Det danske valgsystem

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det danske valgsystem"

Transkript

1 Det danske valgsystem Valg til Folketinget Der findes to hovedprincipper for parlamentsvalg: flertalsvalg i enkeltmandskredse og forholdstalsvalg. Flertalsvalg i enkeltmandskredse er den ældste form og har som forudsætning, at landet er delt i valgkredse. De kandidater, der får flertal i de enkelte kredse, er valgt, mens alle øvrige stemmer afgivet på andre kandidater går tabt. Forholdstalsvalg betyder, at hvert parti får de pladser i parlamentet, der svarer til deres stemmetal. Forholdstalsvalg forudsætter ikke en inddeling i valgkredse. Imellem de to former i den rene udgave findes et væld af blandingsformer. Fordelen ved flertalsvalg i enkeltmandskredse er det nære tilhørsforhold mellem valgkredsen og den valgte: Hver kreds har et og kun et parlamentsmedlem. Ulempen ved systemet er, at parlamentets sammensætning ikke afspejler vælgernes holdninger, idet systemet favoriserer de store partier. Forholdstalsvalgets fordel er, at parlamentet afspejler vælgernes holdninger. Ulempen er, at tilhørsforholdet mellem vælgerne og de valgte svækkes. Det danske valgsystem har søgt at bevare det bedste fra de to systemer: den matematiske retfærdighed og kandidaternes lokale tilhørsforhold. Det er baggrunden for, at man ved indførelsen af forholdstalsvalget i 192 bevarede de gamle kredse - men kun som opstillingskredse - og indførte brugen af tillægsmandater i hele Danmark. Grundlovens bestemmelser Det danske valgsystem er reguleret i lov om valg til Folketinget, men en række hovedprincipper om valgret, valgbarhed og valgmåde er fastlagt i grundloven fra Denne artikel behandler kun den del af valgmåden, der har med valgopgørelsen at gøre. Grundloven fastslår i kapitel 4 bl.a. følgende: Folketinget består af højst 179 medlemmer. Folketinget vælges ved almindelige, direkte og hemmelige valg og ved benyttelse af forholdstalsvalgmetoden. Der skal ved den stedlige mandatfordeling tages hensyn til indbyggertal, vælgertal og befolkningstæthed. Folketinget vælges for fire år. Mandaterne bortfalder ikke, før nyvalg har fundet sted. Folketinget afgør selv gyldigheden af sine medlemmers valg. Kongen kan til enhver tid udskrive nyvalg, hvorved de bestående mandater bortfalder, når valget har fundet sted. Grundloven overlader til Folketinget at fastsætte de nærmere regler for valgrettens udøvelse og selve valgmåden. Det sker i lov om valg til Folketinget. Bestemmelsen om, at kongen til enhver tid kan udskrive nyvalg, indebærer, at visse af valglovens tidsfrister må vige for grundlovens ord, hvis valget udskrives med kort varsel. Minimumstiden mellem valgets udskrivelse og dets afholdelse bestemmes derfor alene af praktiske hensyn. Spærregrænse Sammenligninger viser, at det danske valgsystem er et af de mest matematisk retfærdige i verden. Der er dog ikke tale om ren matematisk retfærdighed, idet valglovens 77 om fordeling af tillægsmandater blandt partierne rummer det, der populært kaldes spærregrænsen. For at få del i tillægsmandaterne skal et parti enten have opnået mindst ét kredsmandat, i to ud af tre landsdele have opnået mindst lige så mange stemmer som det gennemsnitlige antal gyldige stemmer, der i landsdelen er afgivet pr. kredsmandat eller i hele landet have opnået to pct. af de afgivne gyldige stemmer.

2 Den "stedlige" fordeling af mandaterne Danmark er i valgteknisk henseende inddelt i tre landsdele: Hovedstaden, Sjælland-Syddanmark og Midtjylland-Nordjylland. Landsdelene er inddelt i storkredse, hvor Hovedstaden er inddelt i fire storkredse, Sjælland-Syddanmark og Midtjylland-Nordjylland i hver tre storkredse. Storkredsene er inddelt i 92 opstillingskredse. Opstillingskredsene har ingen betydning for mandatfordelingen, men har derimod betydning for kandidatudvælgelsen. Kort over folketingsvalgkredse pr. 1. januar 27 I Danmark vælges der 175 personer, der fordeler sig på 135 kredsmandater og 4 tillægsmandater. Antallet af kredsmandater og opstillingskredse er altså ikke identisk. For at efterkomme grundlovens ord om, at der ved den stedlige mandatfordeling skal tages hensyn til indbyggertal, vælgertal og befolkningstæthed, sker der hvert 5. år en fordeling af de 135 kredsmandater på landsdele og storkredse. Ved samme lejlighed fordeles de 4 tillægsmandater på landsdele. Fordelingen sker ved simpel forholdstalsregning, idet man udregner summen af folketallet, vælgertallet ved sidste valg og arealet i kvadratkilometer ganget med 2 for hver enkelt landsdel og fordeler de 175 mandater efter forholdstallene. Efter de samme forholdstal fordeles de 135 kredsmandater på landsdelene. Differencen mellem de 175 og de 135 mandater udgør naturligvis fordelingen af tillægsmandater. Når mandaterne er fordelt på landsdele, fordeles hver landsdels kredsmandater på storkredse. Dette sker igen ved forholdstal, idet man for hver storkreds udregner summen af folketal, vælgertal og areal i kvadratkilometer ganget med 2. Hvis Bornholm ved denne sidste beregning ikke får to kredsmandater, gennemføres en ny beregning på grundlag af 133 kredsmandater, idet Bornholm forlods tillægges to kredsmandater. Hele dette regnestykke kan virke kompliceret og uoverskueligt, men gennemføres for at sikre, at mandatfordelingen afspejler befolkningsudviklingen. Hertil kommer, at man fra politisk side har ønsket at sikre de tyndt befolkede egne i Danmark en rimelig repræsentation. Når arealet ganges med 2, er det fordi, det samlede resultat på denne måde falder inden for det politisk acceptable. Opgørelsen af valget Opgørelsen af valget falder i to dele: 1) fordelingen på partier og 2) fordelingen på personer. Fordelingen på partier er ens for alle partier og færdiggøres i løbet af valgaftenen. Fordelingen på personer er mere kompliceret, da den varierer fra parti til parti afhængigt af den opstillingsform, der er anvendt. Opgørelsen af, hvilke kandidater der er valgt, foreligger først en til to dage efter valget, fordi den forudsætter en optælling af de personlige stemmer. 1. Fordeling af mandater på partier A. Fordeling af kredsmandater på partier Fra fordelingen af kredsmandater før valget ved vi, hvor mange kredsmandater der skal fordeles i hver storkreds. Efter valget optælles partiernes stemmer i hver storkreds. Hvert af de optalte stemmetal divideres med divisorerne osv. (d Hondts metode). Den største af de fremkomne kvotienter giver det parti, den tilfalder, ret til det første kredsmandat, den næststørste kvotient giver ret til kredsmandat nr. to osv. Fordelingen af kredsmandater illustreres af tabel 1. Tabel 1: Fordelingen af kredsmandater på partier. X storkreds Kredsmandater: Partier A B C D Stemmer Div. 1 7) 12. 4) 21. 2) 33. 1) 45. Div ) 1.5 5) ) 22.5 Div ) 11. 6) 15. Div ) Div Kredsmandater i alt B. Fordeling af tillægsmandater 1) Fordeling af tillægsmandater på partier Når fordelingen af kredsmandater er gennemført, beregnes det på landsplan, hvor mange mandater partierne er berettigede til under forudsætning af, at de har klaret valglovens 77: Økonomi- og Indenrigsministeriet 212 2

