Natur og Landskab oplæg til temadrøftelse
|
|
- Aksel Bech
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Natur og Landskab oplæg til temadrøftelse 1. Hvor står vi? Værdier i landområderne 1.1 Landskabsværdier 1.2 Geologiske værdier 1.3 Biologiske værdier 1.4 Kulturhistoriske værdier 1.5 Friluftsinteresser 2. Afklaring af påvirkningsmuligheder Fingerplan, regionplan og andre planer 2.1 Kommunens råderum 2.2 Beskyttelse af landskabs-, natur- og kulturværdier 2.3 Skovrejsning 2.4 Landbrug 2.5 Grønne kiler 2.6 Anvendelse af vandløb og søer 2.7 Vandplan, Natura 2000 planer og Råstofplan 2.8 Anden beskyttelse og arealudpegning 2.9 Sammenfatning 3. Vision og målsætninger 4. Handlingsplan 4.1 Udvikling af natur-, kultur- og rekreative værdier 4.2 Forbedring af adgangen til det åbne land 4.3 Justering af skovrejsningsplanen 1
2 1. Hvor står vi? Værdier i landområderne Med Strukturreformen er ansvaret for landområdernes planlægning og forvaltning blevet en vigtig kommunal opgave. Formålet med denne omlægning var bl.a. at skabe bedre sammenhæng mellem planlægningen for byerne og de omgivende landområder. Ved landområder forstås i denne sammenhæng alle områder, som ikke er enten eksisterende byzone eller planlagt som fremtidigt byzone. hænger nøje sammen med geologien, biologien, kulturhistorien og den tidligere og nuværende anvendelse. Det fremgår af kortet, at størstedelen af kommunens arealer indeholder landskabelige værdier. Planlægningen for landområderne skal varetage mange interesser samtidig. Overordnet skal benyttelse af arealerne til landbrug, skovbrug, rekreative formål mm. afvejes overfor beskyttelse af landskab-, natur- og kulturhistoriske interesser. I forbindelse ved Plan- og Agenda 21- strategien i Furesø Kommune har byrådet taget beslutning om, at regionplanens bestemmelser i princippet skal overføres til kommuneplanen. I afsnit 1 redegøres ganske kort for de værdier, som findes i landområderne i Furesø Kommune, og på kort vises, hvor de findes. 1.1 Landskabsværdier Landskabsværdier drejer sig om landskabet, som det umiddelbart kan ses og opleves. Furesø Kommune ligger i et unikt landskab præget af bl.a. de store søer: Furesø, Farum Sø og Søndersø og store skovområder. Flyvestationen og golfbaner optager en del af landområdet. Resten af kommunens åbne landskaber er enten landbrugsland eller naturområder. Landskabet 2 Furesø Kommune
3 1.2 Geologiske værdier Hele den vestlige del af kommunen indgår i et nationalt geologisk interesseområde. Det består af formationer dannet af istidens smeltevandsfloder, som skar sig ned i undergrunden. Sammen med hele Mølleåsystemet udgør området et af Danmarks største tunneldalsystemer. Området nord for Farum er et dødislandskab med mange småsøer, såkaldte jordfaldshuller. Allerød Lergrav er en enkeltlokalitet af national geologisk interesse. 1.3 Biologiske værdier Der er områder af international biologisk interesse knyttet til Furesø, Farum Sø og Mølleådalen. Furesø og Farum Sø inkl. Sækken og Sortemosen er udpeget til EF-fuglebeskyttelsesområde og EF-Habitatområde på grund af deres særlige internationale betydning som levested for specifikke arter. Disse områder indgår i det europæiske Natura 2000 netværk, hvorfor fællesbetegnelsen Natura 2000 områder ofte anvendes. Desuden er der biologiske værdier knyttet til skovene og til store dele af 3
4 de åbne landområder med vandhuller, moser, engarealer, levende hegn og andre ikke-dyrkede eller ekstensivt dyrkede arealer. Skovene og de åbne landområder i Stavnsholtkilen og Hjortespringkilen indgår i et sammenhængende regionalt naturnetværk med kerneområder og spredningskorridorer for dyr og planter. 1.4 Kulturhistoriske værdier I kommunen findes samlede kulturmiljøer og kulturhistoriske enkeltelementer som skal beskyttes og bevares. Mølleådalen udgør i sin helhed et bevaringsværdigt kulturmiljø med møller, helligkilde og hulveje fra Middelalderen. Der er knyttet kulturhistoriske værdier til kirkerne, specielt til Kr.Værløse Kirke og Farum Kirke som er bygningsværker fra middelalderen. Det er vigtigt for opfattelsen af kirkerne i landskabet, at indblikket til kirkebygningerne fra de omgivende landområder bevares. Landsbyerne Bregnerød, Stavnsholt, Kr.Værløse og den gamle Farum landsby indeholder bevaringsværdige bygninger og kulturhistoriske træk, som er sikret gennem bevarende lokalplaner. 4 Furesø Kommune
5 En del af Frederiksborgvej og Fægyden er historiske vejstrækninger. Sten- og jorddiger, levende hegn, stier og markveje er kulturhistoriske elementer, som indgår i helheden. Der er fortidsminder spredt i kommunen og mange arkæologiske fund er tegn på, at egnen har været beboet helt tilbage i stenalderen. Kulturarvsstyrelsen har udpeget kulturarvsarealer flere steder i kommunen på grund af mange fund fra henholdsvis stenalder og jernalder. Det drejer sig om arealer i Farum Lillevang, ved Gedevasegård, mellem Farum sø og Søndersø, søbredden omkring Søndersø og et område øst for Knardrup. På et areal ved Fruegård vest for Lånshøj er der rester af en storgård fra middelalderen og ved Søndersø er der et nedlagt voldsted fra middelalderen. Disse arealer er også udpeget til kulturarvsarealer. 1.5 Friluftsinteresser Landområderne i Furesø Kommune giver gode muligheder for rekreative udfoldelser, som har stor betydning ikke kun for kommunens borgere, men for befolkningen i hele hovedstadsområdet. Kommunen er gennemvævet af et net af rekreative stier både i byerne, i skovene, i det åbne land og i tilknytning til de større søer. Nogle af disse stier er forbeholdt særlige brugergrupper (ridestier, mountainbikestier mm), som har særlige behov eller som vanskeligt kan forenes med andre brugeres interesser. Der ligger 3 golfbaner eller dele af golfbaner i kommunen. Flyvestationen er i Regionplanen udlagt til lokaliseringsområde til friluftsanlæg. De store søer byder på mange muligheder for friluftsliv bl.a. sejlads. Furesø er det aktive søsportsområde, mens Farum sø og Søndersø er mere rolige søer. Flere steder ved søerne er der badesteder. Ved Furesøbad er der anlagt strand og badebroer. 5
