Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet. Arbejdsprogram 2009

Transkript

1 Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Arbejdsprogram 2009 Februar 2009

2 2

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning DMU s opgaver Strategisk forskning Natur- og miljøovervågning og data Forskningsbaseret rådgivning Videnspredning Videregående uddannelse DMU s afdelinger og projektområder Afdeling for Arktisk Miljø (AM) Afdeling for Atmosfærisk Miljø (ATMI) Afdeling for Ferskvandsøkologi (FEVØ) Afdeling for Marin Økologi (MAR) Afdeling for Miljøkemi og Mikrobiologi (MIMI) Afdeling for Systemanalyse (SYS) Afdeling for Terrestrisk Økologi (TERI) Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet (VIBI) Stabsfunktioner Økonomi Produktprognose Bilag 1: Arbejdsprogram-mål 2009 (APmål) 3

4 1. Indledning DMU, er en del af Aarhus Universitet (AU) og organisatorisk placeret som en særlig enhed på niveau med universitetets fakulteter. Som Danmarks nationale miljøforskningscenter er det DMU s formål at tilvejebringe et videnskabeligt grundlag for beslutninger på miljø- og naturområdet, der træffes af regering og Folketing, ministerier, regioner og kommuner, samt i EU-regi. DMU indsamler, bearbejder og vurderer oplysninger om naturen og miljøet, publicerer resultaterne i rapporter og videnskabelige artikler, og anvender denne viden som baggrund for uafhængig, faglig rådgivning. Arbejdsprogrammet er et vigtigt styringsinstrument for DMU s direktion, chefkreds og medarbejdere til at sikre, at DMU opfylder sit formål. Arbejdsprogrammet danner også grundlaget for information til både AU s ledelse og Miljøministeriet om DMU s faglige udmøntning af strategien og kontrakten med Miljøministeriet det pågældende år. Arbejdsprogrammet indgår i et koncept for målstyret planlægning, som DMU anvender til at skabe sammenhæng mellem aktiviteter, ressourcer og målsætninger på både langt og kort sigt. Elementerne i DMU s målstyring omfatter: AU Strategi og Udviklingskontrakt DMU Strategi med strategiske videnbehov. Kontrakt med Miljøministeriet. Årlige Arbejdsprogrammer med 1-årige Arbejdsprogrammål (AP-mål) Projekter, ofte flerårlige, med milepæle, der indgår i arbejdsprogrammerne Arbejdsprogram 2009 indeholder en beskrivelse af DMU s faglige aktiviteter og mål inden for strategisk forskning, forskningsbaseret myndighedsbetjening (herunder natur- og miljøovervågning og faglig rådgivning), videnspredning (herunder innovation- og teknologioverførsel og populærvidenskabelig formidling) samt videregående uddannelse. Arbejdsprogrammet bygger på bidrag fra DMU s afdelinger og afspejler ønsker fra DMU s kunder og brugere, herunder især Miljøministeriet, Klima- og Energiministeriet og Råstofdirektoratet i Grønland, men også signalerne om videnbehov i udbuddet af forskningsprogrammer i ind- og udland. Alle DMU s afdelinger har opstillet arbejdsprogrammål for 2009 med tilhørende indikatorer for, om målene nås (se bilag 1). Alle arbejdsprogrammål har ophæng i strategien for I arbejdsprogrammets kapitel 4 redegøres endvidere for DMU s samlede økonomiske grundlag. DMU finansieres via tre kanaler: Projektbevillinger fra forskningsprogrammer og eksterne opdragsgivere (ca. 53 %), kontrakten med Miljøministeriet (ca. 44%) og globaliseringsmidler fra Videnskabsministeriet via AU (ca. 3%). DMU s samlede omsætning vil i 2009 udgøre ca. 369 mio. kr. Dette svarer til en stigning på ca. 33 % i forhold til regnskabsresultatet i dvs. over to år. En del af stigningen skyldes dog budget- og regnskabstekniske omlægninger (overgangen til SEA husleje, overheadreform mv.). Renset for tekniske omlægninger indebærer budgettet for 2009 en aktivitetsudvidelse på 22 % i forhold til regnskabet for

5 2. DMU s opgaver DMU s indsats ligger inden for kompetenceområderne atmosfærisk miljø, miljø og natur i hhv. ferske og marine vande, terrestrisk miljø og natur, arktisk miljø og natur, miljøkemi, mikrobiologi, samt systemanalyse (sammenhængene mellem samfundets aktiviteter og miljø- og naturforhold). På alle områder varetager DMU både forskning og udvikling, overvågning og datahåndtering, faglig rådgivning, undervisning og formidling. DMU s forskning er essentiel for udviklingen og optimeringen af miljøovervågningen, og omvendt er de omfattende og opdaterede miljødata en vigtig kilde til forskningsmæssige landvindinger. Den tætte sammenhæng i løsning af opgaverne giver synergi mellem forskning, overvågning, rådgivning og undervisning. Bredden i kompetenceområderne og det betydelige samspil mellem dem er internationalt enestående og udgør tilsammen den grundlæggende forudsætning for at DMU kan opfylde sit formål. Nedenfor gives dels en generel beskrivelse af indholdet i DMU s opgavetyper og dels en særlig uddybning af et udvalgt fokusområde for 2009 inden for hver opgavetype. 2.1 Strategisk forskning DMU s forskningsaktiviteter skal understøtte den samfundsmæssige udvikling på natur- og miljøområdet, og fremskaffe et kvalificeret forsknings- og videnbaseret beslutningsgrundlag for myndigheder, politikere og andre beslutningstagere. DMU s forskere publicerer i internationalt anerkendte videnskabelige tidsskrifter med peer review. Det sikrer en løbende kvalificering og fungerer som en kvalitetsindikator for DMU s forskning. Prognosen for det samlede antal videnskabelige artikler med peer review i 2009 er 304, hvilket svarer til prognosen på 298 i sidste års arbejdsprogram. DMU deltager i vid udstrækning i den programfinansierede forskning, hvilket både udgør en nødvendig finansieringskilde og fungerer som et led i internationalisering, videnhjemtagelse og i fokusering af forskningen på områder med høj relevans for dansk og europæisk miljøpolitik. DMU budgetterer i 2009 med at hjemtage omkring 44 mio. kr. i alt fra forskningsprogrammer og forskningsråd, heraf ca. 13 mio. kr. fra EU s forskningsprogrammer. DMU bidrager til den forskningsstrategiske og forskningspolitiske udvikling i Danmark. Det sker bl.a. gennem rådgivning i forbindelse med udformningen af forskningsprogrammer, herunder Forskningsprogrammet for Økologisk Jordbrug (FØJO III), Sundhedsstyrelsens Rådgivende Videnskabelige Udvalg for Miljø og Sundhed (tidligere Indenrigs- og Sundhedsministeriets Miljømedicinske Forskningscenter (ISMF)), Vandmiljøplan III Forskningsprogrammet og Bekæmpelsesmiddelprogrammet, samt ved deltagelse i programkomitéen for Energi og Miljø under Det Strategiske Forskningsråd. DMU deltager ligeledes aktivt i forbindelse med Videnskabsministeriets og Forskningspolitisk Råd's initiativer til identificering af fremtidige strategiske videnbehov, senest Forsk2015. Internationalt vil arbejdet med indspil til udformningen af arbejdsprogrammerne under EU s 7. rammeforskningsprogram fortsætte i 2009, bl.a. via PEER (Partnership for European Environmental Research) og EurAqua (European Aquatic Research Institutes) samt deltagelse i netværk under Vi- 5

