Har kønnet betydning i almen praksis?

Transkript

1 Praksisliv Har kønnet betydning i almen praksis? Af Helena Galina Nielsen Biografi Helena Galina Nielsen er tidligere praktiserende læge, tilknyttet Forskningsenheden for Almen Praksis i København. Forfatters adresse Virum Stationsvej Virum, galina@dadlnet.dk Er almen praksis et kvindefag? Eller gør vi bare, kvinder som mænd, en dyd ud af at lytte til patienten? Tænker mænd og kvinder forskelligt i forhold til at være med i en supervisionsgruppe? Forfatteren, der deklarer sig selv som tidligere medlem af kvindebevægelsen, skriver her om sine nuancerede refleksioner i forhold til kønnets betydning i almen praksis. Alle kan læse med! Forskelligheder i almen praksis et kønsperspektiv Jeg synes, at det er spændende at være I denne 1 gruppe, for mændene er så forskellige... de gør tingene helt anderledes, end jeg ville gøre... men faktisk er vi bare nogle mennesker, som vil gøre det bedste vi kan... (kvindelig læge i supervisionsgruppe) Mit udgangspunkt er, at jeg er kvinde fra 68 er-generationen og har været en del af kvindebevægelsen (1). Som praktiserende læge var jeg en del af en kvindepraksis. Vi havde flere kvinder, flere børn og flere indvandrere i forhold til mandlige kolleger 500 meter nede ad vejen. Med mit udgangspunkt kunne man tænke, at jeg ser feminisering af lægefaget og almen praksis som en fordel. Men det vigtigste er, at lægen er den rette person med de bedste faglige kompetencer, der kan møde alle de mange forskellige mennesker, vi ser som læger i almen praksis. I mit perspektiv er vi alle forskellige i forhold til køn, kultur og etnicitet, men som professionelle er det vores opgave at forholde os til det enkelte menneske i en kontekst bag patientrollen. For at kunne det må vi vide, hvad vores egen rolle er, og reflektere over både roller og adfærd. Mit ærinde med denne artikel er således ikke at fremhæve det ene køn 853

2 Månedsskrift for almen praksis oktober 2014 Praksisliv 854 frem for det andet. Men med udgangspunkt i forskningsprojektet Hvad er god supervision for praktiserende læger? vil jeg se på, hvilke forskelle der viser sig i forhold til arbejdsforhold og efteruddannelse, og reflektere over, om det har nogen betydning for vores fag, almen praksis. Dele af artiklen tager udgangspunkt i en præsentation, jeg havde på Nordisk Kongres for almen medicin, Tampere, 2013 Does gender matter in educational groups for GPs?. Hvad skriver andre? I hele verden er man for tiden optaget af den stigende feminisering af lægefaget. En britisk professor i kirurgi udtrykker således i Daily Mail i januar 2014 bekymring for, at der er et stigende antal kvinder, der bliver læger, og at det vil påvirke det nationale sundhedssystem (2). Som argument bruger han, at kvinder i højere grad end mændene vil arbejde på deltid, og at det vil skade kontinuiteten i hospitalssystemet, og samtidig at flere kvinder vil vælge almen praksis, hvor der er større muligheder for deltidsarbejde. I England er andelen af kvindelige praktiserende læger netop i marts 2014 blevet opgjort til 51 %. ( health/nhs/ /the-doctor-shall-see-you-now.html) I Danmark er der ligeledes overvægt af kvinder på medicinstudiet, og her forventes det, at der vil være flere kvindelige end mandlige læger i 2019 (3); andelen af kvindelige praktiserende læger vil ligeledes blive større, da flere kvinder også i Danmark søger de personcentrerede specialer som fx almen praksis (4-6). I en leder i British Journal of General Practice i 2007 skrev Amanda Howe, der er professor i almen medicin (og for øjeblikket presidentelect for WONCA), om, hvorfor hun mener, at det er en fordel at have flere kvindelige praktiserende læger (7). Som argument bruger hun, at videnskabelige undersøgelser har vist, at kvinder er bedre til at kommunikere og er mere patientcentrerede (8), og at der er en korrelation mellem effektiv læge-patient-kommunikation og forbedret helbred hos patienterne. Nogle forfattere argumenterer desuden for, at kvinder i større grad betjener befolkningsgrupper, der måske ellers ville have svært ved at gå til læge (som fx udsatte personer, flygtninge og indvandrere) (9). Hølge-Hazeltons har i en række artikler i Månedsskriftet i 2006 set på køn og profession og konkluderer, at alder og generation giver større forskel på, hvordan praktiserende læger arbejder, end køn (10, 11). Efteruddannelse i almen praksis I Danmark er gruppesupervision en del af efteruddannelsen. Deltagelse i supervisionsgrupper styrker kommunikationsfærdigheder, gør deltagerne mere patientcentrerede, og desuden har det en forebyggende virkning i forhold til udbrændthed blandt deltagerne. I mit forskningsprojekt om supervision for praktiserende læger

