Resultat KONTAKT: Finn Udesen T M +45. E Side 2 af 13. Smågriseproducenter

Transkript

1 Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater September 2012

2 SAMMENDRAG For 2012 ventes det, at resultaternee bliver bedree end i 2011 og der ventes yderligeree forbedringer af driftsresultatet i 2013 og Dette skyldes forventninger om en højeree notering påå svinekød samt fortsat lave renter. Foderprisstigningerne forventes først at slå fuldt igennem fraa 4. kvartal 2012, med faldende priser efter ny høst Den største fremgangg over perioden ses hos smågriseproducenterne, der forventer at få bedre driftsresultater som følge af højere smågrisepriser. Det understreges, at prognosen er behæftet med betydelig usikkerhed. Der er meget stor spredning i driftsresultaterne bedrifterne imellem, og der d forventess også fremadrettet stor spredning. Således er der for til 1,1 mio. kr. bedre driftsresultat for gennemsnittet af den bedste tredjedel, relativt til gennemsnittet af alle Resultat 2011 Prognose 2012 Prognose 2013 Prognose Smågriseproducenter Slagtesvineproducenter Integrerede producenter Figur 1. Driftsresultat for 2011 samt forventningerf r til 2012, 2013 og 2014, i kr. KONTAKT: Finn Udesen T M E fu@lf.dk Niels Vejby Kristensen T M E nvk@lf.dk Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen aff udgivelsen Side 2 af 13

3 TENDENS I FORHOLD TIL SENESTE PROGNOSE 2011 regnskaber Antallet af indberettede regnskaber nærmer sig 100 % af det samlede antal forventede regnskaber for Dog er den endelige vejningen fra Danmarks Statistik ikke inkluderet endnu og derfor er regnskabsresultaterne stadig foreløbige. Resultaterne fra disse regnskaber danner grundlag for resultaterne, og prognoser for indtjeningen i 2012 til Som følge af stigende statuspriser fra primo 2011 til ultimo 2011, er der indregnet en konjunkturgevinst på især smågriseproduktion samt integreret produktion prisforventninger Der forventes fortsat stigende priser på svinekød. Afregningsprisen ventes fortsat at stige ind i 2013, da der forventes faldende svineproduktion. Dette skyldes dels at udbuddet bliver lavere i Europa pga. kravet om løsgående søer og dels at det Amerikanske marked for svineproduktion er hårdt ramt af stigende foderpriser, som følge af sommerens tørke i USA. Samtidigt er der indregnet en forventet efterbetaling på 0,95 kr. pr. kg. De store prisstigninger på foder forventes først at slå fuldt igennem i 4. kvartal for 2012 pga. at mange slagtesvineproducenter selv blander deres foder. I første halvår af 2013 forventes der fortsat høje foderpriser, men det forventes at priserne vil falde efter næste høst. Således forventes kun en lille prisstigning i den gennemsnitlige kornpris for 2013, og prisen for soja forventes at falde i løbet af foråret efter høsten af soja i Sydamerika. Forventning til 2014 Prognosen for 2014 er behæftet med stor usikkerhed. Både på grund af prognoseperiodens længde og i lyset af en meget usikker konjunktursituation. Prognosen for 2014 bygger derfor på forsigtige forudsætninger, herunder pejlinger fra FAO/OECD s forventede prisbevægelser, og er udelukkende at betragte som retningsgivende. 3 / 13

4 SMÅGRISEPRODUCENTER Tabel 1: Driftsresultat for smågriseproducenter Produktion: Årssøer Fravænnede grise Solgte 7 kg grise Solgte 30 kg grise Solgte slagtesvin Hektar kr. Bruttoudbytte heraf svin mark Stykomkostninger heraf svin mark Dækningsbidrag heraf svin mark Kontante kapacitetsomkostninger Afskrivninger m.m Resultat af primær drift Afkoblet støtte Finansieringsudgifter i alt Driftsresultat Heraf konjunktur Likviditet før investeringer Der indgår udelukkende besætninger med hovedproduktion af smågrise på 30 kg. Forventningerne til 2012-driftsresultaterne går på et forbedret udbytte i smågriseproduktionen. Dækningsbidraget i planteavlen er steget i 2012, men pga. at smågriseproducenterne generelt er dem med lavest selvforsyningsgrad, bliver de hårdest ramt af foderprisstigningerne. Der forventes et driftsresultat på gennemsnitlig kr. og en likviditet før investeringer på kr. i Smågriseproducenterne eksporterer en stor del af deres produktion og der er justeret for den usædvanlige markedssituation på smågrisemarkedet på flg. måde. For 2012 forventes en beregnet notering på 389 kr. Med baggrund i de meget høje puljepriser i foråret og henover sommeren 2012, indregnes en forventning om en puljenotering på 419 kr., dvs. 30 kr. højere end beregnet notering. Der anvendes en vægtet gennemsnitsnotering, hvor det antages, at der afregnes 80/20 beregnet/pulje for slagtesvineproducenterne, mens der for smågriseproducenterne anvendes en højere andel pulje, 50/50, pga. eksport af smågrise. Det understreges, at der ikke udgives en decideret prognose for pulje- eller eksportpriser på smågrise, der i øvrige perioder som udgangspunkt ventes at være 20 kr. højere end den beregnede notering i gennemsnit over året for 2013 og / 13