6 2. Afklaring af påvirkningsmuligheder Fingerplan, regionplan og andre planer Kommunerne har i fællesskab til opgave at varetage de overordnede, regionale interesser og de store sammenhænge, som før blev varetaget af amterne og HUR. Ikke mindst i landområderne går de overordnede interesser på tværs af kommunegrænserne, hvorfor der skal ske en koordinering med nabokommunerne. Furesø Kommune er forpligtet til at udarbejde den ny Kommuneplan 2009 i overensstemmelse med Fingerplan 2007 for hovedstadsregionen, Landsplandirektiv for Flyvestationen og Regionplan 2005 for hovedstadsområdet. Fingerplanen vil fortsat gælde, efter at kommuneplanen er vedtaget. Regionplanens retningslinier gælder, indtil de bliver ophævet af miljøministeren. Det vil ske, når det er dokumenteret, at de er optaget i kommuneplanen. En række af regionplanens retningslinier, som omfatter vand generelt og råstofindvinding, ophæves dog i forbindelse med statens vandplaner og regionens råstofplan. Regionplanen og Fingerplanen opdeler landområderne i forskellige områdetyper med hver deres sæt af retningslinier. Områdetyperne overlapper hinanden, således at et konkret areal i landområdet kan være berørt af flere sæt af retningslinier for f.eks. beskyttelse af naturværdier, anvendelse til rekreative formål og anvendelse til landbrug. Fingerplanen opererer med grønne kiler og grønne ringe mellem byfingrene. Fokus i de grønne kiler er den rekreative anvendelse. Regionplanen opererer bl.a. med beskyttelsesområder for landskabs-, natur- og kulturværdier. Næsten alle de arealer, som i Fingerplanen er grønne kiler, er i regionplanen også udlagt til beskyttelsesområde. 2.1 Kommunens råderum De overordnede planer sætter sammen med fredningerne og de generelle beskyttelsesbestemmelser i bl.a. naturbeskyttelsesloven rammerne for kommunens råderum i forhold til planlægningen af landområderne. Kommuneplanen kan konkretisere de overordnede planers retningslinier og tilpasse dem til de lokale forhold, men de interesser, som retningslinierne skal varetage, må ikke tilsidesættes. Retningslinierne muliggør en fortsat anvendelse af arealerne til landbrug og skovbrug. De muliggør desuden en balanceret 6 Furesø Kommune
7 udvikling af de rekreative muligheder i kommunen, og de muliggør en udvikling og forbedring af beskyttelsesværdierne og de rekreative muligheder. Grænserne for de udpegede områder kan justeres og konkretiseres i kommuneplanen under forudsætning af, at det kan dokumenteres, at de interesser, som har dannet grundlag for udpegningen, ikke bliver tilsidesat. I afsnit 2 gennemgås oversigtligt de retningslinier fra de overordnede planer, som vedrører landområderne. Forvaltningens forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009 for Furesø Kommune vedlægges i et selvstændigt notat. 2.2 Beskyttelse af landskabs-, naturog kulturværdier Regionplanen udpeger større sammenhængende beskyttelsesområder. Beskyttelsesområderne er sammensat af områder med landskabelige, geologiske, kulturhistoriske og biologiske værdier. EF-Habitat- og EF-fuglebeskyttelsesområder (også kaldet Natura 2000 områder) indgår i beskyttelsesområderne. De udpegede spredningskorridorer for dyr og planter og de afgrænsede kirkeomgivelser indgår også i beskyttelsesområderne. (Retningsliniekort fra RP s. 106) Regionplanens retningslinier for beskyttelsesområder kan sammenfattes til, at der i beskyttelsesområderne ikke må ske indgreb, som strider mod de særlige værdier, som har været årsagen til udpegningen. Kommuneplanen skal sikre de eksisterende værdier, men kommunen har ifølge planloven også pligt til at fremme og forbedre beskyttelsesværdierne f.eks. gennem natur- og kulturgenopretningsprojekter, som dels kan forbedre enkeltlokaliteter dels kan medvirke til at skabe større helheder og sammenhænge. Inden for beskyttelsesområderne ligger mange lavbundsarealer. Lavbundsarealer er lavtliggende områder, tidligere enge og moser og afvandede søer, som nu i vidt omfang er opdyrket landbrugsmæssigt. De er potentielt velegnede til at blive genoprettet som vådområder eller eng. 7
8 Regionplanen udpeger arealer omfattende Bundsmose og Bringe Mose til et lavbundsareal, som skal kunne genoprettes til vådområde for at reducere udvaskningen af næringsstoffer til vandmiljøet jf. Vandmiljøplan II. Andre lavbundsarealer kan med fordel også genoprettes til vådområder til fordel for natur og miljø. 2.3 Skovrejsning Landområdet er i Regionplanen inddelt i 4 områdetyper for såvidt angår skovrejsning. Det er 1) Eksisterende skove 2) Skovrejsningsområder, 3) Områder, hvor skovrejsning er uønsket (negativområder) og 4) resten af landområdet (neutralområder). I Furesø Kommune er der udpeget to skovrejsningsområder, nemlig området på begge sider af motorvejen omkring Bregnerød og et smalt areal nord for Slangerupvej. Formålet med at udpege disse to skovrejsningsområder har været at beskytte drikkevandsinteresserne, idet de ligger oven på kildepladszoner. Inden for skovrejsningsområderne kan ejere af private landbrugsarealer få højeste tilskud til skovtilplantning. Store dele af det åbne land i Furesø Kommune er i Regionplanen udlagt til områder, hvor skovrejsning er uønsket. Formålet med udpegningen af områder, hvor skovrejsning er uønsket har generelt været at sikre kirkernes omgivelser samt værdifulde kulturmiljøer og landskaber, herunder områder, hvor særlige naturværdier ønskes bevaret. Lavbundsarealer er også udpeget til områder, hvor skovrejsning er uønsket. 8 Furesø Kommune
9 2.4 Landbrug Regionplanen udpeger på basis af jordklassificering flere områder i Furesø Kommune til Særligt Værdifulde Landbrugsområder, som skal søges opretholdt til landbrugsformål. Af hensyn til beskyttelsen af grundvand, vandmiljø og naturinteresser udpeger regionplanen desuden Særligt miljøfølsomme landbrugsområder (SFL-områder), hvor landbrugsdriften skal søges ekstensiveret via frivillige aftaler, og der er mulighed for at opnå offentlige tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger. Amterne kunne tidligere revidere SFL områderne en gang om året. Det forventes at nye regler på sigt vil fastlægge retningslinier for, at kommunerne vil kunne revidere SFL områderne tilsvarende. 2.5 Grønne kiler Næsten alle landområder i Furesø Kommune indgår i hovedstadsregionens grønne struktur som grønne kiler mellem byfingrene. De grønne kiler er i regionplanen og i Fingerplanen udpeget til overvejende almen, ikke bymæssig rekreativ anvendelse med mulighed for landbrugsmæssig anvendelse. De grønne kiler skal friholdes for yderligere bebyggelse og anlæg til beboelse, erhverv og andre bymæssige formål. De skal også friholdes for anlæg til fritidsformål, som begrænser befolkningens adgang til og benyttelse af områderne til almene, rekreative formål. Furesø Kommunes landområder ligger i henholdsvis Stavnsholtkilen og Hjortespringkilen. Der skelnes i regionplan og Fingerplan mellem indre og ydre grønne kiler og ringe. I Stavnsholtkilen og Hjortespringkilen er der både indre og ydre kilearealer i Furesø Kommune. Kommuneplanen skal fastholde og styrke de grønne kiler ved at forbedre de landskabelige og rekreative værdier. Det kan ske bl.a. ved at der foretages naturgenopretning og etableres naturstier o.l. Adgangs- og opholdsmulighederne skal søges forbedret. 9
