Indbrud i Danmark og vores nabolande
|
|
- Filippa Schmidt
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Analyserapport Indbrud i Danmark og 214:1 Andreas Østergaard Nielsen Christina Gordon Stephansen Philip Heymans Allé 1, 29 Hellerup, Telefon ,
2 Side 1
3 Indhold 1. Sammenfatning 4 2. Kriminalitet og indbrud i Danmark Forekomst af kriminalitet og antal rejste sigtelser Indbrud i privat beboelse og erhverv 7 3. nabolandene 9 4. Indbrudsindikatorer i Danmark og nabolandene Forsikringer, præmier og erstatninger Politiets ressourcer og prioriteringer Befolkningstæthed og urbanisering Tryghed blandt de indbrudsramte danskere Litteratur 19 Side 2
4 Side 3
5 1. Sammenfatning I denne rapport belyses udviklingen i antallet af indbrud i Danmark og. Danmark har suverænt flest anmeldte indbrud per indbyggere. I forhold til er antallet af anmeldte indbrud i privat beboelse i Danmark 6,5 gange højere end i Norge, 4,5 gang højere end i Tyskland og 3,5 gang højere end i Sverige. Indbrud i beboelser udgør 1 pct. af alt anmeldt kriminalitet i Danmark. Der har været en kraftig vækst i antallet af indbrud i beboelser i Danmark over de sidste knap 1 år. Specielt fra 25 til 29 steg det årlige antal indbrud i beboelse fra 3. til 49.. Siden har der kun været en svagt faldende tendens til 42. indbrud i 213. Det er vanskeligt at forklare, hvorfor Danmark er så plaget af indbrud. I denne rapport præsenteres en række indikatorer, der traditionelt anses for at være en konsekvens af eller en forklaring på en høj forekomst af indbrud. Men indikatorerne giver ikke nogen entydige forklaringer på, hvorfor Danmark er mere indbrudsplaget end. Rapportens hovedresultater viser: Privatforsikringsmarkedet udgør en større del af økonomien i Danmark end i, men det er uklart, om det er en konsekvens af, at flere er forsikrede i Danmark, eller at der er flere indbrud. Erstatningerne på ejendomsforsikringer udgør en større andel af BNP. Erstatningerne per indbrud er højere i Danmark end i vores nordiske nabolande. Det kan indikere, at der er flere værdier at stjæle i danske hjem. Politistyrken i Danmark har samme størrelse som i. Men opklaringsprocenten for indbrud er lavere i Danmark end i Norge og Sverige. Befolkningstætheden er højere i Danmark end i Norge og Sverige, hvilket traditionelt er korreleret med mere kriminalitet. Men ses der på andelen af befolkningen, der bor i bymæssige områder, som er forbundet med mere kriminalitet, er der kun en lille forskel landene imellem. Danskerne er de femte mest livstilfredse borgere i OECD-området og dem, der føler sig mest trygge i deres nærområde. 93 pct. af danskerne føler sig trygge i deres nærområde, men samtidig mener 6 pct., at indbrud forekommer i deres nærområde. Både danskere, der har været udsat for indbrud, og andre, der oplever indbrud i deres nærområder, er mere utrygge. Men det er ikke tilstrækkeligt til at have en væsentlig påvirkning af danskernes generelle tryghed. Forekomsten af indbrud får flertallet af danskerne til at tage forholdsregler for at undgå indbrud. 3 ud af 4 lader lyset være tændt eller beder naboen om at se efter huset. Omkring hver tredje, som oplever indbrud forekommer i nærområdet, har installeret bedre låse, og hver femte har en tyverialarm. Rapporten er disponeret som følger. I afsnit 2 beskrives udviklingen i indbrud i Danmark i forhold til den samlede forekomst af kriminalitet. Afsnit 3 beskriver antallet af indbrud i Danmark i forhold til. I afsnit 4 præsenteres en række indbrudsindikatorer for Danmark og. Afsnit 5 beskriver, hvordan kriminalitet og indbrud påvirker danskernes tryghed. I bilaget er en oversigt over forsikringsbetingelser og sikringskrav. Side 4
6 Kriminalitet og indbrud i Danmark I dette afsnit belyses udviklingen i antal indbrud i Danmark over perioden Formålet er at belyse udviklingen over tid og forholdet mellem forskellige typer af kriminalitets relative størrelse Forekomst af kriminalitet og antal rejste sigtelser I 213 anmeldtes 43. straffelovsforbrydelser i Danmark. 1 Den største kategori er ejendomsforbrydelser, jf. figur 1. Ud af 42. ejendomsforbrydelser er 42. indbrud i (privat) beboelse. Indbrud i beboelse forekommer oftere end hver af de øvrige tre hovedkategorier. Antallet af anmeldte forbrydelser er ikke nødvendigvis svarende til det faktiske antal forbrydelser. I det omfang, at det ikke er alle forbrydelser, der anmeldes, er der tale om mørketal. For indbrud formodes mørketallet dog at være begrænset. Blandt andet fordi, at det er en forudsætning for at få forsikringserstatning, at indbruddet er anmeldt til politiet, jf. (212). Anmeldte forbrydelser Figur 1 Anmeldte forbrydelser Antal Antal Indbrud i beboelser Voldsforbrydelser Ejendomsforbrydelser (hj.akse) Seksualforbrydelser Andre forbrydelser Anm.: Ejendomsforbrydelser er tyveri, røveri og inkl. indbrud i beboelse. Kilde: Statistikbanken, Danmarks Statistik. 1 Straffelovsforbrydelser kan inddeles i fire kategorier: Seksualforbrydelser, voldsforbrydelser, ejendomsforbrydelser og andre forbrydelser. Ejendomsforbrydelser omfatter tyveri, indbrud, røveri m.m. Side 5