5 Smågrisenotering kr. pr. 30 kg gris Beregnet notering Puljenotering SLAGTESVINEPRODUCENTER Tabel 2: Driftsresultat for slagtesvineproducenter Produktion: Solgte slagtesvin Hektar kr. Bruttoudbytte heraf svin mark Stykomkostninger heraf svin mark Dækningsbidrag heraf svin mark Kontante kapacitetsomkostninger Afskrivninger m.m Resultat af primær drift Afkoblet støtte Finansieringsudgifter i alt Driftsresultat Heraf konjunktur Likviditet før investeringer Slagtesvineproducenterne ser ud til at opnå en indtjening i 2011 på godt kr. Der er i prognosen for taget højde for udviklingen i puljenoteringen, således at slagtesvineproducenterne betaler 80 % beregnet notering og 20 % puljenotering for smågrisene. Dvs. at der er en lille justering, fordi puljenoteringen forventes at være højere end den beregnede notering. Derved forventes det, at slagtesvineproducenterne vil opnå en relativt mindre økonomisk gevinst af den forventede bedre afregningspris på slagtesvin. 5 / 13

6 INTEGREREDE SVINEPRODUCENTER Tabel 3: Driftsresultat for integrerede svineproducenter Produktion: Årssøer Fravænnede grise Solgte 7 kg grise Solgte 30 kg grise Solgte slagtesvin Hektar kr. Bruttoudbytte heraf svin Mark Stykomkostninger heraf svin mark Dækningsbidrag heraf svin mark Kontante kapacitetsomkostninger Afskrivninger m.m Resultat af primær drift Afkoblet støtte Finansieringsudgifter i alt Driftsresultat Heraf konjunktur Likviditet før investeringer De integrerede svineproduktioner får et foreløbigt 2011-resultat på kr. Likviditet før investeringer er også på et højt niveau. Likviditeten kan bruges til investeringer eller afdrag på gæld, men her er det dog uvist hvad likviditeten vil blive brugt til. Der forventes forbedrede driftsresultater for de kommende år. Dette skyldes, at stigningen i indtægter fra salg af svin er større end stigningerne i foderomkostningerne. Samtidig vil likviditeten blive væsentligt forbedret. Der ventes et gennemsnitligt driftsresultat på kr. og en likviditet før investeringer på over kr. i Resultatet for 2013 er endnu større, hvilket skyldes en forventet fremgang i noteringen på slagtesvin og en gradvis nedgang i foderpriserne. 6 / 13

7 BEDSTE TREDJEDEL Resultat 2011 Prognose 2012 Prognose Prognose Smågriseproducenter Slagtesvineproducenter Integrerede producenter Figur 2. Driftsresultat for den bedste tredjedel Resultaterne for 2011 afspejler den enorme spredning, der er bedrifternee imellem. Der var i 2011 ca. en million kr. till forskel fra den bedste tredjedel til gennemsnittett af bedrifter for smågriseproducenter og integrerede producenter. For slagtesvineproducenter, der i gennemsnit er e mindre målt på bruttoudbytte, var der ca kr. til forskel. FØLSOMHEDER Beregningerne viser hvad ændringer i de vigtigste forudsætninger betyder for det gennemsnitligee resultat i Smågriseproducenter Rentestigning 1 procentpoint 1 Smågrisepris stiger 10 kr (1.000 kr.) Procent af bruttoudbytte 3,1 1,6 Der er indregnet i effekten af en ændring i smågriseprisen på 10 kr., at priserne på 7 kg og 30 kg smågrise og slagtesvin ændrer sig parallelt, jf.. grundlag for den beregnede smågrisenotering. For smågriseproducenten medfører en stigning i renteniveauet på 1 procentpoint, øgede omkostninger på kr. Smågriseprisen skal stige med ca. 19 kr. for at modsvare en stigning i renten på 1 procentpoint. 1 Effekten af en stigning i den 1-årige rente. Der er i beregningen kun inkluderet poster kategoriseret som flexlån, banklån eller anden kortfristet gæld. 7 / 13

