UNIVERSITETSSYGEHUS KØGE BYGGEPROGRAM & HELHEDSPLAN. RAPPORT August 2014

Transkript

1 UNIVERSITETSSYGEHUS KØGE BYGGEPROGRAM & HELHEDSPLAN RAPPORT August 2014

2 INDHOLD 1 Indledning 1.1 Introduktion til byggeprogrammet 1.2 Visioner og målsætninger 1.3 Sagens parter Side 7 2 Sammendrag 2.1 Projektorganisation 2.2 Brugerinvolvering 2.3 Dimensionering og rumprogram 2.4 Funktionelle koncepter 2.5 Logistisk koncept 2.6 Helhedsplan og designkoncepter 2.7 Landskab og infrastruktur 2.8 Hovedforsyninger og byggeteknik 2.9 IT og hovedprogram for udstyr 2.10 Arbejdsmiljø 2.11 Bæredygtighed 2.12 Plangrundlag og myndighedsgodkendelser 2.13 Anlægsoverslag 2.14 Hovedtidsplan og gennemførelsesplan 2.15 Risikostyring 11 3 Organisation 3.1 Rammer for samarbejde i projektorganisationen 3.2 Bygherrens organisation 3.3 Bygherrerådgivers organisation 3.4 Totalrådgivers organisation 3.5 Projekthåndbog 3.6 IKT platform 25 4 Brugerinvolvering 4.1 Formål med brugerinddragelsen 4.2 Brugerinvolvering under Byggeprogramfasen 4.3 Arbejdsgrupper 4.4 Hygiejne og patientsikkerhed 4.5 Arbejdsmiljø 4.6 Patienter og pårørende 4.7 Sundhedsfaglig rådgivningsgruppe 4.8 Brugerinvolveringen i næste faser 31 5 Dimensionering og rumprogram 5.1 Indledning 5.2 Dimensioneringsgrundlag 5.3 Hovedfunktionsprogram 5.4 Delfunktionsprogrammer 39 Byggeprogram & Helhedsplan Rapport for Universitetssygehus Køge er en leverance fra totalrådgiveren Rådgivergruppen USK med bidrag fra bygherren Region Sjælland, og er udarbejdet på grundlag af et omfattende fagligt program og brugerprocesser i byggeprogramfasen fra november 2013 til juni Funktionelle koncepter 6.1 Funktionel infrastruktur 6.2 Koncept for Billeddiagnostik 6.3 Koncept for Operation og opvågning 6.4 Koncept for Laboratoriefunktioner 6.5 Koncept for Sengeafsnit 6.6 Koncept for Intensiv 6.7 Koncept for Ambulatorier/dagbehandling 6.8 Koncept for Forskning 47 Universitetssygehus Køge Byggeprogram & Helhedsplan Rapport 3

3 6.9 Koncept for Uddannelse 6.10 Koncept for Bespisning/bespisningslogistik 6.11 Koncept for Kontorer 6.12 Koncept for Det digitale sygehus Strategier for reinvestering/indkøb/genbrug Udstyr som påvirker bygninger og installationer Bygningspåvirkende trends indenfor IT og udstyr 7 Logistiske koncepter 7.1 Indledning 7.2 Varekategorier og proces for levering 7.3 Procesbeskrivelser og logistiske fl ows 7.4 Business Case 7.5 Patienttransport 7.6 Morstransport 8 Helhedsplan og designkoncepter 8.1 Fremtidens Universitetssygehus Køge 8.2 Designkoncepter 8.3 Helhedsplanen - Det justerede projekt 8.4 Designarbejde i næste fase 9 Hovedforsyninger og byggeteknik 9.1 Indledning 9.2 Kvalitetsniveau 9.3 Indeklima 9.4 Konstruktionsprincipper 9.5 Hovedforsyninger 9.6 VVS installationer 9.7 Ventilation 9.8 El-installationer 9.9 Energi 9.10 Brand 9.11 Heliport Arbejdsmiljø 12.1 Indledning 12.2 Arbejdsmiljø under projektering/udførelse 12.3 Arbejdsmiljø under den kommende sygehusdrift 13 Bæredygtighed 13.1 Bæredygtighed i Universitetssygehus Køge 13.2 Screening af bæredygtighedsområder 13.3 DGNB-hospitalsystem 13.4 Lånepulje for Bygningsklasse Plangrundlag og myndighedsgodkendelser 14.1 Kommuneplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse og miljøvurdering 14.2 Lokalplan 14.3 Miljøvurdering 14.4 Andre myndighedsgodkendelser 14.5 Myndighedsarbejde i næste faser 15 Anlægsoverslag 15.1 Anlægsoverslag 15.2 Likviditetssbudget 15.3 Totaløkonomiske betragtninger 15.4 Håndtering af optimeringskatalog Landskab og infrastruktur 10.1 Beskrivelse af projektdele 10.2 Strategier for landskab og drift 10.3 Øget trafi kal belastning 10.4 Parkeringsanlægget 10.5 Arkæologi 10.6 Jordforurening 10.7 Byggepladsforhold 10.8 Myndighedsforhold 10.9 Miljøforhold Støj og emissioner Hovedtidsplan og gennemførelsesplan 16.1 Gennemførelsesplan 16.2 Dispositionsforslagsfasen 16.3 Beslutningsplan for dispositionsforslagsfasen 16.4 Udbudsstrategi 17 Risikostyring 17.1 Indledning 17.2 Risikostyring under Byggeprogramfasen 17.3 Risikostyring i det videre arbejde IT og hovedprogram for udstyr 11.1 Indledning 11.2 Funktionelle målsætninger, teknologisk udvikling 11.3 Afgrænsning af it- og udstyrsprojektet 11.4 IT-vision og målsætninger 11.5 Medicoteknik - målsætninger 11.6 Teknisk inventar 11.7 Løst inventar 11.8 Oprettelse af fælles udstytspulje og digital lokalisering af udstyr 11.9 Overslagspris på anskaffelse af IT og udstyr Bilagsliste pr. kapitel 19 Byggeprogram referencer Universitetssygehus Køge Byggeprogram & Helhedsplan Rapport Universitetssygehus Køge Byggeprogram & Helhedsplan Rapport 5

4 1 INDLEDNING Målgruppe for Byggeprogram & Helhedsplan Rapport er projektets Styregruppe samt Regionsrådet i Region Sjælland, hvor den vil udgøre grundlaget for godkendelse af byggeprogram og helhedsplan for Universitetssygehus Køge. Rapporten udgør endvidere arbejdsgrundlaget for alle nuværende og fremtidige aktører, der vil deltage i arbejdet med den videre detaljeprogrammering og projektering af Universitetssygehus Køge. Byggeprogrammet skal sikre overensstemmelse mellem bygherrens visioner, den vedtagne investeringsramme og det færdige byggeri. Helhedsplanen viser projektets overordnede funktionelle disponering og arkitektoniske løsninger bragt i overensstemmelse med det udarbejdede byggeprogram i form af tegningsmateriale og illustrationer. Byggeprogram og helhedsplan sætter rammerne for det videre arbejde med realisering af Universitetssygehus Køge og udgør en koordineret sammenfatning af krav og ønsker til projektet og retningslinjer for det videre arbejde suppleret med uddybende materiale i bilagsform. Projektarbejdet videreføres i næste fase med udarbejdelse af dispositionsforslag i perioden juni 2014 til februar I byggeprogram og helhedsplan videreføres konkurrenceprojektets kvaliteter og designkoncepter og den tekniske programmering er afstemt med bygherrens visioner og konkurrenceprojektets designkoncepter. Projektet beskrives således både i helt overordnede linjer og i de tekniske kapitler langt mere specifikt med udgangspunkt i mere faglige og tekniske vinkler. Dette kapitel beskriver baggrund og rammer for projektet, mens kapitel 2 sammenfatter de centrale elementer i rapporten. Kapitlet indeholder: 1.1 INTRODUKTION TIL BYGGEPROGRAMMET 1.2 VISIONER OG MÅLSÆTNINGER 1.3 SAGENS PARTER Universitetssygehus Køge Byggeprogram & Helhedsplan Rapport 7

5 1.1 INTRODUKTION TIL BYGGEPROGRAMMET Regionsrådet i Region Sjælland vedtog den 16. marts 2010 Sygehusplan 2010 med et planlægningsperspektiv for en gradvis udvikling og omstilling af regionens sygehusvæsen frem mod Centralt i Sygehusplanen står etablering af Universitetssygehus Køge, som indebærer samling af regionens specialiserede funktioner og som vil have stor forskningsaktivitet og undervisning. Universitetssygehus Køge skal etableres som en betydelig udvidelse af nuværende Køge Sygehus, og skal således også fremadrettet være akutsygehus for en 1/3 af regionens borgere. Den 19. november 2010 modtog Region Sjælland et foreløbigt tilsagn på 4,0 mia. kr. (09-pl) fra fi nansministeren og indenrigs- og sundhedsministeren til sygehusinvesteringer i Region Sjælland som en samlet investeringsramme (totalramme inkl. apparatur og regional egenfi nansiering) til Universitetssygehus Køge. Investeringsrammen blev givet med 3,4 mia. kr. til m 2 nybyggeri á kr. pr. m 2, hvoraf 0,7 mia. kr. var forudsat anvendt til IT, apparatur og løst inventar. Herudover var der forudsat 0,3 mia. kr. til ombygning og 0,3 mia. kr. til parkering. Efter drøftelser mellem regeringen og Region Sjælland blev der i juni 2011 opnået enighed om, at Region Sjælland kunne igangsætte planlægningen af et Universitetssygehus i Køge inden for den afsatte beløbsramme på 4 mia. kr. Med henblik på at tilgodese universitetssygehusets specialiserede funktioners behov for særlige rum, udstyr og apparatur anerkendte regeringen, at Region Sjælland skal have tilstrækkelig fl eksibilitet i anvendelsen af midlerne. Region Sjælland har i perioden september 2012 til juni 2013 gennemført en projektkonkurrence i to faser med et totalrådgiverkonsortium bestående af C. F. Møller Danmark A/S, Alectia A/S og Rambøll Danmark A/S med underrådgivere, som vinder. Totalrådgiverkonsortiet har herefter etableret Rådgivergruppen USK I/S (RGUSK) til varetagelse af opgaven, og der er i oktober 2013 indgået aftale om totalrådgivning mellem parterne. I marts 2014 modtog Region Sjælland endeligt tilsagn om tilskud fra kvalitetsfonden til projektet med en samlet anlægsramme på 4,0 mia. kr. (09-pl) svarende til 4,24 mia. kr. (13-pl). Regeringen forudsætter derfor, at der afsættes en ramme til IT, medikoteknik, apparatur og specialudstyr på mindst 740 mio. kr. (09-pl), svarende til ca. 20 % af investeringsrammen til nybyggeri inkl. afsatte reserver (ekskl. parkering og veje). hvilket skal realiseres i år ét efter ibrugtagelse af det nye sygehus. 1.2 VISIONER OG MÅLSÆTNINGER Regionen iværksatte primo 2011 en visionsproces med henblik på at sikre, at regionens sygehuse indrettes efter fremtidens patienter, fremtidens medarbejdere, de teknologiske muligheder og de fremtidige krav. Visionsprocessen involverede ledere, medarbejdere, studerende og eksperter fra sygehusbyggerier i ind- og udland. Arbejdet mundede ud i regionens overordnede vision om sammenhæng og udvikling i regionens sygehusvæsen. På den baggrund blev der formuleret syv visioner, der understøtter dette: Vi sikrer sammenhæng i patientens forløb Vi giver patienten indfl ydelse på egen behandling Sygehuset er en attraktiv arbejdsplads Vi satser på forskning, læring og innovation Sygehuset er fl eksibelt, effektivt og bæredygtigt Sygehuset helbreder og skaber trivsel Vi udnytter de teknologiske muligheder De syv visioner for sygehusvæsenet i Region Sjælland er fundamentet for Universitetssygehus Køge, og indebærer store krav til de fysiske og teknologiske rammer, herunder: Høj fl eksibilitet, elasticitet og generalitet, hvor sygehuset løbende og med få omkostninger kan tilpasses udviklingen inden for behandling, pleje og forskning Bedst mulig udnyttelse af fremtidens teknologier inden for behandling, logistik og levering af serviceydelser Hensigtsmæssig klinisk organisering og logistik tilrettelagt for effektiv sygehusdrift samt bedst mulig integration mellem nybyggeriet og de eksisterende bygninger God infrastruktur med trafi ksikker afvikling af de forskellige transportformer til og fra sygehusområdet og indenfor sygehusområdet Patient- og personalevenlige omgivelser med rigeligt dagslys, godt indeklima, grønne omgivelser og kunst m.v. (helende arkitektur) Byggeri med høj arkitektonisk kvalitet, fremtidssikrede teknologiske løsninger og god bygningsmæssig standard Visionerne vil være styrende, ikke bare i udviklingen af Region Sjællands sygehusvæsen frem mod 2020, men også i prioritering og udformning af løsningerne i byggeriet af Universitetssygehus Køge. Arbejdet med byggeprogrammet har bl.a. medført udpegning af 8 innovationsområder, som skal udfoldes i den videre proces. Disse er: Den lærende enestue Nyt koncept for rengøring af senge Nyt medicinkoncept Fælles anvendelse af ambulatoriearealer Fælles brug af kontorarealer Implementering af birumsfunktioner i sengestuer og badeværelser Nyt logistikkoncept Decentrale tekniske anlæg 1.3 SAGENS PARTER BYGHERRE Region Sjælland c/o Projektorganisationen for Universitetssygehus Køge Alléen Sorø Telefon: Kontakt: Projektdirektør Helle Nutzhorn Gaub Mail: hcg@regionsjaelland.dk Kontakt: Styregruppeformand / koncerndirektør Lars Onsberg Henriksen Mail: loh@regionsjaelland.dk Web: BYGHERRERÅDGIVER Bascon A/S Baunegårdsvej 73A 2900 Hellerup Telefon: Kontakt: Projektleder Esben Wong Mail: ewo@bascon.dk Juridisk rådgiver: Viltoft Gothersgade København K Telefon: Kontakt: Michael Gjedde-Nielsen Mail: mgn@viltoft.dk TOTALRÅDGIVER Rådgivergruppen USK I/S Danneskiold-Samsøes Allé København K Telefon: Kontakt: Projektchef Svend Gausheim Hvid Mail: sgh@rgusk.dk Totalrådgiverkonsortiet: C.F. Møller Danmark A/S Alectia A/S Rambøll Danmark A/S Underrådgivere: Cubo Arkitekter A/S Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfi rma A/S Gehl Architects ApS Den 1. september 2014 etableres projektkontor for den samlede projektorganisation for Universitetssygehus Køge på adressen: Lykkebækvej 2, 4600 Køge Der er fastsat effektiviseringskrav på 7 % af driftsregnskabet for det kommende Universitetssygehus Køge inkl. de sygehusfunktioner som samles på universitetssygehuset. Det svarer til 193 mio. kr. årligt (13-pl), Bæredygtigt og totaløkonomisk gunstigt byggeri, hvor både anlægsøkonomi, drift og vedligeholdelse optimeres, og hvor der vælges fremtidssikrede tekniske og energimæssige løsninger 8 Universitetssygehus Køge Byggeprogram & Helhedsplan Rapport Universitetssygehus Køge Byggeprogram & Helhedsplan Rapport 9

