamlinger, mv.) Internetadgang (utallige underpunkter) Integrerede løsninger Afdelingskalender Afdelingsopgavelister Patientlister Vagtplan Afdelingsinstruks Elektronisk logbog Kodelister (diagnose, operation) Medicinfortegnelse Beredskabsplaner Videosekvenser Røntgenbilleder EPJ-adgang Medicinering (registrering mv.) Bookingsystemer Intranetløsninger (utallige underpunkter) Claus Möger Uddannelsesansvarlig overlæge, Det ortopædiske Center, Århus Universitetshospital. 8

9 Kunne varetage diagnostik og behandling af hoftenær fraktur. Kunne gennemføre Anamnese og objektiv undersøgelse af hoften. Vurdere behov for røntgenundersøgelser af hoften Kan vurdere behov for evt. suppl. Røntgenbilleder/CT-scanning. Kan foretage forberedelse af patient til operation herunder med.tilstand. Vurdere blodprøver og reagere på disse. Kan vurdere og fastsætte operationstidspunktet. Diskutere valg af operationstype. Lejring på ekstensionsleje. Reposition af frakturen. Atraumatisk operationsteknik. Demonstrere instrumentkendskab og korrekt instrumenthåndtering. Progression i den operative procedure. Postoperativ plan (mobilisering, smertebehandling, røntgenkontrol, tromboseprofylakse). Diagnostik af postoperative komplikationer ved stuegang Planlægge genoptræningsforløb og ortopædkir. efterbehandling. Vurdering af behov for socialmedicinske tiltag. Diskussion af årsager til fald og frakturprofylakse. Assistere på op Stuegang Ambulatoriearbejde Konferencer (røntgen, ortopædiske, tværfaglige, afdeling) Øvelser i færdighedslab.(kh) i osteosynteser. Selvstudium af teoretisk viden Eevaluering Haveopereret 5 patienter under supervision. 3 patientforløb i logbogen (medial, lateral, subtrokantær) Præsentere litteraturliste i logbog 9

10 Kunne varetage diagnostik og behandling af collesfraktur. Anamnese og objektive undersøgelse af underarm og hånd. Vurdere røntgenbilleder af håndled og carpus. Kan vurdere behov for evt. supplerende røntgenoptagelser/ct-sc. Diagnosticere forskellige former for håndledsfrakturer. Diskutere indikation for konservativ kontra operativ behandling. Kan foretage lukket reposition og bandagering. Har assisteret til operation. Skal kende komplikationer til konservativ behandling. Planlægge ambulant forløb og efterbehandling. Diskutere årsager til fald og frakturer samt profylakse. Behov for socialmedicinske tiltag. Skadestuearbejde Assistere på op eller i skadestuen. Ambulatoriet. Konferencer Selvstudium Evaluering Have udført 5 repositioner og bandageringer. 2 patientforløb i logbogen 10

11 Kunne varetage diagnostik og behandling af sår. Kunne gennemføre Kunne redegøre for Såranamnese Opstille udredningsplan for sårdiagnose (inficeret, diabetisk, iskæmisk, venøst m.m) Objektiv undersøgelse af patient med traumatisk sår mhp. vurdering af læsioner af underliggende strukturer. Tetanusprofylakse. Ren og aseptisk sårskiftning, Revision og suturering af hudsår og bandagering. Skiftning af sår. Principperne for akut, primær delayed og sekundær suturering af sår. Skadestuearbejde Assistere på op eller i skadestuen. Ambulatoriet (efterbehandling: suturfjernelse, sårskiftning) Selvstudium af anatomi og kirurgisk teknik. Patoanotomi og patofysiologi. Evaluering SKB 11

12 Operativ aktivitet. Assisteret til Desuden Kunne redegøre Operationsplanlægning Aseptisk procedure. Lejring af patient. Operationsafdækning Lejring af patient postoperativt (seng, stol, armpose, trykaflastning m.m) Suturering af hud, fascie, sener og ligamenter. Demonstrere instrumentkendskab og instrumenthåndtering. Indøve atraumatisk operationsteknik. Osteosyntesemetoder (K-tråd, tensionband, AO, marvsøm, ekstern fix) Knæledsartroskopier Anatomi og almindelige kirurgiske adgange til fingre, hånd, antebrachium, albue, hofte, femur, knæ, crus og fod-ankel. Evaluering Operationsafdeling. Selvstudium. 10 osteosynteser på OE 10 osteosynteser på UE 10 artroskopier 20 andre operationer (herunder frakturrepositioner) Registrere litteraturliste. ( Obs: min. 5 hofteosteosynteser og 5 andre osteosynteser) Vejleder underskrift. Navn: dato: 12

