MADDANNELSE PÅ MENUEN. Af Sofie Friberg

Transkript

1 MADDANNELSE PÅ MENUEN Af Sofie Friberg

2 MADDANNELSE PÅ MENUEN Forfatter: Sofie Friberg Mail: Tel.: Professionsbacheloropgave Professionshøjskolen Metropol Ernærings- og Sundhedsuddannelserne Studieretning: Ledelse, fødevarer og service Vejledere: Jon Fuglsang og Flemming Pedersen København, januar 2013

3 RESUMÉ Med udgangspunkt i Klafkis udlægning af det almene dannelsesbegreb, beskæftiger nærværende opgave sig med maddannelse, forstået som det, der gør os i stand til at træffe kvalificerede madvalg, både som subjekter, i sammenhæng og samarbejde med andre og med moralsk ansvarlighed over for den verden vi lever i. Begrebets relevans synliggøres gennem et oprids af madens betydning i det senmoderne samfund. I opgaven analyseres to af Madkulturens initiativer, DM i Hverdagsmad og Kulinarisk Kørekort, med henblik på at undersøge deres maddannelsespotentiale og herigennem mulighed for at højne kvaliteten af den danske hverdagsmad. Som statsfinansieret organisation har Madkulturen en særlig forpligtigelse til at igangsætte initiativer, der henvender sig til et bredt udsnit af befolkningen, særligt de grupper som har behov for at få løftet kvaliteten af deres hverdagsmad. Derfor fokuseres på to initiativers mulighed for at engagere disse grupper. Gennem analysen synliggøres, at DM i Hverdagsmad i kraft af sit valg af metode, medieplatform, visuelle udtryk, sundhedssyn og manglende fokus på sine deltageres levevilkår, fremstår som et elitært projekt, hvilket mindsker maddannelsespotentialet. Analysen viser ligeledes, at det er usikkert om Kulinarisk Kørekort i sin nuværende form kan bidrage til maddannelse. Dette skyldes at Kulinarisk Kørekort undlader at italesætte væsentlige parametre af betydning for maddannelsen; har en indiskutabel diskurs; samt benytter en eventbaseret tilgang i mødet med sine målgrupper. Professionsbacheloropgave: Maddannelse på menuen 3/68

4 ABSTRACT Klafki s concept of general knowledge is in this thesis applied in relation to general food knowledge. Here the concept is understood as that which makes us capable of making reasonable food choices, both as subjects in cooperation with others and with a moral accountability towards the world we live in. This is illustrated and made relevant through a focus on the meaning of food in late modern society. Two of Madkulturen s (The Food Culture) initiatives, DM i Hverdagsmad (Danish Championship in Everyday Food) and Kulinarisk Kørekort (Culinary Drivers Licence) are analyzed in relation to their potential to enhance food knowledge and thus raise the quality of everyday food in Denmark. Madkulturen as a state sponsored organisation has a obligation to establish initiatives for a broad spectrum of the population, in particular groups that need to improve the quality of their everyday food. The focus here is therefore to evaluate these two initiatives potential to engage these groups. The present analysis shows that DM i Hverdagsmad in its methodological choices, media platform, visual expression, approach to health, and lack of focus on the living conditions of the participants, comes across as an elitist project thus reducing its potential to improve general food knowledge. This analysis shows that there is also a weakness in the potential of Kulinarisk Kørekort in is present form to contribute to improvement of general food knowledge. This is due to Kulinarisk Kørekort s definitive approach to discourse, its event based practice in its contact with target groups, and its failure to consider central conceptual parameters of food knowledge. Professionsbacheloropgave: Maddannelse på menuen 4/68

5 INDHOLD 1. INDLEDNING Problemformulering Afgrænsning og præcisering Videnskabsteoretiske overvejelser Metodeovervejelser MADENS BETYDNING I DET SENMODERNE SAMFUND BEDRE MAD TIL ALLE Madkultur på den politiske dagsorden Social ulighed i sundhed Behersket nydelse Sundhed og madkultur Paradigmeskift i sundhedsopfattelse Det moraliserende og det demokratiske sundhedssyn MADDANNELSE Dannelse Dannelse som social norm Dannelse som pædagogisk norm Maddannelse og handlekompetence KONCEPTBESKRIVELSE OG ANALYSE Konceptbeskrivelse af DM i Hverdagsmad Konceptbeskrivelse af Kulinarisk Kørekort Analyse...29 Professionsbacheloropgave: Maddannelse på menuen 5/68

6 5.3.1 FORMÅL METODE MÅLGRUPPE V IRKNING SUNDHEDSOPFATTELSE MADDANNELSESPOTENTIALE DISKUSSION Diskussion af DM i Hverdagsmad Diskussion af Kulinarisk Kørekort KONKLUSION PERSPEKTIVERING REFFERENCELISTE Litteratur Internet BILAG Bilag 1 - Om DM i Hverdagsmad...52 Bilag 2 - Hverdagsmadskanon...54 Bilag 3 - Kulinarisk Kørekort - Konceptbeskrivelse og Projektplan...56 Bilag 4 - Lærervejleder for Kulinarisk Kørekort Madtropperne Bilag 6 - Data på afsenderne af de 50 udvalgte opskrifter i DMH...66 Professionsbacheloropgave: Maddannelse på menuen 6/68

7 1. INDLEDNING Mad fylder mere og mere i medierne. Tv-køkkener og madlavningskonkurrencer rydder sendefladen i bedste sendetid, og de traditionelle medier har fået skarp konkurrence af madbloggere, som deler deres favoritopskrifter og restaurantbesøg med alle, der gider følge med. Med konceptet Ny Nordisk Hverdagsmad, restaurant NOMA og en dansker kåret som verdens bedste kok, er Danmark kommet på det gastronomiske verdenskort, og økologi, madkultur og hverdagsmad er kommet på den politiske dagsorden. Her kan bl.a. nævnes regeringens mål om 60 % økologi i alle offentlige køkkener inden 2020 og etableringen af Madkulturen. Madkulturen er en selvstyrende organisation under Fødevareministeriet, der er sat i verden for at højne kvaliteten, af den mad vi spiser både i det offentlige rum og hjemme ved spisebordet, samt fremme udviklingen og afsætningen af kvalitetsfødevarer i Danmark (madkulturen.dk, b). Det massive fokus på mad og de initiativer, som følger i kølvandet, er imidlertid også genstand for massiv kritik. Initiativerne kritiseres for at være udtryk for elitært madsnobberi forbeholdt et særligt segment af ressourcestærke storbymennesker, og for at være uden betydning for helt almindelige danskeres madvaner. I værste fald kan de bidrage til en øget polarisering mellem dem, der er en del af denne madbølge, og dem som ikke er det, fordi de ikke har muligheden, overskuddet eller lysten til det (Vogdrup- Schmidt 2012, b). Konsekvensen kan være en øget social ulighed i sundhed, fordi den ensidige fokusering på gastronomi blænder for relevante sundhedsanbefalinger. Etableringen af Madkulturen som organisation kan ses som et forsøg på at få den bevågenhed, der er på madområdet, politisk og i medierne, til at komme alle til gode. Madkulturen fungerer som katalysator for vidensindsamling og -deling på tværs af virksomheder og ressourcepersoner med interesse for og indflydelse på mad og måltider i offentligt og privat regi (madkulturen.dk, a). Madkulturen søger at højne kvaliteten af danskernes mad ved at tilstræbe at fremme vækst og fødevareinnovation i fødevarebranchen, sikre fremtidens gode madhåndværk samt at fremme det folkelige engagement på madområdet (madkulturen.dk, c). Madkulturen arbejder dels eventbaseret, dels kontinuerligt med længerevarende projekter. Et eksempel på et af Madkulturens eventbaserede initiativer er DM i hverdagsmad Professionsbacheloropgave: Maddannelse på menuen 7/68

