UNIVERSITETSSYGEHUS KØGE (USK) PROCESBESKRIVELSE FOR BYGGEPROGRAM OG HELHEDSPLAN. FASEHÆFTE 01 November 2013

Transkript

1 UNIVERSITETSSYGEHUS KØGE (USK) PROCESBESKRIVELSE FOR BYGGEPROGRAM OG HELHEDSPLAN FASEHÆFTE 01 November 2013

2 UNIVERSITETSSYGEHUS KØGE (USK) Formålet med dette hæfte er at give involverede parter og andre med interesse, en introduktion til den første fase af planlægnings- og byggeprocessen for USK. Hæftet indeholder en detaljeret beskrivelse af aktiviteterne frem til sommeren 2014, som skal munde ud i et færdigt byggeprogram og helhedsplan. Region Sjælland har i forlængelse af Sygehusplan 2010 besluttet at etablere Universitetssygehus Køge (USK). Sygehuset vil være hovedsygehus i Region Sjælland og vil varetage den specialiserede behandling for alle regionens borgere. På sygehuset vil alle specialer, der varetages i Region Sjælland, være til stede. Sygehuset vil være akutsygehus for en befolkning på ca borgere i sygehusets geografiske opland. Sygehuset vil varetage såvel elektive som akutte opgaver i sine specialer. Samlet set forventes projektet at omfatte ca m2 nybygning samt ombygning/tilpasning af det eksisterende Køge Sygehus, der omfatter ca m2. Sygehuset står færdigt til brug i Projektet har været udbudt i en international projektkonkurrence, hvor formålet var at finde det bedste projekt og vælge totalrådgiver. Den 6. juni 2013 blev Rådgivergruppen USK I/S (RGUSK) valgt som vinder af konkurrencen. RGUSK er et konsortium af C. F. Møller A/S, Alecita A/S og Rambøll Danmark A/S med Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma, Cubo Arkitekter og Gehl Architects som underrådgivere. 2

3 STYR PÅ BEGREBERNE Delfunktionsprogram I (DFPI) er en beskrivelse af, hvilke forventninger, der er til den fremtidige drift af den enkelte afdeling/funktion, herunder antal og typer af rum, samt nærhedskrav til andre relevante afdelinger/funktioner. DFPI tager udgangspunkt i den allerede fastlagte arealramme. Delfunktionsprogram II (DFPII) bygger videre på DFPI og de heri fastlagte nærheds-, rum- og funktionalitetskrav. I DFPII sammensættes afdelinger/funktioner på hovedniveau mhp. at skabe de bedst mulige forudsætninger for faglige og driftsmæssige synergi. Et byggeprogram er en samling af de krav og ønsker, der er til bygningens funktioner og faciliteter givet de areal- og budgetmæssige rammer. Byggeprogrammet skal således fastlægge entydige rammer for den videre realisering af projektet. Det skal også sikres, at viden og erfaring fra den kliniske hverdag kan anvendes i arkitekternes og ingeniørernes arbejde med at tegne bygningerne i detaljer. Helhedsplanen fastlægger de grundlæggende principper for udførelse af USK, herunder de kliniske, tekniske, medico-tekniske og bygningsmæssige konceptvalg. Derudover fastlægges de overordnede aktivitets-, kapacitetsog arealbehov. Helhedsplanen indeholder endvidere et anlægsoverslag og en gennemførelsesplan. Produktet af første fase er et vigtigt grundlag for den næste fase, hvor planlægningen går yderligere et detaljeringsniveau ned i udarbejdelsen af et dispositionsforslag. 3

4 STYR PÅ BEGREBERNE Dispositionsforslaget er en beskrivelse af projektets forudsætninger, den arkitektoniske idé, funktioner og bæredygtighed. Dispositionsforslaget indeholder desuden forslag til overordnet materialevalg, konstruktions- og installations-principper samt overvejelser om drift og vedligehold. Derudover præciseres disponeringen af arealerne og hjælper til en placering af de enkelte rum, og deres nærhedskrav. Projektforslaget er en videre bearbejdning af dispositionsforslaget, således at alle afgørende beslutninger for projektet er truffet og indgår. Det vil sige at der her bl.a. fastlægges krav til overflader, inventar, placering af stikkontakter, m.m. Hovedfunktionsprogrammet er så at sige projektets arealbudget. Programmet definerer projektets areal og kapaciteter (senge, ambulatorierum, op-lejer etc.) fordelt på enheder/funktioner 4

5 5

6 VEJEN TIL USK USK-projektet i sin helhed strækker sig frem til Undervejs skal ønsker og krav til funktioner og faciliteter gå op i en højere enhed med økonomi og tidsplan for projektet. Den første fase i denne proces løber frem til sommeren 2014, og har til formål at få fastlagt et byggeprogram og en helhedsplan for USK. Det danner grundlag for den videre udarbejdelse af et dispositionsforslag, som skal ligge klar ved udgangen af Herefter skal der udarbejdes et projektforslag. Dette bruges i for- og hovedprojektsfasen, hvor der gøres klar til myndighedsgodkendelse og derefter byggetilladelse, udbud, kontrahering og endeligt udførelse af bygge- og anlægsopgaver. Når USK står færdig vil der være en idriftsættelsesperiode, hvor bygningen og dens systemer testes og justeres inden sygehuset kan tages endeligt i brug. 6