6 denskabsministeriet. DMU har i 2008 etableret 4 nye professorater på strategisk vigtige forskningsområder og yderligere 3 forventes etableret i DMU vil herefter have i alt 13 professorater tilknyttet institutionen. Professoraterne er strategisk vigtige som drivkraft i den faglige udvikling gennem tiltrækning af forskere, ph.d.-studerende og vigtige projekter i både nationalt og internationalt regi. Derudover imødekommer oprettelsen af de nye professorater to vigtige formål i regi af Aarhus Universitet, nemlig at styrke grundlaget for DMU s rådgivning af miljømyndighederne samt at understøtte forsknings- og uddannelsessamarbejdet med universitetets fakulteter. I kapitel 3 præsenteres konkrete forskningsaktiviteter for hver af DMU s forskningsafdelinger. Flere problemstillinger inden for disse aktiviteter går på tværs af de faglige afdelingers kompetenceområder og kræver en tilsvarende tværfaglig tilgang i videnopbygningen. DMU har i strategiperioden valgt at fokusere på 5 tværgående temaer, som i de kommende år vil kræve en særlig indsats: Biodiversitet, Energi og Miljø, Miljø og Sundhed, Miljøtilstandsvurderinger og forvaltningsmodeller og Klima. Inden for temaet Biodiversitet er der fokus på videnopbygning med det formål at understøtte Handlingsplan for biologisk mangfoldighed og naturbeskyttelse i Danmark , Naturgenopretning, Vandrammedirektiv, Habitatdirektiv og forpligtelserne i relation til Biodiversitetskonventionen. DMU arbejder f.eks. med udbredelse af levesteder og arter, indikatorer for tilstand og udviklingsprocesser, helhedsorienterede analyser af beskyttelse og benyttelse, næringsstoftab og biodiversitet, og samfundsøkonomiske analyser af virkemidler. I 2009 afsluttes et større forskningsprojekt finansieret af Det Strategiske Forskningsråd (DSF) vedr. effekter af havvindmøller på biodiversitet og økosystemers funktion. Under temaet Energi og Miljø er en tværfaglig indgang essentiel idet risikovurdering af nye energiformer forudsætter øget viden om alle led i kæden fra produktion af brændsel, emissioner, processer i atmosfæren til effekter på mennesker og miljø. DMU arbejder med udvikling af modeller for atmosfærekemiske/fysiske processer og med velfærdsøkonomiske analyser, eksempelvis ved øget brug af brintteknologi og nye brændstoffer i transportsektoren. I 2009 fortsætter forskningen inden for temaet bla. gennem et projekt finansieret af DSF. Projektet omhandler scenarier for anvendelse af biobrændstoffer til transportformål, samt de miljømæssige, sundhedsmæssige og velfærdsøkonomiske konsekvenser af anvendelsen. Hovedudfordringen under temaet Miljø og Sundhed er at udvikle analyser på tværs af DMU s kompetenceområder som grundlag for sundhedsmæssig risikovurdering af eksponering til miljøfaktorer, og af de samfundsmæssige omkostninger herved. Videnopbygningen støtter EU s Handlingsplan for Miljø og Sundhed og den danske, tværministerielle strategi på området. DMU har et etableret samarbejde med forskellige sundhedsfaglige miljøer mhp. forskning i relation til den humane sundhed vedr. bl.a. miljøfremmede stoffer, patogene mikroorganismer, luftforurening med ultrafine partikler. En konkret aktivitet i 2009 inden for temaet vil blive udarbejdelsen af en samlet analyse af resultaterne af undersøgelser af eksponering af mor og barn for bromerede flammehæmmere. Projektet gennemføres i samarbejde med Institut for Folkesundhedsvidenskab, KU. Inden for temaet Miljøtilstandsvurderinger og forvaltningsmodeller arbejder DMU med udvikling af modeller, der kan frembringe realistiske scenarier for virkningen på natur, miljø og sundhed af f.eks. klimaforandringer, udledning af forurenende stoffer til atmosfæren, af næringsstoffer til vandmiljøet, af transporten af miljøgifte til Arktis, af udviklingen på transportområdet og energiområdet mv. Som eksempel på et stærkt, tværfagligt initiativ på området, har DMU sammen med Stockholms Universitet påtaget sig ansvaret for Baltic Nest Institute (BNI), der har til formål at udvikle forvaltningsrettede modeller for en økosystembaseret forvaltning af Østersøområdet. BNI 6