3 viste spørgeskemaundersøgelsen (12), at der var signifikant flere kvinder end mænd, der havde deltaget i en supervisionsgruppe. Knap halvdelen af mændene havde deltaget på et tidspunkt, mens dette gjaldt for 2/3 af kvinderne, så det ser ud til, at der altid har været forholdsvis flere kvinder, der har gået i supervisionsgrupper. Hvad angik udbyttet af supervision, lignede mænds og kvinders besvarelser hinanden. Supervisionsgruppen blev brugt til at blive bedre til at kommunikere, have mere empati og forstå vanskelige patienter bedre. Kun ét af spørgsmålene vedrørende udbyttet af supervision var forskelligt mellem kønnene, idet signifikant flest kvinder var enige i udsagnet om, at det var en lettelse at dele svære problemstillinger. Efterfølgende undersøgte jeg interviewene i min kvalitative undersøgelse af tre forskellige supervisionsgrupper og så på, hvad lægerne havde sagt, og hvad jeg havde observeret vedrørende kønsperspektivet. Figur 1 / Deltagelse i supervisionsgruppe kvinder mænd 10 0 Nu Tidligere Aldrig Om kønsforskelle i almen praksis Mandlig læge: Ja, jeg oplever, at der er stor forskel på hvad kvinder og mænd, hvad de bruger deres læge til, og så oplever jeg også, at i vore dage er det sådan, at mænd er ikke særlig fokuserede på, om det skal være en mandlig eller en kvindelig læge, de skal have, men de fleste kvinder vil vælge en kvindelig læge, altså lave den der lille positive særbehandling på deres køns vegne. Og det betyder, at børnene går med til en kvindelig læge, og når manden er ligeglad, så går manden med i den samme pulje, så kvinder har meget større søgning, kvindelige læger er meget mere søgt, end de mandlige læger er, på den konto. 855

4 Månedsskrift for almen praksis oktober 2014 Praksisliv 856 Hvad viser min undersøgelse? I forhold til arbejdssituationen fortæller kvinder, at de beskæftiger sig med mere komplekse ting i konsultationerne, de har længere konsultationer og beskæftiger sig med flere psykosociale problemstillinger og har flere samtaleterapier; de har flere kvinder, børn og indvandrere og flygtninge. Nogle af kvinderne foretrækker kvindelige uddannelseslæger. Ofte har de større vanskeligheder ved at afslutte konsultationerne, større tendens til at ruminere (gå og tænke over, om det var godt nok) og tager hyppigere problemerne med hjem. Nogle mænd har også lange konsultationer, mange indvandrere og samtaleterapier, men det er ikke tendensen. Nogle mænd har et tarzansyndrom og mener, at de skal kunne klare det hele. Hvis de har et problem, går de ind i deres hule. Oftest udviser de mere problemløsende adfærd og tager ikke så hyppigt tingene med hjem. Fx siger en mand, der er holdt op i en supervisionsgruppe, om behovet for supervision: Jeg foretrækker at løse problemerne i konsultationen, når de opstår, og ikke senere i en supervisionsgruppe. Andre mænd udtrykker om behovet for at gå i supervision: Jeg vil gerne vide, om det, jeg har gjort, er godt nok. Når jeg er blevet fastlåst i en situation, vil jeg gerne vide, hvordan jeg kan komme videre. Jeg ønsker høj faglig standard og håber på at få ny viden og færdigheder, der gør mig fagligt dygtigere. Om udbyttet ses store ligheder. Ved at deltage i supervisionsgruppen oplever lægerne, at de bliver bedre til at kommunikere og udføre samtaleterapi, i større grad får empati med patienterne og bliver bedre i stand til at håndtere somatiserede patienter og komplekse patientsager. I supervisionsgruppen taler kvinderne mere og har lettere ved at tale om følelser, hvilket bekræfter fundet fra spørgeskemaet, at kvinder har lettere ved at dele svære problemstillinger. De var også i større grad opmærksomme på de andre i gruppen, om de havde det godt i gruppen. Det korresponderer til et spørgsmål i spørgeskemaet om, hvad der ville få en læge til at ophøre i en supervisionsgruppe. Kvinderne anførte fx dårlig gruppedynamik, mens mænd anførte for ringe faglig standard. Mænd, der var holdt op i en supervisionsgruppe, gav udtryk for, at de ikke fik deres faglige behov opfyldt. Én, der havde deltaget i en supervisionsgruppe domineret af kvinder, sagde fx, at han var optaget af andre faglige problemstillinger end kvinderne, som måske hyppigere var optaget af kvinder med spiseforstyrrelser. Hvad betyder det? Læringsperspektivet Det er velkendt, at indlæring er ringe ved almindelige kurser og foredrag. I supervision tages der altid udgangspunkt i oplevede situationer fra den kliniske hverdag, hvilket gør, at der foregår mere læring, som omsættes til praksis. Ved at høre eller se på video om lægens hverdag og

