Effektdrevet it-udvikling: Status og erfaringer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Effektdrevet it-udvikling: Status og erfaringer 2004-2009"

Transkript

1 Udgivet i A. Bygholm, K. N. Andersen & C. Nøhr (eds.), Sundhedssektorens digitalisering: Ledelse og effektmåling, pp Aalborg Universitetsforlag, Aalborg, DK, Effektdrevet it-udvikling: Status og erfaringer Jesper Simonsen og Morten Hertzum User-Driven IT Innovation, Roskilde Universitet (RUC) Indledning Mange it-projekter fører ikke til de effekter, kunden søger at opnå. Fra kundens synspunkt er sådanne projekter hele eller delvise fiaskoer, men leverandøren kan ikke desto mindre have opfyldt sin kontrakt ved at levere den specificerede systemfunktionalitet. Effektdrevet it-udvikling vores bud på en afhjælpning af denne situation supplerer funktionelle systemspecifikationer med specifikationer af de effekter, kunden ønsker at opnå, og målinger af, hvorvidt disse effekter opnås i faktisk brug af systemet. Formålet med at gøre måling af specificerede effekter til en del af it-projekter er at etablere og fastholde et fokus på det mål, som it-systemet er et middel til at opnå og at gøre den organisatoriske implementering af systemer til en integreret del af it-projekter. Vi forestiller os, at et fokus på ønskede effekter vil lette kundens deltagelse i it-projekter, og at leverandøren vil kunne udvide sit forretningsområde til også at inkludere organisatorisk udvikling. Effektdrevet it-udvikling er en effektdrevet, brugerinvolverende og eksperimentel strategi til styring af store og langvarige udviklings- og implementeringsprojekter. Som følge af sådanne projekters omfang og betydning sigter effektdrevet it-udvikling på at etablere et strategisk partnerskab karakteriseret ved tillid, gensidig læring og samarbejde mellem kunde og leverandør. Effektdrevet it-udvikling er kendetegnet ved at fokusere (a) på effekter frem for produkter og processer, (b) på måling frem for forventninger og estimater og (c) på effektbaserede specifikationer frem for funktionalitetsbaserede specifikationer. Med udgangspunkt i disse tre kendetegn udvikler kunde og leverandør itsystemer med dokumenteret nytteværdi og målbare effekter på det arbejde, systemerne støtter. Effektmålinger er et vigtigt redskab i kundes og leverandørs gensidige afstemning af, hvor langt de er nået. Sådanne effektmålinger er formative, og i løbet af et større projekt vil der gennemføres flere af dem. Vi tror, effektdrevet it-udvikling er generelt anvendelig i forbindelse med store it-projekter, men især for komplekse og forretningskritiske projekter. I vores hidtidige arbejde med udviklingen af effektdrevet it-udvikling har vi fokuseret på udviklingen og indførelsen af elektroniske patientjournal (EPJ) systemer i sundhedsvæsenet. Det har vi gjort, fordi udviklingen og indførelsen af de forskellige moduler i et EPJ-system i øjeblikket er et fremtrædende eksempel på et stort og komplekst it-projekt, og fordi kompleksiteten vedrører både de tekniske og de organisatoriske aspekter af EPJ-systemer. Derudover er der et markant behov for at få og kunne dokumentere nytteværdi af EPJ-investe- 1

2 ringerne. Dette behov forstærkes af dårlige erfaringer fra tidligere projekter baseret på en lineær udviklingsmodel og med utilstrækkelig opmærksomhed på systemernes organisatoriske implementering. Effektdrevet it-udvikling synes således at fokusere på problemstillinger, der er højst aktuelle i forhold til EPJsystemer. Arbejdet med effektdrevet it-udvikling startede i 2004 og foregik til og med 2007 i regi af HealthcareIT-projektet. Fra 2008 er arbejdet fortsat i regi af SourceIT-projektet. I dette kapitel redegør vi for erfaringerne med effektdrevet itudvikling i perioden , og vi diskuterer status for vores forskningsspørgsmål. Kapitlet starter med en beskrivelse af effektdrevet it-udvikling, og dernæst gives en oversigt over de fire empiriske projekter, hvor vi har arbejdet med at udvikle og anvende effektdrevet it-udvikling. Projekterne er gennemført af forfatterne i samarbejde med Anders Barlach og Maren Granlien, begge PhD-studerende på RUC, og henholdsvis finansieret af CSC Scandihealth og samfinansieret af Region Sjælland og RUC. I alle fire projekter har leverandøren været CSC Scandihealth; kunden har i tre projekter været Region Sjælland og i et projekt en større kommune. Efter oversigten over projekterne diskuterer vi de hidtidige erfaringer i forhold til vores forskningsspørgsmål og udpeger fokusområder for det videre arbejde med effektdrevet it-udvikling. Effektdrevet it-udvikling Cost-benefit relationen i mange it-projekter er uklar, og it-systemer resulterer ofte ikke i forbedret nytteværdi. To relaterede karakteristika ved it-projekter synes at bidrage til dette utilfredsstillende forhold. For det første reguleres forholdet mellem kunde og leverandør i de fleste it-projekter ved at specificere krav til systemets funktionalitet. Det indebærer, at en forståelse af brugernes krav og behov transformeres til en specifikation af systemfunktionalitet, som derefter definerer systemet. Det er imidlertid velkendt, at der er forskel på funktionelle specifikationer og brugernes faktiske krav. Denne forskel viser sig tydeligst, når leverandøren argumenterer for, at grundlaget for at vurdere, om kontrakten er opfyldt, er, hvorvidt systemet opfylder specifikationen, mens kundens oplevelse med systemet drejer sig om, hvorvidt systemet opfylder brugernes krav. De effekter, kunden ønsker at opnå ved at indføre og bruge et system, er i fokus i de tidlige stadier af et it-projekt, men synes derefter at blive erstattet af funktionelle specifikationer. Selvom funktionelle specifikationer har erkendte mangler og svagheder, er de gennem størstedelen af de fleste itprojekter grundlaget for at afklare usikkerhed og uenighed om, hvad der skal udvikles. For det andet er fokus i it-projekter ofte på den tekniske implementering, mens vigtigheden og kompleksiteten af den organisatoriske implementering undervurderes. Kunden opnår imidlertid kun de ønskede effekter af et system, hvis både den tekniske og den organisatoriske implementering lykkes. Teknisk implementering kan resultere i systemer af høj kvalitet; men kunden får først glæde af denne kvalitet, når systemet er vellykket implementeret i organisatio- 2

3 nen. Mange it-projekter ender, før kunden har opnået den effekt, der var motivationen for at købe og indføre systemet, og dermed også før systemet har vist, at det faktisk gør det muligt at opnå denne effekt. Effektdrevet it-udvikling [1-23] prøver at undgå disse to svagheder ved funktionelle specifikationer gennem et vedvarende fokus på de effekter, der søges opnået ved at indføre og bruge et system. Den overordnede idé i effektdrevet it-udvikling er at formulere formålet med et system i form af effekter, der er både målbare og meningsfulde for kunden, og systematisk at måle hvorvidt disse effekter opnås i faktisk brug af systemet (se figur 1). Et vedvarende fokus på effekter understreger, at et systems funktionalitet blot er et middel til at opnå et mål; men det indebærer også, at effekter skal såvel specificeres som måles inden for it-projektets rammer. Derved nedtoner effektdrevet itudvikling opdelingen mellem teknisk og organisatorisk implementering mellem design og brug til fordel for et fokus på den samlede proces fra business case over udvikling og ibrugtagning til opnåelse af effekter. Effektmålingerne i effektdrevet it-udvikling er således formative evalueringer, i og med de er et aktivt redskab i en som oftest iterativ proces, hvor resultatet af de enkelte evalueringer er afgørende for, hvad der fokuseres på i den næste del af processen. Formative evalueringer står i modsætning til summative evalueringer, som kendetegnes ved, at deres resultat er endepunktet i en proces. Mens summative effektmålinger er velkendte fra fx forskningsstudier af it-systemer, er formativ brug af effektmålinger som et redskab i udviklingen af it-systemer et særkende for effektdrevet it-udvikling. Teknisk og organisatorisk udvikling Effektspecifikation Pilotimplementering med effektmåling Specificerede effekter opnået? Nye ønskede/uønskede effekter opdaget? Figur 1. Effektdrevet it-udvikling er en proces med et vedvarende fokus på effekter. Konkrete eksempler på effekter kan være, at lægen kan gennemføre sin stuegang uden at blive fulgt af en sygeplejerske. Derved bliver lægens stuegang mere effektiv, og sygeplejersken kan fokusere på plejen af patienterne. Et andet eksempel kan være en reduktion i klinikernes mentale workload under den daglige morgenkonference. Derved reduceres også risikoen for fejl i deres vurdering af patienternes tilstand. De effekter, der ønskes opnået med et system, vil ofte udgøre et hierarki, hvor overordnede effekter angiver, hvorfor effekter på lavere niveauer er ønskelige, mens effekterne på de lavere niveauer angiver, 3

