Struktur og tonalitet inden for rytmisk musik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Struktur og tonalitet inden for rytmisk musik"

Transkript

1 Struktur og tonalitet inden for rytmisk musik - udkast til analysemetode med henblik på den rytmiske musik af Martin Knakkergaard Nærværende artikel er egentlig blot den løsrevne indledning til et ikke foreliggende større systematisk arbejde om struktur- og tonalitetsforhold inden for rytmisk musik. Jeg har længe gerne villet give mig i kast med et sådant projekt, men forskellige forhold har desværre foreløbigt forhindret mig i at gennemføre det. Fremtiden ser heller ikke for lovende ud, i hvert fald ikke med hensyn til det projekts gennemførelse, og da samtidigt de efterfølgende sider efterhånden cirkulerer vidt og bredt, idet de igennem en årrække bl.a. har været anvendt i forskellige undervisnings- og kursussammenhænge og nu forekommer at have 'formeret sig' yderligere, har jeg valgt at lade dem aftrykke her - så kan andre lettere referere til dem. De aftrykte sider er altså efterhånden af ældre dato, hvilket de på flere måder også bærer præg af, og alligevel har netop dette forhold næppe nogen indflydelse på deres mulige anvendelighed, idet deres hovedsigte groft sagt er at stille en række spørgsmål- ikke at give svar. For en ordens skyld gengives først den oprindelige projektbeskrivelse (de kursiverede afsnit herunder). Selvom der i forhold hertil mangler det meste, føler jeg mig overbevist om at mange læsere vil kunne have fornøjelse af den næsten neutrale systematik, der lægges op til. Og kan de metodiske anlæg og strukturelle overvejelser, der trods alt gemmer sig heri, ikke bruges til andet, så kan de vel altid fungere som en mur at spille bolden opad - det virker jo ofte befordrende for ens eget arbejde, at have noget at rakke ned på... Projektets formål er at etablere en stil-analytisk metode og at definere en tilhørende terminologi med henblik på at udvide den forskning og undervisning, der foregår inden for den rytmiske musik ved de højere læreanstalter, i særdeleshed ved konservatorier og universiteter. Det er tanken, at projektet skal munde ud i en lærebogspublikation, der skal kunne anvendes de nævnte steder i videnskabelige sammenhænge, men det skal dog også kunne danne grundlag for et mere pædagogisk orienteret arbejde ved eksempelvis gymnasier og højskoler. Arbejdets musikalsk-stilistiske emneområde er den rytmiske musik inden for perioden fra 1960 frem til i dag, mere præcist den del heraf, der omtales under betegnelserne beat-, pop- og/eller rockmusik, dog inddragende de øvrige stilarter, der finder indpas i - fusioneres med - disse inden for perioden (f. eks. jazz, latin, reggae, etc. etc.). Som udgangspunkt og reference opstilles et såkaldt cue-sheet l i henhold til hvis specifikke indhold (enkeltpunkter og/eller -paragraffer), der udarbejdes enkeltstående afsni~ som omhandler de metodiske, indholdsmæssige og øvrige tilgangsmæssige problemstillinger af såvel teoretisk som praktisk beskaffenhed, der kendetegner det pdgældende emne.

2 Col Legno Dette cue-sheet skal i forhold til analyse-arbejdet kunne fungere som et komplekst filter, hvis opgave er at styre analysen ind på det signifikante og/eller brydende, mens det banale og stu( stereo-)typiske diskret sorteres fra. Cue-sheet'ets udformning vurderes og revideres i øvrigt løbende. Med henblik på at etablere konsistente del-analyse-metoder vil arbejdet i dets endelige form også omfatte en udbygning af cue-sheet'ets enkelt punkter og delemner gennem inddragelse og sammenligning af eksisterende litteratur og metoder. Et eksempel herpå kunne være tonalitetsbestemmelsen som inden for rytmisk musik ofte er forholdsvis vanskelig og/eller - afhængig af fremgangsmåde - til tider endog flertydig. Alle diskuterede og behandlede problemstillinger skal ligeledes i den endelige udformning modsvares af analyse-eksempler såvel løbende som i særskilte afsnit, hvori hele kompositioner gøres til genstand for egentlig stilanalyse. Som noget meget centralt i forhold til cue-sheet'et som udgangspunkt diskuteres forholdet mellem det signifikante og det generelle, og, på denne baggrund, i hvor høj grad det er muligt på et rent auditivt plan, at udvælge de parametre, der er relevante for analysen af en given komposition. Denne problemstilling er af helt afgørende betydning ved analyser af rytmisk musik, da denne som oftest ikke er tilgængelig i partitur og følgelig i vidt omfang må transskriberes fra bånd, plade, CD eller lignende, en opgave der af gode grunde normalt kun foretages i det omfang det med henvisning til den auditive analyse skønnes nødvendigt. Projektet skal i sin endelige form kunne anvendes som en slags lærebog ved de højere læreanstalter. Heri findes også begrundelsen for overhovedet at gennemføre et sådant arbejde, idet det er min opfattelse, at der er et stort behov for en samlet fremstilling af de forskellige aspekter der måtte komme på tale i forbindelse med analysen af og forståelsen for den rytmiske musik. Generelt er det i øvrigt påfaldende, hvor lidt litteratur, der beskæftiger sig med området, og også at langt den overvejende del af den litteratur, der findes, ikke er optaget af den rytmiske musiks 'musik-tekniske indhold' - dens struktur og tonalitet - men i stedet dens kulturhistoriske og samfundsmæssige betydning, hvorfor det i nærværende sammenhæng er relativt svært at pege på relevant litteratur. 2 Det er derfor givet at arbejdet i forholdsvis stor udstrækning vil bestå i at afgrænse og definere et teoretisk fundament, hvorfor det empiriske element vil være af helt afgørende betydning. Arbejdet vil forløbe i 3 faser: 1. Indledning og præsentation af metode. Gennemgang af cue-sheet og dets enkelte punkter. 2. Et kapitel hvori de enkelte punkter eksemplificeres med node/musikeksempler og kilder. 3. Analyse-eksempler, indeholdende såvel interne analyser (enkelt kompositioner J, som større, komparative analyser. 3 sådanne typer vil komme på tale: en detail - hele plader en gros - repræsentativt materiale fra enkelte kwlstneres (gruppers) samlede produktion. en bloc - materiale hentet fra forskellige kunstnere inden for en bestemt epoke eller periode. 414

