Evolutionsteorien forklarer hvordan alt levende er udviklet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evolutionsteorien forklarer hvordan alt levende er udviklet"

Transkript

1 Evolutionsteorien forklarer hvordan alt levende er udviklet Af Kristian Bánkuti Østergaard Det er de lovende ord for særudstillingen Livsformer på Naturhistorisk Museum i Århus. Udstillingen forklarer at alt levende er udviklet, men det kniber med at give eksempler på hvordan. Nu er det jo forventeligt at vi i Origo er skeptiske over for en udstilling om evolution. Derfor vil jeg begynde med at rose udstillingen. Den er meget flot. Der er flotte opstillinger af alverdens dyr, og de er ikke gemt væk bag glas som i den permanente udstilling. Der er oven i købet knapper man kan trykke på det er vi jo nogen som godt kan lide. Sproget er letforståeligt og ikke i uoverkommelige mængder. Tag ind og se den det er en spændende og lærerig udstilling. Udstillingen rummer mange eksempler på at dyr har udviklet sig. Udstillingen er bygget op med dyr i alle størrelser og skikkelser på vægge og i loftet. Hovedtesen i udstillingen er at variation opstår hele tiden, og de dyr med den mest fordelagtige variation får lov til at give deres gener videre fordi de er bedst tilpasset deres miljø (naturlig selektion). Eller med udstillingens egne ord: Bittesmå tilfældige ændringer over lange tidsrum [mutationer] og en hårdhændet sortering af resultatet i hver generation er nok til at forklare udviklingen af alt levende. [Min tilføjelse.] Vi møder bl.a. to bjørne en isbjørn og en brun bjørn. De er tydeligvist tilpasset hhv. et liv på sne-sletterne og et liv i skoven. Vi møder den lille hvide snehare som med sine små ører og sin kuglerunde kropsform er tilpasset et koldt klima hvor det gælder To bjørne som hver især viser deres tilpasning til det miljø de lever i. liv og død om den kan holde på varmen. Den hvide farve camouflerer den i sneen imod rovdyr. Vi ser ænder i forskellige fjerdragter, pindsvin, dovendyr, strudse, bæltedyr, skildpadder som alle har det til fælles at deres udseende viser hvor unikt tilpasset de er til det miljø de lever i. Der er en planche om guldfiskene som giver nogle interessante oplysninger om tilpasning til miljøet. Guldfisken er avlet fra almindelige karusser i Kina for 400 år siden. Hvis man smider en rovfisk ned i det samme vand som guldfisken lever i, vil guldfisken i løbet af to generationer blive til almindelige karusser igen. Det viser at dyr kan ændre sig meget hurtigt, men det viser også at variation kan gå baglæns hvis miljøet ændres det skal helst ikke ske for tit hvis man ønsker en lang evolutionshistorie. Ændringer kan faktisk ske meget hurtigere hos karusser. En bestemt karusse kan blot ved lugten af afføring fra en rovfisk som har spist dens artsfæller, gennemgå en radikal forvandling på et par uger. Den udvikler i løbet af kort tid en høj ryg som yder en vis beskyttelse imod rovfisk fordi det tager læn- 4 ORIGO NR. 91 DECEMBER 2004

2 Sneharen er med sin hvide pels, små ører og kuglerunde kropsform tilpasset kulde og sne. Ænder viser en stor variation i fjerdragten som tilpasning til miljøet. (hvis der er pladsmangel kan denne illustration udelades) gere tid for rovfisken at håndtere fisken. Også den forvandling vil gå baglæns igen hvis man fjerner rovfiskene fra søen. Det er ikke gode eksempler på den overordnede evolution, for hvis karusserne blot varierer frem og tilbage, udvikler vi aldrig afgørende nye egenskaber ved karussen. Ligesom i de andre eksempler i udstillingen er det ikke påvist at mutationer kan forklare denne snedige forvandling. Det er derimod en variation der skyldes det genetiske potentiale som fisken er designet med. Alle de eksempler som er nævnt på variation hos dyr, er gode eksempler på mikroevolution, dvs. ændringer inden for grundtypen. Selv hos de mest konservative creationister kan man ikke finde nogen der modsætter sig disse banale ændringer af organismerne. Det er samme type variationer vi finder imellem søskende, eller når vi avler hunderacer de ligner, men er dog forskellige. Det interessante spørgsmål er om den samme proces som giver en hvid pels hos isbjørnen, også kan forklare hvordan bjørnen opstod? Ifølge indgangsteksten kan den. Bittesmå tilfældige ændringer over lange tidsrum og en hårdhændet sortering af resultatet i hver generation er nok til at forklare udviklingen af alt levende. Jeg vandrede igennem udstillingen flere gange, men jeg stod kun tilbage med løftet om at mutationer er nok til at forklare udviklingen af alt levende. Udstillingen giver ingen eksempler på det, ikke engang en teoretisk udviklingslinie. Til det første kræves blot en lille forandring, mens der skal mange komplekse strukturer til for at forklare hvordan haren oprindeligt er opstået. Udstillingen forsøger at give det indtryk at udviklingen fra fisk til filosof kan ske ved simple mutationer, men eksemplerne mangler når de skal forklare oprindelsen af både fisken og filosoffen. Darwin talte kun om ændringer uden at skelne mellem hvilken type ændringer der var tale om. Det var naturligt nok, for Darwin levede i en tid hvor man ikke kendte til gener. Simple nedarvningsmønstre var dog kendt og beskrevet af Gregor Mendel, og Mendels bog stod også i Darwins bogreol. Den blev dog aldrig sprættet op, så Darwin kendte næppe til mekanismen bag nedarvning. I dag kender vi genernes potentiale og funktion, selvom der endnu er meget langt inden vi har en fuld forståelse af molekylærbiologiens og genetikkens videnskab. Vi ved nok til at skelne mellem de forskellige typer variationer. Ændringer er ikke bare ændringer Vi får ikke at vide hvilken type variation der ORIGO NR. 91 DECEMBER

