Et forrygende Farø Broløb BUDGET. Mit yndlingssted. Så faldt budgettet på plads! Budgettet ikke så tørt. Håndtering af mistrivsel og stress

Transkript

1 26. udgave, oktober 2013 Side 3 Så faldt budgettet på plads! TEMA BUDGET Side 4-5 Budgettet ikke så tørt Side 7 Håndtering af mistrivsel og stress Side 8 En kongelig folkefest Side 10 Mit yndlingssted Et forrygende Farø Broløb Solen skinnede fra en næsten skyfri himmel, og vinden holdt sig i ro, da 3931 løbere stillede op til det første løb over Farøbroerne nogensinde. Der blev prøvet kræfter med tre løberuter på henholdsvis 21, 10 og 5 km. Vordingborg Kommune var med omkring 400 løbere flot repræsenteret i feltet blandt andet af Annette, Christina og Hanne her på billedet. Og ikke nok med det, så blev 1. og 2. pladsen på halvmaratondistancen vundet af henholdsvis Torben Juul Nielsen fra Gåsetårnskolen og Bjørn Haldur Pedersen fra Kulsbjerg Skole. Stort tillykke til dem og alle de andre, som gennemførte løbet. Kultur- og Fritidssekretariatet startede allerede i foråret med forberedelserne til løbet. Selve løbet blev gennemført i samarbejde med Guldborgsund Kommune og med stor og uvurderlig hjælp fra blandt andet Vej- og Trafiksekretariatet, Sparta, Vejdirektoratet, Politiet, Beredskabsstyrelsen, Vordingborg Brandvæsen, Politihjemmeværnet, Samaritterne og rigtig mange frivillige foreninger, som beredvilligt stillede hårdtarbejdende frivillige hænder til rådighed. Nu skal der måske arbejdes på at gentage succesen gerne i et udvidet samarbejde med de frivillige foreninger. Farøbroernes 30 års jubilæum i 2015 kunne være en anledning? Se flere fotos på bagsiden

2 Leder Budgettet for 2014 Så er budgettet for 2014 på plads. Uden den store dramatik og med en enig kommunalbestyrelse bag. Og når der ikke har været så meget røg fra forhandlingerne denne gang, så er det fordi, der ikke har været nogen brand. Og det skal vi være rigtig glade for. Kommunens situation er sårbar, men med plads til begrænset optimisme, som de siger om den nationale økonomi. Der var ikke lagt op til den store sparerunde, og derfor blev det også kun en mindre besparelse på administrationsområdet, der blev besluttet i budgettet. Omvendt var der heller ikke meget råderum, og derfor blev det kun til nye indsatser rettet mod erhvervsudvikling og forsamlingshuse. Selvom der ikke er store effektiviseringsbesparelser i budgettet, så har vi mange steder i kommunen alligevel behov for at tilpasse vores tilbud og medarbejderstab som følge af, at der bliver færre borgere og særligt færre børn og unge i kommunen. Og det giver os klart nogle store udfordringer i disse år, da det altid er sværere at reducere end at bygge nyt. Vi har dog grund til behersket optimisme, da vi har gang i mange investeringer i fremtiden, og da mange af de store omstillinger og sparerunder er ved at være landet, så vi kan løfte blikket og se fremad. Nu skal vi have fokus på at sikre kvaliteten i vores service og udvikle vores tilbud, så kommunens borgere og virksomheder gerne vil blive boende. Og så vi måske også kan tiltrække nye borgere og virksomheder. Vi skal finde smarte løsninger på de felter, hvor vi skal tilpasse os til nye vilkår, og vi skal tænke nyt og visionært i relation til, hvad fremtidens borgere ønsker sig. Vi kan glæde os over, at vi hen over sommeren i den grad har haft succes med at placere Vordingborg Kommune på Danmarkskortet med en stribe succesfulde events og begivenheder lige fra ballet, musik- og teaterfestivaler over regentbesøg til cykelløb og senest Farø Broløb. Tak til alle jer, der har bidraget til at gøre disse arrangementer så vellykkede! Lau Svendsen-Tune Kommunaldirektør VorNyt oktober 2013 Ansvh. redaktør: Kommunaldirektør Lau Svendsen-Tune. Redaktion: Anette Nøddelund, Thomas Uhlenfeldt, John Nielsen, alle fra Fællessekretariatet samt Randi Jakobsen fra HR og Ulrik Jensen fra Biblioteket. Fotos: Vordingborg Kommune og Colourbox. Grafisk produktion: Pihl grafisk design Trykkeri: Grafikom A/S. Trykt på Cyclus Print, som overholder kravene i Svanemærket. Papiret er 100% genbrugspapir. Oplag: stk. Bestilling af VorNyt kan ske hos John Nielsen på tlf Du kan være med til at præge bladets indhold: Skriv et indlæg eller kom med idéer til artikler. Sidste frist for forslag til næste nr. er den 25. oktober 2013 Kontakt redaktionen på kommunikation@vordingborg.dk eller tlf , eller Næste nummer forventes at udkomme i december 2013.

