Furesø Kommune Center for Dagtilbud og Skole. Syvstjerneskolens kvalitetsrapport

Transkript

1 Furesø Kommune Center for Dagtilbud og Skole Syvstjerneskolens kvalitetsrapport

2 Indhold FORORD... 3 INDLEDNING - SKOLENS VISION OG VÆRDIER... 6 HANDLEPLAN: RESULTATER AF ELEVERNES TRIVSELSMÅLINGER HANDLEPLAN: RESULTATER AF ELEVERNES FRAVÆR HANDLEPLAN: LÆSERESULTATER VED UDGANGEN AF 1. KLASSE HANDLEPLAN: LÆSERESULTATER VED UDGANGEN AF 3. KLASSE RESULTATER VED FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVE HANDLEPLAN: DE TOSPROGEDE ELEVERS RESULTATER HANDLEPLAN: DE TOSPROGEDE DRENGES RESULTATER HANDLEPLAN: DRENGENES KARAKTERGENNEMSNIT HANDLEPLAN: DE DYGTIGSTE ELEVER HANDLEPLAN: ATTRAKTIVE KOMMUNALE TILBUD FOR ALLE BØRN OG UNGE UNDERVISNINGSEFFEKTEN

3 Forord I henhold til Folkeskolelovens 40a og bekendtgørelsen om kvalitetsrapport skal kommunen udarbejde en kvalitetsrapport med det formål at styrke Byrådets mulighed for at varetage dets ansvar for folkeskolen gennem tilvejebringelse af dokumentation om det kommunale skolevæsen. Rapporten skal herved give Byrådet mulighed for at vurdere det faglige niveau på kommunens folkeskoler og træffe beslutning om opfølgende initiativer. Kvalitetsrapporten er således et kommunalt mål- og resultatstyringsværktøj, der skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning på kommunalt niveau og fungerer som grundlag for lokal dialog og kvalitetsudvikling. I tråd med de tidligere år består kvalitetsrapporten af tre dele: 1. En hovedrapport for Furesø Kommunes Skolevæsen 2. En bilagsdel med de oplysninger som skal gives i henhold til bekendtgørelsen 3. Skolernes egne kvalitetsrapporter Alle rapporterne kan findes på kommunens hjemmeside: I hovedrapporten for Furesø Kommunes Skolevæsen redegøres for de nationale fastsatte mål og måltal (jf. bekendtgørelsen for kvalitetsrapporter) og for Furesø Skolevæsens indfrielse af de fastsatte kommunale resultatmål og resultatindikatorer samlet set. Skolernes egne kvalitetsrapporter indeholder skolernes afrapportering og redegørelser for indsatser i indfrielsen af de kommunalt fastsatte resultatmål og nationale resultatmål. Skolerne har i løbet af skoleåret afrapporteret på data og resultatmål og udarbejdet handleplaner, hvor de har redegjort for, hvordan de følger op på resultatmålene. Resultaterne og handleplanerne drøftes efterfølgende på skoleledermøderne og på statusmøderne mellem de strategiske skoleledere og Centerchefen for Center for Dagtilbud og Skole (CDS) og statusmøderne på skolerne med skoleledelserne og CDS. data DE NATIONALE OG KOMMUNALE RESULTATMÅL De overordnede nationale mål og resultatmål 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan - Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test - Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater - Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år 3) Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis - Elevernes trivsel skal øges. 3

4 Byrådet har med inspiration fra vedtagne politikker vedtaget følgende fælles resultatmål og resultatindikatorer for skolevæsnet i Furesø Kommune: Læsning ved udgangen af 1. og 3. klasse Målet for Furesø Kommunes folkeskole er, at fastholde de gode læseresultater ved udgangen af 1. klasse, hvor mindre end 4 % af eleverne er usikre læsere ved udgangen af 1. klasse og mere end 92 % af eleverne er sikre læsere ved udgangen af 1. klasse. Målet for Furesø Kommune er, at fastholde de gode læseresultater ved udgangen af 3. klasse, hvor mindre end 4 % af eleverne er usikre læsere, og mere end 92 % af eleverne er sikre læsere ved udgangen af 3. klasse. Resultatindikator: Læseresultater ved udgangen af 1. og 3. klasse Folkeskolens afgangsprøve Karaktergennemsnittet ved folkeskolens afgangsprøve for de tosprogede elever skal forbedres med 0,2 karakterpoint/årligt. Ved folkeskolens afgangsprøve i var karaktergennemsnittet for de tosprogede elever 5,1 Karaktergennemsnittet ved folkeskolens afgangsprøve for de tosprogede drenge skal forbedres med 0,33 karakterpoint/årligt Drengenes karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangsprøve skal forbedres med henblik på at reducere forskellen i karakterne mellem drenge og piger. Drengenes karaktergennemsnit skal forbedres med 0,1 karakterpoint/årligt De dygtigste elever (10 %) karakterer skal hæves og der fastlægges en årlig resultatindikator på denne del på basis af erfaringer fra skoleåret Resultatindikator: Resultater ved folkeskolens afgangsprøve Elevernes trivsel fravær Fravær kan være en indikator for trivsel, og skolerne har siden 2009 arbejdet med en målsætning om at nedbring elevernes fravær. Målet for Furesø Kommunes skolevæsen er, at: Elevernes fravær nedbringes til 5,5% ved udgangen af skoleåret , og derefter fastholdes. Resultatindikator: Alle børn og unge skal trives Attraktive tilbud for alle børn og unge undervisningseffekten Målet er at alle skoler skal løfte eleverne mere end 1,0 % point, svarende til undervisningseffekten er højere end i andre kommuner. Der vil blive udarbejdet en årlig resultatindikator på denne del baseret på erfaringer fra skoleåret Resultatindikator: Attraktive kommunale tilbud for alle børn og unge 4

