Sådan fordeles mandaterne geografisk

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sådan fordeles mandaterne geografisk"

Transkript

1 Søren Risbjerg Thomsen 15. december 2006 Sådan fordeles mandaterne geografisk De fleste har nok en forestilling om at den nye ændrede valglov, der træder i kraft i 2007, lige som den gamle, er ganske retfærdig forstået sådan, at hvis et parti ved et folketingsvalg for eksempel får en fjerdedel af stemmerne, så får partiets også omtrent en fjerdedel af pladserne i Folketinget. Det forudsætter naturligvis, at man opfatter det som særlig retfærdigt, at fordelingen af mandater på partier i Folketinget i høj grad svarer til fordelingen af stemmerne på partierne ved folketingsvalget. Dette proportionalitetsprincip er dog ikke helt konsekvent gennemført i valgloven. Som vi skal se foretrækker man undertiden andre fordelingsprincipper. Vi ser i det følgende bort fra, at fire af folketingets 179 mandater går til Færøerne og Grønland, og koncentrerer os om, hvordan de resterende 175 mandater fordeles på partier og geografiske områder. Spærregrænsen på to procent Et eksempel på brud med den rene proportionalitet mellem stemmer og mandater er spærregrænsen på to procent. Der er ifølge valgloven grænser for, hvor små partier man vil acceptere, så selvom et lille parti får stemmer svarende til et mandat, er det ikke sikkert at partiet også kommer i Folketinget. Dette forhindres nemlig normalt ved reglen om, at man skal have mindst to procent af stemmerne, svarende til 3-4 mandater, for overhovedet af få andel i mandaterne. I Danmark er man i øvrigt mere large over for de små partier end man er i de fleste andre lande. For eksempel har Norge og Sverige en spærregrænse på 4 procent og i Tyskland er spærregrænsen på hele 5 procent af stemmerne. Kredsmandat som smuthul nr. 1 Selvom et parti får under to procent af stemmerne, er der alligevel en lille chance for at komme i Folketinget. Det skyldes to smuthuller, hvor det ene kun har været brugt en sjælden gang, mens det andet aldrig har været brugt i praksis. Det første smuthul handler om de såkaldte kredsmandater, hvoraf der er 135. Kan man bare vinde et enkelt kredsmandat så er man i Folketinget, hvilket også gælder for de få enegængere, der bare opstiller for sig selv, dvs. ikke for noget parti. Disse kredsmandater er forlods fordelt på landets 10 storkredse efter et sindrigt system, hvor man både tager hensyn til hvor mange vælgere og hvor stor en del af befolkningen, der bor i storkredsen, samt hvor mange kvadratkilometer storkredsen udgør. Ikke fordi spædbørn og kvadratkilometer kan stemme, men man har ligesom fundet det rimeligt at en særlig stor befolkningsandel under valgretsalderen på 18 år samt tyndt befolkede egne må give ret til en lille fordel ud over hvad antallet af vælgere berettiger til. Det er også efter den samme filosofi at vælgerne på det isoleret beliggende Bornholm forlods er sikret to kredsmandater, skønt de efter det netop omtalte system kun står til at få et enkelt kredsmandat. De nye storkredse Kortet viser, hvordan de 10 nye storkredse ser ud. De repræsenterer en afgørende ændring i forhold til de gamle 17 valgkredse, der bestod af de 14 amter samt de tre storkredse i København og Frederiksberg. Med de nye større valgkredse bliver der formentlig mere konkurrence om stemmerne. Det er nemlig sådan, at selvom en kandidat formelt set opstiller i en mindre opstillingskreds inden for storkredsen, så har alle vælgerne i hele storkredsen mulighed for at stemme på vedkommende. Dette kan så komme til at betyde, at de få meget kendte politikere 1

2 indkasserer et meget stort antal personlige stemmer fra overalt i storkredsen, mens de mere ydmyge kandidater må slås om smulerne. Dette kan så igen betyde at når de politiske stjerner har fået deres guldrandede adgangsbilletter, er det ret så tilfældigt, hvem der i øvrigt bliver valgt ind for partiet. Der er endvidere meget der tyder på, at kändisser kan være så store stemmemagneter, at de kan trække flere stemmer til deres parti, end partiet ellers ville have fået. Eksempler fra sidste valg i 2005 var den konservative Connie Hedegaard i Københavns Amt og Enhedslistens Pernille Rosenkrantz-Theil i Østre Storkreds, som formentlig trak flere stemmer til deres partier end de ellers ville have fået, hvis de to damer ikke havde stillet op. Med de nye storkredse kan disse tendenser på godt og ondt blive yderligere forstærket. Storkredse 1 København 2 Københavns Omegn 3 Nordsjælland 4 Bornholm 5 Sjælland 6 Fyn 7 Sydjylland 8 Østjylland 9 Vestjylland 10 Nordjylland Kredsmandater og divisor-metoder Men hvordan vinder man et kredsmandat? Her begynder det at blive indviklet, for det er ikke bare sådan, at hvis et parti får en tredjedel af stemmerne i en storkreds, hvor der er tre kredsmandater, så får partiet automatisk det ene af kredsmandaterne. Man anvender i stedet en såkaldt divisor-metode, som i praksis giver omtrent det samme resultat. Men kun omtrent. Der bruges flere forskellige divisor-metoder i valgloven, og man er nødt til at forstå hvordan divisor-metoderne fungerer for at forstå de finere nuancer i valgloven. Eksempel på anvendelse af en divisor-metode 2

