Londonprotokollen Oversat af Center for Kvalitet, Region Syddanmark med bistand fra Sisse B Olsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Londonprotokollen Oversat af Center for Kvalitet, Region Syddanmark med bistand fra Sisse B Olsen"

Transkript

1 System analyse af kliniske hændelser Londonprotokollen Oversat af Center for Kvalitet, Region Syddanmark med bistand fra Sisse B Olsen www. Centerforkvalitet.dk Sally Taylor-Adams & Charles Vincent St Mary s Hospital Imperial College London Clinical Safety Research Unit Department of Surgical Oncology and Technology

2 Indhold 1. Introduktion Ændringer i anden version Er det en kerneårsags analyse? Protokollen kan anvendes på forskellige måder Hvordan skal protokollen anvendes? Evidens Organisatorisk ulykkes- årsags- model Oversigt over de medvirkende faktorer Hvordan begreberne oversættes i praksis Væsentlige begreber Behandlings- undersøgelsesrelaterede systemproblemer(busp) Klinisk kontekst Medvirkende faktorer Proceskort for undersøgelses og analyseprocessen Afsnit A: Identifikation og beslutning om undersøgelse Afsnit B: Udpeg de personer det team der skal undersøge hændelsen.. 11 Afsnit C: Dataindsamling og strukturering af data (Hvad skete der?) Afsnit D: Fastlæg kronologien i hændelsesforløbet Afsnit E: Identifikation af de behandlings system problemer(bsp) Afsnit F: Identifikation af de medvirkende faktorer Afsnit G: Anbefalinger og handlingsplan Referencer

3 Forord Londonprotokollen er oversat efter aftale med Ch. Vincent, Clinical Safety Research Unit, Imperial College St Mary s Hospital. Oversættelsen er tilpasset til dansk lovgivning og kontekst. Det gælder for eksempel den lovgivningsmæssige pligt til at rapportere utilsigtede hændelser og den fortrolighed, der er en del af det danske rapporteringssystem. 1. reservelæge Sisse B. Olsen, St Marys Hospital har gennemlæst og tilrettet oversættelsen således, at det grundlæggende koncept i Londonprotokollen er fastholdt. Riskteamet (Birgit Viskum, Line Riis Jølving og Marie Lund) ved Center for Kvalitet har forestået den danske del af oversættelsen. Det er forhåbningen, at dette værktøj kan bidrage til at undersøgelsen/r af utilsigtede hændelser får et bredere risikoafdækkende sigte. Det indebærer, at det ikke bare er årsagskomplekset for en given hændelse, der afdækkes men robustheden i en given arbejdsproces i forhold til at hindre skade af patienterne ved fejl og utilsigtede hændelser. Centerchef Arne Poulstrup Bidragsydere ved udviklingen af The London Protocol: Hovedforfattere: Sally Taylor-Adams, PhD is Assistant Director of Patient Safety (Midland and East Region) at the National Patient Safety Agency, UK (NPSA) Charles Vincent, PhD is Director of the Clinical Safety Research Unit and the Smith and Nephew Foundation Professor of Clinical Safety Research at Imperial College, London. Andre: Stephen Rogers, FRCGP, University College London, Maria Woloshynowych, PhD, Imperial College London, ALARM Research Group: David Hewett, Jane Chapman, Sue Prior, Pam Strange, Ann Tizzard, Mental Health Research Group: Alison Prizeman, Yvonne Connolly, Mohamed Sheikh, Ann Rozier, Valli Agbolegbe, Primary Care Research Group: Kathy Caley, Louise Worswick,, Janet Cree, Greg Cairns, Andrew Harris, Juliet Swanwick, Kim Allen, Sarah Raymond, Amee Fairburns, Pauline Grace. 3

4 1. Introduktion Londonprotokollen er en revideret og opdateret version af den oprindelige Protocol for the Investigation and Analysis of Clinical Incidents (1). Protokollen beskriver processen fra undersøgelse og analyse af utilsigtede hændelser til handleplaner og opfølgning. Protokollen er udviklet i en forskningsmæssig sammenhæng og tilpasset til den praktiske anvendelse for risikmanagere og andre, der forestår undersøgelse af utilsigtede hændelser i sundhedsvæsenet. Metoden er videreudviklet på baggrund af praktiske erfaringer fra første version samt forskning i utilsigtede hændelser såvel i som udenfor Sundhedsvæsenet. Formålet med protokollen er at sikre en omfattende og reflekteret undersøgelse og analyse af utilsigtede hændelser. Undersøgelsen går længere end blot til identifikation af fejl og placering af skyld. Der er tale om en struktureret og reflekterende proces, fordi det generelt er mere udbytterigt end brainstorming eller hurtige ekspertvurderinger. Det skal ikke forstås således, at klinisk ekspertise ikke skal inddrages. Det er faktisk målet på optimal vis at udnytte klinisk erfaring og ekspertise og den enkelte klinikers refleksioner i forbindelse med en utilsigtet hændelse. Tilgangen understøtter den reflekterede undersøgelse: Selv om det umiddelbart kan være indlysende at identificere den handling eller undladelse, som var den umiddelbare årsag til en utilsigtet hændelse, vil en nærmere analyse normalt afsløre en række begivenheder, der medførte det utilsigtede resultat. Identifikationen af en indlysende afvigelse fra god klinisk praksis er normalt kun det første skridt i en undersøgelse. En struktureret og systematisk tilgang betyder, at analyseprocessen i vidt omfang er planlagt og dækkende, inden analysen starter. Londonprotokollen kan være en hjælp i forhold til at sikre en dækkende undersøgelse og letter samtidig udarbejdelsen af den afsluttende rapport. Da der anvendes en systematisk tilgang til undersøgelsen, vil det personale, der interviewes, finde processen mindre truende end ved traditionelle ustrukturerede tilgange. De anvendte metoder er designet til at fremme en større åbenhed, fælles læring, forbedring af patientsikkerheden og tager afstand fra at fokusere på skyld. 1.1 Historik for udviklingen af The London Protocol Den første udgave af The London protocol var primært rettet mod det akutte medicinske område, mens denne udgave kan anvendes på alle områder inden for sundhedsvæsenet, herunder det akutte område, psykiatrien, det præhospitale område og primær sektoren. Den grundlæggende metode er usædvanlig robust, når den afprøves i disse forskellige sammenhænge. De, der er fortrolig med den første udgave, vil opdage, at den grundlæggende proces er uændret. Der er lagt mere vægt på det efterfølgende arbejde med anbefalinger og implementering. Vi har bestræbt os på at forenkle både struktur og sprog i den nye protokol. Vi anvender ikke længere sondringen mellem specifikke og generelle medvirkende faktorer, da denne sondring i praksis var uhåndterlig. Identifikationen af medvirkende faktorer, der har en bredere betydning i klinisk praksis, er fastholdt. Endelig er de skemaer, der skulle anvendes til registrering af data, fjernet for at give de enkelte teams og riskmanagere mere fleksibilitet i beskrivelsen og resumeet af den utilsigtede hændelse. For at sikre en standardisering af den sammenfattende beskrivelse af den utilsigtede hændelse, anvendes der skabeloner, hvis anvendelighed vi har god erfaring med fra tidligere. 1.2 Er det en kerneårsags analyse? Metoden kerneårsagsanalyse stammer fra industrien, hvor et sæt værktøjer bruges ved undersøgelse og analyse af utilsigtede hændelser for at identificere kerneårsagen. For os er udtrykket kerneårsag vildledende i mange henseender, selvom det er et udbredt udtryk. Først og fremmest forudsætter det, at der er en enkelt årsag, eller i det mindste få årsager til den utilsigtede hændelse. I virkeligheden vil det billede, der tegner sig, være langt mere komplekst, og begrebet kerneårsag forekommer at være en grov simplifikation. Ofte er der en kæde af begivenheder, som i sammenhæng med forskellige medvirkende faktorer medfører en eventuel hændelse. Auditteamet skal identificere hvilke af de medvirkende faktorer, der havde størst indflydelse på hændelsesforløbet, og ikke mindst vurdere hvilke faktorer, der har størst risiko for at forårsage fremtidige utilsigtede hændelser(2). En vigtig kritik af begrebet kerneårsagsanalyse drejer sig om, hvorvidt selve formålet med undersøgelsen er indlysende. Er det et formål, at finde ud af hvad der skete og årsagen til dette? Vi mener ikke, at det er det vigtigste perspektiv. Ganske vist er det nødvendigt at finde ud af, 4