4 hvordan de overordnede effekter kan opnås. Det primære fokus i effektdrevet it-udvikling vil typisk være på de direkte effekter på brugernes arbejde. Hovedårsagen til dette er, at disse effekter kan specificeres mest præcist, mens effekter på overordnede strategiske og politiske niveauer er mere indirekte og dermed sværere at relatere til et it-system på en konkret og målbar måde. En supplerende årsag er, at et systems succes er kritisk afhængigt af brugernes accept og holdning til systemet og dermed af i hvilket omfang, brugerne er enige i de effekter, der søges opnået, og kan relatere dem til deres arbejde. Vores arbejde med effektdrevet it-udvikling har udfoldet sig omkring fem forskningsspørgsmål, som, vi mener, er centrale for at arbejde systematisk med effekter som et styrende redskab i udviklingen af it-systemer. De fem forskningsspørgsmål er: 1. Hvordan kan ønskede effekter specificeres og specificerede effekter måles? Effekters højere abstraktionsniveau og mindre antal end funktionelle krav giver anledning til at tro, at de er mere stabile end funktionelle krav. Hvis et fokus på effekter skal kunne skabe en ramme for at eksperimentere med forskellige designs, skal det imidlertid være muligt at identificere, formulere og prioritere effekter samt at finde måder at måle dem på. Vi foreslår, at dette gøres i samarbejde med brugere ud fra en participatory-design tilgang. 2. Hvordan kan pilotimplementeringer gennemføres, så der bliver mulighed for at evaluere effekten af at bruge et system? For at kunne bruge effekter som et aktivt redskab i styringen af it-projekter skal systemet i perioder bruges i realistiske arbejdssammenhænge, og disse perioder skal ligge inden for it-projektets tidsmæssige rammer. Vi forestiller os, at sådanne pilotimplementeringer kan gennemføres for systemer, der baseres på konfigurerbare rammeteknologier, og ved kreativ brug af simulering af systemmoduler. 3. Hvordan kan effekter, der er specifikke for brugernes arbejdsprocesser, relateres til overordnede strategiske og politiske effekter? En forståelse af relationerne mellem forskellige effekter er afgørende for at forstå og argumentere for, hvorfor et givet sæt af effekter er ønskelige, og hvordan de kan opnås. En sådan forståelse kræver imidlertid, at der kan skabes klarhed om, hvordan overordnede effekter søges udmøntet og modsvarende, at der kan skabes rum for et primært fokus på de effekter, der direkte vedrører brugernes arbejde. 4. Hvordan kan det partnerskab, som er nødvendigt for en effektdrevet tilgang, etableres mellem kunde og leverandør? Effektdrevet it-udvikling involverer en sammensmeltning af teknisk og organisatorisk implementering og dermed både, at kundens brug af systemet har indflydelse på leverandørens succes, og at leverandøren vil kræve indflydelse på, hvordan kunden arbejder med den organisatoriske implementering. Sådanne partnerskaber vil kræve et tillidsforhold mellem kunde og leverandør, fx baseret på langvarigt, strategisk samarbejde. 5. Hvordan kan en effektdrevet tilgang tænkes ind i kontraktstyringen af it-projekter, og hvad er konsekvenserne af at gøre det? Et vedvarende fokus på effekter i styringen af it-projekter forudsætter i sidste ende, at effekterne ikke er underlagt et andet styringsredskab. De nuværende kontraktformer lægger op til funktionelle specifikationer og en vandfaldslignende udviklingsproces. Udvik- 4

5 ling af en helt eller delvis effektbaseret kontraktform vil derfor være en afgørende styrkelse af effektdrevet it-udvikling. Effektdrevet it-udvikling bygger på Participatory Design (PD) og User- Centred Design (UCD). Inden for disse forskningstraditioner anskues it som et middel til organisatorisk forandring, og fokus er på metoder og teknikker til at opnå gensidig læring mellem på den ene side domæneeksperten (kunden) og på den anden side it- og forandringseksperten (leverandøren). Forskningen inden for PD og UCD retter sig imidlertid typisk mod de tidlige stadier af it-projekter. Effektdrevet it-udvikling søger at udbrede den type tænkning, der ligger bag PD og UCD, til en tilgang, der fastholdes gennem hele processen. En konkret konsekvens af vores udgangspunkt i PD og UCD er, at arbejdet med effektdrevet it-udvikling er sket i forpligtende empiriske samarbejder med kunder og leverandører. Projekter Klinisk Proces Det første projekt, som blev gennemført i forskningsprogrammet, var Klinisk Proces projektet [5, 14, 17]. Projektet fokuserede på, hvordan udvikling og implementering af en integreret EPJ-løsning kan organiseres som en eksperimentel, brugerinvolverende og effektdrevet proces. EPJ-løsningen skulle understøtte al dokumentation, så den kliniske proces kunne gennemføres helt uden papirjournal. Det forskningsmæssige formål var: At gennemføre et eksperiment i stor skala med effektdrevet it-udvikling. At undersøge hvorvidt og hvordan effekter af it-anvendelse kan defineres og måles. At undersøge kundens og leverandørens oplevelse og accept af sådanne effektmål. At vurdere om EPJ-løsningen giver klinikerne ønskede effekter, især i form af øget overblik og bedre koordination. Projektet var aktionsforskningsbaseret og blev gennemført i sammen med daværende Roskilde Amts EPJ-enhed og CSC Scandihealth. EPJ-enheden ønskede at indsamle viden om kliniske nytteværdier af et klinisk procesmodul samt om omfanget af den indsats, der skal til i forbindelse med indførelse af et sådant modul. EPJ-enheden var meget bevidst om, at succes med et klinisk procesmodul er betinget af, at klinikerne oplever en umiddelbar og overbevisende fordel ved at anvende det. EPJ-strategien var at gennemføre eksperimenter og vurdere nytteværdien, før systemet rulles ud. CSC ønskede at få afprøvet konfigurationsprocessen bag deres nye EPJplatform, CSC Clinical Suite v. 1.0, samt at få evalueret brugbarheden af Clinical Suite i en real-life klinisk situation. Som teknisk platform var det formålet at afprøve systemets performance, skalerbarhed og fleksibilitet ved håndtering af integrationer. CSC havde en interesse i at dokumentere systemets brugbar- 5

6 hed og nytteværdi over for Region Sjælland og andre potentielle kunder, bl.a. Region Nordjylland som samme år havde igangsat en stor udbudsforretning. Projektet blev gennemført på neurologisk afdeling, N61 akut apopleksi, på Roskilde Amtssygehus (figur 2). Der blev gennemført 5 heldagsworkshops med klinikere fra N61, hvor deres ønsker til effekter af EPJ-systemet blev specificeret og prioriteret. Det stod hurtigt klart at øget overblik over patienterne samt støtte til koordinering var højest prioriteret. Specifikationen af SFI blev tilsvarende fokuseret omkring de situationer, som involverede intensiv koordinering: Sygeplejevagtskifte, tværfaglig tavlekonference samt stuegang (inklusiv gennemgang og udskrivning). EPJ-systemet blev på de 5 workshops designet via op til 3 iterationer med brug af mock-ups og prototyper. Konfigurationen af Clinical Suite omfattede 243 skærmbilleder (notat- og resultatskabeloner, standardplaner, statusoversigter mv.), som kunne afvikles på hhv. bærbare og stationære computere, storskærm til sygeplejevagtskifte og tavlekonference via loftmonteret projektor samt PDA til registrering af bl.a. SIPscore (Stroke In Progression). Der blev udviklet snitflader til eksisterende systemer (GS, Labka, OPUS Medicin), og 5 års data fra i alt patienter blev overført til systemet. Figur 2. Tidslinie for Klinisk Proces. Systemet blev efter en undervisnings- og testfase taget i brug i uge 50. I denne uge blev papirjournalerne lagt til side, og EPJ-systemet brugt 24 timer i døgnet for alle patienter på N61. Som sikkerhedsforanstaltning var der konstant skygger til stede i form af personale fra CSC og EPJ-enheden, som kunne hjælpe, hvis en kliniker blev usikker på brugen af systemet. Der var også et døgnbemandet back-office, som monitorerede brugen af systemet og simulerede transaktioner mellem N61 og andre afdelinger på hospitalet: Forespørgsler registreret i systemet blev udskrevet og afsendt manuelt, og når svaret ankom, blev resultatet indtastet i systemet, så klinikerne på N61 kunne opleve systemet, som om det var implementeret på hele hospitalet. Der blev foretaget effektmålinger i oktober-november (før systemet blev taget i brug) og tilsvarende under pilotdriften. Effektmålingerne omfattede i alt 15 vagtskifter, 11 tavlekonferencer og 8 stuegange og inddrog 35 patienter og mere end 20 klinikere. Effektmålingerne blev efterfølgende analyseret, og projektet som helhed blev evalueret og diskuteret ved en heldagskonference i februar Både sundhedspersonalet, EPJ-enheden og CSC udtrykte stor tilfredshed med den eksperimentelle, brugerinvolverende og effektdrevne proces, og EPJ-systemet førte trods den korte pilotdriftsperiode til en række målbare, positive effekter. 6

7 Klinisk Monitorering (KLIMO) KLIMO projektet [2, 9, 11] undersøgte mulighederne for indførsel af Den Danske Kvalitetsmodel udviklet af Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet (IKAS). Effektdrevet it-udvikling skulle anvendes til at udvikle og afprøve systemer, der kunne erstatte en række papirskemaer, der anvendes til registrering af forskellige parametre (vækstkurve-, respirations-, AKS-, SIP-, diabetes-, samt AK-skema). Systemerne skulle understøtte tidstro registrering ved brug af en standardiseret terminologi (SNOMED CT) og kunne sammenstille de opsamlede data i oversigter med udvalgte data fra andre systemer (PAS og OPUS Medicin). De forskningsmæssige formål var: At gennemføre en serie mindre, fokuserede eksperimenter med effektdrevet it-udvikling. At definere og måle effekter af it-anvendelse gennem længere tids brug, bl.a. med fokus på effekter relateret direkte til resultatet af patientbehandlingen. At vurdere hvorvidt systemerne bidrager til opnåelse af de ønskede effekter. At undersøge implikationerne af effektdrevet it-udvikling i forhold til den organisatoriske implementering af systemerne. Projektet var aktionsforskningsbaseret og blev gennemført i i samarbejde med CSC Scandihealth og Region Sjælland (figur 3). Figur 3. Tidslinie for KLIMO projektet. Region Sjælland ønskede bedre viden om de mulige nytteværdier af og krav til en fremtidig større investering i et klinisk proces EPJ-modul. Derudover ønskede regionen at afdække afledte konsekvenser af at indføre et sådant system, bl.a. med hensyn til ændrede arbejdsgange, muligheder for opgaveflytning, ændret tidsforbrug, behov for undervisning, samt ressource- og kompetencebehov til løbende re-konfigurering, vedligehold og drift af skemaer til klinisk monitorering. CSC ønskede en referenceinstallation for kvalitetsopfølgning ud fra Den Danske Kvalitetsmodel, der kunne demonstrere systemets konfigurerbarhed, integrationskapabilitet, drifts- og skalerbarhed, og indplacering i et klinisk proces modul. Projektet blev etableret i august 2006, og i løbet af efteråret blev der afholdt 6 heldagsworkshops, hvor de ønskede effekter blev specificeret og systemet designet. Der blev designet i alt 6 forskellige skemaer i samarbejde med klinikere fra de afdelinger, som indgik i projektet: Neurologisk afdeling Roskil- 7

