STUDIEORDNING for Socialvidenskab og Psykologi

Transkript

1 STUDIEORDNING for Socialvidenskab og Psykologi CAND.SOC. ROSKILDE UNIVERSITET

2 1

3 Denne studieordning udstedes i henhold til bekendtgørelse nr af 15. november 2016 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (Uddannelsesbekendtgørelsen) med senere ændringer og Fællesregler af 27. september 2012 med senere ændringer. 1. Om uddannelsen 1.1 Formål 1.2 Kompetenceprofil 1.3 Hovedområdetilknytning 1.4 Normering 1.5 Titel 1.6 Studienævn 1.7 Censorkorpstilknytning 2. Adgangskrav og merit 2.1 Adgangskrav 2.2 Merit 2.3 Forhåndsmerit 3. Uddannelsens elementer 3.1 Kurser 3.2 Projekter 3.3 Projektorienteret praktikforløb 3.4 Speciale 4. Uddannelsens opbygning 4.1 Skematisk oversigt 4.2 Anbefalet studieforløb 5. Uddannelsen semester semester semester semester - specialet 6. Generelle bestemmelser 6.1 Tilmelding/framelding og omprøve 6.2 Særlige prøvevilkår 6.3 Faglige udvælgelseskriterier 6.4 Beståelseskrav 6.5 Frist for afslutning af uddannelse 7. Dispensation og klageadgang 7.1 Dispensation 7.2 Klageadgang 8. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser 8.1 Ikrafttræden 8.2 Overgangsregler 9. Adgangskrav 9.1 Retskrav 9.2 Andre adgangsgivende bacheloruddannelser fra RUC 9.3 Adgangsgivende bacheloruddannelser fra andre universiteter 9.4 Adgangsgivende professionsbacheloruddannelser 9.5 Ansøgere uden adgangsgivende bacheloruddannelser 9.6 Ansøgere uden bacheloruddannelser Bilag 1. Ændringer 2

4 1. Om uddannelsen Kandidatuddannelsen cand.soc. i Socialvidenskab og Psykologi er en tværfaglig uddannelse, som består af studier af to selvstændige fag, hvoraf Socialvidenskab udgør fag 1 og Psykologi udgør fag Formål Formålet med kombinationskandidatuddannelsen cand.soc. i Socialvidenskab og Psykologi er at videreudvikle den studerendes viden, færdigheder og kompetencer inden for anvendelsen af socialvidenskabelige og socialpsykologiske teorier og metoder og at arbejde kritisk og selvstændigt med teoretiske og praktiske problemstillinger i forhold til det socialvidenskabelige og det psykologiske felt. Kombinationsuddannelsen bygger på en tværfaglighed, der inddrager både de forskellige socialvidenskabelige discipliner, der bl.a. berører samfundets institutioner og organisationer, og de socialpsykologiske discipliner, der bl.a. berører identitets- og gruppeprocesser, lærings- og, praksisforståelser og fællesskabsformer. Denne kombination sigter mod job i kommuner, stat og regioner, selvejende institutioner, sociale virksomheder og konsulentvirksomheder, hvor man bl.a. arbejder med forebyggelse og behandling af sociale problemer hos socialt udsatte borgere. Det særlige tværfaglige fokus giver kandidaterne oplagte muligheder for i arbejdet at kunne håndtere en række samfundsaktuelle problemstillinger omkring fx magt, køn, etnicitet bruger/klientpositioner, profession og institutionalisering. med særligt henblik på at kvalificere til arbejde inden for kommuner, stat og regioner, selvejende institutioner, sociale virksomheder og konsulentvirksomheder, hvor man bl.a. arbejder med forebyg-gelse og behandling af sociale problemer hos socialt udsatte borgere. Det særlige tværfaglige fokus giver kandidaterne oplagte muligheder for i arbejdet at kunne håndtere en række samfundsaktuelle problemstillinger omkring fx magt, køn, etnicitet bruger/ klientpositioner, profession og institutionalisering. Kombinationskandidatuddannelsen skal endvidere give kandidaten faglige forudsætninger for at påbegynde en forskeruddannelse. Uddannelsen udbydes på dansk, med enkelte studieelementer på engelsk. Eksamenssproget er identisk med undervisningssproget medmindre andet er angivet. 1.2 Kompetenceprofil Kombinationskandidatuddannelsen cand.soc. i Socialvidenskab og Psykologi giver den studerende følgende kompetencer: Viden: Viden om samfundsmæssige forandringsprocesser baseret på højeste internationale forskning i relation til arbejdsmarkedet såvel som til andre samfundsmæssige og sociale arenaer. Viden om uretfærdigheder og magtforhold mellem forskellige sociale og samfundsgrupper herunder grupper baseret på køn, klasse og etnicitet. Viden om sociale og samfundsmæssige mekanismer, der skaber social stratificering, marginalisering og stigmatisering, baseret på højeste internationale forskning inden for det socialvidenskabelige område. Indsigt i socialpsykologiske teorier og metoder, der i relation til menneskers samfundsmæssige liv i hverdagen er forbundet med udvikling, identitet og menneskers handlemuligheder og fællesskaber i samfundet. Forskningsbaseret viden om aktuelle samfundsmæssige problemstillinger, dilemmaer og tendenser af socialpsykologisk karakter. Færdigheder: Færdigheder til at kunne foretage analyser, evalueringer og vurderinger af forskellige politiske institutionelle eller organisatoriske tiltag, aktiviteter eller praksisformer indenfor det socialvidenskabelige og socialpsykologiske område. Undersøgelse og analyse af samfundsmæssige problemstillinger af socialpsykologisk karakter i mennesker hverdagsliv. Identificering og håndtering af etiske problemstillinger knyttet til videnskabeligt og professionelt arbejde indenfor uddannelsens område. 3