8 Slagtesvineproducenter 2012 (1.000 kr.) Procent af bruttoudbytte Rentestigning 1 procentpoint ,8 Afregningsprisen stiger 1,0 kr ,4 En ændring i afregningsprisen på 10 øre medfører en ændring i den beregnede notering for smågriseprisen på 4,20 kr. For slagtesvineproducenterne medfører en stigning i renteniveauet på 1 procentpoint, øgede omkostninger på kr. Afregningsprisen skal stige med ca. 0,52 kr. for at modsvare en stigning i renten på 1 procentpoint. AFGRÆNSNING Denne udgivelse indeholder resultater for 2011 samt prognoser for 2012, 2013 og Prognoserne er baseret på de seneste forventninger til prisudviklingen. Et overblik over de seneste driftsøkonomiske resultater samt aktuelle økonomiske nøgletal, kan findes i pjecen Produktionsøkonomi Svin 2012, som er tilgængelig via I prognosen vises de samlede indregnede konjunktureffekter fra prisændringer, ligesom driftens samlede likviditet før investeringer vises. Ved beregning af likviditeten, er indtjening udenfor landbruget medtaget, da det er den samlede likviditet, der ligger til grund for investeringer og gældsudvikling. Samlet likviditet er beregnet ud fra følgende: Årets resultat = Driftsresultat + nettoindtjening udenfor landbruget Likviditet før investeringer = Årets resultat + privat udtræk + tilbageførsel + ændringer i beholdninger Her er den betalte skat inkluderet under private udtræk 2013: NYE REGLER FOR SOHOLD Fra 2013 træder nye regler i kraft om krav om løsgående drægtige søer. Der er ikke indregnet nogen væsentlig nedgang i produktionen som følge af 2013-reglerne. De nye krav udgør dog et alvorligt problem for de producenter, der ikke er klar til de nye regler. I driftsprognosen er der indregnet en øget stigning i antallet af søer pr. bedrift, som følge af udviklingen mod større bedrifter. Af samme grund er der tilføjet en ekstraordinær stor vækst i investeringsniveauet i 2012 for, at smågriseproducenterne bliver klar til / 13

9 BILAG 1: PRISFORVENTNINGER OG FORUDSÆTNINGER Prognosen for år bygger på forudsætningerne gengivet i Tabel 1. Tabel 1: Prisforventninger * 2013* 2014* Svineproduktion Svinekød (kr./kg) 9,33 9,83 10,69 11,71 12,60 12,60 30 kg beregnet smågris (kr./stk.) kg beregnet smågris (kr./stk.) Fravænnede grise pr. årsso 27,5 28,2 29,3 29,9 30,5 31,1 Planteproduktion Foderhvede (kr./hkg.) Foderbyg (kr./hkg.) Maltbyg (kr./hkg.) Raps (kr./hkg.) Kartofler, konsum (kr./hkg.) Foder mv. Soyaskrå (kr./hkg.) Foderhvede (kr./hkg.) Foderbyg Rapsskrå (kr./hkg.) Gødning (indeks) Brændstoffer (indeks) * Prognose fra Videncentret for Landbrug samt Landbrug & Fødevarer. Prognosen for 2014 er behæftet med stor usikkerhed. Både på grund af prognoseperiodens længde og den meget usikre konjunktursituation. Prognosen for 2014 bygger derfor på forsigtige forudsætninger, herunder pejlinger fra FAO/OECD s forventede prisbevægelser, og er udelukkende at betragte som retningsgivende. Salgspriser Tørken i USA's majs-og sojabælte har konsekvenser for årets afgrødeproduktion og for afgrødepriserne. Det amerikanske landbrugsministerium har foretaget en kraftig nedjustering af høstudsigten for majs i USA på trods af, at der dyrkes et rekordstort areal. Den globale sojaproduktion nedjusteres også løbende pga. tørken i USA, men forventes dog at blive bedre end sidste år - hvor Sydamerika ligeledes var tørkeramt - og på størrelse med forrige år. Høsten i Sydamerika ventes også at blive større end de foregående 2 år på grund af øgede arealer. Det er især prisen på sojaskrå, som med en stigning på 50 pct. i forhold til gennemsnitsprisen i 2011 har trukket sojaprisen op i På hvedemarkedet ventes Ruslands produktion at blive på 17 mio. tons mindre end sidste år og 2,5 mio. tons mindre end i 2010, hvor den lille høst førte til eksportrestriktioner og højere hvedepriser på verdensplan. Indtil videre afviser de russiske myndigheder dog at have planer om at standse eksporten. 9 / 13