8 (her forkortet DMH). DMH er en form for opskriftskonkurrence med formålet at løfte danskernes hverdagsmad, måltidsvaner og madlavningskompetencer. Konkurrencen tager udgangspunkt i danskernes indsendte hverdagsmadsopskrifter, som efter at have gennemgået et udvælgelsesforløb dyster om at vinde DMH (dmhverdagsmad.dk, a). Som eksempel på et længerevarende og mere strukturelt fokuseret initiativ, kan nævnes Kulinarisk Kørekort (her forkortet KK). KK er et kursusforløb, der uddanner såkaldte kulinariske vejledere. Kurset har fokus på madsproget, madhåndværket, måltidet og madformidlingen, og formålet er at kursisterne får redskaber til at arbejde med maddannelse ift. børn og unge, og derigennem løfte danskernes madvaner, spisemønstre og madkultur generelt. KK afsluttes med en event, hvor de nyuddannede kulinariske vejledere kan prøve kræfter med deres nyerhvervede viden (Bilag 3). Begrebet maddannelse er de seneste år blevet et hyppigt anvendt begreb, og bliver bl.a. brugt i forbindelse med Madkulturens arbejde med at fremme engagementet hos befolkningen. Begrebet florerer ligeledes i Madkulturens vision og i forbindelse med mange af deres initiativer men uden at blive nærmere præciseret (madkulturen.dk, b). Helle Brønnum Carlsen er én af dem, der har forsøgt at indkredse begrebets betydning. Ifølge hende beskæftiger maddannelse sig med det, at gøre os i stand til at træffe kvalificerede madvalg, både som subjekter, i sammenhæng og samarbejde med andre og med moralsk ansvarlighed over for den verden vi lever i (Carlsen, 2011:90). Som forbruger stilles vi hver dag over for en lang række valg, omkring hvad vi skal spise. Supermarkedernes trykte tilbudsaviser, tv-reklamer, de officielle kostanbefalinger, anprisninger på fødevareemballagen, diæter, vores personlige præferencer, madtraditioner og smag er blot eksempler på faktorer, som hver dag påvirker vores valg. Men det er i sidste ende os selv, der skal vælge. At være i stand til at træffe valg og navigere i den endeløse strøm af faktorer, som ofte peger i hver sin retning, er derfor blevet et uomgængeligt vilkår for nutidens forbrugere (Carlsen, 2011:18). Alternativet er, at ansvaret, for hvilken mad vi spiser, hvilke råvarer den er tilberedt af, og hvordan disse er produceret, lægges i fødevareindustriens hænder. Udviklingen fra selvforsyning til industrielt fremstillede fødevarer har muliggjort, at kvinderne kunne slippe kødgryderne og komme ud på arbejdsmarkedet; men fødevareindustrien drives af markedskræfter, der ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med hverken vores, eller Professionsbacheloropgave: Maddannelse på menuen 8/68

9 klodens sundhed. Derfor mener jeg, at det er utrolig vigtigt, at valget af fødevareindustriens convenienceprodukter er et aktivt tilvalg og ikke en forudsætning for, at man kan få et måltid mad. I mit kommende virke som PB i Ernæring og Sundhed finder jeg det derfor yderst relevant netop at beskæftige mig med, hvordan man kan gøre de danske forbrugere oplyste, kritiske og reflekterende og dermed ruste dem til at træffe kvalificerede madvalg. Hvis man ikke har de nødvendige kompetencer at træffe valg ud fra, mener jeg ikke, at man kan tale om, at man reelt har et valg. Iht. Helle Brønnum Carlsens definition, ser jeg maddannelse som en oplagt vej til at opnå den fornødne handlekompetence til at navigere mellem de mange faktorer, der påvirker vores madvalg. I nærværende opgave analyseres derfor Madkulturens to initiativer DMH og KK med henblik på at undersøge deres maddannelsespotentiale. 1.1 PROBLEMFORMULERING I hvor høj grad kan Madkulturens to initiativer Kulinarisk Kørekort og DM i Hverdagsmad medvirke til at øge danskernes maddannelse og herigennem mulighed for at højne kvaliteten af hverdagsmaden i Danmark? 1.2 AFGRÆNSNING OG PRÆCISERING Med højne kvaliteten af hverdagsmaden menes et generelt løft ud fra parametre som variation og ernæringsmæssig- og kulinarisk kvalitet. Med danskernes menes et bredt udsnit af den danske befolkning inden for alle samfundsklasser, ikke mindst de grupper som har behov for at få styrket deres hverdagsmad inden for de ovenstående kvalitetsparametre. I min analyse af KK fokuserer jeg på kursusdelen og ikke de efterfølgende events. 1.3 V IDENSKABSTEORETISKE OVERVEJELSER I det følgende vil jeg synliggøre, hvilket videnskabsteoretisk udgangspunkt som har haft betydning for den vinkel, jeg har lagt på opgaven og den litteratur, empiri og metode jeg har benyttet. Professionsbacheloropgave: Maddannelse på menuen 9/68