6 2 SAMMENDRAG Sammendraget udgør en kort redegørelse for centrale elementer i rapporten og kan, sammen med Indledningen, læses uafhængig af den resterende rapport. En mere udførlig fremstilling fremkommer ved læsning af den samlede rapport. Her fi ndes også henvisninger til det omfattende bilagsmateriale, der ligger til grund for udarbejdelse af Byggeprogram & Helhedsplan Rapport. Kapitlet indeholder: 2.1 PROJEKTORGANISATION 2.2 BRUGERINVOLVERING 2.3 DIMENSIONERING OG RUMPROGRAM 2.4 FUNKTIONELLE KONCEPTER 2.5 LOGISTISK KONCEPT 2.6 HELHEDSPLAN OG DESIGNKONCEPTER 2.7 LANDSKAB OG INFRASTRUKTUR 2.8 HOVEDFORSYNINGER OG BYGGETEKNIK 2.9 IT OG HOVEDPROGRAM FOR UDSTYR 2.10 ARBEJDSMILJØ 2.11 BÆREDYGTIGHED 2.12 PLANGRUNDLAG OG MYNDIGHEDSGODKENDELSER 2.13 ANLÆGSOVERSLAG 2.14 HOVEDTIDSPLAN OG GENNEMFØRELSESPLAN 2.15 RISIKOSTYRING Universitetssygehus Køge Byggeprogram & Helhedsplan Rapport 11

7 2.1 PROJEKTORGANISATION En væsentlig forudsætning for en succesfuld gennemførelse af store, komplekse byggeopgaver som Universitetssygehus Køge, er fra start at få skabt et effektivt samarbejde mellem projektets parter. Rammer for samarbejde i projektorganisationen Organiseringen af projektet Universitetssygehus Køge tager udgangspunkt i den ordinære model for organisering af byggeprojekter i Region Sjælland. Udgangspunktet er i denne forbindelse central faglighed og decentralt ejerskab. Organiseringen af projektet Universitetssygehus Køge er beskrevet i styringsmanualen for projektet. Den daglige fælles ledelse af projektet varetages af programledelsen, som består af bygherrens projektledelse med tilhørende bygherrerådgiver Bascon og Rådgivergruppen USK s projektledelse. Senere vil også en byggeledelsesfunktion blive tilknyttet. Der er etableret en tæt samarbejdende organisation mellem bygherren, driftsorganisationerne på sygehusene samt Rådgivergruppen USK, bl.a. med henblik på at skabe entydige reference- og ansvarsforhold, korte kommunikationsveje og effektive beslutningsprocesser samt korresponderende organisationsstrukturer med ansvarlighed på alle niveauer. For at opfylde ønsket om tæt samarbejde etableres et projektkontor ved Køge Sygehus, der understøtter bygherrens kommunikation og tilsyn med Rådgivergruppen USK s projektorganisation og senere byggeledelsen og sikrer optimale rammer for et dedikeret projekteringsteam med fuld fokus på opgavens løsning. Hermed understøttes samtidig det afgørende tværfaglige samarbejde baseret på en platform af fælles arbejds- og kvalitetssikringsprocedurer og samvirkende digitale projekteringsværktøjer. Bygherrens organisation er beskrevet i Styringsmanualen for Universitetssygehus Køge. Nedenfor beskrives de beslutningsfora, der fastsætter projektets rammer og definerer indhold. Styregruppen Med delegationen fra Regionsrådet og direktionen er etableret en styregruppe, som fungerer som bygherre, og som med reference til direktionen varetager rammerne for projektet. Som rådgiver for Styregruppen deltager projektcheferne, der orienterer om fremdriften i projektet, og indstiller til nødvendige beslutninger i Styregruppen. Styregruppen er desuden ansvarlig for, at projektets overordnede økonomiske, tidsmæssige, funktionelle og bygningsmæssige mål og rammer overholdes. Det er således Styregruppen, der fastlægger rammerne for arbejdet med projektet og træffer de nødvendige beslutninger inden for de overordnede rammer efter indstilling fra programledelsen. Styregruppeformanden er ansvarlig for at forelægge de overordnede beslutninger vedr. projektet for Regionsrådet. Koordineringsgruppen Koordineringsgruppen er det fagligt kvalifi cerende bindeled mellem Styregruppen og programledelsen. Koordineringsgruppen skal sikre forankringen i basisorganisationen med vidensoverførsel mellem denne og projektet. Koordineringsgruppen har deltagelse af projektledelsen, der orienterer om fremdriften i projektet, og indstiller til nødvendige beslutninger i Styregruppen. Programledelsen Med reference til Koordineringsgruppen er der etableret en programledelse, som har ansvaret for processen. Programledelsen, der ledes af projektdirektøren, har ansvaret for at facilitere processen og sikre, at den forløber efter retningslinjer anført i styringsmanualen, regionens byggeregulativ og Styregruppens beslutninger. Projektdirektøren vil, med reference til direktionen, varetage rollen som projektejer og formand for programledelsen. Programledelsen er ansvarlig for at inddrage nødvendige interne og eksterne interessenter, og nedsætter sammen med brugergruppen det nødvendige antal arbejdsgrupper for specifi kke områder/funktioner. Programledelsen har ansvaret for at der tænkes innovativt i forbindelse med projektet. Programledelsen sikrer, at der løbende udføres kompetenceregistreringer og -vurderinger af byggeorganisationen. Brugergrupperne Med reference til koordineringsgruppen er etableret to gennemgående brugergrupper for Universitetssygehus Køge med inddragelse af kompetencer fra sygehusene i Region Sjælland ved en brugergruppe for byggeri og en brugergruppe for udstyr. Brugergrupperne skal sikre, at visioner for Universitetssygehus Køge bliver konkretiseret i projektet og følger op på krav og ønsker ud fra den fremtidige aktivitet inden for de fysiske rammer. Brugergrupperne følger projektet gennem hele forløbet og modtager løbende status om byggesagens fremdrift, m.h.t. de fremsatte krav og ønsker ud fra den fremtidige aktivitet inden for de fysiske rammer. Brugergrupperne vurderer brugsmæssige kvaliteter ved foreslåede løsninger. >> Nærmere redegørelse for projektorganisationen fremgår af kapitel BRUGERINVOLVERING Brugerinddragelse er et vigtigt element i tilblivelsen af Universitetssygehus Køge. Byggeriets kompleksitet og de særlige forbundende funktionsmæssige sammenhænge har afgørende betydning for den fremtidige drift, herunder effektiviteten og fl eksibiliteten i dagligdagen med patienterne. Brugerinddragelsen er derfor planlagt, så den bringer viden fra klinikken ind i projektet på de rigtige tidspunkter. Brugerinddragelsen fi nder primært sted i faserne Byggeprogram, Dispositionsforslag og Projektforslag. Ved afslutning af projektforslaget inddrages brugerne med få undtagelser - ikke yderligere i byggeriet. I byggeprogramfasen har brugerinddragelsen været målrettet udarbejdelsen af: Kliniske og logistiske koncepter, som fastlægger standarder for tværgående funktionsområder. Koncepterne er funderet på eksisterende viden, men tilrettelagt med henblik på de fremtidige arbejdsformer på Universitetssygehus Køge samt en høj grad af fl eksibilitet i både den daglige og langsigtede udnyttelse af sygehuset. Delfunktionsprogrammer (DFPI og DFPII) som beskriver brugernes forventninger til den fremtidige drift af det enkelte speciale eller funktion. Til hvert delfunktionsprogram hører et rumprogram, som med udgangspunkt i dimensioneringen angivet i Hovedfunktionsprogrammet kortlægger antal, størrelse og typer af rum samt det enkelte speciale/funktionsnærhedskrav. Delfunktionsprogrammerne har været udgangspunkt for at programmere det samlede nettoareal for Universitetssygehus Køge, som fremgår af bilag 5_4_1. Efter byggeprogramfasen inddrages brugerne i arbejdet med Dispositionsforslaget. I dispositionsforslagsfasen resulterer brugerinddragelsen i: Placering af funktioner og rum i udtegnede planer for det enkelte funktionsområde. Formålet er at sikre at rummenes placering understøtter rationelle arbejdsgange for personalet og et hensigtsmæssigt forløb for patienterne. I Dispositionsforslagsfasen beskrives også det overordnede materialevalg, installationsprincipper samt overvejelser om drift og vedligehold af sygehuset. Udarbejdelse af et standardrumskatalog, som fastlægger geometri og udstyrsbestykning af alle rumtyper, som forekommer mere end en gang og anvendes på tværs af fl ere specialer/ funktioner. Udarbejdelsen af standardrumskataloget sker bl.a. i mock ups, så arbejdsgange kan efterprøves. I projektforslagsfasen fastlægges rumindretning og udstyrsbestykning for de rumtyper og funktioner, der ikke er inddraget i de standardiserede løsninger, der arbejdes med i Dispositionsforslaget. I denne fase fastlægges også krav til overfl ader, inventar, installationsteknisk bestykning m.v. Forankring i projektorganisationen Brugerinddragelsen har rent organisatorisk været forankret i Brugergruppen for byggeri, som har udpeget bemandingen til de enkelte arbejdsgrupper og fulgt deres arbejde tæt. Afrapportering fra arbejdsgrupperne til Brugergruppen er foretaget i samarbejde mellem Bygherrens projektteam og totalrådgiver, dels gennem referater og afrapportering fra de enkelte grupper, og dels ved præsentation af de endelige leverancer ved afslutning af hhv. koncept og DFPI-processerne. Arbejdsgruppernes input er på den baggrund behandlet af Brugergruppen, som har forestået indstillinger til godkendelse i Styregruppen. >> Nærmere redegørelse for brugerinvolveringen i projektet fremgår af kapitel DIMENSIONERING OG RUMPROGRAM Beregning af den nødvendige kapacitet for Universitetssygehus Køge er foretaget af Region Sjælland med udgangspunkt i Sygehusplan 2010 og i et hovedfunktionsprogram (HFP), hvor aktiviteten for 2010 er fremskrevet til forventet niveau i Hovedfunktionsprogrammet udgør således projektets arealbudget og lå til grund for udarbejdelse af det vindende konkurrenceprojekt og funktionsdisponering af dette. I byggeprogramfasen er der foretaget en justering af hovedfunktionsprogrammet baseret på 2012 aktivitetsdata samt mindre løbende opdateringer. Det justerede hovedfunktionsprogram viser en marginal nedadgående ændring af arealbudgettet for projektet, mens der er sket forskydninger i arealforbrug mellem de enkelte funktioner, som vist i figur 2_1, hvor de største arealforskydninger på funktioner er vist. Den mest markante ændring er sket for de ambulante funktioner inkl. dagbehandling, hvor arealet er forøget med ca m 2 netto, en stigning svarende til ca. 25 %. Øvrige ændringer af betydning for projektets funktionelle disponering er bl.a. sket på områderne: Sengeområdet Kontorfunktioner Akutafdelingen Stigningen inden for den ambulante aktivitet samt faldet i behovet for senge følger den generelle udvikling med færre indlæggelser og mere ambulant behandling. Faldet i antal kontorarbejdspladser skyldes primært ændrede forudsætninger for forventede effektiviseringsgevinster, mens behovet for mindre areal til Akutafdelingen skyldes en kvalificering af det afsatte areal til præhospitale tjenester. 12 Universitetssygehus Køge Byggeprogram & Helhedsplan Rapport Universitetssygehus Køge Byggeprogram & Helhedsplan Rapport 13