5 hvad der skete og hvorfor for at kunne forklare det for patienten, pårørende og andre involverede. Men hvis formålet er at opnå et mere sikkert sundhedsvæsen, er undersøgelsen af, hvad der skete og hvorfor, kun første trin i analysen. Det reelle formål er at anvende hændelsen til at reflektere over uhensigtsmæssigheder herunder manglende koordinering, kontinuitet og sammenhængskraft i sundhedsydelserne. Den proaktive fremadrettede tilgang er yderligere fremhævet i denne udgave. Vi kalder vores metode en systemanalyse som udtryk for, at der er tale om en bred undersøgelse, hvor der sættes fokus på alle områder i sundhedsvæsenet. Vi understreger, at det omfatter involverede på alle niveauer (fra ledelse til frontliniepersonale), og det omfatter, hvordan der kommunikeres og interageres samt teamarbejde og samarbejdet om at skabe en sikker organisation. 1.3 Protokollen kan anvendes på forskellige niveauer Den oprindelige protokol blev udarbejdet på et tidspunkt, hvor undersøgelserne normalt blev udført af den enkelte riskmanager. Det blev derfor i den første protokol beskrevet, at riskmanageren - det vil sige. én til to personer - forestod indsamling af de nødvendige oplysninger, gennemførte interviews og derefter orienterede ledelsen eller det kliniske team, som derefter tog stilling til de videre foranstaltninger. Imidlertid foretrækker mange organisationer, at undersøgelserne gennemføres af en gruppe med forskellige kompetencer og baggrund. Det er hensigtsmæssigt ved alvorlige hændelser, at et team med forskellige kompetencer undersøger hændelsen med interviews, journaler og andre dokumenter som deres informationskilde. Denne version af protokollen kan anvendes både af enkeltpersoner og grupper. I Londonprotokollen beskrives en fuldstændig og omfattende undersøgelse. Det skal dog understreges, at metoden også kan anvendes til hurtige og enkle undersøgelser. Erfaringen har vist, at det er muligt at anvende konceptet i protokollen på mange niveauer og med forskellige tilgange. For eksempel kan den bruges til en hurtig 5 10 minutters analyse, hvor de vigtigste problemer og medvirkende faktorer identificeres. Protokollen kan også anvendes til undervisning - både som hjælp til forståelse af selve metoden og som et redskab til at indføre systemtænkning. Det kan i læringsøjemed være udmærket at læse om systemtænkningen, men det vil ofte være nyttigt for forståelsen at afprøve tilgangen ved en øvelse med undersøgelse af en konkret utilsigtet hændelse, idet det gør systemtankegangen levende på en helt anden måde. 1.4 Hvordan kan protokollen anvendes i en lokal kontekst? Protokollen beskriver hele processen fra undersøgelse til analyse, anbefalinger og implementering. Den faktiske proces bestemmes i praksis af de lokale forhold og betingelser. Vi har bevidst ikke drøftet den bredere kontekst af klinisk kvalitetsledelse (clinical governance) eller andre kvalitetsudvikingssystemer i sundhedsvæsenet. Det har været vores hensigt at lade protokollen være et uafhængigt (stand alone) dokument, som kan anvendes sammen med de lokale procedurer for rapportering af hændelser, inddragelse af auditteam, ledelsesmæssige referencer mm.. Vi har ikke anført præcise retningsliner for identifikation af hændelser eller hvilke hændelser, der bør undersøges, da dette vil variere afhængigt af lokale omstændigheder og nationale prioriteter, som igen kan variere fra land til land. Beslutninger og handlinger i forlængelse af en undersøgelse vil være mere effektive, hvis opfølgningen er baseret på en grundig og systematisk undersøgelse og analyse, uanset arten af hændelsen og kompleksiteten af de tilhørende problemområder. Det bør understreges, at denne tilgang forudsætter, så vidt det overhovedet er muligt, adskillelse fra det disciplinære system - inklusiv personalesager. Der har alt for ofte været en tendens til eksempelvis at gøre én eller to blandt det involverede frontliniepersonale til syndebukke, når noget er gået galt i sundhedsvæsenet. Det kan undtagelsesvis være nødvendigt at bebrejde den enkelte, men det må under ingen omstændigheder være udgangspunktet. Ethvert forsøg på at finde syndebukke vil ødelægge mulighederne for en seriøs og reflekteret undersøgelse. Hvis man vil have en effektiv risikoreduktion, skal der tages hensyn til alle faktorer og situationer - inklusiv den menneskelige faktor med risiko for fejl og undladelser. Dette vil ikke fungere i en kultur, hvor disciplinære overvejelser altid kommer først. Der kan kun gennemføres fuldt effektive undersøgelser af ulykker, hvis der er en åben og fair kultur. 5

6

7 Det første skridt i enhver analyse er at identificere de aktive fejl, BSP eller undladelser udført af frontliniepersonalet (narkoselæger, kirurger, sygeplejersker osv.), hvis handlinger kan have umiddelbare negative konsekvenser. Næste trin er at overveje de forhold, der var, da fejlene opstod og den bredere organisatorisk sammenhæng for at afdække de medvirkende faktorer. Det omfatter faktorer såsom stor arbejdsbyrde og træthed, utilstrækkelig viden, evne og erfaring; utilstrækkelig supervision eller instruktion, et stressende miljø; hurtige forandringer inden for organisationen; utilstrækkelige kommunikationssystemer, dårlig planlægning for eksempel vagtplaner; mangelfuld vedligeholdelse af udstyr og bygninger. Dette er faktorer, som påvirker personalets præstationer, og som kan resultere i fejl og dermed påvirke patienten uhensigtsmæssigt. Vi har udvidet Reasons model og tilpasset den til brug i sundhedsvæsenet. Vi har klassificeret de fejlproducerende forhold og organisatoriske faktorer i et enkelt skema med de faktorer, der påvirker klinisk praksis (11), se tabel 1. FAKTOR TYPE Patientrelaterede: Opgaverelaterede: Individuelle medarbejderrelaterede: Teamrelaterede: Arbejdsmiljø relatererede: Organisatorisk og ledelsesmæssig kontekst: Institutionel kontekst: Medvirkende betydende faktorer Patientens tilstand (kompleksitet, alvor) Sprog og kommunikation Personlige og sociale forhold Er opgaven klart defineret og entydigt struktureret? Er protokoller/ kliniske retningslinjer mm. tilgængelige og anvendes rutinemæssigt? Er prøveresultater til rådighed og pålidelige? Beslutningsstøtte? Viden og færdigheder Kompetence Fysisk og psykisk helbredstilstand Mundtlig kommunikation Skriftlig kommunikation Supervision og kultur for at søge hjælp Team- struktur( kongruens, konsistens, lederskab) Bemanding og kompetencemix Arbejdsbelastning og døgnrytme Udstyrets design, tilgængelighed og vedligeholdelse Administrativ og ledelsesmæssig støtte Miljø Fysiske forhold Budget (muligheder og begrænsninger) Organisering Politikker, standarder og mål Sikkerhedskultur og prioritet Rammer (økonomi og lovgivning) Sundhedsmyndigheder Samspil med øvrige interessenter Tabel 1: Skematisk oversigt over medvirkende faktorer, der påvirker klinisk praksis. 7

8 2.2 Oversigt over de medvirkende faktorer Øverst i skemaet står patientrelaterede faktorer. I alle kliniske situationer vil patientens kliniske tilstand have størst direkte indflydelse på praksis og resultater. De øvrige patientrelaterede faktorer som for eksempel personlighed samt sproglige og psykologiske evner kan også have betydning ved at påvirke kommunikationen med personalet. Opgaverelaterede faktorer omfatter tilgængelighed og anvendelighed af protokoller/kliniske retningslinjer og prøveresultater, som kan have indflydelse på behandlings-, undersøgelses- og plejeprocessen, og som derved kan påvirke kvaliteten af ydelserne. De individuelle medarbejderrelaterede faktorer omfatter viden, færdigheder og erfaring for den enkelte, da disse vil have indflydelse på deres kliniske praksis. Hver enkelt ansat er en del af et team inden for den enkelte afdeling eller enhed, som igen er en del af det samlede sygehus eller psykiatrienhed. Den enkeltes praksis og indvirkning på patienten påvirkes af de øvrige i teamet og deres måde at kommunikere, støtte og supervisere hinanden på. Hele teamet påvirkes af arbejdsmiljøet - både det fysiske miljø (lys, rum og støj) og andre faktorer, der påvirker personalets tankegang og muligheder for effektivt arbejde. Organisatoriske forhold påvirker teamet gennem handlinger og beslutninger, der træffes på et højere niveau i organisationen. Det omfatter for eksempel politikker for brug af vikarer, uddannelse og supervision samt tilgængeligheden af udstyr og forsyninger. Organisationen selv er underlagt den institutionelle kontekst - herunder finansielle begrænsninger, eksterne regulerende instanser og den bredere økonomiske og politiske situation. Hvert niveau af analysen kan udvides til at give en mere detaljeret specifikation af komponenter af de overordnede faktorer. Teamfaktorer omfatter for eksempel den mundtlige kommunikation (mellem junior og senior medarbejdere og mellem faggrupper), kvaliteten af den skriftlige kommunikation (fuldstændighed og læsbarhed af noter) og tilgængelighed af supervision og støtte. Den skematiske oversigt beskriver det konceptuelle grundlag for analyse af utilsigtede hændelser. Det omfatter både kliniske faktorer og det overordnede (bagvedliggende) niveau af organisatoriske faktorer, der kan have betydning. Det omfatter således hele spektret af mulige påvirkninger, der skal overvejes, og kan derfor anvendes til at styre undersøgelse og analyse af den utilsigtede hændelse. 2.3 Hvordan begreberne og konceptet omsættes til praksis Aktive fejl i sundhedsvæsenet kan være af forskellig karakter. Der kan være tale om fejl i forbindelse med praktiske (fysiske) handlinger (slips) såsom at tage den forkerte sprøjte. Og der kan være fejl relateret til mentale processer (lapses) som for eksempel at glemme at udføre en procedure, eller der kan - om end sjældent - være tale om forsætlig afvigelse fra sikker praksis, procedurer eller normer. På engelsk anvendes udtrykket care, som ikke umiddelbart har en dækkende entydigt udtryk på dansk. I Sundhedsloven anvendes udtrykket behandling til at omfatte undersøgelse, diagnosticering, sygdomsbehandling, fødselshjælp, genoptræning, sundhedsfaglig pleje samt forebyggelse og sundhedsfremme i forhold til den enkelte patient. Vi har valgt at lægge os op af sundhedslovens brede beskrivelse, hvorfor care er oversat til behandling i det følgende. I det følgende anvendes den mere generelle term behandlings system problemer (BSP) i stedet for usikre handlinger. Dette fordi denne mere neutrale terminologi er mere konstruktiv i sundhedssektoren, og fordi et problem ofte strækker sig over nogen tid og derfor ikke kan beskrives som én særlig usikker handling. For eksempel kan en fejl i overvågning af en patient strække sig over timer eller dage. Når BSP er afdækket, undersøges betingelserne for, at der kunne ske fejl, herunder den bredere organisatoriske kontekst som beskrives som medvirkende faktorer. Det er disse faktorer, som påvirker personalets indsats og kan udløse fejl, som igen påvirker behandlingsresultaterne. 8