3 Med et budget på mere end tre mia. kr. er der mange penge, der skal fordeles. Så faldt budgettet på plads! Budgettet for 2014 blev enstemmigt godkendt af kommunalbestyrelsen den 10. oktober. Dermed er Vordingborg Kommunes og din arbejdsplads husholdningsøkonomi for næste år kommet på plads. Det er vigtigt, at der er konsensus om den økonomiske linje. Det giver ro i organisationen! siger borgmester Henrik Holmer. Enighed om budgettet har præget de sidste mange år. På nær for budgettet for 2009, så har der været indgået budgetforlig mellem de nuværende partier i kommunalbestyrelsen i alle år i den nye Vordingborg Kommunes historie. Kontinuitet Det nye budget kan beskrives med overskriften kontinuitet. Der er ikke de store udsving eller forøgelser i bevillingerne, men der er heller ikke sparerunder, som gør ondt på borgere og medarbejdere. Men lidt ekstra er det blevet til: Folkeskoleområdet får i 2014 tilført 6,4 mio. kr. til at finansiere folkeskolereformen, sundhedsfremme får ekstra 2,4 mio. kr., og kommunens medfinansiering af sygehusene øges med 10 mio. kr., hvilket er mere realistisk. Der er afsat kr. til private forsamlingshuse, og både turisme- og erhvervsudvikling prioriteres højt med bevillinger på 4 mio. kr. Investeringer På anlægssiden investeres der bl.a i projektering af et erhvervsområde ved afkørsel 41 og i forbedringer af infrastrukturen i forbindelse med jernbanestrækningen til Femern Bælt, en pulje til landsbyfornyelse samt i etablering af et pumpelaug og en fælles drænledning ved Masnedsund. Desuden er der afsat penge til flere projekter, der allerede er i gang, og som vil præge udviklingen i Vordingborg Kommune i de kommende år. Det drejer sig fx om udviklingen af området Solbakken, renovering og tilpasning af skolerne til den nye struktur og de nye undervisningsformer samt arbejdet med en ny administrationsbygning. Resultatet Resultatet er et overskud på ordinær drift på 110 mio. kr. Efter fradrag af anlægsudgifter på 89 mio. giver det et resultat på det skattefinansierede område på 21 mio. kr. Budgetdisciplin Det er en stor og svær opgave for kommunalbestyrelsen at lægge budgetter. Det giver ro på den politiske scene, når medarbejderne er økonomisk ansvarlige og styrer efter de politisk godkendte budgetter. Vi havde en årrække med manglende budgetdisciplin, men de sidste år har regnskabsresultatet passet med budgettet, hvilket er meget vigtigt siger Henrik Holmer. Stadig store udfordringer Men selv om budgetterne holder, og regnskaberne dermed stemmer, så ligger der store udfordringer og venter forude. Den største udfordring, vi har, er nedgang i befolkningstallet. Som tommelfingerregel kan man sige, at for hver gang Vordingborg Kommune bliver en borger mindre, så falder det bloktilskud, vi får fra staten, med kr. Derudover kommer så, at det også medfører faldende skatteindtægter, siger Henrik Holmer. Han mener, at der i den forbindelse er noget, vi alle kan gøre for at hjælpe til, nemlig at snakke pænt om vores kommune. For kun når vi selv taler pænt om vores kommune, har vi mulighed for at skabe udvikling og tilflytning, lyder slutordene fra borgmesteren. John Nielsen 2 3

4 Kommunens budget behøver det være så tørt? For de fleste er kommunens budget et både uoverskueligt og uvedkommende begreb. Det vil vi gerne ændre og derfor forsøger vi i denne artikel at beskrive nogle af de vigtigste begreber, så du her på et par sider kan få et grundlæggende indblik i kommunens budget. Øvrige skatter samt afgifter Budgetter Det grundlæggende i at lægge budget kender du sikkert allerede fra din egen privatøkonomi. Hvis du f.eks. laver et overblik over, hvad du forventer at have af indtægter og udgifter, ja så er du godt på vej. Det er ikke sikkert, at du kender alle udgifterne helt præcist. Så må du anslå forbruget, det kan f.eks. være udgifterne til telefon, el, mad o.lign. Det er samme princip, vi