8 Samlet resulterer den øgede åbningstid og fl eksibilitet, konsekvensrettelser samt specifi kke tilretninger i en arealoptimering på yderligere m 2 netto i forhold til DFPI. Delfunktionsprogrammerne udgør herefter det samlede rumprogram for Universitetssygehus Køge. Rumprogrammet indeholder m 2 netto, hvilket er m 2 netto mindre end arealbudgettet. >> Nærmere redegørelse for de dimensioneringsmæssige forudsætninger og det samlede rumprogram, fremgår af kapitel 5. Figur 2_2: Udvikling i nettoareal Figur 2_1: Udvikling i nettoarealer fra konkurrencefasen til justeret hovedfunktionsprogram (HFP) januar 2014 Med afsæt i det justerede hovedfunktionsprogram er der under byggeprogramfasen gennemført en omfattende brugerproces med det formål at udarbejde funktionelle koncepter og delfunktionsprogrammer for de enkelte funktioner. Der redegøres for de funktionelle koncepter og den foreløbige funktionelle infrastruktur i afsnit 2.4. Under brugerprocessen har totalrådgiver drøftet dimensioneringsforudsætninger og aktivitetsdata med brugerne og videreformidlet deres kommentarer på de enkelte kliniske områder til Region Sjælland. Bygherrens projektteam for Universitetssygehus Køge har deltaget i alle brugermøderne. Processen med udarbejdelse af delfunktionsprogrammer (DFPI & II) har været afviklet i to trin. Delfunktionsprogrammerne og de tilhørende rumprogrammer indeholder en komplet angivelse af rumtyper, antal rum og arealbehov for de enkelte afdelinger og funktioner i projektet. Efter DFPI-processen stod det klart, at ikke alle ønsker og forventninger fra brugerne kan imødekommes inden for de arealmæssige og/eller økonomiske rammer for projektet. Erfaring tilsiger desuden, at der også senere i byggeprocessen kan blive behov for yderligere tilpasninger af arealrammen f.eks. som følge af behov, som ikke er identificeret på nuværende tidspunkt. Styregruppen vedtog på baggrund heraf på mødet den 26. marts 2014, at en central målsætning for DFPII-processen blev at skabe et fornødent arealmæssigt råderum i projektet. Som en del af arbejdet med at bringe det samlede nettoareal ned under arealbudget er der efter DFPIprocessen indarbejdet en generel forudsætning om 8 timers effektiv drift pr. dag samt fuld fl eksibilitet i udnyttelsen af rum i rumprogrammerne inden for følgende områder: standard undersøgelsesrum, OP-stuer til både stationær- og dagkirurgi, endoskopistuer samt rum i klinisk fysiologi og billeddiagnostik (jf. Styregruppens beslutning af 24. juni 2014). For nogle overordnede områder, såsom OP og billeddiagnostik, er fordele og ulemper ved øget åbningstid og fl eksibilitet søgt kortlagt i DFPII-processen, men denne tilpasning af rumprogrammerne er ikke generelt drøftet med brugerne. Det vurderes nødvendigt, at der foretages en nærmere totaløkonomisk analyse af de samlede omkostninger ved en øget driftstid i projektets næste fase ikke mindst hvis denne øges yderligere således at det sikres, at løsningerne forbundet med øget driftstid ikke vil skabe uhensigtsmæssigheder, når sygehuset skal tages i brug. Med udgangspunkt i Brugergruppens behandling af DFPI-rapporterne er der desuden foretaget en generel konsekvensrettelse samt en mere specifi k tilretning af de enkelte afdelingers/funktioners rumprogrammer. 2.4 FUNKTIONELLE KONCEPTER Der er i Byggeprogramfasen arbejdet med at videreføre og konkretisere principperne fra konkurrenceprojektet i den funktionelle infrastruktur. Dette er sket under hensyn til visionen om en stringent patient- og personalelogistik, mulighed for en fl eksibel og effektiv anvendelse af behandlingsfunktioner samt en bæredygtig udnyttelse af det eksisterende byggeri. I tråd med Styregruppens beslutning er nærhedskrav for de parakliniske funktioner og standardisering, der understøtter fl eksibel og intensiveret udnyttelse af bygningsressourcerne på tværs af afdelinger og funktioner, prioriteret højt. Med nærværende Byggeprogram og Helhedsplan foreligger således en foreløbig funktionel infrastruktur. Det udestår til dispositionsforslagsfasen at fastlægge endelige principper for bl.a. udnyttelse af dele af den eksisterende bygningsmasse, som gør det muligt at afslutte dette arbejde. Der er mellem bygherre og totalrådgiver planlagt et forløb, som skal lede til den endelige vedtagelse af den funktionelle infrastruktur ved udgangen af september De kliniske koncepter blev udarbejdet i byggeprogramfasens første delfase med henblik på at skabe et fælles afsæt for det videre programmeringsarbejde. Det er sket i tæt samspil mellem kliniske repræsentanter, bygherre og totalrådgiver. Koncepterne beskriver, hvordan et bestemt tværgående område eller en funktion tilrettelægges og funktionelt organiseres i overensstemmelse med visionerne for Universitetssygehus Køge. Koncepterne er funderet på eksisterende viden, men tilrettelagt med henblik på fremtidige arbejdsformer samt en høj grad af fl eksibilitet i både den daglige og den langsigtede udnyttelse af sygehuset. Der foreligger koncepter for følgende funktionsområder: Billeddiagnostik Operation og opvågning, herunder dagkirurgi Sengeafsnit Laboratorier Intensiv Ambulatorier og dagbehandling Forskning Uddannelse Det digitale sygehus Kontorer Bespisning Generelt gælder det for alle koncepterne, at de vil blive viderebearbejdet og konkretiseret i den kommende fase. Den funktionelle infrastruktur, de funktionelle kliniske koncepter og det logistiske koncept udgør grundlaget for den samlede funktionelle disponering af projektet og er i byggeprogramfasen indarbejdet i projektet, som beskrevet i afsnit 2.4 Helhedsplanen og designkoncepter. >> Nærmere redegørelse for de funktionelle koncepter fremgår af kapitel LOGISTISK KONCEPT Arbejdet med det logistiske koncept tager afsæt i Region Sjællands visioner for Universitetssygehus Køge - at sygehuset skal være en effektiv arbejdsplads, fl eksibelt, og bæredygtigt, under udnyttelse af de teknologiske muligheder. Det logistiske koncept fokuserer på understøttelse af klinikkens behov, minimering af det kliniske personales tidsforbrug til varebestilling og -håndtering og gennem høj automatiseringsgrad og minimering af arealforbrug at effektivisere drift og give driftsbesparelser. 14 Universitetssygehus Køge Byggeprogram & Helhedsplan Rapport Universitetssygehus Køge Byggeprogram & Helhedsplan Rapport 15