10 Regionplanen og Fingerplanen giver ikke mulighed for at etablere større nye rekreative anlæg i de indre grønne kiler, men der kan etableres mindre anlæg som støttepunkter for det almene friluftsliv. I de ydre grønne kiler kan der placeres areal- og bygningskrævende friluftsanlæg, hvis der tages hensyn til stedets landskabs-, natur- og kulturværdier. Flyvestationen er i regionplanen udlagt til støttepunkt for kultur- og friluftsliv. I regionplanen er der planlagt en ny overordnet regional rekreativ sti i forbindelse med den ydre grønne ring. Kommunerne skal medtage denne i deres kommune- og lokalplaner. Den konkrete linieføring skal fastlægges i samarbejde med nabokommunerne (Allerød og Egedal Kommuner). Regionplanen udpeger desuden en ny overordnet regional rekreativ sti langs nordsiden af Furesøen, som også skal medtages i kommuneplanen. 2.6 Anvendelse af vandløb og søer I Planloven er der krav om, at kommuneplanen skal indeholde retningslinier for anvendelsen af vandløb, søer og kystvande. Det kan være retningslinier for rekreativ anvendelse såsom badning, sejlads og fiskeri. Anvendelsen af Furesø og Farum Sø til rekreative formål skal ske under hensyntagen til, at de er udpeget til EF-fuglebeskyttelsesområde og Habitatområde og at anvendelsen ikke må forstyrre de arter, som indgår i udpegningsgrundlaget. I regionplanen er Furesø målsat som badesø, men der er også badesteder i Farum sø og Søndersø. Det fremgår af regionplanen, at der ikke kan etableres flere anlæg til sejlads i Mølleåsøerne (Farum Sø og Furesø). Begge disse søer er ejet af staten og detaljerede regler for anvendelsen er fastlagt i bekendtgørelser fra Miljøministeriet. Vandløbe- 10 Furesø Kommune
11 ne i Furesø Kommune er generelt for små til, at de er egnede til sejlads, dog kan der sejles med kano og kajak i Fiskebæk mellem Farum Sø og Furesø. Søndersø ejes af Københavns Energi og blev tidligere anvendt til vandindvinding af overfladevand. I dag indvindes der ikke drikkevand fra overfladevandet, men fra boringer langs bredden af søen. En ganske lille strækning af søbredden ved Bagsværd Sø er med i Furesø Kommune. Der er offentliggjort et fredningsforslag for Bagsværd Sø. Fredningen vil fastlægge anvendelsen af søen. 2.7 Vandplan, Natura 2000 planer og Råstofplan Staten er pt. i gang med at udarbejde et forslag til Vandplan, Natura 2000 planer og Natura 2000 skovplaner. De kommer i offentlig høring i december 2008 og de skal være endeligt vedtaget og offentliggjort sammen med de tilhørende indsatsprogrammer i december Vandplan og Natura 2000 planerne bliver bindende forudsætninger for kommuneplanen, og de relevante bestemmelser for arealanvendelsen i vandplanen, Natura 2000 planerne og Natura 2000 skovplanerne skal fremgå af redegørelsen for kommuneplanens forudsætninger. Ifølge Miljømålsloven udsendes vandplanerne i en forhøring inden offentliggørelsen bl.a. til kommunerne, som kan fremsætte indsigelse mod forslag til prioritering af foranstaltninger i det samlede indsatsprogram. Natura 2000 planer udsendes samtidig. Forhøringen er endnu ikke i gang. Region Hovedstaden har udarbejdet en plan for indvinding og forsyning med råstoffer for hovedstadsregionen. Den regionale råstofplan er ligesom vand- og Natura 2000 planerne bindende for kommunernes planlægning og administration. Planen forventes endeligt vedtaget i november Råstofplanen udlægger ikke graveområder i Furesø Kommune og er derfor ikke relevant for kommuneplanen for Furesø Kommune. 2.8 Anden beskyttelse og arealudpegning En stor del af Furesø Kommunes landområder er omfattet af fredninger eller fredningsforslag. De lægger begrænsninger i anvendelsen af områderne, men muliggør ofte også en positiv udvikling af områdernes natur og rekreative anvendelse i overensstemmelse med fredningernes formål og bestemmelser. Furesø Kommunes store skovområder er fredskov, hvilket indebærer, at deres status som skovdækket areal ikke må ændres. Det lægger begrænsninger på arealerne, men betyder samtidig at kommunen er attraktiv som bosætningskommune, og skovene rummer mange muligheder for friluftsaktiviteter. Kommunen er rig på småsøer, moser, enge og enkelte overdrevsarealer, som er beskyttede naturtyper i henhold til Naturbeskyttelseslovens 3. Det betyder, at tilstanden ikke må ændres. Disse lokaliteter gi- 11
12 ver kommunen et rigt naturindhold, som kan udvikles yderligere gennem pleje og naturgenopretningsprojekter. Der er i henhold til Naturbeskyttelsesloven fastlagt beskyttelseslinier omkring søer over 3 ha, vandløb, skove, fortidsminder og kirker. Stenog jorddiger er beskyttet efter Museumsloven. Fredninger vist med skravering 2.9 Sammenfatning Som det er fremgået af hele afsnit 2 i dette notat er planlægningen af landområderne i vidt omfang allerede omfattet af overordnede planer mm. Planlægningsmulighederne er dog ikke udtømte. De ligger i dels at sikre og forbedre beskyttelsesværdierne, dels at udvikle og forbedre de rekreative muligheder herunder at udvikle det store potentiale i arealerne i sundhedsfremmende aktiviteter for borgerne. 12 Furesø Kommune
13 3 Vision I Furesø Kommunes Plan- og Agenda 21 strategi har byrådet formuleret en vision for kommunens natur og miljø. Den handler i høj grad om landområderne. Visionen lyder: Naturrigdom skal sikres også i fremtiden. Naturområderne skal beskyttes, være sammenhængende og rumme et rigt dyre og planteliv. Borgerne skal have gode muligheder for naturoplevelser, motion og frisk luft. Der skal være nem og sikker adgang til natur. De landskabelige og kulturhistoriske værdier skal bevares og fremhæves. Kommuneplanens retningslinier og rammer skal konkretisere den vedtagne vision. Visionen skal desuden afspejles i lokalplanlægningen og i administrationen af lovgivningen i landområderne. 4 Handlingsplan Der er særligt tre områder, hvor det kan være oplagt, at kommunen videreudvikler planlægningen for landområderne i forbindelse med. Det er 1) konkretisering og udvikling af natur-, kultur- og rekreative værdier, 2) forbedring af adgangen til landområderne og 3) justering af skovrejsningsplanen. 4.1 Udvikling af natur-, kultur- og rekreative værdier Naturområderne kan mange steder forbedres ved naturgenopretningsprojekter, og der kan skabes forbindelse imellem de enkelte naturlokaliteter, så dyr og planter har bedre muligheder for at udvikles og spredes. Det gælder inden for kommunen, men det gælder også på tværs af kommunegrænserne. Naturgenopretning kan i nogle tilfælde kombineres med genopretning af kulturhistoriske værdier som det for eksempel er sket ved oprensning af tørvegravene i Oremosen. Her formidles historien om tørvegravningen sammen med en forbedring af levevilkårene for plante- og dyrelivet. Naturgenopretning kan også kombineres med forbedring af rekrative værdier, som det er sket ved naturplejeprojektet i Præstemosen. Som opfølgning på de statslige Vand- og Natura 2000 planer skal kommunen senest den 22. juni 2010 have udarbejdet kommunale handleplaner. Disse handleplaner skal fastlægge de tiltag, som kommunen vil iværksætte for at nå de vedtagne miljømål for vandområderne og for at forbedre naturtilstand eller gunstig bevaringsstatus i Natura 2000 områder. Mange af disse tiltag vil naturligt skulle forholde sig til forbedringer af de øvrige beskyttelsesinteresser, som varetages gennem kommuneplanlægning, ikke mindst naturinteresserne. 13
