Struktur og tonalitet inden for rytmisk musik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Struktur og tonalitet inden for rytmisk musik"

Transkript

1 Struktur og tonalitet inden for rytmisk musik - udkast til analysemetode med henblik på den rytmiske musik af Martin Knakkergaard Nærværende artikel er egentlig blot den løsrevne indledning til et ikke foreliggende større systematisk arbejde om struktur- og tonalitetsforhold inden for rytmisk musik. Jeg har længe gerne villet give mig i kast med et sådant projekt, men forskellige forhold har desværre foreløbigt forhindret mig i at gennemføre det. Fremtiden ser heller ikke for lovende ud, i hvert fald ikke med hensyn til det projekts gennemførelse, og da samtidigt de efterfølgende sider efterhånden cirkulerer vidt og bredt, idet de igennem en årrække bl.a. har været anvendt i forskellige undervisnings- og kursussammenhænge og nu forekommer at have 'formeret sig' yderligere, har jeg valgt at lade dem aftrykke her - så kan andre lettere referere til dem. De aftrykte sider er altså efterhånden af ældre dato, hvilket de på flere måder også bærer præg af, og alligevel har netop dette forhold næppe nogen indflydelse på deres mulige anvendelighed, idet deres hovedsigte groft sagt er at stille en række spørgsmål- ikke at give svar. For en ordens skyld gengives først den oprindelige projektbeskrivelse (de kursiverede afsnit herunder). Selvom der i forhold hertil mangler det meste, føler jeg mig overbevist om at mange læsere vil kunne have fornøjelse af den næsten neutrale systematik, der lægges op til. Og kan de metodiske anlæg og strukturelle overvejelser, der trods alt gemmer sig heri, ikke bruges til andet, så kan de vel altid fungere som en mur at spille bolden opad - det virker jo ofte befordrende for ens eget arbejde, at have noget at rakke ned på... Projektets formål er at etablere en stil-analytisk metode og at definere en tilhørende terminologi med henblik på at udvide den forskning og undervisning, der foregår inden for den rytmiske musik ved de højere læreanstalter, i særdeleshed ved konservatorier og universiteter. Det er tanken, at projektet skal munde ud i en lærebogspublikation, der skal kunne anvendes de nævnte steder i videnskabelige sammenhænge, men det skal dog også kunne danne grundlag for et mere pædagogisk orienteret arbejde ved eksempelvis gymnasier og højskoler. Arbejdets musikalsk-stilistiske emneområde er den rytmiske musik inden for perioden fra 1960 frem til i dag, mere præcist den del heraf, der omtales under betegnelserne beat-, pop- og/eller rockmusik, dog inddragende de øvrige stilarter, der finder indpas i - fusioneres med - disse inden for perioden (f. eks. jazz, latin, reggae, etc. etc.). Som udgangspunkt og reference opstilles et såkaldt cue-sheet l i henhold til hvis specifikke indhold (enkeltpunkter og/eller -paragraffer), der udarbejdes enkeltstående afsni~ som omhandler de metodiske, indholdsmæssige og øvrige tilgangsmæssige problemstillinger af såvel teoretisk som praktisk beskaffenhed, der kendetegner det pdgældende emne.

2 Col Legno Dette cue-sheet skal i forhold til analyse-arbejdet kunne fungere som et komplekst filter, hvis opgave er at styre analysen ind på det signifikante og/eller brydende, mens det banale og stu( stereo-)typiske diskret sorteres fra. Cue-sheet'ets udformning vurderes og revideres i øvrigt løbende. Med henblik på at etablere konsistente del-analyse-metoder vil arbejdet i dets endelige form også omfatte en udbygning af cue-sheet'ets enkelt punkter og delemner gennem inddragelse og sammenligning af eksisterende litteratur og metoder. Et eksempel herpå kunne være tonalitetsbestemmelsen som inden for rytmisk musik ofte er forholdsvis vanskelig og/eller - afhængig af fremgangsmåde - til tider endog flertydig. Alle diskuterede og behandlede problemstillinger skal ligeledes i den endelige udformning modsvares af analyse-eksempler såvel løbende som i særskilte afsnit, hvori hele kompositioner gøres til genstand for egentlig stilanalyse. Som noget meget centralt i forhold til cue-sheet'et som udgangspunkt diskuteres forholdet mellem det signifikante og det generelle, og, på denne baggrund, i hvor høj grad det er muligt på et rent auditivt plan, at udvælge de parametre, der er relevante for analysen af en given komposition. Denne problemstilling er af helt afgørende betydning ved analyser af rytmisk musik, da denne som oftest ikke er tilgængelig i partitur og følgelig i vidt omfang må transskriberes fra bånd, plade, CD eller lignende, en opgave der af gode grunde normalt kun foretages i det omfang det med henvisning til den auditive analyse skønnes nødvendigt. Projektet skal i sin endelige form kunne anvendes som en slags lærebog ved de højere læreanstalter. Heri findes også begrundelsen for overhovedet at gennemføre et sådant arbejde, idet det er min opfattelse, at der er et stort behov for en samlet fremstilling af de forskellige aspekter der måtte komme på tale i forbindelse med analysen af og forståelsen for den rytmiske musik. Generelt er det i øvrigt påfaldende, hvor lidt litteratur, der beskæftiger sig med området, og også at langt den overvejende del af den litteratur, der findes, ikke er optaget af den rytmiske musiks 'musik-tekniske indhold' - dens struktur og tonalitet - men i stedet dens kulturhistoriske og samfundsmæssige betydning, hvorfor det i nærværende sammenhæng er relativt svært at pege på relevant litteratur. 2 Det er derfor givet at arbejdet i forholdsvis stor udstrækning vil bestå i at afgrænse og definere et teoretisk fundament, hvorfor det empiriske element vil være af helt afgørende betydning. Arbejdet vil forløbe i 3 faser: 1. Indledning og præsentation af metode. Gennemgang af cue-sheet og dets enkelte punkter. 2. Et kapitel hvori de enkelte punkter eksemplificeres med node/musikeksempler og kilder. 3. Analyse-eksempler, indeholdende såvel interne analyser (enkelt kompositioner J, som større, komparative analyser. 3 sådanne typer vil komme på tale: en detail - hele plader en gros - repræsentativt materiale fra enkelte kwlstneres (gruppers) samlede produktion. en bloc - materiale hentet fra forskellige kunstnere inden for en bestemt epoke eller periode. 414