9 Visionerne var i konkurrenceprojektet konkretiseret i et højt automatiseret logistiksystem med vertikale højlagre som kendes fra industrien, tilpasset de kliniske arbejdsgange. Det i sygehussammenhæng ukonventionelle system skulle spare birum, give forenklinger i bygningsstrukturen og minimere gangafstande for det kliniske personale. I byggeprogramfasen er konkurrenceprojektets logistiske koncept bl.a. verifi ceret gennem drøftelser med leverandører, Nyt Odense Universitetshospital, et markedsmodningsfondsprojekt samt brugere, og der er afdækket en række udfordringer ved løsningen. Som konsekvens heraf er der beskrevet alternative løsningsmodeller og gennem en business case foretaget en sammenligning af de økonomiske og kvalitative konsekvenser af 5 mulige scenarier, herunder konkurrenceprojektets løsningsmodel. Rørpostanlæg for smågods og gravitationsskakte for henholdsvis snavset linned og de primære affaldsfraktioner indgår i alle 5 løsningsmodeller. Foreløbig logistisk koncept Det logistiske system, der kvalitativt og økonomisk tegner til at være det mest fordelagtige, omfatter følgende: Horisontal AGV (automated guided vehicles) transport af afdelingspakkede transportenheder (containere og/eller transportvogne) fra varemodtagelsen i plan -01, kælderetagen, i et separat logistiktracé til 4 primære logistikcentre. Den vertikale transport af transportenheder udføres af industrielevatorer med automatisk ind- og udladning på alle etagerne. På etagerne, i forbindelse med elevatorene, etableres der i hver funktion centralt placerede nærlagre, som sikrer korte gåafstande, et separeret logistik fl ow og den nødvendige lagerkapacitet. Denne løsningsmodel opfylder alle konkurrenceprojektets fordele og sikrer endvidere: En økonomisk mere fordelagtig løsning, både driftsøkonomisk og i relation til anlægsinvestering Udnyttelse af teknologiske muligheder samtidig med at løsningen forbliver fl eksibel Tilsvarende høj grad af automatisering som for konkurrenceprojektet At det er nemmere at integrere back-up procedurer, hvorved krav til patientsikkerhed/forsyningssikkerhed opfyldes Arealneutralitet i forhold til konkurrenceprojektets logistikkoncept I næste projektfase følger Rådgivergruppen USK brugerprocessen i IHL (Intelligent Hospitals Logistik - projekt under Markedsmodningsfonden) til midten af oktober 2014, hvor der, hvis nødvendigt, foretages en opdatering af den udarbejdede business case. Dette lægges til grund for udarbejdelse af beslutningsgrundlag for den logistiske løsning til behandling på møde i Styregruppen primo november >> Nærmere redegørelse for det logistiske koncept fremgår af kapitel HELHEDSPLAN OG DESIGNKONCEPTER Regionens visioner for Universitetssygehus Køge er i projektet konkretiseret i en arkitektonisk og funktionel løsning, der samler og integrerer eksisterende bygninger og nybyggeri i en kompakt, rationel, robust, fl eksibel og grøn enhed, der understøtter sammenhængende patientforløb og den stadige udvikling af kvaliteten i behandlingen. Projektets arkitektoniske og funktionelle hovedgreb tager afsæt i det eksisterende Køge Sygehus klare og overskuelige bygningsstruktur. Ved nedrivning af de eksisterende sengebygninger øst for vandrehallen sikres optimal integration mellem nybyggeri og eksisterende bygninger, høj funktionel koncentration med korte transportafstande og en god balance mellem bygningsanlæg og friarealer på grunden. Vandrehallen udvides og tilføres nye kvaliteter og vil fremadrettet blive universitetsygehusets hovedstrøg og centrale vente- og fordelingsareal. Nedrivning af de eksisterende forældede sengebygninger med utidsvarende fl ersengsstuer medfører et markant kvalitetsløft ved, at alle sengerum bliver nyopført som ensengsstuer med eget bad. Hertil bevares et antal af de nuværende tosengsstuer på Køge Sygehus. Helhedsplanen Følgende programforudsætninger er lagt til grund for den viste funktionelle disponering i Helhedsplanen, jf. ovenstående afsnit : Justeret hovedfunktionsprogram (arealbudgettet) og det endelige rumprogram Styregruppens beslutninger om principper for den funktionelle infrastruktur De funktionelle koncepter Det foreløbige decentrale tekniske koncept Det foreløbige logistiske koncept Under udarbejdelsen af Helhedsplanen har Rådgivergruppen USK lagt følgende øvrige kriterier til grund for den viste foreløbige funktionelle disponering, som det fremgår af funktionsdiagrammerne i kapitel 6, figur 6_2 til 6_8: Den omfattende forøgelse af ambulante funktioner er indarbejdet, og ambulante funktioner er prioritet placeret i tæt tilknytning til vandrehallen, delvis over 2 etager. Som konsekvens heraf er stråleterapi samlet i plan -01, parterreetagen og de centrale forskningsfunktioner er fl yttet væk fra vandrehallen. Det er arbejdet med forenklinger i bygningstrukturen, til understøttelse af en højere grad af standardisering af funktionsområder. Øvrige forskydninger af arealbrug mellem funktionerne er indarbejdet og har medført en række justeringer i projektet, der alt overvejende er udført iht. de angivne forudsætninger. Optimeret udnyttelsen af eksisterende bygningsmasse på Køge Sygehus, herunder forslag til hvilke funktioner der kan ligge i eksisterende bygninger, under hensyntagen til at ombygningsomkostninger skal begrænses. Bygherren og Rådgivergruppen USK har planlagt et forløb, som skal lede til den endelige vedtagelse af den funktionelle infrastruktur ved udgangen af september 2014, herunder den funktionelle disponering og udnyttelse af de eksisterende bygninger på Køge Sygehus. I byggeprogramfasen er der arbejdet med præcisering og konkretisering af de bygnings- og forsyningstekniske forudsætninger og krav til den landskabelige bearbejdning, vejbetjening og øvrig infrastruktur. Ved plandiagrammer og illustrationer viser Helhedsplanen den funktionelle disponering, arealstørrelser, udbygningsmuligheder og disponering af landskab, veje, parkering og stisystemer. De programmæssige ændringer og præciseringer i byggeprogramfasen har ikke givet anledning til at foretage ændringer i det robuste arkitektoniske, funktionelle og landskabelige hovedgreb, men udstikker retningslinjer for prioritering af designarbejdet i næste fase. Eksempelvis vil bygherrens fokus på en høj grad af standardisering i projektet ikke fuldt ud komme til udtryk i den foreliggende Helhedsplan, men vil være en vigtig rettesnor for det videre arbejde i dispositionsforslagsfasen. Samtidigt skal der målrettet arbejdes med designløsninger, der sikrer varierede rumlige kvaliteter og differentierede bygningsmiljøer understøttet af materialebrug, inventar, belysning, farvesætning og bygningsintegreret kunst. Arealopgørelse og anlægsøkonomi Bruttoarealet i nybyggeri er steget fra m 2 i konkurrenceprojektet til m 2 i Helhedsplanen, svarende til en stigning på ca. 0,5 %, mens det samlede nettoareal er reduceret fra m 2 til m 2, en reduktion på ca. 2,1 %. Denne udvikling skyldes hovedsagligt, at det foreløbige koncept for de decentrale tekniske anlæg ikke kan realiseres i samme omfang og med samme teknologi, som det var forudsat i konkurrenceprojektet, hvilket medfører en arealforøgelse på m 2 til teknikrum og skakte, og som konsekvens heraf et samlet set noget højere bruttoareal og en højere brutto/netto faktor. Arbejdet med disponering af eksisterende bygninger har vist, at en større del af rumprogrammet kan indeholdes i eksisterende bygningsmasse, end det var forudsat i konkurrenceprojektet. Det medfører en større ombygningsomkostning, men samlet set besparelser i anlægsøkonomien gennem et lavere arealforbrug til nybyggeri. Nærværende Byggeprogram og Helhedsplan, med de af Rådgivergruppen USK s anbefalede løsninger, udgør grundlaget for udarbejdelse af det reviderede anlægsoverslag, som det fremgår af afsnit >> Nærmere redegørelse for helhedsplan og designkoncepter fremgår af kapitel LANDSKAB OG INFRASTRUKTUR Placeringen af nybyggeriet på det eksisterende bebyggede areal inden for ringskoven sikrer plads til et landskabsgreb, der bygger på den oprindelige intention med lysningen, og samtidigt aktiverer lysningen som et attraktivt, offentligt landskabsrum. I helhedsplanen indgår lysningen, vådområderne og ringskoven som elementer i en landskabelig komposition, der etablerer et attraktivt og imødekommende parkmiljø til glæde for patienter, pårørende og ansatte samt borgere i Køge. Universitetssygehus Køge udformes med gode trafi k- forhold for alle trafikantgrupper, men med særlig fokus på at fremme de bæredygtige transportformer, der omfatter den lette og den kollektive trafi k. Tilgængelighed for alle prioriteres uafhængigt af trafikart, men således, at ambulancekøretøjer altid vil have første prioritet. Alle krydsninger mellem sti og vej udformes trafi ksikkert og trygt, således at området opnår høj tilgængelighed for fodgængere og cyklister. Der anlægges 2 nye primære adgangsveje mod øst fra Stensbjergvej med signalregulerede kryds. Krydsene dimensioneres, så de kan håndtere den øgede trafi k til det udbyggede Universitetssygehus Køge og den fremtidige trafik på Stensbjergvej. Som led i Køge Kommunes opgradering af det lokale vejnet forventes Stensbjergvej udvidet fra to til fi re spor på delstrækningen mellem Lyngvej og til syd for Pærehaven. I projektet er indeholdt ca parkeringspladser på terræn, hvoraf ca anlægges ved udtynding i den eksisterende ringskov, gennem ophævning af fredskovspligten. Dertil anlægges ca. 440 nærparkeringspladser ved den nye hovedindgang mod øst og de 3 decentrale indgange mod nord, syd og vest. En ny ringvej og ringsti inden for ringskoven giver adgang til universitetssygehuset og en effektiv afsøgning af parkeringsanlægget. Den eksisterende adkomstvej fra Lykkebækvej mod nord omlægges til dedikeret ambulancevej, der føres under ringvej og ringsti til ambulancehallen ved akutafdelingen. 16 Universitetssygehus Køge Byggeprogram & Helhedsplan Rapport Universitetssygehus Køge Byggeprogram & Helhedsplan Rapport 17

10 Helhedsplanens landskabelige elementer og de trafi kale løsninger er beskrevet nærmere i kapitel 10. I byggeprogramfasen er der i tæt dialog med Køge Kommune sket en afklaring af de trafi kale forhold, der udmøntes i konkrete løsninger under udarbejdelse af et samlet dispositions- og projektforslag i den næste fase. >> Nærmere redegørelse for landskab og infrastruktur fremgår af kapitel HOVEDFORSYNINGER OG BYGGETEKNIK Arbejdet i byggeprogramfasen for Universitetssygehus Køge har resulteret i afklaringer af mange af de i konkurrenceprojektet beskrevne forslag til tekniske paradigmer for hovedforsyninger og byggeteknik. Arbejdet har taget sit udgangspunkt i Region Sjællands visioner for projektet med fokus på bæredygtig og fremtidssikret teknologi. Den grundlæggende strategi for hovedforsyninger og byggetekniske løsninger er at udforme et byggeri, der på én gang er fremtidssikret, standardiseret, og bygbart baseret på kendte og dokumenterede løsninger. Der er en række indbyggede modsætninger heri, som kræver en nærmere undersøgelse og bearbejdning i dispositionsforslagsfasen for at sikre optimale tekniske løsninger og overholdelse af de økonomiske og tidsplansmæssige rammer for projektet. Bygningsanlægget udformes overordnet, som et søjle-bjælkehus med udformning af bjælker, så de ikke begrænser fremføring af installationer og med få bærelinjer og stor søjleafstand, så den funktionelle indretning af etagerne kan ske med færrest mulige bindinger. Der anvendes støbt på stedet -dæk i de dele af byggeriet, hvor der skal tages særlige hensyn til fremtidige ændringer, mens der generelt benyttes præfabrikerede bygningskomponenter, hvor dette er muligt. Bygningsanlægget udføres med lette facader på sengeetagerne og skalmuring på behandlingsafsnit. Konceptet giver på én gang stor fl eksibilitet i indretning med lette vægge og gode muligheder for fremtidige ændringer i anvendelsen. Decentrale tekniske løsninger Udformningen af ventilationsprincipper med decentral ventilation tilpasset de enkelte rums funktion er undersøgt i et særskilt konceptarbejde og har resulteret i fastholdelse af det decentrale koncept, men dog med den ændring, at energiforsyningen ikke varetages med varmepumpeteknologi, men ved mere traditionel central varme- og køleforsyning. Dette skyldes primært at varmepumpeteknologien endnu ikke er teknologisk udviklet tilstrækkeligt for små decentrale anlæg. Såfremt udviklingen viser, at dette ændrer sig, vil driftsøkonomiske fordele og nye løsninger kunne indarbejdes uden at resultere i ændringer i bygningsstrukturen. I den centrale varme- og køleforsyning anvendes varmepumpeteknologien. I behandlingsafsnittene fastholdes traditionelle større ventilationsanlæg, og af hensyn til forsyningssikkerhedskravene udformes anlæggene opdelte eller tovejs forsynede, således at der kan sikres drift på behandlingsrummene i fastlagt oppetid og således, at service så vidt muligt kan planlægges og udføres under drift af anlæggene. Konkurrenceprojektets udformning af dobbelt afløbssystem med vacuumanlæg er ændret til enkelt gravitationssystem af driftsmæssige betragtninger. På afl øbssystemet arbejdes der med afklaring af et supplerende krav til rensning af spildevand, herunder om det skal ske decentralt på Universitetssygehus Køge eller på kommunens rensningsanlæg. Kravene til rensning af spildevand koordineres med tilsvarende tiltag i de andre regioner. Forsyningssikkerhed på de tekniske anlæg er under vurdering for at tilgodese nødvendig optimal drift på sygehuset døgnet og året rundt. På fjernvarmesiden vil der blive indgået aftale med VEKS om varmeforsyning og installation af nye reservekedler, så Universitetssygehus Køge er prioriteret sikker varmeleverance. På Vandforsyningen planlægger Køge Vand at etablere supplerende vandforsyningsledninger, således at der altid er dobbelt forsyning frem til sygehusets stikledninger. Køleproduktion planlægges baseret på centrale anlæg med traditionelle kompressorer/tørkøleranlæg og/eller ved anvendelse af grundvands- eller jordkøling. På elforsyningen pågår der drøftelser med SEAS-NVE om etablering af nye transformatorer og afklaring af den overordnede sikkerhed for drift af disse. Endvidere planlægges der etableret nødstrømsanlæg, der sikrer nødvendig reservedrift af elforsyningen. Vedrørende svagstrømsanlæg og IT skal der i næste fase iværksættes et strategiarbejde med fastlæggelse af sikkerhedsniveauer og teknologier med udgangspunkt i, at universitetssygehuset skal være innovativt og i høj grad baseret på selvbetjening af den enkelte bruger ved hjælp af IT-værktøjer. >> Nærmere redegørelse for hovedforsyninger og byggeteknik fremgår af kapitel IT OG HOVEDPROGRAM FOR UDSTYR Parallelt med byggeprogrammet har bygherre udarbejdet Hovedprogram Udstyr (HPU), som er grundlaget for det videre arbejde med planlægning, indkøb og implementering af udstyr. HPU omfatter en vurdering af behovet for udstyr og et estimat for omkostningerne for alt udstyr (IT, medicoteknisk udstyr samt teknisk og løst inventar) med udgangspunkt i de funktioner, der er beskrevet i Hovedfunktionsprogrammet for Universitetssygehus Køge. Meget af udstyret er bygge- og installationspåvirkende udstyr, som stiller særlige krav til lokaler og tekniske støttesystemer. Tekniske oplysninger om denne type udstyr skal formidles til byggeprojektet for at sikre sammenhæng mellem udstyr og løsninger til lokaler og tekniske støttesystemer. HPU indeholder en beskrivelse af organisering og proces, både med hensyn til den operationelle daglige projektledelse og for den mere strategiske del, som brugergruppen for udstyr varetager. Udstyrsprojektet er opdelt i en række faser, og hver fase er i overordnede træk beskrevet i HPU. Grænseflader og hvordan koordinering med henholdsvis byggeprojektet og driftsorganisationen håndteres er beskrevet. Der er afsat 20 % (svarende til 740 mio. kr.) af det samlede budget til IT, inventar og medicoteknisk udstyr inkl. reserver og projektomkostninger. Det beregnede anlægsoverslag viser, at det er nødvendigt at regne med en vis genanvendelse af udstyr fra de funktioner, som overfl yttes til Universitetssygehus Køge. Genanvendelseprocenten er differentieret, så hver udstyrsgruppe har en forskellig grad af genanvendelse. Der planlægges med en gennemsnitlig genanvendelsesgrad på ca. 34 %. Der opereres med en høj grad af standardisering af udstyr. Det vil bidrage til optimering af drift og vedligehold, nedsætte risikoen for betjeningsfejl, bedre patientsikkerhed, bedre mulighed for omfl ytning og et mere ensartet udtryk. Samtidig skal der arbejdes på at skabe en fælles udstyrspulje, som kan give mere optimale og sikre patientforløb, idet udstyret kan følge patienten. Dette vil ligeledes lette lokalisering af udstyr, da det opbevares centralt. >> Nærmere redegørelse IT og hovedprogram for udstyr fremgår af kapitel ARBEJDSMILJØ Arbejdsmiljø er fra den første planlægning af Universitetssygehus Køge et fokusområde. Der tages udgangspunkt i en handlingsorienteret arbejdsmiljøstrategi i helhedsplanen for Universitetssygehus Køge, hvor der sættes mål for arbejdsmiljø under udførelsen af byggeriet samt for arbejdsmiljø i det færdige byggeri i forhold til klinisk og teknisk drift og vedligehold af bygningen. I udførelsesfasen tages der hensyn til arbejdsmiljø for de beskæftigede på byggepladsen samt på byggepladsens arbejdsmiljøpåvirkninger på sygehuset i drift. Arbejdsmiljøhensyn skal inddrages i relevante beslutninger og prioriteringer bl.a. ved at vurdere om en beslutning kræver supplerende tiltag i forhold til arbejdsmiljøet. Arbejdet med arbejdsmiljø kobles tæt til tids/ projektplanen, som benyttes som rettesnor for bruger og arbejdsmiljøorganisationens involvering. >> Nærmere redegørelse for arbejdsmiljø i projektet fremgår af kapitel BÆREDYGTIGHED Af Region Sjællands visioner fremgår, at bæredygtighed er en grundsten i projektet, og i byggeprogramfasen er de bæredygtighedsmæssige aspekter ved projektet blevet nærmere defi neret. Følgende hovedkriterier indgår i vurderingen af projektets bæredygtighed: Miljøkvaliteter; herunder bygnings- og procesenergi, vedvarende energi, begrænset anvendelse af kemi i byggematerialer, kontrol med bæredygtigt skovbrug, børne- og tvangsarbejdere i stenbrud m.v. Økonomikvaliteter; herunder totaløkonomi set over 50 års drift, fleksibilitets- og omstillingsegenskaber til anden anvendelse m.v. Sociale og funktionelle kvaliteter; herunder tilgængelighed, indeklima, dagslys, akustik, helende arkitektur, cykelparkering, bygningskunst m.v. Tekniske kvaliteter; herunder bygningens isolerings-, fugt-, tæthedsegenskaber, krav til affaldshåndtering, bygningens demonterbarhed og genanvendelighed m.v. Proceskvaliteter; herunder indarbejdelse af bæredygtighed i udbud, byggepladsens energiforbrug og dets støj-, vibrations- og støvbelastning, vurdering af kvaliteten ved idriftssættelse og aflevering af byggeriet. Samfundsansvar med praktisk implementering af regionens etiske og miljømæssige forpligtelser. For at kunne måle bæredygtighedsniveauet er det på denne baggrund besluttet, at projektet skal screenes ved brug af certificeringsordningen DGNB for hospitaler, der af Green Building Council Denmark er valgt som screeningscertificeringsværktøj for de nye hospitalsbyggerier i Danmark. DGNB for hospitaler muliggør efterfølgende en certifi cering af Universitetssygehus Køge i kategorierne Guld, Sølv eller Bronze. En gennemført screening i byggeprogramfasen iht. screeningsmetoden i DGNB for hospitaler viser, at det er muligt for bygningsprojektet at opnå kategorien Bronze, indenfor den givne anlægsramme samt de krav og løsninger der indgår i Byggeprogram og Helhedsplan. Et højere ambitionsniveau for bæredygtighed vil medføre ekstra investeringer. 18 Universitetssygehus Køge Byggeprogram & Helhedsplan Rapport Universitetssygehus Køge Byggeprogram & Helhedsplan Rapport 19

