Fredericias Sundhedspolitik. Sundhed gennem livet

Transkript

1 Fredericias Sundhedspolitik Sundhed gennem livet

2 Indholdsfortegnelse Indledning 4 Arbejdet med folkesundheden 6 Vision og værdier 8 Visionen 8 Værdier 9 Sundhedspolitiske mål og aktiviteter 10 Overordnede mål 10 Konkrete indsatsmål og aktiviteter Børn og unge Tobak Voksne Fysisk aktivitet Kronikere Bydelssundhed 34 Organiseringen af sundhedsarbejdet 36 Tværsektorielt ansvar 37 Sundhedssekretariatet 38 Samarbejde og netværksdeltagelse 39 Evidensbaseret praksis 40 Resultatmål

3 Indledning Fredericia Kommunes Byråd ønsker med denne sundhedspolitik at sætte borgernes sundhed på dagsordenen. Med kommunalreformen, der trådte i kraft 1. januar 2007, fik kommunerne et væsentligt ansvarsområde indenfor det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde overfor borgerne. Kommunen har det fulde ansvar i forhold til at skabe sunde rammer for borgerne og at etablere sundhedsfremmende og forebyggende tilbud til de raske borgere, mens kommunen og regionen skal samarbejde om den forebyggelse og sundhedsfremme, der vedrører patienter. Men allerede før lovens ikrafttræden i august 2006 formulerede Byrådet en række visioner og ideer til, hvad Fredericia Kommunes sundhedspolitik skal indeholde. Disse visioner og ideer er siden suppleret med ideer og forslag om indsatser fra fagafdelingerne. Alt dette udmøntede sig i den sundhedspolitik fra 2007, som var foreløbig, fordi vi har et ønske om, at sundhedspolitiske mål og indsatser skal prioriteres på grundlag af sundhedsdata. Derfor ønsker Fredericia Kommune en ambitiøs og vedkommende sundhedspolitik, der vedrører alle, men som i særdeleshed har fokus på, at sundheden ikke er lige tilgængelig for alle. For nogle borgere er det vanskeligt at træffe det sunde valg. Det handler om at skabe lige muligheder. På den måde kan Fredericia være en kommune, hvor alle borgere har mulighed for at leve et sundt liv hele livet. Fredericia, juni 2008 Uffe Steiner Jensen Disse sundhedsdata forelå i januar 2008 i form af Fredericia Kommunes egen sundhedsundersøgelse, Hvordan har du det? Med afsæt i resultaterne af sundhedsundersøgelsen, er der udpeget seks indsatsområder, som kræver en særlig indsats foreløbigt frem til udgangen af Sundhed har altid været højt prioriteret i kommunen og på mange områder går det også godt med sundheden. Alligevel er usund kost, rygning, for meget alkohol og for lidt motion alt for ofte skyld i sygdomme, som på sigt nedsætter både livskvaliteten og levetiden for den enkelte borger. 4 5

4 Arbejdet med folkesundheden I Fredericia forstår vi sundhed bredt. Det knytter sig på det individuelle plan til det gode og meningsfulde liv. Sundhed er ikke kun et spørgsmål om, at vi skal holde os raske og undgå sygdomme. Det er også et spørgsmål om, at vi skal være i stand til at mestre livets udfordringer for at kunne leve et godt og meningsfuldt liv. Vi er derfor meget opmærksomme på, at selvom sygdom er med til at besværliggøre den enkeltes tilværelse, så kan man under de rette forhold og med de rette rammer godt opnå livskvalitet og glæde ved livet. Derfor er udgangspunktet for Fredericia Kommunes sundhedspolitik, at den bygger på et bredt sundhedsbegreb, hvor alle aspekter af den enkeltes tilværelse er vigtig. Der er imidlertid mange forskellige faktorer, der påvirker den enkelte borgers sundhed. Ikke kun livsstilen, men også levevilkårene, sociale relationer og netværk, samt de generelle sociokulturelle, kulturelle og miljømæssige forhold er afgørende for, hvordan den enkeltes sundhed kan udfolde sig. Arbejdet med at udvikle folkesundheden er derfor både en politisk og faglig udfordring. Sundhedsfremme rummer et stort element af borgerinddragelse. Vi tror på, at borgerinddragelsen er med til at sikre forankringen og vedligeholdelsen af de ændringer, der gennemføres, fordi borgerne føler et større ejerskab til både problemet og dets løsninger. For at fremme den sociale lighed i sundhed mener vi, det er væsentligt, at anvende en flerstrenget indsats. Der skal være et afsæt i den enkeltes livssituation, men der skal også tages højde for strukturelle forhold som boligsituation, arbejdssituation, social status, økonomiske og familiære forhold. Fremme af den sociale lighed i sundhed fører til et fokus på særlige målgrupper og vi mener, at disse målgrupper skal profitere mindst lige så meget eller mere end de ressourcestærke af de sundhedsindsatser, der gennemføres. Forebyggelses- og sundhedsfremmearbejdet rettes både mod ændring af borgernes individuelle sundhedsadfærd og mod de rammer og strukturer, der omgiver borgerne. Der høstes langt bedre effekter ved både at ændre adfærden og ved at ændre rammerne om borgernes adfærd. 6 7