5 Formidling af forskningsbaseret viden og diskussion med både fagfæller og andre interessenter indenfor uddannelsens område. Kompetencer: Kompetence til selvstændigt at varetage, igangsætte og gennemføre opgaver (f.eks. sagsbehandling, formidling, evaluering, analyse, pro-jektledelse, koordination mf.) i offentlige, private og selvejende institutioner, organisation og virksomheder i relation til det socialviden-skabelige område. Kompetencer i selvstændig igangsættelse, tilrettelæggelse, styring og gennemførsel af samfundsmæssige forandringsprocesser i menne-skers hverdagsliv på individ- og gruppeniveau. Kompetencer i selvstændig udvikling og styring af komplekse faglige og tværfaglige læringsforløb med et socialvidenskabeligt og psykolo-gisk perspektiv. Kompetencer i opstilling af nye løsningsmodeller på samfundsmæssige problemstillinger af socialpsykologisk karakter i mennesker hver-dagsliv. 1.3 Hovedområdetilknytning Uddannelsen hører under det samfundsvidenskabelige hovedområde. Uddannelseselementerne for Psykologi hører under det humanistiske hovedområde. 1.4 Normering Kombinationskandidatuddannelsen cand.soc. i Socialvidenskab og Psykologi er en 2-årig uddannelse normeret til 120 ECTS. 1.5 Titel cand.soc. i Socialvidenskab og Psykologi Master of Science (MSc) in Social sciences in Social Science and Psychology 1.6 Studienævn Uddannelsen hører under Studienævn for Samfundsstudier. 1.7 Censorkorpstilknytning Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for forvaltningsuddannelserne og global studies. Uddannelseselementer for Psykologi hører under censorkorpset for psykologi. 2. Adgangskrav og merit 2.1 Adgangskrav Se bilag 2.2 Merit Roskilde Universitet kan, på baggrund af ansøgning fra den studerende eller ved almindelige regler fastsat af universitetet, godkende, at uddannelseselementer bestået på en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau, kan træde i stedet for uddannelseselementer i uddannelsen på Roskilde Universitet, jf. Uddannelsesbekendtgørelsen. Førstartmerit Studerende er, ved optagelse på uddannelsen, forpligtet til at søge merit for uddannelseselementer, som tidligere er bestået på en ikke-afsluttet kandidatuddannelse. Roskilde Universitet kan godkende, at beståede 4

6 uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i uddannelsen, jf. kandidatadgangsbekendtgørelsen. 2.3 Forhåndsmerit Studerende kan, som en del af uddannelsen, søge Roskilde Universitet om forhåndsmerit for at gennemføre uddannelseselementer ved et andet universitet i Danmark eller udlandet. Den studerende forpligter sig til at sende dokumentation for om de uddannelseselementerne er bestået eller ej, dokumentationen skal sendes til Roskilde Universitet. Godkendelsen af forhåndsmeritten kan kun ske på baggrund af dokumentationen. Når dokumentationen er modtaget, vil Roskilde Universitet administrativt godkende, at uddannelseselementerne meriteres ind i uddannelsen. Den studerende giver sit samtykke til, at Roskilde Universitet må indhente de nødvendige oplysninger hos værtsuniversitetet, hvis den studerende ikke selv kan fremskaffe dokumentationen. Hvis de forhåndsgodkendte uddannelseselementer f.eks. ikke udbydes af værtsuniversitetet, kan den studerende søge om ændring af godkendelsen. 3. Uddannelsens elementer 3.1 Kurser Disse studieelementer skal give den studerende en teoretisk og metodisk viden samt færdigheder inden for uddannelsens fagområde. Den studerende skal fagligt forberedes til at kunne fordybe sig i problemstillinger, der er relevante i forhold til projektarbejde og specialet. Kursusformen kan være forelæsninger, holdundervisning, casearbejde, workshops m.m. 3.2 Projekter Projektarbejdet er problemorienteret, eksemplarisk og deltagerstyret. Det skal udvikle og dokumentere den studerendes færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et afgrænset fagligt emne. Projektarbejdet indebærer en valgfri og selvstændig formulering af et problem inden for rammerne i studieordningen. Projektarbejdet foregår i grupper bestående af 2-6 studerende. Emnet for projektarbejdet vælges af de studerende inden for de emner og temaer, som studienævnet har fastsat. Studielederen kan i særlige tilfælde tillade, at en studerende udarbejder et projekt eller eksamineres alene. 3.3 Projektorienteret praktikforløb En studerende kan søge studienævnet om forhåndsgodkendelse til at gennemføre et særligt tilrettelagt, fagligt relevant projektorienteret praktikforløb, som træder i stedet for enkelte specificerede dele af det ordinære uddannelsesforløb. Det fremgår af studieordningen, hvilke semestre praktikken kan placeres på. Det projektorienterede praktikforløb omfatter bl.a. udarbejdelse af en praktikprojektrapport. Når ansøgningen om forhåndsgodkendelse er imødekommet, tildeler studielederen den studerende en vejleder. Studienævnet skal ved behandling af ansøgningen sikre, at den studerende gennem det projektorienterede praktikforløb opnår faglige kompetencer, der i omfang og niveau svarer til de kompetencer, der kan opnås gennem det ordinære uddannelsesforløb. Studienævnet skal samtidig sikre, at praktikforløbet ikke hindrer, at den studerende kan gennemføre de evt. øvrige studieaktiviteter på det pågældende semester. 3.4 Speciale Kombinationskandidatuddannelsen indeholder et større selvstændigt studiearbejde, som dokumenteres ved udarbejdelse af et speciale. I specialet skal den studerende dokumentere viden om og færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med en afgrænset, faglig og relevant problemstilling. Den studerende skal dokumentere færdigheder i at analysere, kategorisere, diskutere, argumentere, vurdere og reflektere på et videnskabeligt grundlag samt kunne vælge og forholde sig kritisk til kilder, litteratur, teori og metoder anvendt i specialet. Med specialet skal den studerende demonstrere færdighed i at kunne kommunikere en akademisk 5

7 undersøgelse til fagfæller samt demonstrere kompetence til at igangsætte, styre og gennemføre en længerevarende akademisk undersøgelses- og skriveproces. 4. Uddannelsens opbygning 4.1 Skematisk oversigt 4.2 Anbefalet studieforløb For at bidrage til sikring af uddannelsens kvalitet og progression, samt for at støtte den studerende i forhold til studieplanlægning, anbefales følgende studieforløb: 1. semester Socialvidenskab: Kursus i Sociale og samfundsmæssige forandringsprocesser (10 ECTS) Valgkursus: Videregående metodekursus (5 ECTS)* * Studerende, der optages på grundlag af en ikke-samfundsvidenskabelig bacheloruddannelse eller en professionsbacheloruddannelse, skal tage Grundkursus i kvantitativ metode jf, afsnit 5.1. Problemorienteret formidlingsprojekt (15 ECTS) 2. semester Psykologi: Kursus: Pædagogisk- og Arbejds- & Organisationspsykologi (10 ECTS) Kursus: Teknologi-psykologi - studier i menneske-teknologi interaktion (5 ECTS) Projekt: Psykologien i relation til arbejde, læring, teknologi og institutioner (15 ECTS) 3. semester Socialvidenskab og Psykologi: Socialvidenskab: Valgkursus: Specialiseringskursus (10 ECTS) Valgkursus: Videregående metodekursus (5 ECTS) Psykologi: Projekt på Psykologi: Udvikling af teori og praksis i relation til menneskers samfundsmæssige liv (15 ECTS) 4. semester: Speciale (30 ECTS) 5. Uddannelsen semester Formål 6