10 Efter de store udsving i afgrødepriserne har flere lande markeret, at der i stedet for støttereduktion nu som minimum er brug for at opretholde det nuværende støtteniveau og øge mulighederne for koblet støtte. Der er stor debat om anvendelsen af afgrøder til energiproduktion. I USA er målsætningen at erstatte 10 pct. af benzinen med bioethanol. Det kræver, at 40 pct. af majshøsten i et normalår anvendes til ethanol. Svinenoteringen er stigende. Årsagen er primært et faldende udbud på grund af markante fald i slagtningerne i en række EU-lande. Tilsyneladende ser vi nu det ventede fald i svinebestanden i EU Desuden har vi siden medio juli måned haft en bedre vejrsituation i Nordeuropa. Det har gavnet efterspørgslen efter grillprodukter og samtidig sænket grisenes tilvækst og yderligere medvirket til at reducere udbuddet af svinekød. Endelig er eksporten ud af EU blevet styrket af den svækkede euro. Når vi kommer ind i 2013, må det forventes, at udbuddet af svinekød på verdensplan reduceres yderligere, da økonomien i svineproduktionen mange steder er forværret på grund af stigningen i foderpriserne. Herudover vil produktionen af svinekød i EU fortsat også blive påvirker nedad af såvel de nye EU-krav om løsgående drægtige søer, der træder i kraft 1. januar 2013, som den kendsgerning, at svineproducenterne har haft en rekordlang periode med dårlig økonomi i svineproduktionen. Købspriser Vedr. afgrødepriser se ovenfor. Prisen på handelsgødning ventes at falde marginalt tilbage fra det nuværende niveau i 2012 og Niveauet vil dog fortsat være forholdsvis højt på grund af stor efterspørgsel og høje energipriser. Priserne på bekæmpelsesmidler, reparation og vedligeholdelse samt tjenesteydelser forventes generelt at følge den almindelige prisudvikling i prognoseperioden. Der hersker stor geopolitisk og konjunkturel usikkerhed om energipriserne. Prognosen bygger på nogenlunde uændrede priser i forhold til det aktuelle niveau i juni Konjunktur og renter Udviklingen på rentemarkederne domineres i øjeblikket af den europæiske gældskrise samt den globale økonomi, som befinder sig i en periode med vækstafmatning i de vigtige økonomiske centre, USA, Europa og Kina. De sydeuropæiske lande har vanskeligt ved at servicere gælden og befinder sig i recession på grund af høje renter, store offentlige besparelser samt meget stramme kreditforhold. De nordeuropæiske lande er generelt mindre gældsatte og nyder godt af kapitaltilflugt og historisk lave renter. Alligevel er væksten svag og peger nedad, da eksporten og tilliden blandt forbrugere og virksomheder er ramt, ligesom der føres en stram økonomisk politik for at konsolidere de offentlige finanser og opretholde de finansielle markeders tillid. Prognosen bygger på en forudsætning om, at de udviklede økonomier generelt set fortsat vil opleve svag, men positiv vækst i hele prognoseperioden, og inflation vil ikke blive et tema i denne periode. Reformprocessen i euro-området har midlertidigt øget tilliden til euroen, og sænket renterne i risikolandene. Vi mangler dog at se arrangementet fungere i praksis, og udviklingen vil derfor ikke umiddelbart få den store betydning for de danske renter på kort sigt. Så længe gældskrisen, svag konkurrenceevne og den svage vækst i de sydeuropæiske lande fortsætter, vil Danmark fortsat være tilflugtssted for kapital. 10 / 13