bruger, når kommunens budget lægges tallene er blot lidt større. Staten Tilskud og udligning Indtægter Dine indtægter stammer typisk fra løn, børnepenge og lignende. Kommunens indtægter stammer fra, at borgerne betaler kommuneskat 25,2 % af den skattepligtige indkomst. Da der er ret stor forskel på borgernes skattepligtige indkomster i forskellige kommuner, er der en udligningsordning. Den betyder, at kommuner med høje skatteindtægter betaler penge til kommuner med lave skatteindtægter. På den måde sikres det, at der ikke er så stor forskel i kommunernes indtægter, og at alle kommuner kan levere service til borgerne. I Vordingborg kommune modtager vi penge fra udligningsordningen. Kommunen får også tilskud fra staten, som enten er øremærket til specielle indsatser eller skyldes ny lovgivning, der giver kommunen nye udgifter. Kommunen Kommunale enheder

5 Balance og investeringer Når alle udgifter og indtægter samles i et budget skal der være balance eller allerhelst overskud. Når der er overskud i budgettet, er det muligt at øge udgifterne på et område eller foretage investeringer. Når der er underskud, er det nødvendigt at nedsætte udgifterne. Kommune- og ejendomsskatter Indkomst og ejendomsskatter Udgifter Ligesom dig, så har kommunen også faste udgifter til husleje samt renter og afdrag på lån. Den type udgifter udgør dog en mindre del af kommunens budget. De største udgifter i kommunen går til betaling af løn til kommunens ansatte. For at kunne levere kommunale serviceydelser skal der udover ansatte bruges varer og udstyr, som derfor også er udgifter i kommunens budget. Det samme gælder hjemme hos dig. Hvis du har overskud, kan du investere i noget, som enten giver dig større glæde (rejser, elektronik osv.) eller giver dig lavere faste udgifter i fremtiden (nye vinduer, køb af aktier osv.) Hvis du har underskud, må du vente med at investere, til du har flere penge (eller låne). I kommunens drift skal der være mulighed for at foretage investeringer. Nogle investeringer giver straks-glæde i hverdagen for de berørte borgere (nye idrætsfaciliteter, renoverede veje, skoler, ældrecentre osv.). Andre investeringer giver lavere fremtidige udgifter. Borgere i kommunen I praksis Da kommunen har mange forskellige områder og virksomheder, opdeles budgettet i mindre klumper. Hver enkelt virksomhed får således hvert år en pose penge, som skal bruges til de nødvendige udgifter for at levere den ønskede service til brugere og borgere. Pengeposens størrelse kan afhænge af antallet af brugere, antal timer eller de politiske målsætninger. Hvis du vil vide mere om kommunens budget, fordelingen af udgifter, politiske målsætninger osv., kan vi henvise til kommunens hjemmeside Vordingborg.dk. Der findes budgetdokumenterne fra de seneste år under Om kommunen. Overførsel til borgere uden arbejde er også en udgift i kommunen. Der er mange forskellige typer af ydelser, og som det fremgår i medierne, ændres der ofte på reglerne for dem. Det gør budgetlægningen på det område vanskelig. En anden stor udgift er betaling til sygehusene. Regionerne, som ejer sygehusene, sender hver måned en regning til kommunen for de behandlinger og indlæggelser, som kommunens borgere har modtaget. Et budget i kommunen bliver skabt i en proces, som starter allerede i februar og ender med kommunalbestyrelsens godkendelse i oktober. I Økonomistaben arbejder vi således med budgetlægning det meste af året. Snorre Brink Pedersen og Susanne Tegtmeier, Økonomistaben Kommunens budget Overskud kan anvendes til investeringer Indtægt Udgifter Det private budget Overskud kan anvendes til ferie, ny bil, luksusting m.v. Indtægt Udgifter Udligning og tilskud fra staten Løn til ansatte Løn fra arbejde Husleje, el vand, varme, forsikring m.v. Skatter Husleje, afdrag, renter o.l. Børnepenge? Afdrag og renter på lån m.v. Renter af indestående i bank Drift af kommunale enheder Renteindtægter? Mad, tøj, sko, gaver, transport m.v. Betaling fra brugere/borgere Betaling til andre offentlige enheder Aktieudbytte o.l.? Medielicens, internet, telefon, a-kasse m.v. 4 5