5 Vision og værdier Sundhedsarbejdets mål og aktiviteter hænger sammen med kommunens visioner og værdier. Visionen Byrådets vision, Vision 2012, gælder også for sundhedspolitikkens område. Nedenstående dele af visionen fremhæves, hvor sundhedsområdet giver et særligt bidrag. Visionen er at Fredericia er byen for alle Vi forventer, at borgerne ser og griber muligheder Fredericia sprænger rammer Vi tør pege på de resultater, vi selv har skabt, der sætter Fredericia på landkortet Vi er risikovillige og forandringsparate Fredericia er et sted, hvor borgerne tager ansvar Vi ønsker, at børn, unge, voksne og ældre får mulighed for - og pligt til - at tage personligt ansvar for sig selv og andre Fredericia skaber rum for livskvalitet Vi tager forpligtende ansvar for fælles velfærd Sundhedsområdet bidrager med at sætte fokus på borgernes ressourcer, når der arbejdes med udviklingen af sundheden dokumentere og evaluere sundhedsindsatserne samt at formidle disse resultater være i front med nytænkning i opgaver og tilbud og med udviklingsprojekter til gavn for borgerne udvikle rammer og tilbud, der giver mulighed for borgerne at leve sundt udviklingen af folkesundheden foregår i de miljøer og fællesskaber, hvor borgerne naturligt færdes, fx familien, naboskabet, arbejdspladsen, skolen eller foreningen Værdier Arbejdet omkring borgernes sundhed er baseret på en række værdier, der er rodfæstet i Vision Værdierne er de færdselsregler, der er grundlæggende for arbejdet med udviklingen af folkesundheden. Det er værdifuldt, at Derfor vil sundhedsområdet... Skabe livskvalitet Sætte den enkelte borger i centrum for kommunens sundhedsindsats og lytte til borgeren Bygge på respekt Inddrage borgerne med udgangspunkt i den enkelte borgers situation, således at Fredericia bliver en by, hvor alle bliver bedre til at foretage sunde livsstilsvalg Selv gå foran som kommune, som ansat og som politiker med gode eksempler for at skabe en sund by, fordi forandring ofte bedst bygger på eksemplets magt Tage og give ansvar Skabe vækst Give mulighed for sundhed og for at træffe sunde valg, så sundheden bliver noget den enkelte bliver stadigt bedre i stand til at varetage som en naturlig del af eget liv Skabe gode rammer for at sunde fællesskaber opstår, fordi fællesskaber og det gensidige medansvar for hinanden er en krumtap for det gode liv Arbejde ud fra, at vækst også er personlig mental og social vækst, ligesom det handler om fællesskabernes udvikling og vækst Bygge på viden om god praksis, evidens, de mange erfaringer og anerkendte metoder, når indsatser skal planlægges, gennemføres, forankres og evalueres. Der skal samtidig arbejdes systematisk med projektledelse, dokumentation af sundhedsindsatser og måling af effekter Være banebrydende, hvor det er på sin plads. Vi skal derfor til stadighed udvikle indsatsen og turde eks perimentere med metoder og tilgange 8 9

6 Sundhedspolitiske mål og aktiviteter Overordnede mål De overordnede, langsigtede mål med sundhedspolitikken er følgende: 1. At fremme den sociale lighed i sundhed. 2. At fremme sundhed og livskvalitet i et langt liv. Det overordnede mål er at fremme den sociale lighed i sundhed. Det mål har altid første prioritet i Fredericia, fordi det sunde liv ikke er lige tilgængeligt for alle borgere. Fredericia Kommune vil derfor gøre en særlig indsats sammen med de borgere, der har særlige behov. Byrådet har formuleret det således, at vi accepterer ikke ulighed i sundhed. Dynamisk sundhedspolitik For hvert indsatsområde er der opstillet et eller flere konkrete sundhedspolitiske mål, som igen er udmøntet i et eller flere aktiviteter. Under de enkelte sundhedspolitiske mål kan der i sundhedspolitikkens løbetid igangsættes yderligere aktiviteter, når behov og finansieringsmulighed viser sig. Desuden kan der udvikles yderligere sundhedspolitiske mål i takt med, at der skabes ny viden om sundhedsmæssige problemstillinger. Derved får vi en dynamisk sundhedspolitik og sundhedsarbejdet udvikles i en løbende proces. Det aktuelt bedste billede af igangværende aktiviteter under de sundhedspolitiske mål fås i Fredericia Kommunes virtuelle sundhedsafdeling på Det overordnede mål er desuden at fremme alle borgeres sundhed og livskvalitet. Det betyder, at der skal etableres lettilgængelige sundhedsfremmende tiltag, der hvor borgerne lever, arbejder og lærer, og der hvor kommunen møder borgerne. Fællesskabet er en central ramme for forandringer. Det være sig familien, naboskabet, skolen, temafællesskabet, arbejdspladsen eller foreningen. For begge overordnede mål gælder det, at Byrådet er opmærksomt på, at arbejdet med sundhed er en indsats, der høster resultater på både kort og langt sigt. Men det er værd at understrege, at mærkbare og synlige resultater på sundhedsområdet især skal ses i et længere tidsperspektiv

7 Konkrete indsatsmål og aktiviteter Med afsæt i Fredericia Kommunes sundhedsundersøgelse, Hvordan har du det?, og idrætsundersøgelsen, Børn og unge i Bevægelse, er der udpeget seks indsatsområder, der kræver en særlig indsats. Data viser nemlig, at her er behov for et fokus på 1. børnene og de unge, samt de miljøer, de færdes i, 2. rygningen og de skadelige virkninger, tobakken forårsager, 3. de voksne, fortrinsvis kontanthjælpsmodtagere og sygemeldte udenfor arbejdsmarkedet, samt de kortuddannede på arbejdsmarkedet, 4. fysisk aktivitet, især med henblik på at gøre de inaktive aktive, 5. kronikernes sundhedsproblemer og 6. visse bydeles sundhed. Pionerindsatser Byrådet har udpeget en række pionerindsatser, der er særligt interessante at følge, da de indeholder mulighed for at tilføre metodisk læring på tværs af kommunen. Indsatserne er samlet set af høj sundhedsfaglig kvalitet, er kendetegnet ved at være formuleret på baggrund af inddragelse af borgerne og inkluderer målsætningen om at fremme social lighed i sundhed. Pionerindsatserne er følgende: Sundhedsråd på skolerne Pigeklubberne Daginstitutioner med idrætspædagogisk profil Sygefraværsindsatsen Motionstilbud - Kortlægning og politik Sundhedsfremme i Korskærparken Tidlig opsporing af KOL Skoler med særlig idrætsprofil 12 13