9 3. Væsentlige begreber Reasons model og vores rammer udgør konceptet for undersøgelse og analyse. I det følgende defineres væsentlige begreber. 3.1 Behandlings system problemer (BSP) Usikre handlinger i forbindelse med sundhedsydelserne er sædvanligvis frontliniepersonalets handlinger eller undladelser. Forskellige BSP (inklusiv undladelser) kan være involveret i én ulykke. De har to essentielle egenskaber: Handlingerne afviger fra almindelig sikker praksis Afvigelserne har mindst en potentiel direkte eller indirekte virkning på et eventuelt negativt resultat for patienten, personalet eller samfundet Eksempler på BSP er: Mangelfuld overvågning, observation eller handling Forkert (set i bakspejlet) beslutning Undlade at bede om hjælp, når det er nødvendigt 3.2 Klinisk kontekst Fremtrædende kliniske begivenheder og patientens kliniske tilstand på tidspunktet for hændelsesforløbet (for eksempel kraftig blødning, blodtryksfald). Centrale oplysninger der er nødvendige for at forstå konteksten på tidspunktet for hændelsen og dertil hørende BSP. 3.3 Medvirkende faktorer Mange faktorer kan bidrage til en enkelt usikker handling, for eksempel: Patientfaktorer kan omfatte den omstændighed, at patienten var dårlig eller ude af stand til at forstå instrukser Teknologiske faktorer og opgaverelaterede forhold kan omfatte udstyr, design eller fravær af protokoller/kliniske retningslinjer Individuelle faktorer kan være manglende viden og erfaring Teamfaktorer kan omfatte dårlig kommunikation mellem de ansatte Arbejdsmiljøfaktorer kan omfatte en usædvanlig stor arbejdsbyrde eller utilstrækkelig bemanding 9

10 4. Proceskort for undersøgelses og analyseprocessen Anvendelsen af proceskort (flowchart) ved undersøgelse og analyse af en utilsigtet hændelse (se Figur 2) giver en oversigt over trinene i processen. Oversigten viser målene for hvert trin og beskriver processen til at nå det enkelte mål. Den grundlæggende undersøgelses- og analyseproces for en utilsigtet hændelse er forholdsvis standardiseret og følges, uanset om der er tale om en mindre utilsigtet hændelse eller en meget alvorlig utilsigtet hændelse med alvorlig patientskade. Processen er stort set den samme, uanset om det er en enkeltperson eller et team, der gennemfører undersøgelsen. Teamet kan vælge hurtigt at gennemgå de enkelte trin (Figur 2) ved et kort møde eller gennemføre en fuldskala dybdegående undersøgelse over flere uger med anvendelse af de tilknyttede teknikker til en dybdegående undersøgelse med detaljeret undersøgelse af kronologi, BSP/undladelser og medvirkende faktorer. Beslutningen om undersøgelsens omfang vil som hovedregel være relateret til hændelsens alvor, potentiale for læring og de tilgængelige ressourcer og muligheder for at prioritere tid til undersøgelsen. A BC Identifikation og beslutning om undersøgelse Udpeg de personer/det team der skal undersøge hændelsen Dataindsamling og strukturering af data (hvad skete der?) D EF Kronologien (hvor og hvornår?) Identifikation af BSP (hvordan?) Identifikation af medvirkende faktorer (hvorfor?) Anbefalinger og udarbejdelse af handlingsplan (hvordan kan der forebygges i fremtiden?) G Figur 2: Proceskort til undersøgelse og analyse af en utilsigtet hændelse. 10

11 Forklaring af proceskort: Afsnit A - G Afsnit A: Identifikation og beslutning om undersøgelse Der kan være mange bevæggrunde bag beslutningen om undersøgelse af en utilsigtet hændelse. Generelt vil en hændelse enten blive undersøgt på grund af dens alvor for patieten, pårørende, personale eller organisationen eller på grund af dens læringspotentiale for afdelingen eller organisationen. Mange hændelser har ikke haft alvorlige konsekvenser, men kan alligevel have et stort læringspotentiale. Alle utilsigtede kliniske hændelser skal rapporteres. De fleste alvorlige hændelser (faktuel score 3) vil udløse en øjeblikkelig og dybdegående undersøgelse og straks inddrage afdelings- og sygehusledelsen. Nogle hændelser kræver øjeblikkelig undersøgelse, mens andre kan vente til eksempelvis den følgende dag. De præcise foranstaltninger, der skal træffes, er en ledelsesbeslutning. Det vil indgå i beslutningsgrundlaget for, om og hvornår en hændelse skal undersøges, hvad der faktisk skete, patientens kliniske status og psykiske (følelsesmæssige) tilstand, hvordan personale, der var involveret, er påvirket samt eksterne forhold såsom mediernes interesse. Enhver organisation bør have retningslinier for undersøgelse af utilsigtede hændelser, herunder de omstændigheder som udløser en større undersøgelse (for eksempel alle alvorlige hændelser). Den rapporterede hændelse belyser ikke altid eventuel patientskade. For eksempel kan en patient falde, og dette rapporteres, medens et eventuelt brud først diagnosticeres senere, og den endelige skade for patienten først er afklaret flere uger senere. Riskmanageren bør se pragmatisk på problemet og beslutte, hvilken tidshorisont der umiddelbart skal fokuseres på, men samtidig muliggøre en mere omfattende og kompliceret udredning efterhånden som hændelsesforløbet afdækkes. Analysen skal i første omgang fokusere på den periode, hvor problemerne var mest tydelige. Afsnit B: Udpeg de personer det team der skal undersøge hændelsen Det er vigtigt at inddrage relevante kompetencer i undersøgelsen af alvorlige hændelser. Ideelt set bør et undersøgelsesteam bestå af 3 til 4 personer og faciliteres af en riskmanager eller ledelsesrepræsentant. Det er vigtigt at inddrage personer med forskellige kompetencer og med tid til at deltage i processen. Ved meget alvorlige hændelser kan det være nødvendigt at fritage teammedlemmerne fra deres sædvanlige pligter, så de kan koncentrere sig om undersøgelsen og analysen af den utilsigtede hændelse. Et ideelt team til at undersøge en alvorlig utilsigtet hændelse kan omfatte: Riskmanager og human factor eksperter. Eksterne eksperter; det kan være lægfolk, brugerråd, patientvejledere, en patientforeningsrepræsentant eller andre relevante fagpersoner. Ledelses ekspertise (for eksempel lægefaglig direktør, direktør for sygeplejen, administrativ leder på sygehusniveau eller sundhedsdirektør på regionalt niveau). Ledende klinisk ekspertise (medicinsk direktør, overlæge eller en repræsentant fra specialerådet). Det er også værdifuldt at have en person med, som har kendskab til den relevante enhed eller afdeling. De bør som hovedregel ikke have været direkte involveret i hændelsen. Londonprotokollen kan også bruges til at undersøge mindre alvorlige hændelser og nærved-uheld. Det kan i givet fald være afdelings- eller afsnitslederen sammen med riskmanageren eller en patientsikkerhedsnøgleperson (med passende uddannelse), der faciliterer undersøgelse og analyse. De pågældende styrer undersøgelses- og analyseprocessen og sørger for at inddrage relevant klinisk personale og eksperter i øvrigt. 11

