US AARH ARBEJDSPROGRAM 2010 FOR DMU

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "US AARH ARBEJDSPROGRAM 2010 FOR DMU"

Transkript

1 US AARH ARBEJDSPROGRAM 2010 FOR DMU Februar 2010 Forsknings-, Overvågnings- og Rådgivningssekretariat Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Postboks Roskilde Tlf.:

2

3 Arbejdsprogram / Indhold 1. Indledning DMU s opgaver Strategisk forskning Natur- og miljøovervågning og data Forskningsbaseret rådgivning Videnspredning Videregående uddannelse DMU s afdelinger og projektområder Afdeling for Arktisk Miljø (AM) Afdeling for Atmosfærisk Miljø (ATMI) Afdeling for Ferskvandsøkologi (FEVØ) Afdeling for Marin Økologi (MAR) Afdeling for Miljøkemi og Mikrobiologi (MIMI) Afdeling for Systemanalyse (SYS) Afdeling for Terrestrisk Økologi (TERI) Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet (VIBI) Stabsfunktioner Økonomi Produktprognose... 72

4 1. Indledning DMU er et hovedområde på Aarhus Universitet (AU). Som nationalt miljøforskningscenter er det DMU s formål at tilvejebringe et videnskabeligt grundlag for beslutninger på miljø- og naturområdet, der træffes af regering og Folketing, ministerier, regioner og kommuner, Grønlands hjemmestyre samt i EU-regi. DMU indsamler, lagrer, kvalitetssikrer, bearbejder og vurderer data om naturen og miljøet, publicerer resultaterne i rapporter og videnskabelige artikler og anvender denne viden som baggrund for forskningsbaseret rådgivning. Arbejdsprogrammet er et vigtigt styringsinstrument for DMU s direktion, chefkreds og medarbejdere til at sikre at DMU opfylder sit formål. Arbejdsprogrammet danner også grundlaget for information til både AU s ledelse og Miljøministeriet om DMU s faglige udmøntning af strategien og kontrakten med Miljøministeriet det pågældende år. Arbejdsprogrammet indgår i et koncept for målstyret planlægning, som DMU anvender til at skabe sammenhæng mellem aktiviteter, ressourcer og målsætninger på både langt og kort sigt. Elementerne i DMU s målstyring omfatter: AU Strategi og AUs Udviklingskontrakt med Videnskabsministeriet DMU Strategi med strategiske videnbehov En rullende 4-årig kontrakt med Miljøministeriet (p.t. dækkende ) Et årligt Arbejdsprogram Projekter, ofte flerårlige, med milepæle, der indgår i arbejdsprogrammerne Arbejdsprogram 2010 indeholder en beskrivelse af DMU s faglige aktiviteter og mål inden for strategisk forskning, forskningsbaseret myndighedsbetjening (herunder natur- og miljøovervågning og faglig rådgivning), videnspredning (herunder innovation- og teknologioverførsel og populærvidenskabelig formidling) samt videregående uddannelse. Arbejdsprogrammet bygger på bidrag fra DMU s afdelinger og afspejler dels ønsker fra DMU s kunder og brugere, herunder især Miljøministeriet, Klimaog Energiministeriet og Råstofdirektoratet i Grønland og dels signalerne om videnbehov i udbuddet af de forskningsprogrammer i ind- og udland, som DMU søger. I arbejdsprogrammets kapitel 4 redegøres endvidere for DMU s samlede økonomiske grundlag. DMU finansieres via tre kanaler: Projektbevillinger fra forskningsprogrammer og eksterne opdragsgivere (ca. 53 %), kontrakten med

5 Side 3/72 Miljøministeriet (ca. 40%) og globaliseringsmidler fra Videnskabsministeriet via AU (ca. 7%). DMU s samlede omsætning vil i 2009 udgøre ca. 385 mio. kr. Miljøministeriet har den opsagt en del af kontrakten henholdsvis den og den AU finder at opsigelsen er i strid med de indgåede aftaler og spørgsmålet er genstand for juridisk vurdering og drøftelse mellem ledelserne i Miljøministeriet og AU. På baggrund af denne uafklarede situation er det besluttet indtil videre at se bort fra Miljøministeriets brev af Arbejdsprogrammet vil således evt. skulle justeres når Miljøministeriet og AU er blevet enige eller der er indgået en ny aftale. 2. DMU s opgaver DMU s indsats ligger inden for kompetenceområderne atmosfærisk miljø, miljø og natur i hhv. ferske og marine vande, terrestrisk miljø og natur, arktisk miljø og natur, miljøkemi, mikrobiologi, samt systemanalyse (sammenhængene mellem samfundets aktiviteter og miljø- og naturforhold). DMU varetager både forskning, overvågning og datahåndtering, faglig rådgivning, undervisning og formidling. DMU s forskning er essentiel for udviklingen og optimeringen af natur- og miljøovervågningen, og omvendt er de omfattende og opdaterede miljødata et væsentligt grundlag for forskningsprojekter. Den tætte sammenhæng i løsning af opgaverne giver synergi mellem forskning, overvågning, rådgivning og undervisning. Bredden i kompetenceområderne og det betydelige samspil mellem dem er internationalt enestående og udgør tilsammen den grundlæggende forudsætning for at DMU kan opfylde sit formål. Nedenfor gives en generel beskrivelse af indholdet i DMU s opgavetyper. 2.1 Strategisk forskning DMU s forskningsaktiviteter skal understøtte den samfundsmæssige udvikling på natur- og miljøområdet, og fremskaffe et videnbaseret beslutningsgrundlag for myndigheder, politikere og andre beslutningstagere. DMU bidrager til den forskningsstrategiske og forskningspolitiske udvikling i Danmark. Det sker bl.a. gennem rådgivning i forbindelse med udformningen af forskningsprogrammer, herunder Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer (ICROFS) (det tidligere FØJO), Sundhedsstyrelsens Rådgivende Videnskabelige Udvalg for Miljø og Sundhed (tidligere Indenrigs- og Sundhedsministeriets Miljømedicinske Forskningscenter (ISMF)), og Bekæmpelsesmiddelprogrammet. DMU indsendte desuden i 2009 (med bidrag fra GEUS, KU-LIFE og DJF) et forskningsbaseret indspil med en vurdering af forsknings- og udredningsbehov ift. Regeringens Grøn Vækst strategi. DMU deltager ligeledes aktivt i forbindelse med Viden-

6 Side 4/72 skabsministeriets og Forskningspolitisk Råd's initiativer til identificering af fremtidige strategiske videnbehov, og vil i 2010 igen søge at bidrage ifm. videreføring af Forsk2015-processen. Endelig udfærdiges via KFT (Koordineringsenhed for forskning i klimatilpasning) indspil til den løbende prioritering af identificerede forskningsbehov ift. klimatilpasning (se afsnit om KFT på s. 8). DMU deltager i vid udstrækning i den programfinansierede forskning. Udover at være en væsentlig finansieringskilde for forskningen, udgør samarbejdet om nationale og internationale forskningsprojekter et væsentligt element i internationaliseringen af forskningen, og sikrer samtidig en fokusering af miljøforskningen mod de relevante samfundsmæssige udfordringer. DMU budgetterer i 2010 med ca. 35 mio. kr. i alt fra forskningsprogrammer og forskningsråd, heraf ca. 14 mio. kr. fra EU s forskningsprogrammer. Internationalt vil arbejdet med indspil til udformningen af arbejdsprogrammerne under EU s 7. rammeforskningsprogram fortsætte i 2010, bl.a. via PEER (Partnership for European Environmental Research) og EurAqua (European Aquatic Research Institutes) samt deltagelse i netværk under Videnskabsministeriet. I forhold til PEER-samarbejdet overtager DMU i 2010 formandskabet for en periode på 2 år. I denne periode fokuseres bl.a. på at fremme udvekslingsophold mellem PEER-institutionerne og ift. faglige topics fokuseres bl.a. på forvaltningsmodeller/-redskaber, marin økologi, Arktis og forskningsinfrastruktur, eco-system-services, vand som ressource, kvælstof og økotoksikologi. DMU s forskere publicerer i internationalt anerkendte videnskabelige tidsskrifter med peer review. Det sikrer den videnskabelige kvalificering og fungerer som en kvalitetsindikator for DMU s forskning. DMU har i 2009 etableret tre nye professorater på strategisk vigtige forskningsområder og yderligere et forventes etableret i DMU vil herefter have i alt 13 professorater tilknyttet institutionen og 3 DMU-medarbejdere er udnævnt til gæsteprofessorer. Fire DMU-forskere fungerer desuden som adjungerede professorer, hhv. 2 ved RUC og 2 ved KU. Endelig har DMU en gæste-professorer tilknyttet. Professoraterne er strategisk vigtige som drivkraft i den faglige udvikling gennem tiltrækning af forskere, ph.d.-studerende og større projekter i både nationalt og internationalt regi. Derudover imødekommer oprettelsen af de nye professorater to vigtige formål i regi af Aarhus Universitet, nemlig at styrke grundlaget for DMU s rådgivning af miljømyndighederne samt at understøtte forsknings- og uddannelsessamarbejdet med universitetets fakulteter.

7 Side 5/72 I kapitel 3 præsenteres konkrete forskningsaktiviteter for hver af DMU s forskningsafdelinger. Mange af de problemstillinger, der behandles på miljøområdet er komplekse og kræver tværfaglig tilgang i videnopbygningen, derfor varetages flere af DMUs forskningsaktiviteter på tværs af de faglige afdelingers kompetenceområder. DMU har i strategiperioden valgt at fokusere på 5 tværgående temaer, som i de kommende år vil kræve en særlig indsats: Biodiversitet, Energi og Miljø, Miljø og Sundhed, Miljøtilstandsvurderinger og forvaltningsmodeller og Klima. Arbejdet med de fem tværgående temaer i strategien er i 2009 blevet organiseret i fem tværgående videnfora bl.a. med det overordnede mål at udvikle og koordinere DMU s tværgående forskning. De fem videnfora har udarbejdet oplæg til kommissorium og forslag til aktiviteter for 2010, som koordineres i chefkredsen. Biodiversitet Biodiversitet vil naturligt indgå som komponent i mange DMU-projekter fordi alle aspekter af natur og miljø samtidig rummer en biodiversitetskomponent. DMU vil i 2010 styrke det faglige grundlag for rådgivning i relation til Biodiversitets Konventionens mål for 2010 om ikke at miste flere arter, økosystemer eller genetiske ressourcer. I 2010 planlægges der tre tværgående seminarer mhp. at udvikle en fælles faglig strategi for biodiversitetsområdet. Seminarerne vil fokusere på 1) udvikling af en fælles faglig strategi for biodiversitetsforskningen på DMU; 2) Kvantitativ biodiversitet (måling af tilstand, udvikling og værdien af biodiversitet); og 3) Effekt og regulering af næringsforurening på biodiversiteten. Seminarerne forventes at kunne bidrage til det faglige grundlag for at udarbejde en tværgående rapport om 2010-målet, og inddrager alle DMU afdelinger samt øvrige AU institutter og eksterne deltagere efter behov. Det overvejes afholde en åben konference, hvor resultaterne kan fremlægges og diskuteres. Den første cyklus af Rødlistningen afsluttes i 2009 og vil i 2010 blive fulgt op med en bog om Rødlisten og Biodiversitet i Miljøbiblioteksserien på Aarhus Universitetsforlag. I forbindelse med Biodiversitetsåret 2010 bidrager DMU med input vedrørende trusler mod den arktiske biodiversitet; der planlægges en udgivelse som et delprodukt af Arctic Biodiversity Assessment. Energi og miljø Fremtidens energisystemer vil involvere en bred vifte af vedvarende energiteknologier, som vil betyde et mere komplekst, integreret og fleksibelt energisystem. Der vil være mere fokus på energibesparelser, effektivitet og intelligent styring af energibehov og der vil blive udviklet nye teknologier til lagring, distribution og konvertering af energi.