8 1. semester har til formål at den studerende skal tilegne sig dybtgående viden inden for det socialvidenskabelige område med særligt fokus på sociale og samfundsmæssige forandringsprocesser. Uddannelseselementer i 1. semester Semesteret omfatter: Kursus i Sociale og samfundsmæssige forandringsprocesser (10 ECTS) Valgkursus: Videregående metodekursus (5 ECTS). Den studerende vælger blandt de metodekurser, som udbydes til Socialvidenskab i det aktuelle semester.* Den studerende kan vælge inden for: Videregående metodekursus afløst med en skriftlig opgave afleveret 7 dage efter kursusslut Videregående metodekursus afløst med 48-timers eksamen Videregående metodekursus afløst med portfolio Videregående metodekursus afløst med stedprøve Videregående metodekursus afløst med skriftlig opgave samt poster-eksamen Problemorienteret formidlingsprojekt (15 ECTS) *Studerende, der optages på grundlag af en ikke-samfundsvidenskabelig bacheloruddannelse eller en professionsbacheloruddannelse, skal tage Grundkursus i kvantitativ metode. De øvrige studerende vælger blandt de metodekurser (5 ECTS), som udbydes af studienævnet i det aktuelle semester. Kursusudbuddet vil fremgå af kursus.ruc.dk. Titel Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/bedømmelseskriterier Sociale og samfundsmæssige forandringsprocesser /Social and societal transformations (Socialvidenskab) Dansk Obligatorisk kursus 10 ECTS Viden Viden om dynamikker, dilemmaer og sociale kampe omkring sociale og samfundsmæssige forandringsprocesser i relation til det socialvidenskabelige og velfærdsmæssige område. Viden om uretfærdigheder og magtforhold mellem forskellige sociale grupper, herunder grupper baseret på alder, køn, klasse og etnicitet. Viden om mekanismer, der skaber social stratificering, marginalisering og stigmatisering. Færdigheder Færdigheder i udvælgelse og anvendelse af relevante begreber, teorier, metoder og empiri til analyse af socialvidenskabelige problemstillinger vedrørende sociale og samfundsmæssige forandringsprocesser, herunder dynamikker, dilemmaer, sociale kampe, og uretfærdigheds- og magtforhold mellem forskellige sociale grupper, baseret på fx alder, køn, klasse og etnicitet. Færdigheder til at kunne forklare dynamikker, dilemmaer og sociale kampe omkring social og samfundsmæssige forandringer med brug af relevante begreber, teorier, metoder og empiri inden for det socialvidenskabelige område. Færdigheder til at kunne diskutere og tage stilling til problemstillinger vedrørende uretfærdigheder og magtforhold mellem forskellige sociale grupper herunder grupper baseret på alder, køn, klasse og etnicitet. Færdigheder i at tilegne sig og diskutere ny forskningsbaseret viden på et højt videnskabeligt niveau i relation til socialvidenskabelige problemstillinger. Kompetencer 7

9 Kompetence i at analysere, igangsætte og evaluere forandringsprocesser indenfor det socialvidenskabelige og velfærdsmæssige område. Kompetencerne til at anvende og diskutere teorier relateret til og empiriske analyser af konkrete policy områder i relation til det socialvidenskabelige område. Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Forudsætning for deltagelse Forudsætninger for at kunne gå til eksamen Kurset tager udgangspunkt i to centrale dimensioner af det socialvidenskabelige forskningsfelt. Dels spørgsmålene om historiske såvel som nutidige sociale og samfundsmæssige forandringsprocesser; dels spørgsmålene omkring (u)retfærdighed i forhold til disse forandringer. I relation til den første dimension fokuserer kurset på dynamikker, dilemmaer og sociale kampe omkring sociale og samfundsmæssige forandringsprocesser. En række centrale forandringsprocesser inden for det socialvidenskabelige område skitseres ligesom der præsenteres en række teorier og analytiske greb for at kunne forstå, analysere og forklarer disse forandringsprocesser og deres konsekvenser for forskellige samfundsgrupper. I relation til kursets anden dimension fokuseres der på dynamikker, dilemmaer og sociale kampe, der omgiver de socialvidenskabelige spørgsmål omkring muligheder, betingelser og betydning af modstand, kritik og social (u)retfærdighed i forhold til aktuelle sociale og samfundsmæssige forandringer. Kurset skitserer en centrale teorier og analytiske greb inden for det socialvidenskabelige område for at kunne forstå, analysere, forklare og perspektivere spørgsmål omkring modstand, kritik og social (u)retfærdighed og deres konsekvenser for forskellige samfundsgrupper såvel som for samfundets sammenhængskraft. Kurset tager udgangspunkt i forelæsninger, men kan tillige omfatte andre undervisnings- og arbejdsformer som gruppearbejde, øvelser, studenteroplæg, peer feedback og ekskursioner, såvel som praktiske aktiviteter, der træner den reflekterede anvendelse af teorier og metoder. Ingen Ingen Kursusforløbet afsluttes med en mundtlig eksamen på baggrund af en skriftlig opgave og kursets pensum. Prøveform De studerende skal i en individuelt udarbejdet skriftlig opgave belyse et stillet analytisk spørgsmål inden for, kursets tematik. Opgaven må ikke overstige anslag inkl. mellemrum svarende til tre normalsider. Omfang af opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl. mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt. bilag. Opgaven afvises fra eksamen, hvis den overstiger det maksimale omfang og der er brugt et eksamensforsøg. De studerende har 48 timer til udarbejdelsen af opgaven. Opgaven udleveres efter sidste kursusgang. Til den mundtlige prøve skal den studerende indledningsvist kort redegøre for, hvilke analytiske overvejelser, der ligger til grund for besvarelsen af den skriftlige opgave. Der vil herefter blive stillet spørgsmål til opgaven af f.eks. teoretisk, empirisk, metodisk, praksisorienteret eller analytisk karakter og til pensum fra eksaminator og censor. Prøven varer 25 minutter inklusiv votering. 8

