Kvantemagnetisme er et
|
|
- Arnold Bro
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 KVANTEMAGNETER - Magneter når de er allermindst Verdens mindste magneter består af ganske få atomer. På denne skala kan vi observere mærkelige fænomener, fordi atomerne både kan opgøre sig som partikler og som bølger. Vi står nu på tærsklen til at kunne udnytte dette i nye former for kvanteteknologi. Forfatterne Amin S. Dehkharghani er ph.d.-studerende aminsd@phys.au.dk Niels Jakob Søe Loft er ph.d.-studerende nsl@phys.au.dk Nikolaj Thomas Zinner er lektor i teoretisk fysik zinner@phys.au.dk Alle ved Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet Kvantemagnetisme er et fænomen, der opstår, når enkelte atomer opfører sig som bittesmå magneter. På atomniveau er stof generelt underlagt helt andre fysiske love, og vi skal have fat i kvantemekanikken for at forstå, hvorfor tingene opfører sig, som de gør. I den kvantemekaniske verden skal partikler ofte opfattes som bølger, og dette giver anledning til mange ikke-intuitive fænomener, som»man egentlig bare skal vænne sig til«, som den amerikanske fysiker og Nobelpristager Richard Feynman formulerede det. Vores egen Niels Bohr skal også engang have sagt, at man umuligt kunne tænke over kvantemekanikken uden at blive lidt svimmel. Den klassiske magnetisme kender vi alle sammen fra magneterne på køleskabet til de indbyggede magneter i højtalere og harddiske. Selvom man længe har kendt til magnetisme og udnyttet den i fx kompasset, så var det først i oplysningstiden, at naturforskere rigtig begyndte af forstå dens rolle i naturen. En lang række eksperimenter udført i løbet af 1800-tallet gav fl ere og fl ere brikker til puslespillet, bl.a. opdagede danskeren H. C. Ørsted, at en elektrisk strøm giver ophav til magnetiske felter. Noget tydede derfor på, at der var et tæt samspil mellem elektrisk strøm og magnetisme. Det var imidlertid skotten James Clerk Maxwell, der som den første indså den røde tråd i samspillet mellem elektriske og magnetiske felter. Han samlede så at sige puslespilsbrikkerne i en række ligninger, der gav en samlet og konsistent beskrivelse af elektromagnetismen. Maxwells teoretiske mesterværk afsluttede på smuk vis bestræbelserne på at forstå de elektriske og magnetiske fænomener og deres samspil. Generelt var optimismen stor blandt fysikere i slutningen af 1800-tallet. Ud over nogle enkelte eksperimentelle observationer, som man ikke havde fornuftige forklaringer på, så det ud til, at man havde forstået, hvordan verden i bund og grund hang sammen. Lord Kelvin udtalte således selvsikkert i år 1900, at:»der ikke var mere fysik at opdage. Det eneste, der er tilbage, er at udføre mere og mere præcise målinger.«magnetisme på atomart niveau Lord Kelvin kunne ikke have taget mere fejl. I starten af 1900-tallet viste det sig, at de småting, man ikke havde forstået, åbnede en helt ny verden for fysikerne: Den mikroskopiske verden af atomer, elektroner og fotoner (lyspartikler), som ikke lod sig beskrive af de gængse fysiske teorier. Den nye teori, der blev udviklet til at forklare den mikroskopiske verden, fi k navnet kvantemekanik (kvant = mindste enhed). Selvom teorien fi k fast matematisk grund under fødderne, så var dens fysiske indhold til tider svær at forstå og kunne bryde med almindelig intuition. Ikke desto mindre er kvantemekanikken, så vidt vides, helt konsistent og fri for paradokser! Kvantemekanikkens enorme succes illustrerede tydeligt, at verden dybest set skulle forstås kvantemekanisk. For magnetismens vedkommende var dette umiddelbart et problem, fordi man ikke kunne forklare, hvorfor atomerne i nogle stoffer gav anledning til magnetisme, mens andre ikke gjorde. Løsningen på problemet var erkendelsen af, at kvantemekaniske 30 AKTUEL NATURVIDENSKAB NR
2 FORSKNINGSARTIKEL Magnetisme på mikroskopisk niveau Når en klump jern er magnetisk, skyldes det vekselvirkninger på mikroskopisk niveau mellem de enkelte jernatomer. Hvert jernatom har et mikroskopisk lille magnetisk moment, men når atomerne vekselvirker med de omkringliggende atomer, vil de orientere sig, så de mange små magnetiske momenter peger i samme retning. Derved dannes store områder i jernet, hvor alle atomernes magnetiske momenter peger i samme retning og tilsammen danner et stort magnetisk moment. Dette kaldes ferromagnetisme. En anden type magnetisme, hvor atomernes (eller molekylernes) magnetiske momenter skiftevis peger op og ned i forhold til hinanden, kaldes antiferromagnetisme. De mange mikroskopiske magnetiske momenter udslukker parvist hinanden, og antiferromagnetiske materialer som jernmangan (FeMn) og nikkeloxid (NiO) opleves altså ikke direkte magnetiske på samme måde som jern. I de en-dimensionelle systemer, vi studerer, danner atomerne typisk Ferromagnetisme en lignende magnetisk struktur. I vores systemer er det atomernes spin, der udgør det magnetisme moment, og det kan pege i to retninger. Enten ordner atomerne sig i grupper med samme spinorientering og udviser dermed ferromagnetisk opførsel, eller de placerer sig skiftevis med spin op og ned, dvs. ordner sig i en antiferromagnetisk struktur. To atomer med hver sin spinorientering (op og ned) er ikke nok til at danne en magnet, fordi der kun er én mulig konfi guration af de to atomer: At de sidder ved siden af hinanden. Men så snart vi tilføjer et tredje atom (fx med spin op), er der to mulige konfi gurationer: De to spin-op-atomer kan sidde ved siden af hinanden (ferromagnetisk), eller de kan sidde på hver sin side Anti-ferromagnetisme af spin-ned-atomet (antiferromagnetisk). Man kan således hævde, at verdens mindste magnet består af kun tre atomer. Når man tilføjer fl ere atomer, er det interessant at studere deres konfi guration og se, hvordan magneten opbygges atom for atom. Verdens mindste ferromagnet (2 forskellige konfigurationer) Verdens mindste anti-ferromagnet AKTUEL NATURVIDENSKAB NR