8 Side 6/72 DMU s forskning kan bidrage med metoder til at vurdere miljøkonsekvenserne af nye tiltag, samt at pege på nye miljøvenlige kilder til energiproduktion. I 2010 vil de fleste forskningsprojekter under dette tema være relateret til udvikling eller miljøvurdering af bioenergiprojekter. I REBECA projektet, som fortsætter i 2010, udvikles f.eks. policyscenarier for indførelse af biobrændstoffer i transportsektoren og konsekvenser for miljø, sundhed og velfærdsøkonomi. I Biofuels afsluttes velfærdsøkonomiske analyser af bioenergi fra landbruget i DMU undersøger i 2010 udnyttelse af marine alger til energi samt effekter på en række mikrobiologiske jordkvalitetsparametre af forskellige bioenergiafgrøder. Derudover arbejdes videre på vurderingerne af luftforureningsmæssige konsekvenser og effekter af ændringer i energisystemet samt anvendelsen af bæredygtige brændsler. Miljø og sundhed Hovedudfordringen under temaet Miljø og Sundhed er at udvikle tværgående analyser af sundhedsmæssig risikovurdering af miljøfaktorer. DMU har et etableret samarbejde med forskellige sundhedsfaglige miljøer mhp. forskning i relation til den humane sundhed vedr. bl.a. miljøfremmede stoffer, patogene mikroorganismer og luftforurening med ultrafine partikler. Fokus på sundhedsområdet er især på en vurdering af kildebidrag til den samlede eksponering, dvs. både kilder i det nære miljø (produkter, indeklima) som i det ydre miljø. F.eks. forskes der i omkostninger af en forhøjet eksponering fra bestemte punktkilder sammenholdt med baggrundsniveauet for den generelle befolkning. I 2010 fortsættes flere tværgående projekter om eksponering og optag af bromerede flammehæmmere. Forskning i nye metoder til risikovurdering af contaminants of emerging concern som f.eks. lægemidler og nanomaterialer er under opbygning, mens forskningsprojektet SUNANO om nanomaterialers miljøpåvirkning afsluttes i For partikler arbejdes der fortsat på at øge forståelsen af kilderne til den samlede partikelmasse, bl.a. i CEEH (Centre for Energy, Environment and Health) finansieret af Det Strategiske Forskningsråd og i et partikelprojekt finansieret af Miljøstyrelsen. Miljøtilstand og forvaltningsmodeller Fremtidens miljøforvaltning vil i stadig større grad være videnbaseret, kvantitativ og integreret på tværs af mange fagområder. Der er behov for værktøjer, som beskriver og modellerer forvaltningsmulighederne for miljøeffekter hver for sig og sammen, inklusive de stress-faktorer som påvirker miljøeffekterne. Værktøjerne skal kunne beskrive stoffers kredsløb fra kilder, via forskellige

9 Side 7/72 transportveje til effekter i miljøet, og beregne omkostninger og gevinsterne ved miljøindsatsen. Formålet med disse værktøjer er at kunne afveje forskellige tiltag mod hinanden og derved understøtte den miljøpolitiske beslutningsproces. Det er vigtigt at modeludviklingen foregår i tæt samspil med de faglige forskningsmiljøer, så ny eller revideret systemforståelse bliver implementeret i værktøjerne. Adskillige afdelinger i DMU har udviklet forvaltningsværktøjer og modeller der allerede i dag bruges til analysere udviklinger og understøtte miljøforvaltningen. De eksisterende forvaltningsværktøjers forankring i den forskning der pågår i de faglige miljøer kombineret med en bred, tværfaglig profil giver DMU en unik position til at udvikle integrerede forvaltningsværktøjer. Der er i Videnforum for tilstand og modeller i 2010 planlagt en kortlægning af nuværende modelaktiviteter, samt en intern workshop og en dialog med potentielle rekvirenter. I 2010 fortsættes arbejdet med at modellere og analysere omkostningseffektive tiltag til reduktion af tab af næringsstoffer til Østersøen, herunder i projektet RECOCA, der finansieres under BONUS programmet (EU s FP7). Omkostningsminimeringsmodellen udviklet i regi af Baltic Nest Insitute videreudvikles med henblik på at koble de økonomiske beregninger med oplandsdata. Endvidere afsluttes arbejdet med at udvikle en forvaltningsmodel for Limfjorden i projektet SPICOSA. Marin Økologisk Modelcenter (MEMC) er et strategisk samarbejde mellem DMU, DMI og DTU-AQUA. Arbejdet i 2010 fokuserer på at udvikle en 3Dbiogeokemisk model for de danske havområder. Klimaeffekter og klimatilpasning Klimaændringerne vil ramme alle sektorer bredt og der er derfor brug for en helhedsorienteret og forvaltningsorienteret forskning. DMU s faglige styrkepositioner omfatter vurderingen af klimaændringernes betydning for natur og miljø både lokalt, regionalt og globalt, scenarier for spredning og fremskrivning af drivhusgasser samt miljøøkonomisk vurdering af tilpasninger til klimaændringer. I 2010 fortsættes således en lang række forskningsaktiviteter med fokus på sammenhæng mellem klimaforandringer og det danske miljø, herunder modellering af tabet af N og P til Østersøen, modellering af effekter på det marine fødenet, vurdering af effekten af fremtidige klimaforandringer på ferske økosystemer samt metoder til at imødegå disse ændringer.

10 Side 8/72 Derudover er klimaforandringer i det arktiske område fortsat et indsatsområde for DMU. I 2010 har DMU fået bevilliget et projekt under Klimacenteret i Grønland til vurdering af klimaeffekter på terrestriske og limniske levende ressourcer. Målet er ved hjælp af modellering af data fra de integrerede overvågningsprogrammer i Zackenberg og Nuuk, at opnå ny viden om hvordan Grønlands naturlige landbaserede ressourcer og kulstofbalancen vil blive påvirket af klimaændringer. Endvidere deltager DMU i klimacentret med videnopbygning indenfor modellering af det marine fødenet. DMU s rolle i klimaforskningen er desuden grundlaget for at Koordineringsenheden for Forskning i Klimatilpasning (KFT) i 2008 blev etableret ved DMU. Enheden er en del af Regeringens strategi for tilpasning til klimaændringer i Danmark og er et samarbejde mellem Klima- og Energiministeriet, AU, KU, DTU, GEUS og DMI. KFT skal bl.a. levere oversigter over autoritative klimadata, klimaeffektdata og forskningsresultater af betydning for klimatilpasning. Ved finanslovsforliget vedr. globaliseringsmidlerne 2010, er KFT som tidligere placeret som en enhed ved AU. KFT skal i 2010 fortsat stå for dataleverancer til Klimatilpasning.dk og herudover varetage driften af forskningssiden på portalen. Databasen over aktuelle forskningsprojekter holdes opdateret og indspil udfærdiges til den løbende prioritering af identificerede forskningsbehov. KFT skal fremme af forskningssamarbejdet på tværs af sektorer, institutioner og fag samt relatere den danske indsats til udenlandske aktiviteter på klimatilpasningsområdet. KFT s tværinstitutionelle indsats i 2010 forventes at ligge på samme niveau som i Natur- og miljøovervågning og data DMU s overvågningsopgaver omfatter den nationale natur- og miljøovervågning for Miljøministeriet, emissionsopgørelser, der udføres for Miljøministeriet og Klima- og Energiministeriet, samt en række overvågningsopgaver, der udføres for eksterne rekvirenter. NOVANA og DEVANO DMU s aktiviteter i den nationale natur- og miljøovervågning (NOVANA og DEVANO) omfatter følgende delelementer: Fagdatacentre for luftdata, marine data, landovervågningsdata, ferskvandsdata og arts- og terrestriske naturdata (se nærmere beskrivelse i afsnittet IT- og data-projektet herunder). DMU varetager endvidere overvågning i de åbne farvande, visse artsovervågnings-opgaver samt luftovervågning i byer og baggrundsovervågning. Det overordnede myndighedsansvar for NOVANA varetages af By- og Landskabsstyrelsen (BLST). DMU forestår udarbejdelsen af den årlige faglige sammenfattende rapportering af NOVANA og DEVANO til Minister og Folketinget.

11 Side 9/72 Overvågningsprogrammet videreføres overordnet set i I 2010 vil DMU desuden fortsat bidrage til udarbejdelsen af et revideret overvågningsprogram med forventet ikrafttræden pr. 1/ I 2010 disponerer DMU finansierings- og opgavemæssigt som i det nuværende NOVANAprogram. DMU s budget i 2009 til gennemførelse af NOVANA-aktiviteter var godt 60 mio. kr. Fagdatacentre og bidrag til Danmarks Miljøportal DMU er fagdatacenter for terrestrisk natur- og biodiversitet, ferskvand, det marine miljø, landovervågning og luftmiljø og sikrer på det nationale niveau indsamling efter standardiserede metoder samt lagring og kvalitetssikring af overvågningsdata i databaser. Medio 2010 er projekt IT og data ifm. Kommunalreformen implementeret og fagdatacentrene har udviklet fælles MIM/DMU web-baserede databaser, hvor naturdatabasen endvidere er fælles med kommuner og regioner. Databaserne skal bidrage med data til "Danmarks Miljøportal" ift. data for overfladevand, landbrug, luft og natur. Endvidere overføres naturdata til Danmarks ArealInfo og på sigt antageligt også overfladevandsdata. DMU står for drift, vedligeholdelse og videreudvikling af databaserne og tilhørende applikationer og er ansvarlig for kvalitetssikringen af data med det udviklede web-baseret kvalitetssikringssystem. I 2010 forventes overfladevandsdatabasen ODA at indgå i Danmarks Miljøportal. I den forbindelse forventer DMU at indgå en fireårig aftale med MIM om fortsat drift, vedligeholdelse, videreudvikling og kvalitetssikring af databaserne for MIM. Fagdatacentrene er centrale i den forskningsbaserede natur- og miljøovervågning. Adgangen til den store mængde af kvalitetssikrede og opdaterede data og tilhørende værktøjer (grafer, plot, beregninger, statistik) vil give en unik og optimeret basis for nationale og internationale rapporteringer. Databaserne anvendes som grundlag for metode- og modeludvikling og for den faglige rådgivning af myndighederne. DMU vil i 2010 udvikle en ny datastrategi, hvori de fælles databaser vil spille en central rolle. Den nye datastrategi skal dels afspejle DMU s særlige opgave med at sikre et velfungerende og intensivt IT- og datafællesskab med Miljøministeriet og Danmarks Miljøportal med data af høj kvalitet, og et ønske om at DMU kan stille opdaterede data til rådighed i universitetsstrukturen som grundlag for undervisnings- og forskningssamarbejde og muligheden for at de fælles databaser ville kunne udvides til at rumme data fra andre institutioner. Endelig skal datastrategien omfatte, at for en række dataområder skal der være en kommercialisering af dataydelser og produkter. Øvrige overvågningsopgaver