3 Korn viser hvor langt man har avlet på det genetiske materiale og øge udbyttet i landbruget. er tale om i udstillingen, men indgangsbønnen til udstillingen lover at det var mutationer som var kilde til udviklingen af alt levende. Ser vi os omkring i udstillingen, finder vi ingen tegn på gavnlige mutationer i de eksempler vi møder. Det er derimod en variation som skyldes de utallige variationsmuligheder der findes i organismernes DNA. Det giver et forvrænget billede af hvad evolution er. Teorien kræver ændringer ved mutationer for at få råstof til udviklingen. Plancherne lover at der sker ændringer ved mutationer, men i udstillingen, når vi skal se på den virkelige natur, bliver vi i stedet spist af med genetiske variationer som ikke støtter evolution. Kan de små helt tilfældige ændringer forklare hvordan alt levende er udviklet? I udstillingen nævnes én form for ændring, mens en anden vises uden at blive nævnt. Der er altså mindst to grundlæggende muligheder for forandringer hos organismer men de er meget forskellige. Genetisk variation Den første type variation opstår hele tiden, og det er en rekombination af DNA. Her er der rigelige kombinationsmuligheder. To forældre kan få ikke mindre end 70 trillioner forskellige børn, og så er der ikke engang taget forbehold for de såkaldte overkrydsninger hvor kromosomstykker bytter plads. Tages det i betragtning, er vi oppe på et astronomisk antal variationsmuligheder (mindst 5x10 27 ). Det store variationspotentiale gælder selvfølgelig ikke kun mennesker. Klare eksempler på variation som skyldes det genetiske potentiale er avl. Udstillingen viser f.eks. et evolutionstræ for hunden. Mennesket har igennem årtusinder udvalgt de hunde med de ønskede egenskaber vagtsomhed, temperament, størrelse, farve, hårlængde osv. Et andet eksempel er hvordan forædling af kornsorter har givet et øget udbytte i landbruget. Avl er en udvælgelse af de organismer som udviser de genetiske træk man ønsker skal føres videre. F.eks. større kornaks i hvede. Det er den variation som vi observerer overalt hver gang et dyr eller et menneske får afkom, og den er kendt helt tilbage fra Darwins tid, og avl var faktisk Darwins hovedargument for sin teori. Den type variation er bare ikke nok til at forklare evolutionen i det store perspektiv. Genetisk variation svarer til at blande en bunke kort, men hvis der skal opstå nye grundtyper, så skal der helt nye kort til. Mutationer For at evolutionen fra fisk til filosof kan finde sted, kræver teorien at der skal opstå ny information. De små helt tilfældige ændringer i de arvelige egenskaber (som også kaldes mutationer) er den eneste mulighed for at få tilført informationer til DNA et, så livet kan udvikle sig. Det er ikke så let som det lyder. 6 ORIGO NR. 91 DECEMBER 2004

4 Ordene tilfældige ændringer burde udskiftes med ordet tilfældige fejl, for mutationer er 100% tilfældige fejl som sker spontant i alle organismers DNA hver dag. Heldigvis bliver langt de fleste rettet i tide, for mutationer er farlige for os og alle andre organismer, fordi de ødelægger den orden og kompleksitet som findes i alt liv. Når en celle deler sig, kopieres cellens DNA også, og bl.a. her kan der ske fejl. Heldigvis er vi designet med en ualmindelig effektiv korrekturlæsningsfunktion der retter de fleste fejl. Når DNA skal kopieres, sker der normalt en fejl (mutation) for hver baser der kopieres. Det svarer til at lave en slåfejl på hver femte A4-side når man skriver en tekst. Det kan man leve med i en avis, men det er ikke godt nok for en celle. Cellens korrekturlæser retter derfor fejlene og får antallet af fejl ned på én slåfejl for hver 50 millioner sider! Hvorfor gør cellen det imponerende arbejde med at fjerne mutationer når evolutionisten ser mutationer som et gode for organismen? Cellen kender ikke evolutionsteorien, og for den er mutationer farlige. Får cellen ikke rettet fejlene, kan de føres videre til næste generation og på den måde ophobes. Det er skidt, for mutationer medfører mange alvorlige sygdomme. Trods den gode korrekturlæsning, så slipper der nogle fejl igennem systemet, og det betyder at vi i dag må leve med mange alvorlige sygdomme. Havde vi derimod ingen korrekturlæsning, ville vi snart gå til grunde pga. mutationer. Evolutionisten kalder ofte mutationer 1 for evolutionens motor, så de kan vel ikke alle være så skadelige. På planchen får vi at vide at engang imellem opstår tilfældigvist egenskaber som svarer bedre til omgivelserne. Med andre ord opstår der positive mutationer som er en fordel for organismen i det miljø den lever i. Det er vel heller ikke usandsynligt at der igennem millioner af år kan opstå enkelte fejl som kan falde heldigt ud. Held i uheld, om man vil. Evolutionsteorien forventer at de findes. En ting er teori, og en ting er virkelighed, for man har ledt i over hundrede år, og undersøgt millioner af gener og mutationer, men resultatet er ikke opløftende. Bacteries -billedet viser bakterier på en agarplade. Området i midten er påført antibiotika som har dræbt bakterierne. Resistens er det nærmeste man kommer en positiv mutation. På trods af at det fra creationistisk side hævdes at der ingen positive mutationer findes, er det ikke sandt. Der er flere, men jeg har kun fundet én som ikke skal leveres med en søgt forklaring for at betegnes som positiv. Det er resistens hos en bestemt bakterie, hvor en mutation har ændret et protein i celleoverfladen som gør at den ikke kan genkendes af antibiotika (bakteriegift) 2. Rent biokemisk er ændringen meget meget lille. Denne positive mutation er dog ikke imponerende, for det skaber intet nyt, men ændrer blot i den eksisterende kompleksitet. Det svarer til at dit fjernsyn flimrer, og du slår en knyttet næve oven på kassen. Billedet bliver nogle gange bedre. Det er lidt den samme situation en påvirkning (mutation eller knyttet næve) falder rent tilfældigt heldigt ud. Processen skaber en forandring, men den skaber hverken en ny funktion i fjernsynet eller nye egenskaber hos en organisme. Derfor kan mutationer ikke levere råstoffet til evolutionen. Desuden skal der ikke bare én, men en lange række gavnlige mutationer til for at lave et enzymsystem, en vinge, en muskel osv. Bag ved simple egenskaber hos organismerne findes der ofte et net af gener som er involveret. Det betyder at én mutati- ORIGO NR. 91 DECEMBER