13 Postoperative komplikationer Kunne gennemføre Kunne redegøre for Klinisk undersøgelse for og påbegynde behandling af dyb venetrombose lungeemboli ileus postoperative sårinfektioner Tryksår Overvej kirurgisk problem : hæmatom, implantatproblemer, m.m. Vurdere postoperative smerter og påbegynde behandling Årsager til og forebyggelse af postoperative komplikationer. Stuegang under supervision Selvstudier Evaluering Vejlederevaluering af: 2 stuegange Selvevaluering: 3 patientforløb i logbog 13

14 Smertebehandling (akut) Kunne gennemføre Kunne redegøre for Vurdering af akutte smerter, såvel postoperativt som efter traumer og iværksætte en smertebehandling. Årsager til smerter ud fra kirurgiske, biologiske og sociale forhold. Bivirkninger og komplikationer ved brug af analgetika (NSAID,lokalanæstesi, morfika, paracetamol, antiepileptika) samt administationsformer. Skadestue, afdelinger Besøg på smerteklinikken (aftales med din vejleder) Litteraturstudier, instruksbøger, selvstudier Evaluering 2 patientforløb i logbog. 14

15 Frakturdiagnostik og behandling Kunne gennemføre Kunne redegøre for Diagnosticere og klassificere de hyppigst forekommende frakturer. Lednære - børnefrakturer Metafysære - åbne frakturer Diafysære - patologiske frakturer Hånd, fod, bækken og columna Overvejelser omkring valget af konservativ og operativ behandling. De almindeligste principper og teknikker for osteosynteser. Redegøre for forebyggende tiltag på forskellige niveauer. Skadestuen, afdelinger Konferencer Selvstudium af lærebøger, tidsskrifter, instruksbøger m.v. Evaluering Selvevaluering: 5 patientforløb i logbog. Litteraturliste i logbogen 15

16 Distorsio genus (mensik læsion) Kunne gennemføre Anamnese og objektiv undersøgelse af knæ (herunder ansamling, diffus hævelse, bevægelighed, udpalpere med. og lat. ledlinjer, sideløshed, rotationstest, ACL og PCL læsion). Kende symptomerne på discoid menisk og kende meniskcyste. Vurdering af behov for røntgenundersøgelse. Kan beskrive røntgenbilleder af knæ. Steril knæpunktur herunder afdækning. Diskussion af indikation for artroskopi og MR-scanning. Stille indikation for akut/subakut artroskopi. Kende behandlingsprincipperne ved menisklæsion (resektion/reinsertion). Kende behandlingen for efterbehandling efter meniskresektion. Kende komplikationerne til artroskopisk kirurgi. Anlæggelse af knæbandage. (støttebind, bagre gipsskinne, hængslet bandage). Visitation til videre behandling/planlægge ambulant behandling (afsluttes, egen læge, ambulatorier, fysioterapi). Skadestuen og skadeambulatoriet. Besøg i idrætsambulatoriet og på op. Øvelser i færdighedslaboratoriet (artroskopi) Selvstudier. Formativ evaluering SKB 16

17 Bandagering Kunne gennemføre Kunne redegøre for Gipsbandagering og dynamisk bandagering af håndled, albue, knæ og fod/ankel. Bandagering af fingre (karstamskinne, sammentapning) Fordele og ulemper ved anvendelsen af forskellige bandageringsmetoder (statisk/dynamisk). Skadestue, ambulatorier, operationsgang Konferencer. Evaluering SKB 1 bagre gipsskinne på underben 1 dorsal gipsskinne over håndled 1 elastikbind på knæ 1 karstamskinne/bøhler skinne på finger/fingre. 17

18 Diagnostik af sene-, muskel-, kar- og nervelæsioner. Kunne gennemføre Klinisk objektiv undersøgelse af såvel lukkede som åbne læsioner af bløddelene på ekstremiteterne (muskel-, sene-, kar- og nervelæsioner). Skadestue, ambulatorium, operationsgang Selvstudier. Evaluering SKB 2 patientforløb i logbog (f.eks. achillesseneruptur og åben fleksorsenelæsion) 18