3 Partikel-bølge-dualitet En af fysikkens største opdagelser er, at alt fra lys til elektroner og atomer både opfører sig som partikler og bølger på samme tid. Det kan lyde meget skørt, for i vores hverdag er partikelegenskaber og bølgeegenskaber vidt forskellige. En fodbold opfører sig som en partikel: den er hård, og man kan sparke til den, og det er nemt at sige, hvor den befi nder sig. Derimod opfører vandbølger sig meget anderledes: De kan spredes gennem små huller og endda gå igennem hinanden. Så hvorfor overhovedet blande de to ting med hinanden? Atomer kan være partikler og bølger på samme tid Historisk set var det Albert Einstein, der i 1905 først fremlagde idéen om at tænke på bølger som partikler. På den tid havde man svært ved at forklare den fotoelektriske effekt en effekt, hvor lys er i stand til at slå elektroner løs fra en metaloverfl ade ud fra de gængse teorier. Einstein foreslog, at man kunne tænke på lys som en strøm af partikler, kaldet fotoner, og dette kunne forklare den fotoelektriske effekt. Langt senere, i 1924, kom franskmanden Louis de Broglie med et kontroversielt postulat, idet han foreslog, at partikler som elektroner og atomer også kunne opføre sig som bølger. Dermed etablerede han idéen om partikel-bølge-dualitet, altså at både bølge- og partikelegenskaber er en fundamental del af alt stofs natur, hvad enten det gælder lys, elektroner eller atomer. Mange eksperimenter har siden vist, at partikler rent faktisk opfører Kvantemekaniske partikler kan gå igennem hinanden ligesom bølger. sig som bølger, og dermed blev partikel-bølge-dualitet en bredt accepteret kendsgerning. Når atomers bølgenatur normalt ikke kommer til udtryk, skyldes det, at bølgerne er meget små. Kun når vi er på atomar skala er bølgenaturen vigtig, men så snart vi zoomer væk, bliver bølgerne relativt små, og de ligner vel-lokaliserede partikler. Bølgeegenskaberne gør det også utrolig svært at arbejde med subatomare partikler, da de kan være helt ustyrlige og sprede sig over det hele som en væske, der løber ud på jorden. Men fastholder man partiklerne i én dimension (1D), kan man til en vis grad tæmme partiklerne og præcisere deres position i forhold til hinanden. Det specielle ved 1D-systemer i forhold til 2D og 3D er, at partiklerne kun kan bytte plads med hinanden ved at gå igennem hinanden, da de ellers kan undvige hinanden. Men i modsætning til hårde partikel-perler, så tillader partiklernes kvantemekaniske bølgenatur, at de bytter plads, danner én kæmpeperle eller transporterer en af perlerne fra den ene ende til den anden. partikler som atomer og elek troner besidder en egenskab kaldet spin. Partiklens spin giver den et magnetisk moment, hvilket gør den til en lillebitte magnet dog med et magnetfelt, som er umådeligt svagt. Hvis atomerne blot farer tilfældigt rundt mellem hinanden som i en gas, vil alle magnetfelterne pege i alle mulige retninger, og de vil alt i alt udslukke hinanden. Hvis atomerne ordner sig i en gitterstruktur og dermed udgør et fast stykke stof, fx en stangmagnet, kan atomernes individuelle magnetfelter kollektivt ordne sig på forskellig vis, hvilket kan give ophav til et makroskopisk magnetisk felt. Det var Werner Heisenberg, en af kvantemekanikkens fædre, der som den første i 1928 løste gåden om magnetismens ophav. Han lavede en fysisk model, hvori det er fordelagtigt for elektronernes spin at vende i en bestemt retning i forhold til naboerne. Elektronernes spin bidrager til atomernes samlede magnetiske momenter, der altså pga. elektronernes vekselvirkning med hinanden kan vende i bestemte retninger i forhold til hinanden. Derved forstod man, at visse 32 AKTUEL NATURVIDENSKAB NR
4 FORSKNINGSARTIKEL Fire forskellige atomer fanget i en en-dimensionel fælde kan arrangere sig på 24 forskellige måder. Systemet vil søge den tilstand, der er mindst energirig, og dette bestemmer rækkefølgen af atomerne. materialer havde tendens til at danne ferromagneter (hvor atomer med magnetisk moment i samme retning grupperer sig sammen), antiferromagneter (hvor atomernes magnetiske momenter er skiftevis modsatrettede), eller nogle mellemliggende tilstande, som ikke er pænt ordnede. Heisenbergs model for magnetisme på atomart niveau var meget succesfuld, og trods sin umiddelbare simplicitet har den et rigt fysisk indhold og studeres stadig i stor stil. De seneste 10 år er der opstået fornyet interesse for Heisenbergs model i atomfysikken, fordi eksperimentalfysikere er blevet så dygtige til at manipulere med enkelte atomer, at man kan studere magneter bestående af blot nogle få atomer. Perler på en snor I vores forskningsgruppe på Aarhus Universitet, Institut for Fysik og Astronomi, arbejder vi med den teoretiske beskrivelse af en-dimensionelle magneter bestående af nogle få atomer. Vi bygger altså på en måde videre på Werner Heisenbergs arbejde om atomar magnetisme, men i én dimension. Eksperimentalfysikere kan fange atomer i fælder lavet af laserstråler, og ved at gøre fælden lang og tynd som en cigar sikrer man sig, at atomerne i praksis kun kan bevæge sig i én dimension. Ydermere gør man fælden parabelformet på den lange led, således at atomerne ikke ryger for langt væk fra hinanden. Når atomerne nu er bundet i én dimension og sidder som perler på en snor, er det klart, at de kun kan bytte plads ved at gå igennem hinanden. Men i modsætningen til perler, som er hårde, så tillader kvantemekanikken, at atomerne opfører sig som bølger, og dermed trænger igennem hinanden. Siden det er tilladt for atomerne at bytte plads, er det interessant at studere, hvilken konfi guration, de helst arrangerer sig i. Ligesom man bruger Newtons 2. lov til at beskrive fx en fodbolds bevægelse i