14 Også uden for Natura 2000 områderne kan der være gode grunde til at forbedre og forbinde naturområderne ikke mindst i de biologiske kerneområder og i spredningskorridorer. Kommunen skal arbejde målrettet på at skabe en balance mellem naturværdier og rekreative værdier ved at udvikle og styrke den biologiske mangfoldighed samtidig med, at borgerne kan nyde og gøre brug af naturen. En kommende Grøn Plan for Furesø Kommune vil kunne være med til at samle det aktive arbejde for at beskytte og skabe ny natur samt at skabe bedre adgang og for at udnytte det store sundhedsfremmende potentiale, som naturen tilbyder. En Grøn Plan kan blive et bud på, hvordan vi kan nå disse mål både gennem kommunale projekter og ved hjælp af borgere og interesseorganisationer, som har ideer og energi til at sætte noget i gang. i eget trace, primært i de bebyggede områder, men også i et vist omfang stier i det åbne land. I regionplanen og i de nuværende to kommuneplaner for henholdsvis Farum og Værløse er der planlagt nye stiforbindelser. Forslag til nye stier primært til rekreative formål fremgår også af HURs kileplaner for Stavnsholtkilen og Hjortespringkilen, ligesom der indgår kortere nye stistrækninger i bl.a. fredningsforslaget for Stavnsholtkilen. PLU har ved drøftelsen af stategioplægget for Stavnsholtkilen anmodet forvaltningen om, at der i det videre arbejde især skal være fokus på tilgængelighed. I den ny kommuneplan kan der peges på flere konkrete stiforbindelser, som sammen med de allerede planlagte stier skal give en bedre sammenhæng og adgang for borgerne til landområderne. Flere interesseorganisationer har allerede givet deres bud på nye stiforløb, som kan inddrages i dette arbejde. 4.2 Forbedring af adgangen til det åbne land Stinettet kan udvikles både ved at forbedre eksisterende stier, ved at skabe forbindelse mellem eksisterende stier og ved at etablere helt nye stier. Der er i foråret 2008 udarbejdet forslag til Vej- og Trafikplan for Furesø Kommune herunder også forslag til en sammenhængende stistruktur. Forslaget tager udgangspunkt i god fremkommelighed og tilgængelighed samt trafiksikkerhed for lette trafikanter. Den indeholder forslag til trafikstier langs vejene og 4.3 Justering af skovrejsningsplanen Flyvestationen er et neutralområde for skovrejsning i Regionplanen. Både landsplandirektivet for Flyvestationen, kommunens egne planer og fredningskendelsen fastlægger, at den åbne landskabelige karakter på den store slette mellem Nord- og 14 Furesø Kommune
15 Sydlejren skal fastholdes. Som konsekvens af dette bør Flyvestationen udlægges til et nyt område, hvor skovrejsning er uønsket. I en senere kommuneplanrevision kan det blive relevant at overveje, om der skal udpeges nye skovrejsningsområder, og om de nuværende skovrejsningsområder skal justeres af hensyn til beskyttese af drikkevandet. Det skyldes, at aktuelle ansøgninger om indvindingstilladelser og nye beregningsmodeller forventes at påvirke de kildepladszoner, som er årsagen til udpegningen af skovrejsningsområderne i Regionplan 2005, og som overføres til Kommuneplan
Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009
Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009 Furesø Kommunes landområder omfatter alle arealer, der ikke er udlagt til byzone eller planlagt til fremtidig byudvikling. I landområderne
Læs mereKap Biologiske Interesser
Kap. 3.4. Biologiske Interesser Planmål - Køge Kommune vil: Sikre og forbedre naturen med dens bestand af vilde dyr og planter samt deres levesteder i et sammenhængende Grønt Danmarkskort, hvor i indgår
Læs merePlaner for vand og natur. Hans Chr. Karsten, Skov- og Naturstyrelsen
Planer for vand og natur Hans Chr. Karsten, Skov- og Naturstyrelsen Planlovens 14 stk. 4 Kommuneplanen må ikke stride mod En vandplan, en Natura 2000-plan, handleplaner for realiseringen af disse planer,
Læs mereForslag til kommuneplantillæg nr. 7 Ikast-Brande Kommuneplan Grønt Danmarkskort og potentiel natur
Byrådet skal udarbejde en kommuneplan, der bl.a. sammenfatter arealanvendelsen og bebyggelsesforholdene i kommunen. Kommuneplanen sætter rammerne for al lokalplanlægning. Hvis Byrådet ønsker at gennemføre
Læs mereKOMMUNEPLANTILLÆG 13 til Kommuneplan 2013 for Furesø Kommune Ændring af den økologiske forbindelse Laanshøj Præstesø og kommuneplanramme 16B1
KOMMUNEPLANTILLÆG 13 til Kommuneplan 2013 for Furesø Kommune Ændring af den økologiske forbindelse Laanshøj Præstesø og kommuneplanramme 16B1 Kort Kort 1: Den tidligere udstrækning af den økologiske forbindelse
Læs mereKommuneplantillæg nr. 7 Ikast-Brande Kommuneplan Grønt Danmarkskort og potentiel natur
Grønt Danmarkskort og potentiel natur Hvad er et kommuneplantillæg? Byrådet skal udarbejde en kommuneplan, der bl.a. sammenfatter arealanvendelsen og bebyggelsesforholdene i kommunen. Kommuneplanen sætter
Læs mereHjortlund Landområde, Hjortlund gl. skole
i Kommuneplan 2010-2022 Hjortlund Landområde, Hjortlund gl. skole September 2012 Esbjerg Kommune side 2 Kommuneplan 2010-2022 Baggrund Esbjerg Byråd vedtog den 03-09-2012 at offentliggøre Forslag til Ændring
Læs mereDato: 16. februar qweqwe
Dato: 16. februar 2017 qweqwe Skov har mange funktioner. Den er vigtigt som en rekreativ ressource. Den giver gode levevilkår for det vilde plante og dyreliv. Den er med til at begrænse drivhusgas og CO2,
Læs mereAllerød Kommune. Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling Kongens Vænge Hillerød. Høringssvar Ideoplæg til Råstofplan 2016
Allerød Kommune Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Åbningstider Mandag-Tirsdag 10-14 Onsdag lukket Torsdag 10-18 Fredag 10-12 Høringssvar Ideoplæg til Råstofplan
Læs mereTillæg nr. 7 til Furesø Kommuneplan Vandindvinding i Furesø Kommune Nord og Syd
Tillæg nr. 7 til Furesø Kommuneplan 2013 Vandindvinding i Furesø Kommune Nord og Syd Indhold Indledning 3 Redegørelse 3 Furesø Vandforsynings vandindvindinger 3 Furesø Kommuneplan 2013 4 Kommuneplantillæg
Læs mereKOMMUNEPLANTILLÆG 13 til Kommuneplan 2013 for Furesø Kommune Ændring af den økologiske forbindelse Laanshøj Præstesø og kommuneplanramme 16B1
KOMMUNEPLANTILLÆG 13 til Kommuneplan 2013 for Furesø Kommune Ændring af den økologiske forbindelse Laanshøj Præstesø og kommuneplanramme 16B1 FORSLAG i offentlig høring fra den 5. december 2016 til den
Læs merePlads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015
Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015 Natur- og miljøpolitik 2015 // Plads til alle Side 3 Indhold Visionen... 7 Strategisporene... 8 Naturen skal benyttes og beskyttes... 10 Planer og programmer
Læs mereRedegørelse for planens Forudsætninger. Kommuneplan Forslag
Redegørelse for planens Forudsætninger Kommuneplan 2017-29 Forslag August 2017 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Om forudsætninger for Kommuneplan 17...2 Redegørelse for forudsætninger...4 Rækkefølge
Læs mereVådområdeprojekt Vilsted Sø
Vådområdeprojekt Vilsted Sø Tillæg til Regionplan 2001 Regionplantillæg nr. 82 Oktober 2002 Forsidebillede Vilsted by med søen i baggrunden i starten af 1900-tallet. Titel Regionplantillæg nr. 82 Udgivet
Læs mereScreening i henhold til 3, stk. 1, pkt.3 i bekendtgørelse nr af 10. december 2015, om miljøvurdering af planer og programmer.