5 on langt fra er nok til at danne selv de mest simple forandringer fordi koden findes flere steder på DNA et, og derfor skal ændringen ske flere steder samtidig. Når en tilfældig positiv mutation opstår, dannes den på samme måde som når min toårige søn slår vildt på mit tastatur. Jeg har høje tanker om min søn, men jeg vil aldrig tro at det kan skabe noget meningsfuldt at han slår tilfældigt på tasterne f.eks. at denne artikel skulle kunne komme ud af hans hamren. I værste fald er jeg nødt til at formatere harddisken pga. alle de fejl han har lavet. Mutationers skabende kraft er tvivlsom, men det er som om man fra darwinistisk side negligerer at mutationer er fejl, og at de ødelægger den eksisterende information. En darwinist er nødt til at tro det, for der kendes ingen andre muligheder der kan tilføre ny information. En skribent er desværre udelukket på forhånd, selvom det er den mest naturlige kilde til information. Litteratur The Natural Limits to Biological Chance udg. Lane P. Lester og Raymond G. Bohlin. Probe books. Not by Chance! Shattering the Modern Teory of Evolution Dr. Lee Spetner. Positive mutationer - de findes! Origo nr Kristian Bánkuti Østergaard. Evolution - Ein Kritisches Lehrbuch. Hassler verlag Noter 1 Der findes mange typer mutationer. Nogen sletter DNA, nogle vender et stykke DNA om, nogle udskifter DNA-stykker. De mutationer der her er tale om, er de mutationer som ikke omarrangerer eksisterende, men som tilfører ny information (de gør DNA-strengen længere med tilførslen af ny information). 2 At resistens opstår ved en mutation, er absolut undtagelsen når resistens opstår. Normalt opstår resistens fra eksisterende DNA som findes i bakteriestammen. ORIGO dvd-produktioner Vi kan nu tilbyde følgende to produktioner på dvd: To ORIGO-klassikere på 1 dvd: a) Skabelse eller udvikling? v/ Professor A.E. Wilder-Smith (Varighed ca. 32 min.) b) Livets oprindelse. Interview med Professor S. Scherer, Münchens Universitet, Varighed ca. 30 min. (Engelsk og tysk. Danske undertekster.) Wilder-Smith Intelligent Design: Foredrag på Aarhus Universitet, 2004, af dr. William Dembski. Varighed ca. 1 t. 50 min. (Engelsk. Ingen undertekster.) Hver af de to dvd-produktioner koster 150 kr. inklusiv forsendelse i Danmark. Bestilling foregår pr. mail til Steffen Øhrstrøm, mail: Girokort og regning vedlægges sammen med dvd en. 8 ORIGO NR. 91 DECEMBER 2004

Menneskets opståen del 1. Fælles Mål. Ideer til undervisningen

Menneskets opståen del 1. Fælles Mål. Ideer til undervisningen Menneskets opståen del 1 DR2 2002 2 x 60 min Den pædagogiske vejledning knytter sig til de to første afsnit af tv-serien "Menneskets opståen" med undertitlerne "Darwins Farlige Tanker del 1 og 2". Hver

Læs mere

Naturlig variation. Hvad er det? Egenskaber. Eksempler. Naturlig variation er forskellen på eks. på to ting som man umiddelbart Opfatter som ens.

Naturlig variation. Hvad er det? Egenskaber. Eksempler. Naturlig variation er forskellen på eks. på to ting som man umiddelbart Opfatter som ens. Naturlig variation er forskellen på eks. på to ting som man umiddelbart Opfatter som ens. ne er de forskellige arvelige egenskaber og evner man får. Naturlig variation Man kan sammenligne det med en gruppe

Læs mere

En lille fjer til fem dinoer

En lille fjer til fem dinoer En lille fjer til fem dinoer [En artikel der ikke blev plads til i ORIGOs diskussionstemanumre 131/132] Af Knud Aa. Back, pens. biologilærer, efter en idé i det svenske Genesis Tegning fra The mammals

Læs mere

O V E R L E V E L S E N S A B C

O V E R L E V E L S E N S A B C Lærervejledning Charles Darwins evolutionsteori om artsdannelse bygger på begreberne variation og selektion og er et fundamentalt emne, da den er teorigrundlaget for hele videnskabsfaget biologi. Det er

Læs mere

Disposition. Intro Hvad er evolution? Eksempel på nogle beviser Livets design Spørgsmål

Disposition. Intro Hvad er evolution? Eksempel på nogle beviser Livets design Spørgsmål Islam og Evolution Disposition Intro Hvad er evolution? Eksempel på nogle beviser Livets design Spørgsmål Ayat føre til erkendelsen af Allah Sandlig i skabelsen af himlene og jorden (Universet) og i vekslenen

Læs mere

Forord...7. Udvikling uden Gud...11

Forord...7. Udvikling uden Gud...11 Indhold Forord...7 Udvikling uden Gud...11 Fire problemer for evolutionsteorien...17 1 Ingen makroevolution...18 2 Ingen fossile mellemformer...22 3 Ingen sammenhæng mellem tilfældige mutationer og evolution...28

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Evolution Fag: biologi Målgruppe: 7.-9. kl. Titel: Menneskets opståen del 1+2 Opgaver Elev Darwins Farlige Tanker del 1+2

www.cfufilmogtv.dk Tema: Evolution Fag: biologi Målgruppe: 7.-9. kl. Titel: Menneskets opståen del 1+2 Opgaver Elev Darwins Farlige Tanker del 1+2 Tema: Evolution Fag: biologi Målgruppe: 7.-9. kl. Menneskets opståen 1+2 Darwins farlige tanker del 1+2" Alle billeder i denne pædagogiske vejledning er fra tv-udsendelserne. Elevopgaver til del 1 Tv-udsendelserne