10 Mit menneskesyn er det fundament som indirekte har haft betydning for den videnskabsteoretiske retning denne opgave har. Jeg vil beskrive mit menneskesyn som værende både humanistisk og socialkonstruktivistisk, idet jeg ser mennesket som unikt og anerkender selvstændighed og selvaktualisering som et almenmenneskeligt behov. Men jeg anerkender samtidig, at vi er produkt af vores sociale interaktioner og den kultur, samfund og historiske fortid, vi er en del af. Qua mit menneskesyn tager opgaven således udgangspunkt i Hans-Georg Gadamers filosofiske hermeneutik. Som videnskabsteoretisk retning beskæftiger hermeneutikken sig med at forstå mennesket og søger at fortolke, hvad der ligger bag vores handlinger. I hermeneutikken er særligt to begreber centrale: Fordom og forforståelse. Begrebet fordom associeres ofte med en negativt ladet, forudindtaget holdning over for noget eller nogle. Derfor benyttes begrebet forforståelse i stedet. Betydningen af forforståelse ligger nærmere fordomsbegrebets egentlige betydning, nemlig for-dom. Dvs. den forståelse vi har, før vi indtræder i en ny forståelsesproces, og som udover fordomme bl.a. inkluderer vores (tavse) forventninger og antagelser (Dahlager, 2007:154). Gadamer hævder, at vi som udforskende subjekter aldrig kan adskille os fra de objekter, vi undersøger, og at subjektets fordomme er aktive elementer i forståelsen af fænomenet. Subjekt og objekt er uadskillelige, idet begge er integreret i det han kalder den hermeneutiske cirkel (ibid.:157). Den hermeneutiske cirkel er et billede på den proces, hvor forforståelse og forståelse gensidigt betinger hinanden. Vores forforståelse er derfor, hverken noget vi kan eller bør glemme, idet den danner grundlag for ny forståelse. Af samme grund er den forforståelse og viden, vi har, om det fænomen vi ønsker at undersøge, det der gør os i stand til at stille relevante forskningsspørgsmål. Det er således utopisk at tro på en objektiv videnskab, idet vores forforståelse altid er tilstede som betingelse for overhovedet at kunne forstå (ibid.:158). Ifølge Gadamer stammer vores forforståelse fra vores situation. Vores situation er det sted, hvorfra vi prøver at forstå de fænomener, vi undersøger. Vores situation er et produkt af den historiske kontekst vi er født ind i og omfatter også vores personlige historie som fx. vores køn, alder, sociale baggrund, uddannelse, beskæftigelse mv. Det er vigtigt, at vi anerkender, at vores situation har betydning for vores forforståelse, men også at vi aldrig vil kunne opnå fuld bevidsthed om hverken vores situation eller forforståelse, idet de er en integreret del af vores tankesæt (ibid.:159). Professionsbacheloropgave: Maddannelse på menuen 10/68

11 Gadamer knytter begrebet horisont til begrebet situation. Mens vores situation er det ståsted, hvorfra vi antager vores synsvinkel, er vores horisont den rækkevidde, vores udsyn har. Det er dermed det synsfelt, der omfatter alt det, som er synligt for os (ibid.). Jeg vil nu redegøre for min forforståelse og situation i forbindelse med denne opgave, idet disse, jf. Gadamer, influerer på min forståelse af Madkulturen og de to initiativer. Jeg har været i praktik i Madkulturen og er nu ansat som studentermedhjælper og har i den forbindelse arbejdet under finalen i DMH. Jeg har desuden selv deltaget på KK og arbejdet som medarbejderansvarlig og kulinarisk vejleder på KKs første event. Jeg har derfor stor baggrundsviden om KK og DMH og om Madkulturen som organisation. Denne baggrundsviden er med til at danne min forforståelse og er dermed mit fundament for at kunne lave denne opgave. Samtidig kan min viden spænde ben for, at jeg opnår en ny forståelse, fordi mine forudindtagede meninger og subjektive oplevelse af Madkulturen og de to projekter allerede er fast forankrede i mig. Derfor bestræber jeg mig på at analysere de to projekter så åbent som muligt, selvom jeg anerkender, at min subjektive oplevelse af de to projekter utvivlsomt vil influere på min tolkning. I kraft af min uddannelse som PB i Ernæring og Sundhed er min opmærksomhed især rettet mod, hvilket potentiale KK og DMH har for at fremme folkesundheden. Gennem min uddannelse er jeg skolet i en bestemt sundhedsopfattelse. Jeg opfatter sundhedsbegrebet bredt og forstår ligeledes mennesket som et komplekst, sammensat væsen i en naturvidenskabelig, humanistisk og samfundsvidenskabelig sammenhæng. Jeg har således en forståelse for, at mange parametre spiller ind på vores holdninger, vaner og livsstil. Af samme grund inkluderer måden hvorpå jeg opfatter sundhedsbegrebet, foruden en fysisk dimension, også en psykisk og social. Ud fra denne optik giver det ikke mening at isolere én side af en sundhedsfaglig problemstilling, idet sundhed er et komplekst felt og derfor skal forstås i en sammenhæng. Min faglighed er således med til at bestemme min situation. Sammen med min forforståelse former den min horisont og dermed måden jeg ser Madkulturen og de to projekter. Jeg er bevidst om, at der er social ulighed i sundhed, og jeg anser det som min faglige opgave især at fokusere på den gruppe i samfundet, som har størst behov for en sundhedsfremmende intervention. Jeg ser derfor på Madkulturen og de to projekter med ambivalens. På den ene side fatter jeg stor sympati for Madkulturen og deres projekter, Professionsbacheloropgave: Maddannelse på menuen 11/68

12 deres brede tilgang til arbejdet med mad og måltider og visioner om at ville højne danskernes madkultur ved at arbejde på tværs af brancherne (madkulturen.dk, b). Samtidig anser jeg det for problematisk, at man i Madkulturen tilnærmelsesvis undlader at italesætte de sundhedsproblematikker der kan være forbundet med mad og måltider. Jeg har således en forforståelse om, at Madkulturen via deres manglende fokusering på sundhed søsætter projekter, der ikke bidrager til opfyldelsen af deres egen ambition om, at skabe bedre mad til alle. 1.4 METODEOVERVEJELSER Empirien som anvendes i opgaven er de tekstoplæg der foreligger for de to koncepter: Konceptbeskrivelse og Lærervejledning i forbindelse med KK og Hverdagsmadskanon og Om DM i Hverdagsmad i forbindelse med DMH. Som beskrevet ovenfor, har jeg været direkte involveret i KK, og jeg benytter mig derfor ydermere af mine subjektive oplevelser i min analyse. Jeg tog imidlertid ingen feltnotater under KK, da jeg på daværende tidspunkt ikke havde besluttet, at behandle dette emne i min afsluttende BA-opgave. Jeg har derfor ikke rådighed over dokumentation, der kan understøtte mine erindringer af hvordan KK forløb, hvilket kan påvirke analysens validitet. I forbindelse med denne opgave har jeg lavet en lille undersøgelse af dem som indsendte de 50 udvalgte opskrifter til DMH, på baggrund af deres navne, s, postnummer og fødeår. Ud fra disse oplysninger har jeg regnet mig frem til, hvor gamle deltagerne var, deres kønsfordeling, og om der var et mønster i hvor deltagerne var bosat. Endelig søgte jeg på afsendernes navne én efter én i onlinesøgemaskinen Google, for på denne måde at undersøge, om nogle af deltagerne skulle have et særligt forhold til mad. En sådan undersøgelse giver ikke et eksakt billede af, hvor mange af de af afsenderne der har et særligt forhold til mad, idet den udelukkende viser, hvem der omtales på internettet i denne forbindelse, fx ved at have en personlig madblog. Opgavens litteratur er valgt på baggrund opgavens overordnede tema maddannelse samt ud fra mit videnskabsteoretiske ståsted. For at få en baggrundsforståelse for den kontekst som Madkulturen og de to projekter skal ses i lyset af, har jeg valgt at tage udgangspunkt i Anthony Giddens, idet han beskæftiger sig med den kompleksitet der hersker i vores Professionsbacheloropgave: Maddannelse på menuen 12/68

