SOCIAL KONTROL. Tre definitioner og indfaldsvinkler til social kontrol

Transkript

1 SOCIAL KONTROL Tre definitioner og indfaldsvinkler til social kontrol Den brede: samfundets sammenhængskraft sammenligning og diskussion af samfundstyper (f.eks. Durkheim) Mellem: magt og magtudøvelse sammenligning og diskussion af systemer/strukturer (f.eks. Milgram) Den snævre: politi, straf o.lign. sammenligning og diskussion af specifikke tiltag (f.eks. Sherman) 1

2 Definition af social kontrol Bred: Det sociale livs og samfundets væsen Social kontrol er identisk med menneskers påvirkning af hinanden i bestemte retninger og udgør derved definitionen på selve det sociale livs og samfundets væsen Social kontrol er de processer og institutioner der bidrager til gruppers og samfunds sammenhængskraft Definition af social kontrol Bred: Det sociale livs og samfundets væsen Social kontrol er identisk med menneskers påvirkning af hinanden i bestemte retninger og udgør derved definitionen på selve det sociale livs og samfundets væsen Social kontrol er de processer og institutioner der bidrager til gruppers og samfunds sammenhængskraft Emile Durkheim 2

3 Det mekaniske samfund Få mennesker, lav arbejdsdeling Mekanisk solidaritet = gensidig tiltrækning Repressivt regelsystem Straffe og straffede Det organiske samfund Mange mennesker, høj arbejdsdeling Organisk solidaritet = gensidig afhængighed Restituerende regelsystem Erstatninger og forlig 3

4 Det anomiske samfund Mange mennesker, defekt arbejdsdeling Anomi = fravær af mekanisk og organisk solidaritet Repressivt og restituerende regelsystem Egoistisk adfærd, straffe, erstatninger, og forlig Øvre og nedre grænser for kriminalitet og straf som normalsituationen? Procent af befolkningen der har været udsat for tyveri inden for seneste år , ,2 13,4 14, ,2 16,1 14,2 16,5 14,9 16,8 12, Talle for 2005 er foreløbigt og fortroligt. 4

5 Stemplingsteorien Kriminel handling (universelt) Stempling som kriminel Kriminel selvopfattelse Kriminel omgangskreds Forringet social situation Definition af social kontrol Mellem: Specifikke systemers og processers bidrag Social kontrol omfatter alle de foranstaltninger og forholdsregler, som hindrer eller søger at hindre, at afvigende adfærd og konflikter opstår, og/eller som sigter på tilbageføring af afvigende adfærd og konflikter til adfærd, som er i overensstemmelse med dominerende værdi- og normsystemer Stanley Milgram 5

6 Former for systemer og processer til social kontrol 6

7 7

8 Andre opdelinger af social kontrol særligt med henblik på diskussion af effektivitet 1 Reaktiv ~ Præventiv (reaktiv ~ proaktiv?)» Specialpræventiv Almenpræventiv 2 Formel Uformel» Primær - Sekundær 3 Indre ~ Ydre Eksempler på analyser af betydningen af og styrkeforholdet mellem formel og uformel social kontrol Kriminalitetsudviklingen i moderne samfund Kriminalitetsforskelle mellem moderne samfund 8

9 Eksempler på analyser af betydningen af og styrkeforholdet mellem formel og uformel social kontrol Kriminalitetsudviklingen i moderne samfund Kriminalitetsforskelle mellem moderne samfund Anmeldte straffelovsovertrædelser i Danmark

10 De nordiske lande Offences against the criminal code (/ population) DEN FIN NOR SWE Kilde: Tavio Lappi-Seppala De nordiske lande og det øvrige Europa Kilde: Hanns von Hofer 10

11 Anmeldte straffelovsovertrædelser i Danmark ? Mulige forklaringer på den almene kriminalitetsudvikling Demografiske (folketal, aldersfordeling m.v.) Ja Registreringspraksis m.v. - Ja Anmeldelsestilbøjelighed Ja Formel social kontrol (retshåndhævelsesfaktorer) Tvivlsomt Uformel social kontrol (urbanisering mv.) Ja Situationel kontrol (flere/færre muligheder) Ja Ændrede moralnormer Ja Ungdommens ændrede situation Ja Social udstødning/afstødning (polarisering mv.) - Ja 11