7 inddrager data og forskning vedrørende oplande, havmiljøet, vandfugle, økonomi og regulering. Nationalt støttes initiativet både af Forskningsrådet for Natur og Univers og Det Strategiske Forskningsråd. I 2009 skal der i BNI-regi bla. udføres modelberegninger af atmosfærisk deposition af kvælstof til Østersøen samt udarbejdes en validering af disse data til brug for input til andre modeller. Desuden fortsættes arbejdet med at modellere og analysere omkostningseffektive tiltag til reduktion af næringsstoftab til Østersøen. Med den store politiske bevågenhed ikke mindst i er det tværgående tema om klima særligt i fokus: Klimaeffekter og klimatilpasning Fremtidens klima vurderes at få store konsekvenser for natur og miljø, og der er brug for modeller til at forudsige disse konsekvenser så præcist som muligt, så der kan gribes ind med effektive reguleringer eller tilpasninger. Problemerne er imidlertid meget komplekse og udviklingen af fremskrivningsværktøjer og løsningsmodeller kræver samarbejde på tværs af traditionelle fagområder. Med viden om strategisk, tværvidenskabelig og løsningsorienteret forskning har DMU valgt at prioritere forskning i klimaændringer og klimatilpasning højt. DMU s faglige styrkepositioner omfatter vurderingen af klimaændringernes betydning for natur og miljø bl.a. i relation til ændret arealanvendelse, herunder klimaændringernes påvirkning af biodiversitet, næringskredsløb og biologiske interaktioner i økosystemer, scenarier for spredning og fremskrivning af drivhusgasser samt miljøøkonomisk vurdering af tilpasninger til klimaændringer. Natur- og miljøpåvirkningen som følge af et ændret klima forventes at ske særlig hurtigt og dramatisk i Arktis. Flere af DMU s afdelinger er involveret i forskningsaktiviteter vedr. arktiske forhold, herunder bl.a. udvikling af modeller baseret på mangeårig forskning i samspillet mellem klima, biologi og geofysik, der skal kunne forudsige konsekvenserne af et ændret klima, klimapåvirkningerne af havmiljøet, jord- og ferskvandsøkosystemer, samt effekten af luftforureningen på klimaet og vice versa. DMU vil også deltage i det tværvidenskabelige Klimacenter i Grønland, som forventes oprettet i DMU s rolle i klimaforskningen er bl.a. grundlaget for at Koordineringsenheden for Forskning i Klimatilpasning (KFT) i 2008 blev etableret ved DMU. Enheden er en del af Regeringens strategi for tilpasning til klimaændringer i Danmark og er et samarbejde mellem Klima- og Energiministeriet, AU, KU, DTU, GEUS og DMI. KFT skal bl.a. levere oversigter over autoritative klimadata, klimaeffektdata og forskningsresultater af betydning for klimatilpasning. Forsknings- og Innovationsstyrelsen forventer gennem et aktstykke at sikre finansieringen og den fortsatte placering af enheden på DMU. KFT skal i 2009 fortsætte arbejdet med konsolidering af dataleverancer til Klimatilpasning.dk, kortlægning af den danske ressourcebase for klima- og klimatilpasningsforskning med prioritering af identificerede forskningsbehov og fremme af forskningssamarbejdet på tværs af sektorer, institutioner og fag samt relatere den danske indsats til udenlandske aktiviteter på klimatilpasningsområdet. KFT s tværinstitutionelle indsats i 2009 forventes at ligge på samme niveau som i Natur- og miljøovervågning og data DMU s overvågningsopgaver omfatter den nationale natur- og miljøovervågning for Miljøministe- 7

8 riet, emissionsopgørelser, der udføres for Miljøministeriet og Klima- og Energiministeriet, samt en række overvågningsopgaver, der udføres for eksterne rekvirenter. DMU s aktiviteter i overvågningsprogrammet NOVANA omfatter følgende delelementer: Fagdatacentre for luftdata, marine data, oplandsdata, ferskvandsdata og arts- og terrestriske naturdata (se nærmere beskrivelse i afsnittet IT- og data-projektet herunder). Desuden indgår havovervågning i de åbne farvande, artsovervågningsopgaver, luftovervågning i byer og baggrundsområder. Derudover gennemfører DMU en række udviklingsopgaver ifm. NOVANA. DMU s budget til gennemførelse af NOVANA-aktiviteter er i 2009 ca. 60 mio. kr. Det overordnede myndighedsansvar for NOVANA varetages af By- og Landskabsstyrelsen (BLST). Det nuværende NOVANA-program afsluttes med udgangen af DMU vil i 2009 bidrage til udarbejdelsen af et revideret overvågningsprogram for perioden DMU udarbejder de danske opgørelser og fremskrivninger af emissioner til atmosfæren fra danske kilder. Emissionsopgørelserne udgør det faglige grundlag for vurderinger af Danmarks målopfyldelse i forhold til Kyoto-protokollen, samt den danske opfølgning på internationale konventioner i regi af EU og UN-ECE. DMU har på baggrund af anbefalinger fra en international reviewgruppe under FN s Klimasekretariat samt efter aftale med Klima- og Energiministeriet påbegyndt udviklingen af et udvidet QA/QC-system for emissionsopgørelser. Systemet vil være færdigudviklet i DMU varetager overvågning af natur og miljø i Grønland under Arctic Monitoring and Assessment Programme (AMAP). Det sker bl.a. som led i opfyldelse af de danske forpligtelser i den internationale arktiske strategi for begrænsning af effekten af langtransporterede miljøgifte og klimaændringer. Overvågningen er især koncentreret omkring kontaminanter og klimaeffekter på den biologiske station Zackenberg i Nordøstgrønland og på overvågningsstationen, Nuuk Basic, i det sydvestlige Grønland. DMU bidrager under AMAP til flere af Arktisk Råds assessment-rapporter. Per 1. januar 2009 overtager DMU på vegne af Videnskabsministeriet koordineringen af overvågningsprogrammerne for klimaeffekter i Zackenberg i Nordøstgrønland og Nuuk, den videnskabelige ledelse af Forskningsstation Zackenberg og logistikafdelingen fra Dansk Polarcenter. Fagdatacentre og bidrag til Danmarks Miljøportal DMU er fagdatacenter for terrestrisk natur- og biodiversitet, ferskvand, det marine miljø, landovervågning og luftmiljø. I 2009 fortsættes implementeringen af projekt IT og data ifm. Kommunalreformen, hvor fagdatacentrene udvikler, driver og er værter for fælles web-baserede databaser, som skal føde "Danmarks Miljøportal" med data for overfladevand, landbrug, luft og natur. Endvidere fødes Danmarks ArealInfo med naturdata og på sigt også med overfladevandsdata. DMU er ansvarlig for kvalitetssikringen af data i databaserne i de omtalte fagdatacentre og har i den forbindelse udviklet et web-baseret kvalitetssikringssystem for dataproducenter. Arbejdet udføres i et tæt samarbejde med Miljøministeriet, Danmarks Miljøportal og de øvrige parter i det fælles offentlige partnerskab. Fagdatacentrene er centrale i den forskningsbaserede natur- og miljøovervågning og sikrer på det nationale niveau indsamling efter standardiserede metoder samt lagring og kvalitetssikring af overvågningsdata i databaser. Adgangen til den store mængde af kvalitetssikrede og opdaterede data og tilhørende værktøjer (grafer, plot, beregninger, statistik) vil give en unik basis for nationale og internationale rapporteringer. Databaserne anvendes som grundlag for metode- og modeludvikling og for den faglige rådgivning af myndighederne. Desuden er databaserne vigtige platforme for muligheden for tværfaglig kobling af forskning internt i DMU, for at danne interfaces mellem data og modeller/forvaltningsredskaber, samt for, at resultater fra små-projekter kan blive lagret og eventu- 8

