RDN ING for. ile studier. Internationale udviklingss. ROSKILDE UI.iVERSITET

Transkript

1 RDN ING for ile studier og Internationale udviklingss ROSKILDE UI.iVERSITET

2 Denne studieordning udstedes i henhow ti bekendtgørelse nr af 16. december 2013 om bacheor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (Uddannelsesbekendtgørel.sen) med senere ændringer og FæLiesreger af 27. september 2012 med senere ændringer. 1. Om uddannelsen 1.1 Formàl 1.2 Kompetenceprofil 1.3 Hovedområdetiknytning 1.4 Normering 1.5 Tite 1.6 Studienævn 1.7 Censorkorpstiknytning 2. Adgangskrav og ment 2.1 Adgangskrav 2.2 Ment 2.3 Forhåndsmerit 3. Uddannelsens elementer 3.1 Kurser 3.2 Projekter 3.3 Projektonienteret praktikfortob 3.4 SpeciaLe 4. Uddannelsens opbygning 4.1 Skematisk oversigt 4.2 Anbefatet studiefortøb 5. Uddannelsen semester semester semester semester - specialet 6. Generelle bestemmelser 6.1 TiLmetding/frameLding og omprøve 6.2 Særlige prøvevilkår 6.3 FagLige udvælgelsesknitenier 6.4 Beståetseskrav 6.5 Frist for afslutning af uddannelse 7. Dispensation og ktageadgang 7.1 Dispensation 7.2 Ktageadgang 8. lkrafttrædelses- og overgangsbestemme[ser 8.1 Ikrafttræden 8.2 OvergangsregLer 9. Adgangskrav 9.1 Retskrav 9.2 Andre adgangsgivende bacheloruddannelser fra RUC 9.3 Adgangsgivende bacheloruddannelser fra andre universiteter 9.4 Adgangsgivende professionsbacheloruddannelser 9.5 Ansøgere uden adgangsgivende bacheloruddannelser 9.6 Ansøgere uden bacheloruddannelser 2

3 1. Om uddannelsen Kandidatuddannelsen cand.soc. i Globale studier og Internationale udviklingsstudier er en tværfaghg uddannelse, som består af studier af to selvstændige fag, hvoraf Globale studier udgør fag i og Internationale udvikungsstudier udgør fag Formål Formålet med kombinationskandidatuddannelsen cand.soc. i Globale studier og Internationale udvikhngsstudier er at videreudvikle den studerendes viden, færdigheder og kompetencer inden for det faglige felt, som tager udgangspunkt i en videregående teoretisk anvendt forankring i de sociale, politiske, økonomiske og kulturelle processer, der er forbundet med globalisering. Der lægges vægt på betydningen af globaliseringen for magtrelationer, konftiktløsning, politisk stabilitet og international politisk styring; at hvordan magt relationer og politiske og kulturelle identiteter er konstrueret od udfordret; og på driften af den globale økonomi og den aktuelle udvikling i global kapitalisme. Det såkaldte Globale Syd med dets nye vækstøkonomier og den stadig større indflydelse det har på den globale politik. Kombinationen giver indsigt i global politik, handel, arbejdsforhold, udviklingspolitik, finanser samt ressourceøkonomi. Den studerende opnår en dybere forståelse at strukturen bag international udvikling såvel som de forskellige politiske, økonomiske og sociale emner, der relaterer sig til globale problemstillinger og til udvikling. med særligt henblik på at kvalificere til arbejde inden for den offentlige eller private sektor med fokus på arbejde i regionale eller internationale organisationer, medier, konsulentvirksomheder, ngo er og den private sektor. Kombinationskandidatuddannelsen skal endvidere give kandidaten faglige forudsætninger for at påbegynde en fors ke rud dannelse. Uddannelsen udbydes på engelsk. Eksamenssproget er identisk med undervisningssproget medmindre andet er angivet. 1.2 Kompetenceprofil. Kombinationskandidatuddannelsen cand.soc. i Globale studier og Internationale udviklingsstudier giver den studerende følgende kompetencer: Viden: Viden om globaliseringens betydning for magtrelationer, politisk stabilitet, globale styreformer og private virksomheder Tværfaglig indsigt i, hvordan magtrelationer og politiske og kulturelle identiteter konstrueres og udfordres i nationale og internationale sammenhænge; hvordan den globale økonomi fungerer samt og dens samspil med lokale, nationale og regionale udvikling, især i det Globale Syd. Dybdegående viden om de vigtigske samfundsvidenskabelige skoler inden for globaliseringsdebatten. Teoretisk og anvendt forståelse af de sociale, politiske, økonomiske, historiske og kulturelle processer, der er forbundet med globaliseringen. Færdigheder: Færdigheder i at identificere, udvælge og italesætte de teoretiske og metodiske tilgange til en given akademisk opgave, sammenligne og kontrastere disse tilgange, og påpege betydningen af de grundlæggende forudsætninger og konceptuelle rammer. Færdigheder i at fuldføre komplekse opgaver og vurdere, vælge og anvende relevante teorier og metoder til at løse opgaven. Færdigheder i at identificere, anvende og kombinere metoder vedrørende problemorienteret analyse af globale problemstillinger Færdigheder i teamwork og projektiedelse Færdigheder i at anvende og udvikle passende formidlingsstrategier for kommunikationen at komplekse globale problemstillinger og forskellige former for aktuelle begivenheder (fx mundtligt/skriftligt, koncist/ detaljeret) 3

4 Kompetence r: Kompetencer til selvstændigt at planlægge og gennemføre avancerede opgaver indenfor fastlagte tidsrammer. Kompetencer til at tage lederskab i consensus-building og beslutningsprocesser Kompetencer til at lede og administrere store og komplekse projekter Kompetencer til at arbejde selvstændigt og i et team i et multikulturelt og flersproget miljø Kompetencer til at iværksætte og gennemføre fagspecifikt såvel som tværfagligt samarbejde samt at påtage sig professionelt ansvar 1.3 Hovedområdetil.knytning Uddannelsen hører under det Samfundsvidenskabehge hovedområde. Uddannelseselementerne for Internationale udviklingsstudier hører under det Samfundsvidenskabelige hovedområde. 1.4 Normering Kombinationskandidatuddannelsen cand.soc. i Globale studier og Internationale udviklingsstudier er en 2-årig uddannelse normeret til 120 ECTS. 1.5 Titel cand.soc. i Globale studier og Internationale udviklingsstudier Master of Science (MSc) in Social sciences in Global Studies and International Development Studies 1.6 Studienævn Uddannelsen hører under Studienævn for Internationale studier. 1.7 Censorkorpsti[knytning Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for forvaltningsuddannelserne og global studies. Uddannelseselementer for Internationale udviklingsstudier hører under censorkorpset for internationale udviklingsstudier. 2. Adgangskrav og ment 2.1 Adgangskrav Se bilag 2.2 Ment Roskilde Universitet kan, i hvert enkelt tilfælde eller ved almindelige regler fastsat af universitetet, godkende, at beståede uddannelseselementer, jf. uddannelsesbekendtgørelsen, træder i stedet for uddannelseselementer i en anden uddannelse på samme niveau efter uddannelsesbekendtgørelsen. Roskilde Universitet kan også godkende, at beståede uddannelsesetementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i henhold til uddannelsesbekendtgørelsen. Ansøgere har pligt til at søge ment for evt, tidligere beståede uddannelsesetementer på kandidatniveau, jf. Kandidatadgangsbekendtgøretsen. 2.3 Forhåndsmerit Studerende, der som en del af uddannelsen ønsker at gennemføre uddannelsesetementer ved et andet universitet eller en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet, kan ansøge Roskilde Universitet om forhåndsmerit for planlagte uddannetseselementer. 4