7 Ejendomsforbrydelser udgør 94 pct. af alle anmeldte forbrydelser i 213, mens indbrud i beboelser udgør 1 pct. af alle forbrydelser, jf. tabel 1. Tabel 1 Fordeling af forbrydelser, Seksualforbrydelser,5,6,6,6,6 Voldsforbrydelser 2,5 3, 4,3 3,8 3,9 Ejendomsforbrydelser 95,7 95, 93,2 94, 93,5 Andre forbrydelser 1,3 1,4 1,8 1,6 2, I alt 1, 1, 1, 1, 1, heraf indbrud i beboelser 6, 6,5 6,8 9,5 9,8 Kilde: Statistikbanken, Danmarks Statistik. Forekomsten af kriminalitet kan måske kædes sammen med risikoen for at blive dømt. Ejendomsforbrydelser er den klart største kriminalitetskategori, men kun for 15 pct. af anmeldelserne er der nogen, som sigtes for forbrydelsen, jf. figur 2. For seksualforbrydelser, voldsforbrydelser og andre forbrydelser er det i 213 mellem 72 og 78 pct. af alle anmeldelser, hvor der rejses sigtelse. Ud af de 42. indbrud i beboelser, der blev anmeldt i 213, blev der rejst sigtelser i 2.8 sager svarende til 6,8 pct. I 57 pct. af sigtelserne træffes der fældende afgørelser, jf. Danmarks Statistik (213). Med andre ord er der tale om ca. 2. dømte personer for indbrud i beboelse. Når der kun rejses sigtelser i 6,8 pct. af sagerne, hænger det til dels sammen med prioriteringer i politiet. Forekomsten af indbrud er i absolutte størrelser høj i forhold til de andre kriminalitetsformer. Derfor må det også formodes, at det vil kræve betydelige ekstra ressourcer, hvis der skal rejses samme andel sigtelser for indbrud som fx voldsforbrydelser. I Danmark Statistik (213) præsenteres statistikker, der viser nogle karakteristika for personer dømt for indbrud. Men når der kun bliver dømt 2. personer i mere end 4. sager, giver statistikken formentlig ikke et fyldestgørende billede af, hvem der begår indbrud i Danmark. Side 6
8 Figur 2 Sigtelser i pct. af anmeldelser, Pct Seksualforbrydelser Ejendomsforbrydelser Andre forbrydelser Voldsforbrydelser heraf indbrud i beboelser Kilde: Statistikbanken, Danmarks Statistik Indbrud i privat beboelse og erhverv Indbrud kan opdeles i indbrud i erhverv, (privat) beboelse og ubeboede bebyggelser. I figur 3 er vist fordeling af anmeldte indbrud i erhverv og beboelse på kvartalsbasis fra 1995 til 213. Fra 1995 til 25 var der flere indbrud i erhverv end i beboelse, men siden er der sket en kraftig vækst i indbrud i beboelse, mens der har været et fald i indbrud i erhverv. I 25 blev de fælles minimumsstandarder for sikring af erhvervsejendomme strammet. 2 Men som det fremgår af figur 3, var antallet af indbrud i erhverv allerede faldende inden forsikringskravene blev strammet. 2 EU s konkurrencemyndighed godkendte tilbage i 199 erne forsikringsbranchens anbefalede fælles krav på erhvervsforsikringsområdet. Side 7
9 Figur 3 Anmeldte indbrud 1. kvt kvt.213 Antal Beboelse Erhverv Anm.: De udglattede kurver er femkvartalers glidende, centrerede gennemsnit. Kilde: Statistikbanken, Danmarks Statistik. Antal af anmeldte indbrud per indbyggere adskiller sig væsentligt på tværs af Danmark. Region Sjælland og Region Hovedstaden er de to regioner, hvor der anmeldes flest indbrud i forhold til befolkningens størrelse, jf. figur 4. Der anmeldes færrest indbrud i Region Nordjylland, hvor antal indbrud per indbygger også har været relativt konstant over perioden 27 til 213. Væksten i indbrud fra 27 til 29 skete primært i Region Sjælland, Hovedstaden og Syddanmark. Figur 4 Antal anmeldte indbrud per 1. indbyggere, Antal per 1. indbyggere Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Kilde: Statistikbanken, Danmarks Statistik. Region Nordjylland Side 8
10 Grækenland Danmark Belgien Holland Irland Schweiz Island Italien Storbritanien Luxembourg Cypern Liechtenstein Spanien Portugal Bulgarien Ungaren Sverige Frankrig Estland Malta Østrig Tyskland Tyrkiet Slovenien Norge Litauen Finland Polen Kroatien Makedonien Serbien Tjekkiet Rumænien Slovakiet 3. nabolandene I et internationalt perspektiv er det tydeligt, at Danmark er hårdt ramt af indbrud. Faktisk viser indbrudstal fra FN fra 211, at Danmark har verdensrekord i antal indbrud (privat + erhverv) med indbrud per 1. indbyggere. Tilsvarende havde Danmark i 212 en kedelig 2. plads, når det kommer til antal indbrud i privat bebyggelse sammenlignet med resten af Europa. I 212 havde Danmark 779 indbrud per 1. indbyggere kun overgået af Grækenland med 79 indbrud per 1. indbyggere, jf. figur 5. Figur 5 Indbrud per 1. indbyggere, 212 Indbrud per 1. indbyggere Kilde: Eurostat. De seneste tal fra Danmarks Statistik viser, at Danmark i 213 havde 748 indbrud per 1. indbyggere, jf. figur 6. Sammenlignet med havde Danmark i 212 over 6,5 gange så mange indbrud som Norge (12 indbrud pr. 1. indbyggere), 4,5 gange så mange som Tyskland (176 indbrud) og 3,5 gange så mange som Sverige (225 indbrud). I et historisk perspektiv er omfanget af erhvervsindbrud faldet herhjemme såvel som i Sverige, Norge og Tyskland. Mellem 26 og 29 afveg Danmark dog fra den faldende trend, jf. figur 7. Siden 29 er antal erhvervsindbrud faldet herhjemme. Danmark har igennem hele perioden fra 25 til 212 det højeste niveau af indbrud privat og erhverv per 1. indbyggere. Tilmed har væksten i indbrud i privat beboelse i Danmark også været stærkest, mens faldet på erhvervsområdet omvendt kun har været mindre i Tyskland, når vi sammenligner med nabolandene. Side 9
11 Figur 6 Indbrud i beboelse per 1. indbyggere, Indbrud per 1. indbyggere Danmark Tyskland Sverige Norge Kilde: De respektive landes statistik kontorer. Figur 7 Erhvervsindbrud, Indeks (25=1) Danmark Tyskland Sverige Norge Anm.: Antal erhvervsindbrud er indekseret for at kunne sammenligne landene af forskellige størrelse over tid. For Tyskland er erhvervsindbrud regnet som samlede indbrud minus indbrud i privat beboelse. Kilde: FN og de respektive landes statistikkontorer. Side 1