12 Side 10/72 DMU udarbejder de danske opgørelser og fremskrivninger af emissioner til atmosfæren fra danske kilder. Emissionsopgørelserne udgør det faglige grundlag for vurderinger af Danmarks målopfyldelse i forhold til Kyotoprotokollen, samt den danske opfølgning på internationale konventioner i regi af EU og UN-ECE. DMU har på baggrund af anbefalinger fra en international reviewgruppe under FN s Klimasekretariat samt efter aftale med Klimaog Energiministeriet påbegyndt udviklingen af et udvidet QA/QC-system for emissionsopgørelser. Systemet vil være færdigudviklet i DMU varetager overvågning af natur og miljø i Grønland under Arctic Monitoring and Assessment Programme (AMAP). Det sker bl.a. som led i opfyldelse af de danske forpligtelser i den internationale arktiske strategi for begrænsning af effekten af langtransporterede miljøgifte og klimaændringer. Overvågningen er især koncentreret omkring kontaminanter og klimaeffekter på den biologiske station Zackenberg i Nordøstgrønland og på overvågningsstationen, Nuuk Basic, i det sydvestlige Grønland. DMU bidrager under AMAP til flere af Arktisk Råds assessment-rapporter samt med rapporter til DANCEA omkring overvågning i de marine områder. Per 1. januar 2009 overtog DMU på vegne af Videnskabsministeriet koordineringen af overvågningsprogrammerne for klimaeffekter i Zackenberg i Nordøstgrønland og Nuuk, den videnskabelige ledelse af Forskningsstation Zackenberg og logistikafdelingen fra Dansk Polarcenter. I 2010 arbejdes på at skaffe finansiering til at udvide overvågningssæsonen. Energistyrelsen har givet tilsagn om medfinansiering. 2.3 Forskningsbaseret rådgivning Det er en hovedopgave for DMU at yde forskningsbaseret rådgivning af offentlige myndigheder som understøtning af forvaltningen på natur- og miljøområdet. Den forskningsbaserede rådgivning omfatter primært aktiviteter omfattet af kontrakten med Miljøministeriet, men også andre eksternt rekvirerede opgaver. Miljøministeriet i Danmark er den primære målgruppe for DMU s forskningsbaserede rådgivning. Derudover er Råstofdirektoratet i Grønland og Klima- og Energiministeriet vigtige målgrupper. Rådgivningen omfatter ad hoc opgaver med kort svarfrist på få dage - uger, f.eks. bidrag til besvarelse af folketingsspørgsmål og anden hastende rådgivning, korte redegørelser til minister, departement og styrelser i Miljøministeriet samt Råstofdirektoratet i Grønland. DMU varetager disse ad hoc opgaver inden for rammerne af kontrakten med Miljøministeriet. Større udredninger og konsulentopgaver, der gennemføres over nogle måneder eller mere for rekvirenter i Miljøministeriet, Klima- og Energiministeriet og Råstofdirektoratet, gennemføres på separate

13 Side 11/72 kontrakter. Endelig varetager DMU løbende rådgivningsopgaver fastlagt i kontrakten med Miljøministeriet (f.eks. risikovurderinger, analyseopgaver, udviklingsopgaver, deltagelse i permanente udvalg mv.). DMU vil i 2010 udføre rådgivning på følgende områder: Miljøministeriet: Vildtforvaltning (bl.a. gennem Center for Vildtsundhed), risikovurdering af bioteknologiske produkter, internationale direktiver og konventioner, referencefunktion og akkrediteringsopgaver, kontrolanalyse på bekæmpelsesmiddelområdet, konkrete problemstillinger på land- og dambrugsområdet. Klima- og Energiministeriet: Forbedret kvalitetssikring af emissionerne (QA/QC-system). Grønlands Hjemmestyre: Råstofforvaltning. Forsvarsministeriet: Olieanalyser. DMU bidrager til en løbende kontakt med de primære rekvirenter i By- og Landskabsstyrelsen, Skov og Naturstyrelsen, Miljøstyrelsen, Klima- og Energiministeriet, Fødevareministeriet og Råstofdirektoratet om fokusområder, ressourcer og forventninger mhp. en hensigtsmæssig udnyttelse af ressourcer og DMU s kompetencer. Udover de løbende rådgivningsopgaver vil DMU i 2010 rådgivningsmæssigt bidrage til Regeringens klimatilpasningsstrategi for hvordan klimaforandringerne skal håndteres inden for forskellige sektorer og til Regeringens strategi for Grøn vækst. Hovedemnerne for Grøn vækst er Miljø- og naturplan Danmark 2020, Vækstorienteret landbrug og Investeringer i natur, miljø og vækst. Vandmiljøplan, Pesticidhandlingsplan og Natura 2000 håndteres ligeledes i denne strategi. DMU løser også rådgivnings- og konsulentopgaver for f.eks. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Økonomi- og Erhvervsministeriet, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Transportministeriet, Forsvarsministeriet og Udenrigsministeriet. Desuden forventer DMU i stigende omfang at skulle løse opgaver for kommuner og miljøcentre, og vil her gøre en ekstra indsats for at synliggøre DMU s kompetencer. Endelig løser DMU en række rådgivnings- og konsulentopgaver for det svenske miljøministerium samt for EU, herunder miljøagenturet, og DMU arbejder for at udvikle rådgiverrollen gennem samarbejdet i PEER-netværket og EurAqua. DMU løser også opgaver i relation til dansk miljøbistand, omfattende såvel deltagelse i konkrete bistandsprojekter som twinning-opgaver med udviklingslande. DMU arbejder endvidere med vurderinger af Danmarks opfyldelse af forpligtelser vedrørende udledning af klimagasser, herunder omkostningsvurderinger. Danmark har valgt at anvende paragraf 3.4 i Kyoto-aftalen, som gør det muligt at inddrage binding af kulstof i jord i Kyoto-regnskabet. Det indebærer imidlertid en større dokumentationsopgave frem til DMU skal i samarbejde med Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved AU og Skov og Land-

14 Side 12/72 skab ved KU tilvejebringe det videnskabelige dokumentationsgrundlag. DMU er koordinator på dette arbejde, som har et samlet budget på 72 mio. kr. I forhold til den private sektor nyttiggøres DMU s viden og kompetencer i samspil med erhvervsmæssige interesser, både i form af samarbejdsprojekter og konsulentopgaver. Det gælder f.eks. inden for landbruget, dansk akvakultur, kemikalieindustrien, vindmølleindustrien og rådgiverbranchen. Som eksempel kan nævnes, at DMU i regi af dansk Skaldyrscenter og i samarbejde med Danmarks Fiskeriundersøgelser, By- og Landskabsstyrelsen og Ministeriet for Fødevarer, landbrug og fiskeri rådgiver skaldyrsbranchens virksomheder om miljøvenlige og bæredygtige metoder til produktion af skaldyr. Kvalitetsstyring af rådgivningsaktiviteter DMU har som mål at have en høj kvalitet i alle institutionens ydelser og processer og havde i 2009 særligt fokus på dokumentation og formalisering af kvalitetsstyring af forskningsbaseret rådgivning. DMU lagde her vægt på faglig kvalitet, rettidighed, koordinering med relevante fagmiljøer, dialog med brugerne og tydeliggørelse af det faglige beredskab. Konkret arbejdede DMU i 2009 på at forbedre de eksisterende retningslinjer og procedurer for kvalitetsstyringen af aktiviteter inden for dette område, samt på udarbejdelse af nye retningslinjer og procedurer på områder, der manglede. Kvalitetsstyringssystemet er blevet udarbejdet med udgangspunkt i principperne i standarden DS/EN ISO Derudover deltog DMU i 2009 i udarbejdelse af de overordnede principper for den forskningsbaserede myndighedsbetjening ved Aarhus Universitet. I 2010 vil arbejdet med kvalitetsstyringssystemet blive videreført og konkretiseret i en kvalitetshåndbog for DMU s rådgivning. En væsentlig opgave i 2010 vil være implementering af kvalitetsstyringssystemet i alle dele af DMU s rådgivning. 2.4 Videnspredning DMU formidler viden og data om miljø og natur med henblik på videnspredning til den øvrige forskningsverden, myndigheder og samarbejdspartnere og på at imødekomme offentlighedens behov for faglig information på området samt at udbygge kendskabet til DMU. Formidlingsindsatsen omfatter således både videnskabelig og populærfaglig formidling af viden og resultater i artikler, rapporter, foredrag og præsentationer i videnskabelige fora såvel som i en bredere offentlig sammenhæng, samt pressekontakt ved aktuelle begivenheder og nyheder. Omlægning af hjemmeside og intranet Web 2.0 DMU's hjemmeside er den centrale formidlingskanal i relation til offentliggørelse af resultater, publikationer, dataadgang samt populærfaglig formidling til forskellige målgrupper. Hjemmesiden er koblet med det elektroniske nyhedsbrev DMUNyt, som udkommer ca. 25 gange årligt med korte nyheder og