7 SAMLET PROCES FOR USK, BYGGEPROGRAM OG HELHEDSPLANSFASEN PROJEKTFASER BYGGEPROGRAM HELHEDSPLAN DISPOSITIONS- FORSLAG PROJEKT- FORSLAG FOR- OG HOVEDPROJEKT UDFØRELSESFASEN IDRIFTSÆTTELSE KLINISK DRIFT H TOTALRÅDGIVER BYGHERRE BYGHERRE OG OG DRIFTSORGANISATION BRUGERPROCES 1 Arbejdsgrupper udarbejder driftskoncepter BRUGERPROCES 2 Arbejdsgrupper fastlægger delfunktionsprogrammer BRUGERPROCES 3 Arbejdsgrupper fastlægger standardrum TRIN 1, 2 og 3 Udgør grundlag for Totalrådgivers udarbejdelse af BYGGEPROGRAM & HELHEDSPLAN BRUGERPROCES 4 Arbejdsgrupper pr. speciale/funktion fastlægger funktionel disponering og planløsninger for alle funktioner TRIN 4 Udgør grundlag for Totalrådgivers udarbejdelse af DISPOSITIONSFORSLAG SAMLET PLAN FOR IDRIFTSÆTTELSE Udarbejdelse af samlet plan for successiv aflevering, implementering af bygherreleverancer, klinisk og teknisk prøvedrift, indflytning og klinisk idrftsættelse BRUGERPROCES 5 Arbejdsgrupper pr. speciale/funktion udarbejder rumfunktionsprogram, planindretning af og udstyrsprogram for alle unikke rum. Verificering af udstyr i standardrum. TRIN 4 og 5 Udgør grundlag for Totalrådgivers udarbejdelse af PROJEKTFORSLAG KOORDINERING Koordinering mellem udstyrsbestykning, bygherreleverancer og bygnings- og installationstekniske løsninger. Præciseringer af funktionskrav til løsninger. Udgør grundlag for Totalrådgivers udarbejdelse af FOR- OG HOVEDPROJEKT UDBUD KONTROL Kontrol og godkendelse af specifikke materialevalg og tekniske systemer, iht. tilbud fra entreprenørr Projektopfølgning og fagtilsyn SUCCESSIV IDRIFTSÆTTELSE Klinisk og teknisk prøvedrift på nyt sygehus Levering og prøvedrift af bygherreleverancer Tester, verifikationer, valideringer As built aflevering D&V dokumentation SUCCESSIV KLINISK DRIFT Bygningsetaper ibrugtages iht. udbygningsplan og afhængigheder mellem funktioner og specialer 1 års eftersyn (5 års eftersyn) BYGGELEDER Bidrager til samlet plan for successiv idriftsættelse Kontrollerer hovedprojekt for bygbarhed, udarbejder PSS og udførelsestidsplaner Byggeledelse og arbejdsmiljøkoordinering Afleveringsforretning D&V dokumentation 1 års eftersyn (5 års eftersyn) 7

8 PARTERNE I PROCESSEN Bygherre (BH) Region Sjælland Styregruppen Varetager med reference til Direktionen i Region Sjælland, rammerne for projektet. Er processens øverste organ, og det sted, der kan træffes beslutninger om USK-projektet. Brugergruppen Er udpeget af Styregruppen. Brugergruppen skal sikre, at visionen for USK bliver konkretiseret i byggeprojektet. Derfor følger gruppen projektet gennem hele forløbet og modtager løbende status om byggesagens fremdrift. Brugergruppen vurderer de brugsmæssige kvaliteter ved de indspil, som kommer fra arbejdsgrupperne og indstiller på den baggrund til Styregruppen. 8 Arbejdsgrupper Består af personale, som på baggrund af deres funktion og faglige kompetence, er udpeget af Brugergruppen. Arbejdsgruppernes opgave er at kvalificere projektet med udgangspunkt i deres viden om den kliniske- og tekniske drift af sygehuset. Samtidig skal arbejdsgrupperne være visionære og fremme udviklingen af fremtidens sygehus. Arbejdsgrupperne skal drøfte emner som bygningens funktion, brug, indretning, sikkerhed og velfærd. Forskellige arbejdsgrupper vil være involverede i processen til og med Projektforslagsfasen.

