Når det synlige handicap bliver en elefant i rummet. Ved Professor Nanna Mik-Meyer Copenhagen Business School

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Når det synlige handicap bliver en elefant i rummet. Ved Professor Nanna Mik-Meyer Copenhagen Business School"

Oscar Ipsen
4 år siden
Visninger:

1 Når det synlige handicap bliver en elefant i rummet Ved Professor Nanna Mik-Meyer Copenhagen Business School

2 Hvem og hvad afgør hvad der er normalt - I Handicap skal forstås relationelt Konteksten bliver central Private, personlige forhold træder i baggrunden Relationelt identitetsbegreb

3 Hvem og hvad afgør hvad der er normalt II Samfundsniveau: Centrale værdier (inklusion, rummelighed, enshed, ligeværd mv.) og strukturelle forhold (lovgivning, økonomi) Institutionsniveau: Lokale forståelser af godt udført arbejde, at være en god kollega mv. Individniveau: Konkrete personers personlige erfaringer/forventninger/ønsker/krav

4 Data/metodeafsæt DATA Interview på 13 arbejdspladser (fem offentlige og otte private) 14 personer med CP 43 kolleger 19 ledere Tre ugers feltbesøg i to virksomheder METODE Alle interview blev båndet, udskrevet og kodet i software-programmet Nvivo Koderne blev læst kreativt for at finde centrale temaer Koderne blev genlæst systematisk med fokus på de prioriterede (teoretiske funderede) temaer og mønstre blev fremanalyseret Case-analyser

5 Handicaplitteraturen Othering (at blive gjort anderledes) og diskrimination er nøgletemaer i handicap-litteraturen Social model: Fokus på løn og andre strukturelle vilkår (struktur) Medical model: Fokus på det konkrete handicaps betydning (individ)

6 At møde det fremmeartede en mønsterfortælling fra en kollega Interviewer: Jens: Du sagde, at dit indtryk ændrede sig inden for de første par uger, eller den første tid, hvor I arbejdede sammen? Ja. Altså, i starten der skulle man lige finde ud af, hvad var det her for noget, hvad betød det, og så kan man sige, ens møde, eller mit møde med Per som handikappet. Jeg havde mest fokus i mit hoved i starten på, at han var handikappet, ikke, og på mine egne anstrengelser for at abstrahere fra det, ikke. At sige, det er Per jeg snakker med, men ikke en handikappet. Sådan synes jeg tit, at det kan være, altså, hvis jeg møder noget, der er unormalt, så har jeg meget travlt med ligesom at overbevise mig selv om, at... Hvordan skal man formulere det... Egentlig rager det mig ikke, jeg er komplet ligeglad, men jeg er meget opmærksom på, at den jeg så opfatter som unormal, ikke opfatter, at jeg synes, at vedkommende er unormal, ikke, selvom jeg er ligeglad, altså. Det er det samme, som at møde en transvestit, som man skal snakke med, med bare at sidde og fokusere på, at det er ikke det, det handler, det er dét, det handler om, ikke. Og selvom man er ligeglad med, at vedkommende er transvestit, man snakker bare om et eller andet, ikke. Men... Jeg ved ikke om det giver nogen mening.

7 Othering af handikappede kollegaer Othering og politisk korrekthed Othering og ableism, tolerance og inklusion Nye forklaringer af den marginalisering, som fokus på løn og fokus på handicap ikke kan levere

8 Køn: feminine kvaliteter knyttet til handicap Donna (kollega): Jeg tror faktisk ikke, at han er helt klar over, at han har et handikap. Han flirter og charmer ofte siger han det der med det kan jeg selv gøre. Han behøver egentlig ikke at gøre det selv hele tiden. Det er helt okay at bede om hjælp. Interviewer: Hvorfor tror du han har det sådan? At han selv kan gøre det og ikke behøver hjælp? Donna: Altså jeg tror gerne han vil være normal og blive opfattet som normal og ikke have den der ekstra hjælp. På et tidspunkt hvor vi bare sad ude i haven og hyggede med nogle smøger bare os piger: Audrey, Luma, mig og Philip det var fredag og der var lidt weekendstemning af at sidde dernede og selvfølgelig var der noget snak om hvordan han skulle gå ud og møde nogle kvinder og den slags, ikk? Og der kan du mærke at, ugh, han blev lidt, du ved jeg tror han virkelig gerne ville være normal

9 Feminisering af det synlige handikap Det stereotyp kvindelige, det stereotyp mandlige og handicap Mandlige handicappede blev ikke opfattet som maskuline