3 Hvordan man beregner kredsmandater ved hjælp af divisor-metoden kan forklares med et tænkt eksempel. Lad os antage at der kun opstiller to partier A og B i en storkreds og A får stemmer mens B får stemmer, og der kun er tre mandater i alt til uddeling. Det første, man så gør, er, at dividere hvert partis stemmer med en række af divisorer, så man får en række af kvotienter. For beregning af kredsmandater er divisorerne 1, 2, 3, osv. Det vil sige, at A får kvotienterne , , osv., mens B får kvotienterne , , 6667, osv. Det er herefter kvotienternes størrelse der afgør, i hvilken rækkefølge de tre mandater uddeles. Det vil altså sige at A får det første mandat for den største kvotient på , B får det andet mandat for den næststørste kvotient på , og A får det tredje og sidste mandat for den tredjestørste kvotient på Altså to mandater til A og et mandat til B. Hvis der havde været fire mandater i alt var man kommet i noget af en kattepine, fordi den fjerde største kvotient er på og sådan en har begge partier. Ifølge valgloven skulle der så trækkes lod om hvem, der skulle have det fjerde mandat, selvom man vel egentlig skulle synes at det var B s tur til at få det næste mandat, da de to partier ikke har så forskelligt antal stemmer. Forskellige divisor-metoder Store partier har således en lille fordel ved divisorerne 1, 2, 3, osv. Metoden kaldes også for d Hondts metode efter opfinderen. Der er enighed om, at den mest retfærdige divisor metode er Sainte-Laguës metode, hvor man i stedet bruger divisorerne 1, 3, 5, osv. Den blev da også i 1953 foreslået som metode for tildeling af kredsmandater. Man syntes dog, at det så var lidt for nemt for helt små partier at komme i Folketinget bare med et enkelt kredsmandat, så i stedet enedes man, efter svensk forbillede, om at sætte den første divisor til 1,4 i stedet for 1, men i øvrigt beholde de øvrige divisorer 3, 5, 7, osv. Denne metode kaldes for den modificerede Sainte-Laguë metode. Den blev anvendt lige til sidste folketingsvalg i 2005 til beregning af kredsmandater, og det var vel egentlig også tanken at den også skulle bruges i den nye valglov. Da man imidlertid begyndte at regne på, hvordan tidligere folketingsvalg ville være faldet ud med den nye kredsinddeling, viste det sig, at man ikke altid fik de samme resultater i mandater. For eksempel ville Enhedslisten være kommet i Folketinget allerede i 1990, og forudsætningen om, at den nye valglov skulle være politisk neutral, var dermed ikke overholdt. Nu var gode råd dyre, men det viste sig imidlertid, at hvis man i stedet anvendte d Hondts metode til at beregne kredsmandaterne, kunne man fuldstændigt genskabe de gamle mandatresultater med den ny kredsinddeling. Man ændrede altså metoden til beregning af kredsmandater til d Hondts metode for at være politisk neutral. De nye landsdele Nu ved vi, hvordan man beregner kredsmandater inden for de enkelte storkredse. Dermed kan man også forklare det andet smuthul, hvormed små partier kan krybe under spærregrænsen på to procent. Det kræver dog også, at man ved, hvordan man inddeler Danmark i tre landsdele. Tidligere var det København-Frederiksberg, Øerne og Jylland, men med de nye storkredse er det Hovedstaden (Storkreds 1-4), Sjælland-Syddanmark (Storkreds 5-7) og Midtjylland-Nordjylland (Storkreds 8-10) (se kortet). Smuthul nr. 2 Tankegangen bag smuthul nr. 2 er, at det på en måde er uretfærdigt, hvis et lille parti i hele to af de tre landsdele kan skrabe lige så mange stemmer sammen, som et kredsmandat koster i landsdelen, og så alligevel bliver snydt for at komme i Folketinget. På valgnatten sidder de travle embedsmænd i indenrigsministeriet derfor og regner ud præcist, hvor mange stemmer et kredsmandat i gennemsnit koster i hver landsdel, og hvis et lille parti i to af de tre landsdele har fået flere stemmer end dette tal, er man stadig med i spillet om mandaterne. Ganske vist er reglen om de to landsdele, 3

4 aldrig blevet anvendt i virkelighedens verden, men CD var da tæt på at kunne udnytte den ved folketingsvalget i Ideel fordeling af tillægsmandater på partier Vi kommer nu til den runde, hvor de 40 tillægsmandater skal fordeles på de partier, som ikke er blevet udelukket på grund af spærrereglerne. Det overordnede princip er her, at det gælder om at komme så tæt som muligt på den ideale situation, at alle de mandater, hvert parti får, både kredsmandater og tillægsmandater, er proportional med det antal stemmer, hvert parti har fået i hele landet. Dette antal mandater beregnes ved hjælp af en metode, der hedder største brøks metode. Med denne metode beregner man først, hvor meget et mandat bør koste, ved at tage samtlige afgivne stemmer på partierne og dele dette tal med det samlede antal mandater, som er 175. Herved fremkommer det såkaldte fordelingstal (som er forhøjet til det nærmeste heltal). De enkelte partiers stemmer deles derefter med dette fordelingstal, hvorved fremkommer et helt antal mandater plus en brøk. Partierne får ideelt set lige så mange mandater som dette heltal plus yderligere et mandat hvis brøken er over en vis størrelse. Denne størrelse sættes således, at samtlige tildelte mandater er lig med 175. Afvigelse fra ideel fordeling Det eneste, der kan ødelægge dette ideal, er, hvis et parti allerede har fået flere kredsmandater, end der tilkommer partiet ud fra reglen om proportionalitet. Da man ikke kan tage vundne kredsmandater fra nogen, vælger man i denne situation at lade partiet beholde alle sine kredsmandater og derefter fordele de tilbageblevne mandater på de øvrige partier med de førnævnte beregninger med fordelingstal osv. Geografisk fordeling af tillægsmandater Nu ved vi altså hvor mange mandater hvert parti skal have. Herfra trækker vi det antal kredsmandater, de enkelte partier allerede har fået, og tilbage er det antal tillægsmandater, om nogen, hvert parti skal have. Tilbage står så bare at bestemme i hvilke storkredse partierne skal have deres tillægsmandater. Det lyder måske som en overkommelig opgave, men det er noget kringlet. Læsere som synes, at nu ved de nok om valgloven kan gå videre til konklusionen, men dem, der gerne vil forstå de helt præcise beregninger, må lide lidt endnu. Kort fortalt om tillægsmandater Kort fortalt fordeles tillægsmandaterne således, at det enkelte partis samlede antal mandater er nogenlunde proportionalt fordelt på landsdele, mens man ved fordeling af partiets mandater på storkredse forfordeler de storkredse, hvor partiet står svagest. Samtidig er det samlede antal mandater fordelt mellem landsdelene efter det samme princip som kredsmandaterne er fordelt mellem storkredsene, hvor man tager hensyn til både befolkning, antal vælgere og kvadratkilometer. Når man har fået fastlagt de samlede antal mandater i hver landsdel, beregnes antal tillægsmandater i hver landsdel som det samlede antal mandater minus antal kredsmandater. Derved bliver tillægsmandaterne lige som kredsmandaterne generelt set lidt billigere i stemmer i landsdele hvor der er relativt mange under valgretsalderen eller hvor der er lav befolkningstæthed. Fordelingen af partiernes tillægsmandater på landsdele Partiernes mandater fordeles på landsdele efter den proportionalt set mest retfærdige divisormetode, nemlig Sainte-Laguës metode (divisorer 1, 3, 5, osv.). Dvs. at man for hvert parti inden for hver landsdel beregner en række kvotienter med de nævnte divisorer. Derefter fjerner man lige så mange af de højeste kvotienter som partiet har fået kredsmandater inden for landsdelen. 4