5 Figur 2 / Nogle mænd har et tarzansyndrom og mener, de skal kunne klare det hele. problemstillinger refereres der hurtigt til egne velkendte situationer, og måske opdager man, at problemstillinger kan håndteres på andre måder. Kommunikation består af mere end tekniske færdigheder. I enhver dialog foregår der noget mellem læge og patient, som går ud over det eksakt medicinsk faglige. Man indgår i en relation, hvor følelser hos såvel patient som læge kommer på spil. Hvad der fx kommer fra patienten, og hvad der kommer fra lægen, læres bedst ved vedvarende træning i et trygt rum som en supervisionsgruppe, hvor ens egen person tør stå frem og vise sig. Støtte i erhvervet Formålet med supervision er ud over læringsperspektivet at støtte den professionelle i dennes erhverv (13). Flere undersøgelser har vist, at deltagelse i efteruddannelses- eller supervisionsgrupper forebygger stress og kan være med til at forhindre udbrændthed (14-16). I forhold til supervisionsgrupper Siden supervisionsgrupperne startede, har der været rene mandegrupper, rene kvindegrupper og blandede grupper, men i mange grupper ses nu overvægt af kvinder. Når jeg i min undersøgelse spurgte, om kønnet betød noget i almen praksis og i grupperne, var der nogle, der sagde klart nej, mens andre (især mænd) sagde, at det selvfølgelig betød noget. Så selv om nogle underkender, at det har en betydning, vil jeg påstå, at det har det! Læger, der deltager i supervisionsgrupper, oplever, at de bliver 857

6 Praksisliv bedre til at kommunikere og håndtere mere komplekse situationer i konsultationen. Således burde deltagelse i supervision være nyttigt for alle læger. Men når flere mænd ikke vælger det, er det så af frygt for at komme til at deltage i rundbordspædagogik med fare for psykologisering? Eller er det først og fremmest pga. manglende opfyldelse af faglige behov? I en tidligere artikel har jeg vist, hvordan man i gruppen specifikt kan have fokus på forebyggelse af stress og udbrændthed. I den sammenhæng kan det således bekymre, at det primært er mandlige praktiserende læger, der bliver udbrændt (17). Det er imidlertid vigtigt, at man i starten af dannelse af en supervisionsgruppe afstemmer behov og forventninger, gerne vælger to supervisorer, en af hvert køn, og løbende evaluerer forløbet. Uddannelse (18) Alle læger kan lære at kommunikere bedre. Når kvinder er mere patientcentrerede, er nogle af dem måske også for patientcentrerede og overinvolverede. De kan, som nogle anførte, have problemer med at afslutte konsultationerne, hvilket kan være medvirkende til stress og utilstrækkelighedsfølelse. Hvis nogen siger, at kvinder er mere empatiske, kan man hævde, at mænd bare viser det på en anden måde. Først og fremmest kan vi på de områder lære af hinanden og blive bedre til at forstå hinanden, hvilket en supervisionsgruppe giver god mulighed for. Endvidere mener jeg, at supervisionsgrupper ud over at træne kommunikation skal kunne bruges til alle de problemstillinger, vi har som selvstændigt erhvervsdrivende i almen praksis (13). Hvis vi ser køn som en social og kulturel konstruktion, kan bevidsthed om, hvordan vi reagerer og handler forskelligt, være nyttig. Og i uddannelsen kan viden om køn indgå ligesom undervisning i sociale, kulturelle og emotionelle kompetencer. Månedsskrift for almen praksis oktober Hvad skal supervision bruges til? Mandlig læge: Ja, men jeg synes, at det skulle kunne bruges generelt til alt, hvad der har med at være med hvordan det er at være læge i praksis. Jeg synes, det i virkeligheden er det, man skal bruge en supervisionsgruppe til. Det skal ikke være til at gøre os til pseudopsykologer eller pseudoterapeuter, det synes jeg ikke er meningen. Tanker om rekruttering af læger (9, 19) I stedet for at se på kønsfordelingen blandt læger kunne det være nyttigt at se på, hvilke kompetencer vi gerne vil have som læger. I øjeblikket er det de perfektionistiske piger med høje karakterer, der har forrang til at blive optaget på lægeskolen. På nogle universiteter interviewer man