3 Martin Knakkergaard - Struktur og tonalitet inden for rytmisk musik Tonalitet l) Melodik: 2) Hannonik 3) Sound - I Struktur 4) Genrelbesætningstype 5) Form! satstype 6) Rytmik/metrik 7) Sound - II 1.1 skala - diatonikromatisk - dur/mol, modus - hovedtonerlbitoner 1.2 interval-analyse - intern/ekstern 1.3 frase-analyse - forholdet mellem melodikkens udformning i henhold til forskellige formafsnit (A-B-C, \6'Sog refiain,ol) 1.4 motiv-analyse 1.S frasering / artikulation - såvel en gros (hele formen) som en detail (indenfurenkcllelbnnafidit). - udførelsesmæssige karakteristika 1.6 improvisation 1.7 prioritet over for harmonik/akkordik 1.8 orioritet over for rytmik/metrik 2.1 center-klang, trin-analyse og skala-analyse 2.2 hoved- og biklange - relative centre - tonalt/modalt univers 2.3 akkord-analyse - opbygning - antal toner pr. akkord - akkord-vifte 2.4 harmonisering - affinitets-analyse - klangfølge-princip - samklangsl\flalyse, især mht. stemmerønng 2.S tonalitetsfastlæggelse - entydig/flertydig - poly-tonalitet - forholdet mellem akkordikkens og melodikkens tonalitet/modalitet 3.1 funktionel rolle - dynamisk/statisk - re istrerendelbearbe'dende 415

4 Col Legno instrumentsammensætningl-grupper 4.2 solo-ibacking, rytme-gruppe 4.3 instrument-funktion 5.1 forløbstype 5.2 arrangementstype 5.3 modularitet 5.4 horisontalt - forgrundibaggrund - rytmisk, hannonisk, - kontrapunktisk - formal - kontrasterende/kommenterende/ udsmykkende - kædeformlrepetitiv - udviklingsform - gennemkomponeret/-arrangeret - head-arrangement - improvisation - ostinater -strums - patterns - kontrast - density - inserts - post-kompositoriske dispositioner 6.1 taktart og tempo 6.2 periodik og metrik 6.3 egalitet og kontrast 6.4 strnkturering - gennemgående metrum - skiftende taktarter - inserts - mono/poly-rytmik - mono/poly-metrik 6.5 parametrisk dominans 7.1 mixning 7.2 effekter - prioriteringer i lydbilledet - forgrundibaggrund - rum-klang - ekko - filtrering - specielle effekter (~,diorusetc.) - digital redigering 7.3 klanglig sammensætning afinstrumenter 7.4 klanl!1h! rel!istrerinl! (f.eks. svnthesizer) 416

5 Cue-sheet'ets udformning Martin Knakkergaard - Struktur og tonalitet inden for tytmisk musik Som det fremgår er cue-sheet'et delt op i to hovedområder - tonalitet og struktur. Udover at en sådan opdeling i sig selv kan fungere som en fordelagtig 'tilgangssystematik', kan den begrundes med henvisning til det synspunkt, at en rytmisk komposition hyppigt fortrinsvis profileres gennem blot den ene af disse - det vil sige enten gennem de sats-strukturelle forhold, eller gennem tonalitetsmæssige forhold. Det er dog afgørende at fremhæve, at denne opdeling er en teoretisk-analytisk abstraktion, og altså ikke et udtryk for, at forfatteren mener, at disse musikalske forhold lader sig adskille, hvilket også vil fremgå af det følgende. Med andre ord burde de forhold, der nævnes under tonalitet, i virkeligheden behandles under struktur. At opdelingen har overbevisende tilgangsmæssige fordele skyldes bl.a., at der findes mange eksempler på, at de samme melodiske konstruktioner og/eller de samme harmoniske forløb dukker op i forskellige sats-strukturelle iklædninger, præget af de de aktuelle kunstnere, i den pågældende tid og stil. Forholdene vedrørende tonalitet/modalitet påkalder sig i denne forbindelse ofre den største relevans ved større anlagte - komparative - analyser af enkelte kunstneres/gruppers kompositioner og udgivelser. Endvidere er det min tese, at strukturelle forhold i mange tilfælde kan være tonalitetsstyrende i en vis udstrækning eller -bestemmende. Dette gælder i særdeleshed ved intensivt ostinat- eller strum-funderede satstyper. Modsat er de tilfælde, hvor tonaliteten udgør en bærende parameter, ofte kendetegnet ved enklere sats-strukturelle forhold, som f.eks. i tilfældet ballader og andre stille kompositioner. Således udvides tesen til følgende definition: struktur og tonalitet er til en vis grad omvendt proportionale, desto mere kompleks satsstruktur, desto enklere tonale dispositioner og vice versa. Herudover kan der opereres med en blandingsform, særligt inden for de senere år, hvor der finder en spaltning sted inden for begge parametre, således at der bliver tale om en dobbelt-struktur (polymetrisk eller polyrytmisk) eller 2 strukturelle niveauer: et snævert tonaltjharmonisk, men rytmisk-struktorelt komplekst, over for eller under (c: sideløbende med) et rytmisk enkelt eller enklere, men tonalt/akkordisk komplekst niveau. Man kan i denne forbindelse overveje, hvorvidt såvel sats-struktur, som rytmik i et vist omfang overtager harmonikkens traditionelle rolle som spændingsskabende parameter. Dette vil i øvrigt modsvare det synspunkt, at den rytmisk musik er spændingsundvigende i tonal/harmonisk forstand. I denne forbindelse bør det bemærkes, hvor hyppigt en egentlig tonal/harmonisk spænding begrænses til intensiv udnyttelse af kvart/sekst- og kvartjkvint-relationer, gerne i disses mest passive fremtrædelser (f.eks. med I. trin som entydigt centrum i et kvartbundet accidentalt udsving, løsrevet fra ethvert tilløb til kadence). Spændingsopbygninger - korte som lange - kan i stedet realiseres alene ved rytmisk midler (et banalt eksempel kunne være en hel taki med trioliserede og crescenderende S.dele udført af lilletrommen). I det følgende gennemgås, hvert enkelt punkt i det opstillede cue-sheet med henblik på, dels at uddybe og overveje punkternes betydning og indhold, dels at konkretisere den praktiske håndtering heraf i forbindelse med analysen. Der henvises i øvrigt til næste hovedafsnit med hensyn til fremgangsmåde og anvendelse. 417