5 Tillægsmandaterne fordeles nu efter de tilbageblevne kvotienter på tværs af både partier og landsdele, dog således at en kvotient springes over, hvis et parti eller en landsdel har nået sit maksimale antal tillægsmandater. Fordeling af partiernes tillægsmandater på storkredse Til sidst fordeles partiernes mandater på storkredse. Denne gang anvender man divisorerne 1, 4, 7 osv. Det er en specielt dansk opfindelse, som forfordeler de storkredse, hvor et parti har fået relativt få stemmer. Dette gøres med henblik på at få partiets mandater spredt mere ud geografisk end partiets stemmer. For hvert parti inden for hver storkreds beregnes en række kvotienter med de nævnte divisorer. Derefter fjerner man lige så mange af de højeste kvotienter, som partiet har fået kredsmandater inden for storkredsen. Partiets tillægsmandater i en given landsdel fordeles nu efter de tilbageblevne kvotienter på tværs af storkredse inden for landsdelen. Det er især de små og mellemstore partier, der får relativt få kredsmandater og dermed relativ mange tillægsmandater, som på denne måde bliver spredt mere ud geografisk end partiets stemmer. Konklusion Som vi har set er valglovens regler udtryk for bestemte bestræbelser på at fordele Folketingets mandater mellem partier og geografiske områder på en særlig måde. Bortset fra at man med spærregrænsen på to procent samt med metoden for fordelingen af kredsmandater inden for den enkelte storkreds søger at forhindre helt små partier i at komme ind i Folketinget, så søger man for landet som helhed ved hjælp af tillægsmandaterne at fordele mandaterne proportionalt med stemmerne på de øvrige partier. Ser man derefter på den geografiske fordeling af partiernes mandater, søger man som regel at undgå den rene proportionalitet. Der gives således en lille fordel til områder med relativt mange under valgretsalderen eller områder med lav befolkningstæthed. Endvidere betyder reglerne for tildeling af tillægsmandater at især de små og mellemstore partier får deres mandater spredt mere ud geografisk end deres stemmer. Disse mekanismer er der ikke noget nyt i. Det afgørende nye med den nye valglov er de færre og større valgkredse, som formentlig vil betyde større konkurrence mellem partiernes kandidater om at tiltrække personlige stemmer og måske ad denne vej sikre flere stemmer til eget parti. Dette kan også komme til at betyde, at det bliver vanskeligere at lave prognoser for den geografiske fordeling af partiernes stemmer. 5

Det danske valgsystem

Det danske valgsystem Det danske valgsystem Valg til Folketinget Der findes to hovedprincipper for parlamentsvalg: flertalsvalg i enkeltmandskredse og forholdstalsvalg. Flertalsvalg i enkeltmandskredse er den ældste form og

Læs mere

Det danske valgsystem

Det danske valgsystem Det danske valgsystem det danske valgsystem 307 Det danske valgsystem Der findes to hovedprincipper for parlamentsvalg: flertalsvalg i enkeltmandskredse og forholdstalsvalg. Flertalsvalg i enkeltmandskredse

Læs mere

Forslag om beregning af en mere repræsentativ stedlig fordeling af kreds- og tillægsmandater ved folketingsvalg i Danmark.

Forslag om beregning af en mere repræsentativ stedlig fordeling af kreds- og tillægsmandater ved folketingsvalg i Danmark. Forslag om beregning af en mere repræsentativ stedlig fordeling af kreds- og tillægsmandater ved folketingsvalg i Danmark. Lars Arne Christensen, Folketingskandidat for Det Konservative Folkepartj Nordsjælland

Læs mere

BEFOLKNING OG VALG STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2007:17 27. november 2007. Folketingsvalget den 13. november 2007

BEFOLKNING OG VALG STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2007:17 27. november 2007. Folketingsvalget den 13. november 2007 STATISTISKE EFTERRETNINGER BEFOLKNING OG VALG 2007:17 27. november 2007 Folketingsvalget den 13. november 2007 Ved kongeligt åbent brev af 24. oktober 2007 blev det bestemt, at der tirsdag den 13. november

Læs mere

BEFOLKNING OG VALG STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2015:3 26. juni 2015. Folketingsvalget den 18. juni 2015

BEFOLKNING OG VALG STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2015:3 26. juni 2015. Folketingsvalget den 18. juni 2015 STATISTISKE EFTERRETNINGER BEFOLKNING OG VALG 2015:3 26. juni 2015 Folketingsvalget den 18. juni 2015 Resumé: Denne redegørelse om Folketingsvalget den 18. juni 2015 indeholder Danmarks Statistiks officielle

Læs mere

Begreber vedrørende valg

Begreber vedrørende valg Begreber vedrørende valg Afstemningsområde Afstemningssted Brevstemmer Afstemningsområdet er den mindste enhed i valgkredsstrukturen. Det er kommunalbestyrelsen, der opretter, ændrer eller nedlægger afstemningsområderne.

Læs mere

Det danske valgsystem

Det danske valgsystem Det danske valgsystem Kommunale- og regionale valg Det danske kommunale og regionale valgsystem er reguleret i lov om kommunale og regionale valg. Endvidere fastslår grundlovens 88, at valgretsalderen

Læs mere

BEFOLKNING OG VALG. 2011:6 26. september 2011. Folketingsvalget den 15. september 2011. 1. Beregning af kreds- og tillægsmandaternes fordeling

BEFOLKNING OG VALG. 2011:6 26. september 2011. Folketingsvalget den 15. september 2011. 1. Beregning af kreds- og tillægsmandaternes fordeling BEFOLKNING OG VALG 2011:6 26. september 2011 Folketingsvalget den 15. september 2011 Ved kongeligt åbent brev af 25. august 2011 blev det bestemt, at der torsdag den 15. september 2011 skulle afholdes

Læs mere

BEFOLKNING OG VALG STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2007:17 27. november 2007. Folketingsvalget den 13. november 2007

BEFOLKNING OG VALG STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2007:17 27. november 2007. Folketingsvalget den 13. november 2007 STATISTISKE EFTERRETNINGER BEFOLKNING OG VALG 2007:17 27. november 2007 Folketingsvalget den 13. november 2007 Ved kongeligt åbent brev af 24. oktober 2007 blev det bestemt, at der tirsdag den 13. november

Læs mere

Indstilling fra udvalget vedrørende opstillingsregler til valg til Europa-Parlamentet

Indstilling fra udvalget vedrørende opstillingsregler til valg til Europa-Parlamentet Region Hovedstaden Skovlunde den 24. maj 2011 JA Indstilling fra udvalget vedrørende opstillingsregler til valg til Europa-Parlamentet Udvalget vedrørende Opstillingsregler til Europa-Parlamentsvalget