6 Når pengene skal fordeles Der skal tages højde for mange ting, når kommunens budget skal fastlægges. Befolkningsudviklingen i kommunen er en af de faktorer, som kan rykke afgørende rundt på kommunens indtægter og udgifter. Demografiregulering er derfor blevet et vigtigt redskab i budgetlægningen. Faldende børnetal, flere ældre og generelt færre indbyggere har de seneste år været overskrifter for udviklingen i mange af kommunerne i vores region. Vordingborg Kommune er desværre ingen undtagelse, og det har store konsekvenser for kommunens indtægter og udgifter både nu og fremover. En vigtig disciplin i forbindelse med budgetplanlægningen er derfor at forsøge at vurdere, hvordan befolkningsantallet og befolkningssammensætningen vil ændre sig i fremtiden. Det vil sige at forudsige antallet af fødsler og dødsfald samt tilflyttere og fraflyttere i kommunen fordelt på forskellige aldersgrupper og erhvervsaktivitet. Herefter kan disse tal danne grundlag for, hvordan pengene, som kommunen har til rådighed, skal fordeles på de forskellige områder. En såkaldt demografiregulering. Brugen af demografireguleringer har de sidste par år betydet, at det ikke har været nødvendigt at gennemføre større besparelsesrunder, idet man ved budgetlægningen har kunnet fordele pengene på en mere rigtig måde. Fremtiden Prognoserne for Vordingborg Kommune viser, at den udvikling, der har været gennem de sidste år med faldende børnetal og et stigende antal ældre, vil fortsætte. Det betyder, at budgetterne på børneområdet fortsat vil blive reduceret uden at der bruges mindre penge pr. barn mens budgetterne på ældreområdet nødvendigvis må reguleres i opadgående retning for at dække omkostningerne. Dermed fastholdes et uændret serviceniveau på de borgernære områder, selvom befolkningssammensætningen ændrer sig. Men også på alle andre områder vil der på grund af sammensætningen af vores befolkning ske tilpasninger. Færre erhvervsaktive tilflyttere betyder, at der bliver færre penge pr. borger til alle områder, hvorfor det er nødvendigt at nytænke. Det kan bl.a. ses i omlægningen af den kollektive trafik i december i år, hvor der indføres en bedre service for de samme penge, og i dagplejen, hvor der for at fastholde og udvikle kvaliteten af tilbuddet oprettes gæstedagpleje på seks daginstitutioner. Samtidig satses der på at vende udviklingen. Udvikling af attraktive købstæder, den nye lokale folkeskolestruktur, hvor eleverne får bedre undervisning, nye parcelhusgrunde, udvikling af området Solbakken i Vordingborg og hjemmesiden Vordingborg.nu er bare nogle af de tiltag, som er iværksat. John Nielsen og Thomas Uhlenfeldt Sådan ser befolkningsudviklingen ud i Vordingborg Kommune Vordingborg Kommune Historik Historik Udgangsår Antal pr. 1. januar Ændringer fra Antal % 0 år , år , år , år , år , år , år , år , år ,54 Total ,94

7 Nye retningslinjer for håndtering af arbejdsbetinget mistrivsel og stress MED-Hovedudvalget har den 12. juni 2013 vedtaget nye retningslinjer for håndtering af arbejdsbetinget mistrivsel og stress. Formålet med retningslinjerne er at skabe en fælles holdning til, hvad stress og trivsel er. Retningslinjerne skal også vise, hvordan de enkelte arbejdspladser kan identificere og forebygge stress og fremme trivsel. Hvad er stress? I hverdagen og i medier bliver begrebet stress brugt i meget bred forstand. Det bliver brugt ved travlhed og ved sygdom. Stress i sig selv er ikke en sygdom, men det kan udløse sygdom. Det er derfor vigtigt, når man taler om stress, at man får identificeret, hvad det reelt handler om. Det er vigtigt at skelne mellem to former for stress. Den kortvarige og den langvarige stress. Den kortvarige og akutte stress oplever vi, når