1/9 Screening for miljøvurdering af Natura 2000-handleplan 2016-2021 Salten Å, Salten Langsø, Mossø og søer syd for Salten Langsø og dele af Gudenå nr. 52, habitatområde H48 og Fuglebeskyttelsesområde
Læs mere26. nov Se mere på 486/708
Kommuneplan 2014-2026, FORSLAG for Høje-Taastrup Kommune Forslaget til Kommuneplan 2014-2026 er vedtaget af Høje-Taastrup Kommunes byråd d. 22.10.2013 Forslaget er offentliggjort d. 26.11.2013 Ansvarshavende
Læs mereTillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder
PLAN, BYG OG ERHVERV Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder BAGGRUND FOR KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 I forbindelse med
Læs mereKOMMUNEPLAN OG DET ÅBNE LAND. DET ÅBNE LAND workshop, kommuneplanseminar 6. januar 2009
DET ÅBNE LAND workshop, kommuneplanseminar 6. januar 2009 Roller i det åbne lands planlægning: Kommunen: emner efter planlovens 11a (11b stk.2) Regionen: Regional råstofplan Regional udviklingsplan Staten:
Læs mereIndledning. Ikke teknisk resumé
Miljøvurdering Kommuneplan 2013 1 Indhold Indledning... 3 Ikke teknisk resumé... 3 Miljøvurdering... 5 Potentielle områder for ny natur og potentielle økologiske forbindelser... 5 Særligt værdifulde landbrugsområder...
Læs mereKommuneplantillæg nr. 13: Ændring i skovrejsningstema i området mellem Havnbjerg, Nordborg, Oksbøl
Kommuneplantillæg nr. 13: Ændring i skovrejsningstema i området mellem Havnbjerg, Nordborg, Oksbøl By & Landskab Rådhustorvet 7 6400 Sønderborg Tlf 88 72 40 72 E-mail by-landskab@sonderborg.dk Læsevejledning
Læs mere7.6 LAVBUNDSOMRÅDER potentielle vådområder
7.6 LAVBUNDSOMRÅDER potentielle vådområder Redegørelse BOKS: Hvad er et lavbundsområde? Lavbundsområder er typisk tidligere enge og moser, afvandede søer og tørlagte kyststrækninger og fjordarme, som nu
Læs mereBilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen
Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 180 Stege Nor. Habitatområde H179. Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse nr. 1398 af 22. oktober 2007
Læs mereMiljøscreening af forslag til tillæg nr. 3 til Helsingør Kommunes spildevandsplan
Miljøscreening af forslag til tillæg nr. 3 til Helsingør Kommunes spildevandsplan 2012-2026. Tillægget til spildevandsplanens indvirkning på miljøområdet er vurderet i henhold til Lov om miljøvurdering
Læs mereLandsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse
Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelsen af den grønne kile gennem Flyvestation
Læs mereIfølge vejledningen til basisanalysen kan dette kapitel indeholde informationer om
4 Beskyttede områder Ifølge vejledningen til basisanalysen kan dette kapitel indeholde informationer om - Badeområder - Næringsstoffølsomme områder - Habitat- og fuglebeskyttelsesområder - Skaldyrvande
Læs mereNy naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark. - Tidsplan og høringsproces
Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark - Tidsplan og høringsproces 2 Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark Udgivet af Miljøministeriet Hæftet findes i PDF-udgave på www.skovognatur.dk
Læs mereIndholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger
Grøn Strukturplan - En rekreativ plan for Hillerød Kommune - 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Det åbne land og de rekreative værdier 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger 4. Grøn Strukturplan
Læs mereScreening i henhold til 3, stk. 1, pkt.3 i bekendtgørelse nr af 10. december 2015, om miljøvurdering af planer og programmer.
1/9 Screening for miljøvurdering af Natura 2000-handleplan 2016-2021 Horsens Fjord, havet øst for og Endelave, Natura 2000-område nr. 56, habitatområde H52 og Fuglebeskyttelsesområde F36 Screening i henhold
Læs mereFynsk Naturråd. 2. møde 15. marts 2018 Kriterier for udpegning mv.
Fynsk Naturråd 2. møde 15. marts 2018 Kriterier for udpegning mv. Dagsorden 15:00 Velkomst 15:15 Godkendelse af referat 15:30 Oplæg om fælleskommunalt forarbejde 16:15 Diskussion af kriterier for udpegning
Læs mereKommissorium for Kommuneplan Projektgruppen: Natur
Kommissorium for Kommuneplan 2009-2020 Projektgruppen: Natur 1. Baggrund Med kommunalreformen er ansvaret for forvaltningen af det åbne land herunder naturen - flyttet fra amterne til kommunerne. Kommunerne
Læs mereTillæg nr. 7 til Furesø Kommuneplan med VVM-redegørelser og miljørapport for vandindvinding FORSLAG. offentlig høring 1.
Tillæg nr. 7 til Furesø Kommuneplan 2013 med VVM-redegørelser og miljørapport for vandindvinding FORSLAG ii offentlig offentlig høring høring fra fra xx.december xxxx til 2015 xx. xxxx 2015 1. til 27.
Læs merePlads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015
Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015 Natur- og miljøpolitik 2015 // Plads til alle Side 3 Indhold Visionen.......................................................... 7 Strategisporene....................................................