3 Martin Knakkergaard - Struktur og tonalitet inden for rytmisk musik Tonalitet l) Melodik: 2) Hannonik 3) Sound - I Struktur 4) Genrelbesætningstype 5) Form! satstype 6) Rytmik/metrik 7) Sound - II 1.1 skala - diatonikromatisk - dur/mol, modus - hovedtonerlbitoner 1.2 interval-analyse - intern/ekstern 1.3 frase-analyse - forholdet mellem melodikkens udformning i henhold til forskellige formafsnit (A-B-C, \6'Sog refiain,ol) 1.4 motiv-analyse 1.S frasering / artikulation - såvel en gros (hele formen) som en detail (indenfurenkcllelbnnafidit). - udførelsesmæssige karakteristika 1.6 improvisation 1.7 prioritet over for harmonik/akkordik 1.8 orioritet over for rytmik/metrik 2.1 center-klang, trin-analyse og skala-analyse 2.2 hoved- og biklange - relative centre - tonalt/modalt univers 2.3 akkord-analyse - opbygning - antal toner pr. akkord - akkord-vifte 2.4 harmonisering - affinitets-analyse - klangfølge-princip - samklangsl\flalyse, især mht. stemmerønng 2.S tonalitetsfastlæggelse - entydig/flertydig - poly-tonalitet - forholdet mellem akkordikkens og melodikkens tonalitet/modalitet 3.1 funktionel rolle - dynamisk/statisk - re istrerendelbearbe'dende 415

4 Col Legno instrumentsammensætningl-grupper 4.2 solo-ibacking, rytme-gruppe 4.3 instrument-funktion 5.1 forløbstype 5.2 arrangementstype 5.3 modularitet 5.4 horisontalt - forgrundibaggrund - rytmisk, hannonisk, - kontrapunktisk - formal - kontrasterende/kommenterende/ udsmykkende - kædeformlrepetitiv - udviklingsform - gennemkomponeret/-arrangeret - head-arrangement - improvisation - ostinater -strums - patterns - kontrast - density - inserts - post-kompositoriske dispositioner 6.1 taktart og tempo 6.2 periodik og metrik 6.3 egalitet og kontrast 6.4 strnkturering - gennemgående metrum - skiftende taktarter - inserts - mono/poly-rytmik - mono/poly-metrik 6.5 parametrisk dominans 7.1 mixning 7.2 effekter - prioriteringer i lydbilledet - forgrundibaggrund - rum-klang - ekko - filtrering - specielle effekter (~,diorusetc.) - digital redigering 7.3 klanglig sammensætning afinstrumenter 7.4 klanl!1h! rel!istrerinl! (f.eks. svnthesizer) 416

5 Cue-sheet'ets udformning Martin Knakkergaard - Struktur og tonalitet inden for tytmisk musik Som det fremgår er cue-sheet'et delt op i to hovedområder - tonalitet og struktur. Udover at en sådan opdeling i sig selv kan fungere som en fordelagtig 'tilgangssystematik', kan den begrundes med henvisning til det synspunkt, at en rytmisk komposition hyppigt fortrinsvis profileres gennem blot den ene af disse - det vil sige enten gennem de sats-strukturelle forhold, eller gennem tonalitetsmæssige forhold. Det er dog afgørende at fremhæve, at denne opdeling er en teoretisk-analytisk abstraktion, og altså ikke et udtryk for, at forfatteren mener, at disse musikalske forhold lader sig adskille, hvilket også vil fremgå af det følgende. Med andre ord burde de forhold, der nævnes under tonalitet, i virkeligheden behandles under struktur. At opdelingen har overbevisende tilgangsmæssige fordele skyldes bl.a., at der findes mange eksempler på, at de samme melodiske konstruktioner og/eller de samme harmoniske forløb dukker op i forskellige sats-strukturelle iklædninger, præget af de de aktuelle kunstnere, i den pågældende tid og stil. Forholdene vedrørende tonalitet/modalitet påkalder sig i denne forbindelse ofre den største relevans ved større anlagte - komparative - analyser af enkelte kunstneres/gruppers kompositioner og udgivelser. Endvidere er det min tese, at strukturelle forhold i mange tilfælde kan være tonalitetsstyrende i en vis udstrækning eller -bestemmende. Dette gælder i særdeleshed ved intensivt ostinat- eller strum-funderede satstyper. Modsat er de tilfælde, hvor tonaliteten udgør en bærende parameter, ofte kendetegnet ved enklere sats-strukturelle forhold, som f.eks. i tilfældet ballader og andre stille kompositioner. Således udvides tesen til følgende definition: struktur og tonalitet er til en vis grad omvendt proportionale, desto mere kompleks satsstruktur, desto enklere tonale dispositioner og vice versa. Herudover kan der opereres med en blandingsform, særligt inden for de senere år, hvor der finder en spaltning sted inden for begge parametre, således at der bliver tale om en dobbelt-struktur (polymetrisk eller polyrytmisk) eller 2 strukturelle niveauer: et snævert tonaltjharmonisk, men rytmisk-struktorelt komplekst, over for eller under (c: sideløbende med) et rytmisk enkelt eller enklere, men tonalt/akkordisk komplekst niveau. Man kan i denne forbindelse overveje, hvorvidt såvel sats-struktur, som rytmik i et vist omfang overtager harmonikkens traditionelle rolle som spændingsskabende parameter. Dette vil i øvrigt modsvare det synspunkt, at den rytmisk musik er spændingsundvigende i tonal/harmonisk forstand. I denne forbindelse bør det bemærkes, hvor hyppigt en egentlig tonal/harmonisk spænding begrænses til intensiv udnyttelse af kvart/sekst- og kvartjkvint-relationer, gerne i disses mest passive fremtrædelser (f.eks. med I. trin som entydigt centrum i et kvartbundet accidentalt udsving, løsrevet fra ethvert tilløb til kadence). Spændingsopbygninger - korte som lange - kan i stedet realiseres alene ved rytmisk midler (et banalt eksempel kunne være en hel taki med trioliserede og crescenderende S.dele udført af lilletrommen). I det følgende gennemgås, hvert enkelt punkt i det opstillede cue-sheet med henblik på, dels at uddybe og overveje punkternes betydning og indhold, dels at konkretisere den praktiske håndtering heraf i forbindelse med analysen. Der henvises i øvrigt til næste hovedafsnit med hensyn til fremgangsmåde og anvendelse. 417