5 God læselyst Center for Dagtilbud og Skole 5

6 Indledning - Skolens vision og værdier Vision for Syvstjerneskolen Trivsel, læring, mestring og dannelse På Syvstjerneskolen er der høje faglige og sociale forventninger til alle elever, som nås ved, at alle parter tager medansvar for elevernes motivation, engagement, udvikling og læring. Alle medarbejdere arbejder professionelt og forskningsinformeret med elevernes læring og dannelse ud fra et anerkendende, konstruktivt og respektfuldt menneskesyn. Mål: Alle elever får et fagligt løft Alle elever, forældre og medarbejdere bidrager aktivt og ansvarligt til skolens udvikling og til den enkelte elevs alsidige udvikling og dannelse Alle understøtter et sammenhængende, inkluderende og helhedsorienteret undervisnings- og fritidsmiljø Trivslen på skolen er god Tilliden til skolen er høj Beskrivelse af skolen Syvstjerneskolen ligger i naturskønne omgivelser ganske tæt på Hareskoven og Furesøen. Adressen er Skovløbervangen 1, og det er nemt at komme hertil fra motorvejen, med S-toget eller ad trafiksikre veje og stier på cykel og til fods. Skolens indskolingsafdeling Lillestjernen for elever i 0.-2.kl ligger på Ll. Værløsevej ved krydset til Skovlinien. Her er både skole og FFO1. I hovedbygningen på Skovløbervangen går 3.-9.kl. i skole, og der er FFO2 til og med 6. kl. På begge matrikler huser vi også ADHD-klasser. Syvstjerneskolen har pt 619 elever, 47 lærere samt 32 pædagoger og medhjælpere. Vi har desuden et sekretariat bestående af fire sekretærer, en IT-medhjælper og to servicemedarbejdere, som betjener alle på skolen, i FFO og i ADHD-klasserne. Skolens ledelsesteam består af souschef og afdelingsleder for mellemtrinnet Thomas Møller, afdelingsleder for udskolingen Birgitte Christiansen, afdelingsleder for indskolingen Søren Wadskjær, FFO-leder Anne Marie Lywood, afdelingsleder for ADHD-klasserne Dorthe Barsøe og skoleleder Ulla Andersen. Skoleleder UDA Afd.leder TEN Autismeafd. Lille Værløse Afd.leder DOBA ADHD afd. Syv og Lillestjernen. Souschef THM Afd. leder mellemtrin Afd.leder BIC Udskoling Afd. leder SFW Lillestjernen Afd.leder AMV Fritid FFO1+2 6

7 Indskoling Alle vores indskolingselever går i skole og i FFO på Lillestjernen. Her er trygge rammer og god plads til både skole- og fritidsdel. I februar kommer de første microbørn (børn, der skal starte i skole til august). Inden de starter afholdes intromøder for forældrene, hvor de introduceres til Lillestjernens rammer og indhold. Der afholdes også overgangsmøder for fagpersonalet med børnehaverne og arrangeres besøg på Lillestjernen med børnene. I 0. klasse starter børnene i én gruppe. Fra august til efterårsferien arbejdes i skiftende grupper og faglige værksteder med henblik på at lære børnene at kende, udvikle deres kompetencer, udfordre deres evner og i sidste ende sammensætte tre børnehaveklasser, som er klar til start i uge 43. Lærere og pædagoger arbejder tæt sammen i skoletiden, hvor timerne indeholder varieret undervisning i fagene, bevægelse og Stjernefag. Stjernefagene understøtter de almindelige fag, og der arbejdes med læring på mange forskellige måder og områder. Timerne varetages af pædagogerne, som også har timer som klassepædagoger og i FFO en om eftermiddagen. I indskolingen er der stort fagligt fokus på læsning/stavning og matematik/tal, og vi har i flere år levet op til Byrådets målsætning for læsning. Lillestjernens medarbejdere har stort kendskab til pædagogiske programmer og metoder. Vi arbejder med traditionelle hjælpemidler og også med nye metoder og redskaber som fx cooperative learning, læseløft, TIIM (tidlig indsats i matematik), klasserumsledelse, udeskole og IT. Mellemtrin I 3.kl. rykker eleverne til Syvstjerneskolen, hvor der er tre fløje D, E og F. På fløj F går 3.-4.kl., på fløj E går kl. Opdelingen giver mulighed for at arbejde med det nære i klassen, både fagligt og socialt, men også for at skabe samvær og udnytte den lille aldersspredning blandt eleverne. Lærerne har så vidt muligt alle deres timer på mellemtrinnet, så de er eksperter på netop dette trin. Lærere og pædagoger arbejder i team på hver fløj om årgangene og fagene. Pædagogerne deltager i undervisningen i et mindre antal timer sammen med lærerne. Derudover har pædagogerne timer i studietiden eller i AKT/inklusions sammenhæng. Bevægelse indgår i fagene og de understøttende timer. Der er både aktiviteter, som ikke er knyttet til fagene, og som alene har til formål, at eleverne rører sig, men også masser af bevægelse, som er integreret i arbejdet med det faglige stof. Undervisningen er i det hele taget varieret med høj faglighed kombineret med god trivsel i et velfungerende fællesskab. 7

8 Der er både traditionel undervisning i klassen og et væld af varierede undervisningsformer og metoder, herunder arbejdet med at sætte læringsmål sammen med eleverne og at gøre brug af det omgivende samfund og naturen. Der følges tæt op på elevernes læse- og matematikfærdigheder, lige som undervisning i de øvrige fag præges af høj faglighed og engagerede lærere. Udskoling I 7.-9.kl. går eleverne i udskolingen på fløj D. Samlingen af de store elever på én fløj giver godt kendskab til hinanden, mange alderssvarende at spejle sig i, og en lærergruppe, som primært underviser skolens ældste elever og derfor véd, hvordan man bedst møder unge mennesker og tilrettelægger undervisning, der kan udfordre og engagere dem. Lærerne varetager al undervisning med fokus på høj faglighed i et udfordrende og alderssvarende miljø, hvor der også gøres god brug af anderledes arbejdsformer og benyttes mange forskellige metoder for at få alle med, så eleverne bliver så dygtige, som de kan. I udskolingen deltager pædagogerne udelukkende i bevægelsesbåndet. Trivsel og livslyst er vigtige elementer til at fremme motivation og engagement og er derfor som en selvfølge også en del af hverdagen Alle eleverne har egen Ipad, som bruges i undervisningen, og der lægges en del undervisningsforløb i Meebook, lige som eleverne følger op med deres egen elektroniske læringsportfolie i Timeline. På fløjen er der lockers, som kan lejes af eleverne. De bruges til at opbevare personlige ting i dagens løb, hvor eleverne bevæger sig rundt i skolens faglokaler. Som en naturlig del af skoledagen samarbejder vi med eksterne parter, som foreninger, erhvervsliv, museer, institutioner m.m. med det formål at gøre skoledagen varieret og engagerende. Også i de spændende og forskelligartede valgfag er der gode muligheder for anderledes udfordringer. En af vores samarbejdspartnere er Talent Camp, hvor nogle af de udskolingselever, som skal have særlige udfordringer, kan deltage i forløb efter ansøgning og udvælgelse. I udskolingen afvikles også en lejrskole i Danmark med stort fagligt og socialt udbytte. I 8. kl. er der mulighed for at deltage i udveksling sammen med tysk- eller franskholdet i Berlin eller Rennes og også selv have glæden ved at være vært for en elev derfra. Resursepersoner Lærerne understøttes på alle trin af kompetente resursepersoner, der giver sparring til, hvordan vi opnår høj læring og understøtter både elever med særlige behov og særligt dygtige elever. Fokus på høj faglighed fortsætter på mellemtrin og i udskoling, så eleverne i sidste ende også kan opnå gode resultater til 9.kl. prøven. På mellemtrinnet og i udskolingen arbejdes fortsat med målrettet med læsning/stavning og matematikforståelse. Vores almen-didaktiske vejleder, naturfaglige vejleder og læsevejleder samarbejder med lærerne og iværksætter tiltag i klasserne og for lærer- og pædagoggruppen generelt. 8