3 Partiernes samlede stemmetal divideres med deres samlede mandattal, normalt 175. Den kvotient, der fremkommer, divideres op i partiernes stemmetal, og man får det antal mandater, som hvert parti er berettiget til. Forskellen mellem det samlede antal mandater, som hvert parti er berettiget til, og det antal kredsmandater, som det har opnået i samtlige storkredse, er lig med partiets tillægsmandater. 2) Fordeling af partiernes tillægsmandater på landsdele Vi ved nu, hvor mange tillægsmandater hvert parti er berettiget til på landsbasis, og vi ved - fra mandatfordelingen før valget - hvor mange tillægsmandater, der tilfalder hver landsdel. Fra fordelingen af kredsmandater på partier ved vi endvidere, hvor mange kredsmandater hvert parti har opnået inden for hver landsdel. Fordelingen af partiernes tillægsmandater på landsdele foregår således: Inden for de tre landsdele opgøres de partiers stemmetal, der skal have del i tillægsmandaterne, og stemmetallene deles med divisorerne osv. (Sainte-Laguës metode). Ved divisionen fremkommer en række kvotienter. Af disse kvotienter udelades for hvert parti i hver landsdel så mange af de største kvotienter, som svarer til det antal kredsmandater, som partiet har fået i landsdelen. I nedenstående tabel 2 angives de udeladte kvotienter med krydser. Når et parti eller en landsdel har opnået det antal tillægsmandater, som det er berettiget til, ophører tildelingen til det pågældende parti eller landsdel, uanset om f.eks. en landsdel kan fremvise større ubrugte kvotienter end kvotienter, der giver valg i de to andre landsdele. Fordelingsmetoden er lidt forenklet illustreret i tabel 2. I tabel 2 er der på landsplan i alt 6 mandater til fordeling, heraf 5 kredsmandater og 1 tillægsmandater, og mandaterne er fordelt på de tre landsdele som angivet i tabellen. Parti A har opnået to kredsmandater i Sjælland-Syddanmark og ligeledes to kredsmandater i Midtjylland-Nordjylland og er herudover berettiget til to tillægsmandater. Parti B har opnået tre kredsmandater i Hovedstaden, 4 kredsmandater i Sjælland- Syddanmark og tre kredsmandater i Midtjylland-Nordjylland og er herudover berettiget til to tillægsmandater. Parti C har opnået 5 kredsmandater i Hovedstaden, 5 kredsmandater i Sjælland-Syddanmark og 4 kredsmandater i Midtjylland-Nordjylland og er herudover berettiget til to tillægsmandater. Parti D har opnået 6 kredsmandater i Hovedstaden, 8 kredsmandater i Sjælland-Syddanmark og 8 kredsmandater i Midtjylland Nordjylland og er herudover berettiget til 4 tillægsmandater. I eksemplet i tabel 2 har Hovedstaden 2 "ubrugte" kvotienter, der er større end kvotienter, der giver valg i de to andre landsdele, og yderligere 1 ubrugt kvotient, der er større end kvotienter, der giver valg i Sjælland- Syddanmark. Midtjylland-Nordjylland har 1 ubrugt kvotient, der er større end en kvotient, der giver valg i Sjælland-Syddanmark. Tabel 2: Fordeling af partiernes tillægsmandater på landsdele Hovedstaden 2 tillægsmandater 14 kredsmandater Sjælland-Syddanmark 5 tillægsmandater 19 kredsmandater Midtjylland-Nordjylland 3 tillægsmandater 17 kredsmandater A B C D A B C D A B C D Stem 3. mer Div ) x x x x x x x x X x x 3 1. x x x x x x x x X x x 5 x x x 2.2 3) x x x 1.9 X x x x x x x x 2. 7) 9 x x ) x ) ) x x ) x x x x x x x ) 5) ) x x 1.868x Økonomi- og Indenrigsministeriet 212 3

4 3). Fordeling af partiernes tillægsmandater på storkredse Nu ved vi, hvor mange tillægsmandater hvert parti får i hver landsdel. Vi skal nu fordele tillægsmandaterne på storkredse. Fordelingen sker ved anvendelse af divisorerne osv. Af de fremkomne kvotienter udelades i hver storkreds for hvert parti så mange af de største kvotienter, der svarer til det antal kredsmandater, som det enkelte parti har fået i storkredsen. Fordelingsmetoden er i lidt forenklet form illustreret i tabel 3. Fra eksemplet i tabel 2 ved vi, at parti D er berettiget til to tillægsmandater i Sjælland- Syddanmark. De tilfalder partiet i Sjællands og Fyns Storkredse. Tabel 3: Fordeling af tillægsmandater på storkredse Sjællands Fyns Sydjyllands I alt Parti D Kredsmandater: Stemmer Div. 1 X X X Div. 4 X X X Div. 7 X ) X Div ) Div De anvendte fordelingsmetoder Fordelingen af kreds- og tillægsmandater hænger nøje sammen med den anvendte fordelingsmetode. Ved fordelingen af kredsmandater tabel 1 anvendes med virkning for valg, der afholdes fra og med 27, d Hondts metode ( osv.). Denne metode blev ligeledes anvendt ved valgene afholdt i perioden fra 192 til april 1953, mens der ved valgene afholdt efter grundlovsændringen i 1953 og indtil udgangen af 26 (dvs. sidste gang i 25) blev benyttet Sainte-Laguës modificerede metode (1, osv.). Overgangen til Sainte-Laguës modificerede metode i 1953 havde til formål at sikre, at den samtidig gennemførte udvidelse af antallet af kredsmandater (fra 15 til 135) og reduktion af antallet af tillægsmandater (fra 44 til 4) ikke skulle bevirke, at et parti kunne opnå flere kredsmandater end dets samlede stemmetal ville berettige til. Sainte-Laguës modificerede metode, der i højere grad end d Hondts metode tilgodeser de mindre partier, blev således anset for bedre egnet hertil end d Hondts metode. Genindførelsen af d Hondts metode med virkning fra 27 har til formål at sikre, at den samtidigt gennemførte nye valgkredsinddeling, hvorved de hidtidige 17 stor- og amtskredse er erstattet af 1 nye storkredse, hverken skal gøre det lettere eller sværere at opnå repræsentation i Folketinget alene gennem opnåelse af kredsmandat. Færre storkredse og dermed flere kredsmandater til fordeling i de enkelte storkredse ville således alt andet lige, herunder ved bevarelse af Sainte-Laguës modificerede metode til fordeling af kredsmandater, have gjort det lettere at opnå repræsentation i Folketinget alene gennem opnåelse af kredsmandat. Fordelingen af partiernes tillægsmandater på landsdele tabel 2 sker efter Sainte-Laguës metode ( osv.). Metoden blev indført med valgloven i 192, fordi den betragtedes som den bedst egnede til at sikre geografisk fordeling af mandaterne. Fordelingen af et partis tillægsmandater på de enkelte storkredse tabel 3 sker ved divisorerne osv. Metoden blev indført i 1953 og har til hensigt at gøre det vanskeligere for storkredse, der allerede har opnået et kredsmandat, at få del i tillægsmandaterne og dermed sikre en større spredning af tillægsmandaterne på storkredse end efter den tidligere fordelingsmetode. 2. Udvælgelse af kandidater Fra fordelingen af kreds- og tillægsmandater på storkredse ved vi, at partiet X er berettiget til ét kredsmandat i storkreds Y. Partiet har opstillet 5 kandidater, men hvilken person der får mandatet, afhænger af den opstillingsform, som partiet har valgt. Der er to hovedformer for opstilling af kandidater: kredsvis opstilling og sideordnet opstilling: Ved kredsvis opstilling har hver opstillingskreds sin kandidat. Kandidaten tildeles alle de stemmer, der er afgivet på partiet i opstillingskredsen, plus de personlige stemmer, som er afgivet på ham/hende i alle storkredsens opstillingskredse. Opstillingskredsens størrelse, dvs. antallet af vælgere, spiller derfor en betydelig rolle. Økonomi- og Indenrigsministeriet 212 4