6 CoI Legno Melodik 1.1 Melodikken er i almindelighed funderet i en given skala - det vil sige, at den beskriver et udvalg (gerne 5-7 toner/trin) af oktavens 12 skalatrin. Det følger heraf, at melodikkens tonalitetsmæssige implikationer lader sig fastlægge på baggrund af de anvendte trin inden for en eller flere afgrænsede perioder. Det må desuden bemærkes, at en sådan melodisk konstitueret tonalitet hyppigt veksler mellem de enkelte formafsnit. På baggrund af denne/disse registrering/-er søges den anvendte skala defineret og placeret. Det er her vigtigt at holde sig for øje, at anvendelsen af skalaer inden for den rytmiske musik er uhyre mangetydig, hvilket. i praksis betyder, at man kan støde på alle kendte skalatyper - såvel dur/mol-funderede, pentatone, modale, etc.etc., som syntetiske - og endvidere kan alle optræde med f.eks. kromatiske udvidelser og alterationer, hvorfor en hovedlbitone-analyse bør gennemføres med den stor omhu. Melodikken kan f.eks. være tendentiel selektiv i forhold til dur/mol-skalaer, i de tilfælde, hvor det overhovedet er relevant at tage disse i betragtning. En sådan selektion kan f.eks. indebære, at ud af de 2 skalaers mulige 7 (8) toner/trin, vil kun et udpluk heraf finde anvendelse. Som eksempel herpå kan nævnes diverse blues-skalaer, country & western-skalaerne og forskellige anvendelsesformer af fortrinsvis mixolydisk og dorisk skala, uden blues-orientering. De to sidstnævnte skalatyper bør selvsagt kun i mindre grad forstås på baggrund af det dur/mol-tonale (at det dog kan lade sig gøre, og at det måske er den rette måde at anskue dem på, vil jeg senere komme tilbage til). Anvendelsen af disse 2 skalaer peger umiddelbart på melodikkens modus-karakter (fejlagtigt kaldes dette ofte for et kirketonalt træk, herom senere). 1.2 Gennem intervalanalysen søges dels den aktnelle ambitus defineret, dels de forekommende intervaller og deres relative hyppighed. Den sidste kortlæggelse foretages på to plan - internt og eksternt - henholdsvis snævert i forhold til melodikken selv og bredt i forhold til den anvendte akkordik. Melodikkens klanglige profilering søges herved klarlagt. l. 3 På baggrund af de to foregående analyser undersøges de melodiske forholds storformsmæssige forløb med henblik på at fremdrage og analysere eventuelle forskelle i melodikkens udformning i relation til forskellige formafsnit. I denne forbindelse er forholdet mellem på den ene side de såkaldte vers og refrain og det eller de såkaldte hooks placering på den anden af særlig interesse - for så vidt der overhovedet er tale om melodiske hooks. Således kan det i flere tilfælde konstateres, at hooket - det musikalske moment ved en given komposition, der frembyder den største grad af umiddelbar signifikans, genkaldelighed og fascination - ikke optræder i refrain, men derimod i vers. Ydermere kan hooket udmærket være en formulering uden for den melodiske parameter (mere herom senere). 1.4 Motivarbejde i traditionel forstand finder kun sjældent anvendelse inden for den rytmiske musik, hvorimod anvendelse af karakteristiske melodiske og måske især rytmiske motiver eller enheder, finder sted i vid udstrækning. Det er ligeledes ofre muligt at konstatere, at melodisk materiale - i form af karakteristiske intervaller og bevægelser iøvrigt, hentet fra eksempelvis hook - dukker op som motivstof i mere neutrale melodiske afsnit eller i udformningen af mellemspil, riffs og/eller 418

7 Martin Knakkergaard - Struktur og tonalitet inden for rytmisk musik inserts. Motivanalysen bør med andre ord kunne afdække den anvendte melodiks grad af enhed og kontrast. 1.5 Dette punkt ligger i vid udstrækning i forlængelse af de foregående men åbner samtidigt mulighed for en afklaring og præcisering af mere individuelle udførelses- og fortolkningsmæssige karakteristika. Til disse hører f.eks. anvendelsen og anvendelsesgraden af glidetoner (glissando), bid toner, metrisk og rytmisk forlægning, mm. Sådanne forhold kan være afgørende for deklarationen af denlde pågældende kunstner/-es egenart og styrke. Det vil med andre ord sige, at analysen her skrider fra et rent registrerende niveau til et mere vidtfavnende - nærmende sig det interpretative, hvilket ofte vil kunne begrundes i den nære sammenhæng mellem autor og performer, der ofte eksisterer inden for den rytmiske musik, og som i Øvrigt også knytter sig til den rytmiske musiks nære forbindelse til massemedierne. 1.6 Dette punkt forholder sig til graden og arten af et improvisatorisk element. Det præciseres f.eks. i hvor høj grad den pågældende komposition betjener sig eller er afhængig af indeholdte improvisationer - hvor meget det improvisatoriske element betyder for stykkets fremtrædelse og karakter - det være sig i bestemte forrnafsnit eller mere generelt (udsmykning, dynamik etc.). Det improvisatoriske elements karakter søges afklaret - f.eks. fri eller parafraserende - og hvilke alternative tonale implikationer det improvisatoriske element eventuelt konstituerer. Improvisationer analyseres med andre ord også i henhold til de foregående punkter. 1.1 Punktet søger at afklare melodikkens funktionelle rolle i forhold til akkordikkens. Dette punkt forudsætter derfor at punkterne under hovedområde 2 i det store hele er gennemarbejdet. 1.8 Her afklares den funktionelle rolle i forhold til rytmikken, på samme måde som i punkt 1.1. Hovedområde 6 bør således også være gennemarbejdet inden dette punkt kan færdiggøres. 2. Harmonik 2.1 Stykkets centerklang(-e) (f.eks. 1. trin) fastlægges. Herefter gennemføres en trinanalyse med henblik på at kortlægge stykkets tonale, modale eller klanglige univers. Endvidere bestemmes illordikkens snævre tonale/modale udspring gennem skala-analyse. I visse tilfælde er det ikke muligt at fastlægge den harmoniske eller illordiske orientering præcist. I disse tilfælde anvendes et zone-begreb, der angiver klanglig vægtning, tonehøjdeorientering og de væsentligste samklangsmæssige relationer, med hensyn til klanglig og/eller harmonisk fremtrædelse. 2.2 På baggrund af punkt 2.1 beskrives de anvendte klanges vægtning, som henholdsvis hoved- og bi-klange. Samtidig etableres en oversigt over stykkets stor -harmoniske forløb, hvilket indebærer at eventuelt nye. relative eller radikale, tonale/modale centre fremhæves, ligesom der redegøres for deres beslægtethed. (se 2.4) 419