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af lov om kommunale og regionale valg

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af lov om kommunale og regionale valg 2013/1 BSF 14 (Gældende) Udskriftsdato: 7. oktober 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 24. oktober 2013 af Morten Marinus (DF), Mikkel Dencker (DF), Finn Sørensen (EL), Frank Aaen

Læs mere

Det danske valgsystem

Det danske valgsystem Det danske valgsystem Valg til Europa-Parlamentet Hvert femte år afholdes der Europa-Parlamentsvalg i EU s medlemsstater. Ved Europa-Parlamentsvalget i 2009 blev der valgt 13 danske medlemmer. Siden Europa-Parlamentsvalget

Læs mere

Folketingsvalget den 15. september 2011

Folketingsvalget den 15. september 2011 Folketingsvalget den 15. september 2011 Danmark, Færøerne, Grønland Folketingsvalget den 15. september 2011 2 - Folketingsvalget den 15. september 2011 Folketingsvalget den 15. september 2011 Udgivet

Læs mere

Undersøgelse af virkningerne af at indføre den d Hondtske metode ved fordelingen af kredsmandater i de ti planlagte storkredse

Undersøgelse af virkningerne af at indføre den d Hondtske metode ved fordelingen af kredsmandater i de ti planlagte storkredse 15. april 2006 Undersøgelse af virkningerne af at indføre den d Hondtske metode ved fordelingen af kredsmandater i de ti planlagte storkredse af professor, dr.scient.pol. Jørgen Elklit Institut for Statskundskab

Læs mere

Valget til folketinget den 18. juni 2015

Valget til folketinget den 18. juni 2015 Kandidatstatistik Tabel 1. Opstillede kandidater fordelt efter partier, køn og storkredse ved folketingsvalget den 18. juni 2015 A. Socialdemokratiet B. Det Radikale Venstre C. Det Konservative F. SF -

Læs mere

Valget til folketinget den 15. september 2011

Valget til folketinget den 15. september 2011 Valget til folketinget Kandidatstatistik Tabel 1. Opstillede kandidater fordelt efter partier, køn og storkredse ved folketingsvalget A. Socialdemokratiet B. Det Radikale Venstre C. Det Konservative F.

Læs mere

Indenrigs- og Socialministeriet. Valgordbog

Indenrigs- og Socialministeriet. Valgordbog Indenrigs- og Socialministeriet Valgordbog Afstemningsområde Afstemningssted Brevstemmer Afstemningsområdet er den mindste enhed i valgkredsstrukturen. Det er kommunalbestyrelsen, der opretter, ændrer

Læs mere

Folketingsvalget 18. juni 2015. Danmark, Færøerne, Grønland

Folketingsvalget 18. juni 2015. Danmark, Færøerne, Grønland Folketingsvalget 18. juni 2015 Danmark, Færøerne, Grønland Folketingsvalget 18. juni 2015 2 - Folketingsvalget 18. juni 2015 Folketingsvalget 18. juni 2015 Udgivet af Danmarks Statistik Marts 2016 Oplag:

Læs mere

A. VALGET TIL FOLKETINGET DEN 13. NOVEMBER 2007

A. VALGET TIL FOLKETINGET DEN 13. NOVEMBER 2007 VALGET TIL FOLKETINGET DEN 13. NOVEMBER 2007 I. Indenrigs- og Sundhedsministeriet, den 15. november 2007 KL. 12:44:14 II. Beregning af kreds- og tillægsmandaternes fordeling på grundlag af foreløbigt fintællingsresultat

Læs mere

Danske valgsystemer: Fordelingsmetoder, spærreregler, analyseredskaber. af Jørgen Elklit Institut for Statskundskab Aarhus Universitet

Danske valgsystemer: Fordelingsmetoder, spærreregler, analyseredskaber. af Jørgen Elklit Institut for Statskundskab Aarhus Universitet Danske valgsystemer: Fordelingsmetoder, spærreregler, analyseredskaber af Jørgen Elklit Institut for Statskundskab Aarhus Universitet 9. udgave, august 2005 ISBN 87-91610-00-1 Forord Dette notat har til

Læs mere

Folketingsvalget den 12. december 1990

Folketingsvalget den 12. december 1990 Folketingsvalget den 12. december 1990 13. Januar 1996 IndenrigsMinisteriet Christiansborg Slotsplads 1 1218 København K. 00.54 Folketingsvalget den 12. december 1990 Folketingsvalget den 12. december

Læs mere

Beretning. nye valgkredse som følge af kommunalreformen

Beretning. nye valgkredse som følge af kommunalreformen Beretning nr. 3 Folketinget 2005-06 Beretning afgivet af Udvalget for Forretningsordenen den 15. marts 2006 Beretning om nye valgkredse som følge af kommunalreformen I december 2004 besluttede formændene

Læs mere

Dansk Folkeparti kræver ny metode for mandatfordeling ved regional- og kommunalvalg

Dansk Folkeparti kræver ny metode for mandatfordeling ved regional- og kommunalvalg Dansk Folkeparti kræver ny metode for mandatfordeling ved regional- og kommunalvalg Christiansborg, den 2. marts 2005/kk Dansk Folkepartis kommunalordfører, Poul Nødgaard, formand for Folketingets Kommunalvalg

Læs mere

Statistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab.

Statistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab. Ejendomspriser 4. kvartal 2008 27. januar 2009 Statistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab. De gennemsnitlige kvadratmeterpriser for parcel- og rækkehuse

Læs mere

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Midtjylland April 2007 1. Demografi og velstand Demografisk er Midtjylland en uens

Læs mere

Statistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab.

Statistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab. Ejendomspriser 1. kvartal 2009 21. april 2009 Statistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab. Den gennemsnitlige kvadratmeterpris for parcel- og rækkehuse

Læs mere

Gennemsnitsprisen på fritidshuse var kr. pr. kvadratmeter, og her ligger prisen nu 8,1 pct. lavere end samme tidspunkt året forinden.