8 1. Børn og unge Fra sundhedsundersøgelsen, Hvordan har du det?, foreligger data om sundheden hos borgere over 15 år. Data om de yngre børn og unge under 16 år foreligger ikke på nuværende tidspunkt, hvorfor det ikke har været muligt at opstille specifikke sundhedspolitiske mål for denne målgruppe. Imidlertid grundlægges de unges sundhedsvaner allerede i børnealderen. Derfor giver det mening at inkludere børn og unge under 16 år som målgruppe for nogle af de aktiviteter, der er beskrevet under indsatsområdet. En sundhedsfremmende og forebyggende indsats målrettet børn og unge skal foregå i de miljøer, de naturligt færdes i, da det er nødvendigt også arbejde med normer og den ungdomskultur, som findes visse steder. Unge (16-24-årige) 25 % af de unge spiser fastfood mindst to gange om ugen, mod 6,3 % af hele Fredericias voksne. 51 % af de unge drikker sukkersøde drikke mindst en gang dagligt, mod 27 % af hele Fredericias voksne befolkning. 19 % af de unge spiser ikke frugt hver uge mod, 9 % af hele Fredericias voksne befolkning. 9 % af de unge bestræber sig ikke på at spise sundt mod, 3 % af hele Fredericias voksne befolkning. Knap 33 % af de unge ryger dagligt, mens landsgennemsnittet for daglige rygere blandt unge er ca. 20 %. Over 13 % af unge mænd drikker over den anbefalede genstandsgrænse (21 genstande) hver uge, mod 6 % af gennemsnittet for alle voksne mænd. Dobbelt så mange unge mænd (34 %) drikker mere end 5 genstande ved en enkelt lejlighed min. en gang om ugen end unge kvinder (16 %). Næsten hver anden af de unge har prøvet at ryge hash på et tidspunkt. Knap 10 % inden for den seneste måned. 20 % af de unge har prøvet amfetamin, 10 % har prøvet ecstasy og 12 % har prøvet kokain. 14 % af de unge er ofte uønsket alene og 37 % af de unge er af og til uønsket alene. Hvordan har du det? 2007 Sundhedspolitiske mål 1.1. At alle unge mestrer ungdomslivet Skoleafdelingen har etableret sundhedsråd på alle folkeskolerne i skoleåret 2007/08. Sundhedsrådene evalueres i efteråret Det overvejes at gøre skolerådene til organisatorisk ramme for sundhedsorienterede indsatser i folkeskolen. Sundhedsrådene er en pionerindsats. Klub 7000 igangsætter etableringen af en hjemmeside, hvor unge kan finde oplysninger om at være ung i Fredericia. Herunder oplysning og rådgivning om sundhedsrelevante emner At forebygge rygestart og udskyde debutalder for indtag af alkohol Klub 7000 igangsætter, såfremt der kan findes ekstern finansiering, et projekt med fokus på flertalsmisforståelserne med inspiration fra Ringstedprojektet. Målet er at etablere en dialog om de unges livsstil, fortrinsvis deres rygevaner og alkoholforbrug

9 1.3. At alle børn og unge spiser og drikker sundt Skoleafdelingen tilbyder gennem skolekantinen.dk et sundt måltid mad til alle børn i folkeskolerne. Ordningen blev etableret i skoleåret 2006/07 og kontrakten skal genforhandles i efteråret I den forbindelse planlægges det at udbygge kontrakten med informationsformidling og markedsføring af den sunde mad, så også de ældste klasser finder tilbuddet interessant. Sundhedsrådene tildeles en central rolle i forhold til beslutninger om informationsformidlingens form og indhold. Sundhedsplejerskerne har siden 2005 sat fokus på kost og drikke i indskolingen. Fra skoleåret 2008/09 skal sundhedsrådene drøfte, om og hvordan der på den enkelte skole fremover bedst kan trækkes på sundhedsplejerskernes ekspertise vedr. sund kost og drikke. Skoleafdelingen igangsætter et projekt med titlen Brændstof tankes på skolen ikke på tanken!, såfremt der kan findes finansiering. Målet er at samarbejde med udskolingseleverne om at udvikle et for dem attraktivt spise- og bevægelsesmiljø på skolerne. Dette projekt forankres i sundhedsrådene. Sundhedssekretariatet igangsætter en undersøgelse af kostudbuddet på alle ungdomsuddannelser. På baggrund af undersøgelsen udarbejdes et katalog over forbedringsmuligheder. Iværksættelsen af eventuelle forbedringer er ikke finansieret, men det forventes, at det for størstedelens vedkommende kan ske indenfor de eksisterende rammer At nedsætte antallet af klamydiatilfælde, unge gravide og unge, der prostituerer sig Sundhedsplejen igangsætter, såfremt der eksternt kan findes finansiering, et seksualrådgivningscenter med rådgivning og oplysning om seksuel adfærd, forebyggelse af kønssygdomme og prostitution samt mulighed for udlevering af gratis prævention At alle unge har en ven eller et netværk I regi af Klub 7000 gennemføres indsatsen Pigeklubber, hvor målet er at fremme udsatte pigers selvværd. Metoden er netværksskabelse og hjælp til selvhjælp i forhold til et sundt fritidsliv, hvor der også opbygges gode venskaber. Aktiviteten er en pionerindsats. Såfremt der kan findes ekstern finansiering, igangsætter Klub 7000 en indsats, Ven-til-en, hvor målet er at støtte isolerede unge, så de bliver ven-tilen. Der foretages som et udgangspunkt en kortlægning af, hvem de isolerede unge er, som efterfølgende målrettet opsøges og tilbydes en Green Card-ordning til forskellige klubber og foreninger. Der er søgt ekstern finansiering til Green Card-ordningen