10 Den skriftlige og den mundtlige del af eksaminationen vægter hver med 50 % af karakteren. Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Individuel Alle 7-trins-skalaen Intern Titel Videregående metodekursus afløst med skriftlig opgave afleveret 7 dage efter kursusslut Seneste ændring 1. september 2017 Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/bedømmelseskriterier Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Prøveform Dansk eller Engelsk Valgkursus 5 ECTS Viden Viden om akademiske og/eller praksisrettede metoder, deres anvendelse og relevans på videregående niveau. Forståelse for og kritisk refleksion over akademiske og/eller praksisrettede metoder inden for den samfundsvidenskabelige forskning og dens anvendelser indenfor den studerendes fremtidige profession som fx underviser, projektleder, konsulent, leder eller forsker. Færdigheder Udføre undersøgelser og analysere ved hjælp af akademiske og/eller praksisrettede metoder. Vurdere og vælge metoder inden for den forskningsmæssige og professionelle praksis. Formidle og diskutere akademiske og/eller praksisrettede undersøgelser i en sproglig form, der er korrekt, klar, fagligt præcis, velstruktureret og velargumenteret. Kompetencer Samarbejde med kolleger i anvendelsen af forskellige akademiske og/eller praksisrettede metoder og analyseformer i forhold til relevante problemstillinger i forskningsmæssige og professionelle kontekster. Refleksion over egen læring og ansvar egen faglige udvikling. Forskningsmæssige og professionelle præmisser for akademiske og praksisrettede analyser. Fremgangsmåder ved brugen af akademiske og/eller praksisrettede redskaber i henholdsvis forskningsmæssige og professionelle kontekster. Forelæsninger, øvelser, studenter-præsentationer, peer feedback og diskussioner. Eksamen består af en individuel skriftlig metodeopgave, som diskuterer og problematiserer forskellige mulige metodiske tilgange. Opgaven afleveres senest en uge efter kursets afslutning. Opgaven må ikke overstige anslag inkl. mellemrum svarende til 10 normalsider. Omfanget af opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl. mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt. bilag. Opgaven afvises fra eksamen, hvis den overstiger det maksimale omfang og der er brugt et eksamensforsøg. 9

11 Omprøve: Omprøven består af en ugeeksamen som følger de samme bestemmelser som den ordinære eksamen. Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Individuel prøve Alle 7-trins-skalaen Ingen Titel Videregående metodekursus afløst med stedprøve Seneste ændring 1. september 2017 Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/bedømmelseskriterier Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Dansk eller Engelsk Valgkursus 5 ECTS Viden Viden om akademiske og/eller praksisrettede metoder, deres anvendelse og relevans på videregående niveau. Forståelse for og kritisk refleksion over akademiske og/eller praksisrettede metoder inden for den samfundsvidenskabelige forskning og dens anvendelser indenfor den studerendes fremtidige profession som fx underviser, projektleder, konsulent, leder eller forsker. Færdigheder Udføre undersøgelser og analysere ved hjælp af akademiske og/eller praksisrettede metoder. Vurdere og vælge metoder inden for den forskningsmæssige og professionelle praksis. Formidle og diskutere akademiske og/eller praksisrettede undersøgelser i en sproglig form, der er korrekt, klar, fagligt præcis, velstruktureret og velargumenteret. Kompetencer Samarbejde med kolleger i anvendelsen af forskellige akademiske og/eller praksisrettede metoder og analyseformer i forhold til relevante problemstillinger i forskningsmæssige og professionelle kontekster. Refleksion over egen læring og ansvar egen faglige udvikling. Forskningsmæssige og professionelle præmisser for akademiske og praksisrettede analyser. Fremgangsmåder ved brugen af akademiske og/eller praksisrettede redskaber i henholdsvis forskningsmæssige og professionelle kontekster. Forelæsninger, øvelser, studenter-præsentationer, peer feedback og diskussioner. Kurset afprøves ved fire timers skriftlig stedprøve. Omprøven følger de samme bestemmelser som den ordinære eksamen. Individuel prøve Alle 7-trins-skalaen Ingen 10

12 Titel Videregående metodekursus afløst med skriftlig opgave samt mundtlig poster-eksamen Seneste ændring 1. september 2017 Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/bedømmelseskriterier Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Prøveform Dansk eller Engelsk Valgkursus 5 ECTS Viden Viden om akademiske og/eller praksisrettede metoder, deres anvendelse og relevans på videregående niveau. Forståelse for og kritisk refleksion over akademiske og/eller praksisrettede metoder inden for den samfundsvidenskabelige forskning og dens anvendelser indenfor den studerendes fremtidige profession som fx underviser, projektleder, konsulent, leder eller forsker. Færdigheder Udføre undersøgelser og analysere ved hjælp af akademiske og/eller praksisrettede metoder. Vurdere og vælge metoder inden for den forskningsmæssige og professionelle praksis. Formidle og diskutere akademiske og/eller praksisrettede undersøgelser i en sproglig form, der er korrekt, klar, fagligt præcis, velstruktureret og velargumenteret. Kompetencer Samarbejde med kolleger i anvendelsen af forskellige akademiske og/eller praksisrettede metoder og analyseformer i forhold til relevante problemstillinger i forskningsmæssige og professionelle kontekster. Refleksion over egen læring og ansvar egen faglige udvikling. Forskningsmæssige og professionelle præmisser for akademiske og praksisrettede analyser. Fremgangsmåder ved brugen af akademiske og/eller praksisrettede redskaber i henholdsvis forskningsmæssige og professionelle kontekster. Forelæsninger, øvelser, studenter-præsentationer, peer feedback og diskussioner. Kurset afprøves med en mundtlig eksamination på grundlag af en skriftlig opgave og en poster indenfor metodekursets tema. Både opgave og poster udarbejdes i grupper af 2-6 studerende. Den skriftlige opgave må maksimalt fylde 8 sider á 2400 anslag (inkl. mellemrum), eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag. Posteren skal være i plakatformat (2xA2) eller lignende format. Posteren præsenteres ved den mundtlige eksamen. Den skriftlige opgave og posteren afleveres (i digital form) ved kursets afslutning.foruden spørgsmål til den skriftlige opgave og posteren vil spørgsmål til pensum blive inddraget til den mundtlige eksamination. De studerende eksamineres gruppevis. Eksamens varighed øges med 10 minutter pr. studerende, dvs. 2 eksaminander: 20 minutter, 3 eksaminander: 30 minutter, osv. (eksklusiv votering). Studielederen kan undtagelsesvis give tilladelse til, at den studerende udarbejder opgaven individuelt. Gives tilladelsen skal den skriftlige opgave fylde maks. 5 sider á 2400 anslag (inkl. mellemrum), eksklusiv 11