11 Der er igangsat udarbejdelse af business case som skal afdække grundlaget for en mulig medfi nanisering af projektet fra statens pulje til kvalitetsfondsbyggerier til vedvarende energi og andre energibesparende tiltag. >> Nærmere redegørelse for bæredygtighed i projektet fremgår af kapitel PLANGRUNDLAG OG MYNDIGHEDSGODKENDELSER Køge Kommune, der er planmyndighed for Universitetssygehus Køge, har vurderet, at sygehusprojektet er VVM pligtigt i henhold til VVM bekendtgørelsens 3. Der er i byggeprogramfasen udarbejdet udkast til VVM-redegørelse og miljøvurderingsrapport. Der er planlagt politisk behandling af redegørelsen sammen med forslag til kommuneplantillæg og byggeretsgivende lokalplan for området i september/oktober Efterfølgende sendes det samlede materiale til 8 ugers offentlig høring. Endelig vedtagelse forventes i februar 2015 hvilket sikrer, at rammebyggetilladelse kan foreligge ved opstart af de første byggemodningsog anlægsarbejder medio anlægsoverslaget i konkurrenceprojektet for at kunne afl æse udvikling i anlægsøkonomien under byggeprogramfasen såvel på bundlinjen som for de enkelte hovedposter. Totalt beløber anlægsoverslaget for Universitetssygehus Køge sig til 3,999 mia. kr. ekskl. moms (prisniveau 2009 (Indeks 100 = 09 PL-A)., som det fremgår af fi gur 2_3. Anlægsoverslaget ligger dermed indenfor tilsagnsrammen for Universitetssygehus Køge på 4,0 mia. kr. Som en del af gennemførelsen af projektet skal der ud over gennemførelsen af VVM, miljøvurdering samt udarbejdelsen af nyt plangrundlag også indhentes diverse tilladelser, eventuelle dispensationer m.v. fra forskellige myndigheder i forhold til specifi kke dele af projektet. Der er identifi ceret en række af disse tilladelser, og der kan identifi ceres yderligere i løbet af projektet. I den følgende dispositionsforslagsfase vil der blive udarbejdet en detaljeret myndighedsplan, som vil give overblik over alle tilladelser, dispensationer, anmeldelser m.v., det er nødvendigt at indhente fra de respektive myndigheder. Formålet med myndighedsplanen er bl.a. sikre, at tilladelser m.v. indhentes i rette tid, således at projektet ikke forsinkes. >> Nærmere redegørelse for plangrundlag og myndighedsgodkendelser fremgår af kapitel ANLÆGSOVERSLAG Anlægsoverslaget er udarbejdet på grundlag af de programmæssige forudsætninger og forslag til løsninger, der fremgår af nærværende byggeprogram og helhedsplan, og foreligger med samme detaljeringsniveau som i konkurrenceprojektet med en usikkerhed inden for +/- 15 %. Anlægsoverslaget er udarbejdet med input fra IT og udstyrsprojektet og omfatter bygherrens budgetafsætninger til projektomkostninger og de i styringsmanualen fastlagte afsætninger til reserver. Anlægsoverslaget er struktureret på samme måde som Figur 2_3: Anlægsoverslag (der viser udvikling fra konkurrenceprojekt) 20 Universitetssygehus Køge Byggeprogram & Helhedsplan Rapport Universitetssygehus Køge Byggeprogram & Helhedsplan Rapport 21

12 De væsentligste ændringer i forhold til konkurrenceprojektet afspejler de foretagne justeringer i arealbudget og rumprogram, et identifi ceret større behov for ombygninger i eksisterende bygningsmasse, og at det foreløbige koncept for de decentrale tekniske anlæg ikke kan realiseres i samme omfang og med samme teknologi, som det var forudsat i konkurrenceprojektet, jf. afsnit 2.3, 2.4 og 2.6. Endvidere kan det foreløbige logistiske koncept realiseres til en lavere anlægsomkostning, jf. afsnit 2.5. Figur 2_4: Likviditetsplan I nedenstående afsnit 2.14 beskrives den planlagte proces for udarbejdelse af udbudsstrategi og verifi kation af hovedtidsplanen, der forløber frem til behandling i Styregruppen primo november Herefter vil likviditetsplanen blive opdateret iht. den reviderede hovedtidsplan. >> Nærmere redegørelse for anlægsoverslaget fremgår af kapitel HOVEDTIDSPLAN OG GENNEMFØRELSESPLAN Hovedtidsplanen og gennemførelsesstrategien har til formål på en entydig og overskuelig måde at beskrive hvordan udbygningen af Universitetssygehus Køge tilrettelægges. Hovedtidsplanen og gennemførelsesstrategien beskrives overordnet i dette byggeprogram, da et særligt procesforløb omkring udbudsstrategi og hovedtidsplan er begyndt i slutningen af programfasen og vil strække sig ind i dispositionsforslagsfasen. Gennemførelsesstrategien baseres på en logisk opsplitning og en successiv gennemførelse, der skal sikre en stor grad af fl eksibilitet. Gennemførelsesstrategien skal opfylde følgende formål: Sikre den nødvendige koordinering mellem realisering af Region Sjællands Sygehusplan 2010 og rokader og fl ytninger relateret til Universitetssygehus Køge. Tilhørende anlægsoverslaget er der udarbejdet et optimeringskatalog visende mulige til- og fravalg. Fravalg kan iværksættes for at sikre, at projektet kan realiseres indenfor tilsagnsrammen, hvis de afsatte reserver viser sig at være utilstrækkelige. Optimeringskataloget vil blive opdateret og detaljeret i takt med projektets udvikling i forbindelse med revisoner af anlægsoverslaget. Likviditetsplan for projektet er udarbejdet på baggrund af den foreliggende hovedtidsplan i konkurrenceprojektet og fremgår af figur 2_4. Likviditetsplanen beskriver de årlige omkostninger for projektet. Opretholdelse af klinisk drift for det eksisterende Køge Sygehus. Gennemførelsesforløbet skal have særlig fokus på opretholdelse af klinisk drift, herunder initiering af særlige afhjælpningstiltag for begrænsning af de uundgåelige gener, der vil komme fra byggeprocesserne. Opfyldelse af projektets overordnede rammer for økonomi, tid og kvalitet. Tilvejebringelse af den nødvendige kliniske kapacitet under udbygningsforløbet. Behovet herfor, skal nærmere afklares i forbindelse med den nedenfor beskrevne proces. Region Sjælland har i byggeprogramfasen initieret gennemførelse af 3 seminarer omkring udbudsformer. Seminarrækken var med deltagelse af implicerede aktører fra regionens byggeprojekter. Det overordnede formål med seminarerne var at drøfte muligheder for anvendelse af udbudsformer, der kunne tilgodese større grad af entreprenørinvolvering i projektforløbet, bedre samarbejdsrelationer på byggepladsen og reduktion af de økonomiske og tidsmæssige risici under udførelsen. Med baggrund i de gennemførte udbudsseminarer, er der for Universitetssygehus Køge igangsat en proces for udarbejdelse af udbudsstrategi og verifikation af hovedtidsplanens delaktiviteter. Denne proces er opstartet i byggeprogramfasen og vil løbe ind i den efterfølgende dispositionsforslagsfase. Dispositionsforslagsfasen Arbejdet med projektet videreføres i dispositionsforslagsfasen, der løber fra primo juni 2014 til ultimo februar I fasen udarbejdes et dispositionsforslag for det samlede byggeri. Dispositonsforslaget er et motiveret forslag til løsning af projektet, der udarbejdes på grundlag af nærværende byggeprogram. Parallet hermed udarbejdes et samlet dispositions- og projektforslag samt udbudgrundlag for de første anlægs- og byggemodningsarbejder, da disse arbejder ligger på kritisk vej i realisering af projektet. De indledende anlægs- og byggemodningsarbejder er planlagt opstartet i juli/august Arbejdet med dispositionsforslaget omfatter bearbejdning og standardisering af bygningsstrukturen og fastlæggelse af konstruktive og installationstekniske principper samt overordnet materialevalg. Den standardiserede bygningsstruktur anvendes som grundlag for en parallelt kørende proces for udarbejdelse af planløsninger for alle funktioner. Denne efterfølges af en proces for udarbejdelse af et stort antal standardrum med fastlæggelse af rummenes funktionelle indretning, udstyrsbestykning samt krav til bygningsog installationstekniske løsninger. Begge processer gennemføres med omfattende brugerinddragelse, som der er nærmere redegjort for i afsnit 2.2. >> Nærmere redegørelse for hovedtidsplan og gennemførelsesplan fremgår af kapitel RISIKOSTYRING Formålet med risikostyring er at sikre en succesfuld gennemførelse af projektet uden overskridelser af tid og økonomi samt med fokus på kvalitet, indhold, omdømme og effektivisering. Risikostyring skal sikre, at begivenheder, som negativt kan påvirke projektets sammenhæng mellem økonomi, tid og kvalitet, identifi ceres og håndteres således, at påvirkningen af projektet bliver på et tilfredsstillende niveau. Der skal tidligt og gennem hele projekt- og udførelsesforløbet fokuseres struktureret og målrettet på de risici, der kan påvirke projektet. Det er bygherrens projektteam, der sammen med bygherrerådgiveren og totalrådgiveren forestår den overordnede risikostyring på projektet og afrapporterer/ indstiller månedligt til programledelsen. Risikostyring skal foretages på begge projektets hovedspor, hhv. byggeri og anlæg samt IT og udstyr. Risikostyringsarbejdet er beskrevet i projekthåndbogen. >> Nærmere redegørelse for risikostyring i projektet fremgår af kapitel Universitetssygehus Køge Byggeprogram & Helhedsplan Rapport Universitetssygehus Køge Byggeprogram & Helhedsplan Rapport 23