Gennemsnitsprisen på fritidshuse var kr. pr. kvadratmeter, og her ligger prisen nu 8,1 pct. lavere end samme tidspunkt året forinden. Ejendomspriser 4.. kvartal 2009 21. januar 2010 Den gennemsnitlige kvadratmeterpris for parcel- og rækkehuse var 12.038 kr. i 4. kvartal 2009. Prisen ligger dermed 7,5 pct. lavere end på samme tidspunkt

Læs mere

Mini AT-forløb om kommunalvalg: Mandatfordeling og Retfærdighed 1.x og 1.y 2009 ved Ringsted Gymnasium MANDATFORDELING

Mini AT-forløb om kommunalvalg: Mandatfordeling og Retfærdighed 1.x og 1.y 2009 ved Ringsted Gymnasium MANDATFORDELING MANDATFORDELING Dette materiale er lavet som supplement til Erik Vestergaards hjemmeside om samme emne. 1 http://www.matematiksider.dk/mandatfordelinger.html I dette materiale er en række øvelser der knytter

Læs mere

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen 1. maj 2013 Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen Danskerne kræver mere og mere plads i boligen til sig selv. Det skal ses i lyset af, at vi er blevet rigere over tid, og dermed har råd til flere

Læs mere

Notat Ny valgkredsinddeling og evt. ændring af valgdistrikter/afstemningsområder

Notat Ny valgkredsinddeling og evt. ændring af valgdistrikter/afstemningsområder Fællesstaben Byrådssekretariatet 15.09.06/JP/KDR Rev. 23.01.07 Notat Ny valgkredsinddeling og evt. ændring af valgdistrikter/afstemningsområder Formål: I notatet informeres om ny valgkredsinddeling og

Læs mere

Fremsat den 15. april 2007 af Christian Mejdahl (V), Svend Auken (S), Poul Nødgaard (DF), Helge Adam Møller (KF) og Niels Helveg Petersen (RV)

Fremsat den 15. april 2007 af Christian Mejdahl (V), Svend Auken (S), Poul Nødgaard (DF), Helge Adam Møller (KF) og Niels Helveg Petersen (RV) Udvalget for Forretningsordenen UFO alm. del - Bilag 39 Offentligt Lovforslag nr. L 300 Folketinget 2006-07 Fremsat den 15. april 2007 af Christian Mejdahl (V), Svend Auken (S), Poul Nødgaard (DF), Helge

Læs mere

Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år

Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år 5. november 212 Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år Boligmarkedet har været i svag bedring gennem 212, og vi har siden foråret oplevet en skrøbelig form for prisstabilisering. Trods

Læs mere

Tables BASE % 100%

Tables BASE % 100% Her er hvad 194 deltagere på Folkehøringen mener om en række spørgsmål - før og efter, at de har diskuteret med hinanden og udspurgt eksperter og politikere. Før Efter ANTAL INTERVIEW... ANTAL INTERVIEW...

Læs mere

BEFOLKNING OG VALG STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2015:3 26. juni 2015. Folketingsvalget den 18. juni 2015

BEFOLKNING OG VALG STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2015:3 26. juni 2015. Folketingsvalget den 18. juni 2015 Udvalget til Prøvelse af Valgene 2014-15 (2. samling) UPV Alm.del Bilag 32 Offentligt STATISTISKE EFTERRETNINGER BEFOLKNING OG VALG 2015:3 26. juni 2015 Folketingsvalget den 18. juni 2015 Resumé: Denne

Læs mere

Projekt 10.16: Matematik og demokrati Mandatfordelinger ved sidste kommunalvalg

Projekt 10.16: Matematik og demokrati Mandatfordelinger ved sidste kommunalvalg Projekt 10.16: Matematik og demokrati Mandatfordelinger ved sidste kommunalvalg Introduktion: Vi vil nu se på et konkret eksempel på hvordan man i praksis fordeler mandaterne i et repræsentativt demokrati,

Læs mere

Statistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab.

Statistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab. Ejendomspriser 3.. kvartal 2009 22. oktober 2009 Statistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab. Den gennemsnitlige kvadratmeterpris for parcel- og rækkehuse

Læs mere

Notat. Personer med begrænset økonomisk gevinst ved at være i beskæftigelse er især koncentreret i provinsen. 29. oktober 2017

Notat. Personer med begrænset økonomisk gevinst ved at være i beskæftigelse er især koncentreret i provinsen. 29. oktober 2017 Under 2. 2.-3. 3.-6. 6.-9. 9.-12. 12.-15. 15.-18. 18..21. 21.-24. Over 24. Notat 29. oktober 217 Personer med begrænset økonomisk gevinst ved at være i beskæftigelse er især koncentreret i provinsen For

Læs mere

Valg til IDAs Repræsentantskab 2010 VALGBOG. Valgopgørelse og mandatfordeling

Valg til IDAs Repræsentantskab 2010 VALGBOG. Valgopgørelse og mandatfordeling INGENIØRFORENINGEN Valg til IDAs Repræsentantskab 2010 VALGBOG Valgopgørelse og mandatfordeling Valgudvalget: Thorkil Olesen Ingvar Lindegaard Steen Joensen Henrik Hougs Bjørn R. Andersen Finn R. Larsen

Læs mere

Matematisk uretfærdighed

Matematisk uretfærdighed Matematisk uretfærdighed Anders Bongo Bjerg Pedersen Lars Roholm Martin Hvolby Jesper Frank Christensen 8. januar 2006 1 Indhold 1 Mandatfordelingsmetoder 3 1.1 Største brøks metode.......................

Læs mere

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014 Erhvervsnyt fra estatistik Fremgang i antallet af fuldtidsstillinger København, Fyn og Østjylland trækker væksten For første gang i fem år skabes der nu flere fuldtidsstillinger i Danmark. Der er dog store

Læs mere

TNS Gallup. Dansk Ungdoms Fællesråd. Borgmesterundersøgelse. Public

TNS Gallup. Dansk Ungdoms Fællesråd. Borgmesterundersøgelse. Public TNS Gallup Dansk Ungdoms Fællesråd 1 Public Metode 2 Målgruppe: danske borgmestre Metode: Internetbaseret undersøgelse (CAWI) på Gallups internetpanel G@llupForum Stikprøvestørrelse: 110 i alt 51 gennemførte

Læs mere

Analyse 3. februar 2014

Analyse 3. februar 2014 3. februar 2014 Hvor bor de økonomisk fattige? Af Kristian Thor Jakobsen I 2013 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. I dette notat ses på, hvordan fattige personer

Læs mere

Foreløbig rapport om fordelingen af medlemmer i Europa- Parlamentet

Foreløbig rapport om fordelingen af medlemmer i Europa- Parlamentet Europaudvalget EU-note - E 78 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 12. september 2007 Folketingets repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere Foreløbig rapport om

Læs mere

Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet

Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet NR. 8 NOVEMBER 2011 Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet Mere end 25 pct. af ejerlejlighederne på Sjælland kan kun sælges med tab. Konsekvenserne er alvorlige. Risikoen er, at ejerne stavnsbindes,

Læs mere

Faktaark: Iværksættere og jobvækst

Faktaark: Iværksættere og jobvækst December 2014 Faktaark: Iværksættere og jobvækst Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvor mange jobs der er

Læs mere

Analyse 17. juni 2013

Analyse 17. juni 2013 17. juni 2013 Fremtidig lægemangel kan blive et københavnsk anliggende Af Kristian Thor Jakobsen Et centralt diskussionsemne mellem regionerne og de praktiserende læger er placeringen af de enkelte lægepraksis.