13 forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag, og den mundtlige eksamen vil vare 15 minutter. Der gives én samlet bedømmelse for den skriftlige opgave og den mundtlige eksamen. Omprøve har samme form som den ordinære eksamen. Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Gruppeprøve Alle 7-trins-skalaen Intern Titel Videregående metodekursus afløst med portfolio Seneste ændring 1. september 2017 Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/bedømmelseskriterier Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Prøveform Dansk eller Engelsk Valgkursus 5 ECTS Viden Viden om akademiske og/eller praksisrettede metoder, deres anvendelse og relevans på videregående niveau. Forståelse for og kritisk refleksion over akademiske og/eller praksisrettede metoder inden for den samfundsvidenskabelige forskning og dens anvendelser indenfor den studerendes fremtidige profession som fx underviser, projektleder, konsulent, leder eller forsker. Færdigheder Udføre undersøgelser og analysere ved hjælp af akademiske og/eller praksisrettede metoder. Vurdere og vælge metoder inden for den forskningsmæssige og professionelle praksis. Formidle og diskutere akademiske og/eller praksisrettede undersøgelser i en sproglig form, der er korrekt, klar, fagligt præcis, velstruktureret og velargumenteret. Kompetencer Samarbejde med kolleger i anvendelsen af forskellige akademiske og/eller praksisrettede metoder og analyseformer i forhold til relevante problemstillinger i forskningsmæssige og professionelle kontekster. Refleksion over egen læring og ansvar egen faglige udvikling. Forskningsmæssige og professionelle præmisser for akademiske og praksisrettede analyser. Fremgangsmåder ved brugen af akademiske og/eller praksisrettede redskaber i henholdsvis forskningsmæssige og professionelle kontekster. Forelæsninger, øvelser, studenter-præsentationer, peer feedback og diskussioner. Kurset forudsætter den studerendes medvirken og engagement på kursusgangene. Kurset afløses med en portfolio bestående af et antal produkter fastsat af den kursusansvarlige. Produkterne kan fx være mundtlige oplæg, skriftlige øvelser, wiki-bidrag, peer-feedback mm. 12

14 Omprøve: Der udleveres et spørgsmål til besvarelse. De studerende har 48 timer til udarbejdelsen af opgaven. Opgaven må ikke overstige anslag inkl. mellemrum svarende til fem normalsider. Omfanget af opgaverne er baseret på 2400 anslag (inkl. mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt. bilag. Opgaverne afvises fra eksamen, hvis de overstiger det maksimale omfang og der er brugt et eksamensforsøg. Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Individuel prøve Alle 7-trins-skalaen Ingen Titel Videregående metodekursus afløst med 48-timers eksamen Seneste ændring 1. september 2017 Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/bedømmelseskriterier Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Prøveform Dansk eller Engelsk Valgkursus 5 ECTS Viden Viden om akademiske og/eller praksisrettede metoder, deres anvendelse og relevans på videregående niveau. Forståelse for og kritisk refleksion over akademiske og/eller praksisrettede metoder inden for den samfundsvidenskabelige forskning og dens anvendelser indenfor den studerendes fremtidige profession som fx underviser, projektleder, konsulent, leder eller forsker. Færdigheder Udføre undersøgelser og analyser ved hjælp af akademiske og/ eller praksisrettede metoder. Vurdere og vælge metoder inden for den forskningsmæssige og professionelle praksis. Formidle og diskutere akademiske og/eller praksisrettede undersøgelser i en sproglig form, der er korrekt, klar, fagligt præcis, velstruktureret og velargumenteret. Kompetencer Samarbejde med kolleger i anvendelsen af forskellige akademiske og/eller praksisrettede metoder og analyseformer i forhold til relevante problemstillinger i forskningsmæssige og professionelle kontekster. Refleksion over egen læring og ansvar egen faglige udvikling. Forskningsmæssige og professionelle præmisser for akademiske og praksisrettede analyser. Fremgangsmåder ved brugen af akademiske og/eller praksisrettede redskaber i henholdsvis forskningsmæssige og professionelle kontekster. Forelæsninger, øvelser, studenter-præsentationer, peer feedback og diskussioner. Eksamen består af en 48-timers skriftlig prøve. Besvarelsen må maksimalt fylde anslag inkl. mellemrum (svarende til 5 normalsider). 13

15 Omfanget af opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl. mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt. bilag. Opgaven afvises fra eksamen, hvis den overstiger det maksimale omfang. Omprøven følger de samme bestemmelser som den ordinære eksamen. Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Individuel prøve Alle 7-trins-skalaen Ingen Titel Problemorienteret formidlingsprojekt (Socialvidenskab) Seneste ændring pr. 1. september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/bedømmelseskriterier Dansk Projekt 15 ECTS Viden Forskningsbaseret viden om et centralt område indenfor socialvidenskab, samt forståelse af og refleksion over egen projektundersøgelses placering i et bredere fagligt felt. Viden om dynamikker, dilemmaer og sociale kampe omkring sociale og samfundsmæssige forandringsprocesser i relation til det socialvidenskabelige område. Viden om uretfærdigheder og magtforhold mellem forskellige sociale grupper herunder grupper baseret på alder, køn, klasse og etnicitet. Identifikation af socialvidenskabelige problemstillinger og kritisk forholden sig til frembringelse og formidling af videnskabelig viden. Viden om den akademiske genre og formidling af akademisk arbejde til forskellige målgrupper. Færdigheder Færdigheder i at anvende og mestre videnskabelige teorier og metoder, og empiri under arbejdet med en afgrænset, faglig og relevant problemstilling. Færdigheder i at analysere, diskutere, argumentere, reflektere og vurdere på et videnskabeligt grundlag. Færdighed i at forholde sig refleksivt og kritisk til, samt vælge kilder, litteratur, teori og metoder. Færdigheder i at tilegne sig, diskutere og formidle skriftligt såvel som mundligt ny forskningsbaseret viden på et højt videnskabeligt niveau i relation til socialvidenskabelige problemstillinger med både fagfæller og ikke-specialister. Kompetencer Kompetencerne til at analyserer, tage kritisk stilling til og diskutere sociale og samfundsmæssige forandringsprocesser såvel som dynamikkerne, dilemmaerne og de sociale kampe omkring disse. Kompetencerne til selvstændigt at identificere, formidle, diskutere og vurdere teorier, metoder, problemstillinger og resultater relateret til og empiriske analyser indenfor socialvidenskabelige og velfærdsmæssige område. 14