10 2. Tobak Forebyggelse af unges rygestart, tilbud om rygeophør og udbredelse af restriktive rygepolitikker er de anerkendte midler til at sætte ind overfor både aktiv og passiv rygning. Tobak Andelen af voksne, der ryger dagligt i Fredericia er lig landsgennemsnittet på ca. 24 %, mens der er 33 % unge som ryger dagligt mod ca. 20 % på landsplan. Lidt over halvdelen af rygerne finder det i nogen eller i mindre grad vigtigt at stoppe. 17 % mener slet ikke at det er vigtigt at stoppe med at ryge. 39 % af de arbejdsløse og 28 % blandt specialarbejdere/ufaglærte ryger mere end 20 cigaretter dagligt, mens tallet for tjenestemænd og funktionærer er 11 %. Sundhedspolitiske mål Hvordan har du det? At fremme at endnu flere stopper med røgen Sundhedssekretariatet foranstalter rygestoptilbud til borgerne og kommunens ansatte via to apoteker og en lægepraksis. Kommunalt ansatte tilbydes at deltage på de åbne borgerkurser i det omfang, der er ledige pladser. Såfremt borgerkurserne fyldes op, gennemføres separate kurser for kommunalt ansatte. Skoleafdelingen og Sundhedssekretariatet har i fællesskab i foråret 2008 afprøvet et koncept om rygestop for unge, kaldet Xhale, på baggrund af en henvendelse fra en folkeskole, hvor en stor gruppe elever ønskede at stoppe med røgen At fremme udbredelsen af restriktive rygepolitikker Sundhedssekretariatet igangsætter arbejdet med at udvikle en rygeforebyggelsesstrategi for unge-området blandt andet med basis i erfaringerne i Xhale-projektet. Strategien tager afsæt i dialog med de unge i 10 ende om, hvad der har/ikke har forebygget rygestart ud fra deres erfaringer. Elementer i denne kan være restriktive rygepolitikker på uddannelsesinstitutionerne og rygestopkurser til unge. Midler til efterfølgende at implementere strategien forventes fundet indenfor Sundhedssekretariatets ramme At bedre opsporing og forebyggelse af rygningens følgesygdomme Rehabiliteringsafdelingen igangsætter med borgere over 65 år som målgruppe afholdelsen af to årlige dage med fokus på kronisk obstruktiv lungelidelse (KOL). I indsatsen indgår også, at de forebyggende medarbejdere foretager tidlig opsporing ved de forebyggende hjemmebesøg hos borgere over 75 år. Endelig foretages tidlig opsporing af KOL ved diverse sundhedsarrangementer, ved kulturelle samlinger, i idrætsforeninger mv

11 3. Voksne Et naturligt sted at træffe de voksne borgere er på arbejdspladsen. Mange mennesker tilbringer mange timer her, ligesom mennesker fra forskellige sociale lag deler en dagligdag sammen. For de voksne, som er længerevarende uden for arbejdsmarkedet (kontanthjælpsmodtagere og længerevarende sygedagpengemodtagere), kan det være hensigtsmæssigt at tænke i brede indsatser, der tager udgangspunkt i deres samlede sundhedstilstand. Desuden bør sundhedsindsatser tænkes sammen med andre tiltag, for eksempel i forhold til uddannelsestilbud, beskæftigelse og psykisk velbefindende. Voksne udenfor arbejdsmarkedet Blandt arbejdsløse er der 15 %, som spiser frugt mindre end en gang om ugen, mod 8 % blandt de beskæftigede. 15 % med længerevarende arbejdsløshed (>1 år) drikker over 21 genstande pr. uge, mod 3 % af de beskæftigede. Blandt kontanthjælpsmodtagerne er der 6 % der drikker mere end 30 genstande pr. uge, mod 1 % blandt de beskæftigede. Blandt kontanthjælpsmodtagere er der 19 % der er fysisk inaktive, mod 10 % blandt hele Fredericias voksne befolkning. 27 % af kontanthjælpsmodtagerne anser det slet ikke eller i mindre grad for vigtigt at være fysisk aktiv, mod 9 % blandt de beskæftigede. Blandt arbejdsløse er der 15 %, der ofte føler sig stresset i dagligdagen, mod 10 % af hele Fredericias voksne befolkning. Hvordan har du det? 2007 Voksne på arbejdsmarkedet Ca. 1 % af de selvstændige erhvervsdrivende og 9 % af specialarbejderne/ufaglærte spiser frugt hver dag eller flere gange om dagen, mod 44 % af funktionærerne og tjenestemændene. færre faglærte arbejdere og funktionærer/tjeneste mænd (3 %) spiser fastfood et par gange om ugen eller næsten hver dag, mod godt 11 % blandt specialarbejdere, ufaglærte og selvstændige erhvervsdrivende. Blandt de selvstændige erhvervsdrivende drikker 40 % sukkersødet drikke næsten hver dag, hver dag eller flere gange om dagen, mod 24 % blandt funktionærerne/ tjenestemændene. Andelen af daglige rygere blandt specialarbejdere og ufaglærte er 32 %, mod et gennemsnit på 24 % blandt alle voksne borgere i Fredericia. 13 % af ansatte i Fredericia Kommune er ofte stressede. 25 % af ansatte i Fredericia Kommune ryger dagligt. 24 % af ansatte i Fredericia Kommune dyrker motion mindst 4 timer om ugen. 37 % af ansatte i Fredericia Kommune er moderat overvægtige og 13 % er svært overvægtige. Blandt voksne borgere i Fredericia er der 34 %, der er moderat overvægtige og 15 %, der er svært overvægtige. Hvordan har du det?