12 4. Indbrudsindikatorer i Danmark og nabolandene Det er vanskeligt at forklare, hvorfor Danmark er mere plaget af indbrud end vores nabolande. Forekomsten af kriminalitet og herunder indbrud kan skyldes en lang række samfundsforhold. Det kan spænde fra landets generelle velstandsniveau over institutionelle forhold til individuel adfærd både blandt boligejere og kriminelle. I det følgende gennemgås en række indikatorer, der i større eller mindre grad hænger sammen med antallet af anmeldte indbrud i Danmark Forsikringer, præmier og erstatninger Forsikringsmarkedets størrelse eller aktivitet i forhold til den samlede økonomi kan anvendes som en indikator for forsikringers udbredelse. I Danmark har 9 pct. af alle husstande en indboforsikring, jf. (213). Tal for forsikringspræmierne for ejendomsforsikring (indboforsikring for private og erhvervsejendomme) i forhold til bruttonationalproduktet (BNP) viser, at forsikringspræmierne udgør omkring 1 pct. af BNP i Danmark, jf. figur 8. I Norge, og Tyskland udgør præmierne omkring,6 pct. af BNP. Præmierne i forhold til BNP kan være højere i Danmark, fordi flere har en forsikring, eller fordi erstatningerne også er højere i Danmark end i, jf. tabel 2. Erstatningerne inden for ejendomsforsikringer udgør i Danmark,92 pct. af BNP i 211. Det er væsentlig højere end i. 3 For erstatningernes vedkomne kan en del af forklaring være den højere forekomst af indbrud. Det er ikke muligt at bestemme, om forsikringsmarkedets størrelse er en konsekvens af, at flere er forsikrede, at ejendomsforsikringspolicer dækker forskelligt mellem landene, eller at forsikringerne oftere anvendes, fordi der er en højere forekomst af indbrud. 3 Erstatningerne i 211 omfatter udover tyveri og indbrud bl.a. også vandskader. I den forbindelse indgår skybruddet over København i juli, men også i 29 og 21 er erstatningerne i Danmark væsentlig over de øvrige lande. Side 11
13 Figur 8 Forsikringsudbredelse, Pct. af BNP 1,2 1,,8,6,4,2, Danmark Sverige Norge Tyskland Anm.: Forsikringsaktivitet for ejendomsforsikring er samlede præmier (privat + erhverv) i forhold til BNP. Kilde: Insurance Europe og egne beregninger. Tabel 2 Erstatninger i pct. af BNP, Danmark,7,91,9,92 Sverige,17,19,18,17 Norge,39,44,53,45 Tyskland.... Anm.: Data for Tyskland er ikke tilgængeligt. Kilde: Insurance Europe. For Danmark, Norge, Sverige og Tyskland kan erstatningerne per indbrud i privat beboelse sammenlignes. I Danmark er de gennemsnitlige erstatninger per indbrud knap 25. kr. Det er 4. kr. mere end i Sverige, 1. kr. mere end i Norge, jf. figur 9. I Tyskland er erstatningerne per indbrud på højde med Danmark. Når erstatningerne er så høje i Danmark kan det måske indikere, at der er flere værdier i de danske hjem. 4 4 Dette underbygges endvidere af en rundspørge blandt nordiske forsikringsselskaber, som peger på, at forskellene i erstatninger på tværs af landene ikke skyldes forskelle i forsikringsbetingelser og forsikringernes dækning. Side 12
14 Figur 9 Erstatninger per indbrud i privat beboelse, 212 Erstatninger per indbrud, 1. DKK Danmark Tyskland Sverige Norge Kilde:, Svensk Försäkring, Gesamtverband der Deutschen Versicherungswirtschaft (GDV), Finans Norge, Nationalbanken og egne beregninger Politiets ressourcer og prioriteringer Politistyrken i forhold til befolkningens størrelse kan være en indikator for politiets ressourcer. Politistyrkens relative størrelse i Danmark adskiller sig ikke væsentligt fra med undtagelse af Tyskland, hvor der er 3, politifolk per 1. indbyggere, mens der er omkring 2, politifolk per 1. indbyggere i Danmark og de øvrige lande, jf. figur 1. Omvendt beskriver den samlede politistyrkes størrelse ikke, hvordan politiets ressourcer prioriteres mellem forskellige typer kriminalitet. 5 5 Der kan ligeledes være forskelle mellem landene i, hvordan sikkerhedsopgaver o.lign. er organiseret mellem politi og sikkerhedsbranchen. Side 13
15 Figur 1 Politistyrke per 1. indbyggere, Politistyrke per 1. indbygere 3,5 3, 2,5 2, 1,5 1,,5, Danmark Sverige Norge Tyskland Kilde: Eurostat. Antal sigtelser i forhold til antal anmeldelser kan give en ide om politiets prioritering af ressourcer. Det skal dog bemærkes, at denne opgørelse ikke fanger, hvis en sigtet har begået flere af de anmeldte indbrud. Figur 11 viser, at opklaringsprocenten i Danmark siden 1998 har ligget væsentlig under Norges. Før 22 lå opklaringsprocenten herhjemme noget højere end i Sverige, men Sverige har siden årtusindeskiftet oplevet en stigende opklaringsprocent, og denne var i 212 dobbelt så høj som i Danmark. Figur 11 Opklaringsprocent, Pct Danmark Sverige Norge Anm.: Opklaringsprocenten for Danmark er sigtede i procent af anmeldelser, mens det for Norge og Sverige er opklarede sager i procent af anmeldelser. Kilde: De respektive landes statistikkontorer Side 14