9 elt senere udnyttet i større sammenhænge. DMU vil i 2009 arbejde på en ny datastrategi, hvori de fælles databaser vil spille en central rolle. Den nye datastrategi skal dels afspejle DMU s særlige opgave med at sikre et velfungerende og intensivt IT- og datafællesskab med Miljøministeriet med data af høj kvalitet, dels afspejle DMU s ønske om at stille opdaterede data til rådighed i universitetsstrukturen som grundlag for undervisnings- og forskningssamarbejde og muligheden for at de fælles databaser ville kunne udvides til at rumme data fra andre institutioner. 2.3 Forskningsbaseret rådgivning Det er en hovedopgave for DMU at yde forskningsbaseret rådgivning af offentlige myndigheder som understøtning af forvaltningen på natur- og miljøområdet. Den forskningsbaserede rådgivning omfatter primært aktiviteter omfattet af kontrakten med Miljøministeriet, men også andre eksternt rekvirerede opgaver. Miljøministeriet i Danmark er den primære målgruppe for DMU s forskningsbaserede rådgivning. Derudover er Råstofdirektoratet i Grønland og Klima- og Energiministeriet vigtige målgrupper. Rådgivningen omfatter ad hoc opgaver med svarfrist på få dage - uger, f.eks. folketingsspørgsmål og anden hastende rådgivning, korte redegørelser til minister, departement og styrelser i Miljøministeriet samt Råstofdirektoratet i Grønland. DMU varetager disse ad hoc opgaver inden for rammerne af kontrakten med Miljøministeriet. Større udredninger og konsulentopgaver, der gennemføres over nogle måneder eller mere for rekvirenter i Miljøministeriet, Klima- og Energiministeriet og Råstofdirektoratet, gennemføres på separate kontrakter. Endelig varetager DMU løbende rådgivningsopgaver under kontrakten med Miljøministeriet (f.eks. risikovurderinger, analyseopgaver, udviklingsopgaver, deltagelse i permanente udvalg mv.). DMU vil i 2009 udføre rådgivning på følgende områder: Miljøministeriet: Vildtforvaltning, risikovurdering af bioteknologiske produkter, internationale direktiver og konventioner, referencefunktion og akkrediteringsopgaver, kontrolanalyse på bekæmpelsesmiddelområdet. Grønlands Hjemmestyre: Råstofforvaltning. Forsvarsministeriet: Olieanalyser. DMU har desuden budt ind på Miljøstyrelsens udbud af rammeaftaler om gennemførelse af miljø- og sundhedsvurderinger. DMU arbejder endvidere med vurderinger af Danmarks opfyldelse af forpligtelser vedrørende udledning af klimagasser, herunder omkostningsvurderinger. Danmark har valgt at anvende paragraf 3.4 i Kyoto-aftalen, som gør det muligt at inddrage binding af kulstof i jord i Kyoto-regnskabet. Det indebærer imidlertid en større dokumentationsopgave frem til DMU skal i samarbejde med Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved AU og Skov og Landskab ved KU tilvejebringe det videnskabelige dokumentationsgrundlag. DMU er koordinator på dette arbejde, som har et samlet budget på 72 mio. kr. Endelig udarbejder DMU den femte miljøtilstandsrapport, Natur og Miljø, som udgives i Den danske miljøtilstandsrapport udgives hvert fjerde år og giver en samlet analyse af naturens og miljøets tilstand og udvikling. Rapporten ses som et centralt grundlag for regeringens miljøplanlægning, og som et dokument, natur- og miljøpolitikken kan bygge på. DMU bidrager til en løbende kontakt med de primære rekvirenter i By- og Landskabsstyrelsen, Skov og Naturstyrelsen, Miljøstyrelsen, Klima- og Energiministeriet, Fødevareministeriet og Råstofdirektoratet om fokusområder, ressourcer og forventninger mhp. en hensigtsmæssig udnyttelse 9

10 af ressourcer og DMU s kompetencer. Udover de løbende rådgivningsopgaver vil DMU i 2009 rådgivningsmæssigt bidrage til Regeringens klimatilpasningsstrategi for hvordan klimaforandringerne skal håndteres inden for forskellige sektorer og til Regeringens kommende strategi for Grøn vækst. Hovedemnerne for Grøn vækst er Miljø- og naturplan Danmark 2020, Vækstorienteret landbrug og Investeringer i natur, miljø og vækst. Vandmiljøplan, Pesticidhandlingsplan og Natura 2000 håndteres ligeledes i denne strategi. DMU løser også rådgivnings- og konsulentopgaver for f.eks. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Økonomi- og Erhvervsministeriet, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Transportministeriet, Forsvarsministeriet og Udenrigsministeriet. Desuden forventer DMU i stigende omfang at skulle løse opgaver for kommuner og miljøcentre, og vil her gøre en ekstra indsats for at synliggøre DMU s kompetencer. Endelig løser DMU en række rådgivnings- og konsulentopgaver for EU, herunder miljøagenturet, og DMU arbejder for at udvikle rådgiverrollen gennem samarbejdet i PEER-netværket og EurAqua. DMU løser også opgaver i relation til dansk miljøbistand, omfattende såvel deltagelse i konkrete bistandsprojekter som twinning-opgaver med udviklingslande. I forhold til den private sektor nyttiggøres DMU s viden og kompetencer i samspil med erhvervsmæssige interesser, både i form af samarbejdsprojekter og konsulentopgaver. Det gælder f.eks. inden for landbruget, dansk akvakultur, kemikalieindustrien, vindmølleindustrien og rådgiverbranchen. Som eksempel kan nævnes, at DMU i regi af dansk Skaldyrscenter og i samarbejde med Danmarks Fiskeriundersøgelser, By- og Landskabsstyrelsen og Ministeriet for Fødevarer, landbrug og fiskeri rådgiver skaldyrsbranchens virksomheder om miljøvenlige og bæredygtige metoder til produktion af skaldyr. Kvalitetsstyring af rådgivningsaktiviteter DMU har som mål at have en høj kvalitet i alle institutionens ydelser og processer. I 2009 vil DMU have særligt fokus på dokumentation og formalisering af kvalitetsstyring af forskningsbaseret rådgivning. DMU lægger her vægt på faglig kvalitet, rettidighed, koordinering med relevante fagmiljøer, dialog med brugerne og tydeliggørelse af det faglige beredskab. Eksisterende retningslinier og procedurer for kvalitetsstyringen af aktiviteter inden for dette område vil i 2009 blive forbedret, og nye retningslinjer og procedurer vil blive udarbejdet på områder, der mangler. Kvalitetsstyringssystemet udarbejdes med udgangspunkt i principperne i standarden DS/EN ISO Videnspredning DMU formidler viden og data om miljø og natur med henblik på videnspredning til den øvrige forskningsverden, brugere, samarbejdspartnere og på at imødekomme offentlighedens behov for faglig information på området. Formidlingsindsatsen omfatter således både videnskabelig og populærfaglig formidling af viden og resultater i artikler, rapporter, hjemmeside, foredrag og præsentationer i videnskabelige fora såvel som i en bredere offentlig sammenhæng, samt pressekontakt ved aktuelle begivenheder og nyheder. DMU forsøger i stigende grad, at formidle forskningsresultater bredt i populærvidenskabelige skrifter. Bl.a. udgiver DMU en serie temabøger under overskriften Miljøbiblioteket. Serien indeholder populærfaglig formidling af emner inden for DMU s forskningsområder rettet mod forvaltning, gymnasier og den interesserede offentlighed. I 2009 udgives 7 bøger i serien inden for følgende emner: 10