Læs mere

1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II. 2. Bestemmelse af genomer hos forskellige arter organismer

1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II. 2. Bestemmelse af genomer hos forskellige arter organismer Eksamensspørgsmål til biobu juni 2012 1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II Forklar hvordan insulin er opbygget, dets dannelse og virkemåde. Hvad er årsagen til diabetes type

Læs mere

De bedste duer før og nu Af Marc Verheecke Oversættelse Ove Fuglsang Jensen

De bedste duer før og nu Af Marc Verheecke Oversættelse Ove Fuglsang Jensen De bedste duer før og nu Af Marc Verheecke Oversættelse Ove Fuglsang Jensen BrevdueNord.dk Side 1 Denne artikel er stillet til rådighed af: http://www.pipa.be/ Duer for 100 år siden For omkring hundrede

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Vintereksamen 2014-15 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF-e Biologi B

Læs mere

Menneskets opståen del 1 og 2. Fælles Mål. Ideer til undervisningen

Menneskets opståen del 1 og 2. Fælles Mål. Ideer til undervisningen Menneskets opståen del 1 og 2 Darwins farlige tanker del 1 og 2 Den pædagogiske vejledning knytter sig til de to første afsnit af tv-serien "Menneskets opståen" med undertitlerne "Darwins Farlige Tanker

Læs mere

Anvendelse af DNA markører i planteforædlingen

Anvendelse af DNA markører i planteforædlingen Anvendelse af DNA markører i planteforædlingen Forsker Gunter Backes, Afdeling for Planteforskning, Forskningscentret Risø DNA-markører på kontaktfladen mellem molekylær genetik og klassisk planteforædling

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommereksamen 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Biologi B Torben

Læs mere

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? 1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.

Læs mere

Cellemembrantransportprocesser

Cellemembrantransportprocesser 1. Cellemembrantransportprocesser 1. En redegørelse for forskellige celletypers opbygning og de måder stoffer kan transporteres hen over cellemembranen. 2. En forklaring af hvordan en nerveimpuls opstår

Læs mere

Bliver børn nogen gange født med hale? / Kristian B. Østergaard & K. Aa. Back / ORIGO 129, s.37

Bliver børn nogen gange født med hale? / Kristian B. Østergaard & K. Aa. Back / ORIGO 129, s.37 ORIGO 2013 Årsindeks Artikler Befrugtningen / K. Aa. Back / ORIGO 127, s.17 Bibel med fejl / K. Aa. Back / ORIGO 129, s.28 Big Bang og Skabelsen / K. Aa. Back / ORIGO 129, s.24 Biologi og informationsteori

Læs mere

Spørgsmål nr.1. Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin. Spørgsmål nr.2. Menneskets evolution. Spørgsmål 3. Diabetes

Spørgsmål nr.1. Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin. Spørgsmål nr.2. Menneskets evolution. Spørgsmål 3. Diabetes Spørgsmål nr.1 Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin I din fremlæggelse skal du redegøre for Lamarck s og Darwins teori om livets udvikling. Fremhæv væsentlige forskelle imellem teorierne, nævn gerne

Læs mere

Livets leksikon åbner Danske forskere bag ny hjemmeside med alt om livets udvikling

Livets leksikon åbner Danske forskere bag ny hjemmeside med alt om livets udvikling Pressemeddelelse fra Aarhus Universitet og Københavns Universitet Livets leksikon åbner Danske forskere bag ny hjemmeside med alt om livets udvikling Klausul: Historien må først offentliggøres søndag aften,

Læs mere

O V E R L E V E L S E N S A B C

O V E R L E V E L S E N S A B C Lærervejledning Charles Darwins evolutionsteori om artsdannelse bygger på begreberne variation og selektion og er et fundamentalt emne, da den er teorigrundlaget for hele videnskabsfaget biologi. Det er

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-Jun 2010 Institution Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold htx Biologi B Thomas Haack Den

Læs mere

Arbejde hjemmefra opgave. Fredag d. 16. januar 2015

Arbejde hjemmefra opgave. Fredag d. 16. januar 2015 Arbejde hjemmefra opgave Fredag d. 16. januar 2015 Evolution og klassifikation 1. Naturlig variation Naturlig variation er at nogle er bedre tilpasset til miljøet vi lever i, end andre. Hvis miljøet blev

Læs mere

Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30

Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30 Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30 Ny forskning antyder, at kræft var en sjælden sygdom i oldtiden. Det strider imod mange kræftforskeres opfattelse af sygdommen. Af Andreas R. Graven,

Læs mere

Evolutionsteorien. fundamentet for den moderne biologi. AARHUS UNIVERSITET Det Naturvidenskabelige Fakultet Nat.au.dk/foredrag

Evolutionsteorien. fundamentet for den moderne biologi. AARHUS UNIVERSITET Det Naturvidenskabelige Fakultet Nat.au.dk/foredrag Evolutionsteorien fundamentet for den moderne biologi Evolutionsteoriens endegyldige fremsættelse George Lyell 18. juni, 1858 JD Hooker Wallace 1. juli, 1858 Darwins inspirationskilder Geologi Fossiler

Læs mere

Er der flere farver i sort?