rummet, bruger man til at beskrive kvantemekaniske systemer af atomer en ligning kaldet Schrödingers ligning. Ved hjælp af Schrödingers ligning har vi vist, hvordan partiklerne placerer sig efter en bestemt rækkefølge, som det kræver mindst mulig energi for det samlede system at være i. Hvis vi fx har fi re atomer (A, B, C og D) siddende på en række i en parabelformet fælde, så kan vi beregne, i hvilken rækkefølge atomerne vil placere sig. Fire atomer giver anledning til 4! = = 24 forskellige kombinationer, som atomerne kan ordne sig i. Den kvikke læser kan hurtigt indse, at N atomer kan arrangeres på N! = N (N-1) 2 1 forskellige måder, hvilket generelt er et ret højt antal. Men med vores metoder, kan vi helt nøjagtigt beregne, hvilken rækkefølge der er mest energifavorabel for atomerne at sætte sig i, alt afhængig af atomtypen og deres tilstand. Man kan også lege med omgivelserne eller begynde at manipulere med atomerne, så de ordner sig i den rækkefølge, vi ønsker. Ved at ændre på fældens form og atomernes vekselvirkning kan vi vise, at de mest favorable konfi gurationer ændrer sig, og således kan vi næsten fremprovokere en given atomrækkefølge. Dermed kan vi bedre kontrollere den ellers så tilfældige kvanteverden og bedre forstå, hvordan naturlige materialer såsom magneter er opbygget og måske i fremtiden bygge nye materialer helt fra bunden. Fra elektronik til spintronik En ting er, hvordan mikroskopiske magneter er opbygget, noget andet er, hvordan de ændrer sig over tid. Hvis du fx placerer en bold på en skråning og giver slip, begynder den at trille nedad, fordi systemet med bolden på skråningen ikke længere befi nder sig i en stabil tilstand. En af fysikkens væsentligste opgaver er at beskrive, hvad der sker, når systemer ikke er i stabile tilstande fx hvor lang tid går der, før bolden når foden af skråningen, hvad dens fart er osv. På samme vis kan eksperimentalfysikere konstruere kvantemagnetiske systemer i usta- AKTUEL NATURVIDENSKAB NR
5 Superpositionstilstande Ethvert fysisk system er karakteriseret ved de forskellige tilstande, systemet kan befi nde sig i. Eksempelvis kan vi forestille os et fysisk system bestående af en lampe, der enten kan være i en slukket tilstand eller en tændt tilstand. Vi kan ikke umiddelbart forestille os, at lampen skulle kunne være andet end enten tændt eller slukket. En kvantemekanisk lampe derimod kan være i en tilstand, der er en blanding af de to tilstande, fx 50% slukket og 50% tændt. Det skal forstås således, at en måling af lampens lysstyrke har 50% chance for udfaldet tændt og 50% for slukket. En måling kan altså ikke give andre resultater end tændt og slukket, og situationen er derfor en helt anden end en lampe, der lyser med halv styrke. En sådan blandingstilstand kaldes en superpositionstilstand, og de spiller en afgørende rolle i kvantemekanikken. Ja, man bruger sågar ofte eksistensen af superpositionstilstande til at afgøre, hvorvidt noget opfører sig kvantemekanisk eller ej. En interessant tilstand i en en-dimensionel kæde af atomer er en tilstand, hvor atomerne er arrangeret i en bestemt rækkefølge. Et ofte En kvantemekanisk lampe kan være 50% slukket og 50% tændt på samme tid. Denne superpositionstilstand består af to tilstande, hvor A-atomet sidder i hver sin ende af kæden af B-atomer. Så A-atomet befi nder sig 50% i hver ende. studeret system består af en kæde af atomer, hvor ét atom er forskellig fra de andre, fx ét enkelt spin-opatom (eller A-atom), hvor de øvrige atomer i kæden er spin-ned-atomer (eller B-atom). Systemets forskellige tilstande kan karakteriseres ved de forskellige mulige placeringer af spin-op-atomet på kæden. En ganske interessant superpositionstilstand kan opstå ved at blande de tilstande, hvor spin-op-atomer sidder helt til højre og helt til venstre. Hvis systemet befinder sig i denne tilstand, giver det ikke meget mening at snakke om, at spin-op-atomet befinder sig et bestemt sted, for det befinder sig lige meget i begge ender af kæden. bile tilstande. Forskerne kan give slip på systemet og observere, hvad der sker. Vi har teoretisk studeret et system bestående af en kæde af 4-20 atomer med samme spin-retning, fx spin-ned, som er en stabil tilstand. Vender vi derimod spinretningen på et enkelt af atomerne i enderne, har vi skabt en ustabil situation, der vil udvikle sig dynamisk over tid. Dette ene spin-op vil vandre rundt på kæden, eller hvad endnu mærkeligere er: være fl ere forskellige steder på kæden samtidigt, altså i en superpositionstilstand. En sådan kaotisk situation er absolut ikke ønskværdig, hvis man er interesseret i kvanteteknologi. Tværtimod vil man gerne have styr på, hvor spinop-atomet befi nder sig, og allerhelst vil man gerne sikre sig, at spin-opatomet med 100 % sandsynlighed bevæger sig fra den ene ende af kæden til den anden. Under særlige forhold kan man sikre, at spin-opatomer netop bevæger sig hele vejen ned igennem kæden, og på den måde har man overført kvanteinformation fra et sted til et andet. Det er analogt til en ledning med strøm, bortset fra at det er bevægelsen af spin og ikke elektroner, der fl ytter informationen langs ledningen. Idéen om at bruge bevægelsen af spin og ikke elektroner som informationsstrøm er grundpillen i et nyt forskningsfelt kaldet spintronics. Når forskere i dag forsøger at designe fremtidens kvanteteknologier lader vi os gerne inspirere af de velkendte og velafprøvede principper i almindelig elektronik. I vores forskningsgruppe har vi det seneste halve års tid arbejdet på at designe en kvantetransistor. En almindelig transistor er en af de vigtigste komponenter i moderne elektronik. Så en kvantemekanisk version af en transistor, som udelukkende bekymrer sig om partiklernes spin, vil være yderst værdifuld, og den kan blive en af de vigtigste byggeklodser i fremtidens teknologi. Transistoren er grundlæggende set en knap, der kan tænde og slukke for en strøm. En tændt transistor tillader strøm at passere igennem, hvorimod en slukket transistor slukker for strømmen. I vores kvante-spin-transistor består strømmen af spin, og vi har for nyligt færdiggjort et design til en prototype. Vi 34 AKTUEL NATURVIDENSKAB NR