13 samtid, både på mikro- og makroniveau, og ikke mindst de udfordringer, dette fører med sig. I min indkredsning af maddannelsesbegrebet anvender jeg Helle Brønnum Carlsen og MaddannelsesLab, da de er nogle af de eneste, der har beskæftiget sig med begrebet på videnskabeligt niveau. For at kunne forstå baggrunden for maddannelsesbegrebet, tager jeg udgangspunkt i det almene dannelsesbegreb. I denne sammenhæng bruger jeg Wolfgang Klafkis grundforudsætninger for den almene dannelse, fordi denne teori danner grundlag for Brønnum Carlsens maddannelsesdefinition. Begrebet handlekompetence, som udtryk for målet med en maddannelsesproces, inddrages ud fra Bjarne Bruun Jensens tilgang, idet han ser handlekompetencebegrebet i en sundhedspædagogisk optik, som er interessant ift. min profession som PB i Ernæring og Sundhed. For at forklare de metodiske træk som DMH og KK har, inddrages desuden erfaringspædagogik (John Dewey), behaviorisme (B.F. Skinner) og mesterlære. Professionsbacheloropgave: Maddannelse på menuen 13/68

14 2. MADENS BETYDNING I DET SENMODERNE SAMFUND I dette afsnit skal vi se nærmere på madens betydning i det senmoderne samfund for på den måde at få en baggrundsforståelse for hvilke behov Madkulturen og de to projekter skal imødekomme. Mad er mere end blot et middel til at stille den fysiologiske sult. Mad spiller en stigende rolle ift. at tilfredsstille vores appetit for oplevelse og underholdning, og mere end nogensinde udtrykker og danner vi vores identitet gennem det vi spiser (Vogdrup-Schmidt, 2012, a). Mad har til alle tider haft større betydning end blot ernæring. Historisk set har mad især været indikator for social klasse, fx ved at man viste, at man havde råd til specielle fødevarer og på den måde distancerede sig fra lavere sociale klasser. I dag er der i højere grad tale om kulturelle distinktioner idet vi gennem valg og fravalg ud fra fødevarepolitisk holdning og smag markerer hvilken kulturel klasse vi tilhører (Nielsen, 2003:15). Dette hænger sammen med de vilkår som karakteriserer moderniteten. I det præmoderne samfund blev der primært handlet på baggrund af traditioner, mens der nu, i langt højere grad reflekteres og debatteres over samfundets organisering, strukturer og institutioner. Ifølge sociologen Anthony Giddens medfører denne aftraditionalisering en øget usikkerhed, idet vores selvidentitet ikke som før er givet i kraft af slægt, nationalitet, køn eller beskæftigelse (Hermann, 2007:224). Vores selvidentitet er blevet et refleksivt projekt, hvilket betyder, at vi selv er ansvarlige for at skabe og fastholde den selvfortælling, som opretholder følelsen af en selvidentitet og et fast ståsted (Kaspersen, 2007:436). Denne selvfortælling synliggøres gennem vores livsstil, forstået som praksisser, der giver materiel form til den indre selvfortælling. Livsstilen inkorporerer rutiner, hvilket aflaster os fra konstant at skulle tage stilling (Hermann, 2007:225). Faktorer som fx madvalg, bliver dermed en central del af vores refleksive identitetsprojekt. Et andet kendetegn ved senmoderniteten er den øgede tilgang til information forårsaget af udviklingen indenfor kommunikationsteknologien. Denne udvikling befordrer at viden der tidligere var forbeholdt eksperter, bliver tilgængelig for lægmand (Kaspersen, 2007:435). Dette betyder ikke, at vi alle sammen bliver eksperter, men at flere opnår en overfladisk viden som på den ene side giver os et indblik i emner der kan være brugbare for os, men på den anden side kan forvirre os. Fx påvirkes vi af de mange, undertiden Professionsbacheloropgave: Maddannelse på menuen 14/68

15 modsatrettede sundhedsanbefalinger, som hver især bryster sig af, at have eneret på sandheden om hvad der er sundt, og som derfor udfordrer vores kritiske sans. Derfor er det i langt højere grad end tidligere blevet nødvendigt at kunne reflektere og vurdere (ibid.). Ud over at have betydning for vores individuelle identitetsdannelse, bevirker den fragmentering og rodløshed som det senmoderne liv er præget af, at vi søger autenticitet og nærhed gennem mad (Coff 2012). Ifølge en opgørelse, som Søndagsavisen har foretaget, beskæftiger tv sig i dag syv gange så meget med mad, som for bare fem år siden. Og det er ikke udelukkende madopskrifter der interesserer os, men også de opskrifter på det gode liv, som madprogrammerne indirekte leverer. Denne forestilling om madens evne til at skabe det gode liv, ses også på den voksende interesse for de fortællinger der knytter sig til maden og som i stadig højere grad benyttes som storytelling i forbindelse med markedsføring af fødevarer. Herved bliver maden beriget med værdier som autenticitet, etik og hygge og bliver til andet og mere end blot mad; maden bliver til oplevelser og underholdning (Coff, 2012). Også i forbindelse med markedsføringen af vores eget liv, spiller mad en stigende rolle. Dette giver sig til udtryk gennem det stigende antal madblogs. I følge hjemmesiden madblog.dk, som administrerer en liste over danske madblogs, eksisterer der i skrivende stund 619 danske blogge om mad (madblog.dk). Madbloggene har meget forskelligt udtryk, men fælles for dem er, at de enkelte blogindlæg er et produkt af en bevidst udvælgelsesproces. Herved bliver madbloggen et medie for bloggerens selviscenesættelse idet man gennem indlæg viser omverdenen fx hvilke restauranter man foretrækker og hvor dygtig man er til at lave mad, hvilket indirekte fortæller historien om, hvem man gerne vil være. Professionsbacheloropgave: Maddannelse på menuen 15/68