8 CoI Legno Det konstateres hvilke akkord- og/eller klangtyper, der er dominerende for stykket, f.eks. bør de anvendte klanges statistiske fordeling og hyppighed kortlægges. Ligeledes overvejes det i forbindelse med dette punkt, hvorvidt stykket opviser poly-tonale træk løsrevet fra melodikken, altså hvorvidt den akkordiske parameter eksklusivt lader sig opfatte ud fra to eller flere tonaliteter/modaliteter (f.eks. ~t klangligt forløb i akkord-instrumenter - guitar, keyboard, m.v. - og et andet i bas (se også punkt 4.3). 2.4 Det eller de for stykket gældende affinitets-principper beskrives indgående, bl.a på baggrund af og med henvisning til de foregående punkter (begrebet affinitet anvendes her i dets mest vidtrækkende betydning). Det bør understreges, at den rytmiske musik opviser en bred vifte af harmoniseringstyper, rækkende fra regulær funktionsharmonik til gennemført klangflade-akkordik, den sidste uden egentlig spændingsorienteret akkord- og klangprogression. Som tidligere anført skal det løbende overvejes, hvorvidt den rytmisk musik - basalt - undgår at udnytte et egentligt harmonisk spændingsprincip. De harmoniske implikationer, der kan afledes af den anvendte stemmeføring i forbindelse med f.eks. kor og blæsere, analyseres med hensyn til idiomatiske betingede implikationer. 2.5 Eventuel konstateret tonal/modal modsætning eller divergens mellem melodikken og akkordikken, eller internt i det akkordiske, eller såvel mellem melodik og akkordik, som internt i det akkordiske, evalueres med henblik på at bestemme arten, hensigten og/eller resultatet af dette eber disse modsætningsforhold. Hyppigt kan det f.eks. konstateres, at et sådant modsætningsforhold enten beror på rent spilletekniske - idiomatiske - forhold, og derfor kun i mindre grad kan håndteres som en intenderet modsætning. Modsætningen kan f.eks. også opstå som følge af, at det aktuelle stykke anvender ostinater og/eller strums, som dels søges fastholdt med hensyn til intervaller og periodik (uanset på hvilket trin i forhold til l. trin de forekommer), mens melodikken, på sin side, harmonisk set er mere vidtstrakt, og som følge heraf vil overholde en given tonalitet. I de tilfælde hvor akkompagnementet i sig selv indeholder mere end en tonalitet, bør analyserne under pkt. 2.4 udstrækkes til også at omfatte dette, idet der så ofte også her vil være tale om to affinitetstyper. 3. Sound (1) 3.1 Dette punkt forudsætter delvist, at hovedpunkt 7 er gennemarbejdet. At sound alligevel optræder her under tonalitet, skyldes at den moderne studieteknik, og de forskellige sound-concepts, der anvendes, kan virke som tonalitetsstyrende element. Dette kan ske ved hjælp af forskellige studietekniske manøvrer, hvor den klanglige parameter kan nedprioriteres til fordel for et rent perkussivt moment, og vice versa. Ligeledes kan man gennem lydbilledets tendentielle perspektiv og dybde, sløre henholdsvis fremme tonalitetsmæssige eller klanglige kontraster. 420

9 4. Genre/besætningstype Martin Knakkergaard - Struktur og tonalitet inden for rytmisk musik 4.1 De anvendte instrumenter registreres. Besætningstypen placeres genremæssigt og historisk (epokalt). Genrens stilistiske rækkevidde og statistiske karakteristika fremføres med henblik på reference. Dette punkt udgør for så vidt hvad man kunne kalde et springende punkt, idet det strengt taget enten forudsætter, at der allerede er foretaget en række stilistiske analyser og bestemmelser, eller at det accepteres, at analytikerens forudsætninger og indsigt i sig selv er troværdig og fyldestgørende som kilde og reference. Det mil deifor være et af nærværende arbejders vigtigste mdl, at etablere det der kunne kaldes en fuldgyldig oversigt over de væsentligste genrers historiske og stilistiske kendetegn. 4.2 Der udarbejdes en forgrundslbaggrunds-analyse, inden for hvilken de enkelte instrumenters rolle og funktion bestemmes og kategoriseres, gerne i grupper. 4.3 De enkelte instrumenter beskrives en for en, i henhold til sheet'ets punkter. Der anvendes begreber som solistisk, akkompagnerende, ornamenterende/kommenterende. osv. For de solistiske - og i visse tilfælde også andre - instrumenters vedkommende bør analysen dog udvides med en gennemarbejdning af punkterne , med henblik på at beskrive instrumentets eventuelt tonalt/strukturerende funktion. Et er således instrumenternes akustiske og formale tilstedeværelse, noget andet deres klanglige funktion. Dette punkt bør også forholde sig til anvendelsen af den del af den digitale musikteknologi, der kan erstatte musikere, det vil først og fremmest sige sequencere og samplere. Teknologiens tilstedeværelse analyseres således med hensyn til funktion, karakter og grad. 5. Formisatstype 5.1 På samme måde som omkring tonalitet, anvender den rytmiske musik en mangfoldighed af forløbstyper eller formale mønstre. Der synes at herske forskejlige normer for forløbsmåden, afhængig af stykkets brugsværdi, idet stykker med et kommercielt sigte ofte opviser større grad af formal stereotypering (f.eks. AABABCBBB... ), end mindre hitprægede stykker. Denne foreløbigt uunderbyggede antagelse kunne give anledning til endnu en problemstilling inden for nærværende arbejdes rammer, nemlig en vurdering af forholdet mellem graden af trivialisering af visse/alle parametre og den kompositoriske konsekvens heraf. Kan forløbet umiddelbart relateres til en kendt formtype, er det i Øvrigt sandsynligt, at hele punkt 5 kan realiseres på baggrund af en såkaldt density-analyse, i forhold til hvilken væsentlige momenter kan behandles særskilt. 5.2 I de tilfælde, hvor der kan svares benægtende til alt under pkt.5.l - f.eks. i tilfælde med udstrakt brug af gentagelser og figurativt akkompagnement - kan det være tilstrækkeligt at udarbejde den ovenfor nævnte density-analyse. I modsat fald bør arrangementet og forløbet gennemgås detaljeret - ved hjælp af transskriptioner og prosa - med henblik på at karakterisere dels dets stilistiske tilhørsforhold, dels dets egenart. 421

10 Col Legno Kan det konstateres at stykket i vid udstrækning er bygget op af f.eks. ostinater og strums, bør såvel disse elementers strukturelle implikationer overvejes - rrw hroblik på deres forløbsstyrende og/eller kontrasterende funktioner - som deres indvirkning på de tonale aspekter - fungerer de f.eks. determinerende for disse forhold. Endelig bør deres rytmiske funktion behandles særskilt, idet ostinater og til en vis grad også strums, kan være overordentligt rytmisk prægnante, og er de det, må det overvejes hvorvidt denne prægnans råder over den klanglige parameter. 5.4 Til horisontale kontraster hører f.eks. mellemspil, riffs som udløser ændringer i satsstrukturen eller bryder forløbet (et element som herefter vil blive omtalt som insert), visse typer cal/'n 'response, m.v. Denne type kontrastarbejde analyseres med henblik på strukturel funktion (f.eks. modulation, spændingsforstærkning, gennembrud). Det bør endvidere undersøges om kontrasten er reel, eller om der kan påvises strukturelle - motiviske, harmoniske elle rytmiske - lighedspunkter? Desuden søges det digitale studie- og redigeringsudstyrs indflydelse på det musikalske resultat afklaret og beskrevet. Oftere og oftere forudsætter lyd-produktionens musikalske resultat, at det digitale udstyr griber ind i selve den kompositoriske side af produktionen, således af vi i virkeligheden kan tale om en post-kompositorisk kompositorisk formning. Det følger heraf, at de digitale produktionsredskaber er så kraftfulde, og derfor ofte også Øver en voldsom indflydelse på den musikalsk-kompositoriske side af musikken, at det ikke er tilstrækkeligt at behandle dem under Sound(2), digital teknologien kan komme på tale forbindelse med stort set alle cue-sheet's punkter. 6. Rytmik/metrik 6.1 Taktart og tempo registreres. Tempoets rolle vurderes: er metrumtallet i nabolaget af 120 kan det f.eks. undersøges og diskuteres, hvorvidt dette er begrundet i et musikalsk-kompositorisk forhold eller om det i stedet bør ses i lyset af et kommercielt aspekt. Ofte vil det f.eks. kunne konstateres, at tempoet er kunstigt hævet eller sænket med henblik på stykkets dansevenlighed! 6.2 Stykkets periodik klarlægges. Eventuelle kontrasterende elementer fremhæves og evalueres, f.eks. optræder der hyppigt forskellig periodik mellem forskellige formafsnit. I samme forbindelse præciseres hvilken metrik der dominerer stykket og eventuelle brud overvejes med hensyn til funktion - f.eks. spændingsskabende eller -svækkende. 6.3 På baggrund af de to foregående punkter overvejes under et stykkets grad af egalitet og/eller kontrast. 6.4 Hvis der er tale om pol y-rytmik og/eller poly-metrik, analyseres disse med hensyn til indbyrdes relationer, realisation og funktion. Er rytmik og metrik stort set entydig, må det her vurderes hvorledes rytmikken/metrikken forholder sig til stykket som helhed - progressivt inferiørt, prægnant eller kontrasterende. 422