6 FORSKNINGSARTIKEL I en kæde af atomer kan kvanteinformation overføres fra den ene ende til den anden ved at det røde spin-ned-atom bevæger sig ned langs kæden af blå spin-op-atomer. håber i den kommende tid at etablere et samarbejde med en eksperimentel forskningsgruppe, der kan bygge denne kvantetransistor og se, om den fungerer så godt, som vi forventer. Kvanteteknologierne kommer Opdagelsen og beherskelsen af elektricitet og magnetisme i 1800-tallet gav os telegrafen, elektrisk lys, telefonen, og siden radioen og fjernsynet. Ligeledes gav opdagelsen af kvantemekanikken sig udslag i den første kvantemekaniske revolution i form af en række teknologier, som har været fuldstændig afgørende for det moderne samfunds udvikling, fx laseren, transistoren og halvledere, alt sammen centrale komponenter i nutidens computersystemer. Vi står nu på tærsklen til den anden kvantemekaniske revolution, hvor man vil begynde at udnytte kvantemekanikkens eksotiske fænomener som superpositioner og sammenfi ltrede tilstande i teknologi. Kvantecomputere er et højprofi leret eksempel, men begrebet kvanteteknologi dækker over en meget bredere vifte af forskellige teknologier, som bl.a. kan bruges til at lave (ubrydelig) kryptering, bedre sensorer til sundhedssektoren og søgemaskiner, som kan behandle de enorme mængder data, som det moderne samfund producerer. Denne nye kvanteteknologi vil givetvis også åbne nye døre og skabe nye muligheder, som vi end ikke har tænkt på endnu. Således er der også en enorm interesse i kvanteteknologi for tiden, hvor bl.a. Canada, USA og Kina er langt fremme. Desuden har EU-Kommissionen for nylig offentliggjort en investering på henved 1 milliard euro dedikeret til udviklingen af kvanteteknologier. Forskning og udvikling i kvanteteknologi er således højt prioriteret over hele kloden. Dygtige forskere og ingeniører, som kan bidrage, er således i høj kurs og ligeså er engagerede og nysgerrige studerende. Annonce
July 23, 2012. FysikA Kvantefysik.notebook
Klassisk fysik I slutningen af 1800 tallet blev den klassiske fysik (mekanik og elektromagnetisme) betragtet som en model til udtømmende beskrivelse af den fysiske verden. Den klassiske fysik siges at
Læs mereLys på (kvante-)spring: fra paradox til præcision
Lys på (kvante-)spring: fra paradox til præcision Metrologidag, 18. maj, 2015, Industriens Hus Lys og Bohrs atomteori, 1913 Kvantemekanikken, 1925-26 Tilfældigheder, usikkerhedsprincippet Kampen mellem
Læs mereKvantefysik. Objektivitetens sammenbrud efter 1900
Kvantefysik Objektivitetens sammenbrud efter 1900 Indhold 1. Formål med foredraget 2. Den klassiske fysik og determinismen 3. Hvad er lys? 4. Resultater fra atomfysikken 5. Kvantefysikken og dens konsekvenser
Læs mereden kvantemekaniske computere. Hvis man ser på, hvordan Fysik Ved hjælp af atomer og lys, er det muligt at skabe en computer, som
Den kvantemekaniske computer Fysik Ved hjælp af atomer og lys, er det muligt at skabe en computer, som er helt anderledes end nutidens computere: Kvantecomputeren. Måske kan den nye computer bruges til
Læs mere8 danske succeshistorier 2002-2003
8 danske T E K N I S K - V I D E N S K A B E L I G F O R S K N I N G succeshistorier 2002-2003 Statens Teknisk-Videnskabelige Forskningsråd Små rør med N A N O T E K N O L O G I stor betydning Siliciumteknologien,
Læs mereVERDEN FÅR VOKSEVÆRK INDHOLD. Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives
VERDEN FÅR VOKSEVÆRK INTET NYT AT OPDAGE? I slutningen af 1800-tallet var mange fysikere overbeviste om, at man endelig havde forstået, hvilke to af fysikkens love der kunne beskrive alle fænomener i naturen
Læs mereForventet bane for alfapartiklerne. Observeret bane for alfapartiklerne. Guldfolie
Det såkaldte Hubble-flow betegner galaksernes bevægelse væk fra hinanden. Det skyldes universets evige ekspansion, der begyndte med det berømte Big Bang. Der findes ikke noget centrum, og alle ting bevæger
Læs mereKvanteteleportering og kvanteinformation. Anders S. Sørensen Quantop, center for kvanteopik Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet
Kvanteteleportering og kvanteinformation Anders S. Sørensen Quantop, center for kvanteopik Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Teleportering Flyt kaptajn Kirk ved at sende information om ham
Læs mereAtomare kvantegasser. Michael Budde. Institut for Fysik og Astronomi og QUANTOP: Danmarks Grundforskningsfonds Center for Kvanteoptik
Atomare kvantegasser Når ultrakoldt bliver hot Michael Budde Institut for Fysik og Astronomi og QUANTOP: Danmarks Grundforskningsfonds Center for Kvanteoptik Aarhus Universitet Plan for foredraget Hvad
Læs mereForskning i materialers egenskaber har i de seneste
26 MATERIALEFYSIK Materialer, der kan lede en strøm på overfl aden, men ikke indeni, er et nyt varmt forskningsemne. Udover at være interessante i sig selv er de topologiske ers særlige egenskaber yderst
Læs mereKvantemekanik. Atomernes vilde verden. Klaus Mølmer. unı vers
Kvantemekanik Atomernes vilde verden Klaus Mølmer unı vers Kvantemekanik Atomernes vilde verden Kvantemekanik Atomernes vilde verden Af Klaus Mølmer unı vers Kvantemekanik Atomernes vilde verden Univers
Læs mereHvorfor lyser de Sorte Huller? Niels Lund, DTU Space
Hvorfor lyser de Sorte Huller? Niels Lund, DTU Space Først lidt om naturkræfterne: I fysikken arbejder vi med fire naturkræfter Tyngdekraften. Elektromagnetiske kraft. Stærke kernekraft. Svage kernekraft.