9 Arbejdet med læringsmål For at komme godt i mål er vi på alle trin optaget af, hvordan de nationale Forenklede Fælles Mål kan omsættes til konkrete læringsmål i den daglige undervisning for at øge fagligheden. Derfor har vi udarbejdet en taksonomi for, hvilke skridt alle lærere skal tage over en årrække i denne sammenhæng. Lærernes målarbejde kan ses i kvartalsplanerne, og de omsættes i den daglige undervisning gennem Synlig læring. Dvs. der arbejdes evidensinformeret med god klasseledelse, målfastsættelse for undervisningen, tegn på læring og evaluering med udgangspunkt i bl.a. John Hatties forskning. I skoledagen og i FFO-tiden er der også stort fokus på, at eleverne udvikler sig socialt og personligt. Derfor arbejdes der med trivsel hos den enkelte elev og i klasserne. Almendannelse og høj faglighed skal gå hånd i hånd. Trivsel I den nationale Trivselsmåling klarer Syvstjerneskolen sig generelt rigtig godt, og vi har trygge elever, som trives. Elev- og personalefravær er meget lavt, og vi lever også på dette punkt op til Byrådets målsætning. På de områder, hvor der skal sættes ind, er der lagt handleplaner i de enkelte klasser, som elever, lærere og forældre arbejder videre med. IT For at understøtte den daglige undervisning og udvikle eleverne til digitale borgere arbejdes der meget og målrettet med brugen af IT. Vi har dygtige IT-vejledere, som gennem workshops for lærere og pædagoger sætter mål for IT-udviklingen og støtter op om undervisningen og dens planlægning. Vi har også et elevkorps af IThjælpere, som har særlige opgaver med at hjælpe i klasserne, hvilket de er meget dygtige til. Elevkorpset er nationalt kendt, og vi er som skole stolte af dem. 9

10 Fra skoleåret får IT-planlægningsværktøjet Meebook en større rolle. I Meebook lægges kvartalsplanerne, så alle kan læse dem og følge med i planerne for undervisningen. Desuden skal Meebook bruges til at sætte synlige mål for undervisningsforløb, der senere kan evalueres. I Meebook kommer elevplanerne også til at ligge i fremtiden og vil på den måde blive en mere dynamisk plan. I udskolingen suppleres med Timeline, som er elevernes egen portfolio over deres arbejde. På forældreintra ligger videoer, der forklarer forældrene om brugen af Meebook. En varieret skoledag Varieret undervisning, åben skole og bevægelse er vigtige dele af skoledagen. Lærerne er dygtige til at sammensætte undervisningen, således at den taler til elevernes forskellige måder at lære på, og målene kan nås. Det indbefatter ofte også bevægelse, så eleverne både får rørt sig og samtidig lærer noget. De gennemsnitlig 45 minutters bevægelse pr. dag nås ved bevægelsesbånd, idrætstimer og undervisning med indlagt aktivitet. Den åbne skole Der er på alle trin i skolen mange gode idéer til, hvordan skolen kan være åben og komme ud i samfundet, og samfundet ind i skolen. Det kan være på læringsrige ekskursioner til museer, skolelandbrug, uddannelsesinstitutioner, virksomheder eller ved samarbejde med idrætsforeninger, arbejdspladser, interesseorganisationer m.m. Vi har mange samarbejdspartnere både i og uden for Furesø. Dem gør vi brug af for også på den måde at opnå en varieret skoledag og udfordre eleverne på mange måder. De fagligt dygtige elever Syvstjerneskolen har mange dygtige og motiverede elever, og vi har pt særligt fokus på at udfordre udskolingseleverne, så de vil synes, det er Cool To Be Clever. Det sker både i den almindelige undervisning, i spændende valgfag og fx ved deltagelse i Talent Camp for nogle af de dygtigste elever. Vi har ligeledes en stor opbakning fra engagerede forældre, som er meget interesserede i deres børns skolegang. Kommunikation Kommunikationen mellem skole og hjem vil vi fortsat arbejde på at styrke med udgangspunkt i alle elevers læring og trivsel. God indsigt i de mange ting, der sker i skolens daglige liv, er vigtig. For at give information om nogle af de praktiske aftaler i skolen udgiver vi dokumentet Forældreinformation, lægger små, oplysende opslag på forældreintra om aktiviteter i skolen og udsender nyhedsbrev et antal gange om året. 10

11 Handleplan: Resultater af elevernes trivselsmålinger Nationale resultatmål Elevernes trivsel skal øges Trivselsmålingen i skoleåret er gennemført som en baselineundersøgelse, der blev gennemført fra den 26. januar til den 20. marts 2015 blandt alle elever fra klasse på alle folkeskoler, herunder også specialskoler. Baselineundersøgelsen blev gennemført på skolerne som en digital spørgeskemaundersøgelse forestået af TNS Gallup. Overordnet vurdering af skolens resultat Syvstjerneskolen har en rigtig fin score, hvor skolens resultater i klasse ligger 1-3 % over landsresultaterne og i klasse 2-6% over landsresultaterne. Trivselsmålingen gennemføres igen i 1. Kvartal af 2016 med den samme spørgeramme. Det er aftalt, at lærerne følger op på trivselsmålingen og laver en handleplan sammen med klasserne. Desuden formidles trivselsmålingen og tiltag i klassen til forældrene via Skoleintra eller på forældremøder. Eleverne i indskolingen er generelt glade for skolen, de voksne og de klasser, som de går i, og de oplever, at lærerne er gode til at hjælpe dem. I klasse er eleverne også generelt glade for skolen, lærerne og deres klasse. Eleverne oplever, at lærerne støtter og hjælper dem godt, ligesom de giver udtryk for, at de klarer sig fagligt godt i skolen. I FFO er personlig og social trivsel, livsglæde, mestring, selvværd og tillid et vigtigt omdrejningspunkt i det pædagogiske arbejde. Det kommer til udtryk ved, at alle aktiviteter og samvær i FFO tilrettelægges og udføres med et lærings- og trivselsmæssigt sigte. Syvstjerneskolen ligger godt indenfor de af ministeriet besluttede indikatorer, der opgøres på en skala fra 1-5, hvor 1 er ringest trivsel og 5 er bedst trivsel: social trivsel score på 4,1 ud af 5, faglig trivsel score på 3,9 ud af 5, støtte og inspiration score på 3,3 ud af 5 og ro og orden score på 3,7 ud af 5. Skolen vil have fokus på at skabe en endnu bedre trivsel inden for områderne med det sociale, faglige, støtte og inspiration og ved ro og orden, også selvom skolen nogle steder procentvis scorer højere end landsresultaterne. Toiletter. 47% af eleverne på Lillestjernen oplever, at toiletterne ikke er rene og pæne. På kommunalt- og landsplan er det hhv. 44% og 48%. På Lillestjernen er der grundet åbningstiden kl allerede ekstrarengøring midt på dagen, men alligevel opleves det af næsten halvdelen af eleverne dér, at toiletterne ikke er rene og pæne. 60% af eleverne på Syvstjerneskolen oplever, at toiletterne ikke er rene og pæne. På kommunalt- og landsplan er det hhv. 70% og 60 %. Derfor bør der først og fremmest være fokus på den leverede rengøring, herunder om kvalitet, frekvens mv. er i orden Desuden er det vigtigt at arbejde med kampagner omkring elevernes adfærd på toiletterne i et samarbejde med elevrådet. 11

12 Indsatser på baggrund af elevernes trivselsmåling Udvalgte resultater Iværksatte tiltag Evaluering af de iværksatte tiltag Er lærerne gode til at hjælpe dig i skolen? 87% af eleverne i klasse svarer Ja, meget. På kommunalt- og landsplan er det hhv. 82 % og 79% Lærerne er gode til at støtte og hjælpe mig i skolen, når jeg har brug for det. 77% af eleverne i klasse svarer Helt enig eller Enig. På kommunaltog landsplan er det hhv. 75% og 73% Kan du koncentrere dig i timerne? 62% af eleverne i klasse svarer Ja, for det meste. På kommunalt- og landsplan er det hhv. 57% og 52% Kan du koncentrere dig i timerne? 77% af eleverne i klasse svarer Meget tit eller Tit. På kommunaltog landsplan er det hhv. 74% og 68% Jeg klarer mig godt fagligt i skolen? 81% svarer Helt enig eller Enig. På kommunalt- og landsplan er det hhv. 81% og 68%. Er det svært at høre, hvad læreren siger i timerne? 47% af eleverne i klasse svarer Ja, tit, eller Ja, nogle gange. På kommunalt- og landsplan er det hhv. 46% og 53% Er det let at høre, hvad læreren siger i timerne? 86% i 4.-9.klasse svarer Meget tit, eller Tit. På kommunalt- og landsplan er det hhv. 86% og 81% Er der nogen, der driller dig, så du bliver ked af det? Ledelsen observerer undervisningen med fokus på klasseledelse, lærerens valg af metoder og arbejdsformer. Vi har implementeret flere af Lene Heckmanns tiltag i forhold til god klasserumsledelse og tydelige arbejdsformer, ligesom der er fokus på motivation og læring. Ledelsen observerer undervisningen med fokus på klasseledelse bl. a. arbejdsro. Ledelsen observerer undervisningen. Der er fokus på elevernes progression, herunder betydningen af motivation og læring. Der arbejdes med målstyret læring i samarbejde med eleverne. Der er i udskolingen et samarbejde med Talent Camps i flere fag og Master Class med Marie Kruse. På teammøderne lægges der en fælles linje i klasseledelsen, så der ageres genkendeligt i samspil med eleverne. Vi har implementeret flere at Lene Heckmanns tiltag i forhold til god klasserumsledelse. Ledelsen observerer undervisningen med fokus på klasseledelse, varieret undervisning og elevernes adfærd. Lærerne holder elev- og klassesamtaler med fokus på at Ledelsen giver feedback på observationen i et møde med læreren. Tilbagemelding er formativ med fokus på fremadrettet praksis. Målsætning er minimum at fastholde det gode resultat på dette punkt. Evaluering ved trivselsmålingen 1. kvartal Ledelsen giver feedback på observationen i et møde med læreren. Tilbagemelding er formativ med fokus på fremadrettet praksis. Målsætning er minimum at fastholde det gode resultat på dette punkt. Evaluering ved trivselsmålingen 1. kvartal Ledelsen giver feedback på observationen i et møde med lærerteamet. Tilbagemelding er formativ med fokus på fremadrettet praksis. Målsætning er minimum at fastholde det gode resultat på dette punkt, og gerne øge procenttallet. Evaluering ved trivselsmålingen 1. kvartal Klasseteamet evaluerer kvartalsvis arbejdsroen i klassen på klasseteammøde. Vi har en målsætning om, at forbedre resultaterne. Ledelsen giver feedback på observationen i klassen med lærer og team. Tilbagemelding er formativ med fokus på fremadrettet praksis. Målsætningen er minimum at fastholde de gode resultater. Evaluering ved Trivselsmålingen 1. kvartal Klasseteamet evaluerer kvartalsvis trivslen i klassen på et 12

13 4% af eleverne i klasse Svarer Ja, tit. På kommunalt- og landsplan er det hhv. 5% og 9% Er du blevet mobbet i dette skoleår? 3% af eleverne i klasse svarer Meget tit eller Tit. På kommunaltog landsplan er det hhv. 3 % og 4% Hvor ofte føler du dig tryg i skolen? 82% af eleverne i Klasse svarer Altid eller For det meste. På kommunalt- og landsplan er det hhv. 81% og 77%. skabe endnu bedre trivsel. I FFO1 arbejdes der med Trin for Trin og Sammen mod mobning. Den aktuelle trivselsmåling behandles i hver klasse med udgangspunkt i relevante problemstillinger for klassen. Lærerne vælger sammen med eleverne ud fra trivselsmålingens resultater fokuspunkterne for klassen. Lærerne, eleverne og klasserne samarbejder løbende med fokus på trivsel gennem faciliteret procesarbejde med elevinddragelse i form af samtaler, opgaver, øvelser mv. I den understøttende undervisning arbejdes der både med faglig understøttelse og klassens trivsel fx samarbejde, tillid, accept, sprog og konfliktløsning. Elevrådet tager emner op omkring trivsel og laver kampagner for/med klasserne omkring god trivsel. Skolebestyrelsen sikrer gennem værdiregelsættet De syv stjerner, at der er fokus på god trivsel og modvirke mobning. klasseteammøde. Målsætningen er, at endnu færre elever skal opleve at blive drillet eller mobbet. Evaluering ved trivselsmålingen 1. kvartal Klasseteamet evaluerer kvartalsvis trivslen i klassen på et klasseteammøde. Ledelsen giver feedback på lærernes trivselsarbejde i teammøder. Målsætningen er minimum at fastholde det gode resultat. Evaluering i klassen gennem trivselsmålingen

14 Handleplan: Resultater af elevernes fravær Kommunale resultatmål Alle børn og unge skal trives Elevernes fravær skal nedbringes til 5,5 % ved udgangen af skoleåret Skolens status på elevernes fravær Elevernes fravær er sammensat af: 1. fravær på grund af elevernes sygdom eller lignende, 2. ulovligt fravær og 3. fravær med skolens tilladelse (ekstraordinær frihed) Sygefravær 1,5 2,8 2,9 3,3 Lovligt fravær 0,6 1,2 1,3 1,6 Ulovligt fravær 0,4 0,4 0,2 0,2 Samlet fravær 2,5 4,4 4,4 5,1 Overordnet vurdering af skolens resultat Fraværet er i 2015 næsten halveret ift. 2014, hvilket er meget tilfredsstillende. Endvidere er resultatet markant under de kommunale resultatmål. En velfungerende skole, der er præget af høj motivation og arbejdsglæde, er ofte også kendetegnet ved et lavt sygefravær. Det lave sygefravær er derfor et tegn på god trivsel blandt eleverne på skolen. En række af de tiltag, der er med til at holde sygfraværet lavt, er relateret til arbejdet med trivsel. Der skal fortsat være fokus på at bringe det ulovlige fravær længere ned, herunder vil der være fokus på enkeltelevers trivsel. Iværksatte tiltag for at indfri resultatmålet Elevrådet bliver hørt, tager ansvar og har indflydelse på en række beslutninger. Elevrådet er med i beslutningsprocesser omkring blandt andet trivsel, kantine og IT, og derved motiveres eleverne til at påtage sig ansvar for sig selv og andre. Vi foretager opfølgning på elevernes fravær. Lærerteamet kontakter elevens forældre ved pjækkeri og større fravær. Udviklingspotentialet i tiltagene Synliggøre for eleverne, at elevrådet har indflydelse. En opgave, der bakkes op af skolens ledelse og skolebestyrelsen. Mulighed for at elever med højt ulovligt fravær møder ind på kontoret og registreres om morgenen. Indgåelse af kontrakter med enkeltelever og forældre om fremmøde. Evaluering af de iværksatte tiltag Elevrådet gør status på årets arbejde, synlighed og resultater ved spørgeskemaundersøgelse på intra til eleverne. Resultaterne fra undersøgelsen deles med lærere, pædagoger og ledelsen. Det ulovlige fravær falder. 14

15 Vi har en skoledag præget af spændende og varieret undervisning. Bl.a. med bevægelse, faglige brainbreaks og udfordrende valgfag i både indskoling og udskoling. Ved faglige udfordringer og en varieret undervisning fastholdes motivationen for at møde i skole og lære nyt. Fastholde fokus på trivselsarbejdet på baggrund af den opnåede viden fra resultaterne i den nationale trivselsmåling. Vi har stor opmærksomhed på de overgange eleverne oplever. I den forbindelse har vi procedure for overleveringer fra børnehave til FFO, fra indskoling til mellemtrin, fra mellemtrin til udskoling og ved væsentlige lærerskift. På den måde sikrer vi, at vigtige informationer deles, og det mindsker risikoen for, at elever tabes fagligt og socialt. Eleverne og klasserne sætter egne læringsmål for bevægelse, trivsel og læring. Skolen gentager trivselsmålingen i 1. kvartal i 2016 med en højere score. Høje måltal, der viser, at skolen er lykkedes, bruges til at identificere det trivselsarbejde, der virker. Øget fokus på den faglige progression igennem skoleforløbet. Trivselsmålingen afspejler positive resultater af tiltagene. Trivselsmålingerne gennemgås af medarbejdere og ledelse. Der iværksættes tiltag, hvor måltallet er for lavt i klassen, på en årgang eller lign. ift. det nationale måltal. Analysere datamateriale fra diverse test og trivselsmålingen. Identificere det trivselsarbejde, der virker. 15

16 Handleplan: Læseresultater ved udgangen af 1. klasse Kommunale resultatmål Målet for Furesø Kommunes folkeskole er, at fastholde de gode læseresultater ved udgangen af 1. klasse, hvor mindre end 4 % af eleverne er usikre læsere ved udgangen af 1. klasse og mere end 92 % af eleverne er sikre læsere ved udgangen af 1. klasse. Skolens læseresultater ved udgangen af 1. klasse Læsetest OS 64 (1. klasse) Hurtige og sikre læsere 98% 97% 96% 97% Langsommere og delvis sikre læsere 2% 3% 1% 0% Usikre læsere 0% 0% 3% 3% Antal testede elever Overordnet vurdering af skolens resultat Resultatet ligger over det kommunale resultatmål. Der fokuseres fortsat på at vedligeholde og forbedre resultatet ved at have løbende fokus på den enkelte elevs faglige progression. Iværksatte tiltag for at indfri resultatmålene Målet er, at alle elever skal blive så dygtige, som de kan. Der er løbende fokus på elevens faglige progression bl.a. gennem følgende tiltag: Der arbejdes fra starten i 0.klasse med sproglig bevidsthed og grundlæggende talesproglige handlinger. Der er fokus på elevens ordforråd, sprogbrug og sproglige bevidsthed. Der eksperimenteres med rim, bogstavlyde, ord- og sætningsdannelse. På 1.årgang fortsætter arbejdet med fokus på elevens tale- og skriftsproglige udvikling. Der samarbejdes med læsevejlederen omkring læseindlæringen. F.eks. ved kurser i læsehastighed og gentaget læsning og kurser i brug af relevante læseog skrivestøttende apps på Ipads. Der tages ordlæsetest OS64 omkring nytår med henblik på at tilbyde individuelt læseløft til de elever, hvis resultat giver anledning Udviklingspotentialet i tiltagene Alle tiltag bør afspejle fokus på progression og faglig udvikling: Det ønskes, at der blandt lærere, pædagoger og forældre er en fælles forståelse af vigtigheden af barnets tale-og skriftsproglige udvikling, således at denne bliver en del af arbejdet med skolestartere. Derfor bør undervisningens indhold bestå af aktiviteter, der inspirerer og motiverer eleven til at arbejde med denne udvikling. Læsevejlederen og en ledelsesrepræsentant deltager i en midtvejskonference med årgangsteamet med det formål at analysere resultatet af OS64 med henblik på særlige tiltag omkring elever, der skal tilbydes læseløft, og tilrettelæggelse af differentierede tilbud til øvrige elever. Evaluering af de iværksatte tiltag Datamateriale fra nationale og lokale test gennemgås med henblik på at tilrettelægge fokuseret indsats på områder, der kræver særlig opmærksomhed. Der er fokus på både den enkelte elev og klassens progression også ved brug af relevante evalueringsark og dialog med eleven omkring tegn på læring. Resultatet af OS 64 testene i januar gennemgås med henblik på at iværksætte særlige tiltag i læseudviklingen. F.eks. tilbud om læseløft. Resultatet af OS64 testen i juni gennemgås med henblik på at iværksætte læsefremmende tiltag straks fra begyndelsen af 2.klasse. 16

17 til særlig opmærksomhed. For de øvrige elever tilrettelægges differentierede forløb i samarbejde med læsevejlederen. Der er fokus på, at elever, der klarer sig over middel, udfordres. 17

18 Handleplan: Læseresultater ved udgangen af 3. klasse Kommunale resultatmål Målet for Furesø Kommunes folkeskole er, at fastholde de gode læseresultater ved udgangen af 3. klasse, hvor mindre end 4% er usikre læsere, og mere end 92 % af eleverne er sikre læsere ved udgangen af 3. Klasse Skolens læseresultater ved udgangen til 3. klasse Læsetest SL 60 (3. klasse) Hurtige og sikre læsere 94% 97% 91% 91% Langsomme og delvis sikre læsere 4% 0% 6% 6% Usikre læsere 1% 3% 3% 3% Antal testede elever Overordnet vurdering af skolens resultat Resultatet opfylder det kommunale resultatmål. Der fokuseres fortsat på at vedligeholde og forbedre resultatet ved at have løbende fokus på den enkelte elevs faglige progression. Iværksatte tiltag for at indfri resultatmålet Målet er, at alle elever skal blive så dygtige, som de kan. Der er løbende fokus på elevens faglige progression. Der afholdes konferencer ved overgangen fra 2. til 3. klasse med deltagelse af faglærere fra begge trin samt læsevejlederen og ledelsesrepræsentant. Formålet er at have opmærksomhed på særligt de usikre læsere, klassen generelt og elever med særlige forudsætninger. I samarbejde med læsevejlederen kortlægges læseniveauet i 3.klasse. Læsevejlederen tilbyder kursusforløb for klasser på mellemtrinnet i f.eks. læseforståelsesstrategier, gentaget læsning og flydende læsning. Udviklingspotentialet i tiltagene Alle tiltag bør afspejle fokus på progression og faglig udvikling. Ved overgangskonferencen ønskes der fokus på, at ingen viden om eleven fagligt og socialt går tabt. Et samarbejde på tværs af klasserne på en årgang giver lærere og pædagoger bedre mulighed for at udnytte læsevejlederens tilbud differentieret. Evaluering af de iværksatte tiltag Der evalueres med udgangspunkt i testresultater fra lokale og nationale tests, evalueringsark og dialog med eleven omkring tegn på læring. Der evalueres med resultatet af nationale tests fra 2.klasse. Det enkelte årgangsteam evaluerer sammen med en ledelsesrepræsentant effekten af samarbejdet på tværs af årgangen. 18

19 I starten af 3. klasse følges der op på klassernes resultater af den nationale test fra 2. klasse med fokus på særlige opmærksomhedspunkter både i klassens og den enkelte elevs resultat. Der tages SL60 læsetest i klasserne i juni. Testresultaterne gennemgås på en konference med faglærere, læsevejleder og ledelsesrepræsentant. De opmærksomhedspunkter, der aftales på konferencen, iværksættes primo 4.årgang. Der bør gøres en aktiv indsats for at vedligeholde elevernes læsekompetencer og bevare deres læselyst. Der evalueres med SL60 i slutningen af 3. klasse med fokus på både klassens og den enkelte elevs progression. 19

20 Resultater ved folkeskolens afgangsprøve SYV Alle 7,6 7,1 7,2 7,5 7,3 Drenge 7,4 6,9 6,9 7,2 7,3 Piger 7,9 7,8 7,5 7,8 7,4 Danskspr. 7,7 7,1 7,3 7,4 7,4 Tosprogede 2-spr drenge 2-spr piger 10 % bedste 11,2 10,8 20 % bedste 10,8 10,2 FURESØ Alle 7,9 7,6 7,3 7,4 7,1 Drenge 7,4 7,3 6,9 7,2 6,8 Piger 8,5 7,7 7,7 7,5 7,4 Danskspr. 8,3 7,8 7,6 7,6 7,3 Tosprogede 5,1 5,6 5,5 4,8 5,1 2-spr drenge 4,9 5,4 5,1 4,1 2-spr piger 5,4 5,9 10 % bedste 11,4 11,4 20 % bedste 11,0 10,9 20

21 Handleplan: De tosprogede elevers resultater Kommunale resultatmålet Karaktergennemsnittet ved folkeskolens afgangsprøve for de tosprogede elever skal forbedres med 0,2 karakterpoint/årligt. Overordnet vurdering af skolens resultat Resultatkravet er på baggrund af vores meget få tosprogede elever svært at bruge som indikator for, hvor godt vi løfter de tosprogede elever. Skolen har de seneste år haft færre end fem tosprogede elever i afgangsklasserne. Nogle år kun en enkelt elev. Derfor fremgår skolens resultat ikke i oversigten over afgangsresultater af hensyn til anonymiteten. Det lave antal elever gør, at der er store udsving i resultaterne fra år til år. Indsatser for tosprogede elever på Syvstjerneskolen iværksættes med udgangspunkt i den enkelte elev og vedkommendes styrker og udfordringer. I forbindelse med undervisningen af tosprogede elever inddrages lærerteamet altid i forhold til indsatser og efter behov specialundervisningslærere, lærere med dansk som andet sprog og tosprogskonsulent. Har den tosprogede elev brug for særlig støtte, udarbejdes en handleplan med individuelle mål. Da resultatmålet ikke er relevant på baggrund af elevsammensætningen, har vi ikke iværksat særlige tiltag på dette område. 21

22 Handleplan: De tosprogede drenges resultater Kommunale resultatmål Karaktergennemsnittet ved folkeskolens afgangsprøve for de tosprogede drenge skal forbedres med 0,33 karakterpoint/årligt Overordnet vurdering af skolens resultat Resultatkravet er på baggrund af vores meget få tosprogede elever svært at bruge som indikator for, hvor godt vi løfter de tosprogede elever Skolen har de seneste år haft færre end fem tosprogede elever i afgangsklasserne. Nogle år kun en enkelt elev. Derfor fremgår skolens resultat ikke i oversigten over afgangsresultater af hensyn til anonymiteten. Det lave antal elever gør, at der er store udsving i resultaterne fra år til år. Indsatser for tosprogede elever på Syvstjerneskolen iværksættes med udgangspunkt i den enkelte elev og vedkommendes styrker og udfordringer. I forbindelse med undervisningen af tosprogede elever inddrages lærerteamet altid i forhold til indsatser og efter behov specialundervisningslærere, lærere med dansk som andet sprog og tosprogskonsulent. Har den tosprogede elev brug for særlig støtte udarbejdes der en handleplan med individuelle mål. Da resultatmålet ikke er relevant på baggrund af elevsammensætningen, har vi ikke iværksat særlige tiltag på dette område. 22

23 Handleplan: Drengenes karaktergennemsnit Kommunale resultatmål Drengenes karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangsprøve skal forbedres med henblik på at reducere forskellen i karaktererne mellem drenge og piger. Drengenes karaktergennemsnit skal forbedres med 0,1 karakterpoint/årligt Overordnet vurdering af skolens resultat Syvstjerneskolens karaktergennemsnit i folkeskolens afgangsprøve er for drengene i det samme som kommunens gennemsnit. Forskellen på pigernes og drengenes karakterer er det seneste år på 0,5 karakterpoint. Vi har ambitioner og forventninger om både at hæve drengenes og pigernes samlede resultat. På den baggrund vil de nedenstående tiltag også fokusere på at forbedre pigernes karakterer. Iværksatte tiltag for at indfri resultatmålet Målet er, at alle elever skal blive så dygtige, som de kan. Der er gennem hele skoleforløbet fokus på elevens faglige progression. Der udarbejdes en oversigt over hvilke tests, der er obligatoriske på et givent klassetrin. I løbet af udskolingsårene kommer eleverne i kontakt med virksomheder og arbejdspladser for at få indblik i det omgivende samfund og blive i stand til at nuancere og variere deres tilgang til læring. Der er dialog med ekstern konsulent med kendskab til skolen omkring inspiration til kommunikation, information, sparring m.m. Dialogen er rettet mod et generelt højt informationsniveau om skolens Udviklingspotentialet i tiltagene Det ønskes, at der blandt lærere, pædagoger og forældre er en fælles forståelse af, at alle elever udfordres til at stå på tæer og blive så dygtige, de kan. Ved overgangskonferencer fra indskoling til mellemtrin og mellemtrin til udskoling ønskes der fokus på, at ingen viden om eleven fagligt og socialt går tabt. Der bør gøres en aktiv indsats for at vedligeholde elevernes læsekompetencer og bevare deres læselyst. Der ønskes en tættere kontakt med lokale virksomheder og arbejdspladser, således at der ikke blot er tale om besøg men også reelt samarbejde f.eks. i form af konkret opgaveløsning. Ledelsen ønsker ved dialog med konsulenten, der både har kendskab til skolen og stor erhvervs- og kommunikationserfaring, at bygge bro til elevernes engagement og interesse for at blive så dygtige, Evaluering af de iværksatte tiltag Datamateriale fra nationale og lokale tests gennemgås med henblik på at tilrettelægge fokuseret indsats på områder, der kræver særlig opmærksomhed. Der er fokus på både den enkelte elevs og klassens progression også ved brug af relevante evalueringsark. Der er dialog med eleven om tegn på læring. Målet er, at der har været gennemført minimum to forløb i løbet af et skoleår. Elever og lærere evaluerer forløbene med fokus på indhold og udbytte. Der er fokus på et højt kommunikationsniveau og medinddragelse af elever og forældre specielt i udskolingen, hvor eleverne traditionelt er mere selvhjulpne i hverdagen og ikke 23

24 virke men også med blik på et højt fagligt niveau og gode karakterer for både drenge og piger. Forældre med elever i udskolingen opfordres til at tilmelde sig udskolingens kompetencebank, hvor lærere og elever kan kontakte forældre, der tilbyder viden og erfaring inden for et givent område. Der er målstyret undervisning i alle fag. Der arbejdes med målstyret undervisning i samarbejde med eleverne. Der er udarbejdet en taksonomi for målstyret undervisning. Lærerne kan på 3F møder (fælles faglig forberedelse) samarbejde om at tilrettelægge differentierede undervisningstilbud i et fag på tværs af en årgang. Skolen har i samarbejde med professionshøjskolen Metropol haft et antal udenlandske studerende i praktik, hvor al kommunikation er foregået på et eller flere fremmedsprog. som de kan. Eleverne i udskolingen udfordres fagligt ved samarbejde med erhvervslivet og det omgivende samfund. Dette giver elever og lærere mulighed for et mere nuanceret og virkelighedsnært indhold i undervisningen. Ledelsen observerer undervisningen med fokus på klasseledelse, lærerens valg af metoder og arbejdsformer. Ledelsen observerer undervisningen med fokus på elevernes progression herunder motivation og læring generelt. Dette giver mulighed for at tilrettelægge undervisningen, så alle elever udfordres og lærer så meget, de kan. Muligheden øger elevens læring ved at skulle kommunikere på fremmedsprog, giver en større udfordring i hverdagen og samtidig indblik i andre kulturer. involverer forældrene i skolehverdagen i samme grad som tidligere. Der skal finde et til to konkrete samarbejder ud af huset sted, som efterfølgende evalueres med fokus på udbytte og elevernes engagement. Der følges op på, hvorvidt, kompetencebanken bliver anvendt, dels af om forældrene byder ind, og dels af om de tilbud, der er budt ind med, anvendes i undervisningen. Ledelsen giver feedback på observationen i et møde med læreren. Tilbagemelding er formativ med fokus på fremadrettet praksis. Gennemgang af relevante testresultater afspejler behovet for differentiering med fokus på den enkelte elevs progression. Inden praktikperiodens afslutning evalueres fagligt udbytte og oplevelse med elever og lærere ved hjælp af evalueringsskema. 24

25 Handleplan: De dygtigste elever Kommunalt resultatmål De dygtigste elever (10 %) karakterer skal hæves og der fastlægges en årlig resultatindikator på denne dal på basis af erfaringer fra skoleåret Overordnet vurdering af skolens resultat De 10 % dygtigste elever på Syvstjerneskolen fik i et karaktergennemsnit på 11,2. Det var en fremgang på 0,4 % i forhold til året før. De 20% dygtigste elever fil et karaktergennemsnit på 10,8. Det var en fremgang på 0,6 %. Det er en positiv og meget tilfredsstillende udvikling, som vi ser muligheder for at kunne fortsætte, om end niveauet allerede er højt. De seneste år er der iværksat en række tiltag for de dygtigste elever på Syvstjerneskolen. Iværksatte tiltag for at indfri resultatmålet Skolen opfordrer de dygtigste elever i udskolingen til at deltage i Talent Camps tilbud i dansk, engelsk og matematik. De dygtige elever underviser andre elever. Ledelsen har fokus på muligheden for at udvide tilbuddet om Master- Class dage på Marie Kruses Skole. Eleverne i udskolingen udarbejder ønsker til valgfag. På baggrund af indkomne ønsker udbydes valgfag, der skræddersys til elevernes ønsker f.eks. science, astronomi, engelsk på højt niveau. Udviklingspotentialet i tiltagene Der skal være blik for, at de elever, der har deltaget i Talent Camp, fortsat kan blive udfordret i den daglige undervisning, ved bl.a. at differentiere med henblik på at fastholde elevernes specielle faglige engagement. Særligt for drengenes vedkommende opleves konkurrenceelementet på Camp en og i hverdagen som en motiverende faktor. Der er fokus på at udnytte læringseffekten ved at skulle formilde sin viden til andre elever. Tilbuddet understøtter det at skulle stå på tæer og præstere i fremmede omgivelser og motiverer eleverne til at yde mere. Dygtige elever og elever med særlige interesser udfordres optimalt fagligt i et miljø med ligestillede. Evaluering af de iværksatte tiltag Eleverne videndeler deres oplevelser fra Camp en med kammeraterne i udskolingen f.eks. på et fællesmøde. Ledelsen følger med det enkelte team op på, hvorvidt muligheden anvendes samt på en eventuel effekt af denne. Ledelsen følger med det enkelte team op på anvendelsen af tilbuddet og en eventuel effekt af dette. Valgfagene evalueres med hensyn til indhold og struktur, og erfaringerne inddrages i den kommende planlægning. 25

26 I forbindelse med valgfaget science har eleverne deltaget i Science Camp på DTU. Skolen er blevet opfordret til at deltage igen og et samarbejde med Hareskov Skole omkring dette er i støbeskeen. Der er læringsmålsstyret undervisning i alle fag i samarbejde med eleverne. Der er udarbejdet en taksonomi for læringsmålsstyret undervisning. Et lokalt samarbejde med elever med samme interesse som én selv og et læringsmiljø, der opfordrer til at stå på tæer, er motiverende. Ledelsen observerer undervisningen med fokus på klasseledelse, lærerens valg af metoder og arbejdsformer. Ledelsen observerer undervisningen med fokus på elevernes progression, herunder betydningen af motivation og læring. De elever og lærere, der har deltaget, vurderer forløbets indhold og udbytte. Eleverne videndeler i deres klasser. Ledelsen giver feedback på observationen i et møde med læreren. Tilbagemelding er formativ med fokus på fremadrettet praksis. På skolen anvendes Meebook. I udskolingen har alle elever Ipad, og der arbejdes i Meebook og med Timeline. Der er fokus på at skabe motiverende, udfordrende og indbydende læringsmiljøer. Mulighed for differentierede tilbud i studietiden. F.eks. debatfora om aktuelle emner, eventuelt på fremmedsprog. Medlemskab af UNF (Ungdommens Naturvidenskabelige Forening), der giver lærere og elever adgang til foreningens foredrag og workshops. Alle års-, kvartals- og elevplaner oprettes i Meebook. I Meebook kan sættes individuelle mål og skabes gode muligheder for differentering af undervisningen, således at der er fokus på den enkelte elevs faglige progression. Meebook anvendes også i samarbejdet med forældrene, idet forældrene har mulighed for løbende at følge med i undervisningens indhold og elevens faglige progression. Gennem dialog med eleverne i diverse fora f.eks. fællessamlinger og møder med elevrepræsentanter får eleverne i udskolingen medindflydelse. Give elever, der ikke har brug for studietiden til lektier, mulighed for at deltage i andre relevante faglige udfordringer. Give interesserede elever og lærere mulighed for at mødes med ligesindede og blive inspireret. Ledelsen følger løbende op på, om arbejdet med Meebook har den ønskede effekt med hensyn til fokus på både klassens og den enkelte elevs faglige progression. Ledelsen følger løbende op på om Meebook som kommunikations platform i skole-hjemsamarbejdet, har den ønskede effekt. Der evalueres blandt lærere og elever på effekten af tiltagene med henblik på at ændre/justere disse. Der evalueres blandt lærere og elever på effekten af tiltagene med henblik på at ændre/justere disse. Der evalueres på, hvor meget medlemskortet har været anvendt, og hvad udbyttet har været. 26

27 Handleplan: Attraktive kommunale tilbud for alle børn og unge undervisningseffekten Kommunalt resultatmål Målet er, at alle skoler skal løfte eleverne mere end 1,0 % point, svarende til at undervisningseffekten er højere end i andre kommuner. Der vil blive udarbejdet en årlig resultatindikator på denne del baseret på erfaringer fra skoleåret Karaktergennemsnit og socioøkonomisk reference Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag og socioøkonomiske referencer, 9. klasse, Syvstjerneskolen, Furesø Fag Fagdiciplin Karaktergennemsnit Skoleår Skoleår Skoleår 2014/ / /2013 Socioøk. Forskel Karakter- Socioøk. reference gennem- snit reference Forskel Karaktergennemsnit Socioøk. Forskel reference Dansk Læsning 6,3 6,9-0,6 7,0 7,2-0,2 7,7 7,6 0,1 Mundtlig 8,4 8,5-0,1 8,2 8,3-0,1 7,5 8,1-0,6 Retskrivning 6,8 7,9-1,1* 6,2 7,0-0,8* 8,0 7,5 0,5 Skriftlig 7,8 7,3 0,5 6,3 7,0-0,7* 6,1 6,9-0,8* Engelsk Mundtlig 8,7 8,8-0,1 8,9 8,8 0,1 8,5 8,4 0,1 Fysik/kemi Praktisk/mundtlig 7,5 7,7-0,2 6,9 7,4-0,5 5,9 6,8-0,9* Matematik Matematisk problemløsning Matematiske færdigheder 8,1 8,2-0,1 6,8 7,6-0,8* 7,2 7,2 0,0 8,6 8,5 0,1 7,3 8,1-0,8* 7,0 7,7-0,7 Gennemsnit /////////////// 7,8 8,0-0,2 7,2 7,6-0,4 7,3 7,6-0,3 Afgrænsninger i tabellen Skoleår: 2014/2015, 2013/2014, 2012/2013 Kommune: Institutionstype: Klassetrin: Prøveform: Furesø Folkeskoler 9. klasse Bundne prøvefag Note 1: Gennemsnit af karaktererne i de bundne prøvefag er ekskl. dansk orden. En elev indgår kun i gennemsnittet, hvis han har mindst fire karakterer. Note 2: Socioøkonomisk reference er et modelberegnet tal, der viser, hvordan eleverne på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret testene. Socioøkonomisk refererer til elevernes sociale og økonomiske baggrund, mens reference fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opnåede karaktergennemsnit. Note 3: Forskellen mellem karakteren og den socioøkonomiske reference. Hvis skolens karakter er statistisk signifikant forskellig fra den socioøkonomiske reference, er forskellen markeret med en (*). Note 4: Hovedinstitution angiver hovedinstitutionen på beregningstidspunktet for den socioøkonomiske reference. Note 5: Af diskretionshensyn er celler med færre end 5 individer blændet. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på egne data og Danmarks Statistiks registre 27

28 Karaktergennemsnit og socioøkonomiske referencer, Syvstjerneskolen, 3-års periode Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag og socioøkonomiske referencer for periode på 3 skoleår, 9. klasse, Syvstjerneskolen, Furesø Fag Fagdiciplin Karaktergennemsnit Skoleår 2012/ /2015 Socioøk. Forskel reference Dansk Læsning 6,9 7,2-0,3 Mundtlig 8,1 8,4-0,3 Retskrivning 6,9 7,4-0,5* Skriftlig 6,8 7,1-0,3 Engelsk Mundtlig 8,7 8,7 0,0 Fysik/kemi Praktisk/mundtlig 6,8 7,4-0,6* Matematik Matematisk problemløsning Matematiske færdigheder 7,4 7,7-0,3 7,7 8,2-0,5* Gennemsnit /////////////// 7,4 7,8-0,4* Afgrænsninger i tabellen Skoleår: 2012/ /2015 Kommune: Institutionstype: Klassetrin: Prøveform: Furesø Folkeskoler 9. klasse Bundne prøvefag Note 1: Gennemsnit af karaktererne i de bundne prøvefag er ekskl. dansk orden. En elev indgår kun i gennemsnittet, hvis han har mindst fire karakterer. Note 2: Socioøkonomisk reference er et modelberegnet tal, der viser, hvordan eleverne på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret testene. Socioøkonomisk refererer til elevernes sociale og økonomiske baggrund, mens reference fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opnåede karaktergennemsnit. Note 3: Forskellen mellem karakteren og den socioøkonomiske reference. Hvis skolens karakter er statistisk signifikant forskellig fra den socioøkonomiske reference, er forskellen markeret med en (*). Note 4: Hovedinstitution angiver hovedinstitutionen på beregningstidspunktet for den socioøkonomiske reference. Note 5: Af diskretionshensyn er celler med færre end 5 individer blændet. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på egne data og Danmarks Statistiks registre 28