5 Godkendelse at forhåndsmerit kan kun gives, hvis den studerende (i forbindelse med ansøgningen) forpligter sig tit at fremsende dokumentation for, om uddannelsesetementerne er beståede eller ej, når de forhåndsmeriterede uddannelseselementer er gennemført. Desuden skat den studerende give sit samtykke til, at Roskilde Universitet kan indhente de nødvendige oplysninger hos værtsinstitutionen, hvis den studerende ikke selv kan fremskaffe dokumentationen. Når der foreligger dokumentation for, at de forhåndsmeriterede uddannelseselementer er beståede, godkender Roskilde Universitet administrativt, at disse meriteres ind i uddannelsen ved universitetet. Efter forslag fra den studerende kan Roskilde Universitet i de tilfælde, hvor de forhåndsmeriterede uddannelsesetementer feks. ikke udbydes at værtsinstitutionen, foretage ændringer i godkendelsen af torhåndsmeritten. 3. Uddannelsens el.ementer 3.1 Kurser Disse studieelementer skal give den studerende en teoretisk og metodisk viden samt færdigheder inden for uddannelsens fagområde. Den studerende skat fagligt forberedes tit at kunne fordybe sig i problemstittinger, der er relevante i forhold til projektarbejde og specialet. Kursusformen kan være forelæsninger, holdundervisning, casearbejde, workshops mm. 3.2 Projekter Projektarbejdet er problemorienteret, eksemplarisk og deltagerstyret. Det skat udvikle og dokumentere den studerendes færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et afgrænset fagligt emne. Projektarbejdet indebærer en valgfri og selvstændig formulering af et problem inden for rammerne i studieordningen. Projektarbejdet foregår i grupper bestående at 2-6 studerende. Emnet for projektarbejdet vælges af de studerende inden for de emner og temaer, som studienævnet har fastsat. Studielederen kan i særlige tilfælde tillade, at en studerende udarbejder et projekt eller eksamineres alene. 3.3 Projektorienteret praktikforl.øb En studerende kan ansøge studienævnet om forhåndsgodkendelse til at gennemføre et særligt tilrettelagt, fagligt relevant projektorienteret praktikforløb, som træder i stedet for enkelte specificerede dele af det ordinære uddannelsesforløb. Det projektorienterede praktikforløb, som bla. omfatter udarbejdelse at en praktikprojektrapport, er normeret til 15 ECTS. Når ansøgningen om forhåndsgodkendelse er imødekommet, tildeler studielederen den studerende en vejleder. Studienævnet skal ved sin behandling at ansøgningen sikre, at den studerende gennem det projektorienterede praktikforløb opnår faglige kompetencer, der i omfang og niveau svarer til de kompetencer, der kan opnås gennem det ordinære uddannelsesforløb. 3.4 Speciale Kombinationskandidatuddannelsen indeholder et større selvstændigt studiearbejde, som dokumenteres ved udarbejdelse af et speciale. I specialet skal den studerende dokumentere viden om og færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med en afgrænset, faglig og relevant problemstilling. Den studerende skal dokumentere færdigheder i at analysere, kategorisere, diskutere, argumentere, vurdere og reflektere på et videnskabeligt grundlag samt kunne vælge og forholde sig kritisk til kilder, litteratur, teori og metoder anvendt i specialet. Med specialet skal den studerende demonstrere færdighed i at kunne kommunikere en akademisk undersøgelse til fagfæller samt demonstrere kompetence tit at igangsætte, styre og gennemføre en længerevarende akademisk undersøgelses- og skriveproces. 5

6 4. Uddannelsens opbygning 4.1 Skematisk oversigt Speciale 3OECTS FAG I FAG I 9 FAG 2 FAG 2 5ECTS IOECTS 5ECTS IOECTS FAG 2 3OECTS FAG I 30 ECTS 4.2 Anbefalet studiefortøb For at bidrage til sikring af uddannelsens kvalitet og progression, samt for at støtte den studerende i forhold tit studieplanlægning, anbefales følgende studiefortøb: Studienævnet kan særlige tilfælde og efter ansøgning fra en studerende godkende fravigetser fra det anbefalede studiefortøb. 1. semester på Globale Studier Grundkursus i Globale studier (10 ECTS) Valgkursus: Metodekursus (5 ECTS) Projekt 1: Perspektiver (15 ECTS) 2. semester på Internationale Udvik[ingsstudier Kursus i Teori i Internationale Udviklingsstudier (5 ECTS) Kursus i Udviklingspraksis og udfordringer (5 ECTS) Vatgkursus: Metodekursus 1(5 ECTS) Redigeret bogprojekt (15 ECTS) 3. semester på Globate Studier og Internationale Udviklingsstudier Globale Studier Valgkursus: Specialiseringskursus (10 ECTS) Valgkursus: Metodekursus 11(5 ECTS) Internationale Udviklingsstudier Vatgkursus: Specialiseringskursus (10 ECTS) Valgkursus: Metodekursus 11(5 ECTS) 4. semester Speciale (30 ECTS) 5. Uddannelsen semester Formål 6