12 Sundhedspolitiske mål 3.1. At rehabilitere sygemeldte borgere Genoptræningscentret foranstalter rehabiliteringshold til borgere med lænderygbesvær At fremme sunde kost- og motionsvaner blandt kontanthjælpsmodtagere og sygemeldte udenfor arbejdsmarkedet Jobcenter Fredericia afslutter ved udgangen af 2008 et eksternt finansieret projekt, Projekt MeTA - Metoder Til Afklaring. Frem til dette tidspunkt er opgaven at evaluere projektet og at uddrage modeller og erfaringer, der kan overføres til andre indsatser. Selve sundhedsindsatsen er en mindre integreret del af projektet med tilbud om sund kost og forskellige motionstilbud. Siden 2007 er de borgere, som indskrives på Virksomheden Fredericia, blevet tilbudt at kunne deltage i forskellige motionstilbud og kostvejledning. Målet er, at borgerne bliver bevidste om betydningen af, at have en sund krop og føle velvære i et aktivt arbejdsliv. Integro, arbejds livs glæde er et tilbud, sagsbehandlere ved Fredericia Jobcenter visiterer til, for at inspirere og påvirke borgere udenfor arbejdsmarkedet til en sundere livsstil. Integro har lavet en aftale med motionscentret, Forever, hvor der er mulighed for, at lave relevante fysiske øvelser for kursisterne. Herudover er der indlagt aktiviteter som at gå en tur eller at tage en tur i svømmehallen. Sundhedssekretariatet foretager for Arbejdsmarkedsafdelingen en kortlægning af de tilbud om kost og motion, der aktuelt findes til voksne i arbejdsmarkedsregi. Dernæst udarbejdes et udkast til en politik, der giver jobcentrets sagsbehandlere retningslinjer for at kunne henvise borgere, der henvender sig i jobcentret, til tilbud om kost og motion. Der søges ekstern finansiering af aktiviteten At fremme lighed i sundhed blandt de mest socialt udsatte borgere For at forhindre udbredelsen af hiv, aids og hepatitis, udleverer Misbrugscentret gratis sprøjter, kanyler samt ampuller med rent vand til narkomaner med injektionsmisbrug. Brugte sprøjter og kanyler byttes for nyt. Misbrugscentret gennemfører fra juni 2008 til og med december 2012 projektet Sundhed for alle, som er finansieret af Sundhedsstyrelsen. Målgruppen er personer med langvarigt misbrug og som er i kontakt med byens væresteder. Det overordnede mål er, at finde nye måder, hvorpå sundhedsfremmende tiltag kan tilbydes til de allermest udsatte, samt at afdække, hvilke sundhedstilbud, der virker mest fremmende på de udsattes motivation til at tage bedre vare på sig selv. I projektet foretages en bred helbredsundersøgelse på deltagerne og der udarbejdes individuelle sundhedsplaner med realistiske anbefalinger i forhold til kost og motion At forebygge udstødelse fra arbejdsmarkedet og at nedbringe sygefraværet blandt sygemeldte kommunalt ansatte Fredericia Kommune har siden 2005 gennemført et sygefraværsprojekt, som pr er overgået til drift i Personale & Uddannelse. Der afholdes sygefraværssamtaler med medarbejdere og forebyggelseskonsulenter rådgiver både ledere og medarbejdere i forhold til samtalen og de muligheder, der er, for at fastholde medarbejderen, eller alternativt at hjælpe vedkommende videre i andet job. Aktiviteten er en pionerindsats. Personale & Uddannelse igangsætter kvartalsvise drøftelser om sygefravær i SU/SiO ud fra de udarbejdede sygefraværsstatistikker med henblik på at kunne forebygge sygefravær på det mere strukturelle plan. Sundhedssekretariatet kortlægger og udarbejder for Personale & Uddannelse en strategi for socialt udsatte medarbejdere med det sigte at fastholde disse medarbejdere på arbejdspladsen. Der er ikke afsat midler til implementering af strategien, men det forventes, at disse søges eksternt finansieret

13 Personale & Uddannelse igangsætter i 2009 en forundersøgelse af fordele og ulemper ved at indføre sundhedsforsikring til kommunens medarbejdere. Forundersøgelsen skal danne grundlag for en eventuel beslutning om indførelse af sundhedsforsikring til kommunens ansatte At understøtte at offentlige og private virksomheder udvikler sig til sunde rammer for de ansatte Sundhedssekretariatet igangsætter et tilbud om seminardage til offentlige og private virksomheder med rådgivning om udformning og implementering af arbejdspladsens sundhedspolitik. Seminardagene skal bidrage med inspiration og konkrete ideer til indhold i en sundhedspolitik. Efterfølgende færdiggør virksomhederne sundhedspolitikken. Sundhedssekretariatet indgår desuden i udviklingen af værktøjer og en indsats, som Green Network har modtaget økonomisk støtte til fra Forebyggelsesfonden til at igangsætte At fremme at ledere og medarbejdere spiser sundere, stopper med at ryge og bliver mere fysisk aktive I regi af Agenda 21 støtter Fredericia Kommune op om den landsdækkende cykelkampagne Vi cykler til arbejde for at fremme sundheden og mindske miljøbelastning i forbindelse med transport. Der arrangeres flere cykelture og arrangementer i kampagnemåneden og den mest cykelvenlige virksomhed i Fredericia kåres. I Fredericia Kommune er der i flere afdelinger etableret sundhedstiltag for de ansatte. Blandt andet kan nævnes Sundhedsprojekt i Ældreplejen, som med udgangspunkt i et stigende sygefravær ønsker at vende udviklingen ved at fokusere på sundhed på den enkelte arbejdsplads. Lokalt er der herunder udarbejdet en stresspolitik for ansatte i distrikt 13, Hybyhus-leve-bo samt tilbud om gratis afslapningsmassage til personalet på Hybyhus Plejecenter. I distrikt 18, Erritsø/Snoghøj sættes der fokus på, hvad der giver energi og arbejdsglæde, og hvad der kan forebygge stress. I Fredericia Idrætscenter tilbydes i vinterhalvåret 2007/2008 på forsøgsvis en times fælles ugentlig motion samt frugt til alle medarbejdere, for at styrke sundheden og det sociale arbejdsmiljø. Mange virksomheder ønsker at sætte fokus på medarbejdernes sundhed, og mange eksterne konsulenter ønsker at bistå virksomhederne. Sundhedssekretariatet igangsætter et tilbud, der skal gøre det lettere for virksomhederne at finde gennem junglen af tilbud. Det kan gøres via en hjemmeside (for eksempel via telefonrådgivning, møder eller fyraftensmøder. Desuden kan midlet være, at ruste virksomhederne til at stille krav til leverandørerne At fremme selvstændige erhvervsdrivendes sunde kostvaner og forebygge stress På baggrund af sundhedsundersøgelsens data, igangsætter Sundhedssekretariatet i 2009 en undersøgelse af muligheder for at gennemføre en sundhedsfremmende indsats målrettet selvstændige erhvervsdrivende. Herunder kortlægges netværk og virksomhedernes ønsker og behov. Der søges eksternt finansierede midler til eventuelle konkrete aktiviteter