13 3 ORGANISATION En væsentlig forudsætning for en succesfuld gennemførelse af store, komplekse byggeopgaver er fra start at få skabt et effektivt samarbejde mellem projektets parter. Visionen for organiseringen tager derfor sit afsæt i dette, og det ses som en primær opgave, at udvikle en fælles projektorganisation, der dels giver stimulerende og innovative rammer om et sådant tæt integreret samarbejde og dels strukturerer de arbejdsog beslutningsprocesser, der er nødvendige for en succesfuld realisering af projektet. Procesforståelse og god kommunikation mellem bygherre, brugerne og rådgivere er her af afgørende betydning. Parternes projektorganisationer afspejler hinanden, for derved sikre et grundlaget for en afstemt, konstruktiv og direkte samarbejdsstruktur, tilpasset opgavens indhold og udvikling over tid. Kapitlet indeholder: 3.1 RAMMER FOR SAMARBEJDE I PROJEKTORGANISATIONEN 3.2 BYGHERRENS ORGANISATION Styregruppen Koordineringsgruppen Programledelsen Brugergrupperne 3.3 BYGHERRERÅDGIVERS ORGANISATION 3.4 TOTALRÅDGIVERS ORGANISATION 3.5 PROJEKTHÅNDBOG 3.6 IKT PLATFORM Universitetssygehus Køge Byggeprogram & Helhedsplan Rapport 25

14 3.1 RAMMER FOR SAMARBEJDE I PROJEKTORGANISATIONEN Organiseringen af projektet Universitetssygehus Køge tager udgangspunkt i den ordinære model for organisering af byggeprojekter i Region Sjælland. Udgangspunktet er i denne forbindelse central faglighed og decentralt ejerskab. Organiseringen af projektet Universitetssygehus Køge er beskrevet i styringsmanualen for projektet. Den daglige fælles ledelse af projektet varetages af programledelsen, som består af bygherrens projektledelse med tilhørende bygherrerådgiver Bascon og Rådgivergruppen USK s projektledelse. Senere vil også en byggeledelsesfunktion blive tilknyttet. Der er etableret en tæt samarbejdende organisation mellem bygherren, driftsorganisationerne på sygehusene samt Rådgivergruppen USK, bl.a. med henblik på at skabe entydige reference- og ansvarsforhold, korte kommunikationsveje og effektive beslutningsprocesser samt korresponderende organisationsstrukturer med ansvarlighed på alle niveauer. For at understøtte ønsket om tæt samarbejde, etableres et projektkontor ved Køge Sygehus, der understøtter bygherrens kommunikation og tilsyn med Rådgivergruppen USK s projektorganisation, og senere hen også byggeledelsen. Hermed sikres optimale rammer for et dedikeret projekteringsteam og det afgørende tværfaglige samarbejde, baseret på en platform af fælles arbejds- og kvalitetssikringsprocedurer og samvirkende digitale projekteringsværktøjer. 3.2 BYGHERRENS ORGANISATION Bygherrens organisation er beskrevet i styringsmanualen. Nedenfor beskrives de beslutningsfora, der fastsætter projektets rammer og defi nerer indhold Styregruppen Med delegation fra Regionsrådet og direktionen er etableret en styregruppe, som fungerer som bygherre, og som med reference til direktionen varetager rammerne for projektet. Som rådgiver for Styregruppen deltager projektcheferne, der orienterer om fremdriften i projektet, og indstiller til nødvendige beslutninger i Styregruppen. Styregruppen er desuden ansvarlig for, at projektets overordnede økonomiske, tidsmæssige, funktionelle og bygningsmæssige mål og rammer overholdes. Det er således Styregruppen, der fastlægger rammerne for arbejdet med projektet, og træffer de nødvendige beslutninger inden for de overordnede rammer efter indstilling fra programledelsen. Styregruppeformanden er ansvarlig for at forelægge de overordnede beslutninger vedr. projektet for Regionsrådet Koordineringsgruppen Koordineringsgruppen er det fagligt kvalifi cerende bindeled mellem Styregruppen og programledelsen. Koordineringsgruppen skal sikre forankringen i basisorganisationen med vidensoverførsel mellem denne og projektet. Koordineringsgruppen har deltagelse af projektledelsen, der orienterer om fremdriften i projektet, og indstiller til nødvendige beslutninger i Styregruppen Programledelsen Med reference til koordineringsgruppen er der etableret en programledelse, som har ansvaret for processen. Programledelsen, der ledes af projektdirektøren, har ansvaret for at facilitere processen og sikre, at den forløber efter retningslinjer anført i styringsmanualen, regionens byggeregulativ og styregruppens beslutninger. Projektdirektøren vil, med reference til direktionen, varetage rollen som projektejer og formand for programledelsen. Programledelsen er ansvarlig for at inddrage nødvendige interne og eksterne interessenter og nedsætter sammen med brugergruppen det nødvendige antal arbejdsgrupper for specifi kke områder/funktioner. Programledelsen har ansvaret for, at der tænkes innovativt i forbindelse med projektet. Programledelsen sikrer, at der løbende udføres kompetenceregistreringer og -vurderinger af byggeorganisationens kompetencer Brugergrupperne Med reference til koordineringsgruppen er etableret to gennemgående brugergrupper for Universitetssygehus Køge med inddragelse af kompetencer fra sygehusene i Region Sjælland ved en brugergruppe for byggeri og en brugergruppe for udstyr: Brugergrupperne skal sikre, at visioner for Universitetssygehus Køge bliver konkreteiseret i projektet, og følger op på krav og ønsker ud fra den fremtidige aktivitet inden for de fysiske rammer. Brugergrupperne følger projektet gennem hele forløbet og modtager løbende status om byggesagens fremdrift, m.h.t. de fremsatte krav og ønsker ud fra den fremtidige aktivitet inden for de fysiske rammer. Brugergrupperne vurderer brugsmæssige kvaliteter ved foreslåede løsninger. >> Bilag 3_2_1 Styringsmanual for Universitetssygehus Køge. 3.3 BYGHERRERÅDGIVERS ORGANISATION Bygherrerådgiveren er tilknyttet bygherreorganisationens programledelse som sparringspartner og samarbejder med bygherrens projektteam, som supporterer programledelsen i bl.a. strategiske beslutninger, afklaring af rammebetingelser, samt styring af tid, økonomi og kvalitet. Bygherrerådgiveren varetager den daglige planlægning og koordinering af samarbejdet med totalrådgiveren med fokus på fastholdelse af rammebetingelser, herunder projektvision, interessentinddragelse og myndighedsdialog samt leverancer og fremdrift. Bygherrerådgivning varetages af Bascon A/S. Juridisk rådgiver er Viltoft. 3.4 TOTALRÅDGIVERS ORGANISATION Udfra visionerne om den samarbejdende projektorganisation har Rådgivergruppen USK som beskrevet i redegørelse for samarbejde, organisation og proces, konkurrenceprojekt af den 23. april 2013, etableret en organisationsstruktur der underbygger følgende: At Rådgivergruppen USK som bygherrens sparringspartner bidrager med nyeste viden om udvikling på sundhedsområdet som grundlag for en innovativ udviklingsproces At skabe en velfungerende og effektiv styret samarbejdsproces som alle involverede parter fi nder sig godt til rette i, og hvor alle faglige kompetencer bringes i spil Rådgivergruppen USK er organiseret med en projektchef, en projekteringsledelse og en række delprojekteringsledere med reference til organisationsstrukturen angivet ved tilbudet. Organisationen vil løbende blive justeret undervejs i henhold til projektstadets krav og behov. Rådgivergruppen USK er sammensat af fi rmaer, som tilsammen besidder en betydelig kompetence samt erfaring med projektering og udførelse af sygehusbyggerier. Firmaerne råder over de nødvendige faglige spidskompetencer og den tilstrækkelig kapacitet til, at kunne allokere kvalifi cerede kompetencer i den takt, projektet får behov for det. Ved etablering af det fælles projektkontor i Køge er det Rådgivergruppen USK s hensigt, at bemande projektkontoret med en permanent gruppe, der i grundtræk vil dække projektets primære dele for derigennem at sikre en fl eksibel, hurtig og direkte kommunikation bygherre og totalrådgiver imellem. Det er samtidig Rådgivergruppen USK s hensigt at etablere satellitkontor i Aarhus for derigennem at sikre adgang til de rette ressourcer samt vidensdeling fra moderfi rmaernes andre sygehus-/hospitalsprojekter. 3.5 PROJEKTHÅNDBOG Der er i byggeprogramfasen udarbejdet en projekthåndbog med henblik på at operationalisere de styringsmæssige forhold, som følger af styringsmanualen for Universitetssygehus Køge, regnskabsinstruks til behandling af tilskud fra kvalitetsfonden til sygehusbyggeri, aftalegrundlaget med totalrådgiver samt Region Sjællands byggeregulativ og kasse- og regnskabsregulativ. Formålet med projekthåndbogen er således, at: Bidrage til, at projektets sammenhæng mellem tid, kvalitet og økonomi til enhver tid opretholdes. Fastlægge og beskrive ansvarsfordeling og forretningsgange, og derved planlagt sikre fremdrift i projektet. Sikre, at kommunikationen er forståelig for alle parter i projektet. Projekthåndbogen indeholder således en gennemgang af Universitetssygehus Køge-projektets organisation og retningslinjer for kommunikation og konfl ikthåndtering, en oversigt over den rapportering, som følger af styrings- og informationsbehovet i projektet samt beskrivelser gennem seks kapitler af de retningslinjer, som gælder for de væsentligste styringsparametre: økonomi, tid, kvalitet, risiko, ændringer samt grænsefl ader. 3.6 IKT PLATFORM I byggeprogramfasen er der etableret et IKT forum, der består af 3 repræsentanter fra bygherre og 3 repræsentanter fra totalrådgiver. Formålet med IKT forum er, at sikre at væsentlige IKT metodiske processer forankres og implementeres i projektorganisationen. Det er også IKT forum s opgave, at søge operationelle løsninger på IKT krav, som er fastlagt i aftalegrundlaget. Resultatet er indskrevet i BIM Gennemførelsesmanual version 1 og Informationsniveauer. Manualens afsnitsinddeling følger et paradigme, som er faslagt af bygherren. Fokus i den indledende fase har været rettet mod, at fastlægge de grundlæggende projekterings principper, som er nødvendige for opstart og gennemførelse af dispositionsforslaget i næste fase. Dertil har der været fokus på at bane vejen for implementering af nye projekteringsteknologier med projektering i BIM. BIM er en relativt ny understøttende metode for planlægning og projektering. Centralt står, at IT bidrager til udveksling af informationer/data i grænsesnit mellem projektets parter. Formålet med anvendelse af BIM er procesoptimering. Dertil kommer sikring af et entydigt datagrundlag og herved bidrag til reduktion af fejl, der opstår på grund af manglende -eller dårligt datagrundlag. Anvendelse databaseteknologien bidrager også med sporbarhed i projektdata, hvilket er meget vigtigt for et projekt i denne størrelse. En vigtig faktor er endvidere, at BIM teknologien understøtter, at projektdata er strukturerede og tilgængelige. 26 Universitetssygehus Køge Byggeprogram & Helhedsplan Rapport Universitetssygehus Køge Byggeprogram & Helhedsplan Rapport 27

15 IKT forum har i byggeprogramfasen behandlet de strategiske forudsætninger for implementering af BIM. Med anvendelse af BIM reduceres manuelle genindtastninger af de samme informationer fl ere gange i forskellige programmer. For at understøtte BIM metoden, skal de anvendte programmer kunne udveksle data. I Universitetssygehus Køge projektet er det besluttet, at projekteringværktøjet Revit og rumdatabaseprogrammet drofus udgør den centrale planlægnings og projekterings BIM. Begge programplatforme er IFC kompatible. Med den valgte programkonstellation reduceres bygherrens behov for anvendelse af specialiseret software i projekteringsfasen. Revit er et 3D objektbaseret projekteringsværktøj, der skal anvendes til projektering af bygningerne og landskab. Det databasebaserede rumfunktionsprogram drofus skal anvendes til registering af detaljerede krav til alle rum i projektet og planlægning af alle udstyrskategorier, bl.a. medicoteknisk udstyr, IT udstyr samt løst og fast inventar. drofus er således et fælles dataværktøj for bygherren og totalrådgiver, der vil stå centralt i udveksling af data mellem henholdsvis udstyrsprojektet og bygge- og anlægsprojektet. Dokumentplatform Byggeweb håndtere øvrigt projektdokumentation, som ikke umiddelbart kan integreres i BIM platformen. Opgaver fremadrettet Udvikling og opdatering af IKT systemer vil gennem hele projektet være en parameter som skal håndteres. IKT forum skal fremover medvirke til at nødvendige beslutninger og korrigerende tiltag bringes frem for programledelsen. IKT forum vil i dispositionsfasen samles en gang i kvartalet, hvor centrale tværfaglige IKT emner vil blive behandlet. >> Bilag 3_6_1 BIM Gennemførelsesmanual version 1. >> Bilag 3_6_2 Informationsniveauer. 28 Universitetssygehus Køge Byggeprogram & Helhedsplan Rapport Universitetssygehus Køge Byggeprogram & Helhedsplan Rapport 29