vi står i en situation, som presser os og bringer vores krop i alarmberedskab. Den kortvarige og akutte stress er normal og gavnlig for os. Den skærper vores opmærksomhed i den situation vi står i, så vi kan tænke klart og handle os ud af situationen, så den forsvinder. Bagefter kan vi igen slappe af i vores krop. Den langvarige og vedvarende stress oplever vi, når situationer og begivenheder, der stresser os, ikke vil forsvinde. Kroppen er konstant i alarmberedskab, og det er vores kroppe ikke skabt til. Hvis kroppen er i alarmberedskab i ugevis, månedsvis eller årevis, er det skadeligt. Måske ikke her og nu, men det kan ramme én senere i livet, hvor man har nedsat sit arbejdstempo eller er holdt op med at gå på arbejde. Symptomer på stress kan være både fysiske og psykiske. Fysiske symptomer kan f.eks. være hjertebanken, spændinger i brystet, hovedpine og/ eller svedeture. Psykiske symptomer kan f.eks. være hukommelsesbesvær, koncentrationsbesvær og/eller nedsat humør. Hvem har ansvaret for din trivsel? Overordnet set er det et organisatorisk ansvar at skabe trivsel for både medarbejdere og ledere i dagligdagen, men det fratager ikke den enkelte et ansvar for egen trivsel. Retningslinjerne beskriver, hvordan alle i organisationen har et ansvar for Almindelige tegn på stress er hjertebanken og trykken for brystet. forebyggelse af mistrivsel og stress. De beskriver, hvordan alle i organisationen skal håndtere mistrivsel og stress, når skaden er ved at ske eller er sket. Ansvar og håndtering er beskrevet på individniveau, gruppeniveau, ledelsesniveau og organisationsniveau. Formålet med retningslinjerne er at skabe en fælles holdning til, hvad stress og trivsel er. De skal også vise, hvordan de enkelte arbejdspladser kan forebygge stress og fremme trivsel, herunder identificere stress og mistrivsel. Det er vigtigt, at der ude på de enkelte arbejdspladser tages hul på debatten om trivsel, mistrivsel og stress, således at det ikke bliver et tabu at tale om sin egen trivsel eller mangel på samme. Debatten forudsætter, at der er tillid, respekt og retfærdighed mellem medarbejdere og ledere. Du kan finde retningslinjerne på intranettet under Personale og ledelse/ retningslinjer for personale/retningslinjer for håndtering af arbejdsbetinget mistrivsel og stress God arbejdslyst! Britta Helbech Pedersen, HR-konsulent og trivsels- og stressvejleder 6 7

8 Mange ældre borgere fra vores plejecentre fik mulighed for at opleve H.M. Dronningen fra første række. Her er det beboerne fra Brænderigården i Vordingborg, som fik mulighed for at trykke hånd med H.M. Dronningen. Foto: Per Houby Dagtilbud og skoler har som optakt til regentbesøget arbejdet med et fælles tema om Vordingborg borg. Der var derfor mange børn på gaderne, som vinkede til H. M. Dronningen og H.K.H. Prinsgemalen med hjemmegjorte flag med margueritter, Gåsetårnet, prinsesser og slotte. Foto: Per Houby Forberedelse af en kongelig folkefest! Regentbesøget var planlagt ned til mindste detalje men bød alligevel på overraskelser. Fredag morgen betød for stærk strøm og store dønninger uden for Klintholm Havn, at Regentparret måtte flytte deres landgang til Bogø Havn. Det skabte hektisk aktivitet for de medarbejdere, som stod for den praktiske planlægning af ankomsten på Klintholm Havn. Imens måtte havnechef Claus Christensen og maritim medarbejder Jan-Jaap Cramer rykke ud til Bogø Havn og sørge for, at chaluppen kom sikkert til kaj. Rigtig mange medarbejdere var med i planlægningen af Regentparrets besøg den september. Mange nye bekendtskaber opstod på tværs af organisationen. Bekendtskaber, som vi kan få gavn af fremadrettet, når vi arbejder fælles om store projekter. Selvom Regentbesøget har kostet mange kræfter at planlægge, har det har været vigtigt, at forarbejdet blev gjort ordentligt, og at vi gjorde besøget til to festdage for alle i området. Regentparrets besøg er