Er der flere farver i sort? Er der flere farver i sort? Hvad er kromatografi? Kromatografi benyttes inden for mange forskellige felter og forskningsområder og er en anvendelig og meget benyttet analytisk teknik. Kromatografi bruges

Læs mere

Spørgsmål 1. Immunforsvaret. Spørgsmål 2. Kulhydrater

Spørgsmål 1. Immunforsvaret. Spørgsmål 2. Kulhydrater Spørgsmål 1 Immunforsvaret Gør rede for immunforsvarets opbygning og funktion. Analyser immunforsvarets respons på en virusinfektion og inddrag en metode til påvisning af sygdomme. Forklar endvidere formålet

Læs mere

Eksamensspørgsmål til BiB biologi B 2015

Eksamensspørgsmål til BiB biologi B 2015 Eksamensspørgsmål til BiB biologi B 2015 Med udgangspunkt i de udleverede bilag og temaet evolution skal du: 1. Redegøre for nogle forskellige teorier om evolution, herunder begrebet selektion. 2. Analysere

Læs mere

Menneskets opståen 1+2. Elevopgaver til del 1

Menneskets opståen 1+2. Elevopgaver til del 1 Menneskets opståen 1+2 Darwins farlige tanker del 1+2" Alle billeder i denne pædagogiske vejledning er fra tv-udsendelserne opgaver til del 1 Sydamerika Darwin finder et stort fossil. Se om du kan genkende

Læs mere

1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II. 2. Bestemmelse af genomer hos forskellige arter organismer

1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II. 2. Bestemmelse af genomer hos forskellige arter organismer Eksamensspørgsmål til biobu maj 2013 1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II Forklar hvordan insulin er opbygget, dets dannelse og virkemåde. Hvad er årsagen til diabetes type

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B3

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B3 Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012 B3 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B3 afgangsprøver maj 2012 Sæt 3 Levende organismers udvikling og livsytringer

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B4

Folkeskolens afgangsprøve December 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B4 Folkeskolens afgangsprøve December 2012 B4 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B4 afgangsprøver december 2012 Sæt 4 Evolution og udvikling Det er cirka

Læs mere

Mellem- og ældstetrinnet Darwin-år 2009. Darwins finker. Naturfag For ældstetrinnet Udarbejdet af Lars Poort, september 2009

Mellem- og ældstetrinnet Darwin-år 2009. Darwins finker. Naturfag For ældstetrinnet Udarbejdet af Lars Poort, september 2009 Darwins finker For ældstetrinnet Udarbejdet af Lars Poort, september 2009 Mellem og ældstetrinnet Side 1 Darwins finker Til faget: Klassetrin: Mellem- og ældstetrinnet Antal lektioner: 4-5 lektioner Beskrivelse:

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2012 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Københavns

Læs mere

ISTID OG DYRS TILPASNING

ISTID OG DYRS TILPASNING ISTID OG DYRS TILPASNING - undervisningsmateriale For 12.000 år siden var der istid i Danmark. Den gang levede der dyr her, som var tilpasset klimaet. Mange af disse dyrearter lever ikke mere. På de følgende

Læs mere

Svalespillet et spil om seksuel selektion

Svalespillet et spil om seksuel selektion Svalespillet et spil om seksuel selektion af: Anne-Mette Carlsson Biologilærer, Frederik Barfods Skole, Frederiksberg Her er et uddrag fra min rapport Seksuel Selektion, som jeg skrev på seminariet, og

Læs mere

Per-Erik Sundgren er videnskabsmand, agronom med doktorgrad i husdyrgenetik, chef for Institut for Smådyr ved Sveriges Landbrugsuniversitet

Per-Erik Sundgren er videnskabsmand, agronom med doktorgrad i husdyrgenetik, chef for Institut for Smådyr ved Sveriges Landbrugsuniversitet Hvad er egentlig fejl ved indavl Per-Erik Sundgren har skrevet nedenstående artikel. Per-Erik Sundgren er videnskabsmand, agronom med doktorgrad i husdyrgenetik, chef for Institut for Smådyr ved Sveriges

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance Fag: Biologi Hold: 20 Lærer: Harriet Tipsmark Undervisningsmål 9/10 klasse Læringsmål Faglige aktiviteter 33-34 35-36 37-40 41-49 Introforløb Tur til stranden Ryste sammen tur på klassen. Samle dyr og

Læs mere

Undervisningen på trin 1 skal lede frem mod at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder der sætter dem i stand til at :

Undervisningen på trin 1 skal lede frem mod at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder der sætter dem i stand til at : Biologi I biologi arbejder eleverne med naturen i al dens mangfoldighed. Dyr, planter, svampe, mennesker og samspillet herimellem udgør fagets arbejdsområder. Praktiske og undersøgende aktiviteter, hvor

Læs mere

Grundbegreber om naturens økologi

Grundbegreber om naturens økologi Grundbegreber om naturens økologi Om videnskab og erfaringer Hold en sten i hånden og giv slip på den stenen falder til jorden. Det er et eksperiment, vi alle kan gentage som led i en naturvidenskabelig

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab En baglæns besked gemt i HD-genet?

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab En baglæns besked gemt i HD-genet? Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab En baglæns besked gemt i HD-genet? Lyn dine gener op! En baglæns besked, gemt i 'backup-dna'et'

Læs mere

Evolutionsteorien set i et historisk lys med fokus på nåturvidenskåbelige årbejdsformer på Dårwins tid.

Evolutionsteorien set i et historisk lys med fokus på nåturvidenskåbelige årbejdsformer på Dårwins tid. Evolutionsteorien set i et historisk lys med fokus på nåturvidenskåbelige årbejdsformer på Dårwins tid. Skole Deltagende lærer(e) og klasse(r) Emne Indgående fag Niveau Læringsmål Omfang - herunder konkret

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag: Biologi Klasse: 8.a Lærer: Susanne Stenholm Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag: Biologi Klasse: 8.a Lærer: Susanne Stenholm Fagområde/ emne Fagårsplan 10/11 Fag: Biologi Klasse: 8.a Lærer: Susanne Stenholm Fagområde/ emne Sommerfugle Livscyklus Artsbestemmelse Mikroorganismer Agaprøver Tidsberegning Virus og bakterier Immunforsvaret Vindmøller

Læs mere

Evaluering i natur og samfund

Evaluering i natur og samfund Evaluering i natur og samfund Ordet evaluering er hver mands eje. Alle evaluerer. Projekter, programmer, politikker, love, ledere, medarbejdere, elever evalueres. Vi har Danmarks Evalueringsinstitut og

Læs mere

Pandoras æske eller vejen til forebyggelse af sygdomme?