Læs mereForslag om nyt råstofgraveområde i Råstofplan 2016 2027
MILJØVURDERING Forslag om nyt råstofgraveområde i Råstofplan 2016 2027 Faxe Graveområde, mindre udvidelse mod sydvest Faxe Kommune Side 1 Beskrivelse af området Det foreslåede nye råstofgraveområde omfatter
Læs merePrincipper for by- og landområdet. Det kystnære byområde. Den grønne struktur
Efter kommunens overtagelse af ansvaret for en række områder, der tidligere blev varetaget af amterne, skal de relevante retningslinjer for regionplan 2005 overføres til kommuneplanen. Det gælder de retningslinjer
Læs mereNOTAT. Baggrundsnotat til Byrådet - Lavbundsarealer. 1) Lovgivning/krav og overordnet planlægning
NOTAT Byrådscentret Baggrundsnotat til Byrådet - Lavbundsarealer 1) Lovgivning/krav og overordnet planlægning Planloven Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for lavbundsarealer, herunder beliggenheden
Læs mereBekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land
BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse
Læs mereDET ÅBNE LAND og de nye emner i kommuneplanen
DET ÅBNE LAND og de nye emner i kommuneplanen Planloven i praksis, Kolding, 3. december 2008 Vilhelm Michelsen Rollefordeling Kommuneplanen og det åbne land Forholdet til statslige og regionale opgaver
Læs mereRegionplanretninglinjer der ønskes ophævet for Silkeborg Kommune
Regionplanretninglinjer der ønskes ophævet for Silkeborg Kommune Regionplan Retningslinje Tekst Regionplan for 1.1 Centerstruktur Regionplan for 1.7 Detailhandel Regionplan for 1.2 Mulige byvækstområder
Læs mereKommuneplantillæg nr. 4 til Kommuneplan 2004 for Søndersø Kommune.
Kommuneplantillæg nr. 4 til Kommuneplan 2004 for Søndersø Kommune. Hvad er et kommuneplantillæg? Det er Kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune, der har ansvaret for kommuneplanlægningen, og kommuneplanen
Læs mereByrådscentret Rev. 26. februar 2013. Baggrundsnotat til Byrådet skove - Kommuneplan 2014
NOTAT Byrådscentret Rev. 26. februar 2013 Baggrundsnotat til Byrådet skove - Kommuneplan 2014 1) Lovgivning/krav og overordnet planlægning Planloven: 11a: Stiller krav om, at kommuneplanen udpeger skovrejsningsområder
Læs merePlanlovsystemet. Landinspektør Helle Witt, By- og Landskabsstyrelsen
Planlovsystemet Landinspektør Helle Witt, By- og Landskabsstyrelsen Miljøministeriet fra oktober 2007 Ministeren Departement Center for Koncernforvaltning Naturklagenævn Miljøklagenævn Miljøstyrelsen By-
Læs mereKommuneplanen og PlanDK. Landinspektør Helle Witt, By- og Landskabsstyrelsen
Kommuneplanen og PlanDK Landinspektør Helle Witt, By- og Landskabsstyrelsen Miljøministeriet - oktober 2007 Ministeren Departement Naturklagenævn Miljøklagenævn Miljøstyrelsen By- og Landskabsstyrelsen
Læs mereMiljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt
Roskilde Kommune Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt Forslag til kommuneplantillæg nr. 14 til kommuneplan 2013 Planens indhold Kommuneplantillæg giver
Læs mereNotat over bemærkninger til Naturrådets anbefalinger til kommunens arbejde med Grønt Danmarkskort
Notatark Sagsnr. 01.02.15-P16-1-18 Sagsbehandler Lene Kofoed 8.11.2018 Notat over bemærkninger til Naturrådets anbefalinger til kommunens arbejde med Grønt Danmarkskort Notat over bemærkninger fra Naturråd
Læs mereKOMMUNEPLANLÆGNING I DET ÅBNE LAND A P R O P O S
KOMMUNEPLANLÆGNING I DET ÅBNE LAND A P R O P O S APROPOS - FORORD APROPOS Kommuneplanlægning i det åbne Land er en elektronisk samlemappe, der ligger på By- og Landskabsstyrelsens hjemmeside. De nye kommuner
Læs mereVVM-screening af skovrejsning øst for Klokkerholm Hellevadvej 45.
VVM-screening af skovrejsning øst for Klokkerholm Hellevadvej 45. VVM Myndighed Basis oplysninger Brønderslev Kommune Hellevadvej 45, Hjallerup - Høring vedr. skovrejsning Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen:
Læs mereTjekliste til miljøvurdering af planer eller programmer
By og Landskab, Plan Dato: 31. oktober 2013 Sagsnr.: Dok.id.: Sagsbeh.: aso / moho Tjekliste til miljøvurdering af planer eller programmer Det udfyldte skema bruges til at afgøre, om der er tale om en
Læs mereMiljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde
Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde Lokalplanens indvirkning på miljøområdet er vurderet i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer,
Læs mereDet åbne land og udviklingen af landdistrikterne
Natur og landskab Kalundborg Kommune rummer mange unikke og varierede naturområder, hvoraf nogle er beskyttede af internationale regelsæt som f.eks. fuglebeskyttelsesområderne ved Saltbæk Vig og Tissø.
Læs mere_v2_Screening for miljøvurdering af forslag til planer for Skibstrup byudvikling
Screening for pligt til miljøvurdering af forslag til Lokalplan 4.27 for boligområde ved Skibstrup Stationsvej og Tillæg nr. 40 til Kommuneplan 2013-2025 samt udkast til udbygningsaftale Lokalplanens,
Læs mereForslag til tillæg nr. 2 - ændring af rammer for Vigersted Bymidte Kommuneplan Marts 2019 UDKAST
Forslag til tillæg nr. 2 - ændring af rammer for Vigersted Bymidte Kommuneplan 2017-2029 Marts 2019 UDKAST Hvad er et kommuneplantillæg? Et kommuneplantillæg er et supplement til den eksisterende kommuneplan.
Læs mereScreening for miljøvurdering
PLAN OG ÅBEN LAND Dato: 28. februar 2018 Sagsb.: Else Marie Nørgaard Sagsnr.: Dir.tlf.: 72 36 48 38 E-mail: emn@holb.dk Screening for miljøvurdering Ændring af forslag til kommuneplan I henhold til Lov
Læs mereMiljøvurdering af Kommuneplantillæg nr. 009
Miljøvurdering af Kommuneplantillæg nr. 009 NOTAT 24. maj 2019 Indhold Indledning... 2 Planen der vurderes: Kommuneplantillæg nr. 009... 2 Metode... 2 Ikke-teknisk resumé... 3 Miljøvurdering... 4 Planforslagets
Læs mereSt Darum, Gl Darumvej 9
i Kommuneplan 2010-2022 St Darum, Gl Darumvej 9 November 2013 Esbjerg Kommune side 2 Kommuneplan 2010-2022 Baggrund Esbjerg Byråd vedtog den 04-11-2013 at offentliggøre Forslag til Ændring 2013.55 i Kommuneplan
Læs mereHvad er Grønt Danmarkskort?