15 Side 13/72 har links til hjemmesidens uddybende tekst og rapporter. Det samlede besøgstal udgjorde i ,1 mio. eksterne besøgende som sammenlagt downloadede rapporter. I 2010 vil DMU omlægge sin hjemmeside og intranet (Bazaren) til det nye fælles CMS-system (Typo 3), der er anskaffet på AU. Som optakt til omlægningen gennemføres et specialeprojekt, som skal kortlægge de miljøprofessionelles ønsker til hjemmesiden. Endvidere vil der i AU-regi blive arbejdet med en fælles web-strategi, som også vil kunne påvirke dmu.dk. I 2010 vil DMU trinvist søge at udnytte mulighederne i de nye sociale medier som med et samlebegreb kaldes Web 2.0. Det drejer sig bl.a. om Facebook, LinkedIn, blogs, men også webstreaming, sharepoints og wiki er, som organisationen allerede har gjort enkelte erfaringer med. Populærvidenskabelig formidling DMU formidler sine forskningsresultater bredt i populærvidenskabelige skrifter. Bl.a. udgiver DMU temabøger i serien MiljøBiblioteket. Serien er rettet mod forvaltning, gymnasier og den interesserede offentlighed. Udgivelsen af serien er under overdragelse fra forlaget Hovedland (færdiggør bøger om skarver og miljøgeografi) til Aarhus Universitetsforlag (AUF). I den forbindelse er der aftalt en mindre relancering af seriens udtryk og indhold, ligesom der vil blive opbygget en hjemmeside i tilknytning til hver enkelt udgivelse. I 2010 planlægges det at udgive 5 titler: Miljø og geografisk planlægning Rødlisten og biodiversitet Østersøens miljø Hormonforstyrrende stoffer Tilpasning til klimaændringer i Danmark Tech-Trans Hovedformålet med DMU s forskning er et kvalificeret beslutningsgrundlag for forvaltning af Danmarks natur. Forskningen udgør desuden et grundlag for innovation, produkter og teknologier, som kan bidrage til løsning af konkrete miljøproblemer. Den løsningsorienterede forskning og udvikling fremmer samarbejde med erhverv og forvaltninger, og vil være essentiel i ansøgninger til forskningsprogrammer. DMU vil i 2010 øge fokus på udnyttelse af de muligheder for erhvervskontakt, netværk, teknologioverførsel og kommercialisering, der ligger i AU s Tech-Trans-Enhed. F.eks. har TechTrans overtaget tre DMU-patenter vedr. testkit til påvisning af herbicidresistente planter og har bevilget Proof of Concept-midler til videreudvikling. Der indledes kontraktligt samarbejde med en virksomhed, som har interesse i at udnytte de tre

16 Side 14/72 patenter. DMU har desuden indgået en samarbejdsaftale med en italiensk partner, der i 2010 planlægger at indlevere en patentansøgning om en opdatering af et patent, som de allerede har. Det opdaterede patent vedrører passive målinger af kviksølv i luften og er baseret på DMUs forskning. Af øvrige aktiviteter ift. løsningsorienteret forsknings kan følgende nævnes: En aftale er blevet indgået med Valent Bioscience, Illinois, USA (en af verdens største producenter af biopesticider) omkring testning af en DMU-isoleret bakteries egenskaber ift. termitbekæmpelse med henblik på eventuel kommerciel udnyttelse. I samarbejde med DJF udvikles en ny metode til at afværge vildtskader i forhold til primært gæs. Ideen er screenet og der søges penge til at videreudvikle konceptet i Videregående uddannelse DMU tilbyder undervisning på flere fakulteter og arbejder på en yderligere udvikling af undervisningsaktiviteterne. DMU bidrager til forskeruddannelse gennem ph.d.-stipendier, ph.d.-kurser samt vejledning og har som del af AU et medansvar i den nationale indsats for at øge antallet af ph.d.-uddannede. DMU etablerer derfor samarbejde med relevante ph.d.-skoler ved AU med henblik på at supplere skolerne med miljøfaglige og anvendelsesorienterede uddannelser og at øge antallet af ph.d.-studerende ved DMU. Ved udgangen af 2010 vil DMU have omkring 60 ph.d.-studerende tilknyttet institutionen, og forventer dermed at nå målsætningen om at fordoble antallet af ph.d.- studerende fra det tidligere niveau på ca. 30 til 60 igangværende ph.d.- projekter. DMU bidrager til uddannelse på kandidatniveau gennem tilknytning og vejledning af specialestuderende. DMU udarbejder forslag til specialeprojekter inden for alle kerneområder og rekrutterer specialestuderende til konkrete projekter via Åbent hus arrangementer, DMU's hjemmeside og universiteternes projektkataloger. I 2010 vil DMU have ca specialestuderende tilknyttet institutionen. Indsatsen bidrager samtidig til at understøtte rekrutteringen til forskeruddannelse ved DMU. DMU bidrager endvidere til den løbende undervisning på kandidatniveau primært på AU, men også på andre universiteter. I forhold til AU vil DMU også i 2010 indgå i undervisningen ved den nye kandidatuddannelse i Landbrug, natur og miljø, som udbydes ved DJF. Derudover er DMU ansvarlig for kurset Landbrugets påvirkninger af natur- og miljøtilstanden i vandområder og oplande og for et kursus i Fugle og Pattedyrs økologi, der blev gennemført i 2009 for første gang ved AU-NAT. DMU udvikler i 2010 en samlet fagpakke (30 ECTS) under overskriften Natur- og miljøforvaltning til kandidatoverbygningen ved AU-NAT. DMU bidrager endvidere til undervisningen vedr. kurser på kandidatniveau i bl.a. Økofysiologi ved AU-NAT og

17 Side 15/72 Velfærds-økonomi ved AU-ASB samt et ph.d.-kursus vedr. økologiske modeller og forvaltningsmodeller. Endelig arbejdes der bl.a. på at oprette et overbygningskursus i Arktisk Biologi i samarbejde med AU-NAT. DMU bidrager desuden til undervisning på andre universiteter, bl.a. undervisning i GIS og Økotoksikologi ved RUC, miljø-økonomi ved DTU og Akvatisk fysiologi og modellering på KU. I internationalt regi planlægges i 2010 en international summerschool på DMU med titlen Direct methods for soil and sediment contaminants rettet imod danske og europæiske ph.d.-studerende. Kurset organiseres indenfor Forskningsuddannelsesprogrammerne RECETO (KU-life) og STAiRS (DJF- AU) samt EU-projektet MODELPROBE. DMU har desuden samarbejde på tværs af flere udenlandske ph.d.-programmer, bl.a. bidrager DMU til undervisningen i en ph.d.-skole på hhv. Tromsø Universitet i Norge og Helsinki Universitet i Finland. Efteruddannelse DMU vil i 2010 sætte særligt fokus på efteruddannelse. Som et tværfagligt initiativ i DMU vil der blive arbejdet på at tilbyde efteruddannelse i Modeller og værktøjer til miljø- og naturforvaltning. Kurset vil blive udbudt som efteruddannelsestilbud til miljømedarbejdere mv., som arbejder med forvaltning og administration inden for natur og miljø i kommuner, miljøcentre og rådgivende ingeniørfirmaer el. lign. Kurset tager udgangspunkt i DMU s samlede forskningsbaserede rådgivning og vil dermed være baseret på en aktuel viden inden for området. Derudover har DMU udviklet et kursusforløb for MST med henblik på uddannelse af kommunale sagsbehandlere i relation til husdyrsbrugsforvaltningen. Kurset er modulopbygget og tager udgangspunkt i et beregningsværktøj vedr. fosfor, kvælstof, lugt og ammoniak-emmissioner, som DMU (og DJF) har givet den faglige baggrund til udviklingen af.

18 3. DMU s afdelinger og projektområder DMU s faglige opgaver varetages af otte forskningsafdelinger med hver deres særlige projektområder. Ved faglige opgaver, der går på tværs af afdelingerne, er ansvaret placeret i én afdeling. På områder, hvor der er behov for overordnet faglig koordinering er ansvaret herfor placeret i direktion og sekretariat (f.eks. overvågning, formidling, institutionelt samarbejde). Forskningsafdelingerne og deres projektområder er præsenteret i det følgende. Alle afdelingerne varetager forskning og langsigtet videnopbygning i samspil med overvågning og på baggrund heraf yder de forskningsbaseret rådgivning og konsulenttjenester, vejleder ph.d.- og specialestuderende, bidrager til den øvrige universitetsuddannelse og varetager formidlingsopgaver. En samlet oversigt over afdelingernes økonomi er vist i kapitel 4. En prognose for det samlede antal af udvalgte formidlingsprodukter er vist i kapitel 5.

19 3.1 Afdeling for Arktisk Miljø (AM) Nøgletal R2008 B B2010 Løn 16,5 21,8 23,3 Driftsudgifter 13,1 25,0 20,6 Udgifter 29,6 46,8 43,9 Internt køb 2,7 3,9 5,0 Internt køb, husleje 0,1 0,8 0,8 Internt salg 1,9 1,4 1,4 Intern handel, netto 0,9 3,3 4,3 Eksterne indtægter 25,2 46,1 42,9 Nettoudgift 5,3 4,0 5,3 Myndighedsbetjening 5,6 5,8 5,8 Resultat 0,3 1,8 0,4 Overført fra året før -0,1 0,2 2,0 Akkumuleret resultat 0,2 2,0 2,4 Årsværk 33,3 42,9 43,9 1 Løbende budget pr. 16. november 2009 (Q3) Produktprognose R2008 B2009 B2010 Artikler, peer revieved Videnskabelige rapporter (rådg.) Forskningsformidlende rapporter Ph.d.-prognose R2008 B2009 B2010 Ph.d.-afhandlinger Pr. 1/ Pr. 31/ Middel 2010 Ph.d.-studerende 8 9 8,5 Afdeling for Arktisk Miljø udfører forskning, overvågning og rådgivning vedrørende arktisk miljø og natur (med fokus på Grønland) samt vedrørende danske havpattedyr. Som rådgiver for Grønlands Selvstyre udføres baggrundsundersøgelser og overvågning af miljø og natur i forbindelse med råstofaktiviteter. AM har en særlig kompetence vedrørende regionale integrerede studier og vurdering af økosystemers og naturområders følsomhed over for råstofaktiviteter sammenholdt med andre menneskeskabte og naturlige påvirkninger. I relation til vurderinger af klimaændringers effekter i Arktis har afdelingen kompetencer vedrørende biologisk, klimatisk og naturgeografisk

20 Side 18/72 integrerede målinger, analyser og modellering på bestande, økosystemer og landskabsniveau. Afdelingen har miljøkemiske og økotoksikologiske kompetencer, der bidrager til vurderinger af forureningstilstand og effekter deraf i Grønland og cirkumpolært. Endelig har afdelingen ekspertise vedrørende havpattedyrs populationsbiologi, fysiologi og adfærd, som anvendes i forbindelse med vurderinger af menneskeskabte påvirkninger af arter, med fokus på danske farvande. Afdelingens aktiviteter finansieres primært af midler fra Grønlands Selvstyre, DANCEA, Miljøministeriet, det danske forskningsrådssystem og EUprogrammer. Afdelingens vigtigste planlagte 2010-opgaver Forskning I forbindelse med de strategiske miljøvurderinger forud for planlagt olieaktivitet i offshore-området i Vestgrønland, udført for Råstofdirektoratet under Grønlands Selvstyre og i tæt samarbejde med Grønlands Naturinstitut, er der gennem de senere år udført en række projekter vedrørende havfugles og havpattedyrs økologi og migration, bl.a. ved brug af satellitsporing og dataloggere. I 2010 vil en del af feltarbejdet fortsætte, og data vil derefter blive behandlet m.h.p. publicering. På basis af næsten 30 års overvågning af forureningen fra en bly- og zinkmine i Maarmorilik i Vestgrønland sammenskrives et videnskabeligt review over erfaringerne og lessons learnt vedrørende de forskellige påvirkninger og effekter på det marine økosystem. Under det Internationale Polarår koordinerede AM et internationalt projekt vedrørende isbjørnes sundhedstilstand i forskellige regioner i Arktis (BearHealth), finansieret af Forskningsrådene (KVUG), DANCEA og Prins Albert Foundation og med samarbejdspartnere i bl.a. Norge, Canada og USA. I 2010 skal dette arbejde afsluttes og syntetiseres. En del af materialet indgår i et veterinært disputatsarbejde, som forventes indsendt til forsvar omkring årsskiftet I forbindelse med konsekvensvurderingen af den planlagte Femern Bælt forbindelse udfører afdelingen for Femern Bælt A/S i 2010 vurderinger af Storebælt-broens mulige barriereeffekt på marsvin på basis af individ-baseret modellering. Arbejdet indebærer teknologisk udvikling af detaljeret satellitsporing af marsvins bevægelser og aktivitet samt modeludvikling. I et efterfølgende projekt skal modellen overføres til en vurdering af effekter af havvindmøller på marsvins udnyttelse af de danske farvande. Med samme modeltilgang igangsættes et ph.d.-projekt, der skal belyse effekter af klimaændringer og kontaminantbelastning på isbjørnes økologi og bestandsudvikling.