11 Partikler Miljø og geografisk planlægning Skarver Økologiske effekter af pesticider Drivhusgasser Østersøens miljø Olie og miljø Hovedformålet med DMU s forskning er et kvalificeret beslutningsgrundlag for forvaltning af Danmarks natur. Forskningen udgør desuden et grundlag for innovation, produkter og teknologier, som kan bidrage til løsning af konkrete miljøproblemer. Den løsningsorienterede forskning og udvikling fremmer samarbejde med erhverv og forvaltninger, og vil være essentiel i ansøgninger til forskningsprogrammer. DMU vil i 2009 søge at udnytte de nye muligheder for erhvervskontakt, netværk, teknologioverførsel og kommercialisering, der ligger i AU s Tech-Trans-Enhed. Der er konkrete planer om at etablere en egentlig licensaftale med et internationalt firma vedr. Intelligent vial (en glasbeholder, som tillader en bedre opkoncentrering af hydrofobe stoffer i lave koncentrationer). Derudover har en amerikansk producent af mikrobiologiske bekæmpelsesmidler vist interesse for at teste en af DMU isoleret bakteries egenskaber ift. termitbekæmpelse med henblik på eventuel kommerciel udnyttelse. DMU s hjemmeside DMU's hjemmeside er det centrale formidlingsredskab i relation til offentliggørelse af resultater, publikationer, dataadgang samt populærfaglig formidling til forskellige målgrupper. Hjemmesiden er koblet med det elektroniske nyhedsbrev DMUNyt, som udkommer ca. 20 gange årligt med korte nyheder og har links til hjemmesidens uddybende tekst og rapportbibliotek. Som et led i implementeringen af et nye design i AU har Rektoratet besluttet, at AU s hjemmeside - og herunder hovedområdernes hjemmesider - skal have en ensartet struktur. I forbindelse med dette vil DMU i 2009 sætte fokus på at forbedre nytteværdien for udvalgte målgrupper (studerende, miljøadministrativt ansatte, udlændinge) samt at få synliggjort og formidlet DMU s indsats i forbindelse med større milepæle/begivenheder såsom f.eks. udgivelsen af Miljøtilstandsrapporten og Klimatopmødet i København. 2.5 Videregående uddannelse DMU bidrager til forskeruddannelse gennem ph.d.-stipendier, ph.d.-kurser samt vejledning og har som del af AU et medansvar i den nationale indsats for at øge antallet af ph.d.-uddannede. DMU etablerer derfor samarbejde med relevante ph.d.-skoler ved AU med henblik på at supplere skolerne med miljøfaglige og anvendelsesorienterede uddannelser og at øge antallet af ph.d.-studerende ved DMU. Ved udgangen af 2009 vil DMU have omkring 55 ph.d.-studerende tilknyttet institutionen, og er dermed tæt på målsætningen om at fordoble antallet af ph.d.-studerende fra det tidligere niveau på ca. 30 til 60 igangværende ph.d.-projekter. Målsætningen forventes realiseret i DMU bidrager til uddannelse på kandidatniveau gennem tilknytning og vejledning af specialestuderende. DMU udarbejder forslag til specialeprojekter inden for alle kerneområder og rekrutterer specialestuderende til konkrete projekter via Åbent hus arrangementer, DMU's hjemmeside og univer- 11

12 siteternes projektkataloger. I 2009 vil DMU have ca specialestuderende tilknyttet institutionen. Indsatsen bidrager samtidig til at understøtte rekrutteringen til forskeruddannelse ved DMU. DMU bidrager endvidere til den løbende undervisning på kandidatniveau både på AU og andre universiteter. I forhold til AU vil DMU også i 2009 indgå i undervisningen ved den nye kandidatuddannelse i Landbrug, natur og miljø, som udbydes ved DJF. Derudover er DMU ansvarlig for kurset Landbrugets påvirkninger af natur- og miljøstanden i vandområder og oplande ved Biologisk Institut, Det Naturvidenskabelige Fakultet, og DMU bidrager til undervisningen vedr. kurser i naturog miljøøkonomi, samt et ph.d.-kursus vedr. økologiske modeller og forvaltningsmodeller. Endelig arbejdes der på at oprette dels et overbygningskursus i Arktisk Biologi i samarbejde med Biologisk institut og dels et overbygningskursus i Fugle og pattedyrs økologi. Endelig vil DMU med baggrund i AMAP-arbejdet i Grønland bidrage til undervisning på Center for Arktisk Miljømedicin/Institut for Folkesundhed/SUN. Efteruddannelse DMU vil i 2009 sætte særligt fokus på efteruddannelse. Som et tværfagligt initiativ i DMU vil der blive arbejdet på at oprette et efteruddannelseskursus i Modeller og værktøjer til miljø- og naturforvaltning. Kurset vil blive udbudt som efteruddannelsestilbud til miljømedarbejdere mv., som arbejder med forvaltning og administration inden for natur og miljø i kommuner, miljøcentre og rådgivende ingeniørfirmaer el. lign. Kurset tager udgangspunkt i DMU s samlede forskningsbaserede rådgivning og vil dermed være baseret på en aktuel viden inden for området. 12

13 3. DMU s afdelinger og projektområder DMU s faglige opgaver varetages af otte forskningsafdelinger med hver deres særlige projektområder. Ved faglige opgaver, der går på tværs af afdelingerne, er ansvaret placeret i én afdeling. På områder, hvor der er behov for overordnet faglig koordinering er ansvaret herfor placeret i direktion og sekretariat (f.eks. overvågning, formidling, institutionelt samarbejde). Forskningsafdelingerne og deres projektområder er præsenteret i det følgende. Alle afdelingerne varetager forskning og langsigtet videnopbygning i samspil med overvågning og på baggrund heraf yder de forskningsbaseret rådgivning og konsulenttjenester, vejleder ph.d.- og specialestuderende, bidrager til den øvrige universitetsuddannelse og varetager formidlingsopgaver. En samlet oversigt over afdelingernes økonomi er vist i kapitel 4. En prognose for det samlede antal af udvalgte formidlingsprodukter er vist i kapitel 5. 13