Læs mere

Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København

Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København Siden krisens udbrud er den private lønmodtagerbeskæftigelse faldet med ca. 150.000 personer. Det svarer til på landsplan, at omkring hver

Læs mere

FOLKETINGSVALGET DEN 8. FEBRUAR 2005 DANMARK FÆRØERNE GRØNLAND

FOLKETINGSVALGET DEN 8. FEBRUAR 2005 DANMARK FÆRØERNE GRØNLAND FOLKETINGSVALGET DEN 8. FEBRUAR 2005 DANMARK FÆRØERNE GRØNLAND Udgivet af: Indenrigs- og Sundhedsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K. Telefon: 72 26 90 00 Telefax: 72 26 90 01 E-post: im@im.dk

Læs mere

Valgkampens og valgets matematik

Valgkampens og valgets matematik Ungdommens Naturvidenskabelige Forening: Valgkampens og valgets matematik Rune Stubager, ph.d., lektor, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Disposition Meningsmålinger Hvorfor kan vi stole på

Læs mere

Makroøkonomi: Det danske boligmarked

Makroøkonomi: Det danske boligmarked Makroøkonomi: Det danske boligmarked den 23. januar 2017 Prisen på lejligheder er på det højeste niveau nogensinde, mens prisen på huse nærmer sig toppen i 2007 Det københavnske lejlighedsmarked udgør

Læs mere

Priserne på ejerboliger falder fortsat

Priserne på ejerboliger falder fortsat Pressemeddelelse 23. oktober 2008 Priserne på ejerboliger falder fortsat Den nye opgørelse af ejendomspriser fra Realkreditrådet viser, at priserne på ejerboliger fortsat falder. På landsplan er priserne

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål nr. 3 (B 119), som Folketingets Kommunaludvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren

Besvarelse af spørgsmål nr. 3 (B 119), som Folketingets Kommunaludvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren Kommunaludvalget B 119 - Svar på Spørgsmål 3 Offentligt Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 23. maj 2007 Kontor: Kommunaljuridisk kt. J.nr.: 2007-41061-2 Sagsbeh.: ABP Besvarelse af spørgsmål nr. 3

Læs mere

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han Demokratiteori Robert Dahl I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han potentere dog at opfyldelse af disse fem punkter ikke automatisk giver ét ideelt demokrati og

Læs mere

FAKTA OM KOMMUNAL- og REGIONSVALGET 2013

FAKTA OM KOMMUNAL- og REGIONSVALGET 2013 FAKTA OM KOMMUNAL- og REGIONSVALGET 2013 Generelt Ved kommunal- og regionsvalget i 2009 var stemmeprocenten på 65,8 procent. Det var et fald på godt fire procent i forhold til det seneste valg. Samtidig

Læs mere

Danmark er mindre urbaniseret end EU som helhed

Danmark er mindre urbaniseret end EU som helhed 11. august 16 16:9 Danmark er mindre urbaniseret end EU som helhed Af Anne Kaag Andersen og Henning Christiansen Danskerne samles i stigende grad i de større byer, men Danmark ligger i den halvdel af de

Læs mere

F. Socialistisk Folkeparti. B. Radikale Venstre

F. Socialistisk Folkeparti. B. Radikale Venstre Danskerne vil af med mellem- og topskatten Danskerne er parate til at skrotte både mellem- og topskatten ved en kommende skattereform. Det viser en meningsmåling foretaget af Megafon. Således erklærer

Læs mere

Undersøgelses resultater

Undersøgelses resultater Undersøgelses resultater Autocamper adfærds mønster autocamperplads - campingplads Campervenner & autocamper-info.dk November 2015 AUTOCAMPER ADFÆRD JI/2015!1 ! Resultater af autocamper adfærds undersøgelsen

Læs mere

Notat: 365 akademikere og én kloakmester

Notat: 365 akademikere og én kloakmester Notat: 365 akademikere og én kloakmester Ny undersøgelse fra Cevea viser, at de akademiske kandidater ved FT-valget 2011 havde dobbelt så stor chance for at bliver valgt ind i Folketinget. Af de opstillede

Læs mere

Stigning i arbejdsløsheden i august

Stigning i arbejdsløsheden i august Arbejdsløsheden i august 2016 Den 29. september 2016 Stigning i arbejdsløsheden i august Antallet af arbejdsløse steg med 1.400 fuldtidspersoner fra juli 2016 til august 2016, så bruttoarbejdsløsheden

Læs mere

6. BLÆKREGNING ma1x 2009 Afleveringsfrist: Fredag den 11. december 2009 kl. 23.30 i Lectio under Opgaver

6. BLÆKREGNING ma1x 2009 Afleveringsfrist: Fredag den 11. december 2009 kl. 23.30 i Lectio under Opgaver Med denne blækregning afrunder vi mini AT forløbet om kommunalvalg 2009 som blev afholdt tirsdag den 24. november. Øvelse 1 Redegør KORT for Største Brøks og d Hondts metode til mandatfordeling med udgangspunkt

Læs mere

Markedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017

Markedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017 Markedsanalyse 22. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes forhold til naturen anno 2017 I en ny undersøgelse har landbrug & Fødevarer

Læs mere

Faktaark: Iværksætternes fortrop

Faktaark: Iværksætternes fortrop Juni 2014 Faktaark: Iværksætternes fortrop Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvem der bliver iværksættere,

Læs mere

Præsidentiel og parlamentarisk styreform

Præsidentiel og parlamentarisk styreform Her er forskellen: Præsidentiel og parlamentarisk styreform Parlamentarisme og præsidentialisme er begge demokratiske styreformer. Men hvad er egentlig forskellen på de to former, der praktiseres i henholdsvis

Læs mere

BEFOLKNING OG VALG STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2014:4 4. juni 2014. Valget til Europa-Parlamentet 25. maj 2014. 1. Valgreglerne

BEFOLKNING OG VALG STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2014:4 4. juni 2014. Valget til Europa-Parlamentet 25. maj 2014. 1. Valgreglerne STATISTISKE EFTERRETNINGER BEFOLKNING OG VALG 2014:4 4. juni 2014 Valget til Europa-Parlamentet 25. maj 2014 Resumé: Denne redegørelse om Europa-Parlamentsvalget 25. maj 2014 indeholder Danmarks Statistiks