21 Side 19/72 DMU s indsats vedrørende arktisk klimaeeffekt-forskning er blevet styrket, dels ved ansættelse af en forsker, der arbejder med kulstof-balance i terrestriske økosystemer og en samarbejdsaftale med Lunds Universitet. Dette arbejde forventes at resultere i bedre vurderinger af Grønlands betydning for kulstof-balancen på global skala. DMU har fået bevilget et projekt under Klimacenteret i Grønland til vurdering af klimaeffekter på terrestriske og limniske levende ressourcer. Dette arbejde igangsættes ved årsskiftet og forventes at løbe i en 4-års periode. Målet er ved hjælp af modellering af data fra de integrerede overvågningsprogrammer i Zackenberg og Nuuk, kombineret med ekstensive målinger på et netværk af stationer på klimagradienter i Grønland, at opnå ny viden om hvordan Grønlands naturlige landbaserede ressourcer og kulstofbalancen vil blive påvirket af klimaændringer. I 2010 videreføres logistikfunktionen, moniteringen samt den videnskabelige koordination af klimaeffektovervågnings-programmerne i Zackenberg og Nuuk. Forskningsbaseret rådgivning og overvågning DMU / AM er miljørådgiver for Råstofdirektoratet under Grønlands Selvstyre. I 2010 sammenstilles strategiske, regionale miljøvurderinger af havområderne i Nordvest- og Nordøstgrønland forud for planlagte olie-udbudsrunder og mulige prøveboringer. I Østgrønland fortsættes baseline-undersøgelser af mulige konsekvenser af en planlagt mine-aktivitet (Malmbjerg), og undersøgelser af behov for erstatningsområder for et Ramsar-område, som forventes at blive påvirket af en mine-infrastruktur. Endvidere afsluttes en strategisk miljøvurdering for Sydvestgrønland forud for en planlagt aluminiumssmelter og tilhørende vandkraft-faciliteter. I 2010 forventes igangsat et projekt for Grønlands Selvstyre om kortlægning af biologiske interesseområder og vurdering af behov for yderligere naturbeskyttelse i Grønland. Arktisk Råds arbejdsgrupper, herunder Arctic Monitoring and Assessment Programme, skal i 2010 revidere deres moniterings- og assessmentstrategier, og AM deltager i denne proces som tekniske rådgivere og internationale key experts for Klima- og Energiministeriet og Miljøministeriet. I 2010 igangsættes formulering af en international flyway-baseret forvaltningsplan for Svalbard-bestanden af kortnæbbet gås i henhold til Vandfugleaftalen under Bonn-konventionen. Som de fleste bestande af gæs i Europa er bestanden i fremgang og forvolder i stigende omfang skader på landbrugsafgrøder, hvorfor der er behov for en international tilgang til forvaltning. Planen indeholder nye koncepter for adaptiv forvaltning, som kombinerer forskning, overvågning og forvaltning. AM vil lede processen i samarbejde med nationale og udenlandske forskningsinstitutioner og myndigheder.

22 Side 20/72 I 2009 blev der opnået EU-bevilling til et projekt om beskyttelse af marsvin i Østersøen (SAMBAH, under EU Life+). AM skal i 2010 igangsætte målinger af forekomst af marsvin og vurderinger af beskyttelsesbehov i den danske del af Østersøen, og Miljøministeriet deltager i projektet med henblik på at omsætte resultaterne til en efterfølgende beskyttelsesstrategi. Endelig vil afdelingen deltage i Center for Vildtsundhed i et samarbejde med DTU-Vet, DMU-VIBI og DMU-AM. Det konkrete program for centeret i 2010 vil blive defineret ultimo Videnspredning I forbindelse med rådgivning om naturbeskyttelse i Grønland udgives foldere og populærfaglige artikler om forskellige tiltag til beskyttelse af områder. Endvidere udgives to populærfaglige artikler om fangst af havfugle i Grønland (i samarbejde med Grønlands Naturinstitut). I forbindelse med Biodiversitetsåret 2010 bidrager afdelingen med input vedrørende trusler mod den arktiske biodiversitet; der planlægges en udgivelse som bliver et delprodukt af Arctic Biodiversity Assessment, som afdelingen leder arbejdet af for CAFF under Arktisk Råd og finansieret af DANCEA. Videregående uddannelse og efteruddannelse Afdelingen bidrager til undervisning på AU (NAT, SUN) og KU (Biologisk Institut). Der er ved at blive udarbejdet et forslag til et overbygningskursus i arktisk biologi/geografi, som skal drøftes nærmere med NAT på AU. Der er knyttet 8 ph.d.-studerende til afdelingen, hvoraf 2 afslutter deres ph.d.-forløb i slutningen af 2010 afhandlingerne forventes dog først publiceret i Der forventes tilknyttet yderligere 3 ph.d.-studerende i løbet af På basis af en bevilling fra US National Science Foundation etableres et fælles amerikansk-dansk ph.d.-samarbejde om grønlandske data (med amerikanske studerende).

23 3.2 Afdeling for Atmosfærisk Miljø (ATMI) Nøgletal R2008 B B2010 Løn 26,6 29,3 30,3 Driftsudgifter 8,8 8,1 8,2 Udgifter 35,4 37,4 38,5 Internt køb 5,0 5,7 4,2 Internt køb, husleje 0,4 2,1 2,1 Internt salg 8,4 10,0 2,9 Intern handel, netto -3,0-2,2 3,4 Eksterne indtægter 15,5 17,7 23,0 Nettoudgift 17,0 17,5 18,9 Myndighedsbetjening 17,8 18,4 18,4 Resultat 0,8 0,9-0,5 Overført fra året før 1,6 2,4 2,1 Akkumuleret resultat 2,4 2,1 2 1,6 Årsværk 57,8 60,9 60,9 1 Løbende budget pr. 16. november 2009 (Q3) 2 Der er i det akkumulerede resultat for ATMI indregnet en teknisk korrektion som følge af dobbeltindtægtsføring fra tidligere regnskabsår (-1,2 mio. kr.) Produktprognose R2008 B2009 B2010 Artikler, peer revieved Videnskabelige rapporter (rådg.) Forskningsformidlende rapporter Ph.d.-prognose R2008 B2009 B2010 Ph.d.-afhandlinger Pr. 1/ Pr. 31/ Middel 2010 Ph.d.-studerende ATMI er nationalt kompetencecenter på luftområdet, og ATMIs forskning bygger på en tæt sammenkobling mellem data om luftmiljøet, forståelse af de processer der indgår, samt modellering af processerne til forudsigelser. Afdelingen arbejder gennem samspil med andre forskningsmiljøer, AU s øvrige kompetenceområder, myndigheder og beslutningstagere i ind- og udland, samt bidrager med forskningsbaseret rådgivning til understøttelse af politiske beslutninger og administrative reguleringer samt implementering af hand-

24 Side 22/72 lingsplaner og dokumentation af konsekvenserne af disse. ATMI gennemfører og rapporterer det nationale luftovervågningsprogram i byer og landområder. ATMI løser derudover en række projektbaserede rådgivningsopgaver for kommuner, regioner, statslige institutioner og private virksomheder, samt bidrager med forskningsbaseret undervisning indenfor sine fagområder på danske og udenlandske universiteter. ATMIs vigtigste planlagte 2010 opgaver: Afdelingens vigtigste planlagte 2010-opgaver Forskning Indenfor afdelingens fem indsatsområder, Miljøfremmede stoffer, Klima og luftforurening, Sundhed og partikler, Luftkvalitet samt Atmosfærisk kvælstof og kulstof, gennemføres en kombination af model- og målestudier for at udbygge den nødvendige procesforståelse samt prognose- og konsekvensmodellernes operationelle egenskaber. I relation til forskningen indenfor miljøfremmede stoffer og deres transport, forekomst samt effekter på miljø og sundhed, videreføres den forskningsbaserede integrerede monitering i form af kombinerede målinger og modelstudier. Måleresultaterne danner baggrund for en række modelaktiviteter, herunder videreudvikling af DEHM-POP i AMAP regi med det formål at studere de processer der styrer transporten af POP'er til Arktis. Der arbejdes også fortsat med at implementere den globale model GEOS-Chem, der sammen med DEHM-Hg anvendes til studier af kviksølv. Arbejdet vil her blive intensiveret i 2010 mht. opbygning af et internationalt samarbejde (eksempelvis som en del af en EU ansøgning, til aflevering d. 5. januar, 2010 koordineret generelt af det Norske Marine Forskningsinstitut og på DMU af Afdelingen på Arktisk Miljø) om aktiviteter i tilknytning til emissionsfaktorer og emissionsopgørelser for miljøfremmede stoffer. Samtidig søges målingerne på Station Nord udvidet til at omfatte koncentrationer og fluxe af flere POP'er. Aktiviteterne indenfor biomonitering søges udvidet vedr. effekterne i mennesker, dyr og natur og et center om kviksølvs skæbne i Arktis søges fortsat etableret (bl.a. i samarbejde med MAR og MIMI). I relation til forskningen indenfor klima og luftforurening videreføres modelstudierne af klimaændringers indflydelse på luftforureningen på den nordlige halvkugle i et ph.d.-projekt. Desuden arbejdes videre på vurderingerne af luftforureningsmæssige konsekvenser og effekter af ændringer i energisystemet samt anvendelsen af bæredygtige brændsler i regi af et projekt finansieret af Det Strategiske Forskningsråd. Forskningsaktiviteterne indenfor partikler og andre drivhuskomponenter fortsætter bl.a. med fokus på antropogene kilder og kildeidentifikation med henblik på at forstå sammenhængen mellem luftforurening og klimaændringer i regi af en række eksternt finansierede projek-

STATUS FOR DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI

STATUS FOR DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI 1. MAJ 2013 STATUS FOR DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI DIREKTØR DCE Nationalt Center for Miljø og Energi DCE er Aarhus Universitets centrale indgang for rådgivning og viden om natur og miljø

Læs mere

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014 Kommissorium Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 Indhold 1: Formål... 3 2: Indhold og opgaver...4 3: Organisering... 4 4: Forretningsorden... 6 5: Finansiering

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Vedtægt. for

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Vedtægt. for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Vedtægt for International Centre for Research in Organic Food Systems GENERELLE BESTEMMELSER Navn og organisation 1. Stk. 1. Forskningscentrets navn er International

Læs mere

Resultatkontrakt for Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling 2005

Resultatkontrakt for Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling 2005 Resultatkontrakt for Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling 2005 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Formål, opgaver, mission og værdier... 2 3. Vision... 3 4. Strategi og resultatkrav/indsatsområder...