5 Kredsvis opstilling kan kombineres med partiliste, hvor partiet X har anmeldt en bestemt rækkefølge for sine kandidater i en storkreds. Stemmerne opgøres på samme måde som ovenfor, men vælgerne kan kun ændre partilistens rækkefølge, hvis en kandidat længere nede på listen opnår et meget betydeligt antal personlige stemmer eller er opstillet i en opstillingskreds med særlig mange partistemmer. For at opnå valg skal en kandidat opnå et såkaldt fordelingstal, der fremkommer ved, at partiets samlede stemmetal i storkredsen divideres med et tal, der er én større end det antal mandater, som partiet får i storkredsen. Det fremkomne tal forhøjes, uanset om det er et helt tal, til næste hele tal, der herefter er partiets fordelingstal i storkredsen. Opnår ingen af kandidaterne fordelingstallet, er kandidaterne valgt i partilistens rækkefølge. Ved denne metode har partiet en næsten altafgørende indflydelse på, hvem der bliver valgt, og en sprængning af listen giver altid anledning til presseomtale, jf. Margrete Aukens valg i Frederiksborg Amt i Ved sideordnet opstilling er alle partiets kandidater i samme storkreds opstillet i alle opstillingskredse. De personlige stemmer er næsten altafgørende, idet stemmer afgivet på partiet i de enkelte opstillingskredse fordeles i forhold til, hvor mange personlige stemmer de enkelte kandidater har fået i hver opstillingskreds. For at forsøge at bevare tilhørsforholdet mellem opstillingskreds og folketingsmand m/k har hver opstillingskreds en "nomineret" kandidat. Det har kun betydning for stemmes edlens udseende, idet den nominerede kandidat står øverst på stemmesedlen. I Tabel 4 og 5 er angivet, hvordan de forskellige opstillingsmetoder indvirker på valget af kandidat. Tabel 4 nedenfor viser antallet af personlige stemmer, som kandidaterne har fået i de enkelte opstillingskredse. Stjernen * angiver, i hvilke opstillingskredse kandidaterne er opstillet/nomineret. Tabellens beregning af fordelingen af partistemmer er foretaget ud fra den forudsætning, at kandidaterne er opstillet kredsvis, jf. ovenfor. Tabel 4: Fordeling af stemmer ved kredsvis opstilling Fjordby Sundby Aaby Færgeby Broby Pers. Part. I alt st. st. Andersen * Hansen 2 6* Jensen * Nielsen 65* Petersen * Pers. stemmer i kredsen Partistemmer Kredsens stemmer i alt Fordelingstal: 6251 Ved kredsvis opstilling er antallet af personlige stemmer i hver af opstillingskredsene plus antallet af partistemmer i egen opstillingskreds afgørende. Nielsen er således valgt med 345 stemmer i kraft af det meget store antal partistemmer (24). Har partiet kredsvis opstilling med anmeldt partiliste, er den kandidat valgt, der opnår fordelingstallet på Opnår ingen af kandidaterne fordelingstallet, er kandidaterne valgt i den rækkefølge, som de står på partilisten. Ved fordelingen af stemmerne i tabel 4 opnår ingen kandidater fordelingstallet, og Andersen er derfor valgt som den, der står øverst på partilisten. Ved sideordnet opstilling fordeles partistemmerne i de enkelte opstillingskredse i forhold til de personlige stemmer, som kandidaterne har opnået i hver opstillingskreds. Fordelingen beregnes for hver enkelt kandidat for hver opstillingskreds ved at gange kandidatens personlige stemmer i kredsen med det samlede antal partistemmer i kredsen og dividere med det samlede antal personlige stemmer i kredsen. I første omgang ses der bort fra de brøker, der ofte vil fremkomme ved denne beregning, og stemmerne fordeles i henhold til de hele tal, uden at runde op. Herved vil et antal stemmer være tilbage for hver opstillingskreds efter den første fordeling. De fordeles i anden omgang pr. opstillingskreds efter den største brøks metode, hvorefter den kandidat, der har den største brøk, får den første tiloversblevne stemme, kandidaten med den næststørste brøk får den næste stemme og så fremdeles, indtil alle de tiloversblevne partistemmer er fordelt. Skal stemmen fordeles blandt flere kandidater med samme brøk, trækkes der lod imellem dem. Efter denne beregningsmetode vil fordelingen af partistemmer for de to kandidater med flest personlige stemmer, Jensen og Nielsen, være som følger: Jensen får 4.51 partistemmer personlige stemmer = stemmer og Nielsen får i første omgang partistemmer og tillægges desuden yderligere to af de Økonomi- og Indenrigsministeriet 212 5

6 tiloversblevne stemmer efter største brøks metode = personlige stemmer = stemmer. Jensen er valgt! Beregningerne er vist i tabel 5 nedenfor: Tabel 5 beregning af partistemmefordelingen efter metoden: personlige stemmer * samlede antal partistemmer / samlede antal personlige stemmer + største brøks metode Fjordby Sundby Aaby Færgeby Broby Pers. st. Part. st. I alt Andersen 392, , , = 393 = 141 = 534****) Hansen 43, , , , = 44 = 47 = 47***) = 21 Jensen 436, , = 436 = 1297**) Nielsen 1418, ,5 117,85 256, = 1418 = 213*) = 118 = 257***) Petersen 19,9.. 42,5 47,14 116, , = 19 = 42 = 47 = 116 = 21 Pers. stemmer i kredsen Partistemmer Kredsens stemmer i alt *) Nielsens og Petersens brøker er lige store, hvorfor der skal trækkes lod om den sidste partistemme, der her tildeles Nielsen. **) Andersens og Jensens brøker er lige store, hvorfor der skal trækkes lod om den sidste partistemme, der her tildeles Jensen. ***) Hansens, Nielsens og Petersens brøker er lige store, hvorfor der skal trækkes lod om de sidste to partistemmer, der her tildeles Hansen og Nielsen. ****) Andersens, Hansens og Petersens brøker er lige store, hvorfor der skal trækkes lod om den sidste partistemme, der her tildeles Andersen. Tabel 6 sammenholder resultatet af de tre metoder, idet den valgte kandidat og stedfortrædernes rækkefølge er angivet: Tabel 6: Valgte og stedfortrædere ved de tre opstillingsmetoder Kredsvis opstilling Kredsvis opstilling partiliste Sideordnet opstilling Andersen Stedf. 2 Valgt Stedf. 2 Hansen Stedf. 3 Stedf. 1 Stedf. 4 Jensen Stedf. 1 Stedf. 2 Valgt Nielsen Valgt Stedf. 3 Stedf. 1 Petersen Stedf. 4 Stedf. 4 Stedf. 3 Økonomi- og Indenrigsministeriet 212 6

Det danske valgsystem

Det danske valgsystem Det danske valgsystem det danske valgsystem 307 Det danske valgsystem Der findes to hovedprincipper for parlamentsvalg: flertalsvalg i enkeltmandskredse og forholdstalsvalg. Flertalsvalg i enkeltmandskredse

Læs mere

Begreber vedrørende valg

Begreber vedrørende valg Begreber vedrørende valg Afstemningsområde Afstemningssted Brevstemmer Afstemningsområdet er den mindste enhed i valgkredsstrukturen. Det er kommunalbestyrelsen, der opretter, ændrer eller nedlægger afstemningsområderne.

Læs mere

Det danske valgsystem

Det danske valgsystem Det danske valgsystem Valg til Europa-Parlamentet Hvert femte år afholdes der Europa-Parlamentsvalg i EU s medlemsstater. Ved Europa-Parlamentsvalget i 2009 blev der valgt 13 danske medlemmer. Siden Europa-Parlamentsvalget

Læs mere

Sådan fordeles mandaterne geografisk

Sådan fordeles mandaterne geografisk Søren Risbjerg Thomsen 15. december 2006 Sådan fordeles mandaterne geografisk De fleste har nok en forestilling om at den nye ændrede valglov, der træder i kraft i 2007, lige som den gamle, er ganske retfærdig

Læs mere

Det danske valgsystem

Det danske valgsystem Det danske valgsystem Kommunale- og regionale valg Det danske kommunale og regionale valgsystem er reguleret i lov om kommunale og regionale valg. Endvidere fastslår grundlovens 88, at valgretsalderen

Læs mere

Indenrigs- og Socialministeriet. Valgordbog

Indenrigs- og Socialministeriet. Valgordbog Indenrigs- og Socialministeriet Valgordbog Afstemningsområde Afstemningssted Brevstemmer Afstemningsområdet er den mindste enhed i valgkredsstrukturen. Det er kommunalbestyrelsen, der opretter, ændrer

Læs mere

Forslag om beregning af en mere repræsentativ stedlig fordeling af kreds- og tillægsmandater ved folketingsvalg i Danmark.