6 CoI Legno Melodik 1.1 Melodikken er i almindelighed funderet i en given skala - det vil sige, at den beskriver et udvalg (gerne 5-7 toner/trin) af oktavens 12 skalatrin. Det følger heraf, at melodikkens tonalitetsmæssige implikationer lader sig fastlægge på baggrund af de anvendte trin inden for en eller flere afgrænsede perioder. Det må desuden bemærkes, at en sådan melodisk konstitueret tonalitet hyppigt veksler mellem de enkelte formafsnit. På baggrund af denne/disse registrering/-er søges den anvendte skala defineret og placeret. Det er her vigtigt at holde sig for øje, at anvendelsen af skalaer inden for den rytmiske musik er uhyre mangetydig, hvilket. i praksis betyder, at man kan støde på alle kendte skalatyper - såvel dur/mol-funderede, pentatone, modale, etc.etc., som syntetiske - og endvidere kan alle optræde med f.eks. kromatiske udvidelser og alterationer, hvorfor en hovedlbitone-analyse bør gennemføres med den stor omhu. Melodikken kan f.eks. være tendentiel selektiv i forhold til dur/mol-skalaer, i de tilfælde, hvor det overhovedet er relevant at tage disse i betragtning. En sådan selektion kan f.eks. indebære, at ud af de 2 skalaers mulige 7 (8) toner/trin, vil kun et udpluk heraf finde anvendelse. Som eksempel herpå kan nævnes diverse blues-skalaer, country & western-skalaerne og forskellige anvendelsesformer af fortrinsvis mixolydisk og dorisk skala, uden blues-orientering. De to sidstnævnte skalatyper bør selvsagt kun i mindre grad forstås på baggrund af det dur/mol-tonale (at det dog kan lade sig gøre, og at det måske er den rette måde at anskue dem på, vil jeg senere komme tilbage til). Anvendelsen af disse 2 skalaer peger umiddelbart på melodikkens modus-karakter (fejlagtigt kaldes dette ofte for et kirketonalt træk, herom senere). 1.2 Gennem intervalanalysen søges dels den aktnelle ambitus defineret, dels de forekommende intervaller og deres relative hyppighed. Den sidste kortlæggelse foretages på to plan - internt og eksternt - henholdsvis snævert i forhold til melodikken selv og bredt i forhold til den anvendte akkordik. Melodikkens klanglige profilering søges herved klarlagt. l. 3 På baggrund af de to foregående analyser undersøges de melodiske forholds storformsmæssige forløb med henblik på at fremdrage og analysere eventuelle forskelle i melodikkens udformning i relation til forskellige formafsnit. I denne forbindelse er forholdet mellem på den ene side de såkaldte vers og refrain og det eller de såkaldte hooks placering på den anden af særlig interesse - for så vidt der overhovedet er tale om melodiske hooks. Således kan det i flere tilfælde konstateres, at hooket - det musikalske moment ved en given komposition, der frembyder den største grad af umiddelbar signifikans, genkaldelighed og fascination - ikke optræder i refrain, men derimod i vers. Ydermere kan hooket udmærket være en formulering uden for den melodiske parameter (mere herom senere). 1.4 Motivarbejde i traditionel forstand finder kun sjældent anvendelse inden for den rytmiske musik, hvorimod anvendelse af karakteristiske melodiske og måske især rytmiske motiver eller enheder, finder sted i vid udstrækning. Det er ligeledes ofre muligt at konstatere, at melodisk materiale - i form af karakteristiske intervaller og bevægelser iøvrigt, hentet fra eksempelvis hook - dukker op som motivstof i mere neutrale melodiske afsnit eller i udformningen af mellemspil, riffs og/eller 418

7 Martin Knakkergaard - Struktur og tonalitet inden for rytmisk musik inserts. Motivanalysen bør med andre ord kunne afdække den anvendte melodiks grad af enhed og kontrast. 1.5 Dette punkt ligger i vid udstrækning i forlængelse af de foregående men åbner samtidigt mulighed for en afklaring og præcisering af mere individuelle udførelses- og fortolkningsmæssige karakteristika. Til disse hører f.eks. anvendelsen og anvendelsesgraden af glidetoner (glissando), bid toner, metrisk og rytmisk forlægning, mm. Sådanne forhold kan være afgørende for deklarationen af denlde pågældende kunstner/-es egenart og styrke. Det vil med andre ord sige, at analysen her skrider fra et rent registrerende niveau til et mere vidtfavnende - nærmende sig det interpretative, hvilket ofte vil kunne begrundes i den nære sammenhæng mellem autor og performer, der ofte eksisterer inden for den rytmiske musik, og som i Øvrigt også knytter sig til den rytmiske musiks nære forbindelse til massemedierne. 1.6 Dette punkt forholder sig til graden og arten af et improvisatorisk element. Det præciseres f.eks. i hvor høj grad den pågældende komposition betjener sig eller er afhængig af indeholdte improvisationer - hvor meget det improvisatoriske element betyder for stykkets fremtrædelse og karakter - det være sig i bestemte forrnafsnit eller mere generelt (udsmykning, dynamik etc.). Det improvisatoriske elements karakter søges afklaret - f.eks. fri eller parafraserende - og hvilke alternative tonale implikationer det improvisatoriske element eventuelt konstituerer. Improvisationer analyseres med andre ord også i henhold til de foregående punkter. 1.1 Punktet søger at afklare melodikkens funktionelle rolle i forhold til akkordikkens. Dette punkt forudsætter derfor at punkterne under hovedområde 2 i det store hele er gennemarbejdet. 1.8 Her afklares den funktionelle rolle i forhold til rytmikken, på samme måde som i punkt 1.1. Hovedområde 6 bør således også være gennemarbejdet inden dette punkt kan færdiggøres. 2. Harmonik 2.1 Stykkets centerklang(-e) (f.eks. 1. trin) fastlægges. Herefter gennemføres en trinanalyse med henblik på at kortlægge stykkets tonale, modale eller klanglige univers. Endvidere bestemmes illordikkens snævre tonale/modale udspring gennem skala-analyse. I visse tilfælde er det ikke muligt at fastlægge den harmoniske eller illordiske orientering præcist. I disse tilfælde anvendes et zone-begreb, der angiver klanglig vægtning, tonehøjdeorientering og de væsentligste samklangsmæssige relationer, med hensyn til klanglig og/eller harmonisk fremtrædelse. 2.2 På baggrund af punkt 2.1 beskrives de anvendte klanges vægtning, som henholdsvis hoved- og bi-klange. Samtidig etableres en oversigt over stykkets stor -harmoniske forløb, hvilket indebærer at eventuelt nye. relative eller radikale, tonale/modale centre fremhæves, ligesom der redegøres for deres beslægtethed. (se 2.4) 419