Hvad er Grønt Danmarkskort? Kommunerne skal jf. planlovens 11a stk. 2. foretage en række udpegninger i kommuneplanen, som skal sikre sammenhæng i naturen på tværs af kommunegrænser. Samlet vil disse udpegninger
Læs mereIndholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord 7 Indledning 8 Hovedstruktur 11 Vision 12 Overordnet struktur 13 Udvikling 21 Landskab 26 Bæredygtighed 28 Forudsætninger 32 Forhold til anden planlægning
Læs mereForslag om nyt råstofgraveområde i Råstofplan
MILJØVURDERING Forslag om nyt råstofgraveområde i Råstofplan 2016 2027 Munke Bjergby Delområde, gravefelt B. Mindre udvidelse mod vest Sorø Kommune Side 1 Beskrivelse af området Det foreslåede nye råstofgraveområde
Læs mereMiljøscreening i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer
Miljøscreening i henhold til Lov om af planer og programmer Halsnæs Kommune Projekt 2011/0002725 Kommunal Vandhandleplan Dato 23. februar 2012 Deltagere ved screeningsmøde Stine Holm, Kenneth Berger, Pernille
Læs mereTillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune
Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 er udarbejdet med henblik på: At foretage teknisk tilpasning af kortgrundlagene for retningslinjerne skovrejsning
Læs mereUDKAST MILJØVURDERING. Forslag om nyt råstofgraveområde i Råstofplan Hoby Graveområde - udvidelse Lolland Kommune
MILJØVURDERING UDKAST Forslag om nyt råstofgraveområde i Råstofplan 2016-2027 Hoby Graveområde - udvidelse Lolland Kommune Kort med udvalgte miljøparametre til forslag om udvidelse af graveområde, Hoby
Læs mereKommuneplan 2009-2021 Det Grønne Råd Kommuneplan generelt Udgør kommunens overordnede plan for de næste 12 år Koordinere mange politikker og give retning (vision, værdier og fokusområder) Skabe sammenhæng
Læs mereNotat om VVM-screening af ansøgning om vandindvindingstilladelse for Gartneriet Nestler ApS, Lillevang 1, 3650 Ølstykke
Notat om VVM-screening af ansøgning om vandindvindingstilladelse for Gartneriet Nestler ApS, Lillevang 1, 3650 Ølstykke 1. Projektbeskrivelse Ansøger Thomas Nestler Høyer Anlæg DGU nr. 199.438 Placering
Læs mereMiljøvurdering af lokalplan Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt
Miljøvurdering af lokalplan Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt Forslag til lokalplanforslag nr. 627 Side 1 af 7 Planens indhold Lokalplanen giver erstatter lokalplan 2.27 2E1 Udvidelse
Læs mereBilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen
Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 172, Lekkende Dyrehave Habitatområde H151 Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse nr. 1398 af 22. oktober
Læs mereFANØ. Forslag til tillæg til Kommuneplanstrategi 2017
FANØ Forslag til tillæg til Kommuneplanstrategi 2017 INDHOLD Fra strategi til kommuneplan 2 Beskrivelse af Grønt Danmarkskort 3 Byrådets målsætning 4 2 Fra strategi til kommuneplan Fanø Byråd har vedtaget
Læs mereVand- og Natura2000 planer
Vand- og Natura2000 planer Vand og Natura2000 planerne er nu offentliggjort. Nu skal kommunerne lave handleplaner, der viser hvordan målene nås. Handleplanerne skal være færdige i december 2012. Indsatsen
Læs mereNOTAT. Miljøscreening af ny spildevandsplan for Høje-Taastrup Kommune. Kort beskrivelse af planen
NOTAT Teknik- og Miljøcentret Natur og Miljø 03-02-2015 Miljøscreening af ny spildevandsplan 2017-2021 for Høje-Taastrup Kommune Kort beskrivelse af planen Denne nye digitale spildevandsplan er en overordnet
Læs mereSCREENING FOR MILJØVURDERING
Bilag 1 SCREENING FOR MILJØVURDERING Indsatsplan for indsatsområdet omkring Guldbæk og Øster Hornum En plan for beskyttelse af drikkevandet Baggrund og formål Indsatsplanen for Guldbæk og Øster Hornum
Læs mereDaginstitution ved Gl. Vardevej 97
Ændring 2012.39 i Kommuneplan 2010-2022 Daginstitution ved Gl. Vardevej 97 December 2012 Esbjerg Kommune Ændring 2012.39 side 2 Kommuneplan 2010-2022 Ændring 2012.39 Baggrund Esbjerg Byråd offentliggjorde
Læs mereLene Stenderup Landinspektør. Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune
Lene Stenderup Landinspektør Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune Samlet areal Byzone Landzone Landbrugsareal Beskyttet natur og offentlig fredskov Indbyggertal Befolkningstæthed Odense Danmark
Læs mereKorte oplæg med efterfølgende debat
Korte oplæg med efterfølgende debat Indhold - Koordinering af statens interesser - Ophævelse af regionplanretningslinjer - Kommuneplanens forhold til vand- og naturplaner - Miljøvurdering af kommuneplanen
Læs mereNotat om VVM-screening af ansøgning om vandindvindingstilladelse for A.P. Grønt, Søgårdsvej, matr.nr. 18m, Ølstykke By, Ølstykke
Notat om VVM-screening af ansøgning om vandindvindingstilladelse for A.P. Grønt, Søgårdsvej, matr.nr. 18m, Ølstykke By, Ølstykke 1. Projektbeskrivelse Ansøger Per og Annette Hardenberg, AP Grønt Anlæg
Læs mereKOMMUNEPLANTILLÆG NR. 16 REVISION AF SKOVREJSNINGSTEMA OMKRING HOLMEHAVE OG BORREBY
KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 16 REVISION AF SKOVREJSNINGSTEMA OMKRING HOLMEHAVE OG BORREBY Forslag til Kommuneplantillæg nr. 16 Revision af skovrejsningstema i områderne omkring Holmehave og Borreby kildepladser
Læs mereKongens Vænge Hillerød
Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød 5. oktober 2018 Bemærkninger til debatoplæg til Råstofplan 2020 Region Hovedstaden har offentliggjort et debatoplæg til Råstofplan 2020, hvor regionen indkalder
Læs mereRevidering af Grønt Danmarkskort DEBATOPLÆG
Revidering af Grønt Danmarkskort DEBATOPLÆG December 2018 Fjordskrænterne langs Limfjordskysten indgår i Grønt Danmarkskort som særlige naturområder Baggrund for Projektet Thisted Kommune har som en del
Læs mereVæsentlig negativ indvirkning Skal anvendes, når planen medfører væsentlige ændringer i forhold til det bestående miljø.
1/8 Screening for miljøvurdering af planforslag Rammeplan for grundvandsbeskyttelse i Skanderborg Kommune i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer Udfyldning af skemaet Skemaet er udfyldt
Læs mereRetningslinjerevision 2019
Retningslinjerevision 2019 MiljøVurdering af projekter Redegørelse MiljøVurdering af planer og programmer Fysisk Planlægning i Aalborg Kommune EU-Direktiver Statslig planlægning Fx De statslige udmeldinger
Læs mereMiljøvurdering af kommunale handleplaner
Miljøvurdering af kommunale handleplaner -hvad kan vi lære af vandplanerne? Henrik Skovgaard, COWI A/S 1 Vandplanlægning efter Miljømålsloven (nr. 932 af 24/09 2009) Der fastlægges ensartede operationelle
Læs mereKommuneplaner og Grønt Danmarkskort. Kredsbestyrelsesseminar Fåborg marts 2019
Kommuneplaner og Grønt Danmarkskort Kredsbestyrelsesseminar Fåborg 29.-30. marts 2019 Hvad er en kommuneplan? Beskriver den overordnede plan for og tankerne bag alle arealer i en kommune Sikrer koordinering
Læs mereSAMMENFATTENDE REDEGØRELSE, MILJØRAPPORT
JANUAR 2018 HORSENS KOMMUNE SAMMENFATTENDE REDEGØRELSE, MILJØRAPPORT KOMMUNEPLAN 2017 FOR HORSENS KOMMUNE ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk
Læs mereAfgørelse om miljøvurdering
Afgørelse om miljøvurdering Furesø Kommune har truffet afgørelse om, at plejeplan for Allerød Lergrav ikke er omfattet af krav om miljøvurdering. Forslaget til plejeplanen har været i høring fra den 10.