Læs mereStern og Gerlachs Eksperiment
Stern og Gerlachs Eksperiment Spin, rumkvantisering og Københavnerfortolkning Jacob Nielsen 1 Eksperimentelle resultater, der viser energiens kvantisering forelå, da Bohr opstillede sin Planetmodel. Her
Læs mereAppendiks 6: Universet som en matematisk struktur
Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes
Læs mereLærebogen i laboratoriet
Lærebogen i laboratoriet Januar, 2010 Klaus Mølmer v k e l p Sim t s y s e t n a r e em Lærebogens favoritsystemer Atomer Diskrete energier Elektromagnetiske overgange (+ spontant henfald) Sandsynligheder,
Læs mereKvantecomputing. Maj, Klaus Mølmer
Kvantecomputing Maj, 2009 Klaus Mølmer Virkelighed Drøm: Intel Pentium Dual Core T4200-processor, 2,0 GHz, 3072 MB SDRAM. (250 GB harddisk) 5.060 kr Kvantecomputer Ukendt processor 1 khz er fint, 100 Hz
Læs mereLYS I FOTONISKE KRYSTALLER 2006/1 29
LYS I FOTONISKE KRYSTALLER OG OPTISKE NANOBOKSE Af Peter Lodahl Hvordan opstår lys? Dette fundamentale spørgsmål har beskæftiget fysikere gennem generationer. Med udviklingen af kvantemekanikken i begyndelsen
Læs mereGymnasieøvelse i Skanning Tunnel Mikroskopi (STM)
Gymnasieøvelse i Skanning Tunnel Mikroskopi (STM) Institut for Fysik og Astronomi Aarhus Universitet, Sep 2006. Lars Petersen og Erik Lægsgaard Indledning Denne note skal tjene som en kort introduktion
Læs mere- erkendelsens begrænsning og en forenet kvanteteori for erkendelsen
Erkendelsesteori - erkendelsens begrænsning og en forenet kvanteteori for erkendelsen Carsten Ploug Olsen Indledning Gennem tiden har forskellige tænkere formuleret teorier om erkendelsen; Hvad er dens
Læs mereMørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet
Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet En af de mest opsigtsvækkende opdagelser inden for astronomien er, at Universet udvider sig. Det var den
Læs mereMagnetisme. Præsentation: Niveau: 7. klasse. Varighed: 5 lektioner
Magnetisme Niveau: 7. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: Forløbet Magnetisme indeholder helt grundlæggende begreber indenfor magnetisme og elektromagnetisme. Forløbet består af 5 fagtekster, 19
Læs mereAt forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt
Julie K. Depner, 2z Allerød Gymnasium Essay Niels Bohr At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt Der er mange ting i denne verden, som jeg forstår. Jeg
Læs mereForståelse af dobbeltspalteforsøget
Forståelse af dobbeltspalteforsøget Det originale dobbeltspalteforsøg, Thomas Young (1773-1829). Tilbage i 1803 konstruerede den engelske fysiker Thomas Young for første gang dobbeltspalteforsøget, for
Læs mereMirakler og bevidsthed
Titel: Mirakler og bevidsthed Forfatter: Otte Krog Dato: 13. september 2018 Hjemmeside: www.ottokrog.dk/ Mirakler og bevidsthed Ideen om at det fysiske univers er halvdelen af eksistens, mens bevidsthed
Læs mereBohr vs. Einstein: Fortolkning af kvantemekanikken
Bohr vs. Einstein: Fortolkning af kvantemekanikken Af Christian Kraglund Andersen og Andrew C.J. Wade, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet Siden 1913, da Bohr fremlagde sin kvantemekaniske
Læs mereCresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori
Einsteins relativitetsteori 1 Formål Formålet med denne rapport er at få større kendskab til Einstein og hans indflydelse og bidrag til fysikken. Dette indebærer at forstå den specielle relativitetsteori
Læs mereHeisenbergs Usikkerhedsrelationer Jacob Nielsen 1
Heisenbergs Usikkerhedsrelationer Jacob Nielsen 1 Werner Heisenberg (1901-76) viste i 1927, at partiklers bølgenatur har den vidtrækkende konsekvens, at det ikke på samme tid lader sig gøre, at fastlægge
Læs mereInduktion Michael faraday var en engelsk fysiker der opfandt induktionstrømmen i Nu havde man mulighed for at få elektrisk lys og strøm ud til
Jordens magnetfelt Jorderens magnetfelt beskytter jorden fra kosmiske strålinger fra solen. Magnetfeltet kommer ved at i jorderens kerne/ indre er der flydende jern og nikkel, dette jern og nikkel rotere
Læs mereAnmeldelse. Jens Hebor, The Standard Conception as Genuine Quantum Realism. Odense: University Press of Southern Denmark 2005, 231 s.
Anmeldelse Jens Hebor, The Standard Conception as Genuine Quantum Realism. Odense: University Press of Southern Denmark 2005, 231 s. Lige siden udformningen af kvantemekanikken i 1920'erne har der været
Læs mereAtomer og kvantefysik
PB/2x Febr. 2005 Atomer og kvantefysik af Per Brønserud Indhold: Kvantemekanik og atommodeller side 1 Elektronens bindingsenergier... 9 Appendiks I: Bølgefunktioner 12 Appendiks II: Prikdiagrammer af orbitaler
Læs mereAtomer, molekyler og tilstande 1 Side 1 af 7 Naturens byggesten
Atomer, molekyler og tilstande 1 Side 1 af 7 I dag: Hvad er det for byggesten, som alt stof i naturen er opbygget af? [Elektrondiffraktion] Atomet O. 400 fvt. (Demokrit): Hvis stof sønderdeles i mindre
Læs mereRektangulær potentialbarriere
Kvantemekanik 5 Side 1 af 8 ektangulær potentialbarriere Med udgangspunkt i det KM begrebsapparat udviklet i KM1-4 beskrives i denne lektion flg. to systemer, idet system gennemgås, og system behandles
Læs mereMed andre ord: Det, som før var tillagt naturlige variationer i klimaet, er nu også tillagt os mennesker.
Ubelejlig viden HENRIK SVENSMARK Den seneste udgave af FNs klimapanels (IPCC) rapport SR15 blev offentliggjort for nylig. Rapporten er den seneste i en lang række af klimarapporter, som alle indeholder
Læs mereNiels Bohr Institutet. Kvanteinternettet. Anders S. Sørensen Hy-Q Center for Hybrid Quantum Networks Niels Bohr Institutet Københavns Universitet
Niels Bohr Institutet Kvanteinternettet Anders S. Sørensen Hy-Q Center for Hybrid Quantum Networks Niels Bohr Institutet Københavns Universitet Temadag 16/11 2018 Kvantecomputere Hvis man laver computere
Læs mereInterferens og gitterformlen
Interferens og gitterformlen Vi skal studere fænomenet interferens og senere bruge denne viden til at sige noget om hvad der sker, når man sender monokromatisk lys, altså lys med én bestemt bølgelængde,
Læs mereModerne Fysik 3 Side 1 af 7 Kvantemekanikken
Moderne Fysik 3 Side 1 af 7 Sidste gang: Indførelsen af kvantiseringsbegrebet for lysenergi (lysets energi bæres af udelelige fotoner med E = hν). I dag: Yderligere anvendelse af kvantiseringsbegrebet
Læs mereKvanteinformation, kvantekryptografi
The Niels Bohr Institute Kvanteinformation, kvantekryptografi og kvantecomputere Anders S. Sørensen, Niels Bohr Institutet DFF Natur og Univers Kvantemekanik er svært Det kan da! ikke passe Jo det kan!