8 de, kardiologisk afdeling Slagelse og pædiatrisk og lungemedicinsk afdeling Næstved. Systemet blev konfigureret og testet, og de involverede afdelinger forberedte pilotimplementeringen parallelt med de afholdte workshops. Pilottesten blev med lidt forsinkelse og en indholdsmæssig reduktion af systemet igangsat i januar 2007, og hele projektet blev evalueret i februar KLIMO demonstrerede, at klinikere har nemt ved at formulere, specificere og prioritere effekter. Projektet bidrog også med erfaringer med hensyn til de praktiske og organisatoriske udfordringer ved pilotimplementeringer. På grund af manglende ressourcer blev pilottesten af systemerne ikke så langvarig og omfattende som planlagt, og projektet blev indstillet efter evalueringen i februar Sundhedsjounal Projekt Sundhedsjournal [2, 4] omfattede effektdrevet it-udvikling ved de nyetablerede sundhedscentre i kommunalt regi. Fokus for projektet var at gennemføre specifikation og udvikling/konfigurering af udvalgte patientforløb alene ud fra effektspecifikationer. Systemet skulle understøtte planlægning, klinisk konsultation og løbende opfølgning af patientforløbene diabetes, kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), hjerte, metabolisk syndrom, rygestop samt bryst-, lunge-, tyk- og endetarmskræft. De forskningsmæssige formål var: At udvikle en model hvor effekter på forskellige niveauer indbyrdes er relateret (fra effekter tæt knyttet til arbejdsprocesser og it-anvendelse til overordnede strategiske og politiske mål). At undersøge om effektspecifikationer kan anvendes som alternativ til usecase specifikationer. At undersøge generalitet i effektmålinger, inkl. hvorvidt effekter fra et sundhedscenter er repræsentative for andre tilsvarende sundhedscentre. At designe effektmålinger der kræver et minimum af ressourcer fra klinikerne, bl.a. ved at basere målingerne på logdata fra systemet. Projektet var aktionsforskningsbaseret og blev gennemført i sammen med CSC Scandihealth og tre nyetablerede sundhedscentre (figur 4). Sundhedscentrene var specielt interesserede i at kunne evaluere effekten af it-anvendelsen og relatere dette til overordnede faglige og strategisk/politiske mål, bl.a. med hensyn til patient empowerment og patientmotivation, dvs. at patienterne oplever en høj grad af medinddragelse, medindflydelse og ansvar for egen omsorg. Patientforløbene skulle udvikles og it-understøttes ud fra Guidet Egen-Beslutning (GEB). CSC ønskede at videreudvikle effektdrevet it-udvikling og uddanne konfiguratører til sådanne udviklingsforløb. Systemet skulle udvikles som en del af CSC Sundhedsportal. Projektet skulle senere følges op af projekter hos andre sundhedscentre for at vurdere generaliteten i de specificerede og målte effekter. Der blev gennemført 6 workshops med ledelsesrepræsentanter og klinikere fra sundhedscentrene. De indledende workshops fokuserede på de effekter, som sundhedscentrene ønskede opfyldt. Effekterne blev specificeret i et mål- 8

9 middel hierarki i 5 niveauer (omgivelser, strategi, proces, arbejdsområde, itsystem). Ud fra disse specifikationer blev der i de efterfølgende workshops udviklet prototyper, som blev demonstreret, afprøvet og videreudviklet på de efterfølgende workshops. Der var således tale om en agil, iterativ udvikling baseret på effektspecifikationer. Der blev designet et forløb til måling af effekter mht. kvalitet, effektivitet og tilfredshed. Effektmålingsforløbet udnyttede i høj grad automatisk genererede logdata og interaktive online spørgeskemaer baseret på Technology Acceptance Model (TAM) og Task Load Index (TLX). Måling af tilfredsheden hos patienterne var baseret på Health Care Empowerment Questionnaire (HCEQ). Systemet blev efter integration og test taget i pilotdrift i februar På grund af tekniske problemer måtte pilotdriften indstilles, og da den skulle genoptages, udbrød der en længere strejke blandt sundhedspersonalet i Danmark. Strejken og den følgende sommerferie forsinkede projektet alvorligt. Den planlagte pilotdrift og effektmålinger blev herefter opgivet. Figur 4. Tidslinie for Sundhedsjournal. På trods af at effektmålingerne ikke blev gennemført, ledte projektet til en række værdifulde resultater både med hensyn til specifikation af effekter og design af effektmålinger. Derudover opnåedes vigtige erfaringer omkring organisering af samarbejde mellem kunde og leverandør, krav til udviklingsplatformens egenskaber samt planlægning og gennemførsel af pilotimplementering. OPUS Sundhedscheck OPUS Sundhedscheck projektet [7, 9, 10] var et delprojekt i et større konsolideringsprojekt for medicinmodulet OPUS Medicin i Region Sjælland. Fokus i OPUS Sundhedscheck var at afdække indsatsområder for opnåelse af effektiv brug af OPUS Medicin i medicineringsprocessen og at afprøve hvilke interventioner, der har effekt i forhold til at opnå en sikker medicineringsproces med effektiv brug af OPUS Medicin. OPUS Medicin har til formål at støtte klinikerne i at give den rigtige patient den rigtige medicin på det rigtige tidspunkt. De forskningsmæssige formål var: At afdække i hvilket omfang de enkelte afdelinger på regionens hospitaler brugte faciliteterne i OPUS Medicin og fulgte procedurerne for brug af OPUS Medicin. At identificere eventuelle barrierer for at bruge OPUS Medicin i overensstemmelse med dets formål og som krævet i procedurerne for medicineringsprocessen. At arbejde effektdrevet med den organisatoriske implementering af OPUS Medicin ved iterativt at gennemføre interventioner og måle deres effekt. 9

10 At designe effektmålinger, der ikke belastede klinikerne i deres daglige arbejde, ved at bruge journalaudits til at måle effekten af interventioner. Projektet blev gennemført i sammen med Region Sjælland (figur 5). Leverandøren af OPUS Medicin var CSC Scandihealth; men de deltog ikke i projektet, som omfattede tre stadier. Først gennemførtes en spørgeskemaundersøgelse om brugen af OPUS Medicin på samtlige kliniske afdelinger på regionens hospitaler. Regionen var specielt interesserede i denne undersøgelse, fordi indtrykket var, at systemet mange steder kun blev brugt delvis, og fordi der derved kunne være et anseeligt uudnyttet potentiale i systemet. Regionen så spørgeskemaundersøgelsen som et første skridt til at øge nytteværdien af investeringen i OPUS Medicin. Dernæst gennemførtes interviewundersøgelser på to afdelinger, der var nået langt i adoptionen af OPUS Medicin med særligt henblik på at afdække, hvordan de havde håndteret barrierer i forhold til brugen af systemet. Interviewundersøgelsen tjente dels til at nuancere resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen dels som input til interventionsstudiet. Endelig gennemførtes et interventionsstudie på én afdeling med henblik på at øge og effektivisere brugen af OPUS Medicin. Regionens interesse i interventionsstudiet var at gøre sig erfaringer med at arbejde effektdrevet med organisatorisk implementering og at øge nytteværdien af OPUS Medicin på den valgte afdeling. Erfaringerne skulle efterfølgende bruges på andre afdelinger. Interventionsstudiet omfattede fire interventioner med fokus på delegerede ordinationer, som gav sygeplejerskerne lov til at ordinere visse typer medicin for at opnå, at al information om medicin registreres i OPUS Medicin i stedet for fx kardex. Interventionerne og den effekt, der søges opnået gennem dem, blev identificeret og planlagt på en workshop med klinkere. Effekten af interventionerne blev målt ved seks journalaudits: to før interventionerne startede, to under interventionerne, og to efter interventionerne var afsluttet. Derudover blev brugen af OPUS Medicin observeret før og under interventionerne, bl.a. for at få et indtryk af hvordan interventionerne blev modtaget af klinikerne. Figur 5. Tidslinie for OPUS Sundhedscheck. Der var stor forskel på i hvilket omfang afdelingerne brugte OPUS Medicin; men det generelle billede var, at flere faciliteter og krævede procedurer kun blev brugt konsistent af et mindretal af afdelingerne. Interventionerne førte til det ønskede fald i antallet af medicineringsoplysninger, der ikke blev registreret i OPUS Medicin; men ved den sidste journalaudit tre måneder efter interventionernes ophør var der indikationer på, at effekten af interventionerne måske ikke var blivende. 10

11 Resultater Vores arbejde med effektdrevet it-udvikling har indtil videre bidraget med en række interessante resultater. Nedenfor opsummeres de væsentligste resultater i relation til de fem forskningsspørgsmål, vi arbejder med. Status er overordnet, at vi har mange elementer af svar på spørgsmål 1, 2 og 3, mens der stadig ligger et stort arbejde forude for at belyse spørgsmål 4 og 5. En overordnet procesmodel for effektdrevet it-udvikling (se figur 1) er blevet udviklet og afprøvet [21, 22]. Modellen anbefaler en iterativ, brugerinvolverende og eksperimentel udviklings- og implementeringsproces drevet af effektspecifikationer og effektmålinger. Forskningsspørgsmål 1: Hvordan kan ønskede effekter specificeres og specificerede effekter måles? Vi har specificeret ønskede effekter på workshops med klinikere og ledelsesrepræsentanter. Effekterne omhandler mål for det kliniske domæne ikke itfunktionalitet og klinikerne er generelt hurtige og præcise til at specificere de effekter, de ønsker ved at anvende nye it-systemer. I Sundhedsjournal projektet blev alle effekterne fx specificeret på én 4-timers workshop, og der var efterfølgende ganske få ændringer til dem, dvs. de var stabile gennem hele projektet [1]. Effekter er ofte knyttet direkte til bedre behandling og pleje af patienterne. Fx definerede klinikerne i KLIMO projektet effektmål relateret til en hurtigere regulering af diabetespatienter, der indlægges for akut apopleksi. Dette er en situation, hvor der ofte er behov for regulering, men hvor personalet ikke er specialister i diabetes. Effektspecifikationer er instrumentelle med hensyn til at udpege de informationer og funktioner, som it-systemer skal stille til rådighed. Vi har demonstreret, hvordan effektspecifikationer kan udgøre en central del af kravspecifikationen for et udviklingsforløb, fx ved helt at erstatte use-cases, og hvordan effektspecifikationer støtter kommunikationen mellem forskellige roller i udviklings- og konfigurationsprocessen: Ledelse, bruger (kliniker), EPJ-ansvarlig, konfiguratør og udvikler [4]. Det har også vist sig, at it-leverandørens konfiguratører med en kort efteruddannelse kan planlægge og gennemføre effektspecifikationer og efterfølgende systemkonfigurering [1]. Der er dokumenteret positiv nytteværdi af brugen af EPJ ved at identificere, kvantificere og efterfølgende måle planlagte effekter af anvendelsen af en EPJ-løsning [14]. Mange effekter kan måles med internationalt anerkendte metoder som fx Task Load Index (TLX), Technology Acceptance Model (TAM) og Health Care Empowerment Questionnaire (HCEQ). Mere specifikt definerede effekter kan fx måles ved spørgeskemaer udviklet med direkte fokus på disse mål, men her kan fortolkningen af spørgsmål og målingens resultat i højere grad være genstand for diskussion. Et alternativ til spørgeskemaer er journalaudits, som ikke forstyrrer klinikerne i udførelsen af deres daglige arbejde [10]. Udviklingen af målemetoder vil fremover koncentrere sig om metoder, der er anerkendte, og/eller hvor der på forhånd kan skabes konsensus om metode og fortolkning af resultat. Målingerne skal også kræve et minimum af ressourcer fra de deltagende klinikere. Her eksperimenterer vi bl.a. med analyser af logdata 11