16 Kompetencer til selvstændigt at begrunde og diskutere relevans og værdi i forhold til belysningen af den valgte problemstilling. Kompetencerne til at forestå problemorienteret projektledelse og projektudvikling i relation til det socialvidenskabelige område, herunder at kunne tage ansvar for inddragelse af tværfaglig viden, anvendelse af tværfaglig problem identificering og igangsættelse af tværfaglig læring og tværfaglig formidling. Kompetencer til selvstændigt at kunne identificere og diskutere teori og empiri. Kompetencer til at formidle faglige resultater og forslag på en faglig og kompetent måde til både fagfæller og ikkespecialister. Kompetence i at identificere og tage ansvar for egen faglige og formidlingsorienterede udvikling, samt at give og modtage feedback på eget og andres faglige produkt. Kompetencer i at formidle større skriftlige arbejder på et i det væsentlige korrekt dansk, med en klar og overskuelig fremstillingen såvel som til at anvende og angive kilde- og litteraturhenvisninger mv. i overensstemmelse med god forskningsmæssig praksis. Overordnet indhold Studienævnet fastsætter hvert semester et antal temaer, som de studerende vælger at skrive projekt inden for. Temaerne kunne fx være ulighed, magt, velfærdsstatens forandring, marginalisering, køn og kønsaspekter, arbejdsmarkedet, byen, sociale bevægelser osv. Studerende kan kun skrive projekt med andre studerende, der har valgt samme tema. Formidlingsprojektet består af en projektdel og en formidlingsdel. Projektdelen består af fire elementer Et executive summary på dansk eller engelsk på højst anslag inkl. mellemrum svarende til 2 normalsider. Et teoretisk notat på højst anslag inkl. mellemrum svarende til 5 normalsider, der beskriver den teori, der bruges i analysen. Et baggrundsnotat på højst anslag inkl. mellemrum svarende til 20 normalsider, der analyserer en given problemstilling. En projektrefleksion over design, teori og empiri på højst anslag inkl. mellemrum svarende til 5 normalsider. Undervisnings- og arbejdsform Formidlingsdelen består af to eller tre elementer, der udarbejdes med udgangspunkt i projektdelens elementer. Grupper på 2-3 studerende skal vælge 2 af de nedenstående dele og grupper på 4-6 studerende skal vælge 3 af de nedenstående dele: Et litteraturstudie på højst anslag inkl. mellemrum svarende til 5 normalsider. Litteraturstudiet kan f.eks. udarbejdes som 1) et state of the art review: det vil sige en oversigt over den nyeste forskning inden for et givent område. Et state of the art review kan pege på nye perspektiver og veje frem inden for et givet område eller påpege områder, hvor der er behov for videre forskning, 2) et historisk review der sammenfatter den historiske udvikling inden for forskningen inden for et givent område. Det kan indeholde en skitse af den historiske formation af det givne forskningsområde, nøgle begivenheder/personer med særlig betydning for det givne forskningsområde, teoretiske eller metodiske tilgange med 15

17 væsentlig betydning for det givne forskningsområde, eller den historiske udvikling af forskningsområdet frem til samtiden, eller 3) et komparativt review der beskriver forskellige traditioner og perspektiver i forhold til et givent emne. Et komparativt review indeholder en kontrastering af to eller flere forskellige forskningstraditioners/perspektivers syn på et udvalgt emne eller begreb og illustrerer hvorledes forskellig litteratur understøtter disse perspektiver. En forskningsformidlende artikel på højst anslag inkl. mellemrum svarende til 5 normalsider. Artiklen skal være henvendt til samfundsvidenskabelige kandidater og studerende, samt til andre med interesse for analyse af samfundsvidenskabelige og/eller forvaltningsmæssige forhold. Et notat på højst anslag inkl. mellemrum svarende til 5 normalsider. Notatet skal være henvendt til en minister, en departementschef, en ledelsesgruppe, en direktion eller andre personer eller grupper med formaliseret beslutningskompetence. Notatet skal være have en forside på højst anslag inkl. mellemrum svarende til 1 normalside, der opsummerer notatet, herunder baggrunden for notatet og dets indstilling/anbefaling. Notatet skal beskrive en samfundsvidenskabelig og/eller forvaltningsmæssig problemstilling og give en begrundelse for og belyse konsekvenserne af notatets indstilling/ anbefaling. Et handlings-eller løsningsorienteret projektforslag på højst anslag inkl. mellemrum svarende til 5 normalsider. Projektforslaget skal være udformet som en ansøgning henvendt til en pulje, fond, offentlig institution eller lignende inden for det samfundsvidenskabelige og/eller forvaltningsmæssige område. Projektansøgningen skal skitsere et handlingsorienteret projekt, der sigter mod at adressere en given problematik. Projektansøgningen skal indeholde og kort skitsere: Titel, Titel, ansøger(e), projektets formål, beskrivelse af baggrund/motivation/ problemstillig, eventuelle samarbejdspartnere, projektets målgruppe(r), succeskriterier/potentielle effekt(er), projektets økonomi og projektplan inklusiv tidsplan og milepæle. En digital formidlingsproduktion på højst anslag inkl., mellemrum svarende til 5 normalsider. Denne kan f.eks. udarbejdes som en folder/brochure, et nyhedsbrev, eller et presse kit. Formidlingsproduktionen skal henvende sig bredt til personer med interesse for analyse af samfundsvidenskabelige og/eller forvaltningsmæssige forhold i relation til projektet, men som ikke er specialister/fagfæller. Den digitale formidlingsproduktion skal udarbejdes i A4, A5 eller A6 og indeholde som minimum en forside og en bagside. Forsiden skal som minimum indeholde et design/logo der henviser til de organisatoriske rammer materialet er udarbejdet i relation til (må gerne være et konstrueret eksempel) samt en overskrift. Bagsiden skal som minimum indeholde et kortfattet resume eller indholdsfortegnelse, kontaktinformation, samt produktionsdato. Formålet og målgruppen for formidlingsproduktionen skal fremgå klart. Formidlingsproduktionen bør endvidere indeholde links til anden relevant information/baggrundsrapporten såfremt denne findes digitalt. Formidlingsproduktioner vil typisk også indeholde, billeder, illustrationer, QR koder, audio og eller video mv. En kort forskningsartikel på anslag inkl., mellemrum svarende til 8-10 normalsider. Forskningsartiklen skal udarbejdes med udgangspunkt i projektets faste dele og være henvendt til et videnskabeligt tidsskrift inden for det samfundsvidenskabelige og/eller forvaltningsmæssige område. Forskningsartiklen kan have et teoretisk, metodisk eller empirisk sigte. Forskningsartiklen skal indeholde en 16