14 3.1 Afdeling for Arktisk Miljø (AM) Nøgletal R2007 B B Løn 14,7 16,1 19,9 Driftsudgifter 13,9 15,5 19,4 Husleje, nettoudgift 1 Udgifter 28,6 31,6 40,3 Internt køb 3,8 2,1 4,3 Internt salg 0,7 2,0 0,6 Internt salg, ph.d.-midler 0,7 Intern handel, netto 3,1 0,1 3 Eksterne indtægter 25,9 28,3 36,7 Nettoudgift 5,8 3,4 6,6 Myndighedsbetjening 5,5 5,6 5,8 Resultat -0,4 2,2-0,8 Overført fra året før -0,1-0,4 1,8 Akkumuleret resultat -0,4 1,8 1 Årsværk Løbende budget pr. 21. november 2008 (Q3) 2 Stigningen i løn, drift, eksterne indtægter og årsværk skyldes primært overtagelse af den videnskabelige ledelse af klimaeffektovervågningen i Grønland og logistikkoordineringen fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen. Produktprognose R2007 B2008 B2009 Artikler, peer reviewed Videnskabelige rapporter (rådg.) Forskningsformidlende rapporter Phd.-prognose R2007 B2008 B2009 Ph.d.-afhandlinger Pr. 1/ Pr. 31/ Middel 2009 Ph.d.-studerende ,5 AM opererer med 4 faglige projektområder. Under hvert projektområde varetager AM forskning, overvågning, forskningsbaseret rådgivning, uddannelse og formidling. AM s aktiviteter knytter sig især til 1) mineral- og olieaktiviteter i Grønland, 2) klimaændringers effekt i Arktis, 3) forurenende stoffers forekomst og effekt i det arktiske miljø og den humane eksponering og 4) havpattedyrs økologi i danske farvande. Råstofdirektoratet, Grønlands Hjemmestyre og DANCEA er de vigtigste finansieringskilder for afdelingens aktiviteter i Grønland, med afledte opgaver til andre afdelinger i DMU. I er afdelingen endvidere involveret i flere projekter under Det Internationale Polarår, finansieret af Forskningsrådene og private fonde. Afdelingens kompetencer på havpattedyr understøtter den danske forvaltning på området og finansieres primært af Skov- og Naturstyrelsen. Projektområde AM 1: Klimaeffekter og systemmodellering Projektområdet omfatter forskning og overvågning af primært terrestriske økosystemer og biodiversitet og deres respons på klimaforandringer. Arbejdet indgår i Miljøstyrelsens bidrag til Arktisk 14

15 Råds opgørelser af klimaeffekter. Forskning Inden for det Internationale Polarår (IPY) er gennemført et vinterprojekt på Zackenberg med terrestriske og limnologiske komponenter. Projektet har givet megen ny indsigt, og der forventes en række publikationer i FNU-centeret Centre for Integrated Population Ecology afsluttes i 2009, og der forventes en række syntetiserende analyser og publikationer vedrørende dynamikker på tværs af trofiske niveauer og rumlige og tidsmæssige skalaer. I 2009 forventes Klimacenteret i Grønland oprettet. DMU forventer som central aktør på området at indgå i samarbejde med centeret, og det forventes, at der oprettes en række stillinger, som vil give en forbedret synergi mellem forsknings- og overvågningsprogrammer og involverede institutioner. Forskningsbaseret rådgivning og overvågning Klimaeffektovervågningsprogrammerne i Zackenberg og Nuuk fortsætter, og der arbejdes på en bedre integration af set-up, datahåndtering og præsentation, bl.a. en Web-GIS platform på DMU s hjemmeside, hvor alle data fra programmerne præsenteres. AM s forskere bidrager til en række cirkumpolære assessments vedrørende klimaeffekter i Arktis. Herunder bidrager AM bl.a. med en chief scientist til Arktisk Råds cirkumpolære assessment af trusler mod arktisk biodiversitet. Et tre-årigt samarbejdsprojekt med Skov- og Naturstyrelsen vedrørende gåseforvaltning afsluttes i 2009 med en vurdering af menneskeskabte påvirkninger af populationsdynamik, spredningsmønstre og behov for forvaltningstiltag. En aftale er indgået mellem Dansk Polar Center/Forsknings- og Innovationsstyrelsen og DMU/AM om at AM per 1. januar 2009 overtager koordineringen af overvågningsprogrammerne for klimaeffekter i Zackenberg i Nordøstgrønland og Nuuk, den videnskabelige ledelse af Forskningsstation Zackenberg og logistikafdelingen fra Dansk Polarcenter. Videnspredning I forbindelse med FN s Klimakonference synliggøres resultater af arktisk forskning og vurderinger af behov for tilpasning ved en række foredrag. AM medvirker endvidere med fagligt input på en Art-Science udstilling på Statens Museum for Kunst (IMPACT). En samlet populærfaglig fremstilling af arbejdet i Zackenberg udgives i bogform. Videregående uddannelse Der er knyttet 1 ph.d.-studerende til området samt en ekstern ph.d.-studerende (KU); den eksterne afslutter sit ph.d.-forløb i foråret Der forventes tilknyttet yderligere 1 ph.d.-studerende i løbet af 2009 (en chilensk studerende, som er finansieret via AU s internationale samarbejde). Der arbejdes på at etablere et adjungeret professorat, som vil give anledning til etablering af et ph.d.-kursus i arktisk biologi. Desuden er et overbygningskursus i samarbejde med Biologisk Institut, AU, under overvejelse. Projektområde AM 2: Anvendt arktisk miljøforskning Projektområdet omfatter forskning, overvågning og forskningsbaseret rådgivning i relation til miljøspørgsmål i forbindelse med råstofaktiviteter og andre påvirkninger af natur og miljø i Grønland. 15

16 DMU er rådgiver for Grønlands Hjemmestyres Råstofdirektorat. Forskning I forbindelse med de offshore strategiske miljøvurderinger rundt om Grønland vil fordelingsmønstre for havfugle blive analyseret m.h.p. at udpege kritiske habitater og samspil med føderessourcer. Forskningsbaseret rådgivning og overvågning Den stigende interesse for efterforskning og udnyttelses af råstoffer i Grønland giver et øget behov for miljørådgivning af Grønlands Hjemmestyre. DMU overvåger miljømæssige effekter og indgår i myndighedssamarbejdet om regulering af aktiviteterne. I 2009 forventes der at være mindst 4 aktive større miner i drift eller under forberedelse, og flere mineprojekter er på vej. Der er nu givet mere end 10 eksklusive licenser til olieefterforskning i grønlandske havområder og nye udbudsrunder er planlagt. Forud for planlagte nye udbud af olieefterforskningslicenser vil DMU deltage i undersøgelser af miljøspørgsmål. AM har repræsenteret Grønland og Færøerne i den videnskabelige styregruppe for Arktisk Råds Oil and Gas Assessment, og rapporten forventes udgivet i Vi forventer at blive involveret i det opfølgende arbejde med forskning, rådgivning og formidling. DMU udfører koordinering af miljøvurdering af en planlagt aluminiumsmelter i Sydvestgrønland. I 2009 udføres en række opfølgende undersøgelser for Grønlands Hjemmestyre. Videnspredning Der arbejdes på at skaffe ekstern finansiering til udarbejdelsen en populærfaglig rapport om miljøspørgsmål i forbindelse med olieaktiviteter i Grønland. Videregående uddannelse Der er knyttet 1 ekstern ph.d.-studerende til området (studerende ved Grønlands Naturinstitut/KU). Der forventes tilknyttet yderligere 1 ph.d.-studerende i løbet af Projektområde AM 3: Langtransporterede kontaminanter i Arktis Projektområdet omfatter forskning, overvågning, forskningsbaseret rådgivning og formidling vedrørende de arktiske økosystemers og befolkningens eksponering til langtransporteret forurening med tungmetaller og persistente organiske forbindelser (POP Persistent Organic Pollutants). Forskning I forbindelse med det Internationale Polarår koordineres et stort isbjørne-projekt med cirkumpolær sammenstilling af kontaminantniveauer, sundhedstilstand og vurderinger af klimaeffekter. En veterinær doktorafhandling indsendes til forsvar, omhandlende effekter af kemiske stoffer på sundhedstilstanden af arktiske dyr på højt trofisk niveau. Forskningsbaseret rådgivning og overvågning AM bidrager til Arktisk Råds assessment-rapporter (under AMAP) på kviksølv og POP, og disse arbejder udgives i Overvågningen af miljøgifte i grønlandsk biota afrapporteres i 2009 (baseret på indsamlinger i 2008). Videnspredning Isbjørne-projektet under IPY formidles gennem populærfaglige artikler. 16