Læs mereModerne Fysik 7 Side 1 af 10 Lys
Moderne Fysik 7 Side 1 af 10 Dagens lektion handler om lys, der på den ene side er en helt central del af vores dagligdag, men hvis natur på den anden side er temmelig fremmed for de fleste af os. Det
Læs mereÅrsplan i Fysik 7.klasse. 2018/2019 Abdiaziz Farah
Årsplan i Fysik 7.klasse. 2018/2019 Abdiaziz Farah Klassen arbejder med 7 hovedemner: 1) Vi arbejder med fysik og kemi 2) Stofs egenskaber 3) Grundstoffer og kemiske forbindelser 4) luft 5) Lyd og Lys
Læs mereModerne Fysik 1 Side 1 af 7 Speciel Relativitetsteori
Moderne Fysik 1 Side 1 af 7 Hvad sker der, hvis man kører i en Mazda med nærlysfart og tænder forlygterne?! Kan man se lyset snegle sig afsted foran sig...? Klassisk Relativitet Betragt to observatører
Læs mereRelativitetsteori. Henrik I. Andreasen Foredrag afholdt i matematikklubben Eksponenten Thisted Gymnasium 2015
Relativitetsteori Henrik I. Andreasen Foredrag afholdt i matematikklubben Eksponenten Thisted Gymnasium 2015 Koordinattransformation i den klassiske fysik Hvis en fodgænger, der står stille i et lyskryds,
Læs mereSug det op. Sug det op. Ingeniørens udfordring Elevhæfte. Materialet er udarbejdet i forbindelse med EU- projektet;
hu6 1 Sug det op Sug det op Ingeniørens udfordring Elevhæfte Materialet er udarbejdet i forbindelse med EU- projektet; Engineer. Tekst og redaktion: Læringskonsulent, Experimentarium: Mette Rehfeld Meltinis
Læs mereDet Rene Videnregnskab
Det Rene Videnregnskab Visualize your knowledge Det rene videnregnskab er et værktøj der gør det muligt at redegøre for virksomheders viden. Modellen gør det muligt at illustrere hvordan viden bliver skabt,
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommereksamen 2015 Institution Thy-Mors HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Fysik A Knud Søgaard
Læs mereYoungs dobbeltspalteforsøg 1
Kvantemekanik Side af Youngs dobbeltspalteforsøg Klassisk beskrivelse Inden for den klassiske fysik kan man forklare forekomsten af et interferensmønster ud fra flg. bølgemodel. x Før spalterne beskrives
Læs mereProgram 1. del. Kvantemekanikken. Newton s klassiske mekanik. Newton s klassiske mekanik
Kvantemekanikken Kvantemekanikken som fysisk teori Kvantemekanikkens filosofiske paradokser og paradoksale anvendelser. Program 1. del. Introduktion til klassisk fysik Niels Bohrs atom (1913) Kvantemekanikken
Læs mereElektromagnetisme 13 Side 1 af 8 Maxwells ligninger. Forskydningsstrømme I S 1
Elektromagnetisme 13 Side 1 af 8 Betragt Amperes lov fra udtryk (1.1) anvendt på en kapacitor der er ved at blive ladet op. For de to flader og S der begge S1 afgrænses af C fås H dl = J ˆ C S n da = I
Læs mereElektromagnetisme 13 Side 1 af 8 Maxwells ligninger. Forskydningsstrømme I S 1
Elektromagnetisme 13 Side 1 af 8 Betragt Amperes lov fra udtryk (1.1) anvendt på en kapacitor der er ved at blive ladet op. For de to flader og S der begge S1 afgrænses af C fås H dl = J ˆ C S n da = I
Læs mereKatode. Anode. vil så kunne transporteres gennem søjlen og generere strøm.
hvad en luftart egentlig var for noget. Et andet niveau forudsatte en teori om, at en luftart bestod af mange meget små atomer, der alle var mekaniske genstande, og disses opførsel som system måtte beskrives
Læs mereFærdigheds- og vidensområder. Eleven kan anvende og vurdere modeller i fysik/kemi. Eleven kan anvende og vurdere modeller i fysik/kemi
Klasse: Jupiter 9. klasse Skoleår: 2016/2017 4 lektioner August Grundstoffer Modellering anvende og vurdere modeller i Stof og stofkredsløb med modeller beskrive sammenhænge mellem atomers elektronstruktur
Læs mereAtomers elektronstruktur I
Noget om: Kvalitativ beskrivelse af molekylære bindinger Hans Jørgen Aagaard Jensen Kemisk Institut, Syddansk Universitet E-mail: hjj@chem.sdu.dk 8. februar 2000 Orbitaler Kvalitativ beskrivelse af molekylære
Læs mereOptisk gitter og emissionsspektret
Optisk gitter og emissionsspektret Jan Scholtyßek 19.09.2008 Indhold 1 Indledning 1 2 Formål og fremgangsmåde 2 3 Teori 2 3.1 Afbøjning................................... 2 3.2 Emissionsspektret...............................
Læs mereBrombærsolcellen - introduktion
#0 Brombærsolcellen - introduktion Solceller i lommeregneren, solceller på hustagene, solceller til mobiltelefonen eller solceller til den bærbare computer midt ude i regnskoven- Solcellen har i mange
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Termin maj-juni 2016 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Stx Fysik A Peter Lindhardt 3 ab Fysik A Oversigt over undervisningsforløb maj 2016 Titel
Læs mereSDU og DR. Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? + + Atom-model: - -
SDU og DR Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? Atom-model: - - - + + - + + + + + - - - Hvad er et atom? Alt omkring dig er bygget op af atomer. Alligevel kan du ikke se et enkelt
Læs mereDanmarks Tekniske Universitet
Danmarks Tekniske Universitet Side 1 af 9 sider Skriftlig prøve, lørdag den 13. december, 2014 Kursus navn Fysik 1 Kursus nr. 10916 Varighed: 4 timer Tilladte hjælpemidler: Alle tilladte hjælpemidler på
Læs mereEinsteins store idé. Pædagogisk vejledning http://filmogtv.mitcfu.dk. Tema: Energi Fag: Fysik/kemi Målgruppe: 9.-10. klasse
Tema: Energi Fag: Fysik/kemi Målgruppe: 9.-10. klasse Viasat History, 2010, 119 minutter. Denne dramatiserede fortælling om udviklingen i naturvidenskabelig erkendelse, der førte frem til Einsteins berømte
Læs mereStandardmodellen og moderne fysik
Standardmodellen og moderne fysik Christian Christensen Niels Bohr instituttet Stof og vekselvirkninger Standardmodellen Higgs LHC ATLAS Kvark-gluon plasma ALICE Dias 1 Hvad beskriver standardmodellen?