12 fra brugen af it-systemerne samt med online spørgeskemaer integreret i de systemer, der evalueres. Forskningsspørgsmål 2: Hvordan kan pilotimplementeringer gennemføres, så der bliver mulighed for at evaluere effekten af at bruge et system? Pilotimplementeringer er en mulighed for at gennemføre formative evalueringer af effekter og dermed informere den videre udvikling og implementering af itsystemer (se figur 1). Derved muliggøres, at effekterne fra klinikernes anvendelse af systemet kan måles, før systemet endeligt implementeres. Klinikernes erfaring med at anvende systemet giver også anledning til nye ideer og forslag: I Klinisk Proces projektet blev samtlige designforslag fra klinikerne registreret, og 38% af disse (183 af i alt 482 forslag) opstod i løbet af de kun fem dage, systemet var i brug [14, 17]. Vi har demonstreret, hvordan et EPJ-system kan designes og konfigureres ved en eksperimentel, brugerinvolverende og effektdrevet proces og efterfølgende pilotimplementeres i en afdeling på et hospital [20, 21]. En pilotimplementering af et integreret EPJ-system på én afdeling må anvende kreative metoder for fuldt ud at simulere drift af det endelige system. Det kan gøres bl.a. med Wizard-of-Oz teknikker, der simulerer online transaktioner med afdelinger på hospitalet, som ikke deltager i pilotimplementeringen [21]. Ved en pilotimplementering afprøves et system i realistiske arbejdssammenhænge, hvilket giver mulighed for at evaluere de specificerede effekter, men også for at opdage uforudsete effekter (positive såvel som negative), som altid er en følge af at introducere nye it-baserede arbejdsredskaber. Vi har oplevet uforudsete, positive effekter, som opstod spontant og efter kort erfaring med et EPJ-systems muligheder. Disse effekter blev identificeret ved hjælp af etnografiske observationsteknikker og viser nødvendigheden af at supplere målinger af planlagte effekter med observation af udvalgte arbejdssituationer. Dette hjælper til at afdække uforudsete effekter og indarbejde uventet brug af it-systemet i nye arbejdspraksisser og i den videre udvikling og implementering [18, 23]. Brug af pilotimplementeringer ved effektdrevet it-udvikling kræver, at teknologien er fleksibel nok til at blive anvendt i en iterativ udviklingsproces, og at den er moden nok til at blive afprøvet i realistiske kliniske arbejdssammenhænge med egentlig patientbehandling. Klinisk Proces projektet demonstrerede, at teknologien, i form af konfigurerbare rammeteknologier, er tilstrækkeligt moden til, at EPJ-løsninger iterativt kan konfigureres og tilpasses til det enkelte kliniske speciale, uden at der gås på kompromis med eksisterende standarder, integration til andre systemer, udviklingstid og systemperformance [15, 16]. Iterative udviklingsprocesser med pilotimplementeringer er ressourcekrævende. Det er vigtigt at kunne forudse, hvilke dele af systemet som kræver eksperimenter, og hvilke dele som kan udvikles på traditionel vandfaldsorienteret vis, ved at systemet designes, udvikles og tages i drift uden videre afprøvning. Vi har arbejdet med at udvikle teknikker til at identificere, karakterisere og estimere hhv. de stabile dele af EPJ (der ikke kræver eksperimentel systemudvikling) og de dele, der er brug for at konfigurere eksperimentelt og iterativt for at opnå tilfredsstillende anvendelseseffekter [3]. Vores analyser indikerer, at kun 12

13 en mindre del af et EPJ-system behøver gennemgå flere iterationer og intensiv afprøvning ved pilotimplementeringer, herunder speciale-specifikke skærmbilleder som sammensætter information på nye måder i forhold til papirjournalen (fx statusoversigter). Vi forventer, at yderligere forskning på dette område kan bidrage til, at der udvikles et estimeringsværktøj, så kunde og leverandør i god tid inden en pilotimplementering kan identificere de dele af systemet, der er behov for at eksperimentere med. Pilotimplementeringer er i praksis vanskelige at gennemføre. Ofte opgives de, inden systemet når at være i pilotdrift over en længere periode. Dette var fx tilfældet i to af vores projekter. Udfordringerne handler bl.a. om, at pilotimplementeringer, der har et læringsfokuseret formål, har vanskeligt ved at konkurrere med kravene fra den daglige produktion og drift hos såvel kunde (mht. patientbehandling mv.) som leverandør (mht. udvikling og support af den eksisterende it-produktportefølje). Problemerne ved pilotimplementeringer, og hvordan de kan overvindes, er ikke undersøgt systematisk, og der er behov for meget mere forskning på dette område. Forskningsspørgsmål 3: Hvordan kan effekter, der er specifikke for brugernes arbejdsprocesser, relateres til overordnede strategiske og politiske effekter? Nytteværdien af en stor investering i et it-system og effekterne af at anvende systemet kan anskues fra flere vinkler og på forskellige abstraktionsniveauer. Vi har udviklet en model, der repræsenterer og relaterer effekter i et hierarki fra overordnede politiske/strategiske mål til klinikeres mål for anvendelsen af specifikke dele af systemet [4, 8]. Modellen er inspireret af Cognitive Systems Engineering, Cognitive Work Analysis og vores tidligere forskning i metoder til it-forundersøgelse (MUSTmetoden). Modellen specificerer effekter i et hierarki i fem niveauer: Omgivelser (politiske forventninger, nationale standarder mv.), strategien som svar på omgivelseskrav (fx strategi for EPJ), processen som it-systemet skal understøtte (patientforløb mv.), de konkrete kliniske arbejdsområder involveret i denne proces, samt nederst i hierarkiet de mest specifikke krav til it-systemet og anvendelsen af det (se figur 6). Vores erfaringer med modellen er, at klinikere og deres ledelsesrepræsentanter kan anvende modellen efter en kort introduktion. Ledelsen fokuserer mest på de to øverste niveauer, mens klinikerne typisk fokuserer på de tre nederste niveauer, hvor der kræves indgående viden til det konkrete kliniske arbejde. Effektspecifikationer på de fire øvre niveauer har vist at være påfaldende stabile [1]: Formuleringen af dem ændres stort set ikke i løbet af et projekt, og de repræsenterer ofte generiske mål, som går på tværs af afdelinger og kliniske specialer. Samtidig har effektspecifikationerne vist sig brugbare som udgangspunkt for såvel udvikling og konfigurering af it-systemer [4] som systematisk arbejde med deres organisatoriske implementering [10]. Vores videre forskning vil fokusere på at integrere modellen i effektdrevet it-udvikling og udvikle teknikker og værktøjer til støtte for dens brug. 13

14 Figur 6. Eksempler på hierarkiske effektspecifikationer der spænder fra overordnede politiske/strategiske mål til klinikeres krav til anvendelsen af specifikke dele af it-systemet. Forskningsspørgsmål 4: Hvordan kan det partnerskab, som er nødvendigt for en effektdrevet tilgang, etableres mellem kunde og leverandør? Effektdrevet it-udvikling indebærer, at teknisk og organisatorisk implementering af et it-system betinger hinanden og må gennemføres som en sammenhængende proces. Dette nødvendiggør en ny og innovativ relation mellem kunde og leverandør. Vi har erfaret, at den traditionelle opdeling i ansvarsområder (leverandøren er ansvarlig for udvikling og levering af it-systemet; kunden er ansvarlig for den organisatoriske implementering) er ganske indforstået. Der er tale om en nærmest kulturbunden opdeling, som er forbundet med stor inerti. En effektdrevet tilgang udvisker skellet mellem brug og udvikling af itsystemer for i stedet at gøre konfigurering og tilpasning af systemer til en mere løbende og integreret del af arbejdet med systemerne: Hvilke dele af itproduktet skal leverandøren løbende udvikle og vedligeholde, og hvilke dele kan bedst udvikles og vedligeholdes hos kunden, som besidder domæneekspertisen og den største viden om lokale betingelser og behov? Det er et af de spørgsmål, vi fremover vil søge at afdække. Leverandøren oplever, at arbejds- og ansvarsområdet udvides fra primært at handle om teknisk systemudvikling til i stigende grad at omfatte deltagelse i den organisatoriske implementering af it-systemer. Kunden oplever, at leverandøren stiller krav om medindflydelse på den organisatoriske implementering som minimum i forbindelse med pilotimplementeringer, der skal evaluere, hvorvidt it-løsningen kan levere de ønskede effekter. Behovet for pilotimplementeringer og for at arbejde systematisk med den organisatoriske implementering af it-systemer understreges af, at den ønskede 14