11 Martin Knakkergaard - Struktur og tonalitet inden for rytmisk musik 6.5 Rytmikkens og metrikkens generelle funktion bestemmes - med henvisning til de foregående punkter - således at den rytmiske parameters prioritering og grad af dominans over for såvel melodik som akkompagnement kan afklares. 7. Sound (2) 7.1 De enkelte instrumenters styrkemæssige og f.eks. stereofoniske placering/prioritering i lydbilledet kortlægges, og det overvejes i hvor høj grad mixningen og produktionen som helhed influerer på arrangementets funktion (f.eks. opdelingen i forggrund og bagrund). Desuden bør det vurderes, hvorvidt arrangementet er indrettet med henblik på det stereofoniske lydbillede eller om der alene er tale om en produceret udgave af et stage-arrangement. 7.2 Anvendes der ved stykkets produktion elek1roniske effekter - og det gør der - beskrives disse. Endvidere bør det - i lighed med det foregående punkt - vurderes hvilken indflydelse disse effekter øver på stykket, både som musikalsk formulering og som lyd-prodnktion. Det digitale studie- og redigeringsudstyrs indflydelse på det klangligemusikalske resultat søges afklaret og beskrevet Se i øvrigt punkt Den anvendte besætningstypes klanglige potentiale sammenlignes med det faktiske - producerede - resultat. Er der f.eks. instrumenter der kun optræder som studieeffekt eller omvendt: muliggør studiefaciliteteme, at Instrumenter/musikere som genremæssigt og stilistisk 'skulle' have været anvendt, kan udelarles. 7.4 Anvendes der rene elektroniske instrumenter, må deres klanglige registrering beskrives med henblik på at afklare deres funktion, f.eks. som primær eller sekundær ekspansion eller som erstatuing. 1 betegnelsen Cue-sheet er hentet fra Jan la Rues Guidelines for Style Analysis, New York I Øvrigt er det alene dette cue-sheet - med tilhørende kommenlarer - der aftrykkes her. 2 Disse sætninger er skrevet for ca. otte år siden. Tingene har ændret sig en del siden da, bl.a. er der dukket en række artikler op, der beskæftiger sig med disse problemstillinger (f.eks. Tore Mortensens i de to foregående Col Legno-stakke). Alligevel forekommer feltet 'værktøjsmæssigt' relativt sparsomt udrustet, i forhold til hvor stort behovet for forklaring og formidling af de rytmisk-musikalske fænomener må være - også uden for universitetets rammer. 423

12

Systematisk oversigt. 1. del. Det lineære grundlag

Systematisk oversigt. 1. del. Det lineære grundlag Systematisk oversigt 1. del. Det lineære grundlag Tonematerialet... 6 1. Tonesystemet... 6 1.1 Stamtonerne... 6 1.2 Orientering af dybe og høje toner... 6 1.3 Stamtonebetegnelser i de forskellige oktaver...

Læs mere

Læseplan for MUSIK 0. til 7. klasse

Læseplan for MUSIK 0. til 7. klasse Læseplan for MUSIK 0. til 7. klasse Musikken er en del af vores kultur og indtager en betydelig plads i børns og unges hverdag. Det er derfor naturligt, at musikundervisningen beskæftiger sig med såvel

Læs mere

Musik. Trin og slutmål for musik

Musik. Trin og slutmål for musik Musik Musikundervisningens opgave er at bidrage til elevernes alsidige udvikling. Frem for alt skal skolen igennem det musikalske arbejde hjælpe barnet til en harmonisk udvikling af vilje, tanke og følelsesliv.

Læs mere

Læreplan Musisk Skole Kalundborg Akustisk guitar

Læreplan Musisk Skole Kalundborg Akustisk guitar 1 2015 Læreplan Musisk Skole Kalundborg Akustisk guitar Formål.side 2 Faglige mål og fagligt indhold - Teknik..side 3 - Indstudering side 4 - Musikalske udtryk..side 5 - Gehør/Improvisation side 6 - Hørelære/teori.side

Læs mere

1. Forstærkning af melodien

1. Forstærkning af melodien http://cyrk.dk/musik/medstemme/ Medstemme Denne artikel handler om, hvordan man til en melodi kan lægge en simpel andenstemme, der understøtter melodien. Ofte kan man ret let lave en sådan stemme på øret,

Læs mere

MUSIKKENS GRUNDBEGREBER

MUSIKKENS GRUNDBEGREBER MUSIKKENS GRUNDBEGREBER Arbejdshæfte til hørelære og almen musikteori af INGE BJARKE LÆRERHÆFTE Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele af den er ikke tilladt ifølge gældende

Læs mere

Læreplan Musisk Skole Kalundborg Hørelære/Teori

Læreplan Musisk Skole Kalundborg Hørelære/Teori 1 2015 Læreplan Musisk Skole Kalundborg Hørelære/Teori Formål.side 2 Faglige mål og fagligt indhold.side 3 - Teknik..side 4 - Indstudering side 5 - Gehør/Improvisation side 6 - Holdning side 7 Tilrettelæggelse

Læs mere

Fagplan for Musik. Sang. Instrumentalspil

Fagplan for Musik. Sang. Instrumentalspil Fagplan for Musik Formål Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve og fordybe sig i sang, musik og bevægelse, og til at udtrykke sig på disse områder. Gennem

Læs mere

4t 6t 4t 6t 4t 6t 4t 4t 6t 4t 4t

4t 6t 4t 6t 4t 6t 4t 4t 6t 4t 4t Respect Skrevet af Otis Redding. Indspillet af Aretha Franklin i 1967. Analyse: Gert Uttenthal Jensen FORM: Intro 1. omkv 2. omkv 3. omkv Kontrast- 4. Omkv Break Outro (omkv) vers vers vers stykke vers

Læs mere

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

SANG (herunder ensemblesang) Vokalt hovedfag UNDERVISNINGENS MÅL OG INDHOLD

SANG (herunder ensemblesang) Vokalt hovedfag UNDERVISNINGENS MÅL OG INDHOLD SANG (herunder ensemblesang) Vokalt hovedfag Solosang (1.- 6.semester): UNDERVISNINGENS MÅL OG INDHOLD FORMÅL Fagets overordnede mål er at stimulere den studerende til at udvikle sit specifikke, personlige

Læs mere

Undervisning af bred almen karakter på frie kostskoler

Undervisning af bred almen karakter på frie kostskoler Undervisning af bred almen karakter på frie kostskoler På frie kostskoler (højskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler) skal undervisningen have en bred almen karakter. I forbindelse

Læs mere

Musik B stx, juni 2010

Musik B stx, juni 2010 Musik B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Musikfaget forener en teoretisk-videnskabelig, en kunstnerisk og en performativ tilgang til musik som en global og almenmenneskelig udtryksform.