17 Videregående uddannelse Der er knyttet 3 ph.d.-studerende til området, hvoraf den ene afslutter sit ph.d.-forløb i foråret Der er indgået en samarbejdsaftale mellem Center for Arktisk Miljømedicin, Institut for Folkesundhed, SUN, AU og DMU (ATMI og AM) vedrørende AMAP-arbejdet i Grønland, som inkluderer bidrag til undervisning på SUN. Projektområde AM 4: Menneskeskabte påvirkninger af havpattedyr Projektområdet omfatter forskning og overvågning af havpattedyr med henblik på forvaltningen i Danmark og i relation til de internationale forpligtelser under ASCOBANS (Agreement on the Conservation of Small Cetaceans of the Baltic and North Seas) og EU-direktiver. Forskning Effekter af havvindmøller på biodiversitet og økosystemers funktion er undersøgt i et større forskningsprojekt finansieret af Det Strategiske Forskningsråd. Projektet afsluttes i 2009 og resultaterne publiceres i samarbejde med MAR og VIBI, herunder effekter af ramningsstøj på havpattedyr. Endvidere planlægges et modelleringsprojekt finansieret af Femern Bælt A/S til belysning af en mulig barriereeffekt af faste anlæg til havs, herunder broer, på havpattedyrs habitatudnyttelse. Forskningsbaseret rådgivning og overvågning AM yder rådgivning til Miljøministeriet vedrørende effekter af tiltag til havs på havpattedyr, udpegning af særlig følsomme områder, bifangst m.m. I 2009 forsøges gennemført satellitmærkning af marsvin i den sydlige Nordsø for at forbedre vurderingsgrundlaget for udpegning af særligt følsomme områder, som et led i udpegning af habitatområder. Videnspredning AM fortsætter formidlingen om sæler på landgangspladsen på Anholt via fjernstyret kamera. Optagelserne kan følges i Zoologisk Have, København og på Kattegatcenteret, Grenå. Videregående uddannelse Der er knyttet 4 ph.d.-studerende til området, hvoraf den ene afslutter sit ph.d.-forløb i foråret Der forventes tilknyttet yderligere 1 ph.d.-studerende i løbet af

18 3.2 Afdeling for Atmosfærisk Miljø (ATMI) Nøgletal R2007 B2008* B2009 Løn 24,0 26,6 27,8 Driftsudgifter 8,3 12,8 10,5 Husleje, nettoudgift 2,8 Udgifter 32,0 39,4 41,1 Internt køb 2,3 3,7 2,2 Internt salg 2,3 5,0 1,1 Internt salg, ph.d.-midler 0,7 Intern handel, netto 0,0-1,4 0,4 Eksterne indtægter 18,6 22,9 22,4 Nettoudgift 13,8 15,1 19,0 Myndighedsbetjening 17,1 17,8 18,4 Resultat 3,3 2,7-0,6 Overført fra året før -2,0 1,4 4,1 Akkumuleret resultat 1,3 4,1 3,5 Årsværk *Løbende budget pr. 21. november 2008 (Q3) Stigningen i løn/årsværk skyldes, at afdelingen, som følge af et større generationsskifte, i nogle år har været undernormeret og nu retter op på dette i takt med nye opgavemuligheder Produktprognose R2007 B2008 B2009 Artikler, peer revieved Videnskabelige rapporter (rådg.) Forskningsformidlende rapporter Phd.-prognose R2007 B2008 B2009 Ph.d.-afhandlinger Pr. 1/ Pr. 31/ Middel 2009 Ph.d.-studerende Afdelingen er nationalt videncenter for atmosfæriske målinger og modellering. Afdelingen udfører forskning, udvikling og undervisning samt forskningsbaseret overvågning, rådgivning og formidling på internationalt niveau inden for det atmosfæriske miljø. Afdelingen driver den nationale luftkvalitetsovervågning under NOVANA. Afdelingens luftforureningsmodeller dækker geografisk hele spektret fra global til lokal skala med høj tidslig og rumlig opløsning. Modellerne beskriver de styrende fysiske/kemiske processer og omfatter såvel gasser som partikler. Projektområde ATMI 1: Luftkvalitet og regulering Overvågning af luftkvaliteten og den atmosfæriske afsætning i Danmark er baseret på en tæt kobling mellem målinger på et net af målestationer og en række modelsystemer, som kan beregne luftkvaliteten og afsætningen på såvel national, som lokal skala. Forskning De planlagte aktiviteter ligger primært i regi af CEEH (Center for Energi, Miljø og Sundhed) finansieret via Det Strategiske Forskningsråd og BNI (Baltic Nest Institute). I CEEH skal der udføres 18