15 effekt af systemer kan udeblive, selv efter systemerne har været i brug gennem længere tid [7]. Vi har identificeret en række barrierer, der hæmmer konsistent brug af EPJ-systemer i overensstemmelse med krævede procedurer, bl.a. at klinikerne oplever, at der er barrierer, men ikke kan formulere hvad disse barrierer konkret består i [7]. Det gør det svært at komme fri af barriererne. Vi har gjort os nogle indledende erfaringer med at integrere identifikation af barrierer i processer, der primært sigter på specifikation af effekter [8]; men det er et område, vi skal arbejde mere med fremover. Vi har i OPUS Sundhedscheck projektet gennemført et forløb, hvor den organisatoriske implementering af et system blev forbedret gennem specifikation og efterfølgende iterativ intervention og effektmåling [10]. Dette forløb viste, at der kan opnås resultater alene ved at arbejde med den organisatoriske implementering af et system, men også at det ville have været en fordel at arbejde med såvel den tekniske som den organisatoriske implementation af systemet. Ændringer i den tekniske implementering var imidlertid ikke mulige inden for en tidsramme, der kunne kombineres med en iterativ proces med månedlige effektmålinger. Det understreger behovet for et tæt kundeleverandør samarbejde, hvor forløb med hurtige, iterative evalueringer og ændringer i system og arbejdspraksis kan gives høj prioritet. Uden et sådant samarbejde er der stor risiko for, at implementeringsforløb simpelthen går i stå, og de ønskede effekter kun opnås delvis eller slet ikke [7, 11]. Forskningsspørgsmål 5: Hvordan kan en effektdrevet tilgang tænkes ind i kontraktstyringen af it-projekter, og hvad er konsekvenserne af at gøre det? For at effektdrevet it-udvikling skal få stor gennemslagskraft kræves, at den effektdrevne tankegang kan afspejles i den kontraktlige styring af it-projekter, så et optimalt partnerskab mellem kunde og leverandør kan opnås. Dette forskningsspørgsmål har vi indtil videre ikke haft mulighed for at arbejde særlig konkret med. Planen for vores videre forskning er at gennemføre et antal projekter opdelt i to faser. I den første fase gennemføres effektdrevne forløb samtidig med at udkast til et tillæg til den traditionelle kontrakt eller en ny alternativ kontrakt udvikles. Udkast til en ny kontraktform vil blive evalueret ved at fungere som skyggekontrakt for et projekt, dvs. uden juridiske bindinger. Når en kontraktform er udviklet afprøves den i en efterfølgende proof-of-concept fase, hvor kontrakten er juridisk bindende. Igangsættelsen af denne fase forudsætter, at der forinden er opnået tilfredsstillende resultater, dvs. (a) at effektmålingerne har givet troværdige resultater, som der er konsensus om; (b) at erfaringerne med kunde-leverandør partnerskabet og den organisatoriske implementering vurderes som lovende; (c) at den effekt-drevne kontrakt vurderes som tilstrækkeligt udviklet; og (d) at der er gensidig tiltro til, at it-systemet kan implementeres organisatorisk, så brugen af det genererer de i kontrakten lovede effekter. 15

16 Konklusion Effektdrevet it-udvikling er en iterativ, brugerinvolverende og eksperimentel tilgang til styring af udviklings- og implementeringsprojekter og har været under udvikling siden Dette kapitel redegør for status og erfaringer med effektdrevet it-udvikling på basis af de fire empiriske projekter, der er gennemført i perioden De fire projekter Klinisk Proces, Klinisk Monitorering, Sundhedsjournalen og OPUS Sundhedscheck er alle inden for sundhedsområdet; men vi vurderer, at effektdrevet it-udvikling vil være nyttigt i gennemførelsen af de fleste langvarige og komplekse it-projekter. De fire empiriske projekter peger alle på, at ønskede effekter kan specificeres. I to projekter er de specificerede effekter også blevet målt; de to øvrige projekter er stoppet før, der er gennemført effektmålinger. De blandede resultater med gennemførelse af effektmålinger har peget på en række udfordringer ved pilotimplementeringer. Disse udfordringer er vigtige og til dels overraskende set i lyset af, hvor udbredte pilotimplementeringer er i praksis. Det tyder på, at udfordringerne ved pilotimplementeringer er mangelfuldt forstået. Til at arbejde med effekter på forskellige abstraktionsniveauer fx mellem effekter, der er specifikke for brugernes arbejdsprocesser, og overordnede strategiske og politiske effekter er der udviklet et effekthierarki. Erfaringerne med dette effekthierarki er lovende. Derimod har de fire projekter kun givet meget foreløbige erfaringer med, hvordan der kan etableres et partnerskab mellem kunde og leverandør. Det videre arbejde med dette spørgsmål kræver empiriske studier af længere varighed end de hidtidige projekter. Endelig har ingen af de gennemførte projekter adresseret, hvordan en effektdrevet tilgang kan indtænkes i kontraktstyringen af it-projekter. De første undersøgelser af dette spørgsmål er imidlertid under planlægning. Effektdrevet it-udvikling søger gennem specifikation og måling af de effekter, der begrunder udvikling og indførelse af systemer, at fastholde et fokus på at opnå og dokumentere systemernes nytteværdi. Udover at evaluere opnåelsen af de specificerede effekter er et vigtigt resultat af at arbejde systematisk med effekter, at det giver mulighed for at opdage nye attraktive effekter og indtænke dem i det videre arbejde med et system. Referencer 1. Barlach, A., Effektdrevet it-udvikling fra et leverandørperspektiv, erhvervsphdrapport, CSC Scandihealth, Aarhus, forthcoming. 2. Barlach, A., Effektdrevet it-udvikling fra et leverandørperspektiv: Anvendelse af effekter som redskab for specifikation og dokumentation i en iterativ udviklingsproces af kliniske informationssystemer (arbejdstitel), Ph.D. thesis, Roskilde Universitet, Roskilde, forthcoming. 3. Barlach, A., & Simonsen, J., Which parts of a clinical process EPR need special configuration? In K.A. Kuhn, J.R. Warren, & T.-Y. Leong (eds.), MEDINFO2007: Proceedings of the 12th World Congress on Medical Informatics, pp , IOS Press, Amsterdam,

17 4. Barlach, A., & Simonsen, J., Effect specifications as an alternative to use cases. In A. Asproth, K. Axelsson, S.C. Holmberg, C. Ihlström, & B. Sundgren (eds.), IRIS31: Proceedings of 31st Information Systems Research Seminar in Scandinavia, Åre, SE, DVD dokumentarfilm, Klinisk proces-eksperimentet på Roskilde Amts Sygehus: Brugerdeltagelse og evidensbaseret udvikling, produced by TV-Køge in collaboration with Roskilde University, CSC Scandihealth, and Roskilde Amt, Granlien, M.F., Effects-driven IT development in the health-care sector: The importance of implementation. In P. Bertelsen, P.L. Elkin, I. Madsen, & C. Nøhr (eds.), HFE2007: Proceedings of the 2nd Conference on Human Factors Engineering in Health Informatics, pp , Virtual Center for Health Informatics, Aalborg, Granlien, M.F., Hertzum, M., & Gudmundsen, J., The gap between actual and mandated use of an electronic medication record three years after deployment. In S.K. Andersen, G.O. Klein, S. Schulz, J. Arts, & M.C. Mazzoleni (eds.), MIE2008: Proceedings of the XXIst International Congress of the European Federation for Medical Informatics, pp , IOS Press, Amsterdam, Granlien, M.S., Effect map - A participatory tool for specifying formative effects to support mutual adaptation. In IRIS32: Proceedings of the 32nd Information Systems Research Seminar in Scandinavia, Molte, NO, Granlien, M.S., To use or just to implement? - Challenges and improvement proposals in implementation and use of information systems in the health care sector (tentative title), Ph.D. thesis, Roskilde University, Roskilde, forthcoming. 10. Granlien, M.S., & Hertzum, M., Implementing new ways of working: Interventions and their effect on the use of an electronic medication record. In Proceedings of the GROUP 2009 Conference on Supporting Group Work, pp , ACM Press, New York, Granlien, M.S., Pries-Heje, J., & Baskerville, R., Project management strategies for prototyping breakdowns. In HICSS-42: Proceedings of the Annual Hawaii International Conference on System Sciences, IEEE Computer Society Press, Los Alamitos, CA, Hertzum, M., & Granlien, M.F., Perception and adoption of an electronic medication record three years after deployment. In A.H. Jørgensen & M.B. Harning (eds.), Proceedings of the Seventh Danish HCI Research Symposium, pp. 1-2, IT University of Copenhagen, Copenhagen, Hertzum, M., & Simonsen, J., Evidence-based development: A viable approach? In NordiCHI 2004: Proceedings of the Third Nordic Conference on Human-Computer Interaction, pp , ACM Press, New York, Hertzum, M., & Simonsen, J., Positive effects of electronic patient records on three clinical activities. International Journal of Medical Informatics, 77, 12 (2008), Møller-Jensen, J., Pedersen, I.L., & Simonsen, J., Measurement of the clinical usability of a configurable EHR. In A. Hasman, R. Haux, J. Van der Lei, E. de Clercq, & F.H.R. France (eds.), MIE2006: Proceedings 17

18 of the XXth International Congress of the European Federation for Medical Informatics, pp , IOS Press, Amsterdam, Møller-Jensen, J., Simonsen, J., & Iversen, R.K., Measuring effects on the clinical practice from a configured EHR. In O.K. Hejlesen, A. Bygholm, & P. Bertelsen (eds.), Proceedings of the 4th Scandinavian Conference on Health Informatics, pp , Virtual Centre for Health Informatics, Aalborg, Pedersen, I.L., Iversen, R.K., Madsen, B.M., Møller-Jensen, J., Simonsen, J., & Hertzum, M., Erfaringsrapport: Klinisk proces projekt, Roskilde Amt, CSC Scandihealth, Roskilde University, Denmark, Simonsen, J., The role of ethnography in the design and implementation of IT systems. Design Principles and Practices, an International Journal, 3, 3 (2009), Simonsen, J., & Hertzum, M., Evidence-based IT development: Toward a new contract model for EPR projects. In O. Hejlesen & C. Nøhr (eds.), SHI2005: Proceedings of the Third Scandinavian Conference on Health Informatics, pp , Aalborg University, Aalborg, DK, Simonsen, J., & Hertzum, M., A regional PD strategy for EPR systems: Evidence-based IT development. In G. Jacucci, F. Kensing, I. Wagner, & J. Blomberg (eds.), PDC 2006: Proceedings of the Ninth Biennial Conference on Participatory Design, pp , Computer Professionals for Social Responsibility, Palo Alto, CA, Simonsen, J., & Hertzum, M., Participative design and the challenges of large-scale systems: Extending the iterative PD approach. In J. Simonsen, T. Robertson, & D. Hakken (eds.), PDC2008: Proceedings of the Tenth Anniversary Conference on Participatory Design, pp. 1-10, ACM Press, New York, Simonsen, J., & Hertzum, M., Participatory design of large-scale information systems: A reconstruction of the iterative prototyping approach. In J.O. Bærenholdt, J. Simonsen, & J.D. Scheuer (eds.), Conference Proceedings: Perspectives on Practice-Oriented Design Science, pp , Roskilde University, Roskilde, DK, Simonsen, J., & Hertzum, M., The role of ethnography in the organizational implementation of IT. In C. Li (ed.), Weaving Usability and Culture, (published in English and Chinese),

Effektdrevet it-udvikling

Effektdrevet it-udvikling Oplæg til programblokken om Rammevilkår: kravspecifikationen og udbudsregler, Teknologirådets workshop om bedre styring af offentlige it-projekter, fredag d. 21. Maj, Borups Højskoles konferencelokale,

Læs mere

Effektdrevet it-udvikling: Status og erfaringer 2004-2009

Effektdrevet it-udvikling: Status og erfaringer 2004-2009 PREPRINT Simonsen, J., og M. Hertzum (2009): "Effektdrevet it-udvikling: Status og erfaringer 2004-2009", i A. Bygholm, K.N. Andersen, and C. Nøhr (red.): Sundhedssektorens digitalisering: Ledelse og effektmåling.