Pandoras æske eller vejen til forebyggelse af sygdomme? Genetisk hornhindediagnostik: Pandoras æske eller vejen til forebyggelse af sygdomme? Genteknologi et vigtigt værktøj til forebyggelse af hornhindesygdomme? Genetisk diagnostik og dets anvendelsesmuligheder

Læs mere

Flatcoated Retriever Hvalpebreve Nr. 1 af 4 www.flatcoat.dk

Flatcoated Retriever Hvalpebreve Nr. 1 af 4 www.flatcoat.dk TILLYKKE MED DIN/JERES NYE FLATCOAT! Raceledelsen for Flatcoated retriever, vil hermed ønske tillykke med den nye hvalp. I daglig tale kaldet: en "Flat". Vi håber ikke det kommer som en overraskelse, men

Læs mere

Nick, Ninja og Mongoaberne!

Nick, Ninja og Mongoaberne! Nick, Ninja og Mongoaberne! KAP. 1 Opgaven! Nu er de i Mombasa i Kenya. de skal på en skatte jagt, efter den elgamle skat fra de gamle mongoaber, det er mere end 3000 år siden de boede på Kenya. Men Nick

Læs mere

Universet. Opgavehæfte. Navn: Klasse

Universet. Opgavehæfte. Navn: Klasse Universet Opgavehæfte Navn: Klasse Mål for emnet: Rummet Hvor meget ved jeg før jeg går i gang Skriv et tal fra 0-5 Så meget ved jeg, når jeg er færdig Skriv et tal fra 0-5 Jeg kan beskrive, hvad Big Bang

Læs mere

Det lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres.

Det lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres. Epigenetik Men hvad er så epigenetik? Ordet epi er af græsk oprindelse og betyder egentlig ved siden af. Genetik handler om arvelighed, og hvordan vores gener videreføres fra generation til generation.

Læs mere

Du skal inddrage relevant eksperimentelt arbejde i dit oplæg.

Du skal inddrage relevant eksperimentelt arbejde i dit oplæg. Eksamensspørgsmål 2.b, 19. 21. juni 2013 Spørgsmål 1: Genetisk fingeraftryk genetisk fingeraftryk samt DNA. Analyser artiklerne og udvælg det biologisk indhold skal Du skal inddrage eksperimentelt arbejde

Læs mere

Elevvejledning pglo transformation

Elevvejledning pglo transformation Introduktion til transformation Elevvejledning pglo transformation I denne øvelse skal du lære fremgangsmåden ved genetisk transformation. Husk på, at et gen er et stykke DNA, der indeholder informationer

Læs mere

Forsvundet ved oversættelsen? Ny viden om hvordan proteinet for Huntingtons Sygdom dannes Du siger kartoffel. huntingtingenet

Forsvundet ved oversættelsen? Ny viden om hvordan proteinet for Huntingtons Sygdom dannes Du siger kartoffel. huntingtingenet Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Forsvundet ved oversættelsen? Ny viden om hvordan proteinet for Huntingtons Sygdom dannes Dannelsen

Læs mere

Planteproduktion i landbruget

Planteproduktion i landbruget 1 Planteproduktion i landbruget Med udgangspunkt i det vedlagte materiale ønskes: Inddrag gerne relevante forsøg: 1 En beskrivelse af faktorer der har betydning for planternes vækst. 2 En forklaring af

Læs mere

Genetiske Aspekter af HCM hos Kat. - en introduktion til forskningsprojektet

Genetiske Aspekter af HCM hos Kat. - en introduktion til forskningsprojektet Genetiske Aspekter af HCM hos Kat - en introduktion til forskningsprojektet Cand. scient. Mia Nyberg, ph.d. stud. mnje@life.ku.dk IMHS, Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, Klinisk Biokemisk

Læs mere

Selvværd og modstandskraft medicin mod depression? Depressionsforeningen, 4.4.2011 Klinikchef, cand.psych. Lennart Holm, Cektos

Selvværd og modstandskraft medicin mod depression? Depressionsforeningen, 4.4.2011 Klinikchef, cand.psych. Lennart Holm, Cektos Selvværd og modstandskraft medicin mod depression? Depressionsforeningen, 4.4.2011 Klinikchef, cand.psych. Lennart Holm, Cektos Sagt om selvværd og færdigheder Man kan hvad man vil hvis man kan. Klaus

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Biologi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Biologi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens Årsplan Skoleåret 2014/2015 Biologi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. 1 Årsplan FAG: Biologi KLASSE:

Læs mere

Lavinehunde kursus i Østrig 2012 (Winterlehrgang des SVÖ)

Lavinehunde kursus i Østrig 2012 (Winterlehrgang des SVÖ) Lavinehunde kursus i Østrig 2012 (Winterlehrgang des SVÖ) Skrevet af Helle Heidi Jensen Jeg har lige været på lavinehundekursus med min hund Vanilla på 8½ år. Jeg ville helst have deltaget min hund Ginger,

Læs mere

Kære læser Dette er en tekstboks dem vil du kunne finde mange af. Forfatter: Nicklas Kristian Holm Brødsgaard.