8 CoI Legno Det konstateres hvilke akkord- og/eller klangtyper, der er dominerende for stykket, f.eks. bør de anvendte klanges statistiske fordeling og hyppighed kortlægges. Ligeledes overvejes det i forbindelse med dette punkt, hvorvidt stykket opviser poly-tonale træk løsrevet fra melodikken, altså hvorvidt den akkordiske parameter eksklusivt lader sig opfatte ud fra to eller flere tonaliteter/modaliteter (f.eks. ~t klangligt forløb i akkord-instrumenter - guitar, keyboard, m.v. - og et andet i bas (se også punkt 4.3). 2.4 Det eller de for stykket gældende affinitets-principper beskrives indgående, bl.a på baggrund af og med henvisning til de foregående punkter (begrebet affinitet anvendes her i dets mest vidtrækkende betydning). Det bør understreges, at den rytmiske musik opviser en bred vifte af harmoniseringstyper, rækkende fra regulær funktionsharmonik til gennemført klangflade-akkordik, den sidste uden egentlig spændingsorienteret akkord- og klangprogression. Som tidligere anført skal det løbende overvejes, hvorvidt den rytmisk musik - basalt - undgår at udnytte et egentligt harmonisk spændingsprincip. De harmoniske implikationer, der kan afledes af den anvendte stemmeføring i forbindelse med f.eks. kor og blæsere, analyseres med hensyn til idiomatiske betingede implikationer. 2.5 Eventuel konstateret tonal/modal modsætning eller divergens mellem melodikken og akkordikken, eller internt i det akkordiske, eller såvel mellem melodik og akkordik, som internt i det akkordiske, evalueres med henblik på at bestemme arten, hensigten og/eller resultatet af dette eber disse modsætningsforhold. Hyppigt kan det f.eks. konstateres, at et sådant modsætningsforhold enten beror på rent spilletekniske - idiomatiske - forhold, og derfor kun i mindre grad kan håndteres som en intenderet modsætning. Modsætningen kan f.eks. også opstå som følge af, at det aktuelle stykke anvender ostinater og/eller strums, som dels søges fastholdt med hensyn til intervaller og periodik (uanset på hvilket trin i forhold til l. trin de forekommer), mens melodikken, på sin side, harmonisk set er mere vidtstrakt, og som følge heraf vil overholde en given tonalitet. I de tilfælde hvor akkompagnementet i sig selv indeholder mere end en tonalitet, bør analyserne under pkt. 2.4 udstrækkes til også at omfatte dette, idet der så ofte også her vil være tale om to affinitetstyper. 3. Sound (1) 3.1 Dette punkt forudsætter delvist, at hovedpunkt 7 er gennemarbejdet. At sound alligevel optræder her under tonalitet, skyldes at den moderne studieteknik, og de forskellige sound-concepts, der anvendes, kan virke som tonalitetsstyrende element. Dette kan ske ved hjælp af forskellige studietekniske manøvrer, hvor den klanglige parameter kan nedprioriteres til fordel for et rent perkussivt moment, og vice versa. Ligeledes kan man gennem lydbilledets tendentielle perspektiv og dybde, sløre henholdsvis fremme tonalitetsmæssige eller klanglige kontraster. 420

9 4. Genre/besætningstype Martin Knakkergaard - Struktur og tonalitet inden for rytmisk musik 4.1 De anvendte instrumenter registreres. Besætningstypen placeres genremæssigt og historisk (epokalt). Genrens stilistiske rækkevidde og statistiske karakteristika fremføres med henblik på reference. Dette punkt udgør for så vidt hvad man kunne kalde et springende punkt, idet det strengt taget enten forudsætter, at der allerede er foretaget en række stilistiske analyser og bestemmelser, eller at det accepteres, at analytikerens forudsætninger og indsigt i sig selv er troværdig og fyldestgørende som kilde og reference. Det mil deifor være et af nærværende arbejders vigtigste mdl, at etablere det der kunne kaldes en fuldgyldig oversigt over de væsentligste genrers historiske og stilistiske kendetegn. 4.2 Der udarbejdes en forgrundslbaggrunds-analyse, inden for hvilken de enkelte instrumenters rolle og funktion bestemmes og kategoriseres, gerne i grupper. 4.3 De enkelte instrumenter beskrives en for en, i henhold til sheet'ets punkter. Der anvendes begreber som solistisk, akkompagnerende, ornamenterende/kommenterende. osv. For de solistiske - og i visse tilfælde også andre - instrumenters vedkommende bør analysen dog udvides med en gennemarbejdning af punkterne , med henblik på at beskrive instrumentets eventuelt tonalt/strukturerende funktion. Et er således instrumenternes akustiske og formale tilstedeværelse, noget andet deres klanglige funktion. Dette punkt bør også forholde sig til anvendelsen af den del af den digitale musikteknologi, der kan erstatte musikere, det vil først og fremmest sige sequencere og samplere. Teknologiens tilstedeværelse analyseres således med hensyn til funktion, karakter og grad. 5. Formisatstype 5.1 På samme måde som omkring tonalitet, anvender den rytmiske musik en mangfoldighed af forløbstyper eller formale mønstre. Der synes at herske forskejlige normer for forløbsmåden, afhængig af stykkets brugsværdi, idet stykker med et kommercielt sigte ofte opviser større grad af formal stereotypering (f.eks. AABABCBBB... ), end mindre hitprægede stykker. Denne foreløbigt uunderbyggede antagelse kunne give anledning til endnu en problemstilling inden for nærværende arbejdes rammer, nemlig en vurdering af forholdet mellem graden af trivialisering af visse/alle parametre og den kompositoriske konsekvens heraf. Kan forløbet umiddelbart relateres til en kendt formtype, er det i Øvrigt sandsynligt, at hele punkt 5 kan realiseres på baggrund af en såkaldt density-analyse, i forhold til hvilken væsentlige momenter kan behandles særskilt. 5.2 I de tilfælde, hvor der kan svares benægtende til alt under pkt.5.l - f.eks. i tilfælde med udstrakt brug af gentagelser og figurativt akkompagnement - kan det være tilstrækkeligt at udarbejde den ovenfor nævnte density-analyse. I modsat fald bør arrangementet og forløbet gennemgås detaljeret - ved hjælp af transskriptioner og prosa - med henblik på at karakterisere dels dets stilistiske tilhørsforhold, dels dets egenart. 421