7 Formålet med første semester er at give de studerende grundlæggende viden om de tre emner: Global Politik, Global Sociologi og Global Politisk økonomi. Uddannelseselementer i 1. semester Semesteret omfatter: Pr. 1. september 2015 Grundkursus i Global politik (5 ECTS) Grundkursus i Global sociologi (5 ECTS) Grundkursus i Global politisk økonomi (5 ECTS) Projekt 1: Perspektiver (15 ECTS) Pr. 1. september 2016 Grundkursus i Globale studier (10 ECTS) Valgkursus: Metodekursus 1(5 ECTS) Projekt 1: Perspektiver (15 ECTS) Se overgangsregler. Titel Seneste ændring pr. 1. september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering Projekt 1: Perspektiver (Project 1: Perspectives) (G[obal.e studier) Engelsk Projekt 15 ECTS Viden Specialiseret viden om et emne inden for grundkurset; Bredt funderet viden om forskellige teoretiske og metodiske tilgange i relation til det valgte emne og deres betydning for de forskellige argumenter og konklusioner i den faglige litteratur; Færdigheder Færdigheder i at identificere den teoretiske tilgang til et konkret forskningsområde, at sammenligne forskellige teoretiske tilgange, og at påpege betydningen af teoretiske antagelser og konceptuelle rammer for forskellige fagfolks konklusioner og generaliseringer; Læringsudbytte/ Færdigheder i at kategorisere og karakterisere den metodiske tilgang ti[ bedømmelseskriterier et konkret forskningsområde, at sammenligne forskellige metodiske tilgange, og at påpege betydningen af, hvilken type spørgsmål, der stilles og hvilken slags data der anvendes; Færdigheder i teamwork og projektledelse; Færdigheder i at anvende og udvikle passende formidlingsformer; Kompetencer Kompetencer i selvstændigt at planlægge og udarbejde en avanceret akademiske opgave indenfor forudbestemte tidsrammer; Kompetencer til at tage lederskab i deltager-ledede b es lu tn i ngs processer; Kompetencer til at styre og lede komplekse projekter; Formålet med projektet er at opnå større viden om et emne indenfor grundkurset. Projektet omfatter følgende tre delelementer: Overordnet indhold 1. Identificere og kategorisere de store teoretiske tilgange inden for den faglige litteratur om emnet, derefter sammenligne dem og påpege betydningen af de forskellige måder at forstå og begrebsliggøre dette emne i litteraturen. 2. Identificere og kategorisere de vigtigste metodiske tilgange inden for den faglige litteratur om emnet, derefter sammenligne dem samt påpege betydningen af de forskellige metoder for resultatet. 7

8 3. Identificere og kategorisere mangler i litteraturen og ubesvarede spørgsmål Projektarbejdet foregår i grupper på 2-6 studerende. Projektgrupperne får Undervisnings- og arbejdsform vejledning, som afholdes i form af workshops. Forudsætning for deltagelse Det er et krav, at de studerende er tilmeldt grundkurset i Globale studier, før de afleverer projektet. Den mundtlige gruppeeksamen er baseret på projektet. Hver studerende opfordres til at fremlægge en præsentation af en problemstilling relateret til projektet af 2-3 minutters varighed pr. studerende. Præsentationen koordineres med de øvrige studerende i gruppen. De studerende eksamineres med udgangspunkt i hele projektrapporten på en måde, der gør det muligt at bedømme dem individuelt. Prøveform Tiden til eksamen inklusiv votering er følgende: 2 studerende: 45 minutter 3 studerende: 60 minutter 4 studerende: 75 minutter 5 studerende: 90 minutter 6 studerende: 105 minutter Projektet må ikke overstige anslag inkl, mellemrum svarende til tredive normalsider. Omfang af projektet er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt, bilag. Projektet afvises fra eksamen, hvis det overstiger det maksimale omfang og der er brugt et eksamensforsøg. Der gives én fælles karakter for den skriftlige opgave og den mundtlige eksamen. Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve Omprøve: Omprøven har samme indhold som den ordinære prøve. Den studerende har mulighed for at revidere projektet Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Alle 7-trins-skalaen Ekstern Titel Grundkursus i G[oba[e studier Undervisningssprog Type ECTS-normering Engelsk Obligatorisk kursus 10 ECTS Viden Historisk-baseret forståelse for betydninger og praksisser ved globalpolitiske, sociologiske og økonomiske problemstillinger; Kendskab til de centrale politiske diskussioner, centrale sociologiske debatter og centrale diskussioner om den politiske økonomi; Læringsudbytte! Kritisk forståelse at, hvordan politiske, sociale og økonomiske bedømmelseskriterier magtrelationer samt politiske og kulturelle identiteter konstrueres og udfordres. Færdigheder Færdigheder i at identificere og placere centrale teoretiske og konceptuelle diskussioner i forskningsfelter om global politik, global sociologi og global politisk økonomi; 8

9 Overordnet indhold. Undervisnings- og arbejdsform. Forudsætning for deltagelse. Forudsætninger for at kunne ga til. eksamen T Færdigheder i at anvende og relatere en større mængde litteratur til globale problemstillinger med en kritisk tilgang Færdigheder i at formidle komplekse globale problemstillinger og aktuelle begivenheder både mundtligt og skriftligt. Kompetencer Kompetencer til at mestre nye studieområder og faglige begreber Kompetencer til at formulere klare og præcise argumenter på baggrund heraf Kompetencer til at arbejde i et multikutturelt og flersproget miljø Dette kursus introducerer studerende til det bredere felt af Globale Studier, inddragende perspektiver fra tre komplementære disciplin-områder: global sociologi, global politik og global politisk økonomi. Kurset er opdelt i tre blokke: historie, teori og temaer. Den første blok åbner op for en historisk forståelse af selve globaliseringsbegrebet, og indkredser globaliseringstendenser som de kan... spores i forskellige historiske perioder. Den anden blok introducerer grundlæggende begreber og teoretiske tilgange til globale studier som udviklet indenfor de tre disciplin-områder. Den tredje blok applicerer de historiske og begrebsmæssige perspektiver på tværfaglige globale tematikker der vedrører centrale udfordringer for nutidens samfund. Grundkurset kombinerer standardforelæsninger med aktiv deltagelse baseret på... diskussioner af det pensum, der bliver fastsat til hver undervisningsgang. Det forventes at de studerende har en grundlæggende viden om Globale Studier.. svarende til det der undervises i pa bacheloruddannelsen Internationale Studier. Aflevering af den skriftlige opgave er en forudsætning for at kunne deltage i den. mundtlige prøve. Deltagelse i den mundtlige prøve er en forudsætning for at kunne besta kurset Eksamen består af en kombination af en skriftlig opgave midtvejs i forløbet samt en mundtlig prøve. Skriftlig opgave: Den individuelle skriftlige opgave baserer sig på et eller flere spørgsmål udarbejdet af underviseren. Spørgsmålene relaterer sig til indholdet fra første halvdel af kurset. Spørgsmålene bliver udleveret til de studerende efter de første seks til otte undervisningsgange, og de studerende har en uge til at skrive opgaven. Prøveform Opgaven må ikke overstige anslag inkl, mellemrum svarende til fem normalsider. Omfang af opgaven er baseret på anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt, bilag. Opgaven afvises fra eksamen, hvis den overstiger det maksimale omfang og der er brugt et eksamensforsøg. Mundtlig eksamen: Efter kurset skal de studerende til en 30 minutters mundtlig eksamen inkl. votering. De studerende skal svare på spørgsmål og kritisk relatere dem til kursets øvrige indhold. De studerende modtager en liste med mulige spørgsmål forud for eksamen, som de kan forberede sig på. Først til eksamenen får den enkelte studerende af vide, hvilke spørgsmål fra listen som han/hun forventes at svare på. De studerende får én samlet karakter. Den skriftlige opgave og den mundtlige eksamen vægter ligeligt i den endelige karaktergivning for kurset. Omprøve: Reeksamen har samme form som den ordinære eksamen. En ny skriftlig opgave 9