Forslag om beregning af en mere repræsentativ stedlig fordeling af kreds- og tillægsmandater ved folketingsvalg i Danmark. Forslag om beregning af en mere repræsentativ stedlig fordeling af kreds- og tillægsmandater ved folketingsvalg i Danmark. Lars Arne Christensen, Folketingskandidat for Det Konservative Folkepartj Nordsjælland

Læs mere

BEFOLKNING OG VALG STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2007:17 27. november 2007. Folketingsvalget den 13. november 2007

BEFOLKNING OG VALG STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2007:17 27. november 2007. Folketingsvalget den 13. november 2007 STATISTISKE EFTERRETNINGER BEFOLKNING OG VALG 2007:17 27. november 2007 Folketingsvalget den 13. november 2007 Ved kongeligt åbent brev af 24. oktober 2007 blev det bestemt, at der tirsdag den 13. november

Læs mere

BEFOLKNING OG VALG STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2015:3 26. juni 2015. Folketingsvalget den 18. juni 2015

BEFOLKNING OG VALG STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2015:3 26. juni 2015. Folketingsvalget den 18. juni 2015 STATISTISKE EFTERRETNINGER BEFOLKNING OG VALG 2015:3 26. juni 2015 Folketingsvalget den 18. juni 2015 Resumé: Denne redegørelse om Folketingsvalget den 18. juni 2015 indeholder Danmarks Statistiks officielle

Læs mere

BEFOLKNING OG VALG STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2007:17 27. november 2007. Folketingsvalget den 13. november 2007

BEFOLKNING OG VALG STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2007:17 27. november 2007. Folketingsvalget den 13. november 2007 STATISTISKE EFTERRETNINGER BEFOLKNING OG VALG 2007:17 27. november 2007 Folketingsvalget den 13. november 2007 Ved kongeligt åbent brev af 24. oktober 2007 blev det bestemt, at der tirsdag den 13. november

Læs mere

BEFOLKNING OG VALG. 2011:6 26. september 2011. Folketingsvalget den 15. september 2011. 1. Beregning af kreds- og tillægsmandaternes fordeling

BEFOLKNING OG VALG. 2011:6 26. september 2011. Folketingsvalget den 15. september 2011. 1. Beregning af kreds- og tillægsmandaternes fordeling BEFOLKNING OG VALG 2011:6 26. september 2011 Folketingsvalget den 15. september 2011 Ved kongeligt åbent brev af 25. august 2011 blev det bestemt, at der torsdag den 15. september 2011 skulle afholdes

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af lov om kommunale og regionale valg

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af lov om kommunale og regionale valg 2013/1 BSF 14 (Gældende) Udskriftsdato: 7. oktober 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 24. oktober 2013 af Morten Marinus (DF), Mikkel Dencker (DF), Finn Sørensen (EL), Frank Aaen

Læs mere

Projekt 10.16: Matematik og demokrati Mandatfordelinger ved sidste kommunalvalg

Projekt 10.16: Matematik og demokrati Mandatfordelinger ved sidste kommunalvalg Projekt 10.16: Matematik og demokrati Mandatfordelinger ved sidste kommunalvalg Introduktion: Vi vil nu se på et konkret eksempel på hvordan man i praksis fordeler mandaterne i et repræsentativt demokrati,

Læs mere

Undersøgelse af virkningerne af at indføre den d Hondtske metode ved fordelingen af kredsmandater i de ti planlagte storkredse

Undersøgelse af virkningerne af at indføre den d Hondtske metode ved fordelingen af kredsmandater i de ti planlagte storkredse 15. april 2006 Undersøgelse af virkningerne af at indføre den d Hondtske metode ved fordelingen af kredsmandater i de ti planlagte storkredse af professor, dr.scient.pol. Jørgen Elklit Institut for Statskundskab

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om valg til Folketinget

Forslag. Lov om ændring af lov om valg til Folketinget Lovforslag nr. L 125 Folketinget 2016-17 Fremsat den 26. januar 2017 af Susanne Eilersen (DF), Karina Adsbøl (DF), Pernille Bendixen (DF), Jens Henrik Thulesen Dahl (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren

Læs mere

Folketingsvalget den 12. december 1990

Folketingsvalget den 12. december 1990 Folketingsvalget den 12. december 1990 13. Januar 1996 IndenrigsMinisteriet Christiansborg Slotsplads 1 1218 København K. 00.54 Folketingsvalget den 12. december 1990 Folketingsvalget den 12. december

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om valg til Folketinget

Forslag. Lov om ændring af lov om valg til Folketinget Lovforslag nr. L 158 Folketinget 2014-15 Fremsat den 10. marts 2015 af Morten Marinus (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Mette Hjermind Dencker (DF), Mikkel Dencker (DF), Dennis Flydtkjær (DF) og Peter

Læs mere

Folketingsvalget 18. juni 2015. Danmark, Færøerne, Grønland

Folketingsvalget 18. juni 2015. Danmark, Færøerne, Grønland Folketingsvalget 18. juni 2015 Danmark, Færøerne, Grønland Folketingsvalget 18. juni 2015 2 - Folketingsvalget 18. juni 2015 Folketingsvalget 18. juni 2015 Udgivet af Danmarks Statistik Marts 2016 Oplag:

Læs mere

Folketingsvalget den 15. september 2011

Folketingsvalget den 15. september 2011 Folketingsvalget den 15. september 2011 Danmark, Færøerne, Grønland Folketingsvalget den 15. september 2011 2 - Folketingsvalget den 15. september 2011 Folketingsvalget den 15. september 2011 Udgivet

Læs mere

Danske valgsystemer: Fordelingsmetoder, spærreregler, analyseredskaber. af Jørgen Elklit Institut for Statskundskab Aarhus Universitet

Danske valgsystemer: Fordelingsmetoder, spærreregler, analyseredskaber. af Jørgen Elklit Institut for Statskundskab Aarhus Universitet Danske valgsystemer: Fordelingsmetoder, spærreregler, analyseredskaber af Jørgen Elklit Institut for Statskundskab Aarhus Universitet 9. udgave, august 2005 ISBN 87-91610-00-1 Forord Dette notat har til

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om valg til Folketinget

Bekendtgørelse af lov om valg til Folketinget LBK nr 390 af 27/04/2016 (Historisk) Udskriftsdato: 22. juni 2016 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Social- og Indenrigsmin., j.nr. 2016 2390 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Statistikdokumentation for Folketingsvalg, folkeafstemninger og Europa-parlamentsvalg 2015

Statistikdokumentation for Folketingsvalg, folkeafstemninger og Europa-parlamentsvalg 2015 Statistikdokumentation for Folketingsvalg, folkeafstemninger og Europa-parlamentsvalg 2015 1 / 10 1 Indledning Fra oktober 2008 laver på vegne af Social- og Indenrigsministeriet opgørelser af nationale

Læs mere

Mini AT-forløb om kommunalvalg: Mandatfordeling og Retfærdighed 1.x og 1.y 2009 ved Ringsted Gymnasium MANDATFORDELING

Mini AT-forløb om kommunalvalg: Mandatfordeling og Retfærdighed 1.x og 1.y 2009 ved Ringsted Gymnasium MANDATFORDELING MANDATFORDELING Dette materiale er lavet som supplement til Erik Vestergaards hjemmeside om samme emne. 1 http://www.matematiksider.dk/mandatfordelinger.html I dette materiale er en række øvelser der knytter

Læs mere

Indstilling fra udvalget vedrørende opstillingsregler til valg til Europa-Parlamentet

Indstilling fra udvalget vedrørende opstillingsregler til valg til Europa-Parlamentet Region Hovedstaden Skovlunde den 24. maj 2011 JA Indstilling fra udvalget vedrørende opstillingsregler til valg til Europa-Parlamentet Udvalget vedrørende Opstillingsregler til Europa-Parlamentsvalget