Kære læser Dette er en tekstboks dem vil du kunne finde mange af. Forfatter: Nicklas Kristian Holm Brødsgaard. Kolofon Kære læser Dette er en tekstboks dem vil du kunne finde mange af. Forfatter: Nicklas Kristian Holm Brødsgaard. Billeder: også Nicklas Kristian Holm Brødsgaard. Denne bog er skrevet i 2014. Forlag

Læs mere

Farvernes arvelighed Dominant arvelighed: Grå Pastel Sortmasket Toppet. Køndbunden arvelighed: Brun Hvid med tegning Lysrygget

Farvernes arvelighed Dominant arvelighed: Grå Pastel Sortmasket Toppet. Køndbunden arvelighed: Brun Hvid med tegning Lysrygget Et forsøg på at oversætte fra hollandsk til dansk Farvernes arvelighed Dominant arvelighed: Grå Pastel Sortmasket Toppet Køndbunden arvelighed: Brun Hvid med tegning Lysrygget Recessiv arvelighed: Hvidbrystet

Læs mere

Kort fortalt om. Mælkesyrebakterier og tarmens funktion

Kort fortalt om. Mælkesyrebakterier og tarmens funktion Kort fortalt om Mælkesyrebakterier og tarmens funktion Tarmen - og dine mange venner! Du kender måske udtrykket Maven er din bedste ven!? Maven er rigtigt nok en god ven, og hvis den har det godt, har

Læs mere

Generne bestemmer. Baggrundsviden og progression: Niveau: 8. klasse. Varighed: 12 lektioner

Generne bestemmer. Baggrundsviden og progression: Niveau: 8. klasse. Varighed: 12 lektioner Generne bestemmer Niveau: 8. klasse Varighed: 12 lektioner Præsentation: Generne bestemmer er et forløb om genernes indflydelse på individet. I forløbet kommer vi omkring den eukaryote celle, celledeling,

Læs mere

At eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi.

At eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi. Fagplan for biologi Formål: Formålet med undervisningen i biologi er: At eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December/januar 13-14 Institution Vestegnen HF VUC Albertslund og Rødovre Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2013/14 Biologi

Årsplan Skoleåret 2013/14 Biologi Årsplan Skoleåret 203/4 Biologi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 3/4. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan FAG: Biologi KLASSE: 7 ÅR: 3/4

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 1bic14e 0813 Biologi C, HFE

Undervisningsbeskrivelse for: 1bic14e 0813 Biologi C, HFE Undervisningsbeskrivelse for: 1bic14e 0813 Biologi C, HFE Fag: Biologi C, HFE Niveau: C Institution: VUC Fredericia (607247) Hold: Biologi C enkeltfag Alle Termin: Juni 2014 Uddannelse: HF-enkeltfag Lærer(e):

Læs mere

Med udgangspunkt i det vedlagte materiale og eventuelt eksperimentelt arbejde skal du forberede en fremlæggelse.

Med udgangspunkt i det vedlagte materiale og eventuelt eksperimentelt arbejde skal du forberede en fremlæggelse. 1. Primærproducenter og fotosyntese Med udgangspunkt i det vedlagte materiale og eventuelt eksperimentelt arbejde skal du forberede en Din fremlæggelse skal blandt andet indeholde: En analyse og diskussion

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2013 Institution Fredericia VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Biologi C Thomas Nielsen

Læs mere

HVAD GØR RØGEN VED KROPPEN?

HVAD GØR RØGEN VED KROPPEN? 42 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 5: HVAD GØR RØGEN VED KROPPEN? www.op-i-røg.dk 43 Kapitel 5: Indhold Dette kapitel tager udgangspunkt i, hvad der sker med røgen i kroppen på

Læs mere

Langtved Data A/S Nyhedsbrev

Langtved Data A/S Nyhedsbrev Langtved Data A/S Nyhedsbrev Nr. 2 Indledning I denne udgave af nyhedsbrevet har vi valgt at sætte fokus på interessante faciliteter som allerede benyttes af nogle af vores kunder og som kunne være interessante

Læs mere

Bill The Book Richardson.

Bill The Book Richardson. Bill The Book Richardson. Jeg har altid været interesseret i alle aspekter omkring brevduesporten, specielt når det har drejet sig om forskellige breduemænds evne til at kunne udvælge kanonerne bare ved

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2016 Institution København Syd Hf og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Biologi niveau

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Udfordringsfag klasse

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Udfordringsfag klasse Årsplan Skoleåret 2014/2015 Udfordringsfag 5. 6. klasse 1 FAG: Udfordringen/Drama KLASSE: 5. og 6. Klasse ÅR: 14/15 Lærer: MK 6. klasse har drama før jul og 5. klasse har drama efter jul. Begge klasser

Læs mere

1/14 Genmutationer. 2/15Blodtyper

1/14 Genmutationer. 2/15Blodtyper 1/14 Genmutationer Med udgangspunkt i vedlagt bilagsmateriale og relevant eksperimentelt arbejde skal du holde et oplæg om genmutationer og de konsekvenser genetiske sygdomme kan have for en familie. Kom

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Træning øger genbrug i museceller. Er det derfor, at motion er

Læs mere

Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække

Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 27. april 2014 kl. 10.00 Konfirmation Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække Salmer og sange DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August-December 2014 Institution Vestegnens hf og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Biologi C

Læs mere

HF & VUC København Syd Undervisningsbeskrivelse 4biB615 Side 1 af 6

HF & VUC København Syd Undervisningsbeskrivelse 4biB615 Side 1 af 6 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2016 Institution HF & VUC København Syd Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Biologi B Christian

Læs mere

Du bliver hvad din far spiser Eller, hvordan sædcellerne husker dine dårlige vaner

Du bliver hvad din far spiser Eller, hvordan sædcellerne husker dine dårlige vaner Du bliver hvad din far spiser Eller, hvordan sædcellerne husker dine dårlige vaner Måske er du heldig at have de lange, slanke ben fra din mors side, og måske lidt mindre heldig at have fået de store fortænder

Læs mere

Evolution. Indledning

Evolution. Indledning Evolution Indledning Evolution er et emne, der med Fælles Mål for øje bør indgå i undervisningen på 6. klassetrin i natur/teknik og emnet byder på mange muligheder for at præsentere eleverne for faglige

Læs mere

Avlsrådets avlsanbefalinger 2014

Avlsrådets avlsanbefalinger 2014 Avlsrådets avlsanbefalinger 2014 Schæferhunden som familiehund og brugshund Opdrætterne Det overordnede mål: Skal være at avle schæferhunde, som er i stand til at udføre deres opgaver i nutidens samfund,

Læs mere

Den genetiske 'gråzone' i Huntington's chorea: hvad betyder det alt sammen? Den basale genetik

Den genetiske 'gråzone' i Huntington's chorea: hvad betyder det alt sammen? Den basale genetik Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Den genetiske 'gråzone' i Huntington's chorea: hvad betyder det alt sammen? Intermediate alleler