10 Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til, eksamen Bedømmelse Censur skal afleveres. De studerende får en uge til at skrive opgaven. Har den studerende afleveret en skriftlig opgave, som endnu ikke er blevet bedømt forbindelse med den ordinære eksamen, vil, det dog kun være nødvendigt med en mundtlig eksamen, Individuel prøve Skriftlig prøve: Alle Mundtlig eksamen: Ingen 7-trins-skalaen Intern Titel Va[gkursus: Metodekursus I Seneste ændring pr. 1. september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering Engelsk Vaigkursus 5 ECTS Viden Viden om akademiske og/eller praksisrettede metoder, deres anvendelse og relevans på videregående niveau. Forståelse for og kritisk refleksion over akademiske og/eller praksisrettede metoder inden for den samfundsvidenskabelige forskning og dens anvendelser indenfor den studerendes fremtidige profession som fx underviser, projektleder, konsulent, leder eller forsker. Færdigheder Udføre undersøgelser og analyser ved hjælp af akademiske og/eller Læri ngsudbytte/ praksisrettede metoder. bedømmelseskriterier Vurdere og vælge metoder inden for den forskningsmæssige og professionelle praksis. Formidle og diskutere akademiske og/eller praksisrettede undersøgelser i en sproglig form, der er korrekt, klar, fagligt præcis, velstruktureret og ve la rgu mente ret. Kompetencer Samarbejde med kolleger i anvendelsen forskellige akademiske og/eller praksisrettede metoder og analyseformer i forhold til relevante problemstillinger i forskningsmæssige og professionelle kontekster. Refleksion over egen læring og ansvar egen faglige udvikling. Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Prøveform Forskningsmæssige og professionelle præmisser for akademiske og praksisrettede analyser. Fremgangsmåder ved brugen af akademiske og/eller praksisrettede redskaber i henholdsvis forskningsmæssige og professionelle kontekster. Hvert semester udbydes et antal metodekurser baseret på nedenstående temaer: 1. Kvantitativ analyse at globale data. 2. Feltstudier. 3. Forskningsrnetoder inden for et specifikt felt. 4. International komparativ metode. Forelæsninger, øvelser, studenter-præsentationer, peer feedback og diskussioner. Eksamen består at en 48-timers skriftlig opgave, som udleveres efter sidste kursusgang. Besvarelsen må maksimalt fylde anslag inkl, mellemrum (svarende til 5 normalsider). Omprøve følger de samme bestemmelser som den ordinære eksamen. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve 10

11 . Kendskab IU) Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Alle 7-trins-skalaen Ingen semester Formål Formålet med andet semester er at bygge videre på den viden de studerende har om Internationale UdvikLingsstudier, svarende til det der undervises i på bacheloruddannelsen Internationale Studier eller tilsvarende, og at give de studerende et dybdegående teoretisk og anvendt fundament i de centrale samfundsvidenskabe[ige diskussioner, der udgør Internationale Udviklingsstudiers tværfaglige område. De studerende får en stringent og kritisk introduktion til Internationale Udviklingsstudiers perspektiver på de politiske, økonomiske og kulturelle processer, der er forbundet med uligheder og udviklingsprocesser gennem to obligatoriske kurser, og et redigeret bogprojekt. De studerende får indsigt i aktuelle udviklingsmæssige udfordringer samt et overblik over centrale teoretiske og tematiske diskussioner indenfor Internationale Udviklingsstudiers faglige område. Desuden får de færdigheder i at foretage komplekse analyser. De studerende vil også få fokuseret viden om specifikke områder indenfor Internationale Udviklingsstudier og evnen til i fælleskab at skrive en kort og koncis analyse indenfor et sådant område. Som et resultat heraf, vil de studerende få kompetencer i akademisk projekt- og processtyring, formel og uformel ledelse, samt mundtlig og skriftlig formidling af forskningsresultater. Uddannelseselementer i 2. semester Semesteret omfatter: Pr. 1. september 2015 Kursus i Teori indenfor Internationale Udviklingsstudier (5 ECTS) Kursus i Udviklingspraksis og udfordringer (5 ECTS) Valgkursus: Fagligt seminar (5 ECTS) Redigeret bogprojekt (15 ECTS) Pr. 1. september 2016 Kursus i Teori indenfor Internationale Udviklingsstudier (5 ECTS) Kursus i Udviklingspraksis og udfordringer (5 ECTS) Valgkursus: Metodekursus (5 ECTS) Redigeret bogprojekt (15 ECTS) Titel Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte! bedømmelseskriterier Redigeret bogprojekt (Edited book project - Udvik[ingsstud ier) Engelsk Projekt 15 ECTS (Internationate Viden Specialiseret viden om et specifikt forskningstema indenfor Internationale Udviklingsstudier. Indgående kendskab til faglige diskussioner fra den relevante faglitteratur. til kerne metoder, begreber og spørgsmål i forbindelse med forsk nin gste m a et. Færdigheder Færdigheder i selvstændigt og kritisk at udvælge, afgrænse og analysere et delemne og placere dette i forhold til den overordnede kontekst for bogens forskningstema. 11