10 Omsorg på arbejdspladsen: Forældre-barnrelationer Forældre ansvar: Christian, hvorfor går du nu rundt efter den bakke der, for du ved jo godt, at du er helt ødelagt, når du kommer tilbage, så siger jeg: Så lad være, du skal ikke gøre det. Det er ikke dig, der skal gøre det. Nej, men jeg vil jo gerne hjælpe. Ja, men det kan jo ikke nytte noget, at du er helt ødelagt, når du kommer hjem hver dag, fordi du giver dig til noget, som du ikke skal. For du kan jo ikke holde til det. Og den har han Tidligere kunne han ikke sige nej til noget. Det kan han godt i dag. Og det har han fået det bedre af. Det synes jeg (Ruth, kollega) Vi har det der moderinstinkt, ikke? Han skal lige beskyttes lidt fordi han er så lille og sød [griner] (Ida, kollega) Kæledæggen Altså, man kan godt kalde ham kæledæggen, ikke? For vi er alle sammen kvinder [griner], vi har alle sammen børn og det her omsorgsgen, der ikke bliver brugt til fulde der hjemme bliver brugt her (Carina, kollega)

11 Handikap og den sociale orden At drage omsorg for en kollega med et handicap Er omsorgsrelationen altid passende på en arbejdsplads? Forælder-barn-relationer

12 Sameness og equality som organisationsnormer Interviewer: Lucy: Du sagde at du aldrig ville eller at du havde en følelse af at du ikke burde? [Afbryder] Nej, men det er jo bare almindelig høflighed at jo mere du spørger jo flere gange du siger jeg forstod ikke lige hvad du?, jeg forstod ikke hvad du sagde, des mere, synes jeg, man tydeliggør at han har et handicap og det synes jeg ikke er specielt pænt at gøre, fordi han er ligesom alle os andre. Og jeg tror det er fordi jeg voksede op med et handicappet familiemedlem at det det var altid meget vigtigt for min familie at min kusine ikke var anerledes bare fordi hun var handicappet og at det er vigtigt at du behandler alle på samme måde. Og jeg tror det er det, jeg mener, når jeg siger at jeg ikke synes man bør [fokusere på handicappet]. Det er som at pege på noget de ikke kan gøre noget ved.

13 At være lige og ens Nedtoning af forskelle; forskellige på den samme måde Værdien af lighed og så være fysisk anerledes Den skandinaviske sidestilling af lighed og at være lig hinanden (equality baseret på sameness)

14 Opsummering CP-medarbejderes anderledeshed er meget dominerende på arbejdspladserne Ignorere anderledesheden (umuligt) det viser othering -artiklen (HR) Mandlige handicappede blev opfattet som ikke maskuline det viser kønsanalysen (GWO) At drage omsorg for en kollega kan være en problematisk relation det viser omsorgsstudiet (WES) Lighed handler ikke om enshed det viser lighed/enshed-artiklen (SJD)

15 Anbefalinger til virksomheder Forhold jer til medarbejderens anderledeshed Politik er godt men omtanke er bedre Gør rammerne klare Find de permanente og kollega-uafhængige løsninger Vær opmærksom på omsorg og undgå barnliggørelse Vær opmærksom på jokes er de altid sjove?

16 Anbefalinger til CP-medarbejdere Vær tålmodig dit handicap træder i baggrunden med tiden Gør opmærksom på dine behov du er ikke til besvær Overvej din rolle kommer en ekstrovert, jokende, barnlig rolle til at forstyrre relationen til kolleger og ledere?

17 Output for undersøgelsen Mik-Meyer, N. Gender and disability: Feminising male employees with visible impairments in Danish work organisations, Gender, Work & Organization, 2015, 22(6): Mik-Meyer, N. Disability, ableism and othering: Co-workers construction of colleagues with physical impairments, Human Relations, 2016, 69(6): Mik-Meyer, N. Disability and care : Managers, employees and colleagues with impairments negotiating the social order of disability in Danish work organisations, Work, Employment and Society (accepted in press), 2016, 30(6), Mik-Meyer, N. Disability and difference: Able-bodied managers and employees discussing diversity by talking about sameness, i review i Scandinavian Journal of Disability Research, 2016, 19(2),

Relaterede dokumenter

Generalisering i den kvalitative, konstruktivistisk inspirerede sociologi - er det muligt?

Generalisering i den kvalitative, konstruktivistisk inspirerede sociologi - er det muligt? Teori-inspirerede analyser, stort materiale og brug af rigid systematik - et bud på løsning Nanna Mik-Meyer, SFI