16 4 BRUGERINVOLVERING I dette kapitel introduceres først brugerinddragelsens rolle i projektet samlet set. Herefter zoomes ind på den omfattende brugerinddragelse, som har været gennemført i Byggeprogramfasen fra udviklingen af de første kliniske koncepter til afslutningen af Delfunktionsprogram II. Det er beskrevet, hvordan brugerinddragelsen har været organiseret, hvilke opgaver brugerne har bidraget med at løse og på hvilket grundlag, de har arbejdet. Kapitlet indeholder: 4.1 FORMÅL MED BRUGERINDDRAGELSEN 4.2 BRUGERINVOLVERING UNDER BYGGEPROGRAMFASEN Placering i projektorganisationen Procesdesign 4.3 ARBEJDSGRUPPER Arbejdsgrupper for tværgående og strategiske koncepter Arbejdsgrupper for delfunktionsprogram I (DFPI) Arbejdsgrupper for delfunktionsprogram II (DFPII) Arbejdsgruppe for logistisk koncept Arbejdsgruppe for Hovedforsyninger og Byggeteknik 4.4 HYGIEJNE OG PATIENTSIKKERHED 4.5 ARBEJDSMILJØ 4.6 PATIENTER OG PÅRØRENDE 4.7 SUNDHEDSFAGLIG RÅDGIVNINGSGRUPPE 4.8 BRUGERINVOLVERINGEN I NÆSTE FASER Universitetssygehus Køge Byggeprogram & Helhedsplan Rapport 31

17 4.1 FORMÅL MED BRUGERINDDRAGELSEN Brugerinddragelse er et vigtigt element i tilblivelsen af Universitetssygehus Køge. Byggeriets kompleksitet og de særlige relationelle funktionsmæssige sammenhænge har afgørende betydning for den fremtidige drift, herunder effektiviteten og fl eksibiliteten i dagligdagen med patienterne. Brugerinddragelsen er derfor planlagt, så den bringer viden fra klinikken ind i projektet på de rigtige tidspunkter. Nedenfor er de overordnede faser i projektet skitseret. 4.2 BRUGERINVOLVERING UNDER BYGGEPROGRAMFASEN Brugerinddragelsen i Byggeprogramfasen for Universitetssygehus Køge har været underinddelt i fem delfaser: - Strategiske og tværgående koncepter - Logistik koncept - Delfunktionsprogram I (DFPI) - Delfunktionsprogram II (DFPII) - Hovedforsyninger og Byggeteknik Delfasernes varighed og placering i forhold til hinanden fremgår af fi gur 4_2. Da byggeprogramfasen i sin helhed, og særligt den programmering, som er foregået, har været yderst komprimeret, har der været et vist overlap mellem opgaverne i de forskellige delfaser. Det gælder særligt for enkelte arbejdsgrupper i DFPII, som blandt andet har afviklet udeståender fra DFPIprocessen. Figur 4_1: Universitetssygehus Køge, projektets faser Brugerinddragelsen fi nder primært sted i faserne Byggeprogram, Dispositionsforslag og Projektforslag. Ved afslutning af projektforslaget inddrages brugerne med få undtagelser - ikke yderligere i byggeriet. De med rødt markerede områder angiver emner, som brugerinddragelsen omhandler. I Byggeprogramfasen har brugerinddragelsen været målrettet udarbejdelsen af: Kliniske og logistiske koncepter, som fastlægger standarder for tværgående funktionsområder. Koncepterne er funderet på eksisterende viden, men tilrettelagt med henblik på de fremtidige arbejdsformer på Universitetssygehus Køge samt en høj grad af fl eksibilitet i både den daglige og langsigtede udnyttelse af sygehuset. Delfunktionsprogrammer (DFPI og DFPII) som beskriver brugernes forventninger til den fremtidige drift af det enkelte speciale eller funktion. Til hvert delfunktionsprogram hører et rumprogram, som med udgangspunkt i dimensioneringen angivet i Hovedfunktionsprogrammet kortlægger antal, størrelse og typer af rum samt det enkelte speciale/funktions nærhedskrav. Delfunktionsprogrammerne har været udgangspunkt for at programmere det samlede nettoareal for Universitetssygehus Køge >> Bilag 5_4_1 USK rumprogrammer samlet, efter DFPII. Efter Byggeprogrammet inddrages brugerne i arbejdet med Dispositionsforslaget. I dispositionsforslagsfasen resulterer brugerinddragelsen i: Placering af funktioner og rum i udtegnede planer for det enkelte funktionsområde. Formålet er at sikre at rummenes placering understøtter rationelle arbejdsgange for personalet og et hensigtsmæssigt forløb for patienterne. I Dispositionsforslagsfasen beskrives også det overordnede materialevalg, installationsprincipper samt overvejelser om drift og vedligehold af sygehuset. Udarbejdelse af et standardrumskatalog, som fastlægger geometri og bestykning af alle rumtyper, som forekommer mere end en gang og anvendes på tværs af flere specialer/funktioner. Udarbejdelsen af standardrumskataloget sker bl.a. i mock ups, så arbejdsgange kan efterprøves. I Projektforslagsfasen fastlægges rumindretning for de rumtyper og funktioner, der ikke er inddraget i de standardiserede løsninger, som der arbejdes med i Dispositionsforslaget. I denne fase fastlægges også krav til overfl ader, inventar, placering af stikkontakter m.v. Figur 4_2: Delfaser i byggeprogramfasen Placering i projektorganisationen Brugerinddragelsen har rent organisatorisk været forankret i Brugergruppen for Universitetssygehus Køge, som har udpeget bemandingen til de enkelte arbejdsgrupper og fulgt deres arbejde tæt. Afrapportering fra arbejdsgrupperne til Brugergruppen er foretaget i samarbejde mellem Bygherrens projektteam og totalrådgiver, dels gennem referater og afrapportering fra de enkelte grupper, og dels ved præsentation af de endelige leverancer ved afslutning af hhv. koncept og DFP1-processerne. Arbejdsgruppernes input er på den baggrund behandlet af Brugergruppen, som har forestået indstillinger til godkendelse i Styregruppen. For en nærmere beskrivelse af de beslutningsdygtige organer i projektorganisationen henvises til afsnit 3.2 Bygherrens organisation Procesdesign De temaer og løsninger som er afsøgt i byggeprogramfasen varierer i omfang og kompleksitet. Arbejdsgruppernes sammensætning og arbejdsintensitet er forsøgt tilpasset herefter, fra tværgående arbejdsgrupper med en bred kreds af udvalgte fagpersoner fra forskellige afdelinger, til mindre og meget opgavespecifikke arbejdsgrupper, som f.eks. de underarbejdsgrupper, der har tilvejebragt varegruppespecifi k information til brug for logistikkonceptet. For nærmere beskrivelse af de emner, som er behandlet i de enkelte arbejdsgrupper og rammerne for deres arbejde, se beskrivelsen af brugerinddragelsen i de enkelte delfaser i afsnit 4.3 Arbejdsgrupper og kapitel 7 Logistisk koncept. 32 Universitetssygehus Køge Byggeprogram & Helhedsplan Rapport Universitetssygehus Køge Byggeprogram & Helhedsplan Rapport 33

18 Totalrådgiver har faciliteret alle arbejdsgruppemøder, herunder fastlagt procesforløb, forestået mødestyring, udarbejdet opfølgende analyser og udarbejdet/revideret mødemateriale samt udfærdiget referater. Dog har alt arbejde vedr. dimensionering været varetaget af Bygherren. Kommissorier og afgrænsning Forud for hver delfase er der udarbejdet kommissorier og/eller opgavebeskrivelser, som har konkretiset og afgrænset de emner, som arbejdsgrupperne har beskæftiget sig med. Den afgrænsning af rammerne og formålet med brugerinddragelsen, som ligger her, er tilrettelagt i dialog mellem bygherre og totalrådgiver. Samtidig er forventningerne til den endelige leverance i de enkelte delfaser blevet fastsat i procesnotater samt i forbindelse med løbende planlægnings- og evalueringsmøder mellem bygherre og totalrådgiver. Region Sjællands Sygehusplan, Hovedfunktionsprogrammet og de foretagne justeringer af programmet samt Visioner for Sygehusvæsenet i Region Sjælland 2020 har dannet udgangspunkt og defi neret de arealmæssige rammer for brugerprocessen. Deltagersammensætning Som hovedregel har arbejdsgrupperne bestået af ledende medarbejdere fra de relevante kliniske afdelinger og/eller servicefunktioner, medarbejdere fra forskellige faggrupper indenfor det givne område samt repræsentanter fra Bygherren og Totalrådgiver. Deltagersammensætningen i de enkelte arbejdsgrupper fremgår af de enkelte rapporter. >> Se bilag 5_4_2 til 5_4_48, 6_2_1 til 6_12_1 og 7_2_ ARBEJDSGRUPPER Indhold af brugerinddragelsesprocessen i hver af de forskellige delfaser under byggeprogramfasen er beskrevet her Arbejdsgrupper for tværgående og strategiske koncepter Koncepterne beskriver, hvordan et bestemt tværgående område eller en funktion kan tilrettelægges og funktionelt organiseres i overensstemmelse med visionerne for Universitetssygehus Køge og principperne bag den funktionelle disponering i konkurrenceprojektet. Koncepterne er funderet på eksisterende viden og erfaring, men inddrager samtidig et fremtidsorienteret og innovativt perspektiv. Koncepterne har efter godkendelse i Styregruppen dannet udgangspunkt for arbejdet med delfunktionsprogrammerne. Udarbejdelsen af koncepterne er foregået i hhv. tværgående og strategiske arbejdsgrupper. De tværgående arbejdsgrupper har været bemandet med ledende og andre kliniske medarbejdere samt repræsentanter fra Bygherre og Totalrådgiver, mens de strategiske arbejdsgrupper i højere grad har været administrativt funderet. Der har været nedsat tværgående konceptarbejdsgrupper for: Billeddiagnostik Operation og opvågning, herunder dagkirurgi Sengeafsnit Laboratorier Intensiv Ambulatorier og dagbehandling Mens der for følgende områder har været nedsat strategiske konceptarbejdsgrupper: Forskning Uddannelse Det digitale sygehus Koncepter for Akutafdelingen, kontorer og bespisning er udarbejdet af Bygherren. Udvalgte konceptarbejdsgrupper blev efter Styregruppens behandling bedt om at afdække mulighederne for sambrug herunder funktions- og driftsmæssige afhængigheder. Her mødtes arbejdsgrupperne for hhv. intensiv, operation og opvågning, herunder dagkirurgi samt forskning med uddannelse. De funktionelle koncepter er kort beskrevet i kapitel 6, og fremgår i sin fulde længde af bilagsmaterialet. >> Bilag 6_2_1-6_11_1 Konceptrapporter Arbejdsgrupper for delfunktionsprogram I (DFPI) Der er udarbejdet delfunktionsprogrammer for samtlige kliniske områder og servicefunktioner på Universitetssygehus Køge. Der har i alt været nedsat 39 arbejdsgrupper. Delfunktionsprogrammerne indeholder en beskrivelse af den enkelte afdeling / områdets funktioner, forventninger til den fremtidige drift og udvikling samt et estimat for afdelingens fremtidige behov for antal og typer af rum på Universitetssygehus Køge. Fokus i DFPIprocessen har været at belyse de mest nødvendige tilpasninger af det foreliggende koncept til det enkelte speciale. Til det formål har arbejdsgrupperne drøftet følgende spørgsmål: Validering af dimensionering af kapacitet med baggrund i den udarbejdede prognose (HFP) Funktioner, der kræver særlige rum eller udstyr Sikring af en fl eksibel udnyttelse af ressourcer på tværs af afdelingens funktioner Betydningen af faglige og teknologiske udviklingstendenser Generelle krav til standardrum, f.eks. størrelse, antal, særlig bestykning m.v. Arbejdsmiljømæssige udfordringer og krav Endvidere er nærhedskrav og -ønsker i forhold til andre funktioner eller specialer, som kan understøtte gode patientforløb og arbejdsgange, afdækket i DFPI. De vil blive anvendt i indplaceringen af de enkelte funktioner og specialer i projektets næste fase. Til hvert delfunktionsprogram hører et rumprogram, hvor typer og antal rum og nettoarealbehovet til det enkelte rum er fastlagt. I kapitel 5 er bearbejdning af rumprogrammerne i den samlede Byggeprogramfase beskrevet. >> Bilag 5_4_2 til 5_4_42 DFPI-rapporter Arbejdsgrupper for delfunktionsprogram II (DFPII) Hovedtemaerne i DFPII-processen har dels været at kortlægge synergieffekter på tværs af specialer, som kan understøtte rum- og arealmæssige justeringer. Og dels at drøfte konsekvenserne af øgede åbningstider på Universitetssygehus Køge. For hvert af de udvalgte specialer og/eller tværgående funktioner har der været nedsat en arbejdsgruppe, som har afholdt møder i april og maj DFPII har taget udgangspunkt i Brugergruppens behandling af de speciale- og funktionsspecifi kke rapporter og rumprogrammer fra DFPI, som det fremgår af Principper for prioritering i DFPII processen Brugergruppens indstilling af 24. marts 2014, samt de tilhørende specifi kke tilbagemeldinger på de enkelte rapporter, Gennemgang af DFPI rapporter. Endvidere er følsomhedsanalyser af øgede åbningstider indgået i arbejdsgruppernes drøftelser. Der har i alt været nedsat 7 arbejdsgrupper i DFPII. 4 har været såkaldte tværgående arbejdsgrupper inden for hhv.: - Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin samt Billeddiagnostik - Operation og Dagkirurgi - Ambulatorier og Dagbehandling - Fællesarealer for laboratoriespecialerne De resterende 3 har været speciale-/områdespecifi kke grupper inden for hhv.: - Patologisk Anatomi og Cytologi - Klinisk Mikrobiologi - Fysio- og Ergoterapi Arbejdet i de enkelte grupper, med undtagelse af ambulatorier og dagbehandling, fremgår af de respektive DFPII-rapporter, som er vedlagt som bilag. >> Bilag 5_4_43 5_4_48 DFPII-rapporter Arbejdsgruppe for logistisk koncept Arbejdsgruppen indledte sit virke som konceptarbejdsgruppe i efteråret 2013 og har videreført sin møderække frem til et foreløbigt afsluttende møde i maj Det forventes, at der vil være behov for logistikarbejdsgruppen videre frem i projekteringen indtil endeligt systemvalg foreslås. Arbejdsgruppen består af Logistikchef, Serviceleder Køge, Driftschefer, Farmaceutisk Chef, Projektchef IT & udstyr, Projektleder Sundhed og deltagere fra totalrådgiver. Undervejs har der i foråret 2014 været nedsat i alt 7 underarbejdsgrupper bestående af udpegede slutbrugere med hvert sit afgrænsede emneområde med henblik på at få beskrevet slutbrugerbehov for, hvordan alt fra almindelige forbrugsvarer til sterilvarer og medicin kræves/ønskes leveret til slutbrug. Hver underarbejdsgruppe har haft 2 møder og er afsluttet med en kort rapport som brugerne afslutningsvis har godkendt. Logistikarbejdsgruppens leverance er konceptrapporten, der vedlægges som bilag og hvoraf fremgår forslag til valg af logistiske løsninger, bl.a. baseret på den business case, der indgår i rapporten. >> Bilag 7_2_1 RGUSK-ATR_002_5-1-C15-Konceptrapport-logistik Arbejdsgruppe for Hovedforsyninger og Byggeteknik Arbejdsgruppen for hovedforsyning og byggeteknik har afholdt møder i perioden fra december 2013 frem til maj Arbejdsgruppen har behandlet emner inden for spildevand, varmeforsyning, vandforsyning, luftarter, el-forsyning, svagstrøm og ventilation. Der har ligeledes været afholdt møder med myndigheder og forsyningsselskabet for at få belyst forhold angående hovedforsyninger til Universitetssygehus Køge. Arbejdsgruppens arbejde fremgår af bilag 9_1_1 Konceptrapport hovedforsyning og byggeri. >> Bilag 9_1_1 Konceptrapport Hovedforsyninger og byggeri. 4.4 HYGIEJNE OG PATIENTSIKKERHED Som faglig støtte til de øvrige arbejdsgrupper er nedsat tværgående arbejdsgrupper vedrørende henholdsvis hygiejne og patientsikkerhed. Grupperne har forholdt sig til afrapporteringer fra andre arbejdsgrupper, inden de behandles af Brugergruppen. Arbejdsgruppernes opgave er at gennemlæse materialet og kommentere dette med fokus på henholdsvis hygiejne og patientsikkerhed, så Brugergruppen lettere kan opveje fordele og ulemper, og på den baggrund give Styregruppen en indstilling ud fra et helhedsorienteret perspektiv. Såfremt nogle af de øvrige arbejdsgrupper har spørgsmål vedr. hygiejne og patientsikkerhed, kan de gennem hele projektet viderebringe disse spørgsmål til de tværgående arbejdsgrupper. 34 Universitetssygehus Køge Byggeprogram & Helhedsplan Rapport Universitetssygehus Køge Byggeprogram & Helhedsplan Rapport 35