Læs mereAtomets opdagelse (1-3)
(1-3) Tema: Atomet Fag: Kemi A+B+C, Fysik A+B+C Målgruppe: Ungdomsuddannelser QR-kode Fører til posten i mitcfu Tv-serie i 3 afsnit: DR2, 24.08.2009-26.08.2009, afsn.1/50min, afns.2/50min, afsn.3/50min
Læs mereProtoner med magnetfelter i alle mulige retninger.
Magnetisk resonansspektroskopi Protoners magnetfelt I 1820 lavede HC Ørsted et eksperiment, der senere skulle gå over i historiebøgerne. Han placerede en magnet i nærheden af en ledning og så, at når der
Læs mereSolformørkelse. Ali Raed Buheiri Vinding Skole 9.a 2015 Unge forskere Unge forskere junior
Solformørkelse Siden 1851 den 18. juli, er den totale solformørkelse, noget vi hele tiden har ventet på her i Danmark, og rundt i hele verden har man oplevet solformørkelsen, som et smukt og vidunderligt
Læs mereIndivider er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme
Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,
Læs mereElektronik og styring Kemiske metoder. Himmel og jord Energi på vej. x x x x. x x x x. x x x x. x x x x x x x x. x x x. x x
KOSMOS C Færdigheds- og vidensmål Atomfysik Himmel og jord Energi på vej Elektronik og styring Kemiske metoder Kemisk produktion Madens kemi Kemi, menneske og samfund Naturfaglige undersøgelser Eleven
Læs mereBenjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget!
E1 Elektrostatik 1. Elektrisk ladning Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! Vi har tidligere lært, at ethvert legeme tiltrækker ethvert andet legeme med gravitationskraften, eller massetiltrækningskraften.
Læs merejan faye Kvantefilosofi ved erkendelsens grænser?
jan faye Kvantefilosofi ved erkendelsens grænser? aarhus universitetsforlag Kvantefilosofi Jan Faye Kvantefilosofi Ved virkelighedens grænser? Aarhus Universitetsforlag Kvantefilosofi Forfatteren og
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommereksamen 2016 Institution Thy-Mors HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Fysik A Knud Søgaard
Læs mereET INDBLIK I BATTERIETS ATOMARE VERDEN
32 5 ET INDBLIK I BATTERIETS ATOMARE VERDEN Af DORTHE BOMHOLDT RAVNSBÆK POSTDOC, PH.D. VED MIT, BOSTON, USA. MODTAGET STØTTE TIL PROJEKTET NOVEL NANO- MATERIAL FOR IMPROVED LITHIUM BATTERIES Selvom genopladelige
Læs mereComputeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.
Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.
Læs mereEnergiform. Opgave 1: Energi og energi-former
Energiformer Opgave 1: Energi og energi-former a) Gå sammen i grupper og diskutér hvad I forstår ved begrebet energi? Hvilket symbol bruger man for energi, og hvilke enheder (SI-enhed) måler man energi
Læs mereDanmarks Tekniske Universitet
Danmarks Tekniske Universitet Side 1 af 10 sider Skriftlig prøve, lørdag den 23. maj, 2015 Kursus navn Fysik 1 Kursus nr. 10916 Varighed: 4 timer Tilladte hjælpemidler: Alle hjælpemidler tilladt "Vægtning":
Læs mereLucas Sandby, modtager af Lene Hau-prisen 2015 Rosborg Gymnasium & HF. Rapport om besøg i Boston 2016
Dagbog Ankomsten til det europæisk-lignende Boston var varm, venlig og lærerig. De første dage blev brugt på at komme byen rundt, snakke med krigsveteraner og nyde de gode vejr på små cafeer. Dagene blev
Læs mereAlmen studieforberedelse. 3.g
Almen studieforberedelse 3.g. - 2012 Videnskabsteori De tre forskellige fakulteter Humaniora Samfundsfag Naturvidenskabelige fag Fysik Kemi Naturgeografi Biologi Naturvidenskabsmetoden Definer spørgsmålet
Læs mereDen klassiske fysik og det mimetiske Ny naturvidenskabelig indsigt og den måde mennesket forstår sig selv og verden på Naturvidenskab og æstetik
Da Bohr og Einstein hev tæppet væk under klassisk fysik (vejledning) eller fortællingen om det relative ved altings sammenhæng 2 Af Malene Steen Nielsen Flagga 1. Uddyber baggrunden for og forståelsen
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2014
UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2014 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Fysik/kemi. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fysikkens
Læs mereÅrsplan i fysik for 7. klasse 2019/2020
Årsplan i fysik for 7. klasse 2019/2020 Undervisningen i fysik/kemi er delt mellem en teoretisk gennemgang og praktisk arbejde med forsøg. Undervisningen arbejder frem til eksamen i 9. klasse. Der tages
Læs mereBegge bølgetyper er transport af energi.