finansieret fra kommunens udviklings- og markedsføringspulje, hvis formål er at styrke udviklings- og markedsføringsinitiativer, der kommer kommunen og området til gode. En rød tråd i planlægningen har netop været at bruge Regentparrets besøg som anledning til at skabe synlighed på besøgsstederne og til at skabe gode oplevelser, som alle har kunnet få glæde af. Det vil sige kulturelle oplevelser for alle; renovering af veje, der alligevel skulle ordnes og i det hele taget at bruge besøget til at øge kendskabet til og skabe fornyet stolthed over vores område! Med planlægningen og gennemførelsen af Regentparrets besøg har vi erfaret, hvor meget vi kan, når vi har et fælles mål, løfter i flok og bærer i samme retning. Regentbesøget krævede tæt koordinering med besøgsstederne. Her gennemgår hofdamerne Stina-Maj Hald og Heidi Persson fra Udviklingsstaben sammen med direktør Peter Rosenkrands H.K.H. Prinsgemalens besøg på Palle Knudsens Kunststoffabrik i Præstø. Dagen bød også på mere uforudsete opgaver for de medarbejdere, som var med til at få tingene til at fungere ude på besøgsstederne. Her er Kim Frimann fra Vej og Trafik med kort varsel blevet udpeget som golfvognschauffør for H.M. Dronningens hofdame tilsyneladende til begges store fornøjelse. Foto: Uffe Becker

9 Hvis der skal ryges, skal det ske uden for kommunens arbejdspladser, dvs. udendørs på aftalte steder. Nye regler for rygning på arbejdspladsen Den 18. juni 2012 blev loven om røgfri miljøer ændret og skærpet. Det har betydning for vores rygepolitik i kommunen. Formålet med rygepolitikken er, at Vordingborg Kommune gerne vil være en sund arbejdsplads, og at alle ansatte skal kunne færdes i et røgfrit miljø. Hvad er ændret og skærpet i rygepolitikken? Inden for børne- og ungeområdet er der nu totalt rygeforbud på folkeskoler, daginstitutioner, skolefritidsordninger, ungdomsskolen, klubber, døgninstitutioner m.fl. Der må ikke ryges på institutionens matrikel, hverken af medarbejdere, besøgende eller børn. Hvis institutionen, udenfor den kommunale arbejdstid, benyttes af andre f.eks. fritidsorganisationer, forældrebestyrelser o.l. gælder der stadig et totalt rygeforbud på institutionen. I den kommunale dagpleje er det ikke tilladt at ryge i dagplejehjemmet og i andre lokaler til brug for dagpleje, når der passes børn. Dette gælder for dagplejeren, de øvrige familiemedlemmer og gæster. Lokaler, der er indrettet som børnenes lege- og opholdsrum, skal være røgfrie hele døgnet. Elektroniske cigaretter Det er vedtaget i rygepolitikken at sidestille elektroniske cigaretter, kaldet e-cigaretter, med almindelige cigaretter. E-cigaretter er ikke nævnt i loven, men da der er stor usikkerhed om dampen fra e-cigaretterne er sundhedsskadelig for omgivelserne, er de ud fra et forsigtighedsprincip blevet sidestillet med almindelige cigaretter. Med andre ord må e-cigaretterne heller ikke ryges inden døre. Derudover er der signalværdien over for børn og unge. De kan måske have svært ved at se forskellen på en almindelig cigaret og en e-cigaret. Hvis der skal ryges Hvis der skal ryges, skal det ske uden for kommunens arbejdspladser, dvs. udendørs på aftalte steder. De udendørs rygesteder skal aftales i de lokale MED-udvalg, og stederne skal være kendt af alle. Administrationsbygningen i Præstø Det er vedtaget i rygepolitikken, at rygning ikke må påvirke arbejdstiden eller arbejdsopgaverne. Det har man i MEDudvalget for administrationsbygningen i Præstø taget meget bogstaveligt. Vores lokale MED-udvalg for Administrationsbygningen i Præstø har på mødet den 17. maj 2013 vedtaget, at der fra den 1. juni 2013 ikke længere må ryges i arbejdstiden i administrationsbygningen i Præstø, fortæller udvalgsformand Annika Hermansen. Dertil er der også forbud mod at ryge på matriklen. Annika fortsætter: Hvordan det vedtagne forbud rent praktisk imødekommes, aftales mellem den enkelte ryger