10 Col Legno Kan det konstateres at stykket i vid udstrækning er bygget op af f.eks. ostinater og strums, bør såvel disse elementers strukturelle implikationer overvejes - rrw hroblik på deres forløbsstyrende og/eller kontrasterende funktioner - som deres indvirkning på de tonale aspekter - fungerer de f.eks. determinerende for disse forhold. Endelig bør deres rytmiske funktion behandles særskilt, idet ostinater og til en vis grad også strums, kan være overordentligt rytmisk prægnante, og er de det, må det overvejes hvorvidt denne prægnans råder over den klanglige parameter. 5.4 Til horisontale kontraster hører f.eks. mellemspil, riffs som udløser ændringer i satsstrukturen eller bryder forløbet (et element som herefter vil blive omtalt som insert), visse typer cal/'n 'response, m.v. Denne type kontrastarbejde analyseres med henblik på strukturel funktion (f.eks. modulation, spændingsforstærkning, gennembrud). Det bør endvidere undersøges om kontrasten er reel, eller om der kan påvises strukturelle - motiviske, harmoniske elle rytmiske - lighedspunkter? Desuden søges det digitale studie- og redigeringsudstyrs indflydelse på det musikalske resultat afklaret og beskrevet. Oftere og oftere forudsætter lyd-produktionens musikalske resultat, at det digitale udstyr griber ind i selve den kompositoriske side af produktionen, således af vi i virkeligheden kan tale om en post-kompositorisk kompositorisk formning. Det følger heraf, at de digitale produktionsredskaber er så kraftfulde, og derfor ofte også Øver en voldsom indflydelse på den musikalsk-kompositoriske side af musikken, at det ikke er tilstrækkeligt at behandle dem under Sound(2), digital teknologien kan komme på tale forbindelse med stort set alle cue-sheet's punkter. 6. Rytmik/metrik 6.1 Taktart og tempo registreres. Tempoets rolle vurderes: er metrumtallet i nabolaget af 120 kan det f.eks. undersøges og diskuteres, hvorvidt dette er begrundet i et musikalsk-kompositorisk forhold eller om det i stedet bør ses i lyset af et kommercielt aspekt. Ofte vil det f.eks. kunne konstateres, at tempoet er kunstigt hævet eller sænket med henblik på stykkets dansevenlighed! 6.2 Stykkets periodik klarlægges. Eventuelle kontrasterende elementer fremhæves og evalueres, f.eks. optræder der hyppigt forskellig periodik mellem forskellige formafsnit. I samme forbindelse præciseres hvilken metrik der dominerer stykket og eventuelle brud overvejes med hensyn til funktion - f.eks. spændingsskabende eller -svækkende. 6.3 På baggrund af de to foregående punkter overvejes under et stykkets grad af egalitet og/eller kontrast. 6.4 Hvis der er tale om pol y-rytmik og/eller poly-metrik, analyseres disse med hensyn til indbyrdes relationer, realisation og funktion. Er rytmik og metrik stort set entydig, må det her vurderes hvorledes rytmikken/metrikken forholder sig til stykket som helhed - progressivt inferiørt, prægnant eller kontrasterende. 422

11 Martin Knakkergaard - Struktur og tonalitet inden for rytmisk musik 6.5 Rytmikkens og metrikkens generelle funktion bestemmes - med henvisning til de foregående punkter - således at den rytmiske parameters prioritering og grad af dominans over for såvel melodik som akkompagnement kan afklares. 7. Sound (2) 7.1 De enkelte instrumenters styrkemæssige og f.eks. stereofoniske placering/prioritering i lydbilledet kortlægges, og det overvejes i hvor høj grad mixningen og produktionen som helhed influerer på arrangementets funktion (f.eks. opdelingen i forggrund og bagrund). Desuden bør det vurderes, hvorvidt arrangementet er indrettet med henblik på det stereofoniske lydbillede eller om der alene er tale om en produceret udgave af et stage-arrangement. 7.2 Anvendes der ved stykkets produktion elek1roniske effekter - og det gør der - beskrives disse. Endvidere bør det - i lighed med det foregående punkt - vurderes hvilken indflydelse disse effekter øver på stykket, både som musikalsk formulering og som lyd-prodnktion. Det digitale studie- og redigeringsudstyrs indflydelse på det klangligemusikalske resultat søges afklaret og beskrevet Se i øvrigt punkt Den anvendte besætningstypes klanglige potentiale sammenlignes med det faktiske - producerede - resultat. Er der f.eks. instrumenter der kun optræder som studieeffekt eller omvendt: muliggør studiefaciliteteme, at Instrumenter/musikere som genremæssigt og stilistisk 'skulle' have været anvendt, kan udelarles. 7.4 Anvendes der rene elektroniske instrumenter, må deres klanglige registrering beskrives med henblik på at afklare deres funktion, f.eks. som primær eller sekundær ekspansion eller som erstatuing. 1 betegnelsen Cue-sheet er hentet fra Jan la Rues Guidelines for Style Analysis, New York I Øvrigt er det alene dette cue-sheet - med tilhørende kommenlarer - der aftrykkes her. 2 Disse sætninger er skrevet for ca. otte år siden. Tingene har ændret sig en del siden da, bl.a. er der dukket en række artikler op, der beskæftiger sig med disse problemstillinger (f.eks. Tore Mortensens i de to foregående Col Legno-stakke). Alligevel forekommer feltet 'værktøjsmæssigt' relativt sparsomt udrustet, i forhold til hvor stort behovet for forklaring og formidling af de rytmisk-musikalske fænomener må være - også uden for universitetets rammer. 423

12

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Musik

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Musik Fagplan for Musik Formål Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve og fordybe sig i sang, musik og bevægelse, og til at udtrykke sig på disse områder. Gennem

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Mål Indhold Gode råd Materialer

Mål Indhold Gode råd Materialer På Tjørnegårdskolen Sang 0. 2, Mål Indhold Gode råd Materialer Glæden ved sang Kende et repetoire af nye, ældre danske sange og salmer Sange med flotte melodier, og tekster, der er sjove at synge. Forskellige

Læs mere

Lidt om rytmer. Instrumenternes rolle i samspillet. Forgrund & baggrund. Baggrund - rytme. Forgrund. Baggrund. Baggrunden, rytmegruppen, groovet

Lidt om rytmer. Instrumenternes rolle i samspillet. Forgrund & baggrund. Baggrund - rytme. Forgrund. Baggrund. Baggrunden, rytmegruppen, groovet Lidt om rytmer Instrumenternes rolle i samspillet Forgrund & baggrund Baggrunden, rytmegruppen, groovet Baggrund - rytme Det er altid trommernes opgave at underbygge rytmen/groove et. Forgrund Baggrund

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Gør din tekst klar Fremgangsmåde Mads Marius GØR DIN TEKST KLAR FREMGANGSMÅDE. Skrevet af: Mads Marius

Gør din tekst klar Fremgangsmåde Mads Marius GØR DIN TEKST KLAR FREMGANGSMÅDE. Skrevet af: Mads Marius GØR DIN TEKST KLAR FREMGANGSMÅDE Skrevet af: Mads Marius Credits går til: Christina Pontoppidan for informationerne fra sin bog Gør Teksten Klar 1 Indholdsfortegnelse Inden du skriver... s. 3 Første møde

Læs mere

Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen

Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, herunder synge

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Matematik. Læseplan og formål:

Matematik. Læseplan og formål: Matematik Læseplan og formål: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold.