18 introduktion, en kontekstualisering, teori, metode og empiri, analyse og konklusion. Omfanget er baseret på 2400 anslag (inkl. mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt. bilag. Overstiger projektdelene det tilladte omfang afvises de fra eksamen, og der er brugt et forsøg. Mundtlig eksamen med udgangspunkt i projektrapporten. Under prøven afsættes op til 5 minutter pr. studerende til en selvvalgt, forberedt præsentation med afsæt i det fælles projektarbejde på grundlag af et handout, der kan være et faktaark, en figur eller lignende. Prøvens længde, inkl. votering og tilbagemelding fastsættes som følger: Prøveform 2 eksaminander: 45 minutter 3 eksaminander: 60 minutter 4 eksaminander: 75 minutter 5 eksaminander: 90 minutter 6 eksaminander: 105 minutter Hvis der er 4 eksaminander eller flere kan der indlægges en pause i eksaminationen, der tillægges prøvens længde. Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Gruppeprøve Noter, handouts og præsentationsudstyr 7-trins-skalaen Ekstern semester Formål 2. semester har til formåt at give den studerende kendskab til og indsigt i psykologiske problemstillinger i retation til arbejde, læring, teknologi, institutioner og øvrige fællesskabsformer, samt at give den studerende erfaring i at arbejde med egen eller andres empiri. Uddannelseselementer i 2. semester Semesteret omfatter: 2. semester Psykologi: Psykologien i relation til arbejde, læring og institutioner Pædagogisk og Arbejds- & Organisationspsykologi (10 ECTS) Teknologi-psykologi - studier i menneske-teknologi interaktion (5 ECTS) eller 5 ECTS studieaktiviteter fra 3 semester som fag 1 eller 5 ECTS studieaktiviteter fra øvrige fag på RUC eller anden uddannelsesinstitution. Der skal i hvert tilfælde søges om forhåndsgodkendelse i Studienævnet. Projekt: Psykologien i relation til arbejde, læring og institutioner (15 ECTS) Titel Undervisningssprog Type Teknologi-psykologi - Studier i menneske-teknologi interaktion (Psykologi) Dansk Obligatorisk kursus 17

19 ECTS-normering Læringsudbytte/bedømmelseskriterier Overordnet indhold 5 ECTS Viden Kendskab til udviklingstendenser inden for områder, hvor teknologier spiller en væsentlig rolle for menneskers praksis og psykologi. Forståelse for teknologiers betydning for menneskers praksis og psykologi. Indsigt i teorier og metoder til empirisk udforskning af teknologiers betydning for menneskers praksis og psykologi. Færdigheder Identifikation af forskelle og ligheder mellem tilgange til forståelse af psykologi og teknologi i hverdagslivet. Analyse og diskussion af teknologiers betydning for hverdagslivets praksisser og psykologi. Formidling af viden om teknologiers psykologiske betydning i hverdagslivet. Diskussion af videnskabelige problemstillinger inden for området med både fagfæller og andre interessenter. Kompetencer Bidrage til løsning af problemstillinger relateret til teknologiers betydning for menneskers praksis og psykologi. Samarbejde om indsatser inden for områder, hvor teknologiske problemstillinger spiller en (psykologisk) rolle i relationer og samarbejde på tværs af geografiske grænser. Bidrage til evaluering af indsatser vedrørende teknologiers betydning for menneskers praksis og psykologi. Selvstændigt at kunne reflektere over egen læreproces og læringsudbytte i forhold til læringsmålene for kurset. Samarbejde med fagfæller med henblik på at udvikle egne og fagfællers viden, færdigheder og kompetencer indenfor kurset område. Kurset skal give den studerende indsigt i den rolle, som den hastige udvikling og udbredelse af teknologier, herunder de sociale interaktionsteknologier, spiller i hverdagslivet. Teknologierne udgør momenter betingelser, muligheder og forhindringer - i de samfundsmæssige relationer (herunder magtrelationer) og de sociale hverdagslivspraksisser, som vi på kryds og tværs deltager i. De har således indflydelse på vore forhold til hinanden, vore selvforståelser, orienteringer og en række andre psykologiske dimensioner. Kurset sigter mod at give den studerende kendskab til teorier og metoder til empirisk udforskning af teknologiers betydning for menneskers praksis og psykologi i et forandringsperspektiv. Det er opbygget omkring brede, problemorienterede tematiseringer og inddrager eksempler fra international forskning. Det vil tage teoretisk udgangspunkt i et socialpsykologisk perspektiv. Undervisnings- og arbejdsform Forudsætning for deltagelse Forudsætninger for at kunne gå til eksamen Prøveform Forelæsninger, workshops, gruppearbejder, øvelser, studenterpræsentationer (mundtlige og skriftlige), peer feedback og diskussioner. Ingen Ingen Prøven er todelt: 18