og vedkommendes leder. Nogle stempler ud, hver gang de går ud for at ryge. Andre, der ikke er på fleksordning, forlænger deres arbejdstid med den tid, det tager at ryge det antal cigaretter, de ryger i løbet af dagen. Inden vi traf beslutningen, gik tillidsrepræsentanterne rundt i afdelingerne for at lodde stemningen for forslaget. Der var ikke umiddelbart nogen negative reaktioner. Rygerne finder nu andre steder at trække frisk luft. Enkelte har også valgt helt at droppe rygning i arbejdstiden eller skære ned på antallet af cigaretter. Alle udvendige askebæger er blevet fjernet med undtagelse af et udendørsaskebæger ved hovedindgangen til brug for borgerne. Vi har vedtaget, at beslutningen skal evalueres til oktober måned fortæller Annika. Du kan finde rygepolitikken på vores intranet under Personale og ledelse/ Personalepolitikker. Britta Helbech Pedersen HR-konsulent 8 9

10 De flleste af de gamle træer er de oprindelige, der blev plantet i 1941 de giver stadig imponerende meget frugt. Den gamle frugtplantage... Mit yndlingssted Da jeg blev bedt om at skrive om et af mine yndlingssteder i Vordingborg Kommune, faldt tanken straks på den gamle frugtplantage på Oringe halvøen. Plantagen ejes af det psykiatriske hospital Oringe. Den er grundlagt i 1941 og fungerede i mange år som arbejdsplads for hospitalets patienter og forsynede hospitalets køkken med frugt og bær. I dag drives plantagen af Oringe Gartneriet. Gartneriet er en del af Vordingborgs Sociale Virksomhed, der fungerer som arbejdsplads for mennesker med nedsat arbejdsevne. Noget af det fascinerende ved plantagen er den fred og ro, der altid hersker dernede. Selvom den ligger forholdsvis tæt på byen, er der meget stille, hvilket til dels skyldes, at den på tre sider er omkranset af gammel skov og vand. Den rummer et rigt fugleliv og dyreliv, og specielt fuglene fungerer som biologisk bekæmpelse, da de æder mange af de insekter, som kan skade æblerne. Her findes også ræve, harer, egern og flagermus. Rådyrene holdes ude af plantagen med hegn, da de ellers ville ødelægge de nyplantede æbletræer. De sidste fire år er der plantet ca. 300 nye æbletræer plus lidt ferskentræer. De skal afløse de gamle træer, når de engang ikke kan mere. De fleste af de gamle træer er de oprindelige, der blev plantet i 1941, og har således rundet de 70 år. De giver imponerende meget frugt på trods af, at de i en del år ikke er blevet passet med beskæring osv. Oprindeligt har der været over 30 forskellige sorter. Nu er der ca. 15 tilbage plus 7 nye sorter i de nyplantede. I skrivende stund er æblesæsonen lige begyndt, og en stor del af efteråret er gartneriets medarbejdere beskæftiget med plukning og sortering af æblerne. De æbler, som ikke sælges som spiseæbler, bliver presset til most og sælges fra gartneriets lille butik under navnet Oringe Most. Udover at fungere som arbejdssted er plantagen med sin fred og ro også et sted, som kan give en fantastisk ro i sjælen, hvis man har brug for det. Det har sikkert gavnet mange patienter fra hospitalet i tidens løb. Den er også et godt sted at følge årstidernes skiften og se den forvandling, der sker fra træerne står helt hvide af blomster i foråret, og gennem sommeren og efteråret er spækket med æbler i røde, gule og grønne nuancer for at slutte med at stå som mørke nøgne silhuetter gennem vinteren. Ved løbende at plante nye træer håber jeg, at plantagen vil bestå mange år endnu. Der er ikke mange frugtplantager i den aldersgruppe, og den rummer stor værdi for både mennesker, dyr og planter. Skulle jeg vælge et sted at sidde og fundere over livet, ville det være et oplagt sted. Plantagen er indhegnet og aflåst af hensyn til rådyrene, men skulle nogen have lyst til at opleve den, er de velkomne til at henvende sig i gartneriet. Claus Mortensen Vordingborgs Sociale Virksomhed