12 Med det redigerede bogprojekt, skriver en gruppe studerende forskellige 12 fælles produkt. Hvert semester vil der blive valgt et bredt tema. Temaerne varierer første uger at semesteret, som introducerer de studerende til dette semesters valgte tema. Herefter vil der være en gruppedannelsesproces og hver gruppe Forudsætning for deltagelse udvikling svarende tit det der undervises i på bacheloruddannelsen Internationale koordineres med de øvrige studerende i gruppen. relateret til projektet at 2-3 minutters varighed pr. studerende. Præsentationen projekt. Undervisnings- og arbejdsform halve dages workshops i løbet af semesteret. I forbindelse med disse workshops, Prøveform. litteraturgennemgang? Hvordan skal empiriske data præsenteres i et kapitel? studerende forventes at besvare spørgsmål, der dækker hele bogen. Hver studerende skal fremlægge en præsentation af en selvvalgt problemstilling Det redigerede bogprojekt bliver kickstartet med et par forelæsninger i de to give yderligere feedback og vejledning til grupperne. Vejtederne forbereder også Mundtlig eksamen er primært baseret på kapitlet samt introduktionen, men En lille gruppe at vejledere organiserer skriveprocessen. Vejlederne faciliterer fire Dette projekt repræsenterer en mulighed for de studerende for at skrive en anden to-the-point samt at samarbejde i større grupper. Projektet indebærer at et indledning. Overordnet indhold fra semester til semester, men kan omfatte: viden. detemner og teams. større antal studerende samarbejder, end normalt ved et almindeligt standard vælger en bestemt vinkel på temaet, som vil komme til at udgøre et kapitel i slutproduktet. De enkelte grupper skat bidrag med deres del tit en fælles Kompetencer teams. empiri. empirisk analyse. Migration form for akademisk produkt/genre, at øve sig i at skrive kortfattet, mere koncist og er der faste frister for udkastet til kapitlerne, som grupperne er forpligtede til at Mundtlig eksamen. indsende. De studerende giver feedback på hinandens udkast, og vejlederne kan korte oplæg, der afholdes under de fire workshops. Oplæggende danner grundlag Studier Det forventes at de studerende har en grundlæggende viden om international komponenterne i en god indledning? Hvordan udarbejder man en tværfaglig for diskussion at vigtige aspekter af bogprojektet, som feks.: Hvad er delemnet, der skat undersøges. opgaver indenfor forudbestemte tidsrammer og bidrage tit dannelsen at bogkapitler om et tælles tema, hvilket resulterer i en redigeret bog som deres Færdigheder i selvstændigt og kritisk at udvælge relevant litteratur om Færdigheder i at forklare og anvende en relevant begrebsramme i en Færdigheder i at vurdere relevansen og pålideligheden at den valgte Færdigheder i at formidle forskningsresultaterne i et akademisk format. Kompetencer til at arbejde effektivt med tværfaglige problemstillinger i Kompetencer til at koordinere og syntetisere videns bidrag på tværs af Kompetencer tit at planlægge og udarbejde avancerede akademiske Konflikt Ulighed

13 4 eksaminander: 75 min NY: Teori indenfor nternationa[e Udvik[ingsstudier (Course in Theory 13 Hjælpemidler til eksamen Alle Færdigheder akademiske litteratur via læsning at originale tekster anvende teoretiske tilgange i de større skriftlige projekter. Læringsudbytte/ Færdigheder i at gå i dialog med de vigtigste teorier, begreber og Overordnet indhold. argumenter og diskussioner, der er centrale for Internationale Udviklingsstudier.,... udvi klingsstu d er. reflektere over teoretiske diskussioner indenfor internationale Kompetencer til at samarbejde med fagfæller i at udvælge, deltage i og læringsmiljøet Udviktingsstudier) Færdigheder i at sammenligne og analysere kerne bidrag tit, den Kompetencer til at tage ansvar for, reflektere over, og bidrage aktivt til grundlæggende for Internationale Udviklingsstudiers faglige område bedømmelseskriterier diskussioner inden for Internationale Udviklingsstudier i historisk og Seneste ændring pr. 1. september 2016 samt deres fortsatte indvirkning på det aktuelle forskningsfelt ECTS-normering 5 ECTS Type Obligatorisk kursus Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve Undervisningssprog Engelsk Omprøve: Censur Ekstern og den mundtlige prøve hver 50%. Der gives én karakter. Ved fastsættelse at karakteren vægter den skriftlig opgave Viden 5 eksaminander: 90 min 3 eksaminander: 60 min 2 eksaminander: 45 min mulighed for eksamen. Bedømmelse 7-trinsskataen mulighed for at revidere kapitlet og komme til mundtlig eksamen. brugt et eksamensforsøg. Afvisning af ét kapitel vil ikke påvirke de andre gruppers Omprøven har samme form som den ordinære eksamen. Studerende vil få Kapitlet afvises fra eksamen, hvis det overstiger det maksimale omfang og der er Prøvens varighed inkl. votering er følgende: Oversigt over de teoretiske og tematiske diskussioner, der har været Færdigheder i kritisk at evaluere, vurdere anvendetigheden at, og Kompetencer til at kategorisere, forklare og udlægge de faglige side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt, bilag. Kursets mål er at give de studerende en dybdegående forståelse at de teorier, normalsider. Omfang af opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. nutidigt perspektiv. Kompetencer diskussioner i Internationale Udviklingsstudier Hvert kapitel må ikke overstige anslag inklusiv mellemrum svarende til 25 TiteL in International. Devetopment Studies) (Internationale Derved har det til formal at udvikle de studerendes evne tit at læse kritisk, forsta og diskutere primære tekster indenfor Internationale Udviklingsstudier og

14 Undervisnings- og arbejdsform retaterede emner med særlig fokus på teori og dens operationalisering; typer af argumenter; og hvordan disse passer ind i klassiske og moderne udviktingsdiskussioner. Desuden hjælper kurset de studerende til at vælge, diskutere og kombinere forskellige teorier til brug for skriftlige opgaver. Kurset kombinerer standardforelæsninger med aktiv deltagelse baseret på diskussioner af det pensum, der bliver fastsat til hver undervisningsgang. De studerende udarbejder en teoretisk opgave i løbet at semesteret. Det forventes at de studerende har en grundlæggende viden om international Forudsætning for deltagelse udvikling svarende til det der undervises på bacheloruddannelsen Internationale Studier. Eksamen består af en skriftlig teoretisk opgave kombineret med en case. På baggrund af den grundlæggende litteratur skat opgaven diskutere en række udvalgte bidrag til de faglige diskussioner. Den skriftlige opgave, som er en kombination at den teoretiske opgave og et casestudie, skat afleveres senest en uge efter den sidste undervisningsgang. Prøveform Opgaven må ikke overstige anslag inkl, mellemrum svarende til 10 normalsider. Omfang af opgaven er baseret på anslag (inkl mellemrum) pr. side, eksklusiv forside,indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt, bilag. Der gives en samlet karakter for opgaven. Opgaven afvises fra eksamen, hvis den overstiger det maksimale omfang. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel eksamen Omprøve: Omprøve: Der udleveres ét spørgsmål til besvarelse. De studerende har 48 timer til udarbejdelsen at opgaven. Opgaven må ikke overstige anslag inkl. mellemrum svarende til fem normalsider. Omfang af opgaverne er baseret på 2400 anslag (inkl mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturtiste og evt, bilag. Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Alle 7-trins-skalaen Ingen T t i e [ Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/. bedømme Is es kriterier Ny: Udvik[ingspraksis og udfordringer (Course in Development Practices and Chatlenges)(I nternationate Udviklingsstudier) Engelsk Obligatorisk kursus 5 ECTS Viden Viden om centrale diskussioner og begreber i Internationale Udviklingsstudier vedrørende nutidige udviklingspraksisser og deres resultater Dybere forståelse af de sammenhængende processer, som... karakteriserer udviklingsindsatser fra deres planlægning til deres gennemførelse og resultater Indsigt i udviklingsretaterede teknikker og fremgangsmåder, der anvendes rutinemæssigt i offentlige enheder, internationale organisationer, multinationale selskaber, og NGO Færdigheder 14