14 4. Fysisk aktivitet Den teknologiske udvikling og velstand har medført, at vi kan leve et fysisk inaktivt liv og samtidig have rigelig og let adgang til føde hver dag. Arbejdslivet er for mange mennesker præget af stillesiddende aktiviteter, og transport foregår med bil, bus og tog. Man bør derfor arbejde med en flerstrenget indsats, der både rummer individuelle og strukturelle tiltag, for at sætte ind overfor fysisk inaktivitet. Fysisk aktivitet blandt børn 85 % af børnene og de unge fra 4. til 10. klassetrin går til idræt, og 79 % gør det i en idrætsforening. Fra 6. klassetrin falder andelen, som går til idræt, men faldet er mindre end i andre kommuner. De fleste børn og unge deltager også i en eller anden form for selvorganiseret fysisk aktivitet i løbet af en uge, men der er lidt færre, der gør det i Fredericia end i andre kommuner. Forældrenes baggrund har stor betydning for, om børnene går til idræt. Den vigtigste faktor er, om forældrene dyrker idræt. Forældrenes sociale situation og deres etniske baggrund har også betydning. På de yngre klassetrin er børnene glade for idræt i skolen, men interessen falder markant i takt med højere klassetrin. Børn og unge i bevægelse 2007 Sundhedspolitiske mål 4.1. At bidrage til, at de inaktive bliver aktive I Fredericia Kommune er der tre certificerede idrætsdaginstitutioner - Ta Fat, Æblehaven og KastanjeGaarden, der skal skabe muligheder for at fremme børnenes lyst til at bevæge sig. Idræts-daginstitutionerne er en pionerindsats. For at udbrede viden til andre institutioner i kommunen, yder Ta Fat sparring på indretning af de fysiske rammer både ude og inde og arbejder med udviklingen af tiltag og udarbejdelse af idékatalog til aktiviteter. Skoleafdelingen opstarter i skoleåret 2008/09 tre skoler med særlig idrætsprofil. Der arbejdes primært med strukturelle tiltag, der skal øge børnenes muligheder for at få en mere fysisk aktiv hverdag samt udvikle deres idrætstalent. Entrepenørgården gennemfører i 2008 et kvarterløftsprojekt i Korskærparken, hvor formålet er at udvikle og udarbejde de fysiske rammer og omgivelser i samarbejde og dialog med børn og unge for at fremme deres muligheder for fysisk aktivitet. Fysisk aktivitet blandt voksne 57 % af de voksne borgere i Fredericia synes at det i høj grad eller meget høj grad er vigtigt at være fysisk aktiv. 20 % af de voksne borgere i Fredericia opfylder anbefalingerne om at være aktiv 30 minutter hver dag ved moderat til høj intensitet. Knap en fjerdel af borgerne dyrker hård / mellemhård motion mindst 4 timer om ugen. 51 % af borgerne er lettere fysisk aktive mindst 4 timer pr. uge. Dvs. spadserer, cykler til og fra arbejde eller laver havearbejde. Knap 10 % af alle voksne borgere i Fredericia er fysisk inaktive og dyrker ingen form for motion. Ca. 20 % af de unge borgere (16-24-årige) er fysisk inaktive. 35 % af de unge kvinder (16-24 år) dyrker konkurrenceidræt mod 65 % af de unge mænd. Hvordan har du det?

15 Siden 2005 har Fredericia Idrætsakademi udviklet og tilbudt kurser og udannelser, der udvikler kompetencer i at arbejde med idræt, leg og sundhed. Målet er at øge fagligheden og styrke indsatsen om forebyggelse og sundhedsfremme. Fredericia Bibliotek har i samarbejde med Kultur & Fritid etableret et både virtuelt og fysisk placeret mødested, Idebutikken FIC, i Fredericia Idrætscenter. Her kan man få inspiration og viden eller netværke med andre om idræt, bevægelse og sundhed generelt. I regi af Agenda 21 tilbyder kommunen forskellige aktiviteter og arrangementer, der opfordrer både til fysisk aktivitet og miljøvenlighed. Idræt 7000 har siden 2006 arbejdet med forebyggelse og sundhedsfremme ved at skabe idrætsmiljø via events, foredrag og debat på tværs af foreningsliv og øvrige interessenter. Sundhedssekretariatet, Klub7000, Sundhedsplejen og Skoleafdelingen arbejder sammen om projektet Mobile fitness. Projektet er for socialt udsatte og overvægtige unge, som går i fritids- eller ungdomsklub. Projektet startede i oktober 2007 og løber frem til april Formålet med projektet er, at teste om et IT-baseret kost- og motionsprogram kan forbedre motivation og resultater hos overvægtige unge. I projektperioden tilbydes deltagerne desuden forskellige fysiske aktiviteter i klubregi. Natur & Miljø arbejder med at lave et sammenhængende stinet i naturplanens rekreative ring, som giver borgerne mulighed for at bruge kommunens naturområder. Desuden arrangeres naturture og forskellige arrangementer, for eksempel Skovens dag. Herunder samarbejder Sundhedssekretariatet med Natur & Miljø om at udvikle et nyt koncept med forskellige gåruter både i bymidten samt i kommunens naturområder, som skal motivere borgerne til at motionere 30 minutter om dagen At forebygge, at børn fravælger fysisk aktivitet Som en del af indskolingsundersøgelsen, har Sundhedsplejen gennem 5 år foretaget en motorisk undersøgelse af alle børn i børnehaveklassen. Undersøgelsen flyttes til 4½ års alderen, således at disse børn inden skolestart har fået den rette træning og hjælp. I samarbejde med pædagoger udarbejder Sundhedsplejen individuelle aktivitetsplaner for de børn, der har motoriske vanskeligheder. Desuden måles og vejes de overvægtige børn, og der tages kontakt til forældrene for yderligere råd og vejledning omkring barnets ernæring og motion. Der søges eksternt finansierede midler til indsatsen. I forlængelse af indsatsen ovenfor, igangsætter Kultur & Fritid, såfremt der eksternt kan findes finansiering, et tilbud i foreningsregi om motorisk idræt for hele familien til de børn, der ved motorisk screening i børnehaven får konstateret motoriske vanskeligheder. Tilbuddet tilbydes af børnehaven i samarbejde med en sundhedsplejerske At sundhedskonsekvensvurdere kommunale beslutninger, der kan fremme fysisk aktivitet I 2009 igangsættes sundhedskonsekvensvurdering vedrørende fysisk aktivitet af kommunale beslutninger for at sikre, at beslutningerne ikke får uønskede virkninger på folkesundheden. Sundhedssekretariatet udvikler de redskaber, der skal benyttes og iværksætter en generel indsats for kommunale nøglemedarbejdere