16 4.3. Befolkningstæthed og urbanisering Befolkningstæthed kan være bestemmende for forekomsten af kriminalitet og indbrud. Tesen er, at en højere befolkningstæthed hænger sammen med mere kriminalitet og flere indbrud. Sammenlignes befolkningstætheden er den højest i Holland, hvor befolkningstætheden er næsten fire gange højere end i Danmark. Omvendt er befolkningstætheden i Norge og Sverige kun mellem 15 og 2 pct. af Danmark, jf. figur 12. Figur 12 Indbyggere per km 2, 211 Indbyggere per km Danmark Sverige Norge Tyskland Kilde: Eurostat. Udover befolkningstætheden kan urbanisering også være korreleret med indbrud. Ses der på andelen af befolkningen, der bor i bymæssige områder, er forskellene mellem landene betydeligt mindre end forskellene i befolkningstætheden. I Danmark bor omkring 55 pct. af befolkningen i bymæssige områder i 212, jf. figur 13. Det er nogenlunde det samme i Sverige, mens det er lidt under halvdelen i Norge. I Tyskland og Holland det det hhv. 63 og 74 pct. Side 15
17 Figur 13 Andel af befolkninger der bor i bymæssige områder, 212 Pct Danmark Sverige Norge Tyskland Kilde: OECD. Sammenholdes befolkningstætheden og andelen af befolkningen, der bor i bymæssige områder, er der ingen sammenhæng til det højere antal indbrud i Danmark. Nok er befolkningstætheden langt lavere i Norge og Sverige, men andelen, der bor i bymæssige områder, er næsten den samme som i Danmark. Med de tilgængelige indikatorer er der ingen tydelige bud på, hvorfor forekomsten af indbrud i Danmark er flere gange højere end i. Den afgørende forskel skal findes andet steds. 5. Tryghed blandt de indbrudsramte danskere Dette afsnit tager udgangspunkt i, at det umiddelbart kan virke som et paradoks, at danskerne er mere trygge og lykkelige end i andre lande samtidig med, at forekomsten af indbrud er høj. Omfanget af kriminalitet (i nærområdet) påvirker generelt tryghedsopfattelsen negativt. Hvis man ser bort fra Danmark og sammenholder forekomsten af indbrud med tryghedsopfattelsen i nærområdet, er der en tendens til, at flere indbrud er negativt korreleret med tryghed, jf. figur 14. Tryghed er målt som andelen af borgere, der føler sig trygge ved at færdes i deres nærområde. Det er en indikator, som må forventes at være påvirket af forekomsten af indbrud i nærområdet. Men det er bemærkelsesværdigt, at Danmark adskiller sig ved at have den højeste indbrudsrate og den højeste tryghed. Side 16
18 Figur 14 Sammenhæng mellem indbrud og tryghedsfølelsen, 21 Føler sig tryg i nærområdet, pct FIN SWE DNK 8 AUT 75 DEU ESP GBR IRL 7 FRA EU-27 BEL 65 POL EST NLD 6 SVN ITA 55 CZE HUN LUX GRC 5 PRT Indbrud per 1. indbyggere Anm.: OECD s indikator for tryghed, feeling safe, måler andelen af befolkningen, der er trygge ved at færdes i deres nærområde. EU-27-lande, hvor data er tilgængeligt. Kilde: Eurostat og OECD (211). (212) har undersøgt danskernes tryghed med udgangspunkt i en stor spørgeskemaundersøgelse udført af Danmarks Statistik. Danskernes selvopfattede tryghed er generelt høj. I undersøgelsen angiver 93 pct., at de er meget eller lidt trygge. Og kun 3 pct. angiver, at de generelt er lidt eller meget utrygge. Danskerne er generelt trygge selvom undersøgelsen viser, at 6 pct. af danskerne oplever, at indbrud forekommer i deres nærområde, og 7 pct. angiver at have været udsat for indbrud inden for de seneste 12 måneder. Sammen med tyveri er indbrud den type kriminalitet, som danskerne mener, forekommer hyppigst i deres nærområde. Lidt mere end halvdelen af dem, der oplever forekomst af indbrud eller tyveri, føler sig af samme årsag lidt eller meget utrygge. Det er også halvdelen af dem, der angiver, at der forekommer vold og trusler i nærområdet, som angiver, at det gør dem lidt eller meget utrygge. Blandt personer, der ikke har været udsat for en af disse typer kriminalitet, er det kun 5-1 pct., der er meget utrygge. Når danskerne opdeles efter, om de har været udsat for indbrud eller ej, viser undersøgelsen, at blandt personer, der har været udsat for indbrud (svarende til 7 pct.), er det 2 ud af 3 der føler sig lidt eller meget utrygge. Der er altså en klar negativ effekt på trygheden af at have været udsat for indbrud. Tilsvarende resultater ses for andre typer kriminalitet. Men effekten slår tilsyneladende ikke fuldt igennem på danskernes generelle tryghed. Forebyggelse af indbrud er udbredt blandt danskerne. 97 pct. af dem, der har været udsat for indbrud, og 9 pct. af dem, der ikke har været udsat for indbrud, har taget forholdsregler for at undgå indbrud. Det er flere end for andre typer af kriminalitet. Blandt danskerne, der forbygger indbrud, er der en stor forskel i udbredelsen af forskellige forholdsregler. 3 ud af 4, som oplever indbrud forekommer i nærområdet, lader lyset brænde eller beder naboen se efter huset. Men det er kun hver tredje, der har installeret bedre låse. Blandt dem, der Side 17
19 har været udsat for indbrud, er det dog 42 pct. Hver 3., der har oplevet indbrud i nærområdet, får skiftet deres lås. Ud af de personer, som har været udsat for indbrud i egen bolig, er det dog kun 42 pct., der får skiftet låsen. 15 pct. af dem, som oplever indbrud i nærområdet, har anskaffet sig en tyverialarm, mens dette gælder for 25 pct. af personerne, som faktisk har været udsat for indbrud. Side 18
20 6. Litteratur Danmarks Statistik (213), Kriminalitet 212. (212), Kriminalitet og tryghed 212, Analyserapport 212:3. (213), Den uforsikrede restgruppe og forsikringssvindel belyst ved Forbrugsundersøgelsen 21, Analyserapport 213:4 OECD (211), How s Life measuring well-being, OECD better life initiative. Statistikkilder (21. januar 214): Side 19
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 408 Offentligt