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Analyse af klassisk musik

Analyse af klassisk musik Analyse af klassisk musik af Jakob Jensen Indhold Genre og instrumenter...1 Melodi, tema...1 Satsopbygning...2 Form...3 Klang...4 Tonalitet og harmonik...4 Perspektivering...4 Analyse af klassisk musik

Læs mere

it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk

it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk Vejledning i planlægning af it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk Om vejledningen Vejledningen beskriver kort, hvordan man som underviser, trin for trin, kan planlægge it-kurser efter

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

Studieordning for uddannelse i musikalsk akkompagnement til dans MAD

Studieordning for uddannelse i musikalsk akkompagnement til dans MAD Studieordning for uddannelse i musikalsk akkompagnement til dans MAD Forsøgsordning 2008-2010 & 2010-2012 1 Indholdsfortegnelse Forord.side 3 Formål.side 4 Adgangskrav, ansøgning og optagelse.side 5 Uddannelsens

Læs mere

Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget

Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget Jens Otto Kjær Hansen 9:07 AM (17/3-2015) to, Thomas Kære Jeg overlader det 100 % hvad du mener der skal skrives og indestår på ingen måde for hvad du skriver,

Læs mere

Dansk-historie-opgave

Dansk-historie-opgave Dansk-historie-opgave Vejledning CG 2015 Opgaven i historie eller dansk (DHO) skal træne dig i at udarbejde en længere, faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression: I

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse MUSIK

Pædagogisk diplomuddannelse MUSIK Pædagogisk diplomuddannelse MUSIK Formålet med uddannelsen Musikpædagogiske uddannelser, der retter sig mod skoler, gymnasier, institutioner og den frivillige musikundervisning samt uddannelse af professionelle

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Del 1 Introduktion til Spil Smart. Forord af Liv Beck og Tove Sørensen 06. Kjeld Fredens udtalelse om Spil Smart konceptet 07

Indholdsfortegnelse. Del 1 Introduktion til Spil Smart. Forord af Liv Beck og Tove Sørensen 06. Kjeld Fredens udtalelse om Spil Smart konceptet 07 I SMN: 97 907 06801 95 7 Pr odukt : SPNA1 1 1 1 607 Indholdsfortegnelse Del 1 Introduktion til Spil Smart Forord af Liv Beck og Tove Sørensen 06 Kjeld Fredens udtalelse om Spil Smart konceptet 07 Spil

Læs mere

(Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men til evaluering. Kritik er på engelsk criticism)

(Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men til evaluering. Kritik er på engelsk criticism) Billede kritik Eller nærmer billede evaluering, da kritik er negativt ladet på dansk. Man kan også kalde det billede bedømmelse der er mere dansk (Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men

Læs mere

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING Udgivet af Station Next 1. udg., dec. 2010 Indhold Indledning...3 Mediefag B stx, juni 2010...4 1. Identitet og formål...4 2. Faglige mål og fagligt

Læs mere

Almen studieforberedelse

Almen studieforberedelse Almen studieforberedelse Synopsiseksamen 2014 - specielt om opgaven med innovation Thisted Gymnasium & HF-Kursus Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488

Læs mere

Simulering af stokastiske fænomener med Excel

Simulering af stokastiske fænomener med Excel Simulering af stokastiske fænomener med Excel John Andersen, Læreruddannelsen i Aarhus, VIA Det kan være en ret krævende læreproces at udvikle fornemmelse for mange begreber fra sandsynlighedsregningen

Læs mere

Risikoanalyse af implikationer for privatlivets fred

Risikoanalyse af implikationer for privatlivets fred Risikoanalyse af implikationer for privatlivets fred Appendiks 5 Håndbog i: Privatlivsimplikationsanalyse IT og Telestyrelsen INDHOLDSFORTEGNELSE Risikovurdering af implikationer for privatlivets fred...

Læs mere

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Artikel i Matematik nr. 2 marts 2001 VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Inge B. Larsen Siden midten af 80 erne har vi i INFA-projektet arbejdet med at udvikle regne(arks)programmer til skolens

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Et billede kan være belæg for mange påstande

Et billede kan være belæg for mange påstande Et billede kan være belæg for mange påstande De fleste visuelle produkter indeholder både billeder og tekster. De to udtryksformer er ofte sat sammen på mere eller mindre forståelig vis. Men der er ræson

Læs mere

MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål

MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål Ministeriet skriver: Formål for faget Musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

Vejledning til revisionsbekendtgørelsens 1 4, stk. 2, og 13, stk. 2, om opsummering af bemærkninger i revisionsprotokollatet vedrørende årsregnskabet

Vejledning til revisionsbekendtgørelsens 1 4, stk. 2, og 13, stk. 2, om opsummering af bemærkninger i revisionsprotokollatet vedrørende årsregnskabet Finanstilsynets vejledning af 21. december 2001 Vejledning til revisionsbekendtgørelsens 1 4, stk. 2, og 13, stk. 2, om opsummering af bemærkninger i revisionsprotokollatet vedrørende årsregnskabet 1.

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE

KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE ISBN nr. 978-87-989872-6-0 Udgivet af Dansk Selskab for Patientsikkerhed Hvidovre Hospital, Afsnit P610 Kettegård Alle 30 2650 Hvidovre 2/14 INDHOLD INDHOLD INDHOLD...3

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Markedsføringsplanlægning og -ledelse

Markedsføringsplanlægning og -ledelse Markedsføringsplanlægning og -ledelse Stig Ingebrigtsen & Otto Ottesen Markedsføringsplanlægning og -ledelse Hvordan bruge teori til at identificere, prioritere og løse praktiske markedsføringsproblemer?