16 5. Kronikere Det er vigtigt, at kronikerne er klædt på til egenomsorg. Det øger livskvaliteten og mindsker risikoen for at sygdommen udvikler sig yderligere. Desuden skal tilbuddene til kronikerne samordnes mellem sundhedsvæsenets sektorer og kommunen. Kronikere 18 % af de voksne borgere har allergi. 14 % af de voksne borgere har en eller anden form for hjertekarlidelse. 3 % af de voksne borgere har fået konstateret diabetes. 12 % af de voksne borgere har muskel- og skeletlidelser - 14 % har slidgigt eller ledegigt. Ca. hver fjerde voksne borger i Fredericia har en langvarig sygdom, langvarig eftervirkning af skade, handicap eller anden langvarig lidelse i mindst seks måneder. Blandt borgere med langvarig sygdom er der 15 %, der vurderer deres helbred som dårligt eller meget dårligt, mod 1 % blandt de borgere, der ikke er langvarigt syge. Hvordan har du det? 2007 Sundhedspolitiske mål 5.1. At styrke sundhed og livsglæde hos de ældre Pleje og sundhed har i 2008 opstartet et fireårigt Projekt livsstyrke - længst muligt i eget liv, som har til formål at fastholde og styrke den ældre borgers fysiske, kognitive og sociale egenomsorgsevne og herved udskyde den aldersbetingede svækkelse og nedsætte forbruget af kompenserede pleje og hjælp At udvikle egenomsorg og mestre sygdom og eget liv GenoptræningsCentret har forskellige aktiviteter, der forebygger og forsinker udvikling og komplikationer i relation til sygdom. Derved får borgerne bedre muligheder for at opretholde livskvalitet, funktionsevne og tilknytning til arbejdsmarkedet. Siden 2007 har der været tilbud om et tværfagligt KOL-rehabiliteringsforløb og et Osteoporosekursus. Desuden er der i 2008, som et led i den patientrettede forebyggelsesstartegi, igangsat et kursus for borgere med hjertekarlidelse og et kursus for type 2 diabetikere. Det Trænende Team har også forskellige holdaktiviteter med det sigte, at deltagerne opnår bedre kontrol over egen situation og hverdag som kronisk syg. Eksempelvis kan nævnes gigthold og apoplexihold

17 5.3. At vedligeholde et godt helbred trods svækkelse og handicaps I kommunens støttecenter for døve, Solglimt, har man siden 2007 arbejdet med en bred sundhedsindsats under navnet, Sund sjæl i et sundt legeme som blandt andet rummer sund madlavning, havearbejde, motion og en rygepolitik. I Socialpsykiatrien arbejdes der ligeledes med en bred sundhedsindsats. Der er fokus både på rusmidler, tobak, motion og sund kost. I Aktivitetshuset Jupitervej 29 for udviklingshæmmede er der et særligt fokus på tilberedning af sund og fedtfattig kost samt tilbud om motionsaktiviteter. I Ældreplejens regi er borgere med en dårlig ernæringsstatus siden 2001 blevet tilbudt kostvejledning. Borgere i Ældreplejen tilbydes ligeledes både fysisk og psykisk træning ved brug af diverse træningsredskaber samt gymnastik på hold. Rehabiliteringsafdelingen har igangsat indsatsen Ældres livsmod, som via temadage og arrangementer sætter fokus på at forebygge depression og selvmord blandt de ældre borgere. Det Trænende Team har forskellige holdaktiviteter, der skal vedligeholde et godt helbred blandt svækkede borgere. Blandt andet balancehold, almen holdtræning samt hold med udgangspunkt i Medicinsk Trænings Terapi

18 5. Bydelssundhed At arbejde med bydelssundhed kræver en flerstrenget indsats i borgernes nærmiljø, en høj grad af brugerinddragelse samt socialt differentierede tilbud, der tilpasses den enkeltes behov. Bydelssundhed 33 % af beboerne i Vestbyen føler sig ofte eller meget ofte ude af stand til at kontrollere vigtige ting i livet, mod 17 % af hele Fredericias voksne befolkning. 36 % af de langtidssyge/lidelser (> 6 mdr.) bor i Vestbyen mod 2 % i Bredstrup/Pjedsted. Ca. 30 % af beboerne fra Vestbyen og Midtbyen er ofte uønsket alene, mod op til 20 % i andre bydele. Der er flest daglige rygere i Midtbyen og Vestbyen (hhv. 31 % og 28 %) mod et gennemsnit blandt voksne borgere i Fredericia på 24 %. Der er dobbelt så mange beboere i Midtbyen og Vestbyen (10 %) end øvrige bydele (ca. 5 %), der spiser fastfood mindst to gange om ugen. Hvordan har du det? 2007 Sundhedspolitiske mål 6.1. At fremme sundheden i særligt udvalgte bydele Sundhedssekretariatet har igangsat et fireårigt sundhedsfremmeprojekt i bydelen Korskærparken. Konkrete aktiviteter indenfor rammerne af projektet skal udvikles via borgerinddragelse. Projektet er en pionerindsats

19 Organiseringen af sundhedsarbejdet Sundhedspolitikken er en tværgående politik. Det betyder at dele af sektorpolitikkerne også er sundhedspolitik. Handicappolitik Integrationspolitik Natur- og miljøpolitik Sundhedspolitik Arbejdsmarkedspolitik By- og Landsbypolitik Børne- og Ungepolitik Erhvervspolitik Kultur- og Fritidspolitik Borgerservide- og Administrationspolitik Tværsektorielt ansvar Sundhedspolitikkens moderudvalg er Sundhedsudvalget. Det daglige ansvar ligger i Programstyregruppen for sundhed, som består af et antal fag- og stabschefer fra kommunens fagafdelinger og stabe, og direktøren for Pleje, sundhed og arbejdsmarked, som er formand for gruppen. Programstyregruppens opgaver er følgende: 1. Implementere sundhedspolitikken. 2. Skabe overblik over kommunens sundhedstilbud og aktiviteter. 3. Forberede politisk rapportering og politisk beslutningsproces. 4. Skabe synlighed om kommunens sundhedsfremmende arbejde. 5. Opsamle viden om gennemførte sundhedsindsatser. Når programstyregruppen er tværsektoriel, så betyder det også, at alle fagområder i kommunen tager et konkret ansvar for udviklingen af folkesundheden