Læs mere

VALGREGLER FOR AALBORG UNIVERSITET

VALGREGLER FOR AALBORG UNIVERSITET AALBORG UNIVERSITET Bestyrelsesmøde: 4-05 Pkt.: 9 Bilag: B Valgregler af juni 2005 J.nr. 2005-021/01-0001 VALGREGLER FOR AALBORG UNIVERSITET Valg til bestyrelsen Kap. 1. Lovgrundlag og organisatoriske

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om valg til Folketinget

Bekendtgørelse af lov om valg til Folketinget (Gældende) Udskriftsdato: 19. december 2014 Ministerium: Økonomi- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Økonomi- og Indenrigsmin., j.nr. 2014-7580 Senere ændringer til forskriften LOV nr 312 af 29/03/2014

Læs mere

Statistikdokumentation for Folketingsvalg, folkeafstemninger og Europa-parlamentsvalg 2014

Statistikdokumentation for Folketingsvalg, folkeafstemninger og Europa-parlamentsvalg 2014 Statistikdokumentation for Folketingsvalg, folkeafstemninger og Europa-parlamentsvalg 2014 1 / 10 1 Indledning Fra oktober 2008 laver på vegne af Social- og Indenrigsministeriet opgørelser af nationale

Læs mere

BEFOLKNING OG VALG STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2014:4 4. juni 2014. Valget til Europa-Parlamentet 25. maj 2014. 1. Valgreglerne

BEFOLKNING OG VALG STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2014:4 4. juni 2014. Valget til Europa-Parlamentet 25. maj 2014. 1. Valgreglerne STATISTISKE EFTERRETNINGER BEFOLKNING OG VALG 2014:4 4. juni 2014 Valget til Europa-Parlamentet 25. maj 2014 Resumé: Denne redegørelse om Europa-Parlamentsvalget 25. maj 2014 indeholder Danmarks Statistiks

Læs mere

Valg til IDAs Repræsentantskab 2010 VALGBOG. Valgopgørelse og mandatfordeling

Valg til IDAs Repræsentantskab 2010 VALGBOG. Valgopgørelse og mandatfordeling INGENIØRFORENINGEN Valg til IDAs Repræsentantskab 2010 VALGBOG Valgopgørelse og mandatfordeling Valgudvalget: Thorkil Olesen Ingvar Lindegaard Steen Joensen Henrik Hougs Bjørn R. Andersen Finn R. Larsen

Læs mere

Lovbekendtgørelse 2014-04-10 nr. 369 om valg til Folketinget

Lovbekendtgørelse 2014-04-10 nr. 369 om valg til Folketinget Lovbekendtgørelse 2014-04-10 nr. 369 om valg til Folketinget (*) Fremtidige lovændringer: L 2014-03-29 nr. 312 AFSNIT I. FOLKETINGSVALG OG FOLKEAF- STEMNINGER Kap. 1. Valgret(1) og valgbarhed(2) 1. Valgret

Læs mere

FOLKETINGSVALGET DEN 8. FEBRUAR 2005 DANMARK FÆRØERNE GRØNLAND

FOLKETINGSVALGET DEN 8. FEBRUAR 2005 DANMARK FÆRØERNE GRØNLAND FOLKETINGSVALGET DEN 8. FEBRUAR 2005 DANMARK FÆRØERNE GRØNLAND Udgivet af: Indenrigs- og Sundhedsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K. Telefon: 72 26 90 00 Telefax: 72 26 90 01 E-post: im@im.dk

Læs mere

Beretning. nye valgkredse som følge af kommunalreformen

Beretning. nye valgkredse som følge af kommunalreformen Beretning nr. 3 Folketinget 2005-06 Beretning afgivet af Udvalget for Forretningsordenen den 15. marts 2006 Beretning om nye valgkredse som følge af kommunalreformen I december 2004 besluttede formændene

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om valg til Folketinget

Bekendtgørelse af lov om valg til Folketinget 1 of 26 2013-01-15 10:58 LBK nr 107 af 08/02/2011 Gældende (Folketingsvalgloven) Offentliggørelsesdato: 17-02-2011 Indenrigs- og Sundhedsministeriet Senere ændringer til forskriften LOV nr 251 af 21/03/2012

Læs mere

Ny folketingsvalglov. Delbetænkning fra Indenrigsministeriets valglovsudvalg af 1983

Ny folketingsvalglov. Delbetænkning fra Indenrigsministeriets valglovsudvalg af 1983 Ny folketingsvalglov Delbetænkning fra Indenrigsministeriets valglovsudvalg af 1983 BETÆNKNING NR. 1084 1986 Indholdsfortegnelse Side Kapitel 1. Indledning 7 1.1. Udvalgets nedsættelse og kommissorium

Læs mere

Regler om valg ved Syddansk Universitet

Regler om valg ved Syddansk Universitet Regler om valg ved Syddansk Universitet 1. Valg udskrives i september måned og afholdes senest medio december måned, se dog stk. 3. Stk. 2. Funktionsperioden regnes fra den 1. januar det følgende år, se

Læs mere

Stk. 2. Medlemmer af landsforbundet organiseres lokalt i kommuneforeninger, hvis område følger kommunen.

Stk. 2. Medlemmer af landsforbundet organiseres lokalt i kommuneforeninger, hvis område følger kommunen. RADIKALE VENSTRES VEDTÆGTER 1 LANDSFORBUNDETS FORMÅL Medlemmerne af Radikale Venstre (Danmarks social-liberale parti) udgør landsforbundet, hvis formål er: at samle radikale vælgere i en landsdækkende

Læs mere

Præsidentiel og parlamentarisk styreform

Præsidentiel og parlamentarisk styreform Her er forskellen: Præsidentiel og parlamentarisk styreform Parlamentarisme og præsidentialisme er begge demokratiske styreformer. Men hvad er egentlig forskellen på de to former, der praktiseres i henholdsvis

Læs mere

Bestyrelsens forslag til vedtægtsændringer -

Bestyrelsens forslag til vedtægtsændringer - Bestyrelsens forslag til vedtægtsændringer - BILAG A Gældende vedtægt 1 Navn Foreningens navn er DANSKE ÆLDRERÅD. Hjemstedet er København, Danmark. 2 Medlemskreds Som medlemmer kan optages alle ældreråd

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del Bilag 230 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del Bilag 230 Offentligt Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del Bilag 230 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET Grund- og nærhedsnotat Reform af valgloven i Den Europæiske Union Europa-Parlamentets beslutning af 11. november 2015 om reform

Læs mere

Dansk Folkeparti kræver ny metode for mandatfordeling ved regional- og kommunalvalg

Dansk Folkeparti kræver ny metode for mandatfordeling ved regional- og kommunalvalg Dansk Folkeparti kræver ny metode for mandatfordeling ved regional- og kommunalvalg Christiansborg, den 2. marts 2005/kk Dansk Folkepartis kommunalordfører, Poul Nødgaard, formand for Folketingets Kommunalvalg

Læs mere

VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET DEN 9. JUNI 1994

VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET DEN 9. JUNI 1994 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET DEN 9. JUNI 1994 9. Januar 1995 IndenrigsMinisteriet Christiansborg Slotsplads 1 1218 København K. Danmark 12.43 ii Europa-Parlamentsvalget 9. juni 1994 TABELLER 1. Vælger-

Læs mere

Valgregulativ. Valgregulativ for Pensionskassen for Sundhedsfaglige. CVR-nr. 71 97 35 14

Valgregulativ. Valgregulativ for Pensionskassen for Sundhedsfaglige. CVR-nr. 71 97 35 14 Valgregulativ for Pensionskassen for Sundhedsfaglige CVR-nr. 71 97 35 14 Januar 2015 Valgregulativ Pensionskassen for Sundhedsfaglige Indhold 1. Tidspunkt for afholdelse af valg 2 2. Valgbarhed 2 3. Antal

Læs mere

Notat Ny valgkredsinddeling og evt. ændring af valgdistrikter/afstemningsområder

Notat Ny valgkredsinddeling og evt. ændring af valgdistrikter/afstemningsområder Fællesstaben Byrådssekretariatet 15.09.06/JP/KDR Rev. 23.01.07 Notat Ny valgkredsinddeling og evt. ændring af valgdistrikter/afstemningsområder Formål: I notatet informeres om ny valgkredsinddeling og