9 PARTERNE I PROCESSEN Projektteamet Er en del af Region Sjællands projektorganisation for USK. Fungerer som sekretariat for styre-, bruger- og arbejdsgrupperne og holder styr på den interne proces i regionen. Bygherrerådgiver Bascon A/S. Er regionens nærmeste sparringspartner gennem processen fra idé til bygningen står endelig færdig. Yder rådgivning om bl.a. projektstyring, økonomi og samarbejde med andre rådgivere. Er ansvarlig for at organisere og kontrollere den samlede byggesag. Totalrådgiver (TR) Konsortiet Rådgivergruppen USK I/S, som består af arkitekter, planlæggere og ingeniører, omsætter bygherres krav og ønsker til konkrete forslag. Er ansvarlige for at drive den samlede proces og at byggeriet lever op til både tekniske og juridiske krav. Basisorganisation Basisorganisationen består af medlemmer af Region Sjællands tværgående centre. De inddrages i løbet af planlægningsprocessen, når dette vurderes relevant. 9

10 AKTIVITETER I FASEN HOVEDFUNKTIONSPROGRAM - Dimensioneringen tager udgangspunkt i nutidens aktiviteter og fremskrives på baggrund af bl.a. demografi, teknologisk udvikling, forventede effektiviseringsmuligheder mv. - Danner grundlag for konkurrenceforslaget. - Efterprøves og justeres løbende i planlægningsprocessen - Detaljeres i forbindelse med udarbejdelse af byggeprogrammet. FUNKTIONEL INFRASTRUKTUR - Principper for indbyrdes placering af funktioner, samarbejde mellem afdelinger/funktioner, principper for benyttelse samt flow af personale, patienter og varer. Eksempel: hvilken rolle skal billeddiagnostikken spille ift. de øvrige afdelinger, og hvad betyder det for patientflowet etc. - Er som udgangspunkt fastlagt i konkurrenceprojektet. KLINISKE OG LOGISTISKE KONCEPTER - Beskriver hvordan funktionen tilrettelægges inden for de givne rammer samt fastlægger en standard, der kan danne udgangspunkt for arbejdet med DFP 1. - Koncepterne funderes på eksisterende viden, men skal være fremtidsorienterede. - Udarbejdes i forbindelse med afholdelse af en række arbejdsgruppemøder. - Produkt: notat på 5-10 sider pr. gruppe med indspil til Brugergruppen. 10

11 AKTIVITETER I FASEN DELFUNKTIONSPROGRAM I (DFPI) - Udarbejdes i forbindelse med afholdelse af en række arbejdsgruppemøder. - Produkt: Fyldestgørende notat pr. gruppe med indspil til Brugergruppen samt et rumprogram. DELFUNKTIONSPROGRAM II (DFPII) - Udarbejdes i forbindelse med afholdelse af en række arbejdsgruppemøder. - Produkt: Fyldestgørende notat pr. gruppe med indspil til Brugergruppen. STANDARDRUMSKATALOG - For rumtyper, der går igen i flere afdelinger, så som sengeafsnit, ambulatorier og operationsafsnit udarbejdes der standardrum. - Standardrum udarbejdes som tegninger og i virkelig størrelse (mock ups). - Udarbejdes i forbindelse med afholdelse af en række arbejdsgruppemøder. - Produkt: rumkatalog inklusiv tegninger 11

12 SKRIDT I PROCESSEN Okt Nov Dec April 2014 Juni / til 31/ Funktionel infrastruktur (Fysisk organisering) 1/ til 31/ Detaljering af planlægningsgrundlag (Arealbudgettet) 1/ til 31/ Kliniske og logistiske koncepter (Tværgående / Strategiske) 1/ til 10/ Delfunktionsprogram I - DFPI (Speciale / funktionsspecifik) 23/ til 15/ Delfunktionsprogram II - DFPII (Gruppering af specialer) 22/ til 15/ Standardrumskatalog 01/ til 31/ Arkitektoniske og tekniske koncepter 12 d.d til 31/ Byggeprogram og Helhedsplan

13 13

14 ARBEJDSGRUPPER Kliniske og logistiske koncepter. Arbejdsgruppernes opgave er at komme med indspil til standarder for tværgående funktioner på USK. Det drejer sig f.eks. om standarder for sengestuer, dagbehandling, forskning m.v. Der vil blive afholdt 2-3 møder af ca. 2 timers varighed i hver gruppe i perioden fra uge 45 til uge DFP I Arbejdsgruppernes opgave er at afdække særlige behov og funktioner. Udgangspunktet er en drøftelse i de enkelte specialer af særlige krav til rum, udstyr eller nærhed til andre afdelinger. Grundlaget er de standarder, som er blevet fastlagt i konceptarbejdet. Der vil blive afholdt 3 møder af ca. 2 timers varighed i hver gruppe i perioden fra uge til uge

15 ARKITEKTONISKE OG TEKNISKE KONCEPTER Der sker her en præcisering af de væsentligste designmæssige parametre, som sammenfattes i byggeprogram og helhedsplanen. ARBEJDSGRUPPER DFPII - STANDARDRUMSKATALOG Til at udarbejde DFPII og Standardrumskatalog nedsættes der også en række arbejdsgrupper. Da disses arbejde skal bygge videre på resultaterne af processerne omkring den funktionelle infrastruktur og DFPI, er den endelige sammensætning af arbejdsgrupperne endnu ikke på plads. Udgangspunktet er, at der til DFPII vil blive nedsat ca. 5 grupper, som vil holde 2-3 møder fra uge 13 til , og at der for Standardrum vil blive nedsat omkring 4 grupper, som holder 2-3 møder fra uge 9 til

16