16 3. BEDRE MAD TIL ALLE I de seneste år er stat, kommune og arbejdspladser i stigende grad begyndt at blande sig i, hvad der kommer på middagsbordene i de danske hjem. Ikke blot danskernes sundhed, men også hverdagsmad og madkultur er blevet et centralt punkt på den politiske dagsorden (Vogdrup-Schmidt, 2012, a). Dette nye fokus på madkultur kan ses som et forsøg på at få den massive mediebevågenhed for dansk gastronomi til at påvirke danskerne i almindelighed, men kan samtidig ses som et udtryk for noget andet. Nemlig en anerkendelse af, at den snævre sundhedsopfattelse som gennem en lang årrække har domineret sundhedsformidlingen i Danmark og som har resulteret i en stribe sundhedskampagner og mærkningsordninger, ikke er et brugbart redskab ift. at påvirke alle dele af befolkningen. Dette underbygges i Fødevareministeriets mad- og måltidspolitiske udspil Sund Madglæde fra 2012: Med Fødevareministeriets nye mad- og måltidspolitik ønsker vi at skabe en bedre balance mellem sundhed og madglæde [ ] Vi ved, at klassisk kostoplysning ikke bider på alle dele af befolkningen (Fvm., 2012:2). Vi skal i det følgende se nærmere på hvorfor og hvordan indblandingen i danskernes madvaner har udviklet sig, og hvad målet med dette måtte være. 3.1 MADKULTUR PÅ DEN POLITISKE DAGSORDEN Den 20. jan holdt Fødevareministeriet et seminar for en stor del af de danske madskribenter og andre meningsdannere inden for feltet. Formålet var at udvikle et såkaldt MadEksperimentarium der gennem en tværfaglig indsats skulle løfte den danske madkultur, gøre danskerne sundere og mere kvalitetsbeviste, og modvirke madanalfabetisme gennem innovation og uddannelse (Fvm, 2010). Dette Mad- Eksperimentarium er i dag realiseret som Madkulturen. Madkulturen arbejder under sloganet Bedre mad til alle og har som klart mål at gøre fødevarer af høj kvalitet, sunde måltider og gode smagsoplevelser tilgængelige for alle uanset alder, indkomst, social baggrund og geografisk placering (madkulturen.dk, b). Det ligger altså implicit i Professionsbacheloropgave: Maddannelse på menuen 16/68

17 Madkulturens arbejdsgrundlag at man ønsker at modvirke den sociale ulighed på området. 3.2 SOCIAL ULIGHED I SUNDHED Der er en klar sammenhæng mellem sociale faktorer som uddannelse, indkomst og beskæftigelse og vores sundhedstilstand og risiko for at udvikle en lang række livsstilssygdomme. Herudover påvirker en række øvrige faktorer såsom vores personlige erfaringer, værdier, holdninger, fysiske omgivelser og opvækstvilkår vores livsstil og har derfor ligeledes betydning for vores sundhed (Groth, 2012:351). Social ulighed i sundhed stadig er et væsentligt samfundsmæssigt problem i Danmark på trods af, at vi har tradition for at prioritere velfærdspolitiske indsatser højt og har relativt små forskelle i indkomst. Siden 1990 erne har staten således gennemført en række oplysningskampagner for at fremme sundere kostvaner i den danske befolkning. I midten af 1990 erne satte kampagner som Mindre fedt, tak!, Skrab brødet og Let Sovsen, Jensen! fokus på danskernes indtag af især mættet fedt. Senere koncentrerede man indsatsen omkring danskernes indtag af frugt og grønt under sloganet 6-om-dagen (ibid. :356), og mærkerne Vælg fuldkorn først og Nøglehulsmærket har ligeledes sundhedsfremmende formål. Endelig har staten forsøgt at regulere danskernes sundhed ved at indføre afgifter på tobak, spiritus, og fedt. Man forsøger altså at påvirke folks sundhed ved at fokusere på at højne indtaget at sunde fødevarer og reducere indtaget af de usunde, men ikke ved at inddrage de bagvedliggende årsager der betinger vores fødevarevalg. Dette er et udtryk for en positivistisk tilgang, hvor årsager og virkning betragtes som direkte afhængige størrelser. Argumentet for at man har gennemført ovenstående tiltag er, at de kollektive løsninger kan være gavnlige for dem, som ikke selv er i stand til at træffe hensigtsmæssige valg ift. deres madvaner. Meget tyder dog på, at disse sundhedsfremmende indsatser stort set kun påvirker dem som i forvejen lever sundest (Kristensen, 2012). Herved risikerer man at disse indsatser faktisk bidrager til at forstærke den sociale ulighed i sundhed og stigmatisere dem som ikke lever op til de gældende kostanbefalinger (Groth, 2012:361). Indsatsen bør derfor i højere grad fokusere på hvordan man kan bryde de mønstre der fører til social ulighed og på at give socialt dårligt stillede handlekompetence til ændre deres kostvaner (ibid. :362). Dette betyder, at indsatsen skal rettes mod dem, som har brug for sundhedsfremme for at opnå en højere grad af social lighed i sundhed. Professionsbacheloropgave: Maddannelse på menuen 17/68

18 3.3 BEHERSKET NYDELSE Det er tabubelagt at være usund i dagens Danmark. Især overvægtige beskrives ofte som dumme og svage i det generelle mediebillede (Elmelund, 2012). Alligevel stopfodres vi med tv-programmer om mad, hvor sundheden langtfra er i højsædet. Fx er to af de mest populære madprogrammer i Danmark for tiden Spise med Price, hvor Price-brødrene laver mad med rigeligt smør og Det søde liv, hvor konditoren Mette Blomsterberg tryller med desserter, kager og konfekt (ibid.). Dette hænger umiddelbart dårligt sammen med vor tids kropsideal, som netop hylder det slanke og sunde, men det er der ifølge sociolog Lotte Holm en særlig forklaring på. Ifølge hende er nutidens ideal at være slank og samtidig livsnyder. Denne tendens er især udbredt i den kreative middel- og overklasse, hvor man spiser godt og til tider fed mad, men samtidig holder den slanke linje og derved demonstrerer, at man har kontrol over sig selv, fordi man formår at balancere sit kalorieindtag (ibid.). Jeg er overbevist om, at denne indgangsvinkel til mad og måltider, hvor nydelse, glæde og sanselighed er i højsædet, kan få flere til at interessere sig for feltet. Men spørgsmålet er hvilken betydning det har for dem, som har svært ved at leve sundt, at madens ernæringsmæssige betydning vægtes lavt og at den fede og kalorierige mad fylder mediebilledet. Måske kan dette bidrage til en yderligere stigmatisering af de som har en usund livsstil, fordi man i højere grad forbinder usundhed med manglende selvkontrol. 3.4 SUNDHED OG MADKULTUR Undersøgelser viser, at uddannelseslængden er den sociale baggrundsfaktor, der har størst betydning for vores kostvaner og forbruget af sunde fødevarer stiger proportionelt med vores uddannelseslængde (Groth, 2012 :356). Dette mønster gør sig gældende for næsten alle undersøgte faktorer inden for kost, så som indtaget af frugt og grønt, fisk, sodavand og smør (ibid. :353). Men når der er så stor forskel på hvor sundt vi lever, hvordan er vores præferencer så ift. hvad god mad er? Og hvad har størst betydning for hvad vi spiser i hverdagen? Det skal vi se nærmere på nu. Ifølge den kvantitative undersøgelse Danskernes Madkultur som Epinion har lavet for Madkulturen i 2012, er de tre vigtigste parametre som danskerne mener kendetegner god mad, at maden smager godt, er hjemmelavet og lavet af friske råvarer. Disse tre parametre Professionsbacheloropgave: Maddannelse på menuen 18/68