Læs mere

[1] Vedtægter. for. Venstre Aabenraa. Kommune. Marts Vedtægter for Venstre Aabenraa Kommune

[1] Vedtægter. for. Venstre Aabenraa. Kommune. Marts Vedtægter for Venstre Aabenraa Kommune [1] Vedtægter for Venstre Aabenraa Kommune Marts 2013 [2] 1. En eller flere vælgerforeninger I kommuner med flere vælgerforeninger dannes der en kommuneforening. Foreningens navn : Venstre Aabenraa Kommune

Læs mere

A. VALGET TIL FOLKETINGET DEN 13. NOVEMBER 2007

A. VALGET TIL FOLKETINGET DEN 13. NOVEMBER 2007 VALGET TIL FOLKETINGET DEN 13. NOVEMBER 2007 I. Indenrigs- og Sundhedsministeriet, den 15. november 2007 KL. 12:44:14 II. Beregning af kreds- og tillægsmandaternes fordeling på grundlag af foreløbigt fintællingsresultat

Læs mere

Valgkampens og valgets matematik

Valgkampens og valgets matematik Ungdommens Naturvidenskabelige Forening: Valgkampens og valgets matematik Rune Stubager, ph.d., lektor, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Disposition Meningsmålinger Hvorfor kan vi stole på

Læs mere

6. BLÆKREGNING ma1x 2009 Afleveringsfrist: Fredag den 11. december 2009 kl. 23.30 i Lectio under Opgaver

6. BLÆKREGNING ma1x 2009 Afleveringsfrist: Fredag den 11. december 2009 kl. 23.30 i Lectio under Opgaver Med denne blækregning afrunder vi mini AT forløbet om kommunalvalg 2009 som blev afholdt tirsdag den 24. november. Øvelse 1 Redegør KORT for Største Brøks og d Hondts metode til mandatfordeling med udgangspunkt

Læs mere

Spørgsmål/svar i forbindelse med kommunalbestyrelsens og regionsrådenes konstituering (KRV17)

Spørgsmål/svar i forbindelse med kommunalbestyrelsens og regionsrådenes konstituering (KRV17) Spørgsmål/svar i forbindelse med kommunalbestyrelsens og regionsrådenes konstituering (KRV17) 1) Er en konstitueringsaftale bindende? Nej, en konstitueringsaftale er ikke juridisk bindende og kan ikke

Læs mere

Regler om valg ved Syddansk Universitet

Regler om valg ved Syddansk Universitet Regler om valg ved Syddansk Universitet 1. Valg udskrives i september måned og afholdes senest medio december måned, se dog stk. 3. Stk. 2. Funktionsperioden regnes fra den 1. januar det følgende år, se

Læs mere

Vedtægter for DANSKE ÆLDRERÅD

Vedtægter for DANSKE ÆLDRERÅD Vedtægter for DANSKE ÆLDRERÅD Navn Foreningens navn er DANSKE ÆLDRERÅD. 1 Hjemstedet er København, Danmark. Medlemskreds Som medlemmer kan optages alle ældreråd i Danmark, der er valgt i henhold til gældende

Læs mere

Bilag A. Valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelser i folkeskolerne i Roskilde Kommune. Kapitel 1. Generelt om valgene m.v.

Bilag A. Valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelser i folkeskolerne i Roskilde Kommune. Kapitel 1. Generelt om valgene m.v. Bilag A Valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelser i folkeskolerne i Roskilde Kommune Kapitel 1 Generelt om valgene m.v. 1. Byrådet sørger for, at der vælges forældrerepræsentanter til skolebestyrelser

Læs mere

BEFOLKNING OG VALG. 2009:11 26. juni 2009. Valget til Europa-Parlamentet 7. juni 2009. 1. Valgreglerne

BEFOLKNING OG VALG. 2009:11 26. juni 2009. Valget til Europa-Parlamentet 7. juni 2009. 1. Valgreglerne BEFOLKNING OG VALG 2009:11 26. juni 2009 Valget til Europa-Parlamentet 7. juni 2009 I medfør af Europa-Parlamentsvalglovens 9 fastsatte Velfærdsministeren, nu Indenrigs- og Socialministeren ved bekendtgørelse

Læs mere

Vejledning om opstilling af folketingskandidater

Vejledning om opstilling af folketingskandidater Vejledning om opstilling af folketingskandidater 2016 Godkendt af landsledelsen den 29. januar 2016 Indholdsfortegnelse 1. Indledning s. 2 2. Opstillingsprocessens hovedtræk s. 2 3. Hvornår gennemføres

Læs mere

FOLKETINGSVALG OPGAVER

FOLKETINGSVALG OPGAVER FOLKETINGSVALG OPGAVER 1 Artikel: Alle partier har et bogstav Hvilket bogstav har Socialdemokraterne på stemmesedlen? Hvilket bogstav bruges normalt om Socialdemokraterne i aviserne? Hvorfor hedder den

Læs mere

Valgregulativ for Repræsentantskabet

Valgregulativ for Repræsentantskabet Februar 2009 Valgregulativ for Repræsentantskabet Insero Horsens VALGREGULATIV 1 Geografi, medlemmer, valgdistrikter og fordelingsmetode 1.1. Insero Horsens geografiske medlemsområde fremgår af Bilag 1

Læs mere

Betænkning og indstilling. folketingsvalget den 18. juni 2015

Betænkning og indstilling. folketingsvalget den 18. juni 2015 2014/2 BSF 1 (Gældende) Udskriftsdato: 21. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning og indstilling afgivet af Udvalget til Prøvelse af Valgene den 2. juli 2015 Betænkning og indstilling

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet 1)

Bekendtgørelse af lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet 1) LBK nr 368 af 10/04/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 26. maj 2017 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Økonomi- og Indenrigsmin., j.nr. 2014-7580 Senere ændringer til forskriften LOV

Læs mere

Vejledning om opstilling til kommunalvalg

Vejledning om opstilling til kommunalvalg Kære Alternativist. Vejledning om opstilling til kommunalvalg Dette er første version af vores vejledning, hvor du kan finde formelle og praktiske informationer om hvordan man stiller op til kommunalvalget.

Læs mere

VALGLOVSKOMMISSIONEN

VALGLOVSKOMMISSIONEN BETÆNKNING AFGIVET AF VALGLOVSKOMMISSIONEN AF 7. JUNI 1952 J H. S C HULTZ A/S UNIVERSITETS-BOGTRYKKERI KØBENHAVN 1953 Ved skrivelse af 7. juni 1952 nedsatte indenrigs- og boligministeriet en kommission

Læs mere

Vedtægter for Venstre, Danmarks Liberale Parti s Kommuneforening i Horsens kommune

Vedtægter for Venstre, Danmarks Liberale Parti s Kommuneforening i Horsens kommune Vedtægter for Venstre, Danmarks Liberale Parti s Kommuneforening i Horsens kommune 1. Formål Venstres mål er et liberalt samfund, der bygger på frihed, frisind og fællesskab: - Retten til at leve et liv

Læs mere

Matematisk uretfærdighed

Matematisk uretfærdighed Matematisk uretfærdighed Anders Bongo Bjerg Pedersen Lars Roholm Martin Hvolby Jesper Frank Christensen 8. januar 2006 1 Indhold 1 Mandatfordelingsmetoder 3 1.1 Største brøks metode.......................