Læs mere

Dobbelt regning for sygehusindlæggelse

Dobbelt regning for sygehusindlæggelse Dobbelt regning for sygehusindlæggelse Finansiering: Thisted Kommune betaler to gange for samme patient NORDJYLLAND: Når en patient med et brækket ben bliver indlagt i akutmodtagelsen på sygehuset i Thisted

Læs mere

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet En stor gruppe af personer i Danmark er ikke omfattet af et socialt og økonomisk sikkerhedsnet, fordi de hverken er medlem af en a-kasse eller kan

Læs mere

Sværest at finde praktikplads på Sjælland

Sværest at finde praktikplads på Sjælland Sværest at finde praktikplads på Sjælland I oktober manglede mere end. elever en praktikplads i en virksomhed. Lidt over halvdelen af de unge er dog i skolepraktik, hvilket betyder at de kan fortsætte

Læs mere

FOLKETINGSVALG OPGAVER

FOLKETINGSVALG OPGAVER FOLKETINGSVALG OPGAVER 1 Artikel: Alle partier har et bogstav Hvilket bogstav har Socialdemokraterne på stemmesedlen? Hvilket bogstav bruges normalt om Socialdemokraterne i aviserne? Hvorfor hedder den

Læs mere

Informations og vidensdeling blandt undervandsjægere i Danmark

Informations og vidensdeling blandt undervandsjægere i Danmark Informations og vidensdeling blandt undervandsjægere i Danmark Den 12. september 2015 blev der sendt en undersøgelse ud på tre af de største Facebook grupper. Alle tre grupper fokuserer på undervandsjagt

Læs mere

Kvartalsnyt fra estatistik Oktober 2015

Kvartalsnyt fra estatistik Oktober 2015 16 kommuner har lagt finanskrisen bag sig I 16 ud af landets 98 kommuner er der i dag flere fuldtidsjob end i 2008. Det viser specialkørsler fra Danmarks Statistiks beskæftigelsesstatistikker, som estatistik

Læs mere

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014 Eniro Krak Produktsøgning Tabelrapport Oktober 2014 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold

Læs mere

Vækst og produktivitet på tværs af Danmark

Vækst og produktivitet på tværs af Danmark Vækst og produktivitet på tværs af Danmark Af Jonas Dan Petersen, JDPE@kl.dk Formålet med dette analysenotat er belyse den økonomiske vækst og produktivitet på tværs af landet i perioden 1995-2015 med

Læs mere

Stabile priser for parcel- og rækkehuse

Stabile priser for parcel- og rækkehuse Pressemeddelelse 23. april 2008 Stabile priser for parcel- og rækkehuse Priserne for parcel- og rækkehuse ligger stabilt med et mindre fald på 0,4 procent i 1. kvartal 2008 i forhold til samme kvartal

Læs mere

Analyse af medlemstal for fitness 2016

Analyse af medlemstal for fitness 2016 Analyse af medlemstal for fitness 2016 Udarbejdet af Jens Myrup Thomsen og Katja Karlsen på baggrund af medlemstal for fitness fra Centralt ForeningsRegister samt Danmarks Statistik. BEVÆG DIG FOR LIVET

Læs mere

Den danske struktur. Tre niveauer - Stat - Regioner - Kommuner. Strukturreform i 2007-14 amter bliver til 5 Regioner - 271 kommuner blev til 98

Den danske struktur. Tre niveauer - Stat - Regioner - Kommuner. Strukturreform i 2007-14 amter bliver til 5 Regioner - 271 kommuner blev til 98 VALG TIL KOMMUNER OG REGIONER Den danske struktur Tre niveauer - Stat - Regioner - Kommuner Strukturreform i 2007-14 amter bliver til 5 Regioner - 271 kommuner blev til 98 Opgavefordeling Økonomi Kommunerne

Læs mere

November Der er fritidshuse til salg på internettet, hvilket er et beskedent fald på 106 siden oktober.

November Der er fritidshuse til salg på internettet, hvilket er et beskedent fald på 106 siden oktober. November 2007 Samme antal boliger til salg på internettet I november var der 55.223 boliger til salg på internettet fordelt på 32.104 parcel- og rækkehuse, 14.959 ejerlejligheder og 8.160 fritidshuse.

Læs mere

Juni 2007. fjernet, fordi sælger har valgt opgive salget eller sælge hos en anden ejendomsformidler.

Juni 2007. fjernet, fordi sælger har valgt opgive salget eller sælge hos en anden ejendomsformidler. Juni 2007 Fortsat mange ejerboliger til salg Der er 30.381 parcel- og rækkehuse, 15.493 ejerlejligheder og 8.512 fritidshuse i alt 54.386 boliger til salg på internettet. Det viser Realkreditrådets boligudbudsstatistik,

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om valg til Folketinget

Forslag. Lov om ændring af lov om valg til Folketinget Lovforslag nr. L 125 Folketinget 2016-17 Fremsat den 26. januar 2017 af Susanne Eilersen (DF), Karina Adsbøl (DF), Pernille Bendixen (DF), Jens Henrik Thulesen Dahl (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren

Læs mere

Valgregulativ. Valgregulativ for Pensionskassen for Sundhedsfaglige. CVR-nr. 71 97 35 14

Valgregulativ. Valgregulativ for Pensionskassen for Sundhedsfaglige. CVR-nr. 71 97 35 14 Valgregulativ for Pensionskassen for Sundhedsfaglige CVR-nr. 71 97 35 14 Januar 2015 Valgregulativ Pensionskassen for Sundhedsfaglige Indhold 1. Tidspunkt for afholdelse af valg 2 2. Valgbarhed 2 3. Antal

Læs mere

Flytninger i barndommen

Flytninger i barndommen Flytninger i barndommen Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 18 Formålet med dette analysenotat er at belyse, hvilke børn, der især flytter i barndommen. Dette gøres ved at se på

Læs mere

SSWs landdagsvalg resultater 2009 informationer, analyser og konsekvenser. Grænseforeningens sendemandsmøde d. 24.10.09

SSWs landdagsvalg resultater 2009 informationer, analyser og konsekvenser. Grænseforeningens sendemandsmøde d. 24.10.09 SSWs landdagsvalg resultater 2009 informationer, analyser og konsekvenser Grænseforeningens sendemandsmøde d. 24.10.09 Fordeling af anden-stemmerne CDU/FDP-regering Resultatet af landdagsvalget blev en

Læs mere

Det danske arbejdsmarked udvikler sig skævt

Det danske arbejdsmarked udvikler sig skævt Det danske arbejdsmarked udvikler sig skævt København med Omegn samt Østjylland og Østsjælland er sluppet nådigst gennem krisen, mens de øvrige landsdele har været ekstremt hårdt ramt på beskæftigelsen.