Læs mere

Har i forsknings ideen?

Har i forsknings ideen? Det strategiske forskningsråd Har i forsknings ideen? Det Strategiske Forskningsråd investerer over 1 milliard kr. i forskning i 2010 Bioressourcer, fødevarer og andre biologiske produkter EU netværksmidler

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)

Læs mere

DMU s Resultatkontrakt 2004-2007 med Miljøministeriet 1

DMU s Resultatkontrakt 2004-2007 med Miljøministeriet 1 DMU s Resultatkontrakt 2004-2007 med Miljøministeriet 1 1 Indledning...2 2 DMU s opgaver...2 2.1 Forskning...3 2.2 Overvågning og data...5 2.3 Faglig rådgivning...6 2.4 Formidling, kommunikation...8 2.5

Læs mere

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Center for Interventionsforskning. Formål og vision Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt

Læs mere

Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet. Arbejdsprogram 2009

Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet. Arbejdsprogram 2009 Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Arbejdsprogram 2009 Februar 2009 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 2. DMU s opgaver... 5 2.1 Strategisk forskning...5 2.2 Natur- og miljøovervågning

Læs mere

Arbejdsprogram 2005. December 2004 Arbejdsprogrammet er kun udgivet i elektronisk format på www.dmu.dk

Arbejdsprogram 2005. December 2004 Arbejdsprogrammet er kun udgivet i elektronisk format på www.dmu.dk Arbejdsprogram 2005 Godkendt på DMU s bestyrelsesmøde 15. december 2004 December 2004 Arbejdsprogrammet er kun udgivet i elektronisk format på www.dmu.dk Arbejdsprogram 2005 1. Indledning 3 2 DMU s opgaver

Læs mere

KVALITETSSTYRING AF RÅDGIVNING

KVALITETSSTYRING AF RÅDGIVNING KVALITETSSTYRING AF RÅDGIVNING Susanne Boutrup Forsknings-, Overvågnings- og Rådgivningssekretariatet Siden sidst (mødet den 4. juni 2009) Møde mellem DJF og DMU med præsentation af initiativer Udkast

Læs mere

Mål- og resultatplan mellem Social- og Indenrigsministeriet og SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd 2016

Mål- og resultatplan mellem Social- og Indenrigsministeriet og SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd 2016 Mål- og resultatplan mellem Social- og Indenrigsministeriet og SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd 2016 INDLEDNING SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd er oprettet ved lov nr. 101

Læs mere

Den gode Proces for forskningsbaseret rådgivning

Den gode Proces for forskningsbaseret rådgivning Den gode Proces for forskningsbaseret rådgivning Indledning... 1 1. To virkeligheder mødes... 1 2. Åbne og gennemsigtige procedurer omkring forskningsbaseret rådgivning... 2 Den gode Proces... 3 1 Ad hoc

Læs mere

Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions-

Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions- Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions- og udviklingsbasering samt forskningssamarbejde Dokumentdato: Dokumentansvarlig: bbc Godkendt af UCN s direktion den 27. oktober 2008 Senest revideret:

Læs mere

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet

Læs mere

Analyse af DMU 16. december 2002 fil: DMUrapport_C5_Arbejdsdeling.doc

Analyse af DMU 16. december 2002 fil: DMUrapport_C5_Arbejdsdeling.doc Analyse af DMU 16. december 2002 fil: DMUrapport_C5_Arbejdsdeling.doc C. Analyse af arbejdsdelingen/grænsefladerne mellem DMU og den miljøforskning der foregår ved andre sektorforskningsinstitutioner,

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Vedtægt. for. Forskningscenter for Økologisk Jordbrug

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Vedtægt. for. Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Vedtægt for Forskningscenter for Økologisk Jordbrug GENERELLE BESTEMMELSER Navn og placering Stk. 1. Centrets navn er Forskningscenter for Økologisk Jordbrug.

Læs mere

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020.

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Formålet med gartneribrugets fonde er at etablere et finansielt grundlag for tilskud til rammeforbedrende aktiviteter for sektoren gartneri og frugtavl. Fondenes

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Museum Lolland-Falster

Museum Lolland-Falster Museum Lolland-Falster Forskningsstrategi Version: Oktober 2014 Indledning Museum Lolland-Falster er Guldborgsund og Lolland Kommunes statsanerkendte kulturhisto-riske museum med forskningsforpligtelse

Læs mere

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORAs strategi Juni 2016 KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORA er en uafhængig statslig institution, som udfører sin faglige

Læs mere

Resultatkontrakt 2006

Resultatkontrakt 2006 Resultatkontrakt 2006 1. Indledning...3 2. Formål, opgaver, mission og værdier...3 3. Vision...4 4. Strategi og resultatkrav/indsatsområder...7 4.1 Resultatkrav vedr. forankring og formidling af viden:...8

Læs mere

Horizon 2020 EU s rammeprogram for forskning og innovation

Horizon 2020 EU s rammeprogram for forskning og innovation AARHUS UNIVERSITET Horizon 2020 EU s rammeprogram for forskning og innovation 2014-2020 Anja Skjoldborg Hansen DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Indhold Baggrund for Horizon 2020 Væsentligste forskelle

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2013

Kommunikationsstrategi 2013 Kommunikationsstrategi 2013 4 STYRKER x 3 MÅLGRUPPER x 3 TRIN Baggrund Kommunikationsstrategien 4 x 3 x 3 er sammen med kommunikationspartnerne udviklet af den nyetablerede fælles kommunikationsafdeling

Læs mere

CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS

CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS NOVEMBER 2016 CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS STRATEGI STRATEGI 2 Center for forebyggelse i praksis - Strategi INDLEDNING Med denne strategi for Center for Forebyggelse

Læs mere

Ilisimatusarfik strategi 2015-2020

Ilisimatusarfik strategi 2015-2020 Forord Ilisimatusarfik strategi 2015-2020 Ilisimatusarfik Grønlands Universitet - er anerkendt som et arktisk universitet, der bedriver forskning og uddannelse med arktiske kultur-, sprog-, sundheds- og

Læs mere

Rådgivning og formidling af arktisk forskning hvilke behov er der tale om?

Rådgivning og formidling af arktisk forskning hvilke behov er der tale om? Rådgivning og formidling af arktisk forskning hvilke behov er der tale om? Rådgivning og formidling organisering og aktører Der er en lang række områder hvor dansk/grønlandsk forskning indenfor alle hovedområder

Læs mere

DeIC strategi 2014-2018

DeIC strategi 2014-2018 DeIC strategi 2014-2018 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation blev etableret i 2012 med henblik på at sikre den bedst mulige nationale ressourceudnyttelse på e-infrastrukturområdet. DeICs mandat er

Læs mere

Foto: Colourbox STRATEGIEN I OVERSKRIFTER HVOR SKAL VI HEN? 2013-2020. Aarhus Universitet Health Institut for Folkesundhed

Foto: Colourbox STRATEGIEN I OVERSKRIFTER HVOR SKAL VI HEN? 2013-2020. Aarhus Universitet Health Institut for Folkesundhed Foto: Colourbox STRATEGIEN I OVERSKRIFTER HVOR SKAL VI HEN? 2013-2020 Aarhus Universitet Health Institut for Folkesundhed stra folk tegi esun dhed Strategien understøtter udviklingen her på instituttet,

Læs mere

AFTALE INSTITUT FOR FØDEVARE- OG RESSOURCEØKONOMI/SCIENCE/KU MINISTERIET FOR FØDEVARER, LANDBRUG OG FISKERI MELLEM

AFTALE INSTITUT FOR FØDEVARE- OG RESSOURCEØKONOMI/SCIENCE/KU MINISTERIET FOR FØDEVARER, LANDBRUG OG FISKERI MELLEM AFTALE MELLEM INSTITUT FOR FØDEVARE- OG RESSOURCEØKONOMI/SCIENCE/KU OG MINISTERIET FOR FØDEVARER, LANDBRUG OG FISKERI OM FORSKNINGSBASERET MYNDIGHEDSBETJENING 2015-2018 2015. december 2014 2 1. Indledning

Læs mere

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Hjertecentrets forskningsstrategi for klinisk sygepleje har til formål at understøtte realiseringen af regionens og Rigshospitalets

Læs mere

Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet. Arbejdsprogram 2008

Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet. Arbejdsprogram 2008 Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Arbejdsprogram 2008 Januar 2008 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 2. DMU s opgaver... 6 2.1 Strategisk forskning...6 2.2 Natur- og miljøovervågning

Læs mere

Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Akvatisk Videnskab og Teknologi

Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Akvatisk Videnskab og Teknologi Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Akvatisk Videnskab og Teknologi Profil kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab (cand.polyt.) En civilingeniør fra DTU har en forskningsbaseret

Læs mere

Center for Maritim Sundhed og Samfund Strategiplan 2015-2019

Center for Maritim Sundhed og Samfund Strategiplan 2015-2019 Center for Maritim Sundhed og Samfund Strategiplan 2015-2019 Indhold Center for Maritim Sundhed og Samfund, CMSS... 2 1 Mission og vision... 2 1.1 Mission... 2 1.2 Vision... 2 1.3 Mål 2015-2019... 3 2

Læs mere

Miljøindsatsen i Arktis 2013 Aktiviteter støttet af ordningen for Miljøstøtte til Arktis - DANCEA

Miljøindsatsen i Arktis 2013 Aktiviteter støttet af ordningen for Miljøstøtte til Arktis - DANCEA Miljøindsatsen i Arktis 2013 Aktiviteter støttet af ordningen for Miljøstøtte til Arktis - DANCEA Herunder findes en oversigt over projekter, som i 2013 er sat i gang med økonomisk støtte fra Miljøstøtteordningen

Læs mere

Bilag 2. Institutionsmål og koncernmål 2004

Bilag 2. Institutionsmål og koncernmål 2004 Bilag 2. Institutionsmål og koncernmål 2004 DMU bidrager til Miljøministeriets styringskæde med årlige institutionsmål og bidrag til ministeriets årlige koncernmål. Institutionsmål 2004 DMU s institutionsmål

Læs mere

Kontrakt mellem Miljøministeriet og Aarhus Universitet, Danmarks Miljøundersøgelser

Kontrakt mellem Miljøministeriet og Aarhus Universitet, Danmarks Miljøundersøgelser Kontrakt mellem Miljøministeriet og Aarhus Universitet, Danmarks Miljøundersøgelser 1. Kontraktparter og kontraktperiode. Der indgås en kontrakt mellem Miljøministeriet Højbro Plads 4 1200 København K

Læs mere

Foreløbig uredigeret udgave. Beslutning -/CP.15

Foreløbig uredigeret udgave. Beslutning -/CP.15 Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Svar på Spørgsmål 327 Offentligt Uofficiel oversættelse af Copenhagen Accord Foreløbig uredigeret udgave Partskonferencen Beslutning -/CP.15 tager Københavnssaftalen

Læs mere

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling WWW.DANISHSOIL.ORG Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership 19-08-2015 Sag.nr.: 14/170 Dokumentnr. 39659/15 Sagsbehandler Christian Andersen Tel. 35298175 Email: Can@regioner.dk Indstilling

Læs mere

Det fremgår af aftalen af 2. november 2006, at der skal igangsættes forskning inden for miljøteknologi.