Skatteudvalget -16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 48 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg. maj 16 Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 48 (Alm. del) af 28. april 16 stillet efter
Læs mere7. Internationale tabeller
7. Internationale tabeller 3 - Internationale tabeller Tabel 7. Skovareal fordelt efter træart Skovareal i alt Løvtræ Nåletræ Blandet skov 000 ha Albanien 030 607 46 78 Belgien 646 3 73 5 Bosnien-Hercegovina
Læs mereFigur 1 Bruttoerstatningsprocent, bruttoomkostningsprocenter og combined ratio i forsikringsbranchen, 1994-2012
Nordisk Forsikringstidskrift 3/213 Færre skader og et godt finansielt resultat førte til et pænt overskud i de danske skadesforsikringsselskaber 212 Resultatet i de danske skadesforsikringsselskaber blev
Læs mereAnalyse. Integrationen i Danmark set i et europæisk. 22. september 2015. Af Kristian Thor Jakobsen og Laurids Münier
Analyse 22. september 21 Integrationen i Danmark set i et europæisk perspektiv Af Kristian Thor Jakobsen og Laurids Münier I den seneste tid har der været stor fokus på asyl- og integrationspolitikken
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer
Læs mereStatistik om udlandspensionister 2011
N O T A T Statistik om udlandspensionister 2011 22. juni 2012 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 2 mia. kroner i 2011.
Læs mereØkonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet. April 2017
Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet April 2017 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Denne publikation er udarbejdet af Finansministeriet
Læs mereIndkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning
Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede
Læs mereTabeller til besvarelse af spørgsmål 178 fra Finansudvalget
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 178 Offentligt Notat Tabeller til besvarelse af spørgsmål 178 fra Finansudvalget Tabel 1 og 2 nedenfor viser den faktiske (effektive) gennemsnitlige
Læs mereTryghed i danske hjem. Skærpelse af straffen og bedre indbrudssikring
Tryghed i danske hjem Skærpelse af straffen og bedre indbrudssikring Udgave: 13. august 2014 1 Forslaget kort fortalt I 2013 blev der begået 41.888 indbrud i danske hjem og 16.280 indbrud i danske virksomheder.
Læs mereUden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top.
NOTAT Statistik om udlandspensionister 2010 7. juli 2011 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 1,9 mia. kroner i 2010.
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 18 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens Tema: har den anden laveste andel af langtidsledige i EU har den
Læs mere7 mio. EU-borgere har været ledige i to år eller mere
mio. arbejdsløse i EU mio. EU-borgere har været ledige i to år eller mere Arbejdsløsheden i EU ser ud til at have stabiliseret sig, men skadevirkningerne af krisen har været meget alvorlige. Ca. halvdelen
Læs mereAnalyse 29. januar 2014
29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere
Læs mereVirksomheder med e-handel og eksport tjener mest
Joachim N. Strikert, konsulent og Thomas M. Klintefelt, chefkosulent jons@di.dk, 3377 4844 - thok@di.dk, 3377 3367 JUNI 217 Virksomheder med e- og eksport tjener mest En ny analyse fra DI Handel viser,
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab
Læs mereStatistik om udlandspensionister 2013
Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3, 1. januar. januar 1 Indhold: Ugens analyse Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens analyse: Fald i jobomsætningen i 3. kvartal
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end
Læs mereDet danske arbejdsmarked er i europæisk top
Det danske arbejdsmarked er i europæisk top Arbejdsløsheden i Euroområdet er kommet under pct., og i oktober var ledigheden i euroområdet den laveste, som er blevet målt siden juli 29. Mere end halvdelen
Læs mereFlere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse
24. maj 2013 ANALYSE Af Malene Lauridsen & Karina Ransby Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse Selv om beskæftigelsen generelt er faldet, er der i løbet af det seneste år
Læs mereAnalyse 3. april 2014
3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema 6. grænsearbejdere i 3. kvartal 11 Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Stigende aktiveringsgrad for dagpengemodtagere
Læs mereAnalyse 19. marts 2014
19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande
Læs mereDen danske langtidsledighed blandt Europas laveste
Den danske langtidsledighed blandt Europas laveste Arbejdsløsheden i Europa har haft en faldende tendens set over det seneste år. Mange er dog fortsat fanget i langtidsledighed og har været arbejdsløse
Læs mereAnalyse 1. april 2014
1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret
Læs mere11 millioner europæere har været ledige i mere end et år
millioner ledige i EU 11 millioner europæere har været ledige i mere end et år Arbejdsløsheden i EU-7 stiger fortsat og nærmer sig hastigt mio. personer. Samtidig bliver der flere langtidsledige. Der er
Læs mereDET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970
970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE
Læs mereI dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015.