Læs mere

OPSTILLINGSREGLER I FORBINDELSE MED KOMMUNALVALG 2017 VEDTAGET PÅ DET ORDINÆRE DELEGERETMØDE D. 2. APRIL 2016

OPSTILLINGSREGLER I FORBINDELSE MED KOMMUNALVALG 2017 VEDTAGET PÅ DET ORDINÆRE DELEGERETMØDE D. 2. APRIL 2016 OPSTILLINGSREGLER I FORBINDELSE MED KOMMUNALVALG 2017 VEDTAGET PÅ DET ORDINÆRE DELEGERETMØDE D. 2. APRIL 2016 1. Kandidatudvalget Til at forestå udmøntningen af nærværende opstillingsregler nedsætter SIK

Læs mere

Nuværende tekst/paragraf Forslag til kommende tekst/paragraf Eventuel kommentar. Uændret. Uændret. Uændret

Nuværende tekst/paragraf Forslag til kommende tekst/paragraf Eventuel kommentar. Uændret. Uændret. Uændret Nuværende tekst/paragraf Forslag til kommende tekst/paragraf Eventuel kommentar BM 1-2010 Bilag 7.2 Valgregler for Aarhus Universitet I henhold til 36 i vedtægt for Aarhus Universitet har bestyrelsen fastsat

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål nr. 3 (B 119), som Folketingets Kommunaludvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren

Besvarelse af spørgsmål nr. 3 (B 119), som Folketingets Kommunaludvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren Kommunaludvalget B 119 - Svar på Spørgsmål 3 Offentligt Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 23. maj 2007 Kontor: Kommunaljuridisk kt. J.nr.: 2007-41061-2 Sagsbeh.: ABP Besvarelse af spørgsmål nr. 3

Læs mere

BEFOLKNING OG VALG STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2015:3 26. juni 2015. Folketingsvalget den 18. juni 2015

BEFOLKNING OG VALG STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2015:3 26. juni 2015. Folketingsvalget den 18. juni 2015 Udvalget til Prøvelse af Valgene 2014-15 (2. samling) UPV Alm.del Bilag 32 Offentligt STATISTISKE EFTERRETNINGER BEFOLKNING OG VALG 2015:3 26. juni 2015 Folketingsvalget den 18. juni 2015 Resumé: Denne

Læs mere

Folkeafstemning 25. maj 2014

Folkeafstemning 25. maj 2014 STATISTISKE EFTERRETNINGER BEFOLKNING OG VALG 2014:5 20. juni 2014 Folkeafstemning 25. maj 2014 Resumé: Denne redegørelse om folkeafstemningen 25. maj 2014 om en fælles patentdomstol indeholder Danmarks

Læs mere

VALG AF DELEGEREDE. Delegeretmøde 13

VALG AF DELEGEREDE. Delegeretmøde 13 VALG AF DELEGEREDE Delegeretmøde 13 1. BRUG DEMOKRATIET Her beskrives, hvordan der vælges delegerede til delegeretmødet. Reglerne for valg af delegerede fremgår af forbundslovene, bilag 5. Forbundslovene

Læs mere

BILAG 8.2 VALGREGULATIV VALG TIL REPRÆSENTANTSKABET OG BESTYRELSEN I SE A.M.B.A.

BILAG 8.2 VALGREGULATIV VALG TIL REPRÆSENTANTSKABET OG BESTYRELSEN I SE A.M.B.A. BILAG 8.2 VALGREGULATIV VALG TIL REPRÆSENTANTSKABET OG BESTYRELSEN I SE A.M.B.A. VALG TIL REPRÆSENTANTSKABET Hjemmel for valget, valgperiode og valgkredse: 1 Valg af repræsentantskab sker i henhold til

Læs mere

Holbæk Kommune. Forretningsorden for byrådet i Holbæk Kommune

Holbæk Kommune. Forretningsorden for byrådet i Holbæk Kommune Holbæk Kommune Forretningsorden for byrådet i Holbæk Kommune Byrådsmøder 1. Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede døre, jf. 10 i lov om kommunernes

Læs mere

Gennemsnitsprisen på fritidshuse var kr. pr. kvadratmeter, og her ligger prisen nu 8,1 pct. lavere end samme tidspunkt året forinden.

Gennemsnitsprisen på fritidshuse var kr. pr. kvadratmeter, og her ligger prisen nu 8,1 pct. lavere end samme tidspunkt året forinden. Ejendomspriser 4.. kvartal 2009 21. januar 2010 Den gennemsnitlige kvadratmeterpris for parcel- og rækkehuse var 12.038 kr. i 4. kvartal 2009. Prisen ligger dermed 7,5 pct. lavere end på samme tidspunkt

Læs mere

Vedtægter for Liberal Alliance Fredensborg

Vedtægter for Liberal Alliance Fredensborg Fredensborg Vedtægter for Liberal Alliance Fredensborg CVR 33013078 Februar 2017 1. Navn, hjemsted og adresse...2 2. Formål...2 3. Medlemskreds...2 4. Generalforsamlingen...2 5. Ekstraordinær generalforsamling...3

Læs mere

Social- og Indenrigsministeriet har telefonisk besvaret spørgsmål med følgende indhold fra en kommune:

Social- og Indenrigsministeriet har telefonisk besvaret spørgsmål med følgende indhold fra en kommune: Enhed Kommunaljura og Valg Sagsbehandler LBH Koordineret med Sagsnr. 2015-8007 Doknr. 285071 Dato 06-11-2015 Ekstrakt af telefonnotat til besvarelse af en kommunes spørgsmål om økonomiudvalgets sammensætning

Læs mere

medlemmer af DM s repræsentantskab, samt yderligere et antal medlemmer, således at bestyrelsen består af 7 medlemmer.

medlemmer af DM s repræsentantskab, samt yderligere et antal medlemmer, således at bestyrelsen består af 7 medlemmer. 1 Sektionens navn er DM s Pensionistsektion 2 Som medlemmer af sektionen optages pensionister og efterlønsmodtagere, der i deres aktive arbejdsliv har været medlem af én af DM s sektioner, hhv. sektorer

Læs mere

Kredsopdeling - principskitse

Kredsopdeling - principskitse BILAG Flerkredskommuners kredsopdeling Valgdistrikter justeres løbende Kommunerne justerer løbende i valgdistrikterne, så når et valg er udskrevet, har KMD på kort tid skullet indhente oplysninger om,

Læs mere

Vedtægter for Odense Konservative Vælgerforening

Vedtægter for Odense Konservative Vælgerforening Vedtægter for Odense Konservative Vælgerforening 1 Foreningens navn er: Det Konservative Folkeparti i Odense kommune, i daglig tale Odense Konservative Vælgerforening (OKV). Herefter benævnt vælgerforeningen.

Læs mere

Vedtægter for Danmarks Biblioteksforening 2010 ff (venstre spalte). Vedtægtsforslag 2013 (højre spalte)

Vedtægter for Danmarks Biblioteksforening 2010 ff (venstre spalte). Vedtægtsforslag 2013 (højre spalte) Vedtægter for Danmarks Biblioteksforening 2010 ff (venstre spalte). Vedtægtsforslag 2013 (højre spalte) 1 Formål 1. Foreningens formål er at fremme dansk biblioteksvæsen og virke for samarbejde og udveksling

Læs mere

Fremsat den 15. april 2007 af Christian Mejdahl (V), Svend Auken (S), Poul Nødgaard (DF), Helge Adam Møller (KF) og Niels Helveg Petersen (RV)

Fremsat den 15. april 2007 af Christian Mejdahl (V), Svend Auken (S), Poul Nødgaard (DF), Helge Adam Møller (KF) og Niels Helveg Petersen (RV) Udvalget for Forretningsordenen UFO alm. del - Bilag 39 Offentligt Lovforslag nr. L 300 Folketinget 2006-07 Fremsat den 15. april 2007 af Christian Mejdahl (V), Svend Auken (S), Poul Nødgaard (DF), Helge

Læs mere

VEDTÆGT FOR DRAGØR KOMMUNES FOLKEOPLYSNINGSUDVALG

VEDTÆGT FOR DRAGØR KOMMUNES FOLKEOPLYSNINGSUDVALG VEDTÆGT FOR DRAGØR KOMMUNES FOLKEOPLYSNINGSUDVALG Nedsat iht. Lovbekendtgørelse nr. 924 af 5. oktober 2000 om støtte til folkeoplysning. I henhold til kapitel 9 i lovbekendtgørelse nr. 535 af 14. juni

Læs mere

214 til kommunale valg, folketingsvalg, folkeafstemninger og valg til Europa-Parlamentet