12 Afsnit C: Dataindsamling og strukturering af data - hvad skete der? Dokumentation af hændelsesforløbet Alle fakta, viden og udstyr relateret til hændelsen skal indsamles (eller på anden måde dokumenteres for eksempel med foto) så hurtigt som muligt. Det kan omfatte: Journalmateriale (for eksempel journalnotater, medicinskema, henvisninger, røngtenundersøgelser, laboratoriedata osv.) Retningslinier mm. der er relevante i forbindelse med hændelsen (for eksempel protokoller/ kliniske retningslinjer og procedurer) Umiddelbare udtalelser, beskrivelser og observationer Interviews med de involverede Fysik miljø (for eksempel skitse over afdelingen, belysning osv.) Sikring af involveret udstyr (for eksempel bruseslange anvendt til at begå selvmord), eller dokumentation i form af for eksempel foto, apparaturidentifikation mm. Information om relevante vilkår der påvirkede begivenheden (for eksempel bemandingsplaner og vagtplaner, tilgængelighed af uddannet personale osv.) Udtalelser kan være nyttige, men kun hvis de indhentes efter forudgående vejledning om, hvilke typer oplysninger der er relevante, da der ellers er tendens til, at det bliver sammenfatninger af journaloplysningerne. Udtalelserne skal indeholde den enkeltes egen oplevelse af hændelsesforløbet, rækkefølgen og timingen af begivenhederne og være en klar beskrivelse af deres egen involvering i forløbet. Udtalelsen skal også beskrive eventuelle problemer i forløbet (såsom defekt udstyr) med fokus på forhold, der måske ikke er udførligt beskrevet i journalmaterialet. Nogle spørgsmål som for eksempel mangelfuld støtte eller supervision belyses bedst ved interviews. Udtalelserne vil blive sammenholdt med andre datakilder som for eksempel auditrapporter, kvalitetsprogrammer, journalmateriale, medicinskema osv. for at få et fuldstændigt billede af de faktorer, der havde betydning for hændelsesforløbet. Det er bedst at indsamle informationerne så hurtigt som muligt, efter hændelsen har fundet sted. Anvendelsen af et nummereringssystem eller referencesystem kan hjælpe med at skabe overblik og gøre det nemt at genfinde oplysningerne. Følgende er et eksempel på et referencesystem, som kan tilpasses behovene i den enkelte organisation: Ref.nr. Information/datakilde Rekvireret dato Modtaget dato Opbevares? Case 25/02 Kopi af hændelsesrapport 24/10/01 24/10/01 Arkivskab, riskmanager Case 25/02 Sygeplejenotater 24/10/01 25/10/01 Arkivskab, riskmanager Case 25/02 Lægejournal 24/10/01 26/10/01 Arkivskab, riskmanager Case 25/02 Infusionspumpe 24/10/01 24/10/01 Teknisk afdeling Formålet med indsamling af informationer på dette trin af undersøgelsen er, at: sikre at oplysningerne er til rådighed ved undersøgelse og analyse af hændelsen, muliggøre en præcis beskrivelse af hændelsesforløbet, strukturere informationerne i forhold til tid, sted, personkreds, kontekst mm., skabe et grundlag for tilrettelæggelse af eventuel videre undersøgelse, identificere relevante politikker, kliniske retningslinjer og procedurer. Interviews Interviews er en af de bedste måder at indsamle oplysninger om hændelsesforløbet fra personalet og andre involverede personer. Riskmanageren eller undersøgelsesteamet skal tage stilling til, hvem der skal interviewes, og sørge for at gennemføre samtalerne snarest muligt. Interviews er fundamentet i en effektiv undersøgelse. Medens mange informationer om hændelsesforløbet kan hentes fra journaler og andre dokumenter, så er interviews med aktørerne den vigtigste kilde til at beskrive viften af bagvedliggende medvirkende faktorer. Interviews er særligt effektive, når de ansatte sammen med riskmanageren/undersøgelsesteamet systematisk fokuserer på disse faktorer i undersøgelses- og analysefasen. Første trin i interviewet følger historikken og tilhørende faktuelle oplysninger. 12

13 Derefter tilskyndes den ansatte til at identificere både BSP og de medvirkende faktorer, hvilket i høj grad er berigende både for samtalen og undersøgelsen. Det kan være hensigtsmæssigt også at interviewe patienten og pårørende, men det er vigtigt forinden at overveje, om interviewet vil være unødigt belastende og medføre yderligere traumer for dem. I givet fald bør der gives information om formålet med interviewet og de manglende muligheder for at informere om resultatet af undersøgelsen (jf. dansk lovgivning). Hvor og hvordan? Interviews bør gennemføres under fortrolige forhold og, hvis det overhovedet er muligt, væk fra afdelingen i et afslappet miljø. Det kan være nyttigt at have to interviewere, så man altid er i stand til at lytte og notere svarene og fange særlige pointer, der ellers ville være gået tabt. Spørg endvidere medarbejderen, om de ønsker at have en bekendt eller kollega til at være til stede under interviewet. Interviewformen bør være støttende og forstående - ikke fordømmende eller konfronterende. Hvis det bliver klart, at der har været tale om fagligt uhensigtsmæssige handlinger, skal disse informationer udspringe naturligt af samtalen og ikke ved et krydsforhør. Fejl og uhensigtsmæssigheder begået af frontliniepersonalet er sjældent forsætlige, og de fleste ansatte er dybt frustrerede, når det bliver klart, at noget, som de har gjort, har bidraget til den utilsigtede hændelse. Den ansatte skal gives mulighed for gennem støttende diskussion at begynde at affinde sig med, hvad der er sket. Negative kommentarer og fordømmende bemærkninger på dette tidspunkt er upassende og vil medføre demoralisering og forsvarsposition hos den interviewede. Der er forskellige faser i et interview. Sædvanligvis er det mest effektivt at bevæge sig igennem faserne på en struktureret måde. Kronologien Fastlæg først den interviewedes rolle og afgræns dennes involvering i hændelsesforløbet. Fastlæg derefter kronologien i begivenheder, som den pågældende oplevede dem. Sammenhold oplysningerne med, hvad der er kendt for det samlede hændelsesforløb. Identifikation af BSP I den anden fase forklares først, hvad der menes med BSP og der gives et par eksempeler. Derefter opfordres medarbejderen til at identificere de vigtigste BSP, som pågældende ser dem. Det er væsentligt at understrege, at hverken den pågældende selv eller andre bør opleve skyld eller bebrejdes for handlingerne. Identifikation af alle vigtige handlinger eller undladelser (foretaget af frontliniepersonalet) eller andre sammenbrud i den kliniske proces, som var (set i bakspejlet) vigtige for den kæde af begivenheder, der førte til den utilsigtede hændelse som alle er BSP. Klinikerne vil, uanset om de har været direkte involveret eller er inddraget som konsulenter, have en implicit viden om den kliniske proces, som den normalt foregår og de normale variationer i klinisk praksis. Hvis der er uenighed om, hvorvidt der har været tale om afvigelse fra normal praksis, noteres dette. Hvis den kliniske praksis er specificeret i retningslinjer, protokoller eller patientforløbsbeskrivelser, kan disse anvendes til med større sikkerhed at fastslå afvigelser. Generelt vil en vis variation af praksis være acceptabel. Fokuser på de dele af hændelsesforløbet som var udenfor acceptabel variation af den kliniske praksis. Identifikation af medvirkende faktorer I tredje fase vender man tilbage til hver enkelt identificeret BSP. Der stilles spørgsmål relateret til hver identificeret BSP ud fra de tidligere beskrevne rammer, se Tabel 1. Hvis der for eksempel havde været problemer med overvågningen af en konfus patient, kan man understøtte fokuseringen på de medvirkende faktorer ved at spørge den interviewede specifikt om betydningen af patientfaktorer, entydighed med hensyn til ansvar og arbejdsdeling, betydningen af medarbejderrelaterede eller teamrelaterede forhold osv. Hvis det er nødvendigt at stille konkrete spørgsmål, så følg den overordnede ramme (Tabel 1). Hvordan var bemandingen? Var der særligt travlt eller roligt i afdelingen? Hvordan var det personale, der var til stede med hensyn til erfaring og træning? Når personalet identificerer en klar og vigtig medvirkende faktor, så stil uddybende spørgsmål. For eksempel om der var tale om en unik situation, eller om der var tale om et mere generelt problem. Afslutning af interviewet Et normalt interview vil sædvanligvis være af tyve til tredive minutters varighed afhængigt af graden af involvering. Men det kan have længere varighed, hvis medarbejderen er følelsesmæssigt påvirket og har behov for at tale om sin egen rolle i forløbet samt vurdere sit personlige ansvar og udtrykke sine følelser om, hvad der er sket. Afslutningsvis opfordres den interviewede til at komme med eventuelle andre kommentarer eller spørgsmål til forløbet. 13