Læs mere

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Fremstillingsformer Fremstillingsformer Vurdere Konkludere Fortolke/tolke Diskutere Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Udtrykke eller Vurder: bestemme På baggrund af biologisk

Læs mere

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Musik

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Musik Fagplan for Musik Formål Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve og fordybe sig i sang, musik og bevægelse, og til at udtrykke sig på disse områder. Gennem

Læs mere

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Læreplanens intention Fagets kerne: Sprog og litteratur (og kommunikation) Teksten som eksempel (på sprogligt udtryk) eller Sproget som redskab (for at kunne

Læs mere

a) identificere musikalske parametre i forskellige stilarter og genrer i grønlandsk musik og i vestlig kunst- og populærmusik,

a) identificere musikalske parametre i forskellige stilarter og genrer i grønlandsk musik og i vestlig kunst- og populærmusik, Musik C 1. Fagets rolle Musikfagets rolle er at skabe sammenhæng mellem musikalsk praksis og teoretisk forståelse, musikalsk fortid og nutid, lokale og globale udtryksformer, samt musikalsk stil og originalitet.

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

GUITAR Instrumentalt hovedfag

GUITAR Instrumentalt hovedfag (1. 6.semester) GUITAR Instrumentalt hovedfag UNDERVISNINGENS MÅL OG INDHOLD FORMÅL Fagets overordnede mål er at udvikle den studerendes instrumentale, musikalske og kunstneriske færdigheder. At den studerende

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Læreplan Musisk Skole Kalundborg KOR

Læreplan Musisk Skole Kalundborg KOR 1 2015 Læreplan Musisk Skole Kalundborg KOR Formål.side 2 Faglige mål og fagligt indhold..side 3 - Teknik..side 4 - Kor/ det at synge sammen side 5 - Indstudering side 6 - Musikalske udtryk side 7 - Gehør/Improvisation

Læs mere

Læreplan Musisk Skole Kalundborg Klaver

Læreplan Musisk Skole Kalundborg Klaver 1 2015 Læreplan Musisk Skole Kalundborg Klaver Formål.side 2 Faglige mål og fagligt indhold - Teknik, Udtryk og viden..side 3 - Indstudering side 4 - Gehør/Improvisation side 5 - Hørelære/teori.side 6

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Eleverne skal på et fagligt grundlag kunne indgå kompetent i sociale sammenhænge og være aktive, kreative og reflekterende brugere af film og tv.

Eleverne skal på et fagligt grundlag kunne indgå kompetent i sociale sammenhænge og være aktive, kreative og reflekterende brugere af film og tv. Mediefag C 1. Fagets rolle Mediefagets genstandsfelt er levende billeder i en æstetisk, kulturel og kommunikativ sammenhæng. Faget forener en teoretisk-analytisk og en praktisk-produktionsmæssig tilgang

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Klarinet Instrumentalt hovedfag

Klarinet Instrumentalt hovedfag Klarinet Instrumentalt hovedfag (1. 6.semester) UNDERVISNINGENS MÅL OG INDHOLD FORMÅL: Fagets overordnede mål er at udvikle den studerendes instrumentale, musikalske og kunstneriske færdigheder. At den

Læs mere

Ombudsmanden mente endvidere, at reglerne burde have været kundgjort i Lovtidende.

Ombudsmanden mente endvidere, at reglerne burde have været kundgjort i Lovtidende. 2012-6 Regler om dokumenter, der ikke underskrives, skal fastsættes i bekendtgørelsesform Med hjemmel i skatteforvaltningsloven havde Skatteministeriet i en bekendtgørelse fastsat regler om digital kommunikation

Læs mere

LÆREPLANER FOR MUSIKSKOLER, 2014

LÆREPLANER FOR MUSIKSKOLER, 2014 LÆREPLANER FOR MUSIKSKOLER, 2014 INDHOLD Præambel... 2 Kompetencemål... 3 Kompetenceområder... 3 Progressionsinddeling... 4 Fag... 4 Læsevejledning... 5 Forslag til læreplaner for musikskoler... 6 Overordnede

Læs mere

UVMs Læseplan for faget Musik

UVMs Læseplan for faget Musik UVMs Læseplan for faget Musik Læseplanen er struktureret ud fra de tre centrale kundskabs- og færdighedsområder. Den indeholder en angivelse af undervisningens progression i den obligatoriske musikundervisnings

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015 UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015 Undervisningen i faget Musik bygger på Forenklede Fælles Mål. Signalement og formål med musik Som overordnet mål i faget musik, er intentionen at eleverne skal inspireres

Læs mere

d e t o e g d k e spør e? m s a g

d e t o e g d k e spør e? m s a g d e t o E g d spør k e e s? m a g Forord I vores arbejde med evalueringer, undersøgelser og analyser her på Danmarks Evalueringsinstitut, er spørgeskemaer en værdifuld kilde til information og vigtig viden.

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2013-14 Institution VUC Esbjerg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HF Musik C Peter Riis Petersen

Læs mere

You Oughta Know - om arrangementsmetoder indenfor rytmisk musik 2000 Gert Bach og Aalborg Universitetsforlag

You Oughta Know - om arrangementsmetoder indenfor rytmisk musik 2000 Gert Bach og Aalborg Universitetsforlag You Oughta Know - om arrangementsmetoder indenfor rytmisk musik 2000 Gert Bach og Aalborg Universitetsforlag Udgiver: Aalborg Universitetsforlag ISBN 87-7307-638-4 Omslag - grafik: DOTS Design Dorte Schjoldager

Læs mere

Matematik. Læseplan og formål:

Matematik. Læseplan og formål: Matematik Læseplan og formål: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold.

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling Den videnskabelige artikel

Forskningsprojekt og akademisk formidling Den videnskabelige artikel + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18 Den videnskabelige artikel + Læringsmål Definere en videnskabelig artikel Redegøre for de vigtigste indholdselementer i en videnskabelig artikel Vurdere

Læs mere

Mål og fagplan for musik og sang

Mål og fagplan for musik og sang Mål og fagplan for musik og sang Kompetencemål efter 9. klasse: Kunne udtrykke sig musikalsk i fælleskab med andre Kunne deltage opmærksomt i sang og sammenspil. Kunne udtrykke sig skabende i musikalske

Læs mere

TIL OPGAVESKRIVEREN. Før selve opgaveugen. Formål med opgaven.