19 Kranietraume Kan varetage modtagelsen af den bevidsthedspåvirkede patient. Anamnese og objektiv undersøgelse. Kan vurdere bevidsthedsniveauet (Glasgow Coma Scale) Tentativ diagnose og vurdere behov for CT-scanning Plan for observation. Visitation til videreforløb: akut neurokir. behandlingsbehov, obs på sengeafsnit eller intensiv, afsluttes til hjemmet. Information til patient og pårørende om særlige restriktioner (artbejde, alkohol). Skadestuen, afdeling, intensiv. Formativ evaluering SKB 2 patientforløb i logbog 19

20 Billeddiagnostik Kende indikationerne for Alm. Røntgen CT- og MR-scanning UL-scanning Scintigrafi. ved traumer og ortopædkirurgiske lidelser Konferencer, stuegang, ambulatoriet, skadestuen. Røntgenundervisning indgår i introduktionkursus besøg på røntgenafdelingen (aftales individuelt, eller via vejleder). Formativ evaluering SKB 3 patientforløb i logbog. 20

21 Infektion i bløddele Kunne gennemføre Kunne redegøre for Kunne diagnosticere infektioner i bløddele: absces i subcutis og hud, fascier og muskulatur (fasciitis necroticans), postoperativ sårinfektion, panaritier. Skal kunne behandle subkutan absces. Valg af antibiotika ud fra mikrobiologisk undersøgelser, patientens alder og medicinske faktorer (risikopatienter), kirurgisk indgreb m.v. Skadestuen, stuegang, ambulatoriet, konferencer. Formativ evaluering KB 2 patientforløb i logbog. 21

22 Ikke traumatisk betingede lidelser. Kan gennemføre Diagnostik af Bursit Traktionstendinit Akut nervekompression Degenerative forandringer i led (artrose) Skadestue, ambulatorier, operationsgang, selvstudier. Evaluering SKB 5 patientforløb i logbog. Vejleder underskrift. Navn: dato: 22

23 Den tilskadekomne patient herunder den multitraumatiserede patient Skal kunne modtage og indlede primær diagnostik og behandling i henhold til Traumemanualen for Det ortopædiske Center. Afdelingens kliniske vejledninger og skadestuehåndbogen. Katastrofeplanen. Skadestuen, færdighedslab., konference, selvstudier. Deltager i traumevagt samen med traumevagten. Der vil være mulighed for deltagelse i traumekurser. Evaluering SKB 2 patientforløb i logbogen 23

24 Ledinfektioner Kunne gennemføre Skal kunne diagnosticere de hyppigste ledinfektioner Klinisk undersøgelse af patient med ledinfektion Kende almindelige differentialdiagnoser og undersøge for disse. Ordinere relevante parakliniske undersøgelser (blodprøver, billeddiagnostik) Ledpunktur i knæ Planlægning af behandling. Skadestuen, ambulatoriet, konference, stuegang, op. Evaluering SKB 24

25 Sundhedsfremmer Kunne gennemføre Skal kunne oplyse om profylakse i forhold til arbejds- og fritidsulykker. Skal kunne oplyse om risikofaktorer for komplikation ved operation. Skal kunne inddrage forebyggelse ved information af patienter i skadestuen. Ambulatorium, skadestue, selvstudier. Evaluering SKB 25

26 Akademiker Kunne gennemføre Skal kunne foretage selvstyret læring med erhvervelse af seneste viden. Skal under supervision kunne formulere videnskabelig baseret hypotese og udarbejde projektprotokol og evt. gennemføre videnskabelig studie. Skal kunne erkende kliniske problemstillinger og foreslå løsning herpå. Skal kunne varetage uddannelsesfunktion overfor kolleger, andre faggrupper og patienter. Skal kunne vejlede medicinstuderende og turnuslæger. Klinisk arbejde, selvstudier, kursus, evt. vejlederfunktion. (Kursus i forskningstræning ligger i hoveduddannelsen) Evaluering SKB 26