14 Figur 3 giver et resumé af samtalen og de oplysninger, der indhentes under samtalen. Rammerne: Fortrolige og afslappende omgivelser udenfor afdelingen Tillad bisidder, hvis den pågældende ønsker det Interviews er ressourcekrævende. Derfor kan det være nødvendigt kun at anvende denne form for dataindsamling ved meget alvorlige hændelser eller ved kun at interviewe de vigtigste af de personer, der var involveret i hændelsen. Selvom der ikke gennemføres interview, kan undersøgelsesprocessen i Londonprotokollen fortsat følges, men analysen må så udelukkende baseres på de øvrige informationskilder. Forklar formåle med interviewet: Finde ud af hvad der skete Undgå konfronterende interviewform Fastlæg kronologien: Afklare den interviewedes rolle i forløbet Udarbejde kronologien i hændelsesforløbet Identifikation af BSP: Forklare hvad der menes med BSP Lad den interviewede identificere alle de relevante BSP i forløbet Identifikation af medvirkende (bagvedligenden) faktorer: Forklar hvad der menes med medvirkende faktorer Stil konkrete spørgsmål for på en struktureret måde at afdække de medvirkende faktorer Afslut interviewet: Giv den interviewede mulighed for at stille spørgsmål Interviewet bør normalt ikke tage mere end min. Figur 3: Oversigt over interview processen i Londonprotokollen. 14

15 Afsnit D: Fastlæg kronologien i hændelsesforløbet Det næste skridt i undersøgelsen er at fastlægge en klar og rimelig detaljeret kronologisk beskrivelse af hændelsesforløbet. Anvend interviews, udtalelser fra personer involveret i hændelsesforløbet og en gennemgang af journalmaterialet til at beskrive, hvad der skete og hvornår. Riskmanageren/undersøgelsesteamet skal sikre, at alle oplysninger er indarbejdet, og at enhver uoverensstemmelse eller afvigelser er tydeliggjort. Når et team udarbejder beskrivelsen, er det nyttigt at kortlægge kronologien på en flipover, hvor BSP og medvirkende faktorer kan tilføjes, når den kronologiske beskrivelse er færdig. Der er forskellige måder at gøre det på: Den fortællende (narrative) kronologiske beskrivelse: Både interviews og journalmaterialet vil generere en beskrivelse af begivenhederne, der synliggør, hvor begivenhederne fandt sted, hvilken rolle, hvilke udfordringer og problemer de involverede stod med i forløbet. Den fortællende kronologiske beskrivelse indgår i den endelig rapport om den utilsigtede hændelse. Mandag 17. marts 2001, 9.15 Patient A går fra den sikrede afdeling. Politiet informeres om at patient A var forsvundet Mandag 17. marts 2001, Politiet har fundet patient A i eget hjem. Havde hængt sig. Tid og Person skematisk beskrivelse: Giver mulighed for at følge de enkelte personers færden før, under og efter den utilsigtede hændelse. Sygeplejerske Afd. sygeplejerske Vagthavende læge ved patienten På kontoret Ved anden patient i afd. ved patienten På kontoret Ved anden patient i afd. ved patienten ved patienten Ved anden patient i afd. ved patienten ved patienten Ved Ved anden patient i afd. Flow Diagrammer: Tegner et billede af procesforløbet og omfatter mennesker, udstyr, journalmateriale og andre oplysninger. Når de enkelte trin i hændelsesforløbet fastlægges, kan det være nyttigt at udarbejde separate flow diagrammer til at illustrere (a) forløbet som det ideelt set skulle være ud fra de styrende dokumenteret (politikker, kliniske retningslinjer, procedurer mm.) og (b), rækkefølgen af begivenheder som de rent faktisk var i hændelsesforløbet. Tidsforløb: Beskriver hændelsesforløbet ud af en tidsakse. Det giver riskmanageren/ undersøgelsesteamet mulighed for at afdække de tidsperioder, hvor der særligt var problemer. Denne tilgang er særlig nyttig, når et team arbejder sammen om at udarbejde en oversigt over kronologien. Præoperativ (forkert) medicin trækkes op (forkert) medicine gives Respirationsstop Patienten dør

16 Afsnit E: Identifikation af BSP Når hændelsesforløbet, der førte til den utilsigtede hændelse, er fastlagt, skal riskmanageren/ undersøgelsesteamet identificere BSP. Nogle vil være kommet frem ved interviews og i den skriftlige dokumentation, men det kan være en fordel at drøfte det mere bredt og samlet. Derfor kan det være hensigtsmæssigt at arrangere et møde med det involverede personale (fra overlæge til portør) og lade dem forfølge BSP. Det involverede personale er ofte i stand til at fastslå, hvad der gik galt og hvorfor og kan bistå med udviklingen af bedre strategier. Dette skal foregå i en lærende ånd. Derfor er riskmanagerens kompetencer som facilitator og til at lede undersøgelserne i en lærende og ikke fordømmende ånd afgørende for et vellykket udbytte af disse møder. Sørg for at alle BSP er specifikke handlinger eller undladelser begået af frontliniepersonalet, og ikke mere generelle bemærkninger om kvaliteten af pleje. Det er for eksempel nemt at anføre dårligt teamsamarbejde som en usikker handling, der måske nok er en korrekt beskrivelse af teamet, men i stedet skal registreres som en medvirkende faktor, da det vil være sandsynligt, at dårligt teamsamarbejde har haft betydning for BSP. Selvom der i praksis ofte er en nær sammenhæng mellem BSP og medvirkende faktorer, er det ikke hensigtsmæssigt at begynde at undersøge de medvirkende faktorer, før man har en komplet liste over BSP. Der er forskellige teknikker til rådighed både for den enkeltes undersøgelse (for eksempel riskmanageren) og for et teams undersøgelse af BSP - som for eksempel brainstorming og FMEA analyser. Afsnit F: Identifikation af de medvirkende faktorer Det næste skridt er, at angive de forhold (kontekst, situation) der var i forbindelse med hvert BSP. Brug Figur 1 som en guide og måde at afdække de mange faktorer, der kan have påvirket den kliniske proces. Hvis der er tale om et stort antal BSP, er man nødt til kun at analysere de vigtigste. Bemærk at hvert enkelt BSP på et givet tidspunkt analyseres for sig selv, idet de hver især har deres eget sæt af medvirkende faktorer. Hver usikker handling er måske forbundet med flere faktorer på forskellige niveauer i forhold til den tidligere anførte undersøgelsesramme (Tabel 1). Det kan for eksempel være manglende motivation (Individuel), manglende supervision (Team), mangelfuld uddannelsespolitik og træning (Organisation og ledelse). Forskellige metoder kan anvendes til at registrere de medvirkende faktorer i forbindelse med en bestemt usikker handling, men erfaringsmæssigt er der særlig to metoder som anvendes. Figur 4 (bedst placeret på A3 papir i landskabsformat) anvendes til registrering af den grundlæggende kronologiske hændelsesbeskrivelse sammen med BSP og tilhørende medvirkende faktorer. Figur 5 viser et fiskebensdiagram, som anvendes til én usikker handling, hvor informationer om de tilhørende medvirkende faktorer er anført i et alternativt format. BUSP Kronologi Tid Medvirkende faktorer Anbefalinger Figur 4: Kronologisk kortlægning af BUSP og associerede medvirkende faktorer. Opgaver Team Organisation og Ledelse BUSP Patient Individuelle Miljø/omgivelser Figur 5: Årsags-virknings diagram BSP. 16

17 Afsnit G: Anbefalinger og handlingsplan Analysen er færdig, når BSP og tilhørende medvirkende faktorer er identificeret. Det næste trin er at udarbejde et sæt anbefalinger/en forbedringsstrategi til at imødegå de afdækkede systemsvagheder. Handlingsplanen bør indeholde følgende: En prioritering af de medvirkende faktorer ud fra deres betydning for patientsikkerhed fremover En oversigt over tiltag, der skal iværksættes for at imødegå de afdækkede (prioriterede) medvirkende faktorer Oplysninger om hvem (navn), der er ansvarlig for gennemførelsen af tiltagene Tidsrammen for gennemførelsen Beskrivelse af eventuelle ressourcebehov Dokumentation for gennemførelse. Formel signering for afslutning af tiltagene Anførsel af dato for evaluering af effektiviteten af handlingsplanen. det enkelte teams eget kompetenceområde eller kontrol. For at forbedre anvendelsen af analyserne og gennemførelsen af de prioriterede anbefalinger, kan det være hensigtsmæssigt, at kategorisere dem efter hvem der har mulighed for at gennemføre forbedringer for eksempel den enkelte/gruppen, lokalt (Team), afsnit/afdeling eller sygehus forvaltningsniveau. Det er vigtigt tidligt at inddrage folk fra det relevante niveau for at sikre ejerskab og en hensigtsmæssig gennemførelse af anbefalingerne. Det fremmer samtidig en positiv sikkerhedskultur, når personalet oplever positive tiltag som konsekvens af en undersøgelse af en utilsigtet hændelse. Tabel 2 er et skema til dokumentation og opfølgning på anbefalingerne, som kan være nyttige for at sikre og dokumentere, at gennemførelsen har fundet sted. Den enkelte organisation kan umiddelbart identificere, hvor hovedindsatsområderne ligger, og hvor langt man er kommet. Som tidligere nævnt er det normalt, at der identificeres flere medvirkende faktorer, der bidrog til den utilsigtede hændelse, hvorfor man bliver nødt til at prioritere de foreslåede indsatsområder. Ofte fokuseres der på meget komplicerede, ressourcekrævende løsninger eller anbefalinger, der er uden for Medvirkende faktorer Handlinger til at imødegå disse faktorer Af hvem? Hvornår Nødvendige ressourcer Anbefalingernes niveau (individuelle, teams, ledelse, orgaisationsniveau) Dokumentation for afslutning Underskrift for afslutning Tabel 2: Foreslået handleplan, oversigt. 17