TIL OPGAVESKRIVEREN. Før selve opgaveugen. Formål med opgaven. TIL OPGAVESKRIVEREN Formål med opgaven. Den større skriftlige opgave i biologi er en eksamensopgave, hvor der gives en selvstændig karakter, som tæller med på eksamensbeviset på lige fod med de øvrige

Læs mere

Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen

Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen Udformning Alle skriftlige opgaver på VUU skal være udformet således: 1. at, de kan læses og forstås uden yderligere kommentarer.

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Mediefag B. 1. Fagets rolle

Mediefag B. 1. Fagets rolle Mediefag B 1. Fagets rolle Mediefagets genstandsfelt er levende billeder i en æstetisk, kommunikativ og kulturel sammenhæng. Faget forener en teoretisk-analytisk og en praktisk-produktionsmæssig tilgang

Læs mere

Råd og vink 2012 om den skriftlige prøve i Musik. Ministeriet for Børn og Undervisning Center for Kvalitetsudvikling, Prøver og Eksamen August 2012

Råd og vink 2012 om den skriftlige prøve i Musik. Ministeriet for Børn og Undervisning Center for Kvalitetsudvikling, Prøver og Eksamen August 2012 Råd og vink 2012 om den skriftlige prøve i Musik Ministeriet for Børn og Undervisning Center for Kvalitetsudvikling, Prøver og Eksamen August 2012 Fagkonsulent Claus Levinsen I. De skriftlige censorers

Læs mere

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen AT-eksamen på SSG Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen Litteratur Inspirationsmateriale fra UVM (USB) Primus - grundbog og håndbog i almen studieforberedelse AT-eksamen på EMU Skolens egen folder

Læs mere

SÅDAN KAN MAN OGSÅ SPILLE AUTUMN LEAVES...

SÅDAN KAN MAN OGSÅ SPILLE AUTUMN LEAVES... 28 omlyd December 2009 SÅDAN KAN MAN OGSÅ SPILLE AUTUMN LEAVES... AUTUMN LEAVES ER BLEVET SPILLET I UENDELIGT MANGE UDGAVER. I DENNE ARTIKEL ANALYSERES KEITH JARRETTS UDGAVE, SOM DEN BLEV SPILLET UNDER

Læs mere

Metode til beregning af karakterer for service og kvalitet på sygehuse. Notat af 26. september 2006

Metode til beregning af karakterer for service og kvalitet på sygehuse. Notat af 26. september 2006 Metode til beregning af karakterer for service og kvalitet på sygehuse. Notat af 26. september 2006 I Regeringens debatoplæg Et åbent og gennemsigtigt sundhedsvæsen fra 2003 redegøres for brug af et overordnet

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Seminaropgave: Præsentation af idé

Seminaropgave: Præsentation af idé Seminaropgave: Præsentation af idé Erik Gahner Larsen Kausalanalyse i offentlig politik Dagsorden Opsamling på kausalmodeller Seminaropgaven: Praktisk info Præsentation Seminaropgaven: Ideer og råd Kausalmodeller

Læs mere

Projektbaserede eksamener Cand.merc. i økonomistyring og informatik *

Projektbaserede eksamener Cand.merc. i økonomistyring og informatik * Februar 2007 / PNB Projektbaserede eksamener Cand.merc. i økonomistyring og informatik * Dette notat har til formål at give nogle generelle retningslinjer for, hvorledes eksamener med udgangspunkt i skriftlige

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: majjuni, 10 Htx

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18. Den videnskabelige artikel

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18. Den videnskabelige artikel + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18 Den videnskabelige artikel + Læringsmål Definere en videnskabelig artikel Redegøre for de vigtigste indholdselementer i en videnskabelig artikel Vurdere

Læs mere

Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe

Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? Af Jørgen Husballe I folkeskolen debatteres de nye kanonpunkter. For få år siden diskuterede vi i gymnasiet

Læs mere

Lidt om rytmer. Instrumenternes rolle i samspillet. Forgrund & baggrund. Baggrund - rytme. Forgrund. Baggrund. Baggrunden, rytmegruppen, groovet

Lidt om rytmer. Instrumenternes rolle i samspillet. Forgrund & baggrund. Baggrund - rytme. Forgrund. Baggrund. Baggrunden, rytmegruppen, groovet Lidt om rytmer Instrumenternes rolle i samspillet Forgrund & baggrund Baggrunden, rytmegruppen, groovet Baggrund - rytme Det er altid trommernes opgave at underbygge rytmen/groove et. Forgrund Baggrund

Læs mere

Sololinje. 1. Teknik og repertoire

Sololinje. 1. Teknik og repertoire 1. Teknik og repertoire Værkstedslinje (2.-3. klasse) Eleven indføres i grundlæggende tekniske færdigheder. Hvordan holder man på guitaren, på plektaret, hvordan sidder man på en stol, hvordan stemmer

Læs mere

Lynkursus i problemformulering

Lynkursus i problemformulering Lynkursus i problemformulering TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG. ART. HELLE HVASS, CAND.MAG. kursus lyn OM AKADEMISK SKRIVECENTER DE TRE SØJLER Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014/15 Institution VUC Esbjerg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Musik C Peter Riis Petersen

Læs mere

Læreplan for faget solosang på Odsherred Musikskole KROP OG INSTRUMENT. Kropsforståelse

Læreplan for faget solosang på Odsherred Musikskole KROP OG INSTRUMENT. Kropsforståelse Læreplan for faget solosang på Odsherred Musikskole Elevens navn: KROP OG INSTRUMENT Kropsforståelse At trække vejret dybt og styre mavemusklerne Trække vejret helt dybt og styre udåndingen Trække vejret

Læs mere

Mål Indhold Gode råd Materialer

Mål Indhold Gode råd Materialer På Tjørnegårdskolen Sang 0. 2, Mål Indhold Gode råd Materialer Glæden ved sang Kende et repetoire af nye, ældre danske sange og salmer Sange med flotte melodier, og tekster, der er sjove at synge. Forskellige

Læs mere

Risikoanalyse af implikationer for privatlivets fred

Risikoanalyse af implikationer for privatlivets fred Risikoanalyse af implikationer for privatlivets fred Appendiks 5 Håndbog i: Privatlivsimplikationsanalyse IT og Telestyrelsen INDHOLDSFORTEGNELSE Risikovurdering af implikationer for privatlivets fred...

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

TEST-skjal til at vísa stødd, snið v.m.

TEST-skjal til at vísa stødd, snið v.m. TEST-skjal til at vísa stødd, snið v.m. Vejledning i projektskrivning Vejledning i rapportskrivning En hjælp til et lettere liv for studerende og undervisere Heini Havreki Verkætlanarfrágreiðing Skeið

Læs mere

Hvad er formel logik?