12 Eksempler på analyser af betydningen af og styrkeforholdet mellem formel og uformel social kontrol Kriminalitetsudviklingen i moderne samfund Kriminalitetsforskelle mellem moderne samfund 12

13 Kontrolpolitik, Velfærdspolitik & Tryghed Hvordan hænger de sammen? Der findes mange undersøgelser på nationalt niveau, men ikke på internationalt 13

14 En common-sense teori? 14

15 METODISKE FORUDSÆTNINGER Ensartede oplysninger om de enkelte lande skal være systematisk tilgængelige Det er en fordel, at oplysningerne også er tilgængelige over tid, samt at ændringerne i de centrale variable er betydelige Der skal være forskel mellem landene på de centrale variable, men gerne lighed på mange andre områder og ikke for stor store og omfattende kulturelle forskelle (med mindre det er betydningen af kulturforskelle, der undersøges) Der må ikke være større forskelle inden for de enkelte lande end der er mellem landene og i det hele taget bør forskellene inden for det enkelte land være så små som muligt 15

16 9 EU-lande DK S FIN NL B UK F E P Danmark Sverige Finland Holland Belgien Storbritannien Frankrig Spanien Portugal HOMOGENITET OG GYLDIGHED AF UAFHÆNGIGE VARIABLE: KONTROLPOLITIK måles ved ANTAL INDSATTE PR Valideret mod: Antal indsatte pr. anm. forbrydelse Politistyrkens størrelse VELFÆRDSPOLITIK måles ved SOCIALE BIDRAG PR. INDB: Valideret mod: Sociale bidrag af BNP Gini-indeks 16

17 HOMOGENITET OG GYLDIGHED AF UAFHÆNGIGE VARIABLE: OBJEKTIV TRYGHED måles ved RISIKO FOR ALV. KRIM. Valideret mod: Korr. mellem enkelte krim. former Korr. mellem alder, køn, udd., geogr. SUBJEKTIV TRYGHED måles ved INDEKS FOR TRYGH: UDE OG INDE Valideret mod: Korr. mellem ude og inde Korr. mellem alder, køn, udd., geogr. 17

18 18

19 % of GDP spent on welfare and prisoner rates (1998; form Downes&Hansen, forthcoming) POR UK 120 CAN SPA Prisoners / (1998) ,0 18,0 20,0 22,0 GER NL ITA BEL FIN 24,0 26,0 FRA CH DEN SWE 28,0 30,0 32,0 % of GDP on welfare (1998) 19

20 Social expenditure (OECD) Social expenditure (% of GDP) and prisoner rates corr.57 Social expenditure (% GDP) Prison 2002/2003 Socal exp Prisoners rates 0 0 Norway Denmark Switzerland Finland Sweden Greece France Germany Austria Italy Netherlands Australia Canada Portugal Spain UK Income equality (GIN) SPA UK 120 NL POR A Prisoners/ BEL 80 SWE DEN FIN NOR 60 24,0 26,0 GER 28,0 30,0 FRA CH 32,0 34,0 ITA IRE 36,0 38,0 40,0 Gin (corr.656**) 20

21 21

22 Crime (victim surveys, ICVS) 220 POL Prisoners/ ,0 POR 16,0 SPA A CH FIN 18,0 20,0 UK NL CA N FRA BEL SWE DEN 22,0 24,0 26,0 28,0 Victimisation % (IVS) Corr ns 22

23 Fear of crime (ICVS) 220 POL NL CA N SPA UK POR Prisoners/ ,0 DEN 12,0 SWE FIN 13,0 FRA BEL 14,0 15,0 16,0 17,0 18,0 19,0 Fear of crime (mean, IVS) Corr..808 ** Fear of crime (ESS) 200 EAST UK MEDIT 120 Prisoners/ ,6 SCAND 1,7 1,8 1,9 WEST 2,0 2,1 2,2 2,3 2,4 Fear (mean, ESS) 23

24 24

25 25

26 26

27 Om specifikke former for kontrol Straffesystemet som social kontrol Politiets kontroludøvelse Uformel social kontrol 27