Læs mere

Rapbeatpoesi. Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser. Elevopgaver. Af Kristian Pedersen

Rapbeatpoesi. Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser. Elevopgaver. Af Kristian Pedersen Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Af Kristian Pedersen Før lyrikarrangementet 1. øvelse: Eleverne vælger en genre og prøver at lave deres

Læs mere

N. Kochs Musikskole 2012/2013

N. Kochs Musikskole 2012/2013 Sang, dans og rytmeleg Uden Strøm Multimusik Sammenspil Combo Workshops Trommer Bass Guitar Trompet Saxofon Sang Klaver Teori/hørelære Garagerock Sang, dans og rytmeleg Uden Strøm Multimusik Sammenspil

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold maj-juni, 05/06 Marie Kruses Skole stx musik, niveau C

Læs mere

Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010

Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010 Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010 1.1 Identitet Informationsteknologi bygger på abstraktion og logisk tænkning. Faget beskæftiger sig med itudvikling i et samspil mellem model/teori

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Udbud med forhandling hvordan, med hvem og om hvad (direktiv 2014/24/EU) Advokat Torkil Høg 11. november 2014

Udbud med forhandling hvordan, med hvem og om hvad (direktiv 2014/24/EU) Advokat Torkil Høg 11. november 2014 Udbud med forhandling hvordan, med hvem og om hvad (direktiv 2014/24/EU) Advokat Torkil Høg 11. november 2014 1 Agenda 1. Introduktion 2. Udbud med forhandling udvalgte problemstillinger 2 1. Introduktion

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode

GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode 1 Måleteknisk er vi på flere måder i en ny og ændret situation. Det er forhold, som påvirker betydningen af valget af målemetoder. - Der er en stadig

Læs mere

Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR

Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR - 1 Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Københavns Byret fastholdte ved en dom af 11/11 2013 næringsbeskatning af en hustru,

Læs mere

Finansrådet og Børsmæglerforeningens bemærkninger til udkast til bekendtgørelse om organisatoriske krav

Finansrådet og Børsmæglerforeningens bemærkninger til udkast til bekendtgørelse om organisatoriske krav Finanstilsynet Mai-Brit Campos Nielsen Finansrådet og Børsmæglerforeningens bemærkninger til udkast til bekendtgørelse om organisatoriske krav Finansrådet og Børsmæglerforeningen har modtaget Finanstilsynets

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014 25. marts 2014 Kommunikationsplan for Naturvejlederforeningen - udkast Forslag til konkrete tiltag, der kan sættes i værk for at føre kommunikationsstrategien ud i livet. Nedenstående tiltag skal løbende

Læs mere

SUPPLY CHAIN INNOVATION

SUPPLY CHAIN INNOVATION KONKURRENCEKRAFT GENNEM SUPPLY CHAIN INNOVATION VÆRKTØJER Med afsæt i hovedrapporten har dette arbejdshæfte til formål, at belyse, hvordan danske virksomheder kan arbejde med supply chain innovation, gennem

Læs mere

Mulighederne i Music Delta Master & Planet

Mulighederne i Music Delta Master & Planet Mulighederne i Music Delta Master & Planet MUSIC DELTA - BAGGRUND Music Delta ny måde at tænke musikundervisning for børn. Det norske IT-forlag Grieg Music Education har udviklet en ny og innovativ IT-platform

Læs mere

Hvad er et problem? Hvad er et initierende problem?

Hvad er et problem? Hvad er et initierende problem? Hvad er et problem? Et problem er i sin negativt ladede betydning en for nogle utilfredsstillende situation. Et problem er i sin positivt ladede betydning en situation med mulighed for forbedringer. Et

Læs mere

Sådan undgår du at blive. taget for eksamenssnyd.

Sådan undgår du at blive. taget for eksamenssnyd. Studienævn for International Virksomhedskommunikation Sådan undgår du at blive taget for eksamenssnyd! Hver eneste eksamenstermin bliver nogle IVK-studerende indberettet til universitetets rektor for at

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på medarbejderindflydelse i skolen og

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på medarbejderindflydelse i skolen og FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på medarbejderindflydelse i skolen og kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Scharling.dk

Læs mere

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene?

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Forberedelse af testamente

Forberedelse af testamente - 1 Forberedelse af testamente Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Nytåret giver almindeligvis anledning til forskellige overvejelser om status og tiden, der kommer. Måske særligt for den ældre

Læs mere

Udviklingsprojekter i Hjertecentret

Udviklingsprojekter i Hjertecentret Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet

Læs mere

STUDIEORDNING - DIPLOMUDDANNELSE I RYTMISK MUSIK OG BEVÆGELSE Godkendt af studienævnet ved DJM den 11. september 2009

STUDIEORDNING - DIPLOMUDDANNELSE I RYTMISK MUSIK OG BEVÆGELSE Godkendt af studienævnet ved DJM den 11. september 2009 STUDIEORDNING - DIPLOMUDDANNELSE I RYTMISK MUSIK OG BEVÆGELSE Godkendt af studienævnet ved DJM den 11. september 2009 MÅLGRUPPE Pædagoger, lærere og andre med mellemlang, videregående uddannelse eller

Læs mere

Sammenfatning af Forums tre e-surveys

Sammenfatning af Forums tre e-surveys Sammenfatning af Forums tre e-surveys Forum for Offentlig Topledelse har i perioden fra august 2003 til august 2004 gennemført tre elektroniske spørgeskemaundersøgelser (e-surveys). E-survey 1 og 2 er

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Side 3 Overordnede resultater Side 4 Prioritering af indsatsområderne Side 8 Internt benchmark Side 21 Eksternt benchmark: Offentligt ansatte Side 23 Metode Side 29 2

Læs mere

Facilitering og rollen som facilitator

Facilitering og rollen som facilitator Facilitering og rollen som facilitator Fokus på facilitering og rollen som facilitator Ved møder og seminarer i et projekt sker det jævnligt, at den indholdsmæssige diskussion sluger al opmærksomhed fra

Læs mere

Erhvervsastrologi fjernundervisning/overbygning

Erhvervsastrologi fjernundervisning/overbygning Kurset er baseret på undervisning i erhvervsastrologi som selvstuderende og indeholder 6 moduler: Modul 1: Modul 2: Modul 3: Modul 4: Modul 5: Modul 6: Strukturanalyse Strategiplanlægning Entrepreneurship

Læs mere

Vedtægt for Opspil, bedømmelser og hædersbevisninger

Vedtægt for Opspil, bedømmelser og hædersbevisninger Vedtægt for Opspil, bedømmelser og hædersbevisninger Iht. 3 5 i Vedtægter for Danmarks Rigsspillemænd 28. Februar 2015 www.rigsspillemand.dk Vedtægtens Formål Danmarks Rigsspillemænd kan tildele hædersbevisninger

Læs mere

Sådan består du Prøve i dansk 3

Sådan består du Prøve i dansk 3 Sådan består du Prøve i dansk 3 Denne vejledning skal hjælpe dig med at forberede dig til Prøve i dansk 3. (Danskprøve, højt niveau). Grundlaget for vejledningen er Skapagos erfaringer med elever, der

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Martinus Institut INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Kære venner af Martinus-Sagen Det er med stor glæde vi kan konstatere, at antallet af interesserede som bærer vores fælles Sag vokser stille og

Læs mere

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis af Eva Damsgaard og Andreas Granhof Juhl, 2007 (c) Indledning

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt 28. september 2007 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Dagsordenspunkt 8b: Finansiel stabilitet i EU (Kriseberedskab)

Læs mere

HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN

HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN Undervisningseffekten viser, hvordan eleverne på en given skole klarer sig sammenlignet med, hvordan man skulle forvente, at de ville klare sig ud fra forældrenes baggrund.