NOTAT 3. juni 2016 Statistik om udlandspensionister 2015 Resumé I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. International Pension, Udbetaling Danmark,
Læs mereDansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år
Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag
Læs mereBegyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 15 Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport Nedgangen i den europæiske bygge- og anlægsaktivitet er bremset op og nu svagt stigende efter
Læs mereÆLDRE I TAL Antal Ældre Ældre Sagen Marts 2017
ÆLDRE I TAL 2017 Antal Ældre - 2017 Ældre Sagen Marts 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken
Læs mere5. Vækst og udvikling i hele Danmark
5. 5. Vækst og udvikling i hele Danmark Vækst og udvikling i hele Danmark Der er fremgang i Danmark efter krisen. Der har været stigende beskæftigelse de seneste år især i hovedstadsområdet og omkring
Læs mereDanmark ligger i den lave ende, hvad angår manglen på arbejdskraft i EU Kontakt Frederik I. Pedersen
29. januar 2018 Danmark ligger i den lave ende, hvad angår manglen på arbejdskraft i EU Alle EU-lande, som det har været muligt at måle på, melder om mangel på arbejdskraft. Helt overordnet ligger indikatorerne
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 44 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutjob målrettet ledige sidst i dagpengeperioden Aftale
Læs mereJulehandlens betydning for detailhandlen
18. december 2 Julehandlens betydning for detailhandlen Af Michael Drescher og Søren Kühl Andersen Julehandlen er i fuld gang, og for flere brancher er julehandlen den vigtigste periode i løbet af året.
Læs mereUrbaniseringen i et globalt perspektiv
284 8 Urbaniseringen i et globalt perspektiv 285 286 Sammenfatning Danmark er ikke alene om, at befolkningen flytter mod byerne, og Danmark er langt fra at være blandt de lande, hvor den største andel
Læs mereIndkomstfremgang for indkomstgrupper (decilgrænser), , med og uden studerende
Danmarks Statistik pegede for nyligt på, at den laveste indkomstgruppe (bund pct.) har oplevet et fald i de reale disponible indkomster de seneste år (fra -1). Det fremgik desuden, at de øvrige indkomstgrupper
Læs mereHvorfor vil danskerne ikke være iværksættere?
ANALYSE Hvorfor vil danskerne ikke være iværksættere? Resumé Selvom danskerne beundrer iværksætterne i det danske samfund, vælger overraskende få danskere livet som iværksætter. Det viser en ny befolkningsundersøgelse,
Læs mereUdvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI alm. del Svar på Spørgsmål 136 Offentligt
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2008-09 UUI alm. del Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Dato: 12.06.2009 Kontor: ØA Jnr. Sagsbeh.: THH Besvarelse af spørgsmål nr. 136, stillet af Folketingets
Læs mereDen danske model er et værn mod langtidsledighed
Den danske model er et værn mod langtidsledighed I Danmark er understøttelsen for langtidsledige forholdsvis høj. Alligevel er langtidsledigheden i Danmark relativt lav ovenikøbet trods det, at Danmark
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 2.8 færre på efterløn i 4. kvartal 211. Færre personer
Læs mereArbejdskraftsmanglen falder i Danmark og flere andre EU-lande
20-09-2019 Arbejdskraftsmanglen falder i Danmark og flere andre EU-lande En helt ny opgørelse ved indgangen til 3. kvartal 2019, viser at arbejdskraftmanglen i flere EU-lande herunder Danmark i flere brancher
Læs mereGODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER
Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.
Læs mereFlere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser
Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Nye tal fra stat viser, at arbejdsløsheden i EU nu er på ca. 2 mio. personer svarende til, at,7 pct. af arbejdsstyrken i EU står uden job. Alene
Læs mereDET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970
1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG
Læs mereLedighed: De unge er hårdest ramt af krisen
Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Samlet er der i dag knap. arbejdsløse unge under 3 år. Samtidig er der næsten lige så mange unge såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som
Læs mereAnalyse 26. marts 2014
26. marts 2014 Indvandrere fra østeuropæiske EUlande går mindst til læge Af Kristian Thor Jakobsen Som følge af EU udvidelsen har Danmark oplevet en markant stigning i indvandringen af personer fra de
Læs mereSaldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9
Side 37 Tabel 1.1 Økonomiske nøgletal Saldo på statsfinanser (% af BNP) Saldo på betalingsbalancens løbende poster (% af BNP) Arbejdsløshed (% af arbejdsstyrke) Inflation (årlig stigning i forbrugerprisindeks
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
U U Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 16 UIndhold:U HUgens analyseuhu Uddannede er længere tid på arbejdsmarkedet HUgens tendensu Byggebeskæftigelsen steg i 1. kvartal 213 Internationalt HUTal om konjunktur
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 4 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny rapport fra Beskæftigelsesministeriet om kvinder og
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Østrig Tyskland Luxembourg Malta Danmark Tjekkiet Nederlandene Rumænien Storbritannien Estland Finland Sverige Belgien Ungarn Polen Frankrig Slovenien Litauen Italien Letland Bulgarien Irland Slovakiet
Læs mereKraftig polarisering på det tyske arbejdsmarked
Kraftig polarisering på det tyske arbejdsmarked På overfladen klarer det tyske arbejdsmarked sig fint, men dykker man ned i tallene, tegner der sig et billede af et meget polariseret arbejdsmarked. Der
Læs mereDanmark ligger lavt på arbejdskraftsmangel i EU selvom udfordringerne falder i flere lande
15. maj 2019 Danmark ligger lavt på arbejdskraftsmangel i EU selvom udfordringerne falder i flere lande En helt ny opgørelse af indikatorer for arbejdskraftmangel i EU ved indgangen til 2. kvartal 2019,
Læs mereStatistiske informationer www.aarhus.dk/statistik
Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statsborgerskab og herkomst i Aarhus Kommune, 1. januar 2015 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis udenlandsk statsborgerskab
Læs mereUdenlandsk arbejdskraft i Danmark stiger fortsat
ØKONOMISK ANALYSE 1. februar 219 Udenlandsk arbejdskraft i Danmark stiger fortsat I Danmark var der 21.314 udenlandske beskæftigede omregnet til fuldtidspersoner i 218. Det er en ny rekord. Antallet steg
Læs mereTal fra kriminalforsorgen - August 2019
Tal fra kriminalforsorgen - August Koncernledelsessekretariatet, 20. august Indledning Tal fra kriminalforsorgen er udarbejdet af Direktoratet for Kriminalforsorgen og har til formål løbende at give et
Læs mereDen 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)
Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling
Læs mereFig. 1 Internationale ankomster, hele verden, 2000-2007 (mio.)