7 studerende før optagelse på universitetsstudiet. Hvis man i stedet for karakterer forsøger at skabe diversitet og tilgodese mænd og kvinder fra forskellige sociale baggrunde, kan der måske opnås en bedre balance. Desuden kan der i højere grad lægges vægt på de egenskaber, der er brug for som læge, hvor livserfaring kan være en god ballast. Skal der ændres i tilgangen, er det måske et helt andet sted, problemstillingen skal tages op, da grundlaget for at ønske at studere medicin allerede bliver lagt i skoletiden og hjemme hos forældrene. Spørgsmål, man kunne stille sig selv Hvordan taler du med dine patienter? Taler du på samme måde med mandlige og kvindelige patienter? Er det de samme emner, I taler om (bortset fra kvinde-/mandsspecifikke sygdomme)? Bruger I lige lang tid? Behandler I mandlige og kvindelige uddannelseslæger ens? Hvilke forskelle oplever I, når I er i efteruddannelsesgruppen eller supervisionsgruppen? Får de mandlige læger deres behov opfyldt? Oplever I forskelle på, hvordan gruppeledere eller supervisorer taler med hhv. mandlige og kvindelige læger? Er supervisionsgrupper mest noget, kvinder har behov for? Litteratur 1. Nielsen HG. Kvinde kend din krop. Maanedsskr for almen praksis. 2014;(marts): Meirion Thomas J. Why having so many women doctors is hurting the NHS: A provocative but powerful argument from a leading surgeon Available at: article /why-having-womendoctors-hurting-nhs-a-provovcativepowerful-argument-leading-surgeon. html. 3. Sundhedsstyrelsen. Lægeprognose for udbuddet af læger i perioden Van der Horst K, Siegrist M, Orlow P, Giger M. Residents reasons for specialty choice: influence of gender, time, patient and career. Med Educ. 2010;44(6): doi: /j x. 5. Mayorova T, Stevens F, Scherpbier A, van der Velden L, van der Zee J. Genderrelated differences in general practice preferences: longitudinal evidence from the Netherlands Health Policy. 2005;72(1): doi: /j. healthpol Pedersen LT, Bak NH, Dissing AS, Petersson BH. Gender bias in specialty preferences among Danish medical students: a cross-sectional study. Dan Med Bull. 2011;58(9):A4304. Available at: 7. Howe A. Why family medicine benefits from more women doctors. Br J Gen Pract. 2007;(February): Roter DL, Hall J a, Aoki Y. Physician gender effects in medical communication: a meta-analytic review. JAMA. 2002;288(6): Available at: Freeman J. Women in family medicine: gender diversity and beyond. Fam Med. 2011;43(3): Available at: Hølge-Hazelton B. Er praksis ét og køn noget andet Hølge-hazelton B. At være selvstændig. Maanedsskr Prakt Laegegern. 2006: Nielsen HG, Söderström M. Group supervision in general practice as part of continuing professional development. Dan Med J. 2012;59(2):A4350. Available at: Nielsen HG, Bering K. Supervision af praktiserende læger. Ugeskr Laeger. 2008;170(21):

8 Praksisliv 14. Hyrkäs K, Appelqvist-Schmidlechner K, Haataja R. Efficacy of clinical supervision: influence on job satisfaction, burnout and quality of care. J Adv Nurs. 2006;55(4): doi: /j x. 15. Kjeldmand D. Balint Groups as a Means to Increase Job Satisfaction and Prevent Burnout Among General Practitioners. Ann Fam Med. 2008;6(2): doi: /afm.813.introduction. 16. Brøndt A, Sokolowski I, Olesen F, Vedsted P. Continuing medical education and burnout among Danish GPs. Br J Gen Pract. 2008;58(546):15 9. doi: / bjgp08x Pedersen AF, Olesen F, Maar C. Arbejdsbelastning blandt alment praktiserende læger. 2012;(August). 18. Hølge-hazelton B, Malterud K. Gender in medicine - does it matter. 2009: Swannell K. Diversity key in student selection Australien Månedsskrift for almen praksis oktober