Læs mere

Jesper Simonsen, Datalogi, RUC Ivan Lund Pedersen, Roskilde Amt John Møller-Jensen, CSC Scandihealth

Jesper Simonsen, Datalogi, RUC Ivan Lund Pedersen, Roskilde Amt John Møller-Jensen, CSC Scandihealth Jesper Simonsen, Datalogi, RUC Ivan Lund Pedersen, Roskilde Amt John Møller-Jensen, CSC Scandihealth Agenda Evidensbaseret IT-udvikling: se www.healthcareit.dk/evidence.html Projektet, effektmål og målemetoder

Læs mere

Effektdrevet digitalisering

Effektdrevet digitalisering Effektdrevet digitalisering Jesper Simonsen Professor, Ph.D. Brugerdrevet IT Innovation Institut for kommunikation, organisation og informationsteknologier (CBIT) Roskilde Universitet (Kommunernes fælles

Læs mere

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Keld Bødker, Finn Kensing og Jesper Simonsen, RUC/datalogi Projektet foregår i et samarbejde mellem Danmarks Radio, H:S Informatik, WMdata Consulting A/S og

Læs mere

HIT projektet og KOS. Side 1 af 5

HIT projektet og KOS. Side 1 af 5 HIT projektet og KOS Dette projektgrundlag udgør aftalen for samarbejdet mellem HIT projektet og KOS frem til 31. januar 2005. Aftalen kan herefter genforhandles med henblik på eventuel forlængelse. 1.

Læs mere

Projektevaluering. Caretech Innovation. Projekt Personlig Interaktiv Hjemmeside (C-58)

Projektevaluering. Caretech Innovation. Projekt Personlig Interaktiv Hjemmeside (C-58) 1 Projektevaluering Caretech Innovation Projekt Personlig Interaktiv Hjemmeside (C-58) Deltagere/partnere: Capgemini Ortopædkirurgisk Afdeling E Caretech Innovation Dato: 3. oktober 2012 Version: c-58

Læs mere

Vores st yringsredskab

Vores st yringsredskab It strategi 2014 Vores st yringsredskab Når Råbjerg Mile bevæger sig hen over toppen af Nordjylland med 15-30 meter om året ændres udviklingen på vejen. Vi kan ikke stoppe milen, ligesom vi ikke kan stoppe

Læs mere

HIT HjerteinsufficiensTelemedicin

HIT HjerteinsufficiensTelemedicin HIT HjerteinsufficiensTelemedicin Et Offentligt Privat Innovationsprojekt Marianne B. Lauritsen Region Hovedstaden Baggrund Innovationsprocessen Samarbejdet med borgere og virksomheder De gode historier

Læs mere

Effektdrevet optimering af klinisk kommunikation

Effektdrevet optimering af klinisk kommunikation drevet optimering af klinisk kommunikation Morten Hertzum, Jesper Simonsen og John Damm Scheuer, Roskilde Universitet (RUC) Dette dokument indeholder RUCs forslag til hvilke forskningsaktiviteter, der

Læs mere

Ledelse af it arkitektur, standarder og nationale projekter

Ledelse af it arkitektur, standarder og nationale projekter Ledelse af it arkitektur, standarder og nationale projekter Morten Bruun-Rasmussen mbr@mediq.dk 8. januar 2008 Nationale it-strategier (sundhed) Formål At etablere en fælles ramme for digitalisering af

Læs mere

Projektevaluering. Caretech Innovation. Projekt Mobiladgang for læger og andet sundhedspersonale (C-47)

Projektevaluering. Caretech Innovation. Projekt Mobiladgang for læger og andet sundhedspersonale (C-47) 1 Projektevaluering Caretech Innovation Projekt Mobiladgang for læger og andet sundhedspersonale (C-47) Deltagere/partnere: Systematic A/S Regionshospitalet Randers og Grenå Caretech Innovation Dato: 8.

Læs mere

Implementering af IT system på en intensiv afdeling

Implementering af IT system på en intensiv afdeling Implementering af IT system på en intensiv afdeling Overlæge Elsebeth Haunstrup, Hospitalsenheden Horsens Project Manager Gitte Kjeldsen, MedTech InnovationCenter Agenda Indførelsen af CIS har medført

Læs mere

Usability-arbejde i virksomheder

Usability-arbejde i virksomheder Usability-arbejde i virksomheder Jan Stage Professor, PhD Forskningsleder i Information Systems (IS) og Human-Computer Interaction (HCI) Aalborg University, Department of Computer Science jans@cs.aau.dk

Læs mere

CITH-projektet -Co-constructing IT and Healthcare

CITH-projektet -Co-constructing IT and Healthcare CITH-projektet -Co-constructing IT and Healthcare Støtte fra Det Strategiske Forskningsråd Finn Kensing Center for IT Innovation Københavns Universitet Dias 1 Hvem er vi Sundhedsprofessionelle 2 kardiologer,

Læs mere

HIMSS EMRAM Healthcare Information and Management Systems Society Electronic Medical Record Adoption Model Claus Ehlers, CPHIMS, CISA, CIPP

HIMSS EMRAM Healthcare Information and Management Systems Society Electronic Medical Record Adoption Model Claus Ehlers, CPHIMS, CISA, CIPP HIMSS EMRAM Healthcare Information and Management Systems Society Electronic Medical Record Adoption Model Claus Ehlers, CPHIMS, CISA, CIPP C O N N E C T I N G B U S I N E S S & T E C H N O L O G Y Måling

Læs mere

Projektevaluering. Caretech Innovation. Projekt Mobiladgang til logistik data (C-72)

Projektevaluering. Caretech Innovation. Projekt Mobiladgang til logistik data (C-72) 1 Projektevaluering Caretech Innovation Projekt Mobiladgang til logistik data (C-72) Deltagere/partnere: Systematic A/S Capgemini Regionshospitalet Randers Caretech Innovation Dato: 3. oktober 2012 Version:

Læs mere

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant Forundersøgelse - bedre sundhed og mere omsorg og pleje for færre ressourcer Udvikling af innovative sundheds- og velfærdsløsninger i Ældre- og Handicapforvaltningen i Aalborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Rating af organisatoriske udfordringer i forbindelse med implementering af it-systemer

Rating af organisatoriske udfordringer i forbindelse med implementering af it-systemer Rating af organisatoriske udfordringer i forbindelse med implementering af it-systemer delmængde af implementeringskonceptet fra Region Hovedstaden/ v Therese Lundsgaard Formålet med at rate og beskrive

Læs mere

Resultataftale 2013 for Sygeplejen

Resultataftale 2013 for Sygeplejen Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,

Læs mere

Det psykologiske. Betina Rangstrup, Cand.psych., Human Factors Specialist bra@force.dk

Det psykologiske. Betina Rangstrup, Cand.psych., Human Factors Specialist bra@force.dk Det psykologiske Patientsikkerhed og brugervenlighed med Human Factors Betina Rangstrup, Cand.psych., Human Factors Specialist bra@force.dk Helle Boelsmand Bak R.N., Master of Education & HRD, Human Factors

Læs mere

Caretech Innovation Hemolab@Home

Caretech Innovation Hemolab@Home 1 Projektevaluering Caretech Innovation Hemolab@Home Deltagere/partnere: Caretech Innovation, v. Alexandra Instituttet A/S Unisensor A/S Århus Sygehus, Hæmatologisk afdeling R Dato: d. 26.1 2012 Version:

Læs mere

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital Introduktion til MAST Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital 1 Indhold Hvorfor evaluere effekt af telemedicin og velfærdsteknologi? Baggrund for MAST MAST: formål og de tre trin Første trin:

Læs mere

- og bedre informerede klinikere

- og bedre informerede klinikere Selvhjulpne patienter - og bedre informerede klinikere Finn Kensing Center for IT Innovation Københavns Universitet Dias 1 Udgangspunkt Udfordring: Flere kronikere og behandlingstilbud - ikke flere klinikere

Læs mere

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk 1 Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk Fremtidens sundheds-it Lægeforeningens forslag Lægeforeningen 3 Det danske sundhedsvæsen har brug for it-systemer,

Læs mere

Indførelse og integrering af usabilityarbejde i en IT-virksomhed

Indførelse og integrering af usabilityarbejde i en IT-virksomhed Indførelse og integrering af usabilityarbejde i en IT-virksomhed Jan Stage Human-Computer Interaction (HCI) Aalborg Universitet, Institut for Datalogi jans@cs.aau.dk Oversigt Betydningen af usability-arbejde

Læs mere

Strategi og vision for anskaffelsen. Lars Henrik Søfren, KIT Region Sjælland Mette Bomholt Klem, IMT Region Hovedstaden

Strategi og vision for anskaffelsen. Lars Henrik Søfren, KIT Region Sjælland Mette Bomholt Klem, IMT Region Hovedstaden Strategi og vision for anskaffelsen Lars Henrik Søfren, KIT Region Sjælland Mette Bomholt Klem, IMT Region Hovedstaden 2. December 2013 Hvordan er vores it-understøttelse i dag med reference til Accenture

Læs mere

Seminar d. 19.9.2013. Klik for at redigere forfatter

Seminar d. 19.9.2013. Klik for at redigere forfatter Seminar d. 19.9.2013 Klik for at redigere forfatter M_o_R En risiko er en usikker begivenhed, der, hvis den indtræffer, påvirker en målsætning Risici kan dele op i to typer Trusler: Der påvirker målsætningen

Læs mere

Brug af evidensbaserede standardplaner et Proof-of-Concept

Brug af evidensbaserede standardplaner et Proof-of-Concept Brug af evidensbaserede standardplaner et Proof-of-Concept E-Sundhedsobservatoriet 21. Oktober 2009 John Møller-Jensen Læge, Chefarkitekt Copyright 2009 CSC Scandihealth A/S, CSC Proprietary Erfaringer

Læs mere

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune Organisatoriske aspekter, region refid 36, side 7: Den helt overordnede og langsigtede vision er en sammenhængende indsats på tværs af eksisterende sektorer. refid 36, side 10: Det er en ledelsesmæssig

Læs mere

IT Eksperimentariet 4. september 2009

IT Eksperimentariet 4. september 2009 IT Eksperimentariet 4. september 2009 Sanne Jensen IT Eksperimentariet Koncern IT Agenda Introduktion til ITX Formål, etablering, anvendelse Introduktion til simulation Planlægning, forberedelse, udførelse

Læs mere

Opponentindlæg formiddag - Hospitalets arbejdsgange set i et logistisk perspektiv

Opponentindlæg formiddag - Hospitalets arbejdsgange set i et logistisk perspektiv M i s s i o n C r i t i c a l S y s t e m s f o r H e a l t h c a r e a n d D e f e n c e Opponentindlæg formiddag - Hospitalets arbejdsgange set i et logistisk perspektiv Søren H. Aldenryd Formand, Leverandoerforum.dk

Læs mere

Patientoverførsel.og.kompetenceopbygning.i.! effektdrevet'optimering!