19 luftforureningsscenarieberegninger på baggrund af IPCC og andre energiscenarier frem til Derudover vil EVA (Economic Valuation of Air pollution) systemet blive videreudviklet og anvendt med henblik på at kunne foretage en optimering af Danmarks energiproduktion og forbrug. I BNI skal der udføres modelberegninger af atmosfærisk deposition af kvælstof til Østersøen samt en validering af disse data til brug for input til andre modeller i NEST-systemet. Endelig er afdelingen med i en omfattende netværksaktivitet mellem EU og Nordamerika (AQMEII - Air Quality Model Evaluation International Initiative) hvor der i 2009 er fokus på at afholde en workshop, der skal definere retningen i modeludvikling og modelevaluering i de kommende 10 år. Forskningsbaseret rådgivning og overvågning I forbindelse med NOVANA vil afdelingen gennemføre den samlede luftovervågning i henhold til programbeskrivelsen samt indgå i arbejdet med revision af overvågningsprogrammerne. I den sammenhæng har afdelingen fokus på vedligeholdelsen af ATMI's akkreditering. En ny fælles database til luftovervågningsdata vil blive færdigudviklet og data vil blive præsenteret på Danmarks Miljøportal. Der påbegyndes overvågning af luftkvaliteten i Kastrup Lufthavn i et projekt finansieret af Københavns Lufthavne A/S. I relation til partikelområdet vil der blive arbejdet med at opnå øget viden om partikelforureningen, specielt om de organiske partikler med henblik på vurdering af deres betydning, bl.a. i relation til EU-direktiver og EU-Kommissionens temastrategi og dansk regulering af partikelforurening. Dette arbejde sker i regi af et nyt partikelprojekt finansieret af MST som løber frem til Af andre planlagte aktiviteter kan nævnes forbedring af emissioner og modelberegninger af luftforurening fra skibstrafik, lokalt, nationalt og for Østersøen, en ny GIS-baseret model for spredning af luftforurening fra motorveje (integration af OML-Highway), løbende evaluering af miljøzonerne samt support til brugere af OML. Der vil også blive udført en mindre opdatering af OML-Multi menusystemet (version 5.04). Derudover vil der blive arbejdet videre inden for emnet brændeovne. To planlagte aktiviteter dækker 1) en internetbaseret værktøjskasse til vurdering af brænderøgsproblemer, som bl.a. omfatter beregninger med den detaljerede flow-model MISKAM, og 2) identifikation og afprøvning af egnede teknologier til røggasrensning og/eller forbrændingsforbedringer, der kan eftermonteres på eksisterende brændeovne- og brændekedelinstallationer. Endelig vil der blive arbejdet på at udvikle et fælles ozonprognosesystem i samarbejde med DMI. Videnspredning Der afholdes kurser i brug af OML modellen for eksterne brugere (bl.a. rådgivere og myndigheder). Der udgives en Miljøbiblioteksbog vedr. partikler. Videregående uddannelse Der er planlagt undervisningsaktiviteter vedrørende miljøgodkendelsesordningen for husdyrbrug i regi af Landscentret for Planteavl. Disse aktiviteter er målrettet kommunale sagsbehandlere. Der forventes en ph.d.-studerende tilknyttet området, med et projekt der omhandler udvikling af en "Danmarks model" med høj opløsning (CEEH). Derudover bidrager afdelingen i forbindelse med undervisning på Kemisk institut/au, KU og DTU med ekspertise om luftforurening. Projektområde ATMI 2: Luftforurening og sundhed Indsatsen fokuserer på forståelsen af sammenhænge mellem udslip, koncentrationer, eksponering og sundhedseffekter. Til dette arbejde prioriteres bl.a. udviklingen af analysemetoder og analyser på luft- og humane matricer. Sammensætningen af partikler anses for at være af stor betydning for partiklernes sundhedseffekter. Et særligt indsatsområde er derfor fortsat udvikling og anvendelse af måle- og beregningsmetoder til brug i eksponerings- og miljøøkonomiske vurderinger. Der er end- 19

20 videre fokus på spredning og forekomst af pollen, bio-aerosoler, samt uorganiske og organiske forbindelser som f.eks. pesticider, dioxin, PCB, PAH og PFC. Forskning Der er planlagt videre arbejde med dataassimilering af satellitdata i langtransportmodeller og med udvikling og evaluering af en model til simulering af baggrundsniveauer af mikroorganismer (i samarbejde med MIMI). Der vil blive arbejdet med eksponerings- og konsekvensberegninger med DEHM- og EVA-systemet for en stribe kraftværksmotorer i samarbejde med Dansk Gasteknisk Center med henblik på miljøoptimering af gasmotorer i relation til emissionskrav. ATMI deltager desuden fortsat i Task Force on Hemispheric Transport of Air Pollution under UNECE-LRTAP. Som en del af samarbejdet med AU på sundhedsområdet vil der blive udført analyser af PFC i serum fra grønlandske kvinder. Forskningsbaseret rådgivning og overvågning Der vil også i 2009 blive udført en kontrolkampagne af pesticidprodukter, idet afdelingen gennemfører en EU-påkrævet kontrol for MST for at sikre at kvaliteten af solgte pesticidprodukter lever op til kravene i lovgivningen. Derudover forventer afdelingen fortsat at være den primære rådgivningskilde for MST med hensyn til test af kemikaliers fysisk-kemiske egenskaber og analysemetoder i miljømatricer, ligesom afdelingen forventer at skulle udarbejde monografier på pesticider og biocider for MST som led i aktivstoffernes godkendelse i EU. Der er dog endnu ikke kontrakter på disse opgaver. Videnspredning Afdelingen deltager i projektet Copenhagen Climate et projekt der baseret på nyeste forskning skal formidle den menige borgers samt beslutningstagernes påvirkning af klimaændringer. Derudover vil afdelingen deltage i forberedelsen af en konference omkring Energi, Environment and Health optimering af energisystemer, der skal foregå i september En anden planlagt aktivitet er bidrag til det årlige Introduktionskursus i GIS som afholdes på AU i samarbejde med de andre afdelinger på DMU. Endelig forberedes en workshop og en konference med titlen "Conference on Urban development and climate change: Approaching integrated strategies for mitigation and adaptation through urban planning and land management" i forbindelse med Klimatopmødet, her er ATMI repræsenteret i styregruppen. Videregående uddannelse Der vil blive undervist på AU i atmosfærisk miljøkemi (gennem et samarbejde med kemisk institut på AU), og der er tilknyttet 1 ph.d.-studerende til området, som forventes at færdiggøre sit studie om luftforurening i Vietnam 1. marts Derudover er en gæste-ph.d. tilknyttet afdelingen på et 10 måneders stipendiat fra Kina. Der forventes yderlige en ph.d.-studerende tilknyttet dette område i samarbejde med SUN/AU. Projektområde ATMI 3: Luftforurening og natur Området arbejder med kvantificering af afsætningen af eutrofierende og forsurende stoffer, samt miljøfremmede stoffer, bl.a. pesticider, til naturlige og seminaturlige økosystemer. På eutrofieringsområdet arbejdes med estimering af bidrag til både marine og terrestriske økosystemer, dels gennem målinger, dels gennem modelberegninger på international, regional og lokal skala. En del af belastningen stammer fra udenlandske kilder og modellering af grænseoverskridende luftforurening er derfor af stor betydning. Af danske kilder er bidrag fra landbruget væsentlige både i relation til kvælstof og pesticider. I Danmark kommer 95% af ammoniakemissionen fra landbruget. I forhold 20