18 5. Referencer 1. Vincent, C., Taylor-Adams, S., Chapman, E.J., Hewett, D., Prior, S., Strange, P. et al. How to investigate and analyse clinical incidents: Clinical Risk Unit and Association of Litigation and Risk Management Protocol, Br Med J. 2000;320: Vincent, C.A. Understanding and responding to adverse events, N Engl J Med. 2003; 348: Eagle, C.J., Davies, J.M. and Reason, J.T. Accident analysis of large scale technological disasters: applied to anaesthetic complications. Can J Anaesth. 1992; 39: Reason, J.T. The human factor in medical accidents. In Vincent C.A. editor. Medical Accidents. Oxford: Oxford Medical Publications; Reason, J.T. Understanding adverse events: human factors. In Vincent C.A. editor. Clinical Risk Management. London: BMJ Publications; Cooper, J.B., Newbower, R.S. and Kitz, R.J. An analysis of major errors and equipment failures in anaesthesia management considerations for prevention and detection. Anesthesiology, 1984; 60: Cook, R.I. and Woods, D.D. Operating at the sharp end: the complexity of human error. In: Bognor M.S. editor. Human Error in Medicine. Hillsdale, New Jersey; Lawrence Erlbaum Associates Publishers: Vincent, C.A., Bark, P. Accident analysis. In Vincent CA editor. Clinical Risk Management. London; BMJ Publications: Stanhope, N, Vincent, C.A., Taylor-Adams, S., O Connor, A., Beard, R. Applying human factors methods to clinical risk management in obstetrics. BJOG. 1997; 104: Taylor-Adams, S.E., Vincent, C., and Stanhope, N. Applying Human Factors Methods to the Investigation and Analysis of Clinical Adverse Events. SafetyScience. 1999; 31: Vincent, C.A., Adams, S. and Stanhope, N. A framework for the analysis of risk and safety in medicine. Br Med J. 1998; 316: Acknowledgements Over the years the research that led to this protocol has been supported by a number of organisations and charities. In particular, we thank BUPA Foundation, UK Department of Health Patient Safety Programme and the Nuffield Trust and the Smith and Nephew Foundation. 18

19

20 Center for Kvalitet P. V. Tuxensvej 3-5, 1. sal 5500 Middelfart Tlf regionsyddanmark.dk

KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE

KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE ISBN nr. 978-87-989872-6-0 Udgivet af Dansk Selskab for Patientsikkerhed Hvidovre Hospital, Afsnit P610 Kettegård Alle 30 2650 Hvidovre 2/14 INDHOLD INDHOLD INDHOLD...3

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

UTH i Struer Kommune Første rapport om utilsigtede hændelser i Struer Kommune til Hovedudvalget. Risikomanager Bestillerenheden

UTH i Struer Kommune Første rapport om utilsigtede hændelser i Struer Kommune til Hovedudvalget. Risikomanager Bestillerenheden UTH i Struer Kommune Første rapport om utilsigtede hændelser i Struer Kommune til Hovedudvalget. Indhold Indledning... 3 Hvem skal rapportere... 3 Definition... 3 Hvorfra skal der indrapporteres... 4 Klassificering

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

SPØRGESKEMA OM APOTEKETS SIKKERHEDSKLIMA

SPØRGESKEMA OM APOTEKETS SIKKERHEDSKLIMA SPØRGESKEMA OM APOTEKETS SIKKERHEDSKLIMA Dette spørgeskema efterspørger din mening omkring patientsikkerhedsspørgsmål og rapportering af hændelser på apoteket. Vi ved, at din tid er presset men vil være

Læs mere

Sygehus Sønderjylland Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik 28.08.2008. Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi

Sygehus Sønderjylland Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik 28.08.2008. Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Sygehus Sønderjylland Arbejds- og

Læs mere

September 2009 Årgang 2 Nummer 3

September 2009 Årgang 2 Nummer 3 September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital

Læs mere

Konferencens officielle hashtag: #patient15. Følg os på Twitter: @patientsikker. Læs mere: konference.patientsikkerhed.dk

Konferencens officielle hashtag: #patient15. Følg os på Twitter: @patientsikker. Læs mere: konference.patientsikkerhed.dk Konferencens officielle hashtag: #patient15 Følg os på Twitter: @patientsikker Læs mere: konference.patientsikkerhed.dk Ret og Vrang dilemmaer i pa1entsikkerhedsarbejdet Session A Patientsikkerhedskonferencen

Læs mere

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM)

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Nedenstående indehold sendes til IKAS 8. februar 2012 via elektronisk skabelon 1. Danske Patienters kommentarer til Forståelighed

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

PED/15.10.2007 Auditorhåndbog for OTS Version 1

PED/15.10.2007 Auditorhåndbog for OTS Version 1 PED/15.10.2007 Auditorhåndbog for OTS Version 1 Side 1/10 Indhold 1. Forord 2. Hvad er audit? 3. Hvor ofte skal auditor gennemføre audit og med hvilken funktion? 4. Rollen som auditor 5. Planlægning Indkaldelse

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Kvalitet og risikostyring

Kvalitet og risikostyring Kvalitet og risikostyring Indholdsfortegnelse 1 FORMÅL... 2 2 REFERENCER... 2 3 TERMER OG DEFINITIONER... 3 4 GYLDIGHEDSOMRÅDE... 3 5 ANSVAR... 3 6 PROCES... 3 6.1 KVALITET OG RISIKOSTYRING... 3 6.1.1

Læs mere

Hvordan kan akkreditering bidrage til kvalitetsudvikling? Erfaringer fra sygehusvæsenet

Hvordan kan akkreditering bidrage til kvalitetsudvikling? Erfaringer fra sygehusvæsenet Hvordan kan akkreditering bidrage til kvalitetsudvikling? Erfaringer fra sygehusvæsenet Ekspertmøde om kvalitet i ældreomsorgen Stockholm, 30.september 2013 Carsten Engel, vicedirektør, IKAS, Danmark 1

Læs mere

Praktikøvelser. ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter. fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2.

Praktikøvelser. ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter. fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Praktikøvelser fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2 ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter Alle sidehenvisninger refererer til den trykte bog. Gads Forlag Praktikmål 1 Eleven

Læs mere

Kommissorium for den tværsektorielle patientsikkerhedsgruppe i Region Sjælland.

Kommissorium for den tværsektorielle patientsikkerhedsgruppe i Region Sjælland. Kommissorium for den tværsektorielle patientsikkerhedsgruppe i Region Sjælland. Baggrund Den 17. marts 2009 vedtog Folketinget en udvidelse af Sundhedsloven, herunder en udvidelse af patientsikkerhedsordningen,

Læs mere

Det er slut med havregrøds - og Biotex-behandlinger

Det er slut med havregrøds - og Biotex-behandlinger Det er slut med havregrøds - og Biotex-behandlinger 5 Forældede behandlingsmetoder og behandlinger uden videnskabeligt grundlag florerer på danske sygehuse. Samtidig dør ca. 4.000 patienter årligt af fejlbehandlinger,

Læs mere

Behov for forbedringer. Særdeles god Introduktion til afdelingen. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende

Behov for forbedringer. Særdeles god Introduktion til afdelingen. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Århus Sygehus Afdeling Geriatrisk Afdeling Dato for besøg

Læs mere

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital Introduktion til MAST Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital 1 Indhold Hvorfor evaluere effekt af telemedicin og velfærdsteknologi? Baggrund for MAST MAST: formål og de tre trin Første trin:

Læs mere

Trivselstermometeret

Trivselstermometeret Job og Trivsel - vi hjælper mennesker med mennesker 1 Trivselstermometeret Trivselstermometeret er en metode til at kortlægge, måle og udvikle trivslen på arbejdspladsen. Men Trivselstermometeret kan mere

Læs mere

Introduktionen har begrænset værdi for YL. Har begrænset værdi for YL. Ikke alle har personlige uddannelses-planer. Enkelte yngre læger deltager

Introduktionen har begrænset værdi for YL. Har begrænset værdi for YL. Ikke alle har personlige uddannelses-planer. Enkelte yngre læger deltager Rapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Specificering af Rating scale Sønderborg

