Krise! Men hvilken krise? Jørgen Goul Andersen

Transkript

1 Krise! Men hvilken krise? Jørgen Goul Andersen LO s arbejdsmarkeds- uddannelses- og erhvervspolitiske konference

2 1) Hvad gik galt? 2) Har regeringen bekæmpet den forkerte økonomiske krise? Hvor blev det danske økonomiske mirakel pludselig af fra 2008 til 2013? Det føles længe siden: dansk økonomi er grundlæggende sund og stærk vi ender med at eje hele verden Danskerne verdens største globaliserings-optimister

3 Jørgen Goul Andersen (2013). Krisens Navn. Bekæmper regeringen den forkerte økonomiske krise? København: Frydenlund Academic. Udgivet Juni (se også

4 Hvordan kunne krisen blive værre i Danmark end i andre lande, når... Der har været overskud på betalingsbalancen i 23 år ( rekord: over 100 mia.kr. = 5-6 % BNP) Udlandsgælden er væk og afløst af dansk nettotilgodehavende på 636 mia.kr. (ultimo 2012) Nettostatsgælden er tæt på nul Kun Danmark, Sverige, Finland, Luxembourg & Estland har gennem hele krisen været kvalificeret til Euromedlemskab Danmark (+Sverige) eneste EU-land(e), hvor aldringen ikke udgør problem for off. finanser fremover)

5 Målt på BNP: Danmarks værste krise i fredstid siden 1820 Stort fald I BNP : Minus 6.4 % = 3-4 oliekriser Forlænget krise: BNP i 2012 stadig 4.3 % under 2007 Ekstrem lavvækst Tabt årti: Først i 2015 er BNP tilbage til Iflg. regeringen endda først i Overgår finske rekord på 7 års nulvækst i 1990 erne - I Japans tabte årti i 1990 erne var der vækst på 5,6 % Målt pr. indbygger har vi allerede nået et tabt årti: BNP i 2. kvartal 2013 det samme som i 4. kvartal 2003.

6 Hvad var skyld i krisen? Danske vælgere: Ikke politik-fejl. Bankerne prügelknabe. Årsager til krisen WorldPublicOpinion Landets egen økon. politik USA s økon. politik Forbrugerne påtaget sig for megen gæld Bankerne for risikovillige Danmark Danmark, valg Tyskland UK Frankrig USA Ukraine Kina Men de danske vælgere tog fejl

7 Bankerne slyngler, men gode ved kunderne under opsvinget. Rentemarginal bund

8 Vælgerne tog fejl: Fogh/Bendtsen regeringen fejl, der skabte krisen Løkke + Thorning reg. kom til at forlænge krisen Fogh/Bendtsen: Uansvarlighed, for stor spillelyst Løkke/Thorning: Tog (delvist) fejl af krisen. På afgørende punkter den stik modsatte krise af den, vi havde i 1980 erne

9 Den globale krise et forældet verdensbillede! KRISEN ER INTERNATIONAL, MEN DANMARKS KRISE ER LIGE SÅ DANSK, SOM ISLANDS KRISE ER ISLANDSK: 1. Krisen kom mere indefra end udefra 2. Ansvaret på Christiansborg, ikke udland, ikke banker. Banker: Kan ikke bebrejde en tiger for, at den er en tiger!

10 Efterhånden enighed om, at Fogh/Bendtsen gamblede med økonomien Finanspolitikken for slap: Benzin på bålet: Kredit-liberalisering kom ud af kontrol: (1) Ekstrem bolig-/kredit boble (klassisk fejl. Finland/Sverige 1990) Afdragsfri lån (okt. 2003) + Flekslån + Skattestop = bil uden fartkontrol og uden bremser Boligpriser allerede fordoblet Yderligere 60 pct Rekord: USA mindre. Tyskland nul stign. Sverige undgik boble) (2) Myndighederne skred ikke ind over for bankernes risikovillighed og indlånsunderskud: Fra nul i 2004 til 650 mia. kr i Bankerne fulgte den Islandske Model Regeringen fuldstændig uforberedt efter 15. Sep Åbningstale okt.2008: Genindføre SP-indbetalingerne (suspenderet ) for at stimulere økonomien. Få dage efter måtte staten stille garanti på mia. kr., fordi bl.a. Den Danske Bank var tæt på konkurs.

11 Danmark Holland Schweiz UK Portugal USA Norge Spanien Sverige Japan Finland Tyskland Frankrig Grækenland Østrig Italien Belgien Boligkreditboblen Politikfejl I. Deregulering (landbruget kreditpolitik værre) Boligkreditboble: Realkreditudlån til ejerboliger og fritidshuse, Pct. af BNP Verdens mest gældsatte husholdn.: Husholdn.s gæld, brutto Pct. af BNP

12 Danmark Holland Schweiz UK Portugal USA Norge Spanien Sverige Japan Finland Tyskland Frankrig Grækenland Østrig Italien Belgien Danmark Holland USA Schweiz U.K. Finland Sverige Spanien Frankrig Portugal Noge Østrig Tyskland Belgien Grækenland Dog: Husholdningernes gæld ikke helt så foruroligende, som det ser ud Dk+NL+IS+UK: Gældsatte husholdn.+ Store Pens.formuer Husholdningernes gæld Pensionsformuer

13 (staten også glad!) Pensionsformuer knap mia. Udskudt skat ca mia. (bortset fra skattereformens tyveri i børneværelset fremrykket beskatn. kapitalpensioner. Plus tab for staten 2.7 pct. af mia.) Ikke bogført, men Danmark meget rig stat Betyder, at der ikke er nogen ældrebyrde fremover i Danmark (kun Danmark og Sverige har løst dét problem) Og så er der løbende beskatn. 15 pct. (pt. 15.3) af det løbende afkast. Pensionssystemet = pengemaskine.

14 1. Q Q Q Q Q Q Q Q Q Q Q Q Q Q Q Q Q Q Q Q Q Q Q Q Q Q Q Q. 09 Model Island: Indlånsunderskud i danske banker, Mia. kr. Mia.kr Mia.kr Indlån Udlån Indlånsoverskud (højre akse)

15 Sandt eller falsk? Eller: Sandt og falsk Fogh Rasmussen indtil 2009: Dansk økonomi er grundlæggende stærk og sund Thor Petersen 2006: ender med, at vi ejer hele verden Letsindig snak. Og alligevel tog de ikke helt fejl

16 Moody s klassifikation efter kreditværdighed. Toppen af poppen. Feb Land Rating Outlook TOP 9. DE HELT SEJE: Danmark, Finland, Norge, Sverige, Schweiz, Australien Aaa Stabil Canada, New Zealand Singapore Tyskland, Holland Luxembourg Aaa Negative outlook Østrig, USA Aaa Negativ UK, Frankrig, Hong Kong Kina, Japan, S.Korea Aa1 Aa3

17 40 Eje hele verden: Danmarks udlandsgæld ultimo året i pct. af BNP K

18 Euro krav OK Norden+Lux+ Estland Krise: BNP fald, men små off. underskud Off. nettogæld % af BNP ØMU gæld Budget underskud/overskud Denmark 4,8-2,7-2,0-3,3-46,4 Norway 17,3 11,2 13,7 160,3-28,9 Sweden 3,6 0,0 0,2 20,7-36,4 Finland 5,3-2,8-0,9 54,1-58,8 Netherlands 0,2-5,0-4,4-38,7-73,5 Belgium -0,1-3,9-3,9-81,3-97,7 Austria -1,0-4,5-2,5-46,0-78,5 Germany 0,2-4,2-0,8-51,3-79,3 France -2,7-7,1-5,2-63,0-95,8 Italy -1,6-4,3-3,8-94,1-132,2 Spain 1,9-9,7-9,4-49,5-97,6 UK -2,8-10,1-8,3-67,8-96,7 USA -2,9-11,4-10,2-81,6 - Switzerland 1,0 0,3 0,5 2,4 - Euro Zone -0,7-6,2-4,1-60,6-96,3

19 Betalingsbal. Pct. BNP gennemsnit Denmark 3,6 5,9 5,6 5,4 Norway 13,5 11,9 12, Sweden 7,9 6,9 7,0 7,2 Finland 2,1 1,4-1,6-1,9 Netherlands 7,2 7,8 10,1 9,9 Belgium 0,2 1,9-1,2-1,5 Austria ,4 1,8 Germany 6,4 6,1 6,2 7,1 France -1,4-1,6-1,9-2,3 Italy -2,7-3,5-3,1-0,6 Spain -6,9-4,5-3,7-1,1 UK -1,9-2,5-1,3-3,7 USA -4,1-3,0-3,1-3,0 Switzerland 9,7 14,3 8,4 13,5 Japan 3,5 3,7 2,0 1.0 China 1,5 0,7 0,9 Euro Zone -0,3 0,0 Kilde: OECD. Danske tal senere opjusteret for ,1 +1,2

20 Politikfejl 2. KRISENS NAVN. Regeringen forkert/ufuldstændig krisediagnose Regeringens diagnose: Konkurrenceevne-krise Ikke helt forkert, men er der flere sygdomme? Hvilken er værst? Hvordan påvirker behandling af den ene sygdom den anden sygdom? Den anden sygdom: Konsolideringskrise efter at boblerne er bristet: - firmaerne konsoliderer sig - forbrugerne konsoliderer sig (boligejerne mistede knap 50 pct. af friværdierne) - bankerne konsoliderer sig = kredit-tørke = HVOR SKAL VÆKSTEN SÅ KOMME FRA?

21 Kriseforlængende politik Regeringen ( ) kom til at uddybe krisen: - Mobiliseret krisebevidsthed (for at få accept af indgreb men vælgerne er også forbrugere) - Reformer har forværret økonomisk utryghed Krisepolitikken ikke så meget krisepolitik. - Snarere langsigtet strukturpolitik: Øge arbejdsudbuddet (samme forslag som før krisen, men nu er politiske vindue åbent) - for Finansministeriet kærkommen anledning til at styrke ministeriets rolle som budgetvogter. På kort sigt forlænger det krisen (uanset om man ser langsigtede effekt som pos. eller neg.)

22 Det er den indenlandske efterspørgsel, der har været Danmarks største kriseproblem Behandlet konkurrenceevne og overset problemet med finans- og konsolideringskrisen Set på 2020 og glemt 2011,2012,2013, Gjort patienten mere syg ved at eliminere trygheden og mobilisere krisebevidsthed Man skulle have haft en tryghedsgaranti Og afhjælpning af kredit-tørke Reform-amok = øget utryghed Krisebevidstheden gavnlig i 1980 erne hvor off. og privat forbrug var for højt, og den eneste løsning var at eksportere sig ud af krisen (=Syderuopa light)

23 Sammenligning af Sverige og Danmark (Danmarks hovedproblem konkurrenceevne- eller konsolideringskrise?) Kumulativ vækst, Sverige Danmark BNP 5,2-4,3 Eksport 5,3 3,5 Privat forbrug 7,6-2,2 Off. forbrug 7,3 3,1 Faste bruttoinvesteringer 1,1-17,2

24 2000M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M11 Industriproduktion. Danmark (2005=100) Industriproduktion. Sverige (2005=100) Ringe forskel i industriproduktion siden 2005 Dec (2005=100): Danmark: 91,7 Sverige: 92,5

25 Aktuelle myter om Sverige Stram off. udgiftspolitik: Sludder: Det er Danmark Sænkning af selskabsskatten: Ja, men finansieret som vanligt ved udvidet skattegrundlag. Danmark 2013 var ren gevinst. (i de fleste lande er provenuet fra selskabsskatter steget 2-3 gange i pct. af BNP trods lavere %) Stramme betingelser for ledige: Ja, men ryger efter dagpengeperioden ud i et andet program, hvor man uden tidsbegrænsning kan modtage max 65 pct. af tidl. løn Men Sverige skabte ikke en boble-økonomi. Og Sverige har ført knapt så konservativ økon. politik som Danmark under krisen

26 Vækst i privat forbrug Pct. Grækenland Island Estland Ungarn Irland Portugal Spanien Italien Storbritannien Holland Danmark EU-27 Tjekkiet Slovenien Frankrig USA Luxembourg Japan Tyskland Slovakiet Østrig Belgien New Zealand Finland Mexico Sverige Schweiz Korea Tyrkiet Canada Norge Australien Polen Israel 20,0 16,2 15,0 10,0 5,0 3,7 3,8 4,0 4,2 4,4 4,6 5,0 5,6 6,3 6,8 7,6 8,6 11,1 11,3 11,5 10,1 12,9 14,6 1,1 1,7 2,2 0,0-0,8-5,0-3,0-2,9-2,2-5,0-10,0-10,9-6,7-8,6-7,9-15,0-14,7-20,0-19,3-17,3

27 Vækst i off. forbrug Pct. Grækenland Irland Portugal Italien Ungarn Island Tjekkiet Danmark USA Finland Schweiz Storbritannien Østrig EU-27 Belgien Spanien Slovenien Sverige Estland Frankrig Slovakiet Japan Holland New Zealand Tyskland Mexico Polen Norge Canada Israel Luxembourg Australien Korea Chile 25,0 22,8 20,0 20,2 16,4 16,6 15,0 13,8 12,3 12,8 13,0 10,0 5,0 2,0 3,1 3,7 4,0 4,1 4,8 4,9 5,5 6,3 6,9 7,1 7,3 7,3 7,4 10,6 10,6 9,9 8,1 8,4 8,8 0,0-5,0-10,0-15,0-14,1-15,3-20,0

28 Hvorfor disse misforståelser? Når Danmark er røget i top på off.udgifter i pct., Skyldes det ikke store stigninger i udgifter, Det skyldes stort fald i BNP - Brøker har både en tæller og en nævner - Danmark har ondt i nævneren - Folk er ikke så gode til brøkregning længere

29 Vækst i investeringer (incl.bolig) Grækenland Island Irland Slovenien Spanien Portugal Estland Ungarn Italien Danmark Storbritannien EU-27 Holland USA Japan Tjekkiet New Zealand Finland Frankrig Slovakiet Belgien Tyskland Norge Korea Schweiz Sverige Østrig Mexico Canada Luxembourg Tyrkiet Polen Australien Israel Chile 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0-10,0-20,0-30,0-40,0-50,0-60,0

30 Job Tab pga globaliseringen? - Spis brød til! - Fra absurd selvovervurdering til det modsatte - I 2008 var Danmark verdensmester, og globaliseringen var Danmarks bedste ven. - I 2013 er Danmark presset og velfærdsstaten truet. Det er fortællingen, der er ændret. Tallene stort set de samme. Outsourcing er faldet lidt under krisen (i 2008 konsensus om, at udflytning ikke var et problem) De fleste jobs er tabt uden for fremstillingserhv.

31 Danmark har tabt markedsandele 1,10 1,00 1,00 1,00 0,96 0,90 0,87 0,88 0,88 0,87 0,87 0,80 0,79 0,83 0,82 0,80 0,76 0,72 0,72 0,73 0,70 0,60 0,63 0,62 0,50 0,

32 Men det har alle (andel 2011, 1994=100) pga. nye økonomier! (dén med procentregning er også svær!! det må give 100 pct. i alt) Bulgarien Litauen Letland Estland Ungarn Slovakiet Tjekkiet Slovenien Grækenland Portugal Spanien Italien Irland U.K. Frankrig Tyskland Østrig Holland Finland Sverige Danmark (Valgt mest pessimistiske basisår det, der giver dårligst placering af Dk)

33 64 pct. af de tabte arbejdstimer = uden for industri/fremstill. 40,0 35,0 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0-5,0 Fig.2. Tab arbejdstimer i priv. sektor Pct. af saml. tab i priv. sektor. 35,8-0,5 20,0 28,8 4,8 10,6 0,6

34 Marginalskat på arbejde for en gennemsnitsarbejder, udvalgte OECD-lande Pct. Belgien Ungarn Østrig Tyskland Finland Italien Luxembourg Frankrig Norge Slovenien Grækenland OECD-EU 21 Tjekkiet Spanien Sverige Portugal Holland Slovakiet USA Island Estland DANMARK Storbritannien Irland Polen Japan Schweiz 70,0 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0

35 Lav skat på arbejde i Danmark! (ret lav siden 1993-skattereformen) 2011, OECD Gennemsnitsskat Marginal - skat Single, uden børn AW=Average Worker, Gennemsnitslønmodtager Par, to børn 67 % AW 100 % 167 % AW AW % AW DK EU DK EU

36 Globaliseringsudfordringen Nordiske lande hidtil undgået ufaglært overskudsbefolkning og stigning i precarious jobs trods høj mindsteløn. Verdensrekord i små udd.forskelle i ledighed. Forklaring: Social investment welfare state Uddannelse + generations-udskiftn. (Lars Andersen, AE-Rådet). Endnu større fald i ufagl.arb. end tab af ufagl. jobs. Udfordring: Danmark har forsømt uddannelse for længe. Unges erhvervsuddannelse. Efterudd. Revalidering. Osv. For meget og for længe work first. Men fra nu af er det højtuddannede generationer, vi sender på pension

37 Bedre økonomiske tider? Enormt betalingsbalance-overskud. Snart selvforstærkende Firmaer har konsolideret sig. Trimmet. Dansk flexicurity giver lidt større udsving Firmaer når ud til fjernere markeder Forbrugerne har konsolideret sig noget Husprisernes fald er stoppet Reg. undgået at stramme for meget og for hurtigt op for kreditten og finansielle system (hellere for lidt og for sent lige nu - fornuft frem for følelser!)

38

39 Moody s klassifikation efter kreditværdighed. Feb Land Rating Outlook Denmark, Finland, Norway Sweden Switzerland, Australia Aaa Stabile Canada New Zealand Singapore Germany, Netherlands Luxembourg Aaa Negative outlook Austria, USA Aaa Negative UK, France, Hong Kong China, Japan, Korea Aa1 Aa3