19 Den tværgående arbejdsgruppe kan overfor brugergruppen gøre opmærksom på særlige hygiejne- og patientsikkerhedsmæssige udfordringer, de mener, kræver opmærksomhed. Brugergruppen kan på den baggrund tage stilling til, om det er specifikke områder, som de tværgående arbejdsgrupper skal arbejde videre med. Grupperne fungerer dermed som et fagligt kvalifi cerende led i Brugergruppens arbejdsproces. 4.5 ARBEJDSMILJØ Der er nedsat en tværgående arbejdsgruppe vedrørende arbejdsmiljø. Denne gruppe skal fungere som et fagligt kvalificerende led i relation til Brugergruppen, men har ligeledes repræsentation fra totalrådgiver for at sikre sammenhæng til de øvrige dele af byggeprojektet. Gruppen skal forholde sig til afrapporteringer fra andre arbejdsgrupper, som skal behandles af Brugergruppen. Den tværgående arbejdsgruppe har til opgave at sikre, at bygningen lever op til Region Sjællands krav til arbejdsmiljø. Såfremt arbejdsgrupperne har spørgsmål vedr. arbejdsmiljø, kan disse viderebringes til den tværgående arbejdsgruppe. Derudover skal den tværgående arbejdsgruppe overfor brugergruppen gøre opmærksom på arbejdsmiljømæssige udfordringer, som de vurderer, kræver særlig opmærksomhed. Brugergruppen kan på den baggrund tage stilling til, om det er områder, som den tværgående arbejdsgruppe skal arbejde videre med. 4.6 PATIENTER OG PÅRØRENDE Inddragelse af patienter og pårørende vil ske i fl ere tempi. Ved opstart af dispositionsforslagsfasen nedsættes en arbejdsgruppe bestående af nuværende eller tidligere patienter og pårørende, som understøttet af sygehuspræst, sygehuspsykolog og patientvejleder vil få lejlighed til at vurdere de konkrete fysiske løsninger ved hjælp af tegninger og mock-up s. Formålet er: At vurdere den patientoplevede kvalitet i de valgte løsninger At vurdere hvordan de fysiske rammer opleves og hvordan de understøtter visionen om: Indfl ydelse på egen behandling og Sygehuset helbreder og skaber trivsel På eget initiativ at rejse spørgsmål, som vedrører patienternes oplevelse af sygehuset Senere i forløbet vil repræsentanter for patientforeninger blive inviteret til at kommentere på gruppens indspil. 4.7 SUNDHEDSFAGLIG RÅDGIVNINGSGRUPPE Den Sundhedsfaglige rådgivningsgruppe er nedsat med henblik på at give sparring til projektets styregruppe i forhold til udvikling og fremtidssikring af Universitetssygehus Køge. Gruppens medlemmer er udvalgt af Styregruppen, og udvælgelsen er sket med fokus på stærke faglige kompetencer og væsentlige samarbejdspartnere. Den Sundhedsfaglige rådgivergruppe skal således: Være inspirator i forhold til udviklingen af Universitetssygehus Køge Følge udviklingen og forholde sig til de forslag, der er kommet fra arbejdsgrupperne i dispositionsforslagsfasen og i projektforslagsfasen Være sparringspartner for Styregruppen i forhold til den generelle udvikling på sygehusområdet Medlemmerne i gruppen er: 1. Peder Ring, kvalitetsdirektør, Region Sjælland (formand) 2. Vagn Bach, lægefaglig vicedirektør, Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse 3. Aase Bjerring, sygeplejefaglig vicedirektør, Holbæk Sygehus 4. Preben Cramon, kvalitetschef, Region Sjælland 5. Philip Anderson, Dr.med., Beth Israel Deaconess Medical Center, Boston 6. Jens Winther Jensen, sundhedsfaglig direktør, Region Nordjylland/International Health Institute, Boston 7. Lene Meldgaard Knudsen, institutleder Odense Universitetshospital 8. Lars Bo Nielsen, institutleder Rigshospitalet/ Københavns Universitet 9. Beth Lilja, adm. direktør Dansk Selskab for Patientsikkerhed Hvert seminar består af en præsentation af udvalgte løsninger i Universitetssygehus Køge. Opgaven for den Sundhedsfaglige rådgivergruppe er herefter, at drøfte muligheder og udfordringer ved de valgte løsninger ud fra konkrete spørgsmål. På efterfølgende seminar, vil der være en tilbagemelding på, hvordan gruppens input er anvendt i planlægningsarbejdet. Der afholdes tre heldagsseminarer i løbet af 2014 og 2015: Efter konceptfasen Efter Byggeprogram og helhedsplan Efter dispositionsforslaget 4.8 BRUGERINVOLVERINGEN I NÆSTE FASE I projektets næste faser vil brugerinddragelsen fortsat være et centralt element for at sikre løbede efterprøvning af det programmæssige grundlag. Dette er en nødvendighed for at sikre at klinisk og driftsteknisk viden og erfaring overføres fra driftsorganisationen til projektet, ligesom det sikrer forankring og ejerskab i driftsorganisationen til projektets mål og rammer, løsninger og arbejdsprocesser. Forud for brugerinddragelsen i Dispositionsforslagsfasen, som påbegyndes i uge 39, vil der i tæt samarbejde mellem totalrådgiver og bygherre foregå et udviklingsarbejde, som fastlægger principper for tilpasning af standardiserede funktionsområder, den endelige funktionelle infrastruktur samt hensigtsmæssig udnyttelse af den eksisterende bygningsmasse. Indenfor rammerne heraf, samt de driftskoncepter, programmerede arealer, og den bygningsstruktur, som er fastlagt i nærværende Byggeprogram, rettes fokus for brugerinddragelsen mod at optimere planløsninger og fastlægge disponering og bestykning af de enkelte rumtyper. Brugerinddragelsen vil først og fremmest foregå omkring udarbejdelsen af standard planløsninger for tværgående funktionsområder som f.eks. ambulatorier, sengeafsnit, OP m.v. I dette forløb inddrages deltagere fra et bredt udsnit af specialer og funktioner med henblik på at opnå en høj fl eksibilitet i udnyttelsen af disse funktionsområder. Herudover vil der blive nedsat arbejdsgrupper, som skal beskæftige sig med de bygningsmæssige behov, der skal tages højde for ved indplacering af bestemte funktioner/specialer i det eksisterende byggeri. Udarbejdelsen af standardrum fi nder sted i et selvstændigt forløb, som påbegyndes primo 2015 og vil være struktureret efter rumtyper. Brugerinddragelsen forventes at foregå i bredt sammensatte grupper på tværs af de specialer/funktioner, som skal bruge de pågældende rumtyper. I forbindelse med standardrumsprocessen vil der blive opbygget mock ups, så arbejdsgange kan efterprøves. 36 Universitetssygehus Køge Byggeprogram & Helhedsplan Rapport Universitetssygehus Køge Byggeprogram & Helhedsplan Rapport 37

20 DIMENSIONERING OG 5 RUMPROGRAM I dette kapitel redegøres for den overordnede metode som er anvendt i dimensioneringen af Universitetssygehus Køge og behandlingen af de aktivitetsdata, som ligger til grund herfor. I byggeprogramfasen er der foretaget en samlet justering af hovedfunktionsprogrammet baseret på 2012-aktivitetsdata. Justeringen har medført en marginal opadgående ændring af det samlede arealbudget for projektet, men væsentlige forskydninger i arealforbrug mellem de enkelte funktioner. Kapitlet indeholder endvidere en kort beskrivelse af, hvilke bevægelser der har været i arealfordelingen efter brugerprocesserne i DFPI og DFPII. Kapitlet indeholder: 5.1 INDLEDNING 5.2 DIMENSIONERINGSGRUNDLAG 5.3 HOVEDFUNKTIONSPROGRAM 5.4 DELFUNKTIONSPROGRAMMER Universitetssygehus Køge Byggeprogram & Helhedsplan Rapport 39