Patientoverførsel.og.kompetenceopbygning.i.! effektdrevet'optimering! Patientoverførsel.og.kompetenceopbygning.i.! effektdrevet'optimering! Jesper Simonsen (ansvarlig), professor, Roskilde Universitet Morten Hertzum, professor, Københavns Universitet Indledning! Dette projekt

Læs mere

Organisatorisk implementering af informationssystemer

Organisatorisk implementering af informationssystemer Organisatorisk implementering af informationssystemer Hvordan man sikrer informationsteknologiske investeringer i en organisatorisk ramme. 1 Organisatorisk implementering Definitionen på et succesfuldt

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter 18-12-2012 Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter I udmøntningsplanen for den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient fremgår

Læs mere

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere)

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere) N O T A T Mindre spild, mere sundhed Regionernes mål for mere sundhed for pengene frem mod 2013 Effektivisering af driften i sundhedsvæsnet har været et højt prioriteret område for regionerne, siden de

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Sprogcenter

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Sprogcenter Den digit@le Digitaliseringsstrategi Vejle 2011-2015 Sprogcenter Ungdomsskolen CSV Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Mission... 2 3. Vision... 2 4. Fokusområder... 2 4.1 Helhed... 2 4.2 Udvikling...

Læs mere

Tværsektorielt samarbejde om og med patienten

Tværsektorielt samarbejde om og med patienten Tværsektorielt samarbejde om og med patienten Hovedmål I et tværsektorielt samarbejde om og med patienten at realisere hjemmemonitorering af KOL patienter i stor skala At anvende og bidrage til en national

Læs mere

Horsens på Forkant med Sundhed

Horsens på Forkant med Sundhed Horsens på Forkant med Sundhed Mandag den 2. september 2013 begyndte projektet Horsens på Forkant med Sundhed med at tilbyde relevante borgere i Horsens Kommune deltagelse i projektet Horsens på Forkant

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om elektroniske patientjournaler på sygehusene. November 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om elektroniske patientjournaler på sygehusene. November 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om elektroniske patientjournaler på sygehusene November 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om elektroniske patientjournaler på sygehusene

Læs mere

B Larsen: Pervasive Home Care - Technological Support for Treatment of Diabetic Foot Ulcers at Home, PhD thesis 2006

B Larsen: Pervasive Home Care - Technological Support for Treatment of Diabetic Foot Ulcers at Home, PhD thesis 2006 Afdeling: Forsknings- og MTV-afdelingen Udarbejdet af: Claus Duedal Pedersen/Jesper Risom Journal nr.: 2-15-0-00062-2009 E-mail: claus.pedersen@ouh.regionsyddanmark.dk Dato: 11. marts 2010 Telefon: 2115

Læs mere

Forskningsområdet: Informatik. Lektor Pernille Kræmmergaard, cand.merc., Ph.d. AFL, Handelshøjskolen i Aarhus

Forskningsområdet: Informatik. Lektor Pernille Kræmmergaard, cand.merc., Ph.d. AFL, Handelshøjskolen i Aarhus Forskningsområdet: Informatik Lektor Pernille Kræmmergaard, cand.merc., Ph.d. AFL, Handelshøjskolen i Aarhus Forskningsområdet: Informatik Informatikgruppen forsker i ledelse af udvikling, implementering

Læs mere

E-sundhedsobservatoriet. Sådan sikrer du en effektiv håndtering af brugere i EPJ

E-sundhedsobservatoriet. Sådan sikrer du en effektiv håndtering af brugere i EPJ E-sundhedsobservatoriet Sådan sikrer du en effektiv håndtering af brugere i EPJ Hvem er jeg? Dennis Mølkær Jensen Region Nordjylland Teamkoordinator - Udviklingsafsnit Teknisk projektleder OneSystem Integration

Læs mere

September 2009 Årgang 2 Nummer 3

September 2009 Årgang 2 Nummer 3 September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital

Læs mere

IT og økonomi. Organisering af IT. Strategi og planlægning. Systemudvikling 3 Systemudvikling og systemanskaffelse. Hovedopgaver

IT og økonomi. Organisering af IT. Strategi og planlægning. Systemudvikling 3 Systemudvikling og systemanskaffelse. Hovedopgaver IT og økonomi Systemudvikling 3 Systemudvikling og systemanskaffelse Organisering af IT Hovedopgaver Strategi og planlægning Udvikling og anskaffelse Drift Brugersupport Strategi og planlægning Topledelsen

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

SHARED CARE PLATFORMEN. skaber et sammenhængende patientforløb

SHARED CARE PLATFORMEN. skaber et sammenhængende patientforløb SHARED CARE PLATFORMEN skaber et sammenhængende patientforløb Sammenhængende patientforløb kræver fælles it-løsninger Shared Care platformen er Region Syddanmarks it-løsning til sikring af, at den nødvendige

Læs mere

TeleCare Nord - er vi blevet klogere på telemedicin? Ole Hejlesen Janne Seemann, Lars Ehlers Aalborg Universitet 18. nov. 2015

TeleCare Nord - er vi blevet klogere på telemedicin? Ole Hejlesen Janne Seemann, Lars Ehlers Aalborg Universitet 18. nov. 2015 TeleCare Nord - er vi blevet klogere på telemedicin? Ole Hejlesen Janne Seemann, Lars Ehlers Aalborg Universitet 18. nov. 2015 Hvorfor en forskning vigtig? Forskning kan redde liv og spare penge Bedste

Læs mere

NNIT Empower Patients

NNIT Empower Patients NNIT Empower Patients Telemedicinsk løsning med OpenTele Malene Hjelm-Svennesen Industry expert, Healthcare NNIT A/S kort fortalt Datterselskab af Novo Nordisk A/S Hovedkontor i Søborg NNIT er en af Danmarks

Læs mere

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed. Torben Sejr, kvalitetchef, MPA Glostrup hospital

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed. Torben Sejr, kvalitetchef, MPA Glostrup hospital Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed Torben Sejr, kvalitetchef, MPA Glostrup hospital PARADIGMESKIFT Fra kontrol til forbedring Kvalitetsafdelingens Rolle Perspektiver

Læs mere

Og hvad kan man ellers få ud af det?

Og hvad kan man ellers få ud af det? Brugerinddragelse i storskala Hvordan får man 500 læger, sygeplejersker, lægesekretærer og andre sundhedsfaglige til at vurdere 3 kliniske It-systemer? Og hvad kan man ellers få ud af det? Kaspar Cort

Læs mere

Den tværfaglige patientjournal i Region Nordjylland

Den tværfaglige patientjournal i Region Nordjylland Den tværfaglige patientjournal i Region Nordjylland Fra ustruktureret fritekst dokumentation til standardiseret basisjournal Tanker og erfaringer med arbejdet Uffe Niebuhr, Aalborg Universitetshospital

Læs mere

Et sammenhængende e-sundhedsvæsen i hele Grønland

Et sammenhængende e-sundhedsvæsen i hele Grønland Et sammenhængende e-sundhedsvæsen i hele Grønland en vej til et mindre komplekst sundhedsvæsen Maria Hammer Olsen, MI EPJ-Chef, Departementet for sundhed og infrastruktur, Grønland Henrik Lindholm, MI

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Dynamisk hverdag Dynamiske processer

Dynamisk hverdag Dynamiske processer Dynamisk hverdag Dynamiske processer Verden og hverdagen er kompleks og i konstant forandring - og derfor skal den måde vi arbejder med projekter og implementering være enkel og forandringsparat. Agil

Læs mere

Ledelseskvaliteten kan den måles

Ledelseskvaliteten kan den måles 9. Virksomheds 5. Processer 1. Lederskab Ledelseskvaliteten kan den måles Af Jan Wittrup, Adm. Direktør og Executive Advisor Fokus på balancerede indsatser for at skabe balancerede er et eksempel på Excellent

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Anne Frølich, overlæge, Forskningslederfor kroniske sygdomme, Bispebjerg hospital, Ekstern lektor, PhD, Københavns Universitet Anne.Froelich.01@regionh.dk Forekomsten

Læs mere

REFERENCEARKITEKTUR FOR OPSAMLING AF HELBREDSDATA HOS BORGEREN. Pia Jespersen Thor Schliemann

REFERENCEARKITEKTUR FOR OPSAMLING AF HELBREDSDATA HOS BORGEREN. Pia Jespersen Thor Schliemann REFERENCEARKITEKTUR FOR OPSAMLING AF HELBREDSDATA HOS BORGEREN Pia Jespersen Thor Schliemann OVERSIGT Noget om hvad en Referencearkitektur er Den konkrete Referencearkitektur for opsamling af helbredsdata

Læs mere

Klinisk IT Forskning. Jakob E. Bardram, professor, Ph.d.

Klinisk IT Forskning. Jakob E. Bardram, professor, Ph.d. Klinisk IT Forskning Jakob E. Bardram, professor, Ph.d. IT-Universitetet i København 8 år fokus på IT, tværfagligt Kort om IT-Universitet ~40 VIP, 552 STÅ, 1.200 aktive stud., 39 PhD 296 kandidater 2007

Læs mere

Hvad kan sammenlignende etnografiske undersøgelser betyde for effektmålinger af on-line konsultationer?

Hvad kan sammenlignende etnografiske undersøgelser betyde for effektmålinger af on-line konsultationer? Hvad kan sammenlignende etnografiske undersøgelser betyde for effektmålinger af on-line konsultationer? Brit Ross Winthereik Lektor, Ph.D. Baggrund Ph.D. om IT i almen praksis (Connecting Practices: EPRs

Læs mere

Personlig interaktiv hjemmeside

Personlig interaktiv hjemmeside 2012 Vision Ortopædkirurgisk Afdeling ESA 2 på Aarhus Universitetshospital ønsker at skabe et mere målrettet og personligt informations- og vejledningskoncept til patienter, som skal have nyt hofteled.