Bilag A - Turismen statistisk set Turismen i de europæiske lande har de seneste mange år har leveret særdeles flotte resultater. Udviklingen kan bl.a. aflæses på udviklingen i de udenlandske overnatninger
Læs mereUdbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande
9. juli 213 Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande Af Esben Anton Schultz I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande. Desuden
Læs mereANALYSENOTAT Prognose: Den samlede beklædningsog fodtøjseksport når nye højder
ANALYSENOTAT Prognose: Den samlede beklædningsog fodtøjseksport når nye højder AF SEKRETARIATSCHEF NIKOLAI KLAUSEN OG ANALYSEKONSULENT JAKOB KÆSTEL MADSEN Beklædnings- og fodtøjseksport for 32,8 mia. kr.
Læs mereAnalysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger
Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger 1 Indledning Det danske velfærdssamfund står over for store udfordringer med en voksende ældrebyrde, stigende sundhedsudgifter,
Læs meretilstandsrapport syddanmarks sande tilstand udført august 2010
tilstandsrapport syddanmarks sande tilstand udført august 21 INTRO Regionens tilstandsrapport Når man har fundet det hus, man gerne vil købe, får man sælgeren til at lave en tilstandsrapport. På den måde
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Tema: Ledigheden udgør 9, pct. af arbejdsstyrken i EU7 Danmark har den 5. laveste ledighed
Læs mereATV-konference 2. november 2017 på Christiansborg Anders Bjarklev, rektor, DTU. 1 DTU det bli r til noget
ATV-konference 2. november 2017 på Christiansborg Anders Bjarklev, rektor, DTU 1 DTU det bli r til noget Leiden 2017 1 15 41 109 Norden På virksomhedssamarbejder i verden Europa Verden Antal studerende
Læs mereDanskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere
9. april 2016 Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere Med de nuværende regler kan danskerne se frem til at komme senest på pension, sammenlignet med andre EU-borgere. Det viser den
Læs mereHvordan står det til med forebyggelsen i Danmark - Forsikring & Pensions Forebyggelsesbarometer
14. MAJ 213 Hvordan står det til med forebyggelsen i - Forsikring & Pensions Forebyggelsesbarometer AF ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Barometeret Forsikring & Pensions forebyggelsesbarometer rangerer i forhold
Læs mereFAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 2016
Finland Storbritannien EU-28 FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 216 31. maj 216 har et godt digitalt udgangspunkt har et godt digitalt udgangspunkt. Vi har en veludbygget digital infrastruktur (mobilnetværk,
Læs merekonsekvenser for erhvervslivet
Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt
Læs mereFå kvindelige chefer i Danmark
Danmark ligger på en 16. plads ud af 19 lande, når man sammenligner andelen af kvindelige chefer i Vesteuropa. Kun 7 pct. af cheferne i Danmark er kvinder ifølge Eurostats seneste tal. Danmark ligger fx
Læs mereBrug for flere digitale investeringer
Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 FEBRUAR 2017 Brug for flere digitale investeringer Danmark er ved at veksle en plads forrest i det digitale felt til en plads i midterfeltet.
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 19 Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i marts 13 Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked 7 ud af 1 arbejdspladser har under 5 ansatte
Læs mereca. 12½ pct. danskernes e-handel med varer som andel af det samlede varekøb
E-handlens nøgletal FAKTA Dansk e-handel 2018 142 mia. kr. danskernes samlede e-handel af varer og services 47 mia. kr. svarende til en tredjedel af danskernes e-handel af varer og services, bliver foretaget
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Langtidsledigheden faldt svagt i april 1 Svagt faldende langtidsledighed
Læs mereDansk arbejdsmarkedsnedtur i klasse med gældslandene
Dansk arbejdsmarkedsnedtur i klasse med gældslandene Det danske arbejdsmarked har været blandt de hårdest ramte under den økonomiske krise, kun overgået af gældsplagede lande som Irland, Spanien og Grækenland.
Læs merePRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden
PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PR. 1. JANUAR 2014 Alle priser er i DKK. Prisen beregnes ud fra den vægt, der er højest af fysisk vægt og volumenvægt (faktureret vægt). Sådan
Læs mereFærre danskere er på offentlig forsørgelse
Færre danskere er på offentlig forsørgelse Antallet af danskere på overførselsindkomst er siden 21 faldet med 113. fuldtidspersoner. Dermed udgør antallet af danskere på overførselsindkomst ca. 622. fuldtidspersoner,
Læs mereAntallet af overførselsmodtagere falder
Antallet af overførselsmodtagere falder Antallet af overførselsmodtagere var ekskl. personer i støttet beskæftigelse i 212 på ca. 75. fuldtidspersoner svarende til at ca. 21 pct. af de 15-64 årige. Inkl.
Læs mereEuropaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt
Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt Folketingets Europaudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk OKJ/ J.nr. 4449-820
Læs mereEr den danske arbejdstid lav?
29. november 2017 2017:17 Er den danske arbejdstid lav? Af Sofie Valentin Weiskopf, Michèle Naur, Michael Drescher og Mathilde Lund Holm Den danske arbejdstid fremstilles ofte som lav i et europæisk perspektiv,
Læs mereStatistiske informationer
Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Juli 2008 Turismen i Århus Kommune og Østjylland, 2007 I 2007 var der i Århus Kommune og i Østjylland henholdsvis 15 og 53 hoteller o.l. med mindst 40
Læs mereDansk lønkonkurrenceevne er brølstærk
ØKONOMISK ANALYSE. juni 019 Dansk lønkonkurrenceevne er brølstærk Den danske lønkonkurrenceevne, altså hvordan danske virksomheders lønomkostninger og produktivitet ligger i forhold til udlandet, er brølstærk.
Læs mereKnap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU
Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU I august var der 25,4 mio. arbejdsløse i EU-27, svarende til en ledighedsprocent på,5 pct. Arbejdsløsheden er højest blandt de lavest uddannede, og det er også
Læs mere20 hovedstæder i Europa Navn: Klasse:
20 hovedstæder i Europa Navn: Klasse: A Norge Helsinki B Belgien Wien C Albanien Kyiv D Polen Andorra-la Vella E Bulgarien Sofia F Finland Dublin G Irland Lissabon H Kroatien Tirane I Holland Sarajevo
Læs mere20 hovedstæder i Europa Navn: Klasse:
20 hovedstæder i Europa Navn: Klasse: A Norge Helsinki B Belgien Wien C Albanien Kyiv D Polen Andorra-la Vella E Bulgarien Sofia F Finland Dublin G Irland Lissabon H Kroatien Tirane I Holland Sarajevo
Læs mereGrækenland kan ikke spare sig ud af krisen
Grækenland kan ikke spare sig ud af krisen Den græske gæld er endnu engang til forhandling, når Euro-gruppen mødes den.maj. Grækenlands gæld er den højeste i EU, og i 1 skal Grækenland som en del af låneaftalen
Læs mereDansk beskæftigelse hårdere ramt end Grækenland og Portugal
Dansk beskæftigelse hårdere ramt end Grækenland og Portugal Det danske arbejdsmarked er hårdt ramt af krisen. Når man måler på tværs af 16 sammenlignelige lande viser det sig, at Danmark har det tredjestørste
Læs mereUdenlandske statsborgere på det danske arbejdsmarked
Dato: 2. marts 219 Udenlandske statsborgere på det danske arbejdsmarked Michel Klos Ref.nr.: D19-13416 Udenlandsk arbejdskraft på det danske arbejdsmarked er et emne, der fra tid til anden dukker op på
Læs mereGRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010
GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Analyse af dansk cleantech:
Læs mereEt åbent Europa skal styrke europæisk industri
Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning
Læs mereDe rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud
De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De seneste 30 år er uligheden vokset støt, og de rigeste har haft en indkomstfremgang, der er væsentlig højere end resten af befolkningen.
Læs mereUdviklingen i børne- og ungdomskriminalitet
JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR APRIL 2012 Udviklingen i børne- og ungdomskriminalitet 2001-2011 Med henblik på at vurdere udviklingen i den registrerede børne- og ungdomskriminalitet er der fra Rigspolitiet
Læs mereVækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte
Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Nyt kapitel Produktionen (BVT) i en række private erhverv er vokset væsentligt mere end bruttonationalproduktet (BNP) de seneste
Læs mereEksporten til Sydeuropa er ligeledes uændret.
Priser og produktionstal for oksekød Nr. 04/19-01-19 Axelborg, Axeltorv 3 09 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danmark Slagtning = 8.900 stk. Notering = uændret Der ventes
Læs mereNotat. Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 177 Offentligt. Tabeller til besvarelse af spørgsmål 177 fra Finansudvalget
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 177 Offentligt Notat Tabeller til besvarelse af spørgsmål 177 fra Finansudvalget Tabel 1-4 nedenfor viser den lovbestemte pensionsalder i alle
Læs mereINVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK
Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer
Læs mereDansk industris energieffektivitet er i verdensklasse
Organisation for erhvervslivet December 2009 Dansk industris energieffektivitet er i verdensklasse AF KONSULENT CAMILLA DAMSØ PEDERSEN, CDP@DI.DK Der er et stort potentiale for at sænke verdens CO2-udslip
Læs mereAntidepressive lægemidler Solgte mængder og personer i behandling
Danmarks Apotekerforening Analyse 1. april 213 Kvinder i Syddanmark bruger oftest antidepressiv medicin Forbruget af antidepressiv medicin er mere end firedoblet i perioden fra 1996 til 212. Alene i perioden
Læs mereDansk EU-rekord: i job på et kvartal
Dansk EU-rekord: 66. i job på et kvartal På trods af jobfest på det danske arbejdsmarked de sidste to år, er arbejdsløsheden faldet relativt behersket. Det skyldes, at arbejdsstyrken samtidig vokser kraftigt
Læs mereLivskvalitet og krisen i Europa
14. maj 2014 Livskvalitet og krisen i Europa Af Nicolai Kaarsen Danmark og de fleste andre europæiske lande blev ramt relativt hårdt af den finansielle krise med stigende ledighed og faldende produktion
Læs mere