Hvad er formel logik? Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt

Læs mere

Simulering af stokastiske fænomener med Excel

Simulering af stokastiske fænomener med Excel Simulering af stokastiske fænomener med Excel John Andersen, Læreruddannelsen i Aarhus, VIA Det kan være en ret krævende læreproces at udvikle fornemmelse for mange begreber fra sandsynlighedsregningen

Læs mere

Remixforløb 1. del: Introduktion til program, teknik og stil

Remixforløb 1. del: Introduktion til program, teknik og stil Remix Shock The Monkey Remixforløb 1. del: Introduktion til program, teknik og stil Analyse af originalen Peter Gabriel: Shock the Monkey + tre remix Vi brugte to moduler men kunne nok godt ha brugt lidt

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

Hovedfagskompleks. Guitar. Undervisningens læringsmål og indhold

Hovedfagskompleks. Guitar. Undervisningens læringsmål og indhold Hovedfagskompleks Har opnået klar forståelse af og viden om forskellige musikalske genrer og stilarter Har opnået dyb forståelse af interpretationsprincipper Har udviklet egen praksis omkring instrumental

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Overordnet målsætning for instrumentalundervisning. Elguitar. Modullinje (4. klasse - ) Sololinje. Værkstedslinje (2.-3. klasse)

Overordnet målsætning for instrumentalundervisning. Elguitar. Modullinje (4. klasse - ) Sololinje. Værkstedslinje (2.-3. klasse) Overordnet målsætning for instrumentalundervisning at udvikle elevens tekniske og musikalske færdigheder på instrumentet at give eleven glæde ved at spille og lyst til at udforske såvel instrument og repertoire

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Almen studieforberedelse

Almen studieforberedelse Almen studieforberedelse Synopsiseksamen 2014 - specielt om opgaven med innovation Thisted Gymnasium & HF-Kursus Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488

Læs mere

Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje. Bodil Nielsen Lektor, ph.d.

Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje. Bodil Nielsen Lektor, ph.d. Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje Bodil Nielsen Lektor, ph.d. Fælles Mål som udgangspunkt for elevernes medbestemmelse for kollegialt samarbejde for vurdering af undervisningsmidler

Læs mere

Figur 9.1 De otte forandringstrin.[28]

Figur 9.1 De otte forandringstrin.[28] 9. IMPLEMENTERING 9. IMPLEMENTERING Dette kapitel har til formål, at redegøre for hvordan Temagruppe 10 kan skabe rammerne for succesfuld Benchmarking. I foregående kapitel er der redegjort for hvorledes

Læs mere

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C omfatter sammenhængen mellem teknologiske løsninger og samfundsmæssige problemstillinger. Faget belyser samspillet mellem teknologiudviklingen og

Læs mere

it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk

it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk Vejledning i planlægning af it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk Om vejledningen Vejledningen beskriver kort, hvordan man som underviser, trin for trin, kan planlægge it-kurser efter

Læs mere

Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag

Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag 13.06.2013 Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag - tillæg til Vejledning/Råd og vink om Almen Studieforberedelse (AT). I formålet for AT indgår ifølge læreplanen, at Almen studieforberedelse

Læs mere

Undervisningsplan produktionslinjen

Undervisningsplan produktionslinjen Undervisningsplan produktionslinjen Produktionslinjen omfatter de ikke-instrumentale hovedfag; sangskrivning, elektronisk musik, komposition og lydteknik De enkelte hovedfag stiler mod optagelse på de

Læs mere

Evaluering af den skriftlige prøve i musik ved studentereksamen maj 2008

Evaluering af den skriftlige prøve i musik ved studentereksamen maj 2008 Evaluering af den skriftlige prøve i musik ved studentereksamen maj 2008 Oktober 2008 / Fagkonsulent Claus Levinsen Evalueringen indeholder et kort afsnit om censorernes kommentarer til årets opgavesæt

Læs mere

Klaver. Modullinje (4. klasse - ) Sololinje. Værkstedslinje (2.-3. klasse) Tjek siddestilling bænkens højde, afstand til klaveret m.v.

Klaver. Modullinje (4. klasse - ) Sololinje. Værkstedslinje (2.-3. klasse) Tjek siddestilling bænkens højde, afstand til klaveret m.v. Værkstedslinje (2.-3. klasse) Klaver Modullinje (4. klasse - ) Sololinje 1. Sidestilling / kropsholdning Vis rigtig siddestilling ved klaveret. Snak med eleverne om, hvordan, de sidder derhjemme og kom

Læs mere

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor Januar 2012 1 Indhold Forord... 3 Generelt... 4 Tekstopgivelser og prøveoplæg... 5 Eksempel på forløbet

Læs mere

Vejledning for modulet

Vejledning for modulet Vejledning for modulet Et modul fra PD i psykologi Februar 2011-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Psykologi, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve op til studieordningens

Læs mere

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Artikel i Matematik nr. 2 marts 2001 VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Inge B. Larsen Siden midten af 80 erne har vi i INFA-projektet arbejdet med at udvikle regne(arks)programmer til skolens

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2011 Htx

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

1. Indledning og sammenfatning Dansk Industri offentliggjorde den 4. september 2013 deres årlige erhvervsklimaundersøgelse.

1. Indledning og sammenfatning Dansk Industri offentliggjorde den 4. september 2013 deres årlige erhvervsklimaundersøgelse. N OTAT DI's erhvervsklimaundersøgelse 2013 - kommentarer til undersøgelsesmetode og resu l- tater. 1. Indledning og sammenfatning Dansk Industri offentliggjorde den 4. september 2013 deres årlige erhvervsklimaundersøgelse.

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Høringssvar vedr. bekendtgørelse om genoptræningsplaner mv. samt vejledning om træning i kommuner og regioner

Høringssvar vedr. bekendtgørelse om genoptræningsplaner mv. samt vejledning om træning i kommuner og regioner Dokument oprettet 27. august 2014 Sag 17-2014-00117 Dok. 161800/tk Høringssvar vedr. bekendtgørelse om genoptræningsplaner mv. samt vejledning om træning i kommuner og regioner 1. Indledende bemærkninger

Læs mere

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør Hvad er skriftlig samfundsfag... 2 Redegør... 2 Angiv og argumenter... 2 Opstil hypoteser... 3 Opstil en model... 4 HV-ord, tabellæsning og beregninger... 5 Undersøg... 6 Sammenlign synspunkter... 7 Diskuter...

Læs mere

Introduktion for 6. semester d. 8. marts 2013. BA-opgaven. Kom godt i gang!

Introduktion for 6. semester d. 8. marts 2013. BA-opgaven. Kom godt i gang! Introduktion for 6. semester d. 8. marts 2013 BA-opgaven Kom godt i gang! Agenda 1. Kom godt i gang 2. Studieordningen, formalia og fagligt indhold 3. Sammenhæng på 6. semester 4. Progression og kompetencer

Læs mere

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING Udgivet af Station Next 1. udg., dec. 2010 Indhold Indledning...3 Mediefag B stx, juni 2010...4 1. Identitet og formål...4 2. Faglige mål og fagligt

Læs mere

MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål

MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål Ministeriet skriver: Formål for faget Musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler

Læs mere

GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode

GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode 1 Måleteknisk er vi på flere måder i en ny og ændret situation. Det er forhold, som påvirker betydningen af valget af målemetoder. - Der er en stadig

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere