Furesø Kommune Center for Dagtilbud og Skole. Hareskov Skoles kvalitetsrapport

Transkript

1 Furesø Kommune Center for Dagtilbud og Skole Hareskov Skoles kvalitetsrapport

2 Indhold FORORD... 3 INDLEDNING - SKOLENS VISION OG VÆRDIER... 6 HANDLEPLAN: RESULTATER AF ELEVERNES TRIVSELSMÅLINGER... 9 HANDLEPLAN: RESULTATER AF ELEVERNES FRAVÆR HANDLEPLAN: LÆSERESULTATER VED UDGANGEN AF 1. KLASSE HANDLEPLAN: LÆSERESULTATER VED UDGANGEN AF 3. KLASSE RESULTATER VED FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVE HANDLEPLAN: DE TOSPROGEDE ELEVERS RESULTATER HANDLEPLAN: DE TOSPROGEDE DRENGES RESULTATER HANDLEPLAN: DRENGENES KARAKTERGENNEMSNIT HANDLEPLAN: DE DYGTIGSTE ELEVER HANDLEPLAN: ATTRAKTIVE KOMMUNALE TILBUD FOR ALLE BØRN OG UNGE UNDERVISNINGSEFFEKTEN

3 Forord I henhold til Folkeskolelovens 40a og bekendtgørelsen om kvalitetsrapport skal kommunen udarbejde en kvalitetsrapport med det formål at styrke Byrådets mulighed for at varetage dets ansvar for folkeskolen gennem tilvejebringelse af dokumentation om det kommunale skolevæsen. Rapporten skal herved give Byrådet mulighed for at vurdere det faglige niveau på kommunens folkeskoler og træffe beslutning om opfølgende initiativer. Kvalitetsrapporten er således et kommunalt mål- og resultatstyringsværktøj, der skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning på kommunalt niveau og fungerer som grundlag for lokal dialog og kvalitetsudvikling. I tråd med de tidligere år består kvalitetsrapporten af tre dele: En hovedrapport for Furesø Kommunes Skolevæsen En bilagsdel med de oplysninger som skal gives i henhold til bekendtgørelsen Skolernes egne kvalitetsrapporter Alle rapporterne kan findes på kommunens hjemmeside: I hovedrapporten for Furesø Kommunes Skolevæsen redegøres for de nationale fastsatte mål og måltal (jf. bekendtgørelsen for kvalitetsrapporter) og for Furesø Skolevæsens indfrielse af de fastsatte kommunale resultatmål og resultatindikatorer samlet set. Skolernes egne kvalitetsrapporter indeholder skolernes afrapportering og redegørelser for indsatser i indfrielsen af de kommunalt fastsatte resultatmål og nationale resultatmål. Skolerne har i løbet af skoleåret afrapporteret på data og resultatmål og udarbejdet handleplaner, hvor de har redegjort for, hvordan de følger op på resultatmålene. Resultaterne og handleplanerne drøftes efterfølgende på skoleledermøderne og på statusmøderne mellem de strategiske skoleledere og Centerchefen for Center for Dagtilbud og Skole (CDS) og statusmøderne på skolerne med skoleledelserne og CDS. data 3

4 De nationale og kommunale resultatmål De overordnede nationale og kommunale mål og resultatmål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Elevernes trivsel skal øges Byrådet har med inspiration fra vedtagne politikker vedtaget følgende fælles resultatmål og resultatindikatorer for skolevæsnet i Furesø Kommune: Læsning ved udgangen af 1. og 3. klasse Målet for Furesø Kommunes folkeskole er, at fastholde de gode læseresultater ved udgangen af 1. klasse, hvor mindre end 4 af eleverne er usikre læsere ved udgangen af 1. klasse og mere end 92 af eleverne er sikre læsere ved udgangen af 1. klasse Målet for Furesø Kommune er, at fastholde de gode læseresultater ved udgangen af 3. klasse, hvor mindre end 4 af eleverne er usikre læsere, og mere end 92 af eleverne er sikre læsere ved udgangen af 3. klasse Resultatindikator: Læseresultater ved udgangen af 1. og 3. klasse Folkeskolens afgangsprøve Karaktergennemsnittet ved folkeskolens afgangsprøve for de tosprogede elever skal forbedres med 0,2 karakterpoint/årligt. Ved folkeskolens afgangsprøve i var karaktergennemsnittet for de tosprogede elever 5,1 Karaktergennemsnittet ved folkeskolens afgangsprøve for de tosprogede drenge skal forbedres med 0,33 karakterpoint/årligt Drengenes karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangsprøve skal forbedres med henblik på at reducere forskellen i karakterne mellem drenge og piger. Drengenes karaktergennemsnit skal forbedres med 0,1 karakterpoint/årligt De dygtigste elevers (10 ) karakterer skal hæves og der fastlægges en årlig resultatindikator på denne del på basis af erfaringer fra skoleåret

5 Resultatindikator: Resultater ved folkeskolens afgangsprøve Elevernes trivsel fravær Fravær kan være en indikator for trivsel, og skolerne har siden 2009 arbejdet med en målsætning om at nedbring elevernes fravær. Målet for Furesø Kommunes skolevæsen er, at: Elevernes fravær nedbringes til 5,5 ved udgangen af skoleåret , og derefter fastholdes. Resultatindikator: Alle børn og unge skal trives Attraktive tilbud for alle børn og unge undervisningseffekten Målet er at alle skoler skal løfte eleverne mere end 1,0 point, svarende til at undervisningseffekten er højere end i andre kommuner. Der vil blive udarbejdet en årlig resultatindikator på denne del baseret på erfaringer fra skoleåret Resultatindikator: Attraktive kommunale tilbud for alle børn og unge God læselyst Center for Dagtilbud og Skole 5

6 Indledning - Skolens vision og værdier Hareskov Skoles vision: Alle børn og voksne føler glæde og stolthed ved at være en del af Hareskov Skole/FFO. Dette sker gennem udvikling, høj faglighed og medejerskab Mål: Hareskov Skole/FFO har fokus på børnenes læring! Alle børn skal både få lyst til at lære, lyst til at lære mere og evne til at tilegne sig læring Alle børn skal have mulighed for at udfordre deres eget potentiale, så de oplever at blive dygtigere, end de troede, de kunne blive Alle børn skal have mulighed for at udvikle deres kreative, innovative og entreprenante kompetencer Alle børn skal være bevidste om og medaktører i egen udvikling og egne læringsmål Alle børn skal opleve en fælles skole (Hareskov Skole/ FFO) med udgangspunkt i trivsel, dannelse, læring og udvikling På Hareskov Skole samarbejder skole/ffo og forældre tæt og gensidigt forpligtende om børnenes hele hverdag og læring Hareskov Skole/FFO er en åben skole, som indgår i et dynamisk samspil med det omkringliggende samfund Hareskov Skole finder man i naturskønne omgivelser i Furesø Kommunes sydøstlige hjørne. Adressen er Poppel Allé 6, 3500 Værløse. Skolen råder over flere matrikler og huser en skoleafdeling fra klasse, FFO1, FFO2 samt FFO3. Hareskov Skole huser desuden et sprog/læsehus med elever fra klasse samt 3 sproglæseklasser på 0., 2. og 3. årgang. Ligeledes har vi tilknyttet Hareskov Bibliotek. Biblioteket fungerer som kombibibliotek, som er en fusion af folkebiblioteket og skolebiblioteket. Hareskov Bibliotek er delvist selvbetjent med en åbningstid på alle dage fra kl til kl Hareskov Skole har p.t. 702 elever, 60 lærere, samt 32 pædagoger og medhjælpere. Vi har endvidere tilknyttet 3 sekretærer, en teknisk serviceleder og 1 teknisk servicemedarbejder. Skolens ledelsesteam består af viceskoleinspektør Claus Ibsen, afdelingsleder Henrik Jensen, afdelingsleder Mia Sundbo Garde, FFO-leder Lars Nørgaard Jeppesen, daglige ledere i FFO, Peter Olsen, Carsten B. Thomsen, samt skoleleder Lis Engstrand Kappel. Skolebestyrelsen på Hareskov Skole er en vigtig samarbejdspartner i skolens liv. I det sidste års tid har overskrifterne for deres arbejde omhandlet læringsreformen, faglighed, inklusion, Hareskov Skoles ressourcetildeling, samarbejdet mellem pædagoger og lærere og ikke mindst trivsel. 6

7 Skolebestyrelsen deltager altid særdeles aktivt i processer og udviklingsarbejde omkring skolen. Skolen har en lang række af øvrige samarbejdspartnere. Furesø kommunes psykologer, tale/hørepædagoger og socialrådgivere, kommunens sundhedspleje, SSP, UU Sjælsø, Skole IT, institutionerne i Hareskov by, områdeledelserne for institutionerne, forvaltningen herunder konsulenterne, Familiehuset, specialklasser samt de øvrige skoler i Furesø Kommune. Desuden arbejder vi målrettet med udeskole. Hareskov Skole har ry for at være kendetegnet ved høj faglighed. Vores elever klarer sig rigtig godt til de nationale test, samt til folkeskolens afgangsprøver. Vi sætter tidligt ind allerede i 0.klasse er vi meget fokuseret omkring skriftsprog og læsning samt matematik/tal. Vi har dygtige lærere og pædagoger i indskolingen, som desuden bliver understøttet af kompetente resursepersoner, der hele tiden giver sparring til hvordan vi opnår et større udbytte, samt en højere grad af læring i undervisningen. Byrådets målsætning om læsning har vi opfyldt i en del år. Vi ønsker også at styrke læsning på mellemtrin og i udskolingen. Det vil vi arbejde med gennem vores fagudvalg og via faglig læsning. I indskolingen arbejder vi ligeledes med holddeling, som er med til at understøtte fagligheden. Vi kan her sætte fokus på differentieret undervisning, men samtidig kan vi understøtte elever som har særlige forudsætninger eller særlige behov. Særlige forudsætninger har netop været vores indsatsområde i de sidste par år. Vi er meget inspirerede af hvad der foregår i England og har således haft en håndfuld lærere af sted til Wales og London, for at få inspiration til hvordan man udfordrer elever med særlige forudsætninger med efterfølgende videndeling med deres kolleger på mellemtrin og i udskolingen. Der har således været forskellige undervisningsforløb, hvor elever på tværs af klasser og årgange, har kunnet deltage i f.eks. naturvidenskabelige forløb, English Debate Club samt masterclass på Borupgård og Marie Kruuse. Forløb, hvor eleverne er blevet udfordret på et højere niveau og hvor de selv har været med til at sætte mål og tage ansvar for indhold. Dette vil vi meget gerne styrke og gøre mere af i fremtiden. Hareskov Skole har stor søgning af elever også udenfor vores eget skoledistrikt. Vi må således ind imellem afvise elever på grund af for høje klassekvotienter. På Hareskov Skole har vi mange dygtige og motiverede elever. Vi har ligeledes en meget stor opbakning fra engagerede forældre, som er meget interesserede i deres børns undervisning. Vi vil derfor i de kommende år sætte fokus på øget faglighed gennem Synlig læring. Skolens lærere og pædagoger arbejder i årgangsteam. Dette er blandt andet med til at styrke fagligheden og sparring omkring undervisningen. P.t. arbejder vi med en model, hvor lærerne er tilknyttet en klasse/team fra klasse eller klasse. Det giver kontinuitet og faglig progression. Det gode samarbejde mellem lærere og pædagoger har stor betydning for arbejdet med trivsel, inklusion og læring med eleverne. 7

8 Vi vil fortsat arbejde på at styrke kommunikationen mellem skole og hjem samt fokusere på fællesskaber på Hareskov Skole. Dette med udgangspunkt i alles læring og trivsel. Vi er kommet godt i gang med læringsreformen og kan i øvrigt henvise til skolens reformside: Reformside 8

9 Handleplan: Resultater af elevernes trivselsmålinger Nationale resultatmål Elevernes trivsel skal øges. Trivselsmålingen i skoleåret er gennemført som en baselineundersøgelse, der blev gennemført fra den 26. januar til den 20. marts 2015 blandt alle elever fra klasse på alle folkeskoler, herunder også specialskoler. Baselineundersøgelsen blev gennemført på skolerne som en digital spørgeskemaundersøgelse forestået af TNS Gallup. Overordnet vurdering af skolens resultat Ved inddeling af spørgsmålene i 3 kategorier læring, trivsel og faciliteter - kan følgende opsummeres: For klasse viser undersøgelsen, at Hareskov Skole i læringskategorien ligger 1 PPT over det kommunale gennemsnit og 4,5 PPT over landsgennemsnittet. I trivselskategorien ligger Hareskov Skole 1,4 PPT over det kommunale gennemsnit og 6,8 PPT over landsgennemsnittet. For klasse viser undersøgelsen, at Hareskov Skole i læringskategorien ligger 5,8 PPT over det kommunale gennemsnit og 10 PPT over landsgennemsnittet. I trivselskategorien ligger Hareskov Skole 2,4 PPT over det kommunale gennemsnit og 4,9 PPT over landsgennemsnittet. De følgende resultater er blevet udvalgt i samråd med elevrådet og personalegruppen. Resultaterne afspejler styrkeområder, som skolen har haft stor fokus på og hvor der ønskes yderligere konsolidering, samt områder med mulighed for udvikling. Indsatser på baggrund af elevernes trivselsmåling Udvalgte resultater Iværksatte tiltag Evaluering af de iværksatte tiltag Er du glad for din skole? 82 af klasse eleverne svarer ja meget. På kommunalt - og landsplan er det henholdsvis 78 og af eleverne i svarer enten tit eller meget tit. På kommunalt - og landsplan er det henholdsvis 78 og 72. I skoleåret 14/15 blev der i personalegruppen arbejdet på at skabe initiativer, der skal styrke Hareskov Skoles fællesskabsfølelse. Denne proces vil videreføres i indeværende skoleår. Det er vores målsætning, at vi kan tilføje et nyt, fællesskabsgivende tiltag til vores liste, som i forvejen indeholder Trivselsdag, Kunstens Dag, Læsedag, venskabsklasser, legepatruljer mm. Effekten af de udvalgte tiltag vil blive evalueret kvantitativt i forbindelse med den næstfølgende elevtrivselsundersøgelse. Undervejs vil vi, i samarbejde med elevrådet, personalet og skolebestyrelsen, løbende evaluere de iværksatte tiltag kvalitativt. 9

10 Elevrådet vil ydermere blive inddraget i en innovativ proces omkring den gode skole. I Hareskov FFO har vi valgt at arbejde med Trin for Trin på alle årgange i indskolingen (0-3 kl.). Dette er for at sikre en høj grad af sammenhængskraft i mødet med - og for børnene. Tiltaget med Trin for Trin, skal bl.a. også udvikle børnenes kompetencer og værktøjer i mødet med andre børn - og derved deres generelle trivsel. Processen evalueres løbende på personalemøder og teammøder med tovholder på projektet som facilitator. Lykkes det for dig at lære dét, du gerne vil, i skolen? 76 af eleverne i svarer enten tit eller meget tit. På kommunalt - og landsplan er det hhv. 72 og 66. På Hareskov Skole har vi i skoleåret 14/15 haft synlig læring som fokuspunkt for den pædagogiske og didaktiske udvikling. Et af tiltagene i den forbindelse var introduktionen af Hareskov Skoles model for synlig læring. Modellen blev præsenteret på pædagogisk weekend og førte til, at hele personalegruppen udarbejdede konkrete læringsforløb. En dialogbaseret evaluering med eleverne om undervisningen. Alle skulle aflevere og gennemføre et forløb. Vi vil i dialog med vores elever styrke motivation for skolearbejdet. Vi har prioriteret holdtimer målrettet de dygtigste elever, så som Debate Club i engelsk på alle klassetrin, Unge Forskerspirer, Matematik på Kanten, Master Class med Borupgaard og Marie Kruse. Tilbagemelding fra eleverne på elevrådet. Er du og dine klassekammerater med til at bestemme, hvad I skal arbejde med i klassen? 23 af eleverne i svarer enten tit eller meget tit. På kommunalt - og landsplan er det henholdsvis 20 og 17. Er du med til at bestemme, hvad Yderligere arbejder vi med implementering af synlig læring, således at eleverne i stigende grad er med til at udarbejde differentierede læringsmål med dertil hørende mulighed for medbestemmelse vedrørende materialevalg, indhold etc. Evalueres med eleverne til elevsamtalerne. 10

11 I skal lave i timerne? 56 af klasse eleverne svarer nej. På kommunalt - og landsplan er det henholdsvis 43 og 49. Jeg gør gode faglige fremskridt i skolen. 23 af eleverne i svarer enten tit eller meget tit. På kommunalt - og landsplan er det hhv. 20 og 17. Se ovenstående. Ligeledes arbejdes der på at styrke tanken om progression igennem hele elevens skoletid. Dette med målet om, at alle oplever faglige fremskridt. Føler du dig ensom? 6 af eleverne i svarer enten tit eller meget tit. På kommunalt - og landsplan er det henholdsvis 5 og 6. Er du blevet mobbet i dette skoleår? 95 af eleverne i svarer enten aldrig eller sjældent. På kommunalt - og landsplan er det henholdsvis 92 og 89. Er der nogen, der driller dig, så du bliver ked af det? 6 af klasse eleverne svarer ja, tit. På kommunalt - og landsplan er det henholdsvis 5 og 9. Jeg synes, toiletterne på skolen er pæne og rene. 76 af eleverne i svarer enten Hareskov Skole har udarbejdet en trivselspolitik, som kan læses på vores hjemmeside. Den er blevet til i samarbejde med skolebestyrelsen, elevrådet, skolepsykologer, sundhedsplejerske og den samlede personalegruppe. Den aktuelle trivselsundersøgelse behandles i hver enkelt klasse med udgangspunkt i de aktuelle og relevante problemstillinger. Hareskov FFO vil tre gange årligt lave trivselsmålinger (via klassetrivsel.dk) på alle årgange i indskolingen. Dette mhp. løbende at tage en måling på den enkeltes - og klassens trivsel set i børneperspektiv. I Hareskov FFO tilbyder vi desuden særligt tilrettelagte trivselsforløb, som er målrettet særligt udvalgte børn eller grupper. Vi tilbyder ligeledes skilsmissegrupper for hvem dette måtte være relevant. Ydermere arbejdes med Trivselsdag, Legepatrulje og Venskabsklasser Elevrådet er pt. i gang med at udvikle tiltag. Elevrådet fortæller, at toiletforholdene er blevet et større Resultater af undersøgelsen evalueres efterfølgende på teammøder, hvor der justeres og suppleres i forhold til allerede planlagte tiltag og handleplaner. Evalueres 3 gange årligt med sparring fra ledelsen - herunder videreformidling og diskussion på personalemøder omkring særlige handleplaner og tiltag. 11

12 uenig eller helt uenig. På kommunalt - og landsplan er det henholdsvis 70 og 60. problem i lyset af den længere skoledag. Vi er glade for, at det nu er vedtaget, at toiletterne bliver rengjort 2 gange og at det er synlig rengøring. 12

13 Handleplan: Resultater af elevernes fravær Kommunale resultatmål Alle børn og unge skal trives. Elevernes fravær skal nedbringes til 5,5 ved udgangen af skoleåret Skolens status på elevernes fravær Elevernes fravær er sammensat af: 1. fravær på grund af elevernes sygdom eller lignende, 2. ulovligt fravær og 3. fravær med skolens tilladelse (ekstraordinær frihed) Sygefravær 2,9 2,9 3,3 3,2 Lovligt fravær 1,1 1,7 1,6 1,6 Ulovligt fravær 0,0 0,0 0,1 0,1 Samlet fravær 4,1 4,6 5,1 5,0 Overordnet vurdering af skolens resultat Hareskov Skole opfylder, med 4,1 i 2015 og 4,6 i 2014, allerede resultatkravene på 5,5 Iværksatte tiltag for at indfri resultatmålet Udviklingspotentialet i tiltagene Evaluering af de iværksatte tiltag Faglige tiltag Fysiske tiltag: Vi arbejder på et godt indeklima herunder rengøring, sanitære forhold, vask hænder kampagne, frisk luft, støjniveau samt motion og bevægelse. Motivation- og trivselsfremmende tiltag: Trivselsdage, venskabsklasser. Involvering af elevrådet. Tæt dialog mellem voksen og barn samt mellem ansatte og forældre. Vores brug af ressourcepersoner, psykolog, sundhedspleje, tale / hørepædagog, SSPmedarbejder, AKTlærere / pædagoger, socialrådgiver, sundhedsambassadører, miljøambassadør. Gennem UMV og ved samtaler med forældre og lærere, hvis en elev har stort fravær. Fortsat stor fokus på førnævnte tiltag. 13

14 Handleplan: Læseresultater ved udgangen af 1. klasse Kommunale resultatmål Målet for Furesø Kommunes folkeskole er, at fastholde de gode læseresultater ved udgangen af 1. klasse, hvor mindre end 4 af eleverne er usikre læsere ved udgangen af 1. klasse og mere end 92 af eleverne er sikre læsere ved udgangen af 1. klasse. Skolens læseresultater ved udgangen af 1. klasse Læsetest OS 64 (1. klasse) Hurtige og sikre læsere Langsommere og delvis sikre læsere 4 6 Usikre læsere 1 1 Antal testede elever Overordnet vurdering af skolens resultat Målet for Furesø Kommunes læseresultater er nået, men gruppen af C - læsere dvs. langsommere og delvis sikre læsere er højere i år. Dette kan skyldes udfordringer i forbindelse med lærerskift. Vi havde desuden ikke mulighed for at tilbyde Reading Recovery, men i stedet et lille læseløft. Redegør for skolens iværksatte tiltag for indfrielsen af resultatmålene? 0. klasse: Løbende evaluering i 0.klasse med bogstavtjek af store og små bogstaver og skrivning af lydrette sætninger. Sprogscreening. De børn, der ligger lavt i sprogscreeningen, får tilbudt et kursus i bogstavbanden. Retest af sprogscreening med opfølgende konference. 1. klasse: Ordlæsetesten OS 64 tages med henblik på udvælgelse af elever til individuelt læseløft. De elever, der ikke får tilbudt læseløft, deltager i stedet på hold med differentieret undervisning. Hvad er udviklingspotentialet i tiltagene. 1. Der satses på at forældre forstår deres betydning for deres barns taleog skriftsprog, og at de løbende inspireres til, hvordan de kan støtte deres barns udvikling på dette område 2. Det er arbejdes på en fælles forståelse af læring med børnehaverne og FFO, så vi udvikle en bedre brobygning. Det ønskes at pædagogerne aktivt forholder sig til det enkelte barns tale- og skriftsproglige udvikling, og at pædagogerne formår at møde barnet i dets sprogudvikling, så Hvordan vil I evaluere de iværksatte tiltag? Læsevejleder følger op på screeninger og test ved løbende evaluering og ved at holde orienteringsmøder for forældre. Dette sker i børnehaverne, i 0.klasse og i 1. klasse ved skolestart. Samtidig kvalificeres lærernes og pædagogernes indsats gennem møder og læsekonferencer med læsevejleder, idet undervisnings eksempler gennemdiskuteres, og de enkelte børns resultater vendes. 14

15 Der evalueres med ordlæseprøve 0S 64 samt sætningslæse- og skriveprøve Mini SL forår i 1. klasse barnet inviteres til at udforske taleog skriftsproget på egne præmisser. 3. Lærernes undervisning ønskes løbende kvalificeret, idet de får sparring og faglig input fra læsevejleder og kurser. Det gælder såvel vedr. den alm. undervisning som Reading Recovery kurset. 4. Der har desuden været ekstra fokus på at klæde lærere og pædagoger på til at kunne inddrage nye teknologier/værktøjer i deres pædagogiske praksis. Kompetenceudvikling: Læsevejleder holder løbende møder med dansklærerne mhp. at kvalificere deres faglige viden og didaktiske indsats. Læsevejleder afholder kursus for lærere og pædagoger i brug af ipad apps samt APP Writer mhp. at disse teknologier/værktøjer kan inddrages i den alm. undervisning. Desuden er lærere og pædagoger tilbudt individuelle efteruddannelse kurser Kommunikation: Læsevejleder afholder møder i børnehaverne med de forældre, hvis børn skal starte i 0. klasse. Her inspireres forældre til hvordan de kan stimulere og støtte op om den tidlige skriftsproglige udvikling og fortsatte talesproglige udvikling. Læsevejleder afholder temaaften i 0. klasse med alle forældre. Her informeres om hvordan forældre kan stimulere børnenes Der arbejdes med at opkvalificere og udvikle både pædagogerne og lærernes faglige kompetencer. Både mhp. implementering af itprogrammer og kompenserende værktøjer samt styrkelse af faglige kompetencer. En fælles kompetenceudvikling kan desuden understøtte det faglige samarbejde mellem lærere og pædagoger. Faglig sparring med børnehaverne, og børnehavebesøg på skolen. Der satses på at opkvalificere og udvikle både pædagogerne og lærernes faglige kompetencer. Skolens ressourcepersoner skal have et særligt ansvar for at vejlede, stimulere og understøtte faglige tiltag og evaluering. Læsevejleder afholder læseskrivekonferencer og løbende vejledningsmøder, idet undervisnings eksempler gennemdiskuteres, og de enkelte børns resultater vendes. Læsevejleder og dansklærere følger op effekten af iværksatte tiltag og justerer løbende tiltagene. Den obligatoriske sprogscreening og løbende evaluering af elevernes bogstav/lyd kompetencer, vil danne baggrund for tiltagene og eventuel indsats. 15

16 talesprogsudvikling og om skriftsprogsindlæring. Læsevejleder afholder konference med 0.klasse lederne samt talepædagog vedr. resultaterne fra sprogscreeningen. Herefter orienteres de forældre, hvis barns resultat er særligt opmærksomhedskrævende og kræver en særlig indsats. Læsevejleder afholder læseskrivekonference mhp. overgangen til 1. klasse og tilbud om læseløft. Her deltager 0.klasselederne og evt. kommende dansklærere. Læsevejleder afholder temaaften for forældre i 1. klasse, her orienteres om den fortsatte skrive- og læseudvikling. Læsevejleder afholder møde med forældre hvis børn får tilbudt læseløft, hvor de informeres om kursets indhold og effekt. Læsevejleder afholder læseskrivekonferencer og løbende vejledningsmøder, idet undervisnings eksempler gennemdiskuteres, og de enkelte børns resultater vendes. Læsevejleder og dansklærere følger op effekten af iværksatte tiltag og justerer løbende tiltagene. Reading Recovery læreren evaluerer dagligt eleverne udvikling, og forældre og dansklærere orienteres løbende. 16

17 Handleplan: Læseresultater ved udgangen af 3. klasse Kommunale resultatmål Målet for Furesø Kommunes folkeskole er, at fastholde de gode læseresultater ved udgangen af 3. klasse, hvor mindre end 4 er usikre læsere, og mere end 92 af eleverne er sikre læsere ved udgangen af 3. klasse. Skolens læseresultater ved udgangen til 3. klasse Læsetest SL 60 (3. klasse) Hurtige og sikre læsere Langsomme og delvis sikre læsere 4 6 Usikre læsere 0 0 Antal testede elever Overordnet vurdering af skolens resultat Målet for Furesø Kommunes læseresultater er nået. Redegør for skolens iværksatte tiltag for indfrielsen af resultatmålene? 2. klasse: I oktober måned tages staveprøve ST2 og sætningslæse- og skriveprøve Mini SL2. Læsevejleder afholder derefter læsekonference med dansklærerne, for at kvalificere den skriftsproglige indsats. Der tilbydes supplerende undervisning med en særligt tilrettelagt undervisning på hold til de elever hvis skriftsproglige udvikling ligger lavt. Disse elever og deres forældre tilbydes også undervisning i APP Writer. I foråret tages Nationale test, og resultatet gennemgås med læsevejlederen. Hvad er udviklingspotentialet i tiltagene. Der satses på at udvikle både pædagogerne og lærernes faglige kompetencer. Både m.h.p. implementering af itprogrammer og kompenserende værktøjer samt styrkelse af faglige kompetencer. Hvordan vil I evaluere de iværksatte tiltag? Læsevejleder følger op på testene samt løbende evaluering. Samtidig kvalificeres lærernes og pædagogernes indsats gennem møder med læsevejleder, idet undervisnings eksempler gennemdiskuteres. 3. klasse: I august screenes alle 17

18 elever for dysleksi med nonordsstavning fra DVO testen (Dansk videncenter for ordblindhed) De elever, hvis resultater peger på dyslektiske vanskeligheder afdækkes yderligere af læsevejlederen, og der tilbydes supplerende undervisning med en særligt tilrettelagt undervisning. Evt. tages Den nye digitale ordblindetest Elever med læse- stavevanskeligheder afdækkes af ressourcelærer eller læsevejleder. I efteråret tages sætningslæseprøve SL 60 og staveprøve ST3. Læsevejleder afholder derefter læsekonference med dansklærerne, for at kvalificere den skriftsproglige indsats. I foråret retestes klasserne med sætningslæseprøven SL60. Kompetenceudvikling: Læsevejleder holder løbende møder med dansklærerne mhp. at kvalificere deres faglige viden og didaktiske indsats. Læsevejleder afholder kursus for lærere og pædagoger i brug af ipad apps samt APP Writer, mhp. at disse teknologier/værktøjer kan inddrages i den alm. undervisning. Desuden er lærere og pædagoger tilbudt individuelle efteruddannelse kurser Der satses på at opkvalificere og udvikle både pædagogernes og lærernes faglige kompetencer. Både mhp. implementering af itprogrammer og kompenserende værktøjer samt styrkelse af faglige kompetencer. En fælles kompetenceudvikling kan desuden understøtte det faglige samarbejde mellem lærere og pædagoger. At få fokus på anvendelsen af læringsmål, så undervisningen tilpasses den enkelte elev. Læsevejleder afholder læseskrivekonferencer og løbende vejledningsmøder, idet undervisningseksempler gennemdiskuteres, og de enkelte elevers resultater drøftes. Læsevejleder og dansklærere følger op på effekten af iværksatte tiltag og justerer løbende tiltagene. 18

19 Kommunikation: Læsevejleder afholder læseskrivekonference med 2. og 3. klasses dansklærere. Læsevejleder deltager i samarbejdsmøder med forældre, lærere, pædagoger vedr. skriftsproglige vanskeligheder. Læsevejleder holder løbende møder med ressourcelærere. Der arbejdes med løbende at opkvalificere og udvikle både pædagogernes og lærernes faglige kompetencer. Skolens ressourcepersoner skal have et særligt ansvar for at vejlede, stimulere og understøtte faglige tiltag og evaluering. Læsevejleder afholder læseskrivekonferencer og løbende vejledningsmøder, idet undervisningseksempler gennemdiskuteres, og de enkelte elevers resultater drøftes. Læsevejleder og dansklærere følger op på effekten af iværksatte tiltag og justerer løbende tiltagene. Der afholdes 4-5 ressourcemøder om året, hvor der evalueres på de forskellige indsatsområder. 19

20 Resultater ved folkeskolens afgangsprøve HAR Alle 8,8 8,6 8,1 7,7 7,8 Drenge 7,8 8,3 7,7 7,4 7,7 Piger 9,8 9,0 8,5 8,0 8,0 Danskspr. 8,8 8,6 8,1 7,7 7,8 Tosprogede 10,6 11, ,0 2-spr drenge spr piger 10,6 11,5 10 bedste 11,8 11,7 20 bedste 11,5 11,4 20

21 Handleplan: De tosprogede elevers resultater Kommunale resultatmålet Karaktergennemsnittet ved folkeskolens afgangsprøve for de tosprogede elever skal forbedres med 0,2 karakterpoint/årligt. Overordnet vurdering af skolens resultat Ved afgangsprøven forår 2015 havde vi på Hareskov Skole kun én tosproget elev. Denne elev fik et karaktergennemsnit på 10,6. Vi er meget tilfredse med resultatet. På Hareskov Skole har vi meget få tosprogede elever. Vores tosprogede elever klarer sig i det hele taget godt. Vi oplever, at vores tosprogede er særdeles dygtige, især inden for sprog. De indgår i høj grad i de forløb, som vi laver for børn med særlige forudsætninger, og er i øvrigt særdeles aktive på alle måder, bl.a. i elevråd og skolebestyrelse. Iværksatte tiltag for at indfri resultatmålet Udviklingspotentialet i tiltagene Evaluering af de iværksatte tiltag Vi oplever et stigende behov for differentiering i sprogfagene, da mange af vores tosprogede børn taler flere sprog flydende ved skolestart. De iværksatte tiltag har bidraget til at vores tosprogede elever har oplevet at have en høj status på skolen. De udtrykker selv stolthed og glæde ved at blive anerkendt og set op til. Vi evaluerer ved test og afgangsprøver. 21

22 Handleplan: De tosprogede drenges resultater Kommunale resultatmål Karaktergennemsnittet ved folkeskolens afgangsprøve for de tosprogede drenge skal forbedres med 0,33 karakterpoint/årligt. Overordnet vurdering af skolens resultat Vi har pt. ingen tosprogede drenge i udskolingen. 22

23 Handleplan: Drengenes karaktergennemsnit Kommunale resultatmål Drengenes karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangsprøve skal forbedres med henblik på at reducere forskellen i karakterne mellem drenge og piger. Drengenes karaktergennemsnit skal forbedres med 0,1 karakterpoint/årligt. Overordnet vurdering af skolens resultat Inden for en femårig periode er kurven for drengenes resultater stigende, skønt vi oplevede et dyk ved seneste afgangsprøve. Iværksatte tiltag for at indfri resultatmålet Udviklingspotentialet i tiltagene Evaluering af de iværksatte tiltag Arbejde med en højnelse af motivationen med nye læreringsformer som tilgodeser drengenes motivering: Udeskole Motion og bevægelse IT Kønsopdelt holddeling Innovation Vi vil fokusere med ovennævnte punkter på drengenes måde at lære på: Praktisk orienteret undervisning Vi har bestræbt os på at fokusere på anvendelsesorienteret undervisning. Implementering af udeskole på alle årgange. I den forbindelse kan nævnes, at vi nu er statsligt udpeget demonstrationsskole for udeskolekonceptet. Dette bl.a. med henblik på yderligere at understøtte drengenes læringspotentiale. Vi ser frem til, i indeværende skoleår, at videreudvikle vores arbejde med innovation. Inddragelse af oplægsholdere og samarbejdspartnere (herunder de tidligere Ny Nordisk Skole) Via anvendelse af testresultater samt elevsamtaler, vurderer vi løbende drengenes progression. Ledelse samt det enkelte team står for vurdering og analyse af data. Innovationstiltagene udvikles og evalueres i tæt samarbejde med personalet, skolens elevråd, samt skolebestyrelsen. Anvendelsesorienteret undervisning Konkurrencemomentet Bevidstgørelse blandt personalet for, hvad der virker for drengene. Sætte det på dagsorden til personalemøder. Der evalueres på teammøder samt afdelingsmøder. 23

24 Temamøde om drenges læring med fokus på ovenstående elementer. Videndeling omkring motion og bevægelse. Skabelsen af en fælles viden- og inspirationsplatform i forbindelse med motion og bevægelse (Find2Learn). Nedenstående er et resultat fra elevernes trivsels måling: Dette evalueres ved næste trivselsmåling. Jeg gør gode faglige fremskridt i skolen. 23 af eleverne i svarer enten tit eller meget tit. På kommunalt - og landsplan er det hhv. 20 og 17. Vi ønsker at flere elever vil svare tit eller meget tit i forhold til at gøre gode faglige fremskridt i skolen. (30) 24

25 Handleplan: De dygtigste elever Kommunalt resultatmål De dygtigste elevers (10 ) karakterer skal hæves og der fastlægges en årlig resultatindikator på denne del på basis af erfaringer fra skoleåret Overordnet vurdering af skolens resultat Vi har, også her, en stigende resultatkurve. Årets resultat: 11,8. Vi er meget tilfredse. Vi har arbejdet med ovennævnte område længe. Vi har således bl.a. haft lærere i London og Wales for at lære om Gifted and talented children Iværksatte tiltag for at indfri resultatmålet Udviklingspotentialet i tiltagene Evaluering af de iværksatte tiltag Vi arbejder bevidst med børn med særlige forudsætninger, bl.a. omkring faglig fordybelse via: English Debate Club fra klasse, div. projekter indenfor naturvidenskabelige fag, matematikcamps, Masterclass på Borupgård og Marie Kruuse, Unge Forskerspirer, Matematik på Kanten, Litteraturværksted, Science Camp osv. Der har været flere workshops for alle lærere omkring differentiering med fokus på børn med særlige forudsætninger. At man i højere grad definerer udviklingsmål sammen med den enkelte elev, således at man anvender både feedback, feedup og feedforward. Vi ønsker, i endnu højere grad, at udbrede arbejdet med børn med særlige forudsætninger fra udskolingen til indskolingen og mellemtrinet Vi ønsker på sigt at etablere en talent-vejleder-funktion. Lærer og de involverede elever. Ledelsen og de involverede lærere. Vi ønsker at anvende elektroniske platforme i form af bl.a. Mee Book til evaluering af forløb og tiltag, hvor man således i højere grad inddrager elever, forældre og undervisere i de faglige mål og udbyttet heraf. Inddrage forældrene i forbindelse med Åben Skole. Afholdt workshop/messe med forældre for at skabe kontakt og netværk især til det private erhvervsliv. Vi har nu skabt en platform til brug for samarbejdet mellem personalet og virksomheder. Evalueres efter et halvt år om det bliver brugt. 25

26 I bestræbelsen på at videreudvikle synlig læring, har vi udarbejdet vores egen model for synlig læring, baseret på John Hatties forskning og James Nottinghams læringspointer. Dette i tæt samarbejde med Martin Steno, pædagogisk konsulent i Challenging Learning. Se link Anvendelse af MeeBook til inddragelse af elever, forældre og undervisere om de faglige mål. Alle undervisere arbejder med forløb, baseret på synlig læring. At man i højere grad definerer udviklingsmål sammen med den enkelte elev, således at man anvender både feedback, feedup og feedforward. Ledelsen evaluerer de gennemførte forløb med de enkelte teams ud fra vores model for synlig læring. 26

27 Handleplan: Attraktive kommunale tilbud for alle børn og unge undervisningseffekten Kommunalt resultatmål Målet er at alle skoler skal løfte eleverne mere end 1,0 point, svarende til at undervisningseffekten er højere end i andre kommuner. Der vil blive udarbejdet en årlig resultatindikator på denne del baseret på erfaringer fra skoleåret Overordnet vurdering af skolens resultat Generelt er vores undervisningseffekt stigende, hvilket vi er tilfredse med. Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag og socioøkonomiske referencer, 9. klasse, Hareskov Skole, Furesø Fag Fagdiciplin Karakter - gennemsnit Skoleår Skoleår Skoleår 2014/ / /2013 Socioøk. referenc e Forske l Karakter - gennemsnit Socioøk. referenc e Forske l Karakter - gennemsnit Socioøk. referenc e Dansk Læsning 8,7 7,7 1,0* 8,1 7,8 0,3 8,4 8,0 0,4 Mundtlig 9,5 9,0 0,5 9,9 9,2 0,7* 9,5 9,0 0,5 Retskrivning 9,2 8,4 0,8* 8,3 7,5 0,8* 8,0 7,8 0,2 Skriftlig 8,9 7,7 1,2* 7,8 7,7 0,1 7,3 7,5-0,2 Engelsk Mundtlig 9,0 8,9 0,1 9,2 9,1 0,1 8,3 8,7-0,4 Forske l Fysik/kem i Praktisk/mundtli g Matematik Matematisk problemløsning Matematiske færdigheder 7,5 7,6-0,1 8,1 7,9 0,2 6,7 7,4-0,7 8,8 8,3 0,5 8,7 7,9 0,8* 7,5 7,6-0,1 9,2 8,5 0,7* 8,6 8,4 0,2 9,0 8,7 0,3 27

28 Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag og socioøkonomiske referencer for periode på 3 skoleår, 9. klasse, Hareskov Skole, Furesø Fag Fagdiciplin Karaktergennemsnit Skoleår 2012/ /2015 Socioøk. Forskel reference Dansk Læsning 8,4 7,7 0,7* Mundtlig 9,6 9,0 0,6* Retskrivning 8,5 7,8 0,7* Skriftlig 8,0 7,6 0,4 Engelsk Mundtlig 8,9 9,0-0,1 Fysik/kemi Praktisk/mundtlig 7,5 7,7-0,2 Matematik Matematisk problemløsning Matematiske færdigheder 8,4 7,9 0,5* 8,9 8,4 0,5* Gennemsnit /////////////// 8,5 8,1 0,4* Iværksatte tiltag for at indfri resultatmålet Udviklingspotentialet i tiltagene Evaluering af de iværksatte tiltag Følgende parametre har effekt på vores stigende undervisningseffekt: Arbejdet omkring børn med særlige forudsætninger. Målrettet arbejde med trivsel. Anvendelsesorienteret undervisning, herunder Udeskole. Se under Drengenes karaktergennemsnit Et tæt, anerkendende og gensidigt forpligtende lærer/pædagogsamarbejde er udgangspunktet for succes i forbindelse med de iværksatte tiltag. Vi ønsker at styrke dette yderligere og ser et stort potentiale i at skabe endnu bedre rammer for udviklingen af samarbejdet. Vi evaluerer de iværksatte tiltag i div fora; eks. vis teammøder, teamkoordinatormøder, personalemøder m.v. Udviklingsgruppen samler, i samarbejde med ledelsen, løbende op på evalueringsresultater og de deraf følgende udviklingspotentialer. Et gensidigt forpligtende skole/hjem-samarbejde. Læringscafé; herunder differentiering og De 6 F er. Se Link 28

29 Arbejdet med synlig læring. Se tidlige beskrevet. Som det fremgår af ovenstående tabel, er der to områder, i hvilke vi har en svagt faldende undervisningseffekt: Engelsk og Fysik/kemi. Vi har flere tiltag i gang mhp. at styrke undervisningseffekten inden for disse to områder. Det være sig English Debate Club for alle klassetrin, samt div. science-forløb for udskolingen. Dette med såvel interne som eksterne undervisere og samarbejdspartnere. Vores mål er, at de nævnte indsatser vil styrke fagligheden i de pågældende fag, hvorved vi opnår en positiv undervisningseffekt i de to fag. Vi evaluerer sammen med lærerne i de pågældende fag. Dette gennem mundtlige og skriftlige prøvetagninger. 29