214 til kommunale valg, folketingsvalg, folkeafstemninger og valg til Europa-Parlamentet Valg - A.15 212 Valg Elections Nr. (No.) Side (Page) Valg (tekst) Elections (text) 213 Historisk oversigt Historical review A 15.1 Vælgertal og valgdeltagelse i København ved valg Electorate and attendance

Læs mere

STANDARDVEDTÆGTER for Det Konservative Folkepartis. Vælgerforeninger

STANDARDVEDTÆGTER for Det Konservative Folkepartis. Vælgerforeninger STANDARDVEDTÆGTER for Det Konservative Folkepartis Vælgerforeninger Foreningens navn er: Det Konservative Folkeparti i Ringkøbing-Skjern kommune, i daglig tale Konservative Ringkøbing Fjord. Herefter benævnt

Læs mere

VED TÆGTER JUNI 2015

VED TÆGTER JUNI 2015 VED TÆGTER JUNI 2015 FORENINGENS NAVN OG FORMÅL 1. Foreningens navn er Landsforeningen af Menighedsråd. 2. Foreningens formål er: at samle menighedsrådsmedlemmer til drøftelse af fælles anliggender og

Læs mere

Forretningsorden for KL s bestyrelse

Forretningsorden for KL s bestyrelse Forretningsorden for KL s bestyrelse c KL 2014 Forretningsorden for KL s bestyrelse I henhold til KL loves 7, stk. 3, 4. punktum, fastsættes herved følgende forretningsorden for KL s bestyrelse: 1 Straks

Læs mere

Vedtægter for Socialdemokratiet i Viby

Vedtægter for Socialdemokratiet i Viby Vedtægter for Socialdemokratiet i Viby 1 Foreningens navn og tilhørsforhold Foreningens navn er: Socialdemokratiet i Viby Foreningen organiserer socialdemokraterne i: Socialdemokratiet i Aarhus kommune,

Læs mere

I. FORBEREDELSE TIL VALGET

I. FORBEREDELSE TIL VALGET Afstemningsvalg Udskrift af beslutningsprotokol for Dronninglund Sogns Menighedsråd i Brønderslev Provsti Aalborg Stift angående valget til menighedsrådet den I. FORBEREDELSE TIL VALGET dag 8. måned nov.

Læs mere

Forretningsorden. For. Kommunalbestyrelsen. i Lejre Kommune

Forretningsorden. For. Kommunalbestyrelsen. i Lejre Kommune Forretningsorden For Kommunalbestyrelsen i Lejre Kommune Kommunalbestyrelsens møder. 1. Kommunalbestyrelsens møder er offentlige. Kommunalbestyrelsen kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede

Læs mere

Forretningsorden for Roskilde Byråd. Byrådets møder.

Forretningsorden for Roskilde Byråd. Byrådets møder. Forretningsorden for Roskilde Byråd Byrådets møder. 1. Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede døre, jfr. lov om kommunernes styrelse 10. Stk. 2.

Læs mere

Assens Byråds Forretningsorden

Assens Byråds Forretningsorden Assens Byråds Forretningsorden Forretningsorden Assens Byråd 2014 Forretningsorden for Assens Byråd Byrådets møder. 1 Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles

Læs mere

Forretningsorden for Næstved Byråd

Forretningsorden for Næstved Byråd Forretningsorden for Næstved Byråd Byrådets møder 1. Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede døre, jf. kommunestyrelsesloven 10. Stk. 2. Følgende

Læs mere

VEDTÆGTER for Fyens Stifts Menighedsrådsforening Fyens Stifts Menighedsrådsforening

VEDTÆGTER for Fyens Stifts Menighedsrådsforening Fyens Stifts Menighedsrådsforening VEDTÆGTER for Fyens Stifts Menighedsrådsforening Fyens Stifts Menighedsrådsforening Foreningens navn og formål 1. Fyens Stifts Menighedsrådsforening ( i det følgende kaldet foreningen ) virker i tilslutning

Læs mere

SORØ KOMMUNE FORRETNINGSORDEN

SORØ KOMMUNE FORRETNINGSORDEN Dok. nr. 340-2014-78032 SORØ KOMMUNE FORRETNINGSORDEN Forretningsorden for Byrådet i Sorø Kommune Byrådets møder 1 Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for

Læs mere

Forretningsorden for Faxe Byråd

Forretningsorden for Faxe Byråd Forretningsorden for Faxe Byråd 1. Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede døre, jf. lov om kommunernes styrelse 10. Stk. 2. Følgende sager skal medmindre

Læs mere

Forretningsorden for Byrådet i Favrskov Kommune

Forretningsorden for Byrådet i Favrskov Kommune Forretningsorden for Byrådet i Favrskov Kommune Byrådets møder 1. Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede døre, jf. lov om kommunernes styrelse 10.

Læs mere

Vedtægter for Nye Borgerlige

Vedtægter for Nye Borgerlige Vedtægter for Nye Borgerlige Navn og hjemsted 1. Partiets navn er Nye Borgerlige. Partiet har hjemsted i Hørsholm Kommune. Formål 2. Nye Borgerliges formål er at organisere alle vælgere, som støtter partiets

Læs mere

Forretningsorden Langeland Kommunalbestyrelse

Forretningsorden Langeland Kommunalbestyrelse Forretningsorden Langeland Kommunalbestyrelse Forretningsorden for Kommunalbestyrelsen i Langeland Kommune Kommunalbestyrelsens møder. 1. Kommunalbestyrelsens møder er offentlige. Kommunalbestyrelsen kan

Læs mere

FORRETNINGSORDEN FOR ODSHERRED BYRÅD

FORRETNINGSORDEN FOR ODSHERRED BYRÅD BORGMESTERSEKRETARIATET FORRETNINGSORDEN FOR ODSHERRED BYRÅD GÆLDENDE FRA 1. JANUAR 2007 Byrådets møder 1. Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede

Læs mere

1.Sager, hvis afgørelse forudsætter en bedømmelse af personlige forhold. 3.Overslag og tilbud vedrørende bygningsarbejder og leverancer.

1.Sager, hvis afgørelse forudsætter en bedømmelse af personlige forhold. 3.Overslag og tilbud vedrørende bygningsarbejder og leverancer. Forretningsorden for Fredericia kommunalbestyrelse Bilag 2 til cirk. nr. 129 af 27. juni 1969 Kommunalbestyrelsens møder 1. Kommunalbestyrelsens møder er offentlige. Kommunalbestyrelsen kan dog bestemme,

Læs mere

Forretningsorden for Haderslev Byråd

Forretningsorden for Haderslev Byråd Forretningsorden for Haderslev Byråd (Gældende fra den 1. januar 2018) Indholdsfortegnelse Byrådets møder... 2 Udsendelse af dagsorden og sagernes fremlæggelse... 2 Beslutningsdygtighed, mødeledelse og

Læs mere

Forretningsorden Herlev Kommunalbestyrelse

Forretningsorden Herlev Kommunalbestyrelse Forretningsorden Herlev Kommunalbestyrelse Kommunalbestyrelsens møder 1. Kommunalbestyrelsens møder er offentlige. Kommunalbestyrelsen kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede døre, jfr.

Læs mere

Byrådet 2014. Referat fra møde Onsdag den 4. december 2013 kl. 19.00 i Byrådssalen

Byrådet 2014. Referat fra møde Onsdag den 4. december 2013 kl. 19.00 i Byrådssalen Byrådet 2014 Referat fra møde Onsdag den 4. december 2013 kl. 19.00 i Byrådssalen Mødet slut kl. 19.45 MØDEDELTAGERE John Schmidt Andersen (V) Anne-Lise Kuhre (A) Anne-Mette Risgaard Schmidt (V) Emilie

Læs mere

FORRETNINGSORDEN. for Thisted Kommunalbestyrelse

FORRETNINGSORDEN. for Thisted Kommunalbestyrelse FORRETNINGSORDEN for Thisted Kommunalbestyrelse Marts 2015 Dok. 1896067 2 Indholdsfortegnelse Side Kommunalbestyrelsens møder ------------------------------------------------------------ 4 Udsendelse af

Læs mere