Læs mere

FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport

FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport Midtvejsevalueringen af FastholdelsesTaskforces indsatser er en formativ evaluering, der har til hensigt at gøre status og vurdere,

Læs mere

Henrik Jochumsen 2013

Henrik Jochumsen 2013 Henrik Jochumsen 2013 Introduktion Det overordnede og det centrale: Den videnskabelige genre Den gode opgave Den klassiske disposition form og indhold Hvis tid: Vejledning Skriv sammen! Skriveblokering

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det?

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Mobning på arbejdspladsen Side 1 af 6 Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Af Stina Rosted Det engelske ord mob betegner en gruppe gadedrenge, der strejfer omkring og undervejs

Læs mere

Mobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier.

Mobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier. Om Prøveopgaver Forudsætningen for at kunne løse en opgave tilfredsstillende er, at man ved, hvad opgaven kræver. Prøveopgaver består af en række forløb, hvor eleverne træner i at aflæse opgaver, som bliver

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Musik Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Musik Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens Årsplan Skoleåret 2014/2015 Musik Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. 1 FAGPLAN. SIDE: AF: FAG: Musik KLASSE:

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

Har du en strategi for dit liv?

Har du en strategi for dit liv? Har du en strategi for dit liv? Det vigtigste i livet For nogle år siden arbejdede jeg med en topleder, der på det tidspunkt var tæt på de 60 år. Lars havde haft succes. Han havde skabt vækst i den virksomhed,

Læs mere

Information om Større Skriftlig opgave (SSO) Køreplan 2015/16

Information om Større Skriftlig opgave (SSO) Køreplan 2015/16 Information om Større Skriftlig opgave (SSO) Køreplan 2015/16 Køreplan for SSO - 2015/16 Dato / tid Hvad Hvem 08/12 kl. 11:30 (senest) Valg af fag og område tilkendegives på Kursisterne spørgeskema i Lectio

Læs mere

Projektorganisering side 1 IVA-materiale / Virksomhedsspil

Projektorganisering side 1 IVA-materiale / Virksomhedsspil Projektorganisering side 1 Projektorganisering Indholdsfortegnelse: 1. Hvad er et projekt?... 2 1.1 Projektbegrebet... 2 1.2 Studieprojekter og professionelle projekter... 3 2. Projektfaser... 4 2.1 Fase-begrebet...

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Organisation og ledelse Kursusevaluering efteråret 2014

Organisation og ledelse Kursusevaluering efteråret 2014 Organisation og ledelse Kursusevaluering efteråret 2014 55,8 % har besvaret skemaet om dette tilvalg. Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1 Guide Til måling af Social Kapital Guide til måling af social kapital DEL I - Hvad er social kapital Side 1 Indhold Forord 3 Hvad er social kapital 5 Hvorfor måle på social kapital 5 Hvad er social kapital

Læs mere

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve.

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve. Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, så eleven bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og til at lytte til og læse forskellige teksttyper

Læs mere

12.3. Kreditgivning eller investering

12.3. Kreditgivning eller investering 12.3. Kreditgivning eller investering 12.3. Kreditgivning eller investering Det forhold, at udlån i lovens forstand skal forstås bredt, og at udlånsvirksomhed som ovenfor nævnt omfatter enhver form for

Læs mere

NOTAT. definitionen af sikkerhedshændelse i lovforslaget om Center for Cybersikkerhed (L 192)

NOTAT. definitionen af sikkerhedshændelse i lovforslaget om Center for Cybersikkerhed (L 192) Forsvarsudvalget 2013-14 L 192 Bilag 6 Offentligt NOTAT 30. maj 2014 om definitionen af sikkerhedshændelse i lovforslaget om Center for Cybersikkerhed (L 192) 1. Begrebet sikkerhedshændelse er et centralt

Læs mere

Udvikl hver situation til fire øvelser ( formel, funktionel, anvendt spil, anvendt spil i højt tempo )

Udvikl hver situation til fire øvelser ( formel, funktionel, anvendt spil, anvendt spil i højt tempo ) BØRNEAKADEMIET Øvelsesgeneratoren: 1 2 3 4 5 6 Hvad vil du opnå med øvelsen? Hvad er målet? Opstil situationer i spillet, hvor færdigheden bruges Udvikl hver situation til fire øvelser ( formel, funktionel,

Læs mere

Indledning. Om bogens baggrund og formål

Indledning. Om bogens baggrund og formål Indledning Om bogens baggrund og formål Nærværende bog fokuserer på en af de mest toneangivende genretendenser i 1990 ernes danske litteratur, kendt under betegnelsen kortprosa. Bogen præsenterer en komparativ

Læs mere

RESUMÉ. NETREKLAMENS ÆSTETIK En typologisering og medieæstetisk analyse af reklame på annoncewebsites

RESUMÉ. NETREKLAMENS ÆSTETIK En typologisering og medieæstetisk analyse af reklame på annoncewebsites RESUMÉ NETREKLAMENS ÆSTETIK En typologisering og medieæstetisk analyse af reklame på annoncewebsites Iben Bredahl Jessen Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Med udgangspunkt i et medieæstetisk

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder

Læs mere

Repræsentationer af handlinger og sproghandlinger

Repræsentationer af handlinger og sproghandlinger Repræsentationer af handlinger og sproghandlinger Generelt: I denne opgave omhandler pensum generelt koblingen mellem IT-systemer, som et medium hvorved brugerne af disse systemer udfører sproghandlinger.

Læs mere

Fagbeskrivelse for Fysik/kemi. Aabenraa friskole

Fagbeskrivelse for Fysik/kemi. Aabenraa friskole Fagbeskrivelse for Fysik/kemi på Aabenraa friskole Grundlæggende tanker og formål Fysik og Kemi på Aabenraa Friskole 9. klasse 8. klasse 5. og 6. klasse 7. klasse Overordnet beskrivelse og formål: Formålsbeskrivelse:

Læs mere