19 er vi enige om på tværs af uddannelseslængde. Dog vægter de højtuddannede brugen af friske råvarer højere end de lavtuddannede. Vores præferencer for det hjemmelavede kan bunde i reklamernes romantisering af det hjemmelavede, samt det faktum at vi alle sammen i en vis udstrækning deler en nostalgisk erindring om hjemmelavet mad som ægte og oprindelig, nedarvet gennem de tidligere generationer af husmødre (Nielsen, 2003:128). Vi er ligeledes enige om at maden skal være varieret, men nogle af de øvrige parametre som har betydning for, om maden er ernæringsmæssig sund (indhold af fedt, grøntsager og fisk) er ikke afgørende for, om vi opfatter maden som god (Bilag 5, fig. 1). Den sunde ernæring er da heller ikke afgørende for, hvad vi spiser i hverdagen. Uanset uddannelseslængde betyder det stadig mere, at maden er hjemmelavet og smager godt. Maden skal desuden være varieret, nem og hurtig at tilberede, og så skal den være forholdsvis fedtfattig og noget som hele familien kan lide (Bilag 5, fig. 2). Uanset uddannelseslængde er det der afgør, hvad vi spiser i hverdagen og hvilken mad vi opfatter som god, altså at maden smager godt og ikke mindst at den er hjemmelavet. Men én ting er, at vi har præferencer for velsmagende, hjemmelavet mad. Noget andet er, om vi har kompetencerne til at lave velsmagende mad fra bunden og dermed realisere disse præferencer. Derfor er danskernes kompetencer til at tilberede velsmagende mad som samtidig er sund oplagt sted at fokusere, hvis man ønsker at fremme sundheden i befolkningen. 3.5 PARADIGMESKIFT I SUNDHEDSOPFATTELSE Foruden statens mange sundhedsfremmende tiltag er kommuner og arbejdspladser i stigende grad begyndt at blande sig i danskernes hverdagsmad. I daginstitutioner, skoler og på mange arbejdspladser er der kommet tilbud om kollektive madordninger, og mange har en kost- og sundhedspolitik. Som noget nyt er man begyndt at inkludere mere værdiladede, politiske områder som økologi, vegetarisme, klima og fairtrade i kostpolitikkerne, frem for udelukkende at have et sundhedsfremmende fokus. Med alle disse tiltag bliver en del af vores personlige ansvar og frihed til at vælge, ikke bare hvor sundt, men også hvor etisk vi vil spise, flyttet fra den enkelte til systemet (Vogdrup-Schmidt, 2012, a). Professionsbacheloropgave: Maddannelse på menuen 19/68

20 Man kan argumentere for, at der er tale om et paradigmeskift både ift. hvad arbejdspladser, kommuner og stat blander sig i, men også i den måde feltet bliver italesat. Før var retorikken især centreret om kost, ernæring og sundhed i forbindelse med at forebygge livsstilssygdomme, hvilket indikerer et positivistisk, ernæringsfokuseret og til tider moraliserende sundhedssyn. Nu taler man i højere grad om mad, madglæde, madmod, måltider, smag og maddannelse. Denne måde at italesætte sundhed, mad og måltider kan være med til at ændre måden feltet bliver opfattet, idet dette begrebsapparat signalerer en ny diskurs, der tilslutter sig et bredere og mere positivt ladet sundhedssyn (ibid.). Et sundhedssyn som indførslen af Madkulturen som organisation, implicit er en statslig anerkendelse af. Dette ændrede sundhedssyn er også synligt hos Madkulturens moderskib Fødevareministeriet, som er begyndt at ændre fremtoning og strategi fra en ensidig ernærings- og livsstilsfokuseret tilgang, til en mere holistisk. Fødevareministeriet lægger ikke skjul på, at det overordnede mål med deres kampagner, initiativer og partnerskaber til stadighed er at fremme danskernes sundhed. Det nye er, at Fødevareministeriet med deres mad- og måltidspolitiske udspil Sund Madglæde tillige vægter livskvalitet, velsmag, madglæde og samfundets og fællesskabets ansvar for den enkeltes sundhed (Fvm, 2012). 3.6 DET MORALISERENDE OG DET DEMOKRATISKE SUNDHEDSSYN Bl.a. Bjarne Bruun Jensen er fortaler for, at den fysiske sundhed bliver koblet med både livskvalitet, livsstil og levevilkår. I denne sammenhæng taler Bruun Jensen om en demokratisk sundhedspædagogik frem for en moraliserende sundhedsformidling og stiller det moraliserende sundhedssyn over for et demokratisk (Jensen, 2000:192). Udover at se sundhed som fravær af sygdom og fokusere på livsstil og adfærd, inkluderer det demokratiske sundhedssyn også livskvalitet og velvære og medtænker levevilkår som en vigtig faktor for en persons sundhedstilstand. Målet med en sundhedsfremmende intervention set fra et demokratisk sundhedssyn er ikke nødvendigvis at katalysere en adfærdsændring, men at øge personens handlekompetence og dermed potentiale og muligheder for at forandre de forhold, der har betydning for dennes sundhed (ibid.). Begrebet handlekompetence uddybes i afsnittet Maddannelse og handlekompetence på side 25. Bruun Jensen har udviklet en firefeltsmodel, som kan anvendes som analyseredskab med henblik på at afdække det sundhedssyn der gør sig glædende i fx et undervisningsforløb Professionsbacheloropgave: Maddannelse på menuen 20/68

21 eller en kampagne. I modellen sættes det moraliserende og det demokratiske sundhedssyn op mod hinanden, men hver opdelt i to separate faktorer: Det negative (fravær af sygdom) kontra det positive (fravær af sygdom og tilstedeværelse af velvære) og det snævre (fokus på livsstil) kontra det brede (fokus på livsstil og levevilkår) (ibid.:202). Modellen kan herved illustrere fire forskellige sundhedsopfattelser. NEGATIV Fokus på fravær af sygdom POSITIV Fokus på fravær af sygdom og tilstedeværelse af velvære SNÆ VER Fokus på livsstil 1 2 BRED Fokus på livsstil og levevilkår 3 4 Fig. 1. Egen tilvirkning på baggrund af Fire forskellige sundhedsbegreber (Jensen, 2000:203). Felt 1 skabes ved kombinationen af den negative og snævre dimension i sundhedsbegrebet. En sundhedsopfattelse der illustrativt set befinder sig i dette felt, fokuserer på kostens ernæringsmæssige kvalitet og på livsstilen og adfærdens betydning for udviklingen af livsstilssygdomme. Felt 2, der dannes mellem den positive og snævre dimension i sundhedsbegrebet, begrænser sig ligeledes til at se på adfærd og livsstil, men man lægger her vægt på både madens ernæringsmæssige kvalitet og andre parametre som fx madens æstetiske og sensoriske kvaliteter. Professionsbacheloropgave: Maddannelse på menuen 21/68