20 Sundhedssekretariatet Sundhedssekretariatet er et tværgående sekretariat i Fredericia Kommune og fungerer som kommunens videncenter, når det gælder sundhed. Sundhedssekretariatet har primært til opgave at varetage det grundlæggende strategiske sundhedsarbejde i kommunen såsom at udarbejde sundhedsundersøgelser, at være en aktiv medspiller i udviklingen og realiseringen af kommunens sundhedspolitik samt at sørge for dokumentation, evaluering og kvalitetssikring. Samarbejde og netværksdeltagelse Byrådet ser det som helt afgørende, at Fredericia Kommune indgår i netværk, samarbejde og partnerskaber med en bred vifte af borgere og professionelle i forhold til at skabe gode resultater omkring de tværgående mål. Det være sig blandt andet samarbejde med de frivillige foreninger, praktiserende læger, apoteker, virksomheder, boligforeninger, Sund By Netværket, Green Network, arbejdsmedicinere, forskningsmiljøer m.fl. Sundhedssekretariatet har etableret en virtuel sundhedsafdeling. Denne kan nås via og der beskrives alle de sundhedsindsatser, som foregår i kommunen. Der er desuden mulighed for at finde kontaktpersoner i de forskellige fagafdelinger

21 Evidensbaseret praksis Fredericia Kommunes indsats på sundhedsområdet skal baseres på et solidt og lokalforankret grundlag, hvor alle indsatser bygger på veldokumenteret viden omkring borgernes sundhed og trivsel, ligesom vi aktivt skal bidrage til at generere ny viden. På den måde sikrer vi os, at vi sætter ind med økonomiske midler og ressourcer dér, hvor de gør størst gavn for borgerne. Arbejdet med folkesundheden foregår evidensbaseret. Vi sikrer at arbejdet foregår ved velovervejet, systematisk og eksplicit at anvende den aktuelt bedste viden om, hvilke metoder og indsatser, der virker på hvem, under hvilke omstændigheder og ved anvendelse af hvilke ressourcer. Evidensarbejdet foregår desuden bagud ved at afsluttede tiltag skal dokumenteres og evalueres. Den evidensbaserede praksis forløber i en række faser, som vist i figuren. For at komme fra den ene fase til den næste, anvendes en række værktøjer, hvor de væsentligste er følgende: Dokumenteret viden om sundhedsadfærd og risikofaktorer i.f.t. sundhed Udvælgelse af fokusområder for kommunens sundhedsarbejde relateret til generelle og specifikke borgermålgrupper Sundhedsindsatser i Fredericia Kommune Opstilling af målsætninger og mål for sundhedsarbejdet i kommunen 1. Udarbejdelsen af sundhedsprofiler, der dokumenterer udbredelsen af sundhedsproblemer og -ressourcer i forhold til alder, køn, uddannelse, stilling mv. og i forhold til bopæl i kommunen. 2. Vedligeholdelsen af Den Virtuelle Sundhedsafdeling, som kortlægger de sundhedsindsatser, der foregår i alle fagafdelinger og bidrager til at realisere sundhedspolitikken. 3. Kvalitetsvurderingen af alle de indsatser, der er beskrevet i Den Virtuelle Sundhedsafdeling. Der er opstillet 15 parametre, blandt andet om den enkelte aktivitet har fokus på dokumenterede sundhedsproblemer, om der anvendes borgerinddragelse som metode, om indsatsen har fokus på ændring af borgernes sundhedsadfærd, på ændring af rammer og strukturer eller begge, ligesom der indgår parametre om, hvilken evidens aktiviteten hviler på. 4. Udpegningen af en række pionerindsatser, som vurderes at være interessante at følge og som forventes at tilføre metodisk læring på tværs af alle kommunens fagafdelinger. Indsatserne er udvalgt ud fra, at de inkluderer en målsætning om at reducere social ulighed i sundhed, de er formuleret på baggrund af inddragelse af borgerne og er samlet set af en høj sundhedsfaglig kvalitet. 5. Udvikling af redskaber og støtte til dokumentation og evaluering af igangværende enkelt-indsatser. Det forestår at udarbejde en evalueringsguide til brug i fagafdelingerne, ligesom Sundhedssekretariatet stiller sig til rådighed for fagafdelingerne vedrørende dokumentation og evaluering. Iværksætte sundhedsfremmende og forebyggende tiltag herunder pilotprojekter. Samtidigt hermed generere dokumentere og systematisere viden relateret til den sundhedsrettede praksis Bestemme konkrete indsatser og handleplaner udfra: Dokumenteret viden om effekt af tidligere sundhedsindsatser Ansattes erfaringer og hypoteser om best practice 40 41

22 Resultatmål Sundhedspolitikken måles på en række succeskriterier: Kvalitetsudvikling: 1. Kvalitetsvurderingen af alle de aktiviteter, der er beskrevet i Den Virtuelle Sundhedsafdeling, er gentaget inden udgangen af Gennemsnitscoren af alle igangværende aktiviteter, indberettet i Den Virtuelle Sundhedsafdeling, er steget fra 22 point i 2008 til 35 points ved udgangen af Andelen af alle igangværende aktiviteter, indberettet i Den Virtuelle Sundhedsafdeling, der har fokus på ulighed i sundhed, er steget fra 29 % i 2008 til 65 % ved udgangen af Andelen af alle igangværende aktiviteter, indberettet i Den Virtuelle Sundhedsafdeling, der anvender borgerinddragelse som metode, er steget fra 75 % i 2008 til 90 % ved udgangen af Andelen af alle igangværende aktiviteter, indberettet i Den Virtuelle Sundhedsafdeling, der kan dokumentere evidens for egen indsats, er steget fra 46 % i 2008 til 75 % ved udgangen af Evaluering: 6. Alle pionerindsatser gennemfører en evaluering, hvor der er fokus både på de sundhedsmæssige effekter og den metodemæssige læring i projekterne. 7. Der er udarbejdet og formidlet værktøjer og metoder til evaluering og dokumentation til de sundhedsfaglige miljøer inden Formidling: 8. Tre gange er data fra de sundhedsundersøgelser, der gennemføres frem til 2010, formidlet eksternt, for eksempel på konferencer. 9. Syv fagafdelinger og stabe har inden udgangen af 2010 modtaget et datasæt fra sundhedsundersøgelserne, som er relevant for fagafdelingens eller stabens opgaver. 10. Fem fagafdelinger og stabe har anvendt de formidlede datasæt på at udvikle egne opgaver. 11. Alle pionerindsatserne har formidlet egne erfaringer, for eksempel i form af en temadag, internt i organisationen, for eksempel til programstyregruppen eller de sundhedsfaglige miljøer. 12. Halvdelen af pionerindsatserne har formidlet egne erfaringer eksternt, for eksempel i form af deltagelse med oplæg på konferencer

23 44