27 Professionel Kunne gennemføre Skal kunne etablere, fastholde og afslutte en professionel relation til patienter og pårørende. Skal kunne praktisere lægelig adfærd i overensstemmelse med lægelovens faglige og etiske regelsæt. Skal kunne udvise medicinsk ekspertise og omhu i medikolegale sager. Skal kunne erkende egne personlige, faglige og etiske grænser. Klinisk arbejde, selvstudier. Vejlederkursus. Evaluering SKB 27

28 Kommunikator, underviser og vejleder. Kunne gennemføre Skal kunne etablere kontakt og kommunikere med patient og pårørende på et niveau og i en detaljeringsgrad som er tilpasset den enkelte patient. Skal kunne informere patienter og pårørende om behandlingsprocedurer vedr. forventelig effekt, forløb, mulige bivirkninger/komplikationer/risici. Skal kunne informere pårørende om dødsfald, herunder regler for obduktion og om mulighed for organdonation. Skal kunne etablere kontakt med kolleger, sundhedspersonale og øvrige samarbejdspartnere herunder kommunikation i teams. Skal kunne undervise og vejlede kolleger, andre personalegrupper og medicinstuderende. Skadestue, stuegang, ambulatorium, tværfaglige konferencer. Undervisning: tutorfunktion, konferencer, selvstændig foredrag ved staffmeeting, konference, kongres el.lign. Vejlederkursus. Formativ evaluering SKB 1 selvstændig undervisningsopgave (undevisningskonference) Vejleder underskrift. Navn: dato: 28

29 Administration og ledelse. Kunne gennemføre Kende lovgivning, der gælder for udøvelse af almindelig lægegerning, heriblandt lov om ligsyn. Udfærdigelse af almindelige erklæringer/attester til brug for myndigheder og forsikringsselskaber. Medvirke ved udfærdigelsen af arbejds- og vagtskema for egen gruppe (niveau 3). Varetage lederrollen i mindre behandlingsteam (skadestue, op) Skal kunne prioritere og administrere egen uddannelse. Skal kunne prioritere egen tid og egne ressourcer. Skal have grundlæggende kendskab til sundhedsvæsenet, det amtslige politiske system og forvaltningsmæssige og organisatoriske forhold. Selvstudier, afdelingsinstruks. Vejlederkursus. Evaluering SKB Gennemgang af 2 lægeerklæringer/attester Vejleder underskrift. Navn: dato: 29

30 Samarbejder Kunne gennemføre Kunne redegøre for Skal kunne samarbejde med patient med henblik på udfærdigelse og effektuering af behandlings- og optræningsplaner. Skal kunne samarbejde med kolleger og andet sundhedspersonale/praktiserende læger med henblik på udfærdigelse og effektuering af behandlingsplaner. Skal kunne samarbejde med kolleger og andet sundhedspersonale/praktiserende læger med henblik på uddannelsesmæssige og administrative opgaver. Deltagelse i tværfaglige team, stuegang, skadestue, ambulatorium. Vejlederkursus. Evaluering SKB 30

31 Referenceliste Nedenstående referenceliste forventes bekendt og brugt i introduktionsuddannelsen: McRae, R.: Clinical Orthopaedic Examination 4. udgave 1997, Edingburgh, Churchill Livingstone. Peterson, L. & Renström, P.: Idrætsskader og Idrætstræning 1. udgave, 6. oplag, Gyldendal, København. Engquist, A. et al.: Operationspatienten 1. udgave 1986, Lægeforeningens Forlag, København. Sneppen, O., Bünger, C. og Hviid, I.: Ortopædisk kirurgi 5. udgave 2002, Fadl s Forlag, København ISBN Hald, T. & Stadil, F. Red.: Kirurgisk Kompendium I-II Introduktionsuddannelsen 2. udgave 1996, Nyt Nordisk Forlag. Arnold Busk, København Michel Boeckstyns, Bent Ebskov, Lars Bo Ebskov: Skadestuekirurgi, 4.udgave, August ca. 324 sider 31

32 Munksgaard, København. Referenceprogrammer: Colles Fraktur og Hoftebrud. Websites: The Journal of Bone and Joint Surgery Dansk Ortopædisk Selskab Wheeless Textbook of Orthopaedics The American Academy of Orthopaedic Surgeons Edinburgh Orthopaedic Trauma Unit British Orthopaedic Association Orthopaedic Web Links (OWL) Internet Portal for Orthopaedic Specialists Orthogate The Orthopaedic Internet Gateway National Library of Med. 32