Læs mereNatur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept.
Natur- og friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014 Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Fremlagt på s møde d. 23. sept. 2014 Foto: Aksel Leck Larsen Naturpolitik Ringsted Kommune rummer en storslået natur
Læs mereUdpegninger i kommuneplanen
Udpegninger i kommuneplanen hvad er hensigten og hvordan virker de? Lone Søderkvist Kristensen Lektor i Landskabsforvaltning Hvad er udpegninger og hvad er formålet generelt? Afgrænsning af landområder
Læs mereÆndringer i kommuneplanen på baggrund af beslutninger i PLU april.
15.4.2013 Ændringer i kommuneplanen på baggrund af beslutninger i PLU april. Nye formuleringer/ændringer i forslag til Kommuneplan 2013 efter PLU-mødet den 2. april 2013 Der indarbejdes mulighed for at
Læs mereVindmøller og DN ikke kun som vinden blæser. Temadag for kommunalpolitikere. Ringkøbing, 2. marts 2010 Danmarks Naturfredningsforening
Vindmøller og DN ikke kun som vinden blæser Temadag for kommunalpolitikere Ringkøbing, 2. marts 2010 Danmarks Naturfredningsforening 100 års naturbeskyttelse Stiftet 1911 Naturfredningsloven 1925 Fredning
Læs mereMiljøscreening af forslag til tillæg nr. 2 til Helsingør Kommunes spildevandsplan
Forhold relevant (væsentligt) Forhold relevant (uvæsentligt) Forhold ikke relevant Miljøscreening af forslag til tillæg nr. 2 til Helsingør Kommunes spildevandsplan 2012-2026. Tillægget til spildevandsplanens
Læs mereBilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 957 af 27. juni 2016]
Dok. nr. 340-2016-152639 Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 957 af 27. juni 2016] VVM Myndighed Sorø Kommune - j.nr. 340-2016-25570 Basis oplysninger
Læs mereXx Kommune - Skema til brug for ophævelse af regionplanretningslinjer
Xx - Skema til brug for ophævelse af regionplanretningslinjer Svarene indlægges i Internetløsningen (hvis den ikke er klar, sendes skemaet elektronisk til Miljøcenter Odense) Amt 1 Regionplandokument 2
Læs mereMILJØSCREENING AF FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG FOR SÆRLIGT VÆRDIFULDE LANDBRUGSOMRÅDER KOMMUNEPLAN FOR TREKANTOMRÅDET 2013-2025
MARTS 2014 TREKANTOMRÅDET DANMARK MILJØSCREENING AF FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG FOR SÆRLIGT VÆRDIFULDE LANDBRUGSOMRÅDER KOMMUNEPLAN FOR TREKANTOMRÅDET 2013-2025 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg
Læs mere7. Miljøvurdering 171
7. Miljøvurdering 171 Sammenfattende miljøvurdering Miljøvurderingen belyser miljøpåvirkningerne af de ændringer, der er indarbejdet i Kommuneplan 2013-2025 set i forhold til Kommuneplan 2009-2021. Miljøvurderingen
Læs mereNr. Indsiger Indsigelse Forvaltningens kommentar Forvaltningens indstilling
49 Værløse VNG finder, at kommuneplanen er en byvækstplan for nye Et flertal i Byrådet ønsker byfortætning og Naturgruppe borgere på bekostning af natur- og landområder. Der bør planlægges udbygning med
Læs mereNotat om VVM-screening af ansøgning om vandindvindingstilladelse for Almagerbakke 22, 3660 Stenløse
Notat om VVM-screening af ansøgning om vandindvindingstilladelse for Almagerbakke 22, 3660 Stenløse 1. Projektbeskrivelse Ansøger KFUM spejderne, 1. Lyngby gruppe, v. Niels Jensen Anlæg Boring/brønd DGU
Læs mereJUUL & FROST. arkitekter
JUUL & FROST arkitekter ORIENTERINGSMØDE OM FLYVESTATION VÆRLØSE 12. MARTS 2005 HUR Regionplan 2005 Fingerplanen Offentlig høring 02. februar 27. april HUR Regionplan 2005 Nye udlæg Kileforlængelse Forslag
Læs mereBilag Udpegning af områder til store husdyrbrug Metode og udpegningsgrundlag Kaare Hjorth Udpegning af områder til store husdyrbrug
Udpegning af områder til store husdyrbrug Udpegningen tager udgangspunkt i Herning Kommuneplan 2013-2014, særligt kapitlet om jordbrug. Nuværende retningslinjer fastlægger at husdyrbrug at: 2. Anlæg til
Læs mereTillæg nr. 2 til Kommuneplan for Viborg Kommune
Tillæg nr. 2 til Kommuneplan 2013-25 for Viborg Kommune Rammebestemmelser for almen service Rammeområde HALD.A1.04 Tillæggets område KOMMUNEPLANTILLÆG Tillæg nr. 2 2 Tillæg nr. 2 KOMMUNEPLANTILLÆG REDEGØRELSE
Læs mereScreening af Handlingsplan for Trafikstøj 2013-2016
Screening af Handlingsplan for Trafikstøj 2013-2016 NOTAT Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø Handlingsplan for Trafikstøj 2013-2016 er omfattet af 3, stk. 1 i lov om miljøvurdering af planer og programmer
Læs mereVandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan.
Hvad er en vandplan? En vandplan beskriver, hvor meget et vandområde skal forbedres - og den fortæller også, hvordan forbedringen kan ske. Det er kommunerne, der bestemmer, hvordan det skal ske. Vandplanerne
Læs mereScreening af Handlingsplan for Trafikstøj 2013-2016
Screening af Handlingsplan for Trafikstøj 2013-2016 NOTAT Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø Handlingsplan for Trafikstøj 2013-2016 er omfattet af 3, stk. 1 i lov om miljøvurdering af planer og programmer
Læs mereBILAG 3. Oversigt over retningslinieændringer FORSLAG TIL RÅSTOFPLAN 2012 RETNINGSLINIEÆNDRINGER
BILAG 3 Oversigt over retningslinieændringer FORSLAG TIL RÅSTOFPLAN 2012 RETNINGSLINIEÆNDRINGER OVERSIGT OVER RETNINGSLINIEÆNDRINGER Kap. 4. Retningslinier for den fremtidige råstofforsyning Gældende retningslinier
Læs mereRegional vandindvinding i hovedstadsområdet. Miljøvurdering af 7 regionale vandværker
Regional vandindvinding i hovedstadsområdet Miljøvurdering af 7 regionale vandværker under August 2011 VVM for s store regionale indvindinger i hovedstadsområdet Indledning Naturstyrelsen Roskilde (NST-Roskilde)
Læs mere