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin maj-juni 14/15 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold stx bib Hans Jørgen Madsen 3.biB1 Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 206 Institution Fredericia VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Biologi C Thomas Nielsen

Læs mere

Recessiv (vigende) arvegang

Recessiv (vigende) arvegang 10 Recessiv (vigende) arvegang Anja Lisbeth Frederiksen, reservelæge, ph.d., Aalborg Sygehus, Århus Universitetshospital, Danmark Tilrettet brochure udformet af Guy s and St Thomas Hospital, London, Storbritanien;

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

Eksamen: Biologi B-niveau

Eksamen: Biologi B-niveau Eksamen: Biologi B-niveau Fredag den 7. juni på Ikast-Brande Gymnasium Eksaminator: Tonje Kjærgaard Petersen Censor: Karen Seierøe Barfod Elever: 12 Eksamensform: - Opgaven trækkes minimum 24 timer før

Læs mere

4. Søn.e.h.3.k. d Matt.8,23-27.

4. Søn.e.h.3.k. d Matt.8,23-27. 4. Søn.e.h.3.k. d.30.1.11. Matt.8,23-27. 1 Tit og ofte, når vi åbner for fjernsynet, vises der indslag fra krige, der foregår forskellige steder i verden. Indimellem er der også et indslag, der handler

Læs mere

Jeg synes, at eftermiddagen går langsomt. Jeg er så spændt på at det bliver aften og vi skal i biografen. Jeg går op på mit værelse og prøver, om jeg

Jeg synes, at eftermiddagen går langsomt. Jeg er så spændt på at det bliver aften og vi skal i biografen. Jeg går op på mit værelse og prøver, om jeg Jeg synes, at eftermiddagen går langsomt. Jeg er så spændt på at det bliver aften og vi skal i biografen. Jeg går op på mit værelse og prøver, om jeg kan finde Robin Hood-bladet. Mor siger, at jeg roder,

Læs mere

------------------------------------------------------------------------------------------------------

------------------------------------------------------------------------------------------------------ INDLEDNING Bogen Anonyme Alkoholikere, almindelig kendt som Store Bog, er basisteksten for fællesskabet Anonyme Alkoholikere (AA). Den blev udgivet i 1939 med det formål at vise andre alkoholikere nøjagtigt,

Læs mere

1. Lactase tilhører enzymklassen hydrolase

1. Lactase tilhører enzymklassen hydrolase Arvelig immundefekt a. Immundefekt skyldes en arvelig gendefekt eller mutation i generne. Det kan ramme begge køn, som et slags usynligt handicap, og kan, hvis det ikke bliver behandlet, være dødeligt.

Læs mere

Kromosomforandringer. Information til patienter og familier

Kromosomforandringer. Information til patienter og familier Kromosomforandringer Information til patienter og familier 2 Kromosomforandringer Den følgende information er en beskrivelse af kromosomforandringer, hvorledes de nedarves og hvornår dette kan medføre

Læs mere

Inholdsfortegnelse: 1. Allel-skema

Inholdsfortegnelse: 1. Allel-skema Stamtræsøvelse Inholdsfortegnelse: 1. Allel-skema 2. Hvem er far til Thor? 3. Saml stamtræet 4. Hvilke mænd skal Thor vælge til faderskabstesten? 5. Faderskabstesten 6. Ordforklaringer Du skal nu hjælpe

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse. Termin maj-juni 12/13. Uddannelse. Inger Klit Schierup (IS) Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Undervisningsbeskrivelse. Termin maj-juni 12/13. Uddannelse. Inger Klit Schierup (IS) Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Undervisningsbeskrivelse Termin maj-juni 12/13 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold stx Biologi B Inger Klit Schierup (IS) 3biB1 Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Læs mere

KONFLIKTER. i byggeriet

KONFLIKTER. i byggeriet konflikter _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 31 KONFLIKTER i byggeriet INTERVIEW med professor Kristian Kreiner, Center for ledelse i byggeriet / CBS I en virkelighed,

Læs mere

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER 1 GMO Genmodificerede fødevarer 2 GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER Hvad er GMO og genmodificering? Når man genmodificerer, arbejder man med de små dele af organismernes celler

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2012 Institution VUC Vejle Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Hfe Biologi C Odd Frederiksen biocu

Læs mere

Tro og etik. Omsorg. Årstid: Hele året

Tro og etik. Omsorg. Årstid: Hele året Tro og etik Omsorg Målgruppe: Seniorspejdere Årstid: Hele året Varighed: 4 trin + et engagement Omsorg - niveau 4 - trin for trin Omdrejningspunktet for mærket Omsorg er i høj grad sladder. Idéen med at

Læs mere

HD og HD-indeks V/Helle Friis Proschowsky, dyrlæge, phd. Spørgsmål og diskussion. Hvad er HD?

HD og HD-indeks V/Helle Friis Proschowsky, dyrlæge, phd. Spørgsmål og diskussion. Hvad er HD? HD og HD-indeks V/Helle Friis Proschowsky, dyrlæge, phd Generelt om HD HD hos Ruhår HD-indeks Nyt og gammelt Indeks som avlsredskab Spørgsmål og diskussion Hvad er HD? Lårbenets hoved ikke passer ind i

Læs mere

AVLSARBEJDET FREMOVER

AVLSARBEJDET FREMOVER AVLSARBEJDET FREMOVER Kennel Friis E. Friis Mikkelsen El-vej 13, Seest dk 6000 Kolding (45)61 66 83 03 ejfriism@gmail.com 1 Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El - vej 13, Seest, DK 6000 Kolding Tlf.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2015 Marie

Læs mere

Alterne.dk - dit naturlige liv

Alterne.dk - dit naturlige liv Stress og mobning Tilføjet af Kiirsten Pedersen søndag 25. maj 2008 Sidst opdateret lørdag 26. juli 2008 Det defineres som mobning når en person eller en gruppe regelmæssigt og over længere tid udsætter

Læs mere