Læs mere

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk 1 Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk Fremtidens sundheds-it Lægeforeningens forslag Lægeforeningen 3 Det danske sundhedsvæsen har brug for it-systemer,

Læs mere

Gør arbejdspladsvurdering mere effektiv -brug ArbejdsMiljøSundhedsKredse (AMSK)

Gør arbejdspladsvurdering mere effektiv -brug ArbejdsMiljøSundhedsKredse (AMSK) Arbejdsmiljøkonferencen 20.-21.10.2008, Nyborg Strand Gør arbejdspladsvurdering mere effektiv -brug ArbejdsMiljøSundhedsKredse (AMSK) Birgit Aust Annett Finken Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Læs mere

Forberedelse og planlægning af GMP Audit

Forberedelse og planlægning af GMP Audit Forberedelse og planlægning af GMP Audit Juli, 2014 Indledning I de kommende sider får du nogle hurtige tips og råd til din forberedelse og planlægning af en GMP audit. Dette er ikke en komplet og grundig

Læs mere

INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

INDLEVELSE SKABER UDVIKLING INDLEVELSE SKABER UDVIKLING WWW.BDO.DK Forord Rapporten er bygget således, at læseren på de første sider præsenteres for tilsynets samlede vurdering af tilbuddet samt udviklingspunkter, bemærkninger og

Læs mere

Vold, mobning og chikane

Vold, mobning og chikane Vold, mobning og chikane Retningslinjer om vold, mobning og chikane Baggrund for retningslinjerne Det er en skal-opgave for Hovedudvalget og de lokale MED-udvalg at udarbejde retningslinjer mod vold, mobning

Læs mere

Patientsikkerhed til patientorganisationer

Patientsikkerhed til patientorganisationer Læringssæt 7 PowerPoint præsentation 1 Patientsikkerhed til patientorganisationer November 2006 Patientsikkerhed til patientorganisationer PowerPoint præsentationen findes i elektronisk form på den medfølgende

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Kom i gang med Sikker Kirurgi Tjekliste

Kom i gang med Sikker Kirurgi Tjekliste Kom i gang med Sikker Kirurgi Tjekliste World Health Organization (WHO) Safe Surgery Saves Lives Starter Kit for Surgical Checklist Implementation Version 1.0 Dansk forkortet og bearbejdet version 1.0

Læs mere

Patienter der ikke blev indkaldt til kontroller fordi henvisninger, ordinationer, journaler m.v. blev væk i systemet

Patienter der ikke blev indkaldt til kontroller fordi henvisninger, ordinationer, journaler m.v. blev væk i systemet Hospitalsenheden Vest Patienter der ikke blev indkaldt til kontroller fordi henvisninger, ordinationer, journaler m.v. blev væk i systemet Analyse af arbejdsprocesser i U-kir afdeling Regionshospitalet

Læs mere

IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE

IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE Idekatalog til patient- og pårørendesamarbejde Version 1, 3. juli 2014 Udgivet af DANSK SELSKAB FOR PATIENTSIKKERHED Juli 2014 Hvidovre Hospital Afsnit P610

Læs mere

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2

Læs mere

PS102: Den menneskelige faktor og patientsikkerhed

PS102: Den menneskelige faktor og patientsikkerhed IHI Open School www.ihi.org/patientsikkerhed PS102: Den menneskelige faktor og patientsikkerhed (1 time) Dette modul er en introduktion til emnet "menneskelige faktorer": Hvordan indarbejdes viden om menneskelig

Læs mere

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen - resultater og erfaringer fra Region Hovedstaden Chefkonsulent ph.d. Anne Hvenegaard Forløbsprogrammerne hvad er målet - og forudsætningerne? 1. Målet

Læs mere

Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn. Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp. Normas ApS Algade 15 K 4500 Nykøbing Sj.

Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn. Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp. Normas ApS Algade 15 K 4500 Nykøbing Sj. INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Tilsynsrapport Uanmeldt tilsyn Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp Normas ApS Algade 15 K 4500 Nykøbing Sj.

Læs mere

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Delrapport Resumé Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Læs mere

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange. Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Viborg Neurologisk afdeling 19.01.2012

Læs mere

Lederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR

Lederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR Faktorer ved Lederen Den udsatte medarbejder Fastholdelse Kollegagruppen F a k t o r e r v e d S u c c e s f u l d e f a s t h o l d e l s e s f o r l ø b Med udgangspunkt i interviews med ledere, udsatte

Læs mere

Procedure for intern audit

Procedure for intern audit Procedure for intern audit Formål Denne procedure beskriver rammerne for intern audit af arbejdsmiljøledelsessystemet (i form af arbejdsmiljøhåndbogen) med henblik på at bidrage til en løbende forbedring

Læs mere

Optimering af studieadministrative processer

Optimering af studieadministrative processer www.pwc.dk Optimering af studieadministrative processer December 2013 Revision. Skat. Rådgivning. Indhold Baggrund og typiske årsager til procesoptimering Formål med analysen Udbytte af analysen Et typisk

Læs mere

Kommissorium for Revisions- og Risikokomiteen i DONG Energy A/S

Kommissorium for Revisions- og Risikokomiteen i DONG Energy A/S Kommissorium for Revisions- og Risikokomiteen i DONG Energy A/S Generelt Revisions- og Risikokomiteen er et udvalg under Bestyrelsen, der er nedsat i overensstemmelse med forretningsordenen for Bestyrelsen.

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015

Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015 Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015 Repræsentanter for Frederiksberg Synkobecenter: Jesper Mehlsen (JM), overlæge og forskningschef og læge Louise Brinth (LB) Referent:

Læs mere

Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn. Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp. Puk s Hjemmehjælp I/S Strandvejen 343 2930 Klampenborg

Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn. Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp. Puk s Hjemmehjælp I/S Strandvejen 343 2930 Klampenborg INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Tilsynsrapport Uanmeldt tilsyn Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp Puk s Hjemmehjælp I/S Strandvejen 343 2930

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

TEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter

TEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter TEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter 2007 DPSD Dansk Patientsikkerhedsdatabase Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Vedr.: Høringssvar om udkast til National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens Alzheimerforeningen

Læs mere

8 stillingsannoncer inden for kvalitet og udvikling samt lean

8 stillingsannoncer inden for kvalitet og udvikling samt lean 8 stillingsannoncer inden for kvalitet og udvikling samt lean AC Kvalitet og udvikling Erhvervelse af kompetencer indenfor uddannelsesområdet bredt f.eks.: Udvikling, gennemførelse, administration, dokumentation.

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.NET - anbefalinger I samarbejde med EULAR og 22 centre i hele Europa Støttet af EF-handlingsprogram for sundhed

Læs mere

H:S Bispebjerg Hospital. Kerneårsagsanalyse. Glukoseinfusion tilsat 10 dobbelt insulindosis

H:S Bispebjerg Hospital. Kerneårsagsanalyse. Glukoseinfusion tilsat 10 dobbelt insulindosis H:S Bispebjerg Hospital Kerneårsagsanalyse Glukoseinfusion tilsat 10 dobbelt insulindosis maj 2005 1. Resume af hændelsen En patient med type 2 diabetes skal opereres. Efter anæstesiens start ordineres

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed. Torben Sejr, kvalitetchef, MPA Glostrup hospital

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed. Torben Sejr, kvalitetchef, MPA Glostrup hospital Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed Torben Sejr, kvalitetchef, MPA Glostrup hospital PARADIGMESKIFT Fra kontrol til forbedring Kvalitetsafdelingens Rolle Perspektiver

Læs mere

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats.

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats. Tilsyn Uanmeldt tilsyn 29. oktober 2014 Bostøtte korpset Leder Mette Raabjerg Tilsynsførende Mia Gry Mortensen Tilsynsførende Hanne Vesterbæk Fogdal Tilsynsførende Pia Bjerring Strandbygaard Tilsynet 2014

Læs mere

TEMA Psykisk arbejdsmiljø. Anerkendende APV. Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress!

TEMA Psykisk arbejdsmiljø. Anerkendende APV. Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress! TEMA Psykisk arbejdsmiljø Anerkendende APV Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress! Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress! Anerkendende APV er det tredje værktøj i serien Vi finder

Læs mere

Redegørelse April 2014 om Program for intern overvågning 2013

Redegørelse April 2014 om Program for intern overvågning 2013 Redegørelse April 2014 om Program for intern overvågning 2013 Dato: Sagsbehandler J.nr. 30. april 2014 JOSKA Internt dokument Indhold Lovgrundlag Beskrivelse af overvågningsprogrammet - Programmets omfang

Læs mere

Niveau 1 single loop Niveau 2 double loop Niveau 3 - ekspert

Niveau 1 single loop Niveau 2 double loop Niveau 3 - ekspert SOCIAL-OG SUNDHEDSASSISTENS FAGLIG KOMPETENCE Niveau 1 single loop Niveau 2 double loop Niveau 3 - ekspert Har faglig indsigt, varetager grundlæggende sygepleje- og aktiveringsopgaver. arbejder regelbaseret

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever Sektion for Brandsårsbehandling Afsnit 2104

Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever Sektion for Brandsårsbehandling Afsnit 2104 Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever Sektion for Brandsårsbehandling Afsnit 2104 01-01-2014 Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling,

Læs mere

Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen?

Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen? Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen? Version 3 Mette Davidsen, projektleder, HR & Uddannelse, Region Hovedstaden Aino Homann Nielsen, projektmedarbejder, HR & Uddannelse, Region Hovedstaden

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Gentofte Hospital Billeddiagnostisk afdeling, Radiologisk Afsnit 30.09.2009. Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi

Gentofte Hospital Billeddiagnostisk afdeling, Radiologisk Afsnit 30.09.2009. Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Gentofte Hospital Billeddiagnostisk

Læs mere

Information om. det nye patientklagesystem. - til sundhedspersonale

Information om. det nye patientklagesystem. - til sundhedspersonale Information om det nye patientklagesystem - til sundhedspersonale Forord Pr. 1. januar 2011 trådte et nyt patientklagesystem i kraft. Med det nye patientklagesystem får patienter og pårørende en lettere

Læs mere

Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb efter transfermetoden

Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb efter transfermetoden TEAMLEDERE Et kompetenceudviklingsforløb der levendegør viden i handling Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb efter transfermetoden 2 Indledning Mange medarbejdere oplever at komme

Læs mere

Sikring mod forvekslinger ved kirurgiske indgreb: De fem trin Vejledning

Sikring mod forvekslinger ved kirurgiske indgreb: De fem trin Vejledning Sikring mod forvekslinger ved kirurgiske indgreb: De fem trin Vejledning 1 De fem trin 4 1.1 Informeret samtykke 4 1.1.1 Øjeblikkeligt behandlingsbehov 4 1.2 Markering af operationssted 4 1.3 Identifikation

Læs mere

DANSKE FYSIOTERAPEUTER

DANSKE FYSIOTERAPEUTER DANSKE FYSIOTERAPEUTER Holdningspapir Faglig og organisatorisk kvalitet i primærsektor Som vedtaget af hovedbestyrelsen april 2008 Baggrund Dette er en revideret udgave af notatet om faglig og organisatorisk

Læs mere

KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik

KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik Region Hovedstaden KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik Region Hovedstaden kvalitetspolitik - 1 Hvorfor en kvalitetspolitik?

Læs mere

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed? DSS, Kolding den 4. februar 2015 Sundhedsfaglig chef, overlæge Preben

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed? DSS, Kolding den 4. februar 2015 Sundhedsfaglig chef, overlæge Preben Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed? DSS, Kolding den 4. februar 2015 Sundhedsfaglig chef, overlæge Preben Cramon Regeringens sundhedsstrategi Jo før jo bedre Tidlig

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Udviklingsprojekter i Hjertecentret

Udviklingsprojekter i Hjertecentret Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Introduktionen har begrænset værdi for YL. Har begrænset værdi for YL. Ikke alle har personlige uddannelses-planer. Enkelte yngre læger deltager

Introduktionen har begrænset værdi for YL. Har begrænset værdi for YL. Ikke alle har personlige uddannelses-planer. Enkelte yngre læger deltager Rapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Specificering af Rating scale Hillerød Sygehus

Læs mere

Projektlederuddannelsen

Projektlederuddannelsen Projektlederuddannelsen Intensiveret fokus på egen praksis Projektlederen skal kunne skabe og facilitere resultater og udvikling af organisation og mennesker. De traditionelle metoder og værktøjer skal

Læs mere

IT-SIKKERHEDSPOLITIK UDKAST

IT-SIKKERHEDSPOLITIK UDKAST IT-SIKKERHEDSPOLITIK UDKAST It-sikkerhedspolitikken tilstræber at understøtte Odsherred Kommunes overordnede vision. It- og øvrig teknologianvendelse, er et af direktionens redskaber til at realisere kommunens

Læs mere

Kommissorium for bestyrelsens revisionsudvalg.

Kommissorium for bestyrelsens revisionsudvalg. Kommissorium for bestyrelsens revisionsudvalg. Introduktion Introduktion Nærværende kommissorium kan anvendes som inspiration til udarbejdelse af kommissorier for revisionsudvalg etableret som selvstændige

Læs mere

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder -

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Ellen Kjær, SEVU 3. Juni 2015 Paradigmernes betydning Politiske Visioner Erhvervsuddannelserne Praksis

Læs mere

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange. Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg psykiatrisk afd. Kolding 1.12.11

Læs mere

Den Sociale Kapital på efterskole - balance imellem engagement og stress

Den Sociale Kapital på efterskole - balance imellem engagement og stress Præsentation Susanne Lindeløv Louise Okon Willie Akantus Trivsel og sundhed Integration Ledige og opsagte Den Sociale Kapital på efterskole - balance imellem engagement og stress Et projekt støttet af

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk Revideret senest den 14. juni 2013 Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med Sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Årsberetning 2012. Region Hovedstadens Patientkontor. Patientkontor Region Hovedstaden. Koncern Organisation og Personale

Årsberetning 2012. Region Hovedstadens Patientkontor. Patientkontor Region Hovedstaden. Koncern Organisation og Personale Årsberetning 2012 Patientkontor Region Hovedstaden Koncern Organisation og Personale Region Hovedstadens Patientkontor Årsberetning 2012 Februar 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Om patientkontoret...

Læs mere

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Faldgruber i Lean Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Erfaringerne med indførelse af Lean-tankegangen viser, at virksomhederne fra tid til anden ikke får det forventede udbytte. Denne

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Ledelse og management

Ledelse og management Kompetenceramme Kompetencer inden for Ledelse og management Kompetenceområdet for ledelsen består af de kompetencer, der er relateret til adfærd med fokus på at lede, motivereog udvikle menneskelige ressourcer

Læs mere

Bispebjerg Hospital. Kerneårsagsanalyse. Intensiv patient desaturerer uobserveret

Bispebjerg Hospital. Kerneårsagsanalyse. Intensiv patient desaturerer uobserveret Bispebjerg Hospital Kerneårsagsanalyse Intensiv patient desaturerer uobserveret Juli 2006 1. Resume af kerneårsagsanalysen Hændelsen Svært lungesyg patient indlagt på intensiv afdeling på grund af pneumoni.

Læs mere

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Anne Frølich, overlæge, Forskningslederfor kroniske sygdomme, Bispebjerg hospital, Ekstern lektor, PhD, Københavns Universitet Anne.Froelich.01@regionh.dk Forekomsten

Læs mere

Foreløbig redegørelse om medicinforbrug på Psykiatrisk Center Glostrup

Foreløbig redegørelse om medicinforbrug på Psykiatrisk Center Glostrup Koncern Plan og Udvikling Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Til regionsrådet Opgang Blok B Telefon 48 20 50 00 Direkte 38 66 60 39 Web www.regionh.dk Journal nr.:

Læs mere

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år.

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år. 1 Indledning Stilling som Social- og sundhedshjælper og Social- og sundhedsassistent beskriver faggruppernes opgaver og ansvarsområder i Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune. Stillingsbeskrivelserne er struktureret

Læs mere

Erhvervsfaglige kompetencer i social- og sundhedsassistentuddannelsen, trin 2 inkl. status omkring målopfyldelse. Midtvejsevaluering, dato :

Erhvervsfaglige kompetencer i social- og sundhedsassistentuddannelsen, trin 2 inkl. status omkring målopfyldelse. Midtvejsevaluering, dato : Navn: Praktiksted: Periode: Vejleder: Praktik 1 Praktik 2 Praktik 3 6. Eleven kan anvende et mundtligt og skriftligt fagsprog, som er i overensstemmelse social- og sundhedsassistentens kompetenceområde.

Læs mere

Lovtidende A. 24. juni 2013.

Lovtidende A. 24. juni 2013. Lovtidende A 2013 24. juni 2013. Bekendtgørelse om kommuner og regioners samarbejde om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager om ressourceforløb, fleksjob og førtidspension I medfør af 25 e, stk.

Læs mere

Center for kliniske retningslinjer

Center for kliniske retningslinjer Center for kliniske retningslinjer - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer 2004: Etablere godkendelsesråd 2005: Vi vil have et Clearing house. Mål: Oktober 2007 2008 Dansk

Læs mere

Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse

Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse Bente Bech, leder af hjemmeplejen, Frederiksberg Kommune Lene Holst Merrild, leder af Flintholm plejeboliger, Frederiksberg Kommune Margit Jensen, leder af Plejecenter

Læs mere

1. Introduktion. 3. Beskrivelse af stress og arbejdsrelateret stress

1. Introduktion. 3. Beskrivelse af stress og arbejdsrelateret stress (cover:) Social dialog Arbejdsrelateret stress Rammeaftale vedrørende arbejdsrelateret stress 1. Introduktion Arbejdsrelateret stress er på såvel internationalt, europæisk og nationalt plan blevet identificeret

Læs mere