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Maj 2015 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

Partneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan:

Partneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan: Partneraftale Randers Kommune og KMD har pr. 15.01.07 indgået nærværende partneraftale der, gennem et tæt samarbejde om optimal anvendelse af IT- løsninger, skal bidrage til at effektivisere kommunens

Læs mere

Sygehusrecepter. Fra udstedelse af en recept på sygehus til modtagelse af recepten på apoteket

Sygehusrecepter. Fra udstedelse af en recept på sygehus til modtagelse af recepten på apoteket Sygehusrecepter Fra udstedelse af en recept på sygehus til modtagelse af recepten på apoteket Marts 2012 INDHOLD Indledning 3 Baggrund 3 Sygehusrecepter - korrektioner foretaget på apotek 4 Fra ordination

Læs mere

Hvad er Pervasive Healthcare?

Hvad er Pervasive Healthcare? Hvad er Pervasive Healthcare? Forskningschef, Ph.D. Center for Pervasive Computing Datalogisk Institut Aarhus Universitet Agenda Hvad er Pervasive Computing Center for Pervasive Computing i Århus Visioner

Læs mere

I den forbindelse er målet med Sundhedsplatformen konkretiseret og gjort nemmere kommunikerbart.

I den forbindelse er målet med Sundhedsplatformen konkretiseret og gjort nemmere kommunikerbart. Dato: 15. maj 2014 Brevid: 2255385 Status for Sundhedsplatformen Baggrund Den 20. december 2013 underskrev Region Sjælland og Region Hovedstaden kontrakt med den amerikanske leverandør Epic om levering

Læs mere

WORKSHOP om SIMULATION Werner Sperschneider, Specialkonsulent PhD, innovation, Center for Regional Udvikling, Region Hovedstaden

WORKSHOP om SIMULATION Werner Sperschneider, Specialkonsulent PhD, innovation, Center for Regional Udvikling, Region Hovedstaden WORKSHOP om SIMULATION Werner Sperschneider, Specialkonsulent PhD, innovation, Center for Regional Udvikling, Region Hovedstaden Anne Lippert, Overlæge, vice-institutleder, Dansk Institut for Medicinsk

Læs mere

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri Notat Danske Fysioterapeuter Kvalitet i vederlagsfri fysioterapi Grundlæggende skal kvalitet i ordningen om vederlagsfri fysioterapi sikre, at patienten får rette fysioterapeutiske indsats givet på rette

Læs mere

26. oktober 2015. Line Hjøllund Pedersen Projektleder

26. oktober 2015. Line Hjøllund Pedersen Projektleder 26. oktober 2015 Line Hjøllund Pedersen Projektleder VIBIS Etableret af Danske Patienter Samler og spreder viden om brugerinddragelse Underviser og rådgiver Udviklingsprojekter OPLÆGGET Brugerinddragelse

Læs mere

Fart på it-sundhedsudviklingen?

Fart på it-sundhedsudviklingen? April 2007 - nr. 1 Baggrund: Fart på it-sundhedsudviklingen? Med økonomiaftalen fra juni 2006 mellem regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner blev det besluttet at nedsætte en organisation

Læs mere

Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, Årsmøde, 13. januar 2012. Program for Workshop nr. 10:

Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, Årsmøde, 13. januar 2012. Program for Workshop nr. 10: Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, Årsmøde, 13. januar 2012 Program for Workshop nr. 10: I. 9.30-10.45 : Fra Handling til viden Kvalitetsudviklingsprojekter og forskning 9.30-9.50 Introduktion.

Læs mere

Center for Folkesundhed, MTV og Sundhedstjenesteforskning

Center for Folkesundhed, MTV og Sundhedstjenesteforskning Evaluering af den kliniske anvendelighed af den elektroniske patientjournal Columna umiddelbart efter ibrugtagning af den samlede version på Regionshospitalet Randers og Grenaa i Region Midtjylland -Flemming

Læs mere

Indlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt

Indlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt DEN TVÆRREGIONALE UNDERSØGELSE AF PATIENTOPLEVELSER Indlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt Spørgeskemaundersøgelse blandt 43.567 indlagte patienter i Region Hovedstaden og Region Sjælland

Læs mere

Forbedringsmodellen - Kom godt i gang med afprøvninger

Forbedringsmodellen - Kom godt i gang med afprøvninger Forbedringsmodellen - Kom godt i gang med afprøvninger Josefine Krøyer Projektleder i Sikker Psykiatri, Region Sjælland Rikke vb Hollesen, Improvement Advisor, Dansk Selskab for Patientsikkerhed Læringsmål

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

TeleCare Nord Telehomecare i fuld skala

TeleCare Nord Telehomecare i fuld skala TeleCare Nord Telehomecare i fuld skala Forskningsmæssigt afsæt Forskningsprojektet Telekat v/ Aalborg universitet Reduktion I antallet af indlæggelser Reduktion af gennemsnitlig indlæggelsestid Fald i

Læs mere

Resultater fra effektvurderingen af THS

Resultater fra effektvurderingen af THS 10. marts 2010 Resultater fra effektvurderingen af THS Lektor, ph.d., Institut for Ledelse Handelshøjskolen, Aarhus Universitet præsen TATION Deltagere i effektvurderingsprojektet Danni Hundahl, cand.merc.

Læs mere

Proces orientering af IT organisationer (ITIL - implementering)

Proces orientering af IT organisationer (ITIL - implementering) Proces orientering af IT organisationer (ITIL - implementering) Af Lars Zobbe Mortensen Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Hvorfor bedst practice processer (f.eks. ITIL)?... 3 2 Beslutning om forandring...

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Sundheds- og Bestillerafdelingen Sagsbehandler: Ronnie Fløjbo 07-02-2013/rof Sag: 13/5906 Forvaltningens bemærkninger til Politiske målsætninger på

Læs mere

Relationel inerti. - om skyggen ved offentlige hospitalers organisering

Relationel inerti. - om skyggen ved offentlige hospitalers organisering Relationel inerti - om skyggen ved offentlige hospitalers organisering Institut for Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier, RUC Patientforløbsbeskrivelser Almen/speciallæge Andre hospitalsafdelinger

Læs mere

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer Frivilligrådet: Foreningsliv & Erhvervsliv Nærmere hinanden! Odense den 30. april 2014 Ph.d. stipendiat og centerleder

Læs mere

Workflowanalyser og hvordan disse kan bruges i designfaserne

Workflowanalyser og hvordan disse kan bruges i designfaserne Workflowanalyser og hvordan disse kan bruges i designfaserne Pernille Weiss Terkildsen pwt@archimed.dk www.archimed.dk +45 2148 2909 Sygeplejerske Cand. Scient. i sundhedsvidenskab Master of Leadership

Læs mere

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer Implementering og effekt af kliniske retningslinjer INGE MADSEN, MI. Ekstern lektor, Centeret for Kliniske Retningslinjer og lektor, VIA. SUND, Aarhus N. CENTERET FOR KLINISKE RETNINGSLINJER, Institut

Læs mere

Kvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet

Kvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet Dato: 4. september 2015 Brevid: 2596265 Kapitel til sundhedsplan kvalitet Læsevejledning Den følgende tekst skal efterfølgende bygges op på regionens hjemme-side, hvor faktabokse og links til andre hjemmesider

Læs mere

Mobil adgang til logistikdata

Mobil adgang til logistikdata 2012 Samarbejde Partnere Capgemini Systematic A/S Regionshospitalet Randers Caretech Innovation, Alexandra Instituttet Budget 1.100.000 kr. Projektperiode 1. januar 2012 til 31. august 2012 Projektet er

Læs mere

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse Administrativ DELSTRATEGI 2011-2015 NOTAT It-delstrategi for administrativ it-anvendelse 9. september 2011 Indholdsfortegnelse 1. Formål...2 2. Baggrund...2 3. Vision...3 4. Strategisk retning...3 4.1.

Læs mere

Hvilken effekt har akkreditering haft på det daglige arbejde? Afdelingsledelsesperspektivet. Professor, forløbschef, Ph.D.

Hvilken effekt har akkreditering haft på det daglige arbejde? Afdelingsledelsesperspektivet. Professor, forløbschef, Ph.D. Hvilken effekt har akkreditering haft på det daglige arbejde? Afdelingsledelsesperspektivet Professor, forløbschef, Ph.D. Jan Mainz Jan Mainz Professor i kvalitetsudvikling ved SDU Adjungeret professor

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Bilag til SUU alm. del. spørgsmål 610: Oversigt over Dansk Psykiatrisk Selskab eksempler på overflødig dokumentation:

Bilag til SUU alm. del. spørgsmål 610: Oversigt over Dansk Psykiatrisk Selskab eksempler på overflødig dokumentation: Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 610 Offentligt Bilag til SUU alm. del. spørgsmål 610: Oversigt over Dansk Psykiatrisk Selskab eksempler på overflødig

Læs mere

Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen

Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen RAPPORT Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen Ledelsessamtaler: Resultater fra en dansk spørgeskemaundersøgelse Indholdsfortegnelse RESULTATER

Læs mere

Kronikermodellen. En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom

Kronikermodellen. En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom Kronikermodellen En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom Annette Fenger, Udviklingssygeplejerske, Medicinsk afd. Kvalitetsteam, Regionshospitalet Viborg, Skive,Kjellerup Definition af kronisk

Læs mere

Hvordan er 'Den Danske EPJ' evalueret? Gennemgang af de danske EPJ-evalueringer i perioden 1987-2008. Jens Erik Warfvinge. EPJ-konsulent, M.I.

Hvordan er 'Den Danske EPJ' evalueret? Gennemgang af de danske EPJ-evalueringer i perioden 1987-2008. Jens Erik Warfvinge. EPJ-konsulent, M.I. Hvordan er 'Den Danske EPJ' evalueret? Gennemgang af de danske EPJ-evalueringer i perioden 1987-2008 Jens Erik Warfvinge EPJ-konsulent, M.I. Department of Health Informatics De første EDB journaler Diakonissestiftelsens

Læs mere

It-håndbogen. Uddrag af artikel trykt i It-håndbogen. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

It-håndbogen. Uddrag af artikel trykt i It-håndbogen. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. It-håndbogen Uddrag af artikel trykt i It-håndbogen. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste

Læs mere

Klynger som strategisk værktøj til at fremme af kreativitet og innovation i den regionale udviklingsproces

Klynger som strategisk værktøj til at fremme af kreativitet og innovation i den regionale udviklingsproces Klynger som strategisk værktøj til at fremme af kreativitet og innovation i den regionale udviklingsproces Søren Kerndrup Department of Development and Planning Geography Aalborg University Denmark Formål

Læs mere

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Børsen 16. juni 2011 Susanne Duus, ABT-fonden (fremover Fonden for Velfærdsteknologi) 1 Baggrund for ABT-fonden >Demografisk

Læs mere