Læs mere

11 kontanthjælpsmodtagere pr. ledig stilling

11 kontanthjælpsmodtagere pr. ledig stilling 11 kontanthjælpsmodtagere pr. ledig stilling Fra d. 1. oktober træder kontanthjælpsloftet og 225-timers reglen i kraft. Ser man på antallet af kontanthjælpsmodtagere pr. ledig stilling i Jobnet, som er

Læs mere

Statistikdokumentation for Folketingsvalg, folkeafstemninger og Europa-parlamentsvalg 2015

Statistikdokumentation for Folketingsvalg, folkeafstemninger og Europa-parlamentsvalg 2015 Statistikdokumentation for Folketingsvalg, folkeafstemninger og Europa-parlamentsvalg 2015 1 / 10 1 Indledning Fra oktober 2008 laver på vegne af Social- og Indenrigsministeriet opgørelser af nationale

Læs mere

Statistikdokumentation for Folketingsvalg, folkeafstemninger og Europa-parlamentsvalg 2014

Statistikdokumentation for Folketingsvalg, folkeafstemninger og Europa-parlamentsvalg 2014 Statistikdokumentation for Folketingsvalg, folkeafstemninger og Europa-parlamentsvalg 2014 1 / 10 1 Indledning Fra oktober 2008 laver på vegne af Social- og Indenrigsministeriet opgørelser af nationale

Læs mere

Vælgerne bryder sig ikke om dobbeltmandater

Vælgerne bryder sig ikke om dobbeltmandater Vælgerne bryder sig ikke om dobbeltmandater To ud af tre vælgere mener, at dobbeltmandater gør det stort set umuligt at passe det politiske arbejde ordentligt, mens kun hver sjette ser det som en styrke.

Læs mere

Antallet af private job er vokset i alle landsdele

Antallet af private job er vokset i alle landsdele Antallet af private job er vokset i alle landsdele Det seneste er lønmodtagerbeskæftigelsen i den private sektor vokset med godt 33.000 personer. Samtidig er det nu ikke kun hovedstadsområdet, der trækker

Læs mere

Stigende antal bolighandler primært i landdistrikterne

Stigende antal bolighandler primært i landdistrikterne P R E S S E M E D D E L E L S E Stigende antal bolighandler primært i landdistrikterne I 77 kommuner er antallet af handler steget i 3. kvartal 2015 sammenlignet med samme periode sidste år. I to kommuner

Læs mere

Februar 2009. dog med store regionale forskelle. Visse jyske byer som Randers, Aalborg og Århus adskiller sig fra den generelle nedadgående tendens.

Februar 2009. dog med store regionale forskelle. Visse jyske byer som Randers, Aalborg og Århus adskiller sig fra den generelle nedadgående tendens. Februar 2009 Boligudbuddet steg svagt i februar Efter 3 måneder med fald steg boligudbuddet svagt gennem februar. En stigning i udbuddet af parcel- og rækkehuse var årsag til dette, idet udbuddet af ejerlejligheder

Læs mere

By- og Boligudvalget 2014-15 B 112 Bilag 2 Offentligt

By- og Boligudvalget 2014-15 B 112 Bilag 2 Offentligt By- og Boligudvalget 2014-15 B 112 Bilag 2 Offentligt NOTAT Dato: 15. april 2015 Kontor: Boligøkonomi Sagsnr.: 2015-345 Skøn over konsekvenserne ved ophævelse af maksimalprisbestemmelsen ud fra DREAM (2012)

Læs mere

Borgernes holdning til trafik

Borgernes holdning til trafik Borgernes holdning til trafik Region Syddanmark Rapport Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Resumé af resultater Side 5 Borgerprioriteringer af trafikforbindelser Side 7 Kattegatbroens betydning Side

Læs mere

August Udbudsprisen for fritidshuse er steget med 3,7 pct. siden august 2006.

August Udbudsprisen for fritidshuse er steget med 3,7 pct. siden august 2006. August 2007 Fortsat stort boligudbud Der var udbudt 30.235 parcel- og rækkehuse, 15.289 ejerlejligheder og 8.437 fritidshuse til salg på internettet ved udgangen af august. Med i alt 53.961 boliger til

Læs mere

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier og HF hårdest Adgangskrav til de gymnasiale uddannelser vil ramme erhvervsgymnasierne og HF langt hårdere end det almene gymnasium. Imens fire procent af studenterne

Læs mere

Konkursanalyse februar 2015

Konkursanalyse februar 2015 Februar 2015 Kommentarer til regionale konkurser Der har i februar 2015 været 300 konkurser, hvilket er en stigning på 20,5% sammenlignet med februar 2014, hvor der var 249 konkurser. Det er første gang

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

Befolkning. Danskerne udgør lidt over 1,4 pct. af den samlede befolkning i EU.

Befolkning. Danskerne udgør lidt over 1,4 pct. af den samlede befolkning i EU. Danmark er et monarki, hvor der bor ca. 5,3 millioner mennesker. Over en million er under 17 år. Ligeledes er mere end en million over 60 år. Med andre ord er der ca. 3 millioner mennesker i den erhvervsaktive

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Januar-juni 2016 VisitDenmark, 2016 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Opdateret: august 2016 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: juni 2016

Læs mere

August Fritidshuse blev udbudt til gennemsnitlige kvadratmeterpriser, som lå på samme niveau som på samme tid sidste. år.

August Fritidshuse blev udbudt til gennemsnitlige kvadratmeterpriser, som lå på samme niveau som på samme tid sidste. år. August 2008 Fortsat stigende boligudbud 64.697 boliger var til salg på internettet ved udgangen af august 2008, hvilket var ca. 20 procent flere end på samme tidspunkt sidste år. Udbuddet fordelte sig

Læs mere

Tabel 1: Priser, første udbudspris og nedtagningspris for parcel- og rækkehuse.

Tabel 1: Priser, første udbudspris og nedtagningspris for parcel- og rækkehuse. Tabel 1: Priser, første udbudspris og nedtagningspris for parcel- og rækkehuse. Salgspris (kvm.pris) Kvartals Års København by 21.289 21.684 22.892 22.712 23.464 3,3 10,2 Københavns omegn 19.883 20.699

Læs mere

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37 Befolkning og valg 1. Udviklingen i Danmarks befolkning Figur 1 Befolkningen 197-22 5.4 5.3 5.2 5.1 5. 4.9 4.8 Tusinde 7 75 8 85 9 95 Befolkningens størrelse Siden midten af 7 erne har Danmarks befolkning

Læs mere