22 I Felt 3, der skabes i kombinationen af den negative og brede dimension, begrænser sundhedsopfattelsen sig til risikofaktorer for udvikling af sygdom, men faktorer i vores levevilkår (reklamer, tilgængelighed af råvarer, økonomi, samfundsstruktur osv.) som har indvirkning på vores livsstil og sundhedsadfærd tages ligeledes i betragtning. Felt 4 sammenfatter den positive og brede sundhedsdimension. Her anskues mad dels som en faktor der har betydning for vores helbred og sygdomsrisici, dels som en vigtig og værdifuld social og æstetisk del af vores kultur. Ligeledes ses mad og måltider i relation til både den enkeltes livsstil og de vilkår denne lever under, fx familiestruktur og andre sociale og kulturelle forhold (ibid.: ). Professionsbacheloropgave: Maddannelse på menuen 22/68

23 4. MADDANNELSE Maddannelse er de senere år blevet et meget anvendt begreb. Fx anvender Madkulturen begrebet i forbindelse med mange af deres aktiviteter og initiativer, dog uden at præcisere yderligere hvad der ligger i begrebet. I de kommende afsnit skal vi derfor se nærmere på, hvad maddannelsesbegrebet indeholder. Maddannelse bygger på de tanker om almen dannelse som bl.a. didaktikeren Wolfgang Klafki har udviklet, og jeg indkredser derfor dannelsesbegrebet ud fra Klafki. 4.1 DANNELSE Dannelse er både en betegnelse for en pædagogisk norm og et ideal ift. opdragelse og undervisning samt en social norm, der foreskriver en bestemt opførsel. Uddannelse er ofte en væsentlig del af dannelsen, men dannelse beskæftiger sig med det almene og adskiller sig fra uddannelse ved ikke nødvendigvis at resultere i målbare kompetencer (denstoredanske.dk). Populært sagt er dannelse det man har lært, når man har glemt dét, man har lært (Schnack:14). Dannelse er en livslang proces der har betydning for, hvordan vi møder verden og gør os i stand til at reflektere og forholde os kritisk (Carlsen, 2011: 88). I det følgende afsnit vil jeg se nærmere på de to overordnede tilgange til dannelsesbegrebet med det formål at skabe et fundament for min analyse af Madkulturens to initiativer. 4.2 DANNELSE SOM SOCIAL NORM Dannelse som social norm beskæftiger sig med dannelsens ydre fremtrædelsesformer som målbar viden, smag, stil og adfærd (denstoredanske.dk). Denne form for dannelse træder særlig tydeligt frem, når den karakteriserer visse samfundsgrupper eller -klasser. En kulturel elite kan i kraft af fx fælles skoling, viden, smag og interesser opfatte sig selv eller blive opfattet af andre som de dannede i samfundet og derved, bevidst eller ubevidst, blive dem der sætter normen for, hvad dannelsen består af (ibid.). Herved kan graden af dannelse let blive et spørgsmål om, i hvilken udstrækning man praktiserer den korrekte adfærd, defineret ud fra de dannedes normer. Det er dette, der gør dannelse til et Professionsbacheloropgave: Maddannelse på menuen 23/68

24 problematisk felt. For dette rammer ned i en diskussion om, hvorvidt dannelsens opgave er at pådutte folk en bestemt adfærd eller gøre dem handlekompetente. Med afsæt i Giddens betragtninger om det senmoderne samfund kan man udlede, at behovet for dannelse givet vis må have ændret sig, idet forholdene i samfundet har ændret sig. At se dannelse som et felt, hvor eksperter kan påvirke individer i en bestemt retning er i dag tilsidesat og underlagt de ustabile vilkår som karakteriserer samfundet. Herved kan man med rette sætte spørgsmålstegn ved om dannelse som social norm er moralsk forsvarlig, når alt som udgangspunkt er sat til diskussion. Der er med andre ord ikke legitimitet bag et folkeligt opdragelsesprojekt, idet staten ikke kan vide hvad den enkelte har brug for. Det handler derimod om at fremme den enkeltes muligheder for opbygning af selvidentitet og facilitere opbygningen af mangesidede kompetencer og personlig udvikling frem for en ensidig tilpasning til de sociale normer (Hermann, 2007: ). 4.3 DANNELSE SOM PÆDAGOGISK NORM Klafki er en af dem, der forsøger at indkredse dannelsens natur ud fra en pædagogisk norm. Hans kritisk-konstruktive teori er et opgør med de filosofiske strømninger der var herskende i 1800-tallet, og som han betegner som dannelsens forfald. Han kritiserer bl.a. værdikanoniseringer og forestillingerne om en objektiv sandhed (Klafki, 2000:14). Samtidig anser Klafki det for uacceptabelt, at forståelsen af dannelsesbegrebet blev ændret fra at være en almenmenneskelig ret som det blev formuleret i oplysningstiden, til at være et privilegium for de øvre samfundsklasser og noget man positionerer sig med ift. de lavere klasser. Dannelse er for alle og vedrører det, som er alment relevant (ibid.:63). Ser man maddannelse i denne forbindelse, giver det altså ingen mening at udforme en værdikanon i forbindelse med maddannende aktiviteter. Disse må i stedet være folkelige og bredt inkluderende og ikke udelukkende henvende sig til en kulturel elite. Ifølge Klafki bygger den almene dannelse på tre grundlæggende evner: Selvbestemmelse, medbestemmelse og solidaritet. Selvbestemmelse er evnen og viljen til at kunne tage ansvar for sine egne livsanskuelser og levevilkår af medmenneskelig, erhvervsmæssig og religiøs art. Medbestemmelse er vores mulighed og ansvar for udformningen af vores fælles politiske forhold. Endelig er solidaritet menneskets evne til ikke kun at opfylde sin egen selv- og medbestemmelse, men samtidig gøre en individuel indsats for de mennesker, hvis mulighed for selv- og medbestemmelse er begrænset (ibid.:117). Professionsbacheloropgave: Maddannelse på menuen 24/68