20 1. Aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse 2. Skriftlig prøve Begge dele skal være bestået før prøven er bestået. Ved aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse forstås: Minimum fremmøde ved 80 % af undervisningen Den studerende afholder et eller flere mundtlige diskussionsoplæg på udvalgte kursusgange Det mundtlige oplæg skal være ledsaget af et mindre skriftligt diskussionsoplæg, der knytter sig til den pågældende kursusgangs tekster og problemstillinger Skriftlig prøve: Kurset bedømmes ved porteføljeeksamen, der består af følgende dele: 5 individuelle mini-essays af 1 normalside, der udarbejdes på baggrund af de enkelte kursusgange. Et gruppe refleksionsoplæg afholdt på en af kursusgangene samt gruppereferat af refleksioner fra kursusgangen, der skal fylde højst 5 normalsider. Gruppen er på 2 til 4 personer. Porteføljen indleveres senest 2 døgn (inkl. weekend og helligdage) efter sidste undervisningsgang. Omprøve: Ved ikke-bestået prøve vil omprøve være en 5-døgns (inkl. weekend og helligdage)individuel skriftlig hjemmeopgave på sider ud fra bundne spørgsmål. Besvarelsen skal afspejle den studerendes beherskelse af hele kursets pensum. Omfanget af opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl. mellemrum) pr. normalside. Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Gruppeprøve Alle Bestået/Ikke bestået Ingen Titel Pædagogisk, og Arbejds- og Organisationspsykologi Seneste ændring Undervisningssprog Type ECTS-normering Dansk Obligatorisk 10 ECTS Læringsudbytte/bedømmelseskriterier Viden Viden baseret på fremmeste internationale forskning om grundproblematikker og teoretiske aspekter af den pædagogiske- og den arbejds- & organisationspsykologiske forståelse af læring og arbejdslivet. Viden om udviklingen af pædagogisk- og arbejds- & organisationspsykologi som praksisfelter. 19

21 Færdigheder Kendskab til det videnskabsteoretiske grundlag for og de metodologiske implikationer i forhold til centrale pædagogisk- og arbejds- & organisationspsykologiske teorier om læring og arbejdslivet. Identificering af forskelle og ligheder mellem forskellige teoretiske tilgange inden for pædagogiskog arbejds- & organisationspsykologi. Analyse af lærings- og arbejdslivsmæssige problemstillinger og opstilling af nye løsningsmodeller. Kritisk refleksion over pædagogiske- og arbejds- & organisationspsykologiske teorier og problemstillinger Formidling af forskningsbaseret pædagogisk- og arbejds- & organisationspsykologisk viden og diskussion af videnskabelige problemstillinger inden for området med både fagfæller og andre interessenter. Kompetencer Planlægning og ledelse af faglige delelementer af læringsforløb med fokus på pædagogiske og arbejds- og organisationspsykologiske perspektiver. Medvirken til at tilrettelægge pædagogiske- og arbejds- og organisationspsykologiske indsatser. Medvirken til styring af komplekse og udviklingsorienterede pædagogiske- og arbejds- og organisationspsykologiske indsatser i og på tværs af institutioner og virksomheder. Medvirken til evaluering af komplekse og udviklingsorienterede pædagogiske- arbejds- og organisationspsykologiske indsatser. Overordnet indhold Dette kursus giver en bred indføring i centrale problemstillinger, teorier og metoder og disses muligheder og begrænsninger på det arbejds- og organisationspsykologiske og det pædagogisk-psykologiske område. Det er en grundlæggende tanke bag kurset, at både arbejds- og organisationspsykologien og den pædagogiske psykologi udspringer af problemstillinger og opgaver, der stiller sig eller presser sig på, i menneskers liv sammen i forskellige institutionelle og organisatoriske sammenhænge. Gennem livet indgår mennesker i en række forskellige sammenhænge, hvor både læring og udvikling af de organisationer og sammenhænge, de deltager i, fortløbende er i spil. På kurset prioriteres det derfor både at tegne de separate felter op, og at trække linjer og paralleller på tværs af arbejds- og organisationspsykologien og den pædagogiske psykologi. Kurset indeholder derfor en vifte af forskellige teoretiske perspektiver og traditioner, samt et overblik over felternes teoriudvikling og nogle af de centrale brud og opgør, der muliggør denne fokusering på psykologien i menneskers hverdagsliv. De præsenterede teoretiske bud vurderer relationen mellem subjektive dimensioner og omverdensrelationer forskelligt, og netop sådanne forskelle i grundantagelser får konsekvenser for forståelsen af læring et aspekt der gøres til genstand for løbende analyse på dette kursus. 20

22 Tilsvarende analyserer kurset arbejds- og organisationspsykologiens historiske og samfundsmæssige baggrund, samt dens forskellige artikuleringer og "svar" på problemstillinger og opgaver, bl.a. via diskussioner af empirisk forskning. Kurset beskæftiger sig med forskellige psykologiske perspektiver på læring og hverdagsliv på tværs af forskellige institutionelle sammenhænge indenfor temaer som: Hverdagsliv og læring i kontekst udvikling, deltagelse og socialt samspil Identitet og sociale orienteringer i uddannelse og arbejdsliv Psykisk arbejdsmiljø Interesser, ledelse og konfliktualitet Køns- og etnicitetsperspektiver Læringsvanskeligheder i institutionelle sammenhænge Magt og subjektivering Samfund, organisation og institution Politik, demokrati og faglige organiseringer Det gennemgående sigte med kurset er at skærpe de studerendes muligheder for at kvalificere og begrunde deres valg af teoretiske tilgange i forhold til forskellige problemstillinger i relation til semesterets samlede tema om arbejde, læring og institutioner. Undervisnings- og arbejdsform Hver kursusgang består at en forelæsning med dertilhørende undervisning i hold. På holdene arbejdes der i dybden med forståelse og kritiske diskussioner af semesterets litteratur. De studerende får på holdene vejledning i at tage aktivt del i planlæggelsen og ledelsen at de enkelte undervisningsgange. På holdene er der gruppearbejde, øvelser, studenterpræsentationer (mundtlige og skriftlige), peer feedback og diskussioner. Prøveformen er todelt: 1. Aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse. 2. Skrittig hjemmeopgave ud fra bundne spørgsmål. Ved aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse forstås: Begge dele skal være bestået før prøven er bestået. Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Ved aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse forstås: Minimum fremmøde ved 80% af undervisningen. Den studerende afholder et eller flere mundtlige diskussionsoplæg på udvalgte kursusgange. Det mundtlige oplæg skal være ledsaget af et mindre skriftligt oplæg, der knytter sig til den pågældende kursusgangs tekster og problemstillinger. Skriftlig hjemmeopgave ud fra bundne spørgsmål: Omfanget af opgaven skal være på 7-10 normalsider og er baseret på 2400 anslag (inkl. mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag. Hjemmeopgavens længde er 7 døgn (inkl. weekend og helligdage). Omprøve: Ved ikke bestået prøve vil omprøve være en 7 døgns (inkl. weekend og helidage) individuel skriftlig hjemmeopgave på normalsider. Besvarelsen skal afspejle den studerendes beherskelse at hele kursets pensum. Omfanget at opgaven er baseret på 2400 anslag inkl. mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag. Individuel Alle Bestået/Ikke bestået 21