Det fremgår af aftalen af 2. november 2006, at der skal igangsættes forskning inden for miljøteknologi. Notat Uddybende beskrivelse af miljøteknologi (globaliseringsaftalen) 9. oktober 2007 Det fremgår af aftalen af 2. november 2006, at der skal igangsættes forskning inden for miljøteknologi. Aftalen indeholder

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Vedtægt. KØBENHAVNS UNIVERSITET Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi

Vedtægt. KØBENHAVNS UNIVERSITET Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi KØBENHAVNS UNIVERSITET Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Vedtægt Grundlaget for IFRO fremgår af 61 i vedtægt for Københavns Universitet og særskilte vedtægt

Læs mere

Den gode Proces for forskningsbaseret myndighedsrådgivning

Den gode Proces for forskningsbaseret myndighedsrådgivning Den gode Proces for forskningsbaseret myndighedsrådgivning 1. Indledning... 1 2. To virkeligheder mødes... 2 3. Åbne og gennemsigtige procedurer omkring forskningsbaseret rådgivning... 3 4. Proces for

Læs mere

Aarhus Entrepreneurship Centre (AEC) Væksthus Midtjylland Den 27. Oktober 2008

Aarhus Entrepreneurship Centre (AEC) Væksthus Midtjylland Den 27. Oktober 2008 Aarhus Entrepreneurship Centre (AEC) Væksthus Midtjylland Den 27. Oktober 2008 Aarhus Entrepreneurship Centre vision, baggrund og opgaver Visionen Aarhus Universitet skal være blandt de mest entreprenante

Læs mere

Jf. afsnit 2 i Centerberetningen

Jf. afsnit 2 i Centerberetningen Centerberetning 05 for Skov & Landskab Udviklingsmål 05: Mål, milepæle og målopfyldelse Bilag A0 TFN/VKJ Jf. afsnit i Centerberetningen 8-03-06. Indledning Udviklingsmålene for 05 omfatter de mål som Centerbestyrelsen

Læs mere

Femern Bælt Komiteens handlingsplan 2015

Femern Bælt Komiteens handlingsplan 2015 Bilag 3 Femern Bælt Komiteens handlingsplan 2015 Mål og formål med handlingsplanen Formålet med handlingsplanen er at konkretisere de indsatser, der skal være fokus på og som skal omsættes, for at nå Komiteens

Læs mere

Implementering af onventionen om Biologisk Mangfoldighed Grønland. Inge Thaulow Departement for Miljø og Natur Grønlands Selvstyre

Implementering af onventionen om Biologisk Mangfoldighed Grønland. Inge Thaulow Departement for Miljø og Natur Grønlands Selvstyre Implementering af onventionen om Biologisk Mangfoldighed Grønland Inge Thaulow Departement for Miljø og Natur Grønlands Selvstyre Tekst skrives ind i sdehoved/sidefod Rigsfællesskabet En del af Rigsfællesskabet

Læs mere

Universiteter i orkanens øje internationale udfordringer vidensamfund - globalisering - endelige ressourcer

Universiteter i orkanens øje internationale udfordringer vidensamfund - globalisering - endelige ressourcer Universiteter i orkanens øje internationale udfordringer vidensamfund - globalisering - endelige ressourcer Globaliseringsrådet sætter fornyet fokus på universiteterne Den danske regerings globaliseringsråd

Læs mere

Klimaprojekter i Arktis 2011

Klimaprojekter i Arktis 2011 Klimaprojekter i Arktis 2011 Aktiviteter støttet af ordningen for klimastøtte til Arktis - DANCEA Herunder findes en oversigt over projekter som har modtaget økonomisk støtte fra ordningen for klimastøtte

Læs mere

Arbejdsprogram 2004. December 2003 Arbejdsprogrammet er kun udgivet i elektronisk format på www.dmu.dk

Arbejdsprogram 2004. December 2003 Arbejdsprogrammet er kun udgivet i elektronisk format på www.dmu.dk Arbejdsprogram 2004 December 2003 Arbejdsprogrammet er kun udgivet i elektronisk format på www.dmu.dk Arbejdsprogram 2004 1. Indledning 3 2 DMU s opgaver 2 2.1 Forskning 2 2.2 Overvågning og data 3 2.3

Læs mere

KORT VERSION GEUS STRATEGI 2016 GEOLOGI FOR SAMFUNDET VIDEN TIL VÆKST OG VELFÆRD

KORT VERSION GEUS STRATEGI 2016 GEOLOGI FOR SAMFUNDET VIDEN TIL VÆKST OG VELFÆRD KORT VERSION GEUS STRATEGI 2016 GEOLOGI FOR SAMFUNDET VIDEN TIL VÆKST OG VELFÆRD GEUS er en vidensorganisation De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) er en selvstændig og

Læs mere

Klimaprojekter i Arktis 2010

Klimaprojekter i Arktis 2010 Klimaprojekter i Arktis 2010 Aktiviteter støttet af ordningen for klimastøtte til Arktis - DANCEA Herunder findes en oversigt over projekter som har modtaget økonomisk støtte fra ordningen for klimastøtte

Læs mere

Projekttitel Program for Overvågning af Grønlands Indlandsis; PROMICE 2014

Projekttitel Program for Overvågning af Grønlands Indlandsis; PROMICE 2014 Klimaprojekter i Arktis 2013 Aktiviteter støttet af ordningen for klimastøtte til Arktis - DANCEA Herunder findes en oversigt over projekter som har modtaget økonomisk støtte fra ordningen for klimastøtte

Læs mere

Nationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden 2014-2019

Nationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden 2014-2019 Nationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden 2014-2019 Indledning Som Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum indtager Nationalmuseet rollen som central forsknings- og formidlingsinstitution,

Læs mere

DCE S KVALITETSSIKRINGS- PROCEDURER

DCE S KVALITETSSIKRINGS- PROCEDURER DCE S KVALITETSSIKRINGS- PROCEDURER Susanne Boutrup Chefkonsulent 6. FEBRUAR 2017 KRAV TIL DEN FAGLIGE RÅDGIVNING Høj faglig kvalitet Rettidighed Intern koordinering Synlighed af resultater Dialog med

Læs mere

Besvarelsen er indsendt af: Ph.d.-skolen ved Det Tekniske Fakultet. Specialkonsulent, Ph.d.-koordinator, Heidi Lundbeck Nielsen

Besvarelsen er indsendt af: Ph.d.-skolen ved Det Tekniske Fakultet. Specialkonsulent, Ph.d.-koordinator, Heidi Lundbeck Nielsen Notat Indberetningsskema vedr. internationale evalueringer af ph.d.-skolerne til indberetningsskemaet kan rettes til Signe Nielsen sini@ui.dk, tel. 7231 8553 eller Alan Klæbel Weisdorf, alkl@vus.dk, tel.

Læs mere

Her er. viden om national og international lovgivning og offentlig forvaltning inden for området.

Her er. viden om national og international lovgivning og offentlig forvaltning inden for området. Agro-Environmental management: Medarbejderen med de kompetencer Kort og godt om din næste potentielle medarbejder, der gennem sin uddannelse har haft stærk fokus på samspillet mellem jordbrug, natur, miljø

Læs mere

PRODUKTIONS- OG YDELSESKONTRAKT FOR 2013 MELLEM FORSVARSMINISTERIET OG CENTER FOR MILITÆRE STUDIER, KØBENHAVNS UNIVERSITET

PRODUKTIONS- OG YDELSESKONTRAKT FOR 2013 MELLEM FORSVARSMINISTERIET OG CENTER FOR MILITÆRE STUDIER, KØBENHAVNS UNIVERSITET Forsvarsudvalget, Det Udenrigspolitiske Nævn 2012-13 FOU Alm.del Bilag 83, UPN Alm.del Bilag 113 Offentligt PRODUKTIONS- OG YDELSESKONTRAKT FOR 2013 MELLEM FORSVARSMINISTERIET OG CENTER FOR MILITÆRE STUDIER,

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 30. august 2004 RN B106/04

RIGSREVISIONEN København, den 30. august 2004 RN B106/04 RIGSREVISIONEN København, den 30. august 2004 RN B106/04 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om den økonomiske styring på Aarhus Universitet og Københavns Universitet (beretning

Læs mere

Bilag om dansk forskeruddannelse 1

Bilag om dansk forskeruddannelse 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 6 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 30. november 2005 Bilag om dansk forskeruddannelse

Læs mere

Vedtægter. for forskerskolen. Danish Cardiovascular Research Academy. (DaCRA) ved. Københavns Universitet. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Vedtægter. for forskerskolen. Danish Cardiovascular Research Academy. (DaCRA) ved. Københavns Universitet. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Vedtægter for forskerskolen Danish Cardiovascular Research Academy (DaCRA) ved Københavns Universitet Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Med deltagelse af De Sundhedsvidenskabelige Fakulteter ved Aarhus

Læs mere

Tillæg for 2007 til GEUS resultatkontrakt 2004-2007

Tillæg for 2007 til GEUS resultatkontrakt 2004-2007 Indhold: Baggrund Tillæg for 2007 til GEUS resultatkontrakt 2004-2007 I. Kommunalreformen II. Reorganisering af det danske forskningslandskab III. Nye initiativer på klimaområdet IV. Styrket vand og naturindsats

Læs mere

Strategi for effektbaseret styring i Fødevareministeriet

Strategi for effektbaseret styring i Fødevareministeriet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 1AFD_1KT Sagsnr.: 168 Strategi for effektbaseret styring i Fødevareministeriet 2010-2013 Oktober 2009 1 1. En indsats skal vise effekt Fødevareministeriets

Læs mere

DeIC strategi 2012-2016

DeIC strategi 2012-2016 DeIC strategi 2012-2016 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation - blev dannet i april 2012 ved en sammenlægning af Forskningsnettet og Dansk Center for Scientic Computing (DCSC). DeIC er etableret som

Læs mere

Samarbejde mellem forskningsinstitutioner og Københavns Kommune - 3 scenarier

Samarbejde mellem forskningsinstitutioner og Københavns Kommune - 3 scenarier KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi og HR NOTAT Bilag 1 Samarbejde mellem forskningsinstitutioner og Københavns Kommune - 3 scenarier 1. Samarbejde med udvalgte universiteter i Hovedstadsregionen

Læs mere

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i VELKOMMEN TIL ØKOLOGI i Aftenens Program Velkomst Sådan styrker du din bundlinje Oplæg og debat Økologi i Landbrug & Fødevarer Politik Viden og Rådgivning Samarbejde Mere Økologi i Danmark hvad skal der

Læs mere

DRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl.

DRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl. DRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl. BIOLOGI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Økosystemer Eleven bliver bevidst om drikkevandets 1. Eleven kender definitionen

Læs mere

Høringsudkast 6. juli 2012

Høringsudkast 6. juli 2012 Forslag til Lov om ændring af lov om offentlige forskningsinstitutioners kommercielle aktiviteter og samarbejde med fonde (Hjemmel for universiteterne til at formidle visse boliger og studielån i forbindelse

Læs mere

FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M

FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M 2012-2015 Aarhus Universitetshospital, Risskov Opdateret maj 2013 1 Indledning Forskning er en af grundforudsætningerne for vedvarende at kunne kvalificere og udvikle patientbehandlingen.

Læs mere

Ramme for kommunernes klimatilpasning

Ramme for kommunernes klimatilpasning Ramme for kommunernes klimatilpasning Louise Grøndahl Rejsehold for klimatilpasning SIDE 1 Forebyggelse frem for oversvømmelse Regeringen vil Etablere en Task Force for klimatilpasning, der skal udarbejde

Læs mere

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag - jfr. Statsministeriets cirkulære nr. 31 af 26. februar 1993 Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag 1. Indledning Den 26. februar 1993 udsendte Statsministeriet

Læs mere

Hindsgavl 29.-30. september 2014

Hindsgavl 29.-30. september 2014 Hindsgavl 29.-30. september 2014 Interdisciplinære problemstillinger, eksisterende arktiske forskningsmiljøer og aktuelle forskningsprogrammer Kurt Nielsen, prodekan AU Morten Pejrup, prodekan KU Udfordringer

Læs mere

SPIR. Strategic Platforms for Innovation and Research. Opslag Det Biobaserede Samfund. V. Direktør Svend Erik Sørensen, Danish Crown A/S

SPIR. Strategic Platforms for Innovation and Research. Opslag Det Biobaserede Samfund. V. Direktør Svend Erik Sørensen, Danish Crown A/S SPIR Strategic Platforms for Innovation and Research Opslag 2012 - Det Biobaserede Samfund V. Direktør Svend Erik Sørensen, Danish Crown A/S Mandag d. 19. marts 2012, Nationalmuseet Festsalen Vision Skabe

Læs mere

Bilag om dansk deltagelse i internationalt forsknings- og udviklingssamarbejde 1

Bilag om dansk deltagelse i internationalt forsknings- og udviklingssamarbejde 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om dansk deltagelse i internationalt

Læs mere

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger Environmental Compliance Assistance Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar Finde de svar, der giver brugbare løsninger René Grøn European Commission DG Environment and Industry Miljømæssige

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af universitetsloven, lov om teknologioverførsel m.v. ved offentlige forskningsinstitutioner og lov om almene boliger m.v.

Forslag. Lov om ændring af universitetsloven, lov om teknologioverførsel m.v. ved offentlige forskningsinstitutioner og lov om almene boliger m.v. Til lovforslag nr. L 143 Folketinget 2010-11 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 19. maj 2011 Forslag til Lov om ændring af universitetsloven, lov om teknologioverførsel m.v. ved offentlige forskningsinstitutioner

Læs mere

2012/1 LSF 37 (Gældende) Udskriftsdato: 4. juli 2016. Forslag. til

2012/1 LSF 37 (Gældende) Udskriftsdato: 4. juli 2016. Forslag. til 2012/1 LSF 37 (Gældende) Udskriftsdato: 4. juli 2016 Ministerium: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående

Læs mere

20. december Side 1

20. december Side 1 20. december 2016 Hovedaftale vedrørende samarbejde om forskning, udvikling og uddannelse på sundhedsområdet mellem Region Midtjylland, VIA University College, VIA Sundhed og Aarhus Universitet, Health

Læs mere

Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet. - resumé af Arbejdsmiljørådets samlede anbefalinger til beskæftigelsesministeren

Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet. - resumé af Arbejdsmiljørådets samlede anbefalinger til beskæftigelsesministeren Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet - resumé af Arbejdsmiljørådets samlede anbefalinger til beskæftigelsesministeren Maj 2015 Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet Virksomheders

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

Årsberetning it-vest 2003

Årsberetning it-vest 2003 Årsberetning it-vest 2003 I år 2003 blev der i regi af it-vest afviklet 21 forskellige it-uddannelser heraf 10 kandidatuddannelser, 1 diplom og 10 masteruddannelser. På disse uddannelser var der i alt

Læs mere

Arbejdsprogram 2014 for SamNordisk Skogforskning (SNS)

Arbejdsprogram 2014 for SamNordisk Skogforskning (SNS) Arbejdsprogram 2014 for SamNordisk Skogforskning (SNS) 1. Rammer og mål SNS handlingsplan for år 2014 gennemføres indenfor rammerne af SNS resultataftale med Nordisk Ministerråd for 2014-2017 samt prioriteringerne

Læs mere

Forsknings- og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260 København K Att.: Grete M. Kladakis D. 01.07.2010. Høring over Open Access

Forsknings- og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260 København K Att.: Grete M. Kladakis D. 01.07.2010. Høring over Open Access Forsknings- og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260 København K Att.: Grete M. Kladakis J.NR.: 2009-1-0280 Ref.: mv D. 01.07.2010 Høring over Open Access Professionshøjskolernes Rektorkollegium University

Læs mere

VIDENUDVEKSLING PÅ AU

VIDENUDVEKSLING PÅ AU VIDENUDVEKSLING PÅ AU J. MICHAEL HASENKAM PRODEKAN FOR VIDENUDVEKSLING præsen TATION 1 TÆT SAMARBEJDE MELLEM HOVEOMRÅDER OG TVÆRGÅENDE BÅND 2 VIDENUDVEKSLING - bygger på forskning og udnytter viden og

Læs mere

International Research and Research Training Centre in Endocrine Disruption of Male Reproduction and Child Health

International Research and Research Training Centre in Endocrine Disruption of Male Reproduction and Child Health Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del Bilag 65 Offentligt International Research and Research Training Centre in Endocrine Disruption of Male Reproduction and Child Health Introduktion

Læs mere

NOTAT. Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer

NOTAT. Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer NOTAT Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. Ref. Den 28. september 2012 Regnvandsforum - et samarbejde på tværs af kommunegrænser

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Enhed: Sundhedsjura og lægemiddelpolitik Sagsbeh.: DEPCHO Sags nr.: 1407039 Dok. Nr.: 1599068 Dato: 11. december

Læs mere

Miljøstrategisk Årsmøde: På vej. vej mod et mere bæredygtigt Danmark?.

Miljøstrategisk Årsmøde: På vej. vej mod et mere bæredygtigt Danmark?. Rammepapir februar 2015 om grundlag, elementer, organisation og økonomi: Miljøstrategisk Årsmøde: På vej mod et mere bæredygtigt Danmark? Grundlag Baggrund for initiativet I 2014 blev der taget initiativ

Læs mere

Beskrivelse af stillingen som institutleder ved Institut for Psykologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet.

Beskrivelse af stillingen som institutleder ved Institut for Psykologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet. 21. maj 2010 Beskrivelse af stillingen som institutleder ved Institut for Psykologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet. Syddansk Universitet Syddansk Universitet er et 40 årigt

Læs mere

FORUM FOR KOORDINATION AF UDDANNELSESFORSKNING

FORUM FOR KOORDINATION AF UDDANNELSESFORSKNING - SAMSKABELSE OM VIDENSINFORMERET SKOLEUDVIKLING VIA University College VIA University College 1 2015 Analyse af videnspredning Spredning af forsknings- og udviklingsviden med relevans for grundskolens

Læs mere

Referat af møde i FØJOs bestyrelse

Referat af møde i FØJOs bestyrelse 1. november 2006 Referat af møde i FØJOs bestyrelse Tirsdag den 24. oktober 2006 på Forskningscenter Bygholm Til stede Thomas Harttung, Søren E. Frandsen, Karen Søegaard, Erik Steen Jensen, Dorte Lau Baggesen,

Læs mere

Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune

Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune AARHUS AU UNIVERSITET Indholdsfortegnelse Aftalens parter... 2 Præambel... 2 Aftalens indhold... 3 1. Vækst og entrepreneurship... 3 2. Folkesundhed...

Læs mere

Web governance model for SSI

Web governance model for SSI Web governance model for SSI Oplæg til web kommunikationsgruppen December 2008 1 Indledning... 3 Afgrænsning... 3 Roller og ansvar... 4 Webredaktøren... 4 Forfattere... 5 Overordnet ansvarlig... 5 Webredaktører

Læs mere

Retningslinjer Ph.d.-studerendes lønnede institutarbejde (de 840 timer)

Retningslinjer Ph.d.-studerendes lønnede institutarbejde (de 840 timer) Retningslinjer Ph.d.-studerendes lønnede institutarbejde (de 840 timer) Indholdsfortegnelse 1. Regelgrundlag... 1 1.1. 5+3... 1 1.2. 4+4 del A... 1 2. Kompetencen til at indgå aftaler om institutarbejde

Læs mere

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Brian Kronvang, Gitte Blicher-Mathiesen, Hans E. Andersen og Jørgen Windolf Institut for Bioscience Aarhus Universitet Næringsstoffer fra land

Læs mere

Øresundsvandsamarbejdet

Øresundsvandsamarbejdet Aftale om Øresundsvandsamarbejdet af 12. oktober 1995 Baggrund og formål med et Øresundsvandsamarbejde Undersøgelser af forureningsforholdene i Øresund begyndte allerede i mellemkrigsårene på både dansk

Læs mere

FREMLÆGGELSE AF NLK RAPPORTEN

FREMLÆGGELSE AF NLK RAPPORTEN FREMLÆGGELSE AF NLK RAPPORTEN AARHUS UNI VERSITET NLK I KORTE TRÆK Del af regeringsgrundlaget oktober 2011 Udpeget af regeringen marts 2012 Statusrapport 26. september 2012 Endelig rapport 18. april 2013

Læs mere