25 4.5 MADDANNELSE OG HANDLEKOMPETENCE Maddannelse er en betegnelse for den gren af den almene dannelse, som har betydning for mad- og måltidsområdet, og Klafkis tre grunddimensioner kan derfor ligeledes benyttes i forbindelse med maddannende aktiviteter og anskues som en forudsætning for, at maddannelse kan finde sted. I det følgende skal vi se hvordan Klafkis tre grunddimensioner indgår i en maddannende sammenhæng. Ifølge MaddannelsesLab tilegnes maddannelse gennem et undersøgende, eksperimenterende, håndværks- og sansemæssigt arbejde med fødevarer, hvorigennem man får mulighed for at tilegne sig fundamental viden, oplevelser og erfaringer med mad og måltider (selvbestemmelse). Denne viden kommer til udtryk gennem en undersøgende praksis, hvor kommunikation og dialog i en stadig proces skaber grobund for erkendelsen (medbestemmelse). Den æstetiske iagttagelsesevne skærpes gennem gentagne analyser og refleksioner over denne praksis og kan med tiden udvikle sig til kritisk stillingtagen, idet disse sammenholdes med viden og forståelse for, at vores valg og fravalg har konsekvenser (solidaritet) (ucl.dk). Maddannelsesbegrebet er altså bredere end blot det at få mulighed for håndværksmæssige færdigheder ift. at lave mad. Det handler også om at blive i stand til at træffe kvalificerede, kritiske valg ift. en lang række relevante forhold, fx ernæring, produktionsforhold, miljø, smag og æstetik, og dermed blive i stand til at møde de udfordringer, som mad og måltider stiller i hverdagslivet (Carlsen, 2011:89). Evnen til at kunne skifte perspektiv mellem det individuelle, personlige niveau og det samfundsmæssige, strukturelle niveau og træffe valg på den baggrund kan samlet betegnes som handlekompetence. Begrebet inkluderer både kompetencepotentiale, det at besidde viden, og handlepotentiale, det at kunne handle ud fra denne (Schnack, 2003:11). Handlekompetence er et dannelsesideal og kan også ses som det overordnede formål med maddannende aktiviteter. Professionsbacheloropgave: Maddannelse på menuen 25/68

26 5. KONCEPTBESKRIVELSE OG ANALYSE I det følgende skal vi undersøge i hvor høj grad Madkulturens to initiativer KK og DMK kan medvirke til at øge danskernes maddannelse og herigennem mulighed for, at højne kvaliteten af hverdagsmaden i Danmark, jf. problemformuleringen. Efter en beskrivelse af KK og DMHs koncepter analyseres KK og DMH sideløbende, med afsæt i det empiriske materiale der foreligger om de to koncepter (Bilag 1-4). 5.1 KONCEPTBESKRIVELSE AF DM I H VERDAGSMAD DMH er en opskriftskonkurrence organiseret af Madkulturen i samarbejde med mad+medier, Danske Madpublicister og en række madskribenter og -debattører. Konkurrencen tager udgangspunkt i danskernes egne hverdagsmadsopskrifter som indsendes under én af følgende fem kategorier: Ego, Par, Mange, Unge og Familie (dmhverdagsmad.dk, a). Herefter uvælger et hverdagsmadsekspertpanel bestående af madskribenter og -debattører 10 opskrifter fra hver kategori, ud fra en række kriterier som er nedskrevet i en til formålet udviklet hverdagsmadskanon (Bilag 2). Hver konkurrencedeltager får tilknyttet en hverdagsmadsekspert, der i dialog med denne renskriver opskrifterne og supplerer dem med tips og tricks. Herefter bliver retterne tilberedt, stylet, fotograferet og sat til nominering på Facebook. Ved afstemning på Facebook og ved SMS afgøres, hvilke to opskrifter fra hver kategori, der skal gå videre til finalen. I finalen tilbereder de to finalister i hver kategori deres ret sammen med deres respektive hverdagsmadsekspert og præsenterer maden for et dommerpanel. Det er dommerpanelet der træffer den endelige afgørelse om, dels hvem der vinder hver kategori, dels hvem der vinder hele DMH (dmhverdagsmad.dk, a). Baggrunden for DMH er et ønske om at hjælpe danskerne til at få bedre hverdagsmad (Bilag 1). DMH har derfor udarbejdet en hverdagsmadskanon, som i 10 punkter opridser hvad DMH forstår ved bedre hverdagsmad. Samtidig udgør hverdagsmadskanonen de krav der stilles til opskrifterne der deltager i konkurrencen og danner ramme for hverdagsmadseksperternes tips og tricks. Kanonen har tre fokuspunkter som stemmer godt overens med hele DMHs formål: Hverdagsmaden, måltidsvanerne og madlavningskompetencer. Professionsbacheloropgave: Maddannelse på menuen 26/68

27 DMHs ambitioner på danskernes vegne strækker sig dermed fra hvad vi spiser, hvordan vi spiser og hvordan vi laver det, vi spiser. Hverdagsmaden skal ifølge DMHs kanon være hjemmelavet, velsmagende, hurtig at lave, have varierede konsistenser og være lavet at let tilgængelige råvarer, gerne lokaldyrkede og i sæson. Desuden skal maden være mættende og ernæringsmæssig fuldgyldig og så skal den præsenteres appetitligt (Bilag 2). Ift. måltidsvaner proklamerer DMH at hverdagsmad smager bedst i godt selskab, og at både indkøb og forberedelser kan være en del af den gode madoplevelse (Bilag 2). De forskellige konstellationer af deltagere som et måltid kan have, illustreres ved hjælp af de fem kategorier. Ift. danskernes madlavningskompetencer ser DMH sig selv som en god lejlighed til at få introduceret eller genopfrisket de basale køkkenkompetencer, så man kan tilberede god hjemmelavet hverdagsmad i en fart. Desuden opfordrer DMH folk til at lave store portioner og spise rester som hjemmelavet fastfood, på dage hvor man har travlt (bilag 2). Foruden det overordnede formål med at løfte danskernes hverdagsmad, måltidsvaner og madlavningskompetencer, vil DMH hylde hverdagsmaden og menneskerne bag, ved at sætte hverdagsmaden på dagsordenen på tværs af brancher og kategorier. DMH er tænkt som en årligt tilbagevendende begivenhed (Bilag 1). 5.2 KONCEPTBESKRIVELSE AF KULINARISK KØREKORT KK er et pilotprojekt under Madkulturen, men det er udviklet for på sigt at blive indskrevet i pensum på en række relevante erhvervs- og professionsbacheloruddannelser samt for at blive anvendt i relevante organisationer, fx i spejderbevægelsen og idrætsforeninger. KK er oprindeligt planlagt til at vare fire dage (Bilag 3) men er i praksis komprimeret til det halve. KK er en form for kursusforløb hvor kursisterne uddannes til kulinariske vejledere, og den kulinariske køreprøve foregår på en event. KK veksler metodisk mellem teori, i form af undervisning, og praksis, i form af kursisternes praktiske afprøvning af teorien i køkkenet. Efter hvert modul er et såkaldt pædagogisk stoppested, forstået som en refleksionsseance, hvor kursisterne reflekterer over en relevant målgruppe ift. det netop overståede modul. Den samme målgruppe bibeholdes gennem samtlige pædagogiske stoppesteder i KK. Professionsbacheloropgave: Maddannelse på menuen 27/68