15 Færdighed i at genkende vigtige udfordringer for, og tilbagevendende strategier benyttet af både udviklingsaktører og målgrupper (eller modtagerne ), der er berørt af virkningerne af udviklingstittag; Færdighed i at foretage policy anatysis og formulere relevante policy anbefalinger; Strategiske færdigheder i at engagere sig i internationale diskussioner retateret til globale udviklingsproblemer; Kompetencer Kompetencer til at kommunikere og formidle forskningsresultater til et bredere, ikke-ekspert publikum Kompetencer til at anvende kompleks teoretisk viden i virkelige situationer; Overordnet indhold Kurset i udvik[ingspraksis og udfordringer fokuserer på at anvende forståe[ser af aktuelle udviklingsmæssige udfordringer. Udfordringer analyseres tværfagligt fra tre forskellige perspektiver: politiske, kultur-sociologiske og politisk økonomiske. I sammenhæng med disse, giver kurset de studerende indsigt i praktisk viden og færdigheder retateret til arbejdet med internationale udviklingsspørgsmå[ og diskuterer, hvordan man anvender faglig viden i praksis samt udnytter praktisk erfaring fagligt. Således hjælper dette kursus de studerende med at forberede sig til praktik på tredje semester ved at fokusere på sammenhængen mellem akademisk viden og praktisk erfaring. Ved at trække på forskellige kategorier af litteratur, gør dette kursus de studerende bekendte med metodiske redskaber til at analysere udviklingspoticys og projekter. Policy Analysis består af en systematisk empirisk undersøgelse af projekt og po[icy-cyk[er, herunder problemformulering, målsætning, policy- og projektformu[ering, implementering og evaluering. I sidste ende giver disse færdigheder de studerende en bedre forståelse at styrkerne, svaghederne og muligheden for at gennemføre særlige udviklingsinitiativer og interventioner. Undervisnings- og arbejdsform Kurset dækker centrale udviklingsteknikker og praksisser, herunder policy- og projektanalyse, et værktøj til at analysere udformningen, implementeringen og evalueringen af forskellige udviklingsindsatser. De forskellige trin, der er involveret i vigtige teknikker og praksisser vil blive præsenteret og de studerende vil arbejde med disse teknikker gennem gruppeevelser ved hjælp af cases. Endelig bliver en eller to aktuelle udviktingsmæssige udfordringer introduceret fra forskellige perspektiver. Det tilstræbes, at eksempelvis aktører fra et ministerium, en international organisation, et multinationalt selskab, og/eller ikke-statslige organisationer drøfter deres erfaringer i forbindelse med en ekskursion til deres arbejdspladser og/eller som gæstetalere. Forudsætning for deltagelse. Prøveform Det forventes at den studerende har en grundlæggende viden om internationale...., udvikling svarende til det der undervises i pa bachelorfaget Internationale Studier. Eksamen består at en mundtlig prøve uden forberedelse. Eksamensspørgsmålene besluttes at eksaminator. Eksaminationens varighed er 30 minutter inklusive votering. Gruppeprove eller individuel prøve Individuel eksamen Omprøve: Omprøven har samme form som den ordinære eksamen Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Noter samt kursusmateriale må medbringes 7-trins-skalaen 15

16 Censur Intern Titel Va[gkursus: Metodekursus I Seneste ændring pr. 1. september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering Engelsk Valgkursus 5 ECTS Viden Viden om akademiske og/eu.er praksisrettede metoder, deres anvendelse og relevans på videregående niveau. Forståelse for og kritisk ret leksion over akademiske og/eller praksisrettede metoder inden for den samtundsvidenskabelige forskning og dens anvendelser indenfor den studerendes fremtidige profession som fx underviser, projektleder, konsulent, leder eller forsker, Færdigheder Udføre undersøgelser og analyser ved hjælp af akademiske og/eller Læringsudbytte/ praksisrettede metoder. bedømmelseskriterier Vurdere og vælge metoder inden for den forskningsmæssige og professionelle praksis. Formidle og diskutere akademiske og/eller praksisrettede undersøgelser i en sproglig form, der er korrekt, klar, fagligt præcis, velstruktureret og velargumenteret. Kompetencer Samarbejde med kolleger i anvendelsen forskellige akademiske og/eller praksisrettede metoder og analyseformer i forhold til relevante problemstillinger i forskningsmæssige og professionelle kontekster. Refleksion over egen læring og ansvar egen faglige udvikling. Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Prøveform Forskningsmæssige og professionelle præmisser for akademiske og praksisrettede analyser. Fremgangsmåder ved brugen at akademiske og/eller praksisrettede redskaber i henholdsvis forskningsmæssige og professionelle kontekster. Hvert semester udbydes et antal metodekurser baseret på nedenstående temaer: 1. Kvantitativ analyse af globale data. 2. Feltstudier. 3. Forskningsmetoder inden for et specifikt felt. 4. International komparativ metode. Forelæsninger, øvelser, studenter-præsentationer, peer feedback og diskussioner. Eksamen består af en 48-timers skriftlig opgave, som udleveres efter sidste kursusgang. Besvarelsen må maksimalt fylde anslag inkl, mellemrum (svarende til 5 normalsider). Omprøve følger de samme bestemmelser som den ordinære eksamen. Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Individuel prøve Alle 7-trins-skalaen Ingen semester Det 3. semester består at uddannelsesaktiviter på både Globale studier og Internationale udviklingsstudier. 16