11 Interne kurser I den kommende tid udbyder vi disse kursus- og uddannelsestilbud: IT-sikkerhed Formål: Få viden om hvordan du som bruger også kan være med til at sikre en høj sikkerhed på IT området. Tid og sted: 23. oktober 2013 kl november 2013 kl december 2013 kl i kantinen på Vordingborg Rådhus, Valdemarsgade 43, 4760 Vordingborg. Fælles arbejdsmiljødag 2013 i Vordingborg kommune Skab den gode dialog og de gode forandringer Formål: Alle arbejdsmiljøgrupper, områdeudvalg og Hovedudvalget inviteres hermed til den årlige fælles arbejdsmiljødag. Tid og sted: 7. november 2013 kl på TAMU-Center Vordingborg, Præstegårdsvej 18 Velkomstmøde for nye medarbejdere og ledere Formål: Bliv introduceret til Vordingborg Kommune som en værdibaseret arbejdsplads. Tid og sted: 8. november 2013 kl i kantinen på Vordingborg Rådhus, Valdemarsgade 43, 4760 Vordingborg. Grundlæggende kendskab til APV-systemet Workcyklus Formål: Arbejdsmiljøgruppen og øvrige ansatte, der kunne have brug for at administrere APV kortlægninger og handleplaner, samt arbejde med den årlige arbejdsmiljødrøftelse. Tid og sted: 14. november 2013 kl , Vandrehjemmet, Præstegårdsvej Årlig arbejdsmiljødrøftelse og APV/ trivselsundersøgelse Formål: Formålet med kurset er at arbejde med den årlige arbejdsmiljødrøftelse, samt klargøring til den kommende APV/trivselsundersøgelse. Tid og sted: 14. november 2013 på vandrehjemmet fra kl eller til man er færdig. Kursusbeskrivelser og tilmeldingsprocedure Alle tilmeldinger foregår via kursusportalen på intranettet eller på hvor du også kan se de fulde kursusbeskrivelser, samt finde vejledninger og quick/guides. Du kan finde quick-guides og vejledninger til kursusportalen på intranettet ved at følge stien: Personale og ledelse Kurser, uddannelse og arrangementer. Nyt om navne Her bringer vi navnene på jubilarer samt kolleger, der er fratrådt til pension eller efterløn. Husk at indberette navnene fra jeres enhed til det lønteam, I hører under. 25 års jubilæum Navn Anette Wehlast Hansen Anne Bernhard Anne-Marie Hansen Bøje Nielsen Henny Knarreborg Kirsten Kaas-Sørensen Lisbeth Elinor Hagemann Lisbeth Juliussen Maiken Johansen Marianne Bach Toppenberg Merete Brusvang Mogens Kristoffersen Pia Kamp Rohr Steen Ole Jørgensen Stine Finsen 40 års jubilæum Navn Andrea Albrechtsen Jørgen Tommy Hansen Lone Lykkebo Pedersen 50 års jubilæum Navn Hanne Petersen Arbejdssted Kompetencecenter Kalvehave Distrikt Klintholm Distrikt Rosenvang Vej og Trafik Center for Rusmidler Kulsbjerg skole Gåsetårnskolen De Fire Årstider Distrikt Skovbo Gåsetårnskolen Gåsetårnskolen Vej og Trafik Distrikt Solvang Vej og Trafik Gåsetårnskolen Arbejdssted Kulsbjerg skole Gåsetårnskolen Bo og Naboskab Præstø Arbejdssted Tandplejen Fratrådte på grund af pension/efterløn Navn Arbejdssted Andrea Albrechtsen Kulsbjerg Skole Anette Kreutzer Kvist Fagsekretariat Skoler Anne-Grete Rasberg Bo og Naboskab Vordingborg Anne Lise Engelmann Larsen Distrikt Solhøj Annette Valente Carlsen Socialpsykiatrien Stege Annie Irene Warming Socialpsykiatrien Vordingborg Benny Løveskjold-Sommer Børn og Familie Birgitte Bigandt Zerahn Socialpsykiatrien Stege Birte Johanne Nielsen Distrikt Fanefjord Birthe Larsen Plejecenter Skovbo Flora Hanne Hedeboe Tandplejen Gitte Anne Olsen Distrikt Rosenvang Hanne Baltzer Nielsen Distrikt Ulvsund Hanne Pedersen Rådhuset i Vordingborg Helle Hemmingsen Kulsbjerg Skole Henning Ørum Kristensen Vordingborg Sociale Virksomhed Henny Knarreborg Center for rusmidler Jan Egon Rosendahl Mikkelsen Møn skole Jytte Jansen Distrikt Ulvsund Kaj Aabo Jensen Rådhuset i Vordingborg Lene Olsen Træningsenheden Linda Maj-Britt Eskildsen Hjertehaven Lone Ringsted Madsen Børn og Familie Marianne Dueholm Skovhuset Marianne Petersen Skovhuset Mogens Kristoffersen Vej og Trafik Nina Traberg Sundhedsplejen Ole Lauritzen Vej og Trafik Pia Bo Larsen Præstø Skole 10 11

12 Foto: Ken Egebæk, Vordingborg Fotoklub Farø Broløb 28. september 2013