11 Da vækstudsigterne i USA, Asien og Europa tilsvarende ikke forventes forbedret, vil de lave danske renter - både korte og lange - fortsætte. Kun ved afgørende skridt mod en finanspolitisk union, hvis et eller flere svage lande forlader euroen, eller hvis den globale vækst overrasker positivt, kan de danske renter stige væsentligt. Som følge af reformprocessen i euro-området kan de danske renter stige lidt i takt med at flugt-effekten aftager. Det kan ikke udelukkes, at Danmarks Nationalbank ensidigt hæver renterne. Gennemslaget til markedsrenterne vil dog være begrænset. Tabel 3 viser, hvilke renteforudsætninger prognosen bygger på. Tabel 3: Renter inkl. bidrag mv * 2012* 2013* 2014* Realkredit, fast, dkr. 5,31 5,43 4,93 4,93 5,03 Realkredit, flex, dkr. 2,59 2,62 2,26 2,04 2,14 Realkredit, flex, euro 1,87 2,17 2,31 2,25 2,35 Finanslån, valuta 4,86 5,15 5,48 5,36 5,46 Kassekredit, dkr. 6,50 7,00 7,38 7,20 7,30 Banklån, dkr 5,67 6,00 6,39 6,29 6,39 * Prognose fra Videncentret for Landbrug 11 / 13

12 Datamateriale Resultaterne er vejede, så de er repræsentative for hele landbruget i henhold til den seneste landbrugstælling fra Danmarks Statistik. I alt indgår bedrifter i analysen, hvis resultater er vejet op til de bedrifter, der var i alt i Heraf er heltidsbedrifter. Bedrifterne, der indgår, skal være på mindst 10 ha, eller værdien af et standardoutput (omsætning) skal være på mindst euro. Årsrapporten skal derudover indeholde privatøkonomiske data. Indkomstprognoserne for er lavet på baggrund af regnskaberne i DLBR s regnskabsdatabase for 2011 baseret på en foreløbig vægtning - samt prognoser for salgs- og købspriser, hvor baggrunden for prognoserne fremgår af Landbrug & Fødevarers publikation Markedsvurdering for landbrugsproduktion. Det bemærkes, at 2011 resultaterne er foreløbige. Analysen indeholder en særskilt opgørelse for heltidsbrug. Heltidsbrug står for ca. 85 pct. af den samlede landbrugsproduktion. Et heltidsbrug er defineret som et brug, hvor årets produktion kræver en arbejdsindsats, der er på mindst normtimer. Fra og med 2010 har EU besluttet at ændre klassifikationen af bedriftstyper (Planteavl, kvæg, svin, pelsdyr, fjerkræ). Som en følge heraf ændrer Videncentret for Landbrug i lighed med Danmark Statistik tilsvarende principperne for klassifikation af bedriftstyper, så de er i overensstemmelse med EU-standarden. Tidligere er bedrifterne som udgangspunkt klassificeret efter, hvor minimum to tredjedele af standarddækningsbidraget stammede fra. Nu bliver tilhørsforholdet afgjort af, hvor minimum halvdelen af omsætningen genereres. I landbrugstællingen 2011 fra Danmarks Statistik indgår også minkfarme med et mindre jordtilliggende som landbrug. Det gjorde de ikke tidligere. Derfor er det forventede antal heltidsbedrifter for 2011 på mod tidligere ca Definitioner Afkastningsgrad: Resultat af primær drift plus afkoblet støtte minus ejeraflønning, divideret med landbrugsaktiver (gennemsnit primo og ultimo). Viser forrentningen af landbrugsaktiverne. Alle bedrifter: Inkluderer alle bedrifter over 10 ha eller med et standard-dækningsbidrag over kr. Investeringskvote: Investeringer i alt divideret med aktiver i alt. Udtrykker investeringsniveauet i forhold til produktionsapparatets størrelse. Likviditet før investeringer: Årets resultat minus private udtræk minus tilbageførsel plus/minus ændring i beholdninger. Lønningsevne: Driftsresultat før renter plus afkoblet EU-støtte minus forpagtningsafgift og minus 4 pct. forrentning af landbrugsaktiver (gennemsnit primo og ultimo) divideret med antal normtimer (dog reduceret med timer aflønnet af maskinstation). Viser mulighed for afkast til kapital og arbejde. Soliditetsgrad: Egenkapital ultimo minus hensættelser til skat i procent af samlede aktiver ultimo. Gældsprocent: Gæld (ekskl. hensættelser) i procent af samlede aktiver som gennemsnit af primo og ultimo. Årets resultat: Driftsresultat plus nettoindtjening uden for landbruget. 12 / 13

13 13 / 13