I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling(em-stråling). Herunder synligt lys, IR-stråling, Uv-stråling, radiobølger samt gamma og røntgen stråling. I skal stifte bekendtskab med EM-strålings
Læs mereFra Absolut Rum til Minkowski Rum
Fra Absolut Rum til Minkowski Rum R e l a t i v i t e t s t e o r i e n 1 6 3 0-1 9 0 5 Folkeuniversitetet 27. november 2007 Poul Hjorth Institut for Matematik Danmarke Tekniske Universitet 1 Johannes
Læs mereÅret 1905. Spejl. Spejl. (delvist sølvbelagt) Spejl. Lyskilde. Lysmåler
Lyskilde Året 1905 Spejl Lysmåler Spejl (delvist sølvbelagt) Spejl Den amerikanske fysiker Albert Michelson (1852-1931) byggede et såkaldt inferrometer til at måle æteren, som man i det meste af 1800-tallet
Læs mereAppendiks 5: Mere om tolkningen af kvantemekanik
Appendiks 5: Mere om tolkningen af kvantemekanik Selv om man er amatør har man naturligvis lov til at forsøge at tilfredsstille sin egen forskertrang. Jeg synes for eksempel, at det er meget spændende
Læs mereNoget om: Kvalitativ beskrivelse af molekylære bindinger. Hans Jørgen Aagaard Jensen Kemisk Institut, Syddansk Universitet
Noget om: Kvalitativ beskrivelse af molekylære bindinger Hans Jørgen Aagaard Jensen Kemisk Institut, Syddansk Universitet E-mail: hjj@chem.sdu.dk 8. februar 2000 Orbitaler Kvalitativ beskrivelse af molekylære
Læs mereStofegenskaber. Tryk og opdrift Elektricitet. Start på kemi
KOSMOS A KOSMOS B Færdigheds- og vidensmål Start på fysik Stofegenskaber Tryk og opdrift Elektricitet Start på kemi Stoffer i hverdagen Grundstoffer og kemiske forbindelser Ild Sol, Måne og stjerner Magnetisme
Læs mereLivet giver dig chancer hver dag
Gnisten som guide I de momenter, hvor du lykkes at være dig selv, kommer helheden. Hvis du på dit livs rejse får nogle af de glimt igen og igen, begynder det at blive mere meningsfyldt at leve. Når gnisten
Læs mereKOSMISK EVOLUTION. Alice A. Bailey.
1 KOSMISK EVOLUTION Alice A. Bailey www.visdomsnettet.dk 2 Kosmisk Evolution af Alice A. Bailey Fra The Consciousness of the Atom 1 (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Østens gamle skrifter
Læs mereSå hvis man forsøger at definere, hvad tid egentlig er, havner man let i banaliteter. En meget berømt amerikansk INDHOLD
HVAD ER TID? NOGET MÆRKELIGT NOGET Tiden er noget mærkeligt noget. Jeg har aldrig helt forstået, hvad den egentlig er for noget : Sådan indleder Kaj og Andrea Povl Kjøllers børnesang fra midten af 70 erne
Læs mereDette ur har en genopladelig celle, der oplades ved at urskiven udsættes for lys. Udsæt urskiven for direkte sollys jævnligt for at oplade uret.
BRUGSANVISNING J280 Før du bruger dette ur Om kompasset Dette ur fungerer ikke som et anerkendt kompas instrument som er godkendt efter gældende standarder. Brug kun den viste kompasretning som en vejledning.
Læs mereLaboratorieøvelse Kvantefysik
Formålet med øvelsen er at studere nogle aspekter af kvantefysik. Øvelse A: Heisenbergs ubestemthedsrelationer En af Heisenbergs ubestemthedsrelationer handler om sted og impuls, nemlig at (1) Der gælder
Læs mereFysik og kemi i 8. klasse
Fysik og kemi i 8. klasse Teori til fysik- og kemiøvelserne ligger på nettet: fysik8.dk Udgivet af: Beskrivelser af elevforsøg Undervisningsforløb om atomfysik, mål & vægt, hverdagskemi, sæbe, metaller,
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Fysik / kemi - Facitliste
Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 1/26 Fk4 Opgave 1 / 20 (Opgaven tæller 5 %) I sin kemibog ser Per denne tegning, som er en model. Hvad forestiller tegningen? Der er 6 svarmuligheder. Sæt 1 kryds Et
Læs mereFYSIK? JA, HVORFOR FYSIK? JEG HAR TÆNKT OVER DET
FYSIK? JA, HVORFOR FYSIK? JEG HAR TÆNKT OVER DET IGEN OG IGEN, LIGE SIDEN JEG SOM 16 ÅRIG FALDT PLA- DASK FOR FYSIK, PARTIKLERNE OG DET STORE UNIV- ERS. IKKE NOK MED, AT JEG KAN HUSKE, HVILKET ÅR JEG FANDT
Læs mereFysik A stx, august 2017
Bilag 98 Fysik A stx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Det naturvidenskabelige fag fysik omhandler menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser, tolkninger, forklaringer og modeller
Læs mereByg selv en solcellemobiloplader
Byg selv en solcellemobiloplader Byggevejledning til solcelle-mobilopladeren Formålet med denne aktivitet er på en lærerig, pædagogisk og kreativ måde at vise spejderne, hvordan de selv kan lave nyttige
Læs mereKvantemekanikken i filosofisk belysning
Kvantemekanikken i filosofisk belysning Af Jan Faye, Institut for Medier, Erkendelse og Formidling, Københavns Universitet Denne artikel fortæller om, hvordan Bohrs fortolkning af kvantemekanikken bygger
Læs mereDanmarks Tekniske Universitet
Danmarks Tekniske Universitet Side 1 af 11 sider Skriftlig prøve, lørdag den 12. december, 2015 Kursus navn Fysik 1 Kursus nr. 10916 Varighed: 4 timer Tilladte hjælpemidler: Alle hjælpemidler tilladt "Vægtning":
Læs mere- og ORDET. Erik Ansvang.
1 - og ORDET var GUD! Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 I Joh. 1,1 står der: I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud! At alt i Universet er opstået af et skabende ord, er i sig
Læs mereKvantiseringsbegrebet
Kvantemekanik 1 Side 1 af 17 Kvantiseringsbegrebet I 1670 erne fremsatte Sir Isaac Newton en teori for lys, hvori han beskrev lys som en byge af partikler. I 1678 fremsatte hollænderen Christiaan Huygens
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Rybners htx Fysik A Lars Husum (lmh) FYSIK 3.A.
Læs mereForløbet består af 5 fagtekster, 19 opgaver og 4 aktiviteter. Derudover er der Videnstjek.
Atommodeller Niveau: 9. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: I forløbet Atommodeller arbejdes der med udviklingen af atommodeller fra Daltons atomteori fra begyndesen af det 1800-tallet over Niels
Læs mereÅrsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007
Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007 1 Retningslinjer for undervisningen i fysik/kemi: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget fysik/kemi, udgør folkeskolens
Læs mereBrombærsolcellens Fysik
Brombærsolcellens Fysik Søren Petersen En brombærsolcelle er, ligesom en almindelig solcelle, en teknologi som udnytter sollysets energi til at lave elektricitet. I brombærsolcellen bliver brombærfarvestof
Læs mereFremstilling af ferrofluids
Fremstilling af ferrofluids Eksperiment 1: Fremstilling af ferrofluids - Elevvejledning Formål I dette eksperiment skal du fremstille nanopartikler af magnetit og bruge dem til at lave en magnetisk væske,
Læs mere