17 Formål Globale Studier Formålet med tredje semester på faget Globale Studier er at udbygge viden, metodiske og teoretiske færdigheder og kompetencer indenfor et tema i Globale Studier (Global Politik, Global Sociologi, Global Politisk økonomi), samt at give de studerende en grundig indføring i avancerede metoder. De studerende opnår færdigheder i at vælge teorier inden for et specifikt fagligt område, og bliver i stand til at formidle og diskutere teorier og empiriske resultater i forbindelse med specialiseringskurset. Det Videregående metodekursus giver de studerende kendskab til centrale begreber i kvalitativ og kvantitativ dataindsamling, og træner de studerende til at anvende disse metoder til deres forventede specialeemne. Internationale Udviklingsstudier Formålet med semestret er at sætte sig ind i avancerede teoretiske, empiriske og metodiske diskussioner indenfor Internationale udviklingsstudier. Det har to komponenter, der består af Specialiseringskursus, hvor de studerende får avanceret og specialiseret viden om et bestemt område inden for Internationale udviklingsstudier samt evnen til at foretage komplekse analyser. Metodekursus II, hvor de studerende udvikler evnen til at forstå, hvordan kvantitative og kvalitative metoder anvendes til udviklingsmæssige problemstillinger. Metodekurset er specielt designet til at forberede de studerende metodisk til specialet. Uddannelseselementer i 3. semester Semesteret omfatter: Globale Studier Valgkursus: Specialiseringskursus (10 ECTS). De studerende kan vælge mellem specialiseringskurserne, der er udbudt i det aktuelle semester. Valgkursus: Metodekursus 11(5 ECTS) Listen af kurser offentliggøres på kursus.ruc.dk. Internationale udviklingsstudier Valgkursus: Specialiseringskursus (10 ECTS) Valgkursus: Metodekursus 1(5 ECTS) Listen af kurser offentliggøres på kursus.ruc.dk. De studerende vælger mellem de specialkurser og metodekurser, som Studienævnet udbyder hvert semester. Listen af kurser bliver offentliggjort på kursus.ruc.dk. Aktiviterne på 3. semester kan, efter ansøgning i studienævnet, erstattes af et projektorienteret praktikforløb (15 ECTS) enten på Globale Studier eller Internationale Udviklingsstudier. Aktiviterne på 3. semester kan, efter ansøgning i studienævnet, erstattes af et projektorienteret praktikforløb på både Globale Studier og Internationale Udviklingsstudier (30 ECTS) Praktik kan kun forekomme én gang i løbet af uddannelsen. Titel. Seneste ændring pr. 1. september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering Specialiseringskursus med mundtlig prøve (Gtobal.e studier) Engelsk VaLgkursus 10 ECTS Viden Specialiseret viden om et bestemt emne indenfor et af de tre temaer i Læringsudbytte/ Globale studier; bedømmelseskriterier Avanceret viden om faglige og metodiske diskussioner relateret til emnet; Færdigheder 17

18 Færdigheder i at udvælge og kritisk anvende relevante teorier og metoder; Færdigheder i at formidle og diskutere teorier og empiriske resultater; Kompetencer Kompetencer til at tage ansvar for og reflektere over egen og fagfælters læring ved aktivt at deltage i gruppearbejde; præsentationer og diskussioner Kompetencer til kritisk, selvstændigt og kreativt at vælge og anvende videnskabelig Litteratur, der er relevant for en specifik problemstilling. Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Formålet med speciahseringskurset er at give de studerende avanceret viden indenfor et specifikt forskningsområde indenfor et af de tre temaer i Globale studier: Global PoLitik, Global Sociologi eller Global Politisk økonomi. Der udbydes mindst to speciatiseringsseminarer hvert semester. Kursusudbuddet vil skifte hvert semester inden for følgende emner: Global Politik: Internationale statslige organisationer og global governance Regionalisering og regional integration i international politik International sikkerhed International ret og menneskerettigheder Global Sociologi: International mobilitet og informationsftow InternationaLe politiske bevægelser og sociale forandringer Internationalt civitsamfund, ret og forsvar Omstridte identiteter og nye globale aktorer Global Politisk økonomi: Arbejde og globatisering Naturressourcer og geo-politik Handel, investeringer og globale produktionsnetværk International Finansøkonomi Kursusfortøb tager udgangspunkt i forelæsninger, men vil tillige omfatte andre undervisnings- og arbejdsformer som gruppearbejde, øvelser, studenteroplæg, peer feedback og ekskursioner, såvel som andre praktiske aktiviteter. Individuel, mundtligt prøve med udgangspunkt i pensum. Prøven har en samlet varighed af 60 minutter fordelt på Ca. 30 minutters forberedelsestid (inkl, tiden til at trække spørgsmål) og ca. 30 minutters mundtlig eksamination inklusive votering. De studerende inviteres til at komme med forslag til eksamenssporgsmål, og der udmeldes derefter 8-15 spørgsmål, der tilsammen dækker pensum. Ved prøvens begyndelse trækker den studerende 2 spørgsmål. De 2 spørgsmål danner udgangspunkt for eksaminationen, hvor den studerende efter Prøveform. forberedelsestiden præsenterer og diskuterer spørgsmalene pa baggrund af pensum. Der kan ved eksaminationen spørges ind til hele kursets pensum. Alle hjælpemidler er tilladt i forberedetseslokalet. I eksamenslokatet er alene noter skrevet i forberedelsestiden tilladt. Den kursusansvarlige kan tillade, at særlige hjælpemidler er tilladt i eksamenslokalet, fx forberedte hand-outs eller lignende. Omprøve er den samme som den ordinære prøveform. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Alle (jf. ovenfor) 7-trins-skalaen Intern Titel. Seneste ændring pr. 1. september 2016 Special.iseringskursus med skriftlige opgaver (Gl.obale Studier) 18

19 Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier. Engelsk Va[gkursus 10 ECTS Viden Specialiseret viden om et bestemt emne indenfor et af de tre temaer i Globale studier; Avanceret viden om faglige og metodiske diskussioner relateret til emnet; Færdigheder Færdigheder i at udvælge og kritisk anvende relevante teorier og metoder;... Færdigheder i at formidle og diskutere teorier og empiriske resultater; Kompetencer Kompetencer til at tage ansvar for og reflektere over egen og fagfællers læring ved aktivt at deltage i gruppearbejde; præsentationer og diskussioner Kompetencer til kritisk, selvstændigt og kreativt at vælge og anvende videnskabelig litteratur, der er relevant for en specifik problemstilling. Overordnet indhold Formålet med specialiseringskurset er at give de studerende avanceret viden indenfor et specifikt forskningsområde indenfor et af de tre temaer i Globale studier: Global Politik, Global Sociologi eller Global Politisk økonomi. Der udbydes mindst to specialiseringsseminarer hvert semester. Kursusudbuddet vil skifte hvert semester inden for følgende emner: GlobaL Politik: Internationale statslige organisationer og global governance Regionalisering og regional integration i international politik International sikkerhed International ret og menneskerettigheder Global Sociologi: International mobilitet og informationsflow Internationale politiske bevægelser og sociale forandringer Internationalt civilsamfund, ret og forsvar Omstridte identiteter og nye globale aktører Global Politisk økonomi: Arbejde og globalisering Naturressourcer og geo-politik Handel, investeringer og globale produktionsnetværk International Finansøkonomi Kursusforløb tager udgangspunkt i forelæsninger, men vil tillige omfatte andre undervisnings- og arbejdsformer som gruppearbejde, øvelser, studenteroplæg, peer feedback og ekskursioner, såvel som andre praktiske aktiviteter. Under kursusforløbet udarbejdes en skriftlig opgave, som er en besvarelse af et spørgsmål, som udleveres ved kursusstart. Besvarelsen afleveres i forbindelse med Undervisnings- og arbejdsform. sidste kursusgang og indgar i bedømmelsen. Besvarelsen ma ikke overstige anslag inkl, mellemrum svarende til fem normalsider. Omfanget er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt, bilag. Overstiger opgaven det tilladte omfang afvises den fra eksamen, og der er brugt et forsøg. Prøveform Prøven består af to dele 1: En skriftlig opgave som udarbejdes under kursus forløbet. 2: En 48 timers skriftlig hjemmeopgave Den ene delopgave er en besvarelse af et spørgsmal, som udleveres ved kursusstart. Besvarelsen må ikke overstige anslag inklusive mellemrum svarende til fem normalsider. Den anden delopgave er en 48-timers opgave. 19

20 48-timers opgaven udleveres efter sidste kursusgang. Heller ikke 48-timers opgaven må overstige anslag inkl, mellemrum svarende til fem normalsider. De to delopgaver samles i ét dokument, som uploades på onlineeksamen.ruc.dk. Omfang af opgaverne er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt, bilag. Opgaverne afvises begge fra eksamen, hvis én eller begge overstiger det maksimale omfang og der er brugt et eksamensforsøg. Der gives én samlet karakter. De to delopgaver vægter ligeligt ved bedømmelsen. Omprøve: Har den studerende ikke afleveret den første skriftlige opgave ved sidste kursusgang afleveres denne senest to uger efter kursets afslutning. Omproven til den 48-timers skriftlige hjemmeopgave foregår i reeksaminationsperioden. Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Individuel prøve Alle 7-trins-skalaen Ingen Tite[ Va[gkursus: Metodekursus II Seneste ændring pr. 1. september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering Engelsk Valgkursus 5 ECTS Viden Viden om akademiske og/eller praksisrettede metoder, deres anvendelse og relevans på videregående niveau. Forståelse for og kritisk refleksion over akademiske og/eller praksisrettede metoder inden for den samfundsvidenskabelige forskning og dens anvendelser indenfor den studerendes fremtidige profession som fx underviser, projektleder, konsulent, leder eller forsker. Færdigheder Udføre undersøgelser og analyser ved hjælp af akademiske og/eller Læringsudbytte/ praksisrettede metoder. bedømmelseskriterier Vurdere og vælge metoder inden for den forskningsmæssige og professionelle praksis. Formidle og diskutere akademiske og/eller praksisrettede undersøgelser i en sproglig form, der er korrekt, klar, fagligt præcis, velstruktureret og velargumenteret. Kompetencer Samarbejde med kolleger i anvendelsen forskellige akademiske og/eller praksisrettede metoder og analyseformer i forhold til relevante problemstillinger i forskningsmæssige og professionelle kontekster. Refleksion over egen læring og ansvar egen faglige udvikling. Overordnet indhold Forskningsmæssige og professionelle præmisser for akademiske og praksisrettede analyser. Fremgangsmåder ved brugen af akademiske og/eller praksisrettede redskaber i henholdsvis forskningsmæssige og professionelle ko n tekster. Metodekurserne udbydes indenfor et af følgende emner: 20

21 1. Kvantitativ analyse af globale data. 2. Feltstudier. 3. Forskningsmetoder inden for et specifikt akademisk felt. 4. International komparativ metode. IJndervisnings- og arbejdsform Forelæsninger, øvelser, studenter-præsentationer, peer feedback og diskussioner. Eksamen består af en individuel skriftlig metodeopgave, som diskuterer og problematiserer forskellige mulige metodiske tilgange til en større skriftlig opgave. Opgaven afleveres senest en uge efter kursets afslutning. Preveform Opgaven må ikke overstige anslag inkl, mellemrum svarende tit 8 normalsider. Omfang af opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt, bilag. Opgaven afvises fra eksamen, hvis den overstiger det maksimale omfang og der er brugt et eksamensforsøg. Gruppeprøve eller individuel prøve IndividueL prøve Omprøve: er en ugeeksamen som følger de samme bestemmelser som den ordinære eksamen. Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Alle 7-trins-skalaen Ingen TiteL Seneste ændring pr. 1. september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering Projektorienteret praktikforløb (15 ECTS) - Projekt Engelsk Projektorienteret praktikforløb 15 ECTS Viden Viden om samfundsforhold inden for praktikstedets aktiviteter og genstandsfelt, herunder særligt de aspekter, som den studerende vælger at skrive projekt om. Viden om, hvordan en beskæftigelsesretevant organisation som praktikstedet fungerer internt, herunder dets arbejdsopgaver, arbejdsgange og beslutningsprocesser. Viden om krav til og betingelser for konkret opgaveløsning i den organisation, hvor praktikken foregår. Indblik i fagets teoretiske, metodiske og analytiske tilgange og begrebers praktiske anvendelighed. Læringsudbytte/ Indsigt i den nyeste faglitteratur relevant for at belyse praktikprojektets bedømmelseskriterier problemstilling. Færdigheder Færdighed i at arbejde med en faglig relevant problemstilling inden for praktikstedets aktiviteter og genstandsfelt i forbindelse med projektarbejdet. Færdighed i at kombinere akademiske indsigter (teorier, metoder, tilgange) fra fagene og koble disse til praktiske problemstillinger og opgaver på praktikstedet. Færdighed i at gennemføre konkrete opgaver bestilt af praktikværten. Færdighed i at koble akademisk indsigt og viden fra faget til praktiske